Nr2. 2016 DANMARKS BIBLIOTEKER · Biblioteket som det rum, hvor mennesker mødes bliver stadig vigtigere i en digitaliseret verden. Og biblioteket kan så dertil spille en aktiv rolle

ODENSE: DERFOR SATSER VI PÅ MUSIKKEN!Velkommen til Horsens & DB Topmøde 2016 • Den udfordrede musikbetjening

Kulturkonference i Flensborg: Tænk kultur & biblioteker som udviklingsdynamo

Mogens Brabrand om DBC, DBB og fremtiden • Fra kartotekskort til Linked Data

Leder: Biblioteket i prime time

Nr2

. 20

16DANMARKSBIBLIOTEKER

Forside: Odense, der har en stærk tradition for et

godt og selvstændigt musikbibliotek, har til huse

i byens gamle stationsbygning.

I nær fremtid rykker man sammen med hoved-

biblioteket, når dette renoveres og udvides få

gadenumre væk. Foto: Odense Bibliotekerne.

Danmarks Biblioteker

Et biblioteks- og kulturmagasin

20 årg., nr. 2 april 2016

Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27D

DK-1463 København K

Telefon: 33 25 09 35

e-mail: [email protected]

www.db.dk

Redaktør

Hellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker

Nr. 2: 15 juni 2016

Tidligere numre og artikler

Se www.db.dk

Abonnementspris

For medlemmer kr. 300,-

For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Annoncer

Formater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktion

Stæhr Grafisk

Tryk

CS Grafisk A/S

Oplag

2.000

ISSN nr.: 1397-1026

Gengivelse af artikler tilladt

med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, kst. bibliotekschef, Aalborg Biblio-

tekerne, 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup

(V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge

Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen

(A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder,

Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silke-

borg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og

biblioteksleder, Ikast-Brande

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Forleden råbte min kone fra stuen, at jeg skulle komme og se DRs populære udsendel-se Hammerslag. Programmet var nemlig på besøg i Herning, og naturligt nok var TV-holdet taget ind på byens nye bibliotek for at vise hele byens sjæl samlet i et hus. En hi-storie vi ofte fortæller i bibliotekskredse, men som altså også er værd at fortælle i primetime i et af DR’s mest populære programmer.

Herning kommune har valgt at bruge biblioteket strategisk. Og har tænkt i synergi mederhvervslivet ved at lade biblioteket rykke ind midt i den skrantende del af gågaden. Atflytte det ellers velfungerende hovedbibliotek – den mest besøgte kulturinstitution med300.000 årlige besøg – fra industriområdet til bymidten var et godt træk og gav stor lokalbegejstring. Det nye bibliotek midt i byen øgede samtidig ‘omsætningen’, så det nu har½ mio. besøg om året. Noget, det omkringliggende handelsliv nyder godt af, og et kul-turtilbud, som stadig flere borgere bruger.

Herning Hovedbibliotek virkeliggør og understøtter kommunens idé om et kæmpestort,moderne forsamlingshus, som byens borgere strømmer til. Til stedets café, kulturarran-gementer eller for at lære og finde viden og nye kulturoplevelser. Her lader de sig inspi-rere og møder andre. Og så er der masser af bøger, som er systematisk placeret i den un-derste etage – også kaldet (For)dybet.

En tænkning i biblioteket som den moderne formidlingsinstitution, der skaber rammenom menneskers møde, og som faciliterer oplevelser, læring og kulturel aktivitet, er ikkebare guld værd i omsætningsperspektiv. Det er også en udvikling, vi ser mange andresteder i landet, hvor man tilfører bykernen ny dynamik og omskaber det fysiske biblio-tek, så det står tidsvarende og attraktivt og fungerer som borgernes foretrukne kultur- ogmødested.

Biblioteket spiller en vigtig rolle i mange menneskers liv og er jo også landets mest be-søgte kulturinstitution. Men biblioteket spiller også en stadig mere central rolle i kom-munernes udviklingsstrategier, hvor man nu stadig flere steder inddrager biblioteket ibyplanlægningen og bruger biblioteket til at skabe en positiv udvikling og levende byer.Noget også DB Kulturkonferencen i Flensborg sidst i februar understregede.

Biblioteket tilbyder en hverdagskultur, som spiller en vigtig rolle for det enkelte menne-ske, men bibliotekets rolle rækker langt ud over den dannende rolle for den enkelte. Bib-lioteket styrker evne og lyst til at lære og læse, til at bruge digitale ressourcer – nogetsamfundet nyder godt af. Biblioteket som det rum, hvor mennesker mødes bliver stadigvigtigere i en digitaliseret verden. Og biblioteket kan så dertil spille en aktiv rolle i kom-munernes udviklings- og bosætningsstrategier.

Den rolle skal vi styrke og synliggøre på den politiske dagsorden. Det vil også være et vig-tigt tema på det bibliotekspolitiske Topmøde i Horsens den 14.-15. april, hvor jeg serfrem til debat om, hvordan vi styrker vores fælles dagsorden og biblioteket!

BIBLIOTEKETI PRIME TIME

Musikfyrtårnet i Odense tilbyder også lydstudie og øverum ... 20

Klar-parat-start. DB Kulturkonferencen åbner lige om lidt ... 10

Stærkt medarbejderdrevet fællesskab gi’r inspiration/ressourcer ... 28

Biblioteket i prime time

Kulturpris 2016 til Høeg & Ikast-Brande

Alt kan lade sig gøre i Horsens

Lisbeth Christensen

Krimimessen Horsens 2016

Morten W. Rasmussen

Klip fra DB Kulturkonference 2016 i Flensborg

Kulturen som udviklingsdynamo.

Muligheder og grænser

Hellen Niegaard

Hvordan bryder litteraturen grænser?

Martin Lundsgaard-Leth

Med litteraturen i Flensborg

Peter Høybye

Bibliotekskompasset rundt

Per Nyeng

25 år med DBC

Interview med Mogens Brabrand Jensen

Hellen Niegaard

Fra kartotekskort til Linked Data

Leif Andresen

Musikken og biblioteket

Derfor satser Odense på Musikbiblioteket

Jens Winther Bang Petersen

Musikken og biblioteket

Den udfordrede musikbetjening

Vejen frem

Susanne Buus-Pedersen

Mange biblioteker brøler højere end et enkelt

Sonja Ibach Nissen

Er tiden inde til en lovrevision?

Nanna Kann-Rasmussen og Elsebeth Tank

BIMUS viser vejen – partnerskab i Roskilde

Naja Bjørn Nielsen

Livlig debat blandt bibliotekscheferne

Naja Bjørn Nielsen

I stadig front for DB

Lone Knakkergaard er gået på pension

Kirsten Boelt

Travlt år med flere store udfordringer for IVA

Per Hasle

INDHOLD

Hvad sker der med musikken? Trods sidestilling med bøger i biblioteksloven synes betjeningen pt. ude på et hastigt nedadgåen-

de skråplan i bibliotekernes formidling og samlinger. Læs hvorfor Odense modsat de fleste andre satser stort på musikken. Og

læs indslaget med Susanne Buus-Pedersen, som kommenterer tendenserne ’set fra min egen stol’.

Det giver endog rigtig god mening at investere både politisk og biblioteksfaglig opmærksomhed og ressourcer i kultur, og i sær-

deleshed i biblioteker. Læs hele reportagen fra DB Kulturkonferencen i Flensborg, der også byder på nye indspark til formidlingen

i Litteraturen bryder grænser.

DBC runder et skarpt hjørne i oktober. Følg med i virksomhedens opgaver – se interview med direktør Mogens Brabrand Jensen.

Alt kan lade sig gøre i Horsens: Velkommen til DB Topmødets værtsby.Hellen Niegaard

2

5

6

8

10

13

14

15

16

19

20

22

22

24

27

28

31

33

34

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: [email protected]– VEJE TIL VIDEN

De bedsteforslag til dig

2016.

De beds

De beds

teDe beds

f

rslag tof

il dirslag t

gil di

16.02

VLITEJEV–

NEDIV

DBC as1-1ovej 7empTTe

upaller0 B275

.: 44 8lfTail: dbM

.DBC.DKWWW

6 77 77.: 44 8c.dkc@dbail: db

.DBC.DK

AKTUELT

5

Danm

arks Biblioteker 2016 - nr. 2

Kulturpris 2016 til Høeg & Ikast-Brande Banebrydende litteratursamarbejde hædret med Kulturpris

Torsdag den 17. marts kunne Steen B. An-

dersen, som formand for Biblioteks- og

Kulturforeningen i Region Midtjylland, på

foreningens generalforsamling på Herning

Hovedbibliotek med stor glæde uddele re-

gionens kulturpris til den verdenskendte

danske forfatter Peter Høeg, Ikast-Brandes

Bibliotek og Nørre-Snede Skole.

”Jeg er stolt over at kunne overrække pri-

sen til jer for Mit rum for læring og ople-velser. Wow var min reaktion, første gang

jeg hørte om projektet”, lød det bl.a. i for-

mandens tale til årets prisvindere.

Prisen på 10.000 kroner fik treenigheden

for projektet Mit rum for læring og ople-velser. ”Jeres indsats er banebrydende og

nytænkende”, lød det fra formanden, der

fandt projektet forbilledligt i sin kompositi-

on af lokale kræfter og et godt skolebiblio-

tekssamarbejde. Og Peter Høeg for modigt

at give sig i kast med 7. klasses unge – ik-

ke altid ’lige den letteste årgang at arbejde

med’.

Peter Høeg bor i Nørre-Snede og kastede

sig med stort engagement ud i kommu-

nens bibliotekssamarbejde med skolens 7.

klasser. Resultaterne: Ikke alene har for-

løbet knyttet skolen og biblioteket tættere

sammen, men nok så vigtigt har det givet

’eleverne fantastiske oplevelser med litte-

ratur, som de vil bære med sig videre i li-

vet’, lød det ved den festlige prisoverræk-

kelse.

”Det drejer sig om at lade bogen så at sige

trænge ind i kroppe og hjertet og virke dér

i stedet for udelukkende at gøre læsningen

til et intellektuelt eller mentalt ærinde”,

sagde Peter Høeg, der også fortalte, at det

hele for ham var startet én dag, da han var

på ’Martins bibliotek’ og de faldt i snak.

Såvel Kultur- og biblioteksleder Martin

Lundsgaard-Leth som skoleleder Hans Erik

Pedersen var glade for prisen og som

Lundsgaard-Leth understregede ”Nu gæl-

der det om at få de gode erfaringer brede-

re ud.”

Ikast-Brande projektet er en del af et større

projekt omfattende samarbejde mellem

biblioteker og skoler. Struer, Lemvig, Re-

bild, Thisted, Skive, Nyborg og Ikast-Bran-

de samt Sydslesvig har deltaget.

Danmarks Biblioteksforening har siddet i

følgegruppen for projektet, der er støttet af

Slots- og Kulturstyrelsens udviklingsmid-

ler og af Danmarks Biblioteksforenings

Fond til en studierejse til Finland, tidligere

omtalt i bladet.

HELLEN NIEGAARD

Holdet bag Mit rum for læring og oplevelser: Hans Erik Pe-dersen, Peter Høeg og Martin Lundsgaard-Leth modtogBiblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjyllands Kul-turpris af en begejstret formand, Steen B. Andersen (A).Foto: Tom Laursen.

V E L KO M M E N T I L HO RS E N S

Velkommen til Horsens! Horsens Kommune har gennem deseneste 10-15 år været inde i en rivende udvikling – med

kraftig vækst og masser af dynamik. Horsens Kommune er nuJyllands hurtigst voksende kommune med sine godt 86.500 ind-byggere, og på landsplan er det kun Furesø Kommune ogKøbenhavns Kommune, der vokser hurtigere end Horsens.

I mange år var Horsens mest kendt for sit statsfængsel, og byenhavde et ry som kriminel og nedslidt industriby. Der var negativbefolkningstilvækst, og for mange virksomheder og borgere varbyen et ‘no choice’. Horsens var ikke et sted, man etableredevirksomhed eller slog sig ned for at bo.

Fra fængsel- til kulturimageEn helt bevidst satsning på et forbedret image og dermed bedremuligheder for vækst i antallet af borgere, arbejdsplader og virk-somheder har imidlertid medvirket til en forrygende forvand-ling fra “grim ælling” til “smuk svane”. En forvandling, der for alvor tog fart fra år 2000 og årene efter,

da Horsens kunne invitere til unikke koncerter med blandt an-det Bob Dylan, David Bowie, Elton John, Poul McCartney,R.E.M., Madonna, Rolling Stones, Depeche Mode, AC/DC, U2,Bon Jovi, Deep Purple, Metallica, One Direction og BruceSpringsteen (juli 2016).

Krydret med de årligt tilbagevendende festivaler – blandt andetEuropæisk Middelalder Festival, Teater Festival, Blues Festival,den klassiske Holmboe Festival samt en fantastisk populær lit-terær Krimimesse – har Horsens Kommune et enestående ry for,at store arrangementer håndteres med professionalisme og en-tusiasme ud fra devisen: I Horsens løfter vi i flok.

Horsens Kommune er og skal være en vækstkommune. Bran-dingen af Horsens skaffer ikke vækst i sig selv, men et positivtimage kombineret med lave hus- og grundpriser, beliggenhedved motorvejen og tæt ved Aarhus, gode servicetilbud, smuk na-tur og masser af kultur er et rigtig godt miks i forhold til at ska-be vækst i bosætning.

ALT KAN LADE SIG GØRE I HORSENSHorsens, værtsby for DB Bibliotekspolitisk Topmøde 2016, er nu Jyllandshurtigst voksende kommune og en stærk profil også på kulturfronten. Kulturelt samlingspunkt med fokus på læsning og digitale kompetencer, lyder visionen for bibliotekerne.

6

... Europæisk Middelalder Festival, Teaterfestival, Bruce Springsteen, Holmboe Festival, MakerSpace, sprogindsats til små børn o.m.a. blomstrer på bibliotekerne og i Horsens Kommune

Å R ET S TO P M Ø D E VÆ RT S BY

Bibliotekerne Udover hovedbiblioteket i Horsens tilbyder kommunens biblio-teksstruktur lokalbiblioteker i Brædstrup, Gedved, Hovedgård,Østbirk, Søvind og på Endelave. Alle biblioteker har betjentåbningstid, og herudover er fire selvbetjente biblioteker.Det nyeste selvbetjente bibliotek ligger i Gedved, hvor bibliote-ket er flyttet fra et klasselokale på skolen til et nyistandsat Kul-tur- og medborgerhus. Det har givet mulighed for langt flere ak-tiviteter, og besøgstallet er tredoblet det første år.

