”Kulturarven er vejviseren på vej mod en ukendt fremtid og referencepunktet til fortiden. Uden en sådan rettesnor bliver samfundet svækket og smuldrer.”

Wangari Maathai, modtager af Nobels fredspris 2004

1. den uhåndgribelige kulturarv

2. Den faste kulturarv

3. Den flytbare kulturarv (museer mv.)

Chr. Hjorth-Andersen: Den flytbare danske kulturarv: de kulturhistoriske museer set i et økonomisk perspektiv. Marts 2007.

Chr. Hjorth-Andersen: Den faste danske kulturarv set i et økonomisk perspektiv. Marts 2007. PDF

3. Den danske kulturarv

Fast kulturarv og det fysiske miljø

Aboriginer

Japan

Naturfredning og bevarelse

Åmosen

Interesse for kulturarv: begyndelsen af 1800-tallet.

Nyere tid:

Hitler

Saddam Hussein

Talebanstyret og Buddha statuer 2001 i Bamiyan

Den danske kulturarvs alder

Karnak templet Ramses II 1314 f.Kr., død 1224 f.Kr. Herskede 1290 f.Kr.–1224 f.Kr.

Qin Shi Huangdi the First Emperor of China. The terracotta figures, dating from 210 BCE,

Copan – vestlige Honduras – Maya 2-300 år før vor tidsregning

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/da/c/c7/Gravh%C3%B8j-s%C3%B8markedyssen.jpg

Akkumuleret fysisk kulturarv fra fortiden

Funktion af Velstandsniveau (og fordeling)Geografi og klimaKrige

DanmarkIlulissat Isfjord Jellingestenene, gravhøjene og Jelling Kirke Kronborg Roskilde Domkirke

Kroatien 6Malta 3

Unesco: World heritage

Hvor ligger Danmark med hensyn til fast kulturarv set i forhold til Europas gennemsnit?

asernes øverste gud Odin, siddende på sin trone med ravnene Hugin og Munin

amatørarkæolog Tommy Olesen, der til daglig er dyrlæge i Osted, men som i fritiden ransager de rige jorder omkring Gl. Lejre

Markedets rolle i bevaring

Omkostninger – direkte og indirekte Værdi af bevaring

Kan markedet klare bevaringen af en bygning?

De private gevinster

Andre borgeres (”samfundets”) gevinst

Studier af betalingsvillighed – Contingent valuation studies

Princip:

Spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen, hvor meget de er villige til at betale for at bevare f.eks. en kirke

Betalingsvillighed BetalingsvillighedAntal borgere pr. borger I alt

2,0 0 01,0 5 50,5 10 50,2 30 60,1 50 50,1 75 7,50,1 100 10

I alt 4,0 I alt 38,5

Omkostninger pr. borger: 6 kr., i alt 24 millioner

Omkostninger pr. borger:12 kr., i alt 48 millioner

16 pct. af danskerne over 18 år er medlem af en kulturarvsforening (lokalhistorisk forening, bevarings- eller fredningsforening museumsforening og lignende

•Statsovertagelse•Ændret ejendomsret•Økonomiske virkemidler•Reguleringer

Økonomisk støtte 3 muligheder:

A. Støtten har ingen virkning, da ejeren ville foretage bevaringen alligevel

B. Støtten virker, da ejeren eller ikke ville foretage bevaringen

C. Støtten virker ikke, da ejeren selv ikke med støtte vil foretage bevaringen

Dansk fredningspolitik – start med Kirkesynsloven, fra 1861

Pudsig asymmetri: Store omkostninger til bevaring, men frembringelse af ny kulturarv til kommende generationer?

§ 1:Loven har til formål at værne landets ældste bygninger af arkitektonisk,

kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Fredninger pr. 31/11 1990

Opført -1650 1651-1850

1851-1950

1951- I alt

Antal 484 2.455 528 11 3.478

Procent 14 71 15 0 100

Fredninger 1990-2001

Antal 10 105 220 16 351

Procent 3 30 63 5 101

Tabel 7. Antal fredninger i Danmark

Begrebet fredningsværdighed er relativt til det geografiske perspektiv, Verden, Europa, Danmark eller dansk kommune?

