Global Økologi nr. 4, 16. årgang 2009

Mod en global Klimaaftale? s. 8 Klimaetik – hvordan fordeler vi rettigheder og byrder? s. 22

Sikkerhed og klima s. 15

Hvor gode er vi til klima i Danmark s. 12

tema Klima for fremtiden

magasinet der tager pulsen på dansk og international

miljøpolitik

nr. 4 | 16. årgang | nOVEMBEr 2009

CO2 neutraliseret tryksagFrederiksberg Bogtrykkeri A/S har neutraliseret CO2 udledningen ved produktion af denne tryksag. Det er sket ved køb af EUA-kvoter, som efterføl-gende er annulleret på kvotekontoen i Det Danske Kvoteregister. Dokumentation for neutraliseringen kan rekvireres ved henvendelse til trykkeriet.

INDHOLD

4 Stor miljøpris til Det Økologiske Råd!

6 Klimasiden – en aftale for fremtiden

7 tema: Klima for fremtiden

8 mod en global klimaaftale? af Søren Dyck-Madsen, energi- og klimamedarbejder, Det Økologiske råd

12 Hvor gode er vi til klima i Danmark? af Thomas Færgeman og Martin Lidegaard, Danmarks grønne tænketank COnCITO

15 Når klimaet bliver sikkerhedspolitik af Ole Wæver, professor og Ph.D, statskundskab ved Københavns Universitet

18 Fra Kyoto til København og videre… af niels Henrik Hooge, Uffe geertsen og Tina Læbel, global Økologi

20 Klimakompasset – få styr på begreber i klimadebatten af niels Henrik Hooge og Tina Læbel, global Økologi

22 Klimaetik – hvordan fordeler vi rettigheder og byrder? af niels Henrik Hooge, Cand. jur. og bachelor i filosofi, global Økologi

24 Skovene er jokeren i klimaspillet af rolf Czeskleba-Dupont, roskilde Universitetscenter.

26 energipil? – Ja tak, men ikke i min baghave… af Vibeke Ærø Hansen og Leif Bach Jørgensen, medarbejdere Det Økologiske råd

28 Bognyt

30 Nyt fra DØR

32 Global Økologi er en inspirerende gave!

2 | gLOBaL ØKOLOgI | nOVEMBEr 2009

global Økologi nr. 4, 16. årgang, november 2009 / Redaktion | Tina Læbel (ansv.), Maja Kirkegaard, Bent Kristensen, Bo normander, Uffe geertsen, Claus Wil-

helmsen, Xenia Thorsager Trier, Kåre Press-Kristensen, niels Henrik Hooge / Layout: birgittefjord.dk / Udgiver: Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh n.

Tlf. 3315 0977, fax 3315 0971, [email protected], www.globalokologi.dk / global Økologi samarbejder med bl.a. The Ecologist og Politische Ökologie og udkommer fire

gange årligt. / redaktionens og Det Økologiske råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er angivet. / tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri / Papir: reprint 90g,

FSC godkendt / Forside: José Carlos Pires Pereira. Collage: birgittefjord.dk / næste deadline 1. februar 2010. næste nummer udkommer marts 2010 / © global Økologi | forfatterne /

ISSn 0909-1912 / Støttet af tips & Lotto-midlerne.

tema: Klima og sikkerhed

Er klimaforandringer ’en trussel mod international fred og sikkerhed’? Fn’s sikkerhedsråd kan i princippet løse problemet ved at diktere nationale udledningslofter for CO2. I praksis er vi dog ikke nået dertil endnu. Men militæret og efterretningstjenesterne bruger masser af energi på at lokalisere fremtidens ’klima-brændpunkter’.

Følg med når klimaet udfordrer ver-dens sikkerhed på side 15-17.

tema: mod en global klimaaftale?

USa er en afgørende brik i slutspil-let om en global klimaaftale. Hvordan takler resten af verden, heriblandt Danmark den udfordring til topmødet? Hvor står Kina, Indien, afrika og EU. Det Økologiske råds klimamedarbejder rapporterer fra efterårets sidste kli-mamøder. Få detaljerne bag den store demokratiske klimaudfordring.

Læs side 8-11

tema: Skovene er jokeren i klimaspillet

Lovprist for deres evne til at lagre CO2, så kan skovene vende på en tallerken og blive netto-udledere af CO2.

Hvordan, hvornår og hvorfor kan du læse om i artiklen på side 24-25.

af Christian Ege, formand Det Økologiske råd

Den danske regering har skiftet kurs i energi- og klimapolitikken – ihvertfald når vi taler om de overordnede målsætninger. Nu stiler regeringen mod at gøre Danmark fri af fossile brændstoffer – men har endnu ikke sat årstal herpå. Anders Fogh bebudede i november 2008 en ’grøn revolution’ og Lars Løkke siger, han vil fortsætte i samme spor. Men hvordan vil regeringen gennemføre sine nye mål? Her kniber det med de konkrete virkemidler. Lad os se på bygninger som et eksempel.

40 pct. af Danmarks energiforbrug udgøres af varme og el i bygninger. Der er i energiforliget fra 2008 vedtaget skrappere krav til nybyggeri. Men kun en meget lille del af bygningsmassen vil blive udskiftet de næste ti år. Hvis der virkelig skal re-duceres, skal der ske omfattende energirenovering af eksisterende bygninger. Og her kniber det med virkemidler. Kommunerne kan ganske vist låne til energirenovering, uden for den almindelige låne-ramme. Men hidtil har kommunerne været låst af en statsligt fastlagt anlægsramme. Fra 2010 er anlægsrammen ophævet – dermed forbedres kom-munernes muligheder for at foretage gennemgri-bende energirenovering. Desuden er der i finans-lovsaftalen indgået i november afsat flere penge til støtte for renovering af kommunale bygninger. Så nu må kommunerne ud af hullerne!

Regionerne har hidtil ikke haft samme låne-adgang som kommunerne. Det fik de i juni 2009. Men for nybyggeri af hospitaler – som der skal ske meget af i de kommende år på grund af sygehus-sammenlægninger m.v. – er der stadig ikke adgang til at satse på lavenergi. Staten opretholder nemlig

stramme økonomiske totalrammer for sygehusbyg-geri, som gør lavenergibyggeri næsten umuligt.

Private husejere er stadig i hovedsagen overladt til deres eget initiativ. Der er nærmest et dogme om, at energirenovering af boliger ikke må støttes. Det skal gennemføres på frivillig basis, på trods af at vidtgående renovering ofte har en lang tilba-gebetalingstid. Der er så andre fordele, som bedre indeklima, som gør det attraktivt for boligejere at gennemføre renoveringen alligevel. Men vi ved af erfaring, at det kun sker i meget begrænset om-fang, hvis tilbagebetalingstiden er f.eks. 30 eller 40 år.

Når man spørger klima- og energiministeren, svarer hun ellers altid, at energibesparelser er det allerbedste man kan gøre. Alligevel overlades det til borgernes egne initiativer. Ganske vist afsatte man renoveringspuljen som led i Forårspakken – men Dansk Folkeparti sørgede for, at den ikke blev målrettet energirenovering, men også kunne bruges til nyt køkken, bad m.v. Samtidig var støt-ten så lille – max. 25.000 kr, at det ikke battede meget ift.vidtgående energirenovering.

Hvad så med lejeboliger? Her findes Lands-byggefonden, som støtter renovering. Men den giver ikke ekstra til energirenovering. Desuden har regeringen malket fonden ved at tage penge herfra til nybyggeri af almennyttige boliger.

Generelt har regeringens overordnede mål taget det store spring fremad de sidste par år. Men de konkrete virkemidler halter bagefter – og det gør de konkrete fremskridt også, som andre artikler i dette blad også viser.

gLOBaL ØKOLOgI | nOVEMBEr 2009 | 3

Danmarks energi – og klimapolitik: Hvor bliver virkemidlerne af?

tema: Klima for fremtiden

Vi rapporterer direkte fra efterårets afsluttede klimamøder, og vi stiller skarpt på klimaetik? Hvordan fordeler vi byrder og rettigheder? Vi har naturligvis også kigget nærmere på Dan-marks indsats. Hvor gode er vi egentlig til det med klimaet? Læs mere og få svaret i temaet der starter på side 8.

global Økologi sætter i dette årets sidste num-mer – fokus på COP15. Vi har ingen intentioner om at spå om, hvorvidt udfaldet bliver positivt nok, men vi vil gerne bidrage med nuancering af og viden om de mange områder, der er i spil i klimadebatten. Derfor kan du læse en dybde-gående analyse af, hvad der sker, når klimaet bliver til sikkerhedspolitik.

Det Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

Christian ege, Det Økologiske Råd


Kort nyt

nanotråde øger sol-effektivitetenDanske nanoforskere ved niels

Bohr Instituttet har udviklet

en ny metode til at fremstille

nanotråde – opdagelsen har

stor betydning for bl.a. højef-

fektive solceller. I dag er der

kun ca. 1 pct. af verdens elek-

tricitet, vi henter fra solens

energi. Det skyldes, at det er

svært at omdanne solenergi

til el. De nye nanotråde kan

opfange energi i et meget bre-

dere område og udnytte mere

af solens energi. www.ku.dk

Kommuner skruer ned De danske kommuner har

meldt sig ind i kampen mod

klimaforandringer. KL’s ny-

hedsbrev Momentum har

spurgt kommunerne om, hvad

de gør på klimaområdet, og

70 pct. af dem oplyser, at de

i dag bruger flere penge på

såkaldte klimarelaterede inve-

steringer end i 2007, ligesom

80 pct. af dem har opstillet

mål for reduktioner i CO2-ud-

slip. Bl.a. arbejder flere af de i

alt 98 kommuner på at energi-

renovere deres bygninger.

Bævere igen på Sjæl-landEfter mere end 2.000 års

fravær blev der i oktober i

år udsat en bæverfamilie i

nordsjælland. Bæverfamilien

kommer fra Tyskland og tilhø-

rer den oprindelige midteuro-

pæiske race, som tidligere har

levet i Danmark. Til næste år

skal der efter planen sættes

yderligere 10-15 bævere ud.

De 18 bævere, der for ti år si-

den blev sat ud i Vestjylland,

tæller i dag 120 individer.

Udsætningen har været en

stor succes både natur- og tu-

ristmæssigt. www.mst.dk

af redaktør tina Læbel

Aase&Ejnar Danielsens Fond stiftede i 1994 en miljøpris med det formål, at belønne menne-sker og virksomheder der arbej-der for en forbedring af miljøet, og som udbreder kendskabet til og anvendelsen af miljøforbed-rende løsninger. I år gik miljø-prisen til Det Økologiske Råd for at være miljøets konstruktive vagthund, der ikke kun går ef-ter de populære sager, men også engagerer sig i komplicerede og kontroversielle områder.

Professor Thomas H. Chris-tensen, der er formand for ind-stillingskomiteen bag miljøpri-sen sagde om valget:

“Det Økologiske Råd har på differentieret og fremragende vis forstået at formidle komplice-rede miljøspørgsmål til en bred skare af aktører. Det gælder for eksempel rådets aktive rolle mel-lem de grønne organisationer og erhvervslivet, det gælder en lang

række samarbejder på europæ-isk og globalt plan – og rådet har tilmed også en imponerende række af publikationer bag sig.”

Det Økologiske Råd blev grundlagt i 1991 og har siden da koncentreret sit arbejde indenfor områderne energi&klima, kemi-kalier, landbrugets miljøeffekter samt trafik, klima og luftforure-ning.

”Det Økologiske Råd har vist sig som en troværdig og seriøs medspiller, også når det gælder mere kontroversielle emner som begrænsning af biltrafikken, ind-førsel af en grøn skattereform og brug af brændeovne. Det er vig-tigt med frivillige organisationer, som tør tage nye ikke populære sager op, og som kan fastholde et vedholdende fokus på området. Her har Det Økologiske Råd vist stort mod og faglig styrke”, fortalte Thomas H. Christensen videre.

Det Økologiske Råd fra højre mod venstre, øverst:

Redaktør Tina Læbel, studentermedhjælp as-bjørn Weidling, fagmed-arbejder ecodesign- og

miljømærkning Jeppe Juul, energi- og klimamedar-

bejder Søren Dyck-Madsen, sekretær og fagmedarbej-

der Leif Bach Jørgensen, formand Christian Ege.

Nederst fra højre mod ven-stre: Fagmedarbejder pil

og energi, Vibeke Ærø Han-sen, fagmedarbejder grøn skat og trafik, anne Mette

Wehmüller, fagmedarbejder kemikalier, Susanne Bruun

Jakobsen.

Ikke med på billedet: Fotografen, fagmedarbej-der landbrug og bæredyg-

tighed, Jette Hagensen. Fagmedarbejder landbrug,

Hans nielsen. Studenter-medhjælpere aslak Kjærulf

og Eline Crossland.


Kort nyt

niger i bundenniger er igen verdens værste

land at leve i. Det viser Fns

nyeste oversigt over udvik-

lingen i 182 lande. I niger

dør hvert femte barn, inden

det bliver fem år, 65 pct. af

befolkningen lever for under

1,25 $ om dagen, 7 ud af 10

voksne kan ikke læse, og den

gennemsnitlige levealder er

52,6 år. alene i år ventes 2,6

mio. nigerianere at sulte pga.

endnu en tørke. niger skal

især have hjælp til at tilpasse

sig klimaforandringer, mener

Care. www.care.dk

Koalaen en truet art?australiens bestand af koala-

bjørne var på den gode side

af 100.000, men nye tal fra

australiens Koala Stiftelse

vurderer tallet langt lavere

til 43.000 til 80.000 dyr.

Fældning af træer, voldsomme

skovbrande og klimaforandrin-

ger har været hårde ved dyre-

ne. I 2006 afviste regeringens

komité for truede dyrearter

at medtage koalabjørnen på

listen, med henvisning til de

flere hundredtusinde dyr. Ko-

mitéen laver en ny vurdering i

2010. Kristeligt Dagblad

Fedtfattig ø-mælkForbrugere, der køber økolo-

gisk mælk, vælger oftere den

fedtfattige udgave end dem,

der køber almindelig mælk,

viser tal fra FDB analyse.

Hver tredje solgte øko-mælk

er skummetmælk, og det er

dobbelt så meget som den

konventionelle mælk, hvor

kun hver sjette solgte er

skummetmælk. FDB tolker det

som et tegn på, at økologiens

sundhedsbudskab derfor for

alvor er slået igennem.

www.fdb.dk

Blandt Det Økologiske Råds grønne fodaftryk og miljøsejre kan nævnes: • arbejdet på at bringe dieselkø-

retøjernes partikelforurening ind på den politiske dagsor-den – det er lykkedes.

• utrætteligt prioriteret energi-besparelser – også selv om det ikke er så spektakulært som vedvarende energi.

