Friskolebladet nr. 1 - 2015

Nr. 1, 29. januar 2015

Lars Løkke i udeskole

Ny specialundervisningslov

Medborgerskabsundervisning

Friheden flyver

Faldende børnetal rammer friskoler på landet

Fællesspisning i det fri

2 Friskolebladet 1, 29. januar 2015

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, fol-kelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skriben-ter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til ind-tægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Fotos: Ulla Fibiger: s. 1/forsiden, s. 12 - 17. Brøns Rejsby Friskole: s. 6. Colourbox: s. 9. Peter Klode: s. 10 og 11. Claudi Clausen: s. 21 og 22. Kold College: s. 23 - 25. Bramslev Gaard: s. 36.

Mennesker, information og teknologi følges ikke ad

Mange teknologier udvikler sig efter Moores lov. Den siger, at udviklingen sker eksponentielt. En chip for-dobler sin hukommelse på 18 måneder, og det samme gælder andre videnskaber. Mængden af tilgængelig viden eksploderer. En afghansk talebankriger har i dag adgang til langt mere viden, end den amerikan-ske præsident havde for 15 år siden. Teknologien til at anvende den er blevet mere tilgængelig − og mere brugervenlig.

Indenfor de næste 10 år får vi selvkørende biler, interaktive hjem, robotter og ure, der overvåger vores helbredstilstand − og meget vi ikke kan forestille os.

Udviklingens eksponentielle karakter kan anskuelig-gøres sådan:

Der er afgørende forskel i de to udviklingslogikker. Den lineære, der stiger gennem konstant akkumula-

tion. Det kan være i viden som i et undervisningsfor-løb, i livsindkomst eller erfaring. Det er den udvikling, vi biologisk kender fra at vokse op fra barn til voksen.

Den eksponentielle er helt anderledes. Den for-dobler hele tiden sin vækst, så stigningskurven bliver stejlere og stejlere og ligner derfor ikke vores erfarings-verden.

Trods de åbentlyse teknologiske fremskridt slår den massive mængde viden ikke umiddelbart igennem som "oplysning" eller øget indsigt, for med de nye kommu-nikative muligheder øges overfladiskheden. Tingene går så hurtigt, at vi lever i en evig nutid − under kon-

stant forandring. Vi har ikke tid til at kigge os tilbage. Dagsordenen kan være ændret, mens vi var ude at tisse. Men på nettet kan vi give udtryk for vores følelser og meninger med få ord.

Hvis vi ikke skal opleve en øget splittelse mellem dem, der føler og mener og dem, der ved og prøver at argumentere, er vi nødt til at udvikle de menneskelige ressourcer og udvikle vores civilisatoriske evner til at håndtere dem. Det er her, dannelsesbegrebet bliver afgørende, selv om det er lidt hjemløst i den domine-rende skoledebat. Mennesker skal funderes i noget. Ellers bliver det bare passiv forbruger af "udviklingen". Det skal have sit fundament i et kropsligt og åndeligt nærvær med sig selv i et fællesskab, der ved, hvad det vil og står inde for.

Hastigheden i informationer og karriereplanlægning kan ikke lave om på det faktum, at vores liv er en be-grænset ressource. Vi kan ikke bruge den samme tid to gange. Intet brugt minut kommer tilbage. Hvad vi gør sker ved at vælge nogert andet fra, som vi ikke gør. Alle valg er fravalg. Det gælder om at vælge det rigtige − mens tid og vi er.

Den australske sygeplejerske Bronnie Ware har til-bragt mange år sammen med døende patienter. Hun har samlet erfaringerne i bogen "The Top Five Regrets of the Dying" − de døendes fem første fortrydelser.

Det, de døende fortryder efter et levet liv er:1. Jeg ville have ønsket ,at jeg havde været mere tro mod mig selv end mod andres forventninger.2. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så hårdt − og så meget.3. Jeg ville gerne have udtrykt mine egne følelser meget mere.4. jeg ville have holdt bedre kontakt med mine venner.5. Jeg ville gerne have tilladt mig at være mere lykkelig.

Vi er nødt til at opprioritere udviklingen af menneskene og vores samfund, hvis vi ikke skal blive ofre for vores egen teknologi − og miste hinanden. Et andet fokus!

Også i skolen...Claudi Clausen, redaktør

33Friskolebladet 1, 29. januar 2015

6

8

12

19

20

23

26

28

4 Lars Løkke Rasmussen i udeskolepå Nr. Asmindrup Friskole


Nyt fra Dansk Friskoleforening:Ny specialundervisningslov er en forbedring

Maria Boesen:Fællesspisning i det fri

Friskolebladet anderledes på nettet

Jørgen Gleerup:Medborgerskabsundervisning

Peter Borberg:Fynsk erhvervsskole går Kold

Holger D. Odgaard Pedersen:Et lys i mørket

Brian Degn Mårtensson:Friheden flyver


I begyndelsen af december fik Nr. Asmindrup Friskole i Odsherred be-søg af Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og folketingsmedlem Jacob Jensen (V) Odsherred, hvor de bl.a. mødtes med lokale erhvervsfolk og landmænd, men det blev også til et besøg på Nr. Asmindrup Friskole.

Nr. Asmindrup Friskole har fokus på udeskole og bevægelse og kunne få dage før politikerbesøget indvie skolens udeundervisningsplads i An-nebjerg Skov.

Alle elever på skolen har året rundt en udedag, hvor undervis-ningen foregår i skoven eller andre steder i lokalområdet. Og det havde åbenbart skabt opmærksomhed i Venstre.

Lars Løkke og Jacob Jensen var med ude i skoven, hvor eleverne fra den samlæste 4.-5. klasse og 6.-7. klasse allerede var i gang.

Lars Løkke Rasmussen skrev efter besøget på friskolen en kommentar på skolens Facebook-side:

"I Odsherred besøgte jeg Nr. As-mindrup Friskole, hvor eleverne skal huske varmt overtøj, for et par gange om ugen bliver undervisningen ryk-ket ud i naturen. Jeg tog med ud i Annebjerg Skov for at se skolens nye udendørs klasseværelser. Her lærer eleverne at regne og læse, samtidig med at de får rørt sig. Det er en rig-tig god idé at finde kreative måder at undervise eleverne på, hvor der er fokus på faglighed, men også er plads til, at de vilde drenge får brændt noget krudt af."

I julemåneden havde den tidligere statsminister en "lågekalender" på Facebook, hvor man bl.a. kunne føl-ge med i, hvad partiformanden brug-te julemåneden på, og heri skrev han med henvisning til ovenstående billede bl.a.:

"Se lige hvor glade disse skole-elever er. Fire til syv års skolegang har heldigvis ikke fået fjernet smilet fra deres læber. Det er godt. For det skal være sjovt at gå i skole. Tænk

Lars Løkke Rasmussen i udeskole på Nr. Asmindrup Friskole

en gang, hvis alle børn var lige så videbegærlige og nysgerrige, når de forlader folkeskolen, som den dag, de stod med rygsæk og fint tøj i sko-legården for allerførste gang. Så var vi i sandhed lykkedes med at skabe verdens bedste skole."

Og videre:"Dagens "låge-foto" er fra mit

besøg i dag på Nr. Asmindrup fri-skole, hvor eleverne er til ude-un-dervisning en gang om ugen. Med fokus på læring, fysisk aktivitet og udeliv er friskolen i gang med noget stort. Lokalerne er i pavilloner, mor-gensamlingen foregår i et telt, det offentlige tilskud er på 71 pct. af en gennemsnitlig elevplads, men der er et klart mål, en veldefineret metode og et kæmpe engagement. Dejligt at tale med "F", som på sin gamle skole tit pjækkede sig syg, men som nu er glad for at gå i skole. (Og tak for de ristede pølser, vi fik til frokost.)."

Mange politikere og meningsdan-nere ville have godt af at komme ud og opleve dagligdagen på de mange friskoler ude omkring i landet. Det kunne måske give et andet billede af social mangfoldighed og diversitet end udsigten indefra hovedstadens volde.

CC

Lars Løkke og elever fra Nr. Asmindrup Friskole i Annebjerg Skov.

Udeundervisningspladsen.


Skoler og lokaliteteri dette nummer af bladet

For et år siden blev Vindblæs Friskole mobilfri fra den ene dag til den anden. Den kolde tyrker blev af flere elever op-levet som meget voldsom, men efterhånden har de vænnet sig til det, og det har ifølge afdelingsleder Tom Larsen medført store forandringer i dagligdagen. Hvor eleverne tidligere tit var begravet i hver sin mobiltelefon, er de nu nærværende i de aktuelle fællesskaber. Der samtales, spil-les kort, brætspil og bordtennis.

Ordningen er med tiden blevet blødt lidt op. I begyn-delsen blev mobiltelefonerne samlet ind, men det var for besværligt og risikabelt. Nu får de blot lov til at ligge i taskerne. Og har eleverne brug for at træffe vigtige aftaler, kan de bruge mobilen, men vælger at gå afsides til sfo'en, når det sker.

Tom Larsen glæder sig over det øgede nærvær, men formand for elevrådet Philip Aubert, 9. klasse, ville gerne have haft, at elevrådet var blevet taget med på råd. Det vil de blive fremover, og måske kan der lempes lidt på mobilpolitiken, nu der er skabt opmærksomhed på fælles-skabet og nærværets betydning.(Kilde: Nordjyske Stiftstidende, 12. januar).

Vindblæs Friskole mobilfri

Vandt 25.000 kr. for avis7. og 8. klasse på Tønning-Træden Friskole vandt 25.000 kr. i aviskon-kurrencen "Nyhedsugen 2014" for tabloidavisen "Modtrykket". Den er inspireret af Ekstra Bladet og temaet var "mod. Den blev produceret i oktober.

Den 22. januar fik eleverne over-rakt præmien på 25.000 kr. på Råd-huset i København.

Filskov får møllepengeFilskov Friskole får 200.000 kr. til at lave en multibane og forbedrer lege- og aktivitetsforhold ved skolen. Pengene kommer fra en såkaldt Grøn Ordning, som Energinet.dk finan-sierer for "at fremme lokal accept af nye vindmøller". Ansøgninger stiles til kommunen, men det er Energinet.dk, der afgør, hvilke projekter der kan få støtte, og det er Energinet.dk, der betaler.

Målet er at fremme accepten af udnyttelse af vedvarende energikil-der i kommunen. Pengene skal give vindmøllerne venlige naboer.

Nr. Kongerslev-Komdrup

Vindblæs

Brøns Rejsby

Filskov

Tønning-TrædenNr. Asmindrup

Kold College

Skælskør

Kvong


Antallet af børn er faldet i 74 ud af 98 kommuner fra 2008 til 2012. I hver femte kommune er antallet af elever faldet med 25 procent, har Cepos regnet ud. De næste fire år vil der sandsynligvis blive 10% færre elever. Derfor er der udsigt til, at nedlæggelsen af små kommunesko-ler vil fortsætte. Faldet rammer især de kommuner, som i forvejen er tyndest befolkede: Tønder, Aabenraa, Odsherred og Lemvig, men også i Brøndby.

Ind imellem giver en kommunal skolenedlæggelse anledning til op-rettelse af en friskole, men der bliver ikke bare flere og flere friskoler, for man overser ofte, at flere af dem med tiden også bliver ramt af det vi-gende børnetal.

Nr. Kongerslev-Komdrup Friskole lukket til julSåledes måtte den 10 år gamle Nr. Kongerslev-Komdrup Friskole lukke den 12. december − lige før jul. Undervisningsministeriet meddelte, at skolen ikke længere opfyldte elev-kravet for at få tilskud. Skolen havde 30 elever, men minimumskravet er 32 per 5. september (eller et gen-nemsnit på 32 over tre år).

Friskolen er nu lukket og eleverne begyndt i andre skoler.

Brøns Rejsby Friskole indstiller til lukningDet samme gør sig gældende for Brøns Rejsby Friskole, hvor bestyrel-sen har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling den 28. januar. Eneste punkt på dagsordenen er bestyrelsens indstilling om at lukke

skolen. Ikke umiddelbart p.g.a. af elevtalskravet, men fordi elevtallet gennem længere tid har været fal-dende. Det gør skoledriften økono-misk uholdbar.

Vedtages indstillingen, håber bestyrelsen, at skolen kan fortsætte frem til sommerferien, men det be-stemmer de ikke selv, for hvis skolen lukker, så er det kurator, der bestem-mer, hvad der videre skal ske.

Andre små friskoler i landom-råderne mærker også det faldende børnetal.

Kvong Friskole klarede skærene Kvong Friskole, der er fra 1999, har været tæt på. Med kun 27 elever på otte klassetrin så det sort ud, men nu − i sidste øjeblik − blev der her i januar indskrevet 10 nye børn.

Reglerne kan ikke bøjesEnkelte skoler er blevet overraskede over elevtalskravet − og over, at der ikke kan kompenseres fra det. Selv om der kun mangler to elever som i Nr. Kongerslev-Komdrup Friskoles tilfælde, så er der ingen pardon. Eneste undtagelse er, hvis skolen gennemsnitligt over tre år overholder

elevtalskravet.

Børnene skal være fordelt på bestemte klassetrinUd over at skulle opfylde elevtalskra-vet skal man også være opmærksom på, at det ikke er ligegyldigt, hvilke klassetrin eleverne går på.

Af de 32 elever skal der være mindst ni elever i klassetrinnene fra børnehaveklasse til 2. klasse, seks på 4. og 5. klassetrin og ni på 5. til 7. klassetrin. Eleverne skal m.a.o. være jævnt fordelt over årgangene.

