Er du på og med? · Web viewEn introduktion til teoretiske perspektiver. Red: Jack Andersen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks

Er du på og med?

Internetadgang og børnekultur

Masterafhandling december 2013

MBU

Mette Laustsen

Vejleder: Herdis Toft

Indhold

Abstract............................................................................................................................................................4

Problemformulering.........................................................................................................................................5

Indledning........................................................................................................................................................6

Første del: Teori...............................................................................................................................................7

Bourdieus habitusbegreb..........................................................................................................................8

Felter........................................................................................................................................................9

Bourdieus kapitalformer.........................................................................................................................10

Dobbeltkulturbegreb...............................................................................................................................11

Børnekulturel kapital..................................................................................................................................11

Andel del: Undersøgelser...............................................................................................................................15

Pilotundersøgelse på Mors i Danmark april 2013.......................................................................................16

Undersøgelse i Grønland efteråret 2013.....................................................................................................16

Tredje del: Analyser.......................................................................................................................................16

Resultater Nykøbing Mors......................................................................................................................16

Resultater Nuuk......................................................................................................................................19

Resultater Kangerlussuaq.......................................................................................................................24

Resultater Narsarsuaq.............................................................................................................................27

Resultater Atammik................................................................................................................................30

Resultater Napasoq.................................................................................................................................32

Resultater Ikerasaarsuk...........................................................................................................................34

Internetadgang og børnekulturel kapital.....................................................................................................36

Konklusion.....................................................................................................................................................37

Bilag 1: Spørgeskemaerne..............................................................................................................................39

Bilag 2: NIF....................................................................................................................................................42

Bilag 3: Specialklasse i Nuuk.........................................................................................................................46

Bilag 4: Kangerlussuaq...................................................................................................................................47

Bilag 5: Narsarsuaq........................................................................................................................................48

2

Bilag 6: Atammik...........................................................................................................................................49

Bilag 7: Napasoq............................................................................................................................................50

Bilag 8: Ikerasaarsuk......................................................................................................................................51

Bilag 10: Nykøbing Mors...............................................................................................................................53

Litteraturliste..................................................................................................................................................57

3

Abstract.

The goal of the paper was the answer the question about which influence internet has on children’s cultural capital.

To answer that I looked at Bourdieu’s concepts of habitus, field and different kinds of capital. All were related to children’s culture to define children’s cultural capital as a separate kind of capital and children’s culture as a field with its own rules.

Questionnaire surveys were done in seven Greenlandic cities and in one Danish city to compare with the results from the Greenlandic cities.

The conclusion was that Greenlandic and Danish children have access to much of the same children’s culture. And in Nuuk where there are flatrate internet usage is much the same as in Denmark. But in the smaller cities without flatrate the internet usage is lower. Without flatrate one is more dependent on economical capital. The economic capital put up barriers for free internet usage. Those without flatrate don’t have the same access to the children’s cultural artifact internet. So as long as internet is an important and most used children’s cultural artifact internet access will have an effect on children’s cultural capital.

4

ProblemformuleringHvilken indflydelse har internetadgang på børns børnekulturelle kapital?

5

Indledning.

Læserbrev: Internethandicappet

Kære Kuupik.

Jeg vil gerne spørge om hvorfor internettet er så dyrt i Grønland?

Som jeg ser det bliver børn i grønland "internethandicappede" fordi internet priserne er så høje her

i Grønland.

Er det ikke os børn i taler om er Grønlands fremtid? Hvordan kan det så være at i ikke gør alt, for

at vi bliver dygtige nok til at bruge internettet og alt det man kan gøre på det? Os børn får ikke en

chance for at konkurrere mod andre når vi bliver voksne og får et arbejde.

Mange børn i Grønland har ikke internet derhjemme og når de kommer i skole er mange sider der

er lukket. De kan f.eks ikke komme på YouTube, fordi skolerne har lukket for det. I skolen skal man

også bruge internettet til at lære forskellige ting. Der er f.eks en hjemmeside der hedder

www.clio.dk. Det er et sted hvor man kan læse og tage quizzer om de forskellige fag.

Og fordi internettet er så dyrt, mister vi noget af den viden vi ellers kan få fra hjemmesiden, fordi

man nogengange skal se videoer hvor de forklarer tingene. Det samme gælder for en anden

hjemmeside. www.newsskole.dk, hvor man kan se nyheder fortalt så børn forstår det.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå at Tele skal tjene penge til at betale for søkablet, men jeg kan ikke

forstå hvorfor de ikke bruger deres overskud til at sætte priserne på internettet ned, så vi alle kan få

noget ud af det.

Vi syntes at i virkelig skal tænke over hvor meget det vil hjælpe os børn i Grønland til at få kontakt

med andre fra andre lande, lære nye ting og mange andre ting.

Jeg synes at i voksne svigter os børn!

Vi er trods alt Grønlands fremtid. Det siger i selv!

- Jacob 11 år, Nuuk1.

1 Skoleopgaven er gengivet i den form som jeg har modtaget fra Jacobs mor

6

Ovenstående læserbrev blev skrevet som en skoleopgave i efteråret 2012. En opgave som jeg har

fået at se gennem Jacobs mor. Jacobs læserbrev er meget interessant, da han fremkommer med et

nyt handicapbegreb. Et handicapbegreb hvor det ikke handler om fysisk eller psykisk handicap. Han

skriver om internet, og den betydning mangel på adgang kan have for børn. De uden adgang eller

med begrænset adgang til internettet er ifølge ham handicappede i forhold til de børn med rigelig

adgang. Dermed siger han, at man også kan være handicappet, hvis man mangler en genstand eller

mangler adgang til en genstand. Hvis genstanden har stor betydning i samfundet, vil man som den

uden ejerskab / adgang være handicappet i forhold til de som har genstanden / adgangen til

genstanden. En genstand med stor betydning i samfundet må internettet bestemt siges at være.

Internettet er en del af arbejde / skole og en del af fritiden, og den bliver kun en større og større del

af begge. Jacobs læserbrev går meget på internettets betydning for uddannelse og fremtidige

muligheder, men jeg mener, at hans handicapbegreb sagtens også kan udvides til at dække over

internettets betydning for børns fritid. Jacob skriver jo bl.a.:

Vi syntes at i virkelig skal tænke over hvor meget det vil hjælpe os børn i Grønland til at få kontakt

med andre fra andre lande, lære nye ting og mange andre ting.

Han skriver om kontakt med andre, lære nye ting osv. Noget som er en del af børns fritid. Børns

fritid består for en stor del af leg, når leg forstås bredest muligt. For mig er leg både det at lege i

traditionel forstand, men også det spille, at lege på internettet, at hænge ud med vennerne osv. Leg

er underholdende aktiviteter. Leg er kontakt med andre og indlæring og andet. Og megen leg

foregår i dag på nettet. Så hvis man ikke er på eller med er man handicappet i forhold til sine venner

og i forhold til andre børn.

Første del: TeoriAt være internethandicappet betyder, at man ikke har de samme muligheder som andre børn til at færdes, lege og lære på internettet. Man mangler noget. Det handler om at ha’ og ikke ha’. At vide og ikke vide. I den forbindelse kan det være interessant at bruge nogle af Pierre Bourdieus teorier til at se på det med at mangle noget i forhold til andre. Bourdieu brugte mange år til at udvikle hans begreber, som dermed ikke var statiske, men konstant blev udviklet. Han baserede sine begreber på nogle grundlæggende ideer om hvordan socialt liv er organiseret og hvad der får folk til at reagere og handle som de gør. Hans begreber kan dermed bruges til at bestemme rammerne for, hvad man

7

skal kigge efter, når man vil undersøge og forklare sociale problemstillinger2. Bourdieus ambition var at skabe en teori der kunne undersøge, hvordan personers handlinger som både er betinget af deres forståelse af systemet og begrænset af systemets objektive strukturer dannes3. Han ville danne en teori til forklaring af, hvorfor folk handler som de handler. En forklaring af deres praksis.

Bourdieus habitusbegreb.En del af hans praksisteori er habitusbegreb. Habitusbegrebet er tanken om, at personernes virkelighedsforståelse og deri deres valg og handlinger et godt stykke af vejen er bestemt af indre dispositioner for at tænke, føle og handle på en bestemt måde. Dispositioner som (ofte ubevidst) tillæres gennem et liv under bestemte sociale forhold4.

Det handler om vaner. Ikke kun mentale vaner, men også kropslige vaner. Ved at kigge på, hvordan personer bruger deres kroppe, og hvordan de er blevet socialiseret til at bruge dem, kan man få en masse information om, hvordan de forstår verdenen og deres plads i den. Bourdieus habitusbegreb er flerdimensionelt idet det omfatter mentale dispositioner, dispositioners kropslige forankringer og sociale forankringer. Man skal undersøge hvordan viden om verdenen internaliseres i personer og former deres forståelse af virkeligheder (internalisering af eksterne strukturer), og hvordan disse internaliserede virkelighedsforståelser udtrykkes i valg og handlinger (eksternalisering af internaliserede strukturer).5 Derfor mener Bourdieu, at til en komplet analyse af det sociale må man både bruge fortællinger og observationer indgå. Ellers kan man ikke i sin analyse genskabe den/de analyseredes habitus6.

