DTL Magasinet november 2011

dtlmagasinetMÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

13. årgang | november 2011 nr. 11

DTL kuLegraver uDspiL: Fem hovedpunkter med mange gode initiativer - og nogle dårlige.

Sådan bliver hverdagen med den nye regering

Opvarmning TiL OverenskOmsTfOrhanDLing: Input fra medlemmerne efterlyses. tre gå-hjem-møder Inden jul.

Den nye efterløn: er Du føDT før eLLer efTer 1. januar 1954?

26

16

ved en skillevej

ansvarshavende: adm. dir. erik Østergaardredaktør: John larsenredaktionssekretær: margrethe aarupi redaktionen:kommunikationschef morten lindboWebredaktør line Sandgreenannoncekontakt: dg media asTelefon: 7027 1155 e-mail: [email protected]

grafisk tilrettelæggelse: Woer|gregoriusTryk: npctryk a/sPapir: holmen ideal glossKontrolleret oplag: 4.266

bladets adresse: grønningen 17, postboks 2250,1019 københavn k.Telefon: 7015 9500www.dtl.eu e-mail: [email protected]

Forsidefoto: per daugaard

abonnement kr. 445,- ekskl. moms. artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

iSSn 1902-5173.

medlem af danske Specialmedier

sekTiOn 1

nyheder3 i Forslag til ny godskørselslov4 i overenskomstforhandlinger snart i gang6 i vognmandens hverdag med den nye regering8 i det nye transportudvalg 10 i danske vognmænd knockoutet af krisen 12 i Første rasteplads med elektronisk parkering 14 i Chauffører-profiler afslører dårlige vaner 16 i Cityfragt på nye måder17 i københavnerplaner om citygodsterminal18 i kort nyt19 i modulvogntog flytter ikke gods fra banen20 i dtl Fordelspartner22 i Scania præsenterer nye entreprenørbiler

sekTiOn 2

Baggrund24 i trafikselvmord dokumenteret herhjemme25 i Jagten på bøvlet: uklare dyreregler

sekTiOn 3

faste tIng26 i lederens bord: vognmand henrik tofteng28 i aktuelle sager30 i Spørgsmål til arbejdsgiver-hotline32 i Sagt og Skrevet

sekTiOn 4

medlemmerne34 i nem adgang til kurser hos uCplus35 i rundspørge om godskørselstilladelser36 i Fyraftensmøder om godskørselsloven38 i vognmænd og de nye efterlønsregler39 i navne og noter

det er ingen hemmelighed, at dansk transporterhverv er under et kraftigt konkur-rencepres.

Invasionen af udenland-ske vognmænd og chauf-fører samt manglende

kontrol af cabotagereglerne har også gjort det sværere at være vognmand i Danmark. De seneste års økonomiske nedtur har heller ikke gjort det bedre.

Så det er positivt, at den nye regering i sit regeringsgrundlag har slået fast, at arbejde i Danmark skal ske på danske løn- og arbejdsvilkår.

Og det er ekstra positivt, at regeringens hold-ning alt andet lige vil betyde, at regeringen må gå imod tankerne hos eUs transportkommissær Siim Kallas om at liberalisere hele transport-markedet i eU i 2014.

total liberalisering vil nemlig betyde, at udenlandske vognmænd bosiddende i udlandet med langt lavere omkostningsniveau vil kunne drive indenrigskørsel i Danmark med udenlandsk indregistrerede lastbiler – og at danske virksomheder kan flytte til udlandet og udføre samme kørsel i Danmark i ulige konkur-rence med de danske vognmænd, der ikke har samme muligheder.

Vi nikker også til, at regeringen i forbindelse med de foreslåede ændringer af godskørsels-loven har fokus på at få udmøntet de erklærin-ger, som arbejdsmarkedets parter fik indført i overenskomsterne om at bekæmpe svindel og social dumping. Og at man vil øge kontrollen og indføre tvangsbøder. Desuden betyder udspillet om højere bøder for at overtræde godskørselslo-ven, at danske vognmænd bliver bedre beskyt-tet mod kolleger, der driver unfair konkurrence.

Men der er andre elementer – konkretiseret med det nye oplæg til finansloven 2012 – der kan bidrage til at svække vores konkurrence-evne. Jeg tænker på afgifter, betalingsring og ekstra krav til at reducere miljøbelastningerne, der tænkes drysset ned over transporterhver-vet fra 2012 og frem. Det bidrager til at tegne en dyster fremtid for dansk transport, fordi det vil skade indtjening og investeringer.

Det danske transporterhverv står ved en skillevej. Desværre bestemmer vi langt fra selv hvilken vej, vi kan gå.

Det afhænger af, hvordan de positive og negative indgreb forvaltes af regeringen.

Det vil stille større krav end nogensinde før til Dtl som de danske vognmænds organisation, for vi har ikke tænkt os at ligge på den lade side i forhold til beslutningstagerne i folketinget.

Erik Østergaard, adm. direktør

indhold & LeDer

12

34

interviewedes udtalelser i dtl magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med dtls holdning.

3NOVEMBER 2011 magasinetdtl

nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Af MOrten lInDbO Og JOhn lArSen

Trafikstyrelsens oplæg til ny godskørselslov tegner godt på

flere punkter, men der mangler noget, mener Dtl.

»Overordnet set er vi positivt indstillet til flere punkter i udkastet til lovforslag om en ny godskørselslov. Det gælder indførelsen af en universaltil-ladelse, udvidelse af gyldighedstiden for vognmandstilladelser fra fem til ti år, højere bøder for overtrædelser af loven og en opstramning af kontrollen med overholdelse af overenskomsten, hvor der bliver mulighed for tvangs-bøder,« siger Dtls chefjurist John roy Vesterholm.

han bifalder også, at både kursus-krav og kapitalkrav forbliver uændret – en sag, der blev rejst af Dtl og 3f over for den tidligere transportminister.

vejtransportråd og overenskomstnævnDerimod har Dtl fået øje på flere tids-ler i rosenbedet:

»Vi ønsker fx at bevare Vejtransport-rådet. Det er et lovfæstet råd ledet af ministeren selv. Det skal bevares, for det giver en god og løbende dialog med branchen. Men det kræver selvfølgelig, at Vejtransportrådets rolle omdefi-neres, da det jo ikke i mange år har fungeret som klageorgan i konkrete sa-

ger,« fortsætter John roy Vesterholm.»Vi ønsker også, at der nu nedsæt-

tes det nævn til en overenskomst-mæssig vurdering i forbindelse med kontrollen med overholdelsen af overenskomsten, som er forudsætnin-gen for, at vi kan komme videre med udmøntningen af de seneste overens-komster. nævnet bør være offentligt finansieret, da overenskomsterne er nævnt i lovgivningen. I trafikstyrelsens forslag sendes nævnet til diskussion i de kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarke-dets parter.

varebiler og traktorerChefjuristen peger også på to forhold, der efter både Dtl og 3fs opfat-telse har afgørende betydning for den fortsatte konkurrenceevne i trans-porterhvervet: Varebiler under 3.500 kg og traktorer, der kører godskørsel for fremmed regning.

begge typer køretøjer bør omfattes af tilladelseskravet for at kunne drive vognmandsvirksomhed.

Selvkørernes arbejdstidDtl vender sig skarpt imod, at lov-forslaget giver plads til at lade eUs arbejdstidsdirektiv omfatte selvkø-rende vognmænd i Danmark. Direktivet

ny godskørselslov strammer kontrollenDtl: Oplæg med gode ting men også mangler.

Prisloft over kurser fortsætter

Da forslaget til ny finanslov blev fremlagt 3. november, så transport- og kursusbranchen forgæves efter bortfjernel-sen af det prisloft på 3.500 kr. på nylediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, som den tidligere regering indførte 1. januar i år. Som tidligere beskrevet her i bladet har prisloftet medført et styrtdyk i antallet af deltagere på bl.a. trans-portkurser. Men håbet forsvandt, da finansminister bjarne Corydon gjorde det klart, at der ikke var fundet finan-siering til fjernelse af prisloftet på denne finanslov. til gengæld lovede ministeren, at spørgsmålet om prisloftet på arbejdsmarkedsuddannelserne vil blive genstand for trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgiveror-ganisationerne og fagbevægelsen. »Der var en klar forventning hos Dtl efter meldingen fra beskæftigelsesminister Mette frederiksen (S) på lOs kongres om, at prisloftet ville blive fjernet i forbin-delse med finansloven,« siger Dtls erhvervspolitiske chef Ove holm.

er nemlig urimeligt, overflødigt og håbløst at administrere. I stedet skal direktivet fjernes, hvor det er skabt nemlig i eU-systemet, mener Dtl.

læs hele Dtls høringssvar på hjem-mesiden www.dtl.eu under nyheden om forslaget til ny godskørselslov.

læs også rundspørgen, side 35.

Nye godskørselsregler lægger op til skærpet indsats mod brodne kar.

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD

4 NOVEMBER 2011magasinetdtl

nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

torer for at indhente vognmændenes egne forslag og ønsker til den ny overenskomst. »Medlemsmøderne er vigtige for os. Det er medlemmernes egen mulighed for at komme med input til, hvad vi skal lægge vægt på i de kommende forhandlinger med 3f,« siger under-direktør Morten Schønning Madsen, Dansk erhverv og Dtls arbejdsgiverfor-ening. Medlemmerne af arbejdsgiverfor-eningen får også en særlige hotline i form af en til lejligheden oprettet e-mail, hvor de kan komme med forslag og ideer. Den har adressen: [email protected]. Medlemmernes input bliver bl.a. be-handlet af Dtls arbejdsgiverforenings bestyrelse på et møde i december

lige efter nytår går de indledende drøftelser og forhandlinger i gang om en ny transportoverenskomst, der skal gælde fra 1. marts 2012. Dtls arbejdsgiverforening åbner ballet allerede i denne måned med tre gå-hjem-møder hos Dtls regionskon-

Af JOhn lArSen

Men først tre gå-hjem-møder om medlemmers forslag og ønsker

Overenskomst-forhandlinger i gang efter nytår

måned. Dtl er også repræsenteret i Dansk erhvervs bestyrelse, hvor koor-dinationen af overenskomstfornyelsen sker. De indledende forhandlinger med 3f forventes at gå i gang umiddelbart i begyndelsen af det nye år. Underbetaling og godskørselstilladelserOverenskomstfornyelsen bliver den første efter en hel periode med den selvstændige Dtl-3f-overenskomst. her har en væsentlig nyskabelse været aftalen om, at parterne skulle have adgang til at hente lønoplysninger i virksomhederne for at undersøge, om der har fundet underbetaling sted. Morten Schønning oplyser, at 3f har rejst et antal sager, hvorefter nogle virksomheder er blevet tvunget til at betale den overenskomstmæssige løn, mens man i andre af de rejste sager har kunnet afvise løndumping. en anden nyskabelse har været pro-tokollatet om behovet for en skærpet kontrol med godskørselstilladelserne. Det førte til, at transportministeriet nedsatte et udvalg med repræsentan-ter fra 3f, Dansk erhverv (Dtl A) og DI. »Arbejdet i dette udvalg vil komme til at smitte af på revisionen af gods-kørselsloven, der netop har været til høring,« siger Morten Schønning. (læs mere side 3).

Sikre danske arbejdspladserDe nye forhandlinger kunne efter Morten Schønnings opfattelse godt foregå under overskriften, Sådan sikrer vi danske arbejdspladser. »transportvirksomhederne er – lige-som en stor del af det øvrige erhvervs-liv – hårdt presset af den økonomiske krise og af en benhård konkurrence fra udlandet. Det er under de vilkår, vi skal forhandle,« siger han. »Vi skal nå frem til et resultat, der forbedrer den danske konkurrencesi-tuation. Det kræver hårdt arbejde af begge parter. Vi kommer ikke udenom, at lønnen er et væsentligt parameter i den sag. Derudover er der generelt et behov for at have fokus på fleksible regler, bl.a. i forhold til arbejdstiden. Der bliver fx talt mere og mere om natkørsel og transport på såkaldte ubekvemme arbejdstider. Men nu vil vi i første omgang høre, hvad medlem-merne af Dtls arbejdsgiverforening selv vil have,« siger direktøren.

Tre gå-hjem møder om den ny overenskomst på dTls regionskontorer:• Den 21. november 2011 kl. 16.30 i Kolding • Den 30. november 2011 kl. 19.00 i Viborg

(holdes i Viborg lounge, tingvej 11)• Den 1. december 2011 kl. 18.30 i rønnede brug også den særlige hotline, e-mailen: [email protected].

»Først efterlyser vi input fra medlemmerne. Derefter går de første drøftelser med 3F i

gang lige efter nytår,« siger underdirektør Morten Schønning Madsen.

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD

5NOVEMBER 2011 magasinetdtl 5magasinetdtl

RING NU PÅ

33 55 40 92OG HØR DINE NYE DTL MULIGHEDER

ER DU CODAN KUNDE I DAG KAN DU BESTILLE VEJHJÆLP DIREKTE PÅ CODAN.DK/VEJHJAELP

Er du DTL medlem og har du en eller fl ere biler der kører gods, betaler du som noget helt nyt kun når du anvender Codan Erhverv Vejhjælp. Dvs ingen assistance – ingen udgifter.

HOS CODAN KOMMER DU HURTIGT VIDERE• Du prioriteres• Særligt direkte telefonnummer• Hurtig assistance

DINE SÆRLIGE DTL OG CODAN PRISER• Køretøjer til godskørsel: 0 kr. i beredskabsgebyr. Kun betaling

for forbrug til særlige timepriser for DTL medlemmer• Øvrige køretøjer under 3.500 kg.: 500 kr. i abonnement om året

pr. køretøj inkl. én trailer for ubegrænset vejhjælp i Danmark

Codan Erhverv Vejhjælp udbydes i samarbejde med Dansk Autohjælp

SOM CODAN KUNDE OG DTL MEDLEM KAN DU FÅ VEJHJÆLP FOR 0 KR. I BEREDSKABSGEBYR

0 KR.I BEREDSKABS GEBYR SOM MEDLEM AF DTL OG CODAN KUNDE

203623_DTL_Annonce_210x297.indd 1 28/10/11 09.37

nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

dTl har kulegravet det nye regeringsgrundlag for initiativer på transportområdet. læs her om, hvad vognmændene kan vente sig. groft sagt falder regeringens grundlag for at regulere transporterhvervet i fem hovedområder: 1. Overordnet transportpolitik og produktivitet. 2. Afgifter. 3. Miljø og klima. 4. Arbejdsvilkår og 5. Kriminalitet. Vi tager punkterne ét ad gangen.

