CV - MSSc ARNAJAAQ LYNGE€¦ · CV - MSSc ARNAJAAQ LYNGE Master of Social in Social Sciences (kalaallisut) CURRICULUM VITAE Ateqarpunga Arnajaaq Lynge, MSSc, 40-nillu ukioqarlunga,

CV - MSSc ARNAJAAQ LYNGE

Master of Social in Social Sciences

(kalaallisut)

CURRICULUM VITAE

Ateqarpunga Arnajaaq Lynge, MSSc, 40-nillu ukioqarlunga, aappaqarpunga Lars Vinterimik atilik

ruujorilerisutut VVS-installatøritullu ilinniarnikumik S&M Verkís’imi ingeniør’itut atorfeqarpoq.

Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit Allatseqarfiannit allatsitut atorfeqarpunga.

e-mail: [email protected]

Oqa.: +299 54 71 78

Najugaq: Paarnat 5-002, 3905 Nuussuaq

ATORFININNISSAMUT ANGUNIAKKAT

Atornininnissamut anguniagaraakka kultuurikkut inuiaqatigiilerinikkullu ineriartortitsineq

aamma/imaluunniit akunniliulluni sullissineq; ilinniartitsisutut Inuiaat kulturiat

Oqaluttuarisaaneranni bacheloritut aamma Inuiaqatigiinerinermi kandidatitut ilinniagara

atorneqarsinnaalluni.

OQAATSIT

Ilitsoqqussaralugu oqaaseraakka kalaallisut, danskisut tuluttullu oqallorippunga. Kalaallisut,

danskisut tuluttullu allallaqqippunga.

mailto:[email protected]

CV med faglig beskrivelse ARNAJAAQ LYNGE Master of Social in Social Sciences

Side 2 af 23

MISILITTAKKAT

Oktobar 2016 – maannamut 2017

Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiinni allatsitut atorfeqarneq, matumuuna

suliaralugit ilaasortat sullinneri, nunanut allanut paasiniaajartorluni ataatsimiigiartorlunilu

angalanerit pilersaarusiornerneri aaqqissornerilu, ataatsimeersuarnerni oqalliffinnilu

peqataaneq, nalunaarusiorneq imaqarniliornerlu, nutaarsiassanut ilisimatitsineq,

nittartakkamik aaqqissuineq allagartassanillu piareersaaneq, nutserineq (kalaallisut / danskisut

/ tuluttut), aningaasaqarnermik isumaginninneq, Ilisimatusarnermik Siuarsaanermik aamma

PhD/PostDoc’inut aningaasaliissutinik qinnuteqaatinik suliaqarneq, ilanngullugu

Naalakkersuisunut ilisimatitsissutinik allagaqarneq.

Novembari 2013 – Maaji 2014

MIO-mi ilinniartutut ikiorti. Tamanut ikiortitut atuuppunga, ilaatigut aaqqissuussineq /

kukkunersiuineq allakkanik/oqalugiaatinik il.il., anguniagaqartilluni suliakkiussat (ad-hoc),

oqarasuaatikkut mailikkullu saaffiginninnerit, naalisaanerit, pisiat allagartaannik suliaqarneq,

toqqorsivilerineq atortunillu nassiussuineq.

Apriili 2011 - Maaji 2014

Ilimmarfimmi Ilinniartut Allaffeqarfiani ilinniartutut ikiorti. Annertunertigut suliarisarpakka

Ilimmarfimmi ilinniarusutamut qinnuteqaatit, ilaatigut suliarisarlugit MIT Perspektiv, excel

Ilimmarfiullu allaagaataasivianut inissiineq.

Septembari 2010 - Marsi 2011

ICC/Nuuk. Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit atuakkiornermi iluarsartuukkamik

pilersaarusiornermi aallarneeqataasoq. Taassuma suliarinerani Genévemi, februaari 2011-mi,

meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit ataatsimiinnermi malinnaavunga. Siornatigut

ilinniartuuninni ikiortitut sulinikuuvunga MIPI-mi, ilaatigut nittartagaq suliarisarlugu.

Aasaq 2009

Katersugaasivimmi paarsisoq Nunatta Katersugaasiviani

Aggusti 2006 - Juuli 2010

Nuussuup Atuarfiani ilinniartitsisutut sulineq, ingammik nukarlerni, kisianni aamma akullerni

angajullernilu ilaatigut ukunani atuartitsivinni: tuluttut, eqqumiitsuliorneq ilusilersuinerlu,

upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu pinngortitalerinerlu. Atuartunik autismelinnik

ADHD’ertunillu ilinniartitsineq piareersaasiornerlu misilittagaqarfigaakka.


Side 3 af 23

OQALLIFFINNI PEQATAANEQ

Green Growth Dialogue Workshop 2015 i Reykjavík, Island og 2016 Nuuk, Grønland.

Arctic Circle Assembly 2015 i Reykjavík, Island.

Arctic Circle Nuuk Forum 2016 i Nuuk, Grønland.

