FÆLLESUDVALGET FOR VANDINDVINDING VED SJÆLSØ

VVM REDEGØRELSE FORLÆNGELSE AF VANDINDVINDINGSTILLADELSER TIL INDVINDINGEN TIL SJÆLSØ VANDVÆRK

JUNI 2015

FÆLLESUDVALGET FOR VANDINDVINDING VED

SJÆLSØ

Revis ion 3_2015

Dato 2015-06-09

Udarbejdet af MALU, KRB, TIRK, ASBP, KOJ, LSC

Kontrolleret af KRB, LSC

Godkendt af MALU

Ref. 12776392

12776392

INDHOLD

1. Indledning 1 1.1 VVM-proces 1 1.2 Lovgrundlag 2 2. Ikke teknisk resumé 4 2.1 Projektets påvirkning af naturforhold 4 2.2 Projektets påvirkning af vandløb 5 2.3 Projektets påvirkning af søer 5 2.4 Projektets påvirkning af grundvand 5 2.5 Projektets påvirkning af øvrige forhold 5 2.6 Kompenserende foranstaltninger 5 3. Den eksisterende vandindvinding 6 3.1 Overordnet vandindvindings- og vandforsyningsstruktur i

hovedstadsområdet 7 3.2 Indvindingsforhold 8 3.3 Fysiske anlæg 8 4. Den ansøgte vandindvinding 10 4.1 Fordeling af indvinding mellem kildpladser 10 4.2 Drift af anlæg 12 4.3 Overvågning 12 4.4 Undersøgte alternativer 13 4.4.1 0-alternativet 13 4.4.2 Andre alternativer 13 5. Metodebeskrivelse 15 5.1 Grundvand og overfladenær natur 15 5.2 Numeriske modeller / Numerisk modelkoncept 16 5.2.1 Kumulative effekter 17 5.3 Metodik for udpegning af potentielt påvirket natur, planter

og dyreliv 17 5.4 Natura 2000-områder 18 5.5 Metodik for vurdering af påvirkning af vandløb og søer 18 5.6 Metodik for kortlægning og vurdering af påvirkning af

naturforhold 20 5.6.1 Bilag IV-arter 21 5.7 Metodik for vurdering af påvirkning af øvrige forhold 22 6. Forhold til anden planlægning 24 6.1 Kommuneplaner 24 6.2 Vand- og Natura 2000-planer 24 6.3 Fingerplan 2013 25 6.4 Råstofplan 2012 26 7. Projektets påvirkninger på omgivelserne 27 7.1 Vand 27 7.1.1 Overordnet vandbalance 28 7.1.2 Grundvand 29 7.1.3 Vandløb 32 7.1.4 Søer 35 7.1.5 Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen 37 7.2 Landskab 37

12776392

7.2.1 Landskabsbeskrivelse 37 7.2.2 Områder med landskabelige værdier 39 7.2.3 Geologiske interesseområder 40 7.2.4 Fredninger 40 7.2.5 Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen 44 7.3 Naturforhold 44 7.3.1 Generelt om vådområder og vandindvinding 45 7.3.2 Eksisterende forhold 47 7.3.3 Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen 60 7.4 Kulturhistoriske interesser 64 7.4.1 Områder med kulturhistoriske værdier 65 7.4.2 Kulturmiljøer 65 7.4.3 Kulturarvsarealer 66 7.4.4 Fredede fortidsminer 68 7.4.5 Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen 68 7.5 Øvrige forhold 68 7.5.1 Rekreative interesser 68 7.5.2 Affald og ressourceforbrug 69 7.5.3 Uheld og risiko 69 7.5.4 Klima 69 7.5.5 Socioøkonomiske forhold 70 7.6 Afværgeforanstaltninger 70 8. Manglende viden 71 9. Sammenfattende miljøvurdering 72 10. Referencer 73

12776392

1

1. INDLEDNING

Sjælsø Vandværk er et regionalt vandværk beliggende i Rudersdal Kommune. Vandindvindingen

til vandværket foregår i et samarbejde mellem aftagerkommunerne Fredensborg, Hørsholm,

Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe i ”Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø” (FVS).

Vandværket ejes og drives af Sjælsø Vand A/S, som har overtaget retten til indvinding af vand

efter Gentofte Kommune, som tidligere varetog driften. Sjælsø Vand A/S er et selvstændigt se l-

skab i Nordvand Holdning A/S, som administreres af Nordvand A/S.

Fællesudvalget for Vandindvinding ved Sjælsø (FVS) ansøgte i november 2005 den daværende

ressourcemyndighed Frederiksborg Amt om forlængelse af de nuværende indvindingstilladelser

på FVS’ kildepladser. Den ansøgte vandmængde er på 11,12 mio. m3 grundvand pr. år. Amtet

rettede henvendelse til Hovedstadsområdets Udviklingsråd (HUR), som afgjorde, at vandindvin-

dingen udløser VVM-pligt, og at der ikke gives tilladelse til vandindvinding, før den nødvendige

VVM-proces er gennemført. Naturstyrelsen gennemfører VVM-processen og har udarbejdet denne

VVM-redegørelse, som redegør for projektets påvirkninger på miljøet.

Vandindvindingen til Sjælsø Vandværk foregår fra otte kildepladser beliggende i kommunerne

Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Allerød. Der er meddelt indvindingstilladelser, efterhånden

som kildepladserne er etableret, de første i 1933 og de seneste i 1970. Tilladelserne udløb i

2010. Alle indvindingstilladelser, der udløb efter den 1. januar 2010, men inden vedtagelsen af

den første kommunale handleplan i medfør af miljømålsloven, ophører først senest 1 år efter

vedtagelsen af den kommunale handleplan i henhold til lov om ændring af lov om vandforsyning

mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb /6/.

Fællesudvalget ønsker fortsat at indvinde vand fra de eksisterende kildepladser, hvorfor målet

med nærværende projekt er at få forlænget de eksisterende tilladelser og fortsætte vandindvin-

dingen på kildepladserne.

1.1 VVM-proces

FVS´s ansøgning om forlængelse af de nuværende indvindingstilladelser blev i august 2006

screenet VVM-pligtig efter bilag 1, punkt 32 i VVM-bekendtgørelsen /7/. Bilag 1 omhandler pro-

jekter/anlæg, hvor VVM er obligatorisk og punkt 32 omfatter ”vandforsyningsboringer med en

årsproduktion på 10 mio. m3 eller mere”.

HUR's afgørelse betød, at der ikke kan meddeles nye vandindvindingstilladelser til den regi-

onale vandindvinding til Sjælsø Vandværk, før der er tilvejebragt et kommuneplantillæg

med tilhørende VVM-redegørelse for den ønskede vandindvinding.

Som opstart på VVM-processen gennemførte HUR en idéfase fra oktober til december 2006, hvor

offentligheden, berørte myndigheder, interesseorganisationer m.fl. blev præsenteret for projektet

og fik mulighed for at komme med ønsker og ideer til emner, som man ønsker skal indgå i VVM-

redegørelsen. Idéfasen blev afholdt i en fælles proces med Københavns Energis ansøgning om

fornyelse af tilladelser til regional vandindvinding.

På baggrund af de indkomne henvendelser blev der udarbejdet en hvidbog med oplysninger, for-

slag, ideer og bemærkninger, der skal inddrages i den forestående planlægning. Inden for Sjæl-

sø-området har det blandt andet resulteret i, at der har været særlig fokus på Langstrup og Løn-

holt moser.

I perioden fra den 10. december 2011 til og med den 6. januar 2012 blev der gennemført endnu

en idéfase, da der var gået fem år siden den første høring. Der indkom én bemærkning fra Dan-

marks Naturfredningsforening i den anden idéfase. Høringssvarene fra første idéfase indgår stadig

i VVM-processen.

Efter den første idéfase blev udarbejdelsen af VVM-redegørelsen for henholdsvis Københavns

Energi og FVS sat i gang. Denne VVM-redegørelse for FVS har til formål at afklare den ansøgte

vandindvindings påvirkning af miljøet i bred forstand. Det betyder ikke, at den ansøgte vandind-

12776392

2

vinding ikke kan gennemføres, hvis det i en eller anden grad vil have miljøkonsekvenser, disse

skal blot være kendte og acceptable.

Naturstyrelsen har i samarbejde med Nordvand A/S samt Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Ru-

dersdal kommuner udarbejdet denne VVM-redegørelse, som omfatter:

- en beskrivelse af baggrunden for projektet

- et ikke-teknisk resumé

- en projektbeskrivelse

- en diskussion af alternative forsyningsmuligheder

- en beskrivelse af den metodiske tilgang til vurdering af virkningerne på miljøet

- en beskrivelse af planforhold

- en beskrivelse og vurdering af påvirkningen på:

- grundvandsforhold

- naturforhold

- øvrige forhold (kulturarv, landskab og rekreative interesser, klima mv.)

- en vurdering af de socioøkonomiske konsekvenser

- en beskrivelse af mangler og begrænsninger ved VVM-redegørelsen.

Grundlaget for VVM-redegørelsen er tilvejebragt i to etaper. Arbejdet med vurdering af vandind-

vindingens påvirkning af natur, plante og dyreliv blev gennemført i perioden fra 2006 til 2008.

Vurderingen af vandindvindingens påvirkning af vandløb og søer har afventet offentliggørelse af

de statslige vandplaner og er først gennemført i 2012.

VVM-processen omfatter endvidere udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende strate-

gisk miljøvurdering (SMV). Miljøvurderingen er indeholdt i denne VVM-redegørelse. Det samlede

materiale offentliggøres i en 8-ugers høringsperiode.

Når kommuneplantillægget med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering udstedes af Na-

turstyrelsen, meddeler Naturstyrelsen en VVM-tilladelse for den ansøgte indvinding til FVS.

1.2 Lovgrundlag

Ansøgningen om forlængelse af indvindingstilladelser er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 11 om arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af

grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m3/år, (bek. nr. 1510 af 15/12/2010), hvilket betyder at der skal gennemføres en VVM med henblik på at

vurdere, om den ansøgte indvinding forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Da FVS’s projekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsens § 11, stk. 5 nr. 3 om vandindvindings- og

vandforsyningsanlæg, hvis det samlede anlæg geografisk strækker sig over mere end to kommu-

ner, er det Naturstyrelsen der er VVM-myndighed.

Kommuneplantillægget for den ansøgte indvinding med tilhørende VVM-redegørelse udarbejdes i

henhold til § 11 g i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24/09/2009). Når der ud-

arbejdes planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indflydelse på miljøet, skal

der gennemføres en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

(bek. nr. 936 af 24/09/2009). Miljøvurderingen af kommuneplantillægget er indeholdt i denne

VVM-redegørelse.

VVM-redegørelsen omfatter endvidere en vurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsens §§ 7 og

11 (bek. nr. 408 af 01/05/2007). Der foretages en vurdering af, hvorvidt den ansøgte indvinding

kan have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-områder hhv. bilag IV-arter.

Når Naturstyrelsen har udstedt kommuneplantillægget kan de fire kommuner, hvor kildepladser-

ne er beliggende, meddele vandindvindingstilladelse efter § 20 i vandforsyningsloven (lovbe-

kendtgørelse nr. 635 af 07/06/2011).

Endelig skal der i henhold til Lov om miljøvurdering etableres et overvågningsprogram for den

ansøgte indvinding med henblik på at kunne vurdere, om en evt. afsænkning af vandspejlet i de

12776392

3

eksisterende vådområder skyldes vandindvindingen. Overvågningsprogrammet opstilles af kom-

munerne og overvågningen gennemføres af Nordvand. Overvågningsprogrammet udarbejdes i

forbindelse med indvindingstilladelserne.

12776392

4

2. IKKE TEKNISK RESUMÉ

Sjælsø Vandværk er et regionalt vandværk beliggende i Rudersdal Kommune. Vandindvindingen

til vandværket foregår i et samarbejde mellem aftagerkommunerne Fredensborg, Hørsholm,

Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe i ”Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø” (FVS). I

2005 ansøgte FVS om forlængelse af de nuværende indvindingstilladelser. Den ansøgte vand-

mængde er på 11,12 mio. m3 grundvand pr. år.

Hovedstadsområdets Udviklingsråd (HUR) afgjorde, at vandindvindingen udløser VVM-pligt, og at

der ikke gives tilladelse til vandindvinding, før den nødvendige VVM-proces er gennemført. Som

led i VVM-processen har Naturstyrelsen udarbejdet denne VVM-redegørelse.

VVM-redegørelsen har til formål at afklare den ansøgte indvindings påvirkning på miljøet.

Miljøvurderingen omfatter kortsigtede og langsigtede påvirkninger, direkte og indirekte påvirk-

ninger, vedvarende eller midlertidige, positive eller negative, herunder navnlig virkningerne på:

Befolkning

Fauna & flora

Vand

Jordbund, luft, klima og landskab

Materielle goder og kulturarv

Samspillet mellem disse faktorer.

Vandindvindingen til Sjælsø Vandværk foregår fra otte kildepladser beliggende i kommunerne

Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Allerød. FVS ønsker fortsat at indvinde vand fra de eksiste-

rende kildepladser, hvorfor målet med nærværende projekt er at få forlænget de eksisterende til-

ladelser og fortsætte vandindvindingen på kildepladserne.

Projektet omfatter indvinding af grundvand - ikke produktion og distribution af drikkevand. De

fysiske anlæg til projektet består af indvindingsboringer, råvandsstationer og råvandsledninger.

Alle anlæg er eksisterende, hvorfor der ikke vil ske fysiske indgreb i omgivelserne med gennem-

førelsen af den ansøgte vandindvinding. Som led i redegørelsen er der endvidere set på afværge-

foranstaltninger og alternative forsyningsmuligheder til det ansøgte projekt.

Da de øvrige eksisterende vandindvindinger i området, udover vandindvindingen til Sjælsø Vand-

værk, er en del af modelberegningsgrundlaget, er de kumulative effekter omfattet af vurderingen

af påvirkningerne fra den ansøgte indvinding.

Til udpegning af de områder, hvor den ansøgte vandindvinding potentielt kan påvirke grundvand,

vandløb, søer og overfladenær natur, er der opstillet og anvendt grundvandsmodeller. Den kon-

krete anvendelse af grundvandsmodellerne har først og fremmest været i forhold til følgende:

Udpegning af potentielt påvirkede områder. Denne udpegning har haft til formål at ind-

kredse områder, hvor vandindvindingen potentielt kan påvirke levevilkårene for dyr og

planter og har dannet grundlag for, hvor der er udført biologiske feltstudier.

Vurdering af den ansøgte vandindvindings påvirkning af grundvand, søer og medianmi-

nimumsafstrømningen i vandløbssystemer.

På baggrund af udpegningen af potentielt påvirkede områder er der gennemført feltundersøgelser

med en række registreringer, herunder naturtype, plantesamfund, padder og krybdyr, ynglefug-

le, pattedyr, ferskvandsfauna og arter, der er listet på habitatdirektivets bilag IV mv.

2.1 Projektets påvirkning af naturforhold

På baggrund af udpegningen af områder, hvor vandindvindingen potentielt kan påvirke levevilkå-

rene for dyr og planter, er der gennemført feltundersøgelser med en række registreringer af flora

12776392

5

og fauna. Der er efterfølgende gennemført følgende vurderinger af, hvorvidt den ansøgte vand-

indvinding vil medføre en potentiel påvirkning:

§ 3-natur

På baggrund af de gennemførte undersøgelser er det samlet vurderet, at den ansøgte vandind-

vinding ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af områdets § 3-natur.

Bilag IV-arter

På baggrund af de gennemførte undersøgelser er det vurderet, at yngle- eller rasteområder i det

naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, ikke

beskadiges eller ødelægges ved gennemførelse af den ansøgte vandindvinding.

Natura 2000

Beregninger med grundvandsmodellen har vist, at vandindvindingen ikke vil medføre en påvirk-

ning af vandstanden i de overfladenære naturtyper i området i og omkring Natura 2000-området

Kattehale Mose. På denne baggrund og ud fra oplysninger fra geologiske profilsnit er det vurde-

ret, at den ansøgte vandindvinding ikke vil medføre en påvirkning af udpegningsgrundlaget eller

den overordnede målsætning for Kattehale Mose.

2.2 Projektets påvirkning af vandløb

På baggrund af kørsler med grundvandsmodellen benævnt Sommermodel Sjælland er det vurde-

ret, om den ansøgte vandindvinding er begrænsende for, at vandplanernes krav til medianmini-

mumsvandføring for vandløb kan overholdes /5/.

De udførte beregninger viser, at den ansøgte indvinding ikke vil påvirke vandløbsafstrømningen i

en sådan grad, at miljømålene ikke kan opfyldes. De steder hvor der ses manglende opfyldelse af

miljømålene, er kravene allerede i dag overskredet og beregningerne viser, at overskridelsen ik-

ke alene kan tilskrives indvindingen til Sjælsø Vandværk.

2.3 Projektets påvirkning af søer

På baggrund af kørsler med grundvandsmodellen benævnt amtsmodellen og data fra vandpla-

nerne er det vurderet, om vandindvindingen er begrænsende for, at vandplanernes krav til mil-

jømål for de søer, som er konkret målsat i vandplanen, kan overholdes /4/. Søerne er vurderet i

forhold til tilløb, opholdstid, indsivning mv.

Det er vurderet, at den ansøgte vandindvinding ikke påvirker miljøtilstanden i de målsatte søer i

området, Donse Storedam, Donse Lilledam, Hørsholm Slotssø, Brådebæk Mose, Springdam, Lille-

sø samt Sjælsø væsentligt.

2.4 Projektets påvirkning af grundvand

Den ansøgte vandindvindings påvirkning af grundvandsressourcen er vurderet på baggrund af

kørsler med grundvandsmodellen, amtsmodellen /4/.

Samlet set er det vurderet, at der er en potentiel risiko for, at der kan ske en mindre overudnyt-

telse af den udnyttelige ressource. Det er i vandplanen vurderet, at den anvendte metode til ud-

pegning af udnyttelig grundvandsressource er behæftet med en del usikkerhed og dermed kun

giver et fingerpeg.

2.5 Projektets påvirkning af øvrige forhold

Der er gennemført en række beskrivelser og vurderinger af projektets potentielle påvirkning af

diverse øvrige forhold, herunder befolkning, kulturarv, landskab, rekreative interesser, klima og

samspillet mellem disse faktorer. Resultatet af vurderingerne er, at der ikke fundet forhold, der

bliver påvirket i en grad, så den ansøgte vandindvinding ikke kan gennemføres.

2.6 Kompenserende foranstaltninger

Da projektet ikke medfører væsentlige påvirkninger af miljøet, er der ikke behov for at imple-

mentere nogen former for kompenserende foranstaltninger.

12776392

6

3. DEN EKSISTERENDE VANDINDVINDING

Sjælsø Vandværk har siden 1930’erne indvundet grundvand i området omkring Sjælsø samt nord

og øst for søen. Vandværket har en tilladelse til at indvinde og behandle 11,1 mio. m³ grundvand

til drikkevandsformål om året. Vandindvindingen foregår i et samarbejde mellem aftagerkommu-

nerne Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe i ”Fællesudvalget for

vandindvinding ved Sjælsø” (FVS). Figur 3-1 viser et oversigtskort med kildepladser, anlæg og

hovedforsyningsledning.

Grundvandet til Sjælsø Vandværk indvindes fra 8 kildepladser. Kildepladserne ligger i Hørsholm,

Fredensborg, Rudersdal og Allerød kommuner. Herudover rækker indvindingsoplandet ind i Hille-

rød og Furesø kommuner, men der er ingen kildepladser i disse kommuner.

Sjælsø Vandværk leverer drikkevand til de fem kommuner Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-

Taarbæk, Gladsaxe og Gentofte. Al drikkevand til Hørsholm Kommune produceres på Sjælsø

Vandværk. De øvrige fire kommuner forsynes dels med vand fra Sjælsø Vandværk, dels med

vand produceret på egne vandværker. Egenproduktionen udgør mellem 35 og 85 % af vandbe-

hovet i kommunerne.

Figur 3-1 Oversigtskort kildepladser og hovedforsyningsledninger fra Sjælsø Vandværk

12776392

7

3.1 Overordnet vandindvindings- og vandforsyningsstruktur i hovedstadsområdet

Vandforsyningen til Hovedstadsområdet varetages primært af Fællesudvalget for Vandforsyning

ved Sjælsø (FVS) og HOFOR, som er det fælles vandselskab for Albertslund, Brøndby, Dragør,

Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk kommuner. FVS og HOFOR står tilsammen

for over halvdelen af vandforsyningen i området og betragtes som regionale vandforsyninger, da

de indvinder og leverer drikkevand på tværs af flere kommunegrænser.

HOFOR leverer vand til ca. 1 mio. mennesker. Den største aftager er Københavns Kommune,

men herudover leverer HOFOR vand til 17 andre kommuner. HOFOR indvinder grundvand fra ca.

700 boringer spredt på ca. 50 kildepladser. Råvandet fra kildepladserne behandles på syv vand-

værker, der alle ligger uden for Københavns Kommune. Fra HOFOR’s vandværker ledes det fær-

digbehandlede vand ind mod Københavns Kommune via transportledninger. På transportlednin-

gerne findes en række aftapningssteder, hvor aftagerkommunerne aftager vand til distribution i

deres eget forsyningsområde. Bortset fra Herlev Kommune har alle aftagerkommunerne desuden

en egenproduktion på værker placeret lokalt i kommunerne. Egenproduktionen er for de fleste af

kommunerne langt fra tilstrækkelig til at dække forbruget. For disse kommuner er leverancerne

fra HOFOR afgørende for, at sikre kommunens forsyning med drikkevand.

I 2009 indgik HOFOR og Nordvand en aftale om gensidig forsyning ved særlige behov. Nordvand

aftager årligt 250.000 m3 pr. år til forbrugerne i Gladsaxe Kommune og forventer at fortsætte

dette fremover. Figur 3-2 viser den overordnede forsyningsstruktur i form af de regionale vand-

værker og hovedforsyningsledninger i hovedstadsregionen.

Figur 3-2 De regionale vandværker i Hovedstadsregionen. Sjælsø Vandværk ejes af Nordvand, mens de øvrige 7 regionale vandværker tilhører HOFOR

12776392

8

3.2 Indvindingsforhold

Kildepladserne til Sjælsø Vandværk indvinder vand fra det primære grundvandsmagasin, som

udgøres af den øverste del af kalken og stedvis af sandlag i hydraulisk kontakt med kalken.

Grundvandsmagasinet er generelt velbeskyttet mod forurening fra overfladen af et 15-30 meter

tykt lerdække.

Der tilstræbes en konstant indvinding på de otte kildepladser hen over året og døgnet samt en li-

gelig fordeling af grundvand på de to behandlingsanlæg på Sjælsø vandværk.

Nordvand, og tidligere Gentofte Kommune, har på vegne af Fællesudvalget vedligeholdt og dre-

vet et omfattende net af pejleboringer siden kildepladsernes etablering. Grundvandsstanden mo-

niteres i mere end 30 boringer omkring de otte kildepladser.

I forbindelse med ansøgningen om forlængelse af indvindingstilladelserne og denne VVM-

redegørelse er der fokuseret på perioden fra 1970 og frem, hvor dataene er pålidelige og indvin-

dingsvariationerne så store, at de dækker ekstrem-situationer med henholdsvis meget stor og

meget lille vandindvinding på de enkelte kildepladser. Grundvandsstanden er i de fleste boringer

påvirket af indvindingen fra kildepladserne, men enkelte boringer er beliggende så langt fra kil-

depladserne, at grundvandsstanden i disse må formodes uforstyrrede af vandindvinding, således

at variationen i grundvandstande kun afspejler de naturlige variationer som årstidsvariationer og

år med store nedbørshændelser. Ud fra disse er det omkring de enkelte kildepladser muligt at

vurdere, hvor stor en del af vandstandsvariationen, som skyldes naturlige forhold.

Indvindingsforholdene og udviklingen i grundvandsstanden på hver enkelt kildeplads er detaljeret

beskrevet i /1/ og /2/.

Grundvandet på kildepladserne har generelt en god vandkvalitet og overholder efter en simpel

vandbehandling de gældende kvalitetskrav for drikkevand i Danmark. Det vurderes endvidere, at

forureningstruslen på kildepladserne er begrænset.

Nordvand gennemfører på vegne af Fællesudvalget analyseprogrammer på alle kildepladser, som

sikrer, at kravene i den gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsynings-

anlæg overholdes. Der bliver ved valg af analyseparametre i analyseprogrammerne taget højde

for truslen fra potentielt grundvandstruende forureningskilder.

