Guide: Sådan undgår du

blodprop med enkel og billig test

Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort

forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt

●●●

Af Torben Bagge, 16. november 2012

2

03 Undgå blodprop med test

06 Gode råd: det kan du selv gøre

07 Tjek kan give falsk tryghed

08 Fakta om blodpropper

09 Spis dig til et stærkt hjerte

11 Rejs dig for hjertet

12 Hjerteforeningens otte råd

3

Undgå blodprop

med test

Nedsat førlighed, lammelse, død.

Det er de triste udsigter for

mange af de op mod 30.000

danskere, som i år rammes af en

blodprop i hjertet eller hjernen. Af Torben Bagge

Men mange af dem kunne undgå den

triste skæbne, hvis de i tide fik

foretaget en hurtig, enkel og billig

undersøgelse, der afslører omfanget af

forkalkning i kroppens blodkar. En

test, som kun et begrænset antal

danskere i dag får lavet.

Ved at få foretaget en ultralyds-

skanning af halspulsårerne - eller en

ct-skanning af hjertets kranspulsårer -

vil langt flere have mulighed for i tide

at lægge livsstilen om og evt. tage

nødvendig forebyggende medicin.

Det viser helt ny forskning. Et stort

amerikansk studie - kaldet High Risk

Plaque - Bioimage Study - slår nu fast,

at disse simple skanninger er meget

bedre end almindelige forebyggende

helbredsundersøgelser hos lægen til at

forudsige, hvem der rammes af

livstruende blodpropper.

- Ultralyd er hele tre gange bedre end

almindelige forebyggende

helbredsundersøgelser til at kunne

4

forudsige, hvem der har begyndende

forkalkning og dermed øget risiko for

blodpropper.

Da blodpropper allerede nu er

Danmarks dræber nr. et og den

absolut dyreste sygdom at behandle,

bør vi have en klar fælles interesse i at

udbrede metoden, der 10-20 år

tidligere kan give et meget sikkert hud

på, hvem der bliver syge, måske

handicappede og dør for tidligt, siger

klinikchef, overlæge Henrik Sillesen,

karkirurgisk klinik, Rigshospitalet, der

har medvirket i tilrettelæggelsen af det

store amerikanske studie, og som er

ivrig tilhænger af metoden.

Klinikchef og læge Henrik Sillesen i færd med at ultralyd-skanne halspulsåren på en patient, som kan være i fare for at få en tidlig blodprop. Foto: Bjarke Bo Olsen

Fra 50 år

Henrik Sillesen, der er tidligere

formand for Hjerteforeningen, har

regnet sig frem til, at ikke færre end

30-40 pct. af danskere med

åreforkalkning vil kunne undgå at dø

for tidligt af en blodprop, hvis de får

skannet halspulsåren og derefter

satser intensivt på forebyggelse.

Skanningen bør typisk foretages på

personer omkring 50 års-alderen –

eller lidt senere.

- Hvem der ender med at få en

blodprop, er i meget høj grad genetisk

bestemt. Det lumske ved det her er, at

mange har nærmest galvaniserede

blodårer - årer uden tegn på

forkalkning - selv om de måske ryger

heftigt, er overvægtige, har for højt

blodtryk og kolesteroltal.

Mens mange andre, der måske er

åleslanke og har fine blodtryks- og

kolesterol-værdier, sagtens kan have

udtalt åreforkalkning og være tæt på

blodproppen.

Nogle mennesker tåler ganske enkelt

bedre de såkaldte risikofaktorer – er

genetisk beskyttet imod sygdommen

på trods af, at de måske har et

kolesteroltal på 7, et blodtryk omkring

148 og vejer 10-15 pct. for meget.

Alt sammen forhold, som netop taler

for, at langt flere får foretaget ultralyd-

undersøgelsen, siger klinikchef Henrik

Sillesen, der i sit arbejde for at få

udbredt metoden arbejder tæt

sammen med professor Erling Falk,

hjertemedicinsk afdeling på Aarhus

Universitetshospital.

