BØRNE/UNGE AFDELINGEN

05.2

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

På børne/ungeafdelingen indlægges børn og unge med medicinske sygdomme fra området

svarende til det meste af Vestsjælland - fra Korsør til Odden (gamle Vestsjællands Amt). Derudover

modtager børne/ungeafdelingen i Holbæk parenkymkirurgiske børn og unge fra hele Region

Sjælland. Pga. det frie sygehusvalg, og da vi er specialister på flere områder, modtager vi desuden

en del børn fra andre regioner.

Børneafdelingen har plads til 25 patienter i alderen fra 0 – 20 år, med enkelte undtagelser. Vi

modtager alle sygdomskategorier, men enkelte komplicerede og små operationsbørn overflyttes

til andre sygehuse.

Børnene har forældre med, og der er i afsnittet mulighed for, at en af forældrene kan overnatte

sammen med barnet.

Børne/ungeafdelingen er ny renoveret i 2007 og blev taget i brug i februar 2008. Renoveringen

havde til formål at samle de to tidligere afdelinger til en stor afdeling. Den ” samlede”

børne/ungeafdelingen er derfor spredt over et stort areal. Vi syntes selv, at vi har fået en hyggelig

og lækker afdeling. Lige udenfor afdelingen er der en fælles legeplads, der flittigt bliver besøgt.

Afdelingen er delt op i fire afsnit/grupper:

1. Børne/ungemodtagelsen: Har åbent hele døgnet. Her modtages alle de akutte pædiatriske børn, der ankommer fra egen læge, lægevagten, sundhedsplejerske eller 112 (dog kun dem der triagerer grøn og gul). Der er 6 pladser og patienten kan blive i afsnittet op til 8 timer. Herefter visiteres barnet enten til sengeafsnittet, til Intensiv, eller de udskrives igen efter endt behandling.

2. Gruppe 1: Har plads til 11 børn. Stue 1-5 er enestuer (2 af dem er indrettet som isolationsstuer) beregnet til indlagte børn. Stue 25-27 er tosengsstuer. Her modtages både ambulante, børn til indlæggelse, børn under sygdomsudredning, børn til div. undersøgelser og vore børn fra ”Enheden for overvægtige børn”.

3. Gruppe 2: Har plads til 10 børn. Her indlægges både akutte og indkaldte børn i alderen 0-20 år.

4. Gruppe 3: En ambulant funktion, men børn der fx kommer til ambulante kontrolbesøg eller planlagte indlæggelser.

Pædiatrisk område består, udover børne/ungeafsnittet og modtagelsen, desuden af et

neonatalafsnit og børne/unge ambulatoriet.

Patientkategorier

Da børne/ungeafsnittene modtager alle syge børn i alderen 0- 20 år, kan alle tænkelige diagnoser

forekomme. De mest almindelige er dog:

Medicinske: Astma, pneumoni, RS virus, pseudocroup, urinvejslidelser, Schønlein Hennoch,

gastroenterit, meningittis, diabetes, epilepsi, feberkramper, handicappede, otitis,

tonsillitis, thrombocytopeni samt almindelige børnesygdomme som fx børnesår,

variceller, eksanthema subitum, mononucleose

Ortopædkirurgiske: Knoglebrud, traumer, comotio, abcesser

Parenkymkirurgiske: Appendicit, phimosis, retensio testes, invagination, pyleostenose

Psyko/sociale: enuresis, encoprese, anorexia, mavesmerter, hovedpine, incest, vold,

causa sociales, spiseproblemer, koncentrationsbesvær, adfærdsproblemer,

ADHD

I afsnittet tager forældrene, oftest selv hånd om det praktiske omkring barnet. Derfor består

personalets arbejde i kontinuerligt at dække familiens behov for støtte, information, vejledning og

undervisning samt observation pleje og behandling af barnet, under hele indlæggelsesforløbet.

