1 HOVE

DSTR

UKTU

R OG

RAM

MER

1. UDKAST

DRAGØR KOMMUNE - 2017 Kom

mun

eplan

revis

ion

2017

KOMMUNEPLANREVISION

2

KOLOFON

Kommuneplanrevision 2017 er udarbejdet af Dragør Kommune.

xxxxi 2017

3

IndholdIndhold

Indledning

’Siden sidst’

Planstrategi 2015 som visionsdokument Udvikling af ”Knudepunkt St. Magleby” De åbne skolegårde Havneudviklingen Arkitekturpolitik Kulturarv og bevaring, herunder UNESCO-projektet Boliger og byomdannelse Perspektivplaner Kystsikring og klimatilpasning Naturpark Amager Trafiksikkerhed Gældende politikker og strategier

Kystbeskyttelse og klimatilpasning

Hidtidig planlægning Fremtidig kystbeskyttelse ved højvande

Havnen

Eksisterende forhold Målsætninger og helhedsplan Retningslinjer for havnens udvikling

Det formelle om kommuneplanrevision 2017

x

x

xxxxxxxxxxxx

xx

x

xxx

x

4

Hvad er en kommuneplan?

En kommuneplan er en samlet plan for alle kommunens arealer. Den er et udtryk for kommunalbestyrelsens mål for og/eller forvent-ning til kommunens fysiske udvikling.

I Dragør gælder Kommuneplan 2009 fortsat. Kommuneplan 2009 fik en mindre revision i 2013, og nu igen i 2017.

Kommuneplanen er retningsgivende for kommunalbestyrelsen og administrationen. Kommuneplanen kan udmønte sig gennem lo-kalplaner, og lokalplanerne er juridisk bindende for grundejerne i kommunen.

Planloven fastlægger bestemmelser for kommu-neplanens indhold. Læs mere i afsnit om ’Det formelle om kommuneplanrevision 2017’ s. x

5

Indledning

Indledning

Denne plan, som du sidder med her, er en ajourføring af kommuneplanen fra 2013.

Aktiviteter ”Siden sidst”I første afsnit ”Siden sidst” - en beretning - kan du læse om større tiltag som er relevan-te i forhold til kommuneplanrevision 2017.Det handler blandt andet om udviklingen af havnen, en ny arkitekturpolitik på vej, renoverede skolegårde og udvikling af ”Knu-depunkt St. Magleby”. I afsnittet finder du også en kort status for beslutninger om nyt boligbyggeri og en oversigt over gældende politikker og strategier og meget andet.

Det åbne land / Klimatilpasning og kystbeskyttelseAfsnittet om ”Klimastrategi og Grøn/blå plan” i Kommuneplan 2009 er blevet opda-teret i forhold til Klimatilpasningsplanen fra 2013, Risikostyringsplanen og de seneste tiltag omkring kystbeskyttelse og digeplan-lægning.

HavnenStatusbeskrivelsen, målsætninger og retningslinjer for havnens udvikling fra 2009 er ajourført. De seneste udviklingstiltag med henblik på realisering af helhedsplanen er beskrevet.

Det formelleProcessen for udarbejdelse af denne plan kan du læse om i det sidste kapitel - Det for-melle omkring kommuneplanrevision 2017.

6

Dette afsnit beskriver handlinger og aktivite-ter i planperioden fra sidste kommuneplan-revision i 2013 til nu. Formålet er at give et overblik over foregåede aktiviteter, som har eller kan få effekt på kommuneplanen.

Planstrategi 2015 som visionsdokument’Fremtid med forankring’ er titlen på Kommu-nalbestyrelsens vision for Dragør Kommune.

Et oplæg til en vision var kernen i Plan-strategi 2015, og oplægget blev diskuteret med borgerne i høringsperioden. Der blev gennemført et event i høringsperioden, hvor borgere kunne møde politikerne, se film fra gamle dage og deltage i et fremtidsløb i byen og på havnen.

Visionen blev endelig vedtaget i 2016 og handler om at Dragør vil satse på kvalitet med forankring i kvaliteterne - naturen, kul-

turmiljøet, havnen, fællesskaberne, nærhe-den, trygheden og traditionerne.

I Dragør vil man skabe rammerne for det gode liv - det aktive familieliv, det lokalt forankrede erhvervsliv og den meningsfulde tilværelse som ældre borger.

Udvikling af ”Knudepunkt St. Magleby”I disse år styrker Dragør kommune udvik-lingen af et aktivt knudepunkt i St. Magleby med en række projekter. Dette blev beskre-

Siden sidstEN BERETNING

7

vet i planstrategi 2015 som et fokusområde.Alle får mulighed for at svømme året rundt, når Dragør Kommune slår dørene op til en ny kommunal svømmehal i år 2019. Hollænderhallen får en udvendig renovering og et facadeløft, så den kan være ramme for sport og kultur i mange år fremover. Der planlægges også for en indvendig renove-ring af vægge og gulve omkring selve det store halrum. Bagved den ny svømmehal og Hollænderhallen anlægges der et område med mulighed for skate, parkour, boldspil mv. Dette er en del af projekt for de åbne skolegårde.

De åbne skolegårdeI 2016 har skolerne i samarbejde udviklet idéer til skolegårdenes indretning. Projektet med skolegårdene handler om at styrke mulighederne for leg og udendørs læring. Arbejdsgrupperne har brugt Dragørs lokalhistorie som inspiration for indretningen og har arbejdet med at skolegårdene skal kunne bruges af lokalsamfundet udenfor åb-ningstiden. Der er udvalgt områder på alle tre skolematrikler, som forventes færdige at stå færdige i løbet af 2018.

HavneudviklingDragør Havn er under udvikling i disse år. Der arbejdes efter helhedsplanen fra 2009. Afsnittet om havnen og helhedsplanen fra 2009 er ajourført i denne kommuneplanre-vision.

