EKG optagelse EKG optagelse...KPLL undervisning - kun til internt brug 1 Klinikpersonalets uddannelsesdag Comwell, Middelfart 12-5-2014 Comwell, Køge 20-5-2014 Adrian Pietersen, Overlæge

KPLL undervisning - kun til internt brug 1

Klinikpersonalets uddannelsesdag

Comwell, Middelfart 12-5-2014 Comwell, Køge 20-5-2014

Adrian Pietersen, Overlæge i Kardiologi

RHEL

P q

R

s

T

II

EKG optagelse EKG optagelse

P q

R

s

T

II

Indhold - bl.a.

Hvordan optages et EKG? Hvordan indstilles EKG-apparatet? Hvilken betydning har det når elektroderne ombyttes?

tidl…KPLL …nu RHEL Laboratoriet i Pilestræde 8 Filialer 1. Amager 2. Ballerup 3. Gladsaxe 4. Glostrup 5. Hvidovre 6. Lyngby 7. Rødovre 8. Tåstrup

Københavs Praktiserende Lægers Laboratorium Region Hovestadens Elektive Laboratorium

…nu RHEL Optageområde

Baggrundsbefolkning 1,2 mill Praktiserende læger 600 Prakt. speciallæger 370

Produktion (2013)

Antal henvisninger (ptt.) 774 555 Taget af os selv (RHEL) 299 316 (39%)

Praksis 475 239 (61%)

Blod analyser 10,1 mill EKG 73 875

Rum til EKG- og blodprøvetagning


Rum til EKG- og blodprøvetagning

Optageenheder og beskrivestationer

33 Stationære EKG-app. (Cardiosoft)

22 Transportable EKG-app. (Cardiosoft)

8 Beskrive-stationer (MUSE) (nogle til undervisningsbrug)

EKG’ernes vej til Pilestræde

Overføres til central database i Pilestræde (MUSE)

• fra de stationære via fast internetforbindelse

• fra de bærbare trådløst Wired network

Wireless network

UNIKT for KPLL

1. Patienterne bliver spurgt ud om bl.a. a) årsagen til de kommer b) symptomer c) medicin d) evt. tidligere hjertesygdom

2. Der kan konfereres om patienten 3. …..og der er regler for hvornår der SKAL ringes

(brystsmerter inden for 1-2 uger, Infarkt i EKG beskrivelsen, børn mm)

4. Patienten kan evt. indlægges direkte (AMI, 3º AV-blok m.fl)

5. Obligatorisk undervisning med repetition mindst hver 2. år

6. Akkrediterede vejledninger

EKG-optagelse

UNIKT for KPLL

Alle EKG’er:

1. Beskrives af specialuddannet personale (3) Dvs alle foreslåede diagnoser gennemgås og tilrettes

2. Bekræftes af en kardiolog (2)

3. Kontrolleres igen efter udskrift på papir

4. Hvis tvivl om beskrivelse – konfereres med lægen

5. Svære tilfælde diskuteres kardiologerne imellem

EKG-beskrivelse

Det var meget kort om os – så til EKG’erne

Hjertets funktion

Iltet blod

(arterielt)

til kroppen Afiltet blod

(venøst)

fra kroppen

Fra

lungerne

Til

lungerne

Fra lungerne

Til lungerne

Afiltet blod

fra kroppen


Hjertets ledningssystem

Venstre atrium Højre atrium

Sinusknuden

AV-knuden

Højre ventrikel

His bundt

Højre og venstre grenbundt

Venstre ventrikel

Purkinje fibre (- netværk)

Papillær muskel

Vena cava superior

Frekvens omkr 60-70

Frekvens omkr 40-50

Frekvens omkr 30-40

Automati (egenrytme)

Fungerer som backup ved bradykardi, pauser eller asystoli Fra Shier

Fra Shier

Højre atrium (1,0 – 1,2)

Sinusknuden

His bundt (1,2-2,0)

Højre grenbundt

(2,0-4,0)

Venstre grenbundt

(2,0-4,0)

Purkinje fibre (- netværk) (2,0-4,0)

Ventrikel (0,3-1,0)

Venstre atrium

Venstre ventrikel

Højre ventrikel

AV-knuden (0,2 – 1,0)

EKG Registrering af hjertets elektriske aktivitet

EKG Registrering af hjertets elektriske aktivitet

Hvordan opstår elektriciteten?