Arctic Science Summit Week /ASSW 2016 Fairbanks, Alaska.

Seminar: Fælles strategi for grønlandsk forskning, Nuuk 2016.

Seminar: Kvalitetsevaluering i forskning samt undervisning på videregående uddannelser,

Nuuk 2016.

Piniariarneq, 2017.

Arctic Science Summit Week / ASSW 2017 Prag, Tjekkiet.

APECS 2017 Prag, Tjekkiet / Foredragsholder.

Hindsgavl III, Middelfart, Danmark / Deltagelse i workshop i 2017.

Council of UArctic Meeting, Nuuk 2017.

Council of UArctic Meeting, Nuuk 2017.

Workshop: Ilisimatusarneq qiteralugu, 2017.

Politisk Topmøde: Fremtidens arbejdsmarked i Grønland, Nuuk 2018.

USA – Greenland Research and Educational Workshop, 2018

Arctic Circle Assembly, 2018

PIKKORISSARNERIT

Førstehjælp (januar 2018)

Distanceledelse

Model Arctic Council 2016 Fairbanks, Alaska (Arbejdsgruppe: PAME)

Konflikthåndtering og Mægling

Grundlæggende Projektledelse ved Summer University i Ilisimatusarfik

Anvendelse af Boardmaker / Piktogrammer

Effektiv Pædagogik (C.R.E.D.E.)

Læseudvikling, 4.-7. Klasser

Engelsk som andet sprog ved Charleton University i Ottawa, Canada

Engelsk, modul 3, ved Sprogcentret i Sisimiut

Idrætsmassage og Idrætsskader


Side 4 af 23

ILINNIAGAQ

2015 - 2016:

Ilisimatusarfimmi kandidatinngorniarneq, Inuiaqatigiilerinermi Immikkoortortaqarfik /

Akureyrip Ilisimatusarfiani, Háskólinn á Akureyrimi, MA Polar Law’imi / West Nordic

Studies aqqutigalugu nunamit allameersutut ilinniarneq:

Poli kaajallallugu ilisimatusaatinut ilisarititsinerit; Issittumi aningaasaqarnikkut ineriartornerit

Issittullu aningaasaqarneri; Tamanut ammasumik Nunat assigiinngitsut akornganni

Inatsiseqarneq; Nunat assigiinngitsut akornganni Ingerlatseqatigiinneq: Naalakkersuineq

Isumannaallisarnerlu; Issittumi Avatangiisermik Naalakkersuineq; Naalakkersuilluarneq,

Akisussaassuseqarneq Ersarissuunerlu; Avatangiisermik Inatsiseqarneq aamma Uumasut

Naasullu Assigiinngiiaassusaat; Nunat Akornanni Inuit Pisinnaatitaaffii aamma Nunap

Inoqqaavisa Pisinnaatitaaffii; Nunatta Kitaani tuttunniartartut najorlugit suliaqarsimanermi

pisinnaatitaaffiilu pillugit nalunaarusiorneq taakkulu pillugit immikkut

sammisaqarsimanermik allaaserisaqarneq.

Ilinniakkap saniatigut sammisat: Green Growth Dialogue 2015 Reykjavíkimi aamma Green Growth

Dialogue 2016 Nuummi.

2013 - 2015:

Ilisimatusarfimmi kandidatinngorniarneq, Inuiaat Kulturiat Oqaluttuarisaanerallu

Immikkoortortaqarfiani:

Atuartitsivimmi sammisaq A: Ammit annoraamerngillu, atisat inuiaqatigiillu Kalaallit

Nunaanni aamma Atlantikup Avannarpasissuani issittullu silarsuaanut qiviarnertalik ukioq

1500 sioqqullugu;

Atuartitsivimmi sammisaq B: Angakkorsarneq; Atuartitsivimmi sammisaq C: Nunatta

politikkikkut ineriartornera 1850-1945; Atuartitsivimmi sammisaq D: Nerisassat,

inuulluataarneq kulturikkullu kinaassuseqarneq; Katersugaasivilerineq, aamma

Toqqorsivilerineq.

2010 - 2013:

Ilisimatusarfimmi bachelorinngorniarneq, Inuiaat Kulturiat Oqaluttuarisaanerallu

Immikkoortor-taqarfiani:

Kulturimik inuiaqatigiinnillu misissueqqissaarneq; issittumi itsarnisarsiorneq

oqaluttuarisaanerlu itsarnisaq; periuseq oqaluttuarisaanermut tunngasoq; isumaliortaatsip

oqaluttuarisaaneranik ilisimatusaat atuartitsivimmilu ilikkariaaseq; oqaluttuarisaanermi

nutaanerusumi inuiaqatigiinni pissutsit bacheloritut iluarsartuukkamik nammineq

pilersaarusiorlugu suliaq: Arctic Circle Race – Ilisarnaatit, ileqqut inooqatigiinnermilu

atassuteqaatit.

