Dyrefondet 5/2011

DYREFONDETBLADET FOR DYREVENNER – NR. 5 – OKTOBER 2011 – 66. ÅRGANG

www.dyrefondet.dk

SOM EN FISK I VANDETAlle hunde kan lære at svømme. Og det er sundt. Tag med på besøg i svømmehallen for hunde i Frederikssund Hundecenter.

Læs side 18

DYREFONDET nr. 6 · 20102 3DYREFONDET nr. 3 · 2011

INDHOLDLEDER

Katte har flere smer-ter, end man trorKatte er sejere end hunde og lader sig ikke mærke med smerter. Sådan lyder en udbredt misforståelse blandt katteejere. Men iføl-ge forskningen føler katte smerter lige så intenst som alle andre. De er bare meget bedre til at holde det skjult for omverdenen.

22

Hestepasset sikrer din hestDet er til ære for dem, der spiser hestekød, at alle heste fra 1. januar 2012 skal være mærkede, regi-strerede og have hestepas. Samtidig vanskeliggør registreringen tyveri, og ejeren kan selv bestemme, at hesten aldrig må ende

på et slagteri.12

GHITAS HJØRNE

DYRLÆGEN SKRIVER

SET OG SKET

MED TAK MODTAGET

1115

2830

Når hunden ikke kan få luftFlere og flere kortsnudede hunderacer har svært ved at trække vejret, når de skal løbe, lege eller på anden måde bare vil leve et normalt, aktivt hundeliv. Det er en trist tendens, som skyldes ekstrem avl. Læs om, hvordan du undgår at vælge en hund med vejrtrækningsproblemer.

8

Det sidste farvelSom dyreejer er det en stor sorg den dag, hvor Gråmis eller King har spist sit sidste måltid og skal herfra. De fleste væl-ger at lade dyrlægen tage sig af de jordiske rester. Men man kan også vælge at bevare mindet om sine elskede dyr ved at få dem begravet.

24

På dybt vandAlle hunde kan lære at svømme. Og langt de fleste af dem bliver hurtigt vilde med den sunde og effek-tive form for motion. Men det vidste den to år gamle boxer Vaps ikke noget om, da hun fik sit livs første vandtur i svømmehallen for hunde i Frederikssund Hundecenter.

18

Dyrlægen kommer til digPia Bøgeskov Jørgensen er en af de få dyrlæger i landet, der udelukkende tager på hjemmebesøg. På den måde slipper hunden eller katten for den ofte stressende tur til dyrlægen. Og kunderne kan få en konsultation, når det pas-ser dem. Også efter normal arbejdstid. 4

Ericaparken 23, 2820 Gentofte

Telefon: 39 56 30 [email protected]

Telefontid:Mandag til fredag kl. 10-15

Protektor:Alexandra, grevinde af Frederiksborg

Bestyrelse:Skuespiller Ghita Nørby (formand), fagdyrlæge, specialist Finn Boserup (næstformand), hundeinstruktør Barbara T. Andersen, fagdyrlæge Knud Dahlgaard, advokat Ole Finn Nielsen, direktør Nete Nygaard-Jensen.

Formål:• At organisere og gennemføre dyreværns-

arbejde.• At skabe større forståelse for dyrenes vilkår.• At skabe gode forhold for dyr i menneskers

varetægt.• At sprede oplysning om glæden ved dyr.• At øge respekten og forståelsen for vilde dyrs

naturlige livsform.

Tilsluttet:World Society for the Protection of Animals, WSPA

Konsulenttjenesten:Rådgivning i spørgsmål om dyrMandag til fredag kl. 10-15Telefon: 39 56 30 00

Gaver og arv:Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation. Det betyder, at gaver kan fratrækkes på selvangivelsen inden for gældende skattere-gler, og at Dyrefondet er fritaget for betaling af afgift ved modtagelse af arv.

Dyrefondet yder gratis juridisk vejledning ved oprettelse af testamenter, og Dyrefondets Sikker-hedstjeneste tager sig vederlagsfrit af dyr ved ejerens død.

Forsidefoto:Dreamstime

Dyrefondets blad:Udkommer: 6 gange årligt

Ansvarshavende: direktør Vibeke HaslundRedaktør: Dorte Schmidt (DJ)Korrektur: Den Røde PenLayout: KLS Grafisk HusTryk: KLS Grafisk HusProduceret CO2-neutraltISSN 1601-5819

Deadline næste nummer: 31. oktoberBladet udkommer: 1. december

Navngivne artikler er udtryk for forfatterens mening, der ikke nødvendigvis er identisk med redaktionens.

DYREFONDET- arbejder for dyrs velfærd

OPFORDRING TIL DET NYE FOLKETING:

Gør en forskel for katteneForleden dag er jeg ude at lufte mine to hunde, da jeg passerer en kvinde, der er ved at hænge en efterlysning af en kat op på en lygtepæl – og vi falder i snak.

Kvinden fortæller mig, at familiens knap tre år gamle kat er blevet væk. Det skete en dag, hvor den var ude i haven. Pludselig løb den sin vej og er ikke set siden.

Familiens datter på ti år er dybt ulykkelig og savner naturligvis katten. Både hun og resten af familien vil så gerne have den tilbage eller i hvert fald vide, hvad der er sket med den.

Jeg spørger, om katten er registreret, men det er den aldrig blevet. Forklaringen er, at katten primært var en indekat med små overvågede haveture.

Stakkels familie, tænker jeg. Men hvorfor har de dog ikke sørget for en registre-ring af katten? Så ville chancerne for at få den hjem til familien og i særdeleshed til den tiårige pige have været så meget større.

Dyrefondet og andre dyreværnsorganisationer har længe – meget længe – haft et stort ønske om indførelsen af en kattelov, der i lighed med hundeloven skal indeholde bestemmelser om blandt andet lovpligtig registrering af ejerkatte, men desværre har der endnu ikke været politisk opbakning til at indfri dette ønske.

Senest under det belgiske EU-formandskab i 2010 vedtog Ministerrådet et forslag om at øge fokus på kæledyrenes rolle i samfundet. Danmark støttede dette forslag.

Derfor er EU-Kommissionen blevet bedt om at se på flere områder vedrørende kæledyr – herunder også på muligheder for at fremme forenelige systemer til identificering og registrering af hunde og katte for at sikre bedre muligheder for effektivt at kunne spore dyrene.

Så kære nyvalgte folketings-medlemmer, hvis I gerne vil vise os vælgere uanset partifarve, at I vil skabe resultater, så pluk denne lavthængende frugt, og vær oven i købet på forkant i Europa – gør registrering af ejer-katte obligatorisk.

Det ville være at udvise an-svarlighed for kattene og deres ejere.

Jeg ønsker alle et dejligt og farverigt efterår!

Venlig hilsenVibeke Haslunddirektør


FAMILIEDYR

➡

DYRLÆGEN kommer til DIGPia Bøgeskov Jørgensen er en af de få dyrlæger i landet, der udelukkende tager på hjemme-besøg. På den måde slipper hunden eller katten for den ofte stressende tur til dyrlægen. Og kunderne kan få en konsultation, når det passer dem. Også efter normal arbejdstid.

Tekst og fotos: Dorte Schmidt

En lørdag morgen i 2007 kommer Heidi Pedersens kat, Bølle, højt hylende hjem. Han er tydeligvis

blevet ramt af en bil. Han bløder, har stærke smerter og er i det hele

taget i en sørgelig forfatning. Heidi er ikke i tvivl om, at han skal aflives hurtigst muligt. Så hun ringer til sin dyrlæge for at få hjælp.

– Jeg regnede faktisk med, at de ville komme ud og hjælpe mig. Bølle skreg og jamrede i baggrunden, så de kunne tydeligt høre, at der var tale om en kat i akut nød. Alligevel bad de mig om at proppe katten i en transportkasse og køre ud til klinikken, fortæller Heidi, der den dag i dag stadig får lyn i øjnene ved tanken.

Hun forklarer dyrlægen, at det er fuldstændig umuligt at få den skadede og rædselsslagne kat trans-porteret nogen steder hen, men dyrlægen bliver ved med at sige, at der ikke er andet at gøre. Heidi bli-ver rasende og meddeler, at hun nok skal finde en, der vil komme, og at hun i øvrigt aldrig vil sætte sine ben i deres fine klinik mere.

– Så ringede jeg rundt til flere klinikker og fik til sidst et nummer til Pia Dyrlæge. Og da hun fik mig i røret – stortudende og fortvivlet – rykkede hun ud omgående. I løbet af en halv time stod hun i mit hjem. Bølle fik fred, og lige siden har Pia været min dyrlæge, fortæller hun.

Op på køkkenbordetHistorien får vi i Heidis stue over en kop kaffe. I den anden sofa sidder

Pia Bøgeskov Jørgensen alias Pia Dyrlæge. Heidi har nemlig netop fået sin nye hund, den otte uger gamle Fifi, som er en blanding af en dværgpincher og pomeranian. Der-for er dyrlægen kommet på besøg.

