Brug skrifttype ”Arial” og skriftstørrelse...systemets anatomi og normale funktion inklusiv sanseapparatet gennemgås i detaljer. Bevægeapparatet gen-nemgås på et mere generelt

Marts 2017

Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser – for uddannelser under SMH I samarbejde mellem skole og studienævn på SMH er udarbejdet denne vejledning til udfyldelse af semester-beskrivelser. Semesterbeskrivelserne udarbejdes i den for AAU gældende skabelon til semesterbeskrivelser. Vi har nedenfor angivet, som en hjælp til udfyldelse og sikring af at de nødvendige informationer indgår i seme-sterbeskrivelsen, en præcisering af indhold, niveau, henvisninger m.m. i de enkelte skabelonfelter. Præciserin-gerne er skrevet med rødt.

Brug skrifttype ”Arial” og skriftstørrelse ”10”.

Returnér i word-format.

SLET IKKE forklarende kursiv tekst under feltoverskrifter.

Modulbeskrivelserne skal følge samme rækkefølge, som er i studieordningen.

Generelt gælder, at semesterbeskrivelser udarbejdes på dansk. Engelsk kan anvendes, hvis kurser foregår på engelsk/hvis fagindhold, målsætninger m.v. allerede foreligger på engelsk. For uddannelser, hvor studieordningen er på engelsk, udarbejdes semesterbeskrivelsen på engelsk. Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor Medicin og MedIS – efterår 2017

Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning pr. 3 december 2014

Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den ”temaramme”, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bi-drag til den faglige progression. Den studerende lærer på dette semester om struktur og funktion i nervesystemet og bevægeapparatet. Nerve-systemets anatomi og normale funktion inklusiv sanseapparatet gennemgås i detaljer. Bevægeapparatet gen-nemgås på et mere generelt niveau med fokus på den principielle opbygning og funktion af knogle- og ledty-per, sener og skeletmuskulatur, og udviklingen af bevægeapparatet. Undtaget herfra er dog kraniet og rygsøj-lens anatomi, der gennemgås i detaljer. Videre gennemgås hudens struktur og funktion med fokus på sanse-funktionen, og der undervises i udvalgte patologiske tilstande i bevægeapparatet. Nervesystemets emner: Den perifere nerve, rygmarven, hjernestammen, lillehjernen, storhjernen, det somatiske og det autonome nervesy-stem, nervesystemets blodforsyning og cerebrospinalvæsken, og nervesystemets udvikling. I beskrivelsen af sanseapparatet gennemgås struktur og funktion af øjet, øret, ligevægts- lugte- og smagssanserne. Der under-vises også i den neurologiske undersøgelse, inkl. hjernenerverne. Lidelser i bevægeapparatet, nervesystemets somatiske og psykiske lidelser og deres farmakologiske behandling berøres kun let på 3. semester, og i højere grad på 5 semester. Sideløbende med modul 3.1 får de studerende mulighed for at arbejde med forskningsetik og den videnskabsteoretiske baggrund for lægevidenskabelig forskning i modul 3.3. Herefter introduceres de studerende til klinisk psykologi og aspekter af psykiatrien på modul 3.2 ved gennemgang af stress, angstlidel-ser, funktionelle lidelser, skizofreni, depression og bi-polære affektive sindslidelser. Modul 3.4 er et projektmo-dul, hvor temaet er muskel- og nerve fysiologi, hvorunder de studerende introduceres til et eksperimentelt pro-jektforløb og formulering af hypoteser.

Semesterets organisering og forløb

Side 2 af 26

Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmo-duler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. De studerende danner ved studiestart selv studiegrupper af ca. 6 studerende til brug ved dannelse af case grupper (2 studiegrupper = 1 case gruppe) og til holddannelse ved kursus aktiviteter. Semestret består af 2 case-moduler: 3.1 Nervesystemet og bevægeapparatet I (5-6 uger) og 3.2 Klinisk psyko-logi (3 uger). Desuden består det af kursus modulet 3.3 Videnskabsteori og etik og projekt modulet 3.4. Modul 3.1, 3.2 og 3.4 afholdes i rækkefølge, således at et modul afsluttes før det næste begynder. Modul 3.3 afholdes fra semestrets start og forløber sideløbende med modul 3.1 og 3.2. Projekt modulet 3.4 starter efter afslutning af modul 3.2, dog forløber klinisk ophold i psykiatri på modul 3.2 sideløbende med projektmodulet 3.4. Modul 3.1 er et case modul med tilhørende forelæsninger, studiesalsøvelser inkl. knoglesession og billeddan-nelse, en hjernedissektion øvelse, kliniske øvelser, en introduktion til klinik ophold i ortopædi, klinisk ophold i ortopædi, et EEG/EMG kursus og korte integrerede temaorienterede kursusgange med en blanding af dissek-tion af friske præparater og mikroskopi af histologiske præparater. Modul 3.2 er et case modul med tilhørende forelæsninger, studiesalsøvelser, kliniske øvelser, en introduktion til klinik ophold i psykiatri og et klinisk ophold i psykiatri. Modul 3.3 er et kursus modul, der består af 6x3 timers sessioner, hvor der forelæses og arbejdes praktisk på en opgave indenfor emnet. Modul 3.4 er et projekt modul på 6-7 uger, der indeholder 2 forelæsninger vedr. publicering og referering af biomedicinske forskningsresultater. De studerende danner selv projektgrupper og vælger projekt ud fra et pro-jektkatalog før projektets start. På 3. semester afholdes to semestergruppemøder, hvor alle aktiviteter på semestret evalueres.

Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Annette Burkhart Larsen, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Charlotte Hansen [email protected], School of Medicine and Health. Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side.

Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)

mailto:[email protected]


Side 3 af 26

Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.1 - Nervesystemet og bevægeapparatet I / The Nervous System I 12 ECTS (inkl. 2 ECTS øvelser) case modul

Placering Bachelor, MedIS / Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin

Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modulansvarlig: Annette Burkhart Larsen, [email protected] Eksamensansvarlig: Torben Moos, [email protected] og Annette Burkhart Larsen, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, case modul eller lign. Angivelse af sprog. Undervisningen foregår hovedsageligt på dansk, men enkelte forelæsninger kan være på engelsk. De stude-rende kan dog tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk.

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Makroskopisk anatomi

Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur

Redegøre for rygsøjlen anatomi og identificere knogledele på røntgenbilleder

Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet

Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning

Beskrive dannelsen af cerebrospinalvæsken

Beskrive hjernens ventrikelsystem, hjernens hinder og de mellemliggende hulrum

Beskrive det perifere nervesystems principielle opbygning

Beskrive det autonome nervesystems makroskopiske erkendelige strukturer Mikroskopisk anatomi

Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur

Redegøre for nervesystemets histologi

Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk

Kunne beskrive de forskelle gliaceller og angive deres funktion Embryologi

Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur

Beskrive udviklingsmæssige defekter i bevægeapparatet og deres betydning for funktionsnedsættelse hos det fuldt udviklede menneske

Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse




Side 4 af 26

Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida Fysiologi

Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led

Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon

Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning

Redegøre for hvor hjernebarkens forskellige vigtige funktioner er lokaliseret

Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer

Beskrive fænomenet bevidsthed

Kende til fænomenet epilepsi og beskrive mulige årsagsforhold

Kunne beskrive ”det normale” EEG

Kunne anvende apparatur til måling af elekrofysiologiske parametre

Kende til neurodegenerative tilstandes påvirkning af neurotransmissionen

Kunne beskrive neurotransmissionen ved almindeligt kendte senereflekser

Beskrive det autonome nervesystems væsentligste funktioner Biokemi

Redegøre for basale principper i centralnervesystemets biokemi

Kende til syntesen af myelin af betydning for axon-potentialets udbredning

Kunne identificere væsentlige neurotransmittere og kende deres syntese og virkning på en receptor Farmakologi og patofysiologi

Gøre rede for typer og virkning af farmaka på det autonome nervesystem

Redegøre for farmaka til behandling af smertetilstande

Redegøre for farmaka til behandling af epilepsi og neurodegenerative sygdomme

Redegøre for mulighederne for regeneration af nervevæv i det perifere nervesystem og centralnervesyste-met

Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv

Kende til fænomenet arthrose og dets patofysiologiske betydning for kronisk behov for smertestillende me-dicin

Have viden om de mest almindelige hudproblemer Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi

Analysere betydningen af bevægelseshandicap i samfundsmæssig sammenhæng Færdigheder Kunne vurdere bevægeapparatet og nervesystemets funktionelle forhold ved kliniske undersøgelser Kliniske færdigheder

Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskel-funktion og undersøgelse af væsentlige reflekser

Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos pati-enter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet

Fysiologi-øvelser

De studerende udfører øvelser af nervesystemets funktion ved at undersøge hinanden i simple apparater. Der undervises i neurotransmission i motoriske og sensoriske, smerteførende ledningsbaner. Undervisnin-gen understøtter den teoretiske undervisning i samme emner

Kompetencer

Efter dette modul kan man anvende sin viden om bevægeapparatet og nervesystemets struktur og funktion i fysiologisk sammenhæng. Man har endvidere en let forståelse for de sygdomsprocesser, der kan ramme bevægeapparatet og nervesystemet, og man kan formulere overordnede behandlingsforslag baseret på vi-den om symptomer ved nedsat funktion i bevægeapparatet og neurologiske udfald.

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet

Side 5 af 26

i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Læren om det autonome nervesystems farmakologi fra 1. semesters kursus i Almen Farmakologi videre ud-bygges på 3. semester. På 3. semester lærer den studerende om nervesystemets og bevægeapparaters gene-relle struktur og funktion, hvor der indenfor nervesystemet på 5. semester udbygges med følgende overordne-de emner: Den detaljerede opbygning af det perifere nervesystem; almindelig sygdomme i centralnervesyste-met og det perifere nervesystem: deres sygdomspatogenese, almindeligste kliniske fremtoning baseret på tab af neurologisk funktion, eksisterende behandling og kortlægning af nye behandlingsmuligheder.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Case modulet er på 12 ECTS og inkluderer en praktisk øvelse i nerve og muskelfunktion på 2 ECTS (bio-practicals). Der er skemalagt 28 forelæsninger, 4 studiesalsøvelser, 5 cases, 1 modulopgave, 3 kliniske øvelser, 1 klinik introduktion, 1 klinikophold og 5 praktiske øvelser (Hjernedissektion, samt 4 histologi øvelser). Herudover må der påregnes en del selvstudie for at opnå det ønskede niveau af viden, færdigheder og kompe-tencer. Det forventes at den studerende bruger i gennemsnit 40 timer på studiet ugentligt. Hver case uge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamensperioden. Hver case uge består af 6x45 min forelæsninger, sidste uge dog kun 4x45 min. Derudover er der 4 studiesale fordelt på de 5 uger. To af studiesalene laves som selvstudie i løbet af case ugen og afsluttes af en spørgetime (1,5-2 timer) sidst på case ugen. De to resterende studiesale er skemalagte øvelser af 2,5-3 timer, hvor der vil være undervisere til stede. Herudover gives 1x 45 min forelæsnings vdr. de histologiske præparater der anvendes i de 4 histologiske øvel-ser i løbet af modulet, hvor det forventes den studerende selv løser opgaverne i løbet af case ugen, men der er skemalagt spørgetimer til hver øvelse. Herudover er der skemalagt 2 praktiske øvelser i løbet af modulet; en hjernedissektionsøvelse på 2,5 time, en biopractical øvelse i elektrophysiologi på 4,5 time. Hver uge åbnes med en case som afsluttes inden en ny case påbegyndes. Til dette er der afsat 1,5 time til case start og 1,5 time til case slut hver uge.