Kulturelt samlingspunkt med fokus på læsning og digitale kompetencerDer arbejdes til stadighed på at gøre bibliotekerne til lokale kul-turelle samlingspunkter, bl.a. gennem en lang række aktivitetersåsom arrangementer og kurser for borgerne. Bl.a. har man i fle-re år arbejdet aktivt sammen med kommunen i forhold til atstyrke borgernes IT-kompetencer og med biblioteket som vigtigmedspiller omkring IT-vejledning. Et andet af bibliotekerneshelt store indsatsområder er naturligt nok at bidrage til at frem-me alle borgeres læsning, og der er etableret læsegrupper og for-skellige typer samarbejder bl.a. med uddannelsesinstitutioner-ne.

I fællesskab med Dagtilbuddet og Sundhedsplejen bidrager bib-liotekerne til at sætte fokus på en tidlig sprogindsats over for dealleryngste børn. Aktuelt er vi i færd med at iværksætte en ræk-ke nye initiativer, bl.a. tilbud om læseinspiration til alle forældretil 1-årige børn. Desuden en omfattende biblioteksservice tildagplejere i en række byområder. Det sidste projekt følges af enforsker, og resultaterne forventes at kunne måles i 2017/18.

Cicero frontløber Horsens kommunes biblioteker er sammen med Aabenraa Bib-liotekerne frontløbere på det nye bibliotekssystem Cicero, som ide kommende år skal dække ca. 98 % af alle danske folkebiblio-teker. Systemet er designet, så det gerne skulle give forbedringerpå langt sigt i og med, at det er et ’åbent’ system, der kan inte-

greres til en række andre IT-systemer, f.eks. CPR-data, økono-misystemer, digital post og SMS-services. Både i Aabenraa og iHorsens er der arbejdet intenst med at gøre systemet flyveklart,så det kan tages i brug af andre folkebiblioteker i løbet af foråret2016.

Bibliotek og borgerservice fusioneresPå det organisatoriske område har byrådet tidligere besluttet atsamorganisere bibliotek og borgerservice inden for samme ad-ministrationsområde, og nogle borgerservicefunktioner iBrædstrup ligger nu på biblioteket. I forbindelse med budgetaf-talen for 2016 blev det besluttet, at bibliotek og borgerservice fu-sioneres. Processen er i fuld gang i en planlægningsgruppe, sombl.a. har til opgave at beskrive formål og vision for den nye fæl-les organisation.

Fremtidens Bibliotek i HorsensKommunens nuværende hovedbibliotek blev etableret i To-baksgården i 1988 i forbindelse med lukningen af Petersens &Sørensens Tobaksfabrik få år før. Indretningen bærer præg afbyggeriets industrielle fortid og er indrettet til omkring 600medarbejdere og tobaksproduktion, og ikke altid lige hensigts-mæssig i forhold til overskuelighed og moderne biblioteksvirk-somhed. Højt på ønskesedlen står derfor et tidssvarende nytbibliotekshus, og det skal indtænkes i udviklingen af Horsensby. For som Horsens borgmester siden 2012, Peter Sørensen (A),formulerede det i et stort interview med Danmarks Biblioteker i2014: ”Biblioteket er nemlig ikke bare en fantastisk institution,det er også et klart økonomisk aktiv.”

LISBETH CHRISTENSENBibliotekschef

Horsens Kommunes Biblioteker

7

Horsens kommunes biblioteker i tal 2015 – anslåede tal

Fysiske udlån 497.523Download af e-bøger og netlydbøger 34.109

Besøg 299.000Hjemmesidebesøg 349.990Besøg til arrangementer for voksne og børn, incl. Krimimessen 11.400Kursusdeltagere 890

Danm


Årets forfattersamtaler er utallige og startede med et miks afkendte danske forfattere som f.eks. Sara Blædel, Leif Davidsenog Jesper Stein, og nogle af de nye og mere ukendte her i landetsom f.eks. den kinesiske thrillerforfatter Mai Jia. Han udgivesdog i millionoplag i hjemlandet og har netop fået sin første ro-man Afkodet udgivet på dansk. En spændende fortælling om Ki-na gennem det 20. århundrede før og efter Kulturrevolutionen,om det kinesiske efterretningsvæsen og Rong Jinz-hen, et mate-matisk geni, der blandes ind i en verden af koder og kontraspio-nage.

På messens otte parallelle scener er der stor forskel på stemnin-gen. I Magasinet er der som en gloende smeltedigel med masseraf stande til forlag, boghandlere og f.eks. Litteratursiden samttre åbne scener. De andre steder er den mere intim, og publi-kum, forfattere, anmeldere og andre mediefolk kommer megettættere på hinanden. F.eks. i fængslets gamle Gymnastiksal, iværkstederne Trykkeriet og Snedkeriet eller i Forsamlingshuset,hvor man kunne opleve ét arrangement og én stemme ad gan-gen. Hvis man da ikke lige skulle en tur i Arresten og besøge ca-féen eller af sted og opleve en af messens prisuddelinger; SaraBlædel fik eksempelvis den nystiftede Publikumspris. Palle Rosenkrantz Prisen, årets bedste krimi/spændingsbog2015, gik til Gard Sveen for Den sidste pilgrim, Harald MogensenPrisen fik Ane Riel for Harpiks, mens debutantdiplomet gik tilFinn Halfdan for Et nødvendigt offer. Ulrik Langen fik også di-plom for Tyven – den utrolige historie om manden, der stjal guld-hornene.

Det var 15. gang Krimimessen slog dørene op for krimifans,10. gang på Fængslet, og der var over 100 danske og udenland-ske forfattere og over 200 programpunkter fordelt på to dage.Det hele startede uden for murene, hvor forventningsfulde kri-mifans mødte op lørdag morgen kl. 9.30, og folk strømmede ind.Der er altid en vrimmel af mennesker, der er klar til at sikre sigen plads til netop deres yndlingsforfatter. Folk kommer fra helelandet, nogle endog i stopfyldte busser. Kom og oplev det heleselv i 2017. På gensyn den 1. og 2. april!

MORTEN W. RASMUSSEN Horsens Bibliotek

8

Krimimessen 2016 er overstået – med stor succes. En messesom vores byder på en sand overflod af indtryk, arrange-

menter, foredrag og interviews med nogle af ikke bare Dan-marks, men også verdens største krimiforfattere. HorsensFængsel er en perfekt ramme for denne store litteratur-event,der i år slog rekord og tiltrak over 6.000 besøgende. Vi oplevedemange skæve, sære, sjove eller kloge højdepunkter i løbet afweekenden. I år lærte vi bl.a., at man godt kan skrive en krimi ien lastbil, og at Dennis Jürgensen ved et og andet om fugle.

Kulturminister Bertel Haarder stod for den officielle mes-seåbning i år. Ministeren fremhævede sin begejstring for krimi-genren og trak et par litterære tråde ud til Poe og Dostojevskij.Haarder afslørede også, at han så krimigenren som væsentligfunktion i forhold til at berette om skyggesiderne af et samfund,og at han som læser i øvrigt er ret ligeglad med, hvem morderener.

Norske Gunnar Staalesen fulgte efter med en jubilæumstale forKrimimessen og tog publikum med på en rejse tilbage til mes-sens første år på Horsens Ny Teater. Dengang som nu arrange-ret af Horsens Bibliotek. Efter talen drog Staalesen og en stor delaf publikum ned til Gyldendals stand, hvor der blev budt på enspritny Varg Veum-snaps, brygget på urter fra Bergens omegn –den var go’.

KRIMIMESSENHORSENS 2016Højdepunkter fra årets festival for krimi og spænding 12.-13. marts

Den kinesiske forfatter Mai Jia flankeret af kulturminister Bertel Haarder og Horsens borg-mester Peter Sørensen. Foto: Horsens Bibliotek.

www.da.systematic.com

Ses vi til topmødet i april?





Ses

vi til to

p øopmød

pet i ap

ril?

.da.systematic.comwwwDownload Library & Learning News på

visionerne og planerne for fremtiden.I denne kan man blandt andet læse om om det Fælles Bibliotekssystem.Systematic har udgivet en temaavis

.da.systematic.comearning N

e for fremdt andet lækssystemt en temaa

Tør vi gå linen ud og reelt satse på placemaking? Bevid-ste brobyggende visioner holder byens borgere sammen. Da-gens keynotetaler kom fra SDU, og temaet var Placemaking –deltagelse, demokrati og transformation. Når vi indretter vores byrum, ude som inde, tilrettelægges de of-te ud fra en idé om frivillig selvregulering. Det kan man med enreel placemaking-strategi udfordre og bruge meget mere mål-rettet til at skabe gode rammer for borgerinddragelse og -fælles-skab, påpegede Hjørdis Brandrup Kortbek, kulturforsker vedSDU, i sin introduktion til begrebet placemaking og dets iboen-de muligheder. Afgørende er, at man som bibliotek og kommu-ne vil/tør udfordre ‘politi-logik’, når man etablerer et fælles of-fentligt rum. For når der tales om borgerinddragelse i biblio-tekssammenhænge, sker det nemlig ofte ret kontrolleret. Der ersjældent tale om fuldstændig åbenhed over for byens borgere,snarere om udvalgte, ‘inviterede’ grupper blandt borgerne. Detkan meget let blive (for) pænt og appellere mindre til folk. Lige-som det slet ikke inviterer f.eks. ikke-brugere indenfor.

Dagens to meget livlige panelsessioner startede med et te-maindslag fra hver af de tre paneldeltagere efterfulgt af fællesdebat med indspark fra salen og moderatorer. Begge panelrun-der viste, hvordan der, trods store aktuelle udfordringer i medie-udviklingen, de mange nye biblioteksopgaver og en stram øko-nomi, er god mening i at investere både politisk som faglig op-mærksomhed og ressourcer i kultur og i særdeleshed i en offen-siv og bevidst udadvendt biblioteksudvikling.

KULTUREN SOM UDVIKLINGSDYNAMO MULIGHEDER OG GRÆNSERMed lige knap 140 deltagere var der fuldt hus og super god stemning i mødesalen påDansk Centralbibliotek i Flensborg hele torsdag den 25. februar. Danmarks Biblio-teksforenings store kulturkonference planlægges og arrangeres af DB Kulturudvalghvert andet år i samarbejde med den lokale værtsby. I år altså Flensborg ved Dansk Centralbibliotek, hvis ledelse og medarbejdere på allemåder kræsede op omkring de mange politikere, biblioteks- og kulturfolk, som havdevalgt at drage over grænsen til Sydslesvig.

Bliver kulturen og biblioteket i medie- og barristasamfundetmere overflade og mindre kultur? Giver det overhovedet meningat satse på kultur? lød det i invitationen til kulturkonferencen. Byudvikling, kunst, kultur og bibliotek kobles nemlig stadig of-tere sammen, når kommunerne tager fat på de store byfornyel-ser. Et bibliotek som for tiden samtidig udfordres af nye opgaver,inddragelse af frivillige og formidlingen af nye formater somf.eks. e-bøgerne. Derfor har vi fundet det vigtigt at se nærmerepå både kultur og biblioteker, lød det bl.a. i velkomsten fra Nad-ja Hageskov (C), formand for DB Kulturudvalg og formand forsport-, fritid- og kulturudvalget i Hørsholm om dagens konfe-

renceprogram. Dette blev også i version 2016 afrundet af kul-turindslag i form af tre litteraturoplevelser.

Kim Andersen (V), formand for Folketingets Sydslesvigudvalg,bød velkommen til regionen, mens Christian Jürgensen, for-mand for Dansk Centralbiblioteks bestyrelse, bød velkommenpå biblioteket. Det rundede i januar de 125 år og er i dag er midti en større nytænkningsproces under ledelse af bibliotekschefJens Henriksen og souschef Anni Søndergaard.

Se fotos, video og hent oplæggene fra konferencen på: www.db. dk/kulturkonference2016.

Klip fra DB Kulturkonference 2016

Hjørdis Brandrup Kortbek

10

En styrke og nødvendig kraftkilde i lokalt fællesskab ogidentitetsskabelse såvel som i bosætnings- og integrationspoli-tik. Sådan lød skudsmålet om biblioteket som et sted med væ-sentlig kulturpolitisk værdi i en digital tid. Både i formiddagenssession, Forventninger, muligheder og grænser?, og i sessionenom Lærings lab, community center og maker spaces – hvor gårgrænsen? blev betydningen af kultur og biblioteker som aktiveri strategisk samfunds-, by- og kommuneplanlægning understre-get. Ikke mindst i en digital tid.

Også i en digital tid er der brug for biblioteket og dets særligerolle som et væsentligt åbent, fælles sted. For den digitale tidskaber endnu større klassedeling i samfundet. Anke Spooren-donk (SSW), justits-, kultur- og europaminister for delstatenSlesvig-Holsten, fortalte om statens konceptuelle kulturpolitikog kulturplan, hvor man tager fat på de brudflader, der er i etområde med flere kulturer og sprog. Foruden tysk og dansk ta-les der i Slesvig-Holsten også frisisk og dertil kommer et roma-mindretal, så ‘fokus på kultur er nødvendigt for, at vi kan væresammen alle sammen, og at alle kan være med i demokratiet’,sagde Spoorendonk. Bibliotekerne som fælles mødested, åbnefor alle spiller en vigtig rolle i den udvikling, hvorfor man megetmålrettet har arbejdet for at få en bibliotekslov. - Det handler om at udbygge landets kulturelle infrastruktur ogom at udbygge bibliotekerne, så alle generationer og samfunds-lag tilgodeses.

Modsat hvad planlæggere og politikere regner med, betydernemlig også kultur, f.eks. biblioteker noget for folk generelt. Mi-chael Moos-Bjerre, Mogens-Bjerre & Lange, præsenterede

analyser af kultur- og fritidslivs betydning for kommunal bosæt-ningstrategi ud over skatteniveau og f.eks. børneinstitutioner.Hele 57% angiver, at det har betydning for dem, at der er biblio-teker i lokalområdet, 44% angiver at kulturtilbud som f.eks. lo-kale bibliotekstilbud har en betydning for, hvor de har lyst til atbo, mens 41% angiver at kulturelle tilbud som f.eks. et biblio-tekstilbud i lokalområdet har betydning for, om de vil blive bo-ende.

