38 /// Smart City / danske kommuner / no.30 / 2016

De smarte byer savnernational strategiSmart cities i Danmark udvikles i kommunerne, men der mangler en national strategi for dem,mener to erhvervsfolk og to kommunaldirektører, som A-2, DI og Danske Kommuner havdesamlet til en rundbordssamtale om Smart Cities i Danmark.

Rundt om bordet sidder fra venstreNiels Ågesen, Søren Nørgaard Mad-sen, Kurt Othendal Nielsen og NielsHøjberg til en snak om Smart Cities.

danske kommuner / no.30 / 2016 / Smart City /// 39

tekst mortEN JUNG , SØrEN CaJUS

og tom EKEroth

Smart City dækker over anvendel-sen af teknologi, data og partner-skaber til at skabe en byudviklingpræget af bæredygtighed, innova-tion og borgerinddragelse. I noglekommuner erman langt, men selvomudviklingen af Smart City skaldrives af kommunerne og erhvervs-livet, så er der brug for en nationalstrategi for Smart City. Og for noglestorskalaprojekter.Vi har samlet to kommunaldirek-tører og to erhvervsmænd, derarbejdermed Smart City, til ensamtale om de smarte byer og deresfremtid. Deltagerne i samtalen varNiels Højberg, stadsdirektør i Aar-hus, Niels Ågesen, kommunaldirek-tør i Vejle, Kurt Othendal Nielsen,senior business developmentma-nager i Siemens og SørenNørgaardMadsen, smart city strategist, TDCGroup. Samtalen bygger på en sur-vey blandt kommunaldirektører ogmedlemmer af DI.Både erhvervsledere og kommunalechefermener, at satsning på SmartCity-initiativer kan bringe vækst tilDanmark.Men når det kommer til dekommunale investeringer i Smart Ci-ty, ser detmere beskedent ud. Hvor-dan kan det være?Niels Højberg (NH): – Der er tosammenhænge. Der er nogen, derikke investerer, og så er der nogle,der har et realistisk billede af, hvor-dan de politiske prioriteringer er.Langt de fleste er ikke parate til atlave direkte investeringer i it. Detskal indlejres i driften, for at detskal lykkes. Up-front it-investerin-

ger taber ofte i prioriteringermed velfærdsservice.Kurt Othendal Nielsen(KN): – Jeg tænker lidtpå, hvad definitionen afSmart City er. Det kanvære bredt. I Aarhus er dersat penge af til intelligent

trafikstyring. Det ser jegsom en smart city-løsning, det

er data, det ermed til at få trafik-ken til at flydemere smidigt, jeg trorbare ikke, det er talt med her.SørenNørgaardMadsen (SNM):

– Jeg er tilbøjelig til at være enigmedNiels. Det er en udvikling, dersker, hvad entenman vil den eller ej,fordi teknologiudviklingener, somden er.Når dukøber lygtepæle,så er de koblet pånettet, der ermu-lighed for at ud-nytte demmereintelligent. Dergår nok også et-to-tre år, før heleSmartCity-om-rådet for alvor tagerfart. Forretningsmodel-lernemangler atmodnes.NH: –Når vi som kommunaldirek-tører svarer, som vi gør, er det jofordi, vi siddermed nogle kæmpe-store budgetter. Aarhus Kommunesnettobudget er på 19milliarder ognoglemindre investeringer på foreksempel 20millioner fylder jo ikkemeget i den sammenhæng.MennårKøbenhavn så afsætter 450millioner til investeringer i SmartCity?NH: – Det er et overskudssymptom.Det er kun København, der kangøre det.KN: – Jeg ser jomange intelligenteløsninger, jeg ser ogsåmeget tek-nologi, der er klar derude. Der ermasser, der kan gøres allerede i dag.Kommunernes bygninger – der lig-ger et kæmpepotentiale for at spare

energi ved at bruge bygningers data.Sensorteknologi, computerkraft, dethele er der. Man bruger det bare ik-ke. Vi er i et vadested, teknologien

er der, menman rykker ikkerigtig på det.Hvad skal der til for atudvikle forretnings-modeller for SmartCity?NH: –Danmark eret usædvanligt lillemarkedmed nogle

usædvanligt store ambi-tioner. Hvis ikkeman tør

at tage de store greb og brugehele kommunen som spilleplade, såbliver det ved de der pilotprojekter,hvor ingen kan få økonomi i det, detbliver ikke skaleret, og det bliver ik-ke integreret i driften. Vi bliver nødttil at holde opmed at lege i baggår-den. Vi bliver nødt til at gå ud og lavestorskala-projekter, hvor vi for alvorkan få det integreret i forretnin-gen.Med storskalamener jeg helebyen. Ellers ender vimed at spildebåde energi og penge. Og vi kommerbagud nationalt.Niels Ågesen (NÅ): – Vi er ved at laveos om fra at være nogen, der køberny teknologi til nogen, der er en delaf en større dagsorden. Vejle er gladfor at være i samarbejdemed de firestore byer Aarhus, Aalborg, Odenseog København omkring åben data-projektet. Der prøverman at lægge