På Sandholm kildeplads er der i flere år fundet et lavt og relativt konstant indhold af 1,2-

dichlorethan i tre boringer på kildepladsen. I 2011 er 1,2-dichlorethan dog kun genfundet i en

enkelt boring. Herudover er der gennem flere år fundet BAM i flere af boringerne på Sandholm

kildeplads. På Mortenstrup kildeplads blev der i 2008 påvist xylener og i 2009 påvist BAM. Dette

er dog ikke fundet siden, men den skærpede overvågning fortsætter. På Ullerød kildeplads har

der været enkeltstående fund af dichlorprop, 4-chlorprop samt 2,6-dichlorprop, og desuden er

der i en enkelt boring et stabilt, men let forhøjet fluoridindhold. På Nivå kildeplads er der generelt

stadig et forhøjet indhold af fluorid. Udviklingen i grundvandets kvalitet på hver enkelt kildeplads

er detaljeret beskrevet i /1/ og /2/.

På Sjælsø Vandværk gennemføres der, ligeledes i henhold til bekendtgørelsen, løbende analyser

af det behandlede drikkevand. De lovpligtige analyser suppleres med en lang række driftsanaly-

ser gennem vandbehandlingsanlæggene for at sikre den mest optimale vandbehandling.

Vandbehandlingen på Sjælsø Vandværk vil fortsat ske i to anlæg med uændrede kapacitetsfor-

hold. De to anlæg adskiller sig primært fra hinanden ved beluftningsformen. I anlæg II foretages

en kraftig INKA-beluftning, som sikrer en effektiv afblæsning og beluftning af vandet før sandfil-

treringen.

3.3 Fysiske anlæg

De fysiske anlæg består af indvindingsboringer, råvandsstationer og råvandsledninger. Alle anlæg

er eksisterende anlæg, hvorfor der ikke vil ske yderligere fysiske indgreb i omgivelserne i forbin-

delse med de nye indvindingstilladelser.

12776392

9

Placeringen af indvindingsboringerne fremgår af Figur 3-1. Boringerne er typisk afsluttet med en

overjordisk råvandsstation som vist på Figur 3-3.

Figur 3-3 Råvandsstation til indvindingsboring

Antal boringer og indvindingskapacitet på de enkelte kildepladser fremgår af tabel 3-1.

Kildeplads Etableret Kommune Antal boringer Kapacitet

m³/time

Sandholm 1933 Allerød/Hørsholm 10 740

Nebbegård 1933 Rudersdal 4 320

Mortenstrup 1933 Rudersdal/Hørsholm 7 417

Ullerød 1956 Fredensborg/Hørsholm 4 70

Nivå 1966 Fredensborg 6 105

Langstrup 1959 Fredensborg 7 (10) 180

Opnæsgård 1928 Hørsholm 2 (3) 28

Rungsted 1959 Hørsholm 5 90

I alt 45 (49) 890

Tabel 3-1 Kildepladsernes etableringsår, beliggenhed, antal boringer og kapacitet. Parentes angiver max. antal boringer til rådighed.

Af hensyn til risikoen for forurening af de boringsnære arealer er der udlagt et fredningsbælte i

en radius af 10 meter omkring hver boring. Fredningen sikres med hegn omkring boring eller kil-

deplads. Hegn kan suppleres med egnskarakteristisk beplantning. Råvandet fra de otte kildeplad-

ser bliver ledt til Sjælsø Vandværk via fem separate råvandsledninger. Vandet fra Sandholm og

Nebbegård ledes til vandbehandlingsanlæg A1 via to råvandsledninger med en dimension på

henholdsvis 600 og 500 mm.

Boringerne på de otte kildepladser er løbende renoveret eller fornyet i henhold til en generel til-

ladelse til etablering af boringer inden for Sjælsøs kildepladser /8/.

I forbindelse med renovering af boringer foretages en revurdering af pumpeydelsen i forhold til

den aktuelle indvinding. Det betyder, at indvinding på kildepladserne foretages mere jævnt hen

over tid, hvilket udjævner de lokale sænkninger i grundvandsstanden omkring selve boringerne.

I baggrundsrapporten for ansøgningen og opdateringen er de enkelte kildepladser beskrevet i

forhold til udviklingen i oppumpning, grundvandstand og vandkvalitet /1/, /2/.

12776392

10

4. DEN ANSØGTE VANDINDVINDING

Fællesudvalget ønsker fortsat at indvinde vand fra de eksisterende kildepladser. Der skal ikke

etableres nye anlæg, da der er tale om en forlængelse af eksisterende tilladelser. Projektet om-

fatter derfor ikke en anlægsfase, men udelukkende en driftsfase. Projektet omfatter indvinding af

grundvand - ikke produktion og distribution af drikkevand.

De ansøgte og nuværende indvindingsmængder er angivet i Tabel 4-1 sammen med den gen-

nemsnitlige indvinding i perioden 1992-2005 og den aktuelle indvinding i 2011 fordelt på kilde-pladserne. Perioden 1992-2005 er valgt, da denne periode anvendes i modelscenarierne, se kapi-

tel 5 og 6.

Kildeplads

Ansøgt

vandmængde

1.000 m³/år

Nuværende

tilladelse

1.000

m³/år

Indvinding

1992-2005

1.000

m3/år

Indvinding

2011

1.000

m³/år

Kildepladsens

Beliggenhed

Sandholm 3.100

4.879

2.250 2.793 Hørsholm/Allerød

Nebbegård 900 750 1.031 Rudersdal

Mortenstrup 900 730 1.018 Rudersdal/Hørsholm

Ullerød 500 500 380 508 Fredensborg/Hørsholm

Nivå 1.100 1.100 430 579 Fredensborg

Langstrup 3.000 3.000 640 962 Fredensborg

Opnæsgård 820 820 340 232 Hørsholm

Rungsted 800 800 500 413 Hørsholm

I alt 11.120 11.099 6.050 7.536

Tabel 4-1 Nuværende og ansøgte indvindingsmængder til Sjælsø Vandværk

Den ekstra kapacitet i forhold til den ansøgte indvinding sikrer fleksibilitet på kildepladsen, hvis

der er behov for at drosle op eller ned for en boring fx i forbindelse med driftsstop eller vedlige-

holdelse.

Generelt er den gennemsnitlige indvinding i de seneste 10 år mindre end den tilladte vand-

mængde. På Langstrup Kildeplads er forskellen i indvundet og tilladt vandmængde størst. Den

begrænsede indvinding de seneste år skyldes, at kildepladsen står over for en gennemgribende

renovering. Den største indvinding på kildepladsen foregik omkring 1980, hvor der blev indvun-

det 2,5 mio. m3 pr. år. På de øvrige kildepladser har FVS gennem de seneste år renoveret borin-

gerne, herunder etableret nye overbygninger, isat nye pumper samt ny SRO. Det betyder, at

indvinding på kildepladserne kan foretages mere jævnt hen over tid, hvilket udjævner de lokale

sænkninger i grundvandsstanden omkring selve boringerne.

4.1 Fordeling af indvinding mellem kildpladser

Fællesudvalget ønsker fortsat at indvinde vand fra de otte eksisterende kildepladser og har i for-

bindelse med ansøgningen vurderet, at en fortsættelse af vandindvindingen på alle kildepladser

vil sikre en høj grad af bæredygtighed. Ved at basere indvindingen på mange kildepladser bliver

vandforsyningen mindre sårbar over for potentielle forureninger og over for en overudnyttelse af

grundvandsressourcen. Den spredte indvinding underbygges af, at der tilstræbes en konstant

indvinding på alle kildepladser hen over året og døgnet for at sikre så lav en afsænkning af

grundvandsspejlet som muligt.

Udover hensynet til grundvandsressourcen vil den ansøgte indvinding give forsyningssikkerhed,

idet den sikrer fordelingen af grundvand på de to behandlingsanlæg på Sjælsø Vandværk.

12776392

11

På anlæg I sker der en traditionel vandbehandling med beluftning på iltningstrappe og filtrering i

åbne sandfiltre af det grundvand, der indeholder små mængder metan og svovlbrinte. Vand fra

kildepladserne Sandholm og Nebbegård kan levere en vandtype, som kan behandles i dette an-

læg.

På anlæg II behandles grundvand med et højt indhold af metan og svovlbrinte. Anlægget er ind-

rettet med INKA-belufter til at afblæse methan og svovlbrinte fra vandet med efterfølgende åben

sandfiltrering. Anlægget modtager vand fra kildepladserne Mortenstrup, Opnæsgård, Rungsted,

Ullerød, Nivå og Langstrup.

Med den ansøgte indvinding vil det være muligt at tage et anlæg midlertidigt ud af drift, hvor det

andet anlæg vil kunne sikre fuld forsyning, hvilket er af afgørende betydning for vandværkets

forsyningssikkerhed.

Samtidig vil en fortsættelse af indvindingen på Sandholm og Nebbegård kildepladser medføre et

lavere CO2-forbrug og en lavere vandpris, end hvis en del af indvindingen flyttes til de nordlige

kildepladser. Årsagen er, at vandet fra de nordlige kildepladser kræver vandbehandling på anlæg

II, hvor vandbehandlingen er mere energikrævende, og dermed dyrere, end på anlæg I.

Det skal i den forbindelse tilføjes, at det ikke er målet med VVM-redegørelsen at finde eller vælge

den løsning, der har færrest miljømæssige konsekvenser. Bygherres valg af projekt kan være be-

stemt af mange andre faktorer, fx forsyningssikkerhed, økonomi mv. VVM-redegørelsen skal ud-

rede miljøkonsekvenserne af projektet, og redegøre for de væsentligste alternativer, som byg-

herre har valgt at undersøge.

Tabel 4-2 viser de fem kommuners aftag fra Sjælsø Vandværk i 2012, det forventede fremtidige

aftag og en forsyningsreserve, der tager højde for ændrede forudsætninger i prognosen og kom-

munernes egenproduktion. Den vandmængde medlemskommunerne i fremtiden kan aftage fra

Sjælsø Vandværk og andel af forsyningsreserven er aftalt i Fællesudvalget, jf. overenskomst for

Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø af 21. december 2010.

Aftaget i 2012 er lidt større end det forventede fremtidige aftag, hvilket dels skyldes at kildeplad-

serne i Gentofte har været under renovering, dels at Bagsværd Vandværk i Gladsaxe Kommune

ikke har været i drift, da det står over for en gennemgribende renovering, som planlægges gen-

nemført inden for 2-3 år.

Egenindvinding Aftag Sjælsø Vandværk Pr. forsyning

Tillad-

else

Ind-

vind-

ing

2012

Ud-

pump-

ning

2012

Aftag

2012

For-

ventet

aftag

Re-

serve

I alt Dis-

ponibel

tillad-

else

Re-

serve

i alt

1.000 m3

Gentofte 4.400 3.661 4.267 605 700 400 1.100 5.500 29

Lyngby-

Taarbæk 1.300 1.162 3.137 2.104 2.100 970 3.070 4.370 39

Hørsholm 0 0 1.357 1.357 1.600 400 2.000 2.000 47

Fredensborg 1.450 1.105 1.800 731 750 250 1.000 2.450 36

Gladsaxe 1.970 1.205 3.800 2.610 2.000 850 2.850 4.820 27

Ikke

disponeret 1.100

I alt 7.407 7.150 2.870 11.120

Tabel 4-2 Aftag fra Sjælsø Vandværk

For at opretholde forsyningssikkerheden er det nødvendigt, at tilladelserne til at indvinde vand er

større end den vandmængde, som forbrugerne har behov for. Fællesudvalget har derfor ansøgt

om en indvindingsmængde, der er højere end det forventede vandforbrug i forsyningskommu-

12776392

12

nerne. Vandmængden udnyttes ikke normalt, men står til rådighed, så det er muligt at opretho l-

de vandforsyningen i situationer, hvor kildepladser er taget ud af drift.

Den vandmængde, der er afsat til forsyningsreserve i Tabel 4-2, udgør mere end 25 % af vand-

produktionen på Sjælsø Vandværk. Det skyldes at forsyningsreserven dels dækker en driftsmæs-

sig reserve på 25 % af den samlede indvindingstilladelse til Sjælsø Vandværk, samt en reserve

der kan komme i anvendelse, hvis lokale grundvandsressourcer i aftagerkommunerne til produk-

tion på egne vandværker må tages ud af produktion på grund af forurening eller andre forhold.

Med den ansøgte vandmængde opnås en forsyningssikkerhed på 25 % af den samlede vandpro-

duktion på henholdsvis Sjælsø Vandværk samt vandværkerne i Lyngby-Taarbæk, Gentoft og

Gladsaxe kommuner.

Forsyningsreserven omfatter endvidere en disponibel forsyning. Sjælsø Vandværk kan producere

mere drikkevand, end der er behov for i Fællesudvalgets kommuner i dag. FVS vil derfor kunne

udvide sin rolle som regional vandforsyning i Hovedstadsområdet. Den ansøgte vandmængde

omfatter derfor en disponibel forsyning, der kan komme i spil i det omfang FVS overtager dele af

vandforsyningen i flere kommuner, end det er tilfældet i dag. Hvis dette sker, må der forventes

en tilsvarende reduktion i leveringen fra andre – regionale eller kommunale – vandforsyninger i

regionen.

4.2 Drift af anlæg

Projektet omfatter indvinding af grundvand - ikke produktion og distribution af drikkevand.

Driften af indvindingsboringerne kræver ikke meget vedligeholdelse. Boringerne bliver tilset

jævnligt, blandt andet i forbindelse med pejling og vandprøvetagning i henhold til overvågnings-

program for indvindingen.

Der pumpes jævnt over tid fra boringerne, idet en jævn indvinding reducerer den lokale sænk-

ning af grundvandsspejlet.

Der er ikke nogen eksisterende kompenserende foranstaltninger over for vandindvindingen.

Energi- og ressourceforbrug

Ressourceforbruget ved den ansøgte indvinding omfatter kun den mængde grundvand, der op-

pumpes og energiforbruget hertil. Generelt har produktion af drikkevand i Danmark et lavt ene r-

giforbrug og omfatter energi til oppumpning, vandbehandling og udpumpning til forbrugerne.

Energiforbruget afhænger i høj grad af de topografiske forhold og længden af forsyningslednin-

gerne.

Indvinding af grundvand genererer ikke affald eller andre reststoffer. Tilsvarende udgør indvin-

dingen ikke en kilde til emissioner af nogen art.

4.3 Overvågning

Eksisterende overvågning

Indvindingsboringerne er forsynet med logger, som kontinueret måler grundvandsspejlet i det

primære magasin. Indvindingsboringerne er tilsluttet vandforsyningens SRO-anlæg (automatisk

anlæg til styring, regulering og overvågning af den daglige drift), hvilket sikrer at boringernes

drift kan overvåges kontinuerligt. Endvidere gennemføres løbende analyser af råvandskvaliteten

for en række parametre og registrering af indvundne vandmængder pr. boring.

Fremtidig overvågning

For at kunne vurdere den fremtidige indvindings påvirkning af grundvandsspejlet på kildepladsen

og regionalt samt en eventuel påvirkning af områdets natur- og vådområder, vil der blive imple-

menteret et overvågningsprogram i henhold til de nye indvindingstilladelser.

Programmet kan blandt andet omfatte overvågning af grundvandsstand og synkronmålinger af

vandføring i vandløb. Det nye overvågningsprogram udarbejdes i forbindelse med de endelige

indvindingstilladelser.

12776392

13

4.4 Undersøgte alternativer

Dette afsnit beskriver og vurderer mulige alternativer til den ansøgte vandindvinding, herunder

0-alternativet og alternative drikkevandsforsyninger.

4.4.1 0-alternativet

I henhold til VVM-bekendtgørelsen skal konsekvenserne af 0-alternativet beskrives. Det formelle

0-alternativ i henhold til bekendtgørelsen er det scenarie, hvor Nordvand ikke får fornyet sin til-

ladelse til at indvinde grundvand, og vandindvindingen derfor ophører. Nordvand leverer en stor

del af vandforbruget i aftagerkommunerne og et ophør af indvindingen til Sjælsø Vandværk vil

derfor betyde at drikkevandsbehovet i kommunerne ikke kan dækkes. I henhold til vandforsy-

ningsloven skal der af hensyn til forsyningssikkerheden være væsentlige grunde til ikke at fo r-

længe eksisterende vandindvindingstilladelser. Det formelle 0-alternativ er derfor ikke et reali-

stisk alternativ.

Af samme årsag er det formelle 0-alternativ ikke anvendt som referencegrundlag i denne VVM-

redegørelse. I stedet er indvindingen i perioden 1995-2005 anvendt som referencegrundlag.

Denne periode er valgt, da perioden anvendes som scenarium i vandplanerne til vurdering af

vandindvindingens betydning for medianminimumsafstrømningen i vandløb. Til at vurdere den

ansøgte vandindvinding og dens betydning for medianminimumsafstrømningen er der taget ud-

gangspunkt i samme metodik, som anvendes i vandplanerne. Metodikken præsenteres i rede-

gørelsens kapitel 5.

4.4.2 Andre alternativer

Der er ikke undersøgt ét alternativ, der alene kan erstatte hele Nordvands nuværende vandind-

vinding til drikkevandsforsyning, da det vil kræve store omlægninger af forsyningsstrukturen,

som ikke anses for værende realistisk.

I henhold til VVM-direktivets bilag IV, pkt. 2, skal VVM-redegørelsen give en oversigt over de væ-

sentligste alternativer, som bygherre har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til

valget under hensyn til de miljømæssige virkninger. Der er således ikke noget krav til, hvilke a l-

ternativer der skal undersøges.

Indvindingen af grundvand kan erstattes af anden vandforsyning. Dette kan ske ved vandforsy-

ning, som ikke er baseret på grundvand eller, hvis drikkevandsforsyningen overtages af en anden

vandforsyning.

Udover FVS omfatter de regionale vandforsyninger i Hovedstadsområdet HOFOR, der indvinder

vand fra en række kildepladser på Sjælland. HOFOR forsyner dels Københavns Kommune, dels

omegnskommunerne i større eller mindre omfang. HOFOR er den eneste forsyning, der muligvis

ville kunne opretholde vandforsyningen i forsyningsområdet til Sjælsø Vandværk.

Dette er dog ikke et reelt alternativ, da grundvandsressourcen i Hovedstadsområdet er under

pres fra flere sider. Området er generelt tætbefolket, hvilket for det første medfører et højt vand-

forbrug og for det andet resulterer i en høj befæstningsgrad med mindre grundvandsdannelse til

følge. Endvidere er grundvandsressourcen præget af mange forureninger, der både skyldes en

lang række forureningskilder samt indvindingsbetingede forhold. Gennem de senere år har man-

ge af vandforsyningerne i Hovedstadsområdet, herunder HOFOR, været nødsaget til at lukke ind-

vindingsboringer på grund af forurening med miljøfremmede stoffer.

Med vandplanerne er der sat fokus på hele vandkredsløbet og vekselvirkningen mellem grund-

vand, søer, vandløb mv. Samtidig opstiller vandplanerne mål for tilstanden af alle vandområder.

Indvindingen til Sjælsø Vandværk skal derfor ses som en integreret del af hele vandindvindings-

strukturen i Hovedstadsområdet. Hvis der ikke gives tilladelse til indvindingen skal drikkevandet

hentes andre steder med konsekvenser for de miljømæssige forhold der.

12776392

14

Hvis vandforsyningen ikke skal baseres på indvinding af grundvand kan den fx baseres på

Afsaltet havvand

Overfladevand

Sekundavand

Regnvand.

Overfladevand kan indvindes ved direkte indvinding fra søer eller floder og foregår enkelte steder

i Danmark. Overfladevand kræver en langt mere omfattende og dermed dyrere vandbehandling

end den simple vandbehandling, som normalt er tilstrækkelig til behandling af grundvand.

Det er ydermere nødvendigt med en kontinuerlig desinfektion af ledningsnettet, der leder vandet

til forbrugerne. Til dette anvendes typisk chloramin, der afgiver lugt og smag til drikkevandet.

Afsaltning af havvand og brug af sekundavand/regnvand til drikkevand foregår ikke i Danmark.

Ligesom ved brug af overfladevand kræver det en omfattende og dyr vandbehandling samt sær-

lige tilladelser af myndigheden.

En yderligere konsekvens af at stoppe indvindingen er, at der vil ske en væsentlig stigning i

grundvandsspejlet. Stigningen vil primært ske omkring kildepladserne og langs vandløb. Visse

steder må det forventes, at der skal etableres dræn omkring dybe kældre, samt at afdræningen

via utætte kloakker forøges.

12776392

15

5. METODEBESKRIVELSE

VVM-redegørelsen har til formål at afklare den ansøgte indvindings påvirkning på miljøet.

Miljøvurderingen omfatter kortsigtede og langsigtede påvirkninger, direkte og indirekte påvirk-

ninger, vedvarende eller midlertidige, positive eller negative, herunder navnlig virkningerne på:

Befolkning

Fauna & flora

Vand

Jordbund, luft, klima og landskab

Materielle goder og kulturarv

Samspillet mellem disse faktorer.

Til udpegning af potentielt påvirkede områder og som grundlag for en kvantificering af påvirknin-

gen er der anvendt grundvandsmodeller.

5.1 Grundvand og overfladenær natur

Sammenhængen mellem grundvand og de overfladenære naturtyper, som fx vandløb, søer og

vådområder, beskrives samlet ved det hydrologiske kredsløb og en hver form for vandindvinding

må forventes at påvirke det hydrologiske kredsløb i større eller mindre grad.

Det samlede hydrologiske kredsløb er en meget kompleks størrelse med mange elementer, der er

afhængige af og påvirker hinanden. Derfor er det vanskeligt at beskrive det fulde hydrologiske

kredsløb uden anvendelse af numeriske modeller.

Udover indvindingen til Sjælsø Vandværk indgår også alle øvrige vandindvindinger i modelgrund-

laget, hvorfor der med denne metode også redegøres for den kumulative effekt.

Til udpegning af de områder, hvor den ansøgte vandindvinding potentielt kan påvirke miljøet,

grundvand og overfladenær natur, er der derfor opstillet og anvendt numeriske modeller.

De mulige effekter af den ansøgte indvinding på miljøet, grundvandet og den overfladenære na-

tur er belyst ved udtræk af resultater fra de numeriske modeller. Følgende resultater ligger til

grund for vurderingerne i VVM-redegørelsen:

Vandbalance

Indvindingsoplande

Grundvandsstand i sekundære og primære magasiner

Magasin- og gradientforhold

Vandløbsafstrømning

Vandbalancen giver samlet overblik over sammenhængen mellem de forskellige vandelementer i

det hydrologiske kredsløb og giver mulighed for at vurdere, hvor i vandkredsløbet en ændret

vandindvinding vil påvirke.

Med udtræk af Indvindingsoplande belyses, hvordan indvindingsforholdene ændrer sig for nabo-

vandforsyninger. Der vil ske en omfordeling af vandressourcen bl.a. i forhold til hvor de enkelte

kildepladser henter deres vand, og dette illustreres ved indvindingsoplande.

Grundvandsstand i de sekundære og primære grundvandsmagasiner anvendes til at belyse even-

tuelle påvirkninger af nabokildepladser og deres mulighed for fortsat drift, samt potentiel æn-

dring af de hydrologiske forhold for vådområder.

Magasin- og gradientforhold anvendes til at belyse eventuelle ændringer i de hydrogeologiske og

grundvandskemiske forhold og supplere til vurdering af potentiel ændring af de hydrologiske for-

hold for vådområder.

12776392

16

Med udtræk af vandløbsafstrømning giver det mulighed for at vurdere, hvordan den ansøgte

vandindvinding ændrer på afstrømningsforholdene, fx hvordan medianminimumsafstrømningen

ændres.

De konkrete anvendelser af modellerne har først og fremmest været i forhold til følgende:

Udpegning af potentielt påvirkede områder. Denne udpegning har haft til formål at ind-

kredse områder, hvor vandindvindingen potentielt kan påvirke levevilkårene for dyr og

planter og har dannet grundlag for, hvor der er udført biologiske feltstudier.

Vurdering af den ansøgte vandindvindings påvirkning af medianminimumsafstrømningen i

vandløbssystemer Nive å, Usserød å, Dumpedalsrende, Kighanerende og Maglemose

Rende. Resultaterne er sammenholdt med vandplanens kravværdier til medianmini-

mumsafstrømning.

Metodik for ovenstående udpegning af potentielt påvirkede områder og vurdering af medianmi-

nimumsafstrømningen beskrives nærmere i afsnittene, der følger beskrivelsen af de opstillede

modeller og modelkoncept.

5.2 Numeriske modeller / Numerisk modelkoncept

Det numeriske modelkoncept bygger på opstilling og anvendelse af to grundvands-

overfladevandsmodeller (grundvandsmodeller). Dvs. modeller, der laver en samtidig beskrivel-

se/beregning af grundvandsforhold og vandløbsafstrømning samt interaktionen mellem disse.

