6 Giv Minefri jOrd

pÅsikker Grund

MinerydninG sikrer liv OG leMMer

MaGasinet

Mød nødhjælpens protektor Prinsesse Marie vil gøre en forskel 6

Giv en gedBelg Mamos liv er forandret 16

regnen falder i etiopienMen sultkrisen fortsætter 18

Nr. 4 Maj 2009 FolkEkirkEns nødhjælPdeceMBer 2011 FolkEkirkEns nødhjælPfoto kit haLding

26

Livs-nødvendig minerydning

Det koster kun 30-40 kroner at producere en landmine, men op mod 8.000 kroner at identificere og fjerne den igen. Det tager ingen tid at lægge en mine i jorden, men det er tidskrævende at rydde blot en kvadratkilometer for miner. Det er kort sagt dyrt, tidskrævende og besværligt at lave minerydning. Samtidig er det et møjsommeligt og risikofyldt arbejde, som ofte udføres manuelt. Men mine-rydning er livsnødvendig for de millioner af mennesker, som bor og arbejder i om-råder, hvor krige og konflikter har efterladt det dødsensfarlige krigsaffald i jorden.”Frygten for miner begrænser friheden til at bevæge sig på næsten alle planer og starter en ond spiral. Hele udviklingen går i stå på grund af minerne.” Det fortæller leder af Folkekirkens Nødhjælps minearbejde, Richard MacCormac, i temaet om mine rydning.Men der er også lyspunkter i kampen mod minerne. I reportagen fra DR Congo kan du læse, hvordan Folkekirkens Nødhjælp har ryddet miner og frygt af vejen, så landsbyboere i Kabumba igen tør dyrke jorden. Og generalsekretæren i den internationale koalition mod landminer, Sylvie Brigot-Vilain, glæder sig over en positiv udvikling globalt, idet antallet af lemlæstede og dræbte ved mineulykker er faldet fra 20.000 i 1999 til 4.000 ulykker i 2009. ”Det går utvivlsomt i den rigtige retning, men næsten 4.000 mennesker dør eller kommer til skade i ulykker med miner hvert år, og det er 4.000 mennesker for meget. Derfor skal vi blive ved med at holde landene fast på deres forpligtelser,” siger hun. Indtil nu har 157 lande – heriblandt også Danmark – skrevet under på Ottawa- traktaten, der omfatter landminer. Og den bredere indsats mod ueksploderet am-munition er blevet styrket med introduktionen af FN’s konvention mod klyngevåben i 2008. Alt det kan du læse mere om i Magasinet, der også giver læserne mulighed for at være med til at sikre minefri jord igennem Giv en ged.Vi ønsker læserne en rigtig god og glædelig jul.Linda nordahL Jakobsen & marianne Lemvig redaktører magasinet@dca.dk

6redaktion

Marianne Lemvig (ansv.), Linda Nordahl Jakobsen og Tobias Moe

Redaktionen af Magasinet nr. 6 afsluttedes den 8. november 2011

grafisk designKit Halding

Anne Moustenforsidefoto

Mike KollöffelannonceansvarLig

Kim Johansentryk

KLS Grafisk Hus A/SMiljøcertificeret: FSC- og Svanemærket

opLag 90.500

issn 1903-8623

Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

adresseændringer eLLer afmeLdingmail@dca.dk

eller tlf. 3315 2800Udkommer næste gang 1. januar 2012 - Kalender

Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

foLkekirkens nødhJæLpGeneralsekretær | Henrik Stubkjær

Formand | Kirsten Lund LarsenNørregade 15

1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023

Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk

www.noedhjaelp.dkfoLkekirkens nødhJæLp i odense

Vestergade 90, 1. sal5000 Odense C

Tlf 2969 9126foLkekirkens nødhJæLp i Århus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C Tlf 8739 1660

foLkekirkens nødhJæLp i aaLborgØsterågade 4 3.tv

9000 ÅlborgTlf 9630 0272

foLkekirkens nødhJæLp i esbJergKongensgade 53, 4 th.

6700 EsbjergTlf 2550 2116

Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på noedhjaelp.dk

3 6

tema Udviklingen går den rigtige vej - antallet af dræbte og så-rede ved ulykker med miner er faldet det seneste tiår. Men miner og ueksploderet ammunition spærrer stadig for adgangen til vigtig landbrugsjord i mange lande og er med til at skabe mere sult i ver-den. Derfor er oprydning af det dødsensfarlige ”krigsaffald” livsnød-vendig og en fremtidssikring for, at lokalsamfund kan udvikle sig. På det globale plan skal landene holdes fast på løfter om at afskaffe miner og klyngevåben og på at overholde konventionerne.

side 10

indholdLivs-nødvendig minerydning side 4

side 6

side 18

side 16

Hårdt slag for Pakistan Over fem millioner mennesker i Pakistan er berørt af massive oversvømmelser. Folkekirkens Nødhjælp støtter nødhjælps-arbejdet med mobile sundhedsklinikker, mad og husly.

Mød prinsessenHendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie glæder sig til at tage hul på rollen som protektor for verdens fattigste. Hun vil bruge sin position som prinsesse til at fortælle, at udviklingshjælp nytter.

Lang vej ud af sult Der er lang vej endnu før befolkningen på Afrikas Horn er ude af sultens favntag på trods af kortvarig regn.

Geden gør gavn Tusindvis af danskere har de seneste seks år givet en ged hvert år op til jul. I Etiopien har en ged markant ændret Belg Mamos liv.

46

magasinet/nyt

Vidste du at... danskerne har givet over 30 millioner kroner til hjælp til Folkekirkens Nødhjælps arbejde på Afrikas Horn.

folkekirkens nødhjælps samarbejdspartner cWs-p/a står for akut uddeling af mad, vandrensningstabletter samt hygiejnesæt med blandt andet sæbe og tandbørster. desuden støtter folkekirkens nødhjælp fire mobile sundhedsklinikker, der skal mindske risi-koen for større udbrud af for eksempel kolera og diarré. de mobile sundhedsklinikker kan dække 12.000 menneskers behov. i alt reg-ner folkekirkens nødhjælp med at kunne give mad til 2.000 men-nesker i to måneder og husly til 4.000 familier.

støt pakistan pÅ WWW.nødhJæLp.dk

Sådan støttes de nødstedte

Sådan beskriver de unge frivillige fra Nødhjælpens Ung dom selv den løsrivelsesproces, der det seneste år har fundet sted blandt unge frivil-lige i Folkekirkens Nødhjælp. Før hed de Ungdomsnetværket. Nu hedder de Nødhjælpens Ungdom – som forkortes til et kontant NU. ”Nødhjælpens Ungdom er en semi-selvstændig enhed, som drives og styres udelukkende af frivillige kræfter. Det er lidt ligesom, når børnene flytter hjemmefra – vi kommer hele tiden hjem til Folkekirkens Nødhjælp og vender ideer til demoer, aktioner og indsatser, og så går vi ud og gør det på egen hånd.” Det fortæller 21-årige Louise Mortensen, der til daglig studerer sociologi ved Køben-havns Universitet og har været med til at forme Nødhjælpens Ungdom til det, den er i dag. NU står bag projekter som NødhjælpsBar, NØDbold og Rent Vand Koster.

bLiv friviLLig pÅ WWW.nødhJæLpensungdom.nu

Børnene flytter hjemmefra

Det hele begyndte med geden Aase. En tidlig morgen i november 2006 var Aase i studiet hos Go’morgen Danmark sammen med generalsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp.Danskerne tog Giv en ged til sig, og siden 2006 er der solgt 115.000 velgørenheds-gaver. Den mest solgte gave er geden, i alt er der solgt 33.000 geder. Men også Giv en hønseflok og Giv en risbank er populære.Giv en ged har indsamlet mere end 25 millioner kroner til projekter i verdens fattig-ste lande. En del gavekøbere har valgt at tegne en fast PBS-aftale med Folkekirkens Nødhjælp, så kampagnens indsamlede beløb nærmer sig 60 millioner kroner.