SMART CITY KAN SKABE VÆKST

erhvervsledere og kommunaldirektører er ret enige om de smarte byer, smartCity. det viser en undersøgelse, som er foretaget af a-2, dI og danske kom-muner i fællesskab.På spørgsmålet ”I hvilken grad kan satsning på udvikling og implementeringaf smart City initiativer bringe vækst til danmark?” svarer 89 procent af er-hvervslederne ”I meget høj grad” eller ”i høj grad”. Hos kommunaldirektørerneer det tilsvarende tal 76 procent på det samme spørgsmål.Begge grupper er med små forskydninger mellem ”i meget høj grad” og ”i højgrad” også enige om, at det er nødvendigt med national politisk opbakning forat skabe vækst.der, hvor de to grupper adskiller sig mest, er på spørgsmålet ”I hvilken grader kommunerne organiseret til at håndtere smart City initiativer på tværs afforvaltningerne?”. 19 procent af kommunaldirektørerne svarer ”i høj grad”. detgør ingen af erhvervslederne. 39 procent af erhvervslederne mener ”slet ikke”,43 procent af dem kan svinge sig op til ”i lav grad”. men også 32 procent afkommunaldirektørerne svarer ”i lav grad”.

FOTO

:NIELSHOUGAARD

et lag ovenpå, der handler om SmartCity. Det, der ermeget vigtigt for vo-res investeringer, er at brede os fraforvaltningernes områders teknolo-gi til noget, der typisk løser proble-mer på tværs. Vi vil ikke investere inoget, der ikke løser flere problemerpå en gang.KN: – Jeg tænker, at der skal nogleambitiøse visioner til og dermedogså nogle strategier til ude i kom-munerne. Når jeg læser Smart City-visioner, så er de ret luftige. Det skalvisioner selvfølgelig være,men der erikke rigtig et lag under. Det er stadigpå et føle-niveau.Manglerman en national politisk op-bakning til Smart City?SNM: –Kommunernemå gå forrestmed investeringerne, det er også entendens globalt: At det er byerne,der går forrestmed for eksempelklimadagsordenen. Det er såmegetnemmere for en lidtmindre enhed atsætte den retning end at blive enigeom det nationalt.KN: – Det centrale i smart city-tankegangen er problemløsningen;hvordan kan vi gøre byerne bedre,øge livskvaliteten og bæredygtighe-

den? Byerne er vant til at planlæggeog handle på udfordringer. Formiger de ambitiøse klimamål i Aarhusog København gode eksempler. De tobyer har satmeget ambitiøsemål ogarbejder numålrettet på at nå dem.Samme fremgangsmåde kunne bru-ges i forhold til Smart City.SNM: – I Danmarkmangler der etfælles fokus på området, hvormanjo ser i England, atman har oprettetstore kompetencecentre. I Danmarkudbyderman enmillion hist og pistfra de forskelligeministerier, hvorman skal gennem et stort bureau-krati for at få de små puljer. Dermangler en samlet national strategi.NÅ: – Jeg synes jo ikke, at det, atman har en central styring, udeluk-ker, atman har en decentral ledelse.Det er kommunerne, der er fødtmedde konkrete problemer, der skal lø-ses. Den digitale inklusion er i al be-skedenhed også vores opgave: Hvor-dan kan vi få børnene til at kommeind i et arbejdsmarked, hvor vi ikkekender halvdelen af fremtidens jobendnu, og hvordan sikrer vi deældresdigitale brug?Og så har vi endeligdet, jeg kalder den digitale robusthed:

Alle vore sikkerhedssystemer.NH: –Når vi efterlyser en nationalstrategi, så er det for at få det natio-nale fokus på, at hvis Danmark vilfastholde ambitionen om at være etdigitalt moderne samfund, skal dethøjt på dagsordenen nationalt. Deter ikke tilfældet nu. Nårman kig-ger på andre lande, så er der en heltanden opmærksomhed på det. Derer strategier, alliancer, ting, der gør,atman faktisk har en rekrutterings-platform både for at få virksomhederindenfor, men også for at få EU-mid-ler ind i udviklingsprojekterne. Vier organisatorisk bagefter både på

vidensniveau og på politisk fokuspå en samlet national Smart

City strategi. Vi er noglebyer, der er gået sam-men for at se, om vi kanbruge den samme åbnedataplatform, vælgede samme løsninger,skabe kritiskmasse.

