FDA-Orientering 2-2015

Debatten omnetneutralitet- afgøres netop nu i EU parlamentet og Ministerrådet

Tidskrift for fællesantenneanlæg • Nr. 2 maj 2015

ORIENTERING

■ Reportage fra en inspirerende temadag med kig ind i den digitale fremtid

■ Den danske regering går ind for netneutralitet, nu skal en samlet lovpakke til afstemning i EU`s Ministerråd

■ Du kan få indblik, indsigt og nye ideer til din antenneforening... - tilmeldingen til Road Shows er igang

LÆS OGSÅ:

FDAORIENTERING

Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg.Dette nummer er trykt i 2.000 ekspl.og udgivet den 8. maj 2015

Bladets artikler kan frit anvendes i udgivelser fra medlemmer af FDA med angivelse af FDA Orientering som kilde.

I redaktionen: Kris Vetter, ansv. redaktørCarsten Karlsen, Bjarke Pejtersen ogPreben Pedersen.

Deadline for redaktionel tekst:Nr. 3: 20. maj 2015

Indlæg til FDA Orientering sendes til:E-mail: [email protected] gerne illustrationer/foto.

ForsidenDebatten omkring netneutralitet buldrer lige nu på 10. år.Kan telebranchen falde for fristelsen til at diskriminere tjenester, der er i konkurrence med deres egne? Skal man kunne betale sig fra at komme hurtigere gennem kablerne? Spørgsmål er i de senere år nået hele vejen til både EU Parlamentet og den amerikanske regering. Læs mere inde i bladet.

Abonnement:Gratis til bestyrelsesmedlemmer i antenneanlæg, der er medlem af FDA.

Andre interesserede: DK-abonnement 2015: kr. 1.185,-EU-abonnement 2015: kr. 1.410,-De angivne priser er ekskl. moms og incl. forsendelse.Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat.

Annoncer og distribution:Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat.Distribution af nr. 3:Torsdag den 19. juni 2015.

Grafisk produktion:VmarketingTryk:PR Offset

Carsten Karlsen Landsformand

Det er efterhånden ikke til at åbne en avis eller en pc, uden at vi på forsiden bliver mødt med artikler omkring Public service, Frit valg, OTT, Streaming tjenester, on demand, Hbb-Tv og jeg kunne blive ved. I branchen kender vi efterhånden de fleste udtryk, så nogenlunde da.Men hvad med Hr. og Fru Hansen, hvis største udfordring fortsat er, når der en gang årligt omlægges kanaler og nogle så pludselig er blevet væk – fra deres skærm.Jeg mødte for ikke så længe siden en ”Hr. Hansen” til en generalforsamling. I dyb alvor spurgte han, om vi udelukkende gjorde det for at genere ham. Efter en længere forklaring om, at det var et led i at klargøre til frit valg af tv-kanaler, kunne han godt se meningen med galskaben. For mange af vore medlemmer handler dagligdagen ikke om OTT, Streaming tjenester m.m. Det handler om på en nem, enkel og billig måde at kunne dække de flestes behov.

Hvad er der i vejen med tv-kanaler i pakker? Absolut intet, men det klinger af stavnsbinding, og det skyldes ikke mindst en bølge af markedsføring med modstand for øje eller en tsunami, der er sat i gang - og fred være med det. I Antenneforeningerne hylder vi bestemt også det frie valg, for antenneforeningerne består netop af de selvsamme forbrugere, der efterspørger tv, internet og telefoni til

konkurrencedygtige priser. Hvis det kan lade sig gøre og samtidig er økonomisk forsvarligt, er det naturligvis hvad bestyrelserne tilstræber på medlemmernes vegne. Vi ser derfor flere og flere antenneforeninger tilbyde frit valg til de, der måtte ønske det, men er samtidig på vagt overfor, at andre ikke kommer til at betale for gildet i form af dyrere grundpakker med yderligere betalingskanaler.Om det frie valg på sigt vil skabe øget konkurrence og billigere priser, eller om det vil få den modsatte effekt skal blive spændende at følge.

Et fællestræk for vore medlemmer er: Ud over fornuftige priser på deres produkter, så ønsker de god og hurtig service, når leverancen svigter.

Her har den lokale antenneforening en afgørende mulighed for at skille sig ud fra mængden af leverandører, der oftest mest

tænker på at få så mange af forbrugernes penge som muligt. Antenneforeningerne og deres bestyrelser og servicepartnere og medlemmerne ønsker tryghed for

deres leverance af tv, bredbånd og telefoni og her er vi langt foran…!I weekenden havde jeg en god medlemsoplevelse. På en fælles Face-book side for byen, så jeg et opslag fra en der spurgte om følgende: Hjælp, jeg har gravet mit fiberkabel over i haven, hvad gør jeg? Der var

var mange gode forslag, og et gik på at melde skaden til leverandøren.Mit forslag lød: Kontakt din lokale antenneforening og få et godt tilbud på bredbånd via kabel-tv.Der kom hurtigt følgende svar: Hvornår kan du komme?

Vel var det lørdag og først på aftenen, men jeg svarede prompte, at jeg kunne komme med det samme. Svaret lød, du er velkommen og som sagt som gjort. En time efter havde medlemmet atter adgang til Internettet. Som medlemmet

sagde, så var det held i uheld, for nu fik hun 60 Mbit/s i stedet for 40 Mbit/s, og så sparer hun oven i købet 70 kr. hver måned, eller 840 kr. årligt. Med to små børn kunne hun sagtens finde andet at bruge pengene på end på dyrt

bredbånd.Husk sidst i maj er FDA atter på landevejene til det årlige Roadshow, læs meget mere inde i bladet.

Bedste hilsner Carsten Karlsen, landsformand

Vi kommer fra datiden, handler i nutiden og er her også for fremtiden

Forenede Danske AntenneanlægBøgehusAnnebergparken 214500 Nykøbing Sj.

Tlf. 59 96 17 00Fax 59 96 17 17

[email protected]

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 9-14

FDA ORIENTERING · MAJ 20152

4 Virkelig inspirerende

FDAINDHOLD

Tina BoyeØkonomi- og salgsassistentTlf. 59 96 17 [email protected]

Svend HansenRegnskabsassistentTlf. 59 96 17 [email protected]

Anne-Mette ReslowRegnskabsassistentTlf. 59 96 17 [email protected]

Mie JørgensenSekretær på barselTlf. 59 96 17 [email protected]

Heidi ChristiansenSekretær på barsel Tlf. 59 96 17 [email protected]

FDASEKRETARIAT

4 Virkelig inspirerende

5 Et digitalt og intelligent forbundet samfund

7 Et stærkt kort på egne hænder

10 Fra GC-BO til TrioNet

12 Regeringen går ind for netneutralitet?

15 Få indblik, indsigt og ideer

16 Kan vi lære noget fra sportens verden?

18 Skal vi overleve som antenneforening?

20 En tilfældig kværulants hændelige død

22 Branchenyt: - Beskyttelse af ophavsret - Jagten på snydere intensiveret

10 Netneutralitet?

7 Et stærkt kort

FDA ORIENTERING · MAJ 2015 3

FDAORIENTERING

Virkelig inspirerendeFDA konferencen søndag den 15. marts 2015 var en oplevelse ud over det sædvanlige

Kris VetterRedaktør

Foto: Kris Vetter

70 bestyrelsesmedlemmer fra mere end 30 lokale antenneforeninger fik en oplevelse og et kig med ind i fremtiden, fra veloplagte og inspirerende fore-dragsholdere.FDA havde engageret sig med virkelige kapaciteter på området. Carsten Corneliussen (strategix.dk), Professor Frands Mortensen (Institut for æstetik og kommunikation Aarhus Uni-versitet) og Eskild Ebbesen (OL guld-vinder - guldfireren) leverede varen. De to første var brancheorienterede, med et kig ind i fremtiden og ikke mindst et tilbageblik over hvor vi kom fra og hvorfor. Afslutningsvis kom vi sikker i havn, efter en peptalk fra en superatlet, der har opnået mere end de fleste, og som forstår at drage paralleller til en foreningsverden som vores.Citat fra tilhørerne: ”Det var virkelig værd at bruge en søndag på”. Citat fra tilhørerne: ”Vi fik virkelig noget at tænke over både med hensyn til vores fremtid som antenneforeninger, men også om vi mentalt er klar til de fortsatte udfordringer”.

