Generelle bemærkninger til budget 2013-2016...Generelle bemærkninger Side 7 Budget 2013-2016 2. Budgetmetode og fremskrivning 2.1 Budgetmetode Budgetlægningen for 2013 og overslagsårene

Generelle bemærkninger Side 3 Budget 2013-2016

Generelle bemærkninger til budget 2013-2016

1. Indledning og sammendrag af økonomien

Jammerbugt Kommunes budget for 2013 og overslagsårene 2014-16 er vedtaget i kom-munalbestyrelsen den 11. oktober 2012. I hovedtal viser budgettet følgende resultat: Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016

Indtægter (skatter og tilskud) Driftsudgifter i løbende priser

-2.176,1 2.150,5

-2.258,1 2.198,5

-2.265,1 2.240,3

-2.310,6 2.283,3

-2.353,9 2.327,0

Renter 12,3 12,0 14,0 14,0 14,0 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -13,4 -47,6 -10,9 -13,3 -12,9 Anlægsudgifter 57,0 130,8 92,8 62,8 55,8 Resultat af skattefinansieret område 43,6 83,2 81,9 49,5 42,9 Resultat af brugerfinansieret område 6,9 -1,7 -1,7 -1,7 -1,7 Nettolån -39,1 -88,8 -40,0 -15,0 -13,0 Finansforskydninger 6,3 2,0 2,0 4,0 4,0 Resultat i alt - finansiel balance 17,7 -5,4 42,2 36,7 32,2 - = overskud/henlæggelse Resultatet af kommunens ordinære driftsvirksomhed viser et overskud på 47,6 mio. kr. i 2013. Resultatet af det skattefinansierede område derimod viser et underskud på 83,2 mio. kr. Underskuddet på det skattefinansierede område skyldes hovedsageligt, at Jam-merbugt Kommune i 2013 har prioritet et relativt stort anlægsbudget, hvor der blandt andet er afsat budget til igangsættelsen af nyt skolebyggeri i Aabybro samt renovering af Aaby-bro Hallen. På det brugerfinansierede område (affaldsområdet) er der budgetteret med et overskud på 1,7 mio. kr. Inklusiv nettolånoptagelse og finansforskydninger er der i 2013 en ændring af de likvide aktiver (overskud) på 5,4 mio. kr. I overslagsårene er der budgetteret med underskud på henholdsvis 42,2 mio. kr., 36,7 mio. kr. og 32,2 mio. kr. Indtægterne udgør 2.258,1 mio. kr., og heraf udgør skatteindtægterne 1.538,8 mio. kr. Langt hovedparten af skatteindtægterne udgøres af indkomstskat, som for Jammerbugt Kommune er på 1.361,9 mio. kr. i 2013, mens grundskylden udgør 171,1 mio. kr. De kommunale tilskuds- og udligningsbeløb fra staten udgør i l alt 724 mio. kr., mens der skal betales 4,8 mio. kr. i udviklingsbidrag til Region Nordjylland. Udskrivningsprocenten for Jammerbugt Kommune er med budget 2013 øget fra 25,3 pct. til 25,7 pct., mens grundskyldspromillen er øget fra 31,86 promille til 32,85 promille, hvilket har været nødvendigt for at sikre balance i budgettet samt overholde kravet om 0-vækst. Udskrivningsprocenten for kirkeskatten er efter indstilling fra Jammerbugt Provsti fastsat uændret til 1,20 pct.


Driftsudgifterne på det skattefinansierede område udgør i alt 2.198,5 mio. kr. Udgifter-ne er steget med 48 mio. kr. fra budget 2012 til budget 2013. Heraf udgør 27,4 mio. kr. løn- og prisfremskrivning. Driftsbudgettet er øget for at opretholde og styrke Jammerbugt Kommunes service. Der er et samlet anlægsbudget på 92,8 mio. kr. i 2013 på det skattefinansierede område. De største anlægsposter er på 40 mio. kr. til igangsætning af nyt skolebyggeri i Aabybro, 30 mio. kr. til renovering af Aabybro Hallen, 8 mio. kr. til trafiksikkerhed, Øland-dæmningen mv. samt 7 mio. kr. til renovering af børnehaver. I overslagsåret 2014 er der afsat et anlægsbudget på 92,8 mio. kr., mens der i 2015 og 2016 er afsat henholdsvis 62,8 mio. kr. og 55,8 mio. kr. til anlægsinvesteringer. Forsyningsvirksomhedernes driftsområde (affald) forventes at give et overskud på 1,7 mio. kr. i 2013. I 2013 er der ikke budgetteret med en anlægsramme på forsyningsområ-det, men det forventes, at der vil blive overført et beløb fra 2012 til etablering af genbrugs-pladser i Fjerritslev og Pandrup. Der er i 2013 indregnet lånoptagelse for 106 mio. kr. Herudover er der indregnet et afdrag på gælden på 17,2 mio. kr. Der er således et nettolåneoptag på 88,8 mio. kr. i forhold til et samlet anlægsbudget på 130,8 mio. kr. inklusiv låneoptagelse vedrørende plejecentre. Finansforskydningerne udgør en udgift på 2 mio. kr. Nedenstående resultatopgørelse viser budgettet mere detaljeret.