Sådan bliver vognmændenes hverdag med den nye regering

NOVEMBER 2011magasinetdtl6

er der i forvejen en god arbejds-deling og et godt samarbejde. Dtl ser ikke behov for politiske indgreb, der kunstigt tvinger gods til at skifte transportform. Det styrer markedet, mens politikerne skal sørge for fair konkurrencebe-tingelser. I øvrigt bør fokus være på at øge effektiviteten og den internationale konkurrenceevne for hver enkelt transportform og samarbejdet imellem.

Regeringsgrundlaget: I det om-fang der frigøres midler i eller til Infrastrukturfonden, vil regerin-gen arbejde for, at 2/3 bruges til kollektiv trafik, herunder letbaner og cykler, og 1/3 til veje mv. Det svarer til fordelingen i den oprin-delige grønne transportaftale fra 2009. Større dele af jernbanen skal elektrificeres, og regeringen vil arbejde for togforbindelser med væsentlig lavere rejsetid indenlandsk og til udlandet.

dTl: Det er meget firkantet, ja useriøst, på forhånd at begrænse midlerne i Infrastrukturfonden til veje mv. til 1/3. fordelingen må gå efter, hvor behov og samfundsge-vinst er størst – som anbefalet af

Regeringsgrundlaget: regeringen mener, at Danmark har brug for en ny trafikpolitik, som gør det lettere for danskerne at komme på arbejde og for virksomhederne at transportere deres varer. et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. en mere effektiv og udbygget trafikal infrastruktur er derfor også en forudsætning for øget vækst.

dTl: Vi er enige og ser især frem til, at det rent faktisk bliver lettere at transportere varer. Desværre peger flere elementer i modsat retning. Det kommer vi her ind på.

Regeringsgrundlaget: Stigningen i biltrafikken skal begrænses ved at få flere til at vælge kollektiv trafik, som både er blevet vold-som dyr og nogle steder forringet. Mere gods skal over på bane og skib.

dTl: godstransport med lastbiler er – ligesom bustransport – en kollektiv transportform. Derfor er vi enige i, at flere bør vælge ”kollektiv trafik”. I forhold til for-delingen mellem vej, bane og skib

Af MOrten lInDbO

Infrastrukturkommissionen, hvor Dtl deltog.

Regeringsgrundlaget: regerin-gen vil fortsætte arbejdet med at udvikle forbindelserne mellem øst- og Vestdanmark, herunder fortsætte undersøgelserne af en Kattegatforbindelse.

dTl: Infrastrukturinvesterin-ger – herunder i reparationer og vedligehold – bør fremskyndes, og der bør kigges på flaskehalsene i den nuværende infrastruktur, før man lægger ud med et gigantisk Kattegatprojekt – som Infrastruk-turkommissionen også konklu-derede.

Regeringsgrundlaget: Danmark er de seneste ti år rykket ned på listen over verdens rigeste lande især på grund af en svag udvikling i produktiviteten. Det er en hovedopgave for regeringen at få lagt grundlaget for en stærk produktivitetsudvikling i hele samfundet. Danmark skal op ad rangstigen. Vi skal ligge tæt på de lande i OeCD, der har den højeste produktivitet. Derfor bør der ned-sættes en produktivitetskommis-

1. Overordnet transportpolitik og produktivitet

sion til at kortlægge årsagerne til den lave vækst siden midten af 1990'erne og til at komme med konkrete anbefalinger til at styrke dansk produktivitet.

dTl: Der er en stærk sammen-hæng mellem produktivitet og mobilitet. Så regeringen skal tage egne ord om mobilitet alvorligt og gør det til et emne for produkti-vitetskommissionen. Det gælder ikke mindst en fortsat udvik-ling af modulvogntog og øget totalvægt på lastbiler, så mere gods kan medtages pr. lastbil. Det gavner også regeringens meget ambitiøse klimamål. Produk-tiviteten er fortsat alt for lav i transporterhvervet på grund af faktorer som fx den digitale fart-skriver og restriktioner i kørslen rundt om i europa.

7magasinetdtlNOVEMBER 2011

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD

Interesserede kan finde regeringsgrundlaget ”et Danmark der står sammen” på Statsministeriets hjemmeside: www.stm.dk

DTL er enig i, at produktivitet og dermed mobilitet skal forbedres.

NOVEMBER 2011

nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

der lægger begrænsninger på, hvor høje afgifter et land må opkræve, idet afgiften skal begrundes i omkostnin-gerne til vejnettet.

Regeringsgrundlaget: Der foreslås en betalingsring i hovedstadsområdet. regeringen vil sikre en høringsfase og inddragelse af alle relevante interessen-ter. betalingsringen indføres for at nedbringe trængslen. Indtægterne på forventet ca. 2 milliarder kr. anvendes til bedre og billigere kollektiv trafik i hovedstadsområdet. ringen vil mindske biltrafik-ken, sikre bedre fremkom-melighed og spare borgere og virksomheder for kostbar tid, som i dag spildes i køer. Desuden vil en betalingsring mindske luftforureningen og trafikkens negative virknin-ger på sundheden.

dTl: en ekstra omkostning på ca. en halv milliard kr. lander på vare- og lastbil-trafikken, hvoraf varebilerne får de ca. 400 millioner. Det er svært at køre uden for de dyre perioder, da kunderne ikke er til stede, eller fordi det ganske enkelt er forbudt at ankomme før kl. 7 (støj-hensyn over for beboere). Kommer der bedre mulighe-der for levering/afhentning uden for myldretiden vil er-hvervet i et vist omfang kun-ne sænke omkostninger til betalingsringen. regningen vil så vidt muligt gå videre til kunderne, men det kan være svært. I starten kan nogle transportører netto få en fordel, fordi trængslen vil falde. Desværre er erfarin-gen fra Stockholm og især london, at trængslen tager til igen, og at den umiddel-bare forbedring af fremkom-melighed derfor forsvinder efter et par år. Desuden vil trængslen udenom ringen øges og ramme de transpor-tører, der kører dér.

Regeringsgrundlaget: regeringen vil foreslå en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer i kollektiv trafik.

dTl: Vi er modstander af en lastafgift, der kun skal gavne statskassen. Den vil alene med-føre dyrere danske produktions-betingelser og koste arbejdsplad-ser, og det gør Danmark fattigere. Vognmændene bliver skatteop-krævere, og regningen lander hos borgere og erhvervsliv. øgede afgifter på godstrans-porten giver ikke mindre lastbil-trafik, fordi efterspørgslen efter godstransport økonomisk set er uelastisk. for godset skal jo frem, og affaldet skal ud. Indirekte kan der dog blive mindre godstrans-port, og det vil formentlig ske, fordi dansk erhvervslivs konkur-renceevne vil blive forringet, og produktion og arbejdspladser vil flytte ud af landet. Den sande vinder bliver det – nok udenlandske – firma, der skal opstille 200-300 portaler hen over vores motorveje og stå for opkrævning, administration og kontrol. Det skal firmaet have op imod en halv milliard kroner for hvert år. De penge kunne danskerne godt bruge på mere nyttige ting. øgede afgifter på godstransporten vil ene og alene være en ekstra skat på dansk produktion – med brug af en stjernedyr opkrævningsmetode. nettoprovenuet fra kørsels-afgiften på lastbiler skulle efter S-Sf’s tidligere fremsatte forslag give 1,5 milliarder kr. ekstra net-toprovenu sammenholdt med den tidligere regerings ekstra provenu på 0,5 milliarder kr. Det er oven i vejbenyttelsesafgiften på ca. 400 mio. kr. Og oven i kommer anlægs- og driftsomkostninger til det nye opkrævningssystem samt til tilbageløbseffekten. Alt i alt kan det løbe op i ca. brutto 3 mia. kr. svarende til ca. 1,50 kr. pr. kilometer. regeringens ambitionsniveau vil formentlig kollidere med det såkaldte eurovignette-direktiv,

2. Afgifter

efter folketingsvalget ser det nye transportudvalg sådan ud:Der er 29 medlemmer, og formand er Socialdemokraternes benny engel-brecht. Den tidligere formand flemming Damgaard larsen fortsætter som næstformand.

de øvrige medlemmer er:Socialdemokraterne: rasmus Prehn, (ordfører), Karin gaardsted, Magnus heunicke, Mette reissmann, Orla hav og torben hansen.

radikale: Andreas Steenberg (ordfører), rasmus helveg Petersen og lone loklindt.

SF: Anne baastrup (ordfører) og Jesper Petersen.

enhedslisten: henning hyllested (ordfører), Per Clausen og lars Dohn.

venstre: Kristian Pihl lorentzen (ordfører), thomas Danielsen, Martin geertsen, lars Christian lilleholt, Karsten nonbo og hans Chr. Schmidt.

dansk Folkeparti: Kim Christiansen (ordfører), Morten Marinus og Jørn Dohrmann.

liberal alliance: leif Mikkelsen (ordfører) og Villum Christensen.

Konservative: lars barfoed (ordfører) og tom behnke.

Udvalget har skiftet navn fra trafikudvalget til transportudvalget

TransportudvalgetEn sikker investering

280 | 320 | 360 400 | 420 | 440

480

SCANIA G-SERIE.Landevej eller terræn, let eller tungt, kort eller langt. Scanias G-serie er lige så alsidig, som transportopgaverne er forskellige. Der er frit valg på næsten alle hylder, når du specificerer en Scania G-serie, og det gør den til den mest alsidige i Scanias brede produktprogram. Hvis du vil have garanti for en driftssikker, effektiv og økonomisk investering, skal der stå G på fronten af din nye Scania.

william

s.dk

Socialdemokraternes Benny Engelbrecht er ny formand for Transportudvalget.

8 magasinetdtl


En sikker investering

280 | 320 | 360 400 | 420 | 440

480

SCANIA G-SERIE.Landevej eller terræn, let eller tungt, kort eller langt. Scanias G-serie er lige så alsidig, som transportopgaverne er forskellige. Der er frit valg på næsten alle hylder, når du specificerer en Scania G-serie, og det gør den til den mest alsidige i Scanias brede produktprogram. Hvis du vil have garanti for en driftssikker, effektiv og økonomisk investering, skal der stå G på fronten af din nye Scania.

william

s.dk

NOVEMBER 2011

nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Regeringsgrundlaget: Med overskriften ”forhø-jelse af statens indtægter” omtales en afgift på luftforurening. Meningen er uklar, men et andet sted hedder det, at ”Desuden vil en betalingsring reducere luftforureningen og vejtrafikkens nega-tive virkninger på sundheden.”

dTl: Vognmandserhvervet betaler i forvejen høje energi- og CO2-afgifter på diesel. Desuden er vi underlagt eU-krav om miljø-normer på køb af nye lastbiler, og der er skrappe krav om mindst euro 4 eller partikelfilter ved kørsel i miljøzonerne. en betalingsring om København, der omfatter alle motorkøretøjer, vil have en begrænset virkning på luftforureningen, og formentlig vil luftforurenin-gen fra lastbiler ligefrem forøges, da en del last-biler vil køre en omvej uden om ringen. Desuden er forslaget til betalingsring stort set sammenfal-dende med miljøzonen for lastbiler og busser.

Regeringsgrundlaget: regeringen vil give de største byer større frihed til at etablere effektive ren-luftzoner – som en forbedring af de nuværende miljøzoner – og vedtage krav til luftkvaliteten og virkemidler til at opnå den. byerne skal have bedre muligheder for at imødegå trængsel via forskellige former for trafikregulering og rent-luftzoner samt økonomisk mulighed for at forbedre den kollek-tive trafik til og fra byerne. her har Københavns Kommune allerede luftet tre mulige retninger til at nedbringe bilernes luftforurening: Stramme kravene til partikeludslippet fra lastbiler yderligere; inddrage varebiler og måske personbiler; udvide miljøzonen til også at nedbringe udslippet af kvælstofilte, nOx’er. dTl: Vi er meget bekymrede for, hvad det kan føre til. Og med en idealistisk miljøminister kunne det gå hen at blive meget dyrt og teknisk kompliceret.

Regeringsgrundlaget: regeringen vil reducere danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 med 40 procent i forhold til niveauet i 1990. regeringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren (landbrug, transport og boliger). transporten er årsag til en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledning og en væsentlig del af den CO2-udledning, der stammer fra ikke-kvote sektoren. hertil kommer partikler, nOx’er, og støj, som har sundhedsmæssige og miljøskadelige virkninger. Det er nødvendigt at nedbringe trans-portens forurening.

dTl: Det er et meget ambitiøst mål at mindske udslippet med 40 procent. På transportområdet må vi derfor desto kraftigere bede om, at vi får de nødvendige muligheder for forbedringer, fx en fort-sat udvikling af modulvogntog og øget totalvægt på lastbiler, så mere gods kan medtages pr. lastbil.

3. Miljø og klima

Af MOrten Pernø

Kun overgået af de baltiske lande er det Danmark, som har

oplevet det største fald i godsmængder og nyregistreringer af lastbiler, når man sammenligner situationen i en række nordeuropæiske lande.

Samtidig har danske transportvirk-somheder været længere tid om at komme i omdrejninger igen i forhold til de andre lande.

Det viser friske tal fra den internatio-nale transportorganisation, IrU.

hvert kvartal udarbejder organisatio-nen et såkaldt vejtransportindeks, som beskriver udviklingen i de transporterede godsmængder og antal nyregistrerede lastbiler i 58 lande.

Dtl er dykket ned i tallene for at undersøge den danske situation i for-hold til norge, Sverige og finland samt nabomarkederne holland, tyskland og Polen samt de baltiske lande, estland, letland og litauen.

Dtls analyse tegner et ret dystert billede af situationen for de danske vognmænd. De er under krisen blevet ramt relativt hårdere af et kraftigt fald i nyregistreringer af lastbiler og gods-mængder. Samtidig tegner fremgangen i den nærmeste tid til at blive svag i forhold til i mange andre lande.

herhjemme satte nedgangen i regi-

danske vognmænd knockoutet af krisenKun de baltiske lande er hårdere ramt, viser nye tal fra transportorganisationen IrU

International sammenligning:

streringerne af nye lastbiler allerede så småt ind fra 3. kvartal 2007 og løb frem til 3. kvartal 2010. Det er 1-2 år længere end i de andre lande.

hvad angår godsmængderne har de danske vognmænds kriseperiode været lidt mere på linje med de øvrige lande.

Under krisen har Danmark oplevet det 4. kraftigste fald i både nyregi-streringer og godsmængder blandt de undersøgte lande, nemlig henholdsvis næsten 60 og 25 procent. Det overgås kun af de tre baltiske landes fald på enorme 80-90 pct. i nyregistreringer og på 30-40 pct. i godsmængderne.

Omvendt har de øvrige nordiske lan-de samt holland og tyskland oplevet et noget mindre fald på ”kun” 30-40 pct. i nyregistreringerne og i omegnen af 10-20 pct. i godsmængderne.

Udviklingen i de danske nyregistre-ringer har matchet den polske.