Børne/ungemodtagelsen

Børne/ungemodtagelsen er en lukket funktion. Der modtages børn fra 0-20år og kun børn med

medicinske sygdomme. Børn og unge modtages efter henvisning fra: egen læge, vagtlæge,

akutafdelingen, børneambulatoriet og sundhedsplejersken.

Børn/unge kan have en åben indlæggelse, som giver dem ret til at henvende sig direkte i

børnemodtagelsen uden om vagtlæge/egen læge. Denne gives af kontaktlæger til børn med

kronisk sygdom eller med sygdomme der er hyppigt tilbagevendende.

Følgende kategorier af børn/unge modtages ikke i børne/ungemodtagelsen:

- Alvorligt tilskadekomne børn/ unge

- Intensivt syge børn/unge, hvor det forventes, at anæstesiafdelingen skal involveres/indlægges på

Intensiv.

- Børn/unge, der henhører under organ-og ortopædkirurgi

- Børn med livstruende sygdom fx respirationsstop, hjertestop, vuggedød og børn indbragt med

112 (der triagerer rød eller orange)

Børne/ungemodtagelsen er åben for patienttilgang hele døgnet. I hverdagene fra kl. 07.00

modtages enkelte børn/unge til diverse undersøgelser og mindre operationer.

Normeringen af personalet er integreret i den samlede normering i afsnittet 05.2, men plejen i

børne/ungemodtagelsen varetages som udgangspunkt af en fast gruppe pædiatriske

sygeplejersker, der er tilknyttet børne/ungemodtagelsen. Sygeplejerskerne kan selvstændigt

vurdere og tolke komplekse plejesituationer og handle ud fra dette. Sygeplejersken skal kunne

bevare overblikket og være handlingsorienterede i pressede og akutte situationer. Sygeplejersken

skal medinddrage og vejlede forældrene, så de trygt kan overtage plejen af barnet, såvel under

evt. indlæggelse eller ved udskrivelse til hjemmet. Sygeplejersken modtager tlf. visitationen fra

praktiserende læge og vagtlægen.

Til børne/ungemodtagelsen er det primært den pædiatriske forvagt, der er tilknyttet, men med

supervision af bagvagten ved behov. Lægen har ansvar for de modtagne patienter med henblik på

undersøgelse og behandling samt at vurdere indløbne prøvesvar. Ved udskrivelse skrives epikrise

til egen læge. Daglig gennemgang af afsluttede journaler varetages af bagvagten.

Der er en sekretær tilknyttet BMT i dagtimerne. Hun sidder i børne/ungemodtagelsen.

Børne/unge ambulatoriet

Som sygeplejerske i børne/unge ambulatoriet arbejder man tæt sammen med lægen i et team,

hvis fornemste opgave er at skabe en tillidsfuld og tryg atmosfære, så man ud fra dette, kan få et

reelt billede af både barnets sygdom samt familierelationer.

En konsultation i børne/unge ambulatoriet har en varighed af ½-1 time, og ambulatoriet ser 15-25

patienter dagligt i tidsrummet kl. 9-15.

Børnene i børne/unge ambulatoriet er henvist fra egen læge, fra et af børneafsnittene her i huset

eller fra andre sygehuse.

Patienterne i børne/unge ambulatoriet har alle en medicinsk sygdom som fx astma, epilepsi,

vækstproblemer, diverse fysiske og psykiske handicap, urinvejssygdomme eller præmature.

Af specielle undersøgelser kan nævnes fx vækstundersøgelser og allergologisk udredning i form af

priktest, lungefunktionsundersøgelser, løbetest og blodprøvetagning.

Personalet i børne/unge ambulatoriet består af sygeplejersker, læger, sekretærer, socialrådgiver

samt diætist. Derudover samarbejdes der tæt med interne sengeafsnit samt eksterne

samarbejdspartnere som fx praktiserende læger og sundhedsplejersker.

