D A I N F ODansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

3Program for Årsmødet 2002 Midt

Indkaldelse af videnskabelige bidrag 9

Rejsebrev fra Australien 12

Hvad er en thoraxanæstesiolog 20

Lederforum 22JULI 200210. ÅRGANG

DASAIMDansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv MedicinTlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950E-mail: bestyrelse@dasaim.dkPå www.dasaim.dk findes øvrige e-mailadresser til udvalgene

FORMAND

Overlæge Mogens K. SkadborgÅrhus Amtssygehus, 8000 Århus CTlf. 8949 7575 ps 3050 – Fax 8949 7279E-mail: president@dasaim.dk

NÆSTFORMAND

Overlæge Lise KnudsenAalborg Sygehus Syd – 9100 AalborgTlf. 9932 1111 – Fax 9932 3001E-mail: fmd.efterudd.udv@dasaim.dk

BESTYRELSESSEKRETÆR

1. reservelæge Bjørn MygilOdense Universitetshospital – 5000 OdenseTlf. E-mail: best.sekr@dasaim.dk

KASSERER

Overlæge Freddy LippertH:S Rigshospitalet, TraumeCentret 3191 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 8007 – Fax 3545 2950E-mail: kasserer@dasaim.dk

ØVRIGE BESTYRELSESMEDLEMMER

Overlæge Erika F. Christensen (Præhospital)Overlæge Ryan Hansen (Kronisk smerte)Afdelingslæge Reinhold Jensen (Intensiv)Overlæge Klavs Lemholt (Videreuddannelse)Reservelæge Hanne Tanghus Olsen (Yngre læger)Afdelingslæge Susanne Wammen (Anæstesi)Overlæge Stig Yndgaard (IT)

REDAKTØR

Overlæge Stig YndgaardH:S Rigshospitalet, AN, HJE 4142 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 1710/3545 3044 – Fax 3545 2683E-mail: redaktoer@dasaim.dk

ORGANISATIONSKOMITÉ ÅRSMØDEJakob Trier Møller (Koordinator)Jørgen B. Dahl (Videnskab)Freddy Lippert (Kasserer)Mogens K. SkadborgStig YndgaardE-mail: sekretariat@dasaim.dk

SEKRETARIAT

Tina CalundannH:S Rigshospitalet, AN/OP, HOC 4231 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950E-mail: sekretariat@dasaim.dk

OPLAG 1300 stk.

TRYK Svendborgtryk, Tlf. 6221 0105, 5700 SvendborgISSN 0908-5203

FORSIDE Kridttegning af Alice Madsen

I DASAIM skal vi finde melodien for årsmødet og manges tanker kredserallerede om 7. - 9. november. Programmet er ved at tage form, hvilket I kanforvisse jer om i dette nummer af DASINFO. Se midtersiderne, tag dem ud,nyd Tina Calundann’s flotte design og læg dem på skrivebordet så I huskerat få planlagt deltagelsen hjemme i afdelingen. Årsmødet byder på et bredtsammensat program, som strækker sig fra specifikke, faglige spørgsmål tilledelsesmæssige aspekter. En decideret nyskabelse er ”gruppesamlinger-ne”, hvor de enkelte fagområder samles til diskussion af eventuelle emnerog problemer samt opstilling af kandidater til udvalgene og andre hverv.

Vi fortsætter årets tema ”anæstesiolog i udlandet” med et rejsebrev fraAnnemarie B. Thomsen, Australien. Samtidig begynder overvejelserne omnæste års tema. Når vi har set ud i verdenen i år møder vi mange spænd-ende organisatoriske elementer og bliver således sporet ind på en merenarcissistisk vinkel: ”Hvordan har vi det som anæstesiologer i Danmark”.

Nettet lever og takket være Frans Swiatek begynder der at åbne sig heltnye muligheder. Nettet er ved at blive omdannet fra envejs- til tovejskom-munikation. Dette afprøver vi i denne tid med den vejledende afstemning:DASINFO navne konkurrence. Gå ind og påvirk beslutningerne påwww.dasaim.dk Der er tale om et udviklingsprojekt som åbner mulighederfor bredere deltagelse i afstemninger. Hvis større afstemninger afvikles idette forum vil der frigøres tid på f.eks. generalforsamlingerne til debat.

Der er dannet elektroniske tilmeldingsblanketter. Vi skaber nu et for-skernetværk med online tilmelding – brug det hvis du vil være med!Endelig opfordres I til at sende en fil (HTML eller Word-format) om jeresafdeling.

Således er målet, at samtlige anæstesiafdelinger i Danmark bliver præs-enteret kort på DASAIM’s hjemmeside, på den måde afdelingen nu vælger.Sæt et link på siden hvis I ønsker at henvise til større materialer, som instrukser eller lignende.

Stig Yndgaard

2 · DASINFO · Juli 2002

Sommer søndag- nationen holder fri…

LEDERHøjt til loftet, Mogens K. Skadborg ............................................................. 4

ÅRSMØDE 2002DASAIM’s Smertepris 2002, Stig Yndgaard ....................................... 7

DASAIM’s Uddannelsespris 2002, Bjørn Mygil ................................ 7

Indkaldelse af videnskabelige bidragJørgen Viby Mogensen, Jørgen B. Dahl..................................................... 9

Program for DASAIM’s Årsmøde 2002....................... Midt i bladet

Tilmelding til Årsmødet 2002.................................................................... 11

ORIENTERINGFokusartikel:

Rejsebrev fra AustralienAnnemarie Bondegaard Thomsen ........................................................... 12

Kongres- og mødereferater:Reserapport från ”The 22nd international symposium on intensive care and emergency medicine” i Brussels, marts 2002Anders Larsson .................................................................................................... 16

Uddannelse og forskning:DASAIM Forskningsseminar, maj 2002Lars S. Rasmussen............................................................................................. 19

Revideret samarbejdsaftale omkring intensiv behandlingsforløbReinhold H. Jensen ............................................................................................ 19

Videnskabelige afhandlinger..................................................................... 20

Beskrivelse af fagområdet thoraxanæstesiUdvalget for thoraxanæstesi ......................................................................... 20

SSAI, nordisk forskningsnetværk omkring intensiv medicinElse Tønnesen, Ebbe Rønholm.................................................................... 21

Lederforum, Else Hjortsø............................................................................. 22

Udkast til kommissorium, lederforum,Else Hjortsø ........................................................................................................... 23

Referat af 5. ordinære generalforsamling i FAPA, marts 2002, Ole Berner ............................................................... 23

Efteruddannelsesregistrering, Grethe Astrup ................................. 24

Scandinavian Training Program in Intensive Care Medicine......................................................................... 26

LEGATER...................................................................................................................... 24

KURSERDASAIM-kurser:

Transkraniel Doppler..................................................................................... 27

Pædiatrisk anæstesi ........................................................................................ 28

Tilmelding til DASAIM-kurser................................................................. 29

Øvrige kurser:Airway management for Anaesthesiologists................................... 31

KOMMENDE MØDER

ESRA: Perifere blokader, teori og praksis......................................... 32

Ernæringsbehandling – med vægt på parenteral ernæring...................................................... 34

KONGRESKALENDER......................................................................................... 36

E-MAIL ADRESSER.............................................................................................. 38

Juli 2002 · DASINFO · 3

Indholdsfortegnelse

DEADLINES DASINFODASINFO nr. 4, oktober 2002, Deadline 1. september 2002DASINFO nr. 1, januar 2003, Deadline 1. december 2002DASINFO nr. 2, april 2003, Deadline 1. marts 2003DASINFO nr. 3, juli 2003, Deadline 1. juni 2003

Indlæg til DASINFO sendes til Redaktøren:Overlæge Stig Yndgaard, H:S Rigshospitalet, AN, HJE 4142Tlf. 3545 1710 / 3545 3044 – Fax 3545 2683E-mail: redaktoer@dasaim.dkManuskripter og indlæg modtages meget gerne elektroniskeller på diskette i Word.

Generalforsamling DAODer indkaldes til generalforsamling i DanskeAnæstesiologers Organisation fredag d. 8. november 2002,kl. 16.00 – 18.00 på Radisson SAS Scandinavia Hotel,København. Dagsorden ifølge vedtægter.

Generalforsamling DASAIMDer indkaldes til generalforsamling i Dansk Selskab forAnæstesiologi og Intensiv Medicin fredag d. 8. november2002, kl. 19.30 – 22.30 på Radisson SAS Scandinavia Hotel,København. Dagsorden ifølge vedtægterne.Deltagelse i generalforsamlingen er naturligvis gratis og uafhængig af tilmelding til årsmødet i øvrigt.

Nogle smerter er svære at beskrive med ord

Som det første lægemiddel har Gabapentin Pfizer fået indikationen til behandling af neurogenesmerter efter helvedesild og smertefuld diabetisk neuropati.

Gabapentin er effektiv neurogen smertebehandling, der giver: Signifikant smerteeffekt allerede efter første behandlingsuge (ref 1)

Signifikant forbedret søvn allerede efter første behandlingsuge (ref 1)

Gabapentin har ingen kontraindikationer og ingen klinisk interaktioner.

Ref 1. Rice et al. Pain, November 2001. 94(2): 215-224.

GABAPENTIN Pfizer (forkortet produktresumé)Indikationer: Supplerende behandling af partielle epileptiske anfald, som ikke er tilfredsstillende kontrolleret med andre antiepileptika. Smertefuld diabetisk neuropati og postherpetisk neuropati.Dosering: Epilepsi: Voksne og børn over 12 år: Initialt højst 600 mg/døgn. Derefter øges dosis med højst 600 mg/døgn indtil vedligeholdelsesdosis på 900-2400 mg/døgn fordelt på 3 daglige doser ernået. Smertefuld diabetisk neuropati og postherpetisk neuropati: Initialt højst 600 mg/døgn. Derefter øges dosis med højst 600 mg/døgn indtil vedligeholdelsesdosis på 900-2400 mg/døgn fordelt på 3 daglige doser er nået. Enkelte patienter kan have behov for 3600 mg/døgn. Dosis reduktion ved nedsat nyrefunktion hos ældre. Kontraindikationer: Ingen. Særlige advarsler og forsigtighedsreglervedrørende brugen: Dosisreduktion, seponering el. skift til andet antiepileptikum bør foretages gradvis over mindst én uge. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med blandede anfaldslidelser,hvori der indgår absencer. Interaktioner: Antacida nedsætter Gabapentins biotilgængelighed op til 24%. Graviditet: Erfaring savnes. Amning: Gabapentin passerer over i modermælk i så stor en mængde,at det ikke kan udelukkes, at det diende barn påvirkes. Forsigtighed tilrådes. Bivirkninger: Bivirkninger er som regel beskrevet som lette til moderate med en median varighed på to uger. De hyppigstebivirkninger er forstyrrelser i centralnervesystemet, søvnighed, ataksi, svimmelhed, træthed, hovedpine, kvalme og/eller opkastning, vægtøgning, nervøsistet, søvnløshed, nystagmus, parestesi og appetit-løshed. Pakninger og priser pr. 26. november 2001: Vnr. 006520: Kapsler 300 mg – 50 stk. kr. 343,35. Vnr. 007863: Kapsler 300 mg – 100 stk. kr. 664,90. Vnr. 007874: Kapsler 400 mg– 100 stk. kr. 828,60. Vnr. 007885: Tabletter 600 mg – 100 stk. kr. 1.281,70. Vnr. 007896: Tabletter 800 mg – 100 stk. kr. 1.626,00. Udlevering B. Tilskudsberettiget. Trafikfarlighed:Mærkning. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Pfizer. Forkortet produktresumé er baseret på det fuldstændige prouktresumé (29. marts 2001), som kan rekvireres hos Pfizer ApS,Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. Tlf.: 44 20 11 00.

