28
Det østlige Aalborg - Virksomhedernes forventninger til fremtiden

Det østlige Aalborg - Virksomhedernes forventninger til fremtiden

Embed Size (px)

DESCRIPTION

En undersøgelse gennemført af Aalborg Kommune i samarbejde med ErhvervsNetværk 9220. Formålet med undersøgelsen er på den ene side at bidrage til revisionen af Aalborg Kommunes kommunalplan og på den anden side at medvirke til at give Aalborg Kommune og ErhvervsNetværk 9220 et billede af virksomhederrne i området. Undersøgelsen er struktureret gennem en række tværgående temaer, der er af stor betydning for både Aalborg Kommune og ErhvervsNetværk 9220.

Citation preview

Det østlige Aalborg - Virksomhedernes forventninger til fremtiden

2

Resume 3

ErhvervsNetværk 9220 4

Om undersøgelsen 6

Undersøgelsens metode 8

Virksomhedernes forventning til fremtiden 10

Betydning for den fysiske placering 16

ErhvervsNetværk 9220 som kollektiv aktør 22

Indhold

3

Positive virksomheder Virksomhederne i området har generelt positive forventninger til frem-tiden. Virksomhederne forventer således fremgang inden for de områ-der, der udgør undersøgelsen. Især er det positivt at konstatere, at en stor del af virksomhederne forventer at ansætte flere medarbejdere i de kommende år. Konkret viser undersøgelsen, at de virksomheder, der forventer at ansætte nye medarbejdere, samlet set forventer at skabe op imod 300 arbejdspladser inden for det kommende år og op imod 900 arbejdspladser inden for de kommende fem år. Positivt er det lige-ledes, at virksomhederne generelt har let ved at rekruttere kvalificere-de medarbejdere på alle områder.

Betydning for planlægningen Virksomhedernes forventninger til fremtiden medfører et stigende transportbehov og et stigende arealbehov hos virksomhederne. Virk-somhederne forventer, for en stor dels vedkommende, at de nuværen-de arealer med tiden bliver utilstrækkelige. Samtidig forventer mange virksomheder, at fremtiden bringer endnu mere trafik til området og at fremtidens transport i nogen grad kommer til at bestå af større trans-portmidler, eksempelvis modulvogntog, som på nuværende tidspunkt kun er tilladt i et begrænset område af det østlige Aalborg.

Fremtidens behov og de nuværende forhold Undersøgelsen viser, at virksomhederne finder de nuværende forhold tilstrækkelige i forhold til de forventninger, der ligeledes er afdækket i

undersøgelsen. Virksomhederne er generelt af den opfattelse, at trafik-situationen i området er tilfredsstillende og at den også vil være det i en overskuelig fremtid. Undersøgelsen viser, at de store udvidelser af are-alerne – primært i havneområdet – er kendt af Aalborg Havn. Således er virksomhederne i dialog med Aalborg Havn om ledige arealer.

Behov for en kollektiv aktør? Den medlemsmæssige opbakning til ErhvervsNetværk 9220 vidner om, at ideen om et erhvervsnetværk i området er aktuel og relevant. I løbet af netværkets knap toårige levetid er der optaget mere end 50 med-lemmer af netværket. Undersøgelsen viser, at der er flere virksomhe-der, der ikke har kendskab til netværket. Ud af disse virksomheder er der en del, der udtrykker interesse for deltagelse efter opnået kend-skab. Der er generelt opbakning til de ”emner”, der danner grundlag for netværkets aktiviteter. Ikke overraskende er det især tilfældet blandt medlemmerne af netværket, men også blandt ikke-medlemmer er der positive vurderinger af indholdet.

Behov for supplerende undersøgelser Nærværende undersøgelse er foretaget på virksomhedsniveau blandt et udsnit af virksomhederne. Det kan derfor være vanskeligt at vurdere de samlede behov hos virksomhederne. Der er flere årsager til, at en samlet opgørelse af transport- og arealbehov er forbundet med usik-kerhed. Disse er gennemgået i detaljer i afsnittet ”Betydning for den fysiske planlægning”. Usikkerheden medfører, at den viden, der er ind-samlet i denne undersøgelse, bør suppleres af anden viden.

Resume

4

ErhvervsNetværk 9220 er et netværk for virksomheder, der er beliggen-de i det østlige Aalborg. I området findes en række større erhvervsom-råder omkring Aalborg Havn, langs Tranholmvej, i universitetsområdet, langs Langagervej og i Rørdal. Afgræsningen af netværkets område er postnummeret 9220. Erhvervsnetværket blev grundlagt i marts 2011 og har til formål at samle virksomhederne i området og medvirke til at dan-ne samarbejde med relevante erhvervsfora og myndigheder. Netvær-ket har 43 medlemmer og 10 associerede medlemmer pr. 1. januar 2013.

Organisation ErhvervsNetværk 9220 ledes af en bestyrelse, der består af otte virk-somhedsrepræsentanter. Formandskabet består på nuværende tids-punkt af formand Morten Christensen fra Regionsvaskeriet og næstfor-mand Mette Schmidt fra Aalborg Havn. Organisationen understøttes af et sekretariat. Denne funktion varetages af virksomheden pbang++.

Andre aktiviteter Udover fokusgrupperne består erhvervsnetværkets aktiviteter af må-nedlige netværksmøder. ErhvervsNetværk 9220 tilstræber, at net-værksmøderne har et overordnet tema og at en medlemsvirksomhed er vært for mødet. Desuden er der mulighed for, at de mindre virksom-heder kan præsentere virksomheden på netværksmøderne i form af korte oplæg. Erhvervsnetværket afholder løbende temaarrangementer eksempelvis i samarbejde med Aalborg Universitet. Aktiviteterne be-står desuden af facilitering af kontakt og samarbejde mellem virksom-hederne.

ErhvervsNetværk 9220

Fokusgrupper Aktiviteterne i ErhvervsNetværk 9220 er struktureret i 9 fokusgrup-per.