Bestyrelsesmedlemmerne i de danske antenneanlæg fik muligheden for at kigge ind i den digitale fremtid for danskerne ved Carsten Corneliussen, og samtidig forstå antenneanlæggenes oprindelige ophav i en kronologisk rækkefølge ved Professor Frands Mortensen, for afslutningsvis at få ”mental styrketræning” til det fortsatte bestyrelsesarbejde hjemme i foreningen, parforholdet, eller på arbejdspladsen ved Eskild Ebbesen.

Carsten Corneliussen fra strategix.dk og tidligere rådgiver og konsulent for Danmarks Radio, der med sit oplæg med titlen “Digital dekonstruktion – hvad sker der når Danmark bliver fuldt digitaliseret”, gav sit bud på hvor de ”smarte”-teknologier så som broadcast vs. bredbånd og Bluetooth vs. 4G LTE og 5G fører os hen (læs artiklen her i bladet).Frands Mortensen Professor og mag. art ved Institut for Æstetik og Kommunika-tion – Medievidenskab, Aarhus Univer-sitet fortalte med sit oplæg ”De sidste 100 meter”, at antenneforeningerne fortsat er vigtige, da vi ”sidder” på de sidste 100 meter ud til forbrugerne/medlemmerne (”læs artiklen Et stærkt kort på egne hænder”).Afslutningsvis var der lagt op til den

store peptalk ved Eskild Ebbesen, elite-roer og nu foredragsholder.Han fortalte, at man jo ikke bliver verdensmester, hvis man må nøjes med tredje og fjerdepladser.Samarbejde og en stadig fokusering på mål, hvor man udnytter alles kompe-tencer og styrker, når det gælder, kan betyde at man når sine udstukne mål!Guldfireren var jo netop verdensmester i samarbejde, fordi det handlede om at udnytte alles potentiale bedst muligt.Resultaterne udeblev ikke. En lang række flotte sejre ved OL og VM vidner om en fantastisk karriere for Eskild Ebbesen og de øvrige roere.

Man når kun sine mål ved at have en klar målsætning for alle og fokusere “hele vejen” læs mere om Eskild Ebbesen`s teorier på side 16.


Et digitalt og intelligent forbundet samfund


Kilde: strategix.dk - Carsten Corneliussen

Ingen tvivl om, at medierne er blevet digitaliseret, men nu handler det om, at træffe de rigtige valg, med hensyn til de nuværende og kommende ”smart” teknologier.Et overliggende spørgsmål må være, hvordan vi får det digitale system i hjemmet, arbejdspladsen og det offent-lige til at ”spille” sammen?

Carsten Corneliussen har igennem en årrække været rådgiver for Danmarks Radio og direktør for indtil flere on-line medier blandt andet MediaWatch, hvor han var udgiver.I dag er han en efterspurgt foredrags-holder og rådgiver, blandt andet når det gælder et kig ind i fremtiden og dens muligheder for de aktører, der er på banen.

Et paradigmeskifte på vej

Vi er ved begyndelsen til enden af det klassiske radio- og tv distributionspara-digme. Den måde hvorpå vi modtager og ser radio og tv på, har ændret sig markant.Den digitale teknologi har også dekon-strueret medierne, som skal finde en ny plads i et kommende selvbetjeningssam-fund. Content (indhold) er stadig ”King” (det vigtigste element), men hvordan fungerer og definerer vi personlig kom-munikation og massekommunikation i en ny journalistisk medievirkelighed? Bliver ”alt til rådighed” reelt lige for alle – eller fører det til en ny definition af velfærdssamfundet og demokratiet? Og sidst men ikke mindst bliver ”alting

forbundet” (hjem og arbejde, ”Internet of Things”, Smart Society mv.), sker der en automatisering af alle samfundets opgaver?Og hvem skal drive denne udvikling, er det en politisk eller business drevet udvikling?Ovenstående var mange af de spørgsmål og analyser som analytikeren og futuri-sten Carsten Corneliussen stillede og gav sine bud og svar på.

-Tænk på hvor megen viden om vores adfærd og indkøbsmønstre, der kan opsamles via internettet, sagde Carsten Corneliussen.

- For at nævne et eksempel har Itunes adgang til op imod 800 mio. kreditkort. Tænk hvad den viden omkring købs-adfærd kan bruges til i marketings- og kommerciel øjemed, sagde han.

Det spændende element er jo, hvad Google vil i fremtiden. Er det stadig kun en søgetjeneste, eller kan al den viden

de opsamler om vores adfærd, anvendes til eget brug eller videresalg.

WiFi betyder alt

I dag hænger det hele jo sammen, forstået på den måde, at vores devices er i kontakt med hinanden via WiFi og oplysninger og informationer flyder frit mellem disse.WiFi i hjemmet, på arbejdspladsen eller i det offentlige rum, sikrer jo at alt og alle kan komme i kontakt med hi-

Carsten Corneliussen gav på FDA`s seminar søndag den 15. marts et spændende bud på, hvor den digitale udvikling er på vej hen

Carsten Corneliussen har en mangeårig erfaring med tv og digitale medier og belyste fremtidsmulighederne i et spændende indlæg.


FDAORIENTERING

nanden og i dag har man jo ikke i princippet brug for sin egen computer, da det hele kan foregå i ”skyen” (Cloud er den nye ”computer”), med andre ord harddisken er væk.Når du surfer på nettet, efterlader du dig masser af digitale fingeraftryk. Ved hjælp af blandt andet cookies, sociale medier og of-fentligt tilgængelige lister indhenter firmaer dine person-lige oplysninger og sælger dem i nogle tilfælde videre til tredjepart, som kan bruge dem til blandt andet at målrette reklamer.I programmet ”Privatliv til salg”, som blev sendt på DR1 den 16. marts kunne man afsløre, hvordan amerikanske firmaer for eksempel har gjort det muligt at indhente oplysninger om voldtægtsofre og pårørende til trafikdræbte og udnytte disse meget private oplysninger til markedsføring.Usmageligt vil nogle sige, men et eksempel på den nye virke-lighed?

Hvad er god journalistik?

Carsten Corneliussen kom også ind på begrebet nyheder og journalistiske kvaliteter. Hvad er nyheder og hvor ”gamle” kan de være og fortsat betegnes som nyheder?Alle kan i princippet kopiere andres nyheder og broadcaste (copy/paste) dem som værende egne nyheder i dag.Men hvordan sikrer vi demokratiets ytringsmuligheder fort-sat? Hvad er sandheden?Mange vil nok sige at journalister og medier holder og skal holde øje med udviklingen i samfundet og sætte spørgsmål ved de ting, der foregår og dermed skabe debat og stille spørgsmål til tingenes tilstand. Derfor er journalister (især de kritiske) uundværlige i vores demokrati for, at sikre en åben debat og sikre demokratiets udfoldelse.Spørgsmålet er om den kritiske journalistik er døende i en tid, hvor det hele handler om hastighed og om at komme først?Man kan jo diskutere om radio og fjernsyn overhovedet ville være det samme, hvis det blev opfundet i dag.Hvis det kun handlede om teknologi, kunne man jo nemt konstruere et site, som eksempelvis Facebook suppleret med billeder og lyd som på You Tube. Derved kunne der skabes et on-line, her og nu demokrati.

- Uanset hvordan og hvad vi tænker, kan man konstatere, at vi er ved enden på et paradigme og vi skal til at arbejde med, hvordan vi definerer tingene i dag, sagde analytikeren Carsten Corneliussen.

Spillereglerne bliver ændret

Kulturstyrelsen skal rapportere danskernes mediekompeten-cer til brug for EU-arbejdet med av-direktivet (audio visuelle medietjenester).En detaljeret beskrivelse af vilkårene for blandt andet medi-ernes indhold, om beskyttelse af børn og unge, om reklamer med videre. Det er de grundlæggende spilleregler og sikkerheden for demokratiet og principper baseret på flertallet.

Hvordan definerer vi broadcast i dag?

De klassiske broadcast teknologier suppleres og erstattes af nye digitale medietjenester på internettet. Hvilke regler skal gælde for hhv. gamle og nye medier – og kan de samme regler gælde for forskellige teknologier? Af indlysende grunde har der ikke tidligere været aftalte spilleregler for eksempel brug af de sociale medier. En vigtig politisk diskussion der bør og skal tages.

