Dyrefondet 3/2010

DYREFONDETHunde-Journalen•Katte-JournalenBladet for dyrevenner Nr. 3 • juni/juli 2010 • 65. årgang

Stamtavlen er din garantiside10

Kæledyr på plejehjemmet LOTTEside 12

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 13:34 Side 1

Tag hunden med på ferieside 4

Vind et kamera side 7

Pindsvinet - en hyggelig og nyttig gæst side 8

Stamtavlen er din garantiside 10

Selvfølgelig har vi kæledyrside 12

Lad køerne danseside 15

Pas på din hund i sommervarmen side 16

Brænd ikke dyrene afside 19

Mød de haleløse katteside 20

Dyr er vores liv side 24

Klap lige din bøf førstside 26

Ghitas side side 11Dyrlægen skriver side 18Set og sket side 22Læsernes pletskud side 28Spørg dyrlægen side 29Med tak modtaget side 30Bestillingskupon side 31

Forsidefoto: Per Baden

Indhold

Plakaten er gratis og udgives af

DYREFONDET, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

Plakaten rekvireres på telefon 39 56 30 00.

Dyrefondet er dansk medlem af WSPA og

godkendt som velgørende organisation.

Se mere på www.dyrefondet.dk

et ordentligt sankthansbål - ofte

går der både vinter og vår.

Imens har mange dyr og fugle må-

ske fundet sig en bolig i den store

bunke, der beskytter dem mod vind

og vejr og fjender.

Dyrevenner tænder ikke ild i en

bunke kvas, der kan huse både

fugle, pindsvin og andre mindre

dyr, og deres reder og unger.

Derfor: Flyt bålet inden det tæn-

des, eller vent med at stable kvaset

til lige inden sankthansaften.

Skån dyrene,

når du brænder bålet

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:10 Side 2

Vi kommer ikke uden om pengene!Der er kommet langt mere fokus på dyrevelfærd iden seneste tid, hvilket er utrolig dejligt for dyrene- og for os, der holder af dem. Af og til lidt formeget i ord og mindre i handling, der gavner dyre-ne her og nu.

Men når jeg ser dyrevelfærd sat direkte påfinansloven i form af penge afsat til etablering af etVidensCenter for Dyrevelfærd, glædes jeg. Det eret utrolig stærkt tegn, der om noget signalerer, atet flertal i Folketinget ikke blot vil fremme ordent-lig dyrevelfærd, men også er parat til at bruge pen-ge på det. Samtidig er det helt i Dyrefondets ånd,for vi tror på, at viden om dyr er afgørende for atfå ordentlig dyrevelfærd.

Naturligvis kan man have en mening om belø-bets størrelse - og ikke mindst en mening om,hvor meget mere dyrevelfærd, der kunne forbed-res ved en plads på finansloven, men lige nu vil jeg bare konstatere, at det går i denrigtige retning - og så håbe på meget mere af samme skuffe på næste års finanslov.

For vi kommer nemlig ikke udenom, at alt for mange fornuftige tiltag stiller kravikke kun til viljen og de gode ønsker, men også til økonomien. Det gælder foreksempel etableringen af et egentligt dyreværnspoliti, der både kan håndhæve reg-ler og være opsøgende.

Det er også ofte økonomien, der stopper politiske tiltag. Er der for eksempelarbejdspladser og eksportinteresser på spil, kan den rigtige beslutning måskebetyde vælgerflugt - og så bliver dyrevelfærden oftest lagt på hylden igen.

Desværre tager vi som forbrugere heller ikke altid det bedste valg for dyrene. Ide første ni måneder af 2009 blev der for eksempel solgt næsten 20 millioner kgburæg mod kun lidt over 5 millioner kg økologiske æg. Også selv om vi ved, at derikke bare er forskel på hønsenes plads- og foderforhold. De økologiske høns fårheller ikke brændt spidsen af næbet for at undgå hakkeri.

Kunne det være en idé at lade information om hønsenes levevilkår i form aftekst og billeder hænge fremme ved køledisken? Ville dét ændre forbrugsmøn-stret?

Eller ville en nedsættelse af momsen på sunde fødevarer gøre en forskel forden danske dyrevelfærd? Det tror jeg!

For man må håbe, at det netop er mangel på viden, der får så mange til stadig atvælge buræg.

Med dette mit blad nummer to som direktør håber jeg, at du som læser får endejlig stund med gode historier og nyttig viden om dyr.

Jeg glæder mig også rigtig meget til at modtage de forhåbentlig mange dyrebille-der, der gennem hele sommeren vil blive indsendt som led i Dyrefondets fotokon-kurrence. Læs mere på side 7.

Rigtig god sommer - og pas godt på dyrene.Vibeke Haslund

DYREFONDETarbejder for dyrs velfærd

Ericaparken 232820 Gentofte

Telefon: 39 56 30 00Fax: 39 56 33 60

[email protected]

Telefontid:Mandag til fredag: Kl. 10-15

Protektor:Alexandra, grevinde af Frederiksborg

Bestyrelse:Skuespiller Ghita Nørby (formand), fagdyrlæge,specialist Finn Boserup (næstformand), hunde-instruktør Barbara T. Andersen, fagdyrlægeKnud Dahlgaard, lektor cand. psych. BettinaHjortholt, advokat Ole Finn Nielsen, direktørNete Nygaard-Jensen, cand. polit. Per Press,redaktør Aase Reinhard, journalist Poul Thom-sen.

Formål:• At organisere og gennemføre dyreværns-

arbejde.• At skabe større forståelse for dyrenes vilkår.• At skabe gode forhold for dyr i menneskers

varetægt.• At sprede oplysning om glæden ved dyr.• At øge respekten og forståelsen for vilde

dyrs naturlige livsform.

Tilsluttet:World Society for the Protection of Animals.

Konsulenttjenesten:Rådgivning i spørgsmål om dyr.Mandag til fredag: Kl. 10-15Telefon: 39 56 30 00

Gaver og arv:Dyrefondet er godkendt som almenvelgørendeorganisation. Det betyder, at gaver kan fratræk-kes på selvangivelsen inden for gældende skat-teregler, ligesom Dyrefondet er fritaget forbetaling af afgift ved modtagelse af arv.

Dyrefondet yder gratis juridisk vejledning vedoprettelse af testamenter, og Dyrefondets Sik-kerhedstjeneste tager sig af dyr ved ejerensaklut opståede sygdom/død.

Hunde-Journalen • Katte-JournalenUdkommer: 6 gange årligtÅrsgebyr: 175 kr.

Redaktion:Vibeke Haslund (ansv.)Redaktionsudvalg: Finn Boserup, Hanne Goldschmidt og Lene Graziano.

Produktion:Redaktør: Dorte Schmidt (DJ).Grafisk konsulent: Gorm Sejersen.Repro og tryk: Arco Grafisk A/S.ISSN 1601-5819

Navngivne artikler er udtryk for forfatterensmening, der ikke nødvendigvis er identisk medredaktionens.Redaktionen påtager sig intet ansvar for manu-skripter, fotos og tegninger, der indsendes uop-fordret.

Støt Dyrefondet arbejde - brug girokortetUden økonomisk støtte når Dyreværnet ikke ret langt, når det gælder om atsikre dyrene ordentlige levevilkår. Dyreværnsarbejde og oplysningskampagnerkoster penge. Derfor er Dyrefondet dybt afhængig af din støtte.

Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation. Det betyder, atbidrag på op til 14.500 kr. er fradragsberettigede bortset fra de første 500 kro-ner. Det maximale fradrag er altså 14.000 kr.

Vi håber, du vil bruge girokortet næste gang, du er på posthuset eller dinnetbank.

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:10 Side 3

4 DYREFONDETHunde-Journalen nr. 3/2010

Af Dorte SchmidtFotos: Rejsmeddinhund.dk

Hvis du ellers tager ordentlig hen-syn til, at hunden også skal have detsjovt og rart, kan du sagtens haveden med på ferie. Det kræver selv-følgelig noget ekstra planlægning.Ikke mindst hvis du vil til udlandet,hvor hundens pas og vaccinationerogså skal være i orden. Men hvis duellers er sikker på, at hunden vilkunne lide at komme med ud atrejse, er der faktisk ingen grænserfor, hvor eller hvordan I kan tilbrin-ge ferien.

Visit DenmarkVisit Denmark er en guldgrube afoplysninger, når det gælder om attage hunden med. Her finder duikke alene en gennemgang af mulig-

hederne for familier, som også tæl-ler en hund. Der er også masser afgode råd at hente.

Klik ind til www.visitdenmark.dk,vælg ”Familieferie” og derefter”Kæledyr med på ferien”

På kro eller hotelIfølge Visit Denmark byder knap700 hoteller og kroer både dig ogdin hund velkommen som gæster.Så ring og spørg det hotel, du harlyst til at besøge. Er svaret nej, såring til det næste. Mange steder erdet gratis at have hunde med, andresteder koster det omkring 50 kro-ner ekstra pr. nat. Og ellers errådene:

• Når du bestiller værelse, så fortælhotellet, at du kommer med enhund.

• Vælg så vidt muligt et værelse istueetagen, så det er nemmere atkomme hurtigt ud med hunden,når den skal ud.

Få hjælp på vejenPå de fleste tankstationer ogturistbureauer kan du gratishente kort og andre oversigter,som også har oplysninger omhoteller, kroer, vandrehjem ogcampingpladser inklusive angi-velse af, om hunde er velkomne.

Det gælder for eksempelMotorvej 2009/10 fra Vejdirek-toratet og Kro & Hotel Guide2010 fra Danske Kroer & hotel-ler. Pjecerne kan også bestillespå henholdsvis www.trafikken.dkog www.krohotel.dk

Bobby nyder udsigten fra det lejede hus iYorkshire, hvor hunde er velkomne.

Tag hunden med på ferieDin hund vil gerne med på ferie. Og heldigvis er der også masser af steder, hvor den er hjertelig velkommen. Hvis dens ejere vel at mærke også er velafrettede. Dyrefondet har været på nettet for at finde de bedste tips.

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 10:01 Side 4

5DYREFONDETHunde-Journalen nr. 3/2010

• Hvis du efterlader hunden påværelset, så sæt et ”Vil ikke for-styrres / Do not disturb” skilt pådøren. Mange mennesker er ban-ge for hunde - også blandt rengø-ringspersonalet. Det bedste erselvfølgelig ikke at efterlade hun-den alene. Den kan blive utryg ogbegynde at gø, også selvom denaldrig gør derhjemme.

• Som regel er hunden også vel-kommen i restauranten. Vælg etbord langs væggen eller i et hjør-ne, hvor hunden uforstyrret kanligge og slappe af under bordet,mens du nyder middagen.

• Husk at tage foder samt vand- ogmadskål med hjemmefra.

• Lad være med at bruge hotelletshåndklæder til at tørre potermed. Tag et gammelt håndklædemed hjemmefra i stedet for.

Find hoteller og kroerDer findes flere steder på nettet,hvor hundevenlige hoteller er sam-let.

Se for eksempel www.tahundenmed.dk, som har en samling afhoteller i Danmark, Norge, Sverigeog Tyskland, hvor hunde er velkom-ne.

En anden mulighed er www.officialpethotels.com. Her kan du findehoteller fra det meste af verden -også Danmark - der gerne vil havehunde som gæster. For hvert hotel

er der en helt præcis beskrivelse afreglerne.

Feriecentre og vandrehjemLangt de fleste feriecentre har lej-ligheder eller feriehuse, hvor hun-den er hjertelig velkommen.

Du finder en oversigt over alleferiecentre her: www.feriecenter-siden.dk

Reglerne fremgår af de enkelteferiecentres hjemmesider - og hvisikke, så ring og spørg.

Til gengæld er vandrehjem mednogle få undtagelser lukket land foralmindelige hundeejere.

I sommerhusDu kan leje masser af feriehuse,hvor hunde er velkomne. Som regelmod et mindre tillæg.

Nogle udlejningsbureauer haroven i købet indrettet deres hjem-meside, så du kan nøjes med atsøge blandt de huse, hvor hundenogså gerne må være der.

Det gælder blandt andet hoswww.feriepartner.dk, www.sologstrand.dk og www.novasol.dk

I telt og campingvognPå campingpladser er det nærmerereglen end undtagelsen, at hunde ervelkomne. Og flere og flere cam-

pingpladser tager oven i købet eks-tra hensyn til de firbenede gæstermed særlige hundelegepladser ogområder, hvor hunden må løbeuden snor.