I vinteren 2015/16 gennemførte kommunal-bestyrelsen en offentlighedsfase, hvor kom-munen informerede om planerne for havnen, og hvor input fra borgerne blev fremlagt for kommunalbestyrelsen.

Første del af helhedsplanen er gennemført. Dele af det tidligere færgeareal er omlagt til parkering og bådeoplæg. Udover at der nu er flere p-pladser til private og turistbusser, er der skabt mere plads til legende børn med en ny legeplads og et skaterareal. Der er også ved at blive skabt flere pladser til større både i havnen, da der er efterspørgsel på større pladser.

Det østlige byggefelt på 4000 m² - længst væk fra byen - er blevet udlejet til et både-værft og en restaurant. Området er under byggemodning. Her er der mulighed for at der kan blive bygget i op til 8,5 meter og med større volumener til reparationshaller.

’Siden sidst’

8

Det vestlige byggefelt omkranser eksisteren-de skurby, røgeriet og nuværende havnekon-tor. Kommunalbestyrelsen har et ønske om at udvikle en ny åben skurby her, som skal supplere den gamle skurby. Tanken er at den nye skurby skal udgøre et vækstmiljø for nye maritime og besøgsrelaterede virksomheder i Dragør.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til de sidste disponible arealer i det vestlige bygge-felt herunder den gamle bådeværftsbygning som det næste skridt.

Arkitekturpolitik Der er store værdier at passe på, når vi udvikler Dragør Kommune. Dette er tydeligt uanset om vi befinder os i de smalle stræder i Dragør gamle by, langs strandengene eller i ét af kommunens villaområder. Den kom-mende arkitekturpolitik skal sikre, at vi får synliggjort disse værdier, uanset om det er i form af bygninger, landskaber eller byrum.

Kommunalbestyrelsen godkendte første skitse til en arkitekturpolitik i slutningen af 2016. En arkitekturpolitik for Dragør Kommune er således på trapperne og forventes at blive godkendt i 2017.

Kulturarv og bevaring, herunder UNESCO-projektet Dragør Kommune har et konstant fokus på kulturarv og bevaring, hvilket også beskrives i Planstrategi 2015. Kommunalbestyrelsen har i 2016 besluttet, at der skal arbejdes for at den gamle by og havnen med de bevaringsværdige huse bliver optaget på UNESCO´s verdensarvs-liste. Kommunen afventer derfor, at UNESCO åbner den tentative liste, som er en liste, hvor alle ansøgere skal optages.

Boliger og byomdannelseDer er tre mulige boligudbygningsområder i spil i kommunen.

I den gældende kommuneplan åbnes der mulighed for en boligudbygning ved ”Hvidtjørn-sarealet” med en tæt lav bebyggelsesstruktur, svarende til det omgivende boligområde. Denne udbygningsmulighed fastholdes i det foreliggen-de forslag til kommuneplanrevision.

Muligheden for en eventuel ny boligbebyggel-se på dele af det tidligere boldbaneareal ved Engvej været drøftet politisk siden kommune-planrevision 2013, men er hidtil blevet afvist af et flertal i kommunalbestyrelsen.

9

Kystsikring og klimatilpasning Arbejdet med kystsikring og klimatilpasning har stået på i en længere periode,Med afsæt i kommunens klimatilpasnings-plan har der været fokus på højvandsbe-skyttelse ved stormflod. Analysearbejde i den forbindelse er foretaget i samarbejde med Vestamagers dige-pumpelag, Tårnby Kommune og Naturstyrelsen med henblik på at opnå en samlet fælles beskyttelse af Sydamager.Senest er der imidlertid truffet beslutning om, at Dragør Kommune skal stile mod en lokal digeløsning for Dragør Kommune, der om-fatter opgradering af den nuværende dige-beskyttelse samt et supplerende kystdige for den sydvestlige del af kommunen. Derudover har der været et særligt fokus på beredskabet.

Naturpark AmagerSamarbejdet omkring Naturpark Amager har især fokus på den langsigtede udvikling af naturområderne på Vestamager og skov- og

’Siden sidst’

Muligheden for at opføre permanente hel-årsboliger på ”Rødtjørnsarealet”, som i dag rummer midlertidige boliger for flygtninge, er under overvejelse, og afventer en endelig politisk behandling. Sidst i foråret 2017 er der indledt dialog med et boligselskab.

Perspektivplaner og statslig planlægningDe tre såkaldte perspektivplaner, der er nærmere beskrevet i Kommuneplan 2013, fastholdes.

De tre perspektivplaner betragtes som en langsigtet byudviklingsmulighed, som endnu ikke kan realiseres indenfor det gældende plangrundlag.

Perspektivplanerne udgøres af et udlæg af et nyt erhvervsområde ved Lufthavn Syd, konvertering af sommerhusområdet Rosenlund til helårsområde og udlæg af et nyt boligområde ved Kirkevej.

Mulighederne for at realisere de tre per-spektivplaner forudsætter en revision af Fingerplan 2013. Fingerplanen fastlægger rammerne for den fysiske udvikling i Hoved-stadsområdet.

Fingerplanen er aktuelt under revision, men ved den første behandling af revisionen imødekom Erhvervsministeriet ikke kom-munens ønsker. Kommunen fastholder dog byudviklingsønskerne og vil genfremsætte dem ved den endelige revision af Fingerpla-nen.

10

kystområderne i Dragør Kommune.

I 2016 modtog Naturpark Amager en større donation fra Nordeafonden. Midlerne skal bruges til at udvikle hovedindgange, der fører ind til naturoplevelser for en bredere kreds af besøgende end i dag. Derudover planlægges et antal ”blå støttepunkter” i første omgang langs naturparkens vestlige kyst. Støttepunkterne kan omfatte bade- og bådebroer, opholdsfaciliteter, fugletårne mv. rettet mod alle, der vil udfolde sig langs kysten – og på vand. De konkrete faciliteter og udformningen vil blive lagt fast gennem bruger- og borgerinddragelse.

