C A R I TA S N Y T 2012 | 2 1

1/2HALVDELEN AF VERDENS

FATTIGE ER FORSVUNDET

CaritasDanmark

UDVIKLING ELEVHÆFTE OM

I dette hæfte kan du læse mere om den forskel, Caritas gør for fattige mennesker i Afrika, Asien og Sydamerika. Du kan lære mere om FN's 2015 Mål og afprøve din viden om udvikling.

2 C A R I TA S N Y T 2012 | 23

[CHRISTA BONDE, FORMAND FOR CARITAS & SKOLELEDER FOR SANKT KNUD LAVARD SKOLE]

[JANN SJURSEN, GENERALSEKRETÆR I CARITAS]

22

CARITAS DANMARK er Den katolske Kirkes humanitære hjælpeorganisation.

CARITAS DANMARK blev grundlagt i 1947 og er én af Danmarks ældste nødhjælps-organisationer med mere end 65 års erfaring.

CARITAS DANMARK skaber bæredygtig udvikling i fattige landområder i Afrika, Asien og Sydamerika ud fra princippet om hjælp til selvhjælp.

CARITAS DANMARK yder hurtig og effek-tiv nødhjælp som medlem af det verdens-omspændende Caritas-netværk.

CARITAS DANMARK tilbyder kurser, som styrker parforholdet samt giver støtte til lokale netværksgrupper for au pairs.

CARITAS DANMARK hjælper mere end halv million mennesker om året.

22

[Foto: Toke F. Nyborg]

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 33

De fleste danskere forbinder u-landene med negative ting som sult, malaria og borgerkrig. I virkeligheden har de

mange års udviklingsbistand gjort en kæmpe forskel. Fire ud af FN’s 2015 Mål er opfyldt, og resten af målene er godt på vej! Kampagnen VERDENS BEDSTE NYHEDER - som dette hæfte er en del af - skal give dan-skerne mere viden om de konkrete resulta-ter af udviklingshjælpen og arbejdet med at bekæmpe global fattigdom. Folk skal vide, at hjælpen faktisk gør en forskel. Og der er grund til at glædes. Mest iøjefal-dende er det, at den ekstreme fattigdom er halveret fra 1990 til i dag. Ekstrem fattigdom betyder, at man har mindre end syv kroner at leve for om dagen. I samme periode er antallet af mennesker, der har adgang til rent drikkevand, steget med to milliarder. Den positive tendens kan man også finde på uddannelsesområdet, hvor

DET NYTTER!

90 % af børnene i u-lande nu går i skole. Oven i købet er der lige så mange piger som drenge, der går i skole i u-landene. Og så er HIV/AIDS-empidemien bremset. Caritas har gennem mange år arbejdet med udvikling af fattige landområder og har sammen med andre danske og udenlandske organisationer og regeringer været med til at skabe bedre levevilkår for verdens fattigste. Det ser vi nu resultaterne af. I dette hæfte kan du læse mere om den forskel, som Caritas gør for fattige menne-sker i Afrika, Asien og Sydamerika . Du kan lære mere om 2015 Målene og afprøve din viden om udvikling. RIGTIG GOD LÆSELYST Toke Nyborg Redaktør

DU kan lære mere om kampagnen VERDENS BEDSTE NYHEDER på verdensbedstenyheder.dk

HER ARBEJDER CARITAS

4 C A R I TA S N Y T 2012 | 2

82015 MÅLENE HVAD ER DET?

VIDSTE

Hver eneste ko i EU modtager 2 dollars om dagen i landbrugsstøtte.Det svarer til det beløb, som halvdelen af ver-dens befolkning har at leve for dagligt.

Konkret knytter kampagnen VERDENS BEDSTE NYHEDER an til FN’s 2015 Mål. 2015 Målene er en køreplan for hvordan, verden kan bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetis-me og diskrimination af kvinder inden 2015. Køreplanen blev vedtaget af verdens statsledere og regerings-chefer i 2010, og består af otte konkrete mål. Sidste år kunne FN konkludere, at 4 delmål allerede er nået:• Fattigdommen er halveret• Lige mange piger og drenge går i skole• HIV/AIDS-epidemien er bremset• To miliarder mennesker har adgang til rent drikkevand

44

[Foto: Toke F. Nyborg]

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 5

8enkle mål mod en bedre

verdenHalvere fattigdom og sult

Få hele verden i skole

Styrke kvinders rettigheder

Mindske børnedødeligheden

Mindske mødredødeligheden

Bekæmpe HIV/AIDS og andre sygdomme

Sikre et bæredygtigt miljø

Skabe øget globalt samarbejde

[Foto: Toke F. Nyborg]

LÆS MERE OM MÅLENE PÅ 2015.DK

6 C A R I TA S N Y T 2012 | 2

Caritas & miljøetHvert år svinder verdens skove ind med et areal, der svarer til knap tre gange Danmarks størrelse. Samtidig forsvin-der der hvert år 30 millioner hektar land-brugsjord på grund af miljøskader eller bymæssig bebyggelse. Verdens fattigste er for langt størstedelens vedkommen-de afhængige af jordens ressourcer for at kunne brødføde sig selv. For dem er kon-sekvenserne dramatiske. I arbejdet med udvikling har Caritas derfor fokus på skovbevarelse og træplantning.

