Grundbog for fodbolddommere

Kenn Hansen

Grundbog for

fodbolddommere

Fodbolddommer.indd 3 16/10/12 16.16

4

Indhold

Forord 8Introduktion 10Bogens formål 10Bogens opbygning 10Tak 12

Del I: Grundlæggende dommerviden 15

Kapitel 1: Hvorfor blive dommer? 17 1.1 Hvorfor blive svinet til weekend efter weekend? 18 1.2 Breddedommeres oplevelser 22 1.3 Topdommeres oplevelser 26 1.4 Kvindelige dommere 29 1.5 En dommerkarriere fra bunden til toppen 32

Kapitel 2: Hvordan kommer man i gang? 37 2.1 Dommeruddannelsen 38 2.2 Dommerklubber, lokalunioner og alt det med småt 40

Kapitel 3: De grundlæggende elementer 43 3.1 Fløjten 44 3.2 Markeringer 48 3.3 Procedurer 60 3.4 Placering 75 3.5 Personlige straffe 85 3.6 Forsætlighedsniveau og den logiske balance 88 3.7 Håndtering af protester 92

Kapitel 4: Ledelse 95 4.1 Tre ledelsesformer 96 4.2 Lederstile vs. lederroller 99


INDHOLD 5

4.3 Dommeren som dumt svin 101 4.4 Den proaktive cirkel 103

Kapitel 5: Psykologi 107 5.1 Afkodning af spilleradfærd 108 5.2 DISC-profilen 110 5.3 Den gode dommer 115

Kapitel 6: Kommunikation 121 6.1 Kropssprog 122 6.2 Verbal kommunikation 131 6.3 Transaktionsanalyse 137 6.4 Det indre landkort 141 6.5 Smalltalk 145 6.6 Den gode dommer 148

Kapitel 7: Fysisk træning 153 7.1 0-30 meter på 4,5 sekund 154 7.2 Yoyo-testen og FIFA-testen 156 7.3 Træningskategorier 161 7.4 Pulsur 166 7.5 Træningsøvelser 168 7.6 Opvarmningsprogram 175

Kapitel 8: Linjedommeren og fjerdedommeren 183 8.1 Linjedommeren 184 8.2 Linjedommerteknik 192 8.3 Fjerdedommeren 202 8.4 Retningslinjerne for fjerdedommeren 205 8.5 Den gode instruktion 213 8.6 Ledelse internt i teamet 217

Kapitel 9: Hold ud! – Om den første svære tid 223 9.1 En god vejleder er nøglen 224 9.2 Vold og trusler 227 9.3 Håndtering af svære forældre, ledere osv. 230 9.4 Hvad skal man fokusere på som ny dommer? 232


6

Kapitel 10: Hvordan kommer man videre? 235 10.1 Stil og profil – en vigtig kliche 236 10.2 Om udviklinger og udviklere 238 10.3 Fysiske og teoretiske krav 240 10.4 Den lokale talentgruppe 241

Del II: Talentdommeren 243

Kapitel 11: Talentprofilen 245 11.1 Hvem kan bruges til divisionen? 246 11.2 Du er dit eget brand 254 11.3 Den dyre fejltagelse 258

Kapitel 12: Fem veje til udvikling 261 12.1 Mentoren 262 12.2 Logbogen 265 12.3 Struktureret arbejde med udviklingspunkter 277 12.4 Kortlægning af dommerrelationer 284 12.5 Praktisk træning 289 12.6 Sammenhængen mellem de fem metoder 294

Kapitel 13: Feedback 297 13.1 Den vigtigste disciplin 298 13.2 Aktiv lytning 301 13.3 Feedback-trappen 303

Del III: Elitedommeren 307

Kapitel 14: Headset 309 14.1 En teknologisk revolution 310 14.2 Retningslinjer for brug af headset 313

Kapitel 15: Work-life balance 317 15.1 Kravene til en elitedommer 318


INDHOLD 7

15.2 Forventningsafstemning 320 15.3 Det vigtigste først 324

Kapitel 16: Mentaltræning 331 16.1 De tre faser 332 16.2 Den kognitive diamant 338 16.3 Øvelser 343

Kapitel 17: En elitedommers kostplan 347 17.1 Sammenhængen mellem kost og træning 348

17.2 Mad og drikke i forbindelse med kamp 354

Kapitel 18: Pressehåndtering 357 18.1 Den usynlige eller udadvendte stil 358 18.2 Pressens syn på dommerne 365 18.3 Principper for god pressehåndtering 368 18.4 Dommere på sociale medier 374

Kapitel 19: En international karriere 379 19.1 De internationale forbund, udvalg og dommersamlinger 380 19.2 Den internationale udviklingsrapport 384 19.3 Forskellene mellem international fodbold og dansk fodbold 388 19.4 Parlør 390

Kapitel 20: Vejen til VM og verdens bedste dommer 395 20.1 Kåringen af verdens bedste dommer 397 20.2 Hvad kan verdens bedste dommer? 401 20.3 Hvordan er vejen til en slutrunde? 403 20.4 Hvordan foregår en slutrunde? 405

Epilog 408Litteraturliste 409Fotokredit 410


8 FORORD

Forord

Så kom den – bogen alle fodbolddommere har ventet på. Uan-set om man er FIFA-dommer eller helt ny med fløjten, så har Kenn skrevet en fantastisk bog, som er så interessant og brug-bar for alle dommere, at den helt sikket vil påvirke vores frem-tidige virke i en positiv retning. Jeg er faktisk overbevist om, at dommere i alle sportsgrene vil have glæde af denne bog, som beskriver dommerens rolle helt ned i mindste detalje.

