Tidsskriftet der tager pulsen på dansk

og international miljøpolitik

NR. 3-4 | 11. ÅRGANG | OKTOBER 2004

GLOBALØKOLOGI

Tema 1 Filosofiske tanker om det grønne

Tema 2 Regeringens miljøpolitik

Humanistiskeværdier inaturdebatten

Siden Venstre og Konservative dannede regering forsnart tre år siden, er der sket store omvæltninger påmiljø- og naturområdet. Global Økologi har i dettenummer bedt en række fagfolk vurdere VK-regeringensmiljøindsats indenfor otte forskellige områder.

Resultatet er ikke for sarte miljøsjæle (se temaet side 37-44). På seks af de otte områder får regeringen bedøm-melsen “dårlig præstation”, mens to områder – kemi-kalier og trafik – skraber bunden med dommen “megetdårlig”. Ingen af kritikerne har valgt at give regeringenbedømmelsen “middel”, “god” eller “meget god”.

Analysen er hårdere end ventet. Men den afspejler, atdet er lykkedes VK-regeringen med tre års målrettetindsats at underminere Danmarks miljøpolitik. Bespa-relserne på miljøområdet er i størrelsesordenen 5 mia.kr. årligt, bl.a. er 500 ansatte i Miljøministeriet fyret.Der bliver flere og flere biler på vejene og mere ogmere byggeri og infrastruktur i natur- og kystnære om-råder. Danskernes forbrug stiger uhæmmet, og begræns-ningen af CO2-udslippet og landbrugets miljøbelastninger sat i bakgear. Dertil kommer, at miljø- og udviklings-bistanden er skåret med 20%.

Vi har valgt at bringe et tema om regeringens miljøpo-litik i erkendelse af, at hukommelsen rækker kort. Formange mennesker – blandt presse og vælgere – er rege-ringens hårde kurs mod miljøet på vej mod glemslen.Ja, det ser endda lovende ud nu, hvor Hans Chr. Schmidt(V) er blevet udskiftet med Connie Hedegaard (K), derlover, at i 2006 vil der ikke længere blive skåret på miljø-budgettet.

“Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk, der harfået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik”,triumferede statsministeren sidste november. Er detsandt? Svært at måle. Det vil årene vise. Men her i bla-det er vurderingen klar: Miljøpolitikken er skudt isænk. Naturen vil tage skade, og visionen om et grøn-nere og smukkere Danmark er udskudt til bedre tider.

Af Bo Normander, redaktør Global Økologi

Miljøbevægelsen har udviklet sig fra i 1960’erne og70’erne at være domineret af græsrødder, der var dre-vet af “hverdagspolitiske” og “naturromantiske” vær-dier, til i dag i høj grad at være et forskningsområdeindenfor teknologi og administration. I denne udviklinger humaniora som fagområde blevet stort set negligeret.

Der har dog hele tiden været en lille gruppe indenforfilosofi og teologi, der har beskæftiget sig med miljø-etik og de metafysiske aspekter i forholdet til naturen.I denne diskurs har værdiproblematikken været central.Hvilken værdi kan vi tillægge naturen? Har naturenegenværdi eller er en sådan kun forbeholdt mennesket?Findes der andre værdier end dem, der kan gøres opøkonomisk? Er kvantitativ vækst altid et gode? Hvader forholdet mellem videnskab og etik? Kan videnskabvære værdineutral?

Samtidig med at VK-regeringen taler om værdi- og kul-turkamp, satses der med pres fra bl.a. Dansk Industriog Ingeniørforeningen ensidigt på at øge interessen forde naturvidenskabelige fag. Men hvilke værdier er detegentlig, vi taler om i et samfund, hvor troen på teknik-ken styret af markedskræfternes “usynlige hånd” harerstattet tidligere tiders tro på et guddommeligt ophav?

Netop værdispørgsmålet bør være helt centralt i debat-ten om økologi og den fremtidige udvikling. De human-istiske videnskaber må inddrages i den tværfagligeforskning, som skal være med til at sikre, at udviklin-gen bliver til gavn for den globale økologi; for naturenog for menneskeheden.

Det er på tide at tage imod regeringens udfordring omen værdikamp. Hvilke værdier er det vi kæmper for?Hvilke fremtidsvisioner ønsker vi at fremme i forholdtil naturen? I dette blads tema “Filosofiske tanker omdet grønne” bringer vi miljøetikken og den økologiskefilosofi til debat.

Af Bendt Ulrich Sørensen, Global Økologis redaktion

2 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 LEDER

Hård kritik af regeringensmiljøpolitik

Global Økologi

Nr. 3-4, 11. årg., oktober 2004

Redaktion | Bo Normander (ansv.),

Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen,

Bendt Ulrich Sørensen, Xenia

Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen,

Kåre Press-Kristensen, Sabina

Holstein Aarup, Francois Bahu,

Niels Henrik Hooge

Layout | Eg&Fjord

Udgiver | Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Tlf. 3315 0977

Fax 3315 0971

info@ecocouncil.dk

www.globalokologi.dk

www.globalecology.dk

Global Økologi er tidsskriftet der

tager pulsen på dansk og inter-

national miljøpolitik. Udkommer

fem gange årligt.

Global Økologi samarbejder med

internationale miljøtidsskrifter,

bl.a. The Ecologist og Politische

Ökologie.

Redaktionens og Det Økologiske

Råds synspunkter afspejles kun i

indlæg, hvor dette er tydeligt

angivet.

Tryk | Mediefabrikken/Arco Grafisk

Papir | Reprint

Forside | Tilbage til Naturen.

Storm P. 1945. Udsnit, hele bil-

ledet vises i toppen af denne

spalte

Bidrag til næste nummer indsen-

des inden 10. november 2004.

Næste nummer udkommer

december 2004.

Global Økologi modtager støtte

fra Danidas Oplysningsbevilling.

©Global Økologi | forfatterne

ISSN 0909-1912

Global Økologi

Fokus I4 GMO-frie zoner verden over

Af Bo Normander

5 Hvorfor er økologi så upopulært i Vestjylland?Af Jens Krogh

6 International landbrugsforskning bliver kommercielAf Devinder Sharma

Tema I8 Filosofiske tanker om det grønne

9 Naturetikkens hovedopfattelserAf Claus Wilhelmsen

14 Er det rimeligt, at borgerne inddrages i miljøpolitikken?Af Finn Arler

16 Omgivelse og ophav – naturetik i K.E. Løgstrups sansningsfilosofiAf Ole Jensen

18 Etik i en teknologisk civilisationAf Bendt Ulrich Sørensen

20 Wolfgang Sachs og økologiens globale dimensionAf Niels Henrik Hooge

23 Til forsvar for nostalgienAf Peter Mortensen

Fokus II26 Regnskovenes endeligt

Af Frédéric Durand, Francis Hallé og Nicolas Hulot

29 Meget at lære for at lave god miljøbistandAf Hans Peter Dejgaard

32 Grønne festivaler glemmer miljøetAf Bo Normander og Dan Boding-Jensen

34 Argentina – gæld og sojabønnerAf Stella Semino

Tema II37 Regeringens miljøpolitik

Global Økologi vurderer regeringens miljøpolitik indenfor områderne: kemikalier,

klima og energi, natur, trafik, landbrug, hav og fiskeri, gensplejsning og miljøbistand.

Rubrikker45 Bognyt, kalender og jobannonce46 Nyt fra Rådet 47 Publikationer

INDHOLD GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 3

NR. 541-618

kurs mod GMO. Præsident Putinudtalte i december 2003: “Det ergodt Rusland ikke dyrker GMO”med slet hentydning til, at ame-rikanske firmaer uden held for-søger at få indført GM-afgrøderi Rusland.

Danmark GMO-frit i 2004Danmark har aldrig dyrket GMOi kommerciel skala. Og i år havdeDanmark for første gang siden1989 ikke en eneste forsøgsmarkmed GMO – et drastisk fald fra39 forsøgsmarker i 1999. Der erdog ingen danske kommuner el-ler lokalområder, der har erklæ-ret sig GMO-frie, sådan som detkendes fra resten af Europa.

Læs mere: www.gmofree-europe.org

forbud mod gensplejsede planterog dyr. Den 2. november vil fireandre kommuner i Californienstemme om forbud mod GMO.I 2003 stod USA for 63% af ver-dens samlede areal med GMO-afgrøder efterfulgt af Argentina(21%) og Canada (6%).

Verden rundtI august forlængede Thailandsregering landets tre år gamle for-bud mod dyrkning af GM-afgrø-der. Argentina, på den andenside, har netop godkendt en gen-splejset majs fra Monsanto, ogIndiens regering har vedtaget etprogram for fremme af gensplej-sede planter, der kan brødfødelandets stigende befolkning.

Rusland opretholder en hård

Istria i Kroatien erklæret sigGMO-frie.

I lande som Frankrig, Græ-kenland og England er der ud-bredt GMO-modstand blandtbefolkningen. Den 4. septemberkom det i det sydvestlige Fran-krig til direkte konfrontationmellem politi og 500 demonstran-ter anført af anti-globalisten JoséBové. Demonstranterne villeødelægge en GMO-forsøgsmark,hvilket dog i modsætning til tid-ligere aktioner mislykkedes.

GMO-frie kommuner i USASelv i USA er der blandt befolk-ningen en spirende modstandmod GMO. To californiske kom-muner, Mendocino og Trinityhar som de første i USA indført

Af Bo Normander

Den 8. september godkendteEU-Kommissionen for førstegang siden 1998 en gensplejsetafgrøde til dyrkning i EU. Detvar Monsantos såkaldte Bt-majsmed indbygget insektgift, der fikdet grønne lys. Presset fra USAbl.a. via en retssag ved WTOhar båret frugt, men mange EU-lande er stadig stærkt kritiskeoverfor GMO.

En lang række europæiskeregioner har erklæret sig GMO-frie, deriblandt 14 regioner iFrankrig, 53 ud af 54 amter iGrækenland, Toscana, Basker-landet, Wales, Øvre Østrig,Salzburg og Schleswig-Holstein.Senest har Algarve i Portugal og

GMO-frie zonerverden over

4 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 GMO-FRIE ZONER VERDEN OVER

Kampen for og imod gensplejsning kører i højeste gear. Fotograf: Ole Malling.

HVORFOR ER ØKOLOGI SÅ UPOPULÆRT I VESTJYLLAND? GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 5

er på stald hele deres liv, hvori-mod de økologiske altid kom-mer på græs og har mulighed fornaturlig adfærd i det fri. Os, dervil økologi, skal være med til atudbrede kendskab og viden omden økologiske produktion ibørnehaven, på arbejdspladsenog hvor, vi eller færdes. Der erbrug for mennesker igen og igen,der tør sige, at det ikke er ligemeget, hvad man fylder i maven.

Et nyt positivt tiltag, hvor dersatses på økologi og kvalitet, erGårdbutikken i Holstebro, sommod alle odds ser ud til at kunnetiltrække den almindelige vest-jyske forbruger. Der vil sikkert gålang tid, inden det breder sig tilhele Vestjylland, men det giverdog en pejling i en økologisk ret-ning, så jyderne er måske på vej.

Af Jens Krogh, økologisk landmand

i Vestjylland

Svaret er ikke så entydigt, somoverskriften antyder, da der ermange forhold, der gør sig gæl-dende. Men det er rigtigt, hvisman måler på, hvor meget folkkøber varer, der er certificeretmed det røde Ø–mærke. Og deter et paradoks. For ser vi på,hvor de økologiske fødevarerproduceres, ja, så er Vestjyllandgodt med.

Når det gælder indkøbsvaner,er der flere forhold, der gør siggældende. Satsning på økologifra detailhandlens side er aldrigslået igennem hos forbrugerne iVestjylland. Det er i sig selv selv-forstærkende, så den ringe efter-spørgsel skaber negativ vækst,hvilket medfører et utrolig dår-ligt udbud i langt de fleste butik-ker, hvis der overhovedet findeset udbud. Det betyder, at forbru-geren i dag ikke har et reelt valg,fordi butikken allerede har fra-valgt. Ny satsning på økologi frade forretningsdrivende er nød-vendig, ligesom nye indkøbsva-ner som abonnementssalg, hvorvarerne bliver leveret direkte tildøren, kan blive et godt alterna-tiv. Flere nye ordninger opstår idisse år, og sker der ikke noget ide eksisterende indkøbssteder,kan der være basis for en yderli-gere udvidelse.

Der er mange vestjyder, der istedet for supermarkedet køberdirekte ved stalddøren – æg,mælk, kød og grøntsager – ikkealtid økologiske, men friske ogsmagfulde varer. Jyder er vel nær-mere naturen, og mange kenderen, som er landmand eller hartætte relationer til landbruget –vel og mærke landbruget, somdet var engang. Men efterhåndensom den animalske landbrugs-produktion koncentreres på fær-re og færre hænder og samles i

større og større enheder, vilkendskab og formodet viden hosden enkelte forbruger dog blivemindre. Den koncentration, der idag sker i landbruget, er med tilat fremmedgøre det enkeltemenneske overfor landbruget.

