SEPTEMBER 05-2014

ROYALT HUGS10-13

RETUR TIL TULIP S3

SLUT MED RØG TIL NYTÅR S4-5

KROGEN 2

DET KAN DU LÆSE I KROGEN

SIDE 4-5

NUL SMØGERTil nytår er det slut med at smøge den i arbejdstiden på DC Porks fabrikker. Det er okay, synes med arbejderne.

SIDE 6-7

OP PÅ CYKLENSkridt for skridt har han lagt sit liv om. Nu er hans body age 15 år under hans dåbsattest.

SIDE 7

JOB BLIVER I DKTulip fastholder næsten hele sin produktion fra Faaborg i Danmark. Blandt andet er fremstillingen af toast flyttet til Esbjerg, der skaber fem nye job.

SIDE 18-19

CHEFER I KØKKENETHar du set din fabrikschef tage for­klæde på og gå i køkkenet? Det syn kunne man få på årets Smukfest.

BAGSIDE

Leder: Tro på fremtiden.

FORSIDE + 10-13

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim fik hjælp af slagteri­arbejderne Monika Strzezczyk (tv.) og Bent Petersen, da han huggede snoren over til den officielle åbning af Danish Crowns nye kreatur­slagteri i Holsted.

Forsidefoto: Morten Fauerby.

Af en artikel i Jyllands­Posten den 22. august fremgår det, at Danish Crown ikke vil arbejde videre med planerne om medarbejder­ selskaber (M/S), som regeringen har fremsat et lovforslag om. 

Der er dog tale om en misforståelse.

Danish Crown bakker fortsat op om hele ideen med medarbejder­ selskaber, som – når loven er ved­taget – vil gøre det muligt for med­

DC BAKKER FORTSAT OP OM MEDARBEJDER-SELSKABERREDNING I RØNNE ER AFHÆNGIG AF NY LOV.

AF JAN FØNSS BACHarbejderne i et selskab at investere en del af lønnen i virksomheden.

VIGTIGT VÆRKTØJ­ Lovgivningen er grundlaget for, at Danish Crowns svineslagteri i Rønne kan reddes. Vi har sammen med medarbejderne i Rønne og Føde­vareforbundet NNF opnået enighed om en aftale, der er afhængig af, at lovforslaget vedtages, siger Danish Crowns administrerende direktør Kjeld Johannesen.

Udgangspunktet for lov­arbejdet var i sin tid en anden type medarbejder­

selskaber end det, der er lagt op til på slagteriet i Rønne. Det er den oprin­delige type medarbejder­selskaber, DC håber, at det vil være muligt at drøfte, når loven er vedtaget.

­ Medarbejder­selskaberne kan blive et meget vigtigt værktøj for både Danish Crown og andre industri­virksomheder i bestræbelserne på at bevare arbejdspladser i Danmark. Derfor håber vi i Danish Crown på, at politikerne vedtager loven, siger Kjeld Johannesen. •

Et mindre udslip af ammoniak på fabrikken i Ringsted den 15. august skabte en evakuerings­situation, hvor fabrikken skulle rømmes i en fart.

Evakueringen skete på under 10 minutter, og fem timer senere kunne den sidste indsatsleder fra brandvæsenet køre fra slagteriet.

En rigtig flot håndtering, som har udløst ros fra både Arbejdstilsynet og Ringsted Brand og Redning.

HURTIGT UDEn tværgående gruppe har evalu­eret håndteringen af udslippet. Ud over slagteriets egne folk har DC’s centrale miljø­afdeling, Danish Crown Insurance og indsatslederen fra Ringsted Brand og Redning deltaget.

­ Alle – også indsatslederen – roste, hvordan vi gjorde tingene, fortæller

ROS FOR HÅNDTERING AF UDSLIPRINGSTED LØSTE AMMONIAK­UDSLIP LIGE EFTER BOGEN.AF ASKE GOTT SØRENSEN

fabrikschef Jesper Frandsen med tilfredshed.

­ Vi fik rømmet fabrikken hurtigt, og vi var gode til løbende at holde hinanden ajour.

- VI FIK ROS FOR AT EVAKUERE KNAP 800 MENNESKER PÅ 10 MINUTTER.Jesper Frandsen, fabrikschef.

­ Vi fik ros for at kunne evakuere knap 800 mennesker på kun 10 minutter og have personer parat til Ringsted Brand og Redning, som kunne hjælpe dem med at finde rundt på fabrikken.

­ Helt basalt fik vi ros for, at vi selv klarede medarbejder­delen, så udrykningen kunne fokusere på

deres opgave med at tage vare på udslippet, siger fabrikschefen.

KØRT PÅ SYGEHUSETNi personer blev kørt til undersøgelse på hospitalet, men ingen af dem kom noget alvorligt til.

Evalueringen pegede også på punk­ter, der kan forbedres. Centrale per­soners mobiltelefoner var ved at løbe tør for strøm under evakueringen, så det fører nu til, at fabrikken indkøber walkie­talkies.

KORT OVER FABRIKKENEn anden praktisk ting, man har fundet ud af, er, at det vil være hensigtsmæssigt at få lamineret kort over fabrikken, som beredskabet i fremtiden vil have til sin rådighed. •

KORT NYT

3 KROGEN

På en af de medarbejder­besatte pladser i Danish Crowns bestyrelse er der skiftet ud midt i valgperioden.

Lars Mose, tidligere fælles­tillidsmand på slagteriet i Horsens, har været medarbejdernes repræsentant siden 1. januar 2013, men er stoppet i bestyrelsen pr. 1. september som følge af, at han er tiltrådt en ny ledende stilling som pakkemester.

Hans afløser er Hans Jørgen Frank, som til daglig er slagteriarbejder på slagte­gangen på slagteriet i Blans. Han er 54 år og har arbejdet i DC i 17 år.

Hans Jørgen Frank har tidligere prøvet kræfter med at repræsentere sine kolle­ger, da han indtil for halvandet år siden har været medarbejder­valgt medlem af SvineProducent­Udvalget, SPU.

Han har også prøvet bestyrelses­arbejdet før. Han sad i bestyrelsen for Slagteriregion SYD og var med til at beslutte fusionen med Danish Crown.

Hans Jørgen Frank – nyt medarbejder-valgt medlem af bestyrelsen. Foto: Privat.

NY MAND I BESTYRELSEN

­ Der er en helt speciel stemning på aftenholdet. Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden, og ånden er bare noget helt specielt.

Sådan siger Margit Vejrum, når hun skal beskrive, hvordan hun har det på aftenholdet hos Tulip i Aalborg.

Men sådan har hun ikke altid følt det.

FIK NOK AF NEDSKÆRINGEREfter cirka seks år med produktion af toppings havde hun fået nok i efteråret 2013.

For mange nedskæringer med fyrings­runder til følge, for mange ændringer og besværlig heder i det daglige arbejde på grund af nye regler eller nye råvarer betød, at Margit Vejrum frivilligt valgte at gå, da der alligevel skulle skæres ned.

­ Jeg havde fået nok. Da jeg blev ansat, var vi cirka 70 på aftenholdet, men vi blev bare færre og færre. Jeg nærmer mig de 50 år, så jeg tænkte, at hvis jeg skulle nå at komme tilbage til mit gamle arbejde i hjemme plejen, var det nu, siger Margit Vejrum.

FORTRØD HURTIGTMen Margit Vejrum kom imidlertid hurtigt til at savne Tulip igen.

Hun fik godt nok arbejde i hjemme­plejen hos et privat firma. Men det gik hurtigt op for hende, at arbejdet hos Tulip havde mange fordele, som hun nu savnede.

­ Først og fremmest var der ingen overenskomst på min nye arbejds­plads. Jeg vidste, hvad jeg fik i løn, men det var også sådan cirka, hvad jeg kunne være sikker på vedrørende mine arbejdsforhold.

Margit Vejrum søgte ud i hjemme­pleje, men fandt hurtigt ud af, at hun savnede Tulip og kollegerne på aftenholdet.

- MIN INDSTILLING HAR ÆNDRET SIG.Margit Vejrum, tilbagevendt medarbejder.

GRÆSSET ER GRØNNEST HOS TULIPFRUSTRATIONER FIK MARGIT VEJRUM TIL AT STOPPE HOS TULIP. MEN HUN SAVNEDE HURTIGT ARBEJDSPLADSEN OG KOM TILBAGE.AF RUNE JUNGBERG PEDERSEN OG FOTO CLAUS PETERSEN

­ Jeg havde meget, meget travlt, og der var hverken tid til at drikke eller spise. Men mest af alt savnede jeg mine arbejdskammerater hos Tulip, fortæller Margit Vejrum.

BEDST AT VÆRE ÆRLIGHun ringede derfor til sin gamle mester og fortalte ligeud, at hun havde fortrudt.

Og fire og en halv måned efter at være stoppet var Margit Vejrum derfor tilbage på aftenholdet i Aalborg.

Samtidig har hun lært, at ærlighed betaler sig. Også når sandheden gør ondt.

­ Det er noget af det, jeg har sagt til alle mine kolleger. Når de udfylder trivselsskemaer, skal de være ærlige. Det var jeg. Jeg havde gjort det meget klart, at jeg var utilfreds, og hvad jeg var utilfreds med, og det havde jeg også fortalt mine kolleger.

­ Men det betød altså ikke, at jeg ikke kunne komme tilbage igen, og det er jeg rigtig glad for, siger Margit Vejrum.

NY OPTIMISME PÅ FABRIKKENTil gengæld er det ikke alle de forhold, hun påpegede, der er blevet ændret.

­ Mentalt er der sket noget, fordi Tulip har valgt at investere i fabrik­ken i Aalborg. Det giver glæde og optimisme, fordi vi er på vej frem.

­ En del af de andre forhold, jeg var utilfreds med, er de samme. Men der er ingen tvivl om, at min ind­stilling har ændret sig. Nu ser jeg på det positive og mindre på problemer, siger Margit Vejrum. •

KROGEN 4

- JEG ER MINDRE STRESSET I PAUSERNE, FORDI JEG IKKE SKAL NÅ AT RYGE.Morten Gregersen, eks-ryger på arbejde.

Den 1. januar 2015 må rygere sande, at Danish Crown bliver et anderledes sted at arbejde. Det er nemlig dato en, hvor Danish Crowns fabrikker bliver røgfrie, og al rygning skal foregå uden for fabrikkernes område.

Det kan måske få nogle af de mest hårdkogte rygere til at klæde om hver eneste gang og gå ud og smøge den. Men for dem, der ikke gider den slags, er der kun tilbage at stoppe. Og hvordan gør man så lige det?

HJÆLP TIL AT KVITTE TOBAKKENET RYGESTOP-KURSUS KAN VÆRE EN MÅDE AT BLIVE KLAR TIL DEN 1. JANUAR, NÅR DET BLIVER FORBUDT AT RYGE PÅ DC PORKS SLAGTERIER. I BLANS HAR DET FUNGERET MED SUCCES.