Formålet med fokusgrupperne er at skabe forskellige fora, hvor centrale aktører kan dele viden om fremtidige indsatser og fungere som hinandens sparringspartnere.

De nuværende 9 fokusgrupper har følgende temaer:

Branding

Miljø & Energi

Event

Fællesindkøb

Salg- og eksport

Samarbejde med AAU

Infrastruktur

Uddannelse og rekruttering

Udvikling af det østlige Aalborg

Fokusgrupperne etableres med udgangspunkt i medlemmernes interesser og består af de virksomhedsrepræsentanter, der har lyst til at deltage i den enkelte fokusgruppe.

5

6

Undersøgelsen gennemføres af Aalborg Kommune i samarbejde med ErhvervsNetværk 9220. Formålet med undersøgelsen er på den ene side at bidrage til revisionen af Aalborg Kommunes kommuneplan og på den anden side at medvirke til at give Aalborg Kommune og Er-hvervsNetværk 9220 et billede af virksomhederne i området. Undersø-gelsen er struktureret gennem en række tværgående temaer, der er af stor betydning for både Aalborg Kommune og ErhvervsNetværk 9220.

Kendskab til virksomhederne Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling har, gennem den systematiske virksomhedskontakt og projekter i regi af Aalborg Samarbejdet og Aal-borg Erhvervsråd, kendskab til et udsnit af virksomhederne i det østlige Aalborg. Der foregår ligeledes en løbende dialog mellem virksomheder-ne og forskellige myndighedsfunktioner i Aalborg Kommune. Erhvervs-Netværk 9220 har et naturligt kendskab til en lang række virksomheder i området – både medlemmer og ikke-medlemmer.

Fælles for Aalborg Kommune og ErhvervsNetværk 9220 er et ønske om at opnå et større kendskab til virksomhederne i området – både enkelt-vis og i forhold til relationer mellem virksomhederne. Kendskabet til virksomhederne er ligeledes relevant for gennemførelsen af nærværen-de undersøgelse, idet kendskabet til virksomhederne er afgørende for udvælgelsen af respondenter samt fortolkning af resultaterne.

Vækstforventninger Undersøgelsen tager udgangspunkt i virksomhedernes forventninger til fremtiden og temaerne i det efterfølgende er afledt af disse forventnin-

ger. Vækstforventningerne er virksomhedernes overordnede forvent-ninger til fremtiden, hvorefter de afledte temaer indeholder de konse-kvenser, som udviklingen har for planlægningen i området.

Areal En positiv udvikling hos virksomhederne skaber et potentielt behov for udvidelse af produktions- og lagerfaciliteter. I det østlige Aalborg findes en række ledige erhvervsarealer, men på længere sigt er der behov for udvidelser. Det østlige Aalborg er et vigtigt planområde i Aalborg Kom-mune, i særdeleshed i forhold til den fremtidige erhvervsudvikling i kommunen.

Arealudvidelserne i området er forbundet med problemstillinger, uan-set i hvilken retning udvidelserne påtænkes at foregå. I østlig og sydlig retning kommer en udvidelse i retning af Romdrup Ådal. En nordlig ud-videlse umuliggøres af Limfjorden, mens en vestlig udvidelse rammer naturområder i Hesteskoen og Sølyst.

Infrastruktur Erhvervsområdet i det østlige Aalborg har generelt en god opkobling på den overordnede infrastruktur med havn, jernbane samt nærhed til det overordnede vejnet og en international lufthavn. Der er derfor go-de forudsætninger for interaktion mellem transportformerne og der-med gode forudsætninger for transporterhverv og virksomheder med meget ekstern transport. Infrastruktur er et vigtigt udviklingsområde, både i forhold til virksomhedernes primære forretningsområder, men også i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere samt i

Om undersøgelsen

7

forhold til at tiltrække nye virksomheder til området. Udfordringerne i forhold til områdets infrastruktur er en bred vifte. Dels er det relevant at undersøge trafikmængden og den fremtidige udvikling i forhold til vejnettet, men det er også relevant at undersøge adgangen til området for bløde trafikanter og kollektiv trafik. Nærværende undersøgelse be-skæftiger sig med virksomhedernes forventninger til behov og udvik-ling. Dermed er en undersøgelse af trafikmængde mv. ikke en del af un-dersøgelsen.

Medarbejdere Udvidelser i produktionen medfører et behov for at rekruttere medar-bejdere til virksomhederne. Samtidig kan udviklingen i produktionsfor-mer medføre, at virksomhederne har brug for medarbejdere med andre kompetencer end de nuværende. Kompetencerne i virksomhederne kan opdateres ved at ansætte medarbejdere med de rette kompeten-cer eller ved at opkvalificere de eksisterende medarbejdere. Interessen-terne i forhold til virksomhedernes rekruttering er Jobcenter Aalborg samt de uddannelsesinstitutioner, der uddanner nye medarbejdere og opkvalificerer de eksisterende medarbejdere.

Netværk Etableringen af ErhvervsNetværk 9220 muliggør, at virksomhederne i området kan indgå i et fællesskab og dermed agere som en enhed i for-hold til interessenter i omverdenen, herunder Aalborg Kommune. Er-hvervsNetværk 9220 indeholder både et element af kollektiv ageren og et element af, at virksomhederne i netværket ønsker at tage et ansvar

for udviklingen i området. Forudsætningen for, at virksomhederne øn-sker at deltage i netværket er, at de oplever eller forventer et udbytte på kort eller lang sigt. Med udvidelsen af netværket bliver det potenti-elt sværere at håndtere netværket som en kollektiv aktør. Derfor er det vigtigt, at virksomhedernes ønsker og behov i høj grad modsvares af erhvervsnetværkets aktiviteter og at netværket formår at optræde som en kollektiv aktør i forskellige sammenhænge og dermed varetage en bredere interesse.

