BIOLOGISK INST ITUTkø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

FOREDRAGSKATALOG Katalog over populærvidenskabelige foredrag på Biologisk Institut

2

Indhold

Forord ......................................................................................................................................... 3

ForedragDrømmer du om at blive vandspecialist? ......................................................................... 4Livet på bunden af lufthavet ............................................................................................ 5Bakterier ............................................................................................................................. 6Kærlighedens molekyler ................................................................................................... 7Vor tids Jurassic Park .......................................................................................................... 8Invasive arter – bør vi reagere og hvordan? .................................................................... 9Miljøøkonomi og bæredygtighed .................................................................................... 11Landbrugets påvirkning på natur og miljø ...................................................................... 12Klimaforandringer, hvorfor? ............................................................................................. 13Kønshormoner ................................................................................................................... 14Økotoksikologi ................................................................................................................... 15Bevaring af truede arter .................................................................................................... 16Humane embryonale stamceller ....................................................................................... 17Evolutionær medicin ......................................................................................................... 18Kryopræservering af humant ovarievæv .......................................................................... 19Det primære cilium ............................................................................................................ 20Evolution – spændende og aktuelle emner ..................................................................... 21

Praktiske oplysninger ............................................................................................................. 22

3

Biologisk Institut udbyder en foredrags­række, hvor gymnasier kan få besøg af en forsker eller komme til foredrag på insti­tuttet. Alle foredrag er gratis.

Forskere og studerende fra instituttet holder foredrag om deres specialer og taler om aktuelle emner inden for den biologiske verden.

Vi har i øjeblikket et eksklusivt samarbejde med Zoologisk Museum, hvor vi tilbyder fore­drag om Darwin før eller efter I har besøgt museets store udstilling.

På de næste sider finder du en liste over foredragene. Alle gymnasier på Sjælland er velkomne til at kontakte kommunikations­medarbejder Helle Blæsild for booking. Se kontaktoplysninger på bagsiden.

Velkommen til foredrag på Biologisk Institut

4

– om marin- og ferskvandsbiologi

Med udgangspunkt i et “levende” foredrag fortælles om, hvordan man kommer i gang med at studere “vand og miljø” på Køben­havns Universitet.

Foredragsholder: Akvariechef, cand.scient. Jens P. Jeppesen, Øresundsakvariet, Marin­biologi, Biologisk Institut

Drømmer du om at blive vandspecialist?

Foto

: Bir

git

Th

ore

ll

4

5

– om bakterier, alger, mosser, svampe m.m.

Det grønnes omkring os! På mure, tage og hegn vokser nogle af de sejeste organismer i verden: bakterier, alger, lav­svampe og mosser. De stortrives, hvor andre organismer for længst er stået af. Hvordan bærer de sig ad, og hvorfor bliver der flere af dem?

Foredragsholder: Lektor Ulrik Søchting, Økologi og Evolution, Biologisk Institut

Livet på bunden af lufthavet

Foto

: Bir

git

Th

ore

ll

Foto

: Ulr

ik S

øch

tin

g

5

6

– om de dræbende, de uundværlige, de værdifulde og de kunstige, vi selv kan lave

Der er 10 gange flere bakterier i et menneske end der er menneskeceller. Bakterier dræber flere millioner mennesker om året, men ud­fører også livsvigtige opgaver i naturen og hos mennesker.

Bakterier

Bakterier er desuden en værdifuld råvare for biotekindustrien og danner baggrund for en milliardomsætning.

Foredragsholder: Lektor Anders Priemé, Mikrobiologi, Biologisk Institut

6Ill

ust

rati

on

: Mik

rob

iolo

gi

7

– om kærlighedens molekyler, kæmpe molekyler, underlige moleky-ler. Om livet, universet og lidt til

Der vil også være afstikkere til Tycho Brahe, eventyrslotte, Niels Bohr, politik, virkelig­heden, musik og den slags.

Alle relevante og irrelevante spørgsmål om hvordan det er at studere og arbejde på et universitet besvares også gerne.