• fastholdt et fokus på kemika-liepolitik, uanset om det var oppe i tiden eller stod i skyg-gen af andre emner.

• påpeget behovet for en grøn skattereform, uanset om det var på den politiske dagsor-den eller ej.

• via meget velbegrundede kla-ger til Miljøklagenævnet væ-ret med til at stramme kom-munernes godkendelser af husdyrbrug. Det Økologiske Råd har hidtil fået afgjort 22 af sine klager og har fået med-hold i samtlige.

Formand for Det Økologiske Råd Christian Ege ser især prisen som en anerkendelse af rådets vedholdenhed og evne til at ska-be alliancer og bredt samarbejde til fordel for bæredygtige løsnin-ger. Støtten på de 250.000 kr er da også en kærkommen gave:

”Ganske vist formår vi at få projekter hjem, men som mange andre lignende organisationer har vi stort behov for frie mid-ler til at kunne tage hurtige ini-tiativer uden at skulle søge fonde først,” siger Christian Ege og fortsætter,”Vi er naturligvis rigtigt gla-de for pengene. Vi regner med at bruge nogle af dem til noget af det vi sjældent har råd til at prioritere – nemlig at skaffe fle-re medlemmer. Vi tror, at vi med vores faglige troværdighed og indflydelse kan få betydeligt fle-re medlemmer. I dag er der man-ge der ikke ved, at vi er en med-

lemsforening! Den indsats går vi gang med i de nye år. Derudover vil vi også bruge nogle af pen-gene på at skabe bedre arbejds-vilkår for de ansatte, som gør en kæmpe indsats for Det Økologi-ske Råd.”

Prisoverrækkelsen fandt sted torsdag d. 26. november hos Aase&Ejnar Danielsens Fond i [email protected]

Stor miljøpris til Det Økologiske Råd!

For første gang nogensinde blev aase & Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris tildelt en ngO. Det Økologiske Råd fik i år prisen på 250.000 kr for at levere dybdeborende kritiske analyser og konstruktive forslag til en mere offensiv miljø- og klimapolitik.


KLImaSIDeN – eN aFtaLe FOR FRemtIDeN

” Vi ratificerer ikke en aftale uden 40 pct. reduktion i 2020. Vi underskriver ikke en selvmordsaftale. Klimaforhandlinger kan ikke forhandles. Vi kan ikke gå på kompromis. Hvis vi kun opnår en reduktion på det halve af, hvad

der er nødvendigt, så er vi her ikke mere. ” mohamed Nasheed, præsi-dent for Ø-gruppen maldi-verne, (som ligger 2 m over havoverfladen)

Kloden Først – mennesker Først!Udsigterne til en tilstrækkeligt ambitiøs – og socialt og globalt retfærdig

– aftale til at afværge en global klimakatastrofe er ikke alt for gode. Der-

for arrangerer forskellige organisationer en stor, bred og folkelig:

Demonstration ved klimatopmødet lørdag d. 12. december

13.00 Samling på Christiansborg Slotsplads med taler og musik.

14.00 Optog fra Christiansborg til Bella Center

16.30-18.00 Samling ved Bella Center – med taler, musik osv.

Samme dag finder der lignende demonstrationer sted i op mod 100 lande

verden over.

Hvem står bag: Klima- og miljøorganisationer og netværk, fagforeninger,

freds- solidaritets- og udviklings-organisationer og bevægelser, politiske,

kirkelige og andre civilsamfundsorganisationer – samt enkeltpersoner.

Læs mere: 12dec09.dk

Vindmølleindu-strien: Forbyd oliefyr!

Fra 1 juli 2010 øn-

sker Vindmøllein-

dustrien et forbud

mod etablering af

nye olie- og gasfyr. Direktør Jan

Hylleberg siger til altinget: ”Vi har

brug for meget større fleksibilitet

i vores forbrug. Og for at løfte den

store opgave, at vi i Danmark skal

være mere klimavenlige, så har vi

brug for handling nu, når det kom-

mer til varmepumper, elbiler og af-

gifter. Før der kommer forandringer

i de regelsæt, der gælder, kan man

ikke forvente, at forbrugerne æn-

drer adfærd.”

Læs mere om industriens fem an-

befalinger til større fleksibilitet:

www.windpower.org

Klima-neutral tryksag

Global Økologi har

skiftet trykkeri til

Frederiksberg Bog-

trykkeri, som har

CO2-neturaliseret

tryksagen. Det er sket ved køb af

EUa-kvoter, som efterfølgende er

annulleret på kvotekontoen i Det

Danske Kvoteregister. Produktionen

er yderligere Svane- og FSC-mærket.

Ingen lokal støtte til CO2-lagring

Cirka 3000 tyskere har demonstre-

ret mod et planlagt underjordisk

CO2-lager 10 km syd for den dansk-

tyske grænse. Det er bl.a. den store

tyske strømkoncern rWE, der vil

bygge CO2 lageret. Planerne er end-

nu ikke godkendt politisk.

Kilde TV SYD.

Mod en global Klimaaftale? s. 8

Klimaetik – hvordan fordeler vi rettigheder og byrder? s. 22

Sikkerhed og klima s. 15

Hvor gode er vi til klima i Danmark s. 12

tema Klima for fremtiden

magasinet der tager pulsen på

dansk og international

miljøpolitik

nr. 4 | 16. årgang | nOVEMBEr 2009

Klimaaftale for fremtiden

København 7. dec. 2009: Delegerede fra næsten 200 lande mødes for at diskutere indholdet i den klimaaftale, der efter 2013 bl.a. skal fastsætte mål for de rige landes CO2-udslip. Der er på forhånd lagt op til strid: De rige lande vil ikke reducere nok, ulandene vil kun være med, hvis de rige lande vedkender sig deres ansvar og be-taler. USa vil ingenting, mens Ø-staterne vil have store reduktioner.

Der er naturligvis ingen ende på, hvad 200 lande kan finde ud af at være uenige om – omvendt så har 190 lande også erkendt, at vi har et fælles problem – de har tilbage i 1992 underskrevet FN s klimakonvention om begrænsning af klimagasser. Den enighed kan passende bruges til at presse de lande (måske især USa), som si-denhen tilsyneladende har glemt deres aflagte klima-ed.

Årets sidste Global Økologi udkommer lige op til klimatopmødet. Vi har ingen intentioner om at spå om, hvorvidt udfaldet bliver positivt nok, men vi vil gerne bidrage til en nuancering af og viden om de mange områder, der er i spil i klimadebatten.

Vi lægger ud med en artikel fra Det Økologiske Råds klimamed-arbejder, som har fulgt alle klimamøder op til COP15 på tæt hold. Få indblik i den danske strategi op til COP15, og hvorfor den er forfejlet. Læs om de enkelte landes vilje til en klimaindsats og de diskussioner, der er afgørende for, at vi får en ambitiøs klimaaftale. Læs side 8.

Vi kigger også nærmere på ’klimaduksen’ Danmark. Hvor gode er vi egentlig? Concito analyserer. Læs mere side 12

Vi giver dig også indblik i sikkerhedspolitik og klima. Klimaforan-dringerne vil med sikkerhed betyde folkevandringer visse steder i verden. militæret studerer klimaforandringerne nøje, de giver fingerpeg om, hvor de fremtidige arbejdsopgaver ligger. Læs med på side 15.

et er sikkerhed, noget andet etik. For hvordan skal vi egentlig for-dele rettigheder og byrder mellem lande og generationer? Det kan du læse mere om i artiklen om klimaetik side 22.

Hvis du farer vild i klimajunglen – kan du bruge vores klimakom-pas. Vi har denne gang selv sat kursen mod en ’ny klode’. Global Økologi har fået ny globe på forsiden. Vi har sat lys på den, og vi synes selv, den ser bedre ud end før. Vi håber, at også vor rigtige klode vil være i bedre stand efter klimatopmødet! God læselyst!

tema 4 | 2009

Foto

: M

aode

sign

Global Økologi

har denne gang en af-

tale med nyhedsbladet Dansk

Energi om samdistribution.

Derfor får du to magasiner. Vi hå-

ber, du sætter pris på begge.

tak til Dansk energi!

mod en global klimaaftale i København

efter efterårets klimamøder i Bangkok og Barcelona er det fortsat et åbent spørgsmål, om COP15 i København når et tilstrækkeligt ambitiøst resultat. Danmark ned-

spillede meget uønsket forventningerne, og USa er fortsat det helt store problem.


tema KLIMa FOr FrEMTIDEn


af Søren Dyck-madsen –

Det Økologiske Råds udsendte

medarbejder på klimamøderne

– har deltaget i 12 klimakon-

ferencer, bl.a. de fem topmø-

der siden Buenos aires 2004.

På COP15 i København skal verdens ledere blive enige om en klimaaftale, der bl.a. skal fastlægge, hvor meget de riges landes CO2-udslip skal begrænses i Kyoto-protokollens anden forpligtelsesperiode fra 2013.

FN’s klimapanel har vurderet, at vi med en reduktion på 25-40 pct. i 2050 i de rige landes udledninger og en reduktion i de fat-tige landes udledninger på 15-30 pct. i for-hold til forventet sandsynligvis kan begrænse klodens opvarmning til 2°C over det førindu-strielle niveau. Det forudsætter, at udlednin-ger af drivhusgasser når et toppunkt i 2015 og herfra falder kraftigt.

Nyere videnskabelige klimadata peger dog på, at 1½ °C grad snarere er maksimum, hvis vi vil undgå langsigtede og irreversible klima-ændringer, hvorfor de rige lande må påtage sig reduktioner allerede i 2020 på 40-45 pct.

Forud for klimatopmødet har de fleste rige lande fremlagt egne forslag til egne reduktioner – bortset fra USA. Tæller man sammen, ender man med en reduktion på maksimalt 16-23 pct. i 2020. Så der er desværre stadig forfærdende langt op til de reduktioner, som videnskaben fastslår som nødvendige, hvis vi skal undgå en far-lig temperaturstigning med heraf følgende vandstandsstigninger.

Danmark nedspiller forventninger Det helt store spørgsmål frem mod Køben-havn, udover slagsmålene om landenes vil-lighed til reduktioner, viste sig på mødet i Barcelona at være kvaliteten af en aftale. Skal aftalen i København være juridisk bin-dende og efter finpudsning i løbet af 2010 være klar til ratifikation? Eller skal den ’blot’ være en langt svagere politisk binden-de aftale, som efterfølgende skal bearbejdes til en juridisk bindende aftale?

Forud for mødet i Barcelona sagde Statsmi-nister Lars Løkke Rasmussen til den dan-ske presse, at man ikke kunne nå at få en juridisk bindende aftale i København, og at man derfor blot skulle gå efter en politisk bindende aftale. Udmeldingen vakte stort postyr på klimamødet, da det er et endog meget stort og tydeligt knæfald for USA, som bruger samme ordlyd. Miljøorganisati-onerne reagerede promte og tildelte for før-ste gang Danmark prisen ’Fossil of the Day’ for den mest klimaødelæggende udtalelse.

Desværre husker u-landene kun alt for godt de mange ’politisk bindende’ aftaler, som efterfølgende er brudt af de rige lande. Bl.a. sagde den politisk bindende aftale fra Bali, at de rige lande skulle fastlægge deres samlede reduktionsmål i december 2008, og i foråret 2009 skulle de have vedtaget forde-lingen af reduktionerne på landene. Ingen af delene er som bekendt sket.

Ved afslutningen af mødet var der virke-lig mange lande (herunder alle u-landene), som understregede, at man i København da sandelig forventede en juridisk bindende aftale, og ikke blot en politisk aftale, som nogle rige lande efterfølgende kan løbe fra.

Dansk formandskab må styrkesKlimaminister Connie Hedegaard forsøgte i sin indledende tale i Barcelona at reparere alt det, hun kunne, på Lars Løkkes udtalel-ser, men skaden var sket. Danmarks anse-else som upartisk formand for COP15 har lidt skade.

For at lappe på skaden er Lars Løkke Rasmussen nødt til at indse, at Danmark ikke skal tage en del af skylden for en for svag aftale på vegne af USA. Han må sim-pelthen ændre sin strategi om, at en succes i København handler om at nedtone forvent-ningerne, så statslederne kan godkende den, uanset indholdet. Hans fortsatte udtalelser må heller ikke mere kunne ses som ensidig hensyntagen til USA. Det sætter Danmarks muligheder for at guide en ambitiøs aftale på plads i København på spil.

USa stadig uden ambitiøse input Klimamødet i Barcelona viste endvidere, at u-landene er meget fokuseret på, at Kyoto Protokollen (KP) forsætter i sin 2. forpligtel-sesperiode med nye og tilstrækkeligt skrappe reduktionsmål for de rige lande. KP er sim-pelthen det eneste juridisk bindende, som u-landene har på de rige lande, selv om USA stadig sniger sig udenom. USA er fortsat det helt store problem i klimaprocessen. Trods snak om klimamål i næsten et år har USA endnu ikke besluttet et endeligt og ambi-tiøst tal for deres reduktioner og heller ikke et tal for deres bidrag til finansiering af ind-satsen i u-landene. USA holder stædigt

”tiden er kommet til at foretage det nødvendige hårde valg for at bekæmpe klimaforandringer og opnå global ener-gisikkerhed” siger Det Internationale

Energiagentur (IEa) i helt ny rapport.

De mener, at der skal ekstra globale

investeringer på 7 billioner eUR (ca.

52.500 mia. kr) til for at lave grund-

læggende ændringer globalt af hele

energisektoren og advarer om, at hvis

investeringen ikke sker, vil det nuvæ-

rende ’energiforbrugs monster’ udløse en

gennemsnitlig global temperaturstigning

på 6°C med massive klimaforandringer

til følge.

Forbedringer i energieffektivitet hos for-

brugeren skal stå for mere end halvdelen

af de nødvendige reduktioner. Samtidig

må teknologier som vedvarende energi,

atomkraft og CO2 lagring stå for 60 pct.

af den globale el-produktion.

Investeringen bliver dyr, men IEa mener,

der er gevinster i besparelser på de ellers

stigende udgifter til brændselskøb samt

på miljø- og sundhedsudgifter.

Hvad koster det?

nEDTÆLLIng TIL COP15

GLOBaL ØKOLOGI raPPOrTErEr Fra BangKOK Og BarCELOna


fortsat fast i, at deres bidrag ikke skal være internationalt bindende, men snarere kun na-tionalt bindende. De understreger endvidere gang på gang, at amerikanske og kinesiske forpligtelser skal ligne hinanden meget, på trods af, at USA har langt det største histori-ske ansvar for klimaproblemerne og på trods af, at USA udleder 22 tons CO2 pr indbygger mod Kinas 4,5 tons CO2 pr indbygger.