køb JuLegaven igen i År pÅ WWW.givenged.dk

Geden i tal

pho

to sa

Leem d

om

inic

5 6

henrik stubkJær generaLsekretær

Gaver, der gavner

Danskerne har givet over 30 mio. kr. til Folkekirkens Nødhjælps indsamling til indsatsen mod sult på Afrikas Horn. Det er penge, som hjælper menne-sker, der er bragt i en akut situation – og derfor har akutte behov for mad, vand og andre livsnødven-dige ting. Det er med andre ord “gaver, der gavner.” Det ved jeg, for jeg har selv været i Etiopien og ople-vet det.En del af de 30 mio. kr. til at hjælpe de sultne på Af-rikas Horn bruger vi således i Etiopien til at bygge vandbassiner og oplære bønder og nomader i alter-native og mere tørke modstandsdygtige dyrknings-metoder og husdyrhold. Dermed bidrager vi til, at de på sigt kan blive uafhæng ige af vores input. Det er også filosofien bag hele vores Giv en ged-kampagne. Den, som modtager gaven, er med til at hjælpe verdens fattigste til det lille løft, der kan være afgørende for at vende en negativ fattigdomsspiral til en langsomt opadgående spiral, hvor mennesker får en reel mulighed for at kæmpe sig ud af fattig-dommen.Vores nye udviklingsminister har sagt, at vi skal væk fra almisser bestemt for specifikke projekter og i stedet give vores bistand, så modtagerne selv får bestemmelsesret og ejerskab til pengene. Det har han helt ret i. Og efter det princip har vi arbej-det i årevis. Vi skal altid sikre at perspektivet er lang-sigtet og har en ambition om, at indsatsen vil gøre det muligt for de folk vi støtter at blive selvbærende.Gaver anvendt på den rigtige måde er ikke almisser – det er at give livsmuligheder og håb – helt konkret!Tak for støtten til de hungersramte på Afrikas Horn – vi har uddelt katastrofehjælp siden marts – og vi bliver der også efter, at kameraerne slukkes.Tak til alle jer, som vil købe gaver fra Giv en ged – også denne jul. Disse gaver giver livsmuligheder blandt verdens fattigste og spreder glæde i danske hjem.gLædeLig JuL

Endnu engang er Pakistan ramt af massive oversvømmelser. Det er et hårdt tilbageslag for de mange mennesker, der var lige ved at komme på fode igen efter sidste års katastrofe, da Pakistan var udsat for de værste oversvømmelser i lan-dets historie. Siden har Folkekirkens Nødhjælp og partnere i ACT Alliance uddelt akut nødhjælp og hjulpet lokalbefolkningen til at genoprette deres livsgrundlag. Men med den kraftige regn i år er udviklingen skudt tilbage til nulpunktet, og mange mennesker har atter måttet forlade deres hjem og deres ejendele. I alt skønnes det, at over fem millioner mennesker er berørt af situationen. Især Sindh-distriktet i det sydlige Pakistan er hårdt ramt. Udover det akutte behov for mad og rent vand er 73 procent af alle afgrøder blevet ødelagt af vand-masserne. ”Det er alvorligt, fordi langt de fleste i området ernærer sig ved hjælp af landbrug. Indbyggerne frygter, at de også risikerer at gå glip af høsten i forårssæsonen, da vandet måske stadig ikke har trukket sig tilbage alle steder til den tid,” siger vicedirektør Muhammed Fazil fra Folkekirkens Nødhjælps lokale partner-organi-sation i Pakistan, CWS-P/A (Church World Service - Pakistan/Afghanistan).

”Vi er også mennesker” er navnet på en ny film om kastesystemet. Fil-men handler om vold, adskillelse, slaveri, ekstrem fattigdom og over-trædelse af rettigheder. Det er hverdagen for 260 millioner mennesker verden over, der bliver diskrimineret på grund af deres kaste. Kastesys-temet bestemmer, hvor de skal arbejde og leve, hvem de må tale med, og hvor de kan færdes. Den ti minutter lange film beskriver livet på bunden af kastesystemet og er optaget i Yemen og i fire sydasiatiske lande. Professionelle og kasteløse, der har fået stillet kameraer til rådighed, har lavet optagelserne. Det Internationale Dalit Solidaritets Netværk, IDSN, står bag filmen, der lanceres i starten af 2012.

15 unge danskere har mulighed for at komme til Malawi som volontører i foråret 2012. Volontørerne flytter ind hos en værtsfamilie i en malawisk landsby og oplever Folkekirkens Nødhjælps arbejde på tætteste hold. De deltager i alt fra markarbejde og madlavning til un-dervisning på den lokale skole og vejning og måling

af nyfødte. Volontørprogrammet 2012 er sat sammen af seks uger i Malawi fra 15. april-1. juni efterfulgt af en

informationskampagne blandt unge i Danmark over som-meren, blandt andet på Spejdernes Lejr i uge 30. Fristen til 1.

ansøgningsrunde er den 1. februar 2012. Læs mere om, hvordan du kan bLive voLontør pÅ

WWW.nødhJæLp.dk/voLontoer

Ny film om kastediskrimination

Malawi kalder

Frygt for fremtiden

66

magasinet/portræt tekst marianne Lemvig foto mikkeL østergaard

Prinsessen suser med lette skridt op ad de tre små trin til den røde stue på Schackenborg Slot, hvor interviewet skal foregå. I hælene på hende er prinsessens lille hvide hund, Apple, en bichon frisé, som piler rundt i stuen, mens Prinsesse Marie målrettet sætter sig i den højryggede silkebetrukne sofa. Med et kærligt puf sender prinsessen den lille livlige hund ud af stuen. ”Alle kan være med til at gøre en forskel for verdens fattige. Det nytter ikke at sidde derhjemme og tænke, at ingen nogensinde vil lægge mærke til, om det hjælper noget. For det gør det. Det nytter alt sammen,” siger Prinsesse Marie, som glæder sig til at medvirke til at skabe opmærksomhed omkring arbejdet for verdens fattigste. Inden hun for alvor kaster sig over sit nye virke som protektor, får den franskfødte prinsesse en naturlig pause, da hun venter sit andet barn med H.K.H. Prins Joachim.

imponerende indsatsTrods prinsessetitel, elegant livsstil og royale etiketter lægger Prinsesse Marie vægt på, at hun også bare er et menneske med et familieliv, hvor legetøjet er en del af indretningen på Schackenborg, og klapvognen står parkeret i entreen. Når talen falder på, hvor glade og stolte Folkekirkens Nødhjælp er over, at

”Alle kan være med til gøre en forskel.”

Sådan siger Folkekirkens Nødhjælps

protektor Hendes Kongelige Højhed

Prinsesse Marie. Magasinet har mødt

prinsessen på Schackenborg Slot

i Sønderjylland til en samtale om

prinsessens nye rolle som protektor.

Folkekirkens Nødhjælp har foræret Prinsesse Marie et armbånd med en sølvfisk. Se armbåndet på nødhjælp.dk/netbutik

rinsesseni nødhjælpen

7 6

prinsessen har valgt at være protektor, så udbryder hun: ”Jeg er jo bare et menneske.”Et menneske, som er fuld af beundring for Folkekirkens Nødhjælps arbejde ude blandt verdens fattige og fuld af begejstring for de mange frivillige, som bakker op om sagen herhjemme. ”Det er imponerende og beundringsværdigt med de mange, som vælger at bruge deres tid på at hjælpe mennesker i nød. Det er virkelig fantastisk, og jeg glæder mig til at være en del af det,” siger prinsessen. De frivilliges engagement bringer samtalen hen på arbejdet i Folkekirkens Nødhjælps 124 genbrugsbutikker, der netop drives af frivillige:”Genbrug er bare en rigtig god idé. Man giver tøj og møbler væk, som man ikke længere har brug for – og som så sælges videre og gør gavn hos et andet menneske. Samtidig giver det økonomisk overskud, som går til verdens fattige. Det er da kun godt! Jeg har selv handlet i genbrugsbutikker,” siger Prinsesse Marie.

nødhjælp nytterDen 35-årige prinsesse holder af at have både hjerne og hjerte med i det, hun laver. ”Min position giver mig mulighed for skabe opmærksomhed om mennesker i nød og fortælle, at udviklingshjælp

nytter. Det er vigtigt at fortælle, at hvert enkelt menneske, som er med til at hjælpe, også er med til at gøre den vigtige forskel for verdens fattige. Jeg kan lide at have hjertet med i det, jeg gør. Og det har jeg her,” siger prinsessen, som blandt andet har u-landserfaring fra sin protektion for den danske UNESCO-nationalkommission – FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. UNESCO bistår bl.a. u-landene med at bekæmpe analfabetisme og fremme undervisning for alle.