Foredragsholder: Postdoc Johan G. Olsen, Proteinkemi, SBiNLab, Biologisk Institut

Kærlighedens molekyler

Foto

: Jac

ob

Ban

g

7

Illu

stra

tio

n: M

ikro

bio

log

i

8

– om DNA fra mammutter og dino-saurer

Filmen “Jurassic Park” er ren fiktion, men ideen om at isolere DNA fra uddøde dyr er ikke så umulig endda!

Vor tids Jurassic Park

Der er for eksempel DNA fra mammutter, men hvad kan det fossile DNA fortælle, og i hvor lang tid kan det holde sig?

Foredragsholder: Ph.d.­studerende Jonas Bin­laden, Evolutionsbiologi, Biologisk Institut

Illu

stra

tio

n: M

auri

cio

An

ton

8

9

Dræbersnegle, dræbergobler og andre skræmmende væsener har været i søgelyset den seneste tid.

Men hvorfor er disse arter egentlig skadeli­ge? Hvilke særlige egenskaber besidder de, og hvordan påvirker de deres omgivelser?

Invasive arter er en stor udfordring for at be­vare naturen, som vi kender den, og samtidig kan nogle af disse eksotiske arter forvolde skade på flere andre områder.

Invasive arter – bør vi reagere og hvordan?

Illu

stra

tio

n: M

auri

cio

An

ton

Vi ser på invasive arter fra en biologisk vinkel og diskuterer, hvilke måder man kan fore­bygge og minimere skaderne. Invasive arter kan også relateres til diskussioner af ændret klima, globalisering, tilbagegang og ud­døen af arter, samt i en generel diskussion af naturforvaltning.

Foredragsholdere: Maya, Ida, Rikke, Biologisk Institut

Illu

stra

tio

n: W

ikim

edia

9

1010Fo

to: M

ikal

Sch

loss

er

11

– hvordan værdsætter og fordeler vi ressourcerne?

Naturen og miljøet omkring os tilhører os alle og har ofte ingen kendt værdi i kroner og øre.

Det betyder, at de naturværdier, som vi ubevidst benytter hver dag, nogle gange ikke medregnes, når der skal tages vigtige beslutninger, eller ikke måles, hvis der sker skader i vores omgivelser. Desuden overud­nyttes mange naturressourcer, fordi alle har ret og adgang til dem, hvilket kan få alvor­lige konsekvenser for vores og kommende generationer.

Hvordan kan vi måle værdier i naturen, og hvordan finder vi en bæredygtig levevej?

Vi dykker ned i den miljøøkonomiske værk­tøjskasse og diskuterer, hvordan man kan værdisætte den prisløse natur. Oplægget kan også berøre emner som klimaforandringer, cost­benefit­analyser og overbefolkning.

Foredragsholdere: Maya, Ida, Rikke, Biologisk Institut

Miljøøkonomi og bæredygtighed

Foto

: Lei

f B

old

ing

11

Foto

: Mik

al S

chlo

sser

12

Vi lever i dag i en verden, hvor vi er mange mennesker, og der skal derfor produceres en masse føde.

I Danmark består omkring 70 % af landet af opdyrket jord, og langt det meste dyrkes konventionelt. Hvad sker der med de pesti­cider og den kunstgødning, der sprøjtes ud på markerne for at opretholde det intensive landbrug? Er det overhovedet hensigtsmæs­sigt at dyrke fødevarer på denne måde? Dette oplæg kan drejes i mange retninger, der kan fokuseres på fosfor­ og kvælstofs kredsløb, der kan tales om økotoksiologiske konsekvenser af pesticidbrug og dermed også fødekæder generelt. Eller man kan koble en samfundsmæssig vinkel på og diskutere emner som overbefolkning, føde­varekrise, etik og natur, og eventuelt også lidt om EU’s indflydelse på natur­ og miljølov­givningen i Danmark.

Foredragsholdere: Christina, Rikke, Biologisk Institut

Landbrugets påvirkning på natur og miljø

Foto

: Lei

f B

old

ing

12

13

Ordet klimaforandringer er blevet hverdag i alle aviser og blade jorden rundt, men hvad betyder det egentlig, og hvorfor er det så vigtigt?