Her er et udvalg:• Silkeborg Sø-camping kan byde på

en indhegnet hundeskov kun 300meter fra pladsen samt en indheg-net hundegård. www.seacamp.dk

• Lyngholt Familiecamping på Born-holm har ikke bare et indhegnetgrønt område, hvor hunden måløbe løs, men også et baderum,hvor du kan vaske den. www.lyngholt-camping.dk

• Thisted Camping & Hytteferie ligger tæt på ikke færre end trehundeskove. www.thisted-camping.dk

• TopCamp Feddet ved Faxe liggertæt på en hundeskov og har iøvrigt lydighedstræning som en afsommerens aktiviteter. www.feddetcamping.dk

• Vemmetofte Strand Camping,som også ligger ved Faxe, harbåde en hundeskov og en agility-bane. www.vemmetofte.dk

• Det samme har ÆblehavensCamping ved Ringkøbing:www.ablehave.dk-camp.dk og Camping Møns Klint: www.campingmoensklint.dk

Bobby har gravet sig et køligt hul i detsvenske sand. Og ja - ejeren har selv-følgelig både vand og skygge med.

�

Bobby og Zena har også været medpå skiferie i Schweiz - og de ku’ li’ det!

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:10 Side 5

Er du en af de mange hundeejere,der tror, at det er sundhedsmyndig-hederne, der forbyder hundesadgang til caféer og restauranter?Så kan du godt tro om. Det er ale-ne spisestedets ejer, der bestem-mer, om hunde må ligge under bor-det, mens du spiser.

De fleste restauratører og café-ejere siger nej, når du spørger, omhunden må komme med ud at spi-se. Men der findes også en del, dersiger ja.

Alene hos Visit Denmark er derregistreret 50 spisesteder, hvorhunden er velkommen. Du finderdem på www.visitdenmark.dk.Vælg”Familieferie”, ”Kæledyr med påferien” og ”Restauranter, hvor dumå have hund med”.

Listen dækker langt fra alle desteder, hvor hunden må kommemed indenfor. Hvis du ringer ogspørger, før du vælger restaurant,

vil du opdage, at mange intet harimod gæster med hund. Hvis hun-den vel at mærke ikke er våd ogbeskidt og i øvrigt er fredelig ogbare lægger sig ned og sover.

Spørg førstDe fleste hundeejere har sikkertoplevet at blive afvist med denbegrundelse, at restauranten villeblive lukket øjeblikkeligt af sund-hedsmyndighederne, hvis hundenkommer inden for dørene.

Men det er ganske enkelt ikkerigtigt. Det er nemlig helt op til denenkelte ejer selv at beslutte, omhunde skal have adgang eller ej.

Det er naturligvis helt i orden, atnogle ikke ønsker at have hundeind. For eksempel af hensyn til deøvrige gæster. Men det er ikke iorden at bruge lovgivningen somundskyldning.

Rådet er: Spørg først - og er sva-ret nej, så find et andet sted at spi-se. Lad ikke hunden ligge ude ibilen, med mindre det er fuldt for-svarligt.


Hvad siger loven?Ifølge Fødevarebekendtgørelsener det op til ejeren af et hotel,en restaurant eller en forret-ning, om hunde og andre kæle-dyr har adgang:

Fødevarevirksomheder kantillade kæle- og servicedyradgang til virksomheden, nårvirksomheden sikrer, at ensådan adgang ikke giver anled-ning til kontaminering (forure-ning) af fødevarerne.

Og reglerne præciseres ifødevarevejledningen:

Virksomhedslederen i enrestaurant o.l. kan tillade, atkæledyr må komme ind i restau-rantens serveringsområde, hvisdet ikke giver anledning til kon-taminering (forurening) af føde-varer, eller restauranten sørgerfor at kassere kontamineredefødevarer.

I England er hunde ofte velkomne fle-re steder end herhjemme. Hvis ejerenellers kan opføre sig ordentligt, somder står på skiltet ind til forretningenher.

�

Tina Hjordt rejser gerne med Bobbyog Zena. Også til udlandet.

Tag hunden med ud at spise

Hunden kan også sagtens kommemed som rejsefælle, hvis turen gårudenlands. Men det kræver lang-tidsplanlægning at få alle papirernei orden. Og samtidig skal du værehelt sikker på, at ferien også blivergod for hunden.

Rejsmeddinhund.dk er et rigtiggodt sted at starte planlægningen.Bag siden står Tina Hjordt, der selvrejser med sine to hunde Airedaleog Lakeland Terrierne Bobby ogZena. Hun har rejst i flere europæ-iske lande med hundene - også ilande som England og Sverige, somellers regnes for besværlige

- Hvis man planlægger i god tidog er indstillet på, at det vitterligtskal være en rejse, hvor der tageshensyn til hunden, kan det være enrigtig god oplevelse at rejse sam-men, lyder hendes erfaring.

Orden på papirerneNår det gælder reglerne om pas,vaccinationer og andet, som skalvære i orden, før I rejser, finder du alle relevante oplysninger hosFødevarestyrelsen,www.foedevarestyrelsen.dk

Gå ind under ”Import, eksport”og vælg ”Rejse med kæledyr”.

Rejser til udlandet

Der findes mange flere gode hun-de-campingpladser. Ring og spørgom mulighederne, før du flytter ind.

Og find flere tips på hjemmesidersom www.feriemedhund.dk og www.rejsmeddinhund.dk

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:10 Side 6


Har du hund, kat, hamster, kanin,fritte eller andre kæledyr? Ellerhygger du dig måske med husdyrsom hest, geder eller høns i bagha-ven? Så tager du sikkert også bille-der af dem. Og er de rigtig gode,kan du vinde et rigtig godt kamera iDyrefondets store fotokonkurren-ce.

Dit dyrebillede skal være godtog skarpt. Derudover kan det væresmukt, nuttet, sjovt, malende ellerbare fantastisk. Så er du med.

Du kan vinde1. præmieCanon EOS 450D digitalt spejlre-flekskamera med et 18-55mmobjektiv.

Kameraet tager billeder på enstørrelse af 12,2 megapixel. Detforener kompromisløs billedkvali-tet med brugervenlighed. Kameraeter nemt at betjene. Du kan bruge

det fuldautomatisk. Du kan indstilledet til for eksempel portræt, sport(glimrende til dyr i bevægelse) ogmakro.

Og du kan slå alle indstillingerfra og selv bestemme.

2. præmieSamsung SPF-105P digital fotoram-me.

Smart 10" digital fotorammemed farvestærk billedkvalitet. Duhenter nemt dine billeder fra com-puteren eller sætter et hukommel-seskort direkte i rammen. Rammenhar skjulte, brugervenlige touch -knapper og indbyggede stereohøjt-talere, så du også kan afspille dineMP3-filer, mens billederne ellervideoen kører.

3. præmieHåndbogen ”Fuglene på foderbræt-tet” af Tommy Dybbro og Lars Gejl.

Med håndbogen kommer dutættere på havens fugle og får ind-blik i deres hemmelige liv. Beskri-velserne af 64 almindelige havefugleer illustreret med tegninger og etfoto. Med bogen følger en cd medfuglestemmer af havens fugle. �

Konkurrencebetingelser• Motivet skal være kæledyr

eller husdyr.• Billedet skal være digitalt og

fylde mindst 1400X1000 pixel.(Sæt dit kamera til den højstmulige opløsning, og kontrol-ler eventuelt størrelsen af bil-ledet på din computer. Detgør du ved at højreklikke påbilledet og vælge Egenskaber.Derefter kan du se størrelsenunder Detaljer)

• Dyrefondet forbeholder sigret til at bruge de indsendtebilleder i Dyrefondets blade,pjecer og på hjemmesiden.

• Vinderbilledet offentliggøres iDyrefondets blad nr. 5, somudkommer 15. oktober

Send ind og vindSend dit billede til: [email protected]

Frist: 1. september - så er derogså tid til at tage billeder i feri-en. Husk at skrive navn, adresseog telefonnummer.

Så er der bank i luften.Foto: Bonkefoto.dk

Fotokonkurrence:

Vind et kameraTag et rigtig godt billede af dit kæledyr eller husdyr og deltag i Dyrefondets store fotokonkurrence.Vinder du, bliver du den lykkelige ejer af et super lækkert digitalt spejlreflekskamera fra Canon.

Acci bliver blæst godt igennem på Læsø.

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 10:01 Side 7


Af Vibeke Brisson

Jeg har i flere år haft en pindsvinefa-milie boende i haven, og i skrivendestund går jeg og håber på, at pind-svinene også i år har klaret sig igen-nem vinteren og dukker op fraderes dvale i det hjørne af haven,hvor de plejer at overvintre.

Når jeg en lun aften- eller natte-

time sidder ude i haven, kan jeg glæ-de mig over at høre og se de char-merende væsner og deres mini-pindsvineunger, der tuller omkringog finder mad.

Jeg husker også en sen aften,hvor jeg skulle lufte Freja, og vi ikkekunne komme ud ad døren, fordi etstort pindsvin havde slået sig nedpå måtten. Vi måtte pænt vente, til

det besluttede sig for at traskevidere på sin færd.

Byd velkommenHvis man gerne vil have en pindsvi-nefamilie til at flytte ind i haven, skalman indrette sin have pindsvine-venligt.

Lad et hjørne af haven ligge ube-

Pindsvinet - en hyggelig og nyttig gæstPindsvin hører til nogle af havens sjoveste og hyggeligste beboere. Og så gør de nytte ved at spisebåde snegle og insekter. Men man skal indrette sin have rigtigt, hvis man skal være så heldig, at etpindsvin vælger at bo i den.

Det er ikke bare rigtig hyggeligt at have pindsvin til at tøffe rundt i haven. Dyrene gør også stor nytte ved blandt andet at ædesnegle - også de forhadte dræbersnegle. Foto: Ivar Andersen

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 10:02 Side 8


nyttet hen. Lav også gerne en bunkegrene, kvas og blade, som pindsvi-net kan bo i. Eller køb et særligtpindsvinehus, som flere forretnin-ger sælger.

Husk også, at et eventuelt hegnom haven skal hæves ca. 30 cm.over jorden, så pindsvinet ikkehænger fast.

Vær opmærksom på, at der kanvære sovende pindsvin eller pind-svin, der har gemt sig i bladbunkereller kvas, så vær forsigtig medhaveredskaberne.

I hi hele vinterenMeget vigtigt for pindsvinets over-levelsesmuligheder er, at det kanfinde et egnet sted til at sove sinvintersøvn. For at kunne klare sigigennem den kolde årstid, skal pind-svinet desuden være så velnæretsom muligt.

Under dvalen falder pindsvinetslegemstemperatur, og det sammegør dets stofskifte. Hjerteslagenebliver langsommere, og i perioderkan vejrtrækningen gå helt i stå.

Sulten og tørstigNår temperaturen stiger, vågnerpindsvinet af sin dvale. Når det sker,er det meget sultent og meget,meget tørstigt. Derfor er det vig-tigt, at det har adgang til vand.

Jeg har engang i min have set etnyvågnet pindsvin, der ravede om-kring som en dehydreret maraton-løber, indtil det fandt frem til vand-skålen. Det drak en masse vand, også var det klar til at gå på jagt efterføde.

Så sørg for frisk vand til bådepindsvin og havens andre dyr. Men

lad endelig være med at give pind-svinet mælk. Det kan pindsvinetsorganisme nemlig ikke tåle.

Er der bassin eller pool i haven,så sørg for, at der også er en red-ningsplanke, så dyrene kan kommeop og ikke drukner.

Spiser snegle og insekterPindsvin er ikke blot hyggelige, nårde snøftende og snorkende traskerrundt om aftenen og natten. De erogså nyttige, idet de spiser biller,snegle, larver og en del insekter.Støder pindsvinet på døde fugle,mus eller andre ådsler, glider deogså ned. Hvis pindsvinet skal haveen lille godbid, er kattens tørfoderen lækkerbisken. Desværre er derstadig haveejere, der bruger gift tilbekæmpelse af ukrudt, insekter ogandet. Drop det, hvis haven skalvære dyre- og fuglevenlig.

Nuttede ungerFå uger efter, at et pindsvinepar harfundet hinanden, resulterer det i etkuld unger, normalt 5-8 stykker. Defødes både blinde og nøgne, menfår hurtigt deres første bløde bør-ster, som senere bliver skiftet udmed de stivere af slagsen.