Undersøgelsesdesign Designet er udarbejdet som en tredelt undersøgelse med følgende arbejdsspørgsmål.

1. Hvilke udviklingstendenser forventer virksomhederne i det østlige Aalborg?

2. Hvilken betydning har forventningerne for den fysiske plan-lægning i området?

3. Hvordan kan samarbejdet mellem ErhvervsNetværk 9220 og Aalborg Kommune udvikles?

8

Undersøgelsen foretages blandt virksomhederne i det østlige Aalborg. Den første del af undersøgelsen foretages som en spørgeskemaunder-søgelse blandt en afgrænset gruppe af virksomheder. Dernæst foreta-ges interviews med en række udvalgte virksomheder med henblik på at nuancere og verificere spørgeskemaundersøgelsen.

Spørgeskemaundersøgelse Formålet med undersøgelsen er at få mange besvarelser på en række overordnede spørgsmål. Derfor er det hensigtsmæssigt, at der foreta-ges en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne i området. Spørgeskemaet er udarbejdet i samarbejde med undersøgelsens styre-gruppe, der består af repræsentanter fra ErhvervsNetværk 9220 samt Plan og Byg og Erhvervsafdelingen fra Aalborg Kommune.

Respondenter og afgrænsninger I CVR-registret findes mere end 1.000 aktive CVR-numre, der er registre-ret på adresser i det østlige Aalborg. For at identificere den relevante respondentgruppe afgrænses den samlede population af virksomheder tre gange.

Arbejdet med respondenterne og identifikationen af disse indeholder et eksplorativt element, der medvirker til at sikre et kendskab til virk-somhederne forud for undersøgelsen.

Den første afgrænsning foretages på baggrund af virksomhedernes be-liggenhed. På forhånd er der defineret fire områder, der kan kategori-seres som erhvervsområder. Virksomhederne, som er beliggende uden for disse områder, er derfor frasorteret. De fire områder er:

Havnen: Havneområdet, øst for Tranholmvej, nord for Rørdalsvej mellem Tranholmvej og Sølyst

Universitetet: Syd for Universitetsboulevarden

Langagervej: Langagervej og sidegaderne til Langagervej

Rørdal: Rørdalsvej og sidegaderne til Rørdalsvej fra Gasværksvej til Sølyst

Den anden afgrænsning foretages på baggrund af virksomhedens type i form af virksomhedsform, branche samt antal ansatte. Følgende af-grænsninger foretages.

Fonde, erhvervsdrivende fonde, øvrige virksomhedsformer samt uoplyst virksomhedsform frasorteres

Holdingselskaber, sociale institutioner, sundhedsvæsen samt uoplyst aktivitet frasorteres

Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber med færre end fem ansatte frasorteres, dog undtaget virksomheder i NOVI.

Den tredje afgrænsning sker efter en gennemgang foretaget af Er-hvervsNetværk 9220. Følgende virksomheder er frasorteret:

Virksomheder, som ikke kunne kontaktes

Virksomheder, der er del af en anden virksomhed

Efter de tre frasorteringer resterer en respondentgruppe på 250 virk-somheder.

Undersøgelsens metode

9

Svarprocent og validitet Ud af populationen på 250 virksomheder har 120 virksomheder gen-nemført spørgeskemaet. Dermed er svarprocenten 48 %. Derudover har otte virksomheder besvaret spørgeskemaet delvist. Svarprocenten, in-klusiv de ufuldstændige besvarelser, er 51 %.

Besvarelserne fra de 120 virksomheder anses for at være repræsentati-ve for hele respondentgruppen – geografisk og størrelsesmæssigt – da de deltagende virksomheder har samme karakteristika som virksomhe-derne i den samlede respondentgruppe.

I forhold til vurderingerne af arealbehovenes størrelse og virksomhe-dernes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen er undersøgelsens resultater udelukkende et udtryk for forventningerne hos de virksom-heder, der har besvaret spørgeskemaet.

Hovedforskellen mellem populationen af virksomheder og stikprøven er, at virksomheder med mindre end 10 ansatte er underrepræsenteret i stikprøven. Dette anses for at være uproblematisk.

Interviews Der er gennemført otte interviews med virksomheder, der vurderes at være særligt vigtige for undersøgelsen. Virksomhederne er udvalgt ef-ter størrelse samt en forventning om, at de pågældende virksomheder oplever de største problemstillinger i forhold til undersøgelsens gen-standsfelt.

Formålet med interviewene er at få virksomhedernes vurdering af de overordnede udviklingstendenser og dermed underbygge de resultater der fremgår af spørgeskemaundersøgelsen. Det er således ikke formå-let at behandle de enkelte virksomheder individuelt.

43%

14%17%

25%

47%

14% 13%

24%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Havnen Langagervej Rørdal Universitetet Andet

Population Besvarelser

Figur 1: Population og besvarelser fordelt på områder

65%

12% 13%

48%

16% 17%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

0-9 ansatte 10-19 ansatte 20-49 ansatte 50-99 ansatte 100+ ansatte

Population Besvarelser

Figur 2: Population og besvarelser fordelt på virksomhedsstørrelse

10

Denne del af rapporten beskæftiger sig med virksomhedernes forvent-ninger til fremtiden. Virksomhedernes forventninger er beskrevet ud fra en række parametre, der er udvalgt med inspiration fra Nordjysk Konjunkturbarometer, der udgives af Center for Regional Udvikling på Aalborg Universitet.

I det følgende er der anlagt et tidsmæssigt perspektiv, således at virk-somhedernes forventninger til udviklingen på kort sigt vedrører det kommende år og virksomhedernes forventninger på lang sigt vedrører de kommende fem år. Denne distinktion er fastholdt gennem hele rap-porten.

Formålet med at se på de udvalgte parametre er at identificere virksom-hedernes overordnede udviklingsforventninger med henblik på at få en indikation af fremtidens planudfordringer i området.