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studerende på semesteret

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forudsættes af have gennemført og bestået modul 1.1 og 1.3. ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aalborg

Modulaktiviteter For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Obligatoriske modulaktiviteter

Modulopgave. Denne opgave stilles af modulkoordinatoren i starten af modulet. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne og afleveres og bedømmes af case vejlederen sidst i modulet. Bedømmelsen foregår på baggrund af en af-leveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i case gruppen

Introduktion til klinikophold i ortopædi. Obligatorisk forelæsning, som giver forudsætning for at kunne deltage i klinik ophold

Kliniske øvelser

Klinisk ophold

Side 6 af 26

Biopracticals

Aktivitet - type og titel

Planlagt un-derviser*

Læringsmål fra studieordning Tidsforbrug

Uge 1 – Bevægeapparatet

Case uge 1: Led, knog-

ler og muskulatur

J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F. Dardmeh

Ikke tilgængeligt (det er en del af

casestartens didaktik at afklare

emne og læringsmål)

4x 45 min case start og

case slut

Forelæsning: Skelettets opbygning og knoglernes metabolisme (dobbeltforelæsning)

Peter Vestergaard

Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur

Redegøre for den histologi-ske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmusku-latur

Forklare sammenhæng mel-lem struktur og funktion af muskler, knogler og led

Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skelet-muskulatur

Beskrive overordnede ophe-lingsmekanismer efter skade på knoglevæv

90 min

Forelæsning: Huden

Torben Moos Beskrive overordnede ophe-lingsmekanismer efter skade på knoglevæv

Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knog-ler og skeletmuskulatur



Have viden om de mest al-mindelige hudproblemer

45 min

Forelæsning: Muskelfysiologi

Natalie Mra-chacz-Kersting





45 min

Side 7 af 26

Forelæsning: Undersøgelse af mu-skelfunktionen

Natalie Mra-chacz-Kersting

Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersø-gelse af nervesystemet, stør-re led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentli-ge reflekser

Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesind-skrænkninger og neurologi-ske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet el-ler nervesystemet

45 min

Bevægelseslære og muskelpatologi

Uwe Kersting Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelses-indskrænkninger og neurolo-giske udfald hos patienter med lidelse i bevægeappara-tet eller nervesystemet

45 min

Forelæsning: Billeddannelse af hjer-nen

Special læge /Torben Moos

Redegøre for rygsøjlen ana-tomi og identificere knoglede-le på røntgenbilleder

90 min

Studiesalsøvelse 3.1.1 Bevægeapparatet inkl. Knoglesession + histo-logi øvelse Histologiske præparater: Muskeltyper, Knoglefor-bening, Færdig knogle, muskelten, perifer nerve, myelinfarvning, Tyk og tynd hud, led og brusk. Hands-on opgaver: Knoglesession

Nanna Humle Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knog-ler og skeletmuskulatur

Redegøre for den histologi-ske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmusku-latur


Have viden om de mest al-mindelige hudproblemer


Beskrive overordnede ophe-lingsmekanismer efter skade på knoglevæv


Redegøre for rygsøjlen ana-tomi og identificere knoglede-le på røntgenbilleder

En 3 timers workshop for de studerende. I de tre timer vil der i 1,5 time pr. hold (3 hold i alt) være en underviser i studiesalen til hands on opgaveløsning, som er skemalagt. Work-shoppen afsluttes med ca. 1 times tavlegennemgang i auditorium. Herudover vil der være opsat plancher til de øvrige læringsmål som den studerende forventes at lave som selvstudie de resterende 1,5 time som ikke er skemalagt

Uge 2 – Rygsøjlen, motoriske- og sensoriske ledningsbaner

Case uge 2: Rygmarv, sensoriske og motoriske ledningsbaner

J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F.

Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål)

4x 45 min case start og case slut

Side 8 af 26

Dardmeh

Forelæsning: Sensoriske ledningsba-ner

Michael Sloth Trabjerg


45 min

Forelæsning: Motoriske ledningsbaner



45 min

Forelæsning: Afferente og efferente ledningsbaners funktion



45 min

Forelæsning: Aktions potentialet

Pirathiv Kuga-thasan

Kunne beskrive den synapti-ske transmission og axon-potentialets udbredning


45 min

Forelæsning: Nervesystemets Histo-logi

Nanna Humle Redegøre for nervesystemets histologi


Kunne beskrive de forskelle gliaceller og angive deres funktion

45 min

Forelæsning: Columna og kraniet

Fabia Febbra-ro

Forklare sammenhæng mel-lem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, ce-rebellum, diencephalon og te-lencephalon

45 min

Studiesalsøvelse 3.1.2 Rygsøjlen og sensoriske ledningsbaner + histo-logi øvelse Histologiske præparater

Medulla spinalis grå substans, Rexeds laginddeling, spinal-gangliet, sympatiske ganglier.

Hands-on opgaver: Hjernestammens hi-stologi på tværsnit. Neuralrørets opbyg-ning på længde og tværsnit. Sensoriske og moto-riske nervebaners forløb.