Efter ca. 14 dage åbner ungerneøjnene. Ungerne dier hos deresmor i nogle uger, hvorefter de måtil at klare sig selv. De har kun noglefå måneder til at spise sig store ogstærke, inden de i efteråret skal tilat se sig om efter et egnet sted atsove vintersøvn.

Et pindsvin kan blive over 10 år,

men der er mange farer, der lurer,så det sker ikke så tit.

Pindsvinets lugtesans er udmær-ket, og det samme er dets høre-sans. Derimod ser det ikke retgodt, og fornemmer det en fare,reagerer det ved at rulle sig sam-men. Desværre sker dette ofte påvejen, og mange bliver kørt over.

Menneskeskabte ulykkerDesværre omkommer mange pind-svin hvert år. Årsagen er ikke rov-dyrene. Det er nemlig yderst sjæl-dent, en ræv eller grævling forgri-ber sig på et pindsvin. Årsagen erførst og fremmest os mennesker.

Trafikken dræber hvert år mangedyr - også pindsvin. Og når morenbliver kørt over, dør ungerne også.

Mange hundeejere lader hundenløbe rundt uden snor, og opsporerhunden et pindsvin, kan det nemtgå helt galt. Selvom pindsvinet lyn-hurtigt ruller sig helt sammen,beskytter piggene den ikke 100procent, og ungerne er helt for-svarsløse. Så hold hunden i snor -og hold godt fast. Selv den mest fre-delige hund kan blive aldeles rasen-de, hvis den får færten af et pind-svin.

Pas på dyreneSørg også for, at der ikke er huller,rør eller lignende, som pindsvineneikke selv kan komme ud af igen.Tjek jævnligt kælderhalse, lysskak-ter og andre farlige steder, og hjælpeventuelt uheldige pindsvin op.

Pas på med spader og andrehaveredskaber, og brænd aldrighaveaffald af uden først at undersø-ge, om der er dyr i bunken. �

Fakta om pindsvinetTotalfredet siden 1967.Levealder: 10-15 år.Størrelse: Voksen ca. 20-30 cm. Hannen lidt større end hunnen.Vægt: Voksen ca. 500-1.500gram.Antal unger: 5-7 i et kuld. Normalt kun ét kuld om året.Antal pigge, voksne: ca. 7.000,stive.Går i dvale fra oktober-novem-ber til april-maj.

PindsvinevennerneKontakt DyreværnsforeningenPindsvinevennerne, hvis du fin-der et pindsvin eller en pindsvi-neunge i nød. Foreningen har etnetværk af pindsvineplejereover hele landet, der giver goderåd, og som tager sig af dyret,hvis du ikke selv kan.www.pindsvin.dk

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:10 Side 9


Af Bette Lind, formand for Landsforeningen Felis Danica

Når familien har besluttet sig for atanskaffe et nyt kæledyr, er der man-ge ting, der skal overvejes: Skal detvære hund eller kat, skal det væreen bestemt race - og i så fald hvil-ken?

Hvis valget falder på et dyr af enbestemt race, skyldes det somregel, at racen har et udseende, dertiltaler familiemedlemmerne, og ettemperament, der passer ind i fami-liens hverdag. Så bliver det vigtigt atfinde en opdrætter, der kan levereet dyr, der ud over at være sundt ogvelpasset også er racetypisk, såfamilien ikke bliver skuffet i deresforventninger til det nye ”familie-medlem”.

Det handler om at finde enopdrætter, man kan have tillid til, ogher er det vigtigt, at det er enopdrætter, der leverer dyr medstamtavle. Og hvorfor så det?

Eneste garantiStamtavlen er dyrets ”dåbsattest”,og for at være gyldig skal den væreudstedt af en anerkendt stambogs-førende organisation. Sådan enorganisation kan føre dyrets anertilbage i mange generationer, og deter den eneste garanti, man somkøber kan få, for at dyret rent fak-tisk er af en bestemt race.

Det kan være svært for denukyndige at gennemskue, men enkat uden stamtavle betragtes somen huskat, uanset hvilke forældreden måtte have. En hund udenstamtavle kan heller ikke betragtessom en racehund.

Falske stamtavlerStamtavlen skal være udstedt af enstambogsførende organisation. Derfindes flere i Danmark både indenfor hundeog katteverdenen, menfælles for dem alle er, at de sætteren ære i, at stamtavlerne er korrek-te og troværdige.

Derfor er det vigtigt, at købereer opmærksomme på, at det ikkeer ligegyldigt, hvilken stamtavle defår med ved købet.

Af og til sker det, at der sælgesdyr med stamtavler, der er fabrike-ret af sælger selv, og disse falskestamtavler er ikke det papir værd,de er printet på.

Stamtavlen er din garantiEn stamtavle er den eneste garanti, du har, for at din kat eller hund rent faktisk er af den race, som du har valgt. Derfor er et vigtigt, at du selv sikrer dig, at alt går rigtigt til.

- En kat uden stamtavle betragtessom en huskat, uanset hvilke forældreden måtte have, skriver Bette Lind.

Foto: Privat

Både hunde og katte skal have papirerne i orden. Og det har denne dejlige Cavalier King Charles Spaniel heldigvis. Foto: Margith Hærslev

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 10:02 Side 10


Dyrene er der jo sjældent noget ivejen med. Der er små og storehunde.

Nogle er lidt bange, og nogle ermeget vigtige og har lange ben.

Men hvis de ellers kommer fraen god kennel med en fornuftig tan-kegang, så er hundene fine og gode.Hver race med sit særpræg - ogmed hver sin ejermand.

Mine hunde er Salukier - ogsåkaldet persiske mynder. De er skabttil at løbe, de elsker at løbe, og deer eksperter i løb

De har et utrolig godt syn. Der-for kan de orientere sig i helt uvej-somt terræn. Ind og ud mellemtræer, buske og træstubbe, så manstår der og ser på denne suveræni-tet med åben mund!

Der ligger en mark - jeg haromtalt den før - som jeg kalderHERRENS MARK, og den er såskøn med græs og vilde blomster,og den ligger ved skovbrynet, somer fuld af vilde frugttræer somæbler og mirabeller. De blomstrersnart, og det er sådan en glæde atse på!

Men nu er menneskene gået igang med at gøre oplevelsen van-skelig!

Det er klart, at vi hundeejereskal tage hensyn. Det er ikke allemennesker, der bryder sig om hun-de, og da slet ikke hvis de ogsåkommer løbende for fuldt drøn indi ens have. Det forstår jeg.

Hvad jeg ikke forstår er halvfor-nærmede unge piger, som surt sigertil mig, om jeg ikke har "kontrol"over mine hunde, og om jeg ikkehellere skal tage dem i snor?

Jo, jeg har altid mine hunde isnor, men ikke på marken, som jegmener er frit område.

Det er en evig diskussion, sompå en måde ødelægger den dejligestemning.

Det ærgrer mig, for vi kunne allehave det så sjovt og frydefuldt.

HERRENS MARK har fået etknæk!

Jeg går i vores hundeskov!Der må alle hunde gå løse, og

der oplever vi straks en helt andenstemning af glæde og ro.

Hundene møder hinanden ogtaler deres hundesprog sammen.Menneskene snakker sammen.Bøgen er ved at springe ud. Og ane-monerne er i gang med at udfoldederes hvide tæppe.

Der vil jeg gå hen nu med minetre venner!

Ghita Nørby

Stemninger i skov og på mark!

Ghitas sideAf formand for Dyrefondet, Ghita Nørby

Det betaler sigDesværre hersker der denudbredte misforståelse, at stamtav-ler er dyre, og at der derfor erpenge at spare ved at købe udenstamtavle. Sandheden er, at enstamtavle på for eksempel en katkoster opdrætteren 200 kroner, ogdet er langt den mindste del af deganske store udgifter, der er for-bundet med at opdrætte et kuldsunde, racetypiske killinger.

Derfor er der ingen god grundfor opdrætteren til at undlade atgive sine killinger en stamtavle med- og købere bør spørge sig selv, omder kan være andre grunde til, aten opdrætter ikke har stamtavler-ne i orden.

Hvis det er så vigtigt foropdrætteren at spare de 200 kro-ner, er det en nærliggende tanke, atder kan være sparet andre steder -for eksempel på kvaliteten af fodereller dyrlægebesøg - og det kanvise sig at have en negativ indflydel-se på dyrets sundhed.

Derfor: Husk at en racehundeller racekat uden stamtavle kanvise sig at blive en dyr omgang.

�

Foto: Carsten Lundager

Få mere at videSe mere om racekatte hos FelisDanica under Stambogsføringpå www.felisdanica.dk

Se mere om hunderacer hosDansk Kennel Klub under Stam-bogsafdelingen på www.dansk-kennel-klub.dk

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:10 Side 11


Af Dorte Schmidt

Kissi spankulerer selvbevidst ind ispisestuen i den maleriske patrici-ervilla på Frederiksberg. Han gårmålbevidst forbi gruppen, der er igang med at klippe tulipaner i papsom pynt til lamperne, og de øvrige,der bare sidder og hygger sig meden kop kaffe, en snak eller avisen.

Han ignorerer også den himmel-ske duft ude fra køkkenet, hvorTommy er i gang med at tilberededagens frokost: Flæskesteg medbrun sovs.

Kissi vil nemlig hen i den solbe-skinnede karnap, hvor hans ynd-lingsoffer sidder travlt optaget afsin mobil og kalender. Og som altidfår han lederen af plejehjemmetLOTTE, Thyra Frank, til at smide,hvad hun har i hænderne. Når Kissivil kæle, skal der kæles.

- Jamen, er han ikke bare dejlig,spørger hun, mens Kissi smider sigpå gulvet med bugen i vejret i for-ventning om en god gang kæl påmaven.

Bedre end robotter- Han er så tryg ved alle. Så han erideel at have et sted som her. Nårjeg er her, sover han hos mig. Ogdet skal være så tæt, at jeg næstenbliver kvalt. Og ellers sover hanrundt omkring hos beboerne, sigerhun, og Ruth, der sidder med vedbordet i sin kørestol, nikker ivrigt.Hun er en af de mange udvalgte,som Kissi gerne putter sig ind til,når Thyra sover hjemme hos sigselv.

- Så hvorfor i alverden dog købeen robotsæl, der koster det hvideud af øjnene, når man kan få en kat,som naturen har programmeretmeget bedre? spørger Thyra.

Hun forstår ikke, hvorfor andreplejehjem er modstandere af at fådyr ind.

- Jeg ved godt, at der er allergike-re og folk, der ikke bryder sig omdyr. Men så kunne man jo bare givetilladelse til dyr på halvdelen af plejehjemmene. Når det nu er såsundt og godt for os at være sam-men med dyr. Det er en glæde at

give omsorg. Og for mig er det alt-så vigtigere, end at alt nu også erpinligt rent hele tiden, siger hun og klapper på bordet, så Kissi kankomme op og ligge i arm.

De små ørerKissi blev født for syv år siden af envildkat i plejehjemmets fyrkælder.

Selvfølgelig har vi kæledyrPå plejehjemmet LOTTE er det en selvfølge, at kæledyrene flytter med ind, når der kommer nye beboere.- Det er sundt at have kæledyr. Det giver os en masse glæde og får os til at leve længere. Så hos os har vi haft både hunde, katte, kaniner, fugle og fisk, siger plejehjemsleder Thyra Frank.

- Vores beboere får al den omsorg, de har brug for. Men som de fleste andre men-nesker, så nyder de også at give omsorg. Og det kan de komme til med et kæledyri huset, siger Thyra Frank.

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 10:03 Side 12

Hans ører er meget små og krølle-de, så teorien er, at han som ganskespæd har brændt dem på fyret.Hans søster, som blev fundet sam-me sted, flyttede senere hjem til enfra personalet, mens Kissi blevboende.

I øjeblikket er han det enestekæledyr på LOTTE. Altså bortsetfra de tre krager, der har rede i ettræ udenfor, og som kommer og fårmad, når Thyra kalder. Nå ja, så erder også havmågen, der bor på enskorsten i nærheden. Den får sinmad ud ad køkkenvinduet.

Men i årenes løb har mange for-skellige dyr delt deres liv medbeboere og personale. Ikke aleneer det en selvfølge, at beboerne harderes kæledyr med sig, når de flyt-ter ind. Thyra har også i årenes løbtaget flere dyr med hjem fra sinerejser.

- På et tidspunkt fik jeg faktiskudrejseforbud af personalet - medmindre jeg lovede ikke at redde fle-re dyr, griner hun.

