N

r. 1

2

01

6

ET NYT LIV

Så er vi gået i luften!

Tag godt imod første nummer af ”Et nyt liv” - Sprogcentrets kursistblad. Tak for

alles deltagelse i afstemningen om kursistbladets navn!

Redaktionen har arbejdet hårdt siden starten af april på artikler, billeder og ind-

slag. God fornøjelse!

Af Frezgi Gebremichael Weldegebreal,Kibrom Me-brahtu Brhane Introduktion om Sprogcen-

tret

Sprogcenteret på Bornholm ligger i Vestermarie. Vester-marie er en lille by. Det er ca. 8 km øst for Rønne. Sprogcentret flyttede fra Rønne til Vestermarie i au-gust 2015. På skolen er der 19 lokaler, et studiecenter, en stor kantine, et skolekøk-ken og et lærerværelse. På sprogcentret er der ca. 300 kursister som lærer dansk.De fleste kommer fra Eritrea, det er ca. 49%, 48% fra syrien og de sidste 3% kommer fra Thailand, Eng-land, Burma, Ukraine, Ne-pal, Bulgarien, Schweiz, Chile, Grønland, Kina, Peru, USA, Kroatien, Iran og Irak. Kursisterne går på sprog-centret 35 timer om ugen. Men der er altså flere kusi-ster der har praktik og kom-mer i skolen 2 dage om ugen og hver anden fredag. Kursisterne lærer ikke kun dansk, der er også andre

akitiviteter: fodbold, volley-ball, virksomhedsbesøg,

museum og ture rundt på Bornholm for at se naturen.

Kursister om aftenen

Sprogecenteret har også kursister om aftenen på VUC i Rønne. Der er kusi-ster der har praktik eller arbejder hver dag. Sprogcen-teret har fire aftenhold og der er ti kursister på et hold. De kommer fra Syrien, Eri-trea, England, Tyskland, Thailand, Kenya, Rumæni-en, Ukraine, Irak, Iran, USA, Brasilien, Kroatien,

Polen, Ungarn, Frankrig, Filipinerne, Tjekkiet, Slove-nien og Italien. I alt er der personer fra 29 forskellige lande, som lærer dansk på sprogcentret på

Bornholm.

Nasser Khairi Jamous

Munir Sayel,

Alaa Al Hariri Habtom Gebremariam Gandhi Nader Frezgi Weldegebreal

Mohamad Anwar Msatat

Ayman Al Whebi

Moataz Aresha Afwerki Yemane Sium Waleed Alwhebi

Kidane Nebi Gebre

Salah Eddin Mahmoud

Kibrom Mebrahtu Brhane Saria Kiwan Said K. Mohamad Razan Katelah Mohannad Whebi Esraa Alnahlawi

Hvem er vi? Her er redaktionen

Statistik og fakta om Sprogcenter Campus

Bornholm i Vestermarie

Side 2

ET NYT LIV

Fra ’åbent hus’

i september 2015

”I alt er der personer

fra 29 lande, som

lærer dansk på

Sprogcentret på

Bornholm”

Nogle kursister fra Danskuddannelserne med deres lærere.

Af Gahndi og Saria Definitionen af en flygtning er et menneske, der er flyg-tet fra noget ubehageligt eller farligt. Situationen for flygtninge starter ikke fra det øjeblik, man forlader sit land, som nogle tror, men snarere fra det øjeblik man får asyl i værtslandet. Det er meget svært for flygt-ningen at smide al sin tidli-gere historie og karriere ud og begynde forfra, især når flygtningen står over for et helt nyt samfund med mange nye manerer og traditioner. Men det sværeste for flygt-ninge er accepten af værts-samfundet og at forstå deres traditioner og deres kultur. For eksempel, er det meget vigtigt for det danske sam-fund at forstå vores priorite-ter. ”Familie kommer først og derefter forældre” Venner er også meget vigti-

ge i vores tradition, som giver os ret til at blive væk fra vores job, hvis en ven har brug for hjælp. ”Børnene skal bo hos foræl-drene” De skal bor sammen med deres forælder selvom de bliver over 18 år, og de skal respektere husregler og de-res forældre. Det er også meget vigtigt for værtsstaten at differentiere mellem de uddannede flygt-ninge og de ikke uddannede og at prøve at bruge deres sind, ikke deres hænder. For eksempel, skal værtssta-ten ikke bede de uddannede flygtninge om at arbejde som rengøringsassistenter.

