Global Økologi nr. 4, 20. årgang 2013

Ny naturfond skal sikre naturen et løft

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØGL BAL ØKOLOGI

D E C E M B E R 2 0 1 3 | N R . 4 | 2 0 . Å R G A N G

Uranudvinding i Grønland: Miljøet bliver taberen

144Beskat forurening i stedet for brænde

6

Global kampagne mod investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen SIDE 17-21

2 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013

er Danmarks globale magasin med baggrund, analyser og debat om klima, natur og miljø.

ISSN 0909-1912

Ansv. redaktør: Gustav Bech. Tlf. 42 75 49 16 [email protected] [email protected]

I redaktionen: Peder Agger, Thorfinn Deluran, Kåre Press-Kristensen, Lasse Skou Andersen, Ulla Skovsbøl, Xenia Thorsager Trier, Claus Wilhelmsen.

Udkommer: Global Økologi udkom-mer fire gange årligt.

Udgiver: Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 Kbh. N. Tlf. 33 15 09 77 [email protected]

Pris: 345 kr./år For stud., pens. og ledige: 195 kr./år.

Layout og grafik: Bechs Bureau/ ph7 kommunikation

Tryk: KLS Grafisk Hus.

Papir: Arctic Volume White FSC 90 g.

© Global Økologi og skribenterne.

Det er tilladt at citere magasinets indhold med kildeangivelse.

Forside-fotos: Colourbox

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

4

Indholdn NYHEDSOVERBLIK

3 20 selskaber udleder en tredjedel af klimagasserne GUSTAV BECH

4 Ny naturfond skal sikre naturen et løft GUSTAV BECH

4 Unge journalister rustes til kritisk miljø-journalistik GUSTAV BECH

6 Beskat forurening i stedet for brænde GUSTAV BECH

7 Spar på kødet og spis mere grønt GUSTAV BECH

8 Klimaet venter ikke NIELS BOEL

n LEDER OG OPINION

9 Omlæg bilskatterne CHRISTIAN EGE

10 Atlantisk frihandel kan få uoverskuelige konse-kvenser NANNA CLIFFORTH

11 Norden skal skabe grøn mode og design KARIN GAARDSTED

n BAGGRUND OG ANALYSER

12 Giv den bare gas – altså lastbilen JEPPE JUUL / CHRISTIAN EGE

14 Uranudvinding i Grønland: Miljøet bliver taberen NIELS HENRIK HOOGE

17 Global kampagne mod investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen THOMAS MEINERT LARSEN

22 Bolivias højland trues af jorderosion NIELS BOEL

24 Quinoa: Fattige indianere skabte årtiets største landbrugssucces NIELS BOEL

26 – Sprøjtegifte gjorde mig syg DAN LARSEN

n FILM

28 Ny film skal engagere unge i debatten om klima og energi ULLA SKOVSBØL

28 Oprørske oldemødre går i aktion LASSE SKOU ANDERSEN

n NYT FRA RÅDET CHRISTIAN EGE

32 Giv en grøn gave

12

28

26

24

GL BAL ØKOLOGI

GLOBAL ØKOLOGI ∙ DECEMBER 2013 ∙ 3

Foto: Colourbox

» OLIEINDUSTRIEN FYLDER godt på den sorte liste over verdens værste udledere af klimagasser.

Af Gustav Bech

Den klimakrise, som verden befinder sig i lige nu, er hovedsageligt forårsaget af blot 90 selskaber, der sam-

men har stået for knap to tredjedele af al udledning af drivhusgasser, siden indu-strialiseringen tog sin begyndelse for et par hundrede år siden.

Det fastslår ny, opsigtsvækkende forsk-ning ifølge den seriøse, britiske avis The Guardian.

Selskaberne på den sorte liste tæller både private og statsejede eller statsdrev-ne og omfatter en lang række energivirk-

somheder. Blandt andet olieselskaberne Chevron, Exxon, Statoil, BP, Shell og Gazprom. Også norske Statoil er med på listen.

I alt er 83 af selskaberne energiselska-ber, der producerer olie, gas og kul. De sidste syv er cement-virksomheder.

Halvdelen af de anslåede udledninger har fundet sted de i løbet af de seneste blot 25 år.

WWF: Helt vildtForskningen viser, at kun 20 selskaber

alene står for knap 30 procent af klodens menneskeskabte udledning siden indu-strialiseringen, og at ChevronTexaco i sig selv har stået for 3,5 procent af al udledning af drivhusgas. Exxon har stået for 3,2 procent og BP har stået for 2,5 procent.

20 selskaber udleder en tredjedel af klimagasserne

– Det er helt vildt, at så få selskaber har så stort et ansvar for klimaforandrin-gerne. De har gjort verden kulsort og de har et moralsk og historisk ansvar for at gøre skaden god igen, mener general-sekretær i WWF Verdensnaturfonden Gitte Seeberg.

– Det eneste positive ved denne nyhed er, at der i virkeligheden er så få selska-ber, som vi skal overbevise om, at de opfører sig fuldstændig forkert.

Ifølge The Guardian er den nye viden resultatet af det hidtil mest ambitiøse for-søg på at holde enkelte drivhusgasudle-dere ansvarlige. Resultaterne præsenteres i tidsskriftet Climatic Change.

Arbejdet med at kortlægge udlednings-synderne har ifølge The Guardian stået på i otte år.

klima 90 store selskaber har udledt to tredjedele af verdens drivhusgasser. 83 af problem-virksomhederne tjener deres penge ved at producere og forhandle olie, kul og gas.

OVERBLIK


Prisen for Hele Svineriet

Hvor meget måtte DR betale for at bringe Hele Svineriet, en timelang ud-sendelse om dansk svineproduktion på DR2, hvor den indgik i en temaaften om svin? Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og andre kritikere kalder udsendelsen ‘ren reklame’ for dansk svineindustri med landbrugets egen topchef i rollen som tv-vært. Enhedsli-stens Per Clausen kræver nu klar besked fra kulturminister Marianne Jelved om pengestrømmen mellem DR og produk-tionsselskabet bag, som har tætte forbin-delser til Axelborg.

Skifergas bør blive i undergrunden

Danmark har så meget skifergas, at det svarer til 39 års gasproduktion fra Nordsøen, anslår amerikanske og dan-ske geologer. Men skifergas er en fossil energiform, som vil øge den globale opvarmning, så selvom det lyder forjæt-tende at hente gassen op, skal den blive i undergrunden, mener Danmarks Natur-fredningsforening.

Forskere finder rent vand under havbunden

Australske forskere har fundet over-ordentligt store mængder rent vand under havbunden. Ifølge Nature er tale om 500.000 kubikkilometer let saltet vand. De værdifulde vand-ressourcerne ligger gemt under kontinentalsoklerne i Australien, Nordamerika, Kina og Sydafrika.

naturfond Sammen med to store private fonde skyder staten 875 millioner kroner i en ny stor naturfond. Den skal give os en rigere og mere mangfoldig natur, beskytte truede arter og samtidig sikre et renere vandmiljø og lavere udledning af drivhusgasser.

Af Gustav Bech

En national naturfond skal give den danske natur et markant løft i de kommende år. Rege-ringen indgik sidst i novem-

ber forlig om den kommende finanslov med Venstre og de konservative. Natur-fonden indgår som en del af aftalen.

Dermed fik både miljøminister Ida Auken og en lang række natur- og miljøorganisationer deres længe næ-rede ønske om en markant indsats for naturen opfyldt.

Den Danske Naturfond skal etable-res i samarbejde mellem staten, VIL-LUM FONDEN og Aage V. Jensens Naturfond. Fonden vil råde over en samlet grundkapital på 875 mio. kr. til sine aktiviteter.

Staten spytter en halv milliard i kassen. VILLUM FONDEN lægger 250 millioner kroner oven i, og Aage V. Jensens Naturfond supplerer med yderligere 125 millioner kroner, oplyser Finansministeriet.

Skal opkøbe landbrugsjordSamtidig afsættes 75 millioner årligt

til fonden i 2015-2017, ligesom fonden udover grundkapitalen på 875 millioner kroner skal arbejde på at rejse yderligere kapital på mindst 125 millioner kroner fra almennyttige fonde, virksomheder og private. Dermed kan fonden nå op på en samlet kapital på en milliard kroner.

De mange penge skal blandt andet bruges til at opkøbe landbrugsjord, som efterfølgende skal tages ud af drift. Må-let er at sikre store sammenhængende naturarealer, så både dyr og planter får bedre levevilkår.

Historisk begivenhedMiljøminister Ida Auken håber, fon-

den kan skabe flere skove, søer og enge og kalder det en ‘historisk dag’.

– Det er til glæde for naturen, for danskerne og for kommende genera-tioner. Derfor er det en historisk dag for naturen og uden tvivl det vigtigste, der er sket for skovene og dyrene de sidste 20 år, lød det glædesstrålende fra ministeren.

Ny naturfond skal sikre naturen et løft

OVERBLIK

Foto: Colourbox

» DR HAR nu trukket udsendelsen tilbage.

» DE UNGE journalist-studerende stillede mange spørgsmål om EU’s miljøpolitik.

Foto: Ulla Skovsbøl


I midten af november fik 120 kommende journalister lejlighed til at stille kritiske spørgsmål til miljøminister Ida Auken (SF) og

Europa-parlamentariker Dan Jørgen-sen (S) om EU’s klima- og miljøpoli-tik.

Det Økologiske Råd og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus samarbejde om konferencen for de

studerende. Ambitionen var at klæde dem bedre på, når de i fremtiden skal dække komplekse miljøpolitiske emner.

Lone Mikkelsen og Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd var med for at give de studerende en grundig indføring i EU’s kemikalie- og trafikpolitik. John Bæk Sørensen, der gennem en lang årrække var chef for Miljøministeriets EU-kontor, forklarede EU’s beslutningsprocesser

og samspillet mellem embedsmænd og journalister.

Lektor i undersøgende journalistik og EU-forhold, John Frølich, var yderst tilfreds med samarbejdet.

– Det var et utroligt godt arrange-ment, som alle var tilfredse med. Jeg hå-ber vi kan gentage succesen på et senere tidspunkt, siger han. gb

OVERBLIKFoto: Colourbox

Fonden skal ledes af en bestyrelse og være politisk uafhængig. Den skal sam-arbejde med både private, kommuner, sta-ten og andre fonde. Håbet er, at fonden kan være med til at skabe et folkeligt engagement og vokse sig endnu større de kommende år.

En central enbefalingLandbruget forvalter to tredjedele af

Unge journalister rustes til kritisk miljø-journalistik

Danmarks areal, og det levner kun be-skeden plads til store sammenhængende naturarealer, hvor biodiversiteten kan få bedre vilkår.

Ideen om en stor national naturfond blev lanceret af Natur- og Landbrugs-kommissionen, som i sin rapport fra april i år har fonden og et naturnetværk med som et par af de helt centrale 44 anbefa-linger til politikerne.

Ifølge forligsteksten skal fonden ‘styrke den folkelige forankring og opbakning til naturgenopretning og naturbeskyt-telse. Fonden vil understøtte Danmarks opfyldelse af internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet og understøtte regeringens målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser’.

» DANMARK SKAL have større sammenhængende naturområder. En ny naturfond skal stå for opkøb af landbrugsjord.


Foto

: Col

ourb

ox

Gift i næsten hver fjerde drikkevandsboring

Vidste du, at der er gift i næsten hver fjerde drikkevandsboring? Og vidste du, at sprøjtegiftens belastning af miljø og sundhed er steget med 35 procent i perioden 2007-2011? Eller har du hørt, at der er 29.000 mulige jordforureninger rundt om i landet?

Nej, vel?I så fald er det måske en god idé at

tage testen på Danmarks Naturfred-ningsforenings nye hjemmeside, Det er noget lort!

Nej, du læste ikke forkert. Det hedder den: www.deternogetlort.dk

Verdens Skove fylder 30 Regnskovsgruppen Nepenthes kan

i år fejre 30 års jubilæum. Nepenthes skiftede navn for et par år siden og hedder nu Verdens Skove. Siden 1983 har 200.000 danskere og Verdens Skove bevaret 88.300.000 kvadratme-ter regnskov på 30 år. Det svarer til 12.362 fodboldbaner.

EU godkender støtte til biogas

EU-Kommissionen har godkendt nye støttesatser til anvendelse af biogas. Produktion af el fra biogas får forhøjet støtten, og der indføres en ny støtteordning til opgraderet og renset biogas, der tilføres henholdsvis na-turgas og bygasnet. Godkendelsen er betinget af, at der ikke ydes statsstøtte til de samme udgifter flere gange.

Mere ørken på Anholt Den særlige og sjældne natur på

Kattegat-øen Anholt, som omfat-ter Nordeuropas største lavhede, Ørkenen, får måske et nyt stort løft. Norddjurs Kommune søger EU-midler til et større naturplejeprojekt, og nu har en rundhåndet gave fra 15. juni Fonden bragt projektet et stort skridt videre.

Af Gustav Bech

Regeringen vil beskatte vores indkøb af brænde, men det har skabt massiv modstand og en sand stormflod af prote-

ster.Mange af os elsker brændefyring og

hyggestunder ved pejsen. Derfor kan det være svært at trænge igennem med budskabet om, at brænderøg faktisk er en alvorlig kilde til sundhedsskadelig partikelforurening.

I stedet for at lægge afgiften på bræn-det foreslår Det Økologiske Råd derfor en anden og mere retfærdig afgift på brændefyring, som kan skåne miljø og sundhed og samtidig ramme forurenin-gen mere præcist.

beskatning Regeringens forslag om afgift på brænde har skabt massive protester. Det Økologiske Råd er klar med en mere retfærdig afgift, som rammer den sundhedsskadelige luftforurening fra brændefyring.

Ifølge forslaget skal afgiften gøres afhængig af, hvor ofte man fyrer, og hvor meget fyringsenheden forurener. Om man bor i en af de større byer, eller om man bor på landet, skal også være et para-metrene.

En sådan afgift vil være meget mere retfærdig og bedre for miljøet end politi-kernes tiltænkte afgift på brænde.

Den vil samtidig gøre grænsehandel og handel med ‘sort’ brænde uinteressant.

Sundhedsskader for milliarderIfølge Kåre Press-Kristensen, senior-

rådgiver i Det Økologiske Råd, er der mange gode argumenter for at afgiftsre-gulere den sundhedsskadelige luftforure-ning fra brændefyring.