I dette oplæg kan der tales om alt fra det teoretiske bag klimaforandringer og drivhuseffekt til betydningen af klimaforan­dringerne på natur og biodiversitet.

Emnet kan både kobles til geografi og sam­fundsfag, men også kemi og fysik.

Klimaforandringer, hvorfor?

Der er mulighed for at tale om relevante begivenheder såsom den for nylig afholdte klimakongres. Eller man kan tale om de mange konkrete tiltag, der er gjort lokalt, og hvad man selv som person kan gøre for at nedsætte sit CO2­forbrug.

Foredragsholder: Christina, Biologisk Institut

Foto

: Mila

Zin

kova

/ W

ikim

edia

Foto

: Lei

f B

old

ing

13

14

Kønshormonerne er dem der får kroppen til at udvikle kønsdele og andre både fysiske og psykiske tendenser der adskiller kønene. Både mænd og kvinder har både mandlige og kvindelige hormoner i sig, men kvinder har en klar overvægt af kvindelige hormoner, mens mænd har meget mere testosteron end kvinder. Regulering af hormonerne sker i et samspil mellem testikler eller æggestokke, hypofysen og hypothalamus, og foregår ved forskellige feedback­mekanismer.

Oplægget giver et indblik i samspillet mellem hjernen og kønsorganerne samt kønshor­monernes fysiologiske funktioner hos piger og drenge. Dette ligger op til en snak om sig­

Kønshormoner

nalering, feedback mekanismer, pigers cyk­lus, sex, p­piller, sædkvalietet og evt. anabol­ske steroider. Derudover ligger oplægget op til en diskussion af alkohol, stoffer og specielt rygnings skadelige virkning på piger og drenges fertilitet.

Der er også mulighed for at fokusere oplægget på steroiders opbygning som kan kobles til f.eks. kemi­undervisningen. Eller en mere kønsbestemt fokusering på pigernes re­produktive system, hvor vi kigger på ægges­tokkene, menstruationscyklus, ægløsning, p­piller etc.

Foredragsholder: Stine, Biologisk Institut

– hvorfor er piger i perioder meget irritable? – hvorfor er drenge mere aggresive end piger?

Foto

: Sti

ne

Gry

Kri

sten

sen

14

15

Foto

: Sti

ne

Gry

Kri

sten

sen

– kemiske stoffer i vores omverden

Mennesker og miljø påvirkes af en lang række kemiske stoffer i vores omverden. Miljøkemiske analyser og vurderinger er et af redskaberne til at nedsætte risikoen for påvirkning af vores og naturens sundhedstil­stand. En lang række metaller og organiske stoffer fra industri, renseanlæg, transport og affald findes i det omgivende miljø. Stof­ferne kan være direkte giftige for levende organismer eller de kan give sygdomme og nedsat livskvalitet ved langvarig påvirkning.

Vi eksponeres selv for en lang række af disse stoffer gennem luft, drikkevand, føde, hud­produkter, rengøringsmidler etc.

Økotoksikologi

Foredraget kan indeholde eksempler på tidligere økotoksikologiske uheld (og katastrofer!) som tilfældene med CFC, TBT, bly og kviksølv, hvor store dele af klodens liv indgik som forsøgsdyr, men også effekter efter lokale uheld, som f.eks. pesticiderspild og hormonforstyrrende stoffer.

Diskussioner kan omhandle hvordan vi sikrer vores miljø, hvilke risici vi er villige til at tage, og en diskussion af hvor mange advarsler vi mennesker skal have før vi reagerer.

Foredragsholder: Rikke, Biologisk Institut

Foto

: Wik

imed

ia

15

1616

Den stigende, globale populationsvækst af mennesker gør, at vi har brug for mere plads til beboelse og dyrkning af mad. Det betyder, at der bliver mindre vild natur og dermed færre levesteder for truede og endnu ikke truede arter.

Hvis vi gerne vil bevare de nuværende arter til glæde for vores og fremtidige generation­er, er vi nødt til at skabe plads til den vilde natur. Dette gøres normalt i specielt afsatte naturområder.

