Byanalyse 5. Byprofiler

v

Byanalyse 2009Delrapport: Byprofiler, image og brands

Byliv, service og kulturLivsstileBymiljøByernes omgivelserByprofiler, image og brandsJob- og uddannelsesmulighederDemografi og bybrugDe kendtes analyse

2 D e l r a p p o r t : B y p r o f i l e r , i m a g e o g b r a n d s

Byanalyse 2009

Når vi forbruger byer

Denne analyse er en del af en samlet analyse af de større

syddanske byers potentialer for bosætning. I denne rapport

sættes der fokus på byernes image. Byers image er for alvor

kommet i søgelyset som følge af udviklingen i arbejdsmar-

kedet, og den stigende afhængighed af vidensproduktion,

der er tegner sig på det danske arbejdsmarked. Videns-

medarbejdere udgør en stadig større del af arbejdsstyrken

og er yderst mobile. Dermed får byernes image en ny og

central betydning. Kendskab er ofte et centralt element i

beslutningen om at flytte til en ny by. Et positivt image med

’de rigtige’ associationer er derfor et centralt aspekt for

den enkelte bys mulighed for at tiltrække nye borgere og

virksomheder. En bys image afhænger i en vis udstrækning

af, at den har noget, som andre byer ikke har – en særlig

kvalitet.

Konkurrencen mellem byerne om at være attraktive for de-

res indbyggere, og for tilflyttere, kræver konstant ”produkt-

udvikling”, for image er det billede, som vi har af byen på

godt og ondt, og som kan tiltrække eller frastøde potentielle

besøgende og tilflyttere. En bys image kan ændres over tid

(tænk bare på Horsens), men en forudsætning er, at omver-

den kender til en. Image handler i høj grad om skille sig ud

fra mængden.

Byernes gennemslagskraft

Udgangspunktet for analysen er telefoninterviews med et

tilfældigt udvalg af borgere i hver af de 29 byer. Øvelsen

afslører, at image hænger snævert sammen med kendthed.

Flere byer må i undersøgelsen lide den tort, at de adspurgte

aldrig har hørt om dem - for Munkebos vedkommende hele

16%, Rudkøbing 10% samt Bramming og Grindsted 9% - og

dermed ikke har mulighed for at vurdere deres kvaliteter.

En simpel google-søgning kan give en indikation af en bys

”kendthed”. Her slår de store byer igennem med flere mil-

lioner hits, mens de mindre og mellemstore byer typisk må

nøjes med under en million. At Ringe og Vejen får relativt

Google hits:BynavnOdense 10.100.000

Flensburg 7.150.000

Esbjerg 6.390.000

Kolding 4.400.000

Vejle 5.100.000

Fredericia 2.570.000

Svendborg 2.450.000

Sønderborg 2.460.000

Haderslev 2.350.000

Nyborg 2.390.000

Aabenraa 2.120.000

Middelfart 1.680.000

Varde 2.420.000

Grindsted 946.000

Vejen 51.140.000

Ribe 7.570.000

Tønder 1.860.000

Vojens 878.000

Faaborg 1.440.000

Bramming 663.000

Nordborg 770.000

Assens 1.310.000

Billund 3.050.000

Rødekro 616.000

Kerteminde 805.000

Munkebo 438.000

Ringe 1.470.000

Rudkøbing 341.000

Bogense 555.000

Marstal 389.000

Figur 1: Antal hits ved søgning på google med de på gældende ord. Maj 2009

Overordnede konklusioner på analysen

• De historiske byer får meget foræret på profilskabel-

se. Kun få eksempler på nyt: bygninger, events, sport

• Der er stor forskel på byernes kendthed

• Kyst, vand og det grønne er de stærkeste bosæt-

ningspræferencer

• I næste række finder man byernes boligudbud, arbejds

pladsudbud, tilgængelighed og kvaliteter for børn

• Kulturliv og kvaliteter for unge og ældre prioriteres

lavt

• Kerteminde, Varde, Sønderborg, Nyborg og Middel-

fart er de byer, hvor flest er tilfredse med at bo

• Middelfart, Bogense, Sønderborg, Bramming, Røde-

kro, Munkebo og Marstal får højest score på bosæt-

ningspræferencerne

• Vejle, Billund og Sønderborg næsten verdensbyer

• Vejle, Ribe og Sønderborg de specielle byer

• Varde, Vejle, Kolding og Sønderborg de livlige byer

3D e l r a p p o r t : B y p r o f i l e r , i m a g e o g b r a n d s

Byanalyse 2009

Det giver byerne profil

Odense HC. Andersen, Syddansk Universititet, OB, Odense Bulldogs, TV2 hovedkvarter, Marcipanfabrikken, Albani bryggeri, Eventyrløbet, Blomsterfesti-val, Domkirken, Knud den Hellige (og hans drab), Filmfestivalen, Ove Sprogøe.

Esbjerg Mennesket ved havet, Havnen - offshore, byen ved vadehavet, Poul Nyrup Rasmussen, Finn Nørbygaard, Musikhuset, Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Kolding Koldinghus, Trapholt, House of design, Designskolen, Vandet, den flotte natur, Stig Rossen, Kurt Ravn, Anders W. Bertelsen, Erik Paaske, Villy Søvndal.

Vejle Regionshovedstad, Vejle Boldklub, Vejlefjord broen, Bølgen, Økolariet, Jacob Gade, Allan Simonsen.

Fredericia Voldanlægget, Messecenter, musicalskole, Nordeuropas største skibsværft, Kemia, Banegården (trafikknudepunkt for tog), Telegrafregimentet.

Svendborg Mærsk McKinney Møller, Christians Mølle, Anne Hvids gård, Christiansminde, Svendborgsund bro, Rottefælden, Værtshuse, Svendborg Bitter, Valdemar slot, Elvira Madigan, D/S Svendborg.

Sønderborg Sønderborg slot, Dybbøl Mølle, Syddansk universitet, Hærens Sergentskole, Alsion, Sønderjyllands Synfoniorkester, Kong Christian den X’s Bro, Leif Maibom.

Haderslev Domkirken, Sejlads i fjorden, læreseminariet, Poul Schlüter, Den gamle by, vagtparade.

Nyborg Storebæltsbroen, Nyborg Slot, Holckenhavn Slot, voldspil, Nyborg Statsfængsel.

Aabenraa Maritim havneby, gamle huse, Brundlund Slot, skov og fjord, Franciska Clausen (maler), Byen der laver bleer(Abena), Elvstrøm sails, Wattenfall energy (Enstedværket), Nordeuropas største kul- og oliehavn, en af de største erhvervshavne i DK, Sønderjyllandshallen.

Middelfart Lillebæltsbroerne, 4. største konferenceby, Kammermusik festival på Hindsgavl slot, Kongebrogaarden (5 stjernet hotel), Rock under broen, Jazz festival, Diana Benneweis, Hans Otto Bisgaard.

Varde 7-kanten sommerspil, Gammel købstad (1100 tallet), Varde miniby (Danmarks eneste håndværksmæssige korrekte miniby, varde anno 1866), Varde Å (går gennem byen, Turistsejlads), Otto Frello.

Grindsted Grindstedværket (Danisco).

Vejen Kunstmuseet med Niels Hansen Jacobsen, Trolden (springvand og gammelt byvåben), Gammel Hærvejsby, ALFA Margarine, Idrætscenteret med mere end 2000 besøgende hver dag, KIF Vejen håndboldkvinder.