Nystartede skoler har lempeligere kravFor helt nye skoler er kravene lidt anderledes. I skolens 1. leveår er det nok, at skolen har 14 elever, og ele-vernes fordeling på klassetrinene er underordnet.

I skolens 2. leveår skal skolen ha-ve 24 elever. Elevernes fordeling på klassetrinene er stadig underordnet.

I skolens 3. leveår skal skolen ha-ve 32 elever. Eleverne skal nu være fordelt på klassetrinene børnehave-klasse til 7. klasse, som beskrevet ovenfor.

Claudi Clausen

Brøns Rejsby Friskole.



Forlaget AndricoMossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • [email protected] • www.andrico.dk

FA

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard:• En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr.• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

• En differentieret engelsk grammatik (e-bog), enkeltlicens 89 kr., klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år.

Grammatikbogen som en læsebar PDF, hvor man med et enkelt klik skifter hurtigt til værktøjskassen.

• Øvebog (e-bog), enkeltlicens 79 kr., klasselicens: 495 kr for 6 måneder, 795 kr for 1 år, 1.695 kr for 3 år. I 2015-udgaven kan eleverne skrive besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til læreren. (se mere på www.andrico.dk)

Priser ekskl. moms

ENGELSK: Stifinderen

- nu med skrivebar e-bog

NYHED!

IF N A L C A L LAlfA Travel er ekspert i skolerejser, og vi laver tilpassede tilbud til hver enkelt gruppe. Vi laver skolerejser til det meste af verden, og så er AlfA Travel et dansk, uafhæn-gigt og privatejet rejsebureau.

Check ind i kampen om de bedste pladser og de laveste priser. Uanset om I skal rejse i foråret eller ef-teråret 2014, så er det nu, der skal bestilles tilbud. VIND EN IPAD Det skader aldrig at få en ”second opinion”. Vi trækker lige nu lod om en Ipad blandt alle, der har bestilt tilbud på en grupperejse. Gå ind på www.alfatravel.dk/finalcall og se mere. Du får gratis tilbud helt uforpligtende.

Se mere på www.alfatravel.dk eller RING GRATIS på kundenummeret 80 20 77 70.

6 dage med båd fra kr.loNDoN |

Science Museum, londonodense Tekniske Gymnasium

Christian Skadkjær er AlfA Travels levende londonkort. Han har mere end 25 års erfaring med skolerejser og sidder klar til at hjælpe med tips og gode råd. Ring på gratis nummeret 80 20 88 70 eller skriv en mail til [email protected] - www.alfatravel.dk.

1.898,-

1.448,-

5 dage med fly fra kr.loNDoN |

Friskolebladet_2301.indd 1 1/6/2014 9:32:22 AM


Nyt fra

Det lovforslag, der kort før nytår blev sendt i høring, vil ændre på de gældende regler for specialundervisning. Dansk Friskoleforening og de øvrige skoleforeninger har været med i det forberedende arbejde, og helt grundlæggende hilser vi det nye lovforslag velkommen, fordi det indeholder nogle forbedringer med hensyn til skolernes muligheder for at give specialundervisning.

Som det er i dag, er det den enkelte elevs behov, der giver skolen mulighed for at søge økonomisk tilskud til at løse specialundervisningsopgaver for denne elev i et enkelt skoleår. Den nye lov åbner for at sætte fokus på skolens overordnede og langsigtede indsats på special-undervisningsområdet som en del af skolens samlede undervisningsvirksomhed.

Det kommer til udtryk i den måde, tilskuddet er tænkt. Med det foreliggende lovforslag gives tilskud til specialundervisning som et taksametertilskud pr. specialundervisningskrævende elev på skolen pr. 5. september året før. Det fremgår af lovforslaget, at sko-len disponerer frit ved anvendelsen af tilskuddet, og dermed er midlerne ikke øremærkede til én særlig spe-cialundervisningsopgave. Men formålet med tilskuddet skal naturligvis opfyldes. Det er altså ikke tilskuddet, der bestemmer, hvilken form for specialundervisning der skal gives, men de behov, eleven har.

Som i alle sammenhænge forpligter frihed til at tage ansvar. Med denne ændring får skolerne et tilskud, som skal forvaltes med omhu og dygtighed, så elever med behov for specialundervisning også modtager et kvali-tativt undervisningstilbud, der løfter dem fagligt. Sådan har det naturligvis altid været.

Friskoler kan være »profilskole« Den nuværende lov giver ikke plads til, at friskoler kan have særlige klasser med specialundervisning − det

som i folkeskolen kendes som specialklasser eller spe-cialskoler. Men med dette lovforslag åbnes for, at dette bliver muligt. Friskoler vil kunne etablere en særlig specialundervisningsprofil med minimum 13 elever, der modtager specialundervisning. Det skal fremgå af skolens hjemmeside, hvorledes dette tænkes og prak-tiseres på skolen, ligesom der bliver udarbejdet sær-lige krav til kvalitetssikring og det certificerede tilsyn. Dansk Friskoleforening og de øvrige skoleforeninger bliver indbudt til at deltage i udarbejdelsen af dette.

Skoler, der vælger denne særlige profil, vil foruden de almindelige tilskud modtage et ekstraordinært til-skud til denne aktivitet.

Dokumentationen skal være enkel og ubureaukratiskLovforslaget skal også bevirke, at det fremover bli-ver mere enkelt og mindre bureaukratisk at varetage specialundervisningsopgaver. Pædagogisk-Psykolo-gisk-Rådgivning (PPR) skal fortsat udarbejde en erklæ-ring på hver elev, ligesom skolerne skal udarbejde en plan for undervisningen for den enkelte elev. Men dis-se skal ikke indsendes til ministeriet i forbindelse med ansøgning om tilskud, men alene være tilgængelig på skolen som dokumentation. Jeg mener, det er helt rimeligt på den måde at sikre et højt kvalitativt niveau, ligesom dokumentationen skal ligge til grund for både revision og tilsyn.

Inklusion eller specialundervisning?Hvad er egentlig forskellen på inklusion og specialun-dervisning? Det er defineret således, at inklusion er den type særlig tilrettelagt undervisning, der kræver under

Ny specialundervisningslov er en forbedring

Af Peter Bendix PedersenFormand Dansk Friskoleforening


12 lektioner (eller 9 timer) om ugen, mens specialun-dervisning er undervisning over 12 lektioner (eller 9 timer) om ugen.

Inklusion har været og er fortsat et tema i alle skoler og skal ses i sammenhæng med den almindelige un-dervisning og det almenpædagogiske arbejdsområde. Friskoler får årligt 70.000 kr. i grundtilskud og 300 kr. pr elev til denne opgave. Dertil kommer, at der alle-rede i skolernes ordinære undervisningstilskud er ind-regnet et beløb til opgaven. Dette beløb svarer til 0.09 timer pr. årselev pr. uge og er til rådighed for inklusion eller specialundervisning.

Inklusionsarbejdet i folkeskolen tilføres økonomiske midler, som derfor også vil smitte positivt af på tilskud-det til friskolerne, da det indgår i det beregningsgrund-

lag, som vi kobles på. Derfor må vi forvente, at det bliver synligt i de kommende år.

Der er endnu ingen »nye« pengeI Dansk Friskoleforening tror vi, at det foreliggende lovforslag er en forbedring for friskolernes muligheder for at varetage specialundervisningsopgaver. Succes-sen for lovens praktiske liv er dog helt afhængig af de økonomiske rammer, der følger med. Størrelsen på tak-sametertilskuddet er endnu ukendt, men det er tænkt således, at elev nr. 1 (med behov for specialundervis-ning) udløser et højt tilskud, elev nr. 2 et lidt lavere og de efterfølgende elever en endnu lavere takst. Det er Dansk Friskoleforenings ønske, at de to første takster bliver meget høje, fordi det giver mulighed for at sikre en fornuftig økonomi for arbejdet med specialundervis-ning.

Lovforslaget handler om selve måden, tilskuddet skal fordeles på − ikke størrelsen på tilskuddet. Der er med andre ord ikke »nye« penge i spil. Det bliver derfor en udfordring, når de gode bestræbelser skal lykkes i fremtiden. Forud for hver finanslovsbevilling skal de frie skoleforeninger selv indstille det beløb, som vi i fællesskab mener, der er brug for at afsnøre til special-undervisningsopgaverne. Disse penge fragår tilskuddet til den almindelige undervisning.

Det er derfor vores helt klare holdning, at der po-litisk må findes en løsning på, hvordan der kan sikres yderligere midler til specialundervisning i friskolerne. En af løsningerne er at finde frem til, hvad folkeskolens faktiske omkostninger ved specialklasser og specialsko-ler er og give friskolerne et tilskud svarende til denne udgift. Det vil være reelt og fair. Både overfor de skoler, der skal varetage opgaverne − og overfor de familier, der skal sikres et frit skolevalg.


Har du forslag, som skal behandles på generalforsamlingen ved landsmødet?

Hvis du har forslag, som du ønsker behandlet på Dansk Friskoleforenings generalforsamling den 18. april 2015, skal du huske at indgive disse skriftligt til Friskolernes Hus senest den

15. februar

Ved generalforsamlingen skal der også ske valg af 3 medlemmer til Dansk Friskoleforenings styrelse. Hvis du gerne vil opstille som kandidat til valget, skal du udfylde skabelonen på Dansk Friskole-forening hjemmeside: www.friskoler.dk. Fristen er den

10. marts

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:


Landsmøde 2015den 18. - 19. april på Comwell, Kolding

Lørdag den 18. april 9:30 Ankomst10:00 Velkomst10:15 Sing-off med Claus Lorentzen (sax) og

Per Krøis Kjærsgaard (klaver)10:45 Skal der bo mennesker i hele landet? Ved journalist

Finn Slumstrup og regionsrådsformand Carl Holst12:00 Generalforsamling del I13:00 Frokost14:30 Generalforsamling del II19:00 Festmiddag21:00 Koncert med Outlandish22:30 Dans ved SoulBandet

Søndag den 19. april 7-9 Morgenbuffet9:00 En fantastisk fortælling ved Bent Hansen9:30 Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang

ved psykologiprofessor Svend Brinkmann10:30 Sandwich og afrejse

Pris for deltagelseLørdag og søndag: 1.090 kr. Lørdag: 830 kr.OvernatningEnkeltværelse: 760 kr. dobbeltværelse: 560 pr. pers. 3-sengsværelse: 410 pr. pers.

Tilmeldingsfrist: 13. marts

Alle friskolefolk inviteres til

Pengeuge 2015 – 9. til 13. martsDet er både sjovt og spændende at beskæftige sig med penge og privatøkonomi. Under Pengeuge 2015 kan dine elever lære de grundlæggende færdigheder og værktøjer, til at styre deres egen økonomi.

Indholdet i Pengeuge følger de nye krav til undervisning i privatøkonomi.

Pengeuge er arrangeret af Finansrådet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening. Vi tilbyder:• Nyt undervisningsmateriale målrettet folkeskolens ældste klasser.• Digitalt læringsscenarie, der skaber mulighed for differen-

tiering og fordybelse.• Landsdækkende konkurrence for 7. og 8. klasser.

Besøg www.pengeuge.dk og tilmeld din klasse. Du kan også ønske gæsteundervisning og finde gratis undervisningsmaterialer.

Pengeuge • Finanssektorens Hus • Amaliegade 7 • 1256 København K • Tlf.: 3370 1000 • [email protected]

Tilmeld din klasse i dag

2015

Danmarks Matematiklærerforening, Forlaget MATEMATIK og Finansrådet inviterer til fagdage om planlægning af Pengeugen 2015 og information om nye læremidler til økonomi.

Økonomi i øjenhøjde

Fagdagene afholdes alle stederfra kl. 12.30-16.00Du finder Fagdage på følgende datoer Roskilde tirsdag den 3. februar 2015København torsdag den 5. februar 2015Herning mandag den 23. februar 2015Odense torsdag den 26. februar 2015

Økonomi- også for unge! Hvordan støtter vi de unge, så de bliver bedre til at tage ansvar for deres egen økonomi?

Pengeuge 2015 – 9. til 13. martsDet er både sjovt og spændende at beskæftige sig med penge og privatøkonomi. Under Pengeuge 2015 kan dine elever lære de grundlæggende færdigheder og værktøjer, til at styre deres egen økonomi.

Indholdet i Pengeuge følger de nye krav til undervisning i privatøkonomi.

Pengeuge er arrangeret af Finansrådet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening. Vi tilbyder:• Nyt undervisningsmateriale målrettet folkeskolens ældste klasser.• Digitalt læringsscenarie, der skaber mulighed for differen-

tiering og fordybelse.• Landsdækkende konkurrence for 7. og 8. klasser.

Besøg www.pengeuge.dk og tilmeld din klasse. Du kan også ønske gæsteundervisning og finde gratis undervisningsmaterialer.

Pengeuge • Finanssektorens Hus • Amaliegade 7 • 1256 København K • Tlf.: 3370 1000 • [email protected]

Tilmeld din klasse i dag

2015

www.dkmat.dkSe mere og tilmeld dig på

Fagdage i hele landet

Målgruppen for fagdagene er alle interesserede, men specielt samfundsfagslærer og matematiklærere, der arbejder med økonomi på ældste trin i skolen.På fagdagen vil der være en præsentation af Pengeuge 2015 og dens indhold. Formålet med Pengeugen i uge 11 er, at øge elevernes kendskab til vigtige privat-økonomiske begreber ved brug af forskellige virkemidler i undervisningen og med virkelighedsnære eksempler.


