Global Økologi nr. 2, 10. årgang 2003

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk

og international miljøpolitik

Tema:

Bæredygtigt byggeriGrati tog og busser?Neutronanlæg til Sverige?Novo: Etik eller forretning?

NR. 2 | 10. ÅRGANG | APRIL 2003

GLOBALØKOLOGI

I dag er det Irak-krigens sjette dag. Saddam Husseinhar lidt store territoriale tab, og amerikanske og briti-ske styrker står nu opmarcheret 100 km syd for Bagdad.Irakiske soldater gør uventet stor modstand i byer somUmm Qasr, Basra og An Nasiriyah. Antallet af dræbtetælles i hundreder, heriblandt mange civile. ”Slaget omBagdad” venter forude.

Måske er invasionen af Irak fuldendt, når du læser den-ne leder (skrevet 25. marts 2003). Måske har krigenudviklet sig til en lang og blodig affære. Uanset forlø-bet er krigen ikke bare en menneskelig men også enmiljømæssig tragedie.

Golf-områdets natur og økosystemer er enestående; Irakhar 33 ”bevaringsværdige” vådområder, marine habitaterfor bl.a. sjældne havskildpadder og sårbare floder somEufrat og Tigris. Skaderne på miljøet kan blive katastro-fale, hvis USA og dets allieredes bombning af militæreanlæg, kemisk industri og olieraffinaderier yderligere in-tensiveres. Eller hvis Saddam Hussein åbner op for olie-sluserne, som det skete under den første Golfkrig i 1991.Dengang strømmede ti mio. tønder olie ud i Golfen, og732 oliebrønde blev sat i brand under Irakernes tilbage-tog fra Kuwait. ”Den brændte jords politik” i en moder-ne udgave. Golfen er ved at regenerere, mens 40% afKuwaits grundvand stadig er ødelagt af olien. I dag harIrak dobbelt så meget olie, som Kuwait havde i 1991.

De våben, der anvendes i krigen, vil i sig selv forårsageskader for miljø og sundhed. Efter den første Golfkrigblev 250 tons radioaktivt uran spredt fra eksploderedeuranforstærkede granater. Irakiske sundhedsmyndighederhar rapporteret om alarmerende stigninger i frekvensenaf kræft, medfødte sygdomme og tidlige aborter, som føl-ge af det giftige uranstøv.

Anders Fogh Rasmussen – en af de få statsledere, der hel-hjertet bakker op bag USA – må formodes at kende (nog-le af) følgerne af de planlagte krigshandlinger. Men dendanske regering har bevidst undladt at informere offent-ligheden om, hvilke konsekvenser, krigen kan have forden irakiske civilbefolkning og for Golf-områdets miljø.Hvorfor? Til genopbygning af Irak er der allerede afsatmillioner af dollars, men miljømæssige tab er ofte uer-stattelige, og der er endnu ikke blevet kalkuleret med dem.

Af Bo Normander, redaktør

Den danske Energihandlingsplan fra 1990 sigter mod atreducere CO2-udslippet i Danmark med 20% inden 2005.Halvdelen af det danske energi- og ressourceforbrug skyl-des opførelse, drift og bortskaffelse af bygninger.

By- og bygningsøkologi er derfor en indlysende måde atfremme den bæredygtige udvikling i Danmark på. Detkommende bygningsreglement BR2005 har en målsæt-ning om at reducere bygningers energiforbrug med 33%.Man kan håbe på, at det er starten på et paradigmeskift,der omfatter en større del af byggesektoren.

Hvad er visionen? Vibeke Grube Larsen, arkitekt og kon-sulent i bæredygtighed, siger: ”Bæredygtig arkitektur erkendetegnet ved at relatere sig kvalitativt til stedets mu-ligheder, materialer og klimati-ske betingelser. At forbru-get af energi, vand og andre ikke-fornyelige ressourcerunder produktion, drift, vedligehold og bortskaffelse erminimeret. At der er brugt optimerede konstruktionermed lang levetid og materialer, der vedligeholdes nemt ogpatinerer smukt. At byggematerialerne ikke afgiver gifteller gas til indeklimaet. At arbejdsmiljøet er tilgodesetsåvel under opførelse som ved nedrivning og bortskaffelse,og endeligt at affaldsmængden er styret og minimeret.”

Men hvad skal der til for, at det bliver virkelighed? Man eroppe imod en overvældende inerti, når man iværksætteret økologisk vinklet byggeprojekt. Undskyldningerne ermange: Entreprenøren beklager sig over, at materialerneer dyre i anskaffelse, at der ikke er nok erfaringer mednye miljørigtige løsninger, myndighederne er træge til atse muligheder i at støtte forsøgsbyggeri, den reaktionærearkitekt og den overforsigtige bygherre vil helst byggekonservativt, osv.

Der må tages en beslutning på regeringsplan om at oplysebredt om fordelene ved miljørigtig projektering. Statenskal gå foran med det gode eksempel: Hvad med at fjernemomsen på solvarmeanlæg? Hvad hvis den danske indu-stri blev førende med nyudviklede miljørigtige materia-ler? Bygherren skal kunne se en fordel ud fra en to-tal-økonomisk betragtning, for den største stopklods er i vir-keligheden frygten for at bæredygtige huse er alt for dyre.

Læs mere om byøkologi i dette blads tema på side 8-19.

Af Sabina Holstein Aarup, redaktionen

2 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 LEDER

Miljøbolig eller -belastning?

Også miljøet ta-ber i Irak-krigen

Global Økologi

Nr. 2, 10. årg., april 2003

Redaktion | Bo Normander

(ansv.), Uffe Geertsen, Claus

Wilhelmsen, Bendt Ulrich

Sørensen, Xenia Thorsager Trier,

Poul Erik Pedersen, Kåre Press-

Kristensen, Sabina Holstein

Aarup, Francois Bahu

Layout | Åse Eg Jørgensen

/Eg&Fjord

Udgiver | Det Økologiske Råd

Landgreven 7, 4.

1301 København K

Tlf. 3315 0977

Fax 3315 0971

[email protected]

www.globalokologi.dk

www.globalecology.dk

Global Økologi er tidsskriftet der

tager pulsen på dansk og inter-

national miljøpolitik. Udkommer

fem gange årligt.

Global Økologi samarbejder med

internationale miljøtidsskrifter,

bl.a. The Ecologist

(www.theecologist.org)

Redaktionens og Det Økologiske

Råds synspunkter afspejles kun i

indlæg, hvor dette er tydeligt

angivet.

Tryk | SvendborgTryk

Papir | Reprint

Forside | Berlins Rigsdag.

Arkitekt: Norman Foster and

Partners

Bidrag til næste nummer indsen-

des inden 9. maj 2003. Næste

nummer udkommer primo juni.

Global Økologi modtager støtte

fra Danidas Oplysningsbevilling.

Global Økologi | forfatterne

ISSN 0909-1912

Global Økologi

Fokus I4 Kald det et klimaudspil

Af Uffe Geertsen

6 Opinionsundersøgelse: Europæernes bekymring for miljøet er stigendeAf Bo Normander

6 Dansk kampagne mod GMO Af Bo Normander

7 Der er penge i at køre grønt Af Inge Fisker

Tema8 Bæredygtigt byggeri: Bedre byer og bedre miljø

9 Byggeri for nye generationer Af Claus Bech-Danielsen

12 Det økologiske byggeri har et image-problemAf Tove Lading

15 Æstetik, fornuft og boligbyggeriAf Sabina Holstein Aarup

16 Bæredygtigt high-techAf Bendt Ulrich Sørensen

17 Pionererne i Hjortshøj Af Bo Normander

18 Bæredygtigt byggeri: Hvad kan du selv gøre?Af Claus Wilhelmsen, Xenia Thorsager Trier og Bo Normander

Fokus II20 Tog og busser uden betaling

Af Frank Furet

23 Kæmpe neutronanlæg på vej til Lund i Sverige?Af Niels Henrik Hooge

26 Etik eller forretning?g?Af Bo Normander

Rubrikker28 Bognyt / Debat / Kalender29 Nyt fra Rådet31 Publikationer

INDHOLD GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 3

©

teknisk-videnskabelige uddan-nelser og erhverv.

Hvad gør regeringen så? Detvæsentligste virkemiddel i rege-ringens nu fremlagte klimastra-tegi er at satse på køb af billigeforureningstilladelser i udlandetog dermed ikke gøre noget vedforureningen herhjemme. Det gi-ver mest miljø for pengene, sigerregeringen. Dette er usandt, idetregeringen især stiler mod atkøbe forureningskvoterne i Rus-land og Ukraine (som i Kyotofik tildelt alt for store forurenings-tilladelser for at få disse lande tilat stemme for aftalen). Ved købaf disse kvoter, med rette kaldet”varm luft”, nedbringes den glo-bale forurening ikke med eteneste gram. Men køberlandet

Af Uffe Geertsen

VK-regeringens oplæg til klima-strategi er en katastrofe – politiskog demokratisk – fordi udspilletfremlægges med fordrejningerog usandheder som grundlag.Og fordi det går durk imod løs-ningen af centrale opgaver, somder hidtil har været politisk enig-hed om. Planen standser 20 årsnogenlunde fremsynet danskenergi- og klimapolitik, gennem-ført af brede flertal i Folketinget– fra Schlüter-tiden til og medSR-regeringerne.

Som påpeget i Global Øko-logi 1/2003 er Danmark et af delande, som på trods af en visindsats inden for energibespa-relser og vedvarende energi fort-

sat udleder store mængder driv-husgasser. Det nødvendiggørlangt mere omfattende energi-besparelser og effektiviseringerend hidtil. Og det fordrer over-gang til de næsten forureningsfrisol-, vind- og biomasse-energier.Alt sammen samfundsøkono-misk overkommeligt og fordel-agtigt, når blot planlægning,forskning og investeringer prio-riteres.

De lande, som teknologiskgår i spidsen mht. omlægning tilbæredygtig produktion og for-brug, vil stå stærkt inden forforskning, udvikling, produktionog eksport – alt sammen centraltfor et samfund, som ønsker atinspirere og fastholde ikke mindstunge mennesker inden for de

Kort nytMiljøkommissær utilfreds med Danmarks klimastrategiEUs miljøkommissær Margot

Wallström er utilfreds med, at

Danmark og andre EU-lande i høj

grad vil efterleve kravene fra

Kyoto-aftalen om reduktion af

CO2-udledning ved at købe kvo-

ter i Rusland. Rusland har fået et

stort overskud af CO2-kvoter

(også døbt ”varm luft”) pga. in-

dustriens kollaps. Wallström me-

ner, at denne handel må begræn-

ses for at opretholde EUs trovær-

dighed. (30. marts 2003 –

Politiken)

Barsebäck skal lukkes igen igen“Jeg håber, at vi kan lukke den

anden (sidste, red.) Barsebäck-

reaktor i 2004, men jeg går ikke

så langt, at jeg lover, at sådan

bliver det”, udtalte den svenske

erhvervsminister, Leif Pagrotsky,

18. marts til nyhedsbureauet TT.

Den svenske Riksdag besluttede

ellers i 1997, at begge Barsebäck-

reaktorer skulle være lukket

inden juli 2001. Men gang på

gang er lukningen blevet ud-

skudt, og man kan spørge sig

selv, om det nogensinde vil ske.

Indenrigsminister Lars Løkke

Rasmussen (V) er ”meget util-

freds” med den svenske beslut-

ning. (18. marts 2003)

100 NGO’er ønskerEuroatom nedlagtMere end 100 organisationer fra

29 europæiske lande har under-

skrevet en erklæring om, at EUs

45 år gamle traktat om atom-

kraft, Euroatom, skal nedlægges.

Kritikken går på, at traktaten er

forældet, udemokratisk og at den

promoverer atomkraft på bekost-

ning af andre energiformer. (3.

marts 2003 – www.foeeurope.org)

Kald det et klimaudspil

Hvis verdenshavene stiger med5 meter som følge af globalopvarmning, vil Danmark kom-me til at se ud som på kortetovenfor. Bliver din by over-svømmet? (Grafik: Energistyrelsen)

4 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 MILJØET SVIGTET AF DET DANSKE EU-FORMANDSKAB

Kort nytFinland har verdensbedste vand FN forudser voksende global

vandmangel i de kommende år.

Det fremgår af rapporten ”Water

for people – water for life”, der

giver en omfattende vurdering af

verdens vandressourcer. Finland

udnævnes til det land med det

bedste drikkevand, skarpt for-

fulgt af Canada og New Zealand.

Danmark ligger på en 29.-plads

efter bl.a. Cuba, Brasilien og

Rusland. Sidstepladsen blandt de

122 lande indtages af Belgien,

der har en stor udledning af

spildevand. Landene rangeres

efter tilstanden af grundvandet,

vandet i floder og åer, samt hvor

meget spildevand, der (ubehan-

dlet) ledes ud i vandmiljøet.

Rapporten stiller også fokus på

fremtidige tiltag, der skal med-

virke til, at vi undgår en vand-

krise, der ”af alle de sociale og

naturskabte kriser, vi mennesker

står for, ligger tættest på kernen

for hele vores overlevelse på

Jorden,” som Koïchiro Matsuura,

UNESCO’s generaldirektør,

udtrykker det. (5. marts 2003 -

www.unesco.org/water/wwap/wwdr)

Natural Bjorn killer......er titlen på en artikel i det

engelske tidsskrift The Ecologist,

hvor den danske miljøsmagsdom-

mer Bjørn Lomborg udsættes for

ganske hård kritik. Lomborg er

halvt mand, halvt t-shirt og op-

skriften på videnskabelig urede-

lighed, hedder det bl.a. I en an-

den artikel i bladet giver Paul

Kingsnorth dog udtryk for, at

Lomborg er kommet for at blive,

for han siger det, vi alle gerne

vil høre: ”Inderst inde ønsker vi

alle at tro, at alt vil gå godt –

fordi inderst inde ved vi, at det

ikke vil.” (marts 2003 -

www.theecologist.org)

MILJØET SVIGTET AF DET DANSKE EU-FORMANDSKAB GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 5

ind til 0,3 mia. Det er en dyr be-sparelse. Den betyder, at sam-fundet ikke får videreført dengennem 20 år pågående moder-nisering af dansk teknologi ogenergiforsyning.

Strategiens virkemidler ervurderet ud fra en realrente på6%. Dette valg gør ifølge rege-ringsrapporten f.eks. vindkraft iDanmark alt for dyr som middeltil at fortrænge CO2-forurening-en. Vælger man i stedet renten idag på ca. 3%, bliver de rentable.Regeringen regner med, at møl-lerne kun holder i 20 år. Alle an-dre regner i dag med 25 år, forhavmøller skønnes efterhånden30 år. Sådan kan der jongleresmed tal og beregningsmetoder,når en vigtig sag skal umuliggø-res.

Aalborgforskerne slutter:”Strategien sætter ikke værdi påde erhvervsmæssige fordele forDanmark ved at vælge de inden-landske løsninger. Betalingen forde indenlandske initiativer går istort omfang til danske lønninger,mens køb af varm luft i Ruslander en ren valutaudgift. Den hidti-dige satsning på indenlandskeløsninger har desuden ført til enstærkt stigende eksport, der nuer oppe på ca. 30 mia. kr. pr. år.At sætte stigningen (eller mulig-hederne for at fastholde denne

kan fratrække den købte forure-ning i sit drivhusregnskab. Dvs.intet miljø for pengene. Og fremfor alt betyder det, at det danskesamfund ikke får gang i omstil-lingen til bæredygtig produktionog forbrug.

De økonomiske opstillinger iregeringens konkluderende ma-teriale er ligeledes tendentiøse.Her skal refereres til kritikpunk-ter fremført af energiforskerne,Henrik Lund og Frede Hvelplundved Aalborg Universitet:Regeringen hævder i sin strategi,at det vil koste ca. 4 mia. kr. pr.år at reducere indenlands, mensdet kun vil koste 1-2 mia. at kø-be kvoter i udlandet. Påstået be-sparelse 2-3 mia. kr. pr. år. Påklimastrategiens egne forudsæt-ninger er der alvorlige fejl i dennesammenligning. Man sammen-ligner to forskellige slags kroner.De 1-2 mia. er markedspriser,mens de 4 mia. er ”samfundsøko-nomiske velfærdsomkostninger”.Justeret for denne fejl svinder de4 mia. ind til 3,4 mia.

Endvidere er regnestykkerneafhængige af, hvilken kvoteprisman skønner. Bliver den så lavsom 50 kr. pr. tons CO2, er be-sparelsen ved kvotekøb i udlan-det ca. 2,4 mia. Men bliver den100 kr., hvad der ikke er mindresandsynligt, svinder besparelsen

eksport) på spil for måske at tje-ne 0-2 mia. kr. om året virker ri-sikabelt. Især når man tager i be-tragtning, at fortjenesten er heltafhængig af, at Rusland vil sæl-ge ud af sin varme luft til priser,der ligger langt under alternati-verne.”

