FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN
NR. 3 / 2016
[Tema side 4-11]
FUNDAMENTET FOR ET GODT ARBEJDSLIV
ARBEJDS-GLÆDETAG ET SERVICEEFTERSYN AF ARBEJDSGLÆDEN [side 6]
SÅDAN TAGER DU LIVET AF ARBEJDSGLÆDEN [side 10]
HOLD DIT NETVÆRK LEVENDE – DET ER IKKE SÅ SVÆRT [side 18]
FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMMER FØLER SIG TRYGGE [side 20]
LÆS OGSÅ OM: Forsikringsforbundets landsmøde 2016: Vores medlemmer skal have det godt [side 12] · Mødet med stædige ildsjæle [side 16] · Digitalt - om fremtid og teknologi [side 23-24]
0000
TEMAARBEJDSGLÆDEFundamentet for et godt arbejdsliv er at man trives, og her er arbejdsglæden en hjørnesten.
TEMA: ARBEJDSGLÆDE04 Arbejdsglæde er den sikre vej06 Sæt arbejdsglæden i højere gear08 Motion kan skabe arbejdsglæde10 Tag livet af arbejdsglæden11 Poker: Arbejdsglæden er på spil
LANDSMØDE 2016 12 Vores medlemmer skal have
det godt12 Medlemmerne bestemmer13 Forlænget landsmødeperiode13 Ungdomsnetværket og
hovedbestyrelsen13 Arbejdsprogrammet giver
dig værdi15 Tryghed i forandring15 Arbejdsgiverne: Overenskomst
hver anden måned?16 Mødet med stædige ildsjæle
ARTIKLER 18 Hold dit netværk levende20 Medlemspejling: Vi er trygge22 Vandkæmmet hår er vejen frem25 Ungdom: Forandringen er på vej
DIGITALT 23-24 Nyt og noter om digitalisering
DIVERSE 26 Retten er sat27 Chatten: Charlott Due Pihl
fra Danica Pension28 Nyt fra personaleforeningerne30 Medlemsarrangementer
og kurser31 Ferielejlighed i Barcelona31 Pause
18
23
12
4
8
2
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
TEMA
INDHOLDNR. 3 / 2016
MOTION KAN SKABE ARBEJDSGLÆDE
Du kan finde alle tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk
HOLD DIT NETVÆRK LEVENDEDet er lettere, end du tror, at holde dit netværk levende.
DIGITALT – OM FREMTID OG TEKNOLOGIForsikring tager hul på fremtiden med noter og nyt om digitalisering.En time om ugen er nok til at gøre en forskel.
Forsikringsforbundet afholdt lands-møde i maj. Her blev planen for de kommende tre års arbejde fremlagt
LANDSMØDE 2016
0000
ArbejdsglædeDen gode trivsel og arbejdsglæde er et rig-
tigt bredt begreb, men meget handler om at
kunne se et formål med sit arbejde, og om at
blive anerkendt for det man laver.
Når man er formandskab i Forsikringsfor-
bundet, er det nemt at se et formål med sit
arbejde. Ligesom resten af organisationen er
det vores overordnede formål at arbejde for,
at vores medlemmer har det godt. Vi glæder
os over de mange sager, hvor det er lykkedes
for vores personaleforeninger og vores kon-
sulenter at få vendt en afskedigelse til en
advarsel, at få hjulpet medlemmerne videre i
arbejdslivet ved kollektive afskedigelser eller
få forklaret en topledelse, at opgaverne udfø-
res bedre i Danmark end i Indien.
Vi glæder os også over, at det kan lade sig
gøre at fortælle EU-beslutningstagerne i
Bruxelles, at hvad der er godt for finans-
medarbejdere i Sydeuropa ikke nødvendig-
vis fungerer i Danmark. Det er måske ikke
noget man som medlem tænker så meget
over, men på sigt kan det påvirke vores for-
sikringsjob herhjemme i alvorlig grad.
Arbejdet med at udvikle Forsikringsforbun-
det i takt med udviklingen i samfundet og i
selskaberne slutter aldrig. Vi skal hele tiden
sikre, at vores arbejde matcher de behov
vores medlemmer har og løbende tilpasse
vores politiske arbejde, tilbud og services, i
vores lokale afdelinger - personaleforenin-
gerne - og centralt.
Som formandskab står vi absolut ikke alene.
Vi har et stort team af passionerede tillidsre-
præsentanter og sekretariatsmedarbejdere
bag os, der alle brænder for at gøre en positiv
forskel for vores medlemmer.
Da vi stod på landsmødet den 13. maj og
modtog genvalg var det en enorm anerken-
delse, som gav en utrolig glæde. I fælleskab
har vi siden landsmødet i 2014 ændret rigtigt
meget, og genvalget var for os en anerken-
delse af, at vi arbejder i den rigtige retning.
Lone og jeg har nu tre år frem til landsmødet
i 2019 til at fortsætte udviklingen i Forsik-
ringsforbundet med vores medlemmer i cen-
trum. Vi vil arbejde for at skabe endnu mere
arbejdsglæde, og dermed sikre vores med-
lemmer et godt og trivselsfyldt arbejdsliv.
Venlig hilsen
FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets med-lemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, [email protected], www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, [email protected]. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, [email protected]. SEKRETARIATSCHEF: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, [email protected]. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen ([email protected]), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen ([email protected]), redaktionsassistent. Lone Clausen ([email protected]), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg ([email protected]), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal ([email protected]), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension og formand for Ungdomsnetværket. Mette Jensen ([email protected]), formand i personaleforeningen i Topdan-mark og HB-medlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: [email protected]. Redaktionen af Forsikring nr. 3 – 2016 er afsluttet den 26. maj 2016.
PORTRÆTFOTO SIDE 3 & 4: camillahey.dk
3
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
LEDER
af Charlotte HougaardLandsformand
2085
Arbejdsglæde giver overskud – både for den enkelte medarbej-der og for selskabets bundlinje. En forudsætning for at skabe arbejdsglæde er dog, at arbejds-miljøet er i orden, og at man som medarbejder trives både fysisk og mentalt. Her har vi en vigtig opgave som forbund, men det kræver et tæt samarbejde med arbejdsgiverne.
GLADE MEDARBEJDERE giver
gladere kunder og samarbejds-
partnere, og loyaliteten hos både
medarbejdere og kunder stiger. Motivation
og arbejdsglæde giver overskud og produkti-
vitet hos den enkelte medarbejder og gør, at
man bedre kan håndtere en travl hverdag i en
foranderlig branche. Trivsel og arbejdsglæde
giver den robusthed, der er så efterspurgt af
vores arbejdsgivere - og større arbejdsglæde
fører typisk også til et lavere sygefravær.
For arbejdsgiverne er arbejdsglæde noget,
der kan ses på bundlinjen. Lavere sygefra-
vær har stor værdi, og glade medarbejdere
der er produktive, fleksible og støtter op om
hinanden, så arbejdsopgaverne kommer fra
hånden, det ses bestemt også på bundlinjen.
Vi er enigeEn forudsætning for at skabe arbejdsglæde
såvel som en sund bundlinje er, at arbejds-
miljøet er i orden. Derfor samarbejder vi
tæt med arbejdsgiverne – repræsenteret
ved Finanssektorens Arbejdsgiverforening
(FA) – om at sætte fokus på trivslen i sel-
skaberne. Trivsel og bundlinje er nemlig en
fælles vindersag.
Vi har sammen med FA holdt to konferencer
om emnet, og aktuelt arbejder vi på at ud-
vikle et dialogværktøj, der skal understøtte
snakken om arbejdsglæde, trivsel og bund-
linje ude i de enkelte afdelinger. Endelig er
vi i samarbejde med FA ved at udarbejde et
inspirationskatalog, der skal sætte fokus
på, at præstationsmålinger og trivsel ikke
udelukker hinanden, men derimod kan gå
hånd i hånd, hvis ledelsen bruger redskaber-
ne rigtigt og formår at inddrage og informere
medarbejderne.
Fokus på din trivselI Forsikringsforbundet har vi stor fokus på
vores medlemmers trivsel og arbejdsmiljø.
Både centralt over for FA - og ikke mindst
lokalt i vores personaleforeninger - gør vi
meget for at fremme arbejdsglæden og
trivslen.
At møde glad på arbejde er ikke en selvfølge.
Manglende arbejdsglæde går ud over sel-
skabets resultater, og det bunder som oftest
i dårlig kommunikation mellem ledelse og
medarbejdere – og medarbejdere imellem.
Bedre kommunikation kan øge arbejds-
glæden i selskaberne og dermed også pro-
duktiviteten. Her hjælper det ikke med
frugtordninger, motionscenter, massage
eller lønforhøjelse. Arbejdsglæden kommer
ikke med frugtordningen.
RELATIONER, RESULTATER OG RUMMELIGHEDMen hvad skaber så arbejdsglæde?Svaret er blandt andet, at det gør gode re-
lationer og positive resultater. Relationerne
handler om, hvorvidt du som medarbejder
har et godt forhold til dine nærmeste kolle-
ger og til nærmeste leder. Resultaterne af-
spejler om du føler dig god til dit arbejde, får
noget fra hånden og får anerkendelse for det.
Ledelsen alene skaber ikke en god arbejds-
plads, men kan skabe rammerne. Som med-
af Lone Clausen,næstformand for Forsikringsforbundet
ARBEJDSGLÆDE er den sikre vej
4
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
TEMA: ARBEJDSGLÆDE
0000
arbejder har du også et stort ansvar for at
skabe en god arbejdsdag for både dig selv
og for dine nærmeste kolleger. Her er det
afgørende hvordan vi behandler hinanden,
hvordan vi taler sammen, hvordan vi arbej-
der sammen, om vi tager os tid til at hjælpe
hinanden eller om alle bare sejler deres egen
sø og sørger for at klare hvert sit.
En af de ting, du og dine kolleger selv kan
gøre, er at øge rummeligheden. For du læ-
rer som oftest mest af dem, der ikke er som
dig selv.
Lederne skal uddannesDer har netop været trepartsforhandlinger
mellem regeringen, arbejdsgiverne og løn-
modtagerne – sidstnævnte repræsenteres
ved FTF, der er Forsikringsforbundets ho-
vedorganisation. I disse forhandlinger har
FTF stillet med et ønske om mere efterud-
dannelse for alle, ikke mindst for lederne.
Undersøgelser viser, at hele 70 procent af
lønmodtagerne finder at der er behov for, at
ledere får bedre kompetencer til at forebyg-
ge og håndtere problemer i forbindelse med
det psykiske arbejdsmiljø. De mener også,
at ledere skal efteruddannes i psykisk ar-
bejdsmiljø, så arbejdsmiljøet kan forbedres
og færre bliver sygemeldt.
FTF ønsker at uddannelsen gøres obligato-
risk og lægges ind som en del af ledernes
øvrige uddannelse. Tanken er, at alle ledere
med personaleansvar inden for det første
år i deres lederstilling skal gennemføre en
uddannelse om psykisk arbejdsmiljø af op
til tre dages varighed. Det vil medvirke til
at nye ledere bliver bedre til at håndtere og
sikre et godt arbejdsmiljø. Det forslag bakker
Forsikringsforbundet selvsagt op om, for der
er ingen tvivl om, at gode ledelsesmæssige
kompetencer har stor betydning for arbejds-
miljøet og trivslen i selskaberne.
Arbejdsglæde og sygefraværNy forskning viser, at hvis man vil have sy-
gefraværet ned, så skal arbejdsglæden op!
Mange chefer evner simpelthen ikke at ska-
be rammerne for, at den enkelte medarbej-
der bliver motiveret og realiserer sit per-
sonlige potentiale. Alt for mange ledere er
slet ikke uddannede til at være ledere, men
har andre gode – ofte faglige - kompetencer.
Men god ledelse kommer altså ikke af, at en
leder ved alt om det, som medarbejderne
sidder med på bordet. Kommunikation og
motivation ligger nok naturligt hos nogen,
men man kan også et godt stykke hen ad
vejen lære det.
Det skal gerne være sjovt at arbejde, og sam-
arbejdet mellem dig og dine kolleger bliver
bedre, hvis I ser hinanden som venner og
ikke bare nogen, du skal arbejde sammen
med. Trygge omgivelser og et resultatori-
enteret miljø, hvor I får anerkendelse, når
tingene lykkes, er vigtige ingredienser.
