DTL Magasinet oktober 2012

dtlmagasinetMÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

14. årgang | oktober 2012 nr. 10

Sådan Ser Social dumping ud. i månedSviS lever underbetalte chauffører fra øSteuropa i dereS laStbiler for at tranSportere det danSke godS

ØSTchAuFFØRERNES uSLE LIv I DANMARK

LASTbILAFGIFTERNE SyvDObLES FRA 2015 OG uDvIDES TIL LANDEvEjENE. de kilometerbaSerede afgifter rammer udkantSdanmark hårdt

Stor reportage

fra Iaa-tranSport-

meSSen I Hannover

2 OKTOBER 2012magasinetdtl

Kan vi være det bekendt?På de næste sider går vi meget tæt på den tilvæ-relse, som vi byder flere og flere østchauffører, når de til en ussel løn og urimeligt ringe levevil-kår transporterer gods i Danmark.

DTL har intet mod udenlandske lastbil-chauffører og transportvirksomheder, når transporterne udføres i fair konkurrence.

Men der må være en bundgrænse på det danske arbejdsmarked.

Som reportagen viser, er vi nået langt under den bundgrænse. Vi har ganske langsomt, uden om alle regler og overenskomster og under statistikkernes radar fået et underar-bejdsmarked i Danmark.

Vi hører om månedslønninger helt ned til 500 euro altså knap 4.000 kroner – og arbejdsforhold, som ingen dansk virksomhed ville byde deres ansatte. Vi taler om chauf-fører, som kører gods for velanskrevne danske erhvervsvirksomheder, men som i månedsvis ikke kan være andre steder end i deres lastbi-ler eller – når det går højt – i en skurbygning.

Vores billeder er taget i september. Jeg bryder mig ikke om at tænke på, hvordan chauffø-rerne kommer gennem efteråret og vinteren.

Vi har som arbejdsgivere kæmpet i årevis for at opbygge et godt ry som branche. Vi har værnet om trafiksikkerheden og insisteret på veluddannede chauffører og vognmænd. Vi har vendt – og vender – hver en sten for at spare på brændstoffet for både miljø og bundlinjens skyld. Og vi har professionaliseret branchen gennem rådgivning og innovation. Alt det går tabt, hvis en hel branche overtages af udenlandsk arbejdskraft.

LEDER

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik ØstergaardRedaktør: John LarsenRedaktionssekretær: Margrethe AarupI Redaktionen: Public Affairs Manager Søren Lauridsen Pressechef Morten LindboWebredaktør Line Sandgreen

Annoncekontakt: DG Media asTelefon: 7027 1155 e-mail: [email protected] tilrettelæggelse: Great CommunicationsTryk: npctryk a/sPapir: Holmen Ideal GlossKontrolleret oplag: 4.091Abonnement kr. 445,- ekskl. moms.ISSN 1902-5173.

bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250,1019 København K.Telefon: 7015 9500www.dtl.eu e-mail: [email protected]: Forsidefoto: Claus Haagensen/Chili Foto Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden. Medlem af Danske Specialmedier

interviewedes udtalelser i dtl magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med dtls holdning.

15 16

Sig navnet – FH. Volvo storlancerer en helt ny lastbil men bevarer det gamle navn.

Læs om nogle af de vigtigste nyheder på IAA udstillingen i Hannover. Trailerproducenten Krone havde sin helt egen måde at markere sig på, da trailerne var på vej til Hannover.

FOTO

AF

VOLV

O F

H

FOTO

: RO

BERT

ATT

ERM

AN

N/

RED

STA

R P

HO

TO

3OKTOBER 2012 magasinetdtl 3magasinetdtl

LEDER

INDhOLD

SEKTION 1

NyHEDER4 i østchaufførernes skyggeliv i damark8 i kort nyt10 i kilometerafgifter rammer udkantsdanmark hårdt13 i dtl lancerer gratis fartskriver-service14 i på vej med medlemsundersøgelse15 i den nye volvo fh16 i billedreportage fra iaa-transportudstillingen

i hannover

SEKTION 2

BAGGRUND22 i dtl fordelspartner26 i projekt distribution i Ydertimerne ved at komme i gang27 i Særlige køreforbud ramte vestjylland og stoppede igen28 i miljøråd til vognmændene30 i besøg hos Shells dieselforskere

SEKTION 3

FASTE TING32 i nyt fra juristerne34 i lederens bord: vognmand flytter job fra polen36 i Sagt og skrevet38 i aktuelle sager

SEKTION 4

MEDLEMMERNE40 i vognmand i kamp mod konkurrence fra kommunen42 i dmfs generalforsamling43 i Selvkørerne får brugervenligt arbejdstidsskema44 i lene mikkelsen 25 år i vognmændenes tjeneste46 i navne og noter

34

Kære politikere og myndigheder. Det kan ikke være meningen, at chauffører skal køre til en løn, ingen kan leve for, blot fordi hjemlandets løn eller sociale ydelser er endnu ringere. Og nej, varerne bliver ikke tilsvarende billigere, for priserne følger selvfølgelig kun med langt nok ned til at vinde opgaven. Og til at de danske job forsvinder.

Meget af denne udenlandske kørsel sker under dække af EUs regler om cabo-tagekørsel. De er tiltænkt et miljøformål nemlig at minimere tomkørsel. I stedet har cabotagereglerne kørt EUs indre transportmarked ud på et farligt sidespor.

De tilstande, vi her beskriver, hører jeg også om fra DTLs søsterorganisationer i Sverige, Norge og Finland, når vi mødes i Nordic Logistic Association, vores nye fælles transportorganisation i Bruxelles. Derfor er cabotage-situationen øverst på vores dagsorden. EUs planer om total fri cabotagekørsel skal bremses.

Så kan vi være dette bekendt?Nej.

Erik Østergaard, adm. direktør

Vognmand Morten Brøcher har en voksende niche med indsamling og genindvinding af det meste af det danske plastaffald. Nu rykker han arbejdspladser fra Polen til sit anlæg uden for Viborg.

FOTO

AF

JEN

S BA

CH

Chauffører tilbereder mad oven på pal-legodset på parkeringsanlægget ved OK tanken i Padborg.


SeKtIon 4

Flere gange om ugen parkerer de bulgarske chauffører på den

smalle gangsti, men bilerne rager ud over cykelstien langs den skumle fa-cade af det gamle siloanlæg på Aarhus Havn.

Sidste år fik de lov til at parkere et par hundrede meter længere væk på kajpladsen ved bassin nr. 3 lige før flydedokken og i en snes meter afstand fra rumænerne. I dag er pladsen spær-ret af med store betonklodser.

Rumænerne har et lokale til rådighed ved bassin nr. 4 tæt på den store kran. Ikke ligefrem ”First Class Lounge”, men bedre sammenlignet med de triste vilkår for bulgarerne, der okser rundt på

Rumænske chauffører hviler ud på Karslunde rasteplads.

»LANGT FRA LAS vEGAS«Sådan lever øStchaufførerne, når de er på job i danmark i flere måneder ad gangen:

østeuropæiske chauffører har overtaget aarhus havn. de er uorganiserede og underbetalte. dtl magasinet har færdedes iblandt dem i en periode og kan her give et sjældent indblik i deres vilkår, hverdag og skyggeliv på det danske arbejdsmarked.Af Gérard Diez, journalist, Aarhus – Fotos: Claus Haagensen/ Chili Foto og Per Daugaard

Artiklen er skrevet af freelance journalist Gérard Diez, fransk statsborger og bosat i Danmark siden 1983. Taler flere sprog bl.a. flydende russisk. har skrevet reportager fra flere af de tidligere sovjetrepublikker og Afghanistan.

Navnene på de interviewede er efter aftale kun gengivet med fornavne.

Personerne på billederne er ikke identiske med nogen af de interviewede.

Bulgarsk chauffør på tur i Jylland inviterer op i førerhuset. Der er blus på gasapparatet.

En ny klasse til en ny tid.Den ny Antos. Specielt udviklet til tung distributionskørsel.

Kodeordene er manøvredygtighed og høj effektivitet. Den ny Antos er helt fra bunden udviklet til de særlige krav, der stilles til tung distributionskørsel. Den vil få både virk-somhedsledere og chauffører til at løfte øjenbrynene fra dag et. Og langt ud i fremti-den, takket være Euro VI-motorerne, der er standard i Antos. Overbevis dig selv hos Mercedes-Benz forhandleren og på www.mercedes-benz.com/the-new-antos

Et m

ærk

e fr

a D

aim

ler A

G

R e R u n _ D L _ D K _ 2 1 0 x 2 9 7 _ 3 . p d f S e i t e 1 0 2 . 1 0 . 1 2 , 1 5 : 3 2 : 2 1 M E S Z


SeKtIon 4

abeklasse. De spiser, sover og vasker sig i førerkabinen. Deres lastbiler er omsorgssvigtede – forslåede om ikke ramponerede. De besidder en mobilte-lefon med bulgarsk nummer, og derfor er det dyrt at ringe til familien hjemme i Bulgarien. Langt de fleste rumænere investerer i en bærbar computer med dansk mobilt bredbånd og dansk mobil-telefon, så de er i kontakt med familien.

Rumænerne er de heldigeHver aften kan de rumænske chauf-fører benytte sig af et lokale på cirka 40 kvadratmeter. Det er godt belyst og varmt. Der er kogeplader, køleskab og et badeværelse. Der er også mulighed for at håndvaske tøj. »De færreste chauffører fra østlandene får adgang til

sådan nogle faciliteter,« siger Gheorghe på 29.

»Dog skal man tilføje, at vores ar-bejdsgiver selv er tidligere lastbilchauf-før, og vi har et godt forhold til ham. Han ved, at det er bedst at behandle os nogenlunde godt,« fortsætter han.

Arbejdsgiveren for de fleste ru-mænere på havnen er lederen af et selvstændigt rumænsk firma ifølge chaufførerne, men alt tyder på, at de indgår kontrakter med danske trans-portvirksomheder.

I weekenden er kajpladsen ved bassin nr. 4 fyldt med flotte hvide Iveco-lastbi-ler uden navn på hverken sættevognen eller bilen. Til hverdag er der blot et par stykker. Man kan studse over misfor-holdet mellem rumænerne og bulga-

rerne i Aarhus, men de er lidelsesfæller, når de er ude og køre.

1.500 euro om måneden»Vi betaler af egen lomme når vi er ude. For eksempel koster en rasteplads i Tyskland cirka 10 euro for parkering nat-ten igennem med et bad og et måltid inklusive. En weekend i Tyskland koster os mange penge. Der skal mindst et andet måltid til samt kaffe og lignende. Det kan nemt løbe op i hele 50 euro. Det er meget dyrt for os« forklarer Dorin.

Han er 50 år og har tre børn i Rumæ-nien. Han er moldover og er vokset op i det tidligere Sovjetunionen. Samtalen foregår på russisk, det eneste sprog, han taler udover rumænsk. Moldoverne får nemt et rumænsk pas. Før kørte Dorin lastbil i Rusland og Tyrkiet, men han holdt op på grund af de dårlige bjergveje.

Han har kørt i Danmark siden be-gyndelsen af august og regner med at vende tilbage til familien i Bacáu i det østlige Rumænien omkring nytår.

Fem måneder uden at se kone og børn for 1.500 euro om måneden.

Han kører udelukkende til Tyskland, mest Hamborg, og tilbage til Danmark. Ind i mellem kører Dorin som alle de an-dre inde i Danmark. Der er fine grænser mellem, hvad der er legalt, og hvad der ikke er med hensyn til cabotage.

»I dag har jeg siddet ni timer bag rettet plus ventetid. Jeg skal læsse 20 tons. Hvis der ikke er 20 tons kan jeg ikke returnere vognen til Aarhus,« hæv-der han. Han bliver betalt efter antal kørte kilometer. Han glæder sig til at skulle være en måned i Rumænien efter nytår, men han er glad for at arbejde i Danmark. Han har arbejdet illegalt i byggerisektoren i Irland før krisen. Han

Østbiler på rad og række en sen lørdag eftermiddag på Lejrvejen i Padborg. En lang weekend venter.

Aftensmaden var-mes på toldområ-det i Padborg. Ma-den bringes med fra hjemlandene. Det er for dyrt for chaufførerne at handle i Danmark og Tyskland.

»Maden bringes med fra hjemlandene«

Lejrvejen i Padborg lever op til sit navn. Der er slået lejr og maden gøres klar.

Scania. G-serie 280 | 320 | 360 | 400 | 440 | 480

scania.dk

En sikker investeringSCANIA G-SERIE

Landevej eller terræn, let eller tungt, kort eller langt. Scanias G-serie er lige så alsidig, som transportopgaverne er forskellige. Der er frit valg på næsten alle hylder, når du specificerer en Scania G-serie, og det gør den til den mest alsidige i Scanias brede produktprogram. Hvis du vil have garanti for en driftssikker, effektiv og økonomisk investering, skal der stå G på fronten af din nye Scania.

AUGUST 20128 magasinetdtl

NyHEDERSeKtIon 1

FASTE TINGSeKtIon 3

MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

vil ikke arbejde i Rumænien, »hvor mistillid er det eneste sunde instinkt,« som han siger.

”Træning nogle dage så er vi klar til at køre”Valentin på 24 år er rumæner og kører

mest til Tyskland og inde i Danmark. For et par år siden kørte han tit til Frankrig – især til vinområderne – og leverede paller med vin til Kolding eller Aarhus. Han taler en-gelsk som de fleste unge chauffører. Som marketinguddannet kunne han ikke få job i Rumænien, hvor lønnen i den branche

knap når op på 700 euro om måneden efter flere års erfaring. Landet er udmarvet af en galopperende økonomisk krise, og de fleste vælger at arbejde i Vesten.

»Vi bliver indkaldt til samtale i Rumæ-nien. Der kræves et minimum engelsk, og så får vi en træning på nogle dage, og vi er

Heldigvis er vejret godt, så man kan mødes til mad i det fri. Billedet er fra Padborg.

Chaufførerne holder fri søndag formiddag på Aarhus Havn.

9OKTOBER 2012 magasinetdtl

klar til at køre,« forklarer Valentin. Det tyder på, at den sikkerhedsmæssige op-læring ikke er på vesteuropæisk niveau.

Gheorghe, en lille firskåren mand med indfaldne kinder, udløser sin bit-terhed over tyskerne, dog ved hjælp af frejdig humor med en satirisk snert. De fleste er bange for at sige for meget og ønsker ikke at få deres efternavn frem. Gheorghe beklager tyskernes ugæstmildhed, mens de andre nikker bekræftende.

”Det gøres til noget ekstremt suspekt at være rumæner eller bulgarer. I Tysk-land opfattes vi som skurke, der ikke vil tale tysk. De fleste af os har en god uddannelse og hører til middelklassen. Vi vil ikke sættes i bås. Vi er her ikke for at finde på klamme fiduser. Vi priser os lykkelige for at have et job, men vores liv er ikke en dans på roser. Vi oplever ikke den amerikanske drøm. Det er langt fra Las Vegas,« siger Gheorghe.

Cosmin på 25 år mener, at Danmark er bedre end Tyskland. Vejene er bedre, og folk er generelt meget sødere over for dem og de andre østeuropæere. I virke-ligheden frygter de rumænske chauffø-rer udflagning og yderligere løntryk, for i Rumænien ansættes i dag chauffører fra Moldova, Bulgarien, Makedonien og Tyrkiet, som ingen privat forsikring eller socialt sikkerhedsnet har.

Cosmin rejser i næste uge til Rumæ-nien i personbil sammen med to andre venner fra firmaet. De kører uafbrudt på skift fra Danmark med nogle korte pau-ser. Firmaet betaler benzinudgifterne.

De rumænske chauffører kan få en måneds ferie efter to måneder i Danmark. De fleste vælger at arbejde længere for at tjene mere. Det rumæn-ske selskab betaler flybilletten, hvis der ikke er andre muligheder.

Kæresten skal bo et år i lastbilenInden afrejsen skal weekenden bruges på fælles hygge med varm mad, et par øl og lidt vodka i det fælles lokale på havnen, stillet til rådighed af et dansk transportfirma. De spiller rumænsk musik fra youtube og slår til skag-lerne. Gheorghe skal til Rumænien i december. Han har arbejdet i Danmark de sidste tre måneder. Han kommer tilbage i januar 2013 sammen med sin rumænske kæreste. De vil blive et helt år i Danmark og bo sammen i lastbilen!

»I Rumænien bor vi sammen med mine forældre i deres hus på landet cirka 300 km fra Bukarest. Vi vil spare sammen for at kunne købe et hus. I den

lille by kan et hus på 100 kvadratmeter med 600 kvadratmeter jord købes for cirka 60.000 euro. Det samme hus kan koste 400.000 euro i Bukarest,« siger Gheorghe.

10 eurocents pr. kilometerDisse muligheder gælder ikke for bulga-rerne. De får ingen løn, mens de hviler ud i Bulgarien.

Tsvetan er 43 år gammel og har et barn med konen i Bulgarien. Han har kørt to et halvt år i Danmark uden rigtige feri-er. Turene går hovedsageligt til Tyskland og tilbage til Danmark, men han kører også korte ture inde i Danmark. Når han kører til Bulgarien cirka tre gange om året, hopper han på en lastbil, der skal til Tyrkiet. Han bliver dér højest et par dage.