Pfizer ApS·Lautrupvang 8·DK-2750 Ballerup·Tlf 44 20 11 00·Fax 44 20 11 04·www.pfizer.dk

til neurogene smerterGABAPENTIN PFIZER

Juli 2002 · DASINFO · 5

✦✦✦ Leder

I et omskifteligt og stadigt forandrendesygehusvæsen er indfaldsvinklerne forarbejdet med at omsætte videnskabeligeresultater ofte en kompliceret (og lang-sommelig) affære. Det fordres at mangeforhold medinddrages, for at nye viden-skabelige erkendelser kan finde deresnaturlige placering i den mængde af be-handlingsmæssige tilbud som heldigvisoftest medvirker til, at øge kvaliteten afdet arbejde også anæstesiologer udfører.

Lad mig med vedtægterne minde omat: ”Selskabets formål er at fremme den vi-denskabelige og faglige udvikling afSelskabets discipliner samt yde rådgivningi uddannelses- og lægefaglige spørgsmål” –og Selskabets discipliner er: anæstesi, in-tensiv medicin, smertediagnostik og smer-tebehandling, akutbehandling, traumebe-handling og præhospitalbehandling samtkatastrofemedicin.” Disse ærværdige for-mål er kun interessante hvis Selskabetformår at bidrage til at de kan omsættestil praktisk handling. Det er der heldigvismange eksempler på i Selskabets historieog aktuelt er der rekommandationer foranæstesi i speciallægepraksis på trap-perne. Se næste nummer af DASINFO!

Baggrunden for den rådgivning somSelskabet bidrager med er som altid, i vi-dest muligt omfang, baseret på videnska-belig erkendelse – men selv om indsigt ividenskabens bidrag er en nødvendig for-udsætning for at kunne rådgive – er detikke en tilstrækkelig forudsætning.Lægefagligt virke foregår i et dynamisksamspil med den praksis vor vi alle skal

agere – et samspil der, når det fungereroptimalt, udmønter sig i en kollektiv ind-sats der forhåbentligt har det fælles for-mål at bedre behandlingen af syge men-nesker.

En forståelse heraf er baggrunden forat Selskabet med glæde hilser det vel-komment at der inden for Selskabetsrammer er taget initiativ til etablering afet Lederforum. Initiativet er fint i trådmed den politik som bestyrelsens ar-bejde bærer præg af – der skal være højttil loftet og selv om man har særlige inter-esser er dette ikke ensbetydende med atman nødvendigvis har særinteresser.Bestyrelsens arbejde skal netop koordi-nere alle positive initiativer der fremmerSelskabets formål – og dette sker bedstgennem den gensidige ”musketér-ed”som et virke inden for Selskabets (brede)rammer giver mulighed for: ”Én for alle –alle for én” – måske lidt romantik fra ensvunden tid – men efterlevet som en fæl-les horisont, nok alligevel ikke nogenringe vejledning for, hvorledes Selskabetogså i årene fremover skal fastholde detanæstesiologiske fællesskab.

Forhåbentlig vil arbejdet i Lederforumkunne bidrage hertil – og at der er behovfor ledelsesbidrag til fremme af denanæstesiologiske forskning kom tydeligtfrem under et netop afhold forskningsse-minar, hvor erfarne og uerfarne forskereetablerede de første kontakter i forsøgetpå at etablere et landsdækkende netværkfor den forskningsinteresserede kolle-gaer inden for vort speciales mange disci-

pliner. Et konkret resultat er etablering afelektronisk interessedatabase påDASAIMs hjemmeside (se og brughttp://www.dasaim.dk/Nyheder.htm).Databasen er kun et par uger gammel ogendnu er der kun få personer som harfået skrevet sig i basen. Men se her hvil-ken spændvidde vort fag rummer af vi-denskabelige interesser: trykkammerme-dicin, dykkermedicin, informationstekno-logi, smertefysiologi og -farmakologi, ud-vikling og implementering af evidensba-serede, perioperative anæstesiologiskebehandlingsprogrammer, hjernens blod-tilførsel og stofskifte hos patienter medmeningitis, kolorektal-slimhindens æn-dringer ved humant septisk shock, indi-katorer for akut og præhospital behand-ling, traumesystemer - effekt på mortali-tet og patientforløb samt inflammation ogstress-respons præhospitalt hos sværtkvæstede og kritisk akut syge.

Ingen tvivl om netværkets store for-midlende potentiale – ingen tvivl om aterkendelse – herunder også videnskabe-lig erkendelse har mange ansigter.Selskabet skal fremme den videnskabe-lige udvikling. Ledelsesfora må bidragetil, at tegne forskningsbehovene tydeligtop for de politiske beslutningstagere såder skabes gode forskningsmiljøer i deanæstesiologisk ledede afdelinger.

Derfor er det nødvendigt, at der er højttil loftet.

Mogens K. Skadborg

Højt til loftet

Dette er et kortfattet resumé af de vigtigste egenskaber ved produktet. Yderligere oplysninger er nødvendige før brug. Indikation(er): Analgetikum til brug ved indledning og/eller vedligeholdelse af generel anæstesi. Ultivakan anvendes til at give analgesi til mekanisk ventilerede patienter. Dosering: Ultiva kan anvendes fra 1 år og opefter. Ultiva er kun til intravenøs brug. Ultiva doseres individuelt efter respons. Bolusinjektioner kan ikke anbe-fales til patienter med spontan ventilation. Kontraindikationer: Epidural og intrathekal brug på grund af indholdet af glycin. Ved kendt overfølsomhed over for indholdsstofferne og andre fentanylanaloger. Brug af Ultivasom eneste stof ved anæstesiindledning. Forsigtighedsregler: Ultiva bør kun gives af anæstesiologisk trænet personale og kun i omgivelser med udstyr til overvågning og understøttelse af respiratorisk og kardiovaskulærfunktion. Færdighederne skal inkludere etablering og vedligeholdelse af frie luftveje og assisteret ventilation – især ved brug af Ultiva i den postoperative fase. Muskelstivhed kan opstå ved de anbefalede doser. Som medandre opioider er forekomsten af muskelstivhed relateret til dosis og administrationshastighed. Som med alle potente opioider ledsages dyb analgesi af udtalt respirationsdepression. Derfor må remifentanil kun anvendes ste-der, hvor der er tilgængeligt udstyr til at overvåge og behandle respirationsdepression. Der bør udvises særlig forsigtighed hos patienter med respiratorisk dysfunktion. Meget svækkede, hypovolæmiske, hypotensive og ældrekan være mere følsomme for remifentanils kardiovaskulære virkninger. Da Ultivas virkning ophører meget hurtigt, er der ingen tilbageværende opioidvirkning 5-10 minutter efter seponering. Ved kirurgiske indgreb hvor post-operative smerter forventes, skal der gives analgetika før seponering af Ultiva. Som andre opioider kan remifentanil forårsage afhængighed. Anvendelse af Ultiva til mekanisk ventilerede patienter bør ikke strække sig læn-gere end 3 døgn. Ved anvendelse på intensivafdelinger skal der tages højde for udvikling af tolerance, hyperalgesi og hæmodynamiske forandringer. Alternativ analgetika og sedativa bør administreres til patienten inden sepo-nering af Ultiva. Interaktioner: Remifentanil nedbrydes ikke af plasmakolinesterase, og der forventes ingen interaktioner med lægemidler, der nedbrydes via dette enzym. I lighed med andre opioider nedsætter remifentanilden dosis af inhalations- og intravenøse anæstesimidler og benzodiazepiner, der er påkrævet til anæstesi. Hvis dosis af samtidigt indgivne CNS-deprimerende lægemidler ikke nedsættes, kan en øget bivirkningsfrekvens forår-saget af disse midler forekomme. De kardiovaskulære virkninger af Ultiva (hypotension og bradykardi) kan forværres hos patienter, der samtidig får medicin med hæmmende virkning på hjertet, såsom betablokkere og calci-umantagonister. Graviditet og amning: Der er ingen tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser hos gravide. Ultiva bør kun anvendes under graviditeten, hvis behandlingsindikationen opvejer den potentielle risiko forfosteret. Ammende mødre bør tilrådes at ophøre med amning i 24 timer efter indgift af remifentanil. Bivirkninger: Meget almindeligt (>10%): Kvalme, opkastning, hypotension, muskelstivhed. Almindeligt (1-10%):Postoperativ skælven, bradykardi, akut respirationsdepression, apnø, postoperativ hypertension. Usædvanligt (0,1-0,9%): Hypoxi, obstipation, postoperative smerter. Sjældent (

Juli 2002 · DASINFO · 7

Forslag til kandidater ønskesUddannelsen skal hele tiden være i højsædet, og det ønsker DASAIM at medvirke til på mange fronter. Helst skal der ske enfortsat udvikling af uddannelsesinitiativer, så anæstesiologer bliver dygtige og kompetente speciallæger. DASAIM ønskerderfor forslag til kandidater til Uddannelsesprisen år 2002.

Prisen skal gives til en person, en gruppe eller en afdeling. I vurderingen af kandidater lægges der vægt på, at prismodta-geren har ydet en ekstraordinær indsats til fremme af uddannelsen i anæstesiologi i bredeste betydning. Indsatsen kan væresåvel lokal, regional som landsdækkende. Der er ingen begrænsninger på karakteren af indsatsen.

Når forslag til kandidater foreligger senest den 1. oktober 2002, vil bestyrelsen for Foreningen af Yngre Anæstesiologergennemgå forslagene og indstille en kandidat til prisen til DASAIM’s bestyrelse. Prisen overrækkes under festmiddagen påårsmødet den 9. november 2002. Prisen udgøres af et:

Legat på kr. 10.000,- sponseret af

Legatet kan frit anvendes til et af prismodtageren valgt formål.Bestyrelsen for DASAIM skal derfor opfordre alle til at indsende motiverede forslag til kandidater til prisen. Forslag kan

enten indsendes skriftligt til DASAIM’s sekretariat eller på e-mail uddannelsespris2002@dasaim.dk eller endnu bedre via e-formular på DASAIM’s hjemmeside www.dasaim.dk. Det skal fremgå, hvem forslagsstiller(ne) er.

På bestyrelsens vegne Bjørn Mygil

DASAIM’S UDDANNELSESPRIS2002

Årsmøde 2002DASAIM’S SMERTEPRIS

2002Indkaldelse af kandidaterSmertebehandling er et centralt element i anæstesiologisk sammenhæng. DASAIM uddeler en årlig pris inden for akut/kronisk smertebehandling, for at stimulerer til fortsat udvikling inden for området.

I vurderingen af kandidaterne vil der blive lagt vægt på videnskabelig aktivitet og holdningsmæssig eller strukturel bearbejdning af sundhedsvæsenet for at sikre bedre smertebehandling.

Når forslag til kandidater foreligger senest den 1. oktober 2002, vil bestyrelsen for DASAIM gennemgå forslagene, og indstille en kandidat til prisen. Prisen overrækkes under festmiddagen på årsmødet den 9. november 2002. Udover æren for Smerteprisen følger et:

Legat på kr. 10.000,- sponseret af

Bestyrelsen for DASAIM opfordrer alle til at indsende motiverede forslag til kandidater til prisen. Forslagene kan enten indsendes skriftligt til DASAIM’s sekretariat, på e-mail sekretariat@dasaim.dk eller via www.dasaim.dk.Det skal fremgå, hvem forslagsstiller(ne) er.