De to grundvandsmodeller er hhv. Sjælsø-modellen og Sommermodel Sjælland.

Sjælsø-modellen er anvendt i den indledende fase af udarbejdelsen af VVM-redegørelsen med

udpegning af potentielt påvirkede områder, mens Sommermodel Sjælland er anvendt i den a f-

sluttende fase til vurdering af strømningen i vandløb og søer og påvirkningen af medianmini-

mumsafstrømningen.

Sjælsø-modellen er opstillet som en detailmodel med udgangspunkt i Frederiksborg Amts model-

len. Som navnet antyder, er Frederiksborg Amts model opstillet før kommunalreformen, som blev

gennemført i 2007, mens Sommermodel Sjælland er fra 2009 og er opstillet af Naturstyrelsen

Roskilde og anvendt som grundlag for udarbejdelse af vandplanerne for Sjælland. De to modeller

beskrives i det følgende.

Sjælsø-modellen

Sjælsø-modellen er anvendt i den tidlige fase af ansøgningen om vandindvinding ved Sjælsø.

Sjælsø-modellen er som nævnt en detailmodel opstillet med udgangspunkt i Frederiksborg Amts

modellen. Sjælsø-modellens modelområde er vist på Figur 5-1 sammen med Frederiksborg Amts

modellen. Sjælsø-modellen er opstillet i et modelnet med netstørrelsen 250 meter x 250 meter.

Vertikalt er modellen diskretiseret i 10 modellag, som er defineret på baggrund af en geologisk

model. Nettonedbøren, som er input til modellen, foreligger som daglige værdier for perioden

1994-2000 og er beregnet eksternt i programkoden DAISY.

12776392

17

Figur 5-1 Sjælsømodellen (lokal model) og Frederiksborg Amts modellen (regional model)

Sommermodel Sjælland

Sommermodel Sjælland er en hydrologisk model, der er opstillet af Naturstyrelsen, og som dæk-

ker hele Sjælland. Sommermodel Sjælland er en modificeret udgave af GEUS’ DK-model Sjælland

og er optimeret mod sommervandføringen. Modellen er således specielt velegnet til at simulere

de lave vandføringsmængder, som forekommer om sommeren, og som danner grundlag for me-

dianminimumsafstrømningen. Sommermodel Sjælland er opstillet i et modelnet med netstørre l-

sen 500 meter x 500 meter. Vertikalt er modellen diskretiseret i 10 modellag defineret på bag-

grund af en geologisk model. Modellen er opstillet i programkoden MIKE SHE og er en fuldt inte-

greret hydrologisk model, dvs. den beskriver hele det landbaserede vandkredsløb inkl. vandløbs-

interaktion og afstrømning. Nettonedbøren bliver beregnet som en integreret del af beregningen.

Modellen er opstillet for perioden 1990-2008.

5.2.1 Kumulative effekter

Da det formelle 0-alternativ, hvor der ikke indvindes vand til Sjælsø Vandværk, ikke er et reali-

stisk alternativ, er det ikke anvendt som referencegrundlag, jf. afsnit 4.4.1. Derimod er indvin-

dingen i perioden 1995-2005 anvendt som referencegrundlag.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er gennemført vurdering af påvirkninger fra de eksiste-

rende vandindvindinger, herunder både den eksisterende indvinding til Sjælsø Vandværk og de

øvrige indvindinger i området. Der er taget højde for kumulative effekter, idet de eksisterende

indvindinger er medtaget i scenariekørslerne med den hydrologiske model. Vurdering af påvirk-

ninger dækker således den ansøgte vandindvinding i kumulation med de eksisterende indvindin-

ger i området.

5.3 Metodik for udpegning af potentielt påvirket natur, planter og dyreliv

Til udpegning af de områder, hvor den ansøgte vandindvinding potentielt kan påvirke levevilkå-

rene for dyr og planter, er der ved hjælp af et hydrogeologisk detailstudie foretaget en yderligere

afgrænsning af interesseområdet ud over indvindingsområdet. Detailstudiet tager dels udgangs-

punkt i resultater fra beregninger udført med Sjælsø-modellen, dels geologiske profilsnit, der vi-

ser sammenhængene mellem grundvandsmagasinerne, beregnede grundvandstrykniveauer og de

terrænnære naturforhold.

12776392

18

Det beregnede trykniveau i det øverste modellag i grundvandsmodellen repræsenterer det øvre

mættede grundvandsspejl og ses ofte tolket og anvendt som udtryk for de t frie vandspejl i vand-

huller og vådområder. Men mange steder vil denne tilnærmelse ikke være rigtig, da de geologi-

ske forhold ikke betinger denne sammenhæng. Hvis der under bund af en sø eller mose er

umættet zone, er det simulerede trykniveau i det øverste modellag ikke repræsentativt for vand-

spejlet i søen eller vådområdet. Ændringer i det simulerede vandspejl disse steder vil derfor ikke

være udtryk for, at vandudskiftningen i overfladevandene påvirkes.

Indvindingen ved Sjælsø foregår fra de dybere grundvandsforekomster, som er kalkmagasinet,

der i størstedelen af området er adskilt fra overfladevandet af en umættet zone og dermed uden

mulighed for påvirkning. Til afgrænsning af de områder, hvor der er en potentiel risiko for, at der

kan ske en påvirkning af overfladevande, er valgt følgende metode:

Områder hvor grundvandsmodellen viser, at grundvandsstanden i den øverste mættede zone

(dvs. øverste modellag) falder mere end 0,25 meter. Dog annulleres udpegningen, hvis det øve r-

ste grundvandsspejl er dybere end 5 meter under terræn, dvs. den umættede zone er større end

5 meter.

Metoden fører til udpegning af 5 potentielt påvirkerede områder som herefter fremgår på de rele-

vante figurer. Områderne er afgrænset ved konturering og kontureringen har medført a t yderli-

gere to meget små områder er afgrænset. Disse områder er mindre end en net-størrelsen i

grundvandsmodellen, og afspejler en usikkerhed i kontureringsmetoden. Derfor indgår disse me-

get små områder ikke i beskrivelserne og vurderingerne fremover.

5.4 Natura 2000-områder

I henhold til habitatbekendtgørelsen er det ikke tilladt at gennemføre planer og projekter, der i

sig selv eller i sammenhæng med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område

væsentligt /19/.

Det er i forbindelse med de hydrogeologiske detailstudier vurderet, i hvilke områder der er en po-

tentiel risiko for påvirkning af Natura 2000-områder. Det er i den forbindelse vurderet, at Katte-

hale Mose ikke vil blive påvirket af en ændret vandindvinding /4/. Som følge af områdets vigtig-

hed er der givet en beskrivelse af området, men der er ikke gennemført feltundersøgelser i om-

rådet.

5.5 Metodik for vurdering af påvirkning af vandløb og søer

Vandløb

I forbindelse med vedtagelse af vandplanerne er indsatserne over for grundvand rettet mod op-

fyldelse af miljømål for vandløb. Miljømålet for vandløb er, at der skal være "god tilstand" sva-

rende til, at faunaindeks (DVFI) 5 kan opnås. For at et vandløb har "god tilstand" skal vandkvali-

teten, de fysiske forhold og vandføringen i vandløbet uafhængigt af hinanden være tilfredsstillen-

de. I forhold til vandforsyningerne skal det sikres, at vandindvindingen ikke påvirker vandførin-

gen i vandløbene, så god tilstand ikke kan nås.

Der er således i vandplanerne opstillet krav til medianminimumsvandføringer for vandløbene,

som skal overholdes, for at vandføringen ikke er begrænsende for at opnå god tilstand i vandlø-

bene.

Til at vurdere den ansøgte vandindvinding og dens betydning for medianminimumsafstrømningen

er der taget udgangspunkt i samme metodik, som anvendes i vandplanen. I vandplanen er der

defineret en metodik til vurdering af vandindvindingens betydning for medianminimumsafstrøm-

ningen. Specifikt for vandplanen er metodikken anvendt til at fastlægge den oprindelige median-

minimumsafstrømning og hermed grundlaget for fastlæggelsen af kravværdierne til medianmini-

mumsafstrømningen. Metodikken tager udgangspunkt i modelsimuleringer, som er udført med

Sommermodel Sjælland. Princippet for metodikken i vandplanen er skitseret på Figur 5-2.

12776392

19

Figur 5-2 Beregningsprincip til estimering af oprindelig medianminimumsafstrømning /9/

Metodikken i vandplanen tager udgangspunkt i et princip om, at modellens absolutte størrelser i

form af vandløbsafstrømning ikke kan anvendes direkte, men at forskelle i absolutte værdier

mellem forskellige scenarier for alternative indvindingsstrategier kan anvendes som mål for ind-

vindingens påvirkning af vandløbsafstrømningen. På Figur 5-2 er vist, hvordan metodikken an-

vendes til at fastlægge den oprindelige medianminimumsafstrømning, dvs. for situationen, hvor

der ikke foregår grundvandsindvinding overhovedet. Som det fremgår af figuren, er der gennem-

ført to modelscenarier hhv. et uden vandindvinding og et med vandindvinding. I vandplans-

scenariet med vandindvinding anvendes vandindvindingen fra perioden 1995-2005. Den estime-

rede oprindelige medianminimumsafstrømning bestemmes herefter ved at addere forskellen på

medianminimumsafstrømningen mellem de to scenarier til den aktuelle målte medianminimums-

afstrømning. Således anvendes kun de modelberegnede forskelle frem for de absolutte modelbe-

regnede størrelser.

Samme metodik vil blive anvendt til at kvantificere påvirkningen af vandløb og søer ved den an-

søgte indvindingsmængde ved Sjælsø Vandværk. Kvantificeringen vil tage udgangspunkt i mo-

delsimuleringer udført med Sommermodel Sjælland og opstillede scenarier for indvindingen. Re-

ferencescenariet vil være indvindingen fra perioden 1995-2005, mens de øvrige scenarier vil væ-

re forskellige procentdele af den ansøgte indvindingsmængde. Med baggrund i modelsimulerin-

gerne og udtræk af medianminimumafstrømningen ved de vandløbsstationer/punkter, hvor der i

vandplanen er opstillet kravværdier, beregnes den fremtidige medianminimumsafstrømning. Den

fremtidige medianminimumafstrømning fastlægges ved først at beregne differencen mellem me-

dianminimumafstrømningen for referencegrundlag og den ansøgte mængde grundvand. Herefter

fratrækkes eller tillægges differencen den aktuelle medianminimumsafstrømning, som repræsen-

terer den nuværende indvinding, og som fremgår af bilag 5a i baggrundsnotatet til de sjælland-

ske vandplaner. Differencen fratrækkes, hvis der er tale om en reduktion i medianminimumsa f-

strømningen og tillægges, hvis der er tale om en forøgelse af medianminimumsafstrømningen.

Resultaterne sammenstilles i et skema for de relevante vandløbsstrækninger, dvs. Nive Å, Usse-

rød Å, Dumpedalsrende, Kighanerende og Maglemose Rende, hvor kravværdi for medianmini-

mumsafstrømning, aktuel værdi og beregnede værdier for den ansøgte indvinding angives. På

baggrund heraf kan det vurderes, om den ansøgte indvindingsmængde giver problemer i forhold

til kravværdierne i vandplanen.

Søer

En øget indvinding vil afsænke grundvandsspejlet og dermed opstår der en risiko for, at grund-

vandstilstrømningen til søerne bliver reduceret, og at opholdstiden øges. Opholdstiden er en kri-

tisk faktor for de søer, hvor den eksterne fosforbelastning er reduceret, og hvor den interne be-

lastning fortsat er stor. Søer vil nemlig altid søge mod opnåelse af en ligevægtstilstand mellem

12776392

20

den interne og den eksterne belastning. Hvornår en ligevægtstilstand (forbedret vandkvalitet)

indtræffer, afhænger blandt andet af opholdstiden, jo længere opholdstid, jo længere tid før lige-

vægt opnås.

Der findes ingen undersøgelser af ”tålegrænsen” for ændringen af opholdstiden, men som ud-

gangspunkt for nærværende vurdering antages det, at opholdstiden skal øges mere end 10 % af

den nuværende, før det vurderes at være kritisk.

Ændring af opholdstiden for søerne i indvindingsoplandet til Sjælsø Vandværk vurderes på bag-

grund af modelsimuleringer i stil med vurderingen af vandløbspåvirkningen. Den anvendte

metode er uddybet i /4/.

5.6 Metodik for kortlægning og vurdering af påvirkning af naturforhold

Indvinding af grundvand kan potentielt medføre, at jordbundsforholdende i områdets overflade-

nære naturområder bliver mere tørre som følge af en sænkning af vandstanden i det sekundære

grundvandsmagasin. Således er der ingen påvirkning af naturområder på tør bund. I forbindelse

med nærværende projekt omhandler feltundersøgelser og vurdering af potentielle påvirkninger

dermed udelukkende våde naturtyper, der er betinget af en høj vandstand. Det vil sige vandløb,

vandhuller og søer, enge og moser.

Til kortlægning og undersøgelse af våde naturområder, hvor der er interessesammenfald med

vandindvindingen, er der gennemført feltundersøgelser med følgende registreringer:

- naturtype

- plantesamfund

- padder og krybdyr

- ynglefugle

- pattedyr

- ferskvandsfauna

- arter, der er listet på habitatdirektivets bilag IV.

Niveauet er afpasset efter lokaliteten, og hvad der er nødvendigt for at vurdere sårbarheden.

Derudover er der foretaget en registrering af Langstrup og Lønholt moser, da disse er fremhævet

i forbindelse med VVM-processens idéfase.

Der er gået trinvis til værks, hvilket beskrives i det følgende.

1. Desk study

Først er der foretaget en indsamling og bearbejdning af eksisterende viden, herunder tidligere

registreringer /11/ /22/, undersøgelser, rapporter, luftfotos /11/, ældre kort og eventuelle oplys-

ninger fra lokale folk og foreninger. På basis heraf er udvalgt og prioriteret lokaliteter til feltun-

dersøgelser. Resultaterne af dette desk study er præsenteret for de fire kommuner inden for ind-

vindingsområdet på en besøgsrunde i februar/marts 2008 for at få kommunernes eventuelle

indmeldinger.

2. Lokalitetsbeskrivelse/feltundersøgelse

Ved første feltundersøgelse er der udarbejdet en lokalitetsbeskrivelse for hver lokalitet omfatten-

de en generel beskrivelse af naturtypen, plan- og lovmæssige forhold, en registrering af domine-

rende, typiske evt. sjældne eller truede plantearter, samt de pattedyr, padder, krybdyr og fugle

der umiddelbart træffes eller findes spor af. Vandkvaliteten og evt. vandføring er vurderet og der

er foretaget en generel vurdering af lokalitetens egnethed for levested for sjældne, truede eller

særligt beskyttede arter (inkl. arter opført på EF-Habitatdirektivets bilag IV), jf. afsnit 5.6.1.

3. Yderligere feltundersøgelser

På basis af litteraturstudiet og lokalitetsbeskrivelsen er det vurderet, om der har været behov for

yderligere feltundersøgelser. Tidspunktet for feltundersøgelser er udvalgt, hvor det er mes t opti-

malt for særlige plante- eller dyregrupper - for eksempel padder i det tidlige forår.

12776392

21

Feltundersøgelserne blev gennemført i forår og sommer 2008 og har helt eller delvist omfattet

følgende:

Vegetation

Registreringen af botaniske værdier er koncentreret omkring tilstedeværelsen af ualmindelige el-

ler sjældne arter samt forekomsten af beskyttede naturtyper. Til beskrivelsen af de enkelte loka-

liteter er der anført de dominerende arter eller typiske arter for naturtypen. Der er således ikke

udarbejdet samlede artslister for de enkelte lokaliteter.

Fugle

Der er registreret ynglefugle på lokaliteterne, og det gælder alle ynglende vandfugle og vandtil-

knyttede arter. Under alle omstændigheder er registreret ualmindelige eller sjældne arter he r-

hjemme, rød- og gullistede arter samt arter, der er optaget på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets

anex I /19/

Pattedyr

Forekomsten af pattedyr er registreret i forbindelse med de ovennævnte feltundersøgelser.

Ferskvandsfauna

Registreringen af smådyrslivet i vandområderne er sket ved hjælp af en vandketsjer i forbindelse

med undersøgelsen af forekomsten af æg og haletudser af padder. Faunaen er karakteriseret og

vurderet og eventuelle sjældne arter registreret.

4. Værdisætning af lokaliteterne

På baggrund af undersøgelserne er der foretaget en vurdering af de enkelte lokaliteters natur-

værdi. Denne klassifikation omfatter følgende 4-delte skala:

I : Lokalitet af største (national/international) betydning

II : Lokalitet af stor (regional/national) betydning

III : Lokalitet af (lokal/regional) betydning

IV : Lokalitet af potentiel (lokal) betydning

Inddelingen er tilpasset efter Skov- og Naturstyrelsens inddeling fra 1992 /10/. Resultatet af fel-

tundersøgelserne er beskrevet i /3/.

5.6.1 Bilag IV-arter

Kortlægning og undersøgelser af bilag IV-arter er gennemført efter samme princip og trinvise

fremgangsmåde som beskrevet i afsnit 5.6 ovenfor.

Kortlægning og undersøgelse i felten af bilag IV-arter har primært omfattet padder. Padderne er

registreret i form af voksne individer, herunder kvækkende hanner, og ved at der i alle vandom-

råderne er foretaget en optælling af forekomsten af æg, specielt antallet af ægklumper af de

brune frøer. Desuden er der gennemført ketsjning efter haletudser og vandsalamandere. Dette

giver samlet en oversigt over forekomsten af arter og et grundlag for at vurdere bestandenes

størrelse. Øvrige grupper af bilag IV-arter er eftersøgt i forbindelse med paddeundersøgelserne.

Som beskrevet i kortlægningsrapporten til dette projekt /3/ er der ikke gennemført en systema-

tiskeftersøgning efter øvrige bilag IV-arter, men eventuelle fund er registreret i forbindelse med

de ovennævnte feltregistreringer. Efterfølgende er der efterfølgende eftersøgt registreringer fra

/23/ og /24/ og disse registreringer er medtaget i vurderingerne i afsnit 7.3.3 i de tilfælde, hvor

de ligger inden for de potentielt påvirkede områder. Bilag IV-arter, der er registreret uden for

disse områder, omtales ikke nærmere.

Vurderingerne af påvirkning af bilag IV-arter inden for de potentielt påvirkede områder er gen-

nemført ud fra de genereller principper i /19/ om, at arternes yngle- og rasteområder ikke må

påvirkes eller ødelægges. Ved vurderingerne ligger der en bred, økologisk betragtning af yngle-

og rasteområder til grund (den såkaldte økologiske funktionalitet).

12776392

22

5.7 Metodik for vurdering af påvirkning af øvrige forhold

Metodik for vurdering af påvirkning af landskab

De landskabelige forhold beskrives, herunder en beskrivelse af landskabelige værdier, geologiske

interesseområder og fredninger. Beskrivelsen foretages på baggrund af landskabskort, udpegnin-

ger i forbindelse med kommuneplanlægningen og diverse temakort fra Danmarks Miljøportal.

Endvidere foretages en gennemgang af fredningsbestemmelserne på de arealfredninger, som har

relation til vandområdet, inden for indvindingsområdet.

Der foretages en vurdering af den ansøgte indvindings påvirkning på de landskabelige forhold.

Afhængig af hvilke forhold, der vurderes, skelnes der mellem indvindingsområdet og de potentielt

påvirkede områder.

Metodik for vurdering af påvirkning af kulturhistoriske interesser

De kulturhistoriske interesser beskrives, herunder en beskrivelse af kulturhistoriske værdier, kul-

turmiljøer, kulturarvsarealer og fredede fortidsminder. Beskrivelsen foretages på baggrund af

kommuneplanerne, Danmarks Miljøportal og Kulturarvsstyrelsens landsdækkende database DKC-

online.

I kommuneplanerne er der foretaget udpegning af områder med kulturhistoriske værdier og kul-

turmiljøer. Områderne er omfattet af retningslinjer, der fastlægger beskyttelse og bevaring af de

kulturhistoriske interesser. Derudover er fredede fortidsminder og kulturarvsarealer beskyttede i

medfør af bekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006 af museumsloven.

Der foretages endvidere en gennemgang af udpegningsgrundlaget for kulturarvsarealerne inden

for indvindingsområdet.

På baggrund af gennemgangen foretages en vurdering af den ansøgte indvindings påvirkning af

de kulturhistoriske interesser. Der skelnes mellem, om der er tale om kulturhistoriske interesser

over eller under jorden

Metodik for vurdering af påvirkning af rekreative interesser

Kommuneplanernes udpegninger af og retningslinjer for friluftsområder, grønne områder mv. be-

skrives.

Områderne vurderes i forhold til påvirkningen fra den ansøgte indvinding, herunder i forhold til

adgangsveje mv. til de rekreative områder.

Metodik for vurdering af påvirkning af klimatiske forhold

Der foretages en beskrivelse af forventningerne til, hvordan klimaet vil ændres og hvilke konse-

kvenser det vil medføre. Herefter gennemgås konsekvenserne for de forventede klimaforandrin-

ger i forhold til den ansøgte vandindvinding.

Endvidere foretages en vurdering af, om den ansøgte indvinding vil have betydning for de forven-

tede klimaforandringer.

Metodik for vurdering af påvirkning af befolkning og socioøkonomiske forhold

VVM-redegørelsen skal endvidere beskrive og vurdere den ansøgte indvindings direkte og ind i-

rekte påvirkning af befolkningen. Der foretages en beskrivelse af forholdene og eventuelle på-

virkninger vurderes.

De beskrevne miljøpåvirkninger af den ansøgte indvinding vurderes ud fra et samfundsøkonomisk

perspektiv, fx i form af befolkningens adgang til rent drikkevand.

Beskrivelsen og vurderingen foretages på et overordnet plan og omfatter således ikke detaljerede

konsekvensvurderinger og økonomiske analyser.

12776392

23

Metodik for vurdering af påvirkning fra ressourceforbrug, udledninger, affald, transport

Der foretages en beskrivelse af den ansøgte indvindings ressourceforbrug, udledninger (støj,

emissioner mv.), affald og transport.

Da projektet ikke omfatter en anlægsfase, er der udelukkende tale om miljøpåvirkninger i drifts-

fasen. Der er tale om en fortsættelse af den eksisterende drift, som er i overensstemmelse med

kommunernes retningslinjer. Generelt er ressourceforbruget og omfanget af udledninger og a f-

faldsdannelse lavt ved oppumpning og produktion af drikkevand.

12776392

24

6. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING

De planmæssige forhold og beskyttelsesmæssige bindinger for området har til formål at fastlæg-

ge de overordnede rammer for områdets anvendelse. I dette afsnit redegøres for de planmæss i-

ge forhold for indvindingsområdet, og vandindvindingens eventuelle interessesammenfald med

planforhold og beskyttelsesmæssige bestemmelser beskrives.

6.1 Kommuneplaner

De otte kildepladser til Sjælsø Vandværk er beliggende i de fire kommuner Hørsholm, Fredens-

borg, Rudersdal og Allerød. Herudover rækker indvindingsoplandet ind i de to kommuner Furesø

og Hillerød.

Kommuneplanen er kommunens samlede plan for den fysiske udvikling i kommunen. Kommune-

planen indeholder rammer og retningslinjer for anvendelse og udvikling af alle områder og dan-

ner grundlaget for lokalplanlægningen i kommunen. Planen indeholder endvidere rammer og ret-

ningslinjer for den mere detaljerede planlægning og arealregulering i kommunen.

I kommuneplanen er en række arealinteresser og beskyttelsesområder fastlagt, herunder land-

skabelige interesser, kulturhistoriske interesseområder, geologiske interesser, lavbundsarealer,

biologiske interesseområder, landbrug og skovrejsning. Disse temaer er behandlet i VVM-

redegørelsen kapitel 6.

Kommuneplanen indeholder ikke specifikke retningslinjer for vandforsyning. Retningslinjer for

vandforsyning er omfattet af kommunens vandforsyningsplan.

Den ansøgte vandindvinding er ikke i uoverensstemmelse med gældende kommune- og lokalpla-

ner.

6.2 Vand- og Natura 2000-planer

Vandplanlægningen i Danmark sker i henhold til Vandrammedirektivets bestemmelser, der er

overført til dansk lovgivning med miljømålsloven. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt

vand skal have god økologisk tilstand i 2015. Derfor skal Danmark gennemføre en målrettet

vandplanlægning for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet.