Som tillæg til Lunds ogHvelplunds redegørelse skal detpåpeges, at regeringen i sine be-regninger undervurderer, at fast-holdelse af dansk kul-olie-øko-nomi også medfører andre mil-jø- og sundhedsudgifter ud overCO2-, svovl- og kvælstofilte-be-lastningen. Dette påpeges og do-kumenteres bl.a. i EUs ExternE-projekt fra 2000. Hvis disse an-dre udgifter blev vægtet i rime-ligt omfang, så vil tallene til for-del for energibesparelser og ved-varende energi stå yderligerestærkt og overbevisende.

Hvad i alverden er der gåetaf regeringen, at den med fordrej-ninger, fortielser og urigtige ud-sagn bygget op omkring uhold-bare tal vil gennemføre en såmiljøskadelig, erhvervsskadeligog moderniseringsfjendsk politik?

Tre scenarier for verdens C02-udledning: 1) Business-as-usual

(IS92a ifølge IPCC)2) Hvis landene overholder

Kyoto-aftalen3) Hvis CO2-indholdet i

atmosfæren skal stabilise-res i år 2100 (DEA450 ifølge Energistyrelsen)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Globale CO2-emissioner (Gt CO2 pr. år)

Business-as-usual

Kyoto-aftalen

Stabiliseringsscenarie

2000 2020 2040 2060 2080 2100Kilde: Energistyrelsen

Af Bo Normander

11 forbruger- og miljøorganisa-tioner, der i december under-skrev en fælles erklæring modgensplejsede fødevarer og plan-ter i Danmark, vil etablere enfælles landsdækkende kampagneunder sloganet ”GMO? – Nejtak!”. Blandt organisationerneer Økologisk Landsforening,NOAH, Forbrugerrådet,Greenpeace, DanmarksNaturfredningsforening og kok-keforeningen Eurotoques.

Kampagnen, der ventes atstarte i maj, skal gøre det muligtfor modstandere af gensplejsedefødevarer at synliggøre deresholdning. F.eks. kan man sætteet klistermærke med det fælles”GMO? – Nej tak!”-logo påbreve, cykler, tasker, havelågerosv. Der vil også blive lavet bad-ges og skilte.

Alle organisationer kan til-slutte sig kampagnen. Senest harden nye landmandsorganisationFrie Bønder – Levende Landsamt Økologiske Igangsætteretilsluttet sig.

Økologisk Landsforeningstår samtidig for en landmands-kampagne, hvor landmænd op-fordres til at sætte skilte op med”GMO-fri gård” eller ”Nej tilgensplejset mad – ja til økologi”.Indtil nu er der opstillet mereend 500 skilte rundt omkring pådanske landbrug.

Få mere at vide om kampag-nerne og gensplejsning på hjem-mesiderne www.gmonejtak.dkog www.gmofri.dk.Interesserede kan henvende sigtil Christina Udby Hansen,Økologisk Landsforening, tlf.8732 2700.

ning (44%), naturkatastrofer(43%) og forurening af drikke-vand (43%) og grundvand (43%).Først på en 11.-plads kommerglobal opvarmning (39%), mensGMO’er (gensplejsede produkter)kommer på en 18.-plads (30%).

Danskerne frygter mest, atgrundvandet skal forurenes(56% ”meget bekymrede”).Dernæst kommer drikkevand,skove og atomkraft. Danskerneer mindre bekymrede end EU-gennemsnittet, idet 30% af dan-skerne er ”meget bekymrede”mod 34% i EU som helhed. Demest bekymrede borgere bor iSydeuropa, især Grækenlandudskiller sig med 58% ”megetbekymrede”.

Danskerne kommer på enandenplads efter Finland påspørgsmålet om, hvorvidt manføler sig godt informeret om mil-

Dansk kampagne mod GMO

6 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 DANSK KAMPAGNE MOD GMO

Af Bo Normander

EU-Kommissionen offentliggjor-de den 27. marts en omfattendeundersøgelse af europæernesholdninger til miljøspørgsmål.16.000 borgere i de 15 nuværen-de EU-lande er blevet intervie-wet, og undersøgelsen viser, atfolks bekymring er steget på defleste områder sammenlignetmed den sidste Eurobarometer-undersøgelse, der blev gennem-ført i 1999. F.eks. er 44% ”me-get bekymrede” for luftforure-ning og 42% for forurening afsøer, vandløb og floder mod hhv.35% og 27% i 1999.

Atomkraft er mest frygtet afEUs borgere. 50% af de adspurg-te er ”meget bekymrede” foratomkraft. På de følgende plad-ser kommer giftudslip (45%”meget bekymrede”), luftforure-

Opinionsundersøgelse:

Europæernes bekymringfor miljøet er stigende

jøforhold. Portugal, Spanien ogFrankrig ligger i bunden af den-ne liste.

Optimisme og pessimisme eri balance i EU. Dvs. forholdetmellem folk, der mener de kangøre noget ved miljøproblemer-ne og folk, der mener de ikkekan gøre noget, er 50:50. IDanmark er forholdet 55:45.Finnerne er de mest optimistiskemed scoren 72:28.

”EUs borgere ansermiljøorganisationer-ne som de mest tro-værdige”

EUs borgere anser miljøorgani-sationerne som de mest trovær-dige i miljøspørgsmål (48% sto-ler på dem). Dernæst kommerforskere (35%), forbrugerorga-

nisationer (23%), TV (18%),EU (13%), nationale myndighe-der (12%) og undervisere påskoler og universiteter (12%).På en suveræn sidsteplads kom-mer virksomheder (kun 1% sto-ler på dem). Danskerne lægger sigmeget tæt på EU-gennemsnittet.

Ved offentliggørelsen afundersøgelsen lovede EUs Miljø-kommissær, svenskeren MargotWallström, at resultaterne vilblive taget med i betragtning,når nye EU-regler skal besluttes:”Denne undersøgelse viser, atmere handling er nødvendig”,udtalte hun. Hele rapporten erpå 43 sider og kan læses påhjemmesideneuropa.eu.int/comm/environ-ment/barometer/

Kort nytKemiske og biologiskevåben i USAs kamp mod Colombias narkoproduktionI den USA-ledede kamp mod

Colombias kokainhandel (den så-

kaldte ”war on drugs”) anvendes

store mængder af Monsantos

pesticid Roundup for at ødelæg-

ge markerne med coca-planter.

Men sprøjtekampagnerne øde-

lægger også almindelige afgrø-

der, forurener vandmiljøet og

forårsager mange tilfælde af ud-

slæt og eksem, oplyser gruppen

Colombia Mobilization. Den 24.

marts demonstrerede omkring

100 personer fra gruppen mod

Monsantos ”kemiske våben”

foran koncernens hovedkvarter i

St. Louis. Tre blev arresteret.

Samtidig kan tidsskriftet The

Ecologist afsløre, at USA plan-

lægger at bruge en endnu bar-

skere gift mod coca-markerne,

nemlig sygdomsfremkaldende

svampesporer af typen Fusarium

oxysporum. Dette biologiske

våben er hurtigt blevet døbt

”Agent Green” inspireret af

”Agent Orange”, den gift som

USA brugte under Vietnamkrigen

til at afløve skovene. I 1999

støttede Senatet i USA anven-

delsen af Fusarium, men som føl-

ge af pres fra NGO’er og EU stil-

lede daværende præsident Bill

Clinton anvendelsen i bero. I de-

cember 2002 kom Fusarium igen

på dagsordenen, og The Ecologist

forudser, at George W. Bush vil

støtte brugen af Fusarium.

(marts 2003 – The Ecologist og

Associated Press)

Solfangere til opvarmning af Bush’s swimmingpoolDet Hvide Hus i Washington har

fået installeret solfangere på ta-

get. Solvarmeanlægget skal bru-

ges til opvarmning af Husets

swimmingpool og det varme

vand i hanerne. Hvem sagde, at

George W. Bush kun er interesse-

ret i olie? (februar 2003)

Der er penge i at køre grønt

Af Inge Fisker, projektleder

Valør & Tinge

Færdselsstyrelsen sætter i en nykampagne (www.hvorlangtpaa-literen.dk) fokus på energimær-ket til nye personbiler.Energimærket gør det let atsammenligne bilers energiøko-nomi og dermed se hvilken bil,der er den største miljøsynder.Energimærket deler alle nye per-sonbiler op i syv klasser fra A tilG – alle repræsenteret med enfarve. De biler, der kører længstpå en liter benzin eller diesel til-hører A-klassen – repræsenteretved en grøn farve, B-klassen er

næstbedst, mens G-klassen – derøde biler – har det størstebrændstofforbrug.

Den årlige ejerafgift er højerejo mere brændstof bilen bruger.Ved at vælge en bil, der kører16,7 km/l – klasse B – i stedetfor en der kører 12 km/l – klasseE – viser beregninger, at mankan spare 500 kr. om månedenved normalt kørselsbehov.

Det Økologiske Råd har pålinie med en række andre orga-nisationer tilsluttet sig kampag-nen.

Citater om GMO

”Aftalen kunne være denne: Hvis USA

stopper med at lyve om os, så vil vi stop-

pe med at fortælle sandheden om dem”

– EUs Udviklingskommissær, Poul

Nielson om GMO-krigen imellem USA

og EU, hvor EU til stadighed bremser

for USAs eksport af gensplejsede pro-

dukter. (20. januar 2003)

”Det er interessant at observere, at

for første gang nogensinde bliver

Zambia tvunget til at tage imod en

gave. Må det ikke gøre os nervøse, når

giveren mener, at vi skal modtage

gensplejset mad? Er amerikanerne be-

kymrede for vores maver eller ligger

der noget skjult bag gaven?”

– Zambia Daily Mail, 5. november 2002

om USAs krav om, at de sydafrikanske

lande må acceptere nødhjælp med

indhold af gensplejset majs. Ellers får

de ikke noget.

”De virkelige årsager til sult i Afrika er

fattigdom, gæld, mangel på infrastruk-

tur og Vestens landbrugsstøtte, som

gør det svært for afrikanske landmænd

at konkurrere på Verdensmarkedet.

Dagens gensplejsede afgrøder vil ikke

afhjælpe et eneste af disse problemer.

De kan endog gøre problemerne værre.”

– Det videnskabelige tidsskrift New

Scientist (3. august 2002)

”Den, der får størst gavn af USAs inter-

nationale hjælpeprogrammer, har altid

været USA. Tæt på 80% af USAID’s

kontrakter og bevillinger går direkte

til amerikanske firmaer. Hjælpeprogram-

merne har skabt et stort marked for

landbrugsvarer, nye markeder for ame-

rikanske industriprodukter og har be-

tydet hundredtusinder af nye jobs for

amerikanere.”

– Ifølge forretningsbestemmelse hos

USAID (USAs udviklingsprogram, sva-

rer til Danida i Danmark, red.)

”Fødevarehjælp i form af kontanter

skal øges, og lokale og regionale ind-

køb af mad skal prioriteres.”

– Friends of the Earth International

(marts 2003)

DER ER PENGE I AT KØRE GRØNT GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 7

Grafik: Bendt Ulrich Sørensen

8 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI

Tema: Bæredygtigt byggeri: Bedre byer og bedre miljøBæredygtigt byggeri handler om at bygge kvalitet formennesker og miljø. Det handler om sund fornuft, etgennemtænkt valg af materialer og design og et lavtforbrug af ressourcer.

Hvad er perspektiverne for bæredygtigt byggeri iDanmark? Hvilke politiske og økonomiske barrierer skalovervindes? De fleste bygherrer – på nær de mest idea-listiske – opfatter økologisk bæredygtighed som en be-sværlig byrde. Hvordan gøres det til et efterstræbt ideal?

Global Økologi sætter i dette tema fokus på bæredyg-tigt byggeri. Hvordan får vi mere af det i Danmark?

TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 9

havde ført til spændende resulta-ter på miljøområdet, men dethavde fået en uskøn udformning,som kun en snæver gruppe afsærligt miljøinteresserede ildsjæ-le kunne drømme om at bo i. Iløbet af 1990’erne opstod der

spændende design. Det økologis-ke byggeri skulle gøres attrak-tivt, så det kunne appellere til enbredere kreds af mennesker – ar-kitekterne skulle bearbejde denøkologiske nødvendighed, såden kom til at fremstå som et

Af Claus Bech-Danielsen

Der har hidtil været tre ge-nerationer af økologiske byg-geri. Men nu er en helt nyog fjerde generation på vej

Først var der græsrødderne. Detvar i 1970’erne, da de i Thy, påChristiania og andre steder op-byggede kollektiver, hvori desøgte alternative livs- og bofor-mer. Som led i en protest mod”det borgerlige liv” og det etab-lerede samfund kastede græsrød-derne sig over byøkologiske for-andringer, der medførte en alter-nativ boligkvalitet. Beplantningskulle blødgøre byens stenedeudearealer, dyrkning af egnegrøntsager skulle føre til en gen-opdagelse af fundamentale livs-kvaliteter, og gør-det-selv-bygge-ri og anvendelse af billige gen-brugsmaterialer skulle frigørebeboerne fra økonomiske bin-dinger og forpligtelser, så dekunne ”stå af ræset” i det omgi-vende samfund.

Dernæst kom ingeniørernepå banen. Det skete i forlæng-else af Brundtlandrapporten, deri 1987 slog fast, at det var ensamfundsopgave at skabe en bæ-redygtig udvikling. Det måtte fåkonsekvenser for byggeriet aleneaf den grund, at 40-50% af detsamlede danske energiforbruganvendes til opførelse og drift afbyggeri. Den byggetekniske ind-sats, der siden energikrisen i1973 især havde drejet sig om atforbedre byggeriets isolations-standard, blev udvidet med nymiljøteknik som eksempelvisvarmevekslere, solpaneler, vand-besparende armaturer etc., og påforskningssiden udvikledes com-puterprogrammer og livscyklus-analyser, der kunne kortlæggebyggeriets samlede energiforbrugfra vugge til grav.

Endelig kom også arkitekter-ne på banen. Både græsrødder-nes og ingeniørernes byggeri

derfor en bevidsthed om, at detøkologiske byggeri måtte bear-bejdes arkitektonisk, og bl.a.Miljøministeriet forsøgte gen-nem Den Grønne Fond at til-skynde til projekter, hvor økolo-gisk byggeri blev udformet i nyt,

Byggeri for nye generationer

A. Græsrodsbyggeri – der for alvor

tog start i 1970’erne (økolo-

gisk landsby, Hannover).

B. Ingeniørpræget byggeri

– der for alvor tog start i

1980’erne

(Block 103, Kreuzberg-Berlin)

C. Arkitekternes byggeri

– der for alvor tog start i

1990’erne

(Pullach, München af arkitekt

Thomas Herzog).

Fotos: Claus Bech-Danielsen

Tre generationer af økologisk byggeri


spændende alternativ til konven-tionelle, velkendte løsninger.

Disse tre første generationerindenfor økologisk byggeri frem-viser tre forskellige former formiljøindsats. Græsrødderne op-når primært deres miljømæssigeresultater gennem en ændret ad-færd, ingeniørerne opnår det pri-mært gennem anvendelse af tek-nik, mens arkitekterne primærtopnår deres resultater ved at læg-ge miljømæssige overvejelser tilgrund for formen – ved at plan-lægge og formgive byggeriet medtanke for ressourceforbruget.

Målet må imidlertid være, atforene de tre former for miljø-indsats i byggeri, der både rum-mer kimen til adfærdsmæssige,tekniske og arkitektoniske for-andringer. Den form for byggeri,viser sig nu i en spirende fjerdegeneration af økologisk byggeri.

Fremtidens bolig – en prisopgave

Men det har gået trægt med atfå arkitekter til at interessere sigfor miljø og økologi. Byøkolo-giens image har været præget af,at græsrøddernes byggeri var ar-kitektonisk utidssvarende – detfik blandt arkitekter betegnelsersom ”smølfehuse” og ”nisse-landsbyer” – og det ingeniørpræ-gede byggeri hjalp ikke synderligtpå dette forhold. Da økologisamtidig blev forbundet med po-litisk korrekthed, der med enblanding af fornuft og moral

syntes u-trendy og kedelig, hardet været svært at skabe interes-se for de økologiske problemstil-linger på arkitektskolerne.

På arkitektskolerne var derfaktisk engagerede lærere og ele-ver, der allerede i 1970’erne hav-de taget de økologiske problem-stillinger op. Men i 1980’erne

reagerede arkitektfaget imoddenne periodes politiske og sam-fundsdebatterende tilgang til by-planlægning og arkitektur – ar-kitektfaget havde i 1970’ernesnakket samfund frem for at teg-ne byer og bygninger, og nuskulle faget genfinde sit basalefundament i arbejde med form-givning. Den æstetiske oplevelse– arkitektfagets kunstneriskeside – kom i fokus, og det sketepå bekostning af arkitekturenskonkrete og praktiske aspekter,heriblandt de økologiske.

Der er tegn på, at udvikling-en nu er ved at vende. En nygeneration af arkitekter og de-signere, der kaster sig sultentover samfundsmæssige problem-stillinger og giver bud på ensammenkædning mellem økolo-

gi og arkitektur, er ved at blivefærdige fra skolerne.