I forrige nummer af Friskolebladet skrev jeg om et økologisk landsbyfællesskab. Stærkt inspireret af det nære fællesskab, som jeg møder på friskolerne, var idéen at gå på jagt efter nye fæl-lesskaber. Jeg ville finde nogle nærværende fællesskaber, som bygger på et fælles tanke-, eller værdigrundlag. Min jagt på nye fællesskaber fortsætter. I denne måned har det ført mig til for-eningen Spis Ude i Skælskør.

Spis Ude handler, som navnet siger, om at mødes og spise ude i det fri. Nogle vil måske synes, at det er en lidt skør idé. Ikke desto mindre er foreningen vokset støt, siden den startede i sommeren 2008. Men hvorfor i det hele taget spise udenfor? Jeg har mødt kokken bag Spis Ude, Gunnar Hansen, til en snak om, hvordan et møde blandt venner ved fuldmåne kan blive til en stor udendørs spiseklub.

Fællesspisning i det friAf Maria Boesen

Cand. pæd. i dansk, tidligere friskolelærer, tekstforfatter og journalist

Udespisning ved Kobæk Strand. Foto: Ulla Fibiger.


Udespisning ved Kobæk Strand. Foto: Ulla Fibiger.

”Vi er en flok mennesker, der gennem flere år har mødtes ved fuld-måne og spist et måltid mad. På et tidspunk tilbage i 2008 gik snak-ken lystigt. Vi drømte om et langt bord med hvide duge og ryttere, der red ned langs bordet og skænkede drikkevarer op til folk. Jeg tænkte, at vi skulle gøre noget ved sagen. Jeg skrev derfor til lokala-visen og indkaldte til en stiftende generalforsamling. Der kom 70 mennesker til generalforsamlingen. Folk trådte frem og ville gerne være med. En meldte sig som kasserer, og pludselig var foreningen Spis Ude dannet. 14 dage efter var vi 80 mennesker, der mødtes til den første fællesspisning, som foregik nede ved havnen”, fortæller Gunnar engageret.

grene denne grålige januardag. Jeg spørger Gunnar om, hvorfor man egentlig skal sidde udenfor og spise.

− Så er man midt i naturen. Maden kommer fra naturen. Det er tanken om at følge maden fra jord til bord. Vi skal være tæt på. Vi har flyttet os rundt. Vi har siddet

på bondens mark midt imellem de hvidløg, der var plantet. Vi har siddet på stranden lige ved siden af de fisk, der var fanget. Vi arbejder sammen med en anden forening i Skælskør, Spis Lokalt, som samler råvarerne sammen fra de lokale økologiske landmænd og sælger dem videre. Producenterne, landmænd og fiskere er også selv med til Spis Ude arran-gementerne, hvor de fortæller folk om råvarerne.

Byen samlesBetyder det noget for foreningen, at det er en lille by?

− Ja, det betyder enormt meget. En af grundtankerne er, at vi bor i en lille by, hvor vi kan sætte os ned og spise et måltid mad sammen. Man kan snakke sammen bagefter, når

Vi sidder og drikker kaffe ved spise-bordet i stuen hjemme hos Gunnar. Han har boet i Skælskør i 30 år sam-men med sin kone Solveig. Når man kigger ud af vinduet, kan man tyde-ligt se det blanke vand på Skælskør Nor gennem trækronernes nøgne


man står i køen ved Brugsen, fordi man genkender hinanden.” Hvem er det, der kommer til arran-gementerne?

− Det er meget bredt. Men hen ad vejen er der en fast grundgruppe, der kommer til arrangementerne. Der er også hele tiden udskiftning og nye mennesker. Børnefamilier-ne er de sværeste at tiltrække. Det virker måske uoverskueligt for dem. Men det eneste, man skal have med, er service, bare ikke plastic, og egne drikkevarer. Det koster 25 kroner for et barn og 85 kroner for en voksen at deltage. Man sidder et par timer og spiser to retter. Alle aldersklasser er repræsenteret − men med over-vægt af den ældre generation.Hvad kunne man gøre for at tiltræk-ke børnefamilier?

− Vi prøver at arrangere sideakti-viteter som f.eks. rundbold, bål med snobrødsdej eller musik. Men det er ikke vores mål at skulle tilgodese en bestemt målgruppe. Alle er vel-komne.

Medlemmer fra New YorkKommer der folk til udefra?

− Ja, der kommer folk fra hele verden. Der kommer folk fra Høng, Slagelse, Næstved og København. Men vi har også medlemmer i New York og Australien. Får folk besøg, så inviterer de deres gæster med. Men man skal være medlem for at kunne spise med. Det er en forening, hvor det koster 20 kroner om året at være medlem. Så dyre er vi, griner Gun-nar.

Kan de mennesker, der kommer udefra, mingle med Skælskørborger-ne?

− Ja, sagtens. Det er der ingen problemer i. Dogmet er, at man går rundt og giver hånd, når man ankommer. Har du taget en person i hånden og sagt godaften, så er der allerede en form for connection. Hvordan vil du beskrive fællesskabet deltagerne iblandt?

− Det er en fremadskridende udvikling, der foregår hele tiden. Selvfølgelig sætter folk sig i starten ved siden af nogle, de kender. Men man kan ikke undgå at sidde overfor eller ved siden af nogen, man ikke kender. Der kommer også enlige, hvor ægtefællen er faldet bort. Her kan de møde tidligere bekendtska-ber eller møde nye mennesker. Vi bliver ikke nødvendigvis venner, men bekendte. Det sidste nye er, at deltagerne selv skal tilberede en del af måltidet. Det er også en måde at være fælles på. Første gang vi starte-de op med det, skulle de stege deres egen friskfangede fisk. På den måde får man fingre i maden og lærer om sammensætningen.

Det lokale og folkelige samarbejdeNår Gunnar fortæller, finder man hurtigt ud af, at han kender de fleste mennesker i Skælskør og omegn. Han beskriver Skælskør som en lil-le kreativ plet på Sjælland. Der er mange mennesker fyldt med idéer, og på den måde opstår der let sam-arbejder foreninger og mennesker iblandt. Til et Spis Ude-arrangement blev de lokale keramikere samlet. Så blev maden sammensat efter, hvad der spillede sammen med formerne

Ved Skælskør Havn. Foto: Ulla Fibiger.


og farverne på keramikernes værker. Et andet Spis Ude arrangement blev afholdt i rammerne ved den lokale herreborg Borreby. Det blev til en tematiseret renæssanceaften med te-atertableauer, levende musik og mad fra den tid. Der er ikke nogen lukket dagsorden til Spis Ude-arrangemen-terne. Alle må komme og byde ind med noget, hvis de har lyst.

− Der har været musikere, der er kommet og har spillet. Da vi var i Slagelse og sad og spiste ude på Kul-turstrædet, så blev der åbnet ind til trykkeriet og muséet, så folk kunne gå ind og få en rundvisning der. Der må gerne være flere, der kommer med idéer. F.eks. kunne petanque-klubben komme og sige, at man kunne tage et spil inden maden.Er det den kreative klasse, der domi-

nerer foreningslivet i Skælskør?− Nej, mange forskellige typer

mennesker er repræsenteret. Det er et folkeligt fællesskab. Grupper, man måske ikke havde tænkt, ville gøre noget, gør noget. Foreningslivet er eksploderende her i området. Alle kan finde ud af at lave en forening. Jeg møder mennesker, som jeg aldrig ville have mødt, hvis jeg ikke havde været en del af det her foreningsar-bejde. Det udvider sig hele tiden.

Spis Ude − på RådhuspladsenEn enkelt gang har Spis Ude også be-væget sig uden for lokalområdet og ind til Rådhuspladsen i København.

− Der kom en opringning fra TV2, om vi ville stille op til et interview i Aftenshowet. Så sagde jeg: ”Det vil

vi godt. Vi kommer en busfuld, og så spiser vi på Rådhuspladsen.” Så pak-kede vi en bus og samlede 100 men-nesker. TV2 satte borde og bænke op, og så kom vi. Så lavede de deres indslag, og vi fik et måltid mad. Det handler om at vise, hvad det handler om. Show it, don’t tell it, siger Gun-nar og slår armene ud.Skal Spis Ude nå ud til hele landet?

− Vi kan have drømme − og så har vi konkret arbejde. Den store tanke er, at en dag om året er der lange hvide borde udenfor over hele landet. Det kunne være sjovt, men det er en stor vision. Der skal være nogen, der kan overskue det. Det kan sagtens lade sig gøre med noget øvelse. Men folk kan være bange for at kaste sig ud i det. Der har været nogle folk, der har ringet og skrevet

Anretning. Foto: Ulla Fibiger. Kongens Nytorv. Foto: Ulla Fibiger.


− både fra Nakskov og Jylland. Så siger jeg til dem, at de i den grad er hjertens velkomne her som aktive deltager i det. Hvis de sætter et par dage af og deltager i processen, kan de få den oplæring, de har brug for. Jeg har ikke energi og tid til at tage rundt og udbrede idéen. Jeg vil lægge mine kræfter her. Hvis ikke entusiasmen er større, end at man vil komme her og indhente information, så er der ingen grund til at tage ud og forklare. Der skal jo være nogen, der er klar til at overtage, når jeg går. Men opfordringen skal da lyde. Alle kan hugge og stjæle. Der er intet hemmeligt. Hvem ved − måske kan det blive en landsorganisation!

En ildsjæl udi foreningsarbejde

Der er ingen tvivl om, at Gunnar Hansen brænder for sagen. Han har lavet meget forskelligt foreningsar-bejde gennem de 30 år, han har boet i Skælskør. Det første, han gjorde, da han flyttede til byen, var at få fat på en stor grill. Så tog han ud i lystskoven til Skælskør Amatør Mu-sikforenings festival og stegte bøffer. Han har også været formand for Kulturelt Samråd og med til at stifte byens nye medborgerhus i et stort gammelt pakhus. Gunnar fortæller begejstret om det nye medborgerhus, der kan bruges af mange mennesker til forskellige formål. Juleaften var der f.eks. nogle frivillige, der arran-gerede jul for enlige.

− Netværket vokser. Folk tror på tingene, fordi de lykkes. Der er vildt mange frivillige kræfter. Det giver

noget på fællesskabssiden. Alle kender alle. Der er altid nogen, der kender en, der har en traktor, en var-mekanon eller noget andet, man har brug for. Sig det, og det sker.

Gunnar fortæller, at Spis Ude og-så benyttede pakhuset som ramme en gang, hvor det blev møgvejr. Så lejnede de råvarerne op, og så skulle folk selv sætte det sammen til wok-mad. Der er vel ikke så meget Spis Ude over det, hvis man rykker indenfor?

− Så fusionerer vi måske. Vi be-høver ikke kun at spise ude længe-re, hvis det vokser. Pakhuset har et stort moderne køkken. Hidtil har vi brugt mit udekøkken herhjemme. Fremover vil vi nok bruge køkkenet i pakhuset. Spis Lokalt kommer også mere på banen. Der er plads til, at

Spisning ved Borreby Herreborg. Foto: Ulla Fibiger. I køkkenet. Foto: Ulla Fibiger.


Skælskør er en købstad med 6.550 indbyggere i Slagelse Kommune. Skælskør nævnes første gang i 1231 i kong Val-demar 2's jordebog.

tingene kan udvikle sig.Og tingene har i den grad udvik-

let sig, siden Spis Ude startede op i 2008. Når man, som Gunnar, er kok og engageret i lokalt foreningsarbej-de, handler det naturligvis oftest om at samle mennesker omkring mad.

− Vi skal alle sammen have noget at spise hver dag. Folk vil gerne have god mad, de vil gerne have inspirati-on og nye idéer. Det er en del af det. Men det er også hyggen ved at spise sammen med andre, få et glas vin og en god snak.Så man kan godt sige, at drømmen er lykkedes?

− Ja, i høj grad. Det er næsten for meget en gang imellem. Det er et stort arbejde. Vi fik lavet en hjemme-side med betalingsmodul på, da der efterhånden var så mange menne-

sker. Nu har man en fornemmelse af, hvor mange der kommer, selvom der kan være nogle tilmeldinger i sidste øjeblik. Der er godt 300 mennesker per gang. 10-15 kuverter fra eller til gør ikke den store forskel. Men på et tidspunkt fik jeg forbud mod at gå i Brugsen og handle dagen før. Der mødte jeg altid nogen, der lige spurgte, om det var okay, at de kom, selvom de havde glemt at tilmelde sig. Jeg sagde bare ja, siger Gunnar storsmilende.

Mere end at spiseSpis Ude er blevet til en forening, hvor det handler om mere end at spise. Det er stemningen og ånden om at mødes i det fri, blive kulina-risk inspireret og krydre sin madop-levelse med kulturelle eller folkelige

indslag. Det handler om at være en del af lokalsamfundet, samtidig med at man er åben overfor verdenen udenfor og gerne inviterer andre med som gæst.

Kommunalt er Spis Ude blevet anerkendt. De fik prisen Årets land-distriktsindsats i 2013 indgraveret på en messingplade sammen med et æbletræ og 10.000 kroner. Forenin-gen har plantet træet på kommunal grund og vil placere messingpladen foran. Lige som æbletræet vil bære frugt en dag, har min jagt på nye fæl-lesskaber endnu engang båret frugt.

Man hilser. Foto: Ulla Fibiger. Varmt tøj kan være påkrævet. Foto: Ulla Fibiger.


Højskolesang-bogen som appHøjskolesangbogen er med sine næsten 900.000 solgte eksemplarer gennem tiderne Danmarks mest solgte bog.

Nu er den også kommet som app med integrerede melodier, noder og baggrundstekst om sangene.

Den kan downloades i Apple App Store. I indeværende år vil den også blive tilgængelig på Google Play. Man kan hente en gratis app med 10 prøvesange.

Prisen for den elektroniske sangbog er 149 kr.

