1

PI•2 2014

Saqqummersitsisoq / Udgives af :InerisaavikPostboks 16103900 Nuuk

Naqiterisoq / Tryk :Inerisaavik

PI tassaavoq paasissutissiinermikoqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutas-sianik assitalinnilluunniit ilanngussini-araanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik.

PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen.

Aaqqisuisut / Redaktion :Kirsten Olsen (akisuss.) E-mail : kir@inerisaavik.gl

Ilusilersuisoq  /  Grafisk tilrettelæggelse  :ReneDesign.gl

Nutserisut  /  Oversættere  :Angunnguaq KarlsenIvalu I. MathiassenPer Kunuk Lynge

Oplag : 1800

ISSN 1600-3063

Assit – Fotos :Peter Langendorff Hansen Forside & bagsideIvalu I. Mathiassen s. 12–15

PI – Paasissutissat / InformationSIULEQUT

OQALUTTUAT ASSITALLIT ATORLUGIT ATUARTITSIGIT

MATEMATIKKIMIK NALILIINEQ

INUUSUTTUT SIUNNERFIGISAT – INUUSUTTUT ILINNIARFIIT AVATAANIITTUT

ATUAGAQ “SINNATTUGAQ” -100-NNGORTORSIORPOQ

WEBINARER – UNGASIANIIT ATUARTITSERIAASIUVOQ

ATORNIARTARFIMMI ATUARTITSI NERMUT ATORTUSSIAT NUTAAT

ILINNIUSIORFIK • NUTAAT

FORORD

LAV UNDERVISNING I OG MED BILLEDFORTÆLLINGER I ANDETSPROG

FAGEVALUERING AF MATEMATIK

BOGEN ”SINNATTUGAQ”– ”EN GRØNLÆNDERS DRØM” FYLDER 100 ÅR.

UNGEMÅLGRUPPEN – DE UNGE UDENFOR UDDANNELSE

WEBINARER – EN GENIAL FORM FOR FJERNUNDERVISNING

NYE UNDERVISNINGSMATERIALER FRA UDLÅNSAFDELINGEN

ILINNIUSIORFIK • NYT

IMAI

INDHOLD

12

14

16

19

18

20

22

24

2630

2730

4

8

3

3

2

Ukiut 100-t matuma siornatigut ”Sinnattugaq” Mathias Storchimit saqqummersinneqarpoq – atuagaq oqaluttualiaq siulleq kalaallimit allataq.

Tamannalu PI normumi matumani malunnartinniarparput.

Assit atorlugit oqaluttuariaaseq genreuvoq oqaatsinik atuartitsinermut piukkunnarluartoq – allaaserisaq atuaruk illillu nammineq atuartitsininnut

isumassarsilluarlutit.

Suliniut “Matematikkimi atuartitsinermik misissuineq” naammassivoq, tamannalu pillugu paasissutissat pingaarutillit atuagassiami atuarsinnaavatit.

“Inuusuttut siunnerfigisat” pillugit allaaserisaq paasissutissanik nutaanerpaanik imalik ilanngunneqarpoq, inuusuttunut taakkununnga tunngatillugu sumut

killiffeqarnersugut.

Webinarer ungasianiit atuartitseriaaseq torrallataalluinnartoq allaaserineqarpoq, nittartakkanullu linksit pitsaasut innersuussutigineqartuni

webinarerfissat soqutiginartut nutaat sumiinnersut nanisinnaavatit.

Kiisalu quppernerni arlalinni atortussiat nutaat Ilinniusiorfimmeersut Atorniartarfimmeersullu ilanngunneqarput.

PI-p matumani atuartartugut tamaasa aasarsiorluarnissaannik kissaappagut.

For 100 år siden udkom “Sinnattugaq” af Mathias Storch – den første roman skrevet på grønlandsk. Det har vi også valgt at markere i dette nummer af PI.

Billedfortællinger er en genre, der er meget velegnet til sprogundervisning – læs artiklen og få gode ideer til din egen undervisning.

Projekt “Fagevaluering i matematik” er afsluttet, og du kan få information om de væsentligste konklusioner i bladet.

Artiklen om “Ungemålgruppen” bringer de nyeste data for, hvor vi befinder i forhold til denne gruppe af unge.

Webinarer er en genial form for fjernundervisning, som beskrives, og der gives gode links til hjemmesider, hvor nye spændende webinarer opslås.

Endelig bringer vi et antal sider med nye materialer fra Ilinniusiorfik og Atorniartarfik.

Med dette nummer af PI ønsker vi alle vore læsere en rigtig god sommerferie.

SIULEQUT

FORORD

3

Oqaluttuat assitallit atorlugit atuartitsigitAll. Trine Pauck Hansen (qallunaat oqaasiinut siunnersorti)

SOORMI TAAVA?– tassa oqaatsinik atuartitsinermi assinik atui-nissaq patsisissarpassuaqarmat. Atuartut assit allatanut iserniarnerminni aqqutissatut misigi-sinnaavaat. Oqaluttuaq assit soqutiginalersis-sinnaavaat, atuartullu suliaqarnerminni atuar-titsissutini allani piginnaasatik atorsinnaallugit. Taamaaliornikkut assigiinngiiaarilluni pigin-naasanillu assigiinngitsunik ataatsikkut atuar-titsinermi atuisoqarsinnaalersarpoq.

”Oqaluttuat assitallit” suugamik, sunalu immikkoorutigivaat?Oqaluttuat assitallit tassaapput oqaluttuat suul-luunniit tamarmik assitalersukkat, soorlu tegnese-riat, atuakkat assitallit, oqaluttualiat assitalersukkat, grafhic novels il.il.. Taakkua oqaluttuaq periarfissat arlaqartut atorlugit oqaluttuarisarpaat – soorlu

matumani assit allatallu atorlugit. Assit allatallu suleqatigiissillugit allataq – tassa allataq ilisar-naatilik ”Ikonotekst” pilersinneqartarpoq, tassalu oqaluttuaq tamaat aatsaat paasisarparput allatat assitaalu ataatsikkoortillugit paasingaangatsingit.

Oqaluttuat assitallit atorlugit atuartitsiniarutta, taava atuartitsinerup ilaani oqaluttuat assitaasalu imminnut qanoq ataqatigiinnerannik paasinnin-neq aammalu oqaluttuaq taakkua ataqatigiissin-nerisigut qanoq pilersarnersoq sammineqartaria-qarpoq.

Oqaluttuami assit allatallu imminnut qanoq ataqatigiin-nerat imaattunik oqaatigine-qarsinnaavoq:a) Illua-tungeriit: oqaatsit assillu oqaluttuaq

ataaseq oqaluttuaraat (soorlu ”pege-bøger”- minnernut atuagaq tikkuartugassartalik).

b) Imminnut tapertariit arlalinnik paasineqar-sinnaasut: asseq allatamit oqaluttuarneruvoq, allataq ”nangippaa”, imaluunniit assip takuti-taata allataq imartunerulersippaa. Tamarmik immikkut amigaatitik immerpaat (soorlu Nuka Godtfredsenip suliaa Tutineq siulleq).

c) Akerleriittumik imallit imalt. imaat akerleriil-luinnarlutik: Asseq allatarlu tamarmik immik-kut assigiinngilluinnartunik imaluunniit aker-leriilluinnartunik oqaluttuarput – ataatsikkut /atuakkami ataatsimi (soorlu Dorthe Karrebæk il.il. suliaat Idiot ).

Oqaatigisat taakkua assitalerlugit imaapput:

Maria Nicolajeva-mit aamma Carole Scotte-mit ineriartortitaq2

Indbyrdes modstridende interaktion

Flertydigt kontrapunkt

Harmonisk kontrapunkt

Komplementær

Øgning

TekstsidenBille

dsid

en

Spænding forøgerudfordringen forlæseren til punktet, hvor deropstår uro ellerdisharmoni

Symmetriske ord og billederDublikative eller redundanteIngen spænding

Harmonisk,understøttendespænding

Akerleriiffiusumik aporaanneq

Paasiuminaatsumik akerleriiffik

Assigiittumik akerleriiffik

Imminut tapertariinneq

Alliartorneq

AllannertaaAssita

a

Eqqissiviillinissap tungaanut pissa-nganeq alliartorpoq

Oqaatsit assillu illua-tungeriitAssigiiaat imaluunniit amerlavallaatPissanganartoqanngitsoq

Assigiiaartumiktunngavilersu-gaasumik pissanganeq

4

Uuma takussutissiap soorlu takutikkaa, oqaluttuani assitalinni assit allatallu oqaluttuaat assigiinngik-kaluttuinnartillugit, oqaluttuap atuarnerani atuar-tumut paasiuminaalligaluttuinnartarpoq: ”Suna upperissavara – assitaa imaluunniit allannertaa?”, ”Oqaluttuami ”naapertuutinnginneq” qanoq paasissavara?” Oqaluttuani assitalinni nutaanerni amerlasuuni – aamma meeqqanut minnernut – allatap assillu akunneranni paasiuminaatsitsineq atorneqartarpoq, taamaattumilu oqaluttuap paasi-niarnisaa taassuminngalu misiginninnerput paasi-niassallugu soqutiginartarpoq. Allatap assitalius-sallu imminnut ataqatigiinnerisa ersarissarnissaa angujumallugu takussutissiaq paasiuminarsagaq iluaqutaasumik atuartitsinermi atorneqarsin-naavoq.

Oqaluttuamik assitalimmik atualinnginnermi suliarineqarsinnaasutTakorluuilluni suliat:Atuartut atuagaq tigulissuk, taamaallaat atuakkap taa-guutaa atuakkiortualu atuassavaat. Saqqaa (layout, assit, ilusilersornera/typografi il.il.) atuakkallu qanoq suliaanera aallaavigalugit atuartut marlukkuutaar-lutik isumaqatigiinniassapput, atuagaq kikkunnut allagaanersoq ,kina pingaarnertut inuttaanersoq, suna oqaluttuarineqarnersoq sammineqarnersorlu. Immikkoortut allattarfimmi ammukaartunngorlugit al-lanneqassapput taakkunanilu atuartut marlukkuutaat siunnersuutitik allattussavaat. Klassimi allattukkat assi-giinngissutaat, assigiissutaat tunngavilersuutigineqar-tullu oqallisigineqassapput.

Allannertaa:Allatami oqaatsit pingaartut – oqaatsit immikkoortut assigiinngitsut ilisimaneqartut ilisimaneqanngitsullu – ataasiakkaarlugit pappialanut mikisunut ataasiak-kaanut allattorneqassapput. ”Oqaatsinik nallukattat” taakkua nerrivimmut pusillugit iliorarneqassapput. Atuartut marlukkaarlutik oqaatsinik inukkanik nassui-arniagassaminnik ataasiakkaarillutik makitsisassap-put. Sapinngisaq apeqqutaatillugu kalaallisuumut nutser neqarsinnaapput imalt. oqaasit allatut oqaati-geqqinneqarsinnaapput, soorlu oqaatsip isumaqataa aammalu oqaaseq akerlianik isumalik oqaatigine-qarsinaalluni. Oqaaseq suli ilikkarsimanngisaq iline-qaqqissaaq. Oqaatsit tamarmik makinneqareerpata, oqaatsinut immikkoortukkuutaarlugit katersorneqar-sinnaapput. Taamaalioreeraanni atuartut piffissalerlu-git oqaatsit atorlugit oqaluttuaaraliortinneqarsinnaap-put, oqaatsit atorneqartussat sapinngisamik amerla-suut atorniarsaralugit.

Assitaa:Assit tamaasa ilaannaalluunniit oqaluttuami assitalim-miittut assileriarlugit atuartunut tulleriissaanngikkalu-arlugit tunniussuunneqassapput. Atuartut piffissaler-lugit assit atorlugit namminneq oqaluttualiussapput. Atuaqatigiit oqaluttualiartik (atuartut ataasiakkaarlutik assiutiminnik /oqaluttuap ilaanik nammineq suliami-nik) saqqummiutissavaat. Klassimi taasisoqassaaq: oqaluttuaq sorleq pitsaanerpaava? Oqallisigisiuk soorlu, sooq oqaluttuaq taanna pitsaanerpaanersoq? – Suut pitsaaqutigai? Oqaluttuaq oqaluttuarineqartoq assillu qanoq imminnut ataqatigiippat (takussutissiaq atorlugu)? Tamanna uagut tusarnaartut misigisatsin-nut qanoq isumaqarpa? Naggataarutigalugu klassimi oqallisigineqarsinnaavoq, assit qanoq misigititsiner-sut, atuartullu oqaluttuap ”eqqortup” sumik imaqar-neranik qanoq isumaqarnersut.

Allaatiginnittaatsimik paasinnerusulluni suliassat– Atuakkanik atorniartarfimmukartoqarsinnaavoq,

tassani atuartut oqaluttuanut assitalinnut asser-suutinik assigiinngitsunik namminneerlutik nassaartorsinnaapput. Oqaluttuanut assitalinnut nassuiaat ataaseq ataatsimoorullugu suliarisiuk.

– Assersuutit atorlugit assit/allataq pillugu takus-sitissiaq sammisiuk. Oqaluttuap ilaani annikit-sumi atuartut marlukkaarlutik takussutissiaq atorlugu oqaluttuami assitalimmi allatap assi-tallu imminnut ataqatigiinnerat nalilersorlissuk.

– Klassip oqaluttuanik assitalinnik sammisatik kisitsisinngortissavaat: atuartut klassimi apeq-qusiorlutik misissuilik. Apeqqusiat oqaluttuat assitallit ataasiakkaat pillugit apeqqutaasin-naapput: soorlu ”tegneseriat nuannaraagit?”, aamma soorlu qasseriarsimanersut: ”tegnese-riat qassit atuarnikuuigit 0 stk., 1–10 stk., 11–30 stk., 31–80, 80– stk.?” Paasisatik grafiliaralugit suliarilisigit, immaqalu sanilliussinnaavaat paasi-satillu klassimi atuaqatiminnut saqqummiussin-naallugit.

Oqaluttuanik assitalinnik atuartitsinermi atuinissamut siunnersuutOqaluttuanik assitalinnik amerlanernik sammisa-qarnermi suliaasinnaasut makkuusinnaapput. – Sammisat assersuutillu amerlanerit qallunaat oqaasiinut ATTAT’mi konference-mi nassaarine-qarsinnaapput.

