VÆGGEN - Interaktiv kulturformidling midt i København

Mer’ bibliotek! Børsenundersøgelse er krystalklar • DB går aktivt ind idigitaliseringsudviklingen • Hvad vil de med kultur og biblioteker i Randers? • Læser med hunde • Om læsningens psykologi • Læsetips

Nr 4. 2010BIBLIOTEKER DANMARKS

Vagn Ytte Larsen (A), nyvalgt som formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Åben øjnene mod samfundet

Vi finder ofte det, vi leder efter, men vi skal også have mulighed for at finde det, vi ikkeleder efter. Folkebibliotekerne er en guldgrube af kultur, viden, formidling, læring og enmasse andre services.Der kommer rigtig mange mennesker på bibliotekerne, og en af bibliotekernes opgaverer at inspirere dem til at finde alt det, de ikke målrettet leder efter. Det kræver opsøgen-de og engagerede medarbejdere, der er knivskarpe i forhold til at fortælle historien omdet moderne bibliotek og alt det, som det har at byde på. En stor udfordring. En andenstor udfordring er, at historien også skal fortælles til den tredjedel af befolkningen, somikke kommer på bibliotekerne.Mit bud: Lad dem finde det på strande, til festivaler, på gaden, i fodboldklubben, tilevents eller hvor det nu er, de kommer. Hvordan gør man lige det? Ja – jeg har ikke svaret. Men sæt det på dagsordenen næstegang der holdes udviklingsmøder eller møder med politikerne. Når der laves under-søgelser. Kort sagt: tænk det ind i alle bibliotekets aktiviteter. Hvordan møder vi folk ogfår fortalt, at bibliotekerne er den vigtigste vidensinstitution?

Mer’ Bibliotek – Børsenundersøgelse krystalklarNoget tyder på, at fortællingen om det nye og moderne bibliotek er trængt igennem. Iden forløbne måned har der været en rigtig god nyhed for biblioteker. En undersøgelselavet for Dagbladet Børsen viste nemlig, at borgerne synes politikerne skal bruge flerepenge på biblioteker. Hele 53 % af borgerne synes, der skal bruges flere penge på bibli-oteker, mens kun 11% synes, at der skal bruges færre. Bibliotekerne er kun overgået afidræt i forhold til det, som danskerne vil prioritere. Det håber vi så, at politikerne lokalt er opmærksomme på, når de voldsomme besparel-ser, regeringen nu har meldt ud, skal realiseres ude i kommunerne.

At borgerne gerne vil have, at politikerne prioriterer bibliotekerne højere er vel egentligikke overraskende. Det viser blot den udvikling, som bibliotekerne har været igennem,hvor de spiller en stadig større rolle i danskernes liv. Borgerne ved, at det er på bibliote-kerne, de får adgang til pålidelig information. At det er på bibliotekerne, at de kan fåhjælp til at navigere i informationssamfundet. Og at det i høj grad er bibliotekerne, dersørger for, at der er adgang til alle de digitale ressourcer. Hvad enten det er netmusik, di-gitale bøger og lydbøger eller muligheden for at deltage i innovativ brugerskabt formid-ling som for eksempel på Litteratursiden.dk. Som det sidste ikke kommercielle offentli-ge rum, er det også bibliotekerne, som borgerne opsøger i lokalsamfundet.

Biblioteket er i fuld gang med at transformere sig til borgercentre med masser af for-skellige tilbud. Udlånet af fysiske materialer falder, men der kommer stadig lige mangeind ad døren til bibliotekerne. Så folk kommer for meget andet end blot at låne materi-aler.

Der er altså tale om en voldsom populær institution. Det understreger undersøgelsen,som Børsen har fået lavet. Og det håber vi så i Danmarks Biblioteksforening, at politi-kerne husker, når de fremtidige budgetter skal lægges uanset spareplaner. For udvikling kræver vilje og investering. Og bibliotekerne er en hjørnesten i udviklin-gen af fremtidens vidensamfund og sikrer samtidig sammenhængskraft.

Forsidefoto: VÆGGEN, et godt eksempel på interaktiv kulturformidling, tiltrækker både børn og voksne i det fri. Læs side 4. Foto: Københavns Museum.

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin14 årg., nr. 4, juni 2010

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: dbf@dbf.dk www.dbf.dk

RedaktørHellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5: 1.9. 2010

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.dbf.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne,

2. næstformand

Henrik Olsen (A), Ishøj

Steen B. Andersen (A), Århus

Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg

Henrik Vestergaard (V), Århus

Tine Vind, bibliotekschef, Ballerup

Kirsten Westh, HK Kommunal,

Fmd. Biblioteksudvalget

Lene Byrialsen, stadsbibliotekar, Odense

INDHOLD

2 Åbn øjnene mod samfundet

4 Tolv meter levende VÆG på Kongens Nytorv

5 Digitalisering og Poster – fra DB Repræsentant-skabets konstituering

6 Brønden går fra hærværk til hæder

7 Hjælp til Haitis jordskælvsramte biblioteker

8 Nye bibliotekskoncepter – om rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet

REPORTAGE FRA RANDERSHellen Niegaard

10 Randers fornyr sin bibliotekspolitik

11 Randers og kulturen lige nu

12 Kultur- og fritidsudvalgets formand:Biblioteket er en menneskeret

14 Kulturdirektøren: Kulturen er en vækstdriver

16 Bibliotekschefen: Ligeværdighed, markedsføring og styrket tilgængelighed

18 Brugerne, sociale medier og biblioteker?Charles Seger Jakobsen

19 DB-direktøren blogger

20 Læser for hunde - læsestøtte i Fredericia Lone Petersen

21 Tips til sommerlæsning fra DBs formandsskab

22 Hvorfor elsker vi at læse?Niels Møller og Signe Langtved Pallisgaard

25 IB - International Biblioteksservice på NørrebroStine Fugl Pedersen

25 Internationale stjerneforfattere til Århus

26 Afskaf barriererne – EBLIDA 2010Michel Steen-Hansen

27 Mindeord om Kristian Grønborg

29 Kunsten, bibliotekerne og lokalt demokratiAnny Skov Madsen

30 Nyt biblioteks-look til Furesø-borgerne

31 Danmarks Biblioteksskole skifter navn

31 Regeringens store spareplan

I marts blev den nyudkomne rapport om en national biblioteksstrategi fra tidligere kulturminister Carina Christensensudvalg om Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet flittigt debatteret på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde iEsbjerg. Siden har der været stille om sagen. Alle venter på kulturminister Per Stig Møllers udspil til høring og viderekonkret opfølgning. I dette nummer introduceres rapportens anbefalinger på konceptområdet. Rapportens forslag ometablering af én fælles digital indgang til bibliotekerne er vi ikke alene om. I Finland arbejdes allerede med et stortprojekt om en fælles biblioteksportal fra 2011, læs også, hvad den går ud på. Bibliotekerne i Haiti – giv en hånd til konkrete opbygningsprojekter. Sociale medier – hvad sker der i USA? Læs Char-les Seger Jakobsens artikel og hans tanker om, hvad danske biblioteker kan gøre. Hvad vil de med kulturen og biblio-teket i Danmarks sjettestørste by? Stort reportageindslag fra Randers og interviews med bl.a. kulturudvalgsforman-den fra industri- og havnebyen ved Gudenåen.Redaktionen ønsker alle medlemmer og læsere en smuk og solrig sommer! Danmarks Biblioteker er tilbage 1. september.

VÆGGEN: Ny digital kulturformidling i København 4

Danmarks første bogbus med hundekrog i Randers. Vitager temperaturen på kulturen og biblioteket 10-16

Hva’ læser de i ferien? Læsetips fra DBs Formandsskab 21

VÆGGEN er et godt og skægt eksempel påny kulturformidling. Ude i selve byrum-met og via nettet! Den skaber helt nye op-levelser og formidler viden interaktivt;beskueren vælger selv, hvad han/hun vilse og kan i øvrigt også selv bidrage. Det gøres ved hjælp af forskellige formerfor medier og teknologi i en kombinationaf gamle fastformsprodukter som fotos,kort o.l., og 3D teknologi, musik og lyd.Københavns Museum har fået teknisk as-sistance af Per Vers, Skammens Vogn,Bagdad Beat, TanThan m.fl. med hensyntil at give byen musik og lyd.

På VÆGGEN kan man ved få tryk på mul-titouch-skærmen gå på opdagelse i titu-sind billeder af byen før og nu. Inklusivhelt nyt billedstof fra den fjerne fortid fraigangværende udgravninger i Køben-havns centrum.

VÆGGEN er således åbnet i forbindelsemed de arkæologiske udgravninger, dergennemføres i forbindelse med Køben-havns nye metro, Cityringen. Fænomenetvil de næste fire år kunne opleves ved for-skellige af de kommende metrostationer.Foreløbig står VÆGGEN på Kongens Ny-torv til hen i efteråret. Her deltog masseraf mennesker i åbningen den sidste lør-dag eftermiddag i april.

Alle kan bidrage. Ligger man inde med re-levant foto materiale, er man velkommentil at bidrage på via www.vaeggen.dk. Herkan interesserede fra hele landet også føl-ge med og kigge i gamle fotos.

Foto: Københavns Museum

/HN

København har fået en ny interaktiv sommerattraktion. På en af by-ens mest befærdede pladser har Københavns Museum etableretVÆGGEN – en 12 meter lang og 2 meter høj digital skærm på Kon-gens Nytorv. Her vises en kunstnerisk bearbejdet 3D udgave afKøbenhavn. Men ikke kun det

Tolv meter levende VÆGmidt på Kongens Nytorv

DigitaliseFra det konstitueren

N Y F O R M I D L I N G

4

Der var fuld opbakning til formandVagn Ytte Larsens forslag om at etnyt fast udvalg; alle syv debatind-

læg fandt digitaliseringsspørgsmålet me-get vigtigt og var enige om at DanmarksBiblioteksforening skal mere aktivt ogkvalificeret på banen her. Faktisk var der overhovedet ingen mod-stand, men alene syv konkrete forslag oguddybende bemærknin-ger til udvalgets områdeog dets kommissorium.Og desuden så stor inte-resse for det vigtige arbej-de som skal i gang, at manligefrem udvidede antal-let af poster.

Steen B. Andersen (A), Århus var inde på,at udvalget ikkealene skulle foku-sere på de tekni-ske, indadvendteaspekter men og-så på borgernesvinkel.

Marc Perera Christensen(C), ligeledes Århus,nævnte bl.a. spørgsmåletom licenser og fandt, atDB skulle tage den boldog ikke la’ andre løbemed den. Mht. at for-handle licenser spurgtehan bl.a: “Skal det ligge ide enkelte kommuner eller skal vi gå efteren central, en fælleskommunal eller enren kommunal opgave?”

Kø ved væggen – alle vil prøve den!

På Repræsentantskabets konstituerente introduktion til Danmarks Bibliotek til at handle om i plenum forud for forså naturligvis fordeling af posterne. Hede folkevalgte og i Gruppe B, personliligefrem tale om kampvalg og afstemn

5Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 4

ring og posternde møde i DBs repræsentantskab

D B R E P R Æ S E N TA N T S K A B

Lene Byrialsen,stadsbibliotekar iOdense, villestærkt anbefalenedsættelsen afudvalget. “Jeg hari det tidligere for-retningsudvalg

kæmpet bravt for en selvstændig DB ind-sats på dette felt”, sagde Byrialsen bl.a.

Inger Skamris,bibliotekschef iRanders, var klartilhænger af enskærpet digitalfokusering i DBog fandt det op-lagt lige nu, hvorogså KL igangsætter en overordnet digita-

liseringstrategi.

Lars Bornæs, bib-liotekschef i Sil-keborg, var enigmed Steen B. An-dersen og opfor-

drede til, at man tænkte ud af boksen –for det er her det kommer til at brænde påde næste to til fire år, mente han. MensAndrew Cranfield,bibliotekar, HansKnudsen Institut-tet, fandt forslagetdecideret fremra-gende: “Det er etområde, vi kom-mer til at beskæfti-ge os meget med bl.a. i relation til op-havsret”, mente han, som med referencetil sin tid som EBLIDA direktør kunnenævne, at kun få nationale biblioteksfor-eninger arbejder seriøst med det fokus.

Formand Vagn Ytte Larsen takkede for bi-dragene og gik i en hurtigtarbejdedegruppe sammen med første og andennæstformand, Hanne Pigonska (V), Ods-herred byråd, og Kirsten Boelt, publi-kumschef for Aalborg Bibliotekerne samtDB direktør Michel Steen-Hansen og kun-ne siden fremlægge og få godkendt for-slag til følgende kommissorium:

ForretningsudvalgetVagn Ytte Larsen (A) Odsherred, for-mand for Danmarks Biblioteksforening Hanne Pigonska (V), Odsherred. 1. næstformand Kirsten Boelt, Aalborg. 2. næstformandHenrik Olsen (A), IshøjSteen B. Andersen (A), ÅrhusJørn Rye Rasmussen (F), SilkeborgHenrik Vestergaard (V), ÅrhusTine Vind, BallerupKirsten Westh, HK Kommunal, BiblioteksudvalgetLene Byrialsen, Odense.