Ledere skal ikke bidrage til arbejdsglæden
for idealismens og medarbejdernes blå øj-
nes skyld. De skal gøre det, fordi det giver
god mening for alle – og er en god forretning.
En arbejdsplads kan godt være velfungeren-
de, selv om nogle af medarbejderne måske
ikke er 100 procent på toppen, men hvis le-
deren er uengageret, er det et problem for
alle – og ikke mindst for selskabet.
Som mennesker tiltrækkes vi af gode lede-
re – dem, som evner at motivere, udvikle
og samle. Det modsatte gør sig gældende
for dårlige ledere, for det er nemlig dem
som netop ikke evner at lede mennesker.
Dem søger vi som mennesker ofte væk fra.
Derfor er det vigtigt, at selskaberne sikrer
sig gode ledere – og sørger for at hjælpe og
støtte dem, der ikke helt har styr på leder-
jobbet. Det er vigtigt, at selskaberne ska-
ber gode ledere, der evner at motivere deres
medarbejdere.
5
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
2089
af Birgitte Aabojournalist
”KAN DET VIRKELIG PASSE, at
det kun er tirsdag?”
Kender du følelsen af, at hverdagene nær-
mest kan stå stille og weekenden alt for hur-
tigt er overstået? Så bør du gøre noget ved
din arbejdsglæde. For jo, du kan faktisk selv
gøre en del for at give den et løft.
”Manglende arbejdsglæde skyldes ofte, at
den enkelte har svært ved at se meningen
med sit arbejde. Det kan hænge sammen
med, at ingen fortæller dig, at det du gør,
har betydning - at dit bidrag er vigtigt i en
større sammenhæng,” siger erhvervspsyko-
log Marianne Bach Lauridsen.
Bed om tilbagemeldingDerfor skal du selv opsøge feedback på din
arbejdsindsats, hvis du føler, at du mangler
den. Mange får den ikke i hverdagen, og du
kan være nødt til direkte at bede om den.
Hvis det føles som en overvindelse, så husk
at det i sidste ende gavner både dig selv, dine
kolleger og virksomheden, at du får en kla-
rere fornemmelse af, hvornår du har løst en
opgave godt og hvad den overordnede idé
med dit arbejde er.
”Spørg kolleger, chefen eller kunder, hvad
de synes om din indsats i en bestemt situa-
tion. Det er ikke så vanskeligt at spørge om,
hvis du samtidig forklarer, at du har brug
for deres tilbagemelding for at få læring og
finde ud af, hvordan du bedst løser lignende
opgaver fremover. Eller vær den, der tager
initiativet til at sparre jævnligt med nogle
af dine kollegaer,” siger erhvervspsykologen.
Del succeshistorierFor at kunne opnå arbejdsglæde, skal det ba-
sale dog være på plads på arbejdspladsen.
Hvis der ikke er gode rammer og kolleger,
du trives med, er det sjældent muligt at op-
gradere sin lyst til arbejdet. God trivsel er
i høj grad en ledelsesopgave, men når det
grundlæggende er i orden, kan arbejdsglæ-
den i nogle tilfælde hjælpes forholdsvis en-
kelt på gled.
Hvis det kniber med lysten til at passe jobbet og arbejdsugen nærmest føles endeløs, er det tid for et serviceeftersyn af ar-bejdsglæden.
6
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
TEMA: ARBEJDSGLÆDE
Sæt arbejds-glæden i højere gear
0000
af XXXXX,Fxxxxxxxxx
Det har Marianne Bach Lauridsen blandt
andet set ske i en international forsikrings-
selskab, der er blandt hendes kunder.
”Nogle af de ansatte sad og tog imod opkald
i døgndrift og tastede sager ind på compu-
teren, før de gik videre til det næste opkald
og den næste sag. De fik ikke noget indblik
i, hvad der skete med sagerne, og de havde
ingen følelse af at gøre noget godt for andre.”
For at højne trivsel og arbejdsglæde foreslog
hun forsikringsselskabet at dele succeshisto-
rier med alle virksomhedens ansatte.
”De valgte at dele historier om tilfredse
kunder, der havde fået hjælp til eksempel-
vis lille Peters brækkede ben i Peru og var
meget glade for hjælpen og havde skrevet
en takkemail. De slog succeshistorierne op
på en skærm i kantinen, andre virksomhe-
der vælger at dele historier på intranet eller
med mail. Metoden er ikke afgørende, men
det viser alle ansatte, at de deltager i noget,
der giver mening, og det skaber glæde og
stolthed,” konstaterer erhvervspsykologen.
En rar listePå en anden arbejdsplads, et stort dagblad,
fik arbejdsglæden en hjælpende hånd, når
det blev for surt for de ansatte, der tog imod
læsernes klager over manglende leveringer
dagen lang.
”Det er hårdt at være udsat for så meget
negativitet, så for at imødegå det gemte af-
delingen en oversigt med de positive mails,
de også fik en gang imellem. Dem, hvor folk
takkede for god service og den slags. Det
hjalp de ansatte til at holde fokus på, at de
var del i en større sammenhæng, som folk
var glade for. For hvis man kun får skrald
hældt i hovedet, er det svært at huske, at
virksomheden faktisk leverer noget vigtigt,
som kunderne er glade for.”
Et andet eksempel, som Marianne Bach Lau-
ridsen kender via en kollega, viser, at brokke-
kultur kan have rod i mangel på arbejdsglæde:
”En arbejdsgiver henvendte sig og sagde lige
ud, at hun ikke kunne lide sine ansatte. Det
var lægesekretærer, som aldrig var tilfredse
med noget. Først ville de have bladene fra
venteværelset med hjem, og når de fik lov
til det, var de ikke tilfredse, fordi bladene
var blevet for gamle. Så ville de have flere
forskellige slags the i køkkenet, og bagefter
var der noget tredje.”
Brokkeriet forsvandt, da lægerne blev mere
opmærksomme på at anerkende det arbejde,
sekretærerne stod for, og lod dem forstå, at
det var vigtigt.
Ingen automat-rosSelv når ens arbejde kan synes indlysende
vigtigt, er der behov for at få at vide, at den
arbejdsindsats, man leverer, har betydning
for andre.
”Selvfølgelig er vi forskellige, og ikke alle har
lige stort behov for anerkendelse og ros, lige-
som det også er meget forskelligt, hvordan
den enkelte udtrykker sin tak over en andens
indsats. Nogle siger bare tak, andre lægger
mange flere ord og følelser i deres respons.”
Uanset hvilken type anerkendelse for ar-
bejdsindsatsen er der én slags ros, der ikke
højner arbejdsglæden: Den automatiske.
”Det nytter ikke at beslutte sig for at rose alle
for alt, for at gøre alle glade. Anerkendelsen
skal gives i situationer, hvor det er noget, der
går ud over den sædvanlige præstation og
være vedkommende. Ellers mister den sin
betydning.”
Der er behov for at få at vide, at den arbejdsindsats, man leverer, har betydning for andre.
Erhvervspsykolog Marianne Bach Lauridsen
7
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
2090
af Kim Faurdal
JUST BENDIX JUSTESEN, som er
ph.d. og forsker, har i 2015 afslut-
tet sin forskning gennem tre år, der
har set på 400 frivillige kontormedarbejdere
og sammenhængen mellem deres arbejds-
glæde og fysiske aktivitet. Just Bendix kunne
konkludere, at blot én times motion om ugen
øgede arbejdsglæden.
Det var selvfølgelig ikke helt så simpelt som
beskrevet ovenfor.
Forskningen og de indlagte forsøg undersøg-
te hvad en times betalt motion om ugen gi-
ver arbejdsgiveren, ikke medarbejderen. For
én times motion får arbejdsgiveren reduce-
ret sygefravær med 56 pct., medarbejdernes
helbred blev forbedret med 10 pct. og sam-
tidig blev medarbejderne mere effektive og
leverede en forbedret arbejdsevne på 8 pct.
Endelig opnåede arbejdsgiveren en stigning
i produktiviteten på 10 pct.
Det helt simple regnestykke, hvis man kun
kigger på produktiviteten, er som følger. Kan
én times nedgang i arbejdstiden betales med
en stigning i produktiviteten på 10 pct.?
Ja, det kan betale sigSvaret er ’ja’, det kan den og regnestykket er
ret simpelt. Nedgangen er på godt 2,7 pct. i
arbejdstid, men der bliver så produceret 10
pct. mere, på en arbejdsuge, der så er på 36,5
timer frem for 37,5 timer.
Træningen, der skal tilbydes, skal være in-
dividuel således at hver medarbejder træner
på en måde, de synes er sjov. Det kan være
at nogen går en tur i rask tempo, mens an-
dre foretrækker styrketræning, holdtræning
eller noget helt fjerde.
Det er dog ikke nok for virksomhederne at
tilbyde træningen. Der skal også indføres en
sundheds- og implementeringsstrategi, som
skal bygge på brugen af managementkonsu-
lenter, hvis virksomhederne skal lykkes med
deres sundhedstiltag.
Del af virksomhedskulturenFor at motion ikke skal være en belastning
for medarbejderne, kræver det at medarbej-
Motion kan skabe arbejdsglæde
En time om ugen gør forskellen
8
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
TEMA: ARBEJDSGLÆDE
derne skal se motion som en fast forankret
del af virksomhedens kultur. Det kræver
igen en analyse af virksomhedens kultur,
som kan give viden og indsigt som grundlag
til at skabe den rette sundheds- og imple-
menteringsstrategi. Strategien skal efter-
følgende inkorporeres på ledelsesniveau,
da lederne jo naturligvis skal være dem,
der tager beslutningen om at implementere
sundhedsstrategien.
Ledernes opgave er i denne sammenhæng
at alliere sig med virksomhedens medarbej-
dere. De skal udvælge en række sundheds-
ambassadører og forandringsagenter blandt
medarbejderne, som skal hjælpe til at ska-
be den reelle implementering. Det vil typisk
være medarbejdere, der er kulturbærere og
i dagligdagen er med til at definere, vedlige-
holde og skabe kulturen i virksomheden. De-
res rolle som ambassadører og agenter er at
skabe relationer på tværs af organisationen,
og det er rent faktisk dem, der får det hele
til at lykkes, forklarer Just Bendix Justesen.
Mere effektiveHovedargumentet for at indføre en sund-
hedsstrategi og bruge penge, tid og ressour-
cer i virksomheden er, at medarbejderne
bliver mere effektive samtidig med, at virk-
somheden sparer penge. Foruden fysisk god
form, giver motionen også medarbejderne
et større mentalt overskud til at klare hver-
dagens udfordringer – både på arbejdet og i
lige så høj grad i privatlivet. For den enkelte
medarbejder sikrer det en højere arbejds-
glæde, der i sidste ende øger livskvaliteten.
At det virkelig er tilfældet viser andre under-
søgelser, der peger i samme retning.
Om nogle år, når virksomhederne for alvor
får øjende op for betydningen af motion og
arbejdsglæde, vil det sandsynligvis blive
en trend, som kan blive almindelig prak-
sis. Det gælder ikke mindst i vores bran-
che – forsikring - hvor vi har mange store
kontorarbejdspladser.
Motion skal ses som en fast forankret del af virksomhedens kultur.
Brug karriere-agenterneEr du på rette spor i din karriere? Måske har du en lurende mavefornemmelse af, at du kunne gøre noget mere eller noget andet, og her kan Forsikringsforbundets karriereagenter give dig en hjælpende hånd. Forsikringsforbundet har uddannet en række karriereagenter, ofte en af de lokale tillidsrepræsentanter eller en medarbejder i personaleforeningen, som du kan gå til, hvis du vil have et kig på dine kompetencer, muligheder og dit CV.
Den lokale karriereagent vil være det rette sted at starte, når du vil tage et sundhedstjek på dit arbejdsliv og sparre om dine karrieretanker. Hvis du derefter ønsker en mere omfattende sparring, kan du gå til Forsikringsforbundets karriererådgiver i sekretariatet, Pernille Fahlmann Kristensen.