Firmaet i Bulgarien har en aftale med et dansk firma. Tsvetan kan ikke udtale sig om ejerforholdet mellem de to firmaer, men mener, at hans firma er 100 procent bulgarsk. Han bliver aflønnet i forhold til antallet af kørte kilometer, 10 eurocents per kilometer plus nogle tillæg.

»Vi er presset til at se bort fra færd-selsreglerne, køretid og hastighed,« forklarer Tsvetan.

»Jeg tjener i gennemsnit 900 euro om måneden, og vi har mange udgifter. Et brød i Danmark koster op til 4 euro. Det kan vi ikke betale. Vi køber vores brød i Rumænien eller i Aldi,« fortsætter han.

De bulgarske chauffører får ikke adgang til lokalet på havnen. De to sprog – det ene latinsk og det andet slavisk – repræsenterer en barriere.

Tsvetan og hans kollega Dimitar går heller ikke på bar eller værtshus i Dan-mark, da pengene forslår som en skræd-der i helvede og de »bliver hængende med det yderste af neglene,« som de udtrykker det.

De møder en gang imellem chauffø-rerne fra Litauen og Estland, som holder til på forskellige rastepladser i Jylland og sjældent bliver på Aarhus Havn.

Polakkerne holder sig for sig selv ved containerterminalen. De kører alle sam-men for selvstændige polske vognmænd og genforenes hver weekend med familien i hjemlandet. Enkelte polske chauffører kører på danske nummer-plader. De repræsenterer et dansk-polsk transportselskab og kører cirka tre uger i Danmark, inden de tager hjem for at hvile en uge. Læs også lederen side 2.

En gratis klipning på P-pladsen ved IDS-anlægget, Padborg.

Toldområdet i Padborg er meget populært opholdssted.

Når man skal være væk hjemmefra i månedsvis, er det godt at kunne følge med i hjemlandets TV. Lejrvejen i Padborg. En lang weekend venter.


KORTNyT

affaldsindsamler-prøve udskydes til 2014Miljøstyrelsen har oplyst DTL, at fristen for en bestået prøve for indsamlere af affald er udskudt til 1. januar 2014. Affaldsindsamlere overtager ansvaret for affaldet og at det får rette behandling. Modsat affaldstransportøren, der kører affaldet til et givet sted på foranledning af kunden. Både indsamlere og transportører skal være registreret i Miljøstyrelsen.

Er der problemer, når godset skal læsses af? IRU er ved at undersøge problemet på tysk opfordring.

25. oktober er årets refleksdag. DTL støtter arrangementet landsdækkende, da ikke færre end 15 DTL-lokalforeninger står for uddeling af reflekser til landets morgentrafikanter.

Uddelingen sker i samarbejde med Codan. Årets Refleksdag er en dansk tradition, der hvert år falder den sidste torsdag i oktober, inden urene stilles om til vintertid. Refleksdagen skal lyse Danmark op og sætte fokus på, hvordan reflekser hjælper med at skabe synlig-hed i trafikken i den mørke tid. Årets Refleksdag holdes af Børneulykkesfon-den i samarbejde med Codan Forsikring.

Disse lokalforeninger er med: Kjøbenhavns Vognmandsforening,

Sjællands Vognmandsforening, Ods-herred Fragt og Vognmandsforening,

DTL’ere deler reflekser ud

FOTO

: MA

N

FOTO

: SCA

NPI

X

Spørg om udbud og kontrakter

Dyretransportører skal tage fotos

Dansk Erhvervs medlemmer har mu-lighed for at ringe til en OPS-Hotline, hvor konsulenter er klar til at besvare spørgsmål:•Hvordanfinderjeginformationom

udbud? •Hvaderenrammeaftale?•Måjegringetilordregiver?•Hvordanfårjegengoddialogmed

ordregiver?

•Kanjegprægeudbuddet,indendetoffentliggøres?

•Hvadertærskelværdierne?•Hvordankanjegklageovertildelin-

gen af en kontrakt? •Kanjegafgivetilbudisamarbejde

med andre? •Hvaderenserviceattest?

OPS-Hotlinen træffes på 3374 6200 eller mail på [email protected]

foreningen dtl dyr råder medlem-merne til selv at tage fotos, hvis der er optræk til en sag.

når dyrlægen eller politiet overve-jer at lægge sag an mod dig eller din chauffør, så husk at tage mobilen frem og tage dine egne billeder. på det seneste har dtls konsulent

lisbet hagelund mødt udsagn a la ”der var masser strøelse uden for politiets billede” eller ”nok stod dyrene tæt på billedet, men i den anden ende af vognen var der tomt”. Så snup et billede, som afdækker virkeligheden. det kan hjælpe i retten.

Storstrøms Amts Vognmandsforening, Vestjyllands Vognmandsforening, Østjyllands Vognmandsforening, Nordjysk Vognmandsforening, Hol-stebro Vognmandsforening, Randers og Omegns Vognmandsforening, Morsø Vognmandsforening, Ribe Amts Vognmandsforening, Sønderjyllands Vognmandsforening, Sydøstjyllands Vognmandsforening, Sydfyns Vogn-mandsforening og Fyns Amts Vogn-mandsforening.

For første gang suppleres dagen med et motionsløb, Refleksløbet, som finder sted samme dag i Fælledparken i København.

problemer med læsseramperne?Syd for grænsen oplever transportvirksomheder forsin-kelser ved læsseramperne.

Det er netop fremgået af et møde i den polske hovedstad Warszawa i den internationale transportor-ganisation IRUs økonomiske kommission, hvor DTL er med. Her diskuterede deltagerne bl.a. forsinkelser ved læsseramperne. Ifølge DTLs tyske søsterorganisation, BGL, er læsseramperne store flaskehalse for transpor-terne i Tyskland.

IRUs beregninger viser, at der kan være store tab ved disse forsinkelser. Dertil kommer udgifter til arbejds-ulykker ved rampen, bøder for overtrædelser af køre-/hviletidsregler, udgifter til påkrævede palleskift med mere.

Årsagerne til forsinkelserne opfattes vidt forskelligt af speditører, vognmænd og chauffører. Vognmændene peger på, at der mangler infrastruktur, parkerings- og lagerfaciliteter i læsseområdet. Desuden er der mangel på kvalificeret rampepersonale, der er uklare ansvars-fordelinger og påkrævede palleskift giver forsinkelser. Chaufførerne peger på ufleksible arbejdsbetingelser, når fx køre- hviletider skal passe med åbningstiden for rampen. Desuden er der manglende information om rampeprocedurerne. Chaufførerne ender endda ofte i den situation at blive tvunget til at hjælpe rampeperso-nalet med læsning, losning og ompakning.

Har DTLs medlemmer viden om, at forholdene ved læsseramperne også her i landet forhindrer en effektiv afvikling af kørslen, så er de meget velkomne til at tage kontakt til økonom Morten Pernø på tlf. 22 76 86 02 eller maile til [email protected].

DEN NYE VolvO FHNemmere at læsse og op til 10 % mindre forbrug. Tjek de TI BEDSTE HISTORIER på www.volvotrucks.dk/fh

Volvo Trucks. Driving Progress


NyHEDERSeKtIon 1

FASTE TINGSeKtIon 3

MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

Thyborøn

Skagen

Frederikshavn

StruerRanders

Grenaa

Ringkøbing

Skjern

Esbjerg

Tønder

Kolding

SvendborgVordingborg

Stege

Faaborg

Padborg

Rønne

Nexø

Viborg

Skive

Herning

Vejle

Aarhus

Aalborg

Randers

Holstebro

Viborg

Thyborøn

Skagen

Frederikshavn

StruerRanders

Grenaa

Ringkøbing

Skjern

Esbjerg

Tønder

Kolding


Stege

Faaborg

Padborg

Rønne

Nexø

Skive

Herning

Vejle

Aarhus

Aalborg

Randers

Holstebro

Viborg

Viborg

28 km

28 km

28 km

Kilde: Vejdirektoratet

VEJSTRÆKNING KØRSELSAFGIFT PR. ÅRRønne-Nexø kr. 4.664.207 Skagen-Frederikshavn kr. 8.957.100 Thyborøn-Struer kr. 7.936.560 Ringkøbing-Skjern kr. 7.879.620 Tønder-Esbjerg kr. 29.746.770 Kolding-Padborg (E45) kr. 241.355.520 Randers-Grenaa (rute 16) kr. 13.924.020 Faaborg-Svendborg kr. 5.459.670 Vordingborg-Stege kr. 7.914.660

VIBORG-OMRÅDETViborg-Aalborg kr. 31.150.560 Viborg-Randers kr. 8.672.400 Viborg-Aarhus kr. 27.988.200 Viborg-Vejle kr. 47.089.380 Viborg-Herning kr. 23.472.420 Viborg-Holstebro kr. 18.645.660 Viborg-Skive kr. 13.056.780

Thyborøn

Skagen

Frederikshavn

StruerRanders

Grenaa

Ringkøbing

Skjern

Esbjerg

Tønder

Kolding


Stege

Faaborg

Padborg

Rønne

Nexø

Viborg

Skive

Herning

Vejle

Aarhus

Aalborg

Randers

Holstebro

Viborg

80 km

VIBORG-OMRÅDET

Thyborøn

Skagen

Frederikshavn

StruerRanders

Grenaa

Ringkøbing

Skjern

Esbjerg

Tønder

Kolding


Stege

Faaborg

Padborg

Rønne

Nexø

Viborg

Skive

Herning

Vejle

Aarhus

Aalborg

Randers

Holstebro

Viborg

83 km

47 km

47 km

64 km

40 km

51 km

27 km

58 km

26 km

80 km

86 km

41 km

De samlede lastbilafgifter står til en syvdobling. Især vognmænd i Udkantsdanmark står for tur Af Morten Lindbo og John Larsen

NyE LASTbILAFGIFTERGØR DANMARK DyRERE

Så meget SKal laStbIlerne på de udvalgte StræKnInger betale I KørSelSafgIfter om året

De kommende lastbilafgifter baseret på kørte kilometer vil

fordyre transporterne og især forværre konkurrencesituationen for vogn-mænd i udkantsområderne.

Regeringen pønser på fra 2015 at afløse den hidtidige eurovignet-afgift med en GPS-baseret kilometerafgift, der skal omfatte danske og udenland-

ske lastbilers kørsel på motorveje, hovedveje og større kommuneveje overalt i landet.

Afgiften ventes at udgøre 1,50 kroner pr kilometer, og målet er at få omkring 2,8 milliarder kroner i stats-kassen. De penge er øremærket til den kollektive trafik.

I dag indbringer eurovignetten knap

400 millioner kroner om året, så der lægges op til en syvdobling af de danske lastbilafgifter.

Afgiften skal gælde for lastbiler over 12 tons, og den vil formentlig blive gradueret efter bl.a. antal aksler og motorens Euro-norm. Udover GPS-teknologien skal 25-30 kontrolmaster holde styr på lastbilernes færden. Alle lastbiler – også de udenlandske – skal forsynes med en GPS-boks.

DTLs beregninger”Den danske maut” vil ramme de vognmænd hårdest, der skal køre langt til kunderne, viser beregninger som DTL har foretaget.

Beregningerne bygger på tal fra Vejdirektoratet om trafikintensiteten med køretøjer med en længde over 5,8 meter, dvs. lastbiler, på statsvejnet-tet. Det samlede antal lastbiler på en given strækning er ganget med den forventede afgift pr. kilometer på 1,50 kroner, og tallene er korrigeret for bustrafik. Hvis også kommunevejene bliver omfattet – som det er planlagt – vil omkostningen blive endnu højere.

De øgede transportudgifter vil nød-vendigvis smitte af på forbrugerpri-serne i yderregionerne, og i øvrigt gøre det dyrere at være dansker overalt i landet.

TidsplanenHer er tidsplanen for indførelsen af de nye lastbilafgifter.

Den nødvendige danske lovgiv-ning ventes i høring i løbet af dette efterår. En vedtagelse vil ske i foråret 2013. Selve udbudsfasen igangsæt-tes i 2. kvartal 2013, og kontrakten med en enkelt hovedleverandør eller flere private aktører i et konsortium ventes underskrevet i slutningen af 2013. Herefter opbygges systemet fra årsskiftet 2013-14 og vil være klar til ibrugtagning senest halvandet år senere, primo-medio 2015.


ÅR I DANMARK1962 - 20125

GRATIS TAchOGRAF-SERvIcE TIL DTL-MEDLEMMERMed overtagelsen af TungVogns-Specialisten får DTLs medlemmer udvidet medlemsserviceAf Søren Lauridsen

Alle DTL-medlemmer kan nu gratis tilmelde sig Tacho-Online

Den nye gratis service samler, analyserer og rapporterer på en gang alle data om virksomhedens køre- hvi-letid. Både chaufføren og en ansvarlig i virksomheden får herefter en rapport på mail, som beskriver eventuelle overtrædelser.

Systemet er et onlinesystem, som du ved hjælp af en kode kan besøge fra din egen eller hvilken som helst anden computer, så ofte du har brug for et overblik.

For at opdatere dine data skal du jævnligt downloade (kopiere) dit og dine chaufførers førerkort og lastbiler-

nes kontrolapparater. Eller også kan du som en engangsudgift tilkøbe udstyr til få tusinde kroner per lastbil, som automatisk overfører dataene hver dag direkte fra lastbilen.

Det eneste du behøver for at tilmelde dig den gratis service er at ringe til dit regionale DTL-servicekontor, så hjælper de dig hurtigt i gang. Se telefonnum-rene nederst.

TungvognsSpecialisten købt af DTL»Grunden til at DTL kan tilbyde denne service er, at vi 1. oktober har overtaget firmaet TungVognsSpecialisten (TVS),« siger DTLs adm. direktør Erik Øster-gaard.

FOTO

: PER

DA

UGA

AR

D

Her skriver parterne under på salgsaftalen. Fra venstre DTLs adm. direktør Erik Østergaard, Henrik Brunstedt og Carl Peter Frederiksen fra TungVognsSpecialisten.

Ny gratis DTL-service holder styr på alle de data, den digitale fart-skriver spyr ud.

»Det er et led i strategien om hele ti-den at professionalisere DTL. Pengene er små i disse tider, så medlemmerne forventer med rette at få noget for deres kontingent: Politisk indflydelse, ekspertrådgivning og kommercielle produkter på hylderne, som gør det nemmere og billigere at være vogn-mand.

Med overtagelsen af TVS styrker vi de to sidst punkter,« fortsætter han.

DTL råder formentlig nu over den bedste ekspertrådgivning på køre- hviletid i Danmark. Og rådgivning er afgørende. For nok er det en fordel at få en gratis overtrædelsesrapport, men det er nok så afgørende at få rådgiv-ning om, hvordan du indretter dig efter rapporten, så du undgår bøder og optimerer din kørsel.

TVS råder samtidig over specialister inden for sikkerhedsrådgivning (ADR) og arbejdsmiljøvurdering (APV) og råd-givning i personaleforhold og rekrut-tering af nye medarbejdere.

Denne nye rådgivning bliver et sup-plement til den professionelle vogn-mandsrådgivning, der allerede tilbydes af DTLs konsulenter på regionskonto-rerne.

En samlet set større palet, som DTL-medlemmer fremover kan trække på.

TVS er fuldt og helt overtaget af DTL men fortsætter med at servicere sine eksisterende kunder. DTL-medlemmer får dog favorable tilbud.

Ring til dit servicekontor i dag, så er du snart Tacho-Online.

DTL Region Øst: 5672 0068DTL Region Midt/Nord: 7015 9555DTL Region Syd: 7595 8122Kjøbenhavns Vognmandslaug: 3321

2414


NyHEDERSeKtIon 1

FASTE TINGSeKtIon 3

MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

Kender du historien om æg-temanden, som gennem tre

år skulede til sin kone hver søndag morgen, når hun langede hans fore-trukne del af de lune rundstykker over på sin tallerken. Nemlig ”overne” med sesamfrø. Stor var hans forbavselse, da hustruen en dag erklærede, at hun var træt af evig og altid at tage hensyn til ham. Nu ville hun for en gangs skyld have de sprøde ”undere”.

Historien er kun sjov, fordi vi ved, at den sagtens kunne være sand. Den handler om, at mange problemer kunne undgås, hvis bare vi talte sammen.

Sådan er det også med DTL og med-lemmerne.

Det er nu tre år siden, at DTL sidst bad alle medlemmerne om at deltage i en tilfredshedsundersøgelse. Svarene har været en nyttig rettesnor i den politiske

interessevaretagelse og i den direkte service.

Men der er sket meget på tre år. Så nu synes vi, at det er tid igen.

Mail med spørgeskemaDerfor får du som DTL-medlem i slutningen af oktober en mail med et spørgeskema, som vi håber du vil bruge 5-10 minutter på at udfylde.

Vi kommer hele vejen rundt. Vi spørger dig fx, om du er tilfreds med DTLs politiske arbejde. Har vi indflydelse nok, og bruger vi tiden på de rigtige emner? Har konsulenterne godt nok styr på love og regler, når du har været i kontakt med os? Og kommunikerer vi godt nok, så du får den rette information i rette tid? Er vi overhovedet synlige nok?

Der er nok at spørge om, og vi glæder os til svarene. For vi skal lade os måle, og

vi skal kunne rette ind efter jeres ønsker.Som noget nyt, så bliver besvarelsen

denne gang ikke anonym men strengt fortrolig.