1998 - 1999, 2003 – 2006:

Ilinniarfissuaq

1995 - 1998:

Kujataani Ilinniarnertuunngorniarfik / GU Qaqortoq

1993-1995

Meeqqat atuarfianni annertusisakkamik misilitsinnertalimmik atuarneq, 10.-11.U, Atuarfik

Tuiisaq, Paamiut


Side 5 af 23

SULINNGIFFIMMI SAMMISARTAKKAT SOQUTIGISALLU

Nammineq pisiniarfik ’Tuullik Design’ facebookkikkut ingerlataraara, tassani nammineq

pisanik iverutiliat tuniniarneqarput.

Angajoqqaaqatigiit’ni ilaasortaavunga (forum og selvhjælpsgruppe for forældre med autisme

og ADHD)Innarluutillillu siunnersuisoqatigiianni tullersortaallunga (Kommuneqarfik

Sermersooq).

Angajoqqaaqatigiinni ilaasortavunga (angajoqqaat autismeqartunut ADHD-ertunullu

naapittarfiat ikioqatigiittarfiallu) maannalu Kommuneqarfik Sermersuumi Innarluutillit

Siunnersuisoqatigiianni tullersortaallunga

Maanna ’Nattoralik Marloralik’ tuniniartarpara facebookkikkut nammineq ingerlataralugu,

atuagaarniani tuniniagaanera eqqaassanngikkaanni.

Annoraaliannik atisaliannillu annoraat ilusaannik assingusunik ’Annoraat’ aqqutigalugu

tuniniaasarnikuuvunga nammineq ingerlatannik.

Assilisanik unammisitsinermi ’ISI – ØJE – EYE’-imi peqataanikuuvunga, taamaallillunga

saqqummersitami peqataallunga assilissannik ’Qalaliasut.

Lars Vinter peqatigalugu Nuuk Kunstmuseummimi Taseralimmilu Sisimiuniittumi ’Vinter

udstilling’-eqarnikuuvugut nammineq assilisatsinnik.

Nuuk Kunstmuseummimi ’Nattoralik Marloralik’-mi qalipatannik/titartakkannik naqitannillu

saqqummersitsinikuuvunga.

Meeqqat atuarfianni ilinniartitsisut pikkorissarneranni atuakkianni ’Nattoralik Marloralik’-mi

allannimma ingerlarnga pillugu oqalugiaateqarnikuuvunga. Taalliakka ilaatigut

misilitsissutini ilaapput.

Katuami Ilitsoqqussaralugu oqaaseqarnerup ulluani taallianni oqaatsinik atuininnik

oqalugiaateqarnikuuvunga.

Sisimiuni Knud Rasmussenip Højskoleani nunani avannarlerni eqqumiitsuliortut

peqatigalugit atuakkiornermik tunngasunik sammisaqarnikuuvunga.

Atuakkiara ’Nattoralik Marloralik’ pillugu piorsarsimassutsimut atatillugu aaqqissuussani

oqalugiarnikuuvunga, soorlu Kulturnatsimi Nunatta Atuagaateqarfiani, Poesifestivalini

Katuami taamatullu aaqqissuussani minnerni.

Atuagkat Forlaget aqqutigalugu ’Nattoralik Marloralik’ saqqummersinnikuuara

Kulturnatsimilu atuagaarniarfimmi Atuagkat-mi atsiorlunga.

’Neriusaaq’ aamma ’Kalaaleq’ taalliannik saqqummersitsiviginikuuakka.


Side 6 af 23

MSSc ARNAJAAQ LYNGE

Master of Social in Social Sciences

(CV på grønlandsk, dansk og engelsk)

CURRICULUM VITAE

Jeg hedder Arnajaaq Lynge og er 39 år, lever sammen med Lars Vinter der er uddannet

rørlægger og VVS-installatør og som er ansat som ingeniør ved S&M- Verkís Ingeniørit.

Jeg er ansat som Forskningsrådssekretær ved Sekretariatet for Grønlands Forsk-

ningsråd.

e-mail: [email protected]

Tlf. nr.: +299 54 71 78

Adresse: Paarnat 5-002, 3905 Nuussuaq

KARRIEREMÅL

Mit karrieremål er at arbejde med kultur- og samfundsudvikling og / eller -formidling,

hvor både min læreruddannelse, bacheloruddannelse indenfor Kultur- og

Samfundshistorie, og kandidatuddannelse i Samfundsvidenskab kan bruges.

SPROG

Mit modersmål er grønlandsk, taler flydende dansk og engelsk. Har gode skrive- egenskaber

både på grønlandsk, dansk og engelsk.

mailto:[email protected]


Side 7 af 23

ERFARING

Oktober 2016 – til i dag 2017

Ansat som forskningsrådssekretær ved Sekretariatet for Grønlands Forskningsråd, hvor jeg arbejder

med servicering af medlemmer, planlægning og koordinering af ekskursioner og møde deltagelse i

udlandet, deltagelse i seminarer og fora, rapporter og referater, pressemeddelelser, redigering af

hjemmeside og forberedelse af annoncer, oversættelser (grønlandsk/dansk/engelsk), økonomistyring,

behandling af bevilling af Forskningsfremme og Ph.D.- / PostDoc ansøgninger, samt notat skrivelser

overfor Naalakkersuisut.