Som sygeplejestuderende kan du komme på studiebesøg i børne/unge ambulatoriet. Her kan du få

et indblik i, hvordan et ambulatorium fungerer samt få kendskab til specielle undersøgelser i

relation til de patientkategorier, der allerede er kendt fra sengeafsnittet

Personalet på 05.2

På børne/ungeafdelingen er ansat: 1 afdelingssygeplejerske, 1 kvalitetsmedarbejder, 2

specialesygeplejersker med ledelse, sygeplejersker (heraf 1 klinisk ansvarlig, samt 6

praktikvejledere), SSA ´er, sygehjælpere, 1 pædagog, sekretærer, køkkenassistenter, og 1 lærer.

De fleste i plejegruppen har været ansat i mange år. Derfor vil man finde en personalegruppe med

stor erfaring, der arbejder godt og loyalt sammen. Næsten alle sygeplejersker, er

specialesygeplejersker på et eller flere områder. Sygehjælpergruppen / social og

sundhedsassistenter har ligeledes været i afsnittet i mange år, så de har også en stor erfaring, og

dermed større ansvar og kompetence, end man ser andre steder.

Tilknyttet børneområdet er der desuden en ledende overlæge og 1 oversygeplejerske, overlæger,

afdelingslæger (bagvagter), og reservelæger (forvagter) i turnusrul, ambulatoriesygeplejersker,

ambulatoriesekretærer, 2 psykologer, 1 socialrådgiver og 2 diætister.

Vi får klovnebesøg en gang ugentlig. De er med til blodprøvetagning og kan også være med til

undersøgelser.

Desuden er der i afsnittet et stort tværfagligt samarbejde med Klinisk biokemisk afd., Klinisk

nuklear afd., Radiologisk afd., EEG laboratoriet, køkken, vaskeri osv.

Tværsektorielt har vi ligeledes et bredt samarbejde med (sundhedsplejersker, psykologer,

socialforvaltninger, skoler, daginstitutioner osv.).

Plejeform

Vi arbejder ud fra princippet tildelt patientpleje og hvis muligt i plejeteams af to personaler. Vi har

en del længerevarende og komplicerede patientforløb. Her gør vi vores bedste for, at familien får

fast kontaktsygesygeplejepersonale ved hvert indlæggelsesforløb. Derfor har vi en del

patientforløb, hvor vi har etableret meget tætte patient -/sygeplejerelationer, som er præget af

tillid, ligeværdighed, åbenhed, humor og respekt.

Vi følger nu den nye procedure, så alle børn får en kontaktlæge/sygeplejerske.

Atmosfæren i afdelingen skabes af personalets holdning over for forældre og børn. Selvom

personalet har stor erfaring med børn, så er det helt klart, at forældrene kender børnene bedre

end os.

Det er væsentligt, at afdelingen er præget af en grundholdning, som formidles til alle de forskellige

personalekategorier, der kommer gennem en børneafdeling.

Der er forskellige forhold, der kan påvirke barnet under indlæggelsen. Symptomerne afhænger af

alder, liggetid og patientens modenhed. Barnets psykiske balance kan forstyrres under

indlæggelsen. Børn med astma og colitis ulcerosa kan specielt blive depressive. Børn i

trodsalderen, hvor aggressivitet, negativitet og selvhævdelse er meget fremherskende kan have

specielt vanskeligt ved at tilpasse sig. Andre børn kan opleve sygehusopholdet som en skøn flugt

fra et konfliktramt miljø. Ved stærke psykiske symptomer er det meget vigtigt at fastslå årsagen

hertil således, at der kan sættes ind med behandling. Her er sygeplejerskens observationer af stor

betydning. Det er tydeligt, at barnet har været disponeret, og sygehusindlæggelsen netop er det

psykiske traume, der får problemerne til at opstå. Bange og urolig forældre bliver nemt

mistænksomme, hvis personalet ikke formår at kanalisere, hvorledes angsten er opstået.

Husk: personlig imødekommenhed neutraliserer angst – rutinepræget imødekommenhed

fremmer angst.