På bestyrelsens vegne Stig Yndgaard

Egenskaber: Syntetisk opioid med morphinlignende egenskaber. Indikationer: Moderate til stærke smerter. Kontraindikationer:Ingen. Interaktioner: Alkohol, hypnotika og psykofarmaka med sederende virkning kan forstærke den CNS-depressive virkning.Bør ikke gives sammen med eller 14 dage efter seponering af monoaminooxydasehæmmere. Samtidig indgift af carbamazepinkan forkorte varigheden af den smertestillende effekt. Bivirkninger: Fysisk afhængighed og abstinenssymptomer (uro, angst,nervøsitet, søvnløshed, hyperkinesi, tremor og gastrointestinale gener) kan forekomme i forbindelse med terapeutiske doser.Abstinenssymptomer svarer til dem, som forekommer i forbindelse med opiatabstinenser. Gastrointestinale gener: Kvalme,opkastning og mundtørhed. CNS: Træthed, sløvhed, hovedpine og krampetilfælde er rapporteret. Andre: Anafylaksi kan fore-komme, pruritus, Urticaria, svedtendens og hudrødme Forsigtighedsregler: Forsigtighed hos patienter, der behandles med MAO-hæmmere. Bør anvendes med forsigtighed til patienter, der modtager medicin, som nedsætter krampetærsklen (tricykliseantidepressiva og selektive serotonin genoptagelseshæmmere). Bør indtil videre ikke anvendes til patienter, som er i fuldbedøvelse. (Erfaring savnes). Graviditet og amning: Kan anvendes. Dosering: Kapsler/ Voksne og børn over 15 år: 50-100 mg 3-4 gange daglig. Suppositorier/ Voksne og børn over 15 år: 100 mg 3-4 gange daglig. Dråber/ Voksne og børn over 15 år:50-100 mg 3-4 gange daglig. Suppositorier/ Voksne og børn over 15 år: 50-100 mg 3-4 gange daglig. Mandolgin Retard depot-tabletter/ Bør ikke tages oftere end hver 12. time. Depottabletterne skal synkes hele og må ikke tygges eller knuses. Voksneog børn over 12 år: Sædvanlig begyndelsesdosis er 75 mg to gange daglig. Hvis der ikke opnås smertekontrol, kan dosis titre-res opad indtil smertekontrol opnås. Mandolgin Uno depottabletter/ Bør ikke tages oftere end hver 24. time. Voksne og børnover 12 år: Sædvanlig begyndelsesdosis er én 150 mg tablet daglig. Hvis der ikke opnås smertekontrol, kan dosis titreres opadindtil smertekontrol opnås. Overdosering: Respirationsinsufficiens. Dyspnø. Astmatisk vejrtrækning. Bronkospasmer. Forværring af eksisterende astma. Førstehjælp: Symptomatisk behandling. Antidot: Naloxon.

Pakninger og priser pr. 10.12.01: Mandolgin Retard depottabletter 100 mg: 10 stk. 55,55 kr., 20 stk. 99,25 kr., 100 stk.372,25 kr., 150 mg: 10 stk. 76,85 kr., 20 stk. 138,70 kr., 100 stk. 549,80 kr. 200 mg: 10 stk. 95,15 kr., 20 stk. 174,65 kr.,100 stk. 722,85 kr. Mandolgin Uno depottabletter 200 mg: 10 stk. 133,60 kr., 20 stk. 229,65 kr., 100 stk. 840,75 kr., 300mg: 10 stk. 191,80 kr., 20 stk. 335,85 kr., 100 stk. 1.252,50 kr., 400 mg: 10 stk. 249,95 kr., 20 stk. 442,10 kr., 100 stk.1.664,25 kr. Mandolgin brusetabl. 50 mg: 20 stk. kr. 41,90 Mandolgin kapsler 50 mg: 20 stk. kr. 33,25 100 stk. 126,50 kr.,100 mg: 10 stk. 50,50 kr., 30 stk. 130,50 kr., 100 stk. 350,00 kr. Mandolgin suppositorier 100 mg: 20 stk. kr. 89,55.Mandolgin dråber 100 mg/ml: 1x20 ml kr. 112,80. Kapsler, dråber, brusetabl. og depottabletter: Udlevering A - G. Generelttilskudsberettiget. Suppositorier: Udlevering A. Generelt tilskudsberettiget. Alle priser er excl. recepturgebyr og incl. moms.

MANDOLGIN® UNO/TRAMADOL

24 timers smerte-kontrol med én tablet

Med Mandolgin® Uno/tramadol kan du give dinepatienter en enkel daglig smertebehandling.

Dette giver en større compliance for patienten, som oplever smertekontrol 24 timer i døgnet* - i enbehandling, der mindskervariationen i serumkon-centrationen.*

6 VEJE I SMERTE-BEHANDLINGEN

Mandolgin®/tramadol bruges vedindikationen: Moderate til stærkesmerter og har dokumentereteffekt**, men minimal risiko fortilvænning.**

Mandolgin®/tramadol giver samme smertelindring som opioider - men færre gener forpatienten.***

πMANDOLGIN®/TRAMA-DOL

KAPSLEREr ’drug of choice’ - det naturligevalg ved starten af en smerte-behandling.

MANDOLGIN®/TRAMADOLRETARD

Her behøver dine patienter kuntage smertestillende medicin togange dagligt - for at undgå atsmerterne skal styre deres liv.

MANDOLGIN®/TRAMADOLBRUSETABLETTER

Bruges bl.a. hvis patienten ikkekan eller vil sluge kapsler. På den måde får man også patiententil at drikke tilstrækkelig medvæske ved indtagelse.

MANDOLGIN®/TRAMADOLSUPPOSITORIER

Anvendes, når peroral indtagelseikke er mulig- f.eks. ved stærkkvalme eller andet.

MANDOLGIN®/TRAMADOLDRÅBER

Med dråber kan den smerte-stillende behandling gives udensynkebesvær - og med andre indtag end vand.

Referencer: * Produktresume, Lægemiddelstyrelsen, ** Drugs 1993, 46: 313-40, ***Bamingbad TA, Lanford RM. Hosp Med: 59(5)

S M E R T E B E H A N D L I N G

Gre

yOd

ense

Der indkaldes videnskabelige bidrag til årsmødet 2002Ved indsendelsen præciseres det i hvilken form, det indsendte ønskes præsenteret:

• præsenteret ved posterudstilling – alle 3 dage• præsenteret ved foredragskonkurrence – lørdag d. 9. november 2002

De 6 bedste abstracts deltager i foredragskonkurrencen med præmier, sponseret af Scandinavian Society of Anesthesiology andIntensive Care (SSAI) på

1. præmie kr. 5.000,00 · 2. præmie kr. 3.000,00 · 3. præmie kr. 2.000,00

Abstracts til både foredrag og posters indsendes til DASAIMs sekretariat senest d. 15. august 2002.

Bedømmelseskriterier for abstracts til foredragskonkurrencen:Tidligere publikation: Bidragene må ikke tidligere have været offentliggjort som originalartikel i et internationalt tidsskrift,

men må gerne have været fremlagt mundtligt og/eller vist som poster.

Vurdering: Abstracts vurderes dels ud fra det videnskabelige niveau og dels ud fra dets betydning for anæstesiologi og intensiv terapi.

Emnet: Relevant for anæstesiologi og intensiv terapi i bredeste forstand? Originalt?

Problemformuleringen: Klar og velvalgt?

Metoder: Relevante, veludformede?Etiske problemer?

Resultaterne: Væsentlige nye fund og observationer, der kan bidrage til udviklingen i faget?

Konklusionen: Klar og i overensstemmelse med problemformuleringen?

Fremstillingen: Klar, præcis og sprogligt tilfredsstillende?

Bedømmelseskriterier for endelig vurdering ved fremlæggelsen:1. Valg af problemformulering 2. Metoden, egnethed 3. Resultatet4. Betydning af resultatet 5. Præsentation, skriftlig 6. Præsentation, mundtlig

Jørgen Viby Mogensen og Jørgen B. Dahl

Vejledning for fremstilling af videnskabelige bidrag til Årsmøde 2002Abstracts skal være på dansk og skal, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om godkendelse af den videnskabsetiske komitéog om beregninger vedrørende det inkluderede antal patienter. Mindst én af forfatterne skal være anæstesiolog eller under uddannelse hertil.

Foredrag: Abstracts til de seks bedste foredrag vil blive offentliggjort i DASINFO 2002, nr. 4. Foredrag som ikke udvælges til foredragskonkurrencen, kan præsenteres som posters.

Posters: Fremstilles i målene 70 x max 120 cm.Den bedste poster præmieres med kr. 2.000,-. Alle posters præsenteres i DASINFO 2002, nr. 4.

Abstracts inddeles i: 1. Titel, forfatter(e), institution, (e-mail) 2. Introduktion3. Metoder 4. Resultater5. Diskussion 6. Konklusion

Abstracts bør fylde mindre end 500 ord af hensyn til spaltepladsen i DASINFO.Organisationskomitéen Årsmøde 2002

Juli 2002 · DASINFO · 9

Årsmøde 2002

Juli 2002 · DASINFO · 11

TilmeldingsblanketDASAIM’s årsmøde 2002 – 7. - 9. november

Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S

Titel: Navn:

Adresse: Postnr. & by:

Navn på evt. ledsager: Hospital/firma:

E-mail:

Betalingen dækker udgifter til de videnskabelige sessioner, sandwich torsdag, frokostbuffet fredag og lørdag samt kaffe alle 3 dage.Derudover betales for aftenarrangementer: Buffet og revy torsdag, middag før DASAIM’s generalforsamling fredag samt festmid-dag lørdag. Alle sociale arrangementer er åbne for medlemmer med ledsagere og repræsentanter fra vore samarbejdspartnere i industrien. Af hensyn til afviklingen af breakfast- og frokostsymposierne, bedes du angive om du ønsker at deltage heri:

■■ Breakfastsymposium 08.11.02 ABBOTT ■■ Breakfastsymposium 08.11.02 BAXTER■■ Frokostsymposium 08.11.02 NORPHARMA ■■ Breakfastsymposium 09.11.02 NOVONORDISK

Mødepakke DagsbilletInden 1/10 Efter 1/10 Inden 1/10 Efter 1/10 Beløb

DASAIM-medlem, ikke speciallæge 600,- ■■ 1.000,- ■■ 300,- ■■ 500,- ■■DASAIM-medlem, speciallæge 1200,- ■■ 1500,- ■■ 600,- ■■ 750,- ■■Andre 2000,- ■■ 2500,- ■■ 1000,- ■■ 1250,- ■■

Aftenarrangementer Deltager Ledsager Firma-deltagerTorsdag d. 7. november Aften-buffet og revy 150,- ■■ 150,- ■■ 350,- ■■Fredag d. 8. november Middag 150,- ■■ 150,- ■■ 350,- ■■Lørdag d. 9. november Festmiddag 350,- ■■ 350,- ■■ 850,- ■■

TOTAL:

Tilmeldingen sendes til:DASAIM sekretariat, AN/OP, HOC 4231, H:S Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København ØTlf: 3545 6602, E-mail: sekretariat@dasaim.dk, Fax: 3545 2950 eller elektronisk via www.dasaim.dk

HUSK at angive tydeligt navn på indbetalingen! Det samlede beløb:■■ overføres til giro 807-7193■■ vedlægges i check, udstedt til DASAIM■■ ønskes trukket på Dankort: Oplys kortnummer og udløbsdato

Underskrift

Overnatning på Radisson SAS Scandinavia Hotel (reducerede priser for booking via DASAIM):Priserne er excl. morgenbuffet (kr. 140,- i hotellets restaurant) og der afregnes direkte med hotellet ved afrejse.

Enkeltværelse kr. 1295,- Dobbeltværelse kr. 1395,-

■■ Enkeltvær. ■■ Dobbeltvær. Ankomst dato: Afrejse dato:

✦✦✦ Rejsebrev fra AustralienKlokken er lidt i otte og jeg cykler af stedlangs floden, hvor smukke sorte svanermed røde næb og en enkelt pelikan hartravlt med at finde føde. Den ellers så fre-delige morgenstemning afbrydes af gen-nemtrængende skrig fra en flok farverigeRainbow Lorikets, som krydser hen overmit hoved, på vej mod træet med de rødeblomster med den eftertragtede sødenektar. Selvom det stadig er tidligt på da-gen, er temperaturen allerede oppe pånæsten 25 grader, en behagelig tør luftder dufter skønt af eukalyptus, floden ogden omgivende røde jord. Nogle gangemå jeg knibe mig i armen – er dette nuogså virkeligt? Ja, det er ikke beskrivel-sen af min sædvanlige tur langsLyngbyvejen på vej til Rigshospitalet.Stedet er Adelaide i South Australia ogmålet er endnu en arbejdsdag påIntensive Care Unit på Royal AdelaideHospital.

