dtlmagasinetMÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK JANUAR 2010 • 12. ÅRGANG nr

1

ArlA-kørselschef kAj NielseN:

AfGifTer OG reGler BlOkerer fOr Miljøkørsel

eurOpA-pArlAMeNTAriker BeNdT BeNdTseN:

TYsk MAuT BruGes Til sTATssTøTTe

sTAdiG økONOMisk kOld Tid – MeN AkTiviTeTeN er så sMåT på vej Op

GrOTeske Bøder fOrTsÆTTerBøde til vognmand og chauffør, fordi digital fartskriver manglede papir

udsigt til

multimedie-

bøvl

Dansk Maut?Der rumles og rumsteres på Christiansborg i

disse måneder.

Der tales om, at man muligvis skal kopiere

det tyske vejbenyttelsesbetalingssystem –

den såkaldte Maut, hvor Tyskland spinder guld

på, at bl.a. danske lastbiler er nødt til at køre

igennem landet for at komme sydpå og derved

også er nødt til at betale for at køre på de tyske motorveje.

De har bare ikke noget alternativ. Samtidig er de med

de store indbetalinger til Tyskland med til at betale for, at

tyske vognmænd kan investere i miljøforbedrende tiltag

med støtte fra den tyske stat, da betydelige summer fra

den tyske stat gives i subsidier til tyske vognmænd.

DTL har i mange år kæmpet imod Mauten og forsøgt

at få den danske regering til at arbejde imod i EU. Men

Mauten er kommet for at blive, og som medlem af Europa-

Parlamentet Bendt Bendtsen siger i dette blad, så er det

nok bedre nu at tænke på, hvordan man så kan hjælpe den

trængte, danske transportbranche i stedet for at bruge

krudtet på at få Mauten fjernet.

Og i dette blad kan man også læse, at vores tyske søster-

organisation, BGL, ser den tyske Maut som en skatteskrue,

som BGL formentlig må tage retssystemet til hjælp for

at bremse bare lidt, når politikerne fristes til at dreje for

meget på Maut-skruen.

I Danmark er udfordringen med et nyt system også, at

betaling for at køre på de danske veje som udgangspunkt

skal gælde alle veje – det gør det ikke i Tyskland – og at det

skal være GPS-baseret, så man også kan afgiftsbelægge

tidspunktet, man kører på. Det skal f.eks. være dyrere at

køre ind i Århus i myldretiden end fra Skørping til Hals

klokken 22 om aftenen.

DTL er ikke glad for kørselsafgifter for lastbilerne.

Branchen betaler i forvejen dyrt i form af brændstofafgif-

ter (mineralolieafgift, kuldioxidafgift og kvælstofafgift),

vejbenyttelsesafgift, vægtafgift og høje broafgifter.

Men skal den nye skat – for en skat er det, uanset

hvordan det sælges af politikerne i medierne – indføres i

Danmark, er DTLs krav, at det ikke må blive dyrere at drive

transportvirksomhed i Danmark.

Erik Østergaard, adm. direktør

Leder:

Ansvarshavende:

Adm. dir. Erik Østergaard

Redaktør: John Larsen

Redaktionssekretær:

Margrethe Aarup

Annoncekontakt:

DG Media as

Telefon: 7027 1155

e-mail: epost@dgmedia.dk

Grafisk tilrettelæggelse:

Woer|Gregorius

Tryk: npctryk a/s

Papir: Holmen Ideal Gloss

Kontrolleret oplag: 5.010

Bladets adresse:

Grønningen 17, postboks 2250,

1019 København K.

Telefon: 7015 9500

www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Forsidefoto: Per Daugaard

Abonnement kr. 395,- ekskl. moms

Artikler skal være redaktionen

i hænde senest den 25. i måneden.

ISSN 1902-5173.

Medlem af Dansk Fagpresse

18

InDHOLD

31145

Køre- hviletidsbøder i retten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Tysk Maut flytter ikke om på godset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Årets Transportvirksomhed 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Bendt Bendtsen imod tysk Maut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

DTL: De hårde økonomiske tider fortsætter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Lederens Bord: arla-kørselschef kaj nielsen . . . . . . . . . . . . . . 12

Vognmand slap for påbud fra Arbejdstilsynet . . . . . . . . . . . . . . . 14

Rundspørge om vinterkørsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

DtL Fordelspartner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Italiensk cabotage-fortolkning lagde transport død . . . . . . . . . . 18

kort nyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Vognmand får penge til skolebesøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

sagt og skrevet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

aktuelle sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Alternative brændstoffer vinder frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

spørgsmål til arbejdsgiver-hotline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

noter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Sådan håndteres multimedieskatten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Kommentar: Uretfærdig multimedieskat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

navne og noter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

3DTL Magasinet • nr. 1

GrOteske BøDer FOrtsætterManglende papir koster vognmand og chauffør bøder på 3.000 kroner

Af John Larsen

At en chauffør manglede

printpapir i sin digitale fart-

skriver har udløst en samlet

bøde på 3.000 kr. til chauffør

og vognmand.

»Med den dom fra byretten

i Aalborg, når det groteske i

køre- hviletidssanktionerne

nye højder«, siger DTLs vicedi-

rektør Morten Lindbo.

»Den digitale tidsalder er

åbenbart længe undervejs i

politiets rækker«, fortsætter

han.

»Man skulle tro, at det

efterhånden skulle være

muligt for de kontrollerende

myndigheder at downloade

de ønskede data på en elek-

tronisk læser, nu hvor tacho-

grafen har været tilgængelig i

snart fire år – og da politiet på

det seneste er blevet begavet

med en halv milliard kroner af

Folketinget.

I stedet skal vognmand og

chauffør straffes på penge-

pungen for myndighedernes

manglende tekniske formå-

en.«

Manglende papir ved politikontrolDa en chauffør blev standset

ved en politikontrol, havde

han ikke medbragt papir i last-

bilen til udskrift af kørselsda-

ta fra den digitale tachograf. I

følge reglerne skal chaufføren

medbringe papir til udskrift i

tilfælde af en kontrol.

Forseelsen udløste en

bøde til chaufføren på 1.000

kr. og en bøde til vognmanden

på 2.000 kr.

Og det var faktisk en ned-

sættelse i forhold til anklage-

myndighedens påstand om

en chaufførbøde på 3.000 og

6.000 kr. til vognmanden – alt-

så i alt 9.000 kroner - standard-

taksten ifølge bødekataloget.

»Det illustrerer jo tydeligt,

at anklagemyndighedens

bødepåstand fra sagens start

er skudt helt over målet. Og

at politi og anklagemyndig-

hed ikke evner at håndtere

reglerne i bødekataloget fra

2005, hvor der jo faktisk åbnes

op for en lempeligere bøde”,

fortsætter DTLs vicedirektør.

Han er overrasket over, at

sagen i det hele taget er endt i

retten.

Der var nemlig ikke tale om

overtrædelser af køre- hvileti-

derne, trafiksikkerheden har

ikke været i fare, og en kontrol

af data var mulig, da politiet

selv havde printpapir med.

Morten Lindbo oplyser,

at DTLs regionskontor Midt/

Nord, der mødte for vognman-

den i retten, havde slået på,

at der i politiets vejledning

om kontrol og håndhævelse

af reglerne er anført, at man

”indtil videre” ikke håndhæ-

ver reglerne, hvis der ikke er

DTLs vicedirektør Morten Lindbo: »Den digitale tidsalder er åbenbart længe undervejs i politiets rækker. Det rammer vognmand og chauffør på pengepungen.«

medbragt ”tilstrækkeligt” pa-

pir, når der er tale om en digital

tachograf.

Dette fordi politiet ikke er

fuldt udstyret med elektroni-

ske aflæsere.

Men retten slog fast, at når

man slet ikke medbringer papir,

så er forholdet ikke omfattet

af fritagelsen for håndhævelse.

Og når der så blot var tale om

en formel regel, fandt retten, at

bøden passende kunne takseres

til samlet 3.000 kr. Altså en ned-

sættelse på i alt 6.000 kr.

»Nu står vi med dommen

i en situation, hvor begrebet

”tilstrækkeligt papir” er et

spørgsmål om rullens længde.

Og farcen kan fortsætte næste

gang, politiet finder det velbe-

hageligt!« siger han.

Dommen kan ikke umid-

delbart ankes til landsretten

på grund af den lave bødestør-

relse, men DTL overvejer en

henvendelse til Folketingets

Retsudvalg om sagen.

AR

KIV

FOTO

: PE

R D

AU

GA

AR

D

Ny bødesag efter en politikontrol – selvom hverken køre- hviletiderne var overtrådt eller trafiksikkerheden var i fare.

© C

odan

For

sikrin

g A

/S C

VR

1052

963

8 11

.09

KRIMINALITETSFORSIKRING Ikke alle kender forskel på dit og mit

Økonomisk kriminalitet mod virksomheder er stærkt stigende i Danmark og på verdensplan. En ny undersøgelse foretaget af revisionsfirmaet Pricewaterhouse-Coopers (PwC) og INSEAD Business School viser, at 26% af virksomhederne i Danmark har været udsat for virksomhedskriminalitet i de seneste 12 måneder. Det er en klar stigning fra den seneste undersøgelse i 2007, der viste, at 18% af de danske virksomheder havde været udsat for virksomhedskriminalitet inden for det seneste år. *(kilde: TV2 Finans).

Derfor tilbyder Codan en kriminalitetsforsikring. Den dækker en virksomhed ved strafbare handlinger, der er begået af en ansat eventuelt i samarbejde med en tredje part. Forsikringen dækker også, når tredjemand skaffer sig adgang til data eller kommunikationsforbindelser, og på denne måde beriger sig uretmæssigt.

Nogle gode råd er, at lave systematiske opdateringer af virksomhedens antivirusprogrammer og sørge for altid at have seneste version af både virusprogrammer og Firewall.

Codan Kriminalitetsforsikring dækker blandt andet:

•Ansattesberigelsesforbrydelser,foreksempeltyveri,underslæb,bedrageriogdatabedrageri, også når arbejdsgiver bliver ansvarlig for tredjemands tab

•Tredjemandsdata-ogkontooverførselsbedrageri

•Computervirusoghacking.

Læs mere på www.codan.dk eller kontakt os på telefon 33 55 40 82 og hør, hvordan din virksomhed kan få en kriminalitetsforsikring.

Læs mere på Codan.dK eLLer KontaKt os på tLf 33 55 40 82

G271109_DTL_Krimann_A4.indd 1 27-11-2009 15:45:02

5DTL Magasinet • nr. 1

Maut’en FLytter Ikke GODs tIL BanerneDansk interesse for at kopiere det tyske betalingssystem, men miljøargumentet holder ikke

Af Martin Broberg

Danske politikere fra såvel regering som

opposition synes at have besluttet sig for

at indføre et dansk betalingssystem på

motorvejene, og det kan meget vel blive

et, der ligner det tyske Maut-system, der

betyder en betaling pr. kørt kilometer for

lastbiler på de tyske motorveje.

Men Maut-systemet har mange

bivirkninger, lyder det fra DTLs tyske

søsterorganisation, BGL, og det flytter

ikke gods til banerne – hverken i Tyskland

eller i Schweiz, hvor man har et lignende

system.

»BGL gik før indførelsen af Mauten i

2005 ind for at indføre et brugerbaseret

betalingssystem i Tyskland, men under

tysk organisation:

særlige betingelser: Det skulle være har-

moniseret med det europæiske niveau

for afgifter for transportbranchen, og

det accepterede de tyske myndigheder.

Regeringen besluttede også samtidigt

med indførelsen at reducere den tyske

vægtafgift til minimum af EU-niveauet.

Men da det ikke var nok for BGL i forhold

til målet om en harmonisering, skabte

regeringen to programmer, der skulle

hjælpe tyske transportvirksomheder: en

støttepulje for sikkerheds- og miljøtiltag

på lastbiler samt en pulje for uddannelse

og træning.

Lægger man de to puljer sammen,

løber det op i 600 mio. euro (ca. 4,5 mil-

liarder kr., red.) om året«, siger lederen af

BGLs Bruxelles-kontor, Dirk Saile.

Overvejer domstolssagDer har siden indførelsen været mange

problemer med Maut-systemet:

»Grundlæggende fungerer Maut-

systemet i dag. Men i begyndelsen var

der mange alvorlige problemer, der førte

til udsættelse af Mautens introduktion i

Tyskland, og som førte til direkte tab for

de tyske transportvirksomheder. I dag er

der andre problemer, for nu skal de rene-

ste lastbiler betale den samme takst, som

de mest forurenende lastbiler betalte

før den store Maut-takststigning i 2008.

Danske politikere har vist interesse for at kopiere det tyske Maut-system.

FOTO

: TO

LLC

OLL

EC

T

r

Dirk Saile, BGL: »Maut-stigningen på Euro 3-lastbiler førte til kæmpe prisfald på brugte biler. Det betød, at transportvirksomhederne manglede penge til at investere i de mere miljøvenlige Euro 5-lastbiler.«

FOTO

: ER

IK L

UN

TAN

G

6 DTL Magasinet • nr. 1

Efter BGLs mening er kalkulationsmeto-

derne bag den store Maut-stigning i strid

med EU-direktivet om Eurovignetten, og

derfor overvejer vi nu at gå til en tysk

domstol med sagen,« siger Dirk Saile.

”Miljørigtig tankegang” er blandt

danske politikere et af de populære

slogans i forbindelse med indførelsen af

et betalingssystem for lastbiler – især i

disse klimatider. Men ifølge BGL holder

det argument ikke.