Når vi flere gange om året samles i FIFA’s dommerudvalg, så har vi altid et punkt øverst på dagsordenen: Hvordan kan vi gøre dommerne bedre? – fodbolddommere i hele verden!

Vi drøfter, diskuterer, analyserer og bidrager med vores erfarin-ger – og vi ender altid der, hvor FIFA’s præsident, Sepp Blatter, konkluderer: ”Dommerne skal gøres mere professionelle!” – og ja, det er vi helt enige om. Vi er også enige om, at der for tiden desværre ikke er penge og vilje til at aflønne dommerne rundt omkring på linje med fodboldspillerne, altså en økonomisk pro-fessionalisering. Men derfor kan man godt arbejde mod en fag-lig professionalisering af dommerne, som Kenn så flot beskriver i sin bog.

I bogen får du opskriften på at blive en af verdens bedste dom-mere, som Kenn i dag må regnes blandt, som en af Danmarks FIFA-dommere. Vejen dertil har for Kenn været hård, og den er skabt med flid og hårdt målrettet arbejde. Netop dette arbejde beskriver Kenn i bogen, så alle, også ikke-dommere med kær-lighed til spillet, kan opleve, hvad der kræves for at komme helt


FORORD 9

til tops som fodbolddommer i en benhård verden, der er fuld af konkurrence.

Kenn har gjort det, som jeg altid selv har villet elske at gøre: Beskrevet det slid, det er at komme til tops som dommer. Han skiller sig nemlig ud ved sine store analytiske egenskaber, som har bragt ham dertil, hvor han er i dag. Kenn formår i bogen at forklare os alle, hvad der kendetegner den gode dommer, og hvad man skal arbejde med for at blive det. Han har fat i alle dommerfagets facetter. Bogen er blandt andet spændende læs-ning omkring de store fysiske krav, der stilles til en topdommer, de psykologiske kompetencer, og måden man som dommer kan kommunikere på, være leder på og løse konflikter på. Som dommer er der behov for stærke kommunikative egenskaber, der gør, at man kan formidle – også under pres – til spillerne og omgivelserne. Bogen beskriver også på glimrende vis, hvordan man arbejder med mentaltræning og -udvikling, ja faktisk be-skriver Kenn også, hvordan man kan udvikle sig som menneske – det menneske, der hver eneste weekend gemmer sig bag fløjte og kort!

Jeg ønsker jer alle rigtig god læsning – og uanset om du er dom-mer eller på vej til at blive det, så er jeg sikker på, at bogen fan-ger dig – og på den måde er du faktisk også i gang med din egen personlige udvikling!

Tak for bogen, Kenn. Jeg er så glad for at læse den – og enormt stolt af, at jeg må skrive forordet til den! Du er med til at ændre dommerverdenen. Og gøre dommerne mere professionelle.

Peter Mikkelsen


10 INTRODUKTION

Introduktion

Bogens formålNår man lærer at dømme fodbold, så lærer man primært ved at lave fejl. Hvis man er heldig, er der kolleger, som kan rette disse fejl, vejlede og guide en videre. Det system virker ganske glim-rende. Men det er også voldsomt langsommeligt. På trods af en intensiveret støtteordning til nye dommere gennem de seneste år er man stadig meget alene som fodbolddommer i starten. Jeg har tit tænkt på, hvor mange dårlige oplevelser jeg kunne have sprunget over, hvis jeg havde fået en masse grundlæggende in-put fra de allerførste kampe. Og gerne endnu tidligere. Det var min oprindelige ide med denne bog: At samle grundlæggende dommerviden i én grundbog.

Jeg har dog været så lang tid om at skrive bogen – cirka seks år – at jeg selv har rykket mig fra at være talentdommer til nu FIFA-dommer. Med tiden har jeg selv fået flere og flere erfa-ringer, og dermed har bogen også udviklet sig over årene til det, den er nu.