- Jeg sidder tilbage med en opfattelse af, at vi måske uforvarende er på vej til at indføre en slags ”medie-kørekort”

– og måske ligefrem kan ende med et ”adfærdsministerium” – hvis ikke dette vigtige emne følges op med en bredere debat af mediekonvergens – og det bliver helt afgørende, at også viden om de kommende teknologiske infrastrukturer, og især diskussionen om begrebet netneutralitet og privacy, bringes med ind i denne debat, siger Carsten Corneliussen.Læs mere på www.strategix.dk



Foto: Kris Vetter

Hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke nutiden og kan ikke forme fremtiden, lyder et ordsprog.

Derfor havde FDA inviteret professor og mag. art ved Institut for Æstestik, Kommunikation og Medievidenskab ved Aarhus Universitet Frands Mortensen til at give et historisk tilbage-blik på udviklingen gennem tiderne, som har ført fore-ningerne til der hvor vi er i dag. Frands Mortensen er overbevist om, at hvis antennefore-ningerne spiller kortene rigtigt, sidder de fortsat med den sidste trumf, nemlig de sidste 100 meter ud til medlemmerne, og om der skal leveres Tv, eller bare bredbånd er for så vidt ligegyldigt i den sammenhæng.

DR var starten på et eventyr

1. april 1925 startede det nuværende DR. Dengang var radio-en en forsøgsordning, og navnet var Statsradiofonien.

Virksomheden startede som en offentlig institution, der for-midlede lyd via sendemaster. I 1927 blev Statsradiofonien landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation. Senere kom FM-radio til med stereoudsendelser i 1960’erne. I 1990’erne begyndte DR at sende radio via DAB og senere kom netradio.TV-Byen i Søborg, der blev taget i brug i 60’erne, fungerede i mange år, som DR´s hovedsæde.I starten af 1950’erne påtog DR sig den opgave at udsende billeder og lyd via nye sendemaster over hele landet. Først bestod fjernsynsudsendelserne kun af sort/hvide-billed-er, men i 1967 kom der farver på og i 1988 også stereolyd. I 2005 var digitalt fjernsyn så småt ved at se dagens lys, og den 31. marts 2006 blev det digitale TV-signal, DVB-T (DTT) officielt åbnet.

Udlandet holdt sit indtog

Men det var de udenlandske kanaler der for alvor satte tankerne i gang omkring etableringen af antenneforeninger i Danmark!

Antenneforeningerne skal huske, at de sidste 100 meter stadigvæk er vigtige

Et stærkt kort på egne hænder

Frands Mortensen gennemgik en spændende

udvikling, som har ført frem til hvor antenne-

foreningerne står idag


FDAORIENTERING

Fra 1952 og til 1962 kom både de tyske og svenske kanaler til Danmark og man kunne se disse i geografiske begrænsede områder i Danmark.I 1957 blev den første satellit sat i kredsløb om jorden (Sputnik 1), og samme år blev der også fremsendt et en-gelsk tilbud om kabel-tv til København. I 1962 kom det første farve-tv fra USA til Danmark.I perioden 1963-68 blev der oprettet/etableret hele 2.500 anlæg i etageejen-domme. Og i 1968 blev den første lov om distribution af tv-signaler vedtaget, dog uden at der var taget forbehold for ejerskab. Man havde kun tanke for DR og udenlandsk tv og havde nok ikke forudset den revolution, der ville ske på distributionsområdet. Der var en udbredt frygt for monopolbrud!

Nu går udviklingen stærkt indenlands

I 1973 blev der åbnet for forsøg med lokal-tv i kabler i Haslev, Næsby og Varde.Ved udgangen af 1978 var der hele 10.858 fællesantenneanlæg med 1.028.767 tilslutninger, i alt 62% af de licensbetalende husstande og cirka 200 by-anlæg. Måske det højeste antal nogensinde?Og i 1982 nåede vi 6.200 anlæg med mere end 24 tilslutninger med i alt 1.118.890 tilslutninger svarende til 59% af de licensbetalende husstande.På samme tid fik vi for første gang kommercielt privat ejet tv til landet og det var også året, hvor der blev etableret permanent drift af kommunikations-satellitter.

I 1985 blev modtagesystemer direkte til husstande og fællesantenne etableret. Det kunne deles op på Terrestrisk med tre en halv kanal (DR, TV-2, lokal-TV + ???), DBS-satellitter med fem nationale kanaler til fællesantennean-læg, radiokæder med fem kanaler og kommunikationssatellitter med mange kanaler. Alle løsninger var vel at mærke kontrolleret af P&T.I 1992 var tallet steget til 6480 anlæg med mere end 1.154.789 tilslutninger, igen svarende til 59% af de licensbetal-ende husstande.

Så er vi fremme i ”nyere” tid

Hybridnettet blev etableret efter en vedtagelse i Folketinget i 1985. Tanken var at det skulle være et dansk net til fordeling af tv- og radioprogrammer. Idéen bag hybridnettet var, at kanaler skulle transmitteres digitalt via lysledere til hovedfordelingspunkter (HF-punkter) i alle byområder af en vis størrelse, og kanalerne skulle så herfra distribueredes videre til fællesantenneanlæg i analog form. Det er denne blanding af transmission, digitalt og analogt i forsyningsnettet, som er afspejlet i betegnelsen “hybrid-nettet”.

Det var samtidig tanken, at udbyg-ningen af det overordnede lysledernet skulle benyttes til fremme af udviklin-gen af andre teletjenester. Den digitale teknik var baseret på det dansk-ud-viklede system DOCAT, der bruger en videokodning, som tillader fremføring af en kanal i et 70 Mbit/s datasignal. DOCAT blev dog senere erstattet med nyt kodningsudstyr, hvor hver kanal alene beslaglægger 8 Mbit/s eller mindre. Samtidig blev det stadig mere almindeligt, at kanaler blev hentet regionalt via satellit, og det overordnede fordelingsnet blev derfor aldrig opbyg-get i det forudsete omfang.

Transmission af programmer via telenettet var herefter en udnyttelse af telenettet på linje med enhver anden, og den videre drift af programfremføring beroede således på udnyttelse af ge-nerelle teleydelser, herunder især faste kredsløb.

Men hybridnettet var som bekendt ikke uden problemer, da der fortsat var mo-nopol på programforsyning og dermed

Kanal – Årstal ARD – 1952 DFF 1 – 1956 SVT 1 – 1956 NRK – 1960 ZDF – 1963 NDR III – 1965 SVT 2 – 1969 DFF 2 - 1969


forbud mod private paraboler. Hybrid-nettet blev derfor nedlagt i 1995, hvor de særlige regler for hybridnettets drift og økonomi samtidig blev ophævet. Udbygningen var langsom i nogle om-råder og diskussionen omkring priserne og finansiering var heftig; Spørgsmålet var naturligt om ”underholdning” skulle betale for erhvervslivets behov?Dette var en hindring for kommerciel drift på længere sigt ligesom rollen for antenneanlæg var usikker!

Tele Danmark blev etableret og solgt igen

Både Tele Danmark og Telestyrelsen blev etableret i 1991 og den kraftige teleliberalisering blev gennemført i årene 93-94.Man skal lige bide mærke i, at kom-munegrænserne blev ophævet i 1996 samtidig med det blev tilladt at eje an-tenneanlæg og ”drifte” anlæg samme år.Men regeringen solgte i 1997 den dan-ske radio- og tv-infrastruktur til ameri-kanske Ameritech for et milliardbeløb, uden forudgående diskussion og uden tanke for, at man derved havde mistet sendenettet!

Søndag 26. oktober 1997 var der ind-kaldt til hastemøde for medlemmerne i forskningsudvalget. Mødet kom til at markere slutningen på statens indflydelse på den danske radio- og tv-infrastruktur, som Tele Danmark havde ejendomsretten til.Ejerstrukturen var til debat og dermed startede mange års stridigheder om ejendomsretten til antennemasterne. I forbindelse med forbrugerbeskyt-telseslovens indførelse, var der også en afstemning blandt kabel-tv seerne, hvor der skulle stemmes om hvilke kanaler der skulle indgå i Tv-pakkerne, og hvor TV3 blev topscorer ved at anvende list eller snusfornuft. TV3 havde på forhånd annonceret, at prisen for at se kanalen i fremtiden vil blive 8,75 kr. pr. måned plus moms plus rettighedsafgift.