Habitusbegrebet er et generativt begreb idet det både skaber og skabes af sociale strukturer. Begrebet er et produkt af socialisering, og det er ifølge Bourdieu især den tidlige socialisering som er vigtig for dannelsen af de dispositioner som en person handler i forhold til. I barndommen og især i den tidlige sker der en hovedsagelig ubevidst og ureflekteret internalisering af objektive strukturer. Det sker ikke gennem forklaringer, men derimod gennem erfaringer. Barnet lærer hvordan man bevæger sig. Det får en forståelse af hvad der er rigtigt og forkert. Ved imitation, ved at prøve sig frem og ved at lege finder barnet frem til det pågældende samfunds konventioner og adfærdsformer uden at barnet er bevidst om, at det er i gang med at lære sig særlige sociale dispositioner7. Dispositioner som gør barnet i stand til at navigere og begå sig i det samfund, hvori barnet er opvokset. Ifølge Bourdieu er habitus varige dispositioner som er træge med foranderlige. Oftest vil habitus være med til at reproducere de sociale forhold. En mor giver ubevidst sin habitus videre til sit barn, da hun opdrager og lærer fra sig ud fra hendes egen habitus. Det ses fx i en del omsorgssvigtssager. De svigtende forældre er selv blevet svigtet i deres barndom. De har ikke en sund habitus at give videre. Men forandring er muligt. Bourdieu siger, at det især er forandringer i personernes ydre omgivelser der kan give forandring i habitus8. Sekundær socialisering kan fx

2 Wilken, Lisanne(2011): Bourdieu for begyndere. Samfundslitteratur s. 39-403 Wilken(2011) s. 434 Wilken(2011) s. 445 Wilken (2011) s. 466 Wilken (2011) s. 497 Wilken (2011) s. 47-488 Wilken (2011) s. 49

8

hjælpe et omsorgssvigtet barn til at blive mønsterbryder. Barnet oplever gennem et skift i ydre omgivelser en anden habitus. En anden måde at reagere og handle på. Men det kan dog også være meget svært at tilegne sig den nye måde / den nye habitus. For den tidlig ubeviste tillærte habitus påvirker et menneske i alt, hvad det gør. Det kræver meget arbejde og megen påvirkning at ændre dybt indgroede dispositioner.

Felter.I 1970’erne begyndte Bourdieu at supplere habitusbegrebet med felt begrebet, da han mente, at samfundet blev mere og mere differentieret. Der udvikledes stadig flere universer eller felter som havde deres egen logikker og værdier. Hans feltbegreb er dermed bl.a. et analytisk værktøj til at adskille mindre enheder i samfundet9. Feltbegrebet er ikke Bourdieus opfindelse, men hans definition af felter er hans egen. Han definerer felter som et system af positioner, der er relateret til hinanden, og hvis betydning opnås gennem relationer til andre positioner i feltet. Positionerne har modsatte værdier som fx kultur og økonomi og også forskellige værdier som fx meget kultur og lidt kultur. Desuden er Bourdieus feltbegreb også karakteriseret ved, at der er noget på spil som personerne (grupperne, institutionerne osv.) i feltet finder vær at kæmpe om eller for. En Bourdieusk feltanalyse vil derfor involvere en bestemmelse af kampen og en kortlægning af relationerne mellem deltagerne i kampen10. Ifølge Bourdieu vil der altid være dominerende aktører, der vil kæmpe for at fastholde deres positioner, indflydelse og prestige, mens de dominerede aktører vil kæmpe for at indtage de dominerende pladser11.

Man skal derudover identificere den særlige logik som driver kampene i feltet for at kunne forstå, hvordan betydning produceres i feltet12. Bourdieu beskriver nemlig felter som relativt autonome. Felter kan sagtens være struktureret på sammen måde, men det betyder ikke, at de handler om det samme13. Forskellige ting har forskellig betydning i forskellige felter. Ifølge Bourdieu afhænger et felts grad af autonomi af, i hvilket omfang feltet selv kan udvikle og definere deres egne problemer og hvor meget eller hvor lidt kræfter udenfor feltet har indflydelse på det der kæmpes om i feltet14. Strukturen i aktørernes habitus og feltets strukturer vil som regel være i overensstemmelse15. Bourdieu bruger to begreber til at beskrive den overensstemmelse. Det første begreb er doxa som er den grundlæggende sandhed som den sociale orden bygger på. Det som bliver taget for givet. Det uudtalte som ikke er til diskussion. Bourdieu bruger begrebet til at mediere mellem aktørernes habitus og deres position i feltet16. Det andet begreb er illusio som er troen på, at feltets kamp er betydningsfuld og vigtig nok til at kæmpe for. Også illusio bruger Bourdieu til at mediere mellem habitus og felt. Illusio, troen på kampens vigtighed, er betinget af habitus og relateret til aktørernes praktiske sans. Illusio er dermed inkorporeret i habitus17.

9 Wilken (2011) s.5110 Wilken (2011) s. 5211 Wilken (2011) s. 5412 Wilken (2011) s. 5313 Wilken (2011) s. 5214 Wilken (2011) s. 53-5415 Wilken (2011) s. 5516 Wilken (2011) s. 55-5617 Wilken (2011) s. 57

9

Bourdieus kapitalformer.Økonomisk kapital.

Handler først og fremmest om materiel rigdom. Hvem har hvad og hvor meget? Men ifølge Bourdieu kan man ikke forstå betydningen af og begrænsningen ved økonomisk kapital uden at sammenstille den med andre former for kapital18.

Kulturel kapital.

Findes ifølge Bourdieu i tre former. Den kropslige, i objektiveret form og i institutionaliseret form.

I den kropslige form erhverves kulturel kapital gennem socialisering og indlejres som dispositioner i habitus. Dermed handler kulturel kapital om at have sans for bestemte værdier og evne at udtrykke den sans kropsligt, mentalt og socialt. Det er især i familien at overførsel af kulturel kapital foregår og det omhandler manerer og smag for forskellige ting. Bourdieu siger, at jo mere af den dominerende kulturelle kapital man får del i gennem den primære socialisering jo mere vil man være i stand til at optage kulturel kapital gennem sekundær socialisering. Kulturel kapital er dermed noget man opbygger gennem hele livet, og jo mere jorden bliver gødet fra starten jo mere vil det gro.

I objektiveret form handler det om fx malerier og bøger. Konkrete ting. At eje dem eller kunne sætte pris på dem. At konsumere konkrete ting.

Den institutionaliserede form er fx eksamensbeviser og hædersbevisninger. Institutionaliseringen giver den kulturelle kapital legitimitet og dermed grundlag for magt19.

Bourdieu siger, at kulturel kapital til en vis grad er afhængig af økonomisk kapital, da den økonomiske kapital ofte styrer adgangen til kulturelle artefakter og kulturel opdragelse. Økonomisk kapital gør det lettere at opsamle kulturel kapital20.

Social kapital.

Social kapital omhandler ifølge Bourdieu de fordele man kan få gennem sine sociale netværk. Netværk som skal plejes og vedligeholdes. Social kapital hænger sammen med økonomisk kapital og kulturel kapital og forstærker disses værdi21. Gennem netværk kan man forstærke sin økonomiske og kulturelle kapital.

Ulighed.

I Bourdieus analyse af uddannelsesmuligheder siger han, at ulighed i sociale vilkår medfører kulturel ulighed. Han siger, at i hjem med klaver får børnene en habitus der giver dem afgørende fortrin i klasseværelset i forhold til deres klassekammerater fra mindre privilegerede hjem22. Det er ikke kun i klasseværelset, at de får fortrin. Dem der har mere vil have nemmere ved at klare sig indenfor mange forskellige områder. Det er ikke kun forskelle i indkomstkilder der konstituerer klasser og samfundsgrupper, men også forskelle i kapitalressourcer23.

18 Wilken (2011) s. 5919 Wilken (2011) s. 59-6020 Wilken (2011) s.6121 Wilken (2011) s. 6222 Esmark, Kim (2006): Bourdieus uddannelsessociologi. I: Pierre Bourdieu. En introduktion. Hans Reitzels Forlag.s. 73

10

Dobbeltkulturbegreb.Professor Johan Fjord Jensen har defineret et dobbelt kulturbegreb som passer meget godt med de ovenfornævnte Bourdieu begreber. Han siger, at kultur på den ene side skal forstås gennem dens frembragte artefakter. Man bliver en del af artefakternes verden ved selv at deltage i deres skabelse eller ved at blive draget ind i deres dannelsesmæssige sammenhæng under tilegnelsen af dem. Og på den anden side skal kultur forstås som ’the whole way of life’, som livet udfolder sig, skal forstås som alt dækkende. Kultur som noget du er24. Fjord Jensen siger, at mennesker lever i og ud af en dobbeltbevidsthed25.

Hans dobbelte kulturbegrebs artefakter kan sættes sammen med Bourdieus objektiviseret kulturel kapital, da det jo også handler om at have eller have adgang til artefakter. At transformere artefakter eller blive transformeret af artefakter.

Og kulturbegrebet som ’the whole way of life’ kan forstå som et lands kultur, men kan også overføres til ’the whole way of life’ af et felt. Hvordan er livet i feltet og hvordan deltager man fuldt ud i det liv? Deltagelse kræver med Bourdieus ord habitus og kapital.

Børnekulturel kapitalBørnekultur er som anden kultur et felt der passer på Bourdieus feltdefinitioner. Bourdieu siger, at felter har deres egne regler, værdier og interesser, som tilsammen udgør feltets logik26. Børnekultur er et felt med egen logik og regler. Børn er ofte udsat for flere forskellige slag påvirkninger og logikker, idet de færdes i forskellige felter. Der er fx det voksenstyrende opdragelsens felt med dets egen logikker som adskiller sig fra det børnestyrede børnekulturfelt med dets egne logikker, men som samtidig påvirker det børnestyrede børnekulturfelt gennem dets påvirkning af børnene.

