Studienævnet for Informations- og Medievidenskab, Helsingforsgade 14, 8200 Århus N

Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2007-studieordning) Eksaminator: Afleveringsdato:

Datalogi modul:

Digitale repræsentationer, intern bestået/ikke bestået (sæt kryds)

Digitale modeller, intern 7 skala (sæt kryds)

Informationsvidenskabelig metode modul:

Informationsvidenskabelig metode 1:

Kvalitativ metode, intern, uden censur, bestået/ikke bestået (sæt kryds)

Informationsvidenskabelig metode 2:

Repræsentationer, intern, uden censur, bestået/ikke bestået (sæt kryds)

Kommunikation, ekstern 7 skala (sæt kryds)

Historie og samfundsvidenskabelig modul:

Teknologihistorie, ekstern 7-skala (sæt kryds)

Organisationsanalyse, ekstern 7-skala (sæt kryds)

Videnskabsteori, intern 7-skala (sæt kryds)

Design, intern 7-skala (sæt kryds)

Valgfag modul:

Computer supported coorperative work , intern 7-skala (sæt kryds)

Eller Interaktionsdesign, intern 7-skala (sæt kryds)

Bachelorprojekt, ekstern 7-skala (sæt kryds)

Opgavens anslag: _________________________ Afleveret af: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Årskort: Navn:

Må eksaminators eksemplar af eksamensopgaven gøres til genstand for udlån? JA NEJ

Janus Holst Aaen 19.12.11

✔

141.626

20093212 Julie Mia Lerche Møller

20091557 Malene Østergaard Nielsen

20094840 Kaja Ravn Cramer

■

Print Form

MargretheVestager

KampenomvælgerneBrugenafdesocialemedierietkommunika:onsteore:skperspek:v

I

Margrethe Vestager - Kampen om vælgerne

Brugen af sociale medier i et kommunikationsteoretisk perspektiv

Bacheloropgave i faget Kommunikationsmiljøer:

Afleveres d. 19. december 2011

Vejleder: Janus Holst Aaen

Udformet på:

5. semester

Informationsvidenskab

Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

Skrevet af:

20093212 Julie Mia Lerche Møller

20091557 Malene Østergaard Nielsen

20094840 Kaja Ravn Cramer

Opgavens omfang:

Antal tegn: 141.626 Antal sider: 59, 01

Ansvarsfordeling:

Opgaven er skrevet på baggrund af fælles diskussioner i gruppen, og vi står derved alle inde for alle

afsnit. Herunder er det dog angivet hvilke sider, vi hver især har skrevet, og dermed er ansvarlige

for. Konklusionen er skrevet i fællesskab.

Julie (s. 11-14, s. 21-25, s. 32-36, s. 56-63 og s. 72-75 )

Malene (s. 1-3, s. 8-10, s. 26-31, s. 50-56 og s. 64-71 )

Kaja (s. 4-7, s. 15-21, s. 37-49 og s. 80-82 )

II

Abstract In the fall of 2011 the Danish political scene was marked by the country’s 67th general election.

The election was settled on the 15th of September and resulted in the formation of a new

government. One of the reasons for this result was the progress of the party Radikale Venstre; partly

caused by the popularity of their party leader Margrethe Vestager. A number of medias dubbed her

queen of the election, and she was the main reason why the Opposition could take over the power.

Several experts claimed that the election was to be won on the social media scene. Margrethe

Vestager has exploited these to the full with frequently updated profiles on Facebook, Twitter, and

the partys own social networking site Radikale.net. By analyzing observations made on the three

social networking scenes, we seek to find out how Margrethe Vestager succeeded in creating a

sense of community among the members during the election campaign 2011. The analysis also

focuses on her self presentation and the effect this had on her profile.

Through observations and analysis, Facebook and Twitter have showed to be the most useful in

creating a sense of virtual community among the users. Margrethe Vestagers’ posts on these social

media sites are characterized by being a mix of her private and public life. Her interactions with the

users on these sites had an important influence on their sense of virtual community and on her self

presentation. When she, herself, answers the users’ questions, she appears to be reliable and

genuine. This genuineness affects the users’ behavior and results in a sense of virtual community,

wherein Margrethe Vestager is the key figure. This strategy has been less clear on Radikale.net,

where all Margrethe Vestager’s posts during the election campaign focused on political rather than

private subjects. Radikale.net is primarily visited by existing members, who already have a

connection to the party, therefore this is not a media to capture new members. That is probably why

Margrethe Vestager chose not to put a lot of effort in this media through the election campaign. The

look behind the scenes, which Vestager’s use of Facebook and Twitter gave, is not present on the

party’s own social media site. In that way the sense of community is not as widespread on

Radikale.net as it is on the two other social media sites, and Margrethe Vestager’s profile is

therefore not as clear.

The election campaign of 2011 was, according to experts, fought on the social medias. This

assignment proves that Margrethe Vestager succeeded in using the many possibilities of the social

medias to create attention about her person and her party Radikale Venstre.

III

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................................1

Metode...............................................................................................................................................2

Introduktion til de sociale medier...........................................................................................4

Facebook ..........................................................................................................................................6

Twitter..............................................................................................................................................8

Radikale.net....................................................................................................................................11

Teori .................................................................................................................................................14

Fællesskabsfølelse.........................................................................................................................15

Virtual community .....................................................................................................................15

Sense of Communities ...............................................................................................................16

Feelings of membership .............................................................................................................17

Feelings of influence..................................................................................................................18

Integration and fulfillment of needs...........................................................................................19

Shared emotional connection.....................................................................................................19

Sense of virtual community .......................................................................................................19

Imagined community .................................................................................................................20

Kommunikationens effekt på fællesskabsfølelsen.....................................................................21

Fællesskab vs. netværk ..............................................................................................................22

Meningsgrænser .........................................................................................................................23

Sammenfatning ..........................................................................................................................24

Profilering .....................................................................................................................................26

Goffman .....................................................................................................................................26

Meyrowitz ..................................................................................................................................27

Middle region.............................................................................................................................27

Mediernes mellemkomst ............................................................................................................28

Dagligdagens interaktion ...........................................................................................................29

Facework....................................................................................................................................31

Ethos...........................................................................................................................................32

Skabelse af troværdighed gennem sociale medier .....................................................................33

Sammenfatning ..........................................................................................................................34

IV

Analyse............................................................................................................................................36

Fællesskabsfølelser online...........................................................................................................37

Indflydelse og normdannelse .....................................................................................................37

Identifikation og rolledannelse...................................................................................................40

Magtstrukturer............................................................................................................................43

Integration og support ................................................................................................................44

Fælles relationer og historier......................................................................................................46

Sammenfatning ..........................................................................................................................48

Selviscenesættelse og troværdighedsskabelse............................................................................50

Kommunikation i middle region ................................................................................................50

Offentlig og privat adfærd på de sociale medier........................................................................55

”Margrethe, læser du med?” ......................................................................................................56

Ciceros begreber i en nutidig kontekst.......................................................................................59

De visuelles elementers effekt ...................................................................................................61

Sammenfatning ..........................................................................................................................62

Debatkulturen...............................................................................................................................64

Den anlagte line .........................................................................................................................64

Facework....................................................................................................................................65

Sammenfatning ..........................................................................................................................71

Diskussion......................................................................................................................................72

Radikale.net – et fællesskab?.....................................................................................................72

Dronningen af Twitter og Facebook ..........................................................................................74

Konklusion.....................................................................................................................................76

Perspektivering............................................................................................................................80

Fællesskab eller ej? ....................................................................................................................80

Margrethe Vestagers fremtid på de sociale medier....................................................................81

Litteraturliste ...............................................................................................................................83

V

Figuroversigt

Figur 1: Tabel over online sociale netværkstjenester, 2010................................................................4

Figur 2: Screenshot fra Margrethe Vestagers side (Twitter) ..............................................................8

Figur 3: Antallet af tweets partierne imellem......................................................................................9

Figur 4: Screenshot af Margrethe Vestagers side (Radikale.net).....................................................12

Figur 5: Dannelsesprocessen for sense of virtual community...........................................................20

Figur 6: Fællesskabernes grad af tilhørsforhold og forpligtelse......................................................25

Figur 7: Forskelle og ligheder mellem Goffman og Meyrowitz region-teorier.................................28

Figur 8: Radikale Venstre svarer på vegne af Margrethe Vestager (Facebook)..............................37

Figur 9:Argumentation (Radikale.net)..............................................................................................39

Figur 10: Personlige henvendelser (Twitter).....................................................................................40

Figur 11: Nærværende opslag (Facebook)........................................................................................41

Figur 12: En magtfuld og travl politiker (Twitter)............................................................................43

Figur 13: Bruger-til-bruger support..................................................................................................44

Figur 14: Vidensdeling angående strikkepinde (Twitter)..................................................................45

Figur 15: Følelsesmæssig support (Facebook).................................................................................45

Figur 16: Socialt arrangement skaber fælles relationer og historier (Twitter)................................46

Figur 17: Offline relation og fælles historie (Facebook)..................................................................47

Figur 18: Online relation (Radikale.net)...........................................................................................48

Figur 19: Margrethe Vestagers statusopdatering omhandlende strikketøj og løbetur (Facebook)..51

Figur 20: Opdateringen giver et indblik bag kulisserne (Facebook)................................................52

Figur 21: Eksempler på Vestagers mange tweets (Twitter)...............................................................53

Figur 22: Tweets af personlig karakter (Twitter)..............................................................................54

Figur 23: Offentlig adfærd (Radikale.net).........................................................................................55

Figur 24: Tvivlsspørgsmål fra partimedlem (Radikale.net)..............................................................56

Figur 25 Spørgsmål fra vælger: ”Hvor skal jeg henvende mig?”(Facebook)..................................58

Figur 26 Interaktionen mellem afsender og modtager resulterer i positiv stemning (Facebook).....59

Figur 27: Link til en af Radikale Venstres mange valgvideoer (Twitter)..........................................59

Figur 28: Partimedlem roser Margrethe Vestagers arbejde (Radikale.net).....................................60

Figur 29: Svar på støtte (Facebook)..................................................................................................65

Figur 30: Angreb på Margrethe Vestager (Facebook)......................................................................67

VI

Figur 31: Out of face (Facebook)......................................................................................................68

Figur 32: Debat (Facebook)..............................................................................................................69

Figur 33: Afslappet stemning (Twitter).............................................................................................70

Figur 34: Let debat (Twitter).............................................................................................................70

Bilagsoversigt Bilag A – Fakta om de sociale medier

Bilag B – Mail fra kampagneansvarlig ved Radikale Venstre

1

Indledning De sociale medier blev under valgkampen 2011 udråbt til, for første gang, at være afgørende i

kampen om vælgerne, og der er ikke noget at sige til, at flere og flere politikere vælger at gå online

for at få kontakt med vælgerne. Rapporten Befolkningens brug af internet 2010 fra Danmarks

Statistik viser, at 54 procent af Danmarks befolkning mellem 16-74 år er tilknyttet en online social

netværkstjeneste. Det svarer til omkring 2,2 millioner mennesker.1 Med så stor en andel af

Danmarks befolkning repræsenteret, er her god mulighed for politikerne for at markedsføre sig selv

og skabe en direkte kontakt med vælgerne.

Margrethe Vestager, politisk leder for Radikale Venstre, er en af de politikere, der i den grad har

taget de sociale medier til sig. Hun er bl.a. aktiv på Facebook, Twitter og på Radikale Venstres eget

sociale netværk og forum, Radikale.net. Margrethe Vestager er født i 1968 og har været medlem af

Folketinget siden 1998 og politisk leder af Radikale Venstre siden 2007. Fra 1998 til 2001 var hun

Undervisnings- og Kirkeminister, mens hun fra 2011 fungerer som Indenrigs- og Økonomiminister.

Ved folketingsvalget 2011 gik Radikale Venstre frem fra 8 mandater til 17 mandater, og sikrede

dermed en sejr til rød blok i samarbejde med S og SF.2 Undersøgelser viser, at de partier der gik

frem i mandattal, også var de partier, der havde størst vækst i fans på de sociale medier.3 Siden

sidste folketingsvalg i 2007 er de sociale medier vokset kraftigt, og er nu en stor del af mange

menneskers hverdag. Flere og flere danskere kommunikerer online, og dette kan politikerne med

fordel være en del af. Men hvordan kan politikerne bruge disse online medier til at skabe en positiv

opmærksomhed omkring sig selv, engagere vælgerne, og hvilken strategi skal i brug for at få mest

muligt ud af disse tjenester? Med udgangspunkt i en analyse af Facebook, Twitter og Radikale.net i

perioden fra 26. august til 15. september 2011, vil vi undersøge følgende problemformulering:

Hvordan lykkedes det Margrethe Vestager, under valgkampen 2011, at skabe en

fællesskabsfølelse blandt brugerne samt at iscenesætte sin egen person, og hvilken

effekt havde dette på hendes profilering?

1 Danmarks Statistik (2010), s. 25 2 dr.dk (2011) 3 Børsen.dk (2011)

2

Metode Den bedste besvarelse af vores problemformulering sker, set fra vores synspunkt, ud fra en grundig

humanistisk medietekstanalyse af de tre sociale netværk. Opgaven er lavet ud fra kvalitative

metode, men er udelukkende observerende, idet der i forvejen er lavet store interview-undersøgelser

indenfor feltet, der er alment anerkendte, og som vi i denne opgave, ikke ville have ressourcer til

selv at lave. I stedet læner vi os i denne analyse op af det, der allerede er antaget, men ser det i vores

eget perspektiv.

Observationerne er lavet ud fra et deltagerperspektiv, idet vi selv har været deltagende på alle tre

netværk. Vi har været deltagende i den grad, at vi er fans af Margrethe Vestager på Facebook, har

en profil på Radikale.net og følger Vestager på Twitter. Derigennem fungerer vi som medlemmer af

de forskellige grupper. Vi er dog passive medlemmer, idet vi ikke interagerer i kommunikationen.

Vi observerer altså blot de øvrige medlemmers interaktion.

Inden for kvalitativ metode kaldes dét at interviewe og observere for etnografisk feltarbejde. Her

bevæger man sig ud i felten, og søger ofte at blive en del af miljøet for at kunne foretage den bedst

mulige analyse. Det at foretage såkaldt feltarbejde på internettet går i dag under betegnelsen

netnografi. Denne tilgang er udviklet af Robert Kozinets i sidste halvdel af halvfemserne, som et

svar på det stigende behov for at analysere digitale situationer. Netnografi anvender således de

samme fremgangsmåder, som kendes fra etnografien, men tilpasses til at studere online miljøer.4

Opgavestruktur

Opgaven tager udgangspunkt i to teoriafsnit, omhandlende henholdsvis fællesskabsfølelse og

profilering. Her vil vi redegøre for forskellige former for fællesskab samt for måder, hvorpå

mennesket profilerer og iscenesætter sig selv. Teorien vil danne baggrund for de tre analyseafsnit

omhandlende fællesskabsfølelser, selviscenesættelse og troværdighedsskabelse samt debatkultur.

Her vil vi som netnografer undersøge og analysere de sociale netværk, samt Margrethe Vestagers

og brugernes adfærd herpå. Vores analyse understøttes af citater og screenshots fra de tre

forskellige netværk. Desuden giver vores grundlæggende kendskab til de enkelte netværk, især

Facebook og Twitter, en indsigt i, hvordan kommunikationen her almindeligvis foregår samt, hvilke 4 Beckmann & Langer (2005)

3

overordnede normer der findes. Derudover vil vi diskutere hvilke medier, der bedst fanger

vælgernes interesser, og derigennem skaber positiv opmærksomhed omkring Margrethe Vestager.

Slutteligt vil vi konkludere og dermed komme med en besvarelse af problemformuleringen.

4

Introduktion til de sociale medier Facebook, Twitter og Radikale.net er alle sociale medier opstået i det såkaldte Web 2.0 univers.

Tim O’Reilly skriver i sin artikel What is web 2.0 (2005), at efter dot.com-boblens nedbrud i 2001

var der brug for et nyt net.5 Fra simple online præsentationer af tekst og billeder fik nettet nu form

af tjenester, hvor brugerne har fri adgang til et hav af funktionalitet som løbende opdateres. Web 2.0

fokuserer derudover i høj grad på brugerinvolvering, hvor brugernes intelligens og engagement

udnyttes til skabelsen af diverse netværk og fællesskaber.6 Dette er især tilfældet i de sociale

medier, der danner omdrejningspunkt for denne opgave, da brugerne igennem ytringer og uploads

selv skaber netværket og dermed giver udbuddet af tjenester en værdi.

Som nævnt i indledningen er de sociale medier meget populære i Danmark og udover de unge

internetbrugere, kommer der også flere og flere ældre brugere til. Nedenfor ses en tabel over, hvor

stor en del af henholdsvis befolkningen og internetbrugerne, der er tilknyttet en online social

netværkstjeneste.7

Figur 1: Tabel over online sociale netværkstjenester, 2010.

5 O’Reilly (2005) 6 Ibid. 7 Danmarks statistik (2010), s. 26

5

Nicolai B. Ellison og danah m. boyd definerer, i artiklen Social Network Sites: Definition, History,

and Scholarship (2007), hvad der gør et socialt medie til et social network site (SNS):

”We define social network sites as web-based services that allow individuals to (1)

construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of

other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of

connections and those made by others within the system.".8

Twitter, Facebook og Radikale.net går således alle under betegnelsen SNS. I følgende afsnit følger

en individuel introduktion til disse netværk, som vil danne udgangspunkt for analysen af Margrethe

Vestagers online engagement.

8 boyd & Ellison (2007), s. 2

6

Facebook

Facebook er et af mange SNSs, som har tiltrukket millioner af brugere verden over, og som af

mange er blevet integreret som en del af hverdagens praksis.9 Ifølge Facebooks egne statistikker er

der i dag over 800 mio. aktive brugere på Facebook, hvoraf halvdelen logger på hver eneste dag.10

51 procent af den danske befolkning er, ifølge Danmarks Statistik, på Facebook,11 og hele 94

procent af de danskere, der er tilknyttet en social netværkstjeneste, har en profil på Facebook.12

Dette gør Facebook til det mest brugte SNS i Danmark, sandsynligvis fordi netværket bærer præg af

en stor grad af brugervenlighed, hvilket gør det nemt for såvel unge som gamle at benytte sig af

netværket. Ovenstående gør sitet til et oplagt sted for politikerne at promovere sig, da det er her

størstedelen af de danske vælgere kan findes.

Facebook blev oprettet i 2004 af den amerikanske datalogistuderende Mark Zuckerberg, og var i

første omgang kun tiltænkt de studerende på Harvard University. Kort efter udvidedes Facebook til

også at inkludere andre universiteter, derefter high schools og i 2006 alle.13 Til trods for, at

Facebook ikke længere er koblet op på de enkelte uddannelsesinstitutioner, er målet med Facebook

stadig at holde kontakt med sine offline fællesskaber, snarere end at møde nye mennesker. Som

Facebook selv skriver på hjemmesiden: ”[...] Facebook is a social utility that helps people to

communicate more efficiently with their friends, family and co-workers.” 14

Navnet Facebook relaterer til de amerikanske universiteters årbøger, som er det vi i Danmark,

kalder for blå bog.15 Som i disse årbøger giver Facebook brugerne mulighed for at præsentere sig

selv gennem en online profil med billeder, samt personlige oplysninger som fødselsdato,

uddannelses- og arbejdsforhold, civilstatus samt hobbyer og interesser. Brugerne kan ansøge

hinanden om venskab, som ved bekræftelse giver adgang til hinandens profiler og mulighed for at

kommentere herpå. Derudover kan facebookbrugere være med i grupper baseret på f.eks.

sportsinteresser, gamle skoleklasser eller som denne opgave tager udgangspunkt i, en fælles politisk

retning. Det er også muligt at blive inviteret til begivenheder, hvor brugerne kan angive om de

9 boyd & Ellison (2007), s. 1 10 Facebook, Statistik (2011) 11 Danmarks Statistik (2010), s. 26 12 Ibid., s. 25 13 boyd & Ellison (2007), s. 9-10 14 Facebook, Faktaark (2011) 15 Jensen (2009), s. 88

7

deltager; ja, nej eller måske. En central del af brugen på Facebook ligger desuden i

statusmeddelelserne, hvori brugerne kan angive, hvad de laver, hvor de er henne eller, hvad de

generelt går og tænker på.16 Indenfor alle ovennævnte muligheder kan brugerne synes godt om,

tilføje kommentarer eller dele, hvilket derefter synliggøres på deres egen profil. Dette er en måde,

hvorpå man f.eks. kan tilkendegive sin støtte eller deltage i en diskussion.

Brugerne kan selv vælge, hvorvidt deres profil skal være synlig for venner, venners venner eller om

den skal være fuldt offentlig. Brugerne på Facebook har i det hele taget stor kontrol over deres

profil og kan til enhver tid slette uhensigtsmæssige billeder, opslag eller kommentarer, slette

venner, gøre begivenheder og grupper usynlige osv.17 Dette er en mulighed, som Margrethe

Vestager i høj grad benytter sig af på sin facebookprofil, hvor hun i retningslinjerne beskriver, at

alle vægopslag og kommentarer skal overholde god takt og tone, loven om ophavsret og ikke må

indeholde reklame. Slutteligt skriver hun: ”Radikale Venstre forbeholder sig ret til at slette

vægopslag og kommentarer, der ikke lever op til ovenstående retningslinjer.”18 Dette er en

forholdsregel som Margrethe Vestager må tage, da hendes facebookside er fuldt offentlig, og

derved giver alle mulighed for at interagere på siden.

På Margrethe Vestagers facebookside kan man i venstre kolonne få et overblik over, hvor mange

fans hun har, eller i hvert fald hvor mange, der følger hende på Facebook. Her er nemlig angivet,

hvor mange der synes godt om siden. Der er i øjeblikket 33.83819, der synes godt om. Derudover er

det muligt at se, hvor mange der taler om dette, dvs. hvor mange der udfører handlinger på profilen,

og derved skaber historie herom på vennernes forside-væg. Det kan ske ved at kommentere, ved at

dele et billede eller ved at synes godt om noget på siden. Tallet gælder pr. person, altså ikke pr.

gang, og tæller fra 48 timer siden og syv dage bagud.20 Derved kan man konstant observere

facebooksidens popularitet og opdateringsniveau. På Margrethe Vestagers facebookside er der

83921, der taler om dette.