- Som de fleste husker, toppede dansk damehåndbold med Anja Andersen i 1982. TV3 købte rettighederne til hånd-bolden og formåede dermed at udnytte den effekt af at alle ville se håndbold og det gav pote i form af en samlet gevinst for TV3 på ca. 140 millioner kroner, idet alle medlemmerne i fore-

ningerne stemte TV3 ind i foreningen, sagde Frands Mortensen i sit historiske indlæg.

I 1999 kom det helt store gennem-brud for abonnements-tv og en helt ny afstemning.

Priser pr. måned 1997 og 1999:

1997 1999

TV3 8,75 9,75

TV3+ 0,00 8,75

TvDanmark 0,00 8,75

DK4 5,80 5,80

Discovery 3,00 4,95

Eurosport 5,00 5,30

CNN 1,75 1,85

MTV 3,50 3,75

Samlet pris 27,80 48,90

Fakta om forbrugerbeskyttelsesloven på teleområdet

For Telestyrelsen var det et væsentligt tema at sikre at brugernes interesser ikke blev overset. Og det er vigtigt, at såvel brugere, aktører, som producenter og forhandlere inden for teleområdet af Telestyrelsen informeres grundigt om de krav, vilkår og regler, der er gældende lød det.Den 10. december 1997 udpegede Telestyrelsen Tele Danmark A/S til at varetage forsyningspligten på teleom-rådet. Tele Danmarks forsyningspligt gjaldte for en periode på 10 år. Forsyningspligten betød, at Tele Danmark skulle stille en række basale teleydelser til rådighed for alle, der ønskede det, på lige vilkår - uanset om det var økonomisk attraktivt eller ej. Forsyningspligten var dermed en af de væsentligste garantier for, at den fri konkurrence ikke førte til, at der blev skabt et ”liberaliseringens B-hold”.

1. august 1999 ophævede en ny bekendtgørelse afstemningsreglerne, som betød at ejerskab og drift kunne være på kommercielle principper og at den fysiske udbredelse ikke var afgræn-set.Samtidig var der ingen begrænsninger på tjenester udover RTV og telelovgiv-ningen.

Det åbnede for salg af tv-programmer i ”pakker”.

Status i dag

Konkurrenter:• TDC´s aktiemajoritet ejes af tre

amerikanske finansselskaber, og opkøber og samarbejder med fiber-selskaber.

• Stofa ejes og drives af energiselskabet SE. (Sydenergi)

• Andre elselskaber.• Boxer, ejes af Teracom (den svenske

stat), som har købt DTT sendenettet.• Telia, majoritet ejes af den svenske og

finske stat.

TV-kanal-leverandører:• DR med seks kanaler• TV-2 med seks kanaler (på vej mod

privatisering?)• Viasat/MTG med seks kanaler samt

Viasat-”special”• SBS Discovery - mindst 10 kanaler• Nabolandskanaler - mindst 10 kana-

ler• Netflix samt andre streaming tjenester

Netneutralitet skal sikres

- Vi skal være meget opmærksomme på, hvorledes vi ser markedet fremadrettet og sikre at vi lægger optimal pres på EU-parlamentarikerne og Ministerrådet således vi sikrer netneutralitet i Dan-mark. - Uden netneutralitet er der ingen frem-tid for antenneforeningerne, var Frands Mortensens påstand til tilhørerne ved seminaret.

- Jeg vil kraftigt opfordre til, at I står sammen om at lægge det fornødne pres, lige nu, da dette spørgsmål skal afgøres på EU plan i år, sagde professoren afslutningsvis.


FDAFIRMAPORTRÆT

Fra GC-BO til TrioNetVirksomheden har snart været i gang i et år nu med den nye konstellation og det nye firmanavn og kan mærke, at flere og flere får øjnene op for hvem de er, og hvad de kan


- Navnet TrioNet skal signalere, at vi leverer hele trekløveret til antenne- og boligforeningsmarkedet – tv, internet og telefoni – foruden selvfølgelig kunde-service og support, siger direktør Jesper Kjelgaard.

Lille virksomhed der skiller sig ud

Stor fleksibilitet og høj gennemskue-lighed med en stor ejer i baghånden giver også stor stabilitet.

Et setup, der gør, at virksomheden kan tilpasse sig til foreningernes ønsker, hvorfor såvel små som store foreninger er kunder for TrioNet.

TrioNet tilbyder fleksible løsninger, hvor foreningerne kan sammensætte de produkter, der passer bedst til medlem-merne. TrioNet vægter, at den enkelte forening kender sine medlemmer bedst. Derfor tilbyder virksomheden den størst mulige valgfrihed, så foreningerne kan styrke deres konkurrencefordel, bibe-holde medlemmerne og i sidste ende

blive ved med at eksistere, som selv-stændig forening.TrioNet vil i tæt samarbejde med foreningerne, levere fleksible løsninger, fornuftige priser og valgfrihed til medlemmerne. Virksomheden ønsker at servicere foreninger og medlemmer på en nærværende og personlig måde og have fokus på at udvikle produkter, koncepter og service, så de skaber værdi, glæde og underholdning i hverdagen for både foreninger og medlemmer.

- Med andre ord: Vi skiller os ud fra andre leverandører ved ikke at binde foreningerne på faste produkter og pak-keløsninger, men derimod understøtte selvstændigheden ved at give medind-flydelse til foreningerne, så både tv, in-ternet og telefoni bliver skræddersyet til den enkelte forenings behov og ønsker, siger direktøren.

Bred pallette af produkter og ydelser

TrioNet tilbyder alt det essentielle for foreningerne (tv, internet og telefoni)Internet:TrioNet tilbyder internet for alle. Vi har hastigheder fra 2 Mbit/s og helt op til 115 Mbit/s. Senere i 2015 øger vi alle hastighederne, så der kan leveres helt op til 200 Mbit/s.Hastighedsstigningerne sker uden meromkostninger for medlemmerne.Fastnet telefoni:Vælg mellem 3 forskellige abonnement-er – nemt og ligetil.

Direktør Jesper Kjelgaard fremhæver det faktum, at TrioNet ønsker at understøtte selv-stændigheden hos antenneforeningerne som en markant styrke hos selskabet


TILVALGS TVDIT VALG!

- NEMT OG ENKELT

TRIONET UDVIDER MED TILVALGS TV MED

OVER 90 KANALER AT VÆLGE IMELLEM.

RING OG HØR MERE PÅ TLF.:

20 18 28 28 ELLER 51 90 10 93

ER DIN FORENING PÅ UDKIG EFTER NY TV UDBYDER

VÆGTER I SELVSTÆNDIGHED OG MULIGHED FOR SELV AT SAMMENSÆTTE

JERES TV-PAKKER, SKAL I VÆLGE TRIONET. TRIONET TILBYDER OGSÅ

MEDLEMMERNE TILVALGS TV DIREKTE FRA GRUNDPAKKEN.

FDAannonce.indd 1 30/03/15 12.38

TrioNet er hele tiden i udvikling og udvider med nye produkter, så medlem-merne kan få det de efterspørger. I den nærmeste fremtid kommer Trio-Net med tre nye produkter, som skal give mere valgfrihed og fleksibilitet til både foreningerne og medlemmerne un-der emnerne: Tilvalgs tv, internet uden tv og en standby-løsning.

Med Tilvalgs tv kan medlemmerne sup-plere med ekstra tv-kanaler, udover den faste tv-pakke og vælge lige præcis de kanaler, der interesserer familien. Der er op til 90 kanaler at vælge imel-lem og mange forskellige genrer, så man eksempelvis kan få mere sport, børne-tv, film og musik. Tilvalgs tv blev allerede introduceret i april 2015. Så hold øje med trionet.dk, hvor man

allerede nu kan finde flere informationer og se hvilke tilvalgskanaler, der kan vælges imellem.