KulturudvalgetMalene Carmel (C), Helsingør, formandOle Beckmann Andersen, (A), IshøjInge Pedersen (A), JammerbugtGrethe Olsen (F), FrederikssundLone Hedelund, ÅrhusMartin Lundsgaard-Leth, Ikast-brande

DigitaliseringsudvalgetSteen B. Andersen (A), Århus, formandMarc Perera Christensen (C), ÅrhusPeter Sejersen (A), NyborgSteen Egede Jensen (O), OdsherredCharlotte C. Pedersen, MiddelfartClaus Vesterager Pedersen, Roskilde UniversitetsbibliotekLars Bornæs, Silkeborg

Digitaliseringsudvalgets formål erat bidrage til afklaring af de digi-tale formidlingsvilkår, herunder

f.eks. udvikling af en national digitalise-ringsindsats. Udvalgets hovedopgave erat fremme de digitale bibliotekstilbud.Omdrejningspunkter er bl.a. adgangen tilde digitale ressourcer og digitaliseringenaf kulturarven, samt formidlingen af dis-se. Med særlig fokus på ophavsret, licens-spørgsmål og brug af digitale ressourcer.Udvalget beskriver på sit første møde enmålsætning for arbejdet og fastsætter enforretningsorden.

Til udvalget tilknyttes desuden en digital‘Task-force’. Den skal bestå af eksperterinden for området digitalisering og op-havsret, både i og uden for bibliotekssek-toren. Task-forcen nedsættes af Biblio-teksparaplyen og digitaliseringsudvalget ifællesskab og skal komme med faglige in-put samt arbejde for en koordineret ind-sats for de danske, nordiske og euro-pæiske strategier.

Resultatet af fordelingen af pladser iDBs egne udvalg og af eksterneposter kan ses via www.dbf.dk.

Herunder ses sammensætningen af hen-holdsvis forretningsudvalget og de to sto-re udvalg – Kulturudvalget og det nye Di-gitaliseringsudvalg.

/HN

e

n

de møde den 15. april fik de nyvalgte medlemmer naturligvis den obliga-sforenings strategi, virksomhedsplan og budget. Men dét debatten kom delingen var formandens forslag om et nyt DB Digitaliseringsudvalg. Og r var der tæt løb og stor interesse for de tungere opgaver både blandt ge og institutions- hhv. organisationsmedlemmer. I flere tilfælde var der inger

6

Som overskriften her lød også en af overskrifterne på lokalavi-sen Sydkysten den 17. marts 2010. Hærværket henviser til denlandsdækkede historie, som fór igennem medierne som enløbeild søndag den 24. januar 2010. Baggrunden var en privatfest i Brøndby Strands nye kulturhus lørdag-søndag, som forløbfredeligt indtil kl. 02.05 søndag morgen. Her prøvede en gruppeunge, som ikke boede i kommunen, at komme ind til festen. Detfik de ikke lov til, og et slagsmål begyndte. Det foregik især udenfor Brønden, og der blev affyret skud.

I medierne blev dette til store overskrifter om bandekrig, og atalt inventar i Brønden var smadret. Sandheden: To ødelagte sto-le inden døre og et par dørkarme og nogle vinduer, som blevsmadret på grund af slagsmålet. I sandhed en historie om fjeren,der ikke bare blev til fem høns, men en hel hønsegård.

Hæderen refererer til, at Brønden to dage efter modtog åretsKriminalpræventive Pris. Motiveringen gik bl.a. på, at her harpersonalet evnet at skabe et sted med plads til alle, oplyser GertFabrin, Kultur- og idrætschef i Brøndby Kommune samt dagligleder af Brønden.

Brønden, Brøndby Strands nye Kulturhus og samlingssted, ersom omtalt i Danmarks Biblioteker nr. 8, 2009 et besøg værd –ikke alene for sit koncept, der omfatter et åbent bibliotek, menogså for sin bygningsmæssige udformning.

/HN

Brønden gårfra hærværktil hæder

K R I M I N A L P R Æ V E N T I V P R I S

“Tankegangen om at inkludere alle i et fællesskab –

både unge, ældre, ballademagere og veltilpassede – er en

tankegang, der i særlig grad fortjener at blive fremhævet

og påskønnet. Kulturhuset Brønden kan være med til at

nedbryde fordomme mellem unge og ældre og skabe en

mere rummelig relation mellem de forskellige brugergrup-

per”, sagde justitsminister Lars Barfoed (tv.) i sin over-

rækkelsestale.

Foto: Sole Nørgaard

Justitsminister Lars Barfoed overbringer prisenpå 50.00 kroner til Brøndens øverste ansvarlige,Gert Fabrin (til højre), og SSP konsulent MohyEid (i midten). Foto © Ulla Skov, Det Kriminalpræventive Råd

Håndsrækning til Haitisjordskælvsramte biblioteker

7Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 4

K ATA S T R O F E B I S TA N D

Det var også situationen i Haiti og hovedstaden Port-au-Princeefter det jordskælv – nok det voldsomste i øens godt 200-årigeeksistens som, i hvert fald formelt, selvstændig nation – der 12.januar i år hærgede det politisk misrøgtede og i forvejen ludfat-tige land og kostede mere end 200.000 menneskeliv.

Nationalbiblioteket og det statslige universitets hovedbibliotekslap nogenlunde med skrækken, men det store hovedfolkebibli-otek i Port-au-Prince, La Pléiade,samt byens ældstebibliotek, Biblio-thèque Haitiennedes Pères du SaintEsprit, molestere-des totalt, og storedele af sidstnævn-tes eneståendesamling af 15.000historiske doku-menter, heraf fleremanuskripter helttilbage til det 16.århundrede, risi-kerer at gå tabt.Også for flere an-dre folke- og forskningsbiblioteker i Port-au-Prince er skade-virkningerne så alvorlige, at de næppe inden for en overskueligfremtid kan komme på fode igen med mindre, der kommerhjælp udefra. Fra det internationale bibliotekssamfund.

En række initiativer til en sådan håndsrækning blev da også al-lerede iværksat få dage efter hin skæbnesvangre tirsdag i januar,bl.a. af Bibliothèque Nationale de France og den amerikanske

biblioteksforening, ALA. Også den internationale biblioteksfor-ening IFLA og græsrodsorganisationen Libraries Without Bor-ders i New York og dens franske pendant, Bibliothèques SansFrontières, igangsatte lynhurtigt indsamlinger og solidaritets-kampagner til fordel for Haitis vingeskudte biblioteksvæsen.

På banen med forskellige former for bistand til Haitis truedekulturarv og koordinering af hjælpeindsatsen kom ligeledes

fluks det Blue Shi-eld-netværk, som– under henvis-ning til The Ha-que Conventionfor the Protectionof Cultural Pro-perty – blev etab-leret i 1996, ogsom udover IFLAblandt andet tæl-ler The Internati-onal Council onArchives, The In-ternational Coun-cil of Museums,The CoordinatingCouncil of Audio-

visual Archives Associations og The International Council onMonuments and Sites.

Nærmere information om bibliotekernes situation i Haiti og omde forskellige muligheder for donationer og økonomisk støttekan fås via www.ifla.org, www.librarieswithoutborders.org ogwww.blueshield-international.org.

Når krigen raser eller når et land og en by udsættes for naturkatastrofer, så rammes også kulturarvenog kulturlivets institutioner og arkitektonisk værdifulde bygninger og monumenter af alvorlige og oftehelt uoprettelige ødelæggelser. Som i Sarajevo i 1992, Groznyj i 1994 og Iraq og Bagdad i 2003. Ellersom i Dresden i 2002 og Beichuan i det centrale Vestkina i 2008. For nu at nævne nogle af de nyeretilfælde

Foto © Frederic Sautereau

Per Nyeng

8

Inspiration fra Finland

Biblioteket i viden- og oplevelsessamfundetMed udgangspunkt i analysemodellen i bogen Det lokale biblio-tek – udvikling eller afvikling, 1996 har Dorte Skot-Hansen,Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard, alle tre forskere vedDanmarks Biblioteksskole, udarbejdet en ny biblioteksmodel(til udvalget bag rapporten), som afspejler det moderne folke-biblioteks rolle - se fig.Hvor den gamle model så biblioteket som noget statisk i lo-kalsamfundet – et center for kultur, viden, information osv. – in-korporerer den nye model den voksende brug af biblioteket somaktiv spiller i lokalsamfundet – og definerer nu bibliotekets rol-le i forhold til brugere og samfund med fire nye indsatsområder:Erkendelse/erfaring, Engagement, Empowerment og Innovati-on.

I rapportens bilag 1 hedder det: “Hvor de to første formål isærhandler om at støtte det enkelte individs erkendelse, erfaring ogengagement i dets søgen efter mening og identitet i et kom-plekst samfund, understøtter de to sidste formål i højere gradsamfundsmæssige formål: Empowerment drejer sig om udvik-lingen af stærke og selvstændige medborgere, der selv kan løsehverdagens problemer, mens innovation handler om at give nyesvar på praktiske problemer eller at udvikle helt nye koncepter,metoder eller kunstneriske udtryk. Begge dele er forudsætnin-ger for, at vi som nation kan klare os i den globale konkurrence,hvor den helt store udfordring for samfundet er at åbne for akti-viteter, der kan inspirere til kreativitet og innovation. Ikke kunfordi at vi i fremtidens samfund skal have noget at leve af, menogså fordi vi skal have noget at leve for.” Dét mener de tre for-skere, at biblioteket kan bidrage til gennem læring, oplevelse,engagerende møder og muligheder for at udtrykke sig kreativt.

For alle disse områder lægger rapporten op til, at de nu bør pro-fessionaliseres og programsættes alt efter lokale behov. Hvorman skal lægge vægten, skal naturligvis afgøres lokalt – f.eks. i

Rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet indeholder –ud over konkrete anbefalinger og baggrunden for deres nødven-dighed – interessant læsning af forskellig art, bl.a. introduktiontil international biblioteksudvikling. I den sammenhæng omta-les Finland, som ‘det land, hvis biblioteksvæsen har størst lig-hed med det danske’. I Finland arbejdes der løbende med bibli-oteksstrategier, der også er omtalt i landets gældende regerings-grundlag. Af særlig interesse for rapportens store forslag omDanskernes Digitale Bibliotek, er imidlertid Finlands beslutningom at oprette et Finlands Digitale Bibliotek

Det finske projekt går dog langt videre end det, der pt. lægges op

til i Danskernes Digitale Bibliotek. Projektet omfatter såledesbåde biblioteker, arkiver og museer. Formålet er at fremme til-gængeligheden til og anvendelse af bibliotekers, arkivers og mu-seers centrale, nationale informationsressourcer og tillige at ud-vikle løsninger for langtidsbevaring af det elektroniske kultur-arvsmateriale. I projektet udarbejdes og lanceres et bruger-grænsesnit for informationssøgning i bibliotekernes, arkivernesog museernes centrale elektroniske datalagre og webbaseredetjenester. Projektet er meget omfattende, men brugergrænse-snittet påregnes at være færdig i 2011 og dermed gøres det væl-dige elektroniske materiale mv tilgængeligt for alle. Læs mere påhttp://www.kdk2011.fi/en.

Nye bibliotekskoncepterEn hovedanbefaling i den nye rapport fra Udval-get om Folkebibliotekerne i vidensamfundet dre-jer sig om bibliotekskoncepter. En rigtig og vel-kommen anbefaling, som skal danne grundlagfor en fælles national vision for folkebiblioteker-nes aktiviteter og servicefremover. Og som i øvrigtogså matcher Danmarks Bib-lioteksforenings aktuelle ind-satsområder om både til-gængelighed og læring.

Reelt har det velkendte bib-liotekskoncept, navnlig base-ret på fysiske medier og faciliteter og suppleretaf netbaserede ydelser, længe været under presog forandring. Afledt af både globale og natio-nale samfundsmæssige ændringer, bl.a. infor-mationsteknologiens udbredelse og det ændredemedielandskab, af kommunalreformens ændredebiblioteksstrukturer og de sidste ti års biblio-tekslukninger samt af ændringerne i borgernesmediebrug og adfærd. Biblioteket er blevet enlangt mere aktiv spiller i lokalsamfundet

BIBLIOTEK OG MEDIERS T Y R E L S E N F O R

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 4 9

I rapporten formuleres det således: “Begrebet ‘åbne biblioteker’bruges til at understrege, at det ny bibliotekskoncept lægger optil, at bibliotekerne i fremtiden øger graden af tilgængelighed ogmere systematisk arbejder på at sikre, at biblioteket er et tilbudtil hele befolkningen.” Skønt biblioteket med 34 millioner årligebesøg er den kulturinstitution, som besøges af flest, bruges det idag ‘kun’ af omkring 68 % af befolkningen. Nok et af de højestebenyttelsestal i hele verden, vist kun overgået af Finland, men ettal som klart bør forbedres i et vidensamfund for alle.

forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af de lokale biblio-tekspolitikker, som rapporten også anbefaler kommunerne atpåbegynde, hvis de ikke allerede er i gang med det.

‘Åbne biblioteker’Et andet nyt koncept indebærer derudover øget åbenhed. Åben-hed i alle ordets betydninger. Fra øgede/bedre åbningstider tilnytænkning omkring alternative servicemuligheder via nyesamarbejdspartnere lokalt. Fra nytænkning af det fysiske biblio-teksrum til forenklet og styrket adgang til bibliotekstjenesternepå nettet via et nyt ‘Danskernes Digitale Bibliotek’.

N AT I O N A L B I B L I O T E K S S T R AT E G I

Hvordan og hvornår, rapportens anbefalinger behandlespolitisk, foreligger der i skrivende stund ikke noget om.

’Kulturministeren har nikket til rapporten’, oplyste direk-tør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge,under sin præsentation af rapportens anbefalinger i sinegenskab af formand for udvalget om Folkebiblioteker-nes rolle i vidensamfundet på DBs årmøde den 26. martsi Esbjerg.