Hvad er en flygtning? - FLYGTNINGE MELLEM DERES EGNE TRADITIONER, EGEN KULTUR OG DET NYE VÆRTSSAMFUND.

Side 3

Nr. 1 2016

Flygtningen er desværre flygtet igen!

Velkommen til Denmark :)

Flygtningens vej til det nye liv.

Af Ayman Al Whebi

Det siges, at Storbritanniens dronning Catheri-ne byggede paladser og aflyttede sale og køk-kener, for at høre hvert ord i salene og hos de offentlige ansatte i restauranter. Derefter over-raskede det alle, at hun vidste alt. Derfor lancerede en minister i regeringen, som hed Blighton, ordsproget: ” væggene har ører”.

En historie og et ordsprog

Ordsprog sandheden . Dansk Den bedste tanke kommer bagefter.svensk Frisk luft gør lægen fattig. Dansk For mange kokke fordærver maden. Dansk Mange kokke , brænder maden. . Arabisk Den der graver en grav for andre, falder selv deri. Dansk Den der graver en grav for sin bror, falder selv deri. . arabisk

Af: Ayman Al-Whebi

Jeg går langsomt , men jeg går aldrig baglæns . Dansk Himlen regner ikke guld eller sølv .arabisk Man må ikke udskyde handling til i morgen . arabisk ,dansk Som du sår , høster du . . arabisk , dansk I møeket er alle katte grå . arabisk , dansk Hellere lille og vågen end stor og doven . En fugl i hånden er bedre end ti på taget . Dansk, arabisk Hvis man er bange for at blive våd , fanger man ikke fisk .spansk Ingen roser uden torne . arabisk ,dansk Blind høne kan også finde korn . arabisk ,dansk Arbejde og lære giver brød og ære . Dansk Arbejde har en bitter rod og sød frugt . Dansk Arbejde gør søven sød . Dansk Fra børn og fulde folk skal man høre

Side 4

ET NYT LIV

Væggene har ører

AF Kidane Nebi Gebre Eritrea er et multietnisk land med en befolkning på omkring 6 milli-oner. Der findes ni folkegrupper i landet. Landet er domineret af semitisk talende folkegrupper som udgør omkring 85% af be-folkningen. Disse er Tiginya (50%), Tigre (31%) og Rashaida(2.4%). De kushitsk talende er delt i fire fol-kegrupper og udgør omkring 13% af befolkningen desuden er der to nilotiske folkegrupper i landet. Disse udgør 2-3% af befolknin-gen. Landets befolkning er ind-delt i følgende etniske grupper: 1) Nilotic . a) kunama 2% b)Nara 1,5% 2) kushitisk. a)Afar 5% b)Bilen 2% c)Hidarb 2,5% d)Saho 5% 3) Semitisk.a) Tigrina 50% b)Tigre 31% c)Rashaida 2% Kunama: de findes i landsbyer mellem Gash floden og i Barentu. De er berømte dansere og har udviklet mere end 25 forskellige danseformer. De er hovedsageligt kristne og muslimer og er traditi-onelle troende. Nara: Niloticfolket bor i områ-det øst for Gash floden. De har en blandet kultur svarende til den i Kunamas. De er muslimer. Afar: pr imært kvægavlere der bebor områder i det sydlige røde hav. De er muslimer og organise-ret i stærke klaner. Bilen: landmænd, der befolker Keren og dets umiddelbare omgi-velser. Deres sociale struktur er arrangeret af slægtskabsgrupper. Der er lige mange kristne og

Eritreas ni etniske grupper

Side 5

Nr. 1 2016

Eritrea er et

multietnisk land med

en befolkning på

omkring 6 millioner.

muslimer. Hidarb: Cushtic Beja(T´bdawie) er semi -kvægavlere specialiseret i ka-meler og kvæg. De findes i de vestlige lavlande. Saho: de befolker ter r itor iet på den sydøstlige skråning af højlandet, kystsletterne syd for Massawa. Det er små landmænd, der lægger vægt på biavl. De er muslimer og kristne. Tigre: de dækker et stor t område af det nordlige, nordøstlige og vestlige Eritrea. Deres mundtlige litteratur består af folklore, legendariske krigs-råd, gåder, osv. De er muslimer og kristne. Tigrina: befolker Er itreas højland og er for det meste landmænd. De er for de meste koptiske kristne, katolik-ker og protestanter. En lille gruppe af muslimer er også en del af den etniske gruppe. Rashaida: Den sidste stamme kom til Eritrea fra den Arabiske Halvø. De er overvejende nomadiske mennesker, der bor langs den nordlige rødehavs-kyst. De er muslimer. Alle etniske har deres egen kultur,

sprog, tøjstil og mad.