Resultatopgørelse for Jammerbugt Kommune Mio. kr. (2012 i 2012-priser - øvrige år i 2013-priser) 2012 2013 2014 2015 2016 A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE

Indtægter Skatter -1.375,7 -1.538,8 -1.590,8 -1.638,3 -1.682,7 Tilskud og udligning m.v. -800,4 -719,2 -674,3 -672,2 -671,1 Indtægter i alt -2.176,1 -2.258,1 -2.265,1 -2.310,6 -2.353,9 Driftsudgifter Børne- og Familieudvalget 684,6 680,0 681,1 681,2 681,0 Beskæftigelsesudvalget 461,8 495,7 495,7 495,7 495,7 Social- og Sundhedsudvalget 663,9 681,8 685,2 685,6 685,6 Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget

86,6 206,6 46,9

87,1 204,7 49,2

86,6 201,2 48,7

86,6 200,7 48,7

86,6 200,9 48,7

Driftsudgifter i alt 2.150,5 2.198,5 2.198,5 2.198,5 2.198,5 Renter 12,3 12,0 14,0 14,0 14,0 Pris- og lønregulering af overslagsår 41,8 84,8 128,5 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -13,4 -47,6 -10,9 -13,3 -12,9 Anlægsramme 57,0 130,8 92,8 62,8 55,8 Anlægsudgifter i alt 57,0 130,8 92,8 62,8 55,8 Resultat af det skattefinansierede område. 43,6 83,2 81,9 49,5 43,0

B. DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE

Driftsvirksomhed -1,1 -1,7 -1,7 -1,7 -1,7 Anlægsvirksomhed 8,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat af det brugerfinansierede område 6,9 -1,7 -1,7 -1,7 -1,7 C. Resultat i alt (A+B) 50,5 81,4 80,2 47,8 41,2 D. FINANSIERING

Afdrag på lån 11,6 17,2 20,0 25,0 27,0 Optagne lån -50,7 -106,0 -60,0 -40,0 -40,0 Finansforskydninger 6,3 2,0 2,0 4,0 4,0 Finansiering i alt -32,8 -86,8 -38,0 -13,0 -9,0 ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER (C+D) 17,7 -5,4 42,2 36,7 32,2 - = overskud/henlæggelse


Budgettets indhold og opbygning

De generelle bemærkninger er opbygget, så der i afsnit 2 er der redegjort for Jammerbugt Kommunes anvendte budget- og fremskrivningsmetode. I afsnit 3, Indtægter, lån og ren-ter, gennemgås forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne samt tilskuds- og udligningsbeløb. Herudover gennemgås Jammerbugt Kommunes låneoptagelse, af-drag på lån samt renteindtægter og -udgifter. I afsnit 4, Udgifter på udvalg og aktivitetsom-råder, redegøres der overordnet for drifts- og anlægsudgifterne på det skattefinansierede og det brugerfinansierede område. Efter disse generelle bemærkninger findes en række specielle bemærkninger, som giver et nærmere indblik i de enkelte politikområder. Hvert politikområde indledes med en præsen-tation af områdets organisering, samt hvilken lovgivning der anvendes på området. Heref-ter præsenteres de funktioner, som anvendes inden for de enkelte politikområder. Helt konkret præsenteres budgettallene for de enkelte funktioner, hvad der konteres på de en-kelte funktioner (formål og indhold), forskellige aktivitetsoplysninger vedrørende funktio-nerne, budgetforudsætningerne og forskellige relevante bemærkninger. I de tilfælde, hvor der er flere omkostningssteder under én funktion, præsenteres det enkelte omkostnings-sted også. Efter de specielle bemærkninger findes en takstoversigt. Budget 2013 bind 2 indeholder en hovedoversigt, et sammendrag, og en bevillingsover-sigt. Herudover indeholder bind 2 budgetændringsskemaer fordelt på politikområder med tilhørende noter, som viser hvilke ændringer, der er indregnet i budgettet for 2013.


2. Budgetmetode og fremskrivning

2.1 Budgetmetode

Budgetlægningen for 2013 og overslagsårene 2014-2016 har taget udgangspunkt i den budgetprocedure og tidsplan, der blev godkendt i økonomiudvalget den 18. januar 2012. Udgangspunktet for budget 2013 var, at udvalgene skulle have uændrede økonomiske rammer i forhold til 2012. Det skyldtes dels forventningen om en stram økonomiaftale for 2013 og dels nødvendigheden af at skabe balance i budgettet. Herefter er budgettet blevet pris- og lønreguleret til 2013-niveau på baggrund af de pris- og lønfremskrivningsfaktorer, som økonomiudvalget besluttede på deres møde den 14. marts. I lighed med budgetlægningen for de seneres år besluttede økonomiudvalget, at der skulle udarbejdes et katalog med anbefalede tekniske budgetændringer. Herefter har det være op til de enkelte udvalg og kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke tekniske ændringer der skulle indarbejdes i budgettet. I det tekniske katalog var ændringsforslagene opdelt på følgende kategorier indenfor de enkelte politikområder:

• Udvikling i befolkningen • Ændringer i lovgivningen (herunder DUT-sager) • Opdateringer og justeringer

Det fremgår af økonomiaftalen for 2013, at der for kommunerne under ét gælder 0-vækst fra 2012 til 2013. Kommunernes samlede ramme for serviceudgifter reguleres således kun i forhold til pris- og lønfremskrivning samt nye opgaver. Herudover er de kommunale ser-viceudgifter løftet med 500 mio. kr. på dagtilbudsområdet samt 300 mio. kr. til styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. For at kunne overholde kravet om 0-vækst samt for at skabe balance og omstillingsmulig-heder i kommunens budget for 2013 besluttede økonomiudvalget, at der skulle udarbejdes et omstillings- og effektiviseringskatalog på 2 pct. af serviceudgifterne (netto) – svarende til godt 31 mio. kr. Rammerne til børn og ungeområdet, voksen/handicap-området samt sundhedsområdet blev holdt udenfor, da disse områder er takstfinansierede og i stor ud-strækning købes hos andre kommuner eller private opholdssteder og botilbud. De enkelte forvaltninger udarbejdede konkrete forslag til omstillings- op effektiviseringska-taloget. Fagudvalgene har herefter haft til opgave at prioritere de enkelte forslag i omstil-lings- og effektiviseringskataloget til brug for økonomiudvalgets drøftelser. Herudover ind-stillede fagudvalgene til økonomiudvalget, hvilke tekniske ændringer der skulle indarbej-des i budgettet. Den 22. august traf økonomiudvalget beslutning om, hvilke forslag fra om-stillings- og effektiviseringskataloget, der skulle sendes i høring.