Aktørerne i feltet er børnene selv og det de gerne vil er at deltage i legen. Det gælder om at kunne få mulighed for at deltage i legen og at være i stand til at deltage i legen. Hvem styrer og leder legen? Hvem er den dominerende aktør som man skal gå til for at blive en del af legen? Forstår man legen? Har man de artefakter og den viden der kræves for at kunne deltage i legen? Det er nogen af problemerne i børnekulturfeltet.

23 Bordum, Anders (2009): Jürgen Habermas og Pierre Bourdieu – Etik eller magt som forståelsesramme for kommunikation. I: Kommunikationsteori – en grundbog. Red.: Jørn Helder, Torbjörn Bredenlöw og Jens Lautrup Nørgaard. Hans Reitzels Forlag.s. 22924 Fjord Jensen, Johan (1988): Det dobbelte kulturbegreb – den dobbelte bevidsthed. I: Kulturbegrebets kulturhistorie. Kulturstudier 1. Center for kulturforsknings.183-18425 Fjord Jensen (1988) s. 18626 Jochumsen, Henrik Og Casper Hvenegaard Rasmussen (2008): Med Bourdieu på biblioteket. En introduktion til habitus, kapitalformer og felt. I: At forstå biblioteket. En introduktion til teoretiske perspektiver. Red: Jack Andersen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks biblioteksskole, 2008. s. 127

11

Børnekultur er for at bruge Fjord Jensens begreb et dobbelt kulturbegreb idet børnene er en del af børnekulturen. De er børnekultur. De lever det. Samtidig er børnene også producenter og forbrugere af børnekulturelle artefakter.

Det er børnene selv der styrer børnekulturfeltet, og det udvikles igennem børnenes habitus. Gennem deres måder at reagerer på og forstå ting på. Men feltet er også et felt der påvirkes af udefra kommende ting. Børn får deres primære socialisering fra familie, og den sekundære socialisering fra venner, lærere og mange flere. Deres habitus udvikles med og af andre. Børn har ikke deres egen penge, og er i høj grad afhængige af voksne til at kunne få artefakter. Alle børn har ikke de samme muligheder for den samme deltagelse i børnekultur og dermed ikke den samme mulighed for at få deres lige del af børnekulturen. Derfor kan det være relevant at tale om børnekulturel kapital. Børnekultur er et felt, hvori deltagelse oftest afhænger af socialt samvær. Legen foregår oftest sammen med en eller flere. Man skal have den sociale kapital legens regler for samvær og for at kunne deltage i det samvær. Betegnelsen børnekultur siger meget tydeligt og bokstaveligt, at børnekulturfeltet et kulturfelt. Så man skal også have kulturel kapital til kunne forstå kulturen i børnekultur.

I hans analyse af det litterære felt argumenterer Bourdieu for, at feltets autonomi og mange andre felters autonomi er truet af kommercielle interesser, og feltets kampe efterhånden mere omhandler økonomiske interesser frem for kulturelle interesser. Feltets præmisser for kampe bestemmes efterhånden i lige så høj grad udefra som indefra27. Det er en tendens der i bestemt også kan ses i det børnekulturelle felt. Der er mange økonomiske interesser blandet ind i børnekultur. Markedet for legetøj er stort, og til film og tv-serier er der oftest knyttet forskelligt merchandise. Ting der skal øge interessen og deltagelsen i leg med figurerer. Fx Lego Star Wars og Monster High dukker. Producenter vil gerne hente penge i børnekulturen og de prøver derfor at påvirke børnekultur i en bestemt retning ved at tilføre artefakter som viser i den ønskede retning. Megen deltagelse i børnekultur er afhængig af artefakter. Ikke bare mht. traditionelle lege artefakter som dukker og klodser, men også fx mht. til spil og spillekonsoller. Økonomisk kapital bestemmer hvilke og hvor mange artefakter man kan få. Og dermed hvilke artefakter og dermed lege man kan forstå og deltage i. Derfor kan det ofte blive det rigeste barn der bliver den populære, den der definerer, hvad der er sejt og in. Ved at have den største økonomiske kapital har det pågældende barn større adgang til børnekulturens forskellige artefakter, og vil også ofte gennem barndommen gennem familiens økonomiske kapital være blevet udsat for mere af den dominerende kultur og har derigennem haft større chance for at opbygge større kulturel kapital. De velstillede er også ofte også større gode netværk og barnet har derigennem også større chance for at udbygge dets sociale kapital. Udbygge dets evne til at opbygge og bruge sociale netværk og sociale relationer til at opnå det ønskede. Fattige børn (både på habitus, penge og kultur) har ikke samme muligheder for at blive førende børnekulturelle aktører som de børn der har mere. Økonomisk kapital påvirker dermed den sociale og kulturelle kapital der tilsammen danner den børnekulturelle kapital:

27 Wilken (2011) s. 54

12

Børnekulturel kapital: social kapital + kulturel kapital

påvirker

Økonomisk kapital

Det skal dog fremhæves, at flere samfundsteoretikere som fx Ziehe og Giddens peger på, at individer i det senmoderne samfund er blevet mere frisat28. Mennesker er ikke i samme grad styret af den fra barndommen udstyrede habitus. Jeg er enig. Kultursociolog Iben Jensen har kigget på den kulturelle identitet i forhold til Bourdieus begreber. Hun siger bl.a. at det er vigtigt, at man ikke opererer med en tanke om, at kulturer er afgrænset af landegrænser, og at der i hver kultur lever en befolkning med samme etniske baggrund og samme værdier, handlinger og logikker29. Det er bestemt vigtig at have i mente, når man kigger på børnekultur. Børnekultur består af aktører med en meget stor aldersspredning, og dermed stor spredning i modenhed. Børnekultur består af børn med vidt forskellige kapitaler. De har ikke samme habitus, men de kan påvirke hinanden, påvirker feltet og feltet kan påvirker dem. Og med internettets fremkomst er børnekultur blevet globaliseret. Den børnekultur børn oplever, er ikke længere kun det de oplever og deltager i, når de leger hjemme i deres hjem og by med lokale venner. Med internettet kan lege andre steder, lege online, og leger med børn fra hele verden. Børnekultur springer landegrænser. Derfor mener jeg, at internettet kan ses som en demokratisator idet internettet giver stor adgang til information og kultur ligegyldig økonomisk kapital. Den giver lige adgang til informationen uanset hvor stor ens økonomiske og kulturelle kapital. Med lave priser og flatrate influere den økonomiske kapital ikke så meget på den kulturelle kapital der kan opnås gennem internettet. I dagens Danmark har de fleste fuld adgang til internettets enorme informationsbank. Det er anderledes i Grønland, hvor priserne stadig er høje. Der er internettet endnu ikke den sammen demokratisator som i den er i Danmark. Der er mulighed for flatrate, men kun hvis man bor i Nuuk og Qaqortoq, og så koster det minimum 1099kr og det er med fair forbrug30, hvilket vil sige, at det ikke er flatrate som man forstår det i Danmark og andre steder. Hvor meget man kan bruge nettet er derfor i Grønland stadig afhængig af ens eller for børn ens forældres økonomiske kapital.

Gennem tiden er børn oftest blevet set som ofre og ikke som aktive brugere. Det kan bl.a. ses på de forskellige mediepanikker som der har været. Et barnesyn som ikke er forsvundet helt. Den regelløse leg på internettet gør nogle voksne nervøse. Men børn er ikke viljeløse ofre, der bliver påvirket uden kamp. Børn bliver påvirket af deres forskellige oplevelser, men de er også aktive og kyndige brugere, der påvirker den anden vej og som selv styrer (i hvert fald en del af) deres leg og

28 Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen (2008) s. 13429 Jensen, Iben (2001): Når den faglige identitet er national. Kulturel identitet set i forhold til Bourdieus begreber om felt, kapital og habitus. I: Psyke og Logos. Årgang 22, nr. 1, 2001. Dansk Psykologisk Forlags. 19530 http://www.tele.gl/da/bredbaand

13

http://www.tele.gl/da/bredbaand

oplevelser. Børn som aktive og kyndige brugere er noget som der er kommet mere fokus på. Men for at kunne blive aktive og kyndige brugere af noget skal man have adgang til tingen, og man skal som bruger bruge tingen. Det er jo gennem erfaringer man udvikler sig. Og de grønlandske børn har ikke de samme muligheder for at blive kyndige internetbrugere pga. internetprisen. Og når de ikke har de samme muligheder for at blive kyndige brugere, betyder det så også, at de ikke kan blive kyndige brugere af børnekulturen på nettet? Mangler de habitus og dermed børnekulturel habitus til at deltage i online børnekultur?

Cand. Mag. Malene Charlotte Larsen har de seneste 8 år fulgt unge danskeres brug af Facebook. Noget af det hun har fundet ud af er, at Facebook er for mange unge stedet man skal være for det er alle andre. Facebook er en database over alle dem man kender og det er stedet, hvor eksisterende sociale relationer og venskaber vedligeholdes og plejes. Facebook er for de danske unge en naturlig og integreret del af hverdagen31.

Malene Charlotte Larsen siger også, at børn og unge til enhver tid vil foretrække at være fysisk sammen med deres venner, men hvor det ikke er muligt, er sociale netværkssider et godt alternativ32. For børn og unge i Grønland med de store afstande og høje rejseudgifter kan sociale netværkssider være ekstra vigtige. De giver dem en mulighed for kontakt og samvær med børn og unge med samme alder, samme interesser osv.