Internet uden tv giver medlemmerne mulighed for, at undlade tv-pakken og i stedet blot få internet igennem forenin-gen. Her vælger medlemmet at streame sine yndlings programmer, serier og film, lige når man har lyst, gennem en hurtig internetforbindelse. Antenneforeningerne har altid leveret de ønskede løsninger for deres medlemmer og nu, hvor tiden og tv-trenden be-gynder at ændre sig, så er det også fore-ningerne der igen leverer løsningerne, så medlemmerne kan få de produkter, der er behov for og efterspørgsel efter. Internet uden tv introduceres til som-mer.

Standby-løsningen. Som en god service tilbyder TrioNet, at alle internetkunder, når som helst, kan sætte sit abonnement på pause, i bero eller som man kalder det på Standby og derved spare penge. Det vil sige, at de kan ”slukke” for internetforbindelsen i de måneder de er væk og ”lukke op” igen, når de kommer tilbage. Det er ideelt til sommerhusejere eller hvis man rejser udenlands i efterår/vinterhalvåret.

- Alt dette bevirker at TrioNet vil komme til at stå stærkere i konkurren-cen imod de store aktører, konstaterer direktøren slutteligt.

Læs mere på trionet.dk eller kontakt direktør Jesper Kjelgaard, tlf. 25 28 90 20, mail: [email protected]

Medarbejderne hos TrioNet står klar til at servicere antenneforeningerne med fleksible løsninger til fornuftige priser og valgfrihed


FDAORIENTERING

Regeringen går ind for netneutralitet?I april 2014 blev lovpakken om telemarkedet stemt igennem i Europa-Parlamentet og i december samme år blev Vækstplan for digitalisering i Danmark offentliggjort


Den store lovpakke om telemarkedet, blev stemt igennem Europa-Parlamentet og afsluttede dermed flere års arbejde.Dermed vedtog politikerne, i samarbejde med embedsværket i Europa-Kommissionen nye regler om netneutralitet og et farvel til de forhadte roaming-overpriser på tale, sms og data. Denne lovpakke skal nu til afstemning i Ministerrådet i år.

Vi stillede derfor en række politikere følgende spørgsmål:Som udgangspunkt er bredbånd og internet vel med adgang til og for alle?Må og kan udbyderne diskriminere?Skal det tillades, at nogle streamning tjenester eks. Netflix, HBO etc. kan betale sig til at opnå hurtigere båndbredde end konkurrenterne gennem kablerne (købe sig til en fordel på hastighed etc.) ?Hvordan sikrer vi ligeret til nettet i fremtiden?Hvad er partiets holdning til dette?

Men som det jo er de fleste bekendt, svarer politikere ofte ud fra deres egen agenda/dagsorden, og vi har modtaget neden-stående kommentarer/svar på vore spørgsmål….

Troels Ravn - Kulturordfører for Socialdemokratiet, frem-hæver regeringens nye vækstplan for det digitale område, som svar på spørgsmålene.Han fremhæver ønsket om endnu bedre dækning for mobilt bredbånd, bedre koordination mellem teleselskaberne og øn-sket om netneutralitet, som hovedoverskrifterne i regeringens plan og dermed Socialdemokratiets bud på udfordringerne her og nu.

Fakta i planen

Vækstplanen skal skabe grundlag for, at virksomheder, borgere og det offentlige kan udnytte de digitale muligheder, blandt andet gennem en velfungerende digital infrastruktur. Som led i vækstplanen ønsker regeringen at frigøre 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd i 2020 for at give bedre kapacitet i mobilnettet og for at opnå markant bedre dækning for borgere og virksomheder i tyndt befolkede områder. Regeringen vil også fremme bedre dækning gennem dæk-ningskrav om mobilt bredbånd og mobiltale ved de kom-mende frekvensauktioner over 1800 MHz, 900 MHz og 700 MHz i perioden 2016 til 2019.

Bedre koordination ønskes

Regeringen vil gøre det nemmere og billigere for teleselskab-erne at etablere digital infrastruktur – både for fastnet og


Regeringen går ind for netneutralitet?

mobile løsninger. Det sker ved, at der blandt andet kan stilles krav om koordineret gravning, der kan minimere etablerings-omkostningerne. Regeringen vil desuden søge at indgå aftale med teleselskab-erne om en forbedret mobildækning i yderområderne, for eksempel ved at selskaberne anvender hinandens net. Derudover vil regeringen undersøge nye løsninger til at forbedre mobildækning idendørs.Som en del af vækstplanen er der i 2015 lanceret en ny hjemmeside, www.tjekditnet.dk, hvor forbrugere, virk-somheder og kommuner kan se, hvilken mobil- og bred-båndsdækning der udbydes på den enkelte adresse. Det skal forbedre gennemsigtigheden ved køb af bredbåndsforbindel-ser og mobiltelefoni og gøre det lettere for forbrugerne at spille en aktiv rolle i at efterspørge god dækning i deres lokalområde (er aktiv).

Politisk flertal for netneutralitet i DK.

Når regeringen går ind for netneutralitet sammen med majoriteten i oppositionen og holdningen er, at teleoperatør-erne ikke må diskriminere trafik på internettet, hverken ved at blokere for konkurrenters trafik eller sætte farten ned, så kan det jo undre, at hverken V, DF, S eller R har planer om lovgive om netneutralitet i Danmark.Det er sket i andre lande såsom Holland og Slovenien, og det samme ventes at ske i Tyskland. Men V, S og R partier ønsker, at støtte lovgivningen via EU, så den gælder for alle 28 EU-lande.

EU parlamentariker og medlem af Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt betoner vigtigheden af netneutralitet og fair konkurrence på det digitale marked.

- Netneutralitet er meget vigtigt for at sikre, at der ikke fore-kommer forskelsbehandling af internettjenester, og at konkur-rencen garanteres fuldt ud. Det er - for at skabe konkurrence og fremme vækst og konkurrenceevne samt forbrugertillid inden for den digitale sektor - afgørende at gribe ind over for opsplitningen af det digitale indre marked, herunder ved at undersøge arten af de nuværende hindringer for centrale sektorer på markedet, og garantere et åbent internet samt sikre netneutralitet i EU-lovgivningen for at sikre, at al inter-

Troels Ravn - Kulturordfører for Socialdemokratiet

Morten Messerschmidt - EU parlamentariker Dansk Folkeparti

Michael Aastrup - Venstres IT-ordfører


FDAORIENTERING

nettrafik behandles ens, uden forskels-behandling, begrænsning eller indbland-ing, siger Morten Messerschmidt.- Jeg har den holdning, at åbne stan-darder og interoperabilitet (systemers evne til at arbejde sammen til at løse en fælles opgave, red.) bidrager til en fair konkurrence, betoner Morten Messer-schmidt.

- Bestræbelser på at fremme fri og fair konkurrence, herunder gennem udvikling af det digitale indre marked såvel som andre aspekter af ser-vicesektoren, bør være i forbrugernes og SMV’ernes interesse, og jeg er sikker på, at sådanne bestræb-elser vil fremme forbrugernes valgmu-ligheder og udvikle et miljø, hvor små, mindre og micro virksomheder kan udvise større innovation og kreativitet, siger han.

- Derfor er der brug for en hurtig ind-

griben fra lovgiveres og håndhævelses-myndigheders side imod vildledende og urimelig praksis, fastslår han.Det Radikale Venstre og Venstre har tidligere givet udtryk for at net-neutralitet er nødvendig for, at sikre fortsat innovation og foretagsomhed på området, hvorfor begge partier støtter

lovgivning på området via EU.EU-kommissionens lovpakke ved-rørende netneutralitet var oprindeligt betegnet som hullet af kritikere. Den åbnede for særlige aftaler mellem ne-tudbydere og virksomheder.Men ændringsforslag gjorde, at forord-ningen blev vedtaget af EU-parlamentet. Telebranchen har flere kritikpunk-

ter af den tekst, der blev sagt ja til. Spørgsmålet er også derfor, om EU-ministerrådet vil vedtage den fore-liggende tekst om netneutralitet.Venstres IT-ordfører, Michael Aastrup Jensen har meget markant konkluderet; Hvis teleselskaber misbruger den frihed i dag til at lave skøre prisstrukturer,

så er der ingen net-neutralitet i Danmark, og så må vi lovgive i Danmark.Ifølge regeringen vil de danske ministre presse på i EU for at få net-neutralitet, da man ikke er overbevist om, at markedskræfterne alene

klarer at opretholde netneutraliteten.Man ønsker ikke, at nogle udbydere får en fortrinsstilling og at man kan købe sig til at komme foran i køen.Derfor har flere EU parlamentarikere derfor også givet udtryk for, at vi er nødt til at lovgive for at bevare netneu-tralitet i Danmark.