Under alle omstændigheder må man håbe, at man harlært af tidligere udviklingstiltag. Det vil sige ikke alenebaserer så omfattende udviklingsinitiativer på opbakningfra faglig og biblioteksledelsesmæssig side. Begge deleer overordentlig vigtige, men uden en politisk drøftelse afanbefalingerne og politisk opbakning til dem, havner vimeget let i en situation med mindre politisk indsigt i og

forståelse for den nødvendige udvikling. Hvilket f.eks. vilvære stærkt problematisk i forbindelse med den økono-miske side og de omlægninger, der på sigt er nødvendi-ge. De forudsætter politisk accept.

Helt stille ligger sagen alligevel ikke. Bibliotekarforbun-dets årlige topmøde for ledere i juni i år vil med 200.000kroner i tilskud fra styrelsen, netop arbejde – så vidt re-daktionen er orienteret – konkret med rapportens anbe-falinger. I mødet, som gennemføres i samarbejde medBibliotekschefforeningen, deltager udover bibliotekslede-re også andre direktører og chefer fra departement, sty-relser, KL og private virksomheder. Disse administrativechefer er dog alle med som ressourcepersoner og ikkesom repræsentanter for deres virksomheder. F.eks. del-tager Michel Steen-Hansen, direktør i DB.

/HN

HVAD SKER DER NU?

ERKENDELSE/ERFARING

ENGAGEMENT

INNOVATION

Inspir

ation

srum

Opleve

Læringsrum

Opdage

Performativt rum

Skabe

Møderu

m

Deltag

e

EMPOWERMENT

Hellen Niegaard,redaktør

10

Langå BibliotekLangås tidligere rådhus er under forvandling til et lokalt kultur-hus. Det lokale bibliotek er flyttet ind og blevet til et delvist selv-betjent, åbent bibliotek. Det har bl.a. betydet, at byens omkring3.000 indbyggere nu kan benytte biblioteket fra morgen til aften.Pt. fra kl. 9 til 19 + lørdag og snart helt til kl. 22. Biblioteket be-tjenes af personale i 17 timer ugentligt. Brugt bliver denne nye mulighed! Da jeg sammen med biblio-tekschefen, Inger Skamris, ankom 15 minutter i 10, var der alle-rede gang i biblioteket og besøg af en dagplejemor og to småbørn. Straks efter fulgte 3-4 andre enkeltpersoner og en størregruppe. Da jeg drillende forhørte mig, om det hele var for-håndsorganiseret, blev jeg kraftigt afvist. Brugerne er tilfredse med den nye mulighed. “Skønt at man kankomme, når det passer ind i en travl hverdag”, lød det. Biblioteket tog dette spring 1. februar i år og rykkede fra et bort-gemt lokale til Kulturhuset på Bredgade, Langå hovedgade. Medny indretning – 5 perroner og en hvilekupé, afledt af stationsby-ens velkendte profil – er det lykkedes indretningskonsulent,Mitten Farrar, sammen med biblioteket at skabe et behageligtog overskueligt bibliotekstilbud. Lokalerne videoovervåges frahovedbiblioteket – og åbnes hver morgen og lukkes hver aftenvha. styring af adgangskontrollen fra hovedbiblioteket.

Randers Hovedbibliotek og byMen der arbejdes også med hovedbiblioteket. Randers Hoved-bibliotek er en del af det velkendte Kulturhus, der blev etablerettilbage i 1960’erne. Det består af tre sammenføjede bygningercentralt i Randers. En rødstensbygning fra 1891 – opr. RandersTekniske Skole–, en tilbygning til denne fra 1937 og endelig ar-kitekt Flemming Lassens markante betonbygning opført i 1964-69. Komplekset omfatter bl.a. byens kulturhistoriske museum,dens kunstmuseum og lokalhistoriske arkiv, samt café og møde-

R E P O R TA G E F R A R A N D E R S

Ved kommunesammenlægningen 1. januar 2007 blevRanders, Purhus og Nørhald kommuner og dele af detidligere Langå, Mariager og Sønderhald kommuner til

den nye storkommune Randers med omkring 100.000 indbyg-gere og et areal på 75.000 ha - Danmarks sjettestørste kommu-ne.

Den ny storkommune arbejder lige nu med at tilpasse og fornysin biblioteksstruktur, så den matcher en storkommunes behov. Første skud på stammen var en ny bogbus, og i starten af i årkom tillige en ny udgave af Langå lokalbibliotek til. Pt. ses der påen fornyelse og ombygning af hovedbiblioteket, men også påændring af strukturen i selve Randers. Gennemføres ombygnin-gen, nedlægges to mindre byfilialer. Herudover har man fåetstøtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier til et forsøg. Et af-hentningssted i kombination med bogbusbetjening i RandersStorcenter. Målet er bedre og øget tilgængelighed til biblioteketssamlinger og service; også understøttet af biblioteket på nettet.

Randers Bogbus“Tænk, mød og mærk”, står der på siden af Randers’ flotte nyebogbus fra februar 2009, Danmarks første bogbus med egenhundekrog. Kort fortalt adskiller denne bus sig først og frem-mest fra mere traditionelle busser med sit fine lys, gode indkig,masser af vinduer inkl. godt ovenlys. Den er derudover inddelt iaktiviteter for forskellige aldre og interesser som f.eks. musik.Brugerne elsker den, forlyder det. Bussen kan i øvrigt bookesuden for tidsplanen efter nærmere aftale. Bussen rummer knap4.000 materialer og har naturligvis netadgang.

Tilsammen holder kommunens to busser ugentlig ved 45 al-mindelige stoppesteder samt 25 ved daginstitutioner. Bussernehavde samlet ca. 55.000 besøg i 2009 og over 130.000 udlån.

Randers fornyr sin bibliotek

11Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 4

lokaler. Bibliotekets publikumsafdelinger ligger i stuen, dets ad-ministration og kontorer på 1. sal. Publikumsafdelingen er re-noveret og nyindrettet i flere omgange.

I erkendelse af behovet for et udvidet og moderne hovedbiblio-tek omfattede Thors Bakke – et større projekt med mange aktivi-teter fra 2007 ved Arkitema på det tidligere Thor Bryghus’ kæm-pegrund – også et selvstændigt hovedbibliotek til den nye stor-kommune. Heraf er en biograf gennemført og lige nu byggerkommunen et sundhedshus her, mens boliger følger. Om et ho-vedbibliotek på Thors Bakke nogensinde realiseres står hen i detuvisse. Selv om det ifølge både kommunens kulturdirektør, LarsKeld Hansen og bibliotekschefen, Inger Skamris, vil være en rig-tig løsning set i sammenhæng med planerne for den store gam-le bryghusgrund i øvrigt. Forudsat der kan skabes økonomi tilprojektet. Og det bliver svært. I alle tilfælde i denne periode, me-ner Socialdemokraternes Ellen Petersen, formand for Kultur- ogfritidsudvalget siden valget.Aktuelt skal bibliotekets ledelse aflevere et forslag til endnu enombygning af hovedbiblioteket inkl. en mindre tilbygning in-den sommer. Et projekt til ca. 130 millioner kroner som vil ind-drage ledelseskontorerne på første salen og rykke hovedindgan-gen væk fra den lille Stemannsgade og ud mod Østervold. Ogsom forudsætter nedlæggelse af en eller to af de nuværende by-filialer. Samtidig arbejdes der så med forsøget i Randers Stor-center.

Skønt kommunen har en fælles forvaltning for både Kultur ogBorgerservice, har man her valgt ikke at kombinere borgerservi-ce og bibliotek. Man har en selvstændig borgerserviceafdelingpå Rådhuset, ‘fordi rådhuset og dets borgerservice ligger cen-tralt for alle’. Om det ændres i fremtiden vil bl.a. afhænge af for-slagene om at lade staten stå for en del af borgerservicen.

Kulturen står centralt i den tre år gamle storkom-mune Randers. Politisk er området på linje med situationen i flere af de andre helt store kommunerløftet frem og bruges som vækstdriver. Resultaterne er klare: satsningen har ført til enstyrket kulturaktivitet lokalt. Med nul besparelserpå kulturområdet. Bortset fra på biblioteket.

Økonomisk er kommunens taktik den, at man viade kommunale og statslige tilskud målrettet satser på at styrke driften af de mange kommerci-elle og selvejende kulturinstitutioner, som reelt erblevet tilgodeset, mens biblioteket i samme tids-rum har måttet lægge ryg til budgetbesparelser i millionstørrelsen.

Hvad går satsningen ud på, og hvad betyder denfor kommunens kulturområde som sådan? Hvordan harmonerer den med en målrettet politik med vægt på professionelle kulturtilbud foralle og med plads for individuel udvikling?Og kan f.eks. bibliotekets status som frontløber på udviklingsområdet fastholdes, når budgettetstrammes?

Danmarks Biblioteker har taget temperaturen på kulturen i Randers og har talt med tre af kultu-rens topfolk. Med Ellen Petersen, formand for detpolitiske udvalg, med kulturdirektør Lars KeldHansen og med bibliotekschef Inger Skamris

sstruktur

Randers og kulturenlige NU

Randers’ flotte nye bogbus fra februar 2009. Danmarks første bogbus med egen hundekrog!

Hellen Niegaard,redaktør

Fotos: Randers Bibliotekerne & HN

12

Ellen Petersen (A), kommunens formand for Kul-

tur- og fritidsudvalget og til daglig valgt gruppe-

formand i 3F, er en varm fortaler for biblioteker

og betragter kultur og biblioteker som endog me-

get vigtige tilbud. Noget alle bør have adgang til

helt fra barnsben. Ellen Petersen kunne godt

tænke sig at samle kommunens kulturfolk sam-

men med frivillige randrusianere og diskutere,

hvordan man når længere ud, og hun ser f.eks.

gerne, at der kommer flere og mere bevidste ud-

spil og tilbud til kommunens stigende gruppe af

ledige. Selv om hun er stærkt bekymret for den

økonomiske krise, tab af lokale job og dermed

faldende skatteindtægter og pres på kommuner-

nes økonomi, vil hun kæmpe for at biblioteket ik-

ke får flere besparelser

Under en samtale med Danmarks Biblioteker i april ombibliotekets og kulturens betydning i Randers fortællerEllen Petersen om den hastigt voksende gruppe af fag-

foreningen 3F’s medlemmer, der er blevet ledige i takt med denøkonomiske krises manglende ordrer og udflytning af lokale in-dustriarbejdspladser. “Det er barskt. Mest barskt er det forhold, at for manges ved-kommende så kommer de job, de måtte forlade, aldrig tilbage.De skal derfor rykke sig selv op ved hårene og finde andet at be-skæftige sig med.” Her ser Ellen Petersen en stor opgave for bib-lioteket i Randers: “Det skal blive endnu bedre til at fortælle omde mange muligheder og tilbud, som findes. Mange kommer påbiblioteket, men endnu flere skal med. Den adgang til viden,som biblioteket rummer, er speciel vigtig i denne sammen-hæng”, mener hun.

Biblioteket – en menneskeretHvorfor er biblioteket, og kulturen i det hele taget, vigtig forkommunerne? , spørger jeg. Svaret kommer prompte: “Uden friog lige adgang til viden, bliver vi et fattigere samfund. Dét og såuddannelse til alle er simpelthen en menneskeret og forudsæt-ningen for demokratiet. Derfor er det også afgørende at trækkeendnu flere folk ind på bibliotekerne. Og derfor skal biblioteket,og i øvrigt vore andre kulturinstitutioner, forstå at tænke endnumere kreativt”. Ellen Petersens ambitioner som udvalgsfor-mand fejler ikke noget.“Vi skal ikke bare være på omgangshøjde, vi skal gerne være et

hestehoved foran”, understreger hun, som selv – takket være ik-ke mindst sin far – har læst meget og benyttet biblioteket helt frabarn. “Det er jeg opdraget til. Mit første bibliotek lå i Vellev. Etsognebibliotek, som vi også brugte i skolesammenhæng. Mendet er jo langt fra alle, som har haft det sådan”.

Kultur til alleI kulturformandens optik hænger børn og kulturoplevelser sam-men eller bør gøre det. Ellen Petersen taler meget engageret omden givende kulturopdragelse. For hvis man som barn er vant tilat få læst op og er blevet understøttet, når det handler omlæsning og gode læsevaner, så giver det livet igennem stor videnog store oplevelser. Og man kommer aldrig til at kede sig. “Vi har et stort ansvar for, at alle børn og unge får adgang til kul-turelle oplevelser. Uden dem får de et fattigere liv og ringere for-ståelse af omgivelserne”, uddyber Ellen Petersen. Blandt andetderfor satser kommunen også på at styrke lokale tilbud om tea-teroplevelser til børn. Og derfor er formanden også varm til-hænger af den boggave, som alle Randers-børn kan hente påbiblioteket sammen med deres forældre, når de fylder to år. “Men hvorfor ikke udvide denne idé til også at give en boggavetil alle der fylder 60 eller 65. Folk, der stopper deres arbejdsliv,har brug for en påmindelse om, at bibliotekets brede vifte af til-bud også kan være til gavn og glæde for dem”, mener forman-den.

