domino september 2014

Skuespiller med passion for Gudside 10-15

Grethe droppede alkohol trin for trinside 22-27

10 år med FrikirkeNet - vi gør statusside 38-31

TRO - ÅND - LIV Nr. 5 September 2014ISSN: 1604-6528

Vejl. udsalgspris: 24,95

Khaders bekendelser Naser Khader om Gud, tro og himmel

side 4-9

Side 2 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Naser Khader, debattør:Det, som demokratiet ikke kan levere, er svar på livets store spørgsmål. Det kan ikke give svar på de åndelige spørgsmål som: Hvad er meningen med livet? Og: Er der liv efter døden? Her kommer demokratiet til kort side 4-9

Mikkel Kaastrup-Mathew, skuespiller:Om vi ryger i fængsel eller på gaden, så tror jeg, at vi vil lovsynge Guds navn – for han har rykket

i mig, som intet andet har rykket i mig. Aldrig har jeg oplevet noget så vedvarende godt, og

aldrig har jeg oplevet sådan en glæde, som efter jeg har lært Gud at kende

side 10-15

Grethe Knudsen, tidligere alkoholikerFor mange år siden lærte jeg, at en taknemlig alkoholiker ikke drikker, og jeg synes, at jeg har meget at sige tak for. Derfor sætter jeg mig hver morgen og taler med Gud og takker ham. Jeg elsker mine morgener, hvor jeg sidder med min bibel og en kop kaffe og taler med Gudside 22-27

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 2

Side 3domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Administration: Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00, [email protected]: Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, [email protected] domino udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dk Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversæt-telse fra 1992.

Redaktionen: Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - [email protected] Due-Christensen - [email protected] Elkjær Larsen - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected] er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc.

Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected]: Sofie Amalie Klougart/ScanpixTrykning: Jørn Thomsen ElboOplag: 4.600 stk.

Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 5 September 2014

Khaders bekendelserside 4-9

Skuespiller med passion for Gudside 10-15

TEMA: Ud af dovenskabetside 16-35

At være dorskside 18-21

Frihed trin for trinside 22-27

Hårdtarbejdende og dovenside 28-29

Den lille forskelside 30-33

Det omvendte perspektiv:Tro er viden i parallelformside 36-37

10 år med FrikirkeNet: Vi fandt en fælles kursside 38-39

10 år med FrikirkeNet: FrikirkeNet har flyttet frikirkerneside 40-41

Bøger og musikside 42-45

Leder: Mig, mig, mig...side 47

Bagside: Et par ord om SKABE...side 48

4-9

10-15

28-2922-27


Sidste efterår udkom Naser Khaders bog Bekendelser fra en kulturkristen muslim, hvor han løfter sløret for nogle af sine tanker om tro og eksistens. Til november er han en af talerne på FrikirkeNets lederkonference, og i den anledning har domino spurgt ham om Gudsrelation, himmel, mission, absolutte sandheder med mere

Khaders bekendelser


Side 5domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dkdomino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 5

>>

Fotos: Sofie Amalie Klougart/Scanpix


Sidste efterår overraskede radiovært, debattør, foredragsholder med mere Naser Khader mange danskere, da han udgav bogen Bekendelser fra en kulturkristen muslim. Selv om Khader i tiden forinden var gået i gang med en master i teologi ved Københavns Universitet, var bekendelsesbogen alligevel uventet, da Naser Khader aldrig offentligt har afsværget sig den muslimske tro – hvilket han da heller ikke gør i bogen; tværtimod. Men han mener, at kristendommen

rummer en masse godt, som islam kan lære af – faktisk ønsker han en reform af islam med inspiration fra den udvikling, som den kristne tro har gennemgået i Danmark i årenes løb. Derfor den lidt paradoksale titel, hvor han definerer sig som både det

ene og det andet.Til november får deltagerne på Fri-kirkeNets årlige lederkonference muligheden for at lytte til og debat-tere med Naser Khader, når han skal holde et indlæg med efterfølgende paneldebat om tro i det offentlige


rum. I den anledning har domino stillet ham nogle spørgsmål:

I Bekendelser fra en kultur-kristen muslim skriver du: Jeg har den holdning, at der prin-cipielt og universelt bør være

Det er netop min tvivl, som får mig til at tænke, at der er noget ud over demokratiet. Det åndeligeNaser Khader

>>


>>

så lidt sammenblanding af religion og politik som muligt, og at religionen ikke skal fyl-de meget i det offentlige rum. Er religionens område ikke også dækket af ytringsfrihed, så man i det offentlige rum kan ’udstille’ sin religion alt det, man vil?- Religionens område er naturligvis også omfattet af ytringsfriheden, og jeg har ikke problemer med, at folk eksponerer deres religiøse tilhørs-

forhold i det offentlige rum. Jeg har dog problemer med, at nogen tror, religiøse symboler og argumenter overtrumfer de demokratiske. Menne-skerettigheder og demokrati kommer altid i første række og bør ikke vige for nogen former for religiøs overbe-visning.

Med hensyn til begrebet kulturkristen – hvis det er en skal uden åndeligt/religiøst indhold, er der så ikke en fare

for, at det ender med at brase sammen? - Jeg mener ikke, at vi alle skal være kulturkristne og har bestemt ikke noget problem med eksistensen af kirkekristne. Faktisk er der for få kirkekristne. Jeg mener, at alle der definerer sig selv som danskere, som minimum er kulturkristne, fordi kristendommen er så stor en del af den danske kultur. Så om man vil det eller ej - om man er kristen, jøde eller ateist, må man anerkende, at en

væsentlig del af det at være dansker har noget med den kristne kultur at gøre.

Kan man tro på Gud – som en evig, kærlig skaber – uden at han og fællesskabet med ham bliver - eller må ende med at blive - selve tilværelsens formål og mening? - Tilværelsens formål er op til den enkelte, men et demokrati kan ikke give trøst og sjælesorg. Det giver

Jeg tror ikke, at Gud sidder og styrer, hvad vi gør. Vi er blevet skabt med en hjerne og en fornuft og må tage ansvar for vores livNaser Khader


ikke svaret på de åndelige spørgsmål. Det gør troen på en Gud og en ska-ber. For mig er troen på en Gud ikke i sig selv tilværelsens formål, men en del af den måde, jeg lever på. Det er den måde, jeg møder andre på i det fællesskab, som jeg befinder mig i.

Hvordan med muligheden for et liv efter døden - hvis Gud findes, betyder det så auto-matisk, at der kommer en evig eksistens sammen med ham? - Jeg tror ikke, at vi er som blade,

der visner, men mener, at der findes noget ud over det liv, vi lever. En eller anden tilstand, som jeg ikke har defineret klart for mig selv.

Hvordan kan - eller bør – den-ne overbevisning have indfly-delse på det dennesidige?- Jeg mener ikke, man skal indrette dette liv efter, hvad der sker efter døden. Det er der mange, som gør. For dem er handlingerne afgørende for, om man kommer i himlen. Man-ge muslimer og jøder gør en del ting

for netop at komme i himlen, men man skal ikke kun leve et ordentligt liv og opføre sig ordentligt, fordi det giver adgang til Paradis. Det er noget, man bør gøre for at være et ordentligt menneske over for sine medmennesker. Mange muslimer og jøder faster, fordi de mener, det er en del af dommedagsregnskabet - det er ikke noget for mig.

Hvad med absolutte sandhe-der? De siges at være roden til fundamentalisme, men kan

man komme uden om dem, hvis Gud findes? - Fundamentalisme er blind tro. Det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn og tvivle. Tro og tvivl skal følges ad – på den måde kommer man dybere ind i troen. Det er gennem samtalen og diskussionen, at vi udvikler os – også i forhold til vores tro. Og det er en måde at undgå fundamentalisme på.

Er det overhovedet muligt at have en meningsfyldt relation

Tro og tvivl skal følges ad – på den måde kommer man dybere ind i troen. Det er gennem samtalen og diskussionen, at vi udvikler os – også i forhold til vores troNaser Khader

>>


5-7. september 2014: Follow in Fellowship 12-14. september 2014: Kristuskransen19. september 2014: Gl. elev-weekend20. september 2014: KIH 75 års-jubilæum11-15. november 2014: Et liv i frihed - Graham Powell19-23. november 2014: Spejlinger26-30. Januar 2015: National Bedeuge m. Bedehus.dk8-14. marts 2015: Listen! - profetisk konference16. maj 2015: Festival on-the-Hill 20156-13. juni 2015: Glæden ved livet #127. juni - 3. juli 2015: Kolding Sommergospel8-15. august 2015: Glæden ved livet #2

til Gud, hvis man stadig selv sidder med sit livs styrepind i hånden? Hvad er din erfaring på dette område?- Jeg tror ikke, at Gud sidder og styrer, hvad vi gør. Vi er blevet skabt med en hjerne og en fornuft og må tage ansvar for vores liv. Hvis man tror, Gud styrer ens liv, er man fa-talist – skæbnetro. Så er det faktisk lige meget, hvad man gør, for det hele er jo forudbestemt. Det, tror jeg ikke, er meningen. Det er netop min tvivl, som får mig til at tænke, at der er noget ud over demokratiet. Det åndelige.

I Bekendelser fra en kultur-kristen muslim anfører du, at: Værdier som medfølelse og næstekærlighed er ikke en na-turlig følge af et demokratisk samfund…Det vil mange måske ellers

tænke, at det er. Kan du uddy-be, hvad du mener med dette?- Demokrati er den bedste af alle styreformer, fordi der er plads til den personlige frihed. Der er plads til individet. Der er gennemsigtighed og retfærdighed, og principielt skal demokratiet sørge for, at samfunds-goderne bliver ligeligt fordelt, så

ingen kommer til at stå i en situa-tion, hvor man ikke kan forsørge sig selv. Jeg mener ikke, at alt skal deles lige, men at de, som intet har, skal hjælpes. Det, som demokratiet ikke kan levere, er svar på livets store spørgsmål. Det kan ikke give svar på de åndelige spørgsmål som: Hvad er meningen med livet? Og: Er der liv efter døden? Her kommer demokra-tiet til kort.

Hvad tænker du om mission – altså at fortælle andre om Gud og det fællesskab med ham, som man oplever. Er det en pligt, ret eller noget uøn-skeligt, fordi troen hører til privatsfæren?- Jeg mener, det er ok at missionere, men man skal gøre det med omhu. Man skal ikke stå og sælge sin tro på gaden eller opsøge folk i deres hjem. Det er i orden at komme ud

til forsamlinger, arbejdspladser el-ler institutioner, hvor folk er mødt frivilligt op for at lytte til en. I en sådan sammenhæng er det helt fint at missionere for sin tro, men man bør ikke overtræde folks grænser.