Den resulterer årligt i 200-250 for tid-lige dødsfald i Danmark og sundhedsska-derne løber op i flere milliarder kroner.

– Den brændeafgift, politikerne fore-slår, har skabt postyr, bl.a. fordi den vil

Beskat forurening i stedet for brænde

OVERBLIK

» DET ØKOLOGISKE Råd foreslår blandt andet, at afgiften skal gøres afhængig af, hvor ofte

man fyrer, og hvor meget fyringsenheden forurener.


Foto

: Col

ourb

ox

øge grænsehandlen og måske åbne for et sort brændemarked. Den kan også friste svage sjæle til at fyre med affaldstræ. Alle disse ulemper undgås med vores afgift, der samtidig giver en meget større miljø-gevinst, siger Kåre Press-Kristensen.

Ifølge ham tegner brændefyring sig for ca. 70 pct. af landets samlede partikelud-ledning, mens samtlige danske kraftvær-ker tilsammen kun udleder ca. to procent.

Derfor er brændefyring et stort pro-blem, selv om mange har svært ved at erkende det.

– Men afgiften kan gøres smartere end politikernes forslag, understreger Kåre Press-Kristensen.

Det Økologiske Råd foreslår, at der fremover betales en afgift hver time, fyringsenheden anvendes. Det kan registreres ved hjælp af en tem-peraturmåler med temperaturføler i skorstenen. Måleren aflæses årligt ligesom vandmåleren og kontrolleres ved skorstensfejerens periodiske tilsyn. Timetaksten skal afhænge af fyringsen-hedens forurening.

Dertil skal lægges biomasseafgiften. Fyringsenhedens forurening kan fastlæg-ges med udgangspunkt i dens miljøklasse (partikelforurening pr. kg træ).

Beskat forurening i stedet for brænde

OVERBLIK

10 gode grunde... ...til at indføre rådets afgifts-forslag frem for den tiltænkte brændeafgift.

1. De mest forurenende fyringsenhe-der udskiftes og derved reduceres forureningen markant.

2. Brugen af brændefyring bliver mindre attraktiv og derved redu-ceres forureningen markant.

3. Der genereres grønne jobs ved salg og udskiftning af fyringsen-heder og temperaturmålere.

4. Afgiftsforslaget øger ikke grænse-handlen med brænde eller stimu-lerer sort brændehandel.

5. Forslaget motiverer ikke til at fyre med affald og skrue ned for ilttilførslen for at spare træ.

6. Forslaget omfatter alt brænde (og ikke kun det handlede brænde) og er derved retfærdigt.

7. Forslaget er med til at sidestille brændefyring med andre varme-kilder, der er afgiftsbelagt.

8. Forslaget giver et direkte incita-ment til at udvikle bedre ovne og røgrensningsteknologi.

9. Forslaget giver en sundheds-gevinst på 1-2 mia. kr. årligt i Danmark pga. mindre forurening.

10. Forslaget kan let indføres ud fra skorstensfejernes registre over fyringsenheder i Danmark.» KÅRE PRESS-KRISTENSEN: - Alle ulemper-

ne ved den afgift, politikerne foreslår, kan

man undgå ved at følge vores forslag.

Af Gustav Bech

Hvis man vil skåne miljø og klima, skal man først og fremmest spise mindre rødt

kød og flere grønsager. I det samlede regnskab tæller det

knap så meget, at grønsagerne er dyrket uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning, og at dyrene er opdrættet under økologiske regler, er forskerne nået frem til.

Rapporten skal ifølge forskerne ‘bi-drage til at nuancere den nuværende forbrugerviden om miljøpåvirkningen ved øget import og eksport af økolo-giske fødevarer’.

Rapporten peger især på, at kødforbruget og ikke mindst det røde oksekød er afgørende for miljøbelastningen, siger en af for-skerne bag rapporten, lektor Henrik Saxe fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Skær en tredjedel af kødforbruget– Vi har lavet en livscyklusanalyse,

hvor vi dokumenterer, at man ved at reducere sit kødforbrug med blot 35 procent fra de gennemsnitlige 138 gram kød om dagen til 90 gram om dagen og i stedet spiser flere grøntsa-ger og fuldkornsprodukter, kan redu-cere kostens samlede miljøbelastning med 26 procent. På den måde kan vi som forbrugere gøre en reel forskel for miljøet ved at spise mindre kød, siger Henrik Saxe.

Spar på kødet og spis mere grøntEn kostsammensætning med mindre rødt kød og flere grønsager tæller mest, hvis man vil skåne miljøet, konkluderer ny rapport fra Københavns Universitet.


OVERBLIK

Af Niels Boel

Warszawas nye skyline sender – med Libe-skinds skykraber bue som nyeste skud – et

signal om frembrusende økonomi. Men byen bød også på de mere usympatiske træk ved den kuldioxid-baserede verdens-økonomi. Fra morgenstunden serveredes bjergevis af kød og foran mit hotelvindue tordnede lastbilerne afsted fra årle mor-gen. Polen er Europas store kulnation og kulindustrien årlige konference fandt sted samtidig. En af klimatopmødets konfe-rencetasker sponsoreredes af oliefirmaet Lotos.

Aktivistgrupper og civilsamfundsgrup-perne, som afholdt parallelle møder, klagede over begrænset adgang til ak-kreditering på topmødet. Store miljøor-ganisationer udvandrede i protest mod trægheden i forhandlingerne, som står i kontrast til videnskabens alarmerende rapporter: Verdenstemperaturen er frem til århundredeskiftet på vej mod en 4 graders stigning i forhold til niveauet ved industrialiseringens begyndelse. Det vurderes, at en 2 graders stigning vil få dramatiske og ukontrollerbare konse-kvenser for menneskeheden.

Masaiernes levevis truesMasailederen Jospeh Ole Simel lyste

op i et bleggråt landskab med sin glinsen-de isse og sine hullede ører. Hans øjenlåg var trætte og tunge. Men stemmen var fast. Ole Simel advarede mod klimaløs-ninger, som dem hans eget folk er blevet offer for.

– Vi masaier lider meget under klima-forandringerne. Tørke gør folk meget

fattige og livet meget svært. Det ødelæg-ger vores levevis, fortalte han.

Lange perioder med tørke har gjort voldsomt indhug i nomadefolkets kvæg-bestand. Ole Simel har mistet 300 af sine 340 køer. Kvæg har en særlig betydning for masaierne, fortæller han. De er bru-degaver ved indgåelse af ægteskab. Deres blod drikkes, bl.a. som led i ceremonier. Salget af kød betaler for børnenes skole-gang, tøj og livsvigtig medicin. Når kvæ-get er væk, må kvinderne sanke brænde til videresalg – hvad der bærer ved til den truende ørkendannelse. Og mændene må falbyde deres arbejdskraft til småjobs i byerne.

Ofre for klimatiltagKlimaaftaler – som skulle fattige

komme som Ole Simel til undsætning – kan have en skadelig virkning, fortæller han. Han klager over, at et stort planlagt energiprojekt med geotermisk anlæg og vanddæmninger har forårsaget overgreb mod masaierne. Vestlige virksomheder, som indgår i den slags såkaldte CDM-projekter, optjener ret til at udlede ekstra CO2 i hjemlandet.

Klimaet venter ikke- VI MASAIER lider meget under klimafor-

andringerne. Tørke gør folk meget fattige

og livet meget svært. Det ødelægger

vores levevis, siger masailederen Jospeh

Ole Simel.

cop 19 De magre resultater ved de seneste klimatopmøder står i kontrast til de alarmerende meldinger fra verdens klimaforskere – og fra de mest udsatte grupper som masaierne i Kenya.

Projektet er finansieret af verdens-banken og involverer store firmaer som danske Maersk Olie og Gas og Nordjysk Elhandel. Det gav i juli anledning til politiets udsmidning af 2.000 masaier fra et 20.000 km² stort område i Rift Valley i det sydlige Kenya.

– Huse blev ødelagte og mange dyr blev dræbt, fortalte han.

To uger efter udsmidningen vendte masaierne tilbage.

– Udsmidningen var ulovlig, sagde Ole Simel.

Ifølge internationale aftaler skal oprin-delige folk som masaierne tages med på råd, når der træffes vigtige beslutninger, som vedrører dem. Ole Simel var til stede ved konferencen i håb om, at også masai-ernes stemme bliver hørt ved det interna-tionale topmøde.

– Vi kræver en tilgang til klimaforan-dringerne, der baserer sig på menneske-rettighederne og respekterer oprindelige folks rettigheder, konkluderede han.

n Niels Boel er jouralist og forfatter

Foto: Niels Boel


Transporten er den sektor, hvor vi for alvor mang-ler at knække kurven for CO2-udslippet. Rege-ringen skal finde yderligere 6 procent reduktion

af klimagasudslip - udover det der blev aftalt ved energi-aftalen i 2012. Vi ved, at afgifter er et af de mest effektive virkemidler. Desværre er regeringen ikke villig til at rykke nu i forhold til indførelse af roadpricing. Både Trængsels-kommissionens rapport fra september og regeringens eget Virkemiddelkatalog fra august – som led i Klimaplanen – viser ellers, at det ville være noget af det mest effektive. Og der er oveni købet bred opbakning – både Dansk Industri og fagbevægelsen støtter.

Regeringen har taget flere gode initiativer – togfonden, flere penge til supercykelstier m.v. Men klimaeffekten ville være langt større, hvis man samtidig gjorde det dyrere at køre i bil.

DET STÅR SÅ i regeringsgrundlaget, at man vil omlægge registreringsafgiften, så det i højere grad fremmer brændstoføkonomiske biler – og det skal gøres provenuneutralt. Her kan også hentes meget. Vi kan kun opfordre regeringen til snart at gennemføre dette. Den borgerlige regering lagde afgiften om i 2007, så man gjorde den delvist afhængig af bilens CO2-udslip. Det havde en god øjeblikkelig effekt, da det fik langt flere bilkøbere til at købe brændstoføkonomiske biler. Men samtidig gjorde man de mindre dieselbiler så billige, at bilsalget steg. Selv under finanskrisen holdt det bilsalget oppe. Og man undergravede effekten af reformen, idet man ikke sørgede for, at afgiften fulgte med den tekno-logiske udvikling.

Man gik ud fra gennemsnitsbiler, hvor en benzinbil kørte 16 km/l og en dieselbil 18 km/l – og i dag anvendes

Omlæg bilskatterne

Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling. Vi gennemfører oplysningsar-bejde, dokumentation og debat om en lang række miljøsager, til gavn for borgere og beslutningstagere: Hvordan bekæmper vi for eksempel farlig kemi og luftforurening, og hvorledes fremmer vi energibesparelser samt helhedstænkning i landbrug og trafik? Vi har særligt fokus på klima og vedvarende energiformer. Det Økologiske Råd blev oprettet i 1991 og er ikke et offentligt støttet råd, men en medlemsforening organiseret som NGO. Vores arbejde finansieres af medlemsbidrag, støttebi-drag og eksterne projektmidler. I 2009 fik vi tildelt Aase&Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris. Læs mere på www.ecocouncil.dk

Af Christian Ege,sekretariatsleder,Det Økologiske Råd

det samme knækpunkt, selvom de nye biler i gennemsnit kører ca. 5 km længere pr. l. Desuden går man ud fra tests under kunstige testvilkår, hvor bilerne i realiteten kører 20-25 procent kortere på literen. Endelig gav man en stor belønning til biler, der kører længere på literen end de nævnte grænser – og en langt mindre ekstra-afgift til biler, som kører kortere på literen. Alt sammen betyder det, at man i dag belønner langt de fleste nye biler, som om de var særligt brændstoføkonomiske – selv om de ikke er det. Og pengene fosser ud af statskassen. Statens indtægter fra registreringsafgiften er faldet med godt 10 mia. kr./år. Det svarer til, at man har givet ca. 2/3 af statens ge-vinst ved den kontroversielle tilbagetrækningsreform som afgiftslettelser til bilisterne.

DER ER BRUG for meget snart at rette op på denne uholdbare situation. Man skal flytte det nævnte knæk-punkt, så det svarer til de faktiske gennemsnit for nysolgte biler. Og så skal knækpunktet gøres dynamisk, så det fremover følger den teknologiske udvikling. Man skal lave ligevægt, så ‘belønning’ og ‘straf’ er ens på begge sider af knækpunktet. Og endelig skal man tage højde for, at staten mister afgiftsindtægt, når salget af benzin og diesel falder med de mere brændstofbesparende biler.

Regeringen ønsker som sagt, at omlægningen skal være provenuneutral. Men så skal registreringsafgiften lægges lidt højere, så de samlede indtægter fra bilafgifter holdes konstant, når indtægt fra benzin- og dieselafgift falder. Endelig skal vi være med til at presse EU til at ændre de nævnte kunstige testvilkår for nye biler, så de kommer til at afspejle, hvor langt bilerne i virkeligheden kører på literen.

En sådan omlægning vil på sigt kunne medføre en be-tydelig sænkning af bilernes CO2-udslip. Men det overflø-diggør ikke behovet for at indføre roadpricing, når det er muligt, dvs. i løbet af de næste ca. 6 år. Vi skal fortsat også på længere sigt fremme biler med mere CO2-neutrale drivmidler – først og fremmest el til personbiler og biogas til den tunge trafik.


LEDER


Af Nanna Clifforth

I midten af november sluttede an-den runde af forhandlingerne om en ny frihandelsaftale mellem EU og USA, the Transatlantic Trade

and Investment Partnership eller TTIP. Ifølge Europa-Kommissionen vil TTIP bringe vækst og jobs til Europa, USA og resten af verden. Der er altså ingen tabere i verdens største konkurrence om markedsandele.

Da alle forhandlinger foregår bag luk-kede døre, har læk fra forhandlingerne måttet afsløre, at den øgede handel skal komme i stand gennem fjernelsen af ‘tek-niske handelsbarrierer’ og ‘harmonisering af lovgivning’.

Da de eksisterende toldsatser mellem EU og USA allerede er meget lave, og ingen af forhandlingspartnere ønsker at røre ved landbrugsstøtten, skal væksten opnås gennem ensretning af lovgivning og regulering blandt andet på fødevare- og miljøområdet.

Desværre betyder det ikke harmo-nisering mod højere standarder, men i stedet mod laveste fællesnævner for at give virksomheder eksportmuligheder til lande, hvor deres produkter i dag ikke lukkes ind.