Ribe Middelalderkernen, Domkirken, Storke på taget, Danmarks ældste by, Vikingecenter, vikingemarked, Maren Spliids (dømt heks).

Tønder Tønder Festival, kniplinger, Gamle gader og huse, Gamle apotek, Julemarked, Kirken, Mest aktive handelsby 2008 (pris), Schackenborg, Wener (møbler), Prins Joachim, ECCO.

Vojens Ishockey, isarenaen, Speedway, Ole Olsen.

Faaborg Faaborg klokketårn, Svanninge bakker(de fynske alper), Kunstmuseum (fynske malere), Faaborg arrest, Træsejlskibe, store flotte lystbådehavne, færgeforbindelser til Det Sydfynske Øhav, Ymerbrønden.

Bramming Vandtårnet med sin karakteristiske arkitektur, Bramming Egnsmuseum.

Nordborg Nordborg Festival, Nordborg Slot, Danfoss, Mads Clausen (Danfoss grundlægger).

Assens Tobaksgården, Peter Willemoes, Willemoesgården, Værftet, Havnen, Sukkerfabrikken, malere fra Guldalderen, Dreyer.

Billund De 4 L’er, Lego, Legoland, Lufthavnen og Lalandia, Kirk Christiansen familien.

Rødekro Den Røde Komet, Rødekro Kro.

Kerteminde Amanda, De røde tage, Kirsebærfestival, Havnefesten, Kunst, Fjord og Bælt, Maleren Johannes Larsen, Richard Møller Nielsen.

Munkebo Lindøværftet, Munkebo stien, Munkebo Bakker, Munkebo Kro, Marianne Fisher Boel.

Ringe Midtfynsfestivalen, Harmonikafestival, Erik Eriksen, Kompan.

Rudkøbing Langelandsfesivalen, HC. Ørsted, Mads Lange, toppede brosten.

Bogense Det gamle torv, Velbevarede købstadsmiljø, Æbelø, Manneken Pis (kopi), Erik Menveds Kro, statuer af havfruer.

Marstal Søfartsmuseet, havnen, skibberby, Karsten Jensen (farfatter), Navigationsskolen, Fulton.

Figur 2: Profilskabende elementer. Kilde: Interviews med turistbureauer


Byanalyse 2009 Byanalyse 2009

mange hits må tilskrives, at netop disse navne kan betyde

andet en bynavnet, og trækker hits, der ikke har relation

til byerne. En mellemstor by som Ribe har med 7.570.000

hits den næststørste gennemslagskraft på google, ligesom

Billund med godt 3 millioner hits også har væsentligt større

gennemslagskraft, end bystørrelsen berettiger til. Her spil-

ler turistattraktioner og lufthavnen en væsentlig rolle.

Hvad er byerne kendt for ?

Profilskabende elementer

Spørger man de lokale turistbureauer, som det er gjort i

denne undersøgelse, indeholder alle 29 byer elementer,

der giver byerne profil og som gør dem kendte. Som det

fremgår af figur 2 er det dog meget forskellige ting, der

fremhæves. Det kan være kendte nulevende eller historiske

personer, men det kan også være sportsklubber, bygninger

og attraktioner eller kendte virksomheder, som i bedste fald

er med til at profilere og give en positiv opfattelse af byen.

Det fremgår af tabellen, at der er væsentlige forskelle på

omfanget og typen af profilskabende elementer i byerne.

Byernes ”kendthed” i borgernes bevidsthed

Som udgangspunkt for at fastlægge byernes image er

1.060 personer interviewet i de 29 byer - svarende til 36 pr.

by. I undersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at

fortælle, hvad de særligt forbinder med de byer i regionen,

som de kender, men ikke selv bor i. Fem byer er kendt af

alle i regionen. Det drejer sig om Odense, Esbjerg, Sønder-

borg, Billund og Kolding. I forhold til byens størrelse er det

bemærkelsesværdigt, at Billund profilerer sig så klart i folks

bevidsthed.

Svarene afspejler sig også i nogen grad i de begreber byer-

nes egne borgere synes passer på byen der bor i. Fx skiller

Kolding sig ud som den mest aktive by (modsat passiv), Vejle

er det nærmeste man kommer en verdensby i regionen (mod-

sat provinsiel), men skarpt fulgt af Billund og Sønderborg.

Det generelle mønster

Undersøgelsen er en understregning af, at befolkningen i

de 29 byer er tilfredse med at bo, hvor de gør. Samlet er 65

% meget tilfredse med at bo, hvor de gør, mens kun 2% er

direkte utilfredse. En trediedel mener ovenikøbet, at byerne

i de senere år er blevet et bedre sted at bo.

Hvad angår præferencer antyder undersøgelsens resultater,

at der for nogle bostedspræferencer er en sammenhæng

Der er generel stor tilfredshed med de 29 byer. Kerteminde er regionens mest populære. Her er 88% ”meget tilfreds” med at bo.

Kendt af alle

Ukendt af en del

Bramming

Ribe

Tønder

Aabenraa

Rødekro

Haderslev

Vojens

Esbjerg

Varde

Grindsted

Billund

Vejle

Kolding

Fredericia

Middelfart

Assens

Sønderborg

Nordborg

Vejen

Bogense

Faaborg

Svendborg

Marstal

Rudkøbing

Nyborg

Ringe

KertemindeMunkebo

Odense

Byernes kendthed

Særlig stor tilfredshed med at bo i byenBegejstring over byens udvikling

Bramming

Ribe

Tønder

Aabenraa

Rødekro

Haderslev

Vojens

Esbjerg

Varde

Grindsted

Billund

Vejle

Kolding

Fredericia

Middelfart

Assens

Sønderborg

Nordborg

Vejen

Bogense

Faaborg

Svendborg

Marstal

Rudkøbing

Nyborg

Ringe

KertemindeMunkebo

Odense

Byerne som bosted



Hvad angår udvalget af butikker, bliver Ringe og Bogense

vurderet blandt den bedste tredjedel, når man sammenlig-

ner på tværs af byerne. Det er markant højere end Frederi-

cia, som agerer agterlanterne. Særligt tilfredse er borgerne

i Vejle, som topper listen på dette område.

Et godt kulturliv er kendetegnende for større byer, men

også Ribe, Varde, Kerteminde og Assens vurderes at have

et kulturliv, der ligger i den øverste tredjedel i regionen.

Marstal udmærker sig ved at blive vurderet som den 10.

mest attraktive by for de unge.

De kvaliteter, som primært kan findes i de små og mellem-

store byer, dukker også op i vurderingerne af nogle af de

større byer. Som regel er det f.eks. de små og mellemstore

byer, der vurderes at være mest attraktive for børnefami-

lier, men her har Sønderborg sneget sig med i toppen langt

foran de øvrige større byer.

En billig bolig finder man ofte i de lidt mindre byer, men her

har Nyborg også sneget sig ind i top 10. At virkeligheden

er en lidt anden i Nyborg, der reelt har huspriser, der hører

til i den højere ende i regionen indikerer, at svarene har

taget afsæt i en ”value for money” vurdering. Middelfart og

Svendborg udmærker sig ved at have et særligt godt for-

eningsliv på trods af, at der er tale om store byer. Middelfart

udmærker sig også som den eneste af de store byer, der

vurderes at være særligt attraktiv for seniorer.

imellem byens størrelse og dens kvaliteter. De store byer

har generelt et godt og varieret udbud af arbejdspladser,

de er attraktive for de unge, har et godt butiksudbud og er

attraktive kulturbyer. De små og mindre byer er generelt at-

traktive for seniorer, de har et godt foreningsliv og er billige

at bo i.