Især Sverige har haft en væsentlig mindre tilbagegang end Danmark i både godsmængder og nyregistrerin-ger. Polen har derimod konsekvent haft stigende godsmængder under krisen med en vækst tæt på 20 procent.

hård tid fortsætterIrUs prognoser er ikke ret meget mere opmuntrende.

magasinetdtl10


Det tyder nemlig på, at de danske vognmænd også i den kommende tid vil være stærkere udfordret end flertallet af deres kolleger på nærmarkederne. frem til 3. kvartal af 2012 ventes danske nyregistreringer kun at vokse med 4 pct. og godsmængderne med 6 pct. i forhold til lavpunktet.

Det er de næst dårligste vækstudsigter blandt de undersøgte lande.

Kun holland har udsigt til lavere vækstra-ter. Danmark er på linje med norge og letland på en delt 8. plads, hvad angår forventnin-gerne til godsmængdernes udvikling, og helt nede som nr. 9, hvad angår nyregistreringerne.

Omvendt ventes de østeuropæiske lande at få den kraftigste vækst i nyregistreringerne på – som i litauen – helt op til næsten 140 pct., mens Sverige, Polen og litauen med en vækst på i omegnen af 10-15 pct. vil være at finde blandt de lande, som får de største stigninger i godsmængderne. IrUs seneste indekstal er derfor en klar indikator for, at danske vognmænd også fremover vil kunne imødese store udfordringer.

forklaringen på den hårde danske nedtur skal formentlig findes i det meget lave danske privatforbrug, kombineret med vores lille men meget åbne økonomi. Også erhvervsstruktu-ren herhjemme spiller ind. Vi har mange små og mellemstore virksomheder, som har været meget sårbare over for den internationale, økonomiske nedsmeltning.

dTl har overtaget formandsposten i den internationale trans-portorganisation IrUs økonomiske kommission. erhvervspolitisk chef Ove holm er udpeget som midlertidig formand frem til 2012 i stedet for den østrigske formand, som døde tidligere på året.

Dtl var for nylig vært i København for det seneste møde i kommissionen, hvor man bl.a. diskuterede nye værktøjer til at komme for sent betalte transportregninger til livs, og hvordan den økonomiske udvikling i transportbranchen tegner sig. Det blev også til en debat om fordele og ulemper ved mindstelønnin-ger og de store forskelle mellem arbejdsgivernes sociale bidrag i medlemslandene. en konklusion var, at det er urealistisk at forvente en fælleseuropæisk minimumsløn.

dTl i spidsen for irUs økonomiske kommission

De danske vognmænd hænger i bremsen i forhold til vognmændene i nabolandene. Billedet er fra færgelejet i Rødby.

FOTO

: JO

HN

LA

RSE

N

NOVEMBER 2011

nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Regeringsgrundlaget: en forud-sætning for den danske arbejds-markedsmodel er, at dem, der arbejder i Danmark, arbejder på danske vilkår. På dette grundlag vil vi byde udenlandsk arbejds-kraft velkommen:

• øget myndighedskontrol, herunder et mere effektivt samarbejde mellem relevante myndigheder og en styrket oplysningsindsats over for udlændinge.

• Stærkere indsats for gennem eU at fuldbyrde danske arbejdsrets-domme i udlandet.

• Undersøge mulighederne for at undgå social dumping, når der udføres større offentlige opgaver.

europapolitikken skal fortsat understøtte det unikke danske velfærdssamfund og den danske arbejdsmarkedsmodel. regerin-gen vil prioritere indsatsen mod social dumping, underbetaling og dårlige arbejdsforhold i eU-landene.

dTl: Den danske arbejdsmar-kedsmodel og dansk erhvervsliv – også transporten – er under stærk international konkurrence. Der er brug for en bedre myndigheds-kontrol af fx cabotage, bl.a. ved at udenlandske vognmænd og chauffører bliver registreret i rUt-registret, ligesom fx udenlandske håndværkere er pligtige til. I eU bør regeringen arbejde imod, at man lemper eller afskaffer cabotage-reglerne.

4. Danske arbejdsvilkår og social dumping

Af JOhn lArSen

i begyndelsen af næste måned indvier Vejdi-rektoratet Danmarks første elektronisk styrede

rasteplads for lastbiler.rastepladsen Ustrup øst ud til den sydjyske motorvej

e20 er blevet udstyret med et nyudviklet It-system, der placerer lastbilerne i båse alt efter, hvornår de skal køre væk fra rastepladsen.

Ved at ”pakke” lastbilerne smart kan det lade sig gøre noget nær at fordoble rastepladsens kapacitet. Det betyder, at man vil kunne undgå en overbelægning, der indimellem har været på 150 procent.

»Anlægget af rastepladsen med det såkaldte Intel-ligent truck Parking, ItP, er et pilotprojekt, som vi venter os meget af,« siger den ansvarlige hos Vejdirektoratet, fagkoordinator Jens Pedersen. Systemet er afprøvet i tyskland med positive tilbagemeldinger fra chauffø-rerne.

Dog har der været visse problemer med registrerin-gen, når lastbilerne ankommer, men nu vil Vejdirektora-tet i de kommende måneder høste erfaringer fra Ustrup øst til brug ved etablering af lignende anlæg på andre danske rastepladser. for som Jens Pedersen siger, så

elektronisk lastbilparkering kan fordoble kapaciteten

Pilotprojekt klar til indvielse på rasteplads Ustrup Øst:

»er det en billig måde at øge rastepladsernes kapacitet på. Også andre steder vil antallet af lastbiler kunne fordobles.«

Det har kostet op mod fire millioner kroner at udvikle og installere det nye It-system på rastepladsen, der samtidig er blevet lagt om og har fået ny asfalt. efter ombygningen har Ustrup øst nu lastbilpladser svarende til 27 modulvogntog – foruden pladser til personbi-ler, campere og busser.

elektronisk styringIdeen bag den smartere lastbilparkering er, at lastbilerne ikke længere skal holde ved siden af hinanden. Det giver et stort spild af plads. I stedet er der anlagt båse til kolonneparkering, som bedst kendes fra færgelejerne.

lastbilerne får anvist en opmarchbås, der passer til det afgangstidspunkt, som chauffø-ren har indtastet. Det skulle forhindre, at man bliver lukket inde.

her er, hvad man gør ved ankomsten til

Danmarks første elektronisk styrede lastbilparkering åbner i næste måned. Her ses de nye opmarchbåse på rasteplads Ustrup Øst i Sydjylland.

FOTO

: JO

HN

RO

Y V

ESTE

RH

OLM

magasinetdtl12


nyt parkeringsområde med elektronisk styring

1. Chaufføren vælger sprog og indtaster øn-sket hviletid på terminal.

2. Herefter modtager chaufføren en kvitte-ring med afgangstid og bannummer. Lys i asfalten viser vej til den rigtige bane, så chaufføren ikke er i tvivl om banevalg

3. Lastvognene holder i rækker sorteret ef-ter afgangstid, således vil der altid være frit foran en, når man selv skal køre fra rastepladsen

4. Udkørsel fra anlægget

På den traditionelle lastvognsparke-ring, er der ofte spild i hver enkelt par-keringsbås, da vognene ikke altid fyl-der hele parkeringsbåsen.

Vejdirektoratet afprøver et moderne system, hvor lastvognene ledes ind i opmarchbåse, som vi kender det fra færgehavnene. Et såkaldt ITP anlæg (Intelligent Truck Parking).

Herved bruges pladsen mere effek-tivt.

Lastvognene bliver ledt ind i de for-skellige opmarchbåse efter afgangs-tidspunktet, de selv har indtastet.

På den måde bliver ingen lukket inde.

graTIs aT bEnyTTE!

1

parkeringsanlægget forventes færdiggjort efterår 2011

2

3

sådan virker systemet:

traditionel lastvognsparkering

itp anlæg

Opmarchbåse har erstattet den almindelige parkering ved siden af hinanden.

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • [email protected] www.krone-skandinavien.dk

Transporterer dit vigtigste gods: rentabiliteten. De laveste life cycle costs: takket være KRONE-kvalitet.

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU110509_PL.indd 1 10/31/2011 9:34:23 AM

rastepladsen, der er ubemandet:Chaufføren vælger sprog og indtaster den ønskede opholdstid på en terminal.

herefter modtager chaufføren en kvittering med afgangstidspunkt og banenummer. lys i asfalten viser vej til den rigtige bane, så der ikke er tvivl om noget.

lastbilerne holder derefter i rækker sorteret efter afgangstiden. Der vil altid være frit foran en, når man skal køre fra pladsen. På den måde bliver banerne tømt inden for kort tid, og der bliver plads til nye lastbiler.

Det spændende er naturligvis, om chauffører og systemet samarbejder, så ingen ender med fx at være blokeret af et foranholdende vogntog, der ikke er kørt til tiden.

Vi håber, at vi med vort eget system med fx lys i asfalten undgår de tyske begynderfejl. Det er nemlig sådanne si-tuationer, der kan gøre det sværere for chaufførerne at acceptere systemet,« siger Jens Pedersen.

Vejdirektoratets planlæggere

fremhæver, at når køretøjerne holder efter hinanden i opmarchbåse, spares tilkørselsarealer til den enkelte plads.

når arealerne udnyttes bedre, øges kapacite-ten, og der spares store anlægsomkostninger til udvidelser.

NOVEMBER 2011

nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Regeringsgrundlaget: regeringen vil arbejde for en effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet inden for Schengen-samarbejdet. Danmark skal i samarbejde med nabo-landene udføre en effektiv toldkontrol baseret på en mobil, fleksibel og efter-retningsbaseret indsats i overensstem-melse med de fælles regler, der gælder i eU. Planerne fra maj 2011 om at opføre nye kontrolanlæg ved de danske græn-ser vil ikke blive gennemført.

dTl: Vi er enige i, at der skal ske en mere effektiv bekæmpelse af grænse-overskridende kriminalitet, og at det sker mere effektivt mange andre steder end lige netop på grænserne. Det er dog meget vigtigt, at VKO-aftalens element fra maj 2011 om en ”vignet-kontrol af lastbiler” fastholdes, da der er et stort antal udenlandske lastbiler, som ikke betaler vejbenyttelsesafgift (vignet) for kørsel i Danmark. Det er stærkt konkurrenceforvridende over for danske lastbiler.

5. grænse- overskridende kriminalitet – og afgiftssnyd

Af JOhn lArSen

dTls regionskontorer har taget et nyt skridt i samarbejdet med Codan om at

forbygge skader og uheld.tidligere i år lancerede forsikringskoncer-

nen værktøjet ”Chauffør Profil”, der kortlægger den enkelte chaufførs holdninger og adfærd i trafikken. Med værktøjet bliver transportvirk-somheden i stand til at ændre på chaufførens trafikvaner, så risikoen for alvorlige skader og uheld mindskes.

»Vi har udviklet værktøjet i samarbejde med Cranfield University i england, hvor trafikadfærdspsykologer gennem mange års arbejde har opnået stor erfaring i at kortlægge hvilke faktorer, der påvirker trafikadfærden hos lastbil- og buschauffører,« fortæller henrik Sønderby, der er Skadestop-rådgiver hos Codan.

Meget kort fortalt går projekt ”Chauffør-profil” ud på, at vognmanden får helt ny viden om, hvordan chaufførerne tackler den daglige trafiksituation.

Ofte vil profilen påpege forhold, som vogn-manden har en god fornemmelse af i forvejen. fx er nogle chauffører afventende i deres kørsel, mens andre er mere foroverbøjede, måske opfarende eller decideret aggressive. Det kan naturligvis også gælde vognmanden selv bag rattet.

Med det nye analyseværktøj – baseret på

afslører chaufførers dårlige vaner bag rattetMange års engelske studier i chaufføradfærd omsat til dansk interview-værktøj, der skal mindske antallet af skader

Nyt DTL-Codan samarbejde:

It-spørgeskemaer direkte til det engelske universitet og små interviews – får man viden om, hvilke risikofaktorer den enkelte chauffør skal tage sig i agt for, fx aggressionsniveau, viljen til at tage chancer, agtpågivenhed, forudseenhed, selverkendelse, træthed, alder med mere.

»Det gælder jo ikke mindst om at udpege højrisikochaufførerne, få dem til at erkende problemet og ændre kørestil, inden ulykken sker. Målet er en sikrere og mere skadefri hverdag – med deraf følgende gevinster som faldende forsikringsudgifter, brændstofbespa-relser og ikke mindst mere tilfredse medarbej-dere,« forklarer henrik Sønderby.

Aftalen med Dtls tre regionskontorer i Viborg, Kolding og rønnede går ud på, at Dtl-konsulenterne gennemfører seancerne hos Dtl-vognmænd med under ti ansatte, mens Codans to skadestoppere, henrik Sønderby og Dorte Palmblad, står for spørgeskemaer og interviews i større vognmandsforretninger.

»Dialogen med Dtls konsulenter blev ind-ledt på årets transportmesse i herning, og nu er vi klar til at rykke ud til virksomheder, hvor skadesforløbet har taget en uheldig drejning,« siger henrik Sønderby. tilbuddet er indtil videre gratis for Dtl-virksomhederne.

Nu kan man afdække den enkelte chaufførs adfærd i trafikken.

AR

KIV

FOTO

: MA

N

magasinetdtl14


Lasten hurtigt frem. Tanken langsomt tom.Den ny Actros. En ny dimension i lønsomhed.

Med Euro V kan du spare op til 6 % på dieselolien, og med Euro VI op til 3 %. Efter hver eneste tur kan du aflæse Actros’ mange tekniske nyheder direkte på bundlinjen. Og det ind byggede FleetBoard flådehåndteringssystem, som nu er standard, betyder at du kan sænke forbruget yderligere med op til 10 %. Resultatet: En rigtig lønsom totalløsning. Få mere at vide hos Mercedes-Benz forhandleren og på www.mercedes-benz.dk/den-ny-actros

Et m

ærk

e fr

a D

aim

ler

AG

WH _ S F T P _ P r o f i t a b i l i t y _ D K _ 2 1 0 x 2 9 7 . p d f S e i t e 1 2 4 . 1 0 . 1 1 , 1 6 : 5 9


Cityfragt på nye måder

den internationale, hol-landsk baserede transport-

gigant tnt express tester nye måder at distribuere varer på til det indre af 15 europæiske byer. Målet er at mindske miljø- og trafikbelastningen til bykernerne.

»Ingen danske byer er med i forsøget, men kan det lade sig gøre at forandre citydistributio-nen i de andre byer, så kan det også lade sig gøre herhjemme,« siger tnts danske adm. direktør frank Jørgensen.

Konkret arbejder tnt med fem nye løsninger i byerne, der bl.a. tæller bruxelles, Milano, Arnhem, Utrecht og nijmegen:1. Samling af leverancer fra flere

tnt-enheder til ét depot i ud-kanten af en by. herfra udgår slutleverancen ind til centrum.