Det fik vi syn for, da StatensByggeforskningsinstitut for etpar år siden i samarbejde medKunstakademiets Arkitektskole,Arkitektskolen i Aarhus, Dan-marks Designskole og Design-skolen Kolding udskrev en

prisopgave på design- og arki-tektskolerne. Prisopgaven for-drede, at de studerende skulledanne grupper på tværs af sko-lerne, så de i tværfaglige samar-bejder kunne fokusere på emnetfor prisopgaven: ”FremtidensBolig – med vægt på bæredygtig-hed og tilgængelighed”. Det vardermed intentionen, at få enyngre generation af arkitekter ogdesignere til at interessere sig fordisse problemstillinger samt attilføre diskussionen omkringbæredygtighed og tilgængeligheden række nye bud.

Det er ofte i mødet mellemforskellige fagligheder, at nogetnyt opstår, og prisopgaven viste,at også mødet mellem designereog arkitekter var frugtbart. Op-gaven førte til seks visionæreforslag, hvoraf vinderprojektet –Boase – siden er blevet udstillet,bl.a. på Louvre i Paris og påBienalen i Venedig. Projektet fikumiddelbart efter prisopgavensafslutning tildelt DanskeDesigneres Visionspris 2001.

Boase – en ny generation“Vi erobrer jorden tilbage til dekommende generationer.” Sådanformulerer vindergruppenForce4 intentionen bag deresprojekt, Boase. Projektet tagerudgangspunkt i de mange for-urenede grunde, der findes i allestørre byer. I Danmark er der re-gistreret 14.000 forurenedegrunde, og det vil koste et svim-lende beløb at rense denne for-urening ved hjælp af traditionellerensningsmetoder.

Projektet går ud på at etable-re en beplantning på de forure-nede grunde – en beplantning,der fører naturen og den tilhø-rende naturoplevelse ind i byensamtidig med, at planterne (bl.a.poppel og pil) renser den forure-nede jord. Rensningen foregårved, at planternes rødder ned-bryder forureningen, og den kan

”Økologisk byggeri fik blandt arkitekter betegnelser som ’smølfehuse’ og ’nisselandsbyer’”

A. ”Vi skaber et sted over tid. Ved at

indtage utilgængelige områder i

byen. Forurenede områder.

Plante træer, der renser jorden

og gør området tilgængeligt.”

B. ”Vi forvandler et negativt sted til

et positivt. En oase i byen til

glæde for alle. En skov, der for-

tæller om en anden tid end by-

ens.”

C. ”De private boliger er indbyrdes

forbundet af et udspændt, op-

pusteligt intelligent tekstil, som

ændrer karakter, idet det reage-

rer på lys- og temperaturud-

sving.”

Uddrag af Boase-projektets manifest – www.boase.dk


gennemføres i løbet af en kortårrække.

Beplantningen skaber engrøn oase midt i den tætte by. Idette grønne åndehul opføres enboligbebyggelse, løftet op på søj-ler, så boligerne tillader lys ogluft at finde ned til beplantning-en. Søjlerne fungerer som son-der, der leder boligernes spilde-vand ned til planternes rødder.Her giver spildevandet næring tilplanterne og er på den mådemed til at fremskynde rensepro-cessen.

Al færdsel til og fra boliger-ne sker ad gangbroer, der er an-lagt i højde med trækronerne.Langs disse gangbroer vokserboligerne frem – som reder påen gren, der vokser ud overgrunden med afstikkere i for-

kubisk design, er fællesrummetafgrænset af en teltlignende kon-struktion, bestående af et oppu-steligt tekstil. Tekstilet er en in-telligent klimaskærm, der kom-binerer kendte teknologier i etnyt byggemateriale. Materialetopsamler energi i indvævede sol-cellefibre, det isolerer og ventile-rer, og det reagerer på lys- ogtemperaturændringer, idet mate-rialets oppustelighed gør det istand til at skifte form og karak-ter afhængig af omgivelserne:som fuglene gør det om vinte-ren, puster materialet sig op ogdanner et isolerende luftlag vedlave temperaturer, mens luftenslippes ud af materialet, når tem-peraturen stiger.

Boase er et boligprojekt, der– placeret i grønne omgivelser i

den tætte midtby – skaber nyeforestillinger om at bo i byen.Nye tekniske, kulturelle og arki-tektoniske tendenser samles un-der samme tag, nye materialerkombineres og sammenkædes iny og visionær formgivning. Ogdermed har byggeriets målgrup-pe uden tvivl flyttet sig i forholdtil det økologiske byggeri, vi hid-til har set. Der er tale om en nygeneration af økologisk byggeri,der henvender sig til nye genera-tioner af byboere.

Og der er vel at mærke ikketale om en utopisk luftkastel.Force4 har siden prisopgavensafslutning været tilknyttet enprofessionel tegnestue, og støttetaf Fonden Realdania er gruppeni færd med at professionalisereprojektet med henblik på realise-ring. En pensionskasse har meldtsig som bygherre til opførelse afen Boase bestående af 39 boli-ger, en række danske og uden-landske firmaer bidrager til ud-viklingen af ny teknik og nyebyggematerialer, og KøbenhavnsKommune har stillet en grund tilrådighed på Nørrebro og harsamtidig inddraget projektet ikommunens store byggeudstil-ling, Copenhagen X.

Opførelsen af Boase forven-tes påbegyndt i 2004 med for-ventet indflytning i 2005. Fem årsenere vil den forurenede grundvære renset.

Claus Bech-Danielsen (cbd@by-og-

byg.dk) er ansat som seniorforsker på

Statens Byggeforskningsinstitut (By

og Byg), hvor han fungerer som koor-

dinator for instituttets arkitektur-

forskning. Han har skrevet en ph.d.-

afhandling, hvori han anskuer byøko-

logien i et arkitektonisk perspektiv. I

1998 udgav han bogen ’Økologien ta-

ger form’, der samme år blev præmie-

ret med Den Europæiske Solpris.

skellige retninger. Boligerne be-står af en privat del og en fællesdel. Den private del fremstillessom en præfabrikeret letvægts-konstruktion, der kan skilles ad,så materialerne kan kildesorteresog genbruges senere hen. Bygge-processen er optimeret ved hjælpaf industriel præfabrikation, dergør det muligt at styre produk-tionen og reducere forurening ogspild af ressourcer.

De private boliger er gruppe-ret omkring et fleksibelt fælles-rum, der efter ønske og i forskel-ligt omfang kan inddrages i demindre, private boliger. Force4forestiller sig, at fællesrummetdanner udgangspunkt for ska-belsen af nye sociale relationerblandt beboerne. Mens de priva-te boliger fremtræder i et stramt,

mange dårligt nok kunne stavetil ordet byøkologi, og hvor end-nu færre vidste, hvad det inde-bar. Der fandtes ingen systema-tiske metoder til at arbejde medden tværgående miljøindsats ogstort set ingen dokumentationfor effekterne. Gabet mellem denprofessionelle og traditionelt me-get konservative byggebrancheog de idealistiske græsrødder varmere end stort.

At netop byfornyelsen blevprimus motor er ikke tilfældigt.Selv om potentialet umiddelbartville være større i nybyggeriet,var det her, der både var den for-nødne kvantitet, et vist frirum tilat gøre noget på en anden mådesamt frem for alt en økonomi tilat finansiere det med. Og byfor-nyelsen viste sig istand til at byggebro mellem idealer og professio-nalisme. Eriksgade, Hedebygade,Hestestaldskarréen og de farvedehuse i Ålborg er nogle af de me-get synlige projekter, som blev

gennemført i 1990’erne.Også de byggeøkologiske

græsrødder fik større gennem-slagskraft. Den økologisk lands-by Thorup, VesterGror påVesterbro, Landsforeningen forØkologisk Byggeri (LØB), bolig-bebyggelsen Munksøgård ogProjekt Friland for blot at næv-ne nogle af græsrodsprojekternei samme periode. Projekter, derogså nåede den ”etablerede”verden: LØB holder til i Bygge-centrums lokaler, Munksøgård

ejes delvist af et almennyttigt bo-ligselskab og Danmarks Radiohar været aktiv i forhold tilFriland, både som bygherre til etaf husene og ved at formidleprojektet.

KursskifteNu er der sket en opbremsning idet økologiske byggeri. Delvistaf politiske årsager, men vel ogsåfordi det er naturligt at gøre sta-tus. Hvad har vi lært af den byø-kologiske indsats i 1990’erne, oghvor skal indsatsen lægges frem-over? Kan byøkologien overho-vedet betale sig?

For at tage det sidste først:byøkologi vil aldrig kunne beta-le sig – for når det kan betalesig, holder man op med at kaldedet byøkologi og betragter det istedet som sund fornuft! Der eren række eksempler på tiltag, somfor få år siden fik tilskud som by-økologiske forsøg, og som nu eralmindeligt implementeret – med

energiruder og vandbesparendetoiletter som de mest oplagte.

Første og anden generationaf byøkologien havde græsrød-derne og byfornyelsen som pri-mære aktører. De havde en klarfunktion i forhold til at sætte by-økologien på dagsordenen ogholde fast i den, og det har bådeværet godt og nødvendigt.Men...! Hverken beboerne i debyfornyede ejendomme eller deøkologiske græsrødder hører tilde dele af samfundet, der bruger


Af Tove Lading

Økologisk eller bæredygtigtbyggeri er først blevet syn-ligt som begreb i løbet afde sidste 10-15 år. Det be-tyder ikke, at man ikke førden tid har arbejdet medsammenhængen mellemmiljø og byggeri, men dethar hovedsagelig været irelation til energiforbruget– og her især varmeenergi –mens de øvrige miljøfaktor-er ikke rigtig betød noget.Men det kom de til!

Erfaringerne med 1970’erneslavenergihuse og efterisoleringerviste, at der i kølvandet på detlave energiforbrug fulgte en ræk-ke andre problemer: dårligt inde-klima, skimmelsvamp, øget el-forbrug til belysning m.m. Sam-tidig kom der generelt mere fo-kus på andre miljøproblemer endlige energi. Tilsammen viste det

et behov for et mere helhedsori-enteret miljøsyn, også i byggeriet.

Det blev i første række græs-rødderne og byfornyelsen, dertog udfordringen op. Og de gjor-de det på et tidspunkt, hvor

flest ressourcer. Og skal det øko-logiske byggeri være mere enden parentes, og skal det kunnebruges som led i en samfunds-mæssig strategi, så skal det ud tilhelt andre målgrupper; nemligdem, der bruger ressourcerne.

PotentialetHvem dét er, kan man få et finger-peg om ved at se på udviklingeni energiforbruget – som ganskevist ikke er det eneste miljøpro-blem, men nok den væsentligsteenkeltfaktor og samtidig den, derfindes flest data for. Det er for-mentlig ikke helt forkert at anta-ge, at tendenserne fra energifor-bruget også gør sig gældendeoverfor andre miljøparametre.

Fra 1988-2000 var det sam-lede energiforbrug i Danmarkstagnerende til svagt faldende.Det skal sammenholdes med atbruttonationalproduktet i sam-me periode steg med over 25%.Tallet dækker over et egentligtfald i energiforbruget til trans-port, produktion og husholdnin-ger (boliger). Også de offentligeserviceerhverv kan udvise etfald, hvorimod de private service-erhverv (butikker og kontorer)har et stigende energiforbrug –og for el-forbruget endda enkraftig stigning!1 En af de væ-sentligste årsager til stigningener, at de nye kontorbyggerier haret stort behov for ventilation ogkøling for at opnå et godt inde-klima. Paradoksalt nok har ener-girudernes fremkomst ikke mind-sket energiforbruget i denne sek-tor, men snarere været med til atøge det. I de fleste moderne kon-torbyggerier har man en stor delaf året et varmeoverskud somfølge af mange PC’ere, mangemennesker, meget kunstlys ogstore glasarealer.

Samarbejdet omkring DeStore Bygningers Økologi2 ud-sendte i 2000 en serie infoarkmed eksempler på miljøbevidst

Det økologiske byggeri har et image-problem

To bygninger, hvis ophavsmændselv definerer dem som økolo-giske (eller i hvert fald miljørig-tige): et halmhus under opfø-relse på Sjælland og Børsen iBerlin (ark. Nicholas Grimshaw).(Fotos: Tove Lading)

og energieffektivt byggeri i bådeind- og udland. Serien var hen-vendt til beslutningstagerne, ogde bedste eksempler fra bl.a.Tyskland, Holland og Englandviser byggeri, der bruger 30-50%mindre energi end ”normalt”. Ettilsvarende besparelsespotentialefor det danske kontorbyggerihar Teknologisk Institut regnetsig frem til.3 Og her taler vi velat mærke ikke om meget dyre ogspektakulære løsninger men omtiltag, der har en fornuftig total-økonomi. De gode resultater op-nås ikke ved enkelte, teknologiskefif, men handler om et bygnings-design, hvor miljø- og energihen-syn er tænkt ind i byggeriet frastarten; og hvor man faktisk nårlangt med viden og sund fornuft.

BarriererneDa Energistyrelsen bestilte rappor-ten ”Barrierer for EnergieffektivtByggeri”(2001)4 var det bl.a. forat få belyst, hvorfor man ikkebygger på dén måde, når det nukan lade sig gøre. Rapporten pe-ger på årsagerne som et sammen-fald af paradoksproblemer, mang-ler i uddannelsen af de tekniskerådgivere, strukturelle problemeri byggebranchen samt en skævincitamentsstruktur, bl.a. i finan-sieringen af byggeriet.

Skal man trække det væsent-ligste frem af det meget brogedebillede, må det være følgende treforhold:

1. Det økologiske byggerihar et image-problem

Store dele af den professionellebyggebranche har klart en af-standtagen og en berøringsangstoverfor begrebet ”økologiskbyggeri”. Økologi handler herom grise og gulerødder, og dérkan det da være godt nok; men ibyggebranchen: nej tak! Kob-lingen til alternativ livsstil ogbyggemetoder, der ikke er pro-fessionelt gennemtænkte, fårualmindeligt mange til at stå af.

Når Danmarks Radio i sineFriland-programmer får skabten kobling mellem byøkologi,halmhuse, polynesisk babymas-sage og folk, der siger deres godejob op for at leve på en lavind-komst, så er det ualmindeligtsvært bagefter at skulle ”sælge”byøkologien til dem, der burdevære den primære målgruppe!(Hvilket bestemt ikke skal tagessom en kritik af, at der er folk,der vælger at leve på den måde,men som samfundsmæssig stra-


tegi vil det nok have lidt langeudsigter med at slå igennem.)

De negative associationer vedordet økologi er i øvrigt også år-sagen til, at begrebet ”ressource-bevidst” byggeri er valgt i denidékonkurrence i Ørestad, som iøjeblikket afholdes af samarbej-det omkring De Store BygningersØkologi5. Grundlæggende dæk-ker begrebet over det samme,nemlig en helhedsorienteret mil-jøindsats med udgangspunkt isund fornuft.

2. Der mangler økonomiskincitament til at finan-siere miljøtiltag

De, der finansierer anlægsudgif-terne, er sjældent de samme, somhøster en økonomisk gevinst vednedsatte driftsudgifter. Det skyl-des, at det er de færreste bygher-rer, der bygger til sig selv. I defleste kontorbyggerier er denegentlige bygherre en institutio-nel investor (f.eks. en pensions-kasse), der finansierer byggerietpå initiativ af en developer (som

nogle gange også er entreprenø-ren), til en bruger, der typisk lej-er sig ind på en 10-årig lejekon-trakt. Der er ingen tradition for,at driftsudgifterne påvirker leje-niveauet, og heller ikke for at ac-ceptere en lidt lavere forrentningaf kvalitetsbyggeri, der burdeholde værdien bedre og dermedvære en mere langsigtet investe-ring. (Men det kan det aktuelleoverskud af kontorlokaler måskeændre på.)

To forskningsinstitutioner, der beggehar ønsket at deres forskning skaludtrykkes i bygningerne. Det hol-landske forskningscenter for Skovog Landskab (t.v.) har fået storeglasoverdækkede haver, ligesom deri byggeriet er anvendt mange for-skellige træsorter og vegetabilskematerialer. (Foto: Tove Lading)

Det britiske byggeforskningsinsti-tut har opført Energy Efficient Officeof the Future (t.h.), som skal væreet referencebyggeri for fremtidensenergieffektive kontorbyggeri – ogsom i øvrigt i vid udstrækning er byg-get af genbrugsmaterialer. (Foto: BRE)

I Tyskland er der prestige i at bygge“økologisk” – det er ikke tilfældigt,at det forenede Tysklands fællesRigsdag (t.v.) har et stærkt grøntimage (tænk, hvis det nu var Chri-stiansborg?). Ark. Norman Forster.