Af: Afwerki Yemane Sium Eritrea er et land beliggende i det nordlige Østafrika. Landet grænser op til Sudan i vest, Etiopien i syd, og Djibouti i syd øst. Landet mod øst og nordøst er Røde-havs kysten, hvor Dahlakø-erne ligger. Området var tidligere en italiensk koloni og blev annekteret af Etiopi-en i 1952. Efter løsrivelsses-krigen og folkeafstemningen blev det selvstændigt i 1993. Landet er rigt på råstoffer, blandt andet guld, sølv, nik-kel,olie,natur gas, og salt. De to dominerende sprog er tigrinja og arabisk. De to største religioner i Eritrea er kristendom og islam, men de kristne udgør et klart flertal. Politisk set er landet et dik-tatur . Samfundstjeneste

Den eritreiske regerings vigtigste udviklingsprojekt er den såkaldt Warsai Yek-ealo kampagne, en sam-fundstjeneste , hvor alle – også kvinder skal bidrage til landets opbygning ved at arbejde for diktaturregnin-gen . Disse ofte unge eritree-res arbejder blandt andet med militær og byggeri af infrastrukturen , dæmnin-ger , jordbrug , skoler, kli-nikker og sygehuse, ….med dette vi man sikre landet mad forsyning på sigt, samt lokke udenlandske investe-ringer og turister til. Denne politik har imidlertid ført til, at mange illegalt udvandrer til andre lande. Nu har Eritrea et stort pro-blem med regeringen, under præsident Isaías Afwerki, som har regeret de sidste 25 år , og situationen er vendt fra dårligt til værre for store dele af befolkningen i Eritrea. Et isoleret land

Eritrea er et af verdens mest lukkede og isolerede lande,

og er det land i verden med de dårligste forhold for pres-sefrihed. Eritrea er uden tvivl et Nordkorea i Afrika. Eritrea har en af de største hære i Afrika, men måske er det også den mindst motive-rede. De fleste i hæren til-bringer deres tid med at dag-drømme eller at forsøge at flygte. En forsvarsstyrke kan ikke opbygges af dagdrøm-mere. Præsidenten har den højeste position. Under ham er mi-nistrene, som har en militær-lejr, der hedder Sawa. Der er kun et parti, som hedder EPLF og er ledet af præsi-denten. i Eritrea skal enhver under 50 arbejde med genopbyg-ningsprojekter, passe græn-sen og byggeveje og bygnin-ger efter afsluttet militærtje-neste . Korruption

Eritreas regering er grusom og korrupt, et land, hvor folk lever i frygt og embeds-mænd og sikkerhedsstyrker helt ustraffet overtræder menneskerettighederne. Henrettelser, tortur, tvungne forsvindinger, vilkårlige arrestationer finderss sted. Tortur omfatter slå med pi-ske, plastrør og elektriske stave, stående under solen på en meget varm solskins-dag ved middagstid, bundet på hænder og fødder. Der er ingen borgerkrig i Eritrea: dets folk flygter, fordi deres isolerede hjemland minder om en afrikansk version af Nordkorea. De fleste voksne bliver ind-kaldt til hæren eller tvunget til at udføre tvangsarbejde af en eller anden art. I dag kon-fronterer Etiopiens og Eri-trea lydløst hinanden på tværs af en lukket og befæ-stet grænse. Han har behørigt vendt sit land ind i en stor væbnet lejr, frosset i en tilstand af

permanent antagonisme med Etiopien og meget af resten af verden,som mange eritre-ere vil gøre næsten alt for at forlade. Flugten