November 2013 – Maj 2014

Studentermedhjælper ved MIO. Fungerede som blæksprutte, hvor jeg til dels redigerede /

korrekturlæste tekster / taler mv, lavede ad-hoc opgaver, behandlede henvendelser via tlf. og

fællesmail, skrev referater, arbejde med fakturering, arkivering og forsendelse af materialer.

April 2011 - Maj 2014

Studie Administrationen ved Ilimmarfik. Studentermedhjælper. Arbejdede generelt med behandling

af uddannelsesansøgninger til Ilimmarfik, hvor der bl.a. arbejdes med MIT Perspektiv, excel og

Ilimmarfik arkiveringssystem.

September 2010 - Marts 2011

ICC / Nuuk. Var med til at starte MIPI/ICC’s bogprojekt om børns rettigheder som

projektmedarbejder. Under projektet var jeg en observant under mødet om børns rettigheder i

Genéve februar 2011. Har tidligere været ansat som studentermedhjælper i MIPI, hvor jeg til dels

redigerede deres hjemmeside.

Sommer 2009

Kustode ved Grønlands Nationalmuseum

August 2006 - Juli 2010

Arbejdede som folkeskolelærer ved Nuussuup Atuarfia, primært i yngstetrinnet, men også i

mellemtrinnet og ældstetrinnet. Har dog arbejdet som timelærer / fast- og løsvikar i flere folkeskoler i

Nuuk og Nuussuaq i bl.a. engelsk, kunst og arkitektur, religion og filosofi, samt naturfag. Har erfaring

med at undervise og planlægge for elever med autisme spektrum og ADHD-forstyrrelse.


Side 8 af 23

DELTAGELSE I FOR A

• Arctic Circle Assembly, 2018.

• Greenland Research and Educational Workshop, 2018

• Politisk Topmøde: Fremtidens arbejdsmarked i Grønland, Nuuk 2018.

• Workshop: Ilisimatusarneq qiteralugu, 2017.

• Council of UArctic Meeting, Nuuk 2017.

• Hindsgavl III, Middelfart, Danmark / Deltagelse i workshop i 2017.

• APECS 2017 Prag, Tjekkiet / Foredragsholder.

• Arctic Science Summit Week / ASSW 2017 Prag, Tjekkiet.

• Piniariarneq, 2017.

• Seminar: Kvalitetsevaluering i forskning samt undervisning på videregående uddannelser, Nuuk 2016.

• Seminar: Fælles strategi for grønlandsk forskning, Nuuk 2016.

• Arctic Science Summit Week /ASSW 2016 Fairbanks, Alaska.

• Arctic Circle Nuuk Forum 2016 i Nuuk, Grønland.

• Arctic Circle Assembly 2015 i Reykjavík, Island.

• Green Growth Dialogue Workshop 2015 i Reykjavík, Island og 2016 Nuuk, Grønland.

KURSER

• Førstehjælp (januar 2018)

• Distanceledelse

• Model Arctic Council 2016 Fairbanks, Alaska (Arbejdsgruppe: PAME)

• Konflikthåndtering og Mægling

• Grundlæggende Projektledelse ved Summer University i Ilisimatusarfik

• Anvendelse af Boardmaker / Piktogrammer

• Effektiv Pædagogik (C.R.E.D.E.)

• Læseudvikling, 4.-7. klasser

• Engelsk som andet sprog ved Charleton University i Ottawa, Canada

• Engelsk, modul 3, ved Sprogcentret i Sisimiut

• Idrætsmassage og Idrætsskader


Side 9 af 23

UDDANNELSE

2015 - 2017:

Kandidatstuderende ved Ilisimatusarfik, Afd. for Samfundsvidenskab

Gæstestuderende ved Háskólinn á Akureyri, MA Polar Law - West Nordic Studies:

Introductions to Circumpolar Studies:

Learning outcome - Upon successful completion of this course, students will:

- Be able to explain the basic elements of the history, legal framework, and Peoples in the High

North and of cultural and linguistic diversity in the circumpolar North

- Be able to identify and compare different modes of subsistence, production and resource

management that characterize High North communities and regions

- Be able to describe the social, cultural and economic changes in the Artic

- Be able to outline the diverse living conditions, knowledge systems and human experiences in

the High North

- Be able to identify and critically reflect upon critical issues regarding transportations of

people and goods in the High North and circumpolar area

- Be able to independently analyse the impacts of, and adaptations to, global processes and

climate change in the Arctic

- Be able to compare and critically assess the solutions presented by different systems to

pressing issues, including international law, international relations theory, economics and

environmental ethics

Development Economics in the Arctic and Arctic Economies:

Learning outcome - Upon completion of the course students shall:

- Have a good understanding of critical issues of economic development in the Arctic

- Be able to apply same of the basic principles and tools of economic analysis to key issues an