[Foto: Karen Kasmauski]

BESKYTTER SKOVEN

ET BÆREDYGTIGTLANDBRUG

66

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 7

VIDSTE 10.000 km2 skov er fældet i del-staten Manipur i Nordøstindien gennem de sidste 10 år. Det svarer til 1/4 af Danmarks samlede areal!

Nordøstindien indeholder mere end 1/3 af landets biodiversitet.

77

Heftig træhugst i Nordøstin-dien har markant indvirk-ning på klimaet i den isole-

rede bjergregion. Det beretter pro-jektkoordinator hos Caritas’ lokale partner DSSS i Nordøstindien, Lily Rose Jajo. Hun besøger jævnligt de små landsbysamfund og er før-stehåndsvidne til den gradvise de-gradering af naturen: ”Det regner mindre, tempera-turerne er steget, der er flere in-sekter, og floderne tørrer ud,” for-klarer Lily Rose Jajo, som var i Danmark sidste år for at sætte fo-kus på problemerne i Nordøstindi-en. Lily er ikke i tvivl om årsagen til de markante klimaforandrin-ger i regionen: "Svedjebrug og træindustrien er de to helt store årsager til skov-rydningen og derfor et område, vi har stor fokus på i arbejdet med bæredygtig landbrugsudvikling. Alene i delstaten Manipur hvor jeg arbejder, forsvinder ca. 1000 km2 skov hvert år,” forklarer Lily Rose Jajo. Ved svedjebrug fældes og bræn-

des skov af for at give plads til ny landbrugsjord. Et område som er svedet af på denne måde, giver af-grøder et eller højst to år. Derefter må familierne rydde et nyt styk-ke jord for træer. Med et voksen-de befolkningstal er denne land-brugsform ikke bæredygtig. På blot et årti er et skovareal svarende til tre gang Fyns stør-relse forsvundet alene i delsta-ten Manipur. Tilbage er endeløse græsarealer uden udsigt til nogen-sinde at få genskabt den oprinde-lige skov. Bønderne kan se pro-blemet, men mangler et alterna-tiv. Og det er her, Caritas' partner kommer ind i billedet: ”Siden 2005 har DSSS målret-tet arbejdet for at introducere og træne bønderne i bæredygtige landbrugsmetoder. Metoder, som skal fastholde jordens frugtbarhed og undgå udpining og derved for-hindre fortsat træfældning. Det har foreløbig mindsket omfan-get af skovfældning i de områder, hvor DSSS arbjeder," forklarer Lily Rose Jajo.

8 C A R I TA S N Y T 2012 | 2

UDVIKLING, PROCENTREGNING OG INDEKSTAL

1. Hvor meget er Verdens befolkning steget i alt fra 1750-2000?

2. Hvor stor er den gennemsnitlige årlige stigning i procent i perioden 1750-2000?

3. Hvilken verdensdel har haft den største stigning i befolkningen i alt?

4. Hvilken verdensdel har haft den største stigning i befolkningen i procent?

5. Hvilken verdensdel forventes at få den største procentvise stigning i perioden

2000-2050?

6. Diskuter hvilke implikationer befolkningstallet har for fattigdom.

1

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 9

1750 1850 1950 2000 2050Millioner

Verden 791 1.262 2.529 6.115 9.150

Afrika 106 111 227 819 1.998

Asien 502 809 1.403 3.698 5.231

Europa 163 276 547 727 691

Latinamerika 16 38 167 521 729

Nordamerika 2 26 172 318 448

Oceanien 2 2 13 31 51

NB: Prognosen 2000-2050 er baseret på en ”medium variant” af forholdet mellem fødselshyppighed og dødshyppighed. Dvs. at den samlede fertilitet forventes at falde fra ca. 2,8 børn pr. kvinde til ca. 2,1. Gennemsnitlig levealder forventes at stige fra ca. 65 år til ca. 76 år. Og befolkningstilvæksten falder fra ca. 1,3 procent pr. år til ca. 0,4 procent pr. år. (Fertilitet betyder graden af din mulighed for at reproducere. De vil sige, det er din sandsynlighed for at

blive gravid).

Verdens befolkning 1750-2050

Kilde: UN: World Population Prospects 1995 og 2000 samt UN: undata 8/2009. Udarbejdet for Danida af Geograffor-laget/Karsten Duus.

10 C A R I TA S N Y T 2012 | 2

Fattig indisk kvinde bliver præsident

VIDSTE Ifølge en opgørelse fra Verdensbanken bruger kvinder 90 procent af deres indtjening på famili-ens sundhed, mad og uddannelse, mens mænd bruger 30 procent.