Bogens opbygningBogen er sammensat af tre hoveddele. Del I indeholder alle de helt grundlæggende ting, der er relevante for en fodbolddom-mer. Den er skrevet som en introduktion til nye dommere, men jeg håber, at nogle af områderne også kan være lærerige for etablerede dommere. Den omhandler fundamentale elementer, som hvorfor man overhovedet skal være dommer, samt hvordan man kommer i gang. Derudover beskriver første del de grund-læggende elementer som fløjte, markeringer osv. samt hvordan dommeren bør se sig selv som en leder. Derefter beskrives de


INTRODUKTION 11

vigtige fagområder såsom psykologi, kommunikation og fysisk træning. Til sidst beskrives også, hvordan man er en god lin-jedommer og fjerdedommer, samt hvordan man kan komme igennem en potentiel svær periode og måske endda videre i sy-stemet.

Del II er skrevet til talentdommere – og ikke mindst dem, der gerne vil være talentdommere. Her har jeg først beskrevet ta-lentprofilen, som alle talenter bliver målt op imod. Derudover indeholder denne anden del fem konkrete værktøjer til udvik-ling samt et kapitel om feedback som disciplin. Nogle af disse værktøjer kan for en ny dommer være en stor mundfuld eller meget langhårede, men erfaringerne viser, at det kræver en sær-lig dedikeret indsats at nå hele vejen. Alle værktøjer og per-spektiver skal derfor muligvis ikke indarbejdes i ét hug, men overvejes i et længere udviklingsforløb.

Del III er for elitedommere og dem, der gerne vil være elite-dommere. Denne tredje del handler først om brugen af headset. Derefter beskrives den svære balancegang mellem familieliv, ar-bejde og dommergerning. Del III handler også om mentaltræ-ning, kostvejledning for elitedommere samt pressehåndtering. Til sidst beskrives den internationale karrierestige samt vejen til en slutrunde og titlen som verdens bedste dommer.

På den måde har jeg forsøgt at beskrive alle aspekter af en fod-bolddommerkarriere fra den spæde begyndelse til det højeste niveau og ikke mindst mange af de redskaber, der kan bruges til at komme dertil.

“Ingen kamp – ingen sejr”



DEL I

GRUNDLÆGGENDE DOMMERVIDEN



INTRODUKTION 17

KAPITEL 1

Hvorfor blive dommer?

Når man er fodbolddommer, vænner man sig hurtigt til sætningen: “Guuud, jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor nogen vælger at blive svinet til weekend efter weekend.” Det ville også være totalt uforståeligt, hvis det vel at mærke stod sådan til. Det gør det bare ikke. I dette kapitel vil jeg forsøge at beskrive nogle af de mange grunde, der

er til at dømme fodbold, for forskellige målgrupper.


18 HVORFORBLIVEDOMMER?

1.1

Hvorfor blive svinet til weekend efter weekend?

Fodbolddommergerningen er i langt højere grad en positiv op-levelse end en negativ. Almindelige mennesker hører bare sjæl-dent de gode historier. Når man dømmer, møder man spillere, trænere og tilskuere, der respekterer en, der er imponerede over ens indsats, og som roser en. Selvfølgelig er der også utilfredse kunder i butikken, men i det lange løb er de ikke dominerende. Hvorfor skulle så mange dommere i alle aldre ellers gå så højt op i fodbolddommergerningen og se frem til at komme ud hver weekend? Næppe fordi de alle er sports-masochister. Så hvis du overvejer at blive dommer, skal du ikke lade dig skræmme af folks umiddelbare holdning til det. Når du har dømt i et par år, er du hooked, og så kan du ikke forestille dig nogen anden sportsgren. Desværre er der ikke mange, der opdager dette, for-di holdningen er, som den er, i samfundet. For det meste skal man have en bekendt, et familiemedlem eller lignende for at blive opmærksom på, hvor fantastisk det er at dømme.

Den første tid er desværre den hårdeste. Det er dér, du er mest uerfaren, og det er dér, spillerne er dårligst. Hvis du holder ud, vil du måske møde fodbold på højere og højere niveau, og her vil du opdage, at det bliver langt nemmere med tiden. Derfor har jeg dedikeret hele kapitel 9 til at hjælpe dig med at komme bedst gennem den første hårde tid. Hvis du stadig ikke er helt overbevist om, at det er det rigtige for dig, så lad mig gennemgå nogle af fordelene her:


HVORFOR BLIVE SVINET TIL WEEKEND EFTER WEEKEND? 19

LønnenSelvom det er en stående joke, at man nok ikke bliver dommer på grund af pengene, så er der nogle forhold, der gør, at det faktisk kan blive et fornuftigt tilskud til økonomien – især hos yngre og ældre. Det forholder sig nemlig sådan, at honoraret for kampe til og med Danmarksserien er skatteundtaget. Altså en slags lovlige, sorte penge kunne man kalde det. Godt nok får du kun cirka 200 kroner for en kamp, der varer 90 minutter plus tiden til og fra anlægget, men dette beløb bliver ikke modregnet din SU, pension, eller hvad du ellers modtager af offentlig støt-te. Så dommergerningen er et af de få steder, du kan tjene en masse penge, uden du skal betale dem tilbage igen i den anden ende. De, der dømmer mange kampe, har faktisk flere tusinde skattefri kroner om måneden. Hvis du har alderen og talentet til at gå hele vejen, vil du til sidst have mulighed for næsten at leve af din dommergerning. En Superliga-dommer får i 2012 et sted mellem 8.000 og 10.000 kroner (differentieret på anciennitet og niveau) per kamp, så hvis man kan få et par kampe om måneden, nærmer man sig en månedsløn (det beløb skal du dog betale skat af). Og hertil kommer eventuelle internationale opgaver.