På længere sigt kan støttepunkt-tanken måske også videreudvikles langs Dragør Kommunes kyster. Udvikling af Kongelunds-fortet og dets omgivelser som en friluftsbase i tilknytning til Ungdomsskolens friluftsaktivi-teter, er også et led heri. Derudover samar-bejdes omkring fx naturpleje og forbedringer af naturparkens friluftsfaciliteter og stier mv.

Naturpark Amager er et partnerskab mellem

Miljøministeriet, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, By og Havn og Dragør Kommune.

Trafiksikker i DragørKommunalbestyrelsen vedtog i 2016 en trafiksikkerhedsplan. ”Trafiksikker i Dragør” konkluderede at borgerne i Dragør er gode til at færdes i trafikken, og der sker kun få trafikulykker i kommunen. Alligevel arbejder kommunen løbende for at blive bedre på en række områder.

”Trafiksikker i Dragør” indeholder følgende fire indsatsområder for Dragør Kommune.

• Skabe et fælles overblik over kommu-nens større fysiske udfordringer

• Lave en trafikpolitik for kommunens sko-ler og støtte skolepatruljens arbejde

• Holde fokus på tiltag for lette trafikanter• Synliggøre kommunens strategi for

nedsat hastighed i boligkvarterer

Der er enkelte kryds og strækninger, som gør borgerne utrygge og som kan være usik-re. Planen giver et fælles overblik over disse usikre steder i kommunen. Efter vedtagelse af trafiksikkerhedsplanen har kommunal-bestyrelsen afsat midler til en løsning på tre steder. Der er tale om en ombygning af krydset Møllevej/Krudttårnsvej, en om-bygning af krydset Fælledvej/Søndergade samt forbedring af trafiksikkerheden for de bløde trafikanter på Ndr Dragørvej ved D B Dirchsens Alle.

11

Gældende politikker og strategierDer er vedtaget en del nye politikker og strate-gier i de senere år. De forskellige politkker og strategier kan findes på kommunens hjem-meside. Til højre ses en samlet oversigt over kommunes gældende politikker og strategier, samt hvornår de er vedtaget.

Dragør Kommunes politikker og strategier definerer, hvilke mål der er for udviklingen af de kommunale interesser og forvaltninger. Kommu-nalbestyrelsen vedtager politikker og strategier og arbejder - i samarbejde med administration - for at virkeliggøre disse.

Hvor kommuneplanen er et udtryk for mål for kommunens samlede fysiske udvikling er de fleste politikker og strategier udtryk for mål på alle kommunens øvrige interesse- og forvalt-ningsområder.

POLITIKKER (Disse skal tjekkes via mail til ledere)

Trafikpolitik 2009 Sundhedspolitik 2007 Ældrepolitik 2007Værdighedspolitik 2016 Handicap- og psykiatripolitik 2009 Børne- og ungepolitik 2005 Politik for børn med særlige behov 2007 Kultur- og fritidspolitik 2011 (skal tjekkes efter høringsperiode)Folkeoplysningspolitik 2012 Politik for aktivt medborgerskab 2015 Miljøpolitik 2013 Økonomisk politik 2015 Boligpolitik 2009 Kommuneplan 2013?Børne- og ungepolitik 2016Skolepolitik 2016Inklusionspolitik 2016

STRATEGIER

Planstrategi 2015Bæredygtighedsstrategi Inklusionsstrategi It-strategi Klimastrategi Erhvervs- og Turismestrategi 2015

’Siden sidst’

12

13

’Siden sidst’

14

Klimatopmødet i København i 2007 satte for alvor fokus på klimaforandringer og forvente-de vandstandsstigninger.For Dragør Kommunes kyster og lavtliggen-de områder kan klimaforandringer medføre betydelige konsekvenser for bebyggelsernes beskyttelse og landskabets udvikling.Dette var baggrunden for, at konsekvenser af klimaforandringer indgik i ”Planstrategi 2007”, og at der, som opfølgning, blev udarbejdet og vedtaget en ”Lokal klima-strategi” i 2008/09. Med den lokale klimastrategi fulgte en tilhø-rende langsigtet landskabsplan kaldet ”Grøn/blå plan”, der har fokus på klimaudfordringen

Klimastrategien indeholder scenarier, der beskriver hvor store dele af de lavtliggen-de kystarealer, der kan forventes at blive oversvømmede. Klimastrategien beskriver handlingsmuligheder i klimatilpasningen rettet både mod borgere og kommune.

For at sikre værdierne i byområder og landskab indeholder klimastrategien og den Grøn/blå plan bl.a. en overordnet strategi for etablering og udbygning af diger langs kysten. Forslaget omfatter en løbende forhøjelse af nuværende diger fra Nordstran-den til Søvang, samt nye supplerende diger i den sydvestlige del af kommunen, der med hensyn til placering og udformning foreslås tilpasset områdets landskabs- og naturværdi-er og tillagt rekreative kvaliteter, fx stiforbin-delser og udvikling af ny kystnatur.

Kystbeskyttelse og klimatilpasningHIDTIDIG PLANLÆGNING

Klimastrategi og Grøn/blå plan skitserer et beskyttelsesprincip med flere digetyper. Dels et supplerende højtvandsdige fra Søvang til Ullerup i Tårnby Kommune, der primært skal beskytte de større byområder for ”bagindløb”, dels supplerende diger omkring bebyggelser i den sydvestlige del af kommunen og dels mere rekreative diger langs skovbryn og grøfter.

Den Grøn/blå plan skitserer tillige en udviklingsskitse for kommunens landskaber, hvori indgår diger, naturstier og kystlandskabets udvikling.