Arctic economy

- Have an understanding of the main characteristics, and critical challenges and opportunities

of Arctic regional and local economies, and their global connections

- Have a comprehensive knowledge and understanding of economic change in the Arctic and

the diversity of living conditions in the Circumpolar region


Side 10 af 23

Public International Law:

Learning outcome - On completion of the course the student shall

- Understand the nature of public international law

- Be able to describe the principal international organs concerned in public international law

- Understand and be able to explain the interaction between international and domestic law

- Be able to find and interpret sources of international law

- Know the participants in international law and be able to identify which organs have

international legal personality

- Know and be able to apply basic rules of international law

- Understand and be able to critically assess available remedies in international law

Law International Co-operation: Governance and Security:

Learning outcome - On completion of the course the student shall

- Can describe and explain the role of geopolitics and security, and their implications, in the

Arctic region, as well as the role of international institutions pertaining to governance and

security in the Polar regions

- Can analyse security questions and different discourses on security, including boundary

disputes, in historical perspective, as well as contemporarily

- Can critically assess factors that may potentially contribute to tension, environmental and

other conflicts, e.g. food security, human security and energy needs

- Understands and can evaluate relevant international treaties, including those providing for

collective self-defence and others pertaining to sovereignty and governance issues in Polar

regions

- Recognizes the interplay between states, sub-national governments, indigenous peoples and

INGOs in the Arctic on security issues and issues dealing with development, as well as can

apply social, ethical and legal relations between them.

Environmental Governance in the Arctic:

Learning outcome - On completion of the course, a student:

- Can explain the most important environmental challenges in the Arctic

- Can identify relevant international instruments and processes to help manage these challenges

- Can contribute in an informed manner to international environmental negotiations relevant to

the Arctic


Side 11 af 23

Good Governance, Accountability and Transparency.

Learning outcome - On completion of the course, students shall:

- Possess systematic knowledge, including theoretical understanding, of key issues in

governance, accountability and transparency, taking into account the most recent

developments in law and the most recent academic literature

- Understand the principal international instruments and legal frameworks that regulate good

governance in their political and historical contexts

- Understand and can analyze political and social institutions and practice for compatibility

with the principles of good governance, accountability and transparency, with particular

reflection on Polar regions, recognizing links between good governance, human rights and

democracy

- Be able to apply the principles of good governance to the practices of indigenous peoples in

the Arctic region and reflect critically on their appropriateness and usefulness in such

contexts

- Be able to make practical decisions an governance issues in an independent, professional

manner

Environmental Law and Biodiversity

Learning outcome - On completion of the course, a student:

- Has comprehensive understanding of the fundamental principles of international

environmental law and the legal frameworks and other normative frameworks that are

relevant to the Polar regions, including environmental law, human rights, Polar governance,

natural resource law, and biodiversity, taking into account the most recent developments and

the most recent academic literature

- Can describe and explain the interplay between different legal and normative frameworks at

the national and international level and can compare and critically assess competing

approaches

- Can identify, analyze, assess, interpret and apply sources of environmental law and other

normative regimes pertaining to the environment and biodiversity in the Polar regions to

suggest solutions and define likely outcomes, justifying arguments according to legal norms

- Can use his or her knowledge and research skills to tackle new and unfamiliar issues

pertaining to biodiversity in the Polar regions


Side 12 af 23

Human Rights Law and the Rights of Indigenous Peoples

Learning outcome – On completion of the course the student:

- Can describe the institutional human rights framework of the United Nations within the

context of general international law

- Can explain the main principles and monitoring processes of the major international human

rights treaties of the United Nations and the European Convention on Human Rights and

Fundamental Freedoms

- Can identify and apply norms of international human rights law and the rights of indigenous

peoples

- Can interpret state responsibility for human rights and the rights of indigenous peoples

according to the tertiary framework of obligations to respect, to protect and to fulfil human

rights

- Can independently find and interpret primary and secondary sources on human rights law and

the rights of indigenous peoples

- Can able to apply critical and philosophical methods in analyzing human rights law and the

rights of indigenous peoples

Field Project:

‘Sagn og myter om Dorset og Thule kulturen, samt kulturgruppen rensdyrjægernes dragter i

Vestgrønland’

Learning outcomes - On completion of the Field Project, the student will be able to:

- Compare certain aspects of the host region with comparable aspects in the home region

- Formulate issues and challenges facing the host region in a way that demonstrate thorough

understanding

- Put local issues and challenges in the context of broader concerns facing the West Nordic

Region.


Side 13 af 23

Speciale:

’Rensdyrjægere i Vestgrønland, samt deres rettigheder’4.

Læringsmål:

- At den studerende er i stand til at bevise at han/hun kan gennemføre en selvstændig skriftlig

fremstilling af et konkret videnskabeligt problem

- At den studerende kan problematisere og analysere samfundsvidenskabelige problemstillinger

på en akademisk anerkendende måde

- At den studerende kan koble teori og empiri sammen samt bruge videnskabelige metoder til at

analysere et konkret problem

Fag ved siden af studiet:

Green Growth Dialogue 2015 i Reykjavík.