For første gang nogensinde i Nordøstindien er en fattig kvinde blevet valgt til præsident for den lokale regering. Vejen til politik gik via en spare-lånegruppe

Hjælp en kvinde og hun hjælper fami-lien – giv en kvinde magten og hun hjælper folket. Det er indiske Ceci-

lia Hemrom et levende eksempel på. Hun er blevet valgt til præsident for den lokale regering i Nawgaon-distriktet i Assam-pro-vinsen i det nordøstlige Indien. Før Cecilia blev præsident, kendte lokalsamfundet ikke til den lokale rege-ring. Familierne på landet passede deres, mens den lokale regering passede sit. Men med Cecilia ved magten inddrages alle nu i den lokale udvikling – både mænd og kvinder, landmænd og jordløse, unge og gamle. Cecilia har som andre kvinder fundet vej ind i politik via en spare-lånegruppe, hvor hun var engageret, før hun stillede op til lokalvalget. Grupperne trænes i selv

at håndtere opsparing og udlån, og læ-rer om lokaludvikling. Der er stor respekt om spare-lånegrupperne, som giver kvin-derne identitet og stigende magt i hus-holdningen og lokalsamfundet. Mange af grupperne støtter deres medlemmer i at stille op til lokalvalgene. Efter nu to år på posten som præsident er fremskridtene allerede synlige i lokal-området. 250 fattige familier har fået tag over hovedet. Tusind familier har fået indlagt elektricitet, og Cecilia har bidraget til forbedringen af hygiejnen gennem op-førslen af 210 latriner: ”Jeg har altid haft en fast tro på, at stærke civilsamfundsorganisationer kan skabe forandringer i livet for fattige og an-alfabeter,” forklarer Cecilia.

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 11

Caritas & organiseringGennem træning og organisering gør Caritas fattige mennesker i stand til selv at kæmpe for deres rettigheder. Dermed kan de udnytte mulighederne for at delta-geiogøveindflydelsepålokalebeslutningsprocesser,derharbetydningforde-res levevilkår. Der er mange måder at organisere sig på, og Caritas støtter både producentsammenslutninger, kvindegrupper, kooperativer, spare-lånegrupper og bondeforeninger.

1111

[Til venstre i billedet ses Cecilia Hemrom sammen med en gruppe kvinder fra hendes lokalsamfund]

[Foto: Lily Rose Jajo]

12 C A R I TA S N Y T 2012 | 2

UDVIKLING I BNP PR. INDBYGGER

1. Udvælg tre verdensdele eller landegrupper i nedenstående tabel (tabellen viser gennemsnittet pr. år i US Dollar) og beregn udviklingen i BNP pr. indbygger i pro- cent fra 1990-2005.

2. Omregn fra US Dollar til danske kroner, og find ud af hvor meget en person fra Sydasien har at leve for om dagen i forhold til en person fra Danmark. Udregn den procentmæssige forskel mellem de to resultater?

3. I international statistik er grænsen for absolut fattigdom sat til 1 US Dollar om dagen at leve for – det er under syv danske kroner om dagen. Er der nogle lande grupper eller verdensdele, som ligger under fattigdomsgrænsen i gennemsnit pr. person pr. dag?

4. Diskuter de bagvedliggende årsager til de forskellige landes økonomiske situation. Hvad kan være medvirkende faktorer til landets økonomi?

2

12

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 13 CARITAS NYT 2013 | 3

1980 1990 2000 2005 2008

Verden 4.001 4.587 5.265 5.666 6.007

I-lande 16.826 21.359 25.754 27.581 28.654

U-lande 858 954 1.186 1.440 1.711

Mellemind-

komstlande

957 1.077 1.361 1.665 1.990

Lavindkomst-

lande

… 261 284 330 376

Afrika syd for

Sahara

587 531 510 561 618

Europa og Cen-

tralasien

… 2.221 2.003 2.598 3.096

Latinamerika og

Caribien

3.681 3.379 3.972 4.227 4.759

Mellemøsten og

Nordafrika

1.284 1.293 1.538 1.709 1.910

Sydasien 238 325 446 564 673

Østasien og Stillehavet

274 481 953 1.360 1.760

Tanzania … 275 274 330 373

Egypten 867 1.135 1.423 1.539 1.786

Kina 186 392 949 1.452 1.965

Vietnam … 227 402 539 647

Nicaragua 995 682 772 843 905

Brasilien 3.539 3.355 3.701 3.975 4.448

Polen … 3.097 4.454 5.224 6.222

USA 22.568 28.263 34.606 37.003 37.867

Danmark 19.716 24.102 29.993 31.460 32.208

Udvikling i BNP pr. indbyggerFaste priser – US Dollar

Kilde: Verdensbankens online database 6/2010. Udarbejdet for Danida af Karsten Duus.

14 C A R I TA S N Y T 2012 | 21414

VIDSTE

Caritas & landbrug Hvert 7. menneske sulter! Mangel på mad og kronisk underernæring nedsætter menneskers fysiske, mentale og åndelige udvikling og hindrer deltagelse i et aktivt samfundsliv. Caritas hjælper bønderne med at forbedre deres landbrugs-produktion. Det gør det muligt for familierne at brødføde sig selv, betale for medicin og sende deres børn i skole.

Hvis alle verdens børn skal gå i skole, koster det ca. 50 mia. danske kroner ekstra hvert år de næste 10 år. Det svarer til ét års for-brug af is i Europa!