’Vi ser kulturen som løftestang i forhold til fælles identitets-skabelse og er meget bevidste om, at vi i Vejle lever med inte-gration på flere måder’. Det handler om at skabe frugtbare rela-tioner. Dan Skjerning (A), formand for Børne- og familieudval-get i Vejle, gav sit bud på kulturens betydning i relation til inte-gration. Fra kommunesammenlægningen mellem Vejle og firekommuner over lokale Balkan-erfaringer til expat-grupper ogdagens flygtningesituation. Kunsten rummer et universelt sprogog udfordrer grænser. Her er det legalt at se tingene på forskel-lig måde. Det kræver, at man løsner op og åbner sig for andre:Det er afvæbnende. Kulturen er altid i forandring, også i en digi-tal udvikling, identitetsbegrebet forandrer sig, men det gør ikkekulturen og dens mødesteder som bibliotekerne mindre vigtige.

Er bibliotekets egenværdi truet? Alle offentlige institutioner idag må forholde sig til mange forskellige samfundshensyn.Samfundet så komplekst, at de ikke kan nøjes med kun at for-holde sig til én (oprindelig) samfundsopgave. Biblioteket kan ik-ke længere udelukkende ‘fremme oplysning, uddannelse ogkulturel aktivitet’ ved udlån af materialer. Det skal som andreogså gøre noget mere. Nanna Kann-Rasmussen, forsker ved

11

Fra venstre Christian Jürgensen og Jens Henriksen hilser på Kim Andersen (V) Nadja Hageskov (C)

Anke Spoorendonk Moos-Bjerre Dan Skjerning Nanna Kann-Rasmussen

D B K U LT U R KO N F E R E N C E 2 016

man som borger klare sig bedre og deltage i den demokratiskedebat, fremhævede Johs Poulsen (B), formand for Kultur- ogfritidsudvalget i Herning. Biblioteket er for os helt afgørende iforhold til at sikre folkeoplysning og dannelse, og det for flere ogflere. Vores politiske målsætning: Vi vil have et bibliotek, som erhelt i top, udviklingsorienteret og tør gå nye veje. Vi besluttedeos derfor for få år tilbage til at flytte vores velfungerende cen-tralbibliotek fra et yderområde ind i bykernen og i et gammeltsupermarked skabe et superduper driver bibliotek. For bibliote-ket kan om noget give byudviklingen en vitaminindsprøjtning,og her har biblioteket været en helt afgørende spiller med storvækst i besøg, og som dynamo for ny levende gågade.

n Det nye fælles narrativ: Der er al god grund til for alvor atdrøfte biblioteket, dets kultur- og litteraturformidling samt fol-keoplysningsprojektet anno 2016. For selv om der, som det blevfremhævet under debatten, er rigtig mange gode historier at for-tælle om stærke nye lokale initiativer og perspektivrige nye bib-liotekstilbud – fra Ragnarock i Roskilde til Hernings nye hoved-bibliotek – så savnes en fælles offentlig bevidsthed omkringværdierne i det moderne bibliotek. I Horsens på DB Topmødet 14.-15. april fortsættes dialogen, lo-vede DB formand Steen B. Andersen (A). Med debat om det mo-derne bibliotek, biblioteksloven og den ny fælles, nationale stra-tegi, som Slots- og Kulturstyrelsen tog de første spæde skridt tili 2015.

n Litteraturen, dens betydning og formidling af den lagdebeslag på programmets tre sidste indslag. Inklusiv uddeling afBibliotekernes Forfatterpris (Edvard Pedersens Forfatterpris) tilen særdeles glad prismodtager Stine Pilgaard, se omtalen på defølgende sider.

HELLEN NIEGAARDFotos: Tim Riediger

Det Informationsvidenskabelige Akademi/Københavns Univer-sitet, mener i princippet sagtens, at biblioteket kan bære bådeudviklingen af maker spaces, læringslabs og community cen-ters. Nemlig lige præcis eksempler på, at bibliotekerne prøver atvise dels nye opgaver, de kan løse, men også at de kan løfte denopgave, de er sat i verden for at løse på tidssvarende måder. Hvissamfundet ikke kun efterspørger boglig viden, men også perfor-mative eller entreprenørielle kompetencer er maker spaces velet godt bud på, hvordan oplysning kan se ud anno 2016.

Biblioteket i andre rum eller ‘Biblioteket ind i rummet – ind iRagnarock’. Danmarks Rockmuseum hedder nu Ragnarock.Museet for ungdom, kultur og rock i Roskildebydelen Musiconlige over for Roskilde festivalpladsen. Det åbner 30. april i år, ogher fortælles om rocken som ungdommens sprog. Sammenmed en ny lokal højskole, som åbner ved siden af, skal vi være etbydelsfaciliteringssted, fortalte Lena Bruun, vicedirektør Rag-narock. Biblioteket spiller en kæmpe rolle, som vores partner i forholdtil at lave et lokalt community-center. Vi formidler i 11 temaer.Vi genopfinder os selv her – både museet og biblioteket. Der erikke tale om et bofællesskab, men ét sted. Faktisk er en forry-gende pointe i relation til den aktuelle kassationsdebat: Voreskernefortælling. Vi kan her begge tilføre substans, sætte indholdind og kuratere. Det skal ikke handle om genstande eller mate-rialer, men om formidling for både os og for biblioteket. Mitindspark til jer: Vær skarpe på, hvor I som bibliotek vil hen!

Vi har brugt biblioteket aktivt til at være en game-changer. Vihar alle et billede af, hvad biblioteket var engang, det har vi for-håbentlig alle steder forladt i dag. Det vil være meget, megetmærkeligt, hvis man ikke i et biblioteksvæsen forholdt sig til he-le medieudviklingen, og til hvordan vi kommunikerer med hin-anden. Det kaster vores biblioteker sig stærkt ind i, inkl. bidra-ger med simpel rådgivning til borgerne, om hvordan man klarersig digitalt i dag fra NemID til avanceret søgning. Dermed kan

Lena Bruun Johs Poulsen Dagen afsluttedes med en guidet bytur

D B K U LT U R KO N F E R E N C E 2 016

Danm


13

L IT T E R AT U R F O R M I D L I N G

andre kulturer og tider og – det vigtigste – udvikle den narrativefantasi: ‘it can transport us, while remaning ourselves, into thelife of another’.

Det overraskede mig ikke, at Søren som afslutning på ‘citat-rejsen’ inddrog litteraturprofessor Marianne Stridsens ord om,at “Litteraturen er en stillekupé i vores højhastighedssamfund,hvor du kan synke ind i en verden og møde noget levet liv, somdu kan bruge til at vende tankerne indad. Bogen har et kæmpedannelsespotentiale som mødested for os mennesker..”. For mig var det en stor inspiration at høre om litteraturen i til-knytning til det at være menneske. Litteratur er for mig at se ik-ke – kun – sprog og tekst i en ‘konstrueret’ verden. Litteraturhandler også om livet, og om det at være menneske. Her er detbiblioteket skal gøre sig gældende og blive tydeligere i landska-bet. Mødet med og samtalen med andre om litteratur kan medfordel ske på biblioteket – eller udenfor biblioteket, initieret afbiblioteket (hvis ansatte ved noget om emnet): I børnehaven, påskolen, det sociale boligbyggeri eller forsamlingshuse.

“I litteraturen findes en indsigt om individet og kollektivet, somman ikke finder noget andet sted.” Jan Kjærstad

MARTIN LUNDSGAARD-LETHKultur- og biblioteksleder

Ikast-Brande

På trods af det sene tidspunkt på en lang konferencedag fikmine erfaringer med Søren Fanø, denne snurrige og viden-

de mand, mig på forhånd til at rykke nysgerrigt frem i stolen.

Det er ikke hver dag, der er tid til og mulighed for at høre et in-spirationsindlæg om “Hvordan bruges litteraturen til at brydegrænser?” Fanø kender jeg fra Ikast-Brande Biblioteks samar-bejde med forfatteren Peter Høeg på Nørre-Snede Skole i 2015.

Søren Fanøs indlæg foldede sig ud som et essay. I et højt tem-po tog han konferencedeltagerne med ud på et fascinerende fly-vende tæppe vævet af mange års læseforskning, oplæsning ogudvalgte citater om litteratur og læsning. Han lagde ud med enpointe om, at læsning ‘kræver og giver’ en viden om verden, tek-ster og sprog. Noget af det, som litteratur kan, er, som AstridLindgren har sagt, at oprøre og ‘ruske op i en sjæl som ellers so-ver’. Vi skal kunne græde og blive bange – børn og voksne.

Peter Høeg taler om, at bogen imødekommer et ønske om etmøde mellem mennesker: ‘Litteraturen er et instrument til atetablere kontakt mellem dig og mig’. Søren Fanø er her inde pålitteraturens potentiale i forhold til de eksistentielle spørgsmål ilivet og stiller spørgsmålet: Hvorfor vi overhovedet skal læse?For filosoffen Martha Nussbaum er svaret, at litteraturen kan(ud-)danne os som demokratiske med- og verdensborgere. Lit-teraturen er med til at udvikle kritisk tænkning, give os viden om

HVORDAN BRYDER LITTERATUREN GRÆNSER?

Søren Fanø om oplevelser og nærvær i mødet med litteraturen.

DB Kulturkonference 2016

Søren Fanø, der har trådt sine barne-sko i Flensborg og er student fra Du-borg Skolen, har en lang akademiskkarriere bag sig. Hans forskning har fo-kus på børnelitteratur, børns læsning ogmødet med litteratur. Fanø er cand.pæd, DPU 2001 og har en Master i bør-nelitteratur fra 2011. I dag er han lektor ved VIA UC i Aarhusog sidder bl.a. i Kulturministeriets Bør-nelitteraturpriskomité.

Foto: Tim Riediger

14

L ITTERATURPR ISER

Stine Pilgaard og Bibliotekernes Forfatterpris

Litteraturprisen på 50.000 kr. uddeles af Edvard Pedersens Bib-lioteksfond, der fra i år lægger særlig vægt på nye forfattere, derer brudt igennem og tegner lovende for fremtiden. Det er lan-dets bibliotekarer, der har peget på Stine Pilgaard blandt ti kan-didater, der er udvalgt med samarbejdspartneren litteratursi-den.dk.

Valget var tydeligvis populært i salen, som fuldt ud bakkede opom nomineringen og talen holdt af Litteratursidens chefredak-tør Lise Vandborg. Hun fremhævede bl.a. Pilgaards knivskarpedialoger, nærvær og evne til at møde læserne, hvor de er i etkærligt billede af vores samtid og relationer: “Stine Pilgaard oghendes to romaner er ikke som en landevej uden kroer. Der ermasser af oaser, hvor man kan stoppe op og grine, græde, kiggepå stjerner eller nedsvælge en stor fadøl. Det er svært ikke at fø-le sig ramt af hendes prosa, som er både sarkastisk og til tidertragikomisk.” Lise Vandborg introducerede prismodtagerensom en charmerende, litterær performer.

Det tog ikke mange sekunder for den tydeligt glade Stine Pilga-ard at overbevise salen om netop det, da hun i sin tak for bådepris og talen udbrød “Nu tør jeg næsten ikke sige noget” og be-kendte, at prisen også er et stort skulderklap for hende, fordiden gives på et tidspunkt “hvor jeg endnu er i tvivl om, jeg over-hovedet er forfatter”. Hun fik også takket bibliotekarerne for de-res enorme engagement, når hun møder op og læser op af sinebøger Min mor siger og Lejlighedssange på landets biblioteker.Hendes efterfølgende oplæsning bekræftede billedet af en hu-moristisk forfatter, der ironisk spidder sine personer med hver-dagsscener, de fleste kan spejle sig i, men her leveret med etkærligt tvist.

Riebnitsky og skriveprocessen

Anne-Cathrine Riebnitzsky kom derefter på scenen og præsen-terede sig i flot kjole og stort hår som den nye Erling Jepsen medhenvisning til hans rygskadeafbud til konferencen dagen forin-den. Hun var en mere end værdig afløser, der også talte til salenom bibliotekarernes vigtige rolle i formidlingen: ‘Hvem ville si-ge nej til at tale for jer’. Hendes indlæg drejede sig især om denseje proces med at skrive Orkansæsonen og stilheden, hvorefterhun læste et par passager til en opmærksom sal, der tog godtimod hendes budskab om, at “der mangler lykkelige ægteskaberi dansk litteratur”, hvilket hun fik underbygget med en byge afgode eksempler.

Alt i alt en fin og populær introduktion til den levende litteraturog to kvindelige forfattere, der på hver sin måde lover spænden-de og underholdende for fremtiden både i teksten og på scenen!

PETER HØYBYEVicechef

Roskilde Bibliotekerne

MED LITTERATUREN I FLENSBORG

Litteraturen afrundede en flotkulturkonference i Flensborg, daStine Pilgaard fik BibliotekernesForfatterpris 2016 og charmere-de salen med sin takketale ogoplæsning, mens Anne-CathrineRiebnitzsky spændende fik for-talt om processen bag hendesseneste værk Orkansæsonen ogstilheden.

DB Kulturkonference 2016

Stine Pilgaard - en populær vinder af den store litteraturpris

Foto

: Tim

Rie

dige

r

15

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDTved PER NYENG

Jerusalem. Et af Mellemøstens mest ansete og righoldige bibli-oteker – Israels Nationalbibliotek på Givat Ram campus ved He-brew University – levede i flere årtier en så hensygnende skyg-getilværelse, at det var på nippet til at lukke. Også selvom det varen uadskillelig og væsentlig del af det jødiske folks nyere histo-

rie. Biblioteket blev etableret i 1892 som det første offentligebibliotek i Palæstina med det jødiske samfund som målgruppe.Fem år senere afholdt The World Zionist Organization sin førstekongres i Basel med det formål at få oprettet et “hjemsted for detjødiske folk” i Palæstina. I 1925 blev biblioteket fusioneret meduniversitetet, dengang ledet af den berømte filosof SamuelHugo Bergman.

