BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Flyvebådmed blåt

blinkSide 17-19

NR. 1 · Februar 2013

NR. 1 · Februar 2013 · 11. ÅRGANGISSN1603-0362

UdgiverForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

redaktionAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

ekspeditionLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

annoncerEkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

oplag, pris og UdgivelseForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli

offentliggørelseSamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BladUdvalgBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen

layoUtMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

trykRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UdgivelseBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN marts 2013 er 11. februar 2013.

BRANDVÆSEN Indholdleder:et robust redningsberedskab med borgere i centrum Af Niels Mørup, formand for FKB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

navne: Jarl Vagn Hansen, ny BRC i Aabenraa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Jens Bang stopper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Flemming Nygaard-Jørgensen, 25 år i Næstved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5

fkB: FKB har ansat erfaren forhandler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Åben debat om strukturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Valgt i kredsene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7

Brandsyn. store forventninger til frida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

fkB seniorer besøger tysk vagtcentral. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

støttepunkter: Hjælpen kommer senere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Slut med støttepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Robustheden er beskåret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Frivillige – hvad nu? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

frederikshavn: Mange serviceopgaver styrker beredskabet . . . . . . . side 14

redning på vandet: Kystredning med speedbådscertifikat Af Søren Korsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Vesthimmerland. Masser af vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Hovercraft er hverken fugl eller fisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17

kæderedning: Dybt uheldigt med flere slags kæderedning Af Jørgen Pedersen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Dækker hele regionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Frigørelse er et samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Norsk kæderedning er god nok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21

kampagner: Netværk via Facebook . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Søg om støtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Hjemmebesøg giver færre branddøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24

igen et år med ”få” dødsbrande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25

indsats i Højhuse Højhusgruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 På vej mod nye højder i dansk byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Brand-døgnvagt i alle bygninger over 23 m . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27 Danmark har ingen vejledning for høje bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 500.000 udrykninger om året . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Eksempel på indsats i et højhus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29 Førsteudrykning på 80 mandag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Holdtyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Vindpåvirket brandforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 Læring fra New York . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31

forebyggelsesstafet: Del budskabet med Facebook og Twitter Af Ole Nedahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDERFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

Et robust rEdningsbErEdskab mEd borgErE, institutionEr og virksomhEdEr i cEntrumredningsberedskabet skal kunne mere end dagligdags hændelser. vi må ikke gå på kompromis med sikkerheden

g odt nytår. Jeg håber, at I alle

kom godt ind i 2013, og at I fik

overvejet jeres målsætninger

for det kommende år. Nytåret er altid en

kærkommen lejlighed til det.

For FKB er der ingen tvivl om, at 2013

bliver et år, hvor vi skal se fremad, og

ikke bagud. Vi skal have fokus på imple-

menteringen af den politiske aftale

og på vores mulighed for fortsat at

påvirke udviklingen af såvel rednings-

beredskabet som det samlede bered-

skab i Danmark.

Der skal således igangsættes et

udvalgsarbejde, hvor vi forhåbentlig skal

deltage, og hvor vi skal kæmpe for, at

vores holdninger og synspunkter bliver

hørt, men samtidig skal vi være klar til at

lytte og behandle de øvrige deltageres

synspunkter.

nærHedsprincippet er centraltVi behøver ikke komme med en skjult

dagsorden, for vores mål ligger fast, og

det må alle gerne vide:

Vi vil kæmpe for sikkerhed for bor-

gerne, institutioner og virksomheder,

og vi vil ikke være med til at forringe

sikkerhedsniveauet. Besparelser, ja –

men kun hvis det kan ske uden negative

konsekvenser og forøgede samfunds-

mæssige omkostninger for vores kunder.

Vi ønsker ikke at løse vores beredskabs-

opgaver halvt. Vi ønsker at løse de

beredskabsmæssige udfordringer på et

højt kvalificeret niveau.

FKB mener, at nærhedsprincippet

og sektoransvarsprincippet er centrale

for opretholdelse af et højt sikkerheds-

niveau både for så vidt angår de mindre,

daglige hændelser og de større, sjældent

forekommende hændelser, hvor flere bered-

skabsaktører er nødvendige for imøde-

gåelse af hændelsen. De kommunale

brandvæsener og deres medarbejdere

kender kommunens risikoområder,

virksomheder og institutioner, og det er

evident, at en indsatsleder, der kommer

ud til en institution eller virksomhed,

hvor han eller hun selv har gået brand-

syn, meget hurtigt kan få overblik over

den nødvendige indsats og få situa-

tionen under kontrol samt om nødven-

digt få etableret kommunens overord-

nede krisestab.

Vi skal altid have borgeren i centrum

og lade denne grundsætning være

vejledende for arbejdet både lokalt og

nationalt.

vi skal være klar til alle typer HændelserDen overvejelse, som altid er nødvendig,

er i hvor vid udstrækning, vi skal være

parate til at imødegå de større, sjældent

forekommende hændelser. Er der noget

der er så stort, at vi skal afveje sand-

synligheden for at det indtræffer mod

den omkostning, som ligger i at opret-

holde et beredskab til imødegåelse af

den type hændelser.

Ja, overvejelsen skal man altid gøre

sig, men jeg vil advare mod, at vi sætter

barren for lavt. Vi skal ikke have et red-

ningsberedskab, som ikke kan håndtere

de større, sjældent forekommende hæn-

delser. Vi skal være klar. Vi skal have den

parathed, der gør, at vi kan håndtere

enhver situation – såvel dagligdags som

de sjældent forekommende.

fkB klar til konstrUktiv deltagelseSelvfølgelig skal der udarbejdes en

national risikovurdering, der også tager

hensyn til det europæiske og globale

perspektiv, som man så kan opbygge

beredskabet efter. Vi vil støtte gen-

nemførelse af analyser, som kan danne

grundlag for dimensioneringen også på

regionalt og statsligt niveau.

FKB ønsker et robust redningsbered-

skab, som ikke bare er ”pt. lige netop

tilstrækkeligt”. Samfundet og bered-

skabet skal være gearet til at imødegå

alle typer hændelser - også dem, vi

ikke normalt går rundt og frygter eller

forestiller os, kunne ske i vores egen

baghave. Netop derfor har vi brug for en

national risk assessment, hvor kommu-

nerne inddrages i arbejdet.

Jeg er klar til det kommende arbejde i ud-

valget, og jeg forventer, at de af jer, der kom-

mer til at repræsentere FKB, også er klar.

Vi skal bidrage konstruktivt og være

medspillere – men vi skal også være

klare i vores budskab: Et robust red-

ningsberedskab hvor borgeren, institu-

tioner og virksomheder er i centrum.

Af Niels Mørup,

formand for FKB

Vi skal altid have borgeren i centrum og lade denne grundsæt-ning være vejledende for arbejdet både lokalt og nationalt.

NAVNE BRANDVÆSEN · Februar 2013

4

L edelseserfaring havde høj prio-

ritet ved valg af ny beredskabs-

chef i Aabenraa, og den erfaring

møder Jarl Vagn Hansen med. Senest

har han som brand- og kontraktchef ved

Falck i Region Midtjylland haft ansvaret

for 26 Falck-stationer med omkring 500

hel- og deltidsansatte reddere og brand-

mænd. Dertil kommer en uddannelse

som civiløkonom og et igangværende

studium i MBA ved Aarhus Universitet.

Den 1. januar tiltrådte Jarl Vagn Hansen

stillingen i Aabenraa og er dermed chef for

13 brandværn med 400 frivillige brandfolk.

penge til nyt MaterielRedningsberedskabet i Aabenraa har

siden kommunesammenlægningen

været gennem en større omlægning med

reduktion af oprindelig 24 brandværn til

nu 13, og der er intet politisk ønske om

yderligere sammenlægninger.

Udfordringerne for Jarl Vagn Hansen er

til gengæld at fortsætte den igangværende

proces med at styrke en professionel

drift gennem uddannelse, øvelser og

fornyelse af materiellet. Kommunen har

således sat penge af til udskiftninger

i vognparken, lige som der i øjeblikket

investeres i en ny brandstation i Padborg,

der forventes færdig i løbet af foråret.

Og så må brand og redning gerne

blive mere synlig i den kommunale orga-

nisation, der ligeledes er under omlæg-

ning og i løbet af foråret reduceres med

to direktører, fortæller Jarl Vagn Hansen,

der selv skal referere til direktøren for

Kultur, Miljø og Erhverv.

solid falck-BaggrUndEfter en delingsføreruddannelse

i Beredskabsstyrelsen begyndte Jarl

Vagn Hansen sit virke i Falck som admini-

strativ leder på Sjælland. I 1999 blev han

stationsleder først i Nr. Snede og to år

senere i Kolding.

Efter en afstikker i 2007 til LM Glasfiber

i Lunderskov som sikkerheds- og arbejds-

miljøchef kom han tilbage til Falck først

som kontraktchef og senere også med

driftsansvar for brandområdet.

Han har her forhandlet Falck-kon-

trakter i Region Syddanmark og Region

Midtjylland, og han har således også

forhandlet kontrakten med Aabenraa

Kommune om vagtcentralbetjening.

respekt for de frivilligeNu glæder Jarl Vagn Hansen sig til at

supplere sine kompetencer med myndig-

hedsdelen, herunder ansvaret for de

frivillige brandfolk, som han har stor

respekt for, og han er meget opmærk-

som på, at de overståede sammenlæg-

ninger af brandværn har været en følel-

sesmæssig udfordring for de frivillige.

Beredskabsfagligt er han uddannet hold-

leder, og det indgår ikke i kontrakten, at

han skal køre som indsatsleder eller flytte

til Aabenraa fra Kolding, hvor han bor nu.

Jarl Vagn Hansen afløser Preben

Christensen, som er gået på pension.

Fokus på ledelse i Aabenraany beredskabschef er uddannet civiløkonom og har været kontraktchef hos falckAf Erik Weinreich

Jens Bang, der gennem 30 år var chef for Hundested Brandvæsen og siden

2007 leder af det forebyggende område i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen,

går på pension med udgangen af februar.

Jens Bang var gennem mange år medlem af bestyrelsen i FKB og var i en

periode kasserer.

Jens Bang stopper

Som 23-årig blev Jarl Vagn Hansen

i 1999 udnævnt til stationsleder

i Nr. Snede – som den yngste

stationsleder i Falck nogensinde.

I dag som 37-årig hører han blandt

landets yngste beredskabschefer.

Brand og redning må gerne blive mere synlig i den kommu-nale organisation, der ligeledes er under omlægning og i løbet af foråret reduceres med to direktører.

NAVNEFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

5

d et kommunale netværk bety-

der mere for brandvæsnet end

brandvæsnets egen størrelse.

Når situationen bliver kritisk, vil det per-

sonlige kendskab til samarbejdspartnere

være afgørende for, at samarbejdet er

oppe at køre fra første minut.

Flemming Nygaard-Jørgensen, bered-

skabschef i Næstved, kan den 1. marts

se tilbage på 25 år ved kommunens

beredskab, og han ved godt, at i de år

er beredskabet blevet mere robust bl.a.

ved kommunesammenlægningen, men

størrelse er ikke alt:

- En lille organisation kan være mere

udsat for udsving, hvor en stor har flere

ressourcer og derfor er mindre sårbar.

- Men der er et tippepunkt, hvor

organisationen bliver for stor og tung og

bliver en mastodont, der som et tank-

skib ikke let lader sig vende. Vi ved bare

ikke, hvor tippepunktet er.

- Jeg kan godt frygte, at nærheden

vil ryge i en stor organisation. Det er

guld værd, at vi kender hinanden som

vi fx gør i den lokale beredskabsstab.

Jo flere gange vi har mødtes, jo lettere

kommer vi i gang, fordi vi ved, hvad de

andre står for.

- Den slags kan bare ikke måles og

puttes ind i regneark.

central placeringFlemming Nygaard-Jørgensen fremhæver

bl.a. et tæt samarbejde med kommu-

nens risikostyrings-leder, der også har

med forsikring at gøre. Han har en god

forståelse for forebyggelse og er med til

at få løftet ting op i lyset.

Hertil kommer hele beredskabs-plan-

lægningen, plan for fortsat drift. Det lig-

ger naturligt for beredskabets tankesæt,

at tingene skal kunne fungere også uden

for normal arbejdstid, og netop derfor er

beredskabet godt klædt på til at fungere

som kriseledelse.