Forslagene i det tekniske katalog samt omstillings- og effektiviseringskataloget har indgået i de politiske prioriteringer for 2013. Herudover blev der også udarbejdet et katalog med budgetønsker, som ligeledes er indgået i de politiske prioriteringer. Der har gennem hele budgetprocesen været fokus på, at der skulle være tale om en åben proces, hvor relevante interessenter/parter skulle inddrages. Det drejer sig blandt andet om Ældreråd, Handicapråd, Hovedudvalg, forældrebestyrelser på børnetilbuds- og skole-området samt brugerbestyrelser, MED-udvalg m.fl. Inddragelsen af relevante parter er blandt andet sket ved afholdelse af et informationsmø-de den 28. august 2012, hvor budgetsituationen blev fremlagt for MED-strukturen og eks-terne interessenter. Herudover har kommunalbestyrelsens forslag til omstillings- og effek-tiviseringskataloget været sendt til høring hos interne og eksterne interessenter i perioden fra den 23. august til den 5. september, ligesom institutioner og foreninger har haft mulig-hed for at indsende forslag til nye eller ændrede aktiviteter. Afslutningsvis blev der den 25. oktober afholdt et orienteringsmøde, hvor rammerne for og resultatet af budgetlægningen for 2013 blev præsenteret.

2.2 Pris- og lønudviklingen

KL har udmeldt et samlet skøn for pris- og lønudviklingen fra 2012 til 2013 på 1,5 pct. Den samlede pris- og lønudvikling for overslagsårene skønnes af KL til 1,9 pct. fra 2013 til 2014, 1,9 pct. fra 2014 til 2015 og 1,9 pct. fra 2015 til 2016. Priser KL vurderer, at den gennemsnitlige stigning på ’prisarterne’ vil blive på 1,61 pct. fra 2012 til 2013 og årene fremover. Kommunalbestyrelsen valgte dog i budgetlægningen at an-vende en 0-fremskrivning på arterne varekøb og tjenesteydelser. Lønninger KL skønner, at lønstigningen fra 2012 til 2013 vil blive på 1,50 pct. I overslagsårene skøn-ner KL, at lønstigningen vil blive på 2,0 pct. Jammerbugt Kommune har fremskrevet lønarterne i overensstemmelse med KL’s anbefa-ling.


3. Indtægter, lån og renter

3.1 Skatteindtægterne

I dette afsnit beskrives forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne for Jammerbugt Kommune for årene 2013-2016. Fordelingen af de forskellige skatter fremgår af oversigten nedenfor. Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016

Indkomstskat Efterregulering af forskudsskat Medfinansiering af det skrå skatteloft

-1.276,2 76,3

1,5

-1.361,9 -

3,9

-1.404,8 -

3,9

-1.443,6 -

3,9

-1.479,1 -

3,9 Selskabsskat Forskerskat Dødsboskat

-5,8 -1,5 -0,5

-7,0 -1,5 -0,5

-7,0 -1,5 -0,5

-7,0 -1,5 -0,5

-7,0 -1,5 -0,5

Grundskyld -160,6 -171,1 -180,1 -188,9 -197,7 Kompensation vedr. grundskyld -8,1 - - - - Dækningsafgift af offentlige ejend. -0,8 -0,7 -0,8 -0,8 -0,8 Skatteindtægter i alt -1.375,7 -1.538,8 -1.590,8 -1.638,3 -1.682,7 - = indtægt Indkomstskat Som en del af vedtagelsen af Jammerbugt Kommunes budget for 2013 har kommunalbe-styrelsen besluttet, at den vil budgettere med det såkaldte ’statsgaranterede’ udskriv-ningsgrundlag frem for at anvende eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgette-ring). I vurderingen af om statsgaranti eller selvbudgettering bedst kan betale sig for Jammer-bugt Kommune i 2013, blev der foretaget en vurdering af Jammerbugt Kommunes forven-tede udskrivningsgrundlag og befolkningsudvikling. Samlet set vil statsgarantien udløse et merprovenu på indkomstskatten på ca. 11,9 mio. kr. for Jammerbugt Kommune i 2013 i forhold til selvbudgettering. Derimod ville selvbud-getteringen give 19,6 mio. kr. mere i udlignings- og tilskudsbeløb. Nettoeffekten ved selv-budgettering og tilhørende tilskud ville derved være et merprovenu på 7,7 mio. kr. Ved valget af statsgaranti blev der i høj grad taget højde for den konjunkturmæssige situa-tion, idet forskellen mellem det budgetterede skatteprovenu og det endelig skatteprovenu for 2013 bliver afregnet i 2016 ved selvbudgettering. En eventuel fortsat lavkonjunktur vil afspejle sig i udskrivningsgrundlaget, hvilket kan medføre en negativ efterregulering af indkomstskatten ved valg af selvbudgettering. Ved et statsgaranteret udskrivningsgrundlag opnås en sikkerhed, da den udmeldte indkomstskat og de tilhørende tilskuds- og udlig-ningsbeløb er endelige. Med andre ord giver statsgarantien en sikkerhed mod efterregule-ringer på både indkomstskatte- og udligningssiden. I forbindelse med justeringen af udligningssystemet blev der givet mulighed for, at nogle kommuner kunne sætte skatten op inden for en ramme på 250 mio. kr. i tilknytning til