Jens [email protected]

Tilværelsens formål er op til den enkelte, men et demokrati kan ikke give trøst og sjælesorg. Det giver ikke svaret på de åndelige spørgsmål. Det gør troen på en Gud og en skaberNaser Khader


Mikkel Kaastrup-Mathew har godt gang i skuespillerkarrieren og er i øjeblikket aktuel i Det Kongelige Teaters opsætning af Erasmus

Montanus. Mikkels personlige relation til Gud gør dog, at han brænder mere for formidling af den

kristne tro end for skuespillet

SKUESPILLER MED

PASSIONFOR GUD


Min drøm er helt klart at formidle Bibelen. Det er det, der brænderMikkel Kaastrup-Mathew


Fotos: Per Bækgaard

>>


Dette efterår er Mikkel Kaastrup-Ma-thew at finde på scenen i Det Kon-gelige Teaters opsætning af Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus. Her spiller han sammen med blandt andre Thure Lindhardt og Søren Sætter-Larsen. Mikkel spiller Erasmus’ bror, Jacob Berg, og selv om den rolle med rette kan betragtes som en farvestrålende fjer i skuespillerhatten for en, som dimitterede fra Statens Scenekunst-skole for blot to år siden, så har Mikkel en drøm, som er større end skuespillet. Og selv om det muligvis ikke er den mest karrierefremmende ting at gøre, så tøver han ikke med at råbe den ud fra tagene.- Min drøm er helt klart at formidle Bibelen. Det er det, der brænder. På godt og ondt ligger mit hjerte ikke 100 procent i teatret. Jeg er glad for og stolt af min uddannelse, men jeg kan mærke, at formidling af min kristne tro er hovedsagen i mit liv. Når jeg arbejder med det, tænker jeg ikke på tiden. Der ligger min passion, og der oplever jeg, at ting blomstrer, forklarer han.- Jeg vil rigtig gerne være prædi-kant. Hvordan det lige kommer til at se ud, ved jeg ikke, men jeg vil helt klart bruge de elementer og virkemidler, som jeg har lært via min uddannelse.

Teater i kirkenEn tanke, som Mikkel har, er at få teatret ind i kirken. Det kunne være ved at leje nogle neutrale lokaler ude i byen for at lave en lille forestilling hver søndag med professionelle skue-spillere. - Der er nok af ledige skuespillere, man kunne tage af, og det ville ikke gøre dem noget, at det handlede om at formidle den kristne tro, vurderer han.Tidligere har Mikkel været involveret i teaterlignende gudstjenestepro-duktioner i forbindelse med højtider, ligesom han også har instrueret juleshows i Kirken i Kulturcenteret i København. Det er blandt andet erfaringerne herfra, som gør, at han slet ikke er i tvivl om, hvad det er, han dybest set brænder for og vil.


>>

Jeg kan mærke, at formidling af min kristne tro er hovedsagen i mit liv. Når jeg arbejder med det, tænker jeg ikke på tiden. Der ligger min passion, og der oplever jeg, at ting blomstrerMikkel Kaastrup-Mathew


- Det kunne godt være i en mega-kirke i udlandet, men jeg har ikke travlt med at komme ud. Der er nok af mennesker her i landet, som ikke kender glæden ved et liv sammen med Jesus, erklærer han.

Jesus er fuldstændig uhørtSom nyuddannet fik Mikkel job ved Aalborg Teater, og selv om kirkerne i Aalborg ifølge Mikkel gør et ene-stående arbejde, oplevede han, at Aalborg ikke er undtagelse: også hér er der mange, der ikke ved, hvad det vil sige at være det, som Mikkel kalder en relationel kristen – altså en kristen, som har en aktiv relation til Gud, og som samtaler med Gud på daglig basis.Derfor besluttede han at skabe og opføre forestillingen Jeg elsker Jesus.- Det var på en meget lille scene kaldet Transformator, som i midten af 00’erne var blevet til på skuespil-lernes initiativ. Det var tanken, at det skulle være et frirum og et im-provisationsrum, hvor man kunne udfolde sig, og jeg så en mulighed for derigennem at fortælle, hvad jeg har på hjerte.- Undertitlen til forestillingen er Skuespiller seks dage om ugen, kirke-gænger i syv. Det slog mig nemlig, at der ikke er mange, der, som jeg, også arbejder om lørdagen – altså seks dage om ugen. Men selv om jeg har et job med skæve arbejdstider seks dage om ugen, så er der noget andet, jeg laver - og elsker - syv dage om ugen. - Og det var vigtigt for mig, at titlen kom til at være Jeg elsker Jesus – for selv om ordet Gud i den sammen-hæng ville være opsigtsvækkende, ville det måske være til at sluge, hvorimod navnet Jesus er fuldstæn-dig uhørt og skaber røre i andedam-men. Så det var lidt for at provokere – men mest fordi det er sandt, smiler han.

Et akavet knusRelationel kristen har Mikkel Kaastrup-Mathew ikke altid været. Det er noget, som først er kommet til i løbet af de sidste fem-seks år. Med til historien derom hører en

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 13

>>

Det føltes som ti minutter, hvor alt andet blev lukket ude - som var der en kanal mellem præsten og mig, hvor jeg var den eneste, han talte til – og jeg var bare nødt til at reagere på detMikkel Kaastrup-Mathew


kvinde, som Mikkel som 13-årig – i lighed med de fleste af drengene fra sin klasse - havde været afstands-forelsket i. Dengang – i 1999 - var kvinden en ung teenager, som med børnepopduoen Creamy storhittede i Danmark med årets mest solgte album. – I 2008 skulle jeg være med til en musikvideooptagelse i København, som Tim Schou fra bandet A Friend in London var i gang med. Med på de fire dages optagelser var Re-

bekka Mathew – hende den mørke fra Creamy, som vi drenge i folkeskolen altid havde sagt om hende. Det var lige inden, jeg skulle begynde på min uddannelse, og efter optagelser-ne fulgtes vi hjem i toget. Dengang boede vi begge i Jylland.- Jeg syntes, hun var fantastisk smuk, hvilket – sammen med hendes kendthedsfaktor – fik mig til at være lidt kostbar. Men ikke mere end at jeg kørte med helt til Aarhus, selv om jeg egentlig skulle have været af i Skanderborg. Da vi sagde farvel til hinanden var det med et lidt akavet knus – vi kunne begge mærke, at der var noget imellem os.

Kvinde med ben i næsenRebekka Mathew er opvokset i et hjem med masser af relationel kristendom – hendes far er frikir-kepræst - og hun var meget afgjort omkring sin tro og sine holdninger, hvilket var med til at feje benene væk under Mikkel.

- Hun havde virkelig ben i næsen. Hun overøste mig ikke med informa-tion om sin tro, men når jeg spurgte, svarede hun på en umiddelbar, glad og nøgtern måde. Jeg kunne mærke, at hun var reel og havde integritet. Hun havde ikke brug for at imponere mig, men vidste hvad hun stod for, og det bragte hende ikke ud af kurs, når jeg mente noget andet.Det varede ikke længe, før de to dannede par, og en helt ny erfa-ring åbnede sig for Mikkel, når han

hver anden weekend tog turen fra skuespillerskolen i København til Hirtshals for at være sammen med Rebekka og hendes familie.- At vi boede så langt fra hinanden var med til at strække forelskelsen. Det – og det faktum, at vi ikke gik i seng sammen. Det ville hun ikke, før vi var blevet gift, og det fandt jeg overraskende for mig selv ikke van-skeligt at acceptere.

En hilsen fra GudNår Mikkel var i Hirtshals, tog han og Rebekka typisk i Projekt Kirke i Hjørring om søndagen, men det var først efter et år – i sommeren 2009 – at han oplevede et vendepunkt i forhold til det med tro. Det var på et kristent sommerstævne i Mariager, hvor han var med til et ungdoms-møde. - Præsten var virkelig vedkom-mende i sin måde at tale på, og man kunne mærke, at han havde en stor rygsæk af viden. Samtidig var han

meget afslappet og lagde op til, at Gud skulle kommunikere direkte til os som forsamling, mens vi sad der, mindes Mikkel. - Under afslutningen af mødet bad han en bøn, og i den forbindelse sagde han, at han oplevede, at Gud havde en hilsen til en ung mand, som havde nogle drømme, nogle kampe og nogle udfordringer. Han sagde også, at Gud havde nogle store planer, og at den unge mand, som det drejede sig om, var ved at være

moden og klar. - Selv om det var ret generelt, vidste jeg med det samme, at det handlede om mig. Det føltes som ti minutter, hvor alt andet blev lukket ude - som var der en kanal mellem præsten og mig, hvor jeg var den eneste, han talte til – og jeg var bare nødt til at reagere på det.Mikkel gik frem til præsten, som hedder Kenneth Kühn, og sagde, at det var ham, som hilsenen drejede sig om.- Det tog han med et gran salt – han havde nok hørt den slags mange gange før. Jeg sagde til ham, at jeg ville komme forbi hans kirke, når jeg var tilbage i København. Han er præst i Netværkskirken Metropol i Valby.

Som et hangarskibDer gik dog et halvt år, inden Mikkel kom ud af starthullerne og opsøgte præsten – som stadig var lidt skep-tisk. Men da Mikkel blev ved med at

kigge forbi kirken en gang imellem, tilbød præsten ham i februar 2010, at de skulle mødes og sammen læse i Bibelen.- Fra da galopperede det med troen af sted for mig. Jeg stillede Kenneth alle slags spørgsmål og opdagede, at det, vi læste om, ofte var noget, som jeg kunne relatere direkte til mit liv. Der var et halvt års tid, hvor jeg nærmest oplevede, at Gud bare blæ-rede sig: Se her, Mikkel. Se mit ord i Bibelen, se hvor Kenneth hjælper dig.

Det er levende. Jeg er levende.I september 2010 blev Mikkel døbt i Vesterhavet ud for Hirtshals. Hans svigerfar forrettede dåben.- Og et halvt års tid efter blev Re-bekka og jeg gift. Efter at jeg har fundet Gud og er blevet gift med Rebekka, må jeg bare ryste på hove-det og smile og sige, at vi er uover-vindelige, fordi Gud er uovervindelig. Om vi ryger i fængsel eller på gaden, så tror jeg, at vi vil lovsynge Guds navn – for han har rykket i mig, som intet andet har rykket i mig. Aldrig har jeg oplevet noget så vedvarende godt, og aldrig har jeg oplevet sådan en glæde, som efter jeg har lært Gud at kende. Det føles, som om jeg er et hangarskib – klar til alt og umulig at slå ud af kurs eller ryste.


>>

Efter at jeg har fundet Gud og er blevet gift med Rebekka, må jeg bare ryste på hovedet og smile og sige, at vi er uovervindelige, fordi Gud er uovervindeligMikkel Kaastrup-Mathew


Aldrig har jeg oplevet noget så vedvarende godt, og aldrig har jeg oplevet sådan en glæde, som efter jeg har lært Gud at kendeMikkel Kaastrup-Mathew


TEMAU

D A

F D

OVE

NSK

ABE

T



Side 18-35 >>


INTRO:

Foto: Colourbox

Finansfestens tarvelige arving, fi-nanskrisen, har efter sigende hjulpet danskerne til nye kerneværdier i form af mådehold og farvel til grå-dighed og tom materialisme. På retur er den lunke tid, hvor – med tv-vært Anne Sophia Hermansens ord - langt de fleste udvikler en kynisme eller en parcelhusagtig tilgang til verden, hvis eneste tilbageværende gløder er dem i webergrillen.