DaimlerChryslers nye hoved-kvarter på Potzdamer Platz har haften særlig økologisk bygherrerådgi-ver, og byggeriet viser at miljøhen-syn godt kan forenes med en “kapi-talistisk” virksomhedsprofil. Ark.Renzo Piano. (Fotos: Tove Lading)

1 ”Barrierer for Energieffektivt Bygge-

ri”, Lading arkitekter + konsulenter

A/S m.fl. for Energistyrelsen, 2001

2 Ørestadsselskabet, Københavns

Kommune, Dansk Center for Byøkologi

og Lading arkitekter + konsulenter A/S

3 se note 1

4 se note 1

5 Resultatet offentliggøres til sommer

(formentlig juni) på hjemmesiden for

De Store Bygningers Økologi

(www.bygningsoekologi.dk)

ne svært ved at løfte, fordi derikke er en markedssituation. Ogendelig skal vi få løst de para-doksproblemer, der gør det sværtat tage totaløkonomiske hensyn– derefter kan vi passende startemed at implementere de miljøtil-tag, der har en god totaløkono-mi; så kan de mere spektakulærekomme bagefter.

Tove Lading, Lading arkitekter + kon-

sulenter A/S. Beskæftiger sig med

rådgivning omkring miljørigtigt byg-

geri. Forfatter til flere rapporter og

publikationer om emnet. Projektleder

for samarbejdet omkring De Store

Bygningers Økologi

(Ørestadsselskabet, Københavns

Kommune, Dansk Center for Byøkologi

og Lading arkitekter + konsulenter

A/S), der bl.a. står for idekonkurren-

cen om ressourcebevidst byggeri i

Ørestad.

Herhjemme er miljøhensyn kuni begrænset omfang slået igennem ierhvervsbyggeriet, og hvis det sker,er det ofte som tekniske “fix”. Mender findes enkelte gode eksempler:

T.v. plejehjemmet i Hundige, derslet ikke var tænkt økologisk – mensom udmærker sig ved gennem-tænkte kvalitetsløsninger, og somfaktisk viste sig at have et energi-forbrug på det halve af byens øvrigeplejehjem. Ark. Thure Nielsen &Rubow

T.h. hovedkvarteret for Pihl &Søn, der udmærker sig ved høj kva-litet og ved at miljøhensyn er en in-tegreret del af bygningens udform-ning, og ikke noget man har hægtetpå bagefter. Ark. KHRAS. (Fotos: ar-kitekterne.)

hedsorienterede miljøsyn skalhåndteres. Kvaliteten af rådgiv-ningen er for svingende. I inter-view-undersøgelsen i forbindelsemed den ovenfor nævnte rapportfremkom der flere eksempler pådecideret dårlige løsninger, somvar foreslået ikke kun af småfir-maer, men også af nogle af destore og ellers velrenommerederådgivere, som selv mener at

have styr på miljøet. Og denslags trækker spor lang tid efter.

Hvad gør vi?Hvad skal der så til fremover?For det første skal vi væk frafundamentalismen – det er destore ressourceforbrugere, derhar det største potentiale, og deer fremtidens målgruppe. Fordet andet skal vi have bedre ud-dannelse – forhåbentlig kan nog-le af de nye tværgående ingeniør-uddannelser markere sig her.

Vi skal have bedre doku-mentation – her kommer manikke uden om offentlig støtte;dét område har markedskræfter-


I den offentlige sektor finan-sieres byggeri stort set altid vedanlægsbevillinger. Selv om der erhensigtserklæringer om at tagetotaløkonomiske hensyn, er det ipraksis meget svært – især i denkommunale sektor. (Som enkommunal chef sagde: ”Voreshorisont går maks. fire år frem,til næste valg!”) Og den øgedeselvforvaltning gør det ikkenemmere: ”Det er svært at væreen skole, der skal vælge mellemat bruge penge på energiruderog på vikarkontoen!”

3. Der mangler generel viden (”konsensus-viden”)

Det kniber især med uddannelsei at håndtere et miljømæssigt hel-hedssyn; der mangler ”videndegeneralister”. Ingeniøruddannel-serne er traditionelt for sektor-opdelte, og arkitekterne tænkermest i design og overlader det tilingeniørerne at klare de proble-mer, det måtte afstedkomme. Vi har fået ”Miljørigtig Projek-tering”, som er et værktøj til atinddrage miljøhensyn i projekte-ringen. Men et værktøj er aldrigbedre end dem, der bruger det;der er eksempler på byggeri,som er ”miljørigtigt projekte-ret”, men som alligevel er dårli-ge eksempler målt med miljø-mæssige alen.

Bygherrerne fremhæver, atde ofte er på herrens mark, nårde skal vælge rådgivere på miljø-området. Der er ingen generelkonsensus omkring, hvad der ergodt at vide, og hvordan det hel-

Energiforbruget i det nye kontor-byggeri har været stærkt stigendei løbet af de sidste 10 år. Det skyl-des en kombination af stigendekrav til indeklimaet, flere var-meudviklende computere og kon-tormaskiner og – paradoksalt nok– udviklingen af energiruder. Detøger kravet til ventilation og kø-ling. Det er muligt at bygge konto-rer med et energiforbrug på 30-50% under referencen; men detkræver at løsningerne er tænkt indi byggeriet fra starten.(Foto: Tove Lading)

Af Sabina Holstein Aarup

Det er først efter en årrække, atman realistisk kan vurdere, hvorbæredygtigt en bygning i virke-ligheden er. For at et hus stadigkan være attraktivt efter 50 år,er det afgørende, at det er af højarkitektonisk kvalitet kombine-ret med holdbare og miljøvenli-ge materialer. Et materiale, derskal udskiftes efter 10 år, kanvære billigere i anskaffelse mendyrere i det lange løb.

Den totaløkonomiske be-tragtning er ofte forenelig medden miljømæssigt mest fornufti-ge løsning. Ressourcebesparelserer i høj grad afhængige af sundfornuft. Det er muligt at oriente-re sit hus optimalt med hensyntil naturlig ventilation og solind-stråling, samt at vælge miljøven-lige, holdbare materialer og etæstetisk holdbart design. Det eret realistisk mål inden for dansknybyggeri at prioritere disse fak-torer konsekvent.

Der ligger et stort potentialei den grønne byggesektor, ogsammenlignet med vores nabo-lande er der lang vej igen i for-hold til lovgivning, byggevare-producenter og miljømål. Derfindes allerede mange vellykkedeeksempler i Danmark og specielti Tyskland og Østrig. Når manser disse huse, er det ikke ”græs-rods-halmballe”-indtrykket,man får, men derimod huse, derer elegante, brugbare, tidssva-rende og gennemtænkte. Det erdenne vej vi skal stræbe efter atgå, så miljømæssigt sunde husebliver udbredte, fordi de er socialtattraktive, økonomisk fordelag-tige og arkitektonisk vellykkede.

På vores breddegrader er dermange fordele ved den kompak-te hustype. Den har et fornuftigtoverfladeareal i forhold til indrerum, og det mindre facadeareal(hvis det er velisoleret) er energi-besparende. I Skejby ved Århushar Tegnestuen Vandkunsten i

Æstetik, fornuft og boligbyggeri

1998 tegnet en rækkehusbebyg-gelse, der har holdt sig inden foret normalt byggebudget. Økohus-bebyggelsen har tillukkede faca-der mod nord og store velisole-rede glasfacader mod syd. Disseglasfacader har indbyggede feltertil solvarmeanlæg. Skorstenenfungerer både som ventilationog køleskakt med alle installa-tioner, og den er forberedt til atindeholde en regnvandstank.

Det østrigske arkitektfirmaBaumschlager & Eberle (B&E)har tegnet højkvalitetsprojekterigennem en årrække. Ideer gen-bruges og raffineres fra projekttil projekt, tilpasses lokale for-hold, og er oftest gennemtænkte,gennemafprøvede og bæredygti-ge økonomisk og miljømæssigt.

I Innsbruck i Østrig harB&E opført et kompakt etage-

boligbyggeri, ”Mitterweg”, hvorbyggeudgifterne har været lavereend ved et traditionelt boligbyg-geri. Huset orienterer sig rundtom en trappe, og har en storgrad af fleksibilitet i lejligheder-ne, fordi opholdsrummene ori-enterer sig som store, åbne rumlangs med facaderne, og service-rummene ligger i midten af hu-set omkring det centrale dagslys-belyste trapperum. Husets faca-de består af egetræslameller, derdelvist dækker altanerne og gi-ver huset en levende og elegantfacade. Træfacaden tilfører etæstetisk kvalitetsløft og skjulerde præfabrikerede elementer.

Huset opnår en besparelsepå 70% i opvarmningsudgifter iforhold til traditionelt boligbyg-geri ved en række simple og in-telligente tiltag; brugsvandet bli-

ver op- eller forvarmet af en sol-fanger på taget, en speciel jord-varmeinstallation kan både var-me og køle indendørs, og aktivventilation med varmegenvin-ding sørger for frisk luft udenunødigt varmespild.

B&E arbejder bevidst medbåde økonomisk og økologiskoptimering. Deres erfaringer eren kilde til inspiration for denproces, arkitekter og bygherrerherhjemme kunne vælge at ar-bejde med.


Øko-byggeriet”Mitterweg” iInnsbruck. (Foto: LarsKøhler)

Økohus Skejby i Århus. (Fotos: www.vandkunsten.com)

Af Bendt Ulrich Sørensen

Projekterne fra den engelske ar-kitekt Norman Fosters tegnestueforsøger at kombinere en frem-tidsrettet arkitektur i en højtek-nologisk udformning med miljø-mæssig bæredygtighed. Foster,der har designet lufthavne, fa-brikker og skyskrabere, laver ar-kitektur, der indeholder overvej-elser om bæredygtighed og øko-logi som f.eks. renoveringen ogombygningen af den tyske Rigs-dag, et moderne eksklusivt træ-hus i Schweiz og projekteringenaf en skyskraber i London.

Foster forsøger at bruge bæ-redygtige løsninger med hensyntil energiforbrug og indeklima.Beplantninger, naturlig ventila-tion og sollysindfald og -varmeindgår som elementer i et design,

der minder om det, man ellerskender fra science fiktion.

Bygningen Swiss Re, der erunder opførelse i London, min-der i formen om en raket eller enagurk med sine spiralformede ha-ver, der slynger sig op i himlen; etsymbol på vækst og stræben somen kommentar til vor tids dilem-ma, hvor økonomisk vækst frem-kalder økologisk forfald.

Med sin dobbeltbuede faca-de fremstår bygningen mindremassiv end en retlinet blok, ogden vind, der plager fodgængereved foden af traditionelle skys-krabere, minimeres. Den er kon-strueret som et diagonalt net,der minder om en ananas ellermere præcist en fyrrekogle. I fyr-rekogleskæl er det enkelte skæl

placeret i en vinkel på 137,5 gra-der i forhold til det foregående.Dette vækstmønster, der kaldesFibonacci-rækken, er den mesteffektive måde at skabe maksi-mal lys og luft på. De spiraliskehaver, der bryder etagerne opgennem bygningen, har somgrønne lunger den funktion atskabe et internt mikroklima, derreducerer energiforbruget ogskaber et bedre indemiljø.

Der er overvejelser om atplacere en energiproducerendevindturbine i toppen; mest somen offentlig symbolik, der ifølgeFoster ”skal sende det rigtigesignal på det helt rigtige tids-punkt”. I forhold til ”frihjulska-pitalismen”, der i de senere århar hævdet sin magt gennem

stadig højere bygninger, vil hanvise at højde i sig selv ikke er etmål, men i stedet sætte skønhedog økologisk korrekthed somden fuldendte løsning på en ar-kitektonisk opgave.

Forløberen for denne bygninger Commerzbank i Frankfurt,hvor ideen om separate grønneatrier, mikroklimaer med økolo-

gisk feedback, var en idé, derkun kunne gennemføres takketvære den politiske vilje, som denda tyve år gamle grønne bevæ-gelse i Tyskland havde affødt.

Renoveringen af Der Reichs-tag i Berlin er for Foster en sats-ning på alternative teknikker tilenergiproduktion. Ved at produ-cere energi i stedet for kun at for-bruge den, forsøger han at gen-oprette den økologiske balance,hvilket Foster ser som en visionfor det offentlige; at udtrykke enoptimisme i forsøget på at skabeet bæredygtigt samfund.

Bygninger står i dag for halv-delen af energiforbruget i denvestlige verden, hvilket arkitek-turen ifølge Foster selv må for-søge at ændre. Rigsdagsbyg-ningen havde efter istandsæt-

telsen i 1960’erne med oliefyretcentralvarme, aircondition ogkunstig belysning et energifor-brug svarende til 5000 modernehjem. Efter den seneste ombyg-ning er forbruget målt i CO2-ud-ledning nu nedbragt med 94%.

Foruden solenergi, naturligventilation og systemer, der vedhjælp af spejle benytter dagslys,har bygningen et eget kraftværk,der kører på biobrændsel i formaf rapsolie, som er næsten CO2-neutralt. Overskydende energikan lagres som enten varmtvand i vandførende lag 300 me-ter under jorden eller som køletvand i 100 meters dybde.Regnvand opsamles i tanke tilbrug som ”gråt vand” i de sani-tære installationer.

Til venstre: Swiss Re bygningen iLondon ventes færdig i 2004.Fotos: Grant Smith, nov. 2002.Se www.fosterandpartners.comog www.30stmaryaxe.comNederst: Rigsdagen i Berlin. Seogså Global Økologis forside.


Bæredygtigt high-tech

Munksøgård er et bofællesskab med

100 boliger, hvor udstrakte miljø-

hensyn er indtænkt både ved etab-

leringen og drift: bevidst materiale-

valg, solvarmeanlæg, seperations-

toiletter, regnvand til vaskeri, flis-

fyret varmeanlæg, lavenergipærer,

træfacader og lavenergivinduer. Et

af fælleshusene (herover) er bygget

som halmhus, dvs. halmballer er

brugt som isolationsmateriale, og

murene er lerklinede. På taget er

der lagt isolerende muslingeskaller

og solfangere.

(Foto: Søren Dyck-Madsen)


Af Bo Normander

”Det, som byggeriet i Hjortshøjer mest kendt for, er materiale-valget. Det er et pionerarbejde,som vi startede for godt 10 år si-den” fortæller arkitekt og GrønGuide Hans Jakob Jakobsen iv-rigt inden han på en solrig marts-dag viser Global Økologis ud-sendte rundt i Andelssamfundeti Hjortshøj nordvest for Århus.

”Til husmurene bruger vistampet ler, som er udgravet heri området, og lersten, som vi selvhar brændt 150.000 af. Til isole-ring bruger vi hør eller papiruld.Mineraluld er bandlyst. Vi anven-der også naturmaling efter egneopskrifter. Det er vigtigt for os,at materialerne er sunde og miljø-venlige” pointerer Hans Jakob.

Bebyggelsen – 46 leje- og 21ejeboliger, der er opført i et skøntrod – er baseret på ideen om etsocial-økologisk lokalsamfund,der rummer både boliger, arbej-de og landbrug. Beboerne harforpagtet 23 hektar land, derdyrkes økologisk og giver mulig-hed for delvis selvforsyning afgrønt, æg og kød. I øjeblikket har

Pionererne i Hjortshøj

stedet 16 ansatte inkl. en land-mand og den Grønne Guide.

Spildevand renses i bede af

øko-byggerne i Hjortshøj, ogsådem med pengepungen. Hertilsiger Hans Jakob: ”Det er kunRealkredit Danmark, der vil ydekreditlån op til 80%. Kreditfor-eningerne er generelt meget kon-servative og vil helst ikke risike-re at miste penge på noget somde opfatter som for alternativtog usikkert. Men vi har vist, atdet fungerer fint at tænke ogbygge økologisk.”

piletræer, og bebyggelsen harlige fået eget varmeanlæg, derbl.a. kører på træflis fra piletræ-erne, der høstes hvert tredje år.En ny ”landbørnehave” er ogsåved at blive opført.

Flere af beboerne har brugtårevis på at bygge deres egetdrømmehus af genbrugsmateria-ler og efter de ypperste ideer ombæredygtighed. Omverdenen haraf og til set med stor skepsis på

De fleste boliger i Hjortshøj erbeklædt med træ og er oriente-ret med opholdsrum og storevinduespartier mod syd for atudnytte den passive solvarme.Solfangere bidrager til opvarm-ning af boliger og brugsvand.(Foto: Bo Normander)

Munksøgård – økologisk byggeri ved Roskilde

I Hedebygade 5-7 på Vesterbro i

København er sollyset på en helt

særlig måde brugt til at forbedre

lysforhold og indeklima i lejlighe-

derne. På ejendommens tag er

monteret en såkaldt heliostat,

hvorfra solens stråler reflekteres og

via en spejlbeklædt lysskakt, place-

ret midt i bygningen, kaster sollys

ned i lejlighedernes køkkener og

badeværelser. Det er således mu-

ligt, på en novemberdag, at have

sollys på et indeliggende køkken-

bord på 1. sal.