Vi må som behandlerteam erkende de forsvarsmekanismer et menneske sætter i gang, når det

bliver uroligt og angst. Alle forældre foruroliges ved deres børns indlæggelse. Nogle formår at

kontrollere angsten bedre end andre.

Gensidige informationer (fx slutresultater af undersøgelser) er vigtige for at bibeholde/opbygge

fortroligheden til os. Dårlige resultater af undersøgelser skal altid gentages, da den slags

information slet ikke fattes af forældrene i første samtale.

Uniformsetikette

I pædiatrisk område har vi kulørte uniformer. Dette gælder også for de studerende, der får

udleveret farvede eller stribede blå/hvide uniformsæt. Dette aftaler den studerende med

vaskeriet, helst inden start i afsnittet. I øvrigt skal den almindelige uniformsetikette overholdes.

Arbejdstiden

Vagterne i afdelingen er fra kl. 7.00-15.15, kl. 15.00-23.15 og kl.23.00-7.15.

De studerende arbejder for det meste kl. 7.00-15.00 i dagvagten.

Værdigrundlag/målsætning

Afsnittets mål og funktioner er baseret på de overordnede mål for Sygehus Nord - Der fordrer:

- Tillid, åbenhed, respekt, ansvarlighed og helhedssyn.

- At barnets/ familiens fysiske, psykiske, sociale og kulturelle situation opfattes som en

helhed, hvor personalet med åben holdning i samarbejdet med familie planlægger,

udfører, evaluerer, reviderer og justerer plejen med udgangspunkt i barnets / familiens

ressourcer.

- At barn/ pårørende oplever en fælles holdning og kontinuitet i behandlings- og

plejeforløbet.

- At barnets egen døgnrytme bliver tilgodeset i tilrettelæggelsen af pleje og behandlings

forløbet.

- At barn / familie gennem samarbejde med plejegruppen opnår tillid og tryghed til

plejeforløbet, samt oplever plejepersonalet som en ligeværdig samarbejdspartner.

- At barn / familie informeres om årsagen til indlæggelsen og kontinuerlig orienteres om

undersøgelser, behandling og resultater.

- At det enkelte barn / forældre i samarbejde med personalet i tilslutning til indlæggelsen

foretager indlæggelsessamtale, hvor barnets / familiens behov for sygepleje synliggøres,

målrettes og tilrettelægges.

- At barn / forældre gennem vejledning og undervisning føler sig trygge ved

udskrivelsessituationen.

Vi tiltaler og kommunikerer med vore patienter under hensyntagen til alder, fysiske, psykiske,

sociale, kulturelle og religiøse hensyn. Vi har tavshedspligt og videregiver ikke oplysninger uden

forældrenes samtykke. Vi har dog samtidigt oplysnings-/indberetningspligt overfor de sociale

myndigheder, hvis vi finder behov for dette.

Som dokumentation skriver vi rapport i Opus/ESD, med dertil hørende observationsskemaer.

Forældrene kan dog, i de fleste tilfælde, få lov til at læse barnets journal.

Sygeplejefaglige udviklingsområder

Personalet på børne/ungeafdelingen har altid været engagerede, aktive og omstillingsvillige, men

vi arbejder jo også i et fagligt spændende afsnit, hvor der hele tiden er nye tiltag at forholde sig til.

Der har de sidste år specielt, været sat fokus på kommunikation. Dette har udmøntet sig i at

personalet har været på kommunikationskursus i BALA modellen, hvilket har højnet

kommunikationsniveauet en del.

Børneområdet har i 2004 ansat en kvalitetsmedarbejder, der er nøgleperson i forhold til

implementering af den danske kvalitetsmodel, samt øvrige udmeldte kvalitetsstandarder.

Desuden har vi 8 tværfaglige specialegrupper, der har fået afsat tid til at udarbejde materiale,

tilgængeligt for alle i afsnittet. Dette er blevet tilgængeligt på D4 under pædiatrisk område.

Vi er desuden 6 kliniske vejledere, der samarbejder om at gøre praktikstedet så attraktivt som

muligt.