Kun ved at lægge fælles maksimalt inter-nationalt pres på USA og eksponere landets fortsatte blokerende rolle, kan der være håb om, at USA accepterer en juridisk bindende aftale på ambitionsniveau på linje med de øvrige rige lande. Derfor er Lars Løkkes forsøg på at spille forventningerne ned på USA’s niveau aldeles ufornuftige.

afrika presser de rige landeEU havde med sine strategisk håbløse ud-meldinger i Bangkok i oktober i år om én samlet aftale (Kyotoaftalens aflysning og elementerne puttet over i en aftale på FN’s klimakonvention) lagt grunden til, at no-get måtte ske. Og ganske rigtigt, ved åbnin-gen af mødet i Barcelona om de rige landes fremtidige forpligtelser meddelte Gambia på vegne af den afrikanske gruppe, at man vil-le blokere for yderligere forhandlinger om-kring KP, hvis ikke de rige lande fremlagde nye og mere ambitiøse bud på reduktioner.

Efter to dage blev forhandlingerne gen-optaget med en forventning om, at de rige lande ville melde nye tal ind og/eller opdele deres nuværende udmeldinger i tre grupper; reduktioner nationalt, reduktioner i u-lande i stedet for nationalt og forventninger til at kunne indregne ændringer i bindinger af CO2 i skov og landbrug.

Kun 3-4 af de rige lande meldte herefter deres fordeling ind, hvoraf det meget tyde-ligt fremgik, at meget store dele af de rige landes reduktioner ikke skal foregå hjemme, men derimod ’købes’ i de fattige lande.

Spørgsmålet var, om dette var nok til, at Afrika ikke ville blokere en afslutning af mødet? Det var det, idet ’udtaleretten’ i Afrika gruppen var skiftet fra de oliepro-ducerende lande OPEC over til de mere pragmatiske med Ethiopien og Sydafrika i spidsen.

Men stadig har de rige lande jo ikke for-højet deres reduktionsforpligtelser, så mon ikke endnu en aktion kan forventes tidligt i København for at lægge pres på de rige lande.

Øverst: Det daglige møde mellem den danske delegation og de mange miljøorganisationer, men også med delta-gelse af Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer og Københavns Universitet

I midten: enkelte fredelige aktioner fandt sted uden for konferencecenteret i Barcelona

Nederst: aktivister fra Greenpeace tcktcktck kampagnen: “take us to your climate leaders – where are your climate leaders?” spørger extraterrestials.


Kina fortsat positivUdover de altid meget aktive og progressive små ø-stater, som risikerer at forsvinde un-der havet og de fattigste lande, som risikerer tørke og oversvømmelser, så er Kina fortsat den mest progressive aktør blandt de store lande.

Kina har allerede vedtaget ambitiøse pla-ner for udbygning med vedvarende energi og for at forbedre energieffektiviteten, bl.a. ved at lukke de værste kulkraftværker og forbedre de eksisterende. Udbygningen med kulkraft er endvidere reduceret og næsten sat i bero.

Kina er således klar til at påtage sig for-pligtelser, hvis det skulle lykkes Verdens lande at presse USA til at komme med sam-menlignelige bindende målsætning, og hvis det lykkes at få de rige lande til at påtage sig tilstrækkeligt ambitiøse reduktionsmål-sætninger.

Indien har skiftet holdningIndien, har længe været en barsk aktør, der konstant har mindet de rige lande om deres historiske ansvar for klimaproblemerne og krævet ambitiøs handling her og nu, påpe-gende, at Indiens udledning pr indbygger er meget lavt, kun er godt 1 ton pr. indbygger.

På det seneste er Indien dog skiftet til i samarbejde med Kina at spille en meget mere progressiv rolle for at bidrage til en ambitiøs aftale i København, uden dog at slække presset på de rige landes ansvar. Herunder har Indien understreget egne ved-tagne strategier for udbygning med vedva-rende energi m.v.

Positivt japansk regeringsskift Det japanske regeringsskifte dette år sætter stadig positive spor i forhandlingerne. Fra at være en absolut negativ faktor, er Japan rykket fra og forventes at kunne acceptere rimeligt ambitiøse reduktionskrav. Tilba-

ge som problematiske lande er især Cana-da, som er uden for pædagogisk rækkevidde og Rusland samt til dels Australien og New Zealand, som begge vægrer sig ved at påta-ge sig ambitiøse reduktioner.

eU sakker bagudEU var i årevis ledende på klimaområdet, men i de seneste år er der slækket på ambi-tionsniveaet. EU’s målsætninger om 20 pct. reduktion i 2020 og 30 pct. hvis andre ri-ge lande tager tilsvarende mål, er begyndt at lyde hult. For det står stadig tydeligere, at de 30 pct. indregner så mange køb af kvoter i u-landene og overskydende ubrugte kvo-ter samt forventninger til slappe regler for indregning af skov, at det næsten er pinligt. Forud for Barcelona-mødet vedtog EU end-videre en aftale, som fortsat ikke indeholder et eneste konkret løfte om finansiering eller teknologispredning.

Virkemidler før forpligtelser – eller omvendtEn helt central debat har sluttelig været, om der skal fastsættes mål for de rige landes re-

duktioner, før virkemidlerne er på plads el-ler omvendt. Uenigheden går på, at de rige lande først vil se reglerne, så de i deres til-bud om reduktioner kan indregne eventuel-le nye muligheder, som kan opstå gennem ændringer af især skovreglerne. U-landene derimod ser gerne først, at de rige lande ud-melder målsætninger, for derefter at søge at fastlægge reglerne, således at de udmeldte målsætninger i praksis bliver så høje som muligt.

Så her, kun kort tid før det måske vigtig-ste møde nogensinde i både Danmark og for den globale klimaindsats, så er der fortsat usikkerhed på næsten alle områder.

Det vil kræve masser af politisk vilje at lande en ordentlig juridisk bindende af-tale i København – og det vil i særdeleshed stille krav til det danske formandskab om at genindtage en neutral og ambitiøs rolle. Danmark både kan og skal kunne fremlæg-ge mulige tekster, som en aftale kan baseres på, på de helt rigtige tidspunkter efter sam-råd med både rige og fattige [email protected]

reduktioner i 2020

Land Reduktion i 2020 Basisår

australien 5 % til 15 % (eller 25 %) 2000

Hviderusland 5 % til 15 % 1990

Canada 20 % (3 % ift. 1990) 2006

eU 27* 20 % til 30 % 1990

Island 15 % 1990

Japan 25 % 1990

Liechtenstein 20 % til 30 % 1990

Monaco 20 % 1990

new Zealand 10 % til 20 % 1990

norge 40 % 1990

rusland 10 % til 15 % 1990

Schweiz 20 % til 30 %. 1990

Ukraine 20 % 1990

Kazakstan 0 % 1992

Samlet forslag til 16 % til 23 % (ekskl. USa) 1990

egne reduktioner fra

KyotoProtokol lande

Forslag til reduktion fra lande omfattet af Kyotoprotokollen

De rige landes (÷USa) egne forslag til reduktioner.

De nyeste videnskabelige data sigter på en reduktion allerede i

2020 i de rige lande på 40-45 %, hvis vi skal undgå de værste

følger af klimaforandringer. De rige landes egne forslag løber

samlet op i reduktioner på 16-23 % i 2020.

Enkelte EU-lande, Tyskland, Skotland og Frankrig har indmeldt

højere reduktioner end EU, men det har ikke påvirket EU's sam-

lede indmelding.

Hvor gode er vi til klima i Danmark?


Obama siger

det, Connie siger det og industrien siger det:

Danmark er verdensmester i klima, når det gælder energieffektivitet, energi-besparelser

og vedvarende energi.

Men hvor gode er vi egentlig?


Fotos: Lene Skytthe / By & Havn, Trafikministeriet, DOng Energy,

Økologisk Landsforening – www.okologi.dk, DOng Energy.


Den kvotebelagte sektorDen såkaldte kvotebelagte sektor dækker energisektoren og den tungeste industri i Danmark, der er omfattet af EU’s kvotesy-stem (ETS). Det største problem i denne sek-tor er uden sammenligning den domineren-de anvendelse af kul i de centrale værker og gas i de decentrale kraftvarmeværker. Det er et ofte overset forhold, at selvom vind dækker mellem 20 og 28 pct. af den danske elproduktion, alt efter opgørelsesmetode, dækker al vedvarende energi kun 15 pct. af det samlede energiforbrug, og heraf udgør vinden kun ca. 5 pct. Resten er hovedsalig afbrænding af affald og biomasse.

De gode nyheder er, at Danmark til gengæld har et af de mest effektive energi-systemer i verden, ligesom vi er gode til at udnytte spildvarmen fra den tunge industri. Bege dele skyldes, at vi har udbygget vores fjernvarmenet til at dække 60 pct. af alle husstande, og det betyder, at vi – i modsæt-ning til de fleste andre lande – kan udnytte den spildvarme, der opstår, når man produ-cerer el, og dermed udnytter langt mere af energien i vores brændstoffer. Dette er den dominerende årsag til, at vi siden 1980 har kunnet have 70 pct. økonomisk vækst stort set uden nogen stigning i energiforbruget. Siden 2000 er vi dog sakket agterud i ener-gieffektivitet og energibesparelser i forhold til lande som Kina og USA, der støt og ro-ligt er blevet bedre – men endnu ikke så helt gode som os. Det er stadig kun Japan, der kan konkurrere med Danmark på dette felt.

Et andet dansk lyspunkt er andelen af vind i det danske system, der også udgør en verdensrekord, fordi det kræver et stærkt system at kunne integrere så meget el fra vind. Også vores effektive afbrænding af af-fald sætter en international standard, selv-om nye kritiske undersøgelser peger på, at vi brænder betydeligt mere fossilt affald af, end vi hidtil har troet, og at det selvfølgelig er bedre slet ikke at producere så meget af-fald, som vi gør – affaldsmængden er nemlig også støt stigende i Danmark.

Skulle man sige det kort, er Danmark tæt på at være verdensmester i at udvikle et komplekst, men effektivt energisystem, der kan håndtere mange (vedvarende) energikil-der på én gang, mens vores valg af brænd-sler og vores manglende evne til at begrænse overflødig brug af energi og affald er et seri-øst problem.

af thomas Færgeman og martin

Lidegaard, Danmarks grønne tænke-

tank CONCItO

Hvor gode er vi til klima i Danmark? Det er selvfølgelig et spørgsmål, der lader sig besvare på tusinde måder. Som altid ligger djævelen i detaljen, og meget afhænger af, hvilke tal man lægger til grund, og hvilke sektorer man fokuserer på.

Hvis vi starter med at tage et kig på hele Danmark fra oven, må vi foretage den tørre konstatering, at vi danskere samlet har det femte højeste udslip af drivhusgasser per indbygger i verden og det tredje højeste i EU. Det kandiderer jo ikke ligefrem til en førsteplads, selvom vi også har en af de bed-ste økonomier. Den officielle statistik lyver desværre om danskernes reelle forbrug af drivhusgasser, fordi den ikke medtager de drivhusgasser, der udledes ved produktionen af alle de forbrugsgoder, der forarbejdes i lande som Kina og Indien, og den medtager heller ikke den internationale flytrafik og skibsfart. I betragtning af, hvor meget indu-striel produktion, vi har outsourcet til andre lande i de sidste tredive år, er det påfalden-de, at det først er med den økonomiske krise i 2008, at vi har kunnet registrere et fald i den korrigerede udledning af drivhusgasser. En nærmere forklaring kan kun findes ved at grave lidt dybere i de fire nøglesektorer.


10 pct. af de samlede klimagasudledninger. Forudsætningen er et opgør med harmoni- og ejerkravene i husdyr- og landbrugslov-givningen og en hertil koblet udtagning af marginale jorder fra omdrift. Landbrugets egen organisation, Landbrug og Fødevarer, fremlagde et udspil, der indeholdt en række af de samme virkemidler som CONCITOs forslag, men med en mildere dosering og en samlet reduktion på 28 pct. inden 2020. Re-geringens strategi for dansk landbrug, Grøn Vækst, indeholder imidlertid primært mål for reduktion af næringsstofudledning og en liberalisering af adgang til kapital – og vil kun lede til en reduktion i drivgasudled-ning på 8 pct. I stedet for at være en vision for dansk landbrug, hvor landbruget lige-som i 1800-tallet reddede Danmark ud af en svær krise, er Grøn Vækst blevet et op-læg, som forsøger at sikre, at vi når i hus med en række gamle mål på især vandom-rådet – mens hovedudfordringen, klima-truslen, behandles stedmoderligt. Det er et svigt, overfor både klimaet, danskerne – og landbruget.

BygningerBygningerne står for cirka 40 pct. af vo-res energiforbrug i Danmark, og derfor er det afgørende, at nye bygninger er energief-fektive, og at gamle bygninger energireno-veres i takt med, at de alligevel skal reno-veres. Danmark har i dag et af de stramme-ste boligregulativer i verden – men desværre tyder meget på, at det ikke bliver overholdt, i hvert fald ikke de sidste stramninger fra 2006. Problemerne er mangfoldige: Energi-mærkningen fungerer ikke efter hensigten, reglerne for især renovering er ikke præci-

transportenDet største stigning i udledningen af CO2, finder vi i transportsektoren, der i dag står for cirka en fjerdedel af CO2-udslippet, ho-vedsagligt fra vejtransporten af personer og gods. På trods af at vi har verdens højeste bilbeskatning, kører vi rigtigt meget i bil. Over 60 pct. af alle husstande har bil, og næsten 400.000 af dem har to biler. Stør-stedelen af den nationale fragt foregår med lastbil, og tallet er eksploderet i de sidste år. Samlet er CO2-udledningen fra trans-portsektoren steget med over 50 pct. siden 1990, og det forudses, at den stiger lige så meget de kommende tyve år, især på grund af godstransporten. Det skyldes bl.a., at den politiske berøringsangst er stor. Således øn-sker samtlige partier i Folketinget at benyt-te et eventuelt overskud fra kørselsafgifter til at nedsætte registreringsafgiften, hvilket vil give endnu flere biler på vejene. Et lys-punkt er dog favoriseringen af elbiler og el plugin hybrider, der har et stort potentiale, fordi strømmen kan komme fra vind og for-di parken af elbiler kan være med til at af-balancere energisystemet og skabe mulighed for mere vind i systemet.