I hvile: Ydersiden af cellevæggen positiv ladet i forhold til inderside

Baggrunden for EKG-udslagene Baggrunden for EKG-udslagene


Standard EKG-afledninger (Extremitets-afledning I, II, III, aVR, aVL, aVF )

Standard afledninger på arme og ben I, II og III – ”Bipolære” extremitets-afledning

aVR, aVL og aVF – ”Unipolære” extremitets-afledning

Bryst-afledninger

V2 V1

1

2

3

4

5

1

2

3

4

5

V1: 4. ribbensmellemrum lige til højre for brystbenet

V2: 4. ribbensmellemrum lige til ve. for brystbenet

V3: Mellem V2 og V4

V4: 5. ribbensmellemrum på linie sv.t. midten af

nøglebenet

V5: på højde med V4 på linie med forreste armhulefold

V6: på højde med V4 på linie med midten af armhulen

Elektrode-påsætning på brystet

6

7

8

9

V3 V4

Ribbensmellemrum

Nøglebenet Brystbenet


V2 V3

V4

V1

V1: 4. ribbensmellemrum lige til højre for brystbenet

V2: 4. ribbensmellemrum lige til ve. for brystbenet

V3: Mellem V2 og V4

V4: 5. ribbensmellemrum på linie med midten af

nøglebenet

V5: på højde med V4 på linie med forreste armhulefold

V6: på højde med V4 på linie med midten af armhulen

Unipolære præcordial-afledninger

http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Armpit_by_David_Shankbone.jpg


V2

V3

V4

V1 V2 V3

V4

V1


Rigtig Forkert


Elektrode-påsætning på brystet Aflukket

arterie

Muskel- skade

Blodprop / AMI

Ombyttede elektroder

Unipolære bryst-afledninger

V2

V3

V4

V1

Forkert

V2 V1

1

2

3

4

5

1

2

3

4

5

For hvert intercostarum Reduktion af R-tak med ca 0,1 mV (1 mm) - Reduceret R-taks størrelse kan give mistanke om infarkt (primært V1-3). - Kan resultere i opsplittede QRS-komplekser i V1 (rSr’-mønster) samt negativisering af T-takker - I V5-6 betydning for diagnosen hypertrofi

Betydning af forkert placering

6

7

8

9

V3 V4

V4

V2 V1

V3

Forkert


Kan man tro på eksempler fra nettet?

Nej desværre ikke altid

Der findes heldigvis korrekte eksempler

… stadig ikke alle

Ikke på linie

Elektrode-påsætning på brystet Brystvorterne kan IKKE anvendes som pejlemærke

Normalt EKG

1. optagelse

Ny optagelse


EKG med lejestik tilsluttet

EKG uden lejestik tilsluttet

Betydning af lækstrøm (50 Hz støj) Problemer med uønsket støj

Muskeluro

Tremor (Rystesyge/ Parkinson)

Eletrode- kontakt m.fl.

Signalerne overføres IKKE trådløst

Lav frekvent støj: Uro på grundlinien Bevægelse Vejrtrækning

Høj frekvent støj: Muskelsitren/-bevægelse Elektrisk støj (50 Hz støj) Elektromagnetisk stråling

Problemer med uønsket støj

Digitalt filter: Støj under 0,05 Hz (Højpas filter – dvs alt over 0,05 Hz får lov at passere)

Digitalt filter: Støj over 150 Hz (Lavpas filter - dvs alt under 150 Hz får lov at passere)

Hvad sker der, hvis filteret sættes til: 20 el. 40 Hz ???