Der er i dag lokale karriereagenter i Alm. Brand, Danica Pension, Topdanmark, PFA Pension, Codan og SOS International. Desuden har sekretariatet en karriereagent, som kan bookes for møder lokalt i selskabet, eller man kan afholde mødet i sekretariatet.
Du booker tid hos de lokale karriereagenter ved at tage kontakt til personaleforeningen. Karriereagenter vil typisk også være at finde på personaleforeningens hjemmeside (se på www.forsikringsforbundet.dk under menupunktet ’Nær dig’). Man er også velkommen til at kontakte Katrine Haar Pedersen på [email protected] for bookning af samtale med karriereagenterne.
9
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
Tag livet af arbejdsglæden
DANMARKS FØRENDE eksperter i
arbejdsglæde, firmaet Arbejdsglæ-
de Nu har lavet en undersøgelse
blandt 700 medarbejdere, som viser hvilke
forhold på en arbejdsplads, der kan dræbe
arbejdsglæden. De har kunnet rangordne li-
sten, så her har du arbejdsglædedræbernes
top 5 liste. Hvis du genkender nogle af tin-
gene fra din arbejdsplads, så er det på høje
tid at gøre noget ved det.
1. Brok fra kollegerneVi kender alle den ene kollega, som lidt for tit
har nej-hatten på, og som kan gøre hverda-
gen på kontoret til en mindre god fornøjelse.
Er du denne ’ene kollega’, så prøv at kigge
lidt indad og find ud af, hvad problemet er.
Hvorfor har du behov for at brokke dig hele
tiden? Kan du selv gøre noget ved problemet
– så gør det. Kan du ikke, så få andre til at
hjælpe dig.
Er du en af dem hvis arbejdsglæde blive
dræbt af en negativ kollega, så vær med til
af Mette Jensen
2086
at få gjort noget ved problemet og få brok-
kerierne stoppet.
2. Manglende ros og anerkendelseI Danmark er vi stadig ramt af janteloven
og savner virkelig en rosekultur. Vi skal alle
blive bedre til at give hinanden positiv feed-
back. Ros skal også gives undervejs og ikke
kun når resultatet er i mål.
3. Manglende opbakning fra lederen
Oplever du manglende opbakning, støtte og
coaching fra din leder, så tag fat i din leder og
bed om det. Det er nemmere sagt end gjort,
enig – men du får i sidste ende en bedre ar-
bejdsdag og mere arbejdsglæde ud af det.
4. Nærmeste leder / uklare opgaver
Den nærmeste leder scorer en delt fjerde-
plads som arbejdsglædedræber sammen
med ’uklare opgaver’.
’Nærmeste leder’ handler om relationen til
lederen. Det er især fraværet af lederen og af
klar ledelse, der er årsagen til at arbejdsglæ-
den smutter. Så vær ærlig i din tilbagemel-
ding i ledermålinger og husk bestemt også
at sige det til din leder, hvis det er punkter
vedkommende kan ændre på. Og ja, det kan
være svært, men hvis ingen siger noget, så
sker der jo heller ikke noget.
De ’uklare opgaver’ handler egentlig også
om dårlig ledelse og herunder om dårlig
kommunikation. Er du usikker på, hvad din
opgave er, så bed din leder om klar og tydelig
forklaring.
5. TravlhedIngen i forsikringsbranchen har en arbejds-
uge, hvor der ikke er travlt. Det er efterhån-
den blevet et grundvilkår, og vi må nok lære
at leve med det. Men selv om der er travlt,
kan der godt være arbejdsglæde. For den
travle medarbejder gælder det om at foku-
sere på alt det, som man når i løbet af en
arbejdsdag, og så ellers lade være med at be-
kymre sig over bunkerne og telefonkøerne.
Giv en håndHvis du har en god idé til, hvordan I som
kontor eller afdeling kan gøre noget bedre,
smartere eller rarere og derved måske få en
bedre hverdag med større arbejdsglæde eller
måske håndtere mere effektivt, så giv ideen
til din leder. Han/hun tager forhåbentligt i
mod med kyshånd :-)
Du kan læse mere på www.arbejdsglaedenu.dk
Der er mange muligheder for at tage livet af arbejdsglæden og trivslen. Her kommer top fem listen – forhåbentlig er der ikke noget, du genkender…
10
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
TEMA: ARBEJDSGLÆDE
2105
Tag livet af arbejdsglæden
af Lars H. Knudsen
Arbejdsglæden er på spilI SEB Pension sætter man bogstavelig talt arbejdsglæden på spil, når man samles om bordet og gør sig klar til et slag Arbejdsglædepoker.
BLIKKENE ER STIFT RETTET mod kortene og deltagerne kører
nervøst rundt på stolene, mens
man forsøger at holde pokerfjæset i stive
folder. Vi er til et slag Arbejdsglædepoker
hos SEB Pension, hvor man lægger kortene
på bordet for at slå et slag for arbejdsglæ-
den. Men det kan også være en barsk op-
levelse, hvor deltagerne risikerer at miste
nogle illusioner undervejs i spillet.
Arbejdsglædepoker er egentlig et sæt spil-
lekort, men ud over hvad der plejer at være
på kortene, er der nu også et ord på kortet,
der for hver korttype – hjerter, klør, ruder,
spar – er ordnet i kategorier efter type.
Altså om det har noget at gøre med ens
personlighed, arbejde osv.
Reglerne er ganske simple. Pokerspillerne
sætter sig fire personer ved et bord og én af
dem vælges til at være i ”den varme stol”.
De tre andre deltagere finder nu frem til
hver fem kort – ord – som de mener passer
på den fjerde. Når de er fundet, så forhand-
ler de tre sig åbent frem til fem fælles ord,
mens personen i ’den varme stol’ ikke må
sige noget.
Når de fem ord er fundet, så taler man alle
fire om dem, og formålet er at få en god og
åben snak om, hvem man er og hvordan
man arbejder. Det kan blive en meget per-
sonlig snak, hvor personen i ’den varme
stol’ kan føle sig gået meget tæt ind på livet
og der kan komme ting frem, som ellers
kan være svære at sætte i tale.
Formålet er at få tingene frem og få luften
renset, og når man har spillet sammen er
der ingen tvivl om, at man kender hinan-
den og den enkeltes styrker og svagheder
på en anden og meget bedre måde. Der-
med er vejen også banet for at kunne tage
hensyn til hinanden og den enkeltes øn-
sker i hverdagen.
Arbejdsglædepoker er et godt værktøj til at
få ”svesken på disken” og få talt om nogle
af de emner, som ellers kan skabe uro og
mistrivsel i en travl hverdag, så det er ikke
sjældent, at man snupper et slag poker i
SEB Pension.
11
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
2096
Forsikringsforbundets landsmøde 2016:
Vores medlemmer skal have det godt
Som medlem af Forsikringsforbundet er
det ikke sikkert, at du sidder og bider negle
i spænding over, hvad der sker på din fag-
forenings landsmøde. Vi er heller ikke en
fagforening, hvor der er det store drama på
landsmøderne, som typisk foregår i en god
og positiv dialog.
Men landsmødet har alligevel stor betydning
for dig som medlem, for det er på landsmø-
det at medlemmerne vælger formandskab,
godkender vedtægtsændringer og giver
grønt lys for hvad der skal arbejdes på og
mod frem til næste landsmøde.
Medlemmerne bestemmerFor ja, det er medlemmerne, der bestemmer i
Forsikringsforbundet og især på landsmødet.
Medlemmerne repræsenteres af de delege-
rede, som er bestyrelsen fra jeres lokale per-
sonaleforening. I selskabet har I selv valgt de
tillidsvalgte, enten ved at vælge lokal for-
mand og bestyrelse, eller ved at vælge en
bestyrelse, som så selv fordeler rollerne. Når
jeres personaleforeningsbestyrelse tropper
op på landsmødet i Forsikringsforbundet
har de alle jer medlemmer med, for de kan
stemme med det antal stemmer, som I er
medlemmer i jeres personaleforening.
Det er, hvad vi kalder ’kohaleprincippet’. Det
kan du i øvrigt læse mere om i det foregåen-
de Forsikring.
Beslutninger på landsmødet skal vedtages
med to-tredjedeles flertal, dvs. at 66,6 pro-
cent af de fremmødte stemmer skal sige ’ja’,
for at en indstilling godkendes, f.eks. at en
ændring af vedtægterne godkendes.
Men så meget for landsmødepraktikken.
Hvad skete der så?
Medlemmerne af Forsikringsforbundet deltager på landsmødet med deres delegerede, der er bestyrelsen i deres personaleforening. Det gennemgående tema på landsmødet var, hvordan Forsikringsfor-bundet bedst kan arbejde for at medlemmerne har det godt.
af Lars H. Knudsen
12
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
LANDSMØDE
0000
Forlænget landsmødeperiodeFørste vedtægtsændring til godkendelse var
at landsmødeperioden ændres fra to til tre
år. Ændringen blev godkendt, og dermed
skal næste landsmøde afholdes i 2019.
Baggrunden for ændringen var, at to år er
en meget kort periode for et formandskab
til at få skabt udvikling og forandring i en
organisation som din. Før arbejdet i den nye
landsmødeperiode overhovedet kommer i
gang er der sommerferie, og så vil de nye
udvalg dårligt nok være kommet i gang med
arbejdet endsige være nået frem til planer
og beslutninger.
Desuden starter den nye landsmødeperio-
de med overenskomstforhandlinger såvel
centralt som lokalt, og det kræver store res-
sourcer frem til næste forår, hvor din nye
overenskomst skal være på plads. Endelig
blev overenskomstperioden ved forhandlin-
gerne i 2014 ændret fra to til tre år.
Så alt i alt skaber den treårige landsmø-
deperiode tid og ro til arbejdet for dig
som medlem – for at sikre dig værdi af dit
medlemskab.
UngdomsnetværketKim Faurdal, formand for Forsikringsforbun-
dets Ungdomsnetværk, var på talerstolen for
at motivere et forslag til vedtægtsændring
der sagde, at Ungdomsnetværket skulle have
en observatørpost i hovedbestyrelsen. Det
førte til en længere diskussion hos de de-
legerede, men en generel forståelse for det
positive i at give ungdommen mulighed for
at følge de politiske processer og præsentere
deres synspunkter for hovedbestyrelsen.
Forståelsen viste sig også ved et stort antal
ja-stemmer for vedtægtsændringen, men
da afgørelser ved landsmødet skal ske med
to-tredjedel stemmer og efter medlems-
tal, så lykkedes det ikke helt at nå de 66,6
procent ja-stemmer, som var nødvendigt.
Ungdomsnetværket får dermed ikke en
observatørpost i hovedbestyrelsen i denne
omgang.
Formandskabet genvalgtEn enig hovedbestyrelse havde tilkendegivet
deres fulde opbakning til formandskabet for
Forsikringsforbundet – landsformand Char-
lotte Hougaard og næstformand Lone Clau-
sen – og det støttede et enstemmigt lands-
møde op om ved stående applaus.
Dermed har formandskabet arbejdsro frem
til maj 2019 til at fortsætte udviklingen af
Forsikringsforbundet og gennemføre mål-
sætningerne i arbejdsprogrammet for den
nye landsmødeperiode.
ArbejdsprogrammetDet helt centrale på landsmødet var for-
mandskabets fremlæggelse af arbejdspro-
grammet for den kommende landsmøde-
periode – 2016 til 1019. Arbejdsprogrammet
blev vedtaget af et enstemmigt landsmøde,
og det lægger de overordnede rammer for,
hvad du kan forvente af din fagforening de
kommende tre år.
Ud over arbejdsprogrammet arbejder For-
sikringsforbundet altid med områder som
kompetence, arbejdsmiljø, trivsel og meget
andet, der er en del af de daglige opgaver.
Det samme gælder for de services, som du
Det genvalgte formandskab: Landsformand Charlotte Hougaard (th) og næstformand Lone Clausen
Christian Sletten, Codan Mette Jensen (th) og Tina Carlsson, Topdanmark
Kim Faurdal, Ungdomsnetværket
13
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
0000
tilbydes: Faglig assistance og rådgivning,
hjælp og støtte til ledige og syge medlem-
mer, medlemskurser, karriererådgivning,
kultur-arrangementer, rabatordninger, kom-
munikation, information og meget mere.