Efter proklamationen af staten Israel i maj 1948 i Tel Aviv blevbiblioteket stærkt støttet af den nye nations første præsident,David Ben-Gurion, bl.a. i forbindelse med en gennemgribendeaffotografering af historiske hebraiske manuskripter. En sam-ling, der i dag rummer 120.000 sjældne dokumenter, kopieretfra 1000 samlinger rundt omkring i verden. Sine rige, enestående samlinger (5 mio. bind) til trods – ikke ba-re når det gælder jødisk litteratur og kulturarv, biblioteket rum-mer også en af verdens største islamiske samlinger – så faldt be-søgstallet støt og stadigt. Især efter at universitetets afdelingerfor humaniora i 1981 blev overflyttet til dets andet campus påMont Scopus, og biblioteket dermed blev fysisk afskåret fra envæsentlig del af sit faglige bagland.

Vi skal dog helt frem til 1996, før biblioteket sammenkaldte eninternational ekspertkomité, bl.a. med deltagelse af lederne afLibrary of Congres og Oxford Bodleian Libraries, som fik til op-

gave at vende den synkende skude. I en rapport fra komiteen toår senere lød konklusionen: “Biblioteket skal simpelthen genfø-des. Først da vil det kreativt, kulturelt og læringsmæssigt kunnepositionere sig som det bibliotek, ‘Bogens Folk’ ønsker og harbrug for”. Ifølge den i hast udklækkede masterplan prioriteredes

to spor: Så meget som muligt afsamlingerne skulle digitaliseres,og biblioteket skulle også fysiskgøres langt mere attraktivt og ap-pellere langt bredere end hidtil.Derefter gik det slag i slag. Medden teknologiske modernisering.Med at puste nyt liv i samlinger-ne, formidlingen og arrange-ments- og udstillingsvirksomhe-den. Ikke mindst på musikområ-det blev der taget initiativer, dertiltrak mange nye brugere.Blandt resultaterne i det første

spor kan nævnes oprettelsen af JPress, et søgbart arkiv over hi-storiske jødiske aviser.

Benyttelsen og tilstrømningen til det forvandlede nationalbibli-otek har da også været så voldsom, at de hidtidige rammer forlængst er sprængt. Og udgravningen til en helt ny bygning – tætpå Israel Museum – er nu påbegyndt. “Vi er stolte over, at dettebibliotek – den første moderne institution bygget af det jødiskefolk i Eretz Yisrael – vil fortsætte med at udvikle og udfolde sig idet 21. århundrede. Både online og i sit nye hjem i Jerusalem”,lyder i den anledning en begejstret pressekommentar fra AviadStollmann – the Library’s Head of Collections. “Som ‘BogensFolk’ er det vores forpligtigelse og mandat at sørge for, at alledisse tidløse kulturskatte er tilgængelige for alle, der ønsker at sedem, og sikre, at nye generationer i biblioteket har et sted, derkan bevæge og inspirere dem”.

“ Danm


Fra hellige skrifter til hebraisk rock

Sagt af den japanske forfatter Haruki Murakami

If you only read the books that everyone else is reading you can

only think what everyone else is thinking.

16

lem bibliotekerne i København og Aarhusog så DBC – det såkaldte TING-samarbej-de. En væsentlig del af rationalet i denserviceorienterede arkitektur er meregeneriske udviklingsresultater. De enkel-te services kan bringes i spil i andre sam-menhænge end den, de oprindeligt er ud-viklet til. F.eks som del af et fælles biblio-tekssystem som det nye nationale systemkaldet Cicero.

“Det betyder, at ca. en tredjedel af det nyebibliotekssystem stammer fra DanBib.Hvilket naturligvis også er en fordel forbibliotekerne, for når de har betalt for deti én DanBib-sammenhæng, så skal de na-turligvis ikke betale for det en gang til”,forklarer Mogens Brabrand.

Med fingeren på pulsen

DBC’s bestyrelse vedtog i 2015 en pris-nedsættelse på DanBib på 6% pr. 1. janu-ar 2016. Der er tale om den anden pris-nedsættelse på to år. Prisen på katalogise-ringsbidraget – kommunernes betalingfor metadata, som DBC producerer, ind-samler og bearbejder til biblioteksbrug –blev således nedsat med 7% fra 2015.

Udviklingen omkring priserne sammen-holdt med DBC’s målsætning om til en-hver tid at være på forkant med udviklin-gen på data- og infrastruktur-området,gør det rimeligt at spørge til, hvad der erbaggrunden for, at DBC har kunnet for-svare at nedsætte prisen og samtidig fort-sat skulle levere kvalitetsservice til lan-dets biblioteker. Det kan tilskrives flere ting, blandt andetden måde man på DBC tilrettelægger ar-bejdsopgaver og udvikling. Det sker udfra den metode,som kaldes ’Agil udvik-ling’ og SCRUM-metodik. Den har mananvendt i flere år nu.

På mit spørgsmål om, hvor de store op-gaver ligger for DBC lige nu, lyder

svaret fra Mogens Brabrand Jensen,DBC’s adm. direktør siden 1991: “Den fundamentale opgave er at sikre ogvidereudvikle den bibliografiske infra-struktur. At gøre den viden og de kilder tilkulturelle oplevelser, som ligger i danskbiblioteksvæsen, transparente og tilgæn-gelige. Det forudsætter, at der produceresmetadata, og at disse data bringes ind i ensammenhæng, så man kan søge i dem.Sådan var det, da vi lagde ud i 1991, sådaner det også i 2016.Det foregår så i dag i helt forskellige tek-nologiske klædedragter. Internettet erden ene af de teknologiske påvirkninger,den anden er selvfølgelig de systemer,som vi benytter os af, og hvor vi jo er i fuldgang med en proces bort fra de oprindeli-ge, meget proprietære systemer somDanBib-søjlen og bibliotek.dk-søjlenover i en serviceorienteret arkitektur ba-seret på open-source og den nationaledatabrønd, der påbegyndtes for en godhåndfuld år siden.”

IT-baseret samspil og udvikling

En udvikling man tog fat i allerede i 2010,men dengang i et samarbejde alene mel-

Hvad går den metode ud på, og hvad erfordelen ved den?

“Vi arbejder i sprints, i 14-dages forløbinkl. test. Modsat den traditionelle vand-faldsmodel, hvor der planlægges og ud-vikles i store forløb henover flere år. Base-ret på ‘use cases’ og i såkaldte cross-func-tionelle scrum-teams med forskellige fag-lige kompetencer og ansvarsopgaver inkl.en product-owner for hvert team foregårudviklingsarbejdet inden for de to uger,baseret på dagsaktuelle vurderinger af deprodukter, vi har, og af udviklingsbehove-ne”, siger DBC’s direktør.

Udviklingen sker således i mindre bidder,og selve udviklingsarbejdet er organise-ret, så alle nødvendige kompetencer heletiden bidrager til resultaterne, ligesomhelt nye teknologier kan indarbejdes meddet samme.

Metoden er dertil langt mere motiveren-de for medarbejderne – effekten af ens ar-bejde ses med det samme, mener Mo-gens Brabrand og uddyber: “Det kan na-turligvis også opleves som meget udfor-drende. Men det er vores oplevelse, atden ikke bare har ført til bedre produkterhurtigere, men også til god trivsel. Ogsåfordi både udviklings- og driftsfolk sam-arbejder om at levere produkterne. Nårde 14 dage er gået, står vi med et produkt,som straks kan tages i brug, fordi testfor-løb også er indbygget.”

Til spørgsmålet om, hvordan man sikrer,at udviklingen ikke løber af sporet ogstritter i alle retninger, fortæller DBC-di-rektøren, at koordineringen ligeledes skeri en to ugers frekvens. Ledelsen mødes ogtager de nødvendige beslutninger medproduct-ownerne ugentligt. Det har

25 ÅR MED DBCLandets biblioteksleverandør af bibliografiske data og biblioteksinfrastrukturDBC, Dansk BiblioteksCenter A/S, kan 14. oktober fejre 25 års jubilæum. Dan-marks Biblioteker drog derfor en tidlig og blæsende forårsdag til Tempovej iBallerup for at mødes med virksomhedens direktør Mogens Brabrand Jensentil en snak om udviklingen, aktuelle udfordringer og fremtiden.

DBC og 2015-økonomien

Omsætningen lå i 2015 på ca. 159mio. kroner. Heraf relaterede godt63% sig direkte til hovedområdet,Den nationale infrastruktur, og 11%til relaterede produkter som materia-levurderinger, emneord/Dk5, forsi-deservice, o.l. mens 13% omfattedeindholdsprodukter som faktalink,forfatterweb og filmstriben, 5,4% frakonsulentopgaver, Palles Gavebodog DDB.

Interview med direktør Mogens Brabrand Jensen

17

været en længere proces og bl.a. krævet etstort uddannelsesforløb, men modellenholder helt klart og har sat DBC i stand tilat reagere hurtigt på nye IT-mulighedersamt efterspurgt service. De helt overordnede linjer lægges i sam-arbejde med aftagerne, det vil sige iDBC’s forskellige råd og udvalg – gerne iworkshops, og i samarbejde med Slots-og Kulturstyrelsen samt aftagere sombl.a. DDB. DDB og DBCTidl. kulturminister Marianne Jelved sat-te i et interview i sidste nummer af Dan-marks Biblioteker et stort spørgsmål vedrelevansen af konstruktionen DanskernesDigitale Bibliotek (DDB ) med opgaverneIT-infrastruktur, Formidling og Indkøb‘når nu man har DBC, som driver denbibliografiske og systemmæssige infra-struktur til bibliotekerne i Danmark medbibliotek.dk og eReolen.dk’. Hvad er dinkommentar til det?

“Jeg har ingen kommentarer i forhold tilDDB, når det handler om indholdssidenog licenserne. Brugerne, bibliotekerne,har jo også i DDB-tilfredshedsundersø-gelsen for nylig vist, at man er glade forudviklingen dér. Men når vi taler nationalinfrastruktur, skal jeg gerne indrømme, atjeg er helt på linje med Marianne Jelved –og har haft den opfattelse, siden de førstetanker om DDB dukkede op: Hvorfor ihimlens navn vil man etablere en parallelvirksomhed i samme ejerregi? Hvis KL ogKulturministeriet er så utilfredse med,hvad der foregår på DBC, så gør dog no-get ved det. Skift bestyrelsen ud, fyr direk-tionen – men lad da være med at etablereen parallel virksomhed. Jeg har selvfølgelig hørt om de erklæredehensigter, nemlig at arbejde for konkur-

renceudsættelse via en flerleverandør-si-tuation. Men når man lader DBB indgå enhovedaftale med DBC om at levere al in-frastruktur, så er man da vist lige vidt. Jegkan simpelthen ikke få øje på nogen mer-værdi fra DDB på infrastruktursiden. Tilgengæld kan jeg se en masse meromkost-ninger, og det synes jeg er synd for biblio-tekerne”, lyder det fra Mogens Brabrand.

Fremtidens DBCDansk BiblioteksCenter har et kvart år-hundrede bag sig. Virksomheden blevetableret i kølvandet på, at den til Dan-marks Biblioteksforening nært knyttede,selvejende Bibliotekscentralen (BC) efter50 år på banen gik konkurs i 1991.

Efter nogen tumult og en del offentlig de-bat, bl.a. om hvem der ellers kunne vare-tage den nationalbibliografiske opgave,endte det med en form for fortsættelse påsamme adresse på Tempovej i Ballerup.Nu med en ejergruppe bestående af sta-ten, KL, Københavns Kommune og Gyl-dendal. Og faktisk med udpegning af Mo-gens Brabrand, dengang afdelingschef iKL, som direktør. Siden er Gyldendal ogKøbenhavns gledet ud af ejerkredsen.

Hvordan vil du beskrive virksomhedendengang sammenholdt med det DBC, vikender i dag?

“Det kan slet ikke sammenlignes. Det varen knuget virksomhed, flere opgaver blevændret eller udgik, og en tredjedel afmedarbejderstaben kom ikke med over idet nye selskab. Produktmæssigt var dertale om en produktions- og til dels indu-strivirksomhed med trykkeri og masser aftypografiske opgaver. DBC i dag kan jegbedst beskrive som en domæneforankretIT-virksomhed med en stærk udviklings-

orienteret medarbejdergruppe, spræng-fyldt af gode idéer,” siger Mogens Bra-brand med et varmt smil. Og tilføjer, atden allersidste trykte publikation, DK5,nu udgives for sidste gang og fremover al-ene vil være digital.

Hvordan tegner fremtiden for virksomhe-den her forud for et snarligt 25 års jubi-læum?

“Dansk biblioteksvæsens it-infrastrukturrepræsenterer jo noget så sjældent somen succeshistorie om offentlig it-anven-delse: Teknologisk state-of-the-art, ud-præget standardisering, en sammenhæn-gende og samarbejdende sektor på tværsaf stat og kommune, faldende priser. Deter én af grundene til, at jeg ikke kan for-stå, at KL og Kulturministeriet følte behovor at etablere DDB. Vi skal fortsat være ensådan succeshistorie", siger Mogens Bra-brand.“Forretnings- og produktmæssigt har vi iøjeblikket meget fokus på data science ogmachine learning og de muligheder, detrummer for viderudvikling af biblioteker-nes søgemuligheder ud på andre platfor-me – dér hvor brugerne er.”

HELLEN NIEGAARD

Bibliotek.dk: En online tjeneste, der giver ad-gang for alle til at søge og bestille i alle danskebibliotekers materialer.DanBib: Et fælleskatalog og en it-infrastrukturfor de danske biblioteker med både en bibliogra-fisk database og en række fælles funktioner, sombl.a. bruges i lånesamarbejdet mellem bibliote-kerne.Netpunkt: En gateway til centrale databaser ogværktøjer for bibliotekspersonale. Netpunkt.dk eradgang til databaser og services i Danbib. Søgesi én base, kan man samtidig se antal hits i deandre baser, man har adgang til.

Danm


Foto: Lone Rasmussen

“ Den fundamentale op-gave er at sikre og videreudvikleden bibliografiske infrastruktur.At gøre den viden og de kilder tilkulturelle oplevelser, som ligger i dansk biblioteksvæsen, transparente og tilgængelige.

INLEADINLEAD

Der har de sidste 20 år været stort fo-kus på, hvordan bibliotekerne præ-

senterer biblioteksmaterialerne mv. i on-linekataloger. Kartotekskort var gennemårhundreder et særdeles godt redskab tilat gøre en bibliotekssamling tilgængeligfor publikum. Og ved overgangen til digi-tale kataloger overførte man stort setkartotekskortmetoden til den digitale ver-den, men det er ikke længere tilstrække-ligt. I dag er det ikke kun en lokal fysisksamling, som skal formidles til brugerne –det er langt mere. Med bibliotek.dk harman i Danmark f.eks. det samlede biblio-teksvæsens katalogiserede materialer. Enbruger efterspørger næsten aldrig en be-stemt fysisk bog. I dag spørger brugerenoftest blot efter titlen – fysisk eller digitalt.Tilgængelighed er nemlig ofte vigtigereend den konkrete udgave.