I modsætning til Australiens øvrige sta-ter, er South Australia ikke opstået på ba-sis af en befolkning af tidligere straffefan-ger. Inspireret af Edward G. Wakefieldsteorier om ”systematisk kolonisering”,blev der i London i 1833 nedsat en ar-bejdsgruppe, med det formål at etablereen ny koloni i den sydøstlige del afAustralien. I 1834 lykkedes det at fårådighed over et passende landområdeog ”hovedstaden” Adelaide blev grund-lagt af Colonel William Light, en fremsy-net mand, kan man i dag konstatere vedat bevæge sig rundt i byen.

Sundhedsvæsenet var længe en trist af-fære. I 1837 ankom den første læge, Dr.Thomas Y. Cotter med titlen ” kolonikir-urg”, og han indrettede straks et infir-meri i et telt. Forholdene var ganske util-fredsstillende og Dr. Cotters protesterherover medførte, at han i flere omgangeblev suspenderet fra sin stilling og hanendte med i 1839 at blive erstattet af enny kolonikirurg, Dr. James G. Nash. Deringe hospitalsforhold skyldtes primærten meget anstrengt økonomi, men i 1840lagde George Gawler, daværende guver-nør i South Australia, grundstenen til detførste egentlige hospital. Således indvie-des Adelaide Hospital i 1841 med en sen-gekapacitet på 30. Staben af sygeplejer-sker var uuddannet og det kom til at varelænge, inden Florence Nightingales teo-rier nåede til Adelaide. I 1844 kom en an-den læge, Dr. Christopher RawsonPenfold, til Adelaide. Med en filosofi omat vin var god medicin, red han på heste-ryg rundt og ordinerede vin til sine pati-enter. Hustruen Mary stod for vinfrem-stillingen - en virksomhed, som sidenhen blev langt mere betydende end læge-gerningen, men det er en helt anden hi-storie.... Man indså i 1850, at den vok-sende population nødvendiggjorde byg-ning af et større hospital. Desværremåtte byggeriet udsættes på grund afguldfeberen som følge af guldfund i

Victoria i 1851. Størstedelen af de ar-bejdsføre mænd drog af sted og dehævede samtidig deres indestående afguldmønter i Adelaide Bank, hvilket førtetil økonomisk krise. Det nye AdelaideHospital kunne derfor først indvies i 1855og siden er mange tilbygninger føjet til,inkl. præfixet ”Royal”, som man fik tilla-delse til at anvende i 1939.

I dag rummer Royal Adelaide Hospital700 senge dækkende de fleste specialerfraset obstetrik og pædiatri. Hospitalethar hele South Australia som optageom-råde og i øvrigt Northern Territory, somtidligere var en del af South Australia. Jeger ansat i Intensive Care Unit, som harkapacitet til 20-21 respiratorkrævende pa-tienter og samtidig rummer yderligere 8monitorerede intermediærsenge.Intensive Care Unit er derudover ansvar-lig for organisation og bemanding afSouth Australias ”Retrieval Service”, somdels er en ”hotline” for læger i outbacken,dels sørger for at transportere patienterfra ulykkessted eller outbackhospital tilbehandling på hospitaler i Adelaide.

Intensive Care Unit ledes af en admini-strerende overlæge og en oversygeplejer-ske. Herudover består staben af 10 over-læger (de fleste deltids, idet afdelingensoverlæger samtidig driver yderligere tointensivafdelinger på private hospitaler iAdelaide), 15 reservelæger, 10 afdelings-sygeplejersker/kliniske sygeplejelærere,et varierende antal forskningssygeplejer-sker samt næsten 200 menige sygeplejer-sker, en socialrådgiver, ? farmaceut, ?diætist og 4 sekretærer. Afdelingen er op-delt i flere mindre afsnit, hvis funktion va-retages af en overlæge for en uge ad gan-gen for at sikre kontinuitet. Staben af yn-gre læger består for ca. en fjerdedels ved-kommende af folk, som netop har overs-tået turnus. En anden fjerdedel er lægerunder uddannelse i anæstesi, emergencyeller intern medicin, som har brug for si-deuddannelse eller blot har lyst til atsnuse til faget. Den tredje fjerdedel er ”vi-siting doctors from overseas”, og blot densidste fjerdedel er læger, som er under

12 · DASINFO · Juli 2002

ORIENTERING – Fokusartikel

Royal Adelaide Hospital.

uddannelse i specialet intensiv medicin,der her er et selvstændigt speciale. Defleste af de yngre læger udskiftes hver 3.måned. Staben er absolut multikulturelmed kolleger fra Indien, Pakistan,Tjekkiet, England, Irland, Belgien,Danmark, Malaysia og Australien.

Dagarbejdet går fra 08.00 til 19.00 ogvagten fra 18.30 til 09.00. Bemandingenmed yngre læger er den samme uansetugedag. Den ugentlige arbejdstid er 38 ti-mer, så der er en del fridage ind imellemde lange dage eller efter de sædvanlige 3nattevagter i træk, hvor man kun arbej-der, sover og forsøger at overleve. I dag-tid er man ansvarlig for mellem 5 og 9 pa-tienter, afhængig af hvilket afsnit man ertilknyttet. Nattevagterne kan være gan-ske travle, idet man sammen med en gan-ske ung læge uden anæstesi- eller inten-siverfaring er ansvarlig for op til 28 pati-enter, har hjertestopfunktion, kaldes tiltraumer mhp. luftvejshåndtering, super-viserer læger i outbacken og om nødven-digt arrangerer at patienter transporteresmed helikopter/fly til hospitaler iAdelaide.

Denne udrykningsordning aktiveres igennemsnit to gange i døgnet - en megetspændende funktion, som har bragt migrundt i det meste af South Australia. Derer altid to udrykningsteams i vagt, aftenog nat med tilkald hjemmefra.Belægningsprocenten i afdelingen er me-get tæt på 100 og det er her, i lighed medde fleste andre intensivafdelinger, et pro-blem at skaffe nok sengepladser. En nyintensivafdeling med 24 senge samt 10 in-termediærpladser er under opførelse ogplanlægges taget i brug marts 2003. Manhar god hjælp af en meget dygtig og me-get venlig sygeplejerskestab. I intensivaf-snittet er sygeplejerske-patientratioen 1:1,i intermediærafsnittet 1:2. Ikke alle syge-plejersker har intensivuddannelse menmange er i gang med uddannelsen. Forhver 5-6 patienter er der desuden engruppeleder, en meget erfaren sygeple-jerske, som er supervisor for de øvrige.Der er ingen tvivl om, at disse gruppele-dere gør livet en hel del lettere for afde-lingens læger. Endelig er der en fælleskoordinator, som sørger for, at det hele

Juli 2002 · DASINFO · 13

hænger sammen. Der er altid en over-læge i vagt fra hjemmet og det forventes,at denne holdes orienteret om større æn-dringer i løbet af vagten.

Afdelingen er multidisciplinær og dæk-ker stort set alle specialer fraset hjerte-og thoraxkirurgi, som har eget intensivtafsnit. Ca. 50% af patienterne er traume-patienter, de øvrige er patienter med for-skellige kirurgiske og medicinske syg-domme. Behandlingsprincipperne svarerhelt til, hvad der praktiseres i en danskintensivafdeling, og udstyret er i vidt om-fang identisk. Afdelingen udfører dialyse,forestår brug af aortaballonpumpe og ermeget aktiv hvad angår invasiv monitore-ring. Afdelingens læger udfører selv allepraktiske indgreb som f.eks. anlæggelseaf pleuradræn og perkutane dilatations-tracheostomier. Man er meget opmærk-som på kandidater til organdonation ogde pårørende er oftest meget positive.Afdelingen er forskningsaktiv og deltageri flere multicenterstudier, senest SAFE-studiet, en randomiseret kontrolleret un-dersøgelse af effekten af NaCl versus al-bumin, der er iværksat og betalt af de au-stralske sundhedsmyndigheder, og sominddrager de fleste intensivafdelinger iAustralien. To til flere af afdelingens over-læger er ansvarlig for disse forskningsak-

tiviteter, mens yngre læger sjældent er in-volveret. Forskningserfaring kræves ikkefor at få en uddannelsesstilling, men flereuddannelsesstillinger skal afsluttes medet mindre projekt. I øvrigt synes det van-skeligt for yngre læger at deltage i forsk-ning. Dels roterer de hele tiden rundt påforholdsvis korte ophold, dels bruges dermeget tid på de mange eksaminer, derhele tiden skal bestås. Til gengæld er deteoretisk såvel som praktisk meget vel-funderede og altid opdaterede med denseneste viden. Der er hver dag konfe-rence midt på dagen med deltagelse afalle læger, sygeplejekoordinator, røntgen-læge, diætist, farmaceut og tre dage omugen en mikrobiolog. I et afslappet menmeget engageret forum fremlægges ogdiskuteres alle patienter, og der læggesstrategier for den fortsatte behandling.Een eftermiddag om ugen er der morbi-ditymøde, en anden journalclub, entredje undervisning ved yngre læger ogen ugentlig morgen underviser special-læger de yngste læger i afdelingen.

Den største forskel fra en dansk inten-sivafdeling er, at alle journalnotater erhåndskrevne (og for det meste ulæse-lige), at alle ordinationer dagligt skalhåndskrives på ny, samt at der skal signe-res for hver eneste dråbe NaCl.

Undertegnede i helikopteren på vej for at hente en traumepatient.

14 · DASINFO · Juli 2002

Sygeplejerskerne dobbelttjekker al medi-cin og alle væsker med hinanden og altsigneres. Der holdes nøje regnskab medopioid- og benzodizepinbeholdning, idetalle udleveringer dobbeltsigneres og be-holdningen opgøres ved hvert vagtskifteaf afgående og tiltrædende koordinator.Jeg går ud fra, at den igangværende akk-reditering i Danmark har medført et lig-nende bogholderi.

På trods af en meget restriktiv antibio-tikapolitik, er der store problemer medresistente bakterier. Der er et særligt af-snit til isolering af patienter koloniseretmed MRSA og et underafsnit kan yderli-gere isoleres i tilfælde af udbrud afEbola, noget vi dog ikke har set. Næstenalle patienter, som har tilbragt mere endto-tre uger i intensivt regi, koloniseres

med MRSA og/eller gentamycinresi-stente pseudomonas. Også mere resi-stente stammer ses, et forhold der med-førte lukning af nabohospitalets intensivafdeling i en uge og en masse polemik ipressen, efter at jeg havde overflyttet enpatient dertil fra et privathospital iSydney. Royal Adelaide Hospitals thorax-intensive afsnit har netop været lukketpga. en stribe tilfælde af dybe sårinfektio-ner med MRSA hos patienter, som havdefået foretaget CABG.

Endnu et forhold, som afviger fra detdanske system, er patienters og pårøren-des ret til at forlange enhver behandlingprøvet. Således kan det for en dansk lægevære svært ved at forstå, at det ikke altider en lægelig vurdering der afgør, om enpatient f.eks. skal tilbydes respiratorbe-

handling eller dialyse. Der praktiseresmegen defensiv medicin som følge af, atsagsøgning af læger er en business i ri-vende udvikling.

Som en sidste ting kan nævnes den ud-strakte brug af frivillig, ulønnet arbejds-kraft. Således er ca. 640 frivillige tilknyt-tet Royal Adelaide Hospital. Mange afdisse er organiseret i et korps, der be-nævnes ”The Lavender Lads” og de eralle iklædt lavendelblå uniformer. Der erprimært tale om pensionister og hjem-mearbejdende kvinder. Dette korps dri-ver cafeteria, indsamler tøj som f.eks. ud-leveres til patienter, der ikke har med-bragt eget tøj, vask af langtidsindlagte pa-tienters privattøj og af vores flotte flyveu-niformer. The Lavender Lads giver enhånd med i skadestuen og i sengeafdelin-

21277 Dasinfo_3_02 28/06/02 13:29 Side 14

Juli 2002 · DASINFO · 15

gerne, når patienterne skal følges rundt ihospitalet og det er helt sikkert en vigtigsocial funktion, at disse mennesker hargod tid til en snak. Endvidere afholder delotterier og arrangerer barbeques for atindsamle penge til nyttige formål.Fundraising er i øvrigt hovedbeskæftigel-sen for en anden stor gruppe af frivilligemedarbejdere.