Kvaliteter som god beliggenhed i forhold infrastruktur og

nærhed til vand og strand er uafhængig af bystørrelse og

afhænger af den geografiske beliggenhed. Fællestræk for

de 29 byer er, at de alle opfattes som attraktive hvad angår

boligudbud, forhold for børnefamilier og byens grønne

områder.

Mønsterbryderne

I forbindelse med telefoninterviewene er der spurgt ind

til betydningen og kvaliteten af 12 bosætningspræferen-

cer. Der viser sig en række positive mønsterbrydere, når

resultaterne sættes i forhold byens størrelse, og de ti bedst

vurderede trækkes frem.

To byer bryder den generelle opfattelse af, at det kun er de

store byer, der byder på attraktive arbejdspladser. Rødekro

og især Billund har således, ifølge byens egne borgere, et

stort og varieret udbud af arbejdspladser. Billund topper

ovenikøbet listen som den by i regionen, der har de mest

attraktive arbejdspladser.

Attraktive arbejdspladser

Udvalget af butikker

Kulturliv

Forhold for børnefamilier

Billig bolig

Foreningsliv

Attraktiv for seniorer

Bramming

Ribe

Tønder

Aabenraa

Rødekro

HaderslevVojens

Esbjerg

Varde

Grindsted

Billund

Vejle

Kolding

Fredericia

Middelfart

Assens

Sønderborg

Nordborg

Vejen

Bogense

Faaborg Svendborg

Marstal

Rudkøbing

Nyborg

Ringe

KertemindeMunkebo

Odense

Mønsterbrydere

Kvaliteten af bosætningspræferencer


Det er meget forskelligt, hvordan de 29 byer bliver vurderet

inden for de 12 forskellige bosætningspræferencer. De byer,

der vurderes at ligge i top 10 på flest områder er Middelfart

(9), Sønderborg og Bogense (hver 8). Blandt de mindre byer

har Bramming, Assens, Rødekro, Munkebo og Marstal alle 6

områder, hvor de er blandt regionens ti højest vurderede.

Det er bemærkelsesværdigt, at Faaborg og Rudkøbing ikke

ligger i top ti inden for nogen af de 12 områder, og at Ha-

derslev, Vejen og Tønder kun har én top ti placering. Om be-

folkningen i Faaborg er mere beskeden end i Middelfart skal

være usagt, men undersøgelsen bør tages som et fingerpeg

om borgernes egen vurdering, snarere end som et eksakt

facit. Forventningerne til byerne varierer sandsynligvis.

Om man er glad for at bo i byen afhænger ikke af byens

størrelse. Som nævnt er tilfredsheden med at bo i byerne

generelt høj, men de mest tilfredse borgere finder man i

Kerteminde, Varde, Sønderborg, Nyborg og Middelfart. Det

er også i disse byer flest borgere er klar til at anbefale byen

til andre.

Bosætningspræferencer

En nylig undersøgelse af befolkningens boligønsker viser, at

danskerne foretager mange vurderinger, når de skal vælge

en bolig og et sted at bo, men også at nogle aspekter har

større betydning end andre1. Undersøgelsen viser, at der er

6 forskellige - og uafhængige - dimensioner for præferen-

cerne: ønsket om at undgå sociale gener, ønsket om gode

vilkår for børn, ønsket om social homogenitet, ønsket om

at bo tæt på naturen, ønsket om at bo tæt på sine sociale

netværk og endelig ønsket om at bo tæt på byens tilbud.

Som nævnt er der i denne analyse spurgt ind til 12 udvalgte

bosætningspræferencer blandt borgerne i de 29 byer. Der

er spurgt til kvaliteten af hver enkelt præference, og hvilken

betydning præferencen har haft for respondentens valg af

bosted. Resultaterne gennemgåes i det følgende og vurde-

ringerne af byerne er samlet i figur 3 på side 9.

God beliggenhed ift. infrastruktur

God tilgængelighed til infrastruktur har afgørende eller stor

betydning for 13% af de adspurgte.

Blandt borgerne i Nyborg mener hele 40%, at en god belig-

genhed ift. infrastruktur er af ”stor eller afgørende betyd-

ning” for at de bor, hvor de gør. I byer, der ligger uden for

hovedfærdsels nettet, er infrastruktur ikke en del af overve-

jelserne for indbyggerne, og i gennemsnit er der 70% af de

adspurgte, der mener, at infrastrukturen ”ingen betydning”

har haft for deres bosætningsvalg.

En by som Ringe, der vurderes at have en god beliggenhed

i forhold til infrastruktur, har den højeste andel af borgere,

som mener, at infrastruktur ikke har nogen betydning for

valg af bosted. Kun 11% af indbyggerne mener, at det har

haft stor eller afgørende betydning for, at de har valgt at bo

i Ringe. Samme billede gør sig desuden gældende i Billund,

der også har en tilgængelighed over middel.

Langt de fleste byer vurderes at have en ret god belig-

genhed i forhold til infrastruktur. De byer, der ifølge sine

borgere ”i høj grad” vurderes at have en god beliggenhed,

er Middelfart (95%), Fredericia (88%), Nyborg (87%), Ringe

(85%), Bramming (82%) og Rødekro (81%). Fælles for dem

alle er nærhed til motorvej og tilgængelighed med tog. De

byer, som ”slet ikke” vurderes at have god beliggenhed i

forhold til infrastruktur, er Marstal (29%), Rudkøbing (22%),

Nordborg (18%) og Assens (16%).

Et godt og varieret udbud af boliger

Et godt og varieret udbud af boligetyper, -størrelser og

ejerformer kan både være et middel til at fastholde indbyg-

gere i byen gennem alle deres livsfaser og til at tiltrække nye

borgere. Boligudbuddet har i gennemsnit været afgørende,

eller af stor betydning, for 16% af byernes indbyggere.

De fleste byer vurderes at have et godt udbud af boliger, og

der er ikke nogen entydig sammenhæng imellem bystør-

relse og udbud. Mindre og mellemstore byer som Grind-

sted, Kerteminde og Marstal har en relativt stor andel, der

mangler bredde i udbuddet. Mere end 10% af borgerne i

disse byer vurderer ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad”, at

byerne har et attraktivt udbud af boliger. Dette gør sig dog

også gældende for Esbjerg.

De byer, hvor udbudet af boliger især har haft stor eller

afgørende betydning for indbyggerne, er Nordborg (33%),

Assens (32%), Rødekro (30%), Bramming (29%), Aabenraa

(28%) og Munkebo (27%).

Mange attraktive arbejdspladser

Arbejde er et af de væsentligste flytteparametre, og derfor

betyder adgangen til attraktive arbejdspladser en del for

indbyggere i den erhvervsaktive alder. Mens rapporten

”Job- og uddannelsesmuligheder” ser nærmere på det

samlede arbejdspladspotentiale i og omkring byerne, er der

i denne undersøgelse alene fokuseret på byerne.


1 [Befolkningens boligønsker, Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen, Center for Bolig og Velfærd – Realdania Forskning, 2009].


I gennemsnit har byens arbejdspladser haft afgørende eller

stor betydning for 16% af indbyggerne, men i nogle byer har

arbejdspladser betydeligt større betydning som bosæt-

ningspræference. Det gør sig gældende i Billund (48%),

Sønderborg (40%) og Nordborg (36%), mens byer som

Assens, Esbjerg, Haderslev, Munkebo, Vojens og Kolding alle

ligger over 20%. Det indikerer, at arbejdspladserne har haft

afgørende betydning for relativt mange af de borgere, der

er flyttet til disse byer.