Det er bestemt ikke for at pege fingre af nogen. Oplysningerne vil kun tilgå få betroede medarbejdere og kommer aldrig uden for en dør. Men tiden er inde til at kende de individuelle behov. Fx hvis nogen ønsker særlig information eller mere information end andre, så kan vi servicere målrettet. Eller hvis et geo-grafisk afgrænset område i særlig grad beskæftiger sig med et område, så kan DTL øge kompetencerne i det regions-kontor. Og så videre.

Med andre ord. Deltag i tilfredsheds-undersøgelsen, så kan vi rette op og rette til.

….Og så får du din yndlingsdel af rundstykket.

MA vi be oM en forklAring

Jeg Mener At...

o

dtl vil høre medlemmernes meningAf Søren Lauridsen


Her er den nye FH og FH16 med hver deres nydesignede førerhuse.

Næppe har klima- og energimi-nister Martin Lidegaard efterlyst

mere grønne transportløsninger fra branchen, før Volvo relancerer en af de sidste tyve års mest populære lastbiler, FH-serien, hvor bedre brændstoføko-nomi er tænkt ind i snart sagt hver en detalje.

Martin Lidegaard bebudede i sidste nummer af DTL-Magasinet, at en ny klimalov i 2013 vil stille konkrete krav til transportsektoren om at nedbringe CO2-udslippet.

Den nye FH-serie tager fat på det problem.

Danske vognmænd og chauffører har faktisk været blandt de første i verden, som kunne studere, hvad den nye Volvo FH kan, da den havde snigpremiere i Greve på udstillingen Transport Øst få dage efter den europæiske lancering af lastbilserien. Her havde arrangørerne den fornemmelse, at der kom et ekstra rykind af gæster med en særlig Volvo-interesse. Den egentlige premiere for branchen fandt sted på IAA-udstillin-gen i Hannover midt i måneden. (Læs mere siderne 16-21)

I forbindelse med lanceringen 5. september blev den europæiske trans-portpresse og trofaste Volvo-kunder med flere inviteret til hovedkvarteret i Göteborg og andre udvalgte byer i Europa for at tage den nye lastbilserie i nærmere åsyn.

Der er bud på flere grønne transport-løsninger i FH’en.

Dens Euro 5-drivline er blevet endnu mere brændstoføkonomisk, men in-teressen samler sig nu mest om den nyudviklede Euro 6-motor, der for alvor banker udslippet af farlige stoffer og partikler helt i bund uden at give køb på brændstofforbruget.

Formel 1-teknologi i lastbilenOg ny teknik hjælper med at få endnu mere ud af dieselen:

Ligesom Scania introducerer Volvo en teknologi, der kan forudsige landskabet foran lastbilen. Volvo kalder det I-See.

Det er en softwarepakke til I-shift gearkassen. Mens lastbilen kører, lagrer

nyt førerhus, hvor aerodynamikken er med til at mindske luftmodstanden, og der er fx skabt nogle tyndere sidespejle, der også forbedrer chaufførens udsyn.

Førerhuset har med mere opretståen-de A-stolper fået en kubikmeter mere plads, som er brugt til 300 liter mere opbevaringsplads og mere komfort til chaufføren.

På sikkerhedssiden er førerhuset blevet forstærket mod kollisioner og i loftet er der en rude, der fungerer som nødudgang, hvis dørene er blokeret.

En verdensnyhed er den individuelle forhjulsaffjedring, der sikrer en roligere og afbalanceret kørsel.

Elektronikken er også udvidet derhen, at der er online-forbindelse mellem lastbilen ude på vejen og værkstedet. Det betyder bl.a., at værkstedet kan overvåge lastbilens tilstand og om nogle komponenter er slidte og skal udskiftet. Det er med til at øge den tid, lastbilen er i drift.

I næste nummer af DTL Magasinet sidder testkører Frank Davidsen bag rattet og giver sin vurdering af den nye FH.

Af John Larsen

den informationer om fx bakker på ruten, så næste gang, lastbilen kører samme rute, er det I-See, der kontrolle-rer speederen, gearene og bremsen, så kørslen bliver så brændstoføkonomisk som muligt. Det skulle kunne give op til fem procent besparelse.

Om et års tid kommer Volvo med en revolutionerende drivline til Euro 6-mo-torerne kaldet I-Torque. Den vil ifølge Volvo hente yderligere fire procent på brændstofforbruget. I-Torque er en ny teknologi, hentet fra Formel 1-verdenen og består af en ny I-Shift automat-gearkasse med dobbelt kobling og gearskifte på splitsekunder samt en ny D13 Euro 6-motor, der kan yde et langt højere moment ved lave omdrejninger.

Endelig introduceres en ny brænd-stofrådgivning over for chaufførerne med både undervisning og månedlig assistance. Ved at øge chaufførernes viden og ændre på deres vaner skulle der kunne hentes yderligere op til fem procent på brændstoffet – og dermed CO2-udledningen.

Ikke kun ingeniørerne har været på hårdt arbejde. Designerne har skabt et

KuN NAvNET ER DET SAMME

VOLVOS POPULæRE LASTBILSERIE gENFØDT

FOTO

: VO

LVO

fH


NyHEDERSeKtIon 1

FASTE TINGSeKtIon 3

MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

Miljøløsninger kommer stadig ind som nummer et, når producenter-ne præsenterer deres nye lastbiler,

trailere og andet grej. IAA-udstillingen i Hannover i sidste

måned viste imidlertid et skifte fra bekæmpelse af udslippet af partikler og farlige stoffer til at præsentere løsninger, der højner brændstofeffektiviteten – med deraf følgende lavere CO2-udslip pr kørt kilometer.

Euro 6-motorerne er klar hos alle – og producenternes slagnummer har været, at den kraftige reduktion af udslippet ikke et sket på bekostning af brændstof-økonomien. Tværtimod kan anden ny teknologi, mere aerodynamik, it-syste-mer, hybridløsninger og chaufførtræning bidrage til, at transportvirksomhederne får mere ud af den stadigt dyrere diesel og dermed bidrager til et renere miljø.

20 procent lavere brændstofforbrugIkke mindst Daimler slog de grønoptimi-stiske toner an:

»Nu er den nye Euro 6-teknologi klar til start. Den reducerer NOx-udslippet i Europa til niveauer, du knapt kan måle. Og vi stopper ikke dér. Målet er at redu-cere brændstofforbruget og køretøjernes CO2-udledning med yderligere 20 procent i 2020 sammenlignet med 2005,« sagde topchef Andreas Renschler ved presse-præsentationen op til IAA-messen. Han tror endog på endnu flere landvindinger efter 2020.

Han forklarede videre, at der globalt set kommer flere og flere miljørestriktio-ner, men at de samtidig bliver mere og mere ens fra verdensdel til verdensdel.

LASTBILERNES STORE MILJØSEJR:

PARTIKELuDSLIP LIG NuL - nu gælder det kampen mod co2Tekst og fotos John Larsen

Det giver fordele til de lastbilproducenter, der går forrest med miljøteknologien. Han skæver især til den efterspørgsel, der kan ventes i de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), der alle har et miljøefterslæb.

vognmandens totale omkostningerLastbilproducenterne taler nærmest med én stemme om ”Total Cost of Ownership”, og at det gælder om at opnå den størst mulige transporteffektivitet. Optimering af vognparken er det vigtige, så omkostningen på hver kørt kilometer bliver så lav som mulig. Så udover at se på anskaffelsesprisen skal vognmæn-dene fokusere lige så meget på de andre omkostningsfaktorer: brændstoffet, chaufføren, dæk, vognparkens admini-stration, service, værksted og ”oppetid” på vejene, forsikringer og vejafgifter. Og lastbilmærkerne står nu i kø med tilbud på alle disse områder.

brug for incitamenterNu er det op til transportvirksomhederne at gøre brug af de nye Euro 6-biler og de andre optimeringsværktøjer. I den forbin-delse appellerede Ivecos topchef Alfredo Altavilla til, at bl.a. EU-Kommissionen kommer med incitamenter til at få de europæiske vognmænd til at udskifte

deres gamle – forurenende – lastbiler med de nye i et højere tempo – til glæde for miljøet. Varerne er på hylderne.

Producenterne erkender imidlertid, at den europæiske transportsektor fortsat lider under den økonomiske krise. Som DAFs topchef Harrie Schippers rappor-terede, så er det europæiske marked kun i langsom bedring. Situationen i år er bedre end i 2009 og 2010 men på niveau med 2011. Han udtaler, at væksten foregår uden for EU.

Det er Daimlers Andreas Renschler enig i. Derfor opererer verdens største lastbilproducent mere og mere i lande som Kina, Rusland, Indien og Brasilien ofte med lokale lastbilmærker, ejet af Daimler/Mercedes. I dag er Kina verdens største truckmarked, og fx det russiske marked er nu dobbelt så stort som det tyske.

Miljøspørgsmålet er også kommet hø-jere på dagsordenen på de nye markeder, hvor transportvirksomhederne har fået øjnene op for Total Cost of Ownership, og det betyder bl.a. et begyndende farvel til deres egne discount-biler til fordel for bedre lastbiler, der tjener flere penge hjem til ejerne. Også markederne i USA og Japan har gode vækstrater. Så det er uden for Europa, at den store omsætning ligger.

260.000 til IAA-udstillingenIAA-udstillingen for erhvervskøretøjer i Hannover samlede mere end 260.000 besøgende i sidste måned. I alt rummede de mange haller 1.904 udstillere fra 46 lande. Besøgstallet lå ni procent højere i forhold til IAA-udstillingen i 2010.


den Stærke diStributør

trofæ tilnY StraliS

MERcEDES

IvEcO

Mercedes’ nyhed var den kraftige distri-butionsbil Antos. Det hed sig, at der var verdenspremiere på lastbilen i Hannover men mange danskere stødte allerede på Antos på udstillingen Transport Øst i Greve tidligere på måneden. Antos er målrettet distributionsopgaver fra 18

Ivecos trofæ-vinder, Stralis Hi Way. Den opdaterede italienske lastbil løb med sejren i transportjournalisternes

tons og fås i specialiserede versioner, An-tos Loader og Antos Volumer. Loaderen satser på så lav egenvægt som overhove-det muligt, mens Volumer har ekstra lav rammehøjde og sættevognstrækkerne en ekstra lav tilkoblingshøjde.

Mercedes’ kæmpestand viste også

konkurrence Truck of the year 2013 foran Mercedes’ Antos, Fuso Canter 4x4, og Ford Otosan New Cargo.

Stralis’en er flagskibet i den nye serie af lastbiler, Hi Way, Hi Road og Hi land. Sidstnævnte er en opdateret off roader, Iveco Trakker, som bl.a. har fået et nyt førerhus.

Mercedes’ nyeste skud på stammen, Antos.

Ifølge producen-ten, japanske Fuso, sparer hybridlastbilen op til 23 procent på brændstoffet.

Ivecos danske chef gunni Mikkelsen på podiet med det eftertragtede trofæ.

Stralis’en blev Årets Lastbil 2013.

Stralis’en blev Årets Lastbil 2013.

nogle nye Actros-modeller og eksempler fra de ”oversøiske” mærker, Bharat Benz (Indien), Kamaz (Rusland), Auman (Kina), Actros Brazil, Sprinter Argentina og Freightliner (USA).

Økonomisk hybridlastbilPå standen var der en del opmærksom-hed om den nye to akslede Fuso Canter Eco Hybrid, som med Daimler-bossen Andreas Renschlers ord er den første hybridlastbil, der tjener pengene hjem til ejeren. Den nye Canter Eco Hybrid bruger op til 23 procent mindre brændstof end den traditionelle Fuso Canter. Distribu-tionsbilen kører på det japanske marked og er på vej til Europa. DTL Magasinet håber snart at teste lastbilen.

Stralis Hi Way kendetegnes ved en høj komfort for chaufføren, og for vognmanden hedder det, at lastbilen reducerer de samlede omkostninger (Total Cost of Ownership) med fire procent ved almindelige kørselsopga-ver. Lastbilen blev vist både i en Euro 5 og Euro 6-version – plus en version til naturgas.

Iveco-standen havde bl.a. tre forskel-lige modeller af den poulære varebil, Daily, hvoraf den ene kører på el.


NyHEDERSeKtIon 1

FASTE TINGSeKtIon 3

MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

volvoS milliard-inveStering Volvo gav den naturligt nok hele armen på standen med ikke færre end ti udgaver af den nye Volvo FH-serie. Det kom frem, at FH-serien repræsenterer en investering på i alt 1,3 milliarder euro. Volvo-direktør Claes Nilsson nævnte bl.a., at serien bliver topscorer inden for disse tre felter: øget produktivitet, forbedret brændstoføkonomi og ekstra tiltrækningskraft for de bedste chauf-fører. (Læs mere om FH-serien side 15).Som ekstra gimmick på messen blev en

vOLvO

klar til miljøbrændStofferScania præsenterede også sit opda-terede flådestyringssystem (også til smartphone), som ikke alene giver vognmændene uendelige data men også assisterer chaufførerne til at køre mere brændstoføkonomisk. Der var også nyt om Scanias succesfulde træningsprogram for chaufførerne, Scania Driver Training. Programmet ruster chaufførerne til økonomikørsel, trafiksikkerhed, lastsikring, første-hjælp med mere. Et udvidet program hedder Personal Driver Coaching, hvor værkstedet online kan følge og rådgive chaufføren i hans kørsel.

Scanias top-trækker, R 730.

ScANIA

auktion af den første serieproducerede FH, et rigtigt samlerobjekt, sat i gang på eBay. Buddet begyndte på én euro men er løbet op i en hel del mere sidenhen. Det vindende bud fra en fransk vogn-mand lød nemlig på 150.000 euro og overstiger markedsprisen med en stor margin. Hele auktionsbeløbet går til et sydafrikansk HIV-børneprojekt.

Den nye FH 16 på IAA-standen.

Volvos FE skraldebil i en Euro 5 EEV-version.

Blandt de andre nyheder var den kom-mende I-Torque drivline, der har hentet knowhow fra Formel 1-verdene, og den første Euro 6-motor.

Bagved de mange FH’ere kunne man også finde andre Volvo-modeller som fx en ny skraldebil, FE 300 Euro 5 EEV, med blot et enkelt trin op til det lave førerhus.

Scania gjorde på IAA meget ud af at vise sit omfattende program af Euro 6-motorer – også i en version til bio- eller naturgas til langdistancer og versioner uden brug af AdBlue. »Skiftet til vedvarende energi kan ske nu«, som det lød.

Flagskibet var den kraftfulde R 730 4x2 trækker med en V8-motor med ekstraordinære præstationer, 730 he-ste, 3.500 Nm i en Euro 5/EEV-version og automatgear. Lastbilen var også forsynet med det nye forudseende og brændstofbesparende it-system, Active Prediction. Lastbilen kan også køre på 100 procent biodiesel.


premiere på nY topmodel

IAA havde reel verdenspremiere på DAFs nye XF. »Den bedste nogensinde og DAFs hidtil største lastbilinveste-ring,« hed det ved præsentationen.

Den nye DAF i Euro 6-udgaven har fået et nyt chassis, en mere brænd-stofbesparende Paccar MX 13-motor og et tydeligt mere aerodynamisk og

DAF

Her er vi mere i drømmeafdelingen med amerikanerbilen fra Western Star, der gjorde sig rigtigt godt på Daimlers stand.

Og her er den nye DAF XF.

XF’ens nye instrumentbræt.

rummeligt førerhus. Indvendigt er der et redesignet instrumentbræt. Den nye XF går i produktion i foråret 2013. DAF slår på, at den nye model har lave kørselsomkostninger bl.a. takket være en lav egenvægt. Lastbilen er designet til at holde til 1,6 millioner kilometer på vejene.


verdenS StørSte el-drevne laStbilRenault viste for alvor miljøvejen med dels sine nye Euro 6-motorer dels nogle elektriske bud på de kommende års lastbiltrafik i byerne. Herudover viste den franske producent nogle hybrid- og gasløsninger. Bemærkelsesværdigt er et forsøg med el- drevne motorer i nogle Midlum distributionsbiler, der kører test for en række storkunder omkring Paris bl.a. supermarkedskæ-den Carrefour. Renault kalder det for verdens største el-drevne lastbil. En 16 tons Midlum med et stort batteri har en nyttelast på 5.800 kg og en ræk-kevidde på 100 km inden næste oplad-ning. Lastbilen kører max. 80 km/t for at begrænse strømforbruget men kan dog nå en topfart på 90 km/t.

RENAuLT

Renault tester sammen med nogle storkunder denne el-lastbil.

NyHEDERSeKtIon 1

FASTE TINGSeKtIon 3

MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

nYt aerodYnamiSk look

MAN

Her er MANs nye TgX forrest og den nye TgM bagerst.

MANs bud på en støjsvag hybrid skraldebil.

Den tyske producent fremviste bl.a. opdaterede lastbiler i TG-familien. De har fået en ny front med vægt på brænd-stofbesparende aerodynamik og så lav egenvægt som muligt. Og de vil blive forsynet med nye Euro 6-motorer, hvor MAN fremhæver, at der ikke vil ske en forøgelse af hverken brændstofforbrug eller serviceintervaller i forhold til Euro 5 og EEV-modellerne.

MAN viste også en kommende hybrid skraldebil, Metropolis, der kører på el inde i byerne – både i transport og hy-

draulik. Uden for byzonen bliver bilens elmotor suppleret af en dieselmotor. Udover brændstof- og CO2-gevinsten er støjen svag og langt under græn-

seværdierne i bykernerne. Det gør det muligt at udvide det tidsrum, hvor skraldebilen kan operere i byerne uden at forstyrre borgerne.