16 Jensen (2009), s. 92 17 Facebook, Statement of Rights and Responsibilities (2011): Facebook forbeholder sig dog rettigheder til alt, hvad brugerne uploader af billeder, links mm. 18 Facebook, Retningslinjer for Margrethe Vestagers facebookside (2011) 19 Facebook, Margrethe Vestager (01-12-2011) 20 Bigum (2011) 21 Facebook, Margrethe Vestager (01-12-2011)

8

Twitter

Twitter.com så dagens lys i 2006, men slog først rigtigt igennem i 2009. Twitter er et SNS med

omkring 100 millioner aktive brugere i 2011, selvom der dog hersker stor tvivl om det eksakte tal.22

Twitter adskiller sig fra andre sociale medier på en række områder. Hovedformålet er såkaldt

microblogging, hvilket i denne henseende betyder, at brugernes beskeder kun må fylde op til 140

tegn af gangen. Disse beskeder kaldes tweets. Herudover er Twitter også et såkaldt asymmetrisk

netværk, hvilket vil sige, at man ikke behøver følge dem, der følger én og omvendt. Dette kaldes på

Twitter for followers. Følger to personer begge hinanden, er der dog tale om friends. 23

Figur 2: Screenshot fra Margrethe Vestagers side (Twitter)

Twitter har et fællessprog der indeholder forskellige tegn og bogstavkoder, som udefrakommende

og nybegyndere kan have svært ved at forstå. Et af disse er f.eks. det såkaldte hashtag(#). Dette

bruges til at give ens tweet en form for overordnet emne. Handler tweeten f.eks. om VM i fodbold,

kan den se således ud #WorldCup. Brugere kan på denne måde søge på emner, de interesserer sig

for og se en oversigt med tweets, der indeholder dette emne. Herudover bruges forkortelsen RT

(Retweet) om en besked, der bliver videresendt, mens @navn bruges til at identificere den

22 Delo, Cotton (2011) 23 Gruzd, Wellman & Takheyev (2011), s. 2

9

twitterbruger, der tales om, samtidig med at beskeden også sendes til denne bruger.24 Twitter er som

udgangspunkt tekstbaseret, mens billeder, videoer og artikler, kan linkes til via eksterne sider.

Twitter har langt fra slået igennem i Danmark i forhold til resten af verden. Undersøgelser viser, at

der kun er omkring 20.000 aktive twitterbrugere i Danmark, hvor størstedelen er mellem 16-19 år

og næstefter mellem 20-39 år.25 Herudover viser der sig en stor inaktivitet på Twitter, idet mange

opretter sig, men derefter ikke gør brug af tjenesten. Mange bruger Twitter til at følge kendte

mennesker, som de kender fra fjernsynet, hvilket gør fordelingen af friends/followers skæv. Dette

bevirker også, at få twittere står for stor aktivitet på sitet.26 Sammen med følgeskabet af kendte

mennesker bliver Twitter i Danmark primært brugt til vidensdeling og networking blandt folk, der

arbejder indenfor IT- og kommunikationsbranchen.27

Figur 3: Antallet af tweets partierne imellem.28

24 Gruzd, Wellman & Takheyev (2011), s. 8 25 Danmarks Statistik (2010), s. 26 26 Bøgh-Andersen, Stefan (2010) 27 Den Grafiske Branche (2011) 28 Manus, Danmark (2011) – Vestager, Løkke og Søvndals Twitterprofiler er personlige, mens de andre er regnet ud efter partiernes twitter kontoer.

10

Netop det med at følge kendte mennesker, og den deraf skæve fordeling af friends/followers, viser

sig også på Margrethe Vestagers Twitter netværk, da hun har 10.723 followers, mens hun selv

følger 86.29 Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal er de eneste to partiledere med en personlig

twitterprofil, udover Margrethe Vestager, mens de andre partier bare har en profil, der administreres

på vegne af partiet. Margrethe Vestager er dog den eneste af politikerne, der for alvor har taget

Twitter til sig, hvilket viser sig i antallet af tweets, hvor hun med 1798 ligger langt foran sine

konkurrenter.30 (Se figur ovenfor)

29 Twitter, Margrethe Vestager (01.12.11 – altså tal fra efter valget) 30 Maxus Denmark (2011)

11

Radikale.net

I 2007 blev hjemmesiden Radikale.net lanceret. Ønsket om en digital platform som kunne mindske

afstanden mellem top og bund i det politiske parti, var blandt en af grundene til, at netværket blev

skabt. Endvidere var den geografiske faktor imellem partiets medlemmer også medvirkende til, at

Radikale.net under partiets årsmøde i 2007 blev præsenteret.31

“Radikale.net er for alle, som gerne vil være med til at præge debat, politik og idéudvikling i

Radikale Venstre. Netværket skal være med til at udvikle, kvalificere og udfordre det politiske

indhold i partiet.32” Således præsenteres Radikale.net på hjemmesiden, og det er ifølge Anna

Ebbesen og Astrid Haug netop det faktum, at alle har adgang til kommunikationen, der er

omdrejningspunktet for sitet. I forhold til traditionelle partihjemmesider er Radikale.net:

“ […] tænkt som en platform for partiets græsrødder. Går man ind på radikale.net, er

det ikke gruppeformand Margrethe Vestager [...] der toner frem med et budskab til

verden. Hvad der i stedet møder den besøgende, er de mange brugeres ansigter og

deres indlæg.33”

Radikale.net er ligesom Facebook og Twitter et SNS. Brugerne af Radikale.net er mennesker, som

enten er interesseret i Radikale Venstre eller medlemmer af partiet. Det er dog muligt at læse

diverse indlæg og kommentarer dertil uden videre forbindelse til partiet. Ønsker man at deltage

aktivt på sitet, kræves en profil, hvori det oplyses, hvorvidt man er eksisterende medlem af partiet

eller blot har interesse deri.34 Som medlem af sitet er der bl.a. mulighed for at deltage i debatter,

oprette og følge events og skabe relationer til andre brugere.

Som nævnt har hensigten med Radikale.net bl.a. været at skabe bedre kommunikationsmuligheder

for partiets medlemmer, som er spredt ud over det danske land. Førhen var kommunikationen

begrænset til et medlemsblad og et årligt landsmøde, men med dette sociale medie er dialogen

mellem medlemmerne højnet, hvilket ifølge Margrethe Vestager er sitets primære grundlag.35

31 Ebbesen & Haug (2009), s. 124-126 32 Radikale.net (2011), Om Radikale.net 33 Ebbesen & Haug (2009), s. 126 34 Radikale.net (2011), Oprettelse af profil 35 Ebbesen & Haug (2009), s. 128-129

12

Debatkulturen på Radikale.net er forholdsvis åben og fri, dog forbeholder sitet sig retten til at fjerne

indlæg, hvis de f.eks. er af racistisk karakter eller groft stødende.36 Et eksempel på brug af sitets

muligheder er, da tidligere radikale gruppemedlem Simon Emil Ammitzbøll valgte at forlade

partiet.37 I 2008 meldte Ammitzbøll sig ud af Radikale Venstre, og denne oplysning blev

offentliggjort på Radikale.net. Dette vidner ifølge Ebbesen og Haug om, at dette site er en integreret

del af partiet.38 Endvidere udtalte et andet gruppemedlem, Morten Østergaard, at debatten blandt

partiets bagland på Radikale.net, som Ammitzbølls exit afledte, var ”livsbekræftende”.39

Da sitet skulle udvikles og lanceres var målet at nå 1000 profiler inden for et år, hvis ikke det skulle

betegnes som en fiasko. Denne målsætning blev indfriet inden for de første fire måneder40, og i dag

er der 2829 registrerede profiler på Radikale.net.41 En brugers profil på sitet ser således ud:

Figur 4: Screenshot af Margrethe Vestagers side (Radikale.net)

36 Radikale.net (2011), Debatkulturen på sitet 37 Ebbesen & Haug (2009), s. 129 38 Ebbesen & Haug (2009), s. 129 39 TV 2 Finans, Artikel om Simon Emil Ammitzbølls exit fra Radikale Venstre 40 Ebbesen & Haug (2009), s. 131 41 Radikale.net (2011), Index over personer på sitet d. 30-11-11

13

De tre bokse i henholdsvis lyserød, lilla og grå i øverste højre hjørne repræsenterer; antallet af

brugere som profilens ejer indgår i relation med, antallet af brugere som anbefaler profilen og til

sidst, hvorvidt profilens ejer er medlem af Radikale Venstre eller blot er interesseret i partiet. Som

det er illustreret i Margrethe Vestagers tilfælde, indgår hun i relation med 138 andre brugere,

anbefales af 55 brugere og står markeret som værende medlem.42

42 Bilag A – Fakta om de sociale medier

14

Teori Med udgangspunkt i de to overordnede vinkler, der ligger til grund for vores problemformulering,

vil vores teoretikere i nedenstående teoriafsnit præsenteres med blik for henholdsvis

fællesskabsfølelse og profilering. Vi vil i første vinkel søge at redegøre for de fire former for

fællesskab, som henholdsvis Howard Rheingold, Anita Blachard og M. Lynne Markus, Nancy

Baym, Jesper Tække samt Benedict Anderson præsenterer. Herigennem beskrives de kvaliteter,

som er nødvendige for oprettelsen af en fællesskabsfølelse. I den anden vinkel omhandlende

profilering vil vi, ved hjælp af Erving Goffman redegøre for, hvordan mennesket gennem sin

selviscenesættelse kan påvirke udfaldet af enhver kommunikation. Her vil vi endvidere inddrage

Joshua Meyrowitz og hans redegørelse for, hvordan mediernes mellemkomst påvirker denne

selviscenesættelse. Dette vil beskrives i tæt samspil med Elisabeth Hoff-Clausens termer om

troværdighed i online retorik.

15

Fællesskabsfølelse

Dette afsnit omhandler de online fællesskaber, der er opstået i de seneste årtier i takt med

internettets udvikling. I afsnittet vil vi komme omkring definitionerne på disse fællesskaber for

dernæst at redegøre for de forskellige former for fællesskabsfølelse, der kan opstå herpå. Vi vil

fokusere på hvilke kvaliteter, der skal til for at skabe følelsen af fællesskab, samt hvordan denne

følelse kommer til syne online.

Virtual community

Howard Rheingold var en af de første til at beskrive begrebet virtual community, hvilket han gjorde

i bogen Virtual communities: Homesteading on the Electronic Frontier fra 1993, hvor Internettet

var et forholdsvis nyt fænomen for de fleste mennesker. Han definerer virtual communities således:

”Virtual communities are social aggregations that emerge from the Net when enough

people carry on those public discussions long enough, with sufficient human feeling, to

form webs of personal relationships in cyperspace.”43

Dette uddyber han vha. en biologisk analogi:

” […] think of cyperspace as a social petri dish, the Net as the agar medium, and virtual

communities, in all their diversity, as the colonies of microorganisms that grow in petri

dishes. Each of the small colonies of microorganisms – the communities on the Net – is

a social experiment that nobody planned but that is happening nevertheless.” 44

Ifølge Rheingold er dannelsen af virtual communities således en uundgåelig begivenhed. Rheingold

hylder denne dannelse, da virtual communities bidrager til, at man ikke længere kun kan have et

fællesskab med dem, man tilfældigvis omgiver sig med i sine dagligdagsaktiviteter, men også med

dem der har samme interesser som én og, som man faktisk ønsker at udveksle ressourcer med.45

Hvor man førhen måtte søge efter fællesskaber i nabolaget og hos kollegaerne, er det nu muligt at

gå online på to minutter og søge direkte derhen, hvor favoritemnerne diskuteres og hvor de bedste

43 Rheingold (2000), s. xx 44 Ibid., s. xx 45 Ibid., s. 9

16

diskussionspartnere findes.46 Foruden diskussioner kan online communities også bruges til fælles

brainstorming og planlægning, til at flirte, spille spil eller til at udveksle nyheder. Som Rheingold

skriver:

“People in virtual communities do just about everything people do in real life, but we

leave our bodies behind. You can’t kiss anybody and nobody can punch you in the nose,

but a lot can happen within those boundaries. To the millions who have been drawn into

it, the richness and vitality of computer-linked cultures is attractive, even addictive” 47.

Der er ingen tvivl om, at Rheingold ser denne nye kultur som medrivende, og betragter sit virtual

community som en del af sit daglige liv. Han har en følelse af at være med i et fællesskab. I

følgende afsnit vil vi karakterisere fællesskabsfølelser.

Sense of Communities

Anita L. Blanchard og M. Lynne Markus undersøger i The Experienced ”sense” of a Virtual

Community: Characteristics and Processes (2004), hvorvidt der eksisterer fællesskabsfølelser i

online miljøer.48 De tager udgangspunkt i termen sense of community (SOC), som af teoretikere

bruges om de tætte forbindelser, der adskiller nabolag fra egentlige fællesskaber.49 Blanchard og

Markus definerer SOC således: “[...] a feeling that members [of a group] have a belonging, a

feeling that members matter to one another and to the group, and a shared faith the members’

needs will be met through their commitment to be together.”50

I følge Blanchard og Markus kan online miljøer med en vis mængde computermedieret

interaktionen gå under betegnelsen virtual settlements, mens der skal eksistere en SOC for, at der

kan være tale om virtual communities. Der skal altså eksistere fællesskabslignende adfærd og

processer, for at der kan være tale om et fællesskab. Opstår følelsen af fællesskab på et online miljø,

er der således tale om SOVC, sense of virtual community.51

46 Rheingold (2000), s. 11 47 Ibid., s. xvii-xviii 48 Blanchard & Markus (2004), s. 65 49 Ibid., s. 66 50 Ibid., s. 67 51 Ibid., s. 67

17

I bestræbelsen på at definere SOC, beskriver Blanchard og Markus fire dimensioner inden for

rammerne af SOC, disse er henholdsvis feelings of membership, feelings of influence, integration

and fulfillment of needs og shared emotional connection. Disse fire dimensioner antages gældende

for såvel SOC som SOVC. Dimensionerne kan sættes i tæt forbindelse med de fem kvaliteter Nancy

K. Baym opstiller som kendetegnende for online communities i bogen Personal Connections in the

Digital Age (2010). Disse fem kvaliteter inkluderer sense of space, shared practice, shared

resources and support, shared identities og interpersonal relationships.52 Vi vil i nedenstående

sammenskrive Bayms fem kvaliteter med de fire dimensioner, da en stor del af indholdet er ens, og

dermed kan vi skabe en samlet karakteristik af SOC/SOVC. Dette giver et bedre overblik og skaber

samtidig et konkret udgangspunkt for analysen senere i opgaven.

Feelings of membership

Blanchard og Markus’ feelings of membership beskriver følelserne af at høre til og at kunne

identificere sig med fællesskabet. Disse følelser opstår som følge af fællesskabets grænser,

opfattelsen af en følelsesmæssig sikkerhed samt medlemmernes fornemmelse af at tilhøre en gruppe

og at kunne identificere sig med denne. Disse følelser matcher Bayms kvalitetskrav om shared

identities, som inkluderer de personligheder og roller, som de enkelte individer påtager sig. Det kan

f.eks. være rollen som ekspert, der har svarene på alt, eller rollen som klovn, der kommer med sjove

bemærkninger. Det er altså den fælles forståelse af, hvilke funktioner de specifikke medlemmer har,

og hvad der forventes af disse medlemmer.53 Blanchard og Markus argumenterer for, at der

overordnet findes henholdsvis posters og lurkers på SNSs. Posters opslår rutinemæssigt

meddelelser, mens lurkers læser opslag, men aldrig poster dem selv.54 Når medlemmerne har en

identitet, om end den er passiv eller aktiv, vil det give dem en følelse af at have en plads på holdet

og dermed at føle sig som en del af fællesskabet.

Feelings of membership opstår desuden ved personlig investering af tid i gruppen.55 Som Baym

beskriver det med sense of space handler det om at opnå følelsen af at være til stede i samme rum. I

og med fællesskaber, før Internettets opståen, oftest har været betinget af, at medlemmerne havde

samme geografiske udgangspunkt, er det i online communities vigtigt også at frembringe denne

52 Baym (2010), s. 75 53 Ibid., s. 86 54 Blanchard & Markus (2004), s. 70 55 Ibid., s. 67

18

følelse af at være til stede sammen.56 Følelsen kan bl.a. komme til udtryk, når alle brugere skriver

på det samme sprog, og når der diskuteres regionale eller nationale emner. Desuden kan det være en

fordel at benytte synkron kommunikation, således at brugerne er til stede foran computeren på

samme tid, og at kommunikationen dermed nærmest fungerer som in real life (irl).57 Feelings of

membership er således tæt forbundet til Meyrowitz’ hævden om, at kommunikation ikke kræver

fysisk tilstedeværelse, som Goffman ellers argumenterer for, men at man sagtens kan være i

forskellige rum og alligevel kommunikere. Dermed får man fornemmelsen af et medlemskab ud fra

den information, man har om hinanden. Dette udpensles yderlige i afsnittet Meyrowitz.

Feelings of influence

Feelings of influence beskriver følelserne af at have indflydelse på, og være påvirket af,

fællesskabet. Disse følelser opstår gennem processer med at opretholde normer i gruppen.58 På

samme måde som Blanchard og Markus, beskriver Baym også fællesskabets normbaserede

kommunikation og handlen, dette gennem kvaliteten shared practice. Baym lægger vægt på, at

online communities bærer præg af en rutinebaseret adfærd, hvor medlemmerne ubevidst udfører

handlinger, der ligger inden for de samme normer.59 Det kan f.eks. være, at der ikke bandes eller at

hvert indlæg konsekvent kun fylder et par linjer. Disse normdannelser kan sammenlignes med

Luhmanns meningsgrænser, som er med til at fastlægge grænserne for enhver kommunikation.

Tækkes formidling af Luhmanns meningsgrænser står beskrevet i afsnittet Meningsgrænser.

Shared practice inkluderer også magtstrukturer, da gruppens hierarki ofte lægger op til, at nogle af

medlemmerne har mere at sige end andre, når adfærdsmæssige standarder skal dannes og

reguleres.60 De øverste i hierarkiet er f.eks. dem, der har ansvaret for at slette upassende eller

distraherende indlæg, således at gruppens samtaler holdes på rette spor. Det kan også være dem, der

indfører nye måder at gøre tingene på. Det er således de mest aktive medlemmer, der vil opleve at

have størst mulig indflydelse på normdannelsen, hvorimod de øvrige brugere, f.eks. tidligere

nævnte lurkers, oftest vil opleve at være påvirket af normdannelsen. I forhold til at have indflydelse

på SNSs opdeler Blanchard og Markus de såkaldte posters i to, således at der i alt er tre typer

medlemmer; leaders, participants og lurkers. Hvor leaders identificeres som indflydelsesrige med

56 Baym (2010), s. 75 57 Ibid., s. 7 58 Blanchard & Markus (2004), s. 67 59 Baym (2010), s. 77 60 Ibid., s. 80

19

en stor anpart i fællesskabets aktiviteter, identificeres participants ikke som ledere, men stadig som

særdeles aktive medlemmer, der ofte poster mere end leaders.61 Lurkers deltager kun passivt ved at

læse meddelelser.

Integration and fulfillment of needs

Integration and fulfillment of needs er følelserne af at blive støttet af andre i fællesskabet og

samtidig at kunne støtte dem. Disse følelser kommer af at være medlem og have status i gruppen, at

opleve sine kompetencer have en funktion, at have fælles værdier og at opfylde andres behov

samtidig med at ens egne behov opfyldes.62 Dette går i tæt spænd med Bayms shared resources and

support, som beskriver fællesskabets mulighed for at støtte og hjælpe andre ved at dele ud af sine

ressourcer.63 Der kan være tale om decideret vidensdeling såvel som følelsesmæssig støtte. Mange

online communities er bygget op om disse kvaliteter, f.eks. AOAs (Alt om Aarhus)

facebookgruppe, som formidler en personlig kultur- og byguide til livet i Aarhus, eller mindet.dk,

som er et online fællesskab for mennesker i sorg.

Shared emotional connection

Shared emotional connection er følelser af relationer, fælles historier og en fællesskabsånd. Disse

følelser udvikles gennem hyppig interaktion af høj kvalitet, fælles historier, investering af tid og

ressourcer samt åndelige, tætte forbindelser mellem medlemmerne.64 Baym kalder denne kvalitet

for interpersonal relationships. Såvel venskaber som romancer er positive bidragydere til at skabe

følelsen af fællesskab. Disse relationer fremstilles oftest synlige online, f.eks. når de samme to

personer altid kommenterer hinandens indlæg, eller når en bruger refererer til en fælles oplevelse

med en eller flere af de andre brugere, som er sket irl. Når eksempelvis lurkers ser sådanne

referencer, og dermed fornemmer, at der er tætte bånd mellem andre brugere, giver dette en

fornemmelse af at båndet i gruppen er stærkt.65

Sense of virtual community

Blanchard og Markus skriver, efter flere interviews i forbindelse med deres undersøgelser, at

brugernes sense of community varierede i forhold til deres deltagerniveau og i forhold til deres

61 Blanchard & Markus (2004), s. 71 62 Ibid., s. 67-68 63 Baym (2010), s. 82 64 Blanchard & Markus (2004), s. 67-68 65 Baym (2010), s. 89

20

opfattelser af fordelene ved at deltage. Brugerne gav dog alle grunde til, at det pågældende virtual

settlement kunne betragtes som et virtual community. Grundene inkluderede identifikation af sig

selv og andre, det at give og modtage support, fælles relationer medlemmerne imellem samt en

følelsesmæssig forbindelse og forpligtelse til fællesskabet.66 Dette fungerer således som en

karakteristik af SOVC på det pågældende virtual community, og ligger tæt op af de tidligere nævnte

fire dimensioner, hvilket bekræfter disse. På baggrund af karakteristikken med de fire dimensioner

samt karakteristikken af SOVC på det pågældende community, argumenterer Blanchard og Markus

for, at communities udvikles ved følgende proces:

Figur 5: Dannelsesprocessen for sense of virtual community67

De argumenterer for at medlemmernes troværdighed til de øvrige medlemmer, i forhold til den

support de modtager, er altafgørende, hvis de skal opleve en SOVC. Ligeledes er det et krav, at de

kender og stoler på support-givernes identitet. I processen med at opbygge denne tillid kommer

tidligere nævnte karakteristikker ind i billedet i form af normbaseret kommunikation, opbyggelse af

relationer, fælles historier m.m.68

Imagined community

Som en modsætning til Blanchard, Markus og Baym står socialkonstruktivisten Benedict Anderson

med bogen Imagined Communities: Reflections on the Origin and Spread of Nationalism fra 1983.