(Foto: Søren Dyck-Madsen)

Hedebygade på Vesterbro i København


fornybare (dvs. genskabes inaturen), hvorimod materialerlavet af olie såsom plast ikkeer fornybareVælg træ, der er FSC-mærket,så er du sikker på at undgåsjældne træarter (f.eks. fraregnskove), og at der bliverplantet nye træer, der sikrergrundlaget for skoven og bio-diversiteten Træet skal helst være massivt.De fleste laminat-gulve/skabeindeholder limede spånpladerAnvend tunge (varmeopla-grende) materialer i væg oggulv, f.eks. ler, mursten, fliser,og lav evt. et sandlager underdit nybyggede hus til at oplag-re (sol)varmenGå udenom fugemasser ogplast- og skumprodukter tiltætning af døre og vinduer.Mørtel er et godt alternativUndersøg levetiden på materi-alerne. F.eks. kan termovindu-er være billige at anskaffe,men holder ikke så længe somkoblede eller forsats vinduer. Hvis du skal bygge nyt, så kandu overveje at bygge et halm-hus. Det er bygget af halm,træ og ler og er en billig ogbæredygtig løsning, der godtkan se smart ud. Se f.eks.www.dr.dk/halmhuset

IsoleringEfterisolér det gamle eller detnye hus med alternativ isole-ring: Vulkansk sten og EPS(ekspanderet polystyren) ergodt til isolering af fundamen-tet. Papiruld og hørmåtter ergodt til loft og vægge (produ-ceret af rester fra papir- ogtekstilindustrien). Muslinge-skaller isolerer ikke så godt

som hør og papir, men er de-korativt på tage eller i bedeGå udenom mineraluld, dadet kræver meget energi atfremstille og også giver et dår-ligt arbejdsmiljø (kløe ogkradsen)Isolér godt men sørg også forventilation, da fugtig indeluftkræver mere energi at varmeop og giver dårligt indeklima

VinduerVælg dine vinduer med omhu,så de både giver godt lys/ener-gi ind og har så få kuldebroersom muligt, så der ikke ertræk fra vinduerneI stedet for at købe nye vindu-er kan det ofte være en idé atrestaurere de gamle (især hvisdet er koblede vinduer ellervinduer med forsatsruder)Vælg A-mærkede energirudertil nye vinduer. Energiruder erkendetegnet ved at have enmeget tynd metalbelægningpåført glasset, hvilket giver enbedre isoleringsevne (dvs. enlav U-værdi). Ved at brugeenergiglas i vinduer kan solensvarme fanges og endda oplag-res i boligen, hvis der er brugttunge materialer i mur og gul-ve såsom beton, ler, klinker,mursten og teglFå mere information om vin-duer i Miljøministeriets vejled-ning “Bliv varm på dit vin-due”, som kan fås på dit loka-le energikontor eller viawww.varme-vinduer.dk

Maling

Anvend så vidt muligt vand-baseret maling indendørs.Plastmaling er mange ting, ogkan være så tæt at huset ikkekan ånde og evt. træværk råd-ner – omvendt holder det ilængere tid. Der findes ogsålim-malinger, man selv kanblande efter gammel opskriftVælg linolie eller alkyd-maling(er diffusionsåbent dvs. tilla-der materialet at ånde) til ud-vendigt træværk og kalk ellersilikatkalk til murværkIndvendigt er linolie ikke engod løsning, da den let bliversnavset Træ der ikke kræver impræg-nering (hårdt træ) kan være etalternativ

VandOpsaml regnvand og det“grå” vand (spildevand frakøkken og bad). Det kan bru-ges til toiletskyl, og regnvander i øvrigt det dine planter ihaven allerbedst kan lide, fordet indeholder ikke kalk (i di-verse havecentre kan du købeen regnvandstank)Hvis du har fællesvaskeri, såundersøg om det kan brugeregnvandBrug vandsparere på alle ha-nerLæs mere om brug af regn-vand påwww.nyrupplast.dk/brochurer

Bæredygtigt byggeri: Hvad kan du selv gøre?

Af Claus Wilhelmsen, Xenia

Thorsager Trier og Bo Normander

Da det at redde verden ikkeer en tilskuersport, er dinbolig et oplagt sted atkomme på banen og mar-kere dig som miljøbevidstborger. Det behøver ikkevære en uoverkommeligopgave, at bygge og ind-rette din bolig bæredygtigt.Samtidig kan du glæde digover et godt indeklima,langtidsholdbare løsningerog smukke materialer.

For dig der er inspireret og vil igang nu, men ikke ved, hvor duskal starte, er her en guide tilbæredygtigt byggeri med nogleråd og links.

GenbrugKøb om muligt genbrug. Deter både smukt med de gamlematerialer, godt for miljøet oger ofte den billigste løsning,men det kan tage sin tid atfinde frem til demDet er en god idé med gen-brugsmursten, -tømmer og -solfangere. Det kan f.eks. fin-des gennem lokalavisen, DenBlå Avis og på nogle bygge-markederBrugte skruer, søm, beslagm.v. er lette at få fat iBrugte og antikke møbler eren livsstil for mange og kanskaffes overalt

MaterialerVælg så vidt muligt fornybarematerialer; f.eks. er plantema-terialer som træ, strå og hør


VarmeVælg en alternativ varmekilde:Solfangere kan bruges til op-varmning af brugsvand ogrum. De kan placeres på taget,helst mod syd, næstbedst modøst. Masseovn, brændeovn el-ler stokerfyr kan bruges til op-varmning om vinteren. Isærmasseovnen udnytter brændetgodt og stenene holder på var-men i lang tid Hvis du bygger nyt, overvej daplaceringen af huset, så det bedstmuligt udnytter solens energi.Overvej om der virkelig erbrug for mange kvadratmeter(de er både dyre i energi og atbygge). Forsøg at begrænse fla-derne, der vender ud mod detfri, f.eks. ved at bygge i højdenÅbne, store vinduesflader ven-des mod syd for at udnytte so-lens stråler

EnergiVælg hårde hvidevarer, der erenergimærket med A. Især kø-leskab og fryser, som stårtændt hele tiden, har betyd-ning, men også ovn, vaske-maskine, opvaskemaskine, lysi huset, elvarme på badeværel-set, computere, TV og musik-anlæg forbruger en del energiPrioritér lavenergipærer. De erdyrere i anskaffelse men hol-der meget længere og brugerlangt mindre strøm end gløde-trådspærerSolceller. Overvej om noget afstrømforbruget kan dækkes afsolceller. Velegnet til koloniha-ver, øde sommerhuse og lign.Solcelleteknologien er i riven-de udvikling

KemikalierUndgå unødvendige og/ellerskadelige kemikalier. For detmeste findes der gode alterna-tiverSe efter produkter mærketmed Svanen eller Blomsten(f.eks. wc-rens og opvaske-middel). Svanen er det nordi-ske miljømærke, mens blom-sten er EUs. Når man køberen miljømærket vare, har mangaranti for, at den er blandt demindst belastende for miljøet -uden at kvalitet eller funktionforringes (læs om mærkernepå www.ecolabel.dk)

AffaldSorter dit affald. Hvis dinkommune ikke gør det, så ringog efterspørg detHvis du har en have, så lav enkompostbeholder/-bunke.Flere kommuner yder tilskudtil en beholder; ring og spørgden Tekniske ForvaltningUndgå eller genbrug emballageAnskaf et multtoilet eller sepe-rationstoilet, det bruger mini-male mængder af vand.Urinen kan opsamles og bru-ges som gødning i havenHvis du er virkelig motiveret,så lav dit eget pile- eller siv-rensningsanlæg, der renser ditspildevand (det ”grå” vand)(se. f.eks. www.baeredygtig.dk)

TransportVælg en bolig tæt på dit arbej-de og tæt på kollektiv trans-portSørg for en god cykel; det ersundt for dig og for miljøetPendler du og vil/kan ikkebruge kollektiv transport, såprøv samkørsel med andref.eks. via www.pendler.dk ellerwww.andelsbil.dkHvis du absolut har behov for enbil, så invester i en delebil sam-men med dine naboer og/ellervælg en lavenergibil eller elbil

LinksDansk Center for Byøkologi (database over dansk byøkologi)www.byokologi.dkLandsforeningen for ØkologiskByggeri www.lob.dkLandsforeningen for Økosamfundwww.gaia.org/losdanish Genbyg (genbrug og nye miljø-byggevarer, bøger og links)www.genbyg.dkGenbrug af gamle murstenwww.gamlemursten.dk NetArkitekten (øko-byggeri,lovgivning, råd, links)www.netarkitekten.dk/kategori/byghv/altr.htmSolenergicentret (info om sol-varme og -celler) www.solenergi.dkRaadvad, Nordisk center til be-varelse af håndværkwww.raadvad.dkA-mærkning af hvidevarer og el-pærerwww.hvidevarepriser.dk ogwww.a-paere.dkFSC-mærket/bæredygtigt træwww.fsc.dk og www.nepenthes.dkBliv varm på dit vindue (lavener-giruder m.v.)www.varme-vinduer.dkPendlernet (Danmarks størstedatabase for pendlere/samkørsel)www.pendler.dkØkologisk netværk (nyheder oglinks) www.eco-net.dk

Statens Byggeforskningsinstitut(undersøgelser/specifikationerfor øko-byggeri) www.sbi.dkTeknologisk institut (undersø-gelser/specifikationer for øko-byggeri) www.teknologisk.dkBy og Boligministeriet (bl.a. til-skud til økologiske byggeinitiati-ver) www.oebm.dkRealDania (tilskud til byggeiniti-ativer) www.realdania.dkMerkur Bank (yder lån til øko-byggeri) www.merkurbank.dkSkorstensfejerne (fordele ogulemper ved forskellige ovntyper)www.skorstensfejer.dkSimple Living (netværk for men-nesker der lever ”enkelt”)www.simpleliving.netDeatech Research (links og info)www.deatech.com/natural/Egen Vinding og Datter (bære-dygtigt byggefirma)www.egenvinding.dkDR’s hjemmeside om ØkologiskByggeri www.dr.dk/undervisning//bygomDR Friland (bl.a. om øko-lands-by ved Feldballe på Djursland)www.dr.dk/friland

BøgerDer er et væld af bøger at vælgeimellem, især på engelsk. Til be-gynderen som gerne vil vide lidtom det hele kan David Pearsonsbog ”Det grønne hus” anbefales(fås gennem www.genbyg.dk).Prøv også ”Økologisk byggeri”af Thomas Schmitz-Günther og”Økologien tager form” afClaus Bech-Danielsen.Landsforeningen for ØkologiskByggeri har endvidere en langrække gode pjecer, bl.a. om al-ternativ isolering, alternativeenergikilder, ler og halmbyggeri.

Aldrig tidligere har europæerneværet så meget på farten. I desidste år med økonomisk vækst(1998 til 2001) er mobiliteten affragt og mennesker steget med4% om året (i stedet for 2% år-ligt mellem 1933-1997); en ud-vikling, der næsten udelukkendevedrører biltrafik og flytrans-

gratis. Det ville på ingenmåde være dyrere for sam-fundet, der tværtimod vil-le spare på de mange ud-gifter, som andre trans-portmidler medfører, isærbilen og flyet.

Af Frank Furet

Hvorfor skal man betalefor tog og anden offentligtransport? Hvis man virke-lig betragtede togtrans-port som en offentligservice, kunne den være

Hvorfor er det ikke gratis atrejse med tog?, spørger denbelgiske forfatter FrankFuret.(Foto: Søren Dyck-Madsen)

20 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 TOG OG BUSSER UDEN BETALING

Tog og busseruden betaling

transportsektoren udgør 10% afde europæiske landes samledebruttonationalprodukt. Vurde-ringen er foretaget ud fra ulyk-ker, luftforurening, risiko foromfattende klimaforandringer,larm, trafikpropper og en langrække andre miljømæssige på-virkninger. Undersøgelsen, somhar sammenlignet alle transport-former (veje, jernbaner, lufttra-fik, søvej) i 17 europæiske lande(EU plus Schweiz og Norge) bådefor person- og fragttransport,vurderer, at 92% af de indirekteomkostninger skyldes transportpå landevejene.

Undersøgelsen viser, at pri-vatbilismen er ansvarlig for langtde fleste indirekte omkostninger(to gange mere end fly og tregange mere end bus eller tog).Disse vurderinger er per defini-tion relativt upræcise (hvordanskal vi opgøre værdien af etmenneskeliv eller udregne i kro-ner, hvor farligt det er for børnat cykle eller for gamle menne-

sker at gå på gaden?), men op-gørelsen giver dog en mulighedfor bedre at forstå de indirekteomkostninger, som vej- og luft-transport fører med sig.

Gratis kollektiv trafik?Som reaktion på transportpoli-tikkens udfordringer kom for-skellige grupper tilbage i1960’erne med forslag om gratiskollektiv trafik. Disse forslagblev gjort til genstand for nøjeovervejelser og derefter forkastetaf den politiske verden, jf. ColinWard (la liberté de circuler (fri-hed i trafik), Silence, 1993). Itresserne var Londons GreatCouncil tæt på at vedtage gratis

kollektiv trafik. Nu er debattenpå vej op igen; denne gang båretaf spørgsmål omkring bevægel-sesfrihed, kapitalisering af jor-dens ressourcer, fri adgang foralle og miljøproblemer.

Netværket No Pasaran! (no-pasaran.samizdat.net) gennem-førte i 1999-2000 en række ”gra-tis tog”-aktioner i Köln, Monacoog Nice. Organisationen CollectifSans Ticket (CST, www.collectifs.net/cst) præsenterede i Marseillesi 1999 tanken om gratis kollek-tiv transport overfor brugerneved at holde adgangssystemet tilmetroen på en enkelt stationåbent i tre kvarter. CSTs syns-punkt er, at billetter og abonne-mentskort kun gavner dem, derhar råd til at købe dem. CSTkonstaterer, at billetindtægternekun udgør 30% af metroselska-bets samlede budget, hvilket be-tyder, at de knap nok dækkerfremstillingen af billetterne, ved-ligeholdelsen af stempelmaski-nerne og kontrollørerne. Vil det

sige, at man betaler sin billetbare for at lønne en, der skal se,om man har købt den?

Oven i købet opstår 60% afkonfliktsituationerne i Marseillesmetro under billetkontrollen, såjo mere kontrol man indfører, joflere sikkerhedsvagter og over-vågningskameraer skal manhave. Bøder og lignende tiltagoverfor rejsende, som ikke kanbetale deres billet, fører kun tiløget udstødning og forgældelseaf de fattigste. CST snakker om”social usikkerhed”.

I Bruxelles og Liege blevCST dannet i 1998 med ud-gangspunkt i et arbejdsløshed-netværk og et bistandskontor,

som ikke mere kunne dækkebrugernes nødvendige transport-udgifter. De høje billetpriser varen reel hindring i forhold til fritat bevæge sig og danne netværk.CST besluttede derfor at udstedeet kort ved navn CDT (carte dedroit aux transports), der gav rettil fri transport, hvilket er ker-nen i CSTs krav. Brugerne afkortet benytter det til dagligtuden nødvendigvis at være akti-vister i CST. De accepterer syste-matisk at fremvise deres ID-kort, kontrollørerne giver demen bøde (som CST dækker) mentillader dem samtidig – i over-ensstemmelse med reglementet –at fortsætte deres rejse. Der op-står stort set ingen konfrontatio-ner mellem rejsende og kontrol-lører, og aktionens politiske ka-rakter forbliver helt indlysende.CST hævder, at CDT-kortet be-frier ordet og kommunikationenog hermed konfronterer bådetrafikselskabet og politikernemed et tiltag, som de på ingenmåde kan styre.

Juridiske spændingerDer verserer for tiden to juridi-ske sager i Belgien; den ene hosSNCB (de belgiske statsbaner)og den anden hos STIB (Bruxelleskollektive trafikselskab). STIBstævnede i juni 2001 15 brugerefra CST for den civile domstolog kræver en afgørelse til fordelfor et forbud mod enhver offent-lig debat om gratis transport.CST anklages for at være ensammenslutning af forbrydereog for at udøve undergravendevirksomhed, i og med at CSTforsøger at overtage/overflødig-gøre kontrollørernes arbejde.

STIB ønsker at stoppe deninterne ”forblødning” og læggerop til bøder på 150 Euro forfremstilling eller udbredelse afnogen form for formidling omgratis adgang til det kollektivetransportsystem – også selv om

TOG OG BUSSER UDEN BETALING GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 21

port. Den kollektive transporttaber regelmæssigt andel i for-hold til privatbilismen. Vesteuro-pæerne har tilsyneladende valgtat tilsidesætte liv og helbred tilfordel for deres biler. Dermedaccepterer de i praksis en op-hobning af alvorlige problemersom luftforurening i de store by-områder, øget udledning af CO2og hermed øget drivhuseffekt,trafikpropper, larm, stress og ge-nerelt forværret livskvalitet.

Indirekte omkostningerBilsektoren i Frankrig udledte i1998 46.000 tons svovldioxid,783.000 tons NOX (kvælstofox-ider) og 124.000 tons CO2 modkun hhv. 200, 9.000 og 700 tonsfor jernbanerne. Bilen medførerindirekte omkostninger, der ermere end fire gange større endjernbanetransporten pr. rejsendepr. kilometer. Hvis man medta-ger fragt, er bilsektorens om-kostninger fem gange større endjernbanens.