Det vil potentielt betyde et opgør med EU’s forsigtighedsprincip, som kan blive erstattet af amerikanske principper, hvor fødevaresikkerheden baseres på ‘viden-skabelig’ beviser leveret af industrien på frivillig basis.

Sammen med fjernelse af ‘tekniske handelsbarrierer’, altså national lov-givning som står i vejen for eksport, vil harmoniseringen kunne åbne for forhøjet indhold af pesticider og kemikalier i fødevarer og produkter, mindre mærk-ning af fødevarer, færre krav til fødevare-

Atlantisk frihandel kan få uoverskuelige konsekvenser

ningsstoffer til især kød- og mælkepro-duktion, som TTIP også vil åbne op for.

Udover at fjerne tekniske handels-barrierer og harmonisere lovgivningen ønsker EU og USA med TTIP at give virksomheder mulighed for at udfordre national lovgivning gennem en interna-tional domstol, ved såkaldt Investor-State Dispute Settlement (ISDS).

ISDS medfører, at virksomheder kan lægge sag an mod regeringer, hvis landets lovgivning medfører tab for virksomhe-den, fordi det hindrer salg af dets varer.

ISDS indføres ofte med frihandelsafta-ler, hvilket tidligere har betydet, at Chev-ron har lagt sag an mod Ecuador, fordi Ecuador har idømt Chevron en bøde på 18 milliarder dollars for miljøødelæggelse i Amazonas.

Udover at kunne sagsøge stater på baggrund af eksisterende lovgivning og undslippe bøder er det ikke utænkeligt, at regeringer vil undlade at indføre lovgiv-ning for undgå sagsanlæg for milliarder af kroner.

Miljøødelæggelse og gamlingTTIP vil dyrke en vækst, som bygger

på miljøødelæggelse og gambling med fødevaresikkerheden og vil styrke og øge et forbrug, som allerede er ubæredygtigt. Derfor er det ovenud vigtigt, at forhand-lingspartnerne i Bruxelles og Washington først og fremmest presses til offentlige forhandlingerne, så EU’s og USA’s bor-gere og civilsamfund kan tage stilling til konsekvenserne.

Parterne ønsker at færdiggøre for-handlingerne i løbet af 2014, og hvis de får lov, bliver det uden inddragelse af andre parter, men til stort tab for alle.

n Nanna Clifforth læser miljøteknologi på DTU og er aktiv i NOAH landbrug og fødevarer.

DELTAG I DEBATTEN

Velkommen til Global Økologis opinionssider. Her kan du møde mennesker med meninger og argumenter om klima, natur og miljø. Du kan også selv deltage i debatten. Skriv kort, max. 350 ord, hvis ikke andet er aftalt. [email protected]

OPINION

frihandel – En ny handelsaftale skal skabe vækst ved at fjerne såkaldte ‘tekniske handelsbarrierer’. Men det vil ske på bekostning af fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse, når EU og USA forhandler verdens største frihandelsaftale.

produktion og hindring af lokal og grøn indkøbspolitik.

Desuden arbejder EU på at ændre den amerikanske Marine Mammal Protection Act, som fastlægger importrestriktioner på fiskeri.

Mest af alt ligner det et ræs mod bunden, hvor fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse tilsidesættes til fordel for fødevare- og kemikaliegiganters mulighe-der for at sælge produkter på begge sider af atlanten.

Genmodificerede hormonbøffer Et af de store springende punkter

imellem landbrugs- og fødevareproduk-tionen i EU og USA er brugen af GMO.

Mens EU’s handelskommissær, Karel de Gucht har udtalt, at EU’s GMO-regulering ikke vil ændre sig med en frihandelsaftale, har USA lagt vægt på, at aftalen ikke vil blive indgået, uden at EU fjerner handelsbarrierer, som blokerer for eksport af amerikanske landbrugsproduk-ter. Flere NGO’er forventer derfor, at USA gennem forhandlingerne vil udfor-dre EU’s nultolerance overfor forurening med genmodificerede frø og EU’s obli-gatoriske mærkning af genmodificerede fødevarer. Hertil kommer, at importen af genmodificerede fødevarer automatisk vil stige, hvis aftalen indgås.

Det er også interessant, at Monsanto, producent af bl.a. genmodificerede frø , i slutningen af 2012 annoncerede, at man ville trække sig fra det europæiske marked grundet manglende interesse fra EU for at dyrke genmodificerede afgrø-der. Men den officielle udmelding er ikke blevet efterfulgt af tilbagetrækninger af ansøgninger om import og dyrkning af genmodificerede afgrøder i EU, hvorfor intet tyder på mindsket interesse.

National lovgivning kan udfordres Et andet stridspunkt mellem parternes

fødevareproduktion er brugen af vækst-hormoner og fødevare- og fodertilsæt-


Norden skal skabe grøn mode og design

Det nordiske samarbejde har aldrig været så dynamisk og synligt, som det er nu. Det skal udnyttes. Først og frem-

mest med bæredygtighed og samfundsan-svar som de to overordnede overskrifter. De lokale nichebrancher indenfor tøjde-sign skal styrkes, således at også arbejds-pladser bliver skabt. Ny Nordisk Mode er kommet for at blive, præcis som Ny Nordisk Mad er det.

Nordisk Råd og Nordic Fashion Association har sammen skabt Ny Nor-disk Mode, som netop har til hensigt at støtte, udvikle og samle modebranchen og dermed på sigt styrke fælles nordiske eksport-initiativer, grøn vækst og fasthol-de den gode nordiske designtradition.

Norden og det nordiske samarbejde går forrest på en lang række områder, og vi skal leve op til det ansvar, der følger med det at være forbillede. Den nordiske mode skal være med til at skabe arbejds-pladser, styrke forretningsdrivende, styrke Nordens placering på verdenskor-tet, tage vare på miljøet og være med til at nedbringe forurening og menneskelig udnyttelse i den tredje verden.

Tilbage i hånden skal vi have gode, sunde tekstil- og designvarer, som er attraktive for køberne, og som i den grad kommer ind under kategorien unikt – både hvad angår design og produktion. Og arbejdspladser, dem kan vi ikke få nok af.

En af de mest forurenendeDet kommer efterhånden ikke bag på

nogen, at tøj- og tekstilindustrien er en af de mest forurenende industrier i verden. Måske den værste.

Indfarvning i giftige kemikalier, enormt vandforbrug – ikke mindst i kraft af forbrugernes vaskemaskiner, den mas-sive CO2-udledende lastbil-, skibs- og flytrafik ved fragt. Alt sammen forure-ningsfaktorer i en sådan grad, at det ikke kan fortsætte uden at få endnu større konsekvenser for naturen og miljøet, end dem vi allerede er vidner til nu.

I slut 80’erne – og op gennem 90’erne hørte vi om de voksende huller i ozonla-get. I dette årti har vi hørt om, hvordan indlandsisen smelter hastigt på grund af

Danmark og resten af norden skal være fanebærer, når det gælder bæredygtig mode og design.

den globale opvarmning – forårsaget af netop hullerne i ozonlaget. Og i de sidste par år har især den grønlandske indlands-is’ alt for hurtige retræte været på manges læber og præget det brede mediebillede.

Børnearbejdere og underbetalingDet nuværende menneskelige og

sociale aspekt, når det handler om teks-tilindustrien på verdensplan, er en helt horribel historie for sig med dårlige arbejdstagerrettigheder, børnearbejde, og underbetaling i den tredje verden.

Rigtig mange virksomheder vælger at få produceret deres varer i udviklingslan-dene eller i lavlønsområder. Her indgår også børn i produktionen. Børn er billig arbejdskraft, der sjældent stiller krav. Tekstilindustrien skønnes at være det erhverv, der skaber flest børnearbejdere. Samtidig står vi over for den konstante udfordring med at finde og skabe arbejds-pladser herhjemme.

Der er mange gyldige og tungtvejende argumenter for at gå den miljøbevidste og bæredygtige vej. Eller sagt på en anden måde, der er ingen undskyldning for at lade være!

Vi skal blive mere bevidste om ma-terialevalg – og først og fremmest sikre

at ingen – her især børn, lider nogen former for overlast i produktionen eller bliver underbetalte. Det handler også om at mindske vandforbruget og dermed udnytte mulighederne for at spare på na-turressourcer. Produktionerne skal hentes hjem igen, så vi kan få gang i væksten og styrke arbejdslivet.

Bæredygtigheden kan blomstreI det nordiske samarbejde kan bære-

dygtigheden blomstre. Vi har masser af ressourcer, vi kan trække på som eksem-pelvis uld, skind og sælskind – eller mæl-kefibre! Indfarvningen af tekstilerne kan gøres naturligt, så forureningen mindskes betydeligt, og materialer kan genbruges. I sidste ende vil forbrugeren stå med et produkt, som er produceret med mindre skade på miljø og mennesker.

Ny Nordisk Mode handler om at sam-le og markedsføre nordiske værdier. En del af det handler om at passe på vores planet og menneskene på den. Og om at leve op til vores nordiske kulturarv som blandt andet handler om samhørighed, samvittighed og om at udvikle holdbare løsninger på gamle og nye udfordringer.

Ny Nordisk Mode støtter og fremmer tiltag, som er med til at udvikle bæredyg-tige økologiske tekstilprodukter. Tøjet skal designes lokalt og tænkes bæredyg-tigt fra begyndelsen. Produktionen skal foregå under skærpet kontrol og gerne tættere på leveringsmarkederne, og der-med samtidig give plads og rum til nye ideer og påfund, der skal skabe alternati-ver til den kommercielle.

Norden SKAL være spydspids for vækst, socialt og samfundsmæssigt ansvar.

Af Karin Gaardsted (S), MF formand for Erhvervsudvalget og medlem af Nordisk Råds Præsidium

AKTUEL KOMMENTAR


OPINION


TRANSPORT

Af Jeppe Juul og Christian Ege

Den tunge trafik er smertens-barnet i den grønne omstil-ling af transportsektoren. Her lader omstillingen vente på

sig, selvom der reelt ikke er tid til at vente. For personbiler og små varebiler kan

energieffektive løsninger være elbiler og plugin hybridbiler. Det er biler, der kører på el, men kan slå over på benzin eller diesel, når batteriet er fladt. Disse biler spiller smukt sammen med udbygningen af vedvarende energi, bl.a. fordi de kan lade op om natten, når det øvrige elfor-brug er lavere.

Derimod er det ikke helt så nemt med den tunge transport. Der er ganske vist forsøg med el-busser og el-skraldebiler, og man kan allerede i dag installere el-

drev, der kan drive fx en kompressor på en skraldebil. Men der er stadig lang vej, før den tunge vejtransport som sådan kan elektrificeres. Det vil enten kræve en gan-ske betydelig udvikling af batterier, så de bliver markant billigere, lettere og mere energitætte, eller at man opsætter køreled-ninger til køretøjerne langs eller i vejene.

Elektrificering er at foretrække, da en el-motor er omkring tre gange mere energieffektiv end en forbrændingsmotor. Men vi har ikke tid til at vente på frem-tidens teknologiske løsninger i en situa-tion, hvor kloden er truet i en grad, som de færreste af os har lyst til at tænke på.

En anden mulig løsning er bære-dygtige 2. generations biobrændstoffer såsom etanol fremstillet ud fra halm. Men det er indtil videre en dyr løsning, og det er samme løsning, man peger på til flybrændstof og til skibe. Så meget taler for at prioritere det til disse sektorer. Man laver allerede i dag 2. generations biodiesel ud fra animalsk affald som fedt, dyrerester, selvdøde dyr m.v.

Det er en udmærket løsning, men potentialet er ret lille.

Biogas er den realistiske løsningTilbage bliver biogas som den mest

realistiske løsning for den tunge trafik på kortere sigt.

I Danmark har vi et ganske finmasket gasnet spredt over størstedelen af landet. Og vores potentiale for biogas er større end andre landes, fordi vi har så mange dyr på stald. Alligevel er det Sverige, som ikke har et udbredt gasnet, der er gået i spidsen her. I 2011 havde Sverige 1.700 gasdrevene busser og 1.000 lastbiler. 10 procent af bybusserne var gasdrevne.

Danmark er med andre ord bagefter.Derfor er vi i Det Økologiske Råd gået

aktivt ind i at skabe denne omstilling. For tre år siden tog vi initiativ til et større partnerskab, der skulle lave et demonstra-tionsprojekt med gas til tung transport i Danmark. Og her i oktober i år har vi så kunnet åbne Københavns første gastank-station, der i første omgang skal forsyne fire renovationsbiler, der kører for Kø-benhavns Kommune. Flere vil hurtigt komme til. Der er også åbnet gastanksta-tioner i Fredericia, Skive og Odense, og i 2014 følger en station i Gladsaxe nord for København, som skal betjene busser.

Det er netop nu, at vi har mulighe-den for en hurtig udbredelse af gas til

Giv den bare gas – altså lastbilen analyse Biogas er det realistiske CO2-neutrale drivmiddel til lastbiler og den øvrige tunge trafik. Danmark har gode forudsætninger for at producere og transportere biogas. Det Økologiske Råd har været med til at forberede Københavns første gastankstation for skraldebiler, som lige er åbnet.


TRANSPORT

tunge køretøjer. Flere større energivirk-somheder står klar til at foretage store investeringer i infrastruktur i Danmark. Hurdlen er, at det er dyrere at anskaffe gaskøretøjer. En lastbil koster ca. 300.000 kroner ekstra. Og da der er fuld afgift på gas til transport, koster den ligeså meget som dieselolie. Derfor bør politikerne sænke afgiften på gas til tunge køretøjer for at sætte gang i udviklingen.

Når man går fra diesel til gas, falder luftforureningen, især med de sundheds-skadelige partikler, som i dag udgør en al-vorlig trussel – med flere hundrede ekstra dødsfald og tusinder af sygdomstilfælde til følge.

Desuden reduceres støjen fra motoren mærkbart. Også vejstøj er et stort sund-hedsproblem, og desuden forringer det livskvaliteten for mange mennesker. Men hvad med klimaet?

Biogas er CO2-neutralHvis det er naturgas man bruger,

sker der en mindre reduktion af CO2-udslippet i forhold til diesel. Bruger man derimod biogas, får man en helt CO2-neutral løsning. Ja, baserer man biogas-produktion på gylle, får man faktisk ofte mere end 100procent reduktion.