• Noget kan fjernes via filtrering - men tveægget svær

…det absolut vigtigste er omhyggelig elektrodepåsætning …og at patienten ligger stille

Støj under 0,05 Hz

Støj over 150 Hz

• Disse anbefalinger følger internationale Guidelines 150 Hz 100 Hz 80 Hz 40 Hz 20 Hz Ufiltreret

Problemer med filtrering

Betydning af filtrering for QRS amplitude

(Low-pass filter)

Betydning af filtrering for QRS amplitude

(Low-pass filter)


Betydning af filtrering for hypertrofi-diagn.

Ufiltreret (150 Hz): 22 mm + 20 mm = 42 mm

Et meget anvendt kriterium: Sokolow-Lyon

S i V1 + R i V5 > 35 mm => Hypertrofi

Stærkt filtreret (20 Hz): 15 mm + 15 mm = 30 mm

DVS Vi får aldrig stillet diagnosen: Hypertrofi

22

20

15

15

SV1

RV5

Fra Mayo

Kan ses ved f.eks.: Hypertension

Aortastenose

Medfødt Kardiomyopati

Normalt

Hypertrofi af ve. ventrikel

Hvordan ser hypertrofi ud? EKG: Øges QRS amplitude Hvad er årsagen til hypertrofi?

ST-segmentet

Normalt er ST-stykket: Isoelektrisk

Samme højde som PQ og TP-interval

Se efter:

ST-elevation Eleveret ift. PQ og TP-interval

ST-depression

Sænket ift. PQ og TP-interval

PR

PQ ST ST

ST-depression og -elevation Udtryk for iskæmi (mangel på ilt til hjertet)

Angina pectoris

Non-ST-elevations infarkt (NSTEMI) (tidl benævnt subendokardielt infarkt)

Akut Myokardieinfarkt (AMI)

ST-elevations infarkt (STEMI)


Angina pectoris




ST-depression Iskæmi ved angina pectoris

Arterie med aterosklerose



Arbejds-EKG

Angina pectoris

Hjerte-CT scanning

Non-invasiv diagnostik

Scintigrafi / Stress-Ekko

Stenosegrad

0% 20% 45% 75% 95%


Arbejdstest ST-ændringer ved angina pectoris

NB husk:

Ved ve.sidigt grenblok kan arb.ekg ikke anvendes

I stedet f.eks. myokardiescintigrafi

65-årig mand

Arbejdstest EKG-eksempler

Hvile-EKG (siddende på cyklen) EKG ved max belastning

Arbejdstest ST-segment hældning

Ikke abnormt

Fra Braunwald


Angina pectoris




Fra Braunwald


ST-elevation Myokardieinfarkt (blodprop i hjertet)

Fra Braunwald

AMI

Åreforkalkningssygdom

Blodprop i hjertet Blodprop i hjertet

Brystsmerter

Kan stråle ud i andre

regioner

100% 100%

Smerter fra hjertet

Smerter fra spiserøret

Hvis vi har mistanken …hvad så?

cobas h 232 POC system

…så tager vi en TNT = Troponin T

Svar efter 20-30 min Før ved stærkt pos.

http://bmj.com/content/vol323/issue7316/images/large/upgich03.f1.jpeg


AMI - akut indlæggelse

Kørsel 1 …dvs med udrykning

ST-elevations AMI efter 12 timer eller non-ST elevations infarkt

ST-elevations AMI inden 12 timer

Indlægges på Rigshospitalet til Akut PCI (dvs akut ballonudvidelse)

Indlægges på Lokal sygehus KAG og evt. ballonudvidelse udføres senere

Før Min-timer Timer-dage Dage-uger Uger-mdr

Infarkt-udvikling i EKG over tid

Før Min-timer Timer-dage Dage-uger Uger-mdr

Infarkt-udvikling i EKG over tid

Q-takker fortæller om tidl. AMI / infarkt

ST-elevation Myokardieinfarkt (blodprop i hjertet)

Forvægs-infarkt

Inferiort infarkt

Fra Braunwald

Akut myokardieinfarkt

14-nov-2008 BT check

8-apr-2009 Trykken i brystet

24-årig mand med brystsmerter

Ung alder - ekskluderer det AMI? NEJ


Undersøgelse af hjertets kranspulsårer Udredning af den iskæmiske patient Koronar-arteriografi