Vi ser på biodiversitet, årsager til tabet af biodiversitet og dets konsekvenser og hvordan det kan forhindres. Desuden kan emnet kobles til metoder til bevaringen og forvaltningen af truede og vilde dyr i f.eks. naturparker – hvordan kan man sørge for at dyrene stadig kan leve i vores verden. Men­nesker og dyr lever tættere og tættere op af hinanden, hvilket kan føre til problemer, f.eks. hvis vilde dyr dræber menneskers kvæg eller sygdomme, der springer mellem men­nesker og dyr.

Foredragsholdere: Maya, Ida, Biologisk Insti­tut

Bevaring af truede arter

Foto

: May

a Se

peh

ri

17

Humane embryonale stamceller isoleres fra helt tidlige menneskefostre (blastocyster) og har potentiale til at udvikle sig til alle cel­lerne i hele den voksne menneskekrop. Disse cellers potentiale vil læger og videnskab­smænd gerne udnytte til at lave reservedele til mennesker med en lang række forskellige sygdomme, som der i dag ikke findes kure for. Det kunne eksempelvis være Parkinson, sukkersyge, rygmarvsskader, blindhed mm. Men inden vi når så langt er der en række udfordringer der skal overkommes i forhold til isolering, dyrkning og differentiering af stamcellerne.

Humane embryonale stamceller

Dette oplæg vil fokusere på mulighederne i forhold til begrænsningerne, når man taler om humane embryonale stamceller.

Undervisningsmateriale: Humane em­bryonale stamceller: potentiale og aktu­elle udfordringer. Af Roberto S. Oliveri og Claus Yding Andersen, Ugeskrift for Læger 2008;170(21):1815

Foredragsholder: Pernille, Biologisk Institut

– muligheder og udfordringer i forhold til regenerativ medicin

Foto

: Per

nill

e Li

nn

ert

Jen

sen

17

Foto

: May

a Se

peh

ri

18

Evolutionær medicin er et nyt område inden for biologien, hvor der forskes i det moderne menneskes genetiske historie og variation.

Man ved nu, at klassiske medicinske prob­lematikker, som eksempelvis udviklingen af bakteriel antibiotikaresistens, svanger­skabsforgiftning og menneskets aldring, kan forklares ud fra grundlæggende evolutio­nære processer. Blandt andet ved naturlig selektion, og ud fra Hamiltons slægtskabs­selektion samt Roberts Trivers konflikt teori.Undfangelsen af et barn har tidligere været opfattet som et samarbejde med en lige fordeling af de genetiske ressourcer fra forældrene.

I dette oplæg vil der blive fokuseret på den reproduktive konflikt der er mellem far, mor og barn, hvor hver part har sin egen agenda for fordelingen af ressourcer, og hvordan

Evolutionær medicin

dette kan resultere i graviditetsrelaterede sygdomme som forhøjet blodtryk, svanger­skabsforgiftning og for tidlig fødsel. Derud­over tyder det på, at autisme og skizofreni ligeledes kan være influeret af denne kon­flikt, og dette vil man forsøge at afklare ved hjælp af danske data fra Sundhedsstyrelsen i et projekt, der vil finde sted over de næste tre år.

Der kan også holdes oplæg om andre emner inden for evolutionær medicin som eksem­pelvis, bakterieresistens, evolutionen bag aldring – livsstil, føde og sygdomme, samt hygiejnehypotesen – om hvordan det høje hygiejneniveau i industrilande kan være en mulig forklaring på stigningen i astma og allergi

Foredragsholder: Birgitte Hollegaard Hart­steen, Biologisk Institut

Foto

: Wik

imed

ia

18

19

Foto

: Wik

imed

ia

Omkring 1% af alle kvinder under 40 år diagnosticeres med kræft og modtager en behandling, der kan skade æggestokken og forringe fertiliteten. Kryopræservering og transplantation af æggestokken efter ve­loverstået kræftbehandling kan genoprette menstruationscyklus og resultere i fødsel af raske børn.