Der er tre hovedruter, som de forsøger at flygte ad - og alle er usædvanligt farlige. Nogle får kontakt med men-neskesmuglere og betaler for passage over Det Røde Hav til Yemen, hvorfra de forsø-ger at rejse ind i Saudi-Arabien og nå de velhaven-de riger Golfen. Andre drager vest, over grænsen til Sudan og deref-ter nordpå over Sahara i Egypten. Her har de to mu-ligheder, begge fyldt med fare. Nogle går mod øst og forsøger at krydse Sinai-halvøen med henblik på at nå Israel. Undervejs risikerer de at blive bortført af beduin bevæbnede mænd, der ofte forsøger at få løsepenge ved at torturere deres fanger. Andre rejser vest over græn-sen til Libyen, hvor de over-belastede både nogle gange synker. Hvis De holder sig oven vande, transporterer skibene deres sammenkrøb-ne passagerer over Middel-havet til Sicilien, det italien-ske fastland - eller, oftere, Islands of Lampedusa, hvor indvandrere derefter tilbage-holdes. Det faktum at så mange tu-sinde er villige til at tage risikoen viser, hvor despera-te de er. Hundredtusinder af eritreere - mellem seks og 10 procent af landets befolk-ning - er flygtet. Regeringen har en shoot to kill politik mod dem, som gør forsøget og torturerer ofte deres fami-liemedlemmer. De, der forlader landet er i risiko for at blive indfanget af menneskesmuglere, som torturerer og dræber dem. De, der krydser Libyen risi-kerer at falde i islamisk stats

Eritrea

Side 6

ET NYT LIV

”I Eritrea skal enhver

under 50 arbejde med

genopbygningsprojekter

, passe grænsen og

byggeveje og bygninger

efter afsluttet

militærtjeneste”.

hænder. De krydser Middel-havet med risiko for at druk-ne. En upopulær president

Isaías Afwerki, i hans nu-berygtede interview med Al Jazeera i februar, sagde en masse ting, som ingen me-ning gjorde, især når de kom fra et statsoverhoved. Han sagde noget en person i hans position aldrig burde sige. Adspurgt, om han er generet af det uheldige fænomen, at tusindvis af eritreere søger asyl i verden, svarede han: "Hvorfor skulle jeg blive generet af det?" Kan du fo-restille dig præsident Barack Obama, forbundskansler Angela Merkel, eller premi-erminister Gordon Brown sige, at de ikke ville blive generet, hvis tusinder af deres borgere flygter fra USA, Tyskland eller Storbri-tannien? Nej, det kan du ikke. Det ville være en åben-lyst arrogant udtalelse at komme fra ledere i Vesten. De ville miste deres positi-on, hvis de gjorde eller sag-de noget sådant! Det er for-di, de er ansvarlige over for vælgerne i disse lande. Isai-as blev spurgt om, hvordan det eritreiske folk trivedes, og hans svar var: "Jeg er ligeglad" Kun en fascist og en diktator kan sådant noget og slippe afsted med det. Isaias er ikke ansvarlig over for nogen!

Asyl

Ordet asyl er defineret som "beskyttelse og immunitet fra udlevering af en regering af en udenlandsk flygtning". Asyl søges af flygtninge fra deres hjemland af politiske

grunde. En flygtning er en person, der på grund af en velbegrundet frygt for for-følgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørs-forhold til en særlig social gruppe eller politiske ansku-elser befinder sig udenfor deres land, jvf.Forenede Nationers konvention om flygtninges retsstilling. Med andre ord er en flygt-ning en, der ikke kan vende tilbage til deres hjemland af frygt for forfølgelse, af frygt for at blive arresteret, tortu-reret eller endda dræbt. De fleste af os eritreere har den-ne frygt inden i os, så vi har brug for hjælp og støtte.

… Eritrea fortsat

Side 7

Nr. 1 2016

”Ordet asyl er

defineret som

2beskyttelse og

immunitet fra

udlevering af en

gereging af en

udenlandsk

flygtning”.

AF:Moataz Aresha,Munir Sayel,Anwar Mosatat,Alaa Al Hariri Bornholm er en ø beliggen-de i Østersøen. Bornholm kaldes også for klippeøen eller solskinsøen. Øen har et areal på 589.16 km2, Befolkningen på øen er ca. 39,000.

Naturen på Bornholm er enestående Hør havets brusen, suget i maven ved kanten af klip-perne, nyd skærgården, mærk Danmarks fineste sand mellem tæerne og brug de skønne klitter som ”gyde” om sommeren eller perfekt kælkebakke om vin-teren. På Bornholm finder du naturskov, bøg og gran, overdrev, enge og marker, søer, damme og moser. Overalt kan du finde ro, dog forstyrret i ny og næ af et rådyr... Og så er her planter og dyr, der på grund af deres helt specielle krav til leve-stedet har landets, ja for enkeltes vedkommende Skandinaviens, eneste fore-

komst her.

Bornholms klima Bornholm har et tempereret kystklima. På grund af Østersøens kolde vand kommer foråret noget sene-re til Bornholm end andre steder i landet mens somre-ne tilsvarende bliver så meget længere. I gennemsnit falder der i Rønne 539 mm regn. I Al-mindingen 712 mm, og på Christiansø 419 mm. Det skyldes, at Christiansø til dels ligger i regnlæ af Bornholm og på grund af sin ringe højde over havet ikke er i stand til at aftvinge luften nogen nedbør. Til-svarende ligger den born-holmske østkyst i læ af det høje Midtbornholm, hvor-for den årlige nedbør her er mindre end andre steder på Bornholm og antallet af solskinstimer større. Svane-ke er byen med landets fle-ste solskinstimer.

Bornholms geografiske placering Nærmeste danske kyst er

Møns Klint 135 km borte. Korteste afstand til Sverige er 37 km. Til Rügen er der 88 km og Rusland ligger 300 km mod øst. Ad søvejen til København er der 180 km. Fakta om Bornholm Bornholm består af syv større byer, og det er Rønne, Nexø, Åkirkeby, Sva-neke, Gudhjem, Allinge og Hasle. Rønne er den største by, og indbyggertal er 13.568. Det største vandfald i Dan-mark, er i Døndalen på Born-holm. Der er resterne af en fæstning, det hedder Hammershus. Bornholmerne har en speciel dialekt det hedder bornholmsk. Og det er vanskeligt at forstå for andre danskerne i resten af Danmark.

Af Salah Eddin Mahmoud Ingredienser: -1 kilo lammekød. -300 gram lammefedt - 300 gram løg -1 dusk persille - krydderier (chili, sort peber, salt, kom-men). Opskrift: 1 kilo lammekød blandes med lammefedt, løg og persille. Først blandes lammekød med lammefedt, derefter tilsættes løg, persille og det hele blandes igen. Så tilsættes krydderier, og alt blandes sam-men. Så sættes kødet på spyd og lægges på gril-len, grilles ca. 7 – 10 minutter, og de vendes til sidst.

Til kødspyddene serveres grillet tomat, løg, peberfrugt og eventuelt chili. Forret: Tabule Hommus Mutabel Fatoush Se flere opskrifter på web: www.sala.com

Den danske solskinsø

Her er min bedste kebab-opskrift!

Side 8

ET NYT LIV

”Står du på toppen af

Kongemindet på

Rytterknægten,

befinder du dig 180

meter over havets

overflade—højere end

noget andet sted i

Danmark”

Af:Nasser Khairi Jamous Jeg var i Tyrkiet i et år og otte måneder. På det tidspunkt var jeg i kontakt med min bror via mobiltelefon, vi kunne ikke se hinanden, fordi vi ikke var i stand til at rejse. Vi havde ikke dokumenter og til sidst, da vi fandt ud af, at vi ikke havde noget valg, besluttede vi, at vi skulle mødes i Sverige. Jeg var på en restaurant i Tyrkiet sammen med to an-dre venner. Vi blev kontaktet af en mand, der spurgte, om vi gerne ville til Grækenland. Vi aftalte alting hurtigt, han gav strenge instrukser om at vi skulle være klar til at rej-se, og at vi ikke burde tage ekstra bagage med, kun pen-ge. Vi mødte ham på ved et trafiklys omkring midnat. Han satte os i en taxa, og vi var på vej. Vi blev fragtet et sted hen, hvor der var en masse andre mennesker. Vi ventede i omkring to ti-mer, før vi begyndte resten af turen. Det var en meget

farlig tur. En og fyrre af os blev anbragt i en gummibåd, der var omkring ni meter lang. Vi var nu på vej til Grækenland. Da vi kom tættere på grænsen, blev vi opsnappet af en båd. De lyste på os med lommelyg-ter. Deres ansigter var dæk-ket af masker. De begyndte spørge, hvem kaptajnen var, men ingen sagde noget. De fleste af dem forstod ikke, hvad de bad om. Den mand, der havde kontrollen i bå-den, brugte en kniv til at sprætte den op med. Luften begyndte at sive ud af den, jeg svømmede mod skibet. De tog os alle med ombord. De stjal alle vores ejendele. Jeg gemte mine penge i min sko uden at de lagde mærke til det. Da de havde taget alt fra os, an-bragte de os i en anden gum-mi båd, som var meget min-dre og måtte rumme os alle en og fyrre. De efterlod os midt i havet. Båden havde ikke en motor, så vi kunne ikke rykke os ud at stedet. Jeg bemærkede, at en mand havde en mobiltele-fon. Han talte til politiet i