Østrig, Frankrig og Schweizhar igangsat et forskningsarbejdeom de indirekte omkostninger,der skyldes transportsektorensluftforurening. Denne undersø-gelse har foreløbig afdækket2.000 dødsfald før tiden om åreti Østrig og 17.600 i Frankrig, ti-tusindvis af børn og voksne, derlider af luftvejssygdomme ogheraf følgende behandlingsbe-hov eller hospitalsindlæggelserog endelig op mod 16 millionertabte arbejdsdage i de tre lande.De ikke-fysiske omkostningersom følge af smerter, andre li-delser og nedsat livskvalitet samtde øvrige omkostninger i formaf tabt arbejdsfortjeneste og me-dicinsk behandling løber op i200 mia. kr. pr. år for de tre lan-de, dvs. 2.600 kr. pr. indbygger.

En undersøgelse foretagetfor de internationale jernbanerssammenslutning (UIC) anslår, atde indirekte omkostninger i

”Vil det sige, at man betaler sin billet bare for at lønne en, der skal se, om man har købt den?”

22 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 TOG OG BUSSER UDEN BETALING

de ikke er en del af CST. STIBsadvokat kræver også, at de 15indstævnede skal dømmes til atbetale 30 Euro pr. folder som demåtte uddele. STIBs ledelse prø-ver på denne måde at udryddede mange kontakter og den soli-daritet, som opstår under de så-kaldte Free Zone aktioner. Dissegår ud på, at grupper af passage-rer med forbindelse til CSTklædt i hvide overalls går gen-nem metro og sporvognsanlægog uddeler information om pro-jektet med gratis transport ogdens bæredygtighed, mens andregrupper forsynet med mobiltele-foner undersøger, hvor kontrol-lørerne befinder sig, og formidlerdisse oplysninger til de ”hvide”grupper.

SNCB sagsøger derimodikke CST som organisation, menlader staten sagsøge passagererneindividuelt på baggrund af etkongeligt dekret fra 1895, ifølgehvilket det at rejse med tog udenbillet er en forbrydelse. SNCBhar siden år 2000 systematisklagt sag an mod dem, der brugerkortet. Det er blevet til 30 dom-me, hvor straffene går fra be-tinget fængsel til bøder.

Det politiske aspektDe belgiske grønne, Ecolo, gav i2000 CST besked om, at Ecolo”aldrig har forholdt sig positivtoverfor gratis kollektiv trans-port”. Siden hen er de grønnesholdning dog blevet noget min-dre firkantet ikke mindst på bag-grund af de ovenfor nævnte un-dersøgelser. CST har også kon-takt med andre politiske partierog har til hensigt at kontaktemedlemmer af Europa-Parla-mentet uden hensyn til politisktilhørsforhold. Det handler omat arbejde på gadeplan, at laveaktioner og lobbyisme, at få de-bat ind så mange steder som

muligt og at skabe kontaktmellem forskellige aktører.

CST har også været i kon-takt med de fagforeninger, somrepræsenterer medarbejderne iSNCB og STIB. I langt de flestetilfælde har holdningen hos deansatte været positiv, hvilket inogle tilfælde har medført soli-dariske handlinger f.eks. underFree Zone aktioner.

Om det økonomiskeGratisprincippet er den enestegaranti for frihed og lige adgang

til de kollektive goder. Ethvertbetalingssystem udgør i sig selven forhindring. I virkelighedenfinansierer enhver af os en stordel af det kollektive trafiksy-stem, som samtidig er forbudtområde, hvis vi ikke har råd tilat betale en gang til. Både i Parisog Bruxelles er transportselska-berne for 75 procents vedkom-mende finansieret over skatter-ne. At fjerne billetten, stempel-maskinerne og en del af kontrol-len ville allerede dække en stordel af de manglende 25%. Restenkan hentes ved at nedsætte deindirekte omkostninger forbun-det med privatbilismen. At gøreden kollektive trafik gratis inde-bærer ikke et økonomisk pro-blem. Det kræver blot politiskmod og et opgør med et tabu: Athave gratis offentlige ydelser i etprofitbaseret samfund.

Nogle resultaterDe mange seriøse argumenter ogaktioner, som har set dagens lys imange byer, amter og regioner iEuropa, viser, at kravet på ingenmåde er urealistisk. Gratis trans-port er nu en virkelig mulighed;visse kampe har båret frugt, ogder er f.eks. indført gratis kol-lektiv trafik i de franske byerCompiègne (30.000 indbyggere)og Issoudun (18.000) eller billet-priser gradueret efter indtægt (iamtet Midi-pyrenées og byenCaen).

Det flotteste resultat findes iden belgiske by Hasselt (70.000),som i 1997 i total modstrid medden øvrige verdens adfærd gen-nemførte totalt gratis adgang tilbyens kollektive trafik. Byrådethavde mod til at stemme nej tilnye parkeringsområder i den in-dre by, til at udtale ordet ”gra-tis” højt, til at gå i dialog medalle de forskellige meninger ibyen (erhvervslivet, passagerer,transportselskaber, minoriteter)og til at sætte de forskellige ak-tører i kommunen sammen. Denindre by er nu givet tilbage tilfodgængerne; parkeringspladser-ne er anbragt i byens udkant tætpå busserne, lyssignalerne er af-stemt efter busserne, der er an-lagt mini-tunneler under vejenefor fodgængere og cyklister, derer gratis udlån af cykler, og derer anlæg af grønne områder.

Man forsøger kort sagt atændre tankegangen radikalt vedat holde op med at bruge bilensom kernepunkt i al byplanlæg-

ning. Busparken er gået fra 8 til27 og antallet af linier er gået fra4 til 9. Det månedlige antal pas-sagerer er gået fra 30.000 i marts1997 til 291.000 i marts 2000;altså en tidobling på tre år. 16%af passagererne er gået væk frabilen. 23% af de studerendebruger den kollektive trafik modfør 9,7%.

Buschaufførerne er blevetmere tilgængelige og rummelige,fordi de ikke længere skal op-kræve penge eller kontrollerebilletter. Kommunens driftsom-kostninger er dalet, gaderne erblevet fredeligere og mere beha-gelige at gå tur i, antallet afulykker er faldet og den indre byer blevet et opholds- og ikkebare et gennemkørselssted.

Dette succesrige forsøg iHasselt er ikke resultatet af no-gen opsigtsvækkende innovativtankegang, men snarere ensammenfletning af eksisterendeinitiativer i et helhedsprojekt.Konceptets enkelhed gør, at poli-tikerne i byen den dag i dagspørger sig selv, hvorfor de dogikke har gjort det for mange årsiden.

Frank Furet er belgisk journalist.

Artiklen er fra Banc Public nr. 104 no-

vember 2001 (www.bancpublic.be).

Oversættelse: Jean-Pascal Danos og

Eva Bertram

”At gøre den kollektive trafik gratis indebærerikke et økonomisk problem. Det kræver blotpolitisk mod og et opgør med et tabu: Athave gratis offentlige ydelser i et profitbase-ret samfund.”

Anbefalingen fra Nordisk RådAllerede fem dage efter mødet iESFRI sendte professor KellMortensen fra ForskningscenterRisø på vegne af ESS Scandina-via et brev til den danske delega-tion i Nordisk Råd og bad denog dens formand, den tidligeresocialdemokratiske skatteminis-ter, Ole Stavad, om, at anbefalede nordiske landes regeringer ogNordisk Ministerråd at arbejdemålrettet for at få ESS til Lund.

Før Nordisk Råd nåede atreagere, protesterede imidlertidfire miljøorganisationer i Dan-mark og Sverige – NOAH –Friends of the Earth Denmark,Det Økologiske Råd, Folkkam-panjen mot Kärnkraft/Kärnvapenog Barsebäcksoffensiv – og badden danske delegation være op-mærksom på, at ESS-projektetpå en lang række områder kangøres til genstand for kritik. Devigtigste kritikpunkter er:1) ESS-projektet har på intet

tidspunkt været underkastetdemokratisk kontrol endsigeen dybtgående, uafhængigevaluering. I den ti personerstore studiegruppe, der under-søgte projektet for ESFRI,havde syv en forbindelse tilESS, bl.a. den tidligere for-mand for ESS Council og nu-værende direktør for Risø,

Model over ESS-anlægget(nederst i billedet) og hvor dettænkes placeret i udkanten afLund. Acceleratoren skal ligge iden lange, smalle bygning. Ibaggrunden ses Øresundsbroenog København. Hvis beslutning-en om at placere anlægget iLund foreligger i år, vil anlæg-get kunne stå klar i 2011.(Illustration: ESS Scandinavia)

Af Niels Henrik Hooge

Planerne om at opføre ver-dens største neutronspred-ningsanlæg (en særlig typeatomaccelerator) i densvenske kommune Lund erlangt fremme. Atomforske-re presser på, men miljø-organisationer advarermod dette gigaprojekt

En række skandinaviske forsk-ningsinstitutioner, herunder Kø-benhavns Universitet, DanmarksTekniske Universitet og Forsk-ningscenter Risø, har nedsat etkonsortium, ESS Scandinavia(www.ess-scandinavia.org), derhar som mål at opføre verdensstørste neutronspredningsanlæg,European Spallation Source (ESS).

Det er meningen, at anlæg-get skal kunne producere neu-troner (neutralt ladede partikleri atomkernen) ved hjælp af enflere hundrede meter lang atom-accelerator. Neutronerne dannesved spallation (spredning), nårde accelererede protoner med enhastighed nær lysets kolliderermed kviksølv. Neutronerne spre-des og kan bruges til at bombar-dere forskellige typer materialer.En detektor måler neutronernesegenskaber, hvormed man kananalysere materialerne på mole-kylniveau.

ESS Council – det privatekonsortium, der udbyder ESS-opgaven (www.ess-europe.de) –påpeger, at neutronanlægget kanbruges til fremtidens forskninginden for områder som nano-teknologi, materialeforskning ogbioteknologi. Tilsvarende anlæger under opførelse i Japan ogUSA, men ESS vil blive langtkraftigere.

ESS-anlægget, som i givetfald skal bygges i Lund Kommu-ne i Skåne, forventes at blive 30gange større end noget alleredeeksisterende anlæg og vil koste

mindst 12 mia. kr. at opføre og1,1 mia. kr. i årlig drift. Hvis detbliver realiseret, vil det blive detstørste forskningsprojekt i Skan-dinaviens historie og samtidigt etaf de mest omfattende egnsudvik-lingsprojekter i Øresundsregionen.Mindst 4500 tilrejsende forskerevil skulle arbejde i forsknings-centret, når det står færdigt, og600 forskere og teknikere vil ståfor centrets daglige drift.

Samtidig udgør projektet enmilepæl i forsøget på at realiseredet fælles europæiske forsknings-rum (”European Research Area”= ERA), som blev foreslået afEU-Kommissionen i januar2000. For at hjælpe ERA på vejoprettede de 15 medlemslandesidste år på initiativ af forsknings-kommissær Philippe Busquin etforum bestående af topembeds-mænd fra hvert af medlemslan-dene (”The European Strategy

Forum on Research Infrastruc-tures” = ESFRI), der skal kon-sulteres i spørgsmål om investe-ringer i store forskningsprojek-ter. På ESFRIs første møde d. 3.juli 2002 blev det besluttet atnedsætte en studiegruppe, derskulle analysere ESS-projektet.

Studiegruppen barslede i de-cember sidste år med sin rapportom projektet, der blev diskutereti ESFRI ved et møde d. 22. janu-ar i år. Her konkluderede man,at selvom de regeringer, der varrepræsenteret i ESFRI, ikke påkort sigt var villige til at tage enbeslutning om, hvorvidt et neu-tronspredningsanlæg skulle byg-ges i Europa, var man enige om,at det ville blive nødvendigt pålængere sigt. ESS Council beslut-tede sig derfor til at koncentreresig om at få fremskyndet dennebeslutning mest muligt.

KÆMPE NEUTRONANLÆG PÅ VEJ TIL LUND I SVERIGE? GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 23

Kæmpe neutronanlæg på vejtil Lund i Sverige?

tænkelige uhelds-scenarier pålokalt og regionalt niveau.Lokale kritikere hævder, atESS-centret i tilfælde af detværst tænkelige uheld (brand,terrorangreb, osv.) har et risi-koniveau svarende til et atom-kraftværk, eftersom accelera-torens målstationer hver inde-holder 30 tons radioaktivtkviksølv (som efter afmonte-ring af anlægget er så giftigt, atdet skal opbevares i et atomaf-faldsdepot i 3000 år). Hvis føl-gerne af det værst tænkeligeuheld på en af målstationernesvarer til en nedsmeltning afreaktorkernen på et atomkraft-værk, vil det betyde, at helebefolkningen skal evakueresindenfor 24 timer og fraflyttesine boliger for altid indenforen 100-kilometerzone i vin-dens retning (ved østenvind:Helsingborg, Malmø, Storkø-benhavn og et godt stykke afSjælland. Små 3 mio. menne-sker vil blive berørt)2.

• Hvilke andre budgetter er på-virkede af denne enorme inve-stering i spallations-orienteretvidenskab på 12 mia. kr. (samtårlige driftsomkostninger på1,1 mia. kr.), og kunne penge-ne bruges bedre i opfyldelsenaf EUs bæredygtighedsstrategi?

• Hvilken betydning vil det storeelektricitetsbehov (mindst 100MW for anlægget alene sva-rende til elektricitetsbehovet foren by på størrelse med Esbjerg,repræsenterende 30% af drifts-omkostningerne eller 70.000kr. pr. time i drift) have for af-viklingen af Barsebäckværket?

En sådan tilbundsgående og uaf-hængig undersøgelse af konse-kvenserne af ESS-projektet skalifølge miljøorganisationernegennemføres før, der bliver truf-fet en beslutning om, hvorvidtprojektet skal realiseres. Under-søgelsen bør indeholde en uaf-

ning i fremtiden og fremhæ-ver synkrotronstråling og da-tasimulationer som mulige al-ternativer til neutronspred-ning. Forskningsrådet place-rede i sin vægtning af projek-terne ESS i midten af dentredje og laveste kategori,hvorefter den tyske regeringtrak sin opbakning til de totyske ansøgere Sachsen/Sachsen-Anhalt og Rheinland-Westphalen tilbage.

Miljøorganisationernes anbefalingerMiljøorganisationerne ønsker enomfattende social, økologisk ogøkonomisk analyse af konse-kvenserne af endnu et accelera-tor-baseret system i Europa, dertager udgangspunkt i: • Riskovurderinger af alle dele

af det projekterede ESS-anlægog udarbejdelse af værst tæn-kelige uhelds-scenarier.

• Vurderinger af følgerne af værst

24 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 KÆMPE NEUTRONANLÆG PÅ VEJ TIL LUND I SVERIGE?

Jørgen Kjems, den nuværendeformand for ESS Council,Peter Tindemans, og GunnarTörnquist fra Lunds Universi-tet, som er med i ESSScandinavia.

2) ESS-projektet bliver markeds-ført som om, det kun drejersig om grundforskning, mendet kan også bruges til mål-rettet forskning i atomkraft. Ien tid, hvor flere og flere ker-nekraftreaktorer nedlægges,fordi de ikke er økonomiskrentable, anses forskning i se-paration og transmutation afatomaffald af atomkraftfor-skere for at udgøre “atom-kraftens fremtid”. Separationer oparbejdning af atomaf-fald. Transmutation er foran-dring af spaltbare isotoper oglanglivede fissionsproduktergennem neutronbestråling meddet formål at formindske ogforkorte atomaffaldets giftig-hed. Forskning i separation ogtransmutation giver kun me-ning i lande, der ønsker at sat-se stort på atomkraft. Den 27. november 2002 of-fentliggjorde WISE (”WorldInformation Service onEnergy”, www.wise-paris.org)på bestilling af de fire miljøor-ganisationer et memorandumom sammenhængen mellemESS og forskning i separationog transmutation. I memoetkonkluderede man, at ”enforeløbig analyse af ESS-pro-jektets historie og formål vi-ser, at eksperimenter medtransmutation af atomaffaldtydeligvis har været en strate-gisk og logisk orientering iprojektet i løbet af dets udvik-ling. En redefinering af pro-jektet i 2001 betyder, at trans-mutation ikke længere ernævnt. Ikke desto mindre ereksperimenter med transmu-tation i den fremtidige tilpas-

ning mulige uden størretekniske udfordringer ellerøkonomiske forhindringer (iforhold til de samlede om-kostninger)1”.Det kritiske punkt i den oven-nævnte proces er bearbejd-ningen af atomaffald. De eksi-sterende oparbejdningsanlægi Sellafield i England og LaHague i Frankrig er de størsteenkeltkilder til menneske-skabt radioaktivitet og bidra-ger til mere end 80% af denradioaktive bestråling, befolk-ningen i Europa udsættes forfra kernekraftindustriens side.