I 1998 udgav den internationale biblio-teksorganisation IFLA Functional Requi-rements for Bibliographic Records (FRBR),og satte dermed retningen mod først ogfremmest at præsentere brugerne for‘værket’. Og dernæst for de enkelte kon-krete udgaver frem for fra start at præsen-tere alle de konkrete udgaver af et værk. Med udgangspunkt i FRBR er der nu ibibliotek.dk og lokale bibliotekssystemerudviklet metoder til at vise værker fremfor udgaver. I bibliotek.dk sker det ved atflere udgaver samles i én præsentation påskærmen. Lidt firkantet sagt, kan vi nu droppe denhidtidige metode, der betød, at vi i over10 år har brugt mange ressourcer på atkompensere for, at bibliotekernes katalo-giseringer har et forældet fokus.

Det endelige skridt væk fra kartotekskortetDertil kommer, at Internettets generellefunktionalitet med links frem for genta-gelser langt bedre harmonerer med detbiblioteksspecifikke behov for at tilbydebrugeren, hvad en bruger har brug for:nemlig informationsindholdet i et værkfrem for en tilfældig præsentation af enrække forskellige udgaver. Det er en stor

opgave og stærkt nødvendigt at forladebindingen til den fysiske samling og an-vende ressourcerne på hele spektret ogsåpå nettet. Så i stedet for at katalogisere alle oplys-ninger vedr. en udgave ind i en post somnu, er det mere nærliggende at registreredet indeholdte værk for sig, forfatteren tilværket for sig, oplysninger om den aktu-elle udgave mv. og samtidig forbinde alledisse enkeltdele via relationer. Dét giveret samlet billede af den aktuelle udgaveog forbinder den aktuelle udgave til andreudgaver af samme værk, andre værker afsamme forfatter mv. Kort sagt: vi står over for at skulle skifte tildenne type nye katalogiseringsregler.

Ny katalogisering: Ressource Description and Access (RDA)For 10 år siden startede arbejdet med atudvikle helt nye katalogiseringsregler.Der blev sat et nyt skib i søen: RDA – Re-source Description and Access. RDA er nuentydigt den nugældende internationalestandard for katalogisering og er taget ibrug i store dele af den angloamerikanskeverden og Europa.RDA dækker netop det omtalte paradig-meskifte i katalogisering og sætter os istand til producere data, så de direkte kananvendes til f.eks. værkvisning. Registre-ringen af biblioteksmaterialer kommer tilat hænge direkte sammen med søgningog præsentationen.

National autoritetsrepositoriumEn vigtig ny ting i RDA er, at identifikati-on – og forskellige navneformer – af per-soner og korporationer behandles selv-stændigt. For at gøre dette rationelt eta-bleres en fælles base for identifikation ogbeskrivelse af forfattere. Formålet er at re-gistrere personer og senere også korpora-tioner, værktitler mv. én gang – og linkemellem og til denne registrering fra kata-logisering af den enkelte udgave. Brugen af autoritetsposter vil give en me-re sammenhængende og stringent søg-ning og præsentation af personer og in-stitutioner mv. F.eks. at en person beskri-

K ATA L OG I S E R I N G

PARADIGMESKIFT:

FRA KARTOTEKSKORT TIL LINKED DATANu tager bibliotekerne det endelige og sidste skridt bort fra den gammeldagskortmetode og træder uigenkaldeligt ind i den digitale verden.

ves med én unik identifikation. Dennekan så have forskellige navneformer, mener én person. Den nationale autoritetsba-se vil blive etableret i tæt samspil medden internationale fælleskatalog over au-toritetsdata: The Virtual InternationalAuthority File (VIAF).

BIBFRAMEMan var ikke kommet langt med arbejdetmed RDA, før det blev klart, at der ogsåvar behov for et tilsvarende paradigme-skift for formatet. MARC-formaterne hartjent bibliotekerne godt i flere menneske-aldre, men hænger ikke sammen med nyteknologi som f.eks. Linked Data, og haryderligere det problem, at de ikke kan for-stås, håndteres og bruges udenfor biblio-teksverden. Biblioteksverden må derfortilpasse sig omverden. Library of Congress har taget initiativ tilet nyt tidssvarende format BIBFRAME.Den første færdige version foreligger iløbet af foråret, og Bibliografisk Råd er igang med at forberede et dansk beslut-ningsgrundlag om BIBFRAME.

Implementeringen skal i gangBibliografisk Råd, som er rådgivende forSlots- og Kulturstyrelsen, har afsluttet detforberedende analyse- og vurderingsar-bejde til RDA og etablering af nationaltautoritetsrepositorium i marts 2016.Umiddelbart herefter tilsluttede Biblio-teksrådet sig indstillingerne, det er nu optil Slots- og Kulturstyrelsen at træffe denendelige beslutning. Og ikke mindst – attage skridt til det konkrete implemente-ringsarbejde.

Det hele kan måske lyde lidt langhåretfor udenforstående, men hele processener nøglen til enklere og langt bedre over-sigt og søgeresultater for brugerne af lan-dets biblioteker og deres digitale som fy-siske ressourcer.

LEIF ANDRESENChefkonsulent

Det Kongelige Bibliotek

19

Danm


20

Danmarks Biblioteker har spurgt Jens Winther Bang Petersen, publikums- og hoved-bibliotekschef i Odense: Hvorfor Odense Bibliotekerne modsat de fleste andre biblio-teker i dag satser så meget på musik og musikformidling. Hvorfor er musikken, hvisden er, lige så vigtig som skønlitteraturen. Og holder Odense fast i cd’er og vinyl?

Derfor satser Odensepå Musikbiblioteket


DMBF (Foreningen for Musik og Medier i Bibliotekerne) har i Bibliotekarforbundes blad Perspektiv 2/16 efterlyst enfælles indsats på musikområdet. Man er bl.a. bekymret for den kassation, der sker på musikalieområdet. DMBF me-ner, at ingen tager ansvar for musiktilbuddet og dets udvikling. Er du enig – eller var det en overvejelse helt at drop-pe lån af indspillet musik i biblioteksregi?

JWBP: – I Odense Bibliotekerne har vi altid sat en ære i at kunne tilbyde lånerne en stor og bred samling af noder,og lige som med den indspillede musik gælder det, at selv om brugen af den enkelte node kan gå op og ned, bli-ver nedskrevet musik i princippet ikke forældet. Så jeg er enig i, at både vi og andre aktører må tage ansvar for, atvi fortsat har noget at tilbyde vores lånere. Også andet end den mest brugte og mest aktuelle mainstream-musik.At foreslå at droppe musikken giver ikke mere mening end at foreslå at skippe skønlitteraturen. Og hvis man tror,at bibliotekernes opgave dækkes af den kommercielle streaming, har man ikke forstået bibliotekets formål og rol-le i samfundet! /HN

Danm


21

For det første satser vi på musik, fordi musik ligesom littera-tur er en helt uundværlig del af vores kulturelle ballast og

dannelse. Musik gør os beviseligt klogere og gladere og giver osnoget at snakke om og være sammen om. For det andet har vi lige netop i Odense Bibliotekerne simpelt-hen forudsætningerne for at forblive ekstremt stærke på musik-området. Vi har en usædvanligt stor og genremæssigt bredtfav-nende samling – f.eks. landets ubetinget største samling af blu-es, country og heavy metal, og en klassisk samling, der ikke stil-ler sig tilfreds med at have én indspilning af hvert værk. Vi harover 100.000 cd’er, knap 20.000 vinyler og knap 25.000 musika-lier. Dertil kommer godt 5.000 musik-dvd’er og ca. 7.500 bøgerom musik. Det er helt typisk, at vores lånere giver udtryk for, at de får enwow-oplevelse af at komme ind i huset, simpelthen fordi sam-lingen er så enorm. Det ville være ærgerligt at give afkald pådenne særlige wow-faktor, vi som de eneste stadig kan tilbyde, ivores nye hus. Så ambitionen er at fastholde musikfyrtårnet ogaktivitetsniveauet også i den kommende sammenhæng i et nyt,udvidet hovedbibliotek inklusiv musik, som er på budgettet fra iår, og som vi har på tegnebrættet lige nu.

Derudover er Musikbiblioteket bemandet med musikere og mu-sikuddannede bibliotekarer, der gør det muligt at tilbyde voresbrugere musik på mange andre platforme end den, der handlerom materialeudlån. Personalet holder foredrag om både ryt-misk og klassisk musikhistorie, underviser i hørelære og musik-teori, arrangerer koncerter og artist talks, driver Musikbibliote-kets lydstudie og øvelokale, er værter for lytteklubber, laver ud-stillinger og musikprojekter og fællessangsarrangementer ogmusikformidling på masser af forskellige platforme på nettet.

Musik for alleFolkebiblioteket skal jo være for alle, også for de alders- og be-folkningsgrupper, der ikke streamer musik. Derfor hverken kaneller skal vi fravælge fastformsmedierne. Hertil kommer, at der stadig er enorme mængder af biblioteks-relevant musik, der er vanskeligt eller slet ikke tilgængelig onli-ne. Det gælder nyudgiven musik, men især også bagkataloget.Biblioteket skal kunne trække linjer ikke blot på tværs af genrer-ne, men også gennem historien. Og modsat f.eks. faglitteraturkan musik jo aldrig blive forældet! Desuden vil der ske et vold-somt informationstab, hvis fastformsmedierne ryger i skralde-spanden – cd- og lp-covers er langt mere end plastik og pap.Slots- og Kulturstyrelsens benchmarkundersøgelse viste for etpar år siden, at Musikbiblioteket i Odense havde det største pro-

centuelle besøg af mænd og af unge. To målgrupper, de flestebiblioteker gør ekstra indsatser for at få fat på – det er en andenpointe, når vi taler stærke musiktilbud.

Udfordringer og problemer Nye forbrugsmønstre har givet brugerne andre forventninger tilbiblioteket end tidligere. De vil have oplevelser og oplysning,men de forventer også et stort udvalg, der er hurtigt tilgængeligt.Derfor er musikbibliotekernes rolle meget bredere, end den vartidligere, men hvis vi slipper kerneopgaverne, mister vi også vo-res eksistensberettigelse. Med andre ord har biblioteksrollentraditionelt været hængt meget op på materialerne, og dem skalvi nu tænke ud over – men uden at forsømme dem, for så for-sømmer vi brugerne. Helt konkret er der for den indspillede musiks vedkommendesket en bevægelse over imod de netbårne materialer, som vi sta-dig er forpligtet til at udvælge og stille til rådighed. Her har bib-liotekerne endnu ikke fundet deres ben at stå på, for hvordangør vi bedst dét på en måde, der både tilgodeser økonomien,hensynet til brugerne og forpligtelsen over for staten?

Hvis vi skal kunne se os selv i øjnene, må de teknologiske frem-skridt ikke veksles til en forringelse af det musiktilbud, vi givervores brugere. Derfor skal vi fortsat kunne informere, inspirereog tilgængeliggøre mindst lige så godt, som vi hidtil har gjort, såudfordringen er at sikre, at datakvalitet, selektion og faglig bal-last fortsat holder sit høje niveau – og gerne bliver endnu bedre.

JENS WINTHER BANG PETERSENPublikums- og Hovedbibliotekschef

Odense BibliotekerneFotos: Odense Bibliotekerne

M U S I K K E N I B I B L I OT E K ET

Odense Musikbibliotek har til huse i byens gamle stationsbygning. I nær fremtid rykker man sammen med hovedbiblioteket, når dette renoveres og udvides få gadenumre væk.

22


Borgerne kan hente musiknumre på mange kommercielleplatforme og tjenester i dag – mest kendte er nok YouTube, iTu-nes, Spotify og TDC Play – og det er blot en af udfordringerneomkring musikformidling i dag. Andre er udtynding af fageks-pertisen på musikområdet og uhensigtsmæssig kassationspoli-tik. I starten af januar meldte Bibzoom, bibliotekernes digitalemusiktjeneste, som drives fra Statsbiblioteket i Bibzoom fore-

ningens regi, ud, at der ikke længere kan streames musik via tje-nesten, men at servicen kører videre som et rent formidlingssitemed artikler, lytteguides og musikanmeldelser. Mens vi venter på, at Bibzoom arbejder på en ny og forbedretfælles musikplatform fra bibliotekerne sætter Danmarks Biblio-teker fokus på musikken i dette og næste nummer.

/HN

SBP: – Jeg mener, at det er korrekt, at der er kasseret alt for sto-re mængder noder/musikalier på de danske biblioteker. Der eranvendt de samme kriterier på kassationen af musikken, somman har anvendt på det boglige materiale. Hvis materialet ikkelåner ud, skal det kasseres. Nu er det bare sådan, at interessen for f.eks. det klassiske reper-toire, skifter meget i forhold til, om et værk f.eks. skal opføres el-ler en komponist pludselig bliver aktuel igen, fordi en eller flerekunstnere begynder at indspille/genindspille vedkommendes

kompositioner. Jeg mindes selv nogle eksempler på, at et bibli-otek har kasseret stort set alt på noder af en specifik komponist,hvorefter vedkommende pludselig bliver aktuel igen.Den gængse holdning i bibliotekerne er efterhånden blevet, atkan man bare sige, at materialet kan skaffes fra Statsbiblioteket,så er alt godt. Det dur bare ikke for den låner, der står og skalbruge noderne til et eller andet klassisk værk her og nu. Det eren af de væsentlige årsager til, at musiklånerne har forladt bibli-otekerne.

Hvad sker der med musikken? Selvom området med Lov om biblioteksvirksomhed i2000 blev sidestillet med udlån af bøger, synes det pt. at være ude på et hastigt ned-adgående skråplan i bibliotekernes formidling og samlinger.

DMBF (Foreningen for Musik og Medier i Bibliotekerne) har i Bibliotekarforbundets blad Perspektiv 2/16 efter-lyst en fælles indsats på musikområdet. Man er bl.a. bekymret for den noget hårdhændede kassation, der skerpå node- og musikalieområdet. DMBF mener, at ingen i dag tager ansvar for bibliotekernes musiktilbud og detsudvikling. Er du enig?