Denne bog omhandler ikke online fællesskaber, da bogen er skrevet før Internettet blev et kendt

fænomen. Den omhandler i stedet, som titlen indikerer, refleksioner over oprindelsen og

udbredelsen af nationalismen. Ifølge Anderson er en nation et forestillet, politisk fællesskab:

66 Blanchard & Markus (2004), s. 73 67 Ibid., s. 76 68 Ibid., s. 76

21

”It is imagined because the members of even the smallest nation will never know most

of their fellow-members, meet them, or even hear of them, yet in the minds of each lives

the image of their communion. [..]. In fact, all communities larger than primordial

villages of face to face contact (and perhaps even these) are imagined. Communities are

to be distinguished, not by their falsity/genuineness, but by the style in which they are

imagined.”69

Anderson argumenterer således for, at mennesket ikke kan have et fællesskab med en stor mængde

mere eller mindre ukendte mennesker, da en så stor gruppe er umulig at overskue. Fællesskaber kan

altså kun, i visse situationer, opstå mellem et få antal mennesker, der har daglig og vedvarende face-

to-face kontakt. Inddrager vi her tidligere nævnte Howard Rheingold fremstår det, at han til trods

for sit virtual community med flere hundrede mennesker, opfatter det som et autentisk fællesskab,

fordi det netop er en del af hans hverdag: “The WELL [computer konferencesystem] felt like an

authentic community to me from the start because it was grounded in my everyday physical

world.” 70 Hvor Rheingold værdsætter de fordele og glæder, som et community fører med sig, påstår

Anderson altså, at disse følelser af fællesskab og glæde er imagined, da Rheingold f.eks. ikke vil

kunne genkende mange af medlemmerne irl. Desuden vil der altid, som tidligere nævnt, være en

form for hierarki, når så mange mennesker danner et fællesskab, hvilket ifølge Anderson

understreger, at fællesskabet blot er en forestilling af en samlet, ligestillet gruppe mennesker, der

har en masse til fælles. Mennesket ser altså igennem fingre med den ulighed, der hersker i ethvert

fællesskab, blot for at opleve følelsen af fællesskab, et imagined community.71

Kommunikationens effekt på fællesskabsfølelsen

I forlængelse af de ovenstående afsnit omhandlende fællesskabsfølelser, vil dette afsnit, med

baggrund i Jesper Tækkes Facebook – et netværk i fællesskabet (2010), redegøre for, hvilken

påvirkning kommunikation har på denne sense of virtual community. Tække tager bl.a.

udgangspunkt i Niklas Luhmanns teori om kommunikation, hvilket afsnittet kort vil beskrive. Med

inspiration fra Luhmanns kommunikationsteori, gør Tække brug af nogle tidligere begreber, og gør

dem nutidige og relevante, hvilket afsnittet omkring meningsgrænser omhandler.

69 Anderson (1983), s. 15 70 Rheingold (2000), s. xvi 71 Anderson (1983), s. 16

22

Ifølge Tække beskriver Luhmann, at kommunikation er et tredelt selektionssystem bestående af

information, meddelelse og forståelse.72 Endvidere beskriver Tække, hvorledes Luhmann definerer

kommunikation som sociale systemer, som kan skelnes i tre typer interaktioner, organisationer og

samfund.73 I forlængelse af denne teori redegør Tække for, hvorledes begrebet fællesskab i forhold

til et socialt medie som f.eks. Facebook, skal opfattes som værende et selvorganiserende

interaktionssystem. Han beskriver disse, som værende systemer: ”[…] der består af

tilbagevendende interaktioner mellem en afgrænset kreds af bidragydere, der alle har adgang til

såvel at afgive ytringer som til at modtage alle afgivne ytringer.” 74 Kommunikationen har dermed

en central rolle for begrebet fællesskab. Tække uddyber, at det fælles skabende i det tredelte

selektionssystem ligger i ”[…] at det altid er op til hinanden at selektere forståelse, således at

forståelse ikke kan dirigeres af den, der ytre sig, ved at selektere information og

meddelelsesadfærd.”75 Dermed er kommunikation resultatet af interaktion mellem flere individer,

og med baggrund i Luhmann konkluderer Tække, at det vigtigste element for et fællesskab er, at

alle implicerede parter har adgang og mulighed for at bidrage til kommunikationen og dermed til

fællesskabet.76

Fællesskab vs. netværk

I introduktionsafsnittet om Facebook beskrives mediets funktionalitet, bl.a. i forhold til hvordan

man som bruger, selv vælger, hvilke personer man vil indgå i relationer med og dermed hvem, der

f.eks. har adgang til ens statusopdateringer. Dermed eksluderes der individer, og endvidere

minimeres adgangen til kommunikation, hvilket er i uoverensstemmelse med den beskrivelse af et

fællesskab, som Tække konkluderer på baggrund af Luhmann i det foregående afsnit. Dermed

kategoriseres Facebook, og mange andre sociale medier ikke som deciderede fællesskaber, men

snarere som netværk. Tække forklarer, hvorledes sociologen Manuel Castells beskriver netværk

som værende ”en samling af indbyrdes forbundne knudepunkter.77” Dermed er netværk

karakteriseret ved, at de opstår på baggrund af relationer mellem individer. Castell påpeger også, at

de sociale medier er medvirkende til ”et skifte fra fællesskab i grupper til

72 Tække (2010), s. 124 73 Ibid., s. 125 74 Ibid., s. 125 75 Ibid., s. 124 76 Ibid., s. 125 77 Ibid., s. 127

23

netværksindividualisme.78” Med baggrund i Luhmann og Castell fastslår Tække, at Facebook som

socialt medie snarere danner netværkskommunikation frem for fællesskabskommunikation.79 Dog

har Facebook ifølge Tække belæg for, at skabe et bidrag til samfundets fællesskab. Diverse

statusopdateringer og links kan være med til at skabe social refleksion, som dermed frembringer

kommunikation.80

I afsnittet ”Sense of Communities ” fastslog Markus og Blanchard, at deltagelse i online medier kan

skabe følelsen af fællesskab. På trods af et vis forbehold overfor Facebook, som ifølge Tække mere

danner netværkskommunikation frem for fællesskabskommunikation, så vil vi senere i opgaven

redegøre for, hvorledes de tre sociale medier Twitter, Facebook og Radikale.net, understøtter

teoretikernes teser.

Meningsgrænser

Som nævnt tidligere beskriver Luhmann kommunikationen som værende fundamentet for, at der

kan opstå et fællesskab. Med baggrund i Luhmanns teori, og ikke mindst Markus og Blanchards

definition af onlinefællesskaber, kan fællesskaber ifølge Tække også beskrives som værende

selvorganiserende interaktionssystemer. På trods af Tækkes beskrivelse, som er citeret i afsnittet

Kommunikation, hvori det fremgår, at alle har adgang til ytringer på lige vilkår, så kan der opstå

hierarkiske tendenser, hvor der i disse systemer f.eks. er udvalgt en leder. Men som udgangspunkt

har alle adgang til kommunikationen, hvilket er definitionen på et fællesskab, ifølge Luhmann.

Kommunikationen regulerer sig selv ved hjælp af det tidligere nævnte tredelte selektionssytem

information, meddelelse og forståelse. Endvidere er den historik, som den tilbagevendende

kommunikationen danner, med til at skabe, hvad Luhmann definerer som meningsgrænser.81 I

afsnittet ”Feelings of influence” blev der beskrevet, hvorledes fællesskabsfølelser er med til at være

normdannende for den kommunikative grænse. Ligeledes er meningsgrænserne med til at fastlægge

de kommunikative grænser, og Tække forklarer at det:

”[…] er et begreb for, at semantikker er forhandlede og definerede mellem en kreds af

bidragydere. Ligeledes er det udkrystalliseret, hvad man i denne kreds kan tale om og i

hvilken tone (…). Man kan forklare det på den måde, at der i interaktionshistorien er

78 Tække (2010), s. 127 79 Ibid., s. 130 80 Ibid., s. 132 81 Ibid., s. 126

24

kondenseret, ikke bare hvilke emner der legitimt kan kommunikeres, men også

normerne for, hvordan de kan kommunikeres, hermed inkluderes og eksluderes også

bidragydere, da ikke alle kan konstruere bidrag, der vil finde anknytning.82”

Luhmanns teorier var ikke tiltænkt sociale medier, men er alligevel relevante, og et begreb som

meningsgrænser er især. De selvorganiserende interaktionssystemer, hvori brugere interagerer med

hinanden, er dermed medvirkende til at skabe meningsgrænser. Et eksempel på sådan en

meningsgrænse online, findes på avisen Politikens hjemmeside. Under fanen debat er der artikler,

som alle defineres som værende argumenterende journalistik.83 De fremfører synspunkter, og er

endvidere med til at skabe debat blandt avisens læsere, eftersom brugerne har mulighed for at ytre

sig under selve artiklen. Dog henviser redaktionen til at holde god tone i debatten, og ligeledes

påtager de sig retten til at fjerne upassende kommentarer.84 Dermed er redaktionen i sammenspil

med læserne med til at danne meningsgrænsen for dette sociale forum.

Sammenfatning

Ovenstående seks teoretikere præsenterer os for fire former for online fællesskab. Blanchard og

Markus skriver om virtual settlements, som er betegnelsen for de miljøer på internettet, der har en

vis grad af computermediet kommunikation. Kun de virtual settlements hvori medlemmerne

udvikler følelsesmæssige tætte forbindelser, kan kategoriseres som virtual communities. Virtual

communities defineres af Rheingold som et net af personlige forbindelser i cyperspace, opstået på

baggrund af menneskers vedholdende offentlige diskussioner, inkluderet en tilstrækkelig mængde

menneskelige følelser. Den tredje form for fællesskab, imagined communities, præsenteres af

Anderson. Han mener, at fællesskaber med en stor mængde mennesker, som ikke kender hinanden,

og som lever under en hierarkisk orden, ikke er rigtige fællesskaber, og altså må betragtes som

imagined communities. Sidst med ikke mindst præsenterer Tække den fjerde form for fællesskab,

nemlig selvorganiserende interaktionssystemer. Selvorganiserende interaktionssystemer er

karakteriseret ved, at et begrænset antal bidragydere interagerer med hinanden. Denne interaktion er

tilbagevendende, hvilket er med til at danne såkaldte meningsgrænser. Endvidere har alle mulighed

for at afgive ytringer, ligesom de har mulighed for at modtage dem. Den tilgængelige

82 Tække (2010), s. 126 83 Ifølge John Chr. Jørgensen (2007) er denne form for journalistik karakteriseret ved, at det er avisartikler, hvori der fremsættes synspunkter som begrundes. 84 Politiken, Regler for debat (2010)

25

kommunikation er altså altafgørende for de selvorganiserende interaktionssystemer og dermed for

fællesskabet.

Nedenfor har vi illustreret de fire former for fællesskab. Illustrationen viser, hvor stor en grad af

henholdsvis forpligtelse og tilhørsforhold, medlemmer af disse fællesskaber føler. Hvor graden af

forpligtelse viser, hvorvidt der stilles krav til medlemmerne, viser graden af tilhørsforhold, hvorvidt

medlemmerne føler sig tilknyttet fællesskabet. Pilene er et udtryk for, at graden både kan være høj

og lav.

Figur 6: Fællesskabernes grad af tilhørsforhold og forpligtelse

26

Profilering

Med den enorme fremkomst af sociale medier i dette årtusinde, er det nu nemmere end nogensinde

før for mennesker at fremstille sig selv, som de gerne vil fremstå. Skellet mellem privatperson og

offentligperson er i den grad blevet mindre, og i nogle tilfælde ser vi, at de helt smelter sammen. I

forbindelse hermed vil vi i det følgende gennemgå Erving Goffmans teori om dagligdagens sociale

handlinger og rammer herfor, samt Joshua Meyrowitz’ medierede udgave af Goffmans teori.

Herefter vil vi redegøre for Goffmans termer om facework, som også bruges i dagligdagen til at

opretholde kommunikationen og iscenesætte sig selv. I forlængelse af dette vil vi med baggrund i

Elisabeth Hoff Clausens teori om ethos, beskæftige os med troværdighedsskabelse gennem online

retorik.

Goffman

Goffman præsenterer i The presentation of Self in Everyday Life fra 1956 samfundet og menneskers

dagligdagsinteraktion som et teater, hvor vi alle optræder og spiller forskellige roller. Ifølge

Goffman fungerer interaktionen i dagligdagen således, at mennesket kan præsentere sig selv og

prøve at kontrollere det indtryk, det ønsker at give af sig selv overfor andre mennesker.85

Mennesket kan altså med andre ord iscenesætte sig selv. Sociale relationer foregår, ifølge Goffman,

i samspil med andre. Hvis den rolle der spilles, ikke virker troværdig overfor publikum, kan den

ikke fungere. Virker rollen derimod troværdig skabes et afhængighedsforhold mellem aktør og

publikum, idet publikum bidrager til at rollen fastholdes. Vi støtter altså hinanden i vores

iscenesættelse gennem troværdighed.86

I forbindelse med ovenstående metafor, hvor samfundet ses som et teater, præsenterer Goffman

termerne front region og back region, der skal ses som henholdsvis på scenen og bag kulisserne. På

front region spilles en offentlig rolle. Her holdes ofte en facade, hvor man lever op til de

forventninger, man har til hinanden ud fra samfundets normer og værdier.87 På back region er man

som nævnt bag kulisserne, hvor man i højere grad kan være sig selv, da man er sammen med sine

nærmeste, og derfor kan undgå at spille en rolle. Ifølge Goffman er back region et sted, hvor den

optrædende kan stole på, at ingen fra publikum skaffer sig adgang til.88 Der findes mange eksempler

85 Goffman (1956), preface 86 Ibid., s. 10 87 Ibid., s. 66-67 88 Ibid., s. 70

27

på, hvad front region og back region kan være. Eksempelvis er der forskel på, hvordan værterne af

et middagsselskab er overfor deres gæster, og hvordan de er overfor hinanden, når gæsterne er gået.

En tjener veksler ligeledes mellem at være i front region, altså iblandt kunderne ude i restauranten,

og i back region, når han befinder sig i køkkenet.

Meyrowitz

Hvor Goffmans teori koncentrerer sig om dagligdagens face-to-face interaktion89, udvider

medieforskeren Joshua Meyrowitz Goffmans teori til også at omhandle medierede situationer:

”While Goffman and many other sociologists tend to think of social roles in terms of the

places in which they are performed, I argue that electronic media have undermined the

traditional relationship between physical setting and social situation”.90

Ifølge Meyrowitz skal vi altså væk fra Goffmans beskrivelse af, at sociale møder kun foregår face-

to-face. I stedet skal vi kigge på det bredere perspektiv og se mere på, hvilke sociale informationer,

f.eks. gennem medierne, som vi har adgang til om hinanden.91

Ovenstående citat stammer fra Meyrowitz’ bog No Sense of Place – The Impact of Electronic

Media on Social Behavior fra 1985, hvori han beskriver, hvordan tv mediets indtog har ændret ved

den grundlæggende kommunikation og mønstret for social handling mennesker imellem.92 Skellet

mellem den private og den offentlige person har rykket sig, er blevet mere sløret, og kan derfor

være svære at sætte ind i Goffmans kasser med front region og back region. Meyrowitz tilføjer

derfor en tredje region, nemlig middle region, som han skyder indimellem Goffmans to oprindelige

regions.

Middle region

Meyrowitz arbejder videre med Goffmans teatermetafor, og beskriver middle region som et sted,

hvor publikum har mulighed for at få et sidestage view. Dvs. at de har mulighed for at få et indblik i

både den traditionelle front region og den traditionelle back region, da der veksles mellem disse. I

89 Goffman (1956), s. 8 90 Meyrowitz (1985), s. 7 91 Ibid., s. 37 92 Ibid., s. 15

28

forlængelse heraf, kalder han nu den tidligere front region for forefront region og den tidligere back

region for deep back region. I disse findes ekstremerne fra de gamle regions, der ikke er inkluderet i

middle region. Ved forefront region ses altså de meget formelle former for offentlig adfærd, hvor

kommunikationen er meget fastlagt, f.eks. på en talerstol. I deep back region findes det helt intimt

personlige, der aldrig skal komme i offentlighedens lys.93 Nedenfor ses en figur, der viser

forskellene og lighederne mellem de to teorier:

Figur 7: Forskelle og ligheder mellem Goffman og Meyrowitz region-teorier.94

Mediernes mellemkomst

Meyrowitz udpeger her, hvordan elektroniske medier har ændret den måde, hvorpå vi

kommunikerer og omgås hinanden:

”Electronic media [...] have rearranged many social forums so that most people now find

themselves in contact with others in new ways. And unlike the merged situations in face-

to-face interaction, the combined situations of electronic media are relatively lasting and

inescapable, and they therefore have a much greater effect on social behaviour.”95

TV’ets indtog giver publikum mulighed for at skaffe sig adgang til Goffmans oprindelige back

region. Uden mediets mellemkomst ville de fleste af disse områder være skjulte for os. Meyrowitz

93 Meyrowitz (1985), s. 47 94 Schrøder (2009), s. 443 95 Meyrowitz (1985), s. 5

29

gør altså Goffmans teori mere nutidig med tilføjelsen af middle region. Goffmans teori baserede sig

på face-to-face interaktion, hvor det var muligt at spille forskellige roller på forskellige sociale

scener. For hvert publikum kunne man altså spille en forskellig version af sig selv, der ville passe til

den specifikke situation.96 Med fjernsynet er publikumsskaren pludselig meget større end ved face-

to-face interaktion, det er svært at opretholde de forskellige roller, og vi får derfor indsigt i

forskellige sociale verdener, som vi måske ikke er vant til.

Både Goffman og Meyrowitz’ teorier fra henholdsvis 1956 og 1985 er udviklet før Internettets

almene udbredelse og burde i teorien være forældede i forhold til analyse af dette medie. Dette er

dog ikke tilfældet, da de stadig tjener til en grundlæggende analyse af menneskers adfærd og social

handlen. Meyrowitz’ teori kan desuden føres over på nutidens digitale muligheder, men kan uden

tvivl også sagtens videreudvikles, da der er sket meget siden hans teori så lyset for første gang. Der

kan dog stadig være tale om en middle region, med både oprindelig front region og back region

adfærd. Internettet og de sociale medier giver endnu en dimension til den måde, hvorpå der i dag

kommunikeres. Med de sociale medier forsvinder det mellemled, som tv mediet før i tiden agerede.

Med de sociale medier er der mere direkte kontakt mennesker imellem, og muligheden for at

iscenesætte sig selv er større end nogensinde.

Dagligdagens interaktion

I forbindelse med iscenesættelsen af sig selv kan man gøre brug af Goffmans regler om facework i

sociale interaktioner, som han præsenterer i On Face Work – An Analysis of Ritual Elements in

Social Interaction fra 1955. Disse tager udgangspunkt i både face-to-face og medieret

kommunikation med andre deltagere.97 De er altså derfor også brugbare til analyse af

kommunikationen på digitale medier. Nedenfor gennemgår vi de begreber fra Goffmans

terminologi, som vi vil bruge i analysen.

Goffman bruger begrebet line om det mønster af verbale eller nonverbale handlinger, hvorigennem

det enkelte menneske udtrykker sin opfattelse af situationen og derigennem sin evaluering af

deltagerne, specielt ham selv. Det enkelte menneske anlægger denne line i sit samspil med andre

mennesker, uanset om han er klar over det eller ej. De deltagere han interagerer med vil automatisk

antage, at han har indtaget en position. Derfor må han tage de indtryk i betragtning, som de

96 Meyrowitz (1985), s. 28 97 Goffman (1955), s. 213

30

formodentlig har dannet sig af ham, hvis han vil forholde sig til deres reaktion på ham.98 Han kan

altså allerede være klar over sin position, inden han indtager den, og kan derfor mere eller mindre

fremstille sig selv, som han ønsker, de andre skal se ham.

Begrebet face er også et af de helt centrale begreber i Goffmans terminologi, og han definerer det

således: ”… face may be defined as the positive social value a person effectively claims for himself

by the line others assume he has taken during a particular contact.”99 Face kan altså siges at være

den selvfremstilling, som en person bruger i forbindelse med line. Et face kan dog ikke forekomme

uden interaktion med andre, da det netop er situationen, den enkelte befinder sig i, der er med til at

definere den enkeltes face. Der kan være mange følelser forbundet med det face, vi tildeles af andre

i interaktionen. Alt efter om facet er en overraskelse eller noget forventet, kan følelserne være alt

fra voldsomme til næsten ikke eksisterende. Hvis interaktionen f.eks. opretholder et billede af ham,

som han selv længe har taget for givet, vil det ikke vække de stærke følelser. Hvis interaktionen

giver ham et face, som er bedre, end han havde forventet, vil han føle sig stærkt veltilpas, mens han

omvendt vil føle sig såret eller dårligt tilpas, hvis det face han får, ikke lever op til de forventninger,

han havde.100

En person kan have face, be in face eller maintain face. Disse tre dækker i princippet over det

samme. Dette forekommer når den line, der er anlagt, glider helt gnidningsfrit, og hvor der ikke

bliver sat spørgsmålstegn ved det face, personen har fået tildelt og, prøver at opretholde i

samarbejde med de andre aktører. Når dette sker, opretholdes kommunikationen.101 Der er dog også

situationer, hvor det ikke er muligt at opretholde kommunikationen, og kommunikationen bryder

sammen. Til dette formål, har Goffman også opsat en række begreber, så de forskellige situationer

kan adskilles fra hinanden. Disse vil vi gennemgå i det følgende.