Virksomhedernes forventninger til fremtidens produktion viser, at der på kort sigt er en forventning om en stigende produktion hos mere end halvdelen af virksomhederne. Kun knap hver tiende virksomhed angiver en forventning om faldende produktion i det kommende år. Ses der på virksomhedernes forventninger til produktionen på lang sigt, er under-søgelsens resultater endnu mere positive.

På lang sigt forventer fire ud af fem virksomheder en stigning i produk-tionen. Kun 3 % af virksomhederne forventer en tilbagegang i produkti-onen over de kommende fem år. De virksomheder, der har de mest po-sitive forventninger til fremtiden, er virksomhederne med mere end 200 ansatte. Virksomhedernes forventninger til udviklingen i ordrerne

er for mere end halvdelens vedkommende en stigning på kort sigt. Kun 8 % af virksomheder forventer en tilbagegang på ordresiden på kort sigt. Fire ud af fem forventer en stigende ordreindgang på lang sigt. Kun 3 % af virksomhederne forventer en langsigtet tilbagegang på or-dresiden. Virksomhedernes forventninger til fremtidens resultat viser, at mere end halvdelen af virksomhederne forventer et forbedret resul-tat i det kommende år. Mere end otte ud af ti virksomheder forventer et forbedret resultat på lang sigt.

Virksomhedernes forventninger til fremtiden

55%

80%

58%

80%

56%

82%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt

Fremgang Tilbagegang

Produktion Ordrer Resultat

Figur 3: Forventninger til udviklingen i produktion, ordrer og resultat

11

48%

79%

49%

78%

50%

84%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt

Fremgang Tilbagegang

53%

76%71%

82%

71%

94%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt

Fremgang Tilbagegang

21%

50%

38%

62%

29%

50%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt

Fremgang Tilbagegang

86%

96%

74%

93%

71%

86%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt

Fremgang Tilbagegang

Figur 5: Forventninger til udviklingen i produktion, ordrer og resultat, Rørdal

Figur 6: Forventninger til udviklingen i produktion, ordrer og resultat, Universitetsområdet

Figur 4: Forventninger til udviklingen i produktion, ordrer og resultat, Havneområdet

Figur 7: Forventninger til udviklingen i produktion, ordrer og resultat, Langagervej

Produktion Ordrer Resultat

Produktion Ordrer Resultat Produktion Ordrer Resultat

Produktion Ordrer Resultat

12

13

Udvikling i beskæftigelsen I forhold til udviklingen i beskæftigelsen, viser undersøgelsen, at mere end hver tredje virksomhed forventer stigende beskæftigelse på kort sigt. Samlet set forventer disse virksomheder at skulle ansætte op til 300 nye medarbejdere inden for det næste år.

Mere end halvdelen af virksomhederne forventer uændret beskæftigel-se og kun 8 % af virksomhederne forventer faldende beskæftigelse på kort sigt.

Vurderingerne på lang sigt viser, at 61 % af virksomhederne forventer stigende beskæftigelse, mens en tredjedel forventer at bibeholde det samme beskæftigelsesniveau. Virksomheder - med positive forventnin-ger til beskæftigelse på langt sigt – forventer at skulle ansætte op til 900 nye medarbejdere inden for de næste fem år.

Her forventer tre virksomheder at ansætte mere end 50 nye medarbej-dere og i alt syv virksomheder forventer at ansætte mere end 20 nye medarbejdere.

Ses der på den forventede udvikling i beskæftigelsen og fordelingen heraf, fremgår det, at den positive udvikling i beskæftigelsen primært finder sted i områderne havnen og universitetet. Både på kort og lang sigt sker op mod 80 % af ansættelserne i disse to områder.

Kvalificerede medarbejdere Langt hovedparten af virksomhederne i området mener, at adgangen til kvalificerede medarbejdere er tilfredsstillende eller meget tilfredsstil-lende. I kommentarerne giver flere virksomheder udtryk for, at de ikke har oplevet problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Årsagen er blandt andet, at flere virksomheder selv forestår en grundig oplæring af nye medarbejdere og derfor ikke er så afhængige af særlige kompetencer. En specifik virksomhed ser det som en klar fordel, at der ligger flere store virksomheder inden for produktionsteknologi i områ-det. Det betyder, at der, med omskoling til virksomhedens produktseg-ment, er mange kvalificerede kandidater i området til den pågældende virksomhed.

35%

61%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Kort sigt Lang sigt

Fremgang Tilbagegang

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kort sigt Lang sigt

1-4 medarb. 5-9 medarb. 10-19 medarb. 20-49 medarb. 50+ medarb.

Figur 8: Forventninger til udviklingen beskæftigelse

Figur 9: Forventninger til udviklingen i beskæftigelsens omfang

14

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kort sigt Lang sigt

Havnen Universitetet Langagervej Rørdal Andet

Flere virksomheder giver udtryk for, at det er en fordel at have en belig-genhed i nærheden af Aalborg Universitet. Det giver gode muligheder for at erhverve velkvalificeret arbejdskraft og rekruttering af unge aka-demikere. Det ses også som en fordel at være lokaliseret i en stor by som Aalborg. Der er dog også virksomheder, som har svært ved at fin-de visse typer medarbejdere. De virksomheder, der mangler kvalificeret arbejdskraft, anfører, at der især mangler arbejdskraft med erfaring. Det gælder eksempelvis softwareudviklere, ingeniører og salgsmedar-bejdere. Fleksibilitet kan, ifølge virksomhederne, også være en mangle-vare hos potentielle medarbejdere.

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og jobcentret ErhvervsNetværk 9220 har et ønske om at samarbejde med uddannel-sesinstitutionerne i området. Undersøgelsen viser, at 84 % af virksom-hederne har samarbejde med en eller flere uddannelsesinstitutioner i området eller Jobcenter Aalborg.