AF ASKE GOTT SØRENSEN FOTO CLAUS PETERSEN

Flere af Danish Crowns fabrikker er begyndt at arrangere rygestop­kurser i samarbejde med den lokale kommune for at hjælpe rygerne med at komme bedre ind i det nye år. Slagteriet i Blans har haft omkring 40 medarbej­dere igennem et kursus, og halvdelen af dem er stoppet med at ryge.

GODT GRUPPE-PRESNogle af dem, der er holdt, er Morten Gregersen og Claus Hansen, som til daglig står på slagtegangen.

De deltog begge i et rygestop­kursus i foråret. Ifølge dem blev det nem mere,

Både Morten Gregersen (tv.) og

Claus Hansen siger, at fællesskabet

på rygestop­kurset gjorde det nemme

at kvitte tobakken.

fordi de var en del af en gruppe, der alle ville skodde smøgerne.

­ Man får noget opbakning fra de andre, når det bliver træls. Når der er nogen, der kommer og siger, at nu er de stoppet, så vil man indhente dem. Man kan sige, at det er en god form for gruppe­pres på kurset, siger Morten Gregersen.

Kurset består af otte forløb, hvor gruppen mødes, og en individuel

5 KROGEN

- MAN SKAL IKKE BROKKE SIG OVER TING, MAN IKKE KAN GØRE NOGET VED.Michael Lauritzen, ryger.

- FØR I TIDEN SKOVLEDE MAN MADEN IND, SÅ DER VAR TID TIL EN SMØG. NU SPISER JEG MED GAFFEL – IKKE EN SKE.Claus Hansen, eks-ryger på arbejde.

Selvom rygestoppet på fabrikkerne kan være frustrerende, er der gode grunde til den nye politik. Kunderne kommer i første række.

Danish Crowns slagterimedarbejdere skal forberede sig på, at arbejds­dagene i det nye år kan virke lidt længere, end de plejer. Der må nemlig ikke ryges på slagterierne efter nytår, og det er DC’s kunder, der stiller det krav.

­ Vi indfører rygeforbuddet på de danske fabrikker i DC Pork, fordi det er et krav fra vores kunder, og fordi vi er en virksomhed, der lever af vores fødevare­sikkerhed i verdensklasse. Vi må efterhånden sige, at rygning og produktion af fødevarer ikke hænger sammen i samfundets øjne, siger direktør for Teknik og Produktion Søren F. Eriksen.

Forbuddet gælder fra 1. januar 2015. Rygestoppet er vedtaget i de lokale Samarbejds­Udvalg, hvor der ifølge Søren F. Eriksen har været opbakning til nul røg­politikken. Den har også været forelagt KSU, Koncern­Samarbejds­Udvalget.

Forbuddet gælder alle tobaks produkter også E­cigaretter. •

samtale, hvor man skal sætte sine egne mål for nedtrapning og endeligt kvit.

­ Der var ikke nogen, der kom og sagde, at der og der skal du stoppe, eller tvang en til noget. Hvis de havde gjort det, så kunne de godt glemme det. Man var frivillig omkring at stoppe, og hvis der havde været tvang, så havde jeg nok stejlet, siger Claus Hansen.

MERE TID I PAUSERNEBåde Claus og Morten siger, at det har været svært at komme ud af tobak­ken. Claus røg før 40 cigaretter om dagen, mens Morten røg omkring 20. De er dog begge glade for, at de har fået lagt dem fra sig i arbejdstiden.

RYGESTOP ER ET KRAV FRA KUNDERNE

Når Danish Crown i 2015 bliver røgfri, er der både tilhængere og kritikere af det nye forbud. Morten Jensen er aften­tillidsmand i Horsens, og han er ikke i tvivl om, at rygeforbuddet er en naturlig del af arbejdet på en fødevare­virksomhed.

­ Når man arbejder på en fødevare­virksomhed med så stram egen kontrol og høje kundekrav, som vi gør, så kan jeg slet ikke forestille mig, at vi kan forsvare at ryge på fabrikken, siger Morten Jensen.

Han er godt klar over, at det ikke er en udmelding, man altid bliver lige populær på. Men det er naturligt, når kundernes krav bliver skrappere til produktionen.

­ I stedet for at kunderne skal til at sige det, kan vi jo lige så godt selv tage beslutningen. Når der er så stramme krav til selv nødder, så er det klart, at rygningen står for skud. Det havde vi da også diskuteret, da nødderne blev forbudt forrige år. •

INGEN RØG I EN FØDEVARE-VIRKSOMHED

Michael Lauritzen fortsætter med

at ryge frem til nytår, hvor han har

planer om at stoppe.

­ Nu kan jeg nøjes med en gaffel og ikke en ske, når jeg spiser, supplerer Claus.

- VI MÅ LEVE MED DETInde bag glasfacaderne lige bag ved har rygerne indfundet sig. De skal lige nå en smøg i skiftet mellem dag­ og eftermiddags­hold, og selvom de nyder cigaretterne, er stemningen om rygestoppet ikke så dårligt, som man skulle tro. Mange fortæller, at de tager det, som det kommer.

­ Man skal ikke brokke sig over ting, man ikke kan gøre noget ved, og rygestoppet er jo noget, vi bare må lære at leve med. Jeg tror, folk mere eller mindre har accepteret, at sådan

er det, siger Michael Lauritzen, der til daglig står i opskæringen.

Han ville også have overvejet et rygestop­kursus, hvis han ikke havde boet så langt fra Blans.

­ Jeg stopper nok ikke lige fra den ene dag til den anden. Men når man ikke har muligheden for at ryge, så er man

jo nødt til at stoppe. Der er jo ikke så meget at rafle om, siger Michael.

KOMMUNEN HJÆLPERRygestop­kurserne på slagteriet i Blans er lavet sammen med kom­munen, der har stillet konsulenter til rådighed på slagteriet efter arbejde, så medarbejderne ikke skulle køre andre steder hen.

HR­afdelingen har i samarbejde med komogkvit.dk afholdt fire kurser på slagteriet. Blandt andet også et mindre kursus for slagteriets tysk­talende medarbejdere, hvor en tolk oversatte på møderne. •

­ Jeg er mindre stresset i pauserne, fordi jeg ikke skal nå op at ryge og alt mulig andet. I stedet for kan jeg slappe lidt af, siger Morten.

­ Før i tiden skulle man jo skovle maden ind, så der var tid til en smøg.

KROGEN 6

­ Ved du, hvad det vanskeligste løft er?

­ Det er at løfte røven fra sofaen, og det har jeg gjort.

Manden bag den kontante melding er Niels Trab, tarmrenser og cykelrytter.

Tarmrenser har han været i 16 år, mens det er ret nyt for ham at have lettet bagdelen fra sofaen.

SOFA-LIVE­ Jeg plejer gerne at sige, at jeg spil­lede fodbold, fra jeg var syv, til jeg var fjorten, og siden har jeg ikke lavet en skid ud over det, jeg har rørt mig på arbejde. Lige indtil for to og et halvt år siden, da jeg bestemte mig for at holde med at ryge.

første sundhedstjek, han fik fore­taget i forbindelse med DC Life. Det nagede ham.

Da han til tjek nummer to fik kon­stateret, at hans lunge­kapacitet var nede på 70 procent, og han måtte en tur til læge, tog han beslutningen.

Fra den ene dag til den anden gik han fra 40 smøger til 0 om dagen. Samtidig tabte han sig. Men egentlig begyndte det hele for 14 år siden, erkender han. For da fik han styr på sprutten, som han ærligt siger det.

40 KM PÅ CYKELPå arbejde kalder kollegerne ham cykelmyggen. Han anskaffede sig en citybike og trampede i pedalerne mellem hjemmet i Øster Vrå og DAT­Schaub i Sæby – en tur på 20 km hver vej. Det første år blev det til 3.000 km og året efter 8.500 km.

Men det var så også, fordi der var gået Team Rynkeby i den for Niels Trab. Han besluttede sig for at deltage i den cirka 1.500 km lange cykeltur til Paris til fordel for kræft­ramte børn. Så der skulle trænes rigtig meget for at komme i form til at klare strabadserne.

Det gik over al forventning, og han har holdt fast i den gode stil, som han indledte for to år siden.

STØTTER SYGE BØRN­ Jeg er meget taknemmelig over, at jeg har fået lov at få det liv, jeg har, så jeg ville gerne gøre noget for andre. Og jeg håber, at jeg kan

TRAB TRAMPER AF STEDMINUS SMØGER – PLUS SUND KOST OG MOTION. HER ER NIELS TRABS OPSKRIFT PÅ DET GODE LIV.

AF LISBETH CARØE FOTO CLAUS PETERSEN

Niels Trab er blevet bidt af at cykle. Sidste år

tog han turen med Team Rynkeby til Paris,

og han holder fast i de gode ændringer i sit

liv, som han begyndte på for to år siden.

- NU ER JEG MINDST 15 ÅR YNGRE I BODY AGE.Niels Trab, tarmrenser.

- JEG ER MEGET TAK NEMMELIG OVER MIT LIV.Niels Trab, tarmrenser.

­ Og da jeg også var til den gode side af det normal­vægtige, lagde jeg min kost om og begyndte at cykle.

MINUS 15 ÅR­ Så nu er min body age så langt nede, at de ikke kan måle den – og det vil sige, at jeg er mindst 15 år yngre i body age end de 50, jeg er, storsmiler Niels Trab.

Det var lidt af en øjenåbner for ham, da han blev målt til at være to­tre år ældre end dåbsattestens alder til det

Med stolthed fortæller han, at han med sit nordjyske Team Rynkeby­hold har været med til flere sponsor­løb, og at der over hele landet blev samlet 13 millioner kr. ind til Team Rynkebys arbejde til glæde for kræft­ramte børn.

­ Jeg har et kanon liv i dag. Ingen cigaretter, jeg er 14 kilo lettere og har aldrig været i så god form før.

inspirere DAT­Schaub, Danish Crown og kollegerne til at støtte kræft­syge børn, siger Niels Trab.

7 KROGEN

HUSK AT…• Saftevand og juice indeholder lige så meget sukker som sodavand• I ½ liter er der 50 gram sukker. Det svarer til 24 sukkerknalder• Derfor er det en god idé altid at slukke tørsten i vand.Kilde: www.dclife.dk

Mentalt har jeg det også anderledes. Før var jeg mavesur og tænkte kun på at ryge og æde. Nu tænker jeg ikke på det længere, det er slet ikke i mine tanker, så nu har jeg fået tid til at leve, siger Niels Trab.

PUFFET I GANG­ DC Life var startskuddet for mig. Det gav mig inspiration og mod på at prøve at leve på en anden måde. Det var takket være DC Life, at jeg begyndte at gå i motionscentret.

- DC LIFE GAV MIG MOD PÅ AT LEVE PÅ EN ANDEN MÅDE.Niels Trab, tarmrenser.

jeg plejede. Og på den måde var jeg begyndt på at ændre min kost, fortæller han begejstret.