Digeplan

Forhøjelse af eksisteren-de dige

Dige der omkranser bebyg-gelse, som øer i landskabet

Nyt supplerende højtvandsdige

Dige langs skovbryn. (grøftedige)

Rekreativt dige med sti

Udsigtspunkt

Mere skov

De bynære landskaber

Kystlandskabet

Ny kystnær natur

Fritidslandskaber

Kultur som tema

Dige

Ex. sti

Natur sti

Ny sti

Udviklingsskitse fra den grøn blå plan

15

Kommuneplan 2009 sammenfattede fokus-områder og handlemuligheder for udviklingen i blandt andet kystlandskabet, herunder diger som rekreative forbindelser, udbygning af stinettet, ny kystnær natur med grøfter som tema etc.

I tilknytning til en forstærkelse af Kalvebod-diget omkring Vestamager planlagde Tårnby Kommune i 2010 et landdige langs kommu-negrænsen på nordsiden af Kongelunden med forbindelse til det højere beliggende Ullerup. Derfor udarbejdede Dragør Kommu-ne i 2011 forslag til et tilstødende landdige fra Søvang til Ullerup, der kan dæmme op for indløb af vand ved stormflod ”bagom” ind i Søvang m.v.Planen, som var tiltænkt som værkstøj, der kunne støtte kommunens beslutninger om placering og diger, skitserer den landskabe-lige tilpasning ved forskellige linjeforløb og beskyttelsesniveauer.

Under høring af planforslaget fremkom forslag fra Naturstyrelsen til en fælles løsning i form af et dige gennem Kongelunden ”Kongelundsdiget”, der følger Fasanstien til Søvang, evt. udformet som terrænregulering indpasset i skovlandskabet. Dette forslag skulle kombineres med en supplerende lokal digebeskyttelse af bebyggelserne i den sydvestlige del af kommunen. I det videre projektarbejde om en helheds-løsning for Sydamager, udarbejdede Tårnby Kommune, Dragør Kommune og Vestamager Dige-pumpelag i samarbejde, omfattende

Kystbeskyttelse og klimatilpasning

analyser, hvor ”Kongelundsdiget” indgik som højvandsbeskyttelse med et højt beskyttel-sesniveau for bebyggelse og infrastruktur i Ørestaden

I 2013 blev Kommunes ”Klimatilpasningsplan” vedtaget, som en temaplan i tilknytning til Kommuneplanrevision 2013.Klimatilpasningsplanen er en opfølgning på klimastrategien, for så vidt angår klimatilpas-ning. Planen beskriver kommunens aktuelle klimaplanlægning med fokus både på hav-vand og regnvand.I afsnittet om kystbeskyttelse og diger be-skrives den nuværende beskyttelse samt 4 digescenarier for den fremtidige beskyttelse af specielt den sydvestlige del af kommunen.

Som konsekvens af, at den sydlige del af Amager indgår i det af EU og Kystdirektoratet udpegede risikoområde for oversvømmelse, ”risikoområde Køge Bugt”, blev vedtaget ”Risikostyringsplan 2014”. Risikoplanen, der refererer til klimatilpasningsplanen, indeholder bl.a. en vurdering af risikoen for oversvøm-melser og en værdisætning af skaderne ved en højvandshændelse, samt et bud på prioriterede indsatser.

I 2015/2016 revideres kommunens bered-skabsplan for stormflod som opfølgning på kommunens risikostyringsplan. I planen indgår der ny viden om terræn, lokal beskyt-telse og vandets spredning på terræn under stormflod. Den reviderede plan blev brugt under stormfloden 4. januar 2017, hvor kom-munen oplevede en stormflod med højvande på 1,4-1,5 meter over daglige vande.

Digeplan

Udviklingsskitse fra den grøn blå plan

16

FREMTIDIG KYSTBESKYTTELSE VED HØJVANDE

Ved udvalgsmøde i oktober 2015 blev mulig-heden for at etablere en fælles kystbeskyt-telse af Sydamager behandlet på baggrund af konklusionerne i rapporten ”Højvandsbe-skyttelse af Sydamager”. Rapporten peger på, at en fælles kystbeskyttelse forudsætter væsentlig højere diger omkring Dragør for at opnå et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for den centrale del af Sydamager (metro, Ørestad mv).

Vestamager Dige-Pumpelag besluttede bl.a. på den baggrund at gå tilbage til den oprindelige løsning med et landdige nord om Kongelunden og frem til Ullerup. Dige-Pum-pelaget vurderer, at det ikke er realistisk, at etablere tilstrækkelige høje diger ud for Søvang / Dragør for at opnå det beskyttel-sesniveau, som skal være gældende for Ørestaden, metroen mv.

På denne baggrund blev det besluttet, at Dragør Kommune arbejder videre med et lokalt kystbeskyttelsesprojekt for hele kommunen, fra Dragør Nord til Kongelunden. I Dragør Kommunes klimatilpasningsplan fra 2014 er der præsenteret 4 forskellige principper for kystbeskyttelse af kommunens sydvestlige del, hvor det blev vedtaget i januar 2017 at der arbejdes videre med 2 af scenarierne:

1) Et forslag med et sammenhængende dige rundt om alle bebyggede områder (tilbage-trukket kystdige), og 2) Et forslag, hvor diget placeres langs

kystlinjen

For begge forslag gælder, at de skal kom-bineres med en justering af den nuværen-de digebeskyttelse fra Søvang til Dragør Nordstrand, således, at der opnås samme beskyttelsesniveau for alle borgere.

Forslag 1 skønnes at have den fordel, at diget vil blive lavere og billigere samtidigt med at diget i større grad respekterer det naturlige kystlandskab. Det skyldes, at diget er placeret længst væk fra strandengene, at diget ikke skal sikres mod bølgepåvirkning, at koten på land er højere end på kystlinjen og at der skal håndteres mindre jord til at anlægge diget.