Delfinens strømlinede linjer går igen i denne ikke alt for fjerne frem-tidsvision fra Krone og MAN, som blev afsløret på IAA-udstillingen. Et sådant vogntog kan nedbringe CO2-udledningen med 25 procent, lød budskabet fra de to tyske pro-ducenter.

Her er udspillet til et moderne, brænd-stofbesparende vogntog fra de tyske producenter Mercedes og Schmitz

Denne yderst terrængående kæmpe, Heavy Mover fra Paul, vakte opmærksomhed uden for hallerne.

Årets varebil blev Ford Transit Custom. Den findes i en lang og en kort version, og det er muligt at vælge varianter med både højt og lavt tag. I lastrummet kan der være hele tre Euro-paller, lastet i over én meters højde i varerummet. Varebilen kommer til Danmark i næste måned.

Cargobull. Det kan nedsætte luftmod-standen med ca. 18 procent og dermed brændstofforbruget med 4,5 procent.


DTL FORDELSPARTNER

Ny hosting- og rapporteringsservice for tachograf-filerTungvognsspecialistens nye service til opbevaring af køre-hviletidsfiler er i luften under navnet Tacho Online.

I den email, du har modtaget i begyndelsen af oktober, er det beskrevet, hvordan du hurtigt og nemt kommer i gang med at bruge servicen. Hvis du ikke har modtaget denne mail, kan du kontakte din lokale DTL-konsu-lent, som hjælper dig videre.

Tacho Online indeholder blandt andet:påmindelses- og planlægningsredskab• SMSsendesdirektetilchaufførennårtidsfristfor

download nærmer sig• Tidsfristerforfornyelseafførerkort,kørekort,ADR-bevis,

EU-chaufførbevis osv.• Tidsfristerfortachografeftersyn,vognmandtilladelser,

kraneftersyn osv.rapportering• Automatiskrapportpåovertrædelsersendespåmaildirekte

til leder og chauffør• Mulighedfortrækafandrerapporter

System• Letforståligbrugervejledningiformafkortevideoklip• Ingenlokalinstallation–internetbaseretmedsikkerhedsback-up• Mulighedforafdelingsopdeling• Nemogautomatiseretoprettelseafchaufførerogkøretøjer

Se mere på www.tachoonline.dk eller ring til DTLs regionale servicekontor. Du kan naturligvis også ringe til Tungvognsspecialisten på 7190 7191 og høre mere.

GRATIS FOR DTL-MEDLEMMER

Din bil er sikret mod "sygdom" - er du? Får du eller en af dine medarbejdere en arbejdsskade, kan I risikere at vente flere måneder på bare at blive undersøgt af en speciallæge i det offentlige system. Og derefter kan der igen gå måneder,før behandlingen starter hos lægen eller på hospital.

Som et særligt medlemstilbud får du sammen med din arbejds- skadeforsikring en Codan Care Behandlingsforsikring ved arbejdsulykke, som sikrer både undersøgelser og behandling af skaden uden lange ventetider – og uden ekstra udgifter.

Den ekstra dækning uden ekstra pris gælder til 31.12.2013. Ring til os og høre mere på 3355 4082

EKSTRA SIKKERhED FOR

DIG OG DINE MEDARbEjDERE

Søren brinck tlf. 20 30 75 07Betjener Region Øst

ove pedersen tlf. 40 17 34 12Betjener Region Nord

karsten fisker tlf. 29 27 16 56Betjener Region Syd

lars johannsen tlf. 61 62 28 90Betjener Region Syd

poul linnet tlf. 21 78 87 01Betjener Region Syd

Ring til din dækekspert og få et godt tilbud på vinterdæk

Stort udvalg i nye og regummierede vinterløsninger. For eksempel:Goodyear regummieret trailerdæk - Next Tread MSTprisen er ekskl. montering, miljøgebyr og moms og gældende i oktober så længe lager haves.bemærk: vi mangler karkasser i udvalgte dimensioner - kontakt os.

PRIS INcL. KARKASSE

2.125,-

Kontakt din lokale Euromaster konsulentLad Euromaster give et bud på den mest økonomiske dækløsning for dig

breakdown service tlf. 70 20 03 03

“En af de gode sider af livet som selvkørende vognmand er, at man med jævne mellemrum får en helt ny forretning, når man skifter vognen ud. Det var lige sket for mig, og jeg nød aftenturen hjemover i min nye Volvo. Især da jeg kom ind på et stykke med helt nylagt asfalt, hvor det nærmest var som om, dækkene sang.

Jeg var stort set alene på vejen, men pludselig fangede mit blik et eller andet, der fik mig til at se til siden. Det var kun et splitsekund, men alligevel nok til, at hjulene i højre side kom udover den nye asfaltkant og tog fat i rabatten.

Kort fortalt mistede jeg kontrollen over vognen, og det endte med, at den rullede rundt og lagde sig på hovedet. Jeg selv kom heldigvis ikke noget til. Men det var faktisk heller ikke min første bekymring. Lastvognen er jo ikke bare min arbejdsplads – det er min forretning. Og når vognen ikke kører, så gør forretningen det heller ikke.

Da vognen var på højkant igen og trukket hen til Volvo, viste det sig, at der ikke var sket noget med hverken undervognen, ladet eller motoren. Det var faktisk kun førerhuset, der havde fået den store tur.

Volvo lovede at rette førerhuset op i løbet af ca. 3 uger. Men min assurandør og taksator fra Codan Forsikring kendte transportbranchen godt nok til at vide, at det ville være lang tid for mine kunder og mig. Så de fandt frem til en løsning med et helt nyt førerhus, som ville være dyrere, men til gengæld en hurtigere løsning. Codan accepterede at betale merprisen for at sikre, at jeg kom ud at køre igen efter ca. 14 dage.

Det kalder jeg god service. Godt nok vidste jeg, at vi havde særlige vilkår hos Codan med en DTL-aftale, men det var alligevel flot handlet. Selv om det er nogle år siden, så taler vi i Sønderjyllands Vognmandsforening stadig om, at Codan ikke er det værste sted at være forsikret.” Ole Bang Jensen, Haderslev.

“ Jeg kiggede væk et splitsekund”

codan.dk/dtl©Codan Forsikring A/S 10.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.

204375_DTL_Annonce_420x297.indd 2-3 10/4/12 2:09 PM

“En af de gode sider af livet som selvkørende vognmand er, at man med jævne mellemrum får en helt ny forretning, når man skifter vognen ud. Det var lige sket for mig, og jeg nød aftenturen hjemover i min nye Volvo. Især da jeg kom ind på et stykke med helt nylagt asfalt, hvor det nærmest var som om, dækkene sang.

Jeg var stort set alene på vejen, men pludselig fangede mit blik et eller andet, der fik mig til at se til siden. Det var kun et splitsekund, men alligevel nok til, at hjulene i højre side kom udover den nye asfaltkant og tog fat i rabatten.

Kort fortalt mistede jeg kontrollen over vognen, og det endte med, at den rullede rundt og lagde sig på hovedet. Jeg selv kom heldigvis ikke noget til. Men det var faktisk heller ikke min første bekymring. Lastvognen er jo ikke bare min arbejdsplads – det er min forretning. Og når vognen ikke kører, så gør forretningen det heller ikke.

Da vognen var på højkant igen og trukket hen til Volvo, viste det sig, at der ikke var sket noget med hverken undervognen, ladet eller motoren. Det var faktisk kun førerhuset, der havde fået den store tur.

Volvo lovede at rette førerhuset op i løbet af ca. 3 uger. Men min assurandør og taksator fra Codan Forsikring kendte transportbranchen godt nok til at vide, at det ville være lang tid for mine kunder og mig. Så de fandt frem til en løsning med et helt nyt førerhus, som ville være dyrere, men til gengæld en hurtigere løsning. Codan accepterede at betale merprisen for at sikre, at jeg kom ud at køre igen efter ca. 14 dage.

Det kalder jeg god service. Godt nok vidste jeg, at vi havde særlige vilkår hos Codan med en DTL-aftale, men det var alligevel flot handlet. Selv om det er nogle år siden, så taler vi i Sønderjyllands Vognmandsforening stadig om, at Codan ikke er det værste sted at være forsikret.” Ole Bang Jensen, Haderslev.

“ Jeg kiggede væk et splitsekund”

codan.dk/dtl©Codan Forsikring A/S 10.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.

204375_DTL_Annonce_420x297.indd 2-3 10/4/12 2:09 PM


Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 . [email protected] . www.dtl.eu

kontoret i centrum

• En uge på kursus.

• Hjemmeopgaver i 4 uger ca. 7 timers arbejde omugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne.

• På kursus en uge igen.

»denne kursusmodel er perfekt«Henrik Poulsen, fra virksomheden Kurt Poulsen

– med frihed til at passe sit arbejde...

FLEKSIBELT VOGNMANDSKURSUS

Pris incl. materialer og forplejning

17.500 kr. + moms for DTLs medlemmer

19.000 kr. + moms for ikke medlemsvirksomheder

Vil du vide mere:Tjek www.dtl.eu eller ring på tlf. 7015 9555

Af John Larsen

En række transportører og virksomheder bakker op om projektet, der skal under-

søge, hvordan man rent praktisk gør miljøet og trængslen en tjeneste ved at rykke varedistri-butionen til de tidlige morgentimer – til mindst mulig gene for borgere og butikker. Blandt de mange involverede er DTL, Danske Fragtmænd, Kjøbenhavns Vognmandslaug og Dansk Erhverv.

I løbet af efterårsmånederne begynder forsøg inden for distribution af brød, blomster, fragt-gods, medicin samt øl og vand. Der skal også noget i gang inden for industrirenovation. Pro-jektets tilrettelæggere, Teknologisk Institut og rådgivningsfirmaet Incentive Partners, arbejder tillige på at få projektet udvidet til at omfatte flere affaldsområder.

Den alternative distribution af brød og blomster udtænkes af Lantmännen Schulstad

NyHEDERSeKtIon 1

FASTE TINGSeKtIon 3

MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

GANG I DyT’ENvAREDISTRIbuTIONEN GÅR NyE vEjEProjektet Distribution i ydertimerne er så småt ved at komme i gang.

og Alex Andersen Ølund i samarbejde med udvalgte supermarkeder i Aarhus og Aalborg. Her afventes en klarmelding fra kommunernes miljøafdelinger om at kunne flytte leverancerne til kl. 5 om morgenen under hensyntagen til støjgrænserne. Danske Fragtmænd påtænker også et distributionsforsøg i Aalborg, og man undersøger lige nu interessen blandt relevante kunder.

Lægemiddelgrossisten Nomeco er involveret i et forsøg med medicindistribution med bl.a. en el-varebil af mærket Mercedes VITO E-cell og no-get nyt støjsvagt materiel. Endelig skal Carlsberg samarbejde med nogle københavnske restauran-ter og værtshuse om tidlig levering af øl og vand, fremgår det af nyhedsbrevet DyT nyt, udsendt af Incentive Partners og Teknologisk Institut.

»Distribution i døgnets ydertimer er som

sådan ikke nyt, men der er helt sikkert potentiale i at få flere virksomheder og transporttyper til at tænke den vej. Der kan spares tid og penge ved at undgå myldretiden, og jo flere lastbiltrans-porter, der kan overstås, før de mange cyklister på vej til arbejde og uddannelse myldrer frem, jo bedre,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm.

Han mener, et springende punkt bliver løsnin-gen af støjgenerne. Det vil kræve en god dialog mellem borgerne, kommunerne, varemodta-gerne og transportørerne. »I min optik kommer alle parter til at bidrage med praktiske løsninger til støjdæmpning og med en forståelse for, at en levende by ikke kan holde helt lukket for aktivi-tet fra kl. 18 til 7.«

Denne Mercedes el-varebil skal deltage i pro-jektet med medicinkørsel for Nomeco.


Af John Larsen

I foråret oplevede nogle vestjyske vognmænd deres egen lille ”svensker-

sag”, hvor de fik køreforbud for bagatelover-læs.

Den store ”svenskersag”, hvor politiet hin-sidan stoppede alle vogntog over 40 tons, fik en brat ende efter medietumult og indgriben fra myndighederne, og også de vestjyske tilfælde med tilbageholdelse af vogntog, der blev stoppet med overlæs inden for 7 procents bagatelgrænsen, er stoppet igen.

»Vi er glade for, at Rigspolitiet nu har tilkendegivet, at der ikke må ske tilbage-holdelse af køretøjer, der er belæsset under bagatelgrænsen med mindre der er fare for trafiksikkerheden,« siger DTLs chefkonsulent Frank Davidsen.

Rigspolitiet skriver videre i sit svar på DTLs henvendelse, at man ikke er bekendt

med, at der overhovedet har været tilfælde med tilbageholdelse af køretøjer med den begrundelse, men Rigspolitiet vil alligevel underrette kontrolpersonalet om den rette måde at gøre tingene på.

»Det kunne tyde på, at nogen har overfor-tolket Justitsministereiets gamle cirkulære fra 1979,« fortsætter Frank Davidsen.

undgå at spekulere i bagatelgrænsenHan understreger dog samtidig, at man skal lade være med at spekulere i at læsse mere på, end totalvægten angiver. Meningen med en bagatelgrænse på 7 procent overlæs er jo at give lidt frihjul til en smutter ind i mellem. Ellers kan det ende med, at bagatelgræn-sen bliver sløjfet, fordi måleværktøjerne af overlæs er blevet meget bedre de sidste år. Og det ville være ærgerligt.

Oprindeligt kom sagen fra Vestjylland frem i Lastbilmagasinet, efter at syv-otte vognmænd i løbet af vinteren og foråret var endt i et køreforbud med deres seks- og syv akslede vogntog, selvom overlæsset lå inden for bagatelgrænsen, som ikke en gang udløser en bøde.

»Vi blev temmelig forundret over den nye praksis. Det kan være dyrt at få lagt vogntoget død på den måde. Jeg er ret sikker på, at det hjalp med forståelsen hos politiet, at sagen kom frem i lyset, og at Lastbilmagasinet og DTL skrev til Rigspolitiet,« lyder det fra formanden for Vestjyllands Vognmandsforening, Poul Jørgensen.

Han og de øvrige vognmænd i områ-det glæder sig over, at man nu er vendt tilbage til normale tilstande.

Redder liv, deadlines og omdømme

Saving lives, deadlines and reputations

www.onspot.eu Member of VBG GROUP

Sikkerhed

Ansvarlighed

Tillid

Aktiveres med et enkelt tryk på en kontakt i førerhuset!

kort opbluSSen af KØRE FORbuD for bagateloverlæS


jan larsen

NYHEDERSeKtIon 1

FASTE TINGSeKtIon 3

MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

nye miljøråd til vognmændene2012 er dtls miljøår. året igennem udsendes nye tips og ideer. de gode råd udsendes på e-mail til alle interesserede hver uge. alle kan tilmelde sig på dtls hjemmeside, www.dtl.eu. her i dtl magasinet følger vi op ved at samle månedens miljøråd. her er de nye:

miljøråd 30

Gå efter Euro 6 når du køber ny lastbil

Partikel- og NOx-forurening fra lastbiler reduceres i takt med udviklingen af de europæiske Euro-normer.

Partikeludledningen er faldet med 67 procent fra Euro 5 til Euro 6. Og NOx-udledningen er reduceret med 80 procent fra Euro 5 til Euro 6 ifølge EU-Kommissionen.

Trafikstyrelsen har lavet et sæt anbefalinger til bl.a. indkøb af last-biler, der tager udgangspunkt i reduceret klima- og miljøbelastning. Trafikstyrelsen anbefaler, at man efterspørger lastbiler, der opfylder de tekniske krav for Euro-norm 6. Læs mere på Trafikstyrelsens hjem-mesider. Lastbilproducenterne har også udførlige informationer om miljøfordelene ved at udskifte vognparken til de nyeste miljønormer.

miljøråd 31

udnyt Stop-funktion og undgå tomgangskørsel

Det er i dag muligt at få en funktion til nyere lastbiler, der begrænser deres tomgangskørsel, så lastbilen fx maksimalt kan holde i tomgang to minutter ad gangen.

Trafikstyrelsen anbefaler direkte, at man ved indkøb af lastbiler stiller krav om at få leveret køretøjet med udstyr, der begrænser tomgangs-kørsel.

Stop-funktionen ligger indbygget i de fleste motorers software på nye lastbiler. Den skal enten aktiveres fra fabrikken ved bestilling eller på et værksted. Stop-funktionen kan i nogle tilfælde også eftermonteres. Få råd og vejledning om dine muligheder hos din forhandler eller dit værksted.

Typisk indstilles stop-funktionen til at slukke lastbilens motor efter 2-5 minutter. Stop-funktionen virker anderledes end på personbiler. På lastbiler er der for meget udstyr, som er drevet af motoren til, at man kan slukke den ved hvert lyskryds.

DTL har fået oplyst, at prisen for stop-funktionen ligger mellem 2.-5.000 kroner afhængig af, om funktionen blot skal aktiveres eller eftermonteres.

FOTO

: BET

TE G

RIS

computerprogram sparer på strømmenDTL-virksomheden Thortrans i Randers oplyser, at virksomheden er ved at installere et softwareprogram på deres computere, som kan spare på strømmen.

Programmet hedder ClimateSaver og forhandles af virksom-heden ITX. Det er et såkaldt ”intelligent strømspare-program”, der automatisk lukker Windows pc'ere ned ved inaktivitet og automatisk opstarter pc'er på planlagte tidspunkter. Udover den simple nedlukning og opstart har ClimateSaver flere andre mulig-heder bl.a. kan der udskrives rapporter om, hvordan det går med virksomhedens strømbesparelser.