Ifølge Erling Falk er det en kæmpe

fordel ved metoden, at den kan påvise

sygdommen på et så tidligt stadie -

meget længe før man mærker

symptomer af nogen art. Desuden

5

mener han, at de samlede udgifter på

området ikke vil stige.

- Ingen sundhedsøkonomiske analyser

peger på, at det bliver dyrere at

skanne langt flere. Antallet af

personer, som sættes i forebyggende

behandling, vil blive opvejet af det

antal, som kan tages ud af

behandlingen, f.eks. med de såkaldte

statiner, fordi de ikke har påviselige

tegn på åreforkalkning, siger

professoren, der sammen med Henrik

Sillesen planlægger et stort dansk

studie på området.

Den kan ikke siges nok: Fysisk træning er godt for hjertet. Foto: Nils Meilvang

Slipper for medicin Ud af de ca. 350.000 danskere, som lige nu får forebyggende kolesterolmedicin, vil mange – efter et ultralyd-tjek – i fremtiden helt kunne slippe for at tage pillerne, vurderer de to forskere.

Sammen har de to søgt Trygfonden om

23 mio. kr. til et studie, der skal vise,

hvor længe de forebyggende

ultralydundersøgelser kan udsætte

blodproppen, sygdom og død.

I det kontrollerede studie, der tænkes

gennemført i en enkelt region, skal

deltage 15.000 raske kvinder og mænd

i alderen 50-65 år. Halvdelen får et

normalt sundhedstjek hos lægen,

mens den anden halvdel får

halspulsåren skannet.

Bl.a. Rigshospitalet samt en række

læger og klinikker tilbyder allerede i

dag ultralyd-skanningen. En

skanningsklinik i Pilestræde i

København tager 1.500 kr. for den.

undgå

6

Gode råd: Det

kan du selv gøre

Nedsæt stress: Lær at sige nej og at

holde pauser. Tag mindst fem pauser

hver dag, hvor du gør noget godt for

dig selv.

Maden er vigtig: Spis sundt og læg

især vægt på grønt og det sunde,

umættede fedt, der bl.a. findes i

planteolier.

Undgå overvægt, der øger risikoen

for bl.a. for højt blodtryk, forhøjet

kolesterol og blodpropper i hjertet.

Motioner regelmæssigt: Træning

er godt for hjertet uanset ens vægt.

Husk at holde ferie: En god, lang

ferie på fire uger en gang om året giver

en god beskyttelse mod

hjerteproblemer.

Få smilet frem: Se mennesker, der

gør dig glad. Hold kontakten til

vennerne og sørg for, at du bruger tid

sammen med de mennesker, der kan

få dig til at smile.

Undgå depression: Depressioner

‘øger risikoen for hjertetilfælde og

blodpropper. Studier viser, at en

depression fordobler kvinders risiko

for blodpropper. Hvis en depression

truer, kan lysbehandling måske hjælpe

dig. Nogle har brug for medicin i en

periode.

Lad være med at ryge: At droppe

tobakken er det mest effektive våben

mod en blodprop. Kvinder tåler

rygning dårligere end mænd, og da

rygning også virker antiøstrogent, har

det dobbelt negativ effekt. Du kan bl.a.

få hjælp til rygestop på apoteket og på

netsider som stoplinien.dk. .

Spis fisk! 300 g fisk om ugen er med

til at modvirke forhøjet blodtryk,

åreforkalkning og risikoen for

blodpropper. Spis fisk som

hovedmåltid to gange om ugen. Det

betyder ikke noget, om fisken er kogt,

bagt, stegt eller fra dåse. Fisk er godt

på grund af især det meget høje

indhold af omega-3 fedtsyrer, der

beskytter hjertet. Desuden er fisk en

vigtig kilde til protein, D-vitamin, jod

og selen.