Adolphsvej 25, Gentofte Kommune, ”Kildeskovhallen”

1966-72 ”Efterkrigstidens arkitektonisk absolut mest markante og forfinede idrætsanlæg”

Errindlevvej 34B, Holeby Kommune, ”Errindlev Mejeri”

1913/1886/ ”et af de bedst bevarede eksempler på et mejeri af den klassiske type fra ca. 1910 til 1920”, ”godt eksempel på de mange mejerier, som blev opført af H.P. Philipsen i Sydsjælland samt på Lolland-Falster og Bornholm

Classensgade m.fl. Københavns Kommune, ”Ved Classens Have”

1924-25 ”er et markant og velbevaret eksempel på Østerbros sene, neoklassicistiske etageboligbebyggelse”, ”et eksempel på en alternativ fortolkning af periodens populære storkarrébyggeri”

Det Særlige Bygningssyn

År 2000 i alt 10 medlemmer af, hvoraf formanden og 5 medlemmer er arkitekter. Blandt de øvrige er der 2 borgmestre.

I 2005 var ”kun” 5 ud af 12 medlemmer arkitekter, herunder formanden.

I sommeren 2005 blev 5 danske villaer, som var bygget til danske arkitekters egen brug, indstillet til fredning (Nyt fra Kulturarvsstyrelsen 2005, nr. 5),

ophæve en fredning?

Særligt om fredning af kirker

hvis en kirkebygning skulle udgå af brug som kirke

Fredning af bymiljøer

50.000, men det samlede antal bevaringsværdige bygninger skønnes af Kulturministeriet at være omkring 300.000

En udvidelse af kulturarven. Spørgsmålet om bevaringsværdighed synes at stå for at blive udvidet med minder fra industrisamfundet. Der er således stillet forslag om, at 230 industrianlæg og industrimiljøer skal erklæres bevaringsværdige

de nedrivningsværdige bygninger!

Tilskudsart Millioner kr.

Myndighedsopgaver samt direkte tilskud efter bygningsfredningsloven

65

Statslig investeringsramme til byfornyelse, 50Forfald pr. år (tilskud via skattesystemet) 35Fritagelse af ejendomsskatter 90Statstilskud til restaurering af kirker 18Officielle tal i alt 258Ikke medregnede statslige omkostninger Drift af kirker og menighedslokaler, mill. kr. pr. år. ca. 400 Omkostninger til bevaring af statens slotte, mill. kr. pr. år.

ca. 200

Omkostninger til bevaring af øvrige offentlige ejendomme udover slotte Støtte til bevaringsværdige bygninger via byfornyelseslovenIkke medregnede private omkostninger Arealrestriktioner i forbindelse med fortidsminder Støtteforanstaltninger via ejerlejlighedsloven De privates omkostninger i forbindelse med

dispositionsbegrænsninger for såvel de fredede som de bevaringsværdige bygninger.

Kan investeringer i kulturarven betale sig?

”For hver krone det offentlige investerer i vedligehold og rehabilitering af kulturhistorisk verdifulle miljøer, kommer ti kroner tilbake til samfunnet.

Kulturarven - en værdifuld ressource for kommunernes udvikling (Kulturarvsstyrelsen og Realdania 2005)

”Rapporten viser eksempler på at hver jobb direkte knyttet opp mot kulturminnesektoren, skaper gjennomsnittlig 26,7 tilknyttede arbeidsplasser.”

Bare 6-10 prosent af dagsforbruket til dem som besøker et kulturminne, er knyttet til selve kulturminnet eller tjeneter i direkte forbindelse med dette. Resten af pengeforbruget, over 90 prosent, kommer lokalsamfunnet i nærheten af kulturminnet til gode.” …

Dannelse af museer – ”Og ærten kom på konstkamret”

•tidsperiode, f.eks. et arkæologisk museum. •objekt, f.eks. Tøjhusmuseet, Legetøjsmuseet, Museum Erotica•egn, f.eks. Københavns Bymuseum, Faaborg Museum•personer, f.eks. H.C. Andersen museet, Storm P. Museet.•særlige historiske begivenheder, f.eks. Frihedsmuseet.[1]

•i tilknytning til særlige faste kulturmindesmærker, f.eks. ved Alhambra •brancher, f.eks. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Slot, Dansk Sygeplejehistoriske Museum.