14

[Foto: Toke F. Nyborg]

[Ocura er 51 år, men slider i marken fra solopgang til solnedgang - hver dag. Også i weekenden. Der skal tjenes mange penge, hvis alle hans børn skal i skole]

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 15

NÅR DRØMMEN OM EN UDDANNELSE BESTEMMES AF

D et er tidlig morgen i Gweri – en landsby i det nordøstlige Uganda. Røgen siver lige så stille ud fra de

lerklinede hytter. Der er ved at komme liv i landsbyen. Et par piger er på vej efter vand. De slentrer stoisk henover bushen med retning mod brønden. Solen slipper hurtig grebet i horisonten og mændene skynder sig i marken, inden det bliver for varmt. Uganda ligger ved ækvator, og so-len brænder unådigt ned over bushen ved middagstid. Ocura John Albert har allerede slæn-get sin hakke over skulderen. Der skal lu-ges i dag. Han har fem hektar jord, hvor han dyrker kassava, hirse, kartofler samt lidt grøntsager. Fem hektar svarer til syv fodboldbaner, så det er hårdt arbejde, når man kun har en hakke. Ocura er 51 år, men slider i marken fra solopgang til solnedgang - hver dag. Også i

1515

weekenden. Der skal tjenes mange penge, hvis alle hans børn skal i skole. I Uganda er skolegang hverken gratis eller en selv-følge. Der skal betales skolepenge, sko-leuniform og skolebøger. Men Ocura ser sit hårde slid som en investering i fremti-den. Når hans børn er færdiguddannede, kan de hjælpe familien økonomisk og væ-re med til at uddanne de andre fra lands-byen: ”Det jeg tjener ved at sælge varer på markedet, bruger jeg til at sende mine børn i skole, betale kladdehæfter, skole-uniformer og skolepenge. De skal ikke en-de som mig uden uddannelse,” fortæller Ocura John Albert, som er glad for at Cari-tas har hjulpet med at gøre hans lille land-brug mere effektivt: "Havde det ikke væ-ret for Caritas, ville mine børn ikke være i skole," smiler han.

Ocura slider i marken fra solopgang til solnedgang. Der skal tjenes mange penge, hvis alle hans børn skal i skole. I Uganda er skolegang hverken gratis eller en selvfølge. Der skal betales skolepenge, skoleuniform og skolebøger

HØSTEN

16 C A R I TA S N Y T 2012 | 2

STORE FORSKELLE I BEFOLKNINGSTILVÆKST

1. Undersøg og forklar de store regionale forskelle i fødselshyppighed, dødshyppig- hed og naturlig befolkningstilvækst ud fra tabellen. Inden for de enkelte regio- ner er der også store forskelle. Find oplysninger om fødselshyppighed og dødshyppighed for forskellige lande. Beregn selv den naturlige befolkningstilvækst. Prøv at sammenligne følgende lande i Latinamerika: Chile, Argentina, Brasilien, Colombia, Bolivia, Nicaragua og Mexico. Forsøg at forklare forskellene. Find selv andre lande.

2. Diskuter hvilke årsager der kan ligge til grund for de store forskelle i fødselshyp-

pighed, dødshyppighed og naturlig befolkningstilvækst.

3

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 17

Fødselsrate, promille Dødsrate, promille

1980 1990 2000 2008 1980 1990 2000 2008

Verden 27 26 21 20 10 9 9 8

I-lande 15 14 12 12 9 9 9 8

U-lande 30 28 23 21 11 9 9 8

Mellemind-

komstlande

28 26 21 19 10 9 8 8

Lavindkomst-

lande

43 40 35 32 16 14 12 11

Afrika syd for

Sahara

47 44 41 39 18 16 16

Europa og Cen-

tralasien

20 18 13 14 10 10 12

Latinamerika og

Caribien

32 27 23 19 8 7 6

Mellemøsten og

Nordafrika

42 34 25 24 11 8 6

Sydasien 36 32 27 24 14 10 9

Østasien og Stil-

lehavet

22 23 16 14 8 7 7

Tanzania 47 44 42 42 16 15 14

Egypten 40 33 26 25 12 8 6

Kina 18 21 14 12 6 7 6

Vietnam 36 31 20 17 12 8 5

Nicaragua 44 37 28 25 11 7 5

Brasilien 32 24 21 16 9 7 6

Polen 20 14 10 11 10 10 10

USA 16 17 15 14 9 9 9

Danmark 11 12 13 12 11 12 11

Verdensbankens online database 5/2010. Udarbejdet for Danida af Karsten Duus.