Reddet fra middagsgrydenEt af de reddede dyr er kaninenNinus, som Thyra stødte på, da hunvar inviteret til bryllup i Marokko

hos en af sine medarbejdere.- Min mand og jeg boede ud til

en gård, hvor der var den skønne-ste kanin, som jeg selvfølgeligbegyndte at snakke med. Vi blevhurtigt rigtig gode venner, så jeg gikomgående i aktion, da der en dag

kom en mand for at hente Ninus.Det viste sig, at han skulle slagtes,krydres og serveres til bryllupsmid-dagen.

- Jeg insisterede på at få kaninen,og da jeg fortalte min mand, at viskulle have Ninus med hjem tilDanmark, kiggede han bare på migog sagde: Tak Thyra. Jeg er glad for,at det ikke var en kamel, du blevgode venner med, husker hun.

Det var naturligvis umuligt at fålov til at tage en kanin med hjem iflyet. Men heldigvis var nogle af deandre gæster i bil fra Danmark. SåNinus blev smuglet over grænsernetil både Spanien, Frankrig, Tysklandog Danmark og endte som enmeget feteret kanin på LOTTE.

- Jeg elskede den kanin. Den varfantastisk. Desværre døde denpludseligt en nat, så pludseligt, at jegbad om at få den obduceret. Detviste sig, at den havde spist nogetmeget friskt græs, som var begyndtat gære i dens mave. Så den døde aftrommesyge, fortæller hun.

Det svære farvelNinus er selvfølgelig ikke det ene-ste dyr, som plejehjemmet har måt-tet sige farvel til i årenes løb.


Ja, jeg ved da godt, jeg er dejlig, spinder Kissi.

At spise med på plejehjemmet LOTTE er som at deltage i en fest. Også på enalmindelig torsdag.

�

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:10 Side 13

- Og det er det værste ved athave dyr. Man bliver så ked af det,når de dør. Eller forsvinder, som detskete med vores Norske SkovkatMutti, siger Thyra vemodigt.

Mutti forsvandt en langfredag oger ikke set siden. Thyra brugte enformue til annoncer for at efterlyseden, men den er og bliver væk.

- Den var øremærket, så den erikke bare blevet kørt over, uden atvi ville have fået det at vide. Måskeer den taget af ræven. Vi ved detikke. Og det er så ubehageligt ikkeat vide, hvad der er sket. Så jegbesluttede mig for, at det næste dyrville jeg altså ikke knytte mig til. Ogse bare, hvordan det er gået, sigerhun og ser kærligt på Kissi.

Tager elevatorenKissi har kattelem og kan gå ogkomme, som det passer ham. Menhan foretrækker at tage elevatoren.

- Det er nemlig, som om katte-

lemmen er skrumpet i årenes løb,smiler Thyra og erkender, at detikke er nemt at holde en kastreretkat, som elsker mad, slank hele livet.Så han er jævnligt på slankekur. Ogdet er en fast regel, at det kun eraltmuligmanden Ole, der må fodreham.

- Men lige netop flæskesteg er enaf hans yndlingsretter. Så det får hanaltså lidt af, siger Thyra og bederom skål, så den stærkt tiggende Kis-si kan få serveret lidt steg nede pågulvet.

Den lækre frokost er nemligkommet på bordet. Og samtidig harhusets pianist sat sig til klaveret, såbeboere og personale bryder jævn-ligt ud i sang under spisningen, hvorder også skåles i rødvin. Og det påen helt almindelig torsdag.

En klog katNår Kissi vil ud ad hoveddøreneller bare op eller ned på en af eta-gerne, stiller han sig op ved eleva-toren og venter. Går det for lang-somt, strækker han sig op i et for-

søg på at nå den magiske knap, deråbner døren. Inde i elevatoren sæt-ter han sig med næsen ved den afde to døre, han vil ud af. Så vedhans chauffør, om han vil ud i det frieller af på en af etagerne.

- Han er nemlig ikke bare dejlig.Han er også en af de klogeste katte,jeg har mødt, siger Thyra stolt. �


Om LOTTEPlejehjemmet LOTTE har 23beboere, og hvad der svarer tilknapt 20 fuldtidsansatte.

Thyra Franks mål er skabe etdejligt hjem for beboerne og engod arbejdsplads for persona-let. Derfor er der god plads tilindividualitet og forskellighed.For som Thyra siger: Hvorforskal vi dø som kopier, når vikommer til verden som origina-ler?

Personalet gør alt for at ska-be et trygt og rart hjem forhver enkelt beboer. Derfor harLOTTE heller ikke noget perso-nalerum. Personalet og beboer-ne spiser sammen, drikker kaffesammen og snakker og hyggersig ved enhver lejlighed.

Og det fungerer så godt, atPlejehjemmet LOTTE nu ermed i den danske ledelseska-non over landets 12 bedst lede-de virksomheder.

Plejehjemmet LOTTE: www. okhjemmetlotte.dk

Ledelseskanon: www.ledelseskanon.dk

Kissi har lagt sig godt til rette på Thyras travle kalender. Den kan hun godt glem-me, når han er i nærheden.

�

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:10 Side 14


Af Dorte Schmidt

Ikke noget at sige til, at den årligeØkodag efterhånden er blevetnoget af et tilløbsstykke. De flestelandmænd benytter nemlig lejlighe-den til at vise deres gårde frem. Ogmasser af danske strømmer til.

Først og fremmest for at stå klarkl. 12 nul dut, hvor dørene til stal-dene åbnes.

Vælg økologiskHar du først set det syn, er du ikkelængere i tvivl om, at det godt kanbetale sig at vælge økologisk, nårder skal handles ind. Og er du sta-dig i tvivl, så se argumenterne her:• Økologiske køer er på græs

mere end halvdelen af året. Defleste ikke-økologiske køer leverhele livet i en stald.

• Økologiske køer lever længere.• Økologiske køer giver mælk med

flere vitaminer og sunde fedtstof-fer end køer, der ikke kommer pågræs.

• Når du drikker én liter økologiskmælk, skåner du samtidig 200liter grundvand for mødet medpesticider.

• Økologisk landbrug sikrer en gift-fri og mangfoldig natur. Der er igennemsnit 30 procent flere vildeplante- og dyrearter på økologiskdyrkede arealer end på ikke-øko-logiske.

• En liter økologisk mælk giver 10procent mindre CO2-udledningend en ikke-økologisk.

HøstmarkederNæste gang, de økologiske land-mænd inviterer os forbrugere

inden døre, er til de årlige høstmar-keder, som i år finder sted lørdagden 4. september og søndag den 5.september. Over 100 gårde vil hol-de økologisk høstmarked. Noglebedrifter holder åbent begge dage,mens andre kun har åbent en afdagene.

Når tiden nærmer sig, kan du fin-de oversigt over, hvilke gårde derinviterer til økologisk høstmarked inærheden af dig, hos ØkologiskLandsforening på www.okologi. dkeller hos Landsforeningen Økolo-gisk Jordbrug på www.ecoweb.dk

�

Lad køerne danseSøndag den 18. april var en stor dag for alle landets økologiske køer. Det var nemlig Økodag - ogdermed den dag, hvor alle økologiske landmænd i Danmark slap deres køer ud på græs efter enlang vinter inden døre. Og det er et syn for guder at se de ellers så rolige og sindige dyr nærmestgå amok af glæde og forårskådhed over igen at være ude i det fri.

Når man først har set en økologisk ko hoppe og danse af glæde over atkomme på græs, er man solgt. Sådanskulle alle køer selvfølgelig have det.

Foto: Økologisk Landsforening

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 10:03 Side 15


Af Vibeke Brisson

Uanset om hunden skal med påferie eller ej, er det vigtigt at plan-lægge i god tid.

Hvis hunden skal blive hjemme,kræver det aftaler om pasning påhundehotel/pension eller hos priva-te.

Og skal hunden med på ferie, erman nødt til at sikre sig, at alt er,som det skal være også for hunden.

Det gælder ikke kun, hvis manrejser til udlandet og først skal sør-ge for vaccinationer, forsikring ogandet. Også når man holder ferie iDanmark, er det vigtigt at sørge for,at rammerne er i orden.

I bilen

Lad ikke hunden sidde med hove-det ud ad et åbentstående vindueunder kørslen. Husk vand, og holdpauser, hvis I skal køre langt. Sørgfor, at hunden enten er i sikker-hedssele eller i en transportkasse.Det er livsfarligt at køre galt meden løs hund i bilen. Hvis hundenikke er vant til at køre bil, så tag etpar korte prøveture inden ferien.

Har din hund tendens til at blivekøresyg, så lad være med at fodreden umiddelbart før turen. Tal even-tuelt med dyrlægen om at få medi-cin mod køresyge. Brug aldrig men-neskemedicin til dyr.

Efterlad aldrig hunden i en sol-varm bil eller campingvogn.

Hvor er dyrlægen?Undersøg straks ved ankomsten tilferiestedet, hvor nærmeste dyrlægefindes, hvis man i givet fald skulle fåbrug for hurtig hjælp. Dyrlæger hol-der også ferie, så hold øje meddatoerne og eventuelle henvisnin-ger.

På strandenMange strande er i sommerhalv-året forbudt for hunde, andre kuntilladt for hunde i snor.

Hvis hunden er med på stranden,så husk parasol, håndklæde, koldtdrikkevand og eventuelt en red-ningsvest.

Lad ikke hunden gå i vandet, hvisder er alger. De kan være giftige.

Tving ikke en hund til at gå i van-det, hvis den ikke vil. Og brug enlang line og/eller en redningsvest tilhunde, der er tilbøjelige til at svøm-me langt ud. Tag altid hensyn til deandre badegæster.

HedeslagOgså hunde kan få hedeslag. Særligtudsatte er ældre hunde, racer medsort pels samt dyr, der af ubetænk-somme ejere efterlades i en sol-varm bil eller campingvogn.

Symptomerne er gispen eftervejret, voldsom halsen og underti-den bevidstløshed.

Behandling: Bring omgåendehunden i skygge, overhæld den medkøligt vand, og hold den i ro. Kon-takt straks dyrlægen.

Flåter og lopperUndersøg dagligt din hund for flå-ter, og fjern dem, du finder. Brug

Pas på din hund i sommervarmenSommeren er en dejlig tid, men som enhver anden årstid byder den på udfordringer for vores firbenede venner. Her er en række gode råd, som får både dig og din hund gennem sommerenmed færrest mulige problemer.

Husk vand og en parasol, når du tager hunden med på stranden. Det er ikke allehunde, der som Lucky foretrækker at blive begravet i køligt sand.

16-17ub.qxp 21/05/10 11:33 Side 2


enten en særlig flåttang, eller hiv flå-ten af med et hårdt hurtigt trækmed fingrene, så den slipper sit tag.Husk at slå flåten ihjel bagefter.

Lopper er ligesom flåter en afsommerens plager. Fugle- og pind-svinelopper kan ikke formere sig påhunden og vil derfor være et mid-lertidigt problem, men kattelopper- som også er de hyppigst optræ-dende - er særdeles ubehagelige atfå ind i huset og meget besværligeat få bugt med.

Angreb af såvel flåter som lop-per kan forebygges. Tal med dyrlæ-gen om det.

Hugorme og tudser

Hunde bliver sjældent bidt afhugorme, men skulle det ske, så søgomgående dyrlægehjælp.

Skrubtudser kan være giftige forhunde. Som et naturligt forsvars-middel producerer de et slimet, gif-tigt sekret, som hunden kan få påsig, hvis den napper i en tudse ellerpuffer til den med poten.

De fleste hunde vil bare opleveet kort ubehag, men nogle hundekan blive så syge, at det er nødven-digt at søge dyrlægehjælp.

Myg, bier og hvepseMyggestik er ufarlige, men kangenere.

Bad eventuelt stikstedet mededdike.

Stik fra bier og hvepse er smer-tefulde og kan være livsfarlige. Kon-takt omgående en dyrlæge, hvis:

• hunden stikkes i munden, ogstikstedet, oftest tungen, svulmerop.

• hunden er overfølsom over forinsektstik og reagerer ved at fååndenød.

• hunden overfaldes af en hel bi-eller hvepsesværm.

• et stik på hoved eller pote giveren hævelse, der ikke forsvinder iløbet af et par dage.

En bi efterlader sin giftfyldte brod,når den stikker.