Før kaffen er Fifi blevet under-søgt efter alle kunstens regler på køkkenbordet. Og bortset fra at hun har taget lopper med hjemmefra og har for lange kløer, er hun en fin lille hund, lyder dommen.

Efter undersøgelsen bliver hun vaccineret og får klippet kløer. Der-efter er hun så træt, at hun går ud i gangen for at rulle sig sammen mel-lem et par sko og falde i søvn.

Ved sofabordet udfylder Pia pa-pirerne til Dansk Hunderegister og giver samtidig Heidi en masse gode råd om pasning og pleje af den lille charmetrold.

– Normalt fortæller jeg meget mere, end jeg gør i dag. Men Heidi har haft hund før og været min kunde så længe, at jeg ved, at hun har styr på langt det meste, forkla-rer Pia.

Liv og dødRigtig mange af Pias kunder har fundet hende på samme måde som Heidi. En elsket hund eller kat skal aflives, og ejeren vil gerne have, det sker stille og roligt i hjemlige omgi-velser.

– Jeg har rigtig mange kunder, der ønsker at få aflivet deres hund eller kat der-hjemme i vante omgivelser, fortæller Pia Dyrlæge.

Den kun otte uger gamle Fifi i fuld gang med at opdage verden.


FAMILIEDYR FORTSAT

– De finder frem til mig, fordi de vil undgå at sige farvel til deres kæ-ledyr i dyrlægens konsultation, som de fleste hunde og katte jo i forvejen ikke forbinder med noget rart og hyggeligt, oplyser Pia.

Og når først kontakten til Pia Dyrlæge er skabt, hænger de fleste af kunderne ved. Der er nemlig rigtig mange fordele ved at få dyrlægen hjem i stuen i stedet for at skulle køre hunden eller katten til dyrlæge.

– Jeg kommer, når folk har fri fra arbejde. Derfor har jeg mange børnefamilier som kunder. De kan nemlig få en aftale med mig, når det passer bedst ind i familiernes i for-vejen travle program. Også selvom det først er, når børnene er lagt i seng, siger hun.

HvalpetræfNæst efter aflivninger fylder hvalpe-tjek mest i kalenderen.

– Det er nemlig sin sag at få et kuld med otte hvalpe transporteret ind til dyrlægen for at få dem vacci-

neret og chipmærket. Så er det langt nemmere for opdrætteren at ringe efter mig, forklarer Pia.

Som regel sker det den dag, hvor de nye ejere skal hente hvalpene alligevel. Så samles alle til et fæl-lesmøde, hvor Pia gennemgår alt, hvad der er værd at vide om blandt andet fodring, lopper og utøj, ormekur, renlighed, lovgivning og forsikring.

Derefter bliver hver enkelt hvalp tjekket, vaccineret og chipmærket sammen med ejeren, som på den måde får sin egen lille konsultation med i købet.

– Det er altid rigtig hyggeligt. Så hyggeligt, at vi ofte arrangerer et nyt fællesmøde hos opdrætteren, når hvalpene skal vaccineres anden gang efter fire uger, oplyser Pia.

Katte hader bilerOgså mange ældre, der ikke er så mobile, som de har været, og folk i alle aldre uden bil ser det som en klar fordel, at dyrlægen kommer på

besøg. Og selvom de har bil, er der også mange, der hellere vil bruge en dyrlæge, som tilbyder hjemmebesøg, end selv køre.

– Ikke mindst katte hader turen til dyrlæge. For nogle er det næsten umuligt at få dem ind i transport-kassen, og når det lykkes, hyler dy-ret både hele vejen ud og hjem. Det er enormt stressende for både dyr og ejer, forklarer Pia, der har base i en lille by syd for Sorø. Adressen skilter hun ikke med. For det er ikke meningen, at kunderne skal komme her.

– Det sker selvfølgelig, at naboer-ne lige kommer forbi med en hund eller kat. Eller at der kommer en for at få en ormekur eller en vaccina-tion inden en ferierejse. Men det er undtagelsen, siger hun.

Grønlandsk slædehundPrivat bor Pia sammen med sin grønlandske slædehund Ajunng og katten Sir James. Begge har hun haft med hjem fra Grønland, hvor

hun arbejdede for det daværende hjemmestyre fra 2003, og indtil hun rejste hjem for at starte sin egen praksis i 2006.

Ajunng er altid med i bilen, når hun er ude på hjemmebesøg, men derhjemme foretrækker hunden at være ude i haven.

– Jeg har prøvet at lokke hende til at være inde hos mig. Men hun bliver så frygtelig rastløs. Hun vil hellere være ude, lyder forklaringen.

På spørgsmålet, om hunden ikke savner sine artsfæller i flokken fra hundespandet, svarer hun klart nej.

– Ajunng har altid holdt sig for sig selv. Også da vi var i Grønland, siger hun.

At komme ud og trække er stadig det bedste, Ajunng ved. Derfor har Pia en hundevogn stående, som de to fornøjer sig med, når det kan lade sig gøre.

– Og da jeg selv tilrettelægger min arbejdstid, er det nemt at finde tid til det. Også når dagene bliver korte, siger hun.

Fifi er blevet undersøgt og vaccineret inde på køkkenbordet. Så er det skønt igen at komme ud i det fri.

Ingen operationerPia tager sig udelukkende af hunde og katte, og hun udfører ikke opera-tioner. Hverken hjemme hos sig selv eller ude hos kunderne.

– Jeg ved godt, at der er andre dyrlæger med hjemmebesøg, der har den service på programmet.

Men jeg synes ikke, det er etisk for-svarligt. Og det er heller ikke hygiej-nisk nok. Så hvis en hund eller kat skal opereres, henviser jeg altid til en af de dyrlæger, jeg samarbejder med, og som har en egentlig operati-onsstue, siger hun.

Vante omgivelserSom dyrlæge ser hun det som en stor fordel at se dyrene i deres hjem og sammen med deres mennesker.– Jeg kan lynhurtigt aflæse, om det er dyret eller ejeren, der bestemmer. Samtidig er hunden eller katten langt mere tryg og rolig, når jeg for ek-sempel klipper kløer, vaccinerer eller udfører sundhedstjek i dyrets vante omgivelser, fortæller hun.

Kunderne betaler for Pias udgifter til kørsel, men ikke for den tid, hun tilbringer i bilen. Mindsteprisen er 48 kroner, hvis man bor mindre end 12 kilometer væk. For kunder, der bor 100 kilometer væk, er prisen 400 kroner.

– Da konsultationerne som regel tager længere tid, når man kommer hjem til folk, er det ikke en arbejds-form, som man bliver rig af. I en praksis kan en dyrlæge måske klare tre-fire konsultationer i timen, mens jeg kun når én. Og det er nok forkla-ringen på, at der er så få dyrlæger, der kører på hjemmebesøg, siger hun.

Farvel til FifiDet er tid til at sige farvel og tak for i dag til Heidi og Fifi.

– Pia er verdens bedste dyrlæge. Jeg håber aldrig, jeg får brug for andre, siger Heidi, mens vi går ned ad trappen.

Der er gået over en time, siden vi kom og fik knus ved indgangen. Så Fifi er blevet vækket af tornerose-søvnen mellem skoene, så hun kan komme ned på græsset og gøre det, som små hvalpe nu skal, hver ene-ste gang de har spist eller sovet.

Fifi tumler glad rundt på græsset og er så uendelig nuttet, at det næ-sten er umuligt at løsrive sig igen.

Læs mere om Pia Dyrlæge på www.piadyrlaege.dk.

■

– Jo, hun er helt sikkert dejlig, siger Pia Dyrlæge til Fifis stolte ejer, Heidi Pedersen.

Selve undersøgelsen af Fifi foregår i Heidis køkken. Her får hun klip-pet sine kløer.

De finder frem til mig, fordi de vil undgå at sige farvel til deres kæledyr i dyrlægens

konsultation, som de fleste hunde og katte jo i forvejen ikke forbinder med noget rart og hyggeligt.

”


EKSTREM AVL

NÅR HUNDEN IKKE KAN FÅ LUFTFlere og flere kortsnudede hunderacer har svært ved at trække vejret, når de skal løbe, lege eller på anden måde bare vil leve et normalt, aktivt hundeliv. Det er en trist tendens, som skyldes ekstrem avl. Læs om, hvordan du undgår at vælge en hund med vejrtræknings- problemer – eller brachycephalt syndrom, som fænomenet også kaldes.

Af Sabine Förderer, dyrlæge på hundesitter.dk

En del hunderacer er bevidst avlet på en måde, så de får et såkaldt brachycephalt udseende – det vil sige et

kortsnudet ansigt og hoved. Ra-cerne mops, engelsk bulldog, fransk bulldog, pekingeser, bostonterrier, amerikansk cockerspaniel og king charles spaniel er eksempler på såkaldte brachycephale racer. Hos katte ses det samme hos racerne perser og himalayan.

Desværre findes der også avlere, der fremelsker det brachycephale udseende i ekstrem grad. Resultatet er, at hunden får alvorlige vejrtræk-ningsproblemer, fordi den fødes med alt for smalle øvre luftveje. Både næsehulen og luftrøret er alt for smalle.