Vestjyder kigger nok også påprisen. For økologi er jo dyrere,i hvert fald her og nu og hvisman kun kigger på kiloprisen.Det rejser spørgsmålet: hvorforer det forbrugeren, der skal beta-le en merpris for, at den økologi-ske landmand ikke anvendergift, tager hensyn til dyrevelfærdog kæmper imod GMO? Det erog bliver et stadigt stigende pa-radoks. Derfor er det yderst po-sitivt, at Kræftens Bekæmpelsem.fl. for nylig gav udtryk for, atder er brug for at kigge på, omikke en lavere moms på sundefødevarer kan være vejen frem.Det vil hurtigt skabe mulighedfor nye økologer – både forbru-gere og producenter.

Et konkret eksempel: 40%af de konventionelle malkekøer

Kort nyt

Farmaceutiske planter Gensplejsede planter, der kan pro-

ducere medicin, såkaldte “pharm-

crops” eller farmaceutiske planter,

vinder frem. EU har netop givet 90

mio. kr. til et konsortium af labora-

torier i 11 EU-lande, der skal forske

i gensplejsede planter, der kan pro-

ducere vacciner mod bl.a. diabetes

og tuberkulose. Forsøgsplanterne

vil blive dyrket i Sydafrika, da for-

skerne frygter befolkningens mod-

stand i Europa. Kritikere advarer

imod, at de medicinske egenskaber

kan blive overført til almindelige

fødevarer, ligesom at medicinen li-

geså godt kunne produceres på an-

den vis. Siden 2000 har USA i alt

haft ca. 100 forsøgsmarker med

gensplejsede, farmaceutiske plan-

ter, men tallet faldt til seks marker

sidste år. Senest har firmaet Prodi-

gene fået forbud mod at teste far-

maceutiske planter i Texas.

(www.pharmcrops.org m.fl. – sep-

tember 2004)

Det koster EUs atomkraftSelvom Folketinget for 19 år siden

vedtog et nej til atomkraft, bidra-

ger Danmark årligt til EUs Euratom-

samarbejde, der finansierer forsk-

ning og udvikling i atomkraft. For

perioden 2002-2006 er der afsat

9,1 mia. kr. til EUs finansiering af

atomkraft – heraf er Danmarks bi-

drag ca. 30 mio. kr. årligt. NOAH

mener, at pengene i stedet skal

bruges på energibesparelser og

vedvarende energi og ønsker en

kraftig revision af Euratom-trakta-

ten. Tyskland og Østrig kræver af-

talen revideret i forbindelse med

EUs kommende Forfatning, men

den danske regering afviser bl.a. af

hensyn til Frankrig og Finland.

(www.noah.dk – juni 2004)

Månedens linkStøt en god sag! Gør dit indkøb på

nettet via www.engodsag.dk. Her-

ved vil en mindre del af beløbet gå

til en hjælpe- eller græsrodsorga-

nisation, f.eks. Det Økologiske

Råd, uden at varen bliver dyrere.

Varer fra 130 danske e-butikker kan

findes på www.engodsag.dk.

Hvorfor er økologi såupopulært i Vestjylland?

Andel økologisk salg i Andel økologiske

Coop-butikkerne (%) landbrug (%)

(Brugsen, Irma, Kvickly m.v.)

Hovedstadsregionen 6-7 8,5

Vestsjællands amt 1,8 6,6

Storstrøms amt 1,9 4,0

Bornholms amt 1,8 9,0

Fyns amt 1,8 4,6

Sønderjyllands amt 1,1 11,2

Ribe amt 1,2 7,3

Vejle amt 1,6 5,5

Ringkøbing amt 1,3 7,3

Århus amt 2,8 8,0

Viborg amt 1,6 5,8

Nordjyllands amt 1,5 5,3

Hele landet - 6,7

Tal for 2003. Kilde: Coop Danmark og Plantedirektoratet

Økologi på landsplan

og forsøgt at rette op på disse.Og der ligger en ganske

åbenlys årsag bag. CGIAR sty-res af folk, som ikke på nogenmåde er i berøring med virkelig-hedens verden. Hvad enten der ertale om Styringsrådet, Forsk-ningsrådet eller CGIARs system-kontor, så er det et faktum, at desåkaldte højtærede medlemmerkun omgås med industriensrepræsentanter og sjældent til-bringer tid med bønderne. Deresviden om og forståelse af bøn-derne i u-landene kommer frade kulørte publikationer, somCGIAR løbende udsender. Defølger kun industriens opskriftpå, hvordan bæredygtighedskri-sen i landbruget udbedres. Dehar aldrig kendt til andet.

Vi har gentagne gange hørt,at et sted mellem 230 og 340mio. hektar jord på verdensplaner blevet “reddet” fra dyrkningpga. landbrugsteknologier ud-viklet igennem CGIAR. Det villevære mere interessant at findeud af, hvor meget dyrkbart land,der er blevet ufrugtbart og liggerøde hen som konsekvens af DenGrønne Revolutions teknologier.I hvor høj grad kommer forure-ningen i miljøet og i fødekædernefra landbrugets kemiske inputs,og hvor store er de menneskeligeog miljømæssige omkostninger?

Af indlysende grunde vil ensådan undersøgelse aldrig findested. Midtvejsrapporter er nogetfinansministerier udarbejder iløbet af skatteåret. Det forventesikke, at landbrugsforskere skallave midtvejsrapporter, og dekan derfor ikke gøres ansvarligefor de alvorlige forseelser ogskader, som teknologien har på-ført miljøet og menneskers ogdyrs helbred.

Forskningsrådet er ikke ud-styret og kvalificeret til at foreta-ge en cost-benefit analyse og ef-terfølgende komme med enstatusopgørelse. Det har kun

Den internationalesammenslutning forlandbrugsforskning – forkynderen af DenGrønne revolution, der fejede gennem Asien ogLatinamerika i 1970’erneog 80’erne – er ved at gå i opløsning.

Af Devinder Sharma

I et sidste desperat forsøg på atoverleve har de 16 landbrugs-forskningscentre under CGIAR(Consultative Group on Inter-national Agricultural Research)påtaget sig en ny rolle; at fungeresom et kommercielt landbrugs-forskningsorgan for multinatio-nale firmaer.

Det hele begyndte, da DetInternationale Risforsknings-institut (IRRI) startede sin forsk-ning i den ”gyldne ris” – en gen-splejset ris med forøget A-vita-

minindhold. At dette internatio-nale forskningsprojekt underCGIAR i realiteten er en kom-merciel aktivitet, fremgår tyde-ligt, når man ser, at styringen afprojektet varetages af en tidlige-re direktør for Monsanto.

Det er underligt, at CGIARvar nødt til at bede biotek-gigan-ten Monsanto om assistance tilprojektet med den gyldne ris, nårde selv har mere end 8.500 forske-re og videnskabsfolk under sig.Samtidig har CGIARs nye sam-arbejde med Syngenta Foundation(en fond indstiftet af biotek-virk-somheden Syngenta, red.) åbnetfor øget deltagelse fra den privatesektor. Civilsamfundet og NGO’erhar drastisk nedtonet deres for-hold til CGIAR, så CGIARsstrategiske alliancer begrænsersig nu til den private sektor.

Det rådgivende udvalg, Tech-nical Advisory Committee (TAC),er blevet omdannet til Forsk-ningsrådet – det øverste rådgiv-ningsorgan, der giver strategiskeog videnskabelige råd til CGIAR,verdens største offentligt (og nuprivat) støttede landbrugsforsk-ningsorganisation. Det ti mandstore råd ledes af den tidligeregeneraldirektør for Det Interna-tionale Forskningsinstitut forFødevarepolitik (IFPRI), danske-ren Per Pinstrup-Andersen, deroffentligt støtter biotek-industri-en. Hvis man kigger på sammen-sætningen i Forskningsrådet, bli-ver CGIARs sande motiver ogvidenskabelige hensigter krystal-klare. Kun Virendra Lal Choprafra Indien og Onesmo K. ole-MoiYoi fra Kenya er fra udvik-lingslande; resten kommer fra derige i-lande.

CGIARs tillid til den “hvidemands dominans” har længe

været en ubestridt norm. Listenover de 16 internationale land-brugsforskningscentres bestyrel-sesmedlemmer og ledelser er in-teressant læsning, da den afslører,at der er et overvældende flertalaf hvide mænd – fra i-landene.

Det kan derfor ikke overra-ske, at CGIAR – efter dets op-rindelige fremstød med højt-ydende hybridsorter af hvede ogforskellige rissorter – nu fejler i atimødekomme dets egne grund-læggende mål, nemlig at begræn-se fattigdommen, forbedre føde-varesikkerheden, afhjælpe sult ogunderernæring og lette pressetpå skrøbelige naturressourcer.Der fokuseres ikke længere pågrundprincipperne og den for-pligtende forskning. Hvis detnye Forskningsråd bruges somindikator, så viser hele manøv-

6 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 INTERNATIONAL LANDBRUGSFORSKNING BLIVER KOMMERCIEL

ren, hvordan man bedst kan fåCGIARs forskningscentre – medet budget på 2,5 milliarder kro-ner – til at tjene biotek-industri-ens interesser. I fremtiden vil vise mere og mere samarbejde iforskningsregi blive skamløst le-det af tidligere medarbejdere ibiotek-giganterne.

For de fattige og marginali-serede bønder i u-landene ophø-rer CGIAR med at eksistere. Detsforskningsmandat rettes nu modindustriens interesser. Hvad entendet omhandler vand eller klima-forandringer, så vil der ikke blivefokuseret på disse spørgsmål pga.kriser i u-landene, men på bag-grund af private firmaers anvis-ninger. Selv om CGIARs forsk-ningsmandat taler om socioøko-nomiske faktorer, der skal hjæl-pe bønder og lokalsamfund til athåndtere og behandle naturres-sourcerne, så er der ikke oprigtigsympati for dette aspekt. Deøkonomiske reformer, somVerdensbanken udstikker, vilsammen med genteknologienblive CGIARs hovedtema pådets nye forskningsdagsorden.

En af de største trusler modlandbruget verden over er ryst-ende nok det støt stigende antalselvmord blandt landmænd. Hvadenten det er i USA, Canada,Europa, Japan, Indien eller Filip-pinerne, så vælger et stigendeantal bønder denne fatale udvejfor at undgå ydmygelsen, derfølger med økonomisk fiasko. I Indien har mere end 10.000bønder begået selvmord (se Glo-bal Økologi, maj 2004, red.). Ibund og grund er CGIAR med-ansvarlig for at have fremmetfejlagtige teknologier og dyrk-ningsmetoder. Alligevel harCGIAR ikke på noget tidspunktværet bare en smule interessereti bøndernes forhold verden over.CGIAR har aldrig lavet undersø-gelser, der skulle forstå grundentil og årsagen bag disse forhold,

”CGIAR styres af folk, som ikke på nogen mådeer i berøring med virkelighedens verden”

International landbrugsforskning bliver kommerciel

overdrages til deres respektiveregeringer? Lad værtslandeneomdanne dem til hoteller ellerplanetarier eller forskningsinsti-tutter alt afhængigt af landenesbehov og prioriteringer. Det vil idet mindste spare statskassernefor investeringer på flere hundre-de millioner dollars i uønsketkommerciel landbrugsforskning.

Devinder Sharma er indisk forfatter og

ekspert i international handel.

Oversættelse: Jon David Nielsen

mandat til at fremme gentekno-logien, og til at garantere de pri-vate firmaers profit, selvfølgeligunder påskud af at udrydde fat-tigdom og sult.

“Fødevaresikkerhed” ogbæredygtige landbrugsmetodertil verdens ca. tre milliarder bøn-der er derfor meget belejligt ble-vet ofret for at sikre “profitsik-kerhed” til en håndfuld privatefirmaer. Og dette bringer detfundamentale spørgsmål frem:Er CGIAR relevant i dag? Oghvis ikke, hvorfor kan CGIARså ikke nedlægges (som grund-læggerne ønsker), og de 16 centre

Kort nytForskere skal kortlæggeforurening i IrakSidste års USA-ledede krig mod

Irak, Golf-krigen i 1991 og man-

geårig forurening fra industrien

har gjort ubodelig skade på Iraks

miljø, oplyser FNs miljøprogram

(UNEP). Irakiske forskere vil nu

forsøge at kortlægge forureningen

fra bl.a. oliespild, ødelagt krigs-

materiel, svovlminer og olieraffi-

naderier. UNEP koordinerer

projektet sammen med Iraks rege-

ring som en del af et program på

30 mio. kr. støttet af Japan, Tysk-

land og Storbritannien.

(www.unep.org – 14. september

2004)

Eksisterende teknologierkan bremse globalopvarmningForskere fra Princeton University i

USA har undersøgt 15 eksisteren-

de energiteknologier – deriblandt

vind, sol og atomkraft – og kon-

kluderer at en række forskellige

kombinationer af disse vil kunne

stoppe udledningen af

drivhusgasser de næste 50 år,

endda med økonomiske fordele til

følge. ”Studiet modbeviser det

udbredte argument om, at kun

hvis vi udvikler en ny teknologi,

kan vi få drivhusgasserne under

kontrol”, siger forskerne Stephen

Pacala og Robert Socolow.

(Science – 13. august 2004)

Tilpasning til fremtidens klimaDen globale temperatur er steget

0,6 grader, og det seneste årti har

været det varmeste nogensinde.

Den globale opvarmning betyder

for Danmark, at der i fremtiden

vil blive tørrere somre og vådere

vintre med regn i stedet for sne.