Frivilligt, ulønnet arbejde er en helt na-turlig del af det australske samfund.Således var størstedelen af brandfolkeneunder julens skovbrande i Sydney-områ-det frivillige, som af flyselskabet Virgingratis blev fløjet ind fra forskellige stater.Vores søde naboer, som begge er over 70år, serverer hver lørdag morgenmad forpatienterne på det lokale hospice (efterforinden at have gennemgået et 30 timerskursus i fødevarehåndtering og omgangmed døende mennesker), og genboen,en afdeling af Australsk Røde Kors, be-stormes dagligt af damer iført garn- ogstofrester samt symaskiner.

Jeg havde, som løbslæge ved det årligeFormel 1 Grand Prix i Albert Park iMelbourne, lejlighed til at være en del afdet 1200 mand store korps af frivilligemedarbejdere, som år efter år vender til-bage til denne begivenhed, nogle enddamed 16-17 års erfaring. Jeg tilbragte firedage ved sving 2 i vores udrykningsbil”Victor 1” sammen med en paramedic ogen emergency læge fra Melbourne samten professionel racerkører ved rattet. Fradenne position havde vi god udsigt til dendramatiske finale, hvor næsten halvdelenaf bilerne havarerede i første sving. Jegfik en enkelt udrykning på ”hot track” ogoplevede den noget specielle fornem-melse at blive overhalet af en Formel 1bil. Heldigvis var der kun materiel skade,så vi kunne nyde den gode stemning led-saget af infernalsk larm samt duften afbrændt gummi og brændstof. Alt var fan-tastisk velorganiseret og det var en rigtigsjov oplevelse.

Australske universiteter uddanner altfor få læger og man er helt afhængig afudenlandske læger, som kommer forbifor at få en god oplevelse eller for at få endel af deres uddannelse. Det er let at få et1-årigt arbejdsvisum, som kan fornyes

hvert år. Derimod er man ikke interesse-ret i at udenlandske læger bliver iAustralien i slutstillinger, og en perma-nent opholds- og arbejdstilladelse er der-for vanskelig at få. Der er tre muligheder:1) Ens ægtefælle har en uddannelse, derer opført på immigrationsmyndigheder-nes ønskeliste. 2) Man gifter sig med enaustralier og det er måske i virkelighe-den den nemmeste løsning – det har fak-tisk ikke skortet på ægteskabstilbud fraaussie guys... 3) Man aftjener 3 års vær-nepligt i et område, der er defineret somhavende stor lægemangel (læs out-backen). Samtidig skal en hel del eksami-ner bestås og før ens uddannelse endeligtkan godkendes, vil det videnskabeligeselskab helt sikkert mene, at man vilvære særlig velegnet til endnu et par år ioutbacken!

Man kan også bare tage af sted for en1-årig periode og få en helt fantastisk op-levelse for hele familien. Personligt vil jegmene, at det faglige udbytte kunne haveværet større på et tidligere tidspunkt imin karriere. Det er bestemt ikke etmust, at man er speciallæge. I intensiv af-deling er der jobmuligheder, såfremtman har blot et års anæstesi/intensiv er-faring. Jeg har ikke personlig erfaring fraanæstesiafdelingen på Royal AdelaideHospital, men beskrivelser fra en norsk

og en schweitzisk kollega lyder: ”stortengagement, faglig stolthed og højt ni-veau”. Såfremt nogen er interesseret i atprøve kræfter med Royal AdelaideHospital, kan hjemmesiden studeres påhealth.adelaide.edu.au/icu/index.htm.

Adelaide er en by med 1? million ind-byggere, men selve centrum er ganskelille og folk bor i etplanshuse i de omgi-vende forstæder. South Australia er denvarmeste stat i Australien med et behage-ligt klima, der kan sammenlignes medmiddelhavslandene. Området er isærkendt for vinproduktion i Barossa Valleyog McLaren Vale men er også hjemstedfor produktion af kvalitetsfødevarer ogfantastisk ”seafood”. Byen er beliggendemellem dejlige strande mod vest og desmukke Adelaide Hills mod øst og der ermange spændende udflugtsmål inden foren rimelig afstand.

Og til slut - er Australien fyldt med gif-tige edderkopper og slanger? – Måske,men det er i løbet af 1 år ikke lykkedes osat se noget kryb overhovedet og vi harendda tilbragt nætter i sovepose underåben himmel midt i ørkenen uden at få såmeget som et myggestik.

Annemarie Bondegaard ThomsenAnæstesi- og operationsklinikken,

HOC, RH

Teamet i “Victor 1” ved det årlige Formel 1 Grand Prix i Melbourne.

16 · DASINFO · Juli 2002

✦✦✦ Reserapport från ”The 22nd international symposium on intensivecare and emergency medicine” i Brussels 19-22 mars 2002Jean-LouisVincent’s kongress hade i årett rekorddeltagande på över 4000 perso-ner, och även om faciliteterna har förbät-trats jämfört med föregående år är dettadeltagarantal för mycket för lokalernaoch många föreläsningsalar var därföröverfulla. Detta gör att kongressens ve-tenskapliga utbyte minskar betydligt. Detborde därför vara bättre både för delta-garna, men framför att för industrin (somtill 80-90 % sponsrar både de deltagandeoch föreläsarna) att i stället satsa på påESICMs kongresser. Dessutom kommerdå en del av det nuvarande finansiellaöverskottet av Bryssel-kongressen, somär 5-10.000.000 DDK, gå till ESICM vilketgagnar intensiv medicinens utveckling ihela Europa, och inte som nu enbart,som jag förstår, Dr Vincent’s bolag.

Vincent inledde kongressen genom attdiskutera intensiv medicinens fra-mgångar de senaste åren; mortalitets-minskningen med ventilation med små ti-dalvolymer (NEJM 2000;342:1301), hypo-termibehandling vid hjärtstopp (NEJM2002;346:549), tidig kraftfull behandlingav sepsis (NEJM 2001;345:1368), steroid-och aktiverat protein C behandling vidsepsis (NEJM 2001;344:699). Han näm-nde också de studier som otrevligt noglett till ökad mortalitet såsom LNMMA-och till-växthormonstudien (Crit CareMed 1999 ; 27 (1 suppl):A33, NEJM1999;341:785). Slutligen informerade hanom SOAP (en ny sepsis incidens studie)som kommer genomföras i Europa undermaj 2002.

I kongressens inledande sektion togsockså upp tankar från en runda bordskonferens om uppföljning av ITA-patien-ter och där tycks finnas en stor brist ochdärför är det ett forskningsfält som börexploreras.

Kongressen har aldrig satsat på ungaforskare och som vanligt så presentera-des postrarna vid 18-tiden den första da-

gen då huvuddelen av deltagarna var påväg till de företagssponsrade midda-garna. Trots detta fanns det över 250 po-strar och många var av bra kvalitet och avdem var åtminstone tre nordiska. Menäven där tycker jag vi skall undvikaBrysselmötet- varför skall man göra enbra poster som ingen (få) tittar på? Satsahellre på ESICMs möten!

Jag bevakade som alltid framför allt re-spiration men fick möjlighet att också lys-sna på andra ämnen.

Respiration:Fortfarande gäller ”open up the lung andkeep the lung open” men som tidigarefinns inga bevis att detta minskar mortali-tet. Lungrekrytering sent i förloppet fun-gerar inte (AJRCCM 2002;165:165) vilketdet inte heller bör göra av teoretiskagrunder (det går inte att blåsa upp konso-liderad lunga!) ARDS-net studierna därman har undersökt 1) PEEP (dock inteenligt principen ”open up and keep lungopen”) och 2) effekten av kortvarig lun-grekrytering till ett luftvägstryck av 35-40 cmH2O har nu avslutats och har inte,enligt uppgift, kunnat påvisa några skill-nader i mortalitet mellan olika PEEP-ni-våer eller av lungrekrytering. Dock varPEEP, vad jag kommer ihåg, inte satt pådet ”riktiga” sättet, det vill säga genom attförst lungrekrytera, sätta ett högt PEEPsom titreras nedåt, utan PEEP-titreringenhade skett på det klassiska sättet (från ettlågt PEEP och uppåt) och när det gällerlungrekrytering var rekryteringstryckenhomeopatiskt låga. Vi har således tyvärrinte blivit klokare av dessa studier.

Spontanandning under respiratorbe-handling, kan förutom att öppna upp ba-sala atelektaser också medföra varieradeandetagsstorleken som bidrar till att hållalungdelar öppna och på så sätt förbättraoxygeneringen (AJRCCM 2000;162;319).Men det finns andra åsikter om detta(AJRCCM 2000;161:1797)

Den senaste PRCT av PLV (PartialLiquid Ventilation) där man fyllde på lun-gan med 0, 10, eller 30 ml av perflubron

och sedan ventilerade lungprotektivt varsom jag redan rapporterade från ESICMskongress i Geneve negativ; 26 % dog i stu-diegruppen jämfört med bara 15 % i kon-trollgruppen (p=0.06). Den mycket lågamortaliteten i kontrollgruppen berormed högsta sannolikhet på exklusions-kriterierna, bl.a. hade patienter över 65 årexkluderats. Den ”gamla” PLV-studien ärnu publicerad och går att läsa i AJRCCM(2002;165:181)

Perflucarbron kan dock kanske använ-das i framtiden som ”carrier” för medici-ner och i inhalation (AJRCCM2001;163:31).

Den senaste HFO- (högfrekventoscilla-tion) studien på ARDS-patienterkunde inte heller påvisa en statistisk för-del med denna ventilationsform jämförtmed konventionell lung protektiv ventila-tion (Metha CCM 2002, in press).

Vid efteranalys av den italienska stu-dien (NEJM 2001;345:568) av bug-leje,berättade Pesenti, fann man att om PCO2minskade i samband med bug-leje (medsamma ventilations-minutvolym) så vardetta ett prognostisk positiv tecken.

ECMO (extra corporeal membraneoxygenation) används fortfarande, menmer sällan än förut. Metoden är såledesinte utsorterad och vi vet att både Skejbysygehus och Astrid Lindgrens sjukhuset(ICM 2000;26:1630) har mycket goda re-sultat på patienter med svåra oxy-gene-ringsproblem. En multicenter studiepågår i England, men inga resultat harännu presenterats. Metoden kommer tro-ligtvis att leva kvar och behöva utnyttjashos enstaka patienter även i framtiden.Jag tror emellertid att om man redan frånbörjan tar hand om lungorna på ett kor-rekt sätt (mycket tidig lung rekrytering,adekvat PEEP och små tidalvolymer) såär behovet av ECMO extremt lågt ochjag har inte de facto upplevt någon pati-ent de sista 7 åren där ECMO varit indi-cerad.

NO (nitric oxide) är som vi vet av tvek-samt värde på vuxna, men används påprematura spädbarn med oxygenerings-

ORIENTERING – Kongres- og mødereferater

Juli 2002 · DASINFO · 17

svårigheter trots att det även där intepåverkar mortaliteten positivt. Dock kanNO-inhalation minska behovet av ECMO(NEJM1997;336:597;NEJM2000;342:469).Detta behöver dock inte indicera, som DrSlutsky påpekade, att NO minskar beho-vet av ECMO reellt utan bara att oxy-gen-eringskriterierna för att påbörja ECMOär satta för höga och att dessa barn kan-ske hade överlevt både utan NO ochECMO.

Monitoring vid ARDS:Ultraljud. Dr Rouby beskrev sin erfaren-het med diagnostiskt ultraljud bed-sidevid ARDS. Han hade studerat vanlig thor-axröntgen och ultraljud och jämförtdessa med ”guldstandarden” CT och fannatt ultraljud var överlägsen thoraxröntgennär det gäller att påvisa atelektaser, pleur-avätska och parenkymförändringar (>90%specificitet och sensitivitet). Detta be-kräftar också vår Gentofte-kollegas , DrChristensens, prelimära data. Min egenuppfattning är att ultraljud av lungor kom-mer bli en rutinundersökning på destörre intensivavdelningarna inom fem år(och utföras av intensivvårdsläkaren).