Nanna Humle og Torben Moos


Redegøre for den histologi-ske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmusku-latur Kunne identificere ner-veceller lysmikroskopisk

Beskrive udviklingsmæssige defekter i bevægeapparatet og deres betydning for funkti-onsnedsættelse hos det fuldt udviklede menneske

Materialet til studiesalene gøres tilgængeligt først på ugen. Det forventes den studerende løser opgaver-ne som selvstudie i løbet af ugen. Studiesalen afsluttes med en spørgetime på 1,5 time skemalagt sidst på caseugen

Uge 3 – Hjernestammen, Hjernes blodforsyning og beklædning

Side 9 af 26

Case uge 3: Hjerne-stammen, hjernenerver




Forelæsning: Medulla spinalis og hjer-nestammen

Torben Moos


45 min

Forelæsning: Hjernens hinder, ventri-kelsystemet, cereb-rospinalvæske

Lisa Juhl Rou-the

Beskrive dannelsen af cereb-rospinalvæsken

Beskrive hjernens ventrikel-system, hjernens hinder og de mellemliggende hulrum

45 min

Forelæsning: Hjernens Blodforsyning


Redegøre for centralnervesy-stemets blodforsyning

45 min

Forelæsning: Hjernenerverne


Redegøre for den makrosko-piske opbygning af central-nervesystemet

45 min

Forelæsning: Undersøgelse af hjerne-nervernes funktion



45 min

Uge 4 – Diencephalon og sanseapparatet

Case uge 4: Øjet og øret J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F. Dardmeh



Forelæsning: Diencephalon: Tha-lamus og hypothalamus

Torben Moos Redegøre for den makrosko-piske opbygning af central-nervesystemet



45 min

Side 10 af 26

Forelæsning Bevægeapparatets og nervesystemets embryo-logi

Torben Moos Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse

Beskrive de embryonale for-hold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida

45 min

Forelæsning: Sanserne: Øjet og syns-sansen

Carl Uggerhøj Andersen


Redegøre for centralnervesy-stemets blodforsyning


45 min

Forelæsning: Sanserne: Øret, smag, lugt, ligevægt

Torben Moos Redegøre for den makrosko-piske opbygning af central-nervesystemet

Redegøre for central-nervesystemets blodforsyn-ing


45 min

Studiesalsøvelse 3.1.3 (dækker over uge 3+4) Storhjernen, blodforsy-ning, sanseapparatet og neuroembryologi + hi-stologi øvelse Histologiske præparater:

Cortex cerebri, Øje, øjenlåg, indre øre, buegangene

Praktiske øvelser: Ophthalmoskopi og Otoskopi Rinnes/Webers prø-ve

Nanna Humle og Torben Moos



Redegøre for central-nervesystemets blodforsyn-ing

Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse

Beskrive de embryonale for-hold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida

Materialet til studiesalene gøres tilgængeligt først på ugen. Det forventes den studerende løser opgaver-ne som selvstudie i løbet af ugen. Studiesalen afsluttes med en spørgetime på 1,5 time skemalagt sidst på caseugen

Case uge 5 - Autonome nervesystem (ANS), Di- og Telencephalon

Case uge 5: Autonome nervesystem (ANS), Di- og Telencephalon




Forelæsning: Cerebellum

Pirathiv Kurga-thansan



45 min

Side 11 af 26

Forelæsning: Basalganglierne

Fabia Febbra-ro


45 min

Forelæsning: Cortex cerebri




Redegøre for hvor hjernebar-kens forskellige vigtige funkti-oner er lokaliseret

45 min

Forelæsning: Neurotransmittere


Kunne beskrive den synapti-ske transmission og axon-potentialets udbredning

Redegøre for basale princip-per i centralnervesystemets biokemi


Kunne identificere væsentlige neurotransmittere og kende deres syntese og virkning på en receptor

45 min

Forelæsning: Det autonome nervesy-stem


Beskrive det perifere nerve-systems principielle opbyg-ning

Beskrive det autonome ner-vesystems makrospisk er-kendelige strukturer

45 min

Studiesalsøvelser: Topografisk diagnostik (Hjernenerver, cortex, ledningsbaner)

Gustav Valen-tin, Nanna Humle




En 1,5 timers workshop pr. hold (3 hold i alt). Der vil være en underviser til hands-on opgaveløsning inkl. tavlegennemgang i auditorium.

Øvrige aktiviteter

Praktisk øvelse: Biopracticals EEG/EMG

Shellie Bou-dreau

Kunne beskrive ”det normale” EEG

Kunne anvende apparatur til måling af elekrofysiologiske parametre

Afvikles i hold af ca. 22 studerende og varer 4.5 time pr hold

Hjernedissektion Praktisk øvelser: Dissek-tion af storhjerne, hjer-nestamme, og øje fra gris.

Nanna Humle Redegøre for den makrosko-piske opbygning af central-nervesystemet


1,5 times praktisk øvelse pr hold (i alt 6 hold). Der vil være undervisere til stede.

Kliniske øvelse session 1 - Undersøgelse af nervesystemet (primært

Mette Dencker Johansen / Jennifer Lind-

Kunne vurdere bevægeappa-ratet og nervesystemets funk-tionelle forhold ved kliniske

3 x1,5 time

Side 12 af 26

motorik), undersøgelse af bevægeapparatet, undersøgelse af nerve-systemet (primært sen-sorik) (tre stationer)

berg

undersøgelse (modul 3.1)

Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersø-gelse af nervesystemet, stør-re led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentli-ge reflekser (modul 3.1)

Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelses-indskrænkninger og neurolo-giske udfald hos patienter med lidelse i bevægeappara-tet eller nervesystemet (mo-dul 3.1)


Klinisk øvelse session 2 – kropssprog, kommuni-kation via 3. part, analy-se af kommunikation (tre stationer)

Mette Dencker Johansen / Emil Riis Abrahamsen

Ingen specifikke læringsmål i studieordningen men nød-vendigt for at opfylde kompe-tenceprofilens mål om at ”Kan kommunikere med pa-tienter, foretage en patient-undersøgelse og optage en lægelig journal”)

3 x1,5 time

Forelæsning: Introduktion til klinikbe-søg i ortopædi

S. Rasmussen Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersø-gelse af nervesystemet, stør-re led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentli-ge reflekser

Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesind-skrænkninger og neurologi-ske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet el-ler nervesystemet

45 min

Klinisk ophold – Bevæ-geapparatet (ortopædi)

Mette Dencker Johansen

Kunne vurdere bevægeappa-ratet og nervesystemets funktionelle forhold ved klini-ske undersøgelser (modul 3.3)

Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersø-gelse af nervesystemet, stør-re led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsent-lige reflekser (modul 3.3)

3 timer

*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.