Billund springer i øjnene som en meget attraktiv erhvervsby

og 70% af indbyggerne vurderer, at den i høj grad rummer

mange attraktive arbejdspladser. Det er mindst dobbelt så

stor en andel som i de fleste øvrige byer, og må tilskrives

nogle store og højt specialiserede virksomheder. De byer,

som i høj grad eller i nogen grad vurderes at have mange

attraktive arbejdspladser, er - foruden Billund med 100% -

Sønderborg (95%), Rødekro (86%), Kolding (80%), Middel-

fart (77%) og Esbjerg (76%).

Også flere af de mindre byer vurderes at have et stærkt

udbud af attraktive arbejdspladser. F.eks. mener 72% af ind-

byggerne i Vejen og 65% i Varde, at deres byer har mange

attraktive arbejdspladser, mens det kun gør sig gældende

for 56% af Fredericias indbyggere og 51% af Odenses

indbyggere. Det er påfaldende, at så få vurderer Odense til

at have mange attraktive arbejdspladser, når byen alene

rummer over 15% af regionens jobmuligheder.

For de byer, der vurderes at have et attraktivt udbud af

arbejdspladser, er der dog ikke en entydig sammenhæng

med indbyggernes bosætningspræferencer. Selv om der er

attraktive arbejdspladser, er det langt fra altid afgørende

for borgernes bosætningsvalg. Der er andre præferencer,

som er styrende, og mange arbejder i en anden by, end den,

de bor i. Der er således byer, hvor en del af respondenterne

mener, at der ”slet ikke” er attraktive arbejdspladser i byen.

Det er særligt Rudkøbing (28%), Bogense (27%), Kertemin-

de (25%) og Faaborg (20%). Disse byer er kendetegnet ved

at være meget orienteret mod andre byers arbejdspladser

- f.eks. Svendborg, Trekantområdet og Odense. Alligevel er

borgerne i flere af byerne meget tilfredse med at bo, hvor

de gør - ikke mindst i Kerteminde, men også Bogense og

Faaborg hvor en større andel er meget tilfredse i forhold til

gennemsnittet.

En attraktiv by for unge

Forholdene for unge har i gennemsnit været afgørende eller

af stor betydning for 7 %, da de flyttede til byen.

Hvorvidt en by vurderes at være attraktiv for unge hæn-

ger tæt sammen med de muligheder for byliv, oplevelser

og uddannelse, som den tilbyder. Derfor er det heller ikke

overraskende, at de byer, der ”i høj grad” vurderes at være

attraktive for unge, hovedsageligt er større uddannelses-

byer som Odense (56%), Sønderborg (54%), Esbjerg (50%),

Kolding (39%), Svendborg (39%) og Vejle (38%).

De byer, som af nogle af sine indbyggere får prædikatet

”slet ikke” attraktiv for unge, er særligt Rudkøbing (41%),

Nordborg (36%), Kerteminde og Tønder (begge 23%) samt

Faaborg (20%). For byer som Vejle, Munkebo, Haderslev,


Sønderborg skiller sig på mange områ-der postivt ud

Billund - en by med attraktive arbejdspladser


Odense, Assens, Sønderborg og Varde er dette dog væsent-

ligt vigtigere. Munkebo skiller sig ud ved at være den eneste

by uden uddannelsestilbud, hvor gode forhold for de unge

vægtes højt. Omvendt betyder denne parameter ikke meget

i Aabenraa og Marstal i betragtning af, at der i en vis grad

er tale om uddannelsesbyer.

En god by for børnefamilier

Byernes attraktivitet for børnefamilier har i gennemsnit

haft afgørende eller stor betydning for 13% af borgernes

bosætningsvalg, men varierer meget fra by til by.

Særligt mange borgere i Billund, Munkebo, Rødekro,

Nordborg og Bogense vægter børnefamilievenlighed højt

(over 20%), mens det for de store byer og mindre byer på

øerne ikke er et tema. I Marstal, som er blandt de byer, der

vurderes som meget attraktive for børnefamilier, har disse

kvaliteter kun haft stor eller afgørende betydning for 3% af

indbyggerne. Tilsvarende gælder i Fredericia og Kolding.

Børnefamilier udgør en attraktiv tilflyttergruppe, og byerne

i Region Syddanmark vurderes da også højt på skalaen i for-

hold til, hvor attraktive de er at bo i for børnefamilier. Her

skinner kommunernes serviceniveau igennem, men mange

andre parametre har også betydning. De byer, som indbyg-

gerne vurderer som ”i høj grad” attraktive for børnefamilier

er Varde og Sønderborg (begge 80%), Marstal (79%) og

Ringe (78%). Desuden er der en række byer, hvor ingen har

svaret, at byen ”i mindre grad” eller ”slet ikke” er attraktiv

for børnefamilier. Det er Billund, Bogense, Grindsted, Mid-

delfart, Munkebo, Nordborg, Sønderborg og Marstal.

Fælles for de attraktive byer er, at de alle er mindre og mel-

lemstore byer, mens de største byer får en lidt mindre, men

dog stadig børnevenlig vurdering. Rudkøbing skiller sig dog

ud, idet kun 25% mener, at byen ”i høj grad” er attraktiv for

børnefamilier (næstlaveste vurdering), mens 13% mener, at

den ”slet ikke” er attraktiv for denne målgruppe (højeste

andel blandt alle). Omvendt er Sønderborg på trods af sin

størrelse blandt de 5 mest børnevenlige byer.

En billig by at bosætte sig i

Omkostningerne ved at bo i en given by har i gennemsnit

haft stor eller afgørende betydning for 10% af indbyggerne,

men generelt er dette ikke en parameter, der kan stå alene.

De byer, som indbyggerne selv vurderer er billige at bo-

sætte sig i, er Grindsted, Assens, Bogense, Bramming og

Rødekro, hvor minimum 75% mener, at byen i høj grad eller

i nogen grad er en billig by at bosætte sig i. For indbyggerne

i samtlige disse byer har netop økonomien haft en væsent-

ligt større betydning, end for de øvrige byer - i Rødekro har

det haft stor eller afgørende betydning for hele 39%.

Leveomkostningerne har også stor eller afgørende betyd-

ning for mange af indbyggerne i Munkebo (33%), Aabenraa

(21%), Haderslev (17%) og Nyborg (13%), selv om de kun

vurderes at være gennemsnitlige eller en smule billigere

end gennemsnittet. Det kan skyldes, at disse byer er valgt

som bosætningsbyer i stedet for nærliggende, men dyrere

alternativer.

De byer, som borgerne vurderer som ”de dyre drenge”

(i mindre grad eller slet ikke billige at bosætte sig i) er

Kerteminde (73%), Kolding (61%), Middelfart (52%), samt

Rudkøbing, Haderslev, Fredericia og Varde, der alle ligger

omkring 40%. I disse byer har økonomi kun spillet en lille

rolle i borgernes overvejelser om bosætning.

Et godt og varieret udbud af butikker

Udbudet af funktioner inden for shopping og handel er kort-

lagt i rapporten ”Byernes service- og kulturudbud”, hvorfra

figur 4 stammer. I tilgift hertil er det undersøgt, i hvor høj

grad borgerne i regionens byer mener, at deres by har et

godt og varieret udbud af butikker.