Personlig udviklingDette er nok den bedste grund til at kaste sig over at dømme fodbold. Når du lærer mere om at dømme fodbold, lærer du samtidig mere om dig selv. Der er en meget tæt sammenhæng mellem dommerfaglig udvikling og personlig udvikling. Det betyder, at du bliver langt bedre til at håndtere stressede og kritiske situationer uden for banen – generelt får du simpelthen et bedre overblik, som kan anvendes i mange sammenhænge. Derudover bliver din indlevelsesevne også markant forbedret. For at være en god dommer skal man kunne forstå og aflæse spillere, trænere osv. Det betyder, at du også får en betydelig menneskelig indsigt uden for banen.



Gevinster i karrierenSideløbende med den personlige udvikling giver dommerger-ningen også gevinst i karrieren hos mange dommere. I bund og grund er du en leder på en fodboldbane. Det betyder, at du er langt bedre til at lede mennesker i erhvervslivet, når du har dømt fodbold i mange år. Det er et helt andet miljø, men mange af ledelsesredskaberne, du træner som dommer, er mulige at overføre direkte til erhvervslivet. At dømme fodbold er simpelt-hen en praktisk lederuddannelse.

NetværkDet er mere eller mindre umuligt at dømme fodbold gennem flere år uden at knytte tætte bånd til sine kolleger. Langt de fle-ste får livslange venskaber i dommerverdenen. Der er personer med alle slags baggrund, uddannelse og interesser. Og fælles-skabet om dommergerningen knytter os til hinanden. Derfor er det helt fejlagtigt at tro, at dommergerningen er en isole-ret sportsgren. Der er masser af opbakning, humor og støtte at hente hos sine kolleger.


HVORFOR BLIVE SVINET TIL WEEKEND EFTER WEEKEND? 21

FysikDer er naturligvis ikke nogen, der kan bestemme, hvor meget du behøver at træne (indtil du når til et vist niveau). Men bare kampene i sig selv er god motion for de fleste. GPS-ure har dokumenteret, at man i en seniorkamp sagtens kan løbe 10-12 km. Hvis man vælger at gå rundt inde i midtercirklen (eller dommercirklen, som den spydigt kaldes), giver det næppe det helt store udbytte, men hvis du går engageret til opgaven, vil du opdage, at dommergerningen kan give en fantastisk fysik. Selv de fodboldinvalide, som ikke kan tåle tacklingerne og presset på benene ved at spille selv, kan få enormt meget ud af dommer-gerningen. Sådan er der også mange, der bliver rekrutteret.

Det var blot nogle af de gode grunde til at kaste sig over fløjten. Jeg har også spurgt en masse dommere om, hvad de har fået ud af dommergerningen.



1.2

Breddedommeres oplevelser

Der er lige så mange årsager til at dømme fodbold, som der er dommere. Alligevel tegner der sig et billede, når man taler med dommere om, hvorfor de gider bruge så meget tid på fod-boldbanerne landet over. Jeg har talt med både unge og ældre dommere om, hvorfor de dømmer fodbold. Udfordringen i at være den, der skal tage beslutningerne, er en gennemgående begrundelse.

Nikolaj Marker er en af de yngre dommere. Han var i serie 2 som 28-årig efter at have dømt fodbold i to år. Han beskriver det således:

“Jeg kan lide at træffe beslutninger. Det skal ikke forstås som magtliderlighed, men stimulansen ved det ansvar, der følger med at lede en fodboldkamp. Som dommer skal jeg være så meget mentalt til stede, at jeg kan fornemme, hvad der foregår på banen. Jeg skal i princippet tage stilling til alt, men ikke mindst evne at sortere væsentligt fra uvæsentligt. Det er en stor opgave, som kræver, at jeg som menneske er indstillet på, og har det godt med, at træffe beslutninger. Når jeg så træffer beslutningerne, skal jeg kunne leve med, at spillere, trænere og tilskuere eventuelt opfatter beslutningen som forkert. Det kræ-ver derfor ofte mod til at træffe beslutninger, og det skal man som dommer holde af.”


BREDDEDOMMERES OPLEVELSER 23

Yasin Seker på 23 år supplerer:

“Det uforudsigelige, og det at ingen situationer kan håndteres ens, giver efter min mening det største kick. Man står med hele ansvaret, og det er meget udfordrende, at man skal træffe de rigtige beslutninger under et kæmpemæssigt pres fra alle sider. Dine beslutninger er ikke kun vigtige i situationen. De kan i sidste ende betyde oprykning eller nedrykning, og derfor skal alle beslutninger træffes med fuld fokus. Lige meget på hvilket niveau man dømmer, spilles der fodbold for at vinde, og det er fantastisk, at man skal lede en kamp, hvor det er vigtigt for to hold at vinde.”