Beskrivelse af undervisningsforløbet

Børne/ungeafsnittet modtager udelukkende sygeplejestuderende på modul 11, 12 og 13. I korte

perioder vil der også være enkelte falckredderelever.

Der er mange læringsmuligheder i børneafsnittet. Her kan nævnes en række af muligheder:

Kirurgi: Præ- og postoperativ sygepleje og behandling indenfor ortopæd- og parenkymkirurgi.

Medicin: Kendskab til sygepleje, teori og behandling hos patienter med mest almindeligt

forekommende sygdomme i afd. Bl.a. respirationssygdomme, urinvejslidelser, epilepsi.

Psykiatri: Den studerende er sjældent involveret i disse børn, men kan reflektere over de

observationer/ behandlinger, der udføres.

Pædiatri: Observation af børn i alle aldre (fysisk, psykisk, socialt, udviklingsmæssigt og se forskel på

syge/ raske).

Handicappede: Vi har en del handicappede børn indlagt. Her er der mulighed for deltagelse i

personlig pleje, give mad per os, sondemadning, indgift gennem mavesonde, osv. Enkelte forældre

har dog frabedt sig at studerende deltager i plejen omkring deres barn, når de selv er til stede.

Kommunikation: Her er der rigelig mulighed for udvikling, da der skal tages mange hensyn til børn

i forskellig alder, og de raske forældre kræver meget information og stiller mange spørgsmål.

Medicin/ i.v.med: Den studerende kan studere den medicin og udregne de doser der benyttes til

de patientgrupper de arbejder med. Desuden er der mulighed for at øve medicinadministration.

Droppleje: Da vi har mange børn der ligger med drop, vil der her være gode muligheder for at

opøve færdigheder i observation og pleje. Det er lægerne der lægger drop på børnene, så dette

kan ikke opøves i afdelingen.

Smertebehandling: Vi har fast smertebehandlingsprocedurer. Dette vil den studerende blive sat

ind i.

Samararbejde: Samarbejde i personalegruppen og eksternt/internt samarbejde, er der gode

muligheder for, da vi har mange samarbejdsrelationer.

Fordybelse: Vi giver den studerende god tid til fordybelse, og der er gode muligheder for, at sætte

sig ind i kaffestuen og læse når det passer ind i den studerendes arbejde.

Stuegang: Den studerende følger med, eller går selvstændig stuegang på egne patienter.

Børne/ungemodtagelsen: Den studerende har i praktikforløbet, en periode på en til to uger med

praktik i børnemodtagelsen. Her vil den studerende få et indblik i det akutte forløb, pleje og

behandling

Undersøgelser: Der bliver sendt børn til mange forskellige undersøgelser, så den studerende har

mulighed for, at få set hvordan disse udføres. Det kræver dog, at den studerende også selv er

opmærksom på at komme med til disse undersøgelser.

Lean: Der er et 10 minutters LEAN møde i afdelingen x 1 ugentlig. Her mødes personalet drøftes

udvikling, der ses på statistikker, snakkes problematikker og der ses på nye tiltag i afdelingen.

Pga. den korte indlæggelsestid har den studerende mulighed for at følge en del patienter i hele

indlæggelsesforløbet og således være med i den totale sygepleje.

1. Modtage kirurgiske patienter, gøre patienten klar til operation, observere/informere/vejlede præoperativt. Postoperativt; observere, smertebehandle, informere, undervise, pleje, og undersøge. Under forløbet rapportere og dokumentere sygeplejen.

2. Modtage fx astmabarn, hvor man skal observere, opstarte beh., bestille

undersøgelser, undervise, rapportere, dokumentere, kommunikere, medicin-

regning/virkning/bivirkning/indgift, stuegang osv.

De største ”opgaver” vi har i et børneafsnit er dog kommunikation og observation. Når vi

modtager et barn, observeres barnets udvikling, sprogudvikling, symptomer på sygdom,

forældresamspil, tegn på overgreb, den psykiske tilstand (angst, gråd osv.)