Udbuddet af butikker og kvaliteten af byens handelsliv

har haft afgørende eller stor betydning for 9% af indbyg-

gernes valg af bosted. Sammenligner man den vurderede

kvalitet med betydningen for bosætning, er der ikke nogen

entydig sammenhæng. I Grindsted, der sammen med Ringe,

vurderes at have det mest attraktive butiksudbud, har dette

haft stor eller afgørende betydning for 15% af indbyggerne,

mens det kun gælder for 5% af indbyggerne i Ringe.

De byer, hvor borgerne i høj grad vurderer udbudet til at

være godt og varieret, er - foruden Ringe og Grindsted

(begge 68%) - Svendborg, Kolding og Vejle (alle 67%),

Bogense (64%) og Assens (61%). Sammenlignes der med

opgørelsen over funktioner (figur 4), er de bedst udstyrede

byer ikke vurderet højt blandt borgerne, mens byer som

Bogense, Assens og Ringe, der statistisk har et begrænset

udbud, vurderes at være gode handelsbyer. Det udtrykker

igen, at behov og forventninger varierer fra by til by.

Enkelte byer vurderes ”slet ikke” at have et godt og vari-

eret udbud af butikker. Andelen er højest i Munkebo (19%),

Kerteminde (18%), Nordborg (15%), Bramming (13%) samt

Faaborg og Fredericia (begge 12%). Igen er der kun ringe

sammenhæng til listen over eksisterende funktioner.



Et godt butiksudbud har derimod haft størst betydning for

borgerne i Rødekro (27%), Assens og Aabenraa (begge

22%), der alle vurderes at være gode handelsbyer. Dette på

trods af, at Rødekro ikke har nogen af de 8 parametre inden

for shopping, som blev undersøgt i analysen ”Byliv, service

og kultur”, og Assens kun har 1 (se figur 4).

Attraktive grønne områder

Adgangen til grønne områder spiller en stor rolle for mange,

og det understreges endnu en gang i denne undersøgelse.

Adgangen til grønne områder har haft stor eller afgørende

betydning for 19% af borgernes bosætningsvalg.

Det er værd at bemærke, at attraktive grønne områder er

noget, som stort set alle indbyggere vurderer, at deres by i

høj grad eller i nogen grad er velforsynet med. Særligt Mid-

delfart og Kerteminde udmærker sig. Hele 95% af borgerne

mener, at deres respektive by i høj grad har attraktive

grønne områder. Også i Nordborg og Nyborg vurderes kvali-

teten af de grønne områder meget højt.

I nogle byer har det grønne element en stor, eller endog

afgørende betydning, for valget af bosætningsby. For

Faaborgs indbyggere har de grønne områder haft stor eller

afgørende betydning for valget af bosætningsby for hele

53%, men også i Munkebo, Nyborg, Middelfart og Nordborg

tillægger mange ”det grønne” stor eller afgørende betyd-

ning for valget af bosted (over 30%).

I Kerteminde, der blev vurderet blandt de mest attraktive på

dette område, er det grønne afgørende for 20%, mens kun

yderligere 3% tillægger det afgørende betydning og 68%

siger ”ingen betydning”. Det kan tyde på, at Kertemindes

indbyggere søger til byen af flere forskellige grunde, end

f.eks. Faaborgs indbyggere.


Figur 3: Procentuel andel af svar, hvor respondenten vurderer, at byen ”i høj grad” eller ”i nogen grad” tilbyder attrakti-ve forhold inden for det adspurgte præference område ses i venstre kolonne, mens det højre tal udtrykker præferences procentuelle betydning (”afgørende” eller ”stor betydning”). Nederst det samlede gennemsnit for, hvor stor andel der udpeger de respektive præferencer til at have haft ”afgørende” eller ”stor betydning” for valg af bosætningsby.

By Stør-relse

Antal top 10

Infrastru

ktur

Bo

ligu

db

ud

Arb

ejd

splad

s

Un

ge

Bø

rnefam

.

Billig

by

Bu

tiks ud

valg

Grø

nn

e o

mr.

Fore

nin

gsliv

Ku

lturby

Van

d/stran

d

Se

nio

rer

Odense 160.128 3 91 16% 93 16% 51 13% 91 13% 84 7% 60 7% 84 2% 98 9% 53 0% 80 2% 40 0% 36 2%

Esbjerg 72.674 4 61 5% 79 13% 76 24% 82 5% 82 13% 61 3% 87 5% 84 13% 71 5% 79 5% 100 16% 50 3%

Kolding 56.255 4 93 26% 89 11% 80 22% 83 9% 74 4% 30 7% 87 2% 91 17% 67 7% 89 13% 87 24% 35 2%

Vejle 49.653 4 92 10% 85 15% 67 18% 72 18% 72 8% 33 3% 100 13% 92 28% 62 3% 79 5% 97 18% 55 0%

Fredericia 39.346 4 94 16% 82 12% 57 14% 57 6% 76 2% 49 10% 45 2% 90 10% 82 6% 73 8% 100 10% 55 4%

Svendborg 34.583 5 70 3% 85 9% 45 6% 73 6% 91 6% 52 0% 88 9% 88 18% 85 9% 85 18% 100 27% 70 6%

Sønderborg 26.137 8 63 3% 94 11% 94 40% 80 11% 97 20% 60 11% 91 6% 97 20% 74 14% 94 9% 100 23% 54 0%

Haderslev 21.217 1 77 17% 87 17% 43 23% 63 13% 77 20% 60 17% 87 20% 90 17% 70 13% 73 10% 77 27% 67 7%

Nyborg 16.297 6 100 40% 93 20% 53 10% 43 3% 73 7% 67 13% 93 7% 100 33% 77 10% 67 7% 100 43% 63 3%

Aabenraa 16.099 4 97 25% 91 28% 59 22% 59 9% 84 19% 63 22% 84 22% 97 41% 78 9% 69 13% 91 41% 72 6%

Middelfart 14.424 9 100 26% 100 5% 77 5% 67 0% 87 8% 44 8% 90 10% 97 31% 85 5% 77 5% 100 38% 77 8%

Varde 12.889 4 86 9% 91 9% 66 9% 66 11% 86 9% 60 6% 71 3% 94 6% 83 6% 86 3% 100 9% 66 0%

Grindsted 9.533 3 71 9% 85 18% 53 15% 38 9% 97 18% 88 15% 97 15% 91 24% 82 18% 47 3% 26 0% 65 3%

Vejen 8.865 2 97 9% 84 16% 72 19% 53 9% 88 19% 63 0% 84 3% 91 0% 78 6% 53 3% 19 0% 56 3%

Ribe 8.017 2 56 6% 89 11% 44 6% 50 3% 86 8% 58 8% 89 8% 89 8% 78 8% 94 11% 67 6% 67 3%

Tønder 7.702 1 33 0% 90 5% 35 13% 33 3% 88 5% 73 5% 83 3% 95 8% 78 5% 78 5% 60 0% 60 0%

Faaborg 7.066 0 37 10% 90 15% 24 10% 15 5% 78 17% 56 7% 68 10% 95 54% 68 7% 76 20% 98 59% 56 2%

Bramming 7.042 6 97 26% 95 28% 54 13% 44 5% 92 10% 79 21% 74 10% 85 8% 92 13% 41 3% 41 0% 82 0%

Vojens 6.863 5 97 11% 92 11% 24 22% 38 5% 92 16% 70 5% 70 3% 86 8% 86 16% 62 0% 27 0% 73 0%