5

AtuarnertaaKlassimi oqaluttuaq ataaseq ataatsimoorullugu sammineqarpat, oqaluttuaq ilinniartitsisutut pis-sarsiaqaatitut nipituumik atuarneqarsinnaavoq oqaluttuarlu ataatsimoornermik misigisaqaati-galugu. Atuartut tassani assit sammisinnaavaat oqaluttuamillu tiguartillutik. Qanoq takitiginera atuartullu pisariaqartitsinerat apeqqutaatillugit oqaluttuaq atuartut marlukkaarlutik atuarsin-naavaat imaluunniit nipikitsumik atuakkatut ator-neqarsinnaalluni.

Atuarnerup nalaani kingornatigulluunniit suliassatOqaluttuap imaata paasinissaanut suliassat:• Atuagaq takunagu atuartut suleqatigiiaallutik

oqaluttuami assit tulleriillugit iliorassavaat. Atu-artut oqaluttuaq ilaminnut oqaluttuareqqissa-vaat. Atuartut taamaalioreerunik atuaqatigiiaat atuaqatitik allat oqaluttuamik oqaluttuuteqqis-savaat isumaqatigiinnerlutik paasiniarlugu.

• Atuartut atuaqatigiiaat oqaluttuap ilaani pisoq ataaseq oqaluttuarissavaat. Atuaqataasa oqalut-tuap ilaa taanna suunersoq eqqoriarniassavaat.

Suliat imarisaata eqqartorneranut oqaluttuallu paasineranut tunngasut:• Akissummik ujarlerneq: atuartut tamarmik

oqaluttuamut apeqqummik ammasumik tunine-qassapput, klassimi atuaqataannit akineqartus-sanik. Atuartut 3–4-it assigiissunik apeqqutinik peqassapput. Maanna atuartut oqaluinnarlutik aperissapput atuaqatiminnillu akineqassallutik. Akissutip pingaarnersai eqqaamajumallugit oqaatsit ataasiakkaat eqqaamassutissatik allat-tassavaat. Atuartut apeqqutinik assigiissunik tigusaqarsimasut katersuutissapput akissutillu

atuaqatiminnit pissarsiatik sanilliussuutissal-lugit. Atuartut akissutit tigusatik katersoriarlu-git akissummik ataatsimik akissutiliussapput. Atuaqatigiit akissutiliartik naatsumik klassimut saqqummiutissavaat. Apeqqutit inuttanut pingaarnernut, allatami assinilu oqaluttuamik oqaluttuartumut, oqaluttuami pingaarneru-tillugu sammisamut, oqaluttuap imaata allan-ngorneranut /atuartup oqaluttuami pingaar-nerutitaanut tunngasinnaapput? Il.il.

• Allataq versus asseq: oqaluttuap ilamernga tigulaariffigiuk,- atuartut marlukkaarlutik pinga-sunik assiliorlik, allannertaanut sanilliullugu asseq ataaseq illua-tungiliuttuussaq(a), ataaseq tapiliuttuussaaq(b) ataaserlu akerliliuttuullu-ni(c). Imaluunniit akerliusumik suliaqartoqar-sinnaavoq – atuartut assimut ataatsimut assi-giinngitsunik pingasunik allataqarsinnaapput. Imaluunniit suliatik nangillugit cafe-mitut ataatsimiissinnaapput, atuartut atuaqatiminnut suliaminnik saqqummiussuisillugit. Oqaluttuami assitalimmi klassimi sammineqartumi assit alla-tallu imminnut qanoq ataqatigiinnerat klassimi aamma inaarutaasumik oqallisigineqarsin-naavoq.

6

NaggasiussatIsumaqarnassagunaraluarpoq atuartunut sulias-sat taakkua ajornakusuussasut, puigussanngi-larpulli atuartuutigut assigiinngitsunik imalinnik ulluinnarni annertuumik sammisaqartarmata, piginnaasaallu tamakkua atuartitsinermi ator-niartariaqarpagut. Oqaluttuat assinik allatanillu akuugaalluartut atornissaat ersissutigissanngilat, oqaluttuat taamaattut misissugassaalluartarmata soqutiginnilersitsisarlutillu. Tassami assitalersui-sup atuakkiortullu isumaqarluni assinik allatanillu toqqartuisimaneranut assersuutaalluarput, toq-qaanerillu tamarmik tunngavissaqarput

Atortussanik pisariaqartitsiguit, Inerisaavimmi atorniartarfiani saqqummiivimmi atuakkat nam-mineerluni atuagassanik ilaqarput, taakkualu ilarpassui atuakkiaapput assitallit. Atuartitsissutinik atorniartarfimmi qulequttanik makkuninnga klas-sikkuutaartunik ilaqarput: Værelse uden nøgle, Kevins hus og Virus dansk lærerforeningimeersut, aammalu Hamlet oqalut tuareqqinneqartoq pigi-neqarluni.

ATTAT’mi qallunaat oqaasiinut konference takuuk – oqaluttuanik assitalinnik atuartitsinissamut isu-massarsiat arlaqartut tassaniipput. Neriuppunga allaatiginnittaatsimik taassuminnga sammisaqar-nissamut soqutiginnilersitsillunga immaqa ukiumi nutaami?

Atuakkat isumassarsisitsisut:– Billedbøger en grundbog;

Martin Blok Johansen (red. Mfl.), Dansklærerforeningens forlag, 2012.

– Sammen om at læse litteratur 6–7. klasse, Ayoe Quist Henkel, Gyldendal 2013.

1 Henkel, Ayoe Quist mfl.(red); Billedbøger en grundbog, dansklærerforeningens forlag 2012, s. 57

2 I Fra Symmetri til Kontrapunkt. Billedbogen som kunstnerisk form i: Billedbøger og Børns billeder, Ane Mørch-Hansen (red.), Høst og Søn, 2000.

7

Lav undervisning i og med billedfortællinger i andetsprogAf Trine Pauck Hansen (fagkonsulent i dansk)

OG HVORFOR SÅ DET?– Jo, fordi der er rigtig meget, som taler for brugen af billedfortællinger i sprogundervis-ning. Elever kan opleve billederne som en vej ind i teksten. Billedsiden kan pirre nysgerrig-heden for selve historien, og under arbejdet kan eleverne trække på kompetencer fra flere fagområder. På den måde åbner man undervis-ningen op for en mulig differentiering og an-vendelse af flere kompetencer på samme tid.

Men hvad er en ”billedfortælling”, og hvad er særligt for genren?

Billedfortællinger er alle former for historier, hvor billeder indgår som en del af et narrativ, fx tegneserier, billedbøger, billedromaner, grafhic novels m.v.. De er kendetegnet ved at formidle

en fortælling gennem flere modaliteter – her en billedside og en tekstside. Det er i samspillet mellem billederne og teksten, at den egentlige tekst – Ikonoteksten1 dannes, og dvs. at den fulde forståelse af fortællingen får vi først, når vi oplever og tolker tekst og billede sammen.

Hvis vi vil undervise med og i billedfortællinger, må en del af undervisningen derfor handle om, hvordan vi oplever forholdet mellem billeder og tekst, og hvordan fortællingen bliver skabt i dette samspil.

Forholdet mellem billede og tekst i en fortælling kan beskrives på denne måde:a) Symmetrisk: ord og billeder fortæller den

samme historie (fx pege-bøger).b) Komplementært og flertydigt: billedet viser

mere, end det teksten siger, agerer som en form for ”forlængelse” af teksten, eller teksten udfolder noget, som billedet viser. De udfylder hinandens huller (fx De første skridt af Nuka Godtfredsen).

c) Kontrapunktisk evt. direkte modstridende: Billede og tekst fortæller to helt forskellige eller direkte modstridende fortællinger – på samme tid/opslag (fx Idiot af Dorthe Karrebæk m.fl.).

Illustreret i en model kan det se sådan ud:

Model udviklet af:Maria Nicolajevaog Carole Scotte2

Indbyrdes modstridende interaktion

Flertydigt kontrapunkt

Harmonisk kontrapunkt

Komplementær

Øgning

TekstsidenBille

dsid

en

Spænding forøgerudfordringen forlæseren til punktet, hvor deropstår uro ellerdisharmoni

Symmetriske ord og billederDublikative eller redundanteIngen spænding

Harmonisk,understøttendespænding

Akerleriiffiusumik aporaanneq

Paasiuminaatsumik akerleriiffik

Assigiittumik akerleriiffik

Imminut tapertariinneq

Alliartorneq

AllannertaaAssita

a

Eqqissiviillinissap tungaanut pissa-nganeq alliartorpoq

Oqaatsit assillu illua-tungeriitAssigiiaat imaluunniit amerlavallaatPissanganartoqanngitsoq

Assigiiaartumiktunngavilersu-gaasumik pissanganeq

8

Som denne model antyder, så gælder det, at jo mere forskel der er på historierne, som fortælles gennem billederne og med teksten i en billedfor-tælling, jo større er kompleksiteten også for læse-ren under læsningen af fortællingen – for ”Hvad skal jeg tro på – billedsiden eller tekstsiden?”, ”Hvordan skal jeg forstå det ”misforhold” der er?” Mange nyere billedfortællinger – også til mindre børn – benytter et flertydigt forhold mellem tekst og billede, og derfor bliver det udtryk også in-teressant at kigge på, når vi skal prøve at forstå historien og vores oplevelse af den. Modellen i forenklet udgave kan med fordel inddrages i un-dervisningen for at konkretisere forholdet mellem tekst og billedsiden samt vores læseoplevelse.

Forslag til undervisning med billedfortællingerHer er enkelte aktiviteter, som kan bruges med de fleste former for billedfortællinger – flere aktivite-ter og eksempler kan findes i danskkonferencen på ATTAT.

Selve læsningenArbejdes der med en fælles fortælling i klassen, kan man som lærer med fordel læse historien højt og skabe en fælles læseoplevelse, hvor eleverne kan få lov til at fokusere på billederne og lade sig rive med af historien. Alt efter længde og elever-nes behov kan det selvfølgelig også foregå som makkerlæsning og stillelæsning.

Aktiviteter til forforståelse af genren– Gå på biblioteket, lad eleverne selv finde for-

skellige eksempler på billedfortællinger. Lav en fælles definition på, hvad en billedfortælling er.

– Gennemgå billede/tekst model ud fra eksemp-ler. Lad elever i par vha. modellen vurdere en billedfortællings forhold mellem tekst og bil-lede ud fra et enkelt opslag i fortællingen.

– Klassens billedfortællingsstatistik: Lad eleverne lave en spørgeundersøgelse i klassen. Spørgs-mål kan handle om under-genrerne: fx ” kan du lide tegneserier?”, og fx omfang: ”hvor mange tegneserier har du læst 0 stk., 1–10 stk., 11–30 stk., 31–80, 80– stk.?” Lad dem i grupper lave grafer af deres resultater, evt. små sammen-ligninger og fremlægge deres resultater for klassen.

Aktiviteter før læsning af en billedfortællingAssociationsaktivitet:Eleverne modtager bogen, men forbydes at læse andet end titel og forfatter til bogen. Ud fra for-side (layout, billeder, typografi m.v.) og bogens format skal ele-verne i par blive enige om, hvad de tror, er bogens målgruppe, hovedperson, handling og tema. Hvert punkt får en kolonne på tavlen, hvor parrene skriver de-res forslag. I klassen diskuteres forskelle og ligheder samt argu-menter.

Tekstsiden:Betydningsfulde ord fra teksten – både kendte og ukendte ord i forskellige ordklasser – skrives på en papirlap, et stykke papir pr ord. ”Ordkortene” lægges ud på bordet med bagsiden opad. I pararbejde trækker eleverne skiftevis et ordkort, som vedkommende forsøger at forklare, alt efter niveau kan det være oversættelse til grøn-landsk el. omskrivning af ordet, fx benævnelse af synonymer og antonymer. Kan man ikke ordet, lægges det ned igen. Når alle ord er vendt, kan de fx lægges i ordklasser. Efterfølgende kan man få dem til på tid at skrive en lille historie med ordene, hvor det gælder om at anvende så mange af ordene som muligt.

Billedsiden:Alle eller udvalgte billeder fra billedfortællingen kopieres til elevgrupper i vilkårlig række-følge. Eleverne laver deres egen historie ud fra billederne på tid. Hver gruppe (hver elev med sit billede/sin del af historien) fortæller historien. Klasseafstem-ning: hvilken historie var bedst? Diskutér fx, hvorfor var det den bedste historie? – Hvad kunne den? Hvordan var forholdet mellem den fortalte historie og billederne (brug model)? Hvad betyder det for vores oplevelse som publikum? Som afslutning kan man i klassen tale om, hvil-ken stemning(er) billederne udtrykker, og hvad eleverne tror, den ”rigtige” fortælling handler om.

9

Aktiviteter undervejs eller efter endt læsningAktiviteter til forståelse af historiens forløb:• I grupper lægger eleverne billeder fra fortæl-

lingen i den rigtige rækkefølge uden at kigge i bogen. Eleverne genfortæller historien for hin-anden. I anden omgang genfortæller gruppen i fællesskab for en anden gruppe, og ser om de er enige.

• Elever får i grupper til opgave at gengive en bestemt scene som et stil-billede – scenen fryses. De andre grupper forsøger at gætte, hvor i historien det er fra.

Aktiviteter til diskussion af indhold og forståelse af fortællingen• Svarjagt: alle elever modtager et nedskrevet

åbent spørgsmål til fortællingen, som de skal have besvaret af andre i klassen. 3–4 elever har samme spørgsmål. Mundtligt skal eleverne nu spørge og få svar fra de andre elever og skrive enkelte ord ned, så de husker det væsentligste i svarene. Spørgeaktiviteten fortsættes med,

at alle eleverne, som har gået med samme spørgsmål, samles og sammenholder de svar, de har fået fra klassekammeraterne. Hver gruppe sammensætter nu et fælles svar på baggrund af tilbagemeldingerne. Hver gruppe fremlægger det kort for klassen. Spørgsmålene kan handle om hovedpersonerne, fortællingens fortæller i tekst og billede, fortællingens tema, dens vendepunkt/hvad eleven mener, er det vigtigste sted i historien? mv.

• Tekst versus billede: Tag et lille tekstuddrag fra fortællingen,– lad eleverne i par lave 3 billeder, ét som er symmetrisk(a), ét som er komplemen-tært(b) og ét som er modstridende(c) i forhold til tekstuddraget. Eller den modsatte aktivitet – hav et billede, som eleverne skal lave 3 for-skellige tekster til. Evt. opfølgende cafemøder, hvor elever kort præsenterer arbejdet for andre elever. Opsamlende diskussion i klassen om, hvordan eleverne oplever forholdet mellem billeder og tekst i den billedfortælling, klassen læser.