Miljøstyrelsen har udgivet pjecen

”Tilpasning til fremtidens klima”,

hvori det påpeges, at der i Dan-

mark er behov for, at træffe be-

slutninger vedrørende kystbeskyt-

telse, skovbrug, kloakering,

dræning og byggeregulativer.

(www.mst.dk – 8. september

2004).

INTERNATIONAL LANDBRUGSFORSKNING BLIVER KOMMERCIEL GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 7

Citater “Finansloven viderefører linien fra de

foregående år og indeholder derfor ikke

større overraskelser i øvrigt. Miljø-

ministeriet skal i de kommende år

effektivisere og prioritere indsatsen

som de øvrige ministerier.”

Connie Hedegaard (K), nytiltrådt

miljøminister om regeringens

Finanslov 2005.

“Siden 2001 har regeringen fjernet en

milliard kroner fra Miljøministeriets

budget. Dette svarer til, at for hver

en krone, man har taget, betaler de

nu to en halv øre tilbage. Dette er

absolut ingenting og blot et forsøg

på pynt inden en eventuel valgkamp.”

Torben Hansen (S) om regeringens

Finanslov 2005.

“Stop chikanen og giv mig arbejdsro.”

Mariann Fischer Boel (V), kommende

EU-landbrugskommissær, efter en

række anklager om inhabilitet, fordi

hun ejer et dansk gods. 20. september

2004.

“For kommunen er det her ikke tant

og fjas. Der ligger en række alvorlige

problemer bag. Luft- og støjforure-

ning er de suverænt største miljø-

problemer, vi har.”

Winnie Berndtson (S), miljøborg-

mester om miljøtrafikugen i

København 20.-26. september 2004.

“Jeg ser gerne, at amerikanerne kører

bil. Så I vil gerne køre en kæmpe-

mæssig firehjulstrækker? Det er

fantastisk. Det er Amerika.”

John Kerry, amerikansk præsident-

kandidat under valgmøde for

Demokraterne. Hver anden ny person-

bil, som bliver solgt i USA nu, er en

firehjulstrækker. Jyllandsposten 22.

august 2004.

“Myndighederne har ingen kontrol

med de gensplejsede træer, for de er

ikke klassificeret som afgrøder.”

Xue Dayuan fra Nanjing Miljøforsk-

ningsinstitut om de mere end en

million gensplejsede poppeltræer,

der er plantet i Kina. New Scientist,

20. september 2004.

8 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004

Tema:

Filosofiske tankerom det grønne

Bendt Ulrich Sørensen: (Retoriske) spørgsmål til den herskende ideologi III, 2002. Linoleumsnit.

Global Økologi ser i dette temapå hvilke værdier og tanker, derligger bag vor tids naturdebat.

Parallelt med de filosofiske artikler, viser vi nutidige billedkunstneriske værker, derrefererer til tidens naturforhold.

var ingen god eller dårlig tilstand,fordi der ikke var nogen, den be-tød noget for. Det samme vil ske,når mennesket igen forsvinderud af verden. Kun gennem eksi-stensen af værdifastsættendemennesker findes der en god el-ler dårlig tilstand for verden.

Ifølge normativ antropocen-trisme har mennesket i kraft afsin fornuft og sine kommunika-tionsevner en særlig værdi i for-hold til andre væsner. En sådanopfattelse vil de fleste igen kunnetilslutte sig; med den tilføjelse, atdette ikke betyder, at mennesketsønsker altid har forret. Denneopfattelse behøver altså ikke atvære speciesistisk, dvs. på for-hånd tilkende mennesket ensærstilling fremfor andre arter.Den dominerende tankegang iden europæiske tradition har dogsiden kristendommens indtogværet speciesistisk og antropocen-trisk i denne forstand, at kunmennesket har værdi. Såledesfremgår det af Første Mosebog:“bliv frugtbare og mangfoldigeog opfyld jorden, gør eder tilherrer over den og hersk overhavets fisk og himlens fugle, kvæ-get og alle vildtlevende dyr, derrører sig på jorden”. En natur-etik, der radikaliseres og videre-føres med moderniteten og denmoderne naturvidenskabs frem-vækst i 1700-tallet, hvor naturenanses som et objekt, en ressource,som mennesket kan anvende ef-ter forgodtbefindende. Mensmange kan tilslutte sig den epi-stemologiske antropocentrismeog få værdiantropocentrismen,så er der uenighed i forhold tilden normative antropocentrisme.Megen biocentrisk etik definerersig især negativt i forhold tildenne position.

Har mennesket alene værdi? Mange fortalere for biocentrismenægter at tilkende mennesket enhøjere værdi end andre arter,hvilket ikke behøver at være iuoverensstemmelse med den epi-stemologiske antropocentrisme.En biocentriker kan dog også gåud fra eksistensen af sådanne

Antropocentrisme – det unikke menneskeOfte hedder det: eftersom det tilsyvende og sidst er mennesket,der beskriver naturen i sine be-greber og fastsætter dens moral-ske værdier, eksisterer naturvær-dier kun i kraft af mennesket.Indenfor en sådan antropocen-trisk opfattelse kan der skelnesmellem mindst tre forskelligeunderkategorier.

Ifølge epistemologisk antro-pocentrisme betones den kends-

gerning, at mennesket kun kanforholde sig til verden vha. men-neskelige begreber, og at det men-neskelige udgangspunkt derforudgør vores verdensbillede. Ikkemange ikke-antropocentrikerevil modsige denne påstand, menvandene skilles, når det nærmereskal specificeres, hvad konsek-venserne heraf er. Eftersom men-nesket kun kan opfatte verdenvha. sine egne begreber, må an-vendelsen af disse begreber væreknyttet til kriterier, som menne-skene kan erkende, og man kanderfor argumentere for, at det ermeningsløst at spekulere på, omf.eks. dyr eller planter har værdiuafhængigt af os, for værdierkan alligevel kun erkendes afmennesker.

Endnu mere kontroversielbliver diskussionen, når det ikkekun drejer sig om beskrivelsen affakta vha. menneskelige begre-ber, men om fastlæggelsen afgodt eller ondt. Ifølge værdian-tropocentrisme afgøres ikke-menneskelige væsners værdi ude-lukkende af, om de i en snæverforstand er nyttige for menneskerf.eks. som mad, trækdyr ellerlægeplanter. Altså kommer værdiigen først ind i verden med men-nesket: Før der var mennesker i verden, var det “ligegyldigt”,hvordan den udviklede sig. Der

TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 9

vigtig, fordi den påstår, at dennatur, der omgiver os, er menne-skeligt påvirket, og ikke uberørt,oprindelig natur. Ren natur fin-des der i dag kun i dybhavet ogpå fjerne planeter. Indvendingenumuliggør imidlertid ikke defini-tionen, eftersom selv menneske-ligt formet natur ikke er lavet afmennesker. Ren natur, som stortset ikke findes i dag, og rene arte-fakter eller menneskeligt skabteting, som heller ikke findes efter-som alt, hvad mennesker produ-cerer, er lavet af materialer franaturen, er de yderste, modsat-rettede poler på en skala, hvordet mest almindelige er forekom-sten af gradualitet eller blandin-ger af de to.

Hovedspørgsmålene i de na-turetiske diskussioner er; i hvil-ken udstrækning naturen bidra-ger til det gode menneskelige liv,til lykken (naturens værdi formennesket), og om vi i vores eti-ske holdninger kun bør tage hen-syn til mennesker, eller om derogså bør tages hensyn til naturenselv (naturens egen etiske værdi).

Indenfor naturetikken påpe-ger mange, at det i menneskear-tens diskussioner om etik i denneforbindelse er vigtigt at betoneforskellen mellem en menneske-centreret eller antropocentrisktilgang på den ene side og enbiocentrisk (eller ikke-antropo-centrisk) på den anden, der ikkeumiddelbart giver mennesket ensærstatus i forhold til andre ar-ter. På spørgsmålet om naturenhar en moralsk værdi, findes dergroft sagt to svar: Enten har na-turen ingen moralsk egenværdiog har kun værdi for mennesker(antropocentrisme) eller den haren egen moralsk værdi, og men-neskene er nødt til at tage hen-syn til den, når de realiserer de-res ønsker (ikke-antropocentris-me). Spørgsmålet om naturensetiske værdi er derfor dobbeltty-dig. Med naturens etiske værdikan der på den ene side menesen fra mennesket opstået værdieller på den anden side en abso-lut værdi.

Etikken er en filosofisk disciplin, der beskæftigersig med spørgsmålet om,hvilke mål eller værdier,handlinger skal orienteresefter.

Af Claus Wilhelmsen

Hvad mennesket bør orienteresin tilværelse efter er en gammeldiskussion. Det nye indenfor deseneste 20 års miljøetik og -debater introduktionen af begrebet“bæredygtig udvikling”, hvorikke bare nulevende, men ogsåfremtidige generationer bringesind i de etiske diskussioner. Lige-som fremtidens menneskersskæbne er overladt til de nuleven-de menneskers nåde, er alle deøvrige arter på jorden i nogen-lunde samme situation. Dissemange arter er en vanskelig grup-pe at forholde sig til, idet voresympatier åbenlyst er forskelligefor hunde, katte og bjerggorilla-er i forhold til fluer, edderkopperog moskitomyg. Og så er der allede andre, der løber rundt og dræ-ber og æder hinanden, så snartvi vender ryggen til, som påpe-get af den danske filosof FinnArler (2002).

De etiske diskussioner kanbredes længere ud til også at om-fatte biodiversitet, økosystemereller hele biosfæren. Samlendefor disse delmængder anvendervi ofte begrebet natur. Men hvader natur? Udtrykket natur stam-mer fra det latinske “nasci”, sombetyder at blive født, opstå, atudvikle sig. En definition på be-grebet natur kan være alt det ivores verden, der ikke er lavet afmennesker, men tværtimod detsom hovedsageligt er opstået afsig selv og forandrer sig af sigselv (som f.eks. dyr, planter, sten,floder, bjerge og planeter). Mod-begrebet til natur i denne forstander artefakt eller kultur, som om-vendt betegner det unikt menne-skelige eller kunstige.

Mod denne naturdefinitionindvendes ofte, at der ikke læn-gere findes natur i denne betyd-ning af ordet. Indvendingen er

Naturetikkens hovedopfattelser

“Ren natur findes deri dag kun i dybhavetog på fjerneplaneter”

10 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 TEMA: INDIEN

TEMA: INDIEN GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 11They don‘t want our desires today · EU-topmøde, København 2002 · Jakob Jakobsen

12 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE

værdier uafhængigt af eksisten-sen af værdifastsættende menne-sker, hvorved den adskiller sigfra denne position. Mens alleformer for antropocentrisme op-fatter værdier som relationelle,dvs. som værdier for og fastsataf mennesker (og tidligere somværdier givet fra Gud til menne-sket), gives der for biocentrikereabsolutte (ikke-relationelle, ikke-antropogene) værdier.

Selvom mennesket i forholdtil andre arter er udstyret medfornuft og gode kommunikations-evner, som ikke kan matches afandre arter, har andre arter deressæt af specialiteter, som ikke kanmatches af os. Fisk svømmer oglugter bedre, kattedyr løber bedreog planterne producerer ilt ogblomster. Forsøger man derforefter bedste evne at sætte sig udover sin menneskelige horisont,kan man spørge sig selv, om nufornuften og evnen til at kommu-nikere er så speciel og enestående,at det giver os en helt unik værdi-mæssig særstilling.

I stedet for at fokusere på det,der adskiller, kan man mere kon-struktivt se på det, som samler,som det f.eks. er tilfældet i men-neskerettighederne. En biocen-trisk etik fremfører derfor typiskden opfattelse, at alle væsner el-ler arter har en iboende værdi, etselvstændigt slutmål. En værdisom ikke er afledt eller instrumen-tel i forhold til noget andet (ty-pisk menneskets ønsker og mål).Mennesket indtager selvfølgeligen særstilling, idet menneskethar fået en overvældende indfly-delse på naturens gang, ligesomdet har (i hvert fald i teorien) enmulighed for selvbegrænsning.

Det er dog et problem, hvor-dan arternes ligestilling skal til-godeses, da det ikke er muligt attilgodese alle individuelle orga-nismer på samme måde, som deti princippet burde kunne gøres imellemmenneskelige forhold. Enløsning kunne være at overladedet til de økologiske systemer.Dette rejser dog straks problemetmed menneskeartens status, idetvi jo har kæmpet os frem til vo-

res magtfulde position i de øko-logiske systemer. En biocentrisketik kunne således argumenterefor menneskets ret til at rådeover naturens ressourcer, idet detgælder for alle andre arter, at deførst og fremmest tilgodeser egneinteresser.

Til forskel fra denne opmærk-somhed på andre arter og orga-nismer adskiller den såkaldteøkocentrisme sig fra denne vedat argumentere for, at det er detsamlede økosystem inklusiv ikke-organiske ting, som f.eks. land-skabet i sig selv, der har krav påhensyntagen. En handling ellerting er vigtig hvis det hjælper tilat bevare hele naturens integri-tet, stabilitet og skønhed. Gaia-hypotesen, fremsat af videnskabs-manden James Lovelock, anven-des ofte som argument for dette.

Modsætningerne mellem an-tropocentrisk og biocentrisk etikskal derfor ses som yderpositio-ner, idet der – ligesom med før-nævnte skelnen mellem natur ogkultur – typisk er tale om blan-dinger.