LandbrugetDansk landbrug står for ca. 1/5 af Dan-marks udledning af klimagasser og har et stort potentiale til reduktioner. CONCITO udgav i marts 2009 en rapport, der viste, hvordan dansk landbrug kan blive en red-ningskrans i forhold til klimaudfordringen, samtidig med at naturen og vandmiljøet får et løft. Optimal brug af husdyrgødningen kan levere en stor del af det danske energi-forbrug samtidig med, at klimagasudlednin-gen nedsættes og naturen skånes. Dette skal kombineres med en ekstensivering af udnyt-telsen af landbrugsjorden samt en satsning på at lagre kulstof i jorden. Samlet kan er-hvervet inden 2020 reducere sin klimaga-sudledning med 50 pct., svarende til knap

se nok, der er manglende viden blandt både fagfolk og boligejere, etc. Danmark gør det altså på papiret udmærket, men i virkelig-hedens verden er der sket meget lidt, siden oliekrisen i 1970’erne fik mange folk til at isolere deres huse.

KonklusionSamlet tegner der sig et billede af et Dan-mark, der på udvalgte områder repræsente-rer verdensklasse i forhold til klimaet, især når det handler om at få det komplekse sam-spil mellem forskellige sektorer, – interes-ser og -teknologier til at virke effektivt i det samme system. Men især de sidste ti års ud-vikling tegner også et billede af tabte mulig-heder, der risikerer at sætte Danmark bag-ud i en verden, hvor der lige nu satses ube-gribelige summer i udvikling af cleantech af enhver slags. For eksempel er vi allerede sakket bagud ift. solenergi og produktionen af energieffektive huse. Ligeledes er vi ved at sakke bagud i forhold til landbrugssek-toren, hvor biogas og energiafgrøder kunne spille en meget større rolle. Vi vil sandsyn-ligvis kunne bevare vores førende position i forhold til udviklingen af intelligente energi-systemer, hvis vi tør satse nu på klare politi-ske mål, fornødne investeringer og de rette rammevilkår i form af grønne afgifter og ef-terspørgsel efter nye teknologier.

På den baggrund er det næsten ikke til at bære, at både regering og opposition de facto har fraskrevet sig grønne afgifter som virkemiddel de næste seks år, og at påtræn-gende løsninger i transportsektoren tilsyne-ladende er udskudt i ligeså lang tid. [email protected] og [email protected]

”...især de sidste ti års udvikling tegner også et billede af tabte muligheder, der risikerer at sætte Danmark bagud i en verden, hvor der lige nu satses ubegribelige summer i udvikling af cleantech af enhver slags ”



når klimaet bliver sikkerhedspolitik

af Ole Wæver, professor

og Ph.D, statskundskab ved

Københavns Universitet

Blandt de mange vinkler på klimaforandringer har den sikkerhedspolitiske

vinkel vundet kraftigt frem de seneste år. Flere danske ministre (bl.a. klima-, uden-rigs- og udviklings- og en der lige er blevet NATO generalsekretær) har alle peget på klimaforandringernes sikkerhedspolitiske betydning. Emnet står højt på listen i EU’s officielle Sikkerhedsstrategi, og USA’s efter-retningstjenester placerer klimaforandringer centralt i prognosen ’Global Trends 2025’ for de kommende års sikkerhedspolitik.

Indtil for få år siden blev den kobling kun lavet blandt ’yderligtgående’ klimaaktører. I 2007 oplevede man så, at USA's tidligere vicepræsident Al Gore og FN’s klimapa-nel modtog Nobels Fredspris, og at FNs Sikkerhedsråd for første gang holdt møde om klimaforandringerne. Siden har kli-maets sikkerhedspolitik været en brik i det samlede klimapolitiske puslespil. Medierne rapporterer nu jævnligt forskeres forudsi-gelser om, at ”Klimaforandringer vil udløse krige”.

to udlægninger’Klima’ og ’sikkerhed’ kobles på to måder. Mest udbredt er den kausal-militære, hvor klimaændringer ses som et sikkerhedspro-blem, fordi de kan udløse samfundsmæs-sige processer, der fører til (øget hyppighed af) militære konflikter – ofte med migration (folkevandringer) som den vigtigste mellem-regning. Den anden type, som sådan varian-ten, argumenterer for, at klimaet er så stor en udfordring for menneskeheden, at det rettelig bør ses som en top-trussel og derfor bør betegnes som et sikkerhedsproblem.

Klimaændringer udløser spændingerDe mest omhyggelige statistiske opgørel-ser over klima og krige (bl.a. fra Norges fredsforskningsinstitut, PRIO) konklude-rer, at en generel sammenhæng mellem kli-maændringer og krig ikke kan dokumente-res. Men det kan påvises, at migration giver konflikt – og folkevandringer som følge af klimaforandringerne, er så godt som givne, så klimamigrationkonflikt vil med stor sandsynlighed slå igennem.

Der er mange gode grunde til, at man (endnu?) ikke kan se en samlet statistisk sammenhæng mellem klimaforandringer og konflikter. Antropologer og geografer har til gengæld studeret enkelt-cases i dybden. Nogle af disse studier viser, hvordan kli-marelaterede forandringer – ekstreme vejr-begivenheder som tornadoer og tørke; eller ændringer i vilkår for planter og dyr – har skubbet til grupper, så der er opstået kon-flikter bl.a. i Bangladesh, Nigeria og Darfur. Typisk er de primære årsager til konflikter-ne ikke klimaet men eksempelvis politiske eller etniske; men grupper der har sådanne spændinger, kan komme til at krydse hinan-dens vej pga. klimaets puf – og derved bliver konflikter udløst af klimaændringer.

Den endnu spekulative ’Klimakrig’ Mennesker har i årtusinder oplevet vidtgå-ende klimaforandringer. De skete normalt meget langsommere, end det vi står overfor. Når den lokale omlægningsevne ikke slog til, var det udbredte svar: at vandre – og det virkede til tider ganske udmærket. Men det var før nationalstaternes territoriale opde-ling af planeten og håndhævelse heraf. I dag giver omfattende folkevandringer oftest an-ledning til konflikt.

Derfor ser vi, i dag mange lande – ganske diskret – forberede sig på stadig mere hånd-fast forsvar af grænser mod mennesker. Af

Er klimaforandringer ’en trussel mod internatio-nal fred og sikkerhed’? Fn’s sikkerhedsråd kan i princippet diktere natio-nale udledningslofter for CO2 og oprettelsen af nye magtfulde internationale klimaregimer.

I dag koncentreres klimaets sikkerhedspolitik dog mest om at lokalisere fremtid-ens ’klima-brændpunkter’.


mindre presserende, men vi vil mærke af-ledte virkninger af mindst tre typer: flygt-ninge, smitsomme sygdomme og egne sol-daters liv, når vi alligevel ikke passivt kan se på. Problemet vil straks komme tættere på, hvis stormagter bliver involveret som Rus-land-Kina eller Indien, så den globale poli-tik påvirkes. Og meget tæt på også i form af vores eget ’forsvar’ mod flygtninge med en (yderligere) militarisering af Middelhavet.

Gwynne Dyer indleder så i øvrigt sin bog med EU’s endelige sammenbrud i 2036 pga. den interne migration fra syd til nord, og den ’Nordlige Union’s forsøg på at lukke af for folk fra hungerområderne i Sydeuropa – der kompliceres af, at flere af landene i Sydeuropa har anskaffet atomvåben.

Sådan kommer det næppe til at gå, men det, at der forberedes ’nationale løsninger’ i de respektive militære systemer, peger på den reelle mulighed, at der vil blive ageret på klimaeffekter fra det sikkerhedspolitiske register.

I det hele taget peger den kausal-militære type af forskning på forberedelse som mod-træk. Det kan være den ’gode’ slags som f.eks. internationale konventioner for kli-maflygtninge og kalibrering af international katastrofehjælp og fredsbevarelse ud fra, hvor konflikterne forventes. Men andre for-beredelser vil give yderligere politiske spæn-dinger – både internt og mellem lande – som f.eks. håndfast anti-flygtninge-forsvar og militære indgreb.

Sikkerhedspolitik skal begrænse CO2-udslipDen anden del af klimasikkerhedens dags-orden peger frem mod, at det kan blive sik-kerhedspolitik at begrænse klimaforandrin-gerne som sådan. Hvad vil det sige? Det ved vi ikke endnu, men der har været et par an-tydninger. Efter tiden præget af ’den globale krig mod terror’ bliver det nu stadig mere almindeligt at sige, at den største trussel er den globale opvarmning. Hvis den udnæv-nes til dette, åbnes der op for at bruge dra-matiske midler til vort forsvar mod klima-ændringer; men hvilke?

17. april 2007 havde FNs Sikkerhedsråd som sagt klimaforandringerne på dagsor-denen. Et rekordstort antal lande tog ordet i den åbne debat, for det er yderst kontro-versielt at få Sikkerhedsrådet på banen. Når dets medlemmer enes, er deres magt mere vidtgående, end de fleste er klar over. Når Sikkerhedsrådet udnævner noget til en ”trussel mod international fred og sikker-hed”, kan de beslutte de mest vidtgående modtræk og pålægge landene handlinger. Og ingen kan vægre sig under dække af national suverænitet og indre anliggender, for denne kompetence har de selv givet Sikkerhedsrådet ved deres egen suveræne be-slutning om at skrive under på FN-pagten.

Det betyder, at Sikkerhedsrådet i princip-pet kunne ’løse’ klimaproblemet! Hvis de blev enige og erklærede klimaforandringer en trussel mod international fred og sikker-hed, kunne de diktere nationale udlednings-

denne (og andre) grunde udvikles våbensy-stemer, der går under det til tider eufemi-stiske navn ’ikke-dødelige’, men kan være ganske brutale. Generelt er det værd (men vanskeligt) at følge med i, hvad der foregår i militære kredse mht. klima og sikkerhed. Efterretningstjenester og militæret i mange lande – incl. de større vestlige lande – er ganske intenst optaget heraf. Malerisk rap-porterer journalist Gwynne Dyer i bogen Climate Wars (2008) fra disse miljøer, hvor man angiveligt opererer med dystre scena-rier for konflikter i mange dele af verden. Hvis der kommer konflikter mellem de stør-re lande, vil mulighederne for klimaaftaler fordufte ved samme lejlighed.

CIA & co studerer klimaforandringer nøje, for det kan være et oversigtskort over, hvor de fremtidige arbejdsopgaver vil falde. Forudsigelserne er naturligvis spekulative, men mange af dem bygger på ret solide mel-lemregninger: fra de enorme befolknings-mængder, der vil blive nødt til at flytte i eksempelvis Bangladesh og det sydlige Kina til de forbedrede vilkår i det tyndt befolkede Sibirien. Det kan eksempelvis give spændin-ger mellem et Rusland med faldende befolk-ningstal og et Kina med rigtigt mange men-nesker on the move.

Fort europaDe første temperaturstigninger – sandsyn-ligvis op til omkring 2°C – vil især betyde konflikter i den fattige del af verden. De ri-ge lande kan fristes til at opfatte dette som


kvoter for drivhusgasser, fastlægge kontrol-procedurer og sanktionere ikke-overholdel-se, med militære midler om nødvendigt. I princippet.I praksis naturligvis ikke. For de samme uenigheder, der forhindrer vidtgående enig-hed i COP-møderne, løber også ned gennem Sikkerhedsrådet. I hvert fald for tiden.

’Geo-engineering’En anden mulig ’nødløsning’, hvis klimaet ser ud til at løbe løbsk, er geo-engineering, altså at gribe ind i klimaet med ’tekniske fix’. Der er store risici og bivirkninger ved alle ’løsningerne’. Det vil være ekstraordi-nære midler og derfor en slags sikkerheds-politik. Og bemærk: vi taler almindeligvis om geoengineering som noget, ’vi’ gør – dvs et globalt samarbejde. Men et af problemer-ne ved geo-engineering er, at mange af mo-dellerne er ’for billige’, især ift. at den ’nor-male’ løsning med CO2 reduktioner er dyr. Så det kunne gøres af et enkelt land – ja fak-tisk af privatpersoner.

Hvis Kina konkluderer, at CO2-vejen er ufremkommelig eller for skadelig for deres udvikling, kunne de selv stoppe temperatur-stigninger og vejrændringer – hos sig selv.

Men de fleste modeller tackler ikke CO2 di-rekte; de skaber en ligevægt lokalt ved mod-træk. Der vil komme store udsving for an-dre lande – og måske helt nye effekter. Hvis den kinesiske ’løsning’ ødelægger Monsun-systemet, hvad vil Indien så gøre? Det bliver vist sikkerhedspolitik.

Fælles forsvar mod klimatruslen?Hvor den kausal-militære type peger frem mod ’tilpasning’ i form af forberedelse på krige, vil den kobling, der ser klimaforan-dringerne som en trussel, for det meste pege frem mod koncentration af magt til at stop-pe klimaændringerne. Begge dele er – som sikkerhedspolitik oftest er – problematisk; sikkerhedspolitik er typisk ikke en god løs-ning, men et nødvendigt onde, når en udfor-dring ikke kan klares med blidere midler.

Klimaforskningen peger mere og mere entydigt på stigninger i temperatur, eks-tremt vejr og vandstand på den gale side af de værste scenarier fra IPCC. Udover alle de andre ubehagelige virkninger, kan nogle ef-fekter blive imødegået med traditionelle sik-kerhedspolitiske midler, hvilket vil føre til interne og insterstatslige konflikter eksem-pelvis over flygtninge eller geo-engineering.

Det vil også rejse diskussion i sikkerheds-termer om nødvendigheden af international handling- et fælles forsvar mod klimatrus-len. Når vi går fra at tænke klimaet i termer af ’regulering’ til at tale trusler-og-forsvar, kan der komme et pres for autoritære løs-ninger til at bremse klimaforandringerne på mindre demokratisk maner.

Nyt klimaregime?Hvis vi kommer i en situation med en ud-bredt opfattelse af, at det internationale for-handlingsregime har slået fejl, og en drama-tisk begivenhed – ’en klimaets 9-11’, med ka-tastrofale følger indtræffer – er det så ikke sandsynligt, at der vil ske et ’hop’ i den inter-nationale institutionelle placering af emnet?

I princippet kunne det være Sikkerheds-rådet, der trådte ind, men mere sandsynligt, kunne der opstå en struktur et sted imellem dette og det nuværende – en international organisering med stærkere kompetencer og beslutningsprocesser, et reelt selvstændigt og profileret sekretariat og generalsekretær, ge-nerel monitorering, nationale pålæg osv. Det er jo ingen naturlov, at klima skal forhand-les i det nuværende Rio-Kyoto-København spor med årlige, relativt svage, og rent mel-lemstatslige møder. Man kan gennemse internationale organisationer fra OECD, WTO, NATO op til ambitionsniveauet i EU og se mange eksempler på elementer, der ville give et helt andet klimaregime end det nuværende system. Sandsynligvis et med større magtkoncentration og mere tvang.