kommunernes budgetlægning for 2013. Ordningen indebar, at kommunerne kunne søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for 2013. Økonomiudvalget valgte i forbindelse med budgetlægningen at ansøge ministeriet om mu-lighed for en skatteforhøjelse på op til 26 mio. kr. – svarende til ca. 0,5 procentpoint – hvil-ket Jammerbugt Kommune fik tilsagn om. I forbindelse med budgetvedtagelse blev det besluttet, at øge udskrivningsprocenten med 0,4 procentpoint, hvilket i 2013 giver en øget indkomstskat på 21,2 mio. kr. Idet udskrivningsprocenten øges, skal Jammerbugt Kom-mune bidrage med 1,8 mere til medfinansiering af det skrå skatteloft, hvilket giver et netto-provenu på 19,4 mio. kr. De resterende 4,8 mio. kr., som Jammerbugt Kommune har fået tilsagn om at måtte hæve skatten med i 2013, er hentet ved at øge grundskyldspromillen. Jammerbugt Kommune har på baggrund af den øgede udskrivningsprocent budgetteret med 1.361,9 mio. kr. i indkomstskat i 2013. Medfinansiering af det skrå skatteloft I skattesystemet er der fastsat en øvre grænse for, hvor meget borgerne kommer til at be-tale af den sidst tjente krone, hvilket kaldes ’det skrå skatteloft’. Hvis summen af kommu-neskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger grænsen, betaler staten et nedslag i skatten, således at borgeren bliver friholdt for den skat, der ligger over grænsen. Hvis kommuneskatten udgør højest 24,86 pct. i 2013, er det skrå skatteloft overholdt, og staten skal ikke yde et nedslag i skatten til borgerne. Kommunernes fastsættelse af ind-komstskatteprocenten har dermed betydning for størrelsen af statens udgifter til nedslag i skatten. Det er fundet rimeligt, at kommunerne selv får et medansvar for disse udgifter, således at kommunerne ikke får mere ud af en skatteforhøjelse, end hvad det offentlige samlet set opnår i provenu af forhøjelsen. Idet Jammerbugt Kommune har hævet sin udskrivningsprocent fra 25,3 pct. til 25,7 pct. fra og med 2013, skal kommunen bidrage med ca. 3,9 mio. kr. til medfinansiering af det skrå skatteloft. Dette er stigning på ca. 1,8 mio. kr. i forhold til 2012. Selskabsskat Udover indkomstskat modtager Jammerbugt Kommune også en andel af selskabs- og fondsskatterne fra de selskaber, der findes i Jammerbugt Kommune den 1. april i året efter indkomståret. Afregning af selskabsskat sker ved en endelig afregning 3 år efter ind-komståret. I 2013 udbetales således det fulde beløb vedrørende selskabsskatterne for indkomståret 2010 samt eventuelle reguleringer vedrørende tidligere år. Jammerbugt Kommunes andel af selskabsskatterne er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet til 7,0 mio. kr. i 2013. Der forventes samme provenu i overslagsårene. I forbindelse med afregning af selskabsskatteprovenuet knytter der sig også en udligning hertil. Udligningen udgør 50 pct. af det provenu, hvormed kommunes selskabsskat afviger fra landsgennemsnittet. For Jammerbugt Kommune giver dette et yderligere provenu på 11,6 mio. kr. i 2013 jævnfør afsnit 3.2 Tilskud og udligning.


Forskerskat Forskere og medarbejdere, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 48E kan vælge at lade sig beskatte med 25 pct. af bruttoindkomstskatten i op til 36 måneder. Fra og med indkomståret 2008 er der givet mulighed for at i stedet at vælge beskatning af bruttoind-komsten med 33 pct. i op til 60 måneder.

Hensigten med forskerskatten er at gøre det muligt for dansk erhvervsliv og danske forsk-ningsinstitutioner at tiltrække og fastholde udenlandske forsknings- og udviklingsmedar-bejdere.

I 2013 er der budgetteret med indtægter fra forskerskat på 1,5 mio. kr.

Dødsboskat Dødsboskatten består af tre dele: dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser, maski-nelle ansættelser og begravelsesboer. Maskinelle ansættelser og begravelsesboer er indregnet i udskrivningsgrundlaget, mens dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser bliver afregnet særskilt. Der er budgetteret med 0,5 mio. kr. i indtægt fra dødsboskat vedrørende afsluttede ansæt-telser. Grundskyld De kommunale ejendomsskatter ligger som hovedregel på grundværdierne. De samlede grundværdier for Jammerbugt Kommune forventes at udgøre 6.538,0 mio. kr. i 2013. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2013 blev det besluttet, at øge grund-skyldspromillen fra 31,86 promille til 32,85 promille. Derved opnår Jammerbugt Kommune et merprovenu på 4,8 mio. kr. Dette svarer til differencen mellem, hvad Jammerbugt Kommune må hæve sine skatteindtægter med i 2013, og den indkomstskatteprovenu der er opnået ved at hæve udskrivningsprocenten fra 25,3 pct. til 25,7 pct. For produktionsjord er der en begrænsning af grundskyldspromillens størrelse. Provenuet for produktionsjord beregnes som grundskyldspromillen minus 14,8 promillepoint – dog maksimalt 7,2 promille. For Jammerbugt Kommune betyder det, at der opkræves 7,2 pro-mille på produktionsjord. Tidligere var den maksimale grundskyldspromille for produktionsjord på 12,3 promille, men folketinget vedtog den 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Formålet er at støtte landbrugets og fødevareindustriens vækstvilkår. Kommunerne blev derfor blandt andet i 2012 individuelt kompenseret af sta-ten for nedsættelsen af grundskyldspromillen. Med finansieringsreformen er den individuelle kompensationsordning omlagt til bloktil-skuddet samtidig med, at der er foretaget en tilpasning af beskatningsgrundlaget i udlig-