Den gyldne middelvej?Kritikere af biocentrisk etik pås-tår, at megen biocentrisk etikikke handler om naturen “i sigselv”, men er et udtryk for ensocial kritik og at “de grønne”gør sig selv en bjørnetjeneste vedikke at indrømme dette faktum.De gør således gældende, at epi-stemologisk antropocentrisme eret eksistensvilkår, idet vi altidsanser tingene fra en menneske-lig synsvinkel. Biocentrisk etikdefinerer sig da også ofte nega-tivt, altså i forhold til det, somden ikke er. Typisk i form af enafvisning af at betragte naturensom et objekt, en mekanisk ting,som vi kan styre, kontrollere, ef-fektivisere og beregne efterforgodtbefindende. En naturop-fattelse, som har domineret denmoderne europæiske kultursiden 1700-tallet. Der er altsåtale om en form for “negativ”eller kritisk etik, som vil ind ogkorrigere den nuværende adfærdi forhold til naturen f.eks. i for-

hold til svinefabrikker, kemikali-er i naturen, pelsdyrhold osv.

Den franske sociolog BrunoLatours mener, at der er behovfor en politisk økologi og miljøe-tik, der kan gøre op med heleden magttænkning og rationali-tet, der er indlejret i det moderneprojekt, og ikke kun en økologi,der hævder at handle om natu-ren “i sig selv”. En sådan politiskøkologi må ifølge Latour ses somet alternativ til “det moderneprojekt”, som den ikke kan inte-greres med. Denne holdning ak-tualiserer så spørgsmålet, om deter muligt at reformere eller fast-holde det moderne projekt meddets fokus på naturbeherskelse,eller om det er nødvendigt atbryde med det moderne, som endel af fortalerne for biocentrisketik og de økologiske bevægelserhar konkluderet.

Antropocentrisme betyderifølge ordbogen “med mennesketi centrum” og er en verdensop-fattelse, som hævder, at univer-set er til for menneskets skyld.Dette er altså klart en speciesis-tisk forestilling, som indlysendeer af religiøs eller ideologisk ka-rakter. Selvom vi ikke kan sebort fra det faktum, at vi ser ver-den fra en menneskelig synsvin-kel, behøver denne ikke at væreantropocentrisk. Modsætningenmellem menneske og natur, somligger i antropocentrismen, er etudtryk for en toverdenstænkning,som gør det lettere at tænke mensværere at forstå. Der ses såledesbort fra, at mennesket selv er na-tur med biologiske drifter, behovosv. Indenfor samme toverdens-tænkning er det ligeså forkert atpåstå, at man har adgang til ogudelukkende taler naturens sag,som visse biocentrikere og “grøn-ne” påstår. Ekstremerne inden-for naturetikkens hovedpositio-ner tenderer til at være dogmati-ske eller religiøse i deres tilgang.

Uanset ståsted er det vigtigtat indse, at der er tale om enmagtkamp mellem forskelligekulturelle fraktioner eller politi-ske og økonomiske interesseromkring fastlæggelsen af, hvilken

naturetik og -opfattelse der erden “rigtige”. Etikken er ikkemarginal men central for voresmåde at handle på, om vi er osdet bevidst eller ej. Hvis vi mener,at det er økonomi, der alene vha.tal og statistik bør afgøre, hvor-dan vi bør handle, er det fordi,vi på forhånd har lavet nogle eti-ske vurderinger af, at det er i or-den at træffe beslutninger pådenne måde. Etikken giver osretningslinier og rettigheder.Grænserne for hvem, der er til-kendt en etisk værdi “i sig selv”er f.eks. udvidet kraftigt i det 20.århundrede. Først til ikke-jord-ejende mænd, så til kvinder, så(til dels) til fremtidige generatio-ner og senest til (visse af) dyrene.

Claus Wilhelmsen er kulturgeograf.

Litteratur:

Finn Arler. Miljøetik – en introduktion.

I Finn Arler (red.): Humanøkologi.

Miljø, teknologi og Samfund. Aalborg

Universitetsforlag, 2002.

Andrew Dobson. Green political thought.

Routledge, 2000.

Per Ariansen. Miljøfilosofi. Oslo

Universitetsforlag, 1992.

Jacob Wolf. Etikken og universet.

Forlaget Anis, 1997.

John Holten-Andersen. Artikel i tema-

nummer om Grønne organisationer i

tidsskriftet Salt, december 2000.

TEMA: INDIEN GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 13Plasticmaling lavet ud fra mælk · InfoCentre, London 1998 · Jakob Jakobsen

Borgerinddragelse har iefterhånden en del år væretet centralt tema i forbindel-se med planlægning og politiske beslutninger.

Af Finn Arler

Når der eksempelvis skal priori-teres mellem forskellige formerfor arealanvendelse, vil det værerelevant at inddrage borgerne påforskellig måde i processen. Ivurderingen af større projektersmiljøeffekter er det ligefrem på-budt at gøre det.

Borgerinddragelse bliver iden grad opfattet som et plusord,at stort set alle i det mindste ver-balt bakker op om det. Man vilikke blive populær af at kræveborgerne holdt ude. Ikke alle me-ner imidlertid altid det samme,når de bakker op. Det er hellerikke ganske åbenlyst, hvad deter, der gør det påkrævet eller idet mindste rimeligt, at borgerneinddrages. Derfor er det hellerikke ganske oplagt, hvordan ind-dragelsen helt præcis bør foreta-ges. Lad os se på nogle af mulig-hederne.

Præferencer og betalingsviljeLad os begynde hos økonomer-ne, der vil sige, at det afgørendeunder alle omstændigheder er atregistrere folks betalingsvillighed.Det er først, når portemonnæenskal op af lommen, at man af-holder sig fra uforpligtende svær-merier og bliver seriøs i sine ud-meldinger.

Det offentlige gør derfor bedsti slet og ret at betragte borgernesom konsumenter, der hver forsig vil have størst personligt ud-bytte af de penge, de giver ud.Hvad de mere præcist vil have,kan da også i almindelighed af-læses direkte af efterspørgslen påmarkedet. Det er derfor også kuni særlige tilfælde, hvor der er taleom goder, der ikke på fornuftigvis kan optræde på markedet, atde fleste økonomer vil acceptere,at det kan være nødvendigt atsupplere med særlige undersøgel-ser af borgernes betalingsvilje.

Det koster f.eks. at holde vandetrent, og før man kaster sig ud iat gøre noget, må man undersøge,om folk nu også reelt er villigetil at betale prisen.

Hvad folk har af private præ-ferencer for rent vand eller forupåvirkede naturområder, og hvorstærke de er i forhold til andreønsker, er ifølge økonomerne heltgrundlæggende deres egen priva-te sag og ikke et offentligt anlig-gende.

Idealet er således privat selv-bestemmelse og autonomi: for-brugerne må betragtes som suve-ræne i deres individuelle valg.Markedet er ikke skabt for at laveom på folk, men alene for at hjæl-pe med til, at de kan få derespræferencer tilfredsstillet. Detsamme må være udgangspunktetfor undersøgelser af betalingsvil-lighed på områder, hvor marke-det ikke af sig selv kan nå ud.

Ligemæssig indflydelseEn del sociologer vil overfor øko-nomerne indvende, at betalings-viljen i høj grad afhænger af be-talingsevnen, og at en borgerind-

dragelse, der giver sig ud for atvære demokratisk, følgelig ikkekan baseres på betalingsvilje.Alles præferencer må i stedettælle ligemæssigt uanset indeha-vernes økonomiske formåen.

Desuden kan idealet ikke væ-re privat selvbestemmelse, nårder er tale om fælles anliggender,men snarere ligemæssig medbe-stemmelse. Det er antallet af ho-veder og ikke antallet af høveder,der skal være afgørende.

Kun kvantitativt omfattendepræference-undersøgelser kanifølge disse sociologer sikre entilstrækkelig ligemæssig indfly-delse. Andre former for borger-inddragelse – f.eks. kvalitativeinterviews af udvalgte personer,

oprettelse af fokusgrupper, ind-dragelse af selvbestaltede borger-grupper, gennemførelse af frem-tidsværksteder osv. – kan ikkegarantere en tilstrækkelig gradaf repræsentativitet, og vil blotgive nogle højtråbende eller vel-formulerede mindretal uforholds-mæssig stor indflydelse.

En overvejelse værdMen er det i realiteten folks mereeller mindre tilfældige privatepræferencer, vi ønsker at få frem-draget gennem borgerinddragel-sen? Og er en politisk beslutninglegitim, blot fordi den svarer me-get godt til et flertals private,men måske ikke specielt gennem-tænkte ønsker?

Man kunne til en start stillesig selv spørgsmålet, om det ikkesomme tider er sådan, at vi trorat ønske noget, som vi efter etøjebliks omtanke ånder lettet opover, at vi aldrig fik. Fordi viikke havde tænkt os ordentligtom, fordi vi for en stund havdeglemt hvem, vi egentlig er, ellermåske fordi vi ikke i første om-gang kunne overskue konsekvens-

erne. Og er vi i det hele taget ikkeofte usikre på, hvordan vi ønskeren sag afgjort – i det mindste pådet foreliggende grundlag? Følervi os ikke ofte temmelig megetbedre klædt på, når vi får taltmed andre om en sag, og ændrervi ikke fra tid til anden opfattel-se, når vi har lyttet til argumen-ter fra folk, der har beskæftigetsig mere indgående med et om-råde i længere tid?

Vi kender vel alle fornemmel-sen af ikke at føle sig helt påtoppen i et sagsforhold. Alle harvi prøvet ikke at se os i stand tilat vurdere på en fornuftig og af-vejet måde. Føler vi os da til-strækkeligt tilgodeset ved at fåregistreret de foreløbige og ikke

særligt gennemtænkte valg, somvi i skyndingen melder ud?

Ville det ikke være bedre, hvisdet var det, som vi efter modenovervejelse ender med at fore-trække, som blev registreret?Eller måske ligefrem det, vi håberat blive i stand til at ønske? Villevi ikke allerhelst melde ud meddet, som vi ville have valgt, hvisvi havde været fuldt informerede,afbalancerede, velovervejede omalle relevante forhold, og såmåske endda en lille smule klo-gere end, vi egentlig er?

Hvis det er tilfældet, så vildet da være værd så vidt muligtat indrette borgerinddragelsenderefter – og det betyder fremfor alt at give plads og mulighedfor læring og debat. Selv- og med-bestemmelse kan først kvalifice-res til egentlig autonomi, når viagerer på måder, vi vil være istand til at forsvare over for osselv med argumenter, som vi me-ner, at alle burde kunne anerken-de. Det er sjældent tilfældet foruovervejede præferencer.

Politikkens formålMan kan imidlertid gå et skridtvidere og spørge, om politikkenseneste formål i virkeligheden erat tilfredsstille flest mulige priva-te ønsker, uanset om de er vel-overvejede eller ej. Er det virke-lig rigtigt, at der i sidste instansslet ikke findes noget egentligtsamfund, som Margaret Thatcherengang bemærkede, men blot ensamling individer? Eller handlerborgerinddragelsen ikke nok såmeget om netop at identificerede elementer, som vi i og somfællesskab finder det vigtigt atfremme og bevare, uanset om visom privatpersoner har særligelyster i den retning?

Overhovedet kan man stillespørgsmålet, om alle goder be-høver være individcentrerede iden forstand, at de absolut skalgive en eller anden en personligtilfredsstillelse, og om det valgaltid må betragtes som bedst,som giver flest mennesker størstpersonlig tilfredsstillelse. Kandet slet ikke tænkes, at man fin-

Er det rimeligt, at borgerne

“Uanset at man måske personligt får myrekrybaf biller, så kan man stadig give eller i detmindste anerkende grunde til at bevare enbiologisk forskellighed”

14 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE

TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 15

der det væsentligt, at vi netopsom samfund eksempelvis beva-rer levesteder for blåhvaler ogorkideer – ja måske tilmed forsmå gråbrune biller, slimedesnegle og uanselige laver, selvomdet kun er ganske få mennesker,der overhovedet kender til dem,og endnu færre som ligefrem harlyst til at bruge tid og kræfter påat komme ud at se dem?

Hvis det er tilfældet, så måogså borgerinddragelsen siges athave andre formål end at blot atfå optegnet folks private ønskeli-ster, velovervejede eller ej. Det af-gørende vil nemlig i så fald ikkelængere være, hvad den ene ogden anden kan lide hver for sig,men hvilke værdier der skal væg-tes af fællesskabet. Gennem en så-dan vægtning kan man ikke und-gå at bevæge sig ind på spørgs-mål, der angår den fælles identi-tet. Spørgsmålet er da ikke længe-re så meget, hvad vi gerne vil have,

inddrages i miljøpolitikken?men nok så meget hvem vi egent-lig er og bestræber os på at blive.

På dette territorium, har ar-gumenter, der helt grundlæggen-de er ikke-private, en helt centralplacering. I fælles anliggender måman kunne argumentere for sinsag. Argumenter er anderledespersonuafhængige end præferen-cer. Uanset at man måske per-sonligt får myrekryb af biller, såkan man stadig give eller i detmindste anerkende grunde til atbevare en biologisk forskellighed.