Men hvis man ikke har adgang eller kun meget lidt adgang til internettet, går man glip af en stor del af den fælles børnekultur der foregår på nettet. Man kan have svært ved at være med i den virtuelle fællesleg på nettet, for man kender ikke rammerne for legen, og det er kendskab til de fælles regler der gør legedeltagelse mulig.

Man kan relatere det til de børn, som ikke havde adgang til TV2 de første år. Jeg var selv et af de børn, som fx ikke kendte Bubbers Badekar, og kunne dermed ikke deltage i børnekulturen omkring det program. Fx forstod jeg ikke, hvorfor mange børn ville have smækbukser, hvor den ene sele ikke skulle være lukket. Jeg havde ikke referencerne / rammerne for at forstå, hvad det handlede om. Der var en del af min barndoms børnekultur som jeg ikke kunne forstå og deltage i, fordi jeg ikke havde adgang til den. Vi havde ikke TV2 antennen som krævedes. Vi fik dog TV2 efter et stykke tid, så jeg lærte hvad Bubbers badekar var og kunne deltage i børnekulturen omkring det program og andre af TV2s børneprogrammer. Når man ikke har lige adgang til de store børnekulturelle medier som tv, internet, smartphones osv. bliver den børnekulturelle kapital ikke den samme og ikke lige stor på alle områder.

Senere hen kan det blive sværere at blive del af et miljø, hvis man ikke har de samme referencerammer som de andre i miljøet. Man er udenfor. Det kan fx ses i forbindelse med integrationsproblemer. Det er svært at blive en del af et samfund/ et felt, hvis man ikke forstår, hvad

31 Digital trivsel – en antologi om børn og unges onlineliv. Per Straarup Søndergaard (red.). Turbine. 2013. s. 4632 Digital trivsel s. 47

14

der snakkes om, hvad folks habitus består af. Hvis ens habitus ikke forstår et felt, og man ikke har kapital til at få opbygget forståelsen, hvordan bliver man så en del af det felt?

Andel del: Undersøgelser.Men har grønlandske børns mindre adgang så en indflydelse på deres børnekulturelle kapital? Og bruger de i det hele taget internettet mindre og anderledes end fx danske børn? For at få svar på det valgte jeg at lave en spørgeskema undersøgelse. Jeg valgte spørgeskema formen, da jeg som kun dansktalende dansker i Grønland har sprogbegrænsninger. I Nuuk kan man sagtens klare sig udelukkende på dansk, men i andre byer vil grønlandsk være påkrævet. Så en tolk ville være påkrævet, og tolkning giver efter min mening ikke gode interviews, da det hakker en samtale ikke stykker, og interviewet blive dermed ikke en samtale mellem interviewer og interviewede, men bliver i stedet styret af tolken.

Desuden ville interviews eller observationer kræve megen rejseaktivitet, hvad der i Grønland er meget dyrt, da det kun kan ske med fly eller skib.

Da min undersøgelse skulle være en undersøgelse i Grønland og ikke bare i Nuuk, valgte jeg altså spørgeskemaformen pga. sproglige, geografiske og dermed økonomiske grunde.

Jeg sendte e-mails med et dobbeltsproget brev ud til 39 skoler jeg kunne finde e-mail adresser på, og sendte fax til yderligere 18 skoler. Brevet blev oversat til grønlandsk af en kollega, som er ansat som kommunikationsmedarbejder. I brevet forklarede jeg min undersøgelse og bad dem om hjælp til at få spørgeskemaerne udfyldt. Jeg hørte tilbage fra 12 skoler, hvortil jeg sendte spørgeskemaerne via post eller e-mail alt efter, hvad de foretrak, og for Nuuks vedkommende afleverede jeg spørgeskemaerne selv. Skolerne kunne selv vælge, om de ville have spørgeskemaerne på dansk eller grønlandsk. Spørgeskemaerne blev oversat af tolk studerende ansat hos Mio, som er børnetalsmanden i Grønland. Jeg fik spørgeskemaer tilbage fra 7 skoler i alt.

Det fulde spørgeskema kan ses i bilag 1. Spørgeskemaet består af forskellige typer spørgsmål, der skal analyseres forskelligt:

De fire første spørgsmål går på fakta om respondenten. Alder, køn, by og skole. Spørgsmål fem omhandler hvad respondenten bruger sin fritid på. Spørgsmål seks til ti går på adgang til forskellige medier. Spørgsmål 11 til 24 omhandler internetbrug. Hvor, hvordan, hvor meget, til hvad og

vigtighed. Spørgsmål 25 til 27 er om børne- og ungdomskultur. Hvad børnene selv mener det er.

Pilotundersøgelse på Mors i Danmark april 2013.Som tidligere nævnt er børnekultur ikke begrænset af landegrænser. Via internettet hænger børnekultur sammen på kryds og tværs igennem verdenen. Derfor valgte jeg at lægge ud med en pilotundersøgelse i Danmark. En undersøgelse der skal bruges til at sammenligne de grønlandske resultater med. Danmark er jo i rigsfællesskab med Danmark, at der er megen dansk indflydelse

15

med den børnekultur som børnene kan finde i Grønland. Fx er de fleste tv-kanaler danske, så de fleste børneprogrammer er danske eller er udvalgt af danske kanaler, så børnene i Grønland og i Danmark bliver udsat for meget af de samme kulturelle påvirkninger fra børnekulturmarkedet. Der er internetadgang både i Danmark og i Grønland. Men et af de børnekulturelle områder hvor på Grønland adskiller sig fra Danmark er prisen på internettet. Hvor der i Danmark er flatrate er og lav pris, er prisen i Grønland stadig meget høj i forhold til de lande Grønland normalt sammenligner sig med. Min tese var derfor, at de grønlandske børns adgang til og brug af internet pga. prisen ville være mindre. Og jeg kom derigennem til at tænke på, om mindre adgang til internettet påvirker de grønlandske børns børnekulturelle kapital. For at kunne undersøge mit spørgsmål om, hvad de grønlandske børn eventuelt går glip af, måtte jeg have noget at sammenligne med. Derfor pilotundersøgelsen til en start.

Pilotundersøgelsen blev lavet på Dueholmsskolen i Nykøbing Mors

Undersøgelse i Grønland efteråret 2013.Da de besvarede spørgeskemaer kom tilbage, og jeg gik i gang med at behandle dem, blev det hurtigt tydeligt, at resultaterne fra de forskellige byer og bygder skulle behandles og analyseres hver for sig, da Nuuk resultaterne adskilte sig så meget fra de andre og var så kvantitetsmæssige større, at hvis de ikke blev adskilt, vil analysen vise et resultat for Nuuk og ikke et resultat for Grønland. Svarene fra de andre byer og bygder ville drukne i Nuuk svarene.

Tredje del: Analyser

Resultater Nykøbing Mors33.109 elever svarede på spørgeskemaet.

Eleverne på Dueholmsskolen bruger deres fritid på mange forskellige ting, som tydeliggjort på diagrammet nedenunder.

venner

ne

inte

rnet tv

ps/x-

box/wii

musik

bøger

hjælp

e til d

erhjem

me

sport

andet

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Hvad bruger du din fritid på?

33 Se desuden bilag 9 for en liste over svare på de åbne spørgsmål

16

En af respondenterne svarede, at hun ikke havde tv kanaler derhjemme og flere så tv på internettet via sider som viaplay eller netflix. At se tv programmer er ikke længere noget der kræver tv kanaler, så længe man har adgang til billigt internet.

0 til 5 5 til 10 10 til 20 20 til 30 30 til 40 40 til 50 50 til 60 60 til ? Intet svar0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Hvor mange tv-kanaler kan du se?

Respondenterne har alle adgang til forskellige medieplatformer. De 23 % som havde adgang til en anden spillekonsol end de nævnte sagde næsten alle, at det var en ipad. Mange har spillekonsoller, som er populære, men x-box er dog ikke så udbredt som de andre. 79 % svarede at de havde adgang til en wii, men flere havde tilføjet, at de aldrig brugte den mere. Er wii på vej ud? Wii er ikke længere den konsol som alle vil bruge til spil.

99 % har adgang til en computer og 88 % til en smartphones. Begge kan bruges til internetadgang. Flere nævnte også, at de gik på nettet med deres ps3.

17

93%

27%

99%

88%

66%

17%

79%

23%

Har du eller din familie:

dvdbluraycomputersmartphonepsx-boxwiianden spillekonsol

For respondenterne er internet noget man bruger ofte og meget. Over halvdelen bruger flere timer om dagen på nettet.

flere timer om dagen

en time om dagen

flere gange om ugen

en gang om ugen

2-3 gange om måneden

en gang om måneden

sjældnere0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%52%

30%

13%

4%0% 0% 1%

Hvor meget er du på nettet?

Internettet bruges meget forskelligt, men mest til spil, Facebook, youtube, musik og kontakt til venner fx via skype. Alle ting der ville være dyre, hvis man skulle betale for megabyteforbruget i stedet for at have flatrate.

84 synes, at det er vigtigt at kunne komme på internettet.

18

- fordi man ikke kan leve uden internet

69 syntes man går glip af noget, hvis man ikke kan komme på nettet. Man går bl.a. glip af:

- justin biebers lækkerthed

Resultater Nuuk34.Der bor ca. 16 000 personer i Nuuk. En skole fra Nuuk og en specialklasse fra Nuuk udfyldte spørgeskemaet. Skolen hedder Nuuk Internationale Friskole, også kaldet NIF. Der er 95 besvarelser fra NIF.

venner

ne

internet tv

ps/x-b

ox/wii

musikbøge

r

hjælpe ti

l der

hjemme

sport

andet

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Hvad bruger du din fritid til?