Se mere på:www.hojskolesangbogen.dk

Uddannelsesmål næsten nåetFor tredje år i træk er elever, der går ud af 9. klasse, meget tæt på at opfylde målene om, at 95% af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddan-nelse. 93% af eleverne, der gik ud af 9. klasse i 2013, forventes at opnå mindst en ungdomsud-dannelse indenfor 25 år efter 9. Pigerne opfylder allerede måle-ne med 95%, drengene halter bagefter med 91%.

Drenge af udenlandsk her-komst ligger markant bag både elever af dansk herkomst og piger af udenlandsk herkomst. Kun 81 procent af drenge af udenlandsk herkomst forventes at fuldføre en ungdomsuddan-nelse, mod 92 procent af piger-ne af udenlandsk herkomst.

100-året forkvindernes valgretI år er det 100-året for æn-dringen af Grundloven, hvor kvinder i Danmark fik ret til at stemme og stille op til valg. Det markerer regeringen og Folke-tinget med en national fejring, der løber i foråret 2015 og kul-minerer i grundlovsweekenden 5.-7. juni. Fejringen sætter fokus på ligestilling, demokrati og del-tagelse i dagens Danmark.

Gennem arrangementer og debatmateriale vil regeringen og Folketinget med 100-årsju-bilæet for kvinders valgret og 1915-Grundloven aktualisere betydningen af ligestilling, demokrati og deltagelse anno 2015 for alle i hele landet.

VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Hjælp til skolelederskifte!Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleleder- erfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrut-teringsproces.

Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profil-

beskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved

jobsamtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles

opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregen-dahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Tlf +47 03195 - [email protected]

Pris eks alpinpakker 1 dag 6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard 80 295

Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr 195 595

Voksen nybegynner alpint/snowbl. 255 695

Voksen middels Alle typer utstyr 295 795

Avansert alpint 350 970

Avansert pluss alpint 435 1150

Langrenn Racing 255 695

Langrenn standard 155 44

Langrenn Ungdom 0–15 år 130 320

Opptil 50 % for Efterskoler

Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Tlf: 0 3 1 9 5Trysilfjellets billigste skiutleie

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE


Friskolebladet anderledes på nettetFriskolebladets hjemmeside nedlæg-ges og opdateringen ophørte 31. de-cember 2014. Men det betyder ikke, at bladet er forsvundet fra nettet.

Bladets elektroniske stillingsan-noncer kan nu ses på forsiden af Dansk Friskoleforenings hjemmeside www.friskoler.dk. Alle øvrige op-lysninger om abonnement, tekniske data, deadlines osv. kan ses under "Friskolebladet", som nu er en inte-greret del af Dansk Friskoleforenings hjemmeside.

Endvidere kan det forrige nummer af Friskolebladet læses i en "bladre-udgave" samme sted, men aldrig det aktuelle nummer. Bladet lever stadig

som abonnementsblad og kun i kraft af dem, som betaler gildet. Og det bliver der ikke lavet om på.

Den gamle hjemmeside kan stadig ses på www.lager.friskolebladet.dk

Fra marts får bladet sin egen Facebook-profil med mulighed for kommentarer, spørgsmål og input til redaktionen, og fra april sker der lidt større ændringer af bladets udseende og indholdsmæssige dispositioner, men dets formål vil stadig være det samme: et frit blad med et bredt dan-nelsesmæssigt sigte på opdragelse, skole, kultur og samfund.

Claudi Clausen

Tjek

kiet

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Sammen med vores team af professionelle guider er vi klar til at tage imod Unitas Rejsers grupper i Spindl. Vores 20 års erfaring med danske elever skal komme skolerne til gode! Jitka og Martin, Spindl i Tjekkiet

Tjek

kiet

Storby • Prag Action • Spindl Ski • Spindl

fra kr. 945 fra kr. 1.425 fra kr. 1.695

Studietur • Berlin | Dresden | Prag

fra kr. 1.355

Niels, Vini, René og KlausSkoleafdelingen


Medborgerskab er mere end et skolefagFra efterskoleverdenen forlyder det, at eleverne stadig har det godt på skolen, men at de frygter det uddannel-sesræs, der omgiver den. Man kan diskutere berettigel-sen af det moderne begreb om konkurrencestaten, men ikke det forhold, at den er begyndt at spalte efterskole-elevers oplevelse af deres ophold. Efterskolen har formå-et at overleve alle hidtidige forsøg på at bringe de unge hurtigere og mere effektivt igennem uddannelse og frem til arbejde og med dokumentation for, at de bliver mere uddannelsesrobuste ved et efterskoleophold. Efterskolen er den største uddannelsessucces i moderne tid. Sådan siger de også i ministeriet, men efterskolen er i højere grad holdt i live ved den folkelige opbakning end ved råd og anbefalinger fra industri og politikere. Skal de frie skoler nu udsættes for den samme dobbelthed eller spaltning: Vi er her, fordi vi har det godt, og børnene bå-de lærer og trives, men vi ved godt, at det er på lånt tid?

Med dette vil jeg sige, hvad allerede 1800-tallets pæ-

MedborgerskabsundervisningJørgen Gleerup

Lektor, mag.art.,Syddansk UniversitetUddannelsesvidenskab, Institut for Kulturvidenskaber, Odense

dagogiske filosoffer gjorde opmærksom på, nemlig at skoleuddannelse og medborgerskabsundervisning ikke kan fungere uden en forbilledligt understøttende offent-lighed. Børnene skal kunne mærke fra de voksne og livet i offentligheden, at samfundsmæssige spørgsmål er værd at beskæftige sig med, så man må ikke gøre medbor-gerskab til en ren skolemæssig sag, der som et overstået pensum slutter, når man bliver voksen. Hvis samfunds-livet ikke er medborgerligt, så hjælper indførelsen af en kanon i demokratiopfattelser intet. Her vil jeg lige ind-skyde den bemærkning, at de frie skoler på det punkt har en fordel i forhold til folkeskolen, da de stiller tydeligere krav til de voksne forældres deltagelse og engagement i selve skoleideen og dens praksis, end det er lykkedes at aktivere med indførelsen af skolebestyrelser i folkesko-len. Fælles arbejdsdage kan umiddelbart virke forstyr-rende for en fortravlet hverdag, men når så forældrene alligevel har deltaget og følt sig løftet ved det, så har de en medborgerskabsfølelse at dele med børnene. Og bør-nene kender til betydningen af fællesskab, når de mødes

De unge interesserer sig ikke for samfund og politik. Sådan har det på det sidste ofte lydt. At uddanne dem til det er imidlertid en vanskelig – og vist også tvivlsom – sag, der rejser alle pædagogikkens grundspørgsmål:Hvad er metoden og formålet, hvem ejer skolen og på hvilket erkendelsesgrundlag?

Hertil føjer sig den aktuelle uddannelsessituation, hvor man kan læse stadig flere kronikker, artikler og bøger om, at moderne børn og unge bliver stressede og mod-løse ved de mange tests og præstationskrav, som den såkaldte konkurrencestat præsenterer dem for. Ifølge konkurrencestatens logik er svarene på pædagogikkens grundspørgsmål lige til. De pædagogiske metoder skal gøre brug af videnskabeligt evidente teknikker, og for-målet er videreuddannelse til samfundsnyttigt arbejde. Det er den globale videnskonkurrence, der ejer skolen, og erkendelsesgrundlaget er internationale sammenlig-ninger.


til morgensamling på tværs af alder og sociale skel, syn-ger og får en historie fortalt som en god begyndelse på skoledagen. De er med i ’søskende-ordninger’, hvor de yngste kan lære af de ældste om, hvad det vil sige at gå i skole, hvad mange børn i dag efter sigende har svært ved at finde ud af. Og så er man allerede trænet i det, der i pædagogikkens historie kaldes for den intergenerationel-le dialog, der skal bære traderingen af vores kultur, dvs. de demokratiske spørgsmål om, hvad der skal bevares, fornyes eller ændres, som vi i fællesskab må finde ud af.

hvad de ikke selv kunne forudse af uønskede konsekven-ser af deres handlinger, og de skulle være under opsyn, hvad der vist i dag hedder klasseledelse eller -manage-ment. Dertil skulle lærerne udstråle autoritet, hvad der nu også er et omstridt begreb, men vi husker vel alle de lærere, der havde respekt, ikke fordi de brugte vold og terror, men fordi de var overbevisende og værd at lære af. Endelig taler Herbart om kærlighed som discipline-ringsform, og her kunne man måske tænke på nutidens evidensguru, John Hattie, der, hvis man læser ham grundigt, ikke har fundet evidens for andet end, at det er underviserens optagethed af og engagement i sit faglige stof og de elever, han eller hun skal lære det, der gør en forskel. Det er kærlighed som disciplinering.

Herbarts første niveau for undervisning, disciplinerin-gen, mener jeg må være grundlæggende for en moderne medborgerskabsundervisning. Vi skal vide, hvad for et fællesskab, det gælder, og kende til dets normer og reg-ler, samt føle os velkomne til at deltage lærende i det og med henblik på dets stadige demokratiske forbedring. Og som sagt: Det vil være godt, hvis det også er en for-ældreopgave som i de frie skoletraditioner.

Herbarts andet undervisningsniveau gælder selve undervisningen, hvor børnene skal have udvidet deres dagligdagserkendelser og hverdagserfaringer. Skoler er blevet opfundet, da man ikke kan lære alt ved blot at deltage i familie- og hverdagslivet, hvor jorden jo føles flad at gå på, men hypotetisk tænkende videnskaber har fundet ud af, at den er rund og roterer om sin akse og i himmelrummet omkring solen. I skolen får man del i en stedfortrædende viden, erkendelse og erfaring, og det gælder naturen og dens lovmæssigheder, men også de kulturhistoriske fænomener såsom samfundsformer, kul-turer og religioner igennem tiden. Her kommer de for-skellige demokratiopfattelser ind, så eleverne kan skelne mellem dem og øves i selv at tage stilling. Det gamle græske demokrati var hierarkisk med de arbejdende sla-ver nederst. Derefter kom krigerne og øverst filosofferne og de frie athenere, for hvem demokratiet var forbeholdt. Det blev der lavet om på ved indførelsen af de moderne demokratier, hvor alle skulle inddrages i de demokratiske processer, om end det gik langsomt for kvinderne og de uformuende. Og i dag diskuteres det bl.a., om demokra-tiet stadig udvikler sig eller forfalder til et teknokratistyre, bestemt af fagkyndige udvalg, eller forsvinder i det rene spin.

Eleverne skal kende normer og regler for det fællesskab, de indgår iGrundlæggeren af den moderne pædagogik, den tyske filosof Johann Friedrich Herbart (1776-1841) havde et tredelt syn på undervisning, hvor han kaldte det første niveau for regering eller disciplinering. Det kan lyde lidt fælt i moderne øren, men er dog som ovenfor antydet et velkendt behov i moderne tid, hvor det kan være svært for mange børn at finde ud af, hvad det vil sige at gå i skole og være elev. Herbart sagde, at disciplineringen ikke måtte være så stærk eller direkte, at den satte sig i børnenes sind og hindrede udviklingen af deres frie vilje. Disciplineringen skulle blot være læringsforberedende eller såkaldt propædeutisk. Børnene skulle advares mod,

Forældre og børn til fælles skoledag. Ringsted Ny Friskole, 2012.


At tage stillingEn sådan undervisning i samfundsforhold og problem-stillinger er jo vigtig, men vi må ikke glemme Herbarts tredje undervisningsniveau, som han kaldte tugt, men som nu kan oversættes til vejledning, idet vi ikke må glemme, hvad han ville pege på med sit ord om tugt. Med tugt mente Herbart, at det var en pædagogisk op-gave at holde de opvoksende generationer fast på hans dannelsesidealer om at udvikle deres alsidige interesser og selvvirksomhed. Den moderne vejledning har vist efterhånden indskrænket sig til information om krævede karaktergennemsnit, selv om dens betydning i en stærkt forandrende virkelighed til stadighed understreges. Her taler Herbart mere sansenært om at holde eleverne på sporet af meningen med deres udviklingsproces, der er dobbelt, dvs. dels drevet af, hvad han kalder for sagerne eller tingenes evidens, altså faglighedens, f.eks. medbor-gerskabets betydningsfuldhed, samt deres stadige selv-refleksion over, hvad de tidligere vidste og nu gerne vil vide mere om. En dygtig vejledningslærer forstår således at tage godt imod elevernes fejlagtige eller ufuldstæn-dige svar og samtidig føre dem på bedre spor for deres videre udvikling. Det er ikke helt den funktion, nutidens nationale tests har, hvorfor de da også er blevet kritiseret for ikke at kunne bruges af lærerne i deres vejledende undervisning. En tvivlsom karakter forbinder ikke på vej-ledende vis fortid, nutid og fremtid for børnene.

Det er i den vejledende undervisning, at man kan for-ene, hvad Herbart fandt vigtig for moderne undervisning, nemlig at den på én gang virker erkendelsesudvidende og holdningsdannende eller handlingsgivende. Det sid-ste ikke at forstå som belæring, men som øvelse i selv at tage stilling, og det bør jo være kernen i en medbor-gerskabsundervisning. Dog ikke at misforstå som frasen ”Hvad mener du selv?”, men som en god og solid ud-rustning til selv at kunne finde ud af det.

