Emil besøger Julie og dyrevennerne

11

Emil besger Julie og dyrevennerne

2Udgivet af Dyrefondet.Udleveres gratis til eleverne i 1. klasse p landets skoler. Bogen er beregnet til undervisning i 1. klasse. Doneret af dyrevrnsorganisationen Dyrefondet. Tak til Nordisk NaturGrafik for at stille deres billeder til rdighed i denne bog.

Ansvarshavende: Vibeke Haslund, Dyrefondet.

ISBN 978-87-981402-5-2DyrefondetTrykoplag: 50.000Tryksted: KLS Grafisk HusDenne tryksag er produceret CO2-neutralt3. udgave, 1. oplag 2014 2014 Dyrefondet

3Forord

Kre skolelrerDenne bog henvender sig til 1. klasse og er starten p et spndende undervisnings-forlb om familiedyr, bondegrdsdyr og naturens dyr. Igennem en lbende fortlling fr brnene sjove staveopgaver, pusleopgaver, talopgaver og sm debatopgaver. Til bogen hrer en lrervejledning, s du let kan integrere forlbet i din undervisning eller i et tvrfagligt samarbejde med dine kollegaer. Se ogs www.dyrefondet.dk her er mulighed for at supplere med sjove spil og interaktive opgaver, der relaterer sig til dyrevelfrd.

Kre brnHar I nogensinde talt hundesprog med en hund? M man lfte en kattekilling i nak-ken, og ved I hvordan, man kan kende en glad gris? Hvis ikke, s gr jer klar! For lige om lidt skal I med p en super spndende sommerferie - midt i skoletiden! Historien begynder i Solby, hvor Emil holder sommerferie hos sin faster Julie, der er dyrlge. Emil mder en masse af Solbys dyr, der bor og lever meget forskelligt. Han oplever ogs, at ikke alle dyr har det lige godt, og sammen med ham finder I ud af, hvordan I selv hver dag kan hjlpe dyr til at leve et bedre liv. Du kan ogs finde film og sjove spil p www.dyrefondet.dk din lrer eller dine forldre vil sikkert gerne hjlpe dig med at finde dem.

4Hvorfor skal man vre god ved dyr?Har I tnkt over, hvorfor man skal vre god ved dyr? Og hvordan er man egent-lig god ved dyrene?

Kort sagt kan man sige, at vi skal vre gode ved dyrene, fordi de er gode ved os.

Engang for mange tusinde r siden levede vi mennesker p mange mder ligesom vilde dyr. Vi boede i huler, vi spi-ste de dyr, vi kunne fange, og vi samlede br og grntsager i naturen fuldstn-dig ligesom dyrene gjorde.

Men s fandt vi ud af, at vi kunne styre naturen. Vi begyndte at indfange vilde ker, grise, fr og heste, som skulle give os kd, mlk, uld og skind og arbejde for os. Vi spurgte aldrig dyrene, om de ville hjlpe os eller give os mad og skind til tj, men de hjalp os alligevel, for dyr kan ikke sige nej p samme mde, som vi kan.

Nogen gange glemmer mennesker, at dyrene kan blive bange, glade, vrede og ensomme. Mske glemmer vi dyrenes flelser, fordi vi ikke forstr deres sprog? Og det er rgerligt, for det er faktisk bde nemt og sjovt at lre dyrenes sprog! Prv selv sammen med Julie og Emil her i bogen.

Er store dyr vigtigere end sm dyr?Mennesker er nogle gange sdere ved store dyr end sm dyr. Mske har I pr-vet at trde p en myre med vilje, men I ville nok aldrig sparke til en kanin, vel?

Mske er vi sdere ved strre dyr, fordi vi forestiller os, at sm dyr er for sm til at kunne tnke eller fle noget. Men selv om f.eks. en regnorm er meget lille, har den stadig lige s meget ret til at bo her p vores flles jord, som vi menne-sker har.

Faktisk er regnormen en vigtig lille fyr, der hjlper bde planter og dyr til at kunne klare sig godt. Vidste I f.eks., at nr regnormen laver sm gange i jorden, s kan planterne gro endnu bedre. P den mde fr bde mennesker og dyr strre og bedre planter og grntsager, som vi alle sammen kan spise. Regn-ormen har derfor en vigtig opgave at udfre.

Spil med SimbaPrv de sjove spil p www.dyrefondet.dk, hvor du kan lre mere om, hvordan man er god ved dyrene, og se hvordan hunden Simba reagerer, nr du leger med den. Du kan ogs se sm film med hvert af dyrene fra bogen.

5Indhold

Her er Julie og Emil side 6

Familiedyr og heste side 9

Hvordan siger man hej p hundesprog? side 10

Hvor sover fisk om natten? side 12

Kittes kattekillinger side 14

Marsvinet, der var for tykt side 16

Emils frste ridetur side 18

Kaninerne, der blev uvenner side 20

Bondegrdsdyr side 23

Frederik fr et fr side 24

En glad gris side 26

Koen Karen fr tvillinger side 28

Hvad giver dyrene os? side 30

Naturens dyr side 33

Hvem har vret p besg? side 34

Kom frit frem rv og rdyr! side 36

En ven - et lille egern side 38

Dyrene i byerne side 40

Her kan du komme tt p dyrene i byen side 42

61. Her er Julie og Emil

Brnenes lseafsnit

Her er Julie. Hun er dyrlge p landet.Her er Emil. Han bor i byen.Emil skal p ferie hos Julie.

Bed din lrer lse hjt

Julie bor i en lille by, der hedder Solby, som ligger langt ude p landet. Julie er dyrlge. Ved I hvad en dyrlge laver?