NIF respondenternes diagram over fritidsforbruget adskiller sig ikke nævneværdigt fra det samme diagram for de danske respondenter. Nogen af svarene i andet er dog lidt anderledes, da to fra svarede at de bl.a. brugte deres fritid på jagt.

Det er ret forskelligt, hvor mange tv-kanaler NIF respondenter har adgang til.

0 til 5 5 til 10 10 til 20 20 til 30 30 til 40 40 til 50 50 til 60 60 og op ?0

2

4

6

8

10

12

14

16

18


NIF respondenterne har adgang til mange medieplatformer. Grønland er godt med på hardware. 70,53 % af NIF respondenterne har adgang til bluray, mens det kun er 27 % af de danske Dueholmsskolens respondenter har bluray.

34 Se desuden bilag 2 og 3 for en liste over svare på de åbne spørgsmål

19

86.32%

70.53%

97.89%

84.21%

65.26%

11.58%

78.95%

41.05%



To procent bruger ikke internet. Det er ikke mange, men det ville nok være svært at finde nogen i Danmark der ikke bruger internet.

98%

Bruger du internet?

ja nej

Også for NIF respondenterne er internettet noget der bruges ofte og meget. Som tidligere nævnt er der mulighed for flatrate i Nuuk. Og selvom flatrate er meget dyrt i forhold til priserne i Danmark, så er det kan det betales, hvis man har en ok løn eller budgettere med det. Men to respondenter havde skrevet på spørgeskemaet: Billigere internet tak. Og flere andre skrev kommentarer til internettet som fx dyrt 3g, flatrate er langsomt, 3g er så dyrt, sidste måned havde vi ikke flatrate for mine forældre syntes det var dyrt.

20


en time om dagen

flere gange om ugen

en gang om ugen


en gang om måneden

sjældnere0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

48%

23%

17%

3%0% 0% 1%

Hvor meget er du ca på nettet?

Også for Nuuk respondenterne er det spil, Facebook, youtube og musik internettet bruges til udover meget andet.

spile-m

ail

kontakt ti

l venner

kontakt ti

l familie

faceb

ook

youtube filmmusik

følge m

ed i verd

enen andet

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

69%

40%

69%

58%

72%77%

52%

73%

44%37%

Hvad bruger du internettet til?

79 synes, at det er vigtigt at kunne komme på internettet. Nogen af de 79 siger bl.a.:

der sker flere ting i verdenen påkort tid, det er vigtigt at være opdateret det er livs vigtigt. det er svært at leve uden internet når man er så vant til at leve med det det er fremtiden hvis grønland godt ville være et moderne land er det brug for internet35

35 Det er citeret direkte fra spørgeskemaerne, så stave- og grammatikfejl er medtaget.

21

62 syntes man går glip af noget, hvis man ikke kan komme på nettet. De nævner specifikke ting som Facebook, men også lidt mere abstrakte ting som information, nyheder og at kunne følge med

Jeg fik som sagt også svar fra en specialklasse i Nuuk.

8 svarede på spørgeskemaet.

Deres fritidsforbrug adskiller sig ikke specielt NIF eller de danske respondenter

vennern

e

internet tv

ps/x-box/w

iimusik

bøger

hjælpe ti

l derh

jemme

sportandet

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%


De har enten under 10 kanaler eller over 30 kanaler. Tre ud af otte vidste ikke eller svarede, hvor mange kanaler de havde adgang til.

0 til 5 5 til 10 10 til 20 20 til 30 30 til 40 40 til 50 Intet svar0

0.5

1

1.5

2

2.5

3

3.5


Også respondenterne fra specialklassen har adgang til megen hardware.

22

100%

88%

88%

88%

100%

38%

75%

13%



Også for specialklasse respondenterne er nettet noget der bruges en del, men for halvdelen er det ugentligt og ikke dagligt som for NIF og Dueholmsskolen. Og over 10 % bruger internettet sjældnere end en gang om måneden.


en time om dagen

flere gange om ugen

en gang om ugen


en gang om måneden

sjældnere0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Hvor meget bruger du nettet?

Det er spil og kontakt til venner som de bruger internettet til efterfulgt af facebook, youtube og følge med i verdenen.

23

spile-m

ail

kontakt ti

l venner

kontakt ti

l familie

faceb

ook

youtube filmmusik

følge m

ed ve

rdenen andet

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Hvad bruger du nettet til?

7 synes, at det er vigtigt at kunne komme på internettet for at kunne følge med

7 syntes man går glip af noget, hvis man ikke kan komme på nettet. De nævner bl.a. facebook.

Resultater Kangerlussuaq36.Der bor ca. 500 personer i Kangerlussuaq, og den er dermed Grønlands største bygd.

Ti svarede på spørgeskemaet. Respondenterne laver meget forskelligt i deres fritid, men procentvis færre bruger deres fritid på internettet end de respondenter fra Nuuk og Danmark.

vennern

e

internet tv

ps/x-box/w

iimusik

bøger

hjælpe ti

l derh

jemme

sportandet

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%



24

Kangerlussuaq respondenterne har adgang til et pænt antal.

0 til 5 5 til 10 10 til 20 20 til 30 30 til 40 40 til 500

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10


Kangerlussuaq respondenterne har også god adgang til hardware. De har ikke samme gode adgang til bluray, men producenten er stadig højere for dem end for de danske Dueholmsskole respondenter.

100%

30%

80%

60%

80%

70%

80%

Har du eller din famile:


Næsten en tredjedel bruger ikke internet.

25

70%

30%

Bruger du internet?

ja nej

Ingen af respondenterne bruger flere timer om dagen på internettet. 20 % af dem bruger en time om dagen, 20 % en gang om ugen og 20 % sjældnere ned en gang om måneden. Internetbrugen er ikke så stor eller tit som fra de andre byer.


en time om dagen

flere gange om ugen

en gang om ugen


en gang om måneden

sjældnere0%

5%

10%

15%

20%

25%


Internettet bruges til youtube, film, spil og musik.

26

spil e-mail kontakt til venner

kontakt til familie

facebook youtube film musik0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%


2 synes, at det er vigtigt at kunne komme på internettet bl.a. pga. spil og youtube

1 syntes man går glip af noget, hvis man ikke kan komme på nettet

Resultater Narsarsuaq37.Der bor ca. 160 personer i bygden Narsarsuaq.

Tre svarede på spørgeskemaet. De respondenter som jeg har fra bygden gave følgende resultater.

De kunne alle se det samme antal kanaler.

0 til 5 5 til 10 10 til 20 20 til 30 30 til 40 40 til 500

0.5

1

1.5

2

2.5

3

3.5

Hvor mange tv-kanaler kan du se ?

Fritiden bliver brugt på internet, spillekonsoller, musik og andet.


27

vennern

e

internet tv

ps/x-box/w

iimusik

bøger

hjælpe ti

l derh

jemme

sportandet

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%


Også respondenterne fra Narsarsuaq havde god adgang til hardware. Alt undtagen x-box

100%

100%

100%67%

100%

67%

67%



Internetbrugen var enten en time om dagen eller flere timer om dagen. Internetbrugen skete for alle vedkommende på Hotel Narsarsuaq, hvad kunne tyde på manglende internetadgang hjemme og andre steder, hvor børn har deres gang.

28


en time om dagen

flere gange om ugen

en gang om ugen


en gang om måneden

sjældnere0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Hvor meget er du ca. på nettet?

Internettet bruges hovedsageligt til youtube.


kontakt til familie

facebook youtube film musik0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%


3 synes, at det er vigtigt at kunne komme på internettet for at kunne følge med.

0 syntes man går glip af noget, hvis man ikke kan komme på nettet

Resultater Atammik38.Atammik er en bygd med ca. 200 personer.

8 svarede på spørgeskemaet. Fritiden bliver brugt på forskellige ting. 100 % hjælper til derhjemme, mens 60 % bruger tid på vennerne og andet som fx jagt.

38 Se desuden bilag 6 for en liste over svar på de åbne spørgsmål

29

vennern

e

internet tv

ps/x-box/w

ii

musikbøge

r

hjælpe ti

l derh

jemme

sport

andet

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%


De fleste kan se 0-5 kanaler og to kan se flere.

0 til 5 5 til 10 10 til 20 20 til 30 30 til 40 40 til 50 ?0

1

2

3

4

5

6

7

Hvor mange tv kanaler kan du se?

30

Igen har respondenterne god adgang til hardware.

dvd25%

bluray4%

computer21%

smartphone4%

ps14%

x-box7%

wii18%

anden spillekonsol7%


Internettet bliver ikke brugt så tit. For over 80 % bruges internettet sjældnere end en gang om måneden.


en time om dagen

flere gange om ugen

en gang om ugen


en gang om måneden

sjældnere0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Internettet når det endelig bruges det af alle til spil, og mellem 25 % og 38 % procent bruger internettet til facebook, youtube, film og musik.

31

spile-m

ail

kontakt ti

l venner

kontakt ti

l familie

faceb

ook

youtube filmmusik

følje med i v

erdenen andet

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%100%

0%13%

0%

25%38%

25% 25%

0%13%


6 syntes det er vigtigt at kunne komme på nettet bl.a. for at kunne følge med.

4 syntes man går glip af noget, hvis man ikke har internet adgang

Resultater Napasoq39.Napasoq er en bygd med knap 100 personer.