De frie skoler har gode forudsætninger for undervisning i medborgerskabSom tidligere skrevet, så mener jeg, at de frie skoler har en god baggrund for en moderne medborgerskabsun-dervisning. De inddrager familierne i deres virksomhed, hvad der er nødvendigt, hvis børnene skal opleve, at det ikke bare er endnu et krævende pensum, men noget, der

er værd at leve for og lære om. De frie skoler har fast-holdt ritualer, der tydeliggør fællesskabet omkring skolen og dermed virker disciplinerende eller læringsforbere-dende i Herbarts forstand, hvorfor børnene også lærer mere af selve undervisningen, hvad der er dokumenteret både centralt og lokalt. Dertil er de i kraft af deres tra-ditionelle idégrundlag kærligt vejledende vedrørende børnenes dannelse af selvstændighed og mangesidige interesser. – Skal det ødelægges eller spaltes af konkur-rencestaten? Skal det i fremtiden lyde, at vi er glade for, at vores børn både trives og lærer i den frie skole, selv om vi ved, at det er på lånt tid og ikke virkeligheden?

Her må vi ikke glemme, at folkeskolen er under re-formering under inspiration fra mange træk fra den frie skoleverden, hvis vi da skal tro vores undervisningsmini-ster. Lærere og pædagoger skal med den nye skolereform samarbejde om undervisningen, og fritidsaktiviteter skal også inddrages. Det ændrer potentielt på de pædagogi-ske metoder, da der kommer et dobbelt syn på faglighe-den, der både skal tage udgangspunkt i, hvad børnene kan og udvide deres erfarings- og videnshorisont. De frie skoler har som sagt med deres udgangspunkt i kostsko-leformen og skolekreds altid haft sans for denne bredde i undervisningen, der forbinder liv og læring på en frugt-bar måde, men det skal nu også fremmes i folkeskolen. Vi må håbe, at det lykkes, da de frie skolers fremtid er afhængig af ikke blot dem selv, men af hele samfundets medborgerskabsudvikling, som de dog kan bidrage rigtig frugtbart til. Det håber jeg, at de vil, fremfor at bukke under for den succes, som de ofte pædagogisk ureflek-terede skolefusioner i storkommunerne for tiden giver dem. Man skal holde sig missionen klar, uddannelse til demokratisk selvstyring frem for tilfældig ydrestyring, og her ikke blot have børnene, men også deres forældre og hele samfundet med. Der følger et stort ansvar med at leve under en mindretalsbeskyttende paragraf 76 i Grundloven, især når det handler om pædagogik og medborgerskabsundervisning.


Det skorter ikke på ringbindene på direktør Hans Skjer-nings kontor på erhvervsskolen Kold College i den sydli-ge del af Odense. Men ét ringbind spejder man forgæves efter. Det med titlen ”Værdigrundlag”. Det står ikke på hylden. Det lever på skolen. De kalder det ikke værdi- grundlag, men kulturvision.

− Det er nok ikke jordens største fornærmelse, hvis jeg vover den påstand, at ambitiøst nedfældede ord om en skoles værdigrundlag – der kan indeholde nok så mange fine målsætninger og rigtige tanker – ofte har det med at blive glemt, når hverdagen melder sig, indleder Hans Skjerning, da vi møder ham på hans kontor på Kold Col-lege.

Den fynske erhvervsskole huser både adskillige er-hvervsuddannelser og et HTX gymnasium. På Kold College har man de senere år været stærkt optaget af at skabe en kulturvision, der lever og ånder i dagligdagen. Ikke som noget, der står og samler støv i et ringbind.

− Hvis en kulturvision skal give mening, så skal den først og fremmest bidrage til at skabe et fælles funda-ment, som kan mærkes, så snart man træder ind ad dø-ren til skolen, siger Hans Skjerning.

Navneskifte vækker åndenArbejdet med at skabe en levende forankret kulturvision har ført den fynske erhvervsskole tilbage til den pæda-gogiske tænker, høj- og friskolemanden Kresten Kold (1816-1870), der i mange år slog sine folder på Fyn. Her oprettede han blandt andet Danmarks første friskole i Dalby i 1852, ligesom han var manden bag oprettelsen af højskoler i Ryslinge og Dalum.

Højskolen i Dalum blev efter Kresten Kolds død videreført af en række fynske landmænd, som i 1886 omdannede den til Dalum Landbrugsskole. Den kom siden til at hedde Dalum Tekniske Skole (Dalum meje-riskole) og senere Dalum Uddannelses Center. Fra 2008 har skolen heddet Kold College. Det er der en grund til, påpeger Hans Skjerning.

− Da vi begyndte at gå på opdagelse i vores kulturelle ophav, kunne vi se, at ånden fra Kresten Kold var der, men den var ikke længere tydeligt forankret i hverdagen, siger direktøren som forklaring på det navneskifte, der

var første skridt i retning mod at vække ånden fra Kresten Kold til live igen.

Skriften på væggenDet var nemlig ikke gjort med navneskiftet. På Kold College ønskede man at få Kresten Kolds grundtanker om, hvad der skaber den gode skole og den rette læring helt frem i forreste geled. I dag er mange af vægge-ne på den fynske erhvervsskole

Fynsk erhvervsskole går KoldSkolekoryfæet Kresten Kold lever og ånder i dagligdagen på Kold College i Odense. – Midt i en reformtid er det afgørende at finde klare pejlemærker for fremtiden, siger direktør Hans Skjerning

Af Peter BorbergMag.art. & journalist

Direktør Hans Skjerning.

Kold College er kendt for sine levnedsmiddeluddannelser, hvor man bl.a. kan uddanne sig til kok, tjener og bager.


dekoreret med et udvalg af Kresten Kolds ord:

Jeg vil undervise dig med en ild, som aldrig går ud.Du må ikke tro, du ved det hele allerede. Du er noget særligt og på vej til at blive noget specielt.

− Kresten Kold gjorde sig nogle eminente tanker om pædagogik og læring, som han formulerede på en måde, så ordene bed sig fast. For os har det handlet om at gøre hans ord nærværende, så de forankres i dagligdagen som påmindelser om, hvordan vi ønsker at drive skole, siger Hans Skjerning.

”Slip dig løs!”Han peger i den sammenhæng på Kold Colleges slogan ”Slip dig løs!”. Et slogan, som ifølge direktøren er som talt ud af Kresten Kolds mund.

− Kresten Kold var jo blandt andet af den overbevis-ning, at en skoles væsentligste opgave er at oplive før den kan oplyse. For os på Kold College handler det om, at vi hele tiden skal sørge for at skabe nogle rammer, som giver den enkelte elev de bedste betingelser for at ville lære noget, siger Hans Skjerning og nævner som eksempel, at HTX gymnasiet flere år i træk er rendt med prisen for Danmarks bedste HTX-studiemiljø.

I dag er det umuligt at bevæge sig rundt på erhvervs-

Fra Kold Colleges kultur–vision:”Idet vi samler vores vilje, udtryk og vej, kan vi samtidig sige, hvad vi ønsker at få ud af hver dag og hver time – både i forhold til hin-anden og i udbyttet hos eleven.”

Flere steder på Kold College er væggene dekoreret med citater af Kresten Kold.


Kold CollegeKold College ligger i det sydlige Odense. Skolen er ramme om Skandinaviens eneste mejeriskole, et HTX-gymnasium, EUX- og erhvervsuddannelser in-den for fagene bager, kok, tjener, landmand, vækst-husgartner, anlægsgartner, mejerist, dyrepasser og levnedsmiddel generelt.

På Kold College har man bygget en særlig undervisnings-stald, der bogstavelig talt giver eleverne jord under neglene.

under deres uddannelse.

skolen i udkanten af Odense uden at blive mindet om Kresten Kold. Hans Skjerning bilder sig dog ikke ind, at skolens omtrent 1100 elever ved, hvem Kresten Kold var fra a til z. Men det er heller ikke afgørende, pointerer direktøren. Det væsentlige er, at elever, undervisere og gæster udefra oplever en erhvervsskole, der tør bekende sig til et tydeligt værdisæt.

− Ind imellem hører jeg elever, som siger, at ”På Kold går man Kold” og i andre tilfælde falder snakken på nog-le af ordene på væggen. Bevidstheden om de grundtan-ker, som udgik fra Kresten Kold lever på skolen. Eleverne ved godt, hvad vi vil, og hvad vi står for, siger Hans Skjerning.

Ni programpunkterOg skulle de være i tvivl, så findes kulturvisionen på Kold College også nedfældet som ni programpunkter, der alle tager afsæt i Kresten Kold. To af punkterne lyder eksempelvis: ”Tænd gnisten – vi får eleven til at indse, at det betaler sig at gøre en indsats for livet.” ”Føl hjælpen – vi giver eleverne rygdækning til nye praktiske evner ogstørre overblik i livet.” Kulturvisionen er løbende til dis-kussion, og udvikler sig derfor hele tiden.

− Det handler ikke om, at vi skal dyrke Kresten Kold som en slags religiøs retningsgiver. Det handler om, at vi som skole finder frem til nogle tydelige identitetsmarkø-rer, som vi kan arbejde ud fra, siger Hans Skjerning og slår ned på et eksempel:

− Når Kresten Kold eksempelvis siger, at ”kun det op-levede giver sand læring”, så er det for en erhvervsskole som vores en skarp påmindelse om, at vi fortsat værner om det praksisnære.

Midt i en reformtidIfølge Hans Skjerning er det af største betydning, at skoler netop i disse år, hvor hele uddannelsesområdet er genstand for massive reformer, finder frem til deres kerneidentitet. Svaret ligger i det historiske arvegods, mener han.

− Reformer er selvsagt altid rettet mod fremtiden. Der-for er det vigtigt, at man som skole standser op og kigger bagud. Finder ud af, hvad man er gjort af som skole, og hvordan man får sin historie med, siger Hans Skjerning og tilføjer:

− Tiden er kendetegnet ved et udviklingsperspektiv. Vi skal være innovative og arbejde efter klare mål. Det perspektiv er vigtigt, men konstant udvikling kræver også en stærk forankring i i en historie og en identitet. Når du ved, hvor du står, er udvikling ikke nær så farlig.


Friskolebladet nr. 11's leder er sort nat − med et lille lys i mørket. Det lys kan der nok være brug for, efter man har læst artiklen: Den professionelle lærer og skoleleder skal skelne mellem at være og gøre. Her fortæller Tho-mas Skovbo, viceskoleleder ved Den fri Hestehaveskole, os, at skole handler om at bede børn og unge om at gøre ting, som de ikke har lyst til. Og vi skal som lærer i friskolen holde op med at engagere os personligt i det at være lærer, men forholde os professionelt til det at undervise. Og vi skal ikke blive ked af det, hvis det ikke lykkes, for så er det ikke os, der er noget i vejen med, det er bare en forkert metode, vi har brugt, og den kan jo rettes til næste gang. Vi kan bare tage en ny skjorte på i morgen, en ny Ninja-skjorte, der virker som et skjold, et skjold, der beskytter dit hjerte mod at blive involveret i det menneske, der står over for dig. Jægersoldaten med sin kamperfaring og evne til at overskue situationen og udstede ordrer bliver ført på banen som den ideelle ”lærer”, som uden føleri og medynk kan være med til at udvikle den enkelte til ”soldat” i konkurrencestaten.

Hvis den slags holdninger er et udtryk for de nye vin-de, der blæser inden for de frie skoler, så bliver jeg godt nok ked af det, selv om Thomas Skovbo siger noget an-det. Heldigvis var der et lys i mørket, også i det samme nummer af Friskolebladet, nemlig Erik Lindsøs replik om, hvad dannelse handler om, så det hele er jo sagt, og jeg behøver ikke at optage spalteplads og bruge læserens tid på mere snak. Men alligevel, der har gennem de sidste 10 – 15 år været en udvikling inden for skoleverdenen, som er en generel afspejling af den almindelige sam-fundsudvikling, og som har kulmineret med folkeskolere-formen. Fraværet af dannelsesformål og fagenes indhold er afløst af læringsmål, delkompetencer, ledelseskompe-tence og didaktisk kompetence. ”Hvis der skal være et samlende begreb for skolen, så skal det i dag ikke være dannelse, men kompetence.” Den udtalelse viser med al tydelighed den ændring, der er sket i opfattelsen af mennesket og uddannelses- og dannelsestænkningen gennem de seneste ti år. Der er sket et paradigmeskift − fra en humanistisk pædagogisk diskurs med fokus på personlig myndiggørelse, demokrati og dannelse til en instrumentel diskurs med fokus på erhvervsmæssig nyt-te, global økonomi og kompetenceudvikling. Et sådant paradigmeskift (mønster-/systemskift) sker ikke, uden det får konsekvenser for vort menneskesyn. Der findes ikke nogen pædagogik uden et underliggende menneskesyn.

Hvad vil vi med mennesket? Derfor må dét være grund-laget for en folkelig debat; der er ingen, der har patent på at vide, hvad der er godt for et menneske. Vi er alle sammen ”de måske egnede”, som Peter Høeg siger. Dannelsestænkningen er netop nu nødvendig, fordi der er så lidt forforståelse også i en friskole, hvor der ellers er et netværk, der kan blive til et fletværk og nogen gange et filtværk. Der skal vi udvikle et troværdigt, alternativt sprog, hvor vi ikke tænker i et enten-eller, men i et bå-de-og. Med nogle værdier, der bygger på mangfoldighed, sund friktion, varighed, gennemsigtighed og langsom-hed. Vi skal holde fast i en kvalitativ, insisterende måde at være synlig på.

Et væsentligt bidrag til den dannelsestænkning og ud-vikling af et alternativt sprog er der netop her efteråret 2014 udkommet bogen: Løgstrup & skolen af David Bugge med bidrag af Bente Kasper Madsen og tekster af K.E.Løgstrup. Bogen er udgivet af Løgstrup Biblioteket. Løgstrup & skolen er delt op i tre dele. Første del er te-matisk delt op i 9 kapitler, som udgør en undersøgelse og fremstilling af Løgstrups skolesyn, som her for første gang præsenteres i et samlet overskueligt skrift. Anden del består af et aktualiserende bidrag fra seminarielektor Bente Kasper Madsen. Heri vises det, hvordan Løgstrups skoletanker − særligt begreberne saglighed, karakterdan-nelse og urørlighedszone − udgør et vigtigt korrektiv til tendenser inden de seneste års pædagogiske udvikling. Tredje del består af tre tekster af Løgstrup, som spiller en central rolle i den pædagogiske debat.