vigtigt med langsigtede løsningerPrinsesse Marie har som mange andre danskere fulgt med i sultkatastrofen på Afrikas Horn.”Jeg bliver selvfølgelig meget berørt. Som mor er det altid svært at høre om og se børn, der sulter. Akut nødhjælp er livsvigtig i sådan en situation – de berørte skal have mad og vand og tag over hovedet. Men forebyggelse er lige så vigtig og en god investering. Akut nødhjælp er lidt ligesom et plaster på såret. Men vi skulle jo ideelt set have så få sår som muligt” siger prinsessen, som ofte har stillet sig selv spørgsmålet, hvordan hun aktivt kunne være med til at hjælpe og støtte op om kampen mod sult og fattigdom i verdens fattigste lande. Nu har hun fundet løsningen igennem protektionen for Folkekirkens Nødhjælp.

rinsesseni nødhjælpen

store udfordringerPrinsesse Marie favoriserer ikke nogle af Folkekirkens Nødhjælps indsatsområder frem for andre, for alle indsatser er lige vigtige, mener hun.”De fattige står i dag over for mange store udfordringer. De skal ikke kun kæmpe med sult og fattigdom, men også klimaforandringer, tørker og oversvømmelser, som altid rammer de fattigste hårdest. Jeg ved, at Folkekirkens Nødhjælp arbejder på mange planer med både akut nødhjælp og forebyggende arbejde. Men også i forhold til de følger, som krige har på befolkningen, hvor f.eks. minerydning er en af de store opgaver, Folkekirkens Nødhjælp går ind og løser mange steder. Nødhjælp er et meget omfattende arbejde, og jeg vil gerne være med til at fortælle, at det nytter,” siger Prinsesse Marie, mens hun retter lidt på sit armbånd med en lille udtryksfuld sølvfisk – en gave hun netop har fået af Folkekirkens Nødhjælp.Samtalen er slut, og ude på slotspladsen hvirvler et par flyvske blade rundt om sig selv over brostenene. Det hvide slot glitrer i det klare efterårslys. Inden den sorte jernlåge åbnes til exit, løber prinsessen om hjørnet efterfulgt af hendes hujende to et halvt årige søn Prins Henrik. Hun smiler og vinker, og løber videre mod den hvidkalkede portnerbolig.

h.k.h. prinsesse marieMarie Agathe Odile, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse af Danmark, grevinde af Monpezat, er født den 6. februar i 1976 i Paris, Frankrig.Prinsessens forældre er Alain Cavallier og Françoise Grassiot, gift den 14. juni 1975, siden skilt. Faderen Alain Cavallier er tidligere medinde-haver af et reklamebureau og i dag pensioneret. Moderen Françoise Grassiot er indehaver af hotellet ”Château de la Vernède”. Hun blev den 7. november 1987 gift med Christian Grassiot, finansiel rådgiver. Prinsessen har i alt fire halvbrødre, Benjamin og Gregory Grandet, beg-ge født i Schweiz, og Charles og Edouard Cavallier, begge født i Paris. Alle halvbrødre er ligesom prinsessen opvokset i Paris.Prinsesse Marie var indtil brylluppet med H.K.H. Prins Joachim fransk statsborger og tilhørte den romersk-katolske kirke. I forbindelse med ægteskabet overgik prinsessen til den evangelisk-lutherske kirke og blev dansk statsborger.

bryllupDen 24. maj 2008 blev Marie Cavallier gift med H.K.H. Prins Joachim til Danmark og blev ved brylluppet H.K.H. Prinsesse Marie, grevinde af Monpezat. Vielsen fandt sted i Møgeltønder Kirke, og bryllupsmid-dagen blev holdt på Schackenborg Slot.

børnPrins Henrik Carl Joachim Alain født den 4. maj 2009.

uddannelse og erhvervsbaggrundPrinsessen har studeret internationale erhvervsforhold og økonomi på Babson College, Boston, Massachusetts, USA (1995-1997) og økonomi på universitetet i Genève (1994-1995). Prinsessen er Bachelor of Arts fra Marymount Manhattan College, New York (1997-1999).

sprogPrinsessens modersmål er fransk. Prinsessen taler desuden dansk, en-gelsk og spansk.

bopælD.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie bor på Schackenborg Slot i Møgeltønder og på Amalienborg.

BlÅ BOG

kiLde WWW.kongehuset.dk

86

9 6

netbutikkenDu kan finde julegaver

fra mange verdensdele på www.nødhjælp.dk/netbutikeller i Folkekirkens Nødhjælp

Nørregade 15 1165 København Ktelefon 3315 2800

åbeNt i December mandag - fredag: 9.00 - 16.00

lørdag d. 10. december: 11.00 - 16.00fredag d. 23. december: 9.00 - 15.00

tirsdag d. 27. december: Lukket28. - 30. december: 9.00 - 15.00

Glasmosaik af palæstinensiske

kunstnerePris: 95 kr.

Håndmalet nisse fra Sankt Petersborg

Pris: 135 kr.

Silketørklæde fra cambodjaPris: 145 kr.

BlÅ BOG

106

sammenslutning af ngo’er imod miner, ICBL, som Folkekirkens Nødhjælp også er invol-veret i. I dag glæder ICBLs generalsekretær, Sylvie Brigot-Vilain, sig over den positive udvikling, men hun understreger, at kampen mod miner ikke er slut: ”Det går utvivlsomt i den rigtige retning, men næsten 4.000 mennesker dør eller kommer til skade i ulykker med miner hvert år, og det er 4.000 mennesker for meget. Derfor skal vi blive ved med at holde landene fast på deres forpligtelser,” siger hun.

forbud mod klyngevåben Mens Ottawa-traktaten udelukkende om-fatter landminer, er den bredere indsats mod ueksploderet ammunition blevet styr-ket med introduktionen af FN’s konvention mod klyngevåben i 2008. Klyngebomben er en bombetype, der spredes fra fly eller fra jordraketsystemer. Når den rammer jorden, åbner den sig og udslynger hundredevis af småbomber over et stort areal. Mange af disse småbomber eksploderer ikke, og derfor udgør de en trussel for civil-befolkningen, også efter at krigen er slut. Før konventionen kom til, havde 86 nationer lagre med millioner af klyngebomber. Nu har

tekst tobias moe fotos mike koLLŐffeL

Den sidste rest af landminer, som har plaget den ellers indbydende jyske vestkyst ved Skallingen siden Anden Verdenskrig, er nu endelig ved at være fjernet. Under krigen udlagde tyskerne ifølge Kystdirektoratet op mod 1,4 millioner miner. På grund af minerne har det smukke strandområde været utilgængeligt for men-nesker i mere end 50 år. Desværre er det fælles for meget store landarealer i flere af verdens lande: Alt for mange steder spærrer ueksploderet ammunition for ad-gangen til frugtbar jord. Det rammer hårdt og skaber sult, når mennesker, der i forvejen er hårdt trængte, forhindres i at dyrke nødvendige afgrøder. ”Der er en meget klar sammenhæng mellem ueksploderet ammunition og sult. For eksempel i Laos og Cambodja, hvor amerikanerne spredte tonsvis af bomber og klyngevåben under Vietnamkrigen. Her kan du simpelthen se på kortet, at områder, hvor folk sulter, er identiske med stærkt ammunitions-forurenede om-råder. Og man kan måske godt forstå, at bønderne ikke har lyst til at køre ploven igennem jorden, hvis der er risiko for at blive sprængt i luften,” siger Richard Mac-Cormac, der leder Folkekirkens Nødhjælps minerydningsindsats.

i den rigtige retningMen selvom minerne stadig skaber sult og frygt i store dele af verden, går udvik-lingen den rigtige vej. 2009 var det første år, hvor der blev registreret færre end 4.000 ulykker forbundet med miner. Til sammenligning var antallet af ulykker i 1999 hele 20.000. En af hovedårsagerne til den positive udvikling er Ottawa-trak-taten, der blev formuleret i den canadiske hovedstad i 1997. Traktaten forpligter de lande, som skriver under, til at stoppe produktionen af miner og til at rydde samtlige nationale minefelter. Rydningen af de sidste miner ved Skallingen er et resultat af denne forpligtelse. Indtil nu har 157 lande – heriblandt også Danmark – skrevet under, og det bliver stadig mere ilde set i det internationale samfund at føre krig med miner. Ottawa-traktaten blev kun til virkelighed på grund af hårdt pres fra den internationale

Miner og ueksploderet ammunition forhindrer mennesker

i at bevæge sig frit. De spærrer for adgangen til vigtig

landbrugsjord og er med til at skabe mere sult i verden.