I har sikkert prvet at vre hos jeres egen lge, ikke? Mske har I fet et lille stik, eller lgen har kigget i jeres re. Sdan gr dyrlgen ogs, men kun p dy-rene! Julie srger for, at bde familiedyr, bondegrds-dyr og naturens dyr i Solby er raske og har det godt. Familiedyr bliver ofte kaldt for kledyr, men her vil vi kalde dem for familiedyr. De bor jo hos en familie, og derfor er de ogs en del af familien.

Julies bror har en sn, der hedder Emil. Han er 6 r gammel. Emil bor normalt i en stor by, hvor der ikke er srlig mange dyr. Emil har ikke set en rigtig bonde-grd fr. Kun i fjernsynet. Men nu er det ferie, og Emil er for frste gang blevet inviteret p sommerferie hos Julie! Hele sommeren skal han mde en masse dyr og hjlpe med at passe p dem.

Ved du, hvad en dyrlge er? Man bliver dyrlge ved at studere p universitetet i 5 r.

Nr man lser til dyrlge, lrer man, hvordan dyrene lever, og hvordan de opfrer sig. Man lrer ogs om dyre-sygdomme, og hvordan man behandler syge dyr.

Nr man er ved at vre fr-dig med sin uddannelse som dyrlge, skal man bestemme sig for, om man vil blive srlig dygtig til at arbejde med fami-liedyr, bondegrdsdyr eller p et slagteri.

Selvflgelig kan man ogs arbejde mange andre steder, nr man er dyrlge. Kender I nogen, der er dyrlge?

7Opgaver:1. Snak i klassen: Hvad er forskellen p familiedyr, naturens dyr og bondegrdsdyr?

2. Hvilke dyr er familiedyr, naturens dyr og bondegrdsdyr? Tegn streger til dyrene fra huset, naturen og bondegrden.

Hus Natur Bondegrd

Julies rdF en voksen til at ringe til det nrmeste dyrevrn, hvis I har mistanke om, at et dyr ikke har det godt.

8Tegn, hvor du bor.

9Familiedyrog heste

10

2. Hvordan siger man hej p hundesprog?

Brnenes lseafsnit

Idas hund hedder Simba.Nr Ida kommer hjem fra skole, logrer og gr Simba. Hvad vil Simba fortlle Ida?


En dag besger Julie og Emil Ida og hendes familie, der har hunden Simba. Ida har lagt mrke til, at det er som om, Simba tit forsger at fortlle hende noget. Men Ida forstr ikke hundesprog. Mske kan Julie hjlpe!

Julie forklarer, at alle hunde taler hundesprog - og faktisk kan man godt lre at tale med dem! Har I f.eks. set en hund logre med halen, n, der stikker halen ind imellem benene eller en hund, der smider sig p ryggen med benene i vejret? Det er alt sammen hundesprog. Ida og Emil lber straks ud i haven for at tale med Simba. Prv at se p billederne p nste side - kan I hjlpe Ida og Emil med at forst Simba?

Spil med SimbaPrv det sjove hunde-spil p www.dyrefondet.dk og se, hvordan hunden reagerer, nr du leger med den.

Hvad ved du mon om hunde? Man siger, at t mennesker er det samme som syv hunder. Det betyder, at en hund, der er et r gammel, p en mde er lige s gammel, som et men-neske der er syv r gammelt.

I Danmark bor der ca. 560.000 hunde. Det betyder, at cirka hver fjerde familie har en hund. Hvor mange i jeres klasse har hund?

En hund hrer meget bedre end os mennesker. Hvis du har en hund, kan den sikkert kende lyden af jeres bilmotor mellem andre biler, der er helt magen til!

Du m ikke forstyrre en hund, der spiser. Du m heller ikke forstyrre en hund, der ligger og sover, selv om den sover meget hver dag.

11

Opgaver:1. Snak i klassen: Mange hunde har et arbejde ligesom mennesker. Kan du komme i tanke om nogle hundejobs?

2. Hunde siger meget med deres krop Kan du se, hvad hunden siger? Find det rigtige ord.

Politihund Jagthund Hyrdehund Redningshund Frerhund

Bange

Glad

Klen

Vred

Legesyg

Julies rdG aldrig alene hen for at klappe en fremmed hund eller en hund, der str i snor. Hunden kan blive bange og bide fra sig, fordi den ikke kender dig.

12

3. Hvor sover fisk om natten?

Brnenes lseafsnit

Frejas familie har fet akvariefisk.Men sover fisk om natten?Julie fortller Freja, hvordan fiskene bor.


Julie er gode venner med Freja og hendes mor og far. Da Freja og hendes familie fr et fint, nyt akvarium, kommer Julie og Emil forbi for at give familien gode rd om at passe fiskene rigtigt. Freja er bekymret for, hvor fiskene skal sove! Men Julie forkla-rer, at fisk slet ikke behver en seng, sdan som men-nesker. Nr fisk sover, str de bare helt stille i deres akvarium. Mske gemmer de sig bag ved en sten eller en plante. Og s sover de altid med bne jne! Kan I sove med bne jne?

Hvad ved du mon om fisk? Ligesom mennesker kan fisk bde se, hre, lugte, fle og smage. Men fisk kan n ting mere.

Fisk kan sanse mere end men-nesker. De har nemlig noget, man kalder en sidelinje - en slags radar, som lber fra hovedet til halen. Med sidelin-jen kan de mrke, om der er andre fisk eller ting i vandet. Fisk bruger f.eks. sidelinjen til at mrke, hvor vggen i akvariet er, s de ikke svm-mer ind i glasset.

Mange fisk kan godt lide at f levende foder, de selv skal fange. Det kunne f.eks. vre myggelarver, bananfluer eller dafnier.

Frejas familie har fet akvariefisk.Frejas familie har fet akvariefisk.

13

Opgaver:1. Farvelg fisken.