Hvis din hund har det problem, lider den af det brachycephale syndrom.

Hunden får det sværtEn hund, der lider af det brachy-cephale syndrom, har markante problemer med vejrtrækningen, når den motionerer, løber og leger.

Hvis hunden

bliver voldsomt forpustet, vil der gå op til flere timer, før ilttilførslen til hundens krop og hjerne bliver normal igen. I mindre ekstreme til-fælde kan hunden være relativt vel-fungerende og mindre påvirket af tilstanden i vintermånederne, når den leger udenfor. I sommermåne-derne er tilstanden dog som oftest meget problematisk for hunden.

Vælg en rask hvalpHundens vejrtrækningsproblemer afhænger af, hvor markante hun-dens arvelige anatomiske proble-mer er. Den unormale anatomi er til stede fra fødslen, men de tyde-lige problemer opstår ofte først, når hunden er over to år og fuldt udvokset.

Derfor er det heller ikke let at vælge en sund hvalp fra de brachycephale racer. Hunden kan sagtens virke rask som

hvalp, så man først opdager det brachycephale syndrom, når den er voksen. Det bedste råd er derfor at se hvalpens forældre løbe og lege – meget gerne i sommermånederne. Hvis hundens forældre lyder som et savværk eller snorker voldsomt, når de er aktive, bør du vælge en hvalp fra nogle forældredyr, hvor de brachycephale problemer er mindre markante.

Bliver værre med alderenHeldigvis vil en del brachycephale hunde kun udvikle milde sympto-mer, som ikke kræver indgriben. Den typiske ’fnysende’ eller ’snor-kende’ franske bulldog eller mops er et mildt eksempel.

I den anden ende af skalaen finder vi de hunde, der desværre er så alvorligt påvirkede, at de ikke kan leve et normalt, aktivt hundeliv. Pro-

blemet er meget alvorligt for hunden, der ofte vil få en

fornemmelse af at blive kvalt, når den leger og motionerer.

De to kranier fra bulldog er fra henholdsvis 1860 og 2004. Det ses meget tyde-ligt, hvordan avl har ændret hovedbygningen. ©The Natural History Mu-seum, London

➡

Den elskelige mops er en typisk brachycephal race, der kan lide af al-vorlige luftvejsproblemer.

Det er umuligt at se på en hvalp, om den vil udvikle de arvelige defekter, som rammer mange kortsnudede hunde. Se begge forældre i aktion før du for eksempel køber en cavalier king charles spaniel.


EKSTREM AVL FORTSAT GHITAS HJØRNE

Skilsmisse

Ghita Nørbyformand

for Dyrefondet.Foto: Ole Haupt.

Lad mig bare sige ordet. Det ord, som alle mennesker frygter og viger tilbage fra. Det har jeg så valgt, og det er så mine skridt ud i det liv, jeg har tilbage.

Man er altid to om en skilsmisse. Der er ingen vindere – kun tabere – og det afholder selvfølgelig de fleste mennesker fra at tage det skridt.

Kan hun da ikke bare lade være med at reagere? Kan hun da ikke bare lade stå til?

Sådan lyder de spørgsmål, jeg hører fra de fleste, jeg kender. Og jeg forstår hvert ord. Bare jeg kunne! Men det kan jeg altså ikke, og dermed er livet sat på spidsen.

Det, der beskæftiger mine tanker mest, er hundene. Hvad sker der med skilsmissehunde?

Der sker det, at den ene part tænker på sig selv, og den anden part tænker på de firbenede. Det siger jeg, men der er selvfølgelig altid to meninger i et ægteskab. Der er altid to mennesker, og vi er forskellige, og vi mener sikkert det gode hver især.

I min kamp for hundenes ve og vel har jeg hele tiden søgt at holde mit eget savn og min egen ulykke udenfor. Det er hundevæsenerne, det gælder. Ikke menneskenes fortvivlede kamp, men de fine sjæle, som er hos os. Det er deres liv, og det gælder for mig.

Der findes mennesker, der forstår disse tanker, og som træder ind og hjælper, som kun de allerbedste venner, vi har, gør det. Venner er for mig livets bedste grundlag for at eksistere. Venner er grundlaget for, at man kan gå fremad og prøve at tro på sig selv.

Så tak, hvis vi er så heldige at kende sådanne mennesker. Tak til dem, der arbejder på at åbne sig og ikke kun skue indad, men også udad, og som vil være med i både sorg og glæde.

Det gør ondt at være i live, det mærker vi alle sammen, men det er meget bedre og rigere at gå gennem smerten og ud på den åbne mark og se hunde-ne løbe af alle kræfter. Så ser vi det smil, som kun hunde har, og de øjne, som følger dig og er så nære og så glade.

Det er livet værd!

Venlig hilsen

Konsekvenserne af det bra-chycephale syndrom forværres med alderen. Og hos nogle hunde kan overvægt, varmt vejr, meget motionering eller ophidselse føre til jævnlige, akutte, livstruende vejrtrækningsproblemer.

Jeg har personligt haft to eks-tremt brachycephale hunde i min klinik, som var besvimet og var lige ved at dø af hedeslag. Den ene hund havde besøgt en tæve, som den skulle parre, den anden havde bare leget med sine hundevenner på en kølig sommerdag. Heldigvis overlevede begge hunde uden hjerneskade, men ejerne fik en lærestreg, de aldrig vil glemme. Hundene kunne nemlig lige så godt være døde af iltmangel.

Få hunden undersøgtDer findes mange luftvejslidelser, der giver symptomer, som minder om det brachycephale syndrom.

Hvis din hund er sød, rolig og villig til at åbne munden og lade sig undersøge, vil din dyrlæge kunne give en relativt nøjagtig vurdering af, om hunden har forsnævrede næsebor, for lang tunge, for lang gane, hævede mandler og forsnæv-ret strubehoved. En helt nøjagtig undersøgelse af hundens næsehule, svælg, strubehoved, luftrør og bron-kierne i lungerne kræver dog, at den kommer i en let narkose med ilttilførsel.

Dyrlægen vil også tage røntgen-billeder af brysthulen for at vurdere luftrørets sundhed og lungernes og hjertets tilstand. Hjertet skal ar-bejde ekstra hårdt hos en hund, der med jævne mellemrum lider under iltmangel.

Pas godt på hundenHvis du har en brachycephal hun-derace, er det vigtigt, at du holder din hund slank, og at du ikke ud-sætter den for høje temperaturer og

overdreven motion, aktivering eller ophidselse.

Brug aldrig halsbånd på en brachycephal hund, men køb en brystsele. På den måde forebygger du unødigt tryk på hundens svælg, strube og luftrør. Du bør heller ikke tage din brachycephale hund med på ferie sydpå, medmindre din dyr-læge siger god for idéen.

Gå til en specialistHos nogle hunde kan operatio-ner hjælpe på problemerne, men desværre er én operation ikke altid nok. Syndromet består nemlig af flere anatomiske defekter, der skal opereres hver for sig.

Derfor er det bedst at opsøge en specialist på et dyrehospital, så alle problemer klarlægges og vurderes, før hunden bliver opereret. På den måde nedsættes risikoen for, at der for eksempel opereres flere gange på den bløde gane, fordi dyrlægen tror, at det er det eneste problem, hunden har. I værste fald risikerer man, at ganen bliver så kort, så

Kend de ARVELIGE DEFEKTERDet brachycephale syndrom dækker over op til fire alvorlige arvelige problemer:Forsnævrede næsebor: Små, smalle næsebor gør det svært for din hund at trække luft ind gennem næsen.• Forsnævret indre næsehule:

Opsvulmet, unormalt, nydan-net væv inde i næsehulen gør pladsen inde i næsehulen meget mindre, så din hund får markante problemer med at trække vejret gennem næsen. Visse dele af det opsvulmede, nydannede væv vokser også bagud ned i svæl-get.

• Forsnævret svælg: Den forhø-jede modstand i de øvre luftveje skaber et undertryk i svælget, som vil få vævet i svælget til at hæve op og blive endnu mere kødet og fyldigt. Tilstanden vil blive værre med tiden og kan til slut føre til episoder, hvor strubehovedet klapper sammen. Når det sker, vil hundens tunge og tandkød blive blåt som følge af iltmangel. I værste fald vil hunden besvime, fordi der ikke er nok ilttilførsel til dens hjerne.

• For lang blød gane: Din hunds bløde gane er større, længere og mere kødet end den bløde gane hos sunde og raske hunde uden brachycephale problemer. Den bløde gane kan blokere for strømmen af luft gennem svælget og strubehovedet og kan forøge risikoen for sammen-klapning af svælget.

Brachycephale hunde kan samtidig lide af et såkaldt trachealkollaps, hvor hundens luftrør kan finde på at klappe sammen, når hunden er meget ophidset eller dyrker motion som for eksempel voldsom leg.Hunderacerne mops, fransk bull-dog og engelsk bulldog kan des-uden lide af et såkaldt hypoplastisk luftrør. Det vil sige et underudviklet luftrør, der har et smallere tvær-snit end luftrøret hos almindelige, raske hunderacer.

hunden får livstruende problemer med at synke.