Kom til Road Show..!Igen i år tilbyder FDA medlemmerne at blive opdateret

Kl. 19.00-19.30 Velkomst og nyt fra FDA - Live v/ Carsten Karlsen, landsformand FDA

Kl. 19.30-20:15 Wi-Fi i hjemmet, Moca og Ethernet over Power-line v/Preben Pedersen, FDAs tekniske afdeling og 2. næstformand FDA.

Kl. 20.15-20.50 Kaffepause og dialog med hinanden og med tilstedeværende Erfa-gruppe repræsentanter.

Kl. 20.50-21.20 FDA App - Præsentation af FDA App’en (Easynet) og hvad den kan gøre for foreningen og dens medlemmer v/ Carsten Karlsen, landsformand FDA

Kl. 21.20-21.55 Deltagerdebat – ordet er frit Ordstyrer, Bjarke Pejtersen, 1. næstformand FDA

Kl. 21.55-22:00 Afslutning og tak for i aften v/ Carsten Karlsen, landsformand FDA

Se hele programmet på fda.dk

Tirsdag d. 19. maj i TylsTrup • Onsdag d. 20. maj i KOlding • TOrsdag d. 21. maj i lejre

“ Der må ikke forekomme forskelsbehandling på nettet og konkurrencen

skal garanteres fuldt ud ” EU parlamentariker Morten Messerschmidt


Få indblik, indsigt og ideer


Foto: Kris Vetter

Det sker også i år fra den 19-21. maj i henholdsvis Tylstrup, Kolding og Osted.Et andet meget vigtigt element udover det faglige aspekt, er den sociale og faglige sparring kollegaerne imellem.

Landsformand Carsten Karlsen byder velkommen og fortæller om aktivitet-erne i FDA regi samt de udfordringer der trænger sig mest på.

Herefter har 2. næstformand Preben Pedersen fra FDA`s tekniske afdeling et indlæg, der omhandler Wi-Fi i hjem-met. Hvilke udfordringer står du overfor og ikke mindst hvordan minimerer du disse? Et alternativ til det traditionelle WI-FI er MoCa (multimedia over Coax), samt Ethernet over Power-line.

I den velfortjente kaffepause serveres der kage, og samtidig er der mulighed

for dialog med hinanden og de Erfa-gruppe bestyrelsesmedlemmer der er tilstede.

Efter kaffepausen kigger vi nærmere på FDA App’en, som lanceres som et gratis tilbud til alle FDA-medlemmer. App’en er tiltænkt slutbrugerne, som på en nem måde får et godt overblik over den lokale antenneforening, og hvor der står relevante informationer. Kom og hør hvad FDA App’en kan hjælpe din forening med.

Til slut er der lagt op til debat: Hvad er antenneforeningens største udfordring på kort/lang sigt? Hvad betyder frit valg og skal der lovgives på området efter din mening? Hvad er udviklingstendenserne omkring valg af pakker og hvad kommer det til at betyde for foreningens medlemmer på sigt (pris), hvis det får nogen betyd-ning? Ordet er frit!Ordstyrer er Bjarke Pejtersen, 1. næst-formand FDA.

Der er lagt op til en spændende aften, hvor der er mange nyttige og relevante informationer for bestyrelsesmedlem-merne, og vi håber at I vil benytte jer af lejligheden til, at drøfte lokale ud-fordringer i en uformel forsamling med ligesindede.

Du skal tilmelde dig til FDA Roadshow 2015 på den lokalitet og det tidspunkt, der passer dig bedst, men husk sidste frist er den 13. maj kl. 09:00.Sluk for fjernsynet, mød op, og få en hyggelig aften i gode kollegaers selskab.Der er endvidere mulighed for at deltage i en fælles middag forud for arrangementet, og middagen starter kl. 18:00. Maden betaler foreningerne selv for, og afregning sker igennem FDA.

Traditionen tro afholder FDA Roadshows landet over, hvor medlemmerne kan blive opdateret på aktiviteter i FDA, men også på nyeste viden og produkter

FDA Road Shows er traditionen tro en god blanding af opdatering på nyheder i branchen og i FDA regi, men også muligheden for at møde kollegaer og få udvekslet erfaringer


FDAORIENTERING

Kan vi lære noget fra sportens verden?Med titlen verdensmester i samarbejde havde FDA inviteret en eliteroer til, at give en saltvandsindsprøjtning omkring vigtigheden af, at sætte mål og at samarbejde


Foto: Das Büro

Eskild Ebbesen er en kendt person-lighed indenfor sportens verden, i kraft at sit store engagement i den danske ”guldfirer”, som bekendt vandt medaljer på stribe.Hele ni gange blev det til guldmedaljer ved henholdsvis VM og OL.

Eskild har som den eneste været med i alle årene og dermed været en vigtig del af samarbejdet mellem de fire i båden.

Ved seminaret i Kolding fik vi et virke-lig godt indblik i, hvad der kræves hvis man skal yde på topniveau gennem en så lang årrække.Dybest set handler det jo om, at udnytte alles evner maksimalt og derved få det optimal potentiale frem til gavn for helheden.Dette kan jo umiddelbart relateres til arbejdet i en antenneforening, hvor kompetencerne ofte er meget forskel-lige? Nogle har en stor teknisk indsigt, mens andre har en forretnings- og kommer-ciel baggrund, ligesom andre kan være gode til bogholderi/økonomi.Hvis man evner at få alles potentiale udnyttet er chancen for succes jo større end hvis man tilsidesætter den enkeltes kompetencer.

Dette kan også være en afgørende faktor, når man skal sammensætte sin bestyrelse i den lokale antennefore-ning. Det er jo vigtigt, at få så mange dele af ”forretningen” dækket med gode kompetencer.Erfaringer med visions og strategi-arbejde samt markedsføring er sær-deles vigtige i disse år, hvor den rigtige ”taktik” skal lægges med hensyn til fremtiden.

Eskild Ebbesen kom også ind på vigtigheden af at sætte fælles mål for, hvad man vil vinde eller opnå.Alle på ”holdet” skal kende det ønskede mål, så man hver eneste dag kan arbejde hen mod det optimale.

- Det er jo selvfølgelig ikke altid, alting lykkes, tro mig det ved jeg alt om. Men er det ikke ærgerligt, hvis man ikke når sine mål, at konstatere, at man måske godt kunne have gjort lidt mere. Vel vidende at det kunne måske have været det ”lidt mere”, der havde gjort at man nåede målet, sagde Eskild Ebbesen i sit indlæg.

Eskild Ebbesen lagde samtidig meget op til, at fokusere på det, der kan lykkes og lade det der ikke kan lykkes ligge. Man skal stille sig selv spørgsmålet: Kan du ændre på det? Hvis ikke så videre og koncentrer dig om de områder du kan påvirke og ændre/forandre til det bedre.Det handler om, at sætte realistiske mål og stille spørgsmål ved de fastlagte rutiner og den måde vi gør tingene på, så målet er konstant forbedring.

- Husk man når længst ved fælles indsats, jeg tror det gælder for alle om-

råder af erhvervslivet, sagde Eskild.

I det hele taget var det et indlæg præget af det ”posi-tive mindset”, som skal fastholdes så man hele tiden

opnår og søger heldet.

“ Sæt mål for alle involverede i et team og I vil opleve et fællesskab og øge chancerne

betydelige for at det lykkes ” Eskild Ebbesen, tidligere eliteroer


ARTE Ty/FrZDF TysklandARD TysklandTV4 Sverige TV2 NorgeSVT1 Sverige SVT2 Sverige NRK1 Norge

Lad tankerne flyve frit fra toppen af høje bjerge, få adrenalin-kick ved at sejle ned ad brusende floder, og smag på skovens vilde bær og planter. Oplevelserne venter lige udenfor i både Sverige, Norge og Tyskland. Og når du ikke lige selv har vandrestøvlerne på, kan du bare tune ind på nabo-landskanalerne og få naturoplevelser direkte ind i din stue.

Bliv inspireret på natur.verdenstv.dk Find din næste store tv-oplevelse på verdenstv.dk

UDVID DINHORISONT

Foto: Preikestolen af Nicholas Roemmelt.

