CLIMATE

D E T D A N S K E M A G A S I N F O R B Æ R E D Y G T I G U D V I K L I N G

Årgang 1 · Nr. 2Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms Juli 2009

Connie erklimaets dronning

Miljøzoner skal redde menneskeliv

Cleantech partnerskaberkan skabe job boom

El-biler kan overtagestor del af markedet

Kommunerne satserglobalt og lokalt

CLIMATE 3

CLIMATE – Det danske magasin for bæredygtig udvikling

Oplag: 5.000

Udgiver: Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 3948 1810, fax +45 3948 1801,mail: [email protected]. www.ccn2009.org

Ansvarshavende chefredaktør: Jesper Schou Hansen, kommunikationsdirektør i Copenhagen Climate Net-work

Redaktør: Kim Reich, Kim Reich Kommunikation, Idunsvej 1, DK-3650 Ølstykke, tlf. +45 5050 2016, mail: [email protected]

Produktion i øvrigt: WATERFRONT Communications A/S

Layout og tryk: Dette magasin er produceret CO2 neu-tralt hos KLS Grafisk Hus A/S, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre

Annoncesalg: Anita Rasmussen, tlf. +45 7674 2424,mail: [email protected] ApS, Søndervold 170, DK-7200 Grindsted

Abonnement: Kr. 250,- plus moms for 2009

Artiklerne i CLIMATE må citeres efter god citatskik og mod tydelig kildeangivelse.

Forsidefoto: Klaus Holsting

Verdenskrisens betydelige omfang kalder på den største omhyggelighed. Krisen er økonomisk, men psykologiske mekanismer forstærker den i uhørt grad.

Indstiller politikere, virksomhedsledere og forbrugere sig på, at det hele går i sort, så skal det nok blive et ganske mørkt 2009. Man kunne også vælge at fokusere på mulighederne. I den øjeblikkelige situation er der en bred forståelse for, at vi nu må anstrenge os for at gøre arbejdet bedre og mere effektivt ved at udnytte den viden, vi allerede har på miljøområdet.

En del af svaret på de økonomiske udfordringer er sådan set givet år tilbage, da EU – i Danmark Økonomi- og Erhvervsministeriet – begyndte kampagnen for CSR, Cor-porate Social Responsibility under det danske navn ”Overskud med omtanke”. I det program ligger bl.a. en bedre brug af de naturlige og menneskelige værdier. Mange virksomheder er i fuld gang, men flere kan med fordel følge efter. Virksomhedernes og deres medarbejderes gevinst er færre udgifter til f.eks. vand, varme og el, men også mindre sygefravær og bedre arbejdsmiljø – alt i alt noget, som både gavner virksomhedernes konkurrenceevne og miljøet.

Skal vi have ”Overskud med omtanke”-tankegangen til at bide sig fast, så har vi be-hov for, at også den offentlige sektor tager alvorligt fat på projektet og på alle måder indarbejder det i kommunernes, regionernes og statens hverdag.

En af måderne er, at alle kommuner følger de foregangskommuner, som er gået sy-stematisk i gang med at købe grønt ind. Det bør alle gøre, hvad enten det er ren-gøring, overnatning eller mad, der skal købes. Et særligt område at tage fat på, er landets skoler. Her bør indarbejdes en række gode vaner, som kommer til at præge vort samfund i årene fremover.

Vi har skole- og klassekonkurrencer i idræt, veltalenhed og fysik, men var det ikke på tide at få konkurrence på miljøindsatsen? Alle skoler, der deltager i en sådan konkur-rence, ville vinde ved at få bedre miljø og lavere udgifter til drift og vedligeholdelse, men den største gevinst er den højere bevidsthed om og omsorg for vort miljø, som en sådan indsats ville give. Ikke få børn ville straks tage fat i at brede ideerne ud derhjemme ved spisebordet, og mon ikke der var en far eller et par mødre, som med glæde ville acceptere unge teenagerpigers belæring om ikke at tage varme bruse-bade i halve timer af hensyn til vores alle sammens klima?

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

CLIMATE udgives af Copenhagen Climate Network, CCN, der arbejder for en mere effektiv, strategisk og global miljøpolitik. Bladet udkommer fire gange om året og distribueres til netværket samt en lang række virksomheder, enkeltpersoner, væksthuse, kommu-nerne, Hilton og gennem DSB 1’.

Copenhagen Climate Network Advisory Board:Chairman: Steen Gade, MF (SF).Members: Alan Burland, adm. dir, BCM McAlpine, Bermuda · Arne Willerslev-Legrand, adm. dir, Ap-

plus+ Bilsyn · Bo Asmus Kjeldgaard, Børne- og Ung-domsborgmester i København (SF) · Casper Hauberg Grønnegaard, direktør, Ret&Råd · Christian Wedell-Neergaard, fhv. MF (K) · Christian Rovsing, MEP (K) · Dan Jørgensen, MEP (S) · Elsebeth Gerner Nielsen, fhv. minister (R) · Finn Andersen, Generalsekretær, Det Danske Kulturinstitut · Grethe Rostbøll, fhv. minister (K), formand for CKU · Hasse Ferrold, direc-tor, International Club Copenhagen · Ilmar Reepalu, borgmester i Malmø (S) · Jakob Høyer, chefredaktør, MetroXpress · Kirsten Jensen, borgmester i Hillerød (S)

· Klaus Bondam, Teknik- og miljøborgmester i Køben-havn (R) · Kresten Schultz Jørgensen, adm. dir, Lead Agency · Kristian Ebbensgaard, Regionsrådsformand, Region Sjælland (V) · Mogens Lønborg, Sundheds- og Omsorgsborgmester i København (K) · Paolo Manoel L. C. Protasio, Director CCN Brazil · Pia Allerslev, Kul-tur- og Fritidsborgmester i København (V) · Poul Hald Mortensen, Aage V. Jensens Fonde og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Af Niels Jørgen Langkilde, bestyrelsesformand, Copenhagen Climate Network

D E T D A N S K E M A G A S I N F O R B Æ R E D Y G T I G U D V I K L I N G

Årgang 1 · Nr. 2Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms Juli 2009

Connie erklimaets dronning


Cleantech partnerskaberkan skabe job boom



Løssalg Dkr. 69,95 inkl. momsLøssalg Dkr. 69,95 inkl. momsLøssalg Dkr. 69,95 inkl. moms

Brug de grønne mulighederLeder

Grøn markedsføring - grønne SuperbrandsFem konferencer på Hilton Copenhagen Airport i august

Annonce

Copenhagen

Network

Climate

Copenhagen Climate Network, Superbrands Danmark og YouGov Zapera afholder i august fem konferencer, hvor vi sætter fokus på de virksomheder indenfor forskellige brancher, som, danske erhvervs-ledere vurderer, lever op til at være såvel grønne som stærke brands.

Læs mere om konferencerne på www.ccn2009.org, hvor du også kan tilmelde dig.

Mandag den 17. august kl. 7.30 - 10.00: Grøn markedsføring - i serviceindustrien

Tirsdag den 18. august kl. 7.30 - 10.00: Grøn markedsføring - i industrien

Onsdag den 19. august kl. 7.30 - 10.00: Grøn markedsføring - i landbrug, skovbrug og fiskeri

Torsdag den 20. august kl. 7.30 - 10.00: Grøn markedsføring - i dansk byggeri

Fredag den 21. august kl. 7.30 - 10.00: Grøn markedsføring - i transportsektoren

Superbrands Danmark er del af den verdensomspændende Superbrands organisation, hvis vision er at sprede kendskabet til exceptionelle brands gennem udgivelse af bøger og via seminarer og konferencer. Superbrands organisationen findes i 83 lande, knapt 200 bøger er blevet udgivet, og mere end 9.800 forskellige brands har medvirket i bøgerne verden over.

En bred vifte af organisationer og virksomheder med mange års erfaring med salg og markedsføring af Danmark og danske produkter har dannet netværksorganisationen Copenhagen Climate Network (CCN). CCN medvirker til at sætte Danmark på verdenskortet før, under og efter FN's klimatopmøde i 2009. Dette sker gennem konferencer, PR og markedsføring.

4 CLIMATE

I løbet af 2009 skal forskere fra den dan-ske vindmøllefabrikant Vestas og den ameri-kanske flyproducent Boeing identificere en række fælles projek-ter, som hurtigt kan implementeres i sel-skabernes fremtidige produkter og tjene-ster med henblik på at bidrage til yderligere forebyggelse af de globale klimaforandringer.- Vi er konstant på udkig efter aerodynamiske forbedringer, som kan reducere brændstofforbruget og forbedre den generelle performance i den eksisterende flåde, siger Jan Närlinge, der er President i Boeing Northern Europe. Finn Strøm Madsen, der er President i Vestas Technology R&D, er enig: - Forskningssamarbejdet mellem Vestas og Boeing er en vigtig milepæl for udviklingen af vores samarbejde med større aktører inden for den traditionelle energi- og transportindustri, siger han.Samarbejdet mellem Vestas Technology R&D og Boeing Research & Technology vil foregå både i Europa og USA.

CLIMATE NEWS & TRENDS

Vi er bagud med vandetManglen på rent vand og sikker håndtering af spildevand globalt set er to helt centrale udfordringer for verdenssam-fundet på lige fod med bestræbelserne på, at frigøre sig fra fossile brændstoffer. Danmark har mange virksomheder med eksportkompetence i løsninger inden for vand, men herhjemme bør kommunerne også lette det økonomiske greb om vandforsyning og spildevandshåndtering, mener Dansk Industri.- I efteråret skal regeringen drøfte fordelingen af omkring 10 milliarder kroner fra den såkaldte Globaliseringspulje. Her bør vandområdet været langt højere prioriteret i form af øgede forskningsmidler, flere midler til nye partnerskaber og eksportfremmende initiativer, mener DI’s chef for miljø- og infrastruktur Bjarne Palstrøm.Han peger på, at vandmanglen rammer både u-lande og ud-viklede lande, og at klimaforandringerne er i gang med at skubbe udviklingen i en uheldig retning. - Efterslæbet på investeringer i vandinfrastrukturen er stort, hvilket først og fremmest skyldes, at vandforsyningerne har været tæt koblet til kommunernes budgetter. Kommunerne har derfor haft mere travlt med at sikre midler til andre om-råder end til kloakker og rent drikkevand, siger Bjarne Pal-strøm.

Vestas og Boeing forsker sammen

En møllevinge fra Vestas byder på de samme udfordringer, som også flyproducenterne arbejder med. Det gælder aerody-namik, overvågning af materialers tilstand samt produktions-processer, design og analyse af kompositter. Foto: Vestas

Grønne kirker får diplomKirken som institution skal også være med på den grønne bølge, mener sognepræst Keld Balmer Hansen, der har været en af drivkræfterne i at få en grøn diplomordning, som man også kender fra an-dre brancher, på plads. Derfor kan danske kirker nu smykke sig med et Grøn Kirke Diplom, der er udviklet af Webporta-len Grøn Kirke i samarbejde med Ener-gitjenesten.- Kirken skal kende sit forbrug af el, varme og vand, og løbende sætte sig nye mål for at yde sit bidrag til ned-bringelsen af CO2-udledningen. Diplo-met sikrer, at kirker, som er bevidste om miljøet og klimaet, bevarer entu-siasmen og forpligtelsen, siger den fynske præst. Grøn Kirke deltager sammen med Fol-kekirkens Nødhjælp og andre europæi-ske nødhjælpsorganisationer i den in-ternationale kampagne, Countdown to Co2penhagen, der arbejder for en ret-færdig klimaaftale for verdens fattigste lande – lande, der er mindst ansvarlige for klimaforandringerne, men dem der rammes hårdest af tørke, oversvøm-melser og orkaner. I forlængelse af kampagnen planlæg-ges en stor gudstjeneste den 13. de-cember 2009 i Københavns Domkirke, hvor ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, vil prædike.