Akutte PCI med stent Ballonudvidelse med stent

Coronary Artery By-pass Grafting med LIMA

Left Internal Mammary Artery

Hvad er diagnosen? Elektrodeombytning

Prøv at tage EKG’et om (dvs check elektrodeplacering)


Forsvandt blodproppen? Ældste: 01-feb-2002 1. forr: 24-mar-2006



Prøv lige at check elektrode-placeringen


Ombyttede elektroder Ombyttede elektroder ??


……ikke altid QT-intervallet

QT

Hvorfor er QT-intervallet interessant?

Forlænget QT kan give anledning til

Ventrikulær takykardi af

Torsade de Pointes type

Hjertestop

Dessertenne, F. (1966). "La tachycardie ventriculaire a deux foyers opposes variables". Archives des maladies du coeur et des vaisseaux (in French) 59 (2): 263–272

Hjertestop Det værst tænkelige – specielt hvis iatrogent

Kongenit langt QT syndrom

LQT 1 LQT 2 LQT 3

10 genotyper beskrevet (LQT1 – LQT10)

LQT 1-3 udgør omkring 65 - 75% af tilfældene LQT 1 30 - 35% LQT 2 25 - 30% LQT 3 5 - 10%

Hvor hyppigt? Prævalens på mindst 1:2500 tilsyneladende raske levendefødt (17:43 080) Schwartz et al. Circulation 2009:120(18):1761-7

Triggerfaktorer

LQT1: svømning, anstrengelse, stress LQT2: auditoriske stimuli (vækkeur, telefon), postpartum LQT3: hvile, under søvn

LQT1 LQT2

LQT3

Kongenit langt QT syndrom


….der er også andre årsager til lang QT? • Medfødt (synkope, pludselig død i familien) • Beh.med psykofarmaka (antidepressiva, antipsykotika) • Beh.med metadon • Andre farmaka

• Antiarytmika (kinidin, amiodaron, sotalol, m.fl.) • Antibiotika (erythromycin, clarithomycin, amantadin m.fl.) • Antineoplastika (Tamoxifen)

• Andet

• Elektrolytter (nedsat K, Ca og Mg)

• mm

Tiltagende hyppigt årsag til EKG-kontrol …..og med god grund

Samme QT-prolongerende medicin

Psykofarmaka – Stort fokus i pressen

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år

Kardio-vaskulære forstyrrelser EKG forandringer, specielt forlængelse af QT-intervallet.

• Højdosis 1. generations og • Visse 2. generations antipsykotiske lægemidler • Clozapin kan medføre myokarditis og sinustakykardi.

Før start af behandling

Som minimum: EKG før behandlingsstart. Clozapin (Leponex):

• EKG før start • Hver uge de første 8 uger, når dosisøgning pågår. • Derefter mindst hvert halve år.

(Sundhedsstyrelsen. Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år. 2007 (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11418))

Monitorering for udvikling af bivirkninger Som et minimum foretages nedenstående

Før behandling

2 uger 4 uger 8 uger 12 uger Årligt

Anamnese + + + + + +

Vægt og BMI + + + + + +

Taljeomfang + +

Blodtryk + + +

Faste blod sukker + + +

Faste plasma lipider + + + +

EKG + + +

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år

(Sundhedsstyrelsen. Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år. 2007 (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11418))

DCS og DPS vejledning Psykofarmakas proarytmiske sikkerhedsprofil. Inddeling i A-, B- og B*-præparater. (Tabel 35.4.4 )

# korrektioner indarbejdet i december 2011

Udkom 2011 Revision Dec 2011.