2. Hvor sover dyrene? St pile fra dyrene til det rigtige billede af, hvor dyrene sover.

Julies rdDet er vigtigt, at akvariefisk har god plads i deres akvarium, ellers kan de ikke vokse normalt.

14

4. Kittes kattekillinger

Brnenes lseafsnit

Emil kan hre en lyd p loftet!P loftet finder han katten Kitte.Kitte har fet et kuld killinger!


En morgen hrer Emil en kradselyd oppe p Julies loft! Han skynder sig ud af sengen og op p loftet. Og dr, bag nogle gamle brdder i en lille hule af gam-melt tj, ligger Julies kat Kitte og kigger med meget store jne! Og hun er ikke alene. Kitte, du har fet brn! siger Emil. For dr bag Kitte ligger nogle sm, blde killinger!

Emil og Julie gr straks i gang med at lave en seng til Kitte og hendes killinger. Den skal vre s stor, at Kitte kan ligge ned, mens killingerne drikker mlk hos hende. Den skal ogs have en kant, s killingerne ikke falder ud, for de kan ikke se endnu.

Emil og Julie rydder op i hele huset, s der ikke ligger ting, som f.eks. ledninger og kabler, som killingerne kan komme til skade med. Desuden skal toiletlget hele tiden vre slet ned, s killingerne ikke kan falde ned i toilettet og drukne. Emil og Julie husker ogs, at vinduerne skal holdes lukkede, s killingerne ikke falder ud af vinduet.

De nste 12 uger skal killingerne bo hos Julie og Kitte. Frst derefter er de gamle nok til at komme vk fra deres mor og flytte ind hos nye familier. Men Julie vil allerede nu i gang med at finde nogle gode familier, der gerne vil have en kattekilling.

Hvad ved du mon om katte? Katten er i familie med tigere, lver og pumaer!

Hvis kattens hale str direkte i vejret, er den glad. Slr halen fra side til side, er det en advar-sel, og stikker den halen mel-lem benene, er katten usikker.

En kat kan sove omkring 16 timer i dgnet. Den har brug for at sove meget. Lad katten vre i fred, nr den sover. Du kan kle og lege med den, nr den er vgen.

En kattekilling fdes med luk-kede jne. Frst nr killingen er 7-10 dage gammel, begynder den at kunne se. Man skal ikke tage en killing vk fra sin mor eller sine sskende, fr den er 12 uger gammel.

15

Opgaver:1. Kan du tlle, hvor mange killinger Kitte har fet?Farvelg det rigtige tal.

2 4 62. Hvad hedder dyrenes brn? Prv selv at skrive ordet p stregerne nedenunder.

Hund Hvalp

And lling

Hest Fl

Fr Lam

Julies rdDu m ikke lfte en killing i nakkeskindet, selv om kattemor gr det. Lft forsigtigt killingen med en hnd under forbenene og en hnd under bagbenene.

16

5. Marsvinet, der var for tykt

Brnenes lseafsnit

Musse er et marsvin.Nu er Musse blevet alt for tyk!Julie skal hjlpe Musse med at tabe sig.


Musse er et lille brunt og hvidt marsvin. Hele som-meren bor Musse sammen med et andet marsvin i et bur ude i haven hos Mads og hans familie. Men nu er Musse blevet for tyk, og det er ikke sundt for marsvin!

Julie og Emil besger Musse for at finde ud af, hvorfor han er s tyk, og hvordan han kan tabe sig. I giver Musse alt for meget mad, siger Julie.

Marsvin elsker at spise, og de stopper ikke, selv om de er mtte. Musse skal kun have meget lidt marsvi-neblanding, meget h og grntsager fra nu. Kl og gu-lerdder, det kan den godt lide. Musse skal ogs selv finde noget af sin egen mad, s han fr lidt motion. Og s er det vigtigt, at marsvin fr c-vitamin.

I kan lave en lille indhegning i haven, s kan han lbe rundt og finde mlkebtter og grs.

Det synes Mads er en rigtig god id, og sammen med sin far og Emil gr han straks i gang med at bygge en sikker lille indhegning.

Hvad ved du mon om marsvin? Marsvin kan blive op til 6 r gamle.

Marsvin ser ikke s godt, men de hrer meget bedre end mennesker.

Marsvin taler med hinanden ved at lave sm kluklyde.

Hvis marsvinet lrer dig godt at kende, kan det finde p at lave en hj pibelyd, nr det hrer dig. Det er samme lyd, som ungerne laver, nr de kalder p deres mor.

Marsvin har brug for at spise h og grntsager for ikke at f ondt i maven. De skal ogs altid have frisk vand i buret.

Der findes ogs et andet dyr, man kalder marsvin. Det er en lille hval, som lever i havet.

17

Opgaver:1. Har du et familiedyr? Eller kender du t, du godt kan lide? Tegn et familiedyr du kan lide.

2. Hvad er dyrenes livretter? Tegn streger fra dyrene til deres livret.

Julies rdLft aldrig et marsvin i nakken. Hold det med begge hnder om hele kroppen og stt det om bagkroppen.

18

6. Emils frste ridetur

Brnenes lseafsnit

Emil er lidt bange for heste.Men s mder han hesten Lotte.Emil prver at ride p Lotte.


I Solby er der en lille rideskole. En dag skal Julie og Emil ud til rideskolen for at vaccinere hestene. Emil er lidt bange for heste. Han har hrt, at de nogle gange sparker. Julie forklarer, at heste som regel kun sparker efter andre heste eller mennesker, hvis de bliver ban-ge. Derfor skal man aldrig st bag ved en hest den kan nemlig ikke se bag sin egen rumpe, siger Julie.

