Upload
trinhkiet
View
216
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Fakta om social ulighed i sundhed
- tal fra Region Midtjylland
●Finn Breinholt Larsen
Center for Folkesundhed
Definition:
Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed?
Årsager:
Hvorfor er der social ulighed i sundhed?
Handlemuligheder:
Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed?
Omfang:
Hvor stor er den sociale ulighed i sundhed?
Definition:
Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed?
Årsager:
Hvorfor er der social ulighed i sundhed?
Handlemuligheder:
Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed?
Omfang:
Hvor stor er den sociale ulighed i sundhed?
Definition:
Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed?
Årsager:
Hvorfor er der social ulighed i sundhed?
Handlemuligheder:
Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed?
Omfang:
Hvor stor er den sociale ulighed i sundhed?
Sociale forskelle i levevilkår
Sociale forskelle i helbredsrisici
Sociale forskelle i sundhed og sygdom
Sociale forskelle i levevilkår
• Indkomst
• Formue
• Uddannelse
• Socialt netværk
• Boligstandard
• Etc.
Sociale forskelle i helbredsrisici
Sociale forskelle i sundhed og sygdom
Sociale forskelle i levevilkår
• Indkomst
• Formue
• Uddannelse
• Socialt netværk
• Boligstandard
• Etc.
Sociale forskelle i helbredsrisici
• KRAM
• Fys. nedslidning
• Stress
• Miljøpåvirkninger
• Ulykkesrisici
Sociale forskelle i sundhed og sygdom
Sociale forskelle i levevilkår
• Indkomst
• Formue
• Uddannelse
• Socialt netværk
• Boligstandard
• Etc.
Sociale forskelle i helbredsrisici
• KRAM
• Fys. nedslidning
• Stress
• Miljøpåvirkninger
• Ulykkesrisici
Sociale forskelle i sundhed og sygdom
• Dødelighed
• Selvvurderet helbred
• Langvarig sygdom
• Trivsel
Definition:
Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed?
Årsager:
Hvorfor er der social ulighed i sundhed?
Handlemuligheder:
Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed?
Omfang:
Hvor stor er den sociale ulighed i sundhed?
Sociale forskelle i levevilkår
• Indkomst
• Formue
• Uddannelse
• Socialt netværk
• Boligstandard
• Etc.
Sociale forskelle i helbredsrisici
• KRAM
• Fys. nedslidning
• Stress
• Miljøpåvirkninger
• Ulykkesrisici
Sociale forskelle i sundhed og sygdom
• Dødelighed
• Selvvurderet helbred
• Langvarig sygdom
• Trivsel
Udjævning af ---------------- Kompenserende tiltag ----------------
levevilkår Forebyggelse Behandling
Sociale forskelle i levevilkår
• Indkomst
• Formue
• Uddannelse
• Socialt netværk
• Boligstandard
• Etc.
Sociale forskelle i helbredsrisici
• KRAM
• Fys. nedslidning
• Stress
• Miljøpåvirkninger
• Ulykkesrisici
Sociale forskelle i sundhed og sygdom
• Dødelighed
• Selvvurderet helbred
• Langvarig sygdom
• Trivsel
Udjævning af ---------------- Kompenserende tiltag ----------------
levevilkår Forebyggelse Behandling
Sociale forskelle i levevilkår
• Indkomst
• Formue
• Uddannelse
• Socialt netværk
• Boligstandard
• Etc.
Sociale forskelle i helbredsrisici
• KRAM
• Fys. nedslidning
• Stress
• Miljøpåvirkninger
• Ulykkesrisici
Sociale forskelle i sundhed og sygdom
• Dødelighed
• Selvvurderet helbred
• Langvarig sygdom
• Trivsel
Udjævning af ---------------- Kompenserende tiltag ----------------
levevilkår Forebyggelse Behandling
Sociale forskelle i levevilkår
• Indkomst
• Formue
• Uddannelse
• Socialt netværk
• Boligstandard
• Etc.