Den engelske kirkes overhoved, Rowan Wil-liams, vil gæste Køben-havn og prædike for en retfærdig klimaaftale. Foto: Church of England

DSB sænker energiforbruget, men ikke fartenLige nu er vi ved at færdigudvikle et højt avanceret elektronisk kørselssystem,

der vil kunne nedsætte togets energiforbrug med 10%. Når det er implementeret

i 2011, vil din rejse være lige så hurtig og eff ektiv, som den plejer. Men den vil

også være grønnere. Læs mere på dsb.dk/miljo

og samtidig være grøn

Man kan godt køre stærkt

1176 DSB Omdømme chilli A4.indd 1 07/07/09 13.32

6 CLIMATE CLIMATE 7

Time Magazine har kåret hende til en af verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker – og det giver adgang til at sætte dagsordenen og møde andre indflydelsesrige personer. Den chance har Connie Hedegaard grebet og blandt andet inviteret til uformelt topmøde – på Grønland.

Verdens førende lande inden for klima-debatten var med, da Connie Hedegaard havde inviteret 30 af verdens nøglespil-lere til drøftelser forud for det kommende topmøde i København i december. At mi-nistrene og deres embedsmænd mødtes på Grønland, var ingen tilfældighed. Ikke mange steder er resultaterne af den glo-bale opvarmning så tydelig som her.

De fleste var der: USA, Storbritannien,

Indien, Mexico, Brasilien, Rusland, Syd-afrika, Japan og Indonesien med flere, mens Kina, i en småmopset protest over den opmærksomhed Dala Lama fik ved sit besøg i Danmark, glimrede ved sit fravær. Et fravær, der mere vækker forargelse end forståelse på den vestlige halvkugle.

Netop den slags møder er med til at sætte klimadagsordenen og med til at bane ve-jen for en ny protokol ved COP15 mødet i København. De fleste håber, at det bliver netop det topmøde, som mange politikere mener, klimaet har brug for.

Galla i New YorkNår Time Magazine udgiver sin liste med de 100 mest indflydelsesrige mennesker, så bliver listen studeret verden over. For-mentlig derfor mødte Connie Hedegaard også op til galla hos Time Magazine i New York. Det giver nemlig anledning til at tale med andre indflydelsesrige mennesker i blandt andet USA, som jo ikke raticifi-cerede Kyoto protokollen. USA har der-for brug for det puf i den rigtige retning, som nogle af de 99 andre indflydelsesrige mennesker kan give sagen.

Mens det i Nordeuropa måske kan undre en anelse, at man bruger tid på teen-ageidolet Zac Efron og tv-værten Oprah Winfrey, så giver det i USA god mening. Mens det at hilse på statsministerfruen i Danmark nok vil være hyggeligt, så bety-der det noget helt andet i USA at hilse på Michelle Obama. Omvendt er de andre på listen også interesserede i at hilse på Con-nie Hedegaard, der verden over er ved at slå sit navn fast som klimaets dronning.

Isen smelterNetop det faktum, at isen smelter hurti-

gere end tidligere, er et billede, man kan forstå både til en galla event i New York og blandt de 30 indbudte til mødet på Grønland.

Mødet var uformelt, og gav ministrene lej-lighed til at sætte dagsordener og disku-tere frem og tilbage om indholdet af den kommende aftale. Connie Hedegaard er da heller ikke i tvivl om effekten.

- Mødet blev afholdt i en usædvanlig po-sitiv atmosfære, hvor selv de mest kontro-versielle emner blev diskuteret. Vi oplever for første gang, at der vist er konsensus om, at den globale opvarmning ikke skal stige med mere end 2 grader, siger Connie Hedegaard om et af resultaterne.

Hun ved godt, at der stadig er lang vej til en aftale i København.

- Vi fortsætter dialogen. Derfor er vi blevet enige om at fortsætte konsultationerne i denne gruppe i anden halvdel af septem-ber i New York, siger Connie Hedegaard og understreger, at det netop sker fordi, der er fremskidt på både finansiering, til-pasningsproblematikken og om at arbejde videre med emissionsreduktionerne.

Næste gang kommer landene igen – på ministerniveau. Connie Hedegaard er ble-vet klimaets dronning.

Af Jesper Schou Hansen

Connie Hedegaard er klimaets dronning

Vi oplever for første gang konsensus om, at temperaturen ikke skal stige mere end to grader. Foto: Jacob Dall

Connie Hedegaard underskriver afta-len om værtskabet for COP15. Foto: Klima- og energiministeriet

Connie Hedegaard og Teknik- og miljøborg-mester i København, Klaus Bondam (R) ved udnævnelsen af København til energiby. Foto: Jacob Dall

CLIMATE 9


Ønsker du at skabe grØnne resultater?

Vi omsætter de pæne ord til handling!

…uden at skulle være ekspert i iso standarder, miljømær-

keordninger, certificerende organer, myndigheder, love og

krav, optimal logistik, sporbarhed af råvarer, færdigvarer og

dokumentation, effektive IT værktøjer i en global struktur

med stor medarbejder mobilitet.

passon solutions +45 7070 2504

Retro øko t-shirt støtter skoleprojektDanske Green Cotton har netop relanceret verdens første t-shirt lavet af certificeret økologisk bomuld. Den er designet af den verdensberømte designer Katharine Hamnett, og kom i den op-rindelige version til verden allerede i 1991 i 15.000 certificerede eksemplarer. Overskuddet ved salget af den nye kollektion går til et skoleprojekt i Bondo, Afrika.- Forurening som følge af industrialisering i Afrika udgør et vok-sende problem. Hvis vi skal undgå, at Afrika bliver et kæmpe miljøproblem om meget kort tid, skal vi sørge for, at de hopper over nogle af de stadier, som den vestlige verden har været igennem. Her er uddannelse essentielt, siger Sanne Nørgaard, der er Sales Manager for Danmark, UK og Japan.Green Cotton har arbejdet med miljøvenlige tekstiler siden slut-ningen af 1980’erne, og er fortsat blandt de ledende mærke-varer inden for dette felt.

Green Cottons nye version af verdens måske første økologiske t-shirt. Foto: Green Cotton

Genbrugs haute couture Modedesigneren Gary Harvey har for Museet på Koldinghus genskabt et af sine mest provokerende værker – en haute couture-kjole lavet af et udtjent korset og nogle gamle udgaver af Financial Times. Anledningen er en udstilling om bæredygtig mode, ”Stof til

eftertanke”, der frem til den 6. september 2009 sætter fokus på bæredygtigt tøj som en af de stærkeste trends i modebranchen.

FN’s klimatopmøde inspirerer flere modeskabere, der lige nu arbejder på ekstravagant haute couture fremstillet af økologiske materialer, og de-signerkjoler hæklet af indmaden fra gamle kassettebånd. Gode gamle jeans med et lille økomærke på det ene bukseben hører, sammen med almindeligt hverdagstøj lavet på fabrikker i ulande, hvor arbejderne behandles ordentligt og får en rimelig løn, til den mere alvorlige side

af sagen. Udstillingen giver ifølge arrangørerne ikke svaret på klodens store miljø-

spørgsmål, men den sætter begrebet bæredygtighed til debat og giver in-spiration til, hvordan vi som forbrugere kan påvirke udviklingen gennem vores

daglige valg i tøj og smykker.

Gary Harveys demon-stration af at gamle aviser også kan bruges til at pakke sild ind i. Foto: Ida Smith

8 CLIMATE

Drama trækker strømDanmarks Radio havde i 2008 et årsfor-brug af strøm på 31.901 Mega-watt-timer (MWt). Det var lidt mindre end året før, men stadig mere end man brugte før udflytningen til det nye, hypermoderne byggeri i Ørestaden. Årsforbruget svarer til en by med 5.000 husstande og har netop været genstand for en lille analyse i DR’s personaleblad DRåben.Her fortæller drifts- og vedligeholdelses-chef Henrik Johannesson, at den megen ny computerteknik i huset trækker ekstra strøm både til udstyret og til køling af det, ligesom DR Drama er oppe i et hø-jere gear med flere strømkrævende pro-duktioner.Selvom pressen (og medarbejderne) fort-sat klandrer DR Byen for træk og andre byggetekniske skavanker, er der udsigt til forbedringer både mht. isolering og strømforbrug. Forskellige energisparetil-tag var endnu ikke oppe på fuld kraft i 2008. Det gælder bl.a. solfangeren, som kun var i drift en del af året. Det samme gjaldt den naturlige ventilation (ikke at forveksle med træk) og den omstændig-hed, at grundvandskøleanlægget først ta-ges i brug i år.

10 CLIMATE CLIMATE 11

Partikler i ud-stødningenKøretøjerne udleder partikler og fine partikler (hhv.<10 mi-krometer og <2,5 mikrometer) samt ultrafine partikler og na-nopartikler (hhv. < o,1 mikro-meter og <o,o3 mikrometer). De ultrafine partikler og nano-partikler fra udstødningen er klart i overtal og optages i krop-pen gennem lungerne, hvilket gør dem mere sundhedsska-delige. Ultrafine partikler bliver i lungerne. Hovedparten af de store partikler – eks. støv fra dæk, veje og byggearbejde - udskilles naturligt af kroppen selv. Herudover udleder vej-trafikken bl.a. kvælstofoxider (NOx), der kan nedsætte lun-gefunktionen.

Miljøzoner i DanmarkDanmark har givet Køben-havn, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg lov til at oprette miljøzoner. Kø-benhavn og Frederiksberg oprettede i september 2008 miljøzoner med krav om fil-ter til tunge køretøjer over 3.500 kg, der er ældre end Euro 3. Zonerne er pt. de eneste, men Odense har også vedtaget en miljøzone. Anden etape med krav om filter til tunge køretøjer æl-dre end Euro 4 træder i kraft i hovedstaden i juli 2010. Indtil videre omfatter mil-jøzonerne ikke køretøjer under 3.500 kg som diesel-personbiler, taxier og vare-vogne, og der er intet krav om katalysatorer på biler fra før 1991 eller knallerter.

Udledningspartikler fra især ældre dieselkøretøjer medfører, at flere skolebørn indlægges med astma, og at babyer har mere hvæsende vejrtrækning efter dage med øget trafikfor-urening,” forklarer Steffen Loft, professor i miljømedicin ved Institut for Folkesundhedsviden-skab, Københavns Universitet.

Af Lasse Gammeljord


Miljøzoner i de danske byer skal mindske forureningen fra køretøjer, der hvert år koster 500 danskere livet. Et væsentligt problem er ophobningen af gamle stærkt forurenende biler.

Det er ikke kun biler, busser, taxier og lastbiler, der er farlige i trafikken – udled-ningen af partikler og gasser fra udstød-ningen rammer danskernes helbred hårdt, og koster masser af danskere livet.

”Bor man i byer som London eller Køben-havn, forkorter forureningen livet med cirka otte måneder. De ultrafine partikler fra bilernes udstødning er mikroskopiske og aflejres i de yderste dele af lungerne. Partiklerne er kræftfremkaldende, forvær-rer de fleste lungesygdomme, og nedsæt-ter fostervægt. Flere skolebørn indlægges med astma, og babyer har mere hvæsende vejrtrækning efter dage med øget trafik-forurening,” siger Steffen Loft, professor i miljømedicin ved Institut for Folkesund-hedsvidenskab, Københavns Universitet.

Cirka 500 danskere mister, ifølge Danske Regioner, hvert år livet på grund af for-ureningen fra vejtrafikken, og omkring 100.000 københavnere er særligt ud-satte.

Gamle biler svinerEn betydelig del af luftforureningen skyl-des, at gennemsnitsalderen for person-biler er steget fra otte til ni år fra 2000 til 2008, fordi vi importerer flere gamle end nye biler, og i og med at Danmark, bortset fra Finland, har de ældste biler i Europa, er problemet til at føle på: Gamle

biler forurener nemlig markant mere end nye biler.

Det forklarede administrerende direktør for Applus+ Bilsyn, Arne Willerslev-Le-grand, da Copenhagen Climate Network holdt konference på Christiansborg. Hvert år kontrollerer hans virksomhed 500.000 biler, og forureningstestene bekræfter, at en bils forurening stiger alvorligt i takt med at indregistreringsdatoen bliver æl-dre.

