Dyrefondet 6/2011

DYREFONDETBLADET FOR DYREVENNER – NR. 6 – DECEMBER 2011 – 66. ÅRGANG

www.dyrefondet.dk

SÆT DYREVELFÆRD PÅ BORDETPå Gravhøjgård i Nibe lever ænderne det frie liv. Og det gode liv kan både ses og smages.

Læs side 18

DYREFONDET nr. 6 · 20102

LEDER

Ericaparken 23, 2820 Gentofte

Telefon: 39 56 30 [email protected]

Telefontid:Mandag til fredag kl. 10-15

Protektor:Alexandra, grevinde af Frederiksborg

Bestyrelse:Skuespiller Ghita Nørby (formand), fagdyrlæge, specialist Finn Boserup (næstformand), hundeinstruktør Barbara T. Andersen, fagdyrlæge Knud Dahlgaard, advokat Ole Finn Nielsen, direktør Nete Nygaard-Jensen.

Formål:• At organisere og gennemføre dyreværns-

arbejde.• At skabe større forståelse for dyrenes vilkår.• At skabe gode forhold for dyr i menneskers

varetægt.• At sprede oplysning om glæden ved dyr.• At øge respekten og forståelsen for vilde dyrs

naturlige livsform.

Tilsluttet:World Society for the Protection of Animals, WSPA

Konsulenttjenesten:Rådgivning i spørgsmål om dyrMandag til fredag kl. 10-15Telefon: 39 56 30 00

Gaver og arv:Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation. Det betyder, at gaver kan fratrækkes på selvangivelsen inden for gældende skattere-gler, og at Dyrefondet er fritaget for betaling af afgift ved modtagelse af arv.

Dyrefondet yder gratis juridisk vejledning ved oprettelse af testamenter, og Dyrefondets Sikker-hedstjeneste tager sig vederlagsfrit af dyr ved ejerens død.

Forsidefoto:Dorte Schmidt

Dyrefondets blad:Udkommer: 6 gange årligt

Ansvarshavende: direktør Vibeke HaslundRedaktør: Dorte Schmidt (DJ)Korrektur: Den Røde PenLayout: KLS Grafisk HusTryk: KLS Grafisk HusProduceret CO2-neutraltISSN 1601-5819

Deadline næste nummer: 21. decemberBladet udkommer: 2. februar 2012

Navngivne artikler er udtryk for forfatterens mening, der ikke nødvendigvis er identisk med redaktionens.

DYREFONDET- arbejder for dyrs velfærd

Ikke bare julen koster pengeI den gamle julesang ”Højt fra træets grønne top” hedder det som bekendt: ”Ju-len varer længe, koster mange penge”. Men det med økonomi er ikke noget, der kun hører julen til.

I december 1990 steg årskontingentet fra 150 til 175 kroner. Ja, det er længe siden. Helt præcist er der gået 21 år med uændret årskontin-

gent.Det går desværre ikke mere, da udgifterne til produktion af bladet og ikke

mindst distributionen er steget betydeligt de sidste mange år. Det samme gælder for vores gratis informationsmaterialer som skolebøger til børnene i alle landets 1.- og 3.-klasser, samt vores mange pjecer og mærkater.

Det er ikke bare blevet dyrere at producere, men også de alvorlige portostig-ninger til udsendelsen af materialet udgør en stor økonomisk belastning.

Så ligesom julen koster penge, koster det penge at støtte Dyrefondet til at hjælpe dyrene, så derfor stiger et støttemedlemskab nu til 225 kroner om året. Det svarer til 18,75 kroner om måneden eller 62 øre per dag.

Brevet med indbetalingskort for årsgebyr for 2012 bliver udsendt i løbet af december.

Hjælpen til dyrene må vi ikke spare på – det er jo ikke dem, der bestemmer, om vi har økonomisk finanskrise, eller om vi skal kickstarte dansk økonomi.

Når jeg lukker døren for 2011, så smækker jeg ikke med den, for 2011 var et rimelig godt år. Vi er kommet et lille skridt videre i den rigtige retning – eksem-pelvis fik vi det nationale Center for Dyrevelfærd. Men helt til-fredse er vi naturligvis ikke, for der er desværre lang vej igen. Så ønsker til det nye år kommer der ikke til at mangle, når det handler om at hjælpe dyrene.

Derfor er jeg fast besluttet på at få det bedste ud af det for dyrene også i det nye år.

Jeg vil meget gerne takke for den støtte, tillid og forståelse for Dyrefondets arbejde, som dyrene har nydt godt af i 2011 – og ikke bare håbe, at det vil vare ved, men også at rigtig mange flere vil støtte op om arbejdet i 2012.

Glædelig jul og et rigtig dyre-venligt nytår ønsker jeg for alle dyrevenner.

Venlig hilsenVibeke Haslunddirektør

3DYREFONDET nr. 3 · 2011

INDHOLD

Hjælp fuglene med mad og vandFugle har ikke kun brug for mad i kulden, men også for vand. Og når det fryser, kan det være svært at finde.

33

Lad katten arbejdeDu kan træne en kat på præcis samme måde, som man træner hunde. Og de elsker det. Ikke mindst indekatte, der ofte har alt for lidt at foretage sig. Vi besøger katte- og hunde-træner Ayoe Hoff, der selv

har to indekatte.18

DYREFONDETS NYTÅRSRÅD

GHITAS HJØRNE

DYRLÆGEN SKRIVER

ÅRETS JULEGAVER

DYREFONDETS JULERÅD

VÆRD AT VIDE

MED TAK MODTAGET

SET OG SKET

89

142230323839

Sæt dyrevelfærd på bordetTænk på dyrene, når du handler. Ved at vælge kød fra dyr, der enten er økologiske eller har gået på friland, er du med til at skubbe udviklingen i en mere dyrevenlig retning. Og så smager det oven i købet bedre.

10

Danmarks dyreste dueslagNogle af duerne på Råd-huspladsen i København er finere end andre. Godt 140 af dem er nemlig kommunale klippeduer med egen indgang til en lækker penthouselejlig-hed på toppen af byens rådhus.

34

Hjælp til hjemløses hundeJennifer Frausig kan ikke holde tanken ud om, at hjemløses hunde har problemer med at holde varmen i vinterkulden. Så derfor bruger hun en stor del af sin fritid til at sy dækkener og liggeunderlag til hundene.

27

Giv ikke hunden lederrollenNår hunden tror, den skal være leder i familieflokken, får både den og ejerne pro-blemer. Det undgår man, hvis man respekterer ulve- og hundehierarkiet, hvor alt bygger på, hvem der er beslutningstageren.

4


HUNDELYTTER

Giv ikke hunden LEDERROLLENNår hunden tror, den skal være leder i familieflokken, får både den og ejerne problemer, som kan ende med aflivning af hunden. Det undgår man, hvis man respekterer ulve- og hundehierarkiet, hvor alt bygger på, hvem der er beslutningstageren. Karina Rasmussen, netop udnævnt til en af verdens bedste hundeadfærdsbehandlere, forklarer systemet her.

Af Anne-Sofie Holten

Oprindeligt var hun fly-veleder, Karina Rasmus-sen, 40 år, ejer og leder af fem dobermanner i

en villa på Amager og gift med en flyveleder. Nu henter hun hunde ”ned fra højderne”, når de på grund af misforståelser af deres plads i fa-

miliernes hierarki tror, de skal være ledere, men godt ved, at de ikke kan klare opgaven, og får stress. Karina er netop udnævnt til Amichien Dog Listener – den højeste udmærkelse, man kan få af den verdensberømte hundelytter Jan Fennell. Organisatio-nen anser Karina for at være blandt

de fire allerbedste hundeadfærds-behandlere i verden.

– Det handler om at respektere dyrenes forståelse for hierarki. Det går ikke at prøve på at lære dem, at alle er lige, siger Karina Rasmussen.

– Man kan elske og forkæle dem, lige så tosset man vil, der er bare

For en ulveflok handler det om overlevelse, at den bedste og dygtigste af dem også er leder. Som hundeejer er det dig og ikke hunden, der skal have den rolle. Men du skal først bevise over for den, at du også er den bedste til at bestemme.


nogle simple spilleregler, som skal overholdes, hvis de skal være trygge.

Hunde er som ulveDet er netop, hvad Karinas læreme-ster og mentor, englænderen Jan Fen-nell, fandt ud af efter nogle år på hug i Yellowstone National Park i USA, hvor hun lyttede til ulvene og så deres adfærd i flokken.

Hun så de velfungerende ulveflok-ke og forstod, at der gælder ens regler for alle ulve og hunde. Det er, når vi forvirrer hundens begrebsverden, den bliver stresset og umulig at omgås.

Det var problemer med hendes egne hunde, der i sin tid satte Jan Fen-nell i gang med at forsøge at knække koden til hundenes oprindelige sprog hos de vildtlevende ulve. Ifølge hende skyldes vores problemer med hunde som regel, at hunden er i tvivl om sin plads i hierarkiet. Eller den tror, at den er leder og skal bestemme.

Det giver problemer, fordi hunden godt ved, at den ikke har evnerne til det. Problemerne kan afhjælpes ved at sende hunden nogle signaler på dens eget sprog om, hvor den hører til i hierarkiet.

Fire vigtige markeringer– Det fantastiske ved Jan Fennells

metode er, at den virker på alle hunde uanset deres alder, race og problemer, siger Karina.

Metoden bygger på fire vigtige markeringer i ulve og hundes ad-færd:

Den, der har magten over ma-den, styrer flokken.

Den, der styrer ulvenes jagt – og hundens, når I er ude at gå – styrer flokken.

Den, der bestemmer, hvad der skal ske, hvis der er fare på færde, styrer flokken.

Den, der viser sig som en stærk leder, styrer flokken.

– Den sidste markering er vigtig i familien, hvor flokken er fra hinan-den i løbet af dagen. Når alle igen er samlet, vurderer hunde, om alt er, som det var før. Det er et spørgs-mål om overlevelse, og hvis lederen pludselig er svag, så gælder det om at finde en ny, forklarer hun.

– Derfor prøver hundene os af, hver gang vi kommer tilbage til dem. De springer op ad hinanden og ad os. Den, der er højest oppe, får lov at dominere, siger Karina og fortæl-ler, at det også var hundene, der opdagede det først, da hendes mand pludselig blev syg, og han derfor røg en plads ned i hierarkiet.

Hunde vælger lederenDet var hendes mand, der

foreslog hende at tage på kursus i England for nogle år siden. Karina var ikke glad for den danske træ-ningsplads’ lidt hårde opdragelses-metoder, og samtidig havde hun problemer med, at hundene gøede af naboerne.

– I England gik det op for mig, at hundenes gøen kun var et symptom på deres andre problemer. Hundene skulle påvirkes på de fire områder, så de ville vælge os som dem, der

Hvis hunden ikke spiser sin mad, skal

du fjerne skålen. Hvis maden står

fremme hele dagen, er det ikke dig, men

hunden selv, der skaffer maden.

Og så er den allerede på vej op i hierarkiet.

Ulveflokkens leder bryder sig ikke om, at de andre fra flokken kommer masende for at hilse. Som leder inviterer man selv, hvis man vil hilse på en af de andre. Det giver respekt i flokken. Det samme gælder for hunde, hvor det er dig og ikke hunden, der skal bestemme, hvornår og hvordan I hilser på hinanden.

Karina Rasmussens hunde flokkes om hende, men det er Karina, der bestem-mer, hvornår hun inviterer dem til at hilse på hende, og ikke omvendt. Det er én af måderne at fastslå sin status som leder på, og det giver hundene tryghed, siger hun. Foto: Karina Rasmussen, privat.

➡


HUNDELYTTER FORTSAT

bestemmer og udstikker opgaverne. Til gengæld er den hårde måde at træne på slet ikke nødvendig, forkla-rer hun.