Et eksempel er

truslen om H1N1-

influenzaen, hvor

Flemming Nygaard

Jørgensen sam-

men med kom-

munaldirektøren

og resten af direk-

tion lavede en

slagplan for, hvad

de skulle gøre.

- Her var ingen

tvivl om betydnin-

gen af den lokale

forankring, hvor jeg hørte til i organi-

sationen. Så betyder det mindre, hvor

i organisationen, man er placeret. Bare

kontakterne er der.

Mere specialiseringI et hurtigt tilbageblik har brandvæsnet

oplevet store forandringer de sidste 25 år

lige fra nye teknikker til at slukke brand,

til styrkelse af kemikalieindsatsen og til,

hvad en almindelig brandmand skal kunne.

Denne udvikling vil fortsætte mod

mere specialisering, forudser Flemming

Nygaard-Jørgensen:

- Udstyret bliver mere kompliceret, og

især på de mindre stationer med få ind-

satser vil der være risiko for betjenings-

fejl, hvis ikke man bruger den nødven-

dige tid på træning og øvelser.

- Det er bekymrende, at man vil skære

ned på vedligeholdelsesuddannelsen, og

jeg tror, at kravene vil ændre sig, så alle

ikke skal kunne alt. Ikke alle vores brand-

mænd er i dag uddannet i at bruge rednings-

båd, og fremover vil nogle blive uddannet i

kemikalieindsats og andre som hjælpere.

Brc i 2007Efter fem år ved Civilforsvaret blev

Flemming Nygaard-Jørgensen i 1988

ansat i Næstved Kommune som både CF-

assistent og deltidsbrandmand.

Dermed fik han ansvaret for bered-

skabsplanlægning samt uddannelse

af både frivillige CF’ere og kommunale

værnepligtige.

I 1995 blev han brandinspektør, deltog

i indsatsledervagten og blev stedfortræder

for beredskabschefen, Svend Aage Jensen,

hvis stilling han overtog ved kommune-

sammenlægningen i 2007.

kommunaL forankring Er guLd for brandvæsnEtorganisationer kan blive for store, mener flemming nygaard-Jørgensen, der har været 25 år i næstvedAf Erik Weinreich

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mær-kedage for redningsbered-skabets ledende medarbej-dere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Strategisk planlægning fylder meget i dagligdagen for Flemming Nygaard-

Jørgensen, der fortsat deltager i indsats-ledervagten i Næstved. Dog ikke den 1.

marts, hvor jubilæet fejres med reception.

n år strukturen i det

danske rednings-

beredskab i det

næste halvandet år skal gen-

nemanalyseres, kommer det

til at foregå i fuld offentlig-

hed, hvor alle kan deltage

– i modsætning til sidste års

budgetanalyse, der foregik

bag lukkede døre.

Først skal Folketingets

partier formulere et kom-

missorium for arbejdet,

hvorefter der nedsættes en

arbejdsgruppe med del-

tagelse af de væsentligste

interessenter i beredskabet,

herunder KL, BRS og FKB.

Medlemmerne af arbejds-

gruppen vil frit kunne debat-

tere de enkelte emner både

i egne organisationer eller

i offentligheden, lover Bjarne

Laustsen, der er forsvars-

og beredskabsordfører for

Socialdemokratiet.

FKB har ansat erfaren forhandlercamilla nordal frederiksen har arbejdet med både risikobaseret dimensionering, høringssvar og dUt-kompensation Af Erik Weinreich

ÅbEn dEbat om strukturEnintet hemmelighedskræmmeri i det kommende analysearbejdeAf Erik Weinreich

FKB BRANDVÆSEN · Februar 2013

6

fKB har ansat Camilla Nordal

Frederiksen som sekretariats-

medarbejder. Hendes vigtigste

opgaver bliver at støtte FKBs bestyrelse

i forhold til den kommende analyse af

redningsberedskabets struktur.

Camilla Nordal Frederiksen, der er

uddannet civilingeniør, har et solidt

kendskab til redningsberedskabet fra

sine ansættelser i Beredskabsstyrelsen,

KL og Aarhus Brandvæsen.

Som fuldmægtig i KL deltog Camilla

Nordal Frederiksen i adskillige forhand-

linger med Staten, bl.a. med Finans-

ministeriet om DUT-kompensation ved

indførelse af SINE, med Forsvarsmini-

steriet omkring DIMSUN (beredskabets

dimensioneringsundersøgelse i 2008) og

Frivilligkontaktudvalget. Hun har lige-

ledes udarbejdet rapporter og hørings-

svar samt ført forhandlinger med Staten

i både faglige og økonomiske sager.

I Beredskabsstyrelsen beskæftigede

Camilla Nordal Frederiksen sig med så

forskellige områder som risikobaseret

dimensionering, krisekommunikation,

COP15 og helhedsorienteret beredskabs-

planlægning. Samtidig deltog hun i flere

af Styrelsens kurser og gennemførte

selv grund- og funktionsuddannelse

indsats ved Roskilde Brandvæsen.

I Aarhus Brandvæsen fik Camilla

Nordal Frederiksen ansvaret for ud-

arbejdelse af den risikobaserede dimen-

sionering, kommunens beredskabsplan

og kontraktforhandlinger med Falck,

lige som hun deltog i arbejdet omkring

konsekvenser af klimaændringer.

Ud over sine administrative kompe-

tencer er Camilla Nordal Frederiksen,

37 år, havkajakinstruktør, og hun

har også som lektor på Norges

Idrettshøgskole i Oslo undervist

i ”ledelse under krævende forhold”.

Beskæftigede sig i Beredskabsstyrelsen med så forskellige om-råder som risikobaseret dimensionering, krise-kommunikation, COP15 og helhedsorienteret beredskabsplanlægning.

kreds 1 nordJyllandkredsledelseKredsformand: Søren Funder Larsen, Thisted

Næstformand: Per Højriis Vedsted, Jammerbugt

Suppleant: Johannes Iversen, Mariagerfjord

Bestyrelsestilknyttet: Tommy Rise

fagområdemedlemmerPersonale og uddannelse: Johannes Iversen, Mariagerfjord

Materiel, logistik og aftaler: Lars Bjørndal, Thisted

Operative forhold: Knud Børge Møller, Hjørring

Forebyggelse: René Bech, Frederikshavn

kreds 2 MidtJyllandkredsledelseKredsformand: Birgitte Buskov, Struer

Næstformand: Peter Allentoft, Randers

Suppleant: Leif Bang, Djursland

Revisor: Martin Rønn, Lemvig

Bestyrelsestilknyttet: Niels Christensen, Ikast

fagområdemedlemmerPersonale og uddannelse: Leif Bang, Djursland

Materiel, logistik og aftaler: Jesper Hesselberg, Viborg

Operative forhold: Steen Eilenberg, Favrskov

Forebyggelse: Lars Bønding, Horsens

kredsens fagteam forebyggelseMichael Jacobsen, Herning

Lars Bønding, Horsens

Morten Corneliusen, Silkeborg

kreds 3 syddanMarkkredsledelseKredsformand: Claus Lund, Middelfart

Næstformand: Poul Laursen, Nyborg

Suppleant: Bjarne Neermann, Sønderborg

Bestyrelsestilknyttet: Søren Ipsen, Kolding

fagområdemedlemmerPersonale og uddannelse: Michael Timm, Kerteminde

Materiel, logistik og aftaler: Kristian Müller, Vejle

Operative forhold: Esge Homilius, Haderslev

Forebyggelse: Erik Skallerup, Vejle

Regionens kontaktudvalg: Claus Lund, Middelfart

kreds 4 sJællandkredsledelseKredsformand: Flemming Nygaard, Næstved

Næstformand: Bjarne Noer Larsen, Guldborgssund

Suppleant: Henrik Nilsson, Ringsted

Kasserer: Søren Lundhild, Slagelse

Revisor: Michael Bruus, Roskilde

Webmaster: Søren Lundhild, Slagelse

Bestyrelsestilknyttet: Sven Urban Hansen

fagområdemedlemmerPersonale og uddannelse: Ole Mebus, Roskilde

Materiel, logistik og aftaler: Søren Lundhild, Slagelse

Operative forhold: Bjarne Noer Larsen, Guldborgsund og

Flemming Nygaard-Jørgensen, Næstved

Forebyggelse: Lasse Hansen, Vordingborg

Regionens kontaktudvalg: Flemming Nygaard-Jørgensen, Næstved

kreds 5 HovedstadenkredsledelseKredsformand: Niels Christian Bøgvad, Gentofte

Næstformand: Henrik Jørgensen, Egedal

Suppleant: Kim Lintrup, Frederikssund-Halsnæs

Bestyrelsestilknyttet: Niels Mørup, Nordsjælland

fagområdemedlemmerOperative forhold: Klaus Larsen, Nordsjælland (valgt for kredsen)

Niels Ole Blirup, København (valgt for København/Frederiksberg)

Uddannelse/kompetenceudvikling: Rasmus Storgård Petersen,

Lyngby/Taarbæk (valgt for kredsen)

Brian Eriksson, Frederiksberg (valgt for København/Frederiksberg)

Aftaler og Logistik: Søren Hornbech, Gladsaxe (valgt for kredsen)

Niels Ole Blirup, Københavns (valgt for København/Frederiksberg)

Forebyggende: Jan Riis, Brøndby (valgt for kredsen)

Marcello Francati, København (valgt for København/Frederiksberg)

Det regionale kontaktudvalg: Lars Rosenwanger, Frederiksberg,

Niels Ole Blirup, København, Ulrik Bjelbæk, Allerød, og Niels

Chr. Bøgvad, Gentofte.

FKBFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

7

Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*.

Bliv forsikretmed din kollega

GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2011 sendte vi

18% af bilpræmien retur.

GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk

*Det koster alm. sms-takst

vaLgt i krEdsEnEefter valg på generalforsamlingerne i november har fkBs fem kredse i danmark følgende repræsentanter til kredsarbejdet.

BRANDsyN BRANDVÆSEN · Februar 2013

8

n år dette nummer af BRANDVÆ-

SEN udkommer, vil brandsyns-

programmet Frida være taget i

brug i de første test-kommuner.

Sådan lyder forventningen fra Steffen

Alstrup Haagensen, der er afdelingsle-

der ved Nordsjællands Brandvæsen og

med i styregruppen for Frida. De sidste

par måneder er programmet blevet

gennemtestet og justeret, og selv om

Steffen Alstrup ikke forventer, at version

1.0 tilfredsstiller alle brugers behov, er

resultatet tæt på, mener han.

Brugervenligheden er meget høj, og

Frida fungerer med ganske få klik på

skærmen, så han er overbevist om, at de

fleste vil være glade for programmet, der

ikke kræver den store tilvænning. Dagen

efter, at man har fået undervisning, vil man

kunne gå sine sædvanlige brandsyn med

brug af sin iPad eller anden tablet, hvis

ellers man er vant til at bruge en sådan.

Brugere, der ikke kender en tablet, skal

lige vænne sig til, hvordan den fungerer.

data speJlesUndervisningen i Frida vil foregå i hold

Store forventninger til Fridade første beredskaber har taget programmet i brug. Høj brugervenlighedAf Erik Weinreich

Overskueligheden har høj prioritet. Her startsiden på Frida. Frida indeholder en planlægningsside for brandsyn, hvorfra institu-tioner og virksomheder automatisk varsles.

BRANDsyNFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

9

på omkring 20 og kunne klares på en

dag, og når de gamle data fra Odin eller

Beredskab 2000 er flyttet, er det bare

om at komme i gang. Selve flytningen

(migreringen) af data skal ske så tæt på

undervisningen og ibrugtagningen som

muligt, så nye data ikke skal lægges ind

to gange. Dette er allerede sket i test-

kommunerne.

Migreringen af data sker hos Know-

How Data, og rent praktisk bliver alle

gamle data spejlet over i Frida, så de

forsvinder ikke fra Odin eller Beredskab

2000.

påBUd i farverAlle overordnede oplysninger om ob-

jekter og kontaktpersoner m.m. flyttes

over i Frida, mens tidligere brandsyns-

rapporter ikke vil blive flyttet med. Den

enkelte bruger kan dog uploade tidligere

rapporter som fx en PDF. Ved det første

Frida-brandsyn vil inspektøren derfor

ikke kunne

se kommenta-

rerne fra sidst,

efterhånden

som brandsynet

gennemføres, men

anden gang bliver

det helt anderledes.