Eksamen 1. Eksamen er en individuel skriftlig eksamen 2. Eksamen reflekterer læringsmålene

Side 13 af 26

3. Eksamens ansvarlig udformer skriftlig eksamen og retter eksamen med hjælp fra undervisere og modul koordinator

4. a. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt modulopgave, deltagelse i kliniske øvelser og op-

hold, godkendt klinisk portfolio, samt deltagelse i biopracticals. b. Eksamen afholdes i digital eksamen c. Individuel eksamen

5. Eksamen er 3 timer 6. Eksamen er uden hjælpemidler

Eksamensplanen på www.smh.aau.dk.

Digital Eksamen (DE)

http://www.smh.aau.dk/

http://www.de.aau.dk/

Side 14 af 26


Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.2. - Klinisk psykologi / Clinical Psychology 6 ECTS casemodul

Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin

Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modulansvarlig: Christina Mohr Jensen, Institut for Psykologi og Kommunikation: [email protected], Eksamensansvarlig: Christina Mohr Jensen, Institut for Psykologi og Kommunikation: [email protected], Nanna Humle, [email protected]

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, case modul eller lign. Angivelse af sprog. Undervisningen foregår hovedsageligt på dansk, men enkelte forelæsninger kan være på engelsk. De stude-rende kan dog tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk.

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer:

Viden Psykologi

Redegøre for læringsteorier (operant og klassisk konditionering)

Demonstrere færdighed i at kommunikere med personer med læringshandicap

Forstå effekten af bevægelseshandicap for patienten

Forklare sociale og medicinske modeller til at beskrive bevægelseshandicap

Demonstrere viden om de specifikke behov personer med læringsvanskeligheder har

Redegøre for de væsentligste teorier for hukommelse

Redegøre for fysiologiske og psykologiske reaktioner på somatisk og emotionel stress

Redegøre for mekanismer bag rusmidlers afhængighedsskabende effekt

Beskrive hvorledes individer reagerer på og bearbejder sorg

Beskrive hvorledes diagnosticering af psykiske lidelse påvirker individet

Beskrive og forklare begrebet ”stigmatisering”

Beskrive hvilke roller køn og etnicitet spiller for psykisk helse

Beskrive psykosociale modeller vedrørende mental sundhed og sygdom

Beskrive hvorledes individer reagerer på stressfyldte situationer

Redegøre for hvorledes patientens engagement reflekteres i adgang til behandling

Beskrive stress og reflektere over egne måder at håndtere stressfyldte situationer

Redegøre for årsagsteorier og kliniske symptomer på angst og depression

Beskrive teorier til forklaring af hjernens påvirkning under depression

Beskrive affektive lidelsers ætiologi, karakteristika og udvikling

Kende til psykisk syge personers ofte udtalte misbrug af rusmidler Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin




Side 15 af 26

Redegøre for omfanget af læringsvanskeligheder

Redegøre for epidemiologi af angst og depression Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi

Beskrive hvorledes psykiatrien er organiseret Farmakologi

Inddele og redegøre for virkningen af hyppige psykotrope farmaka

Kunne redegøre for behandling af depression og maniske tilstande

Kende til non-farmakologisk behandling af depression og maniske tilstande Færdigheder

Analysere sammenhængen mellem psykologiske og fysiologiske processer

Kan forstå hvorfor misbrug af rusmidler kan maskere underliggende sjælelig forstyrrelse

Kan gennemskue hvorfor sjælelige forstyrrelser kan begrænse den normale levevis Kliniske færdigheder

Foretage optegnelse af en psykiatrisk patients symptomer, leveforhold og ofte begrænsede muligheder for socialt netværk

Kompetencer

Den studerende har udviklet evne til at sammenkoble psykologiske forhold med mulige organiske de-fekter i hjernen som forklaring på hvorfor sjælelige forstyrrelser kan føre til psykisk sygdom

Den studerende har mødt patienten med psykisk sygdom og kan sammenkoble teoretisk viden om ind-læringsforstyrrelser og affektive lidelser.

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset introducerer en række psykologiske temaer, som er relevante ud fra et lægefagligt perspektiv. Emnerne placerer sig primært inden for felterne almen psykologi, sundhedspsykologi, klinisk psykologi og psykiatri. I løbet af modulets første uge introduceres nogle overordnede teorier om hvordan krop og psyke interagerer og den studerende introduceres til teorier om stigmatisering. Anden uge af modulet præsenterer yderligere en række forskellige psykiske lidelser, som for eksempel affektive lidelser, angstlidelser og skizofreni. Den stude-rende skal få kendskab til disse lidelsers prævalens, symptomatologi, ætiologi og prognose. Den tredje uge af modulet præsenterer forskellige behandlingsmuligheder for psykiske lidelser og tilstande både farmakologiske og non-farmakologiske. Modullet giver et overblik til en række psykologiske emner som endvidere indgår som en del af forskellige mere specialiserede moduler som fx farmakologi, psykiatri, socialmedicin og rehabilitering, almen medicin og folkesundhed.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Der er skemalagt 13 forelæsninger, 3 cases, 3 studiesalsøvelser, 1 klinisk øvelse, 1 klinikophold og en modul-opgave. Herudover må der påregnes en del selvstudie for at opnå det ønskede niveau af viden, færdigheder og kompe-tencer. Gennemsnitligt forventes det at den studerende bruger 40 timer på studiet ugentligt inklusiv de skema-lagte aktiviteter. Belastningen for modulet må beregnes til 120 timer fordelt på 3 uger.