Da Karina i sin fritid begyndte at hjælpe andre hundeejere efter Jan Fennells metode, blev hun hurtigt klar over, at det ikke var nok, og sagde sit gode, fastlønnede job op. Det her var simpelthen for vigtigt.

– Der er jo ingen grund til, at folk får en rask og velfungerende hund aflivet, fordi de ikke kan styre den, når man med simple signaler kan få den til at ændre adfærd, siger hun.

Lederen spiser først I villaen på Amager er Karina og hendes mand det ligeværdige al-fapar, og de to sønner er også over hundene. Når hundene ved, hvor deres plads er, er der ingen grund til at slås om at få lederposten.

– Min mand og jeg har magten over maden. Og det er os, der spiser først. Vi spiser i det øjeblik, hunden skal have sin mad ned. En kiks, en vindrue, et eller andet. Uden at kigge på hunden tager du først, så sætter du skålen ned og lader hunden spise i fred.

– Hvis hunden ikke spiser sin mad, skal du fjerne skålen. Hvis maden står fremme hele dagen, er det ikke dig, men hunden selv, der skaffer maden. Og så er den allerede på vej op i hierarkiet.

Få styr på gåturen– Jagten, eller i vores dagligliv gå-turen, er ofte præget af, at hunden vil komme først. Uanset hvad man bruger af seler og halsbånd, træk-ker den fremad, og det gør ondt på den. Samtidig kan den ikke løfte den opgave, den har sat sig i hovedet.

Derfor er det vigtigt, at hunden for-står, at det ikke er den, der bestem-mer, siger Karina.

– Du begynder med at gå tur med hunden i snor inde i huset. Lav en lille øvelse, der hedder stop, start og skift retning. Hvis hunden farer rundt, så vent, til den falder til ro. Lad være med at sige noget til den, for så får den opmærksomhed ligesom den uartige dreng i klassen. Først når den selv står ved siden af dig, kan den få snoren på.

– Når hunden er klar, begynder I at gå. Ikke så meget smalltalk, hun-de elsker stilhed, og det er vigtigt, at den selv tænker sig til, hvad I skal.

Tag magten over jagten– Når man begynder at gå udendørs, er det mere stressende. Mange kan ikke få hunden af sted, fordi den ikke tør, mens andre trækker af sted. Begge typer af hunde styrer på hver deres måde jagten. Så må man øve lidt mere på græsplænen.

– Husk også, at din egen tilstand har indflydelse på, hvad der sker. Har du haft en stresset dag, eller har du en begyndende influenza, kan du næsten være sikker på, at turen kommer til at gå dårligt. Så lad være med at gå med hunden den dag, du ikke selv er på toppen. Du skal selv-følgelig sørge for, at den kommer ud og får besørget, men ellers kan du lege med den i stedet for at gå tur.

– Vent med at slippe hunden løs ude, til du er sikker på, at den ved, at den skal komme, når du kalder.

Hunde finder sig til rette i en flok på præcis samme måde, som ulve gør det i naturen. Derfor er det vigtigt, at du som hundeejer sætter dig ind i ulvenes og dermed også hundenes måde at indordne sig på.


Hvis den ikke kommer, når I er hjemme, gør den det heller ikke i fremmede omgivelser. Du skal være klar til det, og hunden skal være klar til det. Det er man sjældent med en otteugers hundehvalp. Eller hvis hunden tror, den er leder.

– Men når hunden først har valgt dig som leder, fordi den har erkendt, at du er den klogeste, så er der ikke noget vigtigere for den end at adlyde dit kald, forklarer Karina.

Vi passer påNår hunde hører noget og begynder at gø, er det, fordi de vil vide, om der er fare på færde, eller om de kan lægge sig hen og sove igen. Alfahan-nen i ulveflokken giver svaret ved at komme hen og kigge og enten gå hen og sove igen eller kalde flokken sammen, mens han går forrest og forsvarer de andre.

– Vi kan gøre det samme ved først at takke hunden og derefter selv se efter, om der er noget. Hvis det ikke er tilfældet, går vi ind igen. Hvis hunden fortsætter med at gø, er den uartig, og så henter vi den og lukker den væk lidt, fortæller Karina.

Alene hjemmeHar hunden problemer, når den er alene hjemme, er årsagen ofte også manglende lederskab. For hunden er det vigtigt at være en del af flok-ken, og hvis den opfatter sig selv som lederen, bliver den bekymret, når vi ikke er der. For hvordan skal

den kunne passe på os, når vi er gået?

– Hunde dæmper angsten ved at tygge. Det frigiver endorfiner og vir-ker, ligesom når vi bider negle eller trøstespiser. En hund, som splitter det hele ad, gør det med andre ord for at prøve at berolige sig selv, siger Karina.

En hundehvalp er ekstra sårbar, hvis dens mennesker ikke følger hie-rarkiets regler. Den har lige mistet sin flok, hvor alting hang sammen. Pludselig er der ikke nogen, den stoler på. Den opfatter ikke os som ledere, fordi vi gør alt, hvad den beder om.

– Det betyder, at den lille hvalp kommer til at opfatte sig selv som leder, men den ved godt, at den ikke har evnerne, og derfor bliver den stresset og begynder at lave alt muligt. Især bliver det slemt, når den også er blevet kønsmoden, lyder forklaringen.

Hold fast i din statusSom mennesker hilser og krammer vi hinanden hjerteligt uden tanker om hierarki. Men for ikke at skabe misforståelser om hierarkiet er det vigtigt, at vi lærer at hilse på hunde-måden.

– Om vi har været ude med skraldespanden eller væk i flere ti-mer, så får vi den samme velkomst, når vi kommer tilbage. Hele hilse-proceduren og redefineringen af flokken går i gang. Men hvis hunden får opmærksomhed, når den styrter

hen til dig, tror den, at du anerken-der den som lederen.

– Derfor skal man gøre som i ulveflokken, hvor lederen ignorerer dem, der kommer farende. Det ska-ber respekt, siger Karina

– Når jeg kommer ind ad døren, bliver hundene roligt liggende, indtil jeg siger til. Jeg hilser på mine hunde efter få sekunder, men initiativet er mit. På den måde kan man få hunde, der ellers markerer stærkt over for familiens medlemmer, til at forstå deres plads og føle sig trygge ved det.

– Så vi gør det her for hundens skyld, for hvis den påtager sig en lederpost, som den godt ved, den ikke magter, bliver den stresset. Så ignorér hunden, indtil den stopper med at springe op og er faldet til ro. Først da kan vi kalde hunden hen til os. Det er vigtigt, for når hunden bliver inviteret, så oplever den, at nu handler det om ”mig”, og den kvalitet vil en hund gerne vente på, siger Karina.

Læs mere om Karina Rasmussens arbejde på www.hundesprog.dk.

■

I naturen er det altid lederen, der styrer jagten, og som derfor spiser først, når byttet er nedlagt. Sådan skal det også være i en familie. Tag altid en bid af et eller andet, før du sætter madskålen ned til hunden.


DYREFONDETS NYTÅRSRÅD

Flot er det, når himlen oplyses af raketter, sole og batterier, men for vores dyr er nytårsaften som regel et mareridt, der bare skal overstås hurtigst muligt. Du kan selv gøre en hel del for at hjælpe dyrene igen-nem aftenen og natten uden de store men.

Om fyrværkeri• Skyd aldrig fyrværkeri af i nær-

heden af hunde, katte eller andre dyr. De kan skades for livstid.

• Brug aldrig ulovlige kanonslag og andet med højtbragende effekt.

• Drop bordbomberne og andet in-dendørs fyrværkeri, hvis der er dyr i hjemmet.

Hunden• Lad aldrig hunden være alene

hjemme nytårsaften.• Gå en lang tur med hunden sidst

på eftermiddagen, så den kan holde sig til næste morgen.

• Hold altid hunden i snor, også på stranden og i hundeparken. Den kan blive panisk angst og stikke af, hvis der pludselig kommer et brag.

• Tag ikke hunden ud selve nytårs-aften.

• Tag ikke hunden med til store nytårsfester.

• Løft aldrig hunden op, så den kan se, hvor flot fyrværkeriet er. Den bliver bare endnu mere bange af det.

• Put aldrig vat i hundens ører.

For stort set alle dyr er nytårsaften en hæslig oplevelse. Gør, hvad du kan, for at gøre den så lidt stressende som muligt.

Bestil Dyrefondets nytårsplakat og vær med til at sprede budskabet om, hvordan vi begrænser dyrenes værste mareridt.

DYREFONDET

Ericaparken 23 · 2820 Gentofte · Tlf. 39 56 30 00

www.dyrefondet.dk

Pas godt på dyrene NYTÅRSAFTEN


GHITAS HJØRNE

Ghita Nørbyformand

for Dyrefondet.Foto: Ole Haupt.

Lys i mørketSkal vi ikke alle sammen tænde et lys for hinanden. For alle dem, vi holder af. De tobenede og de firbenede.

Vi er gået ind i den mørke tid, men julelysene glimter, og på den anden side er foråret også på vej.

Vi ønsker så meget godt for hinanden, men vi er alle sammen forskellige og har hver vores ret og uret. Det at give hinanden plads forekommer så natur-ligt at tænke, men det er ofte så uendelig svært at efterleve!

Jeg hører i min radio, at så mange dyrearter går til og forsvinder, og at vores forurening af kloden gør livet umuligt for så mange og så meget. Hvad skal vi dog gøre? Tænke os om? Rækker det? Det er i al fald en begyndelse.

Når jeg kigger mig om i mine egne rækker, så er der mennesker, som har en så stor godhed for både dyr og mennesker. Det kan ikke andet end gøre mig optimistisk, selvom mørket en gang imellem sænker sig over mig.

Men lyset eksisterer, og vores gode firbenede venner løber omkring og drikker vand og spiser mad og leger og puster og gør og siger lyde. Og deres tilstedeværelse er så virkelig, at det rammer os alle lige i hjertet. At undvære dem er så stor en sorg. At have dem hos sig er livet selv for os ”dyremennesker”.

Denne gang bliver min side ikke så lang, som jeg gerne ville gøre den. En gang imellem har vi ikke så mange ord i os og ikke så meget af sige, men jeg tror på, at det alt sammen kommer igen for fuld styrke og måske med helt nye tanker og livsmuligheder.

At ønske hinanden godt nytår har vi måske gjort så mange gange, men dette nytår er noget særligt for mig, og mit håb for og mine ønsker til alle Dyrefondets venner og læsere er særlig varme og særlig taknemmelige.

Venlig hilsen

• Lad være med at ynke eller trøste hunden, hvis den er bange. Opfør dig, som du plejer, og se ud, som om alt er helt normalt.

• Snak med hunden, leg med den, og giv den ekstra godbidder.

• Tænd for tv eller radio.• Træk gardinerne for vinduet,

så lysglimtene ikke generer.• Er hunden som regel bange nyt-

årsaften, så tal i god tid med dyr-lægen om at få noget angstdæm-pende medicin. Der er også gode erfaringer med både naturmedicin og de såkaldte feromoner (beroli-gende signalstoffer, som svarer til dem, en tæve udskiller, når hun har hvalpe).

• Pas på hundepoterne nytårsmorgen, hvor det kan flyde med glasskår.

• Hold eventuelt nytår i et som-merhus eller et andet sted, hvor fyrværkeriet ikke er så voldsomt.

Katten• Lad ikke katten være alene

hjemme nytårsaften.• Hold katten indendørs

nytårsaften.• Lad radio eller tv køre.• Træk gardinerne for vinduerne.• Put aldrig vat i kattens ører.• Sørg for, at den har et sted, hvor

stort set alle lyde er væk.

Andre dyrAlle dyr bliver ramt af vores måde at fejre nytår på. Ikke bare vores kæle- og husdyr. Også vilde dyr bliver ofte skrækslagne, når det for alvor går løs.• Sørg for, at også kaniner, fugle, he-

ste og andre dyr, du har ansvaret for, kommer nogenlunde fredeligt igennem aftenen.