Minefri jOrd er vejen ud af sult

tema/minerydning

11 6

74 nationer klyngevåben, og heraf har de 27 forpligtet sig til at destruere dem inden for otte år. Sylvie Brigot-Vilain har denne forklaring på FN-konventionens succes:”Den globale indsats er styrket både for at fjerne den farlige ammunition, men også for at lære de mennesker der er mest udsat, hvordan de minimerer risikoen for ulykker. Udbredelsen af traktaterne og den øgede offentlige bevågenhed betyder også en del. Men igen – vi skal holde landene fast på de-res løfter,” siger hun. Richard MacCormac fra Folkekirkens Nødhjælp er enig og tilføjer, at den måske største udfordring for den internationale kamp mod miner og klyngevåben er, at store lande som Kina, USA og Rusland endnu ikke har tilsluttet sig traktaten.”Disse tre lande har som permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd stor indflydelse, og så råder de over enorme mængder af miner og klyngevåben. Der-for er det meget vigtigt at holde fokus på at få dem til at forpligte sig,” siger Richard MacCormac. frygten fylderVed siden af den reelle minefare kan frygten for den usynlige dræber ofte med-virke til at puste problemet unødigt op blandt lokalbefolkningen i mineplagede områder. ”Frygten for miner begrænser friheden til at bevæge sig på næsten alle planer og starter en ond spiral. Ligesom det er svært at dyrke jorden, tør folk ikke gå på vejene, og det gør det svært at skaffe vand. Hele udviklingen går i stå på grund af minerne,” siger Richard MacCormac.Langt de fleste steder ligger minerne spredt som små søer på store områder. Derfor er det også meget besværligt at fjerne minerne. Og uvisheden om, hvor

mineWoLf er en mejetærskerlignende maskine, der med larvefødder og lange metalpigge fræser henover et område og detonerer alle miner, den støder på. Folkekirkens Nødhjælp bruger Minewolf i Angola.

minehunde og rotter En hund kan optrænes i at lokalisere miner og anden ammunition. Det sam-me gælder for rotter, der med deres skarpe lugte-sans kan finde frem til miner.

manueL rydning Minefeltet gennemgås minuti-øst med en metaldetektor eller en metalpind. Ofte den mest pålidelige måde at gennemgå et minefelt på. I for eksempel bjergområder er det eneste udvej, da maskiner ikke kan bruges her.

pLanter Der er udviklet en særlig type planter, som ændrer farve, når de sås i nærheden af miner.

sÅdan fJernes miner

de er placeret, får det minerede område til at føles som et stort hav. ”Det tager enormt lang tid at rydde en kvadratkilometer, også

selvom der af og til kun er ganske få miner. Problemet er, at man ikke kan vide, hvor mange der er. Forestil dig at der var lagt små livsfarlige pletter rundt omkring i København,

uden folk vidste, hvor de var. Så ville byen hurtigt blive lammet fuldstændig,” fortsæt-ter Richard MacCormac.Men i mange landbysamfund er indbygger-ne så afhængige af adgangen til landjord, at de ofte er tvunget til at gå ind i et minefelt, slutter Sylvie Brigot-Vilain fra ICBL:”Truslen fra landminer og ueksploderet ammunition – både den reelle og den psy-kologiske – har enorm indflydelse på lands-bysamfund. Langt de fleste ofre for miner og ueksploderet ammunition har vidst, at de var i et farligt område, da de blev såret eller dræbt. Men de havde intet valg, de måtte ind for at få vand, brænde eller mad. De usynlige våben holder mennesker fast i fattigdom over hele verden.”

overbLik

Det går utvivlsomt i den rigtige retning, men næsten 4.000 mennesker dør eller kommer til skade i ulykker med miner hvert år

∆ Over 110 millioner aktive miner er spredt rundt om i 70 lande, og et tilsvarende antal er på lager verden over.∆ 2009 blev omkring 4.000 mennesker dræbt eller såret ved ulykker med landminer.∆ Ved udgangen af 2009 var der i alt registreret 16.816 ulykker med klyngevåben.∆ 75 % procent af ofrene var civile, og en stor del af dem børn. kiLde: WWW.the-monitor.org

126

Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med minerydning siden 1999. I øjeblikket er flere end 500 mennesker ansat i forbin-delse med minerydningsindsatsen i otte forskellige lande.Arbejdet med at fjerne minerne er ofte nødt til at foregå manuelt ved, at mine-rydderen bevæger sig langsomt gennem området og identificerer miner med en metaldetektor eller en metalpind. Heref-ter bliver minerne forsigtigt gravet frem og detoneret på forsvarlig vis. Det er et risikofyldt arbejde, hvor man kan miste liv og lemmer ved bare én forkert bevægelse. Ikke desto mindre er det me-ningsfyldt, for man kan som minerydder være med til at gøre en forskel for sit lokal-samfund. Det er ofte grunden til, at lokale vælger at uddanne sig til mineryddere.

Frygtløse mineryddere

mennesker af en helt særlig støbning vælger at blive mineryddere

Ifølge professor i psykologi Ask Elklit, der leder Videnscenter for Psykotrauma-tologi på Syddansk Universitet, er oplevelsen af meningsfuldhed en afgørende motivationsfaktor:”Når man står foran et minefelt og skal til at gå i gang med dagens dont, så tror jeg, det først og fremmest er det meningsfulde, der træder frem i bevidsthe-den. At man er med til at skabe sikker passage for andre, og at man sikrer, at det igen bliver muligt at dyrke jorden,” siger han. Samtidig mener Ask Elklit, er det er mennesker med en meget robust psyke, der vælger at sige ja til jobbet:”Når man træffer et bevidst valg om at gå ind i et højrisikojob som det at være minerydder, så har man som regel en robust psyke. Undersøgelser herhjem-mefra viser, at folk i højrisikojob som for eksempel brandmænd generelt har langt færre posttraumer end andre, netop på grund af deres stærke psyke,” forklarer han.

tema/minerydning

Tak!fordi du dropper skisokkerne til din onkel i år

25000giv en

ged

Giv en gave, der virkeligt er en gave. Du kan igen i år købe geden, kaninerne, hønsene og de andre gaver på givenged.dk

Siden 2006 har vi sendt geder til den tredje verden. Og der er stadig brug for hjælp. En ged leverer kød, mælk, gødning, skind og i sidste ende flere geder. Så det er udviklingshjælp, der virkelig hjælper.

foto paul jeffrey / act allian

ce

13 6

Ueksploderet ammunition og miner volder problemer i store dele af verden, og

det kan være svært at beslutte, hvor man skal sætte ind. richard macCormac,

leder af Folkekirkens nødhjælps minerydningsindsats, svarer her på tre

skarpe om Folkekirkens nødhjælps valg af indsatssteder.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder for at hjælpe verdens fat-tigste. Hvorfor så bruge kræfter på at rydde op efter NATO i Libyen?

”Libyen er et rigt land. Men oliepenge dækker over det faktum, at civilbefolkningen er udsat for tårnhøje risici fra ueksploderet ammunition i byerne. Vi og mange donorer håber selvfølgelig på, at en del af Libyens penge vil blive brugt på oprydning. Det er noget, vi advokerer for, mens vi rydder skoler, veje og hospi-taler for livsfarlig ammunition.”

Er det donorerne, der styrer, hvor Folkekirkens Nødhjælp rydder miner?

”Beslutningen om, hvor vi skal samarbejde, afhænger først og fremmest af behovet og vores evne til at gøre forskel. Heldig-vis hænger det tit sammen med donorernes opfattelse, men ikke altid. Og derfor følger vi ikke bare donorerne.

