Forbered dig i tide

Forbered dig i tide 1

Forbered dig i tideEn række alvorlige emner

Revideret udgave juni 2012

2 Forbered dig i tide2 Forbered dig i tide

Indhold

Praktiske oplysninger om, hvad man kan forberede før et dødsfald .............................................................. 4

Når dødsfaldet er sket, hvad gør jeg så? ............................... 8

Hvad skal der ske med mit legeme, når jeg er død .....................................................................................12

Fordeling af afdødes ejendele – skifte .................................15

Om testamente og arv ..................................................................17

At give gaver til de nærmeste ...................................................23

Side

Redaktion: Knud Farver, LO Faglige SeniorerDesign og tryk: ClientiFoto: ColourboxUdsendt juni 2012


LO Faglige Seniorer arbejder aktivt og målrettet for, at organisationen skal blive mere synlig for både medlemmerne og offentligheden. Det er nemlig afgørende for os, at vore budskaber og holdninger kan sætte deres præg på debatten i såvel de lokale faglige seniorklubber som i den offentlige debat. Kort sagt: Det skal gøres tydeligere, hvad LO Faglige Seniorer har på hylderne, hvad vi mener og hvorfor – og hvordan vi arbejder for det, vi mener.

LO Faglige Seniorer udgiver derfor - ved siden af de mange andre aktiviteter, der tilbydes, som f.eks. personlig rådgivning – mange forskellige informations-materialer herunder vort letlæselige hjemmeside mv.

Dette hæfte, som du sidder med lige nu, indeholder et for mange mennesker alvorligt emne, som det at miste – hvad enten det er et familiemedlem, en god ven, en kollega eller andre, der står os nær.

Lillian KnudsenLandsformand for LO Faglige Seniorer

Forord


4 Forbered dig i tide

Enhver, der har oplevet et dødsfald blandt sine nærmeste ved, hvilken kaotisk situation, det kan give. Sorgen og de mange følelser, der er forbundet med et dødsfald, kan man ikke tage fra de pårørende. Men der er en lang række praktiske elementer, som vi kan forberede i tide og som gør tiden efter dødsfaldet og begravel-sen lettere for de efterladte.

”Min sidste vilje””Min sidste vilje” er et dokument, hvor den enkelte selv har givet en række af de oplysninger, der er nødven-dige i forbindelse med et dødsfald og en begravelse. Her kan den enkelte endvidere selv vælge forløbet af sin begravelse, hvor og hvordan højtideligheden skal foregå, om selve begravelsen skal være en jordbegra-velse eller en ligbrænding (kremering).

Det kan være en god idé at udfylde ”Min sidste vilje” sammen med sine nærmeste, mens tid er. Så kender de også indholdet. Måske har de nogle ønsker til forløbet af den endelige afsked. Vær opmærksom på, at ”Min sidste vilje” først er gyldig, når dokumentet er underskrevet af den person, som det handler om.

De økonomiske forhold omkring dødsfald og begravelseSom udgangspunkt er det boet eller de pårørende, der skal betale udgiften ved en begravelse. Det er en god idé at spørge om priserne på de forskellige ydelser hos en eller flere bedemænd. Prisforskellene kan være meget store.

Der er forskellige muligheder for at få tilskud til en begravelse. Forsikringsselskaber, fagforeninger, pensionsselskaber og lignende, udbetaler ofte også et beløb ved et dødsfald. Om der kan opnås tilskud, skal man selv undersøge som nævnt nedenfor. Offentlige tilskud afhænger af afdødes formue.

Offentlig begravelseshjælp

Har man ret til dansk sygesikring, har ens pårørende i de fleste tilfælde også ret til begravelseshjælp, når man dør. Der skal søges om begravelseshjælp i afdødes bopælskommune. Blanket til brug for ansøgning om begravelseshjælp fås i kommunens ”borgerservice” eller hos en bedemand.

Praktiske oplysninger Om hvad man kan forberede før et dødsfald


Dokumentet “Min sidste vilje” kan downloades fra vores hjemmeside www.losenior.dk.


Begravelseshjælp er afhængig af formuens størrelse

(Alle beløb er fra 2012. Regulering sker hvert år. Ajourførte

tal kan fås hos kommunens borgerservice.)

Begravelseshjælpen efter personer over 18 år kan maksimalt udgøre 9.900 kr. Dette beløb nedsættes med det beløb, som formuen overstiger visse grænser. Hvis afdøde efterlader ægtefælle (eller registreret partner) eller børn under 18 år, er formuegrænsen 33.150 kr. Der udbetales ingen begravelseshjælp, hvis formuen overstiger 43.050 kr. (bortset fra de 1.050 kr., der altid udbetales efter personer, der er født før 1. april 1957). Hvis afdøde var ugift og uden børn under 18 år er formuegrænserne hhv. 16.600 kr. og 26.500 kr.

Udbetaling af begravelseshjælpen Normalt udbetales begravelseshjælp en måned efter, at kommunen har modtaget ansøgningen med doku-menter fra Skifteretten.

Supplerende begravelseshjælp

Nogle kommuner udbetaler en supplerende begravel-seshjælp. Reglerne fastsættes af kommunen, men hovedreglen er, at der kun udbetales hjælp til ægte-fæller eller samlevende, der har en lav indkomst. ”Borgerservice” eller Bedemanden kender reglerne i de enkelte kommuner.