Det kan lyde mærkeligt, men skyldes, at man får en dobbelt effekt. Man erstat-ter et fossilt brændstof til køretøjet, og samtidig sænker man udslip af metan og lattergas fra udspredning af gyllen. Som ekstra gevinst gør man samtidig kvælstof-fet i husdyrgødningen mere tilgængeligt for planterne. Det betyder, at der bliver mindre kvælstof liggende, som kan ud-vaskes om efteråret og dermed forurene vandmiljøet.

Men gør vi os så ikke afhængige af at skulle fortsætte med en alt for stor svine-produktion?

I Det Økologiske Råd går vi ind for at begrænse svineproduktionen og har foreslået, at reducere produktionen med 30 procent over en 10-årig periode. Det ville give tid til at indkøre andre råvarer til biogasproduktion.

Der bruges allerede spildevandsslam, slagteriaffald m.v. i dag. Men der er store muligheder også i dybstrøelse, halm, græs-slæt fra naturarealer, kløver fra økologiske sædskifter, organisk affald fra

» KØBENHAVNS FØRSTE gastankstation for

gasbiler er netop åbnet – og Det Økologiske

Råd har været med i planlægningen.

husholdninger og fra servicesektoren. Og selvom man fjernede 30 procent, ville der stadig være de 70 procent tilbage, som kan levere gylle til biogas. Hertil kom-mer kvæg og andre drøvtyggere. Også frilandsdyr kommer på stald om natten og i vinterhalvåret. Der er ikke noget, der taler for, at det bliver lettere at mindske svineproduktionen, blot fordi vi lader være med at bygge biogasanlæg.

Til tunge køretøjerHvordan skaffer vi biogas til de tunge

køretøjer?Der er tradition i Danmark for at

bruge biogassen i kraftvarmeværker. Men der er gode argumenter for at bruge en del af den til tunge køretøjer.

Et biogasanlæg producerer konstant året igennem. Men om sommeren afsæt-tes langt mindre varme.

Hvis man blot forbinder et biogasan-læg til et kraftvarmeværk, tvinges man til at bortkøle en stor del af varmen om sommeren. Og dette problem vokser jo større en del af vores elproduktion, som kommer fra vindmøller. Derfor er der store fordele ved at føde en del af biogas-sen ind på naturgasnettet.

Dette indeholder store lagre, som gør, at gassen kan gemmes til der er brug for den, typisk om vinteren. Samtidig er gasnettet landsdækkende. De fleste biogasanlæg findes og planlægges i Jyl-land, mens halvdelen af befolkningen bor på Sjælland. Også derfor er det en stor fordel at bruge naturgasnettet til at transportere biogassen.

Men så bliver den jo blandet med na-turgas. Ja, derfor er man nødt til at bruge certifikater, hvis man vil købe biogas til tunge køretøjer. Det offentlige selskab Energinet.dk har udviklet et certifikat, som sikrer, at når man betaler for biogas

til køretøjer, fødes der samme mængde biogas ind på nettet, som der tappes.

Dvs. selv om det rent fysisk er mest naturgas, man modtager, har man bidra-get til, at der aftages biogas. Det kunne selvfølgelig give en bedre mavefornem-melse, hvis man vidste, det også rent fysisk var biogas, man modtog. Men så skulle det køres på tankbiler fra biogas-anlægget, og det ville ikke være godt for miljøet. Derfor har vi accepteret certifi-kat-modellen.

Kan lagres og distribueresBiogas indeholder ca. 35 procent CO2.

Denne skal fjernes, inden det fødes ind på naturgasnettet. Det ville den også skulle, hvis man aftog biogassen direkte og kom den på en lastbil. Det koster en del at opgradere biogasen, som det hed-der. Men det skal afvejes imod de fordele, man får. Nemlig at gassen kan lagres, til den skal bruges, at den kan transporteres miljøvenligt rundt i hele landet, og at den kan bruges til tunge køretøjer, hvor der i dag ikke er andre gode alternativer til dieselolie. Når biogassen er opgraderet, har den stort set samme kvalitet som naturgassen (næsten ren metan) og kan uden problemer blandes med den.

Biogassen gemmer altså en stor del af nøglen til at løse klimaproblemet for de tunge køretøjers vedkommende. Til gen-gæld er potentialet så heller ikke større, når man også skal bruge en stor del af biogassen til kraftvarme. Derfor bør man på transportområdet koncentrere biogas-sen til den tunge trafik, hvor eldrift er vanskelig i dag.

n Jeppe Juul er transportmedarbejder og Christian Ege er sekretariatsleder for Det Økologiske Råd


Uranudvining i Grønland: Miljøet bliver taberen

Af Niels Henrik Hooge

I slutningen af oktober vedtog det grønlandske Landsting, Inatsisar-tut, med mindst muligt flertal at ophæve forbuddet mod at udvinde

uran. Beslutningen var kulminationen af en kampagne, der tog sigte på med alle midler at feje indvendingerne i offentlig-heden og det politiske miljø til side.

Ganske vist gik den grønlandske regeringskoalition på valg på bl.a. at ophæve urannultolerancen, men under valgkampen havde den lovet, at offent-ligheden ville blive inddraget og beslut-ningen truffet på det bedst mulige saglige grundlag. Og så sent som ved åbningen af Inatsisartuts efterårssamling i september, varslede den nyvalgte regeringsleder, Aleqa Hammond, at der skulle holdes en folkeafstemning i Sydgrønland om det store uranmineprojekt i Kuannersuit, når

handlingen af uranforslaget blev der end-videre offentliggjort en dansk-grønlandsk embedsmandsrapport, som gennemgår de juridiske rammebetingelser for pro-duktion og eksport af uran. Ingen af de to rapporter behandler seriøst miljøkonse-kvenserne af at ophæve forbuddet.

Storeksportør af uranBeslutningen relaterer sig i altover-

vejende grad til Kuannersuit-projektet, men de to rapporter omtaler næsten ikke projektets miljøpolitiske følger. Hermed er de på linje med det, der synes at have været den grønlandske regerings, Naal-akkersuisuts politiske strategi på uran-området: Man omtaler uranudvindingen som et ubetydeligt, men nødvendigt biprodukt til udvindingen af de sjældne jordarter, som ikke er kontroversiel, og behandler så vidt muligt ophævelsen af uranforbuddet som et abstrakt fæno-men. Hermed undgår man bekvemt at tage stilling til mineprojektets konkrete

GRØNLAND

uranforbuddet var væk. Alle disse løfter er imidlertid blevet brudt.

Mangelfulde rapporterOpbakningen til forbuddet, der har

været i kraft i Rigsfællesskabet i femogty-ve år, har næsten uden afbrydelser været enstemmig i Inatsisartut og det danske Folketing. Man kunne derfor forvente, at en ny uranpolitik ville forudsætte en grundig vurdering af alle uranudvindin-gens risikomomenter.

Af samme grund bestilte Inatsisartut sidste efterår en uvildig rapport fra Lett Advokatfirma, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Univer-sitet, og revisionsfirmaet Pricewater-houseCoopers (PwC), der skulle afdække konsekvenserne af at ophæve nultoleran-cepolitikken. Alle kendsgerninger skulle på bordet, så Inatsisartut og offentlighe-den i god tid kunne have en debat på et sagligt og oplyst grundlag.

Imidlertid blev rapporten, der har væ-ret færdig siden april, først offentliggjort i allersidste øjeblik. Få dage før førstebe-

uran Tilladelsen til uranudvining i Kuannersuit/Kvanefjeldet kan gøre Grønland til én af verdens fem største eksportører af uran. Men følgerne for miljøet er uoverskuelige, og omkostningerne til oprydningen vil blive så gigantiske, at mineprojektet på langt sigt kan blive en økonomisk belastning for det grønlandske samfund.

Foto

: CC

wili

_hyb

rid v

ia fl

ickr

Kuannersuit-mine-projektet bliver uden sammenligning det mest forurenende industripro-jekt i Rigsfællesskabets historie.


sundheds-, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, og kan sidenhen reducere dem til et mindre administrativt problem, væk fra offentlighedens søgelys.

Den realitet, som ingen af de to rap-porter omtaler, er, at Kuannersuit-mi-neprojektet uden sammenligning bliver det mest forurenende industriprojekt i Rigsfællesskabets historie. Uranbrydning i Kuannersuit bliver en hovedaktivitet og ikke kun en underordnet aktivitet i for-hold til udvindingen af sjældne jordarter.

Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU) - i dag GEUS – har påvist, at der er op til 600.000 tons uran i hele Ilim-maasaq-komplekset, hvoraf Kuannersuit

» GRØNLAND KAN blive én af verdens

største eksportører af uran.

er en del. Licenshaveren, mineselskabet Greenland Minerals and Energy (GME), anslog i sin finansrapport fra 2010 den årlige uranproduktion til 3.895 tons.

Holder det stik, bliver Kuannersuit den tredjestørste uranmine og den næst-største åbne uranmine i verden – med en levetid på op til 60 år. Kun uranminerne McArthur River i Canada og Ranger i Australien er større.

Uranproduktionen fra Kuannersuit vil gøre Grønland til den femtestørste – iflg. nogen kilder endog den tredjestørste uranproducent i verden. Hertil kommer, at Kuannersuit rummer verdens største enkelte forekomst af et andet radioaktivt

GRØNLAND

stof thorium – muligvis op til to millioner tons.

Farligt i titusinder af årI kraft af sit produktionsvolumen kan

projektet sammenlignes med uranminen Rössing i Namibia. Denne mine, der næsten har det samme uranindhold pr. tons malm som Kuannersuit – ca. 300 gr. - producerer for øjeblikket ti tons uran og efterlader 30.000 tons radioaktivt affald om dagen.

Uranens lave lødighed betyder, at der stort set produceres lige så meget tailings – dvs. det, der bliver tilbage, når uranet er skilt fra - som der brydes malm. Indtil videre har Rössing-minen, hvis drift begyndte i 1976, bl.a. forurenet grund-vandsreservoirer og den nærliggende Khan flod.

Ud over en betydelig mængde giftige kemikalier, vil Kuannersuit-projektet i løbet af hele sin levetid efterlade mange millioner tons tailings, der indeholder nogle af de giftigste radioaktive emner, som radium, thorium, radon og polo-nium.

85 pct. af radioaktiviteten fra uran-brydningen bliver tilbage i det efterladte affald, der forbliver radioaktivt på et farligt niveau i hundreder af tusinder år. Hertil kommer, at Kuannersuit som nævnt indeholder den største fore-komst af thorium i verden, som

Foto: Colourbox


GME ikke har planer om at udvinde. Meget af radioaktiviteten fra dette

thorium – ingen ved hvor meget - vil blive efterladt i tailings-bunkerne.

Alt dette skal ses i lyset af, at det amerikanske Videnskabernes Akademi i 2011 konkluderede, at der ikke eksisterer nogen teknologi, der kan garantere en sikker langsigtet opbevaring af det radio-aktive affald fra uranbrydning.

Ikke penge til oprydningDen uvildige rapport indregner heller

ikke omkostningerne ved oprydning og naturgenopretning efter uranudvindingen. Årsagen er muligvis, at de samlede indtæg-ter fra Kuannersuit-projektet til Selvstyret både fra udvinding af sjældne jordarter og uran sættes meget lavt. På dette punkt er den i overensstemmelse med den rede-gørelse om uranminedrift, som det grøn-landske Råstofdirektorat offentliggjorde i 2008. Heri konkluderes, at de mulige indtægter til det grønlandske samfund fra beskatning af mineselskabet uanset beskat-ningsprocenten må forventes at blive af beskeden størrelse og ikke mærkbart kan forventes at forbedre Selvstyrets økonomi.

Det er derfor realistisk, at der ikke er penge til oprydning, når minen lukker. Ifølge de grønlandske miljøregler skal licenshaveren, GME, som udgangspunkt kun dække de to første års oprydning, hvorefter omkostningerne overgår til Selvstyret. Erfaringer fra andre uranmi-ner viser imidlertid, at to år er utilstræk-keligt: Oprydning efter uranbrydning i Tyskland i en skala, der svarer til den planlagte i Kuannersuit, har foreløbigt varet i femogtyve år og kostet de tyske skatteydere mere end 50 milliarder kr.

Syre pumpet ned i jordenDet er næsten en tredjedel mere end

indtægterne til Selvstyret fra Kuannersuit-projektet i det scenario i den uvildige

rapport, hvor Selvstyret har de højeste indtægter, og mere end seks gange højere end i det scenario, hvor indtægterne er lavest.

Et lignende eksempel finder man i Stráž pod Ralskem i den Tjekkiske Repu-blik, hvor fire millioner tons syre under uranudvinding blev pumpet ned i jorden fra 1960erne til midten af 1990erne. Op-rydningen forventes at koste ca. 17 milli-arder kr. og fortsætter i endnu tredive år.

I USA blev der i Navajo-land brudt fire millioner tons uranmalm fra 1944 til 1986. USA’s Kongres har vedtaget en radioaktivitets-erstatningslov, hvorefter der foreløbigt er udbetalt erstatninger på mere end 10 milliarder kr. til skadelidte fra bl.a. disse aktiviteter. Ingen af disse eksempler er nævnt i de to rapporter.

Rapporterne efterlader også det indtryk, at hvis blot Grønland ratificerer en række internationale konventioner og underkaster sig Det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) sikker-hedsstandarder på atomkraftområdet, vil udvindingen og produktionen af og handlen med uran vil foregå på en miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

IAEA’s standarder er imidlertid ikke bindende og de internationale konventio-ner angiver enten meget lave minimums-krav eller kan betegnes som soft law.

Endelig bør det understreges, at ophævelse af uran-nul-tolerance-poli-tikken ikke er en nødvendig betingelse for, at der kan udvindes sjældne jord-arter i Grønland eller for udvikling af grønlandsk minedrift i det hele taget. Forekomsten ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) indeholder ikke uran eller thorium, og vurderes at bestå af mere end fire milliarder tons malm. Den er sand-synligvis den største forekomst af sjældne jordarter i verden.

n Niels Henrik Hooge er cand.jur.

GRØNLAND

Foto

: Col

ourb

ox

Pas på når du gør rent Kemikaliekontrollen har fundet

fejl i næsten halvdelen af af 73 ren-gøringsmidler i butikkerne. Produk-terne havde forkerte faresymboler og oplyser ikke forbrugerne om risikoen for ætsning.

– Jeg er rystet. Det hører ikke steder hjemme, at man risikerer at få skader på huden eller i øjnene, når man gør rent, siger miljøminister Ida Auken.