10

Afsluttende bemærkningerDet lyder måske som svært stof for eleverne, men vi må ikke glemme, at vores elever er meget vant til at omgås indhold med flere modaliteter i deres hverdag, og det er kompetencer, vi bør trække på i undervisningen. Vær ikke bange for at inddrage fortællinger med et komplekst forhold mellem bil-lede og tekst, da disse fortællinger ofte vil skrige på at blive undersøgt og kan pirre til nysgerrighe-den. Samtidig udtrykker de på eksemplarisk vis, hvordan tekst og billede er bevidste valg fra illu-strator og forfatters side, og hvert valg har en årsag

Har du brug for materialer, så har Inerisaaviks informationssamling frilæsningsbøger, hvoraf mange er billedromaner. I fællessamlingen findes i klassesæt disse titler; Værelse uden nøgle, Kevins hus og Virus fra dansklærerforeningen, og en gen-digtning af Hamlet.

Kig på danskkonferencen på ATTAT – her er flere idéer til undervisning med billedfortællinger. Håber dette har givet lyst til at arbejde med genren måske i det nye år?

Litteratur, som har inspireret: – Billedbøger en grundbog; Martin Blok Johan-

sen (red. Mfl.), Dansklærerforeningens forlag, 2012.

– Sammen om at læse litteratur 6–7. klasse, Ayoe Quist Henkel, Gyldendal 2013.

1 Henkel, Ayoe Quist mfl.(red); Billedbøger en grundbog, Dansklærerforeningens forlag 2012, s. 57

2 I Fra Symmetri til Kontrapunkt. Billedbogen som kunstnerisk form i: Billedbøger og Børns billeder, Ane Mørch-Hansen (red.), Høst og Søn, 2000.

11

Matematikkimik naliliineqAllattoq: Ivalu I. Mathiassen, Naliliisarfimmi ilinniartutut sulisoq

Matematikkimik naliliinermik allaaserisat mar-luk siusinnerusukkut saqqummiunneqareer-put, tassa PI nr. 2/2011-imi aamma nr. 4/2011-mi. Maanna suliaq misissuinerillu naammassip-put allaaserisamilu matumani suliami inernili-ussat pingaarnerit saqqummiunneqassapput.

Atuartitsissummik naliliinerup matematikkimi atuartitsinermi pædagogikkimi unamminartut pingaarutillit ilaasa aammalu atuartitsissummi atugassarititaasut pædagogikkimi periutsinut atu-gaasunut qanoq sunniuteqartarnerisa erseqqis-saaffiginissaat siunertarineqarpoq. Taamaattumik atuartitsissummik naliliinermi atuartitsinermi pi-ginnaasaqarfiit piginnaanikiffiillu ilaasa aammalu taakkunani atugassarititaasut saqqummersinnis-saat siunertaavoq, siunissami atuarfiit ulluinnarni atuartitsinerisa pilersaarusiortarnerisalu ineriartor-figisinnaasaat tikkuarumallugit.

Atuartitsissummik naliliinermi, kisitsisit atorlugit aammalu oqaatsit sakkugalugit ingerlanneqar-tumi, illoqarfinni atuarfiit pingasut nunaqarfinnilu atuarfiit marluk peqataapput. Atuartitsissummi na-liliinermi siullertut nammineq imminut nalilerneq ingerlanneqarpoq, tassani ilinniartitsisut atuartut matematikkimi piginnaasaasa annertusarneranni namminneq qanoq iliuuseqartarnitik assigiin-ngitsut isumaliutigisussaavaat. Matematikkimi naliliinermik ingerlatsisut nammineq imminut nalilernerit aallaavigalugit atuarfiit tikeraarpaat, il-inniartitsisunik atuarfiillu pisortaannik apersuillutik matematikkimilu atuartitsinernik malinnaallutik. Taakkua saniatigut nuna tamakkerlugu pissutsit paasisaqarfigerusullugit apeqqusiatigut paasini-aanermik ingerlatsisoqarpoq. Apeqqusiatigut paasiniaanermi paasisat aammalu oqaatsit ator-lugit paasiniaanermi paasisat imminnut sanilliun-neqarsinnaapput sukkullu assigiissuteqarnersut misissorlugit.

Paasissutisat katersorneqartut aallaavigalugit naliliinermik ingerlatsisut aalajangerpaat, atuartitsissummik naliliinermi misissuiffissat marluk immikkut samminiarlugit.

Taamaalilluni naliliinermi matumani pissutsit marluk misissuiffiupput:

1) Oqaatsit:– atuartitsissummi ilinniutini atorneqartut– atuartitsinermi atorneqartut

2) Matematikkimi atuartitsinermi pædagogikkimi periuserineqartut, tassani immikkut sammine-qarlutik:– matematikkimi ilinniartitsisut suleqatigiinnerat– akimuisumik atuartitsineq– atuartitsinermi periutsit– atuartut naammassisaannik naliliisarneq– IT sakkugalugu

12

InerniliussatMatematikkimik atuartitsissummik naliliinerup takutippaa, akulliit alloriarfianni matematikkimi atuartitsinerup ineriartortinnissaa pisariaqartinne-qartoq tassungalu peqatigitillugu matematikkimi atuartitsinermi unamminartut arlaqartut tikkuarne-qarlutik.

Atuartitsissummik naliliinermi matematikkimi oqaatsinik taaguutinillu atuinerup annertuutigut ajornartorsiorfiunera saqqummerpoq, atuartitsis-summi oqaatsit taaguutillu qanoq pingaaruteqar-tiginerat ilinniartitsisunit naammattumik eqqumaf-figineqannginnerat paasinarsimmat. Tamanna atuartut pitsaanngitsumik angusaqartarnerannut patsisaasinnaasut ilagaat. Alloriarfinni misilitsin-nerni angusat misissoraanni ersarippoq, atuartut suliassat ingerlatassatik suliarileraangamikkit ajornartorsiulersartut, soorlu annertussuseq sammileraangamikku. Atuartitsissummik nalilii-nermi patsisaasinnaasut ataasiakkaarlugit tikkuar-neqanngillat, ajornartorsiulli saqqummersoq taanna atuarfinni siunissami suliniutaasuni ilaasa-riaqarsorinarpoq, atuartut atuartitsissummi taa-guutinik piginnaasaqarlualernissaat eqqarsaati-galugu, oqaatsinik taaguutinillu paasinninnermik pitsaanerusumik angusaqassagunik.

Ajornartorsiut alla saqqummersoq tassaavoq naliliinermik kultureqarneq, matematikkimi atuar-titsinermi ilaannakortumik taamaallaat atorneqar-toq. Ilinniartitsisut sakkussaminnik naliliinerlu pillugu nalinginnaasumik kiisalu tamatuma atuar titsinermut qanoq pingaaruteqartigineranik ilisimasassanik amigaateqarnertik oqaatigaat, ingerlaavartumik naliliisarnerni imaluunniit test atorlugit naliliisarnerni amigaataasumik. Atuartit-sissummik naliliinermi tikkuarneqarpoq, atuarfinni matematikkimi atuartitsisoqartillugu aammalu pædagogikki atugaasoq eqqarsaatigalugu nalilii-sarnermik ilisimasaqarneq annertusartariaqartoq, atuartut ilikkariartornerminni pigiliussisarnerat siumukarnerallu annertusarumallugu. Alloriarfinni misilitsinnerni angusat aamma naammaginartumik atorneqanngillat, soorlu atuartut alloriarfimmit al-loriarfimmut tullermut ikaarsaarneranni iliuusissa-tut pilersaarusiortoqarnerani atuartitsinissalluun-niit pilersaarusiortarnerini.

Naliliinermi saqqummerpoq, matematikkimi ilin-niartitsisut akimuisumik atuartitsineq taamaallaat atuarfiup ataatsimoortumik ingerlataanut tunnga-tinniartaraat, atuartitsissutinik allanik, soorlu oqaatsinik atuartitsissutinik, suleqatigiiffissatut isiginiarnagu. Taamaattumik ilinniartitsisut ulluin-narni atuartitsinerminni akimuisumik atuartitsisar-neq ilaatinnerusariaqarpaat. Suliniummi tassani akimuisumik suleqateqartannginnerup annikilli-sarnissaanik ilinniartitsisullu atuartitsissutit akimui-sumik ingerlattarnissaannik paasinninnerunissaat siunertaasariaqarpoq.

Atuartitsissumik naliliinerup aamma takutippaa, ilinniartitsisut atuartitsinermi IT-mik atuinissamut periarfissat, atuartut ilikkariartornerannut taper-sersuutaasinnaasut, atorluarunanngikkaat, naak IT-mik atuinissamut sakkussaqarluaraluartoq. Taamaattumik IT matematikkimi ulluinnarni atuar-titsinermi ullumikkornit annertunerujussuarmik atugaasariaqarsorinarpoq.

Ataatsimut isigalugu suliniutigisinnaasatut tikku-akkat eqqumaffigisariaqarsorinarput, siunissami matematikkimi ulluinnarni atuartitsinermut ilaatinneqarsinnaasunngorlugit, taamaaliornikkut peqqussummi atuartitsinerup imarisaanut aaqqis-suunneqarnissaanullu piumasaqaatit naammassi-neqarsinnaammata meeqqallu atuarfianni atuartut ilinniakkamikkut piginnaasaqarnerulernissaat tunngavissinneqarluni.

Nalunaarusiaq naqitanngorlugu maajip qiteqqun-nerani tamakkerluni saqqummiuneqassasoq ilima-gineqarpoq.

13

Fagevaluering af matematikAf: Ivalu I. Mathiassen, Studentermedarbejder, Evalueringsafdelingen

Der har tidligere været bragt to artikler om fagevaluering af matematik, dels i PI nr. 2/2011, dels i nr. 4/2011. Nu er projektet og analyserne afsluttet, og i denne artikel bringes informationer om de væsentlige konklusioner af projektet.

Formålet med fagevalueringen har været at be-lyse nogle væsentlige aspekter af den pædagogi-ske praksis i matematikundervisningen og de ram-mer og vilkår, som har betydning for, hvordan den pædagogiske praksis udmønter sig. Hensigten med fagevalueringens rapport var således at af-dække nogle styrker og svagheder ved undervis-ningen og rammerne for denne med henblik på at påpege mulige indsatsområder, der kan styrke skolernes daglige undervisning og planlægning.

3 byskoler og 2 bygdeskoler deltog i fagevalue-ringen, som bestod af både kvalitative og kvanti-tative dataoplysninger. Først og fremmest bestod fagevalueringen af en selvevaluering, hvor læ-rerne selv reflekterede over forskellige aspekter af deres indsatser i arbejdet med at fremme ele-vernes matematikkompetencer. Selvevalueringen dannede grundlag for projektgruppens skolebe-søg med henblik på interviews af lærere og skole-ledere og observation af matematikundervisning. Derudover gennemførtes en landsdækkende kvantitativ spørgeskemaundersøgelse for at få et dækkende billede fra hele landet. Resultater fra denne del af undersøgelsen og resultater fra den kvalitative undersøgelse kunne sammenholdes og vise, om der var overensstemmelse mellem disse to undersøgelsestilgange.

På baggrund af de indsamlede data besluttede projektgruppen, at fagevalueringen skulle fokusere på to fokuspunkter.

Fagevalueringen kom således til at beskæftige sig med følgende fokuspunkter:

1) Sprog i forhold til:– Undervisningsmaterialer– Fagsprog i undervisning

2) Den pædagogiske praksis i matematik-undervisningen, herunder– Samarbejdet mellem matematiklærerne– Tværfaglig undervisning– Undervisningsmetoder– Evaluering af elevernes præstationer– IT som redskab

14

KonklusionerFagevalueringen af matematik viser, at der er be-hov for at udvikle matematikundervisning på mel-lemtrinnet og peger på en række udfordringer for undervisningen i faget.

En væsentlig problemstilling, der kommer frem i fagevalueringen, er anvendelsen af fagsproget i matematik. Noget kunne tyde på, at lærerne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på fagsprogets rolle i undervisningen. Dette kan være en mulig årsag til elevernes dårlige præstationer. En gen-nemgang af trintestresultaterne viser meget ty-deligt, at opgaver, hvor elever skal forholde sig til et konkret emne, som f.eks. areal, giver eleverne problemer. Fagevalueringen peger ikke på en konkret årsag, men denne problemstilling bør være et indsatsområde på skolerne med henblik på at udbygge elevernes faglige ordforråd, såle-des at de opnår en bedre begrebsforståelse.

En anden problemstilling, der kommer frem, er evalueringskulturen, som kun delvist synes at være integreret i matematikundervisningen. Læ-rerne giver udtryk for, at de mangler redskaber og viden generelt omkring evaluering og dens betydning i undervisningen, hvad enten det er lø-bende evaluering eller evaluering baseret på test. Fagevalueringen peger således på, at der bør skabes en større grad af evalueringsfaglighed på skolerne i forhold til den faglige og pædagogiske gennemførelse af undervisningen med henblik på at udvikle elevens faglighed og progression i læ-

ringen. Trintestresultater anvendes ligeledes ikke optimalt bl.a. med hensyn til overdragelse fra et trin til det næste for at planlægge handleplan og/eller undervisningsforløb.

Det fremkommer i analysen, at matematiklærerne har en tendens til at knytte tværfaglig undervis-ning udelukkende til skolens fælles aktiviteter og ikke ser tværfaglighed i forhold til andre fag som f.eks. sprogfagene. Lærerne bør således inddrage tværfaglig undervisning i højere grad i den dag-lige undervisning. Dette indsatsområde har til for-mål at mindske denne tendens og styrke lærernes forståelse for tværfaglighed.

Fagevalueringen tyder ligeledes på, at lærerne går glip af de muligheder for at anvende IT i undervisningen, som kan understøtte elevernes læring trods det, at der er mange muligheder for at bruge IT som redskab. IT bør således integreres langt mere i den daglige undervisning i matema-tik, end tilfældet er i dag.

Alt i alt bør der være fokus på de nævnte mulige indsatsområder, så de på sigt kan integreres i den daglige undervisning i matematik for at opfylde forordningens krav om undervisningens indhold og organisering og dermed styrke det faglige ni-veau hos eleverne i folkeskolen.

Rapporten i sin helhed forventes udgivet i trykt stand i medio maj.