Kommunal begravelseHar afdøde ingen pårørende, eller ønsker de pårørende ikke at stå for begravelsen og de øvrige opgaver om-kring dødsfaldet, kan kommunen påtage sig opgaven. Til gengæld tilfalder boet eller en del af det så kom-munen. De pårørende har herefter ingen indflydelse på, hvordan begravelsen bliver gennemført.

KlagemulighederDu kan klage over kommunens behandling og få en ansøgning om begravelseshjælp hos Sundheds-væsenets Patientklagenævn, Frederiksborggade 15, 2, 1360 København K. E-mail: [email protected] . Telefon 72 28 66 00 (mellem kl. 10-15).



Fagforeninger

Nogle fagforeninger udbetaler et beløb som begravelses-hjælp ved et medlems død. Tag kontakt til den afdødes fagforening og spørg, om der kan ydes begravelseshjælp.

GruppelivsforsikringGruppelivsforsikringer indeholder ofte et beløb til begravelseshjælp. Sådanne ordninger tegnes typisk gennem en fagforening eller via arbejdspladsen. Tag kontakt til afdødes fagforening og spørg, om der findes en sådan ordning.

ArbejdsskadeforsikringEr dødsfaldet sket i forbindelse med en arbejdsulykke, får de efterladte et overgangsbeløb udover selve erstatningssummen. Overgangsbeløbet skal dække deumiddelbare udgifter i forbindelse med dødsfaldet.

Lovpligtig ansvarsforsikring Ved dødsfald som følge af en trafikulykke kan der i en del tilfælde udbetales et særskilt beløb til dækning af udgifter til begravelsen. Undersøg om I har en sådan forsikring.

Efterlevelseshjælp

(Alle beløb er fra 2012. Regulering sker hvert år. Ajourførte

tal kan fås hos kommunens borgerservice.)

Hvis din ægtefælle, registrerede partner eller samlever dør, kan der søges om efterlevelseshjælp. Hjælpen er et engangsbeløb, som er afhængigt din indtægt og formue. Det maksimale beløb 13.443 kr. kan du få, hvis dine indtægter er under 221.317 kr. Mindstebeløbet er 1.344 kr. Hvis du har en årsindtægt på over 345.805 kr. kan du ikke modtage efterlevelseshjælp. For at kunne få efterlevelseshjælp skal du have levet sammen med afdøde i 3 år før dødsfaldet.

Efterlevelseshjælp som lånNår man er efterlønsmodtager eller pensionist – eller hvis man i øvrigt blot er fyldt 65 år og bor i eget hus eller ejerlejlighed, kan der også søges om lån til betaling af ejendomsskatter. Lånet gives med sikker-hed i den faste ejendom. Lånet skal betales tilbage, når låntageren dør eller ejendommen sælges.


Andre muligheder for at få tilskud


Efterlevelsespension

Udbetalingen af social pension (førtidspension og folkepension) stoppes med virkning fra dagen efter, at pensionisten er død. Hvis der er en efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager social pension, får vedkommende udbetalt efterlevelses-pension i 3 måneder efter dødsfaldet. Efterlevelses-pensionen udgør parrets samlede pensioner.

ATP Livslang PensionDine pårørende kan ikke få del i dine indbetalinger til ATP Livslang Pension. Udbetalingen ophører den dag du dør og kommer altså ikke din familie til gode. Hvis du dør inden du er fyldt 66 år, vil din ægtefælle typisk få udbetalt et engangsbeløb på kr. 50.000 (2012). Det samme gælder dine børn, hvis de er under 21 år. Belø-bet nedsættes gradvist jo ældre du er på dødsdagen.

Supplerende pensionsydelse(Ældrechecken)

Hvis du dør, inden du får udbetalt ældrechecken, går pengene til boet. Det betyder, at dine arvinger arver pengene, hvis der er penge til overs, når boet er gjort op.

Arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensionsordningerNormalt vil dine pårørende ikke få del i den pension, som du har til gode fra din arbejdsmarkedspension eller fra en individuel pensionsordning, når du dør. Men ofte indeholder pensionsordningerne nogle for-sikringer, som dine pårørende kan få udbetalt, hvis du dør inden din pension er begyndt at blive udbetalt. Undersøg hvordan dine pensionsforhold er, så din familie ved det, før du dør.

TjenestemandspensionModtager du tjenestemandspension, bliver pensionen udbetalt til udgangen af den måned, hvor du dør. Din ægtefælle vil normalt have ret til 2/3 af den pension, som du fik udbetalt.


ATP Livslang Pension:Ordet ægtefælle dækker både over gifte personer og registrerede partnere. Din samlever vil kun få udbetalt engangsbeløbet, hvis I inden dødsfaldet har oplyst til ATP, at I er samlevere.


Der skal skrives en dødsattest

Hvis dødsfaldet sker i hjemmet, kontaktes vagtlægen eller afdødes egen læge med henblik på at skrive en dødsattest. Hvis det sker på plejehjem eller hospital, vil personalet kontakte en læge, der herefter skriver dødsattesten. Hvis der er den mindste tvivl om, hvordan eller hvorfor dødsfaldet er sket, så skal politiet underrettes, før lægen kan udskrive en dødsattest.

Fra det øjeblik døden indtræder og indtil lægen udfylder en dødsattest, kan der gå flere timer. Først efter den tid må Bedemanden lægge afdøde i kiste. Det vil altid være muligt at se afdøde på plejehjem-met eller hospitalet inden kistelægningen.