Blandt de første vognmænd herhjemme til at gå den rene vej er Bette gris, der netop har fået denne Mercedes Actros Euro 6-trækker. Den skal bruges til transporter af smågrise. Røgen fra udstødningsrøret er så rent, at den nu sidder i højre side. Traileren bagefter er seks år gammel men fejler intet.


RENAULTTRUCKS DELIVER

www.renault-trucks.dk

Høj komfortLave omkostninger

DIN NYE RENAULT

*Tilbuddet gælder til 31.12.2012. 1. ekstra leasingafgift 50.000 kr. Alle priser er ex. moms. Etableringsomkostninger kr. 4.000 inkl. notering af panthaverdeklaration.

Leasingafgiften er variabel og tager udgangs-punkt i det aktuelle renteniveau samt i Renault funding tillæg, hvorfor der tages forbehold for ændringer heri.

Tilbuddet forudsætter kreditgodkendelse af Renault Trucks Financial Services. Den annon-cerede pris gælder for køretøjer med standard specifikationer.

RENAULT MidLUM 220.12 med 14 pl. Junge kasse og 1.500 kg. Z-lift Se www.renault-trucks.dk/midlum for flere detaljer

LEAsINg PER MÅNED

5.995 kR*• 60 måneder • 250.000 km• Højt udstyrsniveau• 5 års udvidet garanti (Expandy’s Maxi)

kan tilkøbes for kr. 795 pr måned

KONTAKT RENAULT TRUCKs DANMARK ELLER DIN NÆRMEsTE FORHANDLER

P. Christensen Padborg 74 67 19 19P. Christensen Kolding 76 34 78 00P. Christensen Odense 63 95 39 00

Renault Trucks Danmark 36 49 72 00Ejner Hessel Aalborg 72 11 52 00Ejner Hessel Aarhus 72 11 50 00

Ejner Hessel Randers 72 11 51 00Ejner Hessel Herning 72 11 62 00Ejner Hessel Avedøre 73 11 76 00

Kører længere på literen med biodieselOlieselskabet OK og Odense-virksomheden Poul Schou A/S har i knapt et år haft et forsøg, hvor nogle lastbiler kører på diesel iblan-det 10-30 procent biodiesel. Målet har været at mindske udlednin-gen af CO2 uden at foretage ombygninger og uden at ændre den enkelte bils anvendelse eller kørselsmønster. I vintermånederne har der været anvendt diesel baseret på raps, mens der i foråret og sommeren anvendes biodiesel fremstillet af affald fra Daka Biodie-sel i Løsning ved Horsens.

»Vi har kørt med 20 procent biodiesel siden starten. Da tallene for de enkelte biler blev gjort op her ca. midtvejs i forsøget, kunne vi se, at CO2-besparelsen tegnede fint. Som det ser ud nu, har vi reduceret udledningen af CO2 med et sted mellem 5 og 7 tons pr. bil – og det er i sig selv ganske pænt, men det er ikke det, der har overrasket,« fortæller vognmand Poul Henrik Schou.

Det har brændstoføkonomien. Indtil nu viser tallene, at fem ud af syv biler har kørt længere på literen på diesel med 20 procent bio-

Biodieselforsøget tegner meget lovende, lyder det fra OK og transportvirksomheden Poul Schou A/S.

miljøråd 32

Sideskørter forbedrer aerodynamikken

Sideskørter kan forbedre aerodynamikken på både trækkere og trailere og dermed mindske brændstofforbruget.

Besparelsen kan være op til fem procent ifølge Trafikstyrelsen. Her er et eksempel:

FOTO

: OK

brændstof, end de gjorde før. Det er overraskende, fordi bio-diesel erfaringsmæssigt er mindre energieffektiv end almindelig diesel. En forklaring på den tilsyneladende forbedrede brændstoføkonomi kan ifølge OKs projektleder Torben Hallstrup være forbedrede smør-egenskaber i biodieselen.

En lastbil kører hver dag fra Aarhus til Høje Taastrup og retur. På et år med ca. 252 arbejdsdage kører lastbilen 151.200 km. og bruger 50.400 liter diesel. Med sideskørter kan lastbilen spare ca.: • 2.520literbrændstof• 6703kg.CO2• 22.680kr.vedenbrændstofprispå9kr./l.Skørter kan eftermonteres. Vær opmærksom på, at sideskørter øger varmeudviklingen i dækkene. Det reducerer dækkenes levetid.


NyHEDERSeKtIon 1

FASTE TINGSeKtIon 3

MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

Af Morten Lindbo

Nervecentret i en dieselmotor er en række dyser med udgangshuller på størrelse med et menneskehår.

Virker dyserne ikke, bliver for-brændingen, der sker under højt tryk fra stemplerne, ufuldstændig, og motoren mister ydelse, samtidig med at brænd-stofforbruget stiger.

Det var det enkle udgangspunkt for Shells ingeniører og kemikere til udvikling af en ny type brændstof til bl.a. tunge køretøjer. Nu skulle der så bare opfindes et brændstof, der holder dyserne rene og gerne samtidig fjerner andre irritations-momenter i brændstofsystemet. No sweat!

Det lyder jo nemt, men bag ved udviklingen af nye brændstoftyper ligger tusinder af timer med laboratorieforsøg og afprøvninger.

Resultatet er blevet det nye Shell FuelSave Diesel produkt, der også fås som diesel til tunge køretøjer. Testre-sultater i vognmandsvirksomheder har vist, at der er en brændstofbesparelse på gennemsnitligt op til 3 procent – i nogle tilfælde helt op til 5-6 procent i forhold til ”almindeligt” brændstof.

Råolie i luftenShells brændstoflaboratorium og for-søgscenter ligger i Thornton i Vesteng-land – en halv times kørsel fra Manche-ster og i et område, der er tæt belagt

med raffinaderier. Når man ankommer til forsøgsområdet, er det første indtryk den markante lugt af råolie under forarbejd-ning, der hænger i luften.

Sikkerheden er i top: De besøgene holdes under venligt men skarpt opsyn, og skulle Mr. Q fra Secret Service komme rundt om hjørnet, ville det ikke være nogen overraskelse. DTL-Magasinets udsendte er blandt de få, der er blevet lukket ind i det allerhelligste med kemi-laboratorier side om side med bygninger, hvor der finder motortestkørsel sted på mange forskellige typer motorer.

Hele forbrændingsprocessen kan filmes inde fra motoren gennem særligt placerede kameraer. De forskellige stadier af brændstofudviklingen afprøves også på rigtige lastbiler, hvor man har mulig-hed for under kørslen at skifte mellem traditionelt brændstof og forsøgsbrænd-stoffet.

Dieselbrændstof er en kompliceret sag: Det udgøres af mange tusinde forskel-lige kulbrintemolekyler med forskel-lige reaktionsmønstre. Forskerne på Thorntorn laboratoriet har haft til opgave at få et additiv til at spille sammen med det naturligt udvundne men raffinerede olieprodukt, så det både gavner motoren og motorydelsen.

Seniorforsker John Lambert – olie-verdenens Mr. Q – der har været med i

den endelige udvikling af Shell FuelSave Diesel oplister tre ting, som produktet medfører for brugerne af tunge køretøjer: Rene dyser, forhindring af rustdannelse i brændstofsystemet og minimal skum-dannelse ved tankning. Sidstnævnte bevirker, at tanken kan fyldes helt op ved påfyldning.

Krigsforskning i ”bygning 50”Det, som Shell har nået i dag med Shell FuelSave Diesel er resultatet af mange års forskning med brændstof.

I slutningen af 1930’erne begyndte Shell for alvor at forske i at optimere brændstof. Ved Anden Verdenskrigs udbrud, blev det påtrængende at forske i flybrændstof, og forskerne på Thorn-ton forsøgscenter arbejdede under hele krigen i døgndrift, mens de overnattede på drømmesenge.

Det var her i den nu fredede, såkaldte ”bygning 50”, at man i krigens mørke år udviklede brændstoffer til Rolls Royce Merlin motorer til det berømte Spit-fire jagerfly samt Allison motorerne på Mustang jagerne og Lancaster bombefly-ene. Senere skulle desuden det særlige brændstof og smøreolier til overlydspas-sagerflyet Concorde blive udviklet i Bygning 50. De tekniske landvindinger gennem årene følger en lige linje op til FuelSave Diesel programmet som det seneste skud på stammen.

Når forskernes svar på spørgsmålet om, hvor lang tid, de har brugt på den nye dieseltype, derfor lyder noget uldent, så er det ikke fordi, det er en hemmelighed. Men de kan simpelthen ikke huske det!

Et kik inden for i det hemmelig-

hedsfulde, engel-ske laboratorium,

hvor ny diesel bliver brygget.

”Bygning 50” hvor man under krigen udviklede brændstoffer til bl.a. det berømte Spitfire jagerfly.

DuS MED DySERNEFO

TOS:

SH

ELL

100 års forskning har ledt til Shells nyskabelse Shell FuelSave Diesel. DTL Magasinet har besøgt forsøgscentret i England.

Det betaler sig

at se tingen

e fra n

ye vinkler

Kan

færre lastbiler f.eks. tjen

e flere penge?

Måske skal din forretning ikke væ

re større, men derim

od tilpasses et skiftende m

arked? Vores erfarne konsulenter hjæ

lper dig med at finde

nye vækstom

råder.

Med N

ordania får du en stærk og fleksibel forretnings partner. V

i sikrer dig en bedre likviditet, faste m

ånedlige udgifter og større frihed. Tag en

snak med os og se, hvor potentialet gem

mer sig i din forretning.

Læs m

ere på Nordan

ia.dk

Rin

g og få en u

forpligten

de aftale på: 45

12

12

12


NyHEDERSeKtIon 1 SeKtIon 3

MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

FASTE TING

jurister i dansk erhverv rådgiver dtls arbejdsgiverforenings medlemmer. her er det nyeste fra juristernes indbakke:

nYt fra juriSterne

Nye rygeregler

! Rygeloven blev ændret 15. august i år. Efter lovændringen gælder det gamle forbud mod rygning indendørs nu også for enkeltmandskontorer.

Loven indeholder dog disse to undtagel-ser fra det generelle forbud:• Detkanbesluttesatindretterygerum

og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted

• Detkanbesluttesattilladerygning”ikraner, firmabiler og andre erhvervskø-retøjer, der alene tjener som arbejds-plads for én person ad gangen”. Det vil derfor fortsat være muligt for en

arbejdsgiver at tillade rygning i lastbiler forudsat, at chaufføren kører alene.

husk skiltningSom noget nyt skal arbejdspladser, hvor der er rygerum eller rygekabine, synligt informere om, at luften i omgivelserne udenfor kan være sundhedsskadelig. Den nye regel gælder både for allerede etable-rede rygerum og rygekabiner og for senere etablering af sådanne.

Skiltene skal være standardiserede i tekst og udformning og kan bestilles hos Sundhedsstyrelsen via telefon 70 26 26 36 eller via www.sst.dk/rygelov.

Ændringer på vej i kompetencefonden

! Som tidligere oplyst træder der pr. 1. oktober 2012 nye retningslinjer i kraft for at søge om refusion fra Dansk Erhverv/DTL arbejdsgiverforenings samt 3F’s kompeten-cefond.

Ændringerne har betydning for 2 centrale refusionsmuligheder fra kompetencefon-den: erhvervsrettet efteruddannelse og selvvalgt efteruddannelse. 1) Erhvervsrettet efteruddannelse:

Opført som liste ”A” kurser (udvalgte certifikatkurser, eks. Obligatorisk EU efteruddannelse): medarbejder får sædvanlig overenskomstmæssig løn. Virksomhed modtager 85% af sæd-vanlig overenskomstmæssig løn samt VEU godtgørelse (i alt 165 kr. pr. time). Uddannelsesplan udfyldes automatisk ved ansøgning.

2) Selvvalgt efteruddannelse: Opført som liste ”B” kurser (selvvalgt uddannelse – alle AMU og FVU kurser): medarbejder får 85% af sædvanlig overenskomst-mæssig løn (i alt kr. 165 pr. time)

Udover ovenstående 2 refusionsmulig-heder er der desuden mulighed for støtte til Individuel kompetencevurdering (IKV), almen kvalificering på grundlæggende niveau samt uddannelse i forbindelse med afskedigelse.

Virksomheden søger forsat refusion på vegne af medarbejderne fra kompetence-fonden på www.uddannelsesfonde.dk

yderligere information kan indhentes hos Gorm Johansen, Dansk Erhverv, tlf. 3374 6123.

Medarbejdere får adgang til hurtig genoptræning

! »Medarbejdere, der er omfattet af DTL’s transport- og lageroverenskomster, har fra 1. oktober fået udvidet deres sund-hedsordning i PensionDanmark med hjælp til hurtig udredning og genoptræning. Det sker via udbygningen Hurtig Diagnose.

»Hurtig Diagnose hjælper medarbej-derne med at finde ud af, hvad de fejler, hvis de er blevet henvist til en speciallæge fra egen læge. Der er også hjælp til at

finde den rette behandling – uden unødig ventetid.

Medarbejderne er i tæt kontakt med en sygeplejerske, som de altid kan henvende sig til. Det sikrer et professionelt og koor-dineret forløb.

› Hurtig Diagnose er et supplement til de offentlige tilbud, som medarbejderne kender i dag. Behandling eller operation foregår i det offentlige sundhedsvæsen.

»Jeg er sikker på, at virksomhederne kommer til at sætte pris på den hurtige udredning. I dag går der alt for lang tid for blot at finde ud af, hvad medarbejderen fejler. Det øger risikoen for, at medarbej-deren aldrig vender tilbage på arbejdet. En hurtigere diagnose vil derfor gavne både medarbejdere og virksomheder,« siger underdirektør i Dansk Erhverv, Morten Schønning Madsen.

Han understreger, at det er vigtigt, at medarbejderne ved, at de har adgang til Hurtig Diagnose, så de hurtigt kan få hjælp, hvis det bliver nødvendigt. Alle berørte medarbejdere har fået brev om de nye muligheder, men virksomheden kan også downloade fakta-ark om ordningen til nye medarbejdere på pension.dk/down-load.

Læs mere om Hurtig Diagnose på pen-sion.dk/hurtigdiagnose.

har du husket lærlingetilskuddet?

! Virksomhederne kan forsat opnå refusion fra Godstransportområdets Ud-dannelses- og Udviklingsfond (GUU) ved uddannelse af lærlinge. Der gives refusion ved disse aktiviteter:• Refusionafsvendeprøvegebyr:

kr. 1.800,-• Tilskudtilobligatoriskstudietur:

kr. 3.600,- • Bonusforfærdiguddannetlærling:

Kr. 10.000,-• Tilskudtilbogpakke:

Kr. 1.485,-

Refusion fås ved indsendelse af bilag til Gorm Johansen, Dansk Erhverv på [email protected] er fortsat tilladt i førerhuset forud-

set, at chaufføren kører alene.

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D

Fra det, du kan – til det, du vil

Besøg veu-center.dk eller ring 70 10 10 75

Brug dine evner til glæde for dig selv og dit arbejde

Hvor er dit guld?

Alt det, du kan og ved. Dét er dit guld, og du kan få det vurderet og anerkendt med en realkompetencevurdering fra en uddannelsesinstitution.

Vurderingen kortlægger, hvad du kan og ved. Det er nyttigt, hvis du ønsker personlig udvikling og skal i gang med en voksen- og efteruddannelse, ønsker nye arbejdsopgaver eller søger nyt job.

Hvorfor realkompetencevurdering?Dit udbytte som medarbejder:• Få udviklet dine kompetencer• Få papir på det, du kan• Stå stærkere på jobmarkedet.

Dit udbytte som virksomhed: • Spar tid på efteruddannelse• Fasthold og styrk medarbejderne• Få styrket konkurrenceevnen.


LEDERENS BORD: Lederens Bord: Hvilke udfordringer optager danske transportledere. Bag bordet sidder denne gang vognmand Morten Brøcher, 1313 i Viborg.


MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

FASTE TING

af john larSen – fotoS: jenS bach

vognmand Morten brøcher, 1313 i Viborg, gør som jobskaber det mod-satte af de fleste andre. Han henter arbejdspladser fra Polen til Danmark! Ufaglærte job som der er hårdt brug for – også i det midtjyske.

Udover de knap 30 entreprenør- og kranbiler samt blokvogne og kraner har brødrene Michael og Morten Brøcher nemlig en blomstrende niche med genindvinding af plast- og byggemate-rialer. I et tæt samarbejde med en tysk genbrugsfabrik og Miljøstyrelsen ind-samler virksomheden hovedparten af det danske PVC-affald og transporterer det sorterede affald videre til Tyskland.

»Den tyske genbrugsfabrik har haft nogle sorteringsanlæg i Polen, som vi nu har overtaget og starter op her i Viborg. I løbet af dette efterår udvider vi med yderligere otte medarbejdere, og vi regner med om halvandet år at

Lokalsamfundets helte:

Vognmand flytter job fra Polen til Danmark

have ca. 15 personer beskæftiget med at sortere og findele plastaffaldet med efterfølgende transport til den tyske fabrik. Her omdannes affaldet til råva-rer til brug i plastindustrien,« fortæller den travle vognmand.