2. tnt-depot opsamler gods fra tredjeparts transportører, der kun har begrænsede ærinder i byen. herefter står tnt for

slutleverancerne som underle-verandør.

3. natdistribution, hvor fragt flyttes fra dagtimerne til om natten.

4. Mobile ”depoter” i form af lidt større vogne kører ind i byker-nen, hvor sluttransporten hen til kunden foregår med små elbiler eller elektriske cykler.

5. Specialtransporter til nøg-lekunder blandt de store modebutikker med adresser i samme bykvarter. tøjet op-samles i et depot og køres ind til butikkerne i små elbiler.»Vi må som godsdistributører

indstille os på stigende krav fra bystyrerne om, at de store lastbi-ler skal ud af byzonen, og at der skal mere gods på de lastbiler, der trods alt skal ind til byen.

tendensen er klar i udlandet, og den kommer også til Dan-mark,« forsikrer frank Jørgensen. han er medlem af branchefor-

eningen for Pakkedistributører, bfP, som Dtl er sekretariat for.

han forudser øget brug af elbiler inden for kort radius. »Men den går fx ikke her fra vores base på Avedøre holme ind til Kø-benhavns City. Der er for langt.« frank Jørgensen forudser også introduktion af el-scootere til nogle slutleverancer.

natdistribution kræver nytænkning i alle ledMest tiltro har tnt-direktøren til de erfaringer, der gøres om øget natdistribution og samling af mere gods på færre lastbiler, no-get som tnt har tyvstartet med i samarbejde med nogle storcentre tæt på København.

»De nye distributionsformer kræver i det hele taget samar-bejde med og nytænkning hos cityforeninger og storcentre med flere. Der skal fx aftales særlige afleveringssteder og -tider, nøgle-

nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Af JOhn lArSen

Pakkegiganten tnt express tester grøn citylogistik i 15 europæiske byer

bokse og alarmkoder, så chauffø-rerne kan komme af med godset uden for normal arbejdstid. Det kan måske også blive aktuelt at samle flere fragtselskabers gods sammen til én fælles leverance.«

»Det nemmeste er at tage fat på natdistributionen. Der er så meget mindre færdsel på vejene, at to lastbiler kan nå at distribuere samme mængde gods til kunderne som tre lastbiler i dagtimerne. Så her er store gevinster at hente. Vi har også chaufførerne, der gerne vil natjobbene. Vi kan jo tilbyde meget roligere arbejdsforløb med en fast ruteplan uden uforudsete forstyrrelser og til en lidt højere løn. Samtidig indeholder nattjansen færre arbejdstimer. til gengæld skal der være styr på sikkerheden, når en chauffør når frem til kunden en mørk og øde nattetime,« forklarer frank Jørgensen.

erfaringerne viser også, at det ikke er nødvendigt med butiks-personale til at modtage varerne. Det er nok med nøglebokse, helleområder og ekstra alarmer. Kvitteringerne klares med scan-nere og gps-dokumentation.

Hvad ser du som den største forhindring?

»Vanetænkning. holdninger som: Jamen, vi kan da ikke sådan modtage varer om natten.«

Samtidig erkender han, at der selvfølgelig også er en udfordring i at overvinde støj- og miljøfor-hold i boligområderne. her kom-mer de mindre lastbiler og el- og hybridløsninger ind i billedet.

tnts pilotprojekter i de 15 byer bliver evalueret i den nærmeste fremtid. forsøgene er et led i tnts klimamålsætning om at re-ducere sit CO2-udslip med 40 pro-cent i 2020 sammenlignet med 2007-niveauet. Pilotprojekterne er støttet af eU-programmet Straightsol, der skal fremelske smartere fragtløsninger i byerne.

Frank Jørgensen, TNT: »Erfaringerne udefra kan også bruges herhjemme fx til øget natdistribution.«

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD


ny godsterminal skal opsamle varerne til indre by

Københavns Kommune har pla-ner om at anlægge en citygods-

terminal uden for centrum. terminalen skal samle den indre bys

gods – eller i hvert fald lidt af den – og sørge for faciliteter til omlastning til mindre lastbiler, der kører den sidste strækning ind til butikkerne. Målet er mere effektiv varedistribution på færre og mindre lastbiler til gavn for miljøet, borgernes dagligdag og butikkerne

»effektiv varelevering er afgørende for at holde liv i en aktiv by. Citylogistik skal give de erhvervsdrivende i indre by mulighed for at vælge transportløsnin-ger, som reducerer støjgener, udledning af drivhusgasser og luftforurening,« siger teknik- og miljøborgmester Ayfer baykal.

terminalen er endnu kun på tegne-brættet. Den er blot en del af overve-jelserne om hovedstadens fremtidige citylogistik. Kommunen har samlet arbejde i et projekt sammen med tre andre partnere, som er Copenhagen business School – CbS, Danmarks tekni-ske Universitet og roskilde Universitet. Samtidig støttes projektet af transport-ministeriets Center for grøn transport. for at sikre et tæt samarbejde med de berørte parter – ikke mindst de hand-lende og transportørerne – er der nedsat et rådgivende forum, kaldet Advisory board. her sidder bl.a. Dtls erhvervspo-litiske chef, Ove holm, med ved bordet.

»Vi er glade for at deltage i det indledende arbejde fremfor at få truk-ket firkantede regler ned over hovedet. lastbiler i indre by er uundgåelige. Varer skal bringes ind, og fx affald skal ud. Men vi er enige med kommunen og andre om, at der hele tiden skal ar-bejdes på at gøre det smartere og med mindre belastning af miljø og borgere. Det gælder om at finde de rigtige løs-ninger for logistikken, køretøjerne med mere,« siger Ove holm.

De københavnske politikere skal tage stilling til sagen i september 2012, herunder etablering af en citygodster-minal og evt. udlicitering af driften.

Af JOhn lArSen

Citylogistik i København:

godstrategi i aalborgi aalborg er der en mere end tiårig tradition for, at de berørte parter diskuterer varedistribution og færdsel, inden kommunen beslutter noget.

Oprindeligt blev samarbejdet mellem butikker, transportører og myndigheder indledt i 1999, hvor man tilrettelagde en mere effektiv varelevering til gågaderne i Aalborg. Senere fulgte arbejdet med miljø-zonen. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Aalborg havn, politiet, kommunen, Cityforenin-gen, Post Danmark, Danske fragt-mænd, Dhl og Dtl.

»transportbranchen har haft stor gavn af at deltage allerede fra de indledende faser. Vi har sat tydelige fingeraftryk på fx udformningen af Aalborgs miljøzone. nu fortsætter det fasttømrede samarbejde med udformningen af en egentlig gods-strategi for hele kommunen,« siger Dtls repræsentant, bendt thorup fra Dtls regionskontor i Viborg.

Et citylogistikprojekt skal finde løsninger til, hvordan varerne til Københavns kan distribueres så effektivt som muligt.

Workshop om cityfragtCopenhagen business School på frederiksberg ar-rangerer en workshop 8. december om, hvordan man kan tilrettelægge en effektiv citygodsdistribution i Kø-benhavn. Samtidig vil parterne bag det københavnske citygodsprojekt informere om, hvor langt man er nået.

Workshoppen henvender sig direkte til de trans-portvirksomheder, der har ærinder hos de københavn-ske butikker.

»Vi skal diskutere en kommende cityterminal og det overordnede mål om at mindske både trafikken til centrum og tomkørslen,« siger logistikekspert og professor britta gammelgaard.

»Projektet har som udgangspunkt transportkun-derne, altså forretningernes behov for leveringer. Vi har tidligere holdt et seminar for de forretningsdri-vende, og nu er det transportørernes tur.

Workshoppen skal samle ideer til, hvordan city-logistikken bedst lever op til butikkernes behov med færrest gener for miljøet og befolkningen. Vi ved fx, at butikkerne gerne ser mere forudsigelighed i varele-verancerne. Det er vigtigt for dem at vide, hvornår på dagen, der skal være personale til at tage imod varerne. Vi vil også tage op, hvordan man kan løse ekstraopgaver som at tage emballage og returvarer med, når lastbilerne kører ud ad byen.

Alle vognmænd er meget velkomne,« siger britta gammelgaard. Workshoppen holdes hos Københavns Kommune, Islands brygge 37.

AR

KIV

FOTO

S: K

ØB

ENH

AV

NS

KO

MM

UN

E

KOrtnyt

herning-vognmænd deler cykelveste ud

nyhederSEKTION 1

intelligent trafikafvikling i Limfjordstunnellen

farligt gods guide opdateret

vejdirektoratet og aalborg Kommune er blevet færdig med at opgradere et nyt intelligent transport system (ItS) i Aalborgområdet. elektroniske hastighedstavler og vognbanevejledning vil sørge for, at trafikken kan glide med en jævn fart på stræk-ningen, og variable informationstavler vil fortælle den aktuelle rejsetid og advare om kødannelser og trafikuheld. Systemet giver også trafikanterne mulighed for at hente informationer om trafiksituationen, inden de kører hjemmefra. et nyt rejsetidsmålesystem giver her og nu-informationer om trafikken, bl.a. om hvor der er tæt trafik og derfor risiko for kø. trafiktætheden bliver vist på et såkaldt dynamisk trafikkort. har man en mobiltele-fon med netadgang, er det også muligt at kunne se en mobilversion af trafikkortet.

Konventionen om international transport af farligt gods ad vej (ADr) er kommet i en 2011-udgave. bAr transport og engros har derfor opdateret "Chaufførens farligt gods guide" med ADr 2011 og forbedret med bl.a. en oversigt over tunnelrestriktioner.

her i den mørke tid er cyklister svære at se i trafik-ken. Det har vognmændene i Vestjyllands Vogn-mandsforening gjort noget ved. Vognmændene allierede sig nemlig med børneulykkesfonden og Codan og delte op mod 1.000 cykelveste gratis ud i herning midtby til alle cyklister. Det foregik fra den tidlige morgenstund fredag 4. november. »Vi ønsker at gøre cyklisterne opmærksomme på, at den allerbedste måde at sikre sig på i trafikken er at gøre sig synlig,« siger vognmandsforeningens formand Poul Jørgensen. Kampagnen skal gøre opmærksom på, at forholdet mellem cyklister og øvrige trafikanter i høj grad af-hænger af, at man kan ses i mørket som cyklist. Det er ikke mindst vigtigt at sørge for, at chauffører på de store lastbiler har en mulighed for at se de cyklende medborgere og dermed tage hensyn til dem. »Vi har i forvejen i vognmandsvirksomhederne et meget tæt fokus på at vise hensyn over for de bløde trafikanter, for vi ved jo, hvor fatalt en ulykke mellem cyklister og lastbiler kan være. Udover lys på cyklen og reflekser i øvrigt vil en cykelvest, der særligt bæres af børn og unge i trafikken på skolevejen, bidrage til, at de bliver mere synlige i vintermørket og dermed øge trafiksikkerheden,« siger Poul Jørgensen.

nye toiletter

vejdirektoratet har opsat nye toiletbygninger på to af hovedstadsområdets ra-stepladser, nemlig lærkereden på helsingørmotorvejen ved Kgs. lyngby og Salby rasteplads på Vestmotorvejen.

De nye toiletter har et moderne og lyst design og udmærker sig bl.a. ved store vin-duespartier og gøre meget brug af dagslys. Desuden er de designet, så de er hurtige at stille op, nemme at vedligeholde, ændre eller fjerne igen. flere toiletter følger på andre rastepladser i landet.

magasinetdtl18 OktOBER 2011

Værsgo – en gratis vest, så vi kan se dig, lød budskabet tidligt en fredag morgen.

FOTO

: JO

HN

RO

Y V

ESTE

RH

OLM

den tidligere transportministers (hans Chr. Schmidt) forsøg med overhalingsfor-bud for lastbiler på en længere strækning på den østjyske Motorvej mellem Skærup og Skanderborg har ingen betydning haft for fremkommeligheden. Af alle de målinger og analyser, som Vejdirektoratet har lavet i perioden fra december 2010 til september i år, fremgår det, at hastigheden under forsøget hver-ken er øget for personbiler eller varebiler. Desuden viser målingerne, at der opstår kolonnedannelser af lastbiler, jo længere de har kørt på strækningen med overha-lingsforbuddet. repræsentanterne fra branche- og trafikorganisationer var derfor enige om, at forsøget skulle afsluttes nu som oprindeligt planlagt. Det kom frem på et møde den 3. november 2011 i den følgegruppe, der er nedsat til at følge forsøget, hvor bl.a. Dtl er repræsenteret. »Så der er ingen saglige argumenter for ikke at afslutte den tidligere transport-ministers forsøg,« siger Dtls erhvervspolitiske chef Ove holm.

nytteløst overhalingsforbud

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD


Modulvogntog flytter ikke gods fra tog eller skibAf MOrten lInDbO

modulvogntog æder sig ikke ind på hverken bane- eller søtrans-

porten. I stedet har de 25,25 lange vogntog været med til, at der er kørt ca. 20 millioner kilometer færre lastbil-ture på årsbasis.

Det viser erfaringerne med de hol-landske modulvogntog, som oprinde-ligt startede på forsøgsbasis i august 2004.

Som allerede omtalt i sidste num-mer af Dtl Magasinet under Kort nyt International viser et par nye rapporter om det hollandske forsøg, der blev fornyet i 2008, at de ekstra lange og tungere vogntog gør godstransporten på vejene mere effektiv, sparer brænd-stof og CO2-udslip og gavner trafiksik-kerheden. Men det er også interessant, at rapporterne nu kan afmontere især miljøtilhængeres frygt for, at modul-vogntog flytter gods fra bane og sø over på vejene. Sådan er det ikke gået i holland.

her bruges modulvogntogene især til transport til fx detailhandelen, containere, blomster og affald. Og de er primært blevet anvendt ud fra det

hensyn, at mere volumengods kan transporteres med lavere omkost-ninger og med store miljøgevinster. rapporterne konkluderer, at der kan spares op til 20 procent, og at der kun kræves mindre tilpasninger af logistikkæden.

nok så vigtigt er det, at rapporterne peger på, at der ikke med forsøget er sket en nævneværdig overflytning fra bil til bane, og det forventes heller ikke at ske hverken i nær eller fjern fremtid.

både rederier og terminalope-ratører i holland synes at betragte jernbanetransport og transport ad indre vandveje som den foretrukne transportform. Vandvejstransport er meget vigtig i holland. Det er nemlig både billigere og lettere at håndtere transporten af mange containere på én gang med tog eller pram/skib end at håndtere individuelle vogntog med få containere.

Derfor er transport af det tunge og løse bulkgods med modulvogntog ge-nerelt ikke hensigtsmæssigt på grund af vægtgrænsen på 60 tons. Så ekstra investeringer er ikke rentable, hvis

transporterne sker over korte distan-cer, og fordi muligheden for at skabe kombinationer af 40 fod og 20 fod containere, eller tre 20 fods containere er begrænset, påpeger rapporterne.