Derudover observerer vi forældrene: hvordan reagerer de på indlæggelsen, hvordan behandler de

deres barn, hvordan kommunikerer de med deres barn, er der en god/ dårlig forældrekontakt,

hvordan har forældrene det med hinanden osv.

Desuden er det vigtigt af finde ud af, hvem der tager sig af familiens andre børn, hvem afleverer i

institution, kan økonomien holde til dagligt besøg af en forælder fra fx Korsør osv.

De fleste børn har en forælder “medindlagt”. Forældrene ønsker ofte selv, at stå for den

personlige hygiejne, omkring deres barn. .

Den studerende kan have mulighed for, at deltage i plejen, fra patienten modtages i

børnemodtagelsen/skadestuen, følge patienten til afsnittet og følge plejen til barnet udskrives.

3. Forskningsmæssigt, kan den studerende evt. starte projekter i samarbejde med

vores udviklingssygeplejerske.

Tilrettelæggelsen af det kliniske uddannelsesforløb

Der er 4-5 kliniske vejleder ansat i afdelingen. Ca. 4 uger før praktikstart, udsendes

velkomstmateriale til den studerende. Den studerende får tildelt en klinisk vejleder. Introduktions-

/forventningssamtale, midtvejs- og slutevaluering afholdes af den kliniske vejleder.

Læring vil foregå gennem handling/refleksion og evaluering med udgangspunkt i de læringsmål

den studerende ønsker at nå.

Den studerende er selv ansvarlig for at få skrevet/evalueret i sin portefolie-mappe. Problematikker

kan evt. drøftes ud fra portefolie-mappen.

Evalueringer, af daglige observationer, handlinger og overvejelser foretages af den kliniske

vejleder, eller den sygeplejerske, der har det daglige arbejde med den studerende.

Det forventes at den studerende henvender sig til den ansvarlige kliniske vejleder/kliniske vejleder

ved problemer vedrørende praktikken.

Vi arbejder sammen med den studerende på udfylde KOMPETECEKORT.

De studerende i afsnittet afholder samlet klinikker, hvor de studerende får lejlighed til at

reflektere over den patientsituation/ diagnose vi arbejder ud fra.

Klinikkerne er et godt redskab, til udvikling af faglige kompetencer og til styrkelse af identiteten,

som kommende sygeplejerske. De studerende står selv for at udarbejde oplægget til klinikken og

skal være aktive i planlæggelsen.

Vi forventer, at den studerende ud fra sine læringsmål er aktiv i planlægningen af egen

uddannelse. Arbejdstiden kan planlægges herefter. Den studerende er selv ansvarlig for at tage

initiativ til uddannelsesrelevante studiebesøg.

Mulighederne vil være: neonatalafsnittet, ambulatoriet, og fødeafsnit (dette kan dog ikke altid

lade sig gøre). Desuden kan du følge børn til div. undersøgelser (rtg., fys., klin fys., ØNH. Øjenlæge

osv.).

Tanker om studiemiljøet i afsnittet

De fleste studerende, der kommer til børne/ungeafdelingen føler, at sygeplejeopgaverne på et

børneafsnit er meget forskellige fra andre afsnit, men der bliver her givet den nødvendige tid til, at

de studerende kan fordybe sig i studiet.

Vi er et imødekommende og engageret personale, der godt kan lide at arbejde med studerende og

alle ønsker, at de studerende føler sig velkomne.

De studie- og uddannelsesmæssige forhold prioriteres højt. Det forventes, at den studerende er

engageret og yder et opsøgende arbejde. Desuden har vi en forventning om en vis socialisering i

afsnittet.