Sociale forskelle i helbredsrisici
• KRAM
• Fys. nedslidning
• Stress
• Miljøpåvirkninger
• Ulykkesrisici
Sociale forskelle i sundhed og sygdom
• Dødelighed
• Selvvurderet helbred
• Langvarig sygdom
• Trivsel
Udjævning af ---------------- Kompenserende tiltag ----------------
levevilkår Forebyggelse Behandling
Definition:
Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed?
Årsager:
Hvorfor er der social ulighed i sundhed?
Handlemuligheder:
Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed?
Omfang:
Hvor stor er den sociale ulighed i sundhed?
35
27
16
0
10
20
30
40
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Dagligrygere
Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006
35
27
16
0
10
20
30
40
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Dagligrygere19
14
9
0
5
10
15
20
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Svært overvægtige (BMI 30+)
Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006
35
27
16
0
10
20
30
40
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Dagligrygere19
14
9
0
5
10
15
20
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Svært overvægtige (BMI 30+)
28
18
13
0
10
20
30
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Højt stressniveau (PSS 17+)
Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006
35
27
16
0
10
20
30
40
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Dagligrygere19
14
9
0
5
10
15
20
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Svært overvægtige (BMI 30+)
28
18
13
0
10
20
30
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Højt stressniveau (PSS 17+)
Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006
18
12
5
0
5
10
15
20
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Oplever at arbejdet slider fysisk
20
12
7
0
5
10
15
20
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt
Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006
20
12
7
0
5
10
15
20
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt
4
3
2
0
1
2
3
4
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Kronisk bronkitis, emfysem, KOL
Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006
20
12
7
0
5
10
15
20
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt
4
3
2
0
1
2
3
4
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Kronisk bronkitis, emfysem, KOL
Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006
8
65
0
2
4
6
8
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Fire kroniske sygdomme eller mere
20
12
7
0
5
10
15
20
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt
4
3
2
0
1
2
3
4
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Kronisk bronkitis, emfysem, KOL
Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006
8
65
0
2
4
6
8
Pct
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Fire kroniske sygdomme eller mere
21.8
1.6
0
.5
1
1.5
2
Gen
nem
snit
Lavt Middel HøjtUddannelsesniveau
Sygehuskontakter på 12 månder (ambulante + indlæggelser)
Lang uddannelse giver 12 ekstra raske år for en 30-årig københavner
(Brønnum-Hansen 2005)
0
10
20
30
40
50
60
Lang Middel Kort
Syge årRaske år
34 29 22
12 13
16
Lang uddannelse giver 12 ekstra raske år for en 30-årig københavner
(Brønnum-Hansen 2005)
0
10
20
30
40
50
60
Lang Middel Kort
Syge årRaske år
34 29 22
12 13
16
Lang uddannelse giver 12 ekstra raske år for en 30-årig københavner
(Brønnum-Hansen 2005)
0
10
20
30
40
50
60
Lang Middel Kort
Syge årRaske år
34 29 22
12 13
16
Lang uddannelse giver 12 ekstra raske år for en 30-årig københavner
(Brønnum-Hansen 2005)
0
10
20
30
40
50
60
Lang Middel Kort
Syge årRaske år
34 29 22
12 13
16
Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter
Knogeskørhed 40%Grå stær 38%Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36%Blodprop i hjertet 36%Hjertekrampe 34%Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34%Diabetes 33%Vedvarende psykisk sygdom 30%Slidgigt, leddegigt 29%Forhøjet blodtryk 27%Kræft 26%Astma 22%Forbigående psykisk lidelse 21%Tinnitus 20%Diskusprolaps, rygsygdom 20%Migræne eller hyppig hovedpine 19%