Løgstrup skriver om skolen, at der her er tale om et dob-belt og asymmetrisk tillidsforhold: læreren må have tillid til elevens villighed til at lære, og eleven må have tillid til lærerens kompetence og oprigtighed. Undervisningen foregår i mødet mellem mennesker, og undervisningens møde mellem mennesker er sagligt formidlet.

”Elevens bidrag er at anerkende uligheden, lærerens at gøre eleven til sin ligemand”.

Hvad mener Løgstrup med dette, at læreren skal stille eleven lige med sig selv? Hermed sigter Løgstrup nemlig ikke til undervisningens mål: at eleven ideelt set selv en-der med at nærme sig lærerens niveau, men til undervis-ningsprocessen: at læreren er bevidst om, at eleven skal

Et lys i mørketKommentar til Thomas Skovbo: "Den professionelle lærer og skoleleder skal skelne mellem at være og gøre"fra sidste nummer af Friskolebladet


tilegne sig stoffet på sine egne præmisser. Det gælder med andre ord om mentalt at stille sig ind på, hvad der er drivkraften for eleven, og her at respektere, at lærevil-ligheden består i, at eleven selv vil se, selv vil vide, selv vil kunne...

”Desuden kan lærere ikke undervise uden at have viden og idealer, holdninger og tro på det de gør. Lige som ele-verne dybest set ikke kan lære noget uden at ”holde af” den viden, de personligt tilegner sig i en undervisnings- og udviklingsproces under lærerens ledelse, og uden at kunne lide læreren”.

Bente Kasper Madsen skriver i afsnittet om Løgstrup og skolen i dag blandt andet om kompetencetænkningen: Kompetencetænkning, som kommer til udtryk i skole og uddannelsesverdenen i disse år, afspejler en beherskel-seskultur, udtrykt i et sprog, der ikke giver plads til tvivl, et sprog, der ikke lader sig korrigere af erfaringen, og som ikke levner plads til andre standpunkter, et sprog, der ikke kan rumme det, som skyldes noget andet end os selv.

Til ideen om, at man kan kortlægge og styre udviklin-gen af kompetencer på alle livsområder, hører en fore-stilling om, at hvis man gør det rigtige, så går det også godt. Den optimisme har en bagside. Nemlig en udbredt forestilling om, at går det skidt, så er det, fordi man ikke har gjort det rigtige. Pengene passer.

En del af pointen med at atomisere dannelsen i del-kompetencer er, at den gøres målbar. Der reflekteres, vurderes og dokumenteres som aldrig før. Vi omgiver så at sige vore elever med spejlbilleder. Og fordi man forestiller sig, at man kan få det hele med, bliver de spejlbilleder til en fastlåsning, en reduktion og en ud-vendiggørelse, som spærrer vejen for opmærksomhed på verden, på andre mennesker og på endnu ikke opdagede livsmuligheder.

Usikkerheden kommer til udtryk i det gentagne spørgs-mål: ”Hvordan sikrer vi os, at...?” Hvordan sikrer vi os, at der finder læring sted? Hvordan sikrer vi os, at alle reflekterer over egen læring? Hvordan sikrer vi os, at bedømmelsen ikke er subjektiv? Og svaret er, at det kan vi ikke: Vil vi sikre os, kvæler vi det møde mellem men-nesker og den optagethed af stoffet, som undervisningen lever i og lever af. Vi kan ikke rykke ind i hovederne eller

hjerterne på dem, vi underviser, og sikre os, at de tænker og vil det rigtige. Men vi kan give dem noget at tænke over, vi kan give dem livsmuligheder.

Skal man klædes på til fremtiden, må der være stof at sy af, hvis ikke det skal være kejserens nye klæder. Det stof kunne − med Løgstrups ord i Skolens formål − pas-sende være:

”(…) oplysning om den tilværelse vi har med og mod hinanden, oplysning om samfundets indretning, og hi-storiens gang, om naturen vi er indfældet i med vort ån-dedræt og stofskifte, om universet vi er indfældet i med vore sanser. ”

Hvis vi kan ende med den situation, at eleven aldrig så at sige bliver færdig med sin egen undervisning, så ele-ven når frem til en indsigt og en erkendelse omkring sig selv og sin egen livssituation − forankret i en nødvendig historisk forståelse −, og han indgår i en aktiv handlende proces, altså får dannelse, så kan vi nå frem til det, der defineres i Salmonsens Leksikon fra 1916 som dannelse: ”Det er ikke massen af, hvad et menneske ved eller har lært, der bestemmer hans dannelse, men den indre be-arbejdning og tilegnelse til en ejendommelig livsfylde og selvstændig dom”.

"Farvel", sagde ræven, "og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er måske ligetil: Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væ-sentlige er usynligt for øjet." "Det væsentlige er usynligt for øjet", gentog den lille prins for bedre at kunne huske det.

"Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld."

Antoine de Saint-Exupéry (Den lille prins).

Holger D. Odgaard PedersenBækkevej 4, 5863 Ferritslev


Når et menneske påberåber sig en eller anden frihed, er denne uløseligt forbundet til et ansvar. Forbindelsen er symbiotisk og ubrydelig i en sådan grad, at man måske slet ikke burde anvende begge begreber, men blot det ene, nemlig ”frihed”. Desværre er der sket det i vores samfund, at en række væsentlige aktører ikke længere forstår, hvad frihed er, og derfor vil jeg i det følgende re-degøre for begge begrebers beskaffenhed og vise, hvor-for de medfører hinanden.

Frihed er essentielt en umistelig og betingelsesløs ret til at være i kontakt med verden forstået på den måde, at man kan tænke, føle og handle, som man vil. Frihed er retten til at være et menneske. Eksempelvis er man ikke fri, hvis man kun kan få andel i friheden ved at gøre eller sige noget bestemt. Man er heller ikke fri, hvis man kan miste friheden, når man føler, tænker eller gør noget bestemt. Denne indledende forståelse af frihed er logisk formuleret og på mange måde ganske valid, men kan uden en moralsk refleksion resultere i et ret kaotisk sam-liv. I sig selv betyder definitionen, at alle kan gøre, som de vil, og at den stærkeste derfor kan dominere andre, så længe kræfterne rækker. Alligevel har definitionen den grundlæggende kvalitet, at friheden principielt tilskrives ethvert menneske uden grund og uden betingelser. Du er fri, blot fordi du er et menneske. Punktum. Det er li-gegyldigt, hvor klog, smuk, høj eller rig du er. Du er fri, fordi du er til!

Vi kan forfine definitionen ved at tænke lidt videre. Hvorfor skal vi egentlig være frie? Der er ikke nogen praktisk, økonomisk eller politisk begrundelse, der på en holdbar måde kan danne grundlag for et svar, for hvis vi på forhånd vælger et eller andet for den, der skal være fri, har vi jo allerede indskrænket friheden. Vi kan heller ikke måle eller veje os frem til en begrundelse, og et klassisk, videnskabeligt svar er i det hele taget langt uden for rækkevidde. Vi bliver nødt til at bruge et postulat, der ikke bryder med frihedens præmisser, og som etisk kan forsvares. En begrundelse kan derfor ikke være ret meget andet end en universel påberåbelse af elskelighed og værdighed i ethvert menneske. Hvis vi betragter menne-sket i sig selv som værende et elskeligt og værdigt væ-sen, må dette nødvendigvis medføre, at alle individer i sig selv må omfattes af en kærlighed og nogle umistelige rettigheder. Disse gælder helt konkret allerede ved føds-len (hvor man endnu intet har foretaget sig) og så sent som i dødsøjeblikket (hvor man har udrettet en masse).

Kærlighed til den anden betyder, at denne er elskelig ved sin blotte eksistens. Man elsker ikke sine børn, sin kæreste eller en ven, fordi de gør noget bestemt, men fordi de er dem, de er. På samme måde må synet på den ubestemte anden også basere sig på kærlighed i kraft af eksistens, og derved er kærligheden umistelig. Når jeg anvender begrebet kærlighed, betyder det ikke, at man nødvendigvis skal have et nært, personligt forhold til alle mennesker på kloden (det ville faktisk være ret besvær-ligt), men at man logisk er nødt til at betragte ethvert menneske som værdigt og elskeligt, hvis man anerken-der, at kærligheden er et eksistentielt anliggende, der rækker ud over et konkret menneskes gøren og laden. I praksis er det sådan, at vores kærlighed til det menne-skelige manifesteres i forskellig grad fra medmenneske til medmenneske, men kærligheden i sig selv er ikke knyttet til en kvalitativ vurdering af bestemte handlinger eller ytringer. Det er der meget andet, der er, men ikke kærlighed.

Kærligheden er altså noget blivende, der er til stede i ethvert menneske, og kærligheden er i sig selv ikke afhængig af konkrete handlinger, det kan kun dens prak-tiske manifestation være. Dette betyder, at kærligheden til den anden logisk må medføre den andens frihed til at blive sig selv. Kærlighed og frihed er altså det samme.

Nu bliver det svært! Vi har set, at ethvert menneske eksistentielt er frit, og derfor principielt kan gøre, tænke, føle og handle, som han eller hun vil. Betyder det så, at jeg bør gøre, hvad jeg vil? Må jeg stjæle fra andre, hvis jeg har lyst? Må jeg myrde min nabo? Hvis jeg gjorde den slags ting, ville jeg bidrage til at etablere det, den engelske filosof Thomas Hobbes kaldte naturret, hvilket vil sige en tilstand, hvor der ingen regler er. Problemet med naturretten er, at hver gang, et menneske anvender sin frihed på bekostning af andre (fx ved at stjæle mad eller begå mord), undermineres den samme frihed. Når min frihed begrundes i, at ethvert menneske er elskeligt og værdigt, kan jeg altså ikke fratage et andet menneske dets frihed uden at underminere legitimiteten af min egen (og alle andres). Derfor er jeg som et frit menne-ske nødt til at tænke socialt og tage ansvar for mig selv og min næste. I praksis betyder det, at jeg – hvis jeg vil være − må lægge bånd på mig selv og mine impulser. Jeg kan principielt handle, som jeg har lyst til, men jeg gør det ikke, fordi jeg i nogle tilfælde kan underminere friheden, værdigheden og kærligheden − både for mig

Friheden flyverAf Brian Degn Mårtsensson

28


til tidens politik, kultur og samfund

selv og andre. Hvis det forholder sig som beskrevet, hvordan skal det

så foregå i praksis? Jo, det er et svært spørgsmål, og et færdigt svar kan ikke gives. To begreber tør jeg dog godt slå på tromme for: Demokrati og ytringsfrihed. I et ideelt demokrati er borgerne selvlovgivende og dermed frie. I praksis kan man kun blive dømt efter regler, man selv kan påvirke i et socialt fællesskab efter fælles vedtagne principper. Når man, hvilket kan være tilfældet, af og til må underlægge sig regler, man konkret er uenig i, bøjer man sig for et overordnet princip, der også beskytter en selv. Selv i denne situation har man en umistelig ret til at kæmpe for den givne lovs afskaffelse. I praksis er de-mokratiet aldrig perfekt, men principielt er det i overens-stemmelse med et kærlighedsbaseret frihedsbegreb.

Ytringsfriheden er helt afgørende for etableringen af et demokrati med så få selvmodsigelser og skavanker som muligt. Når et menneske ytrer sig frit i det offentlige rum, kommer det til syne som et frit og værdigt væsen og stadfæster derved både egne og andres rettigheder i det politiske liv. Som menneske må jeg derfor acceptere, at andre ytrer udsagn, jeg måske ikke bryder mig om, og jeg må tilmed anerkende, at de ved at gøre det også opretholder og stadfæster min værdighed og mine ret-tigheder som menneske og borger. Hvis jeg forlanger, at andre undlader at ytre bestemte ting, underminerer jeg altså anerkendelsen af både deres og min egen menne-skelighed og værdighed. Derfor må og skal jeg, hvis jeg vil handle etisk forsvarligt, altså forsvare andres ret til at tænke og ytre, hvad de vil.

Jeg har heldigvis ret til at være uenig med Bjarne Co-rydon, Pia Kjærsgaard og Lars Løkke Rasmussen, og jeg må ytre mig herom, ligeså ofte jeg vil. Jeg må også ytre mig kritisk om paven, Israel og Islamisk Stat, hvis jeg har brug for det. Ifølge gældende lovgivning er der kun ganske få ting, der er strafbare at ytre (fx grove injurie-rende påstande og racistiske ytringer). Det kan bestemt problematiseres, om der overhovedet skal være den slags begrænsninger, men aktuelt har de dog ikke den store praktiske effekt, idet man for at blive straffet skal udtryk-ke sig så groft, at sproghandlingen i realiteten svarer til fysiske handlinger, der alligevel ville være strafbare (fx hvis man i racistiske vendinger opfordrer til vold og drab og dermed udsætter en gruppe for konkret fare og/eller begrundet utryghed svarende til vold eller trusler). Allige-vel kan man argumentere for, at disse begrænsninger på

ytringsfrihed burde være unødvendige.Enhver frihed er eksistentielt begrundet, moralsk fun-

deret og politisk realiseret. Når jeg ytrer mig som frit menneske, må og skal jeg forholde mig til, at jeg gør det i en social sammenhæng, hvor der er andre frie menne-sker. Det gælder i supermarkedet, på arbejdspladsen, i nationale medier, i den europæiske kulturkreds og som verdensborger. Jeg har altså et ansvar for mine medmen-nesker, og jeg må huske mig selv på, at min egen vær-dighed og frihed er uløseligt forbundet med andres. Min frihed er altså helt symbiotisk med mit ansvar.