Idealisme i form af bæredygtighed, spelt, tid med familien, høns i haven og hjemmedyrkede grøntsager presser langsomt, men sikkert Audi, aktier og Amarone i defensiven. Det er alt andet lige godt nyt for dem, som med bekymrede miner ser tendenser til, at de såkaldte syv dødssynder i dag snarere betragtes som dyder end som laster. For finansfesten så ud til at virke som en generator for fråseri, hovmod, grådighed, nydelsessyge, misundelse og dovenskab.Sidstnævnte er temaet for dette nummer af domino. Den dødssynd, som er udeladt i ovenstående op-remsning, er vrede.

Dovenskab kan også kaldes ladhed eller dorskhed, og selv om de fleste i dag nok tænker på ugidelige so-faslængere, når man taler om doven-skab, så har begrebet i den oprindeli-ge dødssyndsforståelse en langt mere vidtrækkende betydning: Det betyder dovenskab i forhold til at beskæftige sig med eksistentielle spørgsmål. At man foretrækker at leve her og nu og nyde materielle goder og fornøjelser frem for at arbejde intensivt med spørgsmål, som er altafgørende for ethvert menneske.

Spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvor går jeg hen? Findes der en Gud? Hvis ja, vil han så noget med mig? Hvis ja, hvilken betydning vil jeg så lade det få for mit liv?

En del vil nok være tilbøjelige til at slå spørgsmålene hen som værende alt for store. Men gør man det - kan det så ikke være et udtryk for, at dorskhedens svøbe har lagt sig kvæ-lende omkring en?

Grethe Knudsen, som man kan læse om på nogle af de næste sider, er et eksempel på en, som ikke lod sig synke ned i dovenskabens dynd. Dag for dag bekæmpede hun med hjælp fra Anonyme Alkoholikere sin trang til at søge skjul hos alkoholen, og med tiden fik hun tilmed overskud til at gå i kødet på de helt store livs-spørgsmål, hvor en stor overraskelse ventede hende.Med hendes eksempel for øje er der kun et at sige: Kom ud af dovenska-bet og ind i kampen for at finde svar på de allerstørste spørgsmål i livet.

God læselyst!


T E M A : U D A F D O V E N S K A B E T

I den tidlige kirke blev det at være doven regnet som en af de syv

dødssynder. Dengang handlede det om meget mere end at være

arbejdssky eller ugidelig – fokusset lå i høj grad på det at være

ligegyldig over for eksistentielle grundspørgsmål

At være DORSK


At være DORSK


>>

Foto: Colourbox


En af de syv såkaldte dødssynder er acedia – eller ladhed/dovenskab, som det nogle gange oversættes. Jeg sy-nes dog, at det lidt gammeldags ord dorsk rammer meget mere præcist. Dorsk er et ord, som sjældent bru-ges i dag. Nudansk Ordbog forklarer dorsk med det ene ord dvask, men dorsk er meget stærkere end dvask. Den, som er dvask, er det måske

fordi, det er varmt, og der er håb om, at han ikke altid vil være dvask. Den, som er dorsk derimod, er der meget lidt håb for, da han simpelt-hen er dorsk af natur. Dorsk er mere end ladhed, ugidelighed og ligegyl-dighed og manglende vilje. Det er alle disse ting på en og samme tid. At være dorsk er at være bedøvende ligeglad med alt og alle.

Doven af ren og skær vaneDet siger næsten sig selv, at Bibelen med dens kalds- og arbejdssyn må se dorskhed som et udslag af ugudelig-hed og en hån mod den levende Gud. Dorskhed bliver nærmest et synonym for arvesynden selv, hvorunder et-hvert menneske går rundt i blinde og af natur er vrangvillig over for ham. Mange mennesker er vantro af ren og skær vane og dovenskab, fordi de bare ikke gider beskæftige sig med de eksistentielle og åndelige ting. De har nok med dagen og vejen, nok med det fornøjelige, men de store og anfægtende livsspørgsmål gider de ikke beskæftige sig med. De er ma-terialister og livsnydere i den store stil, alt andet er lige meget for dem. Den form for livsstil advarer Bibelen imod igen og igen.

Ikke se, ikke høreNår man i den tidlige kirke talte om acedia – dorskhed - så handlede det om med vilje og forsæt at lukke øjne, ører og hjerter for Gud. Det handlede om at vælge IKKE at have øje for Guds handlinger og nægte at være sat ind i verden som ansvarlige væsner.Jesus havde fjender, der aktivt stod ham imod, men langt de fleste var ligeglade. De var bevægelige nok, når de så hans mirakler, men når det kom til at tage stilling til, om de

skulle blive disciple af Jesus, så stod de fleste af. Vores tid ligner påfaldende Jesus’ samtid med en stor interesse for det overnaturlige og for den religiøse dimension i tilværelsen, men når det gælder om at overgive eller hengive sig til Jesus og kristendommen, så holder man sig tilbage. Vanetænk-ning, vantro, skepsis, apati og lige-gyldighed samt manglende kampånd, livslyst og engagement er på en eller anden måde alt sammen afledt af dorskhed.

Udvikling uden lykkeDen teknologiske udvikling har gjort, at vi ikke længere foragter ladhed som en last, som de vise i oldtidens Israel gjorde det, og som kristen kultur i århundreder har gjort det, ikke mindst reformert og puritansk. Det hårde, fysiske slid er ikke længere nødvendigt. Maskiner og anden teknologi har taget over, og den moderne udvikling har gjort livet lettere, behageligere og længere for os, hvilket er en god ting. Men det paradoksale er, at selv om livskvaliteten er blevet forbedret, så er vi ikke blevet mere lykkelige eller mere harmoniske mennesker.

SYNSPUNKT:

>>


Mange mennesker er vantro af ren og skær vane og dovenskab, fordi de bare ikke gider beskæftige sig med de eksistentielle og åndelige tingLouis Nielsen


Nogle sygdomme og samfundsonder er vi kommet af med; til gengæld har vi fået andre, som måske er mere livsnedbrydende. Livsvilkårene er blevet bedre, uden at vi er blevet bedre mennesker derved. Det er tragedien. De gamle synder er der stadig, også dorskheden.

Spænder ben for menneskelig værdiI dag er det i Danmark principielt muligt at leve et helt liv på passiv forsørgelse, også når der ikke er tvin-gende fysiske eller psykiske handicap til grund for det. Spørgsmål som, hvorvidt og hvor langt det er mo-ralsk korrekt at lade sig underholde af samfundet, bliver alt for sjældent stillet. Bibelen anerkender uden videre, at der er uforskyldt nød og fattigdom, og Bibelen har et stærkt fokus på at være solidarisk med de fattige og hjælpe dem, som er i nød. Der er mennesker, som ikke kan honorere et almindeligt arbejdslivs krav. De skal have hjælp. Der er også mennesker, som moralsk er blevet afsporet. De skal ikke stødes ud i mørket, men hjælpes til et menneskeværdigt liv, hvor de i stedet for at være en byrde for samfundet bliver et aktiv for det. Men kristendommens etik lægger også vægt på selvforsørgelse – man skal gøre, hvad man kan. Ladhed som en brist i karakteren er ikke en uskyldig, harmløs ting – men deri-mod en decideret underminering af, hvad man som menneske er skabt og kaldet til. Gud har givet mig arme og ben, sanser og hjerne, og han har sat mig i relationer, der kræver min aktive indsats. En del af mit menne-skeværd er derfor, at jeg påtager mig det privilegium og den opgave, det er at være menneske.Har man ladhed som livsform, har man valgt at sende sine medmenne-

sker denne besked:I rager mig en papand. Jeg forbehol-der mig min ret til de fælles goder, men jeg gider ikke besvære mig med at passe på dem eller fremskaffe dem.Og til sin skaber signalerer man: Jeg vil ikke være med i din skabelsesor-den; den kan du varetage selv.

Vores næste – i stor skalaGenerelt tager mange nok uden videre refleksion samfundets indret-ning for givet, ikke mindst når det gælder sociale ydelser. Forhåbentlig føler man sig også positivt solidarisk den modsatte vej, så man med glæde betaler både skatter og afgifter. Der kan ikke umiddelbart indvendes noget imod, at man benytter sine rettigheder til dagpenge, pension, kontanthjælp og efterløn. Men det er ikke automatisk sådan, at fordi man har ret til noget, så er det også etisk set det rigtige at gøre. En etisk og næsteorienteret vurdering af vores handlinger kommer ingen af os uden om, når det gælder vores rettigheder og forpligtelser i forholdet til sam-fundet.Her kommer vi tilbage til ladhed. For hvad nu, hvis ladhed er den primære motivation til, at vi passivt lader samfundet overtage ansvaret for vore liv? Ingen skal besvare det spørgsmål på nogen andens vegne, men vi må stille det spørgsmål til os selv. Sam-fundets stigende problemer med at få pengene til at række til skyldes i høj grad, at alt for mange af os er holdt op med at handle ansvarligt.Alt for ofte overser vi vort ansvar over for samfundet, fordi vi gør sam-fundet til en abstrakt størrelse frem for det, det i virkeligheden er: Vores næste - bare i en meget stor skala.

Louis Nielsen,bibelskolelærer og redaktø[email protected]


Ladhed som en brist i karakteren er ikke en uskyldig, harmløs ting – men derimod en decideret underminering af, hvad man som menneske er skabt og kaldet tilLouis Nielsen

Foto: Colourbox


Et mangeårigt alkoholmisbrug stoppede, da Grethe Knudsen gennemgik Minnesotamodellens 12-trinsprogram. Efterfølgende holdt ugentlige møder i AA hende fast i den ædru livsstil. Bugt med ensomheden samt fred, glæde og tryghed i overmål fik hun dog først, da hun fik sat ansigt på den Gud, som hun som en del af 12-trinsprogrammet i årevis havde bedt til

Frihed trin for trin




Fotos: Andreas Pless


>>

Vi løj om alting, og det var først sent i livet, at det gik op for mig, at løgn ikke er normaltGrethe Knudsen


Grethe Knudsens far var alkoholiker, hendes mor et vredt og bittert menneske – begge løj, så det sprøjtede.- Vi løj om alting, og det var først sent i livet, at det gik op for mig, at løgn ikke er normalt, fortæl-ler Grethe.

Som 30-årig blev Grethe meget mod sin vilje skilt, og det betød, at hun trådte endnu hårdere i for-ældrenes fodspor: Hun begyndte at drikke, og hun blev bitter.- Alkohol var et godt stof for mig at flygte på. Det lykkedes mig at beholde mit arbejde som sy-geplejerske, samtidig med at jeg drak, men på et tidspunkt valgte jeg dog at flytte til Grønland med mine to børn. Der kunne jeg drikke løs, som jeg ville.

