Dyrefondet 5/2010

DYREFONDETHunde-Journalen•Katte-JournalenNr. 5 • oktober/november 2010 • 65. årgang

Hunde kan finde stort set altFå gratis hjælp fra Danmarks civile Hundeførerforeningtil at finde det, du har tabt. Læs mere side 24

HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf 28/09/10 9:00 Side 1

2 DYREFONDET nr. 5/2010

INDHOLD

Forsidefoto: Carsten Lundager

Tøsen har reddet mit liv

Sådan får tyrekalvene en chance side 7

Foto-konkur-rencens vindere

side 8

side 4

Kaninhop er en sport for alle side 10

Katten - elsket og hadetside 14

Lise Nørgaards sidste hund- måske… side 18

Egernet som gæst på foderbrættet side 22

Hunde kan finde stort set alt side 24

Heste er suveræne til genoptræning side 26

Ghitas side side 13

Set og sket side 17

Dyrlægen skriver side 21

Spørg Dyrlægen side 29

Med tak modtaget side 30

Bestillingskupon side 31


Dyr skal ikke lide for skønhedenKan I huske, da den engelske tv-kanal BBC tilba-ge i efteråret 2008 viste den afslørende tv-udsendelse ”Pedigree Dog Exposed”? Enudsendelse, der viste levende eksempler påhunde, hvor avlen var gået alt for vidt.

Allerede tilbage i 1999 påpegede Det Dyree-tiske Råd problemerne omkring ekstreme avls-mål og arvelige sygdomme herhjemme.

Nu her mere end 10 år efter handler Justits-ministeriet endelig. Nemlig ved efter en hen-vendelse fra Dyreværnsrådet og Det Dyreeti-ske Råd at nedsætte en arbejdsgruppe, der skaloverveje, hvordan vi bedst sikrer, at avl af dyrfinder sted på en måde, der er etisk og dyre-velfærdsmæssig forsvarlig. Både når det gælderlandbrugsdyr og familie- og hobbydyr.

Nu kunne jeg vælge at fokusere på, hvor lang tid det har taget de kære politi-kere og embedsmænd at vågne op til dåd, men i stedet vil jeg rette blikket moddet væsentlige problem - nemlig mennesket som forbruger og dyreejer.

Hvorfor er det vigtigste parameter for alt for mange mennesker, at mælken,æggene, kødet eller kyllingerne er så billige som muligt? Hvorfor lærer vi ikkevores børn, at det vigtigste er at købe produkter fra dyr, der har haft et godt,sundt og naturligt liv?

Vi ved jo godt, at kvalitet og pris hænger sammen. Så når vi køber fem frosnekyllinger for en hundredekroneseddel, må vi have slået forestillingsevnen fuld-stændigt fra. For det jo ikke svært at danne sig billeder af det kummerlige liv, netop de kyllinger må have haft, når de kan sælges så billigt.

Det samme gælder, når vi køber hund, kat eller et andet familiedyr. Vi kan ikketillade os at være ligeglade med, at hunden eller katten dårligt kan trække vejreteller har bevægelsesproblemer på grund af iltmangel, bare fordi de skal se ”nut-tede” ud med flade lugteapparater.

At lide for skønheden er et menneskeskabt ordsprog, som alt for mange dyrnetop lider under.

Så længe der efterspørges dyr, der ikke er sunde og raske, men kun ”smukke”,vil der være penge i usund avl - og det vil fortsætte.

Dejlige dyr er sunde og raske dyr, der kan parre sig naturligt og føde og opfo-stre deres afkom på naturlig vis. Og det vil arbejdsgruppen sikkert også kommefrem til.

I mellemtiden træffer vi både som forbrugere og dyreejere vores daglige valgaf stor betydning for dyrene - og deres livskvalitet.

Venlig hilsenVibeke Haslund

Direktør

3DYREFONDET nr. 5/2010

DYREFONDETarbejder for dyrs velfærd

Ericaparken 232820 Gentofte

Telefon: 39 56 30 00Fax: 39 56 33 60

[email protected]

Telefontid:Mandag til fredag: Kl. 10-15

Protektor:Alexandra, grevinde af Frederiksborg

Bestyrelse:Skuespiller Ghita Nørby (formand), fagdyrlæge,specialist Finn Boserup (næstformand), hunde-instruktør Barbara T. Andersen, fagdyrlægeKnud Dahlgaard, lektor cand. psych. BettinaHjortholt, advokat Ole Finn Nielsen, direktørNete Nygaard-Jensen, redaktør Aase Reinhard.

Formål:• At organisere og gennemføre dyreværns-

arbejde.• At skabe større forståelse for dyrenes vilkår.• At skabe gode forhold for dyr i menneskers

varetægt.• At sprede oplysning om glæden ved dyr.• At øge respekten og forståelsen for vilde

dyrs naturlige livsform.

Tilsluttet:World Society for the Protection of Animals.

Konsulenttjenesten:Rådgivning i spørgsmål om dyr.Mandag til fredag: Kl. 10-15Telefon: 39 56 30 00

Gaver og arv:Dyrefondet er godkendt som almenvelgørendeorganisation. Det betyder, at gaver kan fratræk-kes på selvangivelsen inden for gældende skat-teregler, ligesom Dyrefondet er fritaget forbetaling af afgift ved modtagelse af arv.

Dyrefondet yder gratis juridisk vejledning vedoprettelse af testamenter, og Dyrefondets Sik-kerhedstjeneste tager sig af dyr ved ejerensdød.

Hunde-Journalen • Katte-JournalenUdkommer: 6 gange årligtÅrsgebyr: 175 kr.

Redaktion:Vibeke Haslund (ansv.)Redaktionsudvalg: Finn Boserup og Hanne Goldschmidt.

Produktion:Redaktør: Dorte Schmidt (DJ).Grafisk konsulent: Gorm Sejersen.Repro og tryk: Arco Grafisk A/S.ISSN 1601-5819

Navngivne artikler er udtryk for forfatterensmening, der ikke nødvendigvis er identisk med redaktionens.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manu-skripter, fotos og tegninger, der indsendes uop-fordret.

Flere tilsyn på minkfarmeObligatoriske uddannelser til minkavlerne, faste aftaler om sundhedsrådgiv-ning med en dyrlæge og fælles retningslinjer for, hvordan mink og andre pels-dyr bør håndteres.

Sådan lyder nogle af de initiativer, som Fødevarestyrelsens arbejdsgruppeom bedre dyrevelfærd på landets pelsdyrfarme nu vil sætte i værk.

Ifølge fagdyrlæge Finn Boserup fra Dyrefondets bestyrelse er Dyrlægefor-eningen i gang med at etablere kurser, så dyrlægerne bliver bedre rustet til atvaretage de omkring fire årlige tilsyn på hver af landets i alt 1.500 minkfarme.

- De nye regler er godt nyt for minkene. Især hvis myndighederne og deinvolverede dyrlæger følger op på de sager, der formentlig opstår, siger han.


Af Dorte SchmidtFotos: Susanne McIntyre

- Jeg stod på bredden af Seinen oghuggede brænde en dag sidste vin-ter, da flodbrinken pludselig for-svandt under mig. Jeg røg lige gen-nem isen og lå og kæmpede med

vådt overtøj i det over to meterdybe, iskolde vand.

- Uden Tøsen var jeg aldrig kom-met op igen. Hun bed sig fast i minarm og trak alt, hvad hun kunne.Både ærme og arm blev bidt i styk-ker, men med hendes hjælp lykke-des det til sidst at få fat i en gren, så

jeg kunne hive mig selv ind. Tøsenhylede som en ulv, indtil jeg varoppe og stå på benene igen. Og ligesiden har hun pylret ekstra megetom mig. Hun vil bare ikke have, atjeg går nogen steder uden hende.

Sådan fortæller Helge Rasmus-sen, der i dag priser sig lykkelig

Tøsen har reddet mit livDet var bestemt ikke meningen, at 71-årige Helge Rasmussen skulle have hund med, da han sidste efterår tog af sted for at sejle rundt på Europas floder og kanaler. Men da en mishandlet Weimaraner akut havde brug for en ny ejer, blev han blød. I dag kan han slet ikke undvære Tøsen.


Tøsen har hentet pinden og er på vej op til Helge, så han kan kaste den ud igen. Hun elsker vand og er vild med at svømme.


over, at han alligevel fik en hundmed ombord på Røskva, da han togaf sted fra København i septembersidste år. Siden har han og Tøsensejlet omkring 10-12.000 kilometerpå floder og kanaler i Tyskland,Holland, Belgien og Frankrig.

Hader at sejle- Hun hader godt nok at sejle. Hungår ned og lægger sig i køjen, lige såsnart jeg starter motoren. I begyn-delsen savlede og rystede hun også.Men det er blevet meget bedremed tiden, fortæller Helge.

- Hvis jeg starter motoren, nårhun ikke er ombord, hopper hunøjeblikkelig ind på skibet. Hun vilikke risikere, at jeg sejler uden hen-de. Hun er i det hele taget en heltvidunderlig hund, som tager allemennesker med storm. Også dem,som faktisk ikke bryder sig omhunde, siger han.

Blev sparket og slåetHelge og Tøsen har været godevenner, siden hun for seks år sidenflyttede ind hos en nabo i en hus-båd i Københavns Sydhavn. NårTøsens ejer var på arbejde, passedeHelge hende og sørgede for, at hunfik nogle gode gåture. Men da eje-

ren på et tidspunkt fik en kæreste,der slog og sparkede hunden, gikdet galt. Tøsen forvandlede sig til atvære kvarterets skræk og bed både

postbude og andre, som hun varusikre på.

- Til sidst spurgte ejeren, om jegikke ville overtage hende. Og detkunne jeg ganske enkelt ikke sigenej til. For det var forfærdeligt atse, hvor dårligt hun havde det, sigerhan.

10.000 kronerHelge tog som det første Tøsenmed til en dyrlæge, der stort setøjeblikkeligt sagde, at ejeren burdemeldes for dyremishandling. Musk-lerne i hendes ene ben var fuld-stændig tævet i stykker.

- Det kostede 10.000 kroner ogmange måneder, hvor hun måtte gåpå tre ben. Hun halter stadig dendag i dag, men ellers har hun detfint, siger Helge, der gennem helesit liv altid har samlet syge og for-sømte hunde op.

- Men på grund af min alder hav-de jeg besluttet, at nu måtte detvære slut med at have hund. Manved aldrig, hvad der kan ske. Men såkom Tøsen …


�

Siden Helge var ved at drukne i Seinens iskolde vand sidste vinter, viger Tøsen kunnødigt fra hans side.

Tøsen har en fantastisk evne til at komme i kontakt med alle mulige mennesker,der stort set alle falder pladask for hende.


Fotomodel i Paris

Ved hjælp af masser af kærlighed ogomsorg er Tøsen igen forvandlet tilden elskelige tæve, som hun altidhar været inderst inde. Samtidig harhun en fantastisk evne til at kommei kontakt med alle mennesker.

- I morges lagde jeg hende udenfor en bagerforretning, mens jeghandlede. Men inden jeg havde setmig om, havde bageren hentet hen-de ind og var i gang med at fodrehende med en croissant. Og i Parislykkedes det hende sågar at kom-me med i et modeshow, griner Hel-ge.