Prioritering Men er vi så ikke blot tilbage idet sværmeri, som økonomerneadvarer os imod. Er de person-uafhængige argumenter ikke altfor uforpligtende sammenlignetmed de personlige præferencer,ikke mindst når vi tale om beta-lingsvilje, og afgøres tingene ikkei sidste instans af, hvor mangepenge der lægges på bordet? Et

rimeligt svar på en sådan ind-vending vil være at pointere, atdet afgørende ikke nødvendigviser den private og individuelle be-talingsvilje, men nok så megetden fælles.

Uanset hvilket fælles anlig-gende, vi taler om, så må mannaturligvis spørge sig selv somborger, og netop som borger,hvor stor vægt man mener, vibør lægge på netop dette anlig-gende set i forhold til alle demange andre formål, vi somsamfund gerne vil opfylde – her-under også friheden til at træffeprivate valg. En sådan afvejninger et oplagt tema, uanset gen-nem hvilken form for forum,borgerne inddrages.

Økonomiske afvejninger for-udsætter, at goder kan værdisæt-tes et af gangen på grundlag afenkeltindividers private præfe-rencer, for så siden at blive satsammen til et samlet resultat.

Derfor skal borgerne også kunspørges om deres private beta-lingsvillighed i forhold til fællesgoder.

En anden model ville imid-lertid være at spørge folk somborgere, hvor meget et områdesom eksempelvis naturbeskyttel-se bør vægtes – hvor mange pen-ge, der bør bruges på det – i ly-set af hvor mange penge, der an-vendes på andre områder someksempelvis bistand, sundhed el-ler forskning. På den måde villeman tage folk alvorligt som net-op borgere og ikke blot forbru-gere – og som borger må man joforventes at kunne begrundesine afgørelser.

Finn Arler er filosof og lektor ved Aal-

borg Universitet (arler@plan.aau.dk).

Marianne Jørgensen

16 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE

”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden”, lyder Bibelens første sætning. Det er ord medenorme eftervirkninger. De er baggrunden for, at der kunne opstå en teknisk-videnskabelig naturudnyttelse.

Af Ole Jensen

For en skabt verden er ikke gud-dommelig. En, der skaber, er for-skellig fra det, han skaber. SåGud er uden for verden (hinsidig).Han var jo også “før” skabelsen.Der er ingen guddomme ellerånder i naturen, man skal passepå ikke at krænke, sådan som imangfoldige andre religioner ogkulturer. Senere i samme tekstoverdrages det mennesket atgøre sig jorden underdanig; hvadvi ikke lod os sige to gange. Vier helt kolossalt “kristne” i vo-res produktionskultur.

Udviklingen tog fart i 1600-1700-tallet. Vi lærte os at nyttig-gøre forskellen på den ydre sans-everden og den indre verden,menneskets bevidsthed. Yder-verdenen kan undersøges viden-skabeligt, fordi den består af ob-jektive genstande – den, der un-dersøger, er det bevidste væsen,mennesket.

Med videnskab kan vi skillekendsgerninger fra fantasi. Ogsåhistorien blev inddraget – og bi-belhistorien! At verden skullevære skabt på seks dage, kunneså ikke passe – ifølge udviklings-læren, som opstod netop på den-ne tid. Det var primitiv “viden-skab”, som nu blev overhalet afen mere avanceret videnskab.

Fiffige folk gjorde dog gæl-dende, at de seks “dage” skulleforstås i overført betydning, fordet hedder et andet sted i Skrif-ten, at “for Gud er en dag somtusinde år”. Hver af dem stårfor “tusinde” eller tusinder ellerendnu flere år. Og så passer pen-gene ganske godt med den ræk-kefølge, det skabte bliver til i iBibelen.

Og mennesket, fra den sjetteog sidste skabelses-“dag”, er joogså opstået meget sent i udvik-lingshistorien og har kun værether i relativt kort tid.

På den syvende “dag” hvile-de Gud sig, hedder det så videre.Hertil bemærkede nu andre kvik-ke hoveder, at det har han sågjort lige siden. Og det kunnehan med sindsro gøre, for deførste fem “dage” havde hanskabt alle naturressourcerne ogden sjette mennesket “i sit bille-de”; det “ligner ham” ved athave skaberevner som han – iform af om-skaberevner: det kanskabe samfund, kultur, velstand,værdier af de fem første “dages”råstof. Dette blev kaldt deismeeller deus otiosus-teorien. Deusbetyder “Gud”, otiosus “somhviler sig”; det er tillægsord tilotium. Dette er altså en teori om,at Skaberen “går på pension” ogoverlader det videre arbejde tilmennesket, til homo faber –“smede-mennesket”, det tekniskeog kulturskabende menneske.

Få årtier senere sov pensioni-sten roligt ind. Det bekendtgjor-de først den unge Hegel og sidsti 1800-tallet Nietsche, med ord-ene: “Gud er død”. Mennesketer alene i verden, og der er helleringen eviggyldige værdier at hol-de sig til. Derfor blev dette kaldtbåde atheisme og nihilisme.

Den hinsidige skabergud varblevet stadig mere hinsidig, ind-til han forsvandt ud i den blåluft. I takt med det, i en slags pa-rallelforskydning, har menneskethævet sig stadig mere op over –hinsides – den øvrige skabningfor til slut at havne i “splendidisolation”, i kosmisk ensomhed.Der åbner sig ikke længere ethimmelsk hinsides over det, ogdet har mistet forbindelsen medsine medskabninger, som reduce-res til midler for det i en slags

slavegørelse under det. Som K.E.Løgstrup (1905-81) skrev: Men-nesket befinder sig “på randen afuniverset”, “på kanten af natu-ren”1. Så det er ikke underligt, atdet er kommet på kant med den.

Beherskelse af naturenNatur og univers er imidlertidikke blot vor “omgivelse”, mensamtidig vort “ophav”, fortsæt-ter Løgstrup. Mennesket kansanse og forstå. Den første egen-skab deler det med dyrene. Medden anden adskiller det sig fradyrene: det har bevidsthed – detved, at det er til, og at andet ertil, og at tiden går. Dette føderangsten og behovet for at sikresig mod tilfældet. Og dette behovspænder forståelsesevnen for sinvogn: den objektiverende viden-skabs øgede indsigt i naturenslovmæssigheder benyttes til enøget teknologisk beherskelse afnaturkræfterne med en stadigøget velstand og dens relativtøgede sikkerhed som resultat.Med forståelsesevnen gøres na-

turen til “omgivelse”.Det er også i sin orden, men

kun hvis den aggressivitet, sombehovet rummer, og som forstå-elsen er gået i tjeneste hos, hol-des i ave. Den må afbalanceresaf en tøven og tilbageholdenhedi naturbeherskelsen og -udnyttel-sen. Men dette er netop, hvad“randeksistens”-mennesket sy-nes at have mistet. “Nihilismen”indebærer, at intet kan have vær-di i sig selv; “værdi” har kun,hvad mennesket erklærer for athave værdi – for mennesket, ogkan i øvrigt aldrig være andetend foreløbig. Mennesket erhomo faber og ikke andet, medNietzsche: “vilje til magt”. Na-turen er menneskets “omgivelse”og kun “omgivelse”.

Resultatet er den nuværendekrise: De uønskede “bivirknin-

ger” af den i og for sig legitimenaturbeherskelse og -udnyttelsehar vist sig at have en fatal “ver-densforvandlende magt”. Den“vestlige kultur er begyndt atantage vanvidstræk. Hvad der erat gøre ved dét, er det muligvisumulige at lade vor holdningsvinge 180 grader omkring densegen akse og gøre os det klart, atuniverset ikke er vor omgivelsemen vort ophav.”2

Om dette er muligt, vil af-hænge af svaret på følgende: “Erdet eneste, der holder igen påvor udnyttelse af naturen og denslevevæsener, at vi risikerer at un-dergrave vor tilværelse? Kan vi ivort forhold til naturen kun gøreos skyld i dumhed, ikke i skam-løshed?”3

Hvis svaret er ja, ser det sortud. Den nøgne selvopholdelses-drift er åbenbart ikke tilstrække-lig til, at vi formår at begrænseos. Velsagtens fordi en tilværel-se, der kun består af begær ogegennytte, er så tom, at det ogsåkan være det samme. Den erikke værd at investere indsats ogafsavn i. Den kosmiske ensom-hed slår ud i en kosmisk kedsom-hed, som ender i en trøstesløskosmisk tristesse.

Med hvilken ret reducerer vi– et sølle par magtfulde generati-oner – det mylder af unikke ar-ter, som dækker og befolker klo-den, så det, der blev til over mil-lioner og milliarder af år, er bor-te for tid og evighed? Hvad erdet for en stupiditet? Først, nårvi kollektivt indser, hvor skam-meligt og skændigt, dette er, vilvi orke den nødvendige selvbeg-rænsning.

Der er “tilbageholdenhed”4 iskamfølelsen. Den tilhører et an-det “sprog” end beherskelsens,agtelsens sprog, kunne vi kaldedet. Men agtelsens sprog, sigernu Løgstrup, henter sin impulstil tilbageholdenhed og varetag-else fra sansningen. Med forstå-elsen kan mennesket træde på envis afstand af den natur, det selver en del af, men samtidig er detsom sansende væsen afstandsløst“indfældet” i natur og univers.

Omgivelse og ophav – naturetik i

”Der tales udelukkende beherskelsens sprogog aldrig agtelsens, det er ressourcegørelsensog instrumentaliseringens sprog alene”

TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 17

Nietzsches nihilisme havdehentet inspiration i ImmanuelKants erkendelseslære, der afvi-ser, at sansningen er en selvstæn-dig adgangsvej til virkeligheden.Forståelsen er kommet imellemog dækker totalt over sansnin-gen. Den er gået under i forståel-sen. Mennesket møder aldrig an-det end sin egen forarbejdning afnogle ukendte impulser, spejlin-ger af sig selv. Alt er kultur. Alter fabrikat, ikke blot vore pro-dukter og værdier og vor erken-delse, men allerede sansningenaf naturen.

Så absurd dette lyder, så ind-lysende er det, at det er Kantsopfattelse, der er slået igennem ivores kultur – ikke blot i det me-ste af al senere filosofi, men også,og især, dér hvor der faktisk ma-nipuleres med natur, i arbejdetog forbruget. Der tales udeluk-kende beherskelsens sprog og al-drig agtelsens, det er ressource-gørelsens og instrumentaliserin-gens sprog alene.

Løgstrup gør det vovelige atbestride det. Ganske vist kendervi faktisk aldrig sansningen, uaf-hængig af forståelsen. Hører vifuglen fløjte, siger vi “solsortfløjt”eller “fuglefløjt”, fordi vi forstår,samtidig med at vi sanser.

Men hvis lyden når os i mi-nutterne mellem søvn og opvåg-nen, kan det hænde, at vi vågnermed en fryd i øret og sindet, førforståelsen vågner. Det skyldes,at fryden i øret og sindet ikkestammer fra forståelsen, men frasansningen alene. “Lyden spæn-der høresansen”, og det “stemmersindet”, siger Løgstrup5. Mensforståelsen skaber afstand, ersansningen afstandsløs. Sansendeer vi selv univers, der afstands-løst rører andet univers – og detlader os ikke uberørt, kunne mansige. I stemtheden i sansningener det selve det værendes væren,der er nærværende. Det opladervort sind, det skænker den mestelementære energi til at leve. Detbegrunder, at vi ikke kan ladevære at anse livet for livet værd.Og det er herfra, energien til be-grænsning skal komme.

Mennesket er ikke blothomo faber, det er desuden viasansningen det værensindstemtevæsen. Det lever i en før-bevidstforbløffelse over miraklet, atoverhovedet noget er, og overalle de prægtige, færdige fore-komster, der fylder kloden op –tænk eksempelvis bare på de tu-sinder af sommerfugle-arter!

Det må betyde, at impulsentil varetagelse og tilbageholden-hed ikke vil kunne udryddes, sålænge der er mennesker til. Denkan alene fortrænges kulturelt,hvad der er slemt nok, men detrummer dog alligevel et håb. Forhvad der kun er fortrængt, må iprincippet kunne kaldes frem igen.

Sanseverdenens billederDen selvstændige adgang til vir-keligheden i sansningen, er – kun-ne vi kalde det – aisthætisk. Detgræske ord betyder netop, såvidt jeg er orienteret, “sanseligstemthed”. Adgangen til virke-ligheden i sansningen er i denneforstand “æstetisk”. Og sansnin-gens adgang er da også i eminentforstand kunstens adgang til vir-keligheden.

Et eksempel kan belyse detsagte og føre tankegangen vide-re. Det angår den russisk-fransk-jødiske maler Marc Chagall, derdøde i 1985, 98 år gammel.

Et lille TV-filmklip fra kortfør hans død viser en besværetolding i haven ved hans hus iNice. Kameraet zoomer ind påhans ansigt. Kontrasten er for-bavsende. Det er levende og be-væget, næsten ungdommeligt,intenst optaget af noget. Mender foregår ikke noget særligt.Med ét indser man, at det, derbevæger ham, er alt det dagligeog usensationelle, der altid erder – træerne, fuglene, skyerne,græsset, vejret, lydene, farverneog lyset. Og det går op for en, atdet, Chagall har malet og maletgennem firsindstyve år, er selvelivsmiraklet: at der er noget.Han er aldrig kommet sig overdet forunderlige, at verden ogtilværelsen findes. Uafladeligt erhan søgt ind i sanseverdenens

forekomster og ind i farven forat tænde den glød i den, somdrager blikket ind gennem bille-det til selve værens glød i stoffet.