Så vil påbud og andre

bemærkninger fra det

første brandsyn være

markeret på skærmen

med farve, så inspektøren

ikke er i tvivl om, at netop

dette kræver særlig op-

mærksomhed.

Med tiden vil der kunne

spares tid på rapportskrivning.

Alt, hvad der er defineret i be-

kendtgørelsen – fx Forsamlings-

lokale over 150 personer, er lagt

ind som valgmuligheder, og des-

uden kan den enkelte bruger tilføje

yderligere valgmuligheder. Det kunne

være i forhold til, at nogle kommuner

går brandsyn på alle kommunale ejen-

domme, selv om det ikke er et lovkrav.

systeMets UdfordringerSteffen Alstrup har stor ros til pro-

grammørerne, hvis største udfordring

formentlig har været at leve sig ind i,

hvordan man går brandsyn, så den del

har de nærmest fået skåret ud i pap af

styregruppen.

Frida passer til de nyere versioner

af alle gængse operativsystemer, men

Steffen Alsrup vil ikke udelukke, at der

kan opstå problemer for brugere, der

sidder med en gammel PC og et gammelt

styresystem. Desuden kan der komme

startvanskeligheder i forhold til, hvad de

enkelte kommuners systemer tillader

i forhold til egen IT-sikkerhed, og det må

man se på, når og hvis det sker.

Om et par måneder skulle Frida derfor

være i brug hos næsten 200 brugere.

Frida indeholder en planlægningsside for brandsyn, hvorfra institu-tioner og virksomheder automatisk varsles.

Frida er testet på de fleste nye tablets,

smartphones og PC’er.

Checkliste for brandsynsobjekter.

k lubben af Seniorer under FKB

drager den 16.-17. april over

grænsen til Tyskland på en

todages studietur – i øvrigt klubbens

første arrangement.

Første stop bliver dog på den danske

side af grænsen, nemlig i Frøslevlejren

lige uden for Padborg, hvor deltagerne

skal se museerne for beredskabet, FN

og Hjemmeværnet, samt naturligvis for

selve Frøslevlejren.

Næste stop bliver en besøg på Vagt-

central Leitstelle Nord i Harrislee. Den

er vagt- og alarmcentral for brand,

ambulance og politi i den Nordlige del

af Schleswig-Holstein, og der er afsat tid

til en grundig gennemgang og mulighed

for spørgsmål.

Efter overnatning på Hotel Landhaus

i Süderlugum slutter turen dagen efter

med besøg på den nye brandstation hos

Freiwillige Feuerwehr Nieböls.

Turen er tilrettelagt med hjælp fra

Peter Staunstrup, og deltagerne sørger

selv for transport, evt. fællestransport,

i egne biler.

FKB har bevilget et tilskud til studie-

turen, der – afhængigt af antal delta-

gere – forventes at kunne gennemføres

gratis, måske med undtagelse af en

enkelt frokost.

Tilmelding skal ske senest den

4. marts til klubbens sekretær, Niels

Hejslet.

Links: www.fkbnet.dk

s-tuR BRANDVÆSEN · Februar 2013

10

13

55

1EK

STR

ÖM

Nyt standard tankvognskoncept der opbygges i Haslev. Letvægts komposit opbygget tank- og skabskonstruktion.

Vi anvender som altid:

Ruberg pumpeThoreb canbusX-ponent pladerHannay Reel slangevindeProtek vandkanonRobwen A-skumanlægWibe redningsstige

Er I interesserede i en demonstration så kontakt os på Tlf. 56 31 58 15

Demo opbygning:Ruberg R18centermonteret pumpeProtek vandkanon60 m 1" Formtex slangeAutomatisk tankfyldningRustfri rørmontering1 stk. 3" tilgang2 stk. 3" afgangeRobwen A-skumanlæg

Opbygges som standard på: Mercedes, Iveco Volvo, Man, Renault, Daf og Scania 18T chassis8000 L tank. op til 600 kg oppakning.

Hauberg on tour

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

Seniorer besøger tysk vagtcentralførste arrangement for fkBs seniorklub Af Erik Weinreich

FKB har bevilget et tilskud til studieturen, der – afhængigt af antal deltagere – for-ventes at kunne gen-nemføres gratis, måske med undtagelse af en enkelt frokost.

f olketinget har beslut-

tet. Støttepunkterne

er nedlagt. Det meste

materiel er afleveret til

Beredskabsstyrelsen, mens

de nu tidligere støttepunkts-

kommuner måtte beholde

bl.a. kemikalieindsatsdragter

og trykluftapparater.

Og hvad så nu?

Fremover må beredskaberne

enten vente længere på

assistance fra Beredskabs-

styrelsens centre eller tilkalde

hjælp fra en nabokommune.

Hvis responstiden fra

nærmeste beredskabscenter

er over en time, opfordres

kommunerne til at aftale en

særlig alarmeringsprocedure

med det pågældende center,

så responstiden trods alt

bliver kortest muligt.

Desuden vil de pågældende

kommuner kunne låne rele-

vante dele af det materiel,

der tidligere hørte til det

lokale støttepunkt, fortæl-

ler kolonnechef Peter Kragh

fra Beredskabsstyrelsen, der

allerede har skrevet til de 31

kommuner, som det drejer

sig om. Hvis de tager mod

tilbuddet om at låne materiel

til brug i 2013 og 2014, skal

de selv betale for drift og

vedligeholdelse. Til gengæld

kan de frit benytte materiel-

let i egen kommune – men er

også forpligtet til at stille det

til rådighed som nabohjælp

for andre kommuner.

15 Mand på vagtUdrykningsvagten ved Bered-

skabsstyrelsens centre er

bemandet med tre befalings-

mænd og 12 menige, og den

kan om nødvendigt opde-

les i flere enheder, der kan

indsættes forskellige steder,

oplyser Peter Kragh.

Et beredskabscenter vil

derfor godt kunne indsættes

til flere samtidige assistancer.

Når udrykningsvagten fra et

beredskabscenter indsættes,

vil man på centeret så hurtigt

som muligt genetablere

beredskabet, ligesom bered-

skabscentrene også har mulig-

hed for at trække ressourcer

fra de andre beredskabscen-

tre, hvis det er nødvendigt.

Beredskabsstyrelsen

Hedehusene er styrelsens

frivilligcenter og uddanner

ikke værnepligtige som de

andre centre. Hedehusene er

bemandet med både frivil-

lige og fastansatte, som

skal kunne afgå inden for 15

minutter, i dagtimerne dog

inden for fem minutter.

støttEpuNKtERFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

11

Hjælpen kommer senerestøttepunkterne er nedlagt. Materiellet er afleveret – og kan lånes i to år Af Erik Weinreich

Slut med støttepunkterDe kommunale støttepunkter, også kaldet niveau-2 beredskabet, blev nedlagt som en del af en bred politisk aftale om redningsbered-skabet for 2013-2014. Støttepunkterne var placeret i Aalborg, Aarhus, Fredericia, Esbjerg, Odense, Helsingør/Fredensborg, Kalundborg, Greve og Guldborgsund Kommuner.

Straks efter nytår blev støttepunkternes materiel afleveret til Beredskabsstyrel-sens centre i Herning og Næstved, hvor

der langt fra var plads indendørs. Her er det materiel og køretøjer fra de tidligere støttepunkter fra Fyn og Jylland, der står

opmarcheret hos Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Foto: Beredskabsstyrelsen.

støttEpuNKtER BRANDVÆSEN · Februar 2013

12

r edningsberedskabet har mistet

noget af sin robusthed. Bered-

skabscentrene kan ikke yde

den samme niveau-2 indsats som støtte-

punkterne, og her og nu kender Bered-

skabscentret i Næstved formentlig

ikke til de særlige indsatsplaner i for-

hold til Kastrup Lufthavn, siger en

bekymret beredskabschef i Greve, Jan

Funk Nielsen.

En gang om året er der mødeplan-

øvelser for enten Kastrup Lufthavn

eller Øresundsforbindelsen. Beredskabs-

styrelsen har ansvaret for mødeplanerne

med støttepunktet i Greve som entre-

prenør. Der er tale om fuldskala-

øvelser, der planlægges seks måneder

i forvejen, og hvor redningsberedskabet

i Greve har haft en mand med i øvelses-

ledelsen.

I 2013 foregår øvelsen i Kastrup,

men deltagerne kender aldrig tidspunk-

tet i forvejen.

kræver Uddannet MandskaBPlanerne kræver, at man kommer hurtigt

frem til mødeplansobjekterne, og ved en

stor ulykke med mange tilskadekomne

vil Beredskabsstyrelsen her og nu ikke

kunne opfylde kravet, mener Jan Funk

Nielsen.

De frivillige i Greve er bl.a. uddannet

til indsats med behandlingsplads (tidlige-

re venteplads). Det er en overbygnings-

uddannelse i forhold til uddannelsen

i elementær førstehjælp, og vedlige-

holdelsen kræver øvelser sammen med

et lægehold typisk en gang om året.

Etablering og drift af behandlingsplad-

sen, der består af en mobil skadestue

og telte, er i sig selv en opgave for

otte mand.

Med den reducering af vagtstyrken, som

Beredskabsstyrelsens center i Næstved

oplevede sidste år, tvivler Jan Funk Nielsen

på, at centret vil kunne opfylde de nævnte

mødeplaner med uddannet mandskab.

toMMe garagerBeslutningen om nedlæggelse af støtte-

punkterne blev taget i november, og

21. december skrev Beredskabsstyrelsen

til Jan Funk Nielsen, at materiellet ville

blive hentet den 3. januar. Reelt var

fristen endnu kortere, for han læste

først mailen den 28. december.

Fristen var endnu kortere for de frivil-

lige, der skulle sortere materiellet og

gøre det klar til afhentning. Materiel,

som de har brugt rigtig mange timer på

at passe og lade sig uddanne i – og som

efterfølgende blev kørt til Beredskabs-

center Næstved til udendørs parkering,

mens garagerne i Greve står tomme.

24 mand og dermed halv-

delen af de frivillige

i beredskabet i Greve

mistede nytårsaften en væsentlig del

af deres daglige opgaver. For dem

var hovedopgaven at passe støtte-

punktets materiel, at vedligeholde egne

kompetencer samt at stå – gratis –

til rådighed for støttepunktet alle døg-

nets timer.

- Lige pludselig står vi med nogle

meget frustrerede frivillige, der godt

nok indgår i kommunens beredskab,

men for hvem vi ikke længere har

defineret opgaver til, siger Jan Funk

Nielsen, beredskabschef i Greve.

Den bratte fjernelse af støttepunktet

giver mange nye udfordringer for det

kommunale redningsberedskab, for

Beredskabsforbundet og for bered-

skabskommissionen.

- robusthEdEn Er bEskÅrEtJan funk nielsen fra greve er bekymret for tilkald til hændelser med mange tilskadekomne. Han tvivler på, at Beredskabsstyrelsen i øjeblikket kan løfte opgaven Af Erik Weinreich

Frivillige – hvad nu?nye opgaver skal defineres, og beredskabsplanen skal ændresAf Erik Weinreich

Planerne kræver, at man kommer hurtigt frem til mødeplansobjekterne, og ved en stor ulykke med mange tilskade-komne vil Beredskabs-styrelsen her og nu ikke kunne opfylde kravet

Der er indgået en samarbejdsaftale

mellem Greve Kommune og Beredskabs-

forbundet om, at frivillige løser en række

opgaver for beredskabet, herunder

passer støttepunktet, og selv om støt-

tepunktet er nedlagt, gælder aftalen

fortsat og kan kun ændres med tre

måneders varsel.

- Når opgaverne ændres, må vi

ændre på organisationen. Hvordan

er vi ved at finde ud af, så vi kan

komme med et oplæg til beredskabs-

kommissionen om såvel opgaver som

organisation og dimensionering af de

frivillige.