»Den store Maut-stigning i 2008 på

de ældre Euro 3-lastbiler førte til kæmpe

prisfald på de biler på det tyske marked

for brugte lastbiler. Det betød igen, at

transportvirksomhederne manglede

penge til at investere i de mere miljøven-

lige Euro 5-lastbiler,« forklarer Dirk Saile.

Han peger også på, at høje takster

ikke flytter gods over på jernbanerne.

»I Schweiz har man et mere simpelt

betalingssystem, og her er taksterne tre-

fire gange højere end i Tyskland. Alligevel

har det ikke forandret forholdet mellem

gods transporteret med lastbil og gods

transporteret via bane. Sådan er det også

i Tyskland: Mauten har ikke flyttet gods

over på banerne,« siger Dirk Saile.

Godset skal nemlig frem uanset hvad,

og det er ikke altid, at der er alternativer

til vejtransport.

Dyr administrationSom DTL tidligere har påpeget, er de

hidtidige udenlandske erfaringer med

vejafgifter eller bompenge forbundet

med meget dyr administration. I Tyskland

går hele 20 procent af indtægterne til

administration.

Herudover har Maut-systemet også

problemer med at måle distancerne på

lastbilernes kørsel:

»Vi har – og har haft – nogle sager med

virksomheder, som ikke kunne få deres

egne opgørelser til at stemme overens

med fakturaerne fra Maut-administrato-

rerne. Fakturaerne fra systemet er i det

hele taget heller ikke særligt gennemsig-

tige. Resultatet har været tvister mellem

virksomhederne og Maut-administrato-

rerne,« siger Dirk Saile.

På den anden side roser BGL Maut-

systemet for at være indrettet sådan, at

man ikke behøver at standse for at betale

afgiften, som man f.eks. skal i Frankrig.

Mauten bør falde i prisUd fra kalkulationsmetoderne bag Maut-

taksterne burde taksterne være faldet i

de senere år, fordi flere lastbiler på ve-

jene hvert år reducerer gennemsnitsom-

kostningerne pr. lastbil pr. kørt kilometer

på autobahnen.

»Men i stedet oplevede vi store stig-

ninger i 2008, selv om antallet af lastbiler

steg i perioden 2005-2008. Stigningen blev

begrundet med en stigning i infrastruk-

tur-omkostningerne. Men stigningen

fandt kun sted, fordi regeringen pludselig

begyndte at indregne, hvad den jord, som

motorvejene er placeret på, ville have

kostet, hvis den havde skullet købe den i

dag. Denne kalkulationsændring har fået

BGL til at overveje at gå i retten, så det

kan blive fastslået, om den nye bereg-

ningsmetode er i tråd med Eurovignette-

direktivet eller ej«, siger Dirk Saile.

Om Danmark bliver køber af det tyske

Maut-system eller et andet system, vil

tiden vise. Foreløbig synes det sikkert, at

Danmark ikke vil vente på færdigudviklin-

gen af det hollandske system, der måske

først er klart i 2014 til dansk kopiering.

Men hvis det tyske system kommer til

Danmark, indføres det måske allerede i

2011 eller 2012.

Læs også lederen side 2.

r

ny partner MeD på årets transpOrtvIrksOMHeD DTL fortsætter igen i år med konkurrencen

Årets Transportvirksomhed sammen med

partnerne.

I år har Falck valgt at indtræde i projektet

på lige fod med Scania Lastbiler, Michelin og

Codan.

Allerede nu kan sløret løftes for, at

arrangementerne bliver krydret med nye

ting, der gør det værd at møde op. F. eks. vil

man kunne vinde fodboldrejser til Englands

Premier League, som vil blive udtrukket

blandt de DTL-medlemmer, der møder op til

arrangementerne.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Regioner

Sted

Datoer

DTL Region

Sjælland

Nyscan A/S

Køge

17.03

DTL Region

Midt/Nord

Stiholt A/S

Aalborg

24.03

DTL Region

Syd

Dieselhuset A/S,

Vejle

21.04

DTL General-

forsamling

Horsens

15.05

7DTL Magasinet • nr. 1

JeG kan Ikke LIDe Maut’enEuropa-parlamentariker Bendt Bendtsen vil bekæmpe statsstøtte også i transportsektoren

Af Martin Broberg

Der er stadig meget arbejde at udføre –

men ikke længere i mediernes rampelys.

Sådan beskriver tidligere økonomi- og

erhvervsminister Bendt Bendtsen (K)

selv den store ændring i sin tilværelse

fra dansk toppolitiker til indflydelsesrig,

borgerlig politiker i EU, da DTL Magasinet

møder ham på hans kontor i Parlaments-

bygningen i Bruxelles.

Væk er forsidehistorier og status som

yndlingsoffer i Politikens satiriske klum-

me, ATS, hvor han som Kriminaloverbendt

Betjentsen var på evig jagt efter nøglen

til politiets kaffekasse. I virkelighedens

verden i dag er det i stedet nøglen til EUs

kasse, der har hans fokus, for EUs penge

skal fordeles med omtanke.

Omtanke var det efter Bendt Bendt-

sens mening f.eks. ikke, da Parlamentet

med overvældende flertal for nylig

stemte for at donere ca. to mia. kroner til

en ny mælkefond, for kampen imod stats-

støtte er blevet en af hans hjertesager i

EU.

Miljøstøtte til tyske vognmændDerfor er han heller ikke fan af den

tyske Maut, der rammer særligt dan-

ske vognmænd hårdt, fordi de ikke har

alternativer til Tyskland, når varer skal

transporteres sydpå. De betaler nu

kilometerafgift på de tyske motorveje, og

nogle af pengene går til miljøforbedrin-

ger på lastbiler – men vel at mærke kun

tyske lastbiler.

»Maut-ordningen er godkendt af

EU-Kommissionen, men jeg kan ikke lide

den,« siger Bendt Bendtsen.

»Det er bekymrende, hvis vi skal

konkurrere på statskassers størrelser

i EU – så kommer vi danskere bagefter.

Men det er nu desværre nødvendigt at

se på, om vi i Folketinget giver de danske

vognmænd de samme vilkår som syd for

grænsen. Gartnerierhvervet i Danmark

er også kommet under stort pres, fordi

den hollandske regering har indført en

nationalstøtteordning. Statsstøtte er en

glidebane. Det er konkurrencemæssigt

skævt,« siger han.

Han mener, at det er stærkt kritisa-

belt, at tyskerne er gået solo med sin

omdiskuterede Maut.

»Man giver på den måde bedre forhold

til de tyske vognmænd. Det kan jeg ikke

lide. Men i stedet for nu at kæmpe imod

noget, der er gennemført, bruger jeg hel-

lere kræfterne på noget fremadrettet. Og

Bendt Bendtsen i Bruxelles: »Transporten betyder ufattelig meget for erhvervslivet. Og den skal udvikles med tiden. Der skal f.eks. køre

modulvogntog i hele Europa. Det giver brændstofbesparelser.«

det er f.eks. at skabe vækstvilkår, så trans-

porterhvervet kan udvikle sig. Jeg ser ikke

rødt, når der kommer en lastbil. Transpor-

ten betyder ufattelig meget for erhvervs-

livet. Og den skal udvikles med tiden.

Der skal f.eks. køre modulvogntog i hele

Europa. Det giver brændstofbesparelser.

Og så skal de forskellige transportformer

– lastbil, bane og søtransport – integreres

bedre,« siger Bendt Bendtsen.

Han er placeret i den største politiske

gruppering i Parlamentet, EPP-gruppen,

hvor han er formand for EPP-gruppens

udvalg for mindre og mellemstore virk-

somheder – hvilket også vil sige formand

for mange europæiske transportvirksom-

heder.

»Overliggeren for mig i arbejdet herne-

de er, at vi skal skabe rammerne for vækst.

Det er der en større forståelse for her end

i Folketinget, hvor politikerne meget tæn-

ker på, hvad der er populært over for væl-

gerne til næste valg. Og så er det vigtigt at

vide, at det ikke er politikerne, der skaber

arbejdspladser. Det er virksomhederne. Vi

politikere skal derimod skabe rammerne

for virksomhederne. Det var udgangspunk-

tet i mine syv år som erhvervsminister. Og

det er det også her,« siger han.

Foto

: Den

Ko

nse

rvat

ive

Pre

sset

jen

este

8 DTL Magasinet • nr. 1

økOnOMIsk kOLD tID FOrtsætterMen den økonomiske aktivitet er så småt på vej op, viser nye tal fra Finansministeriet og danmarks statistik

Udviklingen i 2010 er meget afhængig af, hvordan det går

med det private forbrug.

9DTL Magasinet • nr. 1

Af Morten Pernø og John Larsen

De internationale hjælpepakker ser ud til

at virke.

Herhjemme er bruttonationalpro-

duktet – altså tallet for den samlede

økonomiske aktivitet – begyndt at vokse

igen fra slutningen af 2009, og væksten

fortsætter så småt i år og 2011, lyder det

optimistisk fra Finansministeriet. Trods

begyndende vækst ventes hele 2009 at

ende med et fald på 4,3 procent, mens

bruttonationalproduktet vil vokse med

1,3 procent i 2010 og 1,6 procent i 2011.

Ret små tal.

Samtidig forventer ministeriet også

en bedring i den danske eksport og

import i år og 2011 i forhold til 2009.

Faldet i eksporten det sidste år har været

dramatisk: 8,8 procent. Eksporten ventes

derimod at stige med 2,8 procent i år og

3,7 procent i 2011.

Importen raslede også ned i 2009 med

hele 11,5 procent. Til gengæld ventes

importen at vokse ganske pænt i år med

3,7 procent og med 4,1 procent i 2011. Så

på sigt er der udsigt til lidt bedre forhold

for transporterhvervet.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser

tillige, at bruttonationalproduktet er

vokset med 0,6 procent fra 2. til 3. kvartal

i 2009, og både eksporten, importen og

forbruget viser positive takter.

Regeringen har også sat flere for-

anstaltninger igang for at stimulere

økomonien: Betydelige infrastruktur-

investeringer i veje og jernbaner,

renoveringspuljer og skattenedsæt-

r

Et økonomisk meget hårdt presset 2009

bliver afløst af et næsten lige så hårdt

2010.

Sådan vurderer DTL situationen efter

at have studeret en række af de danske

og internationale tal for, hvordan trans-

portsektoren og erhvervslivet har det op

til årsskiftet.

Det aktuelle, økonomiske klima er

stadig mørkt og koldt.

De danske vognmandsvirksomheder

har lidt alvorligt under – og er stadig

hårdt mærket af – den globale økonomi-

ske krise. Det økonomiske tilbageslag

har imidlertid forplantet sig gennem

transportkæden med mere eller mindre

styrke, så der er stor forskel på, hvor

hårdt virksomhederne i de enkelte trans-

port- specialer er ramt.

Begyndende vækst igenFriske tal fra Finansministeriet er dog til

at lune sig lidt på. Decembers økono-

miske redegørelse melder om stigende

økonomisk aktivitet i tredje kvartal 2009.

Der er ikke udsigt til, at byggeriet får gang i hjulene i 2010.

AR

KIV

FOTO

S: P

ER

DA

UG

AA

RD

SKN TUNING DANMARKBaldersbuen 45 - 47DK-2640 HedehuseneRing til: +45 7015 7016Skriv til: skn@tuning.dkSe mere: www.økotuning.dk

Er brændstof en stadig større udgiftspost i dit firma?

Har du som ansvarlig leder lyst til at reducere din vognparks CO2-udledning og brændstofforbrug?

Med økotuning sparer du op til 20% brændstof og CO2.

Spar penge og Co2 nu!

DTL tilbud!Medbrind denne annonce og få 2500 kr. i rabat.Tilbuddet gælder for alle lastbiler i hele januar!

Beregn din årlige besparelse på økotuning.dk

10 DTL Magasinet • nr. 1

telser. Også den rekordlave rente vil

være med til at stimulere økonomien.

Konkurser breder sigMen her og nu ved årsskiftet vil konkur-

serne brede sig.

Til eksempel viser tal fra en DTL-

særkørsel hos Danmarks Statistik, at det

månedlige antal af konkurser i dansk

vejgodstransport er tredoblet på to år.

I januar 2007 i højkonjunkturen gik syv

konkurs. I oktober 2009 steg tallet til 21.

Niveauet har især ligget højt siden okto-

ber 2008, hvor krisen indtrådte for alvor.

Samtidig viser Færdselsstyrelsens tal,

at det nu ser ud til, at ikke kun de små

men også de mellemstore virksomheder

rammes i takt med, at krisen trækker ud.

Fra 1. til 2. kvartal 2009 er antallet af

konkurser gået fra fire til ti for virksom-

heder med 6-10 tilladelser og fra to til syv

for virksomheder med 21-50 tilladelser.

Det betyder, at der i øjeblikket mistes

vigtige kompetencer i erhvervet. Og det

har på sigt nogle ganske uheldige kon-

sekvenser for transportkøberne. Mange

transporter – særtransporter, transport

af farligt gods, levende dyr, ferske føde-

varer og værditransport – kræver speciel

knowhow, uddannelse og erfaring. Andre

virksomheder uden dette kendskab kan

ikke umiddelbart erstatte disse mistede

kompetencer, som først skal genopbyg-

ges på ny.

En smule opmuntring giver nogle helt

friske tal fra særkørslen for november

2009, hvor antallet af konkurser faldt til

12 fra oktobers dystre 21.