Förutom CT kommer nya intressantametoder för undersökning av lungfunkti-onen. Dr Evans från London beskrev”electron beam computed tomo-graphy” som är en ultrasnabb metod därman kan bestämma perfusions-fördelnin-gen mellan olika segment i lungan(Radiol Clin North Am 1994;32:521).Bland annat har hans grupp konfirmeratatt gravitationen bara påverkar ca 30% avfördelningen av perfusionen i lunganbåde i rygg-och bukläge (JAP2001;90:1342). Han visade också att per-fusionen i ARDS ökade basalt och varmycket förvånad över detta och ansåg atthypoxisk vaso-kontriktion skulle vara up-phävd. Detta tror inte jag, utan jag trordetta bara beror på att den basala atelek-tatiska delen innehåller mycket mer pa-renkym och således mer kärl per voly-menhet än den uppblåsta delen av lun-gan. Andra intressanta metoder somMRI, SF6-MRT, Diffusions-MRT pres-enterades av Dr Weiler från Mainz. Meddessa metoder kan man påvisa hur inand-

nings-luften fördelas i lungan och huroxygentrycket varierar i lungan. En an-nan metod som även kan användas bed-side är Electron impedance tomo-graphy där man genom förändringar ielektriska fält (elekroder sätt runt bröst-korgen) kan bedöma ventilationsfördel-ning. Dock så är det än så länge svårt attbruka informationen till prognostiseringeller till val av terapi.

Genetik:Det är helt klart att den genetiska uppsät-tningen spelar stor roll när det gäller 1)varför vi blir kritiskt sjuka och 2) hur viklarar av en kritisk sjukdom. Forskninginom detta fält har accelererat dramatisktoch jag tror att inom en tio års period te-rapin kommer att skräddarsys, med hjälpav gen-diagnostiska kit, till den enskildepatienten. Jag tror också att det förhål-lande att den genetiska uppsättningenspelar extremt stor roll gör att man skall(om det inte gäller grundläggande cellmolekylära mekanismer) kraftfullare änvad allmänt görs nu, ifrågasätta generali-serbarheten av resultat från djurexperi-mentella modeller.

Endokrinologi och metabolisk kontroll:Van den Berghe beskrev i ett flertal före-drag sin studie hos postkirurgiska patien-ter (NEJM 2001;345:1359) där mortalite-ten minskade med ca 3 % av noggrannblodsockerkontroll. Det är ocksåpåbörjad en studie på medicinska och pe-diatriska intensivpatienter och det skallbli mycket intressant att se resultatenfrån dessa studier. Bakgrunden till insu-linstudien var 1) att en hög halt IGFBP-1(insulin growth factor binding protein 1)som specifikt produceras av levern varassocierad med en ökad mortalitet ochinsulin hämmar produk-tionen av dettaprotein, och 2) att insulin i sig hämmarproteolys. Dessutom har GIK (glykos-in-sulin-kalium) i en metaanalys (Circula-tion 1997;96: 1152) visat sig öka överlev-naden vid kardiogen chock genom en po-sitiv inotrop effekt.

Alla hypofyshormon stiger kraftigt initi-alt (och frigörs i mer kraftiga ”pulsar” ännormalt) vid en kritisk sjukdom men när

den går över i ett kroniskt stadium sjun-ker de ner till en låg nivå utan pulsaktivi-tet och de övriga endokrina hormonerna,som styrs av hypofysen, följer dettamönster. T.ex efter 14 dagar på en intensi-vavdelning är LH -och testosteron-ni-våerna som hos en kastrat (jag tror dockinte att detta förhållande gäller persona-len) (J Clin Endocrinol Metab2001;86:3217). Hon påpekade också (åt-minstone hos experimentaldjur) att föratt uppnå anabolism vid kritisk sjukdomfordras förutom tillväxthormon även attde thyreoidea-hypofysära och LH-testosteron axlarna är välfungerande(Endocrinology 2002;143:764). Dettaförhållande kan delvis förklara det nega-tiva resultaten av GH-studien (NEJM1999;341:785).

Albumin:Ytterligare en albumin-metanalys(Navicks RJ, Vincent J-L, Dubois M-J,Wilkes MM, Critical Care P171) presen-terades, nu av nyttan av att ge albuminvid hypoalbuminemi,: ”Nine prospectivecontrolled trials with 535 total patientswere included. Across all 9 trials, morbi-dity was lower in albumin recipients thanthe control group (OR 0.74, CI 0.36-1.49),although the effect was not statisticallysignificant. However, analysis of dose-de-pendency by meta-analysis regressionsuggested that morbidity may be redu-ced when attained serum albumin levelduring albumin administration exceeds30 g/l. Dose was the predominant deter-minant of morbidity in this analysis”.“Our meta-analysis regression sugge-sts that administering sufficient exo-genous albumin to elevate albuminlevel above 30 g/l might lessen mor-bidity in hypoalbuminemic patients.Savings resulting from a reduced morbi-dity rate might exceed the acquisitioncost of albumin.” Detta kan givetvis varasant (eftersom meta-analyser ger den”högsta graden av evidens”), men jagkommer att tänka på Mark Twain:“There are three kinds of lies: Lies,damned lies, and statistics“ och jag vill til-lfoga en fjärde “ meta-analysis”. Även omman inte bör ifrågasätta författarnas inte-

18 · DASINFO · Juli 2002

gritet bör man vara medveten att två ärdirekt associerade med albuminindustrin(och en ytterligare indirekt, genomsponsring av Bryssel-kongressen). Jagtror dock att denna meta-analys dykerupp i en ”stor” tidskrift (JAMA, NEJM,BMJ eller Lancet) inom ett år eftersomkontroversiella artiklar medför många re-ferenser och därför många ”impact-poäng” vilket gagnar tidningens ”rating”.

Sepsis:Även på denna kongress hölls en sektionom hur mikroberna samarbetar och ut-nyttjar värdorganismens reaktioner tillsin egen fördel; Legionella degraderarenzymatiskt kroppens cytokiner, Pseudo-monas inhiberar cytokinsyntesen,Yersinia hejdar cytokinfrisättningen ochE coli använder cytokiner som egna till-växts-faktorer (Infect Immun1999;67:2854), Shigella använder cellre-ceptorer för att komma in i cellerna ochStaf Aureus uttrycker MHC II på sin ytavilket initierar apoptos hos T-celler.Salmonella typhimurium använder sig av”typ III sekretion” (bakterie-pili somlikt injektionsnålar sprutar in substanserin i värdcellen) för att blockera vissa en-zymsystem (NAPDH-oxidas) vilket göratt bakterien kan leva och frodas inuti cel-len (J Immunol 2001;166:5741). Andrabakterier som utnyttjar detta system ärt.ex. pseudomonas, E coli och Yersinia.

Bakterierna ”talar” också med varan-dra genom ”Qurum sensing systems”för att kunna samarbeta och kontrollerabakterie-kolonins tillväxt. T.ex. kan demed dessa mekanismer se till att koloninfår en kritisk massa före den attackeraren värdorganism och också se till att at-tacken blir välkoordinerad. Dessa signal-mekanismer gör även att en biofilm till-verkas när bakterierna fastnar på ytor(t.ex. CVK) och att tillväxten förlångsam-mas på dessa ytor (vilket förutom skyd-

det från biofilmen minskar antibiotikas ef-fekt eftersom antibiotika verkar fr.a påsnabbt växande bakterier). Det forskasstarkt att få fram ämnen som hämmar”Qurum sensing mechanisms” (InfectImmun 2000;68: 4331) och dessa kom-mer få, tror jag, en viktig plats i framti-dens behandling av humana infektioner.Redan nu finns ett antibiotika som påver-kar produktionen av mikrofilm- erytro-mycin- som används vid behandling avpseudomonasinfektioner vid cystisk fi-bros.

Värdorganismen känner igen en bakte-rie-attack genom PRR (pattern recogni-tion receptors) som reagerar på vissagrundläggande molekylstrukturer (t.ex.LPS(endotoxin) på gramnegativa bakte-rier, peptipoglykan (PG)och LTA pågram-positiva bakterier och mannos).LPS binder sig till LBP (LPS-binding pro-tein) och sedan till CD-14 och Toll 4 re-ceptorn vilket sedan via olika intracellu-lära signalmekanismer aktiverar NF-kappa B som i cellkärnan aktiverar synte-sen av complement, cytokiner, NOS etc.Grampositiva bakterier binder sig via PGtill CD14 och Toll2, men även via LTA tillToll4 och Toll6 vilka triggar igång detmedfödda (innate) immunförsvaret. Nuhar ytterligare en substans som finns påflagellerade bakterier (tex E Coli ochSalmonella) flagellin visat sig aktiveradet medfödda immunsystemet (via Toll5)(J Immunol 2001;160:1248, Nature2001;410:1099). På experimentdjur harflagellin samma effekt som endotoxin(Infect Immun 2002;70:192). Flagellin ärextremt potent att inducera IL8 bildninghos pulmonella epitelceller och flagellin-halten i plasma är relaterat till LIS (lunginjury score). Dessutom inhiberar anti-kroppar mot flagellin symtomen vid expe-rimentell pneumoni (Szabo, Beverly,USA).

Hemocare endotoxin-absorber:Dr Reinhart från Jena presenterade enmulticenterstudie (RCT, sponsrad avKabi-Fresenius) på 141 patienter med enextracorporeal endotoxin-absorber (albu-min bundet till ett plastmaterial):Patienterna hade kliniska tecken pågramnegativ allvarlig sepsis. 65 filteradesoch 76 var kontroller. I båda gruppernavar APACHE 28, SOFA 11-12 och ålderdrygt 60 år. Som primär end-point aan-vändes minskning i APACHE med 4poäng efter 4 dagar. Detta uppnåddes i65% i filter-gruppen och 54% i kontroll-gruppen (p=0.212) Mortaliteten och LOSi båda grupperna var samma 26% respek-tive 20 dagar. Med dessa ”positiva” resul-tat hoppas man kunna gå vidare med nya”konfirmerande” studier. Det är trevligtatt det finns optimistiska forskare. Om deskall kunna få fram något övertygande re-sultat fordras troligtvis över 2000 patien-ter, vilket kan vara svårt att få ihop i kon-kurrens med Xigris (aktiverat protein C),anti-faktorVII och PAI-anhydrolas-studi-erna.

Konklusion:Brysselkongressen har vuxit ut sin ko-

stym och antingen, anser jag, skall kosty-men bytas eller också skall man minskadeltagarantalet. Liksom på SCCM märkteman på denna kongress en stark närvaroav industrin (mest på gott, men även påont) och att forskningen inom intensivmedicinen går, som jag tycker är rätt,mot en cellbiologisk inriktning.

Anders LarssonAnæstesiologisk afdeling

KAS Gentofte

Juli 2002 · DASINFO · 19

✦✦✦ DASAIM Forskningsseminar 4. og 5. maj 2002Selskabets forskningsudvalg stod som ar-rangør af ovennævnte seminar, hvor enarbejdsgruppe med bred faglig og uddan-nelsesmæssig repræsentation i henholdtil det definerede kommissorium skulle:Analysere mulighederne for at fremmeforskningsaktiviteten indenfor DASAIM´sinteresseområder, herunder komme medforslag til en forskningspolitik, der beskri-ver, hvorledes forskningen kan fremmes påalle niveauer.

Seminaret resulterede i en række godeog konkrete forslag til, hvordan forsknin-gen kan synliggøres og øges gennem ini-tiativer på alle niveauer. En rapport er un-der udarbejdelse, og efter behandling iDASAIM’s bestyrelse vil indholdet bliveoffentliggjort. Arbejdet har indtil nu re-sulteret i etablering af et elektroniskforskningsnetværk og en forskningsklub:

• Netværket er åbent for alle og skalgøre det lettere at finde ligesindede tilgennemførelse af projekter, problem-løsning og udveksling af erfaringer. Du kan melde dig til på http://www.dasaim.dk/seforskdb.asp

• Forskningsklubben er ligeledes åbenfor alle forskningsinteresserede, og derplanlægges afholdt et antal møder,hvor emner af relevans for anæstesiolo-gisk forskning diskuteres. Næstemøde afholdes den 27. august 2002, kl. 18.30 - 20.30 på Rigshospitalet,Epidemiafdelingen, afsnit 5121.Alle er meget velkomne!