Bange for afsløringEfter en årrække i Grønland vendte Grethe tilbage til Danmark, hvor hun kom på antabus, hvilket hun var i de følgende år. - Trangen til alkohol blev dog for stærk for mig, og jeg begyndte at drikke igen. Jeg arbejdede stadig, og jeg klarede mig nogenlunde socialt set, men min elendighed var lige stor, hvad enten jeg var på antabus eller ej. Grundlæggende var jeg bange for andre mennesker. Jeg var bange for, at de skulle lære mig at kende og se min elendighed og afsløre mit misbrug. På den måde er det en ensom sygdom at være alkoholiker, forklarer hun.Hver gang nogen kom lidt for tæt på at afsløre Gre-thes misbrug, flyttede hun eller skiftede job. Hun drak ikke konstant og var lidt on-off antabus, og hun prøvede alle de muligheder, der var: Psykolog, psykiater, alkoholambulatorium – men intet hjalp.- En dag blev jeg spottet på mit arbejde af en sygeplejerske, som var tidligere alkoholiker. Hun fik mig i Minnesotabehandling på Taarup Behand-lingscenter, og da jeg var færdig der, fortsatte jeg hos AA (Anonyme Alkoholikere, som i lighed med Minnesotakuren arbejder ud fra et 12-trinsprogram, red.).

En rigtig AA-freakTil at begynde med var Grethe efter eget udsagn en rigtig AA-freak, som til tider gik til AA-møder syv

gange om ugen. AA-grupperne fungerer som op-følgnings- og støttegrupper, efter at en person er blevet afvænnet. For Grethe var det hårdt arbejde at holde alkoholtrangen stangen, og det ville være fatalt, hvis hun gav efter for ladhed. Hos AA fandt hun sammenhold og støtte i en grad, som hun al-

drig tidligere havde kendt til.- Det var fantastisk at være en del af et fællesskab, hvor jeg var fuldstændig accepteret, som jeg

var, og hvor jeg kunne holde til at være. Ellers havde jeg altid kørt solo, fordi jeg var bange for, at folk skulle opdage, hvad der var inde bag min facade.En ikke uvæsentlig del af 12-trinsprogrammet hos AA er tilstedeværelsen af en højere magt. Helt præcis formuleres det på følgende måde i det andet af de 12 trin: Vi kom til den erkendelse, at en magt større end os selv kunne give os vores sunde fornuft tilbage. Og videre hedder det i det tredje trin: Vi besluttede at lægge vores vilje og vores liv over til Gud, sådan som vi opfattede ham. Det var ord og formuleringer, som Grethe havde svært at knytte an til.- Det var totalt fremmed for mig. Jeg havde ikke noget at hænge det op på. Men da jeg havde været med i AA i nogle år, begyndte jeg at interessere mig for, hvad det egentlig var for en Gud, vi bad til. I første omgang indledte Grethe en lang søgen i den alternative verden.- Det var helt sikkert underholdende – og dyrt, smiler hun. - Men også resultatløst. Derfor vendte jeg mig på et tidspunkt til folkekirken, men jeg forstod sim-pelthen ikke, hvad præsten sagde. Kun når jeg gik i Karlslunde Strandkirke, fik jeg noget ud af det – der var en åbenhed og en glæde, som jeg kunne bruge. Men det blev ikke til mere end det.

Goddag til Jesus, farvel til ensomhedFor 15 år siden indtraf, hvad der skulle vise sig at blive et vendepunkt for Grethe. Hun deltog i et møde med Hans Berntsen - en omrejsende helbre-delsesprædikant, som holder prædikener om, hvor indholdsrigt og meningsfyldt et liv man kan have som kristen, og som ved alle sine møder inviterer folk til at blive kristne ved at sige Ja til Jesus, som han formulerer det.- Det gik lige til hjertet på mig. Hans Berntsen

taler et sprog, jeg kan forstå, og han er enkel i sit budskab. Så den aften sagde jeg ja til Jesus.Efterfølgende begyndte hun regelmæssigt at del-tage i en lokal frikirkes aktiviteter, og hun kunne konstatere, at hun nu havde fået sat ansigt og personlighed på den højere magt, som hun gennem flere år havde bedt til.- Jeg fik en stor fred indeni. Og jeg holdt op med at være ensom! Det havde jeg ellers været hele mit liv, og hverken mand eller børn eller job eller alkohol havde kunnet fjerne den følelse. Men det kunne Jesus, og det er virkelig et stort mirakel for mig. Jeg blev i stand til at være sammen med andre uden at stikke af eller gemme mig – det var noget, som var til at tage og føle på.

Leder 12-trinskursus i kirkeGrethe fortsatte sit engagement i AA - nu med en fornyet interesse for den åndelige del af pro-grammet. Og da hun for 10 år siden begyndte at komme til ugentlige gudstjenester i Kirken i Kul-turcenteret i København, var det med begejstring, hun opdagede, at kirken kontinuerligt afholder 12-trinsprogrammer med henblik på blandt andet at bryde fastlåste mønstre og anden uhensigtsmæs-sig adfærd samt at arbejde med andre personlige

udfordringer som for eksempel lavt selvværd.- Med min baggrund i AA var det oplagt at være med, og jeg har været gruppeleder på kurserne i kirken lige siden. Og for et par år siden fik jeg tilmed det overordnede ansvar for kurserne.- Jeg er overbevist om, at Gud ønsker, jeg skal udføre den opgave, og jeg bliver ved lige så længe, som kræfterne slår til, og som de gider høre på den her gamle sag, skraldgriner hun.

Altid elsketNår Grethe i dag kigger tilbage på sit liv, er hun overbevist om, at Gud har været med hende hele vejen – også selv om hun på ingen måde var klar


>>

Min elendighed var lige stor, hvad enten jeg var på antabus eller ejGrethe Knudsen

Det var fantastisk at være en del af et fællesskab, hvor jeg var fuldstændig accepteret, som jeg var, og hvor jeg kunne holde til at væreGrethe Knudsen


>>

Jeg var bange for, at de skulle lære mig at kende og se min elendighed og afsløre mit misbrug. På den måde er det en ensom sygdom at være alkoholikerGrethe Knudsen

Det var fantastisk at være en del af et fællesskab, hvor jeg var fuldstændig accepteret, som jeg var, og hvor jeg kunne holde til at væreGrethe Knudsen


>>

over det.- Han har reddet mig fra både trafikulykker og selvmordsforsøg, og han har holdt hånden over mig, når jeg var allerlængst nede. Jeg har måttet erkende, at han har fat i den lange ende, og at jeg er afhængig af ham, konstaterer hun.- Jeg har også lært, hvor fantastisk en ressource bøn er. Jeg får mange svar på de bønner, som jeg beder, og jeg er blevet et taknemligt menneske –

og det er i sig selv et mirakel. For mange år siden lærte jeg, at en taknemlig alkoholiker ikke drikker, og jeg synes, at jeg har meget at sige tak for. Der-for sætter jeg mig hver morgen og taler med Gud og takker ham. Nogle gange taler jeg højt til ham, andre gange er det i tankerne, jeg henvender mig til ham. Jeg elsker mine morgener, hvor jeg sidder med min bibel og en kop kaffe og taler med Gud.- Livet med Gud giver mig fred, glæde og tryghed. Det kom ikke omgående, da jeg sagde ja til Jesus, men det er kommet trinvis, efterhånden som jeg er vokset i mit kristne liv. Dårlig samvittighed kender jeg for eksempel næsten ikke til mere, fordi jeg har erfaret, at Gud elsker mig og hellere end gerne tilgiver, når jeg indrømmer og erkender mine fejl-trin over for ham. - Før jeg blev kristen, var skyld og skam en stor del af mit liv – men det kender jeg slet ikke til i dag. I stedet fråser jeg dagligt i Guds nåde. Ligegyldigt hvad jeg gør, eller hvad der sker, så ved jeg bare, at jeg er elsket af ham. Det er da vidunderligt!


Ligegyldigt hvad jeg gør, eller hvad der sker, så ved jeg bare, at jeg er elsket af ham. Det er da vidunderligt!Grethe Knudsen



Mission Øst er klar med hjælp til de tusindvis af fordrevne i det nordlige Irak. Men vi mangler stadig støtte til de basale fornødenheder.

Om få måneder sætter vinteren ind med temperaturer under frysepunktet. Mange af de fordrevne bor i telte eller under åben himmel, og de har ikke andre ejen-dele end det, de går og står i.

De fordrevne har brug for hjælp nu og her, hvis de skal overleve.

Ved at støtte Mission Øst er du sikker på, at hjælpen når frem til dem, der har al-lermest brug for det.

Følg situationen påwww.missioneast.org ogwww.facebook.com/missionoest

Læge Kim HartznerGeneralsekretær for Mission Øst

Iraks fordrevne har brug for din hjælp

De fl este fordrevne bor stadig i telte eller udenfor i det fri – om to måneder er der frost og sne.

Støt de fordrevne med

150 kr.

SMS ME150

til 1245

Støt de fordrevneReg.: 3170 Konto: 10 24 33 27

Mærk betalingen IRAK

Mission Øst, Skt. Lukas Vej 13, 2900 Hellerup Tlf. 39 61 20 48 www.missioneast.org

Kost

er 1

50 k

r. +

alm

. sm

s-ta

kst

Unikke oplevelser med Felix Rejser

7592 2022 • [email protected]

Grækenland i Paulus’ fodspor 25.9. - 4.10.Israel og Jordan 27.9. - 8.10.Israel under løvhyttefesten 10.10. - 19.10.Israel, klassisk rundrejse 27.10. - 5.11.Tyskland – adventstur med julemarked 6.12. - 9.12.Indien – med lokale besøg 3.1. - 14.1.De Vestindiske Øer 20.1. - 4.2.Tenerife – bibel- og badeferie 15.2. - 22.2.