Det koster dyrtDet er ikke ualmindeligt, at ope-rationerne alt i alt kommer til at koste 15-20.000 kroner. Desværre er det ikke alle hundesygeforsikringer, der dækker den slags operationer. Så tal med din dyrlæge om, hvilken sygeforsikring du skal vælge. Eller måske endnu bedre: Vælg en hun-derace, der ikke lider under ekstrem avl kun for udseendets skyld.

Det bedste du kan give din hund er nemlig et normalt liv, hvor hunden kan løbe og lege frit, uden at skulle lide under iltmangel og kvælnings-fornemmelser.

■

Også engelsk bulldog hører til de kortsnudede og kan få problemer med vejrtrækningen.


REGISTRERING AF HESTE

Det handler ikke så meget om hestevelfærd som om fødevaresikkerhed, når EU fra 1. januar 2012

forlanger, at landets 170.000-180.000 heste bliver mærkede, registrerede og forsynet med hestepas med medicin-sider i.

Årsagen er, at hestebøffen skal kunne identificeres, og hesten findes, hvis nogen bliver dårlig af at spise den. Samtidig vil man sikre sig, at der ikke er medicinrester i hestekød, der

HESTEPASSET skal spises – efter samme retnings-linjer, som gælder for andre dyr, der bruges til konsum.

Med kravet om registrering følger en række andre fordele for både heste og deres ejere. Det betyder blandt andet, at man hurtigere kan få tjek på smitteveje, hvis der opstår en alvorlig hestesygdom. Samtidig bliver det sværere at videresælge en stjålen hest og fuske med dens identitet. Og sidst, men ikke mindst: Ejeren kan bestemme, at hesten aldrig må

ende på et slagtehus, uanset om den sælges videre.

Undgå slagtningDet sidste er vigtigt for mange he-steejere. I Danmark er stort set alle heste sportsheste eller hyggeheste grænsende til kæledyr.

– For ponypiger og andre hesteeje-re er tanken om, at deres bedste ven skal ende som slagtedyr, helt forfær-delig, siger dyrlæge Carsten Morten-sen, som har mange hesteklienter i Nordsjælland.

– Med de nye EU-regler får heste-ejeren mulighed for at få stemplet i hestepasset, at hesten aldrig må slagtes og bruges til konsum. Økono-mien omkring indtægt ved slagtning og udgift ved aflivning og destruktion er så lille, at hesteejeren sjældent betænker sig på at vælge udgiften. På den måde sikrer tusinder af heste-ejere deres heste mod at ende på et slagteri i Danmark. Aflivningen kan foregå i hestens sædvanlige omgivel-ser, ved at en dyrlæge giver den en indsprøjtning.

– Det skulle jo også give en vis sikkerhed for, at hestene undgår de skrækkelige transporter til Sydeuro-pas slagtehuse, siger Carsten Morten-sen, men tilføjer, at hestene jo stadig gerne må eksporteres levende. Hvad der så sker ved slagtehusets port nede sydpå, er svært at sige, men reglerne er jo de samme som her.

Tag stilling nuMens mærkning, registrering og pas med medicinsider skal være på plads 1. januar 2012, er det op til ejeren selv at sikre sig, at hesten aldrig må slag-tes, ved at få det skrevet ind i medi-cinsiderne med et dyrlægestempel.

– Men jeg anbefaler, at man tager stilling til, om hesten må bruges til konsum eller ej, med det samme. Det er et skidt tidspunkt at skulle stå og chippe og udfylde papirer klokken fire om morgenen, når man står med en meget syg hest, der skal have medi-cin, som vil kræve livslang tilbage-holdelse for konsum, understreger dyrlægen.

➡

Tag allerede nu stilling til, om din hest må bruges til konsum eller ej, og få det skrevet ind i hestepasset.

sikrer din hestDet er til ære for dem, der spiser hestekød, at alle heste fra 1. januar 2012 skal være mærkede, registrerede og have hestepas med medicinsider i. Samtidig vanskeliggør registreringen tyveri, og ejeren kan selv bestemme, at hesten aldrig må ende på et slagteri.

Af Anne-Sofie HoltenFotos: Dreamstime


REGISTRERING AF HESTE FORTSAT

➡

Flere fordele– Hvis hesten er registreret som et spiseligt produktionsdyr, er der ret store restriktioner på, hvilken medicin man må give den. Mange lægemidler har ikke en defineret til-bageholdelsestid på heste, og derfor må de ikke bruges. Den almindelige hesteejer, som ikke har gennem-gået et medicinkursus eller ikke har arbejdet professionelt med heste i mindst et halvt år, må heller ikke selv give hesten så meget som en ormekur eller fortsætte en penicil-linbehandling, som dyrlægen har påbegyndt, forklarer Carsten Morten-sen og understreger, at der også er en anden god grund til at vælge, at en hest ikke må bruges til konsum.

– En hest, der må bruges til konsum, er et produktionsdyr. Det betyder, at ejeren af opstaldningsste-det har pligt til over for Plantedirek-toratet at føre en bog med optegnel-ser over alt foder, der ikke er korn eller hø. Det kan være tilskudsfoder eller gulerødder. Det er klart, at det er besværligt. Derfor siger mange staldejere simpelthen nej til kon-sumheste, siger han.

De gamle hesteI de sidste par år har Fødevaresty-relsen gradvist indført hestepas med medicinsider for unge og yngre heste.

I dag er brændemærkning forbudt, men ældre hestes bræn-demærkning eller frysemærkning

accepteres stadig. Siden 30. juni 2009 har det været et krav, at alle nyfødte heste bliver chipmærket.

Samtidig skal hestene være regi-streret i diverse avlsforbund eller hos Videncentret for Landbrug I Heste, der også udsteder hestepasset.

Nu er turen kommet til de al-lerældste heste, hvoraf en del hver-ken er mærkede eller registrerede. Men reglerne gælder for alle. Også selvom man bare har en gammel ’mølædt’ pony, der nyder sit otium.

Dyrt at snydeRegistreringen koster mellem 500 og 1.000 kroner per hest, alt afhængigt af hvor mange heste man har, og hvem der skal gøre det. Det er en uvelkommen udgift for dem, der har et par gamle heste gående for at nyde deres otium. Så der vil sikkert være nogle gamle eller ubrugelige heste, hvis liv er meget usikkert i de sidste måneder af 2011, hvis deres ejere ikke er indstillede på at ofre mere på dem.

Men der er ingen vej udenom. Efter årsskiftet skal alle selvdøde eller aflivede og destruerede hestes dødsfald meldes. Og har hesten ikke hestepas med medicinkort, vanker der bøder.

– Vi kan godt risikere, at der er nogle få, der vil prøve at snyde og gemme deres heste, og det kan gå hårdt ud over hestene, siger Carsten Mortensen og nævner til sammen-

ligning konsekvenserne af forbuddet mod kamphunde.

– I dag er der nogle, der opdræt-ter de forbudte hunde i lejligheder og ikke får dem vaccineret og passet i øvrigt. På samme måde kan der være nogle, der vil lade den gamle hest gå, og når den så bliver syg, må den dø uden dyrlægens hjælp og blive gravet ned.

– Men det bliver dyrt, hvis det bliver opdaget. Da ormekurene kom på recept, undlod mange at give deres heste ormekur, og så døde der lige pludselig nogle unge heste. Det duer ikke at blive sur! Man skal forstå, at nu er reglerne sådan, og det er en udgift, man bare skal tage, og sørge for, at pas og registrering er i orden, siger dyrlægen.

■

Også forårets føl skal chipmærkes og have hestepas inden årsskiftet. Heldigvis for dem er det lykkedes at få forbudt brændemærkning – blandt andet med hjælp fra Dyrefondet.

HER ER REGLERNE• Alle heste skal have et pas.• Alle pas skal indeholde sider til

registrering af medicinering. • Registrering af ejerskab er lov-

pligtigt. • Registrering af dødsfald er lov-

pligtigt.

De nye regler om registrering af heste gælder fra 1. januar 2012.Pas til heste, der endnu ikke er re-gistreret, udstedes af Videncentret for Landbrug I Heste.

Læs mere på www.landbrugsinfo.dk/heste/.

Også den gamle hest, der ellers bare går og nyder sit otium, skal registreres og have et hestepas inden årsskiftet.

Når katten ikke kanUrinrørsforstoppelse hos hankatte skyldes ofte, at katten ikke får det rigtige foder. Tal med dyrlægen om, hvordan du bedst forebygger sygdommen.

Af fagdyrlæge Finn BoserupFotos: Dreamstime

DYRLÆGEN SKRIVER

Pludselig ændrer hankat-ten adfærd. Den går på bakken ustandseligt, men tilsyneladende uden

resultat.I mange tilfælde ser det ud,

som om katten har forstoppelse, men tit og ofte er det ikke forstop-pelse i tarmen, men forstoppelse i urinrøret, der er tale om. Den stakkels kat kan ganske enkelt ikke tisse.