»Biler over 15 år har ni gange så mange fejl på de dele, der forurener, end biler under fem år. I Danmark er der 300.000

biler uden katalysator fra før 1991, og de forurener 15 gange mere end nye bi-ler. Ved at mindske forureningen fra disse biler, eller ved helt at fjerne dem fra mil-jøzonerne, kan vi hurtigt opnå en mærk-bar forbedring af luftkvaliteten,« fortæller Arne Willerslev-Legrand.

I de seneste to år er han gået til politi-kerne for at overbevise dem om, at miljø-zonerne fremover også skal omfatte per-sonbiler – som det er tilfældet i 30 tyske byer i dag. Han mener, at luftmiljøet også vil forbedres med årlig miljøsikring af biler over otte år, knallerter og forhøjet skrot-ningspræmie på gamle biler.

Politisk interesseArne Willerslev-Legrand står ikke alene med ønsket om at skærpe miljøzonerne.

”Vi foreslår et krav om en tidsfrist for ind-førelsen af partikelfiltre på varebiler. Dertil skal tungere lastbiler og varevogne køre med SCR-katalysatorer, der bl.a. fjerner NOx’er. Flere lastbiler skal være omfattet

af de skrappere Euro 4 og 5-emmisions-krav, og så skal ikke bare København, men alle byområder have mulighed for at få en miljøzone,” siger Ida Auken, miljøordfører for SF.

Miljøminister Troels Lund Poulsen medde-ler, at regeringen i øjeblikket ser på mu-ligheden for yderligere miljøkrav i miljø-zonerne ud over kravet om partikelfilter til lastbiler, og han mener, at man bør overveje ekstra krav i forhold til varebiler og de ældste personbiler, der kører i mil-jøzoner.

Miljøministeren vil i den nærmeste fremtid fremlægge en samlet handlingsplan for luftmiljøet i Danmark.

Trafikken vælter ind i storbyerne. Det får flere og flere til at efterlyse skrappere miljøregler.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) lover hand-ling. Foto: Miljøministeriet.

Biler over 15 år har ni gange så mange fejl som biler under fem år, konstaterer Arne Willerslev-Legrand. Foto: Applus+ Bilsyn


Få din bil miljøtestet og se hvor ‘rent’ du kører...

www.bilsyn.dktlf.: 7013 1212

Sandheden er:Støj, partikel- og CO2-udslip samt andre forhold gør vores biler til en omdiskuteret forureningskilde med negativ effekt på både sundhed og klima.

Kan vi gøre noget ved det?Ja, det kan vi faktisk. Applus+ Bilsyn tilbyder nu en MiljøAttest, hvor forurening fra bilens udstødning bliver målt og testet. Det koster kun kr. 150,-. Du får samtidig et mærke til at sætte på frontruden, der viser, at din bil er miljøtestet. Miljømærket uddeles til benzinbil-er med katalysator, som kan overholde en 4-gasmåling samt til dieselbiler, der overholder euro IV og kan passere en røggasmåling. Læs mere på www.bilsyn.dk

MiljøAttesten og miljømærket er ikke lovpligtigt endnuI Danmark er der endnu ikke miljøzoner for motorcykler og personbiler som i fx Tysk-land. Det skal ikke forhindre os i at tænke på miljøet. Derfor anbefaler vi, at du allerede nu får tjekket din bil, så du er sikker på, at den ikke forurener mere end den må, og samtidig viser du omtanke for miljøet. MiljøAttesten koster kr. 150,- men er gratis, når du får synet din bil.

Miljøannonce CLIMATE.indd 1 09-06-2009 15:34:17


Elektriske husholdnings-apparater som køleskabe og kummefrysere er ikke de eneste på det danske marked, der ser dagens lys med et energimærke fra det helt grønne A til det helt røde G. Det gæl-der også biler, og vil man vide endnu mere om miljø-venlige biler end der stod at læse i artiklen i sidste

nummer af CLIMATE, kan man med fordel hente Færdselsstyrelsens nye og opdaterede version af folderen ”Hvor langt på literen?” En kritisk læser – Dan-marks Automobilhandler Forening – glæder sig i en kommentar over, at udbuddet af energiklasse A biler vokser år for år,

samt at langt de fleste dieselbiler i dag fås med partikelfilter. Udviklingen har desuden medført, at det ikke kun er de mind-ste biler, man finder i energiklasse A. I dag kan man eksempelvis sag-tens købe en familiebil, der holder sig inden for energispare rammerne.

Mange flere grønne biler på markedet

Medvind til planlægningDanmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Lands forening, Danmarks Vindmølleforening og Vind-mølleindustrien har udarbejdet fælles anbefalinger og ideer til, hvordan der skabes bedst mulige rammer for en smidig vindmølleplanlægning i Danmark. Målet er at sikre en fornuftig borgerinddragelse og afbalance-ring af forskellige planlægningsinteresser. - Vindmøller er et af de vigtigste indsatsområder, hvis Danmark skal leve op til målsætningerne for vedva-rende energi. Derfor står kommunerne over for en vigtig opgave de kommende år. Med dette initiativ øn-sker vi at bidrage til, at den opgave bliver løftet med fokus på helhedsplanlægning og borgerinddragelse, siger Jens Stenbæk, der er formand i KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

De vigtigste anbefalinger er, at der skal fokuseres på en samlet helhedsplanlægning for lokalområdet, tidlig borgerinddragelse og lokalt medejerskab. Alle berørte parter har et medansvar for at sikre en god proces omkring vindmølleplanlægningen. Derfor har stat, kommuner, mølleejere, borgere og organisatio-ner i lokalområdet et fælles ansvar for at løfte plan-lægningsopgaven og bidrage til at opfylde de danske målsætninger for vedvarende energi. - Selvom vindmøller er en klimavenlig teknologi, kan de enkelte projekter i nogle tilfælde have en negativ effekt på lokale natur- og landskabsinteresser. Derfor er det vigtigt, at planlægningen afbalancerer energi- og klimahensyn med de lokale natur- og landskabs-hensyn i valget af fremtidens vindmølleplaceringer, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Bag den kedelige forside gemmer sig oplysninger om energiforbrug og sik-kerhed.

Placeringen af fremtidens vindmøller skal være en win-win situation for alle. Foto: Arkiv Kim Reich


Af Kim Reich

En meget glad Anders Hoffmann fra Erhvervs- og Byggestyrelsen kon-staterer, at han nu kan fortælle ministeren, at den første cleantech ”hold i hånd aftale” mellem Mogens Birkelund, ejer og stifter Gridma-nager A/S, og Anders Quitzau, innovationschef i IBM, nu er i hus. Foto: Væksthus Hovedstadsregionen

Det første Cleantech partnerskab mellem den lille iværksættervirksomhed Gridmanager A/S og mægtige IBM ER er på plads. Samarbejdet skal reducere strømspildet i elnettet.

Er man en lille nystartet iværksætter, kan det være rigtig fornuftigt at alliere sig med en stor og ikke mindst erfa-ren virksomhed, når den gode ide skal have luft under vingerne på det globale marked. Økonomi- og erhvervs-minister Lene Espersen lancerede ved et væksttopmøde den 17. november sidste år de såkaldte ‘Cleantech Part-nerskaber’, som blandt andre Væksthus Hovedstadsre-gionen siden har arbejdet intenst med at få på plads mellem en gruppe håbefulde nystartere og de tilmeldte partnere: IBM, Danfoss, DONG Energy, Ernst & Young, Grundfos, IRD, Multidata, Mærsk olie og gas, Rockwool og Shell.

De udvalgte iværksættere møder ikke kun med en ide, men også med en solid forretningsplan, en organisation

til at klare samarbejdet og en pose finansieringsmid-ler. Kemien skal ligeledes være på plads, og det er den mellem det lille iværksætterfirma Gridmanager A/S, der holder til i Viborg, og mægtige IBM. De har netop be-kræftet, at de indgår i Danmarks første ‘Cleantech Part-nerskab’.

Gridmanager pusler med en teknisk løsning, der kan styre elforbruget i virksomheder og medføre betydelige besparelser. IBM kan se ideen, fordi man sammen med forsyningsselskaberne, heriblandt DONG Energy, arbej-der med intelligente netværk, der skal sikre den mest optimale ressourceanvendelse i hele elforsyningen.

- Lidt populært sagt arbejder vi og Gridmanager inden for samme felt, men på hver sin side af stikkontakten, siger Anders Quitzau, der er innovationschef i IBM.

Kontakten er skabt for oplagte forretningsmuligheder og miljømæssige potentialer – netop de ingredienser, som ministeren havde i tankerne, da hun lancerede ‘Clean-tech Partnerskaberne’ konceptet.

- Vores system giver virksomhederne mulighed for at optimere deres ressourceforbrug, ved at lade de strøm-slugende processer finde sted på tidspunkter, hvor elpri-serne er i bund. Hvis vi kan få vores løsning og IBMs ind-sats på den anden side af kontakten til at spille sammen, så er vi kommet et stort skridt videre med cleantech-løsninger, hvor energiressourcerne udnyttes så optimalt som muligt. Så er det næste skridt at overveje, hvordan en lignende løsning kan anvendes inden for andre om-råder som vand, gas, fyringsolie osv., så vi også inden for andre felter kan bidrage til nedbringelsen af CO2-ud-ledningen, siger Mogens Birkelund, der er Gridmanagers ejer og stifter.

Teknologisk løftGennemføres partnerskabet mellem de to i sin fulde kon-sekvens, vil det få stor betydning for fremtidens måde at forbruge el, og samtidig medføre en win-win situation for begge parter.

- Partnerskabet betyder, at vi får et fantastisk løft rent teknologisk. IBM giver os adgang til deres værktøjer og teknologiske platform, så vi får en større sikkerhed omkring vores løsninger og den nødvendige skalering til brug for flere og ikke mindst større kunder. Derud-over kan vi trække på den globale virksomheds enorme ekspertise bl.a. inden for webområdet, der er afgørende for vores fremtidige produktion, forklarer Mogens Birke-lund.

IBM arbejder i forvejen sammen med en række vækst-virksomheder i et Business Partner Community, som Gridmanager nu bliver knyttet tættere til.

- Kontakten til de små innovative virksomheder giver gode og nødvendige bidrag til vores egen forskning og udviklingsvirksomhed. Vi lærer af iværksætternes tanke-gang, så vi bliver bedre i stand til at forudse de ønsker og krav, som eksempelvis erhvervslivet har til fremtidige it-løsninger, fortæller innovationschef Anders Quitzau fra IBM.

Gridmanagers løsning har mødt stor interesse i erhvervs-livet både her i Skandinavien og i Californien, som er de to markeder, det nye partnerskab i første omgang sat-ser på. Partnerskaberne skal på sin side bidrage til rege-ringens mål om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden med flest vækstiværksættere.

- Partnerskabet mellem IBM og Gridmanager er et rigtig godt eksempel på, hvordan store og små virksomheder i fællesskab kan skabe nye forretningsmuligheder, der kan sikre os en fremtidig placering i Cleantech-eliten, siger Palle Weidlich, der er væksthusenes tovholder på projektet.

Det var Væksthus Hovedstadsregionen, der var vært, da der blev holdt i hånd for første gang.

Første Cleantech samarbejde giver bedre el-udnyttelse

Tamra Rosanes går til musikalsk kamp mod den globale opvarm-ning, og slår tonen an til en ny aftale på klimatopmødet i Køben-havn.Med singlen ”On The Road to Co-penhagen” og cd’en ”A Green To-morrow Today” sætter den ame-rikanske musiker og sangskriver, der er bosat i Danmark, musik til indsatsen mod klimaforandrin-gerne.

Tamra Rosanes har, sammen med blandt andre Poul Krebs, Nanna og Chris Minh Doky, skrevet 10 sange om et bedre miljø og en verden, der også skal være grøn for vores børn og børnebørn.- Vi kan gøre det, hvis vi står sammen – og alle gør hver en lille del. Selv de små ting kan gøre en stor forskel, siger Tamra Rosa-nes.

Med optimistiske tekster og iøre-faldende musik opfordrer hun alle til at tage ansvar – og være med til at gøre en forskel, før det er for sent.