Hele befolkningen 17%
Allergi 12%
0% 10% 20% 30% 40%
Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen
Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter
Knogeskørhed 40%Grå stær 38%Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36%Blodprop i hjertet 36%Hjertekrampe 34%Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34%Diabetes 33%Vedvarende psykisk sygdom 30%Slidgigt, leddegigt 29%Forhøjet blodtryk 27%Kræft 26%Astma 22%Forbigående psykisk lidelse 21%Tinnitus 20%Diskusprolaps, rygsygdom 20%Migræne eller hyppig hovedpine 19%
Hele befolkningen 17%
Allergi 12%
0% 10% 20% 30% 40%
Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen
Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter
Knogeskørhed 40%Grå stær 38%Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36%Blodprop i hjertet 36%Hjertekrampe 34%Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34%Diabetes 33%Vedvarende psykisk sygdom 30%Slidgigt, leddegigt 29%Forhøjet blodtryk 27%Kræft 26%Astma 22%Forbigående psykisk lidelse 21%Tinnitus 20%Diskusprolaps, rygsygdom 20%Migræne eller hyppig hovedpine 19%
Hele befolkningen 17%
Allergi 12%
0% 10% 20% 30% 40%
Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen
Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter
Knogeskørhed 40%Grå stær 38%Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36%Blodprop i hjertet 36%Hjertekrampe 34%Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34%Diabetes 33%Vedvarende psykisk sygdom 30%Slidgigt, leddegigt 29%Forhøjet blodtryk 27%Kræft 26%Astma 22%Forbigående psykisk lidelse 21%Tinnitus 20%Diskusprolaps, rygsygdom 20%Migræne eller hyppig hovedpine 19%
Hele befolkningen 17%
Allergi 12%
0% 10% 20% 30% 40%
Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen
Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter
Knogeskørhed 40%Grå stær 38%Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36%Blodprop i hjertet 36%Hjertekrampe 34%Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34%Diabetes 33%Vedvarende psykisk sygdom 30%Slidgigt, leddegigt 29%Forhøjet blodtryk 27%Kræft 26%Astma 22%Forbigående psykisk lidelse 21%Tinnitus 20%Diskusprolaps, rygsygdom 20%Migræne eller hyppig hovedpine 19%
Hele befolkningen 17%
Allergi 12%
0% 10% 20% 30% 40%
Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen
Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter
Knogeskørhed 40%Grå stær 38%Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36%Blodprop i hjertet 36%Hjertekrampe 34%Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34%Diabetes 33%Vedvarende psykisk sygdom 30%Slidgigt, leddegigt 29%Forhøjet blodtryk 27%Kræft 26%Astma 22%Forbigående psykisk lidelse 21%Tinnitus 20%Diskusprolaps, rygsygdom 20%Migræne eller hyppig hovedpine 19%
Hele befolkningen 17%
Allergi 12%
0% 10% 20% 30% 40%
Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen
Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter
Knogeskørhed 40%Grå stær 38%Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36%Blodprop i hjertet 36%Hjertekrampe 34%Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34%Diabetes 33%Vedvarende psykisk sygdom 30%Slidgigt, leddegigt 29%Forhøjet blodtryk 27%Kræft 26%Astma 22%Forbigående psykisk lidelse 21%Tinnitus 20%Diskusprolaps, rygsygdom 20%Migræne eller hyppig hovedpine 19%
Hele befolkningen 17%
Allergi 12%
0% 10% 20% 30% 40%
Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen
Ryger dagligtUddannelsesniveau
Lavt Middel HøjtKOL 57% 58% 35%
Blodprop i hjertet 25% 32% 18%
Hjertekrampe 30% 29% 30%
Diabetes 27% 23% 19%
Hvor mange har en psykisk sygdom?
Aktuel sygdom eller eftervirkninger af sygdom:
● Forbigående psykisk lidelse: 10% 74.000 personer
● Vedvarende psykisk lidelse: 2% 18.000 personer
Hvor mange har begge sygdomme?