Der vil naturligvis ske en løbende tilpasning
og udbygning, så vi sikrer at tilbuddene er
aktuelle og værdifulde for dig som medlem.
VærdierArbejdsprogrammet rummer tre værdier og
tre mål. Værdierne er nærhed, tryghed og
nutidighed, og dem anser vi for helt centrale
for dit arbejdsliv de kommende år.
Nærheden betyder, at du i en foranderlig
verden altid har Forsikringsforbundet nær
dig. Vi er ikke længere væk med støtte og
hjælp end din lokale tillidsrepræsentant og
personaleforening, der har ekspertisen i se-
kretariatet i ryggen.
Din tryghed er, hvad vi arbejder for i enhver
sammenhæng – såvel lokalt i dit selskab,
som over for arbejdsgivernes organisation,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Vi har din tryghed i tankerne, når vi for-
handler ny overenskomst, såvel centralt som
lokalt, og når vi er i dialog med ledelsen på
møderne i selskabernes SU og i den løbende
kontakt med HR-afdelingerne.
Nutidighed er et krav i en verden, som vi den
ene dag anså for tryg og stabil, men hvor
vi den næste dag må erkende, at forandrin-
gerne kommer væltende ind over os. Ja, det
lyder dramatisk, men det vil ændringerne i
branchen også blive de kommende år. I en
del selskaber sidder vores medlemmer alle-
rede side om side med robot-kolleger, mens
andre medlemmer har måtte forlade deres
job fordi det er flyttet til partnere i ind- og
udland. Forsikringsforbundet skal følge
med udviklingen i branchen og omkring
hvad medlemmerne ønsker af deres fagfor-
ening, og løbende tilpasse vores indsatser
og services.
Som medarbejder i forsikringsbranchen er
dit job ikke længere sikret og selv om du kan
stole på, at vi kæmper for din tryghed, så
er det i sidste ende ledelsen i selskabet, der
bestemmer. Det kan vi ikke ændre på, men
prøve at sikre, forberede og støtte vores med-
lemmer bedst muligt.
Lars Christoffersen, PFA
14
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
LANDSMØDE
0000
du hjælpe til, for ved at anbefale og inspire-
re dine kolleger til at være medlem af For-
sikringsforbundet styrker du os, og dermed
også hvad vi kan gøre for jer.
Endelig vil Forsikringsforbundet arbejde
for at skabe ”En enklere hverdag”. Bag den-
ne målsætning ligger, at overenskomsten
efterhånden er blevet en meget kompleks
sag, som vi sammen med arbejdsgiverne vil
arbejde for at forenkle og gøre nemmere at
bruge i hverdagen. Det betyder også, at den
skal kunne håndtere nye måder at arbejde
på, nye jobtyper og tilgodese dine eventuelle
ønsker om mere fleksibilitet i jobbet og i dine
arbejdstider.
De tre målsætninger lægges ud i Forsikrings-
forbundets tre politiske udvalg, som den
kommende tid skal arbejde på implemen-
tere dem på en måde, der vil fungere såvel
centralt som lokalt i personaleforeningerne.
Tryghed i forandringTemaet for hele landsmødet var i år ’Tryghed
i forandring’ og i dette noget dobbelttydige
tema ligger, at trygheden er helt central for
Forsikringsforbundet, og at den skal sikres i
en foranderlig verden. Men der ligger også,
at selve tryghedsbegrebet er i forandring,
ikke mindst hos de yngre generationer, der
har mere fokus på kompetenceudvikling
og udfordringer i jobbet, end de har på at
kunne blive siddende på samme stol frem
til pensioneringen.
Fra talerstolen malede Mariane Dissing et billede af fremtidens forsikringsbranche med digita-lisering, robotter og truslen fra udenlandske selskabers indtog i Danmark.
Det er første gang nogensinde, at arbejdsgiver-
foreningen var inviteret med på et landsmøde i
Forsikringsforbundet – eller DFL, som vi jo hed
ved de tidligere landsmøder. Mariane Dissing,
direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening (FA) lyttede med på landsformand Char-
lotte Hougaards beretning og gik så efterføl-
gende på talerstolen for at præsentere FA’s syn
på den kommende overenskomst.
Mariane Dissing, direktør for FA:
Overenskomst hver anden måned?Mariane startede med at male et billede af
forsikringsbranchen som en branche, der
står over for markante omvæltninger efter
mange års rolig udvikling. Hun talte om
globalisering, digitalisering, outsourcing,
robotter, generation Z, disruption og alt det
andet, som rumler i branchen allerede nu.
Et hovedbudskab var, at til forskel fra tid-
ligere, så sker der nu et væld af tiltag uden
for den traditionelle forsikringsbranche, som
begynder at gå ind over forretningsområdet.
Det er nye forsikringstilbud fra nye spillere,
hvoraf en del aldrig før har udbudt forsik-
ringer. For dem er det ligegyldigt, om de har
en tilstedeværelse i Danmark, for de er på
nettet og dermed overalt. Så forsikringsmar-
kedet er ikke længere lukket og beskyttet.
Ifølge Mariane Dissing har vi en række ud-
fordringer herhjemme. Hun mener, at selv
om overenskomsten åbner for fleksibilitet,
så er den for dyr. Også tryghedsbegrebet
er i forandring, og Mariane mener ikke at
fremtidens tryghed er at kunne beholde
sit job, men at man løbende forbedrer sine
kompetencer, så man har god værdi for
arbejdsgiverne.
Og tør en arbejdsgiver overhovedet at indgå
en overenskomst, der rækker mere end to
måneder ud i fremtiden? Og skal overens-
komsten være med eller mod selskaberne,
sluttede Mariane Dissing retorisk af med at
spørge og understregede, at her vil en en-
keltperson nok se anderledes på tingene end
en fagforening.
MålsætningerneArbejdsprogrammet fastsætter også tre
centrale målsætninger for de næste tre år.
’Medlemmet i centrum’ betyder, at hele
Forsikringsforbundets organisation har dig
i tankerne i enhver aktivitet og ethvert til-
tag. Sådan har det nu altid været, men vi
har ikke italesat det på samme måde som
politisk mål.
Næste målsætning er, at vi skal ’Bevare og
styrke vores politiske position’. For dig som
medlem betyder det, at jo stærkere vi er som
fagforening, desto bedre kan vi arbejde for
din tryghed. Jo flere vi organiserer, desto
mere lytter FA og selskabernes ledelser, og
jo mere kan vi dermed gøre for dig. Her kan
15
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
2006
af Lotte Kronholm Sjøberg
en nystartet personaleforeningsformand, da
hun den 13. maj deltog i Forsikringsforbun-
dets landsmøde.
At deltage i sit første landsmøde i Forsik-
ringsforbundet er noget helt specielt. Salen
ulmer af energi og ildsjæle, der er klar til en
spændende dag. Der er en masse ukendte
ansigter, som man alligevel har rigtig meget
til fælles med.
Camilla Dahl Jensen, Industriens Pension
Marlene Piil Laberdesque, Gjensidige Forsikring
Susanne Andersen, Aros Forsikring
Mødet med stædige ildsjæle
Arvid Ahrin, NFU
Forsikringsforbundets lands-møde er ildsjælenes mødeplads, mener en af de delegerede, der var med på sit første landsmøde.
”FORSIKRINGSFORBUNDET ER fuld af
ildsjæle. Kompetente, intelligente og til ti-
der stædige mennesker, som alle brænder
for medlemmerne i Forsikringsforbundet”.
Det er blot én af de udtalelser, der kom fra
16
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
LANDSMØDE
Redaktionen har spurgt et par af de nye per-
sonaleforeningsformænd og et bestyrelses-
medlem, hvordan det var at deltage i deres
første landsmøde.
Fik sat ansigter påMarlene Piil Laberdesque, Gjensidige For-sikring - ”Jeg må indrømme, at jeg ikke havde
de store forventninger, da jeg ikke har været
til landsmøde før. Jeg havde dog forventet,
at få et bedre indblik i vores organisation
og at få sat ansigt på repræsentanter fra de
forskellige selskaber - og det fik jeg indfriet”.
”Jeg kunne især godt lide debatterne og det
faktum, at der var mange der tog ordet og gik
på talerstolen. Jeg synes også, at de forskelli-
ge gæstetalere var spændende og relevante”.
Fuld af ildsjæleCamilla Dahl Jensen, Industriens Pension
- ”Forsikringsforbundet er fuld af ildsjæle.
Kompetente, intelligente og til tider stædige
mennesker, som alle brænder for medlem-
merne i Forsikringsforbundet. Det var en stor
glæde, at opleve et velstruktureret landsmø-
de, hvor talerne var præget af saglighed, fag-
lighed og engagement. Der var en der sagde til
mig: ”I Forsikringsforbundet går vi altid efter
bolden, og ikke manden”. Det synes jeg er et
godt billede på stemningen. Selv om man vil
have sin holdning igennem, så sker det med
respekt for fagligheden og for hinanden. Og
alle er enige i, at målet er, at medlemmerne
af Forsikringsforbundet har det godt”.
”Jeg synes det er svært, at hive en enkelt ting
frem som særlig god. Jeg var meget begejstret
for den indsigt jeg fik i det politiske arbejde
herhjemme, i norden og i EU. Jeg var ikke
tidligere klar over hvor meget indflydelse
Forsikringsforbundet har på f.eks. lovgiv-
ningen i EU, i kraft at det samarbejde vi har
med NFU. Samtidig er det for alvor ved at
gå op for mig, hvordan ’Nærhed’ som en af
forbundets værdier, er gennemgående i hele
Forsikringsforbundet.
Strukturen er flad, og hvad enten jeg har brug
for en snak med landsformanden eller med
en faglig konsulent, så kan jeg bare ringe til
dem. Samtidig er der så megen god erfaring
og viden, som man som ny formand kan have
glæde af, blandt andet sparringen med andre
tillidsvalgte og formænd fra de andre perso-
naleforeninger. Og det er uundværligt”.
Spændende og relevantSusanne Andersen, Aros Forsikring - ”Det
er svært at vide hvad man kan forvente som
2025
helt ny. Men jeg var positivt overrasket, for
landsmødet blev professionelt udført, blandt
andet med en god og spændende årsberet-
ning fra formanden, og en god dagsorden i
det hele taget.
Og så var der mange gode input og indlæg.
Som ny er der mange nye ting man skal sæt-
te sig ind i, men jeg syntes det var spænden-
de og meget relevant. Landsmødet var en
god måde at kunne observere og finde sine
egne synspunkter ud fra de indlæg, der kom
i dagens løb”.
”Det bedste ved landsmødet, fra mit syns-
punkt, må være stemningen. Der er ingen
tvivl om, at alle brænder for det. Vi ser ikke
alle ens på tingene, men der er respekt for
de argumentationer der kommer, og de be-
slutninger der træffes.
Som ny formand følte jeg mig velkommen,
og i gode hænder, ikke mindst med Char-
lotte Hougaard og Lone Clausen der som
formandskab også de kommende år skal re-
præsentere vores forbund. Jeg fornemmer et
super godt samarbejde de lokale foreninger
imellem, og ser frem til at møde alle igen”.
Kenneth Sejlø Andersen, sekretariatschef Solvej Ørteby, næstformand i Finansforbundet
17
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
af Birgitte Aabojournalist
2095
Du sidder i en god stilling, og tid har du ikke
for meget af. Så hvorfor skal du bruge den på
at passe en LinkedIn-profil eller drikke kaffe
med gamle kolleger?
Det skal du fordi det kan gøre en afgørende
forskel, når og hvis du bliver opsagt, siger
Peter Straadt, partner i AS3 Transition, der
blandt andet rådgiver virksomheder og an-
satte om outplacement – det vil sige, hjælper
medarbejdere videre i job efter afskedigelse.
”I dag må alle have i baghovedet, at der er
en risiko for at miste sit job – også i forsik-
ringsbranchen. Det er ikke noget, man skal
gå og frygte i det daglige, men det er klogt at
være realistisk, så man ikke er fuldstændig
uforberedt, hvis det skulle ske.”
De fleste af os kan risikere at miste jobbet på et tidspunkt i karrieren. Du forærer dig selv et forspring i jagten på nyt arbejde, hvis du passer dit netværk.