ningen, således at grundværdierne vedrørende produktionsjord og øvrige ejendomme er opdelt. Der er i 2013 budgetteret med et provenu af grundskylden på 171,1 mio. kr. Dækningsafgift af offentlige ejendomme Selv om ejendomme, der ejes af stat, regioner eller kommuner, og som ikke drives er-hvervsmæssigt, er fritaget fra grundskyld, så er de ikke fuldstændig fritaget fra beskatning. Sådanne ejendomme kan pålægges dækningsafgift, og Jammerbugt Kommune opkræver dækningsafgift af offentlige ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller andre kom-muner. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdi fastsættes til 50 pct. af grund-skyldspromillen – dog maksimalt 15 promille. Idet Jammerbugt Kommunes grundskylds-promille er fastsat til 32,85 promille, udgør dækningsafgiften 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien er fastsat uændret til 8,75 promille. Provenuet for 2013 for de offentlige ejendomme, som kommunen ikke selv ejer, forventes at blive på 0,7 mio. kr.

3.2 Tilskud og udligning

Samtidig med Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding af det statsgaranterede ud-skrivningsgrundlag giver ministeriet også meddelelse om tilskuds- og udligningsbeløb. Til-skuddene er blandt andet beregnet ved anvendelse af det statsgaranterede udskrivnings-grundlag, og Jammerbugt Kommunes tilskud udgør 719,2 mio. kr. netto. Jammerbugt Kommunes samlede tilskud fordeler sig på følgende måde: Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016 Landsudligning -452,3 -434,2 -405,9 -403,7 -405,3 Tilskud til kommuner med højt struktu-relt underskud

-51,9 -48,6 -48,8

-49,1

-49,9

Statstilskud -113,2 -68,7 -60,3 -58,1 -53,0 Efterregulering Betinget bloktilskud Betinget bloktilskud - serviceudgifter Betinget bloktilskud - anlæg

-20,6 -20,7

- -

- -

-20,5 -6,8

- -27,3

- -

- -27,2

- -

- -27,1

- -

Udligning af selskabsskat -11,5 -11,6 -10,0 -12,2 -13,8 Udligning vedr. udlændinge mv. 16,7 16,2 16,5 16,6 16,8 Tilskud til et generelt løft i ældreplejen -5,1 -5,2 -5,3 -5,3 -5,4 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -6,8 -6,9 -7,0 -7,2 -7,3 Udviklingsbidrag til regionen 4,7 4,8 4,8 4,8 4,8 Tilskud vedr. kvalitetsfonden Beskæftigelsestilskud Tilskud til bedre dagtilbud Efterregulering af beskæftigelsestils. Tilskud som vanskelig stillet kommune

-13,8 -110,5

- -

-12,0

-13,7 -113,9

-3,3 5,3

-12,0

-13,6 -113,9

-3,3 -

-12,0

-13,6 -113,9

-3,4 -

-12,0

-13,6 -113,9

-3,4 -

-12,0


Overgangstilskud på beskæft.omr. -2,9 - - - - Tilskud og udligning i alt -800,4 -719,2 674,3 672,2 -671,1 - = indtægt Landsudligning Landsudligningen er en såkaldt nettoudligningsordning, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle under- eller overskud. Det strukturelle under- eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Kommuner med et beregnet strukturelt underskud vil modtage et udligningstilskud på 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil kommuner med et strukturelt overskud skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58 pct. af kommunens strukturelle overskud. Jammerbugt Kommune modtager i 2013 et tilskud på 434,2 mio. kr. fra landudligningen. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et tilskud til de kommuner, hvis strukturelle underskud pr. indbygger overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Jammerbugt Kommune modtager 48,6 mio. i 2013. Statstilskud Beløbet udgør Jammerbugt Kommunes andel af statstilskuddet, som fordeles til kommu-nerne i forhold til andelen af det samlede indbyggertallet. Jammerbugt modtager 68,7 mio. kr. i 2013. Betinget bloktilskud Som en del økonomiaftalen for 2013 blev det besluttet, at 4 mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med de aftalte udgiftsram-mer. For 2013 er det betingede bloktilskud to-delt, således at det betingede bloktilskud vedrø-rende serviceudgifterne udgør 3 mia. kr., mens det betingende bloktilskud vedrørende an-lægsudgifterne udgør 1 mia. kr. De betingende bloktilskud svarer til henholdsvis 20,5 mio. kr. og 6,8 mio. kr. for Jammer-bugt Kommune. Med virkning fra og med regnskabet for 2012 er der endvidere indført en ordning, som in-debærer, at hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider bud-gettet, nedsættes bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende.