S kommer ridelreren Ebbe ind i stalden. Hej Emil! Vil du prve en ridetur p Lotte? sprger Ebbe. Lotte er en broget pony, og da Ebbe viser Emil, hvordan man rkker en ben hndflade frem mod Lotte, snu-ser og pruster den til hnden. Det er Lottes mde at sige Goddag p, siger Ebbe.

Lotte fr sadel og hovedtj p, og Ebbe trkker hende ud p ridebanen og hjlper Emil op. Mange tror, man skal hugge hlene i hesten og rykke i tjlerne for at styre den, men det gr bare ondt p den, forklarer Ebbe. Lotte kan mrke alt, hvad du gr, s du kan faktisk styre hende bare ved at presse lidt med bene-ne og lne dig lidt mod den vej, du vil have hende til at g. Emil prver, og Lotte drejer. Jubii, Lotte forstod mig, jubler Emil. Ja, nr man forstr hestenes sprog, virker de ikke s farlige, vel? siger Ebbe.

Hvad ved du mon om heste? Normalt bliver heste omkring 25 r. Verdens ldste hest blev 62 r.

Hun-hesten hedder en hoppe, han-hesten hedder en hingst, og brnene hedder fl.

I naturen spiser heste grs, ur-ter og grene. Rideheste fodres bl.a. med fuldfoder og h. Nr hesten skal belnnes, kan man give den gulerdder.

Sm heste kalder man ponyer.

G aldrig alene ind i boksen eller folden til en hest. Du skal flges med en voksen.

Heste kan sove, mens de str op. P den mde kan de hurtigt flygte, hvis de fler sig truede af andre dyr.

19

Opgaver:1. Prv sammen at klappe stavelserne, mens alle i klassen siger ordene. Snak sammen i klassen om, hvad de forskellige ord betyder.

Hop-pe

Hes-te-sko

Fl

Sa-del

Grs-mark

Ho-ved-tj

Stig-bj-le

Man-ke

Pan-de-lok

Julies rdGiv aldrig en fremmed hest foder. Nr du skal fodre en hest, s strk en flad hnd med alle fingre samlet frem. Ellers kan hesten komme til at bide dig i tommelfingeren.

20

7. Kaninerne, der blev uvenner

Brnenes lseafsnit

Familien Olsen har fet to kaniner.Men kaninerne sls.Er de blevet uvenner?


En dejlig solskinsdag cykler Emil og Julie hen til familien Olsen, der netop har fet to dejlige kaniner. Familien har lavet et fint bur, der str i l og skygge ude i haven, sdan som kaniner godt kan lide det. De har kbt h og kaninpiller, og brnene har plukket mlkebtter til kaninerne. Men nu er de to kaniner begyndt at sls! De bider, sparker og knurrer ad hinan-den, som om de slet ikke kan lide hinanden. Julie, er kaninerne blevet uvenner? sprger Emil.

Julie tager de to kaniner op - en ad gangen - og kig-ger nrmere p dem. Pludselig smiler hun og kigger p far Olsen. Ved I godt, hvilket kn kaninerne har? sprger hun. Ja, det er en han og en hun. Det sagde de p grden, hvor vi kbte dem, siger far Olsen. S har de alts taget fejl, siger Julie. De to kaniner her er slet ikke uvenner. De er begge to hanner - og hankaniner skal ikke bo i samme bur! Hankaniner sls for at finde ud af, hvem der er strkest. Det er nem-lig den strkeste han, der bestemmer. Jeg tror, I m bytte den ene kanin til en hun. S vil der ikke vre flere slskampe. Men husk, at der s kan komme sm kaninunger i stedet! smiler Julie.

Hvad ved du mon om kaniner? Kaniner bliver typisk 5-6 r gamle.

Kaniner fr mellem 4 og 12 unger i et kuld.

Der findes vilde kaniner i Danmark p erne Sams og Endelave. De bor i jordhuler, som de selv graver.

Kaniner kan bedst lide at have det kligt. Et kaninbur m aldrig st i direkte sol.

Nr man lfter en kanin, skal man holde i dens nakkeskind samtidig med, at man sttter under kaninen, og holder den ind til kroppen. Man m aldrig lfte en kanin i rerne!

21

Opgaver:1. Farv de billeder, hvor ordet rimer p kanin.

2. Tegn familien Olsens to kaniner i deres nye bur.

Appelsin Delfin Blyant Pingvin

Julies rdGiv ogs kaninen grove grntsager, frugt og grene at gnave i. Det hjlper med at holde dens tnder sunde. Husk, at f dyrlgen til at tjekke kaninens tnder af og til, s de ikke bliver for lange.

22

Tegn en bondegrd.

23

Bondegrdsdyr

24

8. Frederik fr et fr

Brnenes lseafsnit

Frederiks far har fr.En dag fr fret lam.Frederik kalder et af lammene for Blle.


Frederiks far har fr. En dag fr t af frene to sm lam. Frederik fr lov til at finde p et navn til t af lammene. Det skal hedde Blle, synes Frederik. Frederiks far siger, at Frederik nu er stor nok til at hjlpe med at passe frene og lammene.

Julie og Emil tager p besg for at se de sm lam, og Julie forklarer Frederik, hvordan han skal passe frene. Fr skal have mad hver dag de spiser grs, korn, kraftfoder, h og halm. De skal lukkes ud i folden om dagen, og der skal muges ud i stalden. n gang om ret skal frene klippes. Nr den blde uld er klip-pet af, skal den redes ud (kartes), vaskes og spindes til garn og s kan man strikke en trje. Frederik vil gerne have en trje af Blles uld!

Hvad ved du mon om fr? Et fr kan blive ca. 12 r gammelt.

Hun-fret hedder et moderfr, han-fret hedder en vdder, ungerne hedder lam.

Nr fret fder lam, siger man, at det lmmer.