Grøn CD på gaden


Danske Cleantech top 50’ere(navn, produkt, etableringsår, status)

Aquaporin A/S DK Water purification membrane technology2005 Seed

BioGasclean ApS DK Biological biogas desulphurization plants2008 Expansion

BioGasol ApS DK Production of cellulosic bio-ethanol, biogas and solid fuel2006 Seed

Biokube A/S DK Distributed biological waste water treatment system2002 Expansion

Danfoss AquaZ A/S DK Membrane technology for sea water desalination2006 Seed

Decision3 DK Energy optimising software system for ships2006 Commercialisation

GreenOil Standard Aps DK Particle filtration and water separation from hydraulic and lubricating oils2004 Commercialisation

H2 Logic A/S DK Hydrogen and fuel cell technology for vehicles2003 Seed

Shark Solutions A/S DK Laminated glass recycling 2005 Commercialisation

Stirling DK DK Biomass fuelled cogeneration plants 2004 Commercialisation

Terranol A/S DK Yeasts for second generation bioethanol2007 Seed

Wave Star Energy A/S DK Wave energy converters for high seas 2003 Seed

Kilde: Nordic Cleantech 50, Clean-Group og Cleantech Scandivia, 2009

Af Kim Reich

Nyt vindmølleeventyr kræver clean tech partnerskaber og investeringer, lyder det fra branchen, der er bekymret over de manglende danske udfordringer.

Cleantech industrien kan blive en givtig forretning. Men det kræver, at der kom-mer gang i partnerskaberne, og at clean-tech industrien bliver nurset i opstarts-perioden. Ellers udebliver jobs og vækst. Derfor har man i Danmark opfundet no-get, der hedder registrerede Cleantech Partnerskaber. Det er en god idé, for vi er endnu ikke blandt dem, der sidder forrest i klassen. Faktisk er Danmark bagefter vores nordiske naboer i både Finland og Sverige, når det gælder investeringer.Selvom de fleste måske tror, at Danmark står stærkt, når det gælder investeringer i den grønne industri – anført af stærke brands med Vestas i spidsen – så er det langt fra tilfældet. Med en markedsan-del på 20 procent og 38.000 installerede vindmøller er den danske vindmøllegigant godt nok ikke til at komme uden om som verdens førende leverandør af vindkraft-løsninger. Men tager man et dyk ned i den grønne underskov, hvor investeringerne søger vækst, ser billedet imidlertid ander-ledes ud. Her tog Finland sidste år første-pladsen som det land i Norden, der trak mest kapital til de miljøtekniske virksom-heder med 139,5 millioner Euro. Sverige var lige i hælene med 137 millioner Euro, mens Danmark lå på en tredjeplads med 72,5 millioner Euro, og Norge på en fjerde-plads med 23 millioner Euro.Finnernes overraskende førsteplads kan især tilskrives en enkelt begivenhed i lø-bet af 2008: Masdar Clean Tech Funds massive investering i den finske vindmøl-leproducent Winwind. Isolerer man den

i investeringsregnskabet, er det sven-skerne, der formår at tiltrække de fleste penge. I Sverige steg antallet af investe-ringer fra 46 i 2007 til 88 i 2008, mens de steg i Danmark fra 8 til 30. Nordmændene gik fra 17 til 51, og finnerne fra 16 til 33 investeringer. Det er investornetværket Cleantech Scan-dinavia, der har regnet på tallene. Kigger man dem lidt efter i sømmene, er der – set med danske øjne – alligevel en positiv tendens, nemlig at væksten i antallet af investeringer i danske cleantech-virksom-heder var den største i Norden i perioden. Det er en udvikling, der blev bekræftet på Væksthus Hovedstadsregionens seneste cleantech-arrangement, hvor der blandt de tilstedeværende investorer blev udtrykt stor lyst til at satse på industriens grønne bølge.Investornetværkets rapport afslører da også, at de samlede offentlige og private investeringer i cleantech-virksomheder i Norden sidste år steg med 132 procent mod 99 procent i 2007. Det er vækstrater, som selv i fredstid og i enhver virksomhed vil blive hilst med klapsalver på direktions-gangen, men det er, som det samlede an-tal investeringer indikerer, kun en velkom-men begyndelse. - Trods den økonomiske krise er det tyde-ligt, at den risikovillige kapital er begyndt at få øjnene op for denne sektor. Dertil kommer, at de statslige myndigheder fort-sat står for de tidlige investeringer på mil-jøteknikområdet, siger Alexander Lidgren, bestyrelsesformand i Cleantech Scandina-via, til svenske Dagens Industri.

Vækst gennem partnerskaberI Danmark blev statens engagement i Cleantech-sektoren konfirmeret med øko-nomi- og erhvervsminister Lene Esper-

sens underskrift sidste efterår på en hen-sigtserklæring, der forpligter 10 af landets største virksomheder til at hjælpe iværk-sættere og nye virksomheder til vækst. Erklæringen handler om indgåelsen af Cleantech Partnerskaber, og de medvir-kende virksomheder er Danfoss, DONG Energy, Ernst & Young, Grundfos, IBM, IRD, Multidata, Mærsk olie og gas, Rock-wool og Shell. Målet er gennem partner-skaber at hjælpe vækstiværksættere med at komme ud på nye markeder og skabe vækst efter den såkaldte Corporate Entre-preneurship (CE) model. CE har været ’på markedet’ i mere end 20 år og handler egentlig – som navnet anty-der – om en virksomheds evne til internt at fremelske nye ideer og nye muligheder. Målet er gennem CE at identificere det in-terne iværksættergen og nurse om det, så der kan skabes nye produkter og dermed vækst. Mange virksomheder vækster i dag sammen med en lille, men intim kreds af underleverandører, hvor man deler viden og erfaringer. Tidligere forskningsprojek-ter – bl.a. ved Syddansk Universitet – har vist, at det at arbejde sammen i netværk kræver en bunke tillid parterne imellem. Vil de store løbe med vores gode idé eller de små stikke af, når de har suget alt det, de skal bruge op til deres egen markeds-føring? Lovgivning og aftaler beskytter mod ganske meget, men ingen lovgivning kan skabe tillid uden en god kemi mellem parterne. Den store hurdle for iværksæt-terne er, hvordan de kan komme ud på markedet med deres produkt. Det er ikke mindst her, partnerskaberne kommer til deres ret. Kemien skal stadig være der.Væksttopmødet havde deltagelse af råd-giverbranchen, uddannelsessektoren og en række erhvervsorganisationer, der hver især forpligtede sig til en række konkrete

initiativer, der skal forbedre vilkårene for vækstiværksættere her i landet.- Iværksættere er, ikke mindst i en tid med stor uro på de finansielle markeder, vig-tige for samfundsøkonomien. Det gælder særligt vækstiværksættere, som hurtigt skaber nye jobs og en høj omsætning. Jeg vil gerne kvittere for, at virksomhederne med erklæringen viser, at de er klar til at tage ansvar og bidrage med en forplig-tende indsats overfor danske iværksæt-tere, siger økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen.

Nordens Top 50Sammen med det globale investerings-netværk Cleantech Group har Cleantech Scandinavia kigget på de virksomheder, der skiller sig ud på det nordiske mar-ked. I en rapport har de udpeget de 50 stjerne aspiranter inden for cleantech i Norden. Kriterierne for at komme på listen har været ”The coming Stars” potentiale inklusive muligheden for at nå en status på verdensmarkedet, som for eksempel Vestas har i dag. Det handler med andre ord om innovation (et unikt, bæredygtigt produkt), markedsudsigter (vækst, barri-erer, muligheder) og det, der næsten skri-ves bedst på engelsk: Executive Compe-tence – altså evnen til organisatorisk og finansielt at føre planerne ud i livet.De 50 virksomheder, hvoraf knap halv-delen kommer fra Sverige, og hver femte fra Danmark, er blevet udvalgt blandt 145 kandidater. Alle gav i kvalifikationsfasen udtryk for optimisme – ikke kun med hen-syn til vækstpotentialet i cleantech - men også i forhold til den kendsgerning, at markedet for cleantech-løsninger endnu kun er i sin vorden på vore breddegrader. Der er altså et markedspotentiale om end med indbygget risiko.

Cleantech partnerskaber kan skabe job boom

H2 Logic, der er verdens førende udvikler af elektriske og forureningsfrie fremdriftsløsnin-ger til transportformål, er med blandt de ud-valgte virksomheder på Nordens Top 50. Her giver daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen den spanske premierminister José Rodriquez Zapatero en prøvetur i en brænd-selscelle hybridbil. Foto: H2 Logic


- Det økonomiske klima netop nu har gi-vet anledning til en vis bekymring for, om det kan betale sig at investere i cleantech, men meget tyder på, at dette relativt nye marked vil blomstre i de kommende år, si-ger Magnus Agerström, der er grundlæg-ger af og administrerende direktør i Clean-tech Scandinavia. De virksomheder, der er nævnt i rappor-ten, har alle demonstreret commitment til at placere de nordiske lande blandt de før-ende innovative kræfter i cleantech-sekto-ren, påpeger han. Også Richard Youngman fra Cleantech Group, Europe, er begejstret, og spår Norden stor succes: - Vi er i hvert fald opmuntret af denne rap-port. Hidtil har man anset Storbritannien og Tyskland for at være de mest markante cleantech-venturemarkeder i Europa, men i de nordiske lande, hvor bæredygtighed, miljøbevidsthed og en mere effektiv ud-nyttelse af ressourcerne har været en del af kulturen meget længere end de fleste andre steder i verden, er det et stort løfte, at de vil til at spille en stærk rolle i fremti-den, siger han.

DK og IBM: Vi er også rede!Det er kun godt et år siden, at Vækstfon-den meddelte, at verden er rede til at tage imod cleantech-iværksættere fra Danmark og ikke mindst deres produkter. Det skete i form af en analyse, der viste, at der er store globale markedsmuligheder, hvis de nye virksomheder evner at kommerciali-sere deres forretningskoncepter med ef-fekt. Det samlede marked for rene tekno-logier – dvs. cleantech – er på mere end 1.300 milliarder kroner og forventes at vokse med mellem 5 og 15 procent årligt frem mod 2016.Undersøgelser viser, at mange iværksæt-tere hurtigt går i stå i deres udvikling, fordi

de savner kvalificeret rådgivning. Kun cirka 5 procent af iværksætterne opnår hurtigt en høj vækst i omsætningen inden for de første år. Derfor er IBM blandt de store spil-lere på markedet, der har valgt at række de små opkomlinge en hjælpende hånd. - Den bedste måde, vi kan hjælpe på, er at tage udgangspunkt i vores særlige kompe-tencer og interesser inden for cleantech. Vi er selv engagerede i at udvikle intelli-gente og smarte klimaløsninger. Derfor vil vi gerne bidrage med vores viden og tek-nologi, så danske iværksættere inden for cleantech kan udvikle sig til vækstvirksom-heder, og få succes med deres klimaløs-ninger internationalt. Klimaudfordringen kræver, at vi samarbejder på tværs af sek-torer og brancher, så vi hele tiden produ-cerer nye, bæredygtige ideer og løsninger, forklarer Lars Mikkelgaard-Jensen, der er administrerende direktør i IBM Danmark.Med partnerskabsaftalerne er den første hurdle på plads i samarbejdet mellem de store og de små. En ny kan være, at de virksomheder, der går ind i et sådant sam-arbejde, kan få sværere ved at tiltrække kapital. Risikoen er nemlig, at det for in-vesteringsselskaberne bliver sværere at hente det maksimale udbytte ved et salg pga. de nære bånd til en af de potentielle købere. Og da investeringshorisonten ty-pisk er længere end de sædvanlige tre år, kan det blive et problem, erfarer Climate. Men viljen til at investere er til stede.

Lene Espersen har været med til at kick-starte Cleantech-segmentet i Danmark med

væskttopmødet i efteråret. Foto: Helle Moos

S-toget bruger strømmen fl ere gangeDen energi der skabes, når et S-tog bremser, kan bruges igen – enten af

toget selv eller af andre tog i nærheden via køreledningerne. Det giver en

markant energibesparelse. Faktisk har vi genanvendt strøm siden 1996.