- Lige nu er vi derfor ved at analysere

risici i kommunen, og tidsmæssigt satser

vi på en ny politisk aftale om brug af de

frivillige i begyndelsen af marts, siger

Jan Funk Nielsen.

ny rBdFjernelsen af støttepunktet i Greve

betyder, at den risikobaserede dimen-

sionering skal gennemgås nøje, selv om

beredskabsplanen for de næste fire år

netop er godkendt i byrådet.

Opgaver, der er henlagt til støtte-

punktet, skal fremover løses med mel-

lemkommunal assistance, der både skal

forhandles og planlægges.

økonoMiske følgerBeredskabsstyrelsens kontrakt med

Greve Kommune om pasning af støtte-

punktet kan opsiges med et års varsel

med mindre ministeren bestemmer noget

andet.

Endnu kender Greve Kommune ikke

alle økonomiske konsekvenser af luknin-

gen af støttepunktet, men i hvert fald

mister kommunen 100.000 kr. årligt for

administration.

De nu tomme garager er bygget

specielt til støttepunktet og ejes af

Falck, der udlejer dem til kommunen

i et erhvervslejemål med et års opsi-

gelse. Hvem, der hænger på den leje,

er endnu uafklaret. Præmissen for

Greve Kommune er, at lejemålet til

garagering er en følge af kontrakten

med Beredskabsstyrelsen om drift

af Støttepunkt Greve og som sådan

kan opsiges med samme varsel – et års

varsel med mindre ministeren bestemmer

andet.

Endelig har støttepunktet genereret

udbetaling af løn til de frivillige i forbin-

delse med udkald - en ”gulerod” der nu

forsvinder.

Samlet har driften af støttepunktet

i Greve kostet lidt under en halv mio. kr.

om året.

Uskøn afslUtning- Når jeg ser tilbage på forløbet med det

ultrakorte opsigelsesvarsel midt i jule-

perioden, så har det været en brutal og

uskøn afslutning på næsten 10 års drift

af Støttepunkt Greve.

- Jeg kunne have ønsket en mere

værdig afslutning, hvor det frivillige en-

gagement var blevet ”set og anerkendt”,

siger Jan Funk Nielsen.

støttEpuNKtERFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

13

Jens Bang går på pension

Ved udgangen af februar gårJens Bang på pension.

I den anledning afholdes receptionden 1. marts 2013

fra kl. 10.00 til kl. 12.00på brandstationen

Ådalsvej 52 i Hørsholm EK

STR

ÖM

13552

25 års jubilæum

I anledning af Beredskabschef i Næstved Flemming Nygaard-Jørgensen

har 25 års jubilæum den 1. marts 2013 afholdes der reception for familie, venner, kolleger

og øvrige samarbejdspartnere på dagen kl. 13.00 - 16.00 på brandstationen i Næstved

Manøvej 25 • 4700 Næstved

Når opgaverne ændres, må vi ændre på organisationen. Hvordan er vi ved at finde ud af, så vi kan komme med et oplæg til bered-skabskommissionen om såvel opgaver som organisation og dimensionering af de frivillige.

syNERgi BRANDVÆSEN · Februar 2013

14

d et er en ren win-win-

situation for alle

parter, at beredska-

bet i Frederikshavn har fået

en central placering i den

kommunale organisation med

mulighed for at byde ind på

kommunale serviceopgaver.

Det har styrket beredskabet

økonomisk og volumenmæs-

sigt, og samtidig har det givet

kommunen store besparelser.

Beredskabschef Tommy

Rise forklarer:

- Vi har flyttet os fra at

have en hovedopgave, der

hedder brand og redning, til

at have hovedopgave, der

hedder serviceopgaver til

kommunen, hvor brand red-

ning er en af flere opgaver.

- Mindst lige så vigtig som

de økonomiske fordele er det,

at samspillet med kommunens

andre afdelinger har gjort

beredskabet mere robust.

- Overordnet gælder det, at

brand og redning hverken må

overses eller overrule de andre

opgaver i det nye koncept.

BeredskaBet styrkes- Grundlæggende har vi i bered-

skabet nogle kompetencer, der

kan udnyttes i kommunen, og

hvor vi kan gøre en forskel.

- Vi løser opgaver på tværs

i kommunen og for alle afde-

linger. Vi byder ind, hvor det

giver mening, og når vi vinder

en licitation, styrker vi vores

egen forretning samtidig

med, at kommunen sparer

penge i forhold til næstbillig-

ste tilbud.

- Et godt eksempel er

hjælpemiddelområdet, hvor

vi var en mio. kr. billigere end

det næstlaveste bud. Dvs.

en kommunal besparelse på

en mio. kr.

- I dag beskæftiger driften

af hjælpemiddeldepotet, her-

under udkørsel og hjemtag-

ning af hjælpemidler, 11 med-

arbejdere, som samtidig

udgør ekstra ressourcer til

beredskabet.

volUMen giver MUligHeder- Når vi drifter et område for

en anden kommunal afdeling,

får vi en ny samarbejds-

partner, som vi skal arbejde

meget tæt sammen med. Så-

danne samdrift-projekter er

en gevinst for beredskabet,

og vi har kunnet lave kvali-

tetsudvikling, uden at det har

kostet kommunen noget.

- Bl.a. har vi kontrakt med

social og sundhed og drifter

for terapeuterne, hvor vi fx

bygger kørestolsramper op til

husene. Ved sådanne ydelser

har vi påvist meget store be-

sparelser, som vi får del i.

176 kr. pr. indBygger- Vi kører beredskabet som

mangE sErvicEopgavEr styrkEr bErEdskabEtBåde beredskabets robusthed og kommunens økonomi har haft glæde af en sammensmeltning af de kommunale serviceopgaver. frederikshavn har i dag et af landets billigste beredskaber Af Erik Weinreich

De mange sideopgaver giver beredskabet mange synergi-effekter, men kræver også en stram organisation med en synlig ”plan for forretningsudvikling”.

15

Februar 2013 · BRANDVÆSEN

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

en lille forretning, og gennem

de sidste tre år har besparel-

ser og indtægter kunnet

finansiere vores investeringer

i bl.a. bedre arbejdsmiljø.

Vores gamle brandstation

i Frederikshavn var ikke tids-

svarende, og her bygger vi nu

en ny servicehal, hvor vi kan

servicere både værksteder

og materiel som slanger og

røgdykkerapparater. Samlet

pris 3,5 mio. kr.

- Alligevel kan vi holde den

samlede pris for beredskabet,

alt inklusiv, helt nede på

176 kr. pr. indbygger om året.

Det må være et af landets

billigste.

vagtcentral- Lige nu er vi ved at op-

normere vagtcentralen, så

den kan tage alle kommu-

nens tekniske alarmer. Ved

at tilbyde andre ydelser til

kommunen får vi finansieret

noget at vagtcentralen.

- I øvrigt klarer

vagtcentralen også

den operationelle

kommunikation også

til Falck, der står for

fire af kommunens fem

brandstationer.

- Hele kommunens

beredskabsplanlæg-

ning er forankret under

beredskabet og passes

af vagtcentralen, så alle

hændelser i kommunen

styres herfra. Vagt-

centralen er døgn-

bemandet, og her fra

den 1. marts i år passes

den af ni mand.

fra 8 til 50 Mand- 2010 havde beredska-

bet i Frederikshavn otte

fuldtidsansatte. Med en

stigning til i dag 50 fuld-

tidsansatte er det tydeligt,

at beredskabet en langt

mindre sårbart. Det ses

bl.a. på, at vores gennem-

snitlige afgangstid, der er

nummer et eller to i regio-

nen med kun 3,29 minutter.

- Stigningen i antallet af

fuldtidsansatte er vel at mær-

ke sket, uden at der er sket

reduktioner andre steder. Vi

har således uændret 25 del-

tidsansatte brandfolk på den

kommunale brandstation i

Frederikshavn og 65 deltids-

ansatte brandfolk på de fire

Falck-drevne brandstationer.

Dertil kommer 100 frivillige

i beredskabet.

- Det kommunale brand-

væsen har endda kunnet

fuldtidsansætte et par mand,

der var i risiko for at ryge ud

af dagpengesystemet.

straM styring- Selvfølgelig er det en udfor-

dring i forhold til de kommu-

nale budgetter at lave et for-

retningsbudget. Det kræver

noget forretningsledelse og

en stram driftsplanlægning,

når to tredjedele af budgettet

er variabelt.

- Derfor er en medarbej-

der fra centraløkonomien er

koblet på beredskabet, så vi

i fællesskab laver budgetop-

følgning, men ellers står be-

redskabet selv for budgettet.

- Når vi arbejder så meget

på tværs af den kommunale

organisation, er det vigtigt

med en ressourcestyring. Alle

medarbejdere laver dagsedler

hver dag, så udgifter placeres

rigtigt. Når eksempelvis med-

arbejder i serviceafdelingen

arbejder i brand og redning,

flyttes timer over, så jeg kan

se, hvad det hele koster.

trivsel- Selvfølgelig har det været en

udfordring for de gamle inspek-

tører, at vi har sammensat en

helt ny driftsledelse, og der

nu også er kommet fokus på

andre ting, men de er med på

ændringerne. Jeg har også en

god viceberedskabschef, der

har været med hele vejen.

- En trivselsundersøgelse

viser ligeledes, at ledergrup-

pen er begejstret for den nye

organisation.

16

REDNiNg på VANDEt BRANDVÆSEN · Februar 2013

b eredskabscenter Aalborgs

Uddannelsescenter gennem-

førte i efteråret sit første

kursus i Kystredning, og her i foråret

afvikles to lignende kurser.

Uddannelsen er rettet mod indsat-

ser i redningsbåde på større søer og

i kystnære område. Samtidig rustes

deltagerne til at kunne samarbejde med

andre om bl.a. pejling og eftersøgning af

nødstedte personer og dyr på søen.

Desuden omfatter kurset almindelig

håndtering af motorbåde, søvejsregler

og navigation på søen, og som en bonus

får alle deltagere speedbådscertifikat

fra Søfartsstyrelsen og bevis i brug af

VHF radio.

Kystredningsuddannelse varer fem

dage og bygger både på teori og på

praktiske øvelser, så oplevelsen bliver

så virkelighedsnær som muligt. Derfor

er der indlagt realistiske scenarier bl.a.

med deltagelse af regionens rednings-

helikopter.

Underviserne på kurset har alle prak-

tisk erfaring fra det dykkerberedskab,

som Beredskabscenter Aalborg har sam-

men med Falck.

Kystredning med speedbådscertifikatøvelse med helikopter del af ny uddannelse i aalborg Af Søren Korsgaard, leder af Beredskabscenter Aalborgs Uddannelsescenter

Kørekort til speedbåd følger med som bonus.

Levende figuranter er langt mere realistiske

end dukker.

17

REDNiNg på VANDEtFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

s væveren hedder det nyeste materiel

hos Beredskab Vesthimmerland,

beregnet til eftersøgning og

personredning på Limfjorden og ikke

mindst på den 450 ha store Vilsted Sø.

Svæveren er en Hovercraft luftpude-

båd, der bedst kan beskrives som mellem-

ting mellem en båd og et lavtgående fly.

Den flyver 20-30 cm over vand, sne, is

og flad jord og er super velegnet til om-

råder med lav vanddybde, siv og rørskov,

hvor en redningsbåd har svært ved at

komme frem.

Inspirationen kom fra det svenske

Sjöräddningssällskapet, der benytter

Hovercrafts som redningsbåde i søer,

og en demonstration i Himmerland førte

til en bestilling på det første danske

eksemplar til søredning, indkøbt med

økonomisk støtte fra Trygfonden.

svæver på en lUftpUdeEn Hovercraft svæver på en luftpude fra

kraftige blæsere på undersiden, mens

dEn Er hvErkEn fugL ELLEr fisk …første Hovercraft som redningsbåd i danmark. kan selv svæve ned fra traileren. tophastighed 40-50 knob Af Erik Weinreich

Masser af vand45 km kyststrækning ud mod Limfjorden og Nordjyllands største ferskvandssø, Vilsted Sø på 450 ha, er væsentlige aktiver for turismen i Vesthimmerland Kommune. Limfjorden giver mulighed for dykning, lystfiskeri og alle former for søsport, og på søen sejles med både for handicappede, kanoer, kajakker og tømmerflåder – såvel fra private som fra Ranum Efterskole er med sine 220 elever.

270 ha af Vilsted sø har en vand- stand under en meter og er dæk- ket med rørskov.