3 svarede på spørgeskemaet. De fleste af respondenterne bruger deres fritid på vennerne og tv, og internet og hjælpe til derhjemme scorer også højt.

venner

ne

internet tv

ps/x-b

ox/wii

musikbøge

r

hjælpe ti

l der

hjemme

sport

andet

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%


De kan se de samme 5 kanaler.


32


0.5

1

1.5

2

2.5

3

3.5


Napasoq respondenterne er også godt med på hardwaren. Interessant at flere har smartphones end computere, men man kan også klare meget med en smartphone som man tidligere skulle bruge en computer til.

100%

33%

67%

100%67%

33%

100%

67%



Internetbrug er flere gange om ugen eller sjældnere end en gang om måneden.


en time om dagen

flere gange om ugen

en gang om ugen


en gang om måneden

sjældnere0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

0% 0%

67%

0% 0% 0%

33%


Internettet bruges til facebook, spil og e-mail.

33

spil

e-mail

kontak

t til v

enner

kontak

t til fa

milie

faceb

ook

youtube

filmmusik

følge m

ed i v

erden

en

andet

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

33% 33%

0% 0%

67%

0% 0% 0% 0% 0%


2 synes, at det er vigtigt at kunne komme på internettet bl.a. pga. facebook.

2 syntes man går glip af noget, hvis man ikke kan komme på nettet bl.a. facebook.

Resultater Ikerasaarsuk40.Ikerasaarsuk er en bygd med knap 100 indbyggere.

11 svarede på spørgeskemaet.

Respondenterne bruger deres fritid på mange ting

venner

ne

inte

rnet

tv

ps/x-

box/w

ii

musik

bøger

hjælp

e til d

erhje

mm

e

sport

andet

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%


De kan se mellem nul og ti kanaler.

40 Se desuden bilag 8 for en liste over svar på de åbne spørgsmål

34


1

2

3

4

5

6

7

8


God adgang til hardware, men bluray er ikke helt så udbredt som i den andre bygder.

100%

18%

91%

36%

55%

36%

64%

55%



Ca. to tredjedele en time om dagen eller flere gange om ugen. Resten er mere spredt.


en time om dagen

flere gange om ugen

en gang om ugen

2-3 gange om

måneden

en gang om måneden

sjældnere Forskelligt0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

0%

27%

36%

9% 9%

0%

9% 9%


35

Internettet bruges til facebook, andet, spil og e-mail.


kontakt til familie

facebook youtube film musik følge med verdenen

andet0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%


10 synes, at det er vigtigt at kunne komme på internettet bl.a. fordi det er vigtigt

6 syntes man går glip af noget, hvis man ikke kan komme på nettet.

- alt hvad der foregår uden for GL! hvad mine venner og familie laver

Hvad viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne så? De viser, at grønlandske og danske børn fra Nykøbing Mors ikke er så forskellige på flere punkter. De bruger deres fritid på en del af de samme ting. Bruger internettet til en del af de samme ting. Fx er facebook en meget vigtig ting for de fleste af respondenterne.

De grønlandske børn fra undersøgelsen har adgang til den samme hardware som de danske, og på nogle punkter mere adgang. De grønlandske børn har endda på nogle punkter adgang til mere. Fx mht. bluray. Rigtig mange af de grønlandske respondenter har adgang til al det nye hardware. Svarmuligheden andre spillekonsoller dækkede for langt de fleste tilfælde, både de danske og grønlandske svar, over ipads. De grønlandske børn har specielt udenfor Nuuk ikke så mange organiserede fritidsaktiviteter eller underholdningssteder at gå til. Mon den høje adgang til hardware er en måde at kompensere for andre underholdningsmangler?

Internetadgang og børnekulturel kapital.Internetbrug virker til at hænge sammen med mulighed for flatrate. Respondenterne fra Danmark og Nuuk bruger internettet oftere og på sammenlignelige måder. Det kunne have været interessant at have fået svar fra Qaqortoq, hvor der også er mulighed for flatrate. Ville de resultater være sammenlignelige med resultaterne fra Nuuk og Danmark? Det er ikke til at vide, men resultaterne

36

fra bygderne, hvor der ikke er mulighed for flatrate, viser i hvert fald ikke det samme høje internetforbrug som i Nuuk og Danmark.

Mange af respondenterne syntes det er vigtigt at kunne komme på internettet. Det er ikke alle respondenterne som kunne formulere, hvorfor det var vigtigt for dem, men vigtigt var det. Nogen skrev endda, at det var livsvigtigt. Internettet er en vigtig del af deres liv.

En del mente også, at man går glip af noget, hvis man ikke har internet adgang. På spørgsmålet om, hvad, var det igen ikke alle der kunne formulere det præcis. Men facebook, youtube og spil blev nævnt en gang. Facebook, youtube og spil er tydeligvis artefakter i respondenternes børnekultur. Og uden internet går man glip de artefakter, den del af børnekulturen. En dansk respondent skrev som nævnt under resultaterne, at man går glip af justin biebers lækkerthed. Et svar der får en til at smile, men det er jo også et svar der fortæller noget om børnekulturen her i 2013. Lige som facebook er en del af nutidens børnekultur, er Justin Bieber det også. Han er den helt store stjerne for mange teenager piger. Han er en børnekulturel artefakt som man skal kende lidt til for at være med. Man behøver ikke kunne lide ham, men at vide hvem han er, sikrer, at man kan deltage i samtaler og forstå referencer. Kunne være med. Internettet bruges til at høre få fat i hans sange, se hans videoer, finde billeder af ham og følge med i nyhederne om ham. Uden internet vil det være næsten umuligt at deltage i den børnekulturelle leg med artefakten Justin Bieber. Det samme gælder for andre stjerner. Flere respondenter bruger fx bl.a. internettet til at følge med i fodbold og med i nyhederne om deres yndlings fodboldspiller.

Internettet bruges til at følge med i den børnekultur der gennem internettet selv og gennem andre medier bliver importeret til ens land, til ens kultur. Jeg mener, at man i et land som Grønland kan se på børnekulturen på to måder. Der er den traditionelle grønlandske børnekultur og så er der børnekultur i Grønland som er en del af den globale børnekultur. De kan være to forskellige og adskilte ting, men kan også smelte sammen. Et eksempel kan være kendama’ernes store popularitet. Kendama’en ligner en traditionel grønlandsk leg, der går ud på at få cirkel med snor i op på en pind eller lignende. En simpel udgave af Kendama legen. Kendama’en fører både tilbage til den traditionelle leg, men er også en del af den globale børnekultur. Kendama’en er ikke en grønlandsk opfindelse. Den er kommet udefra. Den er en del af den globale børnekultur. En del der gennem import er blevet optaget i den grønlandske børnekultur.

Konklusion.Kan min undersøgelse så svare på spørgsmålet om hvilken indflydelse internetadgang har på børns børnekulturelle kapital? Undersøgelsen kan ikke svare endelig på spørgsmålet. Det vil nok kræve en noget større og mere omfattende undersøgelse. Men spørgeskemaundersøgelsen kan give nogle ideer.

Analysen viste, at der ikke var den store forskel på grønlandsk og dansk børnekultur. De grønlandske børn var med og på højde med de danske. Deres børnekulturelle kapital virkede ikke mindre end den danske børns børnekulturelle kapital. De grønlandske har adgang til de samme medier som de danske. De bliver udsat for de samme kulturelle artefakter og udsat for den til dels

37

samme kulturelle påvirkning som de danske børn. Deres habitus har derfor mulighed for at udvikle sig i de samme retninger. Den habitus som vil gøre børnene i stand til at deltage i det børnekulturelle felt på lige fod med andre børn.

Men der er stadig det med internetprisen og de forskellige internetmuligheder. Mulighed for flatrate øger internetbrugen. Så de der ikke har adgang til flatrate er begrænset i, hvor meget internet de kan bruge. De kan ikke bare bruge løs, da det ville kræve megen økonomisk kapital for at kunne bruge internettet frit. Pris og manglende fastrate sætter også grænser for, hvad man bruger internettet til og hvor længe. Hvis man har internet, hvor man betaler pr brugt megabyte bliver man nødt til at tænke om, hvad man vil bruge sine internetpenge til. Når man bruger youtube eller spil på nettet, kan megabytesene hurtigt løbe op. Så manglende flatrate sætter grænser for den frie leg på nettet. Når man ikke kan bruge et felt frit og dermed lære feltets kulturelle spilleregler, mindskes ens kapital indenfor området. Så når et barn ikke kan deltage frit i den vigtige børnekulturelle artefakt internet mindskes deres børnekulturelle kapital, da de ikke kan opbygge den nødvendige habitus.

Så længe internet er en vigtig og meget brugt artefakt i børnekultur, har internettet en betydning for den børnekulturelle kapital.

38

Bilag 1: Spørgeskemaerne

Spørgeskema om mediebrug og internetbrug.