Deltagerforudsætninger

Side 16 af 26

Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten.

Den studerende forudsættes af have gennemført og bestået modul 1.5 ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aalborg

Modulaktiviteter For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Obligatoriske modulaktiviteter

Modulopgave. Denne opgave stilles af modulkoordinatoren i starten af modulet. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne og afleveres og bedømmes af case vejlederen sidst i modulet. Bedømmelsen foregår på baggrund af en af-leveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i case gruppen

Introduktion til klinikophold i psykiatri. Obligatorisk forelæsning, som giver forudsætning for at kunne deltage i klinik ophold

Kliniske øvelser

Klinisk ophold

Aktivitet - type og titel

Planlagt undervi-ser*

Læringsmål fra studieordning Tidsforbrug

Uge 1 – Stress og funktionelle lidelser

Case uge 1: stress og funktionelle lidel-ser

J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grøn-lund J. Nieland H. Alipour/F. Dardmeh

Ikke tilgængeligt (det er en

del af casestartens didaktik at

afklare emne og læringsmål)

4x 45 min case start og

case slut

Forelæsning: Biopsykosociale mo-deller

Christina Mohr Jensen

Beskrive psykosociale model-ler vedrørende mental sund-hed og sygdom

45 min

Forelæsning: Stigmatisering


Kunne redegøre for begrebet stigmatisering

Kunne redegøre for de indivi-duelle, sociale og samfunds-mæssige konsekvenser af stigmatisering

45 min

Side 17 af 26

Forelæsning: Kognition og kogniti-ve forstyrrelser

O. Wiborg Redegøre for læringsteorier (operant og klassisk konditio-nering)

Redegøre for de væsentligste teorier for hukommelse

Redegøre for omfanget af læringsvanskeligheder

45 min

Forelæsning: Stress og adfærd

Einar b. Baldursson Redegøre for fysiologiske og psykologiske reaktioner på somatisk og emotionel stress

Beskrive hvorledes individer reagerer på stressfyldte situa-tioner

Beskrive stress og reflektere over egne måder at håndtere stressfyldte situationer

90 min

Studiesalsøvelse 3.2.1 Komorbiditet mellem psykiske og somati-ske sygdomme


Selvstudie + 1 times spørgetime pr. Øvelse

Uge 2 - Affektive lidelser og angst

Case uge 2: Affektive lidelser og angst

J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T.Moos/D.Grønlund J.Nieland H. Alipour/F. Dardmeh



Forelæsning: Angstlidelser

O. Wiborg Beskrive angstlidelsernes ætiologi, karakteristika og ud-vikling

45 min

Forelæsning: Krop og psyke sam-spil – funktionelle lidelser


Redegøre for samspillet mel-lem psyke og soma

Beskrive de funktionelle lidel-sernes ætiologi, karakteristika og udvikling

45 min

Forelæsning: Brug og misbrug af alkohol og stoffer

P. Kugathasan Beskrive misbrugslidelsernes ætiologi, karakteristika og ud-vikling

Redegøre for mekanismer bag rusmidlers afhængig-hedsskabende effekt

45 min

Forelæsning: Sorg, belastning og affektive lidelser

O. Wiborg Redegøre for forskellen mel-lem sorg, belastning og egentlig affektiv sindslidelse

Beskrive affektive lidelsers

45 min

Side 18 af 26

ætiologi, karakteristika og ud-vikling

Forelæsning: Psykose og skizofre-ni

P. Kugathasan Beskrive de psykotiske lidel-sers ætiologi, karakteristika og udvikling

45 min

Studiesalsøvelse 3.2.2 Diagnosticering og differential diagnosti-ske overvejelser ift. udviklingsforstyrrelser hos voksne



Uge 3 - Skizofreni og misbrug-afhængighed

Case uge Skizofreni og mis-brug-afhængighed

J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T.Moos/D.Grønlund J.Nieland H. Alipour/F. Dardmeh



Forelæsning: Psykologisk behand-lingsformer


Kunne redegøre for baggrun-den for at anvende non-farmakologisk behandling ved sindslidelser

Kende til de overordnede tilgange til non-farmakologisk behandling af bl.a. depressi-on, angst og ADHD

45 min

Forelæsning: Psykotropiske læge-midler

P. Kugathasan Inddele og redegøre for virk-ningen af hyppige psykotrope farmaka

90 min

Studiesalsøvelse 3.2.3 Sygdomsrelateret stigmatisering



Øvrige aktiviteter

Kliniske øvelse ses-sion 1 - psykiatrisk anamneseoptagelse, patienten med psy-kisk lidelse (to statio-ner)

Mette Dencker Johansen / Sille Jensen

Foretage optegnelse af en psykiatrisk patients sympto-mer, leveforhold og ofte be-grænsede muligheder for so-cialt netværk (modul 3.2)

3 x1,5 time

Forelæsning: Intro-duktion til psykiatri

Christina H Peder-sen


Have et indgående kendskab

45 min

Side 19 af 26

til væsentlige bevægelsesind-skrænkninger og neurologi-ske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet el-ler nervesystemet

Klinisk ophold – Mette Dencker Johansen

Kunne vurdere bevægeappa-ratet og nervesystemets funk-tionelle forhold ved kliniske undersøgelser (modul 3.3)


3 timer


Eksamen 1. Eksamen er en individuel skriftlig eksamen 2. Eksamen dækker læringsmålene 3. Eksamens ansvarlige udformer skriftlig eksamen og retter eksamen 4.

a. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt modulopgave, deltagelse i kliniske øvelser og op-hold, godkendt klinisk portfolio

b. Eksamen afholdes i digital eksamen 7. Eksamen er 2 timer 8. Eksamen er uden hjælpemidler





Side 20 af 26


Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.3 - Videnskabsteori / Medical Ethics and Scientific Methods 2 ECTS kursusmodul


Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Kirstine Rosenbeck Gøeg, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, [email protected]

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, case modul eller lign. Angivelse af sprog.

