15
1 ELEVMAGASINET Din digitale opdatering Forstanderens blok Fisk på krogen Roomservice Forældre & Flæskesteg Besøg fra de varme lande inde i magasinet No. 2 - december 2012 KAPTAJN JESPERSENS KARLE

Elevmagasin no. 2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Din digitale opdatering fra Nørre Nissum Efterskole

Citation preview

Page 1: Elevmagasin no. 2

1

ELEVMAGASINETDin digitale opdatering

•Forstanderens blok•Fisk på krogen•Roomservice•Forældre & Flæskesteg•Besøg fra de varme lande

inde i magasinetNo. 2 - december 2012

KAPTAJN JESPERSENS KARLE

Page 2: Elevmagasin no. 2

af Brian Hoff LarsenEn teenager på 125 år. En frisk overskrift der umiddelbart tager det støvede af en forholdsvis høj alder. Vi har historien med os på NNE.

Indimellem så sidder ADL Hansen på den ene skulder og puster én blidt i øret med den sætning, han udtalte ved indvielsen af højskolen, at hvis ikke skolen kunne blive til stadig velsignelse for de unge, så måtte Vorherre lade det hele rumle og ramle.

Vi er her endnu og heldigvis, så har Vorherre tilsyneladende ikke været helt utilfreds med indsatsen gennem årene. Ellers har han måske bare været meget nådig… … Vi forsøger til stadighed at være skole i tiden, til tiden, at være udviklende og i udvikling. At give de unge nogle sunde og kærlige rammer, hvori de kan udfordres og prøve sig af - fagligt som menneskeligt.

RELATIONERNår jeg har talt med diverse jubilarer, slår det mig hver gang, jeg får en fortælling fra dem, at enten handler det om en engageret medarbejder, de kan huske, eller en rumbo, der har betydet noget. Det handler altid om relationer og indimellem en eller anden skarnstreg, som de kan huske, de har lavet.

Det har sikkert ikke ændret sig meget, og dog så tror jeg, at det var meget værre i gamle dage end det er nu. Indimellem har

man det med at se historien i et romantisk skær.Vi kan være taknemmelige over ADL Hansens initiativ og gå-på-mod, men jeg falder ikke i svime over elevtallet på det første hold på 15 elever. I dag er vi 10 gange så mange. Så det lille frø, han fik sat for 125 år siden, er vokset en del på mange måder. Nørre Nissum Efterskoles udfordring i dag er, som det altid har været; at være en skole, hvor de folkekirkelige værdier har plads og giver mening. I dag er der ikke længere noget givet på forhånd. Meningen og virkeligheden dannes i mødet mellem mennesker. Derfor er det så vigtigt, at vi mødes på den gode måde. At der er plads til dialog og plads til at lære dialogen. At kunne mestre og elske sig selv og hinanden i en mangfoldig og pluralistisk verden.

HOLDÅNDPå Nørre Nissum Efterskole er vi til holdspil, både i bogstaveligt forstand og i overført betydning. Jeg vil gerne benytte lejligheden til, at sige tak til både LGF og ikke mindst Team Vestjylland, for samarbejdet gennem årene. Team Vestjylland-samarbejdet har højnet det faglige niveau på sportssiden, og vi håber også med tiden, at det kan smitte af på fodboldsiden.

MERE END IDRÆTMen vi er mere end en idrætsefterskole. Musik har også en stor plads, som de af jer, der er her i aften, vil nyde godt af, når tidligere elever vil udøve deres talenter ved aftenbordet. Krea, motormetal, klatring, periodefag som skiinstruktør, rakubrænding, video. Bredden er vigtig, det er den også for vores elever. De elsker at møde andre med andre interesser.

At være ung i dag kan opleves en anelse abstrakt eller i

2

Forstanderens blok

Tilmeld dig elevmagasin

Page 3: Elevmagasin no. 2

værste fald forvirrende. Vi har et ansvar for, gennem vores undervisning og holdning, at være med til at vise de unge, at de har et ansvar for dem selv, hinanden og verden. Blandt andet derfor har vi et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp om et projekt i Palæstina, hvor de unge møder en meget anden virkelighed, og hvor de udfordres på holdninger, tro og meninger. Et projekt der på mange planer handler om fred og forsoning.