Det skyldes dels den begrænsede brug af 20 fods containere (kun ca. 20 procent af containerflåden) og dels den omstændighed, at vægten af 20 fods containere ofte viser tegn på overlæs.

endelig er det jo kunden, der bestemmer, om der skal anvendes mo-dulvogntog. en helt ”ren” modulvogn-togsløsning på bekostning af andre transportformer kræver således, at så mange faktorer er i spil i modsætning til de andre transportformer, at ikke alle aktører i forsyningskæden har den samme interesse i at gøre brug af modulvogntogene.

Af rapporterne fremgår det også, at modulvogntog kun har adgang til omkring 25 procent af terminalerne i holland. De terminaler, der betjener modulvogntog i dag, er de samme terminaler, der oprindeligt gjorde det ved det nye forsøgs start i 2008.

Disse terminaler noterede sig en stigning i anvendelsen af modul-vogntog, men denne stigning kom fra erstatningen for almindelige vogntog,

Set procentuelt spiller modulvogn-tog kun en begrænset rolle i inden-landsk godstransport i holland. I 2010 var stigningen beskedne 0,6 procent, som forventes øget i de kommende år. hvis de tillades på internationale transporter, vil stigningen være større endnu men fortsat beskeden og vil næppe gå ud over andre transportfor-mer. Derfor konkluderer rapporten, at der ikke vil være grund til at ændre på den nuværende transportpolitik, hvor modulvogntogene er en del af trans-portsystemet i holland.

Hollandske modul-vogntog er et vigtigt supplement alene for lastbiltrafikken.

Hollandske rapporter:

AR

KIV

FOTO

: ScA

NIA


dtl fOrdelspartner

tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

som DTL-medlem og kunde hos Codan kan du bevare din indtægt, hvis du bliver sygCodan Sygedriftstabsforsikring light sikrer, at din virksomhed ikke lider tab, hvis du eller en af dine nøglepersoner i virksomheden bliver syg.

hvad dækker forsikringen

forsikringen dækker tab på grund af nedgang i omsætningen, hvis en af de forsikrede per-soner bliver helt eller delvist uarbejdsdygtige

som følge af sygdom eller ulykkestilfælde.

din indtjening er sikret, og de faste udgifter er betalt.

Med en Codan Care Sygedriftstabsforsikring light kan du sikre op til 25.000 kr. om måne-den ved et dokumenteret tab ved nedgang i omsætning på grund af sygdom eller ulykke.

Fordele inkluderer bl.a.:• Sikrer omsætningen med op til 25.000 kr.

ved sygdom• Dækker op til 49 ugers fravær• Der kræves ikke nogen helbredsattest fra

egen læge

Vil du vide mere så ring nu på 33 55 40 82

21NOVEMBER 2011 magasinetdtltilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

er farligt gods certifikater til chaufførerne en del af din virksom-hed? Dtls uddannelsespartner UCplus tilbyder landet over farligt gods kurser sammen med et netværk af AMU-skolepartnere. Det gælder både grundkurser og recertificering. Ved recertificering får du via www.dtl.eu/adr-recert nem adgang til direkte at tilmelde dine chauffører til netop dét sted og kursus, som passer dig.

lige nu kan du fx vælge disse recertificeringskurser* til dine chauffører:• ADr repetition grund (2,5 dage, AMU-kursuskode 46918).• ADr repetition grund + Klasse 1 (2,5 dage, AMU-kursuskode 46919).• ADr repetition grund + Klasse 1 + tank (3 dage, AMU-kursuskode 46923).• ADr repetition grund + tank (3 dage, AMU-kursuskode 46922).

Se ledige hold og tilmeld dine chauffører via www.dtl.eu/adr-recert, klik på ”tilmeld dig”.

i UCplus’ netværk af Farligt gods skoler indgår:

• erhvervsskolen nordsjælland, hillerød.

• AMU-fyn, Odense.

• UCh, holstebro.

• Aarhus teCh.

• UCplus, Skovlunde (farligt gods kurser hos UCplus udbydes

efter aftale med erhvervsskolen nord-sjælland i samarbejde med UCplus).

*Brugerbetaling er 118 kr pr kursusdag. Der er mulighed for at søge

VEU-godtgørelse. (Hold oprettes ved min. 8 tilmeldte).

Se alle kursusmuligheder i UCplus’ netværk af AMU-skoler på www.dtl.eu/uddannelse eller kontakt dit regionskontor for nærmere information.

hold øje med certifikaterne!

FARLIGT

GODS

egenkontrollen…har du styr på den?

Ifølge køre- og hviletidsforordningen skal en transportvirksomhed føre regelmæssig kontrol for at sikre, at bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen samt i kontrolapparatforordningen over-holdes. Det kan koste virksomheden dyrt, hvis du ikke har styr på køre- og hviletiden.

tungvognsspecialisten tilbyder et egenkontrolprogram, der består af:• en abonnementsordning, hvor vi kommer på besøg i virk-

somheden en eller to gange årligt, og hvor vi gennemgår hele virksomhedens administration af køre- og hviletidsområdet, herunder indsamling og opbevaring af skiver, download af digi-tale data fra førerkort og fra tachografer. Vi påser, at reglerne om brugen af skiver, fartskriveren, førerkort og tachografen overholdes, samt om reglerne om pauser, hviletid og køretid mv. overholdes.

• Tacho Upload er en indsamlings- og opbevaringsløsning af digitale data fra førerkort og fra tachografer. Chaufføren får en SMS, når han skal huske at downloade sit førerkort eller tachografen. når et førerkort er downloadet, analyserer systemet automatisk for overtrædelser af reglerne om pause, hviletid og køretid. Konstateres der overtrædelser, sender systemet automatisk en overtrædelsesrapport direkte til den ansvarlige i virksomheden.

Se mere på www.tungvogn.dk eller kontakt os på [email protected] eller på 4091 6183

spar kr 0,10 per kørt kilometerTotaløkonomi

hør hvordan du sparer 0,10 kr. pr. kørt kilometer.Drøft totaløkonomi med Krone Kapitals transportfolk. De ”vender hver sten”.

Kontakt Krone Kapital på 9670 3400 og få en snak.

AR

KIV

FOTO

: IV

EcO


nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Scania satser påterrængåendeentreprenørbiler

Scania kører af vejen for alvor:

Tre af de nye robuste Scania-biler i grusgraven uden for Barcelona


lastbilerne klatrer lang-somt op ad stejle grusstier

og forcerer bakketoppe. Det er ikke en militærmanøvre, der er i gang, men Scanias præsentation af nye, kraftfulde entreprenør-biler.

»Vi er King of the road, og nu vil vi også være King of the Off road,« lyder budskabet til den europæiske transportpresse, der får syn for sagn om, at Scania har til hensigt at erobre markeds-andele for lastbiler til bygge- og anlægssektoren. Det forudses nemlig at være et segment, der vil vokse i fremtiden.

Præsentationen af ikke færre end 20 forskellige anlægsbiler fra flere europæiske og mel-lemøstlige lande – dog ingen fra Danmark – foregår i en kombine-ret grusgrav og stenbrud uden for barcelona. Med de nye modeller lover Scania entreprenører og vognmænd bedre fremkommelig-hed og øget lasteevne i vanskeligt terræn.

lastbilerne er især baseret på Scanias g-serie, men senere kom-mer der også en komplet serie anlægsbiler i P-serien. Mange af modellerne er kendte i forvejen, men nu udstyret med robuste og muskelstærke funktioner, der skal gøre dem mere attraktive i grus-gravene og på byggepladserne. Det er ikke nogen hemmelighed, at dette også er Scanias modtræk til fx Volvos fMX.

nydesignet frontblandt de væsentlige nyskabel-ser er en nydesignet front, hvor vinklen fra den ekstra forstær-kede og massive stålkofanger ned til hjulene er ændret, så lastbiler lettere kan køre stejlt opad. Desuden er der gitterbeskyttelse af lygterne og fx et ekstra trin op til førerhuset. De fleste ændringer er indført for at forebygge skader og dyre ture på værksted.

flere af de nye Scania lastbiler har også fået chassisforbedringer, og ny luftaffjedring skal bl.a. øge chaufførkomforten.

Opticruise med Off road funktion Scania introducerer også en særlig off-road mode på Scania

Opticruise automatgear, så den kan køre rigtigt langsomt og trække hårdt på akslerne. Der er også nye traction control funk-tioner og en helt ny retarder med forbedret lav hastighed i selv det mest ugæstfrie terræn.

Mange af de fremviste model-ler havde træk på samtlige aksler og flere med forskellige versioner af styrende bagaksler. Derfor var der da også anlagt en ”sort bælte”-rute, hvor det var nødven-digt med ”all wheel drive” for ikke at komme igennem.

Af JOhn lArSen | fOtOS: JOhn lArSen/SCAnIA

De fleste viste modeller havde euro 5-motorer, men Scania be-buder en samlet vifte af motorer i alle de aktuelle emissionsnormer, euro 3, euro 4, euro 5, eeV og den nye euro 6. Det bliver fx også muligt at få entreprenørbiler, der udelukkende kører på biodiesel.

grusgravens kongeDeres udsendte var bl.a. på ”bjergklatring” i en 6x4 entre-prenørbil, g 360, med tippelad, euro 5-motor og manuelt gear. totalvægten var 34,5 tons

totalvægt, og med de nye danske vægtgrænser vil den ikke blive efterspurgt herhjemme. Den var imidlertid interessant på grund af det nye frontdesign med den forstærkede kofanger og gitre for lygterne. lastbilen klarede udfor-dringerne op og ned ganske flot, men den var også henvist til to af de mindre skrappe ruter. Men på trods af det vil der nok ikke være nogen dansk grusgrav, hvor den ikke ville kunne kalde sig kongen af terrænet alligevel.

Den nye Scania-front.

Scania G 360 undervejs i terrænet.

De nye Scania’er har bl.a. fået forbedret retarder og en særlig off-road gearfunktion.

10 selvmord i trafikken sidste år

For første gang er der kommet tal på hvor mange dødsulykker i

trafikken, der skyldes selvmord.en ny analyse fra Vejdirektoratet af

samtlige dødsulykker i trafikken i 2010 viser, at 10 – måske 14 – trafikdrab i virkeligheden var selvmord. Analysen siger desværre ikke noget om, hvor mange af disse selvmord, der havde lastbiler indblandet.

Dtl Magasinet beskrev for tre år siden, hvordan norske og svenske analyser har påvist, at et stort antal sammenstød mellem personbiler og lastbiler er camouflerede selvmord. Men i hvor høj grad at lastbilchauf-fører kommer i samme situation som fx lokoførere er fortsat uvist. en af konklusionerne dengang fra danske trafikeksperter var, at vi ved for lidt herhjemme om disse ulykker.

Med Vejdirektoratets nye dybdeana-lyse er der nu kommet dokumentation for, at også i Danmark vælger nogle at bruge trafikken til at komme fra denne verden. Som der står i Vejdirektoratets nye rapport:

”Ud over de 231 dødsulykker er der

ved dataindsamlingen registreret 10 selvmord. Desuden er der i fire af de 231 analyserede dødsulykker muligvis tale om selvmord, men det kan ikke fastslås med sikkerhed….Det er første gang, at der er foretaget en registrering af omfanget af selvmord i trafikken. Disse ulykker indgår ikke i de følgende analyser af dødsulykker og heller ikke i den almindelige ulykkesstatistik.”

Også 16 ulykker, hvor føreren døde, før ulykken indtraf (typisk hjertestop) er heller ikke med i analyserne.

høj fart og uopmærksomhedVejdirektoratets analyse giver et unikt indblik i årsagerne til dødsulykkerne på vejene.

I et samarbejde mellem Vejdirekto-ratet, politikredsene, bilinspektørerne og kommunerne er data for alle 231 dødsulykker i trafikken i 2010 blevet indsamlet og analyseret. resultatet er udgivet i form af en årsrapport om den udvidede dødsulykkestatistik.

Det er første gang, der er blevet lavet en så omfattende analyse af dødsulykkerne herhjemme.

tallene afslører, at for høj hastighed har en afgørende betydning i 44 pro-cent af ulykkerne. enten har trafikan-terne overskredet hastighedsgrænsen eller har kørt for hurtigt i forhold til omstændighederne.

næsten lige så stor betydning har manglende opmærksomhed. Det er enten fordi trafikanterne er blevet di-straheret, er opmærksomme på noget inde i bilen i stedet for på trafikken eller ligefrem er faldet i søvn. Mang-lende opmærksomhed er en afgørende faktor i 43 procent af ulykkerne. Også træthed og for meget alkohol rangerer blandt de vigtigste ulykkesfaktorer.

Undersøgelsen konkluderer, at trafi-kantens handlinger var afgørende i 95 procent af dødsulykkerne på de danske veje sidste år.

Dødsulykkerne rammer især mænd, nemlig to-tredjedele. Og heraf er 35 procent unge mænd. Der var dog også en høj repræsentation af ældre i stati-stikken, nemlig 17 procent.

nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Af JOhn lArSen

Vejdirektoratet kulegraver trafikdrab:

For første gang er det dokumenteret herhjemme, at nogle trafikdrab i virkelig-heden er selvmord.

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD

24 magasinetdtl NOVEMBER 2011


jagTen på

bøvLeT

hvor bred er en snæver vending?

Af MOrten lInDbO

dyretransportører er underlagt mange regler. Og

en hel del af dem er så løse i de-res formuleringer, at det praktisk talt er umuligt for transportøren at sikre sig mod politiets og dyrlægers luner.

»lad os tage kvægtranspor-terne,« siger Dtl-konsulent lisbet hagelund, der også er sekretær i specialforeningen Dtl Dyr.

»her er det fx et problem med meget strikse påbud for adskil-lelse af en flok dyr om bord i bilen, når visse betingelser er til stede. Én af de betingelser er, at der ikke må være ”markant” forskel på dyrenes størrelse! Det tolkes så af myndighederne som en forskel på 40 procent af vægten på det mindste dyr og det største

dyr. Men det er unægtelig svært for en chauffør at vurdere denne grænse blot ved at se på dyrene.«

Få øje på kønsmodenhedenlisbet hagelund nævner også spørgsmålet om kønsmodenhed som en af de store udfordringer for dyretransportørerne:

”reglerne siger, at kønsmodne handyr og hundyr skal skilles ad under transporten, hvis de ikke er fra en gruppe, der er vokset op sammen.

Det kan være svært at vurdere, om et dyr er kønsmodent, og det sker da heller ikke fra dag til dag men over en periode. Dertil kommer, at der er uklarhed om hvordan, det skal forstås, at dyr er opvokset sammen. en margin

for fejlvurdering er derfor stor.«endelig nævner Dtl-konsu-

lenten problematikken omkring fjendtlighed mellem de dyr, der skal transporteres. Igen er regler-ne sådan, at dyrene skal adskilles, hvis man vurderer fjendtlighed mellem dyrene.