HAR DET SJOVTSomme tider bliver han mødt med bemærkninger i retning af, om han ikke er lige lovlig frelst.

­ Folk spørger somme tider, hvornår jeg har det sjovt. Jeg svarer, at det har jeg hele tiden nu, siger Niels Trab med et stort grin.

­ Jeg kan kun opfordre andre til det samme, tilføjer han.

Én ting har han dog droppet. Han cykler ikke længere på arbejde. I stedet har han meldt sig ind i Sæby Cykle Klub, og det er så intensiv træning, at han ikke også orker den daglige cykeltur.

Engang imellem må man godt slå røven i sædet, selv om man har lagt sit liv om. •

FAVORIT-SPORTCykling og løb topper listen over sportsgrene, som medarbejderne i Danish Crown bedst kan lide ifølge en afstemning på www.dclife.dk.

0

5

10

15

20

25

%

Hvilken slags motion kan du bedst lide?

Gåtur Løb Cykling Fitness/styrketræning

Holdsport

19 %

25 %

19 %

25 %

13 %

­ For mig var det vigtigt, at jeg kunne gøre det på min måde. Det ene tog det andet med sig. Da jeg først ikke skulle på tanken hver eftermiddag, når jeg kørte fra arbejde, for at købe smøger, ja så købte jeg heller ikke lige den cola og franske hotdog, som

Hovedparten af produktionen og halvdelen af arbejdspladserne bliver fastholdt i Danmark, når Tulip i Faaborg lukker.

I alt 62 medarbejdere mister jobbet i Faaborg, mens 30 af stillingerne enten bliver eller er blevet genoprettet i henholdsvis Aalborg og Esbjerg.

I Esbjerg skal produktionen af toast være i fremtiden. Det sikrer fem fuldtids­stillinger, som fabrikken har besat med nye medarbejdere.

UNDGÅ AT HYRE OG FYRE­ Esbjergs suppe­produktion giver store udsving i antallet af medar­bejdere, og her var toast­produk­tionen en god mulighed for at lave en sæson­udjævning, så vi ikke skal hyre og fyre så mange, når markedet for supper går nedad, fortæller Poul Brage Michelsen, der er produktionsdirektør i Tulip.

­ Samtidig er toast et produkt til det danske marked, så det gav mening at beholde det i Danmark, hvor det ligger tæt på kunderne, tilføjer han.

Alt i alt fastholdes 85 procent af produktionen fra Tulip Faaborg i Danmark, mens de sidste 15 procent flytter til Tyskland.

GODT I GANG I ESBJERGPå to uger blev to komplette toastlinjer og pakkemaskiner flyt­tet fra den nedlagte produktion i Faaborg til Tulips fabrik i Esbjerg.

En flytning, som skulle foregå i den periode, hvor fabrikken i Esbjerg holdt sommerlukket. Det lagde pres på håndværkerne.

På trods af presset er det dog en flytning, der er kørt lige efter

30 TULIP-JOB BLIVER I DANMARKPRODUKTION AF TOAST FLYTTER FRA FAABORG TIL ESBJERG.AF ASKE GOTT SØRENSEN

bogen, og der har ikke været nævne­værdige problemer med indkøringen, hverken med maskiner eller med de nye medarbejdere. Det glæder fabrikschef i Esbjerg, Rolf Hansen.

­ Vi har haft nogle små tekniske ud­fordringer, som er blevet løst hurtigt, så vi har faktisk fulgt den indkørings­plan, vi har lavet for produktionen til punkt og prikke. Vi må sige, at vi er kommet rigtig godt i gang, og det er ikke mindst takket være de nyansatte medarbejdere, der er kommet med et fantastisk gåpå­mod og humør.

Under indkøringen har der været hjælp til at fjerne de værste start­problemer fra en medarbejder fra Faaborg, som har arbejdet med maskinerne, men ellers er alle på linjen nyansatte.

ROS TIL MEDARBEJDERNEBåde fabrikschef Rolf Hansen og tillidsmand Torben Søgaard Hansen lægger vægt på, at de nye medar­bejdere er faldet rigtig godt til. Ikke mindst har de ros til de medarbej­dere, der har ansat dem.

Fabrikkens egne medarbejdere har været med til at ansatte de nye. Det er en proces, der ifølge Torben Søgaard Hansen ikke kunne være gået bedre.

­ De nye ansatte passer lige ind i fabrikken. Det er i høj grad deres egen fortjeneste, men også de med­arbejdere, der har ansat dem. De har fundet de helt rigtige mennesker til jobbet. Der har ikke været noget frafald eller andet negativt. Det er en rigtig solstråle­historie.

­ Der er ikke en finger at sætte på projektet eller opstarten. Det er gået helt efter planen, og det er impone­rende, hvor hurtigt fabrikken er kommet på plads, tilføjer han.

Fabrikken skal producere næsten fem millioner toast om året. •

KROGEN 8

KINESERE SÅ PÅ PØLSERKINAS STØRSTE SUPERMARKEDS­KÆDE BESØGTE TULIP.

TEKST OG FOTO JACOB HVID FEJRSKOV

Med mere end 4.500 varehuse, supermarkeder og nærbutikker er kæden Lianhua Supermarket Co. Ltd. en meget stor spiller på det kinesiske dagligvare­marked. For et par uger siden havde virksomheden sendt hele fem repræsentanter til Danmark for at bese Tulip i Svenstrup og Vejle.

­ Formålet med besøget er at lære Tulip at kende. De ved, at vi kan eks­ portere til Kina i nær fremtid, og de er her for at se mulighederne på fabrik­kerne. Kinesere vil gerne ved selvsyn mærke, røre og smage. De rejser meget ud i verden for at sikre, at de får de bedste ting, siger Niels W. Thomsen.

Han er eksportchef med ansvaret for Kina.

SIKRE FØDEVARERUnder besøget skulle delegationen vises rundt på fabrikkerne og prøve­smage nogle af de produkter, som kan blive en del af kædens sortiment.

Sikre fødevarer er et nøgleord for de

kinesiske repræsentanter for Lianhua

Supermarket Co. Ltd., der blev vist

rundt på Tulips fabrikker.

KAMPAGNER SKAL SÆLGE LEDIGEFYN SKAL GØRES OPMÆRKSOM PÅ SLAGTERI­ARBEJDERES KVALITETER.

AF LISBETH CARØE

Andersen fra Danish Crown i Faaborg. I første omgang er det kollegerne hos naboen, der skal have en hånd, for Tulip­fabrikken er ved at drosle ned.

DC lukker endeligt i det første halvår af 2016, så tiltag nummer to bliver sat i søen senere.

INDSATS DELT I TO­ Vi har delt indsatsen op, da det ser ud til, at vi her på DC ikke skal af med medarbejdere på den her side af nytår.

De fynske radiolyttere og avislæsere vil snart være helt på det rene med, at slagteriarbejdere er gode, stabile medarbejdere, der kan komme op om morgenen og passe deres arbejde.

Det vil være budskabet i reklamer, som skal gøre opmærksom på, at

når Tulip lukker sin fabrik på havnen i Faaborg helt, vil en række velkvali­ficerede medarbejdere være klar til at springe ud i nye job.

Reklamerne er det første af to tiltag for at hjælpe ledige slagteriarbejdere videre, forklarer tillidsmand Jimmy

Siden januar har de vidst, at deres arbejdsplads skal lukke. Om to år.

Det er der selvsagt ingen, som synes er rart. Alligevel bliver der arbejdet på fuldt tryk på Danish Crown i Faaborg, og det aftvinger respekt hos fabriks­chef Ole Lyngesen.

­ Vi får det til at fungere i daglig­dagen, og jeg må tage hatten af for medarbejderne. På trods af den turbulens, det meget naturligt giver at være under så langvarigt et pres

FAABORG-ÅNDEN ER INTAKTFABRIKSCHEF ROSER MEDARBEJDERNES INDSTILLING.

med en to år lang lukke­periode, så hersker der en god ånd her. Humøret er ikke ødelagt, og medarbejderne er villige til at tage en tørn, når produk­tionen kræver det.

­ Det skal de have ros for.

26 HAR FÅET JOBOle Lyngesen har før været fabriks­chef på afdelinger, som bestyrelsen har besluttet at lukke. Men også for ham er det en anderledes situation, at lukningen tager så lang tid.

­ Jeg skal passe mit job, uanset om det tager tre måneder at lukke fabrik­ken, eller det tager to år. Produktionen skal jo køre, og det gør den også i Faaborg takket være dygtige og loyale medarbejdere, understreger han.

Han glæder sig på de foreløbig 26 medarbejderes vegne, som har forladt DC, fordi de har fundet andet arbejde. Samtidig ser han frem til at kunne hjælpe de tilbageværende 400 medarbejdere videre gennem DC’s socialplan, når den tid kommer.

Ifølge fabrikschefen blev man på det seneste SU­møde netop enige om at koncentrere kræfterne om at bidrage til, at medarbejdere kan få mulighed for uddannelse, så de kan komme videre i tilværelsen. •

9 KROGEN

Og under præsentationen var kine­serne særligt optaget af én ting, fortæller Niels W. Thomsen.

­ Fødevare­sikkerhed er meget vigtig i Kina lige nu. En supermarkeds­kæde som Lianhua skal gå foran med et godt eksempel. I forbindelse med besøget her nævnte de fødevare­sikkerhed flere gange, siger han.

200.000 MEDARBEJDERELianhua Supermarket Co. Ltd. er til stede i 19 kinesiske regioner og kom­muner. Virksomheden er datterselskab til Bailian Group, som driver alt lige fra store shopping­centre til apoteker og beskæftiger 200.000 medarbejdere.

­ Det er en blåstempling af Tulip, at der kommer så stor en kæde og besøger os, og at der er en reel interesse for at få vores højkvalitets­produkter til Kina.

­ Nu har de set, at vi eksisterer, og at vi er en seriøs virksomhed med

produkter af høj standard. Så kan de gå videre i deres organisation og fortælle positivt om Tulip, når vores distributør i Kina går i gang med at sælge vores varer, siger Niels W. Thomsen.

SEKS ÅRS ARBEJDEProcessen med at sælge til Kina begyndte allerede i 2008, og sidste år fik Tulip i Svenstrup tilladelse til at eksportere til Kina efter gen­tagende besøg fra kinesiske føde­vare­ myndigheder. Før salget til Kina kan begynde, mangler stadig et veterinær­certifikat, der skal blive til ud fra en gensidig aftale mellem de to landes fødevare­styrelser.

Besøget i Svenstrup og Vejle var kommet i stand gennem et sam arbejde mellem den danske ambas sade i Kina, Landbrug & Fødevarer og Danish Crown. •

KAMPAGNER SKAL SÆLGE LEDIGE­ Vi har så travlt med produktionen, at vi næsten ikke har tid til at tænke på bagefter, men det vil da være dejligt, hvis vi kan få nogen sendt af sted med de her tiltag, siger Jimmy Andersen.