Et japansk modemagasin var igang med at skyde billeder ved Sei-nen, da Helge og Tøsen kom gåen-de. Fotomodellerne blev helt vildemed hendes velouragtige pels, deudtryksfulde øjne og de fine farver.

Og inden Helge fik set sig om, varTøsen model sammen med alle deandre.

Ved at dø- Hun er ganske enkelt jordensbedste ven og dejligt selskab, nårman rejser. Så da hun på et tids-punkt blev alvorligt syg, var jeg heltude af den, fortæller Helge.

Han havde hende til dyrlægeførst i Frankrig og derefter to ste-der i Tyskland. Ingen af dem kunnese, at hun fejlede noget som helst.

Redningen kom, da han lagde til iKarlsruhe ved Rhinen i Tyskland. Pådet tidspunkt var Tøsen så afkræf-tet, at han måtte bære hende i land,så hun kunne besørge.

- En tysk dame fra en anden bådkom og spurgte om, hvad der dogvar galt. Og da jeg fortalte, at dyr-

lægerne sagde, hun var rask, insiste-rede hun på at passe Tøsen, mensjeg reparerede bådens motor.Damen fodrede hende medhavresuppe, kogt lever og oksekød,og efter en uges tid kom hun ogfremviste to stærkt tærede kobber-mønter, som var kommet ud medTøsens afføring. De var skyld i helemiseren, fortæller Helge.

Kobbermønterne stammersandsynligvis fra noget fransk hun-demad, og de har tydeligvis væretden rene gift for Tøsen.

I dag er både hun og Helge i finform. I øjeblikket ligger de i denfranske by Briare ved Loirefloden.Men kursen er sat mod Lyon i Syd-frankrig, hvor parret skal blive vin-teren over.

- Og så er det ellers planen atsejle skuden hjem til Danmark iløbet af foråret, siger Helge.


�

- Jeg har aldrig skældt hende ud eller været truende. Men med masser af kærlighed og omsorg er hun i dag forvandlet fra atvære en mishandlet og bidsk hund, der var alles skræk, til at være så dejlig og elskelig, at selv hundehadere må overgive sig.Man kan kun holde af hende, siger Helge.


Af Dorte Schmidt

En jersey græskalv er typisk født iperioden fra januar til april. I stedetfor at blive aflivet og kasseret fården en pensioneret malkeko somammetante. En malkeko, der iøvrigt også ville være blevet slagtet,men som nu kan nyde en sommerpå græs sammen med et par kalve.

I begyndelsen lever kalvene ude-lukkende af den mælk, som de dierhos koen. Når dyrene kommer ud iapril, begynder de så småt at spisegrønt og ender med udelukkendeat leve af markens græs og urter.

Både jersey græskalvene ogderes ammetanter bliver slagtet iløbet af efteråret. På det tidspunkter kalvene mellem seks og ti måne-der gamle og vejer fra 150 til 300kg.

Etisk rigtigtDe fleste andre tyrekalve af jersey-racen bliver aflivet umiddelbartefter fødslen. Det kan nemlig ikke

betale sig at fede dem op til slagt-ning. Med mindre landmændene foreksempel bruger konceptet medammetanter, der har fuld opbakningfra Dyrenes Beskyttelse.

- Vi ser det som etisk rigtigt, atjersey-tyrekalvene får et liv og bli-ver brugt i stedet for at blive aflivetog kasseret straks efter fødslen,siger Bent Hindrup Andersen, for-mand for Husdyrudvalget i Dyre-nes Beskyttelse.

- Projektet Jersey Græskalv ermed til at udvikle økologisk pro-duktion i den helt rigtige retning.Kalvene får lov til at leve af de toformer for føde, som er det enestenaturlige for dem, nemlig mælk oggræs.

Samtidig får de lov til at die hosen ko, indtil de bliver så store, at deholder op af sig selv. Normalt fåren økologisk kalv kun lov til at die i24 timer efter fødslen, og en kon-ventionel kalv får ikke engang denmulighed, siger han og gøropmærksom på, at stort set altandet kalvekød i dag kommer fra

dyr, der går inde i en stald helederes liv.

Dejligt mørtDu kan købe jersey græskalvekøddirekte fra de økologiske land-mænd, der opdrætter kalvene.Normalt skal du aftage mindst enkvart kalv (20-30 kg) ad gangen.

De fleste af de landmænd, somopdrætter jersey græskalve, gørdet kun i sommerhalvåret. Det vilsige, at dyrene bliver slagtet, ogkødet solgt, fra august til december.

Og kødet er vel at mærke i højkurs blandt kokke og gourmetre-stauranter.

- Når du køber jersey græskalv,får du usædvanligt mørt og vel-smagende kød. Det er simpelthensublimt, siger kokken Claus Uden-gaard.

Du finder både flere oplysninger,lækre opskrifter og kontaktoplys-ninger til landmændene på hjem-mesiden www.jerseygraeskalv.dk

��


Sådan får tyrekalvene en chance

De heldige jersey græskalve boltrer sig sommeren lang i deres naturlige omgivelser: Vilde enge og overdrev.Foto: Økologisk Landsforening

Som regel bliver tyrekalve fra malkekvæg slået ihjel, så snart de er født. Men det gælder ikke de heldige økologiske jersey græskalve. De går på græs hele sommeren og ender som det møreste, lækre kød


Det vandt de1. præmie - et Canon EOS450D digitalt spejlreflekskameramed et 18-55mm objektiv.2. præmie - en Samsung SPF-105P digital fotoramme.3. præmie - Håndbogen ”Fugle-ne på foderbrættet” af TommyDybbro og Lars Gejl.

Præmierne er sendt til vinder-ne.

Af Dorte Schmidt

- Som naturfotograf stræber jegefter at lave enkle, stærke billedermed en god historie, en god kom-position og en rolig baggrund. Ellergode billeder af actionfyldte moti-ver, som fortæller noget om dyretog dets adfærd.

Sådan siger naturfotograf LarsGejl, der har fungeret som dommeri Dyrefondets fotokonkurrence.

Han har illustreret og skrevetflere bøger om dyr og er samtidig

medejer af Naturfotoskolen, somtilbyder kurser i at tage billeder afdyr og natur.

De tre vinderbilleder lever alleop til Lars Gejls kriterier for etgodt billede, og det samme gør rig-tig mange andre af de 241 billeder,som deltagerne i fotokonkurrencenhar sendt ind til Dyrefondet.

Mens de tre vinderbilleder bliverpræsenteret her, vil du kunne semange af de andre fine skud i dekommende numre af Dyrefondetsblad. ��

Forrygende flotte fotoskudVinderne i Dyrefondets store fotokonkurrence er fundet. Og det har ikke været helt nemt fordommeren at vælge mellem de mange skønne, sjove, flotte billeder, der løbende er dumpet ind i mailboksen og med posten.


3. præmien går til Wellie og Happy,der håber på, at grill-pølserne er tildem. Foto: Lisbeth Scharling

3. præmie:

To forvent-ningsfulde hotdogsWelsh Terrieren Wellie er på feriehos Schapendoesen Happy en dag,hvor Lisbeth Scharling fra Århusgriller pølser og snobrød sammenmed en masse børn.

- Jeg kom sådan til at grine, da jegså de to hunde stå der, mens jeg sadog hjalp børnene. De så bare såskægge og fjogede ud, fortæller hunog understreger, at hundenes for-ventninger naturligvis blev indfriet.

- For feriebørn skal selvfølgeligforkæles med grill-pølser, siger hun.

Dommerens begrundelseNæst efter mennesket er mad hun-dens bedste ven. Et herligt billedefyldt med humor, noget der ses altfor lidt i de fleste billeder, men ogsånoget af det sværeste at få gengivet.


2. præmie:

Et snigende rovdyrBengaleren Armani på 2 år, der erpå fuglejagt i haven, er fanget af UllaWettergren i Vojens.

- Jeg render altid rundt med etkamera om halsen og tager tusind-vis af billeder. Og når man så ogsåsmider sig ned på maven, er manind imellem heldig at få et rigtiggodt skud, fortæller hun, der bormidt i en skov. Derfor kan hendes ialt syv Bengalere og Siamesere ren-de frit rundt uden problemer.

Dommerens begrundelseEt pragtfuldt kattebillede, hvor vi

aner tamkattens slægtskab med destørre vilde katte, leopard, tiger,etc. Blikket er intenst og fanger os

med det samme, og baggrunden ersløret og rolig, hvilket fremhæverhistorien om den jagende kat.

1. præmie:

En lalleglad hanhundDen 2½ år gamle Welsh SpringerSpaniel Anton har hugget husetsmassagebold og taget den med ud ihaven. Her løber han glædestrålen-de rundt, mens han selv kaster bol-den op i luften og griber den igen.

Hans ejer, Jørgen Berg fra Holte,skynder sig at finde kameraet fremog tager en masse skud.

- Jeg er selv rigtig glad for bille-det. Man ser så mange nuttede bil-leder af dyr. Det her er der meregang i, siger han selv om sit plet-skud.

Dommerens begrundelseDet er et enkelt og godt kompone-ret billede med sigende adfærd om

hundens glæde ved leg med bolden.Bolden har desuden en skøn kon-trastfarve og fungerer som blikfang.

Bemærk den enkle rene bag-grund uden forstyrrende elemen-ter, som fremhæver hunden oghistorien.

2. præmien går til den jagende bengaler. Foto: Ulla Wettergren

1. præmien går til den glade hund, derunderholder sig selv med en bold.

Foto: Jørgen Berg



Tekst og foto: Dorte Schmidt

En grå og regnfuld søndag morgenviser masser af parkerede biler vejtil havestævnet i kaninhop i Skød-strup

Sif Christensen og hendes morDorte lægger hus og have til de

godt 60 kaniner og deres omkring20 ejere. Carporten er pakket medbure i flere etager. Og haven er fuldaf forventningsfulde menneskermed kaniner, der lystigt hopperrundt i seler.

Campingstole, kaffekopper, para-soller og et utal af farverige kanin-

spring fylder godt på den vådeplæne. I den ene ende af haven ståropvarmningsbanen. I den andenstår konkurrencebanen, hvor kani-nerne og deres førere dyster idisciplinerne: Let kroget, svær kro-get åben og længdehop.

En begivenhed, der har fåetnaboens kat til at luske forvent-ningsfuldt rundt nede i et hjørne afhaven. Men dens intentioner om atnedlægge en kanin bliver lynhurtigtødelagt af hvæsende stævnedelta-gere.

Mor og datter- Du må ikke tage billeder, mens dehopper konkurrence. I hvert faldikke uden at spørge først, under-streger 20-årige Maria Gadkjær, derhar stået for tilmeldingen til stæv-net, og som samtidig er dommer ide sidste to klasser af konkurren-cerne.

Hun fik sin første kanin som 8-- Det skal være sjovt også for kaninerne, understreger Maria Gadkjær, mens hunkæler for Chickal.

Kaninhoper en sport for alleBåde kaniner og mennesker hygger sig gevaldigt med kaninhop. Dyrefondet var med til stævne i en almindelig parcelhushave ved Århus.

Flint tager banen i fuldt firspring, såJanni næsten ikke kan følge med. Detender med en førsteplads.


årig og har dyrket kaninhop, sidenhun opdagede sporten helt tilfæl-digt på et marked for seks år siden.Og så varede det ikke længe, førhun også fik sin mor, Lene, med påvognen.