Mere end halvdelen af virksomhederne har erfaring med Aalborg Uni-versitet som samarbejdspartner, især i form af studenterprojekter og forskningsprojekter. Dertil kommer, at mere end en fjerdedel af virk-somhederne har samarbejdet med Aalborg Universitet om henholdsvis praktik, rekruttering og fritidsjob.

Knap halvdelen af virksomhederne i det østlige Aalborg har samarbej-det med Jobcentret om arbejdsprøvning, ansættelse på særlige vilkår eller rekruttering af medarbejdere. Samarbejdet med Tech College Aal-borg og AMU Nordjylland består hovedsageligt af efteruddannelse af medarbejdere, og for Tech College Aalborgs vedkommende også af praktiksamarbejde.

I forhold til Aalborg Handelsskole og University College Nordjylland har virksomhederne primært erfaring med praktiksamarbejde. Virksomhe-dernes samarbejde med de lokale folkeskoler finder primært sted i for-hold til erhvervspraktik. 86 % af virksomhederne er interesseret i et fremadrettet samarbejde.

Figur 11: Virksomhedernes adgang til kvalificerede medarbejdere

Figur 10: Fordeling af de nye medarbejdere på områder

17%

75%

7% 1%

Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende

Utilfredsstillende Meget utilfredsstillende

15

53%

46%

29%26%

19%17%

9%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

AAU JC Aalborg TCAA AMU UCN AH Folkeskolerne

56%

50%

28% 27%25%

16%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Projekter Forskning Praktik Rekruttering Fritidsjob Efter-uddannelse

Figur 12: Virksomhedernes erfaringer med samarbejdspartnere

Figur 13: Samarbejde med Aalborg Universitet

16

Denne del af rapporten beskæftiger sig med betydningen af virksomhe-dernes forventninger i forhold til den fysiske planlægning i området. Havneområdet er et af de områder, der blev sat fokus på i Planstrategi-en. Området er sammen med de øvrige erhvervsområder i det østlige Aalborg vigtige i relation til udviklingen af fremtidens erhvervsområder i Aalborg Kommune.

Areal Ledige erhvervsgrunde er et vigtigt erhvervsmæssigt konkurrencepara-meter for en kommune. Således er det også vigtigt, at der findes ledige erhvervsarealer i Aalborg Kommune. Typen og kvaliteten af arealerne er afgørende for virksomhedernes muligheder for udvidelse og kommu-nens mulighed for at sikre, at nye virksomheder tiltrækkes.

Ved planlægningen af erhvervs- og havneområdet i starten af 1970’erne var det bl.a. miljøovervejelser, der medførte en placering udenfor byen for at sikre et godt grundlag for langsigtet planlægning. Placeringen betød sikkerhed for investeringerne i produktions- og havneanlæg, da den fremtidige udvikling i området var kendt og de forskellige interes-ser var afvejet i forhold til hinanden til fordel for erhvervsinteresserne. Planlægningen betød desuden mulighed for fremtidige udvidelser og dermed sikkerhed for investeringerne. I det østlige Aalborg findes de største ledige erhvervsarealer i Aalborg Kommune.

Området er samtidig det eneste større erhvervsområde i Aalborg Kom-mune, hvor det er muligt at nyetablere tung industri. Arealerne i havne-området ejes og administreres i vid udstrækning af Aalborg Havn. I de

seneste år er det lykkedes for Aalborg Havn at tiltrække virksomheder til området. Det er blandt andet sket gennem en model, hvor Aalborg Havn etablerer faciliteter med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov og ønsker. Herefter lejer virksomheden sig ind i lokalerne.

I undersøgelsen er de virksomheder, der ligger i 9220-området ad-spurgt, hvorvidt deres forventninger til fremtiden har betydning for arealbehov og i hvilket omfang det er tilfældet.

Betydning for den fysiske planlægning

20%

33%

-5%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Kort sigt Lang sigt

Stigende Faldende

Figur 14: Forventninger til udviklingen i arealbehov

17

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

1-1.000 m2 1.000-10.000 m2 10.000-50.000 m2 50.000+ m2

Kort sigt Lang sigt

Figur 15: Omfang af virksomhedernes arealbehov

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kort sigt Lang sigt

Havneområdet NOVI-området Siemensområdet

Tranholmvej Nord Tranholmvej Syd

Figur 16: Virksomhedernes arealbehov fordelt på områder

18

Udvikling i arealbehov Undersøgelsen viser, at én ud af fem virksomheder forventer stigende arealbehov på kort sigt. På lang sigt forventer en tredjedel af virksom-hederne et øget arealbehov. Meget få virksomheder forventer, at areal-behovet er faldende i fremtiden. Således er andelen både på kort og lang sigt 4 %. De fleste af de forventede arealudvidelser er mindre areal-udvidelser. Således forventer tre ud af fire virksomheder, at arealudvi-delsen på kort sigt er mindre end 1.000 m2.

Transport Logistik er et vigtigt konkurrenceparameter for mange virksomheder og tiltrækningen af kvalificerede medarbejdere betinges af, at det er let at komme frem til arbejdsstedet. På kort sigt forventer hver fjerde virk-somhed et øget behov for transport af varer, mens hver femte forven-ter øget behov for persontransport.

På langt sigt er der en større andel af virksomheder, der forventer øget transportbehov både i forhold til varer og medarbejdere. Undersøgel-sen viser, at 35 % af virksomhederne forventer en stigning i varetrans-porten og 25 % af virksomhederne forventer en stigning i persontrans-porten på lang sigt.

Ses der på, hvilke virksomheder, der forventer en stigning i varetrans-porten, fremgår det, at 33 % af virksomhederne med mere end 100 med-arbejdere forventer en stigning i varetransporten på kort sigt. På lang sigt forventer 58 % af virksomhederne med mere end 100 medarbejde-re, at varetransporten er stigende.