Nu ved du det bare. Læs mere på dsb.dk/miljo

ved at genbruge den

Vi går imod strømmen

1176 DSB Omdømme lys A4.indd 1 07/07/09 13.33

Cleantech partnerskaber kan skabe job boom


Inden for murene er der gode muligheder for at spare på energien og stadig holde varmen. Foto: Dong Energy

Virksomhedsfakta

DONG Energy er totalentreprenør med solid erfaring på energiområdet og

kan derfor rådgive den enkelte boligejer om energiforbrug, assistere med

ansøgninger om tilskud og finansiering samt være bindeled til installatør.

Rockwool koncernen er verdens førende inden for stenulds-teknologi, der

forbedrer miljøet og livskvaliteten for millioner af mennesker. Virksomhe-

den er mest kendt for sine isoleringsprodukter, der bidrager til reduktion af

energiforbruget og CO2-udledning i bygninger.

Danfoss er et af verdens førende kommercielle kompetencecentre inden for

varmeområdet. Bl.a. har Danfoss årelang erfaring med produktion af var-

mepumper og har etableret et stærkt videncenter for varmepumpetekno-

logi. Danfoss har et tæt samarbejde med installatører, som har gennemgået

en grundig uddannelse inden for dimensionering, installation og rådgivning

omkring varmepumper.

PRO TEC vinduer leverer markedsledende lavenergi vindues- og dørløsnin-

ger i kombinationerne træ/aluminium og træ/GRP, som sikrer markante be-

sparelser på varmeregningen. Begge produkter leveres i et væld af varianter

og farver, som imødekommer ethvert bygningsbehov.

Af Kim Reich

Lun alliance går efter din bolig

DONG Energy, Rockwool, Danfoss og PRO TEC vinduer er gået sammen om at gøre det nemmere for boligejere at spare på energien og dermed tage et aktivt skridt for at reducere CO2udledningen. Det handler om opvarmning af boligen.

Der ligger betydelige energi- og dermed CO2-besparelser i at gå den lidt ældre boligmasse igennem med en tættekam. Derfor har de tunge drenge i branchen, når det gælder energi, isolering og op-varmning – DONG Energy, Rockwool og Danfoss – allieret sig med virksomheden PRO TEC vinduer om en pakke, der både omfatter isolering, udskiftning af vinduer og installation af varmepumper. Ideen er, at vi som boligejere kan få rådgivning og hjælp til valg af produkt og installation samt finansiering til en konkurrencedyg-tig rente. - Vi tager vores rolle over for klimaudfor-dringerne alvorligt. Samarbejdet gør det let for boligejerne at spare på energifor-bruget, og dermed gøre noget aktivt for klimaet. Samtidig kan der skabes masser

af arbejdspladser, da der er et stort po-tentiale for energiforbedringer i de fleste boliger. Omkring 70 procent af den dan-ske bygningsbestand er fra før 1973, og i den type boliger er besparelser på op til 50 procent ikke usædvanlige, siger Bo Rygaard, der er administrerende direktør i Rockwool Skandinavien.DONG Energys koncerndirektør, Lars Clau-sen, ser også en win-win situation i det nye samarbejde – både for de involverede parter og for de boligejere, der kan se ly-set eller få hjælp til det. - Mange boligejere undervurderer den positive effekt, som de vil opnå ved at se varmeforbruget efter i sømmene. Den største post på det private energibudget er nemlig opvarmning af boligen og ikke el, som mange tror. Opvarmning og af-køling står faktisk for to tredjedele af en bygnings samlede energiforbrug, siger Lars Clausen.

Totalløsning skal gøre det nemtI det nye samarbejde har Danfoss fokus på varmepumper og på integration af lo-kal arbejdskraft.

- Vi lægger vægt på at have en tæt for-bindelse til lokale VVS-installatører. Det er helt afgørende, at varmepumpen har den rette størrelse og er rigtigt installeret for at opnå den maksimale besparelse. Lige-ledes er det vigtigt at få ordentlig vejled-ning om mulighederne for jordvarmepum-per i forhold til luft-vand varmepumper, siger direktør for Danfoss Heat Pumps, Claus Bo Jacobsen. Vinduer og døre har stor indflydelse på boligens energieffektivitet. PRO TEC vin-duers opgave er at sikre, at husets vinduer bliver gennemgået, og der bliver foretaget en vurdering af, hvor det evt. bedst kan betale sig at investere i udskiftninger el-ler forbedringer. Virksomhedens seneste større entreprise er Projekt Golfen i Kol-ding, der er Danmarks første etageejen-dom, der opføres som passivhusbyggeri. På dongenergy.dk/cleantech kan enhver beregne, hvor stort besparelsespoten-tiale, der er i boligen. Næste trin er en telefonisk rådgivning, så den rette instal-latør kan komme på besøg. Han eller hun vurderer boligen, og derefter udarbejdes et tilbud og en finansieringsordning.

Lars Clausen, Dong Energy:- Opvarmning fylder mere end el på boligbudgettet. Foto: Thomas C. K. Priskorn


Af Kim Reich


Qvo Vadis elbil? Tager en virksomhed i Sauerland det første stik? Kan en fælles EUstandard være på plads om et par år? Bliver elbilerne leverandører af strøm? Følg med fra start.

Det kræver fortsat en lang forlængerled-ning, hvis du skal på ferie i en elbil, men om nogle få år vil det kunne lade sig gøre at tanke bilen op hvor som helst, og når som helst. På EU-plan arbejdes der nemlig med en fælles standard for elstik til biler, og på forårets energimesse i Hannover kom en række bilproducenter og interna-tionale energiselskaber med deres bud på en løsning. Endelig er et konsortium med deltagelse af blandt andre Siemens Energy og en række forsknings- og uddannelses-institutioner sammen med Energinet.dk, der driver gas- og el-transmissionsnettet i Danmark, ved at se på, hvordan elbilerne kan høste strøm fra de bestående kilder og – måske - levere den tilbage igen. Det er ”International Electrotechnical Commission” (IEC), der står for det inter-nationale standardiseringsarbejde, som

Danmark deltager i via Dansk Standard. Ifølge klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) kan arbejdet forventes færdigt i løbet af et til to år. Derefter kan EU ophøje resultatet til en harmoniseret standard ved et direktiv. Ministeren siger i et skriftligt svar til Folketingets Energi-udvalg, at arbejdet har høj prioritet, fordi det kan lette indførelsen af elbiler i en større skala. Uden stik, der passer, og et bredt net af opladestationer bliver elbi-lerne ikke for alvor et brugbart alternativ til benzin- og dieseldrevne biler. Derfor er der ifølge Connie Hedegaard betydelig fo-kus på for at få gjort standardiseringsar-bejdet færdigt.

Stikket findesHvis den elektrotekniske kommission og efterfølgende EU-landene kan enes om det, er stikket allerede i produktion. Det er i øjeblikket genstand for flere pilotpro-jekter, der blandt andre involverer den svenske energikoncern Vattenfall og BMW i ét forsøg og tyske RWE – Daimler/Smart i et andet. Begge er tilskyndet af den tyske regering, med kansler Merkel i spidsen, der ønsker at Tyskland i 2020 skal være verdens førende inden for elteknik til bi-ler. Det tyske ManagerMagazin skønner, at der til den tid – altså om godt 10 år – vil være 2,5 millioner elbiler på de tyske veje. I 2025 vil det ifølge Ferdinand Dudenhöf-fer, der er direktør for Center of Automo-tive Research ved forskningshøjskolen i Gelsenkirchen, være på det nærmeste utænkeligt, hvis biler uden en eller anden form for enten ren eldrift eller med hy-

bridteknik (forbrændingsmotor kombine-ret med elmotor) overhovedet er at finde hos de tyske forhandlere. Det går med andre ord stærkere, end vi fornemmer lige nu, men der er en paralleludvikling i gang med batterier, der holder længe og vejer mindre, og netop stik til elbiler. Føromtalte stik med tilbehør er udviklet af Mennekes, der meget passende mar-kedsfører sig på deres hjemmeside under overskriften ”Plugs for the World” – stik til hele verden. Den tyske virksomhed er fø-rende inden for dette markedssegment og har blandt sine produkter, hvad der skal til for at etablere de nødvendige eltank-stationer og forbindelser mellem dem og bilerne. Det er Mennekes produkt, der ligger til grund for det forslag til et standardstik for elbiler, som Audi, Opel, Porsche, Fiat Group, Ford, PSA Peugeot Citroën, Re-nault, Mitsubishi Motors, Nissan, BMW, Volkswagen, Toyota, Mercedes og Volvo sammen med forsyningsselskaberne Es-sent, EnBW, Endesa, Enel, E-ON, Vatten-fall, EDP, RWE og EDF præsenterede på messen i Hannover. Forbindelsen mellem ladestationen og bi-len er en anelse mere kompleks end den mellem vægkontakten og kaffemaskinen. Det skyldes, at stikket skal opfylde en række krav – bl.a. at det ikke må være større end et normalt 16A-stk, og at det skal kunne håndtere både 230V enfaset og 400V trefaset strøm med op til 63A. Bilen skal kunne lades op derhjemme via husstandens net (det tager længere tid) og på en parkeringsplads ude i byen, hvor det kan gøres i en fart. Bilen og ladestationen skal også kunne kommunikere med hinanden via forbindel-sen og udveksle data. En kontakt skal ek-sempelvis kunne aktiveres automa-

tisk og sørge for, at strømmen afbrydes, når man kører videre. Og så skal udstyret være til at betjene for os alle. - Det er positivt, at så mange store indu-strispillere er gået sammen om en fælles standard for tilslutning af elbiler til net-tet. Dermed tegner det til, at vi inden for relativt kort tid har en fælles europæisk løsning, siger Anders Foosnæs, der er konsulent i erhvervs- og interesseorgani-sationen for energiselskaber i Danmark, Dansk Energi.Han oplyser, at Mennekes bud på en løsning er meldt ud i standardiserings-sammenhæng uden at være bundet op på noget patent, hvorfor det i princippet står enhver frit for, om man vil benytte designet. Om EU så kan undgå den fra it-branchen så omdiskuterede Microsoft-monopolsituation er så en anden sag, men med en fælles industriel satsning og det åbne udspil fra den tyske producent med hovedsæde i Sauerland, er mulighe-den til stede. - Selvom det tager lidt tid endnu, før vi har en standard på plads, er vi i en tæt dialog med bilfabrikanterne og elforsy-ningsselskaberne, så vi kan tilvejebringe en løsning, der gør det så let som muligt for forbrugerne at gå ind i elbiltidsalderen, siger marketingchef Andreas Sprecker, Mennekes.