18
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
NETVÆRK
Hold dit netværk levende- det er lettere, end du tror
0000
Færre stillinger slås opTidligere har undersøgelser vist, at kun
omkring en tredjedel af alle job opslås, og
jo ældre og mere etableret du er, des færre
relevante stillinger finder du opslået.
”Jeg tror faktisk, det er færre stillinger, der
slås op nu, og det bliver formentlig endnu
færre med tiden. Netværk er langt mere ef-
fektfuldt end traditionel jobsøgning,” kon-
staterer Peter Straadt.
Som et minimum bør du derfor oprette og
opdatere en LinkedIn-profil, for det åbner
dig mod omverdenen og gør dig synlig, så
dit netværk ikke glemmer, at du eksisterer.
”Danmark er blandt de lande, der mest ak-
tivt bruger LinkedIn. Søgning efter kandida-
ter begynder tit dér, så det er vigtigt at være
til stede. Lad være kun at brande dig selv
som forsikringsansat. Fortæl i stedet succes-
historier om det, du har udrettet – det syn-
liggør, at dine kompetencer også kan bruges
i andre branchen. Desuden er du lettere at
huske, hvis du fortæller en historie i stedet
for at remse dine evner op.”
Peter Straadt råder dig også til at kommen-
tere på andres nyhedsopslag på LinkedIn ind
imellem og selv bidrage med relevant og in-
teressant indhold, også når der sker noget
for dig arbejdsmæssigt, eksempelvis hvis
du har erhvervet nye kompetencer eller nye
arbejdsopgaver. Væn dig til at lægge noget
på cirka hver anden uge, så popper du op hos
dit netværk jævnligt.
Branchen giver netværksevnerEn ting er LinkedIn, en noget større over-
vindelse kan det være at gribe fat i gamle
bekendte og høre, om det var noget med et
møde over en kop kaffe. Følelsen af at stå
med hatten i hånden og bede om tjenester
er ubehagelig.
”Man må ruste sig med mod og lægge ud
med de mennesker, man er tryggest ved at
henvende sig til. På den måde får man nogle
gode oplevelser at bygge ovenpå”, siger Peter
Straadt.
Han har i AS3 været med til at rådgive
medarbejdere i forsikringsbranchen, og
har selv tidligere igennem 15 år arbejdet i
finansbranchen.
”I både finans- og forsikringsbranchen skal
du være god til at vurdere og risikoafdæk-
ke. Det betyder, at mange i branchen har et
godt redskab ved hånden i forhold til det at
netværke, nemlig evnen til at stille undersø-
gende og analyserende spørgsmål.”
Og den evne er vigtig, for hvis man tager
initiativ til et netværksmøde, skylder man
også at forberede sig lidt.
”Det er ikke nok at møde op og fortælle om
sig selv og alt det, man er god til. Det skal
være en samtale, og hvis man på forhånd
har gjort sig den ulejlighed at undersøge
lidt om den virksomhed, den man møder
er tilknyttet, har man mulighed for at stille
interesserede spørgsmål og gøre et bedre
indtryk.”
Spørg aldrig om jobSelv om du naturligvis ikke skal lægge skjul
på, at du er interesseret i et job, skal du aldrig
direkte spørge den, du møder, om han eller
hun har et til dig.
”Det er en uskreven regel, for det kan skabe
en akavet situation. Spørg i stedet efter nogle
ideer til, hvor en profil som din vil være in-
teressant? Og sæt dig det mål at komme fra
mødet med to gode råd og to nye kontakter,
som kunne være gavnlige at opsøge. Så har
du noget konkret at gå videre med og får
samtidig udbygget dit netværk yderligere -
og dermed større chance for i sidste ende at
finde det job, der matcher dig.”
Kom i gang med at netværkeKortlæg dit netværkHvis du har svært ved at overskue, hvem du skal gribe fat i, så start med at skrive en liste over alle, du kender.Familie, nære venner, bekendte, gamle kolleger, din tandlæge og bankmand, dine børns venners forældre alle.
Læg blødt udBegynd med at kontakte dem, du føler dig tryggest ved.
Forbered digSøg informationer, så du kan stille relevante spørgsmål, der viser, at du har sat dig ind i det mest basale omkring virksomheden.
Sæt mål for mødetHav som målsætning, at du skal gå fra hvert netværksmøde med to gode råd og to nye navne at kontakte.
Peter Straadt
Netværk er langt mere effektfuldt end traditionel jobsøgning.
19
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
0000
Medlemmerne har talt:
Vi er trygge
Redaktionen har taget et kig på resultaterne af den nylige medlems-undersøgelse og særligt én ting springer i øjnene: Forsikrings-forbundets medlemmer går ikke og frygter for deres job.
Omkring en tredjedel af Forsikringsforbun-
dets medlemmer har besvaret den med-
lemsundersøgelse, som blev udsendt i april/
maj. Medlemsundersøgelsen havde til for-
mål at pejle medlemmernes holdninger og
ønsker i forbindelse med overenskomstfor-
handlingerne i starten af 2017 – et arbejde,
som allerede er i fuld gang.
Trygge medlemmerHvad der umiddelbart springer i øjnene ved
undersøgelsen er, at medlemmerne ikke går
og frygter for deres jobs. Det skorter ikke
på budskaber om digitalisering, automati-
sering, robotter og outsourcing – hverken i
medierne, selskaberne eller her i Forsikring
– men medlemmerne føler sig fortsat trygge
i deres job.
Af samtlige besvarelser anser 44 pct. sig for
meget sikre i deres ansættelse, mens yderli-
gere 37 pct. føler sig trygge. Altså 83 pct. Blot
6 pct. føler sig truet af afskedigelse.
Forskellen på holdningen hos unge (under
35 år) og ældre (over 55 år) er ikke voldsomt
forskellig, men en større del af de unge føler
sig sikre, mens de ældre er lidt mere i tvivl.
Medlemmernes syn på jobsikkerheden
stemmer ikke godt med Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), som netop har
været ude med et budskab om, at der for-
ventes 550 færre ansatte i finanssektoren
allerede i 2016. FA skriver, at siden 2008 er
hver 7. stilling i sektoren blevet nedlagt.
Det stemmer heller ikke med, at Codan for
nylig har sat over 70 medarbejdere på ga-
den med flere på vej, og at andre af de store
selskaber løbende opsiger eller ikke genbe-
sætter stillinger.
af Lars H. Knudsen
20
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
MEDLEMSPEJLING
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
Imeget højgrad Ihøjgrad Inogengrad Imindregrad Slet ikke Ikke relevant
Jegfølermigsikkeriminansættelse
Jeg følermigsikker iminansættelseAlle Jeg følermigsikker iminansættelseUnge
Jeg følermigsikker iminansættelseÆldre
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
Imeget højgrad Ihøjgrad Inogengrad Imindregrad Slet ikke Ikke relevant
Diagramtitel
Outsourcing Digitalisering Nedskæringer Manglendekompetencer
2102
Analysebureauet Epinion har
spurgt danskerne om deres
frygt for at blive afskediget. Her
svarer hver sjette af de godt
1000 spurgte, at de frygter at
stå uden job inden for det næ-
ste år, primært på grund af
fyringsrunder.
Kompetencerne på pladsMedlemmernes tro på, at alt
nok skal flaske sig, baserer sig
blandt andet på, at de anser sig
selv for at have de rette kom-
petencer. Flere end ni ud af ti
mener, at de har de rette kom-
petencer til at varetage deres
nuværende job, men næsten
lige så mange mener da også, at
det er deres pligt løbende at ud-
danne sig til jobbet. Mønsteret
er det samme for unge og ældre,
men de unge er dog lidt mere
uddannelsesmindede.
”Selskaberne er gode til at ud-
danne medarbejderne til deres
nuværende job, men i en verden
hvor jobbene hurtigt ændres el-
ler forsvinder, er det måske ikke
længere godt nok,” forklarer
Charlotte Hougaard, landsfor-
mand for Forsikringsforbundet.
”Fremover skal der også fokus på at vide-
reuddanne medarbejderne, så de er klar til
fremtidens nye og anderledes jobs, hvad
enten det er i samme eller et andet selskab.
Rutineopgaver bliver automatiseret eller
flyttet til samarbejdspartnere, så vores
medlemmer skal have fokus på at udnytte
deres kompetencer inden for kundeservice,
forhandling, konflikthåndtering og kommu-
nikation generelt. Det er her, at robotter og
IT-systemer først kommer til kort.”
Øget presMedlemmerne oplever generelt et øget ar-
bejdspres, og det gælder både unge og ældre.
Næsten en fjerdedel angiver, at det gælder
’i meget høj grad’, men over 80 pct. oplever
det i større eller mindre grad.
For at fuldende billedet af de trygge medlem-
mer viser besvarelserne, at kun få er bekym-
rede for at blive afskediget som følge af ned-
skæringer, digitalisering eller outsourcing.
Ikke desto mindre markerer medlemmerne
en stor interesse for at få en lønsikringsord-
ning, der sikrer dem størsteparten af deres
løn ved ledighed.
OverrasketLandsformand Charlotte Hougaard er over-
rasket over, at trygheden og jobsikkerheden
føles så stor hos medlemmerne:
”Der er ingen tvivl om, at forsikringsbran-
chen har været længe om at komme op i
omdrejninger teknologisk. Men de seneste
par år har alt for mange af vores medlemmer
mistet deres arbejde på grund af nedskæ-
ringer, automatisering og outsourcing – en
udvikling, som arbejdsgiverne siger bliver
markant hurtigere de kommende år. Det
glæder mig at se, at medlemmerne har fo-
kus på løbende kompetenceudvikling og jeg
ønsker inderligt, at de har ret i, at man kan
føle sig tryg og sikker som forsikringsansat.”
Charlotte Hougaard tilføjer, at Forsikrings-
forbundet har særlig fokus på trygheden for
medlemmerne ved de kommende overens-
komstforhandlinger med Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), og herunder på at
sikre en løbende kompetenceudvikling med
sigte på at bevare medlemmernes værdi på
arbejdsmarkedet.
Jeg føler mig sikker i min ansættelse
Jeg er bekymret for at blive fyret som følge af...
21
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
Vandkæmmet hår og rene negle er
vejen frem
Der var engang, hvor vandkæmmet hår, rene
negle - og lad os bare tilføje pressefolder - var
nogle af de vigtigste forudsætninger for at
blive en succesrig medarbejder i forsikrings-
branchen. Og selv om det ydre også i dag
spiller en væsentlig rolle, så fylder kravene
til faglig viden og personlig udvikling unæg-
telig mere.
Af samme grund er det nu både den fag-
lige og personlige kompetenceudvikling,
som er i fokus på Forsikringsakademiets
efteruddannelseskurser.
”Jeg stiller gerne op til slipseknudebinding,
hvis nogle skulle efterspørge det”, lyder det
med et smil fra Flemming Bonvang, kunde-
chef på Forsikringsakademiet.
”Men jeg vil nu meget hellere overlade sce-
nen til vores dygtige undervisere, som står
af Rita Modberg,Forsikringsakademiet
klar med opdaterede kurser inden for skade-
forsikring, pension og personlig kompeten-
ceudvikling”, tilføjer han.
Nye kompetencer – nye kurser Fra september til december er der en rig mu-
lighed for at opdatere eller fylde ny viden
på. Flemming Bonvang fremhæver bl.a. to
nye fagkurser: ”Taksering af bygningsskader
for skadebehandlere (0.28)” og ”Specialiseret
erhvervs- og produktansvar - for den erfarne
medarbejder (8.67)”.
”Det er nye kurser, som er opstået ud fra de
kompetencebehov, branchen giver udtryk
for. På hver deres måde er de med til at klæde
forsikringsmedarbejderne på til jobbet, som
det ser ud nu og i fremtiden.”
Nyt inden for personlig kompetenceud-
vikling er ”Planlæg og effektiviser din
arbejdsdag”.
”Vi mærker en stigende interesse for værktø-
jer til at håndtere planlægningen af de dag-
lige opgaver. Jo mere selvstændighed du har
i jobbet, desto større er kravet til disciplin”,
forklarer Flemming Bonvang.