18

REDNiNg på VANDEt BRANDVÆSEN · Februar 2013

70 skørter hele vejen rundt holder igen

på luften, forklarer beredskabsinspektør

Klavs Bojsen fra Vesthimmerland.

30 % af luften bruges til at svæve og

resten til fremdrift, så Svæveren kan

skyde en anseelig fart: 30 knob på en

strandbred eller en eng med kort græs,

40 knob på roligt vand og op til 50

knob på is. Til gengæld er den meget

vindfølsom og duer ikke, når det blæser

med mere end vindstyrke 5 (12 meter

i sekundet), lige som der ikke bør være

bølger over 61 cm.

Blandt fordelene kan nævnes, at når

beredskabet ankommer med Svæveren på

en trailer, er den lynhurtig at søsætte:

- Vi slår blot bagsmækken ned og

starter motoren, så kan vi svæve ned på

græsset med den og ud i vandet, også

selv om der er mindre ujævnheder un-

dervejs. Overfladen behøver ikke at være

100 % plan, fortæller Klavs Bojsen.

40 tiMer UndervisningDet er tanken, at hele bådgruppen, der i

forvejen har ansvaret for personredning

med beredskabets RIB redningsbåd,

også skal uddannes i brug af Svæveren.

Foreløbig er tre mand ved at få den

nødvendige pilot-uddannelse på 30-40

undervisningstimer pr. mand.

Det kræver en del øvelse at styre

båden, men så vil man også kunne ma-

nøvrere den rimelig nøjagtig ud fra, at

en Hovercraft alene styres med et hale-

ror og et bagskjold, og at den hurtigt

”sætter sig”, hvis man ikke holder en vis

minimum hastighed, siger Klavs Bojsen.

Bred anvendelseHan ser frem at benytte luftpudebåden

ved meget forskellige indsatser, først og

fremmest de 7-8 egentlige sørednings-

opgaver, som Beredskab Vesthimmer-

land bliver kaldt til om året, og hvor det

vil være lettere at tage en forulykket op

af vandet end i RIB-båden.

Luftpudebåden svæver lige godt over vand som land og gør den ideel til personredning i og omkring lavvandede områder og tilstødende engarealer.

Her er hverken skrue eller andet, der kan komme i karambolage med bevoksningen. Luftpudebåden svæver uden problemer gen-nem siv og rørskov.

Luftpudebåden vil også kunne indsæt-

tes ved oversvømmelser som i november-

december 2011, hvor der var vand

i gaderne i Løgstør, og når sne gør vejene

ufremkommelige.

Om vinteren vil Svæveren kunne

indsættes ved redningsopgaver, hvor

personer er gået igennem isen.

Fuldt udstyret med VHF, SINE-radio,

redningsudstyr, blåt blink og trailer har

Svæveren kostet omkring 400.000 kr.

19

REDNiNg på VANDEtFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

Is og sne er ingen hindring. Tværtimod giver det kun mulighed for ekstra fart på ”Svæveren”, der naturligvis er udstyret med blåt blink.

Hovercraft faktaVesthimmerlands Hover-craft vejer netto kun 220 kg. Den er 420 cm lang og er beregnet til fire personer, men kan uden overbelast-ning have yderligere et par personer ombord.

20

FRigøRELsE BRANDVÆSEN · Februar 2013

b eredskabscenter Aalborg har

sammen med andre bered-

skaber og det præhospitale

beredskab i Region Nordjylland brugt

meget tid på at udvikle en dansk model

for kæderedning. Metoden har været

i brug siden 2007 og er blevet til på bag-

grund af den norske model, men tilrettet

danske forhold. Taktik, materiel og ud-

dannelse er beskrevet i detaljer.

Med fem års erfaring har vi i Nord-

jylland den største viden på området

i Danmark, og vi har da også uddannet

flere instruktører, der kan videreføre

konceptet til andre landsdele.

Derfor er det dybt uheldigt, at Bered-

skabsstyrelsen ”genopfinder den dybe

tallerken” og tilbyder undervisning

i ”norsk” kæderedning. En sådan uddan-

nelse bør være ens i hele landet.

nU gælder det store køretøJerDen danske model er udviklet i et tæt

samarbejde mellem det præhospitale

beredskab i Region Nordjylland, de nord-

jyske redningsberedskaber og Falck, og

vi arbejder for at udbrede konceptet til

hele landet.

Kredsen bag det nordjyske projekt

mødes løbende for at udveksle erfa-

ringer fra det virkelige liv, og konceptet

sikrer, at de ændringer, der aftales, kom-

mer ud til alle dele af beredskabet, så vi

fastholder ensartetheden.

I 2013 har vi som mål at udvikle nye

tiltag med frigørelse og få udbygget

kæderedningens principper til i større

grad at dække store køretøjer og andre

fastklemningsulykker. Derfor indkaldes

alle uddannede kæderedningsinstruk-

tører til et opfølgningskursus.

den rigtige UddannelseDen uddannelse i kæderedning, som

Beredskabsstyrelsen tilbyder fra den

tekniske skole i Tinglev, opfylder sand-

synligvis ikke betingelserne for den

danske model og vil ikke kunne benyttes

i Region Nordjylland. Her praktiseres den

danske model i dag af alle rednings-

beredskaber, uanset om de er kommu-

nale eller drevet af Falck.

a lle nordjyske kommuner benyt-

ter i dag kæderedning som en

af flere muligheder til at frigøre

fastklemte personer. Kæderedning sup-

plerer frigørelse ved klipning, brug af

hydrauliske stempler, løftepuder m.v.:

- Det er alene redningsberedskabet,

der har kompetencen til at vælge

metode og værktøj ved frigørelse, men

i praksis sker det i et tæt samarbejde

med ambulancebehandlere, paramedi-

cinere og læger på skadestedet, fordi

de bedst kan vurdere patientens behov

for hurtig frigørelse, fortæller Søren

Aagaard Christiansen fra regionens præ-

hospitale beredskab. Han fortsætter:

- Det er en stor fordel, at det sund-

hedsfaglige beredskab har været dybt

involveret i udviklingen af kæderedning

og også kender de andre frigørelses-

metoder. Dette kendskab gør det let-

tere, når sundhedsberedskabet og

redningsberedskabet som noget af det

første aftaler, om patienten skal frigøres

hurtigst mulig, eller om man har tid til

den lidt langsommere, kontrollerede

frigørelse.

dybt uhELdigt mEd fLErE sLags kædErEdningnordjylland har størst erfaring i danmark Af Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg

Frigørelse er et samarbejdeMetode afhænger af patientens tilstand Af Erik Weinreich

Dækker hele regionenDet Præhospitale beredskab i Region Nordjylland er som den første region i Danmark fuldt dækket med hurtig frigørelse af fastklemte ved trafikuheld. Alle rednings-beredskaber er klar til og uddannet i at benytte kæde-redning, når lægen ønsker hurtig frigørelse.

Scania. P-serie CrewCab CP28 | CP31 |scania.dk

Sikkerhed, råstyrke og ergonomi

SCANIA P-SERIE CREWCAB

Pålidelig, stærk, ergonomisk. Scania P-serie med CrewCab mandskabsførerhus er skabt til sikker kørsel under alle forhold. Scania CrewCab er fabriks-bygget helt i stål og giver maksimal sikkerhed for alle ombord. Brede døre og automatiske klaptrin giver optimale adgangsforhold, og den rummelige kabine har masser af plads til mandskab og per-sonligt udstyr. Scania-kvalitet i alle detaljer sikrer dig mod ubehagelige overraskelser, når det skal gå stærkt.

21

FRigøRELsEFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

b eredskabsstyrelsen Teknisk

Skole i Tinglev har fået mange

forespørgsler på et kursus i kæ-

deredning. Dem har vi fulgt og har sam-

mensat et kursus på baggrund af norske

erfaringer, fortæller Jacob Bolwinkel, der

er ansvarlig for skolens kurser i frigø-

relse. Han forklarer:

- I Norge mener man, at den indlærte

metode med tre kæder forfra og to bag

er svær at huske, hvis man ikke gennem-

fører meget regelmæssig træning. Man

har derfor forenklet metoden, så man

kan nøjes med to kæder i forenden af

bilen. Det reducerer indsatstid og øko-

nomi i indkøb af materiel.

- Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole er

første sted uden for Norge hvor der under-

vises med to kæder som i Norge. Men uan-

set antallet af kæder bliver bilen åbnet på

samme måde, understreger Jacob Bolwinkel.

Kurset er et teknisk og taktisk kursus,

der er rettet mod redningsberedskabet,

der efter beredskabsloven har ansvaret for

den tekniske frigørelse. Sundhedsbered-

skabet kan deltage for at indblik i meto-

dens effektivitet ved øjeblikkelig frigørelse.

I øvrigt tilbyder nu også Rescue

Center Denmark i Esbjerg (EUC Vest)

undervisning i kæderedning..

BRS kursus i kæderedning – med to kæderBeredskabsstyrelsen teknisk skole tilbyder teknisk kursus for holdledere i redningsberedskabet og observatører fra sundhedsberedskabet Af Erik Weinreich

Man har forenklet metoden, så man i forenden af bilen kan nøjes med to kæder.

22

KAmpAgNER BRANDVÆSEN · Februar 2013

f orebyggelse handler for en

stor del om at ændre adfærd,

og hvordan man gør det, var

der god inspiration til, da Faggruppe

Forebyggelse i november inviterede til

temadag om kampagner.

De 50 deltagere kunne i hvert

fald tage hjem med masser af gode

råd – samt måske vigtigst af alt,

med adressen til en erfagruppe på

Facebook om brandforebyggelse.

Gruppen er et lukket forum for brand-

væsnets fagfolk, der her har fri

mulighed til faglige diskussioner,

ja den er nærmest en legeplads for

nye ideer.

Interesserede, der arbejder med

forebyggelse, kan anmode om optagelse

i gruppen, der er oprettet af vicebrand-

inspektør René Ruusunen i København og

foreløbig tæller omkring 75 medlemmer.

Gruppens medlemmer er rigtig gode

til at dele erfaringer og materiale og

billeder fra egne kampagner, som på

forhånd er renset for navn på det lokale

brandvæsen. Andre behøver derfor til-

føje navnet på eget brandvæsen, inden

de genbruger materialet.

Netværk via Facebooktemadag for brandforebyggelse. erfagruppe på nettet har succes med masser af inspiration Af Erik Weinreich

Søg om støtteKampagner koster penge, og det kan være en god idé at søge støtte fra fonde. Her delte Sønderborg Brand og Redning ud af sine erfaringer med otte gode råd:• god projektbeskrivelse• find de rette fonde• søg kun til et projekt ad

gangen• snak med fonden, inden

du søger• skriv en kort og præcis

ansøgning• Læs korrektur på ansøg-

ningen, inden den sendes• send ansøgningen i god tid• søg ikke samme fond

hele tiden.

Beredskabsforbundet tilbyder en 3-timers uddannelse med bl.a. kortlægning af risici.

Lad være at sende ansøg-ninger til den samme fond hele tiden, lyder anbefalin-gen fra Sønderborg.

23

KAmpAgNERFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

Også de personlige netværk blev styrket på temadagen,

der gav god inspiration til forskellige kampagner.

færdige kaMpagnerDet seneste forlig om beredskabet har stor fokus på fore-

byggelse, hvilket fik Beredskabsstyrelsen til på temadagen

at reklamere for styrelsens færdigpakkede kampagner

i forbindelse med bl.a. jul, sankthans og tørke.

Kampagnerne er gratis at benytte.

den Billige kaMpagneFra Vejle Brandvæsen kom et eksempel på en billig kam-

pagne, der når ud til rigtig mange børn, nemlig brandskolen.

Der skaffes forholdsvis let sponsorer til mad og sodavand til

børnene, lydanlæg m.v., og kampagnen kan gentages i flere

år med stort set samme koncept.

Drejebog, indbydelser, pressemeddelelser, elevhæfte

m.m. ligger på Vejle Brandvæsens hjemmeside.

folkeUddannelseI forbindelse med øget politisk fokus på forebyggelse blev

befolkningsuddannelsen i førstehjælp for tre år siden

ændret til en befolkningsuddannelse i forebyggelse. Bl.a. er

Beredskabsforbundet begyndt at uddanne frivillige i at lave

forebyggende arbejde og som instruktører, der kan under-

vise i kommuner og foreninger.