Det sætter man sig naturligvis ikke ned og vedtager i København. Men sådan et pres kan meget vel komme i de kommende år. Den offentlige proces med tolkning af klimavidenskab, politisk debat og synlige begivenheder, kan tilsammen danne et bil-lede af en trussel, der bare skal imødegås – et sikkerhedspolitisk forsvar mod en kli-matrussel. Så risikerer vi at ende i den mod-satte grøft af den, vi nu er i – fra ’for lidt handling, for sent’ til ’alle midler er tilladt, for truslen er eksistentiel’.

Bedre ville det være, om de normale for-handlinger førte frem til aftalte løsninger via mindre dramatiske midler i [email protected]

Ole Wæver har skrevet en længere udgave af her-

værende analyse i Tidsskriftet Politik nr 2009/1.

Konflikt-konstallationer i udvalgte hotspots

HospotsKlimaudløste forringelser i ferskvandsresurser

Klimaudløste forringelser i fødevareproduktionen

Folkevandringer som følge af miljøændringer

Klimaudløste forøgelser i storm- og oversvømmel-seskatastrofer


af Uffe Geertsen, Niels Henrik Hooge og tina

Læbel Global Økologi

Når delegerede fra næsten 200 lande mø-des i København i december for at diskutere og måske indgå en klimaaftale, er det i høj grad de rige landes reduktion af CO2-ud-slip, der er det største stridspunkt. På lang sigt er det dog ikke nok, at kun de rige lande nedsætter udslippet af drivhusgasser, også de rigeste af de fattige lande må følge trop, hvis vi skal undgå de værste følger.

I praksis er der ikke længere videnska-belig tvivl om, at hovedårsagen til den glo-bale opvarmning er udledninger af CO2, fra især fossile brændsler. Forhøjede kon-centrationer af kuldioxid i atmosfæren fører til højere temperaturer, og som vi har set og mærket i de seneste år giver det mere eks-tremt vejr med orkaner, storme og tørke. Temperaturstigningerne får også isen rundt omkring på kloden til at smelte, hvad der kan resultere i alvorlige havvandsstigninger. Is- og snesmeltningen er i sig selv en selv-forstærkende proces, da mindre is og sne giver mindre refleksion af solstrålingen og dermed en endnu stærkere opvarmning.

Men hvor stor en temperaturstigning kan kloden klare? Politikere, lobbyister og mil-jøorganisationer samler sig om forskellige stabiliseringspunkter og bruger dem til at udvikle politiske strategier, der skal sætte

niveauet for udledningerne af drivhusgas. Ikke alle er enige om niveauet. Nye under-søgelser viser, at koncentrationerne af driv-husgasser i atmosfæren bør være væsentligt lavere end hidtil antaget.

Global Økologi forsøger her at give dig et overblik over de forskellige stabiliserings-punkter. Det bør understreges, at koncen-trationerne af drivhusgas i atmosfæren ikke

kan omregnes til temperaturstigninger med fuldstændig sikkerhed, eftersom vores vi-den om klimasensitiviteten ikke er fuldt udviklet. Ved klimasensitivitet forstås den gennemsnitlige, globale temperaturstigning på lang sigt efter en fordobling af CO2-koncentrationerne over det førindustrielle niveau på 278 ppm.

global atmosfærisk concentration af CO2ppm

380

360

340

320

300

280

260

1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000

Den diplomatiske vej mod København:

Juni 1992 rio-topmødet

Vedtagelse af FN’s Klimakonven-tion om frivillige reduktioner

Kyoto-protokollen træder i kraft (uden USA)

Februar 2005 Dec. 2007 Bali-mødet

Vedtagelse af Kyoto-protokollen. De rige lande forpligtes til at nedbringe udledninger af drivhusgasser med 5 pct. i 2008-2012

Dec. 1997 Kyoto-topmødet

Fra Kyoto til København og videre… hvilket niveau skal vi stabilisere os på?


gLOBaL ØKOLOgI | SEPTEMBEr 2009 | 19

COP15 klimaaftale om skær-pede reduktionsmål for perio-den efter 2013-

Dec. 2009 Københavner-topmødetDec. 2007 Bali-mødet

Bali-roadmappen fastlægger de nødvendige skridt for en inter-national klimatraktat i 2009

Forberedelse af aftale fra 2013 ba-seret på FN’s Klimakonvention og Kyotoprotokollen

Møder i Bangkok, Bonn, accra og Poznan Møder i Bonn, Bangkok og Barcelona

2008 2009

Fra Kyoto til København og videre… hvilket niveau skal vi stabilisere os på?

Koncentration af CO2 på 450 ppm temperaturstigning på ca. 2°C

Iflg. FN’s klimapanel vokser risikoen ved

klimaforandringer dramatisk, hvis den

globale temperatur stiger med mere end

2°C. EU, regeringer og miljøorganisatio-

ner anerkender denne maksimumgrænse,

hvis de værste følger af klimaforandrin-

gerne skal forhindres. Dette forudsætter

mindst, at CO2-koncentrationerne i atmo-

sfæren kulminerer i 2015-2020 og en re-

duktion af globale drivhusgasser på 15-20

pct. i forhold til grundlinje niveauer nås

inden for de næste 10-20 år.

niveauet på 450 ppm giver iflg. Fn’s kli-

mapanel kun 50 pct. chance for at tempe-

raturen ikke stiger mere end 2°C.

Koncentration af CO2 på 350 ppm temperaturstigning på max 1½°C

NaSa-videnskabsmanden James Han-sen og mange af hans kolleger har den

opfattelse, at mange tipping points al-lerede er passeret. Et sådant punkt er

afsmeltningen af den arktiske sommeris-

kappe, som kan finde sted inden for de

næste ti år. andre er afsmeltningen af de

grønlandske og vestantarktiske iskapper,

der kan forårsage globale havoverflade-

stigninger på henholdsvis 7 og 5 m.

Selvom den nuværende koncentration af

CO2 overstiger 380 ppm, mener Hansen

m.fl., at niveauet skal ned på 350 ppm

eller lavere, svarende i bedste fald til

en langsigtet temperaturstigning på ca

1½°C.

Koncentration af CO2 på 450-550 ppm / temperaturstigning på op til ca. 3°C

Den engelske økonom Sir Nicholas Stern argumenterede i 2006 for, at kon-

centrationer af CO2 ikke burde overstige

450-550 ppm, hvis man vil undgå et ver-densomspændende økonomisk kollaps.

Dette tager højde for prognoser om tek-

nologisk udvikling og den tid, der er brug

for, hvis man skal have tid til at handle

på globalt niveau.

Den seneste IPCC-rapport fra 2007 er

imidlertid mere pessimistisk vedr. klima-

sensitivitet end den videnskab, der var til

rådighed i 2006, og CO2-koncentrationer

over 450 ppm anses ikke længere for hold-

bart, hvad Stern da også har erkendt.



Hvad er tipping-points, CO2-ækvivalenter og CDM-projekter?

Global Økologi hjælper dig her med at navigere i klimadebatten.

KLIMAKOMPAS

Afbødning / Politikker og former for

adfærd, der sigter på at reducere indhold-

et af drivhusgasser i atmosfæren og for-

øge kapaciteten for optagelse af kulstof.

Bæredygtig udvikling / Udvikling,

som tilfredsstiller de kulturelle, sociale,

politiske og økonomiske behov hos nu-

værende generationer uden at begrænse

kommende generationers evne til at til-

fredsstille deres behov. Iflg. IPCC er land-

enes socio-økonomiske vej, lige så vigtig

for niveauet for udledning af drivhusgas-

ser som landenes særlige klimapolitikker.

COP15 / Ordet ’COP’ betyder ’Conference

of the Parties’ – altså en konference, hvor

parterne til en aftale mødes. COP15 er det

15. møde mellem de lande, der har skrevet

under på Fn’s klimakonvention

CO2-intensitet og CO2 pr. indbyg-ger / CO2-intensitet måler udledninger pr.

enhed af bruttonationalproduktet. CO2 pr.

indbygger måler udledningerne for hver

person. Begge tal kan bruges til at måle

forskelle mellem lande. Mens f.eks. Kina

er det land, der samlet set udleder mest

CO2, er udledningen pr. indbygger meget

lavere end for de fleste industrilande.

CO2-kvote / Tilladelse til at udlede

CO2 i EU-regi. En kvote svarer til 1 t CO2.

CO2-ækvivalent (CO2e) / Måleenhed,

der bruges til at sammenligne klimaeffek-

ter af forskellige drivhusgasser. CO2e ud-

regnes ved at multiplicere mængden af

en drivhusgas med dens globale opvarm-

ningspotentiale.

Annekslande / grupper af lande med

forskellige internationale klimaforpligtel-

ser. Under Fn’s klimakonvention er Anneks

1 lande industrinationer og overgangs-

økonomier, der kollektivt accepterer at

reducere deres CO2-udledninger i forhold

til 1990-niveau.

Anneks 2 lande er industrinationer, der

forpligter sig til at hjælpe udviklingslan-

de vha. teknologioverførsel, økonomisk

bistand m.m.

Under Kyoto Protokollen er Anneks B lande,

nationer der har påtaget sig bindende for-

pligtelser til at formindske deres drivhus-

gasudledninger. Kategorien ikke-anneks 1

lande udgøres

af nationer, som

er mest sårbare

overfor klima-

forandringer.

CO2 eller kuldioxid / Den mest ud-

bredte drivhusgas. CO2 udledes til atmos-

færen gennem naturlige og menneskelige

aktiviteter, herunder

bl.a. afbrænding af

fossile brændstoffer

og biomasse, indu-

strielle processer og

ændrede praksisser

f.eks. i landbruget.

© greenpeace / Jeremy Sutton-Hibbert


Drivhusgasser atmosfæriske gasser, der

opfanger varme fra solen i jordens atmos-

fære og skaber drivhuseffekt. De mest al-

mindelige er kuldioxid, metan, lattergas,

ozon og vanddamp.

’FN’s Klimakonvention’ eller De Forenede Nationers Ramme-konvention om Klimaændringer (UNFCCC) / Konventionen, der blev

vedtaget i maj 1992 under rio-topmødet,

fastsætter de generelle principper for sta-

bilisering af drivhusgaskoncentrationerne

i atmosfæren og forhindring af ødelæg-

gende menneskelig aktivitet for klima-

systemet. Den indeholder krav om forbe-

redelse af nationale lister over udlednin-

ger af drivhusgas og forpligtelser til at

formindske dem i forhold til 1990-niveau.

Mere end 190 lande har underskrevet kon-

ventionen.

Fælles implementering (JI) / Initiativ

under Kyoto Protokollen der giver indu-

strilande mulighed for at optjene udled-

ningskreditter ved at investere i lav- eller

ikke-udledningsprojekter i andre industri-

lande. Mange JI-projekter er lokaliseret i

østeuropæiske lande.

Kulminationsår / Det år, hvor de atmos-

færiske koncentrationer af drivhusgasser

må begynde at falde, hvis et givet kon-

centrationsmål skal nås

Kyoto Protokol / Bindende interna-

tional aftale, der forpligter de nye lande

og EU til at formindske deres udledninger

af drivhusgasser med 5 pct. i perioden

2008-2012, i forhold til 1990-niveau. Den

blev vedtaget i 1997 under Fn’s klimakon-

vention og beskriver de særlige tiltag,

som landene må iværksætte for at leve

op til dens bestemmelser. Foruden EU har

næsten 190 lande underskrevet protokol-

len, der trådte i kraft i februar 2005.

Tilpasning / Forandringer i politikker

og praksisser, der tager sigte på at hånd-

tere klimaforandringer, trusler og risici.

Eksempler er tilpasning af landbrugsaf-

grøder, så de tager højder for sæsonæn-

dringer og vejrmønstre; vandbesparelser

forårsaget af forandrede nedbørsmængder

og udvikling af medicin og præventiv ad-

færd for at forhindre udbredelse af

sygdomme.

Stabilisering / Det punkt, hvor klimaet

forbliver stabilt og ikke overophedes

yderligere. Ofte diskuteret som CO2-sta-

bilisering og målt som koncentrationer af

CO2 i atmosfæren.

FN’s klimapanel (IPCC) / Internatio-

nal, videnskabelig organisation grundlagt

i 1988 af den Meteorologiske Verdensor-

ganisation (WMO) og Fn’s Miljøprogram

(UnEP). Målet er at fremskaffe objektive

og neutrale informationer om klimaforan-

dringer. IPCC producerer løbende klima-

rapporter, der vurderes og godkendes af

eksperter og regeringer.

Teknologioverførsel / Overførsel af

viden, udstyr og ressourcer, der hjælper

lande, samfund, virksomheder eller andre

aktører til at afbøde klimaforandring.

Dele pr. million (ppm) / andelsbase-

ret målestok for koncentrationen af

drivhusgasser i atmosfæren. CO2 måles

normalt i ppm. I 2007 passerede den

atmosfæriske koncentration af CO2 384

ppm, en forøgelse på mere end 100 siden

1750. andre mindre udbredte drivhusgas-

ser måles i dele

pr. milliard eller

pr. billion.

Kulstofdræn / En aktivitet, mekanisme

eller proces, der fjerner drivhusgasser, de-

res forløbere og andre små arerosoler fra

atmosfæren. Fjernelsen sker typisk i sko-

vene, som lagrer CO2 fra atmosfæren ved

fotosyntese og i jorder og have.

Tipping point / En tærskel, som, hvis

den overskrides, vil kunne sætte kæde-

reaktioner i gang, der udløser ikke-rever-

sible og langsigtede klimaændringer.

Et sådant punkt er f.eks. tabet af den

arktiske sommeriskappe, der kan smelte

indenfor de næste ti år. andre tipping

points er smeltningen af de grønlandske

og vestantarktiske iskapper, der kan for-

årsage globale havoverfladestigninger på

henholdsvis 7 og 5 m.

Kilde: Worldwatch Institute: 2009 State of the World, Into a Warming World, new York, London 2009.


Klimaforandringer udgør ikke blot en miljøtrussel men truer også retfærdig-hedsforholdet i og mellem generationerne.

Spørgsmålet er, om alle mennesker skal have lov til at udlede lige mængder drivhusgasser?

Eller skal vi modificere og sondre mellem over-levelses- og luksusudledninger?

Klimaetikken udvikler globale retfærdigheds- begreber, der tager hensyn til nuværende og

kommende generationer.

Klimaetik – hvordan fordeler vi

rettigheder og byrder?


Fotos: robert Churchill / Heidi anglesey


af Niels Henrik Hooge,

Cand. jur. og bachelor i filo-

sofi, Global Økologi

En lang række principielle spørgsmål rejser sig uvæ-gerligt, når man berører

emnet klimaetik. Hvis begrebet giver me-ning, hvad dækker det så over? Er der ta-le om en kvalitativ nyskabelse eller blot en kombination af allerede kendte former for etik? Svaret er formentligt begge dele. Groft sagt kan man sige, at klimaetikken er en ’sammensat’ etik, hvis hovedelementer er miljø-, risiko- og fremtidsetikken.