Der skal arbejdes videre med de to forslag. De vil begge indeholde oplæg til beskyttel-sesniveau, digeforløb, digehøjder, opgørelse over hvilke ejendomme som beskyttes og an-lægsoverslag med simpel partsfordeling. Der forventes gennemført omfattende borgerind-dragelse før valg af endelig digebeskyttelse. Efter politisk beslutning om hvilket forslag der skal arbejdes videre med vil der i næste fase blive udført supplerende modelberegninger og mere detaljerede opgørelser af hvilke ejendomme som beskyttes, anlægsøkonomi og forslag til partsfordeling, hvor anlægsud-giften fordeles på de ejendomme som opnår beskyttelse jf. reglerne i kystbeskyttelseslo-ven. I denne fase forventes en ansøgning sendt til kystdirektoratet med henblik på at opnå tilladelse til anlæg af digerne.

17

Forslag 1: Tilbagetrukket kystlinie

Forslag 2: Kystlinie

Eksisterende digebeskyttelse af Dragør Kommune

Forslag til fremtidig digeskyttelse vedAmager dige-pumpelag

Forslag 1: Tilbagetrukket kystlinie

Forslag 2: Kystlinie

Eksisterende digebeskyttelse af Dragør Kommune

Forslag til fremtidig digeskyttelse vedAmager dige-pumpelag

Eksisterende digebeskyttelse

De 2 principielle linjeføringer, som der skal arbejdes videre med i 2017.

Kystbeskyttelse og klimatilpasning

Kortet viser eksiterende dige eller terrænkoter langs kysten.Årsangivelsen indikerer hvor mange år der forventes at gå mellem evt. oversvømmelser med de angivne dige og terrænkoter.

18

19

Havnen

20

Havnen

Havnebassiner og moler Dragør Havn strækker sig fra Nordre Mole i nord til og med fortgraven omkring Dragør Fort i syd. Området omfatter den gamle havn (1) med fiskerihavn, lystbådehavn og søsportsklubber med i alt 224 bådpladser. Syd for Søndre Mole ligger den tidligere færgehavn (2) bestående af to færgelejer med en midtermole (piren) imellem. Der er indrettet lodsstation ved det sydlige færge-leje. Syd herfor ligger den nye lystbådehavn (3) med i alt 308 bådpladser. Endelig er der jollehavnen omkring Dragør Fort (4) med i alt 159 bådpladser.

Havnen har i dag 3 havneindløb – til hen-holdsvis den gamle havn og den tidligere færgehavn mod nord, og den nye lystbåde-havn mod syd ved Dragørfortet.

Landarealer og -anlægUdover moler, bådoplægspladser og parke-ring, rummer havnens landarealer bebyggel-se til bl.a. havneadministration, bådebyggeri, museum, havnerelaterede butikker, caféer og erhvervsvirksomheder (5) samt en skurbe-byggelse (6) i tilknytning til fiskeriet. Dertil kommer havneområdets grønne arealer, Stejlepladsen (7) ved skurbyen og de frede-de grønninger (8) mellem Strandlinien og den nye lystbådehavn. De grønne arealer danner overgang mellem by og land og sikrer den oprindelige klare afgrænsning af byen.Et sandopfyldt område (”Sandtangen”) stræk-ker sig ud til dækmolen, og adskiller den tidligere færgehavn fra lystbådehavnen (9).

Det tidligere færgehavns areal er indrettet med en større plads til parkering og bådop-læg. Derudover har havnen udlejet 4000 m2 areal til opførelse af nyt erhverv (2). Havne-området rummer desuden parkeringspladser langs Strandlinien og ved ”Stejlerækkerne”.

På det tidligere færgehavns areal er indrettet en større plads til parkering og bådoplæg. Derudover har havnen udlejet 4000 m2 areal til opførelse af nyt erhverv, som endnu er ubebygget.enihil ipsa quia simperum rae

EKSISTERENDE FORHOLD

Her skal være et oversigtskort med numre, som refererer til teksten

21

Havnen

BebyggelseDer er i dag 5 karakteristiske bebyggelses-typer på havnen:

• Den bevaringsværdige historiske bebyg-gelse, hvoraf de fleste bygninger er fredede (Dragør Museum, Beghuset, Havnepakhuset, Lodsbygningen, Havnesmedjen, Tolderhuset, ”Kolerahuset” m.fl.). Byggeskikken er som i den gamle bydel: Grundmurede bygninger med gulkalkede facader og gesims, røde tegltage og traditionelle vinduer og døre. Der-til kommer havnens vartegn: Lodstårnet.

• Dragør Bådeværfts bebyggelse og enkelte større skure i Skurbyen, som er større byg-ningsenheder i træ med høje facader og tage med lav taghældning.

• Skurbyen med træskure med malede træ-facader og tagpaptage med lav taghældning, med præg af ”selv-groede” og individuelle udformninger.

• Nyere bygninger i træ med overvejende tag-paptage og taghældning på ca. 45 grader (båd- og grejskure mv. i ”Madsens Krog”, klubhus for Kajakklubben Pilen på Nordre Mole, Røgeriet, tidligere havnekontor med toiletter mv.)

• Bygninger i tilknytning til den tidligere færgefart, herunder specielt træbygningerne langs Færgevej med fladt tag.

KORTET SKAL RETTES

22

Ved ændringer i bebyggelses- og anvendel-sesforholdene i Dragør havn skal foretages en afvejning af alle de interesser, der er knyt-tet til området. Områdets attraktionsværdi for alle brugergrupper skal søges øget. Hav-nens mangfoldighed i anvendelser og dens sammensatte og oplevelsesrige karakter skal opretholdes ved at tilgodese:

• Havnen som et alment tilgængeligt fælles areal for hele byen

• Havnen som et spændende og smukt fritidsområde

• Havnen som del af et kulturmiljø, der vidner om byens og tidligere tiders livsgrundlag

• Havnen som attraktion ved sin historie, sine huse og sit særegne maritime miljø

• Havnen som et velfungerende søsports center

• Havnen som en attraktiv og veludstyret lystbådehavn for fritidssejlere

• Havnen som gæstehavn for erhvervsfar tøjer herunder lodsbåde, udflugtsbåde og større træskibe mv.