Vi står imidlertid foran en vigtig ube-

kendt: Den forestående momsafregning,

som kan medføre, at antallet af konkur-

ser atter tager til i styrke i løbet af 2010.

Knap 6.000 vognmandsvirksomhederErhvervet oplever, at der – modsat de

seneste års gode tider – bliver færre og

færre vognmandsvirksomheder. Færd-

selsstyrelsen oplyser, at der i 3. kvartal

2009 var 5.978 virksomheder med gods-

kørselstilladelser. I 3. kvartal 2008 var der

6.316. Ikke færre end 338 virksomheder er

forsvundet fra erhvervet.

Eller sagt på en anden måde, så er der

blevet fem procent færre vognmandsvirk-

somheder, og antallet er nu tilbage på

2004- niveauet.

Langt færre lastbilerDanmarks Statistik fortæller også om en

markant nedgang i bestanden af lastbiler

og trækkere. Og efterspørgslen efter nye

køretøjer er endda endnu lavere.

Antallet af lastbiler og trækkere er fal-

det med over ni procent siden toppunk-

tet på 52.317 i maj 2008 til blot 47.461 i

oktober 2009.

Tilsvarende er nyregistreringerne

af lastbiler og trækkere faldet stærkt.

Højdepunktet var i september 2006 med

hele 1.148 nyregistreringer på én måned.

I oktober måned 2009 var der kun 147

nyregistreringer. Et fald på 87 procent!

Mindre lastbiltrafik og tab af markedsandeleOgså trafikken over den dansk-tyske

landegrænse samt Storebæltsbroen og

Øresundsbron er faldet kraftigt.

Ifølge International Transport

Danmark (ITD) er lastbiltrafikken over

den dansk-tyske landegrænse i nordgå-

ende retning faldet med 17 procent. I 1.

kvartal 2008 kørte 3.311 lastbiler over

grænsen pr. døgn, men i 2. kvartal 2009

var det kun 2.753. Trafikken voksede dog

med ca. fem procent i 3. kvartal 2009.

Samtidig har de danske lastbiler fort-

sat tabt markedsandele i lavkonjunkturen

til især tyske og østeuropæiske lastbiler.

Øst-bilerne er nu oppe på at have næsten

samme andel af den grænseoverskridende

trafik som de danske biler.

Fra at have en andel på lidt over

25 procent i 1. kvartal 2008 havde de

danske lastbiler en markedsandel på ca.

21 procent på samme tidspunkt i 2009.

Udviklingen er dog vendt lidt igen, så de

danske lastbilers andel er på 23 procent i

3. kvartal 2009.

Færre ansatteArbejderbevægelsens Erhvervsråd

rapporterer, at beskæftigelsen hos de

danske godsvognmænd er faldet med

næsten en femtedel på et år. I 2. kvartal

2008 var der ansat 30.210 fuldtidsper-

soner, men et år senere var antallet af

ansatte faldet til blot 24.660.

Negative internationale tendenserKrisens voldsomme, internationale

karakter har også sat tydelige spor på

dansk vejgodstransport.

Tendenserne fra internationalt hold har

været ikke overraskende mest negative.

Selvom det amerikanske godstrans-

portindeks ifølge nyhedsbrevet ”Trans-

port Intelligence” (TI) steg for anden

måned i træk i august – og ikke var faldet

for fjerde måned i træk, har faldet i indek-

set over de første otte måneder af 2009

været det værste i 10 år og værre end

under it-boblens brist.

Nyhedsbrevet skriver videre, at

speditionsgiganten Kühne + Nagel har

rapporteret, at det europæiske vejgods-

transportmarked i løbet af de første ni

måneder af 2009 – og specielt i august –

har oplevet betydelige fald i godsmæng-

derne. Desuden melder ekspres-, kurér-

og postvirksomheden TNT om fortsat

markedsnedgang, for selvom der er tegn

på stabilisering, presser kunderne fortsat

prisen og sender lavere vægt pr. forsen-

r»Der står kapacitets-, likviditets- og omkostningsstyring på dagsordenen i stedet for opkøb og fusioner.«

Transportbeskæftigelsen er faldet med en femtedel fra 2008 til 2009.

AR

KIV

FOTO

: PE

R D

AU

GA

AR

D

11DTL Magasinet • nr. 1

delse og mindre godsmængder.

Også luftfragten har været under

hårdt pres. F. eks. forventes et godsvolu-

men for 2009 på linje med 2003.

Omkostningsstyring på dagsordenenSamtidig har en undersøgelse blandt 35

nordamerikanske, europæiske og sydøst-

asiatiske logistikledere, omtalt i ”Trans-

port Intelligence” tidligere i 2009, vist, at

de på grund af krisen har været endnu

mere dystre i deres prognoser for deres

virksomheders indtjeningsvækst og for

branchen i 2009 end i 2008. Og det år

havde ellers nogle af de mest beskedne

prognoser i analysens 17-årige historie.

Der står kapacitets-, likviditets- og

omkostningsstyring på dagsordenen i

transport- og logistikvirksomhederne i

stedet for opkøb og fusioner.

Stadig negativ forventningHerhjemme afslører Danmarks Statistiks

Redder liv, deadlines og omdømme

Saving lives, deadlines and reputations

Reducerer faren for dine medtrafikanter, passagerer og øger trafiksikkerheden.

Member of VBG GROUP www.onspot.eu

konjunkturbarometer for transporter-

hvervet da også, at både de faktiske

oplevelser af og forventningerne til

forretningsklimaet og udviklingen i om-

sætningen og beskæftigelsen har været

særdeles negative.

Der er bl.a. fortsat et flertal blandt de

danske vognmandsvirksomheder, som

forventer en faldende omsætning og

beskæftigelse i disse vintermåneder.

Her er man på linje med forventnin-

gerne hos kunderne i industrien. Vogn-

mændenes anden vigtige kundegruppe,

byggeriet, er fortsat meget stærkt negativ

i sin vurdering af konjunktursituationen.

Der er derfor klar dokumentation for,

at de danske vognmandsvirksomheder

har været og er udsat for et betydeligt

økonomisk pres i forbindelse med den

økonomiske krise.

Det nye år må også forventes at blive

et hårdt år for de danske vognmands-

virksomheder – dog formentlig knapt så

bundfrossent som 2009.

Et svagt håbDe seneste tal for lastbiltrafikken over lan-

degrænsen og transporterhvervets, byg-

geriets og industriens forventninger tre

måneder frem giver anledning til et svagt

håb for 2010. Kommer der vækst i 2010,

kan det give en fremgang i omsætningen,

men det vil ikke betyde stigende beskæfti-

gelse hos vognmandsvirksomhederne.

Faldet i lastbilernes antal og nyregi-

streringer kan i 2010 tænkes at aftage og

måske stabilisere sig i takt med, at balan-

cen mellem vognmandsvirksomhedernes

kapacitet og efterspørgslen efter deres

transportydelser finder sin ligevægt.

Igen vil det dog afhænge af udviklingen

i den nationale og internationale økonomi

og dermed i transportefterspørgslen. Her

er det afgørende, om der kommer gang i

det private forbrug i 2010. Et rent dansk

spørgsmål er, om de kommende skattelet-

telser går til et øget forbrug eller til mere

opsparing, som danskerne hidtil har været

meget gode til.

Af John Larsen

Et års forsøg med 15 procent biodiesel i

tanken – ingen problemer.

Et års forsøg med modulvogntog –

ingen problemer.

For Arlas transportafdeling er vejen

banet for en mere grøn fremtid på vejene.

Som kørselschef Kaj Nielsen, Arla Foods i

Hobro siger: »Begge forsøg er gået godt,

men skal forsøgene munde ud i de store

miljøgevinster, skal regeringen nødven-

digvis spille med ved at sætte afgiften

ned på biobrændstof og tillade modul-

vogntogene at køre mange flere steder

end i dag.«

Efter Kaj Nielsens mening, kunne

samfundet høste disse lavthængende

frugter, hvis regeringen og Folketinget

viste viljen. Teknologien er jo i brug.

Som led i Arla Foods klimamål om at

mindske CO2-udslippet med 25 procent

inden 2020, startede mælkegiganten for

et år siden forsøget med at blande 15

procent biodiesel i tanken på 17 lastbiler

fra distributionsafdelingen i Holstebro.

»Vi har nu konstateret, at lastbilerne

kører problemløst på blandingen. Der er

muligvis et minimalt ekstra forbrug af

brændstof, og af tekniske grunde vil blan-

dingen med biodiesel blive lidt dyrere end

almindelig diesel. Derfor bør regeringen

sætte afgiften ned på den CO2-fri biodie-

sel, hvis den skal nå større udbredelse,«

siger Kaj Nielsen.

Forsøget er gennemført i samarbejde

med Teknologisk Institut og virksomhe-

den Daka, der producerer biobrændstof-

fet på døde dyr og slagteriaffald.

Chaufførerne skal køre miljøvenligtUdover kørsel med biobrændstof består

Arlas klimapolitik af to andre hovedfo-

kusområder, miljøvenlig kørsel og øget

effektivitet:

»Chaufførerne skal køre miljøvenligt.

Derfor har de været på kursus i energirig-

tig kørsel og får til daglig registreret alt

om deres kørsel. »Vi er netop ved at instal-

lere et nyt ”værktøj” til opfølgning på den

enkelte chaufførs kørsel. IT-systemet er

svensk og hedder Fleetech. Det integre-

res samtidig i vort nye 2. generations flå-

destyringssystem fra USA, Fleetwise, som

vi er ved at installere i disse måneder«,

forklarer Kaj Nielsen.

Desuden skal lastbilerne køre mere

energieffektivt, og det betyder løbende

udskiftning til miljøvenligere motorer.

Jo friere rammer jo flere modulvogntog»Vi forsøger på alle måder at nedbringe

brændstofforbruget. Det har miljøet

godt af, og det har vores bundlinje

også. Miljø og økonomi skal jo gå hånd i

hånd,« lyder det fra kørselschefen. Her

kommer modulvogntogene også ind i

billedet:

»Vore eksterne vognmænd kører med

enkelte modulvogntog især til transpor-

ter mellem terminalerne og til eksport til

Sverige og Finland. Endnu er der jo kun

tale om et forsøg fra myndighedernes

side, så vi holder igen på investeringerne.

Men perspektiverne er gode, og de bliver

Hvad mener danske transportledere og

dagens og morgendagens udfordringer?

Bag lederens bord sidder denne gang

kørselschef Kaj Nielsen, Arla Foods.

LeDerens BOrD

afgifter og regler blokerer for miljøkørselArla Foods forudser miljøgevinster med biodiesel og modulvogntog

12 DTL Magasinet • nr. 1

13DTL Magasinet • nr. 1

bedre jo flere steder, vi må køre«, siger

han.

Arla Foods har lige fået afgang til

modulvogntogsnettet fra deres pladser

i Taulov og Vejle Nord men på trods af

de tilladelser, så sætter det fastlagte

modulvogntogsnet store begrænsninger

for kørslen.

»Det meste af Vestjylland er lukket

land. Vi kunne øge brugen af modulvogn-

tog markant, hvis vi f. eks. kunne etablere

en fælles omlastningsplads i Holstebro

sammen med store produktionsvirksom-

heder som Færch Plast, B&O og brød-

producenten Lantmännen – Unibake.

Også ved Videbæk ville vi kunne udnytte

modulvogntog til containertransporter.

For at gøre transporterne så renta-

ble som muligt kører Arla Foods nemlig

også med en hel del fremmed gods. Det

ville også kunne øge modulvogntogenes

anvendelsesmuligheder.

»Jo friere rammer, jo flere modulvogn-

tog vil kunne afløse de almindelige vogn-

tog. Ingen tvivl om det,« siger Kaj Nielsen,

der skæver lidt misundeligt til Sverige,

hvor de som bekendt kører overalt –uden

problemer.

Først mælk efter kl. 7Hvordan ser Arla på miljøzonerne?

»Når kravene strammes fra 1. juli, bliver

miljøzonerne for alvor investeringskræ-

vende. Vi har stadig en del Euro3-biler, og

miljøzonerne vil hæmme fleksibiliteten i

kørslerne.

Vores største udfordring er imidlertid de

mange ”miljøbutikker”, der skyder frem.

Her må vi ikke levere mælken og de andre

varer før efter kl. 7 om morgenen. Alene

fra vores terminal i Ishøj skal ca. 75 super-

markeder og forretninger i dag betjenes

efter kl. 7. Det betyder, at vi i stigende

grad rammer morgenmyldertiden. Det

koster tid og penge.«

Samtidig oplever Arla, at kørslen

enkelte steder vanskeliggøres af vægt-

begrænsninger i byerne. F. eks. har Køge

Kommune netop annonceret en 18 tons

tungvognszone i bykernen. Det betyder,

at Arla kommer til at køre mælken fra

terminalen i Slagelse til Ishøj med et

almindeligt vogntog og så retur til Køge

med en lille 18 tons lastbil til levering i

bymidten. Alternativt skal mælken køres

med en lille 18 tons lastbil hele vejen fra

Slagelse til Køge. I begge tilfælde modar-

bejdes Arlas miljøpolitik, fordi trafikken,

CO2-udledningen og luftforureningen

forøges.

»Ja, der ligger nogle udfordringer for

citydistributionen i at få enderne til at

mødes«, siger Kaj Nielsen. Han har dis-

kuteret emnet i en arbejdsgruppe under

Transportens Innovationsnetværk, hvor

bl.a. fragtmændene også er med foruden

en lang række andre forskellige aktører.

Moral og etik under presEr I ramt af krisen?