Medarbejdertallet i genbrugsafdelin-gen ventes at kunne nå op på omkring 30. Så hvad der tidligere var en lille ekstra forretning ender med at blive næsten lige så stor som vognmands-forretningen.

»Vi indsamler i øjeblikket omkring 3.500 tons pvc-affald om året fra byggevirksomheder, plastproducenter og genbrugspladser i forbindelse med Miljøstyrelsens genbrugsordning. En ordning som betyder, at virksomheder-ne slipper for afgifter for det indsam-lede affald. Vi sorterer og transporterer affaldet til Tyskland med en meget lav fejlmargen. Vores tyske samar-

bejdspartner har været så tilfreds med kvaliteten, at de ser en bedre økonomi i at lade os stå for al sortering i stedet for at lade det foregå i Polen.«

Op mod 90 procent af det indsam-lede plast- og byggeaffald går videre til genanvendelse. Samtidig bruger virksomheden noget af det resterende affald til at være selvforsynende med varme.

Tæt samarbejde med kommunenHan har aftalerne i orden med kom-munen, bl.a. om at lade nogle af de nye jobs være praktikforløb for ledige.

»Vi har i forvejen haft et tæt samarbejde, inklusive besøg af kom-munaldirektør og politikere, om vores store areal i industrikvarteret uden for Viborg, hvor vi har god plads til at opbevare al affaldet,« siger Morten Brøcher. 1313 har også fået det blå stempel fra Naturklagenævnet efter nogle naboklager, som »nu oplever, at der er kommet liv i industrikvarteret,« som Morten Brøcher siger.

Længere og længere ud på landetDa 1313 flyttede til industrikvarteret for godt to år siden, var det fjerde gang, man flyttede for at få bedre plads.

Da Alfred Thorsen startede en budcentral med sin bror Asmund i 1936, lå den midt i Viborg. Herefter er det gået længere og længere ud på landet. Virksomheden har været i familiens eje i mere end 75 år. Alfred Thorsen var Morten og storebror Michaels morfar. Deres far Knud Brøcher giftede sig med datteren Birthe og kom således med i firmaet. Siden overtog de to sønner virksomheden, men mor Birthe har sta-

Vognmand Morten Brøcher på toppen af et af affaldsbjer-gene. Op mod 90 procent af affaldet bliver genanvendt.


1313 Viborg er stadig en familieforretning. Her står mor Birthe Brøcher med sine to sønner, Michael, tv., og Morten.

Annelise Jespersen: »Jeg elsker kulturen. Arbejdsdagene er så forskellige, du får lov at prøve dig af, og der er ingen vaner, der dræber.«

Morten Brøcher diskuterer dagens udfordringer med sin nye talknuser, Annelise Jespersen.

Lokalsamfundets helte:

Vognmand flytter job fra Polen til Danmark

»Biksen var sidste år ved at vokse os over hovedet, så vi ansatte en talknuser fra kommunen«

dig sin gang i forretningen. I 2011 blev virksomheden kåret til Region Midt/Nords kandidat til titlen som Årets Transportvirksomhed.

De to brødre har delt arbejdet op på den måde, at Morten som vognmand står for den daglige ledelse, mens Mi-chael kører kranbil og udvikler materiel – og »helst er så langt væk fra kontoret som muligt.« Begge er uddannede lastbilmekanikere.

I dag drejer de fleste transporter sig om entreprenør- container og affalds-kørsel, men medarbejderne løser også talrige andre opgaver. Bl.a. står man for opbevaring og vedligeholdelse af Vejdirektoratets vintermateriel i det midtjyske, og virksomhederne har da også snerydning på programmet.

I krydsfeltet mellem entreprenørkør-sel og affaldsbehandling ligger der et par andre store opgaver med jordrens-ning for BaneDanmark og genbrug af byggeaffald og asfaltrester som bundmateriale til veje og pladser.

Ansatte en talknuser fra kommunen»Biksen var sidste år ved at vokse os over hovedet, så vi ansatte en talknuser fra kommunen,« siger Morten Brøcher, der ikke tøver med at anbefale kolle-gerne at ansætte specialister udefra.

»De løser opgaverne og kommer med friske pust udefra. Jeg ansætter en ny medarbejder fra 1. november til at stå for genbrugsafdelingens daglige drift

og salg. Det frigør noget af min tid, så jeg kan koncentrere mig lidt mere om vognmandsforretningen.«

Talknuseren fra kommunen er An-nelise Jespersen:

»Jeg er uddannet controller og HD i regnskab og har været i et asfaltfirma og på en maskinfabrik, inden jeg kom til Karup og siden Viborg Kommune,« fortæller hun. Efter fem kommunale år ville hun gerne prøve noget nyt og faldt for vognmandsvirksomhedens jobopslag.

»Jeg så bl.a. video’en på nettet fra konkurrencen om at blive Årets Trans-portvirksomhed, og opslaget fængede i det hele taget. Jobbet har vist sig endnu mere spændende i virkelighe-den.«

Hun begyndte 1. januar, og forskellige opgaver er kommet til hele tiden.

»Jeg forestillede mig en masse mænd, der elsker deres lastbiler. Det gør de også, men de er også en hel del mere rummelige mennesker, der er gode til at hjælpe hinanden og deres kunder. Jeg er blevet taget vældigt godt imod, grint af og har lært en masse nye ord i branchen. Jeg elsker kulturen. Arbejdsdagene er så forskellige, du får lov at prøve dig af, og der er ingen vaner, der dræber. Det er også rart at være med i udfordringerne hele veje igennem, så du også ser det færdige resultat – også når pengene ikke falder til tiden,« griner hun.

Hun har også en del erfaring med Lean-produktion, som hun gerne vil in-troducere i virksomheden, ligesom øget brug af it og et øget fokus på brænd-stofbesparelser og skader: »Jeg kan skaffe tallene på tingene, og allerede det øgede tal-fokus er et godt skridt på vejen. Her er et område, hvor jeg kan gøre en forskel« siger hun.


Et klondike uden reglereu er i fuld gang med at kvæle den danske vognmandsbranche og forvandle området til et klondike uden regler.Transportordfører Kim Christiansen (DF) i

Jyllands-Posten.

Der må være en vis systematiknår politiet kan tage fem chauffører og lastbiler i at udføre ulovlig cabotage ud af 38 kontollerede chauffører og lastbiler, er det et signal om, at der foregår noget, der ikke bør foregå.Vicepolitiinspektør Kristian Thomsen, leder af Færdselsafdelin-gen hos Østjyllands Politi i Transportnyhederne.

hvad er reel cabotagekørsel?jeg er meget optaget af, at vi får defineret, hvad der er reel cabotagekørsel.Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i Børsen.

Får for lidt for vores kørseldet, jeg hører, er, at en del vognmænd overvejer deres fremtid i branchen. jeg tror mange gerne vil skære ned eller lukke. det er lidt frygteligt, for i bund og grund er det vores egen skyld. vognmænd burde være bedre til at stå sammen. vi får alt for lidt for vores kørsel.Vognmand, Søren Frederiksen, Stege i Lastbil Magasinet.

Trafikkaosdet er ikke i orden, at det nu hver dag tager en hel time at køre fra den ene ende af h. c. andersens boulevard til den anden.Erhvervs- og trafikordfører for Københavns Borgerrepræsen- tation, Jakob Næsager (K) i Politiken om trafikkaos i Køben-havn.

bedre rammevilkår sikrer vognmænds overlevelsevi sikrer ikke de danske vognmænds overlevelse ved at stramme reglerne på området, men deri-mod ved at sikre bedre rammevilkår for danske

vognmænd; aflive den høje skat, de mange afgifter og det offentlige bureaukrati.Leif Mikkelsen, Trafikordfører for Liberal Alliance i Altinget Transport.

Sagt & SKREvET


MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

FASTE TING

Du er nu kun et telefonopkald fra at blive ”Tacho Online”. Så skal du aldrig mere bekymre dig om at få overblik over dine køre- hviletider. Tacho Online er et program, som du kan se fra en hvilken som helst computer, hvis du har en kode.

hver gang du downloader et førerkort, får du automatisk tilsendt en overtrædelsesrapport, som viser hvilke køre- hviletidsregler, der er overtrådt.

Og du får samtidig DTLs nye selskab TungvognsSpe-cialisten i ryggen, hvis du vil rådgives om, hvordan rapporten kan bruges til at undgå bøder og effektiv-isere din kørsel. Er du i tvivl om det tekniske, så hjælper vi dig også med det.

Ring nu og få din kode, så er du snart Tacho Online. Det er ganske gratis, og du kan altid afbestille igen.

DTL Region Øst: 5672 0068DTL Region Midt/Nord: 7015 9555DTL Region Syd: 7595 8122Kjøbenhavns vognmandslaug: 3321 2414

DINE KØRE- hvILE-TIDSSORGER ER SLuT

Ny OG GRATIS TAchOSERvIcE TIL DTL-MEDLEMMER

OPTIMÉR JERES DIGITALE MULIGHEDER MED EVENEX

I Evenex er vi markedsledende indenfor integration og digital dokumenthåndtering. Den viden vil vi gerne dele med jer og dermed optimere jeres EDI løsninger.

Vi tilbyder et uforpligtende servicetjek hvor vi sammen ser på muligheden for …

En komplet løsning Høster du fordelen af digital samhandel fuldt ud?

En bedre serviceFår du den service du har brug for?

En billigere løsning Betaler du for meget for din løsning i dag?

Læs mere på www.evenex.dk/transport

“Det er en stor opgave at digitalisere alle fakturaer, men der er penge i det – rigtig mange penge. Evenex hjælper med at få alting til at glide. Valget var nemt, da jeg tidligere har haft gode erfaringer med Evenex, og samtidig er de den største danske VANS-operatør med over 4.000 partnere tilknyttet netværket”

IB TINGHØJ HANSEN, FIRST VICE PRECIDENT – DANSKE BANK

10214_printann_A4_07.indd 1 01/10/12 10.09


AKTuELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål


MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

FASTE TING

AKTuELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

DTL glæder sig over forslag om højere lastbilhastighed i byerne

Venstre er undervejs med et beslutningsforslag om hastigheder på de danske veje. Det drejer sig bl.a. om et forslag, som har ligget DTL på sinde i mange år: Lastbiler skal have lov til at køre med samme hastighed som personbiler i bymæssig bebyggelse, hvis stræknin-gen er skiltet med en højere hastighed end de normalt tilladte 50 km/t.

Venstres ordfører Kristian Pihl Lorentzen, der er blandt forslagsstillerne, begrunder forslaget således: »Vi har det forslag med for at undgå overhalinger fra personbiler, som ønsker at køre med den skiltede hastighed. Ja, det undgås ligefrem, at utålmodige bilister dytter eller udøver chikane i deres uvidenhed om, at lastbiler i dag kun må køre 50 km/t i bymæssig bebyggelse, selv om hastighedsgrænsen lokalt er større ved skiltning for den øvrige trafik.«

DTLs erhvervspolitiske chef Ove holm finder venstres forslag yderst fornuftigt og peger på, at til-svarende argumentation har været fremført rigtig mange gange af DTL, når der har væ-ret arbejdet med trafikken i byerne. I masser af tilfælde er der nemlig tale om problemer med afvikling af færdslen på de store omfartsveje.Forslaget kommer også med i Trængselskommissionens arbejde.

Organisationerne DTL, ITD, Landbrug & Fødevarer, 3F, Dansk Erhverv og DI har skrevet til fødevareminister Mette Gjerskov med en opfordring til at få ændret reglerne om transportegnethed og sanktionerne.

Uforholdsmæssigt få chauffører og vognmænd til mange svine-transporter bevirker, at de skrappe og unødige sanktioner rammer ekstra hårdt. Der blev i 2011 transporteret ca. 21 mio. svin til slagtning, som alle er blevet kon-trolleret på slagteriet. Og der blev ifølge Fødevarestyrelsen indgivet 129 politianmeldelser i forbindelse med transport af svin til slagteri.

Det vil sige, at antallet af svin, som har været udsat for en hæn-delse, som fører til en politianmel-delse, udgør 6 milliontedel af det samlede antal transporterede dyr.

På trods af den fine dyrevel-færdsmæssige statistik er der kun omkring 250 chauffører til at

nem forløbet frem til slagteriet. Det er ikke altid tilfældet i dag,

hvor én dyrlæges afgørelse godt kan risikere at blive tilsidesat af en anden dyrlæge.

Transportøren er i dag ansvarlig for at vurdere om dyr, der skal transporteres, er sundhedsmæs-sigt egnede til transporten.

»Det er en vigtig regel, men det er også en regel, der grundlæggende er vanskelig at håndtere, da det ikke altid er muligt for transportøren at vurdere transportegnetheden. Vognmænd og chauffører er udsat for et meget stort psykisk pres, for selv med den største omhu kan man ikke undgå bøder eller klip,« forklarer hun. Politikernen på Christiansborg har allerede hørt branchen, da DTL sammen med 3F var i foretræde for fødevareud-valget i juni.

køre slagtesvin i Danmark. Der vil derfor i gennemsnit være op til 1 anmeldelse hvert andet år pr. chauffør – dog med forbehold for, at ikke samtlige anmeldelser om-fatter chaufføren og vognmanden.

Når der samtidig i en del af disse sager er risiko for et klip i tilladelsen til at køre med dyr og en skærpet bøde til chauffør eller vognmand, så er konsulent Lisbet Hagelund i DTL glad for, at enige erhvervsorganisationer nu retter en samlet henvendelse til fødevareministeren om transport-egnetheden.

Budskaberne i brevet fra organi-sationerne er overordnet, at land-manden skal have hovedansvaret for at vurdere dyrene. Landman-dens muligheder er bedre, fordi han kender dyrene. Landmanden skal dog have mulighed for at bede om en dyrlæges vurdering – og denne vurdering skal så også være gældende hele vejen igen-

Landets få grisechauffører er udsat for et urimeligt pres på grund af reglerne om transportegnethed, mener en række erhvervsorganisationer herunder DTL.

Organisationer fælles om at kræve ændrede dyretransportregler

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D


Modulvogntog – en gevinst hele vejen rundte

Det danske snart fireårige forsøg med modulvogntog har været en succes - også for samfundsøkonomien. Og der er fortsat stor interesse blandt transportvirksom-hederne. Det konkluderer Vejdirektoratet i sin seneste oversigt over statsvejnettets tilstand og udvikling.

Vejdirektoratet beretter, at nye virksomheder hele tiden melder sig i køen af dem, der vil benytte sig af modul-vogntog, og at virksomhe-derne gerne selv investerer i vejnettet, så kørslen kan foregå efter reglerne. Der kunne ved udgangen af 2011 køres til mere end 100 destinationer i Danmark med modulvogntog. Antallet er på vej mod 500.

»DTL glæder sig over vejdirektoratets konklu-sion, som er helt på linje med, hvad DTL hele tiden har meldt ud, og hvad vi for-ventede ville blive resulta-tet lige fra forsøgets start,« siger DTLs erhvervspolitiske chef, Ove holm.

Vejdirektoratet konklu-derer, at to modulvogntog vitterligt kan erstatte tre almindelige vogntog, og at modulvogntogenes kapaci-tetsudnyttelse ser ud til at være bedre end hos andre lastvognstyper. Det harmo-nerer med DTLs opfattelse af, at modulvogntogene er et vigtigt instrument til både at øge produktiviteten og mindske CO2-udledningen i det danske transporterhverv. Vejdirektoratet konkluderer også, at trafiksikkerheden for lastbiler umiddelbart ser ud til at være højere på de vejstrækninger, hvor modul-vogntogene kan køre.

Regeringens lovprogram for folketingsåret lægger op til nye omkostninger og sværere er-hvervsbetingelser for transport-virksomhederne.

»Nogle af initiativerne har været forventelige – bl.a. den varslede kørselsafgift for lastbiler fra 2015. Det er klart den største byrde, der vil få chokeffekter langt ud i erhvervslivets øvrige rækker og ramme den danske forbruger,« siger erhvervspolitisk chef Ove Holm, DTL.

Men der ligger også små bidrag til øgede omkostninger rundt omkring i lovkatalogets forskel-lige ministerieudmeldinger. Ove Holm peger på, at beskæftigel-sesministeren har planer om en obligatorisk barselsudligningsord-ning for selvstændige. Erhvervs-

grundlaget for vækstFondens virksomhed, og justitsministe-ren gennemfører Eus direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktio-ner. Denne Eu-lovgivning er væsentlig for at forhindre, at mindre leverandører bliver brugt som kassekredit af større spillere på markedet.«

DTL-chefen noterer sig desuden, at justitsministeren agter at udvide reglerne om virksomhedspant til også at omfatte fx motorkøretøjer og at give mulighed for at anvende ejerpantebreve i forbindelse med virksomhedspant. »Det har været et stort problem for mange at skaffe lån hos bankerne, så dette initiativ er velkomment,« siger Ove Holm.

og vækstministeren planlægger at styrke mulighederne for kom-muners og regioners deltagelse i selskaber, og det gør det sværere for transportører, der i forvejen er i konkurrence med offentlige, kom-mercielle aktiviteter. Justitsministe-ren vil indføre et gebyr i forbindelse med chaufføruddannelsen inden for farligt gods.

Sidst men nok så væsentligt på-tænker skatteministeren at indføre en arbejdsskadeafgift og en afgift på forsyningssikkerheden, som også vil ramme erhvervslivet.