15

Inuusuttut siunnerfigisat - inuu- suttut ilinniarfiit avataaniittut All: Randi Mortensen (Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfimmi fuldmægtig) aamma Carsten Petersen (Naliliisarfimmi sulisoq, Inerisaavik)

Politikkikkut ukiuni tulliuttuni ilinniarsimassut-sip qaffassarneqarnissaa annertuumik kissaati-gineqarpoq. Taamatuttaaq pisortaqarfiit ilinni-artitaanermut annertuumik suliniuteqartarput. Maannakkorpiaq Inuusuttut Siunnerfigisat pingaarutilittut immikkut isiginiarneqarput. Inuusuttut ilinniagaqalernissamut kaammat-torneqarnissaannut suliniutit arlallit aallarti-sarneqassapput. Allaaserisami uani inuusuttut taakku pillugit paasissutissat nutaat saqqum-miunneqassapput. PI-mi saqqummersinneqar-tussani tulliuttuni inuusuttut ilinnialersiman-ngitsut ikiliartortinniarlugit suliniutit suut aal-lartisarneqarnersut aallartisarneqassanersullu allaaserineqartassapput.

Ilinniagaqarneq tunngaviliisuusarpoq Suliffissaaleqilernissaq pinaveersaarniaraanni ilinniagaqalernissaq pingaaruteqartuuvoq. Taa-matuttaarlu ilinniarsimassuseq atugartuussuserlu imminnut ataqatigiilluinnarput, inuit ataasiakkaat eqqarsaatigalugit kiisalu inuiaqatigiit eqqarsaati-galugit, soorlu isertitaqarneq kiisalu BNP (Brutto National Produkt/ naalagaaffimmi tunisat ataatsi-mut nalingat) eqqarsaatigalugit. Tamannalu pis-

sutaalluni ilinniagaqarneq nunatsinnut pingaaru-teqarluinnartuuvoq. Meeqqat atuarfiat inuusuttut ilinniagaqalernissaannut tunngaviulluinnartuuvoq. Kisianni ajoraluartumik inuusuttut amerlasuut meeqqat atuarfiat naammassigaangamikku ilin-niarfinnut ingerlaqqinneq ajortut amerlapput. Tamanna assigiinngitsunik patsiseqarpoq, soorlu atuagarsornikkut piginnaasakinneq, oqaatsitigut piginnaasakinneq, ilinniagaqalernissamut piu-massuseqannginneq imaluunniit siunissamut pi-lersaaruteqannginneq. Ukioq 2012-imi meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsitinermi angusat misissornerini, atuartut misilitsissutaasuni tamani kalaallisut, qallutaatut, matematikkimi tuluttullu taamaallaat 32,4 %-ii minnerpaamik E-mik angusaqarsimasut. Ilinniarfinnut qaffasinnerusu-mik ilinniarfinnut ingerlaqqinnissamut piareersar-fiusunut (GUX il.il.) aamma tunngaviusumik ilinni-arfinnut iserniaraanni karakter piumasaqaataasoq, amerlanertigut karakter E-usarpoq. Tassa imaap-poq atuartut amerlasuut meeqqat atuarfiat qimat-tarpaat toqqaannartumik inuusuttut ilinniarfiannut ingerlaqqissinnaanatik, tamannalu patsisigalugu karakteritik qaffassaqqaartariaqartarpaat, soorlu efterskoleqqaarlutik imaluunniit Piareersarfik aqqusaaqqaartariaqarlugu.

Proc

ent

02010 2011 2012 2013

10

20

30

40

50

Figur 1 Status for folkeskolens afgangselever sommeren 2013 (16-årige)

Efterskoler

Uddannelse

Restgruppen

2011 2012 2013

10

20

30

40

50

Takussu-tissiaq 1

Aasaanerani 2013-imi atuartut (16-inik ukiullit)inaarutaasumik misilitsissimasut killiffiat

Efterskoler

Uddannelse

Restgruppen

02010

Proc

ent

0

10

20

30

40

50

60

70

Proc

ent

2012 2017 2020 2024

62%

57%

40%

25%

Figur 2 Ungemålgruppen frem mod 2024Kilde: Uddannelsesstrategien 2014 ”Lige uddannelsesmuligheder for alle”

0

10

20

30

40

50

60

70

Proc

ent

2012 2017 2020 2024

62%

57%

40%

25%

Takussu-tissaq 2

Inuusuttut siunnerfigisat 2024-p tungaangut Tigusiffik: Ilinniartitaanermik siunertaq 2014 ”Lige uddannelsesmuligheder for alle”

16

Killiffik?Takussutissiap 1-ip takutippaa, taamaallaat inuusuttut 8%-it meeqqat atuarfianit toqqaan-nartumik ilinniakkamik aallartitsisimasut, illuatu-ngaatigullu tunngaviusumik ilinniartitaanermut ikitsuinnaat tiguneqarsimallutik. Taassuma saniati-gut takuneqarsinnaavoq, atuartut meeqqat atuar-fianit naammassisut 45%-it nunatsinni imaluunniit Danmarkimi efterskolersimasut. Atuartut 2013-imi ingerlaqqissimanngitsut 47%-iupput (takuuk takussutissiaq nassuiaatitalik). Imaassinnaaavoq inuusuttut suliffeqartut, kisianni inuusuttorpassuit suliffeqanngitsuupput imaluunniit ilinnialersi-manngillat.

Siunissami “Atuartut ingerlaqqissimanngitsut”-nik taagorunnaarlugit “Inuusuttut Siunnerfigisat”-nik taagorneqalissapput. Taaguutip inuusuttut pine-qartut annerulaalersippai, tassa inuusuttut 16-18-inik ukiullit ilinnialersimanngitsut pineqarmata, (takuuk takussutissiaq nassuiaatitalik). Ukioq 2012-imi inuusuttut siunnerfigisat 61,9%-iupput, inuusuttut taakku pineqartut ilaat efterskolersi-mapput, ilinnialersimanngitsulli, imaluunniit ilinni-aleraluarlutik taamaatiinnarsimapput.

Ilinniartitaanermut periusissiaqIlinniartitaanermut periusissiaq 2014 ”Tamanut naligiimmik ilinniagaqarnissamut periarfissat” maanna (apriilip aallartinnerani) Inatsisartut uper-naakkut katersuunneranni Inatsisartunut agguaan-neqarnissaanut Naalakkersuisunit akuerineqarnis-saa utaqqineqarpoq. Tassani pingaarnertut isiginiarneqarput inuusuttut siunnerfigisat. Naalak-kersuisut anguniagaraat, ukioq 2024-p tungaanut inuusuttut 16-18 akornganni ukiullit ilinnialersi-manngitsut 25%-imut amerlassusaat appartinne-qarsimassasoq, takuuk takussutissiaq 2.

PI-mi saqqummersinneqartussani inuusuttut ilinni-alersimanngitsut ikiliartortinniarlugit suliniutit suut aallartisarneqarnersut aallartisarneqassanersullu allaaserineqartassapput.

PI-mi saqqummersinneqartussani tulliuttuni inuusuttut siunnerfigisat pillugit suliniutit kiisalu Ilinniartitaanermut pilersaarut II-mi suliniutaasut pillugit allaaserineqartassapput. Allaaserisat siu-nertarissavaat, inuusuttut siunnerfigineqartut ilin-nialersimanngitsut ikiliartortinnissaannut suliniutip piviusunngoriartuaartinneqarnerani unamminar-tortai allaaserisassallugit.

Proc

ent

02010 2011 2012 2013

10

20

30

40

50

Figur 1 Status for folkeskolens afgangselever sommeren 2013 (16-årige)

Efterskoler

Uddannelse

Restgruppen

2011 2012 2013

10

20

30

40

50

Takussu-tissiaq 1

Aasaanerani 2013-imi atuartut (16-inik ukiullit)inaarutaasumik misilitsissimasut killiffiat

Efterskoler

Uddannelse

Restgruppen

02010

Proc

ent

0

10

20

30

40

50

60

70

Proc

ent

2012 2017 2020 2024

62%

57%

40%

25%

Figur 2 Ungemålgruppen frem mod 2024Kilde: Uddannelsesstrategien 2014 ”Lige uddannelsesmuligheder for alle”

0

10

20

30

40

50

60

70

Proc

ent

2012 2017 2020 2024

62%

57%

40%

25%

Takussu-tissaq 2

Inuusuttut siunnerfigisat 2024-p tungaangut Tigusiffik: Ilinniartitaanermik siunertaq 2014 ”Lige uddannelsesmuligheder for alle”

Inuusuttut siunnerfigisatInuusuttut 16-18-inik ukiullit, efterskolinngitsut

imaluunniit ilinnialersimanngitsut.

Killiffik 2012: 61,9%

Atuartut ingerlaqqissi manngitsut

Atuartut meeqqat atuarfianni inaarutaasumik mi-silitsissimasut (16-inik ukiullit) toqqaannartumik

efterskolilersimanngitsut imaluunniit ilinniarfinnut ingerlaqqissimanngitsut.

Killiffik 2013: 46,6%

17

All.: Nitta Lyberth, Fagkonsulent for grønlandsk, Inerisaavik

Atuakkiaq “Sinnattugaq” Mathias Storchip allagaa kalaallisut atuakkiaavoq siullerpaaq. “Sinnattugaq” siullermeerluni 1914-imi saqqummertoq ukioq manna saqqummeqqaarneranit ukiut 100-ut qaangiussimalerput. Atuagaq qallunaatuunngor-tinneqarsivoq Knud Rasmussenimit siullerpaamik 1916-imi.

AtuakkiortoqSinnattukkami atuakkiortoq Mathias Storch 21. april 1883-imi Manermiuni inunngorsimavoq. Nunaqarfimmi atuartuunermi kingorna pikkorin-nersiukkanut ilaalluni Nuummi ilinniarfissuarmi ajoqissatut ilinnialersimavoq. Naammassigami Qallunaat nunaanni palasissatut ilinniartunngor-titaasimavoq. Ukiut sisamat qallunaat nunaanni najugaqareerluni nunatsinnut uterami ajoqiuner-tut suleriarluni palasinngortitaagami palaseqar-fiit marlussuit najoreerlugit Ilulissanut nuussi-mavoq viceprovstinngorluni, ukiorpassuarnilu viceprovstitut atorfeqarsimalluni. Mathias Storch 21. november 1957-mi Ilulissani toqusimavoq.

ImarisaaAtuagaq “Sinnattugaq” atuakkiortuata Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinni pissutsinik iluarsisaria-qar tunik uparuaanermik oqariartuuteqarnermillu imaqartippaa. Inuiaqatigiinni pissutsit ersersitai inuiaqatigiinni nunasiaanerup kinguneranik inoo-riaatsit assigiinngilluinnartut marluk naapinne-ranni ajornartorsiutit pilerneri saqqummiuppai. Saqqummiutai ilaatigut makkuupput: Asimioqar-fimmiunik nikaginninnerit nassuiaatissartaqan-ngitsut, innuttaasut qaammaasakitsutut isigineqar-lutik oqariartuutiminnik tusaaneqannginneri, asi-mioqarfimmi illoqarfinnilu annerusuni inooriaatsit assigiinngitsut naapinneri, kalaallit qallunaatut oqalussinnaasut ilinniarluarsimasut qallunaanut iluareqqusaartutut isigineqarlutik pasillerneqar-tarneri, qallunaat kalaallillu iluminni paatsooqati-giittarneri kiisalu angajoqqaat qitornatik inersima-suusut aappartaarnissaannik aaliangiisarnerinut tunngasut.

Atuakkami siunissamut takorluuilluni sinnattori-neqarpoq Kalaallit Nunaanni pissutsit nutaalian-ngorsimaneri aammalu nunasiaanermi pissutsit atuukkunnaarsimaneri. Illoqarfik Nuuk 2105-imi

takorluukkatut pisuusaartinneqarpoq. Nuuk takor-luukkiarineqarpoq; illoqarfik angisooq, illut kusa-nartut, umiarsualivik talittarfilik, umiarsuit umiar-suaaqqallu paarlakaajaatiinnarlutik tikerarlutillu aallarartut, naqiterivik angisooq aviisip kalaallisut qallunaatullu allagaasup naqiterneqarfia, inuit tamarmik ulapputtut ilassiornissaminnulluunniit piffissaqanngitsut il.il.

Atuartitsissutitut atorluarsinnaaneraAtuagaq kalaallinit siullerpaalluni atuakkiarine-qartoq 100-liivoq. Atuagaq pisoqaavoq ukiorpas-suarnilu atuarfinni ilinniarfinnilu atuagarineqar-tuartarsimassasoq qularnanngilaq. Aammalu qularnanngitsumik ukiorpassuarni suli atuarneqar-tuartussaasoq takorloorneqarsinaavoq. Atuagarmi imarisamigut ilaatigut qanganisaavallaartutut isiginiarneqarsinnaagaluartoq oqariartuutimigut isummamigullu suli ullutsinni pissutsinut assingu-sinnaasorpassuarnik imaqarpoq. Naak ullutsinni inooriaaseq taamanikkumut sanilliullugu nutaali-aanerulersimagaluartoq suli sinerissami inooriaat-sit assigiinngitsorpassuarnin-ngaaneerpugut. Taamaasilluni atuakkamisut nunaqarfinniit illoqarfissuarnut inooriaatsit assigiinngitsorujussuullutik. Aamma atuakkamisulli kultur-ikkut inooriaatsit assigiinngillu-innartut marluk atorlutigit suli inuuvugut, tamannalumi suli ilaatigut inuiaqatigiittut isuma-qatigiinngiffiullunilu oqallisaa-saqaaq.

Taamaattumik atuagaq kalaal-lisut inuiaqatigiilerinermilu atuartitsinermi atuagassatut pi-ukkunnartutut innersuukkusun-narpoq, imarisamigut kalaallit nunatsinni kulturikkut inoori-aasitsinnut inuiaqatigiinnilu pis-sutsinut sammisaqarnermi sak-kuulluarsinnaammat atuartunut oqallisissarpassuarnik soqutigi-narsinnaasunik imalik. Oqallisis-sarpassuarnik atuartunut soquti-narsinnaasunik imaqarluni.

Atuagaq / Bogen “Sinnattugaq”

18

Af: Nitta Lyberth, fagkonsulent for grønlandsk

Bogen “Sinnattugaq” som er skrevet af Mathias Storch, er den første roman, der blev udgivet på grønlandsk. “Sinnattugaq” udkom første gang i 1914, og det er derfor nu 100 år siden bogen første gang udkom. Bogen udkom i 1915 første gang på dansk, efter at Knud Rasmussen over-satte romanen, der kom til at hedde ”En Grønlæn-ders drøm”.