EU afsætter flere penge til klima, natur og miljø

På trods af slukne statskasser og et stærkt reduceret EU-budget for 2014, har Europa-Parlamentet vedtaget at opprioritere EU´s klima- og miljøind-satsen frem mod 2020.

EU afsætter yderligere 11 mil-liarder kroner over de næste seks år til projekter, der omfatter naturbe-skyttelse og klimatilpasning. EU vil fremme en ny type af ‘integrerede projekter’, hvor de forskellige hensyn skal sammentænkes.

la Cour Sell vandt sag om ytringsfrihed

Tidligere direktør i Danmarks Na-turfredningsforening, René la Cour Sell, har nu fået Østre Landsrets ord for, at han gerne må sige, at landbru-gets forurening af vores drikkevand er et stort problem.Miljøminister Ida Auken udtrykker tilfredshed med afgørelsen.

– Han vandt over Bæredygtigt Landbrug, der selv gerne råber højt, men åbenbart gerne vil lukke munden på deres kritikere. Det har dommerne heldigvis ikke villet være med til, siger Auken.

Ankesagen var anlagt af protest-foreningen Bæredygtigt Landbrug, som mente, at la Cour Sell havde udtrykt sig krænkende og til skade for landbrugets omdømme. Foreningen krævede derfor, at la Cour Sell trak udtalelsen tilbage.

Foto

: Col

ourb

ox

» IFØLGE DE grønlandske miljøregler skal licenshaveren kun dække de to første års oprydning.

Foto

: Col

ourb

ox


Global kampagne mod investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen

GRØNLAND DIVESTMENT

divestment Danske pensionsopsparere har via deres pensionsselskaber forsigtigt anslået op mod 20 milliarder kroner placeret i sort energi. Vil vi undgå en klode på klima-kollisionskurs, skal vi flytte vores investeringer til grønne og klimavenlige teknologier, lyder opfordringen i den globale kampagne Fossil Free.

Af Thomas Meinert Larsen

Netop nu udrulles den globale kampagne Fossil Free, som skal bevidstgøre alverdens investorer om, at placerin-

gen af vores investeringer har enorm be-tydning for, at vi kan frigøre os fra vores afhængighed af kul, olie og gas.

Hvis vi vil undgå en klode på klima-kollisionskurs, er det helt nødvendigt, at vi flytter de enorme investeringer fra sort energi til grønne og klimavenlige teknologier (på engelsk ‘divestment’), for

på den måde tydeligt at signalere, at vi ønsker en fremtid baseret på CO2-neu-trale teknologier, som kan sikre en tryg fremtid på en beboelig klode.

En helt ny rapport fra Oxford Uni-versitet Stranded assets and the fossil fuel divestment campaign: what does divestment mean for the valuation of fossil fuel assets? har netop analyseret denne kampagne og udpeget den som den hurtigst voksende divestment-kampagne nogensinde, og rapporten skønner, at den kan udøve be-tydelig pression overfor for kul-, gas- og olieselskaber. Fra en sort til en grøn verden

Kampagnen er startet af det interna-tionale klimanetværk 350.org, som er

stiftet af den amerikanske klimaaktivist Bill McKibben. Udover aktiviteter i USA har kampagnen været på turne i Austra-lien, og for nylig i en række større byer i Europa [TBC].

Sideløbende med denne kampagne gennemfører Verdensnaturfredningsfon-den WWF en lignende kampagne, Seize your power, som også forsøger at få flere investeringer flyttet væk fra kul, gas og olie. Fossil Free-kampagnens overordnede ræsonnement er: De store virksomheder indenfor kul-, gas- og olie synes ikke hverken individuelt eller kollektivt at ville forpligte sig til at lade sig transformere fra klimaskadelige virksomheder til energiselskaber, som leverer CO2-

Foto

: Col

ourb

ox


DIVESTMENT

neutral energi. Men det kan ikke fortsætte. Fossil-branchen er ikke fri

for ansvar, og hvis branchen ikke selv kan erkende det og lade sig transformere, så har samfundet en etisk og moralsk pligt til at tvinge selskaberne til at ændre kurs. Det er imidlertid ikke kun miljøorga-nisationer, som kræver, at pensionssel-skaber og banker flytter opsparinger og långivning fra sort energi til grønne og klimavenlige teknologier.

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har besluttet fremover at sætte en øvre grænse for, hvor meget et kraftværk må forurene, hvis det ønsker bankens støtte. Og Verdensbanken har også besluttet at begrænse finansieringen af kulkraftværker.

Selv politikere som EU’s klimakom-missær Connie Hedegaard har krævet, at investeringerne flyttes til vedvarende energi, og Barack Obama nævnte i sin klimatale i juni 2013, at vi alle skal ‘di-veste’. Der er en række argumenter for frasalg af fossile aktiver, og de kan hoved-sageligt opdeles i moralske og økonomi-ske argumenter.

Opsparing til en tryg fremtidKlimaforskerne er blevet stadigt mere

sikre på de negative skadevirkninger

af menneskeskabte klimaforandringer. Dette synes de virksomheder, som lever af at udvinde og sælge fossil energi, dog ikke at bekymre sig det mindste om. Der er således en række eksempler på, at virk-somhedsrepræsentanter for store kul-, gas- og olieselskaber nedtoner betydnin-gen af global opvarmning, eller direkte fornægter eksistensen af det.

At verden er stærkt afhængig af fossile brændsler er ingen nyhed. At verdens forbrug af fossile brændsler fortsat er i vækst er imidlertid ikke nogen naturlov, eftersom der allerede findes velkendte alternative og CO2-neutrale teknologier til at producere energi, væsentligst sol-, vind- og vandkraft samt geotermi.

Når pensionsselskaber ønsker en grøn omstilling, men samtid fastholder enorme investeringer i kul-, olie- og gasindustri-en og dermed fremmer hovedårsagen til klimaforandringer, så agerer de amoralsk.

De varetager altså reelt ikke medlem-mernes interesser, som jo i høj grad også indbefatter tryghed i pensionist-tilværel-sen, uanset om man skal hæve sin pension i dag eller om 30 år.

Risiko for enorme værditabVerdens politiske beslutningstagere

har defineret to graders gennemsnitlig global temperaturstigning som det maksi-malt acceptable.

En række vægtige organisationer – den britiske tænketank Carbon Tracker Initia-tive, Det Internationale Energi Agentur (IEA) og senest FNs klimapanel – har på den baggrund regnet sig frem til, hvor mange fossile brændsler, der kan afbræn-des, for at denne målsætning kan overhol-des.

Selv om tallene varierer en smule afhængigt af udregningsmetoder, og hvor stor en risiko for at overskride to grader, man vil acceptere, er konklusionen ensly-dende: Verden kan maksimalt afbrænde, hvad der svarer til udledningen af lidt under 1.000 Gigaton CO2, svarende til ca.

Selv politikere som EU’s klimakommissær Connie Hedegaard har krævet, at investeringer-ne flyttes til vedvarende energi...

» AT VERDENS forbrug af fossile brændsler fortsat er i vækst er ikke nogen naturlov.

Foto: Colourbox


DIVESTMENT

en tredjedel af verdens allerede kendte fos-sile reserver på i alt 2.860 gigaton CO2.

Hvis investorerne sælger udHvis det politisk udmeldte mål skal

give mening, må konsekvensen være, at mindst to tredjedele af de fossile reserver ikke brændes af. En afledt konsekvens bliver, at værdien af disse ‘ikke-brændba-re fossile ressourcer’ mister deres værdi (på engelsk ‘stranded assets’).

Den nuværende prissætning af ver-dens kul-, gas- og olieselskaber synes imidlertid ikke at tage højde for dette, og man synes at ignorere’, at vi snart kan blive vidne til en reel ‘CO2 boble’, som potentielt kan true væsentlige dele af den finansielle sektor, hvis denne boble udløses ved et kollektivt masseudsalg af aktiver i fossil-industrien.

Nok så absurd fortsætter eftersøgnin-gen efter endnu flere fossile brændsler ufortrødent, og endda med stadigt sti-gende omkostninger, så som udvinding af tjæresand og skifergas, som er ekstremt energikrævende at udvinde, og som med-fører eksorbitante risici for lokalmiljø og sundhed og olieefterforskning i det særligt forureningsfølsomme arktiske område. Og alt til ingen nytte, da vi allerede har flere reserver, end vi kan tillade os at afbrænde.

Enorme summer er investeretI rapporten fra Oxford Universitetet

konkluderes det, at investeringerne i fossil energi afhænger stærkt af, hvilke

børsmarkeder der opereres på. I USA har universiteterne 2-3 procent af deres akti-ver bundet i aktier indenfor fossil energi, mens universiteterne i Storbritannien har omkring 5 procent af deres aktier bundet i fossil energi, fordi børsen i London har en større andel af fossile selskaber.

I modsætning til universiteterne, så er det endnu kun få pensionsselskaber, som har offentliggjort sådanne data. Den californiske pensionskasse ‘California Public Employee Retirement System (CalPERS)’ har ifølge Oxford Universi-tetet opgjort deres samlede fossil aktie-investeringer og gældsobligationer til at udgøre 7,3 procent af deres aktiver.

Rapporten skønner desuden, at de globale universiteter og pensionsfonde tilsammen forvalter 66.000 milliarder kro-ner. Hvis alle deres aktier og andele i olie -og gasselskaber frasælges, vil det samlede frasalg udgøre i størrelsesordenen 1.320 til 3.300 milliarder kroner, hvortil skønsmæs-sigt skal tillægges yderligere omkring 50 procent i gældsobligationer.

Det står klart, at der samlet set er enorme investeringer placeret i kul, olie og gas, men det kan være meget for-skelligt, hvor mange midler de enkelte investorer har placeret, og dermed er det også forskelligt, hvor udsatte de er for at risikere store værditab.

Danske opsparinger i kul, olie og gasKlimabevægelsen har afdækket, hvor

mange penge Danmarks fem største pensionsselskaber har investeret i fossil energi. Gennemgangen viser, at de fem største pensionsselskaber administrerer aktiver for omtrent 1.024 milliarder kroner, svarende til ca. 50 procent af den samlede danske pensionsformue på godt 2.000 milliarder kroner. Stats- og virksomhedsobligationer udgør typisk størstedelen af aktiverne, mens aktier (samt fonde og investeringsforeninger), bygninger og andet udgør en relativt mindre andel.

Baseret på offentligt tilgængelige ak-tielister for de 5 største pensionsselskaber udgør aktieinvesteringer blandt verdens 200 største kul-, olie- og gasselskaber et samlet beløb på omtrent 6 milliarder kroner, og aktier i fossilselskaber udgør typisk 4-8 procent af den samlede navn-givne aktieportefølje i de enkelte pensi-onsselskaber.

Dertil skal dog lægges et ikke-offent-liggjort – og derfor ukendt, men næppe uvæsentligt – beløb fra diverse fonde, unoterede kapitalandele,

Nok så absurd fort-sætter eftersøgningen efter endnu flere fossile brændsler ufortrødent...

Foto: Colourbox

Foto

: Col

ourb

ox


investeringsforeninger og virksom-hedsobligationer.

Klimabevægelsen skønner derfor, at den samlede eksponering udgør mindst 9-10 milliarder kroner, når ikke-offent-liggjorte andele indregnes.

Et forsigtigt skøn er derfor, at den samlede danske pensionsbranche har hele 18-20 milliarder kroner placeret i sort energi. Det svarer til ca. én procent af den samlede forvaltede pensionsopsparing.

Fossil-investeringerne er typisk placeret i amerikanske selskaber som ExxonMobile, Chevron, ConocoPhil-lips, i russiske selskaber som Gazprom og LukOil, i britiske selskaber som BP, BG, BHP eller i andre europæiske selskaber som Shell, Total, ENI og Statoil.

Opgørelsen viser samtidig, at pensions-midlerne kun i meget ringe grad er place-ret i navngivne aktier indenfor vedvarende energi som sol og vind, og det skønnes, at der samlet set kun er nogle få hundrede millioner kroner investeret i aktier inden-for sol og vind (Vestas, Yingli Solar mfl.).

Pensionsselskaberne har øjensyn-ligt ikke selv nogen detaljeret indsigt i deres eksponeringer i forhold til fossil-virksomheder. Således viser en foreløbig opgørelse af AnsvarligFremtid, at det kun

er to ud af ni adspurgte pensionsselska-ber, nemlig DIP og SEB Pension, som er i stand til eller ønsker at oplyse hvor mange midler, de har investeret i verdens 200 største fossil-virksomheder.

Selvom de samlede danske pensions-selskabers investeringer i kul, olie og gas udgør et to-cifret milliardbeløb, så er branchens samlede eksponering og dermed risiko for værditab sandsynligvis en anelse lavere end for investorer i USA og England.

Risikoen for det enkelte danske pensi-onsselskab afhænger naturligvis af selska-bets egne konkrete investeringer i bran-chen, men også af hvorvidt investeringer-ne er placeret i kul og tjæresand eller i olie og gas, og kan derfor være væsentlig større end gennemsnittet for branchen.

Pensionsbranchens holdning til egne investeringer

Den danske pensionsbranches inve-steringer i grønne aktiver, dens etiske ansvar og handlemåde er på forskellig vis beskrevet tidligere, dels i analyser i maga-sinet EnergiWatch og i WWFs rapport om pensionsinvesteringer fra juli 2013. Initiativet AnsvarligFremtid har desuden indsamlet flere reaktioner fra pensions-selskaberne i Danmark og har ligeledes været i dialog med brancheforeningen Forsikring og Pension.

AnsvarligFremtids overordnede vur-dering er, at selvom der er forskelle i

pensionsselskabernes holdning til inve-steringer i våben, børnearbejde og andet, så synes deres holdning i forhold til deres enorme investeringer i kul, olie og gas at være bemærkelsesværdig ens. Alle sel-skaber fastholder, at hensynet til pensi-onskunderne, og særligt den forventede forrentning af investeringerne, skal have højeste prioritet, og at pensionsselskabet ikke har nogen egentlig moralsk eller juridisk forpligtelse til at fremme den grønne omstilling, eksempelvis ved at flytte investeringer i kul-, gas-, og oliesel-skaber over til vedvarende energikilder.

Flere af pensionsselskaberne henviser desuden til, at de har underskrevet United Nations Principles for responsible invest-ments (UNPRI), at de følger FN Global Compact’s 10 principper og/eller, at de har tilsluttet sig Carbon Disclosure Project, at de ‘tilpasser sig den løbende udvikling i hold-ning til miljø og etik på de markeder, hvor de virker’, og at de ‘frasælger selskaber, som viser uansvarlig omgang med naturens ressourcer eller unødigt belaster miljøet’.