Lars S RasmussenAnæstesi- og operationsklinikken, HOC, RH

✦✦✦ Revideret samarbejdsaftaleomkring intensiv behandlingsforløbMed Dansk Selskab for Intern Medicinpå den ene side og på den anden sideDansk Selskab for Intensiv Terapi samtDansk Selskab for Anæstesiologi ogIntensiv Medicin blev der i efteråret 2001

indgået en revideret samarbejdsaftaleomkring intensiv behandlingsforløb. DA-SAIM var i arbejdet repræsenteret vedUdvalget for Intensiv Medicin. Det toglidt tid at få underskrifterne fra formænd-ene på aftalen i efteråret 2001, hvortilkommer at vi ikke var opmærksomme pådead-line for sidste DASINFO - derforbringes den nu lidt forsinket.Samarbejdsaftalen vil også blive lagt indpå DASAIMs hjemmeside.

Reinhold H. Jensen, Form. UFIM

SamarbejdsaftaleSamarbejdsaftale mellem Dansk Selskabfor intern medicin, Dansk Selskab forIntensiv Terapi og Dansk Selskab forAnæstesiologi & Intensiv Medicin ved-rørende intensiv behandlingsforløb

Indledning:Selskaberne indgik i 1993 en samarbejds-aftale vedrørende patienter i intensiv te-rapi. Denne aftale er ikke siden blevet re-videret selvom det var bestemt, at denskulle tages op efter 2 år. Der er i denmellemliggende tid sket betydelige æn-dringer i hele sygehus organisationen ogdette har yderligere forstærket behovetfor en ny aftale.

I arbejdet med aftalen har vi anvendt“Generelle rekommandationer for inten-siv terapi i Danmark” udarbejdet afDansk Selskab for Intensiv Terapi &Dansk Anæstesiologisk Selskab i 1998 og“Minimal Requirements for IntensiveCare Departments” udarbejdet af Euro-pean Society of Intensive Care Medicine.

Det er selskabernes opfattelse, at in-tensiv patienter bør observeres og be-handles på et intensiv afsnit, herunderogså intermediære afsnit. Behov for in-tensiv overvågning bør således ikke væredefineret af intensiv kapacitet, og såfremtder er pladsmangel bør dette løses, omnødvendigt ved overflyttelse til intensivafsnit på et andet sygehus.

Det er selskabernes opfattelse at antal-let af intensiv senge ikke er tilstrækkeligttil at dække behovet med udgangspunkt i

en definition af en “intensiv patient” sva-rende til de 3 nedenstående kategorier.

Kapacitetsproblemer kan på store ogmellemstore sygehuse løses ved udvi-delse af kapaciteten med intermediær-senge (Kategori 3 & enkelte kategori 2patienter)

Multidisciplinære intermediærafsnitbør placeres i umiddelbar nærhed af in-tensiv afsnittet og bør ledelsesmæssigtorganiseres indenfor samme hovedom-råde som dette. Plejepersonalets kompe-tence niveau bør svare til specialuddan-nelsen i intensiv sygepleje.

Patientgrundlag:Intensiv patienter kan opdeles i 3 katego-rier:Kategori 1 Reversible tilstande med

manifest svigt af vitale organfunktioner.

Kategori 2 Reversible tilstande med truende svigt af vitale organ-funktioner, der uden inten-siv observation og behand-ling i løbet af kort tid kan udvikle sig livstruende eller medføre svære varige skader.

Kategori 3 Reversible tilstande, som i kortere eller længere tid haret øget observations- og behandlingsbehov.

Ved reversible tilstande forstås tilstande,hvor der er udsigt til helbredelse ellerbedring og ikke alene en vis livsforlæn-gelse eller lindring.

Det er intensiv afdelingens ansvar atsikre muligheden for observation og be-handling af patienter med absolut behovfor intensiv observation og behandling(kategori 1 & 2).

Det er essentielt at den lægelige funkti-onsledelse har den nødvendige medicin-ske kompetence og samtidig er i stand tilat formidle samarbejdet mellem inter-mediær afsnittet, stamafsnit og intensivafdeling. Selskaberne ser gerne lokaleinitiativer med udvikling af nye ledelses-og samarbejdsmodeller.

ORIENTERING – Uddannelse og forskning

20 · DASINFO · Juli 2002

Visitation til og fra intensivafdelingen:Visitation til og fra intensiv afdelingen va-retages af en speciallæge (bagvagt) på in-tensiv afdelingen efter samråd med enspeciallæge (bagvagt) på stamafdelingenog med reference til intensiv afdelingensoverlæge.

Der vil i dagligdagen opstå situationer,hvor det bliver nødvendigt at udvisiterepatienter fra intensiv afsnittet. Dette børda ske prioriteret i forhold til kategorier-ne samt under hensyntagen til en vurde-ring af sandsynligheden for udbytte af in-tensiv terapi. Vurderingen foretages isamråd med en speciallæge (bagvagt) frastamafdelingen. Intensiv afdelingenslede-lse har det endelige ansvar for visita-tionen.

Journalføring:Den medicinske journal videreføres somfælles arbejdsdokument og alle ordinatio-ner anføres heri.

Ansvars- og opgave-fordeling:Al diagnostik og behandling tilrettelæg-ges i et samarbejde mellem stamafdelin-gens og intensiv afdelingens læger.Væsentlige ændringer skal konfereres in-den de institueres. Det er et grundlæg-gende vilkår, at de involverede afdelingerer forpligtet til at opnå enighed. Hvis derer uoverensstemmelse mellem medi-cinsk afdelings og intensiv afdelings ordi-nationer, skal dette umiddelbart afklaresved kontakt mellem de ansvarlige lægerog om nødvendigt mellem de 2 afdelin-gers overlæger.

Diagnostik og behandling med henblikpå opretholdelse af livsvigtige organfunk-tioner og den dertil nødvendig monitore-ring tilrettelægges af intensiv afdelingenslæger.Intensiv behandling kan efter aftale beg-rænses i tid og omfang.Intensiv afdelingens sygeplejersker refe-rerer til intensiv afdelings læger.

Samarbejdet bør bygge på hyppige fæl-les kontakter/stuegange svarende til pati-entens behov, som regel mindst 2 gangedagligt. Ved disse stuegange bør kontak-ten være på speciallæge niveau.

Orientering af patienter og pårørende

varetages normalt af intensiv afdelingenslæger. Stamafdelinger orienterer omaspekter vedrørende patientens grund-sygdom. Afdelingerne skal sikre at infor-mationerne sker koordineret.

København d. 16. september 2001,Formand, Mogens Hansen

Dansk Selskab for Intern Medicin

Formand Mogens Kim SkadborgDansk Selskab for Anæstesiologi og

Intensiv Medicin

Formand Vagn BachDansk Selskab for Intensiv Terapi

✦✦✦ Videnskabelige afhandlingerAnnemarie Bondegaard ThomsenChronic non-malignant pain patientsand health economic consequencesPh.d.-afhandling. Forsvaret fandt stedden 19. marts 2002 i København.Bedømmere: Allen Krasnik, TerkelChristiansen, Harald Breivik, Norge

Mona Ring GätkeMutations in the butylrylcholinester-ase gene and their significance forthe reaction to mivacuriumPh.d.-afhandling. Forsvaret fandt sted d.19. april 2002, København.Bedømmere: Tom Pedersen, København,Kirsten Rasmussen, Odense, Axel Brock,Viborg

Palle ToftThe effect of surgical stress, endo-toxin induced sepsis and extracor-poreal circulation on cell mediatedimmunity.Forsvaret fandt sted den 7. juni 2002 Opponenter: Bente Klarlund Pedersen,Bispebjerg og Anders Larsson, Gentofte

Hanne Berg RavnMagnesium in arterial thrombosis,ischaemia-reperfusion injury, andatherosclerosis – evidence from expe-rimental studies.Forsvaret finder sted den 16. august 2002kl. 14.00 i Auditorium 424, Anatomisk

Institut, Bygning 230, Universitets-parken, Aarhus Universitet.Officielle opponenter: Kent Woods ogErik Berg Schmidt, Hjørring

✦✦✦ Beskrivelse af fagområdet thoraxanæstesi

1.0 Definition af fagområdetthoraxanæstesi

2.0 Organisation af thoraxanæstesi:2.1 Aktuelle struktur2.2 Kommende struktur3.0 Lægelig uddannelse indenfor

fagområdet3.1 Status3.2 Målsætning4.0 Lægelige opgaver for lægen med

fagområdet thoraxanæstesi:4.1 Praktisk patientbehandling4.2 Samarbejde og koordinering4.3 Forskning4.4 Administrative opgaver4.5 Kvalitetsudvikling5.0 Konklusion

1.0 Definition af fagområdet thoraxanæstesiologi.Fagområdet thoraxanæstesi defineressom præoperativ optimering, anæstesi ogmonitorering samt postoperativ intensivbehandling af patienter, som skal behand-les for kirurgiske lidelser i thorax (hjerte,lunger og kar), assistance til kardiologi-ske og lungemedicinske procedurer samtintensiv terapi.

2.0 Organisationen af thoraxanæstesi.2.1 Aktuelle struktur. I Danmark findes 5centre, der foretager hjertekirurgi samtklassisk thoraxkirurgi. På SkejbySygehus samt Rigshospitalet foretageshjertekirurgi på børn samt transplanta-tion. Disse indgreb foretages ikke på deøvrige centre. Desuden findes 2 privatecentre, der foretager hjertekirurgi.Abdominal karkirugi har varierende pla-cering i centrene.

2.2 Kommende struktur. Den fremti-dige inddeling vil tage udgangspunkt iden funktionsbærende enhed, som cen-trum for amternes og landsdelenes sam-lede behov. Den funktionsbærende en-

Juli 2002 · DASINFO · 21

hed har egen lægestab med anæstesiolo-giske speciallæger samt læger i uddan-nelsesstilling, hovedudannelse. Der vilvære et vagtberedskab, der dækkes afanæstesiologiske speciallæger med tilste-deværelsesvagt samt, afhængig af cen-trets størrelse, et antal special-læger påtilkaldevagt. Afdelingerne er center foruddannelse, forskning, kvalitetsudviklingindenfor det thoraxanæstesiologiske spe-ciale. Centrene består af såvel en operati-onsgang, hvor der foretages anæstesigiv-ning til de kirurgiske indgreb som af enintensiv afdeling til postoperativ behand-ling og opfølgning. Der vil ofte her væresamarbejdsaftaler med øvrige intensivaf-delinger om intensiv pleje af alment sygepatienter, medicinsk kardiologiske afdel-inger mhp. intensiv pleje af medicinskhjertesyge patienter.

3.0 Lægelig uddannelse indenfor fagområdet.3.1 Status. En specialist med fagområdetthoraxanæstesiologi er trænet på 2 centrei Danmark eller udlandet.Speciallægeuddannelsen i anæstesiologiindebærer klinisk minimum 4 1/2 årsansættelse i specialet fra introduktions-stilling til afslutning af hoveduddannel-sen. Under denne ansættelse skal kursi-sten tilbringe fra minimum 3 månedersdagtid til 10 måneders ophold med vagt(afhængigt af uddannelsesstedet, evt.valgfri periode) på thorax-anæstesiolo-gisk afsnit. I det samlede kliniske og teo-retiske forløb erhverves således:

• færdigheder især indenfor observa-tion, monitorering og klinisk vurderingaf den hjerte- og lunge-syge patient prioritering af diagnostik og behand-ling ud fra patientens tilstand

• anæstesi til den hjertesyge patient,såvel iskæmiske hjertesygdomme somklapsygdomme, håndtering af dobbelt-løbede tuber samt en-lunge-ventilation

• håndtering af rationel cirkulatoriskstøtte med volumenterapi, inotropi,arytmibehandling, ballonpumpe(IABP), assist device mv.