FDAORIENTERING

Skal vi overleve som antenneforening?Redaktionen har modtaget et indlæg fra formanden for Sønder-holm Antenneforening Frode Fich

Frode FichSønderholm Antenneforening

Fakta om Sønderholm Antenneforening

Sønderholm antenneforening blev eta-bleret i 1985.Medlems antal ved start 40-50 stk.Modtagelse af signal på mast ophørte d. 31.12.2011.TV og internet fra Nordit påbegyndtes den 1.9.2007.Digitalt spejl etableres i 2009.Dansk Kabel TV og Yousee overtager Nordit 2011.Aftale med Bredbånd Nord om mod-tagelse af TV og internet på fiberbånd indgået den 20.8.2013.Antenneforeningen er overgået fra You See til Bredbånd Nord den 1.1.2015.Foreningen har i dag 255 medlemmer.

- Jeg har været med til, at starte Søn-derholm antenneforening i 1987, siger Frode Fich.- Vi havde store økonomiske problemer i opstarten og havde, efter den hårde start oparbejdet en gæld på 500.000 kr. - Den har vi, her i 2015, vendt til et pænt overskud i foreningen, konstaterer han.

Foreningen har nu indgået aftaler med Bredbånd Nord på områderne TV, inter-net og IP-telefoni.- Vi er mig bekendt, den eneste anten-neforening i Danmark, der har en sådan aftale. En aftale som vi er utrolig glade og som er særdeles konkurrencedygtig på pris og kvalitet, siger formanden.- Derfor forstår jeg ikke, der er nogle antenneforeninger der har indgået andre aftaler med de ”store” medieselskaber som eksempelvis Stofa, hvor man får rabat i fem år for derefter at ”give” foreningen væk. Det synes jeg er synd og skam, konstaterer han.- Jeg havde håbet, der var flere fore-ninger, der havde prøvet at indhente et tilbud fra Bredbånd Nord. Men man har i stedet valgt, at give foreningerne væk, ærgerligt siger han og fortsætter:- Hvis der havde været flere om at tilslutte sig, kunne vi have lavet vores egen gruppe i FDA-regi, siger Frode.

Carsten KarlsenLandsformand

Det er dejligt at høre om foreninger der finder alternativer til et salg. FDA er nu også bekendt med andre små antenneforeninger, der har indgået aftale med et el-selskab, for at holde ”liv” i foreningen.Udfordringen i en sådan aftale er, at den infrastruktur der skal benyttes

fremadrettet er el-selskabets fiber-forbindelse. Dermed visner og dør foreningens oprindelige Coax-anlæg, og virkningen for foreningen bliver derfor som vi ser det, reelt et salg på sigt til el-selskabet under alle omstæn-digheder, for der er ingen økonomisk vej tilbage!Derfor er FDA´S bedste råd til fore-ninger der kommer i økonomisk knibe

eller kommer i tvivl om hvorvidt de kan fortsætte som selvstændig anten-neforening, straks at tage kontakt til FDA, med henblik på at få gode råd og vejledning, det er blandt andet fordelene ved at være med i et stærkt – branchefællesskab som FDA jo netop er. Vi stiller alternativerne op, foreningen træffer beslutningen.

FDA kommenterer:


Se alle sportsrettighederne på Viasat.dk/sport

STEM PÅ DE BEDSTE SPORTSKANALER!Viasat har samlet de stærkeste sportsrettigheder og folder det hele ud for dig i en intens vifte af

verdensklasse-begivenheder. Vi har eksklusive rettigheder til verdens største sportsbegivenheder. Vi viser også verdensklasse tennis, atletik, motorsport og meget meget mere.....

DE STØRSTE SPORTSRETTIGHEDER LIGGER STADIG HOS

43135_annonce_kabel_FDA_JAN15.indd 1 26/01/15 12.40


ADVOKATENSBORD

En tilfældig kværulants hændelige død

Benny JensenAdvokat

Der findes en gammel vandrehistorie om to professorer på Københavns Uni-versitet, der ikke kunne døje hinanden. Særligt eet punkt inden for deres fælles videnskab, var de rygende uenige om, og de havde gennem flere år benyttet enhver lejlighed til at skændes om, hvem der havde ret.En formiddag kom den ene profes-sor ind i auditoret til sine studerende med et smørret grin, og annoncerede glædesstrålende: ”Han er sgu’ død!”Jeg repræsenterer en grundejerforening uden for FDA-regi, der har været ud-fordret af et medlem, hvor der mildest talt heller ikke var overensstemmelse mellem foreningens og medlemmets opfattelse af gældende ret.Sagens omstændigheder var i store træk følgende:Foreningen havde gennem et par år op-krævet et kontingent, der bl.a. indeholdt betaling for grundpakken i grundejer-foreningens antenneanlæg, uanset om medlemmerne aftog signal fra anlæg-get. Et enkelt medlem, - i det følgende kaldet M – nægtede dog at betale med henvisning til, at han ikke var tilsluttet fællesantenneanlægget.

Til at begynde med betalte han den del af kontingentet, som ikke kunne henføres til betaling for grundpakken. Ved den følgende generalforsamling blev han nægtet adgang, da foreningens vedtægter hjemlede, at restanter kunne afvises ”i døren”. Herefter undlod han helt at betale kontingent. Ved general-forsamlingen året efter blev han igen afvist deltagelse.Foreningen havde på det tidspunkt over-givet sagen til almindelig inkasso hos deres daværende advokat, der kontakt-ede mig for at få min opfattelse af sag-en. Det endte med, at hun anbefalede foreningen, at jeg overtog sagen. Det var jeg naturligvis glad for, men glæden fortonede sig hurtigt, da det gik op for mig hvilken galning af en modpart, jeg her havde fået på halsen.Den skriftlige forberedelse af sagen fandt sted i kølvandet på ophævelsen af tilslutningspligten, men også efter, at Vestre Landsret havde blåstemplet, at en grundejerforening, under visse omstæn-digheder, som del af kontingentet kunne indbefatte opkrævning for grundpakken. Min klients bevæggrunde for netop at gøre dette, var praktisk taget de samme som Vestre Landsret havde tillagt af-gørende vægt, så jeg var som advokat i sagen på den helt høje hest, - men ak!M havde masser af indsigelser, bl.a.:- at der ikke havde været hjemmel til at afvise ham fra at deltage i general-forsamlingen, og han – og hans familie – derved var blevet krænket og derfor berettiget til erstatning for tort. Den krævede erstatning var ca. tre gange større end min klients tilgodehavende.

- at min klients kontingent var i strid med ”lov om tvangskøb” (jeg har stadig ikke fundet denne lov), og

- at min klients kontingent var i strid med Højesterets dom (hvilken dom, oplyste han dog aldrig).

Det sædvanlige forberedende telefon-retsmøde måtte afbrydes og ombe-rammes til et personligt fremmøde i retten, og ved selve hovedforhandlingen insisterede M på at have en bisidder uden advokatbestalling til stede. Alt det, der normalt går efter en snor, blev til en guerillakrig mod en person, der var fuldt ud overbevist om, han – lige-gyldigt hvad – havde retten på sin side. Hovedforhandlingen var sat til at vare to timer – vi brugte 3½. Det eneste oplivende moment i den forbindelse var, at de to ”vidner” M havde indkaldt, ved deres forklaring støttede min klients sag.Min klient vandt naturligvis sagen, og til min store overraskelse indbetalte M med en mindre forsinkelse det tilgode-havende, min klient havde fået dom for. Så var alt vel godt, - men ak, ak!I mellemtiden var M’s kontingent for 2. halvår 2014 forfaldent til betaling. Kravet var ikke omfattet af retssagen, da det forfaldt senere end forbered-elsens afslutning. Derimod var det indlysende, at dommen selvfølgelig også havde retskraft for min klients kontingentopkrævning fremover, men deri var M ikke enig!Han sendte i stedet min klient en faktura på 9.900 kr., som det vel var tanken han ville modregne i min klients krav på det senest forfaldne kontingent. Begrund-elsen for fakturaen var i stil med det nonsens, han tidligere havde fremført, nu suppleret med en henvisning til ”lov om tvangsbindinger til antenne-foreninger”. Den måtte jeg også lede forgæves efter i min digitale Karnov.Altså måtte jeg igen på klientens vegne udtage stævning mod M, - denne gang for kontingentet for 2. halvår 2014.Jeg havde derfor indstillet mig på endnu et horribelt tidsspilde, og udsigten til at skulle gendrive ”Goddag Mand Økse-skaft” endnu engang, fyldte mig ikke ligefrem med forventningens glæde.