• Er du en sand dyreven, lader du helt være med selv at skyde fyrværkeri af.

Hunde kan trænes til at være ligeglade med fyrværkeri og andre høje lyde. Men det tager tid, så det kan du ikke nå inden nytårsaften.

Gør det i stedet i det nye år. Læs om, hvordan du bærer dig ad, i Dyrefondet nr. 4/2011. Du finder det på www.dyrefondet.dk.

For sent med lydtræning


JULEMAD

Smagen af DYREVELFÆRD

På Gravhøjgård i Nibe lever ænderne det frie liv. De græsser på marken, æder økologisk foder og snadrer i vand lige til den dag, de bliver slagtet. Og det gode liv kan både ses og smages, når anden er tilberedt og sat på julebordet.

Tekst og foto: Dorte Schmidt

De fleste af os har prøvet at købe en and, der er svun-det ind til det halve, når først den er stegt. Årsagen

er, at langt de fleste ænder slagtes, når de er otte uger. På det tidspunkt har de et pænt stort skrog, men der er ikke ret meget kød på.

Hos den økologiske andefarmer Kate Bryrup får ænderne lov til at gå og græsse, indtil de er 14 uger. De får rørt sig og får flere muskler. Det giver en langt mere kødfuld and med mas-ser af smag. Og den svinder næsten ikke, når den bliver stegt.

– Du får med andre ord meget kød

for pengene, når du køber en and, der både har gået ude, og som samtidig har fået lov til at leve et relativt langt liv, forklarer Kate.

Ræv, mår og spurvehøgVi besøger andefarmeren og hendes juleænder i oktober – få uger før det mobile slagteri ankommer, og æn-derne skal slagtes, plukkes og pakkes.

De 600 ænder går ude på marken døgnet rundt. De kan sagtens gå ind i stalden, hvis de vil, men de vil hellere gå ude og æde græs eller foder fra en af fodersiloerne.

Hvis man ellers går stille og roligt


rundt, kan man uden problemer komme helt tæt på dem. De blafrer måske lidt med vingerne, men ellers fortsætter de bare med at æde, drikke, vralte rundt eller lægge sig for at få en lille lur.

Marken er hegnet ind, og der er også sat en lav elektrisk tråd hele ve-jen rundt, så ræven ikke kan komme ind og tage for sig af retterne. Høje træer og buske ved stalden sikrer, at ænderne kan søge skjul, hvis spur-vehøgen kommer forbi. Og måren på loftet over stalden har Kate skræmt væk ved at have en transistorradio kørende for fuld udblæsning i døgn-

drift, inden ænderne ankom som dag-gamle ællinger i starten af august.

Ind i regnvejr– Jeg får dem fra Frankrig som små, gule totter, og især i de første uger er der rigtig meget arbejde med dem. Stalden bliver varmet op til 32 grader, så de kan holde varmen, og de skal lære selv at finde foder og vand, fortæl-ler Kate.

I løbet af et par uger bliver stald-døren åbnet, så de frit kan gå ud på marken og nyde varmen fra solen. Men indtil de har smidt dunene og fået vandskyende fjer, skal de hentes ind, når det regner. For de kan ikke tåle at blive våde.

– Fra tre-fire-ugers-alderen kan de være ude hele tiden. Og de foretræk-ker helt klart marken frem for stalden. Det er dejligt for mig, for ænder møger rigtig meget, så der skal strøs i stalden hver dag, siger hun.

Mere kød – mindre fedtÆnderne er såkaldte mularder. Det vil sige en krydsning af den magre franske berberiand og almindelig dansk lan-dand. Resultatet er en mere kødfuld og mindre fed and. Især når man som Kate venter med at slagte dem, til de er 14 uger.

– Det betyder, at du får en and med masser af smagfuldt, mørkt kød med

en god struktur. Der er stadig også fedt nok til sildemaden. Og hos mig får du indmaden med. Så har du noget at lave sovs af, og du kan se, at leveren ikke er blevet til en ”foie gras”, siger Kate.

Ud over ænderne har hun for første gang i år også haft et hold økologiske kyllinger.

Snegle og musFør Kate begyndte at opdrætte ænder for fem år siden, dyrkede hun økolo-giske asparges. Men så blev marken invaderet af iberiske skovsnegle, som åd løs af planterne, før de så meget som havde stukket deres grønne ho-veder op af jorden. Og så gik hun over til i stedet at have ænder.

– De er sjove og har en størrelse, som jeg kan håndtere, siger hun og fortæller, at hendes ænder det første år vejede betydelig mere end hendes kollegers.

– Jeg er sikker på, det skyldes, at de har guffet løs af sneglene. De spiser, hvad de finder. Jeg har sågar engang set en af dem sluge en levende mus, der havde forvildet sig ind i foderet, siger hun.

Markens vandtrug og fodersiloer flytter hun to gange om ugen, så mar-ken ikke bliver pladret til, men stadig er frisk og grøn at se på. Også selvom ænderne er dygtige til at holde græs-set godt nede.

Når de daggamle ællinger ankommer i starten af august, er de ikke andet end små, gule totter, der kræver masser af varme og opmærksomhed. Foto: Privat

➡


JULEMAD

Mobilt slagteriNår ænderne skal slagtes, kommer der en kæmpestor lastbil, der er indrettet som mobilt slagteri med plukkemaskine, udtagning, kølerum og pakkerum. På den måde undgår ænderne at skulle udsættes for en lang transport, før de skal slagtes. Det mobile slagteri er selvfølgelig godkendt, og en dyrlæge kommer og kontrollerer ænderne både før og efter slagtningen.

– Det er smadderdyrt at have det mobile slagteri kørende, så vi knokler fra morgen til aften, når vi slagter, fortæller Kate, der selv står og vaku-umpakker ænderne.

– Det betyder, at jeg har haft alle ænderne mellem mine hænder, både før de skal slagtes, og igen når de er plukkede og klar til pakning. Det giver en rigtig god fornemmelse, siger hun.

Når Kate ikke passer ænder og kyllinger, skriver hun drama. Hun har blandt andet skrevet stykket ”Heksen i Bradsted”, som har været sat op som egnsspil i Rebild Bakker, og børne-teaterforestillingen ”Vulkanen”, der har spillet og spiller igen til januar på Teater Nordkraft i Aalborg.

Klar til julÆnderne sælges først og fremmest til private. Inden jul tager Kate til både København, Aarhus og Aalborg med frosne ænder, som kunderne så selv kan komme og hente.

Derudover er det økologiske Halkær Krokøkken en trofast afta-ger af hendes produkter. Ud over at have café, restaurant og landhandel fungerer stedet som kulturhus med koncerter og arrangementer. Og landhandlen kan der købes masser af økologiske produkter.

Områdets økologiske landmænd har slået sig sammen i foreningen ” Halkær Ådal Økologisk”, som ud over Kates ænder og kyllinger også leverer økologiske grise, kalve, lam, krondyr, ørreder, vin, grøntsager og en lang række andre produkter.

Får, høns og katMens ænderne går og snadrer på marken på den ene side af den fire-længede Gravhøjgård, er marken på den anden side optaget af fire får, der også går og hygger sig.

– Dem har jeg kun som hobbydyr, fordi vi rigtig godt kan lide at spise lam, siger Kate.

Hun har netop købt en vædder, der skal ud til fårene og sørge for, at fryseren igen kan fyldes med lam til foråret. Og når vædderen har gjort sin pligt, ender han også på middagsbor-det.

En hønsegård ved den ene længe forsyner familien med friske æg. Og på gårdspladsen spankulerer katten rundt og passer sit job med at holde musene fra døren.

– Jeg er allergisk over for katte, så den kommer ikke ind i huset. Men man kan ikke have sådan et sted som her uden også at have en kat, smiler Kate.

Læs mere om Kate Bryrup og hendes økologiske fjerkræ på www.and-oko.dk. ■

KØB DANSK

Ænder, der har fået lov til at gå ude i det fri, har klart haft et bedre liv end dem, der opdrættes inden døre. Køber du en økologisk and, kan du være sikker på, at den har gået ude. Andre ænder har også haft adgang til åben himmel. Hvis det er tilfældet, vil det fremgå af mærkningen.

De fleste danske ænder produceres i åbne huse med naturlig ventilation, dagslys og masser af halm på gulvet. Og selvom de ikke kommer ud, lever de et langt bedre liv end de fleste udenlandske ænder gør – herunder også den populære berberiand.

Vær også opmærksom på, at de andebryster eller andelår, du kan købe i supermar-kedet, kan stamme fra tvangsfodrede foie gras-ænder.

Selvom tvangsfodring er forbudt i Danmark, er det tilladt at importere foie gras. Det holder man sig naturligvis fra, hvis man tager dyrevelfærd alvorligt. Men om de ande-bryster eller andelår, man hiver op af køledisken, stammer fra en forpint og tvangs-fodret and med fedtlever, kan man ikke se. Der er nemlig ingen krav om mærkning.

Ænderne får lov til at blive relativt gamle. Det betyder, at de får mere kød på skroget end de fleste af de ænder, man kan købe i supermarkedet.

Ænderne bestemmer selv, om de vil være ude på marken eller inde i stalden. De foretrækker som regel at være udendørs – også selvom det regner.


SÆT DYREVELFÆRD PÅ BORDETTænk på dyrene, når du handler ind til jul. Ved at vælge kød fra dyr, der enten er økologiske eller har gået på friland, er du med til at skubbe udviklingen i en mere dyrevenlig retning. Og så smager det oven i købet bedre.

Selvom kød fra dyr, der også har haft et godt liv med ad-gang til det fri, stadig fylder uendelig lidt i supermarke-

dernes kølediske, går det heldigvis stille og roligt fremad.

I dag kan du få både flæskesteg, medister og fars til frikadellerne fra frilandsgrise eller økologiske grise i langt de fleste danske supermarke-der. Det samme gælder, hvis du skal have and juleaften.

En glad julegrisSkulle du være i tvivl om, hvorvidt

det nu også er nødvendigt at betale lidt ekstra for julemaden, hvis man gerne vil have bedre forhold for dyrene i dansk landbrug, så gør dig selv en tjeneste. Besøg Fødevare-styrelsens hjemmeside, www.fvs.dk, inden du køber ind, og læs om forskellene på de forskellige produk-tionsmetoder. I afdelingen for for-brugere finder du fakta om produk-tionen af både svinekød, kalvekød og oksekød, kyllingekød og æg.

Det er nemt og hurtigt at konsta-tere, at frilandsdyr og økologiske dyr har det langt bedre end dyr fra de

konventionelle landbrug. Og der er ingen tvivl om, at det billige svinekød stammer fra grise, der aldrig kommer ud under åben himmel, som typisk får halen

klippet af og tænderne

slebet, og som er født af en so, som er fikseret i en boks i den periode, hvor ungerne dier.

JuleguiderKan du ikke finde, hvad du har brug for i supermarkederne, er ØkoWebs Jul i Økoland på www.ecoweb.dk/jul et godt sted at starte. Her finder du en omfattende guide til blandt andet julemad, juletræer, julegodter samt øl og vin.

Samme sted får du overblik over, hvor og hvornår du kan deltage i et af årets talrige økologiske julemar-keder.

Du kan også handle hos en af landets mange gårdbutikker, der ofte også sælger økologiske produk-ter eller kød fra frilandsdyr. Du kan finde gårdbutikker i nærheden af dig på www.gaardbutikker.dk.

Vælg en flæskesteg fra en gris, der også har haft et godt liv.


DYRLÆGEN SKRIVER

De fleste af de fugle, vi holder i bur, er såkaldte selskabspapegøjer. Det vil sige, at de i naturen lever i flokke og derfor mistrives, hvis vi holder dem i fangenskab uden selskab fra artsfæller.