Jeg har en umistelig og ubegrænset ret til at tegne pro-feten Muhammed, hvis jeg vil, og enhver anden har ret til at kritisere eller rose mig, hvis jeg gjorde. Vi må, hvis vi overhovedet vil os selv og hinanden, forsvare retten til begge dele uden tøven og helt til kanten. Derfor bør det principielt også være tilladt for vrede muslimer (eller jøder, buddhister, kommunister, ateister osv.) at brænde danske flag eller på anden måde udtrykke sig symbolsk på en måde, der potentielt kunne krænke andre. Det lig-ger i friheden, og det bør være indiskutabelt.

Jeg har pga. denne frihed også et ubrydeligt ansvar overfor mig selv og mine medmennesker. Derfor bør jeg moralsk − og i kærlighed til min næste − forholde mig til konsekvensen af mine ytringer. Hvis jeg til min elskede bevidst siger et eller andet, der sårer hende dybt og umu-liggør videre samtale, handler jeg ukærligt. Helt sikkert vil det være, at jeg (og måske også hende) er ansvarlig for etableringen af en situation, ingen af os reelt har øn-sket. Samme princip gør sig gældende i supermarkedet, på arbejdspladsen, i nationale medier, i den europæiske kulturkreds og som verdensborger. At jeg kan ytre noget, medfører ikke pr automatik, at jeg bør ytre det.

Det er svært at være menneske. Uanset hvor meget vi forsøger at lave regler og systemer, bliver vi nødt til at bruge hjertet, hjernen og munden. Det er nødvendigt, at vi alle sammen har en ret til at sige mere end blot det, vi finder moralsk forsvarligt. De mennesker, der har travlt med at sige alt, hvad de overhovedet har ret til, gør sig selv præcis ligeså intellektuelt ufrie som dem, der med vold og trusler bekæmper eksempelvis religionskritikken. Det handler om at bruge sin fornuft! Vi har meget travlt med at tale om friheden til at ytre sig, og det synes jeg bestemt er fint. Glemmer vi imidlertid at tale om ansva-ret for hinanden, risikerer vi, at friheden bliver til natur-ret, hvilket kun er frihed for den stærkeste.

Brian Degn Mårtensson er lektor på UCSJ. Han er er cand. pæd i pædagogisk filosofi, og har skrevet en lang række bøger, artikler og indlæg om pædagogik, filosofi, videnskab og politik.

29


"Den offentlige samtale har nået et postfaktuelt niveau, altså en til-stand, hvor det at have en mening – hvor ukvalificeret eller ureflekteretden end måtte være – til enhver tid overtrumfer viden. Vi har skabt et samfund, hvor enhver ellers for længst fastslået kendsgerning kan udfordres, hvis man har lyst – der er ingen sandheder kun synsvinkler.

I medierne, hvor den offentlige samtale føres, kræver det ikke vi-den at komme til orde. Så længe man har en mening, som afleveres i medieegnede former, det vil sige

Frit slag for at mene alt om alt – uden at vide noget om noget

med sans for det mundrette og one liner-smarte, er der på det nærmeste fri adgang til at mene alt om alt, uden at man nødvendigvis behøver være belastet af viden om emnerne.

Folkeoplysningen har en stor frem-tids- og nutidsopgave i at bringe den offentlige samtale tilbage til folket og derved gøre snakken til en samtale."

Troels Mylenberg, chefredaktør (Gymnastikhøjskolen i Ollerup:

"Årsskrift 2014": "Folkeoplysningens svære tid"

s. 10).

En sparringspartner i øjenhøjdeDet kan være svært at få overblik over en kompleks skoleøkonomi. Vi har lang erfaring med skoler og hjælper jer med at gøre det enkelt, så I kan træffe de beslutninger, der skaber tryghed og vækst i jeres skole.

Telefon 73 23 30 00

www.ey.com/dk

© 2014 Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. A14058


Tegn abon-nement på Friskolebla-det:

164 kr. om året, hvis bladet teg-nes til alle elevhjem, og skolen ikke har holdt det før.246 kr. årligt per abonne-ment til alle elevhjem.370 kr. per abonne-ment til bestyrelse, lærere og lærerværel-se.

GFE GlamsbjergEfterskole

www.gfeskole.dk

Efterskole med stillivs

Underviser til Natur & Friluftsliv

Brænder du for kano/kajak, mountainbike, klatring eller noget helt fjerde?

Har du lyst til at formidle din erfaring til en flok friske elever, der gerne vil udfordres?

Kan du undervise i ét eller flere boglige fag?

Så se stillingsannoncen på vores hjemmeside: venoe-efterskole.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist 16. februar 2015.Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Venø Efterskole . Nørskovvej 8, Venø . 7600 Struer Tlf. 97 86 80 86 . [email protected]

www.vostrupefterskole.dkTarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

EftErskolEn for musik og tEatEr


Annoncer

Skoleleder til Sydvestmors Friskole søges pr. 1. august 2014Har du skolemæssig baggrund, relevant erfaring med ledelse, og brænder du for et spændende, krævende og udfordrende job, er dette måske din ønskestilling. – Vi er en 2 år gammel friskole, der har til huse i helt nye rammer, tilknyttet ny idrætshal fra 2011 med topmoderne facaliteter. Digital platforme og Ipads til alle elever.

Sydvestmors Friskole har• 0.-9. klasse • Stor lokal opbakning• 145 elever • Unikke fysiske rammer

Friskolen er det stærke fundament fagligt og menneskeligt, hvorfra den enkelte elev føler sig rustet til livet.Vi vægter:

• faglighed, kreativitet og lærelyst• sundhed og bevægelse• ansvarlighed, samarbejde og fællesskab• nærvær og rummelighed

Skolen er den trygge base, eleven hver dag har lyst til at være en vigtig del af.

Vi tilbyder:• rig mulighed for at sætte dit helt eget faglige og personlige

præg på en nyere skole• en aktiv og engageret forældre-, skole- og støttekreds • en meget engageret personalegruppe.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. – Løninterval kr. 403.683 - 484.027.Ansøgningsfrist senest 8, juni 2014Tiltrædelse pr. 1. august 2014 eller efter aftale.Se det fulde stillingsopslag – herunder vore forventninger og krav til dig på www.svmf.dk

2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Håndværk, Kunst og Design” og ”Idræt og Friluftsliv”.

Håndværk, Kunst og DesignVi søger en lærer, der kan tegne under-visningen på skolens linje for ”Hånd-værk, kunst og design” sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en underviser, som kan undervise i bl.a. håndværksmæssige og kreative områder i skolens værksteder: træværkstedet og billedkunst-værkstedet. Du skal have erfaring inden for både træarbejde og andet håndværk, og samtidig have flair for både kunst og design.

Idræt og FriluftslivVi søger en lærer, der kan tegne skolens Idræts- og Friluftlinje sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en underviser, som kan undervise i bl.a.

basis friluftsliv, kanosejlads, klatring, idrætsfag mv., og som i det hele taget er vild med idræt og friluftsliv og har lyst til at tænke det ind i skolens liv.

Udover undervisning på linjen indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt undervisning på 1-2 valgfag. Stillingen kan også omfatte IT-funktion: vejledning i brug af skole-intra, IT i undervisningen, vedligehold af computere mv. Ansøger som har kendskab til skovarbejde har også interesse.

Vi….– er en specialefterskole med unge

med særlige behov og særlige læringsforudsætninger

– er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole

– kobler den boglige undervisning sam-men med den praktiske

– har en veludbygget skole med gode faciliteter og er smukt beliggende ved Silkeborg Langsø og Gudenåen

– tilbyder et spændende job med udgangspunkt i en af skolens linjer

– arbejder med begreber som selvfor-syning, produktion og konkret læring

Du…– brænder for at arbejde med unge men-

nesker og har lyst til efterskolelivet– har kendskab til og lyst til at arbejde

med vores særlige elevgruppe.– er en glad og levende underviser, der

sætter pris på at være velforberedt.– har lyst til at udfordre vores elever

både fagligt, personligt og socialt.– ved, at lærerjobbet er nobelt og

kræver engagement

– er fortrolig med at beskrive og eva-luere elever mundtligt og skriftligt

– har erfaring med pædagogisk arbejde– besidder en naturlig autoritet, som

ingen betvivler

Vi håber, at have vakt din interesse. Skolens forstander, Jacob Thorning, kan kontaktes for yderligere information på tlf. 86 82 08 11. Vi holder informations-møder mandag den 2. juni kl. 16.00 og onsdag den 4. juni kl. 10.00. Tilmelding til skolens sekretær på [email protected] eller 86 82 08 11.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 10. juni 2014 kl. 10.00. Samtaler finder sted den 16. juni fra kl. 14.00.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TILGØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG– pr. 1. august 2014

Gødvad Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 98 elever og 30 ansatte. Kernen i vores undervisningstilbud er undervisningen på vores 5 linjer – praktiske, kreative og musiske linjer, som alle elever skal gennemgå i et grundforløb, inden de vælger sig ind på en eller flere linjer. Begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Undervisningen i almene skolefag implementerer vi i linjefagsundervisningen, på valgfag mv.Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem. – Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk

Waldemarsbo Efterskolesøger 2 lærere pr. 1. august 2014

Lærere, som brænder for elevgruppen, og som har lyst til at undervise unge i alderen 15 – 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskole- miljø. Lærere, som har forståelse for elevernes forskellige udfordringer og har mod på og lyst til at bruge deres faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige medarbejdere. Waldemarsbo Efterskole er en efterskole for elever med særlige lærings-forudsætninger.

De fagområder og pædagogiske muligheder, der er i spil er:

• Fagområder indenfor Medie & Udtryk (medie, kortfilm, drama evt. musik) og Udeliv (idræt, det grønne/ natur & teknik)

• At være didaktisk og formidlingsmæssigt kreativ• At have lyst til at arbejde med de unges faglige, personlige og sociale

udvikling.• At man kan trives i en helhedspræget efterskolehverdag og være ind-

stillet på deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Eksempelvis aften – og weekendvagter, arrangementer, forældrekontakt mm. Kort sagt en skolehverdag, hvor undervisning og samvær går hånd i hånd.

Det er vigtigt, at vores kommende medarbejdere har et godt humør, let til latter og har lyst til at engagere sig i livet på efterskolen. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Tine Engell Kjøller på tlf. 56 71 63 88 mobil 28 14 41 26. Se yderligere oplysninger på www.waldemarsbo.dk

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning sendes senest d.7.6.2014 til [email protected].

___________________________________________ Waldemarsbo Efterskole søger 2 lærere pr. 1.8.2014 Lærere, som brænder for elevgruppen, og som har lyst til at undervise unge i alderen 15 – 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskolemiljø. Lærere, som har forståelse for elevernes forskellige udfordringer og har mod på og lyst til at bruge deres faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige medarbejdere. Waldemarsbo Efterskole er en efterskole for elever med særlige læringsforudsætninger. De fagområder og pædagogiske muligheder, der er i spil er:

• Fagområder indenfor Medie & Udtryk (medie, kortfilm, drama evt. musik) og Udeliv (idræt, det grønne/ natur & teknik)

• At være didaktisk og formidlingsmæssigt kreativ • At have lyst til at arbejde med de unges faglige, personlige

og sociale udvikling. • At man kan trives i en helhedspræget efterskolehverdag og

være indstillet på deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Eksempelvis aften – og weekendvagter, arrangementer, forældrekontakt mm. Kort sagt en skolehverdag, hvor undervisning og samvær går hånd i hånd.

Det er vigtigt, at vores kommende medarbejdere har et godt humør, let til latter og har lyst til at engagere sig i livet på efterskolen. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Tine Engell Kjøller på tlf. 56 71 63 88 mobil 28 14 41 26. Se yderligere oplysninger på www.waldemarsbo.dk

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning sendes senest d.7.6.2014 til [email protected].

42 Efterskolen · 22. maj 2014

KØKKEN-SUNDHEDSLÆRER SØGES TIL GØDVAD EFTERSKOLE I SILKEBORG– pr. 1. april 2015, gerne før

Gødvad Efterskole søger en lærer til skolens ”Køkken & Sundhedslinje”. En underviser som primært skal varetage undervisningen for linjens elever i madlav-ning, egenkontrol, rengøring, planlægning, indkøb mv., og som har lyst til at indgå i et team sammen med de øvrige lærere på linjen og med køkkenets personale.

I undervisningen på denne linje fremstilles alle dagens måltider, og de almene sko-lefag implementeres i undervisningen. Vi søger en person med pædagogisk uddan-nelse eller relevant undervisningserfaring. Desuden søger vi en, der kan lave mad, og som også har en uddannelse som kok, PB i ernæring, linjefag i hjemkundskab eller lignende.

Udover undervisning på linjen indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver: aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm., samt undervisning på 1-2 valgfag.

Vi….- er en specialefterskole med 95 unge

med særlige behov og særlige lærings-forudsætninger.

- er en praktisk-musisk-kreativ–prøvefri efterskole

- kobler den boglige undervisning sammen med den praktiske.

- har en veludbygget skole med gode faciliteter - smukt beliggende ved Silkeborg Langsø og Gudenåen

- arbejder med begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring.