Dødsfaldet skal anmeldesEt dødsfald skal anmeldes inden for to hverdage tilkirkekontoret i det sogn, hvor afdøde boede på døds-tidspunktet. Det skal ske på denne måde, uanset om afdøde var medlem af Folkekirken eller et andet tros-samfund. Det gøres ved at udfylde en dødsanmel-delse, hvor der bl.a. skal skrives om afdøde skal

begraves eller bisættes (kremeres), ønsker til begra-velsen, hvornår den ønskes foretaget og på hvilken kirkegård eller krematorium.

Dødsanmeldelsen fås følgende steder: I kommunens borgerservice, på kirkekontoret, på sygehuset, hos egen læge eller hos Bedemanden. De efterladte kan selv udfylde blanketten eller få Bedemandens hjælp. Med dødsanmeldelsen skal afleveres kopi af døds-attesten, sygesikringskort, dåbsattest og om muligt vielsesattest. Kirkekontoret har ansvaret for, at alle andre myndigheder bliver orienteret.

KistelægningVed kistelægningen kan venner og familie få sagt endeligt farvel til afdøde. Hvis ikke hjemmesyge-plejersken, sygehuspersonalet eller plejehjems-personalet allerede har gjort afdøde i stand til kiste-lægningen, gør Bedemanden det. De pårørende er velkomne til at hjælpe med at gøre afdøde i stand og med at iklæde afdøde det tøj, han eller hun skal begraves i. Det kan være eget tøj efter de pårørendes valg, eller det kan være det tøj, som Bedemanden kan levere.


Når dødsfaldet er sket– hvad gør jeg så?


Ved kistelægningen kan de pårørende lægge person-lige ting i kisten. Enten genstande, der har haft en særlig betydning for den afdøde eller som er en særlig hilsen fra de pårørende. At lægge noget i kisten til afdøde er især en god måde for børn at tage afsked på. Tal med børnene om det og giv dem mulighed for at lægge nogle ting, de forbinder med afdøde, i kisten. Det kan være glansbilleder, et stykke tøj, en tegning eller noget andet. For større børn kan det være en god idé at skrive et brev til afdøde og derefter lægge brevet i kisten.

Hvis de pårørende ønsker det, kan de følge båren til kapellet. Det næste, der skal ske, er den endelige højtidelighed i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen.

Begravelsen – en sidste afskedAt skulle arrangere en begravelse oven i alt det andet, der følger med ved et dødsfald, kan være en meget stor og nærmest uoverskuelig opgave. Det er et godt råd at tage en god ven med eller at være to af de pårørende, når diverse aftaler skal indgås. Ofte kan det være svært at planlægge en begravelse i detaljer.

Der er meget vide rammer for, hvordan en begravelse kan arrangeres. Men vær opmærksom på, at ritualer og faste rammer omkring en begravelse kan være med til at give den sidste afsked et godt forløb. Det eneste krav er, at det skal foregå på en måde, der ikke kan være til forargelse eller kan genere andre. Det er ikke noget krav, at en præst skal stå for en begravelse.

Vær opmærksom på, at hvis begravelsen foregår i kirken, skal man som hovedregel følge traditionerne for en begravelse. Det gælder både ritualer og valg af musik. Der er ingen faste regler på området, men det kan aftales med præsten, hvordan begravelsen skal foregå.



Praktiske spørgsmål ved begravelsen eller bisættelsen

I det følgende er nævnt en række punkter, der skal tages stilling til i forbindelse med en begravelse eller bisættelse:

• Var afdøde medlem af Folkekirken eller af et andet trossamfund?

• Hvor skal højtideligheden finde sted? I en kirke, i et kapel eller et helt andet sted?

Hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken, men af et andet kristent trossamfund, kan højtideligheden kun finde sted i en kirke, hvis der medvirker en præst fra dette trossamfund.

Borgerlig begravelse og andre trossamfund

Hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken, kan en såkaldt borgerlig begravelse foregå fra et af Folke-kirkens kapeller. Der er ingen specielle krav til, hvor-dan en borgerlig begravelsesceremoni skal foregå. Den kan arrangeres i et kapel, i eget hjem eller et andet sted. Dette gælder også, hvis afdøde var

medlem af et andet trossamfund. Man skal være opmærksom på, at det ikke er præsten, der står for rammerne ved en borgerlig begravelse. Det skal de pårørende selv sørge for enten ved Bedemandens hjælp eller ved egen medvirken i selve højtidelig-heden.

Hvem kan begraves på en kirkegård?Kirkegården er gravplads for alle, uanset tro og uanset, om man er medlem af Folkekirken eller ej. Alle, der bor i et kirkesogn, har ret til en plads på kirkegården. Ægtefæller har ret til at blive begravet sammen. Foretrækker man at blive begravet på en anden kirkegård, kan det også lade sig gøre. Dog skal man være opmærksom på, at kirkegårdsbestyrelserne nogle steder kræver betaling for gravstedet, hvis afdøde ikke hører til sognet. Når kirkegården er gravplads for alle, har man lov til at anbringe de symboler på en gravsten, der symboliserer afdødes tro og bruge gravmæler, som er almindelige inden for den pågældende religion. Bestyrelsen for kirke-gården har dog lov til at gribe ind over for grav-mæler, der skiller sig alt for meget ud fra deøvrige på kirkegården.