En anden begrundelse, der går igen hos dommerne, er kom-munikationen med spillere, trænere osv. Som spiller har man naturligvis også kontakt med mennesker – sine holdkammera-ter eksempelvis. Men det begrænser sig stort set til at være ens eget hold. Som dommer møder man mange mennesker, som man alle skal kommunikere effektivt med. Den tætte kontakt med omgivelserne nævner 68-årige Kjeld Lystrup som en af de primære årsager til, at han stadig gider dømme fodbold, selvom han har rundet cirka 3500 fodboldkampe i løbet af de sidste 42 år som dommer:

“Jeg er stadig dommer, fordi jeg kan lide den særlige kontakt, jeg får med spillerne. Nu kender jeg jo mange af dem efter-hånden, så jeg ved, hvem der kan tage en kvik bemærkning, og hvem der ikke kan. Man har selvfølgelig nogle kampe, hvor det er noget rigtig lort, men langt de fleste er en virkelig god oplevelse. For mig er det vigtigt at møde op pænt klædt på, vir-ke engageret, og så gøre mit bedste. Vi snakker ikke om, hvor-vidt jeg laver fejl. Det kan alle gøre. Men jeg gør mit bedste, og det tror jeg spillerne kan mærke. Jeg har i hvert fald stadig sommerfugle i maven inden en vigtig kamp.”



Nikolaj Marker beskriver det således:

“Som ny dommer fokuserede jeg meget på de umiddelbare le-delsesredskaber, jeg var i besiddelse af: fløjten, kortene osv. Men hurtigt blev jeg bevidst om, hvor bred ledelsespaletten i virke-ligheden er. For at kunne træffe beslutninger skal jeg være i besiddelse af en god portion empati. Kunsten er at kunne bruge denne empati i min omgang med spillere og trænere før, under og efter kampen. Mit kropssprog og måden at tale til dem på fortæller en masse om mig som dommer og menneske. Humor eller selvironi kommer jeg også ofte langt med, da det let gi-ver ’plus-point’ hos spillerne. Forstået på den måde, at viser jeg overskud eller hjælpsomhed på ét tidspunkt, lønner det sig ofte på et andet tidspunkt i kampen. Det gør dommerrollen endnu mere spændende og udfordrende, når man på den måde kan mærke, at man kan gøre en forskel – uanset niveau. Og jeg kan mærke, at jeg bliver bedre og bedre til det kamp for kamp.”

For især de ældre dommere er konditionen også en væsentlig grund til at være dommer. Kjeld fortæller:

“En af de vigtigste årsager til, at jeg dømmer fodbold, er at holde mig i gang fysisk. Jeg kan sagtens få tiden til at gå med andre ting, men det er skønt at komme ud at røre mig. Da jeg gik på efterløn som 60-årig, hjalp fodbolden mig meget til at holde mig i gang. Og jeg er fortsat lige siden. Det kræver meget både psykisk og fysisk, men det giver endnu mere igen.”

Til gengæld er de fleste enige om, at det ikke er pengene, der giver gejst eller driver værket, fortæller Kjeld:

“Det er ikke det økonomiske, der driver det på vores niveau, men jeg gad nok ikke, hvis jeg slet ikke fik noget for det.”


BREDDEDOMMERES OPLEVELSER 25

Hos de yngre dommere lader det ikke nødvendigvis til, at pen-gene driver lysten, men det giver en markant frihed, beretter 23-årige Yasin Seker, der læste til radiograf, mens han dømte fodbold:

“Dommergerningens løn har faktisk betydet en del for mig under min studietid. Det ord, der beskriver det bedst, er fri-hed. Lønnen gav mig frihed i forhold til, at jeg ikke behøvede at supplere min SU med et deltidsarbejde. Desuden var det kanon, at lønnen var skattefri, da det derved ikke havde ind-flydelse på, hvor meget SU jeg fik udbetalt. Og så er det jo ren luksus, at man får penge for noget, man nyder at gøre.”



1.3

Topdommernes oplevelser

Det er et privilegium at dømme topfodbold. Uden tvivl. At gå ind på de store stadions i Danmark og mærke sommetider 20-30.000 tilskueres tilstedeværelse er det vildeste sus. Det er også nogle gange svært og et stort mentalt pres, men i takt med at erfaringen og evnerne stiger, oplever man en større sikkerhed. Og underligt nok bliver et fuldt stadion af piftende tilskuere også en slags hverdag. På topplan er der en relativ stor respekt for vores arbejde. Der er selvfølgelig medier, der hele tiden jag-ter sensationer og de billige – sommetider usande – historier, men i det store hele er vi i Danmark velsignet med en rigtig fin kultur, hvad angår synet på dommere. Hvis man ikke kunne gå uden for en dør efter en kamp, ville det ikke være sjovt at døm-me fodbold. Men i Danmark har vi gudskelov ikke tradition for ubehagelige episoder efter kampe.