3) Den tyske regering støtterikke længere ESS-projektet.Den 15. juli 2002 offentlig-gjorde det statslige tyskeforskningsråd (www.wissen-schaftsrat.de) en vurdering afni store forskningsprojekter,heriblandt ESS, som betvivlerneutronspredningens betyd-

Det har været fremme i medi-

erne, at placering af ESS nær Lund

vil hindre lukningen af Barsebäck,

og at ESS vil lægge op til, at der

kan etableres et oparbejdningsan-

læg for atomaffald samme sted.

Men ESS er en forskningsfacilitet,

som kan sammenlignes med et

kæmpemikroskop. ESS vil opbygge

en meget begrænset radioaktivitet

i selve anlæggets centrale dele,

men der vil ikke blive produceret

brugt radioaktivt brændsel eller an-

dre former for radioaktivt affald.

Kilde: RISØNYT 3/2002

ESS er til forskning – ikke a-kraft, mener Risø

KÆMPE NEUTRONANLÆG PÅ VEJ TIL LUND I SVERIGE? GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 25

hængig og grundig evaluering afberettigelsen, langtidsoriente-ringen, miljømæssige og socialeeffekter samt lokale og regionalesikkerhedsimplikationer.

Protesten resulterede i, atden danske delegation undlod atforfølge sagen, og Ole Stavadudtalte til pressen, at alle dissespørgsmål bør besvares før, ESSigen kan komme på dagsordnen.Der er imidlertid god grund til atspørge sig selv, om denne uaf-hængige analyse af ESS-projektetnogensinde vil blive gennemført.

Den danske regerings holdningEn godt eksempel på, hvori pro-blemet består, er de svar, dendanske forskningsminister HelgeSander (V) gav Line Barfod fraEnhedslisten, da hun i slutning-en af januar 2003 spurgte hamog miljøminister Hans Chr.Schmidt (V), om den danske re-gering vil tage initiativ til, at denovenfor nævnte undersøgelsebliver sat i værk af EU og ESS-ansøgerlandene i fællesskab, ogom den danske regering vil op-fordre den svenske til at træffeen beslutning om, at transmuta-tionsforskning aldrig tillades iLund3.

På det første spørgsmål sva-rede forskningsministeren, atideen om en fælleseuropæiskneutronkilde endnu kun bliver

overvejet i uformelt regi, at detikke er et EU-initieret projekt,men derimod et uformelt samar-bejde mellem en række forsk-ningslaboratorier m.v., at ESFRIikke er et formelt organ i denpolitiske beslutningsproces, menet rådgivende og debatterendeforum uden beslutningskompe-tence, og at han i øvrigt havdebedt Risø om at gøre rede forstatus i sagen. Risø har oplystham om, at ESS-projektet stadigmangler en del struktur før, etegentligt forslag kan foreligge, atESFRI ikke har diskuteret dengeografiske placering af et even-tuelt anlæg, og at ingen med-lemslande officielt har markereten interesse i at påtage sig vært-skabet. Ministeren konkluderedederfor, at der ikke er ”grundlagfor på nuværende tidspunkt ativærksætte en mere detaljeretgranskning af projektet”.

På det andet spørgsmål sva-rede han, at han igen havde bedtForskningscenter Risø om at re-degøre for, hvorvidt transmuta-tionsforskning indgik som enmulighed i anvendelsen af forsk-ningscentret i Lund, og at svaretvar, at ”om end de generelletekniske erfaringer fra et sådantanlæg muligvis i princippet villekunne anvendes ved udform-ningen af anlæg til transmuta-tion af brugt reaktorbrændselfra kernekraftreaktorer, indgår

forskning og udvikling med det-te sigte ikke i overvejelserne om-kring ESS-projektet”. Derforfandt Helge Sander ikke, at der idenne sammenhæng ”på nuvæ-rende tidspunkt (er) grundlagfor en henvendelse til den sven-ske regering”.

Sagens faktum er imidlertid,at lobbyarbejdet for at rejsepenge til ESS-projektet for længster begyndt, at den personkreds,der har udformet projektet ogstår for markedsføringen, er densamme, der på EUs vegne foreta-ger den ”neutrale og objektive”evaluering af projektet og ogsåer den, der bliver spurgt – som itilfældet med Risø – når rege-ringerne er i tvivl om, hvad deskal mene om projektet. Det ervel kun en formssag at nævne, atESFRI’s rapport, der skal skaffede mange milliarder kroner tilESS-projektet, ikke indeholder eteneste af de kriterier, som miljø-organisationerne nævner ovenfor.

Forfatteren er aktiv i Barsebäckoffen-

siven (www.barseback.org) og kan

kontaktes via

[email protected]

Referencer1 Vincent Legrand, Xavier Coeytaux,

Mycle Schneider, Yacine B. Faïd. The

European Spallation Source Project

and Nuclear Waste Transmutation,

WISE-Paris 2002, s. 13.

2 Jf. ”En sekretariatsrapport om sam-

hällets åtgärder mot allvarliga olyc-

kor, Utredningen (Försvarsdeparte-

mentet 1987: 01) om kärnkraftsbe-

redskapen”, der beskriver følgerne

af et alvorligt uheld på et svensk

atomkraftværk.

3 Spm. nr. S 1599 og S 1600.

”ESS-projektet kanbruges til målrettetforskning i atom-kraft”

26 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 ETIK ELLER FORRETNING?

Af Bo Normander

Global Økologi besøgteNovo Nordisk i Bagsværdfor at snakke med kon-cerndirektør Kåre Schultzom et af tidens svære di-lemmaer for medicinal-industrien: Balancen mel-lem at tjene penge og atsikre livsvigtig medicin tilde fattigste i verden.

Formaliteterne er på plads, daKåre Schultz klædt i hvid skjorteog sølvfarvet slips byder vel-kommen. Koncerndirektøren,der har ansvaret for Novos glo-bale produktion, salg og mar-kedsføring, mener at NovoNordisk aktivt forsøger at hånd-tere problemet med at skaffe bil-lig medicin til u-landene:

”Vi har valgt at solidarisereos 100% med folk, der har suk-kersyge – i hele verden. Det erstadigvæk vores mission. Vi prø-ver hele tiden at udvikle bedrebehandling, undervisning ogtræning. I den fattigste del afverden har de mange forskelligeproblemer. Vi vil gerne havemyndighederne i tale og arbejdesammen med dem. Det næste ni-veau er, at der skal være et sund-hedssystem, som bare fungererpå et eller andet niveau. Ellershjælper det ingenting. Dernæstskal vi sikre, at patienterne bli-ver informeret. Det sidste niveau

er, at de selvfølgelig skal være istand til at købe deres medicin,insulinen. Derfor har vi en pris-politik for de fattigste u-lande,hvor vi har sagt, at prisen på in-sulin skal være 20% af prisen ide rige lande.”

Går Novo efter markedskontrol?Når en koncern vil erobre et nytmarked sker det typisk efter totrin: Først presses priserne ibund, hvilket gør det vanskeligtfor lokale virksomheder at kon-kurrere. Dernæst udkonkurrereseller opkøbes konkurrenterne,hvorved monopollignende statusopnås og priserne kan hæves ogindtjeningen øges.

I en artikel i Global Økologi5/2002 kritiseres Novo Nordisknetop for at gå efter markeds-kontrol for insulin i udviklings-lande som Indien og Brasilien.Priserne frygtes at blive pressetop i takt med, at billig animalsk

insulin trækkes ud af markedettil fordel for Novos mere avan-cerede og dyrere præparater (seboks side 27). De fattige harselvfølgelig ikke råd til den dyremedicin. Schultz mener, at kri-tikken rammer helt ved siden af:

”I Indien har der været kon-kurrence, så længe jeg kan hus-ke. Der er mange firmaer, hvorNovo er et af dem. Vi har debedste produkter, gode priser,god service. Vi gør intet uetisk,det er helt almindelig konkur-rence.”

”Forskellen mellem voresbillige og dyre præparater svarertil forskellen mellem en Folke-vogn Polo og en Mercedes medaircondition. Rent sygdomsmæs-sigt er alle vores produkter ligegode, det er bare behageligere atbruge de dyrere ”devices” medf.eks. en plasticpen. I de helt fat-tige lande sælger vi kun de billig-ste produkter. Vi sælger det mar-kedet efterspørger. I store landesom Indien, hvor der er store so-ciale skævheder, er der en rig delaf markedet, som i Indien er påmåske 50 mio. mennesker. De erinteresserede i at købe de dyreprodukter, og dem sælger viogså til. Det er jo en forretning.

Men vi fjerner ikke de billigeprodukter og derved efterladermarkedet med kun de dyre pro-dukter.”

Er det rigtigt, at animalsk insuliner billigere at producere end denhumane?

”Nej, det er én stor misfor-ståelse. I dag er det faktisk ligeså billigt at producere gensplej-set insulin som animalsk. Fordiomkostningerne ved at indsamlealle de her kirtler (bugspytkirtlerfra svin, hvorfra animalsk insu-lin udvindes, red.) og alt det be-svær gør, at det reelt ikke er no-gen fordel mere med den ani-malske. Priserne er nogenlundede samme.”

Men den humane sælges dyrereend den animalske?

”Ja, det er rigtigt. Men detder sker i de fattige lande er, atvi bibeholder animalsk insulinindtil, der ikke længere er efter-spørgsel efter det. Når efter-spørgslen bliver så lille, at detikke kan betale sig at have detpå markedet længere, så udfaservi animalsk insulin. Men det va-rer jo ikke ret længe, for du kanjo se på kurven (se boks side 27,

Etik eller forretning?

Hvordan sikres billig insulintil fattige i Indien? (Foto:James Williams, JHU/CCP)

T.v. Novo-direktør Kåre Schultz

ETIK ELLER FORRETNING? GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 27

red.), at der er altså ikke megettilbage af animalsk insulin rundtomkring i verden.”

Så er spørgsmålet om det er for-brugerne, som vælger den udvik-ling, eller om det er Novo og an-dre medicinalkoncerner, som viaderes markedsføring og priorite-ring bestemmer udviklingen.

”Jeg mener, at man totaltnedvurderer forbrugerne, hvisman tror, de vil vælge et produktbare fordi, vi snakker om det.De vælger det kun, hvis det erbedre. Der er total fri konkur-rence i Indien.”

Hvor stor en andel har Novo afinsulinmarkedet i Indien?

”Vi kan ikke få præcise talsom i Europa og USA, men jegkan sige, at vi har over halvdelenaf markedet. Eli Lilly har mindreend halvdelen, og så er de lokaleder selvfølgelig også. De har enlille bid af kagen. Men vi kan joikke gøre for, at vi laver verdensbedste produkter. Det er som omman tror, det er den Store StyggeUlv, der kommer. Men det erfordi kunderne får en bedre livs-kvalitet, når de vælger voresprodukter.”

Ifølge WHO (FNs Verdens-sund-hedsorganisation, red.) er ani-malsk insulin ligeså god som denhumane.

”Det er vi uenige i. Det harvi tonsvis af kliniske studier, derviser. Men for en fattig inder erdet nok lige meget, kan du sige.Men vi kan jo ikke gøre for, atde fleste diabetikere i verden hel-lere vil have det bedre produkt(human insulin, red.). Det er joikke vores skyld, at folk i heleverden af egen fri vilje vælger atkøbe det bedre produkt.”

U-landene kun interessantepå lang sigtKåre Schultz fremhæver fleregange, at det er vigtigt, at Novoer tilstede i u-landene, selvomindtjeningen er beskeden:

”I Indien og andre fattigelande er den forretning, vi har –rent indtjeningsmæssigt – fuld-stændig uinteressant. Hvis vi såpå indtjeningen, så kunne delukke i morgen. Det ville ikkegøre nogen forskel for os. Vi erder, fordi vores vision er at hjæl-pe folk med sukkersyge i heleverden. På lang sigt er vi dem,der gør mest. Så vil det ogsåvære sådan, at folk vil være soli-dariske med os og vores produk-ter på lang sigt. En eller andendag – måske om 10, 20 eller 40år – får de en bedre økonomiskudvikling. Så bliver der et reeltmarked. Og så er det klart, atder vil være en loyalitet over forde firmaer, der har hjulpet dem,også da det stod dårligt til.”

”I Østeuropa var vi aktive i40 år. Efter murens fald kom deren stærk udvikling, og vi fik enblomstrende forretning, fordi vihar været der og hjulpet demmed uddannelse og produktergennem mange år. I Kina, somhar en fantastisk økonomisk ud-vikling i øjeblikket, har vi arbej-det med myndigheder og uddan-nelse i 10 år og har ikke tjent enøre i mange år. Lige pludseligkommer så en stærk økonomiskudvikling, og så tjener vi selvføl-gelig penge. I Indien kan det for-håbentlig også blive en forret-ning.”

Hvad er Novos fremtidsplaner i Indien?

”Vi har ikke nogen plan somsådan. Vi vil sørge for, at voresprodukter er til rådighed i mar-kedet. Hvad konkurrenterne er istand til at gøre, det ved jeg jodybest set ikke.

Vil I opkøbe andre virksomheder?”Nej det tror jeg ikke. Ikke i

Indien. For at sige det som deter, så er den indiske økonomi imeget dårlig udvikling. Og denindiske stat har ikke været istand til at gøre noget positivt.Regeringen gør intet for at hjæl-pe diabetikere. Det er skamme-ligt. Både Kina og Brasilien haret ret velfungerende system, dersikrer, at befolkningen kan fåbasal diabetesbehandling. Vi harikke noget imod at stille voresekspertise til rådighed uden attjene penge på det. Det har vif.eks. gjort i Kina i masser af år.På lang sigt – hvis ellers den in-diske økonomi kommer i en be-dre gænge – vil det selvfølgeligvære en fordel for os at værekendt som dem, der altid harprøvet at hjælpe.”

Novo har for nylig opkøbtBiobrás, Brasiliens største insul-inproducent, for 380 mio. kr.Hvor stor en markedsandel har Inu i Brasilien?

”Jeg har ikke et præcist tal,men det er også et godt stykkeover halvdelen. I Sydamerika erder stor forskel fra land til land.Eli Lilly har f.eks. 98% af mar-kedet i Mexico.”

Er det sydamerikanske markedinteressant?

”Fra en simpel økonomiskbetragtning er Sydamerika mereinteressant end Indien på langsigt. Men der er så mange folk,der har sukkersyge i Indien, så viprøver også at hjælpe dér. Menhvis du ser på vores indtjeningom 10 år, så er jeg overbevistom, at Sydamerika og Kina vilspille en væsentlig større rolleend Indien.”

”Biobrás-opkøbet har styr-ket vores evne til at markedsførevores produkter og bibringe syd-amerikanerne en bedre behand-ling. Hvis du får en bedre lokalbase, så får du også flere kon-takter til myndigheder, læger ogsundhedssektoren. Det er en delaf en vækststrategi. Ideen er atslå tingene sammen og få det tilat vokse endnu mere. Og der erbestemt et kæmpepotentiale i u-landene.”

Insulin er et hormon, som regulerer

kroppens forbrænding af sukker.

Personer med sukkersyge (diabetes)

kan ikke selv producere insulin.

Derfor skal de havde det tilført ved

daglige injektioner. Animalsk insu-

lin fremstilles ved at udvinde det

fra bugspytkirtlen på svin. Det var

den gængse metode indtil, man i

1980’erne begyndte at producere

human insulin. Denne form frem-

stilles vha. gensplejsede gærceller i

store gæringstanke.

Novos globale produktion af insulin

Kilde: Novo Nordisk

0%

25%

50%

75%

100%Insulin analog

Animalsk insulin

Human insulin

1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000

Insulin

28 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 BOGNYT, DEBAT, KALENDER

ske om at komme rundt omstort set alle forhold, der skaberog opretholder ulighed.

256 sider. 178 kr. Dansk oversættelse

af ”Food for All” udgivet af

Mellemfolkeligt Samvirke, 2002.

Funky Food

Funktionelle fødevarer, berigetmad og novel food – er detfremtidens mad på danskernesspiseborde? Det spørger NOAHom i en ny debatbog om funk-tionelle fødevarer og ernærings-politik.

60 sider. 60 kr. Udgivet af NOAHs for-

lag. (www.noah.dk)

Bognyt

Mad til alleAnmeldt af Majken Belusa

Med bogen ”Mad til alle” illu-strerer den engelske forfatter JohnMadeley på overbevisende måde,at spørgsmålet om, hvorvidt allepå kloden kan blive mætte, ikkehandler om at give gensplejsedeafgrøder til udviklingslandene.

Madeley skildrer i stedet demange områder, hvor en æn-dring af de nuværende forholdville være af afgørende betyd-ning for verdens fattige bønder.Han pointerer vigtigheden af atændre de forhold, der skaberulige konkurrencevilkår for u-landene, og på den måde fast-holder dem i fattigdom. Det gæl-der ikke mindst et opgør medEU og USAs landbrugsstøtteord-ninger, toldmure og handelsbar-rierer.

Herudover gør de transna-tionale selskaber, der dominererverdenshandlen, det utrolig sværtfor u-landene at forhandle sig tilordentlige priser for deres varer,ligesom Verdensbanken og WTOsindflydelse sjældent i praksis harvist sig at gavne de fattige. ”Seksselskaber står for omkring 85%af verdenshandlen med korn,otte står for 55-60% af kaffesal-get i verden, syv for 90% af den

te, der forbruges i vesten. Dertilkommer, at tre selskaber står for83% af verdenshandlen med ka-kao, og andre tre for 80% afverdenshandlen med bananer”(side 171).