En række praktiske spørgsmål skal afgøres

• Hvordan skal højtideligheden være? I stilhed eller med alle deltagende?

• Skal der medvirke en præst eller skal familien selv klare det?

• Hvilke salmer eller sange skal der synges? Havde afdøde specielle ønsker?

• Skal der være solosang – eller fællessang?

• Skal der være nogen form for dekoration i kapellet, kirken eller andre steder?

• Skal kisten pyntes med blomster og da hvilke?

Begravelsesformen

Ved begravelse bliver afdøde lagt i en kiste og begra-vet på en kirkegård.

Ved bisættelse bliver afdøde brændt på et krema-torium og asken lagt i en urne. Den kan nedsættes i jorden eller blive spredt ud over havet, hvis det skrift-ligt er blevet tilkendegivet af afdøde. Man må ikke nedsænke urner i havet.

Det er også muligt at blive begravet på dertil indrettede skovgravpladser, som der kommer flere steder i landet.

Hvis den afdøde har ønsket begravelse, bisættelse (kremering) eller at få sin aske spredt ud over havet, vil det normale være, at ønsket bliver efterkommet.

De pårørende skal som oftest tage stilling til en række spørgsmål, f.eks.:

• Skal det være en jordbegravelse eller en bisættelse?

• Uanset hvilken form, der vælges: Skal begravelsen eller urnenedsættelsen ske i et eksisterende gravsted – evt. samme sted som ægtefælle eller andre pårørende? Skal der oprettes et nyt gravsted? Plæne med plade? Anonym fællesgrav? eller måske i et Kolumbarium (urnehal)? Skal asken spredes over havet?


Andre spørgsmål til afklaring• Skal der opsættes en gravsten? Hvordan skal den se ud? Hvad skal der stå på den?•Hvordan skal kisten være? • Skal der indrykkes dødsannonce? Hvor skal annoncen indrykkes? Skal der annonceres på Internettet? Er Facebook mon en god ide?• Skal der være mindesammenkomst, og hvordan skal den forløbe?


Den sidste tid for et menneske kan være præget af syg-dom, uklarhed eller bevidstløshed. Derfor er det en hjælp for de pårørende, hvis den enkelte i tide tager stilling til, hvad der skal ske med legemet, når man er død.

Ønsker man at donere sine organer til andre, hvis det er muligt? Vil man tillade obduktion af sit legeme, hvis lægerne ønsker at foretage det? Læs mere om det her og tag stilling. Alene eller sammen med dine pårørende.

At donere sit legemeEns legeme kan doneres til et af de medicinsk-anatomisk institutter ved vore Universiteter. Her bliver det brugt til uddannelse af lægestuderende og til forskning i sygdomme og nye helbredelsesmetoder.

Hvis man ønsker at donere sit legeme, betyder det, at forløbet efter dødsfaldet bliver noget anderledes for de pårørende end ved en almindelig begravelse. Legemet skal overføres til instituttet senest fire dage efter dødsfaldet. Højtideligheden i forbindelse med dødsfaldet skal derfor planlægges efter dette. Det videnskabelige arbejde kan tage op til to år. Først

herefter kan afdøde blive begravet endeligt. Rent praktisk sørger Bedemanden for transport af afdøde til instituttet. Det er ligeledes Bedemanden instituttet kontakter, når kisten med afdødes legeme igen kan udleveres.

Ønsket om at donere sit legeme bør fortælles til de pårørende i tide. Ligeledes bør selve afskeden plan-lægges på forhånd. Det vil være naturligt at holde en højtidelighed i dagene efter dødsfaldet. Men der kan også gennemføres en højtidelighed ved den endelige begravelse eller urnenedsættelse, når legemet er udleveret fra instituttet.

Det medicinsk-anatomiske institut dækker udgifterne til transport af afdøde til instituttet og senere videre til krematorium eller kirkegård. Alle øvrige udgifter skal dækkes af afdødes bo.

Endelig er det vigtigt at bemærke, at hvis den afdøde inden for de sidste 14 dage har fået foretaget en operation eller har pacemaker, kan legemet ikke anvendes af instituttet.

Hvad skal der ske med mit legeme, når jeg dør ?


Obduktion

Efter et dødsfald på sygehus kan de pårørende blive spurgt, om lægerne må obducere afdøde. En obduk-tion er en undersøgelse af de indre organer. Målet er at fastslå dødsårsagen endeligt. Obduktion har stor betydning for lægernes viden om de forskellige syg-domme og deres forløb. Lægerne må ikke foretage obduktion uden tilladelse enten fra de pårørende eller fra afdøde selv. Skal man som pårørende træffe afgørelsen, kan det være en hjælp at få en samtale med en læge, der kender afdødes sygdomsforløb og kan sige mere om, hvorfor lægerne ønsker at obdu-cere. Man kan selv tage beslutningen om, hvorvidt ens legeme må obduceres. Det gøres nemmest ved at give tilladelsen i dokumentet ”Min sidste vilje”.

OrgandonationMan kan give tilladelse til, at ens organer kan blive brugt til transplantation, når man er død. Tilladelsen kan gives for alle kroppens organer eller kun for nogle af dem. Den kan gøres afhængig af de pårørendes accept. Men det er kun i få tilfælde, at den afdødes organer kan anvendes til transplation. Hvis man er

død

på en sådan måde, at det kan lade sig gøre, vil lægernespørge om tilladelse. Det kan være en meget svær beslutning for de pårørende at give tilladelse. Derfor er det en stor lettelse for alle, hvis den afdøde selv har taget stilling i tide.