Ove Holm fremhæver dog sam-tidig nogle tiltag i lovprogrammet, der viser, at der trods alt er tænkt på erhvervslivets finansieringspro-blemer:

»vækst- og erhvervsministe-ren vil modernisere og styrke

Nordic Logistics Association, NLA, har i sidste måned holdt sin første ordinære generalforsamling og møde i Oslo siden stiftelsen i januar. NLA, der består af de tre skandina-viske organisationer DTL, NLF og SÅ samt det finske SKAL som as-socieret medlem, kunne efter otte måneders eksistens konstatere, at der på en række punkter har været succes med at få tyngde bag ved afgørende erhvervspolitiske temaer, når sager har skullet bæres frem i de respektive hjemlande og i EU's institutioner.

Social dumping, herunder cabo-tagekørslen og dens konsekvenser, har været den vigtigste sag for den nystiftede organisation. Møder med beslutningstagere i Kommissionen og Europa-Parlamentet har i den korte levetid slået NLA fast som det nordiske talerør for vognmændene og dermed samlet 21.000 transport-virksomheder om sagen.

Det var da også generalforsam-lingens klare holdning, at cabo-tage, social dumping og de sociale effekter af dette for erhvervet fortsat skal have topprioritet i det

Tidliger på måneden mødtes NLAs bestyrelse med højtplace-rede embedsmænd i EU-Kommis-sionen i Bruxelles for at tale om cabotagereglerne og effekten på det nordiske vognmandserhverv.

»Vi fik lejlighed til at forklare Kommissionen ansigt til ansigt, hvad det er, vi reelt mener, og hvor problemerne er. Særligt kunne vi vise Kommissionen, at når man kig-ger på det statistiske materiale, så er de nordiske lande særligt udsat som attraktive mål for systema-tisk cabotage og social dumping. Og det i en grad som netop giver anledning til omfattende ulovlig cabotage i vores lande. Dette skaber en konkurrencesituation, som er uacceptabel for en lokal nordisk vognmand og ikke er i tråd med det, der var hensigten med de nye cabotageregler,« forklarer Erik Østergaard.

NLA redegjorde imidlertid også for, at det statistiske materiale, der anvendes, er mangelfuldt, og at størrelsen af cabotage reelt er langt større end de tal, Kommissionen anvender.

kommende arbejdsprogram. Også andre sager har NLAs be-

vågenhed: Sagen om det svenske politis pludselige stop for 40 tons transporter i grænseoverskridende trafik har været lakmusprøven på, om organisationen også kunne agere hurtigt og effektivt i forhold til de nordiske regeringer. Det lyk-kedes, da sagen hurtigt blev løst, og tilstandene normaliseret.

Kilometerafgifter drøftes intenst i flere af medlemslandene, og NLA er derfor også et oplagt forum for en drøftelse af denne udfordring.

DTLs adm. direktør Erik Øster-gaard, der fortsætter som formand for NLA, mener, at organisationen har fundet sine ben hurtigere end forventet:

»Det har selvfølgelig været en udfordring at få gjort klart, at der her ikke var tale om endnu en organisation på transport-området men derimod en sam-menslutning af eksisterende organisationer. NLAs direktion har gjort et stort stykke arbejde for at markedsføre NLA som den nordiske stemme i EU.

Slagkraftig nordisk stemme er blevet hørt i Eu

Regeringen sender nye regninger



MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

FASTE TING

»Det kan godt være, at kommu-nen kalder det en bagatel, men en

million kroner er ikke en bagatel for mig.«Det siger vognmand Jens Stammose,

Nr. Nebel, der har klaget til Statsfor-valtningen Syddanmark over, at Varde Kommune udfører vognmandskørsel for lokale grundejerforeninger. En opgave som naturligt bør klares af private vogn-mænd.

Statsforvaltningen, der fører tilsyn med kommunerne, har afvist Jens Stam-moses klage med den begrundelse, at kommunen blot udfører opgaverne for at udnytte en lejlighedsvis overkapacitet i vejafdelingen, og at omfanget kun udgør ca. én procent af vejafdelingens brut-tobudget, nemlig knap en million kroner på årsbasis.

»Konkurrencen i vognmandsbranchen er hård nok. Det kan ikke være meningen, at vi ydermere skal udkonkurreres af kommunale lastbiler finansieret af skat-teyderne,« siger Jens Stammose.

Han er selvkørende vognmand med en entreprenørbil, der også kører blandet vognmandskørsel for bl.a. Naturstyrelsen og forsvaret. I omkring seks år stod han for kørslen for grundejerforeningerne for omkring 50.000 kroner om året, men det stoppede, da kommunen overtog opgaverne i 2009.

Jens Stammose har gennem flere år forsøgt at få kommunen til at stoppe den unfair konkurrence men uden held.

Tværtimod har kommunen de sidste par år investeret i to flunkende nye entreprenørlastbiler til at varetage den kommunale vejservice i stedet for to ældre lastbiler. Jens Stammose frygter, at kommunen vil udvide sin praksis.

»Jeg har bl.a. konstateret, at kom-munen har udvidet butikken ved at køre med containere fra private container-pladser uden regning; en klar omgåelse af godskørselslovens regler – uanset om der er betalt for det eller ej,« fortsætter vognmanden.

Også her henholder kommunen sig til, at der blot er tale om bagateller – ja con-tainerflytningerne var blot fordi, lastbilen lige var i nærheden.

bagatelgrænse øgesDTLs chefjurist John Roy Vesterholm kan se en risiko for, at kommunerne breder sig ind over de private vognmænds område efter, at kommunerne er blevet meget større som følge af kommune-sammenlægningen.

»Med større kommuner er bagatel-grænsen fulgt med. Blot én procent vognmandskørsel i kommunal regi i de nye storkommuner kan blive til mil-lionomsætninger. Så vi følger udviklingen nøje,« siger John Roy Vesterholm.

Varde Kommune forsvarer sig med, at kommunes vejfolk ind i mellem får tid til overs, og den tid bliver brugt til bl.a. slæbning af grusveje, græsslåning, hæk-

klipning og kørsel med grønt affald hos grundejerne. Kommunen kalder det ”en ganske marginal aktivitet set i forhold til det samlede bruttobudget.” Kommunen henholder sig også til kommunalfuld-magtens regler om ”salg af uafsættelig overkapacitet til markedspris”.

Jens Stammose mener, at den kommu-nale service til grundejerforeningerne er mere end lejlighedsvis. Grundejerforenin-gerne har via mundtlige aftaler ”ansat” kommunen og har derved ikke overholdt reglerne om, at sådanne aftaler skal behandles på grundejerforeningernes generalforsamlinger. Han stiller også spørgsmålstegn ved, om kommunens fordelagtige pris har medregnet alle omkostninger.

Spar lastbilerne vækStatsforvaltningens udtalelser kan ikke indbringes for andre instanser, så der er kun domstolene tilbage, eller hvis Øko-nomi- og Indenrigsministeriet af egen drift vil tage en sådan sag op.

Hvad nu, Jens?»Vi hører, at kommunen skal spare

en masse penge. Også på vejservicen. En oplagt sparemulighed vil være at afhænde kommunens lastbiler og sørge for, at alle kørselsopgaver – store som små – sendes ud i fair udbud blandt de professionelle vognmænd. Det vil være en langt billigere løsning for kommunen – og for os skatteydere,« siger han.

Jens Stammose mistede kørsel til kommunens last-biler, der havde noget overkapa-citet.

vOGNMAND I KAMP MED KOMMuNE OM OPGAvERNE

varde kommune vil udnytte overkapacitet men holder sig under bagatelgrænse Af John Larsen

AR

KIVF

OTO

: OLE

JOER

N/

RED

STA

R P

HO

TO

Dansk Transport Forlag A/S · 6330 Padborg · Tlf.: 7010 0506 · Fax 7467 4047 · E-mail: [email protected]

SSkal dine medarbejdere være opdateret på den seneste viden inden for trans-

port & logistik, så giv dem et medarbejder-abonnement på Trans Inform eller Danmarks Transport-Tidende.Har du allerede et fuldt betalt abonnement får du 50 % rabat på abonnementsprisen. Med i prisen følger en daglig nyhedsopdate-ring, idet vi sender TTN til dine medarbejde-res e-mail. Forhør dig hos Edel Jensen, hvilke pakke-muligheder der er for din virksomhed. Derudover er vores veteran-kalender for 2013 på trapperne. Bestil den allerede nu - eventuel som fi rma-julegave med eget logo.

Giv dine medarbejdere en klog julegave

MANDAGTIRSDAG

ONSDAGTORSDAG

FREDAGLØRDAG

SØNDAG

27 28

29 30

1 2

3

4 5

6 7

8 9

10

11 12

13 14

15 16

17

18 19

20 21

22 23

24

27

26

28

29

30

21 arbejdsdage excl. 5 lørdage

JULI

25 26

27 28

29 30

31

Mercedes-Benz LA 1519 4x4 årgang 1970 opbygget med HMF tip tilhørende entreprenør Jens Peter Jensen, Galten.

GONSDAG

222999

66 6

3

LA 1519 4x4 årgang 197

En ny, fl ot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler er nu klar. Det er fjerde åri træk, at journalist Finn Bjerremand tager billeder til kalenderen, som er designet af vores

grafi ker Tom Nielsen.

Bestil 2013-kalenderen til kontoret, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Du kan blandt andet få kalendere med eget fi rmalogo-bånd, så de kan bruges som reklame- og fi rmagave.

Eksempel på logo-bånd

Kontakt Edel Jensen på tlf. 70 10 05 06

eller [email protected]

*Pri

ser

inkl

. for

sen

del

s/

kkl

erneandet

n

89,- 99,-

eller

Eget logo-bånd allerede ved 10 stk.

pr. stk.*

pr. stk.*

Kalender 2013

Foreløbig forside

Kalender-annonce 2013_210x297.indd 1

50 % rabat på abonnementsprisenForudsat at I allerede har et fuldt betalt abonnement.

Annonce_julegaver.indd 1 02/10/12 8:28:14


Den danske flyttebranche pres-ses fra to fronter.

På den ene side er det svært at hamle op med konkurrencen fra sort arbejde og underbetaling, når de ansatte skal have deres overenskomstmæssige løn, men på den anden side er forskellen på timelønnen og dagpengene så lille, at det er svært at tiltrække nye folk.

Formanden for Dansk Møbeltransport Forening, Leif Jensen, trak fronterne op på foreningens generalforsamling i Randers i sidste måned:

»Umiddelbart gav overenskomstfor-nyelsen moderate stigninger, men når vi ser på konkurrenceevnen i forhold til, hvad vikarbureauer og udenlandske virk-somheder kan tilbyde arbejdskraft til, er der fortsat lang vej. Vore medarbejdere skal virkelig være dygtige. Men alligevel er det ikke nok. Sort arbejde er et kæmpe problem, og de flytteforretninger, som traditionelt har arbejdet med privatkun-der, er under så stort pres, at mange

Flyttevirksomheders konkurrenceevne under pres fra to fronter

Af John Larsen

DMFs gENERALFORSAMLINg:

Svært at hamle op med Sort arbejde og dagpenge

DMF-formand Leif Jensen

advarer om, at sort arbejde og underbetaling er et voksende

problem.

FOTO

: NIE

LS E

RIK

NIE

LSEN


MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

FASTE TING

har fravalgt helt eller delvist at flytte for privatkunder,« sagde Leif Jensen.

Han kom med sit eget eksempel, hvor en privatkunde skulle vælge mellem flyt-tevirksomhedens tilbud på 7.125 kroner inklusive moms, og ”et andet tilbud”, som kunden foretrak, på blot 3.500 kroner inklusive moms. En urealistisk pris når løn, forsikring, administration og husleje skal indregnes, mente Leif Jensen.

På den anden front undrer det forman-den, at der stort set aldrig mere kommer uopfordrede ansøgninger fra håndvær-kere. For år tilbage var det almindeligt, at nedgang i byggeriet gav tilgang til branchen med gode medarbejdere.

Leif Jensen så en forklaring i, at forskellen på dagpengene og en flytte-mands timeløn, blot er på 263,88 kroner om dagen. Og da der ikke opkræves arbejdsmarkedsbidrag af dagpengene, er forskellen på daglønnen reelt kun på 158,70 kroner – før skat.

»Måske er det derfor, vi ikke ser hånd-værkere blandt ansøgerne. For mig ser det ud som om, at staten bevidst fast-holder de arbejdsløse i arbejdsløshed. Det er da bestemt ikke økonomien, der får folk ud af arbejdsløshed. Vi må simpelt-hen kræve en reform af arbejdsløsheds-systemet, så det igen bliver attraktivt at arbejde,« fortsatte DMF-formanden.

varebiler bør lovreguleresFor at få styr på et gråt varebilsmarked foreslår DMF, – i lighed med DTL og 3F – at varebiler under 3,5 tons kommer ind under tilladelsessystemet og arbejdstids-bestemmelserne i godskørselsloven.

»Det er jo ingen hemmelighed, at en-hver kan nedsætte sig som flyttemand uden nogen form for uddannelse eller til-ladelse til godstransport. Det kræver kun et CVR-nummer – hvis de husker det.

En meget stor del af privatflytningerne klares af disse såkaldte vognmænd med de små lastbiler. Når sagen kommer for i Vejtransportrådet, må vi appellere til branchens organisationer om i det mindste at være neutrale, hvis de ikke kan anbefale indførelsen af et tilladelses-system for de små lastbiler. Det glæder os meget, at forslaget om skærpede krav også er ved at slå igennem hos de virksomheder, der anvender de små lastbiler,« sagde Leif Jensen.

DMF opfordrer i øvrigt sine medlem-mer til at undgå kontant betaling så vidt det er muligt. Nogle kunder får derved mistanke om, at betalingen unddrages moms og skat. Derfor opfordres til at medbringe en dankortterminal.

DMF er på vej med en ny hjemmeside, der henvender sig til forbrugerne, når de skal finde den rette flytteforretning med orden i tingene i deres lokalområde. Hjemmesiden vil også indeholde en lang række medlemsfaciliteter.

DMF har 85 medlemmer, tre færre end sidste år, og flyttevirksomhederne har trods krisen formået at øge lønsummen i årets løb med ca. 9 procent til i alt 307,5 millioner kroner.

Leif Jensen aflagde sin første beretning som formand efter at have afløst Niels


DTLs FORMAND

fælles kamp for lige konkurrence

DTLs formand Jørgen Egeskov sagde i sin tale til DMFs medlemmer, at han fornemmede, at flyttebranchen i lig-hed med den øvrige branche mærker pustet fra udenlandsk konkurrence.

»I er måske ikke så optaget af diskussionen om cabotagekørsel i Danmark, men DTL arbejder for, at den nødvendige konkurrence udvikles i takt med, at der skabes lige vilkår for alle aktører. Og det betyder, at libe-raliseringen har en grænse. Man kan nemlig liberalisere sig ihjel,« sagde Jørgen Egeskov.

»Jeg kan vanskeligt forestille mig den dag, hvor markedet er åbnet på så vid gab, at en møbeltransportør etableret i Rumænien kan gå ind og byde på fx en statslig flytteopgave i Danmark og samtidig kan få lov til at udføre flytningen med biler på

rumænske plader og med rumænsk mandskab til rumænske løn- og ansæt-telsesvilkår. Det vil betyde enden på dansk transporterhverv, og spørgsmålet er, om det er det, politikerne reelt vil?«

Jørgen Egeskov gjorde klart, at truslen om konkurrence på ulige vilkår er hele transportbranchens sag.

»Jeg synes ikke, det er protektionisme at kræve, at samfundet tager ansvar for, at vi har et transporterhverv også om 10 eller 20 år. Lige så vel som det ikke er højhellighed at kræve, at de, der kører på frihjul ved brug af sort arbejds-kraft, andre lovovertrædelser og i øvrigt udnyttelses af smuthuller i lovgivningen får markant vanskeligere ved at udføre deres konkurrenceforvridende aktivite-ter. Det er derimod det, jeg kalder sund fornuft. Her mener jeg, at DMF og DTL er helt på linje.«

Justesen på posten. Generalforsamlingen udnævnte Niels Justesen til nyt æres-medlem. Han blev ikke mindst hyldet

for at have haft den største aktie i at få samlet DMF igen og siden holde sammen på foreningen.

DTLs formand Jørgen Egeskov var inviteret med på virksomhedsbesøg af forman-den, Leif Jensen, hos emballageproducenten SCA Packaging Denmark i grenå.

Et tillykke til Niels Justesen med ud-nævnelsen til DMF-æresmedlem.

SELVKØRERNETVæRKET

registrér arbejdstid så nemt som muligt

Det skal være så nemt som muligt.DTLs selvkørernetværk er indstillet på, at de selvkø-

rende vognmænd kan registrere deres arbejdstid, så den administrative byrde bliver så minimal som muligt.

Derfor er netværket gået i gang med at teste en mere simpel udgave af det skema til registrering af arbejdsti-den, som allerede findes på DTLs hjemmeside.

Målet er, at vognmændene lynhurtigt kan skrive ned, hvad de har gjort i løbet af arbejdsdagen. Herefter vil skemaet automatisk tælle elementerne sammen og beregne en gennemsnitlig arbejdstid. Det nye og enkle skema ventes lagt på hjemmesiden ved siden af det mere uddybende skema i løbet af en måneds tid.

Herudover findes et skema på Trafikstyrelsens hjem-meside.

De selvkørende vognmænd kan også vælge at skrive arbejdstidsnoter ned i en lommebog. Eller man kan vælge at bruge tachografen i så stor udstrækning som muligt.