Af fagdyrlæge Finn Boserup

Selskabspapegøjer – hvad er det i grunden for nogle?

Begrebet kan som bekendt betyde flere ting, men i denne omgang sæt-ter vi fokus på fugle og dyrevelfærd.

For netop de fugle, som mange mennesker nyder at have hos sig i et fuglebur, er nemlig sådanne sel-skabspapegøjer.

Det betyder, at de i naturlige omgivelser lever i større eller mindre flokke og stort set aldrig alene.

Naturlig adfærdNogle vil måske sige, at de stuefugle, som vi har hos os, jo ikke er indfan-gede fugle, men fugle, der er født i fangenskab, og derfor har de aldrig prøvet at leve i flokke under natur-lige forhold.

Men fuglenes adfærdsmønstre er ikke alene betinget af erfaring og af, hvad de har oplevet, men også af genetik – altså af noget, der er ned-arvet hos dem i generationer.

Tænk for eksempel på de mange grise, der desværre aldrig kommer uden for en stald og derfor aldrig har oplevet, hvordan deres artsfæller elsker at rode i jorden. Så snart de aldrig give fuglene det samme, som

andre fugle kan.Derfor bør disse selskabspape-

gøjer aldrig være alene, men have en eller flere artsfæller eller andre fugle som selskab.

Gælder også andreI øvrigt gælder de samme betragt-ninger i høj grad også for andre af de dyr, vi holder, som for eksempel kaniner og heste.

Vi omgiver os med dyr, fordi vi holder af dem. Men hvis vi virkelig holder af dem, sørger vi også for, at de begrænses mindst muligt i deres naturlige adfærd. ■

VORES FUGLE ER SELSKABSPAPEGØJER

bliver lukket ud, begynder de med det samme at rode i jorden med try-nen. Det kalder vi naturlig adfærd.

Giv fuglen selskabFor undulaten eller kanariefuglen er det præcis det samme, der gør sig gældende – deres naturlige adfærd er at flyve omkring i en flok og skræppe op, så det er en sand fryd.

Det betyder, at hvis vi lader sådan en fugl sidde i et mindre bur uden nogen artsfæller at tale med, så byder vi dem et liv, hvor de ikke kan udfolde deres naturlige adfærd.

Selvom vi mennesker måske kan betragtes som flokken, så kan vi

Undulater, kanariefugle og andre selskabsfugle bør ikke leve i bur alene. Sørg for, at de får arts-fæller eller andre fugle som selskab.

Undulaten er en af de mange fugle, der naturligt lever i flokke. Den vilde undulat lever i Australien og er grøn. Undulater i andre farver er fremavlet, men deres naturlige adfærd har ikke ændret sig.


DYRLÆGEN SKRIVER

Hvornår er det bedst at få en ny hvalp?

Forårsmånederne er som oftest den bedste tid,

fordi det er markant lettere at få en hvalp gjort renlig, hvis den ikke skal ud i vinterens regn og mørke. Sam-tidig er vores egen lyst til at være udendørs og lege og træne med hvalpen sandsynligvis også større i den lyse periode.

Der er jo så mange ting, som en ny hvalp skal lære. Ud over at lære at være renlig skal den også vænne sig til at møde andre hunde, og den skal absolut også meget gerne i hundeskole, så både hvalpen og ikke mindst ejeren kan lære, hvor-dan hund og ejer får mest glæde af hinanden.

Tid og overskudHvalpen skal opleve og lære en mas-

se ting om den verden, som omgiver den, og da langt de fleste af disse ting er noget, der sker udendørs, er en forårs- eller sommerhvalp nok tit det letteste.

Husk også, at du som nybagt hundeejer selv skal have tilstrække-lig tid og overskud til at beskæftige dig med kalorius. Og hvis vinteren er det tidspunkt, hvor du har bedst tid, så er vinteren også den rigtige periode at få en hvalp. Du skal bare gøre dig klart, at det kræver, at du tilbringer mere tid udendørs, end du måske har lyst til. For hunden er det lige meget. Den synes med garanti, at det er lige så sjovt at lege i sne som i den klare forårsluft.

Fælles beslutningNoget af det vigtigste, inden I an-skaffer jer en hvalp, er, at familien og den, der skal have hovedansvaret for hvalpen, er indstillet på det. For

det kræver en del ekstra arbejde, mens hvalpen er lille. Derfor skal der være mindst én i familien, der både kan og vil tage sig den tid, som der skal til for at få en hundehvalp til at udvikle sig til en god og harmo-nisk voksen hund.

Rigtig dårlig gaveOg lad så være med at give en hvalp i julegave. Eller nogen som helst andre levende væsener for den sags skyld.

Først og fremmest skal den kom-mende ejer af en hvalp, en killing eller et andet dyr være motiveret og glad ved udsigten til at få ansvaret for et lille, nyt levende væsen. Hertil kommer, at julen og nytåret er en hektisk og urolig periode, hvor der sjældent er den fornødne tid til at tage sig ordentligt af et lille, nyt medlem af familien.

■

De fleste hvalpe elsker at tumle sig i sneen, men

det er ikke det nemmeste tidspunkt på året at få en

hvalp gjort renlig. Det er nemmere om foråret eller

om sommeren.

HVALPE ER NEMMEST OM FORÅRET

Sne, kulde og salt på gader og stræder er ikke de nemmeste forhold, hvis du har en hvalp, der skal gøres renlig, gå til hvalpetræning og i det hele taget opleve verden. Så er det nemmere at vente til foråret.

Af fagdyrlæge Finn Boserup


DYRLÆGEN SKRIVER FORTSAT

RÅD OG REGLER• Når frosten gør det vanskeligt for de vildtlevende

fugle at finde mad og vand, er det vigtigt, at vi ikke alene hjælper med mad til fuglene, men også med vand. Stil noget varmt vand ud til fuglene nogle gange om dagen, så der ikke kun er is at få.

• Julepynt og katte er ikke altid en god sammen-sætning. Hvis katten leger med indpakningsbånd og kommer til at sluge det, så kan det betyde skader på tarmene, smerter og i værste fald ope-ration for katten.

• En god julegave til din kat eller hund er en sy-geforsikring – og du bør sikre dig, at det selskab, som du overvejer at bruge, sygeforsikrer dyret hele dets liv og ikke kun til tiårsalderen.

• Husk at samle op efter din hund, også når der er sne.

• Pas på med at lægge tøj ind i vaskemaskinen og lade døren stå åben. Mange katte synes, at det er vældig rart og blødt at hoppe op og ligge på sådan noget tøj, men hvis du ikke opdager det, får både du og katten en slem forskrækkelse, når du sætter vasken i gang.

• Potevoks, fugtighedscreme, vaseline – ja kort sagt alle stoffer, der beskytter trædepuderne mod salt og fugt – er gode at bruge på hundens poter, når vejret er fugtigt, og vejene saltede.

• Hvis du hører til dem, der hænger lidt hundeguf på juletræet, kan det være klogt at tøjre træet i loftet, så det ikke vælter, når hunden bliver ivrig.

• Julemad er god mad, synes mange, heriblandt også en del firbenede, men maveonder oven på for megen julemad er ikke ualmindeligt, så skån hunden eller katten for det, og servér i stedet den type mad, som de plejer at få.

• Hvis du fejrer jul og nytår uden for det område, hvor du normalt bor og kender til dyrlægevag-ten, kan det være en god idé at tjekke, hvilken dyrlæge eller hvilket dyrehospital der har vagt i helligdagene – bare for en sikkerheds skyld.

• Nogle hunde elsker at spise sne – og nogle af dem får voldsom diarré, som også kan være blodig. Så det er klogt at begrænse appetitten på sne en lille smule.

Husk, at havens fugle ikke kun har brug for mad, men også vand.


Vi kender alle det søde røde egern, men i virkeligheden er det oprin-delige danske egern sort – og det er ved at uddø.

Det eneste sted i landet, det sorte egern stadig findes, er på Sydfyn, men da det gerne parrer sig med det røde egern, er der efterhånden ikke mange sorte egern tilbage.

Det har fået Naturstyrelsen til i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Statens Naturhistoriske Museum til at indfange og udsætte en bestand af sorte egern på Langeland, hvor der slet ikke findes egern i forvejen.

Du kan følge redningsaktionen i facebookgruppen Projekt Sort Egern.

De vilde heste på Langeland trives så godt, at Naturstyrelsen nu lader nogle af dem flytte til andre dan-ske naturområder, der skal plejes med afgræsning.

Alene sidste år blev der født 20 nye føl, og det skabte pladsmangel på de 110 hektar på Sydlangeland, hvor exmoor-ponyerne lever stort set uden indblanding fra men-nesker. Derfor blev 22 vilde heste solgt til at afgræsse dele af den fre-dede Dejbjerg Hede i Vestjylland.

Igen i år er flokken vokset til i alt 71 heste, så Naturstyrelsen ar-

bejder på at sælge 15 af dem til to forskellige naturområder i Vestjyl-land og Østjylland.

Det er tydeligt, at vores vilde heste stortrives på Langeland. Vi går ikke rundt og klapper dem, giver dem mad eller holder dem varme om natten. De klarer sig selv og lever langt hen ad vejen vildt – derfor er det opløftende at se, at de klarer sig så godt, siger skovrider Søren Kirk Strandgaard fra Naturstyrelsen.

Hestene sælges kun i større grupper, så de kan leve videre i

flokke, hvor de bruges til natur-pleje.

På Sydlangeland er der plads til omkring 50 vilde heste, der lever uden direkte kontakt til menne-sker. Det betyder, at de kan udfolde deres naturlige adfærd som flokdyr med en førerhingst og førerhoppe, der styrer flokkens færden.

Læs mere om Danmarks vilde heste på www.naturstyrelsen.dk. Du kan også følge med i deres liv i facebookgruppen ”De vilde heste på Sydlangeland”.

Vilde heste PLEJER NATURENTekst: Dorte Schmidt

Det sorte egern skal reddes

Hestene blev udsat i den langelandske natur i 2003. Siden har de hvert år haft besøg af mere end 50.000 turister, der nyder at se de vilde heste udfolde sig naturligt. Foto: Naturstyrel-sen – Fyn

NATURPLEJE


TRÆNING AF KATTE

PÅ DYBT

SMID MADSKÅLEN UD og lad katten arbejde

Har du leget med din kat i dag?

Det spørgsmål bør man ifølge Ayoe Hoff fra

Ain’t MisBehaving Adfærdsklinik på Vesterbro i København stille sig selv hver eneste dag. Ikke mindst hvis man er den lykkelige ejer af en indekat.

– Katte sover 13-18 timer i døgnet. En stor del af den vågne tid

bruger udekattene til at holde øje med deres territorium. Men for in-dekatte er den opgave jo ret hurtigt overstået. Derfor er det vigtigt, at man gør noget for at aktivere dem, siger hun, der har haft katte stort set hele sit liv.

– Og jeg har bestemt ikke selv været for god til det der med at ak-tivere mine katte. Det er jeg først for alvor kommet i gang med, efter at

jeg i 2008 begyndte at uddanne mig til katte- og hundetræner, fortæller hun.

Arbejder for fødenVi møder Ayoe Hoff i lejligheden på Vesterbro, der tydeligt bærer præg af at være et kattehjem. Der er le-getøj, huler og sovepladser overalt. I et hjørne af køkkenet risler en vandfontæne hyggeligt med drik-

Du kan træne en kat på præcis samme måde, som man træner hunde. Og de elsker det. Ikke mindst inde-katte, der ofte har alt for lidt at foretage sig. Vi besøger katte- og hundetræner Ayoe Hoff, der selv har to inde-katte.

Tekst og fotos: Dorte Schmidt


➡

kevand. Og Rylle og Emil vimser nysgerrigt rundt om os og følger iv-rigt med i alt, hvad vi foretager os. De ved, at nu hvor Ayoe er kommet hjem fra arbejde, skal der snart trænes og leveres godbidder.