Yderligere oplysninger om at være organdonor og tilmelding til donorregisteret kan ske på www.donorregistret.dk

Hvornår er organdonation mulig ?Om en organdonation kan lade sig gøre er afhængig af, hvordan man dør. Der er to måder at vurdere på, om et menneske er dødt:

• Hjertedødskriteriet

• Hjernedødskriteriet



Hjertedødskriteriet betyder, at hjertet er holdt op med at slå og ikke kan bringes i gang igen. Sådan dør langt de fleste. Er man død på denne måde, kan ens organer ikke anvendes. I omkring 200 dødsfald herhjemme om året er det hjernen, der holder op med at fungere først. Hjernedød kan opstå ved hjerne-blødninger, ulykkestilfælde, svulster i hjernen eller på grund af iltmangel i hjernen efter et hjertestop.

Hvis en hjernedød lægges i respirator, kan respira-toren holde åndedrættet og kroppen i gang. For de pårørende kan det være svært at forstå, at døden faktisk er indtrådt, fordi kroppen fortsat er varm og virker levende. Men det ændrer ikke ved, at hjernen ikke fungerer længere, og at personen ikke kan brin-ges til live igen. Det er i de tilfælde, hvor hjernedøden er indtrådt, men kroppens organer endnu er uskadte, at organerne kan bruges til andre. Der er mangel på

organer. Derfor vil lægerne spørge om tilladelse til atudtage organer, hvis afdøde er død på en sådan måde, at det kan lade sig gøre, men det kræver, at der skal slukkes for respiratoren for, at organerne kan fjernes.

Hvordan konstateres hjernedød ?Der er helt fastlagte regler for, hvornår hjernedøden er indtrådt. Det er en række detaljerede undersøgelser, der skal foretages af mindst to eksperter. Er der blot den mindste tvivl, bliver diagnosen hjernedød ikke stillet.


Du kan oprette et livstestamente?Med et livstestamente kan du som senior sikre, at lægerne følger dine ønsker, hvis du ligger for døden og ikke selv kan give besked. Du bruger livstestamentet til at fortælle, at du ikke ønsker livsforlængende behandling hvis:• Dublivererklæretforuafvendeligtdøende• Dupågrundafsværinvaliditetervarigtudeafstandtil at tage vare på dig selv fysisk og mentalt. • Dukanaltidfortrydeogtilbagekaldeetlivstestamente, herunder også mundtligt i forbindelse med en konkret behandlingssituation. Det koster 100 kr. at oprette et livstestamente. Læs mere på www.sundhed.dk


Når en person dør, skal afdødes ejendom – andel af fælleseje og/eller særeje – fordeles i henhold til arvelovens regler og det testamente, som afdøde måske har fået udarbejdet. Der skal juridisk foretages et såkaldt skifte.

FællesejeHvis et ægtepar har fælleseje, så skal den fælles for-mue først skiftes, inden arven kan deles. Ægtefællen har krav på halvdelen af den fælles formue og skal så derefter have sin del af arven.

Bemærk at, hvis indboforsikring, andelsbevis for bolig, bil eller andre vigtige papirer, står i afdødes navn, skal dette ændres til den nulevendes navn, dvs. bilen skal omregistreres, indboforsikringen skal nytegnes, boligforeningen skal ændre navnet på andelsbeviset, udmeldelse af fagforening osv.

Man kan godt have både særeje og fælleseje. Når et par gifter sig, kan parret indgå en ægtepagt, der giver begge særeje, men derfor kan parret godt anskaffe sig noget i fællesskab, som så bliver fælleseje, og som arv skal deles efter de almindelige regler for fælleseje.

Særeje

Hvis man ønsker, at der skal tages særlige hen-syn til ens personlige værdier i et ægteskabet, kan man oprette en ægtepagt. (se nedenfor).I ægtepagten ned-skrives det såkaldte særeje, der betyder, at ægtefællerne aftaler fordelingen af værdierne i ægteskabet ved en eventuel opløsning af ægteskabet. Man kan lave særeje for alt, hvad man bringer ind i ægteskabet. Man kan også lave særeje for dele af en formue. Resten vil så indgå i fællesejet. Aftaler om særeje kan træffes før og under ægteskabet.

Fuldstændigt særejeDe værdier der er omfattet af fuldstændigt særeje bliver ikke fælleseje under nogen omstændigheder, hverken ved død eller skilsmisse. Man kan lade alle ens ejen-dele eller dele af dem være omfattet af fuldstændigt særeje. Fuldstændigt særeje udelukker dog ikke den overlevende ægtefælles ret til arv af særejet.

Fordeling af afdødes ejendele– og hvordan skal der skiftes?



SkilsmissesærejeSkilsmissesæreje - der er mest udbredt - betyder, at ægtefællerne har særeje i tilfælde af, at de bliver sepa-reret/skilt, mens formuen bliver til fælleseje, hvis en af ægtefællerne i ægteskabet dør. Man kan kombinere fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje på mange forskellige måder, fx hvis man ønsker, at fuldstændigt særeje kun skal omfatte nogle af ejendelene, mens andre skal omfattes af skilsmissesærejet. En ægtepagt (se nedenfor) kan også oprettes, så den kun gælder, hvis en af ægtefællerne dør. Ved separation eller skilsmisse ved dom kan den ene part stadig blive pålagt at betale et beløb fra særejet, så den anden part ikke bliver stillet urimelig dårligt.