Men det ville væremegetgodt at have den nationale

overliggermed. Jeg tror også, at destore virksomheder i Danmark villesynes, det var fint.

FOTO

:NIELSHOUGAARD

Er din bysmart?

Befolkningen i verdens byer fortsætter med at stige. I 2050 vil antallet af mennesker, der har valgtat bo i større byer udgøre 66% af den totale befolkning*. Den nuværende procentdel er 54.

Så stor tilflytning til byerne giver en række udfordringer heriblandt miljøforurening, udfordringerfor sundhedsvæsen, infrastruktur og trafik samt øget energiefterspørgsel.

Dette kræver nytænkning og investering i bedre og flere digitale services.

Fujitsu arbejder på at gøre Smart Cities til en realitet ved brug af smart teknologi. Smart teknologigiver en mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øger kvaliteten af byens ydelser.

Skal din by også være smartere, så kontakt Fujitsu og hør hvordan vi kan hjælpe dig.

KontaktSenior Account Manager Martin Toft, martin.toft@dk.fujitsu.comSalgsdirektør David Lange, david.lange@dk.fujitsu.com

Fødevarer Trafik og logistik,mobilitet

Økonomi

SundhedsvæsenOffentligsikkerhed

Miljøovervågning

Offentligeydelser

Energi

*2014 udgaven af United Nations’ World Urbanization Prospects.

42 /// Smart City / danske kommuner / no.30 / 2016

KN: –Den nationale strategi kunneogså givemening i et bredere per-spektiv, hvis jeg ser på Smart Cityfra virksomhedernes synspunkt.Det store lige nu er at tale om Indu-stri 4.0 – digitalisering af industri-en. Der ermange parallel-ler til Smart City: detat bruge teknologiog data og Internetof Things til at ef-fektivisere og opti-mere processer ogservices.Hvad skal der til forat realisere sådan en”overligger”?NH: –At nogen gider. Vi tabermu-ligheden for at få skabt ennationalstrategi, der er bare halvt så god somfor eksempel Finlands. Kommuner-ne vil gerne have statenmed, og derer også positive toner, når vi snakkermedDigitaliseringsstyrelsen.Derer bare ikke et afsæt, der gør, at virk-somheder og kommuner for alvor kansige ”sådan kan vi gribe det an”. Deter nu, vi går i gangmed at lave nogleomfattende infrastrukturløsninger,der dækker hele kommuner og ikkebare et kvarter. Virksomhederne skaljomedpå en større dagsorden.Det erjo et helt andet krav at væremedpå atfå skabt sammenhængenmellemdeløsninger, der skal til for at en by kanudvikle sig.NÅ: –Når vi svinger os op i denherdiskussion, så siger vi, at vi er ved atgenopfinde provinsbyerne: det nyearbejdsmarked, dennye industri,som faktisk kommer os til del i nogleaf de private-offentlige samarbejder,og somkan lade sig gøre i et samfundsomVejle. Det er præcis den lillekommunes styrke, at den er i stand tilat arbejde tæt sammenmedprivate.Er der et ejerskab blandt lokalpolitik-erne til Smart City?NH: –Det synes jeg. Aarhus er be-gunstiget af at have et byråd, hvorder ermange yngre politikere. Detgiver et andet perspektiv på diskus-sionerne, en anden bevidsthed og enlyst til at gøre noget.Men det bliverrigtig svært, når vi kommer ind i develfærdspolitiske prioriteringer.Erfaringenmed tvangsdigitaliserin-gen og kanalstrategierne, denmas-

sive tvang, som det blev gennemførtmed, har efterladt både nogle politi-kere og nogle borgere noget forslåe-de. Så der er en politisk forsigtighedmed ikke at være alt for vild lige nu.NÅ: –Der er ingen tvivl om, at inden

for de sidste tre-fire år har dennedagsordenændret sigmar-kant. Fra atman var lidtfornægtende til at ”det erkommet for at blive”. Ogdet betyder, at hele dendemokratiske dagsorden,den demokratisk dialog