I N T E R V I E W

Biblioteket er en menne

13Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 4

Ellen Petersen erkender dog gerne, at større kulturbyggerier kanvære med til at vende den lokale udvikling i positiv retning. Hunfortæller selv begejstret om kulturudvalgets besøg til den span-ske havneby Bilbao og om den dynamik i udviklingen, som arki-tekten Frank O. Gehrys spektakulære Guggenheim Museum in-debar i et område præget af social uro og dårlig økonomi: “Pro-jektet har genereret rigtig mange andre arbejdspladser”, fortæl-ler hun anerkendende om politikernes valg dér og mener, atman skal have øjnene åbne for alternative muligheder generelt.

Fokus og økonomiHvad skal biblioteket i Randers så konkret gøre lige nu – altså forat sikre, at man når så mange borgere som muligt i en økono-misk presset periode, spørger jeg. “Biblioteket skal ud dér, hvorfolk er. Blandt andet i Storcentret! Og målbevidst invitere grup-per af borgere, som ikke af sig selv finder vej, indenfor.” Under henvisning til, at kommunens biblioteksbudget ifølge

den officielle biblioteksstatistik langt fra indtager den sjette-plads på landsplan, som kommunens størrelse ellers kunne be-rettige til, spørger jeg afslutningsvis Ellen Petersen, hvordanhun ser på budget 2011 og fremover? Her er der ingen tøven atspore fra kommunens formand for Kultur- og fritidsudvalget si-den årsskiftet: “Jeg vil kæmpe for, at vi ikke skal have flere be-sparelser!”

/HN

Alternative løsninger er man i det hele taget nødt til at tænke isom politiker i dag, mener Ellen Petersen. Formanden er inspi-reret af den netop afgåede kulturminister Carina Christensens‘Kultur for alle’ og dens udmelding om, at omkring en tredjedelaf befolkningen ikke bruger kulturen. “Konkret vil jeg foreslå, at man i Randers Kommune i fællesskabmed frivillige og andre aktører nedsætter nogle arbejdsgrupper,som på trods af forskellighed i befolkningen skal overveje kon-krete muligheder for at få kommunens og de lokale tilbud ud tildem, der ikke kender til kulturen og ikke i deres miljø har fået in-troduceret kultur og kulturelle oplevelser”, siger hun. Ellen Pe-tersens aktuelle motto lyder: “Se kunstmuseet og bliv rig”. Huner begejstret for, at man i dag – takket være tilskud – gratis kangå på museet og for, at så mange af kommunens borgere har ta-get godt imod tilbuddet.

At turde på trodsEt nyt hovedbiblioteksbyggeri,tør hun dog slet ikke tale om.Heller ikke selv om – som hunselv udtrykker det – man “sompolitiker skal være modig og sede nye muligheder og turde fo-retage de store valg. Det er daklart min opgave at se på de sto-re ting og ikke de driftsmæssigespørgsmål. Det gør kommunens

medarbejdere. Men for mig erbibliotekets ydre rammer ikkedet vigtige, det er biblioteketsservice og indhold.” Skulle EllenPetersen, trods den pressedeøkonomiske situation og fal-dende skatteindtægter pege pået større projekt lige nu, vil detikke være det nye hovedbiblio-tek, som kommunen godt kunne bruge, men en ny svømmehal.“Vi har allerede stoppet flere huller med store udgifter til følge,og jeg mener, at tidspunktet for en beslutning om et nyt svøm-mebad skal ske, inden der igen skal bruges penge på reparationaf det 40 årige Kærsmindebad”. Derudover savner formandenogså bedre spillesteder og øvelokaler. Og gælder det idéen om etnyt kunstmuseum ved Gudenåen, “så er det et godt projekt atfremme, hvis der kan findes eksterne midler til byggeriet.”

Gået nærmere på klingen, forklarer Ellen Petersen smilendemed henvisning til bibliotekets aktuelle arbejde med rammer-ne. “Det er da klart, at medarbejderne skal have ordentlige for-hold at arbejde under og gode rammer at yde biblioteksservicei”. Nærmere ønsker formanden for Kultur- og fritidsudvalget ik-ke at komme ind på behovet for bedre plads og moderne ram-mer til byens hovedbibliotek nu.

M E D D E N P O L I T I S K E F O R M A N D

skeret!

Der er trængsel på Randers Hovedbibliotek

14

En vigtig indsats efter sammenlægningsprocessen harværet arbejdet med at formulere et sæt politiske visioner.Dem er man pt. i færd med at udmønte til egentlige poli-

tikker for de enkelte aktivitetsområder. Bl.a. har man fået en nykulturpolitik. Det nye i denne sammenhæng er, fortæller LarsKeld Hansen, opfattelsen af kulturen somvækstdriver og som det element, der skalbinde de tidligere kommuner sammen tilén. “Vi fik vendt billedet, og kulturen komfrem på banen. Med den strategi fik vi sam-tidig et stilskifte og en målbevidst beslut-ning om at satse på kvalitet og på at sikre etprofessionelt niveau i kultur. Her har destore, professionelle institutioner forståetat tage handsken op”, siger kulturdirek-tøren, da vi en solbeskinnet tirsdag i aprilmødes i Essex Park i loungen til kommu-nens store idrætsanlæg. Med superudsigttil kommunens stolthed, topspillerne iRanders FC, som flittigt træner på banen.Både kulturdirektør og bibliotekschef eroptimistiske. Det revitaliserede hold undercheftræner Ove Christensen er i gang medårhundredets comeback – i SAS-Ligaen.

Kulturen som drivkraft Lars Keld Hansen er imidlertid også tyde-ligt tilfreds med udviklingen på kulturom-rådet og med den kendsgerning, at ingen af de store – med bib-lioteket som undtagelse, som han tilstår med et lille skævt smil– har været udsat for besparelser siden sammenlægningen. “Derhar været fuld politisk opbakning til satsningerne, og vi har lagtos i selen for at åbne op for kulturen og få nedbrudt fordommeomkring kulturoplevelser”. Konkret har Værket, Musik- og teaterhus, fået ny tilbygning og 2mio. mere i driftstilskud. Kulturområdet har fået øgede bevillin-ger på ca. 4-5 mio. kroner, ligesom Kunstmuseet og Kammeror-kestret har fået 1 mio. kroner mere; det sidste så det kan udvidebesætningen fra 10 til 14. Randers Egnsteater, som er landetsstørste med 30.000 årlige besøg, får max-tilskud og er blevet til-knyttet et helt nyt Regionalt Scenekunstcenter, bl.a. med fokuspå mødet med nye publikumsgrupper, nye kommunikations-former med publikum og udvikling af nye forestillingstyper. Også har bl.a. Randers Regnskov fået bevilget afdragsfrie lån – og

kan se frem til at kommunen støtter planen om at skabe landetsstørste zoo ved at stille arealer til rådighed. “Alt sammen noget, som har resulteret i bedre kulturoplevelser,voksende omsætning og flere lokale besøgende”, oplyser LarsKeld Hansen.

Et skub med kulturenNoget af det, som står højt på ønskesedlenfor kulturområdet, er 6-7 gedigne kultur-oplevelser til kommunens børn og unge.Børnekulturen har fyldt for lidt før, og dengår ikke længere, siger Lars Keld Hansen.En indsats omkring tilbud, som understøt-ter kulturel identitet og personlig udvik-ling skal prioriteres. “Folk skal skubbes i gang”, fortsætter LarsKeld Hansen. “Under mottoet ‘én til alle’giver vi i dag alle børn fra alderen 0 til 18 årmindst en gratis teaterforestilling årligt.Den ordning skal udvides til at omfatte fle-re kulturoplevelser”. Et andet ønske er enregional og kommerciel musikscene. Mednye øvesteder for den rytmiske musik.“Mange af musikskolens elever klarer siggodt ude i verden, den udvikling skal sti-muleres”, uddyber kulturdirektøren.

Det hele handler dog ikke kun om børn,unge og rytmisk musik. Bygning af et nyt kunstmuseum medbedre plads står også meget højt på ønskelisten. I dag ligger detsammen med bl.a. biblioteket i Kulturhuset. I 2009 vandt arki-tektfirmaet 3 x Nielsen en konkurrence om et nyt markant mu-seum på 8.000 kvadratmeter ved Gudenåen. Kommunen læggerjord til og vil dække driften, men hvordan udgifterne til selvebyggeriet kommer på plads er uafklaret.

Hvad så med biblioteket?“Lige nu arbejder vi med at få sat biblioteket på dagsordenen påny med en ny lokal bibliotekspolitik. Udfra et oplæg fra bibliote-ket skal vi diskutere udviklingsmulighederne. Det venter jeg migmeget af. Hvor kulturpolitikken skulle vedtages af byrådet, erdenne politik 100% forvaltningsbaseret og vedtages af Kultur-og fritidsudvalget, selv om vi selvfølgelig også informerer byrå-det om den”, forklarer Lars Keld Hansen.

Kulturen som lokal drivk

Lars Keld Hansen, kulturdirektør i Randers kommune siden kommunalreformen i 2007, er øverste cheffor kommunens Kultur og Borgerservice forvaltning og dens tre sektioner: Borgerservice, Fritidsområ-det med idrætten og Kulturen. Det sidste vil med hans egne ord sige: “De store og stærke – nemliginstitutioner som Kunstmuseet, egnsteatret, Kulturhistorisk Museum, Musikskolen med overbygning,Værket og så selvfølgelig biblioteket”

I N T E R V I E W M E D K U LT U R D I R E K T Ø R E N

»Folk skal skubbes igang under mottoet

‘én til alle’«

15Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 4

Hvad skal der ske fremover på biblioteksområdet, spørger jegmed henvisning til hovedbiblioteket, som er den mest besøgtekulturinstitution lokalt, men som så absolut kan bruge mereplads og en gennemgribende modernisering. Kulturdirektørener klar i mælet: “Jeg kunne godt tænke mig, vi satsede på ThorsBakke. Et nyt hovedbibliotek, som skitseret her, er både flot ogrigtig godt. Det vil være det eneste rigtige. Tiden er ved at løbefra det nuværende hovedbibliotek i Kulturhuset. Ja, faktisk haralle aktiviteterne dér behov for større rammer, men lige nu stårKunstmuseet forrest”. Kulturdirektør Lars Keld Hansen har også et bud på, hvad detnuværende kulturhuskompleks skal bruges til, den dag bådeKunstmuseum og hovedbibliotek eventuelt er ude, nemlig etnyt stadsarkiv sammen med Kulturhistorisk Museum. “De toting vil ‘gå godt sammen’, og vi mangler et stadsarkiv”, slutterhan.

Kulturen er en gave»Kulturen gør os mere rummelige. Den åbner op for en indsigt, som vi ellers ikke ville få.Den kan være skæv og udfordrende.Den udvikler os, fører til nye ideer,spiller på hele vores følelsesregisterog kan give kendskab til noget i osselv, som vi ikke kendte. Den er livets rugbrød. Den er en gave, der både har værdi her og nu og senere i livet.«

Sådan hedder det bl.a. i Kultur– en ny boghilsen om kultur i gåafstand, produce-ret af Kultur og Borgerservice i Randers Kom-mune sammen med de store kulturinstitutioner ikommunen.

Ønsket er, at kulturen skal berige folks dagligdag,og at folk selv skal tage aktivt del i kulturlivet –uanset om man er barn eller voksen.

Bogen bruges til at profilere kommunens kultur-fokus udadtil og indadtil og introducerer destørste institutioner og deres mange muligheder – enkelt og stærkt.

/HN

kraft

16

Siden slutningen af 1960’erne har hovedbiblioteket haft tilhuse i Kulturhuset og boet side om side med to andre kul-turinstitutioner: Kunstmuseet og Kulturhistorisk Muse-

um. Sidste år fejrede Kulturhuset 40 års jubilæum. Kan man troet fotografi af de tre ledere fra den runde markering, har de trekulturinstitutioner i dag et både tæt ogmuntert samarbejde. Hvad kræver, hen-holdsvis giver en fælles placering bibliote-ket af reelt samarbejde og fællesskab?Inger Skamris bredt smiler, da jeg spørger.“Beliggenheden på samme adresse giveros en meget væsentlig ting. Større synlig-hed lokalt. For Kulturhuset opleves af Ran-ders-borgerne som én institution i sig selv– med tre kulturtilbud med gratis adgangog en café. Specielt institutionernes mar-kedsføringsfolk taler og arbejder sammenbl.a. omkring vores årlige Kulturhusdag.De samarbejder nu også med andre udenfor huset, for eksempel lavede man fællesmarkedsføring op til jul sammen medVærket, Teater- og musikhuset, og Egnste-atret. Derudover samarbejdes på kryds ogtværs bl.a. mellem de medarbejdere, somarbejder med formidling til børn. Og såhar vi ledelsesmæssigt stor glæde af at ku’tale sammen om aktuelle spørgsmål, ogdet gør vi ca. en gang om måneden”, for-tæller bibliotekschefen.

Ligeværdighed og professionalismeRanders Bibliotek har mange andre part-nere, viser det sig. Lokalt er det bl.a. er-hvervsvirksomheder som ELRO og Verdo(energiselskaber), men også med institutioner som svømmehal-len og Randers Sygehus. Bortset fra det sidste drejer det sig i al-le tilfælde om gensidig markedsføring. Erhvervslivet værdsætteri høj grad bibliotekernes brede kontakt til borgerne og hoved-bibliotekets daglige antal af besøgende, som på travle dage nårde 3.000. Sygehussamarbejdet drejer sig om udvikling; her harsygehuset med fordel brugt biblioteksrummet til at afteste ny-udvikling blandt brugerne. Derudover samarbejdes også påtværs af kommunegrænserne bl.a. med andre biblioteker.