TOPDOMMERNES OPLEVELSER 27

Derudover bliver fodbolddommer-hobbyen så omfattende for topdommere i Superligaen, at man næsten kan leve af det. Alle dommere i Danmark har indtil videre fuldtidsarbejde, men dommerlønnen er et ganske solidt supplement til økonomien. Især hvis man også er international dommer og derigennem har yderligere indtægter.

Alligevel vil jeg dog fremhæve nogle andre argumenter som største motivation for at blive topdommer. Først og fremmest er det, som allerede nævnt tidligere, en fantastisk lederuddannelse. Og mange topdommere har brugt deres dommerkarriere som afsæt for deres erhvervsmæssige karriere. De fleste virksom-hedsledere har forståelse for, at det kræver en del personality at lede en fodboldkamp på topplan, og at disse evner i høj grad kan bruges i et lederjob. Dommergerningen ruster simpelthen en medarbejder til at arbejde under maksimalt pres. Hvis man har dømt et straffe til udeholdet i en Superliga-kamp, kan man nok også godt klare en konflikt i afdelingen på arbejdet.

En anden afledt fordel ved dommerjobbet er det netværk, man uundgåeligt får. Blandt alle Danmarks elitedommere er der re-visorer, advokater, politimænd, sælgere, kontaktlinsespeciali-ster, journalister, bankchefer, glarmestere og alle mulige andre erhverv. Man har derfor altid en god ven, der kan hjælpe en med det, man har brug for. Men selvfølgelig efter skatteregler-ne. Der er nemlig også en fra SKAT!

Det bedste argument for at kæmpe for at blive topdommere er dog oplevelserne. De allerbedste topdommere i dansk historie har set næsten hele verden med fløjten i hånden. Det gælder først og fremmest Europa, som UEFA-dommere bliver sendt flittigt ud i. Allerede i mit første år som international dommer besøgte jeg for eksempel Aserbajdsjan og Moldova – ikke lige-frem charter-destinationer, men noget jeg vil huske resten af mit liv. Dertil er kommet mange andre store oplevelser, som



ingen kan tage fra mig. Jeg vil for eksempel aldrig glemme, da jeg dømte på et helt fyldt Anfield i Europa League. Hvis man kigger i Peter Mikkelsens, Kim Miltons og Claus Bo Larsens scrapbøger, så er der uendeligt mange eksotiske destinationer, fantastiske byer og stadions. Det ér altså et stort privilegium.


KVINDELIGE DOMMERE 29

1.4

Kvindelige dommere

Når man taler om dommere, så drejer det sig næsten altid om mænd. Ikke desto mindre dømmer 45 kvinder fodbold i Dan-mark, og tallet er stærkt stigende. En af de spirende talenter i den mandsdominerede sport er Frida Mia Klarlund Nielsen fra 3F-ligaen (kvindernes Superliga). Her forklarer hun, hvordan det er at komme i gang som kvindelig dommer:

“Jeg tror ikke, det er sværere at komme i gang som kvinde i forhold til mænd. Og slet ikke i dag, hvor der næsten er struk-turerede talentprogrammer i alle dommerklubber. Men det er vigtigt, at man på en god måde påpeger, at man er ambitiøs, for så er der masser, som gerne vil hjælpe en.”

På spørgsmålet om, hvad forskellen er på mande- og kvinde-kampe, svarer Frida:

“Jeg synes, det er to forskellige kamptyper. Man kan ikke sam-menligne dem, og derfor er der brug for to forskellige slags ledelse. I en damekamp kan alting ske, og spillerne kan huske alle episoder, hvor herrernes kampe går lidt stærkere. Her får man eventuelt skældud med det samme, og så er det slut.”

Som en naturlig konsekvens af de få kvindelige dommere på eliteplan er vejen til toppen noget kortere for kvinder. Det er en oplagt mulighed for at være med på højeste plan. Frida har selv knoklet for at nå til 3F-ligaen. Nu venter hun blot på at blive 25 år, så hun kan blive FIFA-dommer:



“Jeg har været meget målrettet og knoklet for det. Jeg har skrevet logbøger, lavet videoanalyse, evalueret efter hver kamp og prøvet at være så aktiv som muligt. Op til min første løbetest startede jeg tre måneder før med træningen, fordi jeg skulle være sikker på at bestå den med glans.”

En anden betydningsfuld kvinde i den danske dommerstand er Gitte Holm. Hun er en af de kun få kvindelige instruktører og dommerudviklere i FIFA. Det betyder, at hun er med til slut-runder, turneringer osv., og derudover fungerer hun i Danmark som en slags coach for de kvindelige dommere. Gitte er enig i, at der skal noget særligt til at være kvindelig dommer:

“De kvinder, der vælger at være dommere, skal befinde sig godt i en mandeverden. Det er hårdt at være ude hver weekend – og det er ikke alle kampe, der går lige godt. Man kan hurtigt gå ned med flaget. Enten skal man være mentalt robust, eller også skal man være meget bevidst om, hvad man vil. Men det er ikke nødvendigvis sværere at være kvindelig dommer, tror jeg. Der er jo mulighed for at bruge de kvindelige dyder.”