Green Growth Dialogue 2016 i Nuuk.

Learning outcomes - At the end of the course the students will be able to:

- Describe, analyze and discuss different approaches to green growth

- Describe, discuss, and apply an engaged scholarship methodology

- Demonstrate skills in taking field notes presented as a field diary

- Present academic reflections about own dialogue with society on a given topic


Side 14 af 23

2013 - 2015

Kandidatstuderende ved Ilisimatusarfik, Afd. for Kultur- og Samfundshistorie:

Emnefag A (før år 1500):

Skind og tekstiler, dragt og samfund i Grønland og Nordatlanten med udblik til den øvrige

arktiske verden før cirka 15003.

Valgt eksamenstitel:

’Vestgrønlandske dragter gennem sagn og myter’.

Emnefag B (år 1500-1900):

Shamanisme.


‘Shamanisme i de grønlandske dragter gennem sagn og myter’.

Emnefag C (år 1850-1945):

Grønlands politiske udvikling 1850-1945.

Emnefag D (år 1945-):

Mad, velvære og kulturel identitet; Museumskundskab, og Arkivkundskab.


’Velvære i den grønlandske dragt’.

Arkivkundskab / Knowledge on Archives:

o Records and artefacts in and outside of Greenland

o Gothic font/writing system

Museumskundskab / Knowledge about Museums:

o Cultural and historic conditions of museums in Greenland

o Conservation and regulations


Side 15 af 23

2010 - 2013

Bachelorstuderende ved Ilisimatusarfik, Afd. for Kultur- og Samfundshistorie:

Bachelorprojekt:

‘Arctic Circle Race - Symboler, ritualer og sociale relationer’

Færdigheder - At den studerende udvikler færdighed:

- i at identificere fagligt relevante teoretiske og praktiske problemstillinger

- i at begrunde, vælge og anvende relevante analysemodeller

- i systematisk og kritisk litteratur- og informationssøgning

- i akademisk skrivning og argumentation

- i at formidle videnskabelige problemstillinger til et bredt publikum

Kompetencer - At den studerende udvikler kompetencer i:

- selvstændig, akademisk problembehandling

- akademisk argumentationsanalyse og selvstændig, skriftlig argumentation

- populærformidling

Kultur- og samfundsanalyse:

o Anthropological theories and concepts

o Sociocultural conditions and problematic

o Synchronic and diachronic perspectives in anthropology

Antropologisk metode:

o Classical and other techniques

o Qualitative and quantitative interview methods

o Research in own culture / Culture-blindness

o Fieldwork

o Problematic with ethical and empirical issues

Verdenshistorie.

Kursets faglige mål:

Viden- At den studerende

- har kendskab til væsentlige udviklingsliner og centrale forhold og begivenheder i

verdenshistorien, herunder sammenhænge mellem nationale, regionale, europæiske og globale

udvikling af verdens civilisationer fra de ældste samfund til vore dage


Side 16 af 23

Færdigheder - At den studerende

- har forståelse af at givne samfund på givne tider rummer unikke træk

- har forståelse af at forskellige samfund udvikler sig i samspil med hverandre

- har forståelse af at der eksisterer lange udviklingsliner i samfundsudviklingen

- har forståelse for samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiden

Kompetencer - At den studerende udvikler kompetencer i

- evnen til at fremdrage og strukturere de relevante oplysninger i en stor mængde tekst

- evnen til at udskille det væsentligste i en kompleks problemstilling

- evnen til at dokumentere viden om forskellige samfundsformer

Arktisk arkæologi og forhistorie.


Viden - At den studerende får

- et klart overblik og kendskab til litteraturen vedr. Grønlands forhistorie og kulturelle

forbindelser til Canada og Alaska

- overblik og kendskab til den norrøne kultur og dets forudsætninger og værdier

- en grundlæggende forståelse og overblik for arktisk arkæologis fagområde både teoretisk og

praktisk

- en overordnet forståelse for brugen af genstande og andre materielle levn som kildemateriale

til kulturanalyser

Færdigheder - At den studerende lærer at

- anvende fagets metoder som typologi, klassifikation, dateringsmetoder, ikonografi, stil- og

billedanalyse på et givent materiale samt analysere givne problemstillinger inden for arktisk

kulturs materielle levn

- disponere og gøre rede for anvendelse af metode og teori i forhold til et komplekst

arkæologisk materiale

- indsamle viden inden for forskellige emneområder

- formidle et fagligt stof mundtligt

- analysere videnskabelige problemstillinger

- sætte arkæologiske tekster af materielle levn ind i en historisk og kulturhistorisk

sammenhæng


- at strukturere og overskue et givent stof og udlede vigtigste pointer

- at udføre et selvstændigt akademisk arbejde og strukturere egen læring


Side 17 af 23

Historisk metode:


Viden - At den studerende

- har kendskab til de væsentligste hovedpunkter i historiefagets skoledannelse

- har kendskab til de kulturvidenskabelige fags betydning for historievidenskabelige

problemstillinger og metoder

- har et grundlæggende kendskab til kildekritiske principper


- kan anvende sin viden om fagets metoder til at identificere forskellige typer historiske

problemstillinger

- på baggrund af et udvalg af kilder kan analysere en given problemstilling og argumentere for

løsningsmodeller ved anvendelse af grundlæggende kildekritiske principper


- ekstensiv og intensiv læsning

- systematiske studieprocesser

- videnskabelig argumentationsform

Idéhistorie og videnskabsteori:

- Communities emergencies

- State/religious interactions

- State formations

- Political and economical ideas

- International institutions

- Ethical problems in politics, economy and between people

Grønlands historie og fagdidaktik.