En person kan be in wrong face, når der i interaktionen forekommer informationer om ham, som på

ingen måde kan integreres med den line, der er givet ham. En person kan også være out of face.

Dette sker, når en person deltager i en interaktion, hvor han ikke har den line, som de andre

deltagere forventer der påtages.102 Når folk laver sjov med hinanden, er deres formål ofte, at få den

anden person til at være in wrong face eller out of face, men der findes også mere alvorlige

98 Goffman (1955), s. 213 99 Ibid., s. 213 100 Ibid., s. 213 101 Ibid., s. 213 102 Ibid., s. 214

31

situationer, hvor en person kan miste sit ansigt, hvilket indebærer at kommunikationen bryder

sammen.103 Det kan f.eks. være i forbindelse med en løgn, hvor personen bliver afsløret og ikke

ved, hvordan han skal reagere.

Facework

Inden kommunikationen bryder sammen, kan deltagerne dog gøre brug af facework. Goffman

beskriver dette således: ”By facework I mean to designate the actions taken by a person to make

whatever he is doing consistent with face”.104 Facework er altså alle de handlinger, som den enkelte

foretager sig i et forsøg på hele tiden at være i overensstemmelse med det face, der er blevet givet. I

enhver interaktion vil den enkelte altså gøre brug af facework for at modarbejde hændelser, der

truer ens face.105

Goffman præsenterer to grundlæggende former for facework. Den første er the avoidance process.

Dens egentlige formål er blot at undgå kontakt med situationer, hvor trusler mod ens face

sandsynligvis kan forefindes. Det gælder altså om at undvige disse situationer, hvis man ikke vil

være out of face.106 Er man dog allerede i en situation, hvor kommunikationen er brudt sammen,

kan man prøve at korrigere med det Goffman kalder the corrective process.107 Med denne proces

prøver den enkelte alene eller i samspil med de øvrige at genoprette kommunikationen. Når en eller

flere personer har måttet sande, at the corrective process er uundgåelig, begynder en række

handlinger, som Goffman kalder an interchange, der kan sikre genetableringen af det tabte face.

Dette kan være noget så simpelt som udvekslingen ”Undskyld mig” med svaret ”Det er okay”.108

Slutteligt kan man ved trusler mod ens ansigt også vælge at bruge det, som Goffman kalder for

poise.109 Poise bruges til at undertrykke og skjule et muligt tab af face. Man forsøger altså at bevare

sit face ved at ignorere angreb, og skjule sine mulige følelser for omverdenen. Et face kan både

bevares af hensyn til ens egen stolthed, samt for fællesskabets skyld, så kommunikationen ikke

bryder sammen.110

103 Goffman (1955), s. 214 104 Ibid., s. 216 105 Ibid., s. 216 106 Ibid., s. 217 107 Ibid., s. 219 108 Ibid., s. 219 109 Ibid., s. 215 110 Goffman (1955), s. 215

32

Ethos

I bogen Online ethos – webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis (2008) beskæftiger

Elisabeth Hoff-Clausen sig med begrebet ethos111, i forbindelse med at studere online retorik.112

Dette afsnit vil redegøre for den historiske udvikling af begrebet og hvorledes ethos aktualiseres i

den online retorik. I forlængelse af Goffmans teori om fremstillingen af selvet via. facework, vil

omdrejningspunktet for dette teoriafsnit være troværdighedsprofilering på sociale medier.

Ethos er som nævnt et begreb, som Hoff-Clausen benytter sig af til at undersøge retorik på bl.a.

internettet. På trods af begrebets nutidige relevans, så har ethos sin oprindelse langt tilbage. Med

baggrund i Aristoteles’ (384 f.Kr.–322 f.Kr.113) og Isokrates’ (436 f.Kr.-338 f.Kr.114) definition af

begrebet ethos, er der blevet skabt to traditioner indenfor ethos som fænomen, henholdsvis den

aristoteliske og den isokratiske.115 Hvor Aristoteles fokuserede på talerens evne til at opbygge

overbevisende kraft og troværdighed i den aktuelle fremtræden, så lagde Isokrates vægt på at ethos

opbygges gennem afsenderens generelle livsførelse.116 På trods af de to traditioners forskelligheder,

så erkendte Aristoteles at ethos også opbygges af talerens karakter. Denne kendsgerning er ifølge

Hoff-Clausen at finde i Den Nikomakæiske Etik, hvor Aristoteles redegør for, hvorledes menneskers

troværdighed udvikles igennem valg og handlinger.117

Med baggrund i Aristoteles uddybede den romerske taler Cicero (106 f.Kr-43 f.Kr.118) fænomenet

ethos. Cicero sidestiller ethos med begrebet conciliare, hvis danske oversættelse er at berede

velvilje. To andre vigtige funktioner som taleren/afsenderen skal være opmærksom på er, ifølge

Cicero, at docere og movere, som henholdsvis er at oplyse og bevæge.119 I denne sammenhæng kan

ethos ses i tæt relation med begrebet patos, hvorigennem der appelleres til modtagerens følelser.120

Ciceros forståelse af ethos bygger på, at denne troværdighed ikke alene opstår på baggrund af

111 Hoff-Clausen (2008) begrunder sin anvendelse af begrebet, hvor hun staver ethos med h, med at denne stavemåde både findes i international og dansk retorikforskning, samt at det også anvendes sådan i den danske oversættelse af Aristoteles’ Retorik (1983). Med baggrund i denne begrundelse og ikke mindst på grund af, at denne del af teoriafsnittet tager udgangspunkt i Hoff-Clausens teori, har vi også valgt at stave begrebet med h igennem hele opgaven. 112 Hoff-Clausen (2008), s. 18 113 Hjemmeside omhandlende græsk historie og mytologi (1) 114 Hjemmeside omhandlende græsk historie og mytologi (2) 115 Hoff-Clausen (2008), s. 33 116 Ibid., s. 33 117 Ibid., s. 34 118 Engelsk filosofisk encyklopædi, Cicero 119 Hoff-Clausen (2008), s. 35 120 Jørgensen (2007), s. 98

33

afsenderens tale, men derimod ”gennem en social dynamik mellem taler og tilhørere over tid.”121

Dvs. at igennem tale forsøger afsenderen at skabe ethos, men reelt opstår denne form for

troværdighed først når og hvis, modtagerne fortolker den specifikke situation.

Den udlægning af begrebet ethos som findes i dag, defineres ofte på baggrund af Aristoteles’

definition. Som nævnt fokuserer Aristoteles på afsenderens evne til at opbygge ethos i en aktuel

fremtræden, dog undervurderer han ikke vigtigheden af afsenderens generelle karakter. Hoff-

Clausen redegør for begrebet med baggrund i Aristoteles således: ”[…] den personlige

troværdighed, som afsenderen kan søge at opbygge – og søge tilslutning gennem – i sin

kommunikationsytring.”122 Dermed fokuseres der på afsenderens/talerens evne til at overbevise

modtagere, vha. den aktuelle fremtræden.123 Men som sagt er ethos også et resultat af modtagernes

fortolkning af det fremsagte. Endvidere påpeger Hoff-Clausen også, at ethos skal ses under nogle

bestemte forhold og betingelser.124 Denne tankegang kan ses som en pendant til Tækkes teori om

begrebet meningsgrænser, som der er redegjort for i afsnittet af samme navn. På samme måde som

meningsgrænser er med til at definere rammerne for kommunikation, så er retorisk agency det også.

Afsenderens ethos påvirkes af vedkommendes agency, som ifølge Hoff-Clausen er den retoriske

handleposition.125 Dvs. afsenderen skal fokusere på, hvad der er acceptabelt og passende at

fremsige i specifikke situationer. Endvidere er den retoriske agency også med til at definere

modtagernes retoriske rammer.126 Ligesom meningsgrænser er med til skabe en form for reglement,

både blandt afsender og modtagere, så er den retoriske agency det også.

Skabelse af troværdighed gennem sociale medier

Hvorvidt online valgkampagner reelt flytter stemmer fra et parti til et andet, har Bruce Bimber og

Richard Davis i bogen Campaigning online – The Internet in U.S Elections (2003) svært ved at

dokumentere.127 På trods af dette fastslår Bimber og Davis, ifølge Hoff-Clausen, at diverse

kampagnesites har indflydelse på kandidaternes troværdighed, og dermed vælgernes tillid til

dem.128 Som tidligere nævnt opstår ethos i sammenspil mellem afsenderen og modtageren. På

121 Hoff-Clausen (2008) s. 36 122 Ibid., s. 29 123 Ibid., s. 32 124 Ibid., s. 51 125 Ibid., s. 53 126 Ibid., s. 53 127 Hoff-Clausen (2008), s. 81 128 Ibid., s. 84

34

samme måde beskriver Hoff-Clausen hvorledes ”En kandidats troværdighed er en dynamisk

størrelse, som genforhandles hver gang en modtager møder afsenderen, hvad enten det er ansigt-

til-ansigt […] eller i elektroniske medier.”129 Som citatet illustrerer, har de sociale medier dermed

indflydelse på vælgernes tillid, i forhold til kandidaternes ethos.

Kandidaternes interaktion med vælgerne har altså effekt på ethosopbyggelsen, og det har de sociale

mediers søskendetekster og metatekster, ifølge Hoff-Clausen, også. På diverse blogs er der

forskellige visuelle elementer såsom indholdskategorier og personlige oplysninger. Dette referer

Hoff-Clausen til som værende søskendetekster.130 Søskendetekster er med til at danne et billede af

afsenderne af diverse blogs og dermed, hvilken profilering der skabes udadtil. Så når Lars Løkke

Rasmussen på sin facebookside linker til en artikel omhandlende, at han netop har modtaget prisen

som årets motionist, så er dette ikke blot informerende, men derimod også med til at skabe læserens

tolkning af landets forhenværende statsminister.131 Metateksterne skal ses i forlængelse af

interaktionen mellem afsenderen og modtagerne, da dette begreb dækker over de kommentarer, som

modtagerne tilføjer.132 Endvidere er bloggerens svar til modtagerne også en form for metatekster,

hvilket ifølge Hoff-Clausen er et vigtigt element i opbyggelsen af ethos:

”Reaktionerne på publikums respons er ligefrem et springende punkt for online ethos,

fordi et betydeligt element i bloggerens ethos, […] er villigheden til at invitere andre

ind, at vise sig modtagelig for andre stemmer og at respektere dem i deres egen ret.”

Sammenfatning

På trods af de forskellige teoriers historiske baggrund med oprindelse før Internettet og de sociale

mediers opståen, har dette teoriafsnit redegjort for deres anvendelighed og relevans i et nutidigt

perspektiv. I beskrivelsen af Goffman og Meyrowitz’ teorier omkring regions, beskrives det,

hvordan skellet mellem front og back region er blevet mere flydende med indtoget fra de

elektroniske medier, og sidenhen de digitale medier. Derfor blev denne middle region indført, hvori

elementer af både den oprindelige front og back region indfinder sig. Med de mange muligheder,

129 Ibid., s. 84-85 130 Ibid., s. 156 131 Lars Løkke Rasmussens facebookside (2011), Statusopdatering d. 23-11-11 132 Hoff-Clausen (2008), s. 157

35

som de sociale medier fører med sig, er det blevet lettere end nogensinde før at iscenesætte sig selv,

og dermed selv at styre, hvordan man vil fremstilles. Men med denne mulighed kommer også et

større indblik ind i det enkelte individs back region, eller mere private dele af livet. I sammenhæng

med denne iscenesættelse bruges ethos til at se på troværdigheden af denne fremstilling. Den

gængse opfattelse af begrebet har baggrund i Aristoles’ definition, hvilket betyder at ethos skabes

igennem afsenderens aktuelle fremtræden, men også på baggrund af afsenderens generelle karakter.

Med alt dette in mente vil i analyseafsnittet undersøge, hvorvidt det lykkes Margrethe Vestager at

skabe og ikke mindst opretholde ethos på de sociale medier, samt hvordan hun fremstiller sig selv

både som privat person og offentlig person. Herudover vil vi, med Goffmans termer om facework,

se på hvordan denne iscenesættelse kan styres og evt. reddes, i samspil med deltagerne.

36

Analyse Som beskrevet i den indledende teori mener Howard Rheingold, at dannelsen af virtual

communities er en uundgåelig begivenhed. Til trods for at eksempelvis Facebook oprindelig er

skabt til at holde kontakt med offline venskaber og bekendtskaber, giver denne form for netværk

også rig mulighed for at engagere sig i online grupper eller til personer, der relaterer sig til ens

interesser og standpunkter, nærmere end til personerne i ens egen omgangskreds. Margrethe

Vestagers profil på henholdsvis Facebook, Twitter og Radikale.net er et eksempel på, hvordan

mennesker fra hele Danmark mødes online i et fælles politisk standpunkt, netop Radikale Venstre

med Margrethe Vestager som partileder. Her diskuteres politik, udveksles nyheder samt, i

Margrethe Vestagers tilfælde, åbnes op for hverdagen på såvel arbejdspladsen som hjemmefronten.

Vi vil i følgende analyseafsnit undersøge, hvordan det lykkedes Margrethe Vestager, i samspil med

brugerne, at opnå en fællesskabsfølelse på de sociale netværk under valgkampen 2011. Endvidere

vil vi analysere, hvorvidt dette i samspil med Margrethe Vestagers selviscenesættelse havde en

effekt på hendes profilering.

37

Fællesskabsfølelser online

I teoriafsnittet beskrives det, hvordan Blanchard, Markus og Baym i forskellige termer, har søgt at

definere hvilke kvaliteter, der skal være til stede i en gruppe for at opnå sense of virtual

communities. I nedenstående afsnit vil vi analysere, om disse kvaliteter er til stede på Margrethe

Vestagers tre online netværk.

Indflydelse og normdannelse

Margrethe Vestager benytter sig i høj grad af de sociale medier, og som hun selv skriver i et tweet

på Twitter: ”Jeg nyder at tweete undervejs – responsen og humoren giver god energi.”133 Det må

dog, alt andet lige, også være en større fornøjelse af tweete og skrive opslag, når kommunikationen

holdes på Vestagers egne præmisser. I dette afsnit vil vi, gennem Blanchard og Markus’ feelings of

influence undersøge, hvem der har indflydelse på normdannelsen og meningsgrænserne på de

sociale netværk.

På Facebook skriver Margrethe Vestager: ”Jeg kan desværre ikke nå at svare på alle kommentarer

og spørgsmål, men jeg læser alle de kommentarer og beskeder, jeg får.”134 Det gøres hermed

legitimt, at mange af brugernes opslag på siden ikke kommenteres. Der dannes altså, i Tækkes

termer, en meningsgrænse, hvor brugerne uden videre accepterer, at der ikke reageres på alle

opslag.

Figur 8: Radikale Venstre svarer på vegne af Margrethe Vestager (Facebook)

133 Twitter, Margrethe Vestager (2011) 134 Facebook, Retningslinjer for Margrethe Vestagers facebookside (2011)

38

Ifølge vores egne beregninger, kommenterer Margrethe Vestager ca. 110 gange135 på

facebookbrugernes opslag under valgkampen, omtrent ligeså mange gange er det Radikale Venstres

facebookprofil, der overtager, og går ind og svarer på vegne af Vestager som i ovenstående

eksempel.

Radikale Venstre svarer brugerne forholdsvis kort og kontant, og indsætter ofte direkte udpluk fra

deres partiprogram. Desuden henviser de ofte til tidligere opslag eller kommentarer fra Margrethe

Vestager. Til trods for disse ret upersonlige svar virker det anerkendt, at Radikale Venstre går ind

og hjælper, da det medvirker til at flere brugere får svar på deres spørgsmål.

En anden måde, hvorpå Margrethe Vestager påvirker meningsgrænsen og normdannelsen er ved,

som tidligere nævnt, at anføre en række retningslinjer. Da vi ikke har set stødende beskeder på

nogle af de sociale netværk går vi ud fra, at disse opfordringer om takt og tone overholdes eller, at

der løbende slettes sådanne forstyrrende opslag. Mht. sletning af opslag er der flere brugere på

netværkene, særligt på Facebook, der anklager Margrethe Vestager og Radikale Venstre for at slette

de opslag, der fremstår kritiske overfor den radikale politik. Dette vil vi analysere i afsnittet

Facework.

Som beskrevet i introduktionen til de sociale netværk sætter SNSs også selv normer for

kommunikationen. På Twitter må brugernes beskeder eksempelvis kun fylde 140 tegn og ved brug

af henholdsvis @ og # henviser brugerne til Twitters fællessprog. På Radikale.net er der ikke som

sådan et fællessprog, men netværket er umiddelbart tiltænkt debat med politisk indhold. Da

Radikale.net bærer præg af at være mere politisk end de to andre, medvirker meningsgrænsen her

til, at der kun tales om ting, der har politisk relevans. Der åbnes derved ikke op for den mere

personlige Margrethe Vestager, som vi ser på de to andre netværk, hvilket vi i øvrigt vil komme

nærmere ind på i analyseafsnittet omhandlende middle region. Facebook sætter ikke på samme

måde normer for kommunikationen, og har ikke et særligt fællessprog.

Ud over normdannelsen fra Margrethe Vestager, Radikale Venstre og SNSs, sætter brugerne også

selv normer for kommunikationen. Hvert eneste opslag smitter på den ene eller anden måde af på

dannelsen af meningsgrænser. Det gøres til en norm, hvad brugerne skriver om, spørger om, hvad

135 Bilag A – Fakta om de sociale medier

39

de kommenterer på osv. På Radikale.net skrives der således kun om politik, og her er tonen meget

alvorlig og faglig, og medlemmerne forlanger dokumentation på alt. Dette ses i eksemplet nedenfor:

Figur 9:Argumentation (Radikale.net)

Det gøres altså til en norm, at man skal kunne argumentere for det, man skriver, således at debatten

holdes på et højt niveau uden fejlkilder. På Facebook og Twitter er tonen derimod mere afslappet,

og diskussionen vedrørende Vestagers hjemmestrikkede børnesko er ligeså velkommen som

diskussionen af udlændingepolitikken.

40

Medlemmernes engagement til hvert enkelt opslag er ligeledes med til at sætte normerne.

Eksempelvis er der ikke et eneste af Radikale Venstres 28 opslag på Margrethe Vestagers

facebookside, der er kommenteret, hvorimod alle Vestagers 69 opslag kommenteres af mange hver

gang. Dette skyldes sandsynligvis, at Vestager er samlingspunktet for gruppen, og at Radikale

Venstre derimod betragtes som værende ansvarlig for ren politisk vidensdeling. Der står ikke som

sådan én enkelt person bag Radikale Venstre på Facebook, og brugerne reagerer derfor ikke på

disse opslag som noget, der skal besvares, men nærmere som en informationskilde. Dette vil blive

yderligere berørt i afsnittet om magtstrukturer.

Identifikation og rolledannelse

I så store fællesskaber, som dem Margrethe Vestager skaber på de sociale netværk, er det vigtigt, at

brugerne, jf. Bayms shared identities, kan identificere sig med gruppen og opnå Blanchard og

Bayms feelings of membership.

Det må formodes, at medlemmerne på de tre SNSs alle støtter Radikale Venstre som parti eller

Margrethe Vestager som politiker, eller at de i hvert fald er interesserede i at høre nærmere herom.

Størstedelen af brugerne vil således allerede kunne identificere sig selv som radikale og dermed

føle, at de passer godt ind, da alle andre brugere også er radikale. Derudover er det op til Vestager

selv at give brugerne en fornemmelse af, at hun taler til netop dem, og at hun vil dem og Danmark

noget godt. Denne opgave løser Vestager f.eks. ved konstant at bruge 2. person ental i sine opslag,

dvs. at hun henvender sig til dig som person og til din fremtid. Dette ses i eksemplerne nedenfor:

Figur 10: Personlige henvendelser (Twitter)

En anden måde, hvorpå Margrethe Vestager viser sine læsere respekt er, ved altid at skrive

godmorgen i de tilfælde, hvor hun poster tidligt fra morgenstunden. Vestager gør desuden en dyd ud

af, at kommentere på så mange opslag som muligt. Som tidligere nævnt kommenterede hun mere

41

end 110 opslag fra brugere under valgkampen, hvilket vil sige, at hun ca. kommenterede hver 7.

opslag. Brugerne opnår derved følelsen af, at hun er til stede sammen med dem, tager sig tid til dem

og værdsætter deres ytringer.

En anden faktor, som Margrethe Vestager viser hensyn til er, at det er lettere at identificere sig med

en person, hvor følelsen af at være til stede sammen med denne person opnås. Det er derfor, at

Vestager og mange andre politikere drager rundt i landet under valgkampen. For at møde vælgerne

der, hvor de er. Vestagers måde at gøre dette online på er ved hele tiden at gøre opmærksom på,

hvor i landet hun befinder sig, som i nedenstående eksempel, hvor hun besøger Svendborg.

Figur 11: Nærværende opslag (Facebook)

Det er ikke sikkert, at medlemmerne af gruppen også er i denne by, men måske de kender byen, og

derved bedre kan sætte sig ind i hendes besøg der. Derudover diskuteres der, ikke overraskende i en

42

valgkamp, mange regionale og nationale emner. Igen omtales altså steder, som brugerne kan

identificere sig med og derved emner, der virker relevante og nærværende. Dette er ikke mindst

hensigtsmæssigt i forhold til at opnå en fællesskabsfølelse på de sociale netværk, men selvfølgelig

også i forhold til det politiske spil. I et samfund med fokus på udkantsdanmark er netop denne

nærhed en afgørende faktor at spille på.