»Vi mærker afmatningen, så nogle af

vores fremmede vognmænd har fået min-

dre at køre med. Samtidig fører den store

overkapacitet på transportmarkedet til

et pres på branchens etik. Det har vi som

transportkøber og -udbyder haft nogle

uheldige eksempler på, og det gavner

bestemt ikke branchens image«, lyder

det fra kørselschefen.

Kaj Nielsen peger på to andre udfor-

dringer for branchen: Uddannelse og

arbejdsmiljøet.

»Vi skal satse på mere uddannelse

også i krisetider. For vi kan hurtigt ende i

den situation, vi oplevede under højkon-

junkturen i 2007-08, at transportbranchen

manglede kvalificerede chauffører. Af

nød fik vi sendt nogle knapt så kvalifice-

rede chauffører ud at køre. Den situation

vil vi ikke ud i igen, så vi bruger flittigt

AMU-systemet«, siger Kaj Nielsen. Arla

har transportlærlinge, og han lægger ikke

skjul på, at flere kunne få læreplads, hvis

grunduddannelsen bliver opdateret. Bl.a.

går der for lang tid, inden de unge får

kørekort til anhænger.

På arbejdsmiljøområdet kæmper Arla

en kamp med Arbejdstilsynet for at få

gjort noget ved forholdene for aflæsning

af fødevarerne ude ved butikkerne.

»Vi mangler at få gjort noget ved, at

chaufførerne bydes for dårlige adgangs-

forhold, når de skal aflevere varerne. Vi

har utroligt svært ved at råbe Arbejds-

tilsynet op i de sager. Modsat i Sverige

hvor myndighederne har sat kraftigt ind

mod chaufførernes dårlige forhold ved

forretningerne«, siger Kaj Nielsen.

13DTL Magasinet • nr. 1

FOTO

S: L

AR

S H

OLm FRA KO TIL KØLESKAB

Arla Foods producerer ca. 550 mil-

lioner liter mælk om året og bl.a. 55

millioner kg ost.

Fødevarerne distribueres fra de

fire terminaler i Hobro, Christians-

feld, Slagelse og Ishøj.

Der er ca. 550 chauffører og 230 kø-

lebiler til distributionen. Hertil kom-

mer fremmede vognmænds kørsel til

distribution, mellemtransporter og

eksport. Ca. 10 procent af Arlas kørsel

udføres af fremmede vognmænd.

Arla leverer til ca. 3.100 butikker.

Al mælk holdes på 4 grader fra

landmanden til butikkernes køledisk i

en ubrudt kølekæde.Kaj Nielsen: »Vores største udfordring er ”miljøbutikker”, hvor vi ikke må levere mælken før efter kl. 7 om morgenen.«

14 DTL Magasinet • nr. 1

Af John Larsen

Smøregraven skal have et udsugningsan-

læg. Og det skal en autoriseret arbejds-

miljørådgiver stå for.

Sådan lød påbuddet fra en konsulent

fra Arbejdstilsynet, der kom på uanmeldt

besøg i vognmandsforretningen Oluf

Jensen A/S i Svinninge i sommer.

Vognmand Frank Lange mente nu, at

det var at skyde spurve med kanoner,

fordi smøregraven kun bruges en gang

imellem til harmløse opgaver. Desuden

ligger den i en stor lade med masser af

naturlig ventilation.

… Men når Arbejdstilsynet kræver det,

så må det vel være sådan, tænkte Frank

Lange og kunne se en ekstra udgift på

30-40.000 kroner tone frem i horisonten.

Men sådan skulle det – heldigvis – ikke

gå.

Frank Lange nævnte sagen for DTL-

regionskontorets konsulent Christian B.

Hansen. Da han allerede havde eksem-

pler på vognmænd, der ikke havde fået

påbud for tilsvarende smøregrave,

kontaktede han advokatfuldmægtig Lise

Buhl hos Dansk Erhverv, som tidligere har

været ansat som jurist i Arbejdstilsynet.

»Påbuddet om mekanisk ventilation

var urimeligt,« siger Lise Buhl.

Så hun skrev til Arbejdstilsynet med

krav om at få annulleret påbuddet.

I brevet gør hun det klart, at der er

tale om en transportvirksomhed og ikke

et værksted. Medarbejderne udfører

indimellem nogle små opgaver på egne

vogne – typisk påfyldning af kølervæske

og olie, sætter nye pærer i og efterser

bremser og fjedre. Et arbejde der skøn-

nes at tage i alt en halv times tid om

ugen.

Til arbejdet bruges kølervæske og mo-

tor- gear og hydraulikolie. Ikke noget at

indånde i den sundhedsfarlige kategori.

vOGnManD sLap FOr Dyrt påBuD Fra arBeJDstILsynetDet kan nogle gange betale sig at klage over et påbud, oplyser Dansk Erhvervs specialist i Arbejdstilsynssager

Hun vedlægger datablade på samtlige

anvendte produkter og en beskrivelse

af den 250 kvadratmeter store lade, der

rummer værkstedet. Laden har ikke

mindre end tre store porte og to døre.

Ydermere er der mellem fem til syv meter

op til loftet. »Så der mangler altså ikke

frisk luft i den lade,« som hun siger.

Hun konkluderer i brevet, at påbud-

det var ugyldigt, fordi de faktiske forhold

ikke var belyst godt nok til at træffe en

afgørelse ud fra, og at Arbejdstilsynet

heller ikke var bekendt med hvilke pro-

dukter, der blev brugt, og i hvor kort tid

der var tale om. Der var således ikke tale

om nogen sundhedsrisiko.

Arbejdstilsynet svarer tilbage, at

påbuddet ophæves, fordi det lider af

”væsentlige mangler”.

»Jeg er tilfreds med, at fornuften gik af

med sejren denne gang« siger vognmand

Frank Lange.

Vurderer gerne påbudLise Buhl opfordrer DTLs medlemmer til

at kontakte hende, hvis de får et påbud

fra Arbejdstilsynet. Så vil hun vurdere,

om det kan betale sig at klage.

FOTO

: JE

NS

NIE

LSE

N

Frank Lange: »Konsulenten krævede et ventilationsanlæg til min smøregrav, selvom den kun bliver brugt en halv times tid om ugen til nogle små opgaver.«

15DTL Magasinet • nr. 1

GENERALFORSAMLING

DANAFFALD holder ordinær generalforsamling:

Fredag den 19. marts kl. 10.00 på Comwell Klarskovgaard, Korsør Lystskov 30, 4220 Korsør

Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter.

Dagsorden og revideret regnskab udsendes til medlemmerne senest 3 uger inden generalforsamlingen.

Bestyrelsen

Kim Vermø,

fynske 14.

Kreds:

»Det funge-

rer slet ikke.

Vort 30-årige,

gode samarbejde med Syd-

fyns kommuner, nu Svend-

borg, stoppede i efteråret.

Selvom vi har været klar med

lastbiler og grej, mens sneen

har væltet ned, har vi intet

hørt fra kommunen. Den har

valgt at klare sig med egne

køretøjer og et par maskin-

stationer, som har sendt

traktorer ud at rydde sne.

Resultatet har været et sne-

kaos på Sydfyn. En traktor kan

ikke rydde det samme som en

lastbil. Samtidig er det blevet

meget dyrere for kommunen

end vort gennemsnit over fem

år på ca. 335.000 kroner, fordi

man har måttet lease ekstra

saltspredere og traktorer«.

HvOrDan FunGerer vInterBereDskaBet?Torben Niel-

sen, Odsher-

red Fragt- og

Vognmands-

forening og

11. Kreds:

»Vi har haft meget travlt op

til jul, og samarbejdet med

Odsherred Kommune er gået

problemløst indtil nu. Vi har

en aftale med kommunen, der

løber næste år med, og det er

første gang, vi kører vinter-

kørsel for kommunen efter

overtagelsen af de store veje

fra Vejdirektoratet. 14 vogn-

mænd har haft 16 lastbiler i

næsten døgndrift nogle dage

suppleret med kommunens

egne traktorer«.

Ole Bang,

Sønder-

jyllands

Vognmands-

forening og

7. Kreds:

»Det er mindst ti år siden, vi

har haft så meget vinterkør-

sel. Op til jul satte vi rekord

med uafbrudt kørsel i tre

døgn i træk for at holde ve-

jene nogenlunde farbare. Jeg

havde selv fire mand på hver

bil i døgnet. Så man kan sige,

at vi har holdt Sønderjylland

kørende apropos sloganet i

den nye imagekampagne. Der

har været ti lastbiler i sving

alene i Haderslev Kommune.

Kommunen har brugt det

afsatte beløb, men vejene skal

jo ryddes. Til gengæld har f.

eks. Kolding Kommune valgt

at klare sig selv uden eksterne

vognmænd, så dér er der ikke

blevet ryddet ret meget sne«.

Per Rasmus-

sen, Syd-

østjyllands

Vognmands-

forening og

5. Kreds:

»Hos os har 14 vognmænd

kørt i noget nær døgndrift i

seks døgn op til jul med 18

lastbiler, 14 gummigeder

og tre-fire traktorer – plus

Hedensteds Kommunes egne

køretøjer. Samarbejdet med

kommunen har kørt perfekt,

så det har været en god start

på vores fireårige aftale.

Kommunens budget er ved at

være opbrugt, og jeg ved ikke,

hvad der så sker, men der skal

jo stadig ryddes sne. Vi har

fået en flot hvid jul og råd til

julegaverne«.

FOrenInG Danner erHvervspOLItIsk FOruM

Ribe Amts Vognmandsforening har dannet

et erhvervspolitisk forum, der holdes over

dåben lørdag 23. januar på Hovborg Kro.

Meningen er at have et sted, hvor man

kan diskutere branchens aktuelle forhold

og de rammebetingelser, vognmændene

skal arbejde under. Samtidig får medlem-

merne muligheden for at prioritere de

aktuelle sager, som hovedorganisationen

skal tage sig af over for politikerne på

Christiansborg og i EU. Der lægges også

op til debat om, hvordan samarbejdet

med myndighederne fungerer, hvordan

branchen undgår konkurrenceforvridning

fra udenlandske transportører og meget

andet.

”Der er emner nok at tage fat på, og

bestyrelsen håber, vi kan samle en kreds

af interesserede medlemmer, der vil være

med til at støbe kugler”, hedder det i vogn-

mandsforeningens nyhedsbrev.

styr på De nye aFFaLDsreGLer?

– Kom til informationsmøde 19.

marts

1. januar trådte nye regler for

transport af genanvendeligt affald i

kraft.

Der er tale om en større regel-

ændring. Derfor har DANAFFALD og

DTL inviteret Miljøstyrelsen til at

informere om de nye regler i Korsør

den 19. marts kl. 13.00-15.00.

Ud over at gennemgå reglerne

redegør Miljøstyrelsens repræsen-

tant også for, hvornår værktøjer

til registrering af virksomheder, af-

faldsdatasystem mv. er klar til brug.

Meget er ikke klar fra årsskiftet, så

der er en overgangsplan.

Mødet er for både medlemmer

og ikke-medlemmer, så tag en uor-

ganiseret kollega med under armen.

Tilmelding er nødvendig, senest

1. marts. Kontakt Helle Juul Carlsen

på HJC@dtl.eu eller 72255352

Se alle aftaler på www.dtl.eu/medlemsfordele

Månedens tilbud fra DTL Fordelspartner

Grib muligheden for besparelser på dit dækbudget hos

Nordisk Dæk Import og Super Dæk Service.

• Markedets bredeste udvalg af dæk til alle formål

• Med 61 afdelinger i Danmark er tilbuddet

aldrig langt væk

• Egen regummieringsfabrik giver en komplet løsning til

alle forretningsområder og kørselstyper.

Få lige nu en rabat på op til 20% på et bredt udsnit af typer,

mærker og kvaliteter.

Klik ind på www.dtl.eu/daek og tjek kampagnen.

Eller kontakt vores fordelspartner på 5081 0278.

15 % for lavt dæktryk betyder en årlig ekstraudgift på ca.

10.000,- kr. på brændstof og dæk.

Der er derfor mange gode grunde til at have det korrekte

tryk, bl.a.:

• Du sparer 2-5 % på dine brændstofregninger

• Du får flere kilometer ud af dine dæk, før de skal

skiftes

• Gør det enkelt at tjekke dæktrykket – 14 hjul tager

1 min. i stedet for 15 min.

Pris fra 6.440,- kr. for pakketjek af 14 hjul.

Læs mere på www.dtl.eu/daektryk eller kontakt din

lokale fordelspartner på 5081 0278 for at høre mere.

Dæk til kampagnepris

Tjek dit dæktryk og spar penge

S E R V

I CE

Se alle aftaler på www.dtl.eu/medlemsfordele

Inkassoservice til en god pris Du kan undgå spekulationer om dyre inddrivelsesomkost-

ninger og dyre abonnementsudgifter. Nodeco A/S besidder

høje kompetencer og forsøger at få enhver inkassosag løst

med minimale omkostninger til følge.

• Skræddersyede inkassoløsninger til dig

• Varieret produktsortiment

• Gratis indtil sagen måtte gå i retten.

Ring til din lokale fordelspartner på 5081 0278 for at høre

mere eller læs mere omkring vores samarbejdsaftale på

www.dtl.eu/inkasso.

Kriminalitets- forsikring Få din virksomhed dækket imod strafbare handlinger,

der begås af en ansat eller en tredje part uden for

virksomheden.

