Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
FLENSBORG AVIS — Onsdag 7. november 2007 — 18KULTUR
Anmeldelse. Budden-brook på teatret. Det ly-der som en alt for stormundfuld. Men Landes-theater slipper rigtig godtfra dramatiseringen afThomas Manns ultimativeroman.
RENDSBORG. Buddenbrooks eren bog, mange kender uden athave læst den. For 28 år sidenblev den vist som tv-serie på bå-de tysk og senere dansk fjernsyn,og netop nu er en ny spillefilmved at blive optaget i Lübeck.
Men på teatret har ThomasManns fantastiske roman væretikke-eksisterende - indtil drama-tikeren John von Düffel i 2005satte den op på Thalia Theater iHamborg.
Man forstår godt hvorfor, in-struktørerne har holdt fingrenevæk fra den ellers evigt gyldigefortælling med facetter, der for-grener sig. Buddenbrooks er påover 700 sider.
John von Düffel har skåret indtil benet uden overhovedet at rø-re knoglen med kniven. Det erimponerende, hvor meget af ro-manens substans han har formå-et at stoppe ind i en forestillingpå »blot« tre timer og et kvarter.
Schleswig-Holsteinisches Lan-destheater har netop haft pre-miere på von Düffels bearbejdel-se på Rendsborg Teater, og fore-stillingen er i den kommende tidpå programmet på teatrets trefaste scener i Flensborg, Slesvigog Rendsborg.
Instruktøren er hamborgerenFranziska Steiof, der ud over sitteaterengagement også arbejdersom coach og rådgiver for er-hvervsvirksomheder.
Manglende bevidsthedForestillingen er formidabelt tætkonstrueret og rammer kerne-handlingen om købmandsslæg-ten Buddenbrooks økonomiskeog menneskelige forfald gennemfire generationer. Tidsspandetover de 50 år hen over midten af1800-tallet er også historien omen hel kulturs forfald og om enborgerlighed, der er nok så be-vidste om dens værdier, men al-drig opnår en bevidsthed om sigselv. Og som derfor går til grun-de.
Forestillingen har hele tiden etgodt greb om romanens ledemo-tiver, og teksten er næsten etspejl af originalen uden at misteovergangene ved sceneskiftene.De sker faktisk glidende på enscene, der er moderne i sin formog med sine høje transparentebaggrund alligevel tidløs. Sku-espillerne bevæger sig på etskævt gulv, der har form af etskib. Her er ingen ombygninger,men fortællingens personer kom-mer, spiller og går gnidningsløst- nogle gange parallelt. For ek-sempel oplever vi de tre Budden-brook-søskendes ungdomsople-velser uden for familiehuset iLübeck som skiftende monologermed flere på scenen.
I Landestheaters opsætning
kommer især Thomas Budden-brook (romanens tredje genera-tion) til at symbolisere degenere-ringen. Han spilles meget kraf-tigt og nogle gange rystende afRené Rollin.
Første generation er udeladt,mens anden generations-patriar-ken, konsul Johann Budden-brook, varetages af MatthiasFuhrmeister på en meget køligfacon. Her ser vi lige så langsomtkatastrofen komme. MatthiasFuhrmeister er i sit parløb medIngeborg Losch (der spiller kon-sulinden) beviset for, at der ertroværdighed, ordnede forholdog også god borgerlig redelighedi familien Buddenbrook. Kærlig-heden og det følelsesmæssige en-gagement er så at sige fraværen-de. Det eneste, det drejer sig om,er at få kassebøgerne til at visesolide, sorte tal - og så i øvrigtbevare ansigtet over for omver-
denen. Især de øvrige købmands-familier i hansestaden.
ModsætningenFamiliens sorte får er Christian,der spilles med en rigtig døge-nigt-dragt af André Eckner. Ikkeuden humor og ironi. Christiankommer i stykket til særligtstærkt at stå som den modsæt-ning, som storebror Thomas Bud-denbrook foragter, fordi Chris-tian repræsenterer den del af sigselv, som Thomas ikke vil væreved: Livsnyderen og tusind-kunstneren som kontrast til Tho-mas Buddenbrooks stærke selv-kontrol og meget lidt menneske-lige seriøsitet.