Kursusmodulet foregår på dansk. Udvalgte teoretiske tekster samt videnskabelige artikler og protokoller er engelsksprogede.

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin).

Fra Studieordningen:

Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer:

Viden

Redegøre for de væsentligste problemer knyttet til forskning i og implementering af alternative behandlinger i sundhedsvæsenet

Beskæftige sig med væsentlige aspekter ved implementering af ny teknologi i behandling af medicinske syg-domme

Angive principper for klinisk forskning

Berøre etiske aspekter af ny teknologi Færdigheder

Kurset giver den studerende evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning Kompetencer Kurset giver den studerende evne til at vurdere eksponering og årsagsvurdering i klinisk sammenhæng

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Dette kursus er designet til at gøre deltagerne i stand til at forholde sig til de videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger der knytter sig til lægevidenskaben, både når man selv designer studier, når man læser og vurderer andres forskning og når man udnytter lægevidenskabens resultater til at ændre klinisk praksis. Det er væsentligt at den teoretiske forståelse af videnskabsteori og etik følges op af eksempler fra klinisk forskning, og at de studerende bliver i stand til at reflektere over betydningen for klinisk praksis.

Omfang og forventet arbejdsindsats


Side 21 af 26

Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Omfanget af kurset er 2 ECTS svarende til ca. 60 timers studie. For hver af de 6 skemalagte kursusaktiviteter forudsættes 5 timers forberedelse og 3-4 timers deltagelse. Af de 4 timers deltagelse bruges ca. 2 timer på den gennemgående opgave. Estimeret tid til forberedelse af eksamen er 12 timer (herunder færdiggørelse af gen-nemgående opgave). Hermed estimeres den samlede tid der bruges på den gennemgående opgave til ca. 24 timer.


Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten.

Ingen

Modulaktiviteter For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor.

Aktivitet - Type og titel

Planlagt undervi-ser*

Læringsmål fra studieord-ning

Tidsforbrug

E-læring som del af forberedelsen. Derfor er konfrontationstiden pri-mært øvelser der introducere til videnskab og viden

Arbejde med gennemgående opga-ve: Redegørelse for hvorvidt en be-stemt protokol eller videnskabelig artikel er videnskab

Kirstine Rosenbeck Gøeg

Angive principper for kli-nisk forskning

3-4 timer

E-læring som del af forberedelsen. Derfor er konfrontationstiden pri-mært øvelser der vedrører identifi-kation af studiedesign og årsags-virkningssammenhænge Arbejde med gennemgående opga-ve: Redegørelse for hvorvidt en be-stemt protokol eller videnskabelig artikel kan undersøge årsags-virkningsforhold


Evne til at vurdere ekspo-nering og årsagsvurdering i klinisk sammenhæng

3-4 timer

E-læring som del af forberedelsen. Derfor er konfrontationstiden pri-mært øvelser der vedrører alternativ behandling og medicinsk teknologi-vurdering Arbejde med gennemgående opga-ve: 1. Redegørelse for hvorvidt en be-


Redegøre for de væsent-ligste problemer knyttet til forskning i og implemente-ring af alternative behand-linger i sundhedsvæsenet

Beskæftige sig med væ-sentlige aspekter ved im-plementering af ny tekno-logi i behandling af medi-

3-4 timer

Side 22 af 26

stemt protokol eller videnskabelig artikel er udtryk for alternativt eller konventionelt paradigme 2. Redegørelse for hvilken rolle en bestemt protokol eller videnskabelig artikel kunne spille i en teknologi-vurdering

cinske sygdomme

Forelæsninger inkl. indlagte øvel-ser: Grundlæggende medicinsk etik, samt informeret samtykke og kom-petencer i relation til lægemiddel-forsøg Arbejde med gennemgående opga-ve: Redegørelse for hvorvidt der i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er taget højde for de etiske aspekter vedr. beslutningsdygtig-hed, hvor forsøgspersonerne tilhø-rer en udsat gruppe

Thomas Ploug Berøre etiske aspekter af ny teknologi

Evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning

3-4 timer

Forelæsninger inkl. indlagte øvel-ser: Informeret samtykke og frivillighed i relation til lægemiddelforsøg Arbejde med gennemgående opga-ve: Redegørelse for hvorvidt der i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er taget højde for de etiske aspekter vedr. informeret samtykke og frivillighed, hvor forsøgsperso-nerne tilhører en udsat gruppe

Thomas Ploug Evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning

3-4 timer

Forelæsninger inkl. indlagte øvel-ser: At gøre godt og brug af placebo i relation til lægemiddelforsøg Arbejde med gennemgående opga-ve: Redegørelse for hvorvidt det i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er etisk forsvarligt at bruge placebo

Thomas Ploug Evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning

3-4 timer


Eksamen 1. Skriftlig opgave der afleveres umiddelbart efter modulet afslutning 2. Opgaven bedømmes bestået/ikke-bestået. 3. Opgaven uploades i digital eksamen