Effektiv uddannelse uden eksamenKurserne er bygget op om de kompetence-
krav, som medarbejderne i forsikringsbran-
chen møder - akkurat som Forsikringsaka-
demiets moduluddannelser. Det vil sige, at
det du tager med dig hjem, kan du bruge
direkte i jobbet.
I modsætning til modulerne kræver de kor-
tere kurser dog ikke, at du skal afslutte med
eksamen.
Kurser på Forsikringsakademiet• varer 13 dage• gennemføres uden eksamen• tager udgangspunkt i seneste
praksis• giver plads til erfaringsudveksling• bliver opdateret før hvert hold
Du finder Forsikringsakademiets kursusoversigt på www.forsikringsakademiet.dk/kurser
Vidste du, at …
Eller er det? Hvis du skal vedligeholde din kvalitet, relevans og værdi på arbejdsmarkedet skal ’indersiden’ også shine. Det vil den, når du sørger for at vedligeholde og udbygge dine kompetencer.
Flemming Bonvang
22
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
KOMPETENCE
Enden på ni til fem?Arbejdstid er et stadig mere diffust begreb, og den digitale økonomi gør arbejde til noget man gør, når man har tid, behov eller lyst. I udlandet ser det ud til, at arbejdsmodellen i bl.a. Uber kan få indflydelse hvordan arbejde håndteres i andre sektorer. Hos bryggerigiganten MillerCoors LLC i USA ser man positivt på en ’Ubermodel’. Den kan betyde, at en medarbejder frit kan arbejde når vedkommende har lyst, så meget man har lyst til og at man ikke skal spørge nogen om lov til at holde fri eller ferie. Det er
ikke mindst det, der har tiltrukket store skarer af Uber-chauffører til tjenesten.
Arbejdsgiveren må så indstille sig på, at en medarbejder ikke altid er at finde ved skrivebordet. Der skal måske opfindes nye regler om, at man kan nås via mobilen eller computeren, men med tilstrækkelig mange medarbejdere – som MillerCoors jo har – vil modellen ikke give den store forskel i den udførte arbejdsmængde.
Hos Uber er man dog klar til at gå skridtet endnu videre, for hvorfor overhovedet have medarbejdere? Virksomheden støtter varmt op om udviklingen af selvkørende biler, for kan Uber sætte en flåde af selvkørende biler ud i byerne, så kan de selv beholde hele fortjenesten ved kørslen. Spørgsmålet er så, hvad vi skal gøre for at tjene penge til at betale for kørsel og mad på bordet, når fremtidens selvkørende biler og robotter overflødiggør mennesker?
Hvad har førerløse biler med Forsikringsakademiet at gøre?De første førerløse biler og lastbiler er en realitet. Snart kan du også slippe rattet og løfte blikket fra kørebanen. Eller kan du? Svaret på det rigtig gode spørgsmål kan du muligvis få på Forsikringsakademiets og Forsikringsforeningens konference i efteråret med titlen ”Forsikring, teknologi og transport”. Teknologien
kommer, men hvordan er det med udviklingen af bl.a. trafiksikkerhed, trafikafvikling, infrastruktur og vejanlæg. Det hele skal være klar nogenlunde samtidig – og det gælder selvfølgelig også forsikringsforholdene.
Volvo stiller op med et par eksempler på deres kommende tech cars, og konferencen åbnes af transportminister Hans Christian Schmidt. Desuden deltager Swiss Re, FDM, Rådet for Sikker Trafik og DTU. Konferencen afholdes på Forsikringsakademiet den 7. september 2016.
Selvstændige medarbejdere”Bliv din egen chef – bliv agent for Skandia” - stod der i et stillingsopslag fra Skandia her i foråret. Dermed var det jo egentlig ikke et stillingsopslag, men en opfordring til at man kan blive selvstændig agenter til salg af selskabets pensions og sundhedsprodukter.
Skandias opslag er ganske godt i tråd med tonerne i den digitale økonomi, hvor kolleger bliver konkurrenter, når de som selvstændige erhvervsdrivende kan komme til at konkurrere mod hinanden.
Det lyder som et attraktivt job at blive selvstændig agent, for Skandia går efter
at fordoble denne del af forretningen inden 2018. Hvis det holder stik, så bør der jo falde meget af til de selvstændige. Men også kun hvis det holder stik, for skulle det af den ene eller anden årsag ikke holde stik, så står Skandia jo principielt uden ansvar for de selvstændige agenters indkomst.
23
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
DIGITALT
0000
Mange, ikke mindst på ledelsesniveau, mener at de står til rådighed for deres arbejde døgnet rundt. Stine Bosse, tidligere koncernchef i Tryg, ser det som en udvikling, der kun vil blive værre.
”Vi får alle mulige nye gadgets og har direkte forbindelse til hinanden. Det helt banale faktum er, at vi har vores fulde kontor på os hele tiden. Det giver en masse fordele, men det skaber også en stor risiko. Vi kan arbejde hele døg
net bortset fra, når vi sover”, udtaler Stine Bosse i en artikel i Berlingske.
”Hvis vi ikke tager styringen over vores eget liv nu, kan vi glemme det om fem til ti år. Det er os, som skal styre alle de digitale produkter og ikke modsat. Vi er nødt til at sætte nogle hegnspæle. Ellers risikerer vi at brænde ud alt for tidligt”, mener Stine Bosse.
Diskussionen om de stadig mindre skel mellem privatliv og arbejdsliv har efterhånden været til diskussion mange gange, men hvad gør man ved det, når ens smartphone bimler og computeren på sengebordet er direkte koblet sammen med virksomhedens systemer?
Ifølge Stina Bosse er vejen frem, at sørge for at alle er tilstrækkelig oplyste – og ikke mindst er opmærksomme på hvordan man presser hinanden, f.eks. ved at sende mails ud om aftenen som modtagerne føler sig forpligtede til at besvare straks. Hun mener derfor, at arbejdsgiverne har et ansvar for at oparbejde en kultur, hvor det er helt i orden at mails og arbejdsopgaver ikke klares straks, men venter til næste dag.
”Vi taber gode mennesker på gulvet, hvis det her går helt over gevind,” frygter Stine Bosse.
Facebook ved meget om dig. Uhyggeligt meget. I USA har Facebook nu taget patent på en funktion, der giver banker, kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder mulighed for at vurdere din kreditværdighed ud fra en samlet rating på Facebook. Så tænker du på
at låne penge, må du sørge for at have de rette venner. Funktionen betyder, at den kreditmæssige kvalitet af dine venner på eksempelvis Facebook – kan påvirke hvor meget du kan låne og til hvilken pris. Det bliver dermed endnu mere værdifuldt fremover med et godt
omdømme – og de rette venner. Endnu vides det ikke om danske selskaber i finanssektoren vil bruge de nye muligheder, men hvorfor ikke? De bruger uden tvivl allerede Google til at tjekke kunderne.
Stine Bosse advarer om, at vi med digitale gadgets har vores kontor på os hele tiden, og kan arbejde uafbrudt. Men vi skal ikke lade dem styre vores liv, understreger hun i en artikel i Berlingske.
”Tag styringen over dit liv…”
Dårlige Facebook-venner kan koste dig dyrt
24
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
DIGITALT
2100
Forandringen er på vejTemaet for årets landsmøde i Forsikringsforbundet var ”Tryghed i forandring”. Men ét sted, er der ikke megen forandring, og det er i hovedbestyrelsen.
FORSIKRINGSFORBUNDETS Ungdomsnetværk – Ung-
dom – havde ved dette års landsmøde fremsat en indstilling
til en vedtægtsændring, der skulle give Ungdomsnetværket
mulighed for at deltage i hovedbestyrelsens arbejde som observatør
uden stemmeret.
Ideen med forslaget var at få foden inden for i hovedbestyrelsen for
bedre at kunne sætte sig ind i den politik, man arbejder ud fra i For-
sikringsforbundet. Og samtidig få trænet og udviklet ungdommens
politiske viden og evner.
Indstillingen om vedtægtsændringen blev motiveret af Kim Faurdal,
som er formand for Ungdomsnetværket. Kim lagde vægt på, at hvis
man vil leve op til målsætningen om at Ungdom er en rugekasse
for kommende politikere i Forsikringsforbundet, og man ønsker at
Ungdom skal tilbyde andet end fredagsbarer og andre sociale arran-
gementer, så var der her en mulighed. Ved at invitere Ungdom med i
hovedbestyrelsen kunne man udbygge de aktive unges kompetencer
og politisk erfaring.
Lang debatIndstillingen blev det mest debatterede punkt på dagsordenen un-
der landsmødet. Der var mange positive tilkendegivelser, og mange
ønsker om at få Ungdom med i hovedbestyrelsen. Men der var også
nogle få imod.
De eneste argumenter mod at få Ungdom ind som observatør i ho-
vedbestyrelsen var, at hvis Ungdom skulle med i hovedbestyrelsen,
hvad så med faggrupper som IT-folk, Specialist- og Alarmfaggruppen,
taksatorerne og andre.
Enkelte erklærede, at de ville stemme imod, fordi de hellere ville støt-
te et fuldt medlemskab af hovedbestyrelsen, og ikke blot en obser-
af Kim Faurdal,formand for Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk
vatørpost. Forskellen er grundlæggende, om man har stemmeret eller
ej, samt om man oppebærer honorar for at sidde i hovedbestyrelsen.
NedturDebatten endte med en skriftlig afstemning om ændringen, og mens
stemmerne blev optalt sagde mange, at de regnede med at forslaget
blev vedtaget.
Da stemmerne var opgjort var resultatet da også et flertal for ved-
tagelse, men det var alligevel ikke nok. På Forsikringsforbundets
landsmøder skal vedtægtsændringer vedtages med 2/3 flertal, altså
66 pct., og der var kun ca. 60 pct. for vedtagelsen. De sidste stem-
mer manglede altså, og bliver der ikke indkaldt til ekstraordinært
landsmøde i mellemtiden, så er næste mulighed ved det ordinære
landsmøde i 2019.
OpmuntringerEfter afgørelsen på landsmødet kom der mange opmuntringer og
ros til forslaget – også at man allerede næste år ville indkalde til et
ekstraordinært landsmøde og fremsætte indstillingen igen.
Om der bliver mulighed for at bringe indstillingen frem igen før lands-
mødet i 2019 er jo ikke til at vide, men skulle muligheden åbne sig,
så er Ungdom klar til en runde til.
UNGDOM
engagement - erfaring - ekspertise
Har du erfaring med autoskadebehandling?Er du flydende på tysk og dansk? Er du interesseret i at blive en del af en mindre organisation med et uformelt miljø, hvor et godt samarbejde har høj prioritet? En international organisation, hvor din indsats er synlig og værdsat?
Få mere at vide om stillingen: Kontakt Tine Nissen Kornum på: 33 24 40 80. Læs mere på: www.centrum-personale.dk under ”Ledige stillinger”. Send din ansøgning og CV til: [email protected]
Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80
Selvstændig autoskadebehandler – med tysk – til international organisation
25
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
0000
Bortvist for at ville optage samtale
En medarbejder havde efter kort
tids ansættelse været til tjeneste-
lig samtale, fordi arbejdsgiveren –
en kommune – mente, at han havde optrådt
illoyalt. Medarbejderen blev siden indkaldt
til endnu en samtale, da chefen mente, med-
arbejderen efter den første samtale igen hav-
de optrådt illoyalt.
Da medarbejderen insisterede på at optage
samtalen med sin mobiltelefon og nægtede
at følge lederens besked om, at han skulle
lægge sin mobiltelefon uden for mødeloka-
let, blev medarbejderen bortvist. Han havde
forinden fået at vide, at en denne opførsel
ville blive betragtet som lydighedsnægtelse.
Byretten fastslog, at der ikke er særlige reg-
ler for, hvornår man som ansat kan optage
en tjenestelig samtale med sin chef. Retten
konkluderede desuden, at medarbejderens
nægtelse af at følge lederens ordre om at
lægge telefonen væk havde karakter af ar-
bejdsvægring, og at det var i orden at bort-
vise, fordi den tjenestelige samtale herefter
ikke kunne gennemføres.