• Havnen som velfungerende erhvervshavn for fiskeriet og en bred vifte af havne- relaterede servicevirksomheder

Dragør gamle bydels direkte tilknytning til den gamle havn og den klare afgrænsning mod det sydlige havneområdes grønnin-

MÅLSÆTNINGER OG HELHEDSPLAN

ger skal bevares. Havneområdets grønne hovedtræk og kiler skal opretholdes og for-stærkes. Havneområdets åbne karakter mod søterritoriet skal fastholdes både af hensyn til byens profil fra søen og af hensyn til udkig over Øresund.

Som udgangspunkt skal den nuværende benyttelse af havnens bassiner oprethol-des. Den tidligere færgehavn skal primært udvikles til gæstehavn for en bred vifte af erhvervsfartøjer og større fritidsbåde, der forudsætter større manøvreplads og vand-dybde. Derudover skal det ny bådeværft have adgang til den tidligere færgehavn.

Af hensyn til de primære havneformål øn-sker kommunen ikke at give havneplads til fastliggende husbåde eller beboelsesskibe.

Den barriere, som færgehavnen hidtil har udgjort, skal ophæves ved at lade den gamle havn og den nye lystbådehavn smelte sam-men omkring havnerelaterede funktioner.

Det opfyldte areal mellem lystbådehavn og tidligere færgehavn skal være et udviklings-område for fritids- og erhvervsformål med relation til havnens funktioner. Erhvervsfor-mål skal også udvikle sig indenfor helheds-planen, som indbefatter dele af den tidligere færgehavns opmarchareal samt et område der omkranser eksisterende skurby.

Ved udvikling af det samlede havneområde skal nye erhvervsfunktioner fortrinsvis være

23

Havnen

havnerelaterede og fastlægges med henblik på forebyggelse af indbyrdes miljøkonflikter. Indpasning af miljøfølsomme funktioner må ikke betyde begrænsninger i områdets an-vendelse til havnerelaterede formål, forstået som en bred vifte af anvendelser med tilknyt-ning til de maritime funktioner.

Både vand- og landanlæg skal i størst mulig udstrækning være tilgængelige for offentlig-heden og være en del af det rekreative om-råde ved havnen. Der skal sikres sammen-hængende og velindrettede gangforløb og gode udsigtsforhold. Havnens fællesarealer skal have høj attraktionsværdi og kvalitet.

Den oprindelige, historiske bebyggelse på den gamle havns område skal bevares. Nye byggerier og anlæg skal tilpasses den histo-riske arkitektur på havnen og tilføre arkitek-tonisk kvalitet, gerne i et nutidigt formsprog. Der lægges vægt på et oplevelsesrigt, maritimt udtryk, hvor de historiske spor ikke domineres, og hvor der opnås variation og harmoni i området.

HelhedsplanHelhedsplanen omfatter udlægning af 2 byggefelter til erhvervsbebyggelse med mu-lighed for indpasning af funktioner og anlæg i relation til havnens drift fx havnekontor.

Mellem byggefelterne udlægges et ubebyg-get areal til kombineret parkering og bådop-læg. Trafikbetjening vil fortsat primært ske

Her skal være en oversigt over helhedsplanen med de to byggefelter

24

Moler og havneindløbVed forlængelse af Nordre Mole, ombyg-ning af Søndre Mole og gennemgravning af ”Sandtangen” kan de nuværende tre havneindløb reduceres til et. Herved kan samtidig sikres optimale anduvningsfor-hold, god manøvreplads og bølgelæ i havnen.Ved forlængelse af Nordre Mole, og om-bygning af Søndre Mole i den forbindelse, kan etableres flere og bedre placerede gæstepladser for havnen.

Proces for helhedsplanenHelhedsplanen i denne kommuneplan understøttes af lokalplan 70.

I 2008 besluttede Kommunalbestyrelsen at nedsætte en projektgruppe, der skulle fremkomme med forslag til en revideret helhedsplan. Denne skulle have afsæt i Kommuneplan 2005 og i ”Tænketankens” havneplan.

Helhedsplanen er debatteret med offent-lige høringer både før og efter kommune-plantillæg og lokalplan 70 blev besluttet.

Øvrige målsætninger på havnen

Sandtangen som fremtidigt udviklings-områdeBortset fra gennemgravning langs dæk-molen fastholdes Sandtangen, mellem den tidligere færgehavn og lystbådehav-

fra nuværende Færgevej. Byggefelternes afgrænsning respekterer gældende fredning.

Det østlige byggefelt forbeholdes til havne-relaterede erhvervsformål, der stiller krav til større volumen (bådeværft, udstilling og lign.)

Det vestlige byggefelt, som omkranser nuværende Skurby, udlægges til forskelli-ge erhvervsformål, der ikke nødvendigvis alle er havnerelaterede. Der rummes også mulighed for en udvidelse af Skurbyen. Ved flytning af bådeværftet muliggøres ny bebyggelse på deres nuværende areal ved Fiskerikajen.

Publikumsorienterede erhverv som fx bu-tikker, restauranter, udstillinger og lign. kan indplaceres i begge byggefelter mod nord ud mod fiskeri- og forsyningskajen. Der bør sikres tilstrækkelig plads til havnerelaterede aktiviteter langs kajer og sikres offentlig færdsel langs og igennem områderne.

Den samlede rummelighed for ny bebyggel-se vil være ca. 7.400 m2 bebygget areal, med mulighed for yderligere areal ved udnyt-telse af tagetager i dele af bebyggelsen.