Forfatteren Bogens forfatter Mathias Storch blev født den 21. april 1883 i Manermiut. Efter således at have været elev på bygdeskolen, blev han udtaget blandt de dygtigste elever til at skulle gå på Semi-nariet i Nuuk på kateketuddannelsen. Efter endt kateketuddannelse blev han sendt til Danmark for at gå på Præsteseminariet. Efter at have boet 4 år i Danmark, vendte han hjem til Grønland, hvor han startede med at være ansat som overkateket, ind-til han blev præsteviet og fungerede som præst i et par præstegæld. Til sidst flyttede han til Ilulissat for at blive viceprovst i en længere årrække.

Mathias Storch døde i Ilulissat den 21. november 1957.

Indholdet Bogen “Sinnattugaq” handler om forfatterens stærkt samfunds-kritiske holdning til en række samfundsemner, der efter hans mening burde gøres noget al-vorligt ved. De samfundskritiske emner, som forfatteren berører, handler om kolonitidens kon-frontation mellem to forskellige livsformers møde og de deraf afledte problemer, som opstod i kølvandet heraf. Nogle af de berørte emner handler blandt andet om: Den måde man så ned på udstedsbeboere, som var helt uforklarlig, det nedværdigende syn på befolkningen som uoply-ste mennesker, mødet mellem de forskellige kulturer og livsformer i udsteder og de større byer, de veluddannede dansksprogede grønlændere, som af mange

blev mistænkt for at indynde sig hos danskerne, misforståelserne imellem danskere og grønlæn-dere og endelig de begrundelser som forældrene måtte have for deres giftefærdige voksne børn. I bogens drøm er visionen, at forholdene i Grønland er ændret og moderniseret ved koloni-ens ophør. Byen Nuuk er således fremskrevet til år 2105 i bogen. Byen Nuuk forestilles som en større by i år 2105; byen er vokset betydeligt, der er kommet flotte huse, der er en stor havn og havne-anlæg, der er livlig aktivitet i havnen, hvor større og mindre skibe hele tiden afløser hinanden og ankommer og afsejler. Der er kommet et stort trykkeri, hvor avisen, som er trykt både på grøn-landsk og dansk, udkommer, og der ses folk der har så travlt, at ingen længere har tid til at hilse på hinanden.

Velegnet som undervisningsmiddelBogen, som er den første skrevne roman udgivet af en grønlænder, fylder 100 år. Bogen er gam-mel, og der er ingen tvivl om, at den har været benyttet på skolerne i mange år. Det er nok også meget sandsynligt, at bogen vil blive læst i mange år endnu. Selvom bogen på det indholdsmæssige plan måske kan vurderes som forældet, så er bud-skabet og bogens grundholdning stadig aktuel, idet rigtig mange datidige forhold kan sammen-lignes med vore nutidige samfundsforhold, hvor der i dag som eksempel ude på kysten kan ople-ves store forskelle i vores kultur.

Forskellen mellem de mindre bosteder og større byer er lige så markante i dag, som de er nævnt i bogen. Desuden lever vi stadigvæk, som det næv-nes i bogen, i to vidt forskellige kulturer og livsfor-mer, hvilket dermed også i nogen grad giver sig til kende ved samfundsmæssige uoverensstem-melser og diskussioner.

På denne baggrund kan bogen derfor anbefales i grønlandskundervisningen og i samfundsfag, idet den indholdsmæssigt beskæftiger sig med dele af den grønlandske kultur og samfundsfor-hold, der kan være gode værktøjer for eleverne i undervisningen og skabe grobund for gode dis-kussionsemner, der har stor relevans for elevernes motivation i undervisningen.

100-nngortorsiorpoq / fylder 100 år

19

Ungemålgruppen - de unge udenfor uddannelseAf: Randi Mortensen (fuldmægtig i Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling) og Carsten Petersen (Evalueringsmedarbejder ved Inerisaavik)

Der er et bredt funderet ønske fra det politiske system om at få løftet vores uddannelses-niveau markant i de kommende år. Samtidig bruges der mange offentlige ressourcer på uddannelsesområdet. Et meget væsentligt ind-satsområde er Ungemålgruppen, der er i fokus lige nu. Mange initiativer skal igangsættes for at løfte de unge over i et uddannelsesforløb. Denne artikel bringer de nyeste data for denne gruppe af unge. I de kommende numre af PI sættes der mere konkret fokus på, hvilke initia-tiver der er igangsat og vil blive igangsat, for at nedbringe ungemålgruppen.

Uddannelse er fundamentetUddannelse er den vigtigste faktor i forhold til at undgå arbejdsløshed. Samtidig er der en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og velstand, både for den enkelte og for samfundet, fx personindkomst og BNP. Uddannelse er derfor af afgørende betydning for vort land. Folkeskolen er fundamentet for de unges videre uddannelses-forløb. Vi ser imidlertid mange, som går ud af folkeskolen og ikke fortsætter i uddannelse. Det kan skyldes mange forhold, fx manglende faglige kompetencer, sproglige kompetencer, motivation

eller planer for fremtiden. En stikprøve af afgangs-elevernes prøvekarakterer fra 2012 viste, at kun 32,4 % havde mindst E i alle afgangsprøver i fa-gene grønlandsk, dansk, matematik og engelsk. Både på den studieforberedende uddannelse og på erhvervsuddannelserne er et vist karakter-niveau et adgangskrav, typisk er det karakteren E. Der er altså mange elever, som forlader folke-skolen uden kompetencer til at fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse, og som derfor skal bruge tid på opkvalificering, fx via et forløb på efterskoler eller Piareersarfik.

Hvad er status?Figur 1 viser, at kun 8% gik direkte videre i et ud-dannelsesforløb. Af denne gruppe blev største-delen optaget på den gymnasiale uddannelse, hvorimod der var en meget lille del der blev opta-get på de erhvervsfaglige uddannelser. Samtidig ses det, at 45% tog et ophold på efterskoler her i landet eller i Danmark lige efter folkeskolen. Rest-gruppen (se faktaboks for definition) udgjorde hermed 47% i 2013. Det er unge, som kan være i beskæftigelse, men der er en stor gruppe af unge, der ikke er aktive på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

Proc

ent

02010 2011 2012 2013

10

20

30

40

50

Figur 1 Status for folkeskolens afgangselever sommeren 2013 (16-årige)

Efterskoler

Uddannelse

Restgruppen

2011 2012 2013

10

20

30

40

50

Takussu-tissiaq 1

Aasaanerani 2013-imi atuartut (16-inik ukiullit)inaarutaasumik misilitsissimasut killiffiat

Efterskoler

Uddannelse

Restgruppen

02010

Proc

ent

0

10

20

30

40

50

60

70

Proc

ent

2012 2017 2020 2024

62%

57%

40%

25%

Figur 2 Ungemålgruppen frem mod 2024Kilde: Uddannelsesstrategien 2014 ”Lige uddannelsesmuligheder for alle”

0

10

20

30

40

50

60

70

Proc

ent

2012 2017 2020 2024

62%

57%

40%

25%

Takussu-tissaq 2

Inuusuttut siunnerfigisat 2024-p tungaangut Tigusiffik: Ilinniartitaanermik siunertaq 2014 ”Lige uddannelsesmuligheder for alle”

20

Vi skal i fremtiden flytte fokus fra kun at tale om ”Restgruppen” til også at tale om ”Ungemålgrup-pen”. Det nye begreb dækker over en lidt bredere gruppe, gruppen af 16-18 årige, som er udenfor uddannelse, (se faktaboks for definition). I 2012 var ungemålgruppen 61,9%, og der var således en del af de unge, som har været på efterskole, som ikke fortsatte i uddannelse, eller unge som faldt fra en ungdomsuddannelse.

UddannelsesstrategienUddannelsesstrategi 2014 ”Lige uddannelses-muligheder for alle” afventer pt. (primo april) den endelige godkendelse af Naalakkersuisut, før den bliver omdelt på Inatsisartuts forårssam-ling 2014. Heri er et af hovedområderne netop ungemålgruppen. Naalakkersuisuts målsæt-ning er, at frem mod 2024 skal andelen af unge mellem 16-18 år, som er udenfor uddannelse, nedbringes til 25%, jf. figur 2.

I de kommende numre af PI følges der op på udfordringen omkring ungemålgruppen med beskrivelser af aktiviteter og en gennemgang af initiativerne i Uddannelsesplan II, som skal lede frem mod opnåelse af målsætning om at mindske ungemålgruppen.

Proc

ent

02010 2011 2012 2013

10

20

30

40

50

Figur 1 Status for folkeskolens afgangselever sommeren 2013 (16-årige)

Efterskoler

Uddannelse

Restgruppen

2011 2012 2013

10

20

30

40

50

Takussu-tissiaq 1

Aasaanerani 2013-imi atuartut (16-inik ukiullit)inaarutaasumik misilitsissimasut killiffiat

Efterskoler

Uddannelse

Restgruppen

02010

Proc

ent

0

10

20

30

40

50

60

70

Proc

ent

2012 2017 2020 2024

62%

57%

40%

25%

Figur 2 Ungemålgruppen frem mod 2024Kilde: Uddannelsesstrategien 2014 ”Lige uddannelsesmuligheder for alle”

0

10

20

30

40

50

60

70

Proc

ent

2012 2017 2020 2024

62%

57%

40%

25%

Takussu-tissaq 2

Inuusuttut siunnerfigisat 2024-p tungaangut Tigusiffik: Ilinniartitaanermik siunertaq 2014 ”Lige uddannelsesmuligheder for alle”

UngemålgruppenAndelen af de 16–18 årige, som ikke er i gang med et efterskoleophold eller en

ungdomsuddannelse.

Status 2012: 61,9%

RestgruppenAndelen af folkeskolens

afgangselever (16 årige) som ikke går direkte i gang med et efterskoleophold eller en

ungdomsuddannelse.

Status 2013: 46,6%

21

Webinarer - ungasianiit atuartitseriaasiuvoq torrallataalluinnartoq All.: Debbie Damm aamma Kirsten Olsen, Inerisaavik

Webinar oqallisissiamik saqqummeeriaasiu-voq, internetikkut toqqaannartumik aalla-kaatinneqartartoq, aallakaatinneqarneratalu ingerlanerani illit saqqummiisumut apeqqute-qarsinnaallutit.

Webinari, Adobe Connectikkut ingerlatinneqar-tarpoq imatullu ingerlanneqartarluni: Saqqum-miinermut peqataajumallutit nalunaaqqaartaria-qarlutit. Taamaalioreeruit Adobe Connectikkut linkimik attavissannik nassitsissaatit, tassani illit attaveqaatit il.il., misilinneqaqqaassallutik. Tek-nikkikkut atortorissaarutit assigiinngitsut atorlugit webinarimut attavinissinnaavutit, soorlu illit anger-larsimaffinni- sullivinniluunniit qarasaasiakkut imaluunniit qarasaasiat allat tabletsit, allaat smart-phone atortorisinnaavat. Pingaartuuvoq internet-sikkut attaveqaatit aalajaallutillu pitsaasuunissaat, nipitaa assitaalu aanngaqattaannginniassammat. Aallartinnissaq sioqqutilaarlugu attaveqaammut chatroomimut isissutissannik kodemik nassinne-qassaatit. Webinarimut attavilerneqareeruit, atuartitsisoq takusinnaanngussavat, taassumalu allassimasani oqallisigalugit saqqummiussugai takusinnaassallugit, højtalerikkullu imaluunniit siutequtikkut/høretelefonikkut oqaluttup nipaa tusaasinnaassavat.

Atuarsinnaaneq pillugu Nationalt Videncenteri akuttunngitsumik taamatut – Center for Under-visningsmidler, UCC suleqatigalugu – webinarer-nermik neqerooruteqartarpoq. Webinarernermut peqataaneq akeqartinneqanngilaq, taa maattorli peqataanissamut inissat killeqartarlutik. Peqataani-arlutik siulliuniullutik nalunaaqqaarsimasut tigune-qaqqaartarput. Taamatut ataatsimeeqatigiinnerit immiunneqartarput, nittartagaannilu webinarer-nerit siusinnerusukkut ingerlanneqarsimasut taku-neqasinnaapput (taakkunanili atuartit sisoq soorunami toqqaannartumik aperineqarsinnaa-sanngilaq):

LINKSWebinarerneq ataavartumik nittartakkakkut

ugguuna nittarsaanneqartarpoq:

http://www.videnomlaesning.dk

Saqqummiunneqarsimasut tamaasa ugguuna takukkit, ujaarlerfissami allallugu:

– webinar– kom til webinar om teknologier i skolen

Matematikkimi sulias-siissutinik atuaaneqv. Kirsten Spahn, faglig konsulent for matematik, CFU UCC

“Atuagassartaqarpallaaqaat!” oqaaseqaataasartut ilagaat, matematikkimut tunngatillugu atuartitsi-nermi atortussiat suliarineqarsimasut pillugit ilinni-artitsisunit atuartuniillu oqaatigineqartuartarpoq. Atuartitsinermi atortussiat taakkua siumut mattute-riinngikkaluarlugit, atuartut peqatigalugit imari-saannik atuarnermut piffissamik atuineq kingune-qarluarsinnaavoq. Atuarniakkattami paasiuminar-tuaannarneq ajornerat pissutigalugu, sianissutsitta ilaannut arlalinnut unammillernartoqarajuttarpoq.

Qanoq iliorluta una isiginiarneqarnerulersissin-naavarput, qupperneq imaluunniit nittartakkami qupperneq sunik imaqarnersoq suliassiissutita-qarnersorlu pillugu, suliassiissutit imarisaannik atuaasinnaanermik misissueqqissaarsinnaaner-millu, qanoq iliorluta atuartunik ilikkartitsisin-naavugut?

22

Ikonotekst– asseq allatarlu naapikkaangata, nassuiaasin-naanermut asanninneq pinngortarpoqv. Inger-Lise Lund, danskkonsulent, CFU UCC

Pingaartumik atuakkiani immikkuullarittuni assi-giinngissitaarneq annertooq aallaavigigaanni, tamakkunani assitaasa allagartaasalu ataatsimut ersersinniagaannik naligiissitsisarnermi imminnut sunneqatigiittarnerat, matumani saqqummiussami ersersinniarneqarpoq – immaqaluunniit imminnut illuatungilersortarnerat nassuiaasersorneqartarne-rallu eqqarsaatersorfigineqartarnerallu pingaar-nertut pineqarput.