Mennesker begyndte at holde fr for mere end 10.000 r siden. Frene gav dem bde kd og mlk, og uld til tj.

Nogle fr har horn, men det danske landfr har normalt ikke horn.

Fr er flokdyr. Det betyder, at de lever sammen i flokke. Nr de lever sammen, kan de hjlpe hinanden med at holde je med rovdyr.

25

Opgaver:1. Frets uld. Fr kan vre hvide, brune, gr, sorte eller brogede. Nr de bliver klippet, har ulden disse farver. Men man kan farve ulden, s uld fs i alle farver.

Har du tj, som er lavet af uld? Det kan vre striktrjer, huer, vanter og sokker. Hvilke farver har dit tj?

2. Tegn et fr!

Julies rdFr, der bor p marken, skal kunne g ind i et skur. S kan frene lgge sig ned i trvejr, nr det regner og blser udenfor.

26

9. En glad gris

Brnenes lseafsnit

Nogle grise bor i hytter p marken.Andre grise bor i bse i stalden.Hvordan tror I, grisene helst vil bo?


Dyr skal ogs vaccineres ligesom brn og voksne. I dag skal Julie vaccinere grise p alle grdene i Solby. Mens de krer rundt, taler Julie og Emil om, hvor mange forskellige grde, der findes. P Hannes grd lever grisene kologisk.

kologisk betyder, at grisene selv skal kunne g ud af stalden, nr de vil, og helst g p grs hele sommeren. kologiske dyr skal slagtes p et slag-teri i nrheden af, hvor de bor, s de ikke behver at komme ud p en lang og ubehagelig kretur. De skal fodres med kologisk foder. Nr I spiser kd fra et kologisk dyr, er der ikke rester af gift i jeres mad. Hannes kologiske grise bor i grisehytter ude p en mark.

P Jens grd i den anden ende af Solby bor grisene helt anderledes. Jens har 1000 grise. De bor tt sam-men i en stald og kommer aldrig ud. Emil tnker p, om de kologiske grise mon er gladere end Jens grise, der altid er inde i stalden. Hvilke grise, tror I, er mest glade?

Hvad ved du mon om grise? Det er kun ungerne, der hedder grise. En han hedder en orne og en hun, der er gravid frste gang, hedder en gylt. Nr hun-nen har fet unger, kalder man hende for en so. Hvis man vil tale om dem alle sammen, skal man sige svin.

Nr grise gr udendrs, kan de godt lide at spise orme, rdder og blade. Om efterret kan de ogs godt lide at spise bler, der er faldet ned fra trerne.

Grise der lever i en stald spiser bl.a. kraftfoder og byg.

Halen p en gris laver en krlle af sig selv. Men grise, der gr tt sammen, bliver lettere sure og bider i hinandens haler. S nr du ser en gris med en fin krlle p halen, ved du, den har det godt.

27

Opgaver:1. Hvordan kan man se, at en gris er glad? Tegn en glad gris.

2. Snak i klassen: Grise er meget kloge dyr. Man mener, at grisens hjerne minder mest om menneskets. Mennesker har flelser. Har dyr ogs det?

3. Hvilke billeder passer ikke til den kologiske eller fritgende gris? St kryds.

Julies rdNr I skal have svinekd derhjemme, er det bedst at kbe kologisk kd eller kd fra fritgende grise. De har nemlig haft et godt liv.

28

10. Koen Karen fr tvillinger

Brnenes lseafsnit

Koen Karen fder to kalve.Emil trrer kalvene med halm.Hvad skal kalvene hedde?


Emil er god til at svare Julies telefon, nr hun selv har for travlt. En dag ringer Hanne fra sin bondegrd. Emil, f fat i Julie! Jeg tror, min ko Karen skal have tvillinger! rber hun. Nr ker fr to kalve p n gang, siger man, at de fr tvillinger. Prcis ligesom nr mennesker fr to brn p n gang. Kender I nogen brn, som er tvillinger?

Da Julie og Emil kommer ud til Hanne, er Karen alle-rede i gang med at fde sine tvillinger! Nr ker fder, siger man, at de klver. Emil kan se to sm ben, der stikker ud af Karens numse. Julie vil hjlpe Karen lidt, s hun trkker den frste kalv ud. Snart ligger to fine tvillinge-kalve i halmen. Det er en han-kalv og en hun-kalv. Kalve er altid vde, nr de lige er blevet fdt, s Julie viser Emil, hvordan han skal trre de to nyfdte kalve med halm. Som tak for hjlpen fr Emil lov til at give kalvene navne. Men han ved ikke rigtigt, hvad han skal kalde dem. Hvad synes du, de skal hedde?

Hvad ved du mon om ker? Ungerne hedder kalve. Hvis kalven er en hun, kalder man den en kvie-kalv, og hvis det er en han-kalv, kalder man den en tyre-kalv. Den voksne hun hedder en ko, og den voksne han hedder en tyr.

En kalv vejer cirka 40 kilo ved fdslen. Allerede nr den er et par timer gammel, kan den st op og drikke mlk hos sin mor.

En malkeko kan lave op til 45 liter mlk om dagen. En ko skal fde n kalv om ret, for at kunne lave mlk.

Koen har 4 maver og tygger drv. Det betyder, at den kan spise maden to gange.

En ko vejer 5-600 kilo. Det er nsten det samme som en hel 1. klasse med 25 brn!

29

Opgaver:1. St billederne fra Karens fdsel i den rigtige rkkeflge.

3. Find 5 fejl p billedet.

2. Hvad skal Karens to kalve hedde?

Julies rdNr I kber mlk, s ls p kartonerne. Der str tit, hvis kerne har spist grs og har get ude p marken. S ved I, at kerne har det godt.