Forsikringen dækker bl.a.:

• Ansattes berigelsesforbrydelser

• Data og kontooverførselsberigelse, eksempelvis tyveri

fra din netbank. (Forudsætning for dækning er fuld

opdateret antivirus og firewall)

• Computervirus og hacking.

Hvis du vil vide mere om dine muligheder, så kontakt

Codan på 33 55 55 55 eller kontakt din lokale

fordelspartner på 5081 0278.

Vi glæder os til 2010DTL Fordelspartner takker alle vores kunder og samarbejdspartnere for mange

spændende oplevelser i 2009. Vi ser alle frem til et fordelsfyldt 2010 sammen med

medlemmerne og samarbejdspartnere.Fordelspartner

18 DTL Magasinet • nr. 1

Cabotage-fortolkning lagde vindmølletransport dødGive Sværgods måtte gennem retssag for at få lov til at transportere vindmølledele på Sardinien

AR

KIV

FOTO

: Per

Dau

gaa

rd

Give Sværgods er international specialist i vindmølletransporter

men kommer også ud for lidt af hvert.

19DTL Magasinet • nr. 1

Af John Larsen

Give Sværgods har vundet en

lang og dyr kamp mod de itali-

enske myndigheder om retten

til at transportere vindmøl-

ledele på Sardinien, hvor et

energiselskab er ved at opføre

34 kæmpe vindmøller.

»Vi har haft udgifter på

mere end tre kvart million kro-

ner til advokatomkostninger

og tabt arbejdsfortjeneste,

fordi italiensk politi sidste

sommer lagde vore vindmøl-

letransporter død. Efter flere

måneders tovtrækkeri med

breve frem og tilbage og til

slut retsmøder har vi fået lov

til at køre videre igen med

vore danske specialkøretø-

jer,« fortæller den ansvarlige

for kørslerne hos Give Svær-

gods, Erik Madsen.

Langt større udgifter har

det italienske energiselskab

haft, fordi arbejdsholdene

ikke kunne komme videre

med opførelsen af vindmøl-

lerne, når de vigtige kompo-

nenter ikke kunne nå frem.

Den danske transportspe-

cialist blev stoppet på grund

af en særlig italiensk fortolk-

ning af cabotagereglerne.

Det lokale politi stoppede

med at udlevere transporttil-

ladelser til specialtranspor-

terne fra havnen i Oristano

på Sardiniens vestkyst. Her

lagde skibe til med vindmøl-

ledelene fra Spanien. Politiet

mente, at Give Særtransport

havde overtrådt kvoten for

udenlandske køretøjers kør-

sel i landet.

Stoppet gav øjeblikkeligt

problemer for opførelsen af

de store vindmøller, fordi

komponenterne ikke kunne

komme frem. Derfor kontak-

tede Give Særtransport straks

DTL, der gik videre med sagen

til både den danske ambas-

sade i Rom og til EU-Kommis-

sionen i Bruxelles. Samtidig

blev samarbejdspartneren,

advokatfirmaet Nordia, sat på

sagen.

»De lokale myndigheder

var efter vores opfattelse helt

forkert på den,« siger konsu-

lent Hans Skat, DTL.

»Der er ikke tale om

cabotagekørsel men om

kombinerede transporter,

som ifølge EU-reglerne gælder

for transporter med skib,

som fortsætter på land i en

afstand på op til 150 km. Af-

læsningen af vindmølledelene

er klart inden for den afstand.

Ydermere er der tvivl om, spe-

cialtransporter er omfattet af

cabotagereglerne.«

At situationen endte med

et stop for kørsel med de dan-

ske specialkøretøjer kunne

måske skyldes, at lokale vogn-

mænd ville have deres bid af

kagen.

»Men der er tale om meget

specialiserede transporter på

helt specielt udstyr, så det er

ikke en transportopgave, der

kan løses af lokale transportø-

rer«, forklarer Hans Skat.

Transport af vindmøl-

ler er et af de helt store

forretningsområder i Give

Sværgods koncernen. Siden

midten af halvfemserne

har virksomheden været en

aktiv sparringspartner for

vindmølleproducenterne om

udvikling af transporter og

af nye transportsystemer og

materiel. I dag er virksomhe-

den en af Europas førende

transportører af vindmøller

med afdelinger i Skotland,

Tyskland og Italien.

Stædigt lokalt politiFor at få løst knuden op sendte

Give Sværgods DTLs oplysnin-

ger om de gældende EU-regler

til det italienske politi.

Hvor det i første omgang

så ud til, at det italienske poli-

tis hovedkontor accepterede

reglerne om kombinerede

transporter, blev det kun en

kort glæde. Det lokale politi

fastholdt nemlig, at cabotage-

regler var gældende, og at det

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fl eksibelt koncept

kontoret i centrum

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

• En uge på kursus (afholdes i Viborg)• Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne)• På kursus en uge igen (afholdes i Viborg)

Pris 19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)17.500 kr. + moms for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder

Vil du vide mereTjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

VOGNMANDSKURSUS

danske transportfirma havde

opbrugt kvoten.

Flere dages tovtrækkeri

fulgte, hvor ambassaden, DTL

og Give Særtransport forhand-

lede med myndighederne – men

måtte opgive at ændre deres

holdning.

Derfor endte sagen i retten på

Sardinien, og her fik det danske

transportfirma omsider med-

hold, og transporterne kunne

genoptages i oktober sidste år.

»Sagen er dog ikke mere slut,

end at vi planlægger at rejse en

erstatningssag over for de itali-

enske myndigheder,« siger Erik

Madsen.

Efter en lang og dyr sag overvejer Give Sværgods erstatningssag mod de italienske myndigheder.

FOTO

: GIV

E S

VÆ

RG

OD

S

20 DTL Magasinet • nr. 1

kOrt nyt

InGen DræBte veD HøJresvInGsuLykker

nOrDre BIrk HOLDer transpOrtMesse

FDe FOnDen etaBLeretnye Dækkrav I sverIGe

Ingen omkom ved højresvingsulykker med lastbiler i 2009.

Det er den meget, meget opmuntrende statistik, som

branchen, myndighederne og befolkningen kunne tage til

sig ved årsskiftet.

Der er i de senere år blevet sat ind over for højresvings-

ulykker med lastbiler. Siden 2000 er 69 mennesker blevet

dræbt i sådanne ulykker – 11 af dem i 2008. Men 2009 endte

med et rundt nul.

DTL glæder sig over udviklingen og giver roserne videre

til de danske medier og til de mange trafiksikkerhedskam-

pagner.

»Mediernes store fokus på de tragiske ulykker har skabt

en enorm opmærksomhed hos såvel lastbilchauffører som

cyklister og fodgængere. Vi mærker bestemt også et større

fokus på trafiksikkerheden i vores medlemsvirksomheder,

hvor mange af dem har indført trafiksikkerhedsprogram-

mer,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

»Vi mener, at det, der især skal til, er kampagne, kampag-

ne, kampagne. Man skal hele tiden gøre opmærksom på pro-

blematikken ved højresving, for i det øjeblik, at chauffører

og cyklister ikke er opmærksomme nok, kan man risikere, at

ulykkerne igen begynder at ske. Derfor må organisationer

som Rådet for Sikker Trafik, 3F og DTL – der i øvrigt har sam-

arbejdet godt i en årrække om trafiksikkerhedskampagner

– aldrig begynde at slække på indsatsen imod højresvings-

ulykker,« fortsætter han.

I øjenhøjde også i årDTL arbejder lige nu på en ny udgave af kampagnen ”Tra-

fiksikkerhed i Øjenhøjde” i 2010 sammen med partnerne

Danske Fragtmænd, 3F, Volvo, Falck og olieselskabet OK.

Kampagnen retter sig mod de skolebørn, der er begyndt at

cykle, og den besøger en række udvalgte skoler rundt om-

kring i landet i samarbejde med skolernes færdselslærere.

Der kommer også tre centrale arrangementer, hvor familier

med deres børn kan komme igennem en række trafiksitua-

tioner med lastbiler, som det er godt at kende på forhånd.

Nordre Birks Vognmandsforening arrangerer igen Transport-

messe i 2010. Den holdes i weekenden 12.-13. juni.

Stedet er som sædvanligt i de grønne omgivelser på Grønholt

Flyveplads ved Hillerød. Arrangørerne vil denne gang, prøve at

udvide pladsen lidt, så der bliver plads til omkring 50 udstillere.

Ellers vil messen blive afholdt på den traditionelle måde med

et bredt udsnit af alt, hvad der har med lastbiltransport at gøre.

Arrangørerne vil også som sædvanligt holde åbent i det velas-

sorterede spisested ”Hangaren” med kager, brød og drikkevarer

og alt godt fra den udendørs grill. Transportmessen henvender

sig især til branchefolk, men alle er velkomne til at komme forbi

og se, hvad der rører sig i transportsektoren.

Der er gratis adgang begge dage, og der vil både lørdag og

søndag blive trukket lod om et kro-ophold.

En ny fond i transportbranchen er en realitet. FDE Fonden blev

etableret med virkning fra 1. november sidste år og blev stiftet

af foreningen International Transport Danmark (ITD) på organi-

sationens generalforsamling i foråret 2009 med en grundkapital

på 30 mio. kr.

FDE Fondens primære formål er at yde økonomisk støtte,

igangsætte og deltage i projekter, aktiviteter og initiativer, der

har relation til og/eller er til gavn for transport- og logistikbran-

chen. Fonden kan også bruge midler til uddeling til rent sociale

formål relateret til transport- og logistikbranchen. Det første

år i fondens levetid skal bruges til at skabe et afkast af grund-

kapitalen. Først derefter vil fonden kunne foretage de første

uddelinger af midler til relevante formål.

De svenske myndigheder har skærpet kravene om mønster-

dybden på lastbildæk i vinterperioden, som går frem til 31.

marts.

Både svenske og udenlandske lastbiler skal have mindst

fem millimeter mønster i dækkene ved ”vinterväglag” (vin-

terføre). Kravet om de fem millimeter mønsterdybde gælder

ikke for tilkoblede sættevogne og påhængsvogne. Myndig-

hederne stiller heller ikke særlige krav om anvendelse af

vinterdæk på lastbiler og vogntog, men de anbefaler dog, at

der anvendes vinterdæk i vinterperioden.

Perioden for anvendelse af pigdæk går frem til den 16.

april.

Et glimt fra udstillingen i 2008.

21DTL Magasinet • nr. 1

sAGT OG skreveT

Vognmandsbranchen på elefantjagt Den slags gør altid skade. Det er klart at kunne

de lade være med at lave elefantvæddeløb, der

retter en masse vrede imod dem, så kunne de

forbedre branchens image ganske meget.

Vicedirektør Mogens Wilbert, Rådet for

Sikker Trafik, i Børsen

Overtrædelser må ikke kunne betale sigDet må under ingen omstændigheder kunne betale sig at

kalkulere med, at der stadig er overskud på en tur, selv om man

får en bøde for at overtræde reglerne.

DTLs formand Jørgen Egeskov til Lastbilmagasinet om

bødestørrelsen for at overtræde de skærpede regler for

cabotagekørsel.

Politisk brølerMan beslutter at seksdoble bøderne fra 500 til 3.000 kr. – også for

ubetydelige skrivefejl og simple forglemmelser. Det er en politisk

brøler af historiske dimensioner, for det gjorde, at mange dygtige

chauffører og vognmænd sagde til sig selv: Det her gider jeg

simpelthen ikke, og jeg forlader faget:

Advokat Jacob Forman i Lastbilmagasinet.dk

Gentleman-uddannelseTil de unge plejer jeg at sige, at flytteuddannelsen måske ikke

er nummer et på hitlisten, men til gengæld uddanner vi dem

i, hvordan de begår sig blandt andre mennesker. Kald det en

gentleman-uddannelse, hvor høflighed aldrig er gået af mode.

Formand for DMF Niels Justesen, i Transportmagasinet

De snyder sig selvJeg forstår ikke de chauffører, der snyder – det være sig med

skiver eller tachografen, hvem er det egentlig de snyder, det er

dem selv.

Formanden for Landsklubben Danske Godschauffører under

3F, Kurt Gjelstrup-Jørgensen, i Lastbilmagasinet.dk

Lastbilen årsag til megetI mit stille sind, så takker jeg guderne for, at foderbrættet i

Brugsen altid er fyldt op, og at visse politikere med ”folkets krav i

ryggen” ikke fik indført totalt overhalingsforbud for lastbiler.

MF Karsten Nonbo (V) i Altinget.dk

Uholdbart at indføre særlige forbudszonerDet er uholdbart, hvis kommuner begynder

at indføre særlige forbudszoner rundt

omkring i landet. Vejbestyrelsen er

forpligtet til at sørge for en tilstrækkelig

og forsvarlig sagsoplysning. Det vil sige, at

den skal sikre, at alle de forhold, som kan

få betydning for sagens afgørelse, bliver

ordentligt belyst.

Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) i ErhvervsBladet

om indførelse af en 18 ton forbudszone i Køge Kommune.

syDFynske vOGnMænD uD på skOLerneAlle elever i Svendborgs 5. - 6. klasser får efter sommerferien

besøg af en vognmand fra DTL, der vil forklare, hvordan trafik-

ken ser ud oppe fra et førerhus, og hvordan man skal passe på,

når lastbilen skal svinge til højre.

Vognmand Kim Vermø, kredsformand for de fynske DTL-

vognmænd, der også sidder i Svendborg Kommunes færdsels-

sikkerhedsudvalg, har fået udvalgets opbakning til en lokal

udgave af DTLs børnehøjde-kampagne. Med opbakningen

følger en bevilling på 54.000 kroner, så de deltagende sydfynske

vognmænd får dækket deres udgifter.