Hankatte har et relativt snæ-vert urinrør, og hvis der danner sig krystaller i urinen, kan det medføre, at der kommer en prop, så urinen ikke kan passere.

Dette er meget ubehageligt for katten, og hvis ikke der bliver grebet korrekt ind i tide, kan det medføre varige skader på kattens nyrefunktion.

Gå til dyrlægeHvis din kat har symptomerne, skal du med andre ord ikke give den lavement eller lignende. Du

skal i stedet kontakte din dyrlæge, så en professionel behandling kan komme i gang til hjælp for katten og til forebyggelse af kronisk sygdom.

Tidligere var urinrørsforstoppelse et stort problem for mange katte. I dag er problemet blevet klart min-dre, men det forekommer stadigvæk en gang imellem.

Pas på foderetHvis man har haft en kat med denne ubehagelige sygdom, er det en god idé at tage en snak med dyr-lægen om, hvordan katten fodres. En vigtig årsag til, at langt færre katte rammes af sygdommen nu om dage, er, at kattene i dag fodres anderle-

Hvis din hankat bliver fodret forkert, er der risiko for, at der dannes krystaller i urinen, som kan blokere urinrøret.

des og bedre end for bare 10-15 år siden.

Forskning har demonstreret vigtigheden af at undgå kry-staldannelse i kattens urin, for undgår man krystaldannelse, minimeres risikoen for egentlig stendannelse og efterfølgende urinrørsforstoppelse betragteligt.

Så forebyggelse af sygdommen består primært i fodring af katten med et velegnet foder, der har et balanceret indhold af de forskel-lige mineraler, og som samtidig holder surhedsgraden af urinen på et passende niveau.


RÅD OG REGLER

DYRLÆGEN SKRIVER FORTSAT

Hold øje med lopper

Husk at tjekke reglerne, hvis du skal have din hund med på vinterferie til Norge.

Fra 1. januar 2012 bliver det lettere at rejse ind i Sverige med hund og kat. Kravet om ormekur inden ind-rejse og kravet om blodprøvedoku-mentation for rabiesvaccinationen bortfalder nemlig.

I stedet kræves der det samme, som når man rejser med hund og kat til andre lande i Europa. Det vil sige et EU-dyrepas og en vac-cination mod rabies, der skal være mindst tre uger gammel.

Hidtil har det været sådan, at man frit kunne rejse mellem Norge og Sverige, men hvad der vil ske med reglerne i Norge, når de sven-ske regler harmoniseres til euro-pæisk standard, vides endnu ikke.

Planlægger du at tage din hund med til Norge i vinterens løb, er det med andre ord klogt at regne med, at ’de gamle’ regler fortsat er gældende.

Hold dig orienteret om reglerne

hos den norske fødevarestyrelse på www.mattilsynet.no.

Der finder du også retningslin-jer for, hvordan du selv behandler mod bændelorm, og kan downloa-de en formular, der skal underskri-ves på tro og love.

I Sverige og i Norge kan præ-paratet til ormebehandling mod bændelorm i modsætning til herhjemme købes i håndkøb på apotekerne.

Hyppigheden af grise med mavesår er steget i takt med den øgede pro-duktivitet i slagtesvinebesætninger, skriver Den Danske Dyrlægeforenings medlemsblad.

Mavesår hos grise er et stresstegn, så problemet er ikke grisene, men den måde, de behandles på.

Da jeg var landdyrlæge for mange år siden, var der svineavlere, kvæg- avlere og andre avlere. I dag hedder det svineproducenter og så videre. Men dyr er ikke plastikting, der blot kan produceres. Dyr er levende væsener, der skal behandles ordentligt.

Som forbruger kan man hjælpe

grisene ved at købe kød fra fritgående svin, der har levet et godt og frit liv, og som ikke ’bare’ er blevet produceret.

Hvis flere forbrugere vælger kød fra frilandsgrise, vil færre grise lide under de stressende forhold hos svineproducenterne.

Et varmt og fugtigt efterår er højsæ-son for lopper. Så det er nu, du skal holde øje med, om dine dyr viser tegn på at være inficeret med lopper.

Det er de som regel, hvis de klør sig meget og måske også har lidt håraf-fald hen over lænden.

Er du i tvivl, så lad din dyrlæge se

på dyret, også for hurtigt at imødegå, at en eventuel infektion udvikler sig til en voldsom allergisk reaktion.

VÆLG FRILANDSGRISE

• I rejsebrochurer om Spanien kan man læse, at tyrefægtning er en lokal kulturel tradition, som det er spændende at deltage i. Det er desværre korrekt, at denne ’kul-turelle’ tradition for dyrplageri fortsat trives en del steder, men man bør overveje, om man vil støtte det systematiske dyrplageri ved selv at overvære en tyrefægt-ning.

• Hvis din hund har behov for or-mebehandling, skal du huske, at langt de fleste midler kun påvir-ker de voksne orm. Det betyder, at hunden udskiller ormeæg i nogle dage efter behandlingen, og der-

for skal du samle efterladenska-berne op, så du ikke medvirker til smittespredning. Det er naturlig-vis kun et problem, hvis du ikke allerede rutinemæssigt samler din hunds efterladenskaber op – og hvem gør ikke det?

• Tænk på, at ældre katte ikke sli-der deres kløer så meget, så tjek, at de ikke er blevet for lange og er ved at vokse rundt, så de rammer trædepuderne.

• Hundens hjerte-lunge-orm har snegle som mellemværter. Når det bliver køligt, og sneglene er væk, er det et godt tidspunkt at få undersøgt, om din hund skulle

være smittet, hvis du bor i et område, hvor den parasit er et problem.

• Nu kommer den fugtige efterårs-tid, og så kan det være en god idé at behandle din hunds trædepu-der med et beskyttende middel, så de ikke begynder at revne – for eksempel aloe vera, potevoks, He-losansalve eller lignende beskyt-tende midler. Husk også at skylle poterne i rent lunkent vand, når I kommer hjem.

Nye regler til Sverige – men hvad med Norge?


VANDHUNDE

PÅ DYBT VANDAlle hunde kan lære at svømme. Og langt de fleste af dem bliver hurtigt vilde med den sunde og effektive form for motion. Men det vidste den snart to år gamle boxer Vaps ikke noget om, da hun fik sit livs første vandtur i svømmehallen for hunde i Frederikssund Hundecenter.

Tekst og fotos: Dorte Schmidt

Nu er boxere nok nogle af de sværeste hunde at lære at svømme. Men de kan godt. Og hvis

de først får det lært, bliver de lige

så vilde med det som alle andre hunde. Så lad os bare prøve.

Sådan lyder velkomsthilsnen til Line Pedersen og Dassie, som kaldes Vaps, da de træder ind ad

døren til Tina og Jan Rasmussen på Frederikssund Hundecenter.

Line har længe overvejet at gå til hundesvømning med Vaps. Det er nemlig en både sjov og meget

skånsom måde at få motion på som supplement til turene i hunde-skoven.

Mens Vaps bliver skyllet godt af under bruseren og får redningsvest

på, forklarer Tina, at jo yngre hun-den er, jo nemmere er det også at lære den at nyde hundesvøm-ning.

– Så du skal nok regne med,

at hun vil kæmpe imod de første gange, vi prøver, siger hun.

PlaskvådeBåde Line og Tina er iklædt regn-tøj fra top til tå, før Vaps kommer i vandet. Og det viser sig også at være nødvendigt.

Godt nok går Vaps frivilligt op ad rampen til det ti meter lange bassin og ud på det første lille plateau, hvor hun kan bunde. Men ud i det 1,60 meter dybe vand vil hun bare ikke. Tina skubber hende i, og med et fast tag trækker hun boxeren gennem vandet, mens Line løber opmuntrende foran og roser sin hund i høje toner.

Vaps forsøger hele vejen at smutte udenom og kravle op over bassinkanten. Så inden de er til-bage ved udgangspunktet, er både Tina og Line plaskvåde fra top til tå.

Hun kan godtFørst på den tredje tur gennem vandet opdager Vaps, at hun faktisk kan komme fremad ved at plaske med poterne. Men da hunden tyde-ligvis ikke har lyst til at prøve flere ture, stopper legen her.

Vaps får sin vilje og kommer op. Og i løbet af et splitsekund spanku-

➡

Retrievere er en af de racer, som det er nemmest at lære at svømme. Og de elsker det. Foto: Dreamstime

Så I, hvordan jeg plaskede rundt derude? Det var faktisk meget sjovt – især nu hvor det er overstået.


DYREVELFÆRD

lerer hun glad og stolt rundt, som om intet var sket.

– Hvis hun skal lære det, skal du nok komme med hende et par gange mere, siger Tina, som stadig tror på, at Vaps sagtens kan lære at svømme.

– Men som sagt: Boxere er altså ikke de nemmeste, siger hun.