Nordborg 6.814 5 39 6% 97 33% 45 36% 18 9% 88 24% 67 9% 30 12% 97 30% 79 15% 55 6% 100 30% 82 0%

Assens 6.086 5 32 10% 97 32% 55 26% 32 13% 87 19% 81 19% 81 23% 94 19% 68 10% 81 6% 100 35% 74 3%

Billund 6.016 4 82 9% 91 18% 100 48% 39 6% 94 30% 58 9% 52 3% 97 18% 85 18% 48 3% 15 0% 64 3%

Kerteminde 5.940 5 88 10% 85 10% 5 15% 35 3% 85 10% 23 3% 60 3% 98 23% 85 5% 83 10% 100 28% 80 8%

Rødekro 5.830 6 97 28% 97 31% 86 22% 44 11% 94 25% 75 39% 86 28% 64 19% 89 8% 44 3% 72 8% 75 8%

Ringe 5.372 5 98 10% 93 10% 43 8% 33 0% 90 13% 48 3% 93 5% 93 8% 88 3% 38 3% 38 3% 65 0%

Munkebo 4.750 6 89 11% 89 28% 28 22% 56 14% 100 25% 67 33% 50 14% 97 39% 92 17% 42 8% 100 44% 78 3%

Rudkøbing 4.110 0 41 3% 84 13% 13 0% 13 3% 72 3% 56 6% 69 6% 81 13% 78 13% 59 0% 97 28% 59 6%

Bogense 3.593 8 27 6% 94 15% 9 9% 27 3% 100 21% 79 21% 91 9% 100 15% 85 12% 58 3% 100 55% 73 3%

Marstal 2.188 6 38 3% 79 12% 41 6% 59 0% 100 3% 74 3% 71 3% 94 12% 88 6% 65 0% 100 12% 97 3%

Vigtighed 13% 16% 16% 7% 13% 10% 9% 19% 9% 7% 19% 3%


De byer, hvor flest vurderer, at de grønne områder kun

”i mindre grad” eller ”slet ikke”er attraktive, er Rødekro

(36%), Rudkøbing (19%), Esbjerg (16%), Bramming (13%),

Svendborg (12%) og Vojens (11%).

I Vejen har de grønne områder ingen betydning for bosæt-

ningsvalget. 91% af borgerne siger ”ingen betydning”, mens

de resterende 9% kun tillægger det ”nogen betydning”. Et

tilsvarende billede ses i Tønder og i Varde, hvor mere end

90% vælger svaret ”ingen betydning”, på trods af rimelige

rekreative kvaliteter.

Et godt foreningsliv

Et godt foreningsliv er for mange, i især de mindre byer,

en væsentlig begrundelse for valget af bosted. For 9% af

de adspurgte har foreningslivet haft stor eller afgørende

betydning for deres valg af bosætningsby, men for borgere

i Bramming, Grindsted, Billund, Munkebo og Nordborg har

det haft væsentlig større betydning.

Foreningslivet har generelt gode vilkår i de mindre byer, og

Munkebo og Bramming har flest indbyggere, der vurderer

at byerne i høj, eller i nogen, grad har et godt foreningsliv

(92%). Flere af de byer, der vurderes højt har traditionsrige

revyer, byfester eller lignende arrangementer, som kræver

et stærkt forenings- og frivilligliv. Det er f.eks. Munkebo,

Vojens, Ringe og Kerteminde, men også en større by som

Svendborg.

Et attraktivt kulturliv

For 7% af de adspurgte har kulturlivet haft stor eller af-

gørende betydning for deres valg af bosætningsby. Kultur

kommer i mange skalaer og i mange forskellige udtryk,

hvilket borgernes vurderinger af deres byers kultur-attrakti-

vitet også afspejler.

I hele 10 byer er mere end 1/3 af indbyggerne af den

holdning, at deres by ”i høj grad” er en attraktiv kulturby.

Gennemsnitligt vurderer 68% af borgerne, at deres by i

høj, eller i nogen, grad er en attraktiv kulturby anført af

byer som Sønderborg og Ribe (begge 94%), Kolding (89%),

Varde (85%), Svendborg (84%) og Kerteminde (83%). Der

er ikke nogen entydig sammenhæng imellem bystørrelse og

byernes kvaliteter som kulturbyer, men dog en tendens til,

at de større byer har lettere ved at skabe sig et image som

kulturby.

Byer, der slet ikke, eller kun i mindre grad, vurderes at være

attraktive kulturbyer, er især Grindsted (32%), Ringe (28%),

Munkebo (23%) og Bramming (21%).

Ribe - en by med et attraktivt kulturliv

Figur 4: Byerne oplistet efter antallet af tilstedeværen-de funktioner inden for temaet shopping. Indbyggertal er angivet.

Kilde: Byanalyse 2009, Byliv, service og kultur.

Odense 158678 8

Esbjerg 71025 7

Flensborg 110741 7

Vejle 50654 6

Kolding 56249 6

Varde 13054 5

Svendborg 27179 5

Fredericia 39484 5

Tønder 7787 4

Aabenraa 16042 4

Haderslev 21435 4

Sønderborg 27179 4

Faaborg 7207 3

Ribe 8210 3

Middelfart 14494 3

Nyborg 16514 3

Vojens 7714 2

Vejen 9045 2

Grindsted 9567 2

Marstal 2216 1

Bogense 3649 1

Ringe 5482 1

Munkebo 5512 1

Kerteminde 5680 1

Billund 6033 1

Assens 6089 1

Nordborg 7089 1

Rudkøbing 4658 0

Rødekro 6028 0

Bramming 7104 0

Shopping (af 8)


Kulturlivet har haft afgørende, eller stor betydning, for de

tilflyttere, der har valgt at bosætte sig i Faaborg (20%) og

Svendborg (18%), men også byer som Aabenraa, Kolding,

Kerteminde, Ribe og Haderslev oplever, at kulturlivet

betyder meget for mere end 10% af tilflytterne. Omvendt

har det ikke været en parameter for indbyggerne i Marstal,

Vojens og Rudkøbing, hvor ingen tillægger det stor, eller

afgørende, betydning.

Attraktiv beliggenhed nær vand og strand

En beliggenhed nær vand og strand står højt på ønskesed-

len hos mange. Hele 19% af indbyggerne i Region Syddan-

mark har haft dette som et krav af afgørende, eller stor,

betydning. Hovedparten af indbyggerne vurderer da også

byerne til at have gode kvaliteter på dette punkt.

Samtlige adspurgte indbyggere i Bogense, Middelfart, Ker-

teminde, Munkebo, Nordborg, Nyborg og Svendborg mener

således, at deres by ”i høj grad” har en attraktiv beliggen-

hed ved vand og strand. De øvrige kystnære byer får også

fine vurderinger - dog med enkelte undtagelser. I Odense,

som ligger ved vandet, og som er i gang med en større om-

dannelse af havnearealerne, mener kun 9% af indbyggerne,

at byen ligger attraktivt ved vand og strand, og hele 24%

mener, at den ”slet ikke” ligger attraktivt.

I Haderslev, der er beliggende inderst i Haderslev Fjord

med Dammen centralt i byen, mener kun 50% af borgerne,

at byen i høj grad er attraktivt beliggende, og yderligere

27% mener, at den i nogen grad er attraktivt beliggende.

Disse vurderinger kan skyldes, at der ikke er badestrand i

umiddelbar nærhed af disse byer, eller at kontakten til og

udsigten over vandet er begrænset.