Links: www.facebook.dk, søg: Brandforebyggelse ERFA-gruppe www.vejlebrandvaesen.dk

Brandskolen er en billig kampagne, der når ud til rigtig mange børn og dermed rigtig mange hjem.

24

KAmpAgNER BRANDVÆSEN · Februar 2013

h vis en kampagne skal virke, skal

den målrettes, og hvis man skal

nedbringe antallet af branddøde,

så skal kampagnerne målrettes folks

hjem – altså der, hvor folk indebrænder.

Den slags virker, fortalte Marcello Fran-

cati på temadagen for kampagner. Han

er områdeleder for forebyggelse ved

Københavns Brandvæsen, og han havde

nogle gode eksempler med:

Hjemmebesøg i boligområder i Mer-

seyside Fire District ved Liverpool resul-

terede i et fald i antallet af branddøde

fra i gennemsnit 35 om året til kun ni.

Ideen er kopieret i Malmø, hvor Rädd-

ningstjänsten Syd i 2010 gennemførte

12.300 hjemmebesøg, og her til foråret

følger Københavns Brandvæsen op med

i første omgang besøg i kommunens

mange ældreboliger. Besøgene skal

varetages af brandvæsnets nye, fleksible

enheder, mens flere andre kommuner

forbereder hjemmebesøg af bered-

skabets frivillige.

på den Hårde MådeHjemmebesøg vil let kunne kombineres

med kampagner for og kontrol af fx

røgalarmer, og

her bød tema-

dagen på britiske

skræmmeeksem-

pler i lighed med

danske kampag-

ner for at stoppe

rygning eller at

huske sikker-

hedsselen under

bilkørsel. I dette

tilfælde plakater med fx et børnevække-

ur, der er smeltet under en brand og

følges af teksten: Sværger du ved dit

barns liv, at du vil tjekke din røgalarm

i denne weekend?

Så er den københavnske julekampag-

ne anderledes blød. Her vises billeder af

en brandmand og en julemand sammen

med spørgsmålet: Hvem vil du helst have

besøg af juleaften?

Links: www.facebook.com/firekills

hjEmmEbEsøg givEr færrE branddødEMålrettet kampagne i england reducerede antallet af branddøde med 75 % Af Erik Weinreich

Dansk kampagne med humor.

Hvis man skal ned-bringe antallet af branddøde, så skal kampagnerne målrettes folks hjem – altså der, hvor folk indebrænder. Den slags virker.

Engelsk skræmmekampagne for kontrol af røgalarmer. Den ville næppe blive vist i Danmark.

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

25

DøDsBRANDEFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

d e to sidste år har Danmark haft

et rekordlavt antal branddøde.

”Kun” 64 og 66 mennesker

omkom i 2011 og 2012 ved brande.

Gennemsnittet lå tidligere omkring 80,

dog med forholdsvis store udsving, viser

opgørelser fra Beredskabsstyrelsen og

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

Det lave antal i 2011 blev bl.a. forkla-

ret med effekten af selvslukkende ciga-

retter, og igen for 2012 udgør rygning

en mindre del af årsager til dødsbrande

end tidligere. Kampagner for røgalarmer

kan også have haft en effekt, lyder det

fra Beredskabsstyrelsen.

stort fald i norgeAntallet af omkomne ved dødsbrande

i Danmark de sidste par år svarer til

1,18 pr. 100.000 indbyggere, og det er

kun en minimal afvigelse fra antallet af

branddøde i Sverige, hvor der sidste år

omkom 112 personer ved brande.

Til sammenligning har Norge de sene-

ste tre år oplevet et endog meget stort

fald i antal dødsbrande. I 2010, 2011 og

2012 omkom henholdsvis 65, 46 og 39

personer ved dødsbrande. Sidstnævnte

tal svarer til kun 0,78 omkomne ved

brande pr. 100.000 indbyggere.

Antallet af omkomne ved dødsbrande

i Sverige og Danmark ligger dermed mere

end 50 % over de tilsvarende norske tal.

laveste i 50 årOgså i Storbritannien er antallet af

omkomne ved dødsbrande faldet, så

det i 2010-2011 var det laveste i over

50 år.

I 1979 toppede antallet af omkomne

med 1.096, og siden er tallet faldet

næsten hvert år, så det for den seneste

opgørelse er helt nede på 388 omkomne

(tallet er dog uden Nordirland, der om-

fatter under 3 % af befolkningen i Stor-

britannien). Det svarer til 0,63 omkomne

pr. 100.000 indbyggere.

Links: www.brs.dk www.brandskyddsforeningen.se www.brannvernforeningen.no National statistics: Fire statistics great Britain, 2010-2011

Igen et år med ”få” dødsbrandedanmark og sverige har 50 % flere branddøde end norge Af Erik Weinreich

Antal omkomne ved dødsbrande i Danmark. Statistik fra Beredskabs-styrelsen.

iNDsAts i højhusE BRANDVÆSEN · Februar 2013

26

p å baggrund af de senere års

stigninger i højhusbyggeri

(huse over 22 meter, flere end

8 etager) i Danmark, samt manglende

regler, retningslinjer og vejledninger på

området, nedsatte de fire store byer,

København, Aarhus, Odense og Aalborg,

i 2011 en højhusgruppe, hvor de kom-

plekse brandtekniske og indsatstaktiske

udfordringer ved høje bygninger belyses

og debatteres.

Gruppen har siden starten blandt

andet holdt flere møder, oprettet

et internt forum på nettet til viden-

deling samt fremsendt fælles bemærk-

ninger til Energistyrelsens udkast

til Vejledning til brandsikkerhed i høje

bygninger.

Gruppens foreløbige højdepunkt var

en studietur til højhusenes by, New York

fra den 22.-27. september 2012.

Da erfaringsgrundlaget i Danmark

og de øvrige nordiske lande indenfor

højhusbyggeri mildt sagt er beskedent,

har det været naturligt for gruppen

at søge erfaringer på området i andre

lande, hvor erfaringer med denne type

bygninger – og ikke mindst med brande

i højhuse – er langt større.

Efter en periode med søgen efter

egnede byer kom der et spændende

tilbud fra brandrådgiverafdelingen hos

ingeniørfirmaet Grontmij, som ligeledes

for at styrke sin viden på området følte

behov for at se og høre om New York’s

mange års erfaringer med høje byg-

ninger. Firmaet rettede henvendelse til

relevante danske myndigheder, herunder

de fire store byer, for at høre om deres

interesse for at deltage i en fælles studi-

etur til N.Y.

Turens 11 deltagere fik et grundigt

indblik i både den føderale og lokale

New York lovgivning og blev beriget med

flere indlæg med forskellige aspekter

fra blandt andet byggemyndigheden,

brandvæsenet, uddannelsesinstitutioner,

rådgivende ingeniørfirmaer mv. Dertil

indeholdt programmet ekspeditioner

til relevante bygninger med forskellig

anvendelse.

højhusgruppEnArtiklerne om brandsikkerhed og –indsats i højhuse er skrevet af de seks medlemmer af Højhusgruppen,

der var med på turen til New York:

• Anders Brosbøl, områdeleder, Beredskabscenter Aalborg

• Helle Thomasen, vicebrandinspektør, Københavns Brandvæsen

• Henriette Elmer, brandinspektør, Københavns Brandvæsen

• Kasper Ninn Johansen, brandinspektør, Københavns Brandvæsen

• Per Dyrvig, Funktionsleder, Tilsyn & Myndighed, Aarhus Brandvæsen

• Knut Slettemeås, beredskabsinspektør, Aarhus Brandvæsen

På vej mod nye højder i dansk byggeriHøjhusgruppen fra de fire store byer samler erfaringer fra bl.a. new york

Krav om sprinkling er en væsentlig del af brand-sikkerheden i New Yorks mange skyskrabere.

iNDsAts i højhusEFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

27

b yen New York har flere end

975.000 bygninger. Heraf er

12.108 højhuse, hvor gulvet i

øverste etage er mindst 23 m over ter-

ræn. I gennemsnit er der de seneste ti år

opført ca. 50 høje bygninger om året.

I New York City deler man bygninger-

ne op i flere intervaller, hvor sikkerheds-

grad og krav til installationer stiger med

højden. Nedenfor er beskrevet nogle af

kravene til nye, høje bygninger.

Reglerne kan ikke direkte overføres til

Danmark og dansk byggestil, men gennem-

gangen af regelsættene i New York City gav

os et indblik i baggrunden for reglerne, nem-

lig over 100 års erfaringer med højhuse:

23 M kræver døgnvagtHøje bygninger over 23 m (75 feet)

i New York City skal sprinkles uanset

anvendelse, og der skal i teknikrum,

elevatorlobbyer o. lign. etableres auto-

matisk brandalarmering med røgdetek-

torer. Dog skal aktiveringen af sprinkler

eller detektor i beboelsesejendomme

alene alarmere en døgnvagt i huset (Fire

Safety Director), men ikke automatisk

alarmere brandvæsenet.

I bygninger med mere end 5 etager,

uanset anvendelseskategori, skal der

være en Fire Safety Director. Han er an-

svarlig for evakuering af bygningen samt

håndtering af bygningens brandtekniske

installationer i forhold til drift. Derud-

over er han ressourceperson for brand-

væsenet med oplysninger om bygningen

og vil altid være placeret ved bygningens

kontrolpanel for blandt andet brandtek-

niske installationer, ventilation mv.

2 trapper Med MarkeringerDer skal i høje bygninger over 23 m

etableres kommandocentral til brug for

brandvæsenet med mulighed for betje-

ning af de brandtekniske installationer,

kommunikation, ventilation mv. Herun-

der et tovejs kommunikationssystem til

brug for brandvæsenet med mulighed

for kommunikation mellem den enkelte

etage og brandkommandocentralen.

Et nødstrømsanlæg i bygningen skal

sikre, at der er strøm til de brandtek-

niske installationer samt elevatorer i

mindst 6 timer.

Alle høje huse over 23 m har mindst

to trapper med stigrør uanset anvendel-

seskategori, og en erfaring fra WTC var,

at flugtvejstrapperne i kontorbygninger

som minimum skal have markeret flugt-

vejene med fluorescerende markeringer

for at sikre effektiv evakuering.

direkte varsling af BeBoereFor beboelsesejendomme over 33 m

(125 feet) suppleres førnævnte krav

med, at der fra brandvæsenets kom-

mandocentral skal være mulighed for

envejs kommunikation til beboerne.

Det vil typisk være lejlighedernes sam-

taleanlæg, der anvendes, og brandvæse-

net har derved mulighed for varsling og

instruktion af beboerne.

skærpede krav til kontorBygningerDet nyeste regelsæt fra 2004 foreskriver,

at alle høje kontorbygninger over 30,5 m

(100 feet) i New York City – uanset opførel-

sesår – skal være sprinklet inden 2019.

Dette krav gælder ikke med tilbagevir-

kende kraft for beboelsesejendomme.

sUper HøJe BygningerBygninger over 91 m (300 feet) skal som

en ekstra sikkerhed have en sekundær

vandforsyning.

I bygninger over 125 m (420 feet)

– kaldet super høje bygninger – er der

blandt andet krav til ekstra trapper,

konstruktionernes brandmodstandsevne

samt tilstrækkelig vandforsyning.

krav i ByggeperiodenUnder opførelse af høje bygninger har

New York City særlige regler for sikker-

heden for personer, der arbejder på byg-

gepladsen samt for brandvæsenets ind-

sats. Man sikrer blandt andet, at der er

vandfyldte stigrør ført til maks. 2 etager

under den etage, der er under opførelse,

at der altid er mindst to trapper, som er

forberedt til evakuering og indsats, samt

at de brandtekniske anlæg på de under-

liggende etager er i driftsklar tilstand.

Derudover er der som ved alle eksi-

sterende høje bygninger en Fire Safety

Director på byggepladsen. Denne er

som ved bygninger, der er taget i brug,

ansvarlig for evakuering og er ressource-

person for brandvæsenet ved hændelser

på byggepladsen.

brand-døgnvagt i aLLE bygningEr ovEr 23 m sikkerhedskravene i new york stiger med bygningens højde. også krav til bygninger under opførelse

Eksempel på et bygnings- og brandpanel, der udgør kommando-centralen på et højhus over 23 me-ter. Sådanne bygninger har også en

Fire Safety Director på døgnvagt.

iNDsAts i højhusE BRANDVÆSEN · Februar 2013

28

d anmark har pt. ikke en eksempel-

samling eller vejledning, der

indeholder anbefalinger til,

hvordan Bygningsreglementets § 5.1 stk.