“Afgørende for succes i sådanne partnerskaber er”, understre-ger Inger Skamris, “klare aftaler. Så de involverede parter ved,hvad hver især skal have ud af forholdet. Ligeværdighed og pro-fessionalisme fra begge sider er derfor en forudsætning.” Hvilke erfaringer har biblioteket med foreninger og borgergrup-

per? “Noget af det sværeste kan være sam-arbejdet med lokale ildsjæle – aktive borge-re fra lokalgrupper eller foreninger. Det er isig selv udmærket, men svært. Fordi biblio-teket i realiteten ofte får det overordnedeansvar for samarbejdet i praksis. Her villeen fast model- og ‘køreplan’ være en storhjælp”, synes Inger Skamris.

Nærved og ny serviceØget tilgængelighed og markedsføring pri-oriteres stadig højere. Også konkret i selvebiblioteksrummet. “Fremover skal vi arbej-de med aktiv velkomst til brugerne, og bl.a.gående – ikke siddende – medarbejdere ipublikumsafdelinger”, røber biblioteks-chefen. Derfor er en af de ting, der skal udviklesfremover også relationer og service på enandre måder. Biblioteket skal være Lige vedhånden. Sådan hedder en 3-millioner-kro-ners kulturaftale, som Randers sammenmed Horsens, Silkeborg og Viborg har ind-gået med Kulturministeriet. Det drejer sigom nye biblioteksservices med tilstede-værelse dér, hvor borgerne færdes, og til-gængelighed på tider, steder og måder somborgerne efterspørger.

Biblioteket er også frontløber, når det gælder ny teknologi først ibogbussen og siden fulgte e-bøger. Som det første sted i landetudlånte Randers e-bogen helt tilbage i 2002 og bidrog til udvik-ling af mediet i det nu lukkede E-bogs Ressoucecenterprojekt.Biblioteket er fortsat langt fremme her. Den store satsning frem-over drejer sig om mobil betjening og udvikling af tjenester tildenne. “Vi skal også her have udviklet vores egne kompetencerog tænke mobil kontakt og markedsføring ind i virksomheden”,fortæller Inger Skamris.

Ligeværdighed, markedsførog styrket tilgængelighed

I N T E R V I E W M E D B I B L I O T E K S C H E F E N

Randers Bibliotek er et af Danmarks frontløberbiblioteker, når det gælder to af tidens mest varmespørgsmål: Fællesskaber og digital service. Hvad er erfaringerne med netværk og samarbejdsaftaler,og hvad sker der på udviklingsområdet lige nu?

»Fremover skal viarbejde med bl.a.gående - ikke sid-dende medarbej-dere i publikums-

afdelingen«

Danmarks Biblioteker 2010- nr. 4 17

Bibliotekspolitik og styrket tilgængelighedSom anbefalet af Danmarks Biblioteks-forening er Randers i fuld gang med udar-bejdelse af en lokal bibliotekspolitik.Kommunens overordnede visioner skalomsættes til konkrete mål og handling.Biblioteket udarbejder et oplæg til for-valtningen, som så siden forelægges byrå-det. Aktuelt er opgaven med at få kogtmængderne af bibliotekets idéer og godeord ned til en “maggi-terning” noget af enudfordring. Det drejer sig bl.a. om Biblio-teker og læring, et område vi allerede harseks års erfaring med bl.a. fra et tidligereEU-projekt, nu skal man have øget fokuspå e-læring.

Hovedbiblioteket er også på dagsorde-nen. Af Kulturhusets i alt 4.800 kvadrat-meter rådes over 2.900. Skulle man leveop til det moderne biblioteksrums kravbehøvedes nok 8.000. “Lige pt. er der ikkeudsigt til et nyt hovedbibliotek. Vi harderfor fået til opgave inden sommer atbeskrive, hvordan man her på adressenkan nytænke og ombygge, og tilbygge tilhovedbibliotekets publikumsafdelinger.Byrådsbeslutningen her siger, at de min-dre byfilialer nedlægges, når hovedbiblio-teket ombygges eller flyttes. Oplægget erstyrket service og tilgængelighed, og vikunne derfor godt tænke os at arbejdemed udvikling af et nyt lokalbibliotek iStorcentret til erstatning af de mindre by-filialer.”

Også hovedbibliotekets børneområde erunder forvandling. Randers Bibliotek harfået tilskud fra Styrelsen for Bibliotek ogMedier til at skabe det Fremtidens Børne-bibliotek, som styrelsens rapport fra 2009taler om. Det åbner til jul.

/HN

ring

Randers Bibliotekerne i tal

Besøgende Ca. 600.000 pr. år.Aktivitetsområde Hele Randers KommuneAfdelinger Hovedbibliotek, 2 bogbusser, fire filialerÅrligt udlån Godt 1 million bøger, CD’er og

film, udlånet er i stigningWebbesøg Ca. 270.000 pr. år Arrangementer 56 for voksne og 149 for børn pr. år

plus en serie it og netsøgnings- introduktioner

95 medarbejdere Ca. 75 heltidsstillingerexcl. rengøringspersonale

Budget 2010 Ca. 42 mio. kroner netto

Bibliotek fra morgen til aften – næsten. Langå’s borgere, store og små, besøger i dag uden besvær biblioteket førkl. 10. De kan selv lukke sig ind fra kl. 9 om morgenen. Lokalt har man taget godt imod muligheden og det nyeåbne bibliotek i kulturhuset på Bredgade i Langå (det gl. rådhus). Se omtalen side 10.

Der er de sidste par år kommet nyeinformationssystemer på inter-nettet baseret på brugernes soci-

ale netværk, de såkaldte sociale medier. Isociale medier kan brugerne dele infor-mationer med andre brugere i deres net-værk. Sociale medier som Facebook,MySpace og Twitter har fået meget medi-eomtale, blandt andet fordi brugerne selvpublicerer og vurderer informationen. Et eksempel på et socialt medie, hvorbrugerne kan dele information, er Delici-ous. Det er et online informationssystem,hvor brugerne lægger deres internetbog-mærker op, så andre brugere kan benyttedem. Delicious’ brugere kan derudoverforbinde sig med hinanden i et netværkog kan så hurtigt få fremvist deres respek-tive netværks seneste bogmærker. Som del af mit ph.d.-projekt ved Dan-marks Biblioteksskole med titlen Folkso-nomier – når brugerne er informationsar-kitekter for hinanden, har jeg været i USAog set nærmere på Delicious. En del afph.d.-projektet indbefattede et forsk-ningsophold ved School of Informationand Library Science i North Carolina,USA. Denne institution er en fremtræ-dende aktør i forhold til forskning i bru-gerinddragelse og sociale medier.

FormålMålet er en undersøgelse af, hvordan engruppe erfarne brugere deler informatio-ner i Delicious. Erfarne brugere af Delici-ous kan lære os, hvordan denne type in-formationssystemer kan anvendes. Un-dersøgelsen søger at identificere typiskebrugsmønstre i Delicious og kan pege pånye måder at tænke på biblioteker og bib-

Brugerne, sociale medierog biblioteker?

Biblioteker og bibliotekarer har traditionelt haft et ansvar for at selektere og præsentere udvalgt in-formation for deres brugere. Mere og mere information stilles i dag til rådighed på internettet af slut-brugerne selv. Her er der ikke noget filter til at vurdere, hvilken information der bedst matcher et gi-vent behov. Hvad er bibliotekets rolle her? Informationssystemet Delicious kan vise vej – det brugestil at få inspiration, ny viden og filtrering

S O C I A L E M E D I E R

liotekssystemer på. Blandt andet ved atpåpege hvordan brugere anvender hin-anden i sociale medier som Delicious.

UndersøgelsesmetodenDelicious er internationalt og har brugerefra hele verden, men der er ingen måde atkontakte brugere på i systemet. Der liggerderfor en særlig udfordring i at få fat i engruppe ekspertbrugere af Delicious. Forat komme i kontakt med en gruppe bru-gere, benyttede vi chain referal teknik-ken. Denne teknik anvendes normalt tilat komme i kontakt med svært tilgængeli-ge grupper i samfundet, som narkomanereller hackere. Teknikken består i, at man,efter at have skabt kontakt til en eller tomed den efterspurgte karakteristika,spørger dem, om de kender nogen medsamme karakteristika. Man kan såledessamle en gruppe brugere med samme ka-rakteristika. En anden fordel ved denneteknik er, at man får fat i mennesker, somalle er forbundet i et socialt netværk, doguden at de nødvendigvis alle kender hin-anden. Til dette studie blev i alt sytten ekspert-brugere rekrutteret som deltagere i case-studiet. Alle havde flere års erfaring medDelicious og anvendte værktøjet jævnligt.Deltagerne blev inviteret til en test, hvorde skulle udføre fire søgeopgaver i Delici-ous, mens de blev observeret. Efterføl-gende blev de stillet spørgsmål om deressøgninger og deres generelle erfaringmed Delicious.

Brugernes anvendelse af DeliciousDeltagerne stoler kraftigt på deres net-værk for nødvendige informationer, de

skal bruge i deres arbejde. Informationersom oftest er af inspirerende karakter.Det vil sige, at typisk er bogmærkernenogle, som giver deltagerne ny viden omtrends og muligheder inden for deres fag-område. Mange af deltagerne anvenderikke andre informationskilder end deresnetværk. Det er især fagspecifikke nyhe-der, deltagerne er interesseret i såsomnye teknologier. Deltagerne anvenderdesuden Delicious til at følge deres net-værks interesser og projekter. En deltageropdager under søgesessionen, at en ihendes netværk, som arbejder for en kon-kurrerende organisation, arbejder mednoget, hun godt kunne tænke sig. Mangedeltagere anvender Delicious som etværktøj for business intelligence (omendi en light udgave) for at følge med i, hvadkonkurrenterne interesserer sig for.

En deltager udtaler sig om, hvad Delici-ous er for ham, “For mig er det mere enden samling bookmarks (internet bog-mærker), det er en strøm af anbefalin-ger”. Mange deltagere lægger stor vægtpå, at Delicious er ikke-kommercielt.Dette gør, at de stoler mere på den infor-mation, der præsenteres her, også selvominformationen ikke nødvendigvis kom-mer direkte fra deres netværk. En delta-ger bemærker, at informationsmængdeni hans branche er for massiv til, at hankan følge med. Delicious hjælper ham atfiltrere information, så han kun får præ-senteret den nødvendige.

En deltager udtaler sig om, hvorfor hanhar et bestemt bogmærke om at rejse:“(det) er ligeså meget for at hjælpe sit net-

18

I går deltog jeg i et TV2 Lorry-indslag omnogle af de biblioteksfiliallukninger, derikke har været så meget debat om, nem-lig hospitalsbiblioteker i Region Hoved-staden.

I omtalen på deres hjemmeside skriverde: Nu er det ved at være slut med at lånebøger, når man ligger på hospitalet. Regi-on Hovedstaden lukker de biblioteker,der er på hospitalerne, for at at spare pen-ge. I slutningen af denne måned lukker fire.

Jeg skal ikke blande mig i, hvordan Regi-on Hovedstaden vælger at prioritere de-res økonomiske midler. I indslaget argu-menterer jeg dog for, at man bør arbejdepå at sikre patienterne, så de stadig haradgang til at låne materialer.

Patienter indlagt på hospitaler er ofte ensvag gruppe, som har vanskeligt ved selvat få fat i materialer. Derfor håber jeg,man vil finde en løsning, der sikrer, atman stadig har adgang til læse- og kultur-oplevelser fra biblioteket, selv om man erindlagt.

Og så er det altså en god investering, foralt tyder på, at kulturbrugere lever lidtlængere. For som jeg skrev om i april herpå bloggen:

Kulturbrugere lever lidt længere!Gå på biblioteket, museum, i biffen ellertil koncert – og lev lidt længere. En svenskundersøgelse dokumenterer, at det gav-ner helbredet at deltage i visse kulturelleaktiviteter.http://www.dagbladetonline.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20090422/FORSI-DE_FAA/263135733/1000.

I Danmarks Biblioteksforening har vi tid-ligere beskæftiget os med sammenhæn-gen mellem kultur og sundhed. Det kandu læse mere om i indlægget fra DB’s Kul-turkonference 2008 i Brande om Kultur &Sundhed. http://www.danmarksbibliote-ker.dk/Default.aspx?ID=5479.

DB-DIREKTØREN BLOGGERONSDAG DEN 12. MAJ 2010

http://biblioteksdebat.blogspot.com/

SLUT MED HOSPITALSBIBLIOTEKER I REGION HOVEDSTADEN

19Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 4

værk. Så hvis jeg bookmarker denne her,så er det, fordi jeg ved, en eller anden imit netværk skal ud og rejse, og så kanden jo komme nogen andre til gode.”

Deltagerne forbinder sig til andre brugereprimært ud fra, hvilke informationer dis-se brugere lægger op. En deltager udtalersig om, hvem han er forbundet med oghvorfor: “... jeg har nogle venner, som jegtænker har en større ekspertise på et om-råde, end jeg har – måske en fælles inte-resse, så kan jeg gå ind og se, hvad de harlavet af bookmarks for nyligt.”

Disse resultater giver umiddelbart mangenye perspektiver på biblioteker og socialemedier. Når brugere forbinder sig medhinanden og udveksler informationer,hvorfor så ikke understøtte dette på bibli-otekernes hjemmesider og kataloger? Mange biblioteker anvender sociale me-dier, de opretter en Facebook side ellerblogger. Sociale medier anvendes pri-mært af biblioteket for at kommunikeremed brugerne. Men der er rig mulighedfor at lade brugerne tale sammen.