Byer, hvor nærheden til vand og strand især har haft stor,

eller afgørende, betydning for tilflytterne, er Faaborg

(58%), Bogense (54%), Munkebo (45%), Nyborg (44%),

Aabenraa (40%) og Middelfart (39%). Disse byer vurderes

generelt til at have gode kvaliteter på området, men det

er påfaldende, at andre højt vurderede byer ikke oplever,

at vand og strand har så stor betydning for borgernes

bosætningspræferencer. I Kerteminde og Svendborg har

dette f.eks. ingen betydning haft for hhv. 68% og 67% af

tilflytterne, hvilket er på niveau med ikke-kystnære byer

som Billund og Grindsted.

Attraktive forhold for seniorer

Attraktive forhold for seniorer er et parameter, kan være

vanskeligt at vurdere på byniveau, og som da også kun

tillægges stor eller afgørende betydning hos 3% i en flyt-

tesituation.

Gennemsnitligt har 1/3 af de adspurgte indbyggere svaret

”ved ikke” på spørgsmålet om, hvorvidt deres by er at-

traktiv for seniorer. Enkelte byer skiller sig dog ud med et

ældrevenligt image. Det er først og fremmest Marstal, hvor

74% mener, at byen ”i høj grad” er attraktiv for seniorer, og

yderligere 24% mener, at den ”i nogen grad” er det. Mar-

stal får følgeskab af Bramming, Nordborg og Kerteminde,

hvor 81-82% af indbyggerne mener, at deres by i høj, eller i

nogen grad, er attraktiv for seniorer.

Der er en tendens til, at de største byer vurderes som

værende mindre attraktive for seniorer, end de øvrige byer.

Vejle og Kolding har det laveste udsnit af befolkningen,

der mener, at byerne i høj grad er attraktive for seniorer,

nemlig 15%. I nogle byer er der en andel af befolkningen

der mener, at byerne kun i mindre grad eller slet ikke er

attraktive for seniorer. Det er primært byer som Faaborg,

Tønder og Rudkøbing med gamle, historiske bymidter, hvor

der kan være svære adgangsforhold til butikker, boliger og

service.

Image set indefra

Image set indefra

Som tidligere nævnt er indbyggerne i de 29 byer generelt

glade for at bo, hvor de gør. Andelen af særligt tilfredse

borgere er højest i Kerteminde, Varde, Sønderborg, Nyborg

og Middelfart. I gennemsnit er 94 % tilfredse eller meget

tilfredse med byen, de bor i.

Nordborg har ”i høj grad” en attraktiv beliggenhed


En trediedel af de adspurgte mener, at byerne er blevet et

bedre sted at bo i de senere år. Især synes udviklingen at

have været positiv i Ringe, Sønderborg, Esbjerg, Borgense

og Rødekro. Modsat mener minimum 40 %, at udviklingen

har været negativ i Faaborg, Nordborg, Kerteminde og Mun-

kebo. Især for Kerteminde kan tallet overraske, set i lyset

af næsten 90 %, er meget tilfredse med at bo i byen. Midt

imellem finder man Marstal og Svendborg, hvor et stort

flertal mener, at situationen er uændret.

Nogle er mere klar end andre til at anbefale byen. Her ligger

Middelfart, Ringe, Varde, Kerteminde og Sønderborg højest.

I disse byer forenes selvbevidsthed og reelle kvaliteter, som

borgeren oplever dem. Nyborg er ikke med på top 5 listen

på trods af, at borgerne er begejstret for at bo i byen.

Byens ”selvbevidsthed” kan aflæses af, hvordan borgerne

tror omverdenen opfatter byen der bor i. Her er Billund,

Svendborg, Ribe, Sønderborg og Kerteminde at finde i top

5. Her er der en klar overbevisning om, at byerne har et

positivt image. Byerne med et mere neutralt og gråt image

er Nyborg, Aabenraa, Fredericia, Grindsted og Tønder. For

Nyborg og Grindsted er det i lidt strid med realiteterne.

Begge byer ligger højt på ”tilfredshedsbarometeret”.

I tre byer mere end hver femte, at byen har et negativt

image. Det drejer sig om Esbjerg, Fredericia og Nordborg.

For Esbjergs vedkommende er det på trods af den positive

udvikling borgernes synes, at byen har været i de senere år.

Kender du typen........?

For at få et indblik i byernes selvforståelse, er borgerne i de

29 byer blevet bedt om at indplacere deres by på 3 skalaer;

stille-livlig, normal-speciel og provinsiel-verdensby. Skala-

erne går fra 1-10 med 5 som middelvurderingen.

De stille og de livlige

Der er store forskelle på, hvorledes byerne vurderes, men

nogenlunde lige mange hælder til den stille side (1-5) som til

den livlige side (6-10). De byer, som vurderes at være mest

stille, er Rudkøbing, Nordborg, Faaborg, Bogense og Billund,

der alle får mindst 69% af bedømmelserne i klasse 1-5. Om-

vendt er de mest livlige byer tilsyneladende Kolding, Vejle,

Sønderborg og Varde, hvor mere end 75% af indbyggerne

giver byerne karakteren 6-10. Med Fredericia som eneste

undtagelse vurderes de store byer oftest som livlige, mens

de mindre byer både kan være stille og livlige.

De normale og de specielle

De fleste af byernes indbyggere er af den holdning, at deres

by er forholdsvis normal. De mest normale byer er ifølge

deres egne indbyggere Nordborg, Bramming, Rødekro,

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Aben

raa

Asse

ns

Billu

nd

Boge

nse

Bram

min

g

Esbj

erg

Fred

eric

ia

Faab

org

Grin

dste

d

Had

ersl

ev

Kert

emin

de

Kold

ing

Mid

delfa

rt

Mun

kebo

Nor

dbor

g

Nyb

org

Ode

nse

Røde

kro

Ribe

Ring

e

Rudk

øbin

g

Sønd

erbo

rg

Sven

dbor

g

Tønd

er

Vard

e

Veje

n

Vejle

Voje

ns

Mar

stal

INTERVIEW BY

Ved ikke

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

Figur 5: Hvis 1 er STILLE og 10 er LIVLIG, hvilken ka-rakter vil du så give din by ?

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ab

enra

a

Ass

ens

Bill

un

d

Bo

gen

se

Bra

mm

ing

Esb

jerg

Fred

eric

ia

Faab

org

Gri

nd

sted

Had

ersl

ev

Ker

tem

ind

e

Ko

ldin

g

Mid

del

fart

Mu

nke

bo

No

rdb

org

Nyb

org

Od

ense

Rø

dek

ro

Rib

e

Rin

ge

Ru

dkø

bin

g

Søn

der

bo

rg

Sven

db

org

Tøn

der

Var

de

Vej

en

Vej

le

Vo

jen

s

Mar

stal

INTERVIEW BY

Ved ikke

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

Figur 6: Hvis 1 er NORMAL og 10 er SPECIEL, hvilken karakter vil du så give din by ?

Figur 7: Hvis 1 er PROVINSIEL og 10 er VERDENSBY, hvilken karakter vil du så give din by ?