- Jeg kørte jo alligevel hele tidenMaria til stævner, og til sidst fandtjeg ud af at få min egen kanin, så jegogså kunne være med. Og nu er jegbidt af det, fortæller hun.

I dag har Lene seks kaniner,mens Maria har syv. De bor i lejlig-hed, så kaninerne holder fortrinsvistil ude på altanen.

Det er alvorKonkurrencen er i gang, og selv omhaven oser af hygge og socialt sam-vær, skal man ikke tage fejl: Delta-gerne hopper for at vinde. Oghverken de eller kaninerne må for-styrres, så længe de er på banen.

Flere af deltagerne kommerlangvejsfra for at være med. Et parstykker er kommet fra Fyn, og detmeste af Jylland er også repræsen-teret.

Janni Larsen og hendes datterSarah fra Egtved er nogle af dem,der er stået rigtig tidligt op for atkunne være i Skødstrup kl. 9. Ogfor dem er det samme historie: DaSarah begyndte at dyrke kaninhop,fandt moren ud af, at det ville hunogså.

- Vi træner i Vejle en gang omugen, og så tager vi ellers til alle destævner, vi kan. Alt inden for enradius på 200 kilometer er fint med

os. For det er både rigtig sjovt oghyggeligt, siger Janni.

Alle aldreKvinder og piger er i klart overtal ihaven, men der er også enkeltemænd med. Og deltagerne er i allealdre.

Dagens yngste er 9-årige Maya,som er taget alene til kaninhop.

- Min farmor kommer og hentermig, når jeg vil hjem, fortæller hun,mens kaninen Carl ligger i hendesarme og er helt salig af at blivekælet.

- Han er min kælekanin, somogså får lov til at komme indengang imellem, forklarer hun, derogså har sine kaniner på altanen.

Med på efterskoleAt man kan blive lige så knyttet tilsine kaniner som til andre kæledyrer 14-årige Line Larsen et godteksempel på. Hun er til stævne medkaninen Oliver og fortæller, at hunhar begge sine kaniner med påefterskole.


Værd at videKaniner er flokdyr, men i natu-ren lever de i kolonier, hvorhver kanin har sin egen hule,som den kan gemme sig i. Der-for skal de også kunne gemmesig for hinanden, når vi har demi fangenskab.

Har du mere end en kanin,skal de med andre ord havehver deres bur. De må gernekunne se og lugte hinanden,men kan altså ikke bo sammenuden at komme op og slås.

Til gengæld kan de med lidtheld være sammen under opsynpå et neutralt sted, hvor ingen afdem har ejerfornemmelser. Foreksempel i en løbegård.

Dagens yngste deltager er 9-årigeMaya med kaninen Carl.

Janni og Sarah Larsen hygger sig sammen, når de tager til kaninstævner som mor og datter. Og det samme gør Flint og Ups.

�


- Jeg vil simpelthen ikke af steduden dem, siger hun.

Formiddagen er efterhåndenblevet til middag. Solen er begyndtat titte frem. Og værtinden DorteChristensen har travlt i køkkenetmed at producere pitabrød ogsandwich, som deltagerne kan købei frokostpausen.

Sjovt for kaniner

Der er ingen tvivl om, at kaninernehar det mindst lige så hyggeligt ihaven som deres mennesker.

- Det er vigtigt, at kaninerne hardet godt og synes, det er sjovt atdyrke kaninhop. Vi vil ikke have, atkaninerne presses eller tvinges til

noget, de ikke har lyst til. Så skalman i stedet finde en anden kaninat hoppe med, forklarer Maria Gad-kjær i pausen.

Hun bliver oprørt, når hun hørerom kaniner, der bare står i et burog aldrig kommer ud at røre sig.

- Kaniner skal kæles med oghave opmærksomhed hver enestedag. Og de skal ud at løbe lidt. Devil gerne opleve noget, og de vilgerne mærke, at man holder afdem, siger hun. ��


Af Dorte Schmidt

Alle kaniner kan lære at hoppe, hvisde har lyst. Men det er nemmest attræne kaninerne, mens de er heltunge.

Første skridt er at lære kaninenat have sele på. Begynd, når kaninener omkring 10 uger.

Når den har vænnet sig til at gåtur i selen, kan du så begynde atlære den, at du bestemmer, hvorden skal gå hen. Du kan både styre

den med selen og ved at berøreden med hænderne ned langs krop-pen.

Små forhindringerNår kaninen har forstået systemet,kan du begynde at styre den henimod nogle små forhindringer. Foreksempel en pind, der ligger i græs-set eller tomme mælkekartoner,der ligger side om side.

Du skal være tålmodig, for det er

ikke alle kaniner, der med det sam-me forstår, hvad de skal gøre, nårde kommer til en forhindring.

Det skal være sjovtNår kaninen har lært at tage deførste hop, kan du bygge en lillebane med forhindringer og trænepå den. Men pas på, at din kaninikke mister modet, hvis du byggerforhindringerne for høje. Hviskaninen har revet mange forhin-dringer ned, skal du bygge en lette-re bane, som den kan klare at hop-pe igennem. Det vigtigste er, at deter sjovt for kaninen, og at den fåren positiv oplevelse ud af at hoppe.

Gode forhindringerDu kan lave forhindringer selv eller

Kom i gang med kaninhopI kaninhop gælder det om at få kaninen til at hoppe over enserie af forhindringer med færrest nedrivninger og så hurtigtsom muligt. Sporten startede i Sverige i 1970’erne og kom tilDanmark i 1990’erne.

Choise har fået godt med fart på efter hoppet.

Carporten er pakket med kaninbureunder stævnet.

�


Er det allerede efterår? Ja, tiden går,og vi mærker det ikke rigtigt.

Vi glæder os til sommeren.Foråret og sommeren. Alt detgrønne og frodige. Nu i efterårettænder vi lys i små glas og stager ogforsøger at lukke vinden, kulden ogmørket ude.

Jeg har en norsk veninde, somlige har fortalt mig, at hun har måt-tet aflive sin 4 år gamle Blodhund.Hun var så ulykkelig, og det er jokun hundemennesker, som helt for-står det, og som man kan dele sinsorg med.

Han hed Baron, den store Blod-hund, og han var god og sjov, ogsom min veninde sagde: "Han lugterjo af hund!" - Ja se, det kan jeg joogså godt lide!

Men de var ikke sikre på hamover for fremmede mennesker, også begynder tankerne at myldrefrem.

Hvad gør vi?Vi kender vores hund. Han er

noget af det sødeste!Vi må spørge eksperter. Vi må

spørge dyrlægen. Til sidst kommer vi frem til det,

vi inderst inde vidste fra starten.

Der er ikke noget valg! Vi må gåden sorgfulde gang til dyrlægen - også gå alene hjem.

Det er så hård en tid. Det gør såondt i sjælen.Det at kunne bestemme over etandet væsens liv er så vanskeligt athåndtere, men vi lever sammenmed vores familiedyr, så vi må ogskal tage ansvaret på os - også nårdet er tungt at bære.Det skylder videm og alle vores herlige timersammen.

Jeg tror, det er vigtigt at havehundemennesker at tale med -menneske-hundevenner - og få lovtil at græde hos dem og mærkederes forståelse.

Det hjælper én på vej, og så kander måske tændes et lille lys i sin-det ved tanken om en ny hund - enny kat - eller ved de dejligste min-der.

En ny glæde i livet.

Formand for DyrefondetGhita Nørby

Om at tænde lys i mørket


GHITAS SIDE

købe dem hos forskellige privat-personer, i nogle dyrehandler elleri Sverige. Det er vigtigt, at tværpin-dene kan falde uhindret ned frabegge sider, så kaninen ikke slår sig,hvis den løber ind i pindene ellersparker til dem.

Til at starte med kan du skylleog gemme tomme mælkekartoner.Fyld lidt sand i dem, så er de rigtiggode som byggesten til at opbyggeforhindringer.

Kom til stævnerDanmarks Kaninavlerforening haren del lokalforeninger, som arran-gerer både træning og hopstævner.

For at deltage skal du være med-lem af Danmarks Kaninavlerfore-ning.

Læs mere på www.kaniner.dk ��

Oliver tager en slapper i græsset. Ligenu er der hoppet nok!

Foto: Carsten Lundager



Af Anne-Sofie Holten

”Hello Kitty”, en nuttet lille katuden mund, som piger i hele verdenbare skal have på trøjen, tasken,penalhuset, sengetøjet, you name it!

En japansk milliardsucces. Og etkaraktermord på katten, som dennok overlever, fordi det er positivt.Men alligevel farligt, fordi rovdyret

er totalt udraderet, mens den vir-kelige kat er, som den altid harværet. Mindre positivt er den ame-rikanske anti-kattelitteratur, som”A Hundred and One Uses of aDead Kat”, som følger i kølvandetpå kattens stigende popularitet.

Erik Jørgen Hansen, professoremeritus, har beskæftiget sig medsociale forhold og skrevet om ulig-

hed hele sit liv. Nu har han - stærktinspireret af egne katte - skrevetbogen ”Hvorfor kattehadere ogkattevenner?”

Her fortæller han om, hvorfordet er legalt at sige: ”Jeg hader kat-te” uden at komme med enbegrundelse. Eller hvorfor vi brugertalemåder som: ”Han kan ikke gøreen kat fortræd”, som om det faktisk

Katten - elsket og hadetKatten har i årtusinder været elsket og hadet, altid for noget, den ikke var. Og trenden fortsættermed ”Hello Kitty”, som er endnu et karaktermord på katten, siger forfatteren bag en lille, nyttigbog om mennesker og katte.

Helt frem til slutningen af 1800-tallet kunne man i Danmark opleve tøndeslagning med en levende kat. Man stoppede katteni en tønde og slog på den, indtil den gik i stykker. Derefter kunne børnene prygle katten ihjel med kæppe. Franskmændenesmed de levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne kastede dem ud fra et kirketårn.

Tegningen er fra Illustreret Tidende nr. 21, 1860.



ellers er ganske almindeligt at gørekatte fortræd.

Skyld i ulykkerI bogen forklarer Erik Jørgen Han-sen det ubegrundede kattehad gen-nem næsten 2000 år.

Katten er blevet gjort til synde-buk. Man har givet den egenskaber,den ikke har, og valgt den som skyl-dig i alle former for ulykker, i højgrad sammen med kvinden, heksenog i ledtog med Satan.

Selv kom Erik Jørgen Hansen tilat holde af og beundre katte i ensen alder, da en kat i et hjem, hvorhan var på besøg, sprang op på hansskød. Han har tidligere været hun-deejer og holdt meget af først enCocker Spaniel og så en RuhåretGravhund. Han og Berrit har nu på11. år de to blå russiske søstre Kat-ja og Misja.

Familien bor halvdelen af året ibondehus på Møn og halvdelen ilejlighed i det indre København.Kattene er indekatte begge steder.

Bandlyst af kirkenKatten var en gud i det gamle Egyp-ten, men ifølge kristendommen var

det noget hedensk skidt, og kattenblev bandlyst af kirken i år 390.

Dermed blev en angst for kat-tens forbindelse med djævlen ogkvinden legaliseret, og uhyrlighe-derne tog fart. Katte blev hængt ogbrændt som hekse på sammemåde, som kvinder blev det. Oghelt op til vores tid har det været iorden at mishandle katte ved atputte dem levende tønden tilfastelavn.