30

11. Hvad giver dyrene os?

Brnenes lseafsnit

Emil skal bo p en grd i to dage.Han hjlper med at passe dyrene,og han lrer, hvad dyrene giver os.


En dag bliver Emil inviteret p weekend hos Lasse, der bor p en bondegrd i Solby. Hele weekenden fr Emil lov til at hjlpe med dyrene. Han vasker ker-nes yver med en klud og stter malkemaskinen fast. Malkemaskinen har fire sm rr, der suger sig fast p koens patter, og s skal man bare vente p, at maski-nen malker. Emil synes, det er skgt at se, hvordan koen nyder at blive malket. Den bliver malket to gange i dgnet. Det m vre rart at slippe af med al den tunge mlk hele 45 liter mlk laver koen hver dag!

Emil samler ogs de g, hnsene har lagt. Hver hne lgger nsten hver dag et g. Til sidst hjlper Emil til med at genne frene ind i stalden, s freklipperen kan klippe dem. De bliver lukket ind i en lille indheg-ning, s freklipperen kan klippe en ad gangen. Han tager fat i frets hoved og hale og vipper fret blidt bagover, s det sidder p bagpartiet med de fire ben strittende lige frem i luften. Nr freklipperen er fr-dig ligger al ulden i t stykke.

Emil har aldrig tnkt p, hvor mange forskellige ting dyrene giver os.

Ved du mon, hvilke ting vi fr fra dyrene?

Fra ker fr vi:

Mlk, som vi ogs bruger til f.eks. flde, ost og yoghurt.

Kd, som vi f.eks. bruger til bffer, steg og hakket oksekd, som man f.eks. laver lasagne og burgere af.

Fedt, som f.eks. bliver brugt til at lave sbe af.

Katte- og hundefoder af koens mave

Sko, jakker, tasker og mbler som f.eks. ldersofaer af koens hud

Hr til pensler fra koens hale.

Gdning til markerne fra koens tis og affring, som man ogs kalder kokasser.

31

Opgaver:1. Snak sammen i klassen: I supermarkederne kan man kbe fire forskellige slags g. P pakken str der enten burg, skrabeg, frilandsg eller kologiske g. Hvad er forskellen p de forskellige g?

Fra grise fr vi:

Kd, der bruges til f.eks. frikadeller, skinke og flskesteg.

Indmad, der ogs kan bruges: F.eks. leveren til leverpostej og stegt lever. Lungerne og maven til katte- og hundemad. Tarmene renses og bruges som plseskind til grillplser og medisterplser.

Huden bruges til f.eks. flske-svr, sko, jakker, tasker og punge. Faktisk er vingummi ogs lavet af grisens hud. Vingummi er nemlig lavet af gelantine, som laves af grisens hud.

Hr fra grisen, der bruges til brster eller pensler. Selv om grise ser ngne ud, har de faktisk lange, stive hr over hele kroppen, som kaldes brster.

Gylle, der kan bruges p mar-kerne. Nr grisens affring og tis samles sammen, bliver det flydende, og s kalder man det for gylle. Gylle spredes ud p landmandens marker som gd-ning. Gylle hjlper planterne p marken til at vokse.

Fra hns fr vi:

g, som vi f.eks. koger eller steger til spejlg. Vi bruger g i madlavning til f.eks. gge-kage, frikadeller og i kagedej.

Kd, som f.eks. kyllingebryst, lr eller en hel stegt kylling.

Fjer og dun, som bruges som fyld i puder, dyner.

Fra fr fr vi:

Kd, f.eks. lammesteg, lamme-plse eller hakket lammekd.

Indmad. Leveren bruges f.eks. til lammepostej, nyrerne kan steges, og selv hjertet kan bruges til f.eks. gryderet.

Mlk, som bliver til ost, yoghurt og is.

Uld, som bliver strikket til sok-ker, vanter og sweatere.

Skindet, som bruges i lne-stole og barnevogne. Skind kan ogs klippes ud som stof og sys til til pelse, vanter og pelskrammedyr.

Julies rdLs p pakkerne, nr du kber g. S ved du, om ggene kommer fra hns, der har get p strelse og fet lov til at g ud og ind.

32

2. Kan du huske, hvad der kommer fra de forskellige dyr? Tegn streger fra dyrene til de rigtige ting.

33

Naturens dyrNaturens dyr

34

12. Hvem har vret p besg?

Brnenes lseafsnit

Emil finder sm fodspor i haven.Hvem har mon vret p besg?Emil gr p opdagelse!


En morgen opdager Emil og Julie en masse sm fod-spor i kkkenhaven. Der er ogs nogen, der har spist af jordbrrene! Hvem har vret p besg? Julie giver Emil en lille bog med billeder af de fugle og dyr, der plejer at bo i haven, og Emil gr p opdagelse. Han tager en tegneblok med, og tegner de spor, han ser. Han samler ogs nddeskaller og kogler sammen for at undersge, hvilke dyr der har spist af dem.

Emil kigger i sin bog og finder ud af, at det er egern-spor. Ved siden af sporet finder han nddeskaller og rester af kogler. Emil sammenligner med et billede i sin bog nej, det er ikke egernet, der har spist denne kogle, det er en mus! Musen er nemlig meget grun-dig, og har gnavet alle de sm kogleskl af helt ind til koglens stamme.

Den nste kogle, han finder, ser anderledes ud. Her er det helt sikkert egernet, der har spist frokost. Koglen er helt flosset og forrevet, for egernet river og gnaver i koglen, for at f fat i de sm fr, der sidder under kogleskllene. Nu har Emil samlet beviser p, at Julies have i hvert fald fr besg af bde egern og mus!

Hvad ved du mon om dyrene i haven? I haven kan man f besg af mange forskellige dyr. Hvis man ikke har en have, kan man ogs vre heldig at se de fleste af dem i grnne bag-grde eller i skoven.