Udligning af selskabsskat Kommunerne bliver udlignet i forhold til det gennemsnitlige provenu pr. indbygger med 50 pct. Jammerbugt Kommune modtager i 2012 et tilskud på 11,6 mio. kr., hvilket er et udtryk for, at selskabsskatten i Jammerbugt Kommune ligger under landsgennemsnittet. Udligning af merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere I udligningsordningen ydes der et generelt tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. Tilskuddene finansieres ved indbyggertalsfordel-te bidrag fra alle kommuner. Jammerbugt Kommune skal netto bidrage med 16,2 mio. kr. Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskuddet blev indført i 2002 og fordeles til kommunerne efter em demografisk fordelings-nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Jammerbugt Kommune modtager i 2013 et tilskud på 5,2 mio. kr. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen I forlængelse af finansloven for 2007 fordeles der et statsligt tilskud til kommunerne ligele-des efter en demografisk nøgle på ældreområdet. Jammerbugt Kommune modtager i 2013 et tilskud på 6,9 mio. kr. Udviklingsbidrag til regionen Jammerbugt Kommune skal betale et udviklingsbidrag til Region Nordjylland. Størrelsen af udviklingsbidraget til regionen i 2014 er fastlagt til 124 kr. pr. indbygger svarende til i alt 4,8 mio. kr. Tilskud vedr. kvalitetsfonden Med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folke-skolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt ældreområdet er der etableret en kvalitetsfond til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden 2009-2018. Kvalitets-fondsmidlerne fordeles mellem kommunerne efter befolkningstallet, og Jammerbugt Kom-mune har i 2013 fået tildelt 13,7 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Jammerbugt Kommune har i 2013 fået et tilskud på 113,9 mio. kr. Tilskud til bedre dagtilbud Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. I aftalen med KL indgår, at midlerne fordeles som et tilskud til kommunerne ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar 2013. Jammerbugt Kommune modetager 3,3 mio. kr. i 2013. Efterregulering af beskæftigelsestilskud for 2011 Jammerbugt Kommune skal i 2013 tilbagebetale 5,3 mio. kr. i beskæftigelsestilskud vedrø-rende 2011. Efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2011 udgør forskellen mel-


lem en fornyet beregning af beskæftigelsestilskuddet for 2011, der både omfatter en ny beregning af grundtilskuddet for 2011 og af merudgiftsbehovet for 2011, og det oprindeligt beregnede beskæftigelsestilskud for 2011 korrigeret for midtvejsreguleringen. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Jammerbugt Kommune har ansøgt om et tilskud på 35 mio. kr. som særlig vanskeligt stillet kommune i 2013. Jammerbugt Kommune har fået tilsagn om et tilskud på 12 mio. kr. i 2013. Der er ikke budgetteret med særtilskud i overslagsårene.

3.3 Låneoptagelse, afdrag og renter

Lånoptagelse og afdrag på lån Afdrag på lån er beregnet ud fra allerede optagne lån, samt af nye lån, der er en del af budgettet for de kommende år. Det er forudsat, at de nye lån optages i sidste halvdel af budgetåret, således at renter og afdrag først er budgetteret i overslagsårene. Der er bud-gettet med 17,2 mio. kr. i afdrag på lån i 2013. På grund af de store investeringer i Aabybro Skole og Aabybro Hallen er der indregnet yderligere afdrag i overslagsårene.

Låneoptagelse - mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016

Kvalitetsfondsområderne -32,2 -12,0

Asfaltvedligeholdelse -3,05 -0,8

Lån til kommuner med lav likviditet - -12,0

Lån til betaling af ejendomsskat -1,95 -2,0

Energibesparende foranstalt. – Aabybro Hallen - -25,0

Energibesparende foranstaltninger – øvrige -3,0 -3,0

Låneadgange overført fra 2012 - -17,2

Ældre- og plejeboliger - -34,0

Lån til betaling af efterregulering vedr. 2009 -7,5 -

Havne -3,0 -

Lån i overslagsårene - - -60,0 -40,0 -40,0

Låneoptagelse i alt -50,7 -106,0 -60,0 -40,0 -40,0 Jammerbugt Kommune har ansøgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om dispensation fra lånepuljen målrettet kvalitetsfondsområderne. Nærmere bestemt er der ansøgt om låne-adgang til opførelsen af ny skole i Aabybro, øvrige skoleprojekter, renovering og moderni-sering af Aabybro Hallen samt nybygning og/eller ombygning af daginstitutioner i Pandrup-Kaas-området. På kvalitetsfondsområderne har Jammerbugt Kommune fået en lånead-gang på 14 mio. kr. ved et investeringsniveau på 66,5 mio. kr. Der er vedrørende kvalitets-fondsområderne budgetteret med et låneoptag på 12 mio. kr.