Syndebuk- Katten har gennem tiden væretmenneskets foretrukne syndebuk,siger Erik Jørgen Hansen. Denadskiller sig fra samtlige andredomesticerede dyr i den vestligeverden ved at have kunnet fremkal-de så mærkværdige, hadefuldefølelser.

- Men hvorfor? Katten er jo etrent dyr, som undgår alt, hvad derer fordærvet. Og den er ufarlig formennesker!

Katten og kvinden- Da mennesker ikke er født meden angst for katte, kan vi kun ledeefter årsagen i de forestillinger, sombliver indpodet i mennesker. Jeg harsvært ved at se andre forklaringerend den religiøse og den antifemini-stiske. Katten bruges igen og igensom metafor for kvinden. Ikkemindst på grund af dens elegance.Også i dag.

Derfor hedder det catwalk.Kvinden efterligner måden, kattensætter sine ben, men kvinder, der

betegnes som katteagtige, opfattessom lidt farlige.

- Mange forfattere har gennemtiden forbundet katten med kvin-den, og så blandes det sammen tilalmindelig angst.

Angsten for kvinden, der ogsågav sig udtryk i disse forfærdeligehekseprocesser. Som ikke kunnevære gennemført med sådan enkraft, hvis ikke religionen havdebetydet så meget.

- Man kan heller ikke forklarebandlysningen af katten på andenmåde end, at den ansås for at væreen guddom. Dermed forbandt mandyrkelsen af katten med heden-skab, og derfor skulle der tagesafstand fra den.

Elsket af kunstnere- Angsten for katten har også nogetat gøre med, at den kan forskrækkenogen, når den stirrer med sitdirekte blik. Den har øjnene sid-dende lige fremad i modsætning tilde fleste andre dyr, siger Erik Jør-gen Hansen og understreger, at kat-ten samtidig også kan fremkalderespekt.

Som man finder det hos forfatte-re og kunstnere, der beundrer kat-ten for dens elegance og densegenskaber med at bevare vilddyreti sig og nægte at være underdanigog adlyde ordrer.

Kattemassakre- Men det er desværre også præcisde egenskaber, som har skadet kat-ten kolossalt, fordi man har brugt

Forfatterens egne katteMisja og Katja er stilfærdigt,godt selskab, der aldrig efterla-der én i ensomhedsfølelse.

De er spændende at iagttage.Begge snakker en hel del, mendet er ikke altid, vi forstår, hvadde siger.

De aflæser vores aktiviteter,og de er klar over, at der vil skenoget, en times tid før der kom-mer gæster, og så forsvinder de.De forsvinder også, når demærker, at vi gør klar til de toårlige udenlandsrejser. Jeg erimponeret over så mange gem-mesteder, der er i vores hjem.De skælder ud hele vejen tilkattepensionen, og når vi hen-ter dem, får vi skældud helevejen hjem. Men så er det over-stået. Situationen er atter nor-mal.

Garfield er et godt eksempel på, hvordan vi i dag gerne vil menneskeliggøre vores katte. © Paws. All Rights Reserved

�


katten som model til at beskrivemennesker og givet den egenska-ber, som den ikke har.

- Når jeg undervejs med bogenfortalte nogen om arbejdet, har jegmåttet konstatere, at de fleste erfuldstændig ligeglade med katte.Nogle giver uden forklaring udtrykfor kattehad.

Og så er der nogle, der leversammen med katte, men ikke ken-der til kattens forhistorie. De haraldrig hørt om kattemassakren iParis i slutningen af 1730’erne, hvorlærlinge på et trykkeri indfangedealle gårdens katte.

På værkstedet oprettede de enfingeret domstol, kattene blevanklaget, alle blev dømt skyldige oghængt. Alt sammen under megenmorskab og latter.

Brændt på bålDet var en del af den folkelige kul-tur på den tid at torturere dyr iforbindelse med populære ceremo-nier. For eksempel karneval.

Mange bliver også forfærdede,når de hører om Elizabeth denFørstes kroning i 1558, hvor dervar levende katte stoppet i en duk-ke, der forestillede Paven. Dukkenblev brændt, og kattene skreg, somman kunne forestille sig, paven villehave skreget. Og jublen ville ingenende tage.

Der var på det tidspunkt en stridmellem katolicisme og protestan-tisme, og kattemishandlingen kun-

ne kun lade sig gøre, fordi bådeprotestanter og katolikker for-bandt katten med det onde.

Stor uvidenhed Erik Jørgen Hansen beskriver også,hvordan katten i Victoriatidenseventyrstil blev menneskeliggjort.Denne gang sukkersødt som godekattemødre og killinger, der lærteat opføre sig pænt.

I dag fortsætter vi menneskelig-gørelsen med for eksempel Gar-field, som er klogere end både hun-den og sit menneske, og som detsidste nye: den supersøde, uskyldigeHello Kitty.

Så vi er stadigvæk langt fra denvirkelige kat!

- Den almindelige uvidenhed omkatte er stor, selv hos folk, der harkatte. Der er også mange, deranskaffer sig hund uden at væreforberedt eller egnet til det. Også

her spiller fortiden en stor rolle,siger han.

- Den franske filosof og viden-skabsmand Descartes hævdede, atdyrene ikke kunne føle smerte.Derfor dissekerede han dem udenbedøvelse. Religionen sagde samti-dig, at dyr er skabt for mennesketog i øvrigt ikke er i besiddelse affølelser eller i stand til at mærkesmerter.

- Kristendommen har siden skif-tet mening om dyrenes evne til atkunne lide. Men det er stadig ind-podet i os, at dyr er nogle genstan-de, vi anskaffer os.

- Men jeg kan kun sige, at demennesker, der får kat, de endermed at elske den.

Bogen ”Hvorfor kattehadere ogkattevenner?” koster 75 kr. Kanbestilles på Forlaget Orte, telefon33 14 51 05 eller på e-mail: [email protected]


Der er intet af vilddyret tilbage i denpopulære Hello Kitty. Selv munden ervæk. © 1976, 2010 SANRIO CO., LTD.

�


SET OG SKET

Tyrefægtning forbudtFra 2012 er det helt slut med tyrefægtning i den spanske regionCatalonien.

PROUs kampagne er lykkedes. Fra 2012 er tyrefægtning forbudt i Catalonien. Nu fortsætter arbejdet med også få indført forbud i resten af Spanien.

Det har et flertal af det lokale parlament vedtaget efter stort pres fradyreværnsorganisationer.

Dyrefondet hilser forbuddet velkomment med glæde.- Vi kan kun opfordre til, at det samme sker i resten af Spanien. Legalise-

ret dyrplageri som tyrefægtning burde ikke forekomme i et EU-land, sigerfagdyrlæge Finn Boserup fra Dyrefondets bestyrelse.

Stor sejrForbuddet skyldes ikke mindst en kæmpeindsats fra den catalonske sam-menslutning mod tyrefægtning, PROU.

Sidste år lykkedes det organisationen at få ikke færre end 180.000 af regi-onens borgere til at skrive under på et krav om, at det lokale parlamentskulle stemme om et forbud. Ifølge reglerne skal parlamentet stemme omen sag, hvis mindst 50.000 af regionens borgere kræver det.

Forbuddet mod tyrefægtning i Catalonien ligger helt i tråd med en vok-sende tendens verden over. Flere og flere lokale myndigheder gør i dag tyre-fægtning ulovlig. Inden for Spanien har De Kanariske Øer allerede forbudttyrefægtning, og uden for Spanien har byer i Ecuador, Venezuela, Frankrig,Portugal og Colombia gjort det samme. ��

Læs mere om kampen mod tyrefægtning på PROUs hjemmesidewww.prou.cat og hos WSPA (World Society for the Protection of Animals)på www.wspa.dk


Hvad laver din kat?Undrer du dig ind imellem over,hvad din kat i grunden går rundtog foretager sig, når den er udeat føjte? Det kan du nu få svaretpå ved hjælp af et videokamera,der er så lille, at det kan monte-res i et halsbånd. Med det kandu uden problemer følge meddin kat - eller hund - når den erude på tur.

Kameraet Eyenimal vejer kun 35 gram og kan lades op via et usb-stik i din computer. Det koster 99 euro eller knap 800 kroner inklusive forsendelse.

På YouTube ligger der flere videoer, hvor du kan se, hvordan Eyenimal fungerer. www.eyenimal.com

Årets julekalenderForkæl din bedste ven med en jule-kalender, og støt samtidig Dyrefon-dets arbejde. Bag lågerne i juleka-lenderen fra Crisco gemmer dersig 24 velsmagende godbidder tilhunde.

Du finder kalenderen i de flestesupermarkeder.


Af Dorte Schmidt

- Min mor sagde altid, at når hunkom op i himlen, ville hun blivemodtaget af alle de hunde, vi harhaft. Så jeg er sikker på, at hun stårderoppe og tager imod Viffer.

Sådan siger forfatteren LiseNørgaard, der stadig savner sinelskede lille Franske Bulldog mangegange i løbet af dagen.

- Det viste sig, at den havde entumor på størrelse med en hånd-bold i maven. Den trykkede på alle

indre organer og kunne ikke fjer-nes. Så der var ikke noget at gøre,siger hun, der har haft hund hele sitliv. Men som 93-årig synes hun ikke,hun kan tillade sig at anskaffe sigendnu en hund. I hvert fald ikke enhvalp.

- Og det er trist. For med enhund i huset er man aldrig alene.Selv om jeg har masser af gode ven-ner og familie i mit liv, har jeg dender følelse af at være alene, nu hvorViffer er væk. Der er blevet såunderligt tomt i lejligheden, siger

hun, der i øjeblikket venter på, atden følelse måske vil forsvinde medtiden.

- Og ellers skal jeg måske allige-vel have en hund igen. Gerne enelskelig voksen Puddel, der ikke erlystglammer, som nogle pudler er,siger hun og fortæller beroligende,

Lise Nørgaards sidste hund - måske…Den 13. juli måtte 93-årige Lise Nørgaard gå den tunge vej til dyrlægen og sige endeligt farvel til sin 12 år gamle Franske Bulldog, Viffer. - Jeg savner hende og føler mig underligt alene uden en hund i huset. Men i min alder kan man jo ikke bare få en ny hund, siger hun.


- Det er heldigvis altid lykkedes mig atkøbe en sengehund, siger Lise Nørga-ard. Her er Viffer i fuld firspring på vejned til soveværelset.

Foto: Polfoto / Møller Magnus


at en niece på forhånd har lovet atovertage en eventuel hund den dag,hun ikke selv kan mere.

Stort egoViffer var Lise Nørgaards andenFranske Bulldog. Tidligere har hunhaft en perlerække af Pudler, menhar altid gerne ville have en FranskBulldog. Men hendes mand villehave en vov-hund og ikke en væv-hund, så det ønske gik først i opfyl-delse efter hans død for 26 årsiden.

- Og så skal jeg i øvrigt hilse ogsige, at en Fransk Bulldog i høj gradkan sige vov. Selv om den er lille,har den et meget stort ego og gårikke af vejen for noget som helst.Viffer var ikke i tvivl om, at hun varlige så stor som en Rottweiler - ogogså sagtens kunne klare sådan en,hvis det skulle være nødvendigt,smiler hun.

Kendt som SvinetViffer blev landskendt under kæle-navnet Svinet i programmet ”Enkultiveret rappenskralde” om LiseNørgaards private sider.