Naturlig befolkningstilvækst (=fødselsrate ÷ dødsrate)

18 C A R I TA S N Y T 2012 | 218

Indiske Amrita har succes. Sammen med sin mand driver hun et lille landbrug, hvorfra hun sælger betelnødder, grøntsager, ris og kokosnød-

der. Indtægterne har givet hende mulighed for at bygge et nyt hus til familien, og i dag betragtes hun som en af lederne i landsbyen Christian Basti-an, der ligger i det nordøstlige Indien. Sådan har det ikke altid været. Tidligere var til-værelsen en kamp for overlevelse, og trods famili-ens lille jordlod var sulten og gældshajerne aldrig langt væk. Faktisk var Amrita og hendes familie så forgældede, at de ikke kunne se nogen vej ud af gælden. Det ændrede sig, da Amrita med hjælp fra Cari-tas fik oprettet en spare-lånegruppe. Sammen med kvinder fra landsbyen begyndte Amrita at spare op i en fælles pulje. Amritas første lån blev brugt til at købe en gris, det næste til en ko. Derefter gik det stærkt. I dag har Amrita et nybygget hus, fire køer og et solidt indtægtsgrundlag fra salget af sine afgrøder. Låne-ne til pengeudlånerne er betalt ud, og dermed er den gode cirkel i gang.

hjalp Amrita

fattigdommen

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 19

[Foto: Caritas Internationalis]

[Amritas Surin er idag en driftig forret-ningskvinde og har lagt et liv i fattig-dom bag sig]

VIDSTE Flere børn dør af underernæring, vitamin-mangel og sygdomme, end der dør i krige og ved sult- og naturkatastrofer!

Caritas & mikrofinans Adgang til kredit, teknologi og finansielleressourcererafgørendefor økonomisk vækst og udvikling og i sidste ende reduktion af den globale fattigdom. Men det er svært for fatti-ge bønder at optage lån i banker. Små familielandbrug udgør et segment, der på én gang er mindre rentabelt og mere risikabelt. Caritas arbejder for at fremme fattige menneskers ad-gangtilfinansielleydelsergennemspare-lånegrupperogmikrofinans-institutioner.

1919

20 C A R I TA S N Y T 2012 | 2

HIV/AIDS

1. Hvor stort er antallet af mennesker, der lever med HIV/AIDS i henholdsvis Namibia og Malawi?

2. Hvis 30 procent af menneskerne med HIV/AIDS i Sydafrika blev kureret, hvor

stort et antal mennesker ville så stadig være smittet?

3. Diskuter hvordan man kan forhindre smitte og udbredelse af HIV/AIDS.

4

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 21

Land Procentdel af den voksne befolkning Antal mennesker

Botswana 38,60 330.000

Zimbabwe 33,73 2.300.000

Swaziland 33,44 170.000

Namibia 22,50 230.000

Sydafrika 20,10 5.000.000

Kenya 15,01 2.500.000

Malawi 15,00 850.000

Mozambique 13,00 1.100.000

Kilde: FN. www.mdgs.org 9/2009. Udarbejdet for Danida af Geografforlaget/ Karsten Duus

HIV/AIDS

22 C A R I TA S N Y T 2012 | 2CARITAS NYT 2013 | 3

Fattige bønder får ofte dårlige priser for deres varer, fordi opkøbere og mellem-handlere napper hovedparten af avan-

cen. I Bolivias højland har indianske kvinder med støtte fra Caritas stiftet et kooperativ, der ved at dyrke kvalitetskaffe og stå sammen slipper uden om mellemhandlere. Kooperati-vet kalder de Pachamama. Pamela Rocha fra Caritas-organisationen i Bo-livia, forklarer kooperativets succes med kløg-tig organisering, arbejdsomhed og fokus på høj kvalitet: “Det er nemmere som gruppe end som en-keltperson at få adgang til markedet, ligesom den skærpede konkurrence på verdensmarke-det betyder, at en høj produktkvalitet ofte er en forudsætning for salg.” Kooperativet er på fem år vokset fra 25 til 230 medlemmer og kvinderne sælger i dag de-res kaffe til det amerikanske marked til en pris, som ligger syv gange over den lokale pris på kaffe: ”Vi har i dag råd til at give vores børn en uddannelse, købe mad og betale for læge-

hjælp, forklarer Susanna Portugal Osz, som er medstifter af kooperativet. Hun viser stolt indholdet af de halvtreds kilo tunge sække med tørrede kaffebønner. De er resultatet af mange års intens arbejde og træning i pro-duktion af kvalitetskaffe. Kooperativet dyrker kaffe efter økologiske principper, og der er bud efter Pachamama- kooperativets kvalitetskaffe. Udover salget til det amerikanske marked har en række super-markeder i Bolivia vist interesse for kaffen og flere hoteller i de mere turistede dele af Boli-via har Pachamama-kaffe på menu- kortet. Men Caritas og kvinderne er ambitiøse, og drømmer om at eksportere under eget brand til blandt andet Danmark. Og det er muligt, mener Pamela Rocha. Hun fremhæver Pacha-mama-kaffens merværdi: ”Vi sælger mere end god kaffe. Vi sælger en historie – en fortælling om hvordan en gruppe kvinder har taget kampen op mod fat-tigdom."

INDIANSKE KVINDER

HAR SUCCES PÅ VERDENSMARKEDET

Organisering og forbedret kaffeproduktion baner vejen til internationale markeder for Indianske kvinder i Bolivias højland

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 23

SAMMENHOLD STYRKER

INDIANSKE KVINDER

VIDSTE

Caritas & værdikæder Forarbejdningogcertificeringtilførerlandbrugsprodukterneenmerværdiogåb-ner op for adgang til nationale og internationale markeder. Det sikrer, at også fattige mennesker får en økonomisk gevinst ud af deres landbrugsindsats. Caritas træner bønderne i forarbejdning af deres afgrøder og omlægning af de-res landbrug til økologisk og bæredygtig produktion. På den måde kan de sælge de-res kaffe til en højere pris, og deres produkter kan opnå Fair Trade eller økologisk certificeringogpådenmådefåadgangtilamerikanskeogeuropæiskemarkeder.