Natura 2000-planlægningen sker i forbindelse med implementering af EU’s fuglebeskyttelses- og

habitatdirektiver. Habitatdirektivet fastsætter et overordnet mål om at sikre eller genoprette

gunstig bevaringsstatus for en række udpegede naturtyper og dyre- og plantearter. Danmark er

forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at

iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål.

De regler i direktiverne, der betyder, at planer og projekter ikke må forringe de udpegede områ-

ders særlige naturtyper og artsforekomster, har dog været implementeret i Danmark siden 1994

(habitatområdet Kattehale Mose blev omfattet ved udpegningen i 1998). Implementeringen heraf

sker især gennem den aktuelle version af ”Habitatbekendtgørelsen” /19/. Områderne og ret-

ningslinjer for beskyttelsen fremgår desuden af kommuneplanen.

Som led i gennemførelsen af ovennævnte direktiver har Naturstyrelsen udarbejdet vand- og Na-

tura 2000-planer. Vandplanerne opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets

søer, vandløb, kystvande og grundvand og indeholder en beskrivelse af, hvilken indsats og hvilke

virkemidler, der kan bruges til at nå målet. Natura 2000-planerne indeholder en plan for, hvor-

dan naturen kan udvikle sig positivt i de 246 Natura 2000-områder i Danmark.

Planerne blev vedtaget i december 2011, men efterfølgende er vandplanerne erklæret ugyldige af

Natur- og Miljøklagenævnet, fordi den supplerende høringsfase for planerne var for kort. Derfor

skal den supplerende høring af vandplanerne gå om, før planerne igen kan vedtages.

Vand- og Natura 2000-planerne skal følges op af kommunale handleplaner, og sammen skal de

sikre, at god økologisk tilstand og målene om gunstig bevaringsstatus nås inden 2015.

12776392

25

De tidligere regionplaners prioritering for udnyttelse af grundvandsressourcen er overført til

vandplanerne. Det gælder derfor fortsat, at i tilfælde af, at vandressourcen ikke er tilstrækkelig

til at tilgodese alle behov fastsætter vandplanerne følgende prioritering (her forkortet):

1. Befolkningens forsyning med drikkevand

2. Opretholdelse af naturtilstand i vandløb og vådområder

3. Øvrige formål, herunder erhvervsmæssige formål som vanding, industriformål mv.

Kildepladserne til Sjælsø Vandværk er beliggende i vandplanernes hovedvandopland 2.3 Øre-

sund.

Vandplanernes indsatser over for grundvand rettes mod opfyldelse af miljømål for vandløb. Mil-

jømålet for vandløb er, at der skal være "god tilstand" svarende til, at faunaindeks (DVFI) 5 kan

opnås. For at et vandløb har "god tilstand" skal vandkvaliteten, de fysiske forhold og vandførin-

gen i vandløbet uafhængigt af hinanden være tilfredsstillende.

I forhold til grundvand skal det sikres, at vandindvindingen ikke påvirker vandføringen i vandlø-

bene, så god tilstand ikke kan nås.

I vandplanerne er der anvendt undtagelsesbestemmelser for grundvandets påvirkning af vandløb.

Undtagelsesbestemmelserne anvendes til at give fristforlængelse, således at det fulde mål for

den kvantitative påvirkning af vandløbene nogle steder først kan være nået i 2027. Vandindvin-

dingens påvirkning af vandløbene skal således kompenseres fuldt ud igennem 3 planfaser.

For at sikre drikkevandsforsyningen til hovedstaden var der i høringsperioden nedsat en arbejds-

gruppe til at se nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet. Det er på

baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge

af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden eller uforholdsmæssigt store udgifter,

bortset fra 22 km vandløb i hovedopland 2.2.

Hvis der i et område meddeles tilladelse til indvinding, der påvirker vandføringen, så kravene til

medianminimumsvandføringen ikke kan overholdes, bør der stilles vilkår om kompenserende fo r-

anstaltninger til at sikre de påvirkede vandløbs vandføring på det tidspunkt, hvor der målopfyl-

delsen skal være implementeret. For nogle vandløb vil det først være i 2027. Vandindvinding til

drikkevandsformål har højeste prioritet og skal sikres. Derfor kan indvindingstilladelser, der øn-

skes neddroslet, meddeles som afviklingstilladelser over en årrække, hvis der er behov for det,

således at indvinder sikres fornøden tid til at finde nye grundvandsressourcer.

Vandplanens betydning for projektet er beskrevet under emnerne grundvand, vandløb og søer i

kapitel 7, der endvidere beskriver projektets potentielle påvirkning af Natura 2000-områder.

6.3 Fingerplan 2013

Fingerplan 2013 er en revision af Fingerplan 2007. Fingerplanen er et landsplandirektiv, som

konkretiserer de overordnede principper, som er fastlagt i planlovens kapitel om hovedstadsom-

rådets planlægning. Fingerplanen udgør det overordnede grundlag for hovedstadskommunernes

planlægning af byudvikling, byomdannelse, regionale friluftsområder mv.

Formålet med Fingerplan 2013 er at skabe et sammenhængende net af større friluftsområder og

grønne stier i hovedstadsområdet, et alsidig udbud af bosætningsmuligheder og bidrage til at sik-

re erhvervslivet gode udviklingsmuligheder.

Fingerplanen udlægger landområder, hvor kommunerne efter nærmere angivne regler får råde-

rum til at udlægge ny byzone. I den efterfølgende kommunale planlægning skal byudvikling i nye

områder afvejes med andre arealinteresser, herunder hensyn til drikkevand. Planen indeholder

ikke arealudlæg eller bestemmelser, der i sig selv kan være en hindring for vandindvinding i ho-

vedstadsområdet. Den ansøgte vandindvinding vurderes derfor ikke at være i uoverensstemme l-

se med landsplandirektivet.

12776392

26

6.4 Råstofplan 2012

Råstofplan 2012 er en regional sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kom-

munale planlægning. Råstofplanen udpeger en række graveområder og en række interesseområ-

der, som skal forbedre forsyningen med råstoffer på længere sigt. Råstofplan 2012 gælder for

perioden 2012-2023 og erstatter Råstofplan 2007.

Råstofplanen indeholder retningslinjer for anvendelse og beskyttelse af arealer til udnyttelse af

sten-, grus, og andre råstofforekomster i jorden. Samtidig udgør råstofplanen kommunalbesty-

relsens administrationsgrundlag for afgørelser om råstofindvinding.

Region Hovedstadens formål med Råstofplan 2012 er at sikre, at udnyttelsen af råstofforekom-

sterne på land og til havs sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafve j-

ning og efter en samlet vurdering af en række samfundsmæssige hensyn.

Udnyttelsen af områderne skal ske under hensyn til grundvand, landskab, biologi, kulturhistorie,

geologi og miljøforhold samt under hensyn til øvrige regionplanmæssige samfundsinteresser. Ge-

nerelt er der taget hensyn til vandindvindingsinteresserne i forbindelse med udpegning af områ-

der med råstofinteresser. I Region Hovedstaden gælder, at der som udgangspunkt ikke gives til-

ladelse til gravning, hvor grundvandet er truet.

Inden for indvindingsoplandet til den ansøgte indvinding er der udpeget fem råstofgraveområder,

jf. Figur 6-1.

Figur 6-1 Udpegede råstofområder inden for indvindingsoplandet til den ansøgte indvinding

12776392

27

7. PROJEKTETS PÅVIRKNINGER PÅ OMGIVELSERNE

Forlængelsen af vandindvindingstilladelserne medfører ikke etablering af nye anlæg inden for

indvindingsområdet. Dette betyder, at forlængelsen ikke vil være i konflikt med en lang række

beskyttelsesinteresser og planlægningskrav, som ellers typisk udløser konflikt ved en VVM-

undersøgelse. Det drejer sig blandt andet om beskyttelseslinjer omkring søer, vandløb, kirker,

skove og fortidsminder og om kystzoneafgrænsningen, som derfor ikke vil blive omtalt yderlige-

re.

7.1 Vand

Som beskrevet i kapitel 5 er der gennemført modelberegninger med Sjælsø-modellen for at vur-

dere den hydrauliske påvirkning af søer og naturområder.

Der er opstillet 2 indvindingsscenarier, som er kørt med grundvandsmodellen:

Alternativ 1: Aktuel indvinding baseret på den gennemsnitlige indvinding for perioden 1992-

2005 for Sjælsø Vandværks kildepladser samt indvindingen i 2004 for de øvrige indvindinger

i området.

Alternativ 2: Fremtidig indvinding baseret på indvinding af de ansøgte 11,1 mio. m3 grund-

vand pr. år for Sjælsø Vandværks kildepladser samt indvindingen i 2004 for de øvrige ind-

vindinger i området.

I alternativ 1 er anvendt den gennemsnitlige indvinding fra Sjælsø Vandværks kildepladser i peri-

oden 1992-2005. Denne periode er valgt, dels fordi modellen oprindelig er opstillet for denne pe-

riode, dels fordi modelkørslerne blev gennemført i 2008 og der ikke var behov for en opda tering.

Indvindingsmængderne er fordelt mellem de enkelte boringer ud fra pumpeydelserne i boringe r-

ne. På de øvrige vandværker i området er anvendt indvindingen fra 2004, da data for perioden

1992-2005 ikke var tilgængelig. Vandværkerne fremgår af bilag 1.1 i /4/.

I alternativ 2 er anvendt den fremtidige indvinding, svarende til den ansøgte mængde på Sjælsø

Vandværks kildepladser. Indvindingen er fordelt mellem boringerne efter samme fordelingsnøgle

som er anvendt til alternativ 1. På de øvrige vandværker i området er anvendt indvindingen fra

2004.

De anvendte indvindingsmængder i de to scenarier på Sjælsø Vandværks kildepladser samt den

procentvise fordeling af indvindingen mellem de enkelte kildepladser er vist i Tabel 7-1.

Kildeplads Alternativ 1

m3/år

Alternativ 2

m3/år

Alternativ 1

% af total

Alternativ 2

% af total

Sandholm 2.247.824 3.100.000 37 % 28 %

Nebbegård 747.776 900.000 12 % 8 %

Mortenstrup 729.104 900.000 12 % 8 %

Ullerød 381.914 500.000 6 % 4 %

Nivå 431.071 1.100.000 7 % 10 %

Langstrup 644.212 3.000.000 11 % 27 %

Opnæsgård 336.233 820.000 6 % 7 %

Rungsted 503.118 800.000 8 % 7 %

Total 6.021.252 11.120.000 100 % 100 %

Tabel 7-1 Indvindingsmængder på Sjælsø Vandværks kildepladser

12776392

28

Tilsvarende er der gennemført modelberegninger med Sommermodel Sjælland for at vurdere den

ansøgte indvindings påvirkning af vandløb og grundvandsressourcens udnyttelsesgrad. Der er

opstillet fem indvindingsscenarier, som er simuleret med grundvandsmodellen:

Alternativ A: Ingen indvinding på Sjælsø Vandværks kildepladser

Alternativ B: 80 % indvinding af den ansøgte indvindingsmængde på Sjælsø Vandværks kil-

depladser

Alternativ C: 100 % indvinding af den ansøgte indvindingsmængde på Sjælsø Vandværks

kildepladser (svarende til alternativ 2 i Sjælsømodellen)

Alternativ D: Reference. Indvinding baseret på indvindingen for perioden 1995-2005 for

Sjælsø Vandværks kildepladser (svarende til alternativ 1 i Sjælsømodellen)

Alternativ E: Ingen indvinding på Sjælland.

De anvendte indvindingsmængder i de alternative indvindingsscenarier på Sjælsø Vandværks kil-

depladser samt den procentvise fordeling af indvindingen mellem de enkelte kildepladser er vist i

Tabel 7-2. Indvindingsmængderne er fordelt mellem de enkelte boringer ud fra pumpeydelserne i

boringerne. Som det fremgår af tabellen, er indvindingsmængderne for Sjælsø Vandværks kilde-

pladser i Alternativ E nul ligesom Alternativ A, men i Alternativ E er indvindingen også nul på alle

øvrige kildepladser på Sjælland.

Kildeplads

Alternativ A

Alternativ B

Alternativ C

Alternativ D

Alternativ E

0 %

indvinding

80 %

indvinding

100 %

indvinding

1995-2005

indvinding

Ingen

indvinding

Sandholm 0 2.480.000 (28 %) 3.100.000 (28 %) 2.214.000 (40 %) 0

Nebbegård 0 720.000 (8 %) 900.000 (8 %) 661.000 (12 %) 0

Mortenstrup 0 720.000 (8 %) 900.000 (8 %) 722.000 (13 %) 0

Ullerød 0 400.000 (4 %) 500.000 (4 %) 309.000 (6 %) 0

Nivå 0 880.000 (10 %) 1.100.000 (10 %) 451.000 (8 %) 0

Langstrup 0 2400.000 (27 %) 3.000.000 (27 %) 499.000 (9 %) 0

Opnæsgård 0 656.000 (8 %) 820.000 (8 %) 246.000 (4 %) 0

Rungsted 0 640.000 (7 %) 800.000 (7 %) 476.000 (8 %) 0

Total 0 8.896.000 (100 %) 11.120.000 (100 %) 5.577.000 (100 %) 0

Tabel 7-2 Indvindingsscenarier og indvindingsmængder på Sjælsø Vandværks kildepladser

7.1.1 Overordnet vandbalance

Når der ændres på indvindingsmængderne, vil der samtidigt ske en forskydning i vandbalance-

forholdene. Disse forskydninger er beskrevet på baggrund af resultaterne fra den regionale

grundvandsmodel /4/.

Vandbalancen for hhv. alternativ 1 og 2 er vist i Tabel 7-3. Vandbalancerne repræsenterer hele

modelområdet og forholdene efter ca. 30 år, hvor der er opnået en ligevægtssituation.

12776392

29

Alternativ 1

(Indvinding 1992-2005)

Alternativ 2

(Ansøgt indvinding)

mm/år mio. m³/år mm/år mio. m³/år

Nettonedbør 273 162 273 162

+ Infiltration fra søarealer 15 9 16 9

- Udstrømning via dræn -38 -22 -38 -22

- Dræntilstrømning til vandløb -87 -51 -86 -51

- Baseflow til vandløb -12 -7 -12 -7

= Grundvandsdannelse 151 91 153 91

- Oppumpning -57 -34 -65 -38

- Underjordisk afstrømning -83 -49 -78 -46

= Magasinering 11 8 10 7

Tabel 7-3 Nøgletal fra vandbalancen /4/

Den viste vandbalance er udtrukket for et år, hvor nettonedbøren repræsenterer et middelår.

Omtrent 60 % af den øgede oppumpning af vand kompenseres af en reduceret strømning af

vand over grænsen for modelområdet, jf. afsnit 5.2. De ændrede forhold omkring grundvands-

strømningen over modelranden skyldes større oplande til kildepladserne og ses primært ved en

reduceret udstrømning over modelranden.

Kun to steder langs modelranden er der en indstrømning, hvilket gælder for begge alternativer.

Det er ved den sydvestlige rand ved Ganløse og Søndersø og mod nord ved Gribskov og Esrum

Sø. 10 % af den øgede indvinding kompenseres ved en øget indstrømning og 50 % kompenseres

ved en reduceret udstrømning over modelranden.

Den øgede oppumpning medfører en sænkning af grundvandspotentialet i de regionale magasi-

ner i den øvre del af kalken og i Alnarpsand-magasinet, hvilket forplanter sig op i de øvre maga-

siner.

Vandspejlssænkningen i de øvre magasiner medfører en reduceret tilstrømning til vandløbene fra

dræn og terrænnære magasiner på i alt 2 mm/år, svarende til en reduktion i drænvandet på ca.

2,4 %. Sænkningen af grundvandspotentialet er nærmere beskrevet i det følgende afsnit. Den

reducerede tilstrømning til vandløbene udgør 20 % af den øgede oppumpning. Påvirkningen af

vandføringen er nærmere beskrevet i afsnit 7.1.3.

De sidste 20 % af den øgede indvinding hentes ved en øget infiltration fra sø-arealer. Påvirknin-

gen af opholdstiden i målsatte søer er beskrevet nærmere i afsnit 7.1.4.

Modelsimuleringerne viser sammenfattende, at 60 % af den øgede vandindvinding kompenseres

ved en reduceret udstrømning over modelranden, mens de resterende 40 % kompenseres af en

reduceret afstrømning via overfladevandssystemerne.

7.1.2 Grundvand

En grundvandsindvinding vil påvirke den naturlige grundvandsstrømning og den naturlige grund-

vandskvalitet. Ændringer i oppumpningsmønsteret og dermed i strømningsforholdene kan også

betyde, at der trækkes menneskeskabt forurening til kildepladserne fra punkt-, flade- og linjekil-

der.

Nabo vandindvindinger

Inden for indvindingsområdet er der en række større og mindre vandindvindinger med tilhørende

indvindingsboringer, som kan blive påvirket af den forøgede vandindvinding på FVS’ kildepladser,

se Figur 7-1. Den fysiske påvirkning vil overvejende registreres som en forøgelse af dykpumper-

nes løftehøjde i indvindingsboringerne.

12776392

30

Figur 7-1 Forøgelse i grundvandssænkningen i det primære grundvandsmagasin ved forøgelse af indvin-dingen på Sjælsøkildepladserne /4/. Ækvidistance 0,5 meter

Saltvandsforhold

Det gælder for alle vandindvindingerne, at der på intet tidspunkt er risiko for at grundvandstan-

den sænkes under kote 0. Risikoen for saltvandsop- eller indtrængning vurderes derfor at være

negligerbar.

På Sjælsø Vandværks egne kildepladser er der på intet tidspunkt registreret vandstande mindre

end kote 0 heller ikke på de tidspunkter, hvor vandindvindingen på kildepladserne har tangeret

de ansøgte indvindingsmængder, jf. /1/.

Iltforhold

En ændring af magasinforholdene fra artesisk eller spændt til frit magasin øger grundvandsma-

gasinets sårbarhed samt risikoen for en iltning af aflejringerne. Det fremgår af de hydrogeologi-

ske undersøgelser, at der inden for indvindingsområdet vil ske en formindskelse af områderne

med artesisk tryk langs Langstrup Å, Nive Å og Usserød Å og under Sjælsø, når vandindvindingen

øges i alternativ 1 /4/. Trykket overgår i stedet til et spændt magasin, uden at der noget sted er

risiko for frit grundvandsspejl i kalken (det primære grundvandsmagasin).

Vandstanden i det øvre sandlag står frit i store områder syd for Sjælsø, mens det er spændt eller

artesisk i det øvrige indvindingsområde nord for Sjælsø. Områderne med frit vandspejl øges kun i

beskedent omfang med den ansøgte grundvandsmængde. Derimod ses der ingen ændringer i

områderne med artesisk vandspejl /4/.

12776392

31

Spildevandsforhold

I det åbne land kan spildevandshåndteringen fra enkelthusstande udgøre en risiko for bakteriel

forurening af grundvandsressourcen. Der er derfor udlagt en hygiejnezone på 300 meter omkring

vandindvindinger. Der er kun få ejendomme med egen spildevandshåndtering inden for de områ-

der, hvor den nedadrettede grundvandsgradient vil blive forøget i det øvre lag. Kildepladserne til

Sjælsø er generelt beliggende mere end 300 meter fra disse ejendomme, hvorfor truslen herfra

vurderes som ikke væsentlig.

Miljøfremmede stoffer

I områder hvor grundvandsgradienten ændres fra op- til nedadrettet kan potentielt grundvands-

truende forureningskilder, som hidtil er afvandet til overflademiljøerne, blive trukket ned i de dy-

bereliggende grundvandsmagasiner og forurene vandindvindingen.

Områder, hvor der er kontakt til de overfladenære lag, er lokaliseret i forbindelse med de hydro-

geologiske studier og i Figur 7-2 sammenstillet med kortlagte forurenede grunde.

Figur 7-2 Potentielt grundvandstruende aktiviteter i form af V1- og V2-grunde, registreret af Region Ho-vedstaden

Det fremgår af Figur 7-2, at der på enkelte potentielt grundvandstruende lokaliteter kan fore-

komme sammenfald med områder med ændret trykniveau i det øvre lag og dermed en øget ris i-

ko for forurening af grundvandsressourcen.

I alt er der registreret 231 forurenede lokaliteter inden for interesseområdet for Sjælsø Vand-

værks kildepladser. I sagens natur er hovedparten koncentreret i de bynære områder, men der

12776392

32

er også en række lokaliteter i det åbne land, blandt andet omkring Høvelte, Sandholm og Sjæls-

mark kaserner. Forureningerne varierer både i størrelse og karakter, så de kan omfatte alt fra

villatanke til lossepladser, tankstationer og større tankanlæg.

Oprydningen af lokaliteterne prioriteres af Region Hovedstaden i forhold til grundvandsressource

og arealanvendelse. Oliebranchens Miljøpulje er involveret i oprydningen på tankstationer og via

de private forsikringer på private olietanke. Trusselsbilledet ændrer sig derfor til stadighed, hvor-

for der fra myndighedernes side er behov for en løbende evaluering af indsatsen.

Kommunerne er ansvarlige for, at jord til indbygning i eksempelvis volde overholder gældende

krav og ikke udgør en grundvandstrussel.

Udviklingen i vandkvaliteten på FVS’ kildepladser

FVS ligger inde med vandanalyser siden kildepladsernes etablering. Udviklingen i vandkvaliteten

på den enkelte kildeplads er beskrevet mere detaljeret i baggrundsrapporten for ansøgningen om

forlængelse af vandindvindingstilladelser og opdateringen /1/, /2/. Det vurderes her, at råvandet

på kildepladserne fortsat har en god kvalitet, og at forureningstruslen på kildepladserne er be-

grænset.

Generelt er positive fund af miljøfremmede stoffer ikke genfundet i forbindelse med den efterføl-

gende skærpede overvågning på de berørte kildepladser, bortset fra en enkelt boring med et lavt

og stabilt indhold af 1,2-dichlorethan og enkelte boringer med fund af BAM på Sandholm Kilde-

plads /2/.

Udnyttelig grundvandsressource

Vandplanen beskriver to grundvandsressourcer i det område, hvor vandindvindingen til Sjælsø

Vandværk sker, hhv. grundvandsforekomsten DK. 2.3.2.1 (Helsingør kalk) og DK 2.3.2.5 (Niv-

åsand). Ifølge vandplanen er grundvandsforekomsten i Helsingør kalk dog overudnyttet, mens

der i Nivåsand er en uudnyttet grundvandsressource. Jævnfør modelberegningerne /5/ må de to

grundvandsforekomster betragtes som en og samme ressource, og jævnfør vandplanen udlignes

overudnyttelsen i Helsingør kalk til dels af den uudnyttede ressource i Nivåsand.

Samlet vurderes det derfor, at der kun er tale om en mindre overudnyttelse. Det skal samtidigt

bemærkes, at det i vandplanen vurderes, at den anvendte metode til udpegning af udnyttelig

grundvandsressource er behæftet med en del usikkerhed og dermed kun giver et fingerpeg.

7.1.3 Vandløb

Vandstand og vandføring er helt afgørende for dyre- og planteliv i vandløb. Minimumsvandstand

og –føring om sommeren er flaskehalsen i livscyklus for de fleste vandløbsdyr og -planter. Her er

det vanddækkede areal mindst, iltindholdet lavest og temperaturen højest – alt sammen negative

faktorer for især dyrelivet. Vandet i vandløb kommer som nævnt fra flere kilder, men mens dræn

og overfladeafstrømning er sæsonpræget og hurtigt responderer på ændringer i nedbør, er

grundvandsbidraget mere stabilt, og ofte det der evt. sammen med spildevandstilledninger udgør

vandføringen i minimumsperioder (base flow) om sommeren. I sandede områder med stor

grundvandsdannelse er base flow højt og de sæsonprægede vandføringsvariationer små, mens

det forholder sig omvendt i mange af de østdanske moræneområder med stor overfladeafstrøm-

ning og ringe grundvandsdannelse.

Påvirkningen af vandløbsafstrømningen vurderes i forhold til de miljømål, der er opstillet i vand-

planen. Miljømålet for vandløb er, at der skal være "god tilstand" svarende til, at faunaindeks

(DVFI) 5 kan opnås. For at et vandløb har "god tilstand" skal vandkvaliteten, de fysiske forhold

og vandføringen i vandløbet uafhængigt af hinanden være tilfredsstillende. I forhold til vandfor-

syningerne skal det sikres, at vandindvindingen ikke påvirker vandføringen i vandløbene i en

grad, der medfører, at god tilstand ikke kan nås. Der er således i vandplanerne opstillet krav til

medianminimumsvandføringer for vandløbene, som skal overholdes, for at vandføringen ikke er

begrænsende for at opnå god tilstand i vandløbene. Figur 7-3 viser kravene til de vandløb og lo-

kaliteter, som berøres af den ansøgte vandindvindingen ved Sjælsø Vandværk.