Tyrkiet. Han blev ved at gentage den samme sætning, og da jeg spurgte, om han talte tyrkisk, sagde han nej. Jeg tog telefonen og talte med politiet. De var i stand til at finde os og redde os . De tog os til Tyrkiet . Vi var i fængsel en hel dag. Nogle dage senere forsøgte jeg så igen. Resultatet var næsten det samme som før. Jeg svømmede dog til kysten sammen med de andre. Jeg var nu så heldig at nå Græ-kenland. Jeg var så glad for, at det omsider var lykkedes mig at komme til Grækenland. Jeg følte, at jeg var på top-pen af verden. Dette var dog kun begyndel-sen.

Min flugt

Side 9

Årgang 1, Nummer 1

Nasser Khairi Jamous (i

midten) hjælper flygtninge

op fra båden

”De lyste på os med

lommelygter. Deres

ansigter var dækket af

masker. De begyndte

at spørge, hvem

kaptajnen var, men

ingen sagde noget”.

Ben Woodhams, det lærte de

i sommerskole i AOF, siden

da har de deltaget i mange af

Bornholms løb og de har

haft gode resultater og det

hjælper dem at få opmærk-

somhed af nyvest atletikklub

og blive medlemmer. Løber-

ne træner to gange om ugen

om tirsdagen og torsdagen,

omkring 5km hver gang.

Deres mål er at blive profes-

sionelle løbere og deltage i

De Olympiske Lege.

Flygtninge løber

Klubmedlemmer

foto af:Habtom Welderufael Gebremariam

Af :Habtom Welderufael Ge-

bremariam,Frezgi Gebremicha-

el Weldegebreal

En gruppe flygtninge fra

Eritrea er tilknyttet Ny Vest

atletik

Nyvest atletik har samlet en

flok unge mennesker fra

Eritrea, de er 10 mænd og en

kvinde, deres alder er mel-

lem 20 år til 30 år, de har

stort potentiale til at blive

store løbere. De startede

med at løbe med hjælp af

AF: Afwerki Yemane Sium En af de mest genkendelige dele af eritreansk kultur er kaffe-ceremonien Kaffe tilbydes når du besøger venner, under festligheder, eller som en dejlig luksus i hverdagen. Hvis kaffe høfligt bliver afvist så vil te højst sandsyn-ligt bliver serveret. Kaffen brygges ved først at riste de grønne kaffebønner over gløder i et fyrfad. Når bøn-nerne er ristet får hver deltager mulighed for at prøve den aromatiske røg ved at røgen viftes hen imod dem. Kafferistningens røg er en behagelig duft. Det bliver efterfulgt af formaling af bønnerne, traditionelt i en træmorter.

Kaffegrumsen bliver de-refter lagt i en særlig be-holder, der kaldes en jebena og kogt. Jebena er normalt lavet af ler og jebena har en sfærisk bund, en hals og en hældetud og et håndtag, hvor halsen er forbundet med basen. Når kaffen koger op gennem halsen, hældes den i og ud af en anden be-holder for at afkøle den og derefter hældes den tilbage i jebenaen indtil den bliver varm igen. Når kaffen hæl-des fra jebenaen hældes den gennem et filter fremstillet af hestehår eller andet mate-riale. Filteret er anbragt i tuden af jebenaen for at fo-rhindre grumsen i at und-slippe. Værten hælder kaffe op til

alle deltagere ved at bevæge jebenaen skråt over en bakke med små kopper (finjal) uden at stoppe indtil hver kop er fuld. Kaffen serveres fire gange, den første runde af kaffe bliver kaldt AWEL, den anden KALIAI, den tredje BEREKA (at blive velsignet) og den fjerde kaldes DEREJA. Den fjerde rundt serveres kun når ældre per-soner er til stede. Kaffecere-moni kan også omfatte af-brænding af forskellige tradi-tionelle røgelser fx asfran-skincense eller gummiarabi-cum.