- Det kælenavn fandt min venin-de Nora på ved et tilfælde. Jeg hav-de gæster til middag, som åbenbarthavde fodret Viffer ved bordet. Ihvert fald kastede hun op ude i

køkkenet, hvor Nora stod. ”Sikkenet lille svin, hun er”, sagde jeg, da jegopdagede det.

- Da Nora lidt senere kom ind istuen og proklamerede: ”Jamen, sågår jeg med Svinet”, brød allegæsterne sammen af grin. Og sidenhar navnet hængt ved. Uanset omjeg går i teatret, til frisør eller påStrøget spørger folk om, hvordandet går med Svinet, fortæller hun.

Det er en tyskerAlle Lise Nørgaards hunde harenten heddet Puk eller Viffer. Ogdet samme gjaldt hendes mors

hunde. For kærligheden til dyr - ogisær hunde - har hun fået ind medmodermælken.

- Min sønderjyske mormor næg-tede at omgås folk, der ikke kunnelide hunde. For som hun sagde: ”Før eller siden vil det vise sig, at derogså er noget andet i vejen meddem.”

Det er også de sønderjyske for-fædre, vi kan takke for det herligetrick i tv-serien Matador, hvor gri-sehandlerens Kvik ikke tager pølse-stykket, så længe det er en”tysker”, men først når det er en”dansker”.

- Det var min bedstefar, der star-tede med det. Og lige siden har allevores hunde kunnet det trick, for-tæller Lise Nørgaard og smiler vedtanken om, hvor underholdende

det især var under krigen, når fami-lien var ude at spise.

Siger meget om osSom forfatter har hun altid brugthunde til at karakterisere personermed.

- Da jeg i 70’erne skrev filmma-nuskript til Dirch Passer-filmen Mig

og mafiaen, kan jeg huske, at in-struktøren Henning Ørnbak undre-de sig over, hvorfor der altid var såmange hunde med i alt, hvad jegskrev. Men sagen er, at folks mådeat være sammen med hunde på


- I et rigtigt hjem skal der være en hund, bøger og et klaver, siger Lise Nørgaard.Her er Viffer i den grad klar til at få en småkage.

Foto: Møller Magnus

“ Forældre, der ikke bryder sig om hunde, burde meldes

til børneværnet.”

“ De hunde, der er farlige, erdem, der har uegnede ejere.”

�


siger så uendelig meget om, hvor-dan de er som mennesker, forklarerhun.

Der er da heller ingen tvivl om,at grisehandler Larsen ville være enhelt anden personlighed uden sinlille, frække Foxterrier. Og han erikke den eneste i Matador, der bli-ver beskrevet ved hjælp af en hund.Det samme gælder oberstens vildedatter Vicki, der elsker sin lille fedePekingeser. Og Maude, der ikke vilhave den nuttede hvalp, som børne-ne kommer hjem med, men somsenere bliver helt fjollet medtyskerhunden, Laura bringer ind ihuset.

Dejligt at være afhængigFor Lise Nørgaard er der ingentvivl om, at der i et rigtigt hjem skalvære en hund.

- Flere har sagt til mig, at det daer rart, at jeg så ikke er så afhængignu, hvor jeg ikke har hund. Men heltærligt! Det er jo en del af livet atvære afhængig af både det ene ogdet andet. Og det er da vidunder-ligt at være afhængig af sådan en

dejlig ven, som en hund er, sigerhun.

Af samme grund har hun frygte-lig ondt af de mennesker, der ernødt til at flytte fra deres hus ogind i en lejlighed, hvor det er for-budt at have dyr.

- Jeg synes, det burde være enmenneskeret at have hund i sithjem. Og sundt er det også. Jeg ersikker på, at de daglige ture medhunden er en medvirkende årsagtil, at jeg stadig har det så godt.

- Der er alt for mange - ogsåmeget yngre end mig, der sidder ien lænestol dagen lang - med alt fortykke ben i et par sutsko. Hvis debare havde en hund, der skulle luf-tes, var meget nået. Jeg kan jo selvmærke, at jeg skal tage mig geval-digt sammen for at komme ud oggå, nu hvor jeg ikke har Viffer mere,siger hun.

En elskelig puddel …Lise Nørgaard flyttede ind i lejlighe-den i Skodsborg, da Viffer var et år.Skoven ligger få meter fra hoved-døren, så det tog kun få uger, førbåde Viffer og hendes ejer havdelært masser af ligesindede at kendei kvarteret.

- Jeg har altid gået tur med hun-den morgen, middag og aften. Ogdet savner jeg selvfølgelig nu, sigerhun.

Bortset fra vandskålen i køkke-net, som firbenede gæster stadigdrikker af, har hun skaffet sig afmed alle Viffers tæpper og andreting.

Og mens hun venter på, omfølelsen af at være alene uden hundforsvinder af sig selv, overvejer hunlige så stille mulighederne for igenat få en hund.

- Hvis jeg skal have en hund fraet internat, vil jeg i hvert fald se miggodt for. Mange af dem kan ikkefordrage børn. Med god grund. Derer alt for mange familier, hvor hun-de i alt for høj grad bliver anskaffetsom legetøj og derefter kasseres.Og jeg vil ikke risikere at få enhund, der æder et af mine olde-børn.

- Men hvis der er en elskelig,voksen Puddel et sted derude, så …


Lise Nørgaard har skrevet flere bøgerom hunde, blandt andet ”En hund ihuset” fra 1980 med KongepudlenPuk den Tredje som omdrejnings-punkt. Dengang skrev Hundejourna-len blandt andet: Den rummer enoverflod af gode råd, som både nye ogmere erfarne hundeejere kan dragenytte af, og er rundhåndet vittig.

“ Man skylder sin hund at sørge for, at den også

kommer til at gå løs. Det gør det også betydeligt nemmere for hundene at hilse pænt og

fredeligt på hinanden.”

Alle Matador-elskere husker grise-handlerens Kvik, der kunne kende for-skel på en tysker og en dansker. Detsamme har hundene i Lise Nørgaardsegen familie altid kunnet.

�



DYRLÆGEN SKRIVER

Af fagdyrlæge Finn Boserup

Det er faktisk ganske mange ting,som katte putter i munden, og somfordøjelsessystemet så skal håndte-re. Først og fremmest er der natur-ligvis det våde eller tørre foder,men det er langt fra det eneste, enkat får lyst til at putte i munden.

Der er for eksempel de hår, somkatten slikker i sig - ikke mindst,hvis det kniber lidt med pelsplejen.Og der er knogler fra byttedyr sommus og fugle, plantedele og altmuligt andet.

Fra mave til tarmUanset hvad katten har indtaget,kommer det ned i mavesækken,hvor mavesyren opløser kalken ieventuelle knogler. Herefter passe-rer indholdet ud i tolvfingertarmen,hvor det blandes med spyt fra bug -spytkirtlen og galde fra leveren.

Bugspyttet og galden indeholderenzymer, der nedbryder protein-stoffer og fedtstoffer til små mole-kyler, der under den videre passagegennem tyndtarmen optages gen-nem tarmvæggen. På den måde kankroppen udnytte de forskelligenæringsstoffer, vitaminer og mine-raler, den har brug for.

Fast eller flydendeIndholdet i tyndtarmen er mereeller mindre tyndtflydende. Mennår hår, plantedele og resterne afmaden når til tyktarmen, bliver enstor del af væsken opsuget. Der-med ændrer tarmindholdet sig fraat være flydende til at få den konsi-stens, som vi kalder normalafføring.

Meget forenklet kan man sige, atafføringens konsistens er afhængig

af, hvor lang tid tarmindholdet er ityktarmen. Hvis tarmindholdet erfor kort tid i tyktarmen, får kattendiarre. Og hvis opholdet i tyktar-men er for langvarigt, får kattenmavepine på grund af forstoppelse.

Kend symptomerneOg hvordan reagerer en kat, derhar forstoppelse? Ja, det mestkarakteristiske er, at den går påbakken flere gange, uden at derkommer noget ud af besøget.

Ejere af hankatte skal væreopmærksomme på, at der også kanvære forstoppelse i urinrøret, såden stakkels kat ikke kan komme afmed vandet. Det er ikke alenemeget ubehageligt, det kan ogsåhurtigt udvikle sig til en tilstand,hvor kattens nyrer tager skade.

ForstoppelseÅrsagen til forstoppelsen af tarmenkan være hårboller - især hvis kat-ten er langhåret - eller manglendemotion og overvægt. Men det kanogså skyldes, at det gør så ondt atkomme af med afføringen, at kattenprøver at undgå det.

For eksempel giver betændelse ianalsækkene smerter i endetarm-sområdet. Det samme kan bæk-kenbrud eller svulster i bækkenre-gionen gøre.

En anden forklaring kan være, atnervefunktionen i tyktarmen ernedsat, så tarmindholdet ikke skub-bes bagud i systemet. Og endeligkan katten lide af en eller andensygdom som for eksempel sukker-syge eller nedsat stofskifte.

LøsningenKan man selv gøre noget, hvis ens

kat har forstoppelse? Ja, hvis maner sikker på, at det er forstoppelse,kan man give Lactulose, ca. ½ mlper kg legemsvægt to gange dagligt,eller man kan forsøge at give etlavement, der købes på apoteketsom microlax.

Men hvis den behandling ikkemeget hurtigt fører til resultat, erdet vigtigt at få katten undersøgt, såden kan komme i den korrektebehandling.

Det samme gælder, hvis en katgentagne gange får forstoppelse.For så er der et eller andet, somikke fungerer.

Når katten har ondt i mavenDer kan være mange årsager til, at katten har forstoppelse og ikke kan komme af med afføringen.

Mennesket har mulighed for glæderuden tal. Den ædleste af alle er atkunne, når man skal, skrev Piet Hein.Mon ikke også det kan siges om kat-te? Foto: Eva Baden



Af Vibeke BrissonFotos: Karen Engelbreth

Engang i efteråret hørte jeg enkradsen på ydervæggen. Og pludse-lig kiggede et lille egern nysgerrigtind ad vinduet.

Så løb det videre, pilede henover taget, forcerede et plankeværkog et garagetag. Derfra op i de højetræer og efter nogle akrobatiskespring fandt det frem til sit mål:Fuglenes foderautomat med herligesolsikkefrø.

Efterår og vinter havde jeg dag-ligt fornøjelsen af den lille badut-springer, som i fredeligt samværmed de vingede pensionærer hen-rykt gnaskede i de lækkerier, somblev serveret for dem.

En vintergæstEgernet fandt også frem til noglenedfaldsæbler ikke langt fra spise-

pladsen og pilede frem og tilbage.På et tidspunkt faldt det i søvn lig-gende hen over en tyk gren.

I sommer har jeg ikke set eger-net, som tilsyneladende foretræk-ker genboens træer - og sommåske heller ikke er så begejstretfor mine katte.

Men jeg håber, der igen kommeregern i min have, når det måskekniber med at finde føde. Der hæn-ger i hvert fald en foderkasse fyldtmed lækkerier parat til det.

I skove og haverDet europæiske egern (Sciurus vul-garus) er almindeligt i Danmark.Det hører egentlig hjemme i sko-ven, men er dets levebetingelser tilstede, kan man også opleve den lillecharmetrold i parker, sommerhus-haver og sågar villa- og rækkehus-haver.

Ældre haver omkranset af sted-

segrønne træer og også meget ger-ne store løvtræer giver gode mulig-heder for egernet både med hen-syn til føde og redebygning.