23

Caritas samarbejder med Fairtrade-mærket om at etablere kontakt mellem produktopkøbere i Vesten og Caritas´ kooperativer, landbrugsgrupper og producentsammenslut-ninger i programlandene.

[Foto: Toke F. Nyborg]

[Susanna Portugal Osz er 50 år gammel. Hun har dyrket kaffe, så længe hun kan huske]

24 C A R I TA S N Y T 2012 | 2

KVINDER OG UDVIKLING

1. Udregn forskellen mellem kvinders og mænds læse- og skrivefærdigheder i henholdsvis Sydasien og Europa.

2. Sammenlign de to og diskuter hvordan uddannelse spiller en rolle for kvinder nes rolle i samfundet samt for fattigdom generelt.

3. Udvælg et af landende og vurder sammenhængen mellem kvindernes position og landenes økonomiske stade.

5

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 25

Kvinder Mænd Kvinder Kvinder Mænd Kvinder Kvinder/Mænd

2008 2008 2007 2008 2008 2008 2007

Verden 71 67 33 76 87 18 108

I-lande 83 77 25 .. .. 22 125

U-lande 69 65 34 76 87 17 102

Mellemind-

komstlande

71 67 33 77 88 17 106

Lavindkomst-

lande

60 58 39 63 76 19 69

Afrika syd for

Sahara

53 51 57 57 74 18 ..

Europa og Cen-

tralasien

75 66 31 97 99 15 123

Latinamerika og

Caribien

77 70 33 91 92 22 125

Mellemøsten og

Nordafrika

73 69 29 65 82 9 ..

Sydasien 65 63 35 50 73 20 69

Østasien og

Stillehavet

74 70 29 90 96 18 ..

Tanzania 56 55 58 66 79 30 48

Egypten 72 68 29 .. .. 2 ..

Kina 75 71 29 91 97 21 100

Vietnam 76 72 27 90 95 26 ..

Nicaragua 76 70 28 .. .. 19 ..

Brasilien 76 69 34 .. 90 9 129

Polen 80 71 29 99 100 20 140

USA 81 76 21 .. .. 17 141

Danmark 81 77 23 .. .. 38 141

Kilde: Verdensbankens online database 5/2010. Udarbejdet for Danida af Karsten Duus.

Gennemsnitlig levealder, år Kvinde-andelen af de HIV-smittede +15-årige, procent

Andel der kan læse og skrive, procent

Kvinders andel af de nationale parlamenter, procent

Kvinders adgang til videregående uddannelse i forhold til mænd, indeks mænd = 100

26 C A R I TA S N Y T 2012 | 2

VIDSTE

For 1/3 af EU’s land-brugsstøtte kunne alle børn i verden få uddan-nelse og alle mennesker i verden kunne få rent vand!

Caritas & kvinderStørstedelen af verdens en milliard fattige er kvinder og piger. Stor ulighed mel-lem mænd og kvinder medvirker til at fastholde mange udviklingslande i en ond cirkel med fattigdom og mangel på økonomisk vækst. Caritas har fokus på kvin-der i arbejdet med udvikling, og kvinders rettigheder indgår i alle Caritas' udvik-lingsprogrammer.

[Foto: Toke F. Nyborg]

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 27

De små lerklinede huse i ørkenlands-byen Dantchandou har samme rød-brune farve som sandet i gaderne.

Her er støvet og goldt, og den varme har-mattan-vind blæser konstant som en evig påmindelse om den ørken, der omgrænser landsbyen. I denne del af verden skal der slides for at overleve, og alle hjælper til. Vi befinder os i det sydlige Niger. Det er høsttid, og både mænd og kvinder knokler i solen. Med sammenbidte tænder og svedperler på panden mejes, tærskes og males hirsen. Tørkeperioden er på vej, og familierne ved, at de skal leve af høstud-byttet indtil næste år. Mændene drager snart ind til byen for at finde arbejde, men det er fåtallet, som finder et. Familiens overlevelse i tørkepe-rioden afhænger derfor af kvinderne. Alli-gevel rynker kvinderne i Dantchandou ik-ke øjenbrynene af bekymring. Med støtte fra Caritas i Niger er de begyndt at dyrke grønsager. Det har ændret deres liv: "Vi kan i dag brødføde vores famili-er under tørken, og vores børn er blevet sundere. Vi producerer i dag så mange grøntsager, at vi kan sælge nogle af dem på markedet. Vi er blevet økonomisk uaf-