Oprettelse af ægtepagt

Ægtefæller kan oprette en ægtepagt. Den skal oprettes skriftligt og skrives under af ægtefællerne. Der er ikke noget krav om, at der skal være vidner til stede. Man kan selv udforme en ægtepagt, men det kan være en god ide at få en advokat til at hjælpe. Tinglysningsloven og tinglysningsbekendtgørelsen indeholder regler om, hvordan dokumentet skal se ud, og hvilke oplysninger det skal indeholde. Ægte-pagten kan ophæves eller ændres ved, at der ting-lyses en ny ægtepagt.

Ægtefællers pensionsrettighederHvis et ægtepar bliver separeret, skilt eller den ene dør, bevarer den, der har tegnet en pension alle rettigheder. Det gælder for alle pensioner, herunder rate- og kapitalpensioner. Hvis man ønsker, at evt. pensioner skal deles mellem ægtefæller i de nævnte tilfælde, skal der oprettes en ægtepagt.

Læs mere på www.borger.dk


Forbered dig i tide 17 Forbered dig i tide 17

Du kan oprette et testamente, hvis du ønsker, at andre end dine tvangsarvinger skal have glæde af din formue.

Ved at oprette testamente kan du bestemme, hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør. Du kan kun testamentere de tre fjerdedele af arven, der ikke skal tilfalde dine tvangsarvinger (ægtefælle og livsarvinger). Har du ingen tvangsarvinger, kan du frit disponere over alle dine værdier og ejendele.

Du kan frit tilbagekalde dit testamente, medmindre det er gjort uigenkaldeligt. Der må dog ikke være nogen tvivl om, at du har ønsket at tilbagekalde testa-mentet. Egentlige forandringer af et testamente sker ved at følge reglerne om at oprettelse af testamenter.

Oprettelse af testamenteFor at kunne oprette et testamente, skal man være fyldt 18 år. Du skal også være i stand til at handle fornuftigt. Et testamente skal oprettes skriftligt. Det skal under-skrives eller vedkendes (dvs. accepteres) under overværelse af to vidner (vidnetestamente) eller en notar i byretten (notartestamente). Vidnerne/notaren skal efterfølgende underskrive testamentet.

Der gælder bl.a. følgende for vidner:

• Vidnerne eller deres pårørende må ikke være betænkt i testamentet.

• Vidnerne skal være klar over, at der er tale om et testamente.

• Vidnerne skal være valgt som vidner af den, der opretter testamentet.

Hvis du ønsker det, kan en genpart/kopi af et testa-mente, der er underskrevet eller vedstået for en notar, opbevares på dommerkontoret.

Ved underskrift hos notaren skal medbringes:

• Det originale dokument, der skal underskrives. Det må ikke være underskrevet hjemmefra.

• Legitimation i form af pas, kørekort eller anden offentlig billedlegitimation. Hvis du ikke har den nævnte legitimation, kan du spørge notaren, hvad der ellers kan bruges.

• Retsafgift 300 kr. pr. dokument.

Om testamente og arv


Notaren skal sikre sig, at du er fornuftig nok til at oprette testamente. Det kan for eksempel ske ved at tale om testamentets indhold. Det er ikke notarens opgave at godkende indholdet i testamentet. Nogle notarer plejer dog at påpege åbenlyse mangler eller misforståelser, men det kan man ikke altid regne med. Det er derfor ikke udtryk for, at det er godt nok, at man får lov til at skrive det under.

Både originalen og kopien skal skrives under hos notaren. Dommerkontoret beholder kopien og under-retter et centralt register om, at testamentet er op-rettet. Notaren sender originalen til dig, når påteg-ninger og indberetning er ekspederet.

NødtestamenteEr du på grund af sygdom eller andet nødstilfælde forhindret i at oprette et almindeligt testamente, kan du oprette et nødtestamente. Du kan gøre det mundtligt eller skriftligt, der er ingen særlige krav. Et nødtestamente bortfalder, når der i tre måneder har været mulighed for at oprette et almindeligt testamente.

Børnetestamente

er en tilkendegivelse af hvem, der skal overtage for-ældremyndigheden, hvis forældrene dør, før børnene er blevet myndige. Et børnetestamente er ikke juridisk bindende, men vil ofte blive fulgt, hvis alle parter er indforståede med det.

Plejetestamenteer et dokument, hvor man kan beskrive, hvordan man gerne vil plejes, hvis man ender i en situation, hvor man ikke længere kan tage vare på sig selv. Et pleje-testamente kan være mere eller mindre omfattende.



Et testamente kan bruges til andet end at fordele ens arv


Når en person dør, skal arven fordeles mellem de efter-ladte. Fordelingen sker ud fra helt præcise regler i arve-loven og afhænger af den afdødes familieforhold. Vildu have indflydelse på, hvordan arven efter dig bliver fordelt, f.eks. fordi du ønsker, at en eller flere bestemte personer, foreninger mv. skal arve dig, skal der skrives et testamente. Hvis du vil være sikker på, at testamentet er gyldigt og bliver anvendt, når den tid kommer, er det en god ide at kontakte en advokat til den opgave.