Kontrasten mellem de to brød-re - og konsekvensen heraf - bli-ver også udgangen på stykket.Borgerlige værdier drukner imagt, kassetænkning, normer ogfacadetænkning. En god remin-
der til nutiden. Friederike Linkegør datterfiguren Toni lidt merevoksen, end jeg opfatter hende iromanen. Det er ikke nogen kri-tik. Det tilfører måske blot figu-ren en ny dimension.
Den eneste scene, hvis udela-delse jeg kan anke over, er begra-velsesscenen efter Thomas’ død.Her møder nemlig den blomster-pige op, som Thomas forelskedesig i i sine unge dage, men somhan ikke kunne få, fordi pligtenkaldte i Amsterdam. I stedet forblev det til fornuftsægteskabetmed den frigide Gerda, der spil-les af Andrea Beckmann.
Og til sidst de tre biroller, derer med til at sætte Buddenbrook-familiens totale skråplan (iden-tisk med scenens niveau) i et flotrelief. Reiner Schleberger er al-deles kostelig som storsvindlerenHerr Grünlich med guldbakken-barterne og den konstante, un-
derlige rømmen med stemmen.Matthias Avemarg-Wessollek
tilføjer med rollen som denbayerske platugle Alois Perma-neder stykket den nødvendigespidse ironi. Og bankier Kessel-meyer, den fuldstændig skånses-løse grib, tegnes meget intenst oghårfint af Ulrich Herold.
Man kunne blive ved med atgrave i dette fremragende forlægog særdeles velspillede stykketeater, hvor Landestheaterskræfter virkelig foldes ud. Sedet!
Schleswig-Holsteinisches Lan-destheater: Buddenbrooks -roman af Thomas Mann dra-matiseret af John von Düffel.Premiere på Rendsborg Teaterlørdag aften. Instruktion:Franziska Steilof.
Hans Chr. Davidsen
Borgerskabets kurs mod bunden
Næst efter døden er kunsten den store op-løser i Buddenbrooks. Her er det storebrorThomas og lillebror Christian spillet afhenholdsvis René Rollin og André Eckner.
Kvindeskikkelserne er ramt på kornet.Thomas Mann kendte fruerne, enkefruerne, pe-bermøerne og elskerinderne. Skikkelserne er også solidt besat i Landestheaters opsæt-ning. Her har Ingeborg Losch og Friederike Linke kig på svigerdatteren Gerda (skyg-gen), der spilles af Andrea Beckmann. (Fotos: Landestheater)
Hovedpersonen i Buddenbrooks er nokden mest abstrakte: Udviklingen! IngeborgLosch spiller moderen, Friederike Linkeer datteren Toni og René Rollin ThomasBuddenbrook.
Hjerneaktivitet på MuseumsbergFLENSBORG. De små grå fårlov til at udfolde sig, når Mu-seumsberg på fredag inviterertil »Brain-Party« i Hans-Chri-stiansen-Haus.
Festen er med til at markereafslutningen på Museumsbergssærudstilling »KlangraumFlensburg«. LydkunstnerenMartin Schöne fra Braun-
schweig ejer en maskine, manikke bare sådan køber i detnærmeste elektronik-supermar-ked: En brain-avartar, der vedhjælp af ledninger, som fastgø-res til hovedet, kan få hjernensstrømninger omsat til for ek-sempel kunst eller musik.Brain-avartaren omsætter nem-lig hjerneaktiviteten til lyde, og
resonansen vil være synlig ivand og med lys.
Fra klokken 18 kan gæsternepå Museumsberg gæsterne be-søge udstillingen på Museums-berg og selv prøve at få lednin-ger tilsluttet hovedet og deref-ter se reaktionerne. Klokken 20finder en performance sted, ogMartin Schöne vil sammen med
kunststuderende ChristianaHaase fra Flensborg Universitettegne et billede ved hjælp afhjernestrømningerne.
Klokken 22 begynder musik-ken i samarbejde med bandetBootyRockers. Desuden er derklokken 18 en rundvisning tilsærudstillingen. Der er gratisadgang. Hans Chr. Davidsen En brain-avartar. (Foto: FlA)