Mange af naturens dyr samler vinterforrd i lbet af somme-ren. Mus og egern samler f.eks. ndder, agern og kogler, som de graver ned eller gemmer i revner. Nr det bliver koldt, snuser de sig frem til deres gemmesteder, og s har de mad til vinteren.

Hvis man har tidligt blomstrende brbuske eller frugttrer i haven, som f.eks. stikkelsbrbuske eller mirabelletrer, tiltrkker de en masse spndende insekter som mariehner, honning- og humle-bier eller snyltehvepse.

35

Opgaver:1. Hvilke spor hrer til hvilket dyr? St streg til det rigtige dyr.

2. Hvilke dyr kan man f besg af i haven? St kryds ved dine svar.

Egern

Snegl

Sommerfugl

Solsort

Mus

Fisk

Ko

Rv

Svane

Regnorm

Julies rdByg et fuglehus i jeres have eller grd. S kan I vre heldige, at der kommer fugle p besg, og mske bygger de rede i fuglehuset.

36

13. Kom frit frem rv og rdyr!

Brnenes lseafsnit

Emil vil finde rven og rdyret.De bor i skoven.De har begge rd pels.


Emil har aldrig set en rigtig rv eller et rigtigt rdyr, s i dag hber han, det lykkes. Julie og Emil tager i skoven, hvor de mder skovfogeden Bo. En skovfoged er en person, der passer skoven. Han flder og plan-ter trer og passer p, at der ikke er for mange eller for f dyr. Bo har lovet at hjlpe Emil med at finde r-dyret og rven. Hold je med en rd pels, siger Bo, for bde rven og rdyret har nemlig rd pels her om sommeren. Om vinteren bliver rdyrets pels gr.

I en lille lysning fr Emil je p sit frste rdyr nogen-sinde! Det har rigtigt nok rd pels. Bagenden er hvid, og s har det et flot gevir. Det er fordi, det er en han, siger Bo. Nu mangler Emil bare at finde rven! Bo siger, at man kan genkende rvens fodspor fra hundens, ved at man kan tegne en streg p tvrs mellem rvens to verste og to mellemste trde-puder. Prv selv p rvens spor p nste side.

Pludselig ser Emil en rvemor med sine unger p stien foran dem! St helt stille, hvisker Bo, og ingen rrer sig. Ogs rvene str helt stille og kigger vagt-somt p Emil, Julie og Bo. Atjuu!, nyser Emil pludse-lig og puf - s er rvemor og ungerne vk! Men Emil er glad. Nu har han set bde et rdyr og en rv for frste gang.

Hvad ved du mon om rdyret? Hannen hedder en buk, hun-nen en r, og ungerne hedder rlam.

Bukkens gevir knkker af hver vinter, og s vokser der et fint nyt frem. Hvert r bliver gevi-ret lidt strre.

Rdyr spiser skud af trer, og om sommeren elsker de friske blade. Om vinteren graver de i jorden og finder f.eks. anemo-nerdder.

Rdyret er ikke s glad for rven. Rven kan nemlig godt finde p at spise rlam!

37

Opgaver:1. Hvilke ord begynder med samme bogstav som rdyr? St et kryds ved de rigtige svar.

Hvad ved du mon om rven? Rve er i familie med hunde og lever bde i naturen og i byen.

Rven spiser mest kd som f.eks. mus, fugle og rlam. Men den kan ogs lide g, frugt og endda affald. Husk, at du ikke m fodre rven!

Rven finder en tom hule eller graver selv en, som kaldes en rvegrav. Her bor den.

Rven er et natdyr, s den er vgen om natten. Du kan al-ligevel godt se den om dagen, s skal du bare st tidligt op.

2. Hvilke billeder passer ikke sammen med rven? St et kryds ved de forkerte billeder.

Rvehule

Rytter

Mus Humlebi

Gummistvler Rose

Lbehjul

Traktor

Julies rdRr aldrig ved dyrebrn, som du finder i naturen. Selvom du ikke kan f je p moderen, ved hun lige, hvor hun har gemt sit barn, og vender til-bage til det, nr der ikke er nogen i nrheden.

38

14. En ven - et lille egern

Brnenes lseafsnit

Der bor et lille egern i Julies have.Emil vil gerne se egernet.Han lgger ndder til egernet.


Julie har en lille ven. Det er et egern, der har boet i Julies have i flere r. Julie kalder egernet Bob. Bob elsker Julies have, fordi egern spiser ndder og kogler, og i Julies have er der bde et tr med hasselndder og et grantr med kogler. Men ndderne er desvrre ikke modne endnu, s Emil har ikke set s meget til Bob.

Julie foreslr Emil, at han kan lgge lidt ndder ud p terrassen og vente p Bob. Det gr han. Allerede nste dag dukker Bob op. Bob er vant til mennesker, s Emil fr lov til at sidde helt tt p og kigge, mens Bob spiser ndderne. Emil ser, at Bob bner en nd ved at gnave et lille hul i skallen og s flkke den i to. Hvordan bner du ndder?

Hvad ved du mon om egern? Egern kan bedst lide at vre oppe i trerne. Det kan lbe lodret op og ned ad stammen og springe mellem grenene.

Egern bygger en kugleformet rede af mos og grs i trtop-pene, men det bryder sig ikke om at bo i et hul i tret, som mange tror. Egern vil nemlig helst have to udgange i sin bolig.

Egernet bruger sin store hale som faldskrm og styrepind, nr det springer i trerne.

Egern kan blive 7 r gamle.

Egern spiser mest grankogler men ogs ndder, knopper fra trer, svampe, frugter og br. Egern spiser ogs sm dyr som larver og stjler g fra fuglereder. Man kalder derfor egern for rovdyr.