Bebyggelsen foreslås opført i ensartede bygningsformer, der i proportioner tilpasser sig omgivelserne. Bebyggelsen i det østlige byggefelt må maximalt være ca. 8,5 m høj, mens bebyggelsen i det vestlige byggefelt omkring Skurbyen overvejende bør være lavere, tilpasset den historiske bebyggelse.

25

Havnen

nen, som et fritidsareal i ”naturtilstand”. På længere sigt udgør Sandtangen et udvik-lingsområde for bl.a. søsportsfaciliteter og rekreative tilbud.

Madsens KrogDe særlige værdier - de historiske huse samt det friholdte areal foran den gamle kystlinje i Madsens Krog skal bevares og understøttes. Mulig fortætning af bygningsmassen skal primært ske på nordsiden af de historiske bygninger og syd for den gamle kystlinje. Offentligheden skal have adgang til friarea-lerne i Madsens Krog. Madsens Krog er i dag hjemsted for de fleste af Dragørs søsport-klubber, og tilfører dermed liv til havnen og byen.

Her skal være fotos

26

RETNINGLINJER FOR FREMTIDIG UDVIKLING

Hoveddisponering af landarealerDen gamle havns landarealer (Nordre mole og Havnepladsen mv.) skal beva-res i deres nuværende udstrækning og afgrænsning.

Udvikling af det centrale ”erhvervsområ-de” på Dragør Havn skal følge helheds-planens retningsgivende bebyggelsesplan med hensyn til:- Byggefelternes afgrænsning og

anvendelse- Bebyggelsens omfang og karakter- Vejbetjening, parkering og bådoplæg- Stier og promenader- Indplacering af havnefunktioner

For den sydlige del af havnearealet ved lystbådehavnen udlægges et byggefelt (enkeltområde 1.09.06) langs Prins Knuds Dæmning, der omfatter nuværende service-bebyggelse (toiletter, maskeskure mv.) med mulighed for udvidelse.

Områdets og bebyggelsens karakter og fremtrædenNye anlæg og bebyggelse skal i udform-ningen understøtte havneområdets sær-lige sammensatte maritime udtryk. Det gælder alle havnens fysiske elementer, herunder bygninger, belægninger, kajer, brodæk og aptering mv.

Man kan sige, at havnens byggeskik skal respektere ”stedets ånd”, samtidig med at nye tilføjelser skal udtrykke sin tid.

Et særkende for havneområdet i Dragør er at mangfoldigheden i anvendelserne afspejler sig i de enkelte bygningers og anlægs udformning. Havnens bygninger har en selvgroet karakter og udtrykker

uhøjtidelighed og enkelhed i valg af mate-rialer og konstruktioner.

Fredet og bevaringsværdig bebyggelse Den overvejende del af den historiske bebyggelse på den gamle havns areal ved Nordre Mole og omkring havnepladsen er fredet.

Ny bebyggelse i tilknytning til de frede-de bygninger eller i deres umiddelbare nærområde, i form af fx skure og lign., bør begrænses mest muligt og i øvrigt tilpasses og underordnes den fredede bebyggelse.

Som bevaringsværdig bebyggelse og an-læg på havnen i øvrigt udpeges følgende:

• Dragør Sejlklubs klubhus på Nordre Mole

• Toiletbygningen, sammenbygget med havnesmedjen

• Skurbyen, for så vidt angår bebyg-gelsesstrukturen

• Den nyere bebyggelse ved Fiskeri-kajen omfattende fiskerøgeri, butik, toiletter mv.

• Barkekedlen (garntjæringsanlæg) ved Stejlerækkerne

Ny bebyggelse Den historiske bebyggelses markan-te fremtræden på havneområdet, der fortæller om tilknytningen til den gamle bydel, må ikke sløres ved opførelse af ny bebyggelse, der søger at ”efterligne” Dragørbyggeskikken. Ny bebyggelse bør have sin egen identitet og kun undtagel-sesvis opføres grundmuret, hvis der er en særlig funktionel eller arkitektonisk motivering herfor.

Karakteren af ny bebyggelse kan have forbilleder i de eksisterende bebyggelse-styper.

Tage ksn søges indpasset i et fælles pro-portionssystem med ensartede taghæld-ninger. Flade tage skal undgås. Der skal anvendes lette tagmaterialer.

Facader kan være brædde- eller plade-beklædte, der tåler patinering, gerne med variation i tekstur og farver. Skurbebyggelse i Skurbyen, i form af fiskerskure og grejskure og lign., skal tilpasses den lokale byggetradition med mulighed for variationer og individuelle udformninger.

Servicebebyggelse langs Prins Knuds Dæmning skal fremtræde med et ensartet præg.

Mindre grejskure og grejbokse kan også etableres på og ved moler og kajer.

Belægninger og kajkanterVed valg af belægninger på pladser, veje, stier, på moler og langs kajer skal tages udgangspunkt i de nuværende materiale-valg. Det samme gælder kajkanterne. Der tænkes her bl.a. på den gennemgående løsning med en hammer i kraftigt halvtøm-mer, der både har funktion af rækværk og bænk.

De karakteristiske overgange mellem molernes stensætning i natursten og ”skarpskårne” promenadedæk (betonstøb-te eller plankedæk) er motiver, der kan videreudvikles ved nye havnebygværker.

Dertil kommer bådebroer båret på pæle i traditionelle tømmer-konstruktioner.

Friarealer i direkte tilknytning til den historiske bebyggelse bør være brolagte.

27

Havnen

RETNINGLINJER FOR FREMTIDIG UDVIKLING

På pladser kan flere belægningstyper kombineres, afhængigt af behov for vand-afledning og krav til bæredygtighed mv.

Belægninger på nye pladser, promenade-forløb og omkring bebyggelse bør indgå i en arkitektonisk sammenhæng med be-byggelsen og områdets aptering i øvrigt.