Den nuværende infrastruktur Et øget transportbehov hos virksomhederne har betydning for infra-strukturen og den fremtidige planlægning i området. Spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende infrastruktur i det østlige Aalborg vil kunne dække et øget transportbehov, er derfor stillet virksomheder med et forventet stigende behov. Knap 40 % af virksomhederne med et forven-tet øget transportbehov vurderer, at den nuværende infrastruktur i det østlige Aalborg i høj grad vil kunne dække et øget varetransportbehov.

25%

35%

20%

25%

-5%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt

Stigende Faldende

Figur 17: Forventninger til udviklingen i transportbehov

Varetransport Persontransport

19

Kun 6 % af virksomhederne mener, at den nuværende infrastruktur i rin-ge grad eller slet ikke vil kunne dække det øgede transportbehov på kort sigt.

Vurderingen af et længere tidsperspektiv viser, at 14 % af virksomheder-ne mener, at den nuværende infrastruktur i ringe grad eller slet ikke vil kunne dække den øgede transport af varer. Henholdsvis 55 % og 48 % af virksomhederne vurderer, at den nuværende infrastruktur i nogen grad kan dække et øget varetransportbehov på kort og lang sigt.

Undersøgelsen viser, at det øgede transportbehov er hyppigere hos de store virksomheder. Dog er problemerne med infrastrukturen ikke ak-tuelle i særlig høj grad på nuværende tidspunkt og udfordringerne fyl-der tilsyneladende heller ikke ret meget i fremtiden.

Det er dog vigtigt at nævne, at der i forbindelse med analysen er kon-stateret måleproblemer. Den enkelte virksomhed svarer alene ud fra en vurdering af, om nuværende infrastruktur vil kunne dække virksomhe-dens egne forventede behov uden hensynstagen til andre virksomhe-ders øgede transportbehov og betydningen for infrastrukturen. Der er ligeledes eksempler på virksomheder, der svarer, at transporten er udli-citeret. Blandt disse er der konstateret eksempler på, at virksomheder-ne derfor ikke angiver et stigende transportbehov.

Samlet set betyder måleproblemerne, at andelen af virksomheder, der forventer et stigende transportbehov, reelt er større end den andel un-dersøgelsen viser. De udfordringer, der nævnes i undersøgelsen, er ud-viklingen i størrelsen af de emner, der transporteres og de deraf følgen-de pladsmæssige udfordringer. Enkelte virksomheder giver udtryk for, at vejene ikke er tidssvarende til al den trafik, at de er hårdt belastede af langsom trafik, såsom vinger, eller vejene, der er for smalle, så kørsel med store vogntog ikke er mulig i visse dele af det østlige Aalborg.

I forhold til persontransport vurderer en fjerdedel af virksomhederne, at den nuværende infrastruktur i nogen grad kan dække et øget trans-portbehov. 18 % af virksomhederne mener, at den nuværende infra-struktur kun i ringe grad eller slet ikke vil kunne dække et øget person-transportbehov på kort sigt. På lang sigt er det 12 % af virksomhederne.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke

Varetransport Persontransport

Figur 18: Hvorvidt kan den nuværende infrastruktur dække de kom-mende behov?

Flere virksomheder kommenterer deres svar i forhold til persontrans-portbehov og den nuværende infrastruktur. Virksomhederne ønsker bedre busforbindelser, samt bedre forhold for cyklister og gående, i form af bedre stisystemer. Konkret nævnes problemer med trafiksik-kerheden på Tranholmvej. Enkelte virksomheder gør opmærksom på den overordnede planlægning i form af forbindelsen til Aalborg Luft-havn. I forbindelse med vurderingen af de fremtidige behov skal det bemærkes, at nærværende undersøgelse kun omfatter halvdelen af virksomhederne i området.

Det er nødvendigt at have dette in mente i den fremtidige planlægning, eftersom der dermed er potentielle behov, der ikke er afdækket. Det skal dog samtidig bemærkes, at samtlige virksomheder, der har modta-get spørgeskemaet, i den medfølgende mail er gjort opmærksom på indholdet af undersøgelsen. Desuden er listen over virksomheder, der ikke har besvaret spørgeskemaet, gennemgået for at sikre, at virksom-heder med kendte arealudvidelsesplaner, indgår i undersøgelsen.

20

0 0,5 1 1,5 2 2,5

Miljøzone høj

Mulighed for udvidelser

Offentlig transport

Nærhed af interessenter

Beliggenhed i et erhvervsområde

Samarbejde med kommunen

Gode adgangsforhold

Beliggenhed ved hovedfærdselsårer

Kvalificeret arbejdskraft

Betydning Opfyldelse

Figur 19: Virksomhedernes lokalisering, årsager

Lokalisering Undersøgelsen indeholder udover de planlægningsmæssige dele en lokaliseringsdel. Her er virksomhederne blevet bedt om at forholde sig til, hvilke parametre, der er vigtige for en virksomheds lokalisering i et område. Derefter er virksomhederne blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt det er tilfældet i forhold til deres nuværende lokalisering.

Virksomhedernes besvarelser viser, at de vigtigste parametre er ad-gang til kvalificerede medarbejdere, lette adgangsforhold og et godt samarbejde med kommunen. Mindst vigtig er adgang til arealer med lempelige miljøkrav.

Ses der på virksomhedernes vurdering af den nuværende beliggenhed, viser undersøgelsen, at virksomhederne oplever de største problemer i forhold til offentlige transportforbindelser, mulighed for udvidelse og adgang til arealer med de rigtige miljøklassificeringer.

Virksomhedernes vurderinger I den følgende figur fremgår virksomhedernes besvarelser i forhold til lokalisering. Virksomhederne er indledningsvis adspurgt, i hvilken grad de pågældende parametre er afgørende for virksomheden i forhold til lokalisering. Dernæst er virksomhederne adspurgt, i hvilket omfang de samme årsager til lokalisering er til stede i forhold til den nuværende placering. Virksomhedernes besvarelser er omregnet til en score mel-lem 0 og 3, hvor 3 er høj betydning/høj opfyldelse.