Bestil katalog eller læs mere på vores hjemmeside

Ferie med indhold, omsorg og fællesskab på et kristent grundlag

Advokatselskab med møderet for højesteret

Jernbanegade 37, 6870 Ølgod, og Kongensgade 36, 1., 6700 EsbjergTlf. 75 24 46 00 - www.advopartner.dk – [email protected]

Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en enkemand skal skifte med børnene, hvis afdøde havde særeje? Derfor ophæver mange ægtefæller deres særeje, når de kommer i pensionsalderen, således at de på normal måde kan beholde alt og sidde i uskiftet bo med fællesbørnene ved den enes død.” Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i familie- og arvemæs-sige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en enke, der hensidder i uskiftet bo, i Statsti-dende skal indkalde afdødes kreditorer med den følge, at hun kun hæfter for de krav, der anmeldes inden fristens udløb?”Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i arve- og familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at gaver på ikke over 59.800 kr. årligt er afgiftsfri, ikke kun til ens børn og børnebørn, men også til ens forældre, mens gaver mellem søskende er indkomst-skattepligtige?” Derfor er det vigtigt at få den rette assistance i familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en gift mand ikke må sælge eller pantsætte villaen, der er familiens bolig, uden sin kones samtykke? Det gælder dog ikke, hvis villaen er mandens særeje.”Det er derfor vigtigt at få den rette rådgivning i familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en enke ikke kan sidde i uskiftet bo med sin afdøde mands børn fra første ægteskab, medmindre børnene giver deres samtykke? Af den grund opretter mange par testamente, hvorved de begunstiger hinanden mest muligt”Derfor er det vigtigt at få den rette assistance i arve- og familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en ægtefælles arveret ophører fra den dato, hvor en separationsbevilling eller separations-dom foreligger?” Af denne grund er det vigtigt at få den rette assistance i arve- og familieretlige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at ved gaveoverdragelse af fast ejendom til ens børn modregnes tinglysningsafgiften til skødet i betalingen af gaveafgift?”Af denne grund er det vigtigt at få den rette rådgivning i familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at man ved testamente kan bestemme, at børnenes arv skal være særeje – og at man yderligere i testa-mentet kan tilføje, at ens børn senere (f. eks. når de fylder 50 år) er berettiget til at ophæve særejet igen?”Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i arve- og familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at kun en person, der har boet i mindst 5 år i Danmark, er berettiget til at købe sommerhus hér? - Det gælder også, selvom køber er dansk statsborger.”Det er derfor vigtigt at få den rette assistance ved handel med fast ejendom.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en ansøgning om gældssanering og behan-dling af en gældssaneringssag er gratis for dig?”Derfor er det vigtigt at få den rigtige juridiske rådgivning i alle forhold.

Hellere lille og vågen end stor og doven.Jeg var stor og visse i min omgangskreds anså mig også for doven. Omgivet af adskillige energibund-ter af lille statur, var ovenstående gamle, danske ordsprog et af min barndoms små traumer. Selv et relativ produktivt voksenliv har ikke formået at fjerne mindet om følelsen. Sådan former kulturen begreber, og vi forholder os til dem og lader dem skabe vores verdensbillede og - ikke mindst - vores selvbillede. Var kontanthjælpsmodtageren dovne Robert virke-lig doven? Tja, hvis han havde været det i ordets essentielle forstand, så havde han vel næppe stil-let op til det store medievirak, som han så flittigt spillede med på. Han ville ikke have et hvilket som helst arbejde – og måske kunne man hævde, at det gjorde ham uansvarlig i forhold til almindelig forståelse af samfundssind; eller også gjorde det ham måske arrogant eller noget andet ubehageligt – men vel ikke nødvendigvis doven?

Flittig af skinKan man være doven, mens man arbejder 80 ti-mer om ugen og ikke har tid til sig selv eller sin familie? Ja, det kan man vel. Dovenskab handler nemlig om ikke at have viljen til at gøre det rig-tige. Og dette rigtige defineres i en skøn blanding af subjektive og samfundsbestemte værdier. Nogle gange synes vi, det er lettere at arbejde igennem end at standse op for at forholde os reflekterende til livet og vores prioriteringer i forhold til vores indre værdier. Omgivelserne vil måske kalde os for flittige – men i virkeligheden er vi vel dovne?Iværksættertrang og virkelyst er altså ikke altid reelle modsætninger til dovenskab, nogle gange kan de faktisk være udtryk for samme.

Dovenskab finder altid vejI klostrene søgte og søger man gennem klosterreg-ler at gøre det lettere at bekæmpe dovenskaben. Det sker ved at inddele døgnet i en rytme, hvor beslutningen om at ’virke’ åndeligt gennem bøn og fysisk gennem arbejde allerede er taget. Men klos-terlitteraturen vidner om, at systemer, hvor gode de end måtte være, ikke er nok. Dovenskaben kan trives i bedste velgående, uanset hvilke rammer og systemer, vi forsøger at tæmme den med. Den har åbenlyst med vores karakter at gøre – så hvad i al verden stiller vi op?

Selvdisciplin som en gaveApostlen Paulus fra Det Nye Testamente forstod vores dilemma; dette at være fanget mellem vores værdier og vores evne til at leve op til dem. Men han havde fundet en vej og indvier os i den. Han taler om selvdisciplin som en gave, der kan gives af Helligånden.Helligånden er skabelsens ånd, og alt, hvad han giver, opfylder derfor fundamentale menneskelige behov. En farbar vej synes derfor at være dette: at erkende mit behov for hjælp samt at efterleve den, når jeg får den givet. Som Paulus udtrykker det: Lever vi i Ånden, da lad os også vandre i Ånden. Sagt lidt mere mundret; når jeg har fået hjælpen (læs: motivationen og energien) til at vælge det rigtige, så skal jeg også gøre det! Er det ikke en selvfølge? Nej. Nogle gange glæder vi os bare over muligheden - friheden til at kunne vælge – uden at gøre brug af den. Når det er tilfæl-det, kan man med rette kalde os dovne – ikke før.

Lars [email protected]

KOMMENTAR:

HÅRDTARBEJDENDEOG DOVENDet er muligt at være doven, selv om man knokler løs mange timer om ugen. For dovenskab handler om ikke at have viljen til at gøre det, som er det rigtige i en given situation. Derfor kan dovenskab føre en ud i hårdt arbejde – som en flugt fra det nødvendige




Foto: Colourbox




Hvem ved, hvad ens ord og handlinger har af følgevirkninger?Johnny Hansen


Den lille forskel

Små ting kan nogle gange være begyndelsen til store ting – som en lille kilde kan blive til en gigantisk flod. På samme måde kan én enkelt sætning eller

handling ende med at få indflydelse på en hel nation – det ved man bare ikke på forhånd. Og mellem den lille ting, man måske ikke gider gøre, og den store,

man måske ikke kan gøre, ligger risikoen for, at man intet får gjort


>>

Foto: Niagara, Colourbox

Side 32 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerdomino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 32

>>

Ethvert menneske har mulighed for at udgøre en lille forskel for et andet menneske. Men det er ikke altid, man er sig det bevidst. Det er så let at blive overvældet enten af hverdagen med dens triviali-tet eller morgendagen med dens bekymringer og udfordringer eller måske nyhedsstrømmens fart, ondskabsfyldte indhold og tilsyneladende ustop-pelighed. Men alle kan gøre en forskel for mindst én anden person.

Store ting begynder i det småVincent Van Gogh har sagt, at store ting består af en række små ting bragt sammen – og selv den største flod begynder som bekendt som en lille kilde. Ét sted i verden bliver nogle små kilder for eksempel til Niagara Falls, hvorigennem der

løber 110.000 kubikmeter vand i minuttet. Men det begynder med en lille piblende kilde, der i sig selv ikke flytter noget. Sammen med mange andre ’bække små’ ender den dog i søer, der indeholder 20 procent af alt ferskvand i verden - og som er udgangspunktet for de mægtige Niagara Falls.Bibelen har et udtryk om dette: Ringeagt ikke den spæde begyndelse. Men er det ikke, hvad mange ofte gør? Er det ikke meget almindeligt at tænke, at det, man har; det, man kan sige; eller det, man kan gøre, ikke flytter noget; ikke gør nogen for-skel? Men hvad ved vi egentlig om det?

Én sætning kan være nokFor omkring 2.800 år siden blev en lille pige taget som krigsfange af aramæerne; et folk, som den-gang lå i konstant krig med Israel. Pigen blev slave i huset hos hærføreren Na’aman, som var alvorlig syg. Vi ved næsten ingenting om hende; ikke engang hendes navn - vi ved kun, at hun på et tidspunkt udtalte én sætning til Na’amans kone: Jeg ville ønske, min herre kunne besøge profeten i Samaria. Jeg er sikker på, at han kan helbrede ham. Det er alt, der findes om denne lille pige i Bibelen. Én sætning.

Men Na’amans kone sagde det videre til sin mand, der sagde det videre til aramæerkongen, som der-efter kontaktede Israels konge for at forlange, at han skulle sørge for, at Na’aman blev helbredt. Israels konge opfattede det som en krigserklæring og gjorde klar til forsvar af landet, men endte dog med at vejlede Na’aman til at finde den profet, som slavepigen havde refereret til. Enden på beretnin-gen er, at Gud på mirakuløs vis helbreder Na’aman, hvilket for Israels fjender bliver et stort tegn på, at Israel har en Gud, som er både levende og magt-fuld. Men det begyndte med én sætning.Hvem ved, hvad ens ord og handlinger har af føl-gevirkninger?

Risikoen er, intet at få gjortEn sort, amerikansk syerske ved navn Rosa Louise

Parks blev arresteret den 1. december 1955 i Mont-gomery, Alabama, fordi hun nægtede at afgive sin siddeplads i en bus til en hvid mand. Det var blot én lille handling – men den fik som konsekvens, at den sorte befolkning i USA boykottede busserne, så busselskaberne til sidst var ved at gå fallit. Videre førte hele denne bevægelse til, at Martin Luther King marcherede og holdt sin berømte I have a dream-tale - og i sidste ende har det ført til, at USA i 2009 fik sin første sorte præsident. Under valget brugte Obamas kampagne således små badges, hvor der stod: Rosa sat so – Martin could walk so – Obama could run (Rosa sad så - Martin kunne gå så - Obama kunne ”løbe” (run kan både betyde løbe og stille op).Én beslutning af Rosa Parks, hvis konsekvenser hun aldrig kunne have vidst, forandrede USA’s historie. Hvordan med dig og mig? Mellem den lille ting, vi ikke gider gøre, og den store, vi måske ikke kan gøre (endnu), ligger risikoen for, at vi intet får gjort. Lad os gribe mulighederne omkring os og gøre en forskel - om ikke andet så blot for det ene menneske, vi møder, næste gang vi kigger op fra denne artikel.

Johnny [email protected]

Mellem den lille ting, vi ikke gider gøre, og den store, vi måske ikke kan gøre (endnu), ligger risikoen for, at vi intet får gjortJohnny Hansen


Præsident Barack Obama i den bus, hvor Rosa Parks nægtede at afgive sin plads til en hvid medpassagerPressefoto, Det Hvide Hus, Pete Souza


Troen på Guder som risikoen ved at svømme:Man må betro sig til elementetog se, om det det bærerHans Küng, schweizisk præst, forfatter og professor




Foto: Colourbox



Følg den mand, der søger sandheden, men flygt fra ham, der har fundet den!Friedrich Schiller (tysk digter, historiker og dramatiker, 1759-1805)

D E T O M V E N D T E P E R S P E K T I V

Tro er viden i parallelform

Dette er den femte af seks klummer, hvori præst Rasmus Elkjær Larsen funderer over stort og småt fra et lidt andet perspektiv end normalt. Denne gang om tro versus viden


Du skal vide – ikke tro!Da jeg gik i skole, hørte vi faktisk denne sætning. Det gjorde indtryk på mig, for til konfirmations-forberedelse fik vi at vide, at vi skulle tro. Var der mon en modsætning mellem den tvivlende tro og den skråsikre viden? Som voksen har jeg fundet ud af, at der er stor forskel på netop den søgende tro og skråsikkerheden. Jeg foretrækker så klart den første. Som den tyske digter Friedrich Schil-ler sagde det: Følg den mand, der søger sandheden, men flygt fra ham, der har fundet den!Det er ellers en klassisk konfrontation, der her trækkes op, og i århundreder har vi fået tudet ørerne fulde af den sikre videns overlegenhed i for-hold til troen. Førhen var videnskaben og filosofien ellers helt forbrødrede med troens verden. Ja, ofte var videnskabsfolk stærkt troende. Men politiske kræfter fik tro og viden adskilt, og videnskaben blev brugt som bevisførelse for troens falske forud-sætninger. I det omvendte perspektiv vender vi det lidt på hovedet, og lur mig, om der ikke er mere viden i troen og tro i videnskaben, end man lige går og tænker over.