Musikken & biblioteket

Danmarks Biblioteker har bedt Susan-ne Buus-Pedersen, en garvet formidlerog ekspert udi musik via biblioteket,kommentere udviklingen i musikbibli-otekerne. Hun har gennem mange årsom musikbibliotekar arbejdet medmusik på Københavns Hovedbibliotek,indtil hun begyndte at arbejde med dedigitale musiktjenester og i den forbin-delse tog en projektlederuddannelse.

Som projektleder for det hedengangneNetmus.dk var hun sammen med Kir-sten Raith, Frederiksberg Musikbiblio-tek, med til at lancere det første digita-le musikprojekt i Danmark. Susanne Buus-Pedersen er for kort tidsiden gået på pension og taler derforpå egne vegne her.

Dengang bibliotekerne kunne tilbyde store musiksamlinger,betjente musikafdelingerne masser af lånere. De kom til

biblioteket med endog meget specifikke ønsker om hjælp. Detkunne være forespørgsler på specielle indspilninger af et klas-sisk værk eller oplysninger om musikeres medvirken på andrekunstneres indspilninger. Den type forespørgsler – og den typelånere – kan bibliotekerne stort set ikke hjælpe i dag. Og ofte kanman heller ikke finde oplysningerne på de kommercielle tjene-ster. Det var desuden normen, at landets store musikafdelinger hav-de et meget velkvalificeret bibliotekarisk personale – ofte meden musikoverbygning fra Danmarks Biblioteksskole (nu IVA,red). I dag forfægtes den holdning over en kam i bibliotekerne,at hvem som helst, der har taget en bibliotekaruddannelse elleren kommunikationsuddannelse, kan betjene musiklånerne. Deter efterhånden også rigtigt (en selvopfyldende profeti?), for mu-siklånerne er nemlig stort set forsvundet.

De store udfordringer i dagMed hensyn til den indspillede musik er den største udfordringhelt indlysende den, at der er adgang til meget store mængdermusik via nettet, og det koster reelt ikke ret meget for borgerne.Derfor skal bibliotekerne kunne tilbyde noget ekstra, hvis detskal give mening at vælge bibliotekernes tilbud frem for f.eks.kommercielle Spotify eller iTunes. De digitale tjenester bygger på den samme platform – en data-base, hvor de metadata, der er tilknyttet musikken, er af megetringe kvalitet. Det betyder måske ikke det store, om man kanlæse sig til, hvem der medvirker som musiker på en eller andenpopulær kunstners seneste hit, men det betyder utroligt meget,når vi bevæger os over i den klassiske musik eller jazzen.

Derfor er musikken vigtigMusik er lige så vigtig som litteratur. Det mener jeg personligt.Og det har mange sagkyndige – filosoffer, psykologer, pædago-ger m.fl. – ment op gennem historien. Derfor er det utroligt tristat være vidne til, at et område, som tidligere har haft så stor be-vågenhed i bibliotekerne, nu bliver mere eller mindre slagtet. Hvis vi går nogle år tilbage, tog man musikken så alvorligt, atman ligefrem videreudviklede på opdelingen inden for DK 78(Decimalklassesystemet, red.) for at gøre specialsøgning påf.eks. noder mere smidig. Nu er cd'erne næsten væk mange ste-der eller i hvert tilfælde stærkt decimerede. Det er ikke udelukkende bibliotekernes fejl, da udviklingen går iden retning, men indtil videre har man ikke noget reelt tilbud atsætte i stedet. Oveni kasserer man desuden størsteparten af det,man kunne kalde sekundær-noderne. For at fuldbyrde hele mi-seren fjerner man – som kronen på værket – den kvalificeredemusikfaglige betjening. Når lånerne så holder op med at kom-me, siger man: Der kan I selv se, der er ikke længere brug formusikafdelinger i bibliotekerne.

Kvalitetsservice i en digital tidEt musiktilbud skal indeholde den indspillede musik i en eller

Danm


23


anden form, noder samt musiklitteratur. Hvis bibliotekerne øn-sker at vægte musiktilbuddet, er der ingen problemer med hver-ken at stille noder eller musiklitteratur til rådighed for lånerne.Det er den indspillede musik, der er problemet.

Den digitale musikBibzoom er det seneste navn for en musiktjeneste, der startedemed at hedde Bibliotekerne Netmusik, og som i sin oprindeligeform var en digital download tjeneste, der teknisk ligger på enplatform, som er udviklet af Statsbiblioteket. Statsbibliotekethar bygget Bibzoom oven på den database, som de fleste kom-mercielle musiktjenester også anvender. Det vil sige, at der ernøjagtig så mange – eller rettere sagt så få – metadata, som manfinder i den kommercielle musikverden.Da de danske bibliotekers første digitale musiktjenester blevlanceret, var det af nogle meget engagerede musikbibliotekarer,der ønskede at skabe et digitalt musiktilbud, som på sigt skullekunne matche det fysiske musiktilbud. De små projekter slog sigsammen om at arbejde hen mod en national løsning. Men des-værre gik der politik i det. I stedet for at udvikle et tilbud, derkunne være et lødigt alternativ til de kommercielle digitale mu-siktjenester, lavede man blot en kopi af dem – med en lidt merebesværlig brugergrænseflade. Man gjorde intet musikfagligt forat tilbyde kvalitetsmusik, og man gjorde intet for at forbedre påde elendige metadata, som musikmaterialet var behæftet med.

Min påstand er, at hvis man havde valgt at lade BibliotekernesNetmusik – nu Bibzoom – være drevet af kvalitetsbevidste mu-sikbibliotekarer med stor musikfaglig viden, så havde vi måskenu haft en digital musiktjeneste, som bibliotekerne kunne værebekendt, og som ville have kunnet fastholde de mange musik-lånere, der nu er forsvundet fra bibliotekerne.

Vejen fremJeg synes, at bibliotekerne skal gå i dialog med de digitale strea-mingtjenester, som findes i forvejen. Som ‘modydelse’ for at fålov til at anvende deres musik via bibliotekernes platforme foren rimelig betaling, skal vi prøve at sælge dem idéen om et fag-ligt samarbejde og tilbyde at berige deres mildt sagt elendigemetadata. Der findes stadigvæk dygtige fagfolk i bibliotekerne,som ville kunne påtage sig et sådant stykke arbejde.

Nogle kunne måske mene, at det ikke ville give os nogenmerværdi, men kun hjælpe de allerede eksisterende tjenester tilat kunne præsentere et bedre produkt. Det er jeg ikke enig i. Det ville gøre underværker for bibliotekernes formidling, at dendigitale musik kunne søges frem på de lokale hjemmesider ogsmelte sammen med den formidling, der heldigvis stadigvækproduceres på en del danske biblioteker. Vi kommer, som jegser det, aldrig igen til selv at ‘eje’ musikken. Jeg tror på, at ad-gang til branchens metadata kombineret med en faglig formid-ling er vejen frem.

SUSANNE BUUS-PEDERSEN

Vejen frem

24

Når mange biblioteker går sammen i et nationalt temasam-arbejde, giver det bibliotekerne de muskler, der skal til for

at indgå effektivt samarbejde med store nationale mediepartne-re og andre eksterne samarbejdspartnere. Og det giver demkræfter til at nå længere ud og til at råbe den almindelige dan-sker op af sofaen med topaktuelle debatskabende temaer.

Ud fra et ønske om at styrke koordination, ressourcer og effekthar udviklingsprojektet Model for temasamarbejde på de danskebiblioteker i 2014-15 udviklet en model for, hvordan biblioteker-ne kan arbejde sammen i et tværkommunalt samarbejde om-kring formidling af udvalgte temaer. Aalborg Bibliotekerne harhaft koordinatoropgaven og fortsætter som sådan efter projekt-

Mange biblioteker brøler højere end et enkeltBibliotekernes gennemslagskraft styrkes gevaldigt, når mange går sam-men. Det viser et modelprojekt om tværkommunalt temasamarbejde omlandsdækkende kampagner i samarbejde med bl.a. DR.

SA M A R B E J D E PÅ T VÆ RS

25Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 1

afslutningen. Projektet er støttet af Udviklingspuljen for folke-biblioteker og pædagogiske læringscentre under Slots- og Kul-turstyrelsen.I projektet har bibliotekerne testet to fælles kampagner: “En-somhed” i foråret 2015 og “Iværksætteri og innovation” i efter-året 2015. Samlet set har 56 biblioteker og 10 netmedier bakketop om kampagnerne, Danmarks Radio har været fast medie-partner og det prisvindende reklamebureau, Det nye sort, harleveret den grafiske identitet og pakke til begge kampagner.

Den dybe tallerkenDe danske biblioteker har tradition for samarbejde, men har forførste gang fået et professionelt samarbejde omkring temaer.Afsættet for begge projektkampagnerne og for kommende initi-ativer er, at bibliotekerne sammen udvikler idéer til aktivitetertil bibliotekernes forskellige formidlingskanaler: aktiviteter, detfysiske rum, skærme, web og sociale medier. Idéerne opsamles iet fælles inspirationskatalog, der også indeholder fælles tiltag,som f.eks. quizzer, udstillinger og filmklip. På en fælles portal har bibliotekerne mulighed for at dele deresøvrige idéer og materiale, og her findes også en fælles grafiskpakke med bl.a. logo, grafik, billeder, tekster, skabeloner, plaka-ter, flyers, lyd- og filmklip og vejledninger til at bruge materia-lerne. De nationale partnere har også ofte materiale, som delespå portalen. Alt sammen så bibliotekerne kan bruge og tilpassedet deres lokale kampagne.

På den måde udnytter bibliotekerne deres forskellige kompe-tencer og økonomiserer med bibliotekernes mere og mereknappe ressourcer.

“Ved at løfte i flok, kan man løfte opgaver, der er tungere end el-lers. At arbejde på tværs af bibliotekerne med vægtige samar-bejdspartnere har givet meget mere indhold i vores markeringeraf, hvad der er på den nationale dagsorden. En fælles idégene-rering, et fælles grafisk udtryk og fælles produktion af katalog ogeffekter, giver desuden et professionelt udtryk, som det enkeltebibliotek har svært ved at skabe selv – her hjælper vi hinandenvidere," fortæller eksempelvis Iben Østerbye, formidlingschefved Herning Bibliotekerne.

Nye måder at arbejde påKampagnerne har åbnet døre til nye idéer, nye netværk og sam-arbejdspartnere, men også nye og anderledes måder at arbejdemed formidling på og ikke mindst nye brugergrupper. Også for netmedierne har den nye måde at samarbejde på givetgevinst “For DBC har det været en kærkommen lejlighed til atsætte vores og bibliotekernes digitale indholdstjenester i spil ien fælles og specifik indsats for at synliggøre diversiteten i bibli-otekernes tilbud”, siger samarbejdspartner Peter Danelund,produktchef hos DBC. “Det ser vi gerne meget mere af. Det lig-ger fint i tråd med det cross-promotion samarbejde, vi i DBC harmed f.eks. eReolen og Litteratursiden. Vore tjenester anvendesaf mange biblioteksbrugere hver dag, men gennem målrettedetemasamarbejder er der ingen tvivl om, at vi når ud til nye mål-grupper, som ikke i forvejen kender Faktalink, Forfatterweb ogFilmstriben”.

Biblioteket som en attraktiv samarbejdspartnerGennem temasamarbejdet er det lykkedes bibliotekerne at po-sitionere sig som aktuelle og debatskabende på en måde, som

andre institutioner i samfundet, ifølge brugerne, ikke har mulig-hed for. Det skyldes ikke mindst, at når bibliotekerne er mangesammen, bliver de en attraktiv samarbejdspartner for store na-tionale partnere. Bibliotekerne har nogle helt unikke kvaliteter, som kampagner-nes partnere nyder godt af. “DR samarbejder med biblioteker-ne, fordi det giver mulighed for at komme ud blandt danskere ialle aldre på tværs af geografi, køn og uddannelsesniveau. Bibli-otekerne har den lokale forankring og kan derfor tage debattenom et emne helt ind i nærmiljøet”, forklarer Line Nordbo Witzel,redaktør i DR Medier

Skal dit bibliotek være med?Vi kører et tema om foråret og et tema om efteråret. Den næstekampagne, “Kvinde”, kører i uge 19-10 og lægger sig op af deninternationale konference “Women Deliver”, som afholdes iKøbenhavn fra 16.-19. maj. Udover Women Deliver samarbej-der bibliotekernes kampagne med Danmarks Radio, The WhyFoundation, Dansk Industri, Sex og Samfund, Kvindemuseet ogflere andre nationale partnere. 49 biblioteker er allerede med,heriblandt de seks centralbiblioteker, Aarhus og København ogflere netmedier bakker op omkring kampagnen.

Er dit bibliotek endnu ikke tilmeldt kampagnen, kan det nåsendnu. Send en mail til undertegnede national koordinator:[email protected] .Se den praktiske og færdigudviklede model samt evaluering afprojektet Model for temasamarbejde på de danske biblioteker på:http://centralbibliotek.dk/groups/temasamarbejde-på-de-danske-biblioteker

SONJA IBACH NISSEN Projektleder og koordinator

Aalborg Bibliotekerne

Illustrationer: Aalborg Bibliotekerne

L A N D S K A M PAG N E RD

anmarks B

iblioteker 2016 - nr. 2

Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

MØD OS PÅ BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE I HORSENS

AXIELL - DET ER OS MED BIBLIOTEKSSYSTEMET Mød os og Bibliotheca på Bibliotekspolitisk Topmøde den 14. og 15. april.

Vi står parate på stand 20 og 22 - og glæder os til at fortælle om vores mange spændende løsninger og videreudviklingen af DDElibra:

• Du kan bl.a. selv teste personalets nye super værktøj: DDElibra GO i kombination med den effektive hyldelæser fra Bibliotheca

• Og se den nye miniautomat, der anvendes til Popup-biblioteker

• Se også “Bogskabets” nye muligheder for udlån af andet end bøger

Husk at udstillingsområdet er åbent for alle interesserede!

Vi glæder os til at se dig!

26

telse, skabt ubalance i forholdet mellem biblioteket som en in-stitution for digitalisering og læring og biblioteket som kultureltog litterært omdrejningspunkt. Skiftet er sket uden nævnevær-dig diskussion om konsekvenser for værdigrunden og den bibli-oteksfaglige kvalitet. Der mangler en diskussion om, hvad bibli-otekerne er blevet til, og hvad man ønsker, de skal være.