Systemet fungerer sådan, at kvinder har mulighed for at dømme i både herre- og damerækkerne, ligesom mændene gør. De kan også fravælge herrefodbolden og udelukkende dømme i dame-rækkerne. Hvis man vælger at begrænse sig til damefodbolden, vil man blive bedømt på mere lige vilkår, i og med at de fysiske krav i damefodbolden er mindre end for herrefodbolden, men Gitte vil råde alle kvinder til at tage mandevejen først:

“Jeg vil klart anbefale alle kvinder til at gå mandevejen og få “hår på brystet” via mandekampe. Så kan du aldrig blive overrasket, når du dømmer kvindefodbold. Du har også meget bedre muligheder for at begå dig internationalt efterfølgende. Internationalt kan spillerne lidt flere tricks, og dem kan mæn-


KVINDELIGE DOMMERE 31

dene også, så på den måde bliver du bedre rustet ved at dømme mændene. Samtidig er det en god lederuddannelse.”

Frida fortsætter og fortæller om det kvindelige fodbolddom-mermiljø:

“Vi er ikke særlig mange kvinder i forhold til mænd. Hvert år holder vi samling for alle kvindelige dommere, så vi kan lære hinanden at kende. De kvindelige elitedommere er en lille gruppe, som udveksler meget erfaring med hinanden og altid vil hjælpe, hvis de bliver spurgt. Vi er gode til at arrangere fællestræninger op til tests, så man er altid velkommen til at kontakte os. Mit råd til nye dommere er: Hav gåpåmod! Tag udfordringerne med et smil, og vis dem, hvad du kan. De bli-ver ofte meget overraskede.”

Græske FIFA-dommere til international kamp i Danmark.



1.5

En dommerkarriere fra bunden til toppen

Først og fremmest skal du naturligvis tage dit dommerkort. Når du starter som dommer, får du i mange dommerklubber tilknyttet en vejleder. Hvis ikke man er så heldig at få tilknyttet en vejleder, kan det være en rigtig god ide at spørge en erfaren dommer, om han ikke vil hjælpe dig. Mange gange er forskellen på succes og fiasko afhængig af, om en ny dommer får den støt-te, der er nødvendig. Denne vejleder – eller bare venlige sjæl – skal støtte dig i den første fase, der godt kan være svær. Der er stor forskel på at se fodbold i fjernsynet, eller spille det selv, og så at træffe beslutningerne under pres.

Når du så har været i gang i nogen tid – hvilket kan variere fra et halvt til flere år – skal der en udvikler ud for at kigge på dig i en seniorkamp. Det var det, der i gamle dage hed en bedøm-melse, men i takt med at personens opgave er gået fra at være meget kontrollerende til at være mere en sparringspartner for dommeren, er navnet også blevet ændret til det mere sigende “dommerudvikler”. Hvis din lokalunion ikke lige har opdaget, at du er klar til at blive testet, kan det være en god ide at kontak-te dem selv. Man kan nemt blive glemt i det store system, og der er næppe nogen, der vil tage det ilde op, hvis man henvender sig på en fornuftig måde og spørger til, hvornår man kan blive kigget på af en dommerudvikler.


EN DOMMERKARRIERE FRA BUNDEN TIL TOPPEN 33

Når du har haft nogle udviklinger, vil du indgå i dommerud-valgets overvejelser om oprykning. I København starter man som ikke-indrangeret, men kan derefter rykke op i serie 5 og så opefter. I de fleste lokalunioner kan oprykning foregå to gange om året – i sommerpausen og vinterpausen.

Hvis du har alderen og potentialet, vil du måske på et tidspunkt få mulighed for at komme med i din lokale talentgruppe. Denne gruppe er for yngre, talentfulde dommere, som potentielt kan nå langt i dommersystemet (se kap. 10.4 om talentgrupper). Du bliver muligvis også udtaget til nogle talentstævner. Når du er nået højt op i lokalt regi, kan du blive udtaget til DBU’s talent-dommerkurser. Et af dem er en udvekslingstur til England. Et andet er det, for elitedommere, legendariske Lyngby-kursus, der udspiller sig hver sommer under en eliteungdomsturnering i Lyngby, nord for København.

Danmarksserien er den højeste dommerrække i dit lokale regi. Derefter skal du gennem nåleøjet til divisionen. Det kan ske på to måder. Enten bliver du indstillet direkte til divisionen af det lokale dommerudvalg, eller også bliver du foreslået som med-lem til DBU’s Talentdommergruppe (hvilket er den hyppigste vej til divisionen). Denne talentdommergruppe er en samling af de mest lovende, yngre Danmarksserie-dommere fra hele lan-det, og her vil du blive kigget på og udviklet med henblik på at blive indstillet til divisionen.