En tilfældig kværulants hændelige død

Så kom e-mailen fra kassereren hos min klient. M var afgået ved døden. Da min hustru kom hjem en times tid se-nere mødte jeg hende med et stort smil og udbrød: ”Han er sgu’ død!”Imidlertid havde min klient på dødstid-spunktet et nyt, endnu ikke forfaldent krav, mod afdøde på kontingent for 1. halvår 2015, som derfor heller ikke var inddraget under den nye sag endnu, og heller ikke kunne inddrages, eftersom M måtte anses som lovligt undskyldt fra at tage stilling hertil.Men hvad gør man så, når man skal sikre sit (klientens) krav i den situation?Når der er tale om en allerede anlagt retssag mod en (nu) afdød, og hvis kravet ønskes forfulgt overfor dødsboet, skal man som kreditor (forening) huske at underrette boet. Det følger af døds-boskiftelovens § 110. Det gælder dog kun den del af kravet, som retssagen omfatter.Den del af kravet, der ikke omfattes af retssagen kan der ikke anlægges sag om, før behandlingsmåden for dødsboet er besluttet af skifteretten. Min klients krav på kontingent for 1. halvår 2015 kan således indtil videre kun anmeldes i boet, jf. dødsboskiftelovens § 9.M nåede ikke inden sin bortgang at gøre sit nonsens-modkrav gældende under den anlagte retssag. Havde det imidler-tid været tilfældet ville boet – hvis det ville indtræde i sagen – ved særskilt erklæring til retten være forpligtet til at meddele dette, jf. dødsboskiftelovens § 107.Det er fortsat ikke afklaret, hvorledes dødsboet efter M vil blive behandlet, og sagen er derfor endnu ikke afsluttet. Selv hvis dødsboet måtte vælge at droppe sagen i enhver henseende, ude-lukker det ikke at arvingerne kan vælge at fortsætte denne, jf. dødsboskiftelov-ens § 109.Fortsættelse følger …. – måske!


Beskyttelse af ophavsret Jagten på snydere intensiveretFor første gang er det blevet pålagt telesel-

skaberne at blokere ulovlige nettjenester


Kilde: Altinget

Det handler om hele 12 af de mest populære, ulovlige nettjenester, der udbyder film og musik. Sagen er rejst af Ret-tighedsAlliancen.

Fakta

Rettighedsalliancen er en sammenslutning af film-, musik-, tekst- og designbranchen og repræsenterer mere end 85.000 danske rettighedshavere. Organisationen arbejder for en bæredygtig forretning for pro-fessionelle kulturbærere, og for at sikre et varieret kunst- og kulturliv nu og i fremtiden.Alliancen hed tidligere Antipiratgruppen og repræsenterer mere end 100.000 danske rettighedshavere og arbejder på at forhindre ulovlig kopiering og distribution af medlemmernes værker.

Retten på Frederiksberg har besluttet, at teleselskaberne skal blokere for 12 af de mest populære pirat-sites, der primært distribuerer film og tv – men som også giver adgang til musik og litteratur og kunstnere og filmproducenter tager med dette initiativ et vigtigt skridt i kampen mod ulovlige nettjenester.

DR’s licensinspektører må i jagten på licens-snydere kigge gennem vinduer og lytte efter lyd, som kan indikere et licenspligtigt apparat, ifølge kulturministeren


Kilde: Mediawatch, Altinget

Kulturminister Marianne Jelved bekendtgør, at det skal være muligt for licensmanden at kunne konstatere, om husstanden har et licenspligtigt apparat, selvom en borger aktivt har frameldt sig DR-licensen og udstede en licens-regning, hvis det viser sig at være tilfældet.

Hvis licensinspektøren eksempelvis via indgangsdøren til ejendommen kan høre tydelig lyd fra en udsendelse, hvis ind-hold og udsendelsestidspunkt efterfølgende kan verificeres, er denne fremgangsmåde ok, skriver ministeren og henviser til ændringerne af licensbekendtgørelsen i 2009.

Har husstanden eksempelvis et fjernsyn eller en radio, som er et licenspligtigt apparat, skal observationen forelægges en myndig person i husstanden, før licensmanden kan tilmelde husstanden til licens - og selv indkassere en provision.

Konstatering af licenspligt kan således godt ske, selv om en husstand har frameldt sig licens på DR’s hjemmeside eller meddelt, at de ikke ejer licenspligtige apparater.

Leverer husstanden ikke en sådan dokumentation inden for 14 dage, kan DR begynde at inddrive den skyldige licens. I yderste instans kan det ske gennem Skat eller ved gennem en inkasso-sag.

AKTIVITETSKALENDER 19. maj FDA Roadshow20. maj FDA Roadshow21. maj FDA Roadshow

BRANCHENYT

Vi markedsfører lokale antenneforeninger...

Flere og flere antenne-foreninger bruger os...

Ønsker du:

• Nyt logo

• Designmanual

• Tryksager fra ide til færdigt produkt

• Artikler i din lokale avis incl. fotos

• Hjemmeside- løsning, enkel og meget funktionel

Kontakt os og få et godt tilbud på dine marketingsopgaver

Ådalen 7C · 6600 Vejen · Tlf. 73 84 85 45 www.vmarketing.dk


FDAHOVEDBESTYRELSEN

Landsformand Carsten KarlsenTlf. 50 77 22 [email protected]

UDVALG OG REPRÆSENTANTERFDAs ForretningsudvalgCarsten [email protected] [email protected] [email protected]

FDAs Teknisk udvalgPreben [email protected] [email protected] [email protected]

Fagligt netværk for Kabel TVCarsten [email protected] [email protected]

Cable EuropeCarsten [email protected]

Dansk LedningsejerforumGunner M. [email protected]

REGIONSBESTYRELSER

■ REGION 1:Vera Dahl Olesen, formandHenning Lyk, næstformandBirgit Kaa, sekretær

■ REGION 2:Tommy Schmidt, formandMorten Doktor, næstformandLone Jakobsen, sekretær

■ REGION 3:Curt Andersen, formandJens Møller, næstformandSven Møller Andersen, sekretærPeder PedersenSvend Erik Rasmussen

■ REGION 4:Samarbejder med region 3Flemming Borg, formandMichael O’Halloran, sekretær

■ REGION 5:Per Theisen, formandJørgen Madsen, næstformandJohn Sørensen, sekretærErik WagnerKeld Elkrog Larsen

■ REGION 6

■ REGION 7

■ REGION 8

■ REGION 9:Jørgen Fogtmann, formandKai Nielsen, næstformandPreben Pedersen, sekretærFrans LarsenPeter Lyngby

ERFAGRUPPERFOR FORENINGER MED EGET TV-UDBUD OG/ELLER EGET INTERNET:Jan List, formand Per Theisen, næstformandCarsten Gertsen, sekretærPer M. SørensenFlemming Borg

STOFA: Børge T. OttosenPer FløPeter Madsen

YOUSEE:Flemming Madsen, formandTommy Schmidt, næstformandPeder Pedersen, sekretærGunnar RasmussenBenny Olsen

BOLIGFORENINGER:Peter Dam, formand Lone Jakobsen, næstformandBjarke Pejtersen, sekretær

VALGKREDS C(Region 5)

Per TheisenTlf. 51 51 09 [email protected]

LANDSMØDEVALGT

Karsten HøghTlf. 98 24 16 [email protected]

1. næstformand Bjarke PejtersenTlf. 24 83 82 [email protected]

VALGKREDS B(Region 3 og 4)

Curt AndersenTlf. 40 63 14 [email protected]

2. næstformandValgkreds D(Region 6, 7, 8 og 9) Preben PedersenTlf. 88 80 60 [email protected]

VALGKREDS A(Region 1 og 2)

Allan JusjongTlf. 98 31 96 [email protected]

Yderligere oplysninger om FDAs organisation på www.fda.dk


Documents

FDA-Orientering 2-2015