1. Hvor gammel er du? ____ år

2. Er du pige ___ eller dreng___?

3. Hvilken by bor du i?________________________________________________________

4. Hvilken skole går du i? _____________________________________________________

5. Hvad bruger du din fritid på: sæt gerne flere krydservennerne___ internet___ tv___ playstation/x-box/wii___ musik___ bøger___ hjælpe tilderhjemme___ sport ___ andet:_______________________________

6. Hvor mange tv-kanaler kan du ca. se?_____

7. Hvilke kanaler ser du mest?___________________________________________________

_________________________________________________________________________

8. Har du eller din familie: sæt gerne flere krydserDVD afspiller___ bluray afspiller___ Computer___ smartphone___ playstation___ x-box___ wii___ anden spillekonsol____ , hvilken___________________________

9. Må du bruge dem alle? Ja___ Nej___

10. Hvis ja, hvilke____________________________________________________________

39

11. Bruger du internet? Ja____ Nej____ Hvis nej, gå til spørgsmål 21

12. Hvis ja, hvor? Sæt gerne flere krydser

Hjemme____ På biblioteket____ Hos venner____ I skolen____ Andre steder______

13. Hvordan kommer du på nettet? Sæt gerne flere krydserEgen computer___ familie computer___ skolens computere___ bibliotekets computere___ smartphone___

14. Hvor meget er du ca. på internettet?Flere timer om dagen___ en time om dagen___ Flere gange om ugen___ En gang om ugen____ To-tre gange om måneden____ En gang om måneden___ Sjældnere___

15. Ville du gerne bruge mere tid på internettet? Ja___ Nej___

16. Hvis ja, hvad begrænser din internettid? Sæt gerne flere krydser. Mine forældre har sat en tidsbegrænsning___ prisen på internet___ har ikke tid___

andet:__________________________________________________________________

_______________________________________________________________________

17. Når du er på internettet er det såsammen med venner____ sammen med familie____ alene____

18. Hvad bruger du internet til: sæt gerne flere krydserSpil___ e-mail___ kontakt til venner___ kontakt til familie___ Facebook___ til youtube___ til film___ til musik___ følge med i hvad der sker rundt om i verdenen___ andet___

19. Hvis andet, hvad? ___________________________________________________________

__________________________________________________________________________

40

20. Hvad bruger du mest internettet til?_____________________________________________

_________________________________________________________________________

21. Føler du, at det er vigtigt at kunne komme på internettet? Ja___ Nej ___

22. Hvis ja, hvorfor? ___________________________________________________________

_________________________________________________________________________

23. Går du glip af noget, hvis du ikke følger med på nettet? Ja___ Nej ___

24. Hvis ja, hvad: ______________________________________________________________

_______________________________________________________________________

25. Hvad mener du er børne- og ungdomskultur? _____________________________________

__________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________

26. Hvornår /Hvor deltager du i børne- og ungdomskultur? Sæt gerne flere krydser

Når jeg er sammen med mine venner___ når jeg ser film___ når jeg hører musik___ når jeg

er på internettet___ Andre tider / steder___

27. Hvis andre tider/steder, hvornår/hvor? __________________________________________

_________________________________________________________________________

Tak for hjælpen

M.v.h. Mette Laustsen, Masterstuderende i børne- og ungdomskultur

41

Bilag 2: NIF

Nuuk Internationale Friskole (NIF):

Spørgsmål nr. 22:

- der sker flere ting i verdenen påkort tid, det er vigtigt at være opdateret(10)

- fordi ellers er det kedeligt

- så kan jeg komme på facebook og online i call of duty mw3

- så man ved hvad vennerne laver (13)

- chatte med min bror

- fordi jeg gærne vil holde kontakt til min familie i Danmark, og at spille

- det er sjovt at spille

- for at kunne kontakte min familie på Færøerne

- vil ikke forsømme min moviestar + bonnies

- fordi det er vigtigt (4)

- fordi så man kan være på facebook

- så jeg kan chatte med folk fra Danmark (2)

- det er livs vigtigt (2)

- når jeg ikke er sammen nogle

- fordi jeg er en gamerdreng

- fordi man bruger det hver dag

- så man har noget at lave

- jeg har løst

- fordi det er en del af den jeg er

- fordi internet er awesome

- hvorfor ikke

- fordi man kan komme i kontakt

- for info (3)

-så man kan fløe med

- ellers kan jeg ikke se skoleintra (2)

- jeg synes ikke det er så viktit men til at kome på elev intra og kike leksjer og vis man har fået nyt skema eller komme på google vis man har et viktit spørgsmål (8 bare med forskellige formuleringer)

- foti mine spil og intra

- fordi ellers kan jeg ikke se elevintra eller jeg kan ikke se hotmail

- …skype med andre

- til at skype med mormor og morfar

- …spille ipad og se youtube

- fordi tjekke spilene, tjekke facebook

- fordi internettet fylder så meget man har adgang til så mange ting, det er dejligt MEN! Det er heler ikke for godt pga lektier

- så jeg kan holde kontakten med venner og snakke med min familier. Plus så kan man spille på nettet og få nye venner

42

- fordi det er vigtigt i mit liv

- fordi alt andet ville være mærkeligt

- så jeg kan få styr på tingene (2)

- fordi så har jeg noget at lave

- det er svært at leve uden internet når man er så vant til at leve med det

- jeg syntes det er fedt at kommunikere med sine venner og familie på skype og sådan

- holde kontakt med en af mine venner som lige er flyttet til danmark

- fordi det er hele vores hverdag og uden internet kan vores hverdag ikke fungere

- så man kan komme i kontakt med andre rundt omkring i verden.

- hvis man har brug for hjælp til at forstå nogle ting, for eksempel i matematik

- det er fremtiden hvis grønland godt ville være et moderne land er det brug for internet

-fordi jeg godt kan lide at holde de folk der følger med på min hverdag skal holde sig opdateret

- kommunikation, sociale medier, underholdning, bla bla bla

Spørgsmål nr. 24:

- noget

- spille minecraft

- mine venner og famile (7)

- både og

- facebook (7)

- Moviestarplanet (2)

- youtube

- beskeder osv. (2)

- kontakt med venner (3)

- så kan jeg tit ikke følge med i samtaler i skolen

- porno (2)

- fodbold nyheder (3)

- det må du ikke vide (2)

- fødselsdage – sjove ting – slader

- skænderier på facebook og man bruger det til hver dag

- facebook, youtube abonnemencer, e-mail

- spiller sang

- alt (4)

- jeg kan ikke gå in på Nif.gl

- altså bare meget syntes jeg

- jeg går glip af lektionerne

- alle de sjove ting der sker som folk snakker om men som jeg ikke kan checke ud

- hvad der sker rundt omkring (7)

- det sociale netværk

- f.eks. hvad de berømte laver og hvis man skal invitere til f.eks. en fest gør man det over internettet.

- altså man går vel glip af noget, det social netværk

- der kan ske alt muligt med ens venner, familie

43

- det mine venner snakker om (2)

- alt muligt med klassen, fodbold, og nyheder

- vis der står på facebook at min venne holder hyggeaften og jeg ikke komme skal jeg høre på hvor sjovt det var også føler jeg mig udenfor

- næsten alt, det er nettet jeg får det meste af min information fra

Spørgsmål nr. 25:

- at gå på cafe og være sammen med vennerne

- msp, facebook

- spiller på liften, på rampen

- barista, nuuk center, facebook

- venner, spiller fodbold, kafe og sjov

- går på barista og spiller Kendama

- spille, lave ansigtsmasker, ligger make up på hinanden med lukkede øjne og sport

- spiller (3)

- Moviestarplanet.dk, være sammen med vennerne / veninderne

- at sede med vennerne og spille eller bage

- gamenight, kendama, barista

- kendama, online gaming (2)

- at lege sammen. Café sammen med venner /veninder

- tag på netcafe

- kendama

- Pixiline, rasmus Klup, ungdomskultur, porno, porno, porno

- børneting er Pixeline og ungdomsting er porno

- dovne!venner!, lektier

- være sammen med venner og familie, være på internettet, være ude, shoppe

- FB, SNAPCHAT

- være sammen, se film og har det sjovt osv.

- når man er sammen med vennerne (2)

-ballet, sport-løbe, venner

-spiller, gå tur

-netværket

- lege med venner og varer nyskari og at tegne at føles med venner hen til bussen at snakke raktig meget

- at lege at tegne og jeg kan lide at nå vi laver lege man skal samarbejde

- i pat tv, legger

- venner (4)

- jeg kan lide at spille ipad med der jeg har gjort det i en halv time går jeg ud eller ryder op. Jeg kan åsse lige at se film på fredag eller der jeg har været ud i dårligt vejr

- børn

- Det er vigtigt for mig at spille minecraft men også at være sammen med vennerne

- ude og lage. Lage ipad

- lege (3)

- internet (5)

44

- facebook

- youtube

- gaming / andet (2)

- internet, spil og sport (fodbold) (2)

- internet, spil og fritidsaktiviteter som fx fodbold + skole skole skole skole

- internet er vigtig for ungdom

- dyrke fritidsaktiviteter

- elektronik, teknologi

- at hænge ud sammen. Holde kontakt på facebook

- børn og unge bruger alt for meget tid på de sociale medier

- nu til dagens børn har ikke puzzlespil eller andet legetøj. Det hele er på en app som de har på deres ipad

- sociale medier (4)

- nu til dags børn har iphones, ipads og alt muligt. Som små børn ser film på nettede på

- dyrke sport og spille lidt, og være meget fårbundet med noget internet

- sport (2)

- internet, fester og venner

- socialt sammen liv. Hænge ud med venner-inder

- internet, sociale medier, film, gadgets og spil, fest og hygge

- at være ude, være på internettet og at være den bedste til dit og dat

- internet, fest, musik, mode og venner

45

Bilag 3: Specialklasse i NuukSpecialklasse:

Spørgsmål 22:

- følge venner

- for at følge med

- til min storesøster

- der kan vi få oplysninger

- nogen gange er det kedeligt

- venner

- ultranews, trolespejl

Spørgsmål 24:

- hvad der sker i facebook

- jeg har ikke tid

- spil fifa

- hvad der skete i løbet af dagen

- facebook og film

- downloade baner fra playstation 3

- okay

- trolespejl

Spørgsmål 25:

- okay(2)

- det ved jeg ikke hvad med dig?