Når arbejdsgiveren udøver ledelsesretten,
skal det altid ske ud fra saglige hensyn. Over
for medarbejderen begrundede arbejdsgive-
ren sin beslutning om, at samtalen ikke måt-
te optages med hensynet til en fri og tillids-
fuld dialog mellem ledelse og arbejdstagere.
Byretten bemærkede i sin afgørelse, at der
ikke var nogen konkrete omstændigheder,
der gjorde, at arbejdsgivers krav var usagligt.
Retten nævner, at hvis der var behov for at
optage samtalen – for eksempel på grund af
et handicap – så kunne ledelsens beslutning
have været usaglig.
Medarbejderen havde en bisidder med til
samtalen og havde endvidere mulighed for
at kommentere på det referat der ville blive
skrevet.
Ryg og rejsEn fødevarevirksomhed havde
længe haft en rygepolitik, der var
blevet skærpet yderligere over åre-
ne. Da virksomheden arbejdede med fødeva-
rer, var virksomheden underlagt stramme
certificeringsregler for fødevaresikkerhed.
En lagerchef med 31 års anciennitet blev
bortvist, da han røg uden for det anviste
rygeområde. Han havde tidligere fået en
mundtlig advarsel for det samme. Det frem-
gik af den dagældende rygepolitik, at genta-
gelser kunne medføre opsigelse.
Før han blev bortvist, var rygepolitikken ble-
vet skærpet endnu en gang. Det fremgik af
den skærpede rygepolitik, at overtrædelser
heraf ville medføre bortvisning.
Lagerchefen selv mente ikke, at virksomhe-
den havde kommunikeret den nye rygepo-
litik ordentligt, og at han ikke var bekendt
med skærpelsen. Derfor mente han også, at
bortvisningen var uberettiget.
Byretten fandt det godtgjort, at det var afgø-
rende som fødevarevirksomhed at have en
klar rygepolitik, og at man kunne håndhæve
denne. Medarbejderen kunne på grund af
sin lange anciennitet ikke have været i tvivl
om rygepolitikken eller vigtigheden af denne
for virksomheden.
Det blev lagt til grund for Byrettens afgø-
relse, at det var usandsynligt, at medar-
bejderen ikke havde været bekendt med
ændringen i rygepolitikken, da den var
kommunikeret via e-mails til de ansat-
te, flyers på kantinebordene og opslag på
opslagstavler. Lagerchefen havde tilmed
erkendt, at han havde fået e-mailen med
ændringen af rygepolitikken, men at han
ikke havde læst den. Byretten mente, at det
kunne kræves, at en medarbejder i en le-
dende stilling gjorde sig bekendt med den
udsendte information. På den baggrund
blev virksomheden frifundet.
RETTEN ER SAT
Bisidderen er vigtigVidste du, at der er en vej i Københavns NV kvarter, der hedder ’Bisiddervej’? Nej vel. Men rollen som bisidder er så vigtig, at den har fået sin egen vej. Ud over dette positive budskab, så husk at din personaleforening er klar til at stille med en
kompetent bisidder, der har fået uddannelse og trænet til jobbet, hvis du skal til alvorlig samtale med ledelsen.
Terror og rejseforsikringSelskaberne If og Alm. Brand besluttede efter terrorangrebet i Bruxelles i marts at udvide deres rejseforsikringer på en sådan måde, at danskere, der opholdt sig i Bruxelles og ville hjem straks, kunne få dækket deres udgifter til rejseafbrydelsen. Det samme gjaldt for kunder i selskaberne, der på baggrund af terrorangrebene ikke ønskede at tage af sted – de kunne også få dækket deres udgifter.
Også mobilselskabet 3 reagerede på terrorangrebet ved at give fri telefoni og data for danskere i Belgien, så de kunne kontakte familier og pårørende, finde alternative transportmuligheder på nettet og dermed nemmere kunne få styr på deres situation.
26
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
0000
Vi chatter med Charlott Due Pihl, formand for Personaleforeningen i Danica PensionHvad fik dig til at stille op som formand for personale foreningen?
Jeg mente, at jeg kunne gøre en for-
skel for medlemmerne i Danica. Jeg
havde været næstformand længe,
og kunne godt mærke, at jeg ønskede at gøre
mere for medlemmerne. Så da personalefor-
eningens tidligere formand gik på pension,
greb jeg muligheden.
Hvor kommer interessen for det faglige arbejde fra?
Jeg har haft min faglige interesse
i mange år. Jeg startede som til-
lidsrepræsentant i 1996 i det, der
dengang hed BG Bank. Siden fortsatte jeg
hvervet i Danske Bank, og har også været
tillidsrepræsentant her i Danica. Mine for-
ældre har begge været med i fagligt arbejde,
og min søster sidder i dag som formand i en
anden virksomhed.
Hvad har dine bedste oplevelser som formand været?
Mine bedste oplevelser er, når
et medlem synes at vi har været
dygtige og gjort noget godt for
medlemmet. Det at stå klar og kunne hjæl-
pe medlemmerne, når de har brug for det,
giver mig den bedste oplevelse og lyst til at
gøre meget mere.
Hvilke udfordringer ser du i dit virke?
Vores største udfordring er som
overenskomstpartner her i Dani-
ca, hvor vi forhandler virksom-
hedsoverenskomst for medarbejderne. Vi
forhandler selv overenskomsten, og det er
vigtigt, at vi får en god og holdbar overens-
komst, som tilgodeser alle parter.
Er Danica Pension en god arbejdsplads?
Ja, Danica er en rigtig god arbejds-
plads. Her prøver man at gøre tin-
gene på en lidt anderledes måde.
Eksempelvis har Danica lige haft en 10 uger
lang kampagne om sundhed, hvor alle med-
arbejdere kunne deltage. Der har desuden
været foredrag om sundhed og mulighed for
træning i arbejdstiden.
Det er også anderledes, at man i Danica
ikke længere har årlige medarbejdersamta-
ler, men at vi her i 2016, prøver at lave 10
minutters check-in mellem medarbejder og
leder, hvor der vil være mulighed for at tale
om alt muligt.
Hvad bruger du din fritid på?
Jeg bruger en del af min fritid på
familie og venner - resten af tiden
går med Zumba og dans.
af Lars H. Knudsen
CHATTEN
27
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
2101
TopdanmarkNye ergonomiske superbrugere på vej
Topdanmark er i gang med at ud-
danne ti nye ergonomiske super-
brugere, som kan hjælpe deres kol-
leger med at få styr på det fysiske
arbejdsmiljø, herunder indstille
borde, stole og skærme korrekt.
Overenskomst arbejdsgrupper Bestyrelsen i personaleforeningen
har nedsat to interne arbejdsgrup-
per, som skal komme med ideer til
ændringsforslag/overenskomst-
krav inden for områderne arbejds-
tid og genebetaling samt tryghed
og sociale bestemmelser. Ideerne
og forslagene vil gå videre til brug
for overenskomstforhandlingerne
i starten af 2017.
NEM ForsikringGang i selskabetI NEM Forsikring har medarbej-
derne forrygende travlt, og der
er derfor blevet ansat fire nye
medarbejdere i afdelingen for
Nysalg, en ny vikar i policeafde-
lingen samt en ny medarbejder i
skadesafdelingen.
Tivoli FrihedenPersonaleforeningen i NEM Forsik-
ring har inviteret medlemmerne
i selskabet med i Tivoli Friheden
til koncert med Kim Larsen den
1. juli, og det skal nok blive godt.
PopermoNy formand i personaleforeningen
På grund af sygdom har den
mangeårige formand for Perso-
naleforeningen i Popermo, Helle
Mortensen, valgt at trække sig
som formand og som tillidsrepræ-
sentant. Hun overlader posten til
Kasper Baden Jørgensen, der hidtil
har været næstformand. Kasper
er konstitueret formand og som ny
på posten og som tillidsrepræsen-
tant, skal han i gang med sin ud-
dannelse i Forsikringsforbundet.
Der er ikke valgt ny næstformand
i personaleforeningen.
Alm. BrandMedlemsarrangementerPersonaleforeningen i Alm. Brand
har inviteret medlemmerne til
både cocktailkursus og ”Ladies
Night”. Begge arrangementer var
fuldt bookede, og kæmpe succeser.
Personaleforeningen glæder sig til
at være værter for medlemmerne
ved det kommende Go-Boat arran-
gement i Københavns Havn, som
afholdes den 22. juni.
OverskudAlm. Brand har aflagt sit koncer-
nregnskab for første kvartal af
2016, og for første gang siden fi-
nanskrisen er der nu også et over-
skud på banksiden.
Bedste digitale løsningerAlm. Brand har vundet en pris for
at være det forsikringsselskab i
landet med de bedste digitale kun-
deløsninger. Kåringen blev foreta-
get af Analysebureauet Wilke og
finansmediet FinansWatch.
Aros ForsikringGeneralforsamlingPersonaleforeningen i Aros For-
sikring afholdt generalforsam-
ling den 26. april med valg til
formandsposten og som tillids-
repræsentant for medarbejderne.
Valget betød, at personaleforenin-
gen fik ny formand med Susanne
Andersen, som tidligere har været
i bestyrelsen i GF Horsens i tre år.
Personaleforeningen takker Birgit-
te Knudsen for mange års tjeneste
både som formand, og i de forskel-
lige udvalg hun var med i.
Middag for medlemmerPersonaleforeningen i Aros hav-
de invitereret medlemmerne i
selskabet til middag hos China
Place i Århus. Det blev et godt og
hyggeligt arrangement, hvor alle
nød aftenen i godt selskab med
hinanden.
Kvartalets kollegaKaren Thorsted hos Aros blev
valgt som ’kvartalets kollega’.
Karen gør sig især bemærket med
at leve op til Aros værdier, som
er Anerkendelse, Resultater, Op-
timisme og Sammenhold. Karen
er en dejlig kollegaer, som altid
er opmærksom på sine kollegaers
ve og vel, skaber gode resultater,
bakker op om nye tiltag, er posi-
tiv, og har en rigtig god tone over
for kunderne. Kvartalets kollega
får en lille anerkendelse samt et
diplom.
OmbygningDer sker rigtig meget i Aros Forsik-
ring. Efter en kæmpe ombygning
står de nye lokaler nu klar på 8. og
9. etage i højhuset ved Viby cente-
ret. Det betyder at medarbejderne
FDCValg af medarbejderrepræsentanterFDC og PFDC afholdt valg af med-
arbejderrepræsentanter (MAR)
til selskabets bestyrelse i maj
måned, hvor der skulle besættes
to poster. Valget blev afgjort ved
skriftlig afstemning, som efter
endt optælling viste, at Frank
Meyer og Gitte Maÿland Hansen
bliver medarbejdernes to nye re-
præsentanter i bestyrelsen. Som
suppleanter valgtes Gitte Kock
og Jørgen Willaume-Jantzen. Per-
sonaleforeningen ønsker de nye
medarbejderrepræsentanter til-
lykke med valget. Valgdeltagelsen
var på 54,8 pct.
SEB PensionSeminar
Bestyrelsen i Personalefor-
eningen i SEB Pension har
afholdt sit årlige seminar på
Hotel Søpark i Maribo. Før-
ste dag på seminaret havde
vi besøg af direktør Søren
Lockwood og HR-manager
Steffen Wiborg. Med dem
havde personaleforeningen
en meget åben dialog om forskellige emner, der fylder i daglig-
dagen, samt ikke mindst om fremtiden.
På seminarets anden dag kom Bent Halfdan Pedersen, juridisk
konsulent i Forsikringsforbundet, på besøg. Han stod for en
gennemgang af og et arbejde med Forsikringsforbundet nye ar-
bejdsprogram, samt gennemgang af en række sager der er oppe
i personaleforeningen i øjeblikket.
Ny tillidsrepræsentantSezer Zulfer, tillidsrepræsentant i Per-
sonaleforeningen i SEB Pension, har
desværre valgt at stoppe, og er blevet
erstattet af Tahir Rehman som ny til-
lidsrepræsentant. Tahir sidder i SEB
Pensions webrådgivning og har været i
selskabet i tre år. Han kommer i øvrigt
fra en stilling i PFA.
28
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
LOKALT
0000
nu har dejligt lyse kontorer og godt
arbejdsmiljø.