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ab

en

raa

Ass

en

s

Bill

un

d

Bo

gen

se

Bra

mm

ing

Esb

jerg

Fre

de

rici

a

Faab

org

Gri

nd

ste

d

Had

ers

lev

Ke

rte

min

de

Ko

ldin

g

Mid

de

lfar

t

Mu

nke

bo

No

rdb

org

Nyb

org

Od

en

se

Rø

de

kro

Rib

e

Rin

ge

Ru

dkø

bin

g

Søn

de

rbo

rg

Sve

nd

bo

rg

Tøn

de

r

Var

de

Ve

jen

Ve

jle

Vo

jen

s

Mar

stal

INTERVIEW BY

Ved ikke

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1


Grindsted, Ringe og Vojens, hvor mere end 70% giver en

vurdering mellem 1 og 5. De mest specielle byer er Ribe, Vej-

le og Sønderborg, hvor mellem 70 og 75% giver karakteren

6-10. Sidstnævnte forsøger at profilere sig på nye måder;

f.eks. ”Vejle skal kunne ses fra månen” -initiativet og Søn-

derborg i bestræbelserne på at blive Europæisk kulturby.

De provinsielle og verdensbyerne

Langt de fleste borgere i Region Syddanmark mener - uan-

set hvor de bor - at deres hjemby er provinsiel. Den mest

gennemført provinsielle by er Rudkøbing, hvor ingen giver

mere end karakteren 5, skarpt forfulgt af byer som Assens,

Faaborg, Vejen, Aabenraa, Nyborg, Bramming og Grindsted,

der alle har mere end 90% af vurderingerne mellem 1 og 5.

Ingen vil rigtigt tage begrebet verdensby til sig, men de

mest internationalt orienterede i borgernes øjne, er Vejle,

Sønderborg og Billund - dvs. at der er et sammenfald imel-

lem ”de specielle” og ”verdensbyerne”. Billund har i kraft af

lufthavnen og de store virksomheder naturligt et internatio-

nalt udsyn.

Image set udefra

Hvad er byerne kendt for?

Første skridt i retningen af at definere et image, er at få

sit navn på landkortet. Det drejer sig om Odense, Esbjerg,

Sønderborg, Billund og Kolding. I forhold til byens størrelse

er det bemærkelsesværdigt, at Billund profilerer sig så klart

i folks bevidsthed. I den modsatte ende af skalaen finder

man Munkebo, Nordborg og Rudkøbing, som 10-16 % aldrig

har hørt om. Det er også værd at bemærke, at verdensbyen

Vejle ikke er helt så kendt endnu, at den kan ses fra hele

regionen.

I undersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at for-

tælle, hvad de særligt forbinder med de af regionens byer,

som de kender, men ikke selv bor i. Fem byer kender alle i

regionen minimum af navn. Tre byer er særligt profilerede

og her kan mere end 75 % sætte ord på, hvad de kender

byen for. De tre byer er Odense, Billund og Kolding.

Byens ”kendtheds-rate” for mere end navnet varierer.

Lavest ligger Munkebo med 26 % og højest ligger Odense

med 85 % og Billund med 84 %. Kortet herover viser, hvilke

begreber, der skiller sig ud for hver enkelt by.

Litteratur:

Befolkningens boligønsker, Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen, Center for Bolig og Velfærd – Realda-nia Forskning, 2009

Cities and the Creative Class, Richard Florida, 2005

Den kreative klasses dynamik, Kristina Vaarst Ander-sen, CBS, 2007

Det er byerne kendt for

Natur

Kultur

Uddannelse

Atmosfære

Tilknytning

Byliv/handel

Turisme

Søfartsfiskeri/erhverv

Sport/fritid

Infrastruktur

Bramming

Ribe

Tønder

Aabenraa

Rødekro

HaderslevVojens

Esbjerg

Varde

Grindsted

Billund

Vejle

Kolding

Fredericia

Middelfart

Assens

Sønderborg

Nordborg

Vejen

Bogense

FaaborgSvendborg

Marstal

Rudkøbing

Nyborg

Ringe

KertemindeMunkebo

Odense

Særlig livlig

Særlig speciel

“Næsten” verdensby

Bramming

Ribe

Tønder

Aabenraa

Rødekro

Haderslev

Vojens

Esbjerg

Varde

Grindsted

Billund

Vejle

Kolding

Fredericia

Middelfart

Assens

Sønderborg

Nordborg

Vejen

Bogense

Faaborg Svendborg

Marstal

Rudkøbing

Nyborg

Ringe

KertemindeMunkebo

Odense

Byernes selvforståelse


Bilag 1: Metodebeskrivelse

Som grundlag for analysen af byernes image tager rappor-

ten afsæt i to undersøgelser.

1. Byernes profil

Undersøgelsen formål er at få et oversigtligt billede af,

hvilke profilskabende elementer byerne indeholder set fra

en turistsynsvinkel. De lokale turistbureauer er blev kontak-

tet pr. telefon og bedt om at udpege elementer i de 29 byer,

der giver byerne profil og gør dem kendt.

2. Byernes image

Undersøgelsen formål er at skaffe information om, hvordan

befolkningen i regionen oplever et udvalg af de større byer,

herunder hvordan de oplever deres egen by. Undersøgelsen

er begrænset til at omfatte befolkningen i 29 større byer i

regionen. Disse personer er dels spurgt om egen opfattelse

af egen by, og dels hvordan de tror andre opfatter deres

by. Efterfølgende har man spurgt til deres kendskab til og

opfattelse af et udvalg af de øvrige 29 byer. Samlet set gi-

ver det mulighed for at se på forskellene mellem beboernes

opfattelse, og opfattelsen blandt folk der ser byen udefra.

Metode

Dataindsamlingen er gennemført som telefoninterviews

med et tilfældigt udvalg af borgere i hver af de 29 byer.

Til dataindsamlingen er anvendt SOPHI, at CATIsystem

udviklet af Jysk Analyse. Deltagerne er udvalgt efter, at de

skal bo i eller i umiddelbar nærhed af de byer der indgår.

Stikprøven er således udvalgt ved geografisk afgræns-

ning. Dataindsamlingen er foregået perioden 9. til 22. maj

2009. Der er i alt opnået kontakt til 1930 personer. Af disse

boede 4% ikke de udvalgte byer og 41% ønskede ikke at

deltage i undersøgelsen. I alt er der således gennemført

1060 interviews fordelt på 29 byer. Antallet af gennemførte

interviews er tilstræbt at være det samme uanset antal

indbyggere. Der er således gennemført i gennemsnit 36

interviews pr. by. De fleste spørgsmål i undersøgelsen er

lukkede spørgsmål, hvor svarene skal afgives på en i forve-

jen forklaret skala. I denne undersøgelse, der omhandler

29 forskellige byer, er der lagt vægt på også at inddrage

det kvalitative element. Intervieweren har således haft

mulighed for at notere hvad respondenterne forbinder med

byerne. De svar er efterfølgende efterkodet i nogle over-

ordnede kategorier.

Resultater

Resultaterne fra undersøgelsen skal danne baggrund

for den videre analyse sammen med resultater fra andre

undersøgelser. Resultaterne er tabulerede, således, at man

kan se svarfordelingen(profil) for de enkelte byer. Efter

omkodning af de åbne svar, er der ligeledes lavet tabel-

ler der giver et overblik over svarfordelingen. De originale

uredigerede åbne svar er tilgængelige i datafilen. Dataene

foreligger som SPSS-system fil.

Telefoninterviewundersøgelsen er gennemført i samarbejde

mellem COWI og Jysk Analyse A/S for Region Syddanmark.


Region SyddanmarkDamhaven 12 7100 Vejle

regionsyddanmark.dk

Documents

Byanalyse 5. Byprofiler