● 18% med forbigående psykisk lidelse har også en vedvarende psykisk lidelse
● 74% med vedvarende psykisk lidelse har også en forbigående psykisk lidelse
Hvor mange psykisk syge har andre kroniske sygdomme?
● Psykisk syge har generelt flere kroniske sygdomme end resten af befolkningen
● Mange af de kroniske sygdomme er livsstilsrelaterede
Potentielt livstruende sygdomme
Psykisk syge
Øvrige befolkning
Test
Forhøjet blodtryk 15 14Hjertekrampe 3 2Blodprop i hjertet 2 1Hjerneblødning, blodprop i hjernen 4 1 ●●●Kræft 2 1Sukkersyge 5 4 ●●Kronisk bronkitis, rygerlunger, emfysem 11 4 ●●●Mindst én potentielt livstruende sygdom 29 21 ●●
% %
Ikke-livstruende sygdomme
Psykisk syge
Øvrige befolkning
Test
Astma 10 6 ●●●Allergi 22 16 ●●●Gigt 31 18 ●●●Knogleskørhed 3 2Diskusprolaps, anden rygsygdom 24 12 ●●●Migræne, hyppig hovedpine 31 13 ●●●Tinnitus 19 10 ●●●Grå stær 4 2
% %
Rygning
Psykisk syge
Øvrige befolkning
Test
Ryger dagligt 44 25 ●●●Ryger 15+ cigaretter pr. dag 36 16 ●●●Vil gerne holde op med at ryge 49 48Har forsøgt at stoppe 3+ gange 35 34Vil gerne have hjælp til rygeophør 67 60
% %
Kost og motion
Psykisk syge
Øvrige befolkning
Test
Usundt kostmønster 18 14 ●30 min fysisk aktivitet 0-1 dag pr. uge 30 21 ●●●Dyrker idræt eller motion i fritiden 37 48 ●●●Vurderer sin form som mindre god/dårlig 45 17 ●●●Vil gerne være mere fysisk aktiv 69 65
% %
Overvægt
Psykisk syge
Øvrige befolkning
Test
Normal vægt (BMI<25) 41 52 ●●●Moderat overvægt (BMI 25-29.9) 37 35Svær overvægt (BMI 30+) 23 13 ●●●Vejer alt for meget (moderat overvægt) 18 8 ●●●Vejer alt for meget (svær overvægt) 72 57 ●●Vil gerne tabe sig (moderat overvægt) 30 21 ●Vil gerne tabe sig (svær overvægt) 65 52 ●
% %
Alkohol
Psykisk syge
Øvrige befolkning
Test
Drikker over genstandsgrænserne 13 6 ●●●Drikker ofte store mængder pr. gang 17 11 ●●●Tegn på alkoholafhængighed 26 15 ●●●Mindst én form for risikabelt forbrug 28 20 ●●●Vil gerne nedsætte forbruget – 1 form 15 12Vil gerne nedsætte forbruget – 2 former 50 34Vil gerne nedsætte forbruget – 3 former 62 50
% %
Ressourceprofil
Psykisk syge
Øvrige befolkning
Test
Gift? 39 65 ●●●Børn? 61 78 ●●●Boglig uddannelse? 19 26 ●●Erhvervsindkomst? 33 71 ●●●Indkomst på 250.000+ kr.? 15 46 ●●●Funktionær/selvstændig? 15 42 ●●●Lederjob? 3 16 ●●●Ejerbolig? 45 78 ●●●
% %
Ressourceprofil
Indeksværdi Psykisk syge
Øvrige befolkning
Test ●●●
0 19 21 23 62 17 113 18 194 10 185 7 176 3 147-8 4 14
59% 19%
% %
Netværksressourcer
Psykisk syge:
● Har mindre kontakt med familie og venner
● Har færre at spørge til råds om personlige problemer
● Bliver sjældnere inviteret ud
● Er oftere uønsket alene
● Har færre til at hjælpe sig ved sygdom
● Har færre der kan se efter deres bolig ved bortrejse