Herved bliver han et alterna-tiv til “randeksistensen”, dersimpelthen negligerer værens-spørgsmålet (hvad gør, at der ernoget til?) og reducerer naturfo-rekomsterne til råstof og ressour-cer for os.

Men han bliver også et alter-nativ til toneangivende retningeri moderne teologi, der i forlæn-gelse af Søren Kierkegaard hartaget Kant til efterretning og haropgivet at finde en relation mel-lem Gud og sanseverdenen ogforankret den eneste mulighedfor en sådan relation i “eksisten-sens” usanselige inderverden.

Heroverfor er Løgstrupssansningsfilosofi en genindvindingaf skabelsesteologien, der rum-mer en kritik af den vesterland-ske kulturs reduktionistiske “ud-lægning” af den bibelske skabel-sesmyte.

Indirekte belyses også detteaf eksemplet med Chagall. Detgår op for en, at han hele tidenhar malet skabelsesunderet –dette: “der blive..., og der blev...”fra Bibelens første blad. Han hargjort det ved at male de mangedagligforekomster i deres forun-derlighed og herlighed, skabelses-beretningens: “Og Gud så, atdet var godt”. Han har malet at-noget-er-til-miraklet, idet hanmalede de enkelte hvordan-for-underligheder. Han har maletførste “dags” (og hver følgende“dags”) der-blive-mirakel somførste til femte “dags” se-det-er-godt-forunderligheder.

Sandt nok, at det skabte ikkeer guddommeligt eller helligt,det betyder bare ikke, at det såkun er materiale for mennesketsom homo faber. Billedligt talt:Skaberen har lagt sin sjæl i det,og det bærer det spor af. Det erskammeligt og skændigt at siddeoverhørig, “hvor smuk den jord,vi bor på, er, og hvor mirakuløsede skabninger, der lever på den,er” (Thorkild Bjørnvig). Bibelsk– gammeltestamentligt – hedder

det da også med den fineste poesi,at det er “Guds fingres værk”.Det er ikke guddommeligt ellerhelligt, nej, og vi må godt tagedet i brug, ja, men ikke uden envarsomhed, der stammer fra, atdet samtidig er forunderligt ogkalder på agtelse. Vi lever af det,men ikke blot ved fyldte maver,også ved sindets konstante for-nyelse.

Chagalls æstetiske blik ser inaturforekomsterne et dyberebetydningslag end det, videnska-ben kan få fat på. Og det er det-te dybere betydningslag, vi gen-finder i Bibelens skabelsesmyter.De er også “primitiv” videnskabog som sådanne ubrugelige nu.Men under dette lag af “primi-tiv” videnskab åbner der sig etlag af eviggyldig visdom medindsigter i menneskets stilling ikosmos og i dets liv med andre.

Ole Jensen er dr. theol. og forfatter

(ojensen@hotmail.com).

Alle referencer er citater af

K.E. Løgstrup fra:

1 Ophav og omgivelse. Betragtninger

over historie og natur. Metafysik

III, 1984, s. 14, 17.

2 System og symbol. Essays, 1982, s.

17, 9.

3 Metafysik III, s. 54.

4 Metafysik III, s. 48.

5 Kunst og erkendelse. Kunstfilosofi-

ske betragtninger. Metafysik II, 1983,

s. 9.

Anden relevant litteratur:

Ole Jensen. I vækstens vold. Økologi

og religion, 1976.

Ole Jensen. Sårbar usårlighed. Løgs-

trup og religionens genkomst i fi-

losofien, 1994.

Ole Jensen. At hente rummet ind

igen. I antologien Naturens sande

betydning – om natursyn, etik og

teologi. Red. Lars Danner Madsen

og Mickey Gjerris, 2001.

K.E. Løgstrups sansningsfilosofi

18 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE

Af Bendt Ulrich Sørensen

Den tyske sociolog Ulrich Beckintroducerede i en bog fra 1986begrebet “risikosamfundet”.Tesen i hans bog var, at vi i densidste del af det 20. århundredenåede en ny epoke i de industria-liserede samfund, som var ken-detegnet ved den opståede risikofor, at den teknologiske udviklingville resultere i menneskehedensselvdestruktion pga. uforudseteog ikke-tilsigtede konsekvenser.De teknologisk skabte risici var i1950’erne først og fremmest mu-ligheden for total udslettelse i enatomkrig og dernæst i 60’erneforureningen fra kemiske stoffer

som DDT. Men også sociale pro-blemer i form af massearbejdsløs-hed i 70’erne regner Beck somen af de risici, der truer individetog er en følge af den økonomisk/teknologiske udvikling.

Beck er i sin bog tydeligt in-spireret af filosoffen Hans Jonas’(1903-1993) beskrivelse af detmoderne samfund som “den tek-nologiske civilisation”. Jonas varelev af den berømte tyske filosofMartin Heidegger, der er berygtetfor sin tilknytning til det nazisti-ske regime. Hans Jonas, der somjøde flygtede fra Tyskland i 1933,bygger på mange måder sin filo-sofi på en kritik af Heidegger,men som hos andre af Heideggerselever, der tog i eksil f.eks. HannahArendt og Herbert Marcuse, kander hos Jonas også spores en ind-flydelse fra læremesteren; isærigennem begrebet om “teknik-kens tidsalder”. Også den dan-ske filosof Knud Ejler Løgstrup(1905-1981) var elev af Heideg-ger, og sammen udgør disse eneksistentialistisk og fænomeno-logisk retning i, hvad der kan bru-ges som fundament for en egent-lig økologisk orienteret filosofi.

Teknikkens tidsalderSom det hos Karl Marx er be-grebet om kapitalistisk økonomi,og det hos Max Weber er ratio-naliteten og den protestantiskeetik, der er de grundlæggendebegreber i beskrivelsen af detmoderne samfund, er det i tradi-tionen fra den sene Heidegger,teknologien, der sætter rammernefor vores verdenssyn. Den mo-derne naturvidenskab og økono-mi bygger på en matematisk-ra-tionalistisk opfattelse, hvor altformodes at kunne beskrives ikvantitative termer. Siden den“kopernikanske revolution” i1500-tallet har vi levet i teknik-kens tidsalder, der er kendeteg-net ved, at vi gennem teknikkenbehersker naturen. Selve “teknik-kens væsen” er dog ikke noget,vi behersker, men en bestemtværensforståelse, som prægervor samtid. En værensforståelse,som kun lader det værende frem-træde for os som råmateriale,energikilde og disponibel ressour-ce. De enkelte genstande misterderes selvstændighed og egen-værd, og dermed mister vi mu-ligheden for en mere oprindeligforståelse af os selv og alt detandet værende.

Naturvidenskabens udviklinger tæt knyttet til den filosofiskeog matematiske erkendelse fra1600-tallet, hvor især den franskefilosof René Descartes (1596-1650) regnes for at være grund-lægger af den moderne filosofi ogrationalismens mest betydnings-fulde fortaler. Hos Hans Jonaser Descartes eksponent for dua-lismen, en ontologisk opfattelse,dvs. en værensforståelse, der kanføres tilbage til den gnostiske re-ligion, der i begyndelsen af detførste århundrede forbinder Platonog den tidlige kristendom. Denneer kendetegnet ved en dualistiskopfattelse, hvor den materielleverden var af det onde og derforskulle forsages; ånden alene skullesøge mod en ikke-jordisk frelse.

Livet har værdiHos Descartes – der levede i entid, hvor reformationen med af-

visningen af Paven som Guds re-præsentant, og Luthers og Calvinspointering af gudsforholdet somet individuelt forhold mellem denenkelte og Gud – bliver menne-sket bærer af den rationelle evneog fremstår derfor som en særligform for væren: Et særligt onto-logisk niveau mellem det materi-elle og det åndelige. Derfor er altandet på jorden, inklusive de an-dre livsformer, de økologiske sy-stemer og den menneskelige krop,at sammenligne med maskiner,der kan beskrives udelukkende ikvantitative termer og mekanisk/kausale (årsag/ virkning) funkti-oner.

Det er denne antropocentriskeopfattelse, der kun regner men-nesket for at have værdi i etiskforstand og dermed være det ene-ste, der skal tages hensyn til i eti-ske overvejelser, Hans Jonas gørop med i sin bog “The Pheno-menon of Life” fra 1968. Medselve livet opstår ifølge Jonas etformål (telos), hvor udviklingenikke kun styres (mekanisk) af år-sager men også af mål, (hvilketgrundlæggende er en anden formfor virkningsforklaring). Hermedopstår der entiteter (værende gen-stande) i form af levende væsner,der har en vilje og dermed enmening i den evolutionære udvik-ling. Det betyder, at det vi forstårved frihed, et begreb som normalter forbeholdt mennesket, bliverindstiftet i verden, i kraft af detformål og de dermed forbundnevalgmuligheder, som det er at sikreopretholdelsen af livet i sig selv.

Som følge heraf, har alt lev-ende en iboende (intrinsisk) vær-di i sig selv, dvs. at det ikke kuner mennesket, der kan tillæggesen iboende værdi, og dermed erdet heller ikke kun mennesket,der kan være etisk objekt. Sam-tidig er der dog tale om en evo-lutionær udvikling, hvor menne-sket har en speciel status, idetdet er det højeste trin i den evo-lutionære udvikling; og medmenneskets kapacitet for abstraktsprog er det derfor kun menne-sket, der kan tilskrives værdi udfra en abstrakt begrundelse.

Mennesket har derfor som evo-lutionens ypperste frembringelseet specielt ansvar for, at den her-med særlige udfoldelse af værenfortsat har eksistens.

Derfor bliver Hans Jonas’bog “Ansvarets princip” (1979)et forsøg på at begrunde en etik,der bygger på det grundlæggendepåbud, at mennesket er forpligti-get til at sikre, at der også i frem-tiden vil være en menneskehed. Ien økologisk sammenhæng er detderfor en samfundsforpligtigelse,at vi ikke bare tænker på tilfreds-stillelse af nutidige behov mensikrer, at den verden, vi efterladeros til fremtidige generationer, erdet, vi kalder økologisk bæredyg-tig. At en sådan etik er baseretpå nogle helt grundlæggendemenneskelige egenskaber henvi-ser Jonas til ved at sammenlignemed den almen menneskelige fø-lelse af forpligtigelse i forholdettil det spæde barn: Det viser, atvi grundlæggende føler os for-pligtiget i forhold til liv, der liggerud over vores egne nutidige ogegoistiske behov. Jonas’ etiskeopfattelse minder på mange må-der om Løgstrup og dennes be-greb om “den etiske fordring”,hvor tillid spiller en central rollesom det grundlæggende i denmåde, vi møder det andet men-neske; det mellemmenneskeligeforhold, hvormed samfundetbindes sammen. Dette gælderogså i vores forhold til naturen,som Løgstrup pointerer, vi har etansvar overfor.

Adskillelsen af det sandefra det rigtigeEtikken har med den skotske fi-losof David Hume (1711-1776)som ophavsmand antaget detaksiome, at der ikke er en logiskforbindelse mellem, hvad der “er”(det sande) og hvad vi “bør”(det rigtige). I det 20. århundredehar fremherskende dele af etikkeninden for den tradition i filosofi-en, der kaldes den analytiske el-ler anglo-amerikanske, været ba-seret på dogmet om “den natura-listiske fejlslutning” – at der ikkekan sluttes fra sand (objektiv) vi-

Etik i en teknologisk civilisation

”I traditionen fra densene Heidegger erdet teknologien, dersætter rammerne forvores verdenssyn”

de humanistiske videnskaber ogsamfundsvidenskaberne priorite-res i forhold til den teknologiskeudvikling.

Bendt Ulrich Sørensen er billedkunst-

ner, cand. mag. i filosofi og medlem af

Global Økologis redaktion.

Litteratur

Ulrich Beck. Risikosamfundet – på vej

mod en ny modernitet. Hans Reitzels

Forlag, 1997. (Opr. tysk udgave 1986).

Ulrich Beck. The reinvention of politics:

Toward a theory of reflexive moderni-

zation. I Ulrich Beck, Anthony

Giddens og Scott Lash. Reflexive mo-

dernization – politics, tradition and

aesthetics in the modern social order.

Polity Press, 1994.

Martin Heidegger. Spørgsmålet om tek-

nikken – og andre skrifter. Gyldendal,

1999. (Opr. tysk udgave 1957).

Hans Jonas. Ansvarets princip. Udkast

til en etik for den teknologiske civilisa-

tion. Hans Reitzels Forlag, 1999. (Opr.

tysk udgave 1979).

Hans Jonas. The phenomenon of life.

New York, 1968.

TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 19

om det “refleksive moderne”gjort sig til talsmand for en over-skridelse af adskillelsen mellemdet rent videnskabelige og detpolitisk/etisk begrundede. Hanefterlyser i “The Reinvention ofPolitics” (1994) en syntese mel-lem kunst og videnskab, økono-mi og politik, teknologi og øko-logi. I det hele taget mener han,at den krise, som vi står overforpga. følgevirkningerne fra voresøkonomisk/teknologiske jagt påvelstand og et uhæmmet ressour-ceforbrug, kun kan overvindesved, at disse skel nedbrydes, ogder sker en gensidig frugtbar ind-flydelse mellem disse fagområder.Dette kræver først og fremmest,at den offentlige og politiskekontrol med den teknologiskeudvikling bliver fravristet dendominans af snævre økonomiskeog militære interesser, som i dager bestemmende for udviklingen.

