Kre venner!

Fra den 26. januar til og med den 27. februar er jeg i 5-ugers praktik i Holland,

i min hjemby Kampen. Jeg kunne godt tnke mig at skrive lidt om opholdet her i Holland ca. en gang om ugen.

Lrdag, den 24. januar kom vi til Holland efter en meget behagelig togrejse p nsten ti timer. Som I kan se p ovenstende billede, har jeg taget mine to piger p fem og tolv r med. Brnene rejste gratis med toget, s rejsen kun kostede 936 kroner + pladsreservering. Pigerne gr i skole og SFO i en bygning, der ligger lige over for mit praktiksted. SFO-en har bent hver dag fra kl.7 til kl.18.30. Skoletiderne er fra kl.8.30 til kl.12 og fra kl.13 til kl.15 (onsdag eftermiddag fri). Min store pige gr desuden til klaverundervisning hver torsdag eftermiddag. Mine arbejdstider ligger fra kl. 7 til kl.15.30. Vi bor hjemme hos mine svigerforldre, og mine egne forldre bor ogs her i byen. I kan sikkert forestille jer at det er en meget speciel og dejlig oplevelse for os alle!

Rejsebrev fra Holland Nr. 1 29.01.2015

Af Gabrille Beelen-Beeftink

Sdan en fridag i Holland bruger jeg ogs gerne p almindeligt dagligvare-indkb. De gode gamle hollandske varer,

som jeg ikke rigtig savner lngere, men som er en fest for mig at gense: Krymmel-plg, frisksnittede grntsager,

cremet kaffeflde

Brnene hentes efter skolen. Mange mdre er hjemmegende eller arbejder i deltid.

Pleje- og genoptrningscenter Myosotis, set fra skolens legeplads.

I forbindelse med weekendvagt havde jeg fri i dag og mulighed for at

aflevere brnene i skolen. Der var enormt mange cyklister i gaderne

ved halv 9-tiden, kmpestore flokke teenagere p vej til skolen. Jeg

huskede heldigvis i tide at bilister i Holland skal holde tilbage for

cyklister fra hjre side

Myosotis betyder Forglemmigej

Jeg arbejder p et demensafsnit, som kaldes bolig, med 6 beboerstuer. P

en af stuerne bor et gtepar, sledes har vi 7 beboere. Beboerstuerne har

indbyggede garderobeskabe, plejesenge (plus enkelte private mbler) og

hndvask. Der er 2 flles badevrelser med toilet. I opholdsstuen, som har

spisehjrne og sofahjrne med kamin, er der adgang til et bent kkken.

Dagvagten varer fra kl.7 til kl.15.30. Personalet har betalt morgen- og

eftermiddagspause p 15 minutter, og ikke-betalt frokostpause p 30

minutter. En dag fra 7 til 15.30 indeholder sledes 8 arbejdstimer. Den

almindelige bemanding er 1 hjlper og 1 assistent per afdeling; det

forekommer at der er en ekstra hjlper p arbejde, som flyver mellem 2

afdelinger.

Pleje- og genoptrningscenter Myosotis ligger i udkanten af

Kampens historiske bykerne. Myosotis ligger i en tidligere

hospitalsbygning, med en senere tilbygget flj med plejeboliger.

Plejecentret ligger i smukke omgivelser med udsigt til floden IJssel

foran, og den gamle park p bagsiden. I plejecentret findes sm

leve- bomiljer for beboere med demens og somatiske sygdomme. I

genoptrningscentret p 1. sal genoptrner borgere efter f.eks.

hofteoperationer og hjernebldninger. Myosotis har desuden et

behandlingscenter, der tilbyder genoptrning, fysioterapi,

ergoterapi, logopdi og psykologi til hjemmeboende borgere.

I behandlingscentret findes ogs et aktivitetscenter for

hjemmeboende borgere med f.eks. demenssygdomme. I den store

restaurant er beboere, daggster, prrende, personale og gster

udefra velkomne til at spise og hygge. Plejecentret har desuden et

lille supermarked, hvor beboerne selv kber ind.

Foto: Judy van der Velden - Flickr

Foto: vivium.nl (Hogewey)

Foto: vivium.nl (Hogewey)

Som altid, nr man kommer til et nyt sted, er der noget, man kan tage med hjem, og andet, man selv har taget med

sig og kan give videre.

Ting, jeg godt kunne tnke mig at tage med herfra, er plejehjemmets sm

afdelinger for 6 personer, som fungerer som selvstndige husholdninger.

Beboerne deltager aktivt i de huslige pligter og er med til at bestemme f.eks.

hvad der skal spises. Beboerne kber, med hjlp fra personalet, ind i

plejehjemmets supermarked, laver mad, vasker og stryger deres tj. Ved

denne tilgang oplever beboerne medbestemmelse og ejerskab over eget liv.

Dagligdagen er forstelig, fordi beboerne genkender de handlinger, der

udfres og de (f) mennesker der bor og arbejder i boligen. Den lille bolig er

overskuelig for beboerne (jeg selv kunne mrke en behagelig tryghed i denne bolig, som var den frste nogensinde

hvor jeg har oplevet at kunne finde vej med det samme). Jeg tror, at de fysiske rammer og de praktiske spilleregler i

dette koncept ger beboernes livskvalitet, fordi de, sagt med Antonovskys ord, oplever sammenhng gennem en

kombination af meningsfuldhed, hndterbarhed og begribelighed.