Kursets faglige mål: Viden - At den studerende:

- har kendskab til hovedpunkter i Grønlands historie

- har forståelse for at Grønland kun kan forstås som en del af en større atlantisk verden

- har et grundlæggende kendskab til formidling af historie


- kan finde rundt i litteraturen om Grønlands historie

- kan gå i dialog med en historisk tekst


Side 18 af 23

Inuitkulturer.


Viden - At den studerende

- har et overblik over ligheder og forskelle blandt de inuitiske kulturer

- har et særligt kendskab til disse kulturers førkoloniale livs- og tænkeformer


- kan anvende sin viden både komparativt og i detailstudier

- kan anvende sin viden i en dybtgående tematisering af et historisk/antropologisk emne

indenfor kursets rammer


- grundviden og overblik over de inuitiske kulturer/samfund

- evnen til en dybdegående detailanalyse

- kompetencer i at kontekstualisere og fortolke aktuelle inuitiske problemstillinger

Moderne Samfundsforhold.

Kursets faglige mål: Viden - At den studerende

- opnår viden om forskellige statistiske metoder, deres begrænsninger, muligheder og

anvendelse


- kan anvende kvantitative metoder og lave kvantitativanalyse og drage konklusioner om

kvantitativ data


- at analysere moderne samfund med statistiske- og kvantitativ metode

Moderne samfundsforhold (Samlæsningsfag)

Læringsmål - At den studerende

- får indsigt i det moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke siden 1950

- kan analysere det grønlandske samfund ud fra grundlæggende modeller


Side 19 af 23

1998 - 1999, 2003 – 2006

Lærerseminariet Ilinniarfissuaq:

1. uddannelsesår:

Pamersaanermut tunngasut / Det pædagogiske fagområde:

Skolens funktion og udvikling er samfundsafhængige

Atuarfitsialak

2. uddannelsesår:

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Praksisorienteret arbejde med emner

Arbejdsprodukt med emne

3. uddannelsesår:

Tilegnelse af pædagogiske metoder til at optimere udbytte af undervisningen, både kognitivt, emotionelt

og socialt;

Erhvervelse af viden om læseindlæringsteorier og hvordan disse kan anvendes i praksis på et

udviklingspsykologisk og læsepædagogisk.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Praksisorienteret arbejde med emner

4. uddannelsesår:

Pædagogisk speciale:

Tilegnelse af indsigt i baggrunden for og formål for Atuarfitsialak;

At blive i stand til at tilrettelægge undervisningsmiljøer, som skaber optimale læringsmuligheder for den

enkelte elev på ældstetrinnet.

Centrale kundskaber og færdigheder

Valgt hovedemne:

C.R.E.D.E. / Effektiv pædagogik, med Vygotsky som teorigrundlag.


Side 20 af 23

Fag under uddannelsesårene:

Kalaallisoorneq / Grønlandsk (Den tværsproglige del)

Grønlandsk fællesfag

Fagi nammineq toqqagaq 1 / Valgfag

1: Tuluttut

Fagi nammineq toqqagaq 2 / Valgfag

2: Pinngortitalerineq / Naturfag

Itisilerlugu nammineq toqqagaq 1 / Liniefag 1:

Religion (Upperisarsiorneq Isumalioqqissaarnerlu / Religion og Filosofi):

1. Bibellæsning

2. Den kristnes kirkes historie og funktion

3. Kristendommens set i relation til / et udvalg) andre religioner

4. En sammenligning af livssynet og etikken i forskellige trosretninger med hovedvægten på

kristendomme

5. Skabelsesberetninger (og ophavsteorier) fra nær og fjern (f.eks. som tværfagligt projekt)

6. Undervisningsmetoder og midler

7. Det individuelle emne: Inuit religion

Itisilerlugu nammineq toqqagaq 2 / Liniefag 2:

Oqaluttuarisaaneq / Historie

Pinngortitalerineq / Naturfag

Mernguernartut I / Krea I

Mernguernartut II nammineq toqqagaq / Krea valgfag II:

Forming (Eqqumiitsuliorneq Ilusilersuinerlu / Kunst og Arkitektur).