Det er en del af vores arbejde at forklare, hvorfor man bør done-re penge til lande hvor et reelt akut behov er skjult af et relativt højt BNP pr. indbygger. Angola er et eksempel.”

Folkekirkens Nødhjælp arbejder med minerydning i kon-fliktfyldte lande med høj korruption, og hvor det ofte er både meget dyrt og meget besværligt. Hvorfor?

”Jeg synes, det ville være forkert at vende ryggen til folk i nød, fordi de er fanget i en konflikt, som de aldrig har ønsket at være en del af, eller fordi deres regering er korrupt. Efterladte miner og ueksploderet ammunition begrænser et samfunds evne til at brødføde sig selv, og hvor der er fat-tigdom og sult, er risikoen for fortsatte krige og konflikter større. Derfor kan vi gøre en vigtig forskel i de konfliktfyldte lande, og derfor mener jeg ganske enkelt, det er det eneste rigtige.”

Richard MacCormac leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydningsarbejde

tema/3 skarpe

foLkekirkens nødhJæLps arbeJde med minerydning

foto

pau

L Jeffrey/a

ct aLLia

nce

∆ Foregår i Albanien, Angola, DR Congo, Libanon, Libyen, Burma og Sudan.∆ Starter til foråret en indsats i Laos. ∆ Afholder hvert år et kursus for danske og internationale mineryddere på Skive Kaserne.∆ Er del af ICBL (International Campaign to Ban Landmines).

∆ Er afsluttet i Eritrea, Irak, Kosovo og Burundi.

146 HoNduRas

tekst og foto James phiLLip gouLd-bourn

Kogekar snurrer over trækullene, geder søger skygge langs husenes jordklinede vægge, høns skraber i jorden på jagt efter føde og børn leger sammen, mens deres mødre forbereder maden. En rød jordvej løber gennem landsbyen Kabumba i den østlige del af DR Congo, og en gang imellem dukker en mand frem fra bushen, dryppende af sved, mens han skubber en cykel, tungt lastet med alt fra madrasser til majsmel, fra pal-meolie til plastikstole. Han bevæger sig langsomt gennem landsbyen, før han igen vender tilbage til den tætte skov, han kom fra. Men bortset fra disse mobile handelsmænd kommer meget få køretøjer igennem området.

den afrikanske verdenskrigMens jeg står i skyggen og taler med Luba Makamba, den midlertidige lands-byhøvding, er det svært at forestille sig, at denne søvnige landsby med kun 180 huse, beliggende over 450 km fra provinshovedstaden Lubumbashi og mere end 1.600 km fra Kinshasa, engang var slagmark for den største krig i det mo-derne Afrikas historie. Millioner af mennesker døde, og millioner blev fordrevet i perioden 1998-2003 i den såkaldte afrikanske verdenskrig, hvor congolesiske tropper med opbakning fra Angola, Namibia og Zimbabwe kæmpede mod oprørere, der fik støtte fra Uganda og Rwanda.

Lureminer i markenI dag – otte år efter krigens officielle afslutning – er der stadig tusindvis af land-miner og andre ueksploderede våben som raketter, mortérer og granater spredt ud over store områder af det østlige DR Congo, og de udgør en fare, der vilkårligt og dagligt truer alle beboere i denne enorme region.”Da vi kom tilbage efter krigen, var der landminer og bomber overalt, ” fortæller Luba Makamba. ”Mange var skjult, og nogle af dem var lureminer. Vi vidste ikke, hvor de var, før folk trådte på dem og døde ude på markerne. Bagefter var vi bange for at dyrke

markerne. Det var en meget svær tid for os, indtil Folkekirkens Nødhjælp nåede frem,” si-ger Luba Makamba. Da jeg spørger ham, hvor han nu dyrker jorden, peger han på en mark få meter borte. ”Lige derovre,” siger han, før han pludselig forsvinder ind i huset og få sekun-der senere vender tilbage med noget knuget i hånden. Han åbner hånden og afslører stolt en lille håndfuld røde bønner, som han for-sigtigt og med omhu hælder ned i min hånd. ”Vi dyrker også majs, jordnødder og kassava (rodknold, red.), og vi dyrker det på vore egne marker igen. Folk er ikke bange mere.”

minerydning sikrer mad på bordetSteder som det østlige DR Congo, hvor de fle-ste mennesker er afhængige af landbrug for at få mad og indtægter, kan værdien af sik-ker adgang for bønderne til deres marker ikke overvurderes. Derfor integrerer Folkekirkens Nødhjælp sin humanitære mineindsats med sine projekter med fødevaresikkerhed. Så snart landområderne er renset for miner, får udvalgte personer i lokalsamfundet så-sæd, redskaber og landbrugstræning, så mar-kerne kan anvendes fuldt ud.På markerne rundt om Kabumba møder jeg en gruppe kvinder, der har travlt med at dyrke kassava. Det er tidligt om morgenen, og de er ivrige efter at udnytte den kølige luft, før mid-

til majsmark

Fra slagmark

tema/minerydning

15 6

dagsheden kommer. Marken ligger kun fem minutters gang fra Kabumba, men skønt jorden rundt om landsbyen er frugtbar, har adgangen til marken og dermed mad ikke altid været så let for disse kvinder.”Før var vi bange for at gå ud på markerne,” siger Marie Ngoyi, som er mor til fem. ”Før i tiden var der ingen, der dyrkede denne jord, fordi alle var bange for landminerne. Vi ple-jede at fange fisk i floden i stedet, og så gik vi ind til byen for at sælge dem.” Jeg spør-ger, hvilken by det var, og Marie Ngoyi peger vestpå. ”Kabalo,” siger hun nøgternt. Da jeg siger, at Kabalo jo ligger 17 km væk, smiler hun træt. ”Ja, det var langt at gå, men vi havde intet valg. Hvis vi ikke solgte fiskene, havde vi ikke penge til at overleve.”

fra minefelt til madvarerMarie Ngoyi er en blandt mange, som mod-tager støtte fra Folkekirkens Nødhjælp, og når hun ikke har travlt i marken, er hun også leder af opsparings- og lånekomitéen i landsbyen. Komitéen er del af projektet ”Fra minefelt til fødevareproduktion,” der for-søger at styrke kvindernes indflydelse, for-bedre levevilkårene og sikre bedre adgang til finansieringsmuligheder. ”Vi kan godt lide dette projekt, fordi det sparer tid for os,” siger Celestine Ngoyi. Hun

i det østlige dr Congo har Folkekirkens nødhjælps mineryddere ryddet miner og

dermed frygten af vejen, så landsbyboere fra Kabumba igen tør dyrke jorden.

er mor til seks børn og arbejder i marken sammen med Marie Ngoyi. ”Dengang vi skulle til Kabalo, gik vi det meste af dagen. Nu, hvor det igen er sikkert at dyrke markerne, har vi god tid til at lave andre ting. Snart behøver vi ikke en gang at bruge timer på at male kassava, for Folkekirkens Nødhjælp giver os en mølle. Så får vi faktisk tid til også at hvile os lidt til en afveksling,” siger Celestine Ngoyi med et næsten vantro smil, som om hun ikke helt tror på det selv.

hårdfør kassava ”Vores kassava vokser også meget hurtigere nu,” tilføjer Marie Ngoyi og retter på sit yngste barn, der sover på hendes skulder. ”Og den er langt mere robust over for sygdomme. Så vi har sundere planter, vi har flere af dem, og vi har red-skaber og viden, så vi kan dyrke dem ordentligt. I stedet for at sælge fisk for at få penge til at leve for, har vi nu mad nok, så vi også kan sælge noget af den for at købe varer som salt, sæbe og tøj. Den slags havde vi aldrig råd til før.”Senere samme dag, på vej hjem fra Kabalo ryster og skramler min bil på den elendigt vedligeholdte vej fra Kabumba. Turen tager knap 45 minutter uden for regntiden, men det kan være en hård tur. Når jeg tænker på Marie, Celestine og de andre kvinder i Ka-bumba, der engang var tvunget til at gå på denne vej med deres fisk, fordi deres marker var for farlige at dyrke, så føles turen pludselig ikke så ubehagelig alligevel.

til majsmark

giv minefri Jord køb den på givenged.dk

pris 150 kr.