hængige,” fortæller Fati Boubacar, mens hun vander sin mark. Med hule kinder og stærke arme hiver hun spanden op af brønden og hælder det livgivende vand ud over grøntsagerne. Fati Boubacar og de andre grøntsags-dyrkere er i dag rollemodeller for lands-byens andre kvinder - en slags kvinde-sagsforkæmpere i et land, hvor kvinder ikke tæller lige så meget som mænd. Kulturen er patriarkalsk, og de fleste kvinder er afhængige af mandens ind-tægt. De må ikke eje jord eller husdyr og får sjældent en uddannelse. Men i Dan-chandou er det kvinderne, der bestem-mer, og Fati Boubacar bruger størstede-len af indtægten fra salg af grøntsager på at sende sine tre piger i skole: "Jeg køber skolemateriale og uni-former til mine døtre. De skal have en uddannelse. Det er den eneste måde, de kan forme deres egen fremtid,” forklarer hun, og fortsætter med at hive vand op af brønden. For der er ikke tid til at hvi-le, hvis Fati Boubacar og de andre kvin-der skal sikre den næste generation af ørkenbørn en bedre tilværelse.

GRØN

"Vi kan i dag brødføde vores familier under tørken, og vores børn er blevet sundere."

Med vejledning i nye og bedre dyrkningsmetoder dyrker en gruppe kvinder grøntsager under nogle af de hårdeste klimatiske forhold på jorden

NigerKVINDER

28 C A R I TA S N Y T 2012 | 2

1. I hvilket parlament i verden sidder der flest kvinder?

Bolivia, Rwanda, Sverige

2. I 1960 var den gennemsnitlige levealder for mænd i Botswana

49 år. Hvor gamle bliver mændene i Botswana i gennemsnit i dag?

47, 56, 61

3. Hvilket land har fået ca. 14 millioner færre sultne siden 1990?

Bangladesh, Malawi, Mozambique

4. Hvor mange børn i u-landene går nu i skole?

1 ud af 4, 1 ud af 2, 9 ud af 10

5. Hvilket kontinent oplever lige nu det største fald i børnedødeligheden

der nogen sinde er set - noget sted i verden?

Asien, Afrika, Sydamerika

6. Hvor mange har fået adgang til vand siden 1990?

½milliard, 1 milliard, 2 milliarder

7. I hvilket land har relativt flest indbyggere prøvet at gå i banken over

mobiltelefonen?

Frankrig, Kenya, Tyskland

8. I hvilket land er antallet af piger der kommer i skole steget med 762%

Bangladesh, Afghanistan, Burkino Faso

2828

Se rigtige svar på quizzen på næste side

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 29

VIDSTE

Det årlige statsbudget i Bangladesh svarer til de årlige udgifter i Køben-havns Kommune.

[Foto: Toke F. Nyborg]

Se rigtige svar på quizzen på næste side

2929

30 C A R I TA S N Y T 2012 | 2

HVOR LANGT ER VI NÅET MED

MÅLENE3030

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 31

1. Rwanda: Rwanda er det parlament i verden, hvor der sidder flest kvinder. Ikke færre end 56% er kvinder. Det er 10% flere end der sidder i for eksempel det svenske parlament.

2. Botswana: I begyndelsen af 60erne var Botswana et fattigt udviklingsland, men er siden blevet et rigt mellemindkomstland med en forventet levealder, der ikke er langt fra det globale gennemsnit på 68 år.

3. Bangladesh: Bangladesh har ført en politik, der tilgodeser de fattigste. Det betyder, at landet har reduceret andelen af befolkningen, som lever under sultegrænsen fra 28% til 19,5%

4. 9 ud af 10: Mange u-lande har gjort grundskole gratis og det har haft en stor effekt: 90% af alle børn begynder nu i grundskole og 90% fuldfører. Ligeså mange piger som drenge kom mer nu i skole.

5. Afrika: Lige nu oplever Afrika det største fald i børnedødeligheden, der nogensinde er set noget sted i verden. Siden 1990 er børnedødeligheden blevet halveret, og i alt dør der nu 12.000 færre børn om dagen.

6. To milliarder: Siden 1990 har ikke færre end to milliarder mennesker fået adgang til rent vand. Det betyder, at langt færre børn nu dør af smitsomme sygdomme som kolera.

7. Kenya: Mobiltelefonen har været med til at skabe meget høj vækst i Afrika. Den har for eksempel givet millioner adgang til en bankkonto.

8. Afghanistan: Fra 2001-2008 steg antallet af piger, som kommer i skole i Afghanistan fra 15.000 til 2,2 millioner. Men 40% af alle børn i Afghanistan mangler stadig at komme i skole.

Rigtige svar på quizzen

VIDSTE DU?Den årlige omsætning inden for menneske-smugling ligger på mellem 50 og 170 milliarder kro-ner?