Man kan forsøge at fjerne brod-den ved at ”kradse” den ud med ennegl. Klem ikke med fingrene elleren pincet, da det bare presser meregift ind i såret.

Hvepsen efterlader ikke sin brodog kan derfor stikke flere gange.

Daglige rutinerUndlad at fodre hunden på den var-meste tid af dagen. Lad ikke hundentumle for meget eller bade umid-delbart efter indtagelse af et måltid.

Husk, at der altid skal være friskt,køligt vand i hundens skål.

Undlad at motionere hunden ide allervarmeste timer. Tag i stedetde lange traveture om morgenenog aftenen, hvor det er køligt. Vælgen skyggefulde skov, hvis det ermuligt. Ellers gå korte, men hyppigeture.

Sørg for, at hunden har et skilt ihalsbåndet med et telefonnummerog eventuelt adresse til det sted,hvor I holder ferie.

Kan du give førstehjælp?Dyrefondets håndbog ”Første-hjælp til hund og kat” er guldværd, hvis uheldet er ude. Før-stehjælp til et skadet dyrkan redde liv.

Hvis du ikke allerede harhåndbogen, kan du bestille denpå www.dyrefondet.dk, post@ dyrefondet.dk eller telefon 39 56 30 00.

En god pensionBestil ”værelse” i god tid, hvisfamiliehunden ikke skal med påferie.

Besøg flere pensioner, før Ivælger, hvor hunden skal være.Er I ikke tilfredse med det, I ser,så vælg en anden pension. Husk,at den dyreste ikke nødvendig-vis er den bedste.

Luna og Lucky vil være helt sikre på, at de nu også kommer med, når familien erfærdig med at pakke og kører hjem fra sommerhuset.

16-17ub.qxp 21/05/10 11:34 Side 3


Prostata eller blærehalskirtlen eren kirtel, der er med til at danneden væske, som sædcellerne er i,når hunden har sædafgang.

Fra menneskeverdenen er detkendt, at en del ældre mænd kan fåproblemer med prostata.

Og det samme er faktisk tilfæl-det for hunde, hvorimod det errelativt sjældent hos katte.

SymptomerHos hanhunden viser prostatapro-blemer sig ofte ved, at der kommerganske lidt blod ud af urinrøret, nårhunden har tisset.

Man ser også, at hunden skal af

med vandet noget tiere end sæd-vanligt, men da det jo er hanhun-dens natur at lette ben et utal afgange på enhver gåtur, kan det værevanskeligt at vurdere, om det ersygdom eller naturlig adfærd.

Som det danske navn angiver,sidder blærehalskirtlen ved blære-halsen og omslutter urinrøret.

Den hyppigste sygdom er, at pro-stata bliver for stor, så den klem-mer på urinrøret.

Det kan føre til betændelse ikirtlen, som kan medføre, at derkommer blod efter urinering. For-størret prostata kaldes også godar-tet prostata hypertrofi (forstørrel-se).

Undersøgelse

Dyrlægen undersøger prostata vedat føle på den ved at føre en fingerind i endetarmen. Så kan man hosde fleste hunde føle kirtlen og få enfornemmelse af dens størrelse ogform i det hele taget.

En supplerende undersøgelse eren ultralydsscanning af kirtlen, ogman kan yderligere på forskelligmåde få masseret nogle prostata-celler ud i urinrøret for at vurdere,om det så også er en godartet for-størrelse af prostata, eller om derer tale om en mere ubehagelig syg-dom som prostatakræft.

BehandlingerDen hyppigste og den meste effek-tive behandling af forstørret pro-stata har været kastration. Manglenpå det hanlige kønshormon testo-steron får nemlig som oftest pro-stata til at skrumpe.

Man har også behandlet medhunligt kønshormon, men nu er derkommet et nyt medicinsk middel,der også er et hormon, men meden bedre virkning end det, man hid-til har set ved andre hormonbe-handlinger.

Kirurgisk behandling af forstør-ret prostata udføres sjældent påhunde, men udviklingen af laserki-rurgi, der har gjort behandlingernei menneskeverdenen bedre ogmere skånsomme, vil nok på ettidspunkt også blive tilgængelig ihundeverdenen. �

Dyrlægen skriverAf fagdyrlæge Finn Boserup

Prostata rammer også dyrDet er ikke kun modne mænd, der kan få problemer med prostata. Det kan hunde også, mens det er mere sjældent for katte.

Nogle hanhunde får med alderen problemer med prostata.

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 10:04 Side 18


Sankthansbål er en skøn tradition, som vi bare skal nyde i fulde drag. Men alt for mange stedersker fornøjelsen med livet som indsats for mange af naturens dyr. Tænk dig om, før du sætter ild til bålet.

Af Dorte Schmidt

I løbet af foråret og forsommerenordner vi haver og grønne områderpå livet løs. Træer bliver fældet ogbuske beskåret. Og alle grenenesamler vi i store bunker, så vi kanbrænde hele molevitten af, når vifejrer midsommeren med et festligtog stemningsfyldt sankthansbål.

Problemet er, at masser af dyr imellemtiden er flyttet ind i den sik-re og tiltrækkende bunke kvas. Herer det ikke bare godt at skjule sig.Det er også et glimrede sted atbygge rede, hvis man er en fugl, ogfå sine unger, hvis man for eksempeler et pindsvin.

Og hvordan skulle pindsvin, frø-er, mus, kattekillinger, solsorte oggærdesmutter vide, at vi menne-sker lige præcis den 23. juni hartænkt os at sætte en tændstik tilderes hjem for at sende alle hekse-ne ad Bloksbjerg til?

Tænk dig omDyrefondet har i mange år opfor-dret os til at tænke på naturens dyr,før vi tænder bålet. Blandt andetved hjælp af mini-plakaten ”Brændbålet - men skån dyrene”, som allegratis kan få tilsendt. Og der eringen tvivl om, at opslaget har med-virket til, at mange dyr er sluppetfor at lide den frygtelige død i flam-merne.

Ikke mindst på campingpladser, isommerhusområder og andre ste-der, hvor vi typisk selv sørger for etbål til sankthans, gør plakaten gavn.

Men der er stadig mange, derikke tænker sig om. Og det er syndfor både dyrene og naturen.

Sådan gør duHar du samlet en god bunke kvasog grene, som skal brændes til

sankt-hans,såhusk,at den iløbet afbare fåuger erblevetforvand-let tillevestedfor man-ge dyr.

Derfor skal du ganske enkeltflytte hele bunken, før du tænderbålet. Et par meter er nok. Detgiver dyrene mulighed for at flygtefra stedet.

Husk også at tænke over det,allerede når du går i gang med atsamle grene og kviste til bålet. Ladvære med at lægge det præcis detsted, hvor bålet skal tændes, men etpar meter væk.

Skån dyreneKontakt Dyrefondet på telefon 3956 30 00 eller [email protected] at få tilsendt mini-plakaten“Skån dyrene, når du brænderbålet”.

Plakaten er i A-4 størrelse ogkan med fordel sættes op de steder,hvor der i forvejen kommer mangemennesker. �

Plakaten er gratis og udgives af

DYREFONDET, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

Plakaten rekvireres på telefon 39 56 30 00.

Dyrefondet er dansk medlem af WSPA og

godkendt som velgørende organisation.

Se mere på www.dyrefondet.dk

et ordentligt sankthansbål - ofte

går der både vinter og vår.

Imens har mange dyr og fugle må-

ske fundet sig en bolig i den store

bunke, der beskytter dem mod vind

og vejr og fjender.

Dyrevenner tænder ikke ild i en

bunke kvas, der kan huse både

fugle, pindsvin og andre mindre

dyr, og deres reder og unger.

Derfor: Flyt bålet inden det tæn-

des, eller vent med at stable kvaset

til lige inden sankthansaften.

Skån dyrene,

når du brænder bålet

Brænd ikke dyrene af

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 10:04 Side 19

Af Dorte SchmidtFotos: Postgården

Myter og historier om de haleløsekatte er der masser af. Faktum er, atracen er opstået ved naturlig muta-tion på øen Man i Det Irske Hav.Men det gør jo ikke historierne rin-gere.

Nogle siger, at racen opstod, for-di Noah lukkede døren til arkenlidt for hurtigt, så kattens hale blevkappet af.

Andre beretter, at vikingerneslap en rødlos fra Amerika løs påøen efter et af deres togter. Denhar så siden parret sig med øenskatte, som derfor med tiden er ble-vet haleløse.

En tredje myte er, at spanske ind-vandrere skar halerne af øens katteog satte dem på deres hjælme. Forat undgå den grusomme behand-ling, begyndte kattene at bide haler-ne af deres killinger.

Ingen af myterne har naturligvishold i virkeligheden.

Stammer fra et forlisHvorfor de haleløse katte - ogsåkendt under racenavnet Manx -især huserer på Reersø, er deringen, der ved med sikkerhed. Menman regner med, at de stammer fraet skib fra øen Man, der forliste iStorebælt for flere hundrede årsiden. Og da Reersø kun er i kon-takt med resten af Sjælland via ensmal landtange, er det særlige genfor haleløshed blevet på halvøen.

Det er nemlig en mutation i kat-tens gener, der har skabt racen. Iførste omgang på øen Man, ogsiden har kattene spredt sig tilandre steder.

Men selv om den haleløse kat idag findes flere steder rundtomkring i verden, er den sjælden.Og derfor er indbyggerne på Reer-

sø også både stolte af og glade for,at den trives godt hos lige netopdem.

Tror det er løgn- De fleste folk tror, det er løgn, oggnider øjnene, første gang de ser enaf vores haleløse katte. Mange tror,vi selv klipper halerne af dem. Ellerat de har været ude for en ulykke.Men nej - sådan er de ganske enkeltfødt, fortæller Maj Brit Andersenfra Postgården, som har selskabslo-kaler og udlejning af værelser påReersø.

Hun er samtidig den lykkeligeejer af ikke mindre end fire katte,hvoraf de tre er haleløse.

- Da jeg havde killinger, kunne jegtage dem med ind i en kurv til bus-selskaber og andre gæster og ladedem gå på omgang. Men det varslut, da de blev kønsmodne. Selvom kattene er meget kærlige, så erde også reserverede, fortæller hun.

Svær at avleDet er ikke helt ligetil at få haleløsekillinger. Hvis man parrer to halelø-se katte, er der stor risiko for, at


Mød de haleløse katteHvad har I dog gjort ved kattens hale? Det spørgsmål får indbyggerne på Reersø stort set dagligt,når turisterne kommer på besøg. Halvøen er nemlig kendt som et af de få steder i verden, hvorhaleløse katte lever og trives.

Haleløse Cleo med sine tre haleløse killinger.

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 10:05 Side 20

alle killinger dør eller bliver syge.- Så da jeg gerne ville have killin-

ger med min haleløse Cleo, hente-de jeg simpelthen en helt almindelighankat med hale fra et dyrehospital- lige før han ellers skulle sterilise-res. Resultatet var hele tre haleløsekillinger. Så jeg var heldig. For detførste får haleløse katte ikke retmange killinger ad gangen. Og fordet andet kan man aldrig vide, omkillingerne får hale eller ej, oplyserMaj Brit.

De to af killingerne har hun selvbeholdt, så kattefamilien i dagbestår af forældrene Cleo og Antonsamt Esmeralda og Puttenut. Alle

er steriliserede og lever som inde-katte.

- Det er ikke alene nødvendigt,fordi de ikke må rende efter migind i Postgårdens festlokaler ogkøkken. Årsagen er også, at derrent faktisk forsvinder mange hale-løse katte fra Reersø. Der er des-værre turister, som ikke kan ladevære med lige at snuppe en af demmed sig hjem. Og det skal bare ikkeske for mine katte, forklarer hun.

Uden stambogDa Maj Brit kom til Reersø for 20år siden, var de haleløse katte tæt

på at uddø. Bestanden blev supple-ret med nye katte fra Man, og i dager der masser af haleløse katte.Besøg halvøen en sommerdag, oggå rundt ved husene. Så vil du sand-synligvis møde dem.

Reersø-kattene, som de lokalekalder dem, er som regel ikke stam-bogsførte og er derfor heller ikkeægte racekatte. Men der findes fle-re opdrættere, der er leveringsdyg-tige i Manx-katte, som også harpapirerne i orden. Reersø er etskønt sted, som byder på megetmere end haleløse katte. Selve byenbestår af fredede gårde, der har lig-get der siden 1700-tallet. Havnener hyggelig. Naturen skøn. Og destegte ål smager herligt.