166

magasinet/givenged.dk

tekst og foto maLene haakansson

Belg Mamo i Etiopien er en af de mange arbejdsomme kvinder, som danskerne har givet geder til via julegavekampagnen Giv en ged. Hun er enlig mor til tre sønner og bor i det nordlige Etiopien i et af de mest fattige og marginaliserede områder. Her har hun lejet et lille stykke jord, som hun dyrker, men regnen er sporadisk og høstudbyttet lille. 26-årige Belg Mamo er blandt de fattigste i sin landsby. Derfor kan hun deltage i regeringens såkaldte sikkerhedsnet, hvor de allerfat-tigste udfører et stykke offentligt arbejde og får enten mad eller kon-tanter i løn seks måneder om året. Dette er en stor hjælp men ikke nok til at sikre, at hendes børn ikke går sultne i seng.I 2009 modtog Belg Mamo fem geder og en buk igennem Giv en ged-kampagnen. Siden har hun avlet på gederne, solgt nogle af dem og købt en ko, som hun både kan malke og bruge i marken, så hun ikke længere skal leje dyr af naboerne. Hun kan også producere smør og sælge det på markedet. I dag har hun råd til at give sine sønner en bedre kost, sende dem i skole, købe tøj til dem og investere i nye projekter, som kan øge hendes lille families indtægt. ”Jeg vil forbedre mine levevilkår,” siger den tydeligt viljefaste Belg Mamo. Hendes drøm er at bygge et enkelt lille hus og åbne en butik tættere ved den grusvej, som udgør hovedvejen i de isolerede bjerge

en Ged Giver hÅB

vær med til at støtte verdens fattigste med en gave fra giv en ged.

køb JuLegaven pÅ WWW.givenged.dk

17 6

afrikas unge i fuld fart fremad

starte i 2008 som rådgivende panel for Afrika Kommissionen. Den er nu færdig med sit arbejde. Men det er de unge ikke. Tværtimod. De har siden gjort sig bemær-ket hos FN i New York, i Den afrikanske Union (AU), her i Addis Abeba og rundt omkring på kontinentet. F.eks. i Cairo un-der det arabiske forår og i Ghana, der er et af de lande, der er ved at fatte, at de unge er værd at satse på.De unge søger efter muligheder for at komme til, og de er knaldgode til at være på rette sted på rette tidspunkt. Senest er ungdomspanelet blevet partner med Den afrikanske Union. På unionens topmøde i juni var der kun ét punkt på dagsordenen: Afrikas ungdom. På én gang en kæmpe energikilde og samtidig også kæmpe udfordring. 2/3 af Afrikas be-folkning er under 30 år. Oveni alle de daglige problemer med stor arbejdsløshed er de unge slet ikke vant til have indflydelse på egen fremtid. Det er African Youth Panel så småt ved at lave om på. På AU’s topmøde fik statscheferne tre oplæg. Det ene havde ungdomspanelets nyvalgte formand, Ibrahim Ceesay fra Gambia, været med til at lave. African Youth Panel har allerede sat nogle fine fingeraftryk på hvad det nu er, alle 54 afrikanske lande skal i gang med. De kan starte med at udnytte den guldgrube af unge med ressourcer, og så ellers indstille sig på at give plads til de unge i beslut-

ningsprocesserne. Ungdomspanelet er godt i gang i deres respektive lande. Derfor blev

der under afskedsceremonien også spøgt med, at hvis vi ses om ti år,

er det som ”excellencer” - men af den mere progressive slags. Må det gå i opfyldelse.

Normalt er det med hævede øjenbryn og alvorlig mine, når snakken lander på ud-sigterne for Afrikas ungdom. Men lige nu dominerer latter, optimisme, idérigdom og en overraskende tro på, at fremtiden for det afrikanske kontinent ser meget lysere ud. Sammen med 30 unge fra 20 lande er jeg i Addis Abeba i Etiopien, Afrikas ”poli-tiske hovedstad.” Vi er her for at aftale, hvordan vi med utraditionelle metoder kan sætte endnu mere fut i Afrikas ud-vikling. De unge afrikanere kommer med univer-sitetsgrader, erfaring og talent – noget de dagligt forsøger at omsætte som ledere i alskens afskygninger af udviklingsor-ganisationer, iværksætterfirmaer, mini-sterier eller ungdomsbevægelser. De har ét fælles ønske: at skabe en bedre frem-tid for Afrikas unge. Det sker i netvær-

ket African Youth Panel, som F o l k e k i r k e n s

Nødhjælp var med

til at

de unge afrikanere kommer med universitetsgrader, erfaring og talent

af thomas ravn-pedersen leder af nGo Forums ”verdens Bedste nyheder” og rådgiver for african Youth panel, der støttes af roskilde Festival gennem Folkekirkens nødhjælp

magasinet/klumme

186

tekst fikerte abebe og maLene haakansson foto pauL Jeffrey/ act aLLiance

Hyrdefolket i det sydlige Etiopien kan i første omgang ånde lettet op. Efter halvandet år uden regn begyndte de dyrebare dråber at falde i midten af oktober i de fleste af de hårdest ramte sultområder. De karakteristiske og hårdføre akacietræer er begyndt at få blade på de krogede grene. Og den tørre røde jord er flere steder blevet dækket af et grønt græstæppe, hvor geder kan stille sulten. ”Der er dog stadig ikke græs nok til overlevende kvæg,” vurderer Folkekirkens Nødhjælp koordinator i Borena, Lemessa Daba. Alligevel begynder hyrdefolk med kvæg at vandre tilbage til områder, der for nylig har fået regn. Lemessa Daba fortæller, at vandhuller, brønde og til en vis grad vandbassiner er fyldt op med vand og kan holde i mere end en måned, hvis regnen fortsætter.”Jeg er lykkelig over, at regnen endelig er kommet. Vi behøver ikke længere at gå meget lagt for at finde vand. Men for de mange, som har mistet alle deres dyr, kommer regnen for sent,” fortæller 47-årige Duba Doyo fra det hårdt ramte Miyo-distrikt i Borena.For et år siden havde han 50 køer. Nu har han kun to syge køer tilbage. De andre køer døde under tørken.

stadig brug for massiv indsatsLemessa Daba vurderer, at hvis regnen fortsætter, vil der på kort sigt være græs og vand de næste par måneder til hyrde-folkets overlevende dyr, og det vil hjælpe de hårdtprøvede fami-lier, som indtil videre overlever på nødhjælpsrationer og vand, der bliver kørt ud til landsbyerne i lastbiler.“Men regnen, som vi oplever nu, er den korte regntid. Snart vil vi få en lang tør periode frem til den lange regntid i foråret. Derfor kan den nuværende regn ikke løse hele sultkrisen,” siger Lemessa Daba.Den korte regntid giver dog et pusterum i den langvarige sult-krise, som i Etiopien har presset hyrdefolket i knæ, fordi de har mistet deres største indtægtskilde - kameler, kvæg og geder.