- nogen gange er det ok. Nogen gange er det kedeligt

- kan ikke svare på det

46

Bilag 4: KangerlussuaqQ.A.:

Spørgsmål 22:

- spil

- youtube

- kommunikation

- for at handle

Spørgsmål 24:

Spørgsmål 25:

47

Bilag 5: Narsarsuaq

Atuarfik Napaartoq:

Spørgsmål 22:

- for at følge med (3)

Spørgsmål 24:

Spørgsmål 25:

- jeg har ikke så megen viden (2)

48

Bilag 6: Atammik.

Atammiup Atuarfia:

Spørgsmål 22:

- for at følge med (3)

- jeg vil gerne følge med (2)

Spørgsmål 24:

- når jeg skal spise (2)

Spørgsmål 25:

- fantastisk – det kan følge mere med

Spørgsmål 27:

- hjemme og ude

- under aften arrangement

- aften arrangement i idrætshallen

- timer

49

Bilag 7: Napasoq.

Atuarfik Napasoq:

Spørgsmål 22:

- facebook

- for at kommunikere med mine venner

Spørgsmål 24:

- facebook (2)

Spørgsmål 25:

- fantastisk (3)

50

Bilag 8: Ikerasaarsuk

Qaqqannguup atuarfia:

Spørgsmål 22:

- jeg har facebook og attat

- så jeg kan holde kontakt med fam. og venner i DK. Men det er skide dyrt og nettet på skolerne er intet værd

- det er vigtigt (3)

- for at kunne bruge mobil og se fjernsyn

- man har brug for den

- kommunikation

- jeg ser Manchester United

- for at svare venneanmodninger

Spørgsmål 24.

- for at se mine venner i facebook

- alt hvad der foregår uden for GL! hvad mine venner og familie laver

- jeg har ikke tid

- det ved jeg ikke

- jeg bruger meget sjælden internet

- facebook

- tv, radio, film

Spørgsmål 25:

- det er okay, sjovt

- nettet er en stor del af børne og ungdomskulturen.. og det er trist. Vi vil foreksempel hellere møde en pnline end i ’’virkeligheden’’ – det er trist

- det er lidt sjovt. Det er okay

51

- det er sjovt (3)

- det er okay

- det er sjovt. Vi træner

- jeg har ikke meget mening. Men når jeg er sammen med mine venner hører vi musik

- okay. Det er meget sjovt

52

Bilag 10: Nykøbing Mors

Spørgeskemaet er lidt anderledes end det der blev brugt i Grønland, da den danske undersøgelse udover at skulle bruges til sammenligning også er blevet brugt til forbedring af spørgeskemaet til Grønland. Spørgsmål 22 på det grønlandske spørgeskema er derfor spørgsmål 20 på det danske, spørgsmål 24 er lig med spørgsmål 22 og spørgsmål 25 mangler på det danske spørgeskema.

Dueholmskolen:

Spørgsmål 20:

- fordi ellers kan jeg ikke tjekke beskeder(2)

- paradise, facebook

- høre musik

- det er sommetider vigtit

- jeg kan godt lide at spille playstation og høre musik

- fordi hvis der er noget med skolen

- fordi man ikke kan leve uden internet (2)

- fordi så har man noget at lave

- jeg vil gerne snakke med vennerne og elsker at spille, så ja er gamer

- så kan man snakke med venerne

- fordi ellers keder jeg mig nogle gange

- spil på nættet er sjover

- jeg skal holde kontakt med min familie og venner (2)

- kontakt med venner (2)

- til at få at vide om man har lektier for osv.

- så kan du føgle med i hvad andre laver

- for det er en god måde at komme i kontakt med andre

- for at følge med i hvad venner og familie laver

- elevintra

- jeg kan ikke undvære internettet (3)

- der er spil

- jeg kan godt lide at spille og det kan ikke uden net

- spil med venner, skrive med venner

- så kan jeg holde kantakt til min familie der bor langt væk

- for at….hmmmm….det er bare rart

- vigtig info, spille med venner og se videoer

- for at på HayDay skal man have internet

- sjovt, kontakt til venner, nyheder

- for at få info om ting. Og så har mit fodboldhold en facebook gruppe hvor der står vigtige ting

53

- fordi så kan jeg skrive til mine venner

- shoppe på nettet. Skrive med venner. Fordi det er sjovt

- man kan se hvad der sker på facebook, og sport, og spil

- fordi jeg kan godt lide at hører musik på youtube og så kan man se håndbold

- det er fedt at se sport og snak med vennerne

- fordi så kan man få kontakt med venner og skrive stil

- fordi det er dejligt at kunne søge på tinge

- fordi jeg kan skrive med bedste og at se håndbold når det er i fjernsynet

- til skoleopgaver og skrive med familien

- hvis man har venner søskende der bor langt væk så kan man kontakte dem

- for at høre og se justin biebers nye sange (pige 11 år)

- fordi man kan spille flere spil

- snakke med folk som er langt væk få kontakt med folk

- hvis man har skype kan man snakke med venner/familie som bor langt væk

- man skal nogen gange bruge det til opgaver eller hvis man har brugt penge på et spil

- jeg spiller noget der skal bruge net

- det er at man kan skrive med dem der er langt væk

- fordi man kan komme online

- fordi jeg ken snage med mine beste foreldre

- fordi at man kan lære noget. man kan kontakte andre

- omfg!!! Face og spil

- kunne snakke sammen med venner over skype

- jeg bor det tis alt

- man skal følge med i hvad der sker, med ens veninder laver og andet

- fordi jeg syntes det er vigtigt at se hvad ens venner laver

- vis jeg ikk har internet er det ligesom at dø langsomt

- snakke, lave stil

- skype

- facebook

- for at skrive med venner, se film/tv og købe tøj

- fordi man kan rigtigt meget

- så kan man få nyheder

- man får meget information og kan kontakte nogle der er langt væk

- man kan så meget

- man kan alt på internettet, så syntes jeg at det er vigtigt at kunne gå på internettet alle steder

- det er der man får det sidste nyt

- så er jeg opdateret om hvad der sker omkring mig (2)

- så man kan komiker med andre og have det sjovt

54

- Det er vigtigt for mig fordi så ved jeg hvad der sker

- fordi

Spørgsmål 22:

- facebook (16)

- Paradise Hotel (6)

- mange ting (3)

- youtube (3)

- videoer

- venner

- musik

- skype (4)

- spille (2)

- instagram (1)

- alt med Justin Bieber

- nyheder, opdatering (3)

- alt muligt (4)

- bfh

- en masse beskeder

- spillene

- fodbold

- nogle youtuberer som uploader speciale videor

- jeg ved det ikke helt men jeg føler det er Ja

- hvis du har købt noget man har i nogen dage

- videoer inde på youtube

- nyhederne

- fordi man nemmere kan holde kontakten. Og der sker mange ting

- ser film af mine venner og spil

- mail

- Hay Day (2)

- Vi unge hjemmeside

- så kan jeg hører meget mere godt musik

- at man ikke kan se alle film

- kontakt med venner og familie (2)

- man mangler at vide ting

- at holde kontakten med familie og venner der er langt væk (2)

- at man kan kontakte dem

- justin biebers lækkerthed (pige 11 år)

- hvis mine venner vil tale skype med mig og jeg ikke er der

- så er jeg hele tiden opdateret

- skole

- videoer til musik

- alt (5)

- hvis nogen har slået op eller noget i den stil

- jeg ser nogen serier på nettet, som jeg ikke vil komme bagud i

55

- jeg syntes der er nogle rigtige sjove klip på youtube

- tv-serier og hvad venner laver

- ikke skriver med dem

- hvad mine venner laver

- alt det der sker rundt omkring

- nyheder fra venner

- hvad som helst

56

Litteraturliste.

Bordum, Anders (2009): Jürgen Habermas og Pierre Bourdieu – Etik eller magt som forståelsesramme for kommunikation. I: Kommunikationsteori – en grundbog. Red.: Jørn Helder, Torbjörn Bredenlöw og Jens Lautrup Nørgaard. Hans Reitzels Forlag.

Digital trivsel – en antologi om børn og unges onlineliv. Per Straarup Søndergaard (red.). Turbine. 2013.

Esmark, Kim: Bourdieus uddannelsessociologi. I: Pierre Bourdieu. En introduktion. Hans Reitzels Forlag. 2006

Fjord Jensen, Johan: Det dobbelte kulturbegreb – den dobbelte bevidsthed. I: Kulturbegrebets kulturhistorie. Kulturstudier 1. Center for kulturforskning. 1988

Jensen, Iben (2001): Når den faglige identitet er national. Kulturel identitet set i forhold til Bourdieus begreber om felt, kapital og habitus. I: Psyke og Logos. Årgang 22, nr. 1, 2001. Dansk Psykologisk Forlag

Jochumsen, Henrik Og Casper Hvenegaard Rasmussen: Med Bourdieu på biblioteket. En introduktion til habitus, kapitalformer og felt. I: At forstå biblioteket. En introduktion til teoretiske perspektiver. Red: Jack Andersen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks biblioteksskole, 2008.

Wilken, Lisanne: Bourdieu for begyndere. Samfundslitteratur. 2. udgave. 2011

57

Documents

Er du på og med? · Web viewEn introduktion til teoretiske perspektiver. Red: Jack Andersen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks