Embed Size (px)
DESCRIPTION
Â
Citation preview
Fakta og myter om det almene gymnasium2015
Fakta og myter om det almene gymnasium
Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske de-bat. Normalt er det godt med tal, når de dokumenterer faktiske for-hold, som kalder på forandringer. Mindre godt er det, når tallene er udtryk for forudsigelser om- og holdninger til- fremtiden og tegner et fremtidsbillede, der bygger på usikre præmisser. Helt skidt er det, når tallene bevidst eller ubevidst er forkerte.
I den aktuelle debat om ungdomsuddannelserne er der for mange myter og for mange misvisende tal. Danske Gymnasier har tidligere argumenteret for, at der ikke er for mange, der tager en almengym-nasial uddannelse.
Vi har ligeledes tidligere påvist, at det almene gymnasium er den ungdomsuddannelse, der bidrager mest til at opfylde de uddan-nelsespolitiske målsætninger, som både den forrige og nuværende regering har.
Danske Gymnasier har opdateret svaret på de gamle myter samt medtaget yderligere en myte og tilhørende fakta.
Stx har høj kvalitet, den højeste gennemførselsprocent, de bedste eksamensresultater, den mindste dobbeltuddannelsesprocent og den højeste frekvens for overgang til videregående uddannelse. Stx-eleverne klarer sig også godt senere i livet i forhold til lav ar-bejdsløshed og høj løn.
Det, som kræves er derfor nye spor i debatten om vejene til er-hvervsuddannelser og til videregående uddannelser.
God diskussionslyst!
Anne-Birgitte RasmussenFormand
Danske Gymnasier
2 Danske Gymnasier
MYTE Der er for mange unge, der tager en studentereksamen.
FAKTA Det passer stadig ikke.
Det er kun 36 procent af alle 20-årige, der er i gang med eller har fuldført en stx-uddannelse. Otte procent er i gang med eller har fuldført en hf, 15 procent er i gang med eller har fuldført en erhvervsgymnasial uddannelse og 21 procent er ikke i gang med eller har gennemført en uddannelse efter grundskolen.
Der er behov for at få afklaret, hvem og hvad det er, vi taler om, når vi taler om ”de for mange”. Hvilke tal er det, der bruges til at tegne billedet af uddannelsessituationen, og er det et retvisende billede?
Udsagnet om at der er for mange unge, der tager en gymnasial ud-dannelse dominerer stadig mediebilledet. Overskrifterne legitime-res med henvisning til, at 74 procent af en ungdomsårgang tager en studentereksamen. Dette tal er forkert på flere måder.
For det første er de 74 procent et samlet tal for alle de gymnasiale ungdomsuddannelser - det vil sige både stx, hf, IB, hhx og htx. Gymnasiet er ikke kun stx - gymnasiet er også de fire andre uddan-nelser.
For det andet dækker de 74 procent over ansøgertallet – det vil sige alle de, der søger om at starte på gymnasiet – ikke dem der rent faktisk kommer ind. De 74 procent omfatter altså både de uddan-nelsesparate og de ikke-uddannelsesparate. Tallet er derfor ikke et udtryk for, hvor mange der bliver optaget, eller hvor mange der dukker op på første skoledag, men derimod hvor mange der ønsker optagelse på en af de i alt fem gymnasiale ungdomsuddannelser. Ansøgertallet giver ikke et retvisende billede af, hvor mange der reelt set tager en gymnasial ungdomsuddannelse.Hvis vi i stedet ser på, hvor mange der rent faktisk er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, ser tallene helt an-derledes ud.
3Fakta og myter om det almene gymnasium 2015
Figur 1:
Uddannelses-status for de 20-årige i 2014
Kilde: Danmarks Statistik (STA-TUS10)]
0%
5%
I gang med eller har gennemført
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
stx hf htx
EUD
Ikke
påb
egyn
dt en
ungd
omsu
ddan
nelse
,
afbru
dt el
ler u
oplys
t
hhx
Der er lang vej fra de 74 procent, der ansøger om at komme i gym-nasiet ned til de 36 procent, der rent faktisk er i gang med, eller har gennemført en stx uddannelse.
Endda selvom man medtager de 15 procent, der er i gang med eller har gennemført en erhvervsgymnasial uddannelse, når vi kun 59 procent af en ungdomsårgang – der er stadig langt til de 74 procent. Det betyder også, at ikke engang sammenlagt kan de gymnasiale studenter løfte den politiske målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse.
Problemet med debatten om ”de for mange unge, der tager en stu-dentereksamen”, er imidlertid ikke kun, at den bygger på et fejl-agtigt grundlag. Problemet er også, at den blokerer for en vigtig og nødvendig samfundsmæssig debat om indretningen af vores ud-dannelsessystem. Vi har brug for unge – dygtige unge -med en er-hvervsfaglig uddannelse. Men når 74 procent unge som første valg søger en gymnasial ungdomsuddannelse, så burde vi i stedet for at diskutere elevkvoter snarere starte en diskussion om, hvordan vi i uddannelsessystemet kan finde nye veje til erhvervsuddannelserne og til de videregående uddannelser.
Skiftende regeringer har en målsætning om at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er stadig ikke nået. Man kan derfor ikke tale om, at der er for mange unge i det almene gymnasium. Der er tværtimod for få, der påbe-gynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det problem skal først og fremmest løses ved at få flere unge til at gennemføre den ungdomsuddannelse, de begynder på.
4 Danske Gymnasier
Nedenstående figur viser fuldførelsesprocenterne på ungdomsud-dannelserne. Næsten halvdelen af alle de unge, der begynder på en erhvervsuddannelse falder fra igen – hvorimod 84 procent gennem-fører uddannelsen, hvis de vælger stx.
Det er derfor en uforståelig strategi, at man ensidigt debatterer, om nogle af dem, der går i stx, hellere skal gå på en anden ungdomsud-dannelse. Det løser jo ingenting for den stadig relativt store andel af unge, som slet ikke får en ungdomsuddannelse.
Frafaldet på stx er lavt og karaktererne høje. Blandt andet - men ikke kun - fordi stx får de mest ressourcestærke elever. Spørgsmå-let er, om ikke årsagen er, at de ressourcestærke elever vælger stx, fordi det er en uddannelse, der fungerer. Hvis det forholder sig så-dan, er der ingen garanti for, at de elever, som vi på stx kalder res-sourcestærke, ville have samme adfærd, hvis de blev placeret på en anden ungdomsuddannelse. Og spekulationer om, hvor dygtige og ressourcestærke de er, løser ingenting for de unge, som ikke får en ungdomsuddannelse.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
hf hhx
htx
EUDstx
5,45,65,86,06,26,46,66,87,0
7,47,2
stx hhx
euxhf ht
x
Figur 2:
Fuldførelses-procent ved de gymnasiale uddannelser i 2014
Kilde: STILs databank (EAK)
Figur 3:
Eksamens-resultat inkl. Bonus A fag i 2015
Kilde: STILs datavarehus (Studenter og resultater)
5Fakta og myter om det almene gymnasium 2015
MYTE For mange unge bruger ikke deres studentereksamen til noget – og mange af dem tager tilmed efterfølgende endnu en ungdomsuddannelse.
FAKTA Nej. Flere og flere stx-studenter læser videre – og stx-studenter dobbeltuddanner sig mindst.
I forlængelse af myten om, at for mange unge går i det almene gymnasium, er myten om, at et tiltagende antal stx-studenter ”ikke bruger deres studentereksamen til noget”. Det vil med andre ord sige, at de ikke efterfølgende tager en videregående uddannelse. Og myten fortæller også, at mange af dem ligefrem tager en ekstra ung-domsuddannelse.
Begge udsagn er forkerte. Faktisk forholder det sig tværtimod sådan, at flere og flere stx-studenter læser videre og samtidig er stx-studenter dem, der dobbeltuddanner sig mindst.
DREAMs uddannelsesfremskrivning 2014 viser, at kun seks pro-cent af dem med en almengymnasial uddannelse ender som ufag-lærte. Det er i øvrigt langt færre end på de erhvervsgymnasiale ud-dannelser, hvor ni procent ender som ufaglærte.
At stx-studenter skulle være de store syndere, når det handler om at tage en dobbelt ungdomsuddannelse er også en myte. Figuren nedenfor viser andelen af alle de gymnasiale studenter, der indenfor 27 måneder efter endt studentereksamen går i gang med en er-hvervsuddannelse – det vil sige en ny ungdomsuddannelse – i stedet for en videregående uddannelse.
Som man kan se, er det kun 5,8 procent af stx-studenterne, som efterfølgende tager en erhvervsuddannelse. Det kan være sam-fundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, at man først tager en gymnasi-al uddannelse og derefter en erhvervsuddannelse – men de største syndere er ikke stx-studenter.
6 Danske Gymnasier
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
14%
16%
18%
stx ib hf hhx
htx
Figur 4:
Dobbelt-uddannelse - andel studenter der 27 måneder efter endt gym-nasial uddan-nelse påbegynder en EUD (2012)
Kilde: STILs Databank (EOU)
I forhold til både dobbeltuddannelse og andel af ufaglærte klarer de almengymnasiale uddannelser sig absolut bedst.
7Fakta og myter om det almene gymnasium 2015
MYTE Der skabes et proletariat af arbejdsløse studenter med hvide huer.
FAKTA De der vælger stx, klarer sig bedst.
94 procent af studenterne fra det almene gymnasium færdiggør se-nere hen en erhvervskompetencegivende uddannelse. Af disse gen-nemfører 45 procent en universitetsbachelor som næste trin i deres uddannelse, cirka en tredjedel bliver professionsbachelorer, 10 pro-cent tager en erhvervsfaglig uddannelse og 10 procent en kort vi-deregående. Langt de fleste ender således med en mellemlang eller lang uddannelse. Personer med disse uddannelser er som gruppe betragtet, dem der klarer sig bedst, hvad angår erhvervsfrekvens, beskæftigelse, gennemsnitsløn, livsindkomst og forventet levetid.
Betragtes overgang til videre uddannelse 27 måneder efter fuldført gymnasial uddannelse, ses det at omtrent halvdelen af de studeren-de fra stx påbegynder en universitetsuddannelse og 22 procent en professionsbachelor. Kun seks procent påbegynder en erhvervsfag-lig uddannelse. På hhx fortsætter betydeligt færre på de mellemlan-ge og lange videregående uddannelser og betydeligt flere tager en kort videregående uddannelse eller endnu en ungdomsuddannelse i form af en erhvervsfaglig.
10%
0%
20%
30%
40%
50%
70%
80%
90%
100%
60%
stx hf hhx htx
Ikke påbegyndtuddannelse
Gymnasiale
Erhvervsfaglige
Korte videregående
Profesionsbachelorer
Universitetsbachelorer
49%
22%
6%6%
18%
13%
33%
8%
17%
28%
30%
14%
19%
18%
19%
39%
27%
11%
10%
12%
Figur 5:
Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført gymna-sial uddannelse i 2012
Kilde: STILs databank (EOU)
8 Danske Gymnasier
Det afspejles i figuren, at hf har en bredere funktion og målgruppe end stx. Hf understøtter flere uddannelses- og beskæftigelsespoliti-ske mål som henholdsvis ’first choice’, ’sweeper’, ’second chance’, den hurtige vej og den målrettede vej.
På trods af at flere og flere unge over en årrække har valgt gymnasiet og i særdeleshed det almene gymnasium som foretrukne ungdoms-uddannelse, er der færre og færre af dem med en studenterhue på hovedet, der ender uden en erhvervskompetencegivende uddannel-se ovenpå. Således viser Profilmodellen, som er Undervisningsmi-nisteriets model for fremskrivning, at andelen af en ungdomsårgang der forventes kun at opnå studiekompetencer og intet andet, har været faldende over tid fra omkring ti procent i 1993 til seks pro-cent i 2014. Tal fra DREAMs uddannelsesfremskrivning viser, at det særligt er studenter fra de almengymnasiale uddannelser, der kommer videre, mens det står en smule mere trægt til for studen-terne fra erhvervsgymnasierne.
Det Økonomiske Råd har i deres vismandsrapport fra foråret 2014 kigget nærmere på værdien af ungdomsuddannelser. De har blandt andet betragtet gruppen af studenter fra gymnasierne, der ikke se-nere hen opnår en højere uddannelse og kommer frem til, at den-ne gruppe på sigt faktisk klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end tilsvarende personer med erhvervsfaglig uddannelse. På kort sigt tjener de erhvervsfaglige mest, men efter ni år er billedet vendt. Som forklaring peger Vismændene på at, de gymnasiale uddannel-ser giver generelle kompetencer, som på sigt kan omsættes til jobs-pecifikke kompetencer, mens personer med meget jobspecifikke uddannelsesforløb fastholder deres stillingsbetegnelse det meste af deres arbejdsliv og har sværere ved at omstille sig.
I 2013 viste en særkørsel fra Danmarks Statistik bestilt af Danske Gymnasier at kun ca. en procent af de der fem år forinden havde afsluttet en almen gymnasial uddannelse kunne kategoriseres som arbejdsløse. Langt de fleste var i færd med at videreuddanne sig eller under beskæftigelse.
9Fakta og myter om det almene gymnasium 2015
MYTE Gymnasierne er velpolstrede.
FAKTA Gymnasierne er udfordrede af besparelser.
Uddannelsesinstitutionerne i Danmark er blevet kaldt for ”velpol-strede” i forbindelse med at det blev besluttet at reducere finansie-ringen drastisk. Institutionerne med almengymnasiale uddannelser er særligt blevet beskyldt for at ophobe store overskud.
Tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings regn-skabsportal viser, at det gennemsnitlige overskud på institutioner med almen gymnasiale uddannelser i 2014 var på ca. 3,5 procent af omsætningen. Fremskrives regnskaberne til 2017 vil 94 procent af institutionerne have underskud som følge af de på nuværende tidspunkt kendte besparelser.
Hvis overskud ophobes år efter år giver det udslag i høj egenkapital. På et gennemsnitligt gymnasium udgør egenkapitalen 18 procent af de samlede aktiver. På institutioner med erhvervsrettede uddannel-ser er det tilsvarende tal væsentligt højere, nemlig 36 procent. Med de nuværende overskudgrader vil det tage syv år førend gymnasier-ne opnår samme soliditetsgrader.
For gymnasierne handler det imidlertid ikke om at opbygge sto-re overskud. Pengene skal anvendes til at skabe de bedst mulige rammer for elevernes læring. I dag anvender gymnasierne ca. 74 procent af de samlede omkostninger til undervisningens gennem-førsel, ca. 15 procent til bygningsdrift og ca. ni procent til ledelse og administration.
-2%-4%
0%2%4%6%
10%12%14%
8%0-punkt i 2017 ved indregning af besparelser
Gymnasier rangeret
Figur 6:
Gymnasiernes overskud, resul-tat efter finan-sielleomkostninger/omsætning
Kilde: Egne beregninger baseret på Undervisningsministeriets Regnskabsportal.
Anm.: Figuren viser institutioner med almengymnasiale uddan-nelsers overskudsgrad 2011-2014. Nulpunktslinjen angiver, hvor stor en del af gymnasierne der vil have underskud i 2017 såfremt omkostningsniveauet fastholdes.
10 Danske Gymnasier
Gymnasierne står de kommende år over for flere alvorlige økono-miske udfordringer: de skal spare nærved otte procent af budgettet som følge af omprioriteringsbidraget, de skal derudover finansiere hovedparten af erhvervsuddannelsesreformen, undervisningstil-skuddet reduceres på stx til fordel for hhx, den demografiske ud-vikling medfører et faldende elevtal særligt i de tyndt befolkede områder og endelig forventes andelen af en ungdomsårgang der påbegynder en almen gymnasial uddannelse at falde de kommende år. Gymnasierne er udfordrede - ikke velpolstrede.
Markedsføring
Ledelse og adm.
Undervisning
74%
8%
15%
1%1% 1%
0%
Bygningsdrift
Kostafdeling
Fælles administration
Særlige aktiviteter
Figur 7:
Fordeling af udgifter for offentlige gym-nasier i 2014
Kilde UVMs regnskabsportal
11Fakta og myter om det almene gymnasium 2015