Det er vigtigt at bemærke, at besvarelserne vidner om en generel vur-dering, der i enkelte tilfælde dækker over et parameter, der ikke er rele-

vant for alle virksomheder. Således er eksempelvis en høj miljøzone af afgørende betydning for de virksomheder, der befinder sig i de høje miljøklasser, mens det for andre virksomheder er irrelevant.

Derfor er en sammenligning mellem dette parameter og de resterende ikke hensigtsmæssig og vurderingen af virksomhedernes adgang til are-aler, der opfylder de nødvendige miljøkrav, må derfor foretages på bag-grund af supplerende kilder.

21

22

Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig med ErhvervsNetværk 9220 og virksomhedernes vurdering af behovet for en kollektiv aktør i området samt virksomhedernes forventning til en sådan. ErhvervsNet-værk 9220 har, ifølge vedtægterne, følgende mission:

Foreningens formål er at samle erhvervsvirksomhederne i postnummeret 9220 og medvirke til at danne samarbejde med relevante erhvervsfora og myndigheder.

Netværkets mission beskriver dermed et dobbelt formål med etablerin-gen af netværket. På den ene side er der et internt formål i forhold til at samle virksomhederne og sikre videndeling og koordination blandt virk-somhederne i området. På den anden side er der et eksternt formål i forhold til repræsentation af virksomhederne og dermed agere som en kollektiv aktør i relation til eksterne interessenter, deriblandt Aalborg Kommune.

Netværkets formål er naturligvis afgørende for virksomhedernes enga-gement og den samlede opbakning. Formålet og de deraf følgende ak-tiviteter skal rumme incitamenter til deltagelse. Missionen indikerer en bred målgruppedefinition i forhold til netværkets formål. Ambitionen om at være internt koordinerende og eksternt agerende betinges af en bred medlemsskare og en forankring blandt virksomhederne i det østli-ge Aalborg. Respondenterne i undersøgelsen fordeler sig på den måde, at 30 % af virksomhederne er medlem af ErhvervsNetværk 9220. Ses der på medlemsvirksomhederne i ErhvervsNetværk 9220 fremgår det, at undersøgelsen indeholder besvarelser fra 84 % af virksomhederne i net-værket.

Kendskab En forudsætning for deltagelse i ErhvervsNetværk 9220 er kendskab. Undersøgelsen, blandt virksomhederne, der ikke er medlem af netvær-ket, viser, at 60 % af virksomhederne ikke kender ErhvervsNetværk 9220. Virksomhederne uden kendskab til netværket er efterfølgende blevet præsenteret for netværkets formål og aktiviteter. Herefter giver knap en tredjedel af virksomhederne en positiv tilkendegivelse i forhold til et fremtidigt medlemskab.

ErhvervsNetværk 9220 som kollektiv aktør

ErhvervsNetværk 9220

Koordination og videndeling

Samarbejde med relevante aktører

23

Hvorfor er virksomhederne ikke med i netvær-ket? Undersøgelsen viser forskellige årsager til, at virksomhederne ikke er medlem af ErhvervsNetværk 9220. Størsteparten af besvarelserne, i den gennemførte survey, indikerer, at virksomheden allerede er med-lem af de fora, der er relevante for virksomheden. Langt færre angiver, at netværket ikke adresserer de problemstillinger, der er relevante for virksomheden. Udfordringen for ErhvervsNetværk 9220 er derfor at legitimere netværkets position blandt de tilbud som virksomhederne stilles overfor og overbevise virksomhederne om, at udbyttet af at del-tage i ErhvervsNetværk 9220 er stort nok til, at virksomhederne ønsker at deltage.

Undersøgelsen viser desuden, at virksomhederne har forskellige per-spektiver i forhold til at vurdere relevansen af deltagelse i netværket. Konkret kan der identificeres forskellige overvejelser i forhold til delta-gelse i netværket. Deltagelse i netværket beror i første omgang på en vurdering af udbyttet på kort og lang sigt. Nedenstående figur viser en sammenfatning af virksomhedernes baggrund for deltagelse i Erhvervs-Netværk 9220.

Netværket skal minimum indfri et af behovene med det samme eller godtgøre, at et af behovene kan indfris på kort sigt. Nedenstående fi-gur viser nogle af de overvejelser, der fremgår af undersøgelsen. Virk-somhedernes ønskede udbytte fordeler sig inden for de tre hovedkate-gorier konkret udbytte, information og fællesskab. Figuren er ligeledes

et udtryk for den tidsmæssige orientering bevægende sig fra kort til lang sigt fra venstre mod højre.

I forhold til det konkrete udbytte går virksomhedernes overvejelser på, om der er udsigt til udbytte på kort sigt. Her er virksomhederne interes-serede i konkrete muligheder eller afgrænsede områder – enkeltsager. Virksomhedernes overvejelser i forhold til informationsdelen vedrører en kanal i forhold til konkret information og et bredere generelt kend-skab til muligheder. Overvejelserne i forhold til fællesskab omhandler information og eventuel påvirkning af den overordnede udvikling samt opbygningen af relationer.

Netværkets funktion Virksomhederne er i undersøgelsen blevet bedt om at angive, hvilke funktioner erhvervsnetværket skal varetage. Denne del af undersøgel-sen er foretaget med udgangspunkt i netværkets formål. Logikken er, at netværkets funktion dels kan være eksternt i forhold til en fælles re-præsentation af virksomhederne og dels være internt i forhold til at sik-re videndeling og etablere og vedligeholde netværk.

Den interne logik består af en udpræget aktiv del i form af netværksde-len og en udpræget passiv del i form af videndelingen - forstået som en struktur.