Egernet er nemt genkendeligt påden rødbrune pels, den langebuskede hale og de store, ”tottede”ører. Farven kan variere frarødbrun til næsten sort. Om vinte-ren kan farven være gråligbrun.Bugen er altid hvid.

Aktiv i dagslysEgernet er altid på jagt efter mad,og i modsætning til for eksempelræv og pindsvin foregår dette i delyse timer. Derfor kan man havestor fornøjelse af at iagttage, hvor-ledes det lille, vævre dyr synes attrodse tyngdeloven, når det foreta-ger sine akrobatiske spring fra grentil gren og fra træ til træ med denlange buskede hale som ror. Og nåregernet piler op og ned ad stam-

Egernet som gæst på foderbrættetEgentlig hører egernet til i skoven. Men den lille charmetrold kan også opleves i parker, sommerhushaver og sågar villa- og rækkehushaver.

Hvad er det? Kan det mon spises?



merne går det lige så hurtigt og sik-kert med hovedet nedad som opad.

Egernet vover sig kun sjældentned på jorden, men i jagten på fødekan det blive nødvendigt. I så faldholder egernet sig så tæt sommuligt på en frelsende træstamme.Og så er egernet i øvrigt lynhurtigt- også når det bevæger sig på jor-den.

Egernet er mest vegetarKogler med frø fra gran og fyr, nød-der - både hassel- og valnødder -agern, bog, bær, frugter og svampehører til egernets føde.

Til gengæld er det noget over-drevet, når egernet beskyldes for atrasere fuglereder og spise æg ellerfugleunger, selv om dette naturligviskan forekomme.

Om efteråret forsøger egernetat samle forråd til vinteren, menikke altid med det store held.

I lighed med mange andre afvore dyr i naturen kan det væresvært for egernet at finde føde omvinteren, og ofte vil man se det spi-se frø, korn og brød, som det finderpå fuglefoderstedet.

Iltert temperamentEgernet er en lille hidsigprop, ogbliver det forskrækket eller følersig truet, kan man høre dets karak-teristiske gnækkende lyde. Samtidigvifter det med sin store hale ogborer kløerne ind i underlaget.

Egern er territorialbevidste oglever ikke i flok.

Bor i træerEgernet bygger undertiden mereend én rede. Rederne bygges tæt på

stammen i høje træer, men en for-ladt krage- eller skaderede kanogså bruges. Ofte vil hver rede havehvert sit formål.

Egernet føder og opdrætter sineunger i en rede. Derudover brugesrederne til ophold, overnatning ogsom forrådskammer.

UngerEgernet får hvert år 1-2 kuld med3-5 unger i hvert. Det første kuldunger fødes allerede i marts-april.

Ungerne er nøgne og blinde vedfødslen og åbner først øjnene enmåneds tid senere.

Den største af rederne brugesgerne til ungerne, som efter et parmåneder må forlade det tryggebarndomshjem og på egne poterskaffe føden og også selv finde ud afat få hul på nødder og lignende, såindholdet kan fortæres.

Hjælp til egernetEr vinteren lang og streng, som denvi havde i fjor, er det svært foregernet at finde tilstrækkelig føde.

Fodrer man fuglene i haven, kanman også glæde et sultent egern

med solsikkefrø, nødder eller spe-cielle egernfoderblandinger.

Samtidig kan man sidde ogbetragte det kønne og vævre lilledyr og glæde sig over at kunnehjælpe.

Man kan købe særlige foderkas-ser til egern, hvor dyrene selv kanåbne låget og tage maden ud.

På hjemmesiden www.vivare.dkkan man se nogle herlige videoop-tagelser af et egern i fuld gang medat spise. ��

Fakta om egernetArt: Pattedyr.Orden: Gnaver.Længde: Ca. 25 cm.Hale: Ca. 22 cm.Vægt: 250-450 g.Farve: Rødbrun til næsten sortLevealder: 5-7 årAntal kuld årligt: 1-2 med 3-5unger i hvert kuld

Fest - en skål med nødder. Jeg gnaver lige en i mig, før jeg napper resten med til forrådet.

Et æble er altid godt!


Af Dorte SchmidtFotos: Carsten Lundager

Uanset hvor i landet du bor, oguanset om du er medlem af Dan-marks civile Hundeførerforeningeller ej, kan du få hjælp til at finde

tabte genstande. Eftersøgningstje-nesten er nemlig landsdækkendemed ikke færre end 140 aktive hun-deførere fordelt over hele landet.

- Når folk ringer til os, finder vihurtigt telefonnumre til de tre hun-deførere, der bor nærmest på ste-det. Det vil sige højst 25 km væk ogsom regel tættere på. Hvis denførste på listen af en eller andengrund ikke kan komme, så kan dennæste sandsynligvis, fortæller PederSøndergaard, der som hovedbesty-relsesmedlem er koordinator afEftersøgningstjenesten og samtidiger kredsformand for Nordjylland.

Det eneste, folk skal betale, erkørselsgodtgørelse efter statenstakster, så det ikke koster hunde-føreren penge at rykke ud. Menbortset fra det er det gratis.

- Og både fører og hund elskerat komme på en opgave, der ikkebare er en øvelse, men hvor det

virkelig gælder om at hjælpe med atfinde noget, der også er rigtig vig-tigt, siger Peder.

Kun de bedsteEftersøgningstjenesten har eksiste-ret siden DcH blev stiftet for snart75 år siden, men først i 2008 er tje-nesten også blevet ordentligt orga-niseret.

Blandt andet er der oprettet etfuldt udbygget kartotek over demedlemmer, der er godkendt tilEftersøgningstjenesten.

- Det er klart, at vores lokalfore-ninger kun indstiller de bedste til atkomme med i Eftersøgningstjene-sten. I flere lokalforeninger er derventeliste på at blive godkendt.Andre steder i landet vil vi gernehave lidt flere ind i korpset. Menikke for enhver pris. Både fører oghund skal først vise, at de også er

Hunde kan finde stort set altHar du tabt din mobil, dit høreapparat,dine nøgler, dine briller eller noget helt syvende? Så ring til eftersøgnings-tjenesten i Danmarks civile Hundefører-forening. Så kommer der en hund ud oggennemsøger haven, skoven, stranden,eller hvor det nu er, du har tabt noget.Og det er vel at mærke gratis. Du skalkun betale kørselsudgifterne til hundenog dens fører.


Johnny Sacka fra Køge markerer, hvilken del af marken Mads først skal gennemsøge...

… ja, du ser rigtigt. Mads har fundet et gebis, som den stolt afleverer til sin ejer.

Find en eftersøgerDu kan læse mere om Dan-marks civile Hundeførerfore-nings eftersøgningstjeneste påwww.dch-danmark.dk.Her finder du også flere histori-er om, hvad hundene har fun-det.Har du selv mistet noget, somdu gerne vil have fundet igen,kan du ringe til Eftersøgningstje-nesten på tlf. 75 65 65 37 eller25 38 51 98.


gode nok til at være med, forklarerPeder.

Hundeføreren skal aflevere enrapport, hver gang han eller hunhar været ude på en eftersøgning.

- Det er vigtigt at have overblikover, hvordan vi bliver brugt, oghvordan vi eventuelt kan blive bed-re. Samtidig skal vi dokumentereover for vores sponsor, Kingsmoor,at pengene bliver brugt fornuftigt,siger han.

Succes hver gangHundene finder høreapparater, bril-ler, tegnebøger, smykker, gebisserog alt muligt andet. Og de rykkergerne ud - også selv om det tabteikke har den store værdi i kronerog ører men ”bare” stor affektions-værdi.

- Som regel finder vi det, somfolk har mistet. Men selv om vi ikkegør, er det altid en succes, når vi harværet ude. Hund og fører fårprøvet deres færdigheder, og folker altid meget glade for, at nogenrent faktisk gerne vil prøve at hjæl-pe, forklarer Peder.

Når en tabt genstand ikke bliverfundet, er forklaringen som regel, atden ikke er tabt der, hvor man tro-ede.

- Det sker meget ofte, at folksenere ringer og fortæller, at nu harde fundet øreringen i vaskemaski-nen eller tegnebogen på toilettet.Så når en hund har gennemsøgt etområde, kan vi helt sikkert sige, atså er det ikke der, genstanden ertabt, fortæller han.

Ting som for eksempel briller oghøreapparater bliver ofte tabtunder havearbejde.

- Og hvis folk ellers ikke i mel-lemtiden har kørt briller ellerhøreapparatet væk sammen medhaveaffaldet, så finder vi det ogsåigen, siger Peder.

Alle hunde kan søgeAlle hunde uanset race eller blan-ding kan blive dygtige til at brugenæsen og finde genstande. Og deskal ikke - som mange af os ellerstror - have fært af et eller andet fraejeren, før de går i gang med atsøge.

- Hundene er trænet til at findedet, der afviger, og som er anderle-des i området. Derfor finder desom regel også både kapsler, møn-ter, stofrester og plastikposer, nårde afsøger et område, siger Peder.

Der er derfor også opgaver, somEftersøgningstjenesten ikke kanhjælpe med. Som for eksempel denkvinde, der skulle på ferie, men somikke kunne huske, hvor i huset, hunhavde gemt sit pas.

Eller den unge mand, der havdetabt sin mobil på Nørrebro Station.

- I de tilfælde lugter det, somhunden skal finde, ikke anderledesend omgivelserne. Og så har denikke en chance for at finde det, somdu har mistet, lyder forklaringen.

De svære opgaverPeder Søndergaards egen størstesucces var dengang, hans nu afdødeBorder Collie fandt en landmandstegnebog på en 18.000 kvadratme-

ter stor mark. I tegnebogen havdelandmanden sit sprøjtebevis, oguden det kunne han ikke sprøjtesine marker.

- Han troede tydeligvis ikke på,at det ville lykkes at finde den igen,men da hunden afsøgte den sidstetredjedel af marken, var dergevinst. Og landmanden blev så jub-lende lykkelig, at det var en ren for-

nøjelse at se på, fortæller han.Det sværeste at finde er levende

dyr som en bortløben hund. Forden bevæger sig meget omkring.Lidt nemmere er det at finde enhamster eller en skildpadde, somikke er helt så hurtige. Dem harhundene fundet en del af i tidensløb. Det mest eksotiske fund var enkvælerslange, der var stukket af frasit terrarium.

Eftersøgningstjenesten deltagerogså gerne i arbejdet med at findeforsvundne mennesker. Men aldriguden først at have fået politiets til-ladelse.

- Vi vil ikke risikere at ødelæggeeventuelle spor, forklarer Peder.

Frosset gebisEt andet eksempel på en sværeftersøgning handler om en ældremand, der ringer og er lidt flov.

Han har tabt sit gebis, men erikke helt sikker på hvor. Det skete


… og Sigurd kommer glædestrålenderetur med et dankort i munden.

Dyrefondet er med til træning i Holbæk. Her er Jane Popp-Madsenklar til at sende Sigurd ud og søge …

�



Tekst og fotos: Dorte Schmidt

En lille grusvej fører op til Nørre-skov Hestecenter, der ligger i denskønneste natur nærmest på bagsi-den af Himmelbjerget. Vejen førerforbi det gamle idylliske stuehus oghen til parkeringspladsen ved ride-hallen.