Danmarks Vej- og Bromuseum, der med ministerens ord ” kan stå for at registrere, bevare, forske og formidle inden for dette vigtige felt af kulturhistorien”

Verdens første museum : Ashmolean Museum i Oxford 1683 British Museum daterer sig til 1753.

Lokkefugle: egen udstilling i form af, at Dansk Jagt- og skovbrugsmuseum har en (internet)udstilling af knap 300 lokkefugle

Antal museer i verden: ca. 40.000

Aldersgruppe 1964 1975 1987 1993 1998 2004

16-19 år 14 27 20 39 34 20

20-29 år 17 27 23 33 26 25

30-39 år 14 26 26 32 25 19

40-49 år 19 25 29 40 31 22

50-59 år 16 23 25 39 35 36

60-69 år 20 17 24 31 26 35

70 år – 13 12 29 27 26 32

Alle 17 23 25 34 29 27

Tabel 13. Andelen af befolkningen, der går på museum/kunstudstilling. Pct. Kilde: SFI, Kultur- og fritidsaktivitetsundersøgelsen 1998, tabel 22. samt Bille m.fl..(2004)

1984 1989 1994 1999 2004 2005 2006 2007

Nationalmuseet 1.015 637 749 624 606 585 767 823Kulturhistoriske museer 5.163 5.419 6.604 6.286 6.194 6.235 6.215 6.592

Kunstmuseer 1.777 2.307 2.621 2.825 2.881 2.696 2.767 2.837Naturhistoriske museer 398 408 336 285 277 317 308 340

Andre museer 195 160 400 180 120 93 117 245

Besøgende i alt 8.548 8.930 10.710 10.199 10.077 9.926 10.175 10.837

Tabel 1. Besøgstal på de museer 1984-2007. (1000 besøgende)

Besøgstid Pct. besøgende

< ½ time 1,1

½-1 time 12,5

1-1½ 30,3

1½-2 29,3

2-3 20,1

>3 5,7

Uoplyst 1,1

I alt 100

Kilde: Hummel m.fl. 1997 p. 91.

Tabel 11. Den aktuelle bevaringsindsats på de centrale institutioner opgjort i årsværk.

Regi-strering

Konser-vering

Substi-tution I alt

Mio. kr. i alt

Statens Arkiver 13,6 5,8 16,4 35,8 14,3Det Kongelige Bibliotek 23,8 8,5 2,0 34,3 13,7Statsbiblioteket 10,4 1,3 4,5 16,2 6,5Nationalmuseet 6,3 19,5 1,0 26,8 10,7Statens Museum for Kunst 1,5 7,5 0 9,0 3,6Statens Naturhistoriske Museum 6,6 34 0 40,6 16,2I alt 62,2 76,6 23,9 162,7 65,0

Tabel 15. De offentlige udgifter på ABM-området. Finanslovstal.

I alt arkiver 160,7

Kulturhistoriske museer i alt 244,6

Biblioteker i alt 364,9

I alt til bevaring og formidling af kulturarven 770,2

Mio. kr. Pr. besøgende

Nationalmuseet 174, 297,2

Tøjhusmuseet 11,6 173,1Dansk Landbrugsmuseum 7,1 110,9Dansk Jagt- og Skovbrugs Museum 5,3 196,3

Tabel 16. Udgifter for statslige kulturmuseer. 2001. Kilde: Kulturpengene 2001 og 2002.

Udgifter1000 kr.

Udgifter%

Antikvarisk arbejde 29.17212

Indsamling 1.4401

Registrering 11.8675

Bevaring 44.85918

Forskning 32.55013

Formidling 43.63218

Generel ledelse og administration 28.10512

Hjælpefunktioner 52.24921

I alt 243.874100

Tabel 18. Nationalmuseets udgifter fordelt på hovedområder. 2004.Kilde: Nationalmuseets årsrapport 2004, tabel 4..

Danmark som en egn i Europa.

”Der har gennem tiden udviklet sig en international arbejdsdeling i forhold til bevaringen af kulturarven, sådan at hvert land som udgangspunkt har ansvaret for indsamling og bevaringen af den nationale kulturarv. Derfor vil denne udredning også have fokus på den nationale kulturarv. Kulturarven er både af dansk og udenlandsk oprindelse.”