– Jeg er for længst holdt fuld-stændig op med at bruge madskåle. Kattene skal arbejde for føden. Det meste af deres mad får de som belønning under træning. Resten sørger jeg for at servere på en måde, så de skal bruge tid på at finde det. For eksempel pakket ind i papir, i en toiletrulle eller i et ak-tiveringslegetøj, hvor de skal finde ud af selv at få maden ud, forklarer hun, mens hun laver en high-five og derefter en dæk med den meget samarbejdsvillige Rylle.

HundekunsterBåde hun og Emil er mere veltræ-nede end mange hunde. De kan gå på plads, sætte sig, dække, rulle, vinke og udføre masser af andre ”hundekunster”. De kommer, når man kalder, hopper op og ned af stole og borde på kommando og lader sig villigt undersøge i for ek-sempel mund og ører og accepterer at få børstet tænder.

Da Ayoe startede med at træne Emil, var han ti år gammel og havde aldrig været udsat for andet end almindelig leg med sin ejer.

– Men han er rigtig glad for mad, så det gik faktisk forbavsende hurtigt med at træne ham. Han sy-nes, det er sjovt, og er så dygtig, at jeg siden har bestået tre praktiske kattetræningseksamener sammen med ham, fortæller hun.

At hun overhovedet kom i gang med at træne Emil, kan hun takke Maiken Lysholm Stens bog ”Træn din kat” for.

– Den kan jeg kun anbefale, siger hun.

Træner internatkatteUddannelsen som katte- og hun-detræner har hun taget på Center for Dyreterapi i Hirtshals, hvor hun også er ved at videreuddanne sig til dyreadfærdskonsulent. I øjeblik-ket skriver hun på sin afsluttende opgave, der handler om fordelene ved klikkertræning af stressede og angste katte på dyreinternater. Hun har trænet katte både på Dyrevær-nets internat i Rødovre og hos Kat-tens Værn på Frederiksberg.

Derudover har hun bestået en

række kurser om kattes adfærd og problemadfærd på Animal Care College i England.

Rylle er den første af adskillige internatkatte, som Ayoe har trænet. Hun var en killing på fire-fem må-neder, da Ayoe mødte hende første gang. En lille, meget nervøs kat, der bare lå under et tæppe bagerst i sit bur og hvæsede af alt og alle. Hvis hun skulle ud af buret, klamrede hun sig til den, der bar hende, og var stiv af skræk, når hun kom ned på gulvet.

Mad eller leg– Jeg puttede noget mad på en ske og satte mig så ellers stille og roligt foran buret og ventede. Og hver gang hun så kom forsigtigt hen og slikkede, brugte jeg klikkeren. Det varede ikke længe, før hun begyndte at rejse sig i buret, når hun så, at jeg kom ind i lokalet, fortæller Ayoe.

– Næste skridt var at få hende til at dutte med næsen på min finger og få mad til gengæld. Hun begynd-te at hygge sig med mig i en grad, så hun også pludselig gned sit hoved mod min hånd. I løbet af få dage kunne jeg løfte hende inde i buret, forklarer hun.

Der er ingen tvivl om, at Rylle nyder at træne. Hun følger Ayos håndbevægelser nøje og gør, hvad der bliver sagt.


TRÆNING AF KATTE FORTSAT

Ikke alle katte er så glade for mad, at det kan få dem ud af deres stress og frustration. Men så reage-rer de måske på at kunne lege med en fjerkost, sådan som det skete for Sofus, der er en af de andre katte,

der har haft glæde af klikkertrænin-gen.

Giv katten kontrolFor de nervøse katte handler det om at opdage, at der er noget, de kan kontrollere. Der sker noget godt, hvis de gør en bestemt ting. Og det gør dem mere trygge og tillidsfulde. Og for internatet er fordelen, at man har fået en kat, som det også er muligt at finde et nyt hjem til. Det er sværere, hvis katten er nervøs eller aggressiv.

– Rylle blev så glad for mig, og jeg kunne slet ikke stå for hende. Så det endte med, at hun kom med mig hjem, smiler Ayoe og fortæller, at hendes katte altid er kommet fra et internat.

– I mit hoved er det der, man går hen, hvis man gerne vil finde en ny kat. Der er så mange killinger på internaterne, der mangler et hjem, at jeg faktisk ikke synes, man bør producere killinger selv. I hvert fald ikke medmindre man har racekatte, siger hun.

Et kedeligt livAt hendes egne katte sandsynligvis havde et kedeligt liv, gik for alvor op for Ayoe, da hun havde taget

sit første kursus i katteadfærd i England.

– Jeg fik nærmest en krise ved tanken om, at jeg holder dem som indekatte. Jeg ville rigtig gerne give dem en have. Men når det nu ikke kan lade sig gøre, må jeg i stedet sørge for, at der sker noget i deres liv. Ikke bare i form af træning og leg. Jeg sørger for eksempel også for, at de kan komme op og kigge ud ad vinduerne, og har net og børnesik-ringer på, så de også kan få lidt luft ind, forklarer hun.

Aktivering er løsningenSelvom Ayoe Hoff først er helt færdig med sin uddannelse som dyreadfærdskonsulent i løbet af december, tilbyder hun adfærdsbe-handling af både hunde og katte.

– Når det gælder katte, er det først og fremmest problemer med aggressivitet, urenlighed eller angst, folk har brug for hjælp til. Og ofte er aktivering af katten løsningen på problemet, understreger hun.

Som eksempel fortæller hun om katten, der havde gjort det til en vane at tisse i sengen, når dens ejere ellers var klar til at sove.

– Katten kedede sig gudsjam-merligt, men havde opdaget, at når

Kom i gang med at træne

• Lær din kat at komme, når du kalder.

• Lær den at vinke, sitte og dække. • Væn den af med: • at miave, hver gang der er mad i

farvandet • at kradse i møblerne • at tisse i stuen • at grave i potteplanterne • at bide og rive gæsterne.

Med dyreadfærdsterapeut Maiken Lysholm Stens bog ”Træn din kat” bliver du guidet i, hvordan du ved hjælp af klikkertræning kan få din kat til stort set hvad som helst.

Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan købes hos forfatteren selv på www.animal-farm.org eller hos Center for Dyreterapi – www.dyreterapi.dk.

At komme ned i dæk er en af de svære øvelser for en kat. Men Rylle har tydeligvis lært det. Ligesom hun både kan ”dutte” på Ayos finger og vinke.


den tissede i sengen, så skete der en hel masse sjovt, griner hun.

Samme forklaring kan være den rigtige, når en kat er aggressiv og går til angreb på sin ejer eller gæster.

– Det giver dem en lille smule spænding midt i den kedsommelige hverdag. Så hvis katten får spæn-ding og aktivering på andre måder, stopper angrebene som regel af sig selv, siger hun.

Læs mere om blandt andet kat-tetræning hos Ayoe Hoff på www.misbehaving.dk. ■

HVAD LAVER DIN UDEKAT?

Ved du, hvad din kat i grunden foretager sig, når den er ude på egen hånd? Hvor stort er dens territorium? Hvor meget ligger den bare og holder øje? Og hvordan opfører den sig sammen med sine artsfæller?Det kan du få svar på nu.

Den engelske katteekspert, biolog og forfatter Roger Tabor har nemlig fulgt ni katte ved hjælp af GPS-sendere og små kame-raer i halsbåndet. Samtidig har godt 3.000 katteejere deltaget i en undersøgelse af, hvad de tror, kattene foretager sig.

Resultatet finder du i rapporten ”The Secret Lives of Cats”, som er udgivet af medicinalfirmaet Bayer.

Både rapporten og beskrivelser af forskellige typer af katte finder du på firmaets hjemmeside Cats with Cat-titude. Her kan du også ved hjælp af et spørgeskema tjekke, om din kat hører til typen den trofaste følgesvend, den dirigerende aristokat, den opdagelsessyge landkat eller den sociale bykat.

Se mere på www.spotonwormer4cats.com/cattitude.


Gaver til dyreejerenDe fleste af os elsker at give gaver, men indimellem kan det være svært at finde på det helt rigtige. Men nu er der hjælp at hente, hvis du mangler en rigtig god gave til en dyreejer. Vi har nemlig samlet en herlig buket af gaveidéer til dyrevenner. Der er noget for enhver smag – og pengepung.

Af Dorte Schmidt

ÅRETS JULEGAVER

Lækker transporttaskeHvorfor transportere katten i et kedeligt bur af plastik, når der findes så lækker og praktisk en løsning som den lette og samtidig robuste transporttaske fra Sturdi? Ta-sken, der egner sig både til katte og små hunde, er nem at holde. Ydersiden tørres af med en klud, og polstringen kan lynes af og puttes i vaskemaskinen. Der er netvinduer i begge ender og lommer til godbidder og legetøj. Den vejer kun 900 gram og kan foldes

helt sammen.

Du kan finde tasken i flere størrelser hos Zooplus.dk. Den billigste koster omkring 600 kroner.

Giv katten en jakkeDet kan være svært at finde en gåsele, som katten også vil have på. Men en kattejakke fra Catty Kitty

Designs sidder, som den skal.Jakkerne syes af en ameri-

kansk katteejer, der selv mang-lede en ordentlig sele.

De koster mellem 20 og 30 dollars og kan købes på

www.cattykittydesigns.com.

Heste er vilde med Tjørnehøj Urtebolsjer, som oven i købet er sunde. Bolsjerne indeholder ti gavnlige urter og er stærkt vanedannende på den gode måde.

En pose med et kilo koster 38 kroner og kan blandt andet købes hos Land & Fritid på www.landogfritid.dk.

Slik til hestenFoto: N. Clausen


Forslugne hunde, der kaster sig over maden, vil have stor glæde af en madskål, hvor de skal arbejde lidt for at få fat i maden.

For eksempel en DogMaze til 199 kroner, der er udformet som en la-byrint, hvor foderet placeres i dybe, snørklede gange, så hunden ikke kan få fat i det, før den finder ud af at skubbe det hen til en af udgangene.

En anden mulighed er Royal Slow-Eating-hundeskål til 69 kroner. I bunden af skålen er der støbt tre runde forhin-dringer, så hunden ikke bare kan guffe det hele i sig på et splitsekund, men skal have næse og tunge rundt for at få fat i det hele.

For hunden er det

udfordrende og sjovt at få maden serveret med indbyggede tænke-opgaver. Den kommer til at elske sin nye madskål.

Begge skålene fås hos DogShop på www.dogshop.dk.

Slowfood til hunde

Stop flåterne uden kemi

LYKKEN er en varm hundehvalpMultikunstneren Jacob Haugaard er pavestolt af sin mops Frida, der har beriget familien med seks små, nuttede hundehvalpe.Læs side 14

DYREFONDETBLADET FOR DYREVENNER – NR. 4 – AUGUST 2011 – 66. ÅRGANG

www.dyrefondet.dk

Giv et støttemedlemskab til Dyrefondet. Det koster kun 225 kroner. Til gengæld får støttemedlemmet seks dejlige blade ind ad døren i løbet af næste år. Samtidig er du med til at støtte Dyrefondets arbejde for et bedre liv ikke bare for kæledyr, men også for dyr i landbruget og naturen. www.dyrefondet.dk

Dyrevelfærd som gave

Udskift giftstofferne i nakken med en CatanDog’s flåt- og lop-pestopper. Sæt den lille me-talskive i hundens eller kattens halsbånd, og i løbet af mellem otte og 60 dage er dyret beskyt-tet mod ubudne gæster. Virknin-gen holder i to år.

Flåtstopperen er udviklet og patenteret på det veterinære universitet i Madrid, og den virker ved hjælp af elektromag-netiske stråler.Hunden eller katten skal have skiven på døgnet rundt og være helt fri for utøj, før den bruges.