Hvad enten du bliver indstillet til divisionen af den ene eller anden vej, skal du i indstillingsforløbet kigges på af Elitedom-mergruppen hos DBU. De bestemmer, hvordan dommerne skal indrangeres fra 2. division og op til Superligaen. Hvis de mener, du er egnet til at dømme i divisionen, rykker du i 2. division. Hvis du herefter bliver ved at være den bedste eller mest lovende, rykker du i 1. division og til sidst i Superligaen. Undervejs er du muligvis blevet udtaget til DBU’s Projekt Top-



dommer, der er et to-årigt forløb for seks udvalgte dommere. En talentgruppe på eliteplan, hvor afslutningen plejer at være en studietur til en slutrunde.

I Superligaen får du for første gang muligheden for at komme med internationalt. Der er syv FIFA-dommere i Superligaen, og ikke-FIFA-dommerne rejser med de internationale domme-re rundt som fjerdedommere til mange af kampene. Når du har været i Superligaen i mindst to år, kan Elitedommergruppen indstille dig til en FIFA-plads, hvilket naturligvis kræver, at der er plads. I langt de fleste tilfælde betyder det, at en FIFA-dom-mer skal falde for aldersgrænsen på 45 år. Sommetider er FI-FA-dommere dog også stoppet af andre årsager (eller er blevet stoppet), hvilket har frigjort et FIFA-skilt, som det populært kaldes.

Hvis du får en af de internationale pladser, starter du i UEFA’s gruppe 3. Selvom man har titlen FIFA-dommer, er man nem-lig indrangeret under UEFA – det europæiske forbund. Årligt beslutter UEFA, hvem der skal rykke op og ned – fuldstændig ligesom herhjemme – og hvis du rykker gennem gruppe 2 og 1 (jo lavere tal, jo højere indrangering), kan du til sidst rykke i Elite Development og derefter i den højeste internationale ka-tegori, der hedder Elite Group. Her kan du komme i betragt-ning til både EM og VM. Derudover dømmer du selvfølgelig Champions League og landskampe (se kap. 19 for mere om det internationale system).

En linjedommerkarriereDu stifter hurtigt bekendtskab med linjedommerflaget. I Kø-benhavn kan du være linjedommer allerede, inden du er blevet indrangeret. Man starter ofte i Kvinde-Danmarksserien eller U17-kampe. Og de første linjedommer-kampe bærer ofte præg af stor forvirring, hvorfor det er en rigtig god ide at søge masser af hjælp hos dommeren.


EN DOMMERKARRIERE FRA BUNDEN TIL TOPPEN 35

Karrierevejen som linjedommer følger på mange måder dom-mervejen, som beskrevet ovenfor. Du skal så at sige dømme dig vej gennem rækkerne for at blive linjedommer på et højere ni-veau. Det er ikke som sådan linjedommeropgaverne, der får dig til at rykke op, men når udviklerne kommer ud og kigger på triokampe, så bliver din indsats som linjedommer naturligvis også bemærket – både formelt i kraft af udviklingsrapporterne, hvor din indsats også bliver beskrevet, og uformelt, i og med at du altid efterlader et indtryk hos udvikleren, når vedkommende ser dig i en kamp.

Første gang, linjedommerkarrieren adskiller sig fra dommer-karrieren, er, når du kan komme på det specielle Lyngbykursus som linjedommer. Her trænes en gruppe talentfulde dommere specifikt på at blive bedre linjedommere.

Når du er blevet dommer i din højeste lokalserie (for eksempel Jyllandsserien eller Sjællandsserien), kan du være linjedommer i 2. division og sommetider i 1. division. Når du er Danmarks-seriedommer, er du linjedommer i både 2. og 1. division. Der-udover har du muligheden for at blive indstillet som DBU-lin-jedommer. DBU-linjedommere er med i kampe fra 2. division til Superligaen, og de virker kun som linjedommere. Tidligere skulle man være divisionsdommer for at blive specialiseret linje-dommer, men nu kan man altså blive indstillet af sin lokalunion for at komme i betragtning til denne gruppe. Det højeste kursus for linjedommere bliver også afholdt på Lyngby-kurset – bare i de afsluttende kampe i turneringen. Her bliver divisionsdom-mere trænet i linjedommerteknikkerne af tidligere elitelinje-dommere.

Når man har været DBU-linjedommer i nogen tid, kan man være heldig at få en af de eftertragtede pladser som FIFA-lin-jedommer. Så rejser man med FIFA-dommere rundt i verden til de internationale kampe. Linjedommerne er ikke formelt



indrangeret hos FIFA/UEFA. De følger dommerens indrange-ring og får altså store kampe, hvis Danmark har en topdommer repræsenteret i det fine selskab.


Documents

Grundbog for fodbolddommere