Men alle disse argumenter giver ingen sikkerhed for, at deres pensionsmidler ikke bidrager mere til at fastholde kloden på klimakollisionskurs end til at undgå den.

Skriftlige forespørgsler via Ansvarlig-Fremtid til aktørerne i branchen viser, at ingen af pensionsselskaberne ser et problem i kul-, gas- og olieselskabernes forretningsmodel, og ingen har i deres besvarelser adresseret problematikken

DIVESTMENT

» DET SKØNNES, at der samlet set kun er in-

vesteret nogle få hundrede millioner kroner

i aktier inden for sol og vind.

Foto

: Col

ourb

ox


omkring risikoen for pludselige og mu-ligvis enorme værditab (stranded assets).

Alle de adspurgte pensionsselskaber oplyser således, at de ikke for nuværende samarbejder med det internationale Asset Owners Disclosure Project, som netop har til formål at belyse, hvordan bl.a. pen-sionsselskaber håndterer klima-risici og formidle værktøjer til at sikre en lavere andel af fossil-investeringer i porteføljen.

PKA fremfører uheldigt, at ‘man er forpligtet via lovgivningen til at skabe det størst mulige afkast til medlemmerne’. PKA ignorerer således både det faktum, at bran-cheforeningen Forsikring og Pension i 2011 selv har konkluderet, at pensionsselskaberne lovligt kan udelukke visse typer investerin-ger, selv hvis det kan medføre en risiko for et mindre afkast, og hvad der måske kan være endnu værre, så synes PKA slet ikke at forholde sig til risikoen for enorme værditab ved at fastholde store investeringer i fos-sil energi, et værditab som jo i høj grad vil reducere det langsigtede afkast.

n Thomas Meinert Larsen er talsperson for Klimabevægelsen i Danmark

Se hvordan, du kan påvirke din egen pensi-onsopsparing på www.ansvarligfremtid.dk og læs mere om initiativet AnsvarligFremtid sidst i denne artikel.

KILDER OG LINKS:Det danske initiativ ‘AnsvarligFremtid’ www.ansvarligfremtid.dk Den globale divestment-kampagne ‘Fossil Free’ http://gofossilfree.org/ Den globale WWF-kampagne ‘Seize your power’ http://wwf.panda.org/about_our_earth/aboutcc/seize_your_power/ WWF-rapport om danske pensionskassers investeringer i fossil energi http://www.wwf.dk/?5560/Ny-rapport-stter-fokus-p-pensionkassers-grnne-ansvar Rapport fra Oxford Universitet ‘Stranded assets and the fossil fuel divestment campaign…’ http://www.smithschool.ox.ac.uk/research/stranded-assets/SAP-divestment-report-final.pdf

ANSVARLIGFREMTID – ET NYT DANSK DIVESTMENT-INITIATIVHos initiativet AnsvarligFremtid er man godt træt af pensionsselskabernes manglende vilje til at tage ansvar, og er derfor i gang med at mobilisere danskerne til at bruge deres indfly-delse som medlemmer overfor pensionsselskaberne. Initiativet indsamler tilkendegivelser og underskrifter, der skal sikre, at danske pensionsopsparinger gradvist går væk fra investeringer i kul-, gas- og olieselskaber, som lever af at ødelægge vores klima og fælles fremtid, og dermed undergraver hele formålet med at opspare til pensionsalderen. AnsvarligFremtid har i skrivende stund indsamlet knap 350 underskrifter og et stort antal tilkendegivelser om ved næstkommende generalforsamlinger i danske pensionskasser at fremsætte eller stemme for forslag om divestment fra kul-, gas- og olieselskaber. Derudover har mange af deltagerne benyttet sig af hjemmesidens instruktioner til at kontakte deres pensionsselskab. Brancheforeningen Forsikring og Pension har udtrykt, at disse henvendelser allerede nu har gjort et stort indtryk. AnsvarligFremtid regner dog med, at der skal op mod 2.000 underskrifter til, før de kan opnå indflydelse på generalforsamlingerne. Blandt arbejdsmarkedspensionsselskaberne hvor medlemmerne har direkte indflydelse via generalforsamlingen, så er der foreløbigt især interesse fra medlemmer af MP Pension, JØP og DIP. Det er muligt at underskrive og gå med i initiativet på www.ansvarligfremtid.dk.

EFFEKTEN AF STIGMATISERINGSom med individer og befolkningsgrupper, kan stigmatisering medføre negative konsekven-ser for en organisation. For eksempel vil virksomheder, som bliver stærkt kritiseret i medierne få et dårligt image - et image, der kan skræmme leverandører, potentielle medarbejdere og kunder væk. Regeringer og politikere foretrækker desuden at engagere sig med ”rene” firmaer for at forebygge negativ afsmitning, der kan skade deres omdømme eller bringe deres genvalg i fare. Aktionærer kan forlange ændringer i ledelsen eller sammensætningen af ??bestyrelsen for sådanne stigmatiserede selskaber. Stigmatiserede virksomheder kan være afskåret fra at konkurrere om offentlige udbud, fra at erhverve licenser eller ejendoms-rettigheder til virksomhedens udvidelse, eller den kan blive svækket i forhandlinger med leverandører eller stigmatiseringen kan føre til annullering af millionkontrakter, fusioner eller opkøb. Desuden kan stigmatisering af blot et lille forretningsområde af et stort selskab true hele virksomheden.

DIVESTMENT


Af Niels Boel

Quinoaens succeshistorie er næsten for god til at være sand: Prisen er tredoblet de seneste år. Quinoa dyrkes af

de traditionelt fattigste i Bolivia, indian-ske højlandsbønder. Og det er dem, som får glæde af de gode priser.

For de indianske bønder i Bolivias højland er den økonomiske succes til at tage at føle på: Der er blevet råd til en mere alsidig kost og til en forbedring af familernes huse. Børnene kan sendes i skole og måske på videreuddannelse i en af de større byer, hvor familien ofte anskaffer sig et eller flere værelse. Nogle åbner måske en butik eller køber et trans-

portmiddel, så de kan supplere indtægten fra quinoa.

Men stadig flere agronomer råber nu vagt i gevær. De høje priser på quinoa fø-rer til en stadig mere intensiv og ensidig satsning på quinoaproduktion i højlandet.

Den mest eftertragtede quinoa – la Quinua Real, den kongelige quinoa med de største hvide frø – gror i ekstremt golde områder i Bolivia specielt mel-lem de to enorme saltansamlinger, Salar de Uyuní (over 10.000 km²) og Salar de Coipasa (over 2.000 km²).

Mellem de to saltsøer på den højtbelig-gende, sandholdige pampa (ca. 3.600 meter over havets overlade) med natlige tempera-turer under frysepunkter er quinoaen den eneste afgrøde, som kan dyrkes. Planten er blevet dyrket af højlandsbønderne i flere tu-sinde år. Traditionen i de indianske fælles-skaber – los ayllus – påbyder, at quinoa’en dyrkes på bjergsiderne, mens lamaer græs-

ser nede i de smalle dalsænkninger mellem bjergene. Bjergskråningerne giver nemlig læ for planter mod de hårde, lave vinde. Og lamaernes ekskrementer er ideelle som naturlig gødning til planterne.

Men i dag kan man ved besøg i områ-det se, hvordan de gode priser på quinoa har ført til, at dyrkningsarealet har bredt sig til dalene.

I 2011 var 64.700 hektar under aktiv dyrkning med quinoa. I 2012 var det

De høje priser på quinoa fører til en stadig mere intensiv og ensidig satsning på quinoapro-duktion i højlandet.

Bolivias højland trues af jorderosion

jorderosion De høje internationale priser på quinoa, det sydamerikanske frø, vender op og ned på landbruget i højlandet i Sydamerikas fattigste land, Bolivia. Fattige indianske bønder får for første gang i moderne tider glæde af en økonomisk succeshistorie. Men en ensidig og alt for intensiv satsning på quinoa er en tikkende miljøbombe, advarer agronomer.

SYDAMERIKA

Foto: Niels Boel


104.000 hektar. Ofte er lamaerne solgt og græsningsarealerne omdannet til quinoamarker. Herved er den naturlige gødning væk, hvad der medvirker til et faldende høstudbytte.

Udpining af jordenSamtidig betyder de favorable priser, at

de færreste nu har tålmodighed til at lade jorden hvile, og det fører til udpining.

Quinoa sås normalt i september, mens der gøres klar til såning allerede i slut-ningen af regntiden, januar-februar. Og der bruges i dag traktorer, som oppløjer landskabet og fjerner den naturlige vege-tation. Jorden lægges således bar i flere måneder for den tørre årstids voldsomme vinde. Det tynde, frugtbare, nitrathol-dige jordlag risikerer at blæse væk. Ifølge agronomer en opskrift på jorderosion.

Vladimir Orsag Cespedes, som forsker i jorderosion ved San Andrés Universi-tetet i Bolivias hovedstad La Paz advarer mod risiko for ørkendannelse i højlandet.

– Vi ved ikke, om det sker eller om ud-viklingen er startet. Men vi ved fra lignen-de skrøbelige områder som Sahel-bæltet i det nordlige Afrika, at risikoen er der.

– Tidligere betød fællesejet og de indianske autoriteter en mere afbalance-ret udnyttelse af jorden med respekt for jordens behov for hvile, beplantning af planter som tola’er, som beskytter mod vinden osv.

– I dag betyder de gode priser, at mange, der var migreret til byerne eller til nabolandene for at arbejde, vender tilbage. Men de har glemt de gode, gamle praksisser, og ofte har de ikke respekt for de traditionelle indianske autoriteter og normerne i det indianske samfund. F.eks. dyrker de bare jorden helt frem til vand-løb, selv om jorden så oversvømmes ved kraftig regn.

Også den danske agronom Sven-Erik Jacobsen, som har forsket mange år i quinoa produktion, efterlyser en ændring i praksis:

– Ellers vil der ikke fremover være basis for at dyrke quinoa i det sydlige Bolivia, hvorfra vi får den quinoa, som eksporteres til hele verden, la Quinua Real.

For Orsag er en styrkelse af de tradi-

tionelle, indianske fællesskaber og deres autoriteter den eneste måde at sikre en økologisk forsvarlig udnyttelse af jorden.

– Der bør forskes i bæredygtig produk-tion, så befolkningen på højsletten kan blive ved med at leve af at dyrke quinoa, fordi det er en af deres få overlevelsesmu-ligheder, siger han.

Quinoa revolutionVicedirektør Cesín Curi fra det tek-

nologiske udviklingscenter CPTS mener også, at udpiningen af jorden i de tradi-tionelle quinoa-områder bør bremses.

I stedet bør behovet for en udvidelse af produktionen – der skal imødekomme den store internationale efterspørgsel og Bolivias udviklingsbehov – sikres i andre, i dag uudnyttede dele af højlandet.

– En yderligere udvidelse af quinoa produktionen vil faktisk sikre højlandet mod videre erosion. Blot skal udvidelsen af landbrugsgrænsen ske på tørre områ-der, som i dag ligger uudnyttede hen.

– Otte millioner hektar tørt land ligger brak i højlandet og trues af erosion. Hvis vi gør det muligt at dyrke quinoa på to millioner hektar jord her, skaber vi også

et økonomisk incitament til at redde om-rådet fra ørkendannelse, siger Curi.

Også den bolivianske vice-landbrugs-minister for landbrugsudvikling og jord, Victor Hugo Vásquez, tror på en ‘quinoa revolution’ i Bolivia.

– I dag står sojabønderne i lavlandet i det østlige Bolivia for en milliardindtægt. Men i 2025 kan indtægten fra quinoa overgå sojaeksporten, mener han.

Vladimir Orsag frygter, at det skrø-belige økosystem på pampaen kan lide under en massiv, intensiv monokultur med quinoabrug. Eksportfeber til trods slår han koldt vand i blodet:

– Den bolivianske stat bør satse mas-sivt på forskning for at undersøge, hvor-dan man øger høstudbyttet pr. hektar og sikrer en bæredygtig produktion af quinoa på den bolivianske pampa.

n Niels Boel er journalist og forfatter. Han har boet en årrække i Latinamerika. Har tilrettelagt flere dukumentarfilm. I december 2010 udgav han sammen med Finn Rasmussen bogen: ’Det nye Latinamerika’

» UDPININGEN AF jorden i de traditionelle

quinoa-områder bør bremses.

» QUINOA GROR i ekstremt golde områder i Bolivia specielt mellem de to enorme saltansamlin-

ger, Salar de Uyuní.

SYDAMERIKA

Foto: Niels Boel

Fotos: Niels Boel


SYDAMERIKA

Af Niels Boel

Bolivias marker bølger af quinoa’ens røde, lilla og grønne blomster. Undertiden ses små klynger mennesker. De er ivrigt

beskæftiget med at høste quinoa eller afstøve frøene i vinden.

Tæt på verdens største saltsø, Salar de Uyuní, har familien Mayorga parkeret deres bil på marken. Børnene ser på, mens mænd og kvinder hugger planter ned med lange machete knive. Quino-ahøsten er en social begivenhed. Derfor skal børnene også være med denne lør-dag. Faderen, Vicente Mayorga, beskyt-ter sig mod den skånselsløse sol med en bredskygget hat. Han fortæller, at han til daglig er minearbejder. Han har hyret to kolleger fra minen for at hjælpe med at høste. Jorden er kollektivt ejet. Men familien Mayorga disponerer som andre familier i det indianske fællesskab over en jordlod til egen gavn.

Vicente Mayorga beretter stolt om de forbedringer, familien oplever takket være quinoa. De to største børn bor i en lille lejlighed, familien har købt inde i byen, så de kan gå videre i skolen. Fami-lien har købt bil, og dens kost er blevet mere alsidig end tidligere. Quinoa får familien dog også, forklarer han. For der

lægges altid noget til side fra høsten til eget forbrug.

Quinoa tager verden med stormI århundreder er Bolivias indianere

blevet fastholdt i marginalisering af lan-dets europæisk prægede elite, uden andel i økonomiske fremskridt. Højlandet i det vestlige Bolivia har de sidste årtier været præget af migration til storbyerne og til nabolandet Chile.