Slutteligt er det vigtigt at understrege Margrethe Vestagers daglige brug af medierne. De forskellige

SNSs er baseret på asynkron kommunikation, men dét at Vestager, især på Facebook og Twitter, er

synlig flere gange om dagen gør, at kommunikationen på disse sider nærmest kan virke synkron for

de af læserne, der ligeledes besøger medierne dagligt. Dette giver fornemmelsen af at være i samme

rum. I vores højteknologiske verden er det, baseret på ovenstående analyse, således intet problem at

kommunikere online, uden at være fysisk tilstede og samtidig at opnå en fællesskabsfølelse herved.

I forhold til de enkelte personers roller på de sociale netværk er der en række brugere, der påtager

sig specifikke roller. Der er de negative, der kommer med sure opstød, og beskylder Vestager for at

slette opslag, der er de rosende med de søde bemærkninger, og selvfølgelig de morsomme med

sjove citater og links. På Facebook fremstår Radikale Venstre som eksperten, der kommer med

opklarende spørgsmål på alt, hvad der har med politik at gøre. Når alle disse typer er repræsenteret i

en gruppe, giver det en god dynamik, og skaber derved en følelse af fællesskab.

De to overordnede identiteter på SNSs er som tidligere nævnt posters og lurkers. Det er indlysende,

at der på en facebookside med mere end 30.000 fans, en twitterprofil med over 10.000 followers

samt et Radikale.net med 2.829 profiler er et klart flertal af lurkers. De holder sig interesserede og

føler sig inde i varmen til trods for, at de aldrig selv er aktive, men da de via de mere aktive brugere

kan se, at der er fællesskabslignende relationer, adfærd og processer. Der kan dog være nogle af

disse lurkers, f.eks. på Facebook, som i ny og næ viser en snert af aktivitet ved at synes godt om et

opslag eller en kommentar. Da mere end 18.000 brugere under valgkampen synes godt om

Margrethe Vestagers opslag, vil en sådan handling stadig være forholdsvis anonym og snige sig ind

som en del af mængden. Posters derimod, som yderligere kan inddeles i leaders og participants,

skriver løbende kommentarer og opslag på eksempelvis Facebook. Til trods for en forholdsvis stor

variation i disse posters er det dog tydeligt, at nogle brugere er mere aktive end andre. Dét at nogle

43

brugere gør sig særligt bemærket på siderne ved at optræde jævnligt, skaber kendte ansigter og

kendte identiteter, hvilket får de mere passive til at føle sig hjemme i miljøet.

Magtstrukturer

Der hersker ingen tvivl om at Margrethe Vestager er den højeste i magthierarkiet på de sociale

netværk. Det er hende der lyttes til, hende der fortæller om sit liv, og derved hende der danner de

adfærdsmæssige standarder. I Blanchard og Markus’ termer er Margrethe Vestager derved det man

kalder en leader. Hun er altså den indflydelsesrige leder, der tager størst anpart i de aktiviteter, der

udføres på de sociale netværk. Dette kommer især til udtryk i mængden af vægopslag på Facebook

og tweets på Twitter. Hun er aktiv hver eneste dag, og sørger på den måde for, at gryderne så at sige

holdes i kog, og at vælgerne holdes til ilden. Så længe hun er aktiv, giver hun de passive lurkers en

grund til at besøge siden dagligt for at holde sig opdateret, og giver samtidig de mere aktive

participants engagement til at skrive kommentarer, opslag mv. I de tre uger valgkampen stod på,

modtog Margrethe Vestager 777 opslag fra brugerne, 3.051 kommentarer og 18.697 synes godt om

tilkendegivelser på sine egne opslag på sin facebookside.136 Rollen som leader er desuden ikke svær

at opnå for Vestager, da hun i forvejen i sit offline liv er kendt som Radikale Venstres politiske

leder. Hun har derved allerede en høj status i samfundet, hvilket også kommer til syne på hendes

opslag, der ofte bærer præg af, at vi har at gøre med en travl, magtfuld kvinde. I eksemplet

nedenfor, gøres det klart, hvor mange kontakter Vestager har og hvor eftertragtet hun er.

Figur 12: En magtfuld og travl politiker (Twitter)

Radikale Venstre, som ofte går ind og hjælper Margrethe Vestager på hendes facebookside,

fremstår ikke på samme måde som leader, men nærmere som aktiv participant. Det er Vestager, der

står for slagets gang, hvor Radikale Venstre går ind og understøtter dette, og samtidig står for ren og

skær politiske opslag, som reklamesøjle for partiet og dets program. Til trods for deres mange

136 Bilag A – Fakta om de sociale medier

44

indslag og kommentarer på siden fremstår de meget objektive og tilbagetrukket, og lader altså

vælgerne komme med de subjektive udtalelser, så det er dem, der danner rammen for fællesskabet.

Integration og support

Som nævnt i teoriafsnittet Integration and fulfillment of needs bygger et fællesskab i høj grad på, at

medlemmerne støtter hinanden. Det handler altså om, at de enkelte medlemmer deler ud af de

kompetencer, de er i besiddelse af, og ligeledes deler ud af deres bekymringer og tvivlsspørgsmål,

således at medlemmer med andre ressourcer kan være behjælpelige hermed. Således udnyttes

fællesskabets potentiale, og jo flere medlemmer, jo flere kvaliteter. Medlemmerne af Margrethe

Vestagers online fællesskaber er derfor heldige med, at der er så mange engagerede mennesker

tilknyttet. Her er medlemmerne, inklusiv Margrethe Vestager og Radikale Venstre, behjælpelige

med såvel politiske spørgsmål, som mere personlige, hobby-relaterede spørgsmål. Kommende

figurer er fra henholdsvis Facebook og Twitter. Hvor eksemplet fra Facebook viser bruger-til-

bruger support angående et politisk spørgsmål, viser eksemplet fra Twitter, hvordan Margrethe

Vestager går ind og giver support i forhold til hendes strikke-hobby.

Figur 13: Bruger-til-bruger support

45

Figur 14: Vidensdeling angående strikkepinde (Twitter)

Udover direkte vidensdeling, hvor der svares på spørgsmål, er der på de sociale netværk også

tilfælde med følelsesmæssig support. Medlemmerne er gode til at bakke hinanden op, eksempelvis

når Margrethe Vestager har klaret sig flot i en tv-debat eller når meningsmålinger viser, at partiet

går frem. Da der i valgkampen 2011 var stor fremgang for Radikale Venstre, og da de stort set

undgik personsager, var eksemplerne på den følelsesmæssige support mest positiv opbakning som

beskrevet ovenfor. Havde der i stedet været tale om et parti med nedgang, havde den

følelsesmæssige support mere bestået i at trøste og komme videre sammen.

Når brugerne diskuterer politiske spørgsmål online, er folk ligeledes hurtige til at tilslutte sig en

debattør og bakker således op ved at støtte ham/hende i sine synspunkter. Nedenstående er et

eksempel fra Margrethe Vestagers facebookside, hvor to brugere af siden bekræfter hinanden i,

hvor godt partiet klarer sig, og hvor stolte de er over at være radikale.

Figur 15: Følelsesmæssig support (Facebook)

46

Ovennævnte vidensdeling og følelsesmæssig support er i høj grad med til at give medlemmerne af

gruppen en følelse af at blive velintegreret. Dét, at opleve at andre medlemmer tænker, føler og

politisk har de samme synspunkter som én selv, giver en følelse af at høre til. Desuden skaber det

stor selvtillid samt en endnu større fællesskabsfølelse, at kunne bruge sine kompetencer til at hjælpe

andre medlemmer. Det er samtidig også nødvendigt at føle sig som en del af et fællesskab, før man

har lyst til at dele ud af sine kompetencer og hjælpe andre. Man skal vide, at andre også er

interesserede i at hjælpe, hvis man selv en dag står med et spørgsmål. Support på SNSs sker dermed

kun, når medlemmerne stoler på hinanden. Dette tillidsspørgsmål vil tilgås dybere senere.

Fælles relationer og historier

Blanchard og Markus’ shared emotional connection samt Bayms interpersonal relationships er

vigtige faktorer på SNSs og disse fælles relationer og historier fremstår meget tydelige på

netværkene, i de tilfælde, hvor de er til stede.

Figur 16: Socialt arrangement skaber fælles relationer og historier (Twitter)

47

Især i valgkampsperioden arrangerede mange politikere sociale arrangementer sammen med de

potentielle vælgere, og Margrethe Vestager var ingen undtagelse. Til sådanne arrangementer

fungerer de sociale medier perfekte som bindeled mellem vælgerne og politikerne. Vestager oplyste

stort set hver dag i valgkampen, hvor hun befandt sig på sin tur rundt i landet, så vælgerne her

kunne møde hende. Desuden arrangerede hun f.eks. d. 3. september en fælles løbetur i Aarhus, hvor

alle og enhver var velkomne til at deltage. (Se ovenstående eksempel)

Dette var således et arrangement, kun baseret på det sociale mellem vælgerne og politikerne, og

vælgerne fra de sociale medier vil med sådan en løbetur kun opleve en forstærkning af

fællesskabsfølelsen online. Hvis andre brugere tilmed tilkendegiver, at de også har været til stede

ved arrangementet, bekræftes dette fællesskab yderligere. En række af medlemmerne har nu en

fælles historie, om den dag de var ude at løbe med Margrethe Vestager.

En anden måde at opleve fælles relationer online på er når to eller flere af medlemmerne tydeliggør,

at de på den ene eller anden måde kender hinanden, og dermed har eller har haft relationer til

hinanden irl. Flere af brugerne udviser at de kender hinanden f.eks. ved at skrive interne beskeder.

Det kan også være folk, der ikke har en offline relation mere, men som tidligere har kendt hinanden.

Dette ses i nedenstående eksempel, hvor en tidligere skolekammerat til Margrethe Vestager skriver

på Facebook:

Figur 17: Offline relation og fælles historie (Facebook)

Ovenstående relationer og fælles historier er især at finde på medierne Facebook og Twitter, men er

sværere at finde frem på Radikale.net. I og med tonen her er mere alvorlig og politisk, tydeliggøres

det ikke i den online kommunikation, om brugerne kender hinanden. Dette er sandsynligvis fordi

personerne gerne vil fremstå så saglige som muligt, og at det ser useriøst og utroværdigt ud at gøre

opmærksom på, hvis man kender nogle af medlemmerne personligt. Dette vil ligeledes være

uhensigtsmæssigt i en debat. Vi har ikke beviser for, om medlemmerne på Radikale.net kender

hinanden, men da netværket især bruges af personer, der er meldt ind i Radikale Venstre, antager vi,

at flere af disse personer har set hinanden før ved vælgermøder mv. Der er dog få undtagelser med

48

eksempler på relationer på Radikale.net., dog ikke hvor der direkte tilkendegives en offline relation,

men i stedet en online relation. I følgende eksempel henviser en ivrig debattør på Radikale.net

nemlig til en anden brugers analyser, som jo plejer at være troværdige. Han tilkendegiver således, at

de to tidligere har været i online debat sammen.

Figur 18: Online relation (Radikale.net)

Grundlæggende kan man sige, at disse fælles relationer og historier giver udtryk for, at det

pågældende SNS har et godt fællesskab. Set udefra fremstår netværket altså som et solidt

fællesskab, hvor medlemmerne har særlige bånd til hinanden. Dette til trods for at enhver kan

gennemskue, at ikke alle 30.000 medlemmer af Margrethe Vestagers facebookside har særlige

relationer med andre og at langt fra alle deltager i de nævnte sociale arrangementer. Disse lurkers,

der ikke tilkendegiver nogle relationer eller fælles historier, har det godt med at indtage en passiv

position, og føler sig alligevel med i fællesskabet, da de kan følge de aktive medlemmers færden og

opbyggelse af relationer.

Sammenfatning

Som vist i Blanchard og Markus’ figur for dannelsesprocessen af sense of virtual communities, i

afsnittet af samme titel, er en af de vigtigste faktorer ved et fællesskab dét, at kunne stole på de

øvrige medlemmer af fællesskabet. Uden denne tillid er der ikke nogen medlemmer, der for alvor

vil erklære netværket som værende et fællesskab. Medlemmerne skal altså mere eller mindre have

følelsen af, at indflydelse og normdannelse, identifikation og rolledannelse, magtstrukturer,

integration og support samt fælles relationer og historier er at finde i gruppen. Kun gennem disse

kvalitetskrav opstår muligheden for at opbygge tillid medlemmerne imellem og derved at kunne

erklære denne sense of virtual community som tilstedeværende. Vi mener, at det lykkes Margrethe

Vestager, på henholdsvis Facebook og Twitter, at skabe denne tillid blandt medlemmerne og

dermed at få dem til at engagere sig i gruppen og sammen danne en fællesskabsfølelse. På

49

Radikale.net er Vestager mindre aktiv og har altså en mindre fremtrædende rolle, hvilket svækker

fællesskabsfølelsen på dette netværk.

50

Selviscenesættelse og troværdighedsskabelse

Med udgangspunkt i Meyrowitz’ udvidede teori om middle region, vil vi i følgende afsnit se på,

hvordan Margrethe Vestager fremstiller sig selv på de tre sociale medier, vi har med i denne

analyse. Ved middle region tog Meyrowitz som sagt fat i Goffmans termer om front region og back

region og argumenterede for, at disse, med mediernes mellemkomst, ikke længere kunne holdes

skarpt adskilt. I stedet forekommer nu en middle region med elementer af både front og back

region, mens forefront region og deep back region indeholder ekstremerne. Nedenfor vil vi se på,

hvordan Margrethe Vestager iscenesætter sig selv, især med fokus på om hun agerer i middle region

med et miks af både privat og offentlig adfærd, eller om hun holder sig mere til forefront region,

hvor kun meget officiel adfærd finder sted. I denne forbindelse vil vi undersøge, om den samme

adfærd finder sted på alle tre netværk. Vi vil derudover analysere, hvorledes Margrethe Vestager

skaber ethos igennem de sociale mediers mange elementer, og hvilken konsekvens interaktionen,

eller mangel på samme, mellem afsender og modtager har for afsenderens troværdighed. Til sidst

vil vi beskæftige os med, hvorvidt opbyggelsen af ethos kan være et resultat af patos.

Kommunikation i middle region

Som tidligere nævnt har Margrethe Vestager på Facebook i valgperioden lavet 69

statusopdateringer, og modtaget over 3000 kommentarer og over 18.000 synes godt om

anmodninger.137 Under en valgperiode vil der selvfølgelig være mange valgrelaterede

statusopdateringer, idet det er dette, der fylder meget i hendes liv, og folk efterspørger politiske

holdninger og standpunkter op til valget. Margrethe Vestager formår dog i mange tilfælde at gøre

sine statusopdateringer personlige og humoristiske. I de to eksempler på de næste sider ser vi,

hvordan hun giver sine venner et indblik i en back region som de, uden de sociale medier, ikke

umiddelbart ville have haft adgang til.

De to statusopdateringer er begge fra d. 3. september 2011. Disse giver et mere privat indblik fra en

politiker på landevejen. I den første statusopdatering finder vi et billede af Margrethe Vestagers

strikketøj med en tilhørende tekst: ”På vej til Aarhus – strikker, hører radio, taler i telefon. Det er

ikke mig, der kører :-) På gaden og fælles løb kl. 12” Denne statusopdatering indeholder egentlig

tre elementer. For det første er den opdaterende, den fortæller hvad hun laver, og hvad der skal ske

senere på dagen. Herudover er billedet af strikketøjet af privat karakter og kvalificerer sig derfor til

137 Bilag A – Fakta om de sociale medier

51

den oprindelige back region, idet ingen ville have set dette, hvis ikke hun selv havde lagt det op.

Slutteligt har opdateringen også et humoristisk hint, jf. sætningen ” […] Det er ikke mig, der kører

:-)[…]”.

Figur 19: Margrethe Vestagers statusopdatering omhandlende strikketøj og løbetur (Facebook)

I den anden statusopdatering (kan ses på næste side) senere på dagen, uploader Margrete Vestager

igen et billede. Denne gang af sin chauffør, der sover på færgen mellem Jylland og Sjælland. Denne

opdatering indeholder også elementer af både front region og back region adfærd. Billedet af

chaufføren er i den grad et indblik bag kulisserne på hendes turné rundt om i landet i valgdagene.

Hun får dog også sneget et politisk budskab ind i en ellers forholdsvis personlig opdatering, nemlig

den positive indstilling overfor en Kattegatbro.

I de to eksempler ser vi, hvordan Margrethe Vestager mikser det politiske med det private og

personlige, og det er netop dette miks, som Meyrowitz henviser til med begrebet middle region.

Uden eksistensen af f.eks. de sociale medier, ville dette være ukendt område for andre. Herudover

giver de to statusopdateringer med tilhørende billeder i den grad udtryk for, at det er Margrethe

Vestager selv, der har lagt dem ind, og ikke nogen fra f.eks. hendes parti. Dette er med til at styrke

troværdigheden, som vi vil komme ind på senere i dette afsnit. Disse observationer kan desuden

52

understøttes af udtalelser i en mailkorrespondance med Jacob Packert, som er kampagneansvarlig

for Radikale Venstre, og endvidere har rådgivet Margrethe Vestager om brugen af sociale medier de

sidste par år.138

Figur 20: Opdateringen giver et indblik bag kulisserne (Facebook) På Twitter har Margrethe Vestager tweetet 96 gange i valgperioden, hvilket svarer til i gennemsnit

fire tweets om dagen. Dette er vel og mærke tweets af Vestager selv, hvilket vil sige at

kommentarer, hvor hun svarer eller skriver til andre personer i sit twitternetværk, ikke tæller med.

Hvis vi tager udgangspunkt i aktiviteten på Margrethe Vestagers profil d. 27. august 2011, ser vi en

del aktivitet (figur på næste side).

Margrethe Vestager har denne dato selv postet hele seks gange, mens hun derudover også

interagerer med andre brugere. Disse tweets har både karakter af politiske budskaber samt mere

private indblik i hendes dagligdag. Her ses altså tydeligt, hvordan Vestager, ligesom på Facebook,

138 Bilag B – Mail fra kampagneansvarlig ved Radikale Venstre.

53

kommunikerer i middle region, idet der veksles mellem front region og back region. Eksempler som

”Løkke vil ha’ bredt samarbejde […]” og ”Hvorfor vil V ikke sammen med S-SF […]” er begge

eksempler på kommunikation, der er nærmere front region end back region, da vi her ser en mere

officiel Margrethe Vestager. Disse tweets bærer dog stadig præg af personlighed og undren.

D. 27. august er der også to indlæg, der tager Margrethe Vestagers followers, rent bogstaveligt, med

bag kulisserne. I indlægget ”RU’s valgfest […]” linker hun til et gruppebillede af glade mennesker

fra Radikal Ungdom, mens hun i indlægget ”Venter på Teglholmen […]” ligeledes linker til et

billede, denne gang et billede fra backstage, inden hun skal lave et tv-indslag. Disse tweets bærer i

høj grad præg af back region, hvor hun tager sine followers med ind i en verden, de ikke ville have

mulighed for at se, hvis ikke kun postede disse indlæg.

Figur 21: Eksempler på Vestagers mange tweets (Twitter) Der findes også indlæg af endnu mere privat og personlig karakter. Dette ses f.eks. i nedenstående

eksempler fra d. 1 og 12. september, hvor hun tweeter om hhv. en ny ring med tilhørende billede og

et par færdigstrikkede babystøvler, også med tilhørende billede.

54

Figur 22: Tweets af personlig karakter (Twitter) Her er det vigtigt at have in mente, at Margrethe Vestager selv bestemmer, hvilke ting hun poster på

de forskellige sider. Som Goffman beskriver, spiller alle mennesker en form for rolle, og mennesket

kan præsentere sig selv og samtidig prøve at kontrollere de indtryk, de giver af sig selv overfor

andre mennesker. Margrethe Vestager kan altså selv bestemme, hvordan hun iscenesætter sig selv,

og hvordan hun ønsker andre mennesker, skal opfatte hende. Hvad der bliver postet er altså rent

selektivt, og ikke bare hvad som helst. Iscenesættelsen kan derfor planlægges grundigt ved at styre,

hvilke dele af privatlivet, der offentliggøres. Margrethe Vestager kommer hurtigt til at fremstå som

en slags super-woman, der både har tid til morgenløbeture, strikketøj og koncertbesøg under en

travl valgkamp. I forhold til hendes egen profilering er det ikke overraskende, at hun vælger lige

netop disse private ting at poste og ikke ting, som kan have en negativ effekt for hende, eller

bevirke at hun fremstår som et svagt menneske.

Selvom Radikale.net kan karakteriseres som et socialt netværk, er det alligevel en del anderledes

end de to andre netværk. I valgperioden har Margrethe Vestager skrevet ni indlæg, og disse

adskiller sig fra indlæggene på de andre sider ved at være en del længere, samt kun at omhandle

politiske emner, som der ses nogle eksempler på nedenfor. Der ses derfor ingen elementer af back

region på Radikale.net, der bærer præg af, i forhold til de to andre netværk, at være et udelukkende

politisk forum, og derfor er det udelukkende mere officiel kommunikation og debat, der foregår her,

som det også er blevet gjort opmærksom på tidligere i analysen.

55

Figur 23: Offentlig adfærd (Radikale.net)

Offentlig og privat adfærd på de sociale medier

Vi kan altså se, at Margrethe Vestager bruger de tre sociale medier på forskellige måder. Facebook

og Twitter bruger hun meget ens, i 57 af tilfældene er det endda mere eller mindre de samme indlæg

hun poster på de to sider.139 Disse er en blanding af både politiske budskaber og mere personlige

beretninger, og hun svæver derfor her i Meyrowitz’ middle region. I Meyrowitz’ teori refererer han,

som tidligere nævnt, til fjernsynet som det mellemled, der skabte middle region. Uden denne

indblanding ville det ikke være muligt at få et såkaldt sidestage view. Med de sociale medier

forsvinder dette mellemled imidlertidigt. Når politikere, som f.eks. Margrethe Vestager, tager disse

sociale medier til sig, skaber de en mere direkte kommunikationskanal til deres vælgere, end de

ellers ville kunne. Uden et mellemled kan politikerne bruge de sociale medier til at iscenesætte sig

selv og forbedre deres profil udadtil, hvis de vel og mærke formår at bruge dem rigtigt. De sociale

medier bruges af politikere som et strategisk kommunikationsværktøj til at markedsføre sig selv og

139 Bilag A – Fakta om de sociale medier

56

skabe en god relation til vælgerne, og for vælgerne, er det et spændende indblik i en politikers

hverdag.