­ Med den nye svineprognose ser det desværre ikke for godt ud. Jeg tror, at det måske bliver mellem 50 og højst 100, der får mulighed for at få et andet job i DC. Også når man tænker på den lange køretur fra Faaborg til andre DC­afdelinger.

­ Resten skal indstille sig på at blive omskolet, forudser tillidsmanden.

- VI HAR DET GODTHan tilføjer, at kollegerne tager situationen roligt. Der er ingen panik med at søge væk.

­ De fleste tænker, at der er lang tid til endnu, og vi har det jo godt, hvor vi er, og ved, hvad vi har her, siger Jimmy Andersen.

Han er ikke i tvivl om, at det bliver en kæmpe opgave, når de 400 kolleger fra DC skal hjælpes videre i tilværelsen. DC­kampagnen for at vække interessen hos de fynske virksomheder bliver sat i gang engang til næste år.

­ Vi skal tættere på lukningen, før vi giver den fuld gas med at hjælpe folk videre. •

PRODUKTION FLYTTER TIL ENGLANDDanish Crowns bestyrelse be­sluttede den 12. august, at DC Faaborgs produktion skal flytte til England op til, at den sydfynske fabrik lukker og slukker i første halvdel af 2016.

Selve lukningen blev meldt ud den 16. januar i år. En grundig analyse har vist, at England giver den bedste, samlede løsning for koncernen.

Dels fordi en stor del af Faaborgs produktion afsættes i England, dels fordi det engelske datter­selskab Tulip Ltd havde over­skydende kapacitet på sin fabrik

i Bugle i Cornwall i den sydvestlige udkant af landet.

­ Beslutningen gør det muligt at begynde udflytningen, som inde­bærer både investeringer i fabrikken i England og flytning af udstyr. Derfor sætter vi også DC’s socialplan i værk, efterhånden som medarbejderne opsiges i Faaborg, forklarer direktør i DC Pork Jesper Friis.

TILSKUD TIL UDVIKLINGBugle­fabrikken ligger i et land­distrikts­område, hvor det er svært at fastholde arbejdspladser i England. Derfor har den regionale udviklings­fond valgt at støtte bevarelsen af

fabrikken og investeringen i at bevare yderligere to Tulip Ltd­fabrikker.

Fonden har givet et investerings­til­skud på op til 4,8 millioner GBP (knap 45 millioner danske kr.). Lidt under halvdelen går til den produktion, der overflyttes fra Faaborg. Det betyder både, at en række af koncernens arbejdspladser bevares, og at der etableres ca. 250 nye arbejdspladser.

Produktionen kommer til at høre under DC Pork UK, men omstrukture­ringen sker i tæt samarbejde mellem Danish Crown og Tulip Ltd. •Ole Lyngesen – er glad for, at med-

arbejderne tager en tørn, selv om nedlukningen tager sin tid. Arkivfoto.

Jimmy Andersen – vi har det godt i Faaborg. Arkivfoto.

KROGEN 10

FREMTIDEN ER LYS I HOLSTED

SELVOM STARTEN HAR VÆRET PRÆGET AF MANGE UDFORDRINGER, ER MEDARBEJDERNE STADIG POSTIVE. DET SKAL KUN GÅ ÉN VEJ.

Jørgen Holm (tv.) og Jan Thomsen er

sikre på, at slagteriet i Holsted går

en lys fremtid i møde. Det fortjener

anlægget, synes de.

PRINS JOACHIM: GODT FOR DANSK LANDBRUG.

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim var meget positivt stemt over den investering, som Danish Crown har foretaget i det nye kreatur­slagteri, fremgik det af hans tale ved åbningen.

­ Vi står foran et projekt af dimen­sioner. Det er ikke hvert årti, man er vidne til sådan en åbning. Slagteriet er samtidig et udtryk for visioner. At vi ikke kun skal tænke i nuet, men også flere år frem i dansk landbrug.

­ Jeg ønsker Danish Crown og alle andre tillykke med verdens mest

- HOLSTED ER UDTRYK FOR

VISIONER

moderne kreaturslagteri, lød det fra Prins Joachim.

STOLT DIREKTØRDer var også megen stolthed at spore hos Lorenz Hansen, direktør i DC Beef. Slagteriet er det sidste aftryk på den virksomhed, hvor han har arbejdet i 49 år. Lorenz Hansen går på pension med udgangen af september.

­ Ideen blev allerede skabt i 1999, og det er en dag, som vi i DC Beef har ventet længe på. Når jeg går gennem slagteriet, føler jeg stolthed over, at vi har noget som dette i Danmark.

11 KROGEN

AF ASKE GOTT SØRENSEN FOTO MORTEN FAUERBY

- DANISH CROWN HAR SKABT EN FANTASTISK VIRKSOMHED TIL OS.Jan Thomsen, medarbejder.

- VI SKAL HAVE DET HER SLAGTERI TIL AT KØRE.Jørgen Holm, medarbejder.

problemerne. Det er ikke ligetil at starte et slagteri i den størrelse, som Holsted har.

­ Jeg synes, der i starten er blevet brugt en masse energi på at finde en ansvarlig, og det hæmmer produk­tionen. Det er ærgerligt, for det er kunden, der ender med at blive sorte­per i det regnskab, siger Jan Thomsen

­ Men vi kan mærke, at det bliver løst ligeså stille, og at hullerne bliver lappet, fortsætter han.

- FANTASTISK STED Selvom starten har været vanskelig, er både Jørgen og Jan positive, når det kommer til fremtiden. De er begge klar til at løfte deres del af læsset, så Holsted kan blive det slagteri, som der er lagt op til.

­ Danish Crown har skabt en fantas­tisk virksomhed til os, og vi skal nå så højt op som muligt. Det fortjener et anlæg som det her, siger Jan Thomsen.

Medarbejderne fejrede deres nye arbejdsplads i forbindelse med den officielle åbining af landets nyeste kreaturslagteri den 22. august.

I et telt ved siden af slagteriet var der reception for medarbejderne, hvor de fik serveret øl og mad, mens de sludrede om den flere måneder lange opstart.

- VI HAR TRUKKET VEKSLER PÅ ALLECheferne kan godt genkende medarbejdernes frustra-tioner over problemerne ved indkøringen af Holsted, men salgsdirektør Finn Klostermann forsikrer om, at kunderne ikke er blevet sorteper.

Løbende kommunikation med forstående ejere og kunder gør, at ingen bliver holdt uden for informa-tionerne, mener han.

- Vi har trukket veksler på både ejere og kunder, men de har udvist stor forståelse. Ejerne har måttet vente på at få slagtet deres dyr, og kunderne har skullet være tålmodige, men de er blevet infor meret løbende, så alle parter vidste, hvor vi var henne, forklarer Finn Klostermann.

Det er især teknologien, der har drillet i Holsted, og fabrikschef Per Svane Knudsen forstår godt, at med-arbejderne har været trætte af, at det har taget tid.

- Vi er nødt til at trække vejret dybt og tælle til 10 nogle dage, fordi vores IT har skabt så store problemer. Det har været flere for skellige systemer, der har skullet snakke sammen, så det har gjort, at vi skulle være lidt efter leverandørerne, som skulle få det til at fungere.

- Jeg vil gerne rose medarbejderne for at holde ud og være tålmodige, for jeg er klar over, at de selvfølgelig også har været frustreret ind imellem, siger Per Svane Knudsen. •

Holsted har slagtet siden foråret, men indkøringen har været præget af problemer med de automatiserede dele af slagteriet. Det har sat medar­bejdernes tålmodighed på prøve. Det er nemlig ikke noget, der kan løses natten over.

­ Det har været spændende, men også udfordrende at komme i gang på slagteriet. Første gang, jeg så det, var jeg meget imponeret, men vi må nok erkende, at der har været større vanskeligheder, end vi havde forven­tet, siger Jørgen Holm, der til daglig er i detail­afdelingen.

Slagteriets kapacitet er sat til 4.500 kreaturer om ugen, men det er et mål, der stadig ligger et stykke ude i fremtiden, selvom der er sat slagte­rekorder i de seneste uger.

HULLERNE BLIVER LAPPET Jan Thomsen står til daglig på slagte­gangen, og han kan godt genkende

Det er fem afdelinger, der er blevet lagt sammen til én, så det tager også tid at blive kørt sammen. Men ifølge Jørgen Holm er der kun én vej at kigge.

­ Fremtiden ser rigtig godt ud. Der er kun én vej, og det er fremad. Vi skal have det her slagteri til at køre, og vi er positive. Det er der ingen tvivl om. •

Prins Joachim fik den første officielle rundvisning på slagteriet i

følgeskab med Kjeld Johansen, Peder Philipp og Lorenz Hansen.

­ At vi har, hvad jeg godt tør kalde verdens mest moderne kreatur­slagteri, sagde Lorenz Hansen. •

Læse mere side 12-13…

KROGEN 12

…fortsat fra side 11

NYT KREATUR-SLAGTERI IMPONERER VED ÅBNINGENKONGEHUSET OG INDUSTRIEN HAVDE MANGE ROSENDE ORD TIL BÅDE SLAGTERI OG DANISH CROWN VED ÅBNINGEN AF KREATURSLAGTERIET.

Det er ikke hver dag, at der åbnes et slagteri af den kaliber, som Danish Crown har præsteret i Holsted. Derfor blev åbningen også markeret med maner.

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim forestod den officielle åbning af slagte riet, da han huggede læder­snoren over til verdens mest moderne kreaturslagteri, og det var også Prinsen, der fik den første officielle rundvisning.

­ Jeg er meget imponeret over slagte­riet og de fremtidsvisioner, der ligger

i det. Det er specielt at se den korte afstand, der er mellem ko og kød, og den drift­sikkerhed, det foregår med, sagde Prins Joachim efter sin rundvisning.

­ Danmark skal sætte standard i land­bruget, som vi har gjort gennem 150 år, og det er Holsted et godt eksempel på. Det bliver en krumtap for dansk landbrug, der gør, at danske land­mænd kan afsætte deres kreaturer til verdensmarkedet.

I dagens anledning var der opsat et stort telt ved slagteriet, hvor festen

AF ASKE GOTT SØRENSEN FOTO MORTEN FAUERBY

I forbindelse med åbningen af Holsted var der produceret en avis, som fortæller om 24 timer på verdens mest moderne kreaturslagteri.

- JEG HAR LÆRT NOGET EFTER 49 ÅR I BRANCHEN.Lorenz Hansen, direktør.

- TAK FOR TÅLMODIGHEDENLORENZ: JEG TROEDE, SLAGTERIET VAR KØRT IND PÅ ET PAR UGER.

Det er nok ikke kommet bag på nogen – hverken leverandører, med­arbejdere eller kunder – at slagteriet i Holsted ikke har kørt på fuld kapaci­tet fra dag et.

Heller ikke DC Beefs direktør, Lorenz Hansen, selv om hans optimisme viste sig at være vel stor, lod han forstå i sin tale ved åbningen af det nye kreaturslagteri den 22. august.

for tålmodigheden, lød det fra DC Beef­direktøren i hans tale til alle, der har været involveret i det nye slagteri.