Assinik allagartalersukkanik Ikonotekstinik kanalini arlalinni atuartut siunnerfiusarput, taakkunannga assigiinngitsutigut sunnerneqartarput unammil-lertinneqartarlutillu, assigiinngitsunillu nassuiaa-sersuinissamut kajumilersinniarneqartarlutik. Saqqummiussami atuartitseriaaseq ersersinniar-neqartoq tassaavoq, atuartut misigisimasaannik inissaqartitsisoq, taakkunanngalu nassuiasersui-nissamut piginnaasaqalernissaannik ersersitseri-aatsinillu taakkuninnga marlunnik paasinninnikkut nassuiaasersuisinnaalissasut namminnerlu sanaar-tulersinnaassasut – aamma digitalinik.

Teknologiip atuarfinni atugaanerav. Lene Storgaard Brok, ph.d. og projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning og UCC

’Allattarfissuit’ Internetimut attavillit Smart-boardtit, ipadtit qarasaasiallu inini atuartitsiviu-suni inissaqartitaalersimaqaat. Angajoqqaanut ’forældreintranet’ aqqutigalugu ilinniartitsisut angajoqqaanut attaveqaateqartarput. Atuartut nittartakkami allaffissiamut allattarput atuartits-inermilu digitali atorlugu suliaqartarlutik. Ilinni-artitsisut ilisimasassanik avitseqatigiiffigisarpaat atortussianillu imminnut nassitsivigeqatigiiffigi-sarlugu.

Ilinniartitsisut atuarfimmi sulinerannut atuar-titsinerannullu teknologi qanoq sunniuteqarpa? Tamanna ilisimatusarnikkut suliniut “Technucation”-imik taasaq aqqutigalugu misis-suiffigisimavarput, uangalu saqqummiussassama imarissavaa, teknologiit ineriartortinneqarnerisa atuarfiit kulturiinut qanoq sunniuteqalernersut allanngoriartorfiusullu taakkua pillugit ilinniartit-sisut qanoq paasinninnersut.

Genrenik ilitsersueriaaseqv. Mette Vedsgaard Christensen, lektor, ph.d., VIA UC

Saqqummiussinermi genrenik ilinniartitseriaat-sip teoriianik ilisarititsineq pingaarnerpaatillugu saqqummiunneqarpoq. Allatat oqaatsillu imaan-nik paasinnittaatsit, kisianni aamma ilinniartitse-riaatsinik paasinnittaatsit ilisaritinneqarput nassuiaasersorneqarlutillu, pingaartumillu alla-riaatsinut najoqqutassiaasimasunut allanut sa-nilliunneqarlutik. Webinarernermi pingaartumik erseqqinnerusumik nassuiaatigineqassapput, Vygotsky’p ilinniartitseriaatsit pillugit paasinnittaa-sia atuartitseriaatsit teoriivini periutsinilu qanoq sunniuteqartigisoq, aamma Bruner-ip “stilladseringsbegreb” inerikkiartornermi /ilikka-riartornermi killiffiit qaffakkiartortarnerat pillugu

paasinnittaasia sammineqassaaq, aammattaaq taanna iserfigineqassaaq suussutsinik genre’nik ilitsersuisarnermut tunngatillugu. Genre’nik ilitser-sueriaatsip tunngaviini teoriivinilu killissat sinaak-kutai arlalitsigut allatanik- ilinniartitseriaatsinillu paasinnittaatsit pillugit allariaatsinut najoqqutas-siaasimasunut allanut toqqaannartumik aporaaf-feqarput, aamma eqqarsaatersuutit teoriit taakkua assigiinngissutaannik itinerusumik illuatungeriif-fiinillu itinerusumik paasinnissimaneq, genre’nik ilitsersueriaatsinik piviusumik suliaqarnermut pit-sanngorsaataasinnaavoq, taamaalilluni allariaatsi-nut najoqqutassiaasimasut taakkua nukittuffii san-ngiiffiilu piviusumik sulisunut ersarinnerulerlutik.

23

Webinarer - en genial form for fjernundervisningAf: Debbie Damm og Kirsten Olsen, Inerisaavik

Et webinar er et oplæg, som transmitteres live via internettet, og hvor du kan stille oplægs-holderen spørgsmål undervejs.

Webinaret kører via Adope Connect og foregår således, at du først tilmelder dig et oplæg. Der-efter får du tilsendt et link til Adope Connect, hvor forbindelsen m.m. tjekkes. Du kan logge dig på webinaret via forskellige teknologiske enhe-der, fx din hjemme- eller arbejdscomputer eller andre tablets eller sågar din smartphone. Det er vigtigt, at der er en god og stabil internetforbin-delse, så lyd eller billede ikke hakker. Kort tid før start tilsendes du et link til et chatroom med en kode til login. Når du er koblet på et webinar, kan du se underviseren, hans/hendes slide præsen-tation, og via højttalere eller headset høre, hvad han/hun siger.

Nationalt Videncenter for Læsning udbyder jævn-ligt – i samarbejde med Center for Undervisnings-midler, UCC – webinarer. Det er gratis at deltage i webinarerne, dog er der begrænset plads. Tilmelding foregår efter først til mølle princippet. Sessionerne optages, og på deres hjemmeside kan man se de tidligere afholdte webinarer (men dog ikke længere stille spørgsmål direkte til un-derviseren)

Faglig læsning i matematikv. Kirsten Spahn, faglig konsulent for matematik, CFU UCC

“Der er alt for meget tekst!”er en af udtalelserne, der kommer fra såvel elever som lærere i forhold til de undervisningsmidler, der er udarbejdet til matematik. I stedet for at udelukke undervisnings-midlerne kan det give god mening at bruge tid på at læse dem sammen med eleverne. Det er ofte multimodale sider, der kan udfordre, da læsestien ikke er lige til at afkode.

Hvordan sætter vi fokus på dette og lærer ele-verne at indholdslæse og analysere, hvad siden eller sitet indeholder og stiller opgave om?

LINKSWebinarene annonceres løbende

på hjemmesiden:

http://www.videnomlaesning.dk

Se alle de transmitterede oplæg ved at søge på:

– webinar– kom til webinar om

teknologier i skolen

24

Ikonotekst– når billede og tekst mødes, og sød fortolkning opstårv. Inger-Lise Lund, danskkonsulent, CFU UCC

Med udgangspunkt i den mangfoldighed af sær-lige litterære værker, hvor billede og tekst er lige-værdige i det samlede udtryk, drejer oplægget sig om dette samspil – eller måske især modspil og om fortolkning og refleksion.

Ikonotekster rammer eleverne på flere kanaler, sti-mulerer og udfordrer dem forskelligt og inviterer til forskellige fortolkninger. Oplægget skitserer en undervisning med rum for elevernes oplevelse, kompetencer til at afkode og fortolke begge ud-tryksmåder og til at skabe egne produktioner – også digitale.

Teknologier i skolenv. Lene Storgaard Brok, ph.d. og projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning og UCC

Interaktive whiteboards, ipads og computere fylder i klasserummet. Lærerne kommunikerer med forældre over forældreintra. Eleverne skriver på blogs og arbejder digitalt i undervisningen. Lærerne vidensdeler og sender materialer til hinanden.

Hvad betyder teknologi for lærernes arbejde og undervisningen i skolen? Det har vi undersøgt i forskningsprojektet Technucation, og mit oplæg vil handle, om hvordan teknologier udvikler og påvirker skolens kultur, og om hvordan lærerne forstår disse forandringer.

Genrepædagogikv. Mette Vedsgaard Christensen, lektor, ph.d., VIA UC

Oplægget byder på en praktisk introduktion til genrepædagogikkens teori først og fremmest. Tekst- og sprogsyn, men også læringssynet intro-duceres og defineres, og der sammenlignes med især andre skriveparadigmer. Webinaret vil især definere nærmere, hvordan Vygotskys læringssyn spiller en rolle i undervisningens teori og metode, og Bruners stilladseringsbegreb, som det ud-møntes i genrepædagogikken, behandles også. Genrepædagogikkens grundlag og teoretiske ramme er på flere afgørende punkter i direkte opposition til andre skriveparadigmers tekst- og læringssyn, og en dybere forståelse af de dybe-religgende teoretiske forskelle og modsætninger kan kvalificere arbejdet med genrepædagogikken i praksis, så dette paradigmes styrker og svaghe-der bliver tydeligere for praktikere.

25

Atorniartarfimmi atuartitsi-nermut atortussiat nutaatAllattoq / Af : Apollonie Berthelsen, Inerisaavik

Ukiut tallimassaa kalaallisut nutserneqarluni saqqummerpoq. Ukioq manna AtuaRaket Sierra Leonimut angalavoq. Atuagaq Sierra Leonemi meeqqat ulluinnarni inuunerannik, oqaluttuali-anik allanillu imaqarpoq. Suliassartaasa ilaat kalaallisuunngor-tillugit naammassineqareerpata Attammut iserluni Takuummi pissarsiarineqarsinnaassapput. Danskisut suliassartai uaniipput: www.heleverdeniskole.dk/laeseraketten

Det er femte år LæseRaketten udkommer som oversat til grønlandsk, AtuaRaket. I år kommer AtuaRaket til Sierra Leone. I bogen kan man høre om Sierra Leones børns hver-dag, historier og andet. Nogle af opgaverne bliver oversat til grønlandsk. De vil kunne findes i Attat under Takuuk.Den danske udgave af opgaver til Læseraketten kan ses på: www.heleverdeniskole.dk/laeseraketten

AtuaRaket 2014

Skrivetaklinger

Akullerni atuartunut naleqquppoq. Takorluukkianik suliaqar-nissamut ikiortarialinnut allagaavoq, allataminnik naliliinissa-minnut aaqqissuinissaminnullu atorsinnaasaat.Atuagaq arfinilinnik immikkoortortaqarpoq, ukuninnga ukkas-sisunik: genre, imarisaq, oqaatsit, oqaaseqatigiit, allatat sunnii-niutillu.

Er til elever på mellemtrinnet, som har brug for hjælp til at fremstille skønlitterære tekster og til at evaluere og justere deres egen skriftlige fremstilling.Bogen består af 6 afsnit med hver sit fokus: genre, indhold, ord, sætninger, tekst og virkemidler.

26

Nye undervisningsmaterialer fra Udlånsafdelingen

2013-imi kisitsinermi allattariarsorluni misilitsissutit saqqum-merput. Siornatigut allattariarsornermi kisimi saqqummer-taraluartut, ukioq manna oqaluttariarsornermi misilitsissutit aamma ilanngunneqarput.

Skriftlige prøver i matematik fra 2013 er udkommet. Før i tiden udkom den kun med de skriftlige prøver. Dette år har man ta-get de mundtlige prøver med i udgivelsen.

Opgavesæt med folkeskolens afgangsprøveri matematik, Danmark og Grønland 2013.

Mini Læseforståelse 2

Genret assigiinngitsut naatsunik allatat atuarnissaannut sungi-usaataavoq. Allatat suliassartaqarput. Taakku immikkut tamar-mik assigiinngitsunik atuakkap imarisaanut paasinninnermut attuumassuteqarput.Atuartut:

1) Atuakkaminni paasissutissanik nassaassapput.2) Paasissutissat isumasiorlugillu ataqatigiissaassavaat.3) Allataq eqqarsaatigilluassavaat.4) Atuagartik aallaavigalugu allassapput.

Atuagaaraq nukarliit naammassilernerani akulliillu aallartinne-rani oqaatsit aappaanni atuartitsinermi atorneqarsinnaavoq.

Hæftet giver eleverne træning i at læse korte tekster i forskel-lige genrer. Til alle teksterne stilles der opgaver, som er knyt-tet til forskellige aspekter ved læseforståelse.Eleverne skal:

5) Hente information direkte ud af en tekst.6) Tolke og kombinere information.7) Reflektere over teksten.8) Skrive ud fra teksten.

27

Mine matematik tanker– tegn og forklar, hvordan du regner.

Hvad skal dine elever læse i dansk?Læs anmeldelsen, skrevet af Majasol Meisling Ryberg, af en nyere roman, der er velegnet på ældstetrinnetKlassesæt kan lånes fra Atorniartafik.

”Mine matematik tanker” atuartup nammineq eqqaamasas-saminik allattuiffissaatut ujarlerfigisinnaasaatullu atugassatut eqqarsaatersuutaavoq. Atuartup titartaalluni, namminerlu oqaatsini atorlugit matematikkimi oqaatsit atorneqartartut, ki-sitseriaatsit , pissutsit assigiinngissitaartullu paasineri oqaaser-talersorsinnaaniassammagit. Atuagaq atuartunut akullernut atortussianngorlugu naatsorsuussaavoq.

“Mine matematiktanker” er tænkt som elevens eget huske- og opslagsbog. Her udtrykker eleven med egne ord og tegnin-ger sin forståelse for matematiske begreber, regneoperationer og problemstillinger. Bogen henvender sig til brug for elever på mellemtrinnet.

Begge Mads’ forældre har travlt med deres ar-bejde som læger, så når han først bliver bidt af et computerspil, så spiller han, til han ikke længere gider. Nu har hans dansklærer fået nok af, at han hele tiden glemmer alt om sine lektier. Frustreret over at have fået en seddel med hjem til foræl-drene, tager han ind til byen for at berolige sig selv med et nyt computerspil. Det er her han får fingrene i en enlig diskette med ordet ”Alt” skre-vet på den. Mads tager den med sig og sætter spillet i computeren bare for nysgerrighedens skyld.

Der går ikke lang tid, før at det går op for ham, at han med “Alt” nu kan styre alt og alle i verden. Langsomt begynder Mads at forstå vigtigheden

af sine handlinger, og han begynder at forstå, at det er rigtige menneskeliv, han leger med. Men så falder spillet i de forkerte hænder, og Mads må redde verden fra undergang.

Uforudsigeligt plotIdeen bag plottet er ikke meget original, men det skiller sig ud fra den ellers lidt kedelige ungdoms-boghylde fra danske forfattere, fordi den har tag på det filosofiske. Jeg blev konstant overrasket over, hvilken retning bogen valgte at bevæge sig i, og jeg sad flere gange fast i troen om, at nu havde jeg forudset resten af romanen, men måtte indse, at jeg igen og igen tog fejl. “Liv på spil” endte med at rive mig ud i en historie, som jeg aldrig så komme.