3131

[Foto: Toke F. Nyborg]

32 C A R I TA S N Y T 2012 | 2

VIDEN OM ?UDVIKLING

3232

[Foto: Toke F. Nyborg]

Hvad er et u-land?Et u-land er et land, hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom. U-land betyder ”udviklingsland”. Der findes ikke en bestemt definition af, hvad der gør et land til et u-land. En afgørende faktor er, hvor meget landets indbyggere i gennemsnit tje-ner om året. Andre faktorer kan være, hvor gamle indbyggerne bliver, hvor mange nyfødte, der dør, og hvor mange børn og unge, der går i skole.Man kan også sige, at et u-land er det modsatte af et i-land. Et i-land er et ”industrialiseret land” med fabrikker, gode veje, computere og butikker med masser af varer. Selv om der også er fattige mennesker i i-landene, så har langt de fleste indbyggere over 1 dollar at leve for om da-gen.Et u-land er derimod et land, hvor en stor del af landets befolkning arbej-der med landbrug, og der ikke er meget industri. Fordi der mangler fabrik-ker, må u-lande ofte sælge deres råvarer uforarbejdet og til en meget lav pris. Der er stor forskel på u-lande. Både i forhold til hvor mange indbyggere, der lever i fattigdom, og hvilke levevilkår indbyggerne har i forhold til f.eks. uddannelse, arbejde, boliger og adgang til skole- og sundhedssystemer.

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 33

VIDEN OM ?UDVIKLING

Hvad er udviklingsbistand?Udviklingsbistand er støtte, der gives fra de rige lande til de fattige lande. Udviklingsbistand kaldes også u-landsbistand.Det overordnede formål med dansk udviklingsbistand er at bekæmpe fattigdom i u-landene og skabe varige forbedringer af livsvilkårene for den fattigste del af befolkningen i det enkelte u-land.Den danske udviklingsbistand støtter det enkelte u-lands egen indsats for at give de fattige bedre vilkår. På den måde er udviklingsbistanden en ”hjælp-til-selvhjælp”, der på længere sigt skal hjælpe befolkningen i u-landene til at klare sig selv.Udviklingsbistanden er ikke et lån fra et i-land til et u-land og skal derfor ikke betales tilbage. Danskerne betaler til den danske udviklingsbistand via skatten.I Danmark er udviklingsbistanden på ca. 0,8 % af BNI.

Hvad er Danida?Danida er betegnelsen for Danmarks udviklingssamarbejde, som er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet. Danida er altså ikke en selvstændig organisation, men en betegnelse for den del af Udenrigsmi-nisteriet, der arbejder med bekæmpelse af fattigdom i u-landene. Det er Danidas opgave at administrere de penge, som Folketinget årligt sætter af til udviklingsbistand på Finansloven. Danidas arbejde styres af den politik, Folketinget har vedtaget for udviklingsbistanden, som over-ordnet handler om bekæmpelse af fattigdom i u-landene. Det er udvik-lingsministeren, der har det politiske ansvar for Danida. Navnet Danida er oprindeligt opstået som en forkortelse af ”Danish International Development Assistance”, som oversat til dansk betyder: Dansk international udviklingsbistand. I dag er navnet ikke længere en forkortelse, og derfor skrives det normalt ikke med versaler, men med store og små bogstaver.

3333

34 C A R I TA S N Y T 2012 | 234

I mange udviklingslande er kirker og trosbaserede organisationer særdeles vigtige for udviklingen af stærke civilsamfund. I arbejdet med udvikling er der brug for at styrke de menneskelige værdier, som er grundstenen i udvikling af stærke civilsamfund.

Kirkesamfund og civile aktører spiller en central rolle, når det gælder demokrati og menneskerettigheder, fred og forsoning med videre. Udvikling bliver kort og godt opfattet som et kirkeligt ansvar.

Den katolske Kirkes størrelse har en kæmpemæssig betydning for arbejdet med udvikling og nødhjælp. Med mere end en million frivillige og ansatte er Cari-tas en af de største aktører i verden inden for nød-hjælps- og udviklingsarbejde.

Caritas betyder kærlighed og barmhjertighed, og grundlaget for Caritas’ arbejde er:

RESPEKT FOR MENNESKEVÆRDEthvert menneske er unikt, skabt i Guds billede. Uan-set hvem vi er, og hvad vi tror på, har vi alle sammen værdi. Derfor kæmper Caritas for, at alle menneskers ligeværd respekteres og beskyttes.

FÆLLESSKAB FORPLIGTERVi er skabt til at leve i fællesskab, og derfor har vi ans-var for hinanden. Fællesskabets forpligtelse gælder især over for de svageste. Derfor taler Caritas for at styrke familien som samfundets grundlæggende fæl-lesskab.

SOLIDARITET KRÆVER HANDLINGVi er sat til at tage vare på skaberværket og sikre en retfærdig fordeling af dets goder. Derfor arbejder Caritas på at ændre de politiske og økonomiske struk-turer, som er årsag til fattigdom og nød.

C A R I TA S N Y T 2012 | 2 35

- ET KIRKELIGT ANSVAR

35

[Foto: Pascal Deloche]

36 C A R I TA S N Y T 2012 | 2

CaritasDanmark

HÆFTETer udgivet af:Caritas Danmark Gl. Kongevej 15,3.1610 København V.

Printed in Denmark 1. udgave, 1. oplag 2013 (500 eks.) © Caritas Danmark ISSN 1397-8578Tekst: Toke F. Nyborg Grafisk design: Nanne Ørsted & Toke F. NyborgElevopgaver produceret af DanidaTryk: Stenby Tryk A/SForsidefoto: Caritas Internationalis