Læs mere om halvøen påwww.reersoe.dk


Med og uden haleEn Manx er muskuløs medhøje, stærke bagben og storerunde øjne. De inddeles i femundergrupper:• Rumpy - har ingen hale over-

hovedet.• Rumpy Riser - har en lille for-

højning, hvor halen normaltsidder.

• Stumpy - har en lille stump påhøjst 3 cm.

• Longie - har en lidt længerestump hale.

• Tailed - har fuld hale, men eren Manx, hvis den er bærer afdet særlige gen.

Esmeralda og Puttenut hygger sig sammen med deres far, Anton, der er en heltalmindelig huskat.

Cleo er Postgårdens første haleløse kat - en såkaldt Stumpy.

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:11 Side 21


Brug hundeposer og støtDyrefondetVidste du, at det oprindeligt erDyrefondet, der har opfundet hun-deposerne for mere end 30 årsiden?

Derfor støtter du også Dyrefon-det, hver gang du bruger en “Vishensyn-pose” fra firmaet Chrisco.

Samtidig er du med til at sikre etbedre omdømme for både hundeog deres ejere og mindske risikoenfor smitte af sygdomme.

Protest mod forbudDyrefondet har på det kraftigsteprotesteret mod Justitsministerietsforslag om forbud mod visse hun-deracer. Forslaget er i direkte stridmed de anbefalinger, som justitsmi-nisterens eget hundeudvalg erkommet med.

Samtidig viser erfaringer fraudlandet, at forbud ikke løser pro-blemet.

- I stedet ser vi langt hellere, atder indføres krav om obligatoriskekurser for alle hundeejere, sigerDyrefondets direktør, Vibeke Has-lund.

Du kan læse Dyrefondets pro-test mod forslaget under nyhederpå www.dyrefondet.dk

Du kan altid komme på nettetHar du ikke en computer medadgang til internettet? Så gå på bi-blioteket i stedet. Her kan du gratiskomme på nettet og besøge demange hjemmesider med oplysnin-ger om blandt andet dyr. Husk ogsåat besøge www.dyrefondet.dk

Alt om skovflåter

Antallet afskovflåter erstigende. Detsamme gælderantallet af flå-ter, der smit-ter med bak-terien Borre-lia. Heldigviskan sygdom-men behandles med penicillin, hvisuheldet er ude. Det gælder også dinhund eller kat.

Foreningen skovflaaten.dk har iøvrigt samlet stort set alt, hvad derer værd at vide om de små plag-somme bæster.

Fem millioner til dyrevelfærdEt nyt Videnscenter for Dyrevel-færd skal i fremtiden medvirke til atforbedre danske husdyrs velfærd.Forskere og fagfolk fra KøbenhavnsUniversitet, Århus Universitet ogFødevarestyrelsen har fået en bevil-ling på fem millioner kroner påfinansloven. Formålet er at indsam-le og formidle data og viden omdyrevelfærd.

Set og sket

Pas på fuglerederneGlem det gamle råd om, at hækkenskal være klippet inden Sankthans.Du kan sagtens vente til juli. Ogdet er der faktisk flere fordele ved.

Først og fremmest skåner du desolsorte, havesangere og andre fug-le, der stadig har æg eller unger.Samtidig kan du slippe for at klippehækken mere end én gang i løbetaf sæsonen.

Hvis du alligevel vil have klippethækken tidligt, så vær opmærksompå, om der er reder. Er der det, sålad endelig være med at klippe top-pen og en meter til hver af siderne.Fugleunger har brug for al denskygge og læ, som de kan få.

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:11 Side 22


Af Dorte Schmidt

Tænk på os uden sko! Sådan lyderopfordringen fra Dyrefondet, der iår supplerer budskabet med enannoncekampagne i forbindelsemed sidste skoledag, hvor mangeunge har tradition for at festeudendørs. Vel at mærke uden atsørge for at rydde op efter sig.

Værst er det for vilde dyr, der joikke kommer til dyrlæge, hvis detræder glasskår op i poten ellerskærer sig på en dåse. De får oftebetændelse i såret, bliver halte ogrisikerer at dø af sult, fordi de ikkelængere kan jage, eller blive ædt afandre dyr, fordi de ikke længere kanflygte.

Også for vores kæledyr ermødet med menneskenes svinerien ubehagelig oplevelse. De harsmerter og lider, indtil deres ejereopdager, at noget er galt.

Så tænk dig om, når du hyggerdig ude. Ryd op efter dig. Og sørgfor, at flasker og dåser bliver afleve-ret til genbrug.

Ring til Dyrefondet på telefon 39 56 30 00 for gratis at få tilsendtplakaten ”Tænk på os uden sko”, og hæng den op relevante steder.For eksempel på skoler, gymnasierog i butikker, hvor mange unge harderes gang. �

Med bare tæer i glasskår og øldåserDyrenes trædepuder er lige så følsomme som dine bare fødder.Husk på det, før du smider tomme flasker og dåser i natureneller på gader og stræder.

Hunden her var heldig at komme til dyrlæge, før der gik betændelse i den skårede pote.

Besøgshunde skal hjælpe dementeBor du i nærheden af Kerteminde,Næstved eller Vejle? Så kan du ogdin hund måske komme med iTrygFondens nye projekt ombesøgshunde. Projektet skal løbeover tre år.

Meningen er at etablere etkorps af almindelige familiehunde,der sammen med deres ejere skalbesøge beboere på i første omgang15 udvalgte plejecentre.

Formålet er at få bedre videnom de positive effekter, sombesøgshunde har på ældre ogdemente. Samtidig skal det under-søges, hvordan man bedst imple-menterer brugen af besøgshundepå plejecentre.

Læs mere på www.besoegshun-de.dk

Hårdere straf for dyremishandlingFolketinget behandler i øjeblikketet forslag om skærpelse af straffenfor dyremishandling.

Ifølge forslaget, der er stillet afDansk Folkeparti, skal blandt andetstrafferammen for overanstrengel-se, vanrøgt eller ved på andenmåde at have behandlet dyr ufor-svarligt skærpes fra 1 til 2 års fæng-sel og op til 3 års fængsel i genta-gelsestilfælde.

Dyrefondet hilser forslaget vel-kommen og håber, at det også bli-ver vedtaget.

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 10:06 Side 23

Af Anne-Sofie Holten

Parret Pia Hansen, 32 år, og DavidLarsen, 35, er ejere af KøbenhavnsDyretaxa. www.dyretaxa.dk. Hunkører smådyrene til dyrlæge, oghan transporterer heste til dyrlægeog udfører almindelig hestetrans-port.

Hun er uddannet inden for mar-keting, men har forladt karrieren ireklamebureauerne og de storevirksomheder til fordel for arbejdetmed dyr, som hun synes giver hen-de så meget.

Han begyndte med hestetrans-porten, mens han gik i gymnasiet.Mangler halvandet år på jurastudiet,

som det hele tiden har skullet være,om ikke andet så for udviklingensskyld.

Begge har været vilde med dyrfra de var børn. Hun var ponypige iRoskilde, og han gik til hånde hosen galoptræner på Fyn. Har altidhaft et særligt tag på heste. Beggehar været konkurrenceryttere oghar stadig heste.

Kører døgnet rundtI 2004 indgik de en aftale med Falckom at transportere syge dyr. Side-løbende kører de deres egen virk-somhed fra lejligheden i Lyngby.Deres kunder er privatpersoner,

der skal have hunden eller katten tildyrlægen eller andre steder, og somikke selv har bil.

- Vi kører, når folk ringer efteros. Også hvis klokken er tre omnatten, og de står med en hund, derer ved at føde, som de skal ind tildyrlægen med. Så er det bare ud affjerene! Dyrene bliver jo sjældentsyge, lige når det passer ind i dags-programmet, siger David.

Akutte skader- Vi har mange ture med akut tilska-dekomne dyr. Ofte også i situatio-ner, hvor folk er bange for selv athåndtere dyrene. For ikke så længe


Dyr er vores liv!Parret bag Københavns Dyretaxa har valgt at transportere syge dyr til dyrlæge, selv om de kunnehave været i gang med langt mere givtige job. De bliver ikke rige af det, men de føler sig rige langtind i sjælen.

- Vi kunne begge gøre karriere på andre felter og tjene meget mere, men arbejdet med dyrene er mere vores måde at leve på,siger David og Pia. Foto: Carsten Hecht-Nielsen.

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 10:07 Side 24

siden var to Staffordshire Terrierekommet op at slås og havde bidthinanden voldsomt. Da valgte eje-ren at ringe, selvom hun selv havdebil. Det er jo heller ikke nemt bareat stoppe to rasende, blødendehunde ind i bilen, hvis man står meddet alene, siger David.

Han kender til dyrs følsomhedover for ens toneleje, når man skaltale dem til ro, og i sådan en situa-tion, siger han, er det en fordel atvære god til at håndtere dyr og ikkevære bange.

For David er det følelsen af atvære god til det, han laver, der gørdet sjovt, også når han kan se, atejeren har en god oplevelse afturen.

Svært uden bilPia kørte for et halvt år siden foren meget nervøs katteejer, somskulle have katten til dyrlægen. Piagik derfor med ind og hjalp dyrlæ-gen med katten, og ejeren var dybttaknemmelig.

- Så forleden dag kom der ensms om, at nu var katten blevet afli-vet efter en blodprop. Det synteshun lige, vi skulle vide, fordi vi havdetaget os så godt af hendes kat.Sådan noget er bare dejligt, sigerPia.

Behovet for dyretaxaen er sti-gende, også hvis man bare vil havesin hund med i byen. I Københavnmå man ikke have hunden med i deoffentlige transportmidler. Ringerman efter en almindelig taxa, så vilde sjældent have en hund med ibilen. Nogle siger ”ja” og smiderhunden eller katten om i det lukke-de bagagerum.

- Det hører vi tit folk fortælle, ogdet er der ikke ret mange dyr, sombryder sig om, specielt ikke katte,siger Pia.

Dyrlæge og frisørKøbenhavns Dyretaxa kører stortset lige mange hunde og katte. Somregel kører ejeren med, men der erogså en del gangbesværede katte-ejere, som får kørt katten til dyrlæ-gen og hjem igen. For nogle er deten forudsætning for at kunne havedyret.

En del af turene går også til dyre-kenneler eller hundeklippere.

De yngre kunder har ofte ikketid til at gå til dyrlægen midt iarbejdsdagen, og er dyret kommettil skade, så er de ofte usikre på,hvordan de skal transportere dyreti bilen og vælger at få dyret trans-porteret på en ordentlig måde. Såkan de trække vejret lettet og selvkøre med, hvis de har lyst til det.

Medaljens bagsideMen der er også dyreejere, somikke ringer af sig selv. For eksempeldemente i beskyttede boliger. Så erdet de tilsynsførende myndigheder,der ringer, når den ikke går længere.

- Det er et tragisk syn, når mankommer ind i sådan en lejlighed,hvor kattebakken ikke bliver tømt,og katten derfor finder andre ste-der at sætte sig.

De små hunde bliver ikke luftet,fordi ingen kan lufte dem, så debesørger inden døre.

- Dyrene mangler sjældent mad.Tværtimod er de som regel overfe-de på grund af mangel på motion.Det kan blive problematisk, nårdemente eller gangbesværede ikkehar nogen til at hjælpe sig. Og selvom hjemmeplejen kommer hverdag, er det ikke deres opgave atpasse dyret, forklarer Pia.

KatteslagsmålEn af de mere almindelige skaderhos katte er bylder efter slåskampe.

Pia oplevede for nylig et heltekstremt tilfælde hos en ældredame. Hendes kattelem var blevettil en svingdør for alle kvarteretskatte. De vadede ind og ud, og dervar drabelige slåskampe inde i lejlig-heden, fordi hendes kat ikke villefinde sig i at have de fremmede kat-te rendende.

Den ældre dame var meget dår-ligt gående og havde hjemmehjæl-per til at lægge sig i seng om afte-nen.

- Så er det altså svært lige at fåbremset sådan en situation, sigerPia, som ikke bare kørte en kat tildyrlæge, men også foreslog en chip-styret kattelem, som kun åbner sig,når husets egen kat kommer.

Den sidste rejseNår man kører taxa for dyr, undgårman ikke den sidste rejse. Eller atder skal hentes et forvirret, levendedyr, når ejeren er afgået ved døden.