Prisen er 475 kroner hoswww.flaatstop.dk.


ÅRETS JULEGAVER FORTSAT

En ordentlig boldDe nye bolde fra Julius-K9 er lavet af naturgummi og med naturlige farvestoffer, så hunden ikke udsættes for giftige stoffer, når den leger. Samtidig ødelægger de ikke hun-dens tænder, som for eksempel tennisbolde gør det, når de med tiden bliver fyldt med sand og skidt.

Boldene koster mellem 69 og 79 kroner og kan blandt andet købes hos Greendog på www.greendog.dk.

Giv katten nye udfordringerMed et Cat Activity Fun Board vil katten hygge sig med selv at finde sin mad, som ligger rundtomkring i aktivitets-centerets mange gemmesteder. Katten bliver aktiveret og trænet i sine evner til at løse opgaver. Og den vil have det sjovt imens – uanset hvor gammel den er.

Legetøjet kan bruges af flere katte samtidig, og det kan uden proble-mer puttes i opvaskemaski-nen. Det koster 269 kroner hos Dyrelageret.dk.

Vidste du, at fisk kan trænes til at udføre kunster som for eksempel at svømme slalom, spille bold eller svømme gennem ringe, rør og andre forhin-dringer? Ved hjælp af et sæt med træningsredska-ber fra firmaet R2 Fish School kan man opbygge, hvad der nærmest ligner en agilitybane i akvariet og få fiskene til at gøre alle mulige trick. Prøv at google ”trained fish”, og du vil blive overrasket over, hvor mange sjove videoer der dukker op.

Træningen foregår på præcis samme måde, som når man lærer andre dyr nye kunster, nemlig ved at belønne fiskene med godbidder, når de gør noget rigtigt. Se mere hos producenten på www.r2fishschool.com.

R2 Fish School Kit koster 30 euro og kan købes hos Avonturia De Vogelkelder i Holland på www.de-vogelkelder.nl.

Agility for fisk

Ikke mindst vinteren kan være en slem omgang for hundepoter, men nu kan man heldigvis få nogle rigtig gode støvler, som de firbenede kan have glæde af året rundt.Ruffwear Bark’n Boots er bygget anatomisk korrekt. De har gode såler og er lette at gå på. Og de bliver siddende, som de skal.

Du skal måle hundens fødder for at finde den rigtige størrelse. Omkring benet justeres støvlen ved hjælp af velcrobånd. Du finder en vejledning i, hvordan du bærer dig ad, hos DogCity, hvor du også kan købe støvler til alle fire poter for 499 kroner. Se www.dogcity.dk.


Kattens bedste legetøjLegesyge katte elsker drillepinde. Især hvis der også er fjer på. Der findes mange forskellige typer i handlen, blandt andet den her med en flot påfuglefjer, som kan fås for 25 kroner hos Dyrelageret.dk.

Et langt hundelivMed Poul Thomsens bog ”Mit hundeliv” får du et unikt indblik i den folkekære tv-værts mange oplevelser med sine hunde gen-nem et langt og indholdsrigt liv.

Poul Thomsen var i adskillige år et skattet medlem af Dyre-fondets bestyrelse, og flere af bogens historier har da også tidligere været bragt i Dyrefon-dets blad.

Lise Nørgaard har skrevet forord til bogen, som også byder på mange sjove og charme-rende farveillustrationer.

Bogen koster 198 kroner plus porto, og den kan bestilles på www.tro-fast.dk.

Hunde til pyntKender du en, der kunne finde på at hænge en puddel i øret eller sætte en terrier i armbåndet? Så er Canis Jewelry stedet, du skal lede efter julegaveidéer.

Ud over smykker med hunde finder du også fine, små porcelænsfigurer af en lang række racehunde, brevkort, magneter, nøgleringe og meget andet.www.canisjewelry.dk

Wellness til fugleWellnessgyngens sidde-pind er af kalk, så kløer og næb bliver hvæsset på en naturlig måde og holdes korte som i natu-ren. Samtidig giver det god træning for musk-lerne i fuglens fødder.

Siddepinden er des-uden udstyret med et legetov af sisal, så fuglen både kan gynge og lege.

Gyngen fås i forskel-lige størrelser hos Zooplus.dk og koster op til 99 kroner.


ÅRETS JULEGAVER FORTSAT

Deltag i Dyrefondets julequiz, og vind en af årets julegaver til dyre-venner.

Svar rigtigt, og du kan blive den heldige vinder i lodtrækningen. Præmierne er:• Et Cat Activity Fun Board fra Dyrelageret.dk• En CatanDog’s flåt- og loppestopper fra Flåtstop.dk• En DogMaze-madskål fra DogShop.

SÅDAN GØR DUDet eneste, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at svare rigtigt på følgende spørgsmål:

ER JULESTJERNEN GIFTIG FOR HUNDE OG KATTE?

Send en sms til 1277 for at svare.Skriv VOV 1 for jaSkriv VOV 2 for nej

Det koster almindelig sms-takst at deltage.Vinderne udtrækkes den 15. de-cember, og resultatet offentliggøres på www.dyrefondet.dk. Vinder-ne får direkte besked, og præmien sendes, så du har den inden jul.

Ved at deltage i konkurrencen accepterer du, at Dyrefondet må kon-takte dig med nyheder og informationer pr. sms i fremtiden. Du kan altid afmelde dig tjenesten igen ved at sende en besked med teksten DYRSTOP til 1277.

Vind en julegave

HJÆLP DYRENESTØT DYREFONDET

Tænk også på dyrene, når du skriver testamente

www.dyrefondet.dk

DYR I BØRNEHØJDEDyrefondet er også for børn.• Leg med Simba• Lær mere om dyr ved hjælp af

huskespillet• Brug Dyrefondets skolebøger

i undervisningen

www.dyrefondet.dk/kids


Hjælp TIL HJEMLØSES HUNDEJennifer Frausig kan ikke holde tanken ud om, at hjemløses hunde har problemer med at holde varmen i vinterkulden. Så derfor bruger hun en stor del af sin fritid til at sy dækkener og ligge-underlag til hundene.

Tekst og foto: Dorte Schmidt

To meget kælne irske ulve-hunde byder hjerteligt vel-kommen, når man besøger Jennifer Frausig i huset ved

Glumsø. Kara på fire år og toårige Casey kan næsten ikke få nok af at blive klappet og snakket med. Så først da Jennifer beordrer dem på plads i hver sin store sofa, får hun lov til at vise sine hundedækkener frem.

– Jeg elsker hunde, så da jeg for

et par år siden hørte om en dame, der syede hundedækkener til hjem-løse hunde, var jeg tændt med det samme. Jeg fik hendes mønster, og siden har jeg syet, hver gang jeg har en ledig stund, fortæller hun.

Jennifer er englænder og arbej-der på fuld tid som selvstændig for et engelsk firma. Hun har boet i det sydsjællandske, siden hun for ti år siden blev gift med Jimmy. Og sam-men med hende flyttede der alle-

rede dengang både ulvehunde og et hold katte med ind i huset.

– Jeg har haft irske ulvehunde i over 30 år. Én gang ulvehund – altid ulvehund. De er bare så følsomme og meget intelligente, siger hun.

Fire katteDa Jennifer rykkede ind med sit dy-rehold, var Jimmy allergisk over for katte. Derfor har husets fire katte stadig deres eget værelse med over-

Kara og Casey er fotomodeller i frakkerne til de hjemløses hunde. Selvom det er den største størrelse, er frakkerne tydeligvis for små til de store ulvehunde. – Men de har selvfølgelig også deres egne frakker, som passer dem perfekt. Ulvehunde har meget nemt ved at få lungebetændelse, så de får frakker på, når vi skal ud i regnvejr, forklarer Jennifer Frausig.

I EN KOLD TID

➡


I EN KOLD TID

dækket terrasse og kattelem i både vinduet og døren.

– Jeg var bange for at slippe dem løs i starten, men nu render de frit rundt. Også inde i huset, for Jimmy er nemlig blevet vaccineret, så det ikke længere er et problem, fortæl-ler hun.

Hankatten Lars, som ifølge Jen-nifer er den mest dovne i flokken, ligger lige nu og sover sammen med hundene. Henrik regner hun helt sikkert med er ude på jagt. Og også Susie og Inger foretrækker helt klart livet udendørs.

– Inger er faktisk nærmest flyttet hjemmefra. Hun sover et andet sted, men kommer jævnligt på besøg for at få lidt kæl og noget mad, forkla-rer hun.

Hunde ingen adgangDa vi møder Jennifer, har hun og Jimmy lige haft en travl uge med at levere hundedækkener og ligge-underlag til flere af de steder, hvor hjemløse kommer med deres hunde.

Kun ganske få af landets herber-ger tillader hunde. Det betyder, at langt de fleste hjemløse hundeejere er tvunget til at blive på gaden, også når de skal sove om natten. For

hundene er jo vant til at sove med deres ejere, så ingen af ejerne har lyst til at efterlade hunden udenfor, mens de selv får en varm seng at tilbringe natten i.

– Derfor er det så vigtigt, at ikke bare hjemløse, men også deres hunde har det rigtige udstyr til at kunne holde varmen i det fri. Især når det er vinter, og frosten bider, understreger Jennifer.

Leverer til værestederneAlene i år har hun leveret i alt 47 hundedækkener og 16 liggeunderlag til forskellige projekter og forenin-ger, der hjælper hjemløse. I Køben-havn har Hjemløsehuset, Projekt

Udenfor og Gjæstebud nydt godt af hendes arbejde. Det samme har Hundeværkstedet i Nykøbing Fal-ster. Her kan hjemløse få soigneret og plejet deres hunde, få dem vac-cineret og chipmærket og få hjælp, hvis hundene bliver syge.

Et enkelt hundedækken er leve-ret til Roskilde.

– En sød dame skrev og spurgte mig, om jeg ville sy et dækken til en hjemløs mand og hans hund. Røde Kors i Roskilde leverede stoffet, og siden har jeg fået en hilsen fra den hjemløse mand i en mail fra damen, fortæller Jennifer.

Vandtætte og varmeBåde hundedækkener og liggeunder-lag er syet, så de kan modstå både vand og kulde. Yderste lag af dæk-kenerne er af vandtæt stof. Det kan være fra for eksempel regnslag eller markiser. Liggeunderlagene har voks-dug i bunden. Derudover er der lag af uldtæpper, vattæpper eller andet var-mende. Dækkenerne holdes på plads af velcrobånd, og kraven kan slås op om ørerne, når hunden skal sove.

– Jeg hører ikke andet, end at de hjemløse er rigtig glade for at kunne holde deres hunde varme og tørre.

De to hunde er tydeligvis distraheret. For hvem er det, der kommer gående længere nede på marken?

Jamen det er jo Inge. Goddag, goddag, håber, du har det rigtig godt.

MANGLER MATERIALER

Jennifer modtager med kyshånd alt, hvad der kan forvandles til hundedækkener. Det vil sige tæp-per, vattæpper, plaider, regnslag, telt- og voksduge, markiser, spæn-der, tråd, velcro- og elastikbånd og sytråd.

Har du noget liggende, som du kan undvære, så kontakt hende på [email protected].


Og for mig giver det en utrolig glæde at kunne hjælpe, siger Jennifer.

Hun er på konstant jagt efter ma-terialer og opfordrer alle til at hen-vende sig, hvis de har nogle stofrester eller tæpper liggende, som de alligevel ikke skal bruge.

Gør en forskelJennifer startede sin produktion af dækkener og tæpper i juni sidste år og regner med, at hun vil blive ved resten af sit liv.

– Faktisk blev jeg så glad, da jeg opdagede, at der var et sted, hvor jeg virkelig kunne gøre en forskel. Da jeg boede i England, var jeg frivillig hjæl-per på et dyreinternat, så jeg har altid været vant til at gøre en indsats for dyr, der har det svært, forklarer hun.