Alkohol med måde: Spar på

promillerne, hvis du vil være bedre

beskyttet mod en blodprop. Alkohol

får niveauet af triglycerid til at stige

meget. Bare tre genstande om dagen

kan presse triglyceridtallet helt op på

30 - et risikabel niveau, som øger

risikoen for bl.a. blodpropper.

Vælg det rigtige fedt: Begræns

indtagelsen af mættet fedt, der især

findes i smør, kød, fed mælk. Erstat

det med umættet fedt, som især findes

i planteolier som olivenolie og rapsolie

og i fede fisk, avocado og nødder.

Kilde: Hjerteforeningen

7

Tjek kan give

falsk tryghed Du tror måske, et tjek hos egen

læge kan sikre dig mod at få en

livstruende blodprop. Men du

skal måske ikke være så sikker.

Spild af tid: En stor oversigtsartikel fra

Rigshospitalet, en såkaldt Cochrane

analyse, kunne ikke påvise nogen

sundhedsmæssig gevinst ved et

traditionelt sundhedstjek af den slags,

som Hjerteforeningen anbefaler, og

som Socialdemokraterne og SF gik til

valg på.

Man bliver ikke mindre syg og lever

ikke længere. En undersøgelse fra

Glostrup Hospital har vist det samme.

Man bliver ikke mindre syg og lever ikke længere med et traditionelt sundhedstjek. Foto: Iris

Nyere undersøgelser viser, at

risikofaktorerne ofte snyder og kan

give falsk tryghed. De fleste, som

udvikler hjerte-kar-sygdom, har

således ikke påfaldende høje

risikofaktorer og tilbydes derfor ikke

effektiv medikamentel forebyggelse

(f.eks. statin), mens mange med høje

risikofaktorer tilrådes livslang

medicinering, som de ikke har nogen

glæde af – kun evt. bivirkninger.

Svært at ændre livsstil

Effekten af at give råd om en sundere

livsstil er ringe – det har vist sig at

være vanskeligt at ændre folks vaner,

Ved den nyligt afholdte hjertekongres i

USA blev det slået fast, at det er bedre

at undersøge for såkaldt ’a-

symptomatisk’ åreforkalkning end blot

at måle risikofaktorer for at få

åreforkalkning.

8

Fakta om blodpropper

• Ca. 12.000 danskere får hvert år en blodprop i hjertet – heraf ca. 7.000

mænd og ca. 5.000 kvinder. Blandt mændene rammes ca. 1/3 før 65-års

alderen. Kvinders risiko for at få en blodprop stiger markant efter

menstruationsophør.

• Risikoen for en blodprop i hjertet stiger med antallet af risikofaktorer for

åreforkalkning, dvs. rygning, sukkersyge, forhøjet blodtryk, overvægt,

forhøjede kolesteroltal, arvelig tilbøjelighed til blodpropper mv.

• Blodprop i hjertet skyldes akut dannelse af en prop i en kranspulsåre - og

forårsages næsten altid af åreforkalkning. Blodproppen tilstopper

kranspulsåren, så der ikke kan løbe blod ud til en del af hjertet.

• Cirka én ud af fire mænd med blodprop i hjertet dør, før de når at blive

indlagt på hospital

Symptomer på blodprop i hjertet:

• Brystsmerter. Smerterne sidder ofte bag brystbenet med udstråling til

venstre arm. De kan dog også sidde i ryg eller mave og f.eks. stråle ud i

højre arm, hals eller kæbe.

• Hjertestop.

• Akut svær åndenød.

• Pludselige anfald af svimmelhed, hjertebanken eller besvimelser, som

ofte ledsages af brystsmerter.

• Pludselig svær almen utilpashed, med eller uden brystsmerter.