I dag vender mange migranter tilbage. Og det er let at sætte navn på årsagen til forbedringerne af levevilkårene i det

traditionelt meget fattige område. På de tørre sletter ved verdens største saltområ-de er quinoa den eneste afgrøde, der kan vokse. Den kornlignende frø kan over-leve minusgrader om natten, den stærkt begrænsede nedbør og højden (op til i 4.000 meter). I Incaernes rige var quinoa soldaterration. Mens de spanske erobrere og deres efterkommere tog indianernes kartofler og majs til sig, havde de ofte kun foragt til overs over for ‘indianer- og dyre ædelsen’.

De seneste årtier er quinoa gået sin sejrsgang verden rundt. Den hyldes for

Quinoa: Fattige indianere skabte årtiets største landbrugssucces quinoa Markedet for det næringsrige sydamerikanske kornlignende frø, quinoa, synes umætteligt. Quinoa er for alvor ved at vokse ud af sin storbysmarte niche for at blive hvermandseje i de vestlige lande. Motoren i succesen er bolivianske højlandsindianere, traditionelt de fattigste i Sydamerikas fattigste land.

Foto: Niels Boel


SYDAMERIKA

bl.a. at indeholde alle de livsnødvendige aminosyrer og for at være uden gluten. Den er brudt igennem globalt på gour-metrestauranternes menu og i middel-klassernes køkken. I 1993 udråbte USA’s rumfartsadministration NASA quinoa til ‘astronautføde’, den mest næringsrigtige tænkelige føde. FNs fødevareorganisation FAO har erklæret 2013 for ‘quinoaår’ og ser quinoa som et instrument til at be-kæmpe globale underernæringsproblemer.

Quinoa er verdens største landbrugs-succes det sidste årti. Bolivia har set sin eksport vokse fra 2.000 tons i 2000 til 26.000 tons i 2012. Eksportindtægten er tidoblet på 7 år.

Umætteligt markedMange af dagens sydamerikanske eks-

portsucceser – som antibiotikapumpede chilenske lakseopdræt, brasilianske soja-marker på tidligere regnskovsområder og peruanske miner – er økologiske kata-strofer til gavn for store selskaber. Det omvendte gør sig gældende for boliviansk quinoa. Næsten al eksport er økologisk. Og hele højsletten, hvor quinoa’en gror, er i indiansk fælleseje.

Det store problem for quinoaprodu-center er at efterkomme den store efter-spørgsel, fortæller Paola Mejía, direktør for Handelskammeret for Quinoa.

Bolivia producerer næsten halvdelen af verdens quinoa. Men Quinoakamme-ret frygter, at priserne, som er tredoblet på kort tid, vil opmuntre andre produ-

Turbo på eksportDanmark var med til at sikre eksportgennembrud

Trods quinoa´ens enestående næringsværdi og en voksende efterspørgsel på de interna-tionale markeder fra 1970’erne lykkedes det først i midten af 00’erne at sætte turbo på eksporten. Dansk udviklingsbistand fra Danida har spillet en afgørende rolle i udviklingen af den bolivianske eksportsucces. Quinoa er dækket af en beskyttende ”film” af saponiner, naturlige sæbestoffer med en bitter smag. Indtil for få år siden var udvaskningen af saponin fra quinoa manuel, hvilket umuliggjorde en eksport i stor skala. Danida har støttet det private center for bæredygtig teknologi, CPTS, som fra 2002 har arbejdet på at udvikle maskiner, der kan ren-gøre quinoafrøene og klargøre dem til eksport. Herefter banes vejen for massiv produktion. Næste flaskehals for en udvidelse af eksporten er det begrænsede areal, hvor quinoa vokser, fortæller Cesín Curi, vicedirektør i CPTS. Derfor udvikles ny teknologi – med støtte fra bl.a. Danida. Økologiske såningsmetoder med organisk gødning, høstmaskiner og vandings-maskiner m.v. skal muliggøre udvidelse af quinoa produktionen til knastørre arealer. En udvidelse af quinoaarealet kan føre til et prisfald, der kan styrke eksporten på sigt. Men det skal ikke skade de små producenter ved Saltsøen. Deres særligt velsmagende og store quinoafrø skal sikres ved tildeling af en kvalitetsmærkning.

centlande som konkurrenten Peru til at overtage markedsandele.

Derfor ønsker den bolivianske rege-ring drastisk at øge produktionen.

– Inden for det næste årti skal vi nå 1 million tons, lover vice-minister for

landbrugsudvikling og jord, Víctor Hugo Vásquez.

Mejía håber at forarbejdede quinoa-produkter (som müsli og mel), som i dag udgør 7 procent af eksporten, de næste tre år vil vokse til 15 procent.

» VICENTE MAYORGA er stolt af de forbedringer, familien har oplevet takket være quinoa.

Foto: Niels Boel

Foto: Niels Boel

Foto: Colourbox


UGANDAFo

to: C

olou

rbox

sprøjtegift Det var ikke malaria, men sprøjtegift, der gjorde Sarah Akia syg. Nu er den ugandisiske farmer helt stået af kemien og har stor succes med at dyrke økologisk.

Af Dan Larsen

Den ugandiske farmer Sarah Akia var vant til at have kløe, maveproblemer, høj feber og hovedpine. Hendes konklu-

sion var, at hun blot havde malaria hele tiden.

Efter at have lidt med disse problemer i årevis ved hun nu, at årsagen var sprøj-tegift og ikke malaria.

I dag er hun ekspert i hjemmelavet økologisk beskyttelse af sine afgrøder og ikke mindst i kemiske sprøjtemidler. Sarah Akia er nu stået helt af kemien og driver et økologisk landbrug.

Lille brugSarah Akia er en 48 årig farmer i

bushen udenfor Pallisa, der ligger en dagsrejse fra Kampala. Hun dyrker sine fire hektar hjulpet af sin mand. Afgrøder-ne er bomuld, kassava, bananer og majs. Rundt om sit hus har hun appelsintræer.

– Jeg anede ikke, hvordan de kemiske sprøjtemidler virkede. Vi gjorde jo bare, som sælgerne sagde, forklarer hun og understreger, at forklaringen med malaria virkede helt rimelig for hende og naboerne.

Sarah Akia må arbejde hårdt på sine fire hektar. Familien har 10 børn, hvoraf de ni går i kostskole en dagsrejse væk. Der skal skaffes mange penge til famili-ens ophold. Målet er, at børnene ‘klarer sig bedre’ end forældrene.

En dag kom nogen forbiÅrsagen til, at Sarah Akia nu har om-

lagt sit landbrug totalt, er, at en repræ-

– Sprøjtegift gjorde mig syg

» SKADEDYR PÅ appelsintræ.Foto

: Agg

rey A

tuha

ire)


» SARAH AKIA (TV) med fem af sine børn

hjemme på ferie.

UGANDA

sentant for en NGO kom forbi landsbyen og indbød to lokale bønder til en serie seminarer om IPM, Integrated Pest Management. Naboerne valgte hende som deltager.

Efter en serie kurser, hvor hun blev certificeret som vejleder af andre, ved hun i dag meget om at veksle mellem forskellige afgrøder, fremstille egne mid-ler til at bekæmpe skadedyr og svamp og håndtere kemikalier sikkert.

– Jeg er selv gået fuldstændig over til økologisk drift, forklarer hun entusiastisk.

– I år har der været tørke, men jeg får alligevel større udbytte, end hvis jeg brugte kemikalierne. Når det er meget varmt, beskadiger kemikalierne afgrøden.

Får gift på kroppenBag forandringerne i denne bondes liv

er kurserne i at omgås sprøjtemidler med varsomhed og selv producere alternativer. Det drives af en ugandisk organisation i partnerskab med den danske NGO-organisation, Diálogos.

Danskerne har års erfaring i at intro-ducere korrekt omgang med sprøjtemid-

ler og organiske løsninger fra Bolivia, og er for øvrigt også i gang i Nepal. Diálo-gos tilgang til emnet er arbejdsmedicinsk; at forhindre forgiftninger.

De fleste bønder i Uganda har som bønder i andre fattige lande ingen anelse om, hvordan de kemiske sprøjtemidler virker. De kan ikke læse mærkater, kender ikke advarende farvekoder og tror, at jo mere og kraftigere ting de bruger, des bedre virker det.

At beskytte sig selv imod kemikalierne er ukendt. Mænd og kvinder sprøjter i modvind, uden handsker og støvler og får mængder af gift på kroppen og i lungerne. De lokale klinikker kan ikke diagnosticere forgiftninger.

UdbredelseSarah Akia forklarer, at mange af hen-

des naboer stadig er skeptiske overfor de nye metoder. Derfor arbejder projektet og hun selv også med at undervise sæl-gere af kemikalierne i at vejlede kunderne korrekt, så folk i det mindste ikke bliver syge.

– Jeg siger til naboerne og farmere i andre landsbyer nær ved, at de bare kan komme og se med deres egne øjne, hvordan jeg gør. Folk tror ikke, at økolo-gisk drift kan være sundere og give større udbytte.

Blandt de forandringer, som hun har fået indført i landsbyen, er, at det nu kun er mændene, der sprøjter med kemikalier. Tidligere var det et kvindejob og selv

ammende kvinder gik på marken i de kemiske støvskyer.

I et skur har hun udstyr til demonstra-tion af korrekt sprøjtning. Det er doneret af det danske projekt.

Svært at overbevise mændHelt let er det ikke. Hun forklarer,

at det som kvinde kan være meget svært at overbevise en mand om, hvad der er bedst at gøre og dyrke.

– Nogle kan ikke tolerere, at en kvinde fortæller den slags. Men der er da mænd, der kan forstå, siger hun.

Selv er hun blevet vejleder og cykler omkring for at udbrede sin viden i fjerne landsbyer. Hver søndag efter kirkegang og bønner samler hun sin lokale gruppe på 20-30 bønder for at de i fællesskab kan udvikle sig og dele erfaringer.

– Jeg gør dette arbejde af hensyn til folks helbred, forklarer Sarah Akia.

– Det er afgørende for deres liv. Jeg vil altså ikke have, at min ven dør, og jeg ved nu, hvordan jeg løser det.

n Dan Larsen er journalist og skriver især om forholdene verdens fattige lande. Han er også udgiver af og redaktør for Verdensnyt.dk

Når det er meget varmt, beskadiger kemi-kalierne afgrøden.

Foto: Dan Larsen


Af Lasse Skou Andersen

We are broke… we can’t keep our promises!”

Sådan begynder do-kumentarfilmen om de

to charmerende og oprørske oldemødre, der forsøger af få svar på spørgsmålet: Kan den økonomiske vækst fortsætte for evigt?

Filmen handler om Shirley (91) og Hinda (84) og deres ulige kamp mod tiden, alderdommen og den vækstorien-terede økonomiske udvikling.

Shirley og Hinda er vokset op i skyg-gen af Den Store Depression i 1930ernes USA, og nu oplever de den igen. Når de kører ned til indkøbscentret i deres el-scootere, kører de igennem lejre, hvor de arbejdsløse prøver at skærme sig mod

kulden i billige iglotelte. På varehylderne er alt lavet i Asien på fabrikker, der driver rovdrift på naturen. Imens gentager politikerne deres mantra om, at vi skal forbruge mere, så økonomien igen kan vokse.

Men de to ældre damer er skeptiske og begiver sig derfor ud på en omfattende mission.

Ser man bort fra den lidt overspillede og til tider melodramatiske filmteknik, har man en stemningsfuld dokumen-tarfilm med rigtig mange fine niveauer. Filmen er morsom og underholdende, på grund af det lidt ambivalente, ironi-ske portræt af de to ældre kvinder, som i sig selv har svært nok ved at gebærde sig i den teknologisk udviklede verden og i princippet har problemer nok med ledgigt, gangbesvær og andre sygdomme, men alligevel vælger at tage fat i en af nutidens største udfordringer.

Filmen belyser emner som; økono-misk vækst, bæredygtighed, alderdom og

ANMELDELSE

anmeldelse Forestilllingen om den evige økonomiske vækst er en illusion. Da den ubehagelige sandhed går op for de to oprørske oldemødre i dokumentarfilmen Shirley & Hinda, forsøger de højlydt at råbe omverdenen op for at fortælle, hvor galt det står til.

Oprørske oldemødre går i aktion

Ny film skal engagere unge i debatten om klima og energiHTX-elever fra Sønderborg er hovedpersoner i en film fra Det Økologiske Råd om den store energiomstilling.Af Ulla Skovsbøl

Hvorfor er det vigtigt, at vi slipper af med de fossile brændstoffer? Tror du, at

vedvarende energi er løsningen her i Danmark? Kan vi klare det inden 2050? Spørgsmålene var mange, da HTX-eleverne fra 1. z på det tekniske gymnasium, EUC Syd, teknisk gym-nasium i Sønderborg satte sig foran computerskærmen for at interviewe klima- og energiminister Martin Lidegaard via Skype.

Blev filmet under interviewMens de en efter en tunede ind på

ministeren, blev eleverne selv optaget af film-dokumentaristen Helle Toft-Jensen fra Spor Media, der i øjeblik-ket producerer filmen Den Store Energiomstilling for Det Økologiske Råd. Hun følger eleverne, mens de forbereder sig til at deltage i inno-vationskonkurrencen Future Energi Challenge.

Filmen skal indgå i et undervis-ningsmateriale til de 16-19 årige og give dem lyst og viden til at engagere sig i energi-og klimadebatten. Den skal inspirere dem til at se sig selv og deres egne ideer som en del af løsningen på de store udfordringer, samfundet står over for, når vi i løbet af en årrække skal klare os uden kul, gas og olie.

n Ulla Skovsbøl er journalist og med i Global Økologis redaktion


ANMELDELSE

Oprørske oldemødre går i aktionmagtesløshed fra et hidtil uset perspektiv. Hovedpersonerne ser verdenen med en bevidsthed og erindring om, hvordan den så ud engang, og med en skeptisk og demonstrativ tilgang bevæger de sig ind på kapitalisternes, makroøkonomernes og dollarmilliardærernes territorier.

Perspektivet illustrerer, hvor svært det er for den almindelige borger at følge med og/eller gøre en forskel i det kapitalistiske vækstorienterede samfund. Problemerne bliver illustreret på et helt basalt niveau, som alle kan forstå, hvilket også gør, at filmens videnskabelige niveau ikke kommer særlig højt op.

Det er derfor ikke nogen fagligt udfor-drende film, da det ikke er argumenterne, der bærer filmen. Men de får rejst spørgs-målet fra et synspunkt, vi umiddelbart ikke har set før.