Centrale kundskab- og færdighedsområder:

Billedkundskab

Billedfremstilling


Side 21 af 23

Fagdidaktik:

o Praktisk billedarbejde

o Teoretiske studier

o Afsluttende opgave: Udstilling

Mernguernartut III nammineq toqqagaq / Krea valgfag III:

Timersorneq / Idræt (Idræt og Udeliv).

Centrale kundskab- og færdighedsområder:

Praktisk:

o Godt kendskab til og rimelig færdighed i de discipliner, der indgår i den almindelige

idrætsundervisning i folkeskolen.

o Indsigt i at udarbejde og gennemføre forskellige opvarmnings- og træningsprogrammer,

med og uden musik.

Teoretisk

o Kendskab til anatomiske og fysiologiske forhold, der har betydning for planlægning og

gennemførsel af undervisning, herunder sundhedspolitik og skadesforebyggelse.

o Kendskab til discipliners regelsæt.

Didaktisk:

o Færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning.

o Indsigt i fagets bestemmelser for folkeskolen.

o Kendskab til forskellige teorier om børne- og ungdomsidræt, herunder kønsproblematikker.

Paasisassarsiornermut tunngasut / Orienteringsfag.

Formålet med faget orientering (i forbindelse med naturfags-forsøgordning) er at den studerende

erhverver sig:

o Indsigt i faget samfundsfag som det er beskrevet i forordningen for Atuarfitsialak

o Færdigheder i at behandle fagets kildemateriale

o Indsigt i fagets metodik og didaktik

Kristumiussuseq / Kristendomskundskab (fællesfag):

o Bibellæsning

o Kristne handlinger og problemstillinger

o Undervisningsmetoder og –midler


Side 22 af 23

1995- 1998

Sydgrønlands Gymnasiale Uddannelse / GU Qaqortoq:

o Kalaallit oqaasii / Grønlandsk

o Qallunaat oqaasii / Dansk

o Silamiut ingerlariaasiat / Historie

o Nunalerutit / Geografi

o Timersorneq / Idræt

o Uumasulerineq / Biologi

o Tuluit oqaasii / Engelsk

o Fysik, kemi

o Matematik

o Nipilersorneq / Musik

o Upperisarsiorneq (imaarutaasumik misilitsinnertalimmik allaaserinninneq) / Religion (større

skriftlig eksamensopgave)

o Inuiaqatigiinnut tunngasut / Samfundsfag

o Psykologi

1993-1995

Folkeskolens Udvidede afgangsprøve, 10.-11.U, Atuarfik Tuiisaq, Paamiut:

o Kalaallit oqaasii / Grønlandsk

o Kisitsineq / Matematik

o Danskit oqaasii / Dansk

o Oqaluttuarisaaneq / Historie

o Nunalerutit / Geografi

o Uumassusilerineq / Biologi

o Fysikki, kemii / Fysik, kemi

o Tuluit oqaasii / Engelsk

o Timersorneq / Idræt


Side 23 af 23

FRITIDSBESKÆFTIGELSE OG INTERESSE

Sekretær i bestyrelsen for Nuummi Inuit Ataqatigiit.

Driver forretningen ‘Tuullik Design’ på facebook, hvor der sælges øreringe lavet af fuglefjer af

eget fangst.

Medlem i Angajoqqaaqatigiit (forum og selvhjælpsgruppe for forældre med autisme og ADHD) og

nu er suppleant i Handikaprådet i Kommuneqarfik Sermersooq10

.

Driver forretningen ‘Nattoralik Marloralik’ på facebook, udover salg af bogen hos bogforhandlere.

Egen virksomhed ’Annoraat’, hvor jeg syede anorakker og anorak inspirerede tøj.

Deltaget i et foto konkurrence, og dermed kommet i en bogudgivelse ’ISI – ØJE – EYE’, med egen

foto ’Bobler’9.

‘Vinter udstilling’ med egne fotos sammen med Lars Vinter i Nuuk Kunstmuseum og Taseralik i

Sisimiut.

Maleri-/tegning-/ og trykudstilling ’Nattoralik Marloralik’ i Nuuk Kunstmuseum8.

Deltaget i forfatter workshop med nordiske kunstenere i Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut.

Foredrag om bogen ’Nattoralik Marloralik’ under kulturelle arrangementer ved Kulturnatten i

Grønlands Landsbibliotek, Poesifestivaler i Katuaq, Modersmålsdagen ved Ilimmarfik, under et

kursus. og ved mindre kulturelle arrangementer6. Mine digte er bl.a. med i eksamenspensum

7.

Bogudgivelse gennem Forlaget Atuagkat ’Nattoralik Marloralik’ og bogsignering ved boghandleren

Atuagkat under Kulturnatten5.

Udgivelser i kulturblade ‘Neriusaaq’ og ‘Kalaaleq’.

Documents

CV - MSSc ARNAJAAQ LYNGE€¦ · CV - MSSc ARNAJAAQ LYNGE Master of Social in Social Sciences (kalaallisut) CURRICULUM VITAE Ateqarpunga Arnajaaq Lynge, MSSc, 40-nillu ukioqarlunga,