12776392

33

Figur 7-3 Vandløbsstrækninger og lokaliteter, hvor der i vandplanen er opstillet miljømål i form af krav til medianminimumsafstrømningen

I Tabel 7-4 den beregnede medianminimumsvandføring vist sammen med kravværdierne ifølge

vandplanen. I tabellen er det angivet med rød markering, i hvilke målepunkter kravet til medi-

anminimumsvandføring ikke vil være opfyldt.

12776392

34

Vandløb Lokalitet Sta-

tionsnr.

Aktuel

Qmedmin

m. splv.

(l/s)

Krav

Qmedmin

(l/s)

Synkron

måling

2009

(l/s)

Alternativ 1

Qmedmin

(l/s)

t.t. Grønholt å v for Præstemose 500034 24 7 29,1 24

Grønholt å Jægerhytten 500033 1 1 1,7 1

Langstrup å Ebbekøbhus 500032 20 5 30,9 19

Langstrup å Rumlebro 500022 22 7 32,9 20

t.t. Langstrup å Lønholt mose 500046 32 15 33,3 30

Bassebæk Avlsholmgård 500024 2 1 3,7 2

t.t. Nivå fra Langstrup mose 500036 3 3 1,8 3

Usserød å n for Carinasøen 500030 0 1 2,7 0

Donse å v. for Damsholtegård 500026 11 10 13,6 11

Donse å Dyrlevgård 500028 8 7 21,7 8

Donse å os udl. i Usserød å 500003 7 7 24,5 7

Usserød å Fiktiv 990711 140 71 133

Usserød å Fiktiv 991122 140 71 133

Nivå n for Bækkegård - os till 500047 34 21 41,0 30

Nivå Jellebro 500052 36 25 43,0 30

Nivå Fiktiv 991121 172 99 157

Dumpedalsrende Dumpedalhus 500012 0 1 0

Dumpedalsrende Vasevej 500080 0 1 0

Dumpedalsrende Vaserne 500013 0 12 0

Kighanerende vejbro ø for Egebækgård 500101 6 7 6

Kighanerende Caroline Mathildesvej 500079 6 7 6

Maglemose Rende vejbro sv for Nyvang 500100 1 1 1

Maglemose Rende vejbro v for Nyvang 500099 3 4 3

Maglemose Rende vejbro nø for Nyvang 500098 7 7 7

Maglemose Rende Fiktiv 991141 7 7 7

Maglemose Rende Fiktiv 991135 30 30 30

Tabel 7-4 Beregnet fremtidig medianminimumsvandføring (Qmedmin) vist i liter/sekund (l/s) sammen med den aktuelle værdi og kravværdien for Qmedmin ifølge vandplanen.

Som det fremgår af tabellen er der ingen steder i Nivå, hvor miljømålet ikke vil være opfyldt.

I Usserød Å er det kun i et af tilløbene, hvor miljømålet ikke vil være opfyldt. Det er stationsnr.

500030 nord for Carinasøen i Kajerød å, som er et tilløb til Sjælsø. Allerede i dag er kravet til

medianminimum ikke opfyldt, idet den aktuelle medianminimumsafstrømning ifølge vandplanen

er på 0 l/s, mens miljømålet er på 1 l/s. Beregningerne viser /5/, at indvindingen ved Sjælsø

Vandværks kildepladser reelt kun har lille effekt på afstrømningen ved stationsnr. 500030 og den

samlede påvirkning fra vandindvindingen ved Sjælsø Vandværks kildepladser er estimeret til 0,3

l/s. Det skal bemærkes, at FVS i sommeren 2009 gennemførte en synkronmålerunde /18/ med

efterfølgende bestemmelse af medianminimumafstrømningen. Her viste målinger og medianmi-

nimumfastsættelsen en værdi på 2,7 l/s, dvs. et pænt stykke over miljømålet.

I Dumpedalsrenden ses en generel overskridelse af miljømålet, selv i 0 % indvindingsalternat i-

vet, dvs. hvis indvindingen ved Sjælsø Vandværks kildepladser ophører. Beregningerne viser a t

med den ansøgte indvinding på 11,12 mio. m3/år vil medianminimumafstrømningen kun blive re-

duceret med 0,4 l/s, jf. /18/, i nedstrøms ende af Dumpedalsrenden stationsnr. 500013. I de op-

strøms lokaliteter i Dumpedalsrenden ses ingen påvirkning fra indvindingen. I forhold til miljømå-

lene i Dumpedalsrenden viser beregningerne, at det ikke er indvindingen ved Sjælsø, der er skyld

i manglende målopfyldelse.

I Kighanerende er miljømålet allerede overskredet idet den aktuelle medianminimum er på 6 l/s

og miljømålet er på 7 l/s. Desuden viser beregningerne også, jf. /5/, at det ikke er indvindingen

ved Sjælsø, der er skyld i manglende målopfyldelse.

12776392

35

På en af lokaliteterne i Maglemose Rende, stationsnr. 500099, er miljømålet allerede overskredet

med 1 l/s i forhold til den aktuelle medianminimum. Modelberegningerne, jf. /5/, viser igen, at

det ikke er indvindingen ved Sjælsø, der er skyld i manglende målopfyldelse.

Med baggrund i de udførte modelberegninger og de estimerede fremtidige medianminimumaf-

strømninger kan det konkluderes, at den ansøgte indvinding til Sjælsø Vandværk ikke vil påvirke

vandløbsafstrømningen i en sådan grad, at miljømålene i form af krav til medianminimumaf-

strømning ikke kan opfyldes. De steder, hvor der ses manglende opfyldelse af miljømålene, er

kravene allerede i dag overskredet, og beregningerne viser, at overskridelsen ikke alene kan til-

skrives indvindingen til Sjælsø Vandværk.

7.1.4 Søer

Vandstand og gennemstrømning er vigtige parametre for søers miljøtilstand. Det er væsentligt,

om søen er en del af et vandløbssystem eller ligger isoleret i en lavning i terrænet uden tilløb e l-

ler afløb. I førstnævnte tilfælde (gennemstrømningssystemet) vil søens vandspejl være nogen-

lunde konstant, bestemt af afløbskoten, og vandudskiftningen vil være bestemt af vandløbets

vandføring, grundvandsind- eller udsivning, mv. En ændring i grundvandsspejlet kan have ringe

indflydelse på vandstanden, men kan have betydning for vandudskiftningen, da både den direkte

grundvandsind- eller udsivning og vandføringen i tilløbene kan blive påvirket.

I de fleste tilfælde udgør det direkte grundvandsbidrag kun en mindre del af den samlede vandtil-

førsel til søer, men der kan afhængig af søens kobling til det samlede hydrologiske system være

store forskelle fra sø til sø. En forøget vandindvinding i et søopland vil normalt medføre en afta-

gende vandtilførsel til søen, hvorved vandets opholdstid i søen forlænges.

I indvindingsoplandet til vandindvindingen til Sjælsø Vandværk er der i vandplanen stillet miljø-

mål for søerne Sjælsø, Donse Storedam, Donse Lilledam, Hørsholm Slotssø, Brådebæk Mose,

Springdam samt Lillesø, se Figur 7-4.

12776392

36

Figur 7-4 Søer i indvindingsoplandet med målsætning i vandplanen

I Tabel 7-5 er søernes miljømål, tilløb og opholdstid fra vandplanen listet. På baggrund af vand-

løbsvurderingerne vurderes det, om der er risiko for reduceret tilløb i de tilfælde, hvor søen har

et tilløb /4/.

De fire søer Hørsholm Slotssø, Lillesø, Brådebæk Mose og Springdam er alle beliggende inden for

områder, hvor trykændringerne i de øverste jordlag er vurderet til at være mindre end 0,25 m,

jf. figur /4/. Derfor vurderes den øgede vandindvinding ikke at påvirke den hydrologiske balance i

søerne og dermed opholdstiden.

I de tilfælde, hvor søen har grundvandskontakt, Sjælsø, Donse Lilledam og Donse Storedam, ud-

gør vandindvindingen en risiko for reduceret indsivning og dermed påvirkning af opholdstiden i

søen.

Det er beregnet, at en øget indvinding til Sjælsø Vandværk vil øge opholdstiden i Donsedammene

med 5 % og opholdstiden i Sjælsø med 7 % /4/. Der findes ingen undersøgelser af ”tålegrænsen”

for ændringen af opholdstiden, men som udgangspunkt for nærværende vurdering antages de t,

at opholdstiden skal ændres mere end 10 % af den nuværende, før det vurderes at være kritisk

/4/. På denne baggrund vurderes det, at den ansøgte vandindvinding til Sjælsø Vandværk ikke vil

påvirke miljøtilstanden væsentligt i Donsedammene og Sjælsø.

12776392

37

Sø Sjælsø Donse

Storedam Donse

Lilledam Hørsholm Slotssø

Lillesø Spring-

dam Brådebæk

Mose

Miljø-mål God God God God God God God

Tilløb Usserød

Å Ingen

Fra Donse Storedam

Fra Springdam

Ingen Fra Ubbe-rød Dam Ingen

Opholdstid (år) 1,32 0,28 0,06 Ukendt 1,41 0,1 0,56

Grundvands-kontakt

Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej

Reduceret tilløb (vandløb) Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Risiko for reduceret indsivning

Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej

Betydende påvirkning på opholdstid

Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Vandspejls-sænkning i sø

> 50 cm Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Betydning for målopfyldelse Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Tabel 7-5 Vurdering af den ansøgte indvindings påvirkning af søer i indvindingsoplandet

7.1.5 Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen

De potentielle påvirkninger ved forlængelse af vandindvindingstilladelserne på de otte kildeplad-

ser til Sjælsø Vandværk omfatter en potentiel risiko for vandstandssænkninger i vandløb, søer og

grundvandsmagasin som følge af vandindvindingen.

Det vurderes, at den ansøgte indvinding ikke påvirker grundvandets kvalitet på kildepladserne og

blandt naboindvindinger.

Endvidere vurderes den ansøgte indvinding i mindre grad at overstige den udnyttelige grund-

vandsressource. Den benyttede metode fra vandplanerne til beregning af den udnyttelige res-

source er dog tilknyttet en væsentlig usikkerhed.

Hvad angår påvirkning af målsatte vandløb er det vurderet, at den ansøgte indvinding ikke vil

påvirke vandløbsafstrømningen i en sådan grad, at miljømålene i form af krav til medianmini-

mumafstrømning ikke kan opfyldes. De steder hvor der ses manglende opfyldelse af miljømålene,

er kravene allerede i dag overskredet og beregningerne viser, at overskridelsen ikke alene kan

tilskrives indvindingen til Sjælsø Vandværk.

Hvad angår påvirkning af målsatte søer er det vurderet, at den ansøgte indvinding ikke vil påvir-

ke opholdstiden i søerne, således at miljømålene i vandplanen ikke kan nås.

7.2 Landskab

7.2.1 Landskabsbeskrivelse

Indvindingsområdet karakteriseres af at være et jævnt kuperet morænelandskab, som er dannet

ved den sidste istid for ca. 15.000 år. Fra Gribskov, mod sydøst gennem skoven St. Dyrehave,

nord om Sjælsø og videre til Rude Skov blev der under Weichsel-isens hovedfremstød for 20.000

år siden afsat en markant randmoræne af tætte højtliggende grusbakker, se Figur 7-5.

12776392

38

Figur 7-5 Landskabskort efter Per Smed (1983). Kildepladser og indvindingsoplandets udstrækning er markeret med henholdsvis blå og turkis signatur

Dette randmorænelandskab blev dog senere i et vist omfang udvisket af det sidste ungbaltiske

isfremstød, der også efterlod et stærkt dødispræget landskab med talrige små, mere eller mindre

afløbsfrie lavninger (dødishuller).

Området mellem Farum og Allerød er, udover mange dødishuller, karakteriseret ved en række

store fladbakker. Disse bakker er ligeledes karakteristiske elementer i dødislandskaber, og de er

opbygget af opstemmet sedimenter fra dødismasserne, som er afsat i issøer.

Det nordøstsjællandske landskab afgrænses mod syd af et markant system af tætliggende tun-

neldale syd for en linje gennem Slangerup, Lynge, Farum og Holte. Det er hovedsagelig øst-vest

orienterede dale, som samlet betegnes Søndersø-dalen. De nordligste dale indeholder Mølleå-

dalen, øst for Furesøen og dalen med Søllerød Sø og Kikhanerenden mellem Furesøen og Øre-

sund.

Det landskab, der ses i dag, er mod syd og vest præget af den bymæssige bebyggelse langs

Kongevejen/Hillerødbanen, og mod øst af bebyggelsen øst for Helsingørmotorvejen langs Strand-

vejen/ Kystbanen. Langs den vestlige del af kilen mellem disse to by- og transportkorridorer lig-

ger skovene St. Dyrehave, Tokkekøb Hegn og Rude Skov på randmorænens grusbakker. Den

centrale del af området kan karakteriseres som et klassisk dødislandskab, med overvejende

åbent ager- og overdrevslandskab i et uroligt terræn af små bakker, vekslende med mange små,

afløbsfrie lavninger, hvori der ofte er vandhuller eller moser. Der er en del mindre skove og be-

plantninger, og bebyggelsen består af mange små landsbyer og mange spredtliggende gårde og

12776392

39

huse. Kun omkring Sjælsø, der er den eneste markante sø i området, får landskabet en lidt stø r-

re skala.

7.2.2 Områder med landskabelige værdier

I kommuneplanerne er udpeget områder med landskabelige værdier. Områderne er omfattet af

retningslinjer, der fastlægger beskyttelse og benyttelse af landskaberne.

Formålet med udpegningen er at beskytte, bevare, styrke og pleje værdifulde landskaber. Der er

udpeget forskellige typer af landskaber, som hver rummer karakteristiske landskabstræk.

Områder med landskabelige interesser er særligt sårbare over for indgreb, som afgørende æn-

drer landskabsbilledet. Store ændringer såsom bymæssig bebyggelse og fritliggende industri kan

medføre, at forskellene mellem egnenes karakteristiske landskabstyper udviskes.

Inden for de udpegede områder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg,

der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller bygninger

og anlæg, som ikke slører eller forringer de særlige landskabsværdier. En analyse ud fra de sær-

lige og karakteristiske landskabstræk, terrænforhold, udsigtsforhold, markante natur- og dyrk-

ningsarealer og bebyggelser bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af

evt. nye bygninger, anlæg mv., der ikke må virke dominerende eller fremmede i landskabet.

De fem områder, hvor grundvandsmodellen forudsiger en potentiel påvirkning af de terrænnære

naturforhold ses på Figur 7-6, /4/. Alle potentielt påvirkede områder er inden for områder med

landskabelige værdier, hvilket fremgår af figuren.

Figur 7-6 Udpegede områder med landskabelig værdi og geologiske interesseområder

12776392

40

7.2.3 Geologiske interesseområder

Inden for indvindingsområdet er udpeget geologiske interesseområder af national, regional og lo-

kal betydning, hvilket fremgår af Figur 7-6.

De geologiske interesseområder er udpeget for landskaber med varierende geologiske formatio-

ner, hvor det er muligt at opleve landskabets geologi og dannelse frem til nutiden. Mange geolo-

giske landskabsdannelser har desuden en stor landskabelig værdi. Der kan være tale om dels

større sammenhængende områder og dels enkeltlokaliteter. Geologiske interesseområder er sær-

ligt sårbare over for ændringer i forbindelse med anlægsfaser, hvor der permanent fjernes eller

sløres landskabets oprindelige former. Dette projekt omfatter ingen anlægsfase.

Inden for indvindingsområdet findes de nationale og regionale geologiske interesseområder, som

beskrives i Tabel 7-6.

Geologiske interesseområde Baggrund for udpegning

Nationalt geologisk interesseområde Nivå, kystnære arealer ved Nivå, Langstrup Mose

Nationalt geologisk interesseområde Allerød Lergrav

Regionalt geologisk interesseområde Karlebo

Regionalt geologisk interesseområde Karlebo

Regionalt geologisk interesseområde Vestsiden af St. Dyrehave med karakteristisk og åbent dødis-

landskab.

Regionalt geologisk interesseområde Dødislandskab ved Vassingerød og Ravnsholt Skov med

issøfladbakker.

Tabel 7-6 Geologiske interesseområder inden for indvindingsområdet

Alle de nationale og regionale geologiske interesseområder er inden for potentielt påvirkede om-

råder.

Derudover findes spredte lokale geologiske interesseområder, hvoraf seks områder er inden for

potentielt påvirkede områder.

7.2.4 Fredninger

Visse værdifulde landskaber og særlige naturlokaliteter kan være fredet i henhold til naturbeskyt-

telsesloven for at beskytte natur- og landskabsværdier mod uønskede ændringer, for eksempel i

form af bebyggelse, tilplantning og terrænregulering samt for at sikre offentlighedens adgang til

naturen. Fredningerne er omfattet af fredningskendelser med særlige fredningsbestemmelser.

Fredningsnævnet behandler fredningsforslag, ændringer inden for fredede områder og vedtager

den endelige fredningskendelse for et område.

Inden for indvindingsområdet findes en lang række arealfredninger i indvindingsområdet, hvilket

kan ses på Figur 7-7.

12776392

41

Figur 7-7 Fredede områder inden for indvindingsområdet

Elleve af fredningerne har relation til vandområdet. Fredningsbestemmelserne for disse områder

uddybes ved en kort skitsering i nedenstående Tabel 7-7.

Lok. nr. Lokalitet Formål Fredningsbestemmelser

1 Usserød Ådal og

Nivå Ådal

Fredningen har til formål at beva-

re de landskabelige, kulturhistori-

ske og naturhistoriske værdier,

der knytter sig til området, samt

at fastholde offentlighedens ret til

færdsel i området.

De fredede arealer skal bevares i

deres nuværende tilstand. Der må

således ikke foretages terrænæn-

dringer eller ændringer af den hid-

tidige anvendelse af arealerne, og

der må ikke opføres yderligere

bebyggelse eller foretages til-

plantning, medmindre sådanne

ændringer er tilladt i andre be-

stemmelser eller tillades ved en

dispensation. De søer, vandhuller

og andre vådområder skal opret-

holdes som sådanne.

3 Usserød Ådal Fredningsforslagets formål er bl.a.

at sikre området mod byudvikling

og bevare de landskabelige, kul-

turhistoriske, naturmæssige og

geologiske kvaliteter samt sikre

Der må ikke foretages terrænæn-

dringer, og der må ikke opføres

bebyggelse eller etableres anlæg,

medmindre andre bestemmelser

godtgør sådanne anlæg. Frednin-

12776392

42

Lok. nr. Lokalitet Formål Fredningsbestemmelser

og udvikle områdets rekreative

kvaliteter.

gen er ikke til hindrer for, at

vandindvinding sker som hidtil el-

ler for etablering og vedligeholdel-

se af anlæg til vandforsyning i

området.

4 Sjælsøs Østende Fredningen har til formål at beva-

re og forbedre de landskabelige

værdier, herunder at bevare

udsigterne over landskabet og

Sjælsø, at sikre og forbedre de

naturhistoriske og kulturhistoriske

værdier, at sikre, regulere og for-

bedre offentlighedens adgangs-

muligheder gennem et stisystem

og ved udlæg af et opholdsareal,

og at sikre fortsat jordbrugsdrift

på arealerne.

Der må bl.a. ikke foretages ter-

rænændringer. Der må ikke opfø-

res ny bebyggelse, herunder

medhjælper- og aftægtsboliger,

skure, boder, jagthytter, dam-

brug, pelsdyrfarme, grisefarme,

hestestutterier, ridehaller eller lig-

nende. Der må ikke etableres læ-

hegn eller foretages anden til-

plantning med træer og buske.

Tilstanden af eksisterende søer,

vandhuller og vandløb må ikke

ændres, medmindre det indgår i

en godkendt naturgenopretning.

5 Sjælsø Fredningens overordnede formål

er, at tilstanden inden for det fre-

dede område ikke må forandres,

idet de kun må udnyttes på sam-

me måde som hidtil.

Det er forbudt at opføre bygninger

samt anbringe drivhuse, boder,

skure eller andre indretninger, der

kan virke misprydende, herunder

ledningsmaster og lignende. Det

skal ligeledes være forbudt at fo-

retage beplantninger, der hindrer

den frie udsigt fra Blovstrød-Grøn-

negadevejen over Sjælsø.

6 Sortemose Fredningens formål er at bevare

moseområdet i den nuværende

tilstand.

Det fredede areal skal henligge

ubebygget, udyrket og i naturtil-

stand. Der må ikke findes boder,

skilte, plankeværker eller lignende

indretninger. Hugst må kun finde

sted med tilladelse af frednings-

nævnet, idet den nuværende be-

voksning søges bevaret. Derud-

over findes bestemmelser vedr.

spildevandstilførsel til mosen,

hugst, tørveskær og jagt.

7 Blovstrød Gadekær Fredningens formål er at bevare

gadekæret og gadejorden samt

sikre almenheden adgang til area-

let omkring det.

Området må bl.a. ikke bebygges,

ej heller anvendes til græsning

medkreaturer. Der må ikke rejses

boder, telte el.lign., og ikke må

henlægges affald eller opfyld af

nogen art.

9 Høvelte, Sandholm,

Sjælsmark

Fredningens formål skal sikre, at

området ikke gøres til genstand

for fremtidig byudvikling, at de

landskabelige og naturmæssige

kvaliteter bevares og forbedres, at

de kulturhistoriske værdier beva-

res, at områdets fremtidige rekre-

ative anvendelse bevares og for-

bedres, samt at området friholdes

for bebyggelse, veje og andre per-

manente anlæg.

Den militære anvendelse kan fort-

satte som hidtil. Arealernes drift

og pleje reguleres af den gælden-

de drifts- og plejeplan for Høvelte-

Sandholm-Sjælsmark Øvelses-

plads. De fredede arealer skal

fastholdes og forbedres som et

stort, sammenhængende over-

drevsområde med vådområder,

krat og mindre skovbevoksninger.

Fredningens § 4 angiver retnings-

linjer for vandindvinding og

12776392

43

Lok. nr. Lokalitet Formål Fredningsbestemmelser

rensningsanlæg.

10 Sjælsø Kajrød Fredningens formål er at bevare

landskabsbilledet langs Sjælsø.

Bestemmelser angiver bl.a., at

arealerne skal henligge som græs-

ningsareal, at der ikke uden fred-

ningsnævnets tilladelse må be-

bygges mv., samt at almenheden

skal have ret til at færdes og op-

holde sig på området.

11

Eskemose Skov Fredningens formål er at bevare

status quo for skovens naturlige

kilder og væld, samt at sikre at

nyplantninger sker med de for

skoven naturligt forekommende

træarter.

Bestemmelser angiver bl.a., at

kilderne ikke må forurenes ved til-

førsel af spildevand, og deres

vandføring ikke må formindskes

ved nogen som helst foranstalt-

ning.

13 Sjælsø – Rude Skov Fredningen har til formål at beva-

re og forbedre de landskabelige,

naturhistoriske, kulturhistoriske

og rekreative interesser, som om-

rådet rummer, at bevare udsig-

terne over landskabet og Sjælsø

samt at sikre, regulere og forbed-

re offentlighedens adgangsmulig-

heder gennem et stisystem.

Der må bl.a. ikke foretages ter-

rænændringer. Der må ikke opfø-

res ny bebyggelse, herunder sku-

re, boder, jagthytter eller lignen-

de. Der må ikke etableres grise-

farme, pelsdyrfarme eller fjerkræ-

farme. Der må ikke etableres an-

dre faste anlæg og konstruktioner.

Tilstanden af eksisterende søer og

vandhuller må ikke ændres.

14 Kattehale Mose og

Allerød Sø

Fredningens formål er, at tilstan-

den ikke må forandres. Derudover

skal arealets naturværdier sikres

og retableres ved drift og pleje

samt give offentligheden adgang

til området.

Der foreligger desuden et fred-

ningsforslag for Kattehale Mose og

Allerød Sø.

Bestemmelserne omfatter bl.a.

opførelse af bygninger, afgrav-

ning, opfyldning eller oppløjning,

opfyldning af vandhuller og hen-

kastning af affald, anlæggelse af

veje og stier.

14A Allerød Sø, Kattehale

Mose

Fredningens formål er, at sikre og

forbedre områdets biologiske- og

naturmæssige værdier og medvir-

ke til at sikre overholdelsen af

landets internationale forpligtelser

samt at medvirke til at sikre en

gunstig bevaringsstatus for arter

og naturtyper, som EF-

Habitatområdet er udpeget for, at

sikre og forbedre de landskabelige

og bynære rekreative værdier og

at sikre de kulturhistoriske spor

Der må bl.a. ikke foretages til-

standsændringer som strider mod

fredningens formål. Fredningen

må ikke være til hinder for, at der

opnås gunstig bevaringsstatus for

arter og områder, der er omfattet

af EF-Habitatdirektivet. Der må

ikke foretages terrænændringer,

opføres bebyggelse, opsætte sku-

re, campingvogne og lignende der

strider mod fredningens formål.