NYT FAGFra næste skoleår vil vi bruge nogle af erfaringerne fra Global Teenager i et nyt process- og projektlederfag, hvor målet er, at eleverne oplever, at deres viden bliver til handling. At se en sammenhæng mellem undervisning, værdigrundlag og kunne føre det til konkret handling til gavn for andre. Eleverne skal opleve, at de er værdifulde, og at de kan gøre en forskel. Det oplever de, hvis de føler sig elsket som alle andre. Vi kan som medarbejdere være forbilleder og være troværdige medarbejdere, der elsker at undervise og være sammen med eleverne.

FÆLLESSKABETArbejdsfællesskabet her på NNE er godt. Vi har det sjovt, vi nyder hinandens selskab og vi nyder det daglige arbejde med alt, hvad der hører efterskolen til. Uden engagerede medarbejdere var det ikke gået. Tak til bestyrelsen i dag og til tidligere bestyrelsesmedlemmer. I har indimellem skulle træffe nogle modige beslutninger. Holdningsmæssigt som økonomisk. – Hvis I ser jer omkring, så er der mange, der kan være taknemmelige over, at I turde gå de skridt, det krævede. Til sidst vil jeg gerne takke forældre og jer elever, uden jer var det ikke sjovt, udviklende og berigende at gå på arbejde. Man skal være et godt gammeldags skarn, hvis man kan komme sur på arbejde. Her er der altid et eller andet, man kan glæde sig over; et smil, man får, eller en dum bemærkning.

Vi håber, at efterskolen har mange gode år i sig endnu, og jeg vil ønske, at ADL Hansen stadig vil sidde på skuldrene af de folk, der fremover skal træffe beslutninger om skolens fremtid. For det gik ikke så galt endda.

3

Page 4: Elevmagasin no. 2

Det blev til et dejligt gensyn med Nørre Nissum Efterskole for de mange besøgende gæster på jubilæumsdagen lørdag den 3. november. Den officielle reception indledte dagen med Tapas, Taler og Tillykke. Køkkenet havde igen igen kræset for smagssanserne med en menu, som faldt i alles smag. Dagen fortsatte med foredrag af Anders Agger, som i 1½ time kunne fastholde tilhørerne med beretninger og refleksioner i forhold til mennesker, han har mødt gennem de udsendelser han har lavet.

PÅ REJSE TILBAGE I TIDENUd fra devisen: Livet skal leves forlæns og forstås baglæns, tog efterskolelærer Kristian Jeppesen fat på skolens historie under overskriften ”Fra Højskole til Bred skole”. En times causeri om stedet, tiden

og ikke mindst de personer, der på hver deres måde har præget Nørre Nissum Efterskoles historie og byens udvikling. Til lejligheden havde Kristian Jeppesen skrevet teksten til en jubilæumssang, som en af skolens tidligere forstandere, Martin Ravn, havde sat melodi til.

KAPTAJN JESPERSENS KARLEAfsluttende gav drenge fra skolens nuværende elevhold deres bud på en god omgang Karlegymnastik, under kyndig ledelse af Kaptajn Jespersen alias Arne Jakobsen. De, der ikke fik set opvisningen, kan gense den på videoen eller til de sidste to

4

GENSYN MED EVIGT UNGE

Page 5: Elevmagasin no. 2

gymnastikopvisninger på efterskolen til foråret.

Køkkenet havde forberedt den helt store jubilæumsmiddag til gæsterne. Det blev en dejlig aften med underholdning fra ”De tre Tenarer” og musikalske indslag ved 6 af vores tidligere elever, samt musiklærer Søren Tang. Skolens formand Hans Old Jensen rundede en dejlig dag af med andagt.En stor tak til alle som lagde vejen forbi for at fejre dagen sammen med os.

5

Se videoklip

Se videoklip

Page 6: Elevmagasin no. 2

De talte sammen om Danmarks fremtid,om frihed, drømme og ungdomsår.Et land i forandring med glæde og tristhed.Moderne tider og usikre kår.Om rejser til fjerne og fremmede lande- en udlængsel spækket med lyst og håb.Men også om dem, der nu måtte sande,at ingen hørte de armodes råb.

De tænkte, at alting blev godt for folket- at lykkelig fremtid var sikret enhver,når alle blev lige - blot loven blev tolket,som lovet af kongen og adelen især.Trods krige og ufred og tabet af æreblev store tanker til virkelighed.Men livslyset kan man slet ikke nære,når fjenden er folkets uvidenhed.