Heldigvis har flere og flere enaftale med en dyreværnsforeningom dyrets skæbne. For eksempelDyrefondets Sikkerhedstjeneste.Men det sker også, at familien tilafdøde ikke kan fange katten i lejlig-heden.

Det kan Pia og David med elleruden handsker. De ved, hvordanman gør - også uden at skræmmekatten. Og så er der de kæmpe sto-re hunde, som bliver aflivet i de smålejligheder på tredje og fjerde sal.Sct. Bernhardshunde og New-foundlændere og flere andre. Deskal bare afhentes, for dyrlægen harikke plads til dem i bilen.

- Vi oplever også, at flere menne-sker fravælger en kostbar behand-ling. Vi kører flere syge dyr til afliv-ning end tidligere, siger Pia ogDavid.

Læs om Dyrefondets Sikker-hedstjeneste på www.dyrefondet.dk

�


Pia med katten Misser, som greb Piaom hjertet, da den gamle dame, somejede katten, ikke kunne passe denmere. - En historie som ikke må gen-tage sig, siger David. For selvom der erhjerterum, så er deres lejlighed ikkeså stor.

Foto: Carsten Hecht-Nielsen.

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:11 Side 25


Af Dorte SchmidtFotos: Sundby Kogræsser Forening

Koklapperne er ikke alene navnetpå de holme og halvøer ved Tårnby,der i dag er små høje på den ind-dæmmede Kalvebod Fælled. Det erogså navnet på Sundby KogræsserForenings medlemmer, som beståraf 100 familier, der godt nok bormidt i storbyens larm, men som alli-gevel opdrætter kødkvæg præcissom i de gode gamle dage.

- Vi ved, hvad kvierne har fået atspise. Vi ved, at de har haft det godt,lige indtil den dag de bliver slagtet.Vi ved, at de ikke er fulde af medi-cinrester eller andet skidt. Og oveni købet får vi noget kød, der baresmager langt bedre, end noget afdet du kan købe i butikkerne, for-klarer foreningens formand, LenaFrydensberg-Holm.

Vi møder hende en dag i aprilved Naturcenter Vestamager meden forrygende udsigt over fælleden.

Årets 18 Hereford kvier er endnuikke ankommet, for jorden i de tofolde, hvor dyrene skal nyde som-meren, er stadig for våd og sumpet.

- Men det varer højst en ugeeller to. Så har vi dem, lyder meldin-gen.

Kvierne bliver leveret af en øko-logisk landmand fra Odsherred.

Plads til flereKalvebod Fælled skal afgræsses forikke at springe i krat og senereskov. Derfor stiller Skov- og Natur-styrelsen to marker gratis til rådig-hed for koklapperne og sørgerogså for, at hegnet er i orden.

- Så vores eneste opgave ersådan set bare at holde øje med, atdyrene trives og har det godt, oply-ser Lena.

Hun kan i øvrigt fortælle, at derifølge skovdistriktet er plads tilmange flere kogræsserforeningerpå fælleden.

- De siger, at der er græs nok til,at omkring 3.000 familier kan havekvæg gående herude. Så det er dabare med at komme i gang, sigerLena. Sundby Kogræsser Foreningvil ikke være større og tager derforikke nye medlemmer ind. Men for-eningen hjælper gerne andre medat komme i gang.

Respekt for dyrLena er oprindeligt fra Jylland og fikogså nærmest et chok, da hun før-

Få din egen koDanmarks Naturfredningsfor-ening har samlet masser af goderåd til dig, der gerne vil i gangmed en kogræsserforening.

Klik ind på www.dn.dk, vælg”Giv naturen en hånd” og der-efter ”Kogræssere”.

Koklapperne har haft kvier på græs siden 2004 og har kun haft brug for dyrlæge to gange. Den ene gang havde kvierne ganske enkelt fået helt almindelige pubertetsbumser. Den anden gang havde en kvie fået en byld, som skulle tømmes.

Klap lige din bøf førstFor koklapperne på Amager er det vigtigt, at kød til middagsbordet stammer fra dyr, der har levetet godt liv. Derfor har de slået sig sammen i Sundby Kogræsser Forening om selv at passe og plejede kvier, som senere ender i familiernes frysere.

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 10:07 Side 26


ste gang var i Zoologisk Have iKøbenhavn og opdagede, at derogså går køer og grise rundt der-ude.

- Tænk, at vi i den grad hardistanceret os fra, hvor vi får voresmad fra! Derfor er det også vigtigtfor mig, at mine egne to drenge på5 og 7 år får et naturligt forhold tilde dyr, vi spiser, og en forståelse ogrespekt for, at dyrene selvfølgeligskal behandles ordentligt. Ellers kanvi ikke spise dem med god samvit-tighed, siger hun.

Besøg hver dagHver eneste dag får kvierne besøg,for kogræsserforeningens medlem-mer indgår nemlig alle i en vagtplan,fra den dag kvierne kommer pågræs, og til de bliver kørt til slagt-ning i oktober. Det betyder, at hverfamilie skal tage ud og kigge til kvi-erne ca. én gang om måneden.

Opgaven er at tælle dem og seefter, at alle har det godt. Samtidigfår kvierne lidt valset havre fra enspand.

- Det er vigtigt, for spandenlærer de hurtigt at kende. Og såkommer de myldrende hen til os,fortæller Lena.

Det er også tilladt at have god-bidder som gulerødder og æblermed. Især æbler er kvierne helt vil-de med. Og fordi de som regel bli-ver medbragt i en plasticpose, lærerdyrene også hurtigt at reagerepositivt på sådan en.

- Sidst på sæsonen skal man pas-se på med at stå inde på marken ogflagre med en pose. For så bliver deså vildt glade, at man hurtigt kan bli-ve løbet over ende, lyder erfarin-gen.

Sidste opgave for den familie, derhar vagten, er at skrive i vagtbogen,hvis der er noget særligt, den næstefamilie skal holde øje med, når denhar vagten dagen efter.

Fulde af kød- Kvierne bliver hurtigt så trygge, atde kommer, når vi kalder på dem.Hvert dyr har sit eget nummer,men i løbet af sæsonen får de merespecielle af dem naturligvis kæle-navne. Vi kommer til at holde afdyrene, men de bliver nu spist alli-gevel. Både børn og voksne er heltindforståede med, at hvis man ger-ne vil spise kød, så er der altså ogsådyr, der skal dø, forklarer Lena ogciterer den ene af sine drenge forat sige:

”Det er da lidt synd, at de dør.Men er du klar over, at de er heltfulde af kød?”

Det siger næsten sig selv, at defleste af medlemmerne er med dendag, hvor kvierne ankommer.

- Det er så skønt at se, hvor gla-

de de bliver over at komme ud påmarken. De hopper og danserrundt, siger Lena.

Smager bare bedreNår kvierne skal køres til slagtning,er de så tillidsfulde, at de gerne gårop i vognen, som kører dem ud tilden gårdslagter, hvor deres dageender. Derefter bliver de skåret op,puttet i små poser og fragtet tilba-ge til Vestamager i en kølevogn.

Derefter får medlemmerne denhalve, kvarte eller ottendedel kvie,som de har bestilt og betalt for. Pri-sen ligger som regel på 50-60 kro-ner pr. kg. Og så er der ellers kødtil det næste års tid for de fleste affamilierne.

- Det bedste er at komme hjemog spise de første rigtig gode hak-kebøffer af det friske kød. Det sma-ger bare, så englene synger, sigerLena og beklager, at hun rent fak-tisk allerede er løbet tør for hakketkød.

- Med to børn i huset er detselvfølgelig det, der ryger først. Deter nemt og hurtigt at lave en gangspaghetti med kødsovs, siger Lena,der heldigvis stadig har masser afandre gode kødstykker i fryseren.

Læs mere om Sundby KogræsserForening på www.sundbyko.dk ogom Vestamager hos Skov- og Na-turstyrelsen på www.skovognatur.dk

�

Ifølge Lena Frydensberg-Holm er det nemt at få en kogræsserforening til at funge-re. – Når vi dumme byboere kan, så kan alle, siger hun med et smil.

Man kan sagtens have kvier på græs.Også selv om man bor midt i byen.

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:11 Side 27

Storpudlen Niki på6 år er meget nys-gerrig og interesse-ret i alt, hvad dersker omkring ham.

Indsendt afKirsten Olesen.


Læsernes pletskud

Send dine pletskud [email protected]. Har dudem kun på papir, så send dem i brev til Dyrefondet, Ericapar-ken 23, 2820 Gentofte, ogmærk kuverten ”Pletskud”.

Dyrefondet forbeholder sigret til at bruge indsendte bille-der i sine publikationer og pånettet.

Springer Spanielen Sandra elsker at tagesig en svømmetur.

Indsendt af Puck Bechgaard.

SkottehvalpenSimone harmasser af pladsi kurven, menhun er også kun8 uger gammel.

Indsendt af Käthe Nilsson.

Burmeseren Guin-ness holder øjemed alt, hvad derrører sig, fra top-pen af plankevær-ket.

Indsendt af Mette Lambert.

Venter på "mor" -det er lige, hvadEddie og Murphygør. De 2 år gamlesøskende er afracen ChineseChrested/PowderPuff.

Indsendt af Puck Bechgaard.

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:11 Side 28


Beruset af gærdej

I årets første blad var der etspørgsmål om, hvorvidt en hundkan blive beruset af at spise gærdej,hvortil jeg svarede, at det somoftest gik over af sig selv.

Fru L. Kibinik har henvendt sig tilredaktionen og fortalt, at en af hen-des Gravhunde forgreb sig på nogleboller, der var stillet til hævning, ogblev meget syg og måtte indlægges.

Ja, det er naturligvis afhængigt afmængden af alkohol i forhold tilkroppens størrelse, om hunden bli-ver lidt eller meget beruset.

I de snart mange år, hvor jeg harværet praktiserende smådyrsdyrlæ-ge, har jeg kun set tilfælde, der ikkekrævede behandling, men hermeder det viderebragt, at man også kankomme ud for hunde, der bliveralvorligt syge.

Så hold nøje øje med, om hun-den bliver egentlig syg, hvis den harspist dej, der er stillet til hævning.Og her gælder det som altid: Taghellere kontakt til dyrlægen en gangfor meget end en gang for lidt.

Underboens hund får min til at gø

?Christa Petersson bor i en lejlig-hed, hvor det er lovligt at havehund, og det er hun og hendes

4 år gamle Langhårede Gravhundglade for. Men nu er der flyttet enny beboer med en Foxterrier ind ietagen under hende. Den nye hunder slem til at gø, og det får hendesegen hund til også at gø.

Hvordan vænner man de to hun-de af med at hidse hinanden op?

!Ja, det kan jeg ikke rigtigt svarepå, men jeg vil foreslå, at du sam-men med din underbo tager

kontakt til en adfærdskonsulenteller en dyrlæge, der er særligtvidende om adfærd.

Du kan også købe DVD’en

”Hvad gør jeg, hvis min hund...”, derer lavet af Dyrefondets ekspert påområdet. Du finder den på www.dyrefondet.dk

Kanin med lange kløer

?Helene Holm i Tønder spørger,hvor ofte hun skal klippe kløerpå sin 3-årige kanin?

!Ja, der er nok ikke noget gene-relt svar på det, for det afhængeraf, om kaninen er aktiv, og om

den færdes på et hårdere eller blø-dere underlag.

Faktisk synes jeg, at du skal få dindyrlæge til at se på kløerne og få etklart råd, om det er nødvendigt atklippe kløerne eller ej. Så kan dusenere selv vurdere, hvor ofte deter nødvendigt.

Hunde og motionsløb

?Søren Eriksen i Fåborg holderselv meget af at løbe, og hanspørger, om hans to år gamle

Amerikanske Cocker Spaniel kantåle at løbe 6-7 km?

!Ja, det vil jeg tro, at den sagtneskan, men først efter en optræ-ningsperiode, på samme måde,

som du selv er startet med at løbe.Hvis det er meget varmt, skal duhuske at have vand med både til digselv og til hunden.

Kløe og bændelorm hos katten

?Hanne Nielsen i Struer har enindekat, der bliver ved med at fåbændelorm og også klør sig.

Hun kan ikke forstå, hvorfor denbliver ved med at få orm, når denikke kommer ud.

!Ja, umiddelbart er det vel hellerikke så indlysende, men hvis deter bændelorm, som du ser, kun-

ne det være, at katten rent faktiskhar lopper, der er en af kattensbændelorms mellemværter - og detharmonerer også med, at du synes,at katten klør sig mere, end du villeforvente

Så tjek den for lopper, eller laddin dyrlæge gøre det.