I miljøetikken søger man det rigtige svar på spørgsmålet om det menneskelige forhold til den ikke-menneskelige natur – dvs. til dyr, planter, økosystemer og biosfæren. To grundlæggende perspektiver dominerer her: Naturbeskyttelse af hensyn til os mennesker eller beskyttelse for naturens egen skyld.

Ved risikoetik forstår man etik, der be-skæftiger sig med en objektiv og subjektiv ri-siko, herunder risikoiagttagelse, risikoopfat-telse og risikorealitet. I et risikoetisk perspek-tiv udgør klimaforandringerne en arketypisk problemstilling på grund af to ting: Dels tidsefterslæbet mellem reduktionen af CO2-udledningerne og deres indvirkning på kli-masystemet og dels usikkerhed med hensyn klimasensitivitet. Selvom der har været gjort en betydelig forskningsindsats, og vi formu-lerer stadigt mere komplekse klimamodeller, er usikkerheden ikke blevet mindre. Kun for-visningen om den menneskelige faktors be-tydning for klimaforandringerne er steget.

Klimaetikkens tredje hovedelement er fremtidsetikken, herved forstår man forhol-det mellem successive generationer. Dette forhold påvirker ikke blot klimaetikken som relationer mellem overlappende generationer af forskellige alder, såsom bedsteforældre, forældre og børn, men også relationerne mel-lem generationer, der lever på forskellige tids-punkter, inklusive fremtidige generationer. Problemet er her, om vi har klimaforpligtel-ser overfor disse, hvordan et sådant ansvar skal begrundes, hvori forpligtelserne består, og hvor vidt de strækker sig.

Globale retfærdighedsbegreberMed udgangspunkt i klimaetikkens miljø-, risiko- og fremtidsetiske overvejelser må et

ethvert globalt klimapolitisk retfærdigheds-begreb begynde med den kendsgerning, at atmosfæren er en begrænset, fælles ressour-ce, i forhold til hvilken territoriale grænser er irrelevante. På grund af klimaforandrin-gernes globale karakter har alle lande der-for interesse i at beskytte atmosfæren, uan-set i hvilken grad de mærker forandringer-nes negative følger. Hvis man går ud fra, at et globalt fordelingsprincip for retten til at udlede drivhusgas må anse alle mennesker for moralsk ligeværdige, og at de følgelig har lige krav på atmosfærens evne til at ab-sorbere drivhusgasser, er to grundlæggende tilgange mulige:

Én baseret på fordeling af byrder og én ba-seret på fordeling af andele.

En tilgang baseret på byrdefordeling må tage højde for princippet om at ’forurene-ren-betaler’, dvs. at de historisk set største udledere også bør bære de største økono-miske byrder, hvad FN’s klimakonvention også anerkender i kraft af ’ det fælles, men differentierede ansvar’ for industri- og ud-ledningslande. I forbindelse med tildeling af udledningsrettigheder forekommer det indlysende, at en fair tildelingsmodel må bygge på et globalt retfærdighedsideal, der anvender ligeværdighedsprincipper for en retfærdig fordeling mellem generationerne. Ligeværdighedsprincipper er individualistiske og baserer sig på, at ingen har ret til en større andel af et begrænset gode end andre, efter-som det ville betyde, at man tilskriver større værdi til tilværelsen hos dem, der har lov til at udlede en større mængde drivhusgas, end dem, der har lov til at udlede mindre.

Konsekvensen heraf bliver, at de nationale udledningslofter bør basere sig på størrelsen af de enkelte landes befolkninger efter det såkaldte befolkningsprincip, dvs. med de samme andele pr. indbygger – den såkaldte lige-andels-model. Der findes nemlig ikke noget gyldigt moralsk forsvar for en ulige klimatisk ressourcefordeling.

modificeret lige-andels-modelDet såkaldte differensprincip, dvs. det prin-cip, der tilsiger, at faktiske uligheder må væ-re til størst mulig fordel for de ringest stille-de, taler dog for en begrænset lighed i form af en modificeret lige-andels-model for de nationale udledningsrettigheder. Tærskler-ne for de niveauer, der er nødvendige for at overleve, varierer blandt de forskellige nati-oner, hvad der kan nødvendiggøre en son-dring mellem ’overlevelses’ – og ’luksusud-ledninger’, hvor kun ”luksusudledninger” kan gøres til genstand for tildeling. Konkret betyder det i forhold til udledningsrettig-heder, at enhver har ret til at udlede op til overlevelsestærsklen og ret til kompensati-on, når andre undergraver denne ret.

Et relevant spørgsmål i den forbindelse er, om man skal tage tidligere udledninger i betragtning, når man fastsætter kvoterne for nutiden og fremtiden. F.eks. kan man ar-gumentere for lige andele pr. indbygger over levetid, således at historisk set store udledere, dvs. de rige lande får tildelt mindre andele fremover.

Ikke kun lighedsgrundsætningen, men også atmosfærens status af fælles ressource taler for lige-andels-modellerne: Når det dre-jer sig om fælles ressourcer, vinder de bru-gere, der udnytter dem typisk mere, end de taber ved at ressourcen forringes på grund af deres udnyttelse. Følgelig kan man forøge sit eget velfærd ved at overforbruge til skade for andre. Ej heller er det sikkert, at frivillig selv-begrænsning beskytter mod skade forårsaget af andres overforbrug.

Den fælles ressource skaber derfor et mo-ralsk fællesskab, der nødvendiggør, at par-terne giver hinanden ret til en fair andel og accepterer håndhævelse af en gensidigt ac-cepteret grænse. Heraf følger, at fairness i til-deling af udledningsandele både understøttes af principielle og praktiske argumenter. [email protected]

”...med udgangspunkt i klimaetikken må ethvert globalt klimapolitisk retfærdighedsbegreb bero på den kendsgerning, at atmosfæren er en be-grænset, fælles ressource, i forhold til hvilken territoriale grænser er irrelevante. ”

af Rolf Czeskleba-Dupont,

Roskilde Universitet

Historien om skovens po-sitive evne til at stabilisere klimaet ved at de binder CO2 er velkendt. Den 17.

april i år bragte Politiken dog den stik mod-satte og uhyggelige historie om, hvad tem-peraturstigninger på mere end 2,5 °C over det før-industrielle niveau kan indebære for skovene: ”Skovene kan blive netto-udledere af CO2”. Sådanne temperaturstigninger vil bl.a. forandre nedbørs-mønstre og medføre forøget tørke med skovbrande til følge. Et billede fra allerede tørkeramte skove i Bri-tish Columbia viste, hvordan invaderende biller ødelagde skove i et omfang svarende til tre gange Danmarks areal. Myndighe-derne så sig nødsaget til at afbrænde dele af skovene for at inddæmme skaderne.

Den 22.april fulgte Information op: ”Skovene i fare for at blive CO2-udledere”. Her fik direktøren for WWF Nepal ordet:

En global opvarmning på over 2,5 °C kan betyde tiltagende udledninger af kuldioxid fra skove. Det vil forstærke klimaforandringer yderligere.

CO2-neutralitet for træfyring bør være en saga blot.

”WWF er ikke i tvivl om, at den manglende nedbør... skyldes de menneskeskabte CO2-udledninger og de ledsagende klimaforan-dringer. Hidtil har skove som dem i Nepal været med til at dæmme op for den globale opvarmning ved at opsuge CO2 fra atmo-sfæren, men hvis store skovbrande bliver mere hyppige, ændres balancen: Brændende skov giver anledning til store CO2-udslip på kort tid, sådan som det også blev registreret under de voldsomme australske skovbrande for nylig. Mere CO2 betyder mere opvarm-ning, som betyder mere tørke i nogle regi-oner og dermed flere skovbrande med flere CO2-udslip. En selvforstærkende, såkaldt ‘positiv feedback-mekanisme’, der er alt an-det end positiv.”

IPCC-forskere har advaretIPCCs Working Group II, som vurderer økosystemers sårbarhed ved klimaforan-dringer, fremlagde i 2007 moderate scena-rier med følgende advarsel, der ikke mindst er møntet på skovene:

”Ved en stigning af temperaturen på over 2,5 °C over det før-industrielle niveau for-ringes det nuværende globale CO2-optag i den terrestriske biosfære fra 2030, og om-kring 2070 bliver den i stigende grad en kulstofkilde… med deraf følgende risiko for positiv feedback – en udvikling der forøger klimaforandringerne.”

I 2009 gav forskernes ajourførte bud-skab anledning til bekymring, da professor Andreas Fischlin, som var en af lederne for IPCCs Working Group II, rapporterede til FN’s skovforum om risikoen for skovenes mistede evne til kulstof-optag:

“Selv hvis (skov-)tilpasningstiltagene gennemføres fuldt ud, vil en uformindsket

Skovene er jokeren i klimaspillet


Foto

: ro

bert

Hun

t

Forhøjet indhold af CO2 giver mere tørke, som lokalt kan udløse flere skovbrande – med udslip af mere CO2. en ’positiv feedback-mekanisme’, der er alt andet end positiv.


klimaforandring i løbet af det nuværende århundrede overskride mange skoves tilpas-ningsevne. Det er en bekræftet kendsger-ning, at den eneste vej for at sikre, at skove-ne ikke lider overlast uden fortilfælde er, at gennemføre store reduktioner i udledninger af drivhusgasser.”

Den stigende kurve over CO2-udled-ninger, der for 15-20 pct.’s vedkommende stammer fra afbrænding af skove/træ, skal altså hurtigt knækkes, hvis skovenes evne til at optage CO2 skal sikres. Det var disse meldinger i internationale rapporter, både Politiken og Information støttede sig til.

Skovenes økosystem destabiliseresSkovenes evne til at regulere klimaet afhæn-ger af en balance mellem hhv. en langvarig opmagasinering af reduceret (dvs. ’af-ilt-et’) kulstof (C) i såvel levende og døde træ-er som skov- og mineraljordbund; og den iltning af skovens kulstof til CO2 (kultve-ilte), der foregår mere eller mindre hurtigt og omfattende – med afbrænding som den hurtigste og mest destruktive mulighed. Ba-lancen mellem disse to processer afgør, om skovene set i forhold til atmosfæren netto binder eller afgiver CO2. Da træerne ikke vokser ubegrænset ind i himlen, og da deres vækst tager lang tid, er der også en grænse for, hvor meget mere CO2 skovvæksten kan binde i indeværende århundrede.

Hertil kommer, at selve den globale op-varmning allerede er ved at destabilisere skovenes økosystemer. I takt med atmosfæ-rens øgede CO2-indhold og den deraf afled-te stigende gennemsnitstemperatur breder tørkeområder sig. Temperaturgennemsnittet dækker da over store regionale og lokale afvigelser, der på økosystem-niveau ikke kompenserer hinanden, sådan som det sker ved stabile mekaniske ligevægte. Tværtimod øges afvigelserne let fra normalen i retning af tærskelværdier (’tipping points’), der kan have katastrofale følger for eksempel ved at arternes tilpasnings-mønstre forstyrres, jf.

de invaderende insekter i British Columbia. Dette understreger betydningen af, at for-hindre en global temperaturstigning på mere end 2°C.

træfyring ikke CO2-neutralSvaret på disse advarsler har hidtil været larmende tavshed. Fra politisk hold fasthol-des dogmet om træfyringens CO2-neutra-litet, selvom denne på ingen måde er givet. Modsat regeringernes green-wash, der på forhånd nulstiller CO2-udledning fra al bio-masse, herunder træfyring, burde fyrbøder-ne bevise den påståede CO2-neutralitet af deres projekter. Erstatning af fossile brænd-sler med afbrænding af biomasse er ikke nok: Rent fysisk er CO2-udledning fra både halm- og træfyring pr. energienhed større end fra samtlige fossile energikilder – op til 1,8 gange større i forhold til naturgas. Ved træfyring kommer dertil, at der pga. træer-nes lange omdrifts-tid indtræffer et time-lag mellem hhv. udledningerne nu og bindingen af CO2 langt ude i fremtiden. Hvorledes garanteres da en ligevægt (Nul) mellem de her og nu forhøjede CO2-udledninger og en fremtidig binding af CO2 i skovene, som er så usikker? Skal vi ende med overraskelser over forventede efterbevillinger der udebli-ver, ligesom vi så dem på boligmarkederne med subprime-lånene?

I hvert fald ligger der svære valg foran os, når CO2-kurven skal knækkes. Som det hedder i en kommentar til Informations ar-tikel på nettet:

”Hvis vi skal sige farvel til skovene for at kunne fortsætte med at køre i private biler, tage på fly-ferie tre gange om året og hygge os ved brændeovnen når vi kommer hjem, så gør vi det. Måske lige med undtagelse af det sidste, men så er der jo altid flad-skærmen, som er mindst lige så hyggelig, især hvis den

viser en god naturfilm.” Skribenten forbere-der sig med rette på at give afkald på bræn-deovnene. Hvis de udfases af varmeforsynin-gen, giver det milliard-gevinster til samfun-det i form af sparet sygdomsbehandling, jf. Ingeniørforeningen IDAs klimaplan 2050.

mere naturskovDer ligger altså svære valg foran os, hvis vi vil knække CO2-kurven, men at afskaf-fe og/eller indskrænke træfyring så hurtigt som muligt er et sted at starte. Det gælder både på samfundsplan i forhold til afbræn-ding af biomasse i store enheder, men og-så mere privat, hvor folk kan overveje kun at bruge brændeovnen som reserve. Dette medvirker ikke mindst til at den længe over-sete, lokale forurening med yderst sund-hedsfarlige partikler fra brænderøg (bl.a. tjærestoffer og dioxin) mindskes.

Derudover bør flere skove overlades til naturnær drift, således at de ligger hen og binder mere CO2 i levende og døde træer og i skov- og mineraljordbund: Ti års un-dersøgelser i Suserup skov på Midtsjælland (se billedet ovenfor) har vist, at dette giver en 2-3 gange større CO2-binding/-lagring sammenlignet med konventionel skovdrift. Desuden bør høstet træ i højere grad bruges til langlivede produkter og til byggeri, hvor det erstatter CO2-tunge materialer såsom cement og stål.