Jeg ved – men uden beviserVidenskaben bygger på velafprøvede teser. Hvis en tese viser sig stabil længe nok, ophøjes den til en lov. Ohms lov, Archiemedes lov, Murphys lov og så videre. Vi lever alle sammen under disse lovmæs-sigheder hver dag. Men ingen videnskabelig lov er blevet til uden en hypotese, en undren, en søgen efter sammenhæng, en tro på et facit.Det sker selvfølgelig, at vi har stået med svaret, og så har skullet regne ud, hvordan det hænger sam-men. Ofte mangler der en brik i det puslespil, der skal åbenbare den teoretiske sandhed, og forskere må ty til begreber som gudspartiklen. Ja, det sker ofte, at en forsker fortæller, at han/hun bliver mere og mere overbevist om eksistensen af en Gud – den Gud, som Bibelen fortæller om - i takt med, at deres forskning skrider frem. Tro (teologi – læren om gud) er i dag en anerkendt videnskab. Og tro er ikke blot en modsætning til fast viden. Jeg vil hævde, at tro er en parallel form for viden - for jeg ved, at Gud findes. Jeg har altså svaret: Gud eksisterer, Jesus levede – og lever i dag. Helligånden er virksom i mit liv. Jeg mangler

Rasmus Elkjær LarsenPræst i Aabenraa [email protected]

KLUMME:

Foto: Colourbox

>>

blot at kunne gribe det med min forstand, at kun-ne bevise det med videnskabelige metoder.

Tro handler om tillidI mange år søgte jeg dette Gudsbevis som støtte for min tro. I dag mener jeg, at det er en meningsløs opgave. Troen bliver ikke først virkelig, hvis den kan puttes i kasser, og min tro er ikke ugyldig, blot fordi Gud er så stor, at jeg ikke helt kan be-gribe ham. Det forholder sig nemlig omvendt. Gud griber mig. Det er det, der er min hverdag og min virkelighed: At være grebet af Gud. Det Nye Testamentes oprindelige ord for tro er på græsk pistis. Forsøg ikke at skille de to ord ad… Pistis kan grundlæggende oversættes med det dan-ske ord tillid. Tillid kan ikke rigtig gradbøjes. Man kan ikke sige, at man har 98 procent tillid til sin far. Alt andet end 100 procent tillid er mistillid. Tillid er altså en sikkerhed - ikke noget, man tviv-ler på, men noget, man ved. Forfatteren til Hebræerbrevet i Det Nye Testamente skriver det på denne her måde: Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke kan ses (kapitel 11 vers 1). Tro er altså fast tillid og overbevisning. Det er også sådan, min tro kan beskrives.

Ingen formel for Guds godhed Fordi Gud er en nådig og kærlig far, overvejer jeg, om det ikke er tåbeligt at forsøge at putte Gud ned i videnskabelige kasser. At forsøge at skulle bevise kærlighed kommer hurtigt til kort, da kærligheden er uforudsigelig og fleksibel til gavn for både giver og modtager. Og da nåden knuser den religiøse lov-mæssighed, er det nok ikke matematiske formler, der skal fastfryse denne tese: At Gud er god! Min drøm er, at tro og viden igen kan forbrødres. Så barmhjertighed og lægevidenskab, partikelge-nerator og gudstjeneste, forbøn og medicin kan støtte hinanden uden at tage patent på hverken virkeligheden eller sandheden.


F R I K I R K E N E T S 1 0 – Å R S – J U B I L Æ U M


Pressefoto

Når FrikirkeNet til november inviterer til Lederkonference, er det 10 år siden, netværket blev stiftet. I den anledning har domino spurgt Claus Bækgaard, som helt fra begyndelsen har været med i FrikirkeNets maskinrum, hvordan rejsen har været


Til november er det 10 år siden, FrikirkeNet blev stiftet. En af dem, som var med i samtalerne forud for etableringen af netværket, og som siden dengang har været en del af FrikirkeNets ledelse - kaldet koordinationsgruppen, er præst i Roskilde Baptistkirke Claus Bækgaard.- I begyndelsen af 00’erne var der en oplevelse af, at kirkesamfundene generelt var i opbrud. Flere og flere var tilbøjelige til at vælge kirkeligt fællesskab efter spiritualitet, kultur eller andre ting frem for efter kirkesamfund. Samtidig havde hvert af kir-kesamfundene deres egen bevægelse og retning. Apostolsk Kirke var på vej fra centralisering mod decentralisering, pinsekirkerne var modsat på vej fra en løsere struktur mod en mere samlet enhed, og de uafhængige kirker samt øvrige kirkesamfund havde også hver deres retning, forklarer han.- Vi havde med andre ord en situation, hvor flere skibe var ved at krydse hinanden på samme sted. Spørgsmålet var, om man kunne begynde at finde en fælles kurs? Det var måske en unik tid til at finde et samarbejde, for hvis de forskellige kirker og kirkesamfund bare fortsatte i hver sin retning, kunne man komme til at fjerne sig fra hinanden igen.

Når længere sammenDet var derfor med en åben indstilling, at ledere og præster fra et bredt frikirkeligt bagland satte sig sammen for at arbejde med Kristne Kirkers Netværk, som arbejdstitlen dengang lød.- Vi erkendte, at vores størrelser gjorde, at der var en del ting, vi ikke kunne nå så langt med hver for sig, som sammen. For eksempel i pressen. Fri-kirkerne i Danmark er en minoritetsrøst. Hvis den skal have mulighed for at gøre sig gældende i det

offentlige rum, så skal man gå sammen for at gøre sig gældende. - Og allerede dengang tænkte jeg, at selv om net-værket ikke kom til at omfatte alle kirkesamfund, så ville det kunne komme til at være lokomotiv for et arbejde til gavn for alle frikirker.Der var også strømninger i samfundet, som kaldte på en klarere tale fra frikirkerne.- Tidligere havde vi som frikirker oplevet, at vi nemt kom til at positionere os i opposition til folkekirken. Men i den periode var folkekirken også i et opbrud og skulle definere sig selv. Nu skulle vi sammen forholde os til, at islam fyldte mere og mere. Og samtidig skulle vi positionere os imod en kulturkristendom, så det ikke bare var de kulturradikale, som løb med definitionen af, hvad kristendom er i dansk kontekst.

Enkelte skuffelser undervejsFor Claus Bækgaard personligt var det dog tanker-ne om, at kirkerne lokalt og på landsplan kunne komme til at samarbejde mere, der tiltrak mest. - Jeg så FrikirkeNet som et langt mere relationsbå-ret netværk, end vi havde været vant til i de tra-ditionelle kirkesamfund. Det ville styrke det lokale samarbejde mellem frikirker, både der, hvor det eksisterede i forvejen, men også der, hvor det ikke fungerede. Og så så jeg samtidig en mere evange-likal og karismatisk linje reflekteret i FrikirkeNet, som afspejlede min personlige identitet og længsel, og som jeg ønskede at få udviklet yderligere.I dag glæder han sig over, at netværket har udvik-let sig i en fælles retning, selv om der har været enkelte skuffelser undervejs.- Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi kunne have nået nogle skridt videre. Vores forskellighed

som kirker og kirkesamfund har gjort, at vi på skift har skullet vente på hinanden. Det har været en søgen efter fælles kurs og en venten på hinan-den samtidig med, at vi har skullet undgå at tabe momentum.- Men vi er nået langt på mange områder; ikke mindst på at være synlige i offentligheden. Der er bygget mange relationer, og for mit eget vedkom-mende har det muliggjort et langt tættere samar-bejde både lokalt og nationalt, end jeg ellers ville have haft.

En masse ressourcer foræretFrikirkeNet består ikke kun af kirker, men også af skoler, institutioner og missionsorganisationer, og det har haft stor betydning, mener Claus Bækga-ard.- Hvor man før måske kunne være tilbageholdende med at sende elever til de andre kirkesamfunds skoler eller trække på andres ressourcer, har vi nu fået en følelse af, at det hele tilhører os – at det er en del af vores arbejde som lokale kirker. På den måde har vi fået en masse ressourcer foræret, kon-staterer han.

Michael [email protected]

Hvor man før måske kunne være tilbage-holdende med at sende elever til de andre kirkesamfunds skoler eller trække på andres ressour-cer, har vi nu fået en følelse af, at det hele tilhører osClaus Bækgaard


Til november kan FrikirkeNet fejre 10-års-jubi-læum. De første syv år af netværkets levetid hed formanden Tonny Jacobsen, og han kan se tilbage på en etableringsfase, hvor man har bestræbt sig på at holde fanen højt på tre kerneområder.- Vi satte os fra starten tre mål. Vi ville bygge på værdierne, at vi er missionale, tjenestefrigørende og relationsbaserede. For mig er det vigtigere, at vi har fået skubbet på alle de tre dagsordener, end at vi har skabt nogle specifikke projekter, siger han.- På det missionale område har vi fået gjort fri-

kirkerne mere synlige i forhold til medierne. Med oprettelsen af en pressetjeneste har vi skabt et vindue for dem, der kigger på os. Pressen har fået et sted at ringe hen, når de vil i kontakt med de danske frikirker, og kirkerne kan trække på profes-sionel støtte, når de, som det har været nødven-digt nogle gange, har skullet krisehåndtere møg-sager - eller når de har haft noget, som var vigtigt for dem at fortælle til deres lokalsamfund.

Saglige medierDa FrikirkeNet blev etableret, var analysen, at folk i almindelighed godt vidste, hvad folkekirken og den katolske kirke er, mens de stort set ingenting vidste om, hvad frikirker står for. - Men med bladet domino og pressetjenesten har vi skabt langt større synlighed om det at være frikir-ker, påpeger Tonny Jacobsen.- Og så har vi hjulpet hinanden med at ændre en blandt frikirkeledere udbredt holdning om, at me-dierne som udgangspunkt er negativt indstillede over for os. I dag er oplevelsen, at for medierne er det i langt de fleste tilfælde sagligheden, som er

styrende for redaktionelle valg og vinklinger. Man kan få lov til at tale sin sag, hvis bare man gør det, og hvis man har en god historie, som er relevant, væsentlig og ny for det omgivende samfund, så tager medierne med glæde imod den.