»Men en sådan vurdering kan for en chauffør være lige så van-skelig som at definere bredden af en snæver vending,« lyder det fra Dtl-konsulenten.

Farligt arbejde at skille dyrDtl Dyr arbejder for klarere regler, men Dtl ønsker også, at der kommer en diskussion af, hvad man kan forvente, at chaufføren kan håndtere.

»Skal kønsmodne dyr adskil-

Dyretransportører døjer med løse formuleringer, der giver frit spil for fortolkninger. fx hvor tung er en ko, der trasker forbi på rampen

les, skal det ske før transporten, således at adskillelsen i begyn-delsen er større end blot den få centimeters tykke skillevæg, der er på bilen.

Vi beskæftiger os samtidig med selve adskillelsesproble-matikken, for det at skille en flok kvæg ad, der normalt har en flokadfærd, kan være et farligt forehavende.

Som regel vil dyrene kæmpe for at blive sammen, og panikken kan brede sig. Chaufføren, men også dyret selv, kan blive skadet, for det er store dyr, vi taler om. Det er grunden til, at kvægtrans-portører ofte hellere tager en sag bagefter end lader chaufførerne lege cowboys i forbindelse med indlæsningen.«


aF John larSen | FotoS: per daugaard

ste resultat i min tid som vognmand. Men krisen er ikke ovre. Vi skal stadig konsolidere os i en tid, hvor det går op og ned fra den ene dag til den anden.«

Hvad skete der?»Da krisen satte ind for alvor i 2008,

gik mange af vores erhvervskunder ned fra tre ugentlige tømninger til én, fordi de producerede meget mindre. Dykket kom pludseligt og hårdt,« fortæller henrik tofteng.

»Underskuddet på vores drift opstod, fordi vi ikke reagerede hurtigt nok på dykket i efterspørgslen. først troede vi, at krisen gik hurtigt over, så vi holdt fast på vores folk. Men krisen blev jo ved.

Jeg efterlyste derfor forslag fra medarbejdere og ledere til, hvordan vi kunne gøre tingene smartere – og naturligvis billigere, og om vi fx kunne skære på overtiden for at undgå fyrin-ger. Men jeg fik mildt sagt ikke meget respons tilbage. Det var lige som om, at medarbejderne gravede sig ned og bare håbede på bedre tider.«

ensom kampDet var en noget ensom situation at stå i for chefen for det hele.

Samtidig skulle tofteng slås med bankerne om kreditterne, mens det var lettere at få et godt, fremadrettet samarbejde med leasingselskaberne.

LEDERENS BORD: hvilke udfordringer optager danske transportledere? bag bordet denne gang sidder vognmand henrik tofteng, brøndby.

Henrik Tofteng er med i opløbet til olieselskabet OK og Berlingske Business’ fighterpokal 2011.

Fandt sin indre fighterHenrik Toftengs forretning tog et styrtdyk under krisen, så noget måtte gøres…

nyhederSEKTION 1 SEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Det er første gang, fighterpokalen ud-deles, og det sker en af de nærmeste dage.

Afslutningen på kampagnen falder samtidig med, at erhvervs- og Vækst-ministeriet i denne uge – Uge 46 – slår på tromme for de danske iværksættere og virksomheder i vækst.

henrik tofteng er fundet frem, fordi det lykkedes ham at komme ovenpå igen med forretningen efter et geval-digt dyk som følge af finanskrisen.

han ejer virksomheden henrik tofteng A/S i brøndby, der kører med affald for virksomheder og offentlige institutioner i Storkøbenhavn. Virk-somheden har ryddet op i miljøet siden 1945, da morfaren Knud tofteng be-gyndte at køre dagrenovation i Køben-havns Kommune med en hestevogn trukket af to belgiske heste. Siden har forretningen udviklet sig stærkt med bl.a. mobil sikkerhedsmakulering i nicheforretningen, Divello.

hård overlevelseskampDe sidste tre år har været en hård kamp for overlevelse:

»Vi havde 2,5 millioner kroner i un-derskud i årene 2007-2008/9, men fra 2009/10 og fremefter har vi overskud igen, fordi der blev grebet hårdt ind i driften. Det var jeg pisket til. Og faktisk vil jeg for året 2010/11 nok nå mit bed-

vognmand henrik Tofteng er en af frontfigurerne i en ny kampagne, der skal kåre Årets fighter blandt landets små og mellemstore virksomheder. Kampagnen hylder ejere og virksomhe-der, der har knoklet sig gennem året og kommet sejrigt ud på den anden side. Den arrangeres af olieselskabet OK i samarbejde med berlingske business.

faste tIng


»Jo, du måtte finde din indre slagsbror frem, for oveni hang jo truslen om lukning eller salg af virksomheden, hvor min kone gitte også har sit arbejde. Så hele vores tilværelse var på spil.«

Skar nedI virksomheden måtte henrik tofteng se på både lederstaben og medarbej-derne, i alt 44 ansatte.

»Og i september 2009 skar jeg ned med seks chauffører på timeløn og tre funktionærer. Jeg lukkede hele salgsaf-delingen!

»Men kun meget midlertidigt, for uden en salgsafdeling – ingen udvik-ling. Sådan er betingelsen i vores del af transportbranchen.«

Passede telefonerhenrik tofteng satte sig selv til at passe telefonerne i det næste halve års tid. til gengæld måtte han sætte sit faglige arbejde delvist på standby.

han er viceoldermand i Kjøbenhavns Vognmandslaug, sidder i bestyrelserne for håndværkerforeningen, Atl og teC – teknisk erhvervsskole Center og er med i flere andre uddannelsesudvalg.

Med personalereduktionerne forduftede underskuddet ret hurtigt, og i stedet opstod en periode med un-derbemanding. Der blev virkeligt løbet stærkt for at klare opgaverne. Det førte

til ændringer af nogle arbejdsgange i virksomheden bl.a. for at minimere brugen af andre vognmænd til spidsbe-lastningsopgaver.

»langsomt men sikkert blev situa-tionen vendt, og nye folk blev ansat. Vi fik omorganiseret i administrationen, så vi nu har fået en fælles drifts- og salgs-afdeling med én chef, hvor der før var to. Den nye mand blev ansat i april 2010.«

næsten som før krisenI dag er medarbejderstaben oppe på 42 ansatte omregnet til fuldtidsstillinger, og det er næsten som før krisen.

»Det var sgu tungt at sige farvel til flere gode folk. Men jeg kan se nu, at det er meget farligt for en virksomheds overlevelse at være for flink. Jeg var flink for længe. Den situation kommer jeg ikke i en anden gang. Det er sikkert. Du er nødt til at være hårdere i filten.«

Hvad nu fremover?»Vi skal stadig konsolidere os. Vi

står i en situation, hvor priserne er faldet med ca. 30 procent i forhold til for tre år siden. Men vi har fået den ny drifts- og salgsafdeling op at stå med fire medarbejdere – nok fem fra nytår.«

Hvad med dansk transports fremtid?»når vi ser fem-ti år frem, vil der

ikke være danske arbejdstagere nok til transportjobbene. Det viser alle befolk-ningsstatistikker. Så vi skal have både

udenlandsk arbejdskraft og flere ny-danskere ind i branchen. Derudover skal vi blive bedre til at gøre vort arbejde smartere ved at udnytte it og anden ny teknologi så meget som muligt.«

Kan vi fastholde det danske løn-niveau?

»tusindvis af såkaldte ratholder-jobs er jo allerede forsvundet til udlandet. Se fx på eksportkørslen. Vi må se i øjnene, at det vil fortsætte. De danske arbejdspladser ligger i nicherne, specialopgaverne og præcisions-transporter, hvor kompetencerne kan modsvare lønnen.

Men når det er sagt, så er vi nødt til at kikke på lønniveauet herhjemme, hvis vi vil bevare jobbene på danske hænder. Det hænger imidlertid uløse-ligt sammen med det høje skatteni-veau. Så det bliver svært.

Jeg er også overbevist om, at det vil føre til færre faste job i branchen, hvis der i stedet indføres større tryghed i ansættelsen eller mindre fleksible arbejdstidsregler. Jeg tror nu på stor ansvarlighed ved de kommende over-enskomstforhandlinger,« siger henrik tofteng.

Interesserede kan få mere at vide om OK og berlingske business konkurrence på hjemmesiden www.fighterpokalen.dk.

Henrik Tofteng: »Der bliver færre danskere til transportjob-bene.«

»Jeg var flink for længe.«


Cabotagekørslen vokser og vokser herhjemme

De seneste tal fra Danmarks Statistik og eurostat viser, at ca-botagekørslen med udenlandske lastbiler er i kraftig vækst.

Udenlandske lastbilers udfø-relse af cabotage voksede fra 310 mio. tonkm. i 2009 til over 400 mio. tonkm. i 2010. Det svarer til en vækst på over 30 procent. til sammenligning ligger de danske lastbilers cabotagekørsel i de andre europæiske lande på et lavere niveau og med en mindre vækstrate med 260 mio. tonkm. i 2009 og 310 mio. km. i 2010.

Cabotagekørslens andel af det samlede danske nationale transportarbejde er nu tæt på at udgøre 4 pct. mod lidt over 3 pct. i 2009, og underskuddet i de danske vognmænds cabotagekør-sel i udlandet sammenholdt med udenlandske vognmænds cabota-gekørsel i Danmark er vokset fra 50 mio. tonkm. i 2009 til 90 mio. tonkm. i 2010.

»tallene bekymrer. I forhold til Danmarks begrænsede geogra-fiske størrelse sammenholdt med nabolandene – fx tyskland og Sverige – burde man forvente et markant dansk overskud i ”cabotage-balancen”,« siger Dtls adm. direktør erik østergaard.

De tyske vognmænd domi-nerer fortsat cabotagekørslen i Danmark. Men især de polske vognmænd har haft fremgang det seneste år. Men som noget nyt er også de estiske og slova-kiske vognmænd kommet med i statistikken. Også de lettiske vognmænd har oplevet vækst og fordoblet deres transportarbejde ved cabotagekørsel i Danmark.

der kan dermed spores en ty-delig fremgang for de østeuropæ-iske vognmænd i cabotagekørslen i danmark, og det er helt i tråd med den stigende trafik med øst-europæiske lastbiler, som ses over den dansk-tyske landegrænse.

»Det står klart, at danske vognmænd har sværere og sværere ved at konkurrere – også

akTueLLe sager – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

OPP projekt og gerne med AtP eller andre pensionskasser som den private partner.

»både under og efter valg-kampen har spørgsmålet om en betalingsring omkring København været genstand for en heftig poli-tisk debat både mellem Køben-havns Kommune og omegnskom-munerne og mellem de politiske partier i Folketinget. en debat der konstant giver kamp til stregen fra både modstandere og tilhæn-gere, og diskussionen kan stå på i årevis samtidig med, at de praktiske problemer og følgerne af en betalingsring er ganske betydelige og ikke vil bidrage til at forbedre den mobilitet, som vi har så hårdt brug for,« siger erik østergaard.

han mener, at der nu med tankerne om en OPP-finansieret havnetunnel er klart flere perspektiver i at få løst de trængselsmæssige problemer i København.

»bygger man en østlig ringvej om København i form af en hav-netunnel vil den løse hovedparten af Københavns trængselsproble-

mer, og så er der hverken behov for betalingsringe eller betalings-motorveje på indfaldsvejene,« fortsætter han.

god kickstart

regeringen planlægger at frem-rykke investeringer og vedligehol-delsesaktiviteter af infrastruk-turen som et led i kickstarten af dansk økonomi.

regeringen udpeger anlægs-projekter som jernbanen mellem København og ringsted, en udvidelse af holbæk-motorvejen og anlæg af motorvej mellem ølholm og Vejle. fremrykningen vil ifølge regeringens beregning styrke beskæftigelsen med 8.500 personer i 2012 og 11.000 i 2013. På vedligeholdelsessiden peger regeringen på den fynske motor-vej mellem langeskov og nyborg. frederikshavns-motorvejen mellem Vodskov og hjallerup og Sydmotorvejen mellem lellinge og Dyrhavehus.

til alt dette skal lægges planer

på vores hjemmemarked. Vi må på det kraftigste opfordre regeringen til at tage udviklin-gen alvorligt. Vi bliver særligt bekymrede, når eUs transport-kommissær Siim Kallas ved flere lejligheder har udtrykt et ønske om helt at afskaffe cabotagereg-lerne. for dermed gives der helt los for udenlandske lastbilers indenrigskørsel i andre lande. Det er konkurrencesituationen ikke til, og vi frygter en situation med social dumping og tab af danske arbejdspladser,« siger Dtl-direktøren.

god ide med aTP- penge til havnetunnel

I kølvandet på AtPs udmeldinger om at ville finansiere betalings-motorveje er debatten drejet over mod ønsket om en betalingstun-nel som en ny ringvej øst om København. Og her kan Dtls adm. direktør erik østergaard fuldt ud tilslutte sig tanker om, at en havnetunnel finansieres som et

nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD

Udenlandske lastbilers cabotagekørsel er øget med 30 procent fra 2009 til 2010.


START PAKKETachoSafe-station

til download af TACHOGRAF/

førerkort-DATA

Tlf. 2810 4838 · [email protected] · www.digitach.dk

Med denne TachoSafe kan du indlæse førerkort og bildata, hvor og hvornår det passer dig.

Dine data bliver automatisk overført til behandling og opbe-varing på vores server så snart den tilsluttes din pc. Herefter

modtager du rapport på e-mail.

OBS: Vi sender en påmindelse når førerkort udløber

Pris ex. moms

afe stationafe-station wnload af

HOGRAF/kort-DATAkort DATA

P i2.995,- Inkl. oprettelse og opsætningat DigiTach-abonnement

– Sikker download, overførelse og opbevaring af dine data

om kystbeskyttelse, investeringer i offentlige institutioner og reno-veringer af almene boligbyggerier. Alt sammen noget, der uden tvivl kan give de danske vognmænd noget at køre med igen.

Dtls adm. direktør erik øster-gaard hilser derfor satsningen på infrastruktur og byggeri og anlæg velkommen:

»Som vognmændene har det i øjeblikket, vil større aktivitet på bygge- og anlægssiden bestemt have en positiv effekt og bidrage til, at erhvervet kan få mulighed for et tiltrængt aktivitetsløft og en nødvendig konsolidering af den temmeligt anstrengte øko-nomi.« siger erik Østergaard.

visionært eU-udspil om bedre infrastruktur

Infrastruktur er ikke blot vejbyg-geri og skinner men skal bane vejen for effektiv, intelligent, bæredygtig og sikker transport – herunder sikre rastepladser. gode transportforbindelser er funda-

mentet for vækst og beskæfti-gelse i europa.