på socialemedier har for-andret sig. Det liggermeget

højt på den politiske dagsorden.SNM: – Jeg synes, at de politikere, jegmøder, har nogle klaremål på det herområde.Det er typisk topledelsen ogpolitikerne, der sætter dagsordenen.Så er udfordringennogle gange at fådet nedad i systemet. At få det helt udi driften er rigtig svært.KN: – Det er relativt få politikere,der beskæftiger sigmed Smart City.Jeg tror, det skal ud i forvaltnin-gerne, jeg tror, man skal organiseresig anderledes. Og når det drejer sigom innovation, så synes jeg, at noglekommuner har en tilbøjelighed til atefterspørge hyldevarer frem for at gåaktivt ind i udviklingen af nye vær-diskabende løsninger.NÅ: – Der er ikke noget nyt i at haveinnovationspuljer, men det, vi hartilføjet, er en Smart City-innova-tionspulje, hvor økonomiudvalgetgiver en del penge til udviklingspro-jekter, hvormanmeget nøje drøfterpolitisk, hvad det er for indsatsom-råder, man i særlig grad vil under-støtte. Det er enmetode til at kom-me i gang på, at sætte nogle puljer afog forudsætningen for atman kan fåpengene er, atman tænker på tværs.Og helst offentligt-privat. Vi skal joforstå den private sektors logik, mende skal så også forstå, at vi har sværtved at indgå i processer, hvor allesvar på alle spørgsmål er, at vi skalkøbe et bestemt produkt.KN: – Vi har været lidt udfordret påsamarbejdet eller snarere mangelpå samarbejde, hvor alt har væ-ret på pilot-stadiet, det har væretsmåt, det har været følende, hvor vijo som global virksomhed siger, at

”den her parkeringsløsning laver vijo allerede i Berlin eller Singapore,så det at lave det som pilotprojekt iDanmark er ikke så interessant foros”. Det, vi synes kunne være rigtigspændende, er noget, der skal blivetil noget i større skala.Erhvervsledernemener ikke, at kom-munerne er gode til at få det til atblive storskala-projekter?SNM: – Ja, det er oplevelsen. Dethar været svært at få ting til at ska-lere. Det er jo derfor, vi taler omheledet her pilothelvede, somhar væretstyrende. Især nårman kigger på vel-færdsteknologi-området.NÅ: –Hvis det virker, så bruger videt. For få år siden havde ingen afvores hjemmehjælpere elektroniskehjælpemidler af nogen slags. I dager det en selvfølge, at vores hjemme-hjælpere har en PDA i hånden. Forfå år siden havde vi diskussionen,om skoleeleverne kunne tage deresudstyrmed i skole. Den diskussioner forbi, de tager egne devicesmedi skole. Vores problem er, om vi harhardware nok til det.SNM: – Partnerskaber fungerer godt,og det er den rigtigemetode fremad.Mendet, vi desværre også oplever, er,at vi er inde i et partnerskab og testeren løsning, og så pludselig hører vi, atde over i en anden afdeling har købttusind eksemplarer hos en anden leve-randør, fuldstændig uafhængigt af detinnovationsprojekt, somvi fælles eri gangmed. Vi har erfaringen og styr-ken til at rulle disse projekter igen-nemog gøre dem til virkelighed,mennår en kommune ikke har en samlet

strategi, risikerer de at købe lidt iøst og vest i stedet for én sam-let investering, og dermedrisikerer den smarte byat falde helt på gulvet, ogkommunenopgiver.NH: –Vi er gået fra atvære 78 kommunalemed-

arbejdere pr. 1.000 indbyg-gere til nu at være 66. Tallet

fortsættermed at falde.Hand-lingsparatheden i kommunerne ertårnhøj. Det er ikke om to år, vi imple-menterer. Det ermeddet samme. Viinvesterer, og vi gør, hvad vi kan for atfå forretningsplanen til at køre, for vihar brug for pengene. tek@kl.dk

danske kommuner / no.30 / 2016 / Smart City /// 43

CONCEPT&DESIGN:KEEPITMOVING.DK

SMUK INTEGRATIONAF SMART CITY

LØSNING I KØBENHAVNSKOMMUNE

Vi lægger vægt på det enkle, nordiske design - ogsånår det gælder Smart City løsninger. Vi kan integrereden nødvendige hardware i vores armaturer og masterpå en måde der ikke går ud over lampens design.

Becco Park er benyttet på eksisterende masteri Københavns Kommune. Her kombineres styringaf LED-lyset med dataopsamling i en avanceret

Smart City løsning.

Vi har erfaring med mange Smart City løsninger og kanintegrere det ønskede system i vores vejarmaturer.

—BECCO

DESIGN: GRØNLUND & KSA DESIGN

Læs mere om Becco-serien ellerse flere produkter og referencer på

—f o c u s - l i g h t i n g . d k

FOCUS-LIGHTINGAS

TEL+4549148080

FOCUS@FOCUS-LIGHTING.DK

FOCUS-LIGHTING.DK