En større vi-følelseDen tidligere formand glæder sig også over, at der i dag er et mylder af samarbejde på kryds og tværs blandt forskellige frikirkelige kirkesamfund.- Det er lykkedes at frigøre tjenester og ressourcer.

Som netværk har vi været med til at hjælpe og fremme den her legitimitet, at man ikke bare er i en bestemt kirkesamfundskasse. Der er kommet en større vi-følelse i frikirkerne. Helt konkret ser vi det ved, at præster krydser mellem forskellige kir-kesamfund, og man trækker på hinandens ledere, ressourcer og institutioner. - Med vores lederkonferencer har vi også forsøgt at skabe en konference, som var mere end blot endnu én i rækken af kristne konferencer. Til at begynde med satsede vi naturlig nok meget på relationerne. Derfor havde vi nogle år, hvor vi tog på rejse sam-men. Burede os inde på Ærø eller tog på bustur til Stuttgart. - De senere år har vi lagt en kurs, hvor konferen-cen også støtter det missionale. Vi har styrket dialogen med folk uden for vores egne cirkler - også nogle gange helt uden for de kristne cirkler. Ved at invitere ledelsesforsker Steen Hildebrandt, kulturminister Marianne Jelved og i år samfunds-debattøren Nasser Khader har vi valgt at udfordre samfundet til en direkte dialog om troens og frikir-kernes plads i det offentlige rum.

F R I K I R K E N E T S 1 0 – Å R S – J U B I L Æ U M

FrikirkeNet har flyttet

frikirkerneTi år med netværk har skabt en stor vi-følelse blandt frikirkerne og gjort frikirkerne mere synlig i mediebilledet, mener Tonny Jacobsen, som var formand for FrikirkeNet i netværkets syv første leveår

Mere nåde end dygtighedTonny Jacobsen hæfter sig også ved, at FrikirkeNet i løbet af netværkets første ti år er gået fra at være en ny idé til at være noget, man regner med.- Det, der begyndte som en drøm, er blevet vide-reudviklet. I dag deltager vi for eksempel aktivt på Folkemødet på Bornholm; vi har fælles indsam-linger ved store katastrofer, og lige nu er vi i gang med at levere frikirkehæfter til folke- og friskoler i hele landet. - Men det har været en proces, hvor vi også har

arbejdet med en masse strukturelle afgrænsninger. Spørgsmål som Hvad er FrikirkeNet? Er det et kir-kesamfund? Eller et kommende kirkesamfund? har været rejst undervejs. Vi er havnet på, at vi ikke er et kommende kirkesamfund, men et netværk, der er mere forpligtende end man ser i netværk generelt.- Vi har bragt os i en retning, hvor vi har fået styrket relationerne mellem frikirkerne. Det bety-der også, at vi har modvirket den isolation, som kan være farlig for den enkelte kirke. Vi deler ressourcer, og vi har styrket vores profil i forhold til samfundet. Og det er i den retning, jeg ser, at FrikirkeNet skal arbejde videre fremad.- Og så står jeg med en taknemmelighed over, at vi for ti år siden satte en retning, som vi mod alle odds er lykkedes med at bevæge os frem efter. Det er mere Guds nåde end dygtighed, at vi er nået så langt. Hvis ikke disse tanker var lagt ned i vores hjerter af Gud, så ville det ikke være lykkedes.

Michael [email protected]

Der er kommet en større vi-følelse i frikirkerne. Helt konkret ser vi det ved, at præster krydser mellem forskellige kirkesamfund, og man trækker på hinandens ledere, ressourcer og institutionerTonny Jacobsen


ProRex annonce

Vi er havnet på, at vi ikke er et kommende kirkesamfund, men et netværk, der er mere forpligtende end man ser i netværk genereltTonny Jacobsen

Foto: Nicolaj Kristensen

www.prorex.dk Telefon 74563343

Bill hyBelsNy bog: ENklErEStresset, udmattet, urolig, isoleret, misfornøjet? Det kan ramme alle, unge og gamle, rige og fattige, kvinder og mænd. I sin nye bog ”Enklere” afdækker Bill Hybels de elementer, der fører til en stresset hverdag, og giver praktiske forslag til et enklere, friere og mindre stresset liv.Bogen udkommer 24. oktober i forbindelse med årets WillowCreek konferencer.

Rod & CoSpændende ny serie for børn (fra 8 år). I første bog bliver drengen rod fundet, fortum-let og beskidt i et buskads. Bag hans mange morsomme påfund lurer mysteriet om hans ukendte fortid. rod & Co byder på masser af gode læseoplevelser for drenge og piger.

Nic

k V

ujic

ic:

ikk

e t

il a

t s

tan

ds

e

Stærkt livsbekræftende og trosstyrkende læs-ning i selskab med Nick Vujicic, manden, der blev født uden arme og ben! ”Det er ikke nok bare at tro. Hvis man vil gøre en forskel i verden, må man være parat til at omsætte sin tro til handling,” lyder det fra Nick.

ProRex Domino 14sept.indd 1 10-09-2014 21:04:10


2011 - 12 89 elever2012 - 13 112 elever2013 - 14 131 elever

Hvorfor mon?

Indskrivningen til 2014 - 15, hvor vi udvider med

Efterskolen Alterna’s lokaler, er i gang!

FR

Y

DENSBERGE F T E R S K O L E M A R I A G E R

www.frydensberg.dk

B Ø G E R

En usædvanlig historie om en amerikansk teenager, som flytter til Uganda, hvor hun efterhånden bliver mor til 14 ugandiske piger. Til at begynde med er det planen, at hun skal være et enkelt år i Uganda som volontør, men hun oplever, at Gud kalder hende til at blive og gøre noget for de fattigste og mest elendige. Med tiden opgiver hun både college og kæreste i USA, ligesom hendes drøm om et al-mindeligt, amerikansk liv stille og roligt smuldrer. Den åndelige modenhed, som Katie Davis udviser, er slående i kraft af hendes unge alder. Hen er et meget virkeligt eksempel på, at det er muligt at

Gud i mit altHvordan en gammel rytme hjælper travle mennesker til at glæde sig i GudForfatteren til denne bog, Ken Shigematsu, bruger sine erfaringer fra et liv som storby-præst til at adressere nogle typiske udfor-dringer for moderne mennesker: Tempoet i forandringerne samt kompleksiteten i hver-dagen. Shigematsus løsning er enkel: Definer og ned-skriv nogle leveregler, som skærper gode vaner i forhold til at leve nær ved Gud. En leveregel har således ikke noget med forbud eller påbud at gøre, men er en livsvej, hvor man fokuserer på at integrere Gud i alle aspekter af sit liv.• Mediacellen• 270 sider • 195 kroner

JL

Et tusinde gaverHvordan får man et liv fyldt med glæde midt i en travl hverdag og med tunge sorger i ba-gagen? Gennem flere år slæber Ann Voskamp sig igennem sine dage som landmandskone og mor til seks, alt imens hun længes efter at leve fuldt og helt. I Et tusinde gaver beskriver hun sin mageløse opdagelse – at taksigelse er vejen til glæde og et liv i Guds nærhed. Gennembruddet kommer, da hun begynder at skrive små hverdags-taksigelser ned - med et mål om at opliste i alt tu-sinde taksigelser – som disse: Bare tæer i det tidlige morgengry. Varm havregrød, der smager af hjemme.Ved at sige tak for det liv, hun allerede har, får hun det liv, hun altid har længtes efter. Ud over at formidle livsvisdom og –indsigt er bogen skrevet som en selvbiografisk roman med en digters sikre sans for sprog.• Scandinavia• 243 sider• 249 kroner

JL

have en endog særdeles frugtbar tilgang til/teo-logi om lidelser.I dag leder Katie Davis ngo’en Amazima, som hjælper hundredvis af børn med mad, skole-gang, sundhed med mere.• Scandinavia• 344 sider• 199 kroner

JL

Kys fra KatieEn historie om utrættelig kærlighed og livsforvandling


B Ø G E R

Er DU parat til en

oplevelse for livet?

EFTERSKOLENLINDENBORG
















Vores profilfag er idræt og musik.

BESØG OS TILEFTERSKOLERNES DAG

28. SEPT. KL. 13-17Se meget mere

på efterskolen.dk

BORREVEJLEVEJ 26 · LEJRE · 4000 ROSKILDE · TLF. : 4912 1040 · [email protected] · EFTERSKOLEN.DK

Åndelig brudthedNøglen til at blive mere som KristusForfatteren til denne bog, Tunde Bolanta, har rejst en del i Danmark og vil derfor være vel-kendt for en del. Han er præst og kirkeleder i Nigeria. I Åndelig brudt-hed beskriver han det kristne mysterium og paradoks, at man skal dø for at leve - altså at man skal give afkald på sine egne planer, meninger, ambitioner med videre, for i stedet at lade Guds liv, formål og mening tage over i sit liv. Med udgangs-punkt i forskellige bibelske personer illustrerer Bolanta denne pointe fra forskellige vinkler.• Scandinavia• 122 sider• 179 kroner

JL

IsraelKampen for statenMedlem af Det Udenrigs-politiske Selskab Søren Harslund har skrevet en mammutbog om den arabisk-israelske konflikt fra zionismens spæde begyndelse i 1890’erne frem til i dag. Bogen indeholder en mængde bilag i form af for eksempel aftale-dokumenter, traktater, brevkorrespondancer og taler. Flere af disse fore-ligger for første gang på dansk. Dertil kommer 27 kort, der viser, hvordan grænserne i tidens løb har ændret sig. Alt i alt vil bogen fungere glimrende som opslagsbog, hvor man hurtigt vil kunne finde faktuel information. • Scandinavia/Ordet og Israel• 728 sider• 399 kroner

JL

Kære Hr. Tyv- og 39 andre indlæg fra min blogPræst i Pinsekirken i Svendborg Poul Henning Krog har samlet 40 af sine blogindlæg og ud-givet dem som en bog. Bogen har en munter tone, hvor Krog ikke er bleg for at udlevere sig selv – eller sin hustru – samtidig med, at den giver et usædvanligt indblik i en dansk præsts hverdag.Poul Henning Krogs ønske er, at bogen skal vække til refleksion omkring eksistens og tro, og han forestiller sig, at bogen kan bruges som gave til anledninger, hvor man ellers typisk tyer til choko-lade eller blomster.• Udfordringens Forlag• 156 sider• 150 kroner

JL


M U S I K

Ungkirke Lovsang: Himlen kalder

En lovsangsudgi-velse fra Ungkirke i Aalborg, der har sin tilknytning til Citykirken. Hvis man var på Som-mercamp i Mariager i sommers, vil man kunne genkende nogle lovsange fra

denne EP, der består af fem numre samt et mikset nummer, hvor blandt andet Himlen Kalder og flere andre sange fra campen er på. Teksterne handler meget om tilbedelse af Gud, om at stole på ham, og hvad vi har i Jesus. Musikken er meget inspi-reret af den nutidige danske musikscene, til tider lidt forudsigeligt, men ellers er den behagelig uden at være for poleret. Stilen bevæger sig inden for blød pop og stille tilbedelsessange. Det er drøm-men, at dette album bliver starten på en række nye danske lovsangsudgivelser.