Ved at feje for egen dør kan vi bidrage mere til global balance end ved kun at tage os af andres brændende [email protected]

rolf Dupont har netop udgivet en print-on-order

bog om emnet: ’Toxic emissions and devaluated

CO2-neutrality. Expanded combustion of stem

wood violates sustainable development’. (EUr 45)

Kontakt [email protected]

Foto: Lars Vesterdahl

CO2-bindingen/lagringen er to til tre gange højere i naturskov sammenlig-

net med konventionel skovdrift, viser ti års undersøgelser fra Suserup Skov.

visse dele af fuglelivet negativt. Dansk Or-nitologisk Forening har påpeget, at energi-pilens høje vækst yderligere vil have en så-kaldt skyggeeffekt og skabe en zone på 100-150 m langs beplantningen, hvor hverken vibe eller sanglærke vil kunne leve eller yng-le optimalt. Vedvarende græs med eksten-siv afgræsning eller slæt til bioforgasning vil som hovedregel være mere velegnet i rand-zonerne.

Der er også grund til at holde øje med, at der ikke plantes pil i de områder, der er be-skyttede under Naturbeskyttelseslovens § 3 og i EU’s Natura 2000-områder. Danmarks Naturfredningsforening har registreret en del tilfælde, hvor sådanne områder er blevet pløjet op. Visse kommuner følger ikke op på registreringen af fredede områder, som der-ved langsomt forsvinder under ploven. Pil bør heller ikke plantes i områder, hvor man ønsker at prioritere naturen som et led i de kommende Vand- og Naturplaner.


af Vibeke Ærø Hansen og Leif Bach Jørgensen

medarbejdere Det Økologiske Råd

Det står klart, at en løsning på klimakrisen kræver en indsats på mange fronter – dyrk-ning af energiafgrøder, som kan fortrænge fossile brændsler i kraftværkerne er en af mulighederne. Flerårige energiafgrøder kan, udover at reducere CO2-udledningen, posi-tivt medvirke til at formindske udvasknin-gen af næringsstoffer fra landbrugsjorden, men dyrkningen kan samtidig have negative konsekvenser for bl.a. fuglelivet. Så hvor er det muligt at placere energipilen med dens seks til otte meter høje skud - med bedst mulig miljøeffekt og mindst mulig skade på naturinteresserne? Og hvor stort et areal med energipil skal vi have?

I Regeringens nye aftale om Grøn Vækst åbnes der op for at give fradragsret og til-skud til etablering af flerårige energiafgrø-der som for eksempel energipil. I aftalen er der ikke sat et fast mål for omfanget, men rapporten Landbrug og Klima, bestilt af Fødevareministeriet, foreslår 100.000 ha – det samme areal som også landbru-

get selv har foreslået. Charles Nielsen fra DONG har udtalt, at behovet for biomasse er enormt – på den anden side er der også kamp om jorden til dyrkning af fødevarer og foder, nye naturarealer til sikring af bio-diversiteten og til rekreation.

Naturrige randzoner Størrelsen af arealet er én diskussion, en an-den er så, hvor energipilen skal plantes. Af-talen om Grøn Vækst gør op med reglen om de hidtidige 2 meter dyrkningsfrie randzo-ner langs vandløb og søer, så de nu udvi-des til 10 meter zoner. Til gengæld vil man ændre i Vandløbsloven og Naturbeskyttel-sesloven, så det bliver muligt at dyrke fler-årige energiafgrøder indenfor beskyttelses-linierne, blot det sker uden anvendelse af gødskning og pesticider. I Det Økologiske Råd mener vi, at randzonerne med de vå-de og lysåbne arealer er vigtige for biodiver-siteten. Høje beplantninger langs vandmil-jøet vil kunne påvirke såvel plantelivet som

energipil? – ja tak, men ikke i min baghave…

Foto

: Je

tte

Hag

ense

n

Det er med vedvarende energikilder som med indkøbscentre, instituti-oner og lossepladser. Vi ved, at vi har brug for dem, men de skal altså ikke anlægges nær min matrikel, eller hvor jeg færdes!

Et sådant scenarie er nu ved at ud-vikle sig for dyrkning af energipil.


mulige dyrkningsjordeDet er dog muligt at finde områder, som er velegnede til dyrkning af energipil. For ek-sempel har vi i Danmark 600.000 ha lav-bundsjorder, hvor tilplantning med pil kan give en stor kvælstofreduktion. En del af jor-derne bør tages helt ud af omdrift for der-ved at reducere både nitratudvaskning og lattergasudledning samt øge kulstoflagrin-gen i jorden samtidig med, at der skabes ny natur. DØR har foreslået, at der som et led i Vand- og Naturplanerne udtages 290.000 ha af disse arealer til natur – en del af resten kan så give plads til pil.

Der findes herudover en del marginal-jorde, som ikke giver det store økonomiske afkast med traditionelle landbrugsafgrøder. Det gælder både nogle af de omtalte lav-bundsjorde og mere sandede jorde, hvor pi-len kan give et godt økonomisk afkast på ni-veau med visse kornafgrøder. Her kunne pil være en attraktiv ny afgrøde, når blot der er tilstrækkeligt med nedbør. Til de dårligere jorde hører dog også en del af den brakjord, der måtte være tilbage efter de senere års op-pløjning. Denne har efterhånden henligget i så mange år, at den har fået en naturværdi, som er bevaringsværdig, og jorden bør ikke opdyrkes.

Raps kan byttes med pilOgså på højbunden og lerjorden kan pilen være interessant. Mere end 300.000 ha jord har siden starten af 90’erne ligget som brak-jord eller med raps. Brakken er nu pløjet op, og over 70 pct. af rapsen anvendes til bio-diesel. Energipilen har dog et langt højere energi- og klimamæssigt potentiale end rap-sen, og bør derfor kunne overtage en del af pladsen. Dyrkning af pil betyder binding af jorden i 20-25 år. Dette kan synes som en ulempe for landmanden, men f.eks. har As-sens Kraftvarmeværk tegnet 20-årige kon-trakter med landmænd om dyrkning af energipil. Denne model giver sikkerhed for

såvel værket som for landmændene, der bin-der jorden til energipil mod så til gengæld at være sikre på at få afsat deres pileafgrø-de med en rimelig fortjeneste på et marked, hvor kornpriserne er voldsomt ustabile.

alternative placeringerDer er også andre, lidt mere alternative må-der at placere energipil på. Aarhus Universi-tet er f.eks. ved at afprøve sorter af pil, der er velegnet til at plante i forbindelse med produktion af frilandssvin. Normalt er der stor risiko for udvaskning af kvælstof, da grisene roder jorden op, men pilen kan op-tage næringsstofferne og beskytte grund-vandet mod nedsivning af nitrat og kvæl-stof. Omvendt gøder grisens afføring pilen, og pilen beskytter grisene mod sol og vind. Samme princip kunne afprøves ved frilands-produktion af fjerkræ, der som et naturligt instinkt ikke gerne bevæger sig ud under åben himmel af frygt for rovfugle. Uden-dørsarealet bliver derfor i dag ikke benyttet fuldt ud, og gødningen koncentreres tæt på staldbygningen.

Læhegn har vist sig at være et vigtigt le-vested for nytteorganismer som rovinsekter og snyltehvepse, der æder eller lever som parasitter på f.eks. bladlus. De huser også svampe, der inficerer og dræber insekter, herunder bladlus. På landbrugsjorde med store markstykker og hyppig korndyrkning kan anlæggelse af brede striber med pil i marken formodentlig øge forekomsten af nytteorganismer og herved reducere skade-trykket samt pesticidforbruget.

Rent landskabsæstetisk kan en beplant-ning med pil både have positive og mindre positive effekter - hvordan det opfattes, er ret subjektivt. Pilebeplantninger kan bryde indtrykket af et måske lidt fladt og kede-ligt landskab, eller den kan opfattes som en grøn mur, der spærrer for udsigten over vidder og natur. Omvendt kan beplantnin-ger, der skjuler f.eks. motorveje og industri-

energipil?

Produktion af frilandssvin og plantning af pil kan have flere positive aspekter viser

forsøg fra Århus Universitet. Bl.a. kan pilen optage kvælstof, som under normale

omstændigheder udvaskes til grundvandet. Grisene roder nemlig kraftigt i jorden og

forhindrer planter i at vokse op.

områder, være en fordel. En mulighed er også at integrere arealer med energipil i nye skovplantninger, så de ikke præger det åbne agerland. Der må dog kun indgå op til 10 pct. pil i skovrejsning – samme begrænsning som med juletræer.

Spil på flere heste!Der er altså mange overvejelser, der skal ta-ges angående energipil og dens placering. Hvis vi skal placere 100.000 ha pil, skal vi spille på flere heste: Dyrkning af energipil kan tillades på særligt udvalgte steder i eller nær randzonerne, men beskyttelseszonerne bør som hovedregel fastholdes. Der kan op-nås en stor samtidig effekt på kvælstofudled-ningen ved placering af pil i miljøfølsomme lavbundsområder, men også sand- og lerjor-der på højbunden kan komme i spil. Mere specielt kan den placeres i forbindelse med skovplantning, frilandssvin og hønsehold.

Dyrkning af energipil har stor indflydelse på landskaber og natur. Derfor bør plant-ning af energipil omfattes af kommunal planlægning, så der i udstrakt grad kan ta-ges lokale hensyn til beboere og landskaber, og så pilen ikke blokerer for udlægning af mere [email protected] og [email protected]

DØr arbejder videre med problematik-ken om jord – bl.a. arbejder vi med et

projekt om energiafgrøder:

Hvordan undgår vi, at plantning af pil i

Danmark fører til fældning af regnskov i

Brasilien? Kan rapsdyrkning erstattes af

energipil? Skal vi skære i svineproduk-

tionen for at skabe plads til energiafgrø-

der og natur?

Læs mere om DØR’s arbejde med land-brug og natur på www.ecocouncil.dk

Kampen om jorden


BOGNYt

Klima Kogebogen

anmeldt af Xenia Thorsager Trier,

global Økologi

Julen nærmer sig og dermed presset om at finde en gave til den, ’der har alt’, og den tilsva-rende dårlige samvittighed over at bidrage til mere forbrug og endnu mere miljøbelastning. Men fortvivl ikke, for her er to oplagte bøger, til de der gerne vil (eller burde) gå i gang med en mere klimavenlig kost, og til de der gerne vil have idéer til at gø-re en forskel for miljøet.

Klima kogebogen er opbygget over syv temaer, som indledes kort og letlæseligt med spørgs-mål og svar på, hvorfor vi skal spare på kødet eller handle lo-kalt. Fint fortalt, og frem for alt ikke frelst! Herefter følger op-skrifter, der tager udgangspunkt i temaet og en indkøbsliste for en uge. Opskrifterne er gode, med indbydende billeder, nogle lidt avancerede andre dagligdagsret-ter, og desserter. Varerne er til at købe i de fleste supermarkeder, krydret med forslag til madva-rer, man selv kan finde i naturen. Undervejs gives ekstra forslag og oplysninger – hvor kun de vigtig-ste pointer fremhæves, så man ikke drukner i information.

Når nu det er en klimabog, kunne man dog godt savne, at opskrifterne har en CO2 værdi

per portion. Billederne af por-tionerne afspejler heller ikke budskabet: skær ned på kød og mejerivarer, idet kød og ost er i centrum mange steder. Endelig savnede jeg den klimapyramide, der omtales, hvor man kan se, hvordan forskellige varer be-laster miljøet. Til gengæld kan man finde en liste over madva-rers klimapåvirkning i kategori-erne rød, gul og grøn på Miljø og Sundheds hjemmeside (Klima på Menuen, www.miljoeogsundhed.

dk). Samlet set er bogen dog en alle

tiders gave eller ønske, til stort set alle der kan lide at lave mad, og anbefales på det varmeste.

Opgørelser fra England viser i øvrigt, at hvor man per år kan spare 0.1 tons CO2 ved at slukke for al standby strøm, så kan man spare 0.5 tons CO2 ved at spise vegetarisk tre gange om ugen, dvs. halvere sit kødforbrug. Så det er bare med at komme i gang! Susanne Engelstoft: Klima Kogebogen

– Red lidt af verdenen mellem 5 og 7.

Forlag: FDB-gyldendal, set til 75 kr.

Den nye grønne Forbruger guide

anmeldt af Xenia Thorsager Trier,

global Økologi

Vil man have mere baggrund og facts om klima og forbrug, er bogen Den nye Grønne Forbruger

Guide, et godt valg. Den funge-rer bedst som et opslagsværk, som man kan bladre i og læse enten de små fakta boks ”vidste du?”, de lidt længere fakta sider eller hele teksten – og hvad med at have den liggende fremme, når gæsterne kommer, så de kan inspireres mens maden laves?

Efter introduktionen, følger seks kapitler: Vi forbruger frem-tiden, Bolig og have, Mad og drikke, Transport, Rent person-ligt og Vejen frem. Forfatteren indleder hvert kapitel med tan-ker over hvorfor temaet er vigtigt og hendes personlige motivation – præget af at hun er englænder, og måske lidt uvedkommende, men generelt er den helt relevant. Der er også interviews af danske personligheder, links til både danske og udenlandske hjem-mesider.

Bogen giver kontante svar på, hvorfor vi skal gøre noget ved vores forbrug, og hvordan du som forbruger helt konkret kan gøre noget.

En rigtig god gave!Julia Hailes: Den nye Grønne Forbruger

Guide – Pas på verden, din familie og

dig selv. Forlag: rosinante, set til

212 kr.

Klimaetik

anmeldt af niels Henrik Hooge,

redaktionsmedlem global Økologi

I the ethics of Climate Change giver James Garvey, som er sek-retær for det engelske Kgl. Insti-tut for Filosofi, sit bud på, hvor-dan vi bør håndtere det ansvar, vi har for klimaforandringerne – hvem der bør reagere og hvilke hensyn, der bør tages. Han gen-nemgår argumenterne for pas-sivitet, og særligt argumenter-ne for handling og analyserer de forskellige valgs moralske status. Udgangspunktet er moralske an-tagelser om, hvad der er rigtigt og forkert, retfærdiggjort ved hjælp af konsekvente, rationelle begrundelser, funderet i overve-jelser om retfærdighed, der kan udmøntes i relevante principper. Men selv med sådanne antagel-ser eksisterer der alvorlige for-hindringer: Helt grundlæggen-de tager det ansvarssystem, vi har udviklet, sigte på at afhjæl-pe individuelle, let identificerba-re skader, der er lokale og syn-lige i tid og rum. Årsagerne til klimaforandringer og de skader, de forvolder, er imidlertid spredt ud over hele kloden og strækker sig over flere generationer. End-nu findes der ikke fuldt udvikle-de teorier og begreber, der sæt-ter os i stand til at tage udfor-dringen op. Den teoretiske util-strækkelighed kan føre til mo-ralsk og praktisk fiasko, fordi problemernes kompleksitet bli-ver til en undskyldning for ikke at handle.

Garvey afviser imidlertid ar-gumenterne for passivitet – usik-kerhed, høje omkostninger, håb om fremtidige ’teknologiske fix’ og afventning af, at andre gør noget først – fordi det ikke un-derstøttes af moralske princip-per, men alene forudsætter vilje til at løbe risici på andres vegne.