REKORD PÅ REKORDTeknologien er blevet kørt sammen fra flere forskellige slagterier, og det har givet nogle opstarts­måneder, hvor Holsted har kørt på en lavere kapacitet end det, der var målet. Men nu er der lys forude.

I ugerne op til åbningen blev der sat flere slagte­rekorder, og slagteriet kom op over 800 slagtninger om dagen.

­ Jeg tør godt erkende, at selv med mine 49 år i branchen har der været noget at lære. Jeg troede lidt kækt, at et par ugers indkøring var det, der skulle til.

­ Her kunne jeg måske have lyttet til svinedrengene og deres erfaring fra Horsens, men som bekendt kan man ikke gøre andres erfaringer. Det har jeg lært på den hårde måde. Så tak

Målet er 900 – eller 4.500 om ugen. Det svarer til næsten halvdelen af alle de kreatur­slagtninger, der finder sted i Danmark. •

13 KROGEN

blev holdt med taler fra dansk er­hvervsliv og mad fra stjernekokke.

DRØMMEN BLEV TIL VIRKELIGHEDI teltet myldrede det med 220 gæster, der kunne sætte tænd erne i forskellige specialiteter med okse­kød lavet af stjernekokke fra MASH, Kocheriet og Svinkløv Bade hotel samt klassiske hotdogs fra Danish Crowns pølsevogn.

Talerne kom herefter fra Lorenz Hansen, direktør i DC Beef, Peder Philipp, formand for bestyrelsen i DC Beef, Karsten Dybvad, direktør

i Dansk Industri, og Egon Fræhr, borgmester i Vejen Kommune.

Fra alle sider lød mange rosende ord til det nye slagteri.

DANSKE ARBEJDSPLADSERFra Dansk Industri var der stor ros til Danish Crown for at lægge det nye slagteri inden for danske grænser.

­ Det har været et aktivt valg at investere i Danmark. Det har ikke været et let valg, men Danmark har brug for industri­arbejdspladser, og her er Danish Crown med til at skabe

Dagen igennem kunne gæsterne

smage på okse­specialiteter lavet af

kokke fra MASH, Svinkløv Badehotel

og Kocheriet.

Det var en tydeligt stolt Lorenz Hansen, der holdte tale ved åbningen, hvor han blandt andet sagde, at Holsted altid havde været hans drøm.

- DANMARK SKAL SÆTTE STANDARD I LANDBRUGET, SOM VI HAR GJORT I 150 ÅR. HOLSTED ER ET GODT EKSEMPEL.HKH Prins Joachim.

et fundament for velstand i Danmark med en ambitiøs investering, lød det fra Karsten Dybvad.

DC Beefs direktør summerede det sådan op:

­ Drømme er i dag blevet til virkelighed. Danish Crown har vist mod og tro på fremtiden, og vi sætter nye standarder for dansk slagteri­ virksomhed, sagde Lorenz Hansen.

Dagen igennem kunne gæsterne komme på rundvisning i slagteriet for at se investeringen med egne øjne. Et tilbud, som mange benyttede sig af. •

KROGEN 14

Enhver stor opfinder har sit eget værksted, hvor ideer kan blive ført ud i livet, og andre kan gå tabt, uden at nogen opdager det.

DC er fulgt i de store opfinders fod­spor og har indrettet et kødværksted under navnet Meatlab. Det ligger i Danmarksgade 22 i Herning – samme sted som DC’s svineslagteri og detailpak­afdeling.

GEORG GEARLØSI bedste Georg Gearløs­stil bliver der tænkt store tanker, testet, smagt og analyseret i Meatlab. Det består af et splinternyt køkken fyldt med profes­

HER MÅ MAN GODT LEGE MED MADENI DANISH CROWNS MEATLAB ER DET TILLADT AT LEGE MED MADEN. DET ER NEMLIG HER, NYE PRODUKTER UDVIKLES.AF LAURA SULBÆK FOTO CLAUS PETERSEN

sionelt udstyr, som danner rammen om udviklingen af nye produkter i Danish Crown.

Krogen var med i køkkenet på en dag, hvor der blandt andet blev lavet nakke med brasiliansk tørkrydderi og grillspyd stegt med brune bønner og majsflager.

SKAL RAMME RIGTIGT­ Jeg tror, der skal noget mere marinade på. Den er alt for neutral, konstaterer produkt­udvikler Karina Schjøth Nielsen efter at have smagt på et marineret spoleben, der lige er kommet ud af ovnen.

­ Den mangler helt klart noget krydde ri, stemmer kreativ leder Søren Madsen i.

Han kommer fra en stilling som konsulent i Foodservice og får nu lov til at bruge sine kreative evner fra sin uddannelse som kok og konditor.

De noterer alt, så der er styr på, hvad der virker, og hvad der skal justeres. Specielt stegetider og procent­dele af de forskellige krydderier holder Karina Schjøth Nielsen nøje øje med. Hun er uddannet butiks­slagter, men har siden bygget ovenpå med en uddannelse i proces­teknologi med fødevarer som speciale.

­ Vi er med, helt fra ideen opstår oppe i hovedet, og til produktet ligger ude i køledisken, fortæller hun om arbejdet i Meatlab.

PRODUKTIONEN ER MEDOg i den proces er der mange ting, der skal tages hensyn til undervejs. Det gælder alt lige fra dokumenta­tion, lovgivning og tilsætnings­stoffer til stegetid og udviklingen af den rigtige emballage og etikette til produkterne.

- VI ER MED, FRA IDEEN OPSTÅR OPPE I HOVEDET, TIL PRODUKTET LIGGER UDE I KØLEDISKEN.Karina Schjøth Nielsen, produkt-udvikler.

- VI FORSØGER AT VÆRE ET SKRIDT FORAN MED DE PRODUKTER, VI UDVIKLER.Søren Madsen, kreativ leder.

FÆRRE SLAGTESVIN KOSTER 159 ARBEJDSPLADSER159 AFSKEDIGELSER ER EN DEL AF STRUKTUR­PLANEN FRA JANUAR.

Som ventet får Danish Crowns slagterier færre svin til slagtning, og det har nu ført til, at 159 stillinger nedlægges.

De første medarbejdere har allerede fået deres opsigelse, mens resten får den i løbet af denne måned.

AF JENS HANSEN OG LISBETH CARØE

I Meatlab bliver der eksperimenteret på livet løs for at finde frem til nye produkter, der falder i forbrugernes smag.

Som i ethvert andet laboratorium bliver resultaterne af et nyt forsøg analyseret ned til mindste detalje, for det handler om at ramme lige præcis den smag og det produkt, som kunderne gerne vil have.

­ Det er en udfordring at ramme det, som forbrugerne søger. For os handler det om at forsøge at ramme tenden­serne, men samtidig hele tiden være et skridt foran med de produkter, vi udvikler, siger Søren Madsen.

REGNER DEN UDUdover de traditionelle køkken­redskaber er lommeregner og notes­blok også vigtige redskaber for de fire faste medarbejdere i køkkenet i Meatlab. Karina Schjøth Nielsen og Søren Madsen har selskab af slagter og pølse mager Kristian Riise Larsen og produkt­udvikler Kim Bøgh Pedersen.

­ Noget af det vigtigste er sam­arbejdet med produktionen. Arbejdet kræver, at vi har en god dialog, for de står med hænderne i det og kan være med til at vurdere, hvilke ideer der

15 KROGEN

Slagter og pølsemager Kristian Riise Larsen smager selvfølgelig på maden, han og kollegerne udvikler.

HER MÅ MAN GODT LEGE MED MADEN

kan lade sig gøre, og hvor der skal optimeres, siger Karina Schjøth Nielsen.

Det ses tydeligt, da slagterimedar­bejderen Hugo stikker hovedet forbi køkkenet og smager på spolebenet.

­ Ville du købe det, spørger Karina.

Han nikker anerkendende, mens han gumler på spolebenet.

SAMARBEJDE I DCI DC’s strategi­plan er forbrugerne med til at sætte dagsordnen for udviklingen af nye produkter, og derfor spiller marketing­afdelingen og Meat lab tæt sammen ifølge marketing­ og innovations­chef Lisa Klitgaard.

­ Vi skal bruge marketing­afdelingens analyser intensivt i forhold til at skabe et univers, som forbrugerne gerne vil have. På den måde kan vi nemmere sælge vores nye produkter til kunderne, når vi har gjort vores fodarbejde ordenligt og har analyser til at bakke vores produkter op, siger Lisa Klitgaard.

Også kunder og fag­specialister bliver inviteret indenfor i køkkenet til at udvikle koncepter og produkter. Det er for at skabe det mest gennem­arbejdede og målrettede sortiment til den enkelte kundes målgruppe med udgangspunkt i 100% Dansk svinekød.

FÆLLES PLATFORM­ Meatlab er en platform, hvor kun­den kan få en god oplevelse og sam­tidig møde sit salgsteam fra Danish Crown. I fællesskab kan de udvikle produkter og sortimenter, som kan skabe merværdi både for kunden og DC, forklarer Lisa Klitgaard.

Hun tiltrådte som marketingchef 1. november 2013 og overtog efterfølgende ansvaret for produkt­udvikling og innovation i Herning

- VORES MÅL ER AT BLIVE DANMARKS MEST INNOVATIVE INNOVATIONS- CENTER.Lisa Klitgaard, marketing- og innovations-chef.

- VI SER DESVÆRRE INGEN ANDEN UDVEJ.Søren F. Eriksen, direktør

­ Vores største mål er at blive Danmarks mest innovative innova­tions­center. Det bliver en udfordring, men det handler om at se mulig­heder frem for begrænsninger. Vi skulle gerne ende med at blive detail­ kæderne og foodservice­grossister­nes foretrukne, når det kommer til svinekød, slår Lisa Klitgaard fast.

Meatlab havde officiel opstart den 1. oktober 2013 og består af to afdelinger. Den ene står som be­skrevet for udviklingen af nye pro­dukter, mens den anden blandt andet beregner priser, opretter varenumre, udfærdiger skære­instrukser og udvikler etiketter. Den del står Arne Nielsen, Tina Nedergaard Gam og Anette Bak Hansen for. •

som marketing­ og innovationschef. Netop for at øge samspilllet mellem de to afdelinger.

KLART MÅLDen største udfordring er ifølge Meatlab­holdet at få skabt en stærk efterspørgsel efter niche­produkter. Men målet for Meatlab er klart.

Afskedigelserne er en del af de 350, som Danish Crown meldte ud i struktur­planen i januar i år. Den­gang blev situationen ridset sådan op, at ikke alene falder leverancerne af slagtesvin, farten er også sat op. Derfor blev det forudset, at DC ville være nødt til at sige farvel til 350 medarbejdere.

FIRE ANLÆG RAMMESDenne gang drejer det sig om 26 med­arbejdere i Blans, 29 i Herning og 24 i Ringsted. Dertil kommer 80 medarbej­dere i Faaborg, som har været ansat på en midlertidig kontrakt.