Af Afwerki Yemane Sium

Vi mistede vores dejlige

ven, han var meget social og venlig. Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg fø-

ler så meget dyb sorg ved Muhameds pludselig døds-

fald. Den dag vi hørte den dårlige nyhed, var en sor-

gens dag på vores sprogsko-le. Muhamed var på tragisk vis omkommet.

Mohamed blev 19 år gam-mel. Han var ikke en særlig stor mand, han var en lidt forlegen teenager. Når han med sit kejtede smil skævt kiggede på dig, afslørede hans ansigt store, hvide og lidt skæve tænder. Muhammed var en glad og resolut ung mand med livet foran sig og alle intentioner om at skabe sig en god frem-

tid. Han elskede at spille fodbold og derigennem hav-de han opbygget et solidt netværk. Muhamed ville gerne Danmark, han ville gerne Bornholm. Han drøm-te om livet, familie og ud-dannelse. Han spillede netop fodbold på tidspunktet for sin død. Før hans sidste dag, fik jeg en chance for at sludre med ham, han havde en motorcy-

kel, og han ønskede at lære at køre bil.

Livet indeholder mange pla-ner, men vi ved ikke, hvor-

når vi dør. Jeg ved, at det tabte Muhammads liv er en af de sværeste ting, for en

person der har nydt godt af hans venskab.

Vi vil huske ham for evigt! Æret være hans minde.

KAFFECEREMONI FRA ERITREa

Mindeord om Muhamed Humad

Side 10

ET NYT LIV

Helen laver eritreisk kaffe

ingenting, men lod Italien

være alene om at etablere en

redningstjeneste. Da Italien

så et år senere bad de øvrige

EU-lande om at bidrage med

at finansiere tjenesten, var

der desværre ingen hjælp at

hente. Så opgav Italien tje-

nesten. Siden er antallet af

druknede steget dramatisk. I

februar måned druknede 300

mennesker i hårdt vejr på

vej fra Libyen til Europa.

Det affødte ikke noget EU-

krisemøde.

Jeg er ked af det, fordi d. 25

maj 2016 døde der ca.450

mennesker fra Eritrea i Mid-

delhavet. Jeg tænker på de

døde, hvem kan mon hjælpe

med at få alle de døde folk

op fra Middelhavet. Nogle

familier ved ikke, om det

måske er deres søn eller

datter. Det er svært at få

information om, hvem de

døde er. Sidst, EU var i krise

over druknede i Middelha-

vet, var i sommeren 2013,

da en båd med godt 300

mennesker om bord gik ned.

Da sagde man: Aldrig mere!

Og så gjorde man i øvrigt

450 druknede i Middelhavet

Side 11

Årgang 1, Nummer 1

Så sent som d.25 maj 2016 var der endnu en bådulykke. Billedet viser en overfyldt fiskerbåd, der kæntrede i går i samme havområde

”Jeg tænker på de

døde, hvem kan mon

hjælpe med at få alle

de døde folk op fra

Middelhavet.”

Sprogcentret Campus Bornholm

Vestermarievej 16

3700 Rønne

Kursistbladet er skrevet for og af kursister på Sprogcentret Campus Bornholm.

Derfor vil vi også gerne have input fra dig!

Har du indlæg, kan du sende dem til redaktionen på mail:

kfp@cabh.dk

Bladet udkommer ca. 4 gange om året. Deadline for input til næste blad er:

15. september 2016

Sprogcentret

Fremtiden starter her

Translokation — stort tillykke!

når vi engagerer os, har to in-

stinkter; overlevelsesinstinktet

og udviklingsinstinktet.

Dette kan nogle af vores kursi-

ster nok genkende. Overlevel-

sesinstinktet sætter ind i kam-

pen for at nå til Danmark og et

bedre liv– udviklingsinstinktet

viser sig, når man starter et nyt

sted, lærer nyt sprog, ny kultur

og nu står med et bevis i hån-

den som åbner nye

”udviklingsmuligheder”.

Uddannelsesleder Cathie

Westh:

Fredag d. 24. juni holdt vi

translokation, hvor 22 kursister

dimitterede fra Sprogcentret.

I talen citerede jeg fra Peter

Bastians bog ”Mesterlære—en

livsfortælling”. Det handler om

livsanskuelser; at mennesket,