Forventninger til den studerende i det kliniske forløb på børneafsnittet Vi forventer, at den studerende:

a. Har sat sig ind i barnets normale udvikling. b. Har kendskab til respirationssygdomme, da det er den hyppigst forekomne

diagnose i afsnittet. Forslag til litteratur:

- Pædiatrisk sygepleje. Af: Birthe Lind-Helle Rasmussen

- Pædiatri. Af: Henrik Hertz og Minna Yssing

- Praktisk pædiatri. Af: Peter Oluf Chiøtz og Flemming Skovby

- Børn og unge/sundheds og sygepleje. Af: Anne Bondesen og Gitte

Jørgensen

c. Bliver en del af personalet for perioden i afsnittet. d. Er ansvarlig for egen læring / siger til/fra e. Udviser initiativ. f. Er åben for vejledning og refleksion. g. Overholder kompetencer og kan sige fra. h. Er teoretisk velforberedt. i. Overholder uniformsetikette. j. Er åben og ærlig i det gensidige samarbejde med vejlederen. k. Udarbejder studieplaner og arbejder målrettet hermed. l. Bruger Portefolie som redskab ved refleksion.

m. Overholder de hygiejniske principper.

n. Overholder tavshedspligten.

o. Er medansvarlig for, at vi sammen får udfyldt KOMPETENCEKORTENE.

Kontinuerlig kvalitetsudvikling De studerende på vores afsnit vælger ofte at lave brede/”over længere tid-varende” lærings mål. Årsagen til dette er, at mange studerende vælger at fordybe sig i sygdomsrelaterede lærings mål. Derfor kan den studerende kun arbejde med de lærings mål, der er knyttet til disse børn, når de er indlagt. Eksempelvis et barn indlagt med appendicittis. Løbende holder vi status over, hvor langt den studerende er nået med sine læringsmål. Den studerende er selv ansvarlig for at gribe chancen og under vejledning at passe de børn, der er relevante for hende for at nå sine lærings mål. Den studerende bliver løbende evalueret og vejledt. Ser vi problemer hos den studerende, vil vi straks gøre opmærksom på dette og forventer også, at den studerende siger til, hvis hun har problemer.

Forslag til, hvad der er relevant at læse om inden start/i løbet af praktikken Du kan sætte dig ind i patologi, årsag, symptomer og observationer vedrørende følgende sygdomme:

- Respiratoriske sygdomme: pneumoni, astma, RS-virus, pseudocroup, TB

Undersøgelser: rgt. af thorax, blodprøver (og rast-test), priktest, lungefunktionsundersøgelse, lungefysioterapi

Behandling: Astma medicin (fx hvordan medicinen gives) Læs evt. på asma-allergiforeningens hjemmeside

- Urinvejssygdomme: UVI, pyelonefrit, glomerulonefrit, hydronefrose

Undersøgelser: Urinprøver, døgnurinopsamling, BT, blodprøver,

ultralydscanning, rgt. undersøgelser, isotopundersøgelser Behandling: Den medicinske behandling, dipelvoiding og vejledning

- Diabetes: Type 1 og type 2, ketoacidose

Undersøgelser: Blodsukkerværdier, HgA1c, blodketon Observationer: hypo-/hyperglykæmi, ketoacidose, insulintyper,

injektionssteder

- Kramper: Feberkramper, epilepsi

Undersøgelser: MR/CT-scanning, EEG Observationer: krampetyper, krampemedicin, anfaldsmedicin

- Kirurgiske sygdomme: Appendicit, hernie, pyleostenose abces, fraktur,

commotio, invagination

Observation: præ- og postoperativ sygepleje, forbindingsskift, smertestillende medicin

- Gastroenterit:

Observationer: Afføringsprøver, isolationsteknik, dehydrering

Desuden kan du læse om: modermælkserstatning, kost til børn, om børns udvikling – både fysisk

og færdighedsmæssigt, dehydrering, væsketerapi og smerteterapi. Derudover kan du læse om kommunikation og pædagogik. Afdelingen har et lille udvalg at litteratur, som den studerende er velkommen til at låne og læse i dagligdagen.

Revideret Juni 2017, Klinisk ansvarlig vejleder Louise Nielsen