14B Kattehale Mose

Naturmosaik

Fredningens formål er, at sikre og

forbedre områdets biologiske og

medvirke til at sikre overholdelsen

af landets internationale forplig-

telser samt at medvirke til at sikre

en gunstig bevaringsstatus for ar-

ter og naturtyper, som EF-

Habitatområdet er udpeget for.

Der må bl.a. ikke gennemføres

terrænændringer, og der må ikke

opføres bebyggelse eller etableres

anlæg, medmindre sådanne til-

standsændringer er i bestemmel-

serne. Tilstandsændringer må ikke

være i strid med Natura 2000-

udpegningen.

17 Høbjerg Mose Fredningens formål er at bevare

områdets nuværende tilstand.

Bestemmelser angiver bl.a., at det

er forbudt at opføre bygninger af

12776392

44

Lok. nr. Lokalitet Formål Fredningsbestemmelser

enhver art, herunder Drivhuse,

Boder og Skure, eller at anbringe

indretninger, der kan virke

skæmmende mv.

18 Blovstrød Marker Fredningens formål er, at tilstan-

den af ubebyggede græsmarker

ikke må ændres.

Bestemmelser omfatter bl.a. be-

byggelse, afgravning eller opfyld-

ning, opfyldning af søer eller

vandløb, beplantning, udstykning,

udlejning til jagt.

Tabel 7-7 Fredninger med relation til vandområdet /11/

Hovedparten af de fredede områder med relation til vandområdet er ikke inden for de potentielt

påvirkede områder. Det er kun den sydlige del af fredningen for Høvelte, Sandholm, Sjælsmark

(nr. 9 på Figur 7-7), som er omfattet af ovennævnte fredninger.

Udover de førnævnte arealfredninger omfatter det centrale fredningsregister også arealfredninger

i kirkernes næromgivelser (de såkaldte Exner-fredninger). Disse fredninger er frivillige deklarati-

oner med bestemmelser, der skal sikre de nære kirkeomgivelser mod indgreb, der hindrer kir-

kernes frie beliggenhed. Inden for indvindingsområdet findes en række Exner-fredninger, som

det ikke er fundet relevant at behandle yderligere i dette projekt.

7.2.5 Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen

Formålet med projektet er at få forlænget de eksisterende tilladelser til vandindvinding og for-

sætte vandindvinding fra kildepladserne. Vandet skal indvindes fra de eksisterende kildepladser,

og der gennemføres intet bygge- og anlægsarbejde. Den planlagte forøgede vandindvinding med-

fører ingen påvirkninger af områder med landskabelige værdier eller geologiske interesseområ-

der.

Hovedparten af arealfredningerne er ikke relateret til vandområdet og vurderes derfor ikke at ha-

ve interessesammenfald med ønsket om fornyelse af indvindingstilladelserne. Ved den enkelte

fredning for Høvelte, Sandholm og Sjælsmark er et sammenfald. Fredningens bestemmelse § 4

angiver retningslinjer for vandindvinding og rensningsanlæg inden for kildepladsen på matr. nr.

6, Sandholm, Blovstrød samt 10b, 11 og 12, alle Sjælsø Ejerlav, Blovstrød. Disse matrikler er ik-

ke inden for de potentielt påvirkede områder, og på den baggrund vurderes den planlagte fo r-

øgede indvinding ikke at være i konflikt med fredningen. Det forudsættes, at ingen af frednin-

gens våde arealers tilstand ændres, og at der som planlagt ikke etableres bygninger og andre an-

læg.

Der er i /4/ gennemført en korrelering mellem de geologiske forhold og trykniveauet i de øvre lag

ved hjælp af geologiske profilsnit gennem Eskemose Skov og det er på den baggrund konklude-ret, at kildevældene efter al sandsynlighed ikke vil blive påvirket af en øget vandindvinding fra

kildepladserne til Sjælsø.

7.3 Naturforhold

I det område, hvor der ifølge grundvandsmodelberegningerne sker en påvirkning af grundvands-

standen i det primære grundvandsmagasin på mere end 0,25 m, og hvor grundvandet står min-

dre end 5 m under terræn (jf. afsnit 7.1), foretages der en vurdering af påvirkninger af natur-,

plante- og dyreliv, herunder:

Natura 2000-områder

Lokaliteter omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (§ 3-områder)

Følsomme eller beskyttede arter, herunder arter der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV

(bilag IV-arter)

Natura 2000-områder

Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld

natur set i et europæisk perspektiv /19/. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte le-

12776392

45

vesteder og rasteområder for fugle (fuglebeskyttelsesområder) og for at beskytte naturtyper

samt plante- og dyrearter (habitatområder), der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne

i EU. For hvert område er der givet en liste – det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper,

arter og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte.

Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder endvidere en mere ge-

nerel beskyttelse af en række arter opført på habitatdirektivets bilag IV, som også gælder uden

for Natura 2000-områders grænser. Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt meget re-

striktiv og angiver, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer mv., som kan beskadige

eller ødelægge yngle- og rastepladser for visse dyrearter /19/.

Ifølge habitatbekendtgørelsen er det ikke tilladt at meddele tilladelse til vandindvinding, fø r der

er foretaget en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og pro-

jekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt eller beskadige eller ødelægge yngle- eller

rasteområder for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV.

Hvis vurderingen konkluderer, at projektet vil skade Natura 2000-områder eller ødelægge eller

beskadige bilag IV-dyrearters yngle- og rasteområder, kan projektet som udgangspunkt ikke til-

lades. Muligheder for afhjælpende foranstaltninger, der kan forhindre dette, vil herefter blive un-

dersøgt og indarbejdet i projektet.

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven rummer en række beskyttelsesbestemmelser, hvilke bl.a. omhandler be-

skyttede naturtyper /17/.

Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, udgøres af:

Søer og vandhuller der er mindst 100 m2.

Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, der hver for sig eller i sammen-

hæng har et areal på mindst 2.500 m2. Moser under 2.500 m2 er også beskyttede, hvis de

ligger ved beskyttede vandløb eller søer.

De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt § 3-udpegning. Ved søer forstås både natur-

lige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, bassiner og damme.

For arealer omfattet af beskyttelsen gælder det, at der er forbud mod ændring af tilstanden.

7.3.1 Generelt om vådområder og vandindvinding

Vandet i vådområder kan stamme fra en eller flere kilder:

Nedbør og overfladeafstrømning vil altid bidrage til et vådområde, men hvor de rette to-

pografiske forhold er til stede, og hvor nedsivning (og evt. udstrømning af grundvand) hin-

dres af fx et overfladenært lerlag kan nedbør alene udgøre grundlaget for et vådområde.

Påvirkes ikke af vandindvinding.

Drænrør og grøfter afleder hovedsageligt nedbøren, inden den når at sive ned og danne

grundvand. Denne dræn- og grøftafstrømning udgør mange steder en stor del af vandløbenes

vandføring. Denne afstrømning påvirkes af vandindvinding, hvis det primære grundvands-

spejl står meget højt.

Sekundære grundvandsmagasiner kan ligesom primære grundvandsmagasiner forsyne

vandløb med vand eller lægge niveauet i andre vådområder. Det/de sekundære grundvands-

spejl kan være adskilt fra det primære grundvandsspejl af umættede zoner og dermed uden

hydraulisk kontakt. Der indvindes normalt ikke fra sekundære grundvandsmagasiner, og de

påvirkes sædvanligvis kun i mindre grad af indvinding fra de primære magasiner.

Det primære grundvandsmagasin kan forsyne vandløb og vådområder med vand, og hvis

der indvindes herfra, kan ændringer i niveau og/eller tryk påvirke vandstand i vådområder og

vandføring i vandløb.

12776392

46

Et vandløb eller vådområdes vandforsyning består sædvanligvis af en blanding af flere af de

ovennævnte kilder, og det kræver et stort geologisk detailkendskab hvis kilderne til et bestemt

vådområde skal opgøres separat. Hvis - på den anden side - det primære grundvandsmagasin

ligger tæt på terrænoverfladen eller ligefrem er artesisk, er det sandsynligt, at der vil være en

påvirkning, hvis trykforholdene ændres. Især kan ændringer i vandløbenes vandføring beregnes

med nogen sikkerhed, da de integrerer påvirkningerne over et stort areal, mens påvirkningerne

på mindre vådbundsområder er mere afhængige af helt lokale variationer i fx jordlagenes perme-

abilitet. Selvom der sker en ændring i tilløbet til et vådområde, behøver ændringerne herved ikke

at være store. I søer er det oplagt, at vandstanden kan være givet ved niveauet i afløbet, og til-

svarende kan andre vådområder også ligge i en skålformet hulning, hvor vandstanden er bestemt

af en tærskel i et afløb således, at en ændring i tilløbet betyder en ændring i gennemløbet nær-

mere end selve vandstanden.

Selvom grundvandsspejlet ligger tæt på jordoverfladen, må man i de fleste tilfælde nøjes med at

forholde sig til den potentielle risiko for ændringer i et vådområde og ikke den præcise ændring

på hver enkelt lokalitet. Grundvandsmodellen bygger på en geologisk beskrivelse af området, og

den er sjældent så detaljeret, at den præcist beskriver forholdene under hvert enkelt vådområde.

Nedenfor er angivet nogle generelle forhold omkring våde naturområder og deres påvirkninger

ved sænkning af vandstand.

Moser

I en mose er der forskellige fugtighedsforhold, strømningsforhold og små forskelle i tilgængelige

næringsstoffer. Planterne fordeler sig efter, hvorledes de konkurrencemæssigt kan klare sig i for-

hold til de andre planter, og hvorledes de fysiologisk er tilpasset forholdene. Der er en klar grad i-

ent i fordelingen af forskellige plantearter fra vådt til tørt i en mose. I en eutrof/næringsrig mose

vil tagrør og dunhammer ofte stå vådest. Planter, der kan klare sig på de vådeste områder er fy-

siologisk tilpasset en vanddækning, bl.a. har mange planter luftfyldte hulninger i rødder og

stængler, for at sikre en iltforsyning i vanddækkede perioder.

Når vandstanden sænkes i en mose vil konkurrenceforholdene ændres. Som beskrevet ovenfor

vil arter, der tåler vanddækning, blive udkonkurreret af mere konkurrencedygtige tørbundsarter.

Ydermere vil en blotlægning af tørven bevirke en sætning og en mineralisering af de organiske

forbindelser i jordbunden med frigivelse af næringsstoffer til følge. Et kær, hvor vandstanden er

sænket, vil derfor have indslag af/være domineret af næringselskende arter som fx hanekro, stor

nælde og ager-tidsel.

Når grundvandet sænkes, vil virkningen være afhængig af planternes følsomhed for lavere vand-

stand og følsomhed for den næringsberigelse, nedbrydningen af tørven giver. De mest fø lsomme

områder vil være vådområder, hvor vegetationen er afhængig af et grundvandsspejl lige omkring

jordoverfladen. Planterne er her tilpasset en vandstand i overfladen og vil fortrænges, hvis der

sker en permanent sænkning. Vintervanddækningen er ofte en vigtig plantefordelende faktor,

men den skyldes sædvanligvis kombination af afstrømning og topografiske forhold og ikke æn-

dringer i grundvandsspejlet. Områder, der ikke vil være så følsomme for en begrænset sænk-

ning, er næringsrige vådområder, hvor grundvandsspejlet enten i forvejen står langt under eller

langt over tørvens overflade samt områder, hvor der ikke er hydrauliske kontakt med det primæ-

re grundvandsmagasin /3/.

Enge

Som beskrevet for moserne medfører dræning af engene ligeledes en øget frigivelse af nærings-

stoffer og en deraf følgende ændring i artssammensætningen imod mere næringskrævende arter

til følge.

Også for engenes vedkommende har vinteroversvømmelser en betydning. Vinteroversvømmelse

skaber en gradient i jordbundsmæssige kårforhold, og dermed mulighed for en mere varieret flo-

ra og fauna. Høj vintervandstand giver området karakter af et vådområde, mens den lavere

sommervandstand er en forudsætning for, at der kan opretholdes en brugbar grønsvær til græs-

ning og/eller høslæt /12/.

12776392

47

Søer

Vandstand og gennemstrømning er vigtige parametre for søers miljøtilstand. Det er væsentligt,

om søen er en del af et vandløbssystem eller ligger isoleret i en lavning i terrænet uden tilløb e l-

ler afløb. I førstnævnte tilfælde (gennemstrømningssystemet) vil søens vandspejl være nogen-

lunde konstant, bestemt af afløbskoten, og vandudskiftningen vil være bestemt af vandløbets

vandføring, grundvandsind- eller udsivning, mv. /3/. En ændring i grundvandsspejlet kan have

ringe indflydelse på vandstanden, men kan have betydning for vandudskiftningen, da både den

direkte grundvandsind- eller udsivning og vandføringen i tilløbene kan blive påvirket.

De til- og afløbsløse søer kan være i direkte kontakt med et grundvandsmagasin og vil så umid-

delbart afspejle ændringer i grundvandsstanden. Det gælder typisk for grusgravssøer eller andre

søer i sandede områder. I moræneområder dannes mange afløbsfrie søer og vandhuller i lavnin-

ger, hvor nedsivningen af overfladevandet bremses af lerlag med lav permeabilitet, men hvor der

ikke er direkte forbindelse til det dybereliggende grundvand. Disse søer kan udvise store sæson-

prægede vandstandssvingninger og evt. tørre ud, men de er upåvirkede af ændringer i det pri-

mære grundvandsspejl. Mange moser er dannet ved tilgroning af denne type søer, en del er s i-

den gendannet ved tørvegravning, mens endnu flere er forsvundet ved dræning.

Der findes søer af begge typer i den del af området, der ifølge grundvandsmodellen kan blive på-

virket af vandindvindingen.

I de fleste tilfælde udgør det direkte grundvandsbidrag kun en mindre del af den samlede vandtil-

førsel til søer, men som nævnt ovenfor kan der dog afhængig af søens kobling til det samlede

hydrologiske system være store forskelle fra sø til sø.

En forøget vandindvinding i et søopland vil normalt medføre en aftagende vandtilførsel til søen,

hvorved vandets opholdstid i søen forlænges.

Vandløb

Vandstand og vandføring er helt afgørende for dyre- og planteliv i vandløb. Minimumsvandstand

og –føring om sommeren er flaskehalsen i livscyklus for de fleste vandløbsdyr og -planter. Her er

det vanddækkede areal mindst, iltindholdet lavest og temperaturen højest – alt sammen negative

faktorer for især dyrelivet. Vandet i vandløb kommer som nævnt fra flere kilder, men mens dræn

og overfladeafstrømning er sæsonpræget og hurtigt responderer på ændringer i nedbør, er

grundvandsbidraget mere stabilt, og ofte det der evt. sammen med spildevandstilledninger udgør

vandføringen i minimumsperioder (base flow) om sommeren. I sandede områder med stor

grundvandsdannelse er base flow højt og de sæsonprægede vandføringsvariationer små, mens

det forholder sig omvendt i mange af de østdanske moræneområder med stor overfladeafstrøm-

ning og ringe grundvandsdannelse. Disse vandløb med lav sommervandføring, grænsende til ud-

tørring, kan være relativt følsomme for ændringer i grundvandsspejlet.

7.3.2 Eksisterende forhold

I det efterfølgende gives en kort beskrivelse af de eksisterende naturforhold i de fem områder,

hvor grundvandsmodellen forudsiger en potentiel påvirkning af de terrænnære naturforhold /4/.

Områderne fremgår af Figur 7-8. Inden for disse områder er der 51 vandhuller og søer omfattet

af § 3 i naturbeskyttelsesloven, som kan blive påvirket af vandindvindingen, heraf:

- 21 vandhuller/søer og 1 mose beliggende i området omkring Tokkekøb Hegn og Donse Store-

dam (Figur 7-12)

- 3 vandhuller/søer, 5 moser og 1 eng vest for Birkerød (Figur 7-16)

- 2 vandhuller/søer i den nordlige del af Furesø Kommune (Figur 7-14)

- 5 vandhuller/søer og 1 mose i og omkring Lillerød (Figur 7-14)

- 14 vandhuller/søer nord for Langstrup (Figur 7-10).

12776392

48

Figur 7-8 Placering af områder inden for hvilke, der potentielt kan ske en påvirkning af naturforholdene. De nærmeste Natura 2000-områder er angivet

Selvom de hydrogeologiske detailstudier forudsiger, at Langstrup og Lønholt moser ikke vil blive

påvirket af en ændret vandindvinding /4/, nyder områderne en særlig bevågenhed, hvorfor der

gives en beskrivelse af naturforholdene i disse områder.

12776392

49

Natura 2000

Der er èt Natura 2000-område inden for indvindingsoplandet. Det drejer sig om Natura 2000-

område N137, Kattehale Mose.

Vandindvindingen kan potentielt set medføre en ændring i trykniveauet i grundvandet og dette

kan have konsekvenser for vådområderne i området. Dette er blandt andet betinget af de geolo-

giske forhold. Kort over de potentielt påvirkede områder er vist i /4/.

På baggrund af resultater fra den grundvandsmodel, der ligger til grund for projektet, vurderes

det, at vandindvindingen ikke vil medføre en påvirkning af Natura 2000-områder, der ligger uden

for indvindingsområdet. Disse områder omtales således ikke i det efterfølgende.

I henhold til habitatbekendtgørelsen er det ikke tilladt at gennemføre planer og projekter der i sig

selv eller i sammenhæng med andre planer og projekter kan medføre en væsentlig påvirkning af

Natura 2000-områder /19/. Viser det sig, at et projektet kan medføre en væsentlig påvirkning af

Natura 2000-området, skal der udarbejdes en naturkonsekvensvurdering i henhold til bekendtgø-

relsens § 7 stk. 2 /19/.

Udpegningsgrundlaget for Kattehale Mose fremgår af Tabel 7-8. Udpegningsgrundlaget er i skri-

vende stund under revision. I den forbindelse er det foreslået, at naturtypen tørvelavning (7150)

udgår af udpegningsgrundlaget, da naturtypen højst findes i uvæsentligt omfang i området og at

naturtypen bøg på muld (9130) tilføjes til listen /20/.

Kode Navn

Søer og vandhuller

3150 Næringsrig sø

3160 Brunvandet sø

Terrestriske åbne naturtyper

7140 Hængesæk

7150 Tørvelavning

Skov-naturtyper

91D0 *Skovbevoksede tørvemoser

Arter (ikke fugle)

1042 Stor Kærguldsmed

1166 Stor Vandsalamander

Tabel 7-8 Udpegningsgrundlaget for Kattehale Mose /21/. En stjerne * foran naturtypen betyder, at den

er særligt prioriteret af EU da de er særligt truede i Europa. I praksis betyder prioriteringen at der er et ekstra fokus på naturtypen bl.a. i form af yderligere begrænsninger af muligheden for at fravige beskyt-telsen.

Kattehale Mose indeholder en mindre tørvemose, som indgår i et større forløb af moser, gamle

ler- og tørvegrave, skov, krat og åbent græsningsland, som strækker sig sydpå fra Allerød me l-

lem Ravnsholt Skov og Sønderskov. Kattehale Mose er præget af gamle tørvegrave med varie-

rende vandstand, hvor der nu er udviklet småsøer og næringsfattige, mere eller mindre flydende

bevoksninger med tørvemoser. Meget af mosen har siden tørvegravningen været groet til med

krat og skov. Der har i mange år været gennemført en indsats i Kattehale Mose med naturpleje.

Senest er der i februar-marts 2012 foretaget en ekstraordinær stor indsats for rydning af tilgroe-

de lysåbne naturtyper. Projektet er gennemført i regi af et EU LIFE-projekt, med det primære

formål at forbedre levevilkårene for den sjældne art, stor kærguldsmed, som området er udpeget

for at beskytte (Tabel 7-8). Mosen har i mere end hundrede år været kendt for sin specielle flora

og insektfauna.

Den overordnede målsætning for Natura 2000-området er følgende /21/:

At Kattehale Mose får god vandkvalitet og bliver et godt levested for stor kærguldsmed og

stor vandsalamander. Skov- og lysåbne naturtyper sikres en god til høj naturtilstand. Områ-

dets hængesæk-arealer er små og isolerede. Derfor søges naturtypens areal om muligt udvi-

det.

12776392

50

Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypernes hensigtsmæssig

drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmu-

ligheder.

Desuden er der i /21/ fastsat konkrete mål for området. De konkrete mål er følgende:

Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus.

For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse I eller II

og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang.

For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/eller

ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der

opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver

mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i frem-

gang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om

en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid b i-

drager til arealmålet.

For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er

målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kun-

ne danne grundlag for en ynglebestand som minimum svarende til tilstanden ved direktiver-

nes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæ-

reevne.

Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvi-

det/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt.

Arealet med hængesæk øges, således at de nuværende forekomster om muligt udvides med i

størrelsesordenen 0,2 ha.

Grundvandsmodellen beregner, at vandindvindingen medfører et trykfald under Kattehale Mose, Med henblik på at vurdere om trykfaldet vil medføre en påvirkning af vandstanden i mosen er der

udarbejdet to geologiske profilsnit, henholdsvis på langs og på tværs af mosen /4/. I begge pro-filsnit står trykniveauet i det øverste lag >10 meter under terræn, hvor det må anses for usand-

synligt, at der skulle være hydraulisk kontakt mellem mosen og vandstanden i laget. Vandstan-

den under mosen står lavere end i områderne uden for mosen. Dette tolkes som udtryk for redu-ceret infiltration og/eller øget fordampning fra de åbne vandoverflader i mosen /4/.

Idet grundvandsmodellen beregner (jf. ovenfor), at vandindvindingen ikke vil medføre en påvirk-

ning af vandstanden i de overfladenære naturtyper i området i og omkring Kattehale Mose vurde-

res det, at vandindvindingen ikke vil medføre en påvirkning af udpegningsgrundlaget eller den

overordnede målsætning for Natura 2000-området og Kattehale Mose behandles ikke videre i det

efterfølgende.

Da de øvrige eksisterende vandindvindinger i området er en del af modelberegningsgrundlaget,

er de kumulative effekter omfattet af ovenstående vurdering af påvirkningen fra den ansøgte

indvinding.

§ 3-områder

I Figur 7-9 og Figur 7-11 fremgår udbredelsen af § 3-beskyttede arealer i området. Figur 7-10,

Figur 7-12, Figur 7-14 og Figur 7-16 viser de arealer, der er besigtiget i forbindelse med kort-

lægningen, idet grundvandsmodellen forudsiger, at der kan ske en ændring i grundvandsstanden

ved gennemførelse af den ansøgte vandindvinding (jf. afsnit 7.1).

I det efterfølgende gives en overordnet beskrivelse af de potentielt påvirkede områder inden for

influensområdet (Figur 7-8). For en nærmere beskrivelse af de enkelte § 3-områder henvises til

kortlægningsrapporten /3/.

12776392

51

Figur 7-9 Naturtyper, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 i den nordlige del af in-fluensområdet

Området nord for Langstrup, lokaliteterne Fr 1-1 til Fr 1-14

Området er beliggende nord for Langstrup mose i omkring kote 25-30 m. Det består stort set

udelukkende af landbrugsjord, mod øst afgrænset af Helsingørmotorvejen og uden nærhed til na-

turområder.

Figur 7-10 Placering af besigtigede lokaliteter i området nord for Langstrup

12776392

52

To af lokaliteterne (Fr 1-2 og 1-4) er vejvandsbassiner for Helsingørmotorvejen, og de fleste af

de øvrige lokaliteter er beliggende på landbrugsjord, er stærkt næringsbelastede og ofte groet til

med pil og dunhammer og uden væsentlig naturværdi.

Lokalitet Fr 1-11 består af to søer på 2.000 og 3.000 m2 i et ca. 2 ha stort fugtigbundsområde,

der støder op til en planteskole. Den mindste af søerne er ikke § 3-registreret, men har god

vandkvalitet og bunddække af kildemos. I begge søer er der gråstrubet og lille lappedykker, og i

den nordlige sø er der stor vandsalamander (bilag IV-art). Trods et noget forstyrret udtryk pga.

jordarbejder og planteaffald har området med de tilstødende udyrkede arealer en større natur-

værdi end de øvrige lokaliteter i området. Den nuværende høje vandstand er tilsyneladende af

nyere dato og skyldes formodentlig ændrede dræningsforhold.

Lokaliteten Fr 1-13 ligger i kanten af en mark, og der er dyrket lige til kanten på de tre sider.