39

Opgaver:1. Hvor mange egern ser du i tret? Farv det rigtige tal.

2. Kan du skrive ordene?Prv selv at skrive ordene p stregerne nedenunder.

Skov Tr

Egern Nd

Kogle

439

Julies rdLg ndder ud i jeres have eller grd, hvis I vil have besg af egern.

40

15. Dyrene i byerne

Brnenes lseafsnit

Sommerferien er slut.Emil skal hjem til byen.Men hvor kan han mde dyr i byen?


Sommerferien er slut, og Emil skal sige farvel til Julie og alle sine nye venner i Solby ikke mindst hunden Simba, katten Kitte og hendes killinger, marsvinet Musse, hesten Lotte, fret Blle og koen Karen. Emil er bange for, at han kommer til at savne dem allesam-men. Og hvad nu, nr han kommer hjem til den store by, hvor han bor kan man overhovedet mde dyrene inde i byen? Julie giver Emil et stort kram og lover, at hun snart kommer til byen og besger ham. S vil hun vise ham alle de mange steder, man kan mde dyrene i byen.

Der er f.eks. parkerne, hvor man kan se fugle og egern. Og i zoologisk have er der ikke kun vilde dyr som lver og krokodiller de fleste zoologiske haver har bde heste, ker, geder, grise, kaniner og marsvin. Der findes ogs spndende museer som f.eks. Zoolo-gisk Museum i Kbenhavn, hvor man bl.a. kan se et skelet fra en rigtig hval eller udstoppede, uddde dyr som mammutten. P Nordsmuseet i Hirtshals, kan man se sler, klumpfisk og mange andre dyr, der bor i Nordsen og man kan ogs rre ved nogle af dem. Nu er Emil ikke s trist mere, og han glder sig faktisk til at komme hjem og mde dyrene i byen!

Hvad ved du mon om dyrene i byerne? Flere og flere af naturens dyr flytter til byerne for at finde mad i vores haver og affalds-spande. I dag kan man se grvlinger, flagermus, rve, pindsvin, egern og endda rdyr i byerne.

Du kan besge dyrene i en zoologisk have nsten hver eneste dag ret rundt.

Randers Regnskov er lavet fuldstndig som en rigtig regnskov med vandfald, tropeplanter, aber, der sprin-ger frit rundt, og fantastiske sommerfugle, som svrmer frit omkring. Man kan ogs besge slangetemplet, hvor der bl.a bor en pythonslange!

41

Opgaver:1. Find billeder i blade og aviser af de dyr, I nu har lst om. St dem flot op p plancher. Fortl de andre i klassen, hvad I har lrt om dyrene.

2. Tegn et dyr fra en zoologisk have.

Julies rdHusk, man m aldrig fodre dyrene i zoologisk have og andre dyreparker. De kan blive syge af forkert mad.

42

HirtshalsBindslev

Nex

DanmarkBornholm

lborgNibe

Nykbing

Thisted

Thyboron

Videbk

Vinderup

BordingSilkeborg

Give

Esbjerg

Blvand

Lintrup Vissenbjerg

Tommerup

Odense

Kerteminde

Gren

Balle

Ebeltoft

Asns

Nstved

Eskilstrup

Maribo

FrederiksbergKbenhavn

Sorgenfri

GrstedHelsingr

Kolind

Ribe

Randers

Kgs. Lyngby

Her kan du ogs komme tt p dyrene i byen:

Region Nordjylland Nordsmuseet i Hirtshals Nords Akvariet i Thisted Vildtfarm Nord i Nibe Aalborg Zoo i Aalborg Jyllandsakvariet i Thyborn Jesperhus Junglezoo i Nykbing Mors rnereservatet i Bindslev

Region Midtjylland Randers Regnskov i Randers Kattegatcentret i Gren Skandinavisk Dyrepark Djursland i Kolind

Munkholm Zoo i Balle AQUA Ferskvands Akvarium og Dyre-park i Silkeborg

Christianshede Zoo i Bording Jyllands Park Zoo i Videbk Ree Park - Ebeltoft Safari i Ebeltoft

Region Syddanmark Blvand Zoo i Blvand Fiskeri- og Sfartsmuseet i Esbjerg Lveparken Givskud Zoo i Give Safari Zoo Park i Lintrup Vadehavscentret i Ribe Odense Zoo i Odense Fjord & Blt i Kerteminde Terrariet i Vissenbjerg Frydenlund Fuglepark i Tommerup Den Fynske Landsby ved Odense Hjerl Hede i Vinderup

Region Hovedstaden resundsakvariet i Helsingr Den Bl Planet p Amager Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby Nordsjllands Tropefuglepark og Zoo i Grsted

Zoologisk Have Kbenhavn p Frederiksberg

Region Sjlland Odsherreds Zoo ved Asns Sommerfugleland i Nstved Knuthenborg Safaripark ved Maribo Krokodille Zoo i Eskilstrup Zoo Park i Nstved

Region Bornholm Bornholms Sommerfuglepark og Tropeland i Nex

VisitDenmark, 25. maj 2013

43

Spil med SimbaPrv de sjove spil p www.dyrefondet.dk, hvor du kan lre mere om, hvordan man er god ved dyrene, og se hvordan hunden Simba reagerer, nr du leger med den. Du kan ogs se sm film med hvert af dyrene fra bogen.

www.dyrefondet.dk

44

Hvis du vil vide mere om dyrevrnsorganisationen Dyrefondet, som har givet dig denne bog, er du meget velkommen til at klikke ind p www.dyrefondet.dk.

Her kan du lse mere om dyr. Her kan du ogs se vores mange pjecer om pasning af dyr.

Ericaparken 23 2820 GentofteTlf. 39 56 30 00 www.dyrefondet.dk

Documents

Emil besøger Julie og dyrevennerne