Gammel drømFrederikssund Hundecenter blev etableret i 2007, hvor Jan og Tina købte en gård i Nordsjælland. Den gamle stald blev indrettet til svøm-mehal, og dermed gik en gammel drøm i opfyldelse.

– Vi har altid svømmet med vores hunde. De elsker det, og det holder dem i rigtig fin form. Så da muligheden var der, besluttede vi at få vores eget svømmecenter, fortæl-ler Tina, der har opdrættet schæfer-

hunde siden 1996, og som også er uddannet som hundetræner.

I øjeblikket har parret tre hunde. Tæven Kylie og hanhunden Unesco samt den skønne Dixon, der med sine bare 11 uger er i stand til at charme sig ind alle vegne.

– Han har ikke prøvet at svøm-me endnu. Men det skal han snart. De to andre er vilde med det, siger Tina.

Der er klor i vandet, men ikke så meget, som der er i svømmehaller for mennesker. Samtidig er vandet meget blødt og har en pH-værdi, der passer til hundes hud og pels. Vandet er konstant 24 grader.

Glade hundeBåde Tina og Jan har fuldtidsarbej-de ved siden af. Men da hun arbej-der om dagen, og han om aftenen, er svømmehallen åben alle ugens dage. Eneste krav er, at man ringer på forhånd og aftaler tid.

I gennemsnit kommer der otte-ti hunde om dagen for at svømme. Som regel er der afsat en halv time til både afvaskning og svømning per hund. Det koster 125 kroner, men man kan få klippekort med rabat.

Og at hundene elsker det, kan høres vidt omkring. Så snart deres ejere drejer op ad vejen til svøm-

mecenteret, ved hundene, hvad der venter dem, og en forventningsfuld glammen, gøen og logren går i gang.

– De er så glade, at de næsten ikke kan vente med at komme op i bassinet, smiler Tina og fortæl-ler, at der sågar er hundeejere, der fortæller, at deres hund allerede starter glædesdansen, når de ser, at posen med håndklæder skal med ud i bilen.

Klubber og opdrættereUd over helt almindelige hunde-ejere, der gerne vil motionere deres hund på en sjov og sund måde, er der også mange klubber, der bruger svømmecenteret.

Ofte booker de hallen en hel dag, så hundene kan svømme på skift. Da der kun er en hund i vandet ad gangen, giver det selv-sagt en del ventetid. Den tid bruger klubmedlemmerne til at hygge sig i sofakrogen med kaffe og brød eller til at gå en tur i områdets stisyste-mer, som også byder på en træ-ningsplads for hunde.

Også opdrættere er hyppige gæ-ster. Så kommer de med alle deres hunde og giver dem en god ople-velse i det lune vand. Det samme gør en del af dem, der har hold med hvalpetræning. De sørger for, at en af træningsseancerne foregår

DERFOR ER HUNDESVØMNING SUNDT

Svømning er godt for alle raske hunde. Det giver en alsidig og skånsom træ-ning af hundens muskler og kredsløb.

Da hunde fra naturens side ikke er særlig gode svømmere, skal de bruge mange kræfter i vandet. Derfor er svømning en rigtig god motionsform, når det gælder:

• konditionstræning af hunde

• styrketræning af hunde

• skånsom motion til overvægtige hunde.

Kilde: Netdyredoktor.dk

i svømmecenteret, så både hvalpe og ejere kan blive introduceret til glæden ved motion i vand.

Godt for konditionenØnsket om at give hunden gode op-levelser er ofte ikke den eneste grund til, at ejerne vælger at tage i svøm-mehallen.

– Svømning strammer muskler og sener op. Derfor er der mange med udstillingshunde, der vælger at motionere hunden i vand. Samtidig giver svømning en god kondition. Det har for eksempel slædehunde og jagthunde brug for. Så dem ser vi også mange af, forklarer Tina.

Andre kommer til hundesvøm-ning, fordi deres dyrlæge har anbe-falet det som en god træningsform – for eksempel til hunden, der har været gennem en operation, og som har brug for en skånsom trænings-form, der ikke belaster kroppen for meget. Eller til hvalpe med vokse-værk og ældre hunde, der er plaget af gigt.

– Og når ejerne så først har op-daget, hvor meget hundene sætter pris på at svømme, bliver de som regel ved med at komme her, lyder erfaringen.

Aldrig for gammelMens Vaps slapper af oven på sin

vandgang, beslutter vi at se, om journalistens 11 år gamle welsh- terrier, Luna, har lyst til en svøm-metur.

Som alle førstegangssvømmere får hun redningsvest på efter bruse-badet. Og da hun ikke er nær så stor som boxeren, er det betydelig nem-mere for Tina at få hende i vandet. Hun begynder straks at baske med poterne. Halen står lige i vejret som styrepind. Og det går faktisk rimelig

Vaps bliver vasket inden turen i bassinet. – Helt ærligt. Det mener I ikke. Jeg skal ikke ud på det dybe, vel? Luna er betydelig mere samarbejdsvillig end Vaps. Selvom hun er 11 år og aldrig har svømmet før, klarer hun turene i fin stil og med høj haleføring.

– Jeg håber virkelig ikke, de vil forsøge at få mig ud igen ...

godt med at komme både frem og tilbage.

Man bliver aldrig for gammel til at prøve noget nyt. Heller ikke når man er hund.

■

Læs mere om Frederikssund Hundecenter på www.frederikssund-hundecenter.dk.

HUNDE SVØMMER OVER HELE LANDET

Der findes mange steder rundt i landet, hvor din hund kan gå til hundesvømning.Find et sted i nærheden af dig ved hjælp af Google.


NY VIDEN

HJÆLP DYRENESTØT DYREFONDET

Tænk også på dyrene, når du skriver testamente

www.dyrefondet.dk

DYR I BØRNEHØJDEDyrefondet er også for børn.• Leg med Simba• Lær mere om dyr ved hjælp af

huskespillet• Brug Dyrefondets skolebøger

i undervisningen

www.dyrefondet.dk/kids

KATTE har flere smerter, end man trorKatte er sejere end hunde og lader sig ikke mærke med smerter. Sådan lyder en udbredt misforståelse blandt katteejere. Men ifølge forskningen er det slet ikke rigtigt. Katte føler smerter lige så intenst som alle andre. De er bare meget bedre til at holde det skjult for omverdenen. De lider i stilhed i stedet.

Af Dorte SchmidtFotos: Dreamstime

Katte får ikke den smerte-behandling, de har brug for – for eksempel efter operationer. Sådan lyder

meldingen fra professor i anæ-

stesiologi Sheilah Robertson fra afdelingen for veterinærmedicin på University of Florida.

Hun er kendt for sin forskning i smertebehandling af katte og var

inviteret til Danmark af medici-nalfirmaet Boehringer for at holde foredrag for dyrlæger og veterinær-sygeplejersker. Og det foredrag er refereret i det seneste nummer af Dyrlægemagasinet.

Som forsker er Sheilah Robertson ikke i tvivl om, at katte generelt er underbehandlede mod smerter. År-sagen er, at de er meget sværere at læse, og derfor er det også sværere for både dyrlæger og katteejere at vurdere, om de har ondt.

Samme nervesystemKattes nervesystem er opbygget på samme måde som hos hunde og mennesker. Derfor har katte selv-

følgelig også smerter for eksempel efter en operation, ligesom hunde har det. Katte har bare en anden psyke end hunde og er mestre i at skjule smerterne. Men ifølge Shei-lah Robertson skal katte naturligvis behandles for deres smerter, på samme måde som man gør med hunde.

En del af forklaringen på, at katte hidtil ikke har fået tilstrækkelig smertebehandling, er desuden, at der tidligere ikke har været registre-ret ret meget smertestillende medi-cin til katte. Men det er der i dag.

Observér kattenDerfor skal katte også have hjælp til både akutte og kroniske smerter. Men det kræver, at dyrlæger og ve-terinærsygeplejersker i højere grad uddannes i at finde ud af, om en kat har ondt.

Hvordan er dens ansigtsudtryk – er øjnene for eksempel knebet sammen? Hvordan holder katten hovedet? Hvordan ligger den, når den sover – kan den krølle sig sam-men og være helt afslappet, eller ligger den anderledes, fordi den har stærke smerter? Hvor aktiv er den? Har den smerter omkring et opera-tionssår?Alt det bør observeres for at få en fornemmelse af, om katten har ondt eller ej.

Katte med gigtOgså når det gælder kroniske smer-ter, fungerer katte på præcis samme måde som hunde og mennesker. Ældre katte risikerer at få slidgigt i hofter og albuer, som kan give be-handlingskrævende smerter.

Ejeren vil typisk opleve, at kat-ten sover mere, men uden at tænke over, at årsagen kan være smerter. Katte halter nemlig ikke, ligesom en hund med slidgigt vil gøre det.

En undersøgelse blandt katte over 12 år viser, at en stor del af dem har slidgigt, men at ejeren ikke selv synes, at der er noget galt.