1, overholdes for høje bygninger i for-

hold til brand og brandspredning, samt

forsvarlige muligheder for redning af

personer og for slukningsarbejde. Med

høje bygninger menes her bygninger

med gulv i øverste etage højere end 22

m over terræn.

Bygningsreglementet foreskriver

dog, at hvor brandvæsenets stiger ikke

kan nå redningsåbningerne, eller hvor

gulv i øverste etage er mere end 22 m

over terræn, skal bygningen indrettes

med særligt hensyn til mulighed for

evakuering fra bygningen, rednings-

beredskabets indsatstid, adgang til eta-

gerne, brandbelastning og bygningens

konstruktive forhold.

UsikkerHed oM sikkerHedI dag skal bygherre med rådgivere over-

for kommunen eftervise, at bygnings-

reglementets krav er iagttaget. Det har

givet anledning til store forskelle i mate-

riale, der fremsendes ved byggeansøg-

ning, da der ikke er en fælles rettesnor

og et nærmere præciseret, acceptabelt

sikkerhedsniveau.

For at sikre en så ensartet sagsbe-

handling som muligt er Aarhus, Aalborg,

Odense og København gået sammen

omkring brandsikring af høje bygninger.

Bl.a. har de fire byer søgt og diskuteret

lovgivninger, anbefalinger, vejledninger og

erfaringer fra andre lande, herunder USA.

vi Må lære af andreHverken amerikanske eller andre landes

krav og vejledninger kan overføres

direkte til danske forhold, men USA har

mange års erfaringer med at bygge

i højden og dermed også erfaringer fra

brande i og evakueringer af denne type

bygninger.

Disse erfaringer kan hjælpe os med

svar på nogle af de spørgsmål og proble-

matikker, som vi jævnligt støder på, som

f.eks.:

• Hvilke brandtekniske installationer bør

der som minimum være?

• Hvordan evakuerer man bedst en byg-

ning med så mange personer?

• Hvor mange trapper bør der som mini-

mum være?

• Brandens udbredelse grundet den

sene indsats i høje bygninger?

• Indsatspersonellets sikkerhed, osv. osv.

Disse erfaringer kan og bør vi drage god

nytte af ved udarbejdelsen af de regler

for høje bygninger i Danmark.

t he City of New York består af

fem bydele, der hver udgør et

amt, Bronx, Brookly, Manhattan,

Queens og Staten Island. De 5 bydele

udgør tilsammen ca. 830 km², hvor der

bor ca. 8,2 millioner mennesker. Det gør

byen til verdens 13. største, og N.Y. har

tillige den højeste befolkningstæthed

i USA.

N.Y. har ca. 10.000 indbyggere

pr. km². Det giver en næsten dobbelt

så stor befolkningstæthed som

i København med ca. 6.000 indbyggere

pr. km². Til sammenligning har Århus

ca. 2.600 indbyggere pr. km².

N.Y. er en by med mange indbyggere

på ”få” kvadratmeter.

nyfdNYFD – New York City Fire Department –

dækker hele byen med 218 brandsta-

tioner (Fire Houses). Der er i alt tilknyt-

tet 10.200 medarbejdere i brand-, red-

nings og specieltjenester (brandmænd,

holdledere, indsatsledere, operative

ledere og chefer m.m.).

I 2012 havde NYFD 494.355 udryknin-

ger fordelt på 25.612 bygningsbrande,

14.187 brande i det fri (fx bilbrande),

214.757 redningsopgaver (ikke brand

eller ambulanceopgaver), 218.329 as-

sistancer til ambulancetjenesten (first

responders) samt 21.470 falske alarmer.

Den travleste sprøjte (Engine 290)

i NYFD kører i gennemsnit ca. 15 ture

i døgnet.

danmark har ingEn vEjLEdning for højE bygningEr andre landes erfaringer er et værdifuldt grundlag. vi arbejder for en ensartet sagsbehandling

500.000 udrykninger om året n.y. har 10.000 indbyggere pr. km². travleste sprøjte kører 15 ture i døgnet

iNDsAts i højhusEFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

29

n YFD betragter bygninger på mere

end 7 etager som højhuse og

har til disse bygninger en forud-

bestemt udrykningssammensætning samt

taktik og teknik. Det kan dog varigere lidt

afhængigt af anvendelseskategorien, fx

om det er et højhus med beboelse/lejlig-

heder (alarmtype 10-77, bekræftet brand)

eller højhus med kontorer eller hotel

(alarmtype 10-76, bekræftet brand).

indsatstaktik i HøJHUse, BeBoelseElevatorer anvendes som udgangspunkt

altid som adgangsvej og til at bringe

materiel op på etagerne hvis det brænder

i et højhus. Elevatorerne findes i forskel-

lige typer og er nødvendigvis ikke udført

med samme sikkerhedsniveau som dem,

vi kender i ”højhuse” i Danmark. (Red-

ningselevator udført efter DS/EN 81/72).

For at sikre brandmændene i elevato-

rerne mod ubehagelige overraskelser,

kører de fem etager op af gangen, stop-

per og kontrollere elevatorskakten for

brand- og røgspredning samt evt. vand-

udbredelse (kigger og lyser op i spræk-

ken mellem elevatorstolen og skakten),

inden de forsætter fem etager videre

op. De standser altid med elevatoren to

etager under, hvor branden er konstateret.

Måden at løser opgaverne på og be-

mandingen er anderledes end i Danmark.

Fx bemander de stigerne med 1 holdleder

+ 5 brandmænd, og stigeholdene har

bl.a. ansvar for redning og eftersøgning

ved bygningsbrande. Det betyder fx, at

de ved eftersøgningsopgaver (røgdyk-

ning) i en brandramt lejlighed ikke har

en slange til rådighed til at beskytte sig,

hvis de skulle blive overrasket af bran-

den, eller noget uventet skulle ske.

Indsatser i højhuse er komplekse og om-

fangsrige. For at skabe overblik og sikre

en effektiv indsats er det nødvendigt for

ledelsen på skadestedet at opdele bygningen

geografisk og tilsvarende dele opgaverne

i områder. Nedenfor er et lille uddrag af

indsatstaktikken for stigemandskab, sprøjte-

mandskab og indsatsledere ved en ind-

sats i højhus med beboelse ved 1. alarm.

ladder coMpany1. ladder company’s opgave er:

• at passe og styre elevatorerne i bygningen

• at kontrollere dør mellem den brand-

ramte etage og adgangstrappen samt

døren til lejligheden, hvor det brænder

• at eftersøge og ventilere den brand-

ramte lejlighed

• at melde tilbage om adgangs/angrebs-

vej for ”Engine company”

• at undersøger den overliggende lejlig-

hed og melde status herom, iværksæt-

te evt. redning og ventilation

• Assistance med K.O. fire curtain

(vindstyringsværktøj), såfremt indsats-

lederen ønsker denne taktik/teknik

anvendt pga. store vindpåvirkninger på

facaden (Wind Control Device)

• Måling af CO (kulite)

2. ladder company’s opgave er:

• at assistere med at passe og styre

elevatorerne i bygningen

• at sikre dør mellem etagen, hvor det

brænder og adgangstrappen

• ansvar for ventilering af andre lejlig-

heder end den brandramte på etagen

• at eftersøge fællesarealer (fordelings-

gang til lejligheder)

• at sikre, at beboere bliver inde i deres

lejligheder på den brandramte etage,

hvis det er forsvarligt, (evakuering er

sekundært i forhold til at få kontrol

over branden)

• måling af CO (kulilte).

3. ladder company’s opgaver kan variere

afhængigt af status på indsatsen ved

ankomst. Opgaverne bestemmes af

indsatslederen og kan være:

• eftersøgning i gangarealer og trappe-

opgange

• at ventilere i gangarealer og trappe-

opgange

• at assistere med Wind Control Device

(store vindpåvirkninger på facaden),

Eksempel på indsats i et højhus ”Bekræftet brand i højhus med beboelse”. 1.-udrykning på 80 mand. 2.-udrykning yderligere 40 mand. alle hold har foruddefinerede opgaver

Slukning fra underetageHigh-rise nozzle er et specielt fremstillet, forlænget strålerør, som kan dæmpe/begrænse branden udvendigt fra. Det betjenes fra den underliggende etage.

iNDsAts i højhusE BRANDVÆSEN · Februar 2013

30

herunder K.O. fire curtain (vindstyrings-

værktøj)

• indsats med LSR “life saving rope”,

udvendig nedfiring/redning af civile og/

eller brandmænd

• måling af CO (kulilte)

4. ladder company’s opgave kan variere

afhængigt af status på indsatsen ved

ankomst. Opgaverne bestemmes af

indsatslederen og kan være:

• eftersyn og kontrol af alle overlig-

gende etager

• måling af CO (kulilte).

FAST ladder company’s opgave er:

• at stå være standby

• Firefighter Assist and Search Team

(sikringshold)

engine coMpany1. Engines company’s opgave er:

• at udlægge fødeslanger (3½ inch, lidt

større end en B-slange) fra sprøjten til

stigrørsbatteriet

• at udlægge 1. angrebsslange (2½ inch,

lidt større end en C-52-slange) fra stig-

rør en etage under, hvor det brænder,

og bevæge sig op på den brandramte

etage og begrænse/slukke ilden

2. Engines company’s opgave er:

• at sikre fast vandforsyning (fra brand-

hane) til 1. engine

• at assistere med 1. angrebsslange

3. + 4. Engines company’s opgave er:

• at udlægge 2. angrebsslange (2½ inch)

fra stigrør to etager under, hvor det

brænder, og bevæge sig op, hvor der er

behov for slukningsassistance

• 4. engine company betjener efterføl-

gende high-rise nozzle og udlægger en

slange til denne, hvis 2. angrebsslange

bruges på den brandramte etage.

5. Engines company CFR’s opgave er:

• at være standby

• nødbehandling på skadestedet

• at supportere FAST ladder company med

behandling af tilskadekomne brandmænd

indsatsledelsenDen 1. Battalion chief, der ankommer til

skadestedet, er indsatsleder. Indsats-

lederen sørger for at etablere en kom-

mandopost og radioforbindelse til den

brandramte etage. Derudover fastlægger

han taktikken for hvilke trapper, der skal

bruges til evakuering og angrebsvej.

Hvis der er et internt kommunika-

tionssystem i højhuset, er det indsats-

lederens ansvar via dette at beordre

og sikre evakueringen. Indsatslederen

skal indhente informationer om bebo-

ere, bygningen samt installationerne og

betjening af disse – fx med hjælp fra den

tilkaldte Fire Safety Director og bygnin-

gens kontrol- og brandpanel.

Den 2. Battalion chief, som ankommer

til skadestedet, bliver skadestedsleder

(Fire Sector) og har ansvaret for den

taktiske og tekniske brandindsats på

den brandramte etage og den overlig-

gende etage (Fire Sector).

Den 3. Battalion chief på skadeste-

det bliver skadestedsleder (Search and

Evacuation Group supervisor) og har

ansvaret for evakuering, eftersøgning og

eftersyn af etagerne over Fire Sector.

The Deputy Chief vil overtage indsats-

ledelsen ved ankomst, og den hidtidige

indsatsleder (den 1. Battalion chief) vil

overgå til at blive indsatsleder assistent.

Hvis der er behov for flere ressourcer

på skadestedet, vil man kalde en ”Second

Alarm” tilknyttet alarmtypen 10-77,

hvilket vil medføre yderligere 4 engines,

2 ladders, 3 battalion chief, 6 speciel

enheder, så den samlede styrke bliver på

ca. 120 mand.

”Second Alarm” betyder også, at

”The Air Support Plan” aktiveres auto-

matisk. Det medfører bl.a., at New York

City Police Department sender helikop-

tere i luften for at støtte op, hvis det

skulle blive nødvendigt med helikopter-

evakuering fra taget. eller hvis brand-

mænd skal indsættes fra taget. Typisk

vil ”The Air Support Plan” også blive

aktiveret ved:

• brand i højhuse på over 10 etager

• hvis ikke der er indvendig adgang til

taget i et højhus

• hvis der er brand på to eller flere

etager i et højhus

• hvis indvendige adgangsveje over eta-

gen, hvor det brænder, er blokeret.