Selvom hun og Jimmy netop har været på rundtur for at aflevere det meste af produktionen til de hjemlø-ses væresteder, er spisebordet stadig fyldt med både hel- og halvfærdige dækkener og liggeunderlag.

– Jeg vil gøre mit til, at også hun-dene kan holde varmen, når de nu skal sove ude, siger hun, der syr dæk-kenerne i tre forskellige størrelser, så der både er frakker til den lille terrier og den store labradorblanding. ■

Læg mærke til kraven på hundedækkenet. Den kan rulles op og dække ørerne, når hunden skal sove. Hvis dækkenet vel at mærke bæres af en hund i den rigtige størrelse.

FORENING FOR HJEMLØSES HUNDE

Jennifer Frausig er en af flere danskere, der gør en indsats for at hjælpe hjem-løses hunde. En anden er Stephanie Egeriis, der efter sidste års meget hårde vinter tog initiativ til foreningen ”Hjælp til de hjemløses hunde i Danmark”.

Det startede en dag, hvor hun på vej hjem fra arbejde mødte en hjælpeløs mand og hans hund, der lå på gaden og frøs. Det satte en masse tanker i gang, så Stephanie gik direkte hjem og startede en facebookgruppe med det formål at skaffe mad og tæpper til de hjemløses hunde.

Og hun fik masser af opbakning og donationer, så før jul sidste år var der ud-delt i alt 400 juleposer til hjemløse hundeejere.

I dag arbejder foreningen hele året for at forbedre vilkårene for hjemløse og socialt udsatte hundeejere. Målet er blandt andet at få flere herberger til at åbne dørene for hjemløse med hunde. Samtidig hjælper foreningen med foder, tæpper og andre fornødenheder. Den drives udelukkende af frivillig, ulønnet arbejdskraft.

Læs mere og støt foreningen på www.hjemløseshunde.dk.



Husk først og fremmest, at dyr mærker det øjeblik-keligt, hvis deres menne-sker er stressede. Og det

kan få både hunde og katte til at reagere med alle mulige unoder.

Så tag det roligt. Klap din hund, og kæl med din kat, når du kommer hjem.

Lad være med at skære ned på dine daglige gåture med hunden på grund af juletravlheden. Hunden skal have sin motion og sine sanser stimuleret, uanset om det er jul eller ej. Og det er rent faktisk også godt for dig at slappe af med en tur i det fri.

Og husk at tage dyrenes behov med, når du planlægger årets mest hektiske måned. For det skulle jo gerne være rart og hyggeligt for hele familien – inklusive dyrene.

Sådan får dine dyrEN GOD JUL Julen er en herlig tid, men også fuld af farer. I hvert fald når det gælder vores kæledyr. For vi fylder hjemmet med planter, pynt, julegodter og mad, som vi ellers ikke normalt har i huset. Og rigtig mange af de gode julesager og hyggespredere kan være farlige for både kat og hund.

Af Dorte Schmidt

GIV ALDRIG LEVENDE DYR SOM GAVE

Lad være med at pynte juletræets nederste grene, så det bliver for fri-stende for hunden eller katten at lege med pynten. Det samme gælder le-vende lys, der nemt kan svitse en hale eller et par knurhår. Også lyskæder er farlige. Hvis en kat eller en hvalp får bidt hul på en ledning, giver det helt sikkert forbrændinger i munden.

Hold godt øje med især katten, når I pakker julegaverne op. Gavebånd er skønne at lege med, men som al anden julepynt er de ufordøjelige og kan resultere i alvorlige maveproble-mer.

Anbring aldrig levende lys, så de kan nås af hverken små børn el-

Det er en rigtig dårlig idé at give en hundehvalp eller en kattekilling som julegave.

Der er kun én undtagelse fra den regel: Du har på forhånd aftalt det med modtageren, og modtageren har derfor også selv været med ude og vælge sit nye kæledyr.

Anskaffelse af en killing eller en hvalp skal aftales med alle invol-

Den farlige julepyntler hunde- eller kattehaler. Og lad aldrig dyr være alene med et tændt stearinlys.

Katte elsker at lege med gavebånd, men pas på, det ikke ender i kattens mave, så den bliver syg.

Nej tak! Jeg vil helst ikke være julegave. Kan vi ikke godt vente til efter nytår, når al virakken er overstået?

verede parter. Samtidig er julen med sine mange festligheder det værst tænkelige tidspunkt for det lille dyr.

Når en killing eller en hvalp skal flytte fra sin mor og sine søskende, skal det være til et sted, hvor der er ro og ikke mindst masser af tid for det lille pus til at vænne sig til sit nye hjem.



Har du hørt at du nu kan sende Dyrefondet en Kærlig Hilsen?

Send en SMS med teksten

KH 50 for at donere 50 kr.KH 100 for at donere 100 kr.KH 150 for at donere 150 kr.

DyrefondetEricaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30 000

Til 1414Det koster alm. trafiktakst

at donere

Chokolade er giftigt for både hunde og katte. I værste fald kan de dø af det. Mørk chokolade er værst.

Dyrene har det i det hele taget bedst med at få den mad, som de plejer. De skal hverken have julekager, julegodter, nødder eller andet uvant ned i maven. De risikerer bare at blive syge.

Pas også på med den fede julemad. Det er ikke ualmin-deligt, at især overvægtige hunde får akut betændelse i bugspytkirtlen efter et måltid med alt for meget fedt. Betændelse i bugspytkirtlen er en alvorlig lidelse, der kræ-ver øjeblikkelig dyrlægebehandling.

Flere af de planter, vi bruger til at pynte op med til jul, er giftige for både hunde og katte.

Julestjernens blomster og mælkeagtige saft indeholder giftstoffer, der kan virke lokalirriterende.

Misteltenens bær er giftige, så den skal hænge så højt, at hunde og katte ikke kan få fat i den. Sørg også for at fjerne nedfaldne bær.

Alle dele af kristtorn er giftige for både hunde og katte.Især katte er vilde med grannåle, men de kan ikke for-

døje dem, så der er risiko for, at de kan stikke hul i dyrets tarmsystem.

For både katte og hunde er der risiko for, at de træder de spidse nåle op i poterne. Så fjern dem, efterhånden som de drysser af.

Hvis du sætter juletræet i en fod med vand, skal du ikke hælde gødning eller andre kemikalier i det. Dine dyr vil helt sikkert drikke af det.

Har du kat, skal du sørge for, at træet står stabilt, så det ikke vælter, hvis katten tager en tur op i det.

Pas på julens FARLIGE PLANTER

Den farlige julemad

Hunde er glade for alt det søde og det fede. Men både hunde og katte kan blive syge af al den gode julemad.

Kristtorn er en af mange planter, der er giftige for både hunde og katte.


VÆRD AT VIDE

Dyrefondet beklagerI sidste nummer af bladet brugte vi ved en beklagelig fejl et forkert billede til artiklen ”Når hunden ikke kan få luft”.

Det er racen king charles spaniel og ikke cavalier king charles spa-niel, som der står i billedteksten, der kan udvikle det brachycephale syndrom, som en del kortsnudede hunderacer lider af.

Redaktøren var desværre ikke opmærksom på, at der er tale om to forskellige hunderacer med meget enslydende navne.

Få Dyrefondets pjece ”Hunderegler – kort fortalt”, og sæt dig ind i lovgivningen. Den er gratis og kan bestilles på www.dyrefondet.dk.

Er du klar over, hvor dyrt det rent faktisk er at overtræde hundeloven? Bødestørrelserne er steget markant, siden den nye hundelov blev vedtaget.

Her er et overblik over bødestør-

relserne, som vel at mærke gælder alle hundeejere. De særlige regler og bøde-størrelser for forbudte hunde og for hunde, der er aggressive, er ikke taget med her.

Fiskekvoter OG DØDE FISKOmkring halvdelen af alle fisk fanget i Nordsøen bliver kastet døde tilbage i havet igen. Årsagen er EU-lovgivnin-gen, der får fiskerne til at smide mindre fisk ud igen for i stedet at fange større fisk. Eller de smider dem ud, fordi de er løbet tør for kvoter.

Hugh’s Fish Fight-kampagnen har længe forsøgt at sætte en stopper for svineriet. Bag kampagnen står den kendte engelske tv-kok Hugh Fearnley-Whittingstall med opbakning fra en lang række miljø-, natur- og dyreorganisationer. Indtil videre har det fået næsten 800.000 europæere til at skrive under på en protest mod forholdene.

EU er i gang med at ændre reglerne, men det vil tidligst ske ved udgangen af 2012, og meget kan gå galt under-vejs. Derfor opfordrer Hugh’s Fish Fight fortsat til, at man skriver under på protesten.

Læs mere på www.fishfight.net eller på kampagnens side på Facebook.

Det kan blive dyrt for dig ikke at give hunden snor på, når du skal.

HUNDEDYRE BØDER

DET ER HUNDEDYRTOvertrædelser af hundeloven Bøde

Din hund er over otte uger gammel, men stadig ikke id-mærket og registreret i hunderegistret.

2.000 kr.

Din hund har ingen ansvarsforsikring. 3.000 kr.

Din hund er over fire måneder, men mangler et hundetegn med dit navn og adresse.

1.000 kr.

Din hund stikker af og løber rundt for sig selv i en by eller en bymæssig bebyggelse.

2.000 kr.

Du bor på landet, men har ikke sørget for at forhindre din hund i at strejfe.

2.000 kr.

Din hund går uden snor i et område, hvor kommunen har vedtaget, at alle hunde skal være i snor.

2.000 kr.

Din hund bider eller forvolder skade på mennesker eller andre dyr. min. 4.000 kr.

Overtrædelser af naturbeskyttelsesloven Bøde

Du lader din hund løbe løs i en skov, eng, mose eller et andet naturområde, som ikke er en hundeskov, eller du lader din hund løbe løs på en strand i perioden 1. april til 30. september.

2.000 kr.

Bødestørrelserne er for førstegangsforseelser. Ved gentagne overtrædelser kan de fordobles.


FUGLEFODRING

HJÆLP FUGLENE med mad og vand

Især de frøædende fugle har brug for vand. Læg eventuelt plastik i bunden af fuglebadet eller en flad skål, så det er nemt at fjerne isklumpen, når du skal fylde op med nyt vand.

Husk, at både foderbræt, foder-automat og fuglebad kan udvikle sig til smittekilder for diverse sygdomme. Sørg for at fjerne foderrester og fug-leklatter med jævne mellemrum, og skyl foderbrættet med kogende vand et par gange i løbet af vinteren.

Havens fugle har også brug for gode steder at tilbringe natten, så hav rigeligt med redekasser, som fuglene kan sove i.

Vælg fede frøJo federe foder du vælger, jo flere fugle vil du tiltrække. Men det er ikke alle mejsekugler og vildtfugleblandinger, der er af en ordentlig kvalitet.

Fuglene foretrækker mejsekug-ler med et højt fedtindhold, og det samme gælder frø. Vælg blandinger med mange solsikke- og hampefrø samt nødder og rosiner, og undgå

blandinger med for meget majs, hirse og korn. Eller endnu bedre: Køb poser, der kun indeholder én slags fede frø.

Husk at pille nettet af mejsekug-lerne før servering. Mange fugle kom-mer til skade i de halvtomme net.

Lav selv foderDet er nemt at lave sine egne foder-kugler. Brug for eksempel usaltet fedt fra svin, lam eller okse, smelt det i en gryde, og bland gode frø, nødder og rosiner i.

Sæt et stykke ståltråd i et plastik-bæger eller lignende, og hæld blandin-gen i. Når fedtet er stivnet, har du en foderkugle, der er lige til at hænge op.

Du kan også bruge små urtepotter. Så får mejserne fred og ro til at spise nedefra, uden at de bliver forstyrret af for eksempel krager.