Den krise, som kendetegnerdet politiske område, hvor der eret øget misforhold mellem denpolitiske elite, der er mest opta-get af at sikre sig stemmer ved

den til etisk (subjektiv) vurdering– formuleret af den engelske filo-sof G. E. Moore (1873-1958).Dermed har “sand erkendelse” i(natur)videnskaben været adskiltfra etikken, der blev henvist tildet rent subjektive. Da det er denanglo-amerikanske del af verden,der er den mest indflydelsesrige,og det dermed også er herfra, vier politisk og kulturelt domine-ret, har dette dogme været frem-herskende inden for både moral-og politisk filosofi.

Ideen om en adskillelse mel-lem “er” og “bør” som paradig-me i den videnskabelige verdener uholdbar, hvis værdi tilskrivestil livet eller naturen som helhed.Formål og værdi er, som HansJonas viser, knyttet til hinanden,og dermed er også forbindelsentil en etisk begrundelse etableret,hvilket må få konsekvenser foropfattelsen af videnskaben ogdermed teknologien som etiskneutral.

En ansvarlig politikUlrich Beck har i senere skrifter

næste valg, og befolkningen, derer præget af en følelse af mang-lende betydning i forhold tilsamfundets udvikling, nødven-diggør, at der sker ændringer iforholdet mellem de videnskabe-lige eksperter, den politiske eliteog en oplyst befolknings sans forrimelighed og retfærdighed i for-hold til fordelingen af ressourcerog omgangen med den omkring-liggende natur.

Det vil kræve, at vi gør opmed det økonomiske, politiskeog videnskabelige verdensbillede,som har været bestemmende forvores forståelse af kulturen ogsamfundet, og den blinde tro på,at kvantitativ vækst er den enestevej til fremskridt. Derfor er denentydige satsning på uddannelse,der kan være produktionsfor-øgende i en rent kvantitativ for-stand, ikke løsningen. Det er påtide at tage en værdidiskussionom, hvordan vi skaber en verdeni økologisk balance og med glo-bal retfærdighed, så også fremti-dige generationer kan være her.Derfor er det ligeledes vigtigt, at

Marianne Jørgensen

20 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE

En forfatter, der siden halv-femserne – undertiden vedat indtage rollen som djæv-lens advokat – har markeretsig kraftigt med sine skarpeog ofte kontroversielle analyser af globaliseringen,bæredygtig udvikling ogforholdet mellem Nord ogSyd, er Wolfgang Sachs fradet tyske WuppertalInstitut.

Af Niels Henrik Hooge

Sachs sætter sig for at undersøgeden vestlige opfattelse af udvik-ling, dens skjulte forudsætninger,teknologiske glamour og økono-miske besættelser og de aspirati-oner, den har om et bedre liv.Med stor overbevisningskraft ar-gumenterer han for, at den vest-lige udviklingsmodel er i modstridmed kravene om retfærdighedfor jordens folkeslag og forsøge-ne på at forsone mennesket mednaturen. Historien påbyder os atfinde en måde, hvorpå vi kan in-troducere andre kulturer, udvik-le sofistikerede teknologier medbegrænsede følgevirkninger,standse den uafbrudte vækstsherredømme og lære at værdsætteandre livsstilsformationer. Bære-dygtighed handler ikke i førsteomgang om at beskytte vådom-råder eller redde hvaler, men omverdensborgerskab, dvs. at udvik-le civilisationer, der er i stand tilat udstrække gæstfrihed til dob-belt så mange mennesker på pla-neten som i dag uden at ødelæggebiosfæren for kommende gene-rationer.

Udviklingstankens arkæologiWolfgang Sachs hovedtese er, atudvikling er et begreb fyldt medtomhed, et formløst udtryk, somikke udtrykker noget, fordi detsgrænser et udviskede. Selvomdet er blottet for indhold, hardet imidlertid en funktion: Detretfærdiggør en hvilken somhelst intervention i lyset af ethøjere evolutionært mål. Det an-tyder, at fremskridt er resultatetaf velplanlagte handlinger, og

selv uden at have økonomiskvækst i tankerne, fremkalder de,der taler om udvikling, associati-oner om universalitet og realiser-barhed.

Forudsætningen for udvik-lingsbegrebet er opdagelsen affattigdommen, der fører til sinegen form for reduktionisme: Iet forsøg på at finde et objektivtog meningsfuldt kriterium ryd-des grunden for et realitetskon-cept, som reducerer de mangeting, som mennesker håber påog kæmper for, til et enkelt styk-ke data om overlevelse. I dennesammenhæng er det imidlertidnødvendigt at være opmærksompå, at fattigdom ikke nødvendig-vis er fattig i sig selv.

Sachs mener, at udviklings-tankens ensidighed først og frem-mest skyldes dens basis i denøkonomiske tænkning. Udgangs-punktet for dette perspektiv er,at et samfund ikke består af an-det end dets funktionelle præsta-tioner. Resten betragtes blot somfolklore eller ligger indenfor pri-vatsfæren. De økonomiske lovedominerer samfundet og ikkesamfundets regler økonomien.Udviklingsstrategerne forholdersig ikke til et samfund, der haren økonomi, men et samfund,som er en økonomi.

Et af hovedproblemerne vedden økonomiske samfundsopfat-telse er den fremmedgørelse, dertildeles handlinger, ting og men-nesker, når de redefineres som“ressourcer”, dvs. kun tillæggesen betydning, fordi de anses fornyttige i forhold til et højere for-mål. De tæller ikke pga. det, deer, men for det, de kan blive. Denmenneskelige opfattelsesevne erblevet opdraget til at se på skoveog opfatte tømmer, se på bjergeog opfatte malm og se på land-skaber og opfatte infrastruktur,byudvikling eller bebyggelse.

En økonomisk opfattelse afsamfundet, der gennemskuer udgift-udbytte relationer medekstrem klarhed men ikke kanopfatte andre dimensioner, erimidlertid mangelfuld. Ikke alt,der ligner en økonomisk aktivi-

tet, er en del af økonomien.Overalt bliver ting produceret,distribueret og konsumeret, menkun i de moderne vestlige sam-fund er priser, produkter,ejerskabsbetingelser og arbejdeskabt af lovene for økonomiskeffektivitet. Andre steder gælderandre regler og andre modellerdominerer.

I samfund, der ikke er byg-get på trangen til at akkumulerematerielle goder, er økonomiskaktivitet ikke gearet til et glat,hvislende output. I stedet forståsøkonomiske aktiviteter som detat vælge en beskæftigelse, opdyr-ke land eller udveksle varer somopførelsen af et socialt drama, ihvilket medlemmerne af samfun-det ser sig selv som skuespillerne.Dramaets fortælling definererstort set hvad, der tilhører hvem,hvem der produceret hvad, oghvordan det bliver udvekslet.Denne “økonomi” er tæt forbun-det med livet, men udstikker ikkereglerne og rytmerne for restenaf samfundet. Kun i Vesten dik-terer økonomien dramaet ogskuespillernes rolle.

Den tekniske globaliseringshegemoniSelvom begrebet “bæredygtig ud-vikling” kan betyde mange tingfor mange mennesker, indehol-der det for Sachs et kernebud-skab: “Hold mængden af men-neskelig udvinding og udledningi balance med naturens regene-rative kapacitet”. Dette synes ri-meligt nok, men det skjuler enkonflikt, som endnu mangler atfå offentlig opmærksomhed:Hvor skal cirklen for udnyttelseog regeneration placeres? På ni-veauet for et landsbysamfund, etland eller hele planeten? Indtil1980’erne beskæftigede økolo-gerne sig mest med det lokale el-ler nationale rum. Ideer som“økoudvikling” og “selvforsy-ning” tog sigte på at forøge denøkonomiske og politiske uafhæn-gighed af et bestemt sted ved atgenforbinde de økologiske strøm-me. Når økologer viftede med etbillede af Jorden taget fra det

ydre rum, var det for at mindeoffentligheden om dens endelig-hed og udbrede det budskab, atdet ikke var muligt at undslipperesultatet af sine handlinger. Deopfordrede mennesket til at føresig frem med ydmyghed.

Den nye generation af økolo-giske udviklingsstrateger opfat-ter imidlertid i stigende grad bæ-redygtighed som en udfordringfor en ny slags global manage-mentkultur. Satellitbilleder, derscanner Klodens vegetative lag,computergrafer der kører inter-aktive kurver gennem tiden oggrænseniveauer, der opgraderestil globale normer, er det nyesprog for den globale økologi.Problemet er, at disse virkelig-hedsafspejlinger indeholder bjer-ge af data, men ingen mennesker.Informationerne fortæller ikke,hvorfor tuaregerne udtømmerderes vandhuller, eller hvorfortyskerne er så besatte af høj fartpå motorvejene. De redegør ikkefor, hvem der ejer det tømmer, derbliver udskibet fra Amazonas el-ler hvilke industrier, der florerer,fordi de får lov til at forurenehavene. Kort sagt leverer de enviden, som er ansigtsløs og udensted, fordi de ignorerer den kul-turelle og politiske virkelighedog alle kvaliteter og dyder. Detilbyder data, men ingen sam-menhænge, diagrammer, men in-gen aktører. De leverer regne-stykker, men ingen moralopfat-telser, og søger stabilitet, menikke skønhed. Forudsætningenfor denne form for globaliseringer udjævning af alle forskelle ogblindhed overfor alle særlige lo-kale karakteristika.

Effektivitetens evangeliumFor tyve år siden var “grænserfor vækst” den globale miljøbe-vægelses advarsel til samfundet.I dag taler miljøeksperterne om“global forandring”. Disse bud-skaber er vidt forskellige: “Græn-ser for vækst” opfordrer homoindustrialis til at genoverveje sitprojekt og adlyde naturens love.“Global forandring”, derimod,anbringer menneskeheden i fø-

Wolfgang Sachs

TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 21

rersædet og opfordrer den til atbeherske naturens kompleksite-ter med større selvkontrol. Mensden første formel lyder truende,har den anden en optimistiskklang: Den implicerer en genfød-sel af homo faber, “smedemenne-sket”, og understøtter troen på,at den moderne økonomis velaf-prøvede midler – produktforny-else, teknologiske fremskridt,markedsregulering og videnskabs-baseret planlægning – vil vise envej ud af de økologiske problemer.

Kuren for alle miljøsygdom-me hedder fra nu af effektivitets-revolution. Ved hjælp af dennerecept formodes økonomien atkomme i form ved at holde sigtil en diæt, der får overvægten afslagger og affald til at forsvinde.Men dette effektivitetsscenarioer i virkeligheden en omskrivningaf cirklens kvadratur: Scenarietforeslår en radikal omvæltningved at genanvende traditionellemetoder og give indtryk at, atden kan gennemføres gennembrug af økonomisk intelligens –nye produkter, teknologi og le-delsesteknikker. “Mere for min-dre” er det nye motto for dettegamle spil.

Økologer, som udelukkenderefererer til effektiv ressourcead-ministration, ignorerer imidler-tid det faktum, at et økologiskreformprogram må gå på to ben:Man må revidere målene såvelsom midlerne. Denne undladel-sessynd falder tilbage på hele detøkologiske projekt. Hvis ikkevækstdynamikken gøres lang-sommere, vil rationaliseringenspositive resultater blive ædt opaf den næste vækstrunde. Det,der virkeligt betyder noget, erøkonomiens generelle fysiske di-mensioner i forhold til naturen,ikke kun en effektiv ressourceal-lokation. Sachs anskueliggørdenne konklusion med den føl-gende metafor: “Selv hvis enbåds last er ligeligt fordelt, vilbåden gå ned, hvis lasten er fortung – også selvom den synkerpå den bedst tænkelige måde.”

Opstigningen af denteknokratiske økologiSachs hovedfortjeneste er, at hangør rede for, at effektivitet udenindbygget tilstrækkelighed erkontraproduktiv. Den sidste mådefinere grænserne for den første.Eftersom den nye type teknokra-

en såkaldt faktor 10. Denne mo-del implicerer forskning i nyeformer for ikke-materiel rigdom.Nøgleordet i disse undersøgelserer diversitet i forhold til tid, rumog bevægelse, fænomener, somSachs knytter sammen med be-greber som langsomhed, intelli-gens og simplicitet. I en tid medeksploderende valgmuligheder,er den vigtigste ingrediens i et ri-gere liv evnen til at fokusere påde ting, der betyder noget, hvadder først og fremmest lægger optil nej’ets suverænitet. Og megetsigende afslutter Sachs sine ana-lyser af økologiens planetariskedialektik med et citat fraThoreaus Walden Pond: “Etmenneske er rigt i forhold til an-tallet af de ting, det har råd til atignorere”.

Niels Henrik Hooge er jurist

(nh_hooge@yahoo.dk).

Litteratur af Wolfgang Sachs:

Global ecology: A new arena of political

conflict. Hallifax and London, 1993.