»Målet er at lære eleverne mere om lastbiler og trafiksik-

kerhed, og kommunen vil lægge op til, at der bliver tale om

obligatoriske besøg på alle 27 skoler i kommunen. En skole kan

altså ikke bare vælge besøget fra. Jeg regner med, at vi bliver

omkring 10 vognmænd, som drager på skoleturné«, siger Kim

Vermø, der koordinerer projektet.

Færdselspolitiet vil også deltage i skolebesøgene. Det

tilsagn har Kim Vermø fået fra lederen af Rigspolitiets Færd-

selsafdeling på Fyn, den gamle verdensmester i cykling, Peder

Pedersen. De sydfynske vognmænd vil bl.a. gøre brug af DTLs

færdselssikkerhedsmateriale.

Branchen presser også på for at få etableret et rutenet for

tunge køretøjer i kommunen, anført af O.V. Engstrøm, formand

for den lokale mobilkransektion. »Ruten er blevet endnu mere

påkrævet efter åbningen af motorvejen mellem Svendborg og

Odense,« siger Kim Vermø.

Vognmand Kim Vermø, Svendborg, der er specialist i bådtransporter, vil sammen med en række sydfynske kolleger starte en lokal trafiksikkerhedskampagne på skolerne.

FOTO

: NIL

S LU

ND

PE

DE

RSE

N

22 DTL Magasinet • nr. 1

afgiften blev indført i 1995.

Det ønske fremlagde DTL for

Regelforenklingsgruppen un-

der Færdselsstyrelsen allerede

i august i år.

DTL har rykket Skattemini-

steriet – der skal tage stilling

til betalingsdatoen – flere

gange siden. Nyeste besked

er, at ministeriet endnu ikke

har foretaget beregninger af

de økonomiske og administra-

tive konsekvenser, der udgør

beslutningsgrundlaget.

I dag skal vejbenyttelsesaf-

giften betales senest den 8. i

måneden før den måned, hvori

den ny afgiftsperiode begyn-

der. DTL ønsker, at betalingsda-

toen for vejbenyttelsesafgiften

og vægtafgiften for lastbiler

skal have samme betalingsfrist

som andre motorkøretøjer, der

betaler vægtafgift/grøn ejeraf-

gift, dvs. den 8. i måneden efter

afgiftens forfaldstid. Det vil

betyde, at afgiften skal betales

to måneder senere end i dag.

Glæde over vejinvesteringerTransporterhvervet får nu

mulighed for at være mere ef-

fektivt. Partierne bag aftalen

om den grønne transportpo-

litik fra januar 2009 indgik

nemlig i sidste måned en ny

aftale om markante vejinve-

steringer, hvor behovet for

større kapacitet er størst.

December-aftalen betyder,

at en lang række af de mest

belastede vejstrækninger i

Danmark udbygges. Det gæl-

der blandt andet udvidelse af

motorvejen over Vejle Fjord,

udvidelse af den vestfynske

motorvej, udvidelse af Køge

Bugt-motorvejen og udvidelse

af Helsingør-motorvejen.

»Vi er meget glade for

aftalen. Det har kostet sam-

fundet, herunder den danske

transportbranche, et betrag-

telig beløb årligt, at person-

og godstrafikken på især en

række motorvejsstrækninger

har været plaget af lange

køer. Nu har politikerne – med

afsæt i anbefalingerne fra

Infrastrukturkommissionen

– taget fat på nogle meget væ-

sentlige investeringer i dansk

infrastruktur. De investerin-

ger vil komme ind igen mange

gange i de næste årtier«, siger

Erik Østergaard, adm. direktør

i DTL.

Han ser det nye forlig som

begyndelsen til en række

vigtige investeringer i dansk

infrastruktur i de kommende

år.

»Der er et efterslæb i

investeringerne, og derfor

er det glædeligt, at der nu

er kommet gang i såvel vej-

som jernbaneinvesteringer.

DTL ser samtidig frem til,

at det ekstraordinære løft i

vedligeholdelsesindsatsen i

2010-2013 medfører en hurtig

og markant forbedring af

tilstanden for belægninger

og bygværker på det statslige

vejnet – en forbedring, som

forligspartierne lægger op til.

En række andre steder i

Danmark skal også tilgode-

ses, og det forventer DTL vil

ske så hurtigt, som det er

muligt. Skal Danmark have en

førsteklasses transportsektor

og i det hele taget et effektivt

samfund, hvor borgere og

transportvirksomhederne

ikke spilder deres tid i køer,

skal der være tidssvarende og

moderne veje og baner«, siger

Erik Østergaard.

Tungvognszone kom som en tyv om nattenUden varsel og uden ind-

dragen af erhvervslivet har

Køge Kommune indført en

forbudszone for lastbiler over

18 tons i stil med den, som

overborgmester Ritt Bjer-

regaard forgæves forsøgte at

indføre i København.

DTL er gået meget aktivt

imod kommunens beslut-

ning, og tilsvarende kritik er

kommet fra lokale detailhand-

lende. Bl.a. COOP, Dansk Su-

permarked og Køge Handels-

standsforening udvandrede

fra et informationsmøde

lige op til jul efter kun fem

minutter, fordi kommunens

repræsentanter ikke lagde op

til en dialog om sagen.

»DTL ser med stor alvor

på forbudszonen,« siger DTLs

cheføkonom Ove Holm.

»Vi mener, zonen er ulovlig

og har klaget til Rigspolitiet.

Udover at besværliggøre

vareleveringerne til forret-

ningerne i bymidten frygter

vi for trafiksikkerheden de

steder, hvor mange flere last-

biler nu skal svinge til højre.

Vi spurgte til kommunens

planer om trafikafviklingen

og trafiksikkerheden til og fra

havnen, der får øget lastbil-

trafik. Kommunens svar var,

at der ikke var nogen planer«,

fortsætter han.

DTL har også bedt kom-

munen om aktindsigt for at

få opklaret, om der med en

dispensation til kommunens

eget driftsselskab er tale

om konkurrenceforvridning

i forhold til private vogn-

mænd. DTL har også bedt om

aktindsigt i politiets svar til

kommunen med et samtykke

til forbudszonen.

Nogle lokalpolitikere har

udtrykt stærk skepsis over for

forsøget og vil tage sagen op

på det konstituerende møde

i Teknik- og Miljøudvalget 14.

januar 2010.

DTL foreslår dispensation for miljøkravDTL har foreslået Miljøstyrel-

sen, at der bliver mulighed

for at give dispensation for

forsinket levering af nye

lastbiler i forbindelse med

stramningen af miljøzonekra-

vene 1. juli 2010. Fra den dag

skal Euro 3-lastbiler også have

partikelfilter på.

DTL foreslår tillige, at der

bliver mulighed for, at Euro

3-lastbiler kan få dispensation

til at køre femte og sidste

sæson færdig, dvs. 2010/11, i

kontrakter om vinterførebe-

kæmpelse, der er indgået før

december 2006, hvor loven om

miljøzoner blev vedtaget.

Miljøstyrelsen vil nu vur-

dere forslagene.

Rykker for svar om betalingsfristBetalingsdatoen for vejbe-

nyttelsesafgiften for lastbiler

bør ændres, så den følger

samme betalingsdato som

vægtafgiften og den grønne

ejerafgift for alle andre

køretøjer. Som det i øvrigt var

tilfældet før vejbenyttelses-

AkTuelle sAGer – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

AR

KIV

FOTO

: PE

R D

AU

GA

AR

D

23DTL Magasinet • nr. 1Dansk Transport Forlag A/S · 6330 Padborg · Tlf.: 7010 0506 · Fax 7467 4047 · E-mail: edel.jensen@transporttidende.com

SLAGTILBUDpå nyhedspakke

At drive forretning handler også om viden og om at have de rigtige informationer på det rigtige tidspunkt. Vi har en hel ny-hedspakke klar til dig for under tre kroner om dagen:

• Trans Inform med nyheder og baggrund fra landevejstransporten hver måned.

• Danmarks Transport-Tidende med ny-heder og baggrund fra hele transport-branchen hver 14. dag.

• Nyhedsbrevet TTN sendt til din e-mail hver dag med en oversigt over dagens aktuelle nyheder.

Er du medlem af DTL Fordelspartner kan du opnå rabat. Opgiv venligst koden “DTLF” ved bestilling på telefon eller mail.

Prøv nyhedsbrevet TTN

GRATISi en måned

send en mail tiledel.jensen@transinform.com

Smed.indd 1 15/12/09 14:48:45

24 DTL Magasinet • nr. 1

nye BrænDstOFFer LIGe OM HJørnetAlternativer til diesel er klar. Producenter venter på politikerne.

Det store klimatopmøde

mundede efter stort ståhej

ud i næsten ingenting – i

hvert fald, hvis transport-

branchen havde sat næsen op

efter klare mål og retninger.

Men der er allerede en

masse aktiviteter i gang for

at mindske transportens

miljøbelastning. Alternativer

til dieselolien popper op i en

lind strøm. Kort før topmødet

indviede transportminister

Lars Barfoed f.eks. det første

biogasanlæg i Danmark.

Mens både svenskere og

tyskere udnytter gasdrevne

køretøjer i stor stil, halter

Danmark efter, selv om

potentialet er meget stort

herhjemme. Dels er vi velfor-

synet med naturgas, og dels

er der mange muligheder for

at opdyrke biogas som et nyt

tilbydes ved- generationsskifte

- transportforsikringer- virksomhedsvurdering

40 år i dansk og international transport

Telefon 70 22 98 03 Fax 70 22 98 12

KØB/SALG/VURDERING AF TRANSPORTVIRKSOMHEDER

Af John Larsen

alternativt brændstof bl.a.

fra gylle og affald. Biogas er

CO2-neutralt og udleder stort

set ingen partikler. Desuden

er motorerne langt mere støj-

svage end dieselkøretøjer.

»Så lad os komme i gang

nu,« lød det fælles budskab

fra det tyske energiselskab

E.ON, der står bag det nye

anlæg, og Mercedes, der

leverer gasdrevne køretøjer

bl.a. modellen Econic, der er

velegnet som skralde- eller

citydistributionsbil.

»Gassen er til rådighed her

og nu. Erfaringerne er gode.

Vi mangler blot, at politiker-

ne får øjnene op for mulig-

heden og ændrer det danske

afgiftssystem, der blokerer

for brugen af det grønne

brændstof, fordi teknologien

stadig er lidt dyrere end den

gængse « lød det samstem-

mende fra E.ONs og Merce-

des’ danske chefer, Anders

Olsson og Jörg Himmelmann.

Lars Barfoed var begej-

stret for den nye grønne

mulighed og kaldte det ”en

milepæl blandt de mange

aktiviteter, der er i gang med

at udvikle alternative brænd-

stoffer”. Det er kimen til helt

nye præmisser for den evin-

delige diskussion om, at flere

biler på vejene automatisk

betyder mere CO2-udledning

og øget miljøbelastning. Med

grønne brændstoffer er det

ikke tilfældet længere.

Ministeren vil ikke lægge

sig fast på én type grøn

brændstof, så det bliver bl.a.

op til det nye Center for Grøn

Transport under Færdsels-

styrelsen at kortlægge og

vurdere de mange nye brænd-

stofformer. Han havde heller

ikke afgiftsændringer med i

mappen.

Gas er en del af fremtiden Mercedes-Benz satser på bio-

gas og naturgas som en del

af paletten med alternative

brændstoffer.

I dag er der tre model-

ler på markedet, lastbilen

Econic, varebilen Sprinter

BLANDT DE MANGE transportører, der hjalp med klimaudstillinger op til COP15-topmødet i København, var kranvognmand Frank Segalls firma fra Esbjerg, der sørgede for, at københavnerne og de tusinder af internationale gæster også fik en køn plante at se på. Opstillet på Højbro Plads symboliserede ”Spiren” ømhed for naturen. Spirens stamme måler 15,5 meter, og hvert blad er seks meter langt. Oprindelig var den vartegnet på Det Danske Spejderkorps landslejr i sommer. Den er udført af en seniorgruppen »Solaris«, tilknyttet Brejning Efterskole i Vestjylland, som drives som spejderefterskole.

Transportminister Lars Barfoed indvier Danmarks første biogas-anlæg i Københavns Sydhavn.

25DTL Magasinet • nr. 1

og personbilen B-klasse NGT.

Flere modeller er på vej al-

lerede i år.

Det demonstrerede

Mercedes, da man inviterede

europæisk transportpresse

på besøg i virksomhedens

testcenter for ren transport

i Mannheim i anledning af

centrets 15 års jubilæum.

Testcentrets mål er det

Denne Mercedes Econic skraldebil kører på biogas.

Tal løs uden overraskelser

Kontakt FDE på tlf. 7430 3385 eller bgd@fde.dk

Din Mobildeal �Vælg abonnementspakke – fra 120 min. til fri tale

�Fri sms

�Ubegrænset tale til kolleger

�Ingen opkaldsafgifter

�Gratis oprettelse frem til 1. marts 2010

�20 % på udlandstelefoni

FDE rabat Spar op til 15 %

Enkel mobiltelefoni med FDE rabatVil du slippe for overraskelser på mobilregningen, kan vi tilbyde dig byens bedste deal. Med Mobildeal hos Telenor får du enkel mobil-telefoni, overblik over udgifterne og rigtig mange fordele. Jo større abonnementspakke du vælger – desto flere minutter får du med i prisen. Og med FDE får du op til 15 % medlemsrabat på hele regningen. Det er da en god deal!