• kendskab til ekstrakorporal cirkula-tion, korrektion af væske- og elektro-lytforstyrrelser

• diagnostik og relevant behandling afsvære infektioner

• korrektion af koagulationsforstyrrelser • respiratorisk og cirkulatorisk resuscita-

tion ved respirations- og/eller hjer-testop

Speciallæger ved fagområdet forventes atarbejde minimum 2 år med specialet efterspeciallægeanerkendelse og ansættelsenskal være på en thoraxanæstesiologisk af-deling. Det tilstræbes, at antallet afanæstesier til hjertekirurgi på de 2 år kankomme op på over 100 og at antallet afanæstesier til store klassiske thoraxkirur-giske indgreb skal være over 40.Speciallægen skal kunne dokumentererelevant kursus-, kongres- og evt. studie-ophold i løbet af de 2 år. Endvidere anbe-fales perfusionskursus og ecco-kursus.

3.2 Målsætning. Uddannelsesforløbettil fagområdet thoraxanæstesi bør fremo-ver indeholde grundspecialisering ianæstesispecialet efterfulgt af et 2 års op-hold på thoraxanæstesiologisk center.

4.0 Lægelige opgaver for lægen med fagområdetthoraxanæstesi.4.1 Praktisk patientbehandling. Lægensprimære opgave er at yde anæstesi tilthorax- og hjertekirurgiske indgreb, ob-servation og behandling af postoperativepatienter, som har fået foretaget thorax-og hjertekirurgiske indgreb.

4.2 Samarbejde. Arbejdet på en afde-ling med thoraxanæstesiologisk funktionkendetegnes ved samarbejdet med speci-allæger indenfor medicinsk og kirurgiskspecialviden indenfor hjerte/lungebe-handling. Samarbejdet omfatter tættværfagligt samarbejde med plejeperso-nalet.

4.3 Forskning. Forskningen er en inte-greret del af det thoraxanæstesiologiskearbejde. Dette afhænger af centret ogkan variere fra kvalitetsstudier til fysiolo-gisk forskning.

4.4 Administrative opgaver. Lægenskal deltage i daglig ledelse af afdelin-gens aktiviteter for at kunne varetage sik-ker, hurtig og effektiv patientbehandlingpå en thoraxanæstesiologisk operations-gang og intensiv afdeling, fx. formulering

af afdelingens politikker, procedurer,samarbejde med andre afdelinger, kardio-logisk laboratorium, kardiologiske afde-linger, lungemedicinske afdelinger samtdeltage i kvalitetsudviklingsaktiviteter ogaktivitetsregistrering.

4.5 Kvalitetsudvikling. Aktivitetsregi-streringen er et led i evalueringen aflægelige kerneydelser. Dokumentationener en forudsætning for forbedring og ud-vikling af det lægelige arbejde, hvor allecentre deltager i dataregistreringen.

5.0 Konklusion.Thoraxanæstesiologi er anæstesi, diagno-stik, monitorering og postoperativ be-handling af patienter med sygdomme ihjerter eller lunger. For at specialiseresig i fagområdet, bør det anæstesiologi-ske grundspeciale suppleres med mini-mum 24 måneders klinisk og teoretiskuddannelsesforløb ved et hjerteanæstesi-ologisk center, hvor et minimum på 100hjerteanæstesier og 40 thoraxanæstesierbør være basis for uddannelsesforløbet.

Udvalget for thoraxanæstesi

✦✦✦ Scandinavian Society ofAnaesthesiology and Intensive CareMedicineNordisk forskningsnetværk omkring in-tensiv medicin:

Med dette indlæg vil vi gerne infor-mere om et nyt initiativ inden for nordiskintensiv medicin Sandinavian CriticalCare Trials Group (SCCTG). Samtidigt erdette et kort referat fra et møde, som blevafholdt i Åre, Sverige i marts 2002.

Scandinavian Critical CareTrials Group (SCCTG)

Baggrund for SCCTGPatienter indlagt på intensiv afdeling erforuden alvorlig sygdom karakteriseretved at udgøre en meget heterogengruppe af patienter i alle aldre med me-dicinske og kirurgiske lidelser. På grundaf det inhomogene patientmateriale erdet sjældent muligt at gennemføre kli-nisk kontrollerede undersøgelser inden

22 · DASINFO · Juli 2002

for en enkelt intensiv afdeling. Ofte er derbehov for at gennemføre undersøgel-serne som internationale multicenterstu-dier for at opnå et tilstrækkeligt stort pati-entmateriale.

Initiativet til at etablere et nordiskforskningsnetværk omkring intensiv me-dicin blev oprindeligt taget af svenskekolleger. Målet var at etablere en pendanttil et meget velfungerende canadiskforskningsnetværk. De nordiske landeudgør tilsammen en population på ca. 22mio. mennesker. Landene har et homo-gent social- og sundhedsvæsen, befolk-ningen er velregistrerede i forskellige da-tabaser og registre, og uddannelsessyste-met er i stor udstrækning fælles med fribevægelighed af sundhedspersonale mel-lem landene. Sammen udgør de nordiskelande således et ideelt grundlag forstørre (multinationale) interventionsstu-dier inden for intensiv medicin.

Inden for de sidste 2 år har der væretafholdt flere møder med interesseredeintensivlæger fra de nordiske lande. På etmøde i København i september 2001 blevnetværket etableret som en gruppe un-der The Scandinavian Society ofAnaesthesiology and Intensive CareMedicine (SSAI). Der blev nedsat et mid-lertidigt advisory board med repræsen-tanter fra de 5 skandinaviske lande. FraSverige deltager Anders Åneman og OlaWinsø, Ari Uusaro og Terro Ala-Kokkorepræsenterer Finland, Jan FredrikBugge deltager fra Norge, Gisli Sigurds-son fra Finland og Else Tønnesen fraDanmark. Denne gruppe fungerer fremtil mødet i september, hvor der skal væl-ges nyt advisory board med to repræsen-tanter fra hvert land.

Mødet i Åre:I dagene 10. – 13. marts 2002 blev der af-holdt netværksmøde i Åre, Sverige.Mødet var åbent for alle interesserede in-tensivlæger/anæstesiologer. Deltagelsenfra Norge (1), Finland (1), Island (ingen)og Danmark (4) var beskedent mod 31meget aktive og engagerede svenske del-tagere. I Danmark var mødet forud an-nonceret i DASINFO og i Acta Anaesthe-siologica Scandinavica, men der er klart

behov for mere information om netvær-kets eksistens og om mulighederne for atdeltage.

På mødet var der afsat megen tid tilgennemgang og diskussion af en rækkeforskellige projekter, hvoraf nogle var påidé-stadium mens andre forelå som fær-dige, gennemarbejdede protokoller. Dervar endvidere uddannelsesmæssige tiltagi form af forelæsninger om GCP-reglernem.m.

Forud for næste møde, som finder stedi København fra 23. – 24. i september2002, vil der blive udarbejdet guidelinesfor fælles protokoller. På mødet i Åre blevder endvidere fastlagt en arbejdsgang/procedure for den fremtidig behandlingaf projektforslag og protokoller.

Forud for netværksmøderne (10 uger)skal projektbeskrivelserne/protokollernegennemgå en evaluering/bedømmelse iadvisory boad evt. med brug af eksternebedømmere som fx epidemiologer og sta-tistikere. Herefter - 6 uger før netværks-mødet - sendes protokollerne ud til samt-lige medlemmer af netværket således, atalle kan deltage i en kvalificeret diskussi-onen af projektet og i sidste ende beslutteom projektet skal ”køre” inden for net-værket. Til allersidst skal interesseredeafdelinger melde ind om de vil deltage el-ler ej.

En af advisory boards vigtigste opgaveer, at foretage evaluering af projekternefør møderne og at sikre og opretholdekommunikationen til alle netværketsmedlemmer, således at alle kan bidragemed forslag til møderne og de rund-sendte projektforslag/protokoller… Derarbejdes i øjeblikket på at etablere enhjemmeside

Med Anders Åneman fra SahlgrenskaSjukhuset som primus motor blev der i fe-bruar gennemført en survey (POVVID-studie) omfatttende intensiv patientermed behov for respiratorbehandling ogkredsløbsstøtte. Mange danske intensi-vafdelinger deltog i 1-dags registreringenmed indtastning af data til en fælles nor-disk database. De præliminære resultaterblev præsenteret af Anders Åneman oger desuden blevet udsendt til alle delta-gerne. Som en indledende ”øvelse” for

netværket fungerede registreringenupåklageligt, og andre surveys omkringsepsis, sedation og renal replacement the-rapy er i planlægningsfasen. Desudenplanlægges interventionsstudier medhenblik på at undersøge effekten af gluta-min substitution til kritisk syge patientersamt universel hypotermi-behandling ef-ter hjertestop.

Netværket er åbent for alle interesse-rede. Møderne bliver også fremover an-nonceret i Acta AnaesthesiologicaScandinavica, DASINFO, DSI-Nyt og denordiske pendanter dertil.

Næste møde finder sted i Københavnden 23. – 24 september 2002 i Biovitrum/Pharmacias domicil, Oven Gaden NedenVandet 7, København K. Der vil blive re-serveret hotelværelser på Radisson SASHotel, som ligger i gangafstand fra møde-lokalerne.

SSAI bidrager økonomisk til netvær-ket, men rejse- og hoteludgifter dækkesaf deltagerne.

Det endelige program er endnu ikkefastlagt, men indbydelser forventes ud-sendt snarest. Interesserede deltagere ervelkomne til at kontakte undertegnede foryderligere informationer og med henblikpå optagelse på netværkets e-mail-liste.

Else Tønnesen, Århus Universitetshospital

e-mail: else@aaa.dk

Ebbe Rønholm, Vejle Sygehuse-mail: ronholm@dadlnet.dk

✦✦✦ LederforumAnæstesiologer involverer sig i forskel-lige sammenhænge i ledelsesopgavermed eller uden direkte kontakt til detanæstesiologiske speciale. Jobbene med-fører viden om organisatoriske forhold,personaleledelse, økonomi og lignendefra en bredere vinkel end den der nor-malt behandles i efteruddannelsestilbudfor anæstesiologer. En del af disse med-lemmer melder sig derfor aktuelt ud afselskabet med, synes nogen, ressource-tab for selskabet til følge.

Juli 2002 · DASINFO · 23

Oprettelsen af Lederforum er tænktsom en interessegruppe for medlemmer,der beskæftiger sig med ledelsesopgaver,herunder også de, hvor kontakten til spe-cialets håndværk er blevet mindre.

Lederforum kunne dermed udgøre enressource for selskabet via: • Aktiv deltagelse i tilrettelæggelse af

aktiviteter med fokus på ledelse• Være specialets ”link” til disciplinen

ledelse i form af netværk, erfaring, artikler etc.

• Sætte fokus på ledelse indenfor specialespecifikke områder som f.eks.arbejdstilrettelæggelse på OP

Vi ser Lederforum som en naturlig udvi-delse i rækken af interesseudvalg, der eroprettet i selskabet indenfor de sidste år.

Bestyrelsen har reageret positivt på vo-res primære henvendelse og bedt os ud-arbejde et udkast til kommissorium forlederforum (se nedenfor).

Med håbet om at lederforum blivergodkendt på den kommende generalfor-samling vil der allerede nu være mulig-hed for at bliver registreret som interes-sent ved henvendelse til undertegnede.

Else Hjortsø

✦✦✦ Udkast til kommissorium - Lederforum• Lederforum refererer til DASAIM’s

bestyrelse.• Lederforum udtaler sig således ikke

som udvalg direkte til offentlige institu-tioner og organisationer.

• Lederforum vælges på Selskabets generalforsamling ihht Selskabets ved-tægter.

• Lederforum kan rådgive såvelDASAIM’s bestyrelse som øvrige ud-valg under DASAIM i spørgsmål ved-rørende ledelses områder herunderf.eks. lederuddannelsen indenfor detanæstesiologiske speci