Beboerne gr til forskellige foreninger, som drives

af aktivitetsmedarbejdere i en separat del af

bygningen. Der er mange udflugter for eksempel

har der i denne uge vret en lille udflugt til den

lokale genbrugsbutik. Jeg syntes det var et genialt

fund: Det er en kombination af kontakt med

samfundet udenfor, reminiscens, hygge, glde, og

en fysisk og psykisk aktiv dag. Desuden er der

mange arrangementer i huset. I denne uge byder

nsten hver aften p koncerter, folkedans-shows

og spisearrangementer.

Det forventes ikke af plejepersonalet i boligerne, at de arrangerer aktiviteter, men til gengld skal de drive

husholdningen i fllesskab med beboerne og selvflgelig indebrer det en del aktivitetsplanlgning, som indkb,

madlavning og s videre. Noget, jeg ogs elsker ved de hollandske plejehjem, er at

der er tilknyttet plejehjemslger (4 p Myosotis) og psykologer/prster. Hver uge er

der lgesamtale med afdelingens assistent, hvor eventuelle problemer kan drftes.

For de mindre komplicerede problemer kan man ogs henvende sig til sygeplejersken

som der kun er n af p hele plejecentret! Psykolog og prst str til rdighed ved

behov for psykisk/ndelig omsorg.

Og s er der de ting, jeg gerne vil give videre her p stedet. Det aller-allervigtigste er Kitwoods personcentrerede

demensomsorg. Jeg har ogs her allerede observeret mange sm eksempler p ondartet socialpsykologi. Det er ikke,

fordi medarbejderne er onde ved beboerne. Medarbejderne er krlige og omsorgsfulde. Men de er mennesker, og

ligesom alle andre kan de komme til at tale hen over hovedet p en beboer, tale om beboeren i tredje person,

selvom han er til stede, bebrejde ham ting, som han grundet sin demenssygdom ikke kan gre for, afbryde ham i

eller vre uforstende over for det, han er i gang med. Disse hndelser, og nogle flere, har Kitwood observeret,

navngivet og kategoriseret som ondartet socialpsykologi. Og han har valgt ordet ondartet, fordi denne tilgang er s

skadelig at mennesker, som udsttes for denne behandling over lngere tid, synker ned i en tilstand af ddelig

desperation. Ja, Kitwood har virkelig beskrevet, hvordan mennesker dr af denne tilgang (du kan lse mere om det i

Kitwoods En revurdering af demens, Munksgaard 2006).

Genbrugsbutikken

Kitwoods demensligning:

Demenssygdommens udvikling er summen af

Personlighed + Biografi + Helbred +

Neurologisk svkkelse + Socialpsykologi

Jeg synes at dette emne er s utrolig vigtigt i demensomsorgen (men ogs i alle andre situationer hvor der er tale om

omsorg og dermed om magt), at jeg har valgt det som emne for min projekteksamen. Jeg vil gerne undersge,

hvordan en organisation kan motivere alle omsorgsmedarbejdere til at arbejde personcentreret. Jeg vil bruge min tid

p det hollandske plejecenter bl.a. til at arbejde med implementering af Kitwoods teorier.

Den mest kendte del af Kitwoods teorier er blomsten: For at kunne give

mennesker med demens den rigtige omsorg, skal man kende deres behov.

Behovet for krlighed er blomstens hjerte det er det vigtigste behov. Hvis vi

opfylder behovene p bladene (giver vores borgere trst, identitet, beskftigelse,

en flelse af tilhr og tilknytning), s bliver behovet for krlighed opfyldt. Kitwood

giver os ogs redskaber til at opfylde behovene ved at prsentere ti forskellige

interaktionsformer, der tjener formlet. Det er for eksempel anerkendelse,

validering, samarbejde, forhandling og berring.

Kitwood hjlper os alts et godt stykke p vej til det personcentrerede arbejde.

Men hvordan laver vi overgangen fra teori til praksis hvordan opnr vi transfer? Brnene i skolen lrer, hvad det

vil sige at vre en god kammerat. Jeg tror at ogs vi som sundhedspersoner har brug for en vis form for vejledning i,

hvordan vi er gode personcentrerede omsorgsgivere.

Organisations- og udviklingskonsulent Vibeke Drevsen Bach, som er

certificeret underviser i Kitwoods omsorgskvalitetssikringsmetode

Dementia Care Mapping, har udviklet en metode, der hjlper os

med at overstte Kitwoods teori til praksis. Vibeke har

omstruktureret og uddybet Kitwoods blomst og Kitwoods

demensligning til et praktisk vrktj for medarbejdere i

demensomsorgen. Ved hjlp af Vibekes vrktj

blomstermodellen kan der ske en bevidstgrelsesproces hos

personalet, der gr at alle kan komme til at arbejde

personcentreret. Resultatet er en sammenhngende

demensomsorg med gte opmrksomhed og respekt for den enkelte beboers integritet og vrdighed. Jeg brnder

meget for personcentreret demensomsorg og glder mig til at arbejde med det her i Kampen. Jeg skal nok fortlle

mere om Vibekes model og mit arbejde med det i mine nste breve. At det bliver godt, har jeg lst i Myosotis

indgangshal:

Til nste gang!

Gabrille

Du, som i dette hus dedikerer dig til din nste Mist ikke, med Guds hjlp, det mest kostbare: Fasthold tilliden fra dem, som respekterer dig Beskyt dem imod frygt og ensomhed.

skrevet af den afholdte hollandske digter Ida Gerhardt (1905-1977)