MorgenmadFuglene har brug for meget mad. De spiser, hvad der svarer til cirka en tredjedel af deres egen vægt hver dag.

Jo tidligere du starter fodringen

om morgenen, jo mindre energi skal fuglene bruge på at flyve rundt og lede efter noget at spise.

Sørg for, at der er foder på no-genlunde samme tidspunkt hver dag. Hvis fuglene kommer til et tomt foderbræt, opgiver de og skal bruge kræfter på at finde mad andre steder.

Pas på rotterneNår du fodrer fugle, risikerer du også at tiltrække rotter. Især hvis du fodrer på jorden, hvor for eksempel solsorte foretrækker at spise.

Rotter er aktive om natten, så sørg for, at fuglefoderet er spist op, inden mørket sænker sig. Servér maden fra morgenstunden, og lad være med at give fuglene mere, end de kan spise i løbet af dagen.

Ser du spor efter rotter, skal du holde op med at fodre og kontakte din kommune, så rottefængeren kan komme ud. Læs mere om fuglefodring hos Dansk Ornitologisk Forening på www.dof.dk.

■

Fugle har ikke kun brug for mad i kulden, men også for vand. Og når det fryser, kan det være svært at finde.

Af Dorte Schmidt Foto: Karen Engelbreth


BYENS FUGLE

Tekst og fotos: Dorte Schmidt

Nogle af duerne på Rådhuspladsen i København er finere end andre. Godt 140 af dem er nemlig kommunale klippeduer med egen indgang til en lækker penthouselejlighed på top-pen af byens rådhus. Præcis som arkitekt Martin Nyrop i sin tid besluttede det, da opførelsen af rådhuset gik i gang i 1892. Meningen var, at duerne skulle fungere som en slags levende brandalarm.

DANMARKS DYRESTE DUESLAG


en kran til det, siger han og åbner døren ind til foderrummet.

Ikke kæledyr– Du kan kigge ind gennem hul-let i døren, hvis du vil se, hvordan duerne opfører sig, når de er alene. Når vi først går derind, stikker de fleste af dem helt sikkert af. For der er altså ikke tale om kæledyr, siger Allan, mens han tjekker, at det nye vandingsanlæg fungerer, som det skal.

Vi befinder os i en stor kvist oppe under taget ud mod H.C. Andersens Boulevard. Her har duerne haft deres redekasser siden 50’erne, hvor man besluttede at flytte duerne ud af det oprindelige duetårn og ind i kvisten.

– I tårnet kunne man kun rense redepladserne ved at stå på en høj

Duerne har helt klart en af byens bedste udsigter – nemlig til Glyptoteket og Tivoli.

➡

DANMARKS DYRESTE DUESLAG

Jeg indrømmer gerne, at jeg blev rigtig glad, da jeg hørte, at dueslaget måske skulle nedlæg-ges for et par år siden. For før

renoveringen var det både fysisk hårdt og ekstremt ulækkert at arbejde med dem. Men sådan er det heldigvis ikke længere.

Allan Christensen, der har ar-

bejdet som duepasser i Københavns Rådhus i otte år, fortæller om jobbet, mens vi klatrer op ad de smalle, me-get stejle trapper til duetårnet.

– Du skal forestille dig, at alt foder og vand tidligere skulle slæbes op med håndkraft. Foderet kommer i 50-kilos-sække, så det var hårdt arbejde. I dag har vi heldigvis fået

Allan Christensen har passet duerne i otte år, og han er glad for, at dueslaget er blevet renoveret, så det i dag er langt nemmere at

holde stedet rent.


BYENS FUGLE FORTSAT

stige midt i tårnet og muge ud i ho-vedet på sig selv. Det var ikke sær-lig hensigtsmæssigt, så de flyve-huller, du kan se udefra, er lukket til. Og selvom duerne selvfølgelig tit tager sig nogle ordentlige flyve-ture rundt om tårnet, er det altså ikke der, de bor, men under taget lige under tårnet, forklarer Allan.

Skrabede duelortLangt de fleste af rådhusets klip-peduer, som er af arten Columba livia, forsvinder ud af dueslaget, da Allan åbner døren for at fylde foderautomaterne op. Tilbage sid-der kun den hårde kerne, som godt er klar over, at der nu snart er både frisk vand og mad. Fuglene flakser uroligt fra bjælke til bjælke, så rummet fyldes hurtigt med masser af meget fint støv.

– I dag har vi cementplader på gulvet, så det er nemt at smide strøelse og rive det sammen igen. Men før renoveringen skulle vi skrabe duelort af de over 100 år gamle gulvbrædder med en spatel. Duerne var fulde af utøj, og gulvet var umuligt at holde. Så her var en

stank uden lige, forklarer Allan og viser samtidig stolt det nye bade-kar frem.

– En gang om måneden får du-erne bad med badesalt, der holder utøjet nede. Så pjasker de rundt og gør deres fjer rene, fortæller han.

På efterårsferieNyrops dueslag var ellers meget

tæt på at blive sparet væk i 2008. Ikke alene fordi det koster godt 100.000 kroner om året at holde duerne med foder og pasning. Arbejdstilsynet var også utilfreds med arbejdsforholdene, og det ville koste en halv million at renovere dueslaget.

Men pengene blev fundet, og i 2009 blev duerne sendt på efter-årsferie i Aabenraa hos et firma, der holder brevduer, mens deres penthouselejlighed blev sat i stand.

Tidligere blev der hvert år serveret dueunger fra tårnet til Borgerrepræsentationens med-lemmer, men den tradition er for længst stoppet. For selvom duerne får besøg af en dyrlæge to gange om året, stilles der i dag helt andre

krav til opdræt af dyr, der skal bruges til mad.

Dyrlægen sørger for, at duerne bliver vaccineret og ringmærket, og at syge eller svage duer bliver aflivet.

Blander sig ikkeKlippeduerne i Københavns Råd-hus tilhører samme slægt som de første duer, der flyttede ind i 1905. Duerne er territoriale og blander sig ikke med de pøbelagtige, pøl-sebrødsspisende duer fra Råd-huspladsen. Skulle en fra hoben forsøge at komme ind i de fine gemakker under taget, bliver den smidt ud med fynd og klem eller hakket ihjel.

For at sikre, at dueslaget ikke bliver overbefolket, er de fleste af redekasserne lukkede, så der ikke kommer flere dueunger, end der er plads til. Og skulle det alligevel ske, at der bliver for mange, og pladsen for trang, bliver nogle af dem aflivet.

■

De fleste af redekasserne er lukkede, så der ikke kommer alt for mange nye unger til.

FORSKEL PÅ DUER

Klippeduen Columba livia lever vildt på Gi-braltar og er stamfader til vores brevduer.Ved hjælp af målrettet avl har vi gennem tusinder af år udviklet tamduen Columba domesticus, der har en ekstrem oriente-ringsevne og udholdenhed. Brevduer er tidligere blevet brugt som budbringere. I dag bruges de først og fremmest til kapflyvning.

De duer, som vi møder som såkaldte flyvende rotter i de fleste større byer, er forvildede tamduer, der typisk ligner de oprindelige klippeduer til forveksling. De kaldes også byduer eller rådhusduer.

Både klippeduer og de forvildede tamduer er monogame, og parrene holder sammen hele livet, ligesom de yngler det samme sted, som de blev udklækket.


Rådhusets klippeduer tager gerne nogle ordentlige flyveture rundt om duetårnet.


MED TAK MODTAGET

Jeg er da glad for at julemanden kommer med gaver. Jeg er bare ked af at min far ikke er hjemme juleaften!

MATTHÆUS

Med tak modtaget

Bidrag til Dyrefondet kan trækkes fra i skat. Dog er de første 500 kroner ikke fradragsberettigede, og det maksimale fradragsbeløb er på 14.500 kroner i 2011.

Ønsker du at få fradrag for dine bidrag, skal du huske at oplyse dit cpr-nr., så Dyrefondet kan indberette beløbet til Skat.

Sig også til, hvis du ønsker at være ano-nym på Dyrefondets bidragsliste.

DYREFONDET- arbejder for dyrs velfærd

MED TAK MODTAGET TIL DYREFONDETI PERIODEN 1. SEPTEMBER - 31. OKTOBER 2011

Eva Schmidt 100Anonym 50Pernille Velling 300Poul Krebs Lange 100Ruth Bentzen 2500Sanne Andersen 300Finn Gunner-Svensson 125Birgit Stadel 100Birthe Lau 300Jytte Kirsten Monrad 100Hanne Frederiksen 100Helle Løvgreen 200

Få en GRATIS hvalpepakkeI Dyrefondets hvalpepakke får du lige netop de pjecer og håndbøger, som nye hvalpeejere kan have glæde af. Pakken indeholder blandt andet følgende pjecer:

• Hundehvalpen – om hvalpens

sundhed

• Børn og hunde

• Hunden alene hjemme

• Hundeejer: Vis hensyn til din hund

og din nabo

• Førstehjælp til hund og kat

• Sikkerhed for dyrene

gi’r tryghed for

ejerne

• Hunderegler

Derudover får du mærka- ter med teksterne “ Levende dyr i hjemmet” og ”Levende dyr i bilen”, et særligt dyresikringskort til tegnebogen og noget generel information om Dyrefondet.Hvalpepakken er gratis både for pri-vate, opdrættere og dyreklinikker.Bestil den på www.dyrefondet.dk

Jane Rabe 125Sten Tolderlund 1000Emilie og Alfred Nielsens Minde 200Birgit Stadel 100Elin Rokholm Nørkjær 500Joan Mimi Holm 200

Herudover har vi modtaget flere donationer via sms.


Du kan også blive støttemedlem og bestille materialer påwww.dyrefondet.dk

HJÆLP DYRENE – STØT DYREFONDETFor kun 175 kr. om året kan du være med til at sikre, at vores dyr får et ordentligt liv. Både kæledyr, dyrene i landbruget og de vilde dyr. Til gengæld får du Dyrefondets blad sendt med posten seks gange i løbet af et kalenderår og kan trække på vores viden og eksperter, når du har brug for det.

JA TAK! Jeg vil gerne være støttemedlem af Dyrefondet . . . . . . . . . . . 225 kr. Jeg vil gerne give et bidrag til Dyrefondets arbejde . . . . . . . . . kr.

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr.

Beløbet bedes indsat på Dyrefondets konto: 9570-8182310

Navn: Telefon:

Adresse:

Postnummer: By:

Dato: Underskrift:

Send eller mail kuponen til:Dyrefondet • Ericaparken 23 • 2820 Gentofte • [email protected]

Foto: Marianne B. Nørgaard

HUNDE i krigFaldne hunde i forsvaret har sammen med deres fører reddet liv ude i verden. De har nu fået en mindesten ved hundeskolen på Air Force Training Centre i Karup.

Det tager to-tre år at uddanne en hund med fører, der for eksempel kan hjælpe med at finde vejsidebomber i Afghanistan. Indtil videre er to danske hunde omkom-met i krigen. Hunden Loke havde sammen med sin fører, Martin Kristensen, fundet sprængstof og dermed reddet andres liv, dagen før de begge omkom. Hunden Edo blev skadet af en håndgranat under sin søgen efter vejside-bomber og overlevede ikke sine skader.

– Personligt har jeg det udmærket med, at vi behand-ler de dyr, som hele deres liv gør alt, hvad de kan, for at tjene os, med respekt både i livet og i døden, sagde oberst Kartni Winther, skolechef for Air Force Training Centre, ved indvielsen af mindestenen for faldne hunde i forsvaret.

– Loke og Edo er de første danske hunde, der er døde i Afghanistan. Æret være deres minde, sluttede han.

SET OG SKET

GAVEDYR? NEJ TAK!

DyrefondetEricaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30 00.

DYREFONDETønsker alle en glædelig julog et dyrevenligt nytår

Udgiver: Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

Sorteret MagasinpostID-nr. 46532

Documents

Dyrefondet 6/2011