USA-rejsen blev mulig ved tildeling affondsmidler fra Oticonfonden og EdvardPedersens Biblioteksfond.

Charles Seger Jakobsen, Ph.d studerende ved

Danmarks Biblioteksskole

IFredericia Kommune er der et tætsamarbejde mellem skoler og folke-biblioteket. Samarbejdet har mange

facetter, og én af dem er den fælles opga-ve at skabe læseevne, men lige så vigtigttil stadighed at støtte og befordre læsely-sten. I efteråret 2009 vedtog man i kom-munen en læsestrategi, der satte rammerog mål for arbejdet.

Fredericia Bibliotekhar et målrettet fo-kus på den læsesva-ge del af befolknin-gen. Inspireret afdet amerikanske læseprogramPaws for Reading, hvor læse-svage børn med gode resultaterlæser højt for specialtrænedehunde, har børn i alderen 8-11år læst højt for en hund henover tre søndage på FredericiaBibliotek. Skolernes læsevejle-dere rekrutterede børnene,mens skolebibliotekarerne harstået for kommunikationenmellem børnenes forældre ogbiblioteket. Den praktiske af-vikling foregik i et samarbejdemellem bibliotekspersonale ogkommunens pædagogiske ud-viklingskonsulent.

På de tre søndage har sammen-lagt 14 børn fået tilbuddet. Bør-nene var hver gang ledsaget afderes forældre på biblioteket.Nogle af børnene har læst enenkelt søndag, andre to og tregange. Erfaringen viser, at detfungerer bedst, hvis der læsesflere gange. Der er bløde puder,frugt og saft for at skabe den go-de og hyggelige stemning. Og forældreneblev budt på kaffe i ventetiden. Det vistesig i øvrigt, at en del af forældrene aldrighar benyttet biblioteket og var overraske-de over alle de relevante bibliotekstilbud.

Nordjyllands Dyreadfærdsklinik har væ-ret til stede med to hundetrænere og trespecialtrænede hunde. Både hundeførere

og hunde var utrolig gode til at aflæsebørnenes signaler, og det var rørende sce-ner, der udspandt sig på biblioteket på devinterkolde søndage.

“Det er bare helt anderledes at læse for enhund end for min mor”, som en af dren-gene udtrykte det, og én af pigerne fortal-

te at, “det er dejligt, at Aslan (hvid schæ-fer) ikke kan læse, så kan man slappe me-re af, for den retter mig jo ikke”. Forældrene til børnene var ligeledes for-undrede og meget glade for, at deres børnpludselig oplevede læsningen som nogetrart. “Vi har aldrig set vores dreng læse såmeget på én gang”, faldt ordene spontantfra en mors mund en dag.

Hvorfor skal biblioteket på banen? Biblio-teket har et medansvar for, at kommu-nens læsestrategi får luft under vingerneog bliver omsat til konkret handling og bi-drager til, at alle børn får lært at læse. Børnene var ikke i tvivl om, at de gerneville læse for hundene på biblioteket fremfor på skolen. På biblioteket kommer de

ud af undervisnings-situationen, og læs-ningen bliver for-bundet med lyst. Jeger overrasket over,hvor positivt børne-ne reagerede på den

anderledes læseoplevelse. Det varen stor tilfredsstillelse at se, hvormeget det rent faktisk betød fordem. For kommunens pædagogi-ske udviklingskonsulent har detværet spændende at følge rentpædagogisk.

Flere forældre kunne glade fortæl-le, at de mellem de to læsesøndagehavde oplevet deres børns storebegejstring ved at læse selv der-hjemme – for deres egne kæledyr!Dyrenes indvirkning på børnene erhelt tydeligt positiv, fordi det flytterfokus fra, at læsningen er noget,der er perfekt – til noget der er sjovtog rart.

Projektet giver lyst til at arbejde vi-dere med konceptet, for som enbegejstret mor sagde: “Det her, deter bare den bedste idé, I nogensin-de har fået!”. Vi opfordrer derforandre biblioteker til at overvejedenne mulighed! Ligesom vi gernestår til rådighed med nærmere op-lysninger. Kontakt i så fald en af os:

Lone Petersen, lp@fredericiabib.dk ellerElise Venndt, pcev@fredericiakom.dk.

Lone Petersen, bibliotekar, Fredericia Bibliotek

L Æ S E S T Ø T T E

Læser for hunde

Læseevner og læselyst – hvordan skabes de og styrkes lysten bevidst? Der findes mange metoder – i Fre-dericia har de prøvet noget helt nyt. Menneskets bedste ven lytter og kommenterer højst med et vuf, ogdet gør ordblinde mere trygge, når de læser, og skaber glade læsere, viser et samarbejde mellem skoleog bibliotek i Fredericia Kommune

Arkivfoto

20

Vagn Ytte LarsenDen seneste bog jeg har læst er Clausenaf Kirsten Jacobsen. En form for inter-viewbog om Erik Clausens liv, hansbarndomskampe, og hans relationer – tilsin familie, til sine opdragere og venner.Jeg synes, den er meget læseværdig. Ogfor mig i særdeleshed, fordi vi er frasamme periode, fra samme by og frasamme miljøer.

Læsernes Bogpris blev i år givet til JussiAdler Olsen, og jeg har læst Kvinden iburet – en afsindig spændende ogdjævelsk krimi – jeg glæder mig til isommer at læse de to fortsættelser afJussi Adler Olsen. Og så vil jeg genlæseKhaled Hosseini Under en strålende sol –en historie om venskab og meget merefra Afghanistan. En roman jeg boede i -og slugte. Den gjorde et stort indtryk påmig, og jeg vil glæde mig til at genlæseden og bo i den endnu engang. Og såhar det den en ekstra dimension, at jeghar overværet et foredrag af KhaledHosseini under ALA’s, den amerikanskebiblioteksforenings kongres i 2008. Stort!

21Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 4

S O M M E R L Æ S N I N G

Hanne PigonskaLige nu er jeg meget optaget af at læseom sammenhængskraft, demokrati ogmedborgerskab. Hvordan kan vi sikre atder nu også er arvtagere til at overtagedet demokratiske system i Danmark. Såmin tid går med at læse Social Kapital afPaul Hegedal og Sara Lea Rosenmeier,en utrolig interessant bog, som medmange indfaldsvinkler beskriver og ud-folder begrebet social kapital i mangeforskellige sammenhænge. I sammeboldgade har jeg med stor interesse og-så læst Lars Olsen, Den nye ulighed.Desuden har jeg for nogle dage sidenlæst Lars Qvortrup Det hyperkompleksesamfund - 14 fortællinger om informati-onssamfundet, en bog som beskriver ogredegør for Qvortrups tese om det hy-perkomplekse samfund og alle detsvinkler.

I sommerferien glæder jeg mig vildt til atlæse lidt skønlitteratur og få lidt kultur-indspark. Indtil videre har jeg udset migto bøger. Den nye bog Kunstnerkolonier-nes Danmark, hvor Odsherredsmalerneer kommet med i det gode selskab. Bo-gen er udgivet af kunstmuseerne i fæl-lesskab. Og i den meget lette afdelingMari Jungstedt Den døende Dandy.

Kirsten BoeltSenest har jeg været optaget af en lille,meget smuk bog af den svenske forfat-ter Linda Olsson. Bogen hedder Astridog Veronika og er en fortælling om tomeget forskellige kvinders liv, deressavn og længsel. Deres liv som på hversin måde har været præget af tab, for-tvivlet kærlighed og ukuelig livsvilje. Deto kvinder nærmer sig hinanden, begyn-der at tale sammen og et venskab er påvej. Det er en meget stærk læseoplevel-se.

Sol og sommer og en go’ bog – så er detrigtig ferie. Det betyder, at jeg kan læsenår som helst på dagen jeg har lyst. Dethar jeg tit, så jeg læser rigtig mangebøger i liggestolen og alle andre steder.

Jeg har Det lykkelige Arabien af ThorkildHansen liggende. Den vil jeg læse nu.Jeg vil også læse den nyeste af HerbjørgWassmo – og norske krimier. Jeg harlæst alle krimier af Gunnar Staalesen,men glæder mig til at læse Operation is-bjørn af Eirik Wekre. Flere ideer tillæsning – dem finder jeg på Litteratursi-den.dk!

Tips til s mmerlæsning

Formandsskabet ønsker god læselyst - og rigtig god sommer!

☺

Bladet har bedtformand Vagn Ytte Larsen (A), 1. næstformand Hanne Pigonska (V) – begge Odsherred Byråd – og 2. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef i Aalborg om tips til sommerens læsning.

De fik spørgsmålene: Hvilken bog har du senest læst, som har optaget dig?

Og hvad glæder du dig til at læse i sommerferien?

De færreste mennesker spørger sig selv,hvorfor de egentlig læser litteratur. Delæser bare. Bærer deres læsevaner medsig som en selvfølgelighed på linje medsovevaner, spisevaner og andre fortroligesysler. Men hvis man tvinger sig til attænke over spørgsmålet, vil mange – må-ske lidt undrende – svare; ”Fordi jeg harlyst, fordi det er spændende, givende, un-derholdende m.v.”. Men hvorfor er det såtillokkende at læse? Hvori ligger det særli-ge ved læsningen og litteratur? Hvis manarbejder med litteratur, eller formidlin-gen af denne, kan det være et frugtbartspørgsmål at beskæftige sig med, da detkan give en dybere forståelse af litteratu-rens betydning og muligheder.

Tid sted og tempoNår man læser, er man selv herre over ti-den. Man bestemmer selv hvor, hvornårog hvordan man læser. Man vælger selvtempoet, man kan bladre frem og tilbagei en bog, læse en side to gange, gentagevisse bidder og springe andre over. Man

kan læse forlæns, baglæns, tage slutnin-gen først og begynde i midten. Dette ståri stærk kontrast til store dele af vores øvri-ge liv, hvor ens tid og opmærksomhed of-te bestemmes og beslaglægges af andrefaktorer. Det gælder arbejdsliv, fritidsak-tiviteter og de mange billedmedier vi om-gives af: når man ser en film er rytme,tempo og pauser på forhånd bestemt,hvorimod rytmen i en læsesituation erdin egen unikke, der kun er bestemt afforholdet mellem dig og værket. Det givermulighed og frihed til i højere grad at ska-be sine egne billeder af personer, stederog stemninger. De fleste kender hvorskuffende, nærmest krænkende, det kanføles at se en film, der er lavet over enbog, hvis dens udtryk ikke svarer overensmed ens eget indre billede. Bogen tilby-der en grad af kompleksitet og nuancerig-dom, der kan siges at være en mangelva-re i det moderne samfund, og på dennemåde repræsenterer bogen det unikke,det personlige og det enestående.

Ofte laver vi særlige ”ritualer” eller situa-tioner ud af læsningen: vi læser for ek-sempel før vi sover – hvor vi lader tanker-ne flyve frit og mindre kontrolleret og sty-ret og er i en særlig sensitiv tilstand, somde fleste kender helt fra barnsben af. Her-udover kendetegner bogen en helt særligtype ”hyggestund”, hvor man trækker sigtilbage, laver sin egen lille verden, sættersig behageligt i en lænestol og ”slukker”for resten af verden. På samme måde erman selv herre over stedet – man kanlæse i en bus, i sengen, i et tog, på stran-den osv. Hvor resten af vores verden haren tendens til at være delt op i funktiona-liteter – hver ting på sin dertil indrettedefaste plads – kan bogen rydde denne op-deling af vejen.

Derudover er bogen trådløs, løber ikke tørfor strøm, skal ikke sluttes til eller ladesop. Man kan føle og lugte til den, den fyl-der ikke ret meget, man kan tegne i den,lave æselører i den, og den kan tåle at bli-ve tabt på et stengulv.

L Æ S N I N G E N S P S Y KO L O G I

Hvorfor elsker vi

Ferien nærmer sig, og for rigtigt mangedermed tid til gode

læseoplevelser.

Hvad er det, der skaber så stor en

glæde ved læsning?

Få indblik i og forståelse for

læsningens psykologi

22

23Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 4

“The Great missing link”Et menneskeliv er på mange måder struk-tureret som en fortælling – sproget viseros denne sammenhæng gennem udtryksom ”mit livs historie”. Samtidig har vi entendens til hele tiden at danne narrativestrukturer om os selv og andre. I sin poe-tik formulerer Aristoteles de berømte ord,at en helhed er noget, der har begyndelse,midte og slutning. Han mener, at en hel-heds elementer aldrig rigtig kan falde påplads i et ordnet mønster, før slutningener kendt. Først her kan forløbet overskuesog give mening. Et menneskeliv kan sigesat være bygget op på samme måde. Vi le-ver alle i spændingsfeltet mellem fortid,nutid og fremtid, og det, der fuldender”værket”, er afslutningen. I livet står voresegen afslutning dog åben og hen i detuvisse. Døden, eller slutningen, er det,den amerikanske universitetsprofessorPeter Brooks kalder ”The great missinglink” i vores liv og i alle de narrativer viindskriver os i. Han mener endvidere atdet menneskelige grundvilkår, at vi ikkekender vores egen ”slutning”, er selvemotivationen for at læse skønlitteratur.Når vi ikke kender vores egen helhed,søger vi den andetsteds, og det er netopden helhed, vi finder – og nyder – i det lit-terære værk.