Strømmen findes ogsåEt er et gangbart stik, som alle kan bruge, noget andet er adgang til strøm, og det er det, som et konsortium inden for ram-

Studieoptagelse af elbil ved ladestation – om få år et vanligt syn ude i bybilledet. Foto: Mennekes

Leif Getreuer, Siemens: - Elbiler kan i fremtiden blive et mobilt og fleksibelt element i energiforsyningen, som er stort set uafhængig af fossile brændstoffer. Foto: Dong Energy


merne af det såkaldte EDISON projekt ar-bejder på i forhold til det offentlige elnet herhjemme. Den 25. februar i år under-skrev konsortiet en kontrakt med Energi-enet.dk, der driver Danmarks gas- og el-transmissionsnet. Formålet med projektet er en standardisering af opladnings- og afladningsfaciliteter til elbiler og plug-in hybrid biler. Konsortiet består af Siemens Energy, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Risø DTU (forskningscenter for bæredygtig energi), den danske forsk-nings- og udviklingsvirksomhed EURISCO, DONG Energy, bornholmske Østkraft og IBM. Leder af konsortiet er Dansk Energi, og målet er, at afdække mulighederne for at skifte fra køretøjer med forbrændings-motor til elbiler, der anvender miljøvenlige og vedvarende energikilder. EDISON var ikke kun navnet på opfinderen af glødelampen, men står også i den aktu-elle sammenhæng for “Electric vehicles in a Distributed and Integrated market using Sustainable energy and Open Networks”. Danmark dækker i øjeblikket 20 % af sit energibehov med elektricitet, der kom-mer fra vindkraft, og det er for at kunne udnytte den svingende vedvarende energi endnu bedre i fremtiden, at EDISON har set dagens lys. Projektet fokuserer ikke kun på at flytte elektricitet fra det offentlige elnet til bat-terier til elbiler og plug-in hybrid biler, men også på om elbiler i perioder med stor belastning på elnettet kan returnere energi fra deres fuldt opladede batterier til nettet, når de ikke er i brug. Foreløbige undersøgelser har vist, at over 90 % af de millioner af biler, der er i de industrialise-rede lande, holder stille i en stor del af ti-den på en hel dag. Hvis det var elbiler, der var udstyret med kraftige batterier, kunne

de, hvis infrastrukturen var til det, anven-des som midlertidige energilagre. Siemens er som teknologipartner i projek-tet ansvarlig for at koordinere og levere de nødvendige teknologier. Det er f.eks. de forskellige former for opladningsfaci-liteter – herunder kontrolsystemer – der sikrer en optimal udnyttelse af batteriets kapacitet. Tilslutningen til elnettet er en særlig udfordring, eftersom der skal flyt-tes store mængder energi hurtigt og i begge retninger, for også at kunne bruge den elektriske energi i batterierne som stabiliseringsfaktor. - Vi har med glæde taget imod denne ud-fordring. Siemens har allerede i dag de fleste af de komponenter og systemer i produktporteføljen, der er nødvendige for at etablere en infrastruktur, så man kan tilslutte elbiler til elnettet. Desuden har vi omfattende knowhow inden for analyse, planlægning og automatisering af elnet-tet, siger Leif Getreuer, direktør i Siemens Energy. Arbejdet fokuserer ikke kun på de krav, der stilles til selve elbilerne, men også på design af elnettets infrastruktur. De om-råder, man kigger på, er el-produktion og el-distribution, trafik- og energistyring, intelligente elmålere, energi, elektronik, software og sensorer, og naturligvis også de elektriske drev, og energiudnyttelse og -opbevaring.

VÆKSTHUS

!Hvor går du hen?Quo vadis er en historisk roman af den polske for-fatter Henryk Sienkiewicz, først udgivet i bogform i 1896. Titlen er latin og betyder Hvor går du hen? Den hentyder til Det Nye Testamente, Johannesevan-geliet kapitel 13, vers 36, såvel som til legenden om apostlen Peter, en person i romanen, der under en flugt fra Rom i et syn ser Jesus og spørger ham: ”Quo vadis, Domine?” (Hvor går du hen, Herre?). Quo vadis foregår i Rom under Kejser Neros forfølgelser af den spæde kristne menighed og om-handler kærligheden mel-lem den unge kristne kvinde Lygia og den romerske of-ficer Marcus Vinicius, som nyligt er returneret sejrende fra England. Konfronteret med den kristne simplicitet og spirituelle kraft sat over-for den romerske verdslige dekadente luksus, vælger Marcus Vinicius kristendom-men.Kilde: Wikipedia

Sådan ser stikket til elbilen ud i Mennekes version. Det kan hånd-

tere flere typer af strøm og den nødvendige datakommunikation mellem køretøj og ladestander.

Foto: Mennekes

Når gode råd er gratisVæksthus Hovedstadsregionen er sat i verden for at få din virksomhed til at vokse! 21 erfarne konsulenter, med hver deres spidskompetence, hjælper dig med at bringe din virksomhed videre – helt gratis.

Du har en unik mulighed for at få kompetent rådgivning. Trænger du til at booste salget i din virksomhed? Har du årtiers forretningside, som skal se dagens lys? Vil du have en bestyrelse? Skal virksomheden ud på internationale markeder? Er det tid til at nytænke strategien eller er din virksomhed havnet i økono-miske van ske ligheder?

Kontakt Væksthuset og skyd genvej til vækst på 3010 8080 eller læs mere om vores rådgivning på vhhr.dk

Væksthus Hovedstadsregionen er et af de fem Væksthuse i Danmark, der rådgiver virksomheder og iværksættere om forretningsudvikling og vækst.

Annonce-3.indd 1 21/04/09 12:29:51



Af Kim Reich

KL’s klimatopmøde efterlyser rammer og midler til en global klimaindsats, mens der ude i Dannevang satses på planlægning og lokale, energiske kræfter

Kommunerne og lokalsamfundene verden over vil være en del af en global klimaløs-ning. Det fremgår af en fælles erklæring, som 700 kommunale og regionale repræ-sentanter fra mere end 60 lande netop har vedtaget på Kommunernes Landsforenings klimatopmøde ”Local Government Climate Change Leadership Summit” i København. Herhjemme har en række kommuner fast-sat CO2-neutrale klimamål, der skal være realiseret inden for de kommende 15 – 20 år, men det er kun begyndelsen. - Med erklæringen sender vi et fælles og stærkt signal til vore nationale stats- og regeringsledere om, at vi forventer at blive inddraget, og vores rolle anerkendt, når de nationale klimastrategier og pla-

ner skal implementeres verden over. Det er borgere og de lokale myndigheder, der mærker konsekvenserne af klimaforan-dringerne. Derfor skal vi også være en del af løsningen, siger Henning Jensen, der er borgmester i Næstved Kommune og for-mand for KL’s Internationale udvalg. Erklæringen – som er støttes af en lang række kommuneorganisationer, bl.a. Uni-ted Cities and Local Governments og ICLEI – Local Governments for Sustainability – er kommunernes og regionernes input til de forhandlinger, der foregår forud for FN’s klimatopmøde i december, COP15. De lokale myndigheder tager erklæringen med hjem, og bringer den videre til deres respektive nationale myndigheder. - Med dette initiativ forpligter verdens kommuner og regioner sig til at tage lo-kalt ansvar for de klimaudfordringer, som vi står midt i. Det gør vi naturligvis, fordi vi har et medansvar på en række områder, bl.a. i forhold til at gøre offentlige byg-ninger energivenlige, investere i kollektiv trafik og etablere den mest miljøvenlige affaldshåndtering, siger Henning Jensen. Han tilføjer sammen med de 700 delege-rede, at klimaindsatsen kræver andet end ord – nemlig penge. Hvis det skal lykkes at håndtere verdens klimaudfordringer, er det afgørende, at de lokale myndigheder får bedre ressourcer og rammebetingelser.- Helt konkret anbefaler vi, at kommu-nerne får adgang til de CO2-fonde, tilpas-ningsfonde og teknologifonde, som bliver oprettet på baggrund af COP15. Direkte adgang til disse fonde vil muliggøre, at

kommunerne får gode vilkår for at kunne løfte klimarelaterede opgaver, fastslår Henning Jensen.Han tilføjer, at der også er enighed om, at verdens lavindkomstlande – som er de mest sårbare i forhold til klimakatastrofer – skal have en betydelig del af kagen.– Helt konkret foreslår vi at opruste den nuværende økonomiske støtte til verdens lavindkomstlande med minimum en milli-ard dollar. Pengene skal målrettes tilpas-ningstiltag, så landene i højere grad kan få bedre infrastrukturer, blive i stand til at håndtere oversvømmelser og andre natur-katastrofer, der måtte ramme områderne, slutter han.

Der er grøde i andedammenDe danske kommuner er ved at komme op i omdrejninger, når det gælder klimaet. Foreløbig har seks byer fået det officielle klimakvalitetsstempel ”Energiby”, der skal være med til at sikre, at den lokale indsats er gennemtænkt, fremtidssikret og am-bitiøs i en sådan grad, at den udnævnte kommune adskiller sig fra, hvad der ellers findes af initiativer nationalt og interna-tionalt. Formålet er at sætte ekstra skub i kommunernes indsats på energi- og kli-maområdet, og at fremhæve og officielt anerkende frontløberne på feltet. Det gælder på det nationale plan, hvor Ener-gibyerne har forpligtet sig til at viderefor-midle deres løsninger til landets øvrige kommuner, og internationalt, hvor Klima- og Energiministeriet også understøtter markedsføringen af de gode initiativer.Egedal Kommune er en blandt mange, der nu arbejder strategisk med at indarbejde klima- og energiområdet i kommunens generelle planlægning og drift. Kommu-nen anvender bl.a. planlægningsværktø-jerne til at reducere energiforbruget i nye

bygninger og til overordnet set at opstille rammerne for, at man kan opnå de bedste løsninger. - Vi fremsætter ikke luftige løfter om CO2-neutralitet engang i 2025, men stiller her og nu konkrete lavenergikrav til nybyg-geri, der er langt foran lovgivningen. I alle nye boliger skærer vi eksempelvis 50 % af energiforbruget væk. Det er handling, der kan mærkes, siger borgmester Svend Kjærgaard.Egedal Kommune har søgt om at blive ”Energiby”, men uden held. Her i foråret var det Århus, Herning og Albertslund, der løb med hæderen. Det ændrer imidlertid ikke spor på vores ambition om at ned-bringe energiforbruget og sænke CO2-ud-slippet markant, siger borgmesteren.- Vi ville selvfølgelig have været glade for den anerkendelse og branding, som Energi by-stemplet ville have givet, men det ændrer ærlig talt ikke spor på, at Ege-dal Kommune fortsat er og vil være for-gangskommune på lavenergibyggeri og klimatilpasning, siger Svend Kjærgaard.Han understreger, at Egedal Kommune er langt fremme med at udarbejde en stærk klima- og energiplan for de kommende år, der ikke bare er varm luft og gode hensigter. Et eksempel er de 750 boliger i Stenløse Syd, der ved deres færdiggø-relse vil føre til årlige energibesparelser på 3.600.000 kWh. Kommunen regner i alt med at nå besparelser på 453.600.000 kWh over de næste 30 år på det private boligbyggeri. Dertil kommer en lang række andre initiativer, men det var altså ikke nok til, at man i hård konkurrence med 12 andre ansøgere kunne komme i betragt-ning til Energiby-udmærkelsen.

Klimaenergiske thyboerOmkring den vestlige ende af Limfjorden


Statsminister Lars Løkke Rasmussen hilste på KL’s klimatopmøde på Bertrand Delanoë, der er borgmester i Paris. Foto: Hasse Ferrold.

Borgmester Henning Jensen (S), formand for KL’s interna-tionale udvalg (th), er klar fortaler for, at kommunerne skal være en del af løsningen. Fra højre: statsminister Lars Løkke Rasmussen, Paris borgmester Bertrand Delanoë, formanden for KL, og borgmester Erik Fabrin og fhv borgmester i Quito, Ecuador, Paco Mancayo. Foto: Hasse Ferrold.

28 CLIMATE

har et nyt sekretariat sat Thy og Mors på det internationale klimalandkort. Med knapt 2,5 mio. kr. fra EU’s regionalfond og Erhvervs- og Byggestyrelsen vil man her-fra udbrede kendskabet til gode klimaløs-ninger i området.Projektet ”Klimaløsninger Thy & Mors” er et netværk af kommuner, virksomheder, faglige organisationer og forsynings- og energivirksomheder, der var med som ud-stiller på KL’s klimakonference, og som op til FN’s klimatopmøde i København vil ar-bejde for at udbrede kendskabet til regio-nen og dens klimaforskning. - Vi vil gerne styrke udviklingen af innova-tive klimaløsninger i Thy og på Mors, der begge er danske referenceområder for vedvarende energi. Det ønsker vi, at ver-den skal vide, således at vi kan tiltrække nye virksomheder, arbejdspladser og turi-ster. Vores endelige mål er at få promo-veret Thy-Mors som en aktiv problemløser

op til FN’s klimatopmøde, siger koordina-tor H. P. Korsgaard fra Sekretariatet for Klimaløsninger Thy & Mors:Thisted kommune er som eksempel selv-forsynende med elektricitet produceret miljøvenligt af vindmøller, og varmebe-hovet dækkes for 85 % vedkommende af forskellige former for vedvarende energi, som Danmarks første geotermiske anlæg, affaldsforbrænding, flis- og halmafbræn-ding og meget mere.Senest har ‘Projekt Energiske Thyboer’ gennem fem borgermøder tilvejebragt 41 ideer omkring, hvordan vi tackler klimaud-fordringerne. De handler om byggeri, fjernvarme, biogas, vind, nabovarme, el-produktion, videnformidling, energiplan-lægning, biomasse og transport. Der er dannet en række arbejdsgrupper, og ud-peget kontaktpersoner til grupperne, så der er mulighed for at være med, hvis der er et emne, der interesserer én, og man har lyst til at være energisk thybo. De sidste arbejdsgrupper vil blive dannet i forbindelse med ”Energiske September”, hvor alle idéerne bliver præsenteret sam-men med idémagerne. Arrangementet løber en måned med udstillinger, work-shops og aktiviteter i energiens tegn på Limfjordscenteret i Doverodde. Åbningen den 2. september kl. 16.30 i pakhuset sker med en koncert med Danmarks ukronede countrydronning, Tamra Rosanes, der har engageret sig i klimasagen og netop udgi-vet en CD med titlen: ”A Green Tomorrow Today”.