Tegn på smerterAt afsløre, om en kat har kroniske smerter, er ikke helt nemt. Det

kræver, at ejeren observerer katten og eventuelt også filmer den. Hop-per den mindre op, end den gjorde tidligere? Skal den for eksempel bruge en stol som mellemstation for at komme op i vinduet? Går den i det hele taget mindre rundt? Bruger den kattelemmen, som den plejer? Vasker den sig mindre? Er den ble-vet urenlig?

Det kan alt sammen være tegn på, at katten har ledsmerter, som bør behandles.

Hjælp kattenSamtidig bør man som ejer af en ældre kat indrette hjemmet, så den får det nemmere. For eksempel med vand- og madskåle i flere niveauer og en skammel, så den kan komme op og kigge ud ad vinduet.

Desuden skal katte med led-problemer have en særlig kost, der hjælper mod gigten, ligesom over-vægtige katte skal tabe sig, da over-vægt bare forværrer smerterne.

Læs mere om smerter hos katte i Dyrlægemagasinet nr. 4, august 2011. Du finder det her: www.dyrlaegemagasinet.dk.

■

En killing er fuld af liv og bevægelse, men hvis en ældre kat holder op med at bevæge sig så meget, som den plejer, kan det være tegn på smerter – for eksempel fordi den har slidgigt.

Både katteejere og dyrlæger skal blive bedre til at vurdere, om en kat har smerter eller ej.


DYRENES MINDEGRAVE

Det sidste farvelA

f jord er du kommet. Til jord skal du blive. Og af jord skal du igen opstå. Sov sødt, lille ven.”

Sådan lyder ordene, når inspektør og graver Marianne Lohse sænker den lille kiste eller urne med et el-sket kæledyr ned i en af gravene på dyrenes egen kirkegård på Amager.

Som regel står dyrets ejer stortudende ved siden af. Det sidste farvel er altid svært. Også når det ’bare’ er en hund eller en kat, der skal tages afsked med.

– Folk, der siger ”Jamen det er jo bare en hund!”, ved ikke, hvad de taler om. Man knytter sig til sine dyr og oplever dem både som en del af familien og som rigtig gode og trofaste venner. Derfor er det også vigtigt at få sagt ordentligt farvel, understreger Marianne.

Alle slags dyrDyrenes Mindegrave ligger midt i et parcelhuskvarter i Tårnby. Grav-pladsen blev etableret i 1949 af grosserer A.C. Andersen, der ganske enkelt købte to parcelhusgrunde og gik i gang.

Kirkegården rummer i alt 700 grave, og stort set alle former for kæledyr er repræsenteret. Ud over hunde og katte har dyreejere begra-vet kaniner, hamstere, kælerotter, ildere, fugle, fisk, skildpadder og sågar en enkelt abe.

Også berømtheder som hun-

den Kvik fra Matador har sit sidste hvilested her.

Ti års gravfredPorten til kirkegården er låst for at undgå hærværk, men alle medlem-mer af foreningen Dyrenes Minde-grave har deres egen nøgle.

Prisen for et gravsted ligger på mellem 275 og 475 kroner om året afhængigt af størrelsen. Hertil kommer udgifter til pasning af gravstedet, medmindre man selv tager sig af den opgave. Ønsker man at få dyret i den fælles urne-grav, betaler man 325 kroner en gang for alle.

Der er ti års gravfred, så ingen dyr bliver gravet op, heller ikke selvom ejeren skulle dø og derfor ikke længere betaler.

Til gengæld er det et krav, at dyr, der vejer over 25 kilo, skal kremeres og altså ikke kan blive begravet i en kiste, men i en urne.

Frivillige kræfterGravpladsen passes af Marianne Lohse og Inger Martinussen, der

– Vi mangler flere frivillige, siger Marianne Lohse og Inger Martinussen, der sørger for pasnin-gen af Dyrenes Mindegrave på Amager.

Der ånder fred og ro overalt på dyrenes sidste hvilested.

➡

Som dyreejer er det en stor sorg, når den dag kommer, hvor Gråmis eller King har spist sit sidste måltid og skal herfra. De fleste vælger at lade dyrlægen tage sig af de jordiske rester. Men man kan også vælge at bevare mindet om sine elskede dyr ved at få dem begravet. Vi er på besøg hos Dyrenes Mindegrave på Amager.

Tekst og foto: Dorte Schmidt


DYRENES MINDEGRAVE FORTSAT

samtidig er henholdsvis sekretær og næstformand i foreningens bestyrel-se. De tilbringer to dage om ugen på stedet med blandt andet at klippe de mange buksbomhække, holde ukrudtet nede og slå dræbersnegle ihjel.

Arbejdet er ikke bare hårdt, men også frivilligt og ulønnet.

– Så vi når desværre ikke det hele. Vi har i høj grad brug for flere frivillige kræfter til at holde minde-gravene, siger Marianne.

Hun tabte sit hjerte til stedet i 1989, hvor hendes 20 år gamle blan-dingshund Trold døde.

– Jeg anede ikke, at man kunne få sin hund begravet her. Så jeg blev virkelig glad for at opdage, at det her sted findes. For mig er det helt rigtigt at bevare mindet om min dejlige hund med et rigtigt gravsted, forklarer hun.

Siden er også katten Sorte blevet

begravet på Amager. Den blev 22 år. Og den dag i dag piner det Marianne, at ikke også de andre dyr, der har været i hendes liv, ligger her.

Hovedet mod østNår der er nye begravelser, er det Marianne, der skal ud med spaden og grave hullet i jorden. Både graven og kisten, som enten er af træ eller pap, fores med friske grene fra buks-bom. Kisten hejser Marianne ned med tovværk. Og hun sørger altid for, at dyrets hoved vender mod øst.– Der står solen op, så jeg tror, at det også er den vej, sjælene kommer videre, siger hun.

For nogle dyreejere er begravel-sen det sidste punktum. De har ikke noget behov for at besøge graven og passer den ofte heller ikke. Andre besøger deres gravsted ofte og pus-ler om det efter alle kunstens regler med friske blomster, lys og måske

legetøj til dyret. Og atter andre kom-mer måske kun til jul og på andre mærkedage for at lægge en blomst eller en krans.

– Uanset hvordan man vælger at mindes sine dyr, er det sidste farvel vigtigt. Også når det er dyrene, der skal herfra, siger Marianne Lohse.

Læs mere om Dyrenes Minde-grave på www.dyregrave.dk.

■

FLERE DYREGRAVPLADSERHer har du en liste over de dyregravpladser, der også har en hjemmeside. Der findes flere. Spørg eventuelt din dyrlæge.

Dyrenes Mindelund i Kolding – www.dyrekirkegaarden.dkDansk Dyreværns Dyregravplads i Aarhus – www.ddaa.dkDyrenes Mindelund i Horsens – www.dyrenes-mindelund.dkElmedige Dyrebegravelsesplads i Skibby – www.elmedige.dk/begravelseDyrenes Mindegrave på Amager – www.dyregrave.dk

Reglerne for dyregravpladser har siden 2009 været reguleret i bekendtgørel-sen om registrering og drift af kæledyrsgravpladser.

EN GRAV I HAVENDu må godt begrave din hund, kat og andre kæledyr i din egen have.Er der tale om større kæledyr, skal du dog først kontakte din kom-mune og sikre dig, at der ikke er særlige forholdsregler der, hvor du bor – for eksempel som følge af en drikkevandsboring.

Dyret skal graves ned i en dybde, så andre dyr ikke kan grave det op.

Det er kun tilladt at begrave dyr, der ikke kan bruges som produk-tionsdyr. Du må for eksempel ikke begrave en hest eller en gris.

Du finder de præcise regler hos Fødevarestyrelsen på www.foedevarestyrelsen.dk.

EN GRAV I SKOVENNogle skovejere stiller gravpladser for kæledyr til rådighed.

Du finder en liste over dem hos Dansk Skovforening på www.skovforeningen.dk.

Pjecerne kan rekvireres gratis på www.dyrefondet.dk eller på tele-fon 39 56 30 00.

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet

Bliv støttemedlem - det koster kun 175 kr. årligt.

Ethvert bidrag - stort eller lille - modtages med tak på dyrenes vegne. Konto: 9570-8182310.

www.dyrefondet.dk


SET OG SKET

Hundesitter.dkDanmarks første og eneste hundesitter-klub

Opret gratis profil

MÅRHUNDE bekæmpes med GPS -sendereInden 2015 skal alle ynglende mårhunde være udryddet i Danmark. Sådan lyder Naturstyrelsens målsætning i indsatsen med at få bugt med det uvelkomne dyr, der er en trussel mod landets naturlige dyreliv.

Af Dorte Schmidt

Lad dig ikke snyde af det nuttede udseende. Mårhunden er en trussel mod dansk natur og skal bekæm-pes.

SET OG SKET

Mårhunden er en af de såkaldt invasive arter på lige fod med for eksempel dræbersnegl og bjørneklo.

Får den frit spil, vil den udkonkurrere vores naturlige dyre- og fugleliv. Men det får den heldigvis ikke.

Naturstyrelsens indsatsplan mod mårhunde, der blev vedtaget i 2010, har betydet, at flere mår-hunde allerede er fanget. Derefter er de blevet steriliseret, udstyret med en GPS-sender og sat på fri fod igen.