A De gode

B De onde

B* De grusomme

Farvekoder:

http://www.sst.dk/

http://www.sst.dk/

http://www.sst.dk/

http://www.cardio.dk/rapporter/kliniske


Potentielt farlige psykofarmaka Lægemiddel "Lykke- Anbefaling Særnavn (handelsnavn) (fællesnavne, nonproprietary names, generiske navne) piller" Gammel Ny

Clozapin B* B* Leponex

Haloperidol B* B* Serenase

Lithium B* B* Litarex®

Metadon B* B*

Pimozid B* B* Orap

Sertindol B* B* Serdolect

Ziprasidon B* B* Geodon Zeldox

Amisulprid B B Amisulprid Solian

Amitriptylin B B Saroten

Chlorprothixen B B Truxal

Citalopram # X A B Cipramil Seropram

Clomipramin B B Anafranil Klomipramin

Doxepin B B Sinquan

Escitalopram # X A B Cipralex Esertia Seroplex

Flupenthixol B B Fluanxol

Imipramin B B

Levomepromazin B B Nozinan

Moclobemid B B Aurorix Moclostad

Nortriptylin B B Noritren

Palinperidon B B Invega Xeplion

Quetiapin B B Alzen Seroquel

Risperidon B B Risperanne Risperdal Rispolept Xeplion

Sulpirid B B Dogmatil

Venlafaxin B B Efexor

Lægemiddel "Lykke- Anbefaling Særnavn (handelsnavn)

(fællesnavne, nonproprietary names, generiske navne)

piller" Gam-mel

Ny

Første generations antipsykotika

Perphenazin A A Trilafon

Zuclopenthixol A A Cisordinol Clopixol

Anden generations antipsykotika

Aripiprazol A A Abilify

Olanzapin A A Zypadhera Zyprexa Zalasta

Tricykliske antidepressiva og MAO-hæmmere

Isocarboxazid A A Marplan

»Uptake-hæmmere«

Fluoxetin x A A Flutin Fontex

Paroxetin x A A Seroxat

Sertralin x A A Zoloft Sertrone

Duloxetin A A Cymbalta Xeristar Yentreve

Reboxetin A A Edronax

Mianserin A A Tolmin Tolvon

Mirtazapin A A Arintapin Combar Mirtin Remeron

Agomelatin A A Valdoxan

Bupropion A A Wellbutrin Zyban

Stemningsstabiliserende midler

Carbamazepin A A Tegretol Trimonil Alprazolam Apodorm Flumazenil Flunipam

Lamotrigen A A Lamictal

Valproat A A Delepsine Deprakine Orfiril Diacomit

Angst

Benzodiazepin A A Flumazenil

Gabapentin A A Gabadoz Neuril Neurontin

Pregabalin A A Lyrica

Medicin mod bivirkninger

Biperiden A A Akineton

Orphenadrin A A Lysantin

Opioid-substitution

Buprenorphin A A Buprenotex Norspan Suboxone Subutex Temgesic Transtec

Mindre / ikke farlige psykofarmaka

Hvordan har udviklingen været i RHEL / KPLL?

Procedure omkring QTc i KPLL

Procedure omkring QTc i KPLL Procedure omkring QTc i KPLL


x

X her…..

… vil i EKG beskrivelsen medføre:

1. at det korrigerede QTc interval angives i diagnose-teksten

dvs tallet overføres direkte i praksis-journalen 2. at det anføres om det er normalt eller forhøjet

3. at der beskrives noget om korrigeringsmetode

Let forlænget 450/460 - 480 ms Moderat forlænget 480 - 500 ms Svært forlænget > 500 ms

Referenceinterval for QTc

Niveau Mænd Kvinder Normalt ≤ 450 ms ≤ 460 ms

Reference intervaller - Voksne

Disse ref. værdier er baseret på Bazetts korrigerings metode

X her…..