Egedal Kommune satser på, at 20 % af borgerne i løbet af det næste årti kan bo i et lavenergihus. Stenløse Syd (bille-det) er det nyeste og mest energibespa-rende byggeri. Foto: Egedal Kommune

Det skønneste af Kina inkl. Sydkinas berømte risterrasser!

Grupperejse med dansk rejseleder inkl. udflugter: kr. 19.995 ,-Afrejse 4. september 2009

16 dage/14 nætter: Beijing-Xi’an-Guilin-Yangshuo-Longsheng-Hangzhou-Suzhou-Shanghai

På denne tur oplever du en fantastisk palet af de skønneste seværdigheder i Kina. Du rejserfra Beijing i nord, besøger kejserstaden Xi‘ans imponerende terrakotta-hær i Kinas midte,videre helt sydpå til den billedskønne natur omkring Guilin og Yangshou med idylliske floderder snor sig mellem ’sukkertop’bjergene og videre til Kinas største og smukkeste risterrasser iLongsheng. Derpå går rejsen østover til Kinas legendariske kanalbyer Suzhou og Hangzhouog slutter af i det moderne Kinas økonomiske højborg Shanghai.

En fantastisk oplevelsesmættet Kina-rejse i by og på land, der giver et facinerende indblik idette kæmpe lands utrolige mangfoldighed.

First Travel er et dansk-kinesisk rejsebureau med hovedkontor i København. Vi har i mere end 10 år arrangeret rejser til ogfra Kina og har erfarne dansk-talende medarbejdere på vores kontorer i både Danmark og Kina. Hvad enten det drejer sig

om grupperejser, individuelle skræddersyede rejser eller forretningsrejser, står vi klar til at hjælpe.Ingen kender Kina bedre!

Email: [email protected] Telefon: +45 33163100Købmagergade 55, 1, 1150 København K.

www.firsttravel.dk

First Travel tager forbehold for evt. trykfejl og prisstigninger som følge af skatter, afgifter, olietillæg o.lign.

Tag på eventyr i Kina med First Travel

Kejserens Kina – en forunderlig rejse i historien

Grupperejse med dansk rejseleder inkl. udflugter: kr. 12.995 ,-Afrejse 8. oktober 2009

11 dage/9 nætter: Beijing-Xi’an-Beijing

Denne rejse fører dig til kernen af kinesisk civilisation med besøg i både Kinas nutidigehovedstad Beijing og den historiske kejserstad Xi´an.

I Beijing besøger du den Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By og Himlens Tempel,og du kommer på tur til et af verdens vidundere: Den Kinesiske Mur. Foruden disse klassiskeseværdigheder bliver der også tid til besøg hos en lokal familie i en af de hyggelige småHutong-huse. Turen går videre til Xi’an, og et af rejsens ubetingede højdepunkter bliver at ståansigt til ansigt med de tusindevis af Terrakotta-krigere. Foruden Terrakotta-hæren har Xi’an etvæld af andre store oplevelser at byde på: Den store Vildgås Pagode, den 14 km. lange ogmeget velbevarede bymur samt ikke mindst udforskning af den gamle bydel der blandt andethuser en livlig bazar og en af Kinas største og smukkeste moskeer.

Individuelle skræddersyederundrejser i Kina

En individuel skræddersyet Kina-rejse giver digfrihed til at udforske Kina i dit eget tempo medlige præcis de oplevelser, du drømmer om:Udsigt til verdens højeste bjerge, stilleflodsejlads i Sydkina, indblik i Kinas farverigeminoritetskultur, små autentiske landsbyer,udforskning af Kinas Verdens Kulturarv, påkamel-ryg langs den gamle Silkevej, besøg iPanda reservat osv. osv.

Kun fantasien sætter grænser!

First Travel tager udgangspunkt i dine særligeønsker og sørger for at tilrettelæggedrømmerejsen til Kina indenfor det bedstmulige budget.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Energiske thyboer har fået 49 gode ideer til, hvordan vi kan tackle klimaudfordringerne.



KlimaMålrettede præsentationer sparer på energien, mener Steffen Kirkegaard, Pass on Media.

Af Kim Reich

Klima til 1299

Den grønne markedsføring bliver mere og mere intelligent og rykker over på de nye teknologiske platforme

Social software og sociale netværk stormer frem. Derfor vil traditionelle hjemmesider, som vi kender dem i dag, få nye relevante sociale dimensioner og kommercielle ele-menter, siger man hos Gartner Group, der er verdens førende udviklings- og konsu-lentfirma, når det gælder IT. IT er andet og mere end computere og hjemmesider. Det er for eksempel mobil-telefonen, som i disse år tilføjes nye funk-tioner i en lind strøm.- Det handler om at få informationer hur-tigt, kort og præcist. Når du skal tænke klimarigtigt, skal du derfor også tænke dit budskab igennem, og finde den rigtige platform, der sagtens kan være mobiltele-fonen, siger Steffen Kirkegaard.

Hans firma, Pass on media, har spe-cialiseret sig i, hvad han kalder grøn

markedsføring – det vi sige fuld udnyttelse af de tilgængelige IT-

platforme i markedsføring. Det gælder også korte videoind-

slag, hvor man på virk-somhedens hjemmeside

præsenterer sig selv eller et produkt.

- Pointen er, at dine kunder ikke

skal besvære sig ved at

sidde og læse en

hel

masse igennem, men kan nøjes med at lytte til et kort, klart og præcist budskab, hvor du oven i købet skaber sympati ved at vise, hvem du er og give et indtryk af, hvad du står for, siger Steffen Kirkegaard.Han tilføjer, at jo mere vi kan give hin-anden, uden at vi skal gøre så meget, jo bedre er det både i forhold til den tid, man bruger på at søge information og kli-maet.- For mig at se er det mere korrekt at spare på ressourcerne, hvor vi kan, og der er internettet en mulighed for at præsen-tere og ikke mindst duplikere et budskab, uden at det koster noget særligt, fordi budskabet vandrer fra det ene netværk til det andet. Den ene gruppe vil have noget at fortælle andre og så videre. Lidt lige-som når du sender en artikel eller et ind-slag videre til ’en ven’, fortæller han.

Tænk nyt og anderledesDen fulde klimaeffekt kræver flere investe-ringer i grøn IT, men nok så meget at man tænker nyt og anderledes i sin markedsfø-ring samtidig med, at man optimerer bud-skabet i forhold til det, kunderne gerne vil have og derfor er på jagt efter. - Vi googler, når vi skal finde noget på nettet. Jeg vælger selv, hvad jeg vil vide noget om. Derfor vil jeg være langt mere interesseret, hvis jeg med det samme bli-ver præsenteret for det, jeg skal bruge og ikke 20 andre ting. Gør du det på den rigtige måde, vil dine potentielle kunder ikke forsvinde fra din side, og klimahen-syn handler om, at du undgår en masse spild undervejs. Hvorfor smide en masse reklametryksager i postkassen hver uge, når du kan få lige det, du vil have på net-tet – eventuelt på anbefaling fra andre? Det, der kommer til at præge udviklingen, er, at du har dine favoritsteder, hvor du

søger din informationer, siger Steffen Kir-kegaard. De store aviser og internetportaler vil stadig fungere, men vi vil i stigende grad søge hen til de steder, vi kender og hente vores viden i diverse subsites, hvor inte-ressen er højere.

DR erfaringMads Brydegaard, der blandt andet har brugt fem år af sit professionelle arbejds-liv på at digitalisere DR’s arkivmateriale på nettet, er enig: - Den grønne vinkel handler om, at du ser på mulighederne på nettet, og hol-der dem op imod de store, dyre outdoor-kampagner eller de trykte postomdelte reklamer. Svaret giver sig selv, men gør du begge dele, og satser både online og tryk, så kan det være svært at se det grønne i det. Køber du elektronisk information, der hverken skal trykkes eller omdeles på tra-ditionel vis, er det grønt. Måske vil vi om 10 år kun have søndagsaviser tilbage, hvor man fordyber sig, mens vi resten af tiden får vore informationer via mobiltelefonen eller via en reader på pc’en. Tænk på en million læsere, og hvad de kræver, hvis de skal have deres informationer på print. Man skal være utrolig skarp i sin markeds-føring, hvis man skal fange dem, mens det er ligegyldigt, hvor mange gange, du ’udkommer’ på nettet, siger han. Mads Brydegaards firma hedder Stream-media og har over seks års erfaring med streaming video, som er betegnelsen for video, der er tilgængeligt på websites el-ler på mobiltelefoner.- En kort introduktionsfilm handler om, at vi skal ind til dit budskab hurtigt, tydeligt og med 100 % troværdighed. Eller send en sms til et bestemt nummer, og så modta-ger du informationerne, du har bestilt på

din mobiltelefon. Tænk på at en femtedel af danskerne har sagt nej tak til de trykte reklamer, siger Steffen Kirkegaard.

MulighedspionererPass on media og Streammedia er i en vis forstand tidligt ude, men de forskellige teknologier er i fuld gang med at blive im-plementeret jf. Gartners analyse, der også spår, at grøn IT netop nu er en trend. Gart-ner mener ifølge Foreningen for mere mil-jøvenlig it (Klima IT), at vi kun har set top-pen af isbjerget. De mener, vi er bagud, fordi kun hver tredje private virksomhed i Danmark har købt IT-udstyr, der kan afla-ste energiforbruget og miljøbelastningen.- Vi skal gå til kanten og derud, hvor det i dag er teknologisk muligt. Kobler vi det med grønne servere og fortæller historien, er vi på vej, siger Mads Brydegaard.- Du kan se på din egen verden. I tradi-tionel journalistik tager du ud og skriver artiklen. Vi vil hellere lave det lækkert og bruge tid på det, og så få det rigtige vi-deobudskab frem, som kun findes af de mennesker, der virkelig interesserer sig for det, siger Steffen Kirkegaard.- En videoproduktion over flere dage bru-ger vel en hel del ressourcer?- Jo, men du skal se på, hvordan vi spreder budskabet bagefter. Det er ressourcebe-sparende, når jeg sender noget videre, og gør det til nogen, der er interesseret i det. Når vi sidder her, så deler vi også ideer, og det er en mangedobling af ideer og tan-ker, der udveksles via informationstekno-logien. Det kan hurtigt blive meget stort, Kim, smiler Steffen Kirkegaard og tilføjer: - Mads! Vi skal have lave noget, hvor man sender en sms med teksten klima til 1299!

Foto: Nokia


No. 001KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

Danskere om tryksager

60 procent af CO2-belastningen fra aviser og tryksager skyldes produktionen

af papiret. Danskerne tror, at især bortskaffelse og forbrænding af tryksager

belaster klimaet.

4 procent af danskerne er modstandere af CO2-neutral mærkning, mens 26

procent forholder sig neutrale.

Undersøgelsen viser, at danskerne i høj grad efterspørger mærkning for bedre

at kunne foretage forbrugsvalg til fordel for miljøet. Det er et generelt billede.