”Der vil på kort sigt være mere mad i de sultramte lokalsam-fund på grund af regnen. Familierne vil få mere at stå imod med, men det tager meget længere tid, før hyrdefolket er tilbage til den levestandard, de havde før tørken. Det kan vare over et år,” siger den erfarne projektmedarbejder Abera Abebe fra Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner Action for Development.Ifølge FN er den sydlige og sydøstlige del af Etiopien stadig er-klæret som katastrofeområde. Over 4,56 millioner mennesker har brug for akut nødhjælp.

to-årigt projekt skal hjælpe hyrdefolk på fodeFolkekirkens Nødhjælp har givet akut nødhjælp til de krise-ramte områder i Etiopien siden foråret og fortsætter ind-satsen med indsamlede penge fra den danske befolkning, Danida og EU. Mad er stadig det største behov, siger Folkekirkens Nødhjælps koordinator i Borena, Lemessa Daba. Sundhedstilbud til hyrde-folkets overlevende dyr er også vigtigt, da dyrene typisk bliver ramt af sygdom på grund af vejrskiftet og deres i forvejen svækkede tilstand. Sikring af rent drikkevand er også en prior-itet, da der ikke skal meget til, før vandet bliver forurenet med de mange dyrekadavere.”Jeg har set piger og kvinder samle beskidt vand op i plastik-dunke fra små vandafløb,” siger han.Et to-årigt projekt støttet af penge fra det store danske tv-show Afrika.NU i september skal hjælpe hyrdefolket i Borena med at komme på fode igen på lang sigt. Projektet indeholder nødhjælp og aktiviteter, der kan nedbringe antallet af un-derernærede børn ved for eksempel at give de voksne mad/kontanter for at udføre et stykke arbejde, som kommer hele lokalsamfundet til gavn. Projektet vil også styrke adgangen til vand for både mennesker og dyr ved blandt andet at for-bedre eksisterende vandsteder og etablere bedre brønde. Ind-tægtsmulighederne for hyrdefolket skal også forbedres, så de ikke er så afhængige af indtægten fra deres dyr.

den korte regntid på Afrikas Horn giver et pusterum for

den sultramte befolkning i etiopien. men regnen løser ikke

sultkrisen, og behovet for hjælp er fortsat stort.

regnenSå kom

magasinet/tilbagemeldingmagasinet/afrikas horn

19 6

regnenI SOMALIA har op mod fire millioner mennesker brug for nødhjælp. Der er hungersnød i seks områder. Flere end 1,5 millioner mennesker er internt for-drevne. 900.000 er flygtet til Kenya, Etiopien, Djibouti eller Yemen. Gennem lokale partnere i ACT Alliance hjælper Folkekirkens Nødhjælp med uddeling af mad og vand i fire landdistrikter i Somalia og støtter lejrene for internt fordrevne i hovedstaden Mogadishu. Vi arbejder også langsigtet for at gøre befolkningen selvforsynende igen.

DADAAB-LEJREN I KENYA er udvidet med to nye flygtningelejre på grund af den store flygtningestrøm fra Somalia. Der er knap 600.000 somaliske flygtninge i Kenya. Folkekirkens Nødhjælp hjælper med mad, tøj, sko og hy-giejne-artikler samt psykosocial støtte i Dadaab-lejren. Desværre er arbejdet sat kraftigt tilbage p.g.a. episoder med kidnapning af nødhjælpsarbejdere. Der er håbet, at situationen stabiliseres, så indsatsen igen kan køre på fuldt blus. I landdistrikterne fortsætter kapacitetsopbygning af lokalsamfund og hjælp til tørkeforebyggelse.

I ETIOPIEN arbejder Folkekirkens Nødhjælp i flygtningelejrene omkring Dollo Ado i den sydøstlige del, som huser 129.979 somaliske flygtninge. Her udde-les nødhjælp og adgang til vand og sanitet forbedres. I det sydlige Etiopien uddeles fortsat mad, adgangen til vand forbedres ved udgravning af vand-bassiner, forbedring af brønde osv. I forvejen støtter Folkekirkens Nødhjælp katastrofeforbyggende projekter i området, som har været med til at for-mindske sultkatastrofens omfang.

Sådan hjælper Folkekirkens Nødhjælp

omkring 13,3 millioner mennesker på afrikas horn har fortsat brug for akut nødhjælp ifølge fn. den korte regntid fra oktober til december er begyndt på afrikas horn, og giver håb til hyrdefolk, som kan få græs og vand til overlevende dyr og til bønder, som kan dyrke afgrøder. regnen er dog ulige fordelt, og nogle områder har kun modtaget lidt eller ingen regn.

støt pÅ nødhjælp.dk

206

DE KENYANSKE KUNSTVæRKER KAN KøBES På www.POSTART.DK, HVOR DU OGSå KAN LæSE MERE OM KUNSTNERNE. PRIS FOR ET KUNSTVæRK I A5-STøRRELSE: 500 kroner

maj09/smagsdommerne

PouL MøRk tidliGere museumsinspektør ved etnoGraFisk samlinG, nationalmuseet

MoNiCa RitteRBaNd Billedkunstner oG ForFatter

magasinet/smagsdommerne

ikke helt fair Det er en enorm sympatisk tanke at få udbredt afrikansk kunst rundt om i verden og hjælpe de pågældende kunst-nere. Det kan jeg kun bakke op om. Men jeg er overrasket over, at projektet har fået et Fairtrade- stempel, hvis man ser nærmere på økonomien. At de to initiativtagere skal have lige så mange penge som kunstnerne ud af projektet, er danske galleri-priser, hvor galleriejeren får 50 procent af kunstværkernes pris. At kalde det fair trade er ikke helt fair – det er benhård forretning. Det er der som udgangs-punkt ikke noget galt i, så skulle de bare have kaldt det for African Art Trade og ikke noget med fair. Som billedkunstner synes jeg, at der er stor kvalitets-forskel i værkerne. Generelt er kunstværkerne meget udtryksfulde. Der er meget varme og glød i malerierne –

man kan godt mærke, at jorden brænder under kunstnerne. Der er små perler imellem, der emmer af sjæl og fortælling. Men der er også noget, der ikke er helt gennemarbejdet og lidt til den hurtige side.Det kunne være spændende, hvis initiativtagerne fik en kunsthistoriker og en galleriejer til at gen-nemgå værkerne og udvælge de ti bedste, som så skulle laves i stort format og have et seriøst liv på et galleri her i Danmark. Helt optimalt ville det være, hvis kunstnerne

kunne komme herop og møde publikum – og hvis vær-kerne blev tilbudt til virksomheder, så der for alvor kom noget økonomi i det for kunstnerne.

ambitiøst og vestligt tænktIfølge initiativtagerne til webgalleriet PostArt er projek-tets koncept at sælge afrikanske kunstneres billeder på markedsvilkår for dermed at støtte dem og bidrage til udviklingen af Afrika ”til et stærkt og bæredygtigt konti-nent”. Meget ambitiøst og meget vestligt tænkt. Projektets foreløbig 18 kunstnere er udvalgt af initia-tivtagerne, og de repræsenterer ikke nogen gammel afri-kansk tradition. Der er tale om moderne kunst, som i sin form og materialer, men ikke nødvendigvis i sit indhold, er mere vestlig end afrikansk.Initiativtagerne, som begge har erfaring med hjælpe-projekter, understreger, at der efter deres mening i ud-viklingshjælpen er for meget fokus på nød og elendighed, men gør dog i deres omtale af kunstnerne uforholdsmæs-sigt meget ud af de elendige forhold, kunstnerne lever under. At kunst-neres elendighed ikke er et salgsar-gument, kan kunstnere i alle dele af verden vist skrive under på. Billederne er alle i A5 format og sælges til samme pris, 500 kr. Over-ladt til de frie markedskræfter ville de bedst sælgende kunstnere nok føle sig fristet til at forhøje prisen, og andre ville se sig tvunget til at sænke den. Mange af kunstnerne er i øvrigt selv stærkt aktive i deres egen markedsføring på nettet.Helhedsindtrykket er mere udviklingsbistand end kunst-formidling, men der bliver solgt billeder, og projektet vid-ner om engagement hos både kunstnere og projektan-svarlige.

helhedsindtrykket er mere udviklingsbistand end kunst-formidling poul mørk

En billedkunstner, en grafisk designer og en tidligere museumsinspektør og Afrika-ekspert uddeler anmelderfisk til kunstprojektet www.postart.dk, hvor

to danskere sælger kunst på nettet fremstillet af 18 kenyanske kunstnere under betegnelsen ”Verdens første Fair Trade godkendte galleri.”

21 6

kit HaLdiNGcheFdesiGner,Folkekirkens nødhjælp

Lea er i Uganda, hvor hun sammen med Sam stillerskarpt på, hvordan retten til mad er med til at sikremad på bordet. Følg Lea i filmen og se, hvordan hunoplever, at Folkekirkens Nødhjælp støtter verdensfattigste til et værdigt liv.

Bestil DVD og download inspirationsmateriale på www.slutsult.nu

Benyt kampagnematerialet som oplysning for unge forud for SogNeiNdSamLiNgeN sønDag Den 4. marts 2012.