Filmen viser mange tankevækkende scener, som rent filmisk er meget stærke. Mens de selv forsøger at forstå det øko-

nomiske vækstparadigme og konsekven-serne af det, konfronterer de på deres helt egen måde flere forskellige aktører inden for bankverdenen og den økono-miske sektor. Samtidig med at det ikke er let for dem at få taletid hos de rigtige aktører, mærker de en ignorant og til tider direkte modbydelig modstand mod deres indsigelser.

Filmen viser ret ofte, at de er meget gamle og har store fysiske problemer, hvilket i nogle tilfælde godt kan fjerne fokuset fra temaet om økonomisk vækst. Den beskriver fint dialemmaet mellem økonomisk vækst og bæredygtighed med reference tilbage til Robert Kennedy’s kritik af BNP i 1969 og med en lille tankevækkende historie om bakterier i en flaske, som fordobler sig hvert minut.

Men de kommer ikke tættere på et svar end så mange andre. Overordnet nævnes koncepter som Steady State Economy og Ecological Economics, men filmen er snarere et opråb om et behov for kritisk tilgang til økonomisk tænkning end et svar på vores globale udfordring.

Filmen slutter meget fint med et digt oplæst af Hilda fra en megafon med konklusionen: ”It’s the economy there is the problem!”

n Lasse Skou Andersen er stud.tech.soc. og med i redaktionen for Global Økologi

» DE TO oldemødre Shirley og Hinda kæmper mod tiden, alderdommen og den vækstorienterede økonomiske udvikling.

SHIRLEY & HINDAOprørske oldemødreSpillelængde: 78 min. Original titel: Two Raging GranniesInstruktion: Håvard Bustnes Producere: Christian Falch. Co-produ-

ceret af Jesper Jack Producent: Faction Films (Norge). Co-

produceret af Frithjoff Film (Danmark)

Sprog: Engelsk med danske tekster Dansk Distribution v. DOXBIO

Filmen er morsom og underholdende på grund af det lidt ambiva-lente, ironiske portræt...

NYT FRA RÅDET

En bedre afgift på brændefyring

Regeringen og de øvrige partier bag energiforliget fra 2012 foreslår en såkaldt forsyningssikkerhedsafgift, som bl.a. skal ligge på biomasse, herunder brænde til privat brændefyring. Afgiftsforslaget indebærer en række problemer, bl.a. vil det føre til grænsehandel, fordi man ikke mener, det er muligt at beskatte brænde, som hentes uden for landets grænser. Det Økologiske Råd har udarbejdet et forslag, hvor afgiften i stedet lægges på brænde-fyring. Der placeres en temperaturmåler i skorstenen. Måleren kan aflæses en gang om året. Dermed kan afgiften afhænge af, hvor tit man har fyret i ovnen/bræn-dekedlen. Dette indebærer en række fordele. Det skaber ikke grænsehandel. Der er ingen problemer med at skelne mellem brænde og f.eks. rafter. Man kan ikke friholdes for afgift ved at fyre med affald i stedet for brænde. Afgiften kan gøres større på ovne, som ikke er Svane-mærket og dermed giver større luftfor-urening. Afgiften kan gøres større i byer, hvor man i stedet kan bruge fjernvarme, og hvor røgen giver flere sundhedsskader, da folk bor tættere på naboen. Forslaget er beskrevet på www.ecocouncil.dk.

Nyt projekt om fremme af reparation af elektronik

Det Økologiske Råd har fået støtte fra Den Grønne Ildsjæle-pulje til et projekt om fremme af reparation, i samarbejde med Miljø- og Energicentret i Høje Tåstrup, Würtz Radio i København samt Reparationsguiden.dk. Det er et nytænkende projekt, der skal fremme affaldsforebyggelse ved at vise, hvordan flere elektroniske produkter kan repare-res frem for at blive kasseret. Samtidig skal det afgrænses, så man ikke fremmer reparation af forældede produkter med for højt energiforbrug.

Nyt projekt om fremme af elcykler

Elcykler har et overset potentiale for at nedbringe energiforbruget og CO2-ud-ledningen hos en stor gruppe bilister, som ikke kan eller har lyst til at bruge almin-delig cykel: Folk der bor i meget bakkede områder eller har en transportafstand på over 5 km, ældre, lettere bevægelseshæm-mede, f.eks. gigtpatienter, forretningsfolk, som ikke ønsker at ankomme svedige til møder m.v. Elcykler skal med andre ord ikke være en konkurrent til almindelige cykler, men til biler, knallerter m.v. I pro-jektet indsamles informationer via spør-geskema, interviews og en test af elcykler hos ovennævnte målgrupper, bl.a. for at identificere solstrålehistorier. Disse histo-rier anvendes efterfølgende til målrettet markedsføring af elcykler via målgrup-pernes egne kommunikationskanaler i tæt samarbejde med aktører, der er relevante for målgrupperne (f.eks. Ældresagen) samt landets kommuner.

Hæfte om EU og Miljø samt seminar for journalist-studerende

Det Økologiske Råd har udgivet et hæfte på 20 sider om EU’s miljø- og klimapolitik – se www.ecocouncil.dk – samt afholdt seminar om samme emne d. 11. november på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus, med delta-gelse af bl.a. miljøminister Ida Auken og medlem af EU-parlamentet Dan Jørgensen (S). Der vil følge uddybende hæfter om emnerne kemikaliepolitik, energi&klima, transport, luftforurening samt landbrug.

Foto

: Col

ourb

ox


Nyt navn til 66-årig forbrugerorganisation.

Forbrugerrådet har skiftet navn og hedder nu Forbrugerrådet Tænk. Nyt slogan er: Vi tæn-

ker, før du handler.Navneskiftet skete med afsæt i en

relancering af organisationen midt i november.

Det Økologiske Råd er en af de ak-tive medlemsorganisationer i Forbru-gerrådet Tænk, og vi vil naturligvis gerne give en hånd med for at få slået det nye navn fast i bevidstheden.

Forbrugerrådet Tænk er en in-teresseorganisation med mere end 70.000 medlemmer, 30 medlemsorga-nisationer og en klar målsætning om at ‘gøre det lettere for alle forbrugere at træffe et trygt valg’.

Forbrugerrådet Tænk består blandt andet af jurister, økonomer og andre fagfolk, der kan rådgive og stille de rigtige spørgsmål.

Forbrugernes rettighederOrganisationen vil kæmpe for

forbrugernes rettigheder, og vil også give dig relevant viden og anvisninger til at vælge de bedste produkter og services, når du handler.

– Så ved du altid, hvad du put-ter i kurven, uanset om du køber olivenolie eller en ny vaskemaskine. Og uanset om kurven er placeret på gulvet i det lokale supermarked eller i højre hjørne af din computerskærm, hedder det i Forbrugerrådet Tænks nye strategiplan.

Forbrugerrådet Tænk indledte sit virke i 1947 under navnet Danske Husmødres Forbrugerråd og kom i 1960erne til at hedde Forbrugerrådet.

Formand for Forbrugerrådet Tænk er fortsat Anja Philip, som overtog posten efter Camille Hersom, der 15. september 2011 blev valgt til Folke-tinget for Radikale Venstre.

Forbrugerrådet Tænk

EU OG MILJØLOVGIVNINGEN 1

EU & miljøet OVERBLIK OVER EU’S KLIMA- OG MILJØPOLITIK


n Nyt fra Rådet er redigeret af Christian Ege


Første gastankstation indviet i København

Den 29. oktober blev Sjællands første gastankstation åbnet af Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal. Tank-stationen skal bane vejen for, at den tunge trafik på længere sigt kan komme til at køre på biogas og dermed mindske transpor-tens CO2-udledning. Biogas er det mest realistiske CO2-neutrale brændstof at satse på til tunge køretøjer. Det er Det Økologiske Råd, der i samarbejde med Københavns Kommune, Scania og energiselskaberne E.ON og OK har fået projektet op at køre – med støtte fra Trafikstyrelsen. I første omgang skal fire kø

benhavnske skraldebiler køre på gas. Gasdrift sænker også både luftforurening og støj markant. Gassen tappes fra naturgasnet-tet. Når man bruger naturgas giver det kun en lille reduktion i CO2-udslippet. Men tanken er, at man skal købe biogas, via såkaldte certifikater, som sikrer, at der fødes ligeså meget biogas ind på gasnettet, som der aftappes til køretøjerne. Dette er den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på, frem for at køre bio-gassen på lastbiler fra biogasanlægget og hen til tankstationen.

» DET ØKOLOGISKE Råds transportmedarbejder, Jeppe Juul ved indvielse af Sjællands første gastankstation.

Nyt projekt om informationskampagne for mere bæredygtig transport

Der skal laves en kampagne der syn-liggør, hvad man kan opnå ved en mere fleksibel brug af forskellige transport-midler. F.eks. om fordelene ved delebiler og samkørsel i bil og ved at benytte aktive transportformer som cykling og gang og dermed få den nødvendige motion samtidig med at man transporte-rer sig. Det gælder også fordelene ved at kunne arbejde eller dyrke fritidsinteres-ser som læsning, mens man transporte-rer sig i kollektiv trafik. Projektet skal også udbrede bevidsthed om, at man ved at bruge disse transportformer både sænker udslip af klimagasser og luftfor-urening samt sparer penge. Kampag-nen skal specielt rettes mod unge samt småbørnsfamilier.

De to sidstnævnte projekter er begge

støttet af Trafikstyrelsens Pulje for Grøn Transport.

Konference om luftforurening på Christiansborg d. 9. oktober

Det Økologiske Råd afholdt en spæn-dende konference med oplæg fra bl.a. en række forskere, Miljøstyrelsen, Kø-benhavns kommune, Dansk Industri, Det Økologiske Råd og borgerinitiativet Red Søerne. Der var ca. 100 deltagere. Forskerne fra Aarhus Universitet, DCE (tidligere DMU) fortalte bl.a., at deres seneste undersøgelser viser, at EU’s græn-seværdi for kvælstofdioxid ikke vil kunne overholdes i 2015 – heller ikke selv om man supplerer miljøzonen med krav til person- og varebiler. Det vil tillige kræve bl.a. rensning for kvælstofoxider på tunge køretøjer. Miljøministeren har lovet et udspil om stramning af miljøzonerne inden nytår.

Tak for dit engagement i miljødebatten! Kære læser,

Jeg har efter syv gode år valgt at stoppe som redaktør på Global Økologi.

Global Økologi har sammen med Det Økologiske Råd en lang og stolt tradition for at for-

midle faglig viden om miljø og klima til en bred målgruppe. Det skal vi blive ved med, for

der er brug for organisationer og medieplatforme, som kan komme med konkrete anvisnin-

ger til den enkelte om, hvordan hun eller han bedst medvirker til en bæredygtig udvikling

– samtidig er der brug for vagthunde, som både kan være konstruktive og kritiske i forhold

til regeringens miljø- og klimapolitik.

Fagligt er der store udfordringer i at bevare overblikket og styre igennem et farvand, der

rummer stor kompleksitet og etiske dilemmaer. Hvordan får man fx forenet klima og res-

sourcedagsordenen – når et energirigtigt køleskab koster flere ressourcer at producere end

det gamle?

Formidlingsmæssigt er faglig formidling presset i alle medier af hurtige nyheder og kravet

om at være til stede på så mange elektroniske platforme som muligt. Global Økologis ker-

neværdi har altid været faglig formidling med plads til fordybelse. Samtidig er miljøsagen

jo ikke forbeholdt de få – men os alle – så at nå ud til en endnu bredere målgruppe er også

en nødvendighed.

Det Økologiske Råd og Global Økologi har i alle år vist sig villig til at gå nye veje, og finde

de løsninger der skal til for at sikre en saglig miljødebat. Jeg er sikker på at denne udvik-

ling vil fortsætte.

Med venlige hilsner,

Tina Læbel, redaktør Global Økologi

NB Ved redaktionens afslutning var den nye redaktør ikke fundet.

Det Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

ID-nr. 47464

Afsender

Global Økologi

c/o Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Afsender

Global Økologi

c/o Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Giv en grøn gave... der varer hele året

Giv kæresten, en god ven eller moster Magda en gave, der giver mening og varer hele året.

Giv et abonnement på Global Økologi. Så sender vi Danmarks globale magasin i de næste 12 måneder. Det koster kun 345 kr./år.

Global Økologi skriver om: ● Klima ● Natur ● Miljø ● Grøn omstilling.

Magasinet udkommer fire gange årligt med nyhedsoverblik, debat, baggrund og analyser.Udgives af Det Økologiske Råd.

Send en mail til [email protected] eller ring til tlf. 33 15 09 77 for at bestille.

Det skal kune betale sig at redde regnskoven.

RIO+20 endte næsten i minus

Unikt vandsystem på Vestbredden ødelægges af israelsk hegn.

Latinamerika 22riO+20 11

paLæstina 26

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

GL BAL ØKOLOGI

Et bud på fremtidens landbrug

S E P T E M B E R 2 0 1 2 | N R . 3 | 1 9 . Å R G A N G

4

Den grønne energiøkonomi er et skridt på vejen.

Kemi-lov overser lavdosis-effekter ved hormonforstyrrende kemikalier.

12

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

Gl Bal økoloGi

D E C E M B E R 2 0 1 2 | N R . 4 | 1 9 . Å R G A N G

Hormonforstyrrende stoffer:

Farligere end testen afslører SIDE 10

Professor i økologisk økonomi: Vi skal regne i natur.

14 16

Færre mennesker vil være en fordel for kloden.Action Aid Bangladesh: Klima-flygt-ninge skal have en FN-konvention.

10

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

Gl Bal økoloGi

M A R T S 2 0 1 3 | N R . 1 | 2 0 . Å R G A N G

Nano-lovgivning er helt utilstrækkelig.

199

Brug biomassen klogt SIDE 13

Biobrændsler, mad og jord SIDE 16

Sodpartikler er et hidtil

overset klimaproblem

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

Gl Bal økoloGi

J U L I 2 0 1 3 | N R . 2 | 2 0 . Å R G A N G

Nyt håb for naturen

24

5Klimaet kræver

handling nu

Første år i miljø- og

energihuset SIDE 14

Dansk bistand til Nepal:

Sol på verdens tag SIDE 18

Stort tema om energi:

Baggrund og

analyser SIDE 10-23

9

Til: ....................................

Fra: ....................................

Documents

Global Økologi nr. 4, 20. årgang 2013