De gjorde det, som de måtte gøre:At oplyse folket med ånd og med ord!For glæden ved livet blir langt, langt større,hvis mørket fortrænges på vores jord.Når levende ord skaber håb og tillid, og menneskeværd hyldes vidt omkring,blir sindet åbnet for tro på fremtid- det kendetegnes i alle ting.

De troede i hjertet, at der er en meningmed hver en skabning til hver en tid.

Blot holdning og vilje i skønnest foreningblev omsat til mere end magt og strid.Den gave, de gav os, vil vi bringe videre- for de tænkte fremsynet. Klogt og flot!En arv fra de gamle - fra fjerne tider -som er i tiden og lever godt.

Den sammenhæng mellem ord og handlingog tro og tanke, som drev dem frem- har gennem tiderne skabt forvandlingfor livet i tusinde danske hjem.For glæde og visdom og håb forpligterenhver, der ejer et perspektiv.Og ordet er ikke blot noget, man svigter- de største ord skaber mere end liv!

Tekst: Kristian Jeppesen. Mel: Martin Ravn Jensen

6

om hædersmænd

Page 7: Elevmagasin no. 2

Spise med Price weekendSeptemberHyggelig weekend, hvor der om eftermiddagen blev lavet 9 kæmpestore lagkager. Den ene mere bombet med e-numre end den anden. ....og de smagte fantastisk:). Om aftenen blev spisesalen til restaurant, hvor eleverne tryllede endnu engang.

Kajsa Vala og bandOktoberEn onsdag aften sidst i oktober var der begejstring på NNE. Kajsa Vala og band gav koncert på skolen og gav alle en rigtig dejlig og god oplevelse. Musikerne gav den gas, eleverne klappede og var total med og syntes, det havde været en kanon oplevelse. Musikerne syntes, det var megafedt at spille for eleverne.

7

når livet er lutter lagkage

Page 8: Elevmagasin no. 2

OktoberEt skønt friluftsdøgn med sol og regn, mudder, foliemix, fiskeri, festmiddag - og ikke mindst 30 sjove og glade elever!

Johan, 9. klasse, fortæller om fisketuren:”Fredag eftermiddag, da alle de andre elever var taget hjem, var vi klar. Fiskestængerne var klappet sammen, soveposen var i sin pose, og bussen rullede ind i gårdspladsen. NNE’s hyggefiskere var parate. Bussen kørte os ud til nogle sheltere, og vi begyndte straks på bålet og maden. Det var en ren hyggeaften med bål, skumfiduser og sang. Natten var kold for nogle og himmelsk for andre, ens for alle var, at de fik morgenmad. Efter det skulle vi gå syv kilometer til en ”put’n’take” sø. Det var jo spændende, om vi fangede noget.

Fangsten blev på tre fisk, som vi så skulle hjem og tilberede - Alt i alt en rigtig god og hyggelig weekend!”

Esben, 10. klasse:”Efter busturen kæmpede vi os igennem de mangfoldige vandpytter, og alle med gummistøvler kom helskindede igennem, størstedelen af de resterende fik våde strømper på vej hen til shelterne. Vi fik hurtigt lavet bål og mad, og maden smagte faktisk overraskende godt, derefter lå vi bare og hyggede i vores soveposer eller om bålet. Dagen efter fik vi hurtigt pakket vores ting sammen og var på vej til søen med fisk 7 km væk. Blandt eleverne var der kun en der fangede en fisk, men heldigvis var Søren Tang med og han fangede to mere til os.”

8

våde strømper & friske fisk

Page 9: Elevmagasin no. 2

ÆbleweekendNovemberEn lille flok elever stod klar til en lørdag med ja-hatten på. Vi skyndte os langsomt, med godt gemyt og afslappede miner, at samle, vaske, snitte presse og tappe 74 liter æblemost fra eet og samme træ i haven. Eleverne fik langsomt vækket deres æstetiske opmærksomhed og følsomhed undervejs i processen og var overvældet over resultatet. Inden godnat havde de drukket 14 liter æblemost (en halv liter pr. snude). Så det bliver om at holde sig til, hvis man vil nå at smage den skønne presning.