Den fjerde side støder op til en grusvej og et udyrket strøg der også indeholder lokalitet Fr 1-14

og 1-1. Trods de dyrkede og gødede områder omkring, er vandkvaliteten bedre end i de øvrige

markvandhuller, med bl.a. kildemos på bunden, og samtidig giver nærheden til udyrkede områ-

der bedre muligheder for padder herunder lille vandsalamander.

Figur 7-11 Naturtyper, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 i den sydlige del af in-fluensområdet

Området ved Gunderød, lokaliteterne Fr 2-1 til Fr 2-4 og 2-13.

Søerne Fr 2-2, 2-3 og 2-4 ligger nær beboelse og er mere eller mindre modificerede med ud-

gravning, krebsehold, karper, bådebroer og springvand og har begrænsede naturkvaliteter (Figur

7-12). Lokalitet 2-13 er ny- eller genopstået, måske som følge af et defekt drænrør. Lokalitet Fr

2-1 er et lille lavvandet vandhul i en vejgaffel i Gunderød, eksponeret mod græsmarker på den

tredje side. Det modtager overflade/vejvand med meget sand og silt, men har et overraskende

godt naturindhold med kransnålalger på bunden og en god bestand af både stor (Bilag IV-art) og

lille vandsalamander.

12776392

53

12776392

54

Tokkekøb Hegn og Donse Overdrev. Lokaliteterne Fr 2-5 til Fr 2-13, Hø 1 til Hø 7, Al 3-1 og Al 3-

2.

Fra Gunderød, syd om Donse Lilledam, gennem Donse Overdrev og den nordlige del af Tokkekøb

Hegn strækker sig et langt smalt område med potentiel risiko for påvirkning af overfladevand.

Figur 7-12 Placering af besigtigede lokaliteter i området ved Tokkekøb Hegn

Ved Birkenæs, der grænser op til Donse Lilledam (Lokalitet Fr 2-6), ligger en række damme (Hø

1 – Hø 6) i et stort parkagtigt område med klippede plæner og delvist regulerede og formede

vandhuller (Figur 7-12). Diversiteten af både dyr og planter er lav trods nærheden til Donse

Overdrev og Lilledam.

I Donse Overdrev og den nordøstlige del af Tokkekøb Hegn ligger en række småsøer og moser

(Fr 2-7 til Fr 2-12 og Hø 7). Lokaliteterne Fr 2-10 og Fr 2-11 er trods § 3 registrering som søer

hhv. delvist udtørret og fuldstændig udtørret. Lokalitet Fr 2-10 er nu en lille mose – for lille til §

3-status, men dog med spidssnudet frø (bilag IV-art) i det tidlige forår. Måske er der ynglemulig-

heder i mere våde år.

To lokaliteter, Fr 2-8 og Fr 2-12 skiller sig ud. Krebsedam (Fr 2-8) er en større klar, svagt brun-

vandet skovsø med kildemos og ferskvandssvamp udbredt over store dele af bunden. Som nav-

net antyder, er der krebs i søen, formentlig flodkrebs. Der er opstillet borde, bænke og grill, og

søen har rekreativ værdi som fiskesø.

Store Stolmerdam (lokalitet Fr 2-12) er et mindre vandhul omgivet af et større område med

hængesæk og mose. Der forekommer kransnålalger i søen og de ualmindelige karplanter spæd

pindsvineknop og liden siv er også kendt fra området. Dammen har en god paddebestand, bl.a.

af bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Lokaliteten huser flere guldsmedear-

ter bl.a. en bestand af bilag IV-arten stor kærguldsmed, og lokaliteten indgår siden 2007 i over-

vågning af arten.

12776392

55

Figur 7-13 St. Stolmerdam, lokalitet Fr2-12 er en usædvanlig fin lokalitet, der blandt andet huser bilag IV-arterne stor kærguldsmed, spidssnudet frø og stor vandsalamander

I den vestlige del af området ligger et par større fugtigbunds/moseområder der dog ikke er § 3-

registreret. Der har tidligere været flere søer og moser i skoven, men de fleste er grøftet og

drænet for at effektivisere skovdriften. Skovfogedmose (Lokalitet Al 3-1) er under retablering og

vandstanden er hævet ved at regulere afløbet fra området og området er efterfølgende blevet

omfattet af § 3-beskyttelsen. Grønnemose (Lokalitet Al 3-2) er en rest højmose, der er under til-

groning, men stadig er præget af tørvemos og næringsfattige forhold.

Allerød By og Allerød Lergrav, lokaliteterne Al 2-1 til 2-5 og Fu 1 og 2

I det sydvestlige hjørne af indvindingsoplandet strækker påvirkningsområdet Al 2 sig ind i Allerød

By (Figur 7-14).

Figur 7-14 Placering af besigtigede lokaliteter i området ved Allerød By og Allerød Lergrav

12776392

56

De fem søer i Allerød By er resterne af det meget sø-rige Lynge Overdrev. De nuværende søer er

stort set omkranset af villahaver og er uden større naturværdi. Lokalitet Al 2-2, Al 2-3 og Al 2-5

(Figur 7-14) er store søer med fisk og har skarpe brinker og er derfor ikke attraktive for padder.

Lokalitet Al 2-4 er et lille firkantet vandhul der formentlig fungerer som regnvandsbassin med

stærkt svingende vandstand. Lokalitet Al 2-1 er lavvandet, ureguleret og ligger i en stor have

med hestefolde, ganske tæt på Ravnsholt Skov. Den har derved et lidt større potentiale end de

øvrige.

Figur 7-15 Søen i Allerød Lergrav (lokalitet Fu 2) er ligesom det omkringliggende landskab opstået efter man opgav gravning efter teglværksler i området i midten af forrige århundrede

Høvelte øvelsesterræn, lokaliteterne Al 1-1 til Al 1-9

Omkring Ulerne på det militære øvelsesterræn ved Høvelte ligger flere søer af forskellige størrel-

ser, som stort set alle er menneskeskabte eller i det mindste stærkt modificerede. En stor del af

det omgivende terræn er udpeget som § 3-overdrev.

12776392

57

Figur 7-16 Placering af besigtigede lokaliteter i området Høvelte Øvelsesterræn

Carinasøen, Lokalitet Al 1-3, er en 3 ha stor sø dannet ved en kombination af tørvegravning og

senere opstemning af afløbet til Kajerød Å. I den sydvestlige ende af søen ligger lokalitet Al 1-9

er registreret som mose omkring søen, men var ved besigtigelsestidspunktet nærmere en tør

eng. Al 1-8 er en ny 2 ha stor fladvandet sø dannet ved opstemning af afløbet fra et mindre våd-

område. Den har allerede et fint fugleliv, men størrelse og fiskebestand gør den mindre interes-

sant for padder. Al 1-1, 1-2, 1-6 og 1-7 er meget små og til dels udtørrende vandhuller, der er

uden væsentlig selvstændig naturværdi. Al 1-1 er ikke længere § 3-beskyttet. Al 1-4 og 1-5 er et

0,5 – 1 ha stort moseområde med flere mindre vandhuller. Her blev der hørt og set mere end

200 spidssnudede frøer (bilag IV-art) i april 2008. I mosen ved vestsiden af Carinasøen er der

tidligere fundet en stor bestand af skæv vindelsnegl (bilag II-art).

Øvrige undersøgte områder - Langstrup og Lønstrup moser

Selvom de hydrogeologiske detailstudier har sandsynliggjort, at Langstrup og Lønstrup moser ik-

ke påvirkes af en ændret vandindvinding, nyder de, i lighed med Kattehale Mose en særlig bevå-

genhed, som har nødvendiggjort en nærmere beskrivelse af naturforholdene i disse områder.

Mosen regnes for en god fuglelokalitet, især for trækkende rov- og vadefugle og ynglelokalitet for

forskellige vandfugle. Der er spidssnudet frø (bilag IV-art) i området samt adskillige sjældne

planter /3/.

12776392

58

Figur 7-17 Langstrup Mose og Lønholt Mose er karakteriseret ved tætte udgrøftninger langs Nive Å. Kun mindre dele er § 3-beskyttet.

Langstrup Mose er en bredning, der fungerer som samlebassin for tilløb fra Nive Å, Langstrup Å,

Dageløkke-vandløbet, og Mosevandløbet (Figur 7-17). Hovedparten af mosen ligger i dag mellem

kote 2 og 4 m. Området er opdyrket og drænet ved udgrøftning allerede i 1865, men de centrale

dele er dog vandlidende på grund en afvandingsdybde, der skønnes til maksimalt en halv meter.

Der har fra flere sider været ønske om at foretage naturgenopretning ved blandt andet at hæve

vandstanden i området og erstatte maskinel høslæt med græsning. Det kan ske ved at tilkaste

eller opstemme drængrøfter eller ved at hæve bundkoten i Nive Å. Disse tiltag påvirkes ikke af

vandindvindingen i området.

Bilag IV-arter

Af de eftersøgte bilag IV-arter er der ved feltundersøgelserne inden for de potentielt påvirkede

områder i 2008 registreret stor vandsalamander og spidssnudet frø, jf. /3/. Bilag IV-arten stor

kærguldsmed forekommer dog også på en enkelt lokalitet inden for de potentielt påvirkede om-

råder /23/. De registrerede bilag IV-arter er vist på Figur 7-18.

Forekomst af øvrige bilag IV-arter uden for de potentielt påvirkede områder, omtales ikke i det

efterfølgende.

12776392

59

Figur 7-18 Bilag IV-arter, der er registreret ved feltundersøgelser i forbindelse med dette projekt og re-gistrerede bilag IV-arte forbindelse med øvrige undersøgelser /23/

Der er ikke observeret stor kærguldsmed ved besigtigelserne, men da der er kendte forekomster

inden for de potentielt påvirkede områder, behandles arten også i det efterfølgende.

Stor vandsalamander

Stor vandsalamander er observeret på tre lokaliteter ud af 46 undersøgte søer og vandhuller i

forbindelse med feltundersøgelserne i 2008. Det er færre end forventet i et område som Nordøs t-

sjælland, hvor arten er forholdsvis almindelig. Det ringe antal skyldes både, at salamandre på

grund af deres diskrete adfærd forholdsvis let overses, men også i høj grad at mange a f vandhul-

lerne enten er uden bundvegetation, har en naturlig eller udsat fiskebestand, er eutrofierede, er i

dyb skygge fra omgivende træer eller ligger på bar mark uden kontakt til terrestriske levesteder.

Stor vandsalamander har et forholdsvis stort biotop-overlap med lille vandsalamander, der blev

fundet på fem lokaliteter.

Spidssnudet frø

Spidssnudet frø er observeret på seks lokaliteter i forbindelse med feltundersøgelserne i 2008.

Desuden blev der set ”brune frøer” på yderligere tre lokaliteter. Det kan dreje sig om enten bu t-

snudede eller spidssnudede frøer, men de er observeret på afstand og har derfor ikke kunnet be-

stemmes. Arten er almindelig i Nordsjælland, og at den ikke er fundet på flere lokaliteter kan ha-

ve mange de samme årsager som nævnt ovenfor under stor vandsalamander. Spidssnudet frø

har et stort biotop-overlap med butsnudet frø, der blev fundet på ni lokaliteter.

Stor kærguldsmed

Stor kærguldsmed er især i de senere år observeret på adskillige lokaliteter i Nordsjælland, heraf

på fem lokaliteter inden for indvindingsoplandet nemlig; Kattehale Mose, St. Stolmerdam (lokali-

12776392

60

tet Fr 2-12), mose i Tokkekøb Hegn, mose i Sønderskov og et moseområde ved Danstrup Hegn.

Både larver og voksne er blevet eftersøgt ved St. Stolmerdam i juli 2008, men uden held. Arten

er dog registreret på lokaliteten i både 2011 og 2012 /23//24/. Når de voksne individer ikke er

set, skyldes det formentlig at hovedflyvetiden lå i juni. Arten blev også eftersøgt ved Lokalitet Fr

2-8 uden held, og der er ikke andre oplagte lokaliteter i undersøgelsesområdet.

Der er ikke observeret andre bilag IV-arter inden for de potentielt påvirkede områder, , som vur-

deres at kunne blive påvirket af vandindvinding, herunder arter af flagermus. I kortlægningsrap-

porten /3/ til dette projekt er grundlaget beskrevet, for hvilke bilag IV-arter der er eftersøgt.

7.3.3 Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen

I det efterfølgende vurderes de potentielle påvirkninger af områdets naturværdier. Først beskri-

ves potentielle påvirkninger af de enkelte naturområders status som beskyttede i henhold til na-

turbeskyttelseslovens § 3. Efterfølgende beskrives vandindvindingens potentielle påvirkning af

Natura 2000-områder og områdernes funktion som levested for forekomsten af bilag IV-arter.

§ 3-områder

De potentielle påvirkninger ved forlængelse af vandindvindingstilladelserne på FVS’ o tte kilde-

pladser omfatter en risiko for vandstandssænkninger i fugtige/våde naturtyper som følge af

grundvandsindvindingen. Overordnet forudsiger grundvandsmodellen, at der er risiko for vands-

tandssænkninger i fem områder inden for indvindingsområdet (Figur 7-8).

Det må forventes, at samtlige naturområder, der ligger inden for det område, hvor vandstanden i

den mættede zone står mindre end 5 m under terræn (u.t.), og hvor modelberegninger forudsi-

ger ændringer i trykniveauet (i modellag 1) på mere end 0,25 m, kan blive påvirket ved gennem-

førelse af vandindvindingen.

Visse steder vil trykforholdene ikke længere være over terræn, og andre steder forbliver trykket

artesisk, og grundvandsstanden vil fortsat være over terræn, men dog med en lavere vandstand

end under de nuværende forhold. Det er vanskeligt at forudsige, om eller hvor meget vandstan-

den evt. vil falde i naturområderne i forbindelse med den ansøgte vandindvinding. Det skyldes at

samtlige naturområder, der ligger inden for de potentielt påvirkede områder, reguleres af flere

forskellige faktorer foruden grundvandsstanden (jf. afsnit 7.3.1). Ved feltbesigtigelserne blev det

fx klart, at vandstanden i mange af områderne er styret af afløbshøjde, dræn eller pumpning, og

dermed reguleres vandstanden overvejende af disse forhold samt af hvor meget overfladevand,

der løber til de lavtliggende områder. Således antages det overordnet, at en evt. vandstands-

sænkning i naturområderne vil være i et mindre omfang end selve vandstandssænkningen i

grundvandsspejlet.

I det efterfølgende beskrives de potentielle påvirkninger af de beskyttede naturområder i de fem

konkrete områder, hvor grundvandsmodellen forudsiger en påvirkning af trykforholdene i forbin-

delse med den ansøgte vandindvinding (Figur 7-8).

Område 1: Nord for Langstrup Mose

I området nord for Langstrup Mose blev der i 2008 besigtiget 12 vandhuller og et enkelt beskyt-

tet vandløb/grøft, der potentielt kan blive påvirket af vandindvindingen.

Foruden de to regnvandsbassiner er lokaliteterne overvejende små, afløbsfrie markvandhuller

som er sommerudtørrende (jf. afsnit 7.3.2). Sommerudtørring tyder på, at vandstanden i vand-

hullerne ikke alene afhænger af grundvandsstanden, men i højere grad afhænger af andre fakto-

rer som nedbør, overfladeafstrømning og fordampning. Dette skyldes, at grundvandsstanden i de

primære grundvandsmagasiner sjældent varierer så meget, at vandspejlet i et vandhul falder til

under terræn som følge af fluktuerende grundvandsspejl (jf. afsnit 7.3.2).

Der er tilløb til de menneskeskabte regnvandsbassiner, og de er således ikke grundvandsfødte.

Vandstanden reguleres i stedet af tilløb af regnvand/vejvand og afløbet fra bassinerne.

12776392

61

Figur 7-19 Fladvandet vandhul med mosevegetation langs brinken på lokalitet Fr 1-11. Om foråret er vandstanden høj og et større areal oversvømmet (billedet), mens den om sommeren trækker sig tilbage til et par velafgrænsede vandhuller

Hvis en efterfølgende overvågning af vandindvindingens potentielle påvirkninger imod forvent-

ning viser, at vandstanden falder som en følge af sænkning af grundvandsstanden fra vandind-

vindingen, vil arealet med frit vandspejl i de små vandhuller med flade brinker (lokalitet Fr 1-1,

1-3, 1-7, 1-11, 1-12, 1-13 og 1-14) blive mindre i takt med, at vandet trækker sig tilbage. Alt

afhængigt af hvor meget vandstanden potentielt sænkes, kan det medføre, at vandhullerne vok-

ser ud af § 3-beskyttelsen, hvis de bliver mindre end 100 m2. Derimod vil de små vandhuller med

stejle brinker (lokalitet Fr 1-2, 1-4, 1,5, 1-6, 1-8, 1-9) ikke blive markant mindre, men blot få en

lavere vandstand. Dette vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af naturindholdet i

vandhullerne eller vandhullernes værdi som § 3-vandhuller med mindre vandstanden falder så

meget, at vandhullet tørrer ud og dermed vokser ud af § 3-beskyttelsen.

En sænkning af vandstanden medfører en øget mineralisering af de organiske forbindelser i jord-

bunden med frigivelse af næringsstoffer til følge. I tilfælde af, at mosearealerne omkring vand-

hullerne på lokalitet Fr 1-11 bliver tørrere end i dag, forventes vegetationen således at ændre sig

i retningen af mere næringsstofbegunstigede arter. Vegetationen i mosen er dog allerede domi-

neret af kvælstofelskende arter som tagrør, gul iris, rørgræs, lodden dueurt og stor nælde, og det

forventes således, at mosens naturværdi ikke vil forringes væsentligt.

Således vurderes det, at vandindvindingen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af områdets

våde naturtyper.

Område 2: Ved Gunderød

I området ved Gunderød forekommer der fem vandhuller. Tre af vandhullerne (Fr 2-2, 2-3 og 2-

4) er uden tilløb/afløb, men er mere eller mindre modificerede og med begrænsede naturværdier.

Vandstanden på lokaliteterne Fr 2-1 (Figur 7-20) og Fr 2-13 reguleres derimod overvejende af et

afløb, og der er tilløb af overfladevand.

Som beskrevet ovenfor (område 1) formodes det at vandhullerne i dette område også primært er

betinget af overfladeafstrømning og nedbør, hvormed det vurderes at vandindvindingen ikke vil

medføre en væsentlig påvirkning af vandstanden i vandhullerne.

12776392

62

Figur 7-20 Modificeret vandhul på lokalitet Fr 2-1

En efterfølgende overvågning af området kan afsløre om de pågældende vandhuller imod fo r-

ventning har kontakt til grundvandet. I tilfælde af at de pågældende vandhuller reelt har kontakt

til grundvandet, kan der forventes påvirkninger svarende til dem, beskrevet i ovenstående afsnit

(område 1), lavvandede vandhuller med flade brinker kan blive reduceret i størrelse ved vandets

tilbagetrækning, hvorved de risikerer at vokse ud af § 3-beskyttelsen. Ligeledes vil vegetationen i

området omkring søen ændres imod øget forekomst af tørbunds- og næringsbegunstigede arter.

Modsat vil vandhullerne med stejle brinker ikke reduceres i væsentligt i størrelse med mindre, de

tørrer helt ud og dermed vokser ud af § 3-beskyttelsen.

Alle vandhuller er dog relativt store og den potentielle vandstandssænkning vurderes ikke at

kunne medføre, at vandhullerne ikke længere kan være omfattet af § 3-beskyttelsen. Ligeledes

vurderes det, at en potentiel vandstandssænkning ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af

naturværdien, grundet den ringe værdi af områderne på nuværende tidspunkt.

Vandhullet på lokalitet Fr 2-1 er lavvandet, og vandstanden reguleres sandsynligvis af tilledning

af regnvand (regnvandsbassin) og af et overløb i den nordlige ende. Vandstanden i vandhullet

påvirkes således kun ved vandindvindingen, hvis denne medfører, at vandstanden falder til et ni-

veau under afløbet. Hvis dette er tilfældet vurderes det dog, at udbredelsen af vandhullet (areal

med frit vandspejl) ikke vil ændres markant, idet størstedelen af vandhullets brinker er stensat

og dermed har ret stejle skråninger.

Således vurderes det, at vandindvindingen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af områdets

§ 3-beskyttede områder.

Område 3: Tokkekøb Hegn og Donse Overdrev

Vandstanden i tre af de regulerede vandhuller i det parkagtige område ved Birkenæs er mere e l-

ler mindre styret af forskellige menneskeskabte faktorer. Således pumpes der tilsyneladende

vand til vandhullet på lokalitet Hø 1 for at bevare en vis vandstand, og vandstanden i vandhulle r-

ne på lokaliteterne Hø 2 og Hø 3 reguleres ved et afløb midt i vandhullerne. Vandstanden i vand-

hullerne på lokaliteterne Fr 2-7, Fr 2-8 og Fr 2-9 er reguleret ved afløb via grøfter og vandstan-

den i mosen på lokalitet Al 3-1 reguleres i dag ved en opstemning og et afløb (Figur 7-12). Vege-

tationen i mosen bærer desuden præg af arter, der lever under primært sure jordbundsforhold

(eksempler), hvilket tyder på, at vandtilførslen til mosen ikke stammer fra grundvand, der som

udgangspunkt er kalkholdigt. Det vurderes således at disse områder ikke er sårbare overfor den

ansøgte vandindvinding.

12776392

63

De øvrige lokaliteter er ikke styret af kunstige vandstandsregulerende faktorer og vurderes på

grund af lokaliteternes karakter primært at være reguleret at overfladeafstrømning, hvormed

vandindvinding ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af naturområderne.

Der gennemføres en efterfølgende overvågning af naturområderne i influensområdet. Viser disse,

at vandstanden imod forventning falder til et niveau under afløbet for de regulerede vandhuller

og moser eller i tilfælde af, at de afløbsfrie vandhuller og moser mod forventning er grundvands-

fødte, vil vandindvindingen medføre påvirkninger for vandhullerne som beskrevet for område 1,

ved faldende vandstand og evt. et reduceret areal med beskyttet natur.

De fleste lokaliteter har lav eller lav til middel naturværdi, men vandhullet på lokalitet Fr 2-8 har

en middel til høj naturværdi. Det vurderes dog, at den biologiske værdi ikke reduceres væsent-

ligt, hvis vandstanden falder lidt eller hvis gennemstrømningen af vand nedsættes. Store Sto l-

merdam (Fr 2-12) har en høj naturværdi og på grund af søens gode naturtilstand og forekomsten

af bilag IV-arterne stor vandsalamander, spidssnudet frø og stor kærguldsmed skal søen imidle r-

tid indgå i et efterfølgende overvågningsprogram, således at søens værdi som levested for disse

arter ikke påvirkes af vandindvindingen. Viser det sig mod forventning, at vandstanden falder

som følge af grundvandsindvindingen, iværksættes afværgende foranstaltninger således at på-

virkningen standses.

For moserne (Al 3-1 og Al 3-2) vil en reduceret vandstand medføre at plantesammensætningen

vil ændres hen imod mere næringskrævende arter og arter, der ikke tåler vandmætning (jf. a f-

snit 7.3.1). Begge moser har indslag af karakteristiske arter for tørvemoser og sænkning af

vandstanden vil medføre en væsentlig, negativ påvirkning af moserne.

Således vurderes det, at vandindvindingen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af områdets

våde naturtyper i område 3.

Område 4: Allerød By og Allerød Lergrav

Vandstanden i den store, dybe sø i den gamle lergrav (Fu 2) er hovedsagelig grundvandsfødt,

selvom der også er mindre tilløb og lejlighedsvis afløb. En øget grundvandsindvinding vil således

medføre, at vandstanden i søen potentielt vil falde. Søerne i villakvarterene (Al 2-2, 2-3 og 2-5)

har stejle skråninger og er dybe. Der er ingen synlige tilløb og afløb, og det kan således ikke a f-

vises, at vandstanden vil falde med den øgede grundvandsindvinding.

Det vurderes dog, at et mindre fald i vandstanden ikke medfører en ændring i søernes biologiske

værdi, idet de i dag er dybe og med lav naturværdi /3/.

For de lavvandede vandhuller gælder det som beskrevet ovenfor, at de næppe har kontakt til

grundvandet, hvormed de efter al sandsynlighed ikke bliver påvirket af den ansøgte vandindvin-

ding. Især den svingende vandstand på lokalitet Fu 1 tyder på, at vandhullets vandstand afhæn-

ger af overfladeafstrømning og ikke grundvandsstand. Hvis vandstanden falder, vil det medføre

en reducering i arealet med frit vandspejl, men vandstanden vurderes ikke at falde så meget, at

vandhullerne vokser ud af § 3-beskyttelsen.

