Upload
others
View
9
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Borum Højgård på Borum Byvej 18, 8471 Sabro sælges
Charmerende lystejendom på ca. 2.400 m2 grund med velholdt vinkelbygget
stuehus på 218 m2 i grundplan og stor lukket gårdsplads med indgang til tidligere
stald på 250 m2 samt lade / garage på 125m2.
Kontakt pris kr. 2.500.000
Ejendommen er beliggende i Borum By, som er en aktiv og levende landsby. Borum
er karakteriseret ved engagerede beboere og der er mange forskellige
arrangementer f. eks. fællesspisning, nytårskoncert, fastelavnsdrenge, forårsfest,
sommerfest, Sankt Hans, moste dag, juletræsfest, børnegymnastik, kor m.v. Se
byens hjemmeside www.borum-by.dk
Borum er beliggende i Aarhus Kommune ca. 14 km fra Aarhus centrum og med let
adgang til E45 samt Silkeborg motorvejen. Borum hører til Sabro skole, hvortil der
går skolebus. Sabro har gode institutioner, idrætsklub og indkøbsmuligheder.
Ejendommen har et ældre men solidt og velholdt vinkelbygget stuehus med tegltag,
nyere mahognivinduer og –døre. Bolig arealet er på 218 m2 i grundplan med
mulighed for at udnytte 1. sal. Sælger har installeret fjernvarme og nye radiatorer i
efteråret 2013. Stuehuset er opført i henholdsvis 1850 og 1954.
Huset består af stort køkken med spiseplads, 4 hyggelige stuer, soveværelse samt 4
værelser i forskellige størrelser, badeværelse med kar og lyse klinker. Dertil
bryggers, viktualierum og en udhusdel med adgang til det uudnyttede loft. Et
rummeligt stuehus med gode muligheder for spændende indretning.
En bolig med mange muligheder for en eller flere familier.
Bag ejendommen mod nord er en skøn gammel have med læ, stauder og frugttræer
samt et godt drivhus. En hyggelig gårdsplads med ral og brosten og gode muligheder
for hyggekroge med sol og læ.
Fra gårdspladsen er der adgang til tidligere staldlænge i god stand, som er ryddet for
inventar og som er opdelt i to store regulære rum. Rummene er aflåste og kan
anvendes til mange formål, f. eks. lager, erhverv, kreativ virksomhed eller eventuelt
ombygges til bolig jf. lokalplan 335 for Borum punkt 1. 5. Den anden længe er med
flot bindingsværk, nyere tag og åben vognport til Bysvinget og indeholder lade og
garage.
Sælger købte i foråret 2013 Borum Højgård og sælger nu bygningsdelen fra.
Stuehuset er udlejet frem til 31/3 2015. Laden er udlejet til en lokal tømmermester.
Den årlige lejeindtægt udgør kr. 84.600.
Grunden er endnu ikke frastykket, hvorfor størrelsen på 2.400 m2 er foreløbig
beregnet.
Der er endnu ikke udarbejdet tilstands rapport m.v., disse vil blive udarbejdet i
forbindelse med seriøse henvendelser.
Kontakt ejer Peter Ekman, Bysvinget 1a på tlf. 20650012 eller e-mail
Besigtigelse kun efter aftale.
Plantegning stuehus (ikke målfast)
Køkken Badeværelse
Spisestue Folkestue
Stald 1 Stald 2
Ladelænge fra Bysvinget Staldlænge fra Borum Byvej
Stuehus set fra haveside Drivhus
Ladelænge fra gårdsplads Bed foran stuehus på gårdsplads