Kat med til udlandet

?Hans Nielsen i Hareskov spørger,hvor han får et pas til sin kat?

!Og her er svaret nemt: Dinpraktiserende dyrlæge udstederdisse pas og attesterer i passet,

at dyret er vaccineret, som detkræves.

Og husk, at rabiesvaccinen skalvære mindst tre uger gammel førindrejse i et andet land, og at der tilSverige, Norge og Storbritanniener specielle regler. Tjek også, omder gælder særlige regler ved ind-rejse til Danmark, når du skal hjemigen.

Kan hunde få hedeslag?

?Henning Kristoffersen i Nakskovspørger, om en hund kan fåhedeslag?

!Ja, det kan en hund sagtens.Typisk ser man det hos hunde,der er lukket inde i en bil, som

står i solen og bliver meget, megetvarm. Men det kan også ske vedløbeture og anden fysisk anstren-gelse, hvis solen er stærk og pelsentæt.

Anbring hunden i skyggen, og kølhovedet ned ved at hælde koldt

Spørg dyrlægenAf fagdyrlæge Finn Boserup

Send dit spørgsmål med mail ellerbrev til [email protected] ellerDyrefondet, Ericaparken 23, 2820Gentofte.

�

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:11 Side 29

vand på både hovedet og resten afkroppen, og få så kontakt med endyrlæge, der kan hjælpe.

Råd og regler

• Den varme tid er den tid på året,hvor risikoen for eksem erstørst, så sørg for en god pelsple-je af dit dyr - og særligt nødven-digt er det hos langhårede dyr.

• Få din kat øremærket eller chip-mærket, så den kan komme hjemigen, hvis den skulle løbe vækeller komme til skade.

• Snegle er mellemvært for hjerte-lungeorm, så hvis din hund inter-esserer sig for snegle eller for atslikke på de slimspor, som sneg-len efterlader, er der en risiko forsmitte.

• Brug sikkerhedssele til hund, fug-lebur og kattebur, når du kører ibil - og hav en lille skål og lidtvand med.

• Overlad aldrig pasningen af ditdyr til et barn. Der skal altid væreen voksen, der holder øje med, atdyret passes med vand og madog andre fornødenheder.

• Find ud af, hvor den nærmestedyrlæge med vagt findes, hvis Iferierer et nyt sted. Hvis behovetpludseligt opstår, kan dyrebar tidgå tabt med at finde ud af det.

• Husk, at du ikke bare kan efterla-de den kattekilling, som dubegynder at give mad i sommer-huset, når ferien er slut.

• Respekter, at der både er børnog voksne, der ikke elsker hunde.Hold hunden i snor - for alle par-ters skyld.

• Lad være med at købe produkterpå udlandsrejsen, der stammerfra truede dyrearter. Det er bådeulovligt og synd for dyrene.

• Støt ikke hanekampe, tyrefægt-ning og den slags uacceptableaktiviteter. Jo færre tilskuere, jobedre.

• Dit dyr skal altid have mulighedfor at søge skygge, når solenskinner.

• Spørg dig selv, om du har lyst tilat spise foie gras, når du ved, atdet fremstilles ved tvangsfodringaf gæs. �

Pernille Mandrup 125, Gerd Blackmore 25,Knud Bindslev 90, Gitte Pedersen 50, JetteMalling 90, Lise Kjølby 10, Dorrit Højrup 25,Nesrin Olsen 500, Dennis S. Pedersen 100, Hil-sen Cæzar 25, Jørgen Fritsch 25, Helle Hansen25, Sir Arnold 25, Gitte Kragh 460, LyngbyDyrehospital, Uffe Rørbech 125, Kurt Madsen40, Nancy Olsen 25, Elizabeth Bos 100, Annet-te Malie Brock 60, Anne-Lise Hansen 25, Kir-sten Simonsen 100, Hanne Frederiksen 100,Bent Hermansen 125, Mona Jakobsen 100, Inge Margrethe Jakobsen 40, Anne Birgit Møl-ler 105, Dyrlægegruppen Nordvest ApS 325,Jens Hede 25, Søren Ole Kragelund 75, HennyAxelsen 50, Grethe Gurli Jeppesen Enkebølle25, Merete Stevelt Lind 55, Dyrlæge Tage Ager-holm 10, Lissi Stenning 25, Jette KjærgaardRevsbeck 100, Rud Nielsen 85, Henning Chri-stensen 50, Grethe Nørskov 50, Jan Nielsen50, Ingvard Sørensen 50, Søborg Dyreklinik255, Jette Marie Boysen 100, Grete Olsen 50,Aase Vistisen 100, Karin Retz Sloth 50, VibekeSørensen 25, Dorthe Hansen 75, Leif Nielsen40, Ruth Holm 100, Christina Bardtrum 40,Børge Henrik Jensen 90, Lena Johansen 25,Veronique Schou 90, Per Arnt Rasmussen 40,Ebba Højgaard 125, Dorrit Højrup 40, JonnaIversen 100, Ellen Nielsen 25, Winnie Nielsen70, Carsten Ørum 90, Aase Lystrup 90, ElinHenriques 100, Inge Christensen 50, Aase Lyst-rup 100, Eva Gram Petersson 100, Jo Nørgaard100, Aiko og Vera 104, Ellen Sand 15, BirtheAgerholm 200, Hanne Frederiksen 100, Anneli-se Asbjerg 30, Lillian Kyed 25, Grethe Eskildsen300, Store Heddinge Hundesalon v/ElinorDenning 25, Vivian Tangaa 25, Lina Brendstrup10, Elisabeth Andersson 50, Poul Winther 50,Joan Mimi Holm 150, Alice Ruhwald Andresen300, Dennis S. Pedersen 100, Sigrid Holm 100,Ingrid Jacobsen 25, Villy Jensen 200, Tina Fre-deriksen 125, Anna-Lise Wilstrup 60, Kylle P.Rømer 25, Annalise Vinther Andersen 25, Hen-rik Andersen 30, Lene Jeppesen 25, DorteTrzepacz 90, Edel Johansson 25, AnnemarieEriksen 50, Janne Mette Madsen 100.

Indgået i perioden 1. marts til 30. april 2010.

Midlerne anvendes til forebyggende og praktisk dyreværnsarbejde.

Med tak modtaget til

DYREFONDET

Hjælp dyrene støt

Dyrefondet!Tænk også på dyrene,

når De skriver testamente.

MATTHÆUS

Hej søde. Vil du ikke med ind i teltet og se min samling af gamle ben?

�


HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:11 Side 30

Sikkerhed for dyr� Pjece: “Dyrefondets sikkerhedstjeneste”� Pjece: “Sikkerhed for dyrene - gi’r tryghed for ejerne”� Dyresikringskort: “Hvis jeg kommer til skade!”� Dørmærke: “Levende dyr i hjemmet”� Bilskilt: “Levende dyr i bilen”

Anskaffelse/omplacering� Pjece: “Skal - skal ikke... have hund?”� Pjece: “Hund? Kat? Eller...?”� Pjece: “Købeloven”� Mini-plakat:

“Køb en hel hund! - Halekupering forbudt!”� Pjece: “Adoptivhund søger hjem”� Pjece: “Hjem søger adoptivhund”� Pjece: “Adoptivkat søger hjem”� Pjece: “Hjem søger adoptivkat”� Kontrakt: “Et dyr skal skifte hjem”� “Oplysningsskema for familiedyr”

Øvrigt informationsamterialeOm hunde:� Håndbog: “Førstehjælp”� Pjece m. plakat:

“Efterlysning af bortkomne hunde”� Pjece: “Lov om hunde”� Pjece: “Hunde og naboer”� Pjece: “Hundehvalpen - om hvalpens sundhed”� Pjece: “Neutralisering af hunde”� Pjece: “Hundens soignering”� Pjece: “Hundens tænder”� Pjece: “Børn og hunde”� Pjece: “Keder hunden sig?”� Pjece: “Hunden alene hjemme”� DVD: “Hvad gør jeg, hvis min hund...”

Pris 75 kr. + forsendelse.

Om katte:� Håndbog: “Førstehjælp”� Pjece m. plakat: “Efterlysning af bortkomne katte”

� Pjece m. plakat: “Efterlysning af ejer til kat”� Pjece: “Pas godt på katten”� Pjece: “Kastration og sterilisation af katte”� Pjece: “Kattens tænder”� Mini-plakat: “Farvel...” - om sommerferiekatten� Mini-plakat: “Tschüs!!” - “ “ (tysk tekst)

Kampagnerne - “Hundeejer: Vis hensyn!”� Mini-plakat: “Fjern problemet!”� Mærkater: “Fjern problemet!” - ark med 12 stk.� Pjece/plakat: “Hold hunden i snor!”� Pjece/plakat: “Lad ikke hunden gø for længe”

Kampagnen mod flaskeskår� Mini-plakat: “Tænk på os uden sko”� Mærkater: “Tænk på os uden sko” - ark med 12 stk.

Kampagnen mod hunde i parkerede biler� Pjece/plakat: “Livsfare - Solvarm bil!”� Selvklæbende lille bilmærke:“Livsfare - Solvarm bil!”� Mærkater: “Livsfare - Solvarm bil!” - ark med 12 stk.

Kampagnen mod dyretransporter� Mini-plakat: “Stop mishandling ved dyretransporter!”� Mærkater: “Stop mishandling ved dyretransporter!”

- ark med 12 stk.

Diverse� Pjece: “Hvad gør man...?” - om trafikskadede dyr mv.� Pjece/plakat: “Skræm ikke dyrene med fyrværkeri”� Mini-plakat: “Skån dyrene, når du brænder bålet”

- om sankthans-bål� Pjece: “Pasning af gnavere”� Pjece: “Kaniner”� Bilmærke: “Værn om dyrene”� Mærkater: “Værn om dyrene - hund/kat” -

ark med 16 stk.� Mærkater: “Værn om dyrene - pindsvin” -

ark med 16 stk.� Pjece: “Kort fortalt om Dyrefondet”

Dyrefondets informations- og dyreværnsmateriale

Bestillingskupon

Hjælp dyrene - støt DyrefondetJa - jeg vil gerne hjælpe dyrene gennem Dyrefondet og få 6 numre af Hunde-Journalen • Katte-Journalen

for et årsgebyr på 175 kroner. Betalt på konto 9570-8182310 / check kr.:til dækning af årsgebyr bidrag forsendelse (sæt x).Dyrefondets informationsmateriale kan rekvireres på denne bestillingskupon. Alt materiale fremstilles for midler, der indgår som bidrag fradyrevenner.Hvad du selv har brug for af pjecer, plakater, mærkater mv., får du gratis - men naturligvis modtager vi med tak et beløb til dækning af for-sendelsesomkostningerne.Drejer det sig om større oplag - fx til dyrlæger, hundeskoler, hundeog katteudstillinger, opdrættere, beboer- og grundejerforeninger, kommu-ner etc. - vil vi være taknemmelige for et beløb til dækning af fremstillingsomkostningerne.

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Sendes til: DyrefondetEricaparken 23 · 2820 Gentofte

Bemærk! Materiale kan også bestilles på www.dyrefondet.dk

HJ-3-2010_Arco.qxd 21/05/10 10:07 Side 31

Returneres ved varig adresseændring

Magasinpost B

ID-nr. 46532

Afleveret til Postvæsenetden 1. juni 2010.Næste nummer udkommerden 13. august 2010.

Udgiver:DYREFONDETEricaparken 232820 Gentofte

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet• Bliv støttemedlem - det koster kun 175 kr. årligt.

• Et gavekort, der dækker årsgebyr for 1 år og fremsendelse af 6 numre af bladet, er en god gaveidé til en dyreven.

• Ethvert bidrag - stort eller lille - modtages med tak på dyrenes vegne. Konto: 9570-8182310.

• Arvebeløb til Dyrefondet er helt fritaget for afgift.

Se mere på vores hjemmeside www.dyrefondet.dk

Efterlad aldrig hunden i en

SOSOLLVARM BIL!VARM BIL!

Ericaparken 23 · 2820 Gentofte · Telefon 39 56 30 00 · Telefax 39 56 33 60 · Konto 9570 - 8182310

LIVSFARE!LIVSFARE!

Dyrefondet modtager gerne økonomisk støtte til udbredelse af denne kampagne

HJ-3-2010_Arco.qxd 19/05/10 16:12 Side 32

Documents

Dyrefondet 3/2010