PrøvehandlingerLitteraturen giver os desuden mulighedfor at prøve handlinger og følelser af, somikke er mulige i det virkelige liv, ikke udenat vi skal trækkes med deres konsekven-ser i hvert fald. I bogen bliver det irrever-sible reversibelt, og det faktiske bliver po-tentielt. Netop derfor giver læsning og lit-teratur uudtømmelige muligheder forselvrefleksion og -udvikling. Bogen kansætte ord på ting, som man nok har følt,men ikke kan tænke klart eller give udtrykfor. God litteratur giver det stumme enstemme, definerer fornemmelser, stem-ninger og tilstande, der er udefinerlige foros. Kunstneren har en særlig adgang tildet ubevidste, og kan give dette videre til

os i deres kunst. I den forstand kan litte-ratur lære os noget nyt om os selv – denkan få os til at se nye ting, formulere ube-vidste tanker og følelser, få aha-oplevel-ser, ja sågar give livet en ny retning. Litte-ratur kan vække og give lys og liv til skjul-te sider.

Overgangsobjekter – leg og kreativitetMan kan også tage et spadestik dybere:Den personlige rytme, det unikke, de pri-vate ritualer og det stærke element af af-prøvning, skaber mange paralleller tilbørns leg. Her sættes der parentes om detfaktiske og det mulige betones. På sammemåde finder læsningen sted i et område,der ligger mellem fantasi og realitet, mel-lem værk og læser, mellem de faktiske ordog læserens egen forestillingsverden. Den

engelske psykoanalytiker D. Winnicotthar i sine begreber om leg og overgangs-objekter beskrevet dette område mellemydre og indre, mellem det faktiske og detpotentielle, mellem fantasi og virkelig-hed. Et overgangsobjekt er barnets førsteleg og består i barnets vaner: en bestemtble, et stykke stof eller andet, som repræs-enterer barnet og moren, deres sam-hørighed og adskillelse. Dette objekt kannetop tages frem, af barnet selv, når mo-ren ikke er der og bruges som trøst og be-roligelse. Dette udvikler sig senere til bru-gen af bamser, mange børn har en ynd-lingsbamse, som er valgt af barnet selv.Ofte er det slet ikke de store flotte bamser,men en lille grim én, der vælges, og manskal vogte sig for at smide den væk. Menhvordan forholder dette sig til læsningen?

Overgangsobjekterne er kreativitetens ogsymboldannelsens arnested. Det er dette,der aktiveres, når vi læser en bog, og deter derfor, der knytter sig alle disse ritualertil at læse litteratur. Vi fortsætter så at si-ge forfatterens kreative præstationer vedat udvikle et selvstændigt forhold mellemværk og læser. Vi udfylder værkets tommepladser og skaber derigennem nogettredje. Hvilket også er en af grundene til,at læsning for mange mennesker udgøren uundværlig del af deres liv, hvor de fårklarhed til at se sig selv i verden og verdeni sig selv.

Niels Møller, cand.psych.,

og Signe Langtved Pallisgaard,

litteraturkonsulent på

Gentofte Bibliotekerne

L Æ S N I N G E N S P S Y KO L O G I

AT LÆSE?

»Når man læser, erman selv herre over

tiden. Man bestemmerselv hvor, hvornår oghvordan man læser.

Man vælger selv tempoet, man kan

bladre frem og tilbage ien bog, læse en side togange, gentage visse

bidder og springe andreover. Man kan læse

forlæns, baglæns, tageslutningen først og begynde i midten. Dette står i stærk

kontrast til store dele af vores øvrige liv«

25Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 4

På Nørrebro Bibliotek og Medbor-gercenter brænder vi for bibliote-ket, og vi udvikler hele tiden nye

måder at imødekomme alle de mange be-hov, der er i en af de mest farvestrålendebydele i København. Vi har længe ønsketos en International Biblioteksafdeling,fyldt med litteratur fra hele verden på al-verdens sprog til alle de godt 40.000 fan-tastiske mennesker, som bor her i områ-det. Og i marts kunne vi slå dørene op tildet nye tilbud.

Som et af Ydre Nørrebro’s kulturtilbud, erservicen tilrettelagt, så den ud over bibli-oteksarbejdet matcher og udfordrer kvar-terets profil. Kendetegnet ved at huse 50forskellige nationaliteter, og hvor halvde-len af beboerne ikke er fyldt 30.

Der findes så meget vidunderlig littera-tur, skrevet af forfattere med hver sitsprog og hver sin kulturelle baggrund.Litteratur og fortællinger, vi kan være fæl-les om, og en International Biblioteksaf-deling, selv i meget lille målestok, kanvære det første skridt på vejen til fælleskulturelle referencer i mødet med hinan-den. Og for et par måneder siden kunnevi så åbne døren til vores nyetablerede In-ternationale Biblioteksafdeling - IB

Hvorfor IB?Fordi en international bibliotekssamlingkan en masse, den:

- er en værktøjskasse med værktøj til fordybelse.

- åbner døren til en verden af fortællin-ger.

- kan gøre os klogere, kan underholde os,kan få os til at trække på smilebåndet, holde vejret i åndeløs spænding eller fåos til at falde hen i stille eftertænksom-hed.

- har plads til alle, hvad enten man er tilItaliensk for begyndere eller bare gernevil finde sjælen og lyden af sit eget sprog.

Tilbuddet er blevet til i samarbejde medBiblioteksCenter for Integration (SBCI),

en national overbygningsservice til dedanske folkebiblioteker under Statsbibli-oteket i Århus. Og derudover sammenmed Vesterbro Bibliotek, KøbenhavnsHovedbibliotek og hjælpsomme kollega-er i andre bibliotekers afdelinger.

Lånerne har taget rigtig godt imod IB, ogvi glæder os dagligt over, at vi fik det gjort.Noget af det vigtigste i en internationalbiblioteksafdeling er, at der skal væreplads til alle og rum for nysgerrighed. Læggerne vejen forbi.

Stine Fugl Pedersen

bibliotekar, Nørrebro Bibliotek

Århus får besøg af en række verdenskendte forfattere. Det Kon-gelige Bibliotek og Århus Kommunes Biblioteker har netop ind-gået en aftale om en International Forfatterscene, skriver Kas-per Schütt-Jensen i Jyllandsposten 11. maj 2010. Forfatterne,der kommer til byen, skal læse op og holde foredrag i Musikhu-set i Århus, som har bedre plads end biblioteket. Der bliver tale om kunstnere på niveau med John Irving, Her-bjørg Wassmo og f.eks. Günther Grass. Endnu røbes dog ikke,hvem det konkret bliver til efteråret. Både kulturminister og -rådmand er begejstrede. “Det er et godt initiativ. For læserne ligger der en stor motivati-

IB - International Biblioteksservice på NørrebroPå Ydre Nørrebro har bibliotekets medarbejdere længe haft en drøm. En drøm om at etablere IB, en professio-nel international biblioteksafdeling. Nu er den her. Et stærkt indspil i både lokal kvartersudvikling og integrati-onstilbud - og især som fælles adgang til nye fortællinger

Internationale stjerneforfattere til Århus on og en særlig oplevelse i at møde forfatteren til store, litteræreværker”, siger kulturminister Per Stig Møller (C) til avisen. Hanfinder det glædeligt, at en aktivitet som International Forfatter-scene, der er opfundet af Det Kongelige Bibliotek, gennemføressom et samarbejde mellem en lokal og en national kulturinsti-tution. Ministeren sekunderes af kulturrådmand Marc Perera Christen-sen (C), der er glad for, at: “Vi får skabt en platform for den in-ternationale litteratur i Århus”. Kulturrådmanden forestiller sighelt klart, at de internationale forfattere vil være med til at sæt-te nyt fokus på fortællingen og bogen som medie.

På EBLIDA’s (den europæiske biblioteksorganisation) ge-neralforsamling i starten af maj i Helsinki var hovedfokuspå foreningens nye vedtægter, som nu også giver institu-

tioner stemmeret. På Council-mødets tilknyttede konference,der blev arrangeret sammen med NAPLE (de nationale biblio-teksstyrelser o.l.), var årets tema “Afskaf barriererne: bibliote-kernes rolle i en fortsat udvikling af Europa”. Det finske parlament lagde lokaler til begge dele i sin nye an-neksbygning Parliament Annex Little Parliament. En arkitekto-nisk perle skabt af arkitektfirmaet Helin & Co i 2004, så omgivel-serne for de cirka 100 deltagere var indbydende og inspirerende.

Fra DB deltog udover undertegnede formanden, Vagn Ytte Lar-sen, og DBs repræsentant i Executive Board, stadsbibliotekar Le-ne Byrialsen fra Odense.

Nye vedtægterEBLIDAs generalforsamlig forløb uden de store overraskelser.Der var enstemmig opbakning til at lave nye vedtægter, deråbner for at institutionsmedlemmer fremover har stemmeret,hvor det tidligere kun har været organisationerne. De nye ved-tægter betyder desuden, at bestyrelsesmedlemmernes valgperi-ode hæves fra to til tre år. Danmarks Biblioteksforening bakke-de op om forslaget til ændringer på trods af den spidsfindighed,at valgperioden ændres med tilbagevirkende kraft; hvilket kanlade sig gøre i hollandsk lovgivning, som EBLIDA er underlagt.

AFSKAF BARRIERRNEVi bevæger os hen imod et Europa, hvor gammelkendte grænserbid for bid falder væk. Hvilken rolle kan og skal biblioteker spil-le i den nye sammenhæng? Ifølge EBLIDA’s årskonference kanbibliotekerne komme til at spille en central og væsentlig rolle. Ideres funktion som understøtter af læsefærdigheder og it-kom-petencer og ikke mindst som sted for alle i samfundet. Specieltset i lyset af bibliotekernes udvikling når det gælder de informa-

tionsteknologiske muligheder i forhold til vidensformidling ogvidensdeling; det at kunne navigere og finde frem til de væsent-lige informationer på nettet mv. Forudsætningen er dog at bar-riererne for denne nyudvikling identificeres.

‘Abolish barriers’, anden-dagens konference, fulgte op på sidsteårs konference i Wien, hvor idéen om en fælles bibliotekspolitikfor Europa blev rejst. På årets konference diskuterede vi, hvilkemuligheder bibliotekerne har for at påvirke EU’s digitale dags-orden, og hvilke barrierer, der er for at skabe en fælles biblio-tekspolitik.Europa er under forandring, men det er ikke altid klart for poli-tikerne, at bibliotekerne også er under forandring og spiller enstor rolle i den transformation. Det er vigtigt, at vi viser, at bibli-otekerne og vores profession kan være proaktive og faktisk endel af løsningen på de problemer, som præger EU’s dagsordensåsom fattigdom, social integration, konkurrenceevne og be-skæftigelse. Og vi er nødt til klart at vise hvilke barrierer, der for-hindrer os i at være proaktive og komme med bud på hvordande kan fjernes. På konferencen handlede det meget om at skabeadgang til indhold og de forhindringer som ophavslovgivningenskaber, men det blev også klart, at der er store forskelle i Euro-pa, hvor forhindringerne i de skandinaviske lande er ganske mi-nimale i forhold til det centrale og sydlige Europa.

Transforming the Public Libraries - et eksempel fra DanmarkRolf Hapel, forvaltningschef i Århus Borgerservice og Bibliote-ker, kom med et flot indspark fra den danske verden. Han togudgangspunkt i Århus Kommunes Biblioteker, der er blandt deførende i bestræbelserne på at skabe nye institutioner til net-værkssamfund. Et af eksemplerne han fremviste, var bibliote-kets nye hjemmeside, som bygger på ‘TING-Konceptet’, der eret databrøndsamarbejde mellem bl.a. København, Århus ogDBC. Man kan se meget mere om den vision på www.ting.dk el-ler se et af resultaterne på deres hjemmeside.

Fra dette udgangspunkt fortalte Hapel medrivende om alle deaktiviteter, vi i Danmark faktisk har gang i. Han beskrev ogsåidéen om “Danskernes Digitale Bibliotek”, som foreslået i rap-porten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Visionen rum-mer, at vi fremover kun skal lede ét sted, når vi vil downloadegratis musik, e-bøger, computerspil, film eller lydbøger og altdet andet fra biblioteket. At vi ved at bygge en fælles nationalløsning på serviceorienteret arkitektur (SOA) Open Source ogOpen Content er i stand til at skabe en fantastisk fælles indgangtil bibliotekerne og alle de ting, de har at byde på. Når man hører

26

I N T E R N AT I O N A LT

Afskaf barriererneEBLIDA Council Meeting & Conference 2010

en så fremragende formidler som Rolf Hapel fortælle om de vi-sioner, det danske biblioteksvæsen er i gang med at udvikle, erman helt stolt af at være dansker.

På konferencen var der mange andre indlæg og inspirerendeworkshops. Bl.a. kom den hollandske biblioteksdirektør Eppovan Nispen tot Sevenaer med et indlæg om, hvordan bibliote-kerne kommer folk i møde på en anderledes, inspirerende ogoverraskende måde. Et indlæg som lå i forlængelse af den debat,som han også var med til at rejse på Danmarks Biblioteksfore-nings årsmøde (se Danmarks Biblioteker nr. 3, 2010). Derudover var der indlæg fra Derek LAW (University of Strat-hclyde, Scotland) og Bas SAVENIJE (KB, National Library of theNetherlands) inden der kom gang i fire workshops med en mas-se snak om, hvordan vi kommer nærmere på at lave en fællesbibliotekspolitik for Europa. Jeg vil gerne opfordre til, at man besøger konferencens hjem-meside http://indico.eblida.org/conferenceDisplay.py?con-fId=4 – og selv ser de forskellige oplæg, efterhånden som dekommer på. Eller endnu bedre: overvej selv at deltage i næste års EBLIDAkonference i Spanien og vær med til på den måde aktivt at påvir-ke den europæiske dagsorden.