På Radikale.net er det en lidt mere tilbagetrukket adfærd vi ser fra Margrethe Vestagers side i

forhold til private indlæg. Forummet ligger dog heller ikke op til denne form for adfærd, men er

mere et fællessted for diskussion af politik mellem Radikale Venstres medlemmer og andre

interesserede. Kommunikationen er altså på dette forum mere i forefront region, end middle region,

og den måde hun iscenesætter sig selv på, er ved at skrive seriøse indlæg om radikal politik.

”Margrethe, læser du med?”

Denne del af analyseafsnittet vil beskæftige sig med Margrethe Vestagers opbyggelse af ethos på

baggrund af tilstedeværelsen på de sociale medier. Overskriften til dette afsnit stammer fra en

kommentar, der er postet den 5. september på Radikale.net. Dagen inden udgav Margrethe Vestager

indlægget ”Radikale ønsker til en ny udlændingepolitik”, som resulterede i 50 kommentar fra andre

brugere, deriblandt Svend Jensen som ifølge Radikale.net er sekretær i Svendborg Radikale.

Figur 24: Tvivlsspørgsmål fra partimedlem (Radikale.net)

De mange kommentarer som indlægget affødte, skal ifølge Hoff-Clausens teori ses som

metatekster. Som det er beskrevet i afsnittet Skabelse af troværdighed gennem sociale medier,

dækker dette begreb over de kommentarer, som modtagerne tilføjer. Derudover er de svar, som

afsenderen poster i den forbindelse, også metatekster. Som sagt er metatekster et vigtigt

omdrejningspunkt i forhold til afsenderens troværdighed, eftersom disse beviser, at afsenderen er

modtagelig overfor andres holdninger og respekterer dem.

57

Margrethe Vestagers indlæg fra d. 4. september skabte en del kommentarer. Dog er ikke en eneste

af kommentarerne skrevet af Vestager selv.140 Ebbesen og Haug, som i afsnittet Introduktion til

Radikale.net, beskæftiger sig med de sociale medier, forklarer yderligere, hvorfor Margrethe

Vestager anvender netop denne strategi på Radikale.net:

”Det er dog langt fra altid, at hun blander sig, for nogle gange lever debatterne deres

eget liv, og så føler hun, at det er mere interessant at lytte til, hvor debatten bevæger sig

hen, end at blive en part i den.”141

Dette begrunder, hvorfor Margrethe Vestager vælger at følge debatten frem for at deltage i den.

Men med baggrund i Hoff-Clausens teori og Svend Jensens kommentar, burde hun være mere

deltagende end blot observerende. Det er tydeligt, at Margrethe Vestager er modtagelig overfor

andres holdninger i dette eksempel, men interaktionen mellem afsender og modtager udebliver, når

hun vælger denne passive adfærd. ”Margrethe, læser du med?” spørger Svend Jensen. Hvorvidt det

er med irritation eller frustration i stemmen, at spørgsmålet bliver stillet, er svært at definere. Men

blot det faktum, at spørgsmålet bliver stillet, indikerer, at brugerne er i tvivl om, hvorvidt Margrethe

Vestager overhovedet læser med, og er interesseret i brugernes kommentar. Dette svækker

Margrethe Vestagers ethos, og endvidere er den manglende kommunikation også truende overfor

fællesskabsfølelsen, som den defineres af Tække med baggrund i Luhmann. Svend Jensens tvivl

viser sig dog heller ikke at være helt ubegrundet. I forhold til indlæggene på Radikale.net, så

beskriver Jacob Packert at Radikale Venstres kommunikationsafdeling:

”[…] hjælper […] med at skrive udkast på baggrund af diktat fra Margrethe Vestager,

og hun gennemlæser, tilføjer, retter altid teksten selv til sidst, før den publiceres. Igen

er det et praktisk hensyn, da der er færre timer i døgnet, end det kræver at være

partileder og minister.142

Hermed erkender Jacob Packert, at den personlige kontakt, som er på Twitter og Facebook, ikke på

samme måde er til stede på Radikale.net.

140 Radikale.net (2011), Indlæg af MV omhandlende udlændingepolitik 141 Ebbesen & Haug (2009), s. 128 142 Bilag B – Mail fra kampagneansvarlig ved Radikale Venstre

58

På samme måde som Svend Jensen stiller spørgsmålstegn overfor Margrethe Vestagers

tilstedeværelse, så gør Anne Gottfredsen det også:

Figur 25 Spørgsmål fra vælger: ”Hvor skal jeg henvende mig?”(Facebook)

Figurerne ovenover viser et spørgsmål og svaret hertil, som blev givet under valgkampen på

Margrethe Vestagers facebookside. Anne Gottfredsens spørgsmål drejer sig om, hvilket sted hun

skal henvende sig, hvis hun ønsker at stille et spørgsmål og få svar fra Margrethe Vestager. Dette

spørger hun om d. 1. september kl. 15.37. Mindre end en time senere kl. 16.20 samme dag, er der

svar fra Radikale Venstre. Dog er svaret ikke direkte fra Margrethe Vestager selv, hvilket bliver

begrundet med at ”[…] hun kan desværre langt fra nå at svare alle i valgkampen.” Dog vidner

dette svar om, at spørgsmålet og modtagerne bliver taget seriøst, og der opstår en form for samspil

mellem afsender og modtager, trods det ikke er Margrethe Vestager selv, der er afsenderen. Ifølge

59

Hoff-Clausen er ethos en foranderlig størrelse, som genforhandles hver gang, der foregår

interaktion mellem afsender og modtager.

Figur 26 Interaktionen mellem afsender og modtager resulterer i positiv stemning (Facebook)

I forlængelse af Radikale Venstres svar til Anne Gottfredsen, illustrerer eksemplet ovenover hendes

taknemlighed over at få svar på sit spørgsmål. Denne interaktion har en positiv effekt på opfattelsen

af Margrethe Vestagers facebookside og dermed også på Margrethe Vestager som person. Brugerne

anerkender at svaret ikke er skrevet af Margrethe Vestager selv, da dette som tidligere nævnt er en

del af meningsgrænsen. Dette kunne have svækket hendes ethos, men i tilfældet her, har det snarere

en positiv virkning. Anne Gottfredsen udviser tydelig tilfredshed, hvilket er med til at opbygge

ethos hos partiet og Margrethe Vestager.

Ciceros begreber i en nutidig kontekst

I teoriafsnittet omhandlende troværdighedsopbyggelse blev der redegjort for en række begreber,

som den romerske taler Cicero præsenterede. I dette afsnit vil vi på baggrund af begrebet

søskendetekster beskæftige os med, hvorvidt Ciceros begreber er anvendelige. Søskendetekster blev

tidligere i opgaven præsenteret med et eksempel, hvor Lars Løkke Rasmussen på sin facebookside,

linkede til en artikel et andet sted på internettet. Udover at links kan defineres som værende

søskendetekster, så dækker begrebet også over visuelle elementer på sitet eller personlige

oplysninger. Ligesom Lars Løkke gør brug af søskendetekster i form af links, så gør Margrethe

Vestager det også.

Figur 27: Link til en af Radikale Venstres mange valgvideoer (Twitter)

Den 13. september, to dage før valgets afgørelse, opdaterede Margrethe Vestager det ovenstående

eksempel på Twitter. I dette tweet linker hun til en af partiets mange valgvideoer. Ved at linke til en

60

video, som befinder sig på hjemmesiden vimeo.com143, benytter Vestager sig af søskendetekster.

Dermed er den oprindelige platform Twitter suppleret af et andet medie, og mulighederne for at

udbrede politiske budskaber er dermed endnu større. Som sagt er denne type tekster, ifølge Hoff-

Clausen, også med til at skabe et billede af afsenderen og endvidere, hvilken profilering der

opbygges. ”Vi stoler. Også på udlændinge”, lyder det i Margrethe Vestagers tweet, og ved at klikke

på det efterfølgende link, underbygges denne påstand. Partiformanden toner frem i sort-hvid og med

alvor i stemmen, udlægges partiets overordnede udlændingepolitik i en video på 27 sekunder.

Tidligere i opgaven redegøres det for, hvorledes den romerske taler Cicero mente, at

ethosopbyggelse er et resultat af at bevæge og oplyse modtageren. I videoen siger Margrethe

Vestager: ”Hvis du kommer her og er forfulgt, så skal du kunne regne med at få en ordentlig

behandling. Og hvis du har børn, skal de kunne komme i skole og have en fornuftig barndom her.”

144 Udover at oplyse modtagerne omkring den politiske linje hos Radikale Venstre, er det klart at

Margrethe Vestager også forsøger at bevæge og tale til modtagernes følelser. Dermed opbygges

ethos som en konsekvens af patos. Her understreges det, at Ciceros begreber er yderst anvendelige i

en nutidig kontekst. Denne konklusion kan ydermere tydeliggøres ved det næste eksempel, som

repræsenterer metatekster.

Figur 28: Partimedlem roser Margrethe Vestagers arbejde (Radikale.net)

143 vimeo.com er en hjemmeside, som består af en lang række videoer, som sitets brugere oploader. Oprindeligt var ideen med hjemmesiden at den specifikt henvendte sig til filminteresserede, som ønskede at dele deres projekter med andre. I dag har alle mulighed for at oprette en profil og dele private og offentlige videoer. Dette benytter Radikale Venstre sig af, og på siden er der 74 videoer, som er under kategorien ”Radikale Venstre”. (Besøgt d. 6. december 2011) 144 Vimeo.com, Valgkampagnevideo: “Vi stoler. Også på udlændinge.”

61

Den 12. september postede Margrethe Vestager et indlæg på Radikale.net med titlen Reformer for

fremtiden. Til dette indlæg skrev Tobias Rasmussen en kommentar. I kommentaren roser han

Margrethe Vestager, og giver hende en stor del af æren for, at Radikale Venstre under valget

oplevede fremgang. Han fortsætter med rosen: ”[…] Vestager fremstår langt mere troværdigt og

ægte i mange af debatterne i forhold til andre partileder konkurrenter, der fremstår populistisk og

taler i overskrifter.” Som det fremgår af citatet, adskiller Margrethe Vestager sig, ifølge Tobias

Rasmussen, fra andre kandidater, ved ikke blot at tale i ”overskrifter”. Igennem hendes interaktion

er det lykkes både at informere, men også at påvirke modtagernes følelser, for som han også

påpeger i sin kommentar, fremstår hun troværdig og ægte.

De visuelles elementers effekt

Når man som bruger besøger Margrethe Vestagers facebookside, præsenteres den som en

fællesskabsside.145 Derudover er der i øverste venstre hjørne et sort-hvidt billede af Margrethe

Vestager. Under dette er der forskellige ikoner, der repræsenterer typiske facebookelementer, som

alle profiler indeholder, såsom væg og billeder. Dog er der også tre ikoner som signalerer, at

omdrejningspunktet for denne profil er en politiker med baggrund i Radikale Venstre. Ikonerne er

en lille lyserød firkant med et hvidt B indeni, som symboliserer partiets partibogstav. Bagefter disse

ikoner står der Velkommen, Mærkesager og Vær med. Alle disse elementer er som sagt

søskendetekster, ifølge Hoff-Clausen, og disse har en effekt på afsenderens ethos.

Margrethe Vestagers facebookside signalerer seriøsitet og oprigtighed. De mange partibogstav-

ikoner er med til at skabe troværdighed, sådan at man som bruger ikke er i tvivl om, at man er

havnet det rigtige sted, hvis man ønsker at besøge Margrethe Vestagers facebookprofil. Det

profilbillede hun benytter sig af på Facebook, fungerer også som profilbillede på hendes

twitterprofil. På Twitter er der, udover profilbillede, også et stort baggrundsbillede med en smilende

Margrethe Vestager, som holder sin iPhone. Dette signalerer en moderne politiker, som 24/7 er

online. Udover billeder er hendes tweets listet op i kronologisk rækkefølge, og der er en række

personlige oplysninger, der beskriver, hvor hun er fra og hvilken stilling hun besidder.

Ligesom på Facebook er alle disse visuelle elementer med til at danne et indtryk af Margrethe

Vestager. Som det tidligere er nævnt i opgaven omhandlende Goffman, formår hun at invitere

145 Facebook, Margrethe Vestager (01-12-2011)

62

modtagerne med ind i sin privatsfære med billeder af f.eks. strikketøj, hvilket er med til at

iscenesætte hende på en bestemt måde. I forlængelse af dette vælger Margrethe Vestager også selv

hvilke oplysninger, der skal stå på diverse sociale medier. Som nævnt tidligere, skal man på

Radikale.net, når man opretter en profil, skrive en hemmelighed om sig selv, som så kommer frem

på ens profil. Her har Margrethe Vestager valgt at afsløre at ”Hvis kakaoprocenten er høj nok, nyser

jeg. Et rigtigt Atjuu. Meget afslørende som barn....146” Dette er absolut ikke nogen hemmelighed

som rydder avisforsider, men det er heller ikke hensigten. Derimod får man i et indblik i den

oprindelige back region, som nu kan benævnes middle region. Altså et indblik i en mere privat

Margrethe Vestager.

Udover at de mange oplysninger, som er at finde på henholdsvis Facebook, Twitter og Radikale.net,

er informerende, er de også med til at påvirke Margrethe Vestagers ethos. De er med til at signalere

seriøsitet, og endvidere er oplysningerne og billederne af mere personlig karakter med til at vise

noget ægthed og menneskeligt, hvilket også er med til at højne Margrethe Vestagers troværdighed

på de sociale medier.

Sammenfatning

De sociale medier har ud fra denne analyse vist sig at være yderst anvendelige i forbindelse med

Margrethe Vestagers selviscenesættelse og troværdighedsskabelse i valgkampen. Med de sociale

medier skabes en direkte kontakt mellem politiker og vælger, og politikeren har mere end

nogensinde før mulighed for at iscenesætte sig selv. På Twitter og Facebook bevægede Margrethe

Vestager sig i middle region, og havde dermed elementer af både offentlig og privat adfærd. På

disse to medier valgte hun at offentliggøre ting fra sin mere private side, og viste hermed sine

vælgere mere af mennesket bag politikeren. På Radikale.net derimod holdte hun sig til mere officiel

adfærd ved kun at lave politiske indlæg. Denne fordeling af indlæg hænger sammen med den line,

der er anlagt og de normer, der allerede findes på siderne. Ud fra den ovenstående analyse vil vi

argumentere for, at en personlig Margrethe Vestager fremmer hendes profilering og

selviscenesættelse overfor vælgerne. Dette tilsammen fremmer samtidig hendes troværdighed. I

forhold til troværdighedsskabelse er det tydeligt, at tilstedeværelse er et vigtigt aspekt i forhold til

opbyggelsen af Ethos. Hvis ikke Margrethe Vestager interagerer med modtagerne, kan der opstå et

tvivlsspørgsmål om, hvorvidt hun reelt selv er bag skærmen og dette kan endvidere svække hendes

146 Radikale.net (2011), Margrethe Vestagers profil på Radikale.net

63

troværdighed. Udover tilstedeværelse har de visuelle elementer også en effekt på ethosopbyggelsen,

hvilket kan ses på alle tre sociale medier. Medierne indeholder altså både seriøsitet, men også mere

personlige oplysninger, hvilke er med til at danne et menneskeligt billede af partiformanden, som

samtidig gavner hendes troværdighed.

64

Debatkulturen

I følgende afsnit vil vi se på Goffmans termer om facework, og hvordan dette tager sig ud på de tre

sociale medier. I forlængelse af ovenstående afsnit, vil vi forsætte med at have fokus på

iscenesættelse, og den fremstilling som folk ønsker andre folk, skal have af dem. Selvom Goffmans

teori om facework i første omgang koncentrerer sig om face-to-face kommunikation, så kan den

sagtens, som beskrevet i teorien, bruges til online kommunikation. Her er roller og facework lige så

vigtige som de er i offline kommunikation, for at kommunikationen kan flyde, og ikke bryder

sammen. I det følgende vil vi se på, hvordan både Margrethe Vestager og medlemmerne af de

forskellige sider håndterer dette facework.

Den anlagte line

På de tre sociale medier findes nogle regler og retningslinjer for brugen, hvori det gøres klart,

hvilken tone debatten og indlæggene må have. På Facebook har Margrethe Vestager, som nævnt

tidligere i opgaven, opstillet nogle retningslinjer for kommunikationen på sin private side, hvor hun

appellerer til en god og ordentlig dialog, der er forbehold for sletning af indlæg og sidst men ikke

mindst skriver hun, at hun ikke kan nå at svare alle, der skriver på siden.147 På Twitter findes ingen

regler for selve Margrethe Vestagers side, men kun generelle regler om brugen, mens der på

Radikale.net henvises til debatkulturen, der gælder for hele sitet.148 Ud fra disse retningslinjer har

de forskellige sider altså antaget en line, hvori medlemmerne forventes at kommunikere ud fra.

Hvis denne ikke overholdes kan kommunikationen risikere at bryde sammen, med mindre den

bliver reddet ved samarbejde medlemmerne imellem.

Udover den line, der er anlagt på de forskellige sider, kan der også ses en line i forhold til

dagligdagens normer og brug af de forskellige medier. Hvor Facebook og Twitter er medier, der

bruges til andet end at følge Margrethe Vestager, bruges Radikale.net kun til at diskutere radikal

politik. Tidligere i opgaven fandt vi frem til, at Facebook og Twitter blev brugt til mere personlige

indlæg fra Margrethe Vestagers side, mens indlæggene på Radikale.net kun indeholdt politiske

emner. Dette kan altså hænge sammen med en mere generel line, der findes for Facebook og

Twitter, hvor man er mere personlig, mens den generelle line på Radikale.net er et forum for

147 Facebook, Retningslinjer for Margrethe Vestagers facebookside (2011) 148 Radikale.net, Debatkultur (2011)

65

diskussion af radikal politik. Dette kan sammenlignes med den meningsgrænse og normdannelse,

der blev nævnt tidligere i opgaven, som ligeledes medvirker til dette.

Facework

I det følgende vil vi kigge nærmere på nogle af de tendenser, der viser sig ved kommunikationen på

de tre sociale medier. Vi tager her fat på nogle eksempler, der er gennemgående og som alle

forekommer mere end én gang. Da der er mange eksempler, vil vi som udgangspunkt se på nogle,

som Margrethe Vestager selv er en del af, og nogle, hvor kommunikationen ikke foregår helt, som

det måske ønskes.

Facebook er den platform, hvor Margrethe Vestager især modtager kritik og spørgsmål vedrørende

hendes og Radikale Venstres politik. Som tidligere nævnt i analyseafsnittet går Radikale Venstre

ind, og svarer på nogle af disse spørgsmål, mens andre slet ikke bliver besvaret, som der også gøres

opmærksom på i retningslinjerne for siden. Nogle spørgsmål går Margrethe Vestager dog også selv

ind og svarer på og dette kan påvirke kommunikationen, da medlemmer kan se, at hun har været

inde og svare nogle, men ikke andre. I mange tilfælde svarer hun ikke på den kritik hun får, eller de

spørgsmål hun får, men kun de, som tilkendegiver støtte. I de tilfælde, hvor hun ikke svarer, gør

hun brug af det, som Goffman kalder the avoidance process, hun undgår simpelthen at svare.

Figur 29: Svar på støtte (Facebook)

66

Ovenstående screenshot er et eksempel på dette. Her ser vi tre indlæg på Margrethe Vestagers

facebookside, hvor hun har svaret en ud af tre. Det indlæg hun vælger at svare på, er Martins indlæg

med teksten ”Du har min stemme.”, mens Nikolaj, der stiller et konkret spørgsmål ikke får noget

svar og Kim, der ønsker forandring i Danmark, heller ikke får noget svar. Der er mange flere

eksempler på dette på siden, hvor hun takker støtterne, men ikke svarer på spørgsmål, og hermed

ignorerer politiske indlæg, som måske kan skade hende. Her kan man argumentere for, at hun er en

travl dame, og derfor har hun måske kun tid til at skrive de korte svar. Hvis hun svarer nogle indlæg

med kritik eller spørgsmål, kan der komme en debat ud af det, og hun er derfor nødt til at vende

tilbage, hvilket der måske ikke er tid til, eller måske ikke er interesse for. Denne udvælgelse kan

påvirke Margrethe Vestagers ethos, som vi beskrev det i afsnittet om selviscenesættelse og

troværdighedsdannelse.

Tendensen er altså, at det kan virke som om, at Margrethe Vestager svarer lidt tilfældigt på

indlæggene på sin facebookside. F.eks. kan det undre, at hun svarer på nedenstående indlæg af

Chamakh, der helt enkelt skriver: ”du er SÅ nederen!!”, hvilket er et direkte angreb på Margrethe

Vestager som person.

67

Figur 30: Angreb på Margrethe Vestager (Facebook)

Margrethe Vestager svarer igen og spørger efter en dybere forklaring med: ”Hvorfor?”. Chamakh

havde måske ikke regnet med, at Vestager personligt ville skrive tilbage til ham, og han kommer

også out of face, da han skal svare hende igen. Han starter med at give en begrundelse, mens han et

minut efter poster endnu en besvarelse med teksten: ”men jeg kender ikke så meget andet til politik

and end at det er kedeligt..” Her trækker han sig altså lidt tilbage i frygt for, at han skal komme out

of face i en diskussion med Margrethe Vestager, som han godt ved er uundgåeligt, da han ikke

rigtig ved noget om det. Efterfølgende kommer Arwit og Hasse til for at hjælpe Margrethe Vestager

i diskussionen. De angriber dog ikke, som Chamakh startede med at gøre, men prøver at tage ham i

hånden, og få ham til at forstå det vigtige i politik. Dette kan ses som et eksempel på den

fællesskabsfølelse, som vi analyserede tidligere i opgaven, hvor medlemmerne støtter hinanden med

de kompetencer, de hver især besidder. Arwit og Hasse prøver at få Chamakh til at føle sig som en

del af dette fællesskab.