»Der er flere valgmuligheder at vælge imellem. Det vigtige er, at vognmændene vælger den løsning, som pas-ser dem bedst. Dokumentationen skal kunne findes frem, hvis der kommer et krav om dokumentation. Oplysnin-gerne skal gemmes i to år,« oplyser selvkørernetværkets sekretær, konsulent Hans Skat.

»Så vi kommer ikke udenom, at der er tale om en unø-dig administrativ byrde for vognmændene, som vi helst var foruden.«

Trafikstyrelsen har på deres hjemmeside en vejledning om, hvad der skal og ikke skal registreres af arbejdstiden.

Læs mere på www.trafikstyrelsen.dk eller på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu.

Der er flere lette metoder til at få registeret arbejdstiden som selvkørende vognmand.

REGNESTyKKET - DEN LILLE FORSKELFlytte-timeløn: 142,15 kr Arbejdsløshedsunderstøttelse: 106,49 kroner/timenForskel: 35,66 krone/time eller 263,88 om dagen.efter træk af arbejdsmarkedsbidra-get er forskellen kun 158,70 kroner om dagen. før skat.

FOTO

: MA

N


DANSKVOGNMANDSSKOLE– I G E A R T I L F R E M T I D E N

Holdstart København Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 46 og 2 Aftenhold start: Uge 8

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 46 og 2 Aftenhold start: Uge 8

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000 ,- kr. Daghold start: Uge 7 og 20

Holdstart Aarhus

Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 48 og 4

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 48 og 4

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000 ,- kr. Daghold start: Uge 3 og 18

kursus med gennemførsels-GARANTI

Ring til os på 75 72 47 00

www.dansk-vognmandsskole.dk

VOGNMANDSKURSER 2012/13

Aarhus

Prisgaranti!Hvis du fi nder et af vore vognmandskurser billigere hos en anden skole, gennemfører vi kurset

til den nedsatte pris og du får yderligere 1.000 kr. i rabat.

Holdstart København

VOGNMANDSKURSER 2012/13@Ta’ kurset på nettet

59068ID: Unavngivet 120 1 03/10/12 13.32

At planlægge en god fest kræver sin mand. Men at få flere hundrede

vognmænd, politikere og andre gæster til at gå i takt, så en generalforsamling og festaften klapper til alles tilfredshed, ja det kræver sin kvinde.

Fra 1989 til 2010 stod Lene Mikkelsen som direktionssekretær for stort set alt, hvad der havde med først Danske Vognmænds og siden DTLs årlige manifestation at gøre – et eller andet sted i landet.

Lene Mikkelsens metode har været for-beredelse, forberedelse – og forberedelse. Blandt andre medarbejdere er hendes ma-

FESTPLANLÆGGER ved et tilfældeLene Mikkelsen fejrer 25 år i vognmændenes tjenesteAf John Larsen

nualer og huskelister legendariske: Ingen – absolut ingen – var i tvivl om, hvad de skulle gøre. Vi taler om detaljer ned til at huske synål og tråd, hvis formandens skjorteknap skulle falde af!

Opgaven som tilrettelægger af general-forsamling og aftenfest landede på Lenes skrivebord allere-de året efter, hun blev ansat som kontorassistent i Vognmændenes Hus. Et fuldtidsjob som hun håbede på at få ned-droslet til en fire dages arbejdsuge, så hun fik mere tid til hjemmet i Roskilde. Sådan gik det ikke.

»Jeg assisterede sekretariatschefen og skulle bl.a. renskrive referater fra besty-relsesmøderne og være ”praktisk gris” ved generalforsamlingen i 1988. Men samme år holdt både sekretariatschefen og direktions-sekretæren op, så blev jeg tilbudt jobbet som direktionssekretær.

Jeg takkede først nej, men fik at vide, at jeg bare skulle lave det, jeg hele tiden havde


MEDLEMMERSeKtIon 4

BAGGRUNDSeKtIon 2

FASTE TING

gjort. Men så var der lige det med general-forsamlingen. De medarbejdere, som havde stået for det, var jo væk, så jeg måtte stå på egne ben og tænke baglæns på, hvad der var foregået i maj. Jeg skulle selv forhandle med kongresstederne og i det hele taget være både tilrettelægger og udføre det praktiske. Fx var bordplanerne for såvel de mange foreninger som de inviterede gæster helt nyt land for mig. Skræmmende – men spændende.«

Tiden i Vognmændenes Hus var meget turbulent efter en fusion i 1985 mellem Landsforeningen af Danske Vognmænd, LDV, og Danske Vognmænds Arbejdsgiversam-menslutning, DVA. Det prægede omgangs-tonen flere år efter. Så Lene skulle lære at navigere godt mellem fusionsdønningerne. Som en kollega sagde: ”Det er lige som at være i biografen”. Hver dag en ny episode, man måtte fortælle om, når man kom hjem.«

Som direktionssekretær fik Lene adgang til den ene af de to computere i Vognmæn-denes Hus. Den anden havde sekretæren i politisk international afdeling. I det første år som kontorassistent måtte hun renskrive referater med mere på skrivemaskine, mens direktionssekretæren brugte computeren til at skrive udkast. »Sådan var vilkårene.«


KURSER MED FOKUS PÅ MILJØ OG RENOVATIONHar du brug for efteruddannelse inden for miljø og renovationsområdet, så har Syddansk Erhvervsskole kurserne for dig.

Synes du, at sortering og bortskaffelse af affald på en miljørigtig måde lyder interessant? Så er vores renovationsrettede AMU-kurser lige noget for dig.

Du kan vælge imellem:• EU-kvalifikationskurser – lovpligtigt 5 dages• Affaldsfraktioner – 2 dages• Dagrenovation sikkerhed – 2 dage• Håndtering af olie og kemikalieaffald – 3 dage • Erhvervsaffald – 2 dage • Storskrald – 1 dag• Grundlæggende flakkøretøjer – 2 dage

For yderligere oplysninger kan du kontakte:Maria Blum Ragner, tlf. 6312 6703, mail: [email protected]

Du kan også læse mere på sde.dk/renovationskurser

45 STÆRKE ERHVERVSUDDANNELSER– VALGET ER DIT | SDE.DK

Teknikervej 2 · 7000 FredericiaTlf. 7920 1111 · [email protected]

Lærlingeuddannelser for unge og erfarne: • Chauffør, lager & disponentHusk også AMU-kurser:• Chauffør og lager

Er du interesseret? Kontakt skolen!

Transportskolen i af Danmark– specialskole for transportuddannelser

Husk præmie/bonusordning på op til kr.

70.000

UddannelseskonsulentHenrik Helios, tlf. 6161 8352

VirksomhedskonsulentJørgen Færch, tlf. 3089 8067

Kontakt:

Lene Mikkelsen siger farvel efter 25 spændende år.

Som direktionssekretær var referatopgaverne omfattende. Under bestyrelsesmøderne skulle der noteres ned, samtidig med at spole-båndoptageren skulle passes, og båndene vendes. Bagefter skulle der skrives 10-16 A-sider om, hvad der blev sagt.

Lene Mikkelsen red med på den store udvikling inden for teknolo-gien. Hvor man i starten kun kunne få fat i en vognmand i frokosten, blev livet lettere med først mobiltelefonen og nu om dage e-mailen.

vil savne vognmandskontakten»Netop kontakten til vognmændene har været en meget stor glæde for

mig i alle årene. Der har naturligvis været nogle ”brokkehoveder” ind imellem, men de hører bestemt til fåtallet. Langt de fleste har været særdeles rare, søde og behagelige, og dem vil jeg komme til at savne rigtig meget,« siger Lene Mikkelsen.

»Sammenholdet med kollegerne har i mange år været formidabelt. Vi er nu en homogen masse – naturligvis med hver sit særpræg – men alligevel med en fælles indstilling til et godt samarbejde. Vi kan lide hinanden.«

Fire formænd og seks direktørerLene Mikkelsen har i de 25 år arbejdet for fire formænd og seks direk-tører, som alle har været rare og nemme at arbejde for: »Hver gang, der kom en ny direktør, følte jeg, at jeg skulle op til eksamen.«

Det var bestået hver gang. Først efter mere end tyve år lykkedes det Lene at komme ned på

den eftertragtede, kortere arbejdsuge. »Jeg er Erik Østergaard meget taknemmelig for, at han for tre år siden gav mig muligheden for at gå ned på en tre dages uge i vores medlemssekretariat. Her kunne jeg rigtig dyrke min store interesse – kontakten til vognmændene.«

I 2010 overlod hun generalforsamlinger og fest til Lisbeth Hamberg.Og nu er det slut i medlemssekretariatet. Lene er som 65-årig

blevet fuldtids ”hausfrau” og skal forkæle sin mand, Knud, 70, der arbejder endnu – dog på nedsat tid. Dog slipper hun ikke vogn-mandsbranchen helt men fortsætter som sekretær for DTLs bestyrel-ses Veteranklub.

Reception 31. oktoberDTL markerer jubilæet og Lenes fratræden med en reception på Grøn-ningen onsdag 31. oktober kl. 14.

FOTO

: JO

HN

LA

RSE

N


NAVNE & NOTER

dansk syvendeplads i chaufførkonkurrence

Det blev irsk sejr ved Scanias internatio-nale chaufførkonkurrence ”young Euro-pean Truck Driver” i sidste måned, mens den danske deltager Brian Poulsen, Aars, kom ind på en flot syvendeplads.

Lastbildysten samlede næsten 10.000 tilskuere over to dage på Scania-fabrik-ken i Södertälje ved Stockholm, hvor irske Gabriel Warde slog 23 andre talent-fulde unge chauffører fra hele Europa. Han modtog nøglerne til en fabriksny Scania R-serie lastbil til en værdi af kr. 750.000 kroner.

I alt har mere end 17.000 unge lastbil-chauffører under 35 år fra 24 europæi-ske lande konkurreret i Scanias ”young European Truck Driver” chaufførkonkur-rence, heraf de godt 150 fra Danmark.

»Kun marginaler skilte os, for alle finalister var rigtig gode chauffører. Det var en stor oplevelse også at se Scanias samlefabrik og den store fest bagefter,« fortæller Brian Poulsen til Scania-maga-sinet Roadlife.

Brian Poulsen blev nummer syv i finalen i Scanias chaufførkonkurrence.

refleksveste til børnene

udover den årlige kampagne Trafiksikkerhed i Øjenhøjde er en lang række DTL’ere optaget af at fremme trafiksikkerheden i deres lokalområ-de på mange forskellige måder. Her er det DTLs bestyrelsesmedlem Leo Jensen, der uddeler refleksveste til de små børn, mens han fortalte om lastbiler i trafikken som optakt til en cykel-tursdag på Ådalens Skole i Frederikssund.

FOTO

: SCA

NIA

transportkoncern fejrer ”transportmesterskab” ScT Transport A/S har bevist, at det kan lade sig gøre at drive en rentabel vognmandsmandsforretning med flotte regnskabstal på bundlinjen og opnå en stor anerkendelse fra vognmandskolleger-ne, der udmøntede sig i titlen som Årets Transportvirksomhed 2012.

Der er travlt i virksomheden bl.a. med det mere og mere omfattende Metro-byggeri i Københavns centrum, men der er ikke mere travlt end, at der er tid til at fejre et meget begivenhedsrigt år med en stor høstfest med 330 indbudte gæster. Udover for-retningsforbindelser og leverandører var der naturligvis stor deltagelse af virksomhedens personale. Høstfesten blev afholdt i bedste Morten Korch stil i et kæmpestort telt, der var rejst i koncernens grusgrav i Tulstrup ved Hillerød. Der var lækker mad, smagfulde vine ad-libitum og dans til bl.a. bandet Zididada.Finalen var et festfyrværkeri.

Værterne, Hanne Bødker-Petersen og Hen-ning Christiansen, sagde i kor, at de syntes festen var en ideel måde at takke alle gæ-sterne for netop deres bidrag til den store succes, virksomheden har opnået.

Aftenens værter Hanne Bødker-Petersen og Henning Christiansen.

FOTO

: PER

FIS

CHER

FOTO

: ALL

AN

AN

DER

SEN

FOTO

: FLE

MM

ING

NIE

LSEN

årets sidste udstillinger

DTL deltog med en stand på sæsonens sidste udendørs udstillinger i Greve og i Padborg. På Transport Øst i Greve samlede interessen sig mest om to store lastbilnyhe-der, Volvos nye FH-model og Mercedes’ nye tunge distributionsbil Antos. Men mange lagde også vejen forbi DTL for at høre om tilbuddene fra DTL Fordelspartner og fra bl.a. TungVognsSpecialisten, som jo kort tid efter er blevet en del af DTL. Arrangørerne fra Lastbilmagasinet garanterer, at succesen bliver gentaget næste år.

I Padborg gennemførte Lastbilmagasinet for anden gang udstillingen TruckAmok i sam-arbejde med GateDenmark, Erhvervenes Hus Aabenraa og Aabenraa Erhvervsforening. Ste-det betegner sig selv som “Nordeuropas stør-ste transportcenter” og porten for lastbiler og transport til Skandinavien og resten af Europa.

Formanden for Sønderjyllands Vognmandsfor-ening Ole Bang sørgede for at bringe alvor ind i arrangementsfestlighederne ved at invitere det fremmødte hold fra TV Syd på en tur rundt for at se, hvor mange udenlandske lastbiler og chauf-fører, der har slået sig ned i området.

TruckAmok

Transport Øst


I den forbindelse indbydes kollegaer, forretningsforbindelser og venner til reception fredag den 26. oktober kl. 12-16 hos Nordisk Dæk Import, Merkurvej 7, 6650 Brørup.

Tilmelding senest den 19. oktober på tlf. 76 15 10 40 eller mail [email protected]

Reception

Leif Kristensen 20 års jubilæum hos NDI – 40 år i dækbranchen

www.ndi.eu

114

95

6 12

Der er lagt op til en begivenhedsrig dag i MCH Messecenter Her-ning lørdag den 6. april.

Udover de mange stande er der ekstra aktiviteter som DM for transportlærlinge og uddannelsesdag, og når messen lukker kl. 17, åbnes dørene til en fest for hele branchen.

»Vi har undersøgt, hvad der skal til for at gøre Transport 2013 endnu bedre. Øverst på ønskelisten står en fest, hvor hele bran-chen kan samles,« siger projektchef Henriette Træholt.

»Festen holdes i uformelle rammer men med et underholdnings-program, som er interessant for branchen. Carsten Bang sætter gang i lattermusklerne, og Sweethearts lægger op til en rigtig fest med kollegerne. Overnatning kan det ske på campingpladsen ved messehallerne, men der arrangeres også transport til og fra MCH Messecenter Herning,« siger hun. MCH Messecenter Herning har udarbejdet forskellige pakkemuligheder med dagsprogram på messen og med mulighed for at kombinere dagen med branchefe-sten, Sportscar Event, overnatning og transportmuligheder fra/til firmaadressen.

Mere end 200 udstillere har meldt deres ankomst i messehal-lerne. De første halplaner ventes udsendt i denne måned.

Nedtællingen i gang: grin og dans i herning

Sweethearts med Pernille Højmark i forgrunden spiller op til dans til branchefesten.

FOTO

: JO

HN

LA

RSE

N

farvel til kajher får tidligere formand for DTL og Fyns Amts Vognmandsfor-ening, Kaj Nielsen (th), et varmt ”farvel og tak for indsatsen for de danske vogn-mænd” af DTLs bestyrelsesmed-lem og formand for Region Syd, Ole Bang. Kaj Nielsen holdt nemlig en meget velbesøgt afskedsreception efter 45 år begivenhedsrige år i transportbranchen 28. september. Receptionen blev holdt i Dansk Autohjælps nye domicil på Håndværkervej i Langeskov.

Kaj Nielsen mener, at tiden nu er kommet til at drosle ned efter mange års erhvervspolitisk og lokalpolitisk arbejde, og han kunne med en god portion fynsk stolthed fortælle, at indsatsen var blevet bemær-ket. Han er netop blevet slået til ridder af Dannebrog.

En af Kaj Nielsens gerninger som vognmandsformand var i sin tid at overtale Ole Bang til at forsøge at blive medlem af DTLs bestyrelse. Det lykkedes som bekendt. Så det var en oprigtig kærkommen anledning for Ole Bang til på DTL-vognmændenes vegne at sige Kaj mange tak for al den tid og alle de kræfter, som han har brugt på at fremme transpor-tens sag over for politikere, myndigheder og mange flere. Kaj Nielsen fortsætter naturligvis med at følge DTLs gøren og laden som medlem af DTLs bestyrelses veteranklub.

Kurset afholdes over 6 uger.

(Godstransport med lastbil AMU-kode 40900)(Personbefordring med bus AMU-kursuskode 40531)

Næste kursus på TEC - både bus/gods:

Den 12. november 2012

Er du fremtidens chauffør?

Teknisk Erhvervsskole Center

Hos TEC får du kørekort til bus eller lastbil for kun kr. 3.540.- inkl. den lovpligtige EU-kvalifikation.

Tilmeld dig via tec.dk eller ring på telefon 3817 7312.

NB! Der må påregnes udgift til lægeerklæring, chaufføruddan-nelsesbevis samt prøvegebyr.

Sorteret MagasinpostID NR. 42310

Al h

enve

ndel

se:

Dan

sk T

rans

port

og L

ogis

tikG

rønn

inge

n 17

, Pos

tbok

s 225

010

19 K

øben

havn

KTe

lefo

n 22

76 7

855

Documents

DTL Magasinet oktober 2012