Kilde: Grafisk Arbejdsgiverforening/Megafon

Af Kim Reich

To ud af tre efterspørger CO2neutrale tryksager, men branchen er præget af vildledende markedsføring, lyder kritikken

To ud af tre danskere er tilhængere af en CO2-mærkning på aviser, reklame-tryksager og andre tryksager. Det viser en undersøgelse foretaget af Grafisk Ar-bejdsgiverforening. Hovedparten af CO2-belastningen ved produktion, distribution og bortskaffelse af tryksager stammer fra produktionen af papiret, mens trykningen står for godt 20 procent, viser en række opgørelser og miljøstudier, som arbejdsgi-verforeningen har lavet i samarbejde med DTU for Miljøstyrelsen – blandt andet står transporten for syv procent af den sam-lede CO2-belastning.- Tallene viser, at danskerne er motive-rede for at vælge produkter, der belaster klimaet mindst muligt. Det er ikke uden problemer at lave et klimamærke på aviser og tryksager, der giver retvisende infor-mation om klimaprofilen på den enkelte tryksag. Men flere af branchens virksom-heder har allerede vist sig positive over for en eller anden form for mærkning. Det er jo også alt andet lige med til at vise danskerne, at aviser og tryksager i Dan-mark generelt har en høj klima- og miljø-profil, siger afdelingschef Carsten Bøg fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Foreningen tilbyder rådgivning omkring CO2-neutral produktion, og mange tryk-kerier tilbyder i dag klimaorienterede løs-ninger, men man skal se sig godt for. For mange mærker er vildledende.

Problematisk mærkning- Mens miljøcertificeringen er gennemre-guleret, hersker der stadig wild west-til-

stande på klimaområdet. Flere trykkerier begynder at opfinde egne klimamærker, men for os er det vigtigt, at certificeringen og klimamærket kommer fra en uafhæn-gig 3. part og er i tråd med FN’s retnings-linjer for klimaneutralitet, siger Knud Erik Larsen, der er administrerende direktør i KLS Grafisk Hus.Her har man i mere end et år forsøgt at få Miljø mærkning Danmark, som bl.a. er kendt for Svanemærket, til at forestå certificeringen og udviklingen af et klima-mærke – uden held. - Derefter vendte vi blikket mod Skandina-vien, hvor norske CO2focus er det før ende selskab på området. De har netop og som det første trykkeri i Danmark, tildelt os certificeringen ”klima-neutral”, fortæller Knud Erik Larsen. CO2focus er tæt knyttet til FN’s miljøpro-gram UNEP og CN Net (UN Carbon Neutral Network). KLS Grafisk Hus er blevet tildelt klimacertifikatet ved at få foretaget en Carbon Footprint-analyse i tråd med den internationale standard Greenhouse Gas Protocol (GHG) og en Livscyklusanalyse (LCA) for hele værdikæden på papir.- Herefter har vi kompenseret for vores udledning af CO2 ved opkøb af European Union Allowance–klimakvoter, der udste-des af EU. Vi har også indkøbt FN-god-kendte CDM-klimakvoter (Clean Develop-ment Mechanism) for at kompensere for papir og øvrige råvarer. Begge dele er en del af Kyoto-aftalens globale mekanisme for at bekæmpe CO2-truslen mod klimaet, og som Danmarks første CO2-neutrale trykkeri har det været vigtigt for os at få certificeret og dokumenteret vores ind-sats. Det har vi opnået med CO2focus’ blåstempling af vores produktion, siger Knud Erik Larsen.

Vindmøller og elbilerKlimacertificeringen betyder, at KLS Grafisk Hus kan tilbyde sine kunder en 100 pro-cent CO2-neutral produktion, hvor tryksa-gerne kan påføres CO2focus’ klima mærke med teksten ”Klima-neutral tryksag”, hvis CO2-udledningen på råvareforbruget til tryksagen er kompenseret. Herværende magasin produceres eksempelvis af KLS, hvorfor klimamærket er at finde i bladets kolofon. Udover opkøbet og destruktionen af CO2-kvoter arbejder virksomheden selv med flere tiltag – herunder genanvendelse af varmen fra de store og energikrævende trykmaskiner og investering i en andel i de nye vindmøller, som DONG Energy sæt-ter op ved Avedøre Holme i Hvidovre, hvor KLS Grafisk Hus har sit trykkeri. Trykkeriet deltager aktivt i strategigruppen bag vind-møllerne og arbejder desuden på et pro-jekt med successiv udskiftning af firmabi-lerne til el-biler i løbet af 2009 og 2010. Derudover er målet om at nedbringe virk-somhedens el-forbrug med 20 procent tæt på at være nået.

Danskerne efterspørger CO2mærkning

Knud Erik Larsen, KLS Grafisk Hus: - Det har krævet en indsats at få den rigtige certifice-ring på plads.

”Danskerne er motiverede for at vælge produkter, der be-laster klimaet mindst muligt. Men det er ikke uden proble-mer”, siger Carsten Bøg fra Grafisk Arbejdsgiverforening.

34 CLIMATE


Energiselskabet AffaldVarme Århus og Aarhus Universitet har indgået en aftale om, at Aarhus Universitet vil gennemføre en målrettet indsats for at spare på energien. De før-ste besparelser opnås allerede i år, og som belønning vil universitetet modtage et kontant energitilskud.Besparelserne skal fremkomme via renoveringer, energioptimerin-ger på eksisterende anlæg, og ved at tænke energibesparende udstyr

ind i nyan skaffelser. Eksempelvis for venter Søren Harbo Jensen, sik-rings- og energi ansvarlig på Aarhus Universitet, at de lidt ældre udsug-ningsanlæg ved forskernes labora-torier kan give væsentlige energi-effektiviseringer allerede i år. - Vi arbejder hele tiden målrettet på at minimere udgifterne til drift af vores bygninger, bl.a. udgifterne til energi, så AffaldVarme Århus’ energitilskud er til god nytte. Vi får

en bedre økonomi i projekterne, og tilskuddet øger motivationen til at spare på energien i hele organisa-tionen, siger han.Det århusianske energiselskab gi-ver tilskud til flere projekter hos både små og store kunder, der alle har til formål at støtte op om Århus Kommunes målsætning om at være CO2-neutral i 2030.

Affald giver ny energi

Copenhagen

Network

www.ccn2009.org

Climate

Det danske magasin for bæredygtig udvikling

Copenhagen Climate Network står bag Danmarks første dedikerede magasin om klima, energi og miljø.

CLIMATE udspringer af netværkets målsætning om at bruge klimatopmødet i København som fundament for en bredere satsning, når det gælder bæredygtig udvikling. Virksomheder, der tror på fremtiden, satser på bæredygtige løsninger. Derfor har vi skruet en abonnementsløsning sammen, der direkte henvender sig til dig og dine medarbejdere/kolleger, hvad enten Iarbejder i det private erhvervsliv eller inden for det offentlige.

Ønsker du et personligt årsabonnement er prisen kr. 320,- plus moms for 4 numre.

Ønsker du en Corporate-løsning (firmaabonnement) er prisen kun kr. 240,- plus moms for 4 numre. Magasinerne (min. 5 stk.) leveres samlet, og du får 25 % i rabat.

CLIMATEJa tak! Jeg vil gerne tegne et abonnement på CLIMATE for resten af 2009

Et personligt abonnement for resten af 2009 (2 numre) kr. 160,- plus moms

Et Corporate abonnement for resten af 2009 (2 numre) kr. 120,- plus moms. Antal eksemplarer (min. 5 stk.) ___________

Navn/firmanavn:_______________________________________

___________________________________________________________

Evt. att.:_________________________________________________

Adresse:_________________________________________________

Postnr.:____________By:___________________________________

Faktura sendes til ovennævnte adresse.

Kuponen sendes til: Magasinet CLIMATE, Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, 2900 Hellerup, Fax: 39 48 18 01

Den blå bank vil være grøn Selvom det er svært at tro, så har bankerne faktisk reduceret papirfor-bruget ganske betragteligt, og dermed hjulpet klimaet en smule på vej. Det fremgår således af tal fra Danske Bank, at 400.000 kunders over-gang til elektroniske kontoudskrifter kan spare mindst 80 ton papir om året.Danske Bank-koncernen har et mål om at blive CO2-neutral i alle en-heder senest i december 2009. Klimastrategien hviler på energibespa-rende drift, hvor man bl.a. vil ændre adfærd gennem begrænsninger i antallet af forretningsrejser, energioptimering af bygninger og indkøb af energibesparende it- og kontorudstyr. For at sikre en fokuseret indsats har koncernen ansat en energikonsulent, der har til opgave at koordi-nere arbejdet med energibesparelser. Samtidig vil banken gennem eks-terne projekter udligne de CO2-emissioner, der ikke kan reduceres.

Danske Bank vil være CO2-neutral inden klimatop mødet. Foto: Danske Bank

Overnatnings- og konferencestederne i Danmark forbereder sig til klimatopmødet sidst på året. Såle des er antallet af hoteller med den grønne mærkningsordning ‘Green Key’ på et år er steget med 78 %, mens antallet af Green Key værelser er steget med 154 %.Green Key ordningen, der før hed Den Grønne Nøgle, er gæstens garanti for at have valgt et hotel, vandrerhjem, konferencested eller en restaurant af høj kvalitet, hvor man har taget en beslutning om at tage hensyn til miljøet. Miljømærkningsordningen er nu udbredt til 13 lande, og flere er på vej. Med tilde-lingen af Green Key til Glostrup Park Hotel og Byg-

gecentrum Kursuscenter i Middelfart har antallet af hotelværelser på de 48 Green Key hoteller run-det de 5000. Samtidig rører vandrer hjemmene også på sig, da det grønne stempel er ble-vet tildelt Danhostel Es-bjerg, så der nu er seks van-drerhjem med i ordningen.

Få en grøn nøgle til værelset

Green

Key

sym

bolet

Nu kan du fremover drikke øl fra Nør-rebro Bryghus og have god samvit-tighed i forhold til CO2-regnskabet. Bryghuset er nemlig blevet CO2-neu-tralt på sit energiforbrug. Hos bryg-huset mener man, at der er et mar-ked for økologisk og CO2-neutral øl. 70 pct. af danskerne vil gerne redu-cere deres CO2-udledning. ”Vi vil gerne bidrage til klimaforbed-ringerne og samtidig gerne inspirere andre til at tænke over deres valg. Vi sætter en ære i at være nyskabende, og vi er derfor rigtig stolte over både

at kunne tilbyde vores kunder det bedste i øl-gastronomi og specialøl og med dette initiativ også, som de første i Danmark, at de kan nyde her-lighederne med omtanke for klimaet”, siger bryggeridirektør Anders Kissme-yer.Rent praktisk gør Nørrebro Bryghus sig CO2-neutral på energiforbruget ved at købe CO2-kvoter, der svarer til bryghusets direkte forbrug. Nørrebro Bryghus driver udover bryggerire-stauranten i Ryesgade også Balders-brønde Bryggeri A/S i Baldersbrønde.

Nørrebro Bryghus bliver CO2neutral

Foto: Nørrebro Bryghus

Få KLIMAMÆRKET DIN TRYKSAG hos KLS GRAFISK HUS

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk

KLSGRAFISK HUS

KLS Grafisk Hus kan nu tilbyde klima-neutrale tryksager til vores kunder. Det betyder, at tryksagen kan påføres klimamærket samt teksten ”Klima-neutral tryksag”, hvis CO2-udledningen på råvareforbruget til tryksagen er kompenseret. Med klimamærket kan I nu vise jeres læsere, at I tager hen-syn til klimaet ved at få produceret CO2-neutrale tryksager.

Alle, som får produceret CO2-neutrale tryksager hos KLS Grafisk Hus, får et kunde tilpasset klimacertifikat som bevis på, at CO2-udledningen for den enkelte tryksag er blevet opgjort i et individuelt klimaregnskab, og CO2-udledningen er kompenseret i hen-hold til FN’s kriterier.

• KLS Grafisk Hus blev Danmarks første CO2-neutrale trykkeri 1. januar 2009.

• KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og Mandag Morgen.

• KLS Grafisk Hus producerer alle former for magasiner og tryksager og leverer alt lige fra koncept og design over annoncesalg og grafisk produktion til tryk og distribution.

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

Documents

CLIMATE