På den måde hjælper de fange-de mårhunde myndighederne med at finde ud af, hvor præcis deres artsfæller holder til. Indtil videre er der udsat i alt otte mårhunde med GPS-sendere.

Mårhundene fanges i særlige

Millioner af træk-fugle dræbesFuglene er i fuld gang med at trække sydpå til deres vinterkvar-ter i Afrika. Men ifølge Dansk Or-nitologisk Forening er der mange, som ikke når frem. På blandt andet Cypern og Malta er det nemlig almindeligt at fange fugle i net og på limpinde. Også selvom det er ulovligt.

Jægerne går først og fremmest efter sangfuglen munk. Fuglene bliver solgt til restauranter, hvor retten ambelopoulia – sangfugle i flok – serveres illegalt for både lokale og turister.

Men limpinde og net sorterer ikke arterne, og mange andre nord- og østeuropæiske fugle må lade livet hvert eneste år.

En række fugleorganisationer arbejder målrettet på at sætte en stopper for ulovlighederne. En af dem er BirdLife Cyprus, der i løbet af efteråret løbende tæller, hvor mange trækfugle der bliver dræbt alene på Cypern.

Følg selv med på www.birdlife-cyprus.org, hvor du også kan støtte organisationens underskriftsind-samling mod fugledrabene.

Den smukke isfugl er en af de mange, der risikerer at blive fanget i et net eller på en limpind, når den flyver over Middelhavet. Foto: Torben Andersen, Vojens

fælder, som sender en sms, når et dyr er gået i fælden.

Overvågning ved grænsenEn anden metode til at finde mår-hundenes levesteder er overvåg-ningskameraer. I Sønderjylland har Naturstyrelsen i samarbejde med Danmarks Jægerforbund etableret et system af vildtkameraer med infrarød optagelse og bevægelses-sensorer tværs over landet for at forhindre mårhunde i at komme over grænsen fra Tyskland. Kamera-erne er rettet mod et sted, hvor der er afsat duftsekret fra en gråræv. Det vil få mårhunden og andre rov-dyr til også at afsætte duftmærker.

Mårhunden stammer fra Øst-asien, men i 50’erne blev der udsat over 9.000 dyr i det daværende Sov-jet. Siden har mårhunden spredt sig til Europa. I Danmark trives den især i Jylland.

Nye stramme reglerOgså reglerne for at holde mår-hund er blevet strammet. En ny bekendtgørelse fra 1. juli betyder, at alle mårhunde i fangenskab skal chipmærkes og registreres hos Na-turstyrelsen senest den 15. oktober 2011.

Samtidig er det nu forbudt at handle, overdrage og forsende le-vende mårhunde i Danmark.

Læs mere om mårhunde og an-dre invasive arter hos Naturstyrel-sen på www.naturstyrelsen.dk.

■

PAS PÅHUNDENS TÆNDER

– Kort fortalt

www.dyrefondet.dkDyrefonDet

Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

... KATTENS TÆNDER

PAS PÅ

KATTENS TÆNDER

– Kort fortalt

www.dyrefondet.dk

Pas på kattens tænder - kort fortalt

af fagdyrlæge Jette Hagedorn

Udgivet af:

DyrefonDet

Ericaparken 23, 2820 Gentofte,

tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

tak til fotograferne:

Ulla Wettergren

Eva Baden

Layout og tryk:

KLS Grafisk Hus A/S

Denne tryksag er produceret CO2-neutralt.


Du kan også blive støttemedlem og bestille materialer påwww.dyrefondet.dk

HJÆLP DYRENE – STØT DYREFONDETFor kun 175 kr. om året kan du være med til at sikre, at vores dyr får et ordentligt liv. Både kæledyr, dyrene i landbruget og de vilde dyr. Til gengæld får du Dyrefondets blad sendt med posten seks gange i løbet af et kalenderår og kan trække på vores viden og eksperter, når du har brug for det.

JA TAK! Jeg vil gerne være støttemedlem af Dyrefondet . . . . . . . . . . . 175 kr. Jeg vil gerne give et bidrag til Dyrefondets arbejde . . . . . . . . . kr.

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr.

Beløbet bedes indsat på Dyrefondets konto: 9570-8182310

Navn: Telefon:

Adresse:

Postnummer: By:

Dato: Underskrift:

Send eller mail kuponen til:Dyrefondet • Ericaparken 23 • 2820 Gentofte • [email protected]

MED TAK MODTAGET

Foto: Ulf Bjerre

Hunde i børnehøjde

Jo, jeg ved godt, man ikke må lege med maden. Men de smager faktisk bedre, når de bliver serveret på den her måde.

MATTHÆUS

Med tak modtaget

Bidrag til Dyrefondet kan trækkes fra i skat. Dog er de første 500 kroner ikke fradragsberettigede, og det maksimale fradragsbeløb er på 14.500 kroner i 2011.

Ønsker du at få fradrag for dine bidrag, skal du huske at oplyse dit cpr-nr., så Dyrefondet kan indberette beløbet til Skat.

Sig også til, hvis du ønsker at være ano-nym på Dyrefondets bidragsliste.

DYREFONDET- arbejder for dyrs velfærd

MED TAK MODTAGET TIL DYREFONDETI PERIODEN 1. MAJ - 30. JUNI 2011

Eva Schmidt 100Hanne Frederiksen 100Birthe Lau 300Inger O’Callagan 500Annelise Jensen 100Jo Nørgaard 50Birgit Stadel 100Gitte Paaskesen 50Hanne Frederiksen 100Eva Schmidt 150Kurt Andersen 50Rikke Riedel 50Inger Petersen 6000Ellis Frederiksen 100

Kirsten Gudrun Holmehøj 75Inger Rubæk Olsen 2000Sigrid Holm 100Birgit Stadel 100Stina, Susie, Vallekilde 150Elin Rokholm Nørkjær 500Inger O’Callagan 500Tommy Michelsen 100Kennel Li-Laj 25

Få en GRATIS hvalpepakkeI Dyrefondets hvalpepakke får du lige netop de pjecer og håndbøger, som nye hvalpeejere kan have glæde af. Pakken indeholder blandt andet følgende pjecer:

• Hundehvalpen – om hvalpens

sundhed

• Børn og hunde

• Hunden alene hjemme

• Hundeejer: Vis hensyn til din hund

og din nabo

• Førstehjælp til hund og kat

• Sikkerhed for dyrene

gi’r tryghed for

ejerne

• Hunderegler

Derudover får du mærka- ter med teksterne “ Levende dyr i hjemmet” og ”Levende dyr i bilen”, et særligt dyresikringskort til tegnebogen og noget generel information om Dyrefondet.Hvalpepakken er gratis både for pri-vate, opdrættere og dyreklinikker.Bestil den på www.dyrefondet.dk

Alt for mange børn er bange for hun-de. Og det er synd. For det er stort set umuligt ikke at møde hunde på sin vej, når man bevæger sig rundt i dagens Danmark.

Som regel har børnene lært at være bange for hunde af deres foræl-dre, som også er utrygge. Og det sør-ger de så mere eller mindre bevidst for, at børnene også bliver.

Men nu er der hjælp at hente i den nye børnebog ”Der findes hunde ...”, som med søde, sjove illustratio-ner fortæller om menneskets bedste ven og alle dens forskellige størrelser, faconer og sindelag.

Børn og hunde kan som bekendt have rigtig stor glæde af hinanden – hvis børnene vel at mærke har lært, hvordan man omgås hunde.

Godt redskabMed bogen har både forældre og daginstitutioner fået et rigtig godt redskab til at lære børnene de spil-leregler, som er forudsætningen for, at barn og hund kommer godt ud af det med hinanden.

Der findes små hunde ... som man skal kæle forsigtigt med.

Der findes fjollede hunde ... som du kan lege og tumle med hele dagen lang.

Der findes hunde i snor ... som helst ikke vil forstyrres, når de sidder og venter på deres hun-deejer.

Gode rådBagerst i bogen finder man en liste med ti ting, som er gode at vide om hunde. De ti råd er skrevet af ad-færdskonsulent Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub. De forklarer blandt andet, hvordan man skal forholde sig til en hund, der står bundet ved en butik, eller en hund, der er ved at spise.

Alt sammen gode råd, der lærer

børn at omgås hunde, og som kan være med til at forhindre, at børn bliver bidt.

Der findes hunde ..., Ulrik T. Skafte. Illustreret af Lars Munck. Turbine Forlaget 2011. Vejledende pris: 239 kr.

Udgiver: Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

Sorteret MagasinpostID-nr. 46532

Det koster alm. trafiktakst at donere

Send en SMS med tekstenKH 50 for at donere 50 kr.KH 100 for at donere 100 kr.

KH 150 for at donere 150 kr.

Til 1414

Enhver Kærlig Hilsen vil blive modtaget med STOR taknemlighed.

Nu kan du støtte DYREFONDETs arbejde ved at sende en SMS

Documents

Dyrefondet 5/2011