9

74 LITER SAFT

Page 10: Elevmagasin no. 2

Af Lise Vad og Benjamin Nørsøller 10.CTirsdag d. 27. november 2012 skete der noget stort på Nørre Nissum Efterskole. Det var dagen, hvor den årlige værelsesrokade fandt sted, hvilket for nogen forekom som en glædelig ting og andre knap så glædelig. For nogle handlede det ikke blot om værelsesrokade, men også om rumboskifte.

Personligt synes vi godt om værelsesrokaden, da vi begge er glade for vores nye værelser og gange. Vi synes, at det er en god måde at få blandet eleverne på og skabe nye venskaber på kryds og tværs. Arrangementer som julegang-hockey har været med til at ryste de nye gange sammen og skabe sammenhold mellem beboerne. Efter værelsesrokaden, som generelt har været positiv blandt elevholdet, har vi fået nogle reaktioner fra nogle elever.

Julie Søby fra 10. C udtaler: ”Jeg synes, at det har fungeret godt, og jeg fornemmer en rimelig tilfredshed med værelsesbyttet. Men det var trods alt meget sørgeligt at skulle tage afsked med den gamle gang og det gamle værelse”.

Morten Fink fra 10. C udtaler: ”Jeg synes, at det er godt, at vi kun skal flytte denne

ene gang, så vi ikke skal have alt det postyr igen. Jeg synes dog, at mit værelse er alt for småt i forhold til det gamle, og jeg kan knap nok have alle mine ting derinde, så min seng bliver jævnligt fyldt op. Det eneste gode ved det nye værelse er, at det er nemt at gøre rent. Ellers er den nye gang fin, men badeværelset er ikke så fint som det, jeg kom fra.”Alt i alt synes vi, at det har meget positivt at bytte værelser.

10

roomservice

Page 11: Elevmagasin no. 2

Af Niels, Josefine og Morten 10.CNyt fra De Globale (uddrag fra blog)

Vi har haft besøg fra Palæstina. De tre palæstinensere bestod af Dana, en palæstinensisk pige på 17 år, Hannah, en palæstinensisk dreng på 17 år, og Yazan, som er deres ”rejseleder”. De var en del af vores global undervisning, og derudover deltog Dana og Hannah også i engelskundervisningen på skolen.

Til vores global undervisning havde de lavet en præsentation, der handlede om, hvordan Israel undertrykte Palæstina. Hvad palæstinenserne laver i deres dagligdag, og hvordan den er at gennemleve, når man er undertrykt af et andet land. Men præsentationen handlede også meget om kultur. Vi fik et meget større indblik i, hvad vi kommer til at møde, når vi kommer derned til marts, hvordan vi skal bo, og hvordan deres skole ser ud. Vi fik også en virkelig historie, som Yazan havde gennemlevet. Nogle af de vigtigste ord i præsentationen var bosættelse, undertrykkelse, checkpoints og flygtningelejre. Efter præsentationen havde de en quiz, der handlede om, hvad de havde fortalt. I quizzen kunne man vinde T-shirts, hvorpå der stod ”Free Palestine”, og der var et billede af en gammel nøgle, som skulle symbolisere flygtningelejrene. De gamle nøgler er et symbol på frihed for

palæstinenserne og et håb om, at de en dag kan vende tilbage til det land, de fik frarøvet af Israel. De prøver at keep hope alive.

Hver dag efter skole tilbragte vi vores tid med Dana og Hannah, og de lærte os bl.a. at spille UNO efter palæstinensiske regler,og vi kunne omvendt også lære dem danske spil som f.eks. Partners. Vi lavede mange andre forskellige aktiviteter som f.eks. bordfodbold, bordtennis, basketball, fodbold og volleyball. Ellers har vi bare tøffet rundt en hel uge og snakket en MASSE engelsk.  

Nu glæder vi os endnu mere til rejsen i marts!

11

besøg fra de varme lande

Page 12: Elevmagasin no. 2

Af Hans Old JensenDen 5. december fik bestyrelsens julegaver – ja det er fantastisk at sidde i bestyrelsen og skumme fløden. Vi får både julegaver og fantastiske historier om en skole, der ikke bare er fyldt op allerede til næste skoleår, men faktisk overfyldt! Vi hører den økonomiske viseforstandermand Poul berette om budgetter, der holder.