Bogen sætter i det hele tagettingene i relief ved at sætte tal pånogle af de forhold, der skævvri-der og vanskeliggør det overord-nede mål om at skaffe mad tilalle. Det er det, der gør bogenmest interessant, fordi det påden måde bliver tydeligt, hvorindsatsen bør ligge. Samtidig il-lustrerer bogen vestens dobbelt-hed eller skjulte dagsorden ibåde at ville give bistand samti-dig med, at der ikke bliver gjortnoget ved de forhold, der virke-lig kunne forbedre tingenes til-stand i den tredje verden.

I praksis er det de vestligelande og ikke udviklingslandene,der får særbehandling. EU ogUSA har øget deres subsidier oglandbrugsstøtte drastisk. U-lan-dene får en negativ særhandlingved, at jo mere deres varer forar-bejdes, desto mere told bliver depålagt. ”OECD-landenes land-brugspolitikker fører til et årligttab for u-landene på 20 mia.US$ eller 150 mia. kr., hvilketsvarer til 40% af den samledebistand” (side 19).

Som Madeley fremlæggerdet, er den største trussel mod atændre tingenes tilstand nok i vir-keligheden stilheden.Underernærede mennesker harkrav på, at verden udvikler etsamfund, hvor de fattige leverog ikke dør. ”Et nyt landbrugs-system til gavn for de fattige eren god start på et sådan sam-fund” (side 30). Men hvem vilog kan råbe op?

Bogen er klart anbefalelses-værdig og er god til at give over-blik over de underliggende for-hold til global uretfærdighed.Den går dog ikke så meget idybden pga. dens ambitiøse øn-

Vindkraftens opgaver ifremtiden26. april, kl. 9.30-16.30. Niels Bohr

Auditoriet, Forskningscenter Risø,

Frederiksborgvej 399, Roskilde.

Konference om 25 år med vindkraft i

Danmark. Hvilken placering og hvilke

opgaver har vindkraften i forhold til

løsningen af fremtidens energi- og

miljøproblemer? Oplæg ved repræsen-

tanter fra Danmarks Vindmølleforening,

Risø, Energistyrelsen og Folketinget.

Entré. (www.dkvind.dk)

Kan Danmark og EU leve op til Kyoto-målene?Det sidste i en række offentlige møder

om Kyoto-aftalen, handel med CO2, u-

lands- og Østprojekter, energiliberali-

sering og investering i en bæredygtig

energisektor i Danmark.

6. maj, kl. 15-18. Københavns

Rådhus, Forsynings- og Miljøforvalt-

ningen, 1. sal. Oplæg ved direktør

Bent Agerholm, Elkraft System, prof.

Niels I. Meyer, DTU, civiling. Michael

Kvetny, Europas Miljø. Panel med poli-

tikere fra Folketinget. Arr. og tilmel-

ding: Europas Miljø (tlf. 3315 0977)

og EnergiDebat (tlf. 3318 1938).

Entré: institutioner 200 kr., privatper-

soner 60 kr., stud., arb.løse og pens.

gratis.

Besøg landets øko-byggeaktører9. maj. Åbent hus i Landsforeningen

Økologisk Byggeri. Foregår over hele

landet. Fremvisning af bæredygtige

byggerier, virksomheder, og andre

spændende tiltag.

Se www.aabenthus-oekobyg.dk

Bæredygtighed ogGrundloven5. juni, kl. 13-18. Den Frie Lærerskole,

Svendborgvej 15, Ollerup ved Svend-

borg. Øko-net afholder Grundlovsdag

et debatmøde om at indskrive bære-

dygtighedsprincippet i Grundloven.

(www.eco-net.dk)

Kalender

DebatRedaktionen har ikke modtaget

debatindlæg til dette nummer.

Send dit bidrag til næste nr. se-

nest 9. maj 2003. Indlæg bør

ikke overstige 400 ord og modta-

ges helst på diskette eller e-mail,

[email protected]

NYT FRA RÅDET GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 | 29

Nyt fra Rådet

Drøftelse af fremtidenSituationen er, at vi er kommet langt med at omlægge til projektfi-nansiering, idet alle medarbejdere på nær sekretæren og GlobalØkologis redaktør nu er på projektløn, dvs. lønnes af de projektbe-villinger, som vi skaffer hen ad vejen. Men vi mangler stadig at findefinansiering af vores basisomkostninger, først og fremmest sekretær-løn og husleje. Vi planlægger at flytte til mindre og billigere lokalerpr. 1. juli. Samtidig har vi indsendt flere ansøgninger om projekter,hvor der også er et overhead til dækning af basisomkostningerne.Hvis vi skal kunne videreføre sekretariatet længere end sommerenover, skal nogle af disse ansøgninger gå igennem – eller vi skal fålangt flere midler ind i støttebidrag, end det hidtil er lykkedes.

Samtidig skal vi styrke samspillet mellem sekretariatet, besty-relsen og arbejdsgrupperne. Der har været flere vellykkede projekteri det seneste år, hvor en stor del af arbejdet er lavet af frivillige, bl.a.bogen ”Sceptical questions – sustainable answers” (modbogen tilLomborgs bog). Der blev diskuteret mulighederne for at få fleremedlemmer, evt. at lave en støttekreds til et lavere kontingent, hvorman ikke får bladet.

Ændring af vedtægterDer blev vedtaget en række ændringer i foreningens vedtægter:Blandt de vigtigste var, at vi afskaffede navnet Det ØkologiskeSelskab, som aldrig er slået rigtig an. Fremover hedder foreningen:Det Økologiske Råd. Det vi hidtil har kaldt ”Rådet” ændres til ”be-styrelsen”.

Samtidig afskaffede vi reglen om, at man ikke kan arbejde i se-kretariatet og sidde i bestyrelsen samtidig. Det hænger sammen medvores vanskelige økonomiske situation. Vi har brug for hurtigt atkunne skaffe kvalificerede folk til projekter, som vi skaffer penge til.Her vil vi ikke udelukke os fra at kunne bruge medlemmer af besty-relsen. Omvendt kan det være en fordel, nu hvor projektmedarbej-derne ikke længere er fastansat, at de så kan have en fastere tilknyt-ning ved at sidde i bestyrelsen. Der er også åbnet mulighed for, at se-kretariatslederen kan være medlem af bestyrelsen.

KontingentBestyrelsen fremsatte forslag om at hæve kontingent og abonne-mentspris med 100 kr. for begge kategorier, dvs. til 225 kr. pr. år forstuderende, arbejdsløse og pensionister og 350 kr. for andre.Generalforsamlingen besluttede, at der først skal laves en rundspør-ge til en række medlemmer for at afklare, om vi vil miste medlem-mer på en sådan forhøjelse. Derfor fik den kommende bestyrelse be-myndigelse til evt. at beslutte en kontingentforhøjelse, hvis undersø-gelsen viser, at det er hensigtsmæssigt.

Resolution om pesticiderAnja Eberhardt fremsatte et forslag, som annonceret i GØ nr.1/2003, om at Rådet altid skal gå imod enhver anvendelse af pestici-der. Den afgående bestyrelse fremsatte et modforslag om, at vi påsigt arbejder for total udfasning af pesticider, men at dette ikke hind-rer os i at lave høringssvar vedr. godkendelse af enkeltstoffer, hvor viprotesterer mod enkelte stoffer, men undlader at protestere imod an-dre, som ikke er påvist farlige. Bestyrelsens forslag med en mindreændring blev vedtaget.

Valg til bestyrelsenFem af de hidtidige medlemmer genopstillede ikke: Kaj Jørgensen,Hanne Steensen Christensen, Henning Schroll (formand), AndersRichelsen og Karen Kær.

Niels Ørum-Nielsen, Jette Rank, Kåre Press-Kristensen, MichaelKvetny og Lene Christiansen fortsætter og var ikke på valg. LiseChristiansen, Søren Gabriel og Lennart Emborg genopstillede ogblev genvalgt, idet Lennart Emborg dog stillede op som suppleant.

Følgende nye kandidater blev valgt ved fredsvalg: Ole Busck,Susanne Krawack, Marie Louise Olsson, Kenneth Karlsson ogChristian Ege. Jette Hagensen blev efter eget ønske suppleant.Se i øvrigt uddybet referat på www.ecocouncil.dk

Vi opfordrer interesserede til at melde sig til Det Økologiske Råds arbejds-

grupper. Her kan man være med til at skrive artikler, fremsætte miljøpoli-

tiske forslag, udgive publikationer, holde offentlige møder m.v. inden for

det pågældende felt. Der er p.t. følgende arbejdsgrupper:

Trafikgruppen: trafik og sundhed, partikler, begrænsning af bilismen

Økonomgruppen: økonomiske virkemidler, grøn skattereform, diskussion

af cost-benefit beregninger

Kemikaliegruppen: reform af EU’s kemikaliepolitik, kemi i forbrugerpro-

dukter

Landbrugsgruppen: økologisk landbrug, reduktion af pesticider og næ-

ringsstoffer, EU’s landbrugspolitik og u-landene

Energi: besparelser og vedvarende energi i et liberaliseret energisystem.

Fungerer som led i dels arbejdsgruppen Energidebat, dels 92-gruppens

klimagruppe

Redaktionsgruppen for Global Økologi: her søger vi bl.a. en tyskkyndig

person, som vil dække tyske miljøtidsskrifter og evt. oversætte udvalgte

artikler

Deltag i arbejdsgrupperne

Det Økologiske Råd holdt generalforsamling den 12. marts. Her blev blandt andet diskuteret den økonomiske situation, efter at Rådethar mistet sit offentlige tilskud.

Debat om hormonforstyrrende stofferHormonforstyrrende stoffer har været diskuteret indgående i de se-nere år. Diskussionen har dog lidt under, at en stor mængde stoffermed effekter på mange forskellige organismer samles under ét be-greb i en stor rodekasse. Hvis diskussionerne skal føre til reel poli-tisk handling, har vi brug for at få udpeget en begrænset mængdestoffer, som der skal gribes ind overfor først. Derfor har DetØkologiske Råd stillet ti af de mest fremtrædende danske aktørerpå området følgende opgave: ”Udpeg de fem værste hormonforstyr-rende stoffer – og fortæl hvad vi skal gøre ved dem”.

Det skete torsdag den 13. marts, hvor vi holdt et debatmøde påArbejdermuseet med i alt ca. 100 deltagere. Vi bad forskere,NGO’er, industrien, politikere og myndigheder om at komme medderes bud på, hvor det brænder mest på. De fleste af oplægsholder-ne var dog ikke meget for at udpege de værste stoffer. Forskerne ogmyndighederne fordi de mente, at det vil kræve færdige risikovurde-ringer og kendskab til de nøjagtige hormonforstyrrende mekanis-mer på celle- og molekyleniveau. Desuden ville det kræve en vurde-ring af om skader på mennesker er værre end skader på dyr osv.Derfor omformulerede vi spørgsmålet til: ”Hvilke stoffer tænker Iførst på?”

Det Økologiske Råd pegede på DEHP (en meget vidt anvendtphthalat) som et stof, der bør være størst opmærksomhed omkring.Herudover blev bl.a. Bisphenol A, TBT, PBDE’erne, P-pille-østroge-nerne, parabenerne og phthalaterne fræmhævet. Det samlede resul-tat vil blive præsenteret på DØR’s hjemmeside, hvor vi planlæggerat lave et større tema om hormonlignende stoffer i løbet af foråret.

Det Økologiske Råd

Niels Ørum-Nielsen, Jette Rank, Kåre Press-Kristensen, Michael Kvetny, Lene

Christiansen, Lise Christiansen, Søren Gabriel, Ole Busck, Susanne Krawack,

Marie Louise Olsson, Kenneth Karlsson, Christian Ege, Lennart Emborg (suppl.),

Jette Hagensen (suppl.)

30 | GLOBAL ØKOLOGI | APRIL 2003 NYT FRA RÅDET

Nye projekterVi er ved at færdiggøre et projekt om evaluering af byøkologiskeprojekter i København, finansieret af Københavns kommune.Desuden er vi lige startet på to projekter sammen med NGO’er iØsteuropa, hhv. om miljømærkning og om grøn skattereform. Begge er finansieret af Miljøministeriet via Friluftsrådet. Endelig ervi startet på et projekt for Nævnet vedr. EU-oplysning om EU’sEnergipolitik og dens betydning for Danmark. Karsten Krog erstartet i jobtræning på sekretariatet og arbejder med landbrug, naturog miljø.

Europas MiljøI Global Økologi 1/2003 beskrev vi vores bestræbelser med at skaffemedlemmer til den nye organisation Europas Miljø. Der er nu ca.350 medlemmer. Den 20. januar søgte vi om driftstilskud i EU-næv-net, men fik afslag. Men Europas Miljø er medansøger på oven-nævnte projekt om EU’s energipolitik og ligeledes på et projekt omkonventet og forfatningsudkast i relation til miljø, som vi netop harsøgt støtte til. Der forelå ikke svar herpå ved redaktionens slutning.

Det Økologiske Råd vil styrke sit arbejde med fundraising og medlems-

hvervning. Vi efterlyser en hjælpende hånd fra personer, som har erfaring

hermed eller blot lyst til at deltage i idéudvikling og aktiviteter på dette

område. Henvend jer til Christian Ege på tlf. 3315 0977 eller

[email protected].

Fundraising og medlemshvervning

Bemærk at bladet har fået ny hjemmesideadresse:

www. globalokologi.dk

Læs artikler fra tidligere numre på hjemmesiden

Global Økologis hjemmeside

Nyt fra Rådet – fortsat

Bestillingskupon

Jeg ønsker at tegne abonnement på Global Økologi (5 numre om året 250 kr.)

Jeg er studerende/arbejdsløs/pensionist (125 kr. årligt, dokumentation vedlægges)

Jeg ønsker at være støttemedlem af Det Økologiske Råd* (priser som ovenfor)

Jeg ønsker at være medlem af Europas Miljø (90 kr. om året, stud./arb.løs/pens. dog 45 kr.)

Jeg ønsker at give et gavebidrag til Det Økologiske Råd på: kr.

Jeg ønsker at bestille følgende publikationer:

Beløbet indbetales:

på giro 897-5051 vedlagt som check

via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

Navn

Adresse

Postnr. og by Tlf.

*Alle støttemedlemmer får Global Økologi 5 gange årligt, får adgang til foreningens generalforsam-ling, mulighed for at stille op til Det Økologiske Råd og for at deltage i arbejdsgrupperne, samt fårrabat ved arrangementer m.m.

NB. Kuponen kan også sendes som fotokopi eller faxes på 3315 0971.

Publikationer

Global Økologi

c/o Det Økologiske RådLandgreven 7+++ 2482 +++1045 København K

Her på siden ses et udpluk af Det

Økologiske Råds publikationer. En

fuldstændig liste fås ved henvendelse

til DØR eller fra www.ecocouncil.dk.

De fleste publikationer kan gratis læ-

ses eller downloades på hjemmesiden.

Ved køb af klassesæt gives normalt

33% rabat. Ekspeditionsgebyr og

porto tillægges prisen.

Fokus på pesticider og kvælstofDebathæfter om landbrugsproduktio-

nens betydning for natur og fødevarer.

Af Hans Nielsen, DØR, 2001. 48 hhv.

36 sider. 30 kr. pr. stk.

Virkemidler for bæredygtigudviklingNu også på engelsk. Samlehæfte om

grøn skattereform, offentlig grøn

indkøbspolitik og miljømærker.

Ved Søren Dyck-Madsen, DØR, 2002.

28 sider. 25 kr.

EU’s miljøpolitikMed fokus på miljøkrav til produkter.

Et debatoplæg i diskussionen om EU’s

fremtidige rolle på miljøområdet.

Af Mette Boye og Christian Ege, DØR,

2001. 132 sider. 50 kr.

Betal skat på en bedre mådeLev bæredygtigt og spar i skat. Pjece af

Søren Dyck-Madsen, DØR, 2002. Gratis.

MunksøgårdErfaringer fra øko-byggeri.

Af Inger Foldager og Søren Dyck-

Madsen, DØR, 2002. 80 sider. 65 kr.

Globale miljøproblemer – kan løses med økonomiske virkemid-

ler. Om grønne skattereformer.

Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2003.

48 sider. Gratis.

Verden i morgen – skabes i dag NY!Det Økologiske Råds strategi for en

bæredygtig udvikling med globale

hensyn. Af Søren Dyck-Madsen og

Christian Ege, DØR, 2003. 50 sider. 35 kr.

Læs i næste nummer omVand til alleUnge og miljøØkologi – regeringens fjende nr. 1?Udkommer juni 2003

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet

Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

www.globalokologi.dk

April 2002 Juni 2002 Oktober 2002

Februar 2003

December 2002

Documents

Global Økologi nr. 2, 10. årgang 2003