… hvis svært forhøjet (> 500 ms):

1. så ringes svaret ud

2. og EKG’et faxes også

Under alle omstændigheder får egen læge / rekv. læge (mange praktiserende psykiatere, misbrugscentre m.fl.) svaret samme dag via Edifact

Reference intervaller - Børn New normal limits for the paediatric electrocardiogramLead-independent ECG measurements for boys (upper row) and girls (lower row):

median (2nd percentile, 98th percentile)Lead Heart rate PR interval (ms) QRS duration (ms) QTc interval (ms)* 0–1 months 160 (129-192) 99 (77-120) 67 (50-85) 413 (378-448)1–3 months 152 (126-187) 98 (85-120) 64 (52-77) 419 (396-458)3–6 months 134 (112-165) 106 (87-134) 66 (54-85) 422 (391-453)6–12 months 128 (106-194) 114 (82-141) 69 (52-86) 411 (379-449)1–3 years 119 (97-155) 118 (86-151) 71 (54-88) 412 (383-455)3–5 years 98 (73-123) 121 (98-152) 75 (58-92) 412 (377-448)5–8 years 88 (62-113) 129 (99-160) 80 (63-98) 411 (371-443)8–12 years 78 (55-101) 134 (105-174) 85 (67-103) 411 (373-440)12–16 years 73 (48-99) 139 (107-178) 91 (78-111) 407 (362-449)

Lead Heart rate PR interval (ms) QRS duration (ms) QTc interval (ms)* 0–1 months 155 (136-216) 101 (91-121) 67 (54-79) 420 (379-462)1–3 months 154 (126-200) 99 (78-133) 63 (48-77) 424 (381-454)3–6 months 139 (122-191) 106 (84-127) 64 (50-78) 418 (386-448)6–12 months 134 (106-187) 109 (88-133) 64 (52-80) 414 (381-446)1–3 years 128 (95-178) 113 (78-147) 68 (54-85) 417 (381-447)3–5 years 101 (78-124) 123 (99-153) 71 (58-88) 415 (388-442)5–8 years 89 (68-115) 124 (92-156) 77 (59-95) 409 (375-449)8–12 years 80 (58-110) 129 (103-163) 82 (66-99) 410 (365-447)12–16 years 76 (54-107) 135 (106-176) 87 (72-106) 414 (370-457)Bold values indicate that the 95% confidence intervals of the percentile estimates for boys and girls do not overlap.*Corrected QT interval, according to Bazett’s formula

Fra: P. R. Rijnbeek et al. - European Heart Journal (2001) 22, 702–711 - New normal limits for the paediatric electrocardiogram

Er der specielle forhold vi skal tage os af?

Der er potentielle problemer ved computer-beregnede diagnoser og intervaller …et udvalg er: • De fleste EKG-apparater angiver QTc beregnet

med Bazetts metode

• Der er ofte ikke mulighed for at se korrigeringen med andre metoder f.eks. Fridericias

• Det står ikke nødvendigvis på udskriften

• Det er ofte svært at se, hvor der er målt intervaller – f.eks. hvor slutter QT-intervallet


Rekommandation Bazetts formel for korrektion af hjertefrekvens

(QTcB) anvendes oftest af EKG-apparater.

Ved hjertefrekv. > 70, især hvis QTc er over 500

ms bør man udregne intervallet manuelt med:

Fridericias formel for pulskorrektion (QTcF)

Bazett Fridericia

..alle formler konstrueret således, at ved frekvens 60 er:

QT = QTc

QTc algoritmer (gamle)

QTc(B) QTc(F)

Frekv Bazett Fridericia Forskel

=QT/RR1/2 =QT/RR1/3

QTc(B) QTc(F)

60 400 400 0

62 407 404 2

64 413 409 4

66 420 413 7

68 426 417 9

70 432 421 11

72 438 425 13

74 444 429 15

76 450 433 17

78 456 437 20

80 462 440 22

82 468 444 24

84 473 447 26

86 479 451 28

88 484 454 30

90 490 458 32

92 495 461 34

94 501 465 36

96 506 468 38

98 511 471 40

100 516 474 42

102 522 477 44

104 527 480 46

106 532 484 48

108 537 487 50

110 542 490 52

112 547 493 54

114 551 495 56

116 556 498 58

118 561 501 60

120 566 504 62

122 570 507 64

124 575 510 66

126 580 512 67

128 584 515 69

130 589 518 71

132 593 520 73

Hvad betyder det ?