Det er kort fortalt budskabet i eU-Kommissionens nye forslag til, hvordan eU vil bruge ca. 32 milliarder euro til at forbedre infrastrukturen fra 2014-2020.

»Vi kan ikke være mere enige,« siger Dtls adm. direktør erik østergaard.

I en fremtidsorienteret satsning på infrastruktur for transport har eU-Kommissionen 19. oktober fremlagt sit forslag til, hvordan eU bør bruge sine penge på infrastruktur til eU. Og Kommissionen har virkelig gen-tænkt, hvad der menes med in-frastruktur. i en satsning på ikke blot asfalt og jernbaneskinner, vil Kommissionen gøre fremtidens infrastruktur i eU tidssvarende, intelligent, effektiv, bæredygtig og sikker.

Kommissionen fokuserer selv på, at uden gode trans-portforbindelser vil europa ikke kunne opleve hverken vækst eller beskæftigelse.

Det er nyt, at Kommissionen nu lægger vægt på, at infra-struktur i eU skal være af høj kvalitet, bæredygtigt og sikkert. bl.a. skal der kunne etableres sikre rastepladser for eU-penge langs transportnetværkets motorveje.

»Det er helt i tråd med Dtls tilgang til sagen, at Kommis-sionen fokuserer på, at infra-struktur er en igangsætter af vækst og beskæftigelse,« siger erik østergaard. »Infrastruktur er ikke noget, man kun bygger, når man har penge til overs. Det er tværtimod en investering i fremtiden, som vil give et rigtigt godt afkast.«

Dog leder Dtl forgæves i eU-udspillet efter modulvogntogenes adgang til de store transportkor-ridorer. De kunne ellers bidrage til mindre brændstofforbrug og lavere CO2-udspil.

»Der er åbenbart en grænse for, hvor tidssvarende Kommissio-nen kan være,« nævner han.

Kommissionens forslag skal vedtages af Ministerrådet og europa-Parlamentet i fællesskab.

forslagene er tæt knyttet til den foreslåede bevilling på 32 milliar-der euro til transportinfrastruktur i perioden 2014-2020, som Kom-missionen fremlagde tidligere i år. Det forslag skal også vedtages af rådet og Parlamentet, før det har effekt. Så det er ikke garanteret, at hverken pengene eller ambi-tionerne overlever den politiske behandling.

vognmænd spørger hotlineSkal virksomheden eller chauffø-ren betale for fornyelsen af fører-kortet til den digitale fartskriver?

Svar: en faglig voldgift har netop taget stilling til det spørgsmål på vores overenskomstområde.

resultatet blev, at udgif-ten til fornyelse af førerkortet påhviler virksomheden, altså arbejdsgivere, som er omfattet af Dtls arbejdsgiverforenings transportoverenskomst, Dansk erhvervs lageroverenskomst og tA overenskomsten for turistbus-chauffører.

en nyansat medarbejder har nu meldt sig syg. Og nu er jeg kom-met i tvivl. har han krav på løn?

Svar: Overenskomstens regler om sygeløn fremgår af § 8. Det er afgørende for svaret at få afklaret helt præcist, hvor længe medar-bejderen har været ansat.

for et hurtigt overblik over arbejdsgiverens betalingsfor-pligtelse, når en medarbejder er syg, kan man opstille følgende ”hovedregler”:

Under 8 ugers ansættelse/ 74 timers beskæftigelse:Ingen betalingsforpligtelse. be-mærk dog, at medarbejderen kan være berettiget til dagpenge fra kommunen.

Mellem 8 uger og 9 måneders beskæftigelse:Medarbejderen har ret til syge-dagpenge i op til 21 dage fra før-ste fraværsdag. herefter overgår medarbejderen til dagpenge fra kommunen.

9 måneders ansættelse og derover:Medarbejderen har ret til løn i op til 8 uger fra sygdommens indtræden. Arbejdsgiver kan få refusion fra kommunen, når arbejdsgiverperioden på 21 dage er passeret. bemærk at der kan tegnes en forsikring, der giver virksomheden adgang til refusion fra kommu-nen allerede fra 2. fraværsdag.

vi har ansat en 17-årig mand her i virksomheden. han er ikke lærling, og jeg er derfor i tvivl om, hvordan jeg skal aflønne ham?

Svar: Overenskomsten giver mulighed for at ansætte ungarbejdere under 18 år. lønnen afhænger af, om ungarbejderen er over eller under 17 år.

Ungarbejdere under 17 årfor ungarbejdere under 17 år udgør timelønnen ved nyansæt-telse 66,54 kr. pr. time. timen før almindelig arbejdstids begyndel-se, samt 1.–3. overtime aflønnes med 86,49 kr. og øvrige overtimer herudover aflønnes med 115,47 kr. pr time. efter 9 måneders beskæfti-gelse har ungarbejderen ret til et anciennitetstillæg, og timelønnen stiger derfor til 71,43 kr. pr. time. timen før almindelig arbejds-tids begyndelse samt 1.–3. over-time aflønnes herefter med 91,38 kr. pr time, og øvrige overtimer herudover aflønnes med 120,36 kr.

Ungarbejdere mellem 17 og 18 åren ungarbejder mellem 17 og 18 år skal aflønnes med 88, 72 kr. pr. time ved nyansættelse. timen før almindelig ar-bejdstids begyndelse, samt 1.-3. overtime aflønnes med 115, 32 pr. time, og øvrige overtimer herud-over aflønnes med 153,96 kr. efter 9 måneders beskæftigel-se på virksomheden vil timeløn-nen udgøre 95,24 kr. pr. time. timen før almindelig arbejdstids begyndelse, samt 1.–3. overtime aflønnes med 121,84 kr. og øvrige overtimer herudover aflønnes med 160,48 kr.

Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejds-giverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

nyhederSEKTION 1 SEKTION 2 SEKTION 3

nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

NOVEMBER 2011magasinetdtl30


Selvfølgelig er du altid tilgængelig – i felten, på farten og på kontoret.

Og kører din forretning bare derudad, følger vores løsning nemt med

Med Mobil Pro får du alt, hvad du skal bruge, i ét overskueligt abonnement. Fri intern tale til kollegerne, taletid, data og fri sms/mms. Desuden kan hvert abonnement udvides med vores professionelle RenMobil-løsninger, som hjælper dig med at få det optimale ud af din mobil, din tid og dine penge.

Når du tegner dit nye abonnement på en FDE Foreningsaftale får du op til 32,5 % rabat. Jo længere abonnementsperiode, jo større rabat.

erhverv

Ring og hør mere

Tlf: 74 30 34 45 • [email protected]

Medlemsrabat Spar op

til 32,5 %

Hos os får du rådgivning og hjælp til at bruge verden – så brug os.

9164_foreningsann_FDE-A4.indd 1 11/4/11 1:37 PM


-vælg blandt tusindvis af enheder inden for

transport og gaffeltrucks!

KontaKt mascus: Henrik Pasgaard HansenAccount Manager tlf.: 33 39 47 97mobil: 23425179email: [email protected]

www.mascus.comwww.mascus.dk SAgt & skreveT

boksehandske til et blåt øjeDet er et fantastisk nederlag for hele nordvestjylland. Det er en boksehandske til et blåt øje. Det var ikke de toner, som vi hørte i valgkampen. Da sagde Social-demokraterne klart og tydeligt, at de støttede en

motorvej til holstebro.Venstres gruppeformand Kristian Jensen i Jyllands-Posten om rege-ringens trækken tæppet væk under motorvejen til Holstebro.

Chips og gps-overvågning opfundetbekymring for masser af bureaukrati har også været et element i den hidtidige beslutning omkring ikke at have transportområdet med i rUt-registret. Men i dag har vi jo opfundet chips, gps-over-vågning og satellitter.Formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg Lennart Damsbo-Andersen (S) i Lastbil Magasinet. Han var med i forhandlingerne om RUT-registret for halvandet år siden.

vil udbasunere gode argumenterVi vil udbasunere de gode argumenter, indtil muren vælter – lige-som i Jericho.Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) i Lastbil Magasinet inden mødet i Transportudvalget 27. oktober om betalingsringen om København.

Kattegatbro begrænset værdiDen faste Kattegat-forbindelse er ikke undersøgt ordentlig endnu. Min vurdering er, at nytteværdien er begrænset. Den vil formentlig styrke København, svække trekantsområdet og stille Odenses udvikling på standby.Professor Christian Wichman Matthiesen, Københavns Universitet i Transporttidende.com

ved at gå op i limningenJeg føler mig så diskvalificeret og uretfærdigt behandlet, at jeg er lige ved at gå op i limningen. hvis ikke de kan forstå min anmod-ning om formildende omstændigheder, så synes jeg snart ikke, det er værd at køre lastbil længere.Vognmand Thomas Petersen, Christiansfeld, i Transportmagasinet. Han fik både bøde og klip I kørekortet for at overhale en langsomt kørende lastbil på motorvejen ved Støvring.

en holdningsændring skal tilJeg kan ikke forstå det. De får jo kæmpe bøder, og vi gør meget for at oplyse dem om reglerne. Så der må en holdningsændring til, for vi snakker færdselssikkerhed i højeste potens.Operativ Chef hos Rigspolitiets Tungvognssektion Michael Balvits i Jydske Vestkysten om, at markant flere lastbilchauffører bryder regler om hviletid.

Kør først efter reglerne – dernæst ændringerreglerne (om køre- hviletid) er ikke gode nok, men så længe der er massive overtrædelser, vil ingen politikere gå i dialog om ændringer. Vejen frem er, at vi

efterlever reglerne, og så begynder at påvirke politikerne.Vognmand Frank Segall, Esbjerg, i Lastbil Magasinet.

nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2


MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG

30 31

1 2

3 4

56

7 8

9 10

11 12

13 14

15 16

17 18

1920

21 22

23 24

25 26

6

5

7

8

21 arbejdsdage excl. 4 lørdage

FEBRUAR

Volvo 4951 TipTop Titan fra 1965 tilhørende Brdr. Nielsen, Vognsild

927

28 29

1 2

3 4

TIMANDAG TI GG ONSDAG30

31 11

7 6

7 888

13 14

55

220

21

6

5

7

8

Volvo 4951 TipT

92

228

27

En ny, fl ot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler er nu klar. Det er tredje åri træk, at journalist Finn Bjerremand tager billeder til kalenderen, som er designet af vores grafi ker Tom Nielsen.

Bestil 2012-kalenderen til kontoret, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Du kan blandt andet få kalendere med eget fi rmalogo-bånd, så de kan bruges som reklame- og fi rmagave.

KLAR TIL LEVERING!

Eksempel på logo-bånd

Kontakt Edel Jensen på tlf. 70 10 05 06

eller [email protected]

*Pri

ser

inkl

. for

sen

del

se/e

kskl

. mom

s

rbejderneandt andete kan

79,- 89,-

eller

NYT: eget logo-bånd allerede ved 10 stk.

pr. stk.*

pr. stk.*

Kalender 2012

UÆNDREDE PRISER


nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

nem adgang til landsdækkende net af transportskoler

med dTls nye uddannelses-partner UCplus får vognmæn-

dene nu adgang til et landsdæk-kende netværk af skoler, der tilbyder transportkurser.

UCplus har mere end 35 års erfaring med transportuddannelser oprindeligt som ht-skolen og siden som Uddan-nelsescentret for Kollektiv trafik, men nu altså med navnet UCplus A/S. Man uddanner bus-, taxa-, handicap- og last-bilchauffører samt personale til metro og tog. I dag er UCplus en privat uddan-nelsesudbyder, som er godkendt til at udbyde AMU-kurser, erhvervsuddannel-ser og danskkurser for indvandrere.

Det landsdækkende netværk for godstransporten består p.t. af skolerne UCplus i Skovlunde, erhvervsskolen nordsjælland i hillerød, AMU-fyn i Odense, Aarhus teCh i Aarhus og UCh i holstebro.

»flere vil komme til for at gøre netværket for Dtls medlemmer så fintmasket som muligt,« lover uddan-

Af JOhn lArSen

Dtls nye uddannelsespartner, UCplus, satser på fleksible løsninger, når medlemmerne har et behov for uddannelse

nelseschef Morten Almlund, UCplus A/S. han har i øvrigt et specielt kend-skab til vognmændene fra sin tid som kommerciel direktør i Dtl.

Hvilke kurser tilbyder I DTLs medlem-mer?

»Vi er med, både hvad angår den faglige uddannelse og efteruddannel-serne,« siger han.

Paletten begynder med grundud-dannelsen af nye chauffører, forløbet kan tilpasses individuelt til Dtls virksomheder og medarbejdere, hvor afklaring, praktik og evt. løntilskud kan kobles på. UCplus har også mange års erfaring i uddannelse af nydanskere – hidtil primært som buschauffører.

Der er farligt gods kurser (ADr) både som grunduddannelse og recerti-ficeringer – og i alle fareklasser. Der er også kurser til hængerkort, og der er de fem dages obligatoriske eU-efterud-dannelseskurser.

»Der vil løbende blive koblet flere uddannelser på i takt med, at skole-

netværket udvikles,« tilføjer Morten Almlund.

Tilmelding på dTls hjemmesidehan fremhæver, at selv om flere skoler og uddannelser er koblet på, så skal virk-somhederne kun henvende sig ét sted for at få mere at vide og tilmelde sig.

»Det foregår på Dtls egen hjemme-side, www.dtl.eu. her kan man allerede fra forsiden klikke sig frem til mange flere informationer om kurserne, og der er et link til direkte tilmelding til kurser-ne,« forklarer han og henviser i øvrigt til Dtls regionskontorer, hvis nogle er i tvivl om noget.

vognmand i knibehvis Morten Almlund selv skal pege på en virkelig styrke ved det nye samar-bejde med Dtl, så er det fleksibilitet i forhold til medlemmernes ønsker:

»Vi strækker os meget langt for at imødekomme et behov hos en Dtl-vognmand,« som han siger.

»Vi havde for nylig et tilfælde med en vognmand, der tilmeldte en af sine chauffører for sent til et ADr-kursus. tilmeldingen indløb om torsdagen som kurset med recertificering af farligt gods beviset skulle i gang i weekenden. Vi havde kun fået to tilmeldinger, så vi var ved at aflyse kurset. Men vi fik at vide, at chaufføren skulle ud på en farligt gods transport om mandagen, hvor han SKUl-le have sit ADr-certifikat. Så vi valgte at køre kurset med blot tre deltagere for at hjælpe vognmanden ud af kniben.«

lÆS Om deT nye UddannelSeSTilbUd på www.dtl.eu.• få mere at vide om kurserne• læs om de mange muligheder

for tilskud• få overblik over ledige pladser• tilmeld dig.

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD

Lidt gymnastik klarer hjernen inden der skal læres nyt. Billedet er fra UCplus i Skovlunde.


Køb og salg af transportvirKsomhederi forbindelse med f.eks:• generationsskifte• aktivitetsudvidelse• frasalgafforretningsområde

transportmÆglernewww.transportmaeglerne.dk • Telefon:70229803

vi finder køber eller sælger.