Martin Boesenbæk

Maria Lundbak: Mit hjerte er dit

Et super godt debut-album af Maria Lund-bak fra Vineyard-kirken i København. Albummet indeholder 11 lovsange alle skrevet af Maria selv over en årrække. Maria er en virkelig dygtig sangskriver,

som virker meget rutineret og formår at skrive lovsange, der har dybde og inderlighed. Sangene handler meget om længslen efter mere af Gud og tilbedelse af ham for den, han er, og for det, han har gjort for os.Musikalsk er der tale om pop/rock med en god blanding mellem stille numre og uptempo numre, og albummet er faktisk meget iørefaldende. Maria har en meget behagelig stemme, og man er som lytter aldrig i tvivl om, at hun rammer de toner, som hun skal. Et godt og gennemarbejdet lovsangs-album, der bestemt fortjener en masse opmærk-somhed.

Martin Boesenbæk

Det lyriske korstog: Kaster håndtegn

Dette er det andet album fra Det lyriske korstog, og det følger meget godt op på Gadesalmer fra 2013. Det lyriske korstog består af Dan Con-rad, Kenny Zakæus, Salmisten og The Great Dane som laver

gangsta rap/hiphop numre a la 50 cent og Lacrae. Albummet indeholder 12 numre fyldt med lydef-fekter, aggressivt programmeret musik og meget rammende tekster. Mange af numrene kan umid-delbart minde ret meget om hinanden; dog er der enkelte numre, som skiller sig markant ud, hvor stilen blandes med mere pop/rock, og dette pynter virkelig på albummet. Det lyriske korstog udmærker sig ved at være rigtig gode til at omskrive bibelske tekster, sådan at det rammer super godt ind i hverdagslivet.

Martin Boesenbæk

Ti lmeld dig skoleåret 15/16 nu!

#exploreyourpotent ia l #a l terna1516

#alternaf lytter t i l s jæl land #alt

#ef terskolenalterna

...w

w w w.alterna.nu


2014FrikirkeNetLederkonference

Så er det tid til at booke din plads på FrikirkeNets lederkonference 2014.

Vi vil i år sætte fokus på tro i det offentlige rum. Debatten kører i øjeblikket i flere me-dier, og vi vil ud fra et frikirkeligt perspektiv stille skarpt på udfordringerne, og hvad vi kan gøre ved det.

Egil Svartdal vil inspirere og udfordre fra sit virke som norsk pinsepastor og kendt tv-personlighed, og Naser Khader vil efter et spændende indlæg om den kristne

kulturarvs betydning blive udfordret i en paneldebat.

Meget mere er under forberedelse, men book datoen nu og tilmeld dig og dit team allerede i dag på www.lederkonferencen.dk/tilmelding/ - der er rabat ved tilmelding af mindst fem fra samme kirke eller orga-nisation.

Lederkonferencen afholdes i Mariagers skønne omgivelser, læs mere på hjemme-siden.

TRO I DET OFFENTLIGE RUM

7. - 8. november

HUSK

Naser Khader - mellemøstekspert, samfundsdebattør og foredragsholder

Egil Svartdahl - norsk TV 2, prædikant og foredragsholder

TILMELDING OG YDERLIGERE INFORMATION PÅ WWW.LEDERKONFERENCEN.DK

Scan koden og tilmeld dig i dag

Annonce Domino2014.indd 1 10/09/14 08.44


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

Johnny [email protected]

Der er ikke noget skønnere end lyden af ens eget navn. Ofte kan man høre sit navn blive nævnt selv på tværs af et menneskefyldt, støjende rum. Vi elsker simpelthen lyden af vores eget navn. Og vi elsker at tale om os selv. Hvis du, som jeg, ikke er naturlig ekstrovert og ikke er den store vejr-og-vind-taler, så kan en løsning altid være at spørge ind til den, du taler med. Som oftest flyder samtalen ubesværet derfra. Der er så meget spændende, der kan siges om mig…

Hele vores kultur er utrolig selvcentreret: mine behov, mine penge, mine børn, min aftensmad på Facebook, min fantastiske ferie, min fitness, mine sorger, mine glæder, mine mål, mine ambitioner, mine drømme… Men nok om mig. Lad os tale om dig… Hvad synes du om mig?

Selv i kirken kan man høre prædikener om, hvordan Gud kan hjælpe mig, og der synges sange om, hvor god han er mod mig. Men er det, hvad livet hand-ler om? Eller misser vi noget helt fundamentalt, når vi hele tiden kigger os i spejlet? Mennesket er et relationelt væsen, og vi er designet til, at kanalerne skal gå begge veje. På samme måde som Det Døde Hav er dødt, fordi der kun er tilløb og ikke afløb, så der ophober sig salt og næringsstoffer i en skadelig grad, sådan dør vi også som mennesker og menneskehed, hvis ikke vi forstår, at vi er sat i verden ikke blot for vores egen skyld, men også for fællesskabets og næstens skyld.

Alt i naturens kredsløb er designet sådan, at det, der kommer ind, også skal ud. Det kan godt være, du synes, du er universets centrum, og at alt skal dreje sig om dig, men det er du ikke! Først når du deler med, giver til, hjæl-per, støtter, opmuntrer og løfter - kort sagt: velsigner – andre, opdager du, hvad livet handler om. Det er bedre at give end at få, citeres Jesus for at have sagt, og jeg tror, vi alle kan genkende glæden ved at gøre andre glade. Det er kun der, hvor du giver slip på et frø, at du kan forvente en høst.Vi kommer ikke til at række længere ud og nå højere op ved at træde på hin-anden, kun ved at løfte hinanden.

MIG, MIG, MIG...

Vi kommer ikke til at række længere ud og nå højere op ved at træde på hinanden, kun ved at løfte hinandenJohnny Hansen

Vil du gå på en kristen efterskole hvor tryghed, fællesskab og livsglæde

er det som betyder mest?

Find os på www.kildevaeld.dk eller på FacebookBesøg os på Efterskolernes dag søndag

den 28. september kl. 13.00-17.00

2014FrikirkeNetLederkonference

Så er det tid til at booke din plads på FrikirkeNets lederkonference 2014.

Vi vil i år sætte fokus på tro i det offentlige rum. Debatten kører i øjeblikket i flere me-dier, og vi vil ud fra et frikirkeligt perspektiv stille skarpt på udfordringerne, og hvad vi kan gøre ved det.

Egil Svartdal vil inspirere og udfordre fra sit virke som norsk pinsepastor og kendt tv-personlighed, og Naser Khader vil efter et spændende indlæg om den kristne

kulturarvs betydning blive udfordret i en paneldebat.

Meget mere er under forberedelse, men book datoen nu og tilmeld dig og dit team allerede i dag på www.lederkonferencen.dk/tilmelding/ - der er rabat ved tilmelding af mindst fem fra samme kirke eller orga-nisation.

Lederkonferencen afholdes i Mariagers skønne omgivelser, læs mere på hjemme-siden.

TRO I DET OFFENTLIGE RUM

7. - 8. november

HUSK

Naser Khader - mellemøstekspert, samfundsdebattør og foredragsholder

Egil Svartdahl - norsk TV 2, prædikant og foredragsholder

TILMELDING OG YDERLIGERE INFORMATION PÅ WWW.LEDERKONFERENCEN.DK

Scan koden og tilmeld dig i dag

Annonce Domino2014.indd 1 10/09/14 08.44


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E

Sdr. Bork EfterskoleSkolen for hele mennesket

www.sdrborkefterskole.dk

Illustration: Peter Nielsen

En association til ordet skabe: Nogle siger, at Gud først skabte manden, hvor-efter han skabte kvinden, som til gengæld har skabt sig lige siden… men det er naturligvis bare noget, man siger.

En anden association medfører mareridtslignende svedeture blot ved tanken om kilometerlange shoppeture i en verdensberømt møbelbutik klædt i Brønd-byfarver, hvor man skal forbi utallige skabe, før man når frem til kødbollerne og de billige pølser. Men der er heldigvis mange andre skabe end dem, der sælges usamlede i flade pakker. Lad os kigge på et par stykker:

Allerførst og meget aktuelt har vi MESTERSKABET, et smukt og eftertragtet skab, som tydeligvis står allerbedst i Nordjylland.FÆLLESSKABET er et pudsigt møbel, hvis kvalitet typisk vurderes forskelligt, alt efter om man er indenfor eller udenfor.Dernæst må vi nævne et gammelt skab, nemlig ÆGTESKABET. Om det er alde-ren, der gør det, vides ikke, men lågen må være gået løs. I hvert fald drøner folk ud og ind af dette skab som aldrig før.Vil man være klogere, må man kigge i et VIDENSKAB, der ikke må forveksles med LIDENSKAB, der slet ikke er så lille, som navnet ellers antyder. Tværti-mod fylder det mere og mere i tiden.Og så har vi VENSKABET, som mange helt misforstået har flyttet ind på Face-book, og her pynter det på ingen måde...Endnu værre er det med FJENDSKABET, som må være på tilbud, for der er tilsyneladende flere og flere, der anskaffer sig et.Allersidst må nævnes KRISTENDOMSSKAB. Sådan et findes rundt om på alle landets skoler. Det paradoksale er, at selv om dette skab indeholder alt, hvad der er godt, er det et skab, man kan fritages for.Det kan jo skyldes dem, der er i LE-DERSKABET. I England har man lea-dership. Det kan man da forstå: Lede-re, der står på broen på et stort flot skib. I Danmark putter vi lederne ind i et LEDERSKAB, hvor de kan sidde og kukkelure, indtil der er nogen, der giver dem et ledelsesrum.Sådan er der så meget!

Afslutningsvis kunne man jo også dele ordet op i to stavelser: Ska og be - og så er vi tæt på yndlingsre-plikken blandt præster, der hvor jeg kommer søndag formiddag: Vi ska’ be’ sammen. Og her rejser spørgsmålet sig: Er det noget, vi skal, eller noget vi vil? Men det må du selv prøve at skabe et overblik over.

Et par ord om SKABE…Peter Würtz

Skoleleder, Skipper Clement Skolen, Aalborg

[email protected]

VÆKST

vækst en tid af

Tilmeld dig på www.connectionsdk.dk

25. okt.

Landa Cope er grundlægger og dekan på “College of Communica-tion” som er en del af Ungdom med Opgaves universitet. Hun er en efterspurgt forkynder samt forfatter af flere bøger. Hun under-viser om hvordan vi som kristne/kirker kan øve indflydelse på vort samfund på følgende områder:Familie - Uddannelse - Media - Civil regering - Underholdning -Økonomi - Videnskab og teknologi.

Landa Cope USA/Sydafrika

Bibel og Missionscentret, Thyparken 11, Thisted

Documents

domino september 2014