Indenfor venter fjordhestenSigurd, haflingeren Rubina og blan-dingshesten Cindy tålmodigt påhver deres rytter. Mens de er påarbejde i dag, holder resten af hes-tecentrets 20 heste og ponyer friude i det grønne.

Hver hest er nøje udvalgt til atpasse bedst muligt til den enkelterytter. De to voksne mænd, Bent ogJørgen, der begge har lammelser,bliver hjulpet op på henholdsvisSigurd og Cindy, mens 8-årige Nina,

der har spastiske lammelser, skalgennemføre sin træning på ryggenaf den mindre Rubina.

Patienterne får hjælp af fem ungepiger, der alle bor og arbejder påhestecentret. Blandt andet med attrække de heste, som patienternerider på. For som der står på deresT-shirts: Rigtige kvinder trækkerhver dag. Så det gør de.

Ridefysioterapien med fysiotera-peut Pia Munch Werlauff som lederer i gang i den trykkende varme hal.For som Pia siger:

- Jobbet er varmt og beskidt omsommeren og koldt og beskidt omvinteren. Men jeg elsker det!

Fra drøm til virkelighedPia har arbejdet som fysioterapeutsiden 1991 og har også været

Heste er suveræne til genoptræningPå Nørreskov Hestecenter ved Gl. Rye har ulykkes- og sygdoms-ramte stor glæde af ridefysioterapi, hvor træningen af musklerog førlighed foregår på ryggen af en hest. Og hestene nyderderes arbejde mindst lige så meget, som de mennesker, de hjæl-per.

efter en julefrokost, hvor han gik udmed affald. Enten ud ad fordøren tilskraldespanden eller ad bagdøren.Det kan han ikke helt huske. Tilgengæld kan han tydeligt huske, athan nøs. Og så røg gebisset ud afmunden på ham.

En hund fra Eftersøgningstjene-sten kommer ud og søger, men alter dækket af sne, så helt nemt erdet ikke. Alligevel er der et sted,som hunden bliver ved med at ven-de tilbage til. Og da hundeførerengraver ned i sneen, får han en is-klump op. Han brækker den i styk-ker, og frem dukker gebisset. Detvar varmt, da det røg ud af mundenpå ejeren og smeltede noget af sne-en, som derefter frøs til is.

Hundene elsker detVibeke Gyldenkærne fra Holbæk eren af de mest brugte eftersøgere.Hun startede med at træne sinblandingshund hos Danmarks civileHundeførerforening for 25 årsiden. I dag har hun fire BorderCollier og har deltaget i Eftersøg-ningstjenesten sammen med 8-åri-ge Zanto i er par år nu.

- Det er helt vildt sjovt. Både formig og for Zanto. Folk er så gladefor, at nogen vil forsøge at hjælpe.Og endnu mere glade, hvis det såogså lykkes at finde det, de harmistet, siger hun.

Zantos evner som eftersøgerholder hun ved lige med træning.

- Og han elsker det. Han er sådybt koncentreret om opgaven, athan er helt flad efter 20 minutter.Så skal han have en pause, før haner klar igen, fortæller Vibeke.

Dygtige Zanto har fundet et høreap-parat, som han afleverer til VibekeGyldenkærne. Utroligt så små, de erblevet efterhånden.

Rupina venter roligt og tålmodigt, mens Nina får ringen placeret det rigtige sted.De to piger har fuldstændig styr på, at intet går galt under træningen.

�



medejer af en klinik. Samtidig havdehun heste derhjemme, men tænkteikke på, at de to ting kunne kombi-neres. Det skete først den dag, enblind patient i klinikken spurgte:Hvorfor er du egentlig ikke ride-fysioterapeut?

- Så var jeg tændt. Jeg tog nogleefteruddannelseskurser, blev god-kendt som ridefysioterapeut ogbegyndte at leje mig ind på forskel-lige rideskoler for at behandle pati-enterne til hest. Og samtidigbegyndte drømmen om at få mithelt eget sted, hvor det er mig selv,der sørger for de bedst mulige vil-kår for hestene, fortæller hun.

Drømmen blev til virkelighed i

2002, hvor hun og hendes mandkøbte den lille gård med 22 tønderland ved Himmelbjerget.

Siden er der bygget ridehal og

stald. Og hendes oprindelige hesteer solgt og skiftet ud med nogle,der både er gode til jobbet medpatienter og samtidig også kan lidedet.

De rigtige heste- Det kræver nemlig nogle ganskesærlige egenskaber af hestene atblive brugt til ridefysioterapi, for-klarer Pia.

En god hest er mindst 8-12 årgammel og har et roligt tempera-ment. Den kan rumme at mødemange forskellige mennesker hverdag. Og den skal synes, at arbejdet

Særlig uddannelseFor at blive godkendt til at prak-tisere ridefysioterapi skal enfysioterapeut have gennemførten særlig uddannelse, der er til-rettelagt af Danske Fysiotera-peuter og Regionerne. Uddan-nelsen veksler mellem teori ogpraksis på en rideskole.

For at få helt eller delvist til-skud til ridefysioterapi skal pati-enterne have en henvisning fraderes læge.

Læs mere hos Danske Fysioter-apeuter på www.fysio.dk/praksis/Ridefysioterapeut/ og hos Fraktionen af danskeridefysioterapeuter på www.ridefys.dk

Pia støtter 8-årige Nina, der efterhånden slapper så meget af som følge af hestensbevægelser, at hendes spastiske ben har rettet sig ud.

Jørgen er klar til dagens træning på ryggen af Cindy.

�


er sjovt. Hvis den keder sig og ikkegider, duer det bare ikke.

- Til gengæld har hestene et godtliv her hos mig. Langt bedre end demange rideheste, der helst ikke måblive beskidte og derfor kun er udepå græs de obligatoriske to timerom dagen. Resten af tiden står de istald eller rider rundt i en hal. Hosmig hygger de sig ude på markerne,når de ikke er på job. Og de fårogså masser af ture i skoven, sigerhun.

Hestene er på arbejde de firehverdage, der kommer patienter.

Det vil sige, at de har fri hver ons-dag og i weekenden. En arbejdsdagfor en hest er typisk på fire timermed en pause på en times tid midtpå dagen.

Skaber sig tossetDet siger sig selv, at Pia bruger rig-tig meget tid på at finde de rigtigeheste. Bare ikke på markeder.

- Jeg kan ikke tåle at se dyr, derhar det dårligt. Står der en hestmed betændte øjne og for langehove, er jeg parat til at købe den, såden kan få et ordentligt liv. Uansetom den kan bruges her eller ej.Men jeg kan jo ikke redde dem alle,så min mand har forbudt mig atkomme den slags steder, siger hun.

Før Pia køber en hest, tester hunden på alle mulige måder.

- Jeg skaber mig tosset og råber,skriger, løber rundt om den og kil-der den i for eksempel lysken. Oghvis den kan klare det, låner jeg denhjem, hvis det kan lade sig gøre,siger hun og fortæller, at bare detfaktum, at flere af patienterne skalhejses op på hesten med en lift, ergrænseoverskridende for mange afdyrene.

- Det virker truende med noget,der kommer ned ovenfra, og somde ikke kan se. Så hvis de ikke kanvænne sig til det, duer de ikke tilarbejdet, siger hun.

Sunde bevægelserGrunden til, at ridefysioterapi er sågodt, er, at hestens bevægelse iskridt kommer meget tæt på de

bevægelser, vi mennesker laver, nårvi går. Det er godt for hele musku-laturen og får os til at slappe af. Detses for eksempel tydeligt på Ninasben, der i starten er krøllet næstenhelt op under hende, men somkommer længere og længere ned,som træningen skrider frem.

Samtidig er ridefysioterapi suve-rænt til træning af balancen, detstyrker kroppens muskler, og detgiver bedre blodcirkulation.

For at få den bedst mulige virk-ning skal hesten passe i højde,bredde, gangart og rygsving til denenkelte patient.

- Derfor er det heller ikke nok,at jeg har rolige og samarbejdsvilli-ge heste. Jeg skal også have dem istort set alle størrelser og bygnin-ger, så de matcher både store, små,tykke og tynde patienter, forklarerPia.

Håndplukkede pigerDet er ikke bare hestene, men ogsåmedarbejderne, der ifølge Pia erhåndplukkede til arbejdet på Nør-reskov Hestecenter.

De er fuldtidsansatte for et år adgangen og kommer fra hele landet.Fælles for dem er, at de alle harderes egen hest med, som også borpå gården.

De fleste af dem har netopafsluttet 10. klasse eller gymnasiet,når de kommer. De ser jobbet somen mulighed for at holde et sabbat-år, før de skal videre med deresuddannelser.

Flere af dem vælger at læse vide-re som social- og sundhedsassi-stent, fysioterapeut eller nogetandet, der har med mennesker atgøre.

- Det er nemlig ikke nok at væreglad for heste, hvis man vil arbejdehos mig. Hestene fylder selvfølgeligen del. Men det gør patienternealtså også, siger Pia. ��

Læs mere om Nørreskov Heste-center på www.ridefysioterapi.dk


Ponyerne Askepot og Fannik kommerpå arbejde, når der kommer små børntil træning. Og ellers har de det dejligtbag stalden.

Nysgerrige Cindy har endelig week-end, men inden hun kommer på græs,skal hun lige se, hvem det dog er, somrender rundt med den mærkeligedims, der blitzer med jævne mellem-rum.

�



Sådan klippes kattens kløer

?En læser i Dragør har en 16 årgammel kat, hvor kløerne erblevet meget tykke og krumme,

og nu har læseren besvær med atklippe kløerne. Er der nogle tricks?

!Ja, der er det trick, at man tryk-ker på oversiden af den klo, derskal klippes - og på den måde

kommer kloen frem, og man kan såse, hvor meget, der skal klippes af.Og husk at være opmærksom på, atkløerne bliver klippet så tit, at deikke vokser rundt og ind i trædepu-den, for så gør det ondt.

Ondt i øjnene

? Peter Nielsen i Gråsten skriver, athan har en dejlig miniatureLanghåret Gravhund, men at

han tror, at den har ondt i sineøjne, og han vil nu gerne vide, omnetop denne race har nogle speci-elle øjensygdomme?

!I den race er der en speciel ogubehagelig hornhindebetændel-se, der kan give sår på hornhin-

den - og sår på hornhinden ernoget, som virkelig gør ondt.

Det er desværre en sygdom,man ikke kan kurere, men i langt defleste tilfælde kan man kontrolleresygdommen med øjendråber.

Men du skal til dyrlæge, og må-ske til en dyrlæge med særlig ind-sigt i øjensygdomme, så den præci-se diagnose kan blive stillet, og denkorrekte behandling sat i værk. PåDen Danske Dyrlægeforeningshjemmeside www.ddk.dk findes enfortegnelse over kolleger, der haren særlig viden om øjensygdomme.

Katten taber hårene

? Kristian Nielsen i Helsingør haren 5 år gammel kastreret kat,som taber hårene over lænden,

og han synes, at katten klør sigmere, end den plejer. Han spørger,om det er eksem, eller hvad detkan være?

!Min første indskydelse, når jeghører denne historie, er, at dinkat har lopper og har udviklet

en allergisk reaktion på det ”loppe-spyt”, som lopperne sprøjter ind ihuden, når den suger blod.

Du skal nok besøge din dyrlæge,så katten kan få noget allergidæm-

Råd og regler• Dyr som gaver er en dårlig

ide.• Kød fra fritgående dyr er kød

fra dyr, der har haft et bedreliv end så mange andre.