Michel Steen-Hansen,

direktør, Danmarks Biblioteksforening

Fotos: Parliament Annex, Little Parliament

27Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 4

Kristian Grønborg

Mindeord

Kristian Grønborg, Stadsbibliotekar i Svendborg fra 1984til 2005, er død efter længere tids sygdom, skriver BirgitteKarmann, bibliotekschef i Svendborg, på vegne af bibliote-ket.

Kristian Grønborg var bibliotekets chef i mere end 20 år.Han besad en meget stor viden om biblioteksforhold, teore-tisk som praktisk, og var garanten for sikker, kvalitativ ogøkonomisk drift af bibliotekerne i Svendborg. Han magtede,som få, at balancere i det politiske og forvaltningsmæssigeunivers og var en utrættelig forkæmper for bibliotekerne ogden boglige kultur.

Kristian Grønborgs engagement standsede dog ikke vedkommunegrænsen. Han var gennem hele sit liv dybt enga-geret i biblioteksvæsnet på landsplan blandt andet sommedlem af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentant-skab. Her var han især kendt for sin evne til at belyse og ana-lysere bibliotekernes aktiviteter og udvikling statistisk ogudviklede og forestod den årlige sammenstilling af biblio-teksstatistisk information i foreningens tidsskrift DanmarksBiblioteker. Kristian Grønborgs store engagement som bibli-oteksmenneske kom således langt flere end Svendborgsborgere til gode.

Æret være Kristian Grønborgs minde.

EBLIDA (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations), har hovedsæde i Haag og eren paraplyorganisation, hvis medlemmer omfatter nationale

og lokale biblioteker, informations-, dokumentations- og arkivcentre i Europa. EBLIDA koncentrerer sig speciel om

ophavsret, kultur og informationsteknologi og hertil hørendedokumentation. Du kan se mere på eblida.org/

NAPLE (National Authorities for Public Libraries in Europe)Det er en international ikke-statslig interesseorganisation fornationale biblioteksmyndigheder og beslægtede styrelser iEuropa. Dens vigtigste formål er at fremme principper og

strategier for offentligt bibliotek politikker.

SINDAL BIBLIOTEK

Nyindretning i samarbejde med biblioteketog arkitekt MAA Dorthe Andersen

WWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK

BCI STÅLREOL

ORDRUP TIDSSKRIFTREOL

BOX I BILLEDBOGSKRYBBE

GLISS BORDE OG STOLE

SPECIAL MØBLER

Kunsten, bibliotekerne og det lokale demokratiFra konferencen om nye dialog- og demokratiformer: Kunsten OG bibliotekerne har noget at bidragemed, når det handler om at gå nye veje i det lokale demokrati, og når der skal skabes ny dialog medborgerne. En debat, der batter

29Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 4

Som afslutning på Vejle Bibliotekernesstore projekt om Biblioteket som et demo-kratisk væksthus holdt biblioteket en storkonference om nye dialog- og demokrati-former med særlig vægt på kunstens rol-le. Omkring 60 deltagere bidrog fredagden 7. maj i Spinderihallerne i Vejle til de-batten med forfatter Lene Andersen somordstyrer.

Konferencens kunstneriske indslag ud-fordrede politikerne og vanetænkningen– og blev til nærvær, refleksion og inten-siv debat med mange bud på politisk sto-rytelling, film, musik, oplæg fra kunstner-gruppen Superflex og en spændende pa-neldiskussion, som pegede på nye strate-giske samarbejder.

Politisk storytellingTre lokale politikere fra Vejle havde ind-vilget i at deltage i Madsen@Hjernøs værkOmveje vol 2, hvor de fortalte om, hvadder driver dem i politik. Dan Arnløv Jør-gensen (C) havde W. Churchill som sit for-billede, fordi han havde modet til at træf-fe upopulære beslutninger. Birgitte Vind(S), der var opvokset i et arbejdsfælles-skab, så Anker Jørgensen som den tryggeskikkelse i en utryg verden. Mens LoneMyrhøj (SF) fortalte en historie om sinmand, der som den barmhjertige sama-ritan hjalp en dame, der var faldet, menefterlod hende selv og to små sultne børnpå gaden.

Med saxofonmusik, sang og personligstorytelling, om barndom, om rødder, omat høre til og ikke mindst personlige vær-dier, blev grunden lagt for en debat omtroværdighed uanset ståsted. Og om detpersonlige og private i politik. Livet i etdemokrati er således også modet til denpersonlige fortælling.

Del kunsten!Jakob Fenger fra kunstnergruppen Super-flex fortalte om gruppens projekter, derbåde relaterer sig til kunst, produktion ogselvorganisering i verdens fattige lande.Gruppen arbejder ikke som politikerenmed et manifest, men snarere med enpersonlig vision og hilsen, som sætterspørgsmålstegn ved adfærd og rettighe-der i samfundet. Superflex sætter f.eks.spørgsmålstegn ved copyright/trade-marks. Hvornår er noget originalt, oghvornår er det en kopi? Viden og kunstskal, mener gruppen som flere gange erblevet sagsøgt i forbindelse med sine pro-jekter, kunne deles af alle og downloadesgratis i et åbent samfund.

Andre måderMed udgangspunkt i spørgsmålet om,hvorvidt danskerne er blevet for slappe tildemokrati, eller om det er måden vi talersammen på, der er for slap, og om kun-sten har en rolle i den offentlige debatfulgte så dagens paneldebat med LoneKnakkergaard, Vejles bibliotekschef, Lot-

te Hansen, direktør i firmaet Mannov, bil-ledkunstner Peter Skovgaard, Torben El-sig Pedersen, radikal byrådspolitiker i Vej-le og Morten Teillmann-Jørgensen, chef,P4-trekanten.

Klip fra paneldebatten:DR ville gerne i samarbejde med bibliote-ker og museer skubbe til en fremtid, hvorborgerne mødes i det fysiske rum.

“Vi er inde i en stor åndelig askesky”– sag-de billedkunstneren. “Mennesker harbrug for pauser og den stilhed, som bibli-oteker og museer repræsenterer. Kunstenhar desværre ikke den X-faktor, så denkan råbe op. En kunstner kan sammenlig-nes med en grundforsker, og man må ik-ke stille sig foran sit værk. Værket skalkommunikere i sig selv.”

Ifølge byrådspolitikeren har politikerneogså et ansvar for en dårlig debat. Han ef-terlyste udfordringer fra biblioteker ogmuseer, for hvor stille skal der være?

“Den demokratiske dialog har det skidt,medierne tager ikke deres rolle alvorligt.Kunstformidlerne ser ikke, at kunstenkan være en politisk kommentar, og der-for har kunsten udspillet sin rolle, hvisden ikke deltager. Loger og stillerum løserikke noget. Vi skal finde nogle, der bræn-der for det væsentlige.” sagde Lotte Han-sen.

Bibliotekerne er som bekendt skrappe til omstilling, her-under til at få noget ud af pengene. Furesø Kommunes tobiblioteker i Farum og Værløse er gode eksempler. Herhar man siden sidste år været gennem en større moder-nisering. Inspireret af bl.a. rapporten Fremtidens biblio-teksbetjening af børn og unge fra 2008 udarbejdedes etforslag til fremtidens bibliotek, baseret på “Visioner ogstrategi for Furesø Bibliotekerne”, se www.furesoebiblio-tekerne.dk.

Ligesom mange andre steder oplevede man samtidig endel besparelser, så trods velvilje fra det tidligere kulturud-valg var der ikke ekstra penge til en modernisering. Dener i stedet gennemført inden for budgettet vha. benhårdprioritering, oplyser bibliotekschef Vivi Fahnøe i maj:“Nu fremstår bibliotekerne med nye selvbetjeningsfunk-tioner, chip-teknologi og en nyindretning med friske ku-lører, flere nye siddegrupper og inspirerende udstillingertil glæde for både brugere og os medarbejdere”, fortællerbibliotekschefen.

Nyt biblioteks-looktil Furesøs borgere

Bibliotekschefen tilføjede, at biblioteketer et frirum, både for den enkelte og i fæl-lesskab, hvor der er mulighed for at mødeandre, end dem man plejer. Der er brugfor nye partnerskaber til oplevelsesrumog dialoger, for dialoger skabes ikke i stil-lerum.

Debatten afsluttedes af en diskussion omdem som ikke bruger kulturinstitutioner-ne og dem uden uddannelse. Hvordannås de? Et stort problem for vores demo-krati og som kræver en større formid-lingsopgave.

Skal man drage en konklusion på en stof-mættet dag som den 7. maj, kunne denvære: Hvis oplevelsesrum som bibliote-kerne, kunst, debat og dialog skal leve ognå mange, skal der indgås nye strategiskealliancer mellem medier, kulturinstituti-oner, ildsjæle og ansvarlige politikere.Gerne med bibliotekerne som katalysa-tor!

Anny Skov Madsen

projektleder, Vejle Bibliotekerne

Et af de seks kunstværker lavet til kommunalvalget.Et boligkompleks, der på forskellig måde symbolisererlighed/ulighed ud fra værdien ”Lighed” lavet af bil-ledkunstnerne Marianne Jørgensen og Sine Bang Nielsen.

Projektet ”Biblioteket som et demokratisk væksthus” er gennemført med midlerfra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Projektet har bl.a. også omfattet udviklingaf seks kunstværker skabt til offentlig politisk debat op til Kommunalvalget i ef-teråret. Læs mere om det hele her: http://debatter.vejlebib.dk. Slutrapporten forhele projektet offentliggøres på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmesidesidst på sommeren.

Hygge i Lin Utzon-hjørnet på Farum bibliotek

Kompetencegivende forløb på Danmarks Biblioteksskole

Det 21. århundredes informations- og kulturformidlere Et primært krav til kulturinstitutionerne er stadig at stille samlinger af kvalitetsmaterialer til rådighed. Samtidig efterspørger brugerne oplevelse, indflydelse og udfoldelsesrum og endelig har de nye digitale netværks-medier skabt radikalt nye vidensformer og nye måder at producere, bevare, formidle og tilegne sig viden på.

Vidensinstitutionerne i nye formidlingssamspil Institutioner og samlingers rolle og funktion påvirkes af oplevelsesøkonomi og markedstænkning, og den digitale udvikling giver nye muligheder. Hver institution skal fastholde sin egen identitet og traditioner, men der er også ønsker og krav om samarbejde og udvikling af partnerskaber på tværs.

www.db.dk/kurser/Oversigter/oversigt.asp

Kursus- og Konsulentafdelingen, Danmarks Biblioteksskole Birketinget 6 2300 København S T: +45 3258 6066 E: konsulent@db.dk W: www.db.dk/efteruddannelse

Fra DB til IVA

Nej det er ikke Danmarks Biblioteksforening, som skifter

navn. Danmarks Biblioteksskole har længe ønsket at

skifte navn og kulturminister Per Stig Møller har givet

tilladelse til, at Danmarks Biblioteksskole fremover kan kalde sig

Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA.

På IVA læser man Informationsvidenskab og kulturformidling

til bachelor- eller kandidatniveau. Efter bacheloruddannelsen

kan man (fortsat) vælge at læse et halvt år og blive bibliotekar

DB, oplyser skolen i en pressemeddelelse den 19. Maj.

“Det nye navn samler uddannelsesinstitutionen, skærer igen-

nem og angiver en klar retning. Navnet åbner på sigt også mu-

lighed for flere linjer og kombinationsuddannelser, mener rek-

tor Per Hasle, der finder, at IVA bedre reflekterer de mangearte-

de ansættelsesområder, som aftager skolens studerende.

/HN

Regeringens store spareplan

Regeringen har netop fremlagt sit bud på, hvordan Dan-

mark kan spare milliarder af kroner, så ‘vi igen kan leve

op til de krav, som EU stiller’, oplyser Nyhederne/TV2.dk

onsdag d. 19. maj 2010 lige før trykstart.

Det kom dagen efter, at finansminister Claus Hjort Frederiksen

(V) i diverse TV-nyheder klart markerede: At holder kommuner-

ne ikke de indgåede 2010-aftaler og udgiftsniveauet i år, så vil

regeringen gribe ind over for dem i 2011.

Hvad betyder det for biblioteksområdet i 2011? Forhåbentlig ik-

ke yderligere besparelser. Bibliotekerne har taget deres del af

læsset og stået for skud siden kommunalreformen. I flere kom-

muner arbejdes der endnu på at udmønte 2010-besparelserne

og bibliotekerne holdes ikke fri.

Danmarks Biblioteksforening laver hvert år i forbindelse med

kommunernes endelig budgetforhandlinger i efteråret sin årlige

tendensundersøgelse. DB Budgetundersøgelse 2011 forventes

offentliggjort 1. november.

/HN

Sidste nyt

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V

UDGIVERADRESSERET

MASKINEL MAGASINPOST

ID: 42781

VELKOMMEN 7.-9. AUGUST 2010TIL IFLA FORKONFERENCE I AALBORG • NEXT GENERATION USERS• NEXT GENERATION SERVICES• NEXT GENERATION

INFORMATION PROFESSIONALS

Program og tilmelding: http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6041 Sponsoring IFLA Sections: Reference and Information Services; Academic and Research Libraries; Genealogy and Local HistoryCo-sponsors: The Danish Library Association