Den ureflekterede forandring, der er sket indenfor biblioteker-nes mure, forplanter sig udenfor og reflekteres for eksempel i envoksende afstand mellem forfattere og de ledende biblioteksor-ganisationers repræsentanter. Hele biblioteksvæsenets optaget-hed af effektiviseringsstrategier og løsning af opgaver, der liggerudenfor bibliotekernes faglige kerne, har – på den store skala –flyttet fokus fra emner som litteratur og læsning og fra idéen ombiblioteket som kulturinstitution. I denne kontekst kan radikale kassationsprocesser, som eksem-pelvis i disse år gennemføres i de københavnske biblioteker,medvirke til at mistænkeliggøre bibliotekernes motiver og be-klikke deres legitimitet. Når man tilmed, som i den københavn-ske biblioteksstrategi, italesætter den samlede aktuelle bruger-gruppe som tilhørende “de mest ressourcestærke borgere”, dermå klare sig med selvbetjening eller vejledning i grupper, fordider skal flyttes ressourcer til “borgere, der bl.a. har det sværtmed den øgede digitalisering og/eller hører til blandt målgrup-pen af udsatte borgere”, risikerer man yderligere at måtte vinkefarvel til den mangfoldighed i brugerskaren, der bereder funda-mentet for samskabelse og selvorganisering, der skulle medvir-ke til at give bibliotekerne tyngde som demokratiudviklende or-ganisationer og styrke forbindelserne mellem borgere med for-skellige historier og vilkår.

Hvis loven skal revideres bør bibliotekernes opgave som in-stitutioner, der understøtter kulturel aktivitet styrkes. Tiden kal-der på processer, der kan tydeliggøre bibliotekernes værdi-grund, identificere deres faglige kvalitet i en moderne tid og for-mulere eventuelle nye, prioriterede idealer for deres fremtid.

NANNA KANN-RASMUSSEN ELSEBETH TANK

27

D E BAT & KO M M E N TA R E R

Den gældende bibliotekslov har rødder i det 20. århundrede,men blev senest revideret på kanten af årtusindskiftet og trådtei kraft 1. januar 2000. Selvom ordvalget var lidt anderledes den-gang, var en væsentlig intention med revisionen at udstyre bib-liotekerne med lovhjemmel til at praktisere i en digitaliseret vir-kelighed. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det: “Meddette lovforslag sigtes der primært mod at give folkebiblioteker-ne bedre rammer for at løse deres informations- og kulturpoliti-ske opgaver i informations- og videnssamfundet”. Et væsentligtmiddel var at udvide formålsparagraffen så formidling af “mu-sikbærende medier, og elektroniske informationsressourcer,herunder Internet og multimedier” blev ligestillet med tryktemedier og derved obligatorisk for alle folkebiblioteker.

Spørgsmålet er, om der er brug for en forandring af formålspa-ragraffen. Hvis man ser på de dybtgående forandringer, folke-bibliotekerne har undergået siden lovændringen, er det svært,måske endda ikke muligt, at fremlægge eksempler på konkrete,ønskede forandringsinitiativer, som ikke har kunnet realiserespå grund af bibliotekslovens formålsparagraf. Forandringernehar i praksis demonstreret den reviderede lovs rummelighed.Bibliotekerne har i stort format fusioneret eller på andre måderudviklet forpligtende samarbejder med kommunernes borger-servicefunktioner. De har ligeledes eksperimenteret med åbne,ubetjente biblioteker og sat dem i drift over hele landet. De harsamlet kræfterne om udvikling af Danskernes Digitale Bibliotekog forsøgt at finde nye modeller for formidling af ophavsretsbe-lagt e-materiale.

Gennem stort set hele perioden fra 2000 til i dag har bibliote-kernes budgetter været genstand for tilbagevendende reduktio-ner. Det er en god forklaring på, at ovennævnte, dominerende,strategiske greb fremfor alt har været motiveret af økonomi ogeffektiv ressourceudnyttelse. Mens selvbetjening og letteresagsbehandling har gået sin sejrsgang over landets biblioteker,har fraværet af strategiske idéer, motiver og argumenter, foran-kret i et kulturelt og biblioteksfagligt værdigrundlag, været slå-ende. Forandringerne de seneste 10-15 år har, efter vores opfat-

ER TIDEN INDE TIL EN LOVREVISION?DBs formand, Steen B. Andersen, ønsker en revision af biblioteksloven og dens for-målsparagraf. I Danmarks Biblioteker 2015, nr. 6 opsummerer han sin leder med føl-gende udsagn: ”Derfor ønsker DB at igangsætte en debat om, hvorvidt dette formål(bibliotekslovens formålsparagraf) er dækkende for det moderne folkebibliotek samtat komme med oplæg til, hvordan en fremtidig lov kunne indrettes.”

Nann Kann Rasmussen (tv.) er forsker og ansat som lektor ved Det Informati-

onsvidenskabelige Akademi, KU.

Elsebeth Tank er selvstændig udviklingspartner i etank.nu og har tidligere bl.a.

været direktør for NOTA og stadsbibliotekar i Malmø

Danm


S H A R I N G I S C A R I N G

28

Ud fra forudsætningen om, at medarbejderne skal kunne sesig selv i samarbejdet og betragte det som en kollegial ud-

videlse, har BIMUS udviklet sig til en succesfuld ekstraressour-ce i dagligdagen hos både Roskilde Bibliotekerne og Romu, ogresulteret i en række nytænkende projekter til borgerne i Roskil-de.

Formidling som afsætBIMUS er opstået ud fra en erkendelse af, at begge institutioner– bibliotek og museum – har formidling til fælles, men det skerpå baggrund af meget forskellige fagligheder. Tilsammen villemødet mellem faglighederne skabe meget frugtbare miljøer forudvikling. Dertil kom den gensidige læring af forskellige prak-sisformer og erfaringer. Så målet blev fra starten ønsket om atdele ressourcer, kompetencer og viden – og at gå så langt, somdet er muligt uden reelt at fusionere.Med udgangspunkt i Roskilde Bibliotekernes bibliotekspolitikog Romu’s strategi blev BIMUS således sat i verden for at un-dersøge mulighederne for at drage nytte af ressourcer på tværs,og sammen løse udfordringer på nye måder. For ser man påbiblioteks- og museumsloven, er der klare ligheder i vores for-målsbestemmelser. Ligesom vi er fælles om at interessere os forløbende at tilpasse vores formidling og øvrige kulturelle aktivi-teter, så vi fortsat er relevante for nutidens borgere i deres søgenefter oplysning, viden og dannelse.

Ny inspiration og ekstra ressourcerStrategien bag BIMUS har været bottom-up. Samarbejdet skul-le vokse op nedefra og være medarbejderdrevet. På den bag-grund er samarbejdet vokset støt og roligt de første år, og nusker der for alvor noget. Medarbejderne har lært hinanden bed-re at kende på tværs, dels gennem erfaring med fælles projekt-udvikling, dels via løbende fælles personalemøder og -arrange-menter. Således er man blevet klogere på hinandens fagområ-der og samtidig blevet skarpe på egne professionelle styrker ogsvagheder, hvilket gør det muligt at identificere, hvor det givergod mening at løse opgaver i fællesskab.

BIMUS VISER VEJENFÆLLES BIBLIOTEKS- OG MUSEUMSUDVIKLING

Hvordan sikrer vi, at vores bibliotekerog museer hele tiden udvikler sig, såde fortsat er relevante for borgerne?Med afsæt i dette spørgsmål beslutte-de Roskilde Bibliotekerne og RoskildeMuseum (nu:Romu) i 2013 at se hinan-den lidt dybere i øjnene. Det blev star-ten til et dynamisk udviklingsprojektBIMUS. I dag et stærkt partnerskab tilfordel for både byen, borgerne og deto kulturinstitutioner.

ROSKILDE:

BIMUS er en forkortelse af Bibliotek og Museum, og logoet er

udviklet ud fra tanken om, at selv to massive og veletablerede

institutioner sagtens kan danne et nyt rum for fælles udvikling.

29

Organisering og styringDe to institutioner har i alt omkring 200 medarbejdere. Forstørstedelen er samarbejde oplagt og umiddelbart givende,mens det for andre ikke er noget, der konkret berører dereshverdag og arbejdsopgaver. Alle medarbejdere kender dog tilBIMUS og samles årligt til fire fælles personalemøder, hvor derorienteres om konkrete projekter, afholdes workshops eller eks-terne oplæg om for eksempel borgerinddragelse, kultur somsundhedsfremme, eller et kursus i at blive en god ambassadørfor sin institution.Personalemøderne suppleres af et månedligt BIMUS nyheds-brev, hvor der orienteres om de fælles projekter, nye medarbej-dere præsenteres, og der opfordres til at deltage i relevante kon-ferencer og debatter. Samtidig arrangeres løbende inspirati-onsworkshops og foredrag internt. I år kan medarbejderne ek-sempelvis tilmelde sig en temadag om ‘Design Thinking’ facili-teret af biblioteket eller en temadag om ’Udstillingsdesign’ faci-literet af museet.

Organisatorisk består BIMUS af en styregruppe, en mellemle-dergruppe samt en række konkrete projektgrupper defineret afmedarbejderne selv. Udviklingsmidler fra Slots- og Kulturstyrel-sen og institutionernes egenfinansiering har gjort det muligt atfinansiere projekter, studieture, personalearrangementer, fæl-les grafisk identitet og sekretærbistand, der alt sammen harværet med til at sikre en positiv udvikling.

Håndværkscafé til flygtninge og drivkraft bag Roskilde KulturstrøgMed BIMUS står Roskilde Bibliotekerne og Romu som en stærkmedspiller i udviklingen af lokalsamfundet. Eksempelvis udgørBIMUS sekretariatsfunktionen for Roskilde Kulturstrøg, hvorsyv kulturelle aktører i Roskilde bymidte er gået sammen om atskabe en aktiv bymidte med alternativer til handelslivet. Og ef-ter medarbejdernes eget ønske er der blevet ansat en koordina-tor, der, finansieret af BIMUS, kan sikre fremdrift af projektetmed tæt tilknytning til de enkelte institutioner.

Andre igangværende BIMUS-projekter dækker over alt fra ud-viklingen af en håndværkscafé for flygtninge i Roskilde, hvor enBIMUS-ansøgning har resulteret i midler til tolkebistand, til im-plementering af en række selvbetjente bogskabe til lokalområ-det, hvor borgerne kan låne bøger og genstande ud fra en rækkeforskellige temaer. Blandt de afsluttede BIMUS-projekter kannævnes Erindringskufferterne, der består af tematiske samlingeraf genstande, bøger og fotos, der gennem anvendelse og samta-le kan hjælpe erindringen på vej hos demensramte på plejecen-tre. Et andet eksempel er projektet ROCKBIB, hvor musikbiblio-tekarerne har været med til at udvikle forskellige formidlingstil-tag til Danmarks nye rockmuseum, Ragnarock, der officieltåbner den 29. april i år.

Fremtiden – ingen vej tilbageI 2016 planlægges en fælles sommerfest og en fælles julefrokost,der erstatter både bibliotekets og museets egne traditionelle ju-lefrokoster. Vi fusionerer dog ikke lige med det samme, men derer godt gang i de fælles arbejdsgrupper, og stadigt flere medar-bejdere inddrager hinanden i nye udviklingsprojekter. Men fæl-les projekter betyder også, at vi skal ændre praksis og rutiner forplanlægning og ressourceallokering. Det er dette lange seje or-ganisatoriske træk, der kan sikre BIMUS sin fortsatte berettigel-se og forankring i vores dagligdag. Og der er ingen vej tilbage -heldigvis!

NAJA BJØRN NIELSENRum & Kommunikation


Danm


FÆ L L E S B I B L I OT E K S - OG M U S E U M S U DV I K L I N G

Roskilde Kulturstrøg og den parallelle Algade blev i 2015 lyst op af et re-kordstort antal besøgende, der alle var kommet for at fejre Allehelgensaf-ten på ægte lysfest-manér.Langs Kulturstrøget bød Roskilde Domkirke, Kunsthuset Palæfløjen, Muse-et for Samtidskunst, Byens Hus, Roskilde Museum, Roskilde Kloster og Ro-skilde Bibliotek indenfor til særlige arrangementer for børn og voksne i al-le aldre. Foto: Roskilde Kommune/Kristian Brasen.

30

ViTag

w.tagww

AnosiVi pS 2 ganveanTr

k .dnoisivw.tag 0 810 530 4f.Tl

dørell 3450 AKD

k.dnoisitagvfo@ni

Empowering Europe! Libraries opening up new perspectives

EBLIDA Council & Conference 2016

National Library of the Netherlands,

The Hague

9-10 May 2016

Program & Registration:

www.eblida.org/empowering-europe

B I B L I OT E K S C H E F F O R E N I N G E N 2 016

DEBAT 1: BERMUDATREKANTENI Munkebjerg blev scenen sat under over-skriften “Bermudatrekanten”. For er bib-liotekerne i fare for at miste retningen ogmåske endda på vej til at forsvinde helt påuforklarlig vis i takt med den digitale ud-vikling og med nye opgaver?

En ny spørgeskemaundersøgelse udførtaf BCF blandt bibliotekslederne i DK vi-ser, at en af de største udfordringer er, atkunne advokere for sin sag i det daglige.Hele årsmødet illustrerede på bedste visden store udfordring, vi har med at for-klare, hvad det moderne bibliotek er, skalog kan.

Vi mangler en stærk samlet fortælling, ba-seret på velformulerede beskrivelser afkerneopgaven – en elevatortale, der kan

fænge udadtil, og give retning og basis forsamarbejde indadtil.

BCF har noteret sig de mange gode inputfra årsmødet og går nu i gang med at for-mulere det skarpe svar på spørgsmålet:“Hvad vil vi mangle, hvis biblioteket for-svandt?”

DEBAT 2: eReolen.dkDebatten gik ikke mere stille for sig, daBCF inviterede forlag og forfattere til atdiskutere synspunkterne omkring eReo-len. Man kan roligt konkludere, at der eruenigheder!