Håndværksmæssigt i ordenSå er der kommet en ny vare på markedet for gaver, der gavner: Kunst. Små originale malerier, alle i A5 format og alle til 500 kroner stykket. Et rigtigt godt alternativ til tre flasker vin til den næste reception eller skjorten til svogers runde fødselsdag.Ideen er der ikke noget at udsætte på, den er oplagt og støtter direkte de pågældende kunstnere i Afrika, som muligvis kan få en god gesjæft ud af dette initiativ.Man kan spørge sig selv, om initiativet bygger på frie markedsvilkår, når de 18 kunstnere bliver hjulpet til så stor tilgængelighed for os, frem for andre lokale kunstnere. Og er det befordrende for deres kunstneriske udvikling at pro-ducere stribevis af - næsten ens – malerier. Det må være ret let at gennemskue, hvad der sælger og så producere mere af det. Det skal dog være dem vel undt, når man ser det i den store sammenhæng.Håndværksmæssigt er billederne i orden. Der er masser af varme, brændte farver, der klart lugter af Afrika. Og deres inspiration fornægter sig ikke: Mange arbejder med ab-straktioner over Afrikas kultur, en halv skjult zebra hèr og konturerne af en afrikansk maske dér. Personligt er jeg mest til de figurative, tegneserieagtige billeder, som rent faktisk er en del af gadebilledet i afrikan-ske byer, og som kan være ret humoristiske. Men skulle jeg købe ét, ville det være på grund af den gode sag og ikke på grund af den gode smag.

226

Grøn og global udviklingsminister Da Danmarks nye udviklingsminister Christian Friis Bach ankom til Amalienborg i en ellert, var det ikke første gang, den 45-årige Friis Bach profilerede den grønne sag med det elek-troniske klenodie. Under klimatopmødet i 2009 i København, da Friis Bach var international chef i Folkekirkens Nødhjælp, blev ellerten også flittigt brugt af Friis Bach, og han blev flit-tigt brugt af medierne til at tale om klimasituationen for ver-dens fattige. På den ny udviklingsministers CV står der agronom og ad-jungeret professor i international økonomi og udvikling ved Københavns Universitet/LIFE. Han er som hans lokalavis Eged-al skriver i et kærligt portræt en ”bonderøv og verdensmand” og færdes hjemmevant på de bonede gulve i FN og EU. Men han passer også heste, får og marker på sin gård i Søsum. Han har solid førstehåndserfaring fra internationale organisation-er og var i perioden 2005-10 international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Via sit medlemskab i Afrika-kommissionen har han arbejdet intenst med sultbekæmpelse blandt andet gennem styrkelse af småbønderne i udviklingslandene. Han har været konsulent for Verdensbanken, EU, FN’s udviklingsprogram, UNDP og Udenrigsministeriet. Tilbage i 1993-94 dannede han Max Havelaar Fonden i Danmark. Og fra 1997-2001 var han for-mand for Mellemfolkeligt Samvirke. Derudover har Christian Friis Bach skrevet flere bøger og artikler om globale temaer som handel, landbrug og klima. Alt i alt – en udviklingsminis-ter, der kender sit fagområde til bunds.

siden sidst

december/1128/11 - 9/12klimatopmøde i durban Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver blog-ger fra klimatopmødet i Sydafrika på

WWW.nødhJæLp.dk

1/12international aids dagVerden over markeres kampen mod aids.

Rishøsten ødelagt Cambodja har oplevet de værste oversvømmelser de seneste ti år. Over en million mennesker blev berørt af katastrofen, der ramte 16 af landets 24 provinser. Oversvømmelserne har især ramt de fattigste cambodjanere på deres levebrød, fordi ris-høsten mange steder er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp har hjulpet med akut katastrofehjælp såsom mad og hygiejne-artikler.

Mineryddere skadet i Libyen To mineryddere fra Folkekirkens Nødhjælps minerydnings-team kom til skade i november, da de skulle fjerne en ueks-ploderet mine nær Misrata i Libyen. Den ene person blev al-vorligt skadet og får varige mén efter ulykken. Den anden person slap med en lettere skade og blev hurtigt udskrevet fra hospitalet. ”Vi tager ulykken meget alvorligt, og vi un-dersøger, om der er sikkerhedsmæssige procedurer, som skal rettes op hurtigst muligt. Der er ingen tvivl om, at vi altid kan lære noget, når der sker ulykker, for vores operationer skal være så sikre som muligt,” siger Richard MacCormac, leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydningsindsats. Det er meget sjældent, at minerydderne kommer ud for ulyk-ker. Senest var i Angola i 2009, da en supervisor i teamet fik en lettere skade i hånden. Herefter skal man helt tilbage til minerydningsarbejdet i Kosovo i 2000, hvor der skete flere ulykker.

usa-penge til minerydningDet amerikanske udenrigsministerium har doneret 1,8 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps minerydningsarbejde i Liba-non. Bevillingen betyder, at minerydningsarbejdet kan fort-sætte frem til foråret 2012. Minerydningsarbejdet i Libanon hjælper omkring 500.000 libanesere, der genvinder friheden til at kunne bevæge sig rundt på veje, marker, skoler og i deres nærområder.

foto foLkekirkens nødhJæLp

ri kca hsiN HumANitAriAN operAtioNS&

5 - 6/12konference om katastrofehjælp Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors står for konferen-cen ”Cash and Risk” i samarbejde med Udenrigsministeriet.

LæS MERE PÅ WWW.cashconference.org

10/12fn’s menneskerettighedsdagVerdenserklæringen om Menneskerettighederne blev vedta-get på FN’s tredje generalforsamling den 10. december 1948.

magasinet/kalender

25/1 nødhjælpens ungdom holder netværksmøderKl. 17.00 Nørregade 15, København K Kl. 17.00 østerågade 4, 3. tv., Aalborg C Kl. 17.00 Vestergade 90, 1., Odense CKl. 17.00 Klostertorv 6, 3. th., århus C

4/2 danmarks indsamlingDR og 12 humanitære organisationer samler ind til støtte for Afrikas vej mod FN’s 2015-mål om udvikling.

WWW.danmarksindsamLing.dk29/2nødhjælpens ungdom holder netværksmøderKl. 17.00 Nørregade 15, København K Kl. 17.00 Østerågade 4, 3. tv., Aalborg C Kl. 17.00 Vestergade 90, 1., Odense CKl. 17.00 Klostertorv 6, 3. th., Århus C

januar/12 februar/12

danmark rundt med Bedstehjælp Foreninger, kirker og ældregrupper har stået for store og små Operation Bedstehjælp-arrangementer omkring 100 steder rundt om i landet. Operation Bedstehjælp støtter nødstedte ældre i Kirgistan og Malawi. Arrangementerne fandt sted op til 1. oktober, der er FN’s ældredag og foregik måneden ud.

østindien ramt af vandmasser Flere end to millioner mennesker blev påvirket af monsunreg-nens massive oversvømmelser i tre delstater i det østlige In-dien. Regnmasserne satte marker, huse og skoler under vand i deldelstaterne Orissa, Uttar Pradesh og Bihar. Folkekirkens Nødhjælp har hjulpet med akut nødhjælp såsom mad, køkken- og vaskeudstyr og plasticpresenninger primært i Orissa.

Regnskyl over Mellemamerika Dele af Mellemamerika blev ramt af oversvømmelser i oktober efter voldsomme regnskyl. Folkekirkens Nødhjælp gav 200.000 kr. til katastrofehjælp til Guatemala og Honduras, hvor lokale partnere har stået for evakuering og hjælp til de tusinder af oversvømmelsesramte.

Oikos er et etisk pengeinstitut som låner penge til verdens fattige

Tag eT glObalT ansvar ved valg af pengeinsTiTuT!

Giv dit personlige bidrag til FN’s 2015 fattigdomsmål.se hvordan på www.oikos.dk

Giv et bidrag

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

kvittering

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S (11-11) DB 485-027420

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til Betalings- Service kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringepå 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

500 040

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800Modtager

Sorteret Magasinpost 41030

giroindbetaLing

pp

Find den på www.GivenGed.dkÅrets julegave

afrives inden indbetaling

Mad hver daguddannelseen sikker fremtid

BruG GirokortetoG opFYld et ønske Fra verdens FattiGste Børn

Jeg ønsker mig...

Til

faster

Vibe

foto kit haLding