Bazett Fridericia

Hodges Framingham

HUSK! De fleste EKG-apparater anvender:

Bazett’s formel

QTc algoritmer (nyere)

Farmakas påvirkning af QT? Ofte dosis afhængig

Alarmering ved QTc > 500 ms

hvor henvisende læge får besked

http://www.cardio.dk/rapporter/kliniske


Resultater

1. Klinisk signifikant ændring af 60% af EKG (12SL) diagnoserne af EKG beskriverne (EITs = ECG Interpreting Technicians) (overreader)

2. Kontrolleres af kardiologer (overreaders), der ud af 78 872 EKGer i 2007

fandt 0.94% klinisk betydningsfulde fejl hos EKG-beskriverne (EITs)

3. Denne fejlprocent er lavere end blandt almenmedicinere og kardiologer

4. De typiske fejl er tolkning af a. hjerterytme b. pacemaker funktion c. QT-interval måling

Mayo klinikkens erfaringer

S.C. Hammill et al. (Mayo Clinic, Rochester, MN, USA) / Journal of Electrocardiology 41 (2008) 442–443

Foretages ændringer af EKG app.s tolkninger?

Hvordan ser det ud andre steder?

Review af litteraturen Stor spredning af færdigheder blandt forskellige specialer Ikke-kardiologer i uoverensstemmelse med kardiologer i 4% - 64% af tilfældende afhængig af den specifikke abnormitet. • 33% af EKG apparat tolkninger har fejl sammenlignet med

ekspert referencen

• op til 11% resulterer i uhensigtsmæssig behandling (f.eks. AK-beh. for Ikke-existerende atrial fibrillation) • “mindre end 1%” havde signifikante alvorlig beh.fejl eller død,

der kunne have været undgået.

Paul Mele. Improving electrocardiogram interpretation in the clinical setting. Journal of Electrocardiology 41 (2008) 438–439

Hvordan ser det ud andre steder? Omsat til tal

Paul Mele. Improving electrocardiogram interpretation in the clinical setting. Journal of Electrocardiology 41 (2008) 438–439

USA DK Per dag DK

Estimeret antal EKGer / år 300 000 000 5 500 000 15 068

Op til 33% af EKG-tolkningerne havde en

eller anden fejl (saml. med ekspert-

referencen)

100 000 000 1 800 000 4 932

Op til 11% resulterede i uhensigtsmæssig

beh. (f.eks. AK-beh. for ikke-eksisterende atrie-

flimren)

10 000 000 180 000 493

Mindre end 1% havde signifikant dårligt

udkomme eller potentiel død der kunne

have været undgået

1 000 000 18 000 49

Den laveste publiserede fejl-rate i denne

sidste, sværeste kategori, var 0.1%100 000 1 800 5

Kliniske konsekvenser af RHELs fremgangsmåde

Akut indl. for AMI og andre diagnoser …blandt patienter, der får taget EKG (opgørelse for sidste godt 6 år)

I N D L Æ G G E L S E R

År Antal

EKG

Troponin Troponin

% af alle

EKG'er

Indl.

Troponin

Positiv

Troponin

Pos.

(%)

Indlæg.:

EKG/

Brystsm.

Indlæg.:

Anden

årsag

Indl.

IALT

Indlægg

es

(%)

2014 27304 441 1,6% 46 10,4% 3 1 50 0,18%

2013 75179 1728 2,3% 131 7,6% 4 15 150 0,20%

2012 73959 1411 1,9% 103 7,3% 7 20 130 0,18%

2011 67056 1367 2,0% 105 7,7% 17 15 137 0,20%

2010 64471 1020 1,6% 66 6,5% 21 14 101 0,16%

2009 65624 907 1,4% 84 9,3% 11 16 111 0,17%

2008 69311 978 1,4% 71 7,3% 14 25 110 0,16%

30-04-2014

SLUT

Documents

EKG optagelse EKG optagelse...KPLL undervisning - kun til internt brug 1 Klinikpersonalets uddannelsesdag Comwell, Middelfart 12-5-2014 Comwell, Køge 20-5-2014 Adrian Pietersen, Overlæge