Uddrag af “Liv på spil”Han valgte Steffen som spilfigur, og få sekun-

der senere zoomede han ned i det rigtige hus og ind i Steffens værelse, hvor Steffen stadig lå ubevægelig på sengen. Et øjeblik troede Mads, at han var død, men så klikkede han på fjernsynet. Men han så ikke godt ud. Hans øjne var helt røde, og håret strittede totalt mor-genhårsagtigt. Han smed sig på sengen igen, men så ud til at følge med i den film, der kørte på fjernsynet.

“

28

Atuakkat atornagit sullivinni suliaqarluni sammisaqarnermi atortuupput isumassarsiorfigineqarsinnaasut. Misissuineq pinnguarnerlu aqqutigalugit qulequtarisamut assigiinngitsut atuartut misilittagaqarfigalugillu ilikkagassarivaat. Atuartut kisitsinermi sammisamut paasinninnissaat pingaartinneqar-neruvoq alanngaartalernissaanniit, taamaattumik “På opda-gelse i matematikkens verden” atorlugu atuartitsineq misile-raaffiusoq uummaarissorlu ingerlanneqarsinnaavoq.

Materialet lægger op til værkstedsaktiviteter uden brug af lærebøger. Eleverne lærer via undersøgelser, lege og spil og får derved erfaringer inden for forskellige faglige områder. “På opdagelse i matematikkens verden” lægger op til en aktiv, eksperimenterende matematikundervisning, hvor det er vigti-gere, at eleverne forstår, end at de lærer udenad.

På opdagelse i matematikkens verden 4. klasse

Karloff er mere spændende end selve hovedpersonenMads går i 7. klasse. Han besidder en temmelig gennemsnitlig personlighed, en smule kedelig, men han er let at spejle sig i. Det smitter af på re-sten af de karakterer, som man møder i bogen, og den mest markante profil er Karloff. Mads frygter Karloff, som er vores klassiske bølle – truende, stor og farlig. Mads snuser rundt bag Karloffs facade, og man ser, at selv den mest grusomme bølle stadig har et hjerte. Bøllen Karloff er uden tvivl den bedste karakter i bogen, og budskabet om, at alle har følelser, selvom man forsøger at skjule dem, er en god ting at have med i en bog for sko-lebørn.

Bogens aldersgruppe“Liv på spil” forsøger at få læseren til at stille sig selv en masse fine filosofiske spørgsmål, og er man meget yngre end de tolv år er det let, at blive forvirret, over de lidt mere indviklede dele af bo-gens plot. Sproget i bogen fungerer også fint og burde let kunne forstås af unge i den alder.

Til piger eller drenge?“Liv på spil” har sin radar sat mod drenge fra 12+, men det betyder ikke, at man som det modsatte køn ikke vil finde denne bog underholdende. Jeg troede på forhånd, at bogen krævende, at jeg havde kendskab til en masse blodige spil, så jeg

blev helt rolig, da det viste sig ikke at betyde no-get. Det er kun selve spillet “Alt”, som der er fokus på, og det er et spil, man bliver introduceret til sammen med hovedpersonen Mads. Der er abso-lut intet krav til at have en forkærlighed for com-puterspil, for at kunne sætte sig godt ind i bogen, men selvfølgelig skader det bestemt ikke, hvis man kan relatere sig til hans passion for dette.

Filosofi i en ungdomsbog – super!Søren Jessen har ikke skræmt mig væk efter, at have læst “Liv på spil”. Bogen skal have en masse pluspoint, for at kaste sig ud i et emne som filosofi i en ungdomsbog. Jeg kan kun forestille mig, at det er et super svært emne at skrive om – og så i en ungdomsbog! “Liv på spil” har en flad person-tegning, som jeg blev skuffet over, men samlet underholdt bogen mig godt, og jeg var hurtigt med. På trods af sine mangler, vil dette bestemt ikke være sidste gang, jeg læser noget skrevet af Søren Jessen.

ForfatterenSøren Jessen er bosat i Århus. Han flyttede dertil, for at starte sin karriere som tegner, men er i dag både forfatter og tegner på fuldtid. “Liv på spil” er hans sjette ungdomsroman, men han har udover ungdomsromanerne også udgivet en pæn bunke bøger til både voksne og børn.Kilde: www.kulturforunge.dk /2011/03/11/liv-pa-spil-af-soeren-jessen

29

Inuitisk religion og mytologiKlaus Engelbrechtsen & Jørgen Thomsen

Til ældstetrin fagområdet religion, der nu er et prøvefag, er udkom-met en bog, der tager udgangspunkt i den grønlandske religion og mytologi.

Bogen er i sin struktur opbygget af centrale og afgrænsede te-maer, der uddybes og dokumenteres med religionsfaglige tekster. Man har forsøgt at inddrage de mest repræsentative og velkendte grønlandske myter og beretninger, fx de righoldige materialer ind-samlet af Knud Rasmussen.

Mange af de forfattere, der nævnes i bogen, har haft en dansk-europæisk baggrund eller har været præget af en kristen eller naturvidenskabelig indgangsvinkel til deres forfattervirksomhed, hvilket til tider har medført en fare for en etnocentrisk og subjektiv farvet beskrivelse af den gamle inuit-kultur, et forhold, der er blevet fremhævet i forbindelse med kildematerialet.

Det vigtigste mht. disse gamle tekster er, at de ofte er baseret på lokale grønlandske/inuitiske informanter, der har overleveret værdi-fulde oplysninger om datidens religiøse forestillinger og traditioner.

Bogen er også beregnet til faget religion i gymnasiet.

Inuit upperisaat oqalualaaviluKlaus Engelbrechtsen & Jørgen ThomsenKalaallisuunngortitsisoq: Mariane Petersen

Angajullerni atuartunut upperisalerinermik atuar titsinermi, maan-nakkut misilitsissutaasalersumi, atu gassamik kalaallit upperisaannik oqalualaavi nillu aallaavilimmik saqqummersoqarpoq.

Atuagaq aaqqissuussaavoq sammineqartut pingaarnersior lugit, upperisalerinermullu tun ngasut itisilerlugit oqaaseqarfigisarlugit. Atuakkami kalaallit oqaluttuatoqaat ilisimaneqarnerpaat tigulaariffi-gineqarput, soorlu Knud Rasmussenip katersorsimasarpassui.

Atuakkami atuakkiortut taaneqartut ilarpassui danskinik-europa-miunik siuaasaqarput, imaluunniit atuakkiortutut kristumiussutsimik pinngortitamulluunniit tunngasunik ilisimatusarnermik sammisaqar-simallutik. Tamatuma nalorninaatigisinnaavaa inuit-kulturitoqaannik eqqartuisoqarsinnaammat nammineq nalunngisat namminerlu isummiussat kisiisa tunngavigiinnarlugit, pissutsit najoqqutarineqar-tunut atatillugu erseqqissarneqartarsimasut.

Oqaluttuatoqqanut tunngatillugu pingaarnerpaaq tassaavoq kalaallit/inuit kinguaariinni oqaluttuariuartarsima saat, qanga upperi-sarsiornermi takorloortakkanik ileqqu toqqa nillu pingaarutilinnik paasissutissiimmata.

Una atuagaq ilinniarnertuun ngorniarfinni aamma atugassiaavoq.

ILINNIUSIORFIK UNDERVISNINGSMIDDELFORLAG

Upperisalerineq Angajullernut Innimin. nr. 5030-02 ISBN 978-87-7975-618-2

Religion Ældstetrin Best. nr. 5030-01 ISBN 978-87-7975-569-7

NUTAAT • NYT NUTAAT • NYT • NUTAAT • NYT

30

Ersinngitsup piumasaaHans Lynge

Atuakkiortup eqqumiitsuliortullu Hans Lyngep (1906-1988) atuak-kiaa “Ersinngitsup piumasaa” maanna saqqummerseqqinneqarpoq. Atuakkiaq 1931-mi saqqummeqqaarpoq, kingornalu allattaasitoq-qamiit allattaasitaamut nuullugu aamma arlaleriarlugu saqqummer-sinneqarsimalluni.

Una saqqummersitaq ilusaata sisamassaralugu saqqummerneraa, tassa nutaamik ilusilerlugu saqqummersitaalluni. Uani atuakkami nu-taamik iluseqartumi atuakkiortup titartagai kingumut atorneqarput.

Ukiut untritillit kingulliit ingerlaneranni Kalaallit Nunaanni saqqum-mersinneqartut kalaallinit atuakkiaasut torrallataasut ilaat maanna atuartunit angajullernit nutaatut iluseqarluni atuarneqassalluni peri-arfissaalerpoq, tamannalu Hans Lynge Fondenimit Ilinniusiorfim-miillu suliniuteqarnerup kingunerisaanik piviusunngorpoq.

Forfatteren og kunstneren Hans Lynges (1906-1988) bog “Ersinngitsup piumasaa” (Den usynliges vilje) er udkommet påny. Bogen udkom første gang i 1931, og er siden blevet genudgivet flere gange og transskriberet fra gammel til ny retskrivning. Denne udgivelse udgør fjerde udgave og udgives i et nyt look. Forfatterens illustrationer er bibeholdt i denne nye udgivelse.

En af de fortræffeligt skrevne bøger af grønlændere fra det forrige århundrede er nu tilgængelig læs-ning for de ældste skoleelever i en ny udgave, og denne mulighed er realiseret med initiativ fra Hans Lynge Fonden og Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlaget.

Kalaallisut atuartitsineq / Grønlandsk Angajullernut / Ældstetrin Innimin. nr. / Best. nr. 1213 ISBN 978-87-7975-647-2

The ErmineMartin AppeltTitartaasoq / Illustrator Nuka K. Godtfredsen

Titartakkat nangeqattaartut Oqaluttuap atuagartaata aappaa “Ukaliatsiaq”/”Hermelinen” tuluttut saqqummerpoq taaguuserlugu “The Ermine”. Soor lu kalaallisut qallunaatullu saqqummersimasuni oqaluttuarineqartoq Ukaliatsiaq/Hermelinen/The Ermine’-mi arnaq Kalaallit Nunaata kangiata avannarpasissortaani naggueqatitsinni tunit akornanni inooqataavoq. Ukaliatsiap angakkoq Umimmak ungasissorsuarmut angalaqatigaa. Oqaluttuaq ukiuni 1100 –kkunni Issittup killeqarfiani pisimasuutinneqartoq, issittup kangisinnerusor-taatalu kippasinnerusortaatalu akornanni imartat kuussuillu akuisa naapiffii inunnit akimut ikaarfigineqaqqammernerisa nalaani pisima-suutinneqarpoq.

Atuagaq meeqqat atuarfianni atuartunik angajullernik atuartitsi-nermi saniatigut atuartitsissutigissallugu piukkunnartuuvoq, unalu atuagaq tuluttooq soorunami tuluttoortitsinermut piukkunnartuuvoq.

Tegneserien Oqaluttuaqs andet bind “Ukaliatsiaq”/”Hermelinen” er udkommet på engelsk og hedder “The Ermine”. Tegneserien handler om kvinden Ukaliat siaq/Hermelinen/The Ermine, som lever blandt tunit frænder i det nordøstlige Grønland. Ukaliatsiaq rejser sammen med shamanen Umimmak til fjerne egne. Handlingen foregår i 1100-tallet, netop da inuit for første gang havde krydset det store delta-område på grænsen mellem det vestlige og østlige Arktis.

Bogen er velegnet som suppleringsmateriale til folkeskolens ældstetrin, og denne engelske version naturligvis i faget engelsk.

Tuluttut atuartitsineq / Engelsk Angajullernut / Ældstetrin Innimin. nr. / Best. nr. 5404-02-05 ISBN 978-87-7975-598-7

NUTAAT • NYT NUTAAT • NYT • NUTAAT • NYT

31

Kalaallisut oqaasilerineq - ilinniartitsisup atuagaaNaja B. Trondhjem

Kalaallisut oqaasilerineq pillugu quppersagaq nutaaq, qupperaru-minartoq 48-nik quppernilik.

Kalaallisut oqaasilerissut, kalaallisut allataq ilinniartitsisunullu naatsorsuussaasoq ukiorpassuarni pisariaqartinneqartuarsimasoq, oqaasilerinermut tunngasunik kalaallisut ilinniartitsisunut naatsor-suussaasumik, kalaallisut allatamik manna tikillugu atuakkiortoqarsi-manngimmat.

Atuagaq ilinniartitsisup atuagaatut taaneqarpoq siunertaq pingaarneq tassaammat ilinniartitsisu nut meeqqat atuarfianni sulisunut tunngatinneqarmat, atuartitsinerminni oqaatsit pillugit ilisimasassanik qupperaaffigisinnaasaattut. Atuakkap ungaluata iluatungaanut nipititamik, atuakkap imarisaa pdf-fileq CD-rommin-ngorlugu aamma saqqummersinneqarpoq, kalaallisut ilinniartitsisup atuartitsissutissaminik piareersaasiornermini “tigoo raavissatut” ator-sinnaasaanik.

En ny håndbog i grønlandsk grammatik, nem at bruge på 48 sider.Endelig er der udkommet en grønlandsk grammatikbog, skrevet

på grønlandsk og beregnet til lærere, der underviser i faget.Som titlen siger, er bogen skrevet til lærere, der underviser i faget

i den grønlandske folkeskole. Her kan lærerne søge viden, som de kan bruge i deres undervisning. På indersiden af bogens omslag er der en CD-rom med bogens indhold på pdf, som læreren kan bruge i sin planlægning af undervisningen.

Kalaallisut atuartitsineq / Grønlandsk Ilinniartitsisunut / Til lærerne Innimin. nr. / Best. nr. 1189-13 ISBN 978-87-7975-656-4

ILINNIUSIORFIK UNDERVISNINGSMIDDELFORLAG NUTAAT • NYT NUTAAT • NYT • NUTAAT • NYT

32

Kalaallisut Ilinniarta - SuliassatArne HermannTitartaasoq / Illustrator Ivalu Risager

Atuartuni nukarlerni kalaallisut oqaatsit aappaattut atuartitsinermi atuagaq una atortussiaavoq. Atuartut oqaatsinik nalinginnaasumik atorsinnaa saminnik atuartup atuagaani eqqartorneqartunut tunnga-sut oqalulluni sungiusaatit aqqutigalugit ilinniassapput.

Kalaallisut oqaatsit aappaattut atuartitsinermi ilikkagas satut piler-saarutit malillugit allattariarsornermi oqaluttariarsornermilu sungiu-saatit ilaapput.

En bog til andetsprogsundervisning i grønlandsk på yngstetrinnet. Eleverne lærer et dagligdags sprog gennem kommunikative øvel-ser, der knytter sig til elevbogens emner.