SKOLEKREDS ELLER...Og så var skolens vedtægter til eftersyn. De blev sidst renoveret i 2004 og måske ikke overraskende var der et par ting, der godt kunne justeres. Det vigtigste i form af skolens værdigrundlag står vi fast på. Vi havde en mindre drøftelse om fordele og ulemper ved at have en skolekreds frem for et repræsentantskab – men blev hurtig enige om, at med det engagement, der er nu i form af deltagelse i repræsentantskabsmødet, er det den form, vi holder fast i.

BAGLANDETEn idé, der opstod, var, at vi i stedet for 2 elever pr. årgang gerne vil indstille 4. elever. Dette i håb om endnu flere deltagende repræsentanter ikke blot indad, men også udad. Tilknytningen til KFUM og K og IM ønsker vi at fastholde, da vi oplever det, som af betydning af have lokal forankring og særlig kirkelig lokal forankring.

På repræsentantskabsmødet vil justeringerne blive fremlagt og forhåbentlig godkendt første gang (skal godkendes på to på hinanden følgende repræsentantskabsmøder). I, der er repræsentanter, får altså det afgørende ord i forhold til vedtægterne.

ELEVMAGASINETVort nye elektroniske elevblad blev evalueret. Ud over vore egne positive oplevelser af bladet hører vi også kun rosende ord om det – et skridt ind i den

teknologiske tidsalder. Vi vil dog gøre en ekstra indsats for at sikre at alle har mulighed for at få bladet. Derfor vil der blive udsendt breve til mange med beskrivelse af, hvordan man kan sikre sig dette blad fremover – også hvis elektronikken er en hindring.

Bestyrelsen får ikke bare julegaver og gode historier. Vi ender til sidst i ”folkestuen” bagerst i køkkenet, hvor Margit og kompagni har tryllet dagen lang og frembagt boller kage og frugt i lange baner – uha hvor det er godt at sidde i den bestyrelse…

Tak for året 2012

12

FORMANDENS KLUMME

Page 13: Elevmagasin no. 2

13

Kom til Efterskolernes Aften. ... og mød dem, der har set lyset.

Onsdag d. 9. januar mellem kl. 18.00 og 21.00 holder vi Åbent Hus. Eller rettere – Åben Aften. Kom og få en smagsprøve på efterskolens helt særlige blanding af faglighed og fællesskab. En effektiv cocktail, som betyder, at unge, som har gået på efterskole, hurtigere gennemfører videregående uddannelser end dem, som ikke har. De får også højere karakterer og har

lavere frafald på ungdomsuddannelserne. Mød nuværende elever i mørket, og hør dem fortælle om deres oplevelser på efterskolen – og om de tanker, der gik gennem hovedet på dem for et år siden. Hvad fik dem til at tage springet? Tilmeld dig via Facebook på www.efterskolernesaften.dk og se elevernes billeder af, hvad der er det helt særlige ved en aften på efterskolen.

420x594_plakat_EfterskolernesAften.indd 1 21/11/12 09.16

Page 14: Elevmagasin no. 2

Af Katrine Noe (10.C) og Christian Wessels (10.C)Så blev julen på Nørre Nissum rigtig skudt i gang med en hyggedag for elever, forældre og søskende. Dagen bød på mange forskellige aktiviteter, blandt andet ”Bhangra”, julequiz, koncert med rockværkstederne, samarbejdsøvelser, julehjertefletning mm.

Selv om der kun var omkring 200 tilmeldte, lagde eleverne deres besøgende sammen og kom frem til et nyt tal omkring 300. Det gav noget af en udfordring for køkkenet, som dog klarede opgaven til fulde med en skøn julemiddag med flæskesteg og ris a’ la mande.

Dagen igennem kom ”Global Teenager” med mange varierede indslag til deres indsamling f.eks. pebernøddegætning og fiskedam. Det hele blev rundet af i salen med god stemning, fællessang og en lille juleandagt.

14

forældre & flæskesteg

Page 15: Elevmagasin no. 2

15

ELEVMAGASINET Din digitale opdatering

Redaktion:Brian Hoff LarsenAnne Marie HauskovKarsten Poulsen

FotoKarsten Poulsen

Layout:Henrik Helms, dBA MEDIA

Se mere på:www.nissum.dk