5877-dtl_186x127.indd 1 1/4/10 11:40 AM

totalt emissionsfrie køretøj.

Vejen til det mål går via tal-

rige alternative brændstof-

typer og videreudvikling af

dieselmotorerne.

Der er nok ingen tvivl om,

at enhver vognmand kommer

til at tage stilling til valg af

nye brændstoffer til sine

transportopgaver i løbet af

det tiår, vi er gået ind i.

Her er, hvad der ifølge

Mercedes venter transport-

branchen i de kommende år:

• Nye dieselløsninger med

lavere udslip af partikler

og drivhusgasser i form af

avanceret dieselstyring og

forbrænding samt BlueTec

(SCR-motorer med AdBlue)

• Batteridrevne el motorer

• Hybridløsninger der på

forskellig vis kombinerer

el, diesel og gas (natur- el-

ler biogas),

• Brintbaserede brændsels-

celler.

Disse brændstoftyper vil

optræde i forskellige kombi-

nationer.

Der er dog ingen tvivl i

Mercedes-teknikernes sind,

at den almindelige diesel

fortsat vil være løsningen

til transporter over længere

afstande med tunge læs.

De emissionsfrie motorer

skal bruges til lastbilerne

på kortere afstande typisk i

byerne, hvor hovedparten af

befolkningerne bor.

Testcentret er lige nu i

fuld gang med at montere na-

turgas i Sprinter-varebiler til

det tyske marked, og i løbet

af i år kommer også de første

50 Mercedes Benz Atego

BlueTec Hybrid-lastbiler på

markedet.

26 DTL Magasinet • nr. 1

vOGnMænD spørGer HOtLIne

Hvornår skal en medarbejder fortælle arbejdsgiveren om

indkaldelsen til at aftjene værnepligt?

Svar:

Medarbejdere skal give sin arbejdsgiver besked senest to

uger efter, at han har fået indkaldelsen til at aftjene sin

værnepligt. Det gælder medarbejdere, som på tidspunktet

for værnepligtens påbegyndelse har været ni måneder i

virksomheden. Medarbejdere med kortere anciennitet er

ikke omfattet af loven.

Hvis der er tale om funktionærer, kan de være omfattet

af Funktionærlovens særlige regler. For funktionærer, der

ikke er omfattet af lov om værnepligtsorlov, skal arbejdsgi-

veren underrettes straks efter, at pågældende har modtaget

indkaldelsesordren. Beskeden skal dog tidligst gives med

det varsel, som funktionæren kunne have opsagt sin stilling

med. Det vil sige én måneds varsel regnet fra udgangen af

måneden før mødedagen. Får arbejdsgiveren ikke rettidig

besked, kan ansættelsesforholdet ophøre med virkning fra

indkaldelsesdagen.

En af vore medarbejdere døde for nylig. Hvordan forholder

vi os med hensyn til afregning af løn og feriepenge?

Svar:

Den dag, medarbejderen dør, stopper ansættelsesforholdet.

Dermed også arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn.

Lønnen fra sidste afregning til og med dødsdagen skal

udbetales til dødsboet efter fradrag af skat m.v. på sædvan-

lig vis. Feriepenge skal også udbetales til dødsboet både for

tidligere og løbende optjeningsår.

De berettigede til at modtage udbetalinger til boet frem-

går af den attest, skifteretten udsteder. Det sker, når der er

taget stilling til, hvorledes boet skal behandles suppleret

med eventuelle skiftefuldmagter. Hvis afdøde var funktio-

nær, kan der blive tale om at udbetale efterløn til efterle-

vende ægtefælle eller dennes børn under 18 år. Udbetaling i

henhold til disse regler sker uden om boet til ægtefælle eller

børn. Beskatning sker på grundlag af den efterlevende ægte-

fælles eller børns skattemæssige forhold.

Dansk Erhvervs jurister, der rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer, besvarer denne gang tre spørgsmål, der handler om værnepligt, dødsfald og erstatningsferiefridage.

Vi havde aftalt med en medarbejder på

kontoret,, at han skulle holde 5 ferie-

fridage i uge 51 fra 14.-.18 december 2009.

Torsdag 10. december meldte han sig syg. Skal

medarbejderen have erstatningsferiefridage?”

Svar:

Nej. Ifølge retspraksis skal planlagte feriefridage, før

sygdommen indtrådte, afvikles. Det gælder altså uanset,

om man melder sig syg, før de skal holdes.

NY PJECE OM Sygedagpengeloven

DA Forlag har udsendt en ny pjece om

sygedagpengeloven, der giver overblik

over de omfattende ændringer af Syge-

dagpengeloven i 2009 og 2010.

»Sygedagpengeloven« er en udgivel-

se i serien »Arbejdspladsens kommen-

terede love«. Bogen, der gennemgår og

kommenterer loven fra a-z, er et nyttigt

opslagsværk for alle, der arbejder med

personaleadministration.

Bogen behandler bl.a. ændringerne i

forbindelse med den nye lægeerklæring

(mulighedserklæringen), pligtmæssige

sygefraværssamtaler og fastholdelses-

planer. Desuden omtales arbejdsgive-

rens forbedrede muligheder for at opnå

refusion fra kommunen.

27DTL Magasinet • nr. 1

MInDre stIGnInG I DIeseLOLIeaFGIFten kLar tIL CastInG

GODskOnFerenCe MeD teaterCHeF

Få tILskuD tIL eFteruDDanneLse

vOGnManD kåret sOM årets LærepLaDs på Fyn

I sidste nummers oversigt over de vigtigste nye regler

og ændringer fra nytår nævnte vi en samlet stigning af

dieselafgiften til 291 øre/ liter fra 285 øre/liter i 2009. Det

har imidlertid vist sig, at den nye kvælstofafgift på 0,9 øre/

liter bliver modregnet i den eksisterende mineralolieafgift

for at overholde skattestoppet. Det betyder, at den samlede

dieselafgift i år bliver lidt lavere - nemlig på 290,1 øre/liter.

Dieselafgiften består fra årsskiftet af en mineralolieaf-

gift, kuldioxidafgift og den nye kvælstofafgift.

Der er i øvrigt sket en forskydning mellem mineralolieaf-

giften og kuldioxidafgifterne fra 2009 til i år. Det sker for at

begunstige biobrændstof, der er fritaget for kuldioxidafgift.

I maj 2010 kan hele Danmark se den nye reklamefilm for last-

biltransport i Danmark. Forberedelserne er i fuld gang. Midt

i denne måned begynder castingen af kandidaterne, der skal

filmes. Tilmeldingen til casting har været meget større end for-

ventet, og derfor er det ikke alle tilmeldte, der er nået gennem

nåleøjet. Af de mere end 300 tilmeldte har filmholdet udvalgt

omkring 120 heldige, som 11., 14. og 15. januar 2010 skal møde

op i Køge, Vejle og Padborg. Heraf bliver omkring 30 udvalgt til

filmoptagelserne i marts.

Transportøkonomisk Forening, TØF, holder sin årlige

Godskonference 27.-28. Januar på First Hotel Grand i Odense.

Fredagens aftenforedrag er med teaterchef Peter Langdal

om de vigtige begreber arbejdsglæde og begejstring.

Om lørdagen vil indlægsholdere og deltagere tage tempe-

raturen på dansk godstransport på et tidspunkt, hvor mange

analytikere siger, at nu er bunden nået. Hvor går transporten

hen i en verden, der har forandret sig med helt nye markeds-

situationer? Tilmelding på TØFs hjemmeside www.toef.dk

Der venter 16,4 mio. kr. på virksomhederne og deres medarbej-

dere i Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetence-

udviklingsfond. Virksomheder, der indbetaler til Handels-, Trans-

port- og Servicesektorens (HTS) Kompetenceudviklingsfond, kan

søge om at få refunderet udgifter til medarbejdernes efterud-

dannelse. Lige nu er der frie midler for ca. 16,4 mio. kroner.

Siden fonden åbnede den 1. januar 2009 er der blevet

udbetalt 2,3 mio. kr. fordelt på 68 virksomheder. HTS Kompe-

tenceudviklingsfond udbetaler støtte til efteruddannelse via

hjemmesiden www.uddannelsesfonde.dk. Ansøgningen er fuldt

elektronisk og klares direkte via hjemmesiden. Her kan man

også læse mere om, hvilke kurser der gives tilskud til.

Kai Andersens Eftf., Tommerup blev for nylig kåret til »Årets

læreplads« på Fyn.

»Jeg bliver altid respekteret for den, jeg er. Og ikke for den de

ønsker jeg skal være«, lød det fra Martin Søgaard, da han indstil-

lede sin virksomhed til »Årets læreplads 2009«. Valget er truffet

af en dommerkomité nedsat af Foreningen af danske Erhvervs-

skoler efter indstillinger fra lærlinge landet over. Vognmand

Torben Andersen har to lærlinge og 25 uddannede chauffører.

BeDste LastBIL I kIna

Iveco Genlyon er blevet kåret til »Truck of the Year 2010« i Kinas

lastbilindustris flådekategori. Prisoverrækkelsen fandt for nyligt sted

i Beijing Media Center, og var arrangeret af et af de førende bil spe-

cialmagasiner, Kina Auto News. Genlyon konkurrerede med de største

kinesiske konkurrenter i branchen, såsom Faw, Dongfeng og Sinotruk.

Genlyon opnåede fremragende testresultater i samtlige ni prøver.

Genlyon, der blev lanceret i marts i fjor, er frugten af Iveco SAIC sam-

arbejdet – mellem Ivecos europæiske teknologi og raffinement med

kinesisk produktdesign. Genlyon produceres i Chongqing i Kina.

Og i BrasilienIveco Tector er som den latinamerikanske mellemklasselastbil blevet

kåret til »Truck of the Year 2010« af Autodata, autobranchens vigtigste

specialmagasin i Brasilien. Det er tredje gang i træk, at prisen er blevet

tildelt en Iveco. I 2008 tilfaldt prisen en Daily 70C16 og i 2007, en Stralis.

Valget blev opnået via en internetundersøgelse.

Iveco løb med den kinesiske ”Truck of the Year”-pris.

NOTer

28 DTL Magasinet • nr. 1

Sådan håndterer duMuLtIMeDIeskattenMasser af nyt papirarbejde i vognmandsvirksomheden

Den nye multimedieskat får stor betyd-

ning for de fleste vognmandsforretnin-

gers dagligdag. Chauffører og selvkø-

rende vognmænd skal beskattes, og det

bliver op til virksomhederne at admini-

strere og kontrollere ordningen.

Selv om DTL/ Dansk Erhverv er ind-

ædte modstandere af den nye skat, der

straffer IT-udviklingen i virksomheden,

hæmmer medarbejdernes fleksibilitet og

medfører papirbøvl, så er loven vedtaget

og i kraft. Derfor denne gennemgang af

den nye skats konsekvenser for vogn-

mandsvirksomhederne:

Multimedieskatten indført 1. januar

skal opkræves både af medarbejdere,

som får multimedier stillet til rådighed

gennem deres arbejde, og af selvstæn-

dige vognmænd, som gennem deres

virksomhed har multimedier til rådighed

til privat benyttelse.

Samtidig stilles væsentlige krav til

vognmandens kontrol som arbejdsgiver.

Efter pres fra erhvervslivet besluttede

SKAT kort før jul, at indberetningerne af

bl.a. multimedier udskydes i tre måneder,

så fristen for indberetning først indføres

med første lønudbetaling efter 31. marts

i år.

3.000 kroner for privat brugAlene muligheden for at kunne tage mul-

timediet med sig hjem og bruge det pri-

vat beskattes med en skattepligtig værdi

af 3.000 kr. pr. år. Skatten opkræves for

alle former for digitale arbejdsværktøjer,

som arbejdsgiveren stiller til rådighed for

medarbejderne:

Det drejer sig typisk om telefoner,

PDA’er, smartphones, hjemme-pc’er og

internet. Uanset om der er tale om ét el-

ler flere multimedier.

I transportbranchen samler interessen

sig om arbejdsmobiltelefoner til chauffø-

rerne og situationen for de selvkørende

vognmænd. Læs mere detaljeret om mul-

timedierne som personalegoder i SKATs

pjece ”Multimediebeskatning – pjece til

borgere og virksomheder”. Den kan f.eks.

findes på SKATs hjemmeside, www.skat.

dk.

Konsekvenser for de ansatte Chauffører og andre ansatte medarbej-

dere, som får stillet en mobiltelefon til

rådighed af vognmanden, og som tager

den med hjem ved fyraften, skal som

hovedregel betale multimedieskat. Man

slipper, hvis mobiltelefonen er opsat med

et ”begrænset anvendelsesområde”, så

det teknisk er umuligt at foretage eks-

terne – private – opkald.

Der skal heller ikke betales multime-

dieskat, hvis mobiltelefonen er nødven-

dig for, at chaufføren kan udføre arbej-

det. Det kræver imidlertid, at telefonen

vitterlig er nødvendig i arbejdet (f.eks.

ved tilkaldevagter, eller når kunder/

vognmand skal kunne kontakte pågæl-

dende uden for arbejdstid). Samtidig skal

der underskrives en ”tro og love erklæ-

ring”, hvori det erklæres, at telefonen

kun bruges erhvervsmæssigt, og at vogn-

manden kontrollerer, at mobiltelefonen

ikke bruges privat.