Der er både skriftlige og mundtlige øvelser i henhold til lære-planerne for grønlandsk som andet sprog.

Misigssût - Suliassat • ArbejdshæfteBerit Mortensen

Atuakkiaq ”Misigssût” 2012-imi saqqummerpoq, atuakkiortuulluni Leif Aidt saqqummersitsisuullunilu Dacapo Publishing. Taanna atuagaq Ilinniusiorfiup pisiaraa Meeqqat atuarfianni atugassatut naleqqutsillugu. Taamaattumik Ilinniusiorfiup suliaraa saqqummersil-lugulu tassunga atasoq Suliassat.

Atuakkami 64-inik qupperneqartumi suliassarpas suupput nap-paammut sakialluummut tuberkulosemut tunngassuteqartuusut, atuagartaanullu tamarmik attuumassuteqarluartuullutik.

Atuagaq Suliassat allaffissatut suliaavoq.

Bogen ”Misigssût” udkom i 2012, forfatteren er Leif Aidt og udgi-veren er Dacapo Publishing. Ilinniusiorfik har købt bogen, som er velegnet til skoleeleverne. Ilinniusiorfik har fået udgivet et arbejds-hæfte til denne.

Arbejdshæftet er på 64 sider, og indeholder mange siders stof om lungesygdommen tuberkulose, alle relateret til bogen.

Arbejdshæftet er en engangsbog.

Ilinniusiaq atasoq: Misigssût – 1950-ikkunnit ulloq manna tikillugu Kalaallit Nunaanni TB-p akiornera (ISBN 978-87-92170-19-4)Innimin. nr. / Best. nr. 5406-02

Tilhørende materiale: Misigssût – Kampen mod TB i Grønland fra 1950´erne til i dag (ISBN 978-87-92170-18-7) Innimin. nr. / Best. nr. 5406-03

Kalaallisut oqaatsit aappaattut Grønlandsk som andetsprog Nukarliit / Yngstetrin Innimin. nr. / Best. nr. 1501-02 ISBN 978-87-7975-648-9

Inuttut ineriartorneq, Inuiaqatigii-lerineq, Kalaallisut atuartitsineq, Qallunaatut atuartitsineq Personlig udvikling, Samfundsfag, Grønlandsk, Dansk Akullernut & Angajullernut Mellem- & Ældstetrin Innimin. nr. / Best. nr. 5406-01 ISBN 978-87-7975-637-3

NUTAAT • NYT NUTAAT • NYT • NUTAAT • NYT

33

Nipilersornermik ilinniut • Musiklære - Atuartup atuagaa • Elevens spillebogJudith Pandrup

Atuagaq una kalaallisut qallunaatullu naqitaa voq. Atuartup atuagaa- ta imarai erinarsuutit qallunaatuut, kalaallisuut tuluttuullu atuartuni assigiinngitsunik ukiulinni nuutinik ilinniartitsinermi atorneqarsinnaa-sut. Nipit tamarmik immikkut allataapput, ilisarnaateqarlutik nuuti-taqarlutillu. Ajornanngitsumik aaqqissugaavoq atuartut nuutinik atu-sinnaaleriartornerminni killiffimminnik malinnaalluarsinnaaqqullugit.

Ilinniut una nipilersornermik sammisaqarnermi tassungalu tun-ngasunik ilinniarnermi assigiin ngiiaartunik sammineqarsinnaasunik imaqarpoq, erinarsuutitullu aamma atorluarneqarsinnaalluni. Erinnat nipilersuutinik assigiinngitsunik atorneqar sinnaasunngorlugit atuar-tunillu qitinneqarsinnaa sunngorlugit aaqqissugaapput.

Atuakkap uuma nuutersornermik ilinniarnissaq nuannernerulersis-savaa.

Denne udgivelse udkommer på dansk og grønlandsk i én bog.Elevens spillebog indeholder kendte danske, engelske og grøn-

landske sange for børn i alle aldre til brug i nodeundervisningen. Hver enkelt stemme er skrevet ud for sig, både grafisk og på noder. Det er gjort så overskueligt, at eleven kan se, hvad han/hun spiller, og på den måde hen ad vejen kan tilegne sig nodekendskab.

Bogen er først og fremmest tænkt som spille- og aktivitetsbog, men kan selvfølgelig også bruges som sangbog. Melodierne er ar-rangeret for stavspil, percussion og dans.

Med denne bog skulle det være lidt sjovere at lære noder.

Musiklære - Lærerens spillebog Judith Pandrup

Ilinniartitsisup atuagaata imarai erinarsuutit qallunaatuut, kalaal-lisuut tuluttuullu 54-it atuartunit assigiinngitsunik ukiulinnit ator-neqarsinnaasut. Erinnat aaqqis-suunneqarsimapput nipilersuuti-nik assigiinngitsunik atorneqar-

sinnaasunngorlugit atuartunillu qitinneqarsinnaasunngorlugit.Erinnat atuartut piginnaasaat najoqqutaralugit aaqqissuussaap-

put, atuakkallu tunuaniipput nipit sorliit nipilersuutinik sorlernik atugassaanerisa aammalu erinarsuutit ataasiakkaat nalunassutsinut sorlernut atugassaanerisa nalunaarsornerat.

Atuakkami uaniipput nipilersugassiat/nuutit erinarsuutillu taallar-tallit, nipilersugassiat ataasiakkaat qanoq atuartitsissutiginissaan-nut siunnersuutit sukumiisut aammalu kopiigassat atuartitsinermi atugas sat. Alloriarfinni tamani atorneqarsinnaapput, tassa nalunan-ngitsunik nalunarnernillu nipilersugassaqarmat, sammisallu kattu-taarlugit atuartitsinermi atugassaqqillutik.

Ilinniusiap uuma kalaallisuua juuni 2014-imi saqqummissaaq.

Sumiiffinni qinigassiissutit, Erinarsorneq nipilersornerlu Lokale valg, Sang og musik Alloriarfinni tamani / Alle trin Innimin. nr. / Best. nr. 7010 ISBN 978-87-7975-643-4

Sumiiffinni qinigassiissutit, Erinarsorneq nipilersornerlu Lokale valg, Sang og musik Ilinniartitsisunut / Til lærerne Innimin. nr / Best. nr. 7010-01 ISBN 978-87-7975-642-7

ILINNIUSIORFIK UNDERVISNINGSMIDDELFORLAG NUTAAT • NYT NUTAAT • NYT • NUTAAT • NYT

34

Sumiiffinni qinigassiissutit,-Erinarsorneq nipilersornerlu Lokale valg, Sang og musik Ilinniartitsisunut / Til lærerne Innimin. nr / Best. nr. 7010-03 ISBN 978-87-7975-646-5

NUTAAT • NYT NUTAAT • NYT • NUTAAT • NYT

35

Lærerens spillebog indeholder 54 kendte danske, engelske og grønlandske sange for børn i alle aldre. Melodierne er arrangeret for stavspil, percussion og dans.

Arrangementerne er ordnet efter sværhedsgrad, og bag i bogen er en oversigt, der viser hvilke tonearter og hvilke instrumenter, der indgår i de enkelte sange samt sværhedsgrad.

Materialet består af satser/noder med sangtekster, en udførlig vejledning til de enkelte satser samt kopiark til undervisningen. Satserne kan bruges på alle trin, da der både er enkle og mere kom-plekse spillesatser, og er velegnet til brug på tværs af trinnene.

Den grønlandske udgave udkommer i juni 2014.

Musiklære - Lærerens nodebog Judith Pandrup

Nipilersornermik ilinniut – Ilinniartitsisumut ilitsersuut nuutitalik tun-ngaviusumik nuutit pinnguarnerlu annertuumik aallaavigalugit suli-aavoq. Alloriarfinni tamani atorneqarsinnaavoq, ilinniartitsinermilu ilikkariartuaartitsiffiusumik assigiinngiiaartumillu atuartitsinissamik periarfissiilluni.

Atuagaq una ilinniartitsisup piareersarnermini tapertassaatut sanaajuvoq, taamaattumillu ilinniartitsissutissanut ataasiakkaanut najoqqutassatut ilusiligaalluni. Una ´Nipilersornermik ilinniut – Ilinni-artitsisup atuagaa´-ta nanginneratut oqaatigineqarsinnaavoq, immik-kulli atorneqarluarsinnaalluni. Immikkoortunut sisamanut avitaavoq, ukuusunut: Nuutit, tillernerit, akuttoqatigiissaarineq aamma nigalik nipinik tallimanik alloriarnilik.Ilinniusiap uuma kalaallisuua juuni 2014-imi saqqummissaaq.

Lærerens nodebog er en teoribog, hvor leg og spil indgår som væsentlig del af læringen. Den kan bruges på alle klassetrin og er opbygget med progression og med mulighed for differentiering.

Materialet er tænkt som en hjælpende hånd til lærerens forbere-delse, hvorfor den er opbygget i lektioner. Bogen er skrevet i for-længelse af Musiklære – Lærerens spillebog, men kan godt bruges alene. Den er inddelt i fire afsnit med fokus på grundlæggende ele-menter i musik: Noder, puls, rytme, akkorder og kvintcirklen.

Den grønlandske udgave udkommer i juni 2014.

Pinngortitalerineq • Naturfag

Innimin. nr / Best. nr. 4202-26

ISBN 978-87-7975-638-0

Plakati minnerni akullernilu pinngortitalerinermi ilinniusianik takutitsivoq.

Ilinniusiat alloriarfikkaarlugit suliarineqarsimane-rat plakatimi takutinneqarpoq. Ilinniusialli sooru-nami alloriarfinni allani aamma atorneqartarsin-naapput, qulequttat pineqartut sammineqartillu-git, atuartunillu pissarsiaqaataasumik sammine-qarsinnaasoq atuartitsisup nalilersimappagu.

Plakatimi takuneqarsinnaapput ilinniusiat suut Ilinniusiorfimmit saqqummersinneqarsimanersut, qaqugu ilinniusiat atorneqarsinnaanersut, ilinniu-sianillu atuarfiup amigaatigisaanik inniminniinis-samut ilinniartitsisumut kajumissaataasinnaalluni.

Denne plakat giver en oversigt over naturfags-materialer til yngste- og mellemtrinnet.

Materialerne er placeret på plakaten ud for de trin, de er udarbejdet til. Men materialerne kan naturligvis benyttes på andre trin, hvis der arbej-des med de pågældende emner, og underviseren vurderer, at det udbytte kan anvendes af eleverne.

Plakaten kan hjælpe lærerne til at få overblik over hvilke udgivelser, der er udkommet fra forla-get, hvornår materialerne kan anvendes og måske give læreren inspiration til at bestille de materia-ler, skolen evt. mangler.

ILINNIUSIORFIK UNDERVISNINGSMIDDELFORLAG NUTAAT • NYT NUTAAT • NYT • NUTAAT • NYT

Plakat

36

Uumasut uagullu • Dyrene og os Thor Hjarsen

Atuakkap imarai pisuussutit uumassusillit. Atuakkami allaaserineqar-put nerisariiaat, uumasut uumaffii, avatangiisaat, pisuussutit nunap aningaasaqarniarneranut pingaarutaat, piujuaannartitsiniarluni pini-arneqartarnerat allarpassuillu. Aappassaanik saqqummersinnerani tabelit kisitsisillu nutaat atorneqarput. Atuagaq oqallisissaqqissunik imaqarpoq, atuartunut pinngortitalerinermi ilisimasas sanik paasissu-tissanillu tunniussaqarluni, inuiaqatigiillu akornanni ajornartorsiutaa-sunik ilisarititsineq aallaavigineqarluni.

Atuartut eqeersimaarlutik peqataanissaat pineqarpoq, ilinniartit-sisumullu ilitsersuutitaaniipput arkit sammisassanik imallit kopeerne-qarsinnaasut. Atuakkamut atasumik aamma suliassartaqarpoq sulias-sanik sammisassanillu kiisalu piniarnermik pinnguaat ilaalluni.

Bogen handler om de levende ressourcer. Bogen beskriver fødekæ-der, dyrenes levesteder, miljøforhold, de levende ressourcers betyd-ning for landets økonomi, bæredygtig udnyttelse m.m. I denne 2. udgave er alle tabeller og statistikker opdaterede. Materialet lægger op til en problematiserende indfaldsvinkel, hvor eleverne dels præ-senteres for naturfaglig viden og facts, dels gøres bekendt med na-tur- og samfundsmæssige problemstillinger.

Bogen lægger op til aktiv elevdeltagelse, og i den tilhørende lærervejledning findes aktivitetsark til fri kopiering. Til bogen hører også et arbejdshæfte med opgaver og aktiviteter samt et fangstspil.

Avataarsuata toqqortai • Universets gåderCarsten Scheuer & Jørgen Steen

Atuakkap imaraa avataarsuarput angeqisoq – nunarsuatta avataar-suaniittoq. Ilisimatusarnikkut teoriit sammineqarput. Avataarsuani tigussaasut pisartullu akissutissartaat, avataarsualerineq avataarsuar-mukartarnerlu sammineqarput.

Atuakkami saqqummerseqqitami ulloriarsiornermi ilisimatusar-nikkut paasissutissat nutaanerpaat arlallit ilanngunneqarsimapput. Atuagaq assinik kusanaqisunik ulikkaarpoq, atuartumut qulequttanik sammisaqarnissamut kajumissaataasinnaasunik.

Atuakkami atuartut eqeersimaarlutik peqataanissaat aallaavigine-qarpoq. Atuakkamut atasunik suliassartaqarpoq ilinniartitsisumullu ilitsersuutitaqarluni.

Bogen omhandler det store Univers – det, der ligger uden for vores egen klode. Bogen formidler videnskabens teorier og svar på gen-stande og fænomener i verdensrummet og kommer også ind på bl.a. astronomi og rumfart.

Denne 2. udgave medtager nogle af de nyeste informationer fra den astronomiske videnskab, og har fantastiske billeder, som kan give læseren lyst til at beskæftige sig med emnet.

Bogen lægger op til aktiv elevdeltagelse. Tilhørende materiale er til bogen er et arbejdshæfte og lærervejledning.

Pinngortitalerineq / Naturfag Akullernut / Mellemtrin Innimin. nr / Best. nr. 4202-12 ISBN 978-87-7975-639-7

Pinngortitalerineq / Naturfag Akullernut / Mellemtrin Innimin. nr / Best. nr. 4202-14 ISBN 978-87-7975-644-1

NUTAAT • NYT NUTAAT • NYT • NUTAAT • NYT

37

38