­ Vi kunne se nedgangen komme allerede i foråret, men de mange helligdage gjorde, at vi i første omgang undgik afskedigelser. På det seneste har det dog knebet med at holde vores slagterier i gang om fredagen, så derfor ser vi desværre

ingen anden udvej end at skære i bemandingen, forklarer direktør for teknik og produktion Søren F. Eriksen.

BACON TIL BLANSNedgangen i antallet af slagtninger betyder, at slagteriet i Blans har overkapacitet.

For at sikre den bedst mulige effekti­vitet flyttes produk tionen af engelsk bacon fra Faaborg til Blans.

De fastansatte medarbejdere, der fyres i Ringsted, Herning og Blans, er omfattet af Danish Crowns

socialplan, hvor de tilbydes hjælp til nyt job og uddannelse.

Desuden siger DC farvel til 161 ferie­afløsere på de tre fabrikker frem mod den 1. oktober. •

KORT NYT

KROGEN 16

Antallet af daglige slagtninger i Holsted stiger fortsat. Alle mand er tilbage fra ferie, og forventningen er, at slagtningerne kommer til at ligge et stykke over 800 dyr om dagen. Målet er 900.

Danish Crown­koncernen eksporterer til mere end 130 lande verden over, men hidtil har det ikke været muligt at købe fersk svinekød fra virksom­heden i den bjergrige stat Nepal i Himalaya.

Det har en driftig lokal kødgrossist, Sanu Khadgi, nu ændret på. Han har sørget for, at indbyggerne i hoved­staden Kathmandu for første gang har fået chancen for at sætte tænderne i dansk svinekød fra Danish Crown.

I juli ankom den første 20 fods con­tainer fyldt med svinekamme med ben, skinker, brystflæsk og spare ribs til Kathmandu.

­ Det har været en virkelig spændende opgave at hjælpe med den første eks­port af dansk svinekød til Nepal. Nu

SVINEKØD TIL 33 MILLIONER NEPALESERE• Der bor omkring 33 millioner mennesker i Nepal• Landet ligger mellem Indien og Kina• Danish Crown er verdens største eksportør af svinekød• Den samlede eksport af koncern ens produkter udgjorde i sidste regnskabsår 26,3 milliarder kr.• Det svarer til ca. 39 procent af den danske landbrugs­eksport• DC’s eksport udgør 4,3 procent af den samlede danske eksport af varer.

DANSKE KOTELETTER PÅ VERDENS TAGNU KAN NEPALESERNE FOR FØRSTE GANG KØBE DANSK SVINEKØD.AF JAN FØNSS BACH

er vi selvfølgelig spændte på at høre, hvordan forbrugerne tager imod vores produkter, siger Peter Frederiksen, der er eksportchef i Danish Crown.

BESØG BANEDE VEJENESS­FOOD, der er et af Danish Crowns datterselskaber, blev i marts første gang kontaktet af Sanu Khadgi, som viste interesse for at importere dansk svinekød til Nepal.

­ Jeg kender ingen i den danske svinekødsbranche, som har solgt råvarer til Nepal før, men Hr. Khadgis firma i Kathmandu har i forvejen et indgående kendskab til Danmark. Han besluttede derfor at komme til Danmark for med egne øjne at se Danish Crowns slagterier og produkt­kvalitet, fortæller Lars Bo Hansen, område­eksportchef i ESS­FOOD. Lars Bo Hansen og Peter Frederiksen tog selv imod gæsten fra Nepal på

Danish Crowns svenske aktiviteter er i god fremgang.

Det viser den seneste oversigt fra den svenske organisation “Kött och Charkförtagen”. DC i Sverige, KLS Ugglarps, har øget sin markedsandel i første halvdel af 2014.

DC GÅR FREM I SVERIGE

TEMPOET STIGER

De to slagterier i Kalmar og Ugglarp har til sammen slagtet lige under 275.000 svin. Det er godt 10.000 flere end samme periode sidste år. Frem­gangen betyder, at KLS Ugglarps har øget sin andel af markedet fra 20,8 til 22,8 procent.

Fremgangen er specielt bemærkelses­værdig, da antallet af slagtninger i Sverige er faldet kraftigt i det første halvår af 2014. De er dykket med 5,4 procent.

Faldet har også ramt den største aktør på det svenske marked, den

Hele slagtekæden kører med en væsentlig forbedret stabilitet, og det er derfor nu blevet muligt at indføre en akkord på slagtningen.

Det øgede antal slagtninger kommer meget tilpas, da DC Beef for tiden oplever rekord­høje tilmeldinger af slagtedyr.

finsk­svenske koncern HK Scan, som er gået tilbage til en markeds­andel på 38,5 procent. Det er en tilbage­gang på næsten tre procent­point.

jnha

Danish Crowns svineslagteri i Ring­sted. Efter et vellykket besøg blev parterne enige om den første sending svinekød fra Danish Crown til Nepal.

Landet har ingen havn, så containeren med dansk svinekød blev sendt til Calcutta i Indien og videre med lastbil. Turen tager 14 dage fra Calcutta til Kathmandu og retur igen til havnen.

­ I første omgang er mængderne rela­tivt små, men nu må tiden vise, hvor meget det kan blive til i fremtiden. Vi er i hvert fald klar igen, når den første container er solgt i butikkerne i Nepal, siger Peter Frederiksen. •

Forbrugerne i Kathmandu i Nepal kan nu købe svinekød fra Danish Crown. Den mulighed er opstået på lokalt initiativ. Privatfoto.

17 KROGEN

Der er ubalance i Danish Crown. Der er ubalance imellem den danske del af produktionen og den udenlandske. Der er ubalance imellem, hvad det koster at producere kødet i Danmark og det, vi kan sælge produkterne for på verdensmarkedet.

Den danske gris har så meget bagage med, at den tynger vippen helt i bund. Det er den ubalance, DC Pork vil bruge den nuværende strategi­ periode til at rette op på. Derfor hedder planen DC Balance.

- VI SKAL VÆRE KNIV-SKARPE HVER ENESTE DAG.Jesper Friis, direktør.

DC BALANCEDC PORK BRUGER STRATEGI­PERIODE TIL AT SKABE BEDRE BALANCE.AF LISBETH CARØE

­ Vi er udfordret af, at vi får stadigt færre svin til slagtning i Danmark, vi har høje omkostninger til løn i forhold til de lande, vi konkurrerer med, og vores ejere – de danske landmænd – har dårligere ramme­vilkår i forhold til blandt andre de tyske landmænd, for­klarer direktør for DC Pork Jesper Friis.

NY-TÆNKNINGHvis der skal bedre balance mellem den danske indtjening og indtjeningen i den udenlandske del af DC Pork, så skal alle muligheder tages i brug.

­ Vi er på vej til at skabe balance, men det kræver en konstant og vedholden­de indsats. Vi er fortsat tvunget til at sørge for, at vi producerer så effektivt som muligt, siger han.

Allerede et år inde i den nuværende strategi­periode er der skabt mærk­bare forbedringer. Nogle af dem kommer fra produktionen, men en stor del stammer fra nye måder at tænke løsninger på og nye måder at gøre tin­gene på. For eksempel etablering af DC Rådgivning, vægtforøgelsen af slagte­svinene og nye logistik­løsninger.

­ Det er en øvelse, der aldrig holder op. Vi kan ikke sige: “Så, nu kom vi i mål”, og så tørre sveden af panden og læne os tilbage. Hver evig eneste dag skal vi være kniv­skarpe, slår Jesper Friis fast.

DC Pork Danmark har i sin nye strategi-plan sat sig for at bringe forretningen i balance. Deraf navnet DC Balance. Illustration: CZOO.

KROGEN 18

En række fabriks­ og produktions­chefer kom i Danish Crowns sorte Smukfest­trøjer og ind i køkken­varmen, hvor Baconbarens flæskefest skulle åbnes med maner i løbet af onsdagen på Smukfest.

Festival­stemningen havde taget ved mange af fabrikscheferne allerede under uddelingen af personale­tøj. Der blev gjort grin med størrelserne, og Jesper Frandsen fra Ringsted spurgte efter en sports­bh.

Før køkkenet skulle indtages, blev fabrikscheferne mødt af Trine Krebs fra frugtformidlingen, der satte alle cheferne i gang med opvarmning, udstrækning og fællessang. Og så gik de ellers i køkkenet.

I bedste slagtelinje­stil blev holdene dannet ved de forskellige stationer, hvor det ifølge køkkenchefen gjaldt

DC PORKS FABRIKSCHEFER GIK I KØKKENET OG SØRGEDE FOR STEGT FLÆSK TIL SMUKFEST­FOLKET OG KUNDER I BUTIKKEN.

om at finde et logisk system, så der ikke kom flaskehalse.

­ Held og lykke med tre mænd og et logisk system. Det kommer til at tage noget tid, lød det grinende fra en kvindelig kunde over disken til Ole Lyngesen, Jesper Sørensen og Søren F. Eriksen.

SKRAP FØDEVARE-KONTROLDa flæske­køkkenet var begyndt at køre som en næsten velsmurt maskine, kom den næste for styr­relse. Komikeren Kia Liv kiggede ind i køkkenet klædt som bidsk fødevare­kontrol og fik fabriks­cheferne til at svede.

Det resulterede blandt andet i, at Ole Lyngesen, fabrikschef på Danish Crown i Faaborg og Boizenburg, fik påbudt plasthandsker over sine sandaler, at alle hoved­tørklæder

AF ASKE GOTT SØRENSEN FOTO MORTEN FAUERBY BACONBAREN I TAL

Appetitten på Smukfesten var god. I Baconbaren satte gæsterne så meget til livs:• 650 kg frilandsbacon

• 15.000 styk Tulip chorizo­brunchpølser• 1 ton frilands­flæsk i skiver• 3200 æg

• 300 kg oksehøjreb

• 300 kg svinenakkesteg• 150 kg gulerødder

• 280 kg kartofler.

FABRIKSCHEFER TRAK I SALGSTØJET

Stemningen var høj i Svinestien,

der traditionen tro også bød på

flæskestafet, morgengymnastik og

brunch på sengen.

- SMUKFEST ER ET SUPER STED AT MØDE KOLLEGER OG MEDARBEJDERE PÅ EN NY MÅDE.Per Laursen, fabriksdirektør.

skulle bindes på ny, og at de smukke kokke jokede knap så meget for en stund og kiggede mere ned i bordet.

Efterhånden gik det op for fabriks­cheferne, hvem Kia Liv egentlig var.

Efter masken faldt, kom der igen vitser om akkorder, flaskehalse og hvor meget flæsk, man kunne spise uden at blive opdaget.

MØDE MED MEDARBEJDERNEDer var mere end bare køkkentjansen at komme efter for fabrikscheferne, der mødte op på festivalen. Der var også mulighed for at møde kendte ansigter i andre rammer.