Herudover har Jammerbugt Kommune ansøgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om en låneadgang målrettet asfaltvedligeholdelse i 2013 fra den ordinære lånepulje. Jammerbugt Kommune har fået tilsagn om en lånedispensation på 2 mio. kr. ved et investeringsniveau på 10 mio. kr. Der er i 2013 budgetteret med et låneoptag vedrørende asfaltvedligeholdel-se på 0,8 mio. kr. Jammerbugt Kommune ansøgte ministeriet om en dispensation på 52 mio. kr. fra lånepul-jen til kommuner med lav likviditet blandt andet grundet kommunes tab på reformen af ud-ligningssystemet. Jammerbugt Kommune har fået tilsagn om en lånedispensation på 12 mio. kr. Jammerbugt Kommune har budgetteret med et låneoptag på 28 mio. kr. til energibespa-rende foranstaltninger, hvortil der er automatisk låneadgang. Låneoptaget fordeler sig på 25 mio. kr. vedrørende renovering af Aabybro Hallen samt 3 mio. kr. til øvrige energibe-sparende tiltag. Herudover er der i 2013 budgetteret med et låneoptag på 2 mio. kr. til betaling af ejen-domsskatter, ligesom det forventes, at der kan overføres og anvendes lånedispensationer fra 2012 på 17,2 mio. kr. Slutteligt er der budgetteret med et låneoptag på 34 mio. kr. til ældre- og plejehjemsboli-ger. Også hertil er der automatisk låneadgang. I alt er der således budgetteret med et låneoptag på 106 mio. kr. Renter Jammerbugt Kommune har indgået en kapitalforvaltningsaftale med henblik på, at kom-munens overskudslikviditet placeres mest profitabelt indenfor den risikoprofil, som kom-munen har valgt. På grund af faldende likviditet forventes der i 2013 placeret en del mindre i kapitalforvaltningsaftalen, som skønnes at have en forrentning på ca. 1 pct. Når der pla-ceres overskudslikviditet i Kapitalforvaltningsaftalen betyder det samtidig, at der ikke læn-gere opnås en kontantforrentning af et tilsvarende beløb. Herudover skal der betales en rente af et træk på kassekreditten, ligesom der skal betales omkostninger og regnes med kurstab. Netto forventes kapitalforvaltningsaftalen på basis af erfaringerne i 2011 og 2012, og med forventningerne til den faldende likviditet i 2013, kun at give i omegnen af 0,2 mio. kr. Jammerbugt Kommune har budgetteret med en forrentning af de likvide aktiver på 0,4 mio. kr. Forudsætningerne herfor er en gennemsnitlig kassebeholdning på 30 mio. kr. efter fra-drag af placerede midler i kapitalforvaltningsaftalen og en gennemsnitlig forrentning på ca. 1,3 pct. Renter af gæld til forsyningsvirksomheder er beregnet ud fra en forrentning på ca. 2,2 pct. af forsyningsvirksomhedernes tilgodehavende, hvilket giver renteudgift på 0,6 mio. kr. Slutteligt er der budgetteret med renteudgifter af den bestående lånemasse og af nye lån. Der er regnet med et renteniveau på 2 pct. ved optagelse af nye variabelt forrentede lån


og 4 pct. ved optagelse af nye fastforrentede lån. Der forventes en renteudgift på 12,9 mio. kr. på den langfristede gæld. Nedenstående oversigt viser, hvilket renteniveau der er budgetteret med i 2013 og over-slagsårene.

Renter - mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016

Renter af likvide aktiver -0,7 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4

Renter af kapitalforvaltningsaftale. -1,1 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2

Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 0,9 0,6 0,6 0,6 0,6

Renter af langfristet gæld 10,6 12,9 15,0 15,0 15,0

Garantiprovision - -1,0 -1,0 -1,0 -1,0

Renter af kasse- og byggekreditter 2,7 - - - -

Renter i alt 12,3 12,0 14,0 14,0 14,0


4. Udgifter på aktivitetsområder

I dette afsnit gives en samlet oversigt over fordelingen af udgifterne i budgettet. Først gen-nemgås de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter og dernæst de brugerfinansierede drifts- og anlægsudgifter (affaldsområdet).

4.1 De skattefinansierede udgifter

De skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter er nettoudgifter, det vil sige, at der er fra-trukket brugerbetaling, refusion og øvrige indtægter. Disse nettoudgifter skal finansieres af skatter og generelle tilskud. De skattefinansierede driftsudgifter De skattefinansierede driftsudgifter fordeler sig således på de forskellige politikområder: Driftsudgifter - mio. kr. (2013-pri.) 2012 2013 2014 2015 2016

1 Dagtilbud 127,1 127,0 128,1 128,1 128,1 2 Undervisning og fritidstilbud 413,2 405,1 404,9 404,9 404,6 3 Forebyggelse, sundhed mv. 144,4 147,9 148,0 148,1 148,2 4 Kultur- og fritidsområdet 44,5 46,4 45,9 45,9 45,9 5 Arbejdsmarkedsområdet 461,8 495,7 495,7 495,7 495,7 6 Socialområdet 32,0 32,0 32,0 32,0 32,0 7 Ældre- og handicapområdet 485,3 493,3 496,9 497,4 497,4 8 Sundhedsområdet 146,6 156,5 156,3 156,3 156,3 9 Natur og miljø 17,2 17,3 17,3 17,3 17,3

10 Infrastruktur og beredskab 69,4 69,8 69,3 69,3 69,3 12 Erhverv og turisme 8,8 8,6 8,6 8,6 8,6 13 Administrativ organisation 172,7 173,9 173,9 173,9 173,9 14 Politisk organisation 11,6 12,2 12,2 12,2 12,2 15 Kommunale ejendomme -1,6 -0,9 -0,9 -0,9 -0,9 16 Tværgående aktiviteter 14,9 11,0 7,5 7,0 7,2 18 Landdistriktsudvikling 2,6 2,8 2,8 2,8 2,8 Driftsudgifter - mio. kr. 2.150,5 2.198,5 2.198,5 2.198,5 2.198,5 Kommunalbestyrelsen har fastsat bevillingsniveauet til hvert politikområde jævnfør afsnit 5, Bevillingsregler. I de specielle bemærkninger er der en detaljeret gennemgang af aktivi-teterne og udgifterne på de enkelte politikområder. I de specielle bemærkninger er budget-tallene for 2012 i 2012-priser, mens de øvrige år er opgjort i 2013-priser. I 2012 er der desuden tale om korrigeret budget. Driftsudgifterne på det skattefinansierede område opdeles af Økonomi- og Indenrigsmini-steriet i en række forskellige typer, som det fremgår af nedenstående tabel.