Nye kollegerAros er inde i en positiv udvikling
hvilket ikke mindst ses af, at der
inden for de sidste otte måne-
der er ansat seks nye kollegaer i
kundeservice og salg. Desuden
er Christina Søgaard Obel blevet
fastansat i skadeafdelingen efter
endt elevtid.
LBNy i hovedbestyrelsen
LB koncernen
– der består af
Lærerstandens
Brandforsikring,
Bauta Forsikring,
Runa Forsik-
ring og FDM Forsikring – er i god
udvikling og ansætter løbende
nye medarbejdere. Det har bragt
antallet af medlemmer af For-
sikringsforbundet i LB over 300,
og ifølge Forsikringsforbundets
vedtægter giver det en plads til
personaleforeningsformanden i
hovedbestyrelsen. Dermed er Per
Gustavsson nu blevet medlem af
Forsikringsforbundets hovedbe-
styrelse, og skal fremover være
med til at lægge den fagpolitiske
linje og tage de store beslutninger
i Forsikringsforbundet.
Eget kontorEfter at have været hjemløse i et
års tid, har personaleforeningen
igen fået sit eget kontor i LB Forsik-
ring. Fremover kan medlemmer-
ne finde os i ’Glasburet’ på 1. sal
i Kompagnistræde 39. Personale-
foreningen har ikke fast kontortid,
men har et medlem brug for hjælp,
så kan man altid sende en mail til
PåskeoverraskelseI ugen op til påske blev medlem-
merne af Forsikringsforbundet i
LB Forsikring overrasket med et
dejligt påskeæg fra personalefor-
eningen. Det har tidligere været en
god tradition at uddele påskeæg, og
den har været efterlyst og ønsket
af mange medlemmer. Derfor var
det også dejligt for de tillidsvalgte
at opleve medlemmernes positive
reaktion på den lækre gave.
TrygNy tillids repræsentant
Mogens Ras-
mussen blev i
april valgt som
ny tillidsrepræ-
sentant hos Tryg
i Ballerup. Mo-
gens har før været tillidsrepræ-
sentant i Tryg, og kommer derfor
med en del erfaring, som blot skal
genopfriskes.
Grønne fingre?I forbindelse med udgivelsen af
personaleforeningens første blad
i 2016, fik medlemmerne hver en
5 7 6 3 1 4 2 9 88 1 3 9 2 6 4 5 74 9 2 7 5 8 1 3 66 3 7 1 8 5 9 2 49 8 5 2 4 3 7 6 11 2 4 6 7 9 5 8 32 5 8 4 3 7 6 1 93 4 9 5 6 1 8 7 27 6 1 8 9 2 3 4 5
© w
ww
.pib
feat
ures
.com
5 7 6 3 1 4 2 9 88 1 3 9 2 6 4 5 74 9 2 7 5 8 1 3 66 3 7 1 8 5 9 2 49 8 5 2 4 3 7 6 11 2 4 6 7 9 5 8 32 5 8 4 3 7 6 1 93 4 9 5 6 1 8 7 27 6 1 8 9 2 3 4 5
9 7 5 4 2 6 1 3 84 3 1 9 5 8 2 6 72 6 8 7 1 3 5 9 45 1 3 8 9 7 4 2 67 8 2 6 4 1 9 5 36 4 9 2 3 5 7 8 11 5 7 3 8 9 6 4 23 2 6 5 7 4 8 1 98 9 4 1 6 2 3 7 5
© w
ww
.pib
feat
ures
.com
9 7 5 4 2 6 1 3 84 3 1 9 5 8 2 6 72 6 8 7 1 3 5 9 45 1 3 8 9 7 4 2 67 8 2 6 4 1 9 5 36 4 9 2 3 5 7 8 11 5 7 3 8 9 6 4 23 2 6 5 7 4 8 1 98 9 4 1 6 2 3 7 5
3 7 1 4 8 6 5 9 25 8 4 3 2 9 7 6 12 9 6 1 5 7 4 3 88 1 9 2 7 3 6 4 56 2 7 9 4 5 8 1 34 5 3 6 1 8 2 7 97 4 2 8 3 1 9 5 69 3 5 7 6 2 1 8 41 6 8 5 9 4 3 2 7
© w
ww
.pib
feat
ures
.com
3 7 1 4 8 6 5 9 25 8 4 3 2 9 7 6 12 9 6 1 5 7 4 3 88 1 9 2 7 3 6 4 56 2 7 9 4 5 8 1 34 5 3 6 1 8 2 7 97 4 2 8 3 1 9 5 69 3 5 7 6 2 1 8 41 6 8 5 9 4 3 2 7
pose frø med enten blomster eller
grøntsager for at markere forårets
komme. Nu er det så spændende
om medlemmerne også besidder
kompetencen ’grønne fingre’ og
kan få frøene til at spire og gro. Vi
glæder os til at se det dokumen-
teret med billeder og meget gerne
smagsprøver eller buketter!
Seminar for tillidsrepræsentanterMaj var også måneden hvor hele
Trygs korps af tillidsrepræsentan-
DanicaMorgenbrød gav nye medlemmer
Personaleforeningen i
Danica Pension bød for
nylig alle medarbejde-
re på morgenbrød. Man
havde sendt en mail
til alle medlemmer af
Forsikringsforbundet i
selskabet og bedt dem
om at invitere et ikke-medlem på morgenbrød, og det var en stor
succes, som foreløbig har givet otte nye medlemmer. Personale-
foreningen har338 medlemmer, men Charlott Due Pihl, formand,
skønner at der sidder omkring 100 ikke-medlemmer som man gerne
vil have med. Kampagnen kører hen over en måned, og der er gaver
til medlemmer, der får et ikke-medlem med i Forsikringsforbundet.
GeneralforsamlingPersonaleforeningen i Danica Pension har afholdt ekstraordinær
generalforsamling hvor man besluttede at gå fra en opdeling i per-
sonaleforeningsbestyrelse og tillidsrepræsentanter, til fremover at
være én stor bestyrelse, hvor alle er med. Bestyrelsen i personale-
foreningen bliver dermed på 7 medlemmer – der er pt. et vakant
område – plus formand Charlott Due Pihl. Et af medlemmerne er
ungdomsrepræsentant – elev – der er fuldbyrdet medlem på linje
med de øvrige med fuld tale- og stemmeret.
ter var på deres årlige seminar.
Her var der besøg både fra For-
sikringsforbundet ved konsulent
Ole Bilde samt af Morten Hübbe,
administrerende direktør i Tryg.
Temaet var rollen som tillidsre-
præsentant med dens udfordrin-
ger, dilemmaer og udvikling. Målet
var at give tillidsrepræsentanter-
ne et godt overblik på godt og ondt
over, hvad rollen indeholder, samt
hvad de har af mulige udfordrin-
ger. Og ikke mindst, hvordan de
kan sørge for at de udvikler sig
både fagligt og personligt.
For at styrke det sociale sammen-
hold, krydredes seminaret med et
socialt arrangement, hvor tillids-
repræsentanterne fik muligheder
for at prøve nogle andre roller af.
29
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
Sudoko løsning (Fra side 31)
2102
Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver eneste dag.
Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 5% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver, der kan give klar besked.
Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto
Du skal være medlem af Forsikringsforbundet – og have afsluttet din uddannelse.
Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.
�Du�behøver�ikke�i�første�omgang�at�flytte�dit�eksisterende�realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.
Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.
FÅ DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTORing: Direkte til os på 3378 1978
Online: Gå ind på lsb.dk/forsikrings forbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.
Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge?
Lån
& S
par
Ban
k A
/S, H
øjb
ro P
lad
s 9
-11,
120
0 K
øb
enh
avn
K, C
vr.n
r. 13
53
85
30
. Fo
rbeh
old
fo
r tr
ykfe
jl.
NYT
MEDLEMS-
TILBUD
MedlemsarrangementerDu finder Forsikringsforbundets med-lemsarrangementer med alle oplysnin-ger om tid, sted og tilmelding på forsik-
ringsforbundet.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’. Der tages forbe-hold for overbookede arrangementer og kurser.
Nå dine karrieremål med LinkedInBliv overbevist om at LinkedIn er værd at bru-
ge tid på. Få indsigt i hvordan LinkedIn bliver
brugt til rekruttering. Få optimeret din profil,
og lær at forbind til de rigtige personer.
16. juni, Forsikringsforbundet, København V
22. sept., Forsikringsforbundet, København V
25. oktober, IDA Mødecenter, København V
Netværk - sådan kommer du i gangKurset er en enestående mulighed for at lære,
hvor nemt du kan netværke dig til markant
større succes. Hurtigere, mere effektivt og mere
målrettet end du nogensinde har gjort før.
12. oktober, IDA Mødecenter, København V
Tag hånd om dit arbejdsliv (2-dags kursus)
At være i arbejde betyder for de fleste rigtig
meget, og skal man føle sig værdifuld i jobbet,
er der mange ting, som skal harmonere. På for-
skellige tidspunkter kan det også være forbun-
det med en overvejelse om: Hvordan bevarer
jeg arbejdsglæden? Hvordan kan jeg fortsat
udvikle mig? Hvordan finder jeg den rette ba-
lance mellem arbejdsliv og familieliv? Er jeg på
rette ’hylde’? Skulle jeg måske overveje at finde
mig et andet job, eller skal jeg tale med min
arbejdsplads om eventuelle andre muligheder?
3. og 4. oktober, IDA Mødecenter, København V
Få jobbet – vejen til den gode ansøgningKurset giver overblik over hvordan en moderne
jobansøgning med tilhørende målrettet CV kan
skrives.
14. september, IDA Mødecenter, København V
1. november, IDA Mødecenter, København V
30
FORSIKRING > NR . 3 > JUNI 2 016
ARRANGEMENTER
0000
Finanssektorens Feriefond udvider
med en spændende lejlighed centralt
i Barcelona på den spanske nordkyst
som supplement til den meget popu-
lære lejlighed i Alicante. Lejligheden i
Barcelona er centralt placeret i områ-
det Poblenou, hvor der er et hyggeligt
miljø med caféer, restauranter, shop-
ping og hvad der ellers hører en by-
ferie til. Der er blot 7 minutters gang
til sandstrand og havnemiljø og kort
vej til metroen, hvorfra man kan nå
lufthavnen på under 30 minutter og
centrum på 12 minutter.
Lejligheden har seks sovepladser og
er netop blevet istandsat og nyind-
rettet for Finanssektorens Feriefond.
Når dette skrives er udlejningen al-
lerede godt i gang. Man finder mere
om lejligheden, herunder book-
ning, på Feriefondens hjemmeside
www.finanssektorensferiefond.dk.
Bemærk, at kun medlemmer af
Forsikringsforbundet i selskaber,
der er medlem af Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), kan leje
lejlighederne.
Ferielejlighed i Barcelona
31
JUNI 2 016 < NR . 3 < FORSIKRING
PAUSE
FERIE
5 3 1 21 3 9 7
2 8 3 67 5 4
9 4 61 2 6 9 8 3
5 34 9 6 1 8 7
7 2 3 4
© w
ww
.pib
feat
ures
.com
5 3 1 21 3 9 7
2 8 3 67 5 4
9 4 61 2 6 9 8 3
5 34 9 6 1 8 7
7 2 3 4
9 5 6 1 88 7
51 9 2 6
6 4 9 3 5 83 4
2 74 1 3 5
© w
ww
.pib
feat
ures
.com
9 5 6 1 88 7
51 9 2 6
6 4 9 3 5 83 4
2 74 1 3 5
3 7 67 1
2 6 18 1 9
7 4 1 35 64 3 9 5
7 48 9 2
© w
ww
.pib
feat
ures
.com
3 7 67 1
2 6 18 1 9
7 4 1 35 64 3 9 5
7 48 9 2
Tjek allerede nu vores efteruddannelseskurser i efteråret 2016– og fyld på, inden du løber tør.
WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK/KURSER
Tjek allerede nu vores efteruddannelseskurser i efteråret 2016– og fyld på, inden du løber tør.
WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK/KURSER
HUSK AT TANKE OP PÅ KARRIEREVEJEN! - NÆRMESTE TANKSTATION...
FOAKFOAK
Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V
Id nr.: 42842
kin
dly
.dk