• Efterårsvejret med regn ogblæst betyder ikke, at hundenikke gerne vil have sin sæd-vanlige tur.

• Sygeforsikring for hund og kater en rigtig god ide, når uhel-det er ude. Men tænk på, atbetingelserne i de forskelligeselskaber kan være forskelli-ge. Så læs betingelserne, førdu beslutter dig for, hvor for-sikringen skal tegnes.

• Husk, at ansvarsforsikringenkun dækker de skader, somhunden måtte forvolde modandre, men aldrig de skader,som hunden selv eventueltfår.

• Træn din kattekilling i at blivefriseret, kigget i ørerne og fålukket munden op - så synesden, at det er helt okay, dendag der er et behov for det.

• Hold hunden i snor, så andremennesker ikke bliver bangefor din hund - for de kan joikke vide, at den er sød og rar.

• Tjek, om man må holde haneri det område, hvor du bor -før du køber den.

Det er ikke altid lige nemt at klippe klør på en kat. Foto: Lars Gejl

�

Få svar fra fagdyrlæge Finn BoserupSend dit spørgsmål med maileller brev til [email protected] Dyrefondet, Ericaparken23, 2820 Gentofte.

SPØRG DYRLÆGEN


I. M. N. Sørensen 50, Lisbeth Holm 25, PeerKristiansen 60, Kirsten Hansen 300, Niels Haa-gensen 25, Helge Jacobsen 200, Lissy Fisker500, Eva Schmidt 100, Gerhard Madsen 200,Viva Ludwigs 10.000, Annitta E. Møller 225, B.Pagermann 150, Inga Poulsen 150, Bent Jensen100, Jørgen Christiansen 100, Inge Birgit Thue-sen 500, Dennis Pedersen 100, Lene & BentIrlov 50, Irmgard Jensen 100, Rationel Revision

ApS 500, Steen Wulff 250, Margit Nissen 200,Ingrid Petersen 100, Lise Johanne weigel 200,Helen Heiligstädt 300, Gert Larsen 300, ArneJensen 200, Lilian Buddig 50, B. Ptak 100, IbRanch Andersen 100, Jytte Petersen 150, OleBrunoe 500, Sigrid Holm 100, Jane S. Jensen175, Anonym 200, Birthe Olesen 200, HelenaBekkilde 100, Christina Friisbøl 250, B. Pager-mann 150, Elis Lundshart 125, Else Lyager 125,Bastrup Hunde & Kattepension 300, Inge Bru-unsgaard 200, Britt Hardil 500, Annette Løn-negaard 125, Charlotte Rasmussen 200, IngeJøndrup 100, Birgit Stadel 100, Linda Sommer200, Ingrid Elsby 75, Ann Marie Hersted 500,Lisbet Popp Hjort-Petersen 25, VibekeThychsen 300, anonym 150, Clara GrijalvoPujo 25, Peter Herstoft 100, Lene RindbækLarsen 50, Hanne Frederiksen 100, Hanne B.Dahl 150, Majbritt Jensen 250, Gert R. Clausen50, Ketty og John Bloch 200, L.L Jensen 200,Lizzie Jensen 150, Dennis Svend Pedersen 100,Inge Henriksen 100, Karen M. Christensen225, Jytte Bondesen 2000, Dorte D. Rasmus-sen 100, Kirsten Joan Sørensen 50, BirtheDuelund 90, Birte og Morten Dahl 75, Lone

Nyvig og Lars Riisager 100, Birgit Stadel 100,Inger O'Callagan 1000, Lise H. Sejlø 100, Mari-anne Stark 25, Pia Lindkvist 50, Per og Annettesmed 100, Ina Nylander 300, Elinor HjørdisWiberg 1000, Emilie og Alfred Nielsens Minde200.Indgået i perioden 1. juli til 31. august 2010.

Midlerne anvendes til forebyggende og praktisk dyreværnsarbejde.

Med tak modtaget til

DYREFONDET Hjælp dyrene støt

Dyrefondet!Tænk også på dyrene,

når De skriver testamente.

pende medicin og i øvrigt få stilletden korrekte diagnose.

Hunden kaster op

? Helle Petersen har en 12 årgammel Engelsk Cocker Spani-el, Bella, der bliver ved med at

få opkastninger. Bella har fået forskellige tablet-

ter, men lige lidt har det hjulpet, ognu vil Helle Petersen gerne vide,hvad det kan være?

!Ja, det er nok ikke så let pr. brev-kasse at løse dette problem.Men jeg synes helt klart, at du

skal få taget nogle blodprøver, derkan indkredse problemet, og måskeen scanning af bughulen. Så det rig-tige for Bella er at få foretaget enmere dybdegående undersøgelse afhendes problem.

Hvalpefoder - hvor længe?

?Mette Lund i Odense spørgerom, hvor længe en Labra -dorhvalp skal have hvalpefoder?

!Ja, det afhænger blandt andet af,hvor hurtigt hvalpen vokser, såder er ikke noget standardsvar.

Nogle anbefaler, at man fra 5 måne-ders alderen begynder at blandehvalpefoder med voksenfoder,

mens andre mener, at man ikke skalbruge hvalpefoder, og andre igenmener, at hvalpefoder skal givesindtil mindst 12 måneders alderen.

Personligt vurderer jeg det ud

fra væksthastighed, tykkelse, oghvor harmonisk hunden udviklersig, og så ender det tit med, at jegfra 5-6 måneders alderen langsomtgår over til voksenfoder. ��


�

MATTHÆUS

Godt, det ikke er mig, der skal samle vinterforråd. Jeg er så heldig at have en af de madskåle, der helt automatisk bliver fyldt hver dag.


Sikkerhed for dyr�� Pjece: “Dyrefondets sikkerhedstjeneste”�� Pjece: “Sikkerhed for dyrene - gi’r tryghed for ejerne”�� Dyresikringskort: “Hvis jeg kommer til skade!”�� Dørmærke: “Levende dyr i hjemmet”�� Bilskilt: “Levende dyr i bilen”

Anskaffelse/omplacering�� Pjece: “Skal - skal ikke... have hund?”�� Pjece: “Hund? Kat? Eller...?”�� Pjece: “Købeloven”�� Mini-plakat:

“Køb en hel hund! - Halekupering forbudt!”�� Pjece: “Adoptivhund søger hjem”�� Pjece: “Hjem søger adoptivhund”�� Pjece: “Adoptivkat søger hjem”�� Pjece: “Hjem søger adoptivkat”�� Kontrakt: “Et dyr skal skifte hjem”�� “Oplysningsskema for familiedyr”

Øvrigt informationsamterialeOm hunde:�� Håndbog: “Førstehjælp”�� Pjece m. plakat:

“Efterlysning af bortkomne hunde”�� Pjece: “Lov om hunde”�� Pjece: “Hunde og naboer”�� Pjece: “Hundehvalpen - om hvalpens sundhed”�� Pjece: “Neutralisering af hunde”�� Pjece: “Hundens soignering”�� Pjece: “Hundens tænder”�� Pjece: “Børn og hunde”�� Pjece: “Keder hunden sig?”�� Pjece: “Hunden alene hjemme”�� DVD: “Hvad gør jeg, hvis min hund...”

Pris 75 kr. + forsendelse.

Om katte:�� Håndbog: “Førstehjælp”�� Pjece m. plakat: “Efterlysning af bortkomne katte”

�� Pjece m. plakat: “Efterlysning af ejer til kat”�� Pjece: “Pas godt på katten”�� Pjece: “Kastration og sterilisation af katte”�� Pjece: “Kattens tænder”�� Mini-plakat: “Farvel...” - om sommerferiekatten�� Mini-plakat: “Tschüs!!” - “ “ (tysk tekst)

Kampagnerne - “Hundeejer: Vis hensyn!”�� Mini-plakat: “Fjern problemet!”�� Mærkater: “Fjern problemet!” - ark med 12 stk.�� Pjece/plakat: “Hold hunden i snor!”�� Pjece/plakat: “Lad ikke hunden gø for længe”

Kampagnen mod flaskeskår�� Mini-plakat: “Tænk på os uden sko”�� Mærkater: “Tænk på os uden sko” - ark med 12 stk.

Kampagnen mod hunde i parkerede biler�� Pjece/plakat: “Livsfare - Solvarm bil!”�� Selvklæbende lille bilmærke:“Livsfare - Solvarm bil!”�� Mærkater: “Livsfare - Solvarm bil!” - ark med 12 stk.

Kampagnen mod dyretransporter�� Mini-plakat: “Stop mishandling ved dyretransporter!”�� Mærkater: “Stop mishandling ved dyretransporter!”

- ark med 12 stk.

Diverse�� Pjece: “Hvad gør man...?” - om trafikskadede dyr mv.�� Pjece/plakat: “Skræm ikke dyrene med fyrværkeri”�� Mini-plakat: “Skån dyrene, når du brænder bålet”

- om sankthans-bål�� Pjece: “Pasning af gnavere”�� Pjece: “Kaniner”�� Bilmærke: “Værn om dyrene”�� Mærkater: “Værn om dyrene - hund/kat” -

ark med 16 stk.�� Mærkater: “Værn om dyrene - pindsvin” -

ark med 16 stk.�� Pjece: “Kort fortalt om Dyrefondet”

Dyrefondets informations- og dyreværnsmateriale

Bestillingskupon

Hjælp dyrene - støt DyrefondetJa - jeg vil gerne hjælpe dyrene gennem Dyrefondet og få 6 numre af Hunde-Journalen • Katte-Journalen

for et årsgebyr på 175 kroner. Betalt på konto 9570-8182310 / check kr.:til dækning af årsgebyr bidrag forsendelse (sæt x).Dyrefondets informationsmateriale kan rekvireres på denne bestillingskupon. Alt materiale fremstilles for midler, der indgår som bidrag fradyrevenner.Hvad du selv har brug for af pjecer, plakater, mærkater mv., får du gratis - men naturligvis modtager vi med tak et beløb til dækning af for-sendelsesomkostningerne.Drejer det sig om større oplag - fx til dyrlæger, hundeskoler, hunde- og katteudstillinger, opdrættere, beboer- og grundejerforeninger, kommu-ner etc. - vil vi være taknemmelige for et beløb til dækning af fremstillingsomkostningerne.

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Sendes til: DyrefondetEricaparken 23 · 2820 Gentofte

Bemærk! Materiale kan også bestilles på www.dyrefondet.dk


Returneres ved varig adresseændring

Magasinpost B

ID-nr. 46532

Afleveret til Postvæsenetden 13. oktober 2010.Næste nummer udkommerden 1. december 2010.

Udgiver:DYREFONDETEricaparken 232820 Gentofte

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet• Bliv støttemedlem - det koster kun 175 kr. årligt.

• Et gavekort, der dækker årsgebyr for 1 år og fremsendelse af 6 numre af bladet, er en god gaveidé til en dyreven.

• Ethvert bidrag - stort eller lille - modtages med tak på dyrenes vegne. Konto: 9570-8182310.

• Arvebeløb til Dyrefondet er helt fritaget for afgift.

Se mere på vores hjemmeside www.dyrefondet.dk

Pjece

n kan

rekv

irere

s gra

tis

på w

ww.dyre

fonde

t.dk ell

er

på te

lefon

39 56

30 00

.


Documents

Dyrefondet 5/2010