Du…- brænder for at arbejde med unge men-

nesker og har lyst til efterskolelivet- har lyst til at arbejde med vores

elevgruppe.- er en glad og levende underviser, der

sætter pris på at være velforberedt.- er fortrolig med at beskrive og evaluere

elever mundtligt og skriftligt.- har erfaring med pædagogisk arbejde- besidder en naturlig autoritet, som ingen

betvivler.

Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk

Vi håber at have vakt din interesse.

Skolens forstander Jacob Thorning kan kontaktes for yderligere information på tlf. 86 82 08 11. Du kan tilmelde dig informationsmøde torsdag den 29. januar kl. 14.30 eller mandag den 2. februar kl. 14.30 hos skolens sekretær på 86 82 08 11 eller [email protected].

Ansøgningsfristen er torsdag d. 5. februar kl. 10.00. Samtaler afholdes den 19.2.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Gødvad Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 95 elever og er 28 ansatte. Kernen i vores skoletilbud er undervisningen på vores 5 linjer - praktiske, kreative og musiske linjer - som alle elever skal igennem. Begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Undervisningen i almene skolefag implementerer vi i linjefagsundervisningen. Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem.

Udfordr livet – bliv forstander på Viby EfterskoleVi er en grundtvigsk efterskole kendt og respekteret for et særdeles højt niveau på både den boglige og den kreative side. Kvalitet og ambition er væsentlige begreber, som i vores hverdag kommer til udtryk i en ”omvendt jantelov”.

På Viby Efterskole har vi en særdeles dygtig og kreativ medarbejderstab samt en bestyrelse, der har planlagt og udført en gennemgribende renovering og udvidelse af skolen, så den i august 2015 fremstår moderne og up-to-date.

Du skal være… klar til at gå forrest og tegne skolen udadtilVi forventer… du kan identificere dig med skolens værdigrundlag og formår at fastholde og udvikle

Vibys linje – med dit personlige prægVi lægger vægt på… et dynamisk samspil mellem bestyrelse, ledelse, personale, elever og forældreDu er klar til… at påtage dig et ansvar for administration, økonomi og pædagogikDet er en fordel… du har ledelseserfaring, praktiske- og pædagogiske evnerDu er glad for… at være blandt unge, at være synlig og engageret i elevernes hverdag, og du brænder for

efterskolelivet

Vores forstander gennem 9 år har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen ledig med tiltrædelse snarest.Viby Efterskole, den fynske efterskole for musik, dans og teater, med 112 elever i 10. klasse er centralt beliggende i trekantsområdet nær Middelfart. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning er i intervallet 463.938 – 537.665 (april 2014).Der er mulighed for fritliggende bolig til stillingen.

Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte skolens viceforstander, Kari Holm, på tlf. 6442 1241 eller skolens formand, Henning M. Mortensen, på tlf. 6442 2034 / 6017 4967. Motiveret ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest mandag d. 23. februar 2015. Samtalerne afholdes i uge 10. Ansøgning og CV mailes til: [email protected].

Viby Efterskole · Vibyvej 26a · 5580 Nørre Aaby · www.viby-efterskole.dk


Stevns Friskole er en skole med rødderdybt forankret i den grundtvig-koldske tra-dition og sin egen pædagogiske model medtydeligt afsæt i en kreativ-musisk og histo-risk-poetisk tænkning.

Vi søger konstant at spejle vores værdieri det omgivende samfund og selvstæn-digt vælge den vej, vi tror på, i en om-skiftelig verden.

Vores mantra er VIL frem for SKAL. Detgælder voksne såvel som børn. Vi tror på,at tillid indenfor tydelige rammer skabermotivationen, der får den enkelte leder,medarbejder og elev til at få oplevelsen afat lykkes såvel fagligt som personligt.

Stevns Friskole er kendt for at skabe degode resultater for vores elever, der skal tilfor at komme videre i livet og uddannelses-systemet.

Vi har fokus på at bevare og udvikle denhelhedstænkning om læring og udvikling,der er skolens varemærke.

Skolen har for kun 2 år siden indført Folke-skolens Afgangsprøve og vi arbejder stadigpå at finde vores egen måde at gøre det på.

Vi er ambitiøse og er i en konstant udvik-ling for at nå de mål, vi sætter os. Derforhar vi høje forventninger til vores nye leder.Men vi er også godt klar over, at en lederikke gør det på egen hånd. Derfor står viklar til at gøre alt for, at vores nye lederskal lykkes og trives på Stevns Friskole.

Vi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ild-sjæl med ledelsesmæssig, administrativ,økonomisk, pædagogisk og didaktisk erfa-ring, der med tydelig og professionel ledel-se formår at arbejde målrettet med skolensvision og overordnede strategier.

Det skal ske i et ledelsesteam bestående afvores souschef og vores afdelingsleder forSFO´en i tæt samarbejde med bestyrelsen.

Vi forventer, at du indsigtsfuldt og med ty-delige holdninger kan finde dig til rette iskolens holdningsmæssige univers. Samti-dig gør det ikke noget at kunne tænke an-derledes og vise mod og handlekraft.

Vi søger en dygtig formidler, der synligt for alle kan binde skolens værdier og profil sammen i en levende fortælling, der fænger både indadtil og udadtil.

Vi lægger vægt på, at du kan føle ejerskab forStevns Friskole. En vigtig opgave er trods forskel-ligheder at samle og udvikle skolen med dens 118 familier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort fællesskab.

Vi forventer, at du kan motivere og udvikle voresdygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig faglig og værdibaseret refleksion.

På skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk kan du finde flere informationer om job– og person-profilen.

Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos bestyrelsesformand Henrik Larsen på telefon 4083 6585 eller 5650 6585.

Din ansøgning skal sendes elektronisk til formandHenrik Larsen på [email protected] senest 22. februar 2015 kl 12.00.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralor-ganisation. Lønnen aftales i intervallet 410.611- 492.334 (per 1. april 2014).

Tiltrædelse efter aftale.

Stevns Friskole

På Stevns Friskoletror vi på:

at plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab,hvor dannelse er en forudsætning for uddannelse, er det, der skaber hele, livsduelige mennesker, der

er rodfæstet i tilværelsen og har mod på at afsøge nye horisonter.

at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende ord,musik og drama sammen med en højt faglig og anerkendende tilgang er uundværlige elementer.

at ligestille håndens og åndens arbejde.

VIL frem for SKAL.

Genopslag

at plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab, hvor dannelse er en forudsætning for uddannelse ,er det, der skaber hele, livsduelige mennesker, der er rodfæstet i tilværelsen og har mod på at afsøge nye

horisonter.

at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende ord, musik og drama sammen med en højt faglig og an-

erkendende tilgang er uundværlige elementer.

at ligestille håndens og åndens arbejde.

VIL frem for SKAL.

På Stevns Friskole tror vi på:

Vi søger en dygtig formidler, der synligt for alle kan binde skolens værdier og profil sammen i en levende fortælling, der fænger både indadtil og udadtil. Vi lægger vægt på, at du kan føle ejerskab for Stevns Friskole. En vigtig opgave er trods forskellig-heder at samle og udvikle skolen med dens 118 fa-milier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort fæl-lesskab. Vi forventer, at du kan motivere og udvikle vores dygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig faglig og værdibaseret refleksion. På skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk kan du finde flere informationer om job– og personprofi-len. Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos be-styrelsesformand Henrik Larsen på telefon 40836585 eller 56506585 Din ansøgning skal sendes elektronisk til formand Henrik Larsen på [email protected] se-nest 22. februar 2015 kl 12.00 Ansættelse sker efter gældende overenskomst mel-lem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisa- tion. Lønnen aftales i intervallet 410.611 – 492.334 (per 1. april 2014). Tiltrædelse efter aftale.

Stevns Friskole er en skole med rødder dybt forankret i den grundtvig-koldske tra-dition og sin egen pædagogiske model med tydeligt afsæt i en kreativ-musisk og histo-risk-poetisk tænkning. Vi søger konstant at spejle vores værdier i det omgivende samfund og selvstæn- digt vælge den vej, vi tror på, i en om- skiftelig verden. Vores mantra er VIL frem for SKAL. Det gælder voksne såvel som børn. Vi tror på, at tillid indenfor tydelige rammer skaber motivationen, der får den enkelte leder, medarbejder og elev til at få oplevelsen af at lykkes såvel fagligt som personligt. Stevns Friskole er kendt for at skabe de gode resultater for vores elever, der skal til for at komme videre i livet og uddannelses-systemet. Vi har fokus på at bevare og udvikle den helhedstænkning om læring og udvikling, der er skolens varemærke. Skolen har for kun 2 år siden indført Folke-skolens Afgangsprøve og vi arbejder stadig på at finde vores egen måde at gøre det på. Vi er ambitiøse og er i en konstant udvik-ling for at nå de mål, vi sætter os. Derfor har vi høje forventninger til vores nye leder. Men vi er også godt klar over, at en leder ikke gør det på egen hånd. Derfor står vi klar til at gøre alt for, at vores nye leder skal lykkes og trives på Stevns Friskole. Vi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ild-sjæl med ledelsesmæssig, administrativ, økonomisk, pædagogisk og didaktisk erfa-ring, der med tydelig og professionel ledel-se formår at arbejde målrettet med skolens vision og overordnede strategier. Det skal ske i et ledelsesteam bestående af vores souschef og vores afdelingsleder for SFO´en i tæt samarbejde med bestyrelsen. Vi forventer, at du indsigtsfuldt og med ty-delige holdninger kan finde dig til rette i skolens holdningsmæssige univers. Samti-dig gør det ikke noget at kunne tænke an-derledes og vise mod og handlekraft.


Vil du lede en af landets ældste friskoler?

Vi er et levende fællesskab med 70 elever fordelt på børnehaveklasse til 9. klassetrin, en børnehave med 25 dejlige børn, en engageret personalegruppe

og en gruppe forældre, der bakker op om skolen.

Da vores nuværende skoleleder har valgt at gå på efterløn, søger vi en ny skoleleder

med STORT hjerte og evne til samtale

der mestrer både personale og pædagogisk ledelse

som kan og vil være bindeleddet mellem børnehave og skole

som med drømme- og dømmekraft kan udvikle os til fremtiden med afsæt i vores værdier

der kan holde fokus på alt det gode vi gør og samtidig videre- udvikle vores velfungerende lærings- og arbejdsmiljø.

Det fulde stillingsopslag kan ses på www.trundfri.dk under ledige stillinger eller rekvireres hos bestyrelsesformand Lotte Moestrup.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2015. Vi afholder samtaler i uge 12. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. maj 2015.

Ansøgningen stiles til bestyrelsesformand Lotte Moestrup, [email protected]. Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning, er du velkommen til at

kontakte Lotte Moestrup, enten på ovenstående mail eller tlf. 2233 0188.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i

intervallet kr. 374.616 - kr. 445.674(april 2014)

Trunderup Friskole og Børnehave

søger skoleleder


Tidsskrift for oplysning og fri menings-brydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for ind-holdet. Kun indlæg fra Dansk Friskolefor-ening kan henføres til foreningen. Udkom-mer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.Redaktionens adresse:Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: [email protected]: www.friskolebladet.dk

Abonnement og administration:FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: [email protected]. Girokonto nr. 6 01 37 16.Annoncer:AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: [email protected]: www.ac-annoncer.dkTlf.: 21725939, 86280315

Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X.

Kommende numre: Nr. 2: torsdag d. 26. februarNr. 3: torsdag d. 19. martsNr. 4: torsdag d. 23. aprilDeadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.friskoler.dk. Formand: Peter Bendix Pedersen. Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: [email protected].

GraphicCo

KurserFlere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser.

35


AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

De himmerlandske friskoler har en århundredlang tradition for at samarbejde, hvor der både har været fællesaktivite-ter for friskolernes elever, kurser for lærere og mødeaktiviteter for det pædagogiske personale, samt erfaringsudveks-linerg på bestyrelses og lederniveau. Samarbejdet omfatter for indeværende 11 friskoler: Bjerregrav Friskole, Egense Friskole, Guldbæk Friskole, Haubro Landsbyskole, Hobro Friskole, Hvilsom Friskole, Lyngbjerggårdskolen, Mellerup Fri- og Efterskole, Skørbæk-Ejdrup Friskole, Vilsted Friskole og Vindblæs Friskole.

De himmerlandske friskoler har fået tilskud til arrangementet fra Dansk Friskoleforening. Det er en mulighed, som alle netværk mellem friskoler − veletablerede, nye eller uformelle ad hoc-netværk − kan søge om.

Nu holder de himmerlandske friskoler den 12. og 13. marts altså et lederkonvent. Programmet ser sådan ud:

Lederkonvent HimmerlandBramslev Gaard, hvor konventet skal have til huse fra torsdag morgen til fredag eftermiddag.

Torsdag 9:00 Ankomst10:00 To move by staying with it v./ skoleleder Peter Han

sen12:00 Frokost13:00 Gåtur til Mariager Fjord14:30 Kaffe15:00 Fordomme! Dem har vi da ingen af v./ Kurt Mikkelsen, tidl. skoleleder

på to friskoler og forstander på to efterskoler − og

rejseleder og aktiv indenfor DGI og DIF

17:30 Middag

19:00 Afgang til konventets store sanseoplevelse

22:30 Hygge på herregården

Fredag9:00 Morgenmad10:00 Møde Forbered hver især et lille max 5 minuters indslag

om, hvilke overvejelser, I har gjort jer om ledelse og forandring. Sæt det evt. op mod noget af det, I har hørt på konventet.

12:30 Frokost13:30 Afrejse og god weekend

Pris: 1.095

Tilmelding senest den 6. februar til

[email protected] (husk underscore/understregen!)

Kontakt: Esther DelfsSkoleleder ved Hobro Friskole

Documents

Friskolebladet nr. 1 - 2015