9

Spis dig til et

stærkt hjerte

Hjerte-kar-sygdom kan i høj grad

forebygges. Forskningen viser, at

hele 75 pct. af alle blodpropper i

hjertet kan undgås, hvis vi lever

efter KRAM-anbefalingerne og

spiser sundt, undgår rygning,

drikker moderat med alkohol og

sørger for at få motion. Af Helle Lho Hansen

Selv de små skridt tæller. Til

kampagnen 'Let Hjertet' har

hjerteforeningen regnet på, hvor

meget selv små ændringer af kosten vil

betyde for din risiko for at udvikle

hjerte-kar-sygdomme.

Udgangspunktet for beregningen er, at

du gennemfører ændringen

konsekvent i et år.

1. Gå fra tomkorn til fuldkorn

Effekt: Sænk din risiko for hjerte-

karsygdom med 25 pct. Det antages, at

du går fra at spise hvidt brød til at

spise mindst 75 g fuldkorn pr. dag. Det

svarer til en portion havregryn og 1

skive rugbrød. Kun 6 pct. af den

danske befolkning spiser de

anbefalede 75 g fuldkorn.

2. Drop smør på brødet

Effekt: Tab 6 kilo på et år og sænk din

risiko for hjerte-kar-sygdom med 15

pct. Det antages, at du dagligt spiser to

halve stykker rugbrød med smør.

3. Spis 10 g fisk mere om dagen

Effekt: Sænk din risiko for hjerte-

karsygdom med 9 pct. Det antages, at

du allerede spiser 40 g fi sk om dagen

eller 280 g om ugen.

4. Spis et æble mere om dagen

Effekt: Sænk din risiko for hjerte-kar-

sygdom med 7 pct. Det antages, at du

ikke allerede spiser de anbefalede 6

stykker frugt og grønt om dagen.

5. Øs lidt mere salat og lidt

mindre pasta på din tallerken

Effekt: Tab 3,5 kilo på et år og sænk

din risiko for hjerte-kar-sygdom med 7

pct. Det antages, at du spiser 100 g

almindelig pasta hver dag.

6. Tag en gulerod med i

madpakken

Effekt: Sænk din risiko for hjerte-

karsygdom med 7 pct. For hvert stykke

frugt og grønt, du spiser, falder

risikoen med 4-10 pct.

10

7. Spis frugt i stedet for slik foran

fjernsynet om aftenen

Effekt: Tab 9 kilo på et år og sænk din

risiko for hjerte-kar-sygdom med 7

pct. En lille pose slik indeholder 80 g

slik = 302 kcal. Et æble indeholder 46

kcal. Besparelse: 256 kcal, svarende til

9 kg på et år.

8. Bestil latte med minimælk

Effekt: Tab 3,5 kilo på et år og sænk

din risiko for hjerte-kar-sygdom med 5

pct. Det antages, at du drikker 2 caffe

latte med sødmælk om dagen, det

giver 250 kcal. To kaffe med minimælk

indeholder kun 152 kcal, svarende til

en besparelse på 98 kcal eller 3,5 kg på

et år.

Drik en caffe latte med god samvittighed: Nyd den på fedtfattig minimælk i stedet for sødmælk. Foto: Iris.

9. Spis mager i stedet for fed ost

Effekt: Tab 2 kilo på et år og sænk din

risiko for hjerte-kar-sygdom med 6

pct. Det antages; at du spiser to skiver

ost om dagen og går fra 45 til 20.

10. Skift fra fedt til magert pålæg

Effekt: Tab dig 1 kilo på et år og sænk

din risiko for hjerte-kar-sygdom med 2

pct. Det antages, at du spiser 40 g

pålæg hver dag i 365 dage. 40 g fedt

pålæg indeholder 95 kcal, mens 40 g

magert kun giver 61 kcal.

11

Rejs dig for

hjertet Af Helle Lho Hansen

Du risikerer at blive syg af at

sidde for meget.

Hjerteforeningen vil have

danskerne op at stå.

Du sidder hele dagen på jobbet. Du

sidder i bilen på vej hjem. Og om

aftenen slapper du af og siddende

foran fjernsynet. Voksne sidder i

gennemsnit ned halvdelen af deres

vågne timer. Men pas på, du kan sidde

dig ihjel.