­ Smukfest har en helt særlig stem­ning, som gør det til et super sted at møde både kolleger og medarbejdere på en ny måde. Vi har jo folk, der tager en uges ferie for at komme ned og være frivillig, og det er rigtig hygge ligt og givtigt at møde dem uden for fabrikken, fortæller Per Laursen, fabriksdirektør i Horsens.

19 KROGEN

Danish Crown var med på Smukfest for syvende år i træk. Både DC Pork, DC Beef og Tulip var repræsenteret med hver deres bod samt Svinestien, hvor Danish Crown bort­auktionerer luksushytter til et godt formål. Alle penge fra auktionen går til Danmarks Indsamlingen.

Alle medarbejdere i Danish Crown har mulighed for at søge om at blive frivillig i en bod på Smukfest. Det giver et armbånd til festivalen og et telt, hvis man hjælper til.

Smukfest render af stablen den første weekend i august, og i år var det den 6.­12. august. •

BØF- SALOONEN I TALBøf Saloonen tog konkurrencen op med Baconbaren og leverede også rigtig flotte tal på årets Smukfest:

• 1650 kg pulled beef

• 500 kg dansk kalv tykstegsfilet

• 600 kg dansk kødkvæg tykstegsfilet

• 350 kg salat

• 175 kg tomat

• 700 liter dressing.

DC PÅ SMUKFEST

- DET GIVER NOGET EKSTRA AT MØDES SOCIALT.Jesper Frandsen, fabrikschef.

I DC Beefs Bøf Saloon blev der lavet burgere i tre forskellige afskygninger, men det var især den Brølende Muh Wrap med pulled okse, der var populær.

­ Så kan man jo også lige holde dem lidt i ørerne og sikre, at de er klar efter ferien, siger han og griner.

SNAKKER OM ANDRE TINGJesper Frandsen er nyeste skud på stammen blandt fabrikscheferne, og han har flere gange været frivillig på Smukfest. Han nød også sin tur i det køkken, hvor han har stået flere gange før.

­ For det første er det meget sjovt at se de andre fabrikschefer lave noget

fysisk i køkkenet, det er ikke hver dag, det sker, siger han med et grin.

snakke produktion og økonomi, når vi mødes, så det giver noget ekstra at mødes socialt. Når det så er sagt, er det jo ikke, fordi vi snakker ander ledes til hinanden, når vi har shorts på.

LOKKEMAD PÅ FADDa de forventede flaskehalse ude­blev, blev flokken enig om, at det nok ikke var på grund af den velsmurte maskine, men manglen på kunder. Svinestiens nye beliggenhed skulle bekendtgøres, og hvilken bedre måde end med stegt flæsk?

Sammen med grisen Frida lagde en mindre delegation derfor flæsk på fad og bevægede sig ud af Svinestien for at fodre folket.

Da reklame­bastionen vendte tilbage, var fabrikscheferne gået til permanent øl­pause og havde overladt køkkenet til de hjemmevante frivillige. •

­ For det andet hygger man sig på en anden måde. Vi har tendens til at

Komikeren Kia Liv gav den som bidsk fødevare­kontrollant. Hun var især efter fabrikschefernes påklædning, som slet ikke levede op til DC’s standarder.

KORT NYT

KROGEN 20

© Wulffmorgenthaler - Af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler.

WULFFMORGENTHALER

Aske Gott Sørensen hedder Danish Crowns nye journalist­ prakti kant. Han begyndte 1. august og skal det næste halve år skrive artikler til Krogen og deltage i de øvrige opgaver i kommunikations­afdelingen.

Aske er i gang med sit sidste halve år i praktik, og han glæder sig til at komme tættere på virkeligheden på slagtegangene.

­ Det bliver rigtig godt at komme ud på slagterierne og snakke med folk. Det kan hurtigt blive nemt at sætte sig bag skrivebordet og bruge

ASKE ER KLAR TIL NYT ANDELS-SELSKABJOURNALIST­PRAKTIKANT KOMMER MED MASSER AF ERFARING.

Aske Gott Sørensen er som ny journalist -praktikant i fuld gang med at skrive om DC. Foto: Morten Fauerby.

Mens EU’s samlede eksport af svinekød er dalet med 9 procent på et år, er den danske eksport knap så hårdt ramt. Den er faldet 5 procent.

LILLE NEDGANG FOR DANMARKI den anden ende af skalaen har Polen oplevet en markant nedgang på 46 procent.

Det skriver Landbrugsavisen, der har hentet tallene hos Markedsnyt for

Svinekød, der udgives af Landbrug & Fødevarer.

Nedgangen i eksporten drejer sig om første halvår af 2014 sammenlignet med første halvår af 2013.

Også Tyskland eksporterer mindre, nemlig med 16 procent, mens Bel­gien har et minus på 11 procent.

Derimod har Holland eksporteret 12 procent mere.

telefonen, og det er jeg glad for, at man ikke gør på Krogen, siger han.

TÆT PÅ ANDELSTANKENAske har tidligere været i praktik i et år hos Coop, hvor han skrev artikler for magasinet Samvirke og til Coops medlemmer, så andels­selskaberne er ikke nyt for ham. Der er dog for­skelle fra det tidligere arbejde.

­ I mit sidste arbejde skrev jeg ikke så meget om organisationen Coop, så jeg glæder mig rigtig meget til at lære firmaet Danish Crown at kende og lære, hvordan de

for skellige dele af organisationen hænger sammen.

Aske har allerede været i fuldt sving med at lære, hvordan et slagteri fungerer. Han har tilbragt 24 timer i Holsted for at lave en avis om Danmarks nyeste kreaturslagteri, ligesom han har været i Blans for at beskrive det rygeforbud, der indføres i DC Pork. Det kan du læse om i dette nummer af Krogen.

Som praktikant afløser han Laura Sulbæk, som nu er i praktik på dagbladet Børsen.

lica

KORT NYT

21 KROGEN

SÅDAN LØSER DU SUDOKUSudoku udfyldes ved at skrive tal i de tomme felter, så hver vandret række, hver lodret række og hver af 3x3­kasserne indeholder tallene 1­9.

God fornøjelse!

B: S

vær

A: L

et

Det russiske forbud mod import af varer fra blandt andet EU slår nu igennem i statistikkerne. Tal fra EU­Kommissionen afslører, at EU’s samlede eksport af svinekød er

EU’S EKSPORT AF SVINEKØD FALDERfaldet ni procent i det første halve år af 2014 i forhold til samme periode sidste år.

Faldet er på 133.000 tons ifølge Landbrugsavisen og Markedsnyt for

Svinekød fra Landbrug & Fødevarer.

Det helt store dyk står Rusland for. EU­eksporten er gået voldsomt ned med næsten 300.000 tons alene til Rusland. Dertil kommer, at også det

uroplagede Ukraine og Hviderusland aftager betragteligt mindre svinekød.

Til gengæld er der fremgang i eks­porten til USA, Japan, Sydkorea og Filippinerne.

3 2 8 6 5 9 4 7 19 1 4 7 2 3 8 5 65 6 7 8 1 4 9 2 38 4 5 2 9 6 3 1 77 3 6 5 4 1 2 9 81 9 2 3 7 8 5 6 46 8 1 9 3 5 7 4 22 5 3 4 6 7 1 8 94 7 9 1 8 2 6 3 5

2 5 7 9 8 3 4 6 13 6 8 4 5 1 9 7 24 9 1 6 2 7 5 8 31 3 9 2 4 8 6 5 76 2 4 7 1 5 8 3 97 8 5 3 6 9 1 2 45 7 2 8 9 4 3 1 68 4 6 1 3 2 7 9 59 1 3 5 7 6 2 4 8

BLIV KLOGERE PÅ LISTERIABAKTERIEN KAN GEMME SIG I KONDENSVAND, KLOAKKER OG VAND PÅ GULVET.

Den seneste tids udbrud af listeria i Danmark har ført til dødsfald og massiv omtale i medierne. Interessen kan mærkes hos Danish Crowns Afdeling for Fødevaresikkerhed.

­ Det har affødt en del spørgsmål om bakterien til os. For at hjælpe med forståelsen har vi derfor nedskrevet nogle fakta, som vi håber vores kolle­ger i andre afdelinger kan have gavn af, fortæller Lena Bjertrup, chef for Afdeling for Fødevaresikkerhed.

­ Generelt er det dog vigtigt at slå fast, at listeria er en almindeligt forekommende bakterie, som de fleste kommer i berøring med på et eller andet tidspunkt. I sjældne

Listeria i en madvare vil ofte være tegn på, at varen ikke har været varmet nok op, eller at den færdige vare er blevet forurenet med listeria for eksempel i slice­maskinen. Det kan også ske, når den bliver pakket.

OPVARMNING DRÆBER Listeria­bakterien kan ikke tåle op varmning og dræbes ved kort­varig opvarmning til 72° C. Lavere temperaturer i længere tid vil have samme effekt.

jfb & lica

tilfælde kan man blive ramt af syg­dommen listeriose, som er alvorlig, men det er typisk patienter, der i forvejen er meget svækkede, som rammes hårdest af sygdommen, siger Lena Bjertrup.

PAS PÅ GØDNINGListeria er udbredt i jorden, på planter, i spildevand, i tarmen hos dyr og mennesker og i produktions­ miljøer. Dyr kan smittes via foderet, og dyrenes afføring kan sprede bakterierne til omgivelserne.

I produktions­miljøet vil listeria typisk kunne findes på steder, hvor det er svært at gøre rent som for eksempel i kloakker, vand på gulve, i kondens­

vand, på midtflækker­save, nedlægge­re, flap­døre og under transportbånd.

For at undgå listeria i produktions­miljøet skal man sikre en god slagte­hygiejne, altså undgå gødnings­forurening, ligesom det er vigtigt med en god produktions­hygiejne. Det overvåger DC løbende både visuelt og mikro­biologisk.

RÅ OG BEARBEJDEDE VARERListeria kan forekomme i en lang række almindelige fødevarer. Det er især rå fødevarer, men det kan også være varme­behandlede fødevarer, der har fået bakterierne tilført efter varme­behandlingen.

KROGEN 22

Her er løsningerne på Sudoku­opgaverne på side 21:

Løsn

ing:

B

Løsn

ing:

A

Hørt på nabo­høring i Rønne:

­ Når mine sommerhus­lejere spørger, hvad der er bag hegnet, siger jeg, at det er Dior. Derinde laver de det sidste skrig.

3 2 8 6 5 9 4 7 19 1 4 7 2 3 8 5 65 6 7 8 1 4 9 2 38 4 5 2 9 6 3 1 77 3 6 5 4 1 2 9 81 9 2 3 7 8 5 6 46 8 1 9 3 5 7 4 22 5 3 4 6 7 1 8 94 7 9 1 8 2 6 3 5

2 5 7 9 8 3 4 6 13 6 8 4 5 1 9 7 24 9 1 6 2 7 5 8 31 3 9 2 4 8 6 5 76 2 4 7 1 5 8 3 97 8 5 3 6 9 1 2 45 7 2 8 9 4 3 1 68 4 6 1 3 2 7 9 59 1 3 5 7 6 2 4 8

100% Dansk har fået et nyt udtryk. Det røde logo fra Danish Crown sidder ikke længere kun på kødpakker i køle­disken. Nu sidder det også på læggen af slagteriarbejder Nikolaj Rehfeld.