Endog enkeltstående, private opkald

fra en arbejdsmobiltelefon udløser et

ubetinget krav om skattebetaling. Og det

uanset om man ringer op i arbejdstiden

på arbejdspladsen eller derhjemme. I

modsætning til de gældende regler for

fri telefon kan egne, private udgifter til

telefon heller ikke længere fratrækkes i

beskatningsgrundlaget.

Dog skal der ikke betales skat af mod-

tagne, private opkald.

Vil man undgå den nye skat, så skal

arbejdsmobiltelefonen blive på arbejds-

pladsen.

DTL undersøger lige nu, hvordan

situationen er, når chaufføren tager

lastbilen med en arbejdsmobil med hjem

til bopælen. Det må dog formodes, at

mobilen vil blive beskattet alene af den

grund, at chaufføren har en mulighed for

at ringe privat fra førerhuset.

Konsekvenser for arbejdsgiveren For vognmanden som arbejdsgiver gælder

særligt strenge krav til dokumentationen,

hvis en mobiltelefon til arbejdsbrug skal

fritages for skatten, hvis chaufføren tager

den med hjem om aftenen.

Vognmanden skal sørge for ”tro og

love erklæringer”. Samtidig skal der føres

omfattende kontrol af, at chaufføren ikke

bruger telefonen til andet end erhvervs-

brug.

Her skal vognmanden bruge udspe-

cificerede lister eller regninger over

chaufførens udgående telefonopkald.

Hver gang, vognmanden modtager

telefonregningerne, skal han gennemgå

dem for unaturligt brug – f.eks. i form af

et for højt beløb i forhold til et normalt

erhvervsmæssigt forbrug.

Af Morten Pernø

29DTL Magasinet • nr. 1

Herefter skal

vognmanden udtage et

passende antal stikprøvekontroller

af regningerne for at se, om chaufførerne

overholder anvendelsen af telefonen.

Er alt OK i stikprøverne, er det normalt

nok at gennemføre årlige stikprøver af 5

procent af arbejdsmobiltelefonerne. En

stikprøve omfatter en afregningsperiode

på en måned.

Men finder vognmanden uregel-

mæssigheder, skal han undersøge dem

nærmere og indberette til SKAT, at den

chauffør, der har rådet privat over telefo-

nen og brugt den privat, også skal betale

multimedieskat. Desuden skal vognman-

den tilbageholde skatten for chaufføren.

Og det er ikke så enkelt. Bl.a. for-

hindrer persondatalovens regler, at

arbejdsgivere automatisk kan registrere

udgående opkald fra deres telefoner.

Man kan dog få adgang til lister fra

teleselskaberne med telefonnummerets

6 første cifre.

For at det ved et af SKATs kontrolbe-

søg i tilstrækkelig grad kan dokumente-

res, at kontrollen har fundet sted, er det

også meget vigtigt, at vognmanden sikrer

sig, at der foreligger:

• Oversigter over de multimedier, hver

enkelt medarbejder råder over på

arbejdspladsen og om, de også råder

over dem privat.

• En beskrivelse af virksomhedens

multimediepolitik over for de ansatte,

herunder den praktiske håndtering og

kontrol.

• ”Tro og love erklæringer”

• De

kontrol-

lerede regninger

eller lister over udgå-

ende opkald med angivelser af

dato og underskrift for, hvem der har

gennemført stikprøvekontrollerne af

medarbejderne, hvornår de er gen-

nemført, og hvilket resultat, kontrol-

lerne har medført.

Konsekvenser for selvstændige vognmændOgså selvstændige vognmænd skal be-

tale multimedieskat, hvis de har digitale

arbejdsværktøjer til rådighed, som også

er til rådighed privat. Men selvstændigt

erhvervsdrivende kan dog fratrække ud-

gifterne til de digitale arbejdsværktøjer.

Samtidig kan multimedierne indgå i

virksomhedsordningen, hvis forretnin-

gen ellers drives gennem virksomheds-

skatteordningen. Så beskattes man, som

om en arbejdsgiver havde stillet multime-

dierne til rådighed for en. Og selvom man

har fået stillet digitale arbejdsværktøjer

til rådighed fra både en arbejdsgiver og

sin egen virksomhed, bliver man kun

beskattet én gang.

Konsekvenserne afhænger også af, om

den selvkørende driver virksomhed fra

sin bopæl som blandet bolig og erhverv

eller fra et andet sted end hjemmet.

Selvstændige vognmænd, som driver

virksomhed

fra et eksternt, separat sted og bruger

virksomhedens multimedier til private

formål, skal som hovedregel ikke betale

multimedieskat. Men tager de bare én

gang et multimedie, som indgår i driften,

med sig hjem i privaten, skal der betales

skat. Det kræver en meget stærk doku-

mentation at modbevise det.

Samtidig skal selvstændige vogn-

mænd, som driver deres virksomhed fra

boligen, være opmærksomme på, at de

som hovedregel afkræves multimedie-

skat af de multimedier, som befinder sig

i virksomheden, fordi det antages, at de

kan benyttes til privat brug.

Kontakt revisorenDet fulde omfang af multimedieskattens

konsekvenser er endnu ikke helt klart.

Der verserer stadig mange spørgsmål i

Skatterådet. DTL anbefaler, at vognmæn-

dene tager kontakt til sin revisor eller

skatterådgiver, hvis man fortsat er i tvivl.

Læs også kommentaren på næste side.

30 DTL Magasinet • nr. 1

Østjyllands Vognmandsforening

Østjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Tirsdag den 9. marts 2009 kl. 18.30 på Laasby Kro, Hovedgaden 49, 8670 Låsby

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før

generalforsamlingens afholdelse.

Iflg. § 16 i vedtægterne skal kandidatforslag være foreningen i

hænde senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering

senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Der vil i år være et foredrag med den kendte skuespiller Søs

Egelind, der fortæller om humoren i hverdagen.

På foreningens vegne

Jørgen Buhl, Formand

Nordjysk Vognmandsforening

Nordjysk Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 20. marts 2010 kl. 13.00 på Montra Skaga Hotel, Willemoesvej 1, 9850 Hirtshals

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før

generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering

senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse

På foreningens vegne

Flemming Møller Jensen, Formand

Multimedieskatten er uret-

færdigt opbygget, urimelig og

unødvendig.

Det mener vognmand

Frank Segall, Esbjerg, formand

for DTLs Kran-Blok Erfa:

»Skatten rammer med

samme takst uanset om med-

arbejderen kun har en mobil-

telefon eller har hele paletten

af multimedier stillet til rådig-

hed. Det er uretfærdigt over

for de fleste chauffører, der

blot har en åben mobiltelefon

uden for arbejdstiden for at

udvise fleksibilitet i forhold

til arbejdsgiveren mod, at

han også kan ringe privat på

den – en fair deal til fordel for

begge. Omvendt er der ofte

flere multimedier til stede i

forbindelse med funktionær-

aftaler eller lignende til gavn

for medarbejderen og hans

familie, og her er det rimeligt

at beskatte. Skal sådanne

goder partout beskattes, bør

der fastsættes et beløb for

hver enhed«, siger han.

Han mener også, at den skat-

tepligtige værdi på 3.000 kr.

pr. år er helt ude af propor-

tioner i forhold til værdien af

den frie mobiltelefon.

»På baggrund af mit gen-

nemsnitlige antal medarbej-

dere og antallet af abonne-

menter har jeg regnet lidt på,

hvad det rent faktisk koster

mig, at mine folk frit kan

bruge deres mobiltelefon som

i dag.

På et år bliver mobiltele-

fonudgiften i alt ca. 27.000

kroner. Vi har et meget for-

delagtigt abonnement, som

jeg betaler ca. 7.000 kroner

for om året. Resten – dvs. lidt

over 20.000 kroner – går til

samtaler, sms osv. Jeg taler

formentlig dobbelt så meget

som mine folk, så alt i alt

giver det en årlig udgift for

samtaler og sms på ca. 1.500

kroner pr. medarbejder. Og

det dækker både arbejdssam-

taler og private samtaler. Hvis

alene de private samtaler

får sværere ved at få fat i

medarbejderen ved f. eks. æn-

dret mødetid næste dag, hvis

mobilen er lagt på arbejds-

pladsen, eller medarbejderen

har fravalgt den for at spare

skatten«, siger Frank Segall.

nu skal beskattes i værdi af

3.000 kroner, så hænger det

slet ikke sammen«, fortsætter

han.

»Multimedieskatten kan

mindske fleksibiliteten i

dagligdagen. Vognmanden

Frank Segall: »Skatten på en mobiltelefon er ude af proportioner.«

uretFærDIG skat på sMåpenGe

FOTO

: PE

R D

AU

GA

AR

D

31DTL Magasinet • nr. 1

Ribe Amts Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 6. marts 2010 kl. 09.30 på Hovborg Kro, 6682 Hovborg

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før

generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering

senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Efter generalforsamlingen indbydes til medlemsfest kl. 18.00 i

Hovborg aktivitetshus.

På foreningens vegne

Jens Peter Jensen, Formand

Vestjyllands Vognmandsforening

Vestjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 13. marts 2010 kl. 10.00 på Hotel Ringkøbing, Torvet 18, 6950 Ringkøbing Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før

generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering

senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Poul Jørgensen, Formand

Første MODuLvOGntOG Over Den tyske Grænse

FLytteOrGanIsatIOn 50 år

kanDIs kOMMer

De danske modulvogntog nåede en ny milepæl

før jul, da et 25,25 meter langt blomster-vogn-

tog kørte ind i Tyskland - som resultatet af et

stort forarbejde af ITD i samarbejde med Alex

Andersen Ølund A/S, Krone Skandinavien A/S,

FDE A/S og ikke mindst de tyske myndigheder.

Alex Andersen Ølund har fået tilladelse til

at køre med modulvogntog op til 40 tons til en

enkelt kunde nord for Hamborg. Tyskland har

ellers været et ret lukket land for kørsel med

modulvogntog, så det er et stort gennembrug

for branchen, at der nu er åbnet for kørsel i

Tyskland.

»Nu kan vi få opbygget et byttesystem

i Tyskland, der er til gavn for miljøet, vores

kunder og vores virksomhed. CO2 udledningen

reduceres med 30 procent, da vi for hver to

modulvogntog kan køre den samme mængde

blomster som på tre almindelige lastbiler«, si-

ger direktør Ib Andersen, Alex Andersen Ølund

A/S.

Flyttebranchens internationa-

le samarbejde har fejret 50 års

jubilæum. Det blev markeret

ved en stor jubilæumsfest i

Bruxelles forud for årets gene-

ralforsamling 21. november.

Organisationen FEDEMAC

blev stiftet i 1959 af nogle

europæiske flytte- og mø-

beltransportorganisationer

for at udveksle informationer

og holdninger. FEDEMACs

hovedopgave er at koordi-

nere nationale aktiviteter på

europæisk basis. En stor del af

indflydelsesarbejdet omfatter

Europa-Parlamentet og EU-

Kommissionen i samarbejde

med bl.a. den internationale

transportorganisation IRU. I

dag er ca. 4.000 flyttevirksom-

heder fra 25 europæiske lande

med i FEDEMAC heriblandt

Dansk Møbeltransport For-

ening, DMF.

FEDEMAC valgte på gene-

ralforsamlingen ny præsident,

Arnaldo Righetti fra Italien.

Han afløser hollandske Lucien

Pot, der efter en 3-årig periode

ikke ønskede genvalg. DMFs

danske bestyrelsesmedlem

Carl Bohn ønskede heller ikke

genvalg efter seks år i bestyrel-

sen.

Når DTL kalder til generalforsamling lørdag 15. maj i år i

Forum Horsens, bliver det et af Danmarks mest populære

partybands, Kandis, der står for underholdningen under

middagen og til dansen bagefter. Så sæt et stort kryds i ka-

lenderen. Både generalforsamlingen og festmiddagen finder

sted i Forum Horsens.

Her overrækker teknisk konsulent Jørn-Henrik Carstens, ITD, det lovpligtige skilt til modulvognto-get til direktør IB Andersen, Alex Andersen Ølund, mens teknisk chef Uffe Steffensen, Krone Skan-dinavien, ser til.

Kandis underholder i Horsens.

Italienske Arnaldo Righetti i spidsen for de europæiske flyttefolk.

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

Udgiveradresseret Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Al henvendelse:Dansk Transport og LogistikGrønningen 17, Postboks 22501019 København KTelefon: 2276 7855

DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36

Udg

iver

adre

sser

et M

aski

nel M

agas

inpo

stID

NR

. 423

10

Al h

enve

ndel

se:

Dan

sk T

rans

port

og L

ogis

tikG

rønn

inge

n 17

, Pos

tbok

s 225

010

19 K

øben

havn

KTe

lefo

n: 2

276

7855

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

Udgiveradresseret Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Al henvendelse:Dansk Transport og LogistikGrønningen 17, Postboks 22501019 København KTelefon: 2276 7855

Er dit køretøj klædt på til at køre i miljøzonen?Den 1. juli 2010 skærpes kravene i miljøzonen. Det betyder, at alle dieseldrevne køretøjer over 3,5 tons, som ikke lever op til Euro 4-normen, skal have monteret et partikel� lter for at køre i København og Frederiksberg kommuner.

Lever dit køretøj ikke op til Euro 4-normen, så husk, at du skal have påmonteret et partikel� lter og godkendt dit køretøj ved syn, før du kan køre i miljøzonen.

Læs mere om de nye krav, og hvad de betyder for dig på

www.miljozone.dk

3460_synsannonce_DTL_150x297_01.indd 1 18/12/09 12:32:11