Forlagsverdenen, sekunderet af nogleforfattere, opfatter tydeligvis biblioteker-ne som kannibaler, der æder markedetfor e-bøger. I deres optik burde bibliote-

kerne holde sig til at købe fysiske bøger.Det er deres kerneopgave. Holdningenvar, at flere bøger på hylderne giver flereudlån (og i hvert fald flere penge til forla-gene og til dels forfatterne). En enkelt de-battør gik næsten så vidt som til at mene,at bibliotekerne burde forbydes at købee-bøger, og at de penge, der er blevetbrugt til det, passende kunne overføresdirekte til forfatterne.

En enkelt forfatter skilte sig ud og argu-menterede for, at forfatterne burde se po-sitivt på forholdet mellem biblioteker ogforfattere – uden om forlagene. En inter-essant vinkel.

NAJA BJØRN NIELSENRum & Kommunikation


“- Som chefer i det offentlige skal vi natur-ligvis arbejde for at give borgerne det bedste

tilbud inden for de rammer, der vedtages af vores ar-bejdsgivere, politikerne.

Men den oprindelige tanke med biblioteksloven var atsikre, at alle borgere kunne få adgang til viden, infor-mation og kultur på ligelige vilkår gennem et samar-bejdende biblioteksvæsen.

Den er ved at gå fløjten, fordi der efterhånden er storeforskelle på bibliotekerne. Forudsætningen for et sam-arbejdende biblioteksvæsen er, at der er et rimeligt til-bud i hver kommune, så man ikke skal trække unødigtpå de øvrige kommuner.

Lød det i BCF-formand Morgens Vestergaards skriftligeberetning til årsmødet som optakt til debatterne.

Livlig debat blandt bibliotekscheferneFra Bibliotekschefforeningens årsmøde den 11.-12. februar 2016

Danm


31

33

Danm


Lone Knakkergaard er gået på pension. Uddrag af tale til afskedsreceptionen den 15. januar, holdt af Kirsten Boelt, DB 2. næstformand og kst. bibliotekschef,Aalborg Bibliotekerne.

På vegne af Danmarks Biblioteksforening vil jeg gerne sige

dig en stor og varm tak for dit store engagement og arbejde i

foreningen gennem mange år. Du har ydet en kæmpe

indsats for de danske bibliotekers fælles sag.

Jeg lærte dig at kende, da vi kom i DB Forretnings-

udvalg. Dengang arbejdede du som førstebibliotekar

på Statsbiblioteket, og det var rigtig fint at

have en kollega med netop fra SB, som

blandt andet er overbygning for folke-

bibliotekerne i landet.

Der gik ikke lang tid, inden chef-

jobbet her på Vejle Centralbibliotek

blev ledigt, og så skiftede du hertil.

Et job som så ud til at passe rigtig

godt til dig!

Vi har siddet i DB Forretningsudvalg sammen i flere valgperioder. Også

med dig som faglig næstformand fra 2004 til 2009, hvor jeg fik faklen. Her

var du synlig, aktiv i rigtigt mange sammenhænge, og du har været fanta-

stisk god at samarbejde med i mange sager. Det er meget kendetegnende

for dit engagement i bibliotekssagen og i DB, at du fortsatte arbejdet i DB’s

repræsentantskab efter din næstformandstid.

Du har desuden været aktiv i mange råd og nævn, ofte som DB’s repræsen-

tant. Vi har begge været med i Det Rådgivende Udvalg for Udviklingspuljen

for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Her var du altid super

velforberedt og i stand til at se perspektiver i ansøgningerne og lige så vig-

tigt – at holde kursen i forhold til de forskellige indsatsområder. Det har

været en stor fornøjelse og en stor inspiration at arbejde sammen med dig.

Også på den internationale scene har du bevæget dig, sidst som DB’s re-

præsentant i EBLIDA, den europæiske bibliotekslobby organisation. Her har

copyright generelt og især adgang til digitalt indhold været i fokus. Det er

ikke et nemt område, du har blandt andet beskrevet problematikkerne i

Danmarks Biblioteker. Dit arbejde i EBLIDA var vigtigt, da den danske røst

ind i copyright-debatten er helt nødvendig. Nu har formand for DB, Steen B.

Andersen, overtaget stafetten og fortsætter arbejdet.

Det er egentlig svært huske alle de områder, vi har arbejdet sammen på.

Men et står meget klart for mig: Dit overblik, dit mod, din arbejdsomhed og

din redelighed. Det lyder alvorligt alt sammen, men det har også været

sjovt – du har humoren med dig, og du har et godt grin!

Du har virkelig været med til at skubbe meget udvikling i gang, både i Vejle

og på det nationale plan. Tak for det! Du ønskes et dejligt liv, fyldt med

spændende indhold og tid til at smække benene op ind imellem.

I stadig front

for DB

YOU’RE INVITED

IFLA 2016 13-19. August i Columbus, Ohio, USAConnections. Collaboration. Community

I august 2016 drager verdens biblioteksfolk

og andre biblioteksforkæmpere til Colum-

bus, USA's 15. største by og hovedstad i

staten Ohio.

Skal du/I med?

Tilmeldingen er åbnet og sker på

http://2016.ifla.org/registration.

VELKOMMEN OG PÅ GENSYN!

Carol Pitts DiedrichsVicerektor og

bibliotekschef for The

Ohio State University

Patrick LosinkiAdm. direktør for

Columbus

Metropolitan Library

34

Vi har igen i 2015 haft et travlt år påIVA. Vi har løftet flere store opgaver

og fået udarbejdet ny forskningsstrategi,implementeret ny BA-studieordning ogsøsat en ny KA-studieordning. Året vilimidlertid også blive husket som det år,hvor afvikling af IVA Vest i Aalborg megetbeklageligt blev en nødvendighed. Bådeuddannelsen og forskningen her harværet en vigtig del af IVA's historie, og enfortsat tilknytning til det Nordjyske vilderfor være en af vores fremtidige priori-teter.

FORSKNINGSOMRÅDETForskningen på IVA blev i 2015 rammesatinden for fire strategiske indsatsområder:Information Seeking, Digital Cultural He-ritage, Digital Literacy og MethodologicalApproaches to Research Information. Forskningsresultaterne favner bredt ogflere af dem har været omtalt i DanmarksBiblioteker.

Ud over en lang række artikler i førendeinternationale tidsskrifter skal der påpublikationssiden særligt nævnes lektorCarl Gustav Johannsen bog Library UserMetaphors and Services – How librarianslook at their users og lektor Jack Andersenantologi Genre Theory in InformationStudies, begge udgivet på førende inter-nationale forlag hhv. SAUR og The Uni-versity of Chicago Press. Og året bød påfire ph.d.-forsvar på IVA om henholdsvisbibliometri, mobil museology, hukom-melsesbiblioteket i Alexandria og den di-gitale borger.

Huse, der har formet os, en meget velbe-søgt udstilling i Rundetårn om arkitektur-historien bag vore offentlige rum i juli-august, var kurateret af lektor Nan Dahl-kild i et samarbejde med DanmarksKunst-bibliotek. Mens professor Jens-Erik Mai i august holdt et internationaltseminar om Global and Local KnowledgeOrganization. Af øvrige forskningsprojekter kan nævnesentreprenørskab og partnerskaber, bib-liometriske analyser af henholdsvis læge-middelforskning og forskeres præstatio-ner samt eye-tracking. En anerkendt in-ternational analyse placerede i 2015 IVAsom nr. 8 på verdensplan i forhold til pu-blikationer inden for feltet, og nr. 3 blandtde lande, hvor engelsk ikke er national-sproget.

UDDANNELSESOMRÅDETFald i ansøgertallet. De sidste mange århar IVA oplevet en fremgang i ansøgertal-let, særligt i København. Dette vendte dogføleligt i 2015, hvor der blev optaget 212på BA-uddannelsen mod 276 i 2014. Fal-det skyldes blandt andet nye optagelses-krav som følge af fusionen med Køben-havns Universitet og skal også ses i relati-on til det generelle fald i ansøgere til hu-manistiske uddannelser. Søgningen erdog fremdeles markant bedre end for fåår tilbage. Målt i 2015 er der stadig taleom en stigning på over 200 % siden 2009.

Den nye bachelorstudieordning er kom-met godt fra start, og arbejdet med en ny

kandidatstudieordning vil inden for gan-ske kort tid blive realiseret. Det markantetiltag på kandidatuddannelsen er, at destuderende vælger mellem to linjer, enmed profil i informationsarkitektur ogbrugerstudier og en med profil i kultur-formidling.IVA udbyder desuden i samarbejde medAalborg Universitet en master i informa-tionsforvaltning og records management(MIR).

IVA har indgået et frugtbart samarbejdemed Institut for Medier, Erkendelse ogFormidling samt Institut for Kunst- ogKulturvidenskab om undervisning i en-treprenørskab, hvor de studerende gen-nem tværfaglig praksis omsætter deres vi-den til rigtige projekter i samarbejde medkommuner, kulturinstitutioner mv.

IVA har dertil gennem hele 2015 arbejdetmed et stort udviklingsprojekt med fokuspå studiemiljø. Undervisere og studeren-de har i fællesskab udviklet koncepter ek-sempelvis for studieprocessamtaler, kar-riereplanlægning og innovationsbaseretundervisning.

OMVERDENSRELATIONERIVA's aftagerpanel har gennem hele åretbidraget særdeles aktivt med kreativsparring i forhold til udvikling af IVA's ud-dannelser. Aftagerpanelet spiller en heltessentiel rolle i forhold til arbejdsmarke-dets fortsatte dialog om behov for kom-petencer både nu og i fremtiden.

TRAVLT ÅR MED FLERE STORE UDFORDRINÅrsberetning fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)

GER FOR IVA

B I B L I OT E K E R N E S U D DA N N E LS E

IVA har fået sin egen alumneforening, ogvi ser frem til at byde alle velkommen tilet frugtbart samarbejde og en masse di-skussioner om nye fagligheder og et ar-bejdsmarked i konstant bevægelse.

En række forskere fra IVA bliver i øvrigtofte citeret i pressen om blandt andet so-ciale medier, museer og biblioteksspørgs-mål. Men 2015 startede faktisk med envelbesøgt filmpremiere, og en del presse-omtale, på filmen The Imitation Game.IVA’s gæsteprofessor Jack Copeland talteom datalogiens grundlægger Alan Turing. I slutningen af august var IVA vært for dettredje møde mellem de nordiske i-Schools, som udover IVA tæller Sektionenför biblioteks- och informationsveten-skap, Högskolan i Borås, Institut for Ar-kiv-, bibliotekog informasjonsfag, Høg-skolen i Oslo og Akerhus samt School ofInformation Sciences, Tampere Universi-tet.

Et samarbejde med Bibliotekarforbundetom vidensorganisering, bibliometri, nyefænomener på nettet mv. blev udfoldet iregi af Torsdagsuniversitetet, som fort-sætter i 2016 med nye forelæsere og nyeemner.

I oktober afholdt IVA et velbesøgt dialog-møde med DFFU (Danske Fag-, Forsk-nings- og Uddannelsesbiblioteker). Op-læg og diskussioner tegnede et billede affremtidige samarbejdsflader med fokuspå bl.a. bibliometri, big data og e-læring.

Fra alle sider blev det understreget, at ud-dannelse og bibliotekssektoren har gensi-dig gavn af at mødes. Et tilsvarende mødemed fokus på samarbejdet med folkebib-liotekerne er under planlægning.

IVA deltager også i Tænketanken Fremti-dens Biblioteker og har i det hele tagetværet aktiv i mange biblioteksrelateredeaktiviteter. Vi håber og forventer på den-ne måde at få inspiration og information,der kan indgå i det løbende arbejde medvores uddannelser, og samtidig at givedet samme tilbage fra forskningen til bib-lioteksverdenen.

AFVIKLING AF IVA VESTDen på alle måder beklagelige beslutningom at måtte lukke IVA’s afdeling i Aalborgskyldes flere faktorer. Først og fremmestUddannelsesministeriets dimensione-ringsmodel og dens loft over hvor mangestuderende vi må optage. Hertil kommermarkante besparelser på uddannelses-området generelt og ikke mindst det fal-dende optag af studerende på IVA i 2015,mest markant på IVA Vest. Elementer dergør, at vi ikke fremover ser os i stand til atoppebære og udvikle et forsknings- ogundervisningsmiljø af en sådan størrelse,som der kræves i dag. IVA vil dog fortsatunderstøtte forsknings- og udviklings-projekter i Nord- og Midtjylland.Alle medarbejdere har mulighed for atforsætte deres ansættelse på IVA i Køben-havn, og en række foranstaltninger erigangsat med henblik på at understøtte

de studerendes færdiggørelse af uddan-nelsen frem til sommeren 2018. Alle, derkan og vil, tilbydes desuden overførsel tilKøbenhavn.

Lige nu ser vi fremad og glæder os til atflytte til helt nye lokaler på KøbenhavnsUniversitets Søndre Campus (“KUA”).Formentlig allerede i januar 2017, hvorbåde studie- og forskningsmiljøet for al-vor og fuldt ud vil kunne profitere af atvære blevet en del af KU’s HumanistiskeFakultet.

PER HASLE,professor, direktør på IVA

Fotos: Christian Friis/

Københavns Universitet.

Danm


35

I 2017 flytter IVA fra den traditionsrige adresse på Birketinget 6, 2300 København S til det nye KU Søndre Campus. Foto: Bygningsstyrelsen

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København KSORTERET MAGASINPOST

42781

Systematic tilbyder kurser til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, som er med i det Fælles Bibliotekssystem. Vi har en række standardkurser, som du kan tilmelde dig til her og nu fra Systematics hjemmeside. Vi udvikler også kurser, hvis der for eksempel er emner, som ønskes gennemgået lidt dybere.

Undervisning er nøglen til at komme godt i gang med en ny løsning og sikre, at overgangen sker let og ubesværet. Det er Systematics erfaring, at undervisning leveret lige inden ibrugtagning, giver det optimale udbytte for vores kunder.

Tjek priser på vores hjemmeside. Kurserne foregår enten hos kommunen eller hos Systematic.

I øjeblikket udbyder vi superbrugerkurser i det Fælles Bibliotekssystem både i Aarhus og København. Kurserne målrettes henholdsvis folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.

Hold jer opdateret på aktuelle kurser og tilmeld jer på www.systematic.com/library-learning

Systematic tilbyder kurser i det Fælles Bibliotekssystem

Documents

Nr2. 2016 DANMARKS BIBLIOTEKER · Biblioteket som det rum, hvor mennesker mødes bliver stadig vigtigere i en digitaliseret verden. Og biblioteket kan så dertil spille en aktiv rolle