Planet dialectics: Explorations in environ-

ment and development. New York, 1999.

Se også Wuppertal Instituttet:

www.wupperinst.org

tiske økologi ikke genovervejerkonkurrence-produktivismenslogik, behandler den som et tek-nisk problem, hvad der i virke-ligheden er et civilisatorisk fejl-trin – nemlig at et produktivitets-niveau, som ikke fungerer i Nord,heller ikke vil gøre det i resten afverden. Og endnu værre: Denundlader at tage stilling til, hvor-dan samfundet skal fungere oghvad, hvor meget og på hvilkenmåde, det skal producere og for-bruge. Muligheden for nul-valg– dvs. det at vælge ikke at gørenoget, som er teknisk muligt – erfortsat et tabu. Følgen er, at mu-ligheden for at belyse et bredereudvalg af ideer for fremtiden forde samfund, der begrænser deresproduktion og i stedet helligersig de idealer, der er vokset fremaf deres kulturelle arv, falder væk.

Hvori ser Sachs løsningen påde komplekse problemstillinger,han beskriver? Om end svarenepå de mange spørgsmål i høj gradforbliver utopiske, tager han af-sæt i den konventionelle udvik-lingsæras afslutning og en gryen-de samfundsmæssig bevidsthed,der resulterer i en vilje til selvbe-grænsning, manifesterende sig i

og økologiens globale dimension

Marianne Jørgensen

22 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE

Marianne Jørgensen

TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 23

“Det er jo den rene nostalgi” hører man ofte i miljødebatten, og nårdet siges er det sjældent i et bifaldende tonefald.

Af Peter Mortensen

Ordet “nostalgi” består af degræske ord “nostos”, som bety-der tilbagevenden, og “algia”,som betyder smerte. Nostalgiensætter ord på det moderne men-neskes hjemve efter dét, som komfør det moderne. Nostalgikerenlænges efter førmoderne værdier– harmoni, fællesskab, naturlig-hed, bæredygtighed – fordi disseopfattes som mangelvarer i ethøjeffektivt forbrugersamfund.

Nostalgi opstod som et me-dicinsk begreb, og længe tog mannostalgien yderst alvorligt, ikkemindst indenfor psykiatrien. Såsent som under 2. Verdenskrigbrugtes begrebet til at diagnosti-cere den specielle melankoli somforfulgte mennesker – specieltprofessionelle soldater – der hav-de tilbragt for lang tid hjemme-fra. Folk fra bjergrige lande somNorge og Schweiz var angiveligtspecielt prædisponerede for no-stalgi. Lidelsen kunne kun hel-bredes ved hjælp af øjeblikkelighjemsendelse, ellers risikeredeman at dø af nostalgi.

I dag er vi mere tilbøjelige tilat opfatte nostalgi som en upro-duktiv, barnagtig og i værste falddestruktiv følelse. Nostalgien hartillige et uheldigt ry for at allieresig med reaktionære tendenser itiden. Nostalgien, hedder det sig,er en form for hykleri, som fjer-ner fokus fra reelle problemstil-linger, idet den opdigter en for-tid, som aldrig har eksisteret.Nostalgien benægter de indlysen-de forbedringer, som modernite-ten har medført; den skaber etvrangbillede af en renskuret for-tid uden krige, slaveri, klassefor-skelle, kvindeundertrykkelse ogtårnhøj spædbørnsdødelighed.

Disse anklager indeholderalle mere end ét gran af sandhed,og de bør absolut tages alvorligt.Det er imidlertid bemærkelses-

værdigt, hvor ofte nostalgi-kritik-ken fremsættes af deltagere imiljødebatten – det være sig er-hvervsledere, intellektuelle, viden-skabsfolk, embedsmænd ellerpolitikere af forskellige obser-vanser – som ønsker at delegiti-mere alternative synspunkter. Ipolemikken om den midtjyskemotorvej fra Århus til Herningeller debatten om indførslen afgenmodificerede fødevarer er detf.eks. en standardmanøvre fortilhængerne at stigmatisere mod-standerne som “nostalgikere”.

For usentimentale “realister”er nostalgien ikke blot et harm-løst irritationsmoment men enfarlig patologi, som må og skalbekæmpes. Tiden kræver fleksi-bilitet og omstillingsparathed,hvis vi skal kunne klare os i enstadig mere konkurrenceprægetverden. Men nostalgikerne klam-rer sig infantilt til noget, som deknap nok ved hvad er, og sommåske aldrig rigtig har eksisteret.Det bagudvendte blik blokererfor de strukturreformer, somskal bringe det moderne projekttilbage på skinnerne, og forsin-ker således samfundets næstestore spring fremad.

Korrektiv til fremskridtetDer er ingen tvivl om at nostal-gien kan tjene og i visse tilfældehar tjent suspekte formål, menjeg vil alligevel i denne sammen-hæng forfægte det modsatte ar-gument. I en tid hvor den blindeudviklingstro har spillet fallitmen alligevel fortsat bestemmerdagsordenen, kan nostalgien ud-fylde en anden funktion og ses iet betydelig mere positivt lys.Nostalgien kan opfattes som etvigtigt og nødvendigt korrektivtil den rent mekaniske frem-skridtstanke, hvis fortsatte hærgenvi kan måle og iagttage overalt idet naturlige landskab.

Nostalgikeres tanker kredsertypisk om tilstande, som prægesaf social og økologisk ligevægt:Edens Have, Arkadien, Barn-dommens Lykkeland, De GodeGamle Dage, Det OrganiskeSamfund. Sådanne ideal-billeder

er måske naive og i sidste instansurealiserbare – det ved den intel-ligente nostalgiker i øvrigt ogsågodt. Man kan ikke vende tilbagetil udgangspunktet, og i de flestetilfælde ville det næppe væreønskværdigt.

Pointen er imidlertid, at no-stalgiens myter ikke blot kanføre os på vildspor – de kan ogsåinspirere vore forsøg på at fore-stille os en tilværelse, som byderpå andet og mere end større bi-ler, bredere motorveje, hurtigere

internetforbindelser og mere ef-fektive lykkepiller. Nostalgikerenkaster grus i industrisamfundetsevigt kværnende maskineri vedat forestille sig et radikalt – forikke at sige utopisk – alternativtil det bestående. Nostalgikereninsisterer på, at ikke alle formerfor fremskridt er af det gode, ogat livet i fortiden i hvert fald pånogle punkter tilbød mere til-fredsstillende vilkår for en men-neskeværdig eksistens. Nostalgiener således ikke udelukkende fo-kuseret på fortiden, men pegerpå én gang tilbage og fremad.

Nostalgiens forsvarere Filosoffer, digtere og forfattere harværet dygtige til udnytte nostalgi-ens kritiske potentiale. Schweize-ren Jean-Jacques Rousseau cho-kerede Europas intellektuelle, dahan i midten af det 18. århun-drede fremmanede ideen om“den ædle vilde”. Den selvsam-me primitive skabning, som læn-ge havde tjent oplysningsfilosof-ferne som skræmmebillede på enbrutal og barbarisk urtid, havdeifølge Rousseau levet et relativtidyllisk liv, fri for de mangfoldi-ge lidelser, som plagede neuroti-ske moderne mennesker. Pointenmed Rousseaus polemik var na-turligvis ikke, at Europas ind-

byggere straks burde vende til-bage til “naturtilstanden”, selvom han ofte blev læst på denneforenklede måde. Pointen varsnarere at udfordre Oplysnings-tidens forestilling om, at fremti-den altid og på alle punkter for-bedrer på fortiden. Efter Rousseaublev det vanskeligere at ignorerenostalgiens vigtigste indsigter –at fremskridtet på visse punkterskaber flere problemer end detløser, og at vores jagt på materielvelfærd har omkostninger, både

for os selv og for andre.I populære digte som “Jeg er

født på Jyllands sletter” (1901)overdriver digteren Jeppe Aakjærskamløst, hvor idyllisk livet for-mede sig på hans barndomsmidtjyske bøndergårde i tidenfør det moderne gennembrud:

Koen stod med reb om øretved en frønnet vognkæp bunden,med en kat på hver sin sideog med drøvets drevl af munden.

Inde var kun lavt til loftet,månen kasted lys i stuen,bedstefar i lædertrøjenstavred om ved skorstensgruen.

Mor gled ind ad frammesdøren,slæbende på malkespanden,snart har koens varme drikkefyldt hver barnekop til randen.

Aakjærs nostalgiske hjemstavns-digtning provokerede hans fæl-ler blandt socialdemokrater ogradikale, som mente, at den in-dignerede stridsmand måttevære blevet blødsøden på sinegamle dage. Men Aakjærs stra-tegi var mere kompliceret endsom så. Han forklejnede ikke denegative aspekter ved det gamleagrarsamfund – snarere tværti-mod, som det fremgår af digtet

”Nostalgiens myter kan inspirere os til en tilværelse, som byder på andet og mere end større biler, bredere motorveje, hurtigere internetforbindelser og mereeffektive lykkepiller”

Til forsvar for nostalgien

24 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE

om “Jens Vejmand” (1905).Men Aakjær brugte sin digtningtil at gøre opmærksom på vissekvaliteter ved gammellivet, somhan mente burde bæres videreind i den moderne tidsalder.Rationaliseringen af landbrugetog den deraf følgende affolkningaf landdistrikterne var i fuldgang. Men var bevægelsen fraland til by, fra husmandssted tillejekaserne, virkelig en forbedringaf levevilkårene for jævne men-nesker? Aakjær havde, som allenostalgikere, sin tvivl.

Et tredje eksempel på denkritiske nostalgi er J.R.R. TolkiensRingenes Herre-trilogi. Der eringen tvivl om, at Tolkien selvvar nostalgiker. InstruktørenPeter Jackson har således udtalt,at Tolkien “så ringen som enmetafor for maskinen. Han ha-dede industrien og måden, hvor-på befolkningen specielt i Englandvar blevet slaver af fabrikkerne,da den industrielle revolutionramte landet i 1850’erne. Forham handlede ringen om at mi-ste sin frie vilje, ligesom mangør, hvis man er fabriksarbejder.

Maskinen gør dig til slave ogforhindrer dig i at fungere ogtænke selv.”

Efterkrigstidens undergangs-stemning farvede utvivlsomtTolkiens pessimistiske syn påden vestlige industricivilisation.Under deres rejse forfærdes Samog Frodo over Mordors forure-nede luft, ødelage skove og ud-pinte jord. Tolkiens besked erklar. Teknologien har til formålat frigøre menneskene fra natu-rens tyranni, men hvis den givesubegrænsede udfoldelsesmulig-heder vil den skabe en dæmoniskkraft, som reducerer alle levendeskabninger – inklusive menne-skene selv – til råmateriale forproduktion. Hvis fornuften dyr-kes som en Gud, vil den kammeover og blive til vanvid. For me-get oplysning indhylder verden iuigennemtrængeligt mørke.

Tolkien var en naturelsker,som mente at andre levendeskabninger – dyr, planter og isærtræer – havde værdi i sig selv ogburde behandles med respekt.Hobbitternes loyalitet overforHerredet, hvor Ringenes Herre

begynder og slutter, er ikke ude-lukkende en social følelse rettetmod andre hobitter. Den indbe-fatter også en bredere kærlighedtil naturen, en naturfølelse somaldrig er abstrakt økologisk,men som altid konkretiseres ihobbitternes omsorgsfulde om-gang med de ting, der omgiverdem. Tolkiens bøger invitererlæseren indenfor i en kompletførmoderne verden, der følessom et tabt hjemsted.

Nostalgi, javist, men Tolkiensnostalgi er ikke af den slags, somskaber virkelighedsflugt og fårfolk til at melde sig ud af samfun-det. Tværtimod, det er en nostal-gi af den kritiske og – tør mansige – progressive slags. Tolkienanfægter det moderne verdens-billede på forskellige måder,f.eks. når han relativerer mod-sætningen mellem “primitive”og “civiliserede” samfundsformer.Hvem er til syvende og sidst mest“primitive” – de fredeligt ager-dyrkende hobbitter eller Sauronsgryntende, krigeriske Orker?

Hvis det moderne samfundskal gøres beboeligt og bæredyg-

tigt, må vi bl.a. søge inspiration ivores nostalgiske forestillingerom fortiden. Nostalgien fornæg-ter ikke blot virkeligheden, forden er en langt mere kompliceretfølelse, som kombinerer længsel,erindring, drøm og håb. Nostal-gien er, ligesom poesien og fan-tasien, en vigtig ressource formoderne mennesker, for den gøros i stand til at tænke selvstæn-digt. Hvis fremskridtet ikke kanrumme plads til Det Gode Liv,fortjener det måske slet ikke be-tegnelsen fremskridt. Hvad erfremskridt overhovedet for enstørrelse? Giver det mening atkalde en udvikling for fremskridt,hvis den afvikler netop de kvali-teter, som har gjort livet værd atleve?

En ægte nostalgi sætter frem-skridtet til debat. Og netop derforkan nostalgien meget vel vise sigat være den eneste fremtid, vi har.

Peter Mortensen er lektor i engelsk

ved Aarhus Universitet

(engpm@hum.au.dk).

Marianne Jørgensen

TEMA: FILOSOFISKE TANKER OM DET GRØNNE GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 25

Bendt Ulrich Sørensen: Banale Udsagn II (økonomi), 2003. Træsnit.