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fl eksibelt koncept

kontoret i centrum

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 [email protected] . www.region-midtnord.dk

• En uge på kursus (afholdes i Viborg)• Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne)• På kursus en uge igen (afholdes i Viborg)

Pris 19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)17.500 kr. + moms for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder

Vil du vide mereTjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

VOGNMANDSKURSUS

Ole Frederiksen, nordre birk vognmandsforening:»Det er da en lille administrativ lettelse. Det gør livet som vognmand en smule nemmere, at der bliver sprunget en periode med en an-søgning over i forhold til i dag. til gengæld er det trist, at det ser ud til, at varebiler under 3.500 kg slipper for at blive omfattet af reg-lerne. Varebiler begår mange overtrædelser, så er der nogen, der har brug for regulering, så er det dem. Køre- hviletiderne burde også gælde for varebilschaufførerne. I dag kører de i døgndrift.«

runDspørge: en ny godskørselslov er på vej med bl.a. tiårige vognmandstilladelser. hvilken betydning får det?

Per rasmussen, Sydøstjyllands vognmandsforening:»At forlænge tilladelsesperioden betyder ikke det store. Papirbøvlet kunne lettes mange andre steder med større effekt. Med tiårige tilladelser øges behovet for stikprø-ver fra trafikstyrelsens side, om tingene nu også er i orden i virksomhederne. Det er godt med højere bøder og mere kontrol, men det skal ikke kun stå på papiret men føres ud i livet. Det er imidlertid en stor skam, at det ser ud til, at traktorerne ikke bliver omfat-tet af godskørselsloven. Det bliver træls for vognmandserhvervet, hvis vi skal fortsætte i årevis med den forskelsbehandling. Vi må råbe meget højt i den sag!«

Stinne møller hansen, dTl dyr:»At forlænge tilladelserne til ti år giver en lille lettelse af bureaukratiet. Det er en lang periode, så ideen med stikprøver undervejs er god. Der er ikke noget i forslaget til en ny godskørselslov, som får særlig betydning for os dyretransportører, men generelt for vogn-mandsbranchen er det ærgerligt, at varebiler og traktorer stadigvæk går fri af reglerne. Det betyder fortsat en ulige konkurrence. Jeg er til gengæld glad for, at det er lykkedes at bevare kursus- og kapitalkravet til nye vogn-mænd, så vi er i stand til at holde niveauet i branchen.«

flere praktikpladserUndervisningsministeriets opgørelse over praktikpladser viser en positiv udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. I august blev der inden for transporterhvervets Uddannelser indgået 214 uddannelsesaftaler. Det er det højeste tal i år og en stigning på 38 % i forhold til samme måned sidste år. tallene viser også, at næsten en fjerdedel af de elever, der stod uden praktikplads i juli, nu har indgået en uddannelsesafta-le. Dette viser en positiv udvikling på 9 % færre praktikpladssø-gende elever i forhold til samme måned sidste år. Samlet set var der ved udgangen af august måned 1.845 igangværende aftaler, 111 elever i skolepraktik og 195 praktikpladssøgende elever.


14

der er kommet nye eU-regler for godskørslen i medlemslandene, og herhjemme er en ny gods-

kørselslov på vej. Så der er al mulig grund til at få en personlig briefing fra eksperter om, hvad det kommer til at betyde ude på vejene.

derfor holder dTls regionskontorer og iTd tre fyraftensmøder i december om de nye tider:• Onsdag 7. december kl. 15-17 hos byggecentrum i Middelfart.• tirsdag 13. december kl. 15-17 på Spar 10, Kursuscenter og motel i Viborg.• torsdag 15. december kl. 15-17 på tune Kursuscenter i greve.

»Vi kommer bl.a. ind på etablerings- og kursuskrav for nye vognmænd, cabotageregler, internationale forhold og sanktioner og meget andet. I den kommende godskør-selslov indgår fx også udvidelse af vognmandstilladelser

fra fem til ti år, højere bøder for overtrædelser og en opstramning af kontrollen med overholdelse af overenskomsten,« siger Dtls chefjurist John roy Vesterholm, der er en af indlægsholderne.

»tilhørerne får naturligvis også adgang til at stille spørgsmål,« tilføjer han.

Der er gratis adgang for Dtl og ItDs medlemmer.

fyraftensmøderne er med i det fælles katalog om kurser- og fyraftensmøder, som Dtls regi-onskontorer og ItD har tilrettelagt for efteråret 2011. Mange aktuelle emner har været taget op som fx miljøzonerne, lastsikring, kunde-service, førstehjælp og de evigt ak-

tuelle køre- hviletider. fyraftens-møderne om godskørselsreglerne bliver de sidste i denne omgang.

»Ved at slå regionskontorernes og ItDs møder sammen, er det lykkedes at samle flere deltagere til møderne, end hvis vi havde tilrettelagt dem hver for sig med risiko for aflysning,« siger en af kursuskatalogets bagmænd, bendt thorup, der er leder af Dtls Viborg-kontor.

han opfordrer medlemsvirk-somhederne til at komme med supplerende kursusønsker til foråret, hvor et nyt kursuskatalog forventes udsendt. nogle kurser vil være gratis, mens andre er brugerbetalte.

nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

godskørselslov til fyraften

Uge 2Uge 8 �

Uge 2Uge 8 �

Uge 5

Uge 5 og 12 og 21

Uge 5 og 21

Uge

Uge 5

3 og 19

Prisgaranti – hvis du finder vore vognmandskurser bil-ligere hos en anden skole, gennemfører vi kurset til den nedsatte pris, og du får yderligere dkk. 1000,- i rabat.


Specialtrailere til Standardpris!

Nordic Trailer A/S · Bredskiftevej 30 · DK-8210 Århus VKlaus (+45) 21 25 99 88 · Mail: [email protected]

www.nordictrailer.com · Fax (+45) 86 57 21 45


nyhederSEKTION 1

faste tIngSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Sådan er de nye efterlønsvilkår

Af AnDerS frIIS, fOrSIKrIngSChef I ASe

Den heftigt omdiskuterede tilbagetrækningsreform er en realitet. Det betyder, at det for langt de fleste er tid til at genoverveje sine efterlønsforhold

medmindre, du er født før 1. januar 1954, er det tid at finde

pensionspapirerne frem. Alle andre bliver nemlig berørt af

tilbagetrækningsreformen. Der er ikke tale om en afskaffelse af efterlønnen, og flertallet vil stadig kunne benytte sig af efterløn. Den ser bare anderledes ud.

De to vigtigste forandringer er, at både efterlønsalderen og folkepensi-onsalderen udskydes, og at ef-terlønsperioden gradvis forkortes fra fem

år til tre år. er du fx født i 1957, kan du gå på efterløn, når du fylder 63 og gå på folkepension som 67-årig. er du født i 1960, kan du gå på efterløn, når du fylder 64 år og gå på folkepension som 67-årig.

Fradrag for pensioner påvirkesUd over at påvirke efterløns- og pensi-onsalder påvirker reformen fradraget for pensioner i efterlønnen. Dette gæl-der for alle, som er født fra år 1956 og

frem. for denne gruppe vil der ske en pensionsmodregning i efterlønnen i

hele efterlønsperioden. Det gælder også, selvom man udskyder

overgangen til efterløn. har du eksempelvis 1 million i kapi-

talpension, vil det medføre efterlønsmodregning med

40.000 kr. årligt.

Skattefri tilbagebetalingreformen muliggør

skattefri tilbagebeta-ling af efterlønsbidrag

engang i løbet af 2012. Det forven-

tes, at du kan

søge om tilbagebetalingen i perioden 2. april 2012 – 1. oktober 2012, og at du skal være under 60 år, når du søger. har du f.eks. indbetalt til efterlønnen siden år 2000 vil du kunne få udbetalt omtrent 60.000 kroner skattefrit. Vær dog opmærksom på, at tilbagebetaling betyder, at du melder dig ud af efter-lønsordningen. Dermed afskærer du dig endegyldigt fra at få efterløn og/eller skattefri præmie.

individuel vurderingDer findes ikke et entydigt svar på, om det kan betale sig at opretholde sin indbetaling til efterløn eller ej. ASes generelle råd er, at hvis man er mindst 56 år, vil det være en god forretning at blive ved at indbetale til efterløn.

for yngre er det op til en individuel vurdering, som bl.a. indbefatter, hvor meget man har opsparet i pension.

Man skal også huske, at folkepen-sionsalderen udskydes. er du 50 år i dag, kan efterlønnen være det, der skal til for at give dig en indtægt fra 64 år til 67 år, hvor du går på folkepension. Og så er der stadig god økonomi i den skattefri præmie, som kan give dig op mod 143.400 kr. (2011-tal), hvis du fortsætter med at arbejde på fuld tid, til du skal på folkepension.

Skæringsdatoen er fødselsdatoen 1. januar 1954.

Anders Friis, forsikringschef i ASE

1. januar 1954


75 års jubilæum markeret med brochure

Dansk tredjeplads i europæisk brændstofkonkurrence

eu-chef med i debatpanel

skælskør-vognmand fejrer 50 års jubilæum

Fredsø vognmandsforretning har brugt sit 75 års jubilæum i denne måned til at udsende en brochure, der tydeligt illustrerer de mange for-skellige aktiviteter, der udgår fra nykøbing Mors.

Dagens mand i skysovs er vognmand benny nielsen, der er tredje generation i forretningen, og han har udviklet forretningen markant, siden Martin nicolaj nielsen startede biksen i november 1936 med en enkelt bil til kørsel med kreaturer og sågar sand.

I dag styrer benny nielsen 40 satellitbase-rede lastbiler og et tilsvarende antal tilknyttede lastbiler. Der er 65 ansatte til at stå for trans-porter af skrot, industriaffald, fødevarer, korn- og foderstoffer. Og så er firmaet tillige nordens største kartoffeltransportør. transporterne går også til Sverige, norge, tyskland og holland.

Den otte siders farverige brochure giver transportkøberne et godt indblik i fredsø Vognmandsforretnings mange aktiviteter, der alle betjenes af servicemindede, professionelle danske chauffører.

bo Sørensen fra hedegaard foods A/S i hadsund blev num-mer tre, da Volvo afholdt den europæiske finale i Drivers’ fuel Challenge.

Mere end 3.600 chauffører fra hele verden har konkurreret om at køre så brændstoføkonomisk som muligt. De har vist, hvor stor en rolle de spiller, når det gælder om at bruge så lidt brændstof som muligt. I finalerundens hårde konkurrence med deltagere fra 17 lande blev det til koreansk sejr.

»Vi så fra de forskellige resultater, at selv blandt disse meget kvalificerede finalister var der relativt store forskelle i brændstofforbruget. Det kan ikke betones nok, hvor vigtig en rolle den enkelte chauffør spiller for mængden af brændstof, som kan spares under kørsel. brænd-stoføkonomisk kørsel har en positiv indvirkning på både miljø og økonomi, og selv slitage og skader på lastvognen mindskes,« siger Volvo trucks’ direktør Staf-fan Jufors.

et af de toneangivende net-medier i dag er Altinget, der også har en særlig transportudgave. for at få bid i trafik- og transportdebatten har Altinget/transport et særligt panel med ”skarpe profiler”, som skiftes ud med jævne mellemrum for hele tiden at få friske kræfter indover. Det nye debatpanel rum-mer denne gang Dtls eU-chef Søren hyldstrup larsen, som har fået følgeskab af Sfs trafikordfører Anne baastrup, Venstres ordfører Kristian Pihl lorentzen, civilingeniør Kåre Press Kristensen og ItDs adm. direktør Jacob Chr. nielsen. De fem vil på skift skrive debatindlæg, som kan kommenteres af læserne.

det er ikke så mange vognmænd beskåret at kunne fejre sit 50 års jubilæum som selvstændig. Vogn-mand erik hansen, 75, i rude nær Skælskør markerede den milepæl for nylig med bl.a. en reception i bisserup forsamlingshus.

erik hansen startede med en bedford lastbil i 1961 til den fyrste-lige sum af 38.000 kroner. I de før-ste år passede han en mælkerute. Siden blev kørslerne udvidet med roer, grus og korn til kunder over det meste af Sjælland. Om vinteren blev vejene ryddet for sne. en af de største mangelvarer dengang var søvn.

han har været sej nok til at fortsætte langt efter folkepensi-onsalderen, og han købte sin sidste lastbil som 70-årig. han ser med vemod på gradvist at afvikle vogn-mandsforretningen. til gengæld bliver der mere og mere tid til den store familie og besøg i Skælskørs seniorklub.

naVne & nOter

Jubilæumsfolderen fra Fredsø Vognmandsforretning.

Bo Sørensen blev nummer tre i den europæiske finale i Drivers’ Fuel Challenge.

FOTO

: VO

LVO

Har du brug for efteruddannelse inden for miljø og renovationsområdet, kan Transport og logistik på Syddansk Erhvervsskole tilbyde relevante kurser.

Du møder faglærere med høj faglig baggrund og solid pædagogisk baggrund, som suppleret med deres erfaringer fra erhvervslivet sikrer dig kvalitet i kursusforløbene, så du er rustet til fremtiden. Kurserne afvikles i et miljø, der inddrager både teori og praktik, og på den måde bliver afstanden til virkeligheden så kort som mulig.

Så hvis du synes, at sortering og bortskaffelse af affald på en miljørigtig måde lyder interessant, så er vores renovationsrettede AMU-kurser lige noget for dig.

Du kan vælge imellem:

• EU-kvalifi kationskurser – lovpligtigt 5 dages

• Affaldsfraktioner – 2 dages

• Dagrenovation sikkerhed – 2 dage

• Håndtering af olie og kemikalieaffald – 3 dage

• Erhvervsaffald – 2 dage

• Storskrald – 1 dag

• Grundlæggende fl akkøretøjer – 2 dage

For yderligere oplysninger kan du kontakte:Maria Blum Ragner, tlf. 6312 6703, mail: [email protected]

Du kan også læse mere på sde.dk/renovationskurser

KURSER MED FOKUS PÅ MILJØ OG RENOVATION

45 STÆRKE ERHVERVSUDDANNELSER

– VALGET ER DIT | SDE.DK

45

DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36

Udg

iver

adre

sser

et M

aski

nel M

agas

inpo

stID

NR

. 423

10

Al h

enve

ndel

se:

Dan

sk T

rans

port

og L

ogis

tikG

rønn

inge

n 17

, Pos

tbok

s 225

010

19 K

øben

havn

KTe

lefo

n: 2

276

7855

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

Udgiveradresseret Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Al henvendelse:Dansk Transport og LogistikGrønningen 17, Postboks 22501019 København KTelefon: 2276 7855

Sorteret MagasinpostID NR. 42310

Documents

DTL Magasinet november 2011