Aptering Havnens aptering skal have kvalitet med udgangspunkt i den maritime brug. Der bør vælges robust inventar uden brug af syntetiske materialer, der ikke tåler patinering.

Belysning Havnens belysning skal tilgodese både de erhvervsmæssige aktiviteter, trafikafvik-lingen, den fritidsmæssige brug - og ikke mindst et havnemiljø med stor belysnings-kvalitet. Der skal skal anvendes armaturer med afskærmet lyskilde uden blænding så vidt muligt bl.a. skal lysene på vandet opleves uden blænding. Belysningen skal være differentieret efter behov, - og kun hvor der er brug for det.

Beplantning Områdets grønningsarealer og stejleplad-serne ved Skurbyen skal være græstilså-ede. Arealerne kan fremtræde i forskellige pleje-niveauer afhængigt af benyttelsen.

Bortset fra nuværende træbeplantning på den bynære del af den gamle havns område og enkelte solitære træer langs Stejleparkeringen må der ikke forekomme træer og høj beplantning i området.

Bassiner, moler og besejlingVed ændringer af moler, broer og hav-neindløb skal helhedsplanens principper følges.

Den tidligere færgehavns bassiner og kajer skal primært anvendes til gæstehavn for erhvervsfartøjer og større fritidsbå-de, der kræver større manøvreplads og vanddybde. Den inderste del af det tidligere sydlige færgeleje forbeholdes til lodsvæsenet.Ved kajen i den inderste del af det tidligere nordlige færgeleje er etableret forsynings-kaj og mulighed for bådoptagning og vaskeplads.

Ved ændring af havneindløb og moler i henhold til helhedsplanen, muliggøres en entydig funktionel orientering af havnen. Dette vil forenkle og forbedre besejlings-forholdene.

Ved forlængelse af Nordre Mole, ombyg-ning af Søndre Mole og gennemgravning af ”Sandtangen” kan de nuværende tre havneindløb reduceres til ét. Herved kan samtidig opnås flere gæstepladser ved Nordre Mole og sikres gode anduvnings-forhold, god manøvreplads og bølgelæ i havnen.

I forbindelse med forlængelse af Nor-dre Moles stensætning kan nuværende Søndre Mole ombygges til alene at bestå af træbroer, der er beskyttet af det nye havneløbs moler.

Ved gennemgravning af ”Sandtangen”, langs indersiden af dækmolen, skal sikres tilstrækkelig manøvreplads for fartøjerne.

Der kan eventuelt etableres midlertidige bådpladser for større både i forbindelse med gennemgravningen.

Af hensyn til bl.a. sikkerheden for sej-lads med småbåde (kajakker, kanoer og mindre robåde og lign.) bør der ved forlængelse af Nordre Mole sikres passa-ge fra Nordstrandsbugten til yderhavnen,

eventuelt suppleret med en passage gennem nuværende Nordre mole ved ”Madsens Krog”.

Det nuværende sydlige havneind-løb ved Dragørfortet opretholdes primært som småbåds-havneløb for jollehavnen i fortgraven.

Trafik, parkering og bådoplægTrafikbetjening af havneområdet kan fortsat primært ske fra nuværende Færgevej. Dertil kommer tilkør-selsmuligheden via Kongevejen og Toldergade.

Ved udvikling af det centrale erhvervsområde kan der mellem byggefelterne udlægges et ubebyg-get areal til kombineret parkering og båd-oplæg, som erstatning for – og minimum med samme kapacitet som den hidtidige parkering på det tidli-gere færgeopmarch-område. Dette areal skal i øvrigt dimensioneres og indrettes således, at den største del af det nuværende bådoplæg ved Søndre Mole kan rummes, samtidig med, at der sikres parkeringspladser i vinterperioden for næringsdrivende og besøgende til havnen.

Parkeringsområdet skal ikke dimen-sioneres efter særlige spidsbelast-ninger, fx ved arrangementer på havneområdet. I sådanne situationer kan udvalgte friarealer på havne-området supplerende benyttes. De nuværende parkeringspladser langs Strandlinien og ved ”Stejlerækkerne” opretholdes.

Der skal sikres sammenhængende fodgængerforbindelser langs kajer og på moler, herunder forbindelse

28

mellem den gamle havn og lystbåde-havnen / Dragør fort.

Indretninger for offentlig færdsel og ophold langs kajer og på moler skal ske under hensyntagen til den havne-mæssige anvendelse.

29

Her skal være fotos

30

Det formelle om kommuneplanrevision 2017

Denne plan er en planteknisk ajourføring af Kommuneplan 2009 og Kommuneplanrevisi-on 2013. Den er et tillæg til de to øvrige pla-ner, som indarbejder den seneste udvikling i Dragør Kommune.

Kommunalbestyrelsen skal i følge planloven tage stilling til helt eller delvis revision af kommuneplanen hvert 4. år.

Kommuneplan 2009 var en omfattende og hel revision og Kommuneplan 2009 lægger sporene for den samlede udvikling i Dragør Kommune frem mod 2020.

Kommuneplan 2009 var så ’robust’ at den blev genvedtaget med en mindre tilføjelse/et ’rettelsesblad’ i form af kommuneplanrevision 2013.

Kommuneplan 2009 og Kommuneplanrevi-sion 2013 er fortsat så ’robuste’ sammen, at de for de fleste områder endnu kan danne grundlag for endnu en planperiode. Der er derfor ikke brug for en omfattende ændring af Kommuneplan 2009 med Kommuneplan-revision 2013.

Dette besluttede Kommunalbestyrelsen på mødet d.x.x.xxxx

Efter offentliggørelse af planforslag og behandling af høringssvar besluttede Dragør Kommunalbestyrelse på sit møde den x.x.xxxx at vedtage Kommuneplanrevision 2017

31

Det formelle om kommuneplanlægningen

32 2017 DRAGØR KOMMUNE

KOMMUNEPLANREVISION