Fokus i ErhvervsNetværk 9220 er flersidigt. Således indeholder netvær-kets strategiske målsætninger alle tre overordnede hensyn. Undersø-gelsen blandt virksomhederne viser, at 58 % af virksomhederne mener, at netværket skal være et eksternt talerør. Holdningen er ikke overra-

Fællesskab Information

Udviklings-tendenser

Kendskab

Konkret udbytte

Forretning Påvirkning af beslutninger

Overordnet udvikling

Relationer

24

Strategiske målsætninger ErhvervsNetværk 9220 vil orientere sig bredt i de fora, der

beskæftiger sig med emner omhandlende lokalområde 9220 erhvervspolitisk. Dermed kan ErhvervsNetværk 9220 være på forkant med og søge at præge udviklingen i lokalområdet af interesse for virksomhederne.

ErhvervsNetværk 9220 skal medvirke i relevante drøftelser gennem deltagelse i arbejdsgrupper, udvalg, råd og nævn.

ErhvervsNetværk 9220 skal være synlige i relevante medier.

ErhvervsNetværk 9220 skal aktivt medvirke til videndeling gennem afholdelse af temamøder, der tager udgangspunkt i aktuelle og vedkommende emner. Det er hensigten, at der benyttes relevante oplægsholdere, som rekrutteres såvel in-ternt i netværket som udefra.

ErhvervsNetværk 9220 skal medvirke til at sætte fokus på lo-kalområdets strategiske og unikke placering i forhold til de transportmuligheder der er i området - motorvej, havn, luft-havn - således at disse forhold, og dermed lokalområdet 9220, er aktiver ved etablering af nye virksomheder i Aalborg.

ErhvervsNetværk 9220 skal medvirke til, at der etableres fo-kusgrupper med deltagelse af relevante ressourcer fra med-lemsvirksomhederne. Fokusgruppernes opgave vil være i re-lation til indgåelse af f.eks.

fælles indkøbsaftaler

aftaler om serviceydelser etc.

videndeling og erfaringsudveksling indenfor ledelse, IT, uddannelse, teknik m.m.

25

skende udpræget blandt virksomhederne, der er medlem af netværket. Således mener 78 % af medlemmerne, at netværket skal være et fælles talerør. Besvarelserne i kategorien ”andet” viser desuden, at der er fle-re virksomheder, der angiver funktioner, der kan karakteriseres som fælles repræsentation.

53 % af virksomhederne i undersøgelsen mener, at ErhvervsNetværk 9220 skal sikre videndeling i området. Også her er medlemsvirksomhe-derne meget positivt indstillet. Således mener 75 % af medlemmerne, at netværket skal sikre videndeling.

49 % af virksomhederne i undersøgelsen mener, at ErhvervsNetværk 9220 skal facilitere netværk og aktiviteter. Blandt medlemsvirksomhe-derne mener 69 %, at erhvervsnetværket skal facilitere netværk og akti-viteter, . Undersøgelsen viser dermed, at ErhvervsNetværk 9220, ifølge virksomhederne, skal varetage alle tre funktioner fremadrettet.

58%53%

49%

22%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Være fælles talerør

Sikre videndeling Facilitere netværk og aktiviteter

Andet

78% 75%69%

53%49%

40%

25%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Være fælles talerør

Sikre videndeling Facilitere netværk og aktiviteter

Andet

Medlem Ikke medlem

Figur 20: Erhvervsnetværkets funktion Figur 21: Erhvervsnetværkets funktion, medlem og ikke-medlem

26

27

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Udvikling af området

Netværk Infrastruktur Branding Uddannelse og rekruttering

Energi og Miljø Fællesindkøb og samhandel

Medlem Ikke medlem

Netværkets indhold På nuværende tidspunkt udvikles den indholdsmæssige del af Erhvervs-Netværk 9220 i høj grad på baggrund af medlemsvirksomhedernes inte-resser, der er udgangspunkt for de fokusgrupper, der etableres.

Fokusgrupperne tæller ved udgangen af 2012 ni grupper med forskelli-ge formål. En sammenligning af de ni fokusgrupper viser stor variation i aktivitetsniveau og antal deltagere. I undersøgelsen er virksomhederne forelagt fokusgruppernes formål med henblik på en vurdering af, hvilke ”emner” erhvervsnetværket skal beskæftige sig med fremover. Spørgs-målet er konstrueret således, at respondenterne forholder sig til hvert emne. På den måde angiver resultaterne, hvor mange der mener, at erhvervsnetværket skal beskæftige sig med det pågældende emne.

Ikke overraskende er der forskel på besvarelserne fra medlemsvirksom-hederne og de virksomheder, der ikke er medlem. Adskillelsen i figuren er foretaget, så det er muligt at isolere besvarelserne fra medlemsvirk-somhederne. Undersøgelsen viser, at 65 % af respondenterne mener, at ErhvervsNetværk 9220 skal beskæftige sig med udvikling af det østlige Aalborg.

Ses der på forskellen mellem de virksomheder, der er medlem af net-værket og de virksomheder, der ikke er, fremgår det, at 86 % af med-lemsvirksomhederne finder det relevant at arbejde med udviklingen af det østlige Aalborg, mens andelen for virksomhederne, der ikke er medlem, er 60 %. 47 % af virksomhederne mener, at netværket skal initi-ere netværksaktiviteter. Også her er der stor forskel på virksomheder-ne, der er medlem af netværket, og de virksomheder, der ikke er.

En anden interessant pointe i undersøgelsen er besvarelserne i forhold til fællesindkøb og samhandel. Her mener 19 % af medlemsvirksomhe-derne, at det bør være et fokusområde hos ErhvervsNetværk 9220. Un-dersøgelsen indikerer, at dette område ikke prioriteres så højt hos med-lemsvirksomhederne. Omvendt kan besvarelserne også være et udtryk for, at virksomhederne svarer ud fra erfaringer og ikke ud fra erhvervs-netværkets ønskede formål.

Figur 22: Emner af relevans for erhvervsnetværket

Eksternt talerør

Netværk Videndeling

28

Januar 2013