På Reproduktionsbiologisk Laboratorium har vi i 10 år nedfrosset æggestokke fra kræftramte piger og unge kvinder som led i bevarelse af fertiliteten. Tre ud af 6 børn, som er født på verdensplan efter transplan­tation af kryopræserveret ovarievæv, er resultatet af vores nedfrysningsprogram. Danmark er derfor internationalt anerkendt for denne teknik, som giver håb om en lyk­keligere fremtid for unge kvinder der over­lever kræft.

Kryopræservering af humant ovarievæv

Oplægget giver et indblik i forskningens verden. Kryopræservering af ovarievæv er et rigtig godt eksempel på hvordan videnskaben åbner nye muligheder for bl.a. kræftramte kvinder, og giver truede dyrearter en ny chance. Til oplægget følger en lille demonstration af flydende kvælstofs fryseevne. Derudover vil oplægget indeholde og åbne op for en snak om kryoteknik, cel­lens biologi, pigers cyklus, in vitro fertilisa­tion (kunstig befrugtning) og transplantation af væv.

Undervisningsmateriale: Transplantation af kryopræserverede æggestokke kan efter op­tøning genoprette fertiliteten hos kræftpa­tienter: Af Marjo Westerdahl og Timy Roed, Danske Bioanalytikere, 2008.

Foredragsholder: Stine, Biologisk Institut

– genoprettelse af fertiliteten hos kræftramte kvinder

Foto

: Sti

ne

Gry

Kri

sten

sen

19

20

– kroppens indre antenner

Kigger man nærmere på en af cellerne i vores krop vil man opdage nogle små hår­lignende rør, som stikker ud fra cellens over­flade. Disse rør kaldes cilier – eller flageller – og de findes på næsten alle celler i kroppen, ikke kun hos mennesket, men hos stort set alle dyr – lige fra bananfluer til elefanter.Forskerne har længe kendt til betydningen af de bevægelige cilier for menneskets ve og vel. Derimod er de ubevægelige cilier, også kaldet primære cilier, i mange år ble­vet betragtet som et levn fra fortiden uden nogen nævneværdig betydning for cellernes og menneskets helbred. Imidlertid har ny forskning vist, at denne betragtning er en grov undervurdering af de primære ciliers

Det primære cilium

funktion, og at disse cilier påvirker og kon­trollerer et umådeligt stort antal biologiske processer i vores krop – lige fra hvornår og hvordan de enkelte celler deler sig til, hvor­dan organerne placeres i forhold til hinanden under fosterudviklingen.

Undervisningsmateriale: Kroppens indre antenner. Af Lotte Bang Pedersen og Søren Tvorup Christensen, Aktuel Naturvidenskab | 2 | 2 0 0 7.

Foredragsholdere: Pernille og Stine, Biologisk Institut

Foto

: Per

nill

e Li

nn

ert

Jen

sen

Darwins kendte teorier om naturlig udvæl­gelse og arternes oprindelse er dele af evolo­tionsbiologiens grundlag, men denne vigtige gren af biologien dækker over mange spæn­dende emner.

Blandt andet om hvordan kønnenes kamp har formet ydre træk hos mange arter og har resulteret i kønnenes forsøg på at ”snyde” hinanden, hvordan dinosaurerne udviklede fjer, og hvad det betyder for en art at gennemgå en ”flaskehals” med ganske få individer.

Lærdom fra evolutionsbiologi berører altså blandt andet emner inden for genetik, adfærdsbiologi og naturbevaring, og kan fx lægge op til diskussion om menneskets for­satte udvikling eller til debat om intelligent design.

Foredragsholdere: Maya, Ida, Biologisk Insti­tut

Evolution – spændende og aktuelle emner

Foto

: Lei

f B

old

ing

21

Foto

: Per

nill

e Li

nn

ert

Jen

sen

biologisk institutole maales vej 52200 kbenhavn nwww.bio.ku.dk

Ønsker du yderligere oplysninger om fore­dragene eller at foretage booking så kontakt kommunikationsmedarbejder Helle Blæsild, helleb@bio.ku.dk, tlf. 3532 2076.