På trods af, at lergraven påvirkes af vandindvindingen vurderes det, at den ansøgte vandindvin-

ding kan gennemføres uden at medføre væsentlige negative påvirkninger af § 3-beskyttet natur i

område 4.

Område 5: Høvelte øvelsesterræn

Aller søerne i området er menneskeskabte og mere eller mindre modificerede.

Som beskrevet ovenfor, er der heller ingen af disse lavvandede vandhuller, der vurderes at være

betingede af grundvandsstand. Viser den efterfølgende overvågning alligevel at dette er tilfældet,

vurderes det, at påvirkningerne ved gennemførelse af vandindvindingen vil følge de påvirkninger,

der er beskrevet under område 1 og 2, fladvandede, afløbsløse vandhuller kan blive reduceret i

størrelse, og vandstanden kan falde i vandhullerne med stejle skråninger. Vandstanden i de a f-

12776392

64

løbsregulerede vandhuller påvirkes, hvis vandstanden falder til et niveau under afløbet, og gen-

nemløbet af vand kan reduceres.

Naturværdien er også i dette område lav til middel for samtlige vandhuller, og det vurderes ikke,

at den biologiske værdi vil påvirkes væsentligt, hvis vandindvindingen medfører en reel sænkning

af vandstanden i område 5.

Mosen på lokalitet Al 1-9 er registreret som mose, men lokaliteten er tør og domineret af næ-

ringskrævende arter /3/. Det vurderes således, at mosen på nuværende tidspunkt ikke har kon-

takt til grundvandet, og gennemførelse af vandindvindingen vil således ikke medføre en væsent-

lig negativ påvirkning af lokaliteten.

Således vurderes det også for dette område, at gennemførelse af den ansøgte vandindvinding ik-

ke vil medføre en væsentlig påvirkning af naturværdien i de pågældende § 3-områder.

Øvrige undersøgte områder - Langstrup og Lønstrup moser Det er i de hydrogeologiske detailstudier sandsynliggjort, at vandstandsforholdene i området ikke

er sårbar over for grundvandsindvindingen /4/.

Natura 2000

På baggrund af de hydrogeologiske detailstudier vurderes det, at den ansøgte vandindvinding ik-

ke medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder /4/.

Bilag IV-arter

Hvor grundvandsmodellen forudsiger en påvirkning af grundvandsstanden, er der observeret stor

vandsalamander og spidssnudet frø på henholdsvis tre og 10 lokaliteter. Desuden er stor kær-

guldsmed kendt fra fem lokaliteter, hvoraf kun Store Stolmerdam (lokalitet Fr 2-12) er beliggen-

de i et område, hvor grundvandsmodellen forudsiger en potentiel påvirkning.

Som beskrevet i dette afsnit under påvirkning af § 3-natur, vurderes det, at ingen af vandhuller-

ne påvirkes væsentligt ved gennemførelse af den ansøgte vandindvinding. Idet naturområderne

ikke påvirkes væsentligt, vurderes det, at områdernes funktion som yngle- og rasteområde lige-

ledes ikke påvirkes væsentligt. Således vurderes det, at vandindvindingen ikke vil beskadige eller

ødelægge yngle- eller rasteområder for de bilag IV-arter, der forekommer i de våde naturtyper

beliggende inden for de potentielt påvirkede områder.

7.4 Kulturhistoriske interesser

De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtid til nyere tid, for

eksempel stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte og herregårde og

dels områder, hvor der er ikke synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden.

I kommuneplanerne er der foretaget udpegning af områder med kulturhistoriske værdier, kul-

turmiljøer, kirkeomgivelser, mølleromgivelser og særlige landsbyer. Derudover er fredede fo r-

tidsminder, sten- og jorddiger og kulturarvsarealer beskyttede i medfør af bekendtgørelse nr.

1505 af 14. december 2006 af museumsloven.

Inden for indvindingsområdet er det fundet relevant at beskrive og vurdere områder med kultur-

historiske interesser, kulturmiljøer, kulturarvsarealer og fredede fortidsminder. De kulturhistori-

ske interesser inden for indvindingsområdet fremgår af Figur 7-21. Tallene er lokalitetsnumre for

kulturarvsarealer.

12776392

65

Figur 7-21 Kulturhistoriske interesser inden for indvindingsområdet

7.4.1 Områder med kulturhistoriske værdier

I kommuneplanerne er udpeget områder med kulturhistoriske værdier. Områderne er omfattet af

retningslinjer, der fastlægger beskyttelse og bevaring af de kulturhistoriske værdier.

Inden for de udpegede områder med kulturværdier må tilstanden eller arealanvendelsen af sær-

ligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det fo rringer

deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske

som led i forbedring af områdernes kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmel-

ser i en fredning eller lokalplan. Tilstanden og arealanvendelsen i områderne må kun ændres, så-

fremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn og på baggrund af en kon-

kret vurdering.

Ved Tokkekøb Hegn er potentielt påvirkede områder inden for områder med kulturhistoriske

værdier, hvilket fremgår af Figur 7-21.

7.4.2 Kulturmiljøer

I kommuneplanerne er ligeledes udpeget bevaringsværdige kulturmiljøer, som er omfattet af ret-

ningslinjer. De udpegede kulturmiljøer er beskrevet, herunder med hensyn til sårbarhed.

Kulturmiljøer defineres som et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler

væsentlige træk i samfundsudviklingen. Formålet med udpegningen er at sikre, at der ikke etab-

leres nye anlæg, bebyggelse eller foretages andre indgreb i disse områder, hvis tiltaget i væsent-

lig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne. Samspillet mellem kul-

tursporene, naturgrundlaget og det omgivende landskab må ikke sløres eller ødelægges.

12776392

66

De potentielt påvirkede områder er inden for udpeget kulturmiljøer fra Tokkekøb Hegn til Gunde-

rød. Baggrunden for udpegning af kulturmiljøer i Fredensborg Kommune fremgår ikke af Kom-

muneplan 2009-2021 /13/. Derimod er kulturmiljøerne i Tokkerød Hegn, som er beliggende i Al-

lerød Kommune, udpeget på baggrund af dyssebygden ved Tokkekøb Hegn, som er et stort fo r-

tidsmindeområde m. langdyser og en dæmpegårdsaflejring med en smuk eng, der har tilhørt en

skovridergård, jf. Allerød Kommuneplan 2009-2021 /14/.

7.4.3 Kulturarvsarealer

Et kulturarvsareal er et område med særlige arkæologiske interesser på grund af koncentrationer

af kendte, særligt bevaringsværdige fortidsminder eller et område med formodning om tilstede-

værelsen af fortidsfund og –anlæg. Områderne er udpeget på baggrund af museumslovens § 23,

stk. 4, og områderne er i sig selv ikke fredede. Kulturarvsarealerne kan være af national og reg i-

onal betydning. Kulturarvsarealerne har som funktion at synliggøre, at der er stor sandsynlighed

for at finde fortidsminder i et område, således at et anlægsarbejde om muligt kan planlægges

uden at arealerne påvirkes, så fortidsminderne bevares på stedet. Arealerne er registrerede på

Kulturstyrelsens database Fund & Fortidsminder /15/.

I indvindingsområdet findes ni kulturarvsarealer, hvilke er nummererede med lokalitetsnumre og

kan ses på Figur 7-21. Udpegningsgrundlaget for de ni kulturarvsarealer fremgår af Tabel 7-9,

hvor områderne beskrives fra nord til syd.

12776392

67

Lok. nr. Lokalitet Areal (m2) Udpegningsgrundlag

41, 68 Langstrup, Lønstrup 1.245.461 Den inderste del af Nivåfjorden på Langstrup (Asminde-

rød sogn) og Lønholts (Grønholt sogns) jorder udgør et

rigt arkæologisk "ressourceområde". Ud over mesoliti-

ske bopladser og neolitiske løsfund er der rige fund fra

bronzealderen i form af en kultøkse, landets største

bælteplade, guldfingerringe, boplads fra yngre romersk

jernalder, en "Gammeltoft", affaldslag af Østersøkera-

mik som antageligt afspejler handel samt en endnu ret

ukendt middelalderhistorie. Endeligt ses på 1700-tals

kort en del oldtidshøje i området, som endnu ikke er

anmeldt til sognebeskrivelsen.

43, 84 Nivå 1.374.143 Kulturarvsarealet omfatter den ubebyggede del af den

fossile stenalderfjord ved Nivå med tilknyttede bredzo-

ner. Inden for arealet er der registreret 22 lokaliteter

med bopladser fra Kongemose- og Ertebøllekultur. Flere

af bopladserne opviser enestående bevaringsforhold for

anlæg som hyttetomter og grave.

37, 38,

74

Tokkekøb Hegn, Lerelte 1.011.520 I Tokkekøb Hegn findes der bevaret en koncentration af

gravanlæg fra oldtiden, fortrinsvis dysser af forskellige

typer. De fleste har ligget på den østlige del af den for-

svundne landsby Lereltes jorder, men også på Blov-

strøds overdrev. Gravanlæggenes beliggenhed afspejler

måske et ældgammelt nord-syd løbende vejforløb.

Lerelte var i middelalderen en regulær landsby, siden

en enkeltliggende gård.

133 Rungsted Hegn, Fole-

haven, Sandbjerg

Østerskov

1.629.259

I et ca. 163 ha skovområde, hvoraf størsteparten indtil

1800-tallet var overdrev, er bevaret mindst 55 fredede

gravhøje i form af langdysser, runddysser og rundhøje.

Desuden findes mindst fire helleristningssten med skål-

tegn foruden adskillige vejspor i form af hulveje og to

stenbrolagte vejforløb. Omkring gravhøjene findes an-

tagelig udstrakte og velbevarede bopladsspor fra yngre

stenalder og bronzealder.

76 Sjælsø 269.071 Langs nordbredden af Sjælsø er der registreret mindst

seks bopladser fra yngre Kongemosekultur og Ertebøl-

lekultur. Bopladserne er repræsenteret ved overflade-

opsamlinger af fritvaskede flintoldsager og dyreknogler.

Flere af bopladserne synes at have en udstrækning på

75-100 m langs søbredden. På én lokalitet har prøve-

gravninger påvist velbevarede bopladslag fra mellemste

Ertebøllekultur. Bopladsernes fundlag kan strække sig

ud i søen. Bopladserne har via Usserød Å formentlig

haft forbindelse med den samtidige kystbebyggelse ved

Nivå. Bopladsområdet ved Sjælsø giver en sjælden mu-

lighed for udforskningen af relationerne mellem kyst og

indland i senmesolitikum.

Tabel 7-9 Kulturarvsarealerne inden for indvindingsområdet

Inden for de potentielt påvirkede områder i indvindingsområdet findes to kulturarvsarealer (37,

38) for lokaliteten Tokkekøb Hegn, som potentielt kan blive berørt af en øget grundvandsindvin-

ding.

12776392

68

7.4.4 Fredede fortidsminer

De fredede fortidsminder er beskyttede i medfør af museumsloven og udgør en væsentlig kultur-

arv. Kulturstyrelsen administrerer museumslovens bestemmelser om beskyttelse af selve fo r-

tidsminderne og to meters bræmmen fra fortidsmindernes fod mod tilstandsændringer, jf. muse-

umslovens §§ 29 e og 29 f /16/. Omkring fortidsminderne kan være en fortidsmindebeskyttelses-

linje på 100 meter, som kommunerne administrerer i henhold til naturbeskyttelseslovens § 18

/17/.

Inden for indvindingsområdet findes adskillelige fredede fortidsminder, som kan ses på Figur

7-21. Yderligere information om de enkelte fortidsminder kan ses på Kulturstyrelsens database

Fund & Fortidsminder /15/. Der er fredede fortidsminder inde for de potentielt påvirkede områder

ved Søholm, Gunderød, Tokkekøb Hegn og Høvelte. Den største koncentration af fortidsminder er

i Tokkekøb Hegn.

7.4.5 Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen

Overordnet set ændres den overordnede kulturhistoriske struktur sig ikke inden for områder med

kulturhistoriske værdier, da tilstanden af de overordnede sammenhænge og arealanvendelsen ik-

ke ændres ved den forøgede vandindvinding.

Kulturmiljøerne mellem Tokkekøb Hegn og Gunderød påvirkes ikke, da ikke etableres nye anlæg

eller foretages andre indgreb i disse områder, hvis tiltaget i væsentlig grad vil forringe oplevelsen

eller kvaliteten af bevaringsinteresserne. Kulturmiljøet i Tokkekøb Hegn er også primært knyttet

til fortidsminderne, hvis påvirkning uddybes herunder.

Kulturarvsarealet for Tokkekøb Hegn har regional betydning på grund af de mange gravanlæg og

fredede fortidsminder fra oldtiden. Hørsholm Egns Museum har i en skrivelse dateret 1. juni 2007

vurderet, at ændringer i det primære eller sekundære grundvandsspejl ikke vil have betydning

for bevaringsforholdene af de registrerede fortidsminder i kulturarvsarealet i Tokkekøb Hegn. De

resterende kulturarvsarealer påvirkes ikke af en øget grundvandsindvinding.

7.5 Øvrige forhold

7.5.1 Rekreative interesser

Kommuneplanerne indeholder retningslinjer, der blandt andet skal sikre, at friluftsområderne fri-

holdes for yderligere bebyggelse og anlæg, som begrænser befolkningens adgang og benyttelse

af områderne. Desuden er der udpeget arealer til en grøn ring, som forbindes med de grønne ki-

ler ved forlængelse af disse. Arealerne skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til bebo-

else, erhverv og andre bymæssige formål. Arealernes landskabs-, natur- og kulturværdier, fred-

ninger, lavbundsarealer, råstofindvindingsområder og beskyttelseslinjer skal respekteres.

Arealerne i kileforlængelserne og den grønne ring skal friholdes for vindmøller samt nye anlæg og

ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative

anvendelse og oplevelse.

Det regionale stinet består af et samlet net af trafikstier og rekreative stier. Kommuneplanerne

fastlægger et net af overordnede regionale rekreative stier og et finmasket stinet af øvrige regio-

nale rekreative stier, der dækker hele hovedstadsregionen. Formålet med at planlægge for rekre-

ative stier er at skabe et sammenhængende stinet på tværs af kommunegrænser.

Stierne skal give adgang til grønne områder i det åbne land og til kysten, og forbinde fx skove,

naturområder og fredede arealer i det åbne land. Stierne skal være egnede for både cyklende og

gående, og de skal etableres på en måde, der tilgodeser både stiernes trafiksikkerhed, deres op-

levelsesværdi og deres sammenhæng med det øvrige stinet. Derfor skal kommuneplanens re t-

ningslinjer for rekreative stier blandt andet sikre, at kommuner indarbejder stinettet i deres egen

planlægning.

Indvindingsprojektet vurderes ikke at være i konflikt med friluftsområder og friluftsanlæg.

12776392

69

7.5.2 Affald og ressourceforbrug

Projektet omfatter indvinding af grundvand - ikke produktion og distribution af drikkevand. Res-

sourceforbruget ved den ansøgte indvinding omfatter kun den mængde grundvand, der oppum-

pes og energiforbruget hertil. Generelt har indvinding af grundvand i Danmark et lavt energifor-

brug, der afhænger af de topografiske forhold og længden af råvandsledningerne.

Indvinding af grundvand genererer ikke affald eller andre reststoffer. Tilsvarende udgør indvin-

dingen ikke en kilde til emissioner af nogen art.

7.5.3 Uheld og risiko

Risikoen for uheld i forbindelse med indvinding af grundvand er lille. Nordvand har udarbejdet en

beredskabsplan og implementeret en række driftsprocedurer for at reducere risikoen for uheld.

Hvis en boring tages ud af drift kan den virke som dræn for overfladevand, og dermed udgøre en

risiko for forurening af grundvandsmagasinet. For at undgå dette skal boringer sløjfes forskrifts-

mæssigt, når de tages ud af drift.

Ved brud på råvandsledninger kan der være risiko for oversvømmelse.

Det vurderes, at der ikke vil være et behov for yderligere tiltag i forhold til forebyggelse af uheld i

forbindelse med den ansøgte vandindvinding.

7.5.4 Klima

FN's klimapanel, IPCC, (Intergovernmental Panel on Climate Change) har beregnet forskellige

scenarier for udviklingen i klimaet afhængig af udslippet og mængden af CO2 i atmosfæren.

Skønt der er forskel på scenarierne og betydelig usikkerhed om både en række forudsætninger

og konsekvenser, viser scenarierne generelt følgende ændringer i klimaet:

Temperaturen forventes at stige, så vintrene bliver mildere og somrene varmere.

Der forventes mere nedbør om vinteren og mindre regn om sommeren. Til gengæld vil

regnen om sommeren falde som kraftigere regnskyl, og der vil være flere og længere tør-

re perioder.

Den normale havvandstand vil stige, og der vil komme flere kraftige storme, der yderli-

gere kan få havvandstanden ved stormfloder til at stige.

Generelt forventes det, at klimaændringerne vil føre til flere, kraftigere og længerevaren-

de ekstreme vejrsituationer end i dag.

Der er stor usikkerhed på beregningerne af de effekter, som klimaforandringerne vil give anled-

ning til, men fælles for stort set alle beregningerne er, at der generelt kommer flere ekstreme

vejrsituationer i form af hedebølger, skybrud og storme.

Klimaforandringerne betyder, at der falder mere regn, men på grund af de højere temperaturer

vil en større del af nedbøren fordampe, inden vandet kan sive ned til grundvandet.

Stigende vinternedbør vil kun i begrænset omfang komme grundvandsressourcen til gode.

Grundvandsstanden vil godt nok i nogle områder retablere sig på et højere niveau end i dag. De t-

te vil med den øgede nedbør i vinterhalvåret ske tidligere på efteråret end i dag, hvorefter vandet

vil dræne overfladisk af.

Faldende sommernedbør vil i sig selv ikke influere på de naturlige grundvandsforhold. I denne

periode dannes der alligevel ikke de store mængder grundvand. Nedbøren går til plantevækst og

fordampning.

Samtidig vil en større del af nedbøren falde som intense regnbyger, hvor en stor del af regnvan-

det strømmer af langs jordoverfladen i stedet for at sive ned i jorden. De geologiske forhold om-

12776392

70

kring Sjælsø med lerede aflejringer og ”fede” jorder kan næppe tilgodese infiltration af regnvand

fra kraftige nedbørshændelser.

Samlet set må der altså, trods en højere grundvandsstand i vinterhalvåret påregnes mindre

grundvand til rådighed til vandindvinding.

Ifølge baggrundsrapporten til ansøgningen om forlængelse af eksisterende vandindvindingstilla-

delser og opdateringen er grundvandsstanden generelt steget 2-3 meter i perioden 1990-2000 i

området omkring Sjælsø. I størstedelen af boringerne er dette niveau fastholdt til 2011, mens

der i visse boringer er sket et mindre fald i grundvandsspejlet som følge af en øget indvinding

/1/, /2/. Stigningen er sket, selvom nedbørsmængden set over hele perioden har været uændret.

Tilsvarende har indvindingsbelastningen været uændret i perioden. I stedet kan stigningen hen-

føres til en ændring i nedbørsfordelingen med øget nedbør og infiltration i vinterhalvåret.

Den ansøgte vandindvindings påvirkning af de klimatiske forhold er begrænset. For at tilpasse

vandindvindingen til klimaforandringerne kan kommunerne i vand- og klimatilpasningsplanlæg-

ningen arbejde for at øge grundvandsdannelsen og mindske brugen af rent drikkevand til formål,

som ikke kræver vand af drikkevandskvalitet.

7.5.5 Socioøkonomiske forhold

Som en del af VVM-redegørelsen skal der udføres en socioøkonomisk analyse, som belyser de af-

ledte socioøkonomiske konsekvenser, som den ansøgte indvindings miljøeffekter kan give anled-

ning til. Det betyder, at der fokuseres på de miljøpåvirkninger der kan få afledte konsekvenser

for befolkning, erhverv mv.

Som det fremgår af de foregående afsnit vurderes den væsentligste miljøpåvirkning, som den

ansøgte vandindvinding forventes at medføre at være påvirkningen af grundvandsspejlet i det

primære magasin på kildepladserne.

De socioøkonomiske effekter, som er afledt af miljøpåvirkningerne, vurderes at være begrænse-

de eller ubetydelige.

En indirekte positiv påvirkning af projektet er, at der sikres rent drikkevand til forbrugerne. Sam-

tidig vil en bevarelse af en decentral indvindingsstruktur sikre en høj forsyningssikkerhed.

Såfremt den ansøgte indvinding ikke gennemføres ved det såkaldte 0-alternativ, skal drikkevan-

det til forsyning af forbrugerne hentes andre steder med konsekvenser for de miljømæssige fo r-

hold der. Det forpligter til at gøre mest muligt for at udnytte og beskytte den eksisterende

grundvandsressource på et bæredygtigt grundlag, så man undgår at eksportere miljøpåvirknin-

gerne til andre områder.

Samlet set vurderes de socioøkonomiske effekter af en eventuel miljøpåvirkning ved den ansøgte

indvindings gennemførelse at være neutrale eller helt ubetydelige.

7.6 Afværgeforanstaltninger

Der er ikke behov for kompenserende foranstaltninger.

12776392

71

8. MANGLENDE VIDEN

Der vurderes ikke at være behov for yderligere undersøgelser i forbindelse med den gennemførte

VVM-redegørelse.

12776392

72

9. SAMMENFATTENDE MILJØVURDERING

På baggrund af de gennemførte undersøgelser et det vurderet, at den ansøgte grundvandsind-

vinding samlet set ikke medfører væsentlige påvirkninger på nogen af de undersøgte forhold.

12776392

73

10. REFERENCER

Baggrundsrapporter

/1/ Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø. Forlængelse af vandindvindingstilladelser.

Baggrundsrapport. Rambøll. November 2005.

/2/ Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø. Forlængelse af vandindvindingstilladelser.

Opdatering af baggrundsrapport. Nordvand. September 2012.

/3/ Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø. VVM-redegørelse. Kortlægningsrapport -

naturforholdene i indvindingsoplandet. Rambøll. November 2008.

/4/ Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø. Baggrundsrapport til VVM redegørelse. Re-

degørelse for hydraulisk påvirkning af naturtyper og søer. Rambøll august 2013.

/5/ Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø. Baggrundsrapport til VVM redegørelse.

Vandplanens krav til vandløb og grundvandsforekomster. Rambøll august 2013.

Øvrige henvisninger

/6/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr. 932 af 24/09/2009 af lov om miljømål m.v. for vandfo-

rekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). 2009.

/7/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr. 1510 af 15/10/2010 om vurdering af visse offentlige

og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 2010.

/8/ Frederiksborg Amt. Ansøgning om fornyelse af generel tilladelse til udførelse af ersta t-

ningsboringer på Sjælsø Vandværks kildepladser. Teknik & Miljø. Tilladelse meddelt 24. ju-

ni 1999 med udløb den 31. december 2010.

/9/ Naturstyrelsen. Vandplan 2010-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3. 2011.

/10/ Skov- og Naturstyrelsen. Udkast til vejledning i metoder til biologisk klassifikation af natur-

lokaliteter. Naturovervågningsrapport. 1992.

/11/ Kort- & Matrikelstyrelsen. Danmarks Miljøportal. www.arealinfo.dk. 2012.

/12/ Skov- og Naturstyrelsen 2006. Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje,

naturplanlægning.

/13/ Fredensborg Kommune. Kommuneplan 2009. 2009.

/14/ Allerød Kommune. Kommuneplan 2009-2021. 2009.

/15/ Kulturarvsstyrelsen. www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder. 2012.

/16/ Kulturministeriet. Museumsloven. Lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14/12/2006.

/17/ Miljøministeriet. Naturbeskyttelsesloven. Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009.

/18/ Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø. Nive Å og Usserød Å, Synkronmåling. Ram-

bøll august 2009.

/19/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområ-

der samt beskyttelse af visse arter. Bekendtgørelse nr. 408 af 01/02/2007.

12776392

74

/20/ Naturstyrelsen. Ændringer i Habitatområdernes udpegningsgrundlag. Høring 25. juni -

20.august 2012 http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/F8E3283F-C5C3-4D5C-BE4B-

0D971CB325C1/143103/Bilag3Habitatudpgrforslag2012offhoering.pdf

/21/ Naturstyrelsen. Natura 2000-plan 2010 -2015, Kattehale Mose. Natura 2000-område N137.

http://www2.blst.dk/download/nyk/plan2011/137plan.pdf.

/22/ Danmarks fugle og natur. http://www.fugleognatur.dk/

/23/ Danmarks Miljøportal. http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/

/24/ Personlig kommentar Mogens Holme i forbindelse med redigering af VVM-redegørelse

12776392

1-1

BILAG 1 [Bilag Title]

[BILAG TITLE]