Driftsudgifter - mio. kr. (2013-pri.) 2012 2013 2014 2015 2016

Serviceudgifter 1.684,1 1.583,3 1.582,9 1.582,9 1.582,8 Overførselsudgifter 368,8 412,5 412,6 412,7 412,8 Udgifter til forsikrede ledige 110,5 102,2 102,2 102,2 102,2 Indtægter fra den cen. refusionsord. -12,9 -13,2 -13,2 -13,2 -13,2 Aktivitetsbestemt medfinansiering - 124,2 124,5 124,5 124,5 Ældreboliger - -10,6 -10,6 -10,6 -10,6 Driftsudgifter - mio. kr. 2.150,5 2.198,5 2.198,5 2.198,5 2.198,5 De skattefinansierede anlægsudgifter Der er i 2013 afsat et anlægsbudget på 92,8 mio. kr. Fordelingen af anlægsbudgettet fremgår af nedenstående oversigt. I hvert af overslagsårene er der afsat et rådighedsbeløb på henholdsvis 92,8 mio. kr., 62,8 mio. kr. og 55,8 mio. kr.

Anlæg - mio. kr. (2013-pri.) 2012 2013 2014 2015 2016

Børnehaver 5,0 7,0 7,0 7,0 - Aabybro Skole 9,73 40,0 40,0 40,0 40,0 Øvrige skolerenoveringer 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Aabybro Hallen 12,5 30,0 30,0 - - Haller 2,0 1,5 1,5 1,5 1,5 Trafiksikkerhed, Øland-dæmning, masterplan Pandrup mv. - 8,0 8,0 8,0 8,0 Skrotpulje - 1,3 1,3 1,3 1,3 Pandrup Plejecenter - 18,0 - - - Enkeltmandstilbud Klim 20,0 - - - Tandklinikker 3,0 - - - - Nordjyllands Mediecenter 0,09 - - - - Åbne biblioteker 0,4 - - - - Enkeltmandtilbud og Krabben 2,5 - - - - Stibelysning i Hune 0,28 - - - - Havne og strandtoiletter 3,5 - - - - Øland-dæmning og teknisk område 8,0 - - - - Cykelstier 3,0 - - - - Sikre skoleveje 2,0 - - - - Driftsudgifter - mio. kr. 57,0 130,8 92,8 62,8 55,8

4.2 Brugerfinansierede udgifter (affaldsområdet)

De brugerfinansierede forsyningsvirksomheder skal principielt ”hvile i sig selv”. Nedenfor fremgår det, hvordan forsyningsområdets drifts- og anlægsudgifter fordeler sig. De brugerfinansierede driftsudgifter Den 30. juni 2010 blev kloak- og vandforsyningen udskilt i et selvstændigt selskab (kom-munalt ejet aktieselskab) jævnfør ny lovgivning, mens affaldshåndteringen forblev kom-munal.


Der er i 2013 og overslagsårene budgetteret med udgifter på 44,5 mio. kr. og indtægter på 46,3 mio.kr. Indtægterne opnås gennem borgerens betaling af takster for renovation. De brugerfinansierede driftsudgifter svarer til bevillingsniveauet på forsyningsområdet. I afsnittet ”Politikområde 11 Forsyningsområdet” i de specielle bemærkninger gennemgås driftsudgifterne på forsyningsområdet nærmere. De brugerfinansierede anlægsudgifter I 2013 er der ikke budgetteret med en anlægsramme på affaldsområdet, men det forven-tes, at der vil blive overført et beløb fra 2012 til etablering af genbrugspladser i Fjerritslev og Pandrup.


5. Bevillingsregler

Bevillingsreglerne er fastsat i ’Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune’ samt tilhørende rammebilag 4.1. Nedenfor er reglerne resumeret. Bevilling Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til et udvalg til at afhol-de udgifter og/eller oppebære indtægter inden for fastsatte økonomiske rammer og i over-ensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Oprindeligt budget Budgettet består af en række bevillinger. I budget- og regnskabssystemet angives bevillin-ger som hovedregel som nettobevillinger, hvilket betyder, at øgede indtægter kan anven-des til at finansiere øgede udgifter, mens et fald i indtægterne skal modsvares af en tilsva-rende reduktion i udgifterne. Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har fastsat bevillingsniveauet til hvert poli-tikområde, og der er til hvert politikområde givet en nettobevilling. I Jammerbugt Kommune findes følgende politikområder: Børne- og familieudvalget 1. Dagtilbud 2. Undervisning og fritidstilbud 3. Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Beskæftigelsesudvalget 5. Arbejdsmarkedsområdet Social- og sundhedsudvalget 6. Socialområdet 7. Ældre- og handicapområdet 8. Sundhedsområdet Teknik- og miljøudvalget 9. Natur og miljø 10. Infrastruktur og beredskab 11. Forsyning Økonomiudvalget 12. Erhverv og turisme 13. Administrativ organisation 14. Politisk organisation 15. Kommunale ejendomme 16. Tværgående aktiviteter Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget 4. Kultur- og fritidsområdet 18. Landdistriktsudvikling Herudover er der et politikområde, hvor der indtil videre ikke er afsat budget: 17. Plan og byggeri


Tillægsbevillinger Der må ikke foretages aktiviteter, der medfører merudgifter, der ikke er bevilget i forbindel-se med vedtagelse af budgettet. Er der tegn på, at den enkelte bevilling ikke overholdes, søges kompenserede besparelser inden for fagudvalgets øvrige politikområder. Er dette ikke muligt, skal der søges om en tillægsbevilling. For anlægsbevillinger gælder det, at rådighedsbeløbet knyttet til et planlagt anlægsarbejde skal frigives ved beslutning i Kommunalbestyrelsen. Overførselsadgang Den enkelte driftsenhed har adgang til at overføre 10 pct. af et års over- eller underskud til året efter. Reglerne herfor er beskrevet i styringsbilag 3.2 om decentralisering.

Documents

Generelle bemærkninger til budget 2013-2016...Generelle bemærkninger Side 7 Budget 2013-2016 2. Budgetmetode og fremskrivning 2.1 Budgetmetode Budgetlægningen for 2013 og overslagsårene