Upload
others
View
2
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014
Didaktik og digitale læremidler i undervisningen
Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse
Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet
Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
”Det 21. århundredes kompetencer”
Handlekompetence
Undersøgelseskompetence
Proceskompetence
Samarbejdskompetence
Kritisk informationskompetence
Scenariekompetence
Innovations- og entreprenørskabskompetence
Sociale kompetencer – også ansigtsløst
Tekstfremstillingskompetencer (multimodale tekster)
IKT-kompetence
Hvorfor projektorienteret undervisning?
Fordi formidlingsorienteret undervisning
Ikke er i stand til at lære eleverne det de skal kunne
Kun kan ”ramme” en lille gruppe af elever ad gangen
Fordi projektorienteret undervisning kan
Engagere eleverne
Gøre arbejdet meningsfuldt for eleverne
Give mulighed for at eleverne udvikler både faglige kompetencer og undersøgelses- og proceskompetencer
Projektorienterede undervisningsmetoder
Emnearbejde
Hvor eleverne arbejder med at undersøge et emne i små grupper og fremlægger for hinanden
Storyline
Hvor eleverne deltager i at skabe en fiktion hvor de selv er medvirkende
Praksissimulering/rollespil
Hvor eleverne spiller roller eller udfører opgaver fra ”den virkelige verden”
Entreprenørskab
Hvor eleverne analyserer noget der er et problem for nogen og udvikler forslag til at løse eller komme uden om problemet – så nogen har glæde af det
Projektarbejde
Hvor elever i samarbejde producerer produkter med autentisk indhold og målgruppe
Hvor elever kritisk udforsker en problemstilling
Hvorfor er formidlingsorienteret undervisning så godt?
Fordi eleverne og læreren ved hvad de skal (hvem gør hvad, hvornår?)
Fordi læreren har kontrol over rummet (klasseledelse)
Fordi læreren kan være sikker på hvad eleverne har (læs: burde have) lært
Differentiering i formidlingsorienteret undervisning
Differentierede opgaver (typisk sværhedsgrad)
Differentieret læreropmærksomhed (typisk på de ”svage”)
Differentierede forventninger til elevernes resultat
Er det differentiering?
Samme indhold, forskellige sværhedsgrader
Differentiering af stof og sværhedsgrad
Er det lettere?
Hvad er drivhuseffekten?
Solens stråler varmer Jorden op. Nogle stråler forsvinder ned i jorden. Andre kastes tilbage ud mod rummet. En del af disse stråler bremses af et usynligt lag af gas. Derefter sendes de tilbage mod Jorden. Man kan sige, at solstrålerne genbruges. Det er med til at varme atmosfæren op.
Det usynlige lag af gas, virker altså som et isolerende lag. Temperaturen på Jorden ville være 33 grader koldere, hvis laget ikke fandtes. Det betyder, at Danmark ville have polarklima.
Denne opvarmning kalder man for drivhuseffekt. De gasser, der er med til at danne effekten, kaldes drivhusgasser. Vigtigst er vanddamp, CO2, metan og lattergas. Man skelner mellem to former for effekt - den naturlige og den menneskeskabte drivhuseffekt.
Hvad er drivhuseffekten?
Det er rigtig dejligt at putte under dynen. Det er, fordi dynen holder dig varm. Den isolerer. Det er sådan, drivhuseffekten virker på Jorden.
I atmosfæren omkring Jorden findes et usynligt lag af gas. Det bremser noget af varmen fra Jorden, så den ikke forsvinder ud i rummet. Den slags gas kalder vi drivhusgas.
Der ville være 33 grader koldere på Jorden uden drivhuseffekten. Danmark ville have polarklima.
Differentiering gennem ekstramateriale
Styrk stærke sider – og udfordr underudviklede
Udfordringsdifferentiering
Tager udgangspunkt i og støtter sociale relationer mellem børn og mellem børn og voksne
Etablerer fælles projekter som kræver mange forskellige kompetencer at løse
Inddrager elever i tilrettelæggelse
Hvad skal læreren forholde sig til?
Hvem gør hvad, hvornår?
Hvilke delfaser består en arbejdsopgave af i et projekt?
Hvad gør en videnskabsperson, journalist, forfatter, turistchef, kampagnemedarbejder, innovatør osv.?
Hvad skal man gøre i hver enkelt fase?
Hvem gør hvad, hvornår?
Hvem skal gøre noget i et projekt?
Hvordan fordeler vi opgaverne imellem os?
Så vi skaber et fælles projekt, ikke en række individuelle dele...
Hvem gør hvad, hvornår?
Hvor lang tid tager det?
Hvordan bliver vi klar til tiden?
Hvordan koordinerer vi?
Og hvad skal der komme ud af det?
Hvad er forventningerne til et produkt?
Hvordan bliver produktet bedre?
Hvordan lærer eleverne noget?
Hvad skal læreren (dog) gøre?
Hvordan sikrer læreren at eleverne arbejder konstruktivt? (Klasseledelse)
Hvordan følger læreren med i elevernes arbejde?
Hvordan underviser læreren?
Og...
Hvordan differentierer læreren?
Udfordringsdifferentiering
Strukturerer arbejdsprocesser
Organiserer samarbejde
Organiserer og strukturerer delopgaver
Præsenterer faglige begreber og tilgange for eleverne
Stiller relevante redskaber til rådighed for eleverne
Evaluerer elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter
Følger op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer
Stilladseringsinitiativer, tættere kontakt til læreren, ændret fagligt indhold og faglige mål, ændrede produktmål osv.
Digitale læremidler kan understøtte udfordringsdifferentiering
Differentiering gennem støtte af samtale/diskussion
Praksissimulering
Strukturering og organisering
Faglighed i processen
Redskaber fra praksis
Tilgængelige delprodukter
Differentiering i hverdagen
Med de forhåndenværende søm
Visualisering af processer
Organisering af samarbejde
Strukturering af arbejdet
Arbejd med delprodukter
Læse- og skriveteknologi
Evaluering af velbefindende og selvoplevet læringssucces
Alle undervisningsmetoder er gode
- men ingen må stå alene
Lidt litteraturforslag
Jeppe Bundsgaard: Redaktionen - It-støttet udfordringsdifferentiering I: Binderup, T., Jørgensen, M. og Rasmussen, T. N. (red.): Undervisningsdifferentiering og teknologi. Aarhus: KvaN.
Carol Ann Tomlinson (2007): Differentiering i klasseværelset. Om at tilgodese alle elevers behov. Forlaget Anholt.
Peter Brodersen og Stig Gissel (2012): Undervisningsdifferentiering I: Effektiv undervisning. 2. udg. Klim.
EVA (2011): Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip.
Summe
Hvad kan vi gøre for at bevæge os i en mere projektorienteret retning? Og samtidig differentiere på udfordringer?