Hvem der skal arve, og hvordan arven skal fordeles, er spørgsmål, der ofte spiller en stor rolle for den enkelte, fordi det jo ikke er noget, vi går og tænker over til hverdag.

I hovedtræk fordeles arven efter følgende retningslinjer:

• Hvis den afdøde efterlader sig både ægtefælle og fælles børn, skal arven deles mellem dem. Af afdødes formue arver ægtefællen den ene halvdel og børnene tilsammen den anden halvdel, som

deles lige imellem dem. Den efterlevende ægte-fælle kan vælge at sidde i uskiftet, så fællesbørnene først arver, når den efterlevende ægtefælle dør.

• Hvis den afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, skal arven deles mellem den efterladtes familie. De såkaldte livsarvinger, altså børn, børnebørn og oldebørn, har fortrinsret til at arve.

• Hvis den afdøde ikke efterlader sig livsarvinger, men kun en ægtefælle, får ægtefællen hele arven.

• Hvis den afdøde hverken efterlader sig livsarvinger eller ægtefælle, bliver arven fordelt mellem den øvrige familie alt efter arveklasser.

• Hvis den afdøde hverken efterlader sig arvinger eller testamente, går arven til staten som ”herreløst gods”.

1. arveklasse - Ægtefælle og børn - de såkaldte livsarvinger Det er dine børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn. Arveretten gælder også børn, der er født uden for ægteskab eller er adopterede. Også børn født uden for ægteskabet fra 1938 og senere, børn født ved kunstig befrugtning samt adoptivbørn, som er adopteret fra 1958 følger særlige regler, der er ind-ført i 1956 eller 1972. Hvis der er arvinger i 1. arve-klasse, arver andre slægtninge ikke. Hvis der ikke er arvinger i 1. arveklasse, arver 2. arveklasse.

2. arveklasse - Forældre og søskende, nevøer og niecerHvis dine forældre ikke lever længere, så er det dine søskende, der arver dig. Lever de ikke, går deres arve-andel videre til deres børn. Det vil sige dine niecer ognevøer. Hvis der ikke er arvinger i 2. arveklasse, arver 3. arveklasse.

Hvem arver efter mig?


3. arveklasse - Bedsteforældre, onkler og tanter Er de døde, arver deres børn, det vil sige dine fastre, mostre, farbrødre eller morbrødre. Men hvis de ikke længere lever, går arven ikke videre til dine nevøer eller kusiner. Afdødes fætre og kusiner er således ikke arvinger.

Tvangsarvinger

Tvangsarv omfatter de arvinger, som har krav på tvangsarv. Man kan ikke gøre nogle af sine arvinger arveløse. Heller ikke, hvis man skriver testamente. Det er de såkaldte tvangsarvinger. Det er ens ægtefælle, registrerede partner eller ens livsarvinger. De har krav på tilsammen at få halvdelen af ens formue.

Den øvrige del af formuen – den såkaldte friarv – kan man selv bestemme over. Man kan godt give et eller flere børn mere end de øvrige eller lade sted- og plejebørn arve en del, selvom de ikke er berettigede til det. Eller man kan give til velgørende formål. Reglerne om tvangsarving træder først i kraft, når man er død. Livsarvingerne kan ikke forhindre, at man bruger eller bortgiver hele sin formue, mens man er i live.

FriarvTvangsarvingerne skal have en fjerdedel af arven. Den resterende del kan fordeles frit ved testamente. Er der ikke oprettet testamente, arver tvangsarvingerne det hele.

Ingen tvangsarvingerEfterlader man sig ingen tvangsarvinger, så følges reglerne fra de forskellige arveklasser. Vil man ændre på det, skal der skrives et testamente.

Arv fra udlandetHvis du arver fra udlandet, fordeles arven efter reglernei det land, hvor afdøde havde bopæl ved dødsfaldet.


Vær opmærksom på, at arveretten følger slægten, hvilket betyder at

• Papirløst samlevende ikke medfører arveret efter loven. • Svogre og svigerinder ikke har arveret efter loven.•Ægtefæller eller registrerede partnere til en arving ikke har arveret.• Stedbørn eller plejebørn ikke har arveret.• Fætre og kusiner har ikke arveret efter loven


Dine efterladte arvinger skal ikke betale skat af den arv, som de modtager. Men der skal betales retsafgift og boafgift.

RetsafgiftDer skal normalt betale retsafgift, når skifteretten ud-leverer boets værdier.

Boafgift (arveafgift)Boafgift kaldes også arveafgift. Det er en afgift, som der skal betales til staten, når man arver. Afgiften afhænger af den arv, som afdøde har efterladt sig og af hvordan man er i familie med vedkommende:

• Ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale boafgift.

• Den nærmeste familie skal betale 15 pct. i boafgift for den del af arven, der er større end 264.100 kr. (2012).

• Alle andre skal betale 15 pct. boafgift for den del af arven, der er over 264.100 kr. (2012) og desuden betale 25 pct. af hele arven efter, at 15 pct-afgiften er trukket fra.

Hvem er den nærmeste familie?

• Afdødes forældre.

• Ugift samlever med fælles bopæl de sidste to år inden dødsfaldet.

• Frasepareret eller fraskilt ægtefælle.

Skat og afgifter til staten og skifteretten

• Personer, der har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år inden dødsfaldet.

• Personer, der har haft fælles bopæl med afdøde mindst to år og som nu bor på institution, f. eks plejehjem.