HoldtyperNYFD har følgende typer af udrykningshold:• Ladder company – Stigemandskab, 1 holdleder + 5 brandmænd.• Ladder company, FAST – Stigemandskab/sikringshold, 1 hold-

leder + 5 brandmænd. • Engine company – Sprøjtemandskab, 1 holdleder + 4 eller 5

brandmænd.• Engine company, CFR – Sprøjtemandskab nødbehandlere,

1 holdleder + 4 eller 5 brandmænd.• Battalion chief – Indsatsleder/skadestedsleder/sikkerheds-

leder/redningsleder. • Deputy chief – Indsatschef/Indsatsleder.• Rescue company – Redningsenhed, 1 holdleder + 5 brandmænd. • Squad company – Support-/Kemikalieenhed, 1 holdleder

+ 5 brandmænd.• Field Communications Unit – Kommunikationsenhed, 1 hold-

leder + 2 brandmænd.• High-Rise unit – Specialenhed til indsatser i højhuse, 2 brand-

mænd.• Ventilation Support Co – Specialenhed med store over-

tryksventilatorer, 2 brandmænd.

Førsteudrykning på 80 mandVed en bekræftet brand i et høj-hus sendes en førsteudrykning på omkring 80 mand fordelt på:• 5 Engine company

(4 engine + 1 CFR)• 5 Ladder company

(4 ladder + 1 FAST)• 3 Battalion chiefs• 1 Deputy chief• 1 Safety battalion chief• 1 Rescue operations chief• 1 Rescue company• 1 Squad company• 1 Field communications unit• 1 High-Rise unit• 1 Ventilation support co

iNDsAts i højhusEFebruar 2013 · BRANDVÆSEN

31

d er findes ikke et dansk bered-

skabsmæssigt udtryk for

fænomenet ”Wind Driven Fire”

til trods for, at flere har oplevet situa-

tionen på et skadested i Danmark. I USA

har man i rigtig mange år arbejdet med

fænomenet i forbindelse med brand på

store arealer og skovbrande, men ikke

ved bygningsbrande.

NYFD tog initiativ til at påbegynde

registrering af bygningsbrande i højhuse

hvor fænomenet opstod og typisk havde

store konsekvenser for indsatsmand-

skabet pga. hurtige brandforløb og

ekstreme høje temperaturer.

Det medførte at bl.a. NIST (National

Institute Of Standards and Technology)

og NYFD tilbage i 2007 udførte flere

fuldskalaforsøg med fænomenet ”Wind

Driven Fire” i en 7-etagers bygning. Dels

ønskede man at undersøge høje vind-

flow og vindpåvirkninger, som kan være

tilstede ved en højhusbrand, og dels ville

man se og måle effekten ved brug af

nye taktikker, eksempelvis et K.O. fire

curtain (brandgardin) og high-rise nozzle

(”forlænget strålerør”).

Rapporten og interessant læsning

herom kan findes på NIST hjemmeside.

Link: Nist: www.nist.gov

d et er soleklart, at vi oplevede en stor forskel på NYFD

og brandvæsnerne i Danmark, ikke kun ressource-

mæssigt, men i den grad også kulturelt, taktisk og

arbejdsmiljømæssigt.

NYFDs motto er The Bravest. Det forpligter og har konse-

kvenser på både godt og ondt.

Der er heller ikke tvivl om, at vi i Danmark skal tage indsat-

ser i højhuse meget seriøst og nøje overveje krav til bygningen

og installationerne, men også brandvæsenernes organisati-

onsstruktur og –ressourcer, samt taktik og teknik bør gen-

nemgås. Her er det ingen skade til at skele til og lære af NYFDs

erfaringer med højhusbrande gennem mange år og tilpasse

nogle af disse erfaringer til forholdene i Danmark.

Vindpåvirket brandforløb kendt fænomen fra naturen ses også ved bygningsbrande

Læring fra nEw yorkkan erfaringer fra nyfd højhus-taktik implementeres i dk?

Fuldskalaforsøg ”Wind Driven Fire” i N.Y. i 2007. Bygningen

skulle alligevel rives ned, og for-inden fik NYFD lov at bruge den

til adskillige forsøg.

Et K.O. fire curtain (vind-styringsværktøj), er spændt på et vindue for at dæmpe vindpåvirkningen.

FoREByggELsEsstAFEt BRANDVÆSEN · Februar 2013

32

Del budskabet med Facebook og Twittervi skal opbygge et elektronisk netværk, så borgerne kender beredskabets profil, når den store hændelse indtræfferAf Ole Nedahl, viceberedskabschef i Gladsaxe

g ladsaxe Brandvæsen har

gennem årene arbejdet med

flere forskellige måder at ud-

brede viden om brandforebyggelse.

Ressourcerne er jo ikke de store, så

større kampagner o. lign. skal gennem-

føres med støtte udefra.

Som noget nyt er vi gået på Facebook

og Twitter. Inspirationen kom fra indlæg-

get på årsmødet 2012 om Pukkelpop

festivalen i Belgien, hvor vi hørte om

den hastige udbredelse af viden om

ulykken, der ramte festivalen i 2011.

Vores udgangspunkt er, at vi kan

bruge Facebook og Twitter til – selv-

følgelig i samarbejde med politiet – at

informere om ulykker og katastrofer og

ikke mindst om, hvordan vi ønsker bor-

gerne handler eller blot informere om en

spærret vej. Det gøres ofte af indsatsle-

deren direkte på skadestedet ved brug

af iPad eller iPhone.

få Mange vennerDet kan vi kun ved at bruge et medie,

der hurtigt når ud til mange mennesker,

og som er kendt af et vist antal menne-

sker. Facebooks opbygning med profiler

og folk, der syntes godt om er perfekt

til denne opgave. Ikke alene når vi dem,

der syntes godt om brandvæsnet, men

også deres venner.

I skrivende stund har vi 160, der

syntes godt om. De 160 har flere end

33.000 venner, der potentielt ser

indlægget. Når et indlæg lægges ind på

Facebook, opdateres Twitter med det

samme indlæg, her har vi 56 følgere. Et

stadigt stigende antal.

På Twitter er indlæg begrænset til 140

karakterer, men der indsættes auto-

matisk et link til Facebook, så læseren

kan se hele indlægget. Twitter giver

desværre ikke mulighed for at trække

statistik, så vi ved ikke, hvor mange vi

når ad denne vej.

Mange sMå rådDet er imidlertid ikke nok at bruge

Facebook til de enkelte opgaver, hvor vi

FOREBYGGE SES STAFET

Det er imidlertid ikke nok at bruge Facebook til de enkelte opgaver, hvor vi nu og her vil informere borgerne. Vi skal have opbygget en stor syntes-godt-om skare. Det gør vi ved at lave små men mange indlæg med gode råd af forebyggende karakter.

Brandvæsnets forside på Facebook.

”Hjemmesiden” på Twitter.

nu og her vil informere borgerne. Vi skal

have opbygget en stor syntes godt om

skare. Det gør vi ved at lave små men

mange indlæg med gode råd af forebyg-

gende karakter.

Op til jul, nytår og Sankt Hans laver vi

daglige indlæg. I andre perioder laver vi

indlæg en eller to gange om ugen.

Inspiration til de gode råd – ja, den

hentes fra erfaringer fra brande, ople-

velser ved brandsyn eller fra de efter-

hånden mange forskellige kampagner,

der køres rundt i landet. Beredskabs-

styrelsens hjemmeside, Københavns

Brandvæsen, Beredskabsinfo m.fl. er

glimrende inspirationskilder, ligesom

tidligere brugt materiale, der er udsendt

på vores hjemmeside, kan genbruges.

Vi bruger sjældent det, vi finder,

direkte men ændrer det, så det er bedre

egnet til de sociale medier.

se mere på Facebook: gladsaxe Brandvæsen og Beredskab og på twitter: @gladsaxeBrand

Stafet for forebyggelseI samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”.

Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggel-sesområdet.

Februar 2013 · BRANDVÆSEN

33

FoREByggELsEsstAFEt

FOREBYGGE SES STAFET

De seneste tweets fra Gladsaxe Brandvæsen.

Sidste øjebliks nyhed nytårs-aften på Facebook.

Eksempel på et ”godt, forebyggende råd” på Facebook.

1. affUgtningsanlæg

MUnters a/s Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. alarM- og MeldeUdstyr

s dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks kidde danMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk Metorion MUsic a/s Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. aspirationssysteMer

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks kidde danMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks sieMens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BeredskaBskUrser

lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BeredskaBsplaner

lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. Brandanlæg

s kidde danMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks lindpro a/s Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s sieMens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. Bs-, Bd- og f-døre saMt Branddøre og JaloUsier

deko loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk Jsa Brand Elstedbyvej 18-22 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44 Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer

8. Brandvæsenets Materiel og Udstyr

ac. MeJeriMaskiner Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE apollo BrandMateriel, elModan a/s Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk aUtotec aps Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk avk international a/s Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. condor international clotHing a/s Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com

dansk UniforM Ortenvej 60, 6800 Varde Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning drÄger safety danMark a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ferno norden a/s Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16 Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com gkv BrandMateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk icM-arsiMa a/s Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-arsima.coms linde BrandMateriel Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk procUrator a/s Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr rescUe trading aps Lillebæltsvej 1-3 6715 Esbjerg N Tlf. 26 35 11 09 www.rescuetrading.dk info@rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr Din Totalleverandør viking life-saving eQUipMent a/s Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V Tlf. 76 11 81 00 Fax 76 11 81 01 km@viking-life.com Kirsten Møller: direkte 76 11 82 27 mobil 25 42 82 27

9. dørlUkningsanlæg og portaUtoMatik

dorMa danmark a/s Roholmsvej 10A 2620 Albertslund Tlf. 44 54 30 00 fax 44 54 30 01 e-mail: info@dorma.dk www.dorma.dks falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde BrandMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

10. eksplosionsforeByg-gelse og eksplosions-

sikring

drÄger safety danMark a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk safe-vent Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

11. forUrenings-BekæMpelses-Materiel

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ld Handel & MilJø a/s www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

12. gnistdetektering og -slUkning

safe-vent Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

13. HåndildslUkkere, salg og opsætning

Brandsikring danMark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted

hVEm sæLgER . . . BRANDVÆSEN · Februar 2013

34

s dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde BrandMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk rednings-ringen Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

14. lofts- og vægBeklædning

deko loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk

15. MaritiMt sikkerHedsUdstyr

lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk pro-safe a/s Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! Uni-safe a/s Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.

16. pUMper

grindex pUMper, elModan a/s Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk

17. radio-/koMMUnika-tionsUdstyr

iHM p/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 Mørkedal telecoM a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere radiocoM danMark a/s Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 Fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk Jylland: Pi 4, Søften 8382 Hinnerup Sepura Sine radioer, Sine tilbehør til alle mærker, Service på alle mærker, Statuspanel, Garmin og PC løsninger Trådløse link og data udstyr sWisspHone danMark a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer Zenitel denMark a/s Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

18. rådgivende firMaer

dansprinkler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

19. sikringsskilte

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde BrandMateriel Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

20. stationære slUkningsanlæg

s BrøndUM a/s 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00s dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk dansprinkler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks kidde danMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks sieMens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

21. total renovering af sekUndærskader

arepa danMark a/s Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 dansk Bygnings- kontrol a/s Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 neris skadeservice a/s Ellehammervej 2C 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 polygon Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk ssg a/s Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

22. vagtcentraler

iHM p/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45s innovative BUsiness softWare a/s Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk intergrapH danMark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

23. vandfyldte slangevinder

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde BrandMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

24. vandtåge slUkningsanlæg

novenco fire figHting a/s Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00 Fax. 55 75 65 41 www.novenco-ff.coms kidde danMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks sieMens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

hVEm sæLgER . . .Februar 2013 · BRANDVÆSEN

35

s Medlem af sikkerhedsbranchen

TEgN EN opTAgElSE uNDER

“Hvem sælger ...”ring til:

ekström Annonce servicepå tlf. 44 44 77 47

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249