En anden tendens er, at rigtig mange brugere skriver opslag, fordi de mener, at deres tidligere

indlæg er blevet slettet, og derfor retter et angreb mod Margrethe Vestager. Som der stod i

retningslinjerne ville indlæg, der ikke levede op til disse, blive slettet uden varsel. Eksemplet på

næste side er netop et eksempel på dette.

68

Figur 31: Out of face (Facebook)

Jørgen Grimm skriver: ”Vær en mand lad også de kritiske indslag stå på dit opslag”. I første

omgang er det Margrethe Vestager, der ser ud til at være out of face, indtil Radikale Venstre går

ind, og svarer på indlægget med direkte links til Jørgen Grimms tre opslag på facebooksiden i dag.

Så er det i stedet ham, der er out of face. Der er flere eksempler på dette, og i alle tilfældene er det

Radikale Venstre, der går ind og henviser til indlæggene og dermed hjælper Margrethe Vestager.

En sag der fyldte meget på Margrethe Vestagers facebookside i dagene omkring d. 14. september,

var en sag omkring ministerbørn, der får pension, når deres forældre har været ministre. Mange

brugere skrev derfor på siden, og ønskede en forklaring på dette. Med alle disse forespørgsler er

Margrethe Vestager midlertidigt in wrong face, idet denne information skader hende, og ikke

harmonerer med den line, der er anlagt. I eksemplet på næste side skriver Sanne et indlæg med et

tilhørende link til en artikel og et ønske om en forklaring. Næstefter kommenterer Jane, og erklærer

sig enig, og herefter kommenterer Margrethe Vestager så indlægget. Hun erklærer sig ikke enig

med Sanne og Jane og foreslår ikke en ændring af pensionsordningen, hvis hun kommer i

regeringen, men sætter i stedet sin lid til det allerede eksisterende. Sanne angriber igen, men

Margrethe Vestager svarer ikke tilbage i diskussionen, og vælger dermed poise, begrebet der ifølge

Goffman bruges, når man prøver at ignorere et angreb fra en anden. Det er forståeligt, at Margrethe

Vestager ikke går ind, og svarer alle trådene i denne sag, men dét at hun ikke skriver tilbage på

Sannes kommentar i den første tråd, må siges at fremstå utroværdigt. Hendes argumentation er i

første omgang meget tynd, og det vil uden tvivl give hende et stærkere face at komme med en

ordentlig redegørelse for sit synspunkt.

69

Figur 32: Debat (Facebook)

På Twitter er debatten mere minimal. Dette kan have noget at gøre med, at der kun kan skrives 140

tegn pr. indlæg, og at det dermed er umuligt at fastholde en god debat. Stemningen på Twitter er

generelt mere munter, som det f.eks. ses i de to nedenstående eksempler:

70

Figur 33: Afslappet stemning (Twitter)

Den debat, der finder sted er oftest i form af små korte spørgsmål og små korte svar. Pga.

begrænsningen på beskedernes længde, er de meget præcise, kortfattede og handler kun om én ting.

Nedenstående er eksempler på dette:

Figur 34: Let debat (Twitter)

På Radikale.net derimod er der god plads til en udfoldende debat, og her er både indlæggene og

kommentarerne generelt en del længere, end på de øvrige to netværk. Under valgkampen har

Margrethe Vestager, som tidligere nævnt, udgivet ni indlæg, men kun et af disse har affødt en

71

fyldestgørende debat, dette er indlægget ”Radikale ønsker ny udlændingepolitik149”, hvortil der er

50 kommentarer. Disse er skrevet af 11 forskellige mennesker, og det er derfor tydeligt, at der her

forekommer en debat og ikke bare en strøm af kommentarer. Da Margrethe Vestager ikke selv går

aktivt ind i denne debat, vil vi ikke komme nærmere ind på den i dette afsnit.

Sammenfatning

Debatkulturen på de tre sociale medier er altså, ud fra ovenstående analyse, forskellig på en række

områder. Debatten spejler sig i, hvordan normerne for siderne ellers er. På Radikale.net så vi den

mest fyldige og seriøse debat under valgkampen. Her kom der dog kun én rigtig debat i gang ud af

de ni postede indlæg. Facebook bærer præg af en del forskellige indlæg fra brugerne omhandlende

alt fra angreb, støtte og undrende spørgsmål. Her svarer Margrethe Vestager dog langt fra på alle

spørgsmål, og de fleste af dem hun svarer på, er støtterne, hvor der lyder en tak. I afsnittet omkring

troværdighed ser vi, at tilstedeværelsen er utrolig vigtig, og mangel herpå kan skade hendes

troværdighed. Den mere direkte kommunikation mellem politiker og vælger, kan desuden få

vælgerne til at forvente en politisk kommunikation uden filter, men når kritiske kommentarer bliver

censureret bort og langt fra alt bliver svaret på, svækkes troværdigheden yderligere. Det kan her

virke mærkeligt, at ikke alt bliver besvaret, idet det helt klart ville være at foretrække for Margrethe

Vestager. Det mener vi dog er fordi, at det hele vejen igennem er Margrethe Vestager selv, der

svarer og ligger indlæg ind. Hvis hun havde en redaktion til at sidde og svare på de forskellige

spørgsmål og indlæg, ville langt flere, også kritiske indlæg, sandsynligvis være besvaret. Dette blev

i øvrigt bekræftet efter en mailkorrespondance med kampagneansvarlig for Radikale Venstre, Jacob

Packert.150

Som tidligere nævnt i opgaven har Margrethe Vestager lavet flest indlæg på Twitter, og her er

debatten også mere hyggelig og mest uformel. Ud fra disse konklusioner, og på baggrund af de

øvrige analyseafsnit, virker det som om, at Margrethe Vestager selv nyder at bruge Twitter mest. I

diskussionen nedenfor vil vi netop fokusere på, hvilke af de tre sociale platforme Margrethe

Vestager har fået mest ud af at bruge under valgkampen, og hvilken hun selv mest nyder at bruge.

149 Radikale.net (2011), Indlæg af Margrethe Vestager omhandlende udlændingepolitik 150 Bilag B – Mail fra Kampagneansvarlig ved Radikale Venstre.

72

Diskussion Baseret på ovenstående analyse vurderer vi, at Margrethe Vestagers grupper på henholdsvis Twitter

og Facebook, opfylder karakteristikken for en SOVC. Radikale.net er derimod sværere at vurdere,

da der som nævnt på denne side ikke fokuseres så meget på interne relationer og følelsesmæssig

support. Der er mange eksempler på ren faglig support, og medlemmerne kan også identificeres ud

fra deres måde at debattere på, men ud fra vores synspunkt har de interne relationer en vigtig part i

denne fællesskabsfølelse, som derved er sværere at finde frem. I forlængelse af denne vurdering vil

vi i dette afsnit diskutere hvilket medie, der bedst fanger vælgernes interesser, og derigennem

skaber positiv opmærksomhed omkring Margrethe Vestager.

Radikale.net – et fællesskab?

Med baggrund i Goffman og Meyrowitz fastslås det i afsnittet Offentlig og privat adfærd på de

sociale medier, at Radikale.net adskiller sig markant fra Twitter og Facebook i forhold til, hvordan

Margrethe Vestager profilerer sig på de forskellige sociale medier. Derudover redegjorde vi

tidligere i opgaven for, hvorledes Tække mener, at den form for fællesskaber som kan opstå på

sociale medier, skal ses som værende selvorganiserende interaktionssystemer. Det karakteristiske

ved disse er, at et afgrænset antal bidragydere afgiver og modtager ytringer. Som nævnt i afsnittet

Kommunikation er det altså altafgørende, at alle disse bidragydere har adgang og ret til

kommunikationen.

Radikale.net er et forholdsvis åbent socialt medie. For at deltage i debatter og for at kommentere på

indlæg kræves en profil, men det er derudover muligt at bevæge sig rundt på sitet og blot observere.

Dvs. at muligheden for at påtage sig rollen som lurker, og blot være med på sidelinjen, er stor.

Kravet for at oprette en profil på sitet er som tidligere nævnt, at man enten har en form for interesse

i partiet eller er decideret medlem. I og med at definitionen af at have interesse i partiet kan tolkes

meget bredt, så giver det mulighed for stort set alle, at oprette en profil. Dog er kravene opstillet, og

udelukker dermed nogle personer, og kan derfor ikke kategoriseres som et fællesskab, som det er

defineret af Tække med baggrund i Luhmann, hvor alle har adgang til at deltage i

kommunikationen. I stedet kan Radikale.net beskrives som værende et netværk. Castells fortolkning

er som sagt, at et netværk er resultatet af relationer mellem individer. Radikale.net blev netop

73

lanceret for at styrke relationen mellem partiets medlemmer, uden at tage hensyn til geografiske

placeringer.151 Endvidere forklarer Ebbesen og Haug grundlaget for at etablere sitet således:

”I september 2007 blev platformen radikale.net lanceret på partiets landsmøde som et

virtuelt supplement til den etablerede partistruktur. Formålet med radikale.net er at

skabe et udvidet medlemsnetværk, der kan fastholde og tiltrække medlemmer, opfordre

til engagement og aktivisme samt sikre, at partiet får et bedre kommunikationsflow

gennem organisationen.152”

Citatet understreger, at Radikale.net ikke blev grundlagt og lanceret med det formål at skabe et

decideret fællesskab. Dog kan der argumenteres for, at sitet indeholder elementer, som kan

understøtte følelsen af fællesskab, som det er defineret af andre teoretikere såsom Blanchard og

Markus. En funktion der kan bidrage til fællesskabsfølelsen er f.eks. Det vidste du ikke om mig, som

er at finde på alle profiler på Radikale.net. Når brugerne opretter en profil er dette en rubrik, der

skal udfyldes, for at ”[…] nuancere deres officielle profil.153” Formålet med netop sådan en feature

er, at sitet ikke skal fremstå for stift, for så mister folk interessen for det. Derimod skal Radikale.net

indeholde elementer af mere personlig karakter, netop for at skabe et forum, som brugerne har lyst

til at bruge tid på.154 Ellers opstår risikoen for, at sitet bliver for upersonligt, og derigennem mister

brugernes interesse. Radikale.net har i forvejen tendens til at fremstå som en ”lukket fest”, som

mest appellerer til eksisterende medlemmer. Endvidere er debatternes niveau generelt højt set i

forhold til dem, der florerer på Facebook, og dette inviterer så at sige, heller ikke enhver ind i dette

forum.

I og med at omdrejningspunktet for en valgkamp er at kæmpe om vælgernes stemmer, fornemmer

vi, at Margrethe Vestager ikke bruger ligeså meget af sin tid på Radikale.net som på Facebook og

Twitter. Da stemmerne herinde mere eller mindre er sikret, er der ikke behov for, at hun bruger sine

kræfter her. Dette kan naturligvis, som nævnt i analysen, svække hendes troværdighed som

politiker, og de politisk engagerede brugere vil muligvis opleve en skuffelse over Vestagers

manglende tilstedeværelse i debatterne. Dette er et sats Vestager må tage i sin kamp om vælgerne.

151 Ebbesen & Haug (2009), s. 124-125 152 Ibid., s. 126 153 Ibid., s. 126 154 Ibid., s. 126

74

Dronningen af Twitter og Facebook

En af folketingsvalget helt store vindere blev, som nævnt tidligere, Margrethe Vestager. Hvorvidt

dette er resultatet af en massiv brug af sociale medier, er svært helt konkret at konkludere, men som

det også er redegjort for i indledningen, viste det sig, at de partier der gik frem i mandattal, også var

de partier, der havde størst vækst i fans på de sociale medier. Det er tydeligt, at Vestager er fan af

Facebook, men i særdeleshed Twitter, hvilket fire daglige tweets i gennemsnit under valgkampen,

vidner om. Denne tese bliver også understøttet af vores mailkorrespondance med Jacob Packert,

som siger at:

”Margrethe Vestager er meget glad for Twitter. Bl.a. fordi det er så kort og kontant,

man får hurtigt overblik, man skal ikke læse meget lange henvendelser, men kan gå i

dialog med korte beskeder frem og tilbage. […]. Margrethe Vestager plejer at sige, at

hun godt kan lide Twitter, fordi det er ‘hendes eget’. Stilen, formen, hastigheden passer

godt til hende.155”

I følgende afsnit vil vi diskutere om denne positive indstilling over for de to sociale medier, har en

effekt på modtagernes adfærd og interesser. Margrethe Vestagers mange tweets under valgkampen

resulterede ikke i deciderede debatter, som det gjorde på henholdsvis Radikale.net og Facebook,

hvilket kan være på grund af mediets rammer. Dette er med til at skabe en afslappende og uformel

stemning på sitet. Tendensen med at skrive negative kommentar, som det f.eks. er vist i afsnittet

Facework, hvor Chamakhs bemærkning ”du er SÅ nederen!!” er postet på Margrethe Vestagers

facebookvæg, er ikke på samme måde en del af meningsgrænsen på Twitter. Denne negativitet er

ikke tilstede på Twitter på samme måde, og dermed er stemningen mere hyggelig og munter, end på

de to andre sociale medier, som er repræsenteret i denne opgave. Vestager er som sagt også en af de

eneste partiformænd, som har valgt at have en personlig twitterprofil, frem for en fælles partiprofil

som administreres på vegne af partiet. Dette tilvalg vidner om en oprigtig interesse for medie og

dets muligheder.

Facebook er det sociale medie, som har vundet størst og mest massiv udbredelse i den danske

online verden. I og med at 51 procent af den danske befolkning har en facebookprofil, er det ganske

forståeligt og endvidere en selvfølge, at Margrethe Vestager og Radikale Venstre vælger at anvende

155 Bilag B – Mail fra kampagneansvarlig ved Radikale Venstre

75

dette sociale medie. På trods af at Margrethe Vestager på både Facebook og Twitter formår at skabe

en SOVC, så kan det diskuteres, hvilket af de to medier, der bedst formår at skabe en positiv

opmærksomhed omkring hende. På Margrethe Vestagers facebookprofil er det ikke altid kun hende,

der svarer på modtagernes mange spørgsmål. Ofte er det også Radikale Venstre som gør det, hvilket

er med til at mindske følelsen af personlig kontakt med gruppeformanden. Dette har en indflydelse

på meningsgrænsen på Facebook, hvilket kan aflæses i diskussionerne på sitet, som kan fremstå

ukontrolleret. Dette kan endvidere påvirke stemningen, som er mere påvirkelig på Facebook end på

Twitter.

Desto mere personlig Margrethe Vestager fremstår på Facebook og Twitter, desto mere munter og

sober er tonen i kommentarfeltet. Denne konklusion kan ses på baggrund af vores analyseafsnit

tidligere i opgaven. Men det kan diskuteres, hvorvidt denne personlige vinkling altid er den mest

optimale. For selvom personlighed skaber positiv opmærksomhed og fanger vælgere, så kan det,

ifølge kommunikationsrådgiver Jeanette Serritzlev, tage overhånd.156 Margrethe Vestager giver

udtryk for at være online stort set hele tiden, og flere gange dagligt opdateres der billeder og

statusopdateringer på de sociale netværk. Strikkebilleder, statusopdateringer efter koncertoplevelser

og billeder fra morgendagens løbetur er bl.a. resultatet af Vestagers brug af Twitter og Facebook,

og dette kan have en effekt på seriøsiteten. Som modtager opstår spørgsmålet nemlig, hvorvidt en af

landets mest magtfulde mennesker, både kan have tid til alle disse ting og samtidig være politiker.

Dermed bør Margrethe Vestager være opmærksom på, at opretholde en vis balancegang mellem

privatlivet og det offentlige virke som politiker. Således bevares respekten omkring hende og

partiets arbejdsgang bedst.

156 Dr.dk Nyheder (2011), Margrethe Vestagers brug af sociale medier

76

Konklusion På baggrund af ovenstående analyse kan vi konkludere, at Margrethe Vestager har haft stor succes

med brugen af sociale medier under valgkampen 2011. Interaktionen med de sociale medier har, i

særdeleshed på nogle af medierne, været med til at skabe en fællesskabsfølelse blandt brugerne.

Denne følelse har gjort det muligt for Vestager, gennem kontinuerlig og vedvarende engagement, at

iscenesætte sig selv på en positiv måde. Gennem denne iscenesættelse er det således lykkedes

hende, at skabe en stærk og personlig profil præget af troværdighed og loyalitet. Denne profil har

givet hende stor opmærksomhed i valgkampen, og har tiltrukket mange vælgere, som er blevet

inspireret af denne gennemsigtighed i partiet og den ærlighed, som Vestager agerer under. Med øje

for fællesskabsfølelsen vil nedenstående søge at specificere, hvilke kvaliteter der ligger til grund for

denne følelse, samt hvilken effekt dette, i samspil med Margrethe Vestagers selviscenesættelse, har

haft på hendes profilering.

Margrethe Vestager besidder i samfundet rollen som politisk leder i Radikale Venstre, men det er

ikke kun i den virkelige verden, at Vestager ligger højt i magthierarkiet. På de sociale medier er

Vestager ligeledes den person, der har størst indflydelse. Hun er grundlægger af disse online

grupper og har en høj status. Hendes placering i magthierarkiet gør, at det er hende, der har mest

indflydelse på normdannelsen. Hun bestemmer selv, hvilken information hun vil give brugerne

omkring henholdsvis sit politiske liv og sit privatliv, og ved at skrive indlæg og kun kommentere

udvalgte brugerindlæg, bestemmer hun selv, hvilken retning, der skal debatteres i.

Dét, at Margrethe Vestager på de sociale netværk giver brugerne indsigt i sit daglige liv virker

troværdigt, og giver medlemmerne en fornemmelse af at have fælles relationer og historier med

hende. Disse relationer er en stor del af at opnå en fællesskabsfølelse. Dybest set kan Vestager dog

selv være med til at udlægge dette liv, så det kommer hende bedst muligt til gode, idet de indlæg

hun poster, indgår i en selektiv proces, hvor hun selv vælger, hvad andre skal vide om hende. På

denne måde giver Vestagers indlæg og kommentarer gode forudsætninger for at skabe positiv

opmærksomhed omkring sin egen person og dermed sin selviscenesætte.

Margrethe Vestager er dog ikke den eneste, der har indflydelse på de sociale netværk. Brugerne,

især på Facebook, har også indflydelse, da de selv kan skrive indlæg og dermed selv bestemme,

hvad de har lyst til at diskutere. De kan også internt svare på hinandens indlæg, således at der deles

77

ud af ressourcerne gennem såvel følelsesmæssig support som vidensdeling. Radikale Venstres

facebookprofil har desuden en mærkbar indflydelse, da de oftest går ind og hjælper Margrethe

Vestager med at reklamere for partiet samt at besvare spørgsmål. De står dermed også for at dele ud

af deres faglige, politiske kompetencer, således at medlemmerne af gruppen får gavn af denne

viden. Følelsesmæssig support samt vidensdeling er en stor del af grunden til, at medlemmerne

føler sig som en del af et fællesskab, idet de udvikler deres videnshorisont samtidig med, at de

oplever glæden ved selv at kunne støtte og hjælpe andre. Når andre tager sig tid til at hjælpe én,

føler man sig accepteret og anerkendt, hvilket er en afgørende følelse i forhold til opbyggelse af

tillid. Sense of virtual communities er nemlig i sidste ende baseret på, om medlemmerne har tillid til

hinanden.

En anden måde, hvorpå Margrethe Vestager går ind og præger meningsgrænsen på de sociale

netværk er ved at opstille retningslinjer og forbehold. Til trods for at nogle medlemmer tydeligvis

føler sig forbigået, fordi deres indlæg enten slettes eller ikke besvares, fremstår disse retningslinjer

accepteret af langt størstedelen af medlemmerne. Ligeledes går Radikale Venstre ofte ind for at

opklare eventuelle misforståelser. Denne handling er altafgørende for, at Margrethe Vestager

bibeholder sin troværdighed. Det er dog også problematisk, at så mange brugere skriver indlæg

uden af få svar. Vestager kan umuligt nå at besvare alle disse, men ved kun at svare nogle brugere

frem for andre, er der risiko for, at der opstår yderligere hierarki i fællesskabet og troværdigheden

samt fællesskabsfølelsen svækkes.

Sammenstiller vi de tre sociale netværk, er der tydeligvis en sammenhæng mellem Facebook og

Twitter, hvorimod Radikale.net har en anderledes kommunikationsform. På Facebook og Twitter er

Margrethe Vestagers lederrolle mærkbar, da det er hende, der poster flest indlæg, og svarer på

mange kommentarer. Det er hende grupperne samles omkring og altså hende, der fremstår som

fokuspunktet. Igennem denne magtstruktur, samt Vestager og Radikale Venstres evne til at gå ind

og yde support til medlemmerne og fremstille fælles relationer og historier, opbygges der en særlig

fællesskabsfølelse i disse grupper. Til trods for at kun en begrænset mængde af medlemmerne

interagerer aktivt på siderne, vil denne support og disse relationer også fremstå tydeligt for de

passive lurkers, og de vil hermed fornemme fællesskabsfølelsen. Margrethe Vestager er desuden

selv afsender bag alt på Twitter og Facebook, hvilket bekræftes af Radikale Venstres

kampagneleder Jacob Packert.

78

På Radikale.net er det derimod ikke ligeså indlysende, at det er Margrethe Vestager, der har mest

magt. Hun har langt fra været ligeså synlig her, og det er altså i højere grad medlemmerne, der

interagerer og debatterer. Dét, at der ikke som sådan er en lederrolle til at skabe meningsgrænsen på

mediet, gør det sværere for medlemmerne at skabe en fællesskabsfølelse. Igennem debatterne

danner de hver især roller, og der er ligeledes tale om support i form af vidensdeling, men uden

fælles relationer og fælles historier, bliver det svært at opbygge den afgørende tillid, som skal skabe

fællesskabsfølelsen.