­ Jeg fik lavet tatoveringen for at markere, at jeg har været her i 10 år. Danish Crown er det firma, hvor jeg har været længst, fortæller den 36­årige slagteriarbejder fra DC Rønne.

Han valgte 100% Dansk­logoet, fordi han synes, det falder godt ind mellem de andre tatoveringer, han har, og fordi det har en passende størrelse.

­ Og så er vi jo danskere, som han siger med henvisning til 100% Dansk.

SIT EGET PRÆGDet spiller også ind, at tatoveringen har et personligt tvist. Han har fået

årstallene 2004 og 2014 tegnet ind som sine jubilæums­årstal, ligesom han har fået skrevet sit medarbejder­nummer ind dér, hvor det originale logo har ordet svinekød.

­ Jeg får kun lavet personlige tatove­ringer. Jeg gider ikke bare tage noget fra en bog. Mine tatoveringer skal have noget historie over sig, forklarer Nikolaj Rehfeld.

Også på et andet punkt følger han ikke oplægget slavisk. 100% Dansk svinekød­logoet er i rødt, men alle hans tatoveringer er i sort og grå, så det skulle hans nyeste tusch også være.

FIS MED KOLLEGER­ De fleste synes nok, jeg er komplet idiot at få lavet sådan en tatovering. Men jeg begyndte at få dem lavet, da jeg var 17­18 år, og jeg er ved at få lavet flere, så de til sidst gerne skal hænge sammen, beretter han.

Jubilæums­stemplet på benet vidner om, at Nikolaj Rehfeld er en mand, der holder ord. Han og de to kolleger i plucks­afdelingen havde gået og lavet fis med hinanden om at få lavet en tatovering. Dagen før jubilæet, 9. august, lagde han sig under nålen og fik sit varige minde. •

Nikolaj Rehfelds nyeste tatovering har

tydelig relation til Danish Crown.

Foto: DC.

HAN ER HELT SIN EGENSLAGTERIARBEJDER VIL KUN HAVE PERSONLIGE TATOVERINGER.AF LISBETH CARØE

KORT NYT

23 KROGEN

JUBILARER SEPTEMBER/OKTOBER

HERNING18. september 201425 års jubilæumBent Tougaard NielsenSkærestue

22. september 2014 45 års jubilæumHans Erik JohannesenTarmhus

2. oktober 2014 25 års jubilæumFrank AndreasenSlagtegang

RINGSTED 1. oktober 2014 35 års jubilæumJohn Ørum KarlsenSlagtegang

3. oktober 2014 25 års jubilæumSøren JensenOpskæring, nat

Opskriften her er beregnet til seks personer, og du skal være opmærk­som på, at den kræver lidt forbere­delse dagen før. Abrikoser og svesker skal nemlig ligge i blød nogle timer.

Desuden skal retten simre et par timer i ovnen, så den egner sig ikke til hurtig hverdagsmad på en halv time. Men har man god tid en dag, er rulle­stegen en lækker mulighed. Måske som weekend­mad.

Velbekomme!

DET SKAL DU BRUGE1 rullesteg af svinebov, ca. 1 kg 100 g tørrede abrikoser 100 g svesker salt og peber 1 stang vanille ¼­½ tsk stødt kardemomme ½ tsk stødt muskat kødsnor 2½ dl hvidvin 1­2 stjerne­anis eller ½ tsk stødt anis 1­2 tsk majs­stivelse

GRØNKÅLSSALAT½ knoldselleri, ca. 500 g 20 grønkålsblade, ca. 300 g 1 citron 15 mandler

SÅDAN GØR DULæg abrikoser og svesker i blød i ½ l koldt vand i køleskab i 6 timer. Hæld dem op i en si, og gem udblødnings­vandet.

Dup kødet tørt med køkkenrulle, og drys med salt og peber. Flæk vanille­stangen, skrab vanillekornene ud ­ gem vanillestangen til senere ­ og bland vanille­kornene med abrikoser, svesker, kardemomme og muskat. Fordel fyldet på kødet, rul stegen sammen, og snør den.

Læg den i en lille bradepande eller sandkageform. Hæld vinen og 3 dl udblødningsvand ved kødet sammen med vanille­stang og stjerne­anis. Sæt kødet midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 180 grader, og lad stegen stå i ca. 1½ time. Stik en kødnål i stegen, og check om den er gennem­stegt – kødsaften skal være klar.

Skær sellerien i tændstik­tynde stave, og giv dem et opkog i kogende letsaltet vand. Kog grønkålsbladene 1­2 minutter i det samme vand. Snit grønkålsbladene groft, og smag til med citronsaft, salt og peber. Vend selleri og groft hakkede mandler i.

Hæld skyen i en gryde, skum even­tuelt for fedt, og giv den et opkog. Jævn den med majsstivelse rørt ud i lidt koldt vand. Smag til med salt og peber, og si saucen.

Skær kødet i skiver.

Opskriften er fra voresmad.dk og er udarbejdet af Sandra Draznin.

QR-KODEDu kan scanne opskriften med din mobiltelefon, hvis den er en smartphone.

RULLESTEG MED TØRRET FRUGT

SpiseKrogen

Motionsglade slagteriarbejdere og andre medarbejdere i Sæby kan på lørdag svede sig til at hjælpe kræft­ramte børn.

Danish Crowns firmasport holder åbent hus og donerer 500 kr. for hver maskine i motionscentret, der kommer i brug. På forhånd er der så mange tilmeldte, at det løber op i 15.000 kr. Støtten går til patienterne på Børneafdeling 303B på Aalborg Sygehus Nord.

Samtidig har firmasporten samlet et tilsvarende beløb ind til det gode formål blandt Sæbys medarbejdere, så de kræft­ramte børn får glæde af 30.000 kr. i år. I fjor blev den samlede gave på 28.000 kr.

­ Jeg møder altid stor velvilje, når jeg samler ind blandt kollegerne, for­tæller Erik Sindt, der er formand for DC’s firmasport. Pengene er samlet ind i løbet af seks uger.

De aktive motionister kan på lørdag løbe, cykle eller bruge den såkaldte ellipsetræner, ligesom de kan få målt blodsukker og blodtryk, så de også selv får udbytte af dagen. Det kan de også på anden måde, da firma­sporten sørger for mad og drikke.

30.000 KR. TIL KRÆFT-RAMTE BØRN

HAR DU EN GOD IDÉ? Har du en idé til en historie? Er der en artikel, du savner at læse i dit medarbejderblad? Eller et emne, du synes, trænger til at blive sat fokus på? Så grib fat i dit lokale medlem af redaktionsudvalget, eller ring eller mail til Krogens redaktør Lisbeth Carøe på 8919 1407 eller lica@danishcrown.dk

Fredag den 22. august kunne vi med kongelig hjælp åbne verdens mest moderne kreaturslagteri.

Det er ikke noget, der sker hver dag – hverken i Danish Crown eller i Danmark.

De fleste af jer ved godt, at slagteriet i Holsted har været i gang et halvt år, men jer, der kan huske begyndelsen på slagteriet i Horsens, ved også, at indkøring af et nyt, topmoderne slagteri ikke sker på en uge.

Der er dog fremskridt hver eneste dag, og de fleste dage sætter vi nye rekorder for slagtningerne i Holsted.

Fredag den 22. august var en festdag og et klimaks på mange års forbere­delse. Det er en modig og stor beslut­ning at bygge nye, fremtids­sikrede industri­arbejdspladser i Danmark. Det er mange penge, der skal til, og det er ikke mindst en stærk tro på en dansk oksekøds­produktion langt ind i fremtiden.

Derfor er det også en rigtig god påmindelse om, at vi er en innovativ virksomhed med en markant plads i fremtiden.

For åbningen det nye kreaturslagteri ændrer ikke på, at der er udfordringer forbundet med den danske del af vores produktion.

TRO PÅ FREMTIDENDer er øjeblikke, hvor man kan blive træt af at høre sig selv tale om det. Og der er næppe heller nogen af jer, der i dag ikke er klar over, at det er en enorm udfordring at producere konkurrence­dygtigt i Danmark – i forhold til landene omkring os.

Det kræver hver eneste dag fokus på omkostningerne. Også de dage, hvor man er træt af at høre mere om det. Også de dage, hvor man drømmer om, at det bare skulle være hverdag. Helt almindelig dag. Helt uden forandrin­ger. Helt uden diskussioner om akkor­der og tids­studier. Helt uden rygter om lukninger og helt uden frygten for, hvor de næste jobs nedlægges.

Men det ville være det samme som at give op. Og sådan er vi ikke i Danish Crown.

I sidste uge var knap 80 ledere fra DC Pork samlet for at gøre status over det seneste års strategiske arbejde. 10 ledere fremlagde det seneste års resultater og visionerne for det kommende år.

Og selv i et af de sværeste år, vi har haft længe, er der truffet store strategiske beslutninger, som vil gavne Danish Crowns konkurrence­dygtighed i årene fremover.

Nogle af forbedringerne kommer fra produktionen, men rigtig mange

af dem kommer fra nye måder at tænke vores forretning på. Lige fra oprettelsen af egentlig rådgivning af vores ejere i DC Ejerservice over nye logistik­modeller til vægt­forøgelse af slagtesvinene.

Processen med at skabe bedre balance imellem den danske del af produktionen og den udenlandske har i princippet været i gang i mange år. Og den har heddet noget forskel­ligt, når de forskellige projekter har været undervejs.

I dette nummer af Krogen kan I læse om DC Balance. Det kan udtales på flere sprog, men det betyder det samme. Nemlig at vi i de kommende år kommer til at koncentrere os om at skabe bedre balance imellem den danske og den udenlandske del af DC Pork – og af Danish Crown.

For uanset hvad, så går udviklingen i antallet af danske slagtesvin den for­kerte vej, og det er fortsat et fælles ansvar at få den udvikling vendt.

REDAKTIONSUDVALGET

UDGIVER

Danish Crown, Marsvej 43, 8960 Randers SØ

REDAKTION

Lisbeth Carøe (redaktør) og Anne Villemoes (ansvarshavende)

REDAKTIONEN ER AFSLUTTET

28. august 2014

OPLAG 4.000 eksemplarerKONCEPT OG DESIGN CZOOTRYK Greentech Rotaprint

Flemming Nielsen slagteriarbejder, Herning

Tina M. Madsen produktionschef, DC Beef Holsted

Per Lund Brunsgaard tillidsmand, NNF, DC Beef Holstebro

Per Laursen fabriksdirektør, Horsens

Lars Steffensen arbejdsmiljø­ og miljørepræsentant,Ringsted

Lotte Lind Holm HR­konsulent, Randers

Aske Gott Sørensenjournalist­praktikant,Randers

Lisbeth Carøeredaktør, Randers