Læs tidsskriftet Vedvarende Energi & Miljø

Organisationen for Vedvarende EnergiDannebrogsgade 8A8000 Århus C.Tlf. 86 76 04 44

Prøvenummer kan rekvireres ved henvendelse til [email protected]

Alle taler om vejret… vil du gøre

noget ved det?

Ikke enhver reaktion overfor klimaforandringerne er dog le-gitim: Som udgangspunkt bør de opfylde krav om moralsk til-strækkelighed, der inkluderer historisk ansvar for udledning af drivhusgasser, nuværende ud-ledninger og evne til at reducere, bæredygtig udvikling og pro-ceduremæssig fairness. Garvey anviser ingen konkrete løsnin-ger, men analyserer fordelene og ulemperne ved de konkrete i lyset af relevante etiske principper.

Til sidst i bogen, berøres den enkelte borgers handlingsmulig-heder og der plæderes for nød-

vendigheden af forening af tanke med handling ikke kun i enkelte situationer, men over et helt liv.

Bogen, der kan anbefales varmt, er holdt i et let flyden-de, undertiden konverserende sprogtone. Den henvender sig til den forudsætningsløse, såvel som til den mere filosofisk eller klimainteresserede læser, og kan også bruges til undervisning i miljø- og klimaetik på gymna-sier og højere læreanstalter.James garvey: The Ethics of Climate

Change Right and Wrong in a Warming

World. 179 s., 9.99 gBP. London, 2008.

Mærk forskellen – forlang miljømærkede tryksager

Vi kan også CO2 neutralisere dinetryksagsløs ninger – det giver meningog god samvittighed!

Stil krav til dit valg af leverandør

Kastanie Allé 8 · 2720 Vanløse · Telefon 38 34 11 44Telefax 38 34 18 82 · E-mail [email protected] · www.fb.dk

Frederiksberg Bogtrykkeri A/S leverer dine tryksager – miljømærkede naturligvis!

Uden ekstraomkostninger for dig. Det gavner miljøet.

Bæredygtig skovdrift

VINDKRAFT-EVENTYRET

“Et eventyr om folkelige

miljøbevægelsers, forskeres og

fabrikanters vilje til at skabe en

selvstændig energiforsyning.”

“Konflikter, sejre og neder

lag. Bud på økologiske og

økonomiske kriseløsninger.”

“Bogen er et gennemresearchet

og veldokumenteret indlæg i

debatten om klimakrisen og

fattigdomsproblemerne.”

Fra Forlaget KlIM

bogen, du bør læse Før KlIMaKonFerencen!

tIlbud Kun gældende ved dIreKte henvendelse tIl Forlaget

Før KonFerencen

175,-(Incl. Forsendelse)

Ny TjørNegade 19 • dK-8200 Århus N • Tlf.: 8610 3700 • e-mail: [email protected] • www.Klim.dK

vindkrafteventyret.annonce.indd 1 06/11/09 14:33:34

NYt FRa RÅDetNOVemBeR 2009

Det Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

Ideen er at fremme kombinatio-nen af tog og cykel som alterna-tiv til at køre i bil til arbejde. Vi antager, at det er uproblematisk for de fleste at cykle fra hjemmet til stationen, hvis de bor inden-for cykelafstand – men at mange tøver med at anskaffe sig cykel nr. 2 til turen fra station til ar-bejdsplads, hvor man ellers være kan spare tid ift. at gå eller bru-ge busser. Vores ide er derfor, at arbejdspladsen skal hjælpe den ansatte med at anskaffe og/eller vedligeholde cykel nr. 2, så det bliver attraktivt samlet at bru-ge tog/cykel i stedet for at køre i bil, også selv om man bor f.eks. 20 eller 40 km fra sin arbejds-plads.

Vi har fået aftaler med Hil-lerød kommune og nogle store arbejdspladser i Hillerød om at være med i forsøget. I løbet af forprojektet skal vi finde ud af, hvor mange der vil deltage og til-rettelægge et praktisk koncept. Efterfølgende håber vi på støtte til et større hovedprojekt.

Kommunernes muligheder – energi og klimaSom optakt til såvel kommune-valget som klimatopmødet ud-giver vi hæftet ”Kommunernes muligheder – energi og klima”. Det gennemgår kommunernes

muligheder for at spare på energi og udledning af CO2 – både i form af de lavthæn-gende frugter som skift til sparepærer og de mere lang-sigtede projekter som ener-girenovering af bygninger, der samtidig sikrer et bedre inde-klima. Sidstnævnte er der åbnet op for i langt større omfang, idet regeringen fra 2010 har ophævet den anlægsramme, som bloke-rede for mange kommuners ind-sats på området.

Hæftet kommer med en lang række lidt anderledes forslag til, hvad man kan gøre i kommuner-ne og sætter bl.a. fokus på sam-arbejde og hvordan man får ting til at ske. Man kan belønne krea-tive medarbejdere med forslag til nytænkning på energi- og klima-området, som derved udfordrer lokalepolitikere. De kan udnytte muligheden for selv at investere i VE, ændre prisstrukturen på fjernvarmen, så det bliver attrak-tivt også for lavenergibygninger. Endelig kan kommunerne sikre, at opladning af elbiler sker pri-mært om natten.

Hæftet er sendt ud til alle kommuner i uge 46.

Klima, støj og luftforure-ning: Lokalmøder i København

Vi har i samarbejde med Lokal-udvalg og Miljøpunkter afholdt fire offentlige møder i novem-ber i bydele i København i an-ledning af kommunevalget, på Nørrebro, på Amager, Øster-bro samt Brønshøj-Husum – om henholdsvis klima&energi, støj og luftforurening.

Boligformer – forbrug af energi, transport og vandDette hæfte fra 2006 er revide-ret og ajourført og udkommer i slutningen af november med den nye titel ’Boligformer, livsstil og ressourceforbrug’.

I hæftet kædes ressourcefor-brug i form af varme, elektricitet og vand sammen med boligfor-mer og livsstil. Sammen med to af familierne fra det første hæfte, indeholder det reviderede hæfte historier om fem nye fami-lier og deres forbrug.

Til undervisning på gymnasie-HF-niveau – med elevopgaver, masser af faktabokse, grafer m.v. samt til andre interesserede.

Kommunernes muligheder

– energi og klima

– fremtidens miljø skabes i dag

#grønne gymnasier?Copenhagen Climate Exchan-ge finder sted d.3.-6. december i Øksnehallen.

Vi holder oplæg begge dage kl. 13-14, om hvordan gymna-sier kan blive mere energi- og klimavenlige. Tue Damsøe, for-mand for Grønt RUC, fortæller om de studerendes handlings-plan for et mere klimavenligt RUC. Vi vil inspirere til både at gøre de nemme ting – bruge lavenergipærer, trykke på begge sider af papiret osv. – men også til at planlægge større tiltag som energirenovering af bygninger.

Pendlercykler – nyt projektDet Økologiske Råd har fået penge fra den cykelpulje, som blev oprettet som led i det brede trafikforlig fra januar 2009. De fleste penge heri gives som støtte til infrastruktur til cykler, men der er også en innovationspulje - herfra har vi fået penge til et for-projekt om pendlercykler.


Her på siden ses et udpluk af Det Øko logiske råds publikationer. En fuld stæn-dig liste kan ses på www.ecocoun cil.dk. De fleste publi kationer kan gratis downloades. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% ra bat. Ekspe ditions gebyr og porto tillæg ges prisen. Bestilling på tlf: 3315 0977.

Miljøintegration i EU’s land-brugspolitik

En grundlæg-

gende rapport

om et scenarium

fremlagt af Det

Økologiske råd

til et samlet bud

på en løsning af

landbrugets problemer i forhold til

både natur, vandmiljø og klima. Pro-

jektet er støttet af landbrugets Pro-

millefonde og Videnskabsministeriet.

Kan downloades fra www.ecocouncil.

dk. En sammenfatning af konklusio-

ner kan ses i hæftet ’Et bæredygtigt

landbrug 2020’. (fremsendes mod

betaling af porto + adm)

Fra elektronik til e-affald Om eksport af

farligt affald

Hæftet har fokus

på eksport af

farligt affald

til ulande, med

udgangspunkt i

e-affald som tv, mobiler og compu-

tere. Hvordan kan det affald dukke

op på lossepladser i ghana eller

Kina? Hvad betyder det for miljøet

og sundheden her? gældende regler

i Danmark, EU og internationalt

gennemgås. Til undervisning i gym-

nasiet og HF i kemi, samfundsfag,

geografi og til dels biologi samt

tværfaglige forløb. Hæftet er gratis.

Elevopgaver på www.ecocouncil.dk

Se mere på www.ecocouncil.dk

nY Den globale opvarmning Hæfte om den

globale klima-

krise. Få viden

om den historiske

udvikling på

klimaområdet,

om konsekven-

ser for os og for folk i ulandene og

om klimapolitik i EU såvel som Fn’s

Kyotoaftale. Vi sætter også fokus

på hvordan klimaforandringer stop-

pes – og på hvad der specielt kan

gøres i Danmark. Til undervisning

i gymnasiet. 20 kr./stk., 10 kr/stk.

ved klassesæt.

Energieffektivt byggeri – Vidensgrundlag for partner-skabet EnergiBYg

Lang baggrunds-

rapport – 102 s.

rapporten analyse-

rer rammebetingel-

ser og fremlægger

en lang række

forslag til mulige

markedspotentialer for energieffek-

tivisering af eksisterende bygninger.

Forkortet udgave på 41 s. – er en

forkortet udgave at den lange bag-

grundsrapport. arbejdet er også

udgivet som Pixi-bog. Primært som

grundlag for workshop for interes-

serede virksomheder. alle dele er

udgivet marts 2009 og findes kun i

elektronisk form.

Trafikkens ForureningOm trafikken

sundheds- og

miljøskadelige

forurening. Hæf-

tet beskriver

forureningen, og

hvilke tekniske og

lovgivningsmæssige muligheder der

er for at løse den. Hæfte, 32 sider,

December 2008. Findes i såvel trykt

som elektronisk form.

Fremtidens miljø skabes i dag

T R A F I K K E N S F O R U R E N I N G- med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2

PUBLIKatIONeRDet Økologiske Råd


grøn skattereformI december udsender vi et hæf-te om brug af økonomiske virke-midler i klima- og miljøpolitik-ken. Grønne skatter er – brugt rigtigt – et meget effektivt virke-middel til at ændre vores adfærd i mere miljøvenlig retning. Det gælder om at ændre markedspri-serne, så de i højere grad afspej-ler varernes miljøbelastning. Via en grøn skattereform kan man gøre det dyrere at bruge fossil energi og andre ressourcer og billigere at bruge arbejdskraft.

Hæftet viser, hvad der allerede er gjort i Danmark på dette felt, hvad vi kan lære af andre lande, samt hvad vi kan gøre fremover for at styrke klimapolitikken.

Til undervisning i samfunds-fag på det gymnasiale trin – samt til andre interesserede.

’Den globale opvarmning’ genoptryktHæfte som udkom i september er udsolgt! og derfor nu genop-trykt. Det er især undervisnings-sektoren som har efterspurgt hæftet. Det sælges for 20 kr/stk., eller 10 kr ved klassesæt.

MILJØINTEGRATION I EU’S LANDBRUGSPOLITIK


Leif Bach Jørgensen, Jette Hagensen, Christian Ege Jørgensen,Knud Vilby, Klaus Bonderup Petersen og Gunver Bennekou

Energieff ektivt byggeri

Vidensgrundlag for partnerskabet EnergiBYG

Kort udgave af baggrundsrapport

Baggrundsrapport

modtag Global Økologi med posten og hold dig orienteret om miljøspørgsmål i ind- og udland

Bladet udgives af miljøorganisationen Det Økologiske råd og koster kun: 295 kr/om året – 175 kr., hvis du er studerende/ledig/pensionist

Du kan modtage bladet som abonnement eller ved at melde dig ind i Det Økologiske råd. Prisen er den samme.

medlemskab incl. Global Økologi abonnement på Global Økologi alene (sæt kryds)

Du kan også tilmelde dig hurtigt på www.ecocouncil.dk, under ’bliv medlem’. Her kan du med det samme tilmelde dig Betalingsservice, hvis du ønsker det. navn Tlf.

adresse

Postnr. og by E-mail (frivilligt)

Det Økologiske rådBlegdamsvej 4B2200 København n

Frankeres som brev

ID-nr. 47464

afsender

global Økologi

c/o Det Økologiske råd

Blegdamsvej 4B

2200 København n

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk

og international miljøpolitik

nr. 2 | 16. årgang | juni 2009

GLOBALØKOLOGI

Hjælpepakker: Fik vi en green new Deal?

Kina: Blomstrende energirevolution

Europa: Mia. i bæredygtig investering

Klima: ny forskning sender advarsler

TEmA Green New Deal Tidsskriftet der

tager pulsen på dansk

og international miljøpolitik

nr. 1 | 16. årgang | MarTS 2009

GLOBALØKOLOGI

Miljøafgifter bidrager til nye jobs

DØR: 19 mia. kr til grønt fodaftryk

COP15: Hvor god bliver aftalen?

Landbruget – brug for helhedssyn

TeMA Grøn skat – grønt miljø

Husk at et abonne-ment/medlemskab på Global Økologi er en inspirerende gave!

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

nr. 3 | 16. årgang | SEPTEMBEr 2009

GLOBALØKOLOGITemA Grib chancen – planlæg klimavenligt!

Kommuner kortlægger CO2-veje

Hospitaler mangler enklimaindsats

Ny infrastruktur:elbiler og vind

RucZero:energineutralt universitet

ØKOLOGISK mAD:Kantiner og madordninger

Kære læser ...og måske også kære nye læser af global Økologi!

Vi ved, at vi i 2009 har skrevet meget om klima og måske også for meget, vil

nogle mene.

Men det er trods alt ikke hvert år at en afgørende klimatraktat – måske bliver

underskrevet i København.

Derfor har vi i 2009 haft fokus på sammenhænge mellem økonomi og vejen til

en bæredygtig fremtid. Vi har skrevet om en dansk grøn skattereform, og vi har

globalt undersøgt begrebet ’green new Deal’. Vi har kigget på, hvordan bl.a. kom-

munerne kan styrke klimaindsatsen og i dette nummer er vi gået i dybden med

klimaaftalen – både de politiske forhandlinger og klimaforskningen.

2010 venter forude. Og vi glæder os til at sende dig nye numre af global Økologi

med opdateret og måske overraskende viden på miljøområdet.

Vi afslutter dette blad med at ønske alle en glædelig jul og et godt og lykke-bringende nytår!

Redaktionen

Documents

Global Økologi nr. 4, 16. årgang 2009