Side 23 af 26

Side 24 af 26


Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.4 - Valgfrit Eksperimentelt projekt: Muskel- og nervefunktion / Elective Experimental Project: Muscle and Nerve 10 ECTS projektmodul


Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modulansvarlig: Annette Burkhart Larsen, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, case modul eller lign. Angivelse af sprog. Modulet er et projektmodul og det anbefales at projektet skrives på engelsk, men kan også skrives på dansk. Et projektkatalog lægges ud på 3. semester semesterrum på Moodle under modul 3.4 projekt Semesterrum for medicin med industriel specialisering og medicin 3. semester bachelor

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden

Demonstrere forståelse af rationalet ved af hypotesetestning

Dokumentere kendskab til relevant original videnskabelig litteratur

Gennem eksperimenter på celler, væv eller hele organismer opnå viden om bevægeapparatet og nervesy-stemet i videste forstand

Færdigheder

Anvende videnskabelig metode til afprøvning af hypotesen

Opstille en videnskabelig hypotese

Kunne præsentere data grafisk

Kunne analysere simpelt datamateriale med brug af relevant statistisk metode Kompetencer

Efter dette modul kan man opstille videnskabelige hypoteser og vurdere deres gyldighed

Man kan indgå i et projektforløb og reflektere over egen læring og betydningen af vidensdeling samt metoder til projektstyring

Kan læse og forstå videnskabelige artikler

Kan både arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper om en faglig opgave

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed.


https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=12219

Side 25 af 26

I projektmodulet skal de studerende arbejde med at formulere en hypotese og søge svar på denne hypotese gennem praktisk arbejde med videnskabelige metoder. De studerende skal arbejde med en problemstilling inden for emnet muskel eller nervefunktion. Den teoretiske viden der er erhvervet under modul 3.1 bevægeap-paratet og nervesystemet 1 kombineres i projektet med praktisk problemløsning ved brug af videnskabelige metoder som fx EMG eller EEG målinger. Dermed kan den indlærte teori nu anvendes til praktisk arbejde med en relevant problemstilling. De studerende skal udføre en række forsøg og indsamle data. Herefter skal de kunne udføre relevante dataanalysemetoder delvist lært på 2. semester og kunne præsentere deres data gra-fisk. De studerende skal derved bygge videre på den erfaring de har opnået ved projektet på 2. semester. De studerende skal desuden kunne relatere deres projekt til relevant original videnskabeligt litteratur frem for lære-bøger.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. De studerende danner selv projekt grupper sidst i oktober af ca. 6-7 studerende pr gruppe og vælger herefter projekt ud fra projektkataloget. Projektperioden starter i november og indlevering af projektet skal ske medio december. I starten af projektperioden gives der to forelæsninger af Ralf Agger om publicering og referering af biomedicinske forskningsresultater. Projektet fylder 10 ECTS svarende til 300 timer. Med 6 studerende i hver gruppe vil det svare til en forventet arbejdsindsats på 1800 timer pr gruppe. Tiden benyttes til gruppedannelse, planlægning, forberedelse, litteratur studie, laboratorieforsøg, dataanalyse, projektskrivning, vejledermøder og introduktionsforelæsninger. Omfan-get af laboratoriearbejde afhænger af det enkelte projekt men skal inkludere måling af nerve og/eller muskel-funktion. Ved en gruppe på 6 studerende er der afsat 60 timers projektvejledning. Disse timer skal fordeles på forbere-delse af og afholdelse af vejledningsmøder, hjælp til udførelse af forsøg, gennemlæsning af projektmateriale i skrive processen, forberedelse til og afholdelse af eksamen. Det forventes at projektgruppen tager initiativ til indkaldelse til vejledermøder og fastsætter dagsorden og sør-ger for opfølgning på møderne.


Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Der er ikke i studieordningen angivet forudsætninger for at deltage i projektmodulet. Dog bygger dette modul videre på modul. 2.4 statistik og evidensbaseret medicin hvor de studerende lærer statistisk behandling af vi-denskabelige data. Desuden ønskes en videreudvikling af de opnåede akademiske kompetencer på projekt-modulet 2.5 og den teoretiske viden opnået på modul 3.1 bevægeapparatet og nervesystemet 1.

Modulaktiviteter For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. I modulet vil der være en gruppedannelse og projektvalg hvor den modulansvarlige sørger for rammerne herfor. Derefter er der skemalagt to indledende forelæsninger om publicering og referering af biomedicinske forsk-ningsresultater der undervises af Ralf Agger. Vejledning foretages af ansatte på Institut for medicin og sundhedsteknologi og hovedsageligt af ansatte ved Center for sanse-motorisk interaktion, men også enkelte ansatte ved Center for modelbaseret medicinsk be-slutningsstøtte.

Side 26 af 26


Eksamen

Der afleveres en projektrapport i slutningen af projektperioden som uploades i digital eksamen. Eksamen af-

holdes som mundtlig gruppe eksamen, der tager udgangspunkt i projektrapporten samt en indledende præsen-

tation af projektet. Der vil blive stillet spørgsmål både til gruppen og individuelt. Alle studerende, vejleder og en

ekstern censor er til stede under hele forløbet. Længden af eksamen afhænger af antallet af studerende i grup-

pen. Der afsættes 35min pr studerende, dog maksimalt 4timer til hele forløbet. Eksamen bedømmes efter 7-

trins skalaen.


Beskrivelse af gruppebaseret projekteksamen



http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/for-ansatte/uddannelsesregler-og-ressourcer/projekteksamen/


Documents

Brug skrifttype ”Arial” og skriftstørrelse...systemets anatomi og normale funktion inklusiv sanseapparatet gennemgås i detaljer. Bevægeapparatet gen-nemgås på et mere generelt