Befolkningsundersøgelser afslører, at

jo længere tid du sidder ned, des

større er din risiko for at udvikle en

hjerte-kar-sygdom. Og det uanset om

du dyrker motion i din fritid.

- Det er vigtigt at dyrke motion, og du

får en bedre kondi af at løbe en halv

time om dagen. Men sidder du meget

stille, udgør det alene en risiko for , at

dit kolesteroltal stiger, siger Mette

Aadahl, der er forsker ved Region

Hovedstadens Forskningscenter for

Forebyggelse og Sundhed i Glostrup.

Hun har gennemført en undersøgelse

blandt 1.500 danskere, der

uomtvisteligt beviser en kedelig

sammenhæng mellem det at sidde på

sin flade og livsstilssygdomme.

Samme resultat kommer en svensk

professor frem til i det nyeste nummer

af British Journal of Sports Medicine.

- Hidtil har man troet, at inaktivitet og

manglende motion var to sider af

samme sag, men nu viser det sig, at

inaktivitet har sin helt egen betydning

for vores sundhed, siger Björn

Ekblom, der er professor ved Den

Svenske Gymnastik-og Idrætshøjskole.

Motion er vigtigt

Vil du holde dig sund, er det stadig

vigtigt at motionere den anbefalede

halve time om dagen. Men motion

alene kan ikke gøre det, hvis resten af

dit liv foregår i siddende stilling.

- De officielle motionsanbefalinger er

formentlig ikke nok. Vi skal have langt

større opmærksomhed på effekten af

mange timers stillesiddende adfærd.

For den teknologiske udvikling

arbejder imod os. Facebook, fjernsyn,

betalinger via netbank og indkøb på

nettet, det hele klares i dag i siddende

stilling, siger Mette Aadahl.

12

Den gode nyhed er, at det ikke er svært

at styrke hjertet . Du skal bare rejse

dig op.

Skadeligt at sidde længe

Forskerne mener, at det at sidde for

længe skader os, fordi vi i siddende

stilling producerer for lidt af enzymet

lipoprotein lipase. Stoffet regulerer

både stofskiftet og kolesteroltallet,

som begge har indflydelse på vores

vægt og sundhed. Men så snart du

rejser dig og aktiverer de store

muskler i balder og lår, producerer

musklerne enzymet.

Endnu er det kun bevist på

laboratorie-rotter, at det virker at rejse

sig. Men forskerne er overbeviste om,

at recepten også virker på mennesker.

Derfor opfordrer Hjerteforeningen i

deres nye kampagne, 'Let dit Hjerte',

danskerne til at rejse sig.

- Vi tager det meget alvorligt.

Manglende fysisk aktivitet hænger

sammen med hjerte-kar-sygdomme og

død og forkorter livet med fem-seks år,

siger Ida Enghave, der arbejder med

sundhed og forebyggelse i

Hjerteforeningen.

Hjerteforeningens otte råd

På job

1. Rejs dig op, når du taler i telefon

Det kræver to-tre gange mere energi

at stå i forhold til at sidde ned.

2. Brug dit hævesænkebord. Stå

mindst fem minutter hver time. Det

forebygger også ondt i ryg og muse-

arm.

3. Gå hen til dine kollegaer i stedet for

at sende en mail.

4. Arranger walk and talk-møder.

Hjemme

5. Brug den gamle håndskubber, når

du skal slå græs.

6. Læg fjernbetjeningen væk, så tv-

zapning giver nogle skridt mellem

sofaen og tv.

7. Inviter familie og venner til aktiv

middag, med rundbold i haven eller

andre selskabslege.

8. Pak tegnefilm og computerspil væk

og vær aktiv, når du er sammen med

børn eller børnebørn.

Følger du et eller flere af rådene, kan

du øge dit daglige aktivitetsniveau,

svarende til ca. 1000-5000 skridt.

Kilde: Hjerteforeningen