En anden ting der adskiller Radikale.net fra Facebook og Twitter er, hvor personlig og privat

Margrethe Vestager er. På Radikale.net skriver Margrethe Vestager meget tunge, politiske indlæg,

som ligeså vel kunne være udformet af andre politikere fra Radikale Venstre. Ifølge Jacob Packert

er indlæggene på Radikale.net heller ikke direkte skrevet af Margrethe Vestager selv. På baggrund

af diktat fra hende, er det Radikale Venstres kommunikationsafdeling der skriver udkast til

indlæggene, hvorefter hun godkender, for efterfølgende selv at poste dem. På Facebook og Twitter

derimod informeres der om alt fra løbeture til strikkeprojekter, dette ofte illustreret ved hjælp af

billeder, taget med hendes egen iPhone. Alt dette gør kommunikationen langt mere personlig og

nærværende, end den tager sig ud på Radikale.net. Dog skal hun samtidig være opmærksom på at

opretholde en balancegang mellem privatlivet og det offentlige. Den indsigt i private sager, som

hun tilbyder modtagerne at få del i, især på Facebook og Twitter, og som i de fleste tilfælde er med

til at gavne hendes profilering, kan også have en negativ konsekvens. For mange indlæg med

mangel på seriøsitet kan påvirke hendes troværdighed, og derfor er det vigtigt, at Margrethe

Vestager husker på at udstråle professionalisme. Her er de gældende normer på Facebook, Twitter

og Radikale.net desuden en vigtig faktor i, hvad hun vælger at poste på de forskellige sider.

En personlig Margrethe Vestager fremmer altså selviscenesættelsen, og skaber en positiv

profilering bestående af troværdighed og loyalitet. Dette er med til at give brugerne en følelse af, at

de interagerer i et trygt og tillidsfuldt fællesskab. Som ovenstående antyder, vurderer vi, at

dannelsen af denne online profilering, og herigennem fællesskabsfølelse, bedst lykkedes på

Facebook og Twitter. Her får Margrethe Vestager altså skabt positiv opmærksomhed omkring sig

selv til vælgere i form af almindelige danskere, der ikke i det daglige er politiske engageret.

Radikale.net henvender sig derimod nærmere til politisk aktive, som allerede identificerer sig selv

79

som radikale politikere. Vores fornemmelse er, at Vestager derfor ikke har det samme behov for at

interagere på dette sociale netværk, da det ikke er her, hun skal kæmpe om vælgerne.

Gennem arbejdet med opgavens problemstilling er vi blevet særligt overrasket over at nå frem til,

hvor stor en del af Margrethe Vestagers sociale engagement, hun personligt selv står bag. Vores

egne, og mange andres, umiddelbare indtryk var, at en så højtstående politiker umuligt kan

overskue så mange ting på én gang. Under valgkampen er politikerne i direkte tv fra morgen til

aften, friske og oplagte som altid. Alligevel er Vestager gang på gang aktiv på de sociale medier,

hvor det fremgår at hun ydermere har tid til såvel strikning som løbeture. Margrethe Vestager

fremstår i vores øjne som et overskudsmenneske uden lige, og måske er det denne profil, der har

medført sejren i kampen om vælgerne.

80

Perspektivering Konklusionen i denne opgave slår som nævnt fast, at det lykkes Margrethe Vestager at skabe en

positiv opmærksomhed omkring hendes person samt at skabe en fællesskabsfølelse på to ud af de

tre sociale netværk, som hun i valgkampen gjorde brug af. Vi vil i dette perspektiverende afsnit

søge at se analyseresultatet fra en anden vinkel, og dermed forholde os mere negativt til især

fællesskabsbegrebet, dette med udgangspunkt i Benedict Andersons imagined communities.

Desuden vil vi slutteligt følge op på, i hvor høj grad Margrethe Vestager efter valget 2011 har

formået at bibeholde den positive profilering samt rollen som tovholder på fællesskabet.

Fællesskab eller ej?

Som det redegøres for i teoriafsnittet Imagined Community, mener Anderson ikke, at fællesskaber

kan opstå i grupper med mange mennesker. Når en større gruppe mennesker ikke kender hinanden,

og aldrig har set eller hørt om hinanden, vil der jf. Anderson, aldrig kunne være tale om et

fællesskab, men i stedet et imagined community.

På de to sociale netværk, Facebook og Twitter, opstår der i Blanchard og Markus’ termer en sense

of virtual community blandt medlemmerne. Der er dog mange tusinde medlemmer i disse

fællesskaber, og langt de fleste har aldrig set hinanden. Her argumenterer Blanchard, Markus og

Baym for, at gennem de aktive medlemmers tydelige fælles relationer og deres indbyrdes support,

kan de mere passive medlemmer fornemme et fællesskab og føle sig som en del af det, til trods for

at de ikke direkte interagerer i det. Tager man i stedet Andersons briller på, vil påstanden om et

sådan virtuelt fællesskab fremstå helt absurd. Magtstrukturerne i gruppen, hvor nogle gør sig mere

bemærket end andre og dermed har større indflydelse på normdannelsen, kan føres over på

Andersons kritik af nationer. I nationer er der også magtstrukturer, og som Anderson hævder, vil

der altid være nogle, der har indflydelse på en nation, mens andre er underlagt denne indflydelse.

De der påstår, at de i en nation er en del af et fællesskab, ser derfor gennem fingre med denne

magtforskel, og forestiller sig derfor blot fællesskabet. Præcis på samme måde ville Anderson

argumentere for, at medlemmerne af en online gruppe blot forestiller sig at være en del af en større

helhed, uden egentlig at være det.

Ser vi på vores analyseresultat fra et socialkonstruktivistisk synspunkt, vil vi derfor kunne

konkludere, at der ikke på nogle af de sociale netværk er tale om en fællesskabsfølelse. Der er

81

udelukkende tale om en stor gruppe brugere af et socialt netværk, som har fundet et fælles

samlingspunkt at mødes og diskutere om. En stor del af medlemmerne vil føle, at de derigennem

opbygger et virtuelt fællesskab, men denne følelse opstår udelukkende med henblik på at opnå en

tryghedsfornemmelse, hvilket bevirker at de må lukke øjnene for den store ulighed i gruppen. I en

analyse af fællesskaber er det altså vigtigt at holde sig for øje, at der eksisterer forskellige

synspunkter. Vi mener stadig, at det lykkes Margrethe Vestager at skabe og opretholde

fællesskabsfølelser, og at disse er oprigtige, men der vil nok altid være nogle i gruppen, der ikke

kan identificere sig med de andre, og dermed ikke opnår denne følelse. For dem vil fællesskabet

derfor virke falsk og forestillet.

Margrethe Vestagers fremtid på de sociale medier

Ifølge web-bureauet Toothless Tiger, som bl.a. specialiserer sig i social marketing, branding og

communities157, er det afgørende, at de politiske ledere ikke mister grebet i de sociale netværk efter

valgkampen 2011. Som Henriette Weber, lederen af Toothless Tiger, udtaler i en pressemeddelelse:

“Bliver det som efter sidste valg, vil aktiviteten på de sociale medier snart forstumme,

og de nære relationer, der er blevet bygget op, bliver smidt væk. Når der ikke er

valgkamp, hvorfor så bruge tid på de sociale medier? Men de sociale medier skal

bruges kontinuerligt for at sikre langsigtede effekter. Skruer partier og politikere ned

for blusset nu, slipper de nærheden og dialogen - og det er den, der i “demokratiet 3.0”

giver respekt, engagement og loyalitet.”158

Som beskrevet i konklusionen har Margrethe Vestagers brug af de sociale medier under

valgkampen 2011 været en succes. Hendes selviscenesættelse, hvor medlemmerne får lov at opleve

såvel politikeren som privatpersonen bag, samt hendes evne til at give medlemmerne en

fællesskabsfølelse, har gjort hende meget populær. Herigennem har hun opbygget relationer med

medlemmerne og relationer medlemmerne imellem. Som ovenstående citat illustrerer, er disse

relationer altafgørende i nutidens demokrati, og stopper Margrethe Vestager med at bruge de

sociale medier, vil det være som at vende ryggen til alle disse vælgere. Det vil dermed virke som

om, at hun blot har brugt medierne til at komme i kontakt med vælgerne, skabt en følelse af

157 Toothless Tiger, Hvem vi er? (2011) 158 Toothless Tiger, Pressemeddelelse (2011)

82

fællesskab, stemt ind i en ny regering, for derefter at køre sit eget løb og smide alle disse relationer i

vasken. Det vil være som at stikke sine venner i ryggen, og vil helt klart komme retur ved næste

valg, hvor respekten omkring hendes person derved vil være svækket.

Ved at fortsætte sin ivrige brug af de sociale medier vil Margrethe Vestager i stedet bibeholde de

relationer, som hun under valgkampen har opbygget, og en kommende valgkamp vil dermed blive

meget lettere. Dét at have en skare af medlemmer, som føler et fællesskab med Margrethe Vestager,

Radikale Venstre samt de øvrige radikale tilhængere, vil være en fordel i forhold til de øvrige

politiske kandidater.

Vores efterfølgende undersøgelse af Margrethe Vestagers engagement vidner om, at hun stort set er

ligeså aktiv nu, som under valgkampen, og hendes fans på Facebook og followers på Twitter stiger

stadig stødt. Hun poster til stadighed om såvel politiske som mere personlige oplevelser, og som

medlem af disse fællesskaber får man indblik i en spændende hverdag, som kun få ellers har indsigt

i.

83

Litteraturliste

Anderson, Benedict (1983): “Introduction” i Imagined Communities, Reflections on the Origin and

Spread of Nationalism, Verso Editions, London, s. 11-16.

Baym, Nancy K. (2010): “New forms of personal connection” og “Communities and networks” i

Personal Connections in the Digital Age, Polity Press, London, s. 1-21 og 72-98.

Blanchard, Anita L. & Markus, M. Lynne (2004): “The Experienced “Sense” of a Virtual

Community: Characteristics and Processes” i The DATA BASE for Advances in Information

Systems, Vol 35, No. 1, s. 65-79.

boyd, danah m. & Ellison, Nicole B. (2007): “Social Network Sites: Definition, History, and

Scholarship” i Journal and Computer-Mediated Communication 13(1), Indiana.

Danmarks Statistik (2010): Befolkningens brug af internet – 2010.

Ebbesen, Anna & Haug, Astrid (2009): “Lyt til elefanterne - Digital kommunikation i praksis”

Gyldendal Business.

Goffman, Erving (1955): On Face-work, An Analysis of Ritual Elements in Social Interaction, in

Psychiatry, vol. 18, s. 213-231.

Jensen, Jakob Linaa (2009): “Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk: Facebook som augmentering

af den sociale virkelighed” i Mediekultur 46.

Goffman, Erving (1956): The Presentation Of Self In Everyday Life, University of Edinburgh,

Social Sciences Research Centre, Edinburgh.

Gruzd, Anatoliy; Wellman, Barry & Takhteyev, Yuri (2011): Imagining Twitter as an Imagined

Community, American Behavioral Scientists.

84

Hoff-Clausen, Elisabeth (2008): Online Ethos Webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis,

Samfundslitteratur, Frederiksberg C.

Jensen, Jakob Linaa (2009): “ Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk: Facebook som

augmentering af den sociale virkelighed” , MedieKultur 46.

Jørgensen, John Chr. (2007): Journalistik med stil: Fra klassiske nyheder til fortælling, Forlaget

Ajour.

Meyrowitz, Joshua (1985): No Sense Of Place - the impact of electronic media on social behavior,

Oxford University Press, New York.

Rheingold, Howard (2000) [1993]: The Virtual Community, Homesteading on the Electronic

Frontier, The MIT Press, London.

Schrøder, Kim (2009): “Massekommunikation” i Kommunikationsteori – en grundbog, Hans

Reitzels Forlag, kapitel 17, s. 415-467.

Tække, Jesper (2010): “ Facebook – et netværk i fællesskabet” , MedieKultur 49, s. 123-136

85

Internetkilder

Bechmann, Suzanne C. & Langer, Roy (2005): “Netnography - rich insights from online research”

Hentet d. 12. december 2011:

http://frontpage.cbs.dk/insights/pdf/670005_beckmann_langer_full_version.pdf

Bigum, Thomas (2011): “Hvad betyder “taler om dette” på Facebook?”

Hentet d. 30. november 2011: http://thomasbigum.dk/2011/10/hvad-betyder-taler-om-dette-pa-

facebook/

Bøgh-Andersen, Stefan (2010): “Twitter statistik for Danmark”

Hentet d. 30. november 2011:

http://blog.overskrift.dk/2010/03/24/twitter-statistik-for-danmark/

Børsen.dk (2011): “Margrethe Vestager tog ejerskab på Twitter”

Hentet d. 12. december 2011:

http://borsen.dk/nyheder/medier/artikel/1/215521/margrethe_vestager_tog_ejerskab_paa_twitter.ht

ml

Delo, Cotton (2011): “Twitter Now Has 100 Million Active Monthly Users: CEO”

Hentet d. 30. november 2011: http://adage.com/article/digital/twitter-100-million-active-monthly-

users-ceo/229688/

Den Grafisk Branche (2011): “Twitter”

Hentet d. 30. november 2011:

http://www.tryksag.dk/nye-medier-og-tryk/sociale-medier/twitter.aspx

Dr.dk (2011): Folketingsvalg 2011

Hentet d. 12. december 2011:

http://www.dr.dk/nyheder/temaer/2011/valg/

Dr.dk Nyheder (2011), Margrethe Vestagers brug af sociale medier

86

Hentet d. 12. december 2011

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/09/03/083158.htm

Engelsk filosofisk encyklopædi, Cicero

Hentet d. 13. december 2011: http://www.iep.utm.edu/cicero/

Facebook, Faktaark (2011)

Hentet d. 30. november 2011: http://www.facebook.com/press/info.php?factsheet

Facebook, Margrethe Vestager (01-12-2011)

Hentet d. 1. december 2011: http://www.facebook.com/margrethevestager

Facebook, Retningslinjer for Margrethe Vestagers facebookside (2011)

Hentet d. 30. november 2011: http://www.facebook.com/notes/margrethe-vestager/velkommen-til-

min-facebookside/10150125584177025

Facebook, Statement of Rights and Responsibilities (2011)

Hentet d. 30. november 2011: http://www.facebook.com/legal/terms

Facebook, Statistik (2011)

Hentet d. 30. november 2011: http://www.facebook.com/press/info.php?statistics

Facebookside, Lars Løkke Rasmussens statusopdatering d. 23. november.

Hentet d. 30. november 2011: https://www.facebook.com/#!/larsloekke?sk=wall

Hjemmeside omhandlende græsk historie og mytologi (1)

Hentet d. 13. december 2011:

http://www.in2greece.com/swedish/historymyth/history/ancient/aristotle.htm

Hjemmeside omhandlende græsk historie og mytologi (2)

Hentet d. 13. december 2011:

http://www.in2greece.com/swedish/historymyth/history/ancient/isocrates.htm

87

Maxus Denmark (2011): “Folketingsvalg2011”

Hentet d. 1. december 2011: http://www.maxusglobal.dk/folketingsvalg

O’Reilly, Tim (2005): “What Is Web 2.0: Design Patterns and Business Models for the Next

Generation of Software”

Hentet d. 30. november 2011: http://oreilly.com/pub/a/web2/archive/what-is-web-20.html?page=1

Politiken, Regler for debat (2010)

Hentet d. 30. november 2011: http://politiken.dk/debat/fakta/article311979.ece

Radikale.net, Om Radikale.net (2011)

Hentet d. 30. november 2011: http://radikale.net/om/radikale-net

Radikale.net, Oprettelse af profil (2011)

Hentet d. 30. november 2011: http://www.radikale.net/registrer

Radikale.net, Debatkulturen på sitet (2011)

Hentet d. 30. november 2011: http://radikale.net/om/debatkultur

Radikale.net, Index over personer på sitet (2011)

Hentet d. 30. november 2011: http://www.radikale.net/personer

Radikale.net, Indlæg af Margrethe Vestager omhandlende udlændingepolitik

Hentet d. 2. december 2011: http://www.radikale.net/margrethe-

vestager/indlaeg/2011/09/04/radikale-oensker-til-ny-udlaendingepolitik

Radikale.net, Margrethe Vestager profil på Radikale.net (2011)

Hentet d. 7. december 2011: http://www.radikale.net/margrethe-vestager

Toothless Tiger, Hvem vi er? (2011)

Hentet d. 12. december 2011: http://toothlesstiger.dk/people

88

Toothless Tiger, Pressemeddelelse (2011)

Hentet d. 12. december 2011: http://www.toothlesstiger.dk/pressemeddelse-log-ikke-af-valgkampen

Twitter, Margrethe Vestager (2011)

Hentet d. 1. december 2011: http://twitter.com/#!/vestager

Vimeo.com, Valgkampagnevideo: “Vi stoler. Også på udlændinge.” (2011)

Hentet d. 6. december 2011: http://vimeo.com/14083664

TV 2 Finans, Artikel om Simon Emil Ammitzbølls exit fra Radikale Venstre (2011)

Hentet d. 12. december 2011: http://finans-dyn.tv2.dk/nyheder/article.php/id-

16807249:ammitzb%C3%B8ll-m%C3%B8dt-af-tavshed.html

Bilag A – Fakta om de sociale medier Nedenstående statistik er baseret på egne optællinger, og der tages derfor forbehold for eventuelle

fejl og mangler. Med mindre andet er nævnt, stammer tallene fra valgkampen 2011, dvs. fra d. 26.

august 2011 til den 15. september 2011, begge dage inklusiv. Margrethe Vestagers navn er nedenfor

forkortet til MV.

Facebook:

• 33.838 fans har MV på Facebook (01-12-11)

• 69 opslag har MV skrevet på sin facebookside

• 28 opslag har Radikale Venstre skrevet på MVs facebookside

• 110 kommentarer har MV skrevet på sin facebookside til brugernes opslag

• 120 kommentarer har Radikale Venstre skrevet på MVs facebokside til brugernes opslag

• 777 gange har brugerne lavet et opslag på MVs facebookside

• 18.697 gange har brugere på MVs facebookside trykket synes godt om til MVs opslag

• 3.051 gange har brugere på MVs facebookside kommenteret MVs opslag

Twitter:

• 10.723 followers har MV på Twitter (01-12-11)

• 86 andre Twitter-profiler følger MV (01-12-11)

• 96 tweets har MV lavet på sin Twitter profil

• 73 gange har MV besvaret brugernes tweets på Twitter

Radikale.net:

• 9 indlæg har MV skrevet på Radikale.net

• 138 relationer har MV på Radikale.net

• 55 personer anbefaler at læse MVs profil på Radikale.net

Sammenstilling:

• 57 opslag/tweets er nærmest identiske på Facebook/Twitter. Da MV har skrevet flest indlæg

på Twitter, får Twitter-brugerne dermed mere information end Facebook-brugerne.

• MV har været aktiv på Facebook og Twitter hver dag under valgkampen

Bilag B – Mail fra kampagneansvarlig ved Radikale Venstre

14.12.2011

Hej Kaja,

Tak for din henvendelse. Margrethe Vestager er meget svær at få fat i, og hun kører en ret tight

schedule med lovgivning, møder, presse, etc.

Jeg kan svare på spørgsmålene for jer, da jeg har rådgivet Margrethe Vestager om sociale medier de

sidste par år. Håber det kan bruges.

- Hvor stor en del af opslagene og kommentarerne på henholdsvis

Facebook, Twitter og Radikale.net har du helt personligt selv skrevet

og postet på siderne?

Margrethe skriver alle sine opslag og kommentarer selv. Både på Facebook og Twitter. Margrethe

bruger sociale medier på sin iPhone, og gennem apps kan hun selv opdatere sine profiler med

aktuelle opdateringer - døgnet rundt. Margrethe Vestager poster også billeder fra sin hverdag, som

det ville være helt umuligt for fx en studentermedhjælp at gøre for hende. (se fx dette billede – et af

mine favorittweets https://twitter.com/#!/vestager/status/120782267219066880)

Radikale Venstres kommunikationsafdeling bistår Margrethe Vestager i overvågningen af sociale

medier og er med til at samle henvendelser på sociale medier, som vi sender til Margrethe Vestager,

og som hun derpå selv besvarer. Setuppet er altså at vi hjælper med teknikken og med at læse

kommentarer og henvendelser igennem, men svarene kommer fra Margrethe Vestager selv.

Hvad angår radikale.net såvel som Margrethe Vestagers blog på politiken.dk, hjælper Radikale

Venstres kommunikationsafdeling med at skrive udkast på baggrund af diktat fra Margrethe

Vestager, og hun gennemlæser, tilføjer, retter altid teksten selv til sidst, før den publiceres. Igen er

det et praktisk hensyn, da der er færre timer i døgnet, end det kræver at være partileder og minister.

- Hvilket af de tre sociale netværk kan du personligt bedst lide at

bruge og hvorfor?

Margrethe Vestager er meget glad for Twitter. Bl.a. fordi det er så kort og kontant, man får hurtigt

overblik, man skal ikke læse meget lange henvendelser, men kan gå i dialog med korte beskeder

frem og tilbage. Se også dette tweet https://twitter.com/#!/vestager/status/108484879683043328

- Hvilket socialt netværk fungerede for dig bedst at bruge under

valgkampen 2011?

Tror Margrethe Vestager ville svare Twitter også til dette. Margrethe Vestager plejer at sige, at hun

godt kan lide Twitter, fordi det er ’hendes eget’. Stilen, formen, hastigheden passer godt til hende.

* * *

Håber, I kan bruge svarene.

God fornøjelse med jeres bachelorprojekt. Hvis I har lyst, må I meget gerne sende det til mig

bagefter. Vi er altid glade for at læse friske analyser af vores arbejde og af, hvordan Margrethe

Vestager klarer sig :)

Bedste hilsner

Jacob Packert

Jacob Packert

Kampagneansvarlig

T/M 3337 4771

SMS 6162 4419

radikale.net/jacob-packert

Radikale Venstre

Christiansborg 1240 København K

radikale.dk

Tag ansvar. Støt vores valgfond.

radikale.dk/valgfond