• Personer, der har, har haft eller venter barn med afdøde.

• Adoptionsbørn (det afhænger dog af adoptions- bevillingen).

• Børn og stedbørn.

• Børn eller stedbørns ægtefælle.

• Børnebørn.

• Oldebørn.

• Søskende og nevøer/niecer, hvis de har boet sammen med afdøde i to år inden dødsfaldet.



Eksempler på, hvordan arven fordeles, hvis:

Jeg kun efterlader mig min ægtefælleDin ægtefælle arver det hele. Når ægtefællen dør, er det hans eller hendes familie, der arver. Derfor kan være en god idé sammen at tage stilling til, hvad der skal ske med jeres fælles formue, når I begge er væk. Et testamente vil kunne betyde, at du vil kunne disponere over en fjerdedel af din formue, og lade hvem du vil arve denne del. Din ægtefælle skal arve en fjerdedel. Du kan altså højst testamentere en fjerdedel af jeres fælles formue væk. Hvis du har fuldstændigt særeje, skal din ægtefælle have en fjerdedel. Den resterende del kan du selv disponere over. Men det skal fremgå af testamentet, hvad der skal ske med den.

Jeg efterlader mig kun mine børnHvis du er skilt eller din ægtefælle er død, og du har børn, er det dem, der arver efter dig. Skriver du ikke testamente, arver dine børn lige meget. Er der fire børn, får de en fjerdedel hver. Er et af dine børn døde, arver livsarvingerne i stedet. Har dit barn ingen livs-arvinger, er det dine andre børn, der også arver den del af arven. Skriver du testamente, kan du disponere over ¾ af din formue, og lade hvem du vil arve den del. Men dine børn skal altid arve en fjerdedel, som er deres tvangsarv.

Jeg efterlader mig ægtefælle og børnHvis du og din ægtefælle blot har almindeligt formue-fællesskab, som man automatisk har ved ægteskabets indgåelse, medmindre det er fraveget ved ægtepagt om særeje, eller der er tale om særeje i henhold til gave eller arv, så skal den fælles formue deles først, inden arven kan fordeles. Ægtefællen skal have halvdelen af værdierne. Det er resten, der udgør arven efter dig.

Arven fordeles normalt med halvdelen til den efter-levende ægtefælle, mens børnene deler den anden halvdel. Er et af børnene døde, arver dette barnslivsarvinger i stedet. Har det afdøde barn ingen livs-arvinger, deler barnets søskende i stedet arven. Skriver du testamente, kan du disponere over ¾ din formue. Dine tvangsarvinger skal hav en fjerdedel, mens du gennem et testamente kan disponere over resten.

Jeg har børn fra tidligere ægteskab eller uden for ægteskab.Børn fra et tidligere ægteskab eller uden for ægteskab er arvinger på lige fod med de øvrige tvangsarvinger og skal være med til at dele din formue. Hvis det ikke er dit ønske, at alle skal arve lige meget, kan du ved at skrive testamente fordele en fjerdedel af din formue.


Størrelsen på gavebeløb reguleres hvert år den 1. januar.

De aktuelle tal findes på www.skat.dk.

Ingen beløbsgrænseÆgtefæller og registrerede partnere kan give hinan-den gaver uden at skulle betale afgift. Man må ikke være skilt eller separeret, når gaven gives. Hvis gaven er givet på den måde, at udbyttet tilfalder en anden end modtageren, skal der også betales gaveafgift mellem ægtefæller.

Op til 20.500 kr. (2012)Der skal betales 15 pct. afgift af beløb over grænsen. Dit barns eller stedsbarns ægtefælle kan modtage gave afgiftsfri op til beløbsgrænsen.

Op til 58.700 kr. (2012)Der skal betales 15 pct. afgift af beløb over grænsen.

Samlevende, der har boet sammen i mere end to år og stadig bor sammen, kan uden afgift give hinanden et bestemt beløb. Hvis samlivet har varet mindre end to år skal modtageren betale almindelig skat af gaven. For 2012 er beløbet 58.700 kr.

Forældre må hver især afgiftsfrit give hvert af deres børn, børnebørn og oldebørn samt stedbørn og deres

børn og børnebørn et nærmere bestemt beløb hvert år, ligesom afdøde børns ægtefæller må få sammebeløb. I 2012 er beløbet 58.700 kr. Samme beløb måman afgiftsfrit give hver af sine forældre og sine bedsteforældre. Svigerbørnene (med vielsesattest) må få et mindre gavebeløb uden at betale afgift. For 2012 er det 20.500 kr. Giver du gaver, der overstiger de afgiftsfrie beløb, skal du indberette beløbene til skattevæsenet eller afgiftsmyndighederne. Mindre end de afgiftsfrie beløb skal ikke indberettes. Er gaven større end de afgiftsfrie beløb, skal modtageren betale gaveafgift.


Giv gaver til dine nærmeste

Hvor får jeg mere at vide ?Du kan få mange flere informationer hos LO Faglige Seniorer. Skriv til os på adressen: Islands Brygge 32D, 2300 København S eller på kontakt os via e-mail: [email protected] Du kan også gå ind på vores hjemme-side www.losenior.dk - eller du kan ringe til os på telefon 35 24 64 12.


Islands Brygge 